Roskilde Havn...Geo projekt nr. 38788 Roskilde Havn. Opførelse af havneknejpe. Rapport nr. 2, 2015-09-15 6/18 Inden nedramning af spyddet er der forboret igennem asfalten med ø12

Maglebjergvej 1, DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: +45 4588 4444 [email protected] - www.geo.dk CVR-nr.: 59781812

Roskilde Havn Opførelse af havneknejpe Miljøteknisk undersøgelse af poreluft

Geo projekt nr. 38788

Rapport nr. 2, 2015-09-15

Sammenfatning På en mole i Roskilde Havn planlægges opført en havneknejpe (havnekiosk). I den forbindelse har Geo udført

en geo- og miljøteknisk forundersøgelse for Roskilde Kommune. Nærværende rapport omfatter en miljøun-

dersøgelse af poreluften i fyldlaget i byggefeltet. Den geo- og miljøtekniske undersøgelse af jordbundsforhol-

dene er afrapporteret særskilt i en tidligere rapport 1.

Ved nærværende undersøgelse er der i byggefeltet udtaget 10 poreluftsprøver på kulrør, og udført 10 in situ

målinger for lossepladsgas (CH4, CO2 og O2). Poreluftsprøverne er analyseret for klorerede oplysningsmidler

og deres nedbrydningsprodukter samt kulbrinter.

Der er i alle poreluftsprøverne påvist indhold af benzen, total kulbrinter og/eller C9+C10 aromater der i lettere

til kraftig grad overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterier. Der er i 2 af prøverne tillige påvist indhold af

klorerede opløsningsmidler, der overskrider afdampningskriterierne.

Der er udført en JAGG-beregning og risikovurdering af om de kraftigste forureninger med benzen og total

kulbrinter kan udgøre en risiko for indeklimaet den planlagte bygning. Det vurderes, at der ikke er en risiko for

indeklimaet, såfremt at bygningen udføres med et tæt 100 mm tykt betondæk, og den øvre halve meter af

jorden under bygningen udskiftes med rent grus. Alternativt kan bygningen sikres ved fundering på søjler med

udluftning under gulvet.

Der er ved gasmålingerne påvist lave koncentrationer af lossepladsgas (0-3 vol.% CH4), og forhøjede indhold

af CO2. På denne baggrund vurderes byggefeltet at være gaspåvirket.

Hvis bygningen ønskes opført direkte på terræn bør der udføres supplerende gasmålinger i byggefeltet for

nærmere at vurdere risikoen for gasindtrængning i bygningen. Hvis der herved påvises højere gaskoncentra-

tioner, eller mere udbredt gasforekomst, kan der blive behov passiv eller aktiv for gassikring af bygningen.

Hvis bygningen derimod opføres på søjler med fri luftudskiftning under gulvet, vurderes der ikke at være behov

for supplerende undersøgelser af gas i byggefeltet, og ikke at være behov for yderligere gassikring af bygnin-

gen.

Geo projekt nr. 38788 Roskilde Havn. Opførelse af havneknejpe. Rapport nr. 2, 2015-09-15 2/18

Udarbejdet for:

Roskilde Kommune

Køgevej 80

4000 Roskilde

Att.: Cecilie Højrup

[email protected]

Udarbejdet af:

Jørgen Maag Andersen, [email protected]

Kontrolleret af:

Jes Holm, [email protected]

Indhold

1 Baggrund og formål 4

2 Geologi 5

3 Undersøgelsernes udførelse 5

4 Resultater 7

4.1 Analyseresultater for poreluftsprøver opsamlet på kulrør 7

4.2 Resultater af gasmålinger ved poreluftpunkter og i boringer 7

5 Vurderinger 7

5.1 Poreluftforurening 7

5.1.1 Generelt om poreluftsmålinger og -forurening 7

5.1.2 Poreluftsforureninger 8

5.1.3 Risikovurdering over for indeklimaet 9

5.2 Lossepladsgas 11

5.2.1 Gasdannelse 11

5.2.2 Udbredelse af CH4 og CO2 11

5.2.3 Gasrisiko 13

5.2.4 Spredning af lossepladsgas 13

5.2.5 Samlet risikovurdering for lossepladsgas i byggefeltet 14

5.3 Forslag til eventuel gassikring af bygning og ledninger 14

5.3.1 Gassikring af bygning 14

5.3.2 Gasalarmer 15

5.3.3 Monitering af CH4 i dræn og brønde 16

5.3.4 Gassikring af ledninger og rørføringer 17

6 Anbefalinger til supplerende undersøgelser og tiltag 17

7 Referencer 17


Bilag

1.2 - 1.3 Boreprofiler for geotekniske boringer nr. 1 – 2 (fra /1/)

2.1 Situationsplan med poreluftsprøver og gasmålinger

2.2 Feltskema med data fra gasmåling og udtagning af poreluftsprøver

2.3 Data og resultater for JAGG-beregning for indeklima

Appendiks

2.A: Analyseresultater for poreluftsprøver (PL1 - PL10)


1 Baggrund og formål

I Roskilde Havn planlægges opført en havneknejpe (havnekiosk). I den forbindelse er Geo blevet an-

modet om at udføre en geo- og miljøteknisk forundersøgelse. Byggeriet skal placeres inden for bygge-

feltet på ca. 470 m² vist herunder. Byggefeltet er beliggende på matr. nr. 56 Klostermarken, Roskilde

Jorder.

Det er oplyst, at der ikke foreligger et konkret projekt, men at det er muligt at bygge indtil 300 m² i op til

2 plan.

Formålet med indeværende miljøtekniske undersøgelse er at screene de øvre fyldlag i byggefeltet for

poreluftsforurening med flygtige stoffer og lossepladsgas. Der er tillige udført en geo- og miljøteknisk

undersøgelse af jordbundsforholdene, som er afrapporteret i rapport 1, jf. /1/.


Lokaliteten er ifølge www. arealinfo.dk kortlagt som forurenet pga. forekomst af tungmetaller, cyanid og

kulbrinter. Forureningen vurderes bl.a. at skyldes opfyldning, som ud fra de givne oplysninger fra kom-

munen også vurderes at kunne omfatte lossepladsfyld.

2 Geologi

Den geologiske opbygning af jordlagene i byggefeltet fremgår af boreprofilerne for boringerne 1 og 2

fra den geotekniske undersøgelse /1/. Boreprofilerne er vedlagt indeværende rapport som bilag 1.2 –

1.3. Terrænoverfladen ved borestederne er plan, og er indmålt til kote +0,92 og +0,98 DVR 90.

Ifølge de udførte boringer er der i byggefeltet øverst påtruffet 1,7 à 1,9 m fyldjord. Fyldjorden består

primært af sand med vekslende indhold af tegl, slagger, skalfragmenter mv. Der er i de 2 boringer ikke

påtruffet tegn på organisk materiale i fyldlagene.

Under fyldlagene er der fundet marine postglaciale aflejringer ned til 13,2 à 15,0 m u.t. Den marine

lagserie består øverst af sand med plantedele og skalfragmenter ned til ca. 4,2 m u.t., herunder gytje

med skalfragmenter og enkelte tørvepartier ned til ca. 10 m u.t, og derunder er der truffet aflejringer af

sand, silt og ler med varierende mængder af plantedele, gytjepletter og enkelte skalfragmenter. Under

den marine lagserie er der mødt glaciale aflejringer af moræneler. Begge boringer er afsluttet i moræ-

neler i hhv. 15 og 20 m u. t.

Ved pejling af boringerne 2015-08-19 er der registreret et vandspejl i ca. kote 0,0. Dermed står vand-

spejlet ca. 0,9 - 1,0 m u.t. Vandspejlet vurderes at følge vandspejlet i fjorden med en vis forsinkelse.

3 Undersøgelsernes udførelse

Ved undersøgelsen af poreluften er byggefeltet inddelt i 10 undersøgelsesfelter á ca. 47 m². Centralt i

hvert af de 10 felter er der med GPS afsat et punkt til udtagning af en poreluftsprøve på kulrør og måling

af indhold af lossepladsgas. Prøvetagningspunkterne er benævnt PL1 til PL10, og placeringen af punk-

terne er vist på bilag 2.1.

Poreluftprøvetagningen og gasmålingen er udført den 25. - 26. august 2014.

Prøvetagningen af luftprøverne er udført ved at nedbanke et poreluftspyd med løs spids til ca. 1,0 m

under terræn (u.t.), og trække spyddet lidt tilbage for at frigøre spidsen. I nogle af målepunkterne blev

der blev suget terrænnært grundvand op ved prøvetagningen, hvorfor røret måtte trækkes op til en

dybde på mellem 0,8 og 0,6 m u.t.


Inden nedramning af spyddet er der forboret igennem asfalten med ø12 mm betonbor. Ved terrænover-

fladen er der tætnet omkring poreluftsspyddet med opblødt bentonit.

Poreluftsprøverne er udtaget med vakuumpumpe ved en pumpetid på 100 minutter, og prøverne er

opsamlet på kulrør. Prøver til analyser for kulbrinter og klorerede opløsningsmidler er opsuget ved en

ydelse på 1 l/minut (i alt 100 l luft), og prøver til analyser for klorerede nedbrydningsprodukter er opsuget

ved en ydelse på 0,1 l/minut (i alt 10 l luft).

Prøverne er analyseret for oliekomponenter samt klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydnings-

produkter af miljølaboratoriet ALS Denmark A/S.

Før og efter udtagning af poreluftsprøverne er der udført en måling af lossepladsgas (CH4, CO2 og O2)

i alle poreluftsspyddene. Målingerne er udført med en digital gasmåler af mærket Duotec, Gas data,

GMF-Series.

Prøvetagningsskemaer fra feltarbejdet med resultater af gasmålingerne er vedlagt som bilag 2.2.

Prøvetagningen og gasmålingen er jf. figur 1 udført umiddelbart efter en lavtrykspassage. Det vurderes

derfor at der ved prøvetagningen har været gode lufttryksmæssige forhold jf. anbefalingerne i /7/.

Figur 1. Atmosfæretryk i perioden 25.-26. august 2015 (lyseblåt felt).


4 Resultater

4.1 Analyseresultater for poreluftsprøver opsamlet på kulrør

Analyseresultaterne for poreluftsprøverne fremgår af resultattabel og analyserapporter vedlagt i appen-

diks 2.A. I resultatskemaet er analyseresultaterne sammenlignet med Miljøstyrelsens afdampningskri-

terier /2/. Feltskemaer fra prøvetagningen er vedlagt som bilag 2.2

Der findes ingen kvalitetskriterier for indhold af forurening i poreluften i jorden eller under bygninger.

Ved vurdering af poreluftsmålinger under bygninger sammenligner man derfor normalt resultaterne

med Miljøstyrelsens afdampningskriterier jf. /2/, som angiver hvor stor en del af en forureningskompo-

nent i indeluften i en bygning, der må stamme fra afdampning af forurening i jorden under bygningen.

Afdampningskriterierne gælder for følsom arealanvendelse såsom boliger.

Spredningen af forurening fra jorden til indeluften i bygningen foregår dels ved diffusion op gennem jord

og gulv, og dels ved konvektion op gennem revner og utætte rørgennemføringer i gulvet.

4.2 Resultater af gasmålinger ved poreluftpunkter og i boringer

Resultaterne for gasmålingerne foretaget i forbindelse med udtagning af poreluftsprøverne den 25.–26.

august 2015 fremgår af måleskemaerne vedlagt i bilag 2.2, samt af tabel 5 i afsnit 5.2.2.

5 Vurderinger

5.1 Poreluftforurening

5.1.1 Generelt om poreluftsmålinger og -forurening

Poreluft er den luft der findes imellem jordpartiklerne i jordlagene over grundvandsspejlet. Når jorden

eller grundvandet er forurenet med flygtige stoffer, f.eks. olie, benzin eller klorerede opløsningsmidler,

vil stofferne også afdampe til poreluften. Den forurenede poreluft kan efterfølgende ved diffusion og

konvektion trænge op i bygninger, hvor den kan forurene indeluften, og derved udgøre en sundhedsri-

siko.

Ved poreluftsundersøgelser udtages og analyseres der prøver af jordens poreluft. Poreluftsundersø-

gelser anvendes typisk til dels at lokalisere og afgrænse forureninger med flygtige stoffer i jord og

grundvand, og dels til at vurdere om en given forurening kan udgøre en risiko for indeklimaet.


Ifølge Miljøstyrelsen /3/ kan der ved en indledende konservativ risikovurdering over for indeklimaet i en

bygning regnes med en reduktionsfaktor på en faktor 100, hvis bygningen har et minimum 8 cm tykt

armeret betondæk uden synlige revner eller utætte rørgennemføringer. Hvis indholdet af forurening i

poreluften er mindre end 100 gange over afdampningskriteriet, vurderes indholdet ikke at udgøre en

risiko for indeklimaet i en bygning med meget følsom arealanvendelse, som f.eks. en bolig.

5.1.2 Poreluftsforureninger

Der er i alle poreluftsprøverne påvist indhold af benzen, total kulbrinter og/eller C9+C10 aromater der i

lettere til kraftig grad overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterier /2/.

Der er i 2 af prøverne tillige påvist indhold af klorerede opløsningsmidler, der overskrider afdampnings-

kriterierne.

Total kulbrinter

Indholdet af total kulbrinter i de 10 analyserede poreluftsprøver fordelt i intervaller er vist i tabel 1. Af

tabellen fremgår det, at indholdet af total kulbrinter i 7 ud af de 10 prøver, overskrider afdampningskri-

teriet på 100 µg/m3 med mindre end en faktor 10. I 2 af prøverne (PL2 og PL4) overskrider indholdet

af kulbrinter med hhv. en faktor 11 og 18. Kun i 1 prøve (PL6) er indholdet af kulbrinter (45.000 µg/m3)

mere end 100 gange højere end afdampningskriteriet, nærmere bestemt en faktor 450 højere. Indholdet

af kulbrinter i prøven PL6 kan derfor potentielt udgøre en risiko for indeklimaet i en fremtidig bygning

beliggende på området.

Interval total kulbrinter (µg/m³) Antal prøver Overskridelse af afdampningskriteriet (faktor)

100 – 1000 7 1 - 10

1000 – 10.000 2 10 - 100

10.000 – 50.000 1 100 - 500

I alt 10 -

Tabel 1. Antal poreluftsprøver fordelt efter indhold af total kulbrinter og overskridelse af afdampnings-

kriteriet.

Benzen

I de 2 referencemålinger af benzen i udeluften er der ikke påvist et baggrundsniveau af benzen fra

luftforurening i området. Ifølge /4/ kan der i befærdede byområder normalt forventes et baggrundsni-

veau på 0,5 - 5,0 µg/m3 benzen i udeluften.

I alle de analyserede prøver er der påvist indhold af benzen der overskrider afdampningskriteriet. Ind-

holdet af benzen i de analyserede poreluftsprøver fordelt i intervaller er vist i tabel 2. Af tabellen fremgår


det, at indholdet af benzen i 9 ud af de 10 prøver overskrider afdampningskriteriet på 0,13 µg/m3 med

under end en faktor 100.

Kun i prøven PL6 er der påvist indhold af benzen der overskrider afdampningskriteriet med mere end

en faktor 100, nærmere bestemt en faktor 377 højere. Indholdet af benzen i prøven PL6 kan derfor

potentielt udgøre en risiko for indeklimaet i en fremtidig bygning beliggende på området.

Interval benzen (µg/m³) Antal prøver Overskridelse af afdampningskriteriet (faktor)

1,0 – 5,0 6 Ca. 8 - 38

5,0 – 13 3 Ca. 38 - 100

13 – 50 1 Ca. 100 - 315

I alt 10 -

Tabel 2. Antal poreluftsprøver fordelt efter indhold af benzen og overskridelse af afdampningskriteriet.

C9+C10 aromater

Som vist i tabel 3 er indholdet af C9+C10-aromater i 9 af de 10 poreluftanalyser under afdampningskri-

teriet på 30 µg/m. Kun i prøven PL6 er der påvist indhold af C9+C10-aromater der overskrider afdamp-

ningskriteriet. Overskridelsen er dog kun på en faktor ca. 3,6, hvorfor indholdet ikke vurderes at kunne

udgøre en risiko for indeklimaet i en fremtidig bygning beliggende på området.

Interval C9+C10 aromater (µg/m³) Antal prøver Overskridelse af afdampningskriteriet (faktor)

<0,1 – 30 9 -

30 - 150 1 1 - 5

I alt 10 -

Tabel 3. Antal poreluftsprøver fordelt efter indhold af C9+C10-aromater, og deres overskridelse af

afdampningskriteriet.

Klorerede opløsningsmidler

I de 2 poreluftsprøver PL5 og PL7 er der påvist indhold af trichlorethylen, der i lette grad overskrider

afdampningskriteriet på 1 µg/m3. De påviste indhold i de 2 prøver er på hhv. 10 og 2,7 µg/m3, hvilket

højest overskrider kriteriet med en faktor 10, og derfor ikke vurderes at kunne udgøre en risiko for

indeklimaet i en fremtidig bygning beliggende på området.

5.1.3 Risikovurdering over for indeklimaet

Som nævnt under pkt. 5.1.1 kan man jf. /3/ som tommelfingerregel gå ud fra, at poreluftsforureninger

der mindre end 100 gange over afdampningskriteriet ikke udgør en risiko for indeklimaet i en bygning


med meget følsom arealanvendelse, såfremt at der etableres et tæt armeret terrændæk af beton i byg-

ningen.

Ved indeværende undersøgelse er der påvist indhold af total kulbrinter og benzen i prøve PL6, som

overskrider afdampningskriterierne med mere end en faktor 100. Der er derfor lavet en standard risiko-

beregning med Miljøstyrelsens JAGG model (ver. 2.0) for indeklimaet i en fremtidig bygning der place-

res på området med de højeste indhold af total kulbrinter og benzen.

JAGG beregningerne er baseret på standardværdierne indbygget i JAGG modellen på nær følgende

parametre, som er skønnet:

Terrændæk i bygning: 100 mm armeret beton (selvbærende terrændæk antages udført).

Modelstørrelse af rum (L, B, H): 3 m, 3 m, 2,5 m.

Den øvre halve meter af jorden under bygningen påregnes udskiftet med rent tilkørt grus.

Da der ikke findes kemiske parametre i JAGG modellen for stofblandingen ”Total kulbrinter” er der for

denne blandingsparameter anvendt n-oktan som modelstof.

Resultaterne af JAGG-beregningerne er vist i tabel 4. Udskrift fra JAGG beregningen er vedlagt som

bilag 2.3.

Stof Total kulbrinter Benzen

Poreluftsprøve nr. PL6 PL6

Påvist forurening i prøven 45.000 µg/m³ 49 µg/m³

Afdampningskriterier jf. /2/ 100 µg/m³ 0,13 µg/m³

Overskridelse af afdampningskriterie 450 gange 377 gange

Beregnet afdampningsbidrag til indeklima i rum i stueplan 85 µg/m³ 0,1 µg/m³

Beregnet overskridelse af kriterium for afdampning til inde-

klima i en bygning med meget følsom arealanvendelse 0,85 0,77

Tabel 4. Resultat af JAGG-beregning af potentielt afdampningsbidrag af forurening med total kulbrinter

og benzen til indeklimaet i en given bygning med meget følsom arealanvendelse over området med

kraftigst påvist poreluftsforurening ved prøve PL6.

Af resultaterne i tabel 4 fremgår, at det teoretisk beregnede afdampningsbidrag for total kulbrinter og

benzen ved poreluftsprøven PL6 ikke overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterie for meget følsom


arealanvendelse. Den aktuelle planlagte arealanvendelse er dog ikke meget følsom, idet der er tale om

en havneknejpe, som har en lavere følsomhed.

På denne baggrund vurderes der samlet set ikke at være behov for at foretage særlige afværgeforan-

staltninger ud over etablering af et tæt armeret betondæk på minimum 100 mm, og udskifte den øvre

halve meter af overjorden i byggefeltet.

Hvis bygningen evt. etableres på pæle eller lignende, således at der er fri luftpassage under gulvet i

bygningen, vurderes der ikke umiddelbart at være behov for udskiftning af overjorden, eller at være

behov for særlige miljørelaterede krav til gulvopbygningen i bygningen. Hvis denne model ønskes ud-

ført kan der som kontrol udføres en ny JAGG-beregning og risikovurdering til nærmere belysning af

risikoen for indeklimaet.

5.2 Lossepladsgas

5.2.1 Gasdannelse

Når organisk materiale i jorden omsættes gennem kemiske processer dannes lossepladsgas, herunder

hovedsagelig metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Produktionen af metan vil afhænge af de aktuelle forhold,

f.eks. vil omsætningen i en 10 m dyb losseplads under de mest gunstige nedbrydningsforhold stort set

være afsluttet efter 15-30 år. Under ugunstige forhold kan omsætningen foregå over mere end 100 år.

Hastigheden for gasomsætningen afhænger bl.a. af, hvor let eller svært omsætteligt affaldet er.

Gasdannelse og -spredning ikke er et stationært fænomen, og det er derfor mest sikkert med tidsserier

for at kunne vurdere metangasmigration og -dannelse.

5.2.2 Udbredelse af CH4 og CO2

Resultaterne af målingerne af metan (CH4), kuldioxid (CO2) og ilt (O2) er samlet i nedenstående tabel

5.

Af tabel 5 fremgår, at der er påvist et mindre indhold af metan i 8 ud af de 10 målinger. I 6 af målingerne

er indholdet af CH4 under 1 vol. %, mens indholdet i 2 af målingerne (PL5 og PL6) ligger på hhv. ca. 2

og 3 vol. % CH4. I henhold til /5/ kan indhold af metan under 1 vol. % betegnes som ”spor”, mens indhold

på mellem 1-5 vol. % kan betegnes som ”lave koncentrationer”, jf. /5/.


Tabel 5. Resultater fra gasmålinger i byggefeltet. Måling 1 er udført før udtagning af poreluftsprøven,

og Måling 2 er udført efter prøvetagningen. Enheden for målingerne er volumenprocent (vol. %).

Det naturlige indhold af CO2 i jordluften er på mellem 0,1 og 2 vol. %, jf. /6/. I 7 ud af de 10 målepunkter

er der ved gasmålingerne målt indhold af CO2 i poreluften på mellem 3,5 vol. % og 9,2 vol. %. Indhold

på >6 vol. % CO2 kan iflg. /6/ betegnes som ”forhøjede koncentrationer”.

Indholdet af ilt i gasmålingerne er i de fleste målinger på mellem ca. 6 og 20 vol. % O2. Indhold på >5

vol. % O2 kan iflg. /6/ betegnes som ”aerobe forhold”.

De påviste forhøjede indhold af CH4 og CO2 indikerer, at der bliver omsat organisk materiale i jorden

under byggefeltet, og at byggefeltet dermed er gaspåvirket.

I de 2 geotekniske boringer 1 og 2 i byggefeltet (se placering på bilag 2.1), er der dog ikke konstateret

tegn på indhold af organisk affald i de ca. 1,5 – 2,0 m tykke fyldlag. Til gengæld er der under fyldlaget

påtruffet ca. 2,5 m tykke intakte sandlag med organisk indhold, bl.a. plantedele, og herunder ca. 6 m

tykke lag af gytje med indslag af tørv. Gytje er en blanding af omsat organisk materiale og finkornede

uorganiske sedimenter og skaller, der er aflejret på bunden af søer eller fjorde. Om det påviste indhold

af CH4 og CO2 i poreluften stammer fra migration af lossepladsgas fra fyldlag på andre dele af området,

eller om det evt. stammer fra lagene af sand- og gytje med indhold af organisk materiale, bl.a. tørv, kan

ikke afgøres ud fra de foretagne undersøgelser.

Målepunkt Måling 1 Måling 2

CH4 CO2 O2 CH4 CO2 O2

PL1 0,2 9,2 0,5 0,2 9,4 0,1

PL2 0,7 7,9 6,6 0,6 7,7 6,8

PL3 0,2 8,0 9,2 0,1 8,0 0,7

PL4 0,9 8,8 0,7 0,9 8,8 0,7

PL5 1,9 7,3 10,4 1,9 6,9 9,6

PL6 2,9 0,8 18,6 2,5 0,6 19,0

PL7 0,4 3,5 17,6 0,2 3,2 17,9

PL8 0,3 0,2 19,5 0,4 0,3 19,3

PL9 0,0 6,2 11,8 0,0 6,6 11,4

PL10 0,0 0,4 19,7 0,0 0,3 19,9


5.2.3 Gasrisiko

CH4 kan antændes i koncentrationer på mellem 5 og 15 vol. % ved opblanding med atmosfærisk luft.

Dette kaldes henholdsvis den nedre og øvre eksplosionsgrænse. Gasblandinger, der indeholder CH4

over den nedre eksplosionsgrænse, vil udgøre en eksplosionsrisiko ved opblanding med >13 vol. %

atmosfærisk luft, jf. /6/. Blandinger med mere end 15 vol. % CH4 eller mindre end 5 vol. % CH4 kan ikke

eksplodere, men blandinger med mere end 15 vol. % CH4 udgør en brandfare, og kan endvidere ek-

splodere hvis blandingen fortyndes med f.eks. atmosfærisk luft. Hvis CH4 samler sig i kloak systemer,

hulrum under huse o. lign. kan der være eksplosionsfare.

CO2 kan udgøre en risiko, idet den i koncentrationer på mellem 4 og 7 vol, % kan medføre bevidstløs-

hed, og højere koncentrationer kan være livstruende.

Vurdering af risikoen for eksplosionsfare på grund af indtrængning af CH4 i bygninger kan foretages på

baggrund af kildestyrken og de byggetekniske forhold omkring bygningen.

Der skelnes mellem bygninger placeret henholdsvis oven på og uden for det gasproducerende område.

5.2.4 Spredning af lossepladsgas

Ved gasdannelsen skabes der overtryk, hvorved gassen presses op og ud af jorde, hvor den vil blive

fortyndet med atmosfærisk luft. Udsivningen varierer blandt andet med de meteorologiske forhold, bl.a.

med skiftende trykforhold. Transporten af gassen kan ske både ved diffusion og ved konvektion.

Risikoen for spredning af gas i jorden er størst, når overfladen er forseglet, f.eks. befæstede arealer,

ved længerevarende nedbørsperiode eller ved kraftig frost, da det vil modvirke, at gassen kan sive op.

Der vil derfor kunne opstå gaslommer, hvorfra gassen kan spredes til omkringliggende huse, hvor den

via rørgennemføringer samt revner i gulve og fundamenter kan sive op i bygningerne.

Ved gasdannelse i jorden vil der ske en konvektiv gastransport, som er styret af trykforskelle mellem

det gasproducerende område og omgivelserne. Gastransporten afhænger ud over trykforskellen af den

omgivende jords gaspermeabilitet. Ud over trykforskellen forårsaget af gasdannelsen kan der tillige

opstå midlertidige trykforskelle forårsaget af ændringer af det atmosfæriske tryk (høj- og lavtryks pas-

sager) og grundvandsstanden (herunder tidevand i kystnære egne).

Den diffusive transport skyldes koncentrationsforskelle og afhænger af jordens porøsitet og vandind-

hold samt af gassammensætningen. Den diffusive transport foregår generelt meget langsommere end

den konvektive transport og har også som regel en mindre rækkevidde fra det gasdannende område.


5.2.5 Samlet risikovurdering for lossepladsgas i byggefeltet

CH4

Der er planlagt opførelse af en bygning på undersøgelsesområdet, hvor der er målt indhold af CH4 og

CO2 i poreluften. På denne baggrund vurderes byggefeltet at være gaspåvirket, idet de fremtidige an-

læg og bygninger vil kunne give anledning til uforudsigelige ændringer i både gasdannelse og -migra-

tion.

Om og hvordan bygningen skal gassikres skal risikovurderes på baggrund af en eller flere supplerende

målerunder, idet tolkning af data, samt tilhørende risikovurderinger, bør udføres ud fra forsigtigheds-

princippet, idet de højeste målte koncentrationer er dimensionsgivende.

På baggrund af den her gennemførte indledende undersøgelse, hvor der kun er påvist lave koncentra-

tioner af CH4 på op til 3 vol. % i 2 ud af de 10 målepunkter, vurderes der umiddelbart ikke at være behov

for særlig bygningsteknisk sikring mod gas-indtrængning i bygningen. Dette gælder specielt såfremt

bygningen udføres på pæle eller søjler med fri luftudskiftning under gulvet. Såfremt bygningen opføres

med fri luftudskiftning under gulvet vurderes der ikke at være behov for supplerende undersøgelser af

gasforekomsten i byggefeltet.

Hvis bygningen derimod ønskes placeret direkte på terræn anbefales det, at der udføres minimum 2

supplerende gasmoniteringsrunder i et net fordelt i byggefeltet med poreluftsspyd for nærmere at vur-

dere den tidslige og rummelige variation i gasudbredelsen på grunden. Først efter de gentagne målin-

ger kan den endelige risikovurdering for indtrængning af lossepladsgas i bygningen udføres.

CO2

De påviste indhold af kuldioxid kan være problematiske, da kuldioxid er påvist i koncentrationer, som

kan medføre bevidstløshed. Dog vil en gas-transport med kuldioxid ind i det kommende byggeri, med-

føre at indholdet af kuldioxid med stor sandsynlighed vil komme under grænsen for, hvor der er risiko

for at kuldioxid kan medføre bevidstløshed.

5.3 Forslag til eventuel gassikring af bygning og ledninger

5.3.1 Gassikring af bygning

Hvis der ved senere målerunder skulle vise sig at forekomme højere koncentrationer eller større ud-

bredelse af gas, vil følgende muligheder for gassikring af bygningen kunne anbefales:


1. Etablering af bygningen på punktfundamenter med fri udluftning god under gulvet,

2. Etablering af passivt ventilerede dræn under bygningen,

3. Etablering af aktivt ventilerede dræn under bygningen.

1. Etablering af bygningen på punktfundamenter med fri udluftning god under gulvet

Ved fundering af bygningen på pæle / søjler med fri udluftning under gulvet vil opsivende loseplads-

gas fra jorden blive ventilleret bort inden den kan trænge ind i bygningen. Denne sikringsmetode vur-

deres derfor at være meget sikker og robust, og ikke at medføre driftsomkostninger.

2. Etablering af passivt ventilerede dræn under bygningen

Hvis bygningen ønskes udført direkte på terrænoverfladen, og der efter 2 supplerende målerunder vur-

deres at være lave koncentrationer af CH4 i poreluften (< 5 vol. %), bør bygningen sikres passivt mod

gasindtrængning, f.eks. ved etablering af passivt ventilerede dræn under bygningen, som skitseret i

figur 2. Det anbefales, at der i byggefasen etableres mulighed for, at drænet evt. kan suppleres med

en ”vindhætte” (vindturbine) på taget. En vindhætte vil øge ventilering af drænet, og dermed hæve

sikkerhedsniveauet. Ventilationsdrænet vil sikre, at der sker en udskiftning af luften under bygningen,

og dermed at eventuelt indhold af metan mindskes. Herudover vil luftdrænene fjerne overtrykket under

bygningen, hvorved konvention af metan fra jorden til bygningen forhindres.

Hvis gasmonitering, eller aktivering af gasalarmer, viser at luftskiftet i drænene er utilstrækkeligt til at

afværge indtrængende metangas, kan det passive ventilationsanlæg gøres aktivt ved montage af el-

drevet ventilator.

3. Etablering af aktivt ventilerede dræn under bygningen


deres at være højere koncentrationer af CH4 i poreluften (> 5 vol. %), skal bygningen sikres aktivt mod

gasindtrængning. Ved en aktiv sikring af bygningen suppleres et ventilationsdræn under bygningen

med en el-motor, som konstant suger luft ud under bygningen. Dette system skal suppleres med en

alarm, som giver besked såfremt ventilationen ikke fungerer korrekt. Alarmsystemet kan f.eks. være en

gasmåler i krybekælder, eller alarm hvis den aktive ventilation ikke er i drift.

5.3.2 Gasalarmer


deres at være højere koncentrationer af CH4 i poreluften (> 5 vol. %), skal der opsættes alarmer for

indhold af metangas. Alarmerne placeres i rum med ingen eller minimal ventilation.


Gasalarmerne skal aktivere f.eks. brandalarm i to alarmniveauer. Første alarmgrænse ved indhold på

f.eks. 1 vol. % CH4 i indeluften, og anden alarmgrænse ved indhold på 3 vol. % CH4 i indeluften (ek-

splosionsgrænsen er 5 vol. %). Ved 1. alarmgrænse ankommer f.eks. brandvæsnet og foretager evt.

nødvendige afværgetiltag, f.eks. udblæsning af rum mv. Ved 2. alarmgrænse aktiveres brandalarmen,

og bygningen evakueres. Når gasalarmerne er monteret udarbejdes en drifts- og moniteringsinstruks,

som beskriver hvor ofte og hvordan alarmerne skal kontrolleres.

Figur 2. Eksempel på et dobbelt drænsystem med luftindtag via svanehalse (sort). De 3 grønne venti-lationsdræn samles og føres enten til svanehals eller over tag til vindturbiner (passiv ventilation) eller samles og føres til vakuumpumpe (aktiv ventilation). Det er vigtigt at der ikke er uventillerede områder, hvor dræn placeres tæt på fundamenter.

5.3.3 Monitering af CH4 i dræn og brønde

Hvis der etableres passive eller aktive ventilationsdræn under bygningen, skal der i de første minimum

3 år jævnligt foretages monitering af indholdet af CH4 i poreluften i drænene, samt evt. i kloak- og

spildevandsbrønde. Hvis monitering, eller aktivering af alarmer viser, at luftskiftet i passivt ventilerede

dræn er utilstrækkeligt til at afværge indtrængende CH4, kan ventilationsanlægget gøres aktivt ved

montage af gnistfri el-dreven ventilator.


5.3.4 Gassikring af ledninger og rørføringer

Hvis bygningen udføres på terræn, og der er vurderet at være høje indhold af CH4 i poreluften, skal alle

indføringer af rør og ledninger gennem gulv tætnes for at modvirke indtrængning af gas til bygningen.

Ved alle gennemføringer af kloakrør anvendes indmuringsmanchetter med radonspærre. Ved tætning

omkring gennemføringer med f.eks. el og vandrør anvendes gummifuge. Der skal føres skærpet tilsyn

med, at alle rørgennemføringer udføres efter gældende retningslinjer i SBI-anvisning 233: ”Radonsik-

ring af nye bygninger”.

Samtlige regn- og spildevandsbrønde, som har en dimension, der er tilstrækkelig stor til, at man kan

gå ned i dem, bør etableres med fast udluftning. I de første 3 år skal der ske en monitering af indholdet

af CH4 i kloak- og spildevandsbrønde.

6 Anbefalinger til supplerende undersøgelser og tiltag

Hvis den fremtidige bygning udføres direkte på terrænoverfladen uden fri udluftning under bygningen,

bør der i forbindelse med planlægningen af byggeprojektet udføres følgende supplerende undersøgel-

ser og vurderinger med henblik på at afklare gasrisikoen nærmere:

Supplerende gasmoniteringsrunder i byggefeltet. Det anbefales at der udføres minimum 2 sup-

plerende gasmoniteringsrunder i et net med poreluftsspyd for nærmere at vurdere den tidslige

og rummelige variation i gasudbredelsen i byggefeltet. De nye undersøgelser bør udføres sam-

let i en periode med tørre jordbundsforhold og lavtryk.

Kommende tolkning og risikovurdering af alle eksisterende og fremtidige gasmålingsdata skal

tage afsæt i et forsigtighedsprincip, dvs. at de højeste målte koncentrationer er dimensionsgi-

vende. Tillige skal en vurdering af måleusikkerhederne indgå i den samlede risikovurdering.

7 Referencer

/1/ Roskilde Havn. Opførelse af havneknejpe. Geo- og miljøteknisk undersøgelse af jordbundsfor-

hold. Geo projekt nr. 38788. Rapport nr. 1, 2015-09-08.

/2/ Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord. Miljøstyrelsen, Maj 2014. Opdateres løbende

på Miljøstyrelses hjemmeside: www.mst.dk.

/3/ Miljøstyrelsen (1998): Vejledning nr. 6. Oprydning på forurenede lokaliteter. Hovedbind.

/4/ Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde. Modelberegninger og indeklimamålinger. AVJ. Teknik

og Administration nr. 1 – 2002.


/5/ Miljøstyrelsen. Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser. Miljøprojekt Nr. 648

2001.

/6/ Det er bare gas. Undersøgelser og erfaringer fra et bebygget jorddeponi. Stella Agger og Tommy

Nielsen, Region Sjælland. ATV Vintermøde 9. marts 2011.

/7/ Poreluft prøvetagning og vurdering. Fyns Amt. 2005.

Forsøgsresultater o e

Jordartsbeskrivelse

DVR90 1.0

PURT Vinge al

TTTRT

TTTRT

Crv

2015081

c(

41. •

/

7.5.

W

102'.

•91. •

-1

-3

;W';

H

6'.':

u

R :-:u

uLi

-4 tr ,:u

t a : : tj

44-

\U

ui

u:^

-7

-8

JJ

L H —

lL :ui

u_

u:"

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

^ASFALT, iflg. borelede ^FYLD: SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt Fy Re

siltet, svagt gruset, kalkholdigt, m. enk. skalfragmenter, lys gråbrunt FYLD: SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt Fy Re siltet, svagt gruset, kalkholdigt, m. enk.

\skalfragmenter, gråbrunt FYLD: SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt Fy Re siltet, svagt gruset, kalkholdigt, m. tegl, m. mange

\slagger, gråbrunt FYLD: SLAGGER, svagt gruset, kalkholdigt, m. tegl, Fy Re m. flyveaske, sort

\>SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, Ma Pg kalkholdigt, m. plantedele, m. skalfragmenter, gråt

SAND, fint - mellem, sorteret, svagt siltet, Ma Pg kalkholdigt, m. plantedele, m. skalfragmenter, gråt

SAND - - Ma Pg

SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, Ma Pg kalkholdigt, m. plantedele, m. skalfragmenter, gråt

SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, Ma Pg kalkholdigt, organiskholdigt, m. plantedele, m. skalfragmenter, gråt GYTJE, stærkt sandet, kalkholdigt, m. Ma Pg skalfragmenter, olivengråt

GYTJE - - Ma Pg

GYTJE - - Ma Pg

GYTJE - - Ma Pg

GYTJE, sandet, kalkholdigt, m. skalfragmenter, Ma Pg mørk olivengråt

GYTJE, fedt, sandet, kalkholdigt, m. Ma Pg skalfragmenter, mørk olivengråt

GYTJE, meget fedt, sandet, kalkholdigt, m. Ma Pg skalfragmenter, mørk olivengråt

GYTJE - - Ma Pg


GYTJE, meget fedt, sandet, kalkholdigt, m. mange Ma Pg tørvepartier, m. skalfragmenter, mørk brunt - mørk

Fortsættes

• 10 20 30 W (%) O® 100 200 300 Crv, Cfv (kN/m2) X 10 100 1000 PIP (ppm)

Filter 0 25 mm

Koordinatsystem: UTM32/E89 X : 693683 (m) Y : 6171483 (m)

Projekt: 38788 Roskilde havn

Boret: ButlerBL Dato: 2015-08-19 Geologi: MHE

Boremetode : Tørboring 6" DGU-nr:

Rev.: 0 Boring : 1

Bilag: 1.2 S. 1/2

ueo Maglebjergvej 1, DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: +45 4588 4444, www.geo.dk Boreprofil

GeoGIS2005 2.3.79 - Udvælgelser / Selections - 2Hstgdk - 24-08-2015 08:15:07

Forsøgsresultater O

Jordartsbeskrivelse CD §

DVR90 0.9

PID

<b

Crv

Cfv

Cfv

W

\

43.-

A.2.'

as.-

ae.-

9.8.-

v,

-1

G

-u y

ug

Uh

-5

fet

-U

a

CL

-8

\

uj

u.

u

LHH

U"

w

JJ

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

'»•ASFALT, iflg. boreleder N'FYLD: GRUS, svagt siltet, sandet, kalkholdigt, Fy Re

brungråt FYLD: GRUS, svagt siltet, sandet, kalkholdigt, Fy Re gråbrunt

FYLD: SAND, mellem - groft, leret, siltet, gruset. Fy Re kalkholdigt, m. tegl, m. skalfragmenter, mørk brungråt, sort FYLD: SAND - - Fy Re

SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, Ma Pg kalkholdigt, m. plantedele, m. skalfragmenter, gråt

SAND - - Ma Pg

SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, Ma Pg kalkholdigt, organiskholdigt, m. plantedele, m. skalfragmenter, mørk gråt SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, Ma Pg kalkholdigt, m. plantedele, m. skalfragmenter, gråt

SAND - - Ma Pg

GYTJE, stærkt sandet, kalkholdigt, m. Ma Pg skalfragmenter, olivengråt

GYTJE - - Ma Pg

GYTJE - - Ma Pg



GYTJE - - Ma Pg

GYTJE - - Ma Pg


GYTJE - - Ma Pg

GYTJE - - Ma Pg

Fortsættes

• 10 Q € > 1 0 0 X 10

20 200 100

30 W (%) 300 Crv, Cfv (kN/m2)

1000 PID (ppm)

Filter 0 25 mm





Rev.: o Boring: 2

Bilag: 1.3 S. 1/3



>"£ DG

Forsøgsresultater o £ O Jordartsbeskrivelse

18 -

fv-

Sl.'

LL

u^: :tf|

-10

- 1 1

•12

13

•14

-15

16

-17

JJ

Lfl

d? :u

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

Fortsat

GYTJE - - Ma Pg



SAND, mellem - groft, ringe graderet, svagt siltet, Ma Pg kalkholdigt, m. enk. gytjepletter, m. enk. skalfragmenter, gråt SAND, groft, ringe graderet, svagt siltet, Ma Pg kalkholdigt, m. enk. skalfragmenter, gråt

SAND, fint, ringe graderet, svagt siltet, kalkholdigt, Ma Pg m. enk. gytjepletter, m. mange plantedele, m. skalfragmenter, gråt SAND, fint, ringe graderet, svagt siltet, svagt Ma Pg gruset, kalkholdigt, m. gytjeholdige pletter, m. plantedele, gråt SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, Ma Pg gruset, kalkholdigt, m. plantedele, gråt

SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, Ma Pg gruset, kalkholdigt, m. plantedele, m. enk. skalfragmenter, gråt SAND, fint, ringe graderet, svagt siltet, svagt Ma Pg gruset, kalkholdigt, m. gytjeholdige partier, m. enk. plantedele, m. skalfragmenter, gråt SAND, fint, ringe graderet, svagt siltet, svagt Ma Pg gruset, kalkholdigt, m. gytjeholdige partier, m. plantedele, m. skalfragmenter, gråt SILT, leret, sandet, kalkholdigt, m. plantedele, gråt Ma Pg

SILT - - Ma Pg

LER, svagt sandet, kalkholdigt, m. tørvepartier, m. Ma Pg plantedele, gråt - sort

MORÆNELER, sandet, svagt gruset, kalkholdigt, GI Gc gråt

MORÆNELER

MORÆNELER

MORÆNELER

MORÆNELER

Fortsættes

GI Gc

GI Gc

GI Gc

GI Gc

• 10 20 30 W (%) O© 100 200 300 Crv, Cfv (kN/m2) X 10 100 1000 PIP (ppm)

Filter 0 25 mm



Boret: ButlerBL Dato: 2015-08-18 Geologi : MHE


Rev.: o Boring: 2

Bilag: 1.3 S. 2/3



Forsøgsresultater Jordartsbeskrivelse < <

J

O Crv

Fortsat

i

7—7

-17

•18

A

-19

37

38

39

40

41

MORÆNELER

MORÆNELER

MORÆNELER

MORÆNELER

MORÆNELER

GI Gc

GI Gc

GI Gc

GI Gc

GI Gc

I MORÆNE-jordarter ma der forventes et varierende indhold af sten og blokke

-20

-21

• 10 O© 100

10

20 200 100

30 300

1000

W (%) Crv, Cfv (kN/m2) PIP (ppm)

Filter 0 25 mm





Rev.: o Boring : 2

Bilag : 1.3 S. 3/3

må Maglebjergvej 1, DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: +45 4588 4444, www.geo.dk Boreprofil


IftfiU S U B S U R F A C E E X P E R T I S E Geo-Standard

Geo-Standard 01: Signaturer og forkorteiser Geotekniske og miljøtekniske boreprofiler

Filtersætning Geologi

11 | Muld

Ler

' / /

/ ' /

Silt

Sand

0 0 Grus

IW Sten ro/t

Fyld

i Tørv

Prøver Aflejring

Br Brakvand Lille pose Fe Ferskvand eller glas Fl Flydejord

Fy Fyld GI Gletsjer

\/ Prøve fra Gr Grundfjeld SPT-sonde Ma Marin

A Ne Nedskyl Ov Overjord Sk Skredjord

m Rørprøve Sm Smeltevand Vi Vind Vu Vulkansk

\ /

Stor pose

~ Alder

Kerneprøve Re Recent Pg Postglacial Sg Senglacial Gc Glacial ig interglacial Is Interstadial Nn Neogen (tidl. tertiær) Pn Palæogen (tidl. tertiær) Mi Miocæn Ol Oligocæn Eo Eocæn PI Palæocæn Se Selandien Da Danien Kr Kridt Ju Jura Pk Prækambrium

Forerør

Pejlet vandspejl med dato

Tilbagefyldt jord

Lavpermeabel pakning

i

u

Tørvedynd

Gytje (dynd)

Klippe/beton

Skaller

Moræneler (sandet, gruset)

Morænesand/-silt (leret, gruset)

Forsøg

w Vandindhold wi Flydegrænse WP Plasticitetsgrænse lp Plasticitetsindeks IK Kvældindeks e Poretal emax Poretal i løseste standardlejring emin Poretal i fasteste standardlejring Y Rumvægt p Densitet gi Glødetab ka Kalkindhold PID Photoionisationsdetektormåling Cfv Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg C,v Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg (omrørt) N Standard penetrationsmodstand (SPT) qc Spidsmodstand (CPT) fs Kappemodstand (CPT) Ri Friktionsforhold (=fs/qc) u Poretryk (CPT)

Henvisninger/noter

DS/EN 1997 Eurocode 7:

-Geoteknik

Dansk Geoteknisk Forening: -"Vejledning i ingeniørgeologisk

prøvebeskrivelse"

-"Felthåndbogen"

-"Laboratoriehåndbogen"

-Referenceblad for vingeforsøg

-Referenceblad for SPT-forsøg

I moræne-jordarter må der forventes et varierende indhold af grus, sten og blokke.

Vingeforsøg er udført og tolket i henhold til Dansk Geoteknisk Forening, "Referenceblad for vingeforsøg", revision 3, august 1999.

Geo-Standard 01.2014, Rev. 1, DK

V

andforsyning

V

a

n

d

fo

r

s

y

n

in

g

1

0

k

v

E

l

-

l

e

d

n

i

n

g

A

f

lø

b

s

le

d

n

in

g

T

e

le

f

o

n

k

a

b

e

l

T

e

l

e

f

o

n

k

a

b

e

l

6

.

0

0

5.00

5

.

0

0

B

e

t

o

n

k

a

n

t

B

e

t

o

n

k

a

n

t

B

elæ

gningskant

B

e

t

o

n

k

a

n

t

Lysmast

Elskabe

Byggefelt

ca. 478 m²

5

.

0

0

PL9

PL10

PL7

PL8

PL5

PL6

PL3

PL4

PL1

PL2

11,0

-12,2

20,9

-15,0

L:\pr

ojekte

r\386

00-3

8799

\3878

8. LC

H. R

oskil

de ha

vnek

nejpe

\4_Te

gning

er m

v\387

88_B

ilag_

2.1_v

0.dwg

2015

-09-

02

jr

o

0 12 24 m

RapportMål Side

Rev.Bilag

Emne:

/

Projekt:

Tlf.: +45 4588 4444, www.geo.dkMaglebjergvej 1, DK-2800 Kgs. Lyngby

0

11

2.12

1:300 (A3)

Situationsplan

38788. Roskilde havneknejpe

Koordinatsystem: Kotesystem:UTM32 DVR90

Poreluftsprøve og gasmåling:

a

Signatur:

a: Punkt nr.

ba

c

a:

b:

c:

Punkt nr.

Terrænkote

OSBL

Geoteknisk boring:

Udfø

rt :

NCH

D

ato

: 26-0

8-2

015

Em

ne: F

elts

kem

a fo

r gas o

g p

ore

lufts

målin

g

Kontro

llere

t :

JGA

Dato

: 04-0

9-2

015

Sid

e 1

/ 3

Godkendt

: JS

H

Dato

: 11-0

9-2

015

Rapport 2

Bila

g 2

.2

Rev. 0

Pro

jekt: 3

8788 R

oskild

e H

avn

Projekt nr. og navn 38788 Roskilde Havne. Opførelse af havneknejpe Prøvetager nch

Lokalitesadresse Vindeboder 18D, Havnemolen, Roskilde Havn, 4000 Roskilde Projektansvarlig jga

Analyselaboratorium Poreluftsprøver: ALS DENMARK A/S. Gas: Geo (in situ måling) Udtagningsdato 2015-08-25

Temp. oC 16-18 Vind 4-6 m/s Nedbør 4 mm Lufttryk DMI, Roskilde Lufthavn 1005,5 hPa

OBS: Forpumpning – Samlet volumen. Ler mellem 1 og 3 l. Sand mellem 3-6 l Ler: modtrykket må ikke overstige ca. 300 mbar. Sand: Modtrykket må ikke overstige ca. 150 mbar.

Målepunkt nr. Målepunkt nr. Bemærkninger

Etablering Forpumpning Gasmåling Opsamling

Måle- punk

Ned- rammet

Gulv- type

Tyk- kelse

Tætnings- materiale

Flow Pumpe- tid

Samlet Volumen

Modtryk CH4 CO2 O2 Flow Pumpe- Tid

Samlet Volumen

Modtryk

Start Slut Start Slut

m cm l/min min l mBar % % % l/min

l/min min l mBar mBar

PL6 0,8 asfalt 5 ler 1 5 5 -50 2,9 0,8 18,6 1 1 100 100 -70 -70

PL7 0,9 asfalt 10 ler 1 5 5 -40 0,4 3,5 17,6 1 1 100 100 -50 -55

PL8 0,9 asfalt 5 ler 1 5 5 -50 0,3 0,2 19,5 1 1 100 100 -60 -55

PL9 1,0 asfalt 10 ler 1 5 5 -35 0,0 6,2 11,8 1 1 100 100 -55 -60

PL10 0,9 asfalt 5 ler 1 5 5 -50 0,0 0,4 19,7 1 1 100 100 -70 -65

PL6 0,8 asfalt 5 ler 1 5 5 -20 2,5 0,6 19,0 0,1 0,1 100 10 -25 -20

PL7 0,9 asfalt 10 ler 1 5 5 -15 0,2 3,2 17,9 0,1 0,1 100 10 -20 -25

PL8 0,9 asfalt 5 ler 1 5 5 -20 0,4 0,3 19,3 0,1 0,1 100 10 -25 -30

PL9 1,0 asfalt 10 ler 1 5 5 -15 0,0 6,6 11,4 0,1 0,1 100 10 -20 -20

PL10 0,9 asfalt 5 ler 1 5 5 -20 0,0 0,3 19,9 0,1 0,1 100 10 -30 -30

Udfø

rt :

NCH

D

ato

: 26-0

8-2

015

Em

ne: F

elts

kem

a fo

r gas o

g p

ore

lufts

målin

g

Kontro

llere

t :

JGA

Dato

: 04-0

9-2

015

Sid

e 2

/ 3

Godkendt

: JS

H

Dato

: 11-0

9-2

015

Rapport 2

Bila

g 2

.2

Rev. 0

Pro

jekt: 3

8788 R

oskild

e H

avn



Analyselaboratorium ALS Udtagningsdato 2015-08-26

Temp. oC 15 Vind 4-6 m/s Nedbør 0,0 mm Lufttryk DMI, Roskilde Lufthavn 1012,1 hPa




Måle- punk

Ned- rammet

Gulv- type

Tyk- kelse


Flow Pumpe- tid

Samlet Volumen


Samlet Volumen

Modtryk


m cm l/min min l mBar % % % l/min l/min min l mBar mBar

PL1 0,8 asfalt 10 ler 1 5 5 -40 0,2 9,2 0,5 1 1 100 100 -50 -50

PL2 0,7 asfalt 8 ler 1 5 5 -30 0,7 7,9 6,6 1 1 100 100 -45 -50

PL3 0,6 asfalt 8 ler 1 5 5 -85 0,2 8,0 9,2 1 1 100 100 -100 -95

PL4 0,9 asfalt 5 ler 1 5 5 -50 0,9 8,8 0,7 1 1 100 100 -60 -55

PL5 0,6 asfalt 10 ler 1 5 5 -40 1,9 7,3 10,4 1 1 100 100 -55 -60

PL1 0,8 asfalt 10 ler 1 5 5 -15 0,2 9,4 0,1 0,1 0,1 100 10 -25 -25

PL2 0,8 asfalt 8 ler 1 5 5 -15 0,6 7,7 6,8 0,1 0,1 100 10 -20 -25

PL3 0,6 asfalt 8 ler 1 5 5 -40 0,1 8,0 0,7 0,1 0,1 100 10 -50 -55

PL4 0,9 asfalt 5 ler 1 5 5 -20 0,9 8,8 0,7 0,1 0,1 100 10 -25 -30

PL5 0,6 asfalt 10 ler 1 5 5 -15 1,9 6,9 9,6 0,1 0,1 100 10 -20 -20

Udfø

rt :

NCH

D

ato

: 26-0

8-2

015

Em

ne: F

elts

kem

a fo

r gas o

g p

ore

lufts

målin

g

Kontro

llere

t :

JGA

Dato

: 04-0

9-2

015

Sid

e 3

/ 3

Godkendt

: JS

H

Dato

: 11-0

9-2

015

Rapport 2

Bila

g 2

.2

Rev. 0

Pro

jekt: 3

8788 R

oskild

e H

avn



Analyselaboratorium ALS Udtagningsdato 2015-08-26

Temp. oC 15 Vind 4-6 m/s Nedbør 0,0 mm Lufttryk DMI, Roskilde Lufthavn 1012,1 hPa




Måle- punk

Ned- rammet

Gulv- type

Tyk- kelse


Flow Pumpe- tid

Samlet Volumen


Samlet Volumen

Modtryk


m cm l/min

min l mBar % % % l/min l/min min l mBar mBar

UDE

1,0l/min 0,0 0,0 20,8 1,0 1,0 100 100 -15 -15

UDE 0,0 0,0 20,8 0,1 0,1 100 10 -10 -10

0,1l/min

Bilag 2.3

Data og resultater for JAGG-beregning for indeklima

I alt 3 A4-sider

Projekt 38788 Roskilde Havn. Ny havneknejpe.

Indeklimaberegning LokalitetenNavn: Lokalitetsnr.:

Adresse: Postnr/by:

Matrikel nummer: Projekt nr.:

Note

Jordparametre Indtastede data angives med fed

Kommentar

Membran type Jord type

Tykkelse mm Tykkelse m

Materialekonstant Materialekonstant

Kommentar

Jordtype

Jordlag, Dybde fra m u.t.

Jordlag, Dybde til m u.t.

Poreluftvolumen VL 0,2

Vand-indhold VV 0,15

Materialekonstant

Samlet materialekonstant KW Tykkelse af jordlag m

Terrændæk Kommentar

Betontværsnit hb cmØvrige detaljer se side 3

Bygningsdata Kommentar

Rumtype/anvendelse

Loftshøjde Lh m

Gulvbredde/-længde lb/ll 3 3 m

Luftskifte Ls m³/s

Trykforskel over betondæk DP Pa

Stoffer Kommentar forurening Kommentar Indeklimakoncentration

Målepunkt

Dato

Poreluftskoncentration CL mg/m³

Ikkemålt værdi anvendt

Baggrundskoncentration C0 mg/m³

Diffusionskoefficient luft DL 7,7E-06 9,3E-06 m²/s

Stofflux gennem beton J 3,5E-05 4,7E-08 mg/m²·s

Poreluft koncentration u. gulv Cp mg/m³

Diffusivt bidrag til indeluft Cdi mg/m³

Totalbidrag til indeluft Ci mg/m³

Afdampningskriterie 0,1 1,3E-04 mg/m³

Overskridelse af kriteriet

Anvendt brugerdata

Beregningerne udført af Beregningerne kontrolleret /godkendt afFirmanavn Geo Kontrolleret

Navn/initialer Jørgen Maag Andersen Godkendt

Dato/Underskrift

Beregningerne er udført med de ovenfor angivne data og uden at der er foretaget ændringer af beregningsformler

Type af terrændæk

0,0851 1,04E-04

Nej Nej

PL6 PL620150825 20150825

Nej Nej

45,0 0,049

0 0

Nej Nej

0,0511

0,1022

0,5

80,0 100

Jordlag 1 Jordlag 2 Jordlag 3 Jordlag 4

Membran Kapilarbrydende lag

Grus

0

Havneknejpe

0,5

5,0

0,0166 2,36E-05

2,5

n-Oktan Benzen

Roskilde Havn, Ny havneknejpe

0

56 Klostermarken, Roskilde Jorder

0

4000 Roskilde

38788

0

Forureningskomponent

22,5405 0,0264

Armeret beton

(beton 20)

8,30E-05

Udskrevet den 08-09-2015 14:37 Side 1 af 3


Adresse: Postnr/by:


Note


0


0

4000 Roskilde

38788

0

Bemærkninger

om jordlag

Bemærkninger om

Influenszone og membran

Bemærkninger

om forurening

Bemærkninger

om kemiske stoffer

Bemærkninger

beregninger

Den øvre halve meter af jorden under bygningen påregners udskiftet med rent tilkørt

grus.



Adresse: Postnr/by:


Note


0


0

4000 Roskilde

38788

0

Bemærkninger

om bygningsdata

Bemærkninger

om terrændæk

Detailoplysninger om terrændæk

Relativ luftfugtighed RF %

Vand/cement-tallet v/c

Cementindhold CM kg/m³

Svindtid ts døgn

Materialekonst. for beton Nb

Armeringsdiameter da mm

Armeringskonstant kAfstand mellem

armeringsjernDb mm

Dynamisk viskositet af luft m kg/m·s

Elasticitetskoeff. Beton Eb MPa

Elasticitetskoeff. Stål (MPa) Es MPa

Beregnede data om terrændæk

KN

Revnevidde w mm

Gnmsn. Revneafstand lw mm

Total revnelængde ltot mm

Vol. strøm gennem beton qb m³/s

Vol. strøm i bygningen qbyg m³/s

Type af terrændæk

Beregnede

værdier

Indtastede

(målte) værdier

Materialekonstant for terrændæk 0,02

210.000

3,0

1,0

50,0

1,80E-05

20.000

60,0

0,67

16,619

5,67E-06

1,87E-03

0,114

796

220

7.300

2,00E-03

Armeret beton

(beton 20)

Armeret beton

(beton 20)


Appendiks 2.A

Antal sider: 5Sideformat: A4

38788 Roskilde Havneknejpe

Analyseresultater af

poreluftsprøver

GEO, Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby

PL1

PL2

PL3

PL4

PL5

PL6

PL7

PL8

PL9

PL10

Udelu

ftD

ete

kti

on

s

Græ

nse

1)

Afd

am

pn

ing

s

kri

teri

um

2)

µg/m

3µg/m

3µg/m

3µg/m

3µg/m

3µg/m

3µg/m

3µg/m

3µg/m

3µg/m

3µg/m

3µg/m

3Benze

n2

.35

.33

.93

.53

.14

96

.42

.14

.49

.6<

0.0

10,1

3

Tolu

en

2.0

6.6

6.1

2.9

1.3

6.2

2.3

1.8

2.2

3.2

0.6

90.0

1400

Eth

ylb

enze

n0.3

81.7

1.6

0.5

30.9

211

0.6

50.4

90.6

40.7

9<

0.0

1

Xyle

ner

1.6

5.7

4.2

5.2

3.7

34

1.7

0.8

92.1

2.7

0.2

90.0

1100

Naphta

len

3.9

<<

<<

1.0

0.5

9<

1.4

3.3

<0.0

540

C9-a

rom

ate

r2.8

2.3

1.8

3.4

7.8

87

5.8

<6.1

8.4

0.8

20.0

530

C10-a

rom

ate

r3.4

2.4

0.9

52.1

2.4

21

0.9

30.6

84.1

11

<0.0

530

Tota

l kulb

rinte

r3

20

11

00

17

01

80

08

80

45

00

03

20

69

01

50

63

0<

5.0

100

Trich

lorm

eth

an (

chlo

rofo

rm)

0.5

50.2

20.3

60.1

7<

6.4

1.4

0.3

6<

<<

0.0

120

1,1

,1-t

rich

lore

than

0.5

30.6

20.2

9<

<<

<<

<1.2

<0.0

1500

Tetr

ach

lorm

eth

an

<<

<<

<<

<0.4

4<

<<

0.0

15

Trich

lore

thyle

n<

0.5

2<

0.2

41

0<

2.7

<<

<<

0.0

11

Tetr

ach

lore

thyle

n1.2

0.3

93.0

0.5

2<

4.2

3.8

<<

<<

0.0

16

Vin

ylc

hlo

rid

<<

<<

<<

<<

<<

<0.0

04

0,0

4

1,1

-dic

hlo

reth

yle

n<

<<

<<

<<

<<

<<

0.0

110

trans-

1,2

-dic

hlo

reth

yle

n<

<<

<<

<<

<<

<<

0.0

1400

cis-

1,2

-dic

hlo

reth

yle

n<

<<

<<

<<

<<

<<

0.0

1400

1,2

-dic

hlo

reth

an

<<

<<

<<

<<

<<

<0.0

10,1

1,1

-dic

hlo

reth

an

<<

<<

<<

<<

<<

<0.0

110

1. D

ete

ktionsgræ

nser

angiv

et

af

analy

sela

bora

toriet

µg/r

ør

2. M

iljø

sty

rels

ens v

ejledende

afd

am

pnin

gskrite

rier jf.

/2/

<:

Min

dre

end d

ete

ktionsgræ

nsen

i.p.:

Ikke p

åvis

t

i.a.:

Ikke a

naly

sere

t

Fed

+g

rå b

ag

gru

nd:

Overs

kridels

e a

f

afd

am

pnin

gskrite

riet

jf.

/2/.

Pro

jekt

38

78

8 R

oskild

e H

avn

. O

pfø

rels

e a

f h

avn

ekn

ejp

e.

An

aly

seresu

ltate

r f

or p

orelu

ftp

rø

ver.

Prøvenr.: 113094/15 113095/15 113096/15 113097/15 113098/15

Prøve ID: PL1 PL1 PL2 PL2 PL3

Kommentar *1 *1 *1 *1 *1

Parameter Enhed MetodeFELTMÅLINGER: - -Prøve højde - - - - - m o.t. -Lufttype P P P P P - -Prøvevolumen 100 10 100 10 100 l -Laboratoriets målinger: - -Kulrør, BTEX og chlorerede - GC/MS/svovlkulstofBenzen 2.3 5.3 3.9 µg/m3 GC/MS/SIMToluen 2.0 6.6 6.1 µg/m3 GC/MS/SIMEthylbenzen 0.38 1.7 1.6 µg/m3 GC/MS/SIMXylener 1.6 5.7 4.2 µg/m3 GC/MS/SIMNaphtalen 3.9 <0.50 <0.50 µg/m3 GC/MS/SIMC9-aromater 2.8 2.3 1.8 µg/m3 GC/MS/SIMC10-aromater 3.4 2.4 0.95 µg/m3 GC/MS/SIMChloroform # 0.55 0.22 0.36 µg/m3 GC/MS/SIM1,1,1-trichlorethan 0.53 0.62 0.29 µg/m3 GC/MS/SIMTetrachlormethan # <0.10 <0.10 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMTrichlorethylen <0.10 0.52 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMTetrachlorethylen 1.2 0.39 3.0 µg/m3 GC/MS/SIMKulrør, chlorerede nedbrydning - GC/MS/SIM/xyleVinylchlorid <0.40 <0.40 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,1-dichlorethylen <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylentrans-1,2-dichlorethylen <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylencis-1,2-dichlorethylen <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,2-dichlorethan <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,1-dichlorethan <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylenKulrør, kulbrinter - GC/FID/CS2Kulbrinter 320 1100 170 µg/m3 GC/FID/CS2

Sagsnavn: 38788Lokalitet: Roskilde HavneknejpeUdtaget: 26-08-2015 - 26-08-2015Prøvetype: Kulrør Prøvetager: Rekv/Kunde: Geo, Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby

Udskrevet: 03-09-2015Version: 1Modtaget: 27-08-2015Påbegyndt: 27-08-2015Ordrenr.: 307371

GeoMaglebjergvej 12800 LyngbyAtt.: Jørgen Maag Andersen

side 1 af 4

Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerOplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk

Tegnforklaring:#: Ikke akkrediteret <: mindre end >: Større endRIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER

ALS Denmark A/SBakkegårdsvej 406 ADK-3050 HumlebækTelefon: +45 4925 0770www.alsglobal.dk

ANALYSERAPPORT

http://www.alsglobal.dk/

Prøvenr.: 113099/15 113100/15 113101/15 113102/15 113103/15


Kommentar *1 *1 *1 *1 *1

Parameter Enhed MetodeFELTMÅLINGER: - -Prøve højde - - - - - m o.t. -Lufttype P P P P P - -Prøvevolumen 10 100 10 100 10 l -Laboratoriets målinger: - -Kulrør, BTEX og chlorerede - GC/MS/svovlkulstofBenzen 3.5 3.1 µg/m3 GC/MS/SIMToluen 2.9 1.3 µg/m3 GC/MS/SIMEthylbenzen 0.53 0.92 µg/m3 GC/MS/SIMXylener 5.2 3.7 µg/m3 GC/MS/SIMNaphtalen <0.50 <0.50 µg/m3 GC/MS/SIMC9-aromater 3.4 7.8 µg/m3 GC/MS/SIMC10-aromater 2.1 2.4 µg/m3 GC/MS/SIMChloroform # 0.17 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIM1,1,1-trichlorethan <0.10 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMTetrachlormethan # <0.10 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMTrichlorethylen 0.24 10 µg/m3 GC/MS/SIMTetrachlorethylen 0.52 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMKulrør, chlorerede nedbrydning - GC/MS/SIM/xyleVinylchlorid <0.40 <0.40 <0.40 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,1-dichlorethylen <1.0 <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylentrans-1,2-dichlorethylen <1.0 <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylencis-1,2-dichlorethylen <1.0 <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,2-dichlorethan <1.0 <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,1-dichlorethan <1.0 <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylenKulrør, kulbrinter - GC/FID/CS2Kulbrinter 1800 880 µg/m3 GC/FID/CS2

Prøvenr.: 113104/15 113105/15 113106/15 113107/15 113108/15


Kommentar *1 *1 *1 *1 *1

Parameter Enhed MetodeFELTMÅLINGER: - -Prøve højde - - - - - m o.t. -Lufttype P P P P P - -Prøvevolumen 100 10 100 10 100 l -Laboratoriets målinger: - -Kulrør, BTEX og chlorerede - GC/MS/svovlkulstofBenzen 49 6.4 2.1 µg/m3 GC/MS/SIMToluen 6.2 2.3 1.8 µg/m3 GC/MS/SIMEthylbenzen 11 0.65 0.49 µg/m3 GC/MS/SIMXylener 34 1.7 0.89 µg/m3 GC/MS/SIMNaphtalen 1.0 0.59 <0.50 µg/m3 GC/MS/SIMC9-aromater 87 5.8 <0.50 µg/m3 GC/MS/SIMC10-aromater 21 0.93 0.68 µg/m3 GC/MS/SIMChloroform # 6.4 1.4 0.36 µg/m3 GC/MS/SIM1,1,1-trichlorethan <0.10 <0.10 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMTetrachlormethan # <0.10 <0.10 0.44 µg/m3 GC/MS/SIMTrichlorethylen <0.10 2.7 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMTetrachlorethylen 4.2 3.8 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMKulrør, chlorerede nedbrydning - GC/MS/SIM/xyleVinylchlorid <0.40 <0.40 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,1-dichlorethylen <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylentrans-1,2-dichlorethylen <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylencis-1,2-dichlorethylen <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,2-dichlorethan <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,1-dichlorethan <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylenKulrør, kulbrinter - GC/FID/CS2Kulbrinter 45000 320 690 µg/m3 GC/FID/CS2

side 2 af 4




ANALYSERAPPORT


Prøvenr.: 113109/15 113110/15 113111/15 113112/15 113113/15


Kommentar *1 *1 *1 *1 *1

Parameter Enhed MetodeFELTMÅLINGER: - -Prøve højde - - - - - m o.t. -Lufttype P P P P P - -Prøvevolumen 10 100 10 100 10 l -Laboratoriets målinger: - -Kulrør, BTEX og chlorerede - GC/MS/svovlkulstofBenzen 4.4 9.6 µg/m3 GC/MS/SIMToluen 2.2 3.2 µg/m3 GC/MS/SIMEthylbenzen 0.64 0.79 µg/m3 GC/MS/SIMXylener 2.1 2.7 µg/m3 GC/MS/SIMNaphtalen 1.4 3.3 µg/m3 GC/MS/SIMC9-aromater 6.1 8.4 µg/m3 GC/MS/SIMC10-aromater 4.1 11 µg/m3 GC/MS/SIMChloroform # <0.10 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIM1,1,1-trichlorethan <0.10 1.2 µg/m3 GC/MS/SIMTetrachlormethan # <0.10 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMTrichlorethylen <0.10 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMTetrachlorethylen <0.10 <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMKulrør, chlorerede nedbrydning - GC/MS/SIM/xyleVinylchlorid <0.40 <0.40 <0.40 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,1-dichlorethylen <1.0 <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylentrans-1,2-dichlorethylen <1.0 <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylencis-1,2-dichlorethylen <1.0 <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,2-dichlorethan <1.0 <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,1-dichlorethan <1.0 <1.0 <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylenKulrør, kulbrinter - GC/FID/CS2Kulbrinter 150 630 µg/m3 GC/FID/CS2

Prøvenr.: 113114/15 113115/15

Prøve ID: Udeluft Udeluft

Kommentar *1 *1

Parameter Enhed MetodeFELTMÅLINGER: - -Prøve højde - - m o.t. -Lufttype U U - -Prøvevolumen 100 10 l -Laboratoriets målinger: - -Kulrør, BTEX og chlorerede - GC/MS/svovlkulstofBenzen <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMToluen 0.69 µg/m3 GC/MS/SIMEthylbenzen <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMXylener 0.29 µg/m3 GC/MS/SIMNaphtalen <0.50 µg/m3 GC/MS/SIMC9-aromater 0.82 µg/m3 GC/MS/SIMC10-aromater <0.50 µg/m3 GC/MS/SIMChloroform # <0.10 µg/m3 GC/MS/SIM1,1,1-trichlorethan <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMTetrachlormethan # <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMTrichlorethylen <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMTetrachlorethylen <0.10 µg/m3 GC/MS/SIMKulrør, chlorerede nedbrydning - GC/MS/SIM/xyleVinylchlorid <0.40 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,1-dichlorethylen <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylentrans-1,2-dichlorethylen <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylencis-1,2-dichlorethylen <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,2-dichlorethan <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylen1,1-dichlorethan <1.0 µg/m3 GC/MS/SIM o-xylenKulrør, kulbrinter - GC/FID/CS2Kulbrinter <50 µg/m3 GC/FID/CS2

side 3 af 4




ANALYSERAPPORT


Kommentar

*1 Ingen kommentar

Trine Kornbeck

side 4 af 4




ANALYSERAPPORT


Documents

Roskilde Havn...Geo projekt nr. 38788 Roskilde Havn. Opførelse af havneknejpe. Rapport nr. 2, 2015-09-15 6/18 Inden nedramning af spyddet er der forboret igennem asfalten med ø12