AP

RIL

201

3

” Danskernes racisme er mere skadelig end Ku Klux Klan´s”

Jacob Holdt

REAKTION 4 Leder

6 Fra pestilens til pragtcyklist Journalistikstuderende Maria Holm Mikkelsen har en stærk holdning til, hvordan man bør gebærde sig på cykelstien

7 Hvilke jobmuligheder i Syddanmark?Peter Lykkegaard, formand for Syddansk Studerende giver sit syn på hvordan Syddanmark kan lære at holde på sine nyuddannede akademikere

UNIVERSITET 8 Hvordan kommer SDU til at se ud i år 2020?

Få et overblik over alt det der sker på SDU indtil 2020

10 Dans med en biolog eller kæmp med en negotMed det nye SDU Idræt Odense kan du træne på uni med dine medstuderende

12 BladkulturI denne måned får du et smugkig i journalisternes avis LIXEN

14 Fordomsmøllen – Idrætsstuderende Læs om Mads Kochs reaktioner på de indsendte fordomme over for den fysisk krævende uddannelse

16 SDU får Beton-TVNyt TV-medie er på vej på SDU

17 Skønhed kommer ikke udefra Forskellige former for hudpleje produkter holder nødvendigvis ikke, hvad de lover

SAMFUND 18 Er et nej til alkohol et nej til fællesskaber?

Siger man nej til fællesskabet, når man siger nej til rødvinen?

20 Snak dig røgfri Læs om, hvordan man kan stoppe med at ryge på en lidt anderledes måde

22 Et ja til livet og mennesket Mød manden bag det slipselange skæg i månedens portræt om Jacob Holdt

28 Udlej dit hjem og få luft i budgettetAirbnb kan udleje dit værelse og give dig lidt ekstra mønt i lommen

29 Fotoreportage: På skattejagt i skraldespanden Se billederne, da RUST var med ude i skraldespandene i jagten efter kasserede skatte

32 Farlige fællesskaber Journalist Peter Øvig Knudsen fortæller om dagens forskellige fællesskaber

34 App skal minimere madspild En tidligere studerende ved SDU har udviklet en ny app til hverdagsindkøbene

36 Musikøkken syder af krydret musikNyt elektronisk band i Odense

TUMULT 37 Traditionen Tro: Svøb din fest i bacon

Den 4. april er det national Bacondag

38 Fire friske til Mads Brügger Vi fangede Radio 24syvs programchef til fire hurtige spørgsmål

40 Månedens Novelle: Flottenheimer Læs månedens novelle om det truede ord ’flottenheimer’ skrevet af Hannah Fedder Jensen

42 KONKURRENCE: Vind en signeret bog af Jacob Holdt

43 Kalender Den store guide til musik og andre gode ting

INDHOLD 6

17

22

40

RUST2

Nr. 3 – 2013

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

TANDLÆGEHar du “lommesmerter”...?

Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

IRON MAN 3 I 2D OG 3DPÅ DET STORE LÆRRED

CHAMPIONS LEAGUE FINALEPÅ DET STORE LÆRRED

DANMARKSPREMIERETORSDAG 25. APRIL

Husk dit studiekort! Mandag-torsdag slår vi nemlig en 10’er af billetprisen.

LIVETRANSMISSION I SAL 1LØRDAG 25. MAJ KL. 20.45

Der bliver kampstemning i salen, når � naleholdene brager sammen.

25 NYE MEDLEMMER OM DAGEN

Bliv medlem hos AAK, og få målrettet jobvejled-ning, så det bliver nemmere at finde et studie-relevant arbejde.

Meld dig ind i AAK senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, og gå ikke glip af 14.000 kroner efter endt studietid. Så får du dagpenge fra dag ét, hvis du ikke har et job lige fra start.

Det er gratis at være medlem, mens du læser.

MELD DIG IND NU PÅ AAK.DK

Kloge hoveder er til for at blive brugt

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner

Mange flytter i jagten på den gode uddannelse fra deres barn-domsby til en ny studieby. Helt uden et eksisterende netværk. Og det kan være hårdt, hvis man ikke finder gode kammerater i den allerførste rus-uge.

Derfor er Syddansk Universitet gået ind i kampen for at styrke fællesskabet mellem de studerende. Frem mod år 2020 skal SDU være et universitet, der skaber fællesskaber. Det første skridt på vejen var den nye fredagsbar, der blev bygget for at bringe os tættere sammen og nu flytter samtlige SDU-bygninger i Odense ud på Campusvej, for at ingeniørerne kan blive venner med hu-manisterne – eller i hvert fald spise frokost sammen. Hvis du al-lerede nu har mistet overblikket, og vi forstår dig godt, kan du se RUST’s flotte diagram på side otte og ni over, hvad der kommer til at ske med Syddansk Universitet frem mod 2020.

For med så mange tusind studerende på et sted, skal man være heldig for at møde sin soulmate tilfældigt i kantinekøen. Men nu kan du måske møde ham eller hende ved at dyrke kampsport, dans eller fitness midt på dit universitet! I stedet for at gå i dyrt-betalte fitnesscentre kan du nu dyrke idræt og samvær med alle dine medstuderende – og måske lære nogle helt nye kammerater at kende. Det nye SDU Idræt Odense kan du læse mere om i bla-det. Og det koster kun 150 kroner for resten af semesteret.

At bevæge sig sammen, om det er til krolf eller løb, er en god af-veksling for at sidde og drikke øller. For hvad med dem, der har fravalgt alkoholen? Vi har fundet en ung pige, der har valgt at lægge alkoholen på hylden – men hvordan har de jævnaldrende og bylivet taget i mod det? Få svaret i artiklen ”Er nej til alkohol, et nej til fællesskabet?”

Månedens hovedperson siger ja til livet og ja til mennesker. Han har besøgt de amerikanske landeveje for at tomle sig igennem landet. Og sikke nogle historier, der kom ud af den rejse! Er du stadig nysgerrig efter at have læse portrættet, kan du vinde en signeret bog bagerst i bladet.

Vi håber, RUST kan blive et af dine fællesskaber. Men hvis du er til tv-mediet mere end tastaturet, kan du blive en del af vores søster-kanal BETON TV, hvor fremtidens tv-stjerner kan folde sig ud enten foran eller bag kameraet.

Husk, du er altid velkommen til at skrive til os på mail eller Face-book med ris, ros eller gode historier.

Vi vil så gerne høre fra dig.

Forsidefoto Gitte Post

Layout Rosendahls Print - Design - Media

Annonceansvarlig Charlotte Harlev mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Fotograf: Jens Feveile

Udgiver Serviceområdet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Stine Voigt de KlaumanAnsv. chefredaktør

Rebecca BodniaChefredaktør

Ann-Sofie Guldbæk RasmussenRedaktør

Peter Blæsild Redaktør

Maja Mackintosh JohansenRedaktør

Lars Düwel Redaktør

På vegne af redaktionen

Rebecca Bodnia Stine Voigt de Klauman

Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen.

LEDER

RUSTREAKTION

4

Nr. 3 – 2013

op ad åen med Odense Symfoniorkester

LØRDAG 15. JUNI 2013 KL. 14.00Gratis Adgang

Odense Symfoniorkester på Odense ÅFølg med langs stien ved Odense Ås bredder og oplev en anderledes koncert i det fri. Nyd musikken, som vil strømme fra Odense Symfoniorkester, der har delt sig og er gået om bord på Odense Aafarts to smukke både: H.C. Andersen og Riborg Voigt. Der sejles fra Munke Mose og Erik Bøghs Sti og gøres holdt undervejs, hvor musikken fra de to både mødes i en smuk koncert i det grønne.Alle er velkomne!Sådan har Åstien aldrig lydt før!

openaair.dkNy sæson offentliggøres

ultimo april

Sejlet siden 1882

RUST nr3 Open Aair 2013.indd 1 13-03-2013 08:53:49

Fra pestilens til pragtcyklist

Klumme af Maria Holm MikkelsenIllustration af Line Tornvig Martinussen

Forår. Vintergækker, varme og vind i håret. Det er en cyklus, der gentager sig hvert år. Så snart man begynder at misse med øjnene mod den lune forårssol, sker der et markant skift i det danske land-skab. Væk med buskortet og frem med den støvbeklædte Amsterdam-cykel. Nu skal der trampes i pedalerne. Hvad man ikke lærte, dengang natlæsningen bestod af bøger fra Børnenes Trafikklub, var, at der på cykelstierne findes et sæt uskrevne regler. Regler, der skal sikre medcyklister-nes velbefindende og mindst mulig irrita-tion over dig. De er gode at kende, hvis ikke du vil ende som cykelstiens Salman Rushdie.

Første skridt er at forstå vigtigheden af cykelstiens anatomi. En cykelsti er på mange måder som en motorvej. Ladaen kører i det inderste spor, mens den røde Lamborghini har sin berettigelse i det yderste. Den inddeling er essentiel, da den giver plads og rum til begge typer på stien. Hvis de to typer bliver blandet sam-men, risikerer det at skabe frustration, irritation og ikke mindst sure-mennesker-bag-dig-koncentration.

Dernæst handler det om at mestre et for-nuftigt tempo. Langt de fleste af nutidens cykler er udstyret med minimum syv gear. Gear er beregnet til at give cyklisten en tilpas belastning, så du hverken skal træde for hårdt eller for mange gange. Når du finder den passende balance, spa-rer du mange kræfter, der kan øge din hastighed på ruten. Et passende gear og dermed et godt tempo er fundamentalt på cykelstien.

Når du mestrer både anatomi og gear, kan du så småt begynde at udvide dine cykelkompetencer. Som udgangspunkt er cykling det modsatte af en hyggedi-sciplin. Det er ikke tidspunktet, hvor op-skriften på skaldyrsrisotto skal udveksles. Medmindre du mestrer det gode tempo. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit tempo er godt, er frekvensen af overhalinger et validt pejlemærke. Det gode tempo åbner fuldstændig nye muligheder for dig, der med din pas-sende høje fart pludselig kan tillade dig at diskutere, om du skal vælge pancetta eller parmaskinke på din pizza.

Selvom du overhaler andre cyklister og føler dig rigtig sej, er den vigtigste regel at indordne sig cykelstiens fødekæde. Den stærkeste cyklist skal respekteres. Derfor skal du altid have øjne i nakken for at se, om han kommer bragende bag-fra. En sådan konge på stien, skal du bøje dig for. Samme respekt fortjener du, hvis det er dig. Du kaster dig dog ikke kun til side for tempotitanen. Du holder dig også bag ham i lyskrydset. Hvis du kører op på siden af ham, vil det fremstå som en åben-lys provokation. Med din handling vil du gøre nar af hans majestætiske kørsel, og den slags blasfemisk opførsel er mulig-vis det vigtigste at undgå. Han skal ikke bruge tid på at overhale dig igen, da det ikke er en regent værdig.

Når du har lært dig disse regler, er du klar til at drøne af sted på cykelstierne. En cykeltur er ikke blot en handling, der skal få dig transporteret fra A til B. Det er en kunst. Et håndværk. En slags Tour de Dannelse. Derfor er det vigtigt at give dig tid til at anerkende, forstå og mestre cyk-ling. Ikke mindst for at undgå at være en pestilens for dine medcykelister.

RUSTREAKTION

6

Nr. 3 – 2013

Studerende på Syddansk Universitet kigger langt væk fra Sydjylland og Fyn, når de søger deres fremtidige jobmu-ligheder efter endt studie.

Selvom ens studieliv har været i Region Syddanmark, så er over halvdelen af de studerende på Syddansk Univer-sitet klar til at flytte væk fra regionen for at finde job. Det er kedeligt, at studerende er nødt til at flytte væk fra ven-ner og kendte omgivelser for at komme i arbejde.Det er aldrig let at skulle starte på en frisk i en ny by uden de tætte venskaber, man har fået skabt gennem sin stu-dietid.

Men det er også tragisk for campusbyerne i Syddanmark, der skal opleve den store fraflytning, hvilket skader et le-vende og attraktivt studiemiljø. Det siger sig selv, at hvis den studerende kun regner med at bruge 3-5 år i Region Syddanmark, så er der ikke den samme motivation for at blive en del af bylivet og være med til at skabe nye og spændende tiltag, som den studerende, der regner med at blive boede i mange flere år. Når studerende ved Syd-dansk Universitet ikke kan finde studiejob under deres studie, eller ikke kan finde et fuldtidsjob efter endt stu-die i lokalområdet, så skader det ikke bare den enkelte studerende, men hele samfundet, der taber et kæmpe vækstpotentiale. Alle tal viser, at når akademikere får job i en virksomhed, så er han eller hun med til at skabe øget vækst og nye arbejdspladser.

Jeg bliver som studerende sur, når direktøren for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt, udtaler til TV, at ”der er job til de unge, som evner at byde sig til”, eller når en talsmand for A-kassen CA mener, at studerende bare tror, at de kan få job ved at ”vente på at der er en ny appelsin, der dratter

ned i turbanen”. Først og fremmest så er det noget utro-ligt vås, at studerende skulle være passive i deres jobjagt. For det andet så klarer vi studerende fra Syddanmark Universitet det faktisk ret godt med at finde arbejde. Den sidste beskæftigelsesundersøgelse fra Syddansk Univer-sitet viser, at næsten 70 % af alle færdiguddannede finder job i løbet af de første tre måneder – vi skal nok finde job, det bliver bare ikke i Syddanmark.

De største tabere i denne sag er det syddanske erhvervs-liv, der med åbent sind vinker farvel til de mange talenter. Personligt så vil jeg ikke være medlem af en a-kasse, der fralægger sig sin hovedopgave, at hjælpe sine medlem-mer i job. Jeg siger ikke, at studerende er uden ansvar for at finde job. De fleste studerende vil få stor gavn af at søge bredere, end mange gør i dag. For eksempel tror mange at der kun er ét rederi i Dan-mark med A.P. Møller – Mærsk, men faktisk er der hele 39 forskellige.

Som studerende til Karrieredagene på Campustorv i Odense i sidste måned, opdagede man, hvor få virksom-heder i Syddanmark, der faktisk deltog. Så selvfølgelig har studerende et ansvar for at finde sig et job, men man kan kun søge de steder, man kender. Dertil så er det også et faktum, at rigtig mange studerende har meget svært ved at finde et relevant studiejob, og det er også med til at gøre det lokale erhvervsliv usynligt for studerende. Så i stedet for at lægge hele ansvaret for at studerende søger job uden for Syddanmark over på de studerende selv, så skulle erhvervslivet og a-kasserne komme ind i kampen og tage deres del af ansvaret. Ikke for den studerendes skyld, men for hele Syddan-marks skyld.

Hvilke jobmuligheder i Syddanmark?

Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende

RUSTREAKTION

7

Nr. 3 – 2013

Hvordan kommer SDU til at se ud i år 2020?En 2020-plan, en masse millioner og en god portion engagement fra de stude-rende. Det er, hvad der skal til for at gøre SDU til Danmarks mest studenterven-lige universitet.

Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen

Nye idrætsmuligheder, ny fredagsbar og nyt bibliotek. Syddansk Universitet er un-der store forandringer, og det bliver ved de næste syv år. Frem mod 2020 gør uni-versitetet nemlig alt for at kunne tilbyde Danmarks bedste studiemiljø. Universite-tets egen 2020-plan, et strategi- og ledel-sesgrundlag, skal blandt andet sørge for at sætte de studerende i centrum.

Planen omfatter hele universitetet og skal gøre Syddansk Universitet til de stude-rendes universitet. Der er en tendens til, at de studerende starter på deres bache-lor på SDU, men når de skal læse deres tilvalg eller kandidat, rykker de til Kø-benhavn eller Århus. Det er ingen hem-melighed, at mange vælger SDU fra på grund af dets placering, men netop derfor må man have andre ting at byde på. Og derfor prioriteres de studerende og deres studiemiljø.

De studerende i centrumOprindeligt blev der afsat 35 millioner kroner til at forbedre studiemiljøet og fokusere på de studerende frem for forskningen. På grund af projektets popularitet har SDU valgt at lægge 10 millioner ekstra i puljen.

Fælles fredagsbar Ved semesterstart i sommer fik Campus Odense en helt ny fredagsbar ”Nedenunder”. 2 millioner kroner kostede renoveringen, som skal gøre fælles skabet meget bedre.

Bedre sportsmuligheder

SDU Idræt Som du kan læse mere om her i bladet, er SDU Idræt netop blevet introduceret. Et billig alternativt til de kommercielle fitness-kæ-der, som giver dig mulighed for at møde nye studerende fra alle studieretninger.

Fitnesscenter på SDU OdenseModerne fitnesscenter, der skal ligge ude på SDU Odense. En del af medlemsskabet i SDU Idræt. Forventes klar til semesterstart i september.

AtletikbaneTil sommer kommer en helt ny intelligent atletikanlæg ved SDU Odense. De vil benytte sig af moderne teknologi til at give bedre motionsresultater inden for området. Det tæller blandt andet apps til smart-phones, men også nye måder at bruge allerede kendt teknologi på. 12 millioner kroner, der skaber 12.000 kvm.

RUSTUNIVERSITET

8

Nr. 3 – 2013

SDU mod år 2020

Hvordan kommer SDU til at se ud i år 2020?

Heldagsuniversitet

Projeket ”Mødesteder og rum”I dag er gangene på universitetet meget tomme efter klokken 16. Dette projekt lægger vægt på de fysiske forhold, så de studerende oplever et motiverende miljø, hvor de kan opnå optimal læring og skabe sociale rela-tioner. Caféer, fitness og cykelsmede skal hjælpe til at holde de studerende på universitetet.

FællesskabInstitutdystenDen 3. maj afholdes Institutdysten for første gang. Et arrangement, der skal være med til at opbygge et attraktivt på tværs af fag og fakulteter. Det er økonomi mod kemi og medievidenskab mod psykologi!

Ombyggerier Bibliotek i OdenseI Odense er biblioteket under ombygning – 1000 nye kvadrat-meter bliver tilføjet. Mange af bøgerne bliver flytter i et maga-sin, og i stedet kommer der 500 nye studiepladser. Det hele er klar til januar 2014.Nye byggerier

Nyt Campus KoldingSDU Kolding får et helt nyt miljøvenligt campus lige overfor Designskolen.13.600 nye kvadratmeter.

Det nye TeknikumI sommeren 2015 flytter Det Tekniske Fakultet ud på Campusvej ved siden af resten af SDU Odense. Dette sker for at styrke sammenholdet mellem studierne. 2200 studerende og 300 ansatte bliver en del af hovedcampus i Odense. 19.000 kvadratmeter bliver der bygget, og taget bliver forsynet med solceller.

Odense Universitet Hospital (OUH)Bygges på Campusvej ved SDU Odense. Dette skal bringe de medicinstuderende tættere på universitets-fællesskabet, og giver samtidig Odense et splinternyt universitetshospital. Intentionen er, at de stude-rende bruges som brobyggere mellem universitet og hospitalet via specialer og projekter. Byggeriets hjemme side fortæller, at ”der er solid synergi mellem SDU/OUH med et naturligt fokus på iværksætteri og innovation”. Står klar i 2020.

Nyt SUNDDet sundhedsfaglige fakultet flytter fra Winsløw-parken sammen med det nye universitetshospital hen til hovedcampus i Odense. Der bliver en passage, der vil forbinde SUND og universitetshospitalet. Der bliver 50.000 kvm til en samlet pris af 1,1 mia kr. Indflytning sker oktober 2018.

RUSTUNIVERSITET

9

Nr. 3 – 2013

Dans med en biolog eller kæmp med en negotFå pulsen op, lær fede moves og få nye venskaber – de første to til 150 kroner for resten af semesteret. SDU Idræt er kommet til Odense med løb, skate, krolf samt danse, fitness og kampsportshold.

Tekst af Rebecca BodniaFoto fra SDU Idræt

Fagligt er der langt fra psykologi til reli-gion. Men en fodbold er en fodbold, og et dansetrin er det samme på tværs af studie-retningerne. Nu bliver denne fælles forstå-else bliver en integreret del af sammenhol-det på SDU. For 150 kroner resten af seme-steret kan du tilmelde dig et af SDU Idræts 14 forskellige hold og hver uge dyrke din interesse sammen med medstuderende, du måske aldrig have stødt på. ”Til den første træning har det været en blandet forsamling fra alle fakulteterne, som ikke kendte hinanden. Men man lærer hurtigt alle at kende. Jeg har selv i ugens løb lagt mærke til mit hold på gan-gen og sagt hej. Det er et netværk på en anden måde”, fortæller Ida Hvelplund, der onsdag aften instruerer i core-træning.

Toke Hjælmsø Madsen er formand for SDU Idræt Odense, og foreningens mål er, at styrke båndet mellem de studerende igennem idræt: ”Det er både for de nuværende og de ny studerende et ekstremt godt tilbud, der signalerer fællesskab og SDU ånd. Det er ikke alle studier, der er lige sociale, eller hvor man har lige mange timer. Der er mange, der ikke trives særlig godt, men et idrætstilbud kan stimulere i den rigtige retning.”Toke Hjælmsø Madsen er selv idrætsstu-

derende ved SDU og har oplevet, hvor-dan idræt styrker fællesskabet og forhin-dre frafald. Også hiphop-instruktør i SDU Idræt Odense, Daniel Villadsen mærkede med det samme potentiale for venskaber på tværs af fag: ”Selvom folk ikke kender hinanden, så kommer de hinanden ved. Vi samles om dansen, tager lidt pis på hinanden og le-ger med dansens attitude. Her får man lov til at smide hæmninger og få slappet af i hinandens selskab med en masse grin og smil.”

Løft jern mellem forelæsningerneI samarbejde med De Studerendes Idræt Odense (DSIO) tilbyder SDU Idræt Oden-se lige nu træning og undervisning i løb, cykling, krolf, fitness, fight, dans, rulleski og skate. ”Nogle af de allerede eksisterende idrætsforeninger har valgt at blive en del af os. For eksempel Krolf, der er en blan-ding af golf og kroket. Det var nogle fra biologi-institutet, der henvendte sig til os. Og de skal da bare være en del af det her! Jeg drømmer om, at vi også tilbyder ar-rangementer om sommeren – fredagsbar og krolf, det bliver skide godt,” fortæller Toke Hjælmsø Madsen. De 150 kroner er et specialtilbud ind-til sommerferien, da projektet stadig er

i opstartsfasen. Fra det nye semester er der ikke fundet en endelig betalingsord-ning, da SDU Idræt Odense håber på at få det helt nye træningscenter på campus indbygget i fitness-medlemsskabet. Toke Hjælmsø Madsen lover dog, at det hele bliver til studentervenlige priser: ”Vi ser rigtig gerne, at det nye fitnesscen-ter bliver studenterdrevet og ikke kom-mercielt. På den måde tror jeg, vi kan lave en cirka pris på 100 kroner om måneden med fri adgang til hold og træning. Så kan man lige nå ned og spinne eller løfte jerne mellem forelæsningerne. Det bliver kæmpe fedt for de studerende!”

Lokale instruktørerForeningen er selvstændig, men bliver støttet af SDU, blandet andet med lokaler og en studentermedhjælper. Toke Hjemsø Madsen ser mange fordele for universite-tet, hvis idrætsforeningen bliver en suc-ces; et bedre studiemiljø, attraktivt uni-versitet for nye studerende, bedre sam-menhold og mindre frafald. ”Jeg tror på, at hvis man træner på og om-kring universitetet, så føler man også en større tilknytning til universitetet,” siger han.Bestyrelsen er frivillige, mens instruktø-rerne ,der alle kommer fra forskellige ste-der på SDU, bliver betalt

RUSTUNIVERSITET

10

Nr. 3 – 2013

”Vi har en medicinstuderende, der under-viser i taekwondo og en statskunstskaber, der underviser i dans. Og så er der selv-følgelig en del fra idrætsstudiet. Der så mange dygtige mennesker, så det er bare et spørgsmål om at finde dem,” fortæller Toke Hjælmsø Madsen.

Studiet kommer altid førstHvis man brænder for en sportsgren, som endnu ikke er kommet på programmet, er man velkommen til at råbe højt, fortæller formand Toke Hjemsø Madsen.

”Kom og lav det vi tilbyder, og hvis vi ikke har det, jamen så laver vi det! Hvis man kan få krolf op at køre, så kan man dælme også få alt andet,” smiler han.Det, der gør SDU Idræt Odense perfekt for studerende, udover den gode pris, er den fælles accept for, at studiet er det vig-tigste, mener Toke Hjælmsø Madsen.”Studiet kommer først. Hvis man melder fra til træning på grund af, at man er pres-set på studiet, så er helt okay. Det er de normer, vi sætter. Det er vigtigt for os.”

SDU Idræt findes i de fire andre campus-byer, dog går den i Esbjerg og Sønderborg under et andet navn, da de har et samar-bejde med byernes andre universiteter. Odense-afdeling håber på i fremtiden at kunne lave fodboldtunering eller cykling fra campus til campus på tværs af Dan-mark.

Informationer om SDU Idræt Odense kan findes på facebook siden ”SDU-Idræt Odense”. Foreningens hjemmeside var ikke offentliggjort ved redaktionens deadline.

Svedende studerende til core-træning med Ida Hvelplund

RUSTUNIVERSITET

11

Nr. 3 – 2013

LIXEN | november 2012 | 17 FOKUS: BØRNEJOURNALISTIK

DR vil dække Breivik i børnehøjde

Nyheder er ikke kun for voksne. For til næste år får danske børn

deres e g e n daglige nyhedsud-sendelse på DR. Både historier som Anders Breiviks massakre på Utøya og krigshand-linger i Mellemøsten skal formidles, men med et andet perspektiv og større omhu end i andre nyhedsudsendelser. »Vi kommer selvfølgelig til at kigge på de andre udsendelser og se, hvad de gør rigtig. Men jeg tør godt love, at der kommer en helt ny dansk vin-kel og et nyt initiativ«, siger Christian Volfing, redaktør for DR Ramasjang. Et nyt medieforlig, som blev ved-taget i sidste måned, giver DR 72 mil-lioner til at styrke børne-tv over de næste to år. Pen-gene skal blandt andet bruges til at producere b ø r n e ny h e d e r, hvor også histo-rier om nye computerspil eller filmpremierer kan blive en del af DRs nyhedsudsendelse, som in-troduceres i begyndelsen af 2013. »Det er en spændende udfordring, men vi er lidt nervøse for det er en ny bane, og det er ikke nogen let opgave at lave vellykkede nyhedsudsendel-

Søren Martin Olsen

I Norge og Tyskland har man gjort det i årevis. Nu gør Danmark det også. I år 2013 vil DR sende nyheder til børn, som skal kunne fortælle de dramatiske historier. Men selvom DR lader sig inspirere, lover kanalen, at de vil formidle på en helt ny måde.

ser til børn«, siger Christian Volfing.

Terror og drab i børnenyhederI Tyskland, Norge og Sverige er det ikke nyt at sende nyheder for børn. Det har de nemlig gjort i flere år. De svenske børn kan se nyheder på kanalen ’Lilla Aktuellt’, i Tysk-land bliver der på ZDF sendt ny-heder for børn i ’logo!’, mens de norske nyheder hedder ’Supernytt’. På den norske kanal lægger man stor vægt på, at børn har ret til at blive hørt, men det skal gøres på en grundig og opmærksom måde i et sprog børn forstår. »Vi har den tanke, at vi

skal kunne snakke

om alt, så længe vi gør det på en gennemtænkt måde. Børn har tit mange spørgsmål, og vi forsøger at hjælpe dem med at

forstå lidt mere af verden«, siger den norske projektleder fra ’Supernytt’, Live Kaldestad. På ’Supernytt’ dækker man også de fleste handlinger. For nylig er en mand i Norge blevet tiltalt for sek-suelle overgreb, men på trods af de grove handlinger, blev sagen stadig

bragt på børnekanalen. I nyhedsud-sendelser for børn har man derfor et endnu større ansvar for, at der ikke er uklarhed efter et indslag, mener Live Kaldestad. Derfor har de på ’Supernytt’ et mål om, at de ikke skal være først med nyhed-erne. Og så længe man formidler korrekte informationer mener Live Kaldestad ikke, at nyheder skader børn. Den største fare er tværtimod at

have berøringsangst over for voldsomme historier. »Hvis vi ikke forklarer børn, hvordan tingene hænger sammen,

så bliver de meget bange. Mange børn blev berørt den 2. juli sidste år, hvor Anders Breivik begik drab og terror, men alle har krav på at få at vide, hvad der skete«, forklarer hun.

Børn skal tages alvorligtI den tyske nyhedsudsendelse ’logo!’ tager man også børn lige så seriøst som voksne. ’logo! ’ har i gennemsnit 600.000 seere hver dag og modtog i 2010 den prestigefyldte Deutscher Fernsehpreis for årets bedste in-formationsprogram. Det var første

gang, prisen gik til et børneprogram. »Tanken bag ’logo!’ er, at vi tager

børn alvorligt. Programmet skal kunne det samme som de voksnes

nyhedsprogrammer. Udsend-elserne skal derfor al-

tid være live og sendes flere gange dagligt«,

siger chefredaktør for ’logo! Markus

Mörchen.

Spørgsmålet om, hvilke typer sager, som egner sig for børn, er en af de største udfordringer for den tyske redaktion. Store, drabelige enkeltsager, som præger nyhedsbilledet et døgn, er ikke relevant for ’logo!’. Men hvis den store og frygtelige nyhed er af en så-dan karakter, at den har en lang le-vetid, som eksempelvis Josef Fritzl-sagen, vil det være naturligt for ’logo!’ at dække sagen og forsøge at sætte det i perspektiv, siger Markus Mörchen og indrømmer, at balance-gangen kan være vanskelig. »Vi arbejder tæt sammen med

”Det er en spændende udfordring, men vi er lidt nervøse, for det er en ny bane, og det er ikke nogen let opgave at lave vellykkede nyhedsudsendelser for børn Christian Volfing, redaktør DR Ramasjang

psykologer, når det drejer sig om følsomme historier. Derfor hører vi

dem ad, om det er i orden at bringe nyheden på den måde, som vi øn-sker«, siger han.

Nyheder børn kan tåle Hos DR har det længe været et ønske at

p r o d u c e r e b ø r n e nyh e d e r, og med det nye medieforlig håber de at kunne styrke deres børne-tv i de kommende generationer. Selvom DR ikke er nået så langt i planlægningen endnu, afslører redaktør Christian Volfing, at de lader sig inspirere af de andre landes nyhedsudsendelser. Ligesom de udenlandske børneka-naler gælder det for DR ikke om at være først med nyhederne, men om at lave en nyhedsudsendelse, som børn kan tåle at se, uddyber Christian Volfing. »Som hovedregel er der ikke no-gen emner, som vi ikke vil tale om. Men hvis vi ikke har nok at fortælle og analysere i en tragisk sag, så skal vi nok ikke dække den. I sidste ende handler det om at kende vores og børnenes begrænsninger«. DRs børneudsendelser kommer til at minde om en almindelig nyheds-udsendelse. Udsendelserne går i luften tidligt på aftenen, så børnene har mulighed for at tale om nyhed-erne i fællesskab med deres forældre. I et forsøg på at henvende sig til forskellige aldersgrupper, bliver DR Ramasjang delt op i to kanaler. Den ene for børn under 7 år og den anden for børn i alderen 8-12 år.

sools12@student.sdu.dk

”Hvis vi ikke forklarer børn, hvordan tingene hænger sammen, så bliver de meget bange Live Kaldested, projektleder for ’Supernytt’

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

RUSTUNIVERSITET

12

Nr. 3 – 2013

LIXEN | november 2012 | �EKSTERN

DRengerøve i radiostudiet»Jeg tror næsten, vi skal ind og starte rumskibet!« Klokken er 13:58, og Monte Carlo-drengene Peter Falktoft og Esben Bjerre har i de sidste 45 minutter siddet fastlåst i Lixens varme stol.

I dag er den varme stol skiftet ud med en blød sofa i DRs førerbyg-ning på Amager. Der er to minut-ter til drengene er på live i radioen, men det tager de meget afslappet. De tager det generelt meget afslappet i Statsradiofoniens højhellige gemak-ker. »Det lyder lidt selvfedt, og det gør programmet måske i det hele taget, men der er jo ikke stor forskel på, når vi går i studiet og sender, og når vi sidder to timer i sofaen og snakker«, siger Esben Bjerre fra sin plads i selvsamme sofa. En arbejdsdag på Monte Carlo-redaktionen, som består af de tre medlemmer, Esben Bjerre, Peter Falktoft og producer Mette Kjær, starter typisk klokken 10. Eller lidt senere. »Arbejdstiden er meget som kom-munalt ansatte. Det er lidt ad hoc, og så kommer det også an på morgentrafikken«, siger Esben Bjerre. “Morgentrafik” kan ifølge producer Mette Kjær også oversættes til lager-salg eller en release på et par limited edition sneakers. Journalistisk fastfoodMen man har aldrig rigtig fri, når man arbejder på Monte Carlo. Når arbejdsdagen slutter kl. 16, tager de tre redaktionsmedlemmer hjem og finkæmmer mediebilledet for at finde sjove emner til morgendagens program. Det skal handle om, hvad der sker i ind- og udland set gen-nem Peter Falktofts og Esben Bjerres prisme. De tror, at den hårde og puritanske tilgang til alt inden for nyhedsverdenen måske kan skræm-me folk lidt. »Det kender man jo også fra sig selv, når man sidder i kantinen og snakker om præsidentvalget eller

Cecilie Norlyk, Eva Krarup Randa

Thor Mögers exit, så forholder man sig jo lidt uhøjtideligt til det. Og det synes vi, at der var brug for«, forkla-rer Peter Falktoft. Selvom det er uhøjtideligt, skal det dog have en samfundsrelevans. Derfor er det oftest TV-aviser og do-kumentarprogrammer, der ligger til grund for deres research. »18-Nyhederne vil man især rigtig gerne se! Det er journalistikkens fastfood, den har så meget fart på!« siger Peter Falktoft akkompagneret af en serie store armbevægelser.

Arbejdsmoral og mangel på sammeMonte Carlo sender konsekvent alle hverdage og helligdage. Også selvom hovedpersonerne har snot ud af alle huller. Ifølge Esben og Peter er det en ud-præget mentalitet på DR, at “så blev klokken sgu fire, skide være med den finanslov, nu går jeg fandme hjem”.

Den holdning er endnu ikke indtrådt hos Monte Carlo, fordi de stadig er så nye i faget. »Om fem år er vi sikkert nogle kæmpe røvhuller, så skrider vi sgu også. Hvis de ferietillæg ikke falder på minuttet, så kan jeg godt love dig for, at jeg nedlægger arbejdet hur-tigere, end du kan nå at sige “Statsra-diofonien”«, siger Peter Falktoft. Langt fra Live fra BremenEfter at Peter Falktoft havde afsluttet sin praktik på P3, blev han ringet op af DR og tilbudt sit eget radiopro-gram. Han takkede ja til tilbuddet på én betingelse: At Esben Bjerre, hans gode ven fra Journalisthøjskolen, blev medvært. Og efter seks måned-ers diplomati, hvor det lykkedes at hente Esben Bjerre hjem fra San Francisco, var Monte Carlo dermed klar til at gå i luften for første gang i februar.

Til trods for deres venskab, holder de alligevel kortene tæt ind til krop-pen over for hinanden, inden de går i studiet. »Det er svært at lade være med at fyre al begejstringen af inden et program. Det er endnu ikke sket, at Esben har forberedt et indslag, som

jeg har hørt, inden vi går på, for så bliver det sgu lidt for ”Live fra Bremen”-opstillet-haha-agtigt«, siger Peter Falktoft.

Og der er aldrig pinlig tavshed i studiet, for gudskelov er Esben et unikum inden for menneskets fysik i form af alle hans allergier. »Bynke, birk, græs, hassel, elm og så hele natskyggefamilien - for slet ikke at snakke om nødder. Én bid og rigor mortis ville indtræffe. Så der er faktisk nærmest altid noget at snakke om«, siger Peter Falktoft.

Frihed, fabeldyr og fuldfed selvtillidDRs ledelse har valgt at give de to uortodokse levemænd helt og aldeles frie tøjler. Cheferne har gjort det klart, at præmissen for programmet er, at værterne skal give noget af sig selv. Og målgruppeana-lyse er ikke et krav. »Vi har skidt højt og flot på P3s målgruppe helt fra starten. P3 er jo dét her sagnomspundne fabeldyr i

DR, der som de eneste i dét her hus har fat i De Blå Mænd«, siger Esben Bjerre. Ifølge Monte Carlo-drengene kan P3s målgruppe sættes i bås som de individorienterede, 20-39-årige selvstændige røvhulstyper, som kører i leaset bil med masser af fartbøder og klip i kørekortet. P3-lytteren bor i en kønsløs Bo Bed-re-inspireret lejlighed på Islands Brygge med glasbord. Dem har Esben og Peter ikke sindssygt meget til fælles med. »Nu siger du, at vi ikke kan lide dem, men vi er faktisk vilde med dem!« siger Peter Falktoft henvendt til Esben Bjerre, der lige har påstået det modsatte. Hvis lytterne ikke kan lide pro-grammet, så er det fordi, de synes, at drengene er nogle røvhuller.

»Hvis man er vært på Musikquiz-zen, og folk ikke kan lide det, så er det nok fordi, folk ikke bryder sig om musikken, men vi har forsøgt at skabe et sted, som er bygget op omkring alt det, Esben og jeg inter-esserer os for. Derfor havde det også været noget af et spark i skridtet, hvis folk bare havde hadet det«, siger Peter Falktoft. Kinesere er også mennesker Fordi Peter og Esben er yngre end de værter, der normalt træder deres såler i P3s eftermiddagsflade, bliver de nogle gange revet med og kører ud af en tangent, som man måske ikke skulle have gået ud af. Og det sker da også en gang i mellem, at folk bliver fornærmede. Over petitesser vel at mærke. »Der er fandme godt nok vide ram-mer for, hvornår folk sender sure mails. Det er nogle underlige ting, folk bliver fornærmede over. Hvis vi påpeger, at de folk, der har HTC-tele-

foner og ikke bryder sig om Apple, også er de typer, der stemmer, når der er Vild Med Dans og køber lys pålægschokolade og handler i Lidl, så er folk rasende! Fandengaleme om de kommer til tasterne! Men hvis vi siger, at kinesere ikke er rigtige men-nesker, så er folk fløjtende ligeglade«, siger Peter Falktoft. Peter og Esben skammer sig på de-res generations vegne og over det, der fylder mest i medierne. »Der er flere, der ved, hvem Peter og Amalie er, end hvor Mitt Romney kommer fra«, siger Esben Bjerre. Og det kan nogle gange være rigtig irri-terende. »Ved du, hvor Mitt Romney kommer fra?« spørger Peter Falktoft. »Han kommer fra Massachussets«, lyder det prompte fra Esben Bjerre. »Han ved det! Det havde ellers været

en rigtig selvfed “jeg-interesserer-m i g - m e g e t - f o r -konflikten-i-Mel-l e m ø s te n” - a g t i g sætning, hvis du ikke havde vidst

det! Men det gjorde du«, siger Peter Falktoft med et anerkendende nik og fortsætter. »Vi lever fra dag til dag«. Hvis det stod til Esben og Peter fortsætter Monte Carlo-universet for evigt. Men virkeligheden er muligvis en anden, indrømmer de to værter. Selvom de har gode lyttertal, og det ikke er mere end én måned siden, de vandt Den Gyldne Mikrofon, er frem-tiden uvis, ifølge dem selv: »Vi skal også huske på, at det her er Danmarks Radio, medieverdenens svar på Hviderusland. Det kan være, der sidder én oppe på ledelsesgan-gen, der aldrig har hørt P3, som i morgen beslutter sig for, at program-met skal droppes. Det ved man ikke. Det er det fede ved DR. Hvis der er gået mere end et år siden en fyrings-runde, så sidder man jo og bliver lidt nervøs. Så vi lever fra dag til dag, det er måske i virkeligheden en gave«.

evnie11@student.sdu.dk, cnorl11@student.sdu.dk

”Vi har skidt højt og flot på P3s målgruppe helt fra starten Esben Bjerre, radiovært, Monte Carlo, P3

”Men hvis vi siger, at kinesere ikke er rigtige mennesker, så er folk fløjtende ligeglade Peter Falktoft, radiovært, Monte Carlo, P3

Monte Carlo-drengene Peter Falktoft t.v. og Esben Bjerre t.h. Foto: Carolina Segre Høyer

Foto: Carolina Segre Høyer Foto: Carolina Segre Høyer

RUST har i denne måned besøg af Lixen. Lixen er studieavisen på journalistisk og udkommer fire gange per semester. Nye og gamle udgaver kan læses på www.lixen.dk.

RUSTUNIVERSITET

13

Nr. 3 – 2013

Idrætsstuderende går aldrig i byen?

NEJ! Det er overhovedet ikke rigtigt. Jeg går da ud fra, at vi går ligeså meget i byen som alle andre studerende, selvom jeg ikke ved så meget om andre studerende. Men jeg ved, at idrætsstuderende i hvert fald giver den gas! Vi gav den specielt gas i starten af året, da vi startede på studiet. For mit og mange af de andre vedkom-mende var vi i byen hver weekend- der var virkelig knald på!

Idrætsstuderende spiser mange vitaminpiller?

Det ved jeg egentlig ikke. Jeg spiser selv mange fiskepiller. Men nej det tror jeg ikke har noget hold i sig.. haha.. Så I er ikke en stor grupper helsefreaks?Måske kan man godt finde nogen, men det er ikke udpræget. Men man tænker da over, hvad man har med på madpakken, også fordi man jo er meget aktiv i løbet af

dagen. Vi har jo mange praktiske fag, så man skal sørge for at få noget godt mad med, men vi er ikke helt helsefreaks, det vil jeg ikke sige.

Idrætsstuderende går altid i sportstøj?

Det er faktisk tæt på at være rigtigt ja. Jeg tror, hvis man tager gennemsnittet, er det de fleste, der går i sportstøj. I hvert fald joggingbukser. Men det er igen fordi, vi har så mange praktiske fag. Så er det altså rarere bare at tage et par træningsbukser på end et par ”cowboydere”.

Idrætsstuderende har et over forbrug af deo-doranter?

Haha.. nej.. nej.. hahaSå I sveder simpelthen ikke mere end an-dre studerende? Jo, måske lidt. Vi sveder nok ikke mere, men er mere aktive.

Bænker I hinanden til eksamen med alle de praktiske fag I har?

Det er jo også en akademisk uddannelse. Vi har faktisk kun haft én praktisk eksa-men indtil videre, og den var kombineret med noget teoretisk stof. Ellers har vi kun haft almindelige skriftlige eksaminer i for eksempel anatomi og biomekanik. Så I løber ikke fjollede rundt i en hal, når I går til eksamen?Jo, vi har da lige afsluttet springgymna-stik. Der skulle vi stå på hænder, vejrmøl-ler og vise en salto. Og det skal man gøre om og om igen indtil man kan- det er en del af læringsprøven at lave en salto.

Der er mange piger på idræt?

Jeg tror faktisk vi er ret ligeligt fordelt. Det var sådan noget jeg skulle vide jo. Måske er vi lidt flere drenge, men de piger der er, er nogle flotte sporty piger.. haha

FordomsmøllenIdræt og Sundhed

I denne måned har vi taget fat i fordommene om idrætsstuderende. Mads Koch på 24 år læser på Syddansk Universitet, han har stået på skud med de fordomme, der hører med hans aktive studie. Men bruger idrætsstuderende så mange deodoranter?

Tekst og foto af Stine Voigt de Klauman

RUSTUNIVERSITET

14

Nr. 3 – 2013

CHANGESMUSIC

USRoskilde-Festival.dk

29.06 — 07.07

ANIMAL COLLECTIVE/US CRYSTAL CASTLES/CA

DEAD CAN DANCE/AU DISCLOSURE/UK

EFTERKLANG/DK HATEBREED/US KRAFTWERK/DE

KREATOR/DE KVELERTAK/NO KENDRICK LAMAR/US

QUEENS OF THE STONE AGE/US RIHANNA/BB

SIGUR RÓS/IS SLIPKNOT/US VOLBEAT/DK

ACTION BRONSON/US ANAAL NATHRAKH/UK ANGEL HAZE/US BAAUER/US BABY IN VAIN/DK BENDIK/NO BOMBINO/NE THE BOTS/US C2C/FR TEGO CALDERÓN/PR CARLI/SE CHINESE MAN/FR DAEDELUS - ARCHIMEDES SHOW/US DAKHABRAKHA/UA DANNY BROWN/US THE DILLINGER ESCAPE PLAN/US DRÅPE/NO EIK/NO FLATBUSH ZOMBIES/US FOXYGEN/US GNUCCI/SE GOAT/SE HIGHASAKITE/NO HOBA HOBA SPIRIT/MA HOLY OTHER/UK INDIANS/DK JAKE BUGG/UK JAM CITY/UK JOEY BADA$$/US MARIE KEY/DK KING KRULE/UK KOTTARASHKY & THE RAIN DOGS/BG LEMÂITRE/NO THE LUMINEERS/US MERIDIAN BROTHERS/CO MOKOOMBA/ZW MOTHER LEWINSKY/DK NUMBERS feat. RUSTIE, JACKMASTER, ONEMAN, SPENCER, DEADBOY, REDINHO and SOPHIE/UK OF MONSTERS AND MEN/IS OVERTHROW/NO PÄÄ KII/FI SAVAGES/UK SIMIAN MOBILE DISCO/UK SUUNS/CA SYND OG SKAM/DK ROKIA TRAORÉ/ML ÁSGEIR TRAUSTI/IS UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA/NZ/US VATICAN SHADOW/US WHEN SAINTS GO MACHINE/DK WINTERGATAN/SE

...OG MERE END 130 ANDRE NAVNE

Glæd dIG tIl voreS

proGraMreleaSe 18. aprIl

SDU får

Fem journaliststuderende er lige nu i gang med at bygge Syddansk Universitets nye tv-magasin ”Beton TV”. Magasinet skal fra april oplyse alle syddanske studerende om, hvad der foregår på deres universitet.

Af Anne Lavendt

Fra april måned går det nye universitetsmagasin Beton TV i luf-ten. Det solide navn er eftersigende inspireret af universitetets velkendte betonvægge, der fremover også skal huse universi-tets-tv for alle studerende. Men sendefladen kommer til at bestå af mere end grå beton. Det lover Johan Eriksen, der har været med til at mure Beton TV op fra bunden. Han og de fire andre tv-stiftere har allerede nu en klippefast idé om, hvad det nye stu-dentermagasin skal vise:

”Beton TV skal levere studenterrelevante websides, som både giver de studerende et større billede af deres universitet, men også et mere detaljeret billede udadtil. Samtidig er kanalen en platform, hvor tv-interesserede kan øve sig på noget, de synes er fedt,” fortæller Johan Eriksen, der er indslagsredaktør.

Planen er, at Beton TV skal sende mindst en halv time hver må-ned, og sendefladerne får forskellige temaer. Fx ”Kend dit uni-versitet”, ”Nyhederne” og ”Gæsten”. Det hele bliver produceret til de studerende, men alle nysgerrige sjæle vil kunne se med på internettet.

Fra studerende til studerendeIkke nok med, at der skal produceres tv til de studerende. Det bliver også de studerende selv, der kommer til at stå bag kame-raet, manuskripterne og historierne på Beton TV. De fem Beton-byggere Mia Laursen, Kristian Nielsen, Trine Søgaard Kristian-sen, Camilla Huniche Christensen og Johan Eriksen kan nemlig ikke producere tv til de 26000 syddanske studerende alene. Der-for kommer den afgørende drivkraft til at bestå af frivillige, der

vil være med til at filme, klippe, speake og komme med kreative idéer. Og Beton TV kan laves af alle.

”Beton TV skal laves af dig, mig og alle andre, der får gåsehud på armene ved tanken om at levere det perfekte skud med ka-meraet, få seere til at grine, græde, undre sig eller blot at blive klogere. Og det på en måde, så de kan huske det,” forklarer Jo-han Eriksen.

Alle interesserede havde således mulighed for at deltage i Beton TV’s første åbne redaktionsmøde d. 12. marts. På Facebook hav-de 41 meldt deres ankomst, og den store opbakning til kanalens ”rejsegilde” glæder redaktionschef Mia Laursen:

”På hele redaktionens vegne kan jeg sige, at det er over al for-ventning. Og det er mega fedt at se, at vores arbejde giver bonus. De mange tilmeldte viser bare, at der er behov for Beton.”

Behov for Beton TVOg at der er behov for Beton TV, er ingen af de fem Betonbag-mænd i tvivl om. Med Johan Eriksens egne ord er det nye til-tag en ”uåbnet guldmine”. Idéen opstod, da Mia Laursen blev inspireret af en ven, der selv var redaktør på et lignende tiltag. Efterfølgende fandt hun hurtigt frem til de fire andre Betonkon-struktører. Sammen fik de sat cementblanderen i gang og bygget fundamentet. I dag hviler Beton TV trygt på økonomisk støtte fra Kommunikationsledelsen på SDU og Studerende i Centrum. Derudover hjælper Center for Journalistik og Medievidenskab med at levere klippelokaler og klippeundervisning.

BETON TVRUSTUNIVERSITET

16

Nr. 3 – 2013

kan ikke komme udefra

Hvis en ordentlig luns af din månedlige SU går til forskøn-nende hudplejeprodukter, bør du måske revidere dit budget.Ifølge hudforsker Luis Bagatolli, er den kritiske sans i hvert fald væsentlig. For hans nyeste forskning viser, at cremerne kan have svært ved at gøre den forskel, de lover.

Tekst og illustration af Maja Mackintosh Johansen

Skinfood, anti-age, antioxidanter, virksomme ingredienser, op-strammende effekt. Fine ord, fine løfter. Men med forbehold.

Når skønhedscremer reklamerer med aktive, forskønnende stof-fer, transporteres de nemlig ofte ind i huden pakket ind i mi-kroskopiske fedtholdige bobler, der hedder liposomer. Eller det troede man i hvert fald. Men nu viser ny forskning fra Syddansk Universitet, at de eftertragtede forskønnende stoffer måske slet ikke kan trænge igennem huden. I hvert fald ikke i deres nuvæ-rende indpakning.

For selvom liposomernes funktion tidligere har været undersøgt ved at give dem farve og derefter måle, hvor langt inde i huden farvestofferne kunne findes, er det ikke tilstrækkeligt. Man må nemlig gå grundigere til værks, hvis man vil undersøge om de små blærer udfører, den opgave de er sat til. Det forklarer forsk-ningsleder Luis Bagatolli fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi:

”Vi indså, at selvom farven fra liposomerne fandtes inde i hu-den, var det ikke ensbetydende med, at de havde været intakte, da de brød igennem den.”

Liposomer lækker lækkerierLigesom tatovører starter med at øve sig på en svinesteg, be-gyndte forskerne i 2006 at eksperimentere på svinehud. De gav liposomerne én farve og deres bagage, de aktive stoffer, en an-den. Derefter undersøgte de, hvor langt under hudens overflade

begge farverne fandtes. Sammen. To år senere begyndte forsker-ne at teste på menneskehud, og resultatet var det samme: Alle spor af intakte liposomer var væk ved en dybde på fire mikro-meter (0,004 millimeter) under hudens overflade. I stedet for at følges ad, skiltes liposomerne og de aktive stoffer de skulle bære, altså kort efter kontakt med huden.

“Den primære opdagelse i vores studie er, at der overhovedet ikke findes intakte liposomer i hudens dybere lag. Undersøgel-sen indikerer, at liposomerne bliver ustabile ved mødet med hu-den,” fortæller Luis Bagatolli.

Den menneskelige hud er langt hen ad vejen er konstrueret til at holde ting ude af organismen, tilsyneladende også velmenende hudplejeprodukter.

Forskning for kritisk forbrugForskningsleder Luis Bagatolli håber at den nye forskning kan være med til at gøre folk opmærksomme på, at de skal være kri-tiske overfor skønhedsprodukter, der reklamerer med brugen af liposomer. “Vi håber, vores resultater giver anledning til, at den brede of-fentlighed får et mere kritisk syn på skønhedsindustriens rekla-mebudskaber og også handler efter dem,” siger han.

Luis Bagatolli understreger dog, at det ikke er konkrete skøn-hedsprodukter forskerne har undersøgt, men blot den teknologi flere produkter benytter sig af.

RUSTUNIVERSITET

17

Nr. 3 – 2013

Det er ikke altid let at være afholdsmand i et land, hvor kun syv procent af befolkningen helt holder sig fra alkohol. Laura Calberg er en af dem, og hun har både oplevet af blive kaldt hellig og kedelig, fordi hun ikke havde lyst til at drikke.

Tekst af Louise Lønsmann Christensen Illustration af Maja Mackintosh Johansen

”Ej, kom nu Laura, hvorfor skal du være så ekstrem omkring det?”

Det er lørdag aften for lidt over et år siden. Laura og veninderne er på vej i byen, som de plejer. Men i aften er anderledes. For mens de andre piger drikker sig varme, så forbliver Laura lige så ædru, som da hun startede. For hun har taget en beslutning om ikke længere at drikke alkohol, heller ikke bare en enkelt, selvom veninderne presser på.

”I de første måneder var det virkelig svært at sige fra. Presset var stort, og folk blev ved med at sige, at jeg da sagtens bare kunne drikke en enkelt og i det hele taget skulle lade være med at være så hel-lig,” fortæller hun.

”Men det var noget jeg følte, jeg skulle gøre for mig selv.”

Laura Calberg er 22 år og bor i Køben-havn. Hun arbejder på Café Norden midt på Strøget, forbereder sig på at starte på at starte studie efter sommerferie og så har hun i et år været en del af et dansk mindretal. Tal fra Sundhedsstyrelsen vi-ser, at kun syv procent af hele den danske befolkning over 15 år slet ikke drikker al-kohol.

Et nej til fællesskabet?Ved Center for Rusmiddelforskning har lektor Karen Elmeland forsket i den dan-ske alkoholkultur og den symbolske vær-di, som alkohol har fået for vores følelse af fællesskab. Hun mener, at de to ting er så tæt forbundet, at takker man nej til det ene, takker man også nej til det andet.

”I situationer, hvor vi mødes med naboer eller venner, bruger vi ofte alkohol til at markere et fællesskab. Så her takker man

faktisk nej til mere end bare alkoholen,” fortæller hun.

Jeg præsenterer Laura for påstanden om, at hvis man takker nej til et glas vin, så takker man samtidig nej til...

”... fællesskabet,” bryder hun ind. Laura kender ikke til Karen Elmeland eller hen-des forskning, men for hende var det den naturlige afslutning på sætningen. For hun ved godt, hvordan det føles at være den, der takker nej.

Det kræver mandsmod Og det kan være endnu sværere end ellers at være afholdsmand når man er ung, mener Sébastien Tutenges fra Center for Rusmiddelforskning, der i sit arbejde har fokus på alkoholbruget blandt unge.

”Det kræver mandsmod at sige nej til

Er et nej til alkohol et nej til fællesskabet?

RUSTSAMFUND

18

Nr. 3 – 2013

alkohol, især når man er ung. På det tids-punkt i livet er man ofte lidt mere usikker på sig selv, så derfor skal man være en be-stemt og selvsikker type,” siger han.

Den bestemte og selvsikre type er ikke karaktertræk, Laura umiddelbart ville placere på sig selv. Hun har døjet meget med usikkerhed og bekymrede sig tidli-gere meget om, hvad andre tænkte om hende. Derfor begyndte hun at reflektere over, hvorfor hun synes, at det var så fedt at drikke sig fuld i weekenderne.

”Min usikkerhed forsvandt helt, når jeg drak, og det kunne jeg rigtig godt lide. Men det var samtidig også det, jeg var lidt bange for.”

Lauras beslutning handlede om at få kon-trol over sig selv og sin usikkerhed. Ikke mindst på grund af en tidligere alkoholisk far.

”Jeg tror, jeg var bange for at have arvet nogle af de samme tendenser som ham,” fortæller hun.

Danskvand sender forkerte signalerSelvom det i dag er blevet helt naturligt

for Laura, og også for mange af hendes veninder, at hun går i byen uden at drikke alkohol, så var det i starten rigtig svært at føle sig som en del af fællesskabet uden en øl i hånden.

”Jeg købte sodavand på stribe i starten, og flere gange købte jeg også virgin cock-tails (alkoholfri cocktails, red.), så det så ud som om, at jeg stadig var en del af det hele,” griner hun.

Ifølge Karen Elmeland handler de ofte mere om de signaler vi sender, end det handler om selve alkoholen.

”Jeg har talt med flere personer, som for-tæller, at hvis de bare sidder og drikker alkoholfrie øl, så kører det faktisk ganske fint,” siger hun.

Hun forklarer, at en danskvand typisk vil sende nogle signaler om, at man er en ke-delig type, hvorimod en øl – selvom den er alkoholfri – signalerer, at man stadig ønsker at være en del af fællesskabet.

Men for Laura handler det også om at sende nogle andre signaler. For hende handler det også om at vise, både over-

Danskernes indtag af alkohol

Kun 7 % af den danske befolkning over 15 år drikker slet ikke alko-hol.

Det samme tal ligger på 25 % på EU-plan.

Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit 11,1 liter ren alkohol om året.

10,6 % af danskerne over 15 år drikker over højrisikogrænsen for alkoholindtagelse, som er 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

for sig selv og andre, at hun sagtens kan danse og have en sjov aften i byen uden at være fuld.

”Der er da nogen, der har sagt til mig, at jeg er meget sjovere, når jeg er fuld. Men jeg er stadig en af de første på dansegul-vet til festerne, og jeg har fundet ud af, at jeg også kan være rigtig social, selv når jeg ikke drikker,” fortæller hun.

”Og det er virkelig fedt at finde ud af, at jeg også har de egenskaber.”

En holdningsændringHoldningen til Lauras afholdenhed er blevet bedre med tiden, især fordi folk omkring hende har opdaget, at hun netop ikke takker nej til fællesskabet, selvom hun takker nej til alkoholen.

”På det seneste har jeg kun haft gode oplevelser med det. Folk synes, det er skide sejt gået, især fordi jeg ikke lukker mig ude og sidder derhjemme hver week-end,” fortæller hun.

Og netop den indstilling ser Sébastien Tutenges som vejen mod en holdnings-ændring.

”Ikke at drikke har i øjeblikket mange ne-gative associationer. Det bliver forbundet med noget kedeligt og indremissionsk, men hvis flere personer som Laura træder frem og beviser det modsatte, så kan det være vejen mod en større forståelse.”

Er et nej til alkohol et nej til fællesskabet?

RUSTSAMFUND

19

Nr. 3 – 2013

Snak dig røgfriHvis du bruger flere hundrede kroner om måneden på cigaretter eller andet tobak, så har Kræftens Bekæmpelse udviklet en alternativ metode, der kan hjælpe dig med at stoppe rygningen.

Tekst af Lars DüwelIllustration af Stine Væde Lykkebo

Prøv denne øvelse. Det eneste, du skal bruge, er et sugerør. Spurt op og ned ad en trappe. Fuld gas. Bagefter tager du den samme tur igen - denne gang skal du bare have sugerøret i munden, så alt den luft, du bruger, skal igennem sugerøret først. Det er præcis den mængde luft man kan indånde, hvis man lider af sygdommen KOL. Bedre kendt som rygerlunger.

Hvert år dør 14.000 mennesker af rygning. Til sammenligning dør 406 af trafikuheld og 2850 af alkohol. Kræftens Bekæmpelse har derfor udviklet en model ved navn QuitCoach, der specifikt henvender sig til unge mennesker, og bruger samtaleterapi som værktøj til at skodde cigaretten. Den model har sundhedsrådgiveren Torben Madsen uddannet sig i. ”QuitCoach-modellen benytter sig ho-vedsagligt af kognitiv psykologi. Det vil sige en form for terapi, hvor man snakker om oplevelser, erfaringer og erkendelser,” siger Torben Madsen, inden han skal stå for et rygestopkursus på Ungdomshuset i Odense. Han bruger ofte sugerørsøvelsen

som event, når han er ude at reklamere for sit kursus. Han forklarer, at når midald-rende eller ældre rygere beslutter sig for at stoppe, så er det i højere grad en ’enten eller’ situation. Man forsøger at stoppe fra den ene dag til den anden. Men den me-tode virker for de færreste. Cigaretten tændes igen, og mens røgen fylder lungerne, så indtræder følelsen af nederlag resten af kroppen. Ved Quit-Coach-modellen arbejder man i højere

grad ud fra en erkendelsesproces, hvor man cigaret for cigaret kommer tættere på et rygestop. Det er i orden at fejle. ”De unge starter med at sætte sig et mål. Det behøver ikke nødvendigvis være et totalt rygestop. Mange faste rygere væl-ger at blive fest-rygere til at starte med, det er også en form for stop. Det er en proces, man skal igennem,” siger Torben Madsen.

Del dine erfaringer med andreTorben Madsen har arbejdet med ryge-stop siden 2005. Han understreger, at no-

Tre gode råd hvis du vil stoppe med at ryge

1. Sæt små delmål frem for ét hovedmål.

2. Snak med en ven om din proces.

3. Hvis du falder igennem, så er det ikke et nederlag. Prøv igen!

Mange faste rygere vælger at blive fest-rygere til at starte med, det er også en form for stop

”

”

get at det vigtigste er, at man ikke føler sig alene i rygestoppet. ”Man skal tale om sit rygestop. Det er derfor, at jeg laver de her kurser. Så kan man snakke med mig om sine erfaringer eller endnu vigtigere med de andre, der sidder i samme båd,” fortæller han. Man kan også vælge et digitalt alternativ. På hjemmesiden xhale.dk kan man oprette en profil gratis, hvor du sætter dine egne mål ud fra en række spørgsmål. Derefter er du klar til at kyle cigaretpakken i skral-despanden.

Forbered dig på udfordringerneEt af de mest brugbare råd, som Torben Madsen har, er, at man som ryger skal forberede sig på de udfordringer, man møder. ”Hvis man skal til en fest, virker det at forberede sig mentalt. Man skal forestille sig situationen, hvor en af ens rygerven-ner tilbyder en cigaret. Hvis man visua-liserer situationen, så er det lettere at sige nej, når den opstår,” forklarer rygestop-rådgiveren. Derudover hjælper det også at have et tyggegummi på sig. Det giver fornemmelsen af at have noget andet at give sig til, når rygetrangen melder sig. Torben Madsen bruger dog helst ikke konkrete råd. ”Generelle redskaber har jeg ikke så mange af. Det er den individuelle ryger, det handler om. Personens målsætninger, erfaringer og processer,” fortæller han.

RUSTSAMFUND

20

Nr. 3 – 2013

Advokatpartnerselskab

www.mwbe-educated.dk29. august-31. august 2013

MWBe educated

i

Takeovers

Private Equity (M&A)

Konkurs og rekonstruktion

RUSTSAMFUND

22

Nr. 3 – 2013

Et ja til livet og mennesketHan er kendt for livet som vagabond på de amerikanske landeveje, men i dag har RUST besøgt ham på egen bopæl til en snak om at have tillid til mennesket, om livet på landevejen, om ikke at kunne sige nej og om danskernes forværrede racisme.

Tekst af Peter Blæsild Foto af Gitte Post

På en stille gade i Nyboderkvarteret på Østerbro i København ligger et lille gult hus klemt inde mellem andre farverige bygninger, som var de overdimensione-rede legoklodser. Inde i huset sidder en mand ved et bord. Med sin albue solidt plantet på træpladen og med ansigtet hvi-lende på en knyttet hånd. Han retter sig op i stolen. Fører en kop op til munden og vipper overlæben, så det slipselange flet-tede skæg vugger en smule. Han suger den sorte te ind i mundhulen. En pjusket hund kravler rundt efter brødkrummer under bordet, og i køkkenet ved siden af er hans kone i gang med forårsrengørin-gen. Det kunne være et hjem for et hvilket som helst dansk ægtepar tæt på pensions-alderen, men denne mand har boet flere steder end der er 3. værelses lejligheder i nærmeste nabolag og haft oplevelser, der ville knække de fleste. Og så har han i øv-rigt slet ikke tænkt sig at gå på pension. Det er livet for spændende til. Jacob Holdt var vagabond i 70´ernes USA og levede med fattige sorte, mor-dere, Ku Klux Klan-medlemmer og rige hvide. Han dokumenterede det hele med et kamera og har siden udgivet en bog og holdt foredrag om sine oplevelser på mere end 300 universiteter i USA og næ-sten samtlige gymnasier i Danmark. Men her i rækkehuset er han hjemme. ”Mit liv har været absurd. For det ene øjeblik står jeg på et universitet, og det næste bor jeg sammen med hjemløse kri-minelle på gaden,” siger Jacob Holdt og læner kroppen først til den ene side og så den anden, som for at markere de to yderpunkter af samfundet som han be-væger sig i. Siden dengang har han rejst tilbage utallige gange og besøgt de ven-ner, som han portrætterer i bogen. Senest

i det aktuelle rejseprogram på DR2, ”Pind og Holdt i USA” ”Det er noget, jeg bevidst gør, for hvis man mister fodfæstet med de folk, man taler om, så mister man også autencite-ten,” uddyber han.

Vi kan lære af gæstfrihedenBogen ”Amerikanske Billeder” er ifølge Jacobs egne ord et produkt af amerikaner-nes gæstfrihed. Noget, som vi danskere kan lære af. ”Prøv at forestille dig hvis du tager en rygsæk på og går ned af gaderne i danske små byer. Se så, hvor mange der kommer ud og byder dig velkommen,” forkla-rer Jacob og slår igen ud med armene. Han taler meget, et overflødighedshorn af ord, men kropssproget blander sig konstant. Hele tiden er der en mimik, et hurtigt svirp med håndleddet, et smil el-

ler et ryk med overkroppen ind over bor-det, så skægget strejfer tekoppen. Noget der giver beretningerne en stor tyngde. Gæstfriheden har efter vagabondårene været en selvfølge i Jacobs liv.Før han og konen Vibeke flyttede ind i det gule rækkehus, boede han sammen med en masse indvandrere i en lejlighed i Købmagergade i København. Da det mul-tikulturelle kollektiv nåede sit klimaks, boede han sammen med ikke færre end 66 arabere og iranere. For han kunne ikke sige nej, når rumboernes fætre og brødre bankede på døren for at få tag over ho-vedet. ”Det var sjovt at se, hvor mange de egentlig kunne klare, for når de skal bo så tæt sammen, så må der da være nogle, som flytter ud. Så det var ligeså meget de-res tolerancegrænse, jeg skulle afprøve,” siger Jacob. Økonomisk var der ligeledes en gevinst ved de mange logerende. ”De lavede jo cous cous, og alle mulige eksotiske retter. Jeg købte stort set ikke mad i de 9 år, jeg boede der,” husker Jacob og trækker mundvigene op i et smittende smil. At sige ja til mennesket er et helt centralt element i Jacobs livsfilosofi. I den nyeste opdaterede udgave af ”Amerikanske Bil-leder” opfordrer Jacob i forordets afslut-ning danskerne til at gøre det samme. Her skriver han: ”Inviter hver eneste blaffer eller ind-vandrer hjem, og skulle I allerede have al gulvplads fyldt op, eller af andre grunde ikke være i stand til at tage imod dem, så vær venlig at henvise dem til mig”.

Voldtægt og overfaldDe første to år af Jacobs tilværelse som va-gabond var ikke lette. Han er blevet slået

Jeg prøver at vise, at almindelige danskere er langt mere racistiske end Ku Klux Klan. Når danske for ældre hiver deres børn ud af skolerne, fordi der er for mange indvandrere i klassen, presses indvandrerne ud i ghettoer ”

”

RUSTSAMFUND

23

Nr. 3 – 2013

ned utallige gange, truet med knive og pistoler og ”Da jeg blev voldtaget af en sort bøsse, var det jo et chok, for jeg vidste ikke hvad homoseksualitet var for noget,” fortæller Jacob henkastet. I barndommens trygge omgivelser var der ikke nogen homosek-suelle. Der var kun ungkarle, som han be-skriver det. I 60ernes Danmark var bøsser i provinsen undertrykte, som de er det i Saudi-Arabien beretter han. Men i stedet for at blive vred, gå psykisk ned eller tage hjem, blev Jacob nysgerrig på, hvor al den vrede kom fra. Den skulle undersø-ges. Dagen efter voldtægten fulgtes han sammen med sin voldtægtsmand ind i en integreret kirke i San Fransico. Her så han

den selvhad, der senere blev drivkraften til ”Amerikanske billeder” Han blev be-vidst om, at mennesker skulle mødes i øjenhøjde, og om vigtigheden af at vise at ”de er gode nok” og som han siger i sit nyeste foredrag: ”Alle mennesker elsker at blive elsket”. Han lærte, hvad det vil sige at være for-stående og leve sig ind i den virkelighed, som mennesket er i på det givne tids-punkt. Som da han boede sammen med en junkiekæreste i USA. ”Inden vi skulle gå i seng, skulle vi skyde noget heroin. Det var altså ved at ødelæg-ge vores forhold, men jeg tænkte hende vil jeg da ikke miste. For hun så faktisk ret godt ud, men så sagde jeg bare: arrh no

thanks, Im usually sniffing,”. Jacob hiver luft ind af næsen og vrikker nakken. Efter at have fået indsigt i hvordan men-nesker bør mødes, var det let for Jacob at leve et liv som vagabond på de amerikan-ske landeveje og forevige de mennesker, han mødte med sit lille lommekamera. ”Der er ingen tvivl om, at jeg hele tiden levede mig ind i situationen og så mærke-de efter, hvordan det føltes. Jeg blev med tiden bedre til at komme ind i folks hjem, og jeg har altid sagt, at det ingen kunst er at tage et billede. Kunsten er at blive ac-cepteret ind i andre menneskers liv”, for-klarer Jacob.

Selvtilliden blev også større med tiden og til sidst var det ikke et problem at finde steder at sove. ”Jeg kunne komme til en lille ameri-kansk by midt om natten, og indenfor en halv time havde jeg et sted at sove. Den var sikker hver gang”.Også Jacobs særprægede udseende, og i særdeleshed det lange skæg, var i pres-sede situationer uundværligt. Hans ud-stråling havde en afvæbnende karakter. ”Hvis man kan få folk til at grine, har de ikke lyst til at røve én mere, for så er der skabt et bånd,” siger han om de gan-ge, hvor han har hevet fletningen ud fra skjorten og overrasket overfaldsmæn-dene. Den uventede handling fik dem til at smile.

Flugten til AmerikaSolens stråler kigger ind gennem vinduet og lyser den ene side af Jacobs ansigt op, mens den anden gemmes i en mørk skyg-ge. Et sigende billede for de kontraster han har levet under det meste sit liv. Trods en tryg opvækst i et trygt samfund hav-de Jacob det ikke let i sin barndom. Han blev smidt ud af gymnasiet, da han var 18 år på grund af ADHD og blev senere smidt ud af Den Danske Livgarde, fordi han nægtede at skyde. Det var forventet af ham, at han skulle fortsætte i sine for-fædres dybe fodspor som præst. Men det skulle Jacob ikke.

Da jeg blev voldtaget af en sort bøsse, var det jo et chok, for jeg vidste ikke, hvad homoseksualitet var for noget ”

”

RUSTSAMFUND

24

Nr. 3 – 2013

”Jeg skulle være taget af sted noget tid-ligere, men jeg var så dum at forsøge at leve op til mine forældres forventninger og kom derfor først til USA som 23- årig,” siger Jacob. Men den trygge barndom var væsentlig for at vagabondårene overho-vedet kunne blive en realitet. ”Når man er ude i verden hele tiden, er det svært at give fuldstændig slip på det hjemlige. Det, at jeg kunne gøre det dengang, skyldtes, at jeg havde en tryg hjemmebase, en landsby jeg kunne vende tilbage til, en tryg velfærdsstat”, erindrer Jacob Holdt. Tonelejet bliver dybere. Han mener, det er vigtigt at holde fast i gamle bekendtskaber. Om det så er skolekam-merater, kærester i USA eller voldtægts-mand og pushere. ”Det er de mennesker, man har mødt, der former en”.

Racismen raser i DanmarkPå en hylde bag ham står et flag i klare farver, presset ned i en kop fyldt med blyanter, kuglepenne og pensler. Der står ”Human rights is my pride” på - sloga-net for Amnesty Internationals kamp for homoseksuelles rettigheder. Trods et voldsomt første møde i netop det miljø, kæmper han for dem i dag. Og det er ganske sigende for Jacob. Hele livet har han kæmpet for dem, som på den ene el-ler den anden måde er undertrykt. Også selvom de har trådte på ham. Om det så er fordi man er homoseksuel eller født med en anden hudfarve end flertallet. I snart 40 år har han prædiket for folk om at tro på det gode i mennesket frem for at frygte det. I Jacobs verden findes der ikke onde mennesker. Kun skadede mennesker.

Han gør det stadig, prædiker, så lidt præst blev han alligevel. For racismen le-ver i bedste velgående mener han, og der-for bliver han ved med at dele ud af sin til tider hårdt tilegnede viden om den ra-cisme, som er blevet samfundets problem. ”Min forståelse for racisme er langt stør-re end for de fleste. I USA lærte jeg en helt anden form for racisme. Den handler om at have fordomme overfor den gruppe mennesker, der er undertrykt af samfun-det,” siger Jacob, og den racisme er dan-skerne også ramt af.

”Jeg prøver at vise, at almindelige dan-skere er langt mere racistiske end Ku Klux Klan. Når danske forældre hiver deres børn ud af skolerne, fordi der er for man-ge indvandrere i klassen presses indvan-drerne ud i ghettoer,” fortæller Jacob og skubber sine håndflader frem foran sig. ”Den værste racisme bliver udøvet af dem, der har magten til at skade målgrup-pen. Det kan Ku Klux Klan ikke mere. Mine sorte venner står nogle gange i en nærtliggende skov og griner af dem, når de brænder kors af og skriger som stukne grise,” fortæller Jacob. Et par smilerynker trækker ind bag den monstrøse hårpagt, der på en og samme tid er fyldig og tynd. Han bor tit selv hos indvandrere i ghetto-

er, når han er hjemme i Danmark, og han kan tydeligt mærke racismen blomstre.

”Danskerne er ved at overbevise sig selv om, at muslimer er medfødte kriminelle,” mener Jacob. Han opfordrer til, at man

Danskerne er ved at overbevise sig selv om, at muslimer er medfødte kriminelle ”

”

Jeg undskylder for racister, for det er jo ikke deres egen skyld, men man skal lære at tage ansvar for sin racisme

”

”

RUSTSAMFUND

25

Nr. 3 – 2013

Jacob Holdt er født i 1947 i København.

Fotograf og oplægsholder.

Er 6. Generations præstesøn og er vokset op i en lille landsby i Vestjylland.

Som 23-årig rejse han til USA og levede som vagabond i fem år, hvor han blaffede i omegnen af 185.000 km.

Han fotograferede de mennesker, som han boede hos, og fik råd til kamerafilm ved at sælge blod-plasma to gange om ugen.

Har i 36 år holdt oplæg USA og Europa, hvor han bruger billeder fra bogen ”Amerikanske Billeder” i et diasshow.

For tiden kan Jacob Holdt opleves i selskab med Søren Pind på rund-rejse i USA i DR2 programserien ”Pind og Holdt i USA”. Her tager de to politiske modsætninger pulsen på de amerikanske værdier.

opsøger indvandrerne og inkluderer dem i samfundet. ”Man bliver belønnet, hver gang man flytter ind hos mennesker, der ikke er el-sket i et samfund, som muslimerne ikke er det i Danmark. De er fortvivlede over, at de ikke har en eneste dansk ven, men de gør alt for én, når de kan mærke, at man kommer dem kærligt i møde,” for-tæller Jacob. Men det er ikke det enkelte menneskes skyld, at man har en racistisk adfærd. Det er i langt højere grad et sam-fundsproblem. ”Jeg undskylder for racister, for det er jo ikke deres egen skyld, men man skal lære at tage ansvar for sin racisme. Man skal erkende,at man ikke kan undslippe racismen og være solidariske overfor den målgruppe, der rammes. Det er det me-ste, jeg kan håbe på. At vi kan blive anti-racistiske racister,” siger Jacob. Endnu en håndbevægelse. For racisten findes i os alle. Vi er vokset op til at tro på den gene-ralisering, som indvandrerne lider under. Det så han i USA. ”Alle amerikanere er jo racister. Når de som 2-3 årige kørte rundt med deres for-ældre i bil og kom lidt for tæt på de sorte

kvarterer, så sagde det klik, klik, klik og så løste de dørene. Når sådan et skræm-mende budskab gives til børn, så plantes frygten for sorte, og hele tiden vil de ube-vidst forsøge at undgå dem,” forklarer Jacob Holdt

Fotografen fotograferes Inde i stuen omringes et postkasserødt sofasæt af gulv-til-loft reoler. Selvom Ja-cob aldrig har fået en videregående ud-dannelse, betyder det ikke, at han ikke er belæst. Reolerne er fyldt til bristepunktet, og flere steder har det været nødvendigt at placere nogle bøger vandret ovenpå de lodrette. I stuen ved siden af står et skab med tykke glaslåger og et mindre arsenal af karafler på toppen.

”Det dér er fyldt med litteratur fra sorte forfattere,” siger Jacob og stiller sig med ret ryg op af døren ud til køkkenet efter anvisning fra RUST´s fotograf. I bøgernes verden har Jacob åbenbart intet problem med at adskille sort og hvidt, men ude i virkeligheden har han været mere end almindeligt god til at integrere de to kon-traster. Han samler den pjuskede hund op og giver den et kys, igen på opfordring fra fotografen. Man kan mærke, at han ikke er vant til at blive fotograferet. Han er mere tryg på den anden side af linsen. ”Jeg føler mig nøgen uden et kamera,” siger Jacob og klapper på et etui, der hæn-ger i bæltet. Stoffet har sandsynligvis en-gang været sort, men nuancen er faldet over i en mere grålig karakter, præcis som Jacobs hår er det.Ikke mange øjeblikke senere står Jacob ude foran den gule legoklods - Et firkan-tet hjem til en alt andet end firkantet per-son. Han er trukket i en uldsweater. De grå lokker kastes rundt i vinden og sol-strålerne lyser hele ansigtet op, så et par rynker omfavner de blide blå øjne. Han kunne heller ikke sige nej til en lille gåtur rundt om blokken.

Hvis man kan få folk til at grine, har de ikke lyst til at røve én mere, for så er der skabt et bånd

”

”

RUSTSAMFUND

26

Nr. 3 – 2013

02. maj MØ

Specktors 20. apr

3. maj Helsinki Poetry

We Were Born Canaries & Broken Twin 16. maj

19. apr Sort Sol

Sandi Thom (UK) 16. apr

Von Dü 26. april

Lindsey Stirling (US) 20. juni

www.postenlive.dk

Studiepris på alle de fede koncerter!!!!Tilbud til alle studerende! Bliv medlem af Club Dexter/Posten for kun 100 kr.

Airbnb udlejer private hjem i hele verden, og det er let at komme med på listen. Så hvis du har sengeplads, men mangler rum i budgettet, kan du overveje at leje din bolig ud.

Af Isabelle Mathiassen

Foråret kvidrer, sommerferiedrømmene begynder at forstyrre lektielæsningen, og den står sandsynligvis allerede på spaghetti – måske endda uden ketchup – fordi du har viftet lidt for flittigt med dit Visa Electron.Hvis du genkender dig selv, skulle du måske overveje at klikke dig ind på Airbnb, inden du alligevel flygter til dit barndomshjem for at tanke op på forplej-ninger. På Airbnb kan du nemlig nemt leje dit hjem ud, og på den måde tjene hurtige penge til sommerferien, weekenden eller aftensmaden.24-årige Anne Rogne studerer psykologi på Københavns Universitet, og siden sid-ste sommer har Airbnb været et fast til-læg til hendes SU-budget. Anne Rogne og hendes kæreste lejer deres lejlighed ud, når de alligevel selv besøger forældre el-ler rejser, og på den måde bliver der plud-selig plads til at leve lidt bedre, forklarer hun.“Pengene fra Airbnb giver et ekstra løft til økonomien, som for eksempel giver os mulighed for at tage ud at rejse eller spise en middag ude eller noget lidt mere eks-traordinært, som man ellers aldrig ville finde pengene til.”Hos Airbnb kan de også mærke, at de studerende er interesserede i at leje deres hjem ud. Det forklarer Ole Ruch, som er nordisk chef for Airbnb.”Vi har desværre ikke klare tal på, hvor mange studerende, der lejer ud gennem os, men vi ser helt sikkert en stigende in-teresse fra studerende,” fortæller han.

Mere end lommepengeUdover den økonomiske årsag, tror Ole Ruch også, at de unge godt kan lide det fællesskab der følger med at være tilknyt-tet Airbnb.

”Det er klart, at der er nogle økonomiske fordele for studerende. Men derudover tror jeg også, at tanken om at dele de res-sourcer vi har til rådighed, har noget med

det at gøre. Unge mennesker især er klar til at møde nye, spændende mennesker gennem Airbnb,” siger han.Det er også Anne Rognes erfaring, og hun mener, at det er en bestemt type menne-sker, der bruger Airbnb til at finde steder at bo.”Det er altid meget søde folk. Jeg tror også, at det er en særlig slags mennesker, der har lyst til at bo i andre folks ting. De er alle sammen meget imødekommende og venlige – og sikkert også folk, som selv lejer deres lejlighed ud,” fortæller Anne Rogne. Derfor bruger hun også selv Airbnb til at finde husly, når hun rejser. ”Jeg synes, at det er en god måde at bo på, og det gør også, at man kan bo centrale steder. Nu har vi været i Berlin, hvor det var meget tydeligt, at der ikke var nogen, der selv boede det sted, vi lejede. Så vil jeg hellere bo et sted, hvor jeg kan mærke, at der bor nogen,” fortæller hun og tilføjer, at det kun er gavnligt at bo hos lokale. ”Hvis man er heldig, møder man også tit nogle mennesker, som vil fortælle en, hvor den gode morgenmadscafé er – sådan er jeg i hvert fald altid, når folk bor her!”

Tillid til turisterneAt leje sit hjem ud er ikke for alle, men Anne Rogne understreger, at man ikke be-høver at være nervøs, når man overlader sit hjem til andre. Hun har nemlig endnu ikke oplevet dårlig opførsel fra sine ud-lejere, og regner heller ikke med, at det kommer til at ske.

”Jeg venter lidt på, at de dårlige oplevel-ser kommer. På et eller andet tidspunkt må der være nogle, der i det mindste smadrer noget. Men folk er jo turister, så de er sjældent meget i lejligheden,” siger Anne Rogne.Derudover fremhæver Ole Ruch, at Airbnb sørger for, at forsikre deres bru-gere, så de trygt kan overlade deres hjem til andre.“Både som lejer og udlejer er du gennem

Airbnb godt beskyttet mod mangler, ska-der, tyveri og hærværk. For eksempel har Airbnb en værtsgaranti på op til 5 mil-lioner kroner, hvis der mod forventning skulle ske skade på dit hjem,” forklarer han.Alligevel strejfer det sommetider Anne Rogne, om hun er naiv, når hun overdra-ger sine nøgler til fremmede.”Nogle gange har jeg også tænkt, om jeg er lidt godtroende, når folk spørger: ”Du fjerner da dine smykker?” For nej, det gør jeg egentlig ikke. Hvis der ligger noget ty-deligt fremme, som jeg er meget glad for, kan jeg godt finde på at tage det på, men jeg er ikke nervøs,” understreger hun.

OM AIRBNB

Det er gratis at udleje sit hjem gennem Airbnb, og du bestemmer selv prisen.

Gæster kontakter værterne direkte gennem Airbnb, når de søger et sted at bo.

Airbnb blev grundlagt af tre amerikanere i august 2008.

Firmaet voksede hurtigt, og har i dag kontorer spredt over hele verden.

Igennem Airbnb kan du finde husly i 192 lande.

Gæster kontakter værterne direktegennem Airbnb, når de søger etsted at bo.

Hvert andet sekund bliver der booket en bolig gennem Airbnb.

Antallet af gæster i Danmark er steget med over 300% siden sidste år.

Kilde: Airbnb

Udlej dit hjem og få i budgettet

RUSTSAMFUND

28

Nr. 3 – 2013

Er det lidt ulækkert, det der med at skralde? Vi har været i tvivl. For er det at skralde et fænomen, der tilhører hjemløse, fattige studerende eller fjollede greenpeace-hippier, der af princip ikke vil lade en banan gå til spilde. Eller er det noget man som almindeligt menneske kan og bør springe ud i?

Af Stine Voigt de Klauman (Stine 1) og Stine Væde Lykkebo (Stine 2)

De blå containere bugner med alt fra tomme kaffekopper til økologisk smør og hakket kød, som nogle gange bare er smidt over skulderen, fordi det ikke æstetisk passer ind i butikkens kølemontre.

Efter at have hørt rygter om skjulte skatte a la ost, vin og chokolade, besluttede vi os for at lade nysgerrigheden friste… Måske er det ikke så ulækkert? Det ville give luft i den pressede pung. Det ville give en varieret kost. Og ville det egentlig ikke også redde miljøet? Lidt?

”Tænker du det samme som jeg Stine 1? Ja, det tror jeg nok, jeg gør, Stine 2. Lad os tage på skattejagt i skraldespanden!”_

PAO

skattejagt i skraldespanden

i budgettet

Det var en mørk og stormfuld aftenUsikkert træder pedalerne rundt. Øjet spejder over skulde-ren for tredje gang. Hætten trækkes tættere op i nakken. Mørket har for længst lagt sig og nattekulden ligeså. Den travle mandag er så godt som slut og de eneste, der holder gaden med selskab, er gadelamperne. Ruten skyder et slag mod højre, og dynamolygten maler brat og ubehøvlet den dunkle gyde gul – skriger på opmærksomhed. Der er øde. Kun et stykke papir hvirvler mutters alene om-kring. Øjnene søger sammenknebne det store firkantede ildelugtende mål. Den mørkeblå container i supermarkedets baggård. Men vi er ikke alene. To hætteklædte mænd dukker op. Jag-ten sættes nervøst på pause. Lad os henkastede se ud, som om vi er faret vild… [indsæt eventuelt åbenlys fløjten]Men mændene går ikke. De har samme mål! Lommelygterne tændes og lyser i den ulåste container. De slukkes. Intet at komme efter. To skraldere var kommet os i forkøbet og viste sig senere ikke at være de eneste, der ud over os, var på rov. Med en lun snak og et par fifs ”kolleger imellem” ønskes vi god jagt.

RUSTSAMFUND

29

Nr. 3 – 2013

På kistens bund er mange fund Cyklen er parkeret i en ligeså skummel bag-gård. Men det lysende butikslogo er et andet.Stine 2 erhverver sig hurtigt en mælkekasse, mens Stine 1 samler mod. Den grønne kasse er sat klar på hovedet og Stine 1 tager tilløb. 3-2-1 hovedspring!

Med utæt yoghurt og kyllingelår til knæene vader Stine 1 forsigtigt rundt i skraldecon-taineren, der ser ud til kun at gemme på skraldeposer – med skrald i.Et bævrende, men nysgerrigt greb løfter de første poser. Ingen rotter. Der rodes videre, og Stine 1 bliver med minutterne mere mo-

Grydeklar grøntsag Trods de mange fund er Stine 2 i næste con-tainer. Den en smule påtagede positive ind-stilling har stadig sprækker. En desinficeret opvækst med en bakterieforskrækket sy-geplejerske til mor har sat sine spor. Det er

dig i skraldespanden. Længere ned ligger der flere kilo hakket oksekød, øko-smør og tulipaner, som kun havde brug for en enkelt slurk vand for at rejse sig igen. De første varer indtager indkøbsnettet.

stadig lidt ulækkert, og posen er smurt ind i en ukendt substans, men fundet af posen med rodfrugter presser et lettere begejstret smil på læben. Varme dræber jo som sagt bakterier – ikke sandt?I nettet med den!

RUSTSAMFUND

30

Nr. 3 – 2013

Så’ der leveret! Selv efter en grundigere inspektion af dagens bytte landede de mange frelste fødevarer på skærebrættet og endte deres dage som en tærte af karakter. Smørret lugtede en anelse af kernemælk, men efter en tur på 200°C var der ingen, der b emærkede det.Fra jord til bord, eller fra container til køkkenbord. Skralderiet er bestemt ikke once in a lifetime - vi tager af sted igen næste mandag!

Endnu en uventet perle Det viser sig, at der ikke kun er kød og kartofler i containeren. Stine 2 hiver pludseligt en underholdene skat op fra det mørke dyb! Once in a lifetime hedder dvd’en. Fantastisk hvad man kan finde. Men hvad har den dog gjort for at ende sine dage blandt nedbrydelige varer. Den skal i hvert fald med hjem. Der er nu til en fuldendt fredag aften. Film, mad og hygge - som den eneste ting, man selv skal sørge for.

RUSTSAMFUND

31

Nr. 3 – 2013

Farlige fællesskaber

Peter Øvig Knudsen starter selv interviewet med at stille mig et åbenlyst spørgsmål. Han er journalist frem for alt. Det er dét virke og tro på demokrati og frihed, der har givet ham en særlig indsigt i usunde fællesskaber.

Tekst af Jeppe Aamand ØvigBilleder af Malte Nøregaard

“Hvorfor hedder du Øvig?”Før jeg kan starte interviewet, og få stillet min journalistiske nysgerrighed, skal jeg stille Peter Øvig Knudsens. Der er ikke nogen større konspiration bag det fælles navn. Langt ude i anerne har Peter Øvig Knudsen og Jeppe Aamand Øvig en fæl-les jysk rod, men grenene har siden vok-set sig vildt og fjernt fra hinanden.Så får jeg lov at spørge. Og få svar. Om dengang, i sine unge, idealistiske dage, da Peter Øvig Knudsen måtte træffe et valg, fordi han var på en glidebane mod terror.

“Som helt ung gymnasieelev var jeg kommunist. Jeg var medlem af Kommu-nistisk Arbejderparti, KAP. Det var meget fanatisk. Sådan en form for sekt, hvor man ikke tillod afvigende holdninger. Og hvor man var temmelig overbevist om, at man havde fundet sandheden med stort S. Og dem, der ikke havde opdaget det, de var bare dummere eller mindre bevidste.”

Jeg møder forfatteren, dokumentaristen og journalisten på Odense Centralbib-liotek. For enden af den klatrende vindel-

trappe finder man bibliotekarernes cafe-teria, med tilstødende lokaler, hvor sto-lerækker står som radiobølger fra et cen-treret bord. På stolene ligger foldere, hvor man kan se aftenens taler, hans skægstub-be er så korte som hårene på hans hoved, og uniformen er en mørk rundhalset trøje. Ude i cafeteriaet er kaffen godt nok nogle timer gammel, men den går an ved lang-bordet med de praktiske ophængsstole.

Torne i blomsterrevolutionenPeter Øvig Knudsen har skrevet flere bø-ger. I 2007 brugte han sine erfaringer fra venstrefløjen og skrev det prisvindende

opus Blekingegadebanden. Her optrev-lede han en dansk gruppe af radikale socialister, der troede, de havde fundet sandheden. En politisk sandhed, de var klar til at dræbe for.

De sidste år har Peter Øvig Knudsen be-skæftiget sig med en af de andre grene, der sprang ud fra det spirende oprør i slutningen af 60’erne: Hippierne. Selv si-ger han, at én af de ting, der binder hans bøger sammen er:

“At idealister møder enorme problemer. Og nogle gange går det fuldstændig galt. Blekingegadebanden slog en betjent ihjel, hippierne slog sig selv ihjel.”

Men hvis der er bagsider ved selv den fredselskende hippiebevægelse, er der så bagsider ved alle fællesskaber? Det mener han ikke nødvendigvis.

“Hippiebevægelsen var ikke karakte-riseret ved, at de allesammen var meget enige. Altså man havde nok nogle fælles drømme eller visioner, og nogle af dem

man skulle elske alle mennesker, man skulle elske med alle mennesker, altså bolle med alle mennesker...

”

”

RUSTSAMFUND

32

Nr. 3 – 2013

var ret naive. Meget smukke, men også ret naive. Det der gik galt var, at man tro-ede at mennesket kunne blive godt fra den ene dag til den anden.”

Hippierne troede fuldt og fast på, at man skulle starte med sig selv. Hvis man selv levede i kærlighed til alle, så ville kærlig-heden sprede sig som blade i vinden. Hip-pierne troede i følge Peter Øvig Knudsen for naivt på, at mennesker var gode og ansvarlige overfor hinanden.

“Problemet var bare, at de idealer, man havde, var så høje, at det var svært for rigtige mennesker med drifter og lyster og alt muligt, at leve op til dem. For ek-sempel det her med, at man skulle elske alle mennesker, man skulle elske med alle mennesker, altså bolle med alle menne-sker, og jalousi, det var bare noget, man lagde fra sig.”

Hippier på FacebookHippierne afprøvede normerne. Og hi-storier om stofferne og fri sex overrasker næppe nogen. Hvad der overraskede Pe-ter Øvig Knudsen i hans research til Hip-pie-bøgerne var det frie folks glæde ved nye medier.

“De var enormt optagede af, hvordan man kunne kommunikere billigt og hur-tigt. De var nogle af de første, der brugte smalfilmskameraer, de brugte billige trykkemaskiner og kassettebåndoptage-ren. Jeg tror hippierne ville have elsket Facebook.”

Hippierne stod ufrivilligt for at skabe de første junkier i Danmark. Det var ikke alle, der kunne nøjes med ét enkelt be-vidsthedsudvidende frimærke. Men om nutidens ungdom junker Facebook og bli-ver sløve af det, er Peter Øvig Knudsen ikke entydigt enig i.

“Det er jo ligesom at sige, at bogtrykker-kunsten gjorde folk apatiske. Facebook er en måde at kommunikere på, og hvis man bruger den på noget ligegyldigt og ånds-svagt, så bliver man selvfølgelig dum af det. Men det bruges jo andre steder i ver-den til at lave revolutioner og oprør.”

De vise ungeMed kontakt til hele verden fra sin lomme kunne man tænke sig at det ville gøre godt med en ny Thy-lejr. Så kunne ung-dommen mødes fysisk og diskutere, hvor verden skulle bevæge sig hen. Peter Øvig Knudsen, der ellers har siddet lænet ind

over bordet, hvilende på den ene arm, sætter sig nu tilbage i sin stol. Kunne man lave en Thy-lejr i dag?

“Nej, det er nok svært at have den nai-vitet. Selvom det var nogle unge men-nesker, der gjorde det i dag, så ville de ligesom kende til de tidligere erfaringer. Sådan nogle erfaringer, de lagrer sig på en eller anden måde i vores fælleskultur.”

Peter Øvig Knudsen gnækker og foreslår, at vi modbeviser ham. Historien om den dovne ungdom, mener han stammer fra, at nogle af de gamle ungdomsoprørere ikke kan spejle sig i nutidens ungdom. Han nævner sin tid som elev på Ekstra Bladet hvor han havde, hvad han kalder en ”journalistisk bedstemor”, som lærte ham et anderledes syn på alder- og vis-dom.

“De unge står på skuldrene af de gamle, og det er derfor, man skal høre de viseste ord fra de unge.”

Men selvom man lærer af fortidens fejl-trin, kan man stadig falde for fristelsen om den ene klare sandhed. Her mener Peter Øvig Knudsen, at man skal lære at kunne stå udenfor et fællesskab.

“Ellers kunne man jo blive afhængig af et dårligt fællesskab, der undertrykker sine medlemmer.”

Han beskriver, hvordan det kan være svært at komme ud af de usunde fælles-

skaber, fordi de er stærke. Han nævner Tvind, Blekingegadebanden og Al-Qaeda og husker så, hvordan han engang hørte lederen af PET’s terrorafdeling fortælle, at der skal et chok til at vække én fra fælles-skabets berusende effekt.

“Man siger, der skal ske enten noget vir-kelig voldsomt i ens privatliv eller noget virkeligt voldsomt inde i organisationen. Der skal et chok til at vække folk og gøre dem opmærksomme på, at de skal væk fra det fællesskab. At det er usundt.”

Det var dog ikke et chok, der vækkede den dengang unge kommunist. KAP leve-de ikke op til Peter Øvig Knudsens fore-stillinger om ytringsfrihed og demokrati. Det viste sig, at organisationen var på vej i den stik modsatte retning af det samfund, han selv drømte om.

“Jeg blev enormt frustreret, fordi jeg tro-ede, jeg havde fundet en organisation, der nu skulle skabe en mere retfærdig verden. Og så opdagede jeg, at den ikke levede op til mine egne forestillinger om demo-krati. Det var vildt frustrerende. Jeg var ved at miste troen på, at man kunne skabe en bedre verden, fordi jeg havde troet så meget på den sekt.”

Men kan man skabe en bedre verden i dag?

“Ja, det tror jeg. Men det er ikke nogen en-kelt sag,” griner han.

RUSTSAMFUND

33

Nr. 3 – 2013

App skal minimere madspildAt få fingrene i de særligt gode slagtilbud handler i høj grad om at være på det rette sted på det rette tidspunkt. Det vil en tidligere studerende på Syddansk Universitet lave om på, og derfor har han udviklet en app, der kan lede dig på spor af de attraktive gule mærkater.

Tekst af Maja Mackintosh JohansenIllustration af Barqvideo

Når måneden går på hæld og konto-beholdningen synes utilstrækkelig, kan det gibbe lidt i én at få øje på et af de ka-rakteristiske gule mærkater i kølemon-tren i Netto: 10 kroner - Hellefisk til det halve!

Det er ofte mad, der på supermarkeds-sprog, er ved at gå på dato, der får denne særbehandling. Altså varer, der har nået deres livs efterår på de hvide hylder og nu snart må udånde endeligt i en kold con-tainer. Miljøstyrelsen har tidligere anslået, at cirka 45.000 tons mad fra de danske su-permarkeder årligt lider denne skæbne. Det fik en tidligere studerende på Syd-dansk Universitet, Christian Olesen, til at gøre alvor af en idé han fik, da han over-hørte to pigers højlydte henrykkelse over et godt tilbud på vindruer. ”Da debatten om madspild startede, så jeg en mulighed for at lave noget, der var fedt, men også vigtigt i et større perspek-tiv. Og så gik vi i gang med Butiksiden.” Butiksiden er en hjemmeside med en til-hørende app. Den skal give forbrugerne et overblik over de særligt gode tilbud. Også dem, der ikke står i tilbudsaviser-ne. App’en skal gøre det let at lokalisere udsalgsmaden og har for eksempel en alarmfunktion, der kan tilsluttes, så det bimler, når du passerer en butik, der har tilbud på det, du lige står og mangler. Lidt ligesom tampen brænder.

Containerens kommeDet er gratis at være bruger på Butiksiden og at downloade app’en. Siden finansie-

res af butikkerne, der kan gøre reklame for de varer, de ellers ikke ville få andet end hovedpine ud af, på Butiksiden. ”Det er varer, som butikkerne ikke kan komme af med efter en bestemt periode. Vi vil gøre det lettere for butikkerne at omsætte de her varer og mindske spild,” forklarer Christian Olesen. Indtil videre er flere mindre butikker re-præsenteret på Butiksiden, men Christian Olesen har endnu ikke haft held til at få de store kæder til at melde sig under Bu-tiksidens fane. ”Vi er i dialog med flere danske kæder, heriblandt Coop. Men en ting er at sælge til en enkelt butik, noget andet er at sælge til en hel kæde,” forklarer han.

Mangel på procedurerTo af Danmarks største supermarkeds-kæder har ikke selv bedre bud på at gøre forbrugerne opmærksomme på de varer, der nærmer sig containerdøden. Sorti-mentschef Morten Bank fra Netto mener slet ikke, at der er behov for faste proce-durer for, hvad der skal ske med varer, der er ved at nå sidste salgsdato. Varerne når nemlig sjældent at blive for gamle på Nettos hylder, siger han. ”Vi har ingen procedure på dette områ-de, da vi har en meget høj omsætningsha-stighed i Netto, og det dermed er meget begrænset, hvad der nærmer sig udløbs-dato.” De faste retningslinjer for aldrende mad-varer mangler også hos Coop, men infor-mationsdirektør Jens Juul Nielsen forkla-rer, at supermarkederne har anerkendt

RUSTSAMFUND

34

Nr. 3 – 2013

problemet med madspild og bevæger sig mod mere systematisering på området. ”Flere og flere butikker går i retning af at samle varerne for at tydeliggøre en indsats mod madspil som en del af mar-kedsføringen. Men også for at tydeliggøre overfor kunderne, at her er der nogle va-rer, der er ved at gå på dato,” siger han.

Sagen i egen håndMen hvis ikke supermarkederne er villige til at gøre noget ved problemet, kender Christian Olesen nogen, der er. Han har haft kontakt til organisationen ”Stop spild af mad” i forbindelse med udviklingen af sin app. ”Stop spild af mad” arbejder med at få stoppet madens containerflugt ved hjælp af flere tiltag som informationskam-

pagner og indførsel af krumme agurker og æbler, der ikke nødvendigvis har stan-dardstørrelse, i supermarkederne. Og så er der skralderne. Dem der er villige til at besøge supermarkedets gravplads i nat-tens mulm og mørke og bestige en contai-ner for at nå frem til den brune banan eller posen med for gammel kaffe. Både fordi det er gratis, men måske også for en bedre verden. For som Christian Olesen forkla-rer, handler det at være skralder ikke altid om penge. ”Der er selvfølgelig den økonomiske skralder som ikke har råd til mad. Men der er også den idealistiske skralder, som mener, det er spild af mad, fordi fødeva-rerne stadig er helt fine.” Når man falder over et rigtig godt tilbud, kan

det være svært at få armene ned. Stillbillede fra Butiksidens introduktionsvideo.

Hvis du vil vide mere…

Butiksiden.dkStopspildafmad.dkMindremadspild.dk

RUSTSAMFUND

35

Nr. 3 – 2013

MUSIKØKKEN syder i Odense

”Musik er ligesom mad, noget man ny-der”, udtrykker Thies Grüning.Eftermiddagssolen varmer ind i SDU’s kantine. Musikkøkkens triade sidder og hyggesnakker, da vi skal tale lidt om, hvad det er der har bragt disse tre gut-ter fra Slovakiet, Tyskland og Rumænien, sammen om dette musikprojekt, som har vokset sig stort i Odense på under et år.

Smilende siger de hej og er næsten ved at falde og spænde ben for hinandens ord af bar iver over deres projekt og deres histo-rie. De kom alle til landet ved semesterstart sidste sommer og har i sinde at blive i hvert fald i et par år fortæller de til RUST. I løbet af efteråret bragte fester og fæl-les arrangementer dem sammen. Til en tilfældig aften på Albani bryggeriet blev grundstenene til det, der i dag er Musi-køkken lagt.

”Vi diskuterede, hvad vi syntes om mu-sikkulturen i Odense, og vi blev alle enige om, at der manglede flere muligheder”, fortæller Juraj Holub.

Mest elektroniske rytmerDrengene fokuserer på at spille elektro-nisk musik, men igen bliver køkkenet bragt på banen. ”Selvom elektronisk mu-sik er vores hovedinteresse, spiller vi flere forskellige genrer; techno, house og hip hop for eksempel. Det er som i et køkken, hvor der bliver brugt mange forskellige slags ingredienser og krydderier. Det sker også i musikken, hvor vi prøver at blande lidt af hvert”, forklarer Florin Boardei.

Men ikke kun tilfredsstillelsen ved mu-sikken holder dem kørende. De læser alle marketing og branding og derfor er projektet lige så god en erfaring, som det er fedt at lave, og så er venska-

bet imellem dem vigtigt. Juraj Holub - den strukturerede med overblikket i samarbej-det, bliver sentimental og en anelse pinligt berørt, da han skal formulere sig frem til sin glæde ved det blomstrende venskab.

”Vi har lært en masse ”hands on expe-rience”, og så har jeg fået et uundværligt venskab med disse to gutter. Jeg har lært rigtig meget fra dem, selvom det lyder kliché og følelsesladet, så er det virkelig sandt”.

Flere gange om måneden spiller de til større og mindre arrangementer. Sidst spillede de til en stor samfundsfakultets-fest på Syddansk Universitet. Ofte bliver der spillet i kulturmaskinen på Brandts i Odense, og gennem foråret og sommeren, vil du kunne høre dem rundt omkring i Odense. Blandt andet har de planer om at ville spille i de fri, når sommeren melder sin ankomst på Fyn.

Musikken bragte dem sammen som krydderierne tryller retterne sammen i et køkken. Sådan formulerede Juraj Holub, Thies Grüning og Florin Boardei fra henholdsvis Slovakiet, Tyskland og Rumænien det, da de skulle forklare, hvordan de og deres kunstnernavn Musikøkken blev til.

Tekst af Stine Voigt de KlaumanFoto af Rune Weiglin

RUSTSAMFUND

36

Nr. 3 – 2013

Svøb din fest i baconDet populære kød går langt tilbage, og er blandt andet nævnt i Shakespeares værker. Det har været en fast del af den engelske morgenmad siden 1560 og bliver hyldet verden over, for sin salte, røgede smag. Baconen bliver også fejret i Danmark, hvor den 4. april er udnævnt til Bacondag.

Af Kenneth Nielsen

En dansker spiser i gennemsnit omkring 1,5 millioner kilo bacon årligt, og de fleste kender synet, smagen og ly-den af bacon. Det spises til æg, i burger og sandwich og serveres på utallige mor-genborde, restauranter og cafeer rundt om-kring i landet. Der findes bacon doughnuts, bacon cupcakes og ba-con cookies. Men baconen har for længst bredt sin magt udover tal-lerkenen og fin-des nu også som majonæse, vodka og læbepomade. Det fedtrandede kød er altså blevet et hit også uden for køleskabet.

Baconen fejres Flere lande har viet en særlig dag til at fejre baco-nen, men datoen varierer, alt efter hvilket land man befinder sig i. Bacondagen kaldes også International Ba-con Day, og bliver blandt andet fejret den første lørdag efter La-bour Day. Det sker ved adskillige fester, som breder sig til både før og efter dagen. Og vil man som bacon-elskende-dansker, gerne være en del af traditionen og fejre kødet den 4. april, er det en god idé at skaffe sig følgende basisting: Bacon, noget at tilberede bacon på, noget at drikke til baconen og ven-ner og familie, der kan bistå én i at

spise og tilberede baconen. Og drikke en lille skål indimellem.

Sådan får du gang i baconfestenVil man tage fejringen derud

hvor baconenglene synger, gi-ver vi her syv gode råd til,

hvordan man får gang i kødfesten:

- Tilbered bacon på alle tænkelige måder, og stem om, i hvilken sammenhæng baco-nen for alvor kommer til sin ret. - Brug bacon i kager og andre søde sager som for eksempel smoothies.- Spis bacon til hvert måltid hele dagen!- Frist folk på diæt til at fejre dagen med kalkunbacon - det er bedre end ingenting!

- Hold baconkonkurren-cer og udvælg en dom-

mer, der kårer de bedste baconkokke.

- Drik din bacon. Lav ba-convodka, eller nyd en ba-

contini (Martini med bacon). Start eventuelt blødt ud med at

krydre din øl med ristet bacon på toppen. - Når du så har tømmermænd, efter en store mængder bacon-tini, lav da en burger med eks-tra bacon.

Følger du disse råd, er du godt kørende til at holde et brag af en baconfest.

Traditionen TroMangler du en anledning til at holde en fest, finder vi hver måned én, du måske ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du er religiøst løs på tråden.

Fem fugle i en gris Er man klar til at gå hele vejen

for at fejre baconen med manér, kan man give sig i kast med et af

de mest ultimative baconmåltider. Retten hedder Five birds in a pig og er en

af de største baconoplevelser, man kan forestille sig. Den indeholder, som navnet antyder, fem slags fjerkræ

pakket ind i gris. And, vagtel og to typer kyllingekød blandes med baconstykker.

Det pakkes derefter ind i en stor kalkun, som efterfølgende pakkes ind i en hel gris. Til sidst svøbes grisen i bacon og helsteges. Festmåltidet er en kæmpe kaloriebombe,

men er som nævnt samtidig den mest udsøgte fornøjelse for en ægte

baconentuiast kunne forestille sig.

RUSTTUMULT

37

Nr. 3 – 2013

Fire friske til Mads BrüggerDen danske filmproducer, dokumentarist og journalist svarer på fire friske i farten.

Hvis du skulle give dig selv et råd som 16-årig, hvad skulle det så skulle være?

Jeg skulle nok ikke være begyndt at ryge!

Hvad er det mærkeligste sted, du er vågnet op?

Jeg lavede engang en artikel om kærlig-hedslivet på de tyske motorveje, hvor jeg overnattede i en swingerklub i nærheden af Wolfsburg, der hed ”Bondehus med pift i”. Der sov jeg nede i kælderen og vågnede op ved siden af sådan en kærlighedsgynge.

Hvad er det vigtigste, du har taget med fra dine forældre?

Min far har lært mig, at jeg aldrig skulle sparke på folk, der lå ned. Og når jeg bestiller fadøl, skal jeg altid kun be-stille store fadøl. Det er uklædeligt med mænd, der drikker små fadøl. Det er ikke særligt maskulint.

Hvilket land i verden betager dig mest? Og hvorfor?

Jeg vil virkelig gerne til Libyen. Jeg er meget optaget af skriverierne, om det dér netværk af gange under Tripoli. Tunneller, hvor hele gadaffiregimet havde hospitaler, bunkers og alt muligt. Det vil jeg meget gerne udforske.

1 3

2 4

Tekst af Stine Voigt de KlaumanFoto af Mads Brügger

RUSTTUMULT

38

www.hcamarathon.dk

Pasta Party • Sportsmesse • T-shirt • og meget mere

+ Marathon + ½ Marathon Kvinder + ½ Marathon Mænd + Mini Marathon

22. September i Odense

Danmarks eventyrlige marathon

FESTLIGSTE LØB!ÅRETS

>>> Tilmeld dig nu på iform.dk/iformløb

FRIT VALG5 KM LØB

5 KM GANG10 KM LØB

ÅRETSTilmeld dig NU:

GRATIS PICNICTASKE

GRATIS FÆLLESTRÆNING

GRATIS WORKSHOP

SØNDAG D. 5 .MAJKONGENS HAVE>>> ODENSE

IFO_DK_flyer13Odense.indd 1 11/01/13 14.31

Søndag 5. maj i Odense

www.hcamarathon.dk

Flottenheimer

Tekst af Hannah Fedder JensenIllustrationer af Maja Mackintosh Johansen

Mor sagde, det smagte forfærdeligt. Hun kunne ikke få den grimme smag til at gå væk, uanset hvor meget cola hun drak. Da jeg så hende den søndag, fortalte hun, at hun havde været oppe og flyve igen. Men så kom Hans og Mads op fra kantinen med blade og en sodavand til os hver. Så snakkede mor ikke mere om det. Hans siger, der stinker, men jeg syntes, det dufter dejligt rent.

I klubben gider Michael godt lege fly med mig. Han har taget et billede med til mig af det fly, han fløj med i ferien. Mor har fløjet hele verden rundt, næsten. Det var dengang, hun arbejdede på fly ligesom min far, inden hun fik mig. Dengang inden hun blev syg. Michael lærer mig, hvordan man folder de bedste papirfly. Vi folder et kæmpe ét i blåt karton, jeg tegner vinduer i, så det ligner et rigtigt fly. Vi flyver med den oppe fra legetårnet, og den når næsten hen over heg-net. Jeg synes, den er rigtig sej, og Michael synes, jeg skal tage den med hjem. Det vil jeg rigtig gerne.

På vejen hjem prøver den hele tiden at flyve væk. Det er svært at holde den samtidig med, at jeg skal holde Mads i hånden. Han bliver ved med at hive i mig, så til sidst siger jeg til ham: ”Jeg går hjem uden ham, hvis han ikke gider gå ordentligt”. Hjemme træder jeg skoene af, selvom jeg ikke må for Hans. Han gider ikke bruge flere penge på lortesko. Jeg hiver Mads’ sko af, han hyler og siger det gør ondt. Mads skal altid skabe sig, det siger Hans også altid.I stuen sover mor på sofaen foran det tændte tv. Jeg prikker til hende, og hun vågner og vender sig mod mig. Jeg holder stolt det blå papirfly op foran hende. Nu bliver mor ked af det. Jeg kaster flyet ud gennem dørkarmen, og vi ser det sammen forsvinde ud i gangen. ”Se, hvor langt den flyver!” siger jeg og løber efter den. Mads sætter sig op i sofaen til mor, hun ruller en cigaret. Der er tørre strenge af tobak i gulvtæppet.

Jeg får et chok, da håndtaget på hoveddøren voldsomt bliver revet ned. Udenfor begynder Hans at banke hårdt på døren og råbe grimme ting. Mor skynder sig ud og låser døren op. Hans hamrer døren op og ram-mer ind i mors skulder, hun tager sig til armen.

Månedens Novelle Hver måned kan du læse en novelle skrevet af studerende på SDU. Vi udvælger et truet ord, som forfatteren skal tage udgangspunkt i.God fornøjelse

RUSTTUMULT

40

Nr. 3 – 2013

”Så se dig dog for!”. Jeg samler hurtigt flyet op og holder det bag ryg-gen. Hans øjne bliver blanke. ”Hvad helvede er nu det!” råber han. Han lugter af øl og askebæger ud af munden. Det lugter lidt ligesom, når håndklædet ikke gider blive tørt mere. Jeg holder papirflyet tæt ind til ryggen uden at komme til at bøje det. ”Kom Mads,” siger jeg. Mads tager mig i hånden, og vi går ind på værelset, lukker døren og sætter os under skrivebordet. Jeg holder papirflyet med begge hænder, kigger på de tegnede vinduer.

Hans råber af mor ude i gangen. ”Er det sådan en flottenheimer I vil have, hva’? Sådan en rig amerikanerstodder! I kan bare skride til Ame-rika, kan I! Sådan en skide flottenheimer!”. Jeg ved godt, hvad Hans taler om, han kalder altid min far en flottenheimer. Det betyder vist nok det samme som en pilot.

Nu begynder mor at skrige, så skal vi holde os for ørene. Jeg kigger på Mads, som trykker hænderne hårdt ind mod ørene. Hans kinder er røde. Væggene ryster og noget falder på gulvet i gangen og går i styk-ker. Jeg rejser mig og går forsigtigt ud i gangen. Der ligger et billede på gulvet, det er et, Mads gav mor sidste jul. Det er det eneste billede, mor har, og selvom det bare er noget krimskrams, Mads har tegnet, er hun vist glad for det alligevel.Inde på badeværelset råber Hans af mor. Han kalder hende en skide lor-teso og siger, Mads er hans, og ham tager hun aldrig væk herfra. Hans holder mors hoved nede i toilettet, mens han råber. Da han giver slip, bliver mor siddende på hug med hovedet på toiletbrættet. Hans kigger på mig med trætte og røde øjne. Han råber ikke længere, men taler bare ud i luften. Han går ind i stuen, begynder at græde. Jeg kan ikke forstå hvad han siger mere.Tilbage inde på værelset står Mads med papirflyet i hænderne. Flyet peger ud af vinduet.

Vinden tager fat i papirflyet, jeg holder det fast mellem mine lår. Jeg vinker til Mads, men han bliver stående med tårer ned af kinderne. ”Kom nu!” siger jeg. Mads hyler ”Jeg vil blive her hos far og mor!”. En vind tager til, og jeg tager af med benene. Jeg flyver ned gennem gården, hvor nogen har malet papirfly langs væggene. De følger mig ud mod havet og mod Amerika. Nu er jeg en flottenheimer ligesom min far.

Månedens ord, flotten heimer, dækker over en person, der flotter sig ved for eksempel at bruge mange penge. Det er oprindeligt en sammentrækning af ordene ’flot’ og ’pappenheimer’.

Månedens forfatter er Hannah Fedder Jensen24 år gammel kandidatstuderende i dansk ved Syd-dansk Universitet Odense. BA i Dansk/nordisk, med tilvalg i Skrivekunst ved Syddansk Universitet Kolding. Oprindeligt fra Esbjerg, bor nu i Odense.

RUSTTUMULT

41

Nr. 3 – 2013

BRANDTS

Samtidskunst Musik Performance

Events Fotokunst Sansebar

Torsdagslounge Mediemixeren

Fri entre hver torsdag

kl. 17-21Se alle udstillinger – deltag i events

Events hver måned

– hva’ sker der?

Følg brandts.dk/ung og

Facebook ’Inspired by... Brandts’

Kunst & Brunch kr. 135,-

Få adgang til hele Brandts – og snup

en sandwich eller brunch på en af

cafeerne i Brandts Passage.

Foto fra Torsdagslounge 10. marts 2011

VIND SIGNERET BOG AF JACOB HOLDT”At blaffe i Amerika er et evindeligt forsøg på at over-vinde folks angst og at gøre det til en positiv oplevelse for dem at samle én op.”

Blev du fanget af månedens portrætperson og hans gri-bende fortællinger, kan du i denne måned vinde en sig-neret udgave af hans bog ”Amerikanske Billeder”, der i billeder fortæller om livet på vejen. (værdi 300 kr.)

Skynd dig ind på rustonline.dk og svar på spørgsmålet

”I hvilket årstal er Jacob Holdt født?”

Konkurrencen løber til og med den 29. april 2013

RUSTTUMULT

42

odenSethe Floor Is Made of Lava Koncert på Kulturmaskinen4. april kl. 21.00, 120 kr. for studerende

haandlangerne LiveFire odenseanske musikere givere gratis koncert 5. april kl. 21.00 v. Vognhjulet, fri entré

naja Marie AidtForedrag på Kulturmaskinen9. april kl. 18.45, 200 kr. med spisning. Uden spisning: 75 kr.

KrydstogtMidtvejskrise, forfatterdrømme og krydstogt i dette drama på Odense TeaterFra 9. april til 4. maj

en Blærerøvs historie FUCK JANTELOVEN bliver der sagt, hvorefter fire store blærerøve indtager scenen 11., 12., og 13. april på Nørregaards Teater, 30 kr.

gåtur langs odense ÅRundvisning med historie­fortælling 12. april kl. 11.00, 50 kr.

Mike tramp Koncert på Kansas City 13. april kl. 21.00, 150 kr.

Sort Sol Koncert på Posten 19. april kl. 21.00, 295 kr.

KoLdIngthe rumour Said Fire Koncert på Godset5. april kl. 21.00, 140 kr.

Kirkegaard i præstekjole Temadag om Søren Kirkegaard på Kolding Bibliotek 6. april kl. 10.00, fri entré

Min kamp Foredrag af Gitte Henriksen om Karl Ove Knausgårds ”Min Kamp” på Kolding Bibliotek16. april kl. 19.00, 125 kr.

Marco evaristti Oplæg om Marco Evaristtis udstilling på Trapholt17. april kl. 14.00, studerende 35 kr.

Marie Key Koncert på Godset 20. april kl. 21.00, 120 kr.

SØnderBorgSlutspil Et stykke der udelukkende udspiller sig i et tomt rum. Med bl.a. Søren Spanning og Thomas Mørk5. april kl. 19.30 på Sønderborg Teater, 275 kr.

Cafésang i AlsionMusik af Tove Tersbøl på Alsion 6. april kl. 12.00, 50 kr.

thomas dybvad Stand­up på Sønderborghus10. april kl. 20.00, 190 kr.

Jacob Bellens Koncert på Sønderborghus 11. april kl. 20.00, 100 kr.

SLAgeLSeerik Clausen Stand­up for viderekomne på Slagelse Musikhus 10. april kl. 20.00, 195 kr.

SuMMer PArtY på KutterenKutteren, fredagsbar på SDU Slaglese12. april kl. 20gratis indgang og kendis besøg!

Mike trampKoncert på Badeanstalten18. april kl. 20.00, 125 kr.

Jacob Bellens Koncert på Kongegaarden21. april, 50 kr.

eSBJergthrillerMichael Jackson­hyldest på Esbjerg Musikhus4. april kl. 20.00, 365 kr.

Comedy Zoo Stand­up med Anders Fjeldsted, Michael Schøt og Jacob Wilson på Esbjerg Musikhus 13. april kl. 19.30, 120 kr.

My Brother Johnny Cash Koncert med Tommy Cash, bror til ikonet Johnny Cash, på Esbjerg Musikhus15. april kl. 20.00, 305 kr.

Kalender aprilRUST

TUMULT43

Nr. 3 – 2013