TATIONpRÆSEN

11 JANUAR 2012AARHUSUNIVERSITET

SÅDAN ETABLERES RANDZONERNE, SÅ MAN OGSÅ FÅR FORNØJELSE AF DEM!PLANTEKONGRES 2012P3 RANDZONER - SÅDAN GØR DU!

AF BEN CHRISTENPHD-STIPENDIATINSTITUT FOR AGROØKOLOGI

1

…hvis du altså kan få lov

til det.

2

11 JANUAR 2012AARHUSUNIVERSITET

INDHOLD› Randzonen som ’Aktiv

Bræmme’, et produktions-system til biomasse

› Systemets komponenter› Miljøeffekten› Plantevalg› Etablering› Økonomi› Andre positive bivirkninger› Konklusion

3

11 JANUAR 2012AARHUSUNIVERSITETRANDZONE UDFORMET SOM ’AKTIV

BRÆMME’ TIL BIOMASSE-PRODUKTION

› Vildtstribe, græs til slæt, ekstensiv afgræsning, biogas

› Lavskov til flis, brænde, paller, industri, tømmer

4

11 JANUAR 2012AARHUSUNIVERSITET

SYSTEMETS KOMPONENTER› Zone med græs: bremser og

fordeler afstrømningsvand, fjerner noget N og fanger hovedparten af sediment og sediment-bundet P

› Zone med lavskov: fjerner hovedparten af N ved denitrifikation og fint sediment ved nedsivning, opsamler N & P i flerårig biomasse

› Uforstyrret zone med permanent træbeplantning: sikrer brinken mod erosion, forbedrer vandløbets økologi og forhindrer grødevækst

5

11 JANUAR 2012AARHUSUNIVERSITET

DRÆN OG RANDZONER› Dræn gør randzonen

mindre effektiv for P› Ophæver næsten al

effekt for N da længden af vandets ophold i randzonen er afgørende for denitrifikation og optagelse af N i biomasse

› Drængrøft opfanger sediment og fordeler vandet ud i randzonen

6

11 JANUAR 2012AARHUSUNIVERSITET

MILJØEFFEKTENNæringsstoffer› Sediment og sediment-bundet

P i overfladeafstrømning (og brinkerosion efter 10+ år):op til 100% reduktion

› N i overfladeafstrømning:op til 100% reduktion

› P udvaskning: reduceres på lang sigt (10-30 år) gennem udpining af jorden

› N udvaskning: reduceres på kort sigt (1-5 år) op til 100%

Pesticider› Direkte påvirkning af

vandmiljøet ved sprøjtning: 100% reduktion

› Reduktion af pesticider i overfladeafstrømning: 20-60%

Biodiversitet› Forbedrer økologiske forhold i

vandløbet› Etablerer forskellige værdifulde

overgangshabitater› Giver sammenhængende

landskabsmosaik

7

11 JANUAR 2012AARHUSUNIVERSITET

PLANTEVALGGræsstribe› Energiproduktion: rørgræs,

elefantgræs› Afgræsning, slet til foder eller

biogasformål, vildtager: rørgræs, græsblandinger

Lavskov› alle træarter med evne til

genvækst i afhængighed af jordbund, produktionsønske og smag

Brinksikring› rødel, bævreasp, ask,

skærmelm, pil, tørst, hæg

8

11 JANUAR 2012AARHUSUNIVERSITET

ETABLERINGPraktisk› Græsstribe anlægges så

den kan blive høstet eller afgræsset

› Lavskov må ikke være bredere end moderne skovnings-maskiners rækkevidde(ca. 10m)

› Ukrudt holdes nede af afdækning med 20-30 cm halm

› Beskyttelse af træer mod harer og råvildt middels planterør

Administrativt› Der skal søges dispensation fra

kommunen:Å-beskyttelseslinieLandskabskarakter…

› Passer ikke under enkeltbetalingsordningen

› Og heller ikke under skovrejsning

› …

…men:

9

11 JANUAR 2012AARHUSUNIVERSITET

ØKONOMIAnvendelse: Flis Paller Industri BrændeTræart 35kr/GJ 40kr/GJ > 26cm papir/spån lang

Birk (60 år) 220 660 - -430 1170Gråel (48 år) -520 -40 - -480 1200Poppel (36 år) -1200 -640 970 -1110 -

Netto indtægter over 3 omdrifter i kr./ha/årBeregningen er baseret på 2011 priser og indeholder ingen støtte eller kapitalomkostningerPris på skovflis 35kr/GJ per November 2011

10

11 JANUAR 2012AARHUSUNIVERSITET

POSITIVE ”BIVIRKNINGER”Hydrologi› Systemet forlænger

vandløbets reaktionstid på nedbør

› Kan optage langt mere vand end en ren græsbræmme

Klima› Etablering af produktive

randzoner på 50% af tiltænkt areal svarer til et energi-potential af 80MW kraft-varme (elektricitet til 40000 husstande, varme til 30000)

Produktion› Udnytter næringsstofferne› Giver vækst på marginaljorder

og vandlidende arealer› Reducerer pesticidforbruget› Reducerer lugtgener› Bidrager til afvanding pga.

hydrologiske forbedringer og eliminering af grøde

Rekreation› Tiltrækker fugle og vildt› Giver god mulighed for jagt› Kan øge landskabs-æstetik

11 JANUAR 2012AARHUSUNIVERSITET

WIN-WINDemonstrationsbræmmen i vandoplandet til Norsminde Fjord blev anlagt i samarbejde med Videncentret for Landbrug og støttet af den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Vi takker de lokale lodsejere, entreprenører og Skovdyrkerforeningen Midt for et godt samarbejde.

Tak for

opmærksomheden!