Sådan vil vi bo

EN BOG Om frEmtidENs BOliG i KøBENhavN

sÅdaN vil vi BO– i frEmtidEN

dEt NyE KøBENhavN8 grunde til at komme til byen – og blive der

1. I byen bliver jeg ikke begrænset 2. Byen er blevet større og mindre 3. Byen er tryg 4. Byen er landlig 5. Byen er min landsby 6. Byen er min have 7. Byen er min dagligstue 8. Byen er min Case - Det ny København i Jægersborggade

dE NyE KøBENhavNErEHvem er de?

De studerende, børnefamilierne og seniorerne De veluddannede og velstillede De studerende – Har det godt. Send flere penge Børnefamilierne – Nej tak til villa og voksenliv De nye familier – Byen passer bedst til komplicerede familieforhold Seniorerne – De gamle vil også være unge

dE NyE BOliGEr7 tendenser til fremtidens bolig

1. Ude er In! 2. Vi vil have fede naboer 3. Fællesskab er en fordel 4. I fred for de andre 5. Fleksible løsninger fungerer 6. Når småt er godt 7. Bolig med sjæl

Konklusion Metode

11

12

12

15

15

17

19

21

24

25

25

25

27

28

31

32

33

34

34

37

37

22

39

39

Forord9

indHold 7

8 sÅdan vil vi bo – i fremtiden

fOrOrd

Samfundet hylder i dag omskiftelighed, til- pasningsevne, dynamik og innovation, og mange ønsker derfor et liv, hvor de undgår at føle sig fastlåst. Selvom de danner par, slår sig ned, får børn, bliver skilt eller ældre, er det vigtigt for dem, at de stadig føler, at verden står åben, mulighederne er mange, og at de sagtens kunne vælge noget andet og nyt i morgen, hvis de fik lyst.

De værdier tilfredsstilles lettest i byen, og derfor vil København opleve en stor tilstrøm-ning af nye borgere i de kommende år.

I byen er der bevægelse og mulighed for konstant at træffe nye valg, og i takt med at København bliver mere grøn og blå med tag-haver og strandparker, fristes færre og færre af forstæderne og livet uden for byen.

I København kan folk vælge at være trendy clubgæster, afslappede kunder i den økolo-giske gårdbutik, skævt koncertpublikum og familien på udflugt i Strandparken. I en og samme uge. Det tiltaler i stigende grad en støt voksende gruppe mennesker, hvis ubetinget største angst er at gå i stå og blive låst i én og samme rolle.

De nye københavnere er veluddannede og velstillede. Udover de studerende, der kommer for at være med, hvor det sker, er det børne-familier, der ikke vil væk fra friheden og alle mulighederne og seniorer, der vinker farvel til hus og havearbejde og siger goddag til kultur-tilbud og caféliv.

Folk, der vil have det hele. Også trygheden og de privilegier, deres bekendte finder i forstæderne.

De nye københavnere søger en moderne landsby i storbyen. En bydel, et kvarter eller en bebyggelse, hvor de er trygge og kan få indflydelse på stedets udseende og udvikling. Et fællesskab med ligesindede, hvor alle kan dele og få det hele. Også privatliv og fred fra de andre. Med boliger, der er fleksible og fulde af sjæl. Boliger, der udnytter de dyre kvadrat-metre, sparer på de knappe ressourcer, og ikke mindst tilbyder plads under solen i form af altaner, gårdmiljø og taghave.

Det ønsker de i byen, og sådan vil de gerne bo i fremtiden.

forord 9

10

fenja, 30

”Hvis man vil have de spændende jobs og opgaver, bliver man altså nødt til at blive i byen. København har bare federe projekter”

det nye kØbenHavn

København er det nye sort. Sådan er det nu. Sådan bliver det i morgen. Tallene fra Danmarks Statistik taler deres tydelige sprog. Frem til 2025 vil byen opleve en markant befolknings- tilvækst og få omkring 100.000 flere indbyg-gere. Fordi folk i stigende grad vælger byen til – ikke af nød, men af lyst. En tendens, der ikke bare ses i Danmark, men over hele verden, hvor byerne vækster og tiltrækker de dygtigste og mest innovative mennesker.

”For 20 år siden var højhusbyggeri for de underbemidlede, og man talte om storbyens forfald og forslumring. Dengang havde ingen lyst til at bo i København, New York eller Stockholm. Sådan er det ikke mere! Udvikling-en er vendt, og nu er der mere fokus på alle fordelene”, fortæller fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen fra Institut for Fremtids-forskning. København har fået en vellykket ansigtsløftning.

Der er blevet ryddet op i trøstesløse kvarterer, og nye boligområder blomstrer og skyder frem overalt i Ørestaden, Valby, Carlsbergkvarteret, Nordhavn og Sydhavn. Byens attraktionsværdi stiger, boligbehovet øges, og København udvik-ler sig eksplosivt i nye og spændende retninger.Men hvorfor er københavnerne så begejstrede for deres by? Og hvorfor kommer der flere til? I det følgende peger vi på 8 grunde til, at folk vælger at bo i byen.

1. i byen bliver jeg ikke begrænset

”Hvis man vil have de spændende jobs og opgaver, bliver man altså nødt til at blive i byen. København har bare federe projekter.” Fenja, 30

I København er der ubetinget flere jobmulighe-der end i provinsen. Det er der ikke noget over-

raskende i. Men det er interessant, at 75% af de nye jobs, der er blevet skabt i løbet af de seneste 10 år, befinder sig i hovedstadsregionen. Tendensen viser altså, at forskellen på jobmulig-heder i provinsen og hovedstaden øges. Dette forhøjer naturligvis byens attraktions-værdi. Ser man på de 60.000 kulturelle jobs, der eksisterer i Danmark, er intet mindre end halv-delen af dem placeret i Storkøbenhavn, hvor kun 33% af landets befolkning bor. (Kilde: Tal fra Urban, 5/8- 2011).

”Der hvor jeg boede før, kunne man kun vælge, om man ville køre 20 eller 50 km for at tage i biffen. Og så gik der det samme begge steder. Og altid kun de bredeste mainstreamfilm. Her i byen kan man vælge skæve film og live-koncerter med alt muligt spændende musik. Mine børn og jeg er helt enige: Vi flytter ALDRIG herfra igen.” Camilla, 44

det nye kØbenHavn 11

dEt NyE KøBENhavN8 grunde til at komme til byen – og blive der

I København er der tilsvarende nem adgang til kultur og caféliv, fritidsaktiviteter, etniske tilbud og hurtig take away, og sådan har det altid været. Til gengæld lå det trygge skolevalg i manges øjne tidligere i provinsen, og netop det kunne sagtens være et af argumenterne for at flytte ud. I dag betyder et forestående skolevalg oftere, at folk i stedet vælger at blive boende i byen. Det langt større udvalg i byen betyder nemlig, at forældre kan håndplukke netop den skole, der passer til deres barns evner og temperament og til de værdier der passer til deres familie. Sådan er det også med sport og andre fritidsaktiviteter. I provinsen går man til fodbold. I byen kan man også vælge børne-sushi-kokkeskole, fægtning, parkour, carboeira eller noget helt femte.

”Min kærestes børn går i en skole i provinsen, hvor ingen ligner dem. Det er både ensomt og anstrengende. Men det er ligesom de valgmu-ligheder, der er. Sådan er det heldigvis ikke her i byen. Jeg har valgt en skole, der lægger særlig vægt på musik og billedkunst uden at gå på kompromis med fagligheden. Det passer godt til mine drenge.”Tine, 45

Byen er kort sagt mulighedernes land – og i en tid, hvor alle skal være noget særligt, er be-grænsninger ikke bare ærgerlige. De opfattes også som noget, der ligefrem truer folks udvik-ling og identitet.

2. byen er blevet stØrre og mindre

”Jeg kan huske, man kaldte Amager for lorteøen for nogle år siden. Det passer ligesom ikke længere.”Gertrud, 45

Byen strækker sig længere og længere ud. De nye bydele i Ørestad, Nordhavn, Sydhavn, Valby og Carlsberg-kvarteret har betydet, at byen er blevet større, og at langt flere mennesker har fået mulighed for at bo i København. På samme tid har metroen betydet, at byen nu er blevet forbundet på en ny og mere effektiv måde, hvil-ket har bragt de ydre kvarterer langt tættere på centrum. Dette betyder, at byen ikke blot er ble-vet større og mere tilgængelig. Den er også ble-vet mindre og mere tilgængelig. En tendens, der forstærkes yderligere, når Cityringen står færdig i 2018. Så selvom Amager teknisk set stadig er en ø, så opfattes den i dag snarere som en del af centrum. København har kort fortalt gjort plads til at flere kan bo centralt.

3. byen er tryg

”Jeg bliver totalt mørkeræd på sådan en øde, dyster villavej. I byen er der altid lys og gade-lamper og folk på gaden.”Camilla, 44

Før opfattede de fleste provinsen som det trygge valg i forhold til den farligere storby. I dag er det for mange lige omvendt.

”De problemer man før flyttede væk fra, som for megen trafik og større kriminalitet, de ulem-per er flyttet med ud i forstæderne”, pointerer fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen ogfortsætter; ”Børnene skal køres i skole, fordi der er for megen trafik og ingen cykelstier ellermuligheder for offentlig transport. Der er flere hjemmerøverier end i byen, hvor man er blevet bedre til at lave lukkede baggårde.”

Så hvor man tidligere forbandt kriminalitet, tung trafik og golde betonområder med stor-byen og ren luft, natur og tryghed med provinsen, frygter folk i dag i stedet isolationen og de


mørke uoplyste veje i provinsen. og føler sig tryggere oplyst af gadelygterne, blandt alle de andre i byen.

”Jeg tør faktisk ikke bo i hus. Jeg ville føle mig meget alene og isoleret, især hvis min kæreste ikke var hjemme. Så er det meget mere trygt at bo i en lejlighed i byen, fordi der bor folk både over og under dig.”Pernille, 27

Folks krav om øget tryghed har betydet, at der i dag stort set ikke findes en ejendom uden dør-telefon i byen.

Camilla, 44

”Jeg bliver totalt mørkeræd på sådan en øde, dyster villavej. I byen er der altid lys og gadelamper og folk på gaden.”


14

Hvis du hellere vil købe dine grøntsager i en gårdbutik end i en stor og upersonlig supermarkedskæde, behøver du heller ikke længere bo på landet.

sÅdan vil vi bo – i fremtiden

4. byen er landlig

En af de væsentligste grunde, hvis det da ikke er den væsentligste grund, til at byen er blevet så populær, er det faktum, at landet er kommet til byen. Der arbejdes overalt for, at København bli-ver mere bæredygtig, og for at naturen får mere plads i byen. Helt konkret har Københavns Kom-mune besluttet, at byen skal udstyres med flere træer og flere træsorter i fremtiden. I alt skal der plantes 100.000 træer i byen inden 2025.

”Vi kan se alle mulige vejrfænomener. Når det tordner f.eks., er det virkeligt smukt. Man kan se langt, der er ikke en bygning i vejen. Vi føler, vi er kommet på landet.”Sanne-Maria, 29

”København er mere grøn end tidligere. Der er flere grønne oaser, luft, lys og vand i havne- områderne.” siger fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen, og arkitekt og forsker Claus Bech-Danielsen, der har forsket i boligtrends i hele verden, er enig: ”Det grønne element med alta-ner, tagterrasser og haver på tagene er gennem-gående.” Alt det gode fra forstadskvartererne er bragt med til storbyen. København har med andre ord smidt det grå, og klæder sig nu i grønt og blåt i stedet.(kilde: http://boligforskning.dk/ekspedition-bolig-rum)

”Selvom vi bor midt i byen, tager det kun ca. 3 minutter at komme til stranden.”Mette, 26

Der er kommet grønne haver på tagene, som f.eks. urtehaven på taget af Blågårds Skole og taghaven i Birkegade. Der er kommet flere hav-nebade og strandområder som Havnebadet på Islands Brygge, Copencabana ved Fisketorvet, Halvandet i Københavns Havn, det kommende Koralbadet i Sydhavn, Amager Strandpark eller Det Kongelige Teaters udendørs strandbar Ofelia Beach, der ligger ved siden af Skuespilhuset midt i byen.

På Sluseholmen kan københavnerne nyde at bo ved vandet på amsterdamsk manér langs de små kanaler, enkelte af dem sågar med egen bådebro.

”Grønt? Det har vi da også her. Vi har lige fået en strand ved Svanemøllen. Der er masser af vand og grønne scenarier, man kan gå rundt i. Man kan gå en tur i havnen.”Veronika, 49

Der er kommet flere naturlegepladser, byhaver og grønne byparker som f.eks. Prags Have på Nørrebro, hvor folk selv kan plante gulerødder og radiser, eller BaNanna Park på Nannasgade, der både har jordvold, miniskov, træer, græs og en klatrevæg, der kompenserer for det faktum, at man ikke klatrer i byens træer. Der er opsat fuglehuse i byens gader, og på pladsen ved Frederiksberg Bymidte udfordres dine sanser ved at inddrage elementer, vi traditionelt nyder ved naturen. Her er der f.eks. aktiviteter i sam-klang med regnvejrspytter og miniskov. Og bag pladsen kan du gå eller cykle en tur langs Den Grønne Sti, der kommer til at løbe fra Lyngby-vejen over Nørrebro og Frederiksberg til Valby.

Hvis du hellere vil købe dine grøntsager i en gårdbutik end i en stor og upersonlig super-markedskæde, behøver du heller ikke længere bo på landet. Der er gårdsalg i Griseriet på Jægersborggade og 3 gårdbutikker på Vester-bro, Østerbro og Amager via projektet ”Din Baghave” og i efteråret 2011 åbnede desuden Torvehallerne på Israels Plads.

Bybørn, der ofte ved langt mere om dinosaurer end om grise og køer, har via Sundby Kogræs-ser Forening; Koklapperne fået mulighed for at få bondegården med ind til byen. Københavner- familier kan købe en andel i en ko, passe den i fællesskab med andre og til sidst sende den til slagtning, før den havner i fryseren og på spisebordet som mere end almindeligt hjem-melavede burgere.

Byen har ligeledes både fået skibakker og skøj-tesøer til vinterfriske københavnere. Og i en forbedret udgave i forhold til provinsen endda. For i byen er søen sikker, uanset hvor længe graderne har ligget under frysepunktet, og ski-bakken kan bruges, selvom det ikke sner. Og så er der lys på begge dele om aftenen. Kort sagt er byen blevet mere landlig end nogensinde, og københavnerne er blevet udemennesker som aldrig før.

5. byen er min landsby

”Det er ligesom en lille landsby her i andelsfor-eningen. Vi spiser sammen om sommeren, og vi passer hinandens børn og kæledyr på kryds og tværs. Vi har en fælleshave, hvor man altid kan finde en lille plet. Så møder man nogen af de andre, og børnene leger sammen”.Gertrud 45

Tiden hvor byen handlede om, at folk kunne være anonyme og fri for andres indblanding ser ud til at være slut. Landsbyer og nye fællesskaber vokser frem på stenbroen. Kvarterer, gader og andelsforeninger har deres egen hjemmeside, som f.eks. www.kartoffelraekkerne.dk og www.brumleby.dk. Vi flytter ind i 8-tallet, A-huset, VM Bjerget, Brohuset, Sejlhuset eller Charlottehaven sna-rere end til Kbh. S, SV eller Ø. Og ofte skal man præstere noget for at blive lukket ind i fælles-skabet. Man skal kende nogen eller bare have råd. Det er eksklusivt at være en del af familien og ikke tilgængeligt for hvem som helst. I Brumleby skal man have forbindelse til Lægeforeningen, i Nyboder til hæren og i Kartoffelrækkerne skal man enten være meget heldig eller kende til nogen, der bor der i for-vejen. Sådan er det nu, og sådan har det altid været. Eksklusiviteten har været med til at fastholde kvarterenes høje status.


Mens nogle ikke kan få nok af det fælles, er der mange, der stadig ønsker at være private, men samtidig er blevet mere bevidste om ulemperne ved det individuelle og derfor opsøger fællesskaberne i mindre målestok i de situationer, hvor det opfylder deres behov.

”Superfedt med en økologisk fælleshave og et minilandbrug på taget, som man deles med de andre om.”Emma, 18

”Vi ønsker at bo isoleret, men vil gerne være i forbindelse med andre på samme tid. 40% af de danske husstande består af 1 person. Vi prioriterer at bo alene, men vi ønsker at være medlem af et fællesskab på samme tid”, siger Henrik Jensen, lektor i kultur og idéhistorie. (kilde: interview på Louisiana.dk/youtube)

”Vi vil helt klart have vores privatliv. Men det er rart at vide, at de andre er her. Og at de lig-ner os lidt. Alle er søde og imødekommende, og jeg har været inde hos naboen og låne en springform. Om sommeren holder vi fælles sommerfest på tagterrassen. Og det vil vi gerne med til.”Sanne-Maria, 29

”Tidligere var det de fattige, der skulle ’deles om ting’, sådan er det ikke mere. Nu vil vi gerne dele. I andelsforeninger bliver det i fremtiden formentlig mere udbredt at have delecykler. Og blandt venner delebiler, delesommerhuse, delebåd. Fordi der ikke er plads til alle de ting, vi gerne vil have adgang til. Fordi det er bedre for verden og miljøet, fordi vi er imod overproduk-tion og overforbrug, imod ressourcespild. Fordi det er mere praktisk for os, fordi det er mere økonomisk, og fordi det også er sjovere. Så kan man prøve noget mere” fortæller fremtidsfor-sker Niels Bøttger-Rasmussen.


6. byen er min Have

”Jeg kan godt se, at det er smart med en have, hvor man bare kan sætte børnene ud, men den tid det tager at cykle hen i parken er godt givet ud i forhold til at skulle vedligeholde haven.”Fenja, 30

Hvor det før var attraktivt at have egen have, er det nu i stigende grad noget, folk synes erbesværligt og forbundet med en masse arbejde og ansvar. Der skal klippes hæk, slås græs og luges ukrudt. Det gider folk ikke bruge deres dyrebare tid på, hvis de ikke lige har lyst.

”Hvis man er husejer med egen have, så skal man være meget voksen og klippe hæk. Det er jeg ikke så vild med.”Pernille, 28

De indtager i stedet byens grønne områder, som de mere og mere opfatter som deres egne.




De inviterer gæster og holder private fester i by-ens parker eller havnebade, de sætter grillen op iFælledparken, dækker fødselsdagsdugen på parkens plæne, tager picnickurven med i havne-badet eller slæber gryderetten med på en hver-dagsaften. Og skulle de alligevel savne at få muld under neglene, kan de sagtens få lov til at være med til at passe og præge deres og byens park. Hvis de har lyst. Københavns Kommune opfordrer nemlig i et nyt projekt borgerne til at være med til at plante træer, blomsterhaver og luge ukrudt i byens parker.

”Rigtigt mange københavnere bor i lejlighed, og nu har vi sat penge af til storbyhaver i parkerne. Vi kan se, at mange gerne vil mødes i haverne, passe på parkerne, være med til at plante træer og blomster. Det giver livskvalitet”, siger forhen-værende Teknik- og Miljøborgmester Bo AsmusKjeldgaard. (Kilde: http://ibyen.dk/gadeplan/ECE1190920/vi-skal-selv-passe-byens-parker/)

Og ønsker man alligevel sit eget have-supple-ment til lejligheden, er der også råd for det. Trendy københavnere er i færd med at skubbe kaffebord og håndbajer ud af kolonihaveforening- erne og selv indtage de grønne oaser, hvis de da ikke er taget på kursus i Meyers Madhus, hvor de kan lære at dyrke grøntsager i deres egen lejlig-hed. Som der står i brochuren: ”Asfalt og beton er ingen hindring! På dette 1-dags kursus tager vi økologisk havebrug ind i byen og lærer dig at dyrke grøntsager, urter og spiselige blomster i potter og altankasser.”

Københavnerne behøver ikke længere gyngestativ og hængekøje i haven på egen matrikel. Har man lyst til en gyngetur eller en afslappende lur under åben himmel, kan det opsøges i byens rum.

Og har man lyst til at plante blomster andre steder end i byens parker, kaster man sig ud ifænomenet Guerilla Gardening og planter blom-

ster på gader og stræder, hvor man nu kan finde et hul eller en sprække i asfalten. Når byen er vores have, kan vi nyde uden at skulle yde. Og hvis vi tager havehandsken på og planter blom-ster i et lyskryds, er det kun af lyst – ikke af pligt.

7. byen er min dagligstue

”Distortion er super sjovt. Det er fedt at møde alle vennerne og feste sammen med dem midt i byen. Vi fejrer på en måde, at det er vores by.”Karla, 20

Tidligere nøjedes folk med at shoppe eller gå på café i byen. Sådan er det ikke mere.

Ifølge fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmus-sen går ”grænserne mellem ude og inde mere og mere i opløsning. De to ting flyder mere og mere sammen. Udendørslivet er ekspanderet, vi kan sidde ude på café i en længere periode af året, og vi tager flere og flere aktiviteter udendørs som madlavning, spa, lege og motion.”

”Der er salsa i Fælledparken, det er jeg helt vild med. Jeg er med, så tit jeg kan slippe væk hjemmefra.”Gertrud 45

Københavnerne får mindre plads i deres bybolig, fordi mere plads koster mere, og derfor tager de i højere grad resten af byen i brug. Folk har med andre ord udvidet deres bolig med gaderummet.

I dag tager flere og flere den bærbare med på café eller en bænk i byen og giver sig til at ar-bejde. Man kan tage et slag bordtennis med vennerne på Sønder Boulevard, skate i Fælled-parken, dyrke kajakpolo i Havnebadet på Islands Brygge, spille beachvolley på Kongens Nytorv eller dyrke parkour, rulleskøjteløb eller fitness i en af byens parker.

”Når mine niecer er på besøg, tager vi dem med på den ”Pluck’n’play”- legeplads, der ligger lige ved siden af, hvor vi bor. Der er basketballbane og rulleskøjtebane og blødt asfalt.”Sanne-Maria, 29

Man kan se en udstilling på Kongens Nytorv, gå til Skulpturbiennale i Kongens Have, nyde dekunstnerudsmykkede elefantskulpturer rundt omkring i byen eller dyrke kilometervis af kunst på hegnene omkring Cityringens byggepladser.

Man kan se udendørs teater eller film. Man kan feste og høre musik med kæresten eller kam-meraterne til gaderumsfestival på Nørrebro, START!-festival på Vesterbro, 5 dages Distor-tion 5 forskellige steder i byen eller Copenhagen Jazz eller Opera-Festival. Man kan selv stable en fest på benene. Eller tage del i en af dem orga-nisationen ”Reclaim the Streets” holder, når de invaderer en større vej eller plads for at holde en fest. Organisationen hedder på dansk ”Tag Gaderne Tilbage”, og formålet med deres fest-lige events er, at de ønsker, at lokalsamfundet skal være indehavere af det offentlige rum.

Alle ovenstående eksempler fortæller den samme historie. At byen mere end nogensinde før er blevet for borgerne, og at de mere og mere bruger den, som var det deres egen dag-ligstue.


På Jægersborggade kan folk hænge deres private billeder op på gadens husfacader, hvor der er plads.

8. byen er min

I provinsen sidder grundejerforeningerne tungt på magten mange steder, men også i Køben-havn ønsker folk i stigende grad medbestem-melsesret og indflydelse på både deres bolig og by. En del nybyggerier tilbyder de kommende ejere medbestemmelse i forhold til, hvor væg-gene skal placeres, og i etablerede ejendomme kan folk ofte selv vælge, om de mod ekstra betaling ønsker at få tilføjet altan, franske døre eller ekstra karnap under taget.

Arkitekt og forsker Claus Bech-Danielsen har rejst rundt i verden og kigget på nye boligtrends i forbindelse med forskningsprojektet ”Nye strømninger i boligbyggeriet”. Han bekræfter folks ønske om øget indflydelse på deres bo-ligs rumfordeling. ”Mange af de nye boliger er fleksible og formbare. Boligen kan foldes ud og ind, og folk kan sætte deres eget præg – ikke

bare på indretningen, men også på rummenes anvendelse og placering. I Danmark ser vi nu boliger med et stort grundrum, som man kan sætte vægge i, som man vil.” (kilde: http://boligforskning.dk/ekspedition-bolig-rum)

Men københavnerne får i dag og fremover mere og mere indflydelse på, hvordan byen skal se ud. F.eks. kan de være med til at designe en af byens kommende metrostationer.

Øget medbestemmelse er en tendens, der ses i hele verden. I den seneste rapport fra FN tales der om de såkaldte ”Inclusive cities”, hvor be-boere i stigende grad tages med på råd.

“An inclusive city provides the opportunities and support that enables all residents to develop fully and allow them access to decent housing, transport, education, recreation, communication, employment and the judiciary, as well as cultural and religious expression.In an inclusive city, residents take part in decision-making that ranges from the political to issues of daily life. Such participation injects a sense of belonging, identity, place into residents, and guarantees them a stake in the benefits of urban development”. (kilde: http://www.unhabitat.org/documents/SOWC10/R11.pdf)

Projekter som Vesterbros Gader og den kom-mende bypark på Nørrebro Superkilen er gode eksempler på initiativer, hvor borgerne selv er med til at indrette byen, som de ønsker, den skal se ud og fungere.

Vesterbros Gader er en konkurrence om de bedste gaderumsprojekter iværksat af Vester-bro Lokaludvalg.

På www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk skriver de selv: “Kroketturnering, minipark eller kunst i gaden, fællesspisning for hele bydelen – eller noget helt andet! Vesterbro Lokaludvalg sætter 125.000 kr. på højkant til de bedste projekter, der skaber liv og netværk i det offentlige rum på Vesterbro”.

Superkilen er Nørrebros kommende bypark, som byens borgere kan være med til at indrette medfantastiske installationer, som de har set i ud-landet. Se www.superkilen.dk

International bydel giver international bypark. Kvarteret tilhører de folk, der bor der. Derfor er det dem, der skal være med til at bestemme, hvordan det skal se ud. Det er en tendens, somkøbenhavnerne i stigende grad har taget til sig, og et ansvar de har taget på sig.


Caseeksempel:

dEt Ny KøBENhavN i JÆGErsBOrGGadE


I Jægersborgade på Nørrebro ejer beboerne selv gaden. Den er dermed deres. I ordets bogstave-ligste forstand. Men det er ikke bare deres gade, den er også deres landsby, have og dagligstue. Gaden har sit eget logo og sin egen hjemmeside www.jaegersborggade.dk, hvor man f.eks. kan læse om gadens liv, events og fællesarrange-menter. Beboerforeningen udlejer ikke blot butikker til hvem som helst, men håndplukker de erhvervsdrivende, som de synes, deres gade mangler og har brug for. ”Vi er opsøgende og ser på, hvad vi mener, gaden mangler, og hvad vi tror kan tilføre beboerne mest glæde, når vi ud-lejer lokaler. Samtidig er det også vigtigt for os, at vi hele tiden tænker innovativt, så det ikke bliver forventeligt, hvad man finder i gaden”, siger Jonas Steenstrup, der på 3. år er formand for A/B Jæger.

Der er gårdsalg på Griseriet, fælles musikarran-gementer som eventen Nymåne, hvor nogle afgadens beboere tilrettelægger koncerter, når det er nymåne, der er grødspisning i nummer 20, og på gadens spisested Manfreds kan man købe mad og slå sig ned og spise det uden tjener-opvartning, næsten som at spise derhjemme, bortset fra, at man ikke skal lave maden og vaske op bagefter. Der er udendørs kunstudstillinger i projektet Gaden finder vej, hvor kunstnere udstiller deres værker, hvor der er plads i gaderummet, og be-boerne bruger i høj grad gaden som deres egen gård. Det gør de, både fordi de i mange tilfælde ikke selv er forkælet med gårdanlæg i forbind-else med deres lejlighed, og fordi de kan lide den fællesskabsfølelse, det giver at bruge gaden sammen.

Og netop den fælles brug af gaderummet er noget andelshaverne tager særligt vare på. ”Den måde vi bruger gaderummet på, er en del af vores identitet og med til at gøre det til et godt sted at bo. Men vi prioriterer også gade-rummet så højt, fordi det er der, vi får mest værdi for vores penge. Vi har nemlig nogle af de mindste gårdanlæg, der findes i København. De er meget smalle, og smallere end selve gaden, så selvom gårdrummene selvfølgelig skal have de nødvendige faciliteter, fungerer gaden simpelthen bedre som fællesrum”, siger Jonas Steenstrup.

I Jægersborggade på Nørrebro ejer beboerne selv deres gade. Den er dermed deres i ordets bog-staveligste forstand.


København bliver mere og mere at-traktiv for flere og flere mennesker. Ikke bare fordi byen byder på bedre job-muligheder, men i høj grad også fordi den byder på bedre muligheder for at leve på en attraktiv måde. Ifølge Danmarks Statistik og Center for Byudvikling bliver stort set alle alders-klasser flere i 2026. Og unge på mellem 20-29 år repræsenterer

ifølge begges udregninger den gruppe, der får den mest markante vækst. Kontorchef i Center for Byudvikling Ingvar Sejer peger særligt på to grupper, der vækster; de unge studerende og de unge børnefamilier. Mens stigningen ifølge tal fra Danmarks Statistik (se skema) også omfat-ter folk fra 50-79.

København vokser altså i fremtiden med flere studerende, flere børnefamilier og flere seniorer. Men hvorfor netop disse grupper?

de studerende, bØrne- familierne og seniorerne

Uddannelse er i høj kurs, og der bliver etableret flere og flere studiepladser til den voksende gruppe af 20-29-årige. Byen tilbyder, som den altid har gjort, den største mængde uddannel-sesinstitutioner til de videbegærlige unge, og derfor vil de naturligt søge mod de større byer, når de bliver studieparate. Om børnefamilierne siger fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen ”Det kan være, de bliverarbejdsløse i en periode, de bliver måske skilt, og så venter de med at flytte ud. Boligmarkedet svinger, og så er det måske for dyrt, og så venter

alder

20 - 2930 - 3940 - 4950 - 5960 - 6970 - 7980 - 89

2011

125.330 109.450 70.086 51.248 42.843 21.053 12.131

2030

154.667 132.137 75.632 66.994 52.847 32.859 16.538

stigning

29.337 22.687 5.000 15.746 10.004 11.806 4.407

Kilde: Danmarks Statistik

BEfOlKNiNGstilvÆKst frEm til 2030 –fOrdElt PÅ aldErsGrUPPEr


dE NyE KøBENhavNErEHvem er de?

25

man lidt mere, og så er børnene pludselig ble-vet 14-15 år, og er slet ikke interesserede i at flytte ud”.

Som vi ser det, er ovenstående dog kun en del af historien. Vi ser en klar tendens til, at mange nybagte forældre holder voksenlivet fra døren ved at vælge provinsen fra og blive i byen. Det er ikke længere moderne at sidde tungt i parcelhus i provinsen med sovs og so-fabord og ansvar for hus, hæk og have, mens alle vennerne stadig har det sjovt i byen. Og de mange fordele ved provinsen? Dem kan man i dag også få i byen, og derfor vælger flere og flere i dag og i fremtiden at blive netop der. Og mens børnefamilierne ikke flytter ud, vender seniorerne tilbage til byen igen. De har måske boet der tidligere, og nu hvor deres børn er flyttet hjemmefra, og huset er blevet for stort og dyrt og besværligt, byttes det ud med en lejlighed i byen. De vil måske rejse mere, og så passer det fint med en lejlighed i byen og må-ske et sommerhus et eller andet sted.

de veluddannede og velstillede

Kendetegnende for mange af tilflytterne er, at de er veluddannede og velstillede. De kreative erhverv er i vækst, og ønsker man at arbejde inden for reklame, medie, pr eller film, er det i København, at langt de fleste muligheder ligger. Det gør byen attraktiv for netop denne gruppe.

”Generelt er det ofte folk, der har en videre-gående uddannelse, der bliver eller flytter til”, mener Bøttger-Rasmussen. ”Fordi det er dyrt – og bliver dyrere og dyrere – at bo i byen. Det er typisk folk med kreative erhverv. Folk, der sætter pris på det sociale og de mange valg-muligheder, og som ikke går op i at passe hus og have. ’Almindelige lønmodtagere’ flytter længere væk fra byen, hvor de kan få flere kva-dratmetre for pengene”, siger han.

I det følgende gives en kort karakteristik af de nye og kommende københavnere og deres mo-tivation for at bo i byen.

de studerende – Har det godt. send flere penge

”Jeg er flyttet til Østerbro fra Hillerød, fordi jeg skulle studere. For at komme tættere på mit studie, og fordi det er lidt sjovere.”Ida, 20

De unge studerende flytter til byen, fordi det er her, de skal studere, og fordi det er her, det sker. Og fordi det i byen er lettere at finde et studie-job, så de har råd til at betale bøger og husleje. De vælger byen, fordi der er musik, caféer og flere kulturelle valgmuligheder, end der hvor de kom-mer fra. Fordi det er her, de andre bor. Og fordi det giver dem en identitet at være bybo. En iden-titet, der løsriver dem fra deres forældres valg. Her kan de vælge et kvarter, de kan spejle sig i og definere sig selv i forhold til.

Byen er også praktisk for dem, fordi den er tæt på alt og i cykelafstand fra det meste. De vil gerne ud og hen til oplevelser eller venner, og de prioriterer det at bo centralt højere end boligens størrelse. De er unge og åbne og har ikke de store penge på lommen. De penge de har, bruger de i byen. De bor måske sammen med andre for at mindske udgifterne, de bor ofte midlertidigt, og hvor det er til at betale.

bØrnefamilierne – nej tak til villa og voksenliv

”Jeg er altså ikke parat til at flytte ud af byen. Det er alt for meget arbejde at bo i parcelhus. Og det er usikkert, fordi så kan der komme vand i kælderen, så skal taget udskiftes, så skal der bygges skur og haven skal holdes. Mange af vores venner er singler og bor i byen, det er vigtigt for os, at de stadig gider besøge os, at de ikke synes, vi bor alt for langt væk.”Sanne-Maria 29

Børnefamilierne vælger byen, fordi de gerne vil blive ved med at føle sig unge og uafhængige. Flytter de ud, er de bange for at blive låst fast i en ubevægelig og snæver ramme, der ikke giver dem plads til at udvikle sig. De vil ikke være en af

de kedelige, som ingen kommer og besøger. De vil ikke væk fra jobbene, de gode transportmulig-heder, byens kultur- og caféliv. De vil med andre ord ikke give slip på de behov og muligheder, de havde, før de fik børn.

De traditionelle værdier, som tidligere trak børne-familierne ud i forstæderne, er stadig attraktive for denne gruppe. De ønsker bestemt grønne oaser, haver, lys, luft, ro og udeliv. Og de vil gerne have tilfredsstillet deres nye behov også. Men ikke på bekostning af de gamle. Og det behøver de heller ikke i byen. For i dag kan de grønne drømme også sagtens tilfredsstilles på sten-broen, hvor by-familier hver dag omgives af flere og flere grønne områder, og hele tiden får nye muligheder for at nyde naturen midt i byen. Her kan de føle, at de bor i en moderne landsby med alle de fordele og værdier, der knytter sig til det, og på samme tid kan de nyde storbyens puls.

Børnefamilierne vælger også byen, fordi de ikke ønsker de forpligtelser og det hårde arbejde en villa i forstaden fører med sig. Husprojektet op-lever de som meget voksent, og de har hverken lyst til husreparationer, hækklipning, havearbejde eller bekymringer om udgifter til nyt tag og vand i kælderen. Den tid det kræver, vil de hellere bruge på sig selv. De ønsker ikke at bytte ’Projekt Mig’ ud med ’Projekt Hus og Have.’

”Jeg kan godt føle, at det er angstprovokerende at have sit eget tag.”Fenja, 30

Tryghed spiller overraskende nok også en rolle. En af grundene til at folk ønsker at blive boende i byen er, at her føler de sig mere trygge. Her er de altid omgivet af andre, og i byen er der mere lys. I et hus på en mørk villavej, føler de sig isolerede og udsatte.

Børnefamilierne har flere penge at leve for end de studerende. Dem vil de gerne bruge på at bo et sted, der på én gang giver dem mulighed for at være ansvarlige forældre og gøre præcis de samme ting, som da de var unge og fri.

de nye kØbenHavnere


”Da vi blev skilt, byggede vi en væg op, så der blev 3 zoner i lejligheden.”

gertrud, 45

de nye familier – byen passer bedst til kompliCerede familie-forHold

”Da vi blev skilt, byggede vi en væg op, så der blev 3 zoner i lejligheden. Min ex-mands zone med eget bad og køkken, neutralzonen hvor børnenes værelser, vores fælles indgang og fæl-les entré ligger og til sidst min zone, hvor jeg bor med min nye kæreste og vores fælles baby. På den måde ser jeg børnene hver dag, og de behøver aldrig pakke taske og pendle fra mor til far. De skal bare enten gå til højre eller venstre for at spise aftensmad”.Gertrud, 45

De nye familier vælger byen, fordi den tilbyder bedre rammer omkring komplicerede familie-forhold. Familierne er skilt, og bor sammen – og hver for sig – på nye måder. Det stiller nogle særlige krav til boligen, som er sværere at få

opfyldt i forstæderne. I første omgang handler det ofte om økonomi. For selv om den ene part har råd til at blive boende i huset, hvor skal så den anden bo? Og hvor skal børnene gå i skole? I byen er det lettere at finde to mindre boliger i nærheden af hinanden. Så er børnene tæt på begge parter, og praktikken er lettere at få til at gå op. Det betyder også, at ’nederlaget’ camou-fleres bedre og føles mindre slemt. Helleregøre en dyd ud af nødvendigheden og vælge byen til, i stedet for at skulle degraderes til en mindre bolig i det nærmiljø, man før har funge-ret som hel kernefamilie i.

Rent praktisk er det også lettere for de nye familier at bo i byen. Man kommer tættere på jobbet, og kan måske undvære bilen og den lange transporttid, der kan blive problematisk i de perioder, hvor man både er enlig forælder og på fuldtidsjob. Børnene kan lettere selv komme rundt i byen, og skal ikke i lige så høj grad køres,

hentes og bringes. Der er flere transportmulig-heder og tilbud om fritidsaktiviteter tæt på for både børn og den voksne, der pludselig får tid til sig selv i de ’børneløse’ uger.

De nye familier har brug for boliger, der er flek-sible. De lever et liv, der varierer markant i stør-relse og behov fra uge til uge. Den ene uge skal boligen passe til børnefamilien, den anden uge til singlen. Og får de ny partner, skal der både være plads til den enes, den andens og eventu-elle fælles børn. Og til kæresteliv, når børnene er hos den anden forælder. Det betyder også, at mange skal lægge puslespil med brikker, som ikke begrænser sig til dig og mig og børnene, men også inkluderer din og min eks og din ekses nye mand eller kones eks. Og jo flere brikker der er, jo flere behov er der også. De tilfredsstilles lettest i byen, der byder på flere muligheder.I byen er der desuden generelt mere rummelig-hed over for alternative måder at tilrettelægge

27de nye kØbenHavnere

sin tilværelse på. Og mindre ’parkultur’ end i provinsen, hvor man i højere grad risikerer at blive isoleret som single eller sær. I byen er der større sandsynlighed for at møde nogen, der er i samme situation som en selv. Det gør den at-traktiv, særligt for den sårbare, der er vristet ud af det trygge velkendte og skal prøve kræfter med det ukendte ny.

seniorerne – de gamle vil ogsÅ være unge

”Jeg vil gerne tættere på mine interesser. Jeg vil kunne tage til koncert, når jeg har lyst og købe spontane teaterbilletter i sidste øjeblik. Jeg vil på café og være tæt på alle butikkerne. Det værste jeg kunne forestille mig var at bo et sted, hvor alle er ligeså gamle som mig selv.”Sonja, 73

De nye seniorer vælger byen, fordi de har tid og lyst til at nyde alle dens tilbud og muligheder, ogfordi det giver mening at vælge en ny bolig, der

passer bedre til deres nye behov i stedet for at blive i det gamle.

Der er ikke meget plejehjem og peddigrør over tidens seniorer. Så længe helbredet holder – og det gør det længere og længere – vil de opleve verden og nyde livet for fuld kraft. I byen kom-mer de tættere på teater, koncerter, kunst og cafébesøg. Og sælger de huset, får de råd til flere rejser og oplevelser. Mange af dem har endda en solid friværdi i huset at gøre godt med. Og pengene skal ikke længere lægges til side til børnenes arv. De skal bruges! Seniorerne vil desuden kræve lys, luft og grønt omkring sig. Det har de vænnet sig til i forstæderne. Og det kan de i dag også få i byen.

Udover de penge det frigiver at sælge huset, giver det også en mulighed for at kunne vælge en bolig, der matcher de nye behov, senioren har i dag. Det gamle hus blev måske købt, da børnene kom til, og nu hvor de er flyttet hjemmefra for længe siden, er der alt for megen plads, der både

skal vedligeholdes og gøres rent. En mindre bolig er lettere at holde og kan udvælges med funktioner som elevator f.eks., der tager højde for eventuelle helbredsmæssige udfordringer, der kunne komme i fremtiden. Skal boligen nedgraderes, vil det også for mange seniorer være mere attraktivt at vælge noget helt andet, i stedet for at vælge det samme i en mere skrabet og tarvelig udgave. Muligheden for at tilføre nye og ekstra værdier til tilværel-sen i byen, gør den til et attraktivt valg. Det kan også være et økonomisk valg at flytte til byen. Her kan der spares penge ved at sælge bilenog bo til leje. Mange lever i dag måske længere, end de regnede med, og det kan være en måde at få pengene til at slå til.


28

”Jeg vil gerne tættere på mine interesser. Jeg vil kunne tage til koncert, når jeg har lyst og købe spontane teaterbilletter i sidste øjeblik”

sonja, 73

29de nye kØbenHavnere


Københavnerne kræver plads til at være ude på.

dE NyE BOliGEr

De nye københavnere kommer til København for at få del i alle de muligheder, byen byder på iform af job og fritidstilbud. De vil have frit valg på alle hylder og alting inden for rækkevidde og for de privilegier, bytter de gerne hus og have ud med en bybolig på færre kvadratme-ter. Det betyder dog ikke, at byens boliger kan blive ved med at se ud, som de altid har gjort. De nye københavnere har klare ønsker til deres fremtidige bolig. Herunder har vi sammenfattet 7 tendenser, der gælder på tværs af alle tilflyt-tersegmenter.

1. ude er in!

“Der skal være plads at være ude på. Jeg vil gerne have et udendørs køkken, hvor man kan være tæt på gæsterne, mens man laver maden. Så man rykker det, der er indenfor ud. Jeg så et boligprogram, hvor de byggede et køkken udenfor af et skur, de lavede om. Det var overdækket, og det så bare SÅ hygge-ligt ud. Det vil jeg gerne have.”Azadeh, 32

Fordi folk vil have grønne områder i stedet for asfalt, og så gerne vil have deres eget private udeliv, bør enhver bolig i dag tilbyde én eller flere muligheder for at stikke hovedet udenfor og få vind i håret og sol på næsen. I provinsen er der græsplæner nok til alle. I byen er det kun for de få. Derfor repræsenterer den private have i byen de dyreste kvadratmeter og et ubestridt statussymbol.

Er der ikke penge og plads til den store forstads-have i byboligen, må folk nøjes med mindre doser. Det kan være små private for- eller tag-haver, altaner eller fælleshaver med mulighed for at tage ejerskab over et privat hjørne. Er der små private haver, skal de være så vedligehold-elsesfri som muligt.

“I haven skal jeg have krukker med blomster, det skal være nemt at passe.”Azadeh, 32

Og fordi det i byen sjældent er muligt at få store mængder grønt ind på egen matrikel, skal det

også være tilgængeligt i rigt mål i nærmiljøet omkring boligen. Som en kompensation og et supplement. Folk kræver adgang til alt det gode fra landet – og gerne i forbedrede udgaver. Kunstige vinteranlæg (som skøjtesøer og skibakker), der fungerer uanset vejrets luner, mulighed for badesjov og soldyrkning, der måske i fremtiden kan nydes på trods af svigtende sommervejr, byparker, kolonihaver eller anlæg i stil med Søndermarkens kom-mende (oktober 2011) opgradering, der både stiller trampoliner, balancekugler, motions-udstyr, oplyste løberuter, klatrelandskab og yogascene til rådighed.

Det folk gør inde, vil de også gøre ude.

Derfor vil private ude-muligheder sammen med alle attraktioner i umiddelbar nærhed af boligen,der giver mulighed for udendørsversio-ner af indendørsaktiviteter gøre bebyggelsen mere tiltrækkende.

7 tendenser til fremtidens bolig

31de nye boliger

2. vi vil Have fede naboer

”Det er vigtigt, at vi kan få tilfredsstillet vores behov, at butikkerne ikke er lukkede, at man ikke skal køre langt og finde p-plads, bare fordi man får lyst til en is.”Pernille, 28

Fordi folk kræver at bo centralt i forhold til de behov, de ønsker at få tilfredsstillet, er det heltessentielt, at der som et minimum ligger en dagligvarebutik og gode transportmuligheder helt tæt på. Aldrig før har det været så hot at bo i nærheden af en tog- eller metrostation! Og jo mere vi udvider byen, jo vigtigere bliver det. Folk vil bo tæt på jobbet, daginstitutionen, skolen, vennerne, kulturen, familien, fastfood og fritids-aktiviteter. Tæt på det underholdende centrum og den afstressende strand. Tæt på natteliv og natur. Og herlighedsværdien øges yderligere, hvis boligen ligger i nærheden af en attraktion, der repræsenterer en ekstra værdi. Det er f.eks. i høj kurs at bo (og kunne sige, man bor) i nærheden

af Havnebadet, tæt på Skibakken eller over-for Strandparken. Dels er det dejligt at kunne svømme i Havnebadet, og dels er der status i den tæt-på-Havnebadet-identitet, somboligen opnår.

Som en konsekvens af dette ses det i dag mere og mere, at boligkarréer i stueetagen udstyres med dagligvarebutikker, restauranter, caféer, pengeinstitutter, kulturelle og fritidsorienterede tilbud. En tendens vi sandsynligvis kommer til at se mere og mere fremover.

Den nye Amager Strandpark er et godt eksempel på en attraktion, det er et plus at bo i nærhe-den af. Strandparken har formået at forvandle det, der tidligere var en grim ælling til en smuk svane.

”I dag er Amager meget attraktivt. Det var det slet ikke for 15 år siden. Men det er fordi, man har bygget Amager Strandpark. Det tiltrækker både de yngre generationer og seniorerne, der

køber her i området. Selv Holmbladsgade er attraktiv pga. Strandparken” siger Ejendoms-mægler Thomas Jacobsen fra Realmæglerne Jacobsen, Højer og Jelisic.

Når folk skal vælge bolig, går de efter et kvarter, der passer til dem. Både i forhold til kvarteretsidentitet og rygte og i forhold til de muligheder det tilbyder.

”Jeg er ikke vesterbrotypen, der går ud hver aften, ørestadsfolk ligner mig – med en uddan-nelse og en stabil indkomst, det er folk, der er klar til at slå sig ned, folk med små børn – jeg kan genkende mig selv her.”Sanne-Maria, 29

Sådan har det altid været. Og jo bedre de enkelte kvarterer opnår at brande sig selv, jo meremålrettet kan de tiltrække folk, der passer ind. Og jo bedre en boligkarré fungerer som en natur-lig del af kvarterets identitet, jo mere tiltræk-kende vil den være for målgruppen.


32de nye boliger

Kontorchef hos Center for Byudvikling, Ingvar Sejer beskriver de nye kvarterer på følgende måde: ”Ørestad er tæt på det grønne og har god infrastruktur. Sydhavn er det tætte byliv nær vand med kanaler, havnebad, havnebus og lejlig-hed med egen bådebro. Nordhavn er den tætte bystruktur, tætte gader, tæt på vand og mange bæredygtige løsninger. Carlsberg har fokus på bæredygtighed, men også kvaliteter i forhold til det kulturelle; der er gallerier, fashion shows og musikliv, og Valby er præget af de muligheder, Valby Idrætspark giver.”

En bebyggelses attraktionsværdi stiger altså, alt efter hvor godt den matcher kvarterets identitet og målgruppe, hvor godt boligerne er placeret i forhold til transport og muligheden for at fåtilfredsstillet sine praktiske behov.

Fremtidens bolig skal således ikke bare bygges, men også brandes. Identiteten og omgivelserne skal indtænkes fra starten, og det hele skal målret-tes mere mod en livsstil end en indkomstgruppe.

3. fællesskab er en fordel

”Det er vigtigt, at der er andre børnefamilier rundt omkring os. Da jeg var barn, legede vi rundbold, dåseskjul, m-bold med alle de andre børn på villavejen, og det er vigtigt for mig, at mine børn også får lov til at opleve det fælles-skab. At man bare kan rende rundt hos hinan-den.”Azadeh, 32

Fordi der er flere fordele at hente for den en-kelte, er fællesskabet i dag i høj kurs. Først og fremmest vil folk gerne dele kvarter med nogen, der har de samme værdier som dem selv.

Det giver trivsel og tryghed og mulighed for at bruge hinanden. I den moderne landsby er denenkelte beskyttet mod den isolation og udsat-hed, mange frygter og forbinder med parcel-huskvarterer i forstæderne. Her er det rart og godt at vide, at man kan passe på hinanden og hinandens ting. Og jo mere ens man tænker, jo

mere ved man, at ens grænser og holdninger bliver respekteret. Det kan f.eks. være, at fester bør begrænses, eller at dem kan man aldrig få for mange af.

”Naboerne behøver ikke være som os, men de skal kunne acceptere, at vi spiller musik og holder fest, der er ikke noget værre end naboer, der klager… De må ikke være snerpede.”Pernille, 28

I fællesskabet kan man passe hinandens børn, kæledyr og planter, man kan se efter indbruds-tyve, underholde og passe på hinanden og få adgang til noget, man ellers ikke kunne få. ”Tidligere var det de fattige, der skulle ’deles om ting’, sådan er det ikke mere. Nu vil vi gerne dele. I andelsforeninger f.eks. – bliver det mere udbredt at have delecykler. Og blandt venner delebiler, delesommerhuse, delebåd”, udtaler fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen.

33de nye boliger


Det kan f.eks. være den tidligere omtalte attrak-tive have. Hvis man vil have en have, må man i byen ofte dele med de andre. Og det vil man hel-lere end at undvære. Og skal man dele, skal det helst være med nogen, der ligner en selv. For så går det som regel nemmere, når man skal blive enige om, hvordan det delte skal administreres. Man har måske ikke råd til bil, båd eller Christia-niacykel, men hvis man deler med andre, kan det alligevel lade sig gøre. For så deler man ikke bare glæderne, men også de sure forpligtelser og regningen. Og det kan de fleste se fordelene i. Folk vil generelt gerne dele, når det betyder, at de får mere. Derfor er det en fordel at bygge boliger målrettet mod specifikke værdifællesskaber, og i markeds-føringen at kommunikere klart omkring hvilket værdifællesskab, folk har mulighed for at købe sig ind i. Udover dette vil fælles fitnessrum, fest-lokale, legerum med wi-fi, fælles frivillig køk-kenhave, mulighed for at få passet planter eller kæledyr eller andre deleordninger, der tilbydes oveni, der gør boligen mere attraktiv.

4. i fred for de andre

”Der skal være et stort stakit omkring min have. Jeg gider ikke snakke med folk, jeg ikke kender. Jeg vil hellere være helt anonym.”Pernille, 28

Fællesskab er en fordel, men fred og frihed til at være sig selv er et must. Fordi folk gerne vil være private, kræver de mulighed for at sige nej tak til fællesskabet, der hvor de bor. De vil have deres egen oase, hvor de ikke behøver forholde sig til andre.

”Der er så mange regler. Hækken skal have en særlig højde. Og den må ikke være højere end folk kan kigge ind over. Og så ligger man der i sin hængekøje med en strawberry daiquiri og ved bare, at de sladrer om det. Det er skrække-ligt.” Camilla, 44

De vil kunne lukke, låse og være i fred. De basale ting, vil de ikke dele med nogen. Den fælles va-skemaskine i kælderen er gået af mode; ”Jeg har unge mennesker i dag, der vælger en andelsbolig fra, hvis der ikke er vaskemaskine i selve lejlig-heden, selvom der står en fælles i kælderen. Det, synes de, er vildt besværligt at skulle deles om”, fortæller ejendomsmægler Thomas Jacobsen.

Det handler dog ikke kun om at kunne vælge det fællesskab, man har meldt sig ind i, fra efter behov. Det handler ligeså meget om, at kunne holde dem, der står uden for fællesskabet, ude.Ejendomsmægler Thomas Jacobsen tror, vi får flere aflukkede boligområder med bom og nøglekort og private p-pladser i fremtiden. Folk vil have deres goder i fred. Folk, vil kunne lukke dem, der ikke er én af dem, ude.

Kort sagt vil boliger, der tilfredsstiller folks krav om privatliv, være attraktive. Der kan f.eks. tænkes i, hvor meget eller lidt man kan se ind til naboen, og hvor godt boligen er lydisoleret. Jo mere man kan få lov til at se ud og lyde som sig selv jo bedre.

”Det er vigtigt for mig, at man ikke kommer for tæt på naboer i forhold til lyd. Jeg vil gerne kunne sidde og spille på mit klaver og synge, uden at naboerne skal synes, at det generer.”Sonja, 73

5. fleksible lØsninger fungerer

”Jeg vil egentlig helst leje, for så er jeg ikke bundet og kan sige, nu vil jeg flytte til Singapore i 2 år.”Fenja, 30

Fordi tiden er omskiftelig og dynamisk, fordi folks liv hele tiden veksler og forandres, og fordi deres værste mareridt er at blive fastlåst, kræver folk i dag fleksible og foranderlige boliger.Mændene tager i dag mere og mere del i bolig-indretningen, og det betyder, at billard- ogbordfodboldbordet, playstationen, sandsækken,

motionsapparatet og det store anlæg er rykket ind i stuen. Boligen skal, ofte på få kvadratme-ter, desuden kunne rumme plads til hjemmear-bejdet, de overnattende gæster, familien i køk-kenet, børnene i badekarret og vennerne til vin.

”I lejligheden vil vi have et studie til min kæreste og et hyggerum med sofa og bordfodbold. Et frirum for de voksne.”Mette, 26

Boligen skal være fleksibel, så den passer til vores vekslende størrelse. Den skal være god til 2 med fleks til 6, når vi både er dig og mig og dine og mine.

”Nogle dage er vi bare mig og kæresten, andre dage bor hendes to børn der også og nogle dage også mine to. Så enten er vi 2, 4 eller 6.”Ole, 44

Jo mere plads, fokus og rumfordeling i boligen der kan veksles og varieres efter behov, jo mereattraktiv bliver den. Både før og efter folk er flyttet ind. Mange ønsker i dag at få indflydel-se på, hvor mange ressourcer, der skal bruges til køkken eller badeværelse alt efter, hvor me-get de går op i madlavning eller wellness. Og er det ikke muligt at få indflydelse, før byggeriet færdiggøres, kan der bygges i to variationer med fokus på det ene eller det andet. Værelses-vægge, der nemt kan flyttes og placeres på ny efter behov, vil være attraktive for mange.

En fleksibel bolig kunne f.eks. bestå af et stort og centralt multifunktionelt kernerum, der bl.a. rummer et åbent køkken med mindre værelser placeret som blomsterblade rundt om. Der kan ligeledes tænkes i moderne skyde-døre og indbyggede hemse.

35de nye boliger

”Nogle dage er vi bare mig og kæresten, andre dage bor hendes to børn der også og nogle dage også mine to. Så enten er vi 2, 4 eller 6.”

ole, 44

”Vi har et kæmpe stort rum med både stue, køkken og spisestue i et. Det er så fedt. Man kan have 20 gæster til middag og holde øje med barnet, når man laver mad i stedet for at skulle have det med ud i et meget småt køkken eller løbe ind i stuen og se efter det hvert øjeblik. Alle er sammen hele tiden.”Sanne-Maria, 29

Sidst, men ikke mindst, skal boligen give folk en følelse af ikke at være gået i stå. Jo mere fleksi-bel boligen er, jo mere fleksibelt og omskifteligt et liv, kan de leve. Mange forbinder i dag parcel-huslivet i forstæderne med fastlåsthed, snævre rammer, tunge pligter og klaustrofobi.

”Når jeg besøger veninder, der er flyttet ud og i hus kan jeg godt mærke min indre Camilla Plum kalde, men samtidig bliver jeg også ramt af klaustrofobi. At være fanget i provinsen og skulle handle i samme storcenter, hver dag. Det er måske ikke noget, jeg nogensinde bliver klar til. Og så er det at have et hus et projekt, der kræver masser af tid, og et projekt jeg ikke vil prioritere min tid på. Jeg føler heller ikke trang til at eje noget. For mig er det en vildt voksen ting at have en carport og en kummefryser og jeg kan godt føle, at det er en smule angstprovo-kerende at have sit eget tag.”Fenja, 30

Jo mindre vedligehold en bolig kræver, og jo fær-re ejerskabsforpligtelser den medfører, jo mere attraktiv vil den være. Og så betyder det også noget, hvor let den er at komme af med igen. Jo lettere den kan skiftes ud med noget andet, jo mere man kan føle, at man har andre muligheder inden for rækkevidde, jo bedre matcher det folks ønske om bevægelighed.


6. nÅr smÅt er godt

”Det er vigtigt for mig, at jeg ikke står og pumper energi ud. Det betyder noget. Vi har affaldsskakt, affaldssortering og fælles udluftning.”Sanne-Maria, 29

Fordi der i dag er fokus på at spare på ressour-cerne, og fordi kvadratmeterne i byen er dyre, og pladsen derfor ofte bliver trang, kræver folk kompakte, velgennemtænkte og bæredygtige boliger.

Hvis herskabslejligheden og den store bil al-ligevel er uden for rækkevidde, kan man ligeså godt gøre en dyd ud af nødvendigheden og opnå status som et menneske, der køber bolig og væl-ger benzinslugeren fra med beskeden omtanke og gør noget godt for miljøet.

Bæredygtighed giver status og god samvittig-hed, og besparelser på energibudgettet oveni.Miljøproblemer er mere synlige i byen, og idealis-men bliver dermed mere intens. Og det enddauden det store offer. For med vandgenvinding, solfangeranlæg, regnvandsopsamling og jord- varmeanlæg kan folk yde noget godt for verden uden at skulle give afkald på noget andet. Det er attraktivt.

Boliger, der tilbyder bæredygtige løsninger og praktiske indretninger, der gør det muligt at bo småt og godt på samme tid, vil tiltale mange. Udover bæredygtigheden, der ikke giver besvær eller kræver, at man giver afkald på noget andet, kan der tænkes i indbyggede skabe og skuffer, skydedøre, hemse og modellerbare rum med flere funktioner.

7. bolig med sjæl

”Jeg vil helst bo i en gammel bygning med sjæl. Ikke et moderne akvarium, der føles som en masse små fængsler uden charme. Det må ikke stå der og være et ’boligkompleks’, det skal være en del af byen.”Emma, 18 ”Jeg synes, at nybyggeri er lidt som er akvarier. De har ikke så meget charme. Det er dejligt med store vinduer, men hvis dem overfor også har det, så føler man sig lidt som en fisk. Det er vigtigt, at boligen har noget sjæl.”Fenja, 30

Folks krav om funktionalitet og fleksibilitet har ikke fjernet ønsket om at få en bolig med sjæl og historie. En bolig, der ikke er som alle an-dres, men noget helt specielt. Fordi folk elsker en bolig med karisma, personlighed og sjæl, er de tiltrukket af bygninger, der fungerer som mere end en kold, effektiv skal. Boligen skal have dybde og identitet, en indbygget historie, der taler til folk.

”En patricier-villa vil altid være interessant, fordi den har en unik stil. De der klassiske dyder, dem tror jeg på. Også i fremtiden. Det vil folk gerne have. I dag skal jeg vise en helt umulig ejendom frem på Fiolstræde. Den er fredet, og man må nærmest ikke slå et søm i væggen uden at skulle have tilladelse til det. Alligevel bliver den nem at sælge. Fordi den har stil og charme og terrasse på taget. Folk elsker den der hyggelige charme”, fortæller ejendoms-mægler Thomas Jacobsen. Folk er tiltrukket af det gamles charme og historie, men har også fokus på de gamle lejligheders

37de nye boliger

mangel på moderne komfort, risikoen for ufor-udsete udgifter og den høje grad af vedligehold-else.

”Jeg bor i en gammel lejlighed nu, som er meget charmerende, men det er også noget gammelt lort, hvor stikkontakterne er ved at ryge ud af væggen. Jeg vil allerhelst have en gammel lejlig-hed, der er gennemrenoveret.”Fenja, 30

Derfor giver det ikke mening at vende tilbage til 100 år gamle bygningers byggestil, men man bør i stedet søge at integrere det gamles charme i det nye. Jo mere historie, sjæl og personlighed, der kan bygges ind i boligen, jo mere attraktivt vil det være.

”Jeg vil helst bo i en gammel bygning med sjæl. Ikke et moderne akvarium, der føles som en masse små fængsler uden charme.”

emma, 18


konklusion

Præcis som det er i dag, kommer fremtidens bolig til at spejle byen, som den kommer til at se ud og de mennesker, der kommer til at bo der. Fremtidens bolig vil med andre ord spejle fremtidens København, der kommer til at spejle fremtidens københavnere.

Som der er redegjort for i denne bog, skal frem-tidens bolig derfor passe til folk, der positivt har valgt byen til. Fordi den giver dem mulighed for at udfolde deres liv, som de ønsker – med fåbegrænsninger og mange muligheder. Fordi den giver dem mulighed for at føle sig mindre låst,mindre satte, mindre surt forpligtede og mindre voksne.

Fremtidens bolig skal ligge centralt, så alt det, der er vigtigt i forhold til at tilfredsstille både dagligdags praktiske, karrieremæssige og kultu-relle behov er lige inden for rækkevidde. Den skal sørge for naboer, der gør kvarteret både bekvemt og berømt. Den skal levere rammerne for fæl-lesskaber, der også giver rum til frihed og fred fra de andre – ikke mindst fra dem, der ikke er velkomne i fællesskabet. Fremtidens bolig skal tilbyde lys og luft og plads under solen, og på få veludnyttede kvadratmetre give plads til mange og vekslende behov. Den skal rumme bæredyg-tige løsninger, der ikke blot er nyttige i forhold til miljø og udgifter til energiforbrug, men også giver dybde i form af en interessant identitet til nyt byggeri. En identitet, der bliver afgørende, fordi den er med til at skabe de livsstilsfælles-skaber, som fremtidens københavnere så gerne vil flytte ind i.

Helt overordnet betyder dette, at fremtidens byggerier ligeså meget skal være brands, som de skal være boliger. Brands, der repræsenterer mere end bare tag over hovedet. Brands, der fortæller en historie om dem, der bor der, deres holdninger, værdier og livsindstilling. Jo mindre pladsen bliver, jo vigtigere er det, at boligens design, funktion og omgivelser går op i en højere enhed og tilfører den en unik og immateriel værdi. For hvis folk skal leve på få kvadratmetre, skal der være højt til loftet på andre måde.

metode

Denne bog er blevet til på baggrund af kvalita-tive interviews med mennesker, der for nylig er tilflyttet København, eller som bevidst har valgt at blive i byen efter at have stiftet familie. De interviewede repræsenterer forskellige alders-grupper og livssituationer.

Dette er suppleret med:

· Interview af formand for A/B Jæger, Jonas Steenstrup samt fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen fra IFF, Institut for Frem- tidsforskning og ejendomsmægler Thomas Jacobsen, der er medejer af Realmæglerne Jacobsen, Højer og Jelisic, Kbh. S.

· Samtale med kontorchef Ingvar Sejer og sags- behandler Tue Rex fra Center for Byudvikling under Københavns Kommune og med repræ- sentant fra Danmarks Statistik.

· Research på nettet via diverse hjemmesider, artikler, beretninger, rapporter mm.

· Studier på udstillingen Living på Louisianna.

· Og tal fra statistikbanken på www.danmarksstatistik.dk

39de nye boliger

tEtris a/s · Rentemestervej 14 · 2400 København NV · www.tetris.as

Documents

Sådan vil vi bo