Click here to load reader

Saharas sand

  • View
    67

  • Download
    1

Embed Size (px)

Text of Saharas sand

  • www.pranamagasinet.dk 11

    SAHARAS SAND

    TEKST ANNETTE PETERSEN // FOTO NORM MACLEOD

    Saharas Sand

    En rkold februardag gr jeg tur ved havet. Jeg har lige skiftet mit hus ud med en mindre lejlighed og er flyttet til et andet omrde nr strand og skov. Jeg havde lnge haft tanker om at flytte. Jeg nskede en strre kono-misk frihed, men var bange for, om jeg kunne undvre min have og om jeg kunne forlade det hjem, hvor mine

    brn er vokset op. Jeg var fyldt med bekymringer om fremtiden. Min yngste datter er ved at flytte hjemmefra, og jeg skal indstille mig p at bo helt alene for frste gang i mit liv. Hvad skal jeg bruge min kono-miske og fysiske frihed til? Jeg leder efter svaret, medens jeg lytter til blgernes brus og mrker duften af saltvand.

    AT SE MIN FRYGT I JNENEHjemme igen efter gturen lser jeg Bensaids beskrivelse af en "Eksi-stentiel fordybelsesrejse" i Saharas rken i det sydlige Marokko. Alt in-den i mig siger JA. Jeg mrker en dyb lngsel og ved, at denne rejse kan jeg ikke undg. Jeg mrker ogs en frygt i kroppen. Angsten for at skulle vre alene i stilhedsretreat, som er en del af turen, giver mig mange negative tanker om, hvad jeg tr og ikke tr. Bevidstheden om disse tanker fr mig til at beslutte, at jeg skal afsted for at se min frygt i jnene, da jeg er smerteligt bevidst om de ting, jeg ikke har gjort i livet, fordi jeg var bange. Hvis jeg skal have det optimale ud af resten af mit liv, s m jeg leve med min frygt, men ikke klistre sammen med den.

    ET STRRE POTENTIALEJeg mrker en lngsel efter at vre mindre begrnset indeni og at jeg har et strre potentiale end det, jeg lever ud, sdan som jeg lever nu. Jeg har en klar fornemmelse af, at jeg vil komme til at bne en port ind til det potentiale; bl.a. har jeg et stort nske om at skrive... jeg ved blot ikke, hvad jeg skal skrive.

    Derudover er der p mit job nogle helt konkrete arbejdsopgaver, som jeg kunne tnke mig at f ansvaret for. Dette er ikke noget, jeg

    har talt med min leder om.Jeg kender Bensaid og hans store visdom. Jeg ved, at han ikke lader

    sig drive med af emotioner, men evner at tale til noget dybere i mig, og det mde lnges jeg ogs efter. S selvom, jeg ved, at jeg vil vre p dybt vand ude i rkenen, s ved jeg ogs, at omstndighederne for tu-ren er gode. Min angst er tanker, jeg ikke behver at lade mig styre af.

    TEMPOET DALERHele rejsen er planlagt med teori U som styrende element. Derfor er det helt naturligt, at vi efter landingen i Marokko skal ud p en seks timer lang kretur. Vi er langsomt p vej ned i U`et. Jeg sidder p bagsdet i bilen og siger faktisk ikke noget i de seks timer. Jeg iagt-tager. Jeg mrker og sanser det land, jeg er p vej ind i. Jeg lader mig fylde af den stilhed, jeg ser gennem ruden. Bjergene og dalene alt er roligt og storslet. Det, der dog fascinerer mig mest, er de mennesker, jeg ser, nr vi krer gennem byerne. P gaden bevger alle sig i et tempo, der er halv fart af det, vi bruger i Aarhus.

    Jeg ser ingen, der skynder sig. Jeg ser afslappede ansigter og men-nesker, der roligt bevger sig i retning af deres ml. Uden for mange af husene sidder mnd. De sidder og kigger. Jeg kan ikke se, at de foretager sig noget. De iagttager verden glide forbi. Langs floderne ligger store farverige, vvede tpper og tj til trre i solen. Der er hvide geder og hyrder med stokke p markerne. Langs vejkanten er der stablet store og sm varder for at lede os p vej. Dette syn gr mig helt rolig indeni, og min krop og mit hjerte falder langsomt ind i den rytme, der tilsyneladende prger hele dette land.

    SAND S LANGT JET RKKERDa jeg stiger ud af bilen, tnker jeg, at det er ikke her, man skal f hjemve. Jeg fler mig usandsynligt langt vk hjemmefra. Her er kun sand, s langt jet rkker. Der er intet kendt, som jeg kan lne mig op ad. Jeg kan til gengld se uendelig langt.

    10 www.pranamagasinet.dk

    Jeg har i et stykke tid haft svrt ved at trffe store beslutninger, fordi jeg ikke kan finde retningen i mit liv. Nr jeg har truffet en beslutning, har jeg oplevet ikke at kunne gennemfre den p grund af frygt. Disse to ting vil jeg gerne gre op med.

  • www.pranamagasinet.dk 1312 www.pranamagasinet.dk

    SAHARAS SAND

    Det er. som om det faktum, at jeg har flyttet mig fysisk, gr, at min angst forsvinder, og mine tanker krer ikke mere i ring, som de ellers har for vane. Jeg accepterer ret hurtigt, at nu er jeg her, og mrker en lettelse over, at jeg slipper interessen for, hvad klokken er, hvilke planer, der er, hvilken mad jeg skal spise osv. Jeg vlger at give mig hen til det, der er, s godt som jeg nu kan.

    En af de frste aftener sidder jeg efter en meditation og skuer ud over rkenen. Jeg ser pludselig den verste del af en hvid kamel be-vge sig mellem sandbankerne. Den bevger sig stdvist. Det ser underligt ud, og jeg flger den et stykke tid med jnene. Da den plud-selig viser sig for mig med hele kroppen, kan jeg se, at forbenene er bundet sammen. Jeg bliver klar over, at min flelse af ufrihed har vist sig for mig. rkenen er i fuld gang med at give feedback. Dette sker flere gange p rejsen.

    RKENENS KRAFTSahara viser mange sider af sig. Voldsom blst, strk varme, regn og torden. Jeg indser, at der er ting, jeg ikke kan kmpe imod. Jeg m underlgge mig rkenens kraft og agere i den. Den er langt strkere end mig, men jeg kan leve med dens omskiftelighed og kraft. Faktisk fler jeg mig forbundet med Sahara, da dens voldsomme natur danser meget fint med mit flelsesliv. Det er ogs meget omskifteligt.

    Beduinerne kigger p vejret, og nr det blser voldsomt og man har sand overalt, i teltet, i rygskken, i munden og i jnene, s siger de blot, at det er Sahara, der gr hovedrent. P sprgsmlet om, hvornr det holder op, fr man ikke rigtig noget svar, men en flot pmindelse om, at man kan stte sig ned og lytte til lyden af Saharas musik.

    NATURLIG TILPASNINGBeduinerne har en eminent evne til at tilpasse sig den store natur, de er omgivet af. Medens jeg kmper mig gennem det blde sand, s glider de hen over det som spgelser i deres lange kjortler. De kan endda bre store fade med mad og te samtidig. De ser aldrig ud til at bekymre sig eller skynde sig. Til gengld er de helt klar over, hvad de skal.

    Om natten gr jeg rundt med en fjollet pandelampe, da jeg absolut ikke kan orientere mig. Beduinerne gr bare. Ogs nr det er mrkt. De orienterer sig efter stjernerne.

    Beduinerne har en stor sanselighed og evne til at agere i det, der er. Det ser jeg mange gange p turen. En aften havde vi en aftale med ejeren af den camp, hvor vi boede de frste dage. Han ville komme og fortlle om den politiske situation i Marokko. Vi havde netop spist og l udenfor p ryggen ved blet og betragtede den kmpestore stjernehimmel, der omsluttede os. Vi talte sagte og l mest bare og nd synet. Da han kom, lagde han sig ned p ryggen. Han kiggede p stjernerne sammen med os, og vi fandt de forskellige stjernebilleder. Efter en tid rejste han sig stille op og gik igen. Helt i flow med det, der er.

    I KAMELENS FODSPOREn del af turen er to overnatninger alene i eget telt i rkenen. Dette indebrer, at vi skifter opholdssted og drager afsted med kamelerne. Jeg oplever den fantastiske flelse af at g og g i kamelens fodspor. At vide, at jeg er p vej i den rigtige retning, selvom jeg ikke kender mlet.

    Fascinerende er det at opleve, at efter fire timers vandring i sand kom-mer en af "vores" beduiner os i mde. Jeg fr je p hans hvide kjortel p lang afstand, han vinker til os og vender om og leder os hen til vores nye lejr. Jeg har flelsen af at blive fundet og ledt hjem.

    Aftenen inden vi skal ud p vores stilhedsretreat, bliver jeg optaget af min ddsangst. Jeg fortller gruppen om det og hvordan min krop kan reagere ved, at jeg begynder at svede og fler mig fanget i min krop og kan fle panik over at skulle d. Det gr op for mig, at ved dybt at anerkende, at jeg skal d, ved at se frygten i jnene og erkende dden, da kan jeg blive glad for livet. Om natten har jeg en meget klar drm, og jeg tager afsted nste morgen uden den mindste frygt.

    DYB FRUSTRATION OG KEDSOMHEDJeg gr afsted hen over sandbankerne med min rygsk p ryggen og to vanddunke og en kurv med lidt mad. Jeg finder det sted, hvor beduinerne har sat et telt op til mig. Jeg str hjt oppe, skuer ud over rkensandet og ser mit hjem for de nste to dgn. Jeg grder ved dette syn. Jeg er fuldstndig indstillet p og lykkelig over, at det er her, jeg er, og er dybt taknemmelig over, at nogen har sat et hjem op til mig herude i intetheden. Jeg indretter mig omkring teltet med sm sten og finder en lille plads, hvor jeg kan lave mit daglige morgenritual. Jeg finder skyggesteder, og alt er godt.

    Da jeg har siddet og mediteret nogle timer og har get lidt rundt og det er virkelig varmt, begynder jeg at kede mig. Jeg oplever, at jeg bliver virkelig vred p Bensaid. Jeg fler, at han har snydt mig og narret mine penge fra mig. Hele denne blge af mindfulness og medi-tation er lgn og kun opfundet for at presse penge ud af svage sjle. Jeg raser indeni og mrker dyb frustration over at sidde her alene i rkenen og ikke f noget ud af det. Jeg tnker p, hvor pinligt det er at komme hjem og fortlle, at jeg bare har spildt mine penge og ikke lrt noget. Jeg mrker smerten over, at jeg har gldet mig s meget til noget, der viser sig at vre ingenting.

    Midt i dette raserianfald kommer Bensaid p en kort visit. Dette var aftalt som en sikkerhed, da det ikke er en overlevelsestur; blot vidste jeg ikke, hvornr han ville komme. S jeg fortller ham, hvor vred jeg er. Han svarer mig, at dette ikke er en wellnesstur! Det fr mig ud af mit negative spor, og jeg kan grine ad det. Vi taler om de modstande, der er. Vrede, kedsomhed og trthed er modstande, der hindrer trans-formation. Jeg fr at vide, at jeg er p rette vej, og nogle gange kom-mer indsigterne frst et stykke tid efter. Det beroliger mig, og jeg kan fint vre alene resten af tiden