18
SALGSPROSPEKT URBAN RIGGER REFSHALEØEN

SALGSPROSPEKT URBAN RIGGER · URBAN RIGGER – EN INVESTERING I EN STUDIEBOLIG Udvikling Danmark A/S er stolte over at præsentere Urban Rigger på Refshaleøen som investeringsprojekt

  • Upload
    ledieu

  • View
    216

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

SALGSPROSPEKT

URBAN RIGGERREFSHALEØEN

URBAN RIGGER – EN INVESTERING I EN STUDIEBOLIGUdvikling Danmark A/S er stolte over at præsentere Urban Rigger på Refshaleøen som investeringsprojekt målrettet til private investorer.Vi anbefaler, at du rådfører dig med din egen rådgiver og vi står sammen med home ejendomsmægler – naturligvis også til rådighed for spørgsmål og sparring.

DISCLAIMER Oplysningerne i dette materiale skal betragtes som inaktive og erstatter ikke personlig, professionel

rådgivning. Som investor opfordres du til selv at undersøge relevante risici og juridiske forhold.Det udleverede materiale er ikke udtømmende, men giver alene et overordnet overblik over investeringen.

Udvikling Danmark A/S udsteder ingen garantier i forbindelse hermed.

2

Udvikling Danmark A/S er selskabet bag Urban Rigger og ejer alle aktiver i forhold til Urban Rigger ApS, som er et 100% ejet datterselskab af Udvikling Danmark A/S. Udvikling Danmark A/S har ikke andre aktiviteter end Urban Rigger projekter.

UDVIKLING DANMARK A/S – SELSKABET BAG URBAN RIGGER

3

BLIV MEDEJER AF EN URBAN RIGGERPÅ REFSHALEØEN I KØBENHAVN.

Type: Studieboliger

Beliggenhed: Refshaleøen, 10 år.

Urban Rigger: 12 lejligheder, 12 ideelle anparter

Antal Urban Riggere: 6 stk. Urban Riggere, 12 lejligheder pr. Urban Rigger, dvs, 72 lejligheder i alt

Størrelse lejligheder: ml. 24-27 m2

Størrelse Urban Rigger: 300 m2 bolig, 445m2 fællesareal, inkl. 220m2 kælder og 65 m2 tagterrasse

Pris ideel anpart: 950.000-1.250.000 kr.

Månedlig fællesudgifter: ca. 3.000 kr.

Nominee of World building 2017

4

De fleste uddannelsesbyer mangler studieboliger, København i særdeleshed. Antallet af studerende stiger, og det vurderes, at cirka 14.500 står på venteliste til en bolig.

Beliggenhed har og vil altid være grundstenen i en succesfuld ejendomsinvestering. Refshaleøen i København imødekommer de krav, boligsøgende oftest stiller til deres kommende bolig: nærhed til job eller uddannelsessted, god infrastruktur samt attraktivt by- og kulturliv. De mange muligheder, København tilbyder, medfører blandt andet, at der over de næste 10 år forventes en tilflytning til København på cirka 100.000 personer med en overvægt af unge. Da der pt. kun er planer om, at der skal bygges boliger til cirka 45.000, heraf kun 6.000 studieboliger, giver det en konstant, høj efterspørgsel efter denne type boliger.

MANGEL PÅ STUDIEBOLIGER

1 URBAN RIGGER - 12 LEJLIGHEDER

5

Refshaleøen er en ø i Københavns Havn, der fra 1872 til 1996 var hjemsted for skibsværftet Burmeister & Wain (B&W). I dets storhedstid beskæftigede skibsværftet 10.000 medarbejdere, og øen fremstår i dag som et ikon i dansk industrihistorie. Efter B&Ws konkurs i 1996 blev Refshaleøens Ejendomsselskab etableret, og selskabet står for udlejning på øen.

I dag huser øen et væld af kulturelle og gastronomiske trækplastre, herunder Blocs & Walls, Urban Ranger Camp, Paintball Arena, Café La Banchina og Amass restaurant. Herudover afholdes der årligt en række events og festivaller, eksempelvis Distortion, CopenHell, Haven mv., som bogstavelig talt bliver afholdt i ”baghaven” til Urban Rigger.

BELIGGENHED

CPHREFSHALEØEN

6

URBAN RIGGERS

REFSHALEØEN

LANGELINIE

Refshaleøen har den perfekte geografiske placering for studerende. Der er højt til loftet, langt til naboer, samtidig med at man er centralt placeret i Københavns Havn med kort afstand til diverse videregående studier, Christianshavn, Amager og indre by.

Udover Urban Riggers studieboliger på vand, har CPH Village indrettet 184 studieboliger i containere (på land). Der er således grobund for et sprudlende studiemiljø med masser af fysiske og kulturelle muligheder på Refshaleøen til de mange studerende.

I 2016 åbnede Inderhavnsbroen (også kaldet ”Kyssebroen”), som forbinder Nyhavn og Holmen, hvilket har gjort det muligt at cykle fra Refshaleøen til Kongens Nytorv på under 10 min. I forhold til offentlig transport er Refshaleøen begunstiget af såvel havnebusser som almindelige busser, som begge stopper lige ved Urban Rigger.

Ifølge lokalplan nr. 209 er Refshaleøen udpeget som perspektivområde, hvilket betyder, at området først kan byudvikles, når planperioden er udløbet. Ifølge planloven er det muligt at bygge midlertidige studieboliger i kommunernes ”perspektivområder” i op til 10 år. Det er denne mulighed, Udvikling Danmark A/S benytter sig af. Der er derfor et krav, at det kun er studerende, som bor på Urban Rigger.

Udvikling Danmark A/S har indgået en 10-årig lejeaftale med Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, som er det selskab, som administrerer Refshaleøens arealer. Lejeaftalen er tidsbegrænset og ophører uden varsel den 1. april 2029. Udvikling Danmark A/S vil i god tid forinden forsøge at finde en ny egnet beliggenhed til riggerne. Det kan dog ikke garanteres, at det til den tid (år 2029) vil være muligt at finde en lige så attraktiv og central beliggenhed som Refshaleøen.

REFSHALEØEN – DEN PERFEKTE STUDIEØ

TRANSPORT

PERSPEKTIVOMRÅDE

10-ÅRIG LEJEAFTALE MED REFSHALEØEN

7

For fire år siden skulle iværksætteren Kim Loudrups søn søge bolig i København, men ligesom tusindvis af andre studerende kunne han ikke finde et sted at bo. Kim, som inkarneret sejler, så hurtigt, at der var et enormt uudnyttet potentiale i at anvende de gamle bolværker, som måtte kunne udnyttes til at afhjælpe boligmanglen. På den baggrund opstod idéen om at bygge flydende studieboliger.

Kim involverede Bjarke Ingels, Grundfos og Danfoss, der hurtigt så potentialet og gik i gang med at designe Urban Rigger, som fra start har fået massiv international opmærksomhed, ikke mindst på de sociale medier. Udvikling Danmark A/S har pt. forespørgsler på Urban Rigger fra mere end 30 lande, heriblandt Sverige, hvor Udvikling Danmark A/S skal levere 24 Urban Riggere (288 Studieboliger) til Gøteborg i løbet af 2019. Urban Rigger er nomineret til adskillige nationale og internationale priser for sit banebrydende koncept, design og ikke mindst den fokus, der er på bæredygtighed. Urban Rigger er senest blevet nomineret til verdens bedste bolig af World Architeture Forum.

Nu er Udvikling Danmark A/S så klar til verdenslanceringen af de første 6 Urban Riggere (72 Studieboliger), der placeres på Refshaleøen i København. Lidt af en historisk begivenhed, hvis vi selv skal sige det.

Velkommen til Urban Rigger.

URBAN RIGGERHISTORIEN OM URBAN RIGGER

8

En Urban Rigger enhed består af en flydende betonponton (skroget), hvorpå der er fastsat skibscontainere. Skrog og containere er bygget af beton og stål, som begge er meget slidstærke og holdbare.

En Urban Rigger vejer mere end 600 tons og flyder på vandet. Den kan flyttes ved hjælp af slæbebåde og placeres i havne i beskyttet farvand med minimum 2,5 meter vanddybde.En Urban Rigger fastgøres til et bolværk via et specieldesignet fortøjningssystem, og indgangen sker via en landgangsbro.

Som studerende på en Urban Rigger bor man bogstavelig talt på vandet, hvilket til tider kan mærkes, selvom riggeren med sine mere end 600 tons ligger ret stabilt.

HVAD ER EN URBAN RIGGER ?

9

Én Urban Rigger indeholder 12 lejligheder.Der er grundlæggende 2 typer lejligheder; de øverste (9 stk.) beliggende på 1. sal (ca. 24 m2), og de nederste (3 stk.) i stueplan (ca. 27 m2). Alle lejligheder har gulvvarme og indeholder toilet, badeværelse og køkken. Det er derfor umiddelbart muligt at opnå boligstøtte.

De øverste boliger består af et stort rum med store vinduer og godt lysindfald, som giver fornemmelsen af en rummelig og behagelig lejlighed. De nederste er mere aflange og indeholder privat terrasse direkte ud til vandet.

Lejlighederne indrettes i lyse og moderne farver og materialer. Vægge, gulve og køkkenelementer udføres i slidstærkt bambus i et stilrent tidsløst design. Køkkenet udstyres med køleskab, kogeplader og mikroovn. Badeværelset udføres i maritim rå stil med vægge og gulv i rustfrit stål.

Lejlighederne indeholder seng, sofa, bord og stole. Udvikling Danmark A/S arbejder med IKEA og HAY, som indretter og møblerer lejlighederne. Der kan opstå behov for at foretage ændringer af projektets udformning, herunder for eksempel materialevalg og indretning. Der kan derfor ske ændringer fra Urban Rigger 1 til 6.

Der er high speed internet ombord på hele riggeren.

LEJLIGHEDERNE

10

Udover selve lejlighederne, indeholder en Urban Rigger indbydende fællesarealer, som skal bidrage til det sociale studieliv ombord på riggeren.

Lejlighederne danner rammen om en fælles gård med BBQ område, direkte adgang til badeområde, cykelstativer og kajak hotel. Øverst er der en 65 m2

fælles tagterrasse med enestående havudsigt.

Kælderen har 2,5 m til loftet, og indeholder 230 m2 fordelt på teknikrum, fitnessrum, stort fællesrum (med fælles fryser og ovn), fuldautomatisk vaskeri,

samt 12 pulterrum på hver 6 m3.

FÆLLESOMRÅDER

11

Urban Rigger er udviklet og produceret sammen med en række strategiske partnere, herunder BIG, Danfoss og Grundfos. Partnerskabet består i at udvikle Urban Rigger i forhold til bæredygtighed samtidig med, at Urban Rigger konceptet udbredes globalt.

Urban Rigger er udstyret med 7KW solpaneler, power banks, 13 KW varmepumpe, hvilket hjælper til med, at noget af den energi, som bruges på riggeren genereres fra riggeren. Der er indstøbt 800 meter varmeslanger i skrogbunden, således at der kan udvindes energi fra havvandet på samme måde som ved jordvarme. Urban Rigger tilsluttes kloak, vand og el fra fastland.

BÆREDYGTIGHED – STRATEGISKE PARTNERE

12

Du har mulighed for at blive medejer af en Urban Rigger, tegnet af den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels. Et unikt banebrydende og bæredygtigt projekt, som allerede har vundet flere design- og udviklingspriser og fået massiv international opmærksomhed.

Hver Urban Rigger opdeles i 12 ideelle anparter, som udbydes til salg til private og selskabsinvestorer. Som ejer (”samejer”) ejer du sammen med 11 andre investorer riggeren i lige sameje.Med dit ejerskab får du brugsretten (/anvisningsretten) til én af lejlighederne på riggeren.

Som ejer kan du selv bebo lejligheden eller leje den ud, ex. til fam-iliemedlemmer. Det er dog et krav, at der kun må bo studerende på riggeren. Udlejning mellem ejer og lejer skal ske i henhold til standardlejekontrakt, dog således at huslejen aftales frit mellem ejer og lejer.

Som ejer af en ideel anpart er du forpligtet til at betale løbende driftsomkostninger.

Du kan sælge din ideelle anpart, når du vil, og til hvem du vil, med de rettigheder og forpligtelser, som følger af kontraktsgrundlaget. Køber og sælger fastsætter selv købsprisen.

Dit ejerskab vil være reguleret af forskellige standard dokumenter, herunder en samejeoverenskomsten, en administrationsaftalen og et sæt vedtægter for samejet.

SALG AF URBAN RIGGERKØB AF IDEEL ANPART

KONTRAKTGRUNDLAG

13

Hver samejer er forpligtet til at betale en månedlig fællesudgift tilAdministrationsselskabet. Fællesudgiften vedrører Samejets om-kostninger til bl.a. leje af bolværk, forsikringer, renovation og snerydning mv.De anslåede omkostninger udgør ca. kr. 3.000 pr. måned pr. lejlighed, og hver samejer skal forudindbetale 12 måneders anslåede driftsom-kostninger.

Salget af ideelle anparter minder om salg af andelsboliger, hvor man køber en andel af andelsforeningen, og som medlem har brugsret til en bolig mod betaling af boligafgift.

Salg af ideelle anparter i Urban Rigger adskiller sig dog fra en andelsbolig, idet ejere af ideel anpart selv kan fastsætte en senere salgspris.

Urban Rigger flyder på vandet og er således ikke en fast ejendom. Ejere af ideel anpart betaler ikke ejendomsværdiskat eller grundskyld. I forhold til fast ejendom, er der begrænsede finansieringsmuligheder. Herudover skal man være opmærksom på, at den nuværende placering på Refshaleøen er begrænset til 10 år. Herefter skal der findes en ny placering, medmindre der opnås en ny lejeaftale med Refshaleøen. Dette arbejde vil Administrationsselskabet forestå i god tid forinden udløbet af den eksisterende lejekontrakt.

Samejerne erhverver den ideelle anpart kontant, og der optages ikke nogen former for gæld for samejerne. Samejerne har derfor ingen hæftelse, udover løbende driftsomkostninger. Der kan ikke ske pantsætning af den enkelte Urban Rigger, men alene af den ideelle anpart ved registrering i ejerregistret.

SALG AF URBAN RIGGER - FORTSAT

FÆLLESOMKOSTNINGER - DRIFTSOMKOSTNINGER

MINDER OM ANDELSFORENING

INGEN HÆFTELSE – INGEN GÆLD

14

I samarbejde med Danske Bank, er det muligt at få et finansieringstilbud.

Danske BankVesterbrogade 10 1620 København V

Pernille NørgaardDirekte mobil: 53 879 444

Christina SjöbergDirekte Mobil: 20 22 49 26

SALG AF URBAN RIGGER - FORTSAT

MIDLER TIL INVESTERING

BESKATNING

FINANSIERING

Købet af den ideelle anpart kan foretages ved indskud af både private-, pensions- og selskabsmidler. Som privat køber bliver du beskattet af gevinsten ved salg, men kan fratrække et eventuelt tab.

Du har også mulighed for at købe den ideelle anpart via dit selskab, der har fri kapital til rådighed eller for eksempel midler stående i virksomhedsskatteordningen (VSO).

Endelig har du mulighed for at købe den ideelle anpart via pensionsmidler.

Da Urban Rigger ikke er ”fast ejendom” (men et driftsaktiv) skal du være opmærksom på, at du bliver beskattet, hvis du sælger din ideelle anpart med gevinst. Hvis du køber den ideelle anpart via et selskab, kan du eventuelt have fordel af afskrivningsreglerne (25% pr. år) i henhold til afskrivningsloven, hvilket du bør afklare med dine rådgivere.

15

Udvikling Danmark A/S har indgået samarbejdsaftale med Home A/S om at formidle salget af i alt 72 lejligheder.Home A/S vil invitere til åben hus, hvor interesserede har mulighed for at få en præsentation af Urban Rigger.

Udvikling Danmark A/S har pt. én Urban Rigger indeholdende 12 lejligheder. Lejlighederne er møbleret og klar til indflytning med det samme.

Det betyder dels, at du har mulighed for at komme ud på Refshaleøen og se, hvordan en Urban Rigger ser ud, dels har mulighed for at købe og overtage én af de første 12 lejligheder med umiddelbar overtagelse.

Udvikling Danmark A/S har igangsat produktionen af yderligere 5 stk. Urban Riggere. De 5 nye riggere (60 lejligheder) ventes at være færdige 1. april 2019.

De 60 lejligheder sælges som projektsalg via Home ejendoms-mægler.

TIDSPLAN

EJENDOMSMÆGLER

16

“The young people who enter into higher educations today, are the same people that the world will rely on facing the

unprecedented global challenges that lie ahead. Essential basic drivers of the student migration, such as the availability

of centralized, sustainable and affordable student housing, is not only elemental, but cardinal in the quest to inspire and

attract the best and brightest to conquer the challenges of our existing but fragile future.”

Arkitekt, Bjarke Ingels

URBANRIGGER.COM

Urban Rigger OfficeSvanemøllevej 41

2900 HellerupDenmark

e-mail: [email protected]