/

4. AARG. 13. JANUAR 1931 NR. 1

Her kommer to af vore gode Venner og Medhjælpere, Postbudene paa Land og i By, med

BrugsforeningS'Bladet og ønsker vore Læsere .et glædeligt Nytaar 1931.

Model „Lion** Luksus Nyhed 1931.

Oliebads-Kædekasse, Kantskærme, Elastik-Sadel med Hængefjedre.

Herre Dame Kr. 120 . Kr. 125

Originale F. D. 6. Cykler. Sæson IH 31.

„Wcekend“ Den billige Model.

Stærk Landevejsmaskine med sortlakeret Stel og dob-belte Guld.inier, Frinav, Klokkeleje Krank, Gummi-klods-Pedaler, Styr af engelsk Model, gul Sadel, Herre og Dame med Hængefjedre, „Malakka“ Dæk og prima Slanger.

Drenge Herre Pige Dame Kr. 60 Kr. 65 Kr. 65 Kr. 70

„Albatros'* Mellemkvaliteten.

Kraftig Turistmaskine, „Torpedo" Frinav, „Michelin" eller „Albatios" Dæk, „Wippermann“s Klodspedaler, gul Sadel, Herre- og Dame- med Hængefjedre, Klokke-leje-Krank, svær, dobbelt Guldstaffering, Styr af en-gelsk Model.

Drenge Herre Pige Dame Kr. 80 Kr. 85 Kr. 85 Kr. 00

„Lion“ Den fine, eng. Maskine.

Denne fine. engelske Cvkle leveres i forniklet eller sort Udtai eise Drenge og Pige kun i forniklet. Origi-nalt B. S. A. Staal i Kranken, Muffestel, „Torpedo" Fri-nav, „Michelin" Dæk, Gummiklods-Pedaler, stor og be-kvem Sadel, Herre- og Dame- med Hængefjedre, svær, dobbelt Guldstaffering.

Drenge Herre Pige Daine Kr. 105 Kr. 110 Kr. 110 Kr. 115

J L

Forebyg Vinterkørslens Vanskeligheder i Tide Skift nu til Gargoyle Mobiloil Arctic, der

er specielt fremstillet til at møde de Krav, Vinterkørslen stiller. Den giver let Start og skaaner Deres Batteri. — Gargoyle Mobiloil Arctic er nemlig letflydende og giver straks effektiv Smøring, selv om Motoren er kold ved Starten, og den har samtidig den “Rygrad”, som sikrer kor-rekt Smøring, naar Motoren er varm.

M ly v Tøm ogsaa Gearkasse og Differential

Skift til og paafyld den specielle Vinterolie Gargoyle Mobiloil “CW“,

GARGOYLE udfales “Gargøjl"

MOBILOIL

ARCTIC V A C U U M O I L C O M P A N Y A/s

DET l'E NUMMER INDEHOLDER: Forsidebillede: Vore Venner kommer med BrugsforeningssBladet. — Aaisskihet 1930—31,

S. 3. — nvad Tiden har bragt, og hvad den kræver. Af Dir. Fr. Nielsen. S. 5. — Arbejdet hjemme og ude, S. 7. — Vore Læ=

sere har Ordet, S. 9. — Den nye Brugsforening. Af Arkitekt M. K. Michaelsen. S. 10. — Hjemmets Opgaver, S. 13. — Jes Ryt=

ters Krønike. Af Salomon Frifelt. S. 14. — Rosinen, S. 20.

AARSSKIFTET 1930-31 ANDELSBE VÆGELSEN

VED Aarsskiftet 1930—31 er Forholdene for mange af vore Læsere prægede af Usikkerhed og Vanskelighe-der af forskellig Art. Vi staar altid over for noget

ukendt, naar et nyt Aar begynder, men særlig gør dette manglende Kendskab Indtryk paa os, naar vi er mest til bøjelige til at tro, at det ikke bliver noget særlig godt. Og uden at vi her vil prædike Mørksyn eller paa Forhaand mane Ulykkerne paa Væggen, er det i hvert Fald sikkert, at Forventningerne til 1931 ikke er særlig store eller glæde-lige, saa at de for saa vidt har lettere ved at blive overstegne i god Retning end det modsatte.

Vi maa for det kommende Aar samle os i Ønsket om. at vi hver især af et ærligt Sind og en god Vilje maa gøre vort til at hjælpe 1931 til at blive et godt Å a r. Hvor der er Vilje, er der Vej, siger et gammelt Ord, som vi er tilbøjelige til at glemme, og som det er det letteste at glemme. Men selvom vi maa være klare over, at der i den nuværende Si-tuation er mange Omraader og vigtige Anliggender, hvor vor Vilje og vor Indflydelse vil ha ve vanskeligt ved at finde Vejen frem, er dog det eneste, iler er at gøre, at sætte Viljen i Højsædet og dertil at udnyt-te de Hjælpemidler, som vi i vore ydre økonomiske Forhold har til Raadighed.

I saa Henseende melder vo-re forskellige Andelsforeninger sig som gammelkendte og prøvede Midler til netop at støtte i en vanskelig Tid. Det gælder vore store Sammen-slutninger inden for Landbru-get og i ikke mindre Grad vore Brugsforeninger og disses Organisation. Og derfor maa et af vore Ønsker ved Ind-gangen til 1931 være dette, at Aaret maa bringe fornyet Be-vis for det gode Lov, som An-delsbevægelsen her har paa sig fra gammel Tid, saa at Sammenholdet maa styrkes og Tilslutningen og Benytte 1-s e n af Andelsforeningerne paa de forskellige Omraader maa blive øget.

I DET SVUNDNE AAR

Som Baggrund for dette Nytaarsønske er det rimeligt at se paa, hvorledes det svundne Aar 1930 har stillet sig for den danske Andelsbevægelse i dens forskellige For-greninger. Der er som sædvanlig gennem Andelsudvalgets Sekretariat indsamlet et Materiale, der er meddelt i hos staaende Tabel, hvor for Sammenlignings Skyld Tallene for 1929 er vedføjede.

Med særlig Interesse vil det blive modtaget, at Omsætnin-gen inden for vore Brugsforeninger og, som allerede be rørt af Direktør B rober g i hans Nytaarsartikel i forrige Nummer, inden for Fællesforeningen for Danmarks Brugs-foreninger i det svundne Aar har været i hvert Fald lige saa stor som i det foregaaende, der endda betegnede noget af

et Rekordaar. Vi fremhæver, at Tallene, som angiver denne Omsætning, udtrykker P e ri-ge beløbet; thi ser vi paa det, der egentlig betyder noget som Udtryk for Brugsforenin gernes og Fællesforeningens Virksomhed, nemlig de Vare-mængder, der er fordelt, stiller Forholdet sig ulige gun stigere, saaledes at vi har Lov til ogsaa at indføje Aaret 1930 blandt de gode Aar for Brugs-foreningsbevægelsen. Til den Pengeomsætning, som Aaret udviser, og som altsaa er i hvert Fald lige saa stor som i 1929, svarer nemlig en adskil ligt større Omsætning i Varer, paa Grund af at disses Priser paa afgørende Omraader og iøvrigt i Almindelighed er fal-den betydeligt. Vi har et lille Udtryk for Nedgangen deri, at det saakaldte Engros-Pris-tal fra Midten af 1929 indtil samme Tidspunkt i 1930 er faldet fra 149 til 129 eller om trent 14 pCt.

Angaaende Tallene for de forskellige Grupper af Andels-foreninger skal der iøvrigt henvises til Tabellen. Adskil-lige Steder er der jo i Omsæt-ningsbeløbet en Nedgang at notere, men saa godt som overalt skyldes dette, at der har gjort sig en mere eller mindre stærk Prisnedgang

(Fortsættes Side 19).

Omsætningen i 1929-30 i danske Andelsselskaber.

.4. Forbruger-Andelsselskaber.

Brugsforeningerne Fællesforeningen for Danm. Brugsforeninger Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening

Gruppe A tilsammen

1930 1929

Mili. Kr. Mili. Kr. 265.0 265,0 142.0 141,6 3,9 4,0

"“410,9 410,6“

71. Producent- Andelsselskaber. 1. Landbrugets Produktions-

foreninger: og Salgs-

1930

Mili. Kr. 660,0 200,0

Andelsmejerierne Smøreksportforeningerne Andelsslagterierne:

a) Slagteriprodukter b) Ægeksport

Dansk Andels Ægeksport Kreatureksportforeningerne ' Danske Landbof. Frøforsyning Gruppe B. I tilsammen 1400.2

503,0 7,6

15,0 9.3 5.3

1929

Mili. Kr. 750,0 208,8

495,9 7,5

14,9 11.5 4,3

1492,9

II. Landbrugets Indkøbsforeninger:

Foderstofforeningerne Dansk Andels Gødningsforretning Danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinf. Dansk Andels Cementfabrik Dansk Andels Kulforretning Gruppe B. II tilsammen

Gruppe B. I og II tilsammen 1556,4

1930

Mili. Kr. 117,0

23,0 6,7 5,0 4,5

156,2“

C. Andre Andelsselskaber.

Andels-Anstalten »Tryg« Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesfors Sogneraadsforeningernes Ulykkesfors Andels-Pensionsforeningen Dansk Forsikringsforening mod Stormskade Andelsforeningernes Sauatorieforening

1930

Mili. Kr. 4,2 3.0 0,3 0,8 0,2 0,5

1929

Mili. Kr. 142,8

24,9 6,2 5,0 5,3

184,2 1677.1“

1929

Mili. Kr. 4,6 3,0 0,3 0,7 0,2 0,5

Gruppe C tilsammen 9,0 9,1

Gruppe A., B. og C tilsammen 1976,3 2097.0

1931 BHUGS F O R E N I N G S-B LADE T 0

Hvad Tiden har bragt — og hvad den kræver. pT Aar er gaaet, et nyt er atter

begyndt. Ser vi tilbage paa den Men-

neskealder, der er forløbet si-den Forbrugerne herhjemme for Alvor tog fat paa at indkøbe de-res Vareforbrug i Fællesskab, og Brugsforeningerne be-gyndte at myldre frem, maa enhver erkende, hvad en-ten han er Modstander eller Tilhængere af dette Sam-arbejde, at Brugsforeningsbevægelsen har faaet en Ud-bredelse, som man ikke drømte om dengang.

Hvad er der naael gennem Forbrugernes Samarbejde?

Hvad har de samarbejdende Forbrugere udrettet i den forløbne Tid? De har opbygget en Handelsorganisation,

der nu staar i direkte Forbindelse med ledende Ekspor-tører over hele Jorden. Brugsforeningerne var fra første Færd klar over, at det gjaldt om at udskyde alle over-flødige Mellemled. Da Brugsforeningerne følte sig stær-ke nok, begyndte de at importere Varer i Fællesskab, og paa den Maade blev de Grossister. Til at varetage denne nye Opgave oprettede de Fællesforeningen for Dan-marks Brugsforeninger, der efterhaanden skulde arbejde sig frem til at indkøbe og importere Varerne paa lige saa gunstige Betingelser som de ledende Grossister.

Den Del af den danske Brugsforeningsbevægelses Arbejde, der omfatter Engros-Indkøbene og Importen, har i den forløbne Menneskealder været Genstand for en vedvarende, maalbevidst Udvikling. Bestræbelserne har stadig været rettet paa at komme i den nærmest mulige Kontakt med førstehaands Sælgeren, hvad enten han bor i Europa eller i en anden Verdensdel. Det sidste Ud-viklingstrin i Brugsforeningernes Indkøbsvirksomhed er Oprettelsen af Nordisk Andelsforbiind, der startedes for 10 Aar siden af de danske, svenske og norske Brugsfor-eningers Fællesforeninger, og som senere er tiltraadt af de to finske Fællesforeninger. Nordisk Andelsforbund beskæftiger sig hovedsagelig med Indkøb af Kolonial-varer. Før dets Oprettelse købte de skandinaviske Landes F'ællesforeninger deres Varer paa samme Maade som Grossisterne, nemlig af Agenterne for de udenlandske Huse. Nordisk Andelsforbund er nu de skandinaviske Fællesforeningers eget Agenturselskab, og dets Opgave er at knytte direkte Forbindelser med Eksportører paa udenlandske, i Særdeleshed paa oversøiske Pladser. Om Nordisk Andelsforbunds Betydning i de skandinaviske Landes Udenrigshandel med Kolonialvarer kan f. Eks. nævnes, at Forbrugerne gennem Nordisk Andelsforbund i 1930 indkøbte over 175.000 Sække Kaffe eller % pCt. af hele Verdensforbruget.

Samtidig med denne Udvikling udadtil er der i Fæl-lesforeningen foregaaet en tilsvarende indadtil ved An-sættelsen af et stigende Antal Specialister til Hjælp ved Indkøbene af de forskellige Varegrupper. Forbrugerne maa, naar Omsætningen er tilstrækkelig stor, raade over den samme Fagkundskab som den private Specialhand-ler. I 1929 indkøbte Brugsforeningerne Varer for 141

Mili. Kroner gennem Fællesfor-eningen. De Rammer, Fælles-foreningen nu har, kan med smaa Ændringer udvides, saa de passer til den dobbelte Omsæt-ning.

Brugsforeningernes egen Produktion — af Kvalitetsvarer.

Men de samarbejdende Husholdninger, eller mere præcist udtrykt Brugsforeningerne, vilde ikke blot be-nytte Fællesforeningen som Grossist, den skulde ogsaa forestaa Opførelsen og Driften af industrielle Anlæg, naar Brugsforeningerne besluttede sig til selv at fremstille Va-rer; og denne Side af Virksomheden har ikke været den mindst vigtige. Denne Egenproduktion er vokset stærkt i Aarenes Løb. Sidste Aar fremstillede Forbrugerne i Fællesforeningens egne Fabriker Varer for 40 Mili. Kr.

Naar Egenproduktionen efterhaanden har udviklet sig til at blive saa omfattende, som den nu er, skyldes det — hvad der er naturligt paa Forbrugernes egne Fabriker — at man først og fremmest har lagt Vægt paa at fremstille Kvalitetsvarer. De Varer, der udgaar fra vore egne Fabriker, maa i Kvalitet og Udseende staa fuldt ud paa Højde med det bedste, der fremstilles af den private Industri. Derfor skal Fabrikerne følge med i Ud-viklingen; thi raader de ikke over de mest ydedygtige Maskiner eller benytter de mest effektive Fremstillings-metoder, kommer de bagefter, og dér hører Forbruger-nes Virksomheder ikke hjemme. Opmærksomheden er stærkt rettet paa, at denne Retningslinie følges, og det er vist aldrig sket, at den valgte Ledelse har sagt Nej til at bevilge Pengene til dette Form aal.

Styrken i Brugsforeningensbevægelsens Udvikling.

Hvad er nu Grunden til Brugsforeningernes stærke Udvikling? Hvori har de haft deres Styrke? Hvilke For-trin har de haft fremfor den private Handel? Styrken ligger utvivlsomt særlig deri, at Brugsforeningerne har forstaaet, efterhaanden som Forudsætningerne kom til Stede, at udvikle deres Indkøbs- og Produktionsvirksom-hed, saa de nu enten selv producerer eller køber direkte af Førstehaand paa de oversøiske Pladser mellem Halv-delen og Trediedelen af alle de Varer, de nu forsyner sig med gennem Fællesforeningen. Herigennem har Brugsforeningerne et vaddigt Forspring fremfor den pri-vate Købmand, hvis Varer i Regelen maa passere ad-skillige Agenter og Mellemhandlere, inden de naar frem til ham. Og hvert af disse Led, som Brugsforeningerne i saa stor Udstrækning har forstaaet at afskaffe, arbejder paa at faa det bedst mulige økonomiske Udbytte ud af sin Berøring med Varerne. De Varer, Brugsforeningerne indkøber gennem Nordisk Andelsforbund, eller selv pro-ducerer, fordyres ikke ved at passere en Række Mel-lemmænd; de kommer kun i Berøring med Brugsfor-eningernes egne Virksomheder.

Ovenstaaende maa ikke forslaas saaledes, at jeg vil hævde, at man indenfor Fællesforeningens Indkøbs- og

I nedenstaaende Artikel fremsætter Dir. Frede-rik Nielsen, F. D. B„ forskellige. Udtalelser om, huad Brugsforeningerne og deres Organi-sationsarbejde bar bragt af Resultater, og om-taler nogle af de Krav, som Øjeblikket stiller.

6 B R U G S F O R E N I N G S-B L A D E T 1931

[ndustrivirksoinheder har naaet det fuldkomne. Vi mangler desværre et godt Stykke endnu; men vi føler os overbeviste om, at vi har et rigtigt Overblik over, hvilken Retningslinie vi ogsaa i de kommende Aar skal følge, og denne Linie har jeg antydet ovenfor.

Nutiden stiller sine særlige Krav.

Men de Organer, Brugsforeningerne har oprettet til at forestaa Egenproduktion og Engros-Indkøb er kun den ene Side af Brugsforeningernes Virksomhed, den anden Side er mindst lige saa vigtig. Brugsforenings-bevægelsens Grundvold og Rygmarv er de enkelte For-eninger, og Bevægelsens Fremtid er i første Linie af-hængig af, om de enkelte Brugsforeninger følger med i Udviklingen.

Den første Betingelse for Brugsforeningernes fort-satte Vækst er naturligvis uforandret, at Medlemmerne har økonomisk Fordel af at benytte dem. Men denne Betingelse er ikke den eneste. Forbrugerne stiller nu om Stunder langt større Krav til Brugsforeningernes Yde-dvgtighed end tidligere. De kræver, maaske i mange Tilfælde ubevidst, den virkelig gode og velindrettede Bu-tik og alt det, der egentlig af sig selv skulde følge der-med: hensigtsmæssig Udstilling og Opbevaring af Va-rerne, større Udvalg, en Ekspedition, der svarer til Bu-tiken, og gennemført Orden.

Er de danske Brugsforeningers Lokaler da ikke gode? Staar de ikke paa HOjde med vore Nabolandes? Hertil maa svares, at Forbedringen i de sidste 10 Aar har væ-ret iøjnefaldende; men skønt Bevægelsen er ældre her end i vore Nabolande, med Undtagelse af England, har man der haft et langt mere aabent Blik for det værdi-fulde Aktiv, Foreningerne har i virkelig gode og prak-tiske Butiker. Man har i alle europæiske Lande, hvor der findes en kraftig Brugsforeningsbevægelse, i adskil-lige Aar arbejdet energisk paa at indrette ideelle Brugs-foreningsbutiker og Lokaler i det hele taget.

Det bliver dyrt, siger man. Men det er ikke rigtigt. En Butik behøver hverken at være elegant eller kostbar for at nærme sig det ideelle. Den kan godt være spar-tansk indrettet, men den skal være rigtig.

Det er ikke dyrere at bygge rigtigt end bygge forkert.

Det er tværtimod billigere; thi det forkerte skulde helst rettes, men bliver det sjældent, selv om det er me-get forkert og besværliggør det daglige Arbejde. Gode og velordnede Lokaler tiltrækker Køberne og forøger Om-sætningen og dermed Brugsforeningernes Ydedygtighed.

De enkelte Brugsforeninger er Bevægelsens Facade. Efter den bliver de bedømt, baade af Medlemmerne og af dem. der endnu ikke har indmeldt sig. Naturligvis maa man ikke bygge eller udvide, før man har Raad til det. Men det vilde være en stor Hjælp for Brugsfor-eningsbevægelsen i Danmark, om dens Kraft og Styrke ogsaa gav sig Udtryk gennem Facaden. Den Tid bør ikke være fjern, hvor man uvilkaarligt siger til sig selv: »Det er vel Brugsforeningen,« naar man kører forbi en vel-indrettet og probér Butik i Landsbyen. Det er ikke æstetiske Følelser, der dikterer dette Ønske, men rent praktiske. Naar Hovedparten af de danske Brugsforenin-ger er mønstergyldige Varefordelingssteder, vil mange

Mennesker have revideret deres Vurdering af Brugsfor-eningerne, og Omsætningen vil være steget tilsvarende.

1 Slutningen af 1929 oprettede Brugsforeningerne et Arkitektkontor, hvis Hovedopgave er at bygge Brugsfor-eninger og indrette Brugsforeningbutiker. Skønt der ikke er gjort nævneværdig Reklame for det, har 80 Brugs-foreninger i det forløbne Aar benyttet det, ikke mindst ved Udvidelse af Butiker. Dette synes at tyde paa en glædelig Interesse for dette, efter mit Skøn for hele Bevægelsen, saa vigtige Spørgsmaal. I dette Nummer af Bladet vil findes de første Billeder af Arbejder udført af Arkitektkontoret. Flere vil følge efterhaanden.

Brugsforeningens Konkurrent i den kommende Tid.

Brugsforeningen er Bevægelsens Hjørnesten. Af dens Udvikling afhænger Fremtiden. Hidtil har Brugsforenin-gerne som Konkurrenter hovedsagelig haft Detailhand-lere og Købmænd, som de, ikke mindst takket være de-res bedre Organisering af Vareforsyningen, ikke har haft vanskeligt ved at konkurrere med. Men Erhvervs-livet er i Øjeblikket under stærk Udvikling. Købmanden trænges ikke blot af Brugsforeningen, men i stadig sti-gende Grad af Kædebutiker og Lagerforretninger, som ejes af kapitalstærke Kræfter, der ligesom Brugsforenin-gerne skyder visse Mellemled til Side og derfor køber fordelagtigere end Købmanden. Ogsaa Brugsforeningerne vil i stigende Grad komme til at møde disse skarpere og kapitalstærke Konkurrenter, og derfor er det ikke til-strækkeligt, at Brugsforeningen klarer sig godt overfor Købmanden. Den maa indrette sig paa at tage Kampen op med de nye Former for Detailomsætning, og derfor maa dén enkelte Brugsforening bidrage til, at der kom-mer til at staa øget Respekt om Brugsforeningernes Virksomhed. Mønstergyldige Lokaler kan ikke skabes uden Midler, men det vil være i Medlemmernes In-teresse at stille en Del af Overskudet til Foreningens Disposition til dette Formaal. Den Del af Overskudet, Brugsforeningerne har ladet Fællesforeningen beholde til tilsvarende Formaal, har givet store Renter.

Brugsforeningen er Pladsen, hvor den modertie Vareomsætning foregaar!

Ved Indgangen til det nye Aar maa man ønske, at paa samme Maade, som det staar Brugsforeningerne klart, at Fællesforeningens Ydedygtighed er betinget af, at der stadig arbejdes med usvækket Iver paa at være foran i Udviklingen, maa det staa klart for den enkelte Brugsforening, at den maalbevidst bør tragte efter at blive et Led i den Kæde af mønstergyldige, danske Brugsforeninger, der skal styrke Brugsforeningsbevæ-gelsens Anseelse og derved bringe fornyet Tilslutning.

Ikke ved Luksus og Elegance bør Brugsforeningernes Butiker og andre Lokaler søge at gøre sig gældende, men derved, at Udførelsen af dem er saa grundig gen-nemtænkt, at de Hundrede Enkeltheder, der nødvendig-vis maa findes i en dansk Brugsforening, som skal rum-me en Mangfoldighed af de mest forskelligartede Varer, virkelig tjener deres Formaal, saa Medlemmerne faar en levende Følelse af, at Brugsforeningen er Pladsen, hvor den moderne Vareomsætning foregaar.

Frederik Nielsen.

1931 I! 11 C G S F O II E N I N G S-B LADE T

9 £ FRAARBEJBET HJEMMEocUDE T_J ER under vor Afdeling for smaa og

store Meddelelser fra Arbejdet ude i Brugsforeninger og Organisationer, her-hjemme i Danmark og ude i den store Verden, skal vore første Linjer i det nye Aar være rettede direkte til vore Læ-sere. Vi har nu -faaet Bladet' gjort lidt større og forhaabentlig efter alles Me-ning ogsaa lidt smukkere at se til, og det næste bliver saa, at Indholdet kom-mer til at svare dertil. I saa Henseen-de er Redaktionens Ønsker de samme som vore Læseres, og vi tror ogsaa, at vi baade selv og vore efterhaanden ret talrige og gode Medarbejdere uden for Redaktionens snævrere Kreds har Be-tingelser for fremdeles at skabe et baade indholdsrigt og ikke alt for kedeligt Blad.

Og saa kommer det tredje Led i det Samarbejde, der hedder Brugsfor-ening s-B ladet, nemlig Læserne. Her maa vi Jiave Lov til at henvise til det glædelige Faktum, at vi i det Aar, der er gaaet, har faaet Kredsen udvidet med omtrent 12,000 Abonnenter, til nu ved Nytaar ca. 168,000. Og vi drister os til at mene, at der endnu er Mulighed for inden alt for længe at øge Tallet et godt Stykke nærmere op mod de 200,000.

Men naturligvis — det, der skal skabe Mening i det hele, er, at Læserne nu og-saa følger med i, hvad vi foretager os og forhaabentlig faar lidt Udbytte af, hvad der bringes gennem Bladets Spalter. Heri skal Samarbejdet give sig Udslag. Vi har Indtryk af, at vi i saa Henseende ikke har noget at beklage os over i de Aar, der er gaaet.

Med Tak for dette Samarbejde og i Haab om en god Fortsættelse bringer vi vor store Læsekreds paa Land og i By vore bedste Ønsker om

Et godt Nytaar 1931!

*

Jubilæer og Mærkedage.

AT’ED Nytaar 1931 var det 50 Aar siden, at Havnelev Brugsforening paa

Stevns fik sit eget Udsalg. Rødvig Brugs¬

forening, som da bar det forjætte-de Navn »Lykkens Haab«, var oprettet 2 Aar i Forvejen, og Havnelev-Udsal-

get var da i de første mange Aar en Fi-lial af denne. Først i 1920 blev Havnelev en selvstændig Forening. Den første Uddeler var Ole N i e 1-s e n, i hvis Ejen-dom Udsalget havde til Huse, indtil at Forhol-dene i det gam-le Ilus blev for smaa, og i 1896 blev den nuvæ-rende Bygning opført. Ole Nielsen flyttede med over i den nye Bygning og fortsatte trofast med

Uddelingen, ind-til Alderen meld-te sig. I 1909 trak han sig til-bage, hvorefter Uddeler C a r 1 Henriksen, nu Bonderød

Brugsforening, ledede Udsalget i 13 Aar. I Ilen-riksens Tid ske-te der en Del Omforandringer

dels ved Tilbygningen og senere ved, at Havnelev som nævnt i 1920 blev en selv-

Havnelev Brugsforening.

stændig Forening. Formanden for begge Udsalgene, Henrik Buck, gjorde da et godt Arbejde for Adskillelsen, og han

fortsatte nu i en Del Aar og fik Hav-nelev-Foreningen

ind i god Gænge. Foreningen ar-

bejder nu støt og roligt under Udde-ler J o h s. Niel-sens dygtige og økonomiske Ledel-se. Omsætningen har i de senere Aar været ca. 100,000 Kr. i Butiksvarer og ca. 30,000 Kr. i Grovvarer. Højby, Sjl.. Brugsforening.

Uddeler Johs. Xielsen.

1 Anledning af 50 Aars-Jubilæet paa-tænker Bestyrelsen at fejre Begivenhe-den ved en Fest for Medlemmerne, men denne maa, da Mund- og Klovesygen raser paa Egnen, udsættes foreløbig. O+A.

DAA 40-Aarsdagen, den 11. December, 1 for H ø j b v Brugsforenings Stiftelse

afholdt Foreningen en vellykket Festlig-hed paa Højby Hotel. Henimod 500 Men-nesker var kommet til Stede, da For manden, Postbud Laur. Petersen, bød Velkommen og rettede et særlig Vel-kommen til F.D.B.'s Repr., Grd. Niels Larsen, Høve, Afd.chef Krus e, Hol-bæk, og Formd. for Uddelerforeningens lokale Kreds, Udd. Poulsen, Holbæk.

Efter at Gaardejer Niels Larsen, Høve, havde talt, gav Formd. en kort Oversigt over Foreningens Udvikling gennem de 40 Aar. Man begyndte under meget be-skedne Forhold, og selv efter at Forenin-gen, da Odshei .idbanen blev aabnet, var flyttet op til Stationen, var der ikke me-re Plads, end der skulde være. Der er da ogsaa gennem Aarene foretaget en Ræk-ke Udvidelser og Forandringer, indtil der nu i Løbet af Sommeren er foretaget en større Udvidelse af Forretningsloka-lerne, som nu tages i Brug. Fra en Om-sætning paa ca. 20,000 Kr. paa det Tids-punkt, da Foreningen flyttedes til Sta-tionen, var Omsætningen nu sidste Aar ca. 425,000 Kr.

Blandt de Hilsner og Telegrammer, der var sendt Foreningen, nævnte For-manden bl. a. Telegram fra Direktør Broberg og fra Foreningens Kasserer gennem 30 Aar, Lærer Skrive r.

Under den følgende Sammenkomst havde forskellige Ordet for at udtrykke deres Lykønskninger til Foreningen, blandt disse Foreningens Uddeler Selie-s t e d Grove, der takkede de tidligere Formænd for godt Samarbejde, samt forskellige af de indbudte Gæster.

Festen sluttede med en Dans. *

U1 N af Nordsjællands større Brugsfor-eninger, Slangerup, fejrede sit

25-Aars Jubilæum den 9. December ved en Sammenkomst paa Slangerup Gæstgivergaard, hvor en meget talrig Forsamling — om-kring 500 Menne-sker — var kom-men til Stede.

Efter Forenin-gens ordinære Ge-

neralforsamling samledes man ved

Kaffebordene, hvor Formanden, Stationsforstander P. B 1 a n g s t e d, gav en fyldig og interessant Rede-gøreF for Brugs-foreningens Til-blivelse og Udvikling gennem de 25 Aar Han oplyste, at det egentlige Initiativ til Foreningens Oprettelse skyldtes Karet-mager Oluf Nielsen, der i Marts 1905

Hans Jensen.

8 15 H V G S FO REN i N G S-B LA 1) ET 1931

havde faaet nedsat et Udvalg til at arbej-de med Sagen. Efter et Par Møder blev den konstituerende Generalforsamling af-holdt d. 11. April 1905, hvor bl. a. den første bestyrelse blev valgt med Afbygger L. P. Larsen som Formand. Paa en Gene-ralforsamling i Juli valgtes som Uddeler lians Jensen, der var en dygtig og samvittighedsfuld Mand og nød stor Ag-telse saavel indenfor Foreningens egne Hammer som ogsaa udenfor denne i Brugsforeningskredse. Ved samme Lej-lighed valgtes Lærer S. Hansen til Regnskabsfører, en Tillidspost, som han beklæder endnu, saaledes at han fejrer Jubilæum sammen med Foreningen. Den 13. November 1905 blev Butikken aabnet for Medlemmerne, af hvilke der paa det-te Tidspunkt var ca. 100. Foreningen var da allerede indmeldt i F. D. B. og er senere gaaet ind som Medlem i forskel-lige Andelsforetagender.

Dei- er gennem Aarene foretaget for-skellige Udvidelser af Bygninger og Lo-kaler, og i Aar er dette fortsat med Æn-dring af Gaardspladsen, saaledes at den¬ ne nu er lukket, iøvrigt har præ get Udviklingen, omtaltes, at man i 1927 havde op-hævet Medlem-mernes solidari-ske Ansvar. hvil-ket Formanden tillagde stor Be tydning, navn-lig fordi tlet var sket paa Bag grund af, at de økonomiske For-hold var saale-des, at det soli-dariske Ansvar

Af Begivenheder, som

Lærer S. Hansen.

kunde undværes. Taleren nævnede, at Hans Jensen i 1920 var fratraadt paa Grund af Alder og Svagelighed, og senere var han afgaaet ved Døden.

lian efterfulgtes saa af Uddeler M. P. .len sen, og denne efterfulg-tes i 1926 af den nuværen-de Uddeler IL P. Chri-stensen.

I Tilknytning til Beret ningen om Foreningens Ud-vikling omtalte Forman-den derefter Foreningens Deltagelse i Fællesforenin-gen for Danmarks Brugs-foreninger og derigennem Nordisk Andelsforbund. Taleren sluttede med at nævne, at den samlede Omsætning i Foreningen gennem de 25 Aar har udgjort ca. 6,9 Miil. Ivr., og den udbetalte Dividende til Medlemmerne ca. 650,000 Kr. foruden den i Foreningen in-destaaende Kapital paa 120,000 Kr., og endelig bragte han Medlemmerne en Tak for udvist Troskab mod Foreningen i de forløbne Aar og udtalte Ilaabet om, at

dette maatte fort-sættes i den kom-mende Tid.

En Række Tale-re havde endnu Or-det, forinden den

vellykkede Fest sluttede med en Dans.

*

C'ORUUEN dette 1 25-Aars Jubi-

læum er samme Festlighed fejret af Aarslev Brugsforening i Nærheden af Banders, hvor der samtidig er foretaget en betydelig Udvidelse af Foreningens Bygning. Dagen fejredes den 10. Decem-ber ved en Sammenkomst paa Højskole-hotellet i Randers, hvor Foreningens For-mand, Gaardejer S. Christensen, bød Velkommen og takkede llaandværkerne for det udførte Arbejde og de Mænd, der for 25 Aar siden skabte Aarslev Brugs-forening.

Blandt de følgende Talere gav Forret-ningsføreren, Landpostbud N. A. N i e 1-s e n, en Oversigt over Omsætningen i de 25 Aar, begyndende med ca. 20,000 Kr. og 30 Medlemmer i 1905 og nu ca. 120,000 Kr. Foreningens første Formand, Gaard-ejer P. Galmstrup — velkendt som Formand for Andelsforeningernes Sana-torieforening — talte for Uddelerne gen nem Aarene, og endvidere talte Forenin-gens nuværende Uddeler P. J. Ander

s e n. *

f IDT uden for de almindelige Jubilæ-umstal er der meddelt os om Fest-

ligheder i forskellige Foreninger. Saaledes fejrede Højmark Brugs-

forening i Vestjylland Foreningens 30-Aars Bestaaen ved en Festlighed i For-samlingshuset. Ved Kaffebordene bød Regnskabsføreren, Gaardejer M. P.Chr i-s t e n s e n, Velkommen og bragte en Hil-

II Oi mark Brugsforening. , navnlig det nødvendige i at konsolidere sig i Foreningen.

Derefter talte F. I). B.’s Repræsentant i 27. Kreds, Gaardejer Jens Nielsen, Godballe, om Andelssagen og Fællesfor-eningen og fremhævede Sammenholdets Betydning.

Landstingsmand Mads Degn bol overrakte nu Formanden og Regnskabs-føreren, der har beklædt deres nuværen-de Tillidsposter i henholdsvis 22 og 27 Aar, hver en lille Erkendtlighedsgave. Efter at endnu flere Talere havde haft Urdet, forevistes F. D. B.’s Margarinefilm.

Den følgende Dag var BøiTiene For-eningens Gæster og fik bl. a. forevist F. D. B.’s Kolding-Film, der vakte stormen de Jubel, og endelig om Aftenen fejredes 30-Aarsdagen af Foreningens Ungdom.

*

J HILLERØD OG OMEGNS Brugsfoi ening blev det paa 20-Aars Fødsels

dagen den 8. December, paa hvilken Dag der afholdtes Generalforsamling, beslut-tet at lade Foreningens Lokaler moder-nisere og indlægge Centralvarme. Med Udvidelsen for Øje vil man henvende sig til F. I). B.’s Arkitektkontor. For-eningens Formand, Lektor II e p s t o c k, Hillerød, der har beklædt denne Tillids-post gennem samtlige 20 Aar, omtalte paa Generalforsamlingen, at der i den forløbne Tid var udbetalt % Mili. Kr. i Dividende, og at Foreningen i det hele taget arbejdede godt og solidt.

OKAFTERUP Brugsforening i Slagelse egnen har fejret sit 10-Aars Jubilæ

um. Formanden, Gaardejer Jens Ras

sen fra Formanden .1 ens T o f t, der paa Grund af Sygdom var fraværende. Han omtalte Foreningens Udvikling fra en Omsajt-ning i det første Aar paa 12.000 Kr. til nu sidste Aar 146.000 Kr. og fremhævede Alhaj Brugsforening indvendig og udvendig.

BRUGSFORENING S-B LADET 1931

mus sen omtalte Udviklingen gennem de 10 Aar, hvorefter Forretningsfører E s k i 1 d s e n, F. D. B. Slagelse, holdt Foredrag om »Samarbejdet for Tilværel-sen« i Modsætning til Kampen for Til-værelsen.

*

J Slutningen af November indviede Brugsforeningen »Al høj«, Stilling,

sin nyopførte Ejendom, der er beliggen-de med Facade mod Skanderborg—Ran-ders Landevej midt i Stilling Stationsby. Indvielsesdagen samledes Medlemmerne, ca. 160, til en festlig Sammenkomst i det stedlige Afholdshotel. Af indbudte Gæ-ster deltog Forretningsførerne Sølvhøj og Ilouengaar d, F. D. B., Aarhus, Re-præsentant for 11. Kreds L. Pedersen, Todbjerg, og Kredsrevisor Christen-sen, Harlev. Formanden Kr. Eskild-sen gav i korte Træk en Redegørelse for den ny Ejendoms Opførelse og Brugsfor-eningens hele Udvikling.

Brugsforeningen er stiftet den 1. Maj 1899 og indmeldt i F. D. B. fra samme Dato. Medlemstallet var da 20 og første Aars Omsætning ca. 12,000 Kr. I de for-løbne 31 Aar er Brugsforeningen vokset gradvis indtil en Omsætning sidste Aar paa 130,000 Kr. alene i Butiksvarer og Kul.

*

Kvinderne faar Stemmeret.

yi-.u ert stedfunden Generalforsamling i K j e 11 e r u p Brugsforening blev

det med Enstemmighed vedtaget at fore-lage en Ændring af Vedtægterne i Ret-ning af, at Ægtefæller begge har lige Medlemsret i Foreningen, naar den ene af dem er solidarisk Medlem. Dette vil i Praksis sige, at Mand og Hustru begge har Stemmeret paa Generalforsamlingen.

*

I Tilslutning til Beretningen udspandt der sig en kort Diskussion, der navnlig gav Udtryk for, at Brugsforeningerne i videst mulige Udstrækning bør lægge Salget over paa Fællesforeningens egne Produkter.

Med Henblik paa det kommende Valg af en Kredsrevisor gav tidl. Revisions-chef Chr. Petersen fra F. D. B. nogle Oplysninger om Revisionskontorets Ud vikling og den Nyordning, der medførte, at der nu maa vælges en Kredsrevisor ogsaa for 25. Kreds.

Under Meddelelser redegjorde Repræ-sentanten for Andels-Gigtsanatoriet og opfordrede Foreningerne til at yde deres Medvirken til Løsning af dette Spørgs-maal.

Til Stedet for næste Møde valgtes Helsingør.

Efter Mødet besaa Deltagerne med stor Interesse Hovedstadens Brugsfor-enings nye Afdeling i Kastrup, der er indrettet af Fællesforeningens Arkitekt-kontor og staar som et Mønster for en smuk og moderne indrettet Brugsfor-ening.

*

Abonnement paa Statens Planteavls-

Meddelelser.

^~^GSAA her i Bladet har vi fra Tid til anden bragt en Række Meddelelser

fra Statens Planteavls-Kontor. Vi er nu anmodet om at oplyse, at der fra 1. Januar 1931 kan tegnes Abonnement gennem Postvæsenet paa de korte Med-delelser fra Statens Forsøgsvirksomhed i Planteavlskultur«, hvoraf der aarligt ud-kommer fra 6—15 Numre. Prisen er 1 Kr. for et Aarsabonnement.

*

9

I\orsk »Kitoperatoren« fylder 25 Aar.

T) rugsforenings-^ bevægelsen i

Norge har lige-som her i Dan-mark et Fjorten-dages-Blad, det udgives af Norges

kooperative Landsforening,

svarende til F. D. B. Den 15 De-cember kunde det-te Blad, »Koope-ratdren«, fejre 25-Aars Jubilæum, at udkomme — i December 19C5. Bladets nuværende Redaktør er R a n d o 1 f f A r n e s e n, der ved Siden af sin Redaktørstilling er Sekretær for Styrelsen i Norges koope rative Landsforening.

»Kooperatoren«s Jubilæum fejredes ved et stort og festligt Møde i Logens smukke Sal i Oslo, hvor der bl. a. blev talt af Landsforeningens Formand, Di-rektør A n d r. Juel 1, samt som Repræ-sentanter henholdsvis for Sverige og Danmark af Redaktører Axel G j 6 r e s, Stockholm, og A Axel sen Drejer, København.

Det oplystes i Forbindelse med Jubi-læet, at »Kooperatoren«s Abonnenttal netop med sit smukke og righoldige Ju bilæumsnummer var naaet op over de 100,000, hvilket betegner den langt over-vejende Del af samtlige Medlemmer i de lokale Brugsforeninger.

Ved det omtalte Jubilæumsmøde blev det paalagt nærværende Blads Redaktør at overbringe »Brugsforenings-Bladet«s Læsere en hjertelig Hilsen fra den nor ske Brugsforeningsbevægelses Medlem-mer. Og dette sker herved!

Kamlolff Arnesen.

;t Bladet begyndte

Vore Læsere har Ordet En ny Brugsforening i Sønderjylland.

pOR kort Tid siden har en Kreds af Beboere i Lundtoft og Omegn

samlet sig om Oprettelse af en ny Brugsforening. Bestyrelsens Formand er F r. T h e i k e r t, og som Uddeler er an-taget Uddeler Nielsen fra Padborg. Foreningens Oprettelse maa ses som et glædeligt Udtryk for en voksende Inter-esse for Brugsforeningsbevægelsen i Søn-derjylland.

*

Wøde i 25. Kreds.

CØNDAG den 14. December afholdt 25. ^ Kreds et godt besøgt Kredsmøde i

Kastrup. Kredsens Repræsentant I. M. Johansen aflagde Beretning om Fæl-lesforeningens Virksomhed for den for-løbne Del af Aaret, der glædeligt tegnede til at blive godt og heldbringende for Brugsforeningsbevægelsen med Frem-gang paa næsten alle Omraader trods det stærke Prisfald, der selvfølgelig maa præge den rent pengemæssige Omsæt-ning.

Reklame i Brugsforeningerne. Kredsudvalg.

H R. E. Nielsen-Skovsholt har i »Brugs-forenings-Bladet« Nr. 23, 1930, frem-

ført sit Syn paa Brugsforeningernes Re-klame, og jeg kan kun give Hr. N.-S. min fulde Tilslutning; men det, der gav Anledning til, at jeg kunde ønske at prøve paa at uddybe dette Spørgsmaal, er det Forsøg paa et Svar, som Bladets Redaktion fremfører efter nævnte Ar-tikel.

Redaktionen vil give det Udseende af, at der er forsøgt noget af det, lir. E. N.-S. "foreslaar; det er i Grunden for meget sagt, for naar Hr. Nielsen-Skovholt omtaler Reklamebreve eller, som han skriver, Prissedler, saa er det sikkert med Tanken paa færdige Pris-lister, med et Par overbevisende Ord, eventuelt ogsaa med en god Tegning, der vækker Opmærksomhed.

Naar Brugsforenings-Bladets Redak-tion henviser til de udsendte »Prislister over de vigtigste Kolonialvarer«, saa er disse jo langtfra færdige Prissedler, idet der skal føres Priser til de paa disse

Sedler nævnte Varer, og det er næsten værre end at fremstille helt nye Pris-sedler, idet de smaa Rubrikker, der er afsat til Priserne, næsten forlanger, at man skal føre Priserne til enkeltvis, da det er vanskeligt med en almindelig Hektograf at faa det til at se nogenlunde ordentligt ud. Det bliver maaske ikke engang muligt at gøre det pænt med den nævnte Duplikator »Rex Rotary«, uden at man maa kassere adskillige Eksemplarer.

Derfor er det vel egentlig dristigt nok at paastaa, at der er gjort et Forsøg, men at det er Interessen (i dette Til-fælde hos Uddelerne), der har svigtet.

Dernæst anbefaler Red., at Brugsfor-eningerne selv køber en Duplikator; det kan selvfølgelig lade sig gøre, men der-med er Sagen jo ikke bragt helt i Orden, idet denne nok kan udføre Arbejdet, naar det først er udarbejdet, men vi maa jo huske paa, at det ikke er alle, der har lige let for at klarlægge sine Tanker i saadanne Cirkulærebreve, og som Følge deraf vil det let blive ensfor-mige og kedelige Prislister, der bliver

(Fortsættes Side 12.)

to BKUGSFOHENINGS-BLADE T 1931

Ølby Brugsforening.

Gilleleje Brugsforening.

DEN NYE BRUGS Af Arkitekt M.

A/f EDENS Spørgsmaalet om en hensigtsmæssig Udform-ning af Brugsforeninger herhjemme indtil for kort Tid

siden kun i enkelte Tilfælde — og da altid lokalt — har været taget op til nøjere Undersøgelse, har der i vore Na-bolande allerede i en Aarrække været arbejdet, systematisk for at tilvejebringe en Type, eller Typer, paa velindrettede og i alle Henseender rigtigt udnyttede Brugsforeninger,,der, samtidig med at de paa en heldig Maade imødekom de Krav, der med Bette kunde stilles til dem som Forretnings-ejendomme, tillige udadtil virkede som sund Propaganda for den Virksomhed eller Bevægelse, de skulde tjene.

I Sverige — det Land, hvis Resultater paa dette Om-raade er os bedst kendt — oprettedes i 1925 et Arkitekt-kontor, hvis Opgave det var at assistere ved Projekteringen af Nybygninger, Ombygninger og Monteringer. Gennem de Arbejder, Kontoret siden da har beskæftiget sig med, er man nu naaet saa langt, at man fuldt ud er paa Højde med Tiden og de Krav, Udviklingen fører med sig; ja man er det i den Grad, at Brugsforeningerne er de førende — endda langt forud for Privatforetagender baade paa Landet og i Byerne — uden at Foreningerne har ofret større Beløb paa Byggearbejder end tidligere. Hvad et saadant Resultat betyder for Bevægelsen, fordrer ikke nærmere Forklaring. At det ikke er helt ligegyldige Ting, der er præsteret, be-viser blandt andet en Omstændighed som den, at det dan-ske Tidsskrift »Arkitekten« i sit Maanedshæfte for Februar 1930 bragte en 24-sidet, rigt illustreret, Beretning fra »Koope-rativa Forbundets Arkitektetkontor«s Virksomhed. I Ind-ledningen til denne Artikel skriver Arkitekt Sten Eiler Rasmussen (Byen Hirtshals’s Planlægger) bl. a.:

»Som en Prøve paa, hvad der er udrettet i Sverige af moderne Arkitektur, vil man her finde Eksempler paa Ar-bejder udført af Kooperativa Forbundets Arkitektkontor. Det har haft Held til at føre de moderne Ideer ud i Livet i et stort anlagt Foretagende af praktisk Art. Forbundets Virksomhed udstrækker sig til de fjerneste Bygder, og dets Indflydelse paa Folks Begreb om Bygningskunst kan derfor ikke overvurderes«. Sten Eiler Rasmussen slutter Indled-ningen saaledes: »Baade denne Form for Arkitektarbejde og Resultaterne af det maa vække Interesse i Danmark, hvor Andelsbevægelsen har udviklet sig saa højt paa nogle Felter, mens den helt mangler paa andre.«

Artiklens Forfatter, Lederen af det svenske Arkitektkon-tor, Arkitekt Eskil Sundahl, skriver i sin Redegørelse for Kontorets Virksomhed: »Det Program, Kontoret bevidst gaar frem efter, kan i Korthed angives saaledes: Af Hensyn til »Kooperativa«s samfundsmæssige Betydning vil Kontoret søge at fremme en sund, fremadstræbende Bygningskunst, der tager Hensyn til de sociale, økonomiske, organisatoriske, tekniske og kunstneriske Krav, som indgaar i de forelig-gende Byggeopgaver. Ved at hævde strængt arkitektoniske Grundsætninger vil Kontoret saa vidt muligt klart og na-turligt give Udtryk for hver enkelt Bygnings Formaal. De Fremskridt, den moderne Teknik gør, ønsker man efter at have prøvet deres Anvendelighed i størst mulig Udstræk-ning at udnytte ved Løsningen af de betroede Byggeopgaver. Dette Program tillader en Tilpasning til traditionel Ud-formning, hvor det er nødvendigt, men tilsigter navnlig at befordre en selvstændig Nyskabelse indenfor de Virksom-heder, Kontoret repræsenterer.«

Det svenske Arkitektkontor har i Aarene 1925—1929 med-virket ved 472 Nybygninger, 546 Ombygninger og 857 Mon-teringer.

Da Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger i Efteraaret 1929 oprettede et Arkitektkontor, der foruden at assistere Fællesforeningen ved egne Arbejder skulde staa til

1931 B R U G SFORENING S-B LADET 11

FORENING - K. Michaelsen.

Raadiglied for Brugsforeninger, som maatte ønske dets Med-virken ved Byggearbejder, saa Kontoret det som sin første Opgave at undersøge, hvordan andre Lande, der var foran paa dette Omraade, havde grebet Sagen an. Ved Indsamling af Materiale fra Nabolandene og ved Besøg i Sverige er-hvervedes en Del værdifulde Oplysninger, som — omend de ikke alle lod sig overføre til hjemlige Forhold — dog kunde benyttes som et foreløbigt Grundlag, en Slags Pro-gram, der, eftorhaanden som Kontoret gjorde egne Erfarin-ger, kunde omformes og tilpasses efter de specielle Krav, som vore Brugsforeninger stiller til en hensigtsmæssig ind-rettet og i Overensstemmelse med Formaalet udformet For-retningsejendom.

Som det var at vente, benyttede et ikke ringe Antal Foreninger sig af Kontorets Bistand, og efter at der nu er forløbet godt og vel et Aar siden dets Oprettelse, har det allerede en Række ret anseelige Arbejder bag sig. Gennem disse — og ved i det hele taget at have staaet i intim Forbindelse med Brugsforeninger Landet over, som forbe-reder Byggearbejder i det kommende Aar — kan Kontoret nu siges at have erhvervet sig værdifuld Indsigt i Indret-ning af Brugsforeninger, enten det nu drejer sig om Om-bygninger eller Nybygninger. I det forløbne Aar har Kon-toret medvirket ved ca. 45 afsluttede Arbejder; herudover har det udarbejdet Projekter for ca. 30 Foreninger til Fore-læggelse for Generalforsamlingen samt assisteret ved en lille Snes Arbejder af mindre Omfang, der ikke umiddelbart kan henregnes til egentlige Byggearbejder. Der er i disse Arbejder paa mange Omraader søgt nye Udveje for den naturligste Løsning af Opgaven, og det er da ogsaa lykke-des at tilvejebringe betydelige Forbedringer uden i nævne-værdig Grad at angribe den tilvante Opfattelse af Byg-ningen.

Det siger sig selv,' at en Brugsforening ikke maa gøre Indtryk af at være andet end det, den er. Gennem en ærlig Behandling af Problemerne skulde det netop derfor være muligt at frembringe Eksempler, der i større Udstrækning, end Tilfældet hidtil har været, gav Indtryk af, at der bag Muren og i Oplandet udenom arbejdedes bevidst i en sund og samfundsgavnlig Sags Tjeneste.

En Brugsforening skal opfattes som en Fællesejendom, der tjener det bestemte Formaal at være midlertidig Op-bevaringssted og Fordelingscentral for de Fornødenheder, som en Medlemskres i Fællesskab tager hjem til successiv Fordeling efter den enkeltes Behov. En saadan Bygning la-der sig ikke standardisere i alle Detailler, men paa enkelte væsentlige Omraader — d. v. s. netop saadanne, som ad-skiller den fra andre Bygninger og gør den anvendelig til Brugsforening — er det givet, at visse Træk maa blive fælles og med Fordel kan udnyttes af alle. Gennem disse fælles anvendelige Detailler udformes Helheden, der alene af den Grund, at Beliggenheden,, Terrænforholdene m. v. ingen Steder er ens, ikke kan blive stereotyp. Hensynet til Landskabet og tilstedeværende arkitektoniske Omgivelser spiller ogsaa her ind; men alligevel skulde det være mu-ligt — i hvert Fald er det ønskeligt — at de forskellige Brugsforeninger dog har saa meget tilfælles, at de ikke et Sted ligner en Villa — et andet Hovedbygningen til en større Gaard — et tredie Sted slet ingen Ting o. s. f.... En Brugsforening er bedst, naar den ikke giver sig Udseende af at være andet end det, den er — netop derved er Mu-lighederne ogsaa tilstede for at hæve den op til i Byen og paa Landet at indtage en Plads i Folkets Bevidsthed, som ikke er uden social og kulturel Betydning derved, at den aabner Øjnene for en væsensbestemt, reel Løsning af en arkitektonisk Opgave uden Sideblik til eller Leflen for tid-

Hvorslev Brugsforening.

Ølby Brugsforening.

Gilleleje Brugsforening.

12 BRUGSFORENIN G S-BLADE T 1931

lermestrup Brugsforening.

ligere Slægtleds Opfattelse af Bygningen. Ved altid i saa stor Udstrækning som muligt at være paa Højde med Ti-den, og ved at sigte det overleverede gennem saa fine Ma-sker, at kun det, der har blivende Værdi, slipper igennem, er det muligt selv under Hensyntagen til streng Økonomi at opføre fuldt moderne og tidssvarende Bygninger for Brugsforeningerne.

I de kommende Aar vil det blive nødvendigt for mange Brugsforeninger at ombygge eller opføre helt nye Byg-ninger; de gamle er — ligesom det er Tilfældet med Meje-rierne og andre af Landbruget i sin Tid i Fællesskab rejste Bygninger — ved at være udtjente. Der bydes da nu en Lejlighed til at gøre et Forsøg paa, ved de nye Bygninger,

Termestrup Brugsforening.

for de til Raadighed staaende Midler, at søge tilvejebragt de i Forhold til Tiden og Udviklingen bedste Resultater. Ad hvilken Vej man vil søge disse Resultater opnaaet, be-stemmer den enkelte Forening selv. Tidligere raadede Til-fældighederne paa dette Omraade; nu gøres der, gennem Fællesforeningens Arkitektkontor, Forsøg paa i størst mu-lig Udstrækning at udelukke Tilfældighederne, og det er sandsynligt, at det i de kommende Aar ved Kontorets Ar-bejde vil lykkes at rejse en Række Brugsforeninger, der kan staa som Eksempler paa en højt udviklet i Forhold til Tid og Sted afpasset Bygningskunst i Danmark.

M. K. Michaelsen.

LÆSERNE HAR ORDET. (Forts, fra S. 9.) udsendt, som ikke i alle Tilfælde for-maar at fæstne sin Læsers Opmærksom-hed. —

Derfor er det, at vi unge Uddelere har fremført den Tanke, at F. I). B. kunde udarbejde og fremstille og sælge os v i r-k e 1 i g gode Salgsbreve, idet vi mener, at de Folk, der fik den Opgave, kunde opnaa langt bedre Resultater, end vi kan det hver paa sin Blads; vi kan jo ikke faa den Færdighed eller Tegnehjadp, som en Specialmand kunde faa.

Ligeledes inaa det jo ogsaa blive be-tydelig billigere, naar der kunde frem-stilles i Tusindvis i Stedet for i Hun-dredvis, ligesom vi ikke behøvede at binde Penge i en mer eller mindre god »Mangfoldiggøre!'« i hver Brugsforening.

Jeg har i »Andelsbladet« forsøgt at stille et Regnskab op over, hvad det vilde koste at fremstille saadanne gode Salgsbreve, og for mig synes det atter at vær'jjpgaet fast, at (let skulde blive let-tere’Tig billigere at løfte i Flok, fremfor at vi, hver paa sin Plads, skulde arbejde med dette, og muligvis ikke opnaa Re-sultater, som vi selv fandt tilfredsstil-lende, da dette sikkert er en Kunst, der kræver det bedste frem, for ikke at drukne i den Mængde Tryksager, som vore Medmennesker i vore Dage over-vældes med. —

*

Hvis der saa i hver Kreds kunde op-naas Enighed om at vælge et Udvalg, der havde Myndighed, Magt og Evner til i Fællesskab at sætte "Sæsonannoncer o. lign. i de lokale Blade, i rette Tid, og i overbevisende, sandfærdige Annoncer gøre Brugsforeningsmedlemmerne i hver Kreds opmærksom paa, at de først skul-de forhøre om Brugsforeningens Priser, saa havde vi opnaaet en Ting til, nem-lig at vi derved havde mere Forbindelse med Dagspressen og vundet denne for Brugsforeningssagen, idet vi da var dens Kunder.

Der var jo desuden mange Ting, et saadant Udvalg kunde faa at arbejde med, som f. Eks. Kursus, Udstillinger, Foredragsrækker m. m.

Lad os haabe, at det kunde lykkes at faa dannet saadan et Udvalg i hver Kreds og faa virkelig dygtige og interes-serede Mænd i dette Udvalg. Man kunde jo tænke sig f. Eks. 2 Brugsforenings-formænd og 2 Uddelere samt F. I). il.s Repræsentant i Kredsen. Saavidt jeg ved, er der enkelte Kredse, hvor der er dannet saadan et Udvalg; det kunde jo være meget ønskeligt at høre fra disse Kredse, hvordan man arbejder og er til-freds med Arbejdet, samt hvordan de nævnte Udvalg er sammensat.

Diskussionen er jo nu aabnet om denne Sag, og jeg haaber i hvert Fald, at vi maa høre Meninger fra andre

Sider, og at det maa gavne den fælles Sag, vi alle arbejder for.

Vestermarie Brugsforening. Chr. F u n c h.

*

Naar Uddeler Chr. Funch mener, at Redaktionen i »Brugsforenings-Bladet« Nr. 23 har villet give det »Udseende af, at der er forsøgt noget af det, Hr. E. N.-S. foreslaar« i sin Artikel, saa har Hr. Funch øjensynligt misforstaaet Situa-tionen noget. Redaktionens oplysende Bemærkning i Tilknytning til Hr. E. Nielsen-Skovholts Artikel var simpelt-hen et Svar paa følgende, direkte Spørgs-maal: »Var det ikke ogsaa en Idé, om F. D. B. til Brugsforeningerne for hver Sæson udsendte trykte Prislister, som Uddeleren saa satte Pris paa og ekspe-derede videre til Medlemmerne?« — Og mere gav det sig heller ud for at være.

Med Hensyn til det andet Afsnit i Hr. Funchs ovenstaaende Artikel synes vi, det indeholder adskillige meget interes-sante Ting og Forslag, som muligvis flere vil udtale sig om her i Bladet i den kommende Tid. Red.

1931 BRUGSFORENINGS-BLADET 13

HJEMMETS OPGAVER Arbejdets Glæde.

J^ISSE to Ord rummer saa meget, som har Gyldighed gen-

netn Tiderne. Og ikke mindst en Husmoder har Brug for denne Glæde

i sit daglige Arbejde. — Nu om Stunder er der saa meget, der letter Arbejdet for os Husmodre, at man skulde synes, vi maa have meget lettere ved at finde Gla'de ved vort Ar-bejde end vore Modre og Bedstemodre, som ikke kendte f. Eks. vore gode Vaskemidler, elektrisk Lys eller Mop til Gul-vene. Om det just har bragt mere Arbejdsglæde til Husmo-deren, ved jeg ikke; maaske har den blot en anden Form. Muligvis tager vi disse Lettelser som en Selvfølge, og der kommer andre Pligter i Stedet, som tager den Tid, vi ind-vinder ved disse Lettelser Den ældre Tids Husmoder havde sikkert sin Glæde i at tilvirke alle Ting selv. Brod, Øl og Be-klædning til hele Husstanden maatte Husmoderen sørge for. Og man kan tænke sig, at den flittige Husmoder har glædet sig, hver Gang hun stod over for et godt Resultat, enten det saa var af Bagning, Brygning eller Vævning. Denne Gla'de ved selv at frembringe noget er vel nok en stor Drivkraft i Menneskenaturen, og nu i Tiden ejer vi jo ikke Arbejds-glæde netop paa den Maade.

Nutidens Husmodre har faaet Arbejdet lagt helt om, og nu optager Rengøring og Opvask en stor Del af Tiden i det huslige Arbejde, ligesom ogsaa Madlavningen er mere om-stamdelig end i gamle Dage, hvor man holdt sig til enkle lletter som Grød, Vælling og »Sulemad«. Men vi har Glæden over de gode Hjælpemidler, der efterhaanden staar til vor Raadighed. Og saa synes jeg især, det gælder om at have en fast Plan over Arbejdet for hver Dag. Man maa ikke tage mere til hver Dag, end man kan overkomme uden at tage Hviletiden eller Aften til Hjælp. Har man Storvask eller lig-nende, forbereder man den godt Dagen i Forvejen ved at koge Tøjet, sørge for let Mad o. lign. Selve Dagen maa man helst lidt tidligt op rg har Lov til at gaa lidt let over Ren-gøringen. Naar alt er planlagt, er det en Glæde at føle Ar-bejdet glide let og roligt fra Haanden, og man kan blive fær-dig i god Tid og have sin Aften i Ro og Fred.

Madlavningen i Ugens Løb maa man ogsaa planlægge i Forvejen, saaledes at man passer paa at variere Kosten og f. Eks. ikke serverer Mælkemad flere Dage i Træk eller Ær-tei i tre Dage. Om Vinteren kan man let lade Levninger staa en Dag over, og det virker knap saa kedeligt at faa dem serveret med en Dags Mellemrum. Naar man har tænkt over Ugens Spisesed-del, gør man sine Indkøb derefter. Rengøringen lægger man saaledes til Rette, at man har bestemte Ting at udføre paa de forskellige Dage, at man ikke skal henlægge det hele til om Lørdagen; det er alt for besværligt og behø-ves ikke.

Har man saaledes lavet sin »Husorden« og saa vidt muligt sørget for Fritid og Hviletid til sine Medhjælpere og sig selv, vil man opdage, at Arbejdsglæden kommer i Følge med den Ro og Orden, hvori Arbejdet kan fore-gaa. M. r.

*

En Æblekageopskrift søges.

Ej'N af vore Læsere anmoder os om at fremskaffe Opskrift * y paa en Æblekage lavet af Æblemos, R is mel. Æig m m

Er der nogen, dej har en Opskrift paa denne Sammensæt-ning, vilde vi være taknemmelig for at modtage den ot! der-efter bringe den her i Bladet. Red

*

Et Væddemaal om Vaskemidler.

POR nogen Tid siden har en af vore kvindelige Læsere 1 sendt os følgende:

Vi er i Aften samlet en Del Husmodre her i Hjemmet og er kommen i »heftig« Diskussion om Vask i Almindelighed og Vaskemidler i Saudeleshed. Da vi alle er Medlemmer i for-skellige Afdelinger af »Hovedstadens Brugsforening«, er vi bleven enige om at indanke vore »Tvistigheder« for »Brugs-forenings-Bladet«, idet vi mener, at Deres Sagkundskab skal være afgørende i vor »Tvist«. — —

Vi har alle tidligere (og fire af os gør det endnu) brugt det selvvirkende Vaskemiddel »Persil«. — Personlig har jeg høstet daarlige Erfaringer med dette Vaskemiddel, idét Tøjet skørnet- ret hurtigt og bliver hullet. Saavel jeg som en Veninde gik saa over til den gode, gammeldags Vask med Iblødsætning i Soda og dobbelt Kogning i Nap Sæbespaaner. Efter gentagne Artikler i Deres Blad har vi nu i flere Maa-neder anvendt Vaskehjielpen »Burnus« og nøjes nu med at lægge Tøjet i denne Opløsning »Dagen før« og ren koger straks Tøjet i Nap Sæbespaaner Dagen efter. (Vi undgaar med andre Ord den dyre Skidenkogning). Vor Erfaring er: mindre Slid og stor Besparelse paa Sæbe, Brændsel og Ti d, ligesom vi har konstateret en skaansom og absolut pro-per Vask. De forstaar: Vi har diskuteret for og imod Kemi-kalievask af »Persil«-Typen. Et Par af os er altsaa »Persil«-Tilhængere, og disse fastholder, at »Persil« er ganske uskade-ligt for Tøj og Hænder og motiverer det blandt andet med, at »Persil« i Aviserne averterer med: »P eisil sk aaner Tøjet«. Vi beder Dem nu give os et udtømmende Svar, baseret paa de rene Fakta:

Hvad indeholder »Persil« af Kemikalier — og er dets Ind-hold fuldstændig uskadeligt. Jeg har bl. a. ogsaa hørt (og har selvfølgelig ogsaa Navnene), at »Persil« kan fremkalde Hudeksem — ikke mindst hos Smaabørn — er dette rigtigt? Er »Burnus« uskadeligt — ganske uskadeligt for alle Arter Tøjf Hvad indeholder »Burnus«? Hvorledes mener De, at økonomien, den øjeblikkelige Udgift, stiller sig i Forholdet mellem de to »omstridte« Vaskemidler? Og endelig: Er det

rigtigt, at »Burnus« er det eneste Vaskemiddel (og er det d e t), der giver den Garanti, at Fabrikan-terne vil erstatte det Tøj med den dobbelte Værdi, hvis »Burnus« kan gøre Skade, skørne Tøjet eller blege Farver? —

Nu slutter vi vor Diskussion — drikker os en god Kop »F.D.B.« Kaffe og venter med Spænding paa næste Nummer af Deres in-teressante Blad. Vi har nemlig væddet otte Teaterbilletter, saa De forstaar, at vi er »spændt« paa Deres Svar. Med venlig Hil-sen og paa Forhaand Tak.

Deres forbundne .4. H. B.

*

J^A vi er bekendt med, at der

netop for Tiden paa Hus-holdningslaboratoriet i Sorø fore-

(Fortsat Side 1K.)

Husmoderens Bekymringer.

TfENK EN6RH6, KXHOuHt

OM MfflV KUNDE. Effrf sk/l upfteoi -suppe. T/L

14 BRUGSFORENINGS-BLADET 1931

'NTU er den nok omtrent gaaet i ^ Glemme, den gamle Krønike om

Jes Rytter og Herremanden paa Lind-bjerggaard.

De, der den Juledag stod uden for Ølgod Kirke, var ellers forvissede om, at det nok skulde huskes og berøm-mes i lange Tider, det, der den Dag hændte paa Kirkestæv¬

KRUWIKt aF 5AKTW3.fR I FELT

TEGNINGER AF 67//?. P. NIELSEN

net. Det talte de om, da de i Flokkevis drog ad Hjemmet til. Og det samme blev tidt forsikret i Gildestuer og ved Vaa-

geild, eller hvor som helst Hændelsen blev fortalt og drøf-tet, indtil den gled ind i Sagnets dunkle Fjernhed.

Og nu er selv Sagnet dulgt og glemt omtrent lige saa fast som Støvet af dem, der den Gang var unge og stærke.

Kanske endnu en eller anden Gamling hændelsesvis hitter en dunkel Minderest frem af sit Forraad og prøver at lede mere frem af det, der glipper for ham.

Og den, der er granthør nok, kan gennem Gamlingens Mumlen og ud af Stilhedens sælsomme Syngen i et afsides Aftægtsrum lytte sig til det af den gamle Krønike, der en-gang ejede Livets Styrke og Spænding. — — —

— Det var nok Jes, han hed. Jo, det var. Og en sær Kunt-pen var han. Saadan lidt for sig selv i mange Maader, som de jo let bliver, de, der fra Barnsben af lever mere sammen med Lynghede og med Himlens Vejr end med Mennesker.

Ellers var han saamænd ikke andet eller mere end sine Fæller: Søn af en Fæstebonde under Lindbjerggaard. Og slide bravt for Udkommet, det maatte han som alle de andre. Og det kunde han, for Kræfter og Haandelag havde han mere end de fleste. *

Men storsindet var han paa sin Vis. Og stejl og trodsig. Stod noget ham imod, saa satte han haardt imod haardt. Der-for gik han ogsaa under Kendingsnavnet »Jes Flintflyver«.

»Ja, ja, han faar nok Hornene studset til sin Tid,« mente de gamle, der havde Erfaring. — »Og saa kan der godt blive en gæv Mand ud af ham, for der er Krummer i ham, det er vist.«

Men endnu var Jes for ung og ukrøget til at bukke og lempe sig frem, som Bønderfolk dengang kom længst med.

Derfor fik han ogsaa sin egen Skæbne, som saas og skabte Sagn.

Det begyndte nok med en lille spodsk Mund, der lo, og et Par kønne Pigeøjne, saadan som den Slags tidt begynder.

De kønne Øjne og den spodske Mund sad paa en dydsiret Jomfru fra Lindbjerggaard.

Og for Sønnen af en Fæstebonde var det begribeligvis Galmandsværk at forgabe sig i Herremandens Datter. — Men saadan var nu Jes, noget for sig selv.

Og naar han faldt i Staver over sin Høle eller stod og hang over Hjulplovens Børn, mens han keg saa langeligt op mod Herregaardens høje Træer, dem han lige kunde skimte fra sin Fars Mark, da var det vist andet end Brakpløjning og Fædrift, han havde i Tankerne. — Men det gjorde ham bare mere stejl i Rejsning som i Sind.

Saa hændte det en Dag, at Jes gik og pløjede. Det var ikke bare Morskab, for Ploven var sløv og uhandlelig, og Marken

var fyldt med Sten. Hver andet lidt gav det et Stød, saa del surrede ham helt op i Akslerne. Og saa maatte han dér staa og bøvle for at faa Ploven lempet i Furen igen.

Det kunde ha tirret en mere taal-modig Sjæl end Jes Og han var da

ogsaa snart saa harmtagen, saa han godt kunde ha gruttet baade Plov og Bæster, om det kunde ha hjulpet.

Saa hidsigt gik han op i sit Slid, at han slet ikke gav Agt paa, at Herremanden og Jomfruen fra Lindbjerggaard kom ridende ad Engvejen tæt forbi Ageren, han pløjede.

Først da de var lige bag ham, blev han opmærksom paa Hovslagene og vendte sig.

Se, nu skulde han begribeligvis ha taget sin Lue af og hilst underdanigt paa Herskabet. — For Lindbjergmanden var saamænd en grumme flink og nedladende Herre, naar bare hans undergivne i alle Maader var lydagtige og udviste tilpas Respekt.

Men Jes havde kun ringe Anlæg for at vise Underdanig-hed, allermindst var han i det Hjørne nu, saa hed og tirret han var af at bøvles med Plov og Sten.

Kanske ogsaa det gjorde ham mere stejl, at hun, han nys havde i Tankerne, sad der og saa ned paa ham med sit spodske Smil. — Hvem ved?

Nok er det: Jes stod stiv og strunk ved sit Plovspænd og glemte at hilse sit Herskab.

Lindbjergmanden saa det og rynkede Panden, men gjorde dog efter Sædvane sin Fæstebondes Søn et Par naadige Spørgsmaal, for ikke uden Grund havde han Lov paa sig som en taalelig god Husbond.

Jes var dog ikke oplagt til at skønne paa Nedladenhed. Han svarede kort og mut og med alt andet en'd passende Ydmyghed.

»Hør, lille Sønneke,« siger saa Manden og bliver med eet sær skarp i Mælet. »Fryser han om Øderne, eller sidder hans Kabuds fast i en Begklat, siden han ikke paa ordentlig Vis ka lette den og hilse paa sit Herskab?«

Jes blev glorød helt op under Luen. Men det var nok ikke af Skamfuldhed, for han biede ikke med Svar:

»A hilser, naar det passer mig, men ett paa Kommando.« »Naa, saa det gør han ikke!« Lindbiergmanden var helt

hæs af Arrigskab, da han snurrede sin Hest omkring. — »Se, se! Han hilser ikke paa Kommando! Vi kunde dog kanske faa ham anbragt et Sted, hvor han kunde faa det lært!«

Saa red de i Trav deres Vej. Og Jomfruens kønne Øjne nedlod sig knapt til at strejfe Bondekarlen. Det spodske Smil om hendes Mund var alt det, han fik, og det var fuldt af Foragt, saa han.

Da drev Jes sine magre Øg et Rap af Svøben og bandte en ugudelig Trumf over Alverdens Herremænd og Kampe-sten. Nu skulde der Fart paa. Fart! — Og saa kørte han Ploven i Kvas mod den næste Sten, der stod i Furen.

Men Herremanden red lige hjem til sin Gaard og satte et Brevskab sammen, saadan som han nu forstod det, og

1931 BRUGSFORENINGS-BLADET 15

udskrev sin Fæstebondes Søn, Jes, til Soldat i Militsen at tjene i otte Aar. For det havde han i sin Magt.

Og saa maatte Jes springe Soldat. »Lad os nu se, lille Sønneke, om ikke de rare Folk i F’el-

ten ka lære ham at hilse paa sin Overmand!« sa Herreman-den og grinte som en flækket Træsko, da Jes drog af.

»Vi faar se!« sa Jes og blev blot mere stind i Nakken. Det var ellers ikke bare Narrespøg at springe Soldat i

de Tider. Det skulde der Karlfolk til at staa igennem, fol-det var med Tamp til dagligt Brug og med Krumslutning, Spidsrod og den Slags Ting i svære Maader for et godt Ord.

Og naturligvis fik Jes lært baade at neje sig og vise Re-spekt mod sine Overordnede. Men han klarede sig ellers stolt og stod Perken igennem som en brav Karl, saa han efterhaanden blev respekteret af Kammeraterne og vellidt af Befalingsmændene. Han passede sig selv og sine Ting og lod sig ikke træde for nær af sine Jævninge, for Stejl-heden og alt det havde han i Behold, selv om det blev holdt nede.

Meget snakkende var han aldrig, og imellem kunde han blive helt tavs og falde hen i Grublerier.

Nogle af Kammeraterne mente, det var et Par kønne Pigeøjne, han da havde i Tankerne, og somme gættede paa, at han vei gik og spe-kulerede over, hvordan han skulde faa Ram til at gi Her-remanden derhjemme en lille Tak for sidst.

Men Jes kunde tie med, hvad han tænkte.

Og de otte Aar, saa trælse de end var, blev slidt igen-nem, ligesom saa mange an-dre trælse Aar er blevet baa-de før og siden.

Og saa en Dag var Jes sluppet ud af Trøjen og gik igen hjemme og pløjede sin Fars stenede Agre.

At se til var han omtrent som før, stejl og selvbevidst, men mere hvasøjet og mere Mand. Nu hed han ogsaa Jes Rytter. Og der var aldrig no-gen, der lo, naar det Navn blev nævnt.

Der gik en Tid, uden at Jes og Lindbjergmanden traf sam-men. De var kanske ikke forhippet paa nogen af dem at faa sagt Goddag til hinanden og Tak for sidst.

Men saa en Dag var Jes oppe ved Lindbjerg Smedje at faa en Hest skoet. Smedjen laa lige uden for Gaarden ved Siden af den store Dam.

Og mens de nu stod og arbejdede med Hesten: Jes holdt op, og Smeden pløkkede Søm i, det bedste han orkede, saa kommer Herremanden selv spankulerende forbi. Han skulde hen at ta Syn over sine Stude, som just blev vandet ved Dammen.

Smeden lader straks Hammer og Tang dumpe og river Kabudsen af. Men Jes passer sit, lader som han slet ikke ser Manden og drejer blot Bagen til.

»Se, se,« siger Herremanden og flirer i Skægget. »Vi har nok fine fremmede til Smedjes i Dag. Naa, hvordan stod det ham saa an at kysse »Blanke Maren«, kanskesi hun kunde lære ham Opførsel og Respekt? Hvad, go Karl!«

Smeden griner højrøstet med for at bevidne Herskabet sin Hengivelse. Men Jes passer sit uden at se op, vender blot Bagen til. »Vil han sko mig den Hest, eller vil han ikke!« siger han lavt, men hans Øjekast og Stemme er saa hvast, at

Smeden forfjamsket harker Grinet af sig i en Hosten og skraber Værktøjet til sig igen.

Lindbjergmanden sparker til en Sten, saa den knyger helt ind i Smedjen, ædendes gal er han, det er let at se.

»Naa, saa han er stadigvæk lige stor paa det. Ja, ja, vi snakkes ved endnu engang, gør vi, go Karl!«

Og han omkring og ind ad Gaarden til. Studene glemmer han helt at taksere.

Lidt efter kommer der Bud ned til Smedjen, om Jes vil komme op til Herremanden, og det straks.

»Haster det saa haardt,« siger Jes til Tjeneren, »saa har Manden lige saa nær til mig, som a har til ham. Nu vil vi først ha de Sko lagt under.«

Da de saa er færdige med Skoningen, snyder Jes sin Næse og gaar op paa Gaarden.

Herremanden sidder inde i sin Stue for Overbord-enden. Og bøs ser han ud.

Jes bliver staaende ved Døren strunk som til Parade, men Hatten beholder han paa. Ingen af dem siger no-get en Tid.

Omsider puster Herre-manden arrig: »Hvad staar han der og rafter efter, Mon-sjø! Har han ikke endnu lært at ta Hatten af for sin Overmand. Hvad?«

»Jo, naar a finder ham,« siger Jes rolig.

»Hvad siger han, Tølper!« hvæser Herremanden og springer op med Øjnene ved sin Ridepisk henne i Kro-gen. Men saa tar han sig i det og sætter sig igen — for Jes var af den Slags, som in-gen holdt af at slaa paa i Enrum.

Saa nøjedes han med at bande en ukristelig lang Trumf og stadfæste den med et Nævedunk i Bordskiven.

»Naa, saa han er nok lige obsternasig, formærker jeg. Vi havde endda ellers tænkt,

Militsen kunde ha lært ham Skik og sømmelig Opførsel. Men han er vist sluppen lovlig tidlig af Lære, go Karl. Det er vist bedst, han kysser »blanke Maren« engang til og faar Turen om igen.«

Herremanden havde kanske ventet, at for saadan en Tru-sel blev Karlen mør og faldt til Føje.

Men Jes siger ingen Ting. Ja, for den anden at tykke ser det ud, som trækker det i hans Mundkroge til et Smil.

Og da taber det naadige Herskab Taalmodigheden: »Griner han oven i Købet, Hallunk! Ud med ham! Straks!

Og Militsen skal han faa om igen. Det skal jeg være Mand for! — Næste Gang, vi træffes, kommer een af os til at ta Hatten af. Nu ka han faa otte Aar til at tænke over, hvem af os, der skal! — Herut!«

»Ja, vi faar se!« siger Jes, snurrer omkring paa Hælen og gaar sin Vej med faste Marchtrin og uden at skotte til Si-derne — ikke engang hen efter det Vindue, bag hvilket han i fordums Dage saa den dydsirede Jomfrus kønne Øjne og spodske Smil og fik Hjertebanken derved.

Ogsaa i Dag sidder hun paa sin vante Plads, som havde Aarskiftet staaet stille her i al den Tid. Kun er Smilet og Rosenkinderne falmet lidt siden da. Og de kønne Øjne, der sidst knapt nedlod sig til at strejfe Bonden, følger ham i Dag med et langeligt Blik helt ud gennem Porten — for lian er en stovt Karl at se.

16 B HUGS F O RENINGS-BLADE T 1931

Uisse tre prima lette Boxcal f Dame Sko i saa smukke Farver som bøsseløb, mahogni og bei* ge er et lille Ud» pluk af det un* der vort Udsalg fremlagte Skotøj

Enkelte Dessins er nedsat til Kr. 5.40.

Et vigtigt Spørgsmaal til Landmanden.

Har De afgivet

Deres Frø bestilling

til Brugsforeningen?

Et godt Raad.

Opsæt ikke længere at bestille af de mange fremragende Stammer, som er opført paa F.D.B.s Bestillingsseddel!

Men Jes Rytter ser sig ikke tilbage saa lidt som til Si-•derne. Han gaar lige frem.

— For naar Elskov er som en bugtet Sidesti over blødt Mos mellem Engblommer og Ellekrat, saa er Mandsvillie den graa, knudrede Adelvej over Lavninger og Banker, dér hvor baade Arbejdskærrer og stolte Hærtog drager frem.

Og Jes klemmer Næverne og Tænderne sammen og følger den, saa træls den end er. — Otte Aar mere ind i Militsen!

Men det gik knapt saadan, som Lindbjergmanden havde tænkt sig.

Jes Rytter var en Karl med Krummer i. Han klarede sig stolt som Soldat, for han vilde klare sig. Derfor kom han mere og mere i Gunst hos sine Overordnede.

Og hvordan det traf sig sammen og føjede sig, er ikke godt at udrede nu. Men vist er det, at efterhaanden avan-cerede Jes og blev Befalingsmand. — Se, det var noget andet, end Lindbjergmanden havde tiltænkt ham.

Saa er det den Juledag ved Ølgod Kirke. I Flok og Følge er Sognets Folk kommen dragende, lang-

vejs de fleste, agende eller gaaende, som Stand og Kaar er. I god Tid er de kommen for at kunne hilse glædelig Fest

til Frænder og Kendinge, skifte Nyheder eller slaa en lille Handel, om det byder sig, inden Præsten og Herskabet fra Lindbjerg kommer, og Klokken ringer ind til Messe og Præ-ken.

De samles i en snakkende Flok foran Vaabenhusdøren. Er det end vinterkoldt, det haster dog ikke med at komme ind, for Kirkerummet er endnu koldere end udenfor.

Og intet Kirkestævne Aaret rundt er betydningsfuldt som det første Juledag.

Her viser Gaardkonerne deres nye- Stads frem: kunstigt strikkede Korsklæder og mægtige Kyser med stukne Baand. Og deres giftefærdige Døtre føres frem til Beskuelse for dem, der agtes værdige.

Hvem, der har vigtige Ting at drøfte, har sat hinanden Stævne her.

Og de, der blev Kærestefolk ved Høstgildet eller Mikkels-markedet i Varde, de mødes dulgt her som til en Tro-skabsprøve. Finder de hinanden i Flokken — tilfældigt skal det jo lade — og ønsker hinanden en glædelig Fest, blufær-digt med nedslagne 'Øjne, men med dvælende Haandtryk, da er det saa godt som Pant paa Tillysning.

Men staar de i hver sin Yderkreds af Flokken og ser langt forbi hinanden, da er det forbi, om de saa har skiftet nok saa mange Kys og Fæstensgaver.

Og de mange Stemmer koger sammen til en Summen, hvor en højrøstet Latter eller grov Skæmt mærkes med Ubehag, for kun den stjampede forstaar ikke at dæmpe sin Tale efter Tid og Sted.

Der er Duft af Hovedvandsæg og Klædekisternes Laven-del ind mellem Dunst af sur Sved og Lødgrydernes ramme Mindelser.

Henne ved Vaabenhusdøren staar en fremmed. En høj, flot Karl i Kongens Klæder. Og Befalingsmand. Jo, det er let at se paa Munderingen, saa flot den er. Og sikken Sabel han har ved Siden!

Folk stikker Hovederne sammen og hvisker. Og de. der ved Besked, staar som det vigtige Midtpunkt i Klyngen og forklarer. De har forklaret det samme saa tidt, at de alle-rede har en hel Bamse, der forbedres lidt for hver Gang, den gentages.

— Jo, det er ham, Jes Rytter, I nok ved, ham, der ikke vilde ta sin Lue af for »ham selv« paa Lindbjerggaard. —-Der har jo altid været noget egent ved ham, men nu er han vist li’godt kravlet saa højt til Vejrs, saa Manden er nødt til at la Luen sidde paa ham. — Jo, for han er nok avanceret op til Befalingsmand, og der siges, at han er lige saa højt i Rang som selve Herremanden. — Han er hjemme med Permission nu i Juletiden.

— Og han er saamænd helt flink at snakke med. Det er vist.

1931 BRUGSFORENING S-B L A D E T 17

Og hver ny Beretning ender altid med samme Gisning, der kildrer Forestillingerne som et lille Velbehagsgys:

»Hvordan mon det vil spænde af, hvis de træffer sam-men, ham og Herremanden?«

Med eet bliver der Røre i Klyngerne. — Kareten fra Lind-bjerggaard holder for Kirkegaards-Stætten. Og Herskabet tri-ner nd og kommer anstigende. Herremanden selv foran i fuld Stads med Fjer i Hatten og Slire ved Siden. Bag ham den dydsirede Jomfru, der for hvert Aar bliver stadig mere dydsiret og spidsnæset. Den lille Mund smilte nok spodsk saa længe, til Smilet blev stramt og bittert, fordi der kom Rynker og graa Haar, men ikke den standsmæssige Bejler, som var ventet. Og de kønne Øjne begynder at faa nemt til at rinde for Vejr og Vind.

Sognefolkene triner ærbødigt til Side for det højfornemme Herskab. Kvindfolkene nejer, og Mændene stryger Topluer og Kabudser.

Kun Jes Rytter bliver staaende, hvor han staar. Lindbjergmanden tænker sagtens, at den flotte Krigskarl

er en eller anden af hans Standsfæller, der er kommen for at gøre ham sin Opvartning. Derfor letter han belevent paa Hatten, mens han med fornemme Trip og høviske Lader gaar hen mod den fremmede.

Men ikke saa meget som Jes flytter en Fod eller løfter en Finger til Hilsen, staar bare dér midt i Gangen og ser paa den anden. Og nu er det ham, der smiler spodsk.

Saa med eet gaar det nok op for Herremanden, hvem han har for sig, for han bliver først sprutrød i Fjæset og saa helt blaaskimlet om Kæberne. Det ser næsten ud, som Benene slaar Slinger under ham og ikke vil længere, for han er lige ved at gaa i Staa. De høviske Lader er helt gaaet af ham. For et Syns Skyld lægger han Haanden paa Sliren, det skal se mandhaftigt ud, men enhver kan da let skønne, at han ikke er opsat paa at komme til at maale den med Jes Rytters halv-tredje Alens Habegoj.

Dette her begynder at blive spændende og kan se ud til hvad som helst. Sognefolkene er nær ved at glemme skyldig Ærbødighed og strækker Hals med Øjnene paa Stilke.

Der er dog ogsaa dem, der stille lister Nord om Kirkemu-ren, for sker der noget, saa er det rarest at være af Vejen, saa kan man da ikke komme til at vidne.

Men det fortryder de alligevel siden, for derved gaar de Glip af at se, hvorledes det spænder af, og maa nøjes med at høre andre berette derom.

— Lindbjergmanden er tydeligt nok i en slem Klemhærke. For Skams Skyld kan han ikke vende om og gaa tilbage

til sin Karet. Og vil han ind i Kirken, maa han i en Bue uden om Jes Rytter, som staar der midt i Gangen, stor og bred og uden at mæle et Ord, ser blot paa Manden, men det trækker haansk i hans Mundkroge — for Herremanden ligner gran-givelig en Køter, der kommer luskende med Halen mod Jorden, ræd for Klø.

Da, ligesom der kun er tre-fire Skridt imellem de to Mænd, og Folk ligefrem gaber i Aandenød af Spænding, da snurrer Jes rundt paa Hælen og gaar stolt og strunk foran ind i Kirken, og der sætter han sig i øverste Mandfolkestol — saa kan Herskabet komme bagefter, om det lyster.

Og Forsmædelsen for Lindbjergmanden er dobbelt, fordi han maa taale den i alle sine Fæstebønders Paasyn.

Men hvad Slags Præken Præsten holdt den Juledag, det var der vist ikke mange i Kirken, der bagefter kunde gøre Redelighed for.

Selv de mest andægtige kunde ikke lade være at skotte op til de to Mænd, der sad øverst oppe i Kirken paa hver sin Side af Midtergangen.

Og midt i Andagten greb de sig selv i at sidde og gotte sig over Hændelsen fra før, fordi det var en af deres egne, der hævdede sig.

Og intet Kirkestævne dér i Sognet er blevet drøftet saa tidt og husket saa længe som det Juledagsstævne, der horer sammen med Krøniken om Jens Rytter.

HUSMODERENS IDEELLE VASKEMIDDEL kontrolleres af Husholdnmgslaboratoriet, Sorø. Garanti: ca. 85 pCt. Fedtsyre, fri for Fyldstoffer og ætsende Ke-

mikalier. 250 ok 500 gram netto.

NUTIDENS FINESTE OG MEST MILDE

ORIENTALSKE CIGARET

18 BH UGSF0REN1NGS-BL ADE T 1981

R'Cecii Den bedste Cigaret /

Blankpudset Kobber« og Messingtøj øger Indtrykket af Orden og Hygge.

Brasso Metal Pudse=Ekstrakt er det ide« elle Pudsemiddel. Det giver hurtigt en holdbar Glans uden at efterlade Ridser.

BRASSO

HJEMMETS OPGAVER. (Fortsat fra Side 13.) tages Undersøgelser, der tildels vedrører de Spørgsmaal, som omhandles i ovenstaaende Indlæg, har vi rettet Hen-vendelse til Husholdningslaboratoricts Forstanderinde, Fru cand. polyt. Wi 11 e Jørgensen, der beredvillig stillede en Besvarelse til vor Raadighed, i alt væsentligt givende Besked cm de forskellige Punkter i Forespørgselen. Med Fru Wille Jørgensens Tilladelse uddrager vi følgende af hendes Svar:

Som antydet foretages der i Øjeblikket Undersøgelser til nærmere Belysning netop af de foran berørte Spørgsmaal, men visse Forhold kan dog besvares med Henvisning til Op-lysninger, som foreligger paa Grundlag af andre baade ana-lytiske og praktiske Undersøgelser.

Paa Spørgsmaalet: Hvad indeholder »Persil« af Kemika-lier, kan meddeles, at »Persil« indeholder ca. 46 pCt. Sæbe, ca. 18 pCt. Soda, ca. 3 pCt. Vandglas og ca. 10 pCt. Perborat.

Den anden Del af det første Spørgsmaal lyder saaledes: Er »Persil«s Indhold uskadeligt? Dertil maa siges: Intet Va-skemiddel er fuldstændig uskadeligt, og ifølge Forsøg gjorte dels paa Teknologisk Institut i København i 1924 og dels i St. Gallen i Schweitz i 1929 nedsættes Vasketøjets og særlig Hørs Styrke i høj Grad ved Anvendelse af perboratholdige Vaskemidler. Man maa sige, at det letter Vasken ved, at det foruden den egentlige Vask bleger Tøjet og Snavset paa Tøjet, men det kan efter de foreliggende Forsøg ikke næg-tes, at man maa betale denne Lettelse med et forøget Slid paa Tøjet, saa at, naar der, som Fru A. H.B. nævner, skrives i Annoncer, at »Persi. skaaner Tøjet« — ja, saa maa dette vel nok siges at være en mild Overdrivelse.

Med Hensyn til Formodningen om, at »Persil« skulde fremkalde Hud-Eksem, bemærker Fru W J., at hun har hørt, at der i »Ugeskrift for Læger« har været omtalt Tilfælde heraf.

Angaaende »Burnus« maa man erindre, at dette ikke er noget Vaskemiddel i almindelig Forstand, men et Iblød-sætnings-Middel. »Burnus« bestaar af en Blanding af Soda og tvekulsurt Natron (almindelig Husholdningsnatron), tilsat Enzymer udtrukket af Oksens Fordøjelseskirtler; nogen nøj-agtig Analyse har Fru W. J. ikke set offentliggjort. Disse Enzymer vil da i den nævnte Blanding kunne foretage en Fordøjelse udenfor Legemet og vil da med andre Ord kunne fordøje Pletterne paa Tøjet, medens dette ligger i Blød, men maa naturligvis ikke overhældes med varmt Vand eller an-vendes til Kogning, da Enzymerne saa vil ødelægges, ligesom Gær ødelægges i varmt Vand eller Mælk. Ved at Snavsets Bindestoffer, særlig Æggehvidestof, Sved og lign., saaledes »fordøjes« under Iblødsætningen, lettes selvfølgelig selve Va-sken betydeligt. Efter de Forsøg, der foreligger, har »Bur-nus« ingen skørnende Virkning paa Tøjet. Nyt Forsøg er netop nu sat i Gang for at belyse Spørgsmaalet baade med Hensyn til Arbejdstid, Sæbe- og Brændselsforbrug, og førend disse Forsøg er fuldendt, kan der daarlig bringes Oplysnin-ger om Sammenligning af Udgifterne ved de forskellige Vaskemidler.

Den af Fru A. H. B. angivne Metode med Iblødsætning i »Burnus« og direkte Renkogning i Sæbe kan udmærket brin-ges i Anvendelse, hvor Tøjet ikke er meget snavset, særlig naar man foretager en Skylning mellem Iblødsætningen og Renkogningen.

Hvad endelig angaar det sidste Spørgsmaal, som stilles i ovenstaaende Indlæg, om Garantien imod Skade, som forvol-des af »Burnus«, bemærker Fru W. J., at hun ikke med Be-stemthed ved, om andre Fabrikanter stiller en lignende Ga-ranti, men at det er rigtigt, at »Burnus« garanterer paa den-ne Maade overfor Stoffer, som overhovedet kan taale at læg-ges i Vand.

Vi mener saaledes nu paa Grundlag af Fru W. J.’s Udta-lelser til os at have afgivet fornødne Oplysninger til Besva-relse af de forskellige Spørgsmaal. Og i Haab herom ønsker vi god Fornøjelse paa de otte Teaterbilletter. Red.

*

1931 BRUGSFORENINGS-BLADET 19

Kartoffelmel i Sæbespaanerne.

rj'OR nogle Maaneder siden meddelte vi, at det var blevet kon-stateret, at en Del af de i Handelen værende Løsvægt-

Sæbespaaner var forfalskede med Kartoffelme! og lignende, og at Husholdningslaboratoriet i Sorø (Fru Wille Jørgensen) i denne Anledning opfordrede de Handlende til at indsende Prøver til Undersøgelse.

Efter hvad der meddeles os, har Husholdningslabora-toriet nu tilendebragt sine Undersøgelser med følgende Re-sultat: Fra 42 Handlende var der indsendt 62 forskellige Prøver, hvortil yderligere kom 42 Prøver fra forskellige Hus-holdningsforeninger, saaledes at Undersøgelsen ialt omfat-tede 104 Prøver. Af dette Antal var kun 39 fuldstændig rene Sæber uden Tilsætning af nogen Art. 13 Prøver indeholdt Kartoffelmel, men dog saa lidt, at det ingen Rolle spiller og formodentlig nærmest er forekommet som Urenhed. Men de øvrige 52 Prøver indeholdt mindre eller større Mængder af Kartoffelmel, fra 10—50 pCt., og en meget stor Del nærmere de 50 end de 10 pCt.

Om Salget af de forskellige Kvaliteter, som der ogsaa ret-tedes Forespørgsel om, er der ikke skaffet fuldstændige Op-lysninger, men man mener dog paa Grundlag af den sted-fundne Undersøgelse at kunne fastslaa, at ca. Halvdelen af de i Handelen gaaende Løsvægt-Sæbespaaner er nævnevær-digt blandet med Kartoffelmel.

O :> <>

AARSSKIFTET 1930—31. (Fortsat fra Side 3.) gældende i 1930. Og omend der de fleste Steder samtidig har været betydelig Udvidelse i V a r e omsætningen, navnlig i Produktions- og Salgsorganisationer, har denne rent kvanti-tative Forøgelse altsaa ikke overalt kunnet opveje Prisned-gangen. Naar man f. Eks. hører, at Noteringerne for Smør og Flæsk laa 18—20 pCt. lavere i 1930 end i 1929 eller, naar man blot ser paa sidste Halvaar henholdsvis i Aar og i Fjor, endogsaa omkring 22—23 og ca. 25 pCt. lavere, da for-staar man, at Omsætningstallene viser en Tilbagegang eller kun ringe Fremgang trods Udvidelse af Produktionen, og at det svundne Aar har ændret enhver Beregning om Ren-tabilitet og Udbytte.

Foruden de i selve Tabellen opførte Omsætningstal skal nævnes, at Dansk Andels- og Folkebank er gaaet fremad paa alle Omraader, hvilket vi ved en senere Lejlighed skal nærmere omtale. Ogsaa inden for Andelskasserne har Forhol-dene udviklet sig paa en rolig og god Maade. Tillægges disse Pengeinstitutters Omsætning, kommer det samlede Tal op paa 37—3800 Mili. Kr.

Vi har i foranstaaende Bemærkninger kun beskæftiget os med, hvad vi kalder Andelsbevægelsens forretningsmæs-sige eller erhversmæssige Side. Men foruden denne og paa en Maade som Baggrund for, hvad der giver sig tilkende gennem Omsætning og den rent praktiske Virksomhed, har Andelsbevægelsen, hvad vi vil kalde en organisationsmæs-sig Side, der er Udtryk for, hvorledes Forholdene stiller sig med Hensyn til Tilslutning og Samling om selve Andels-ideen og Andels-Systemet. Det er dette, der kan siges at betegne, hvorledes Arbejdet med Andelssagen er lykkedes g en nem Aa ret. I saa Henseende tør vi sige, at Aaret 1930 har været et godt Aar, hvor Systemet og Ideerne paa adskillige Omraader har fæstnet sig og faaet øget Betydning.

Derfor maa Aarsskiftet ikke passeres, uden at vi be-kræfter for hverandre, at Andelsbevægelsen i Almindelig-hed saavel som den Gren deraf, som vi her i Bladet spe-cielt beskæftiger os med, staar stærkt og arbejdsdygtig til fortsat at tages i Brug i fuldt Maal gennem de kommende tolv Maaneder, hvis Forløb ingen kender.

En enestaaende Garanti for

Uskadelighed. Paa alle de ny Burnusdaaser der udleveres fra Fas

briken staar der følgende

Uskadeligheds Garanti »Til vore Kunders Betryggelse erklærer« »vi os villige til at erstatte den dob*«

»belte Værdi af ethvert Stykke Vasketøj«

»som bevises at være ødelagt ved at«

»ligge i Blød i BURNUS som angivet.«

Naar De saa oven i Købet vasker billigere, bedre og nemmere mtd Burnus og der foreligger de bedste Udtalelser om Burnus fra vore fines ste Vaskeeksperter, er der saa ikke Grund til at gaa over til denne uskadelige og økonomiske Vaske-met de?

20 BRUGSFORENINGS-BLADET 1931

Søren Vims

skriver hjem.

Brugsen, 7. ds.

Kære Moder!

Y^JERTELIG Tak for dit lange

Nytaarsbrev — du har forhaabenllig

faaet mit dito, som dog kun var et Kort paa Grund af Travlhed, men ikke min-dre velment med Hensyn til alt godt i det nye Aar. Jeg kan fortælle dig, at vi fejrede en prima Nytaarsaften herovre, idet Olsen og jeg blev inviteret ud lil Niels Overdrevs — du ved, ham Gaard-manden, der ikke ved, at han skal have den Ære at blive Svigerfar til min kære Principal. Datterens Halvfætter, den meget omtalte »Ormen hin lange«, send-te dem nemlig Lille Nytaarsaftensdag en Skrivelse, som jeg selv har læst, og som lød saalunde:

Kjære Onkel og Halvkusine! Jeg vil lade Eder vide, at I ikke skal

regne med mig Nytaarsaften, som l plejer van, da det vil være forgæves, ef-tersom jeg ikke kommer af forskellige Grunde og desuden ligger syg i mine Fødder, men ikke livsfarligt, hvorfor jeg slutter med Hilsen og Agtelse.

Lars Theobald.

Den »kjære Onkel« blev saa temmelig gal over sin Slægtnings Troløshed, men Frøken Ellen fik ham med mageløs Sne-dighed til at erstatte »Ormen« med er Par Nabofamilier samt Olsen og mig, og jeg tror ikke, at han fortrød Byttet, for der blev en dejlig Aften ud af det. og det morede mig specielt at høre de hem-meligt Forlovede sige De og Hr. og Frø-ken til hinanden i brede Baner. Vi fik iøvrigt koldt Bord og varme Æbleskiver samt godt med Godter, og en lille Dans faldt der ogsaa af, men jeg var nu meget lidt paa Tæerne, fordi disse havde været udsat for et brutalt Overfald, lige inden vi drog hjemmefra. Paa Grund af den lange Vej og det vaade Vejr vilde jeg nemlig iføre mig mine lange Skaftestøv-ler og stikke Lakslæberne i Lommen, og det gik ogsaa godt med det ene Ben, men da jeg stak det andet i Støvle Nr. 2, var der noget, der sagde: Haps! — og det kan nok være, at jeg fik trukket Tæerne til mig i en Fart! Det viste sig at være »Ridder Rap«s 2 uvorne Killin-ger, der havde bygget Rede nede i be-meldte Støvle og var blevet saa fornær-met over Forstyrrelsen, at de havde gi-vet sig til at optræde som halve Hum-mere eller hele Hajer, der skal være

slemme til at bide, efter hvad jeg har læst. Selv om jeg jo ikke led større Overlast, egnede jeg mig dog ikke til at optræde som Taaspidsdanserinde, men

skiver og slaa en Sludder af, da Mund-tøjet jo som altid var i bedste Orden.

Det var nu egentlig et besynderligt Træf, at baade »Ormen«, og jeg næsten samtidig skulde komme til at leve paa en daarlig Fod, for den var virkelig gal med Lars Theobalds Gaagængerben, hvad jeg har fra hele to paalidelige Kilder, nemlig Broderen Pjevs og Enkefru Dadel¬

fri. En af de sidste Dage i det gamle Aar var »Ormen« kommen ind i hendes »Sa-lon« iført sit fineste Søndagspuds og sine bedste Manerer. Efter at have fortalt, hvem han var, havde han staaet lidt og kigget paa den dadelfri Enke og havde saa pludselig slynget disse for hende no-get gaadefulde Ord ud: »Mørk — og Klør Dame op ad Dage!« — hvormed han selv-følgelig sigtede til »Grumse-Sidse«s Spaa-dom, hvad Frisøsen & Knystefjernersken jo ikke kunde vide! Lidt efter havde han saa sagt, medens han stod og trippede som en læggesyg Høne, hvad der skyldtes almindelig Forfjamskelse i Forbindelse med hans fleraarige Knyster, der ikke holder af at komme i Søndagsstøvler: »Jeg ved ikke, om De — øh — kan regne ud, hvorfor jeg er kommen — øh — det er saa svært at sige . . .« Længere var han ikke naaet, for Enkefruen havde om-gaaende misforstaaet ham forkert og med Fagmandens Energi kastet sig over hans Fødder og skaaret og savet og pla-stereret paa dem, saa han tilsidst mere død end levende var vaklet bort og fore-løbig var henvist til at leve sit Liv i smertefri Morgensutter! Og dermed være du kærligst hilset fra din hengivne

Søn Søren.

Lille Peter Brugs’ store Oplevelser.

Et Vintereventyr i Vanløse.

Peter: Naa, saa det skal være mig .... de uforskammede Drenge .... du skal blive jævnet med Jorden, dit Gespenst!

Peter: Der lader til at være Tømmer i dig, min gode Snemand .... men jeg skal alligevel vise dig, at jeg er den stærkeste!

Husholdersken: Faar jeg snart det Vand? Peter: Nu kommer det. .. jeg har lige

gjort det af med en grimme Mand!

Husholdersken: Er De rigtig tosset .... hvor faar vi nu Vand fra .... det er jo Posten, De har gjort det af med!

Udgivet af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Redaktør: cand. polit. A. Axelsen Drejer. —Redaktion: Njalsgade 15, København S.

Postekspedition: Sønder Boulevard 88, 1. Sal, København V.

Det Hoffensbergske Etabi.

OG BILLIGST ER BEDST FORLANG DET DERFOR I

BRUGSFORENINGEN

C0BLIN K“gROV KVALITET. 4 &5TRAADET. SORT & GRAA,MÉKLILLA FEDBAAND. GOBUN-Mx ALMINDELIG KVALITET 4-&5TRAADET. SORT,MELLEM-& MØRKEGRAA. jnoRNBLAA

4 TRAADET. BRUN & NORMAL Jfedbaand GOBLIN'O" MELLEMFIN KVALITET 4TRAADET. SORT,LYy-,MELLEM-&MORKEGRAA. | ro;a

” ” BRUN.UVID. SANDF.NORMAL-& MELERET. JFEDBAAND

4TRAADET. SORT. HVID.COUIØRT ENSFARVET-& j HØJRODT

” ” MELERET JFEDBAAND

EMBROIDSrRINO DM’prima kvalitet.4traadet alle modefarver rod/gul feobaano. EMBROIDERINGLONDON" almindelig kvalitet. 4traadet (mørkerød

ALLE MODEFARVER J FEDBAANC » »

ZEPHUR PERLEGARN" ALLE MODEEARVER GUL/GRON FEOBAAND

GOLFGARN" alle modefarver rosa'grøn fedbaand. INEGARN" alle modefarver lyteblaat fedbaand. BABYGARN" rosa. lilla. iax. lyseblaa.lysegrøn-& hvid.

fin kvalitet

F.D.B. MAN U FAKTUR. aarhuJ ' KJØBENHAVN ' ooen/e

r i i | i i i I \

\ i I i i i i i i j i i

j I i j i j i j j j L.

arm 1 u 11 ra 11 Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger

VORE KATALOGER En af de sidste Dage før Jul udsendte vi et nyt, smukt og veludarbejdet

Katalog over Kufferter, Taske, Dokumentmapper, Skoletaske, Rygsække m. m.

Kataloget indeholder et stort Udvalg af disse Artikler fremstillet af saavel

prima Læder som af billigere Materiale.

Spørg derfor i Deres Brugsforening før De gør Deres Indkøb af disse Varer,

den er i Stand til at byde Dem prima Kvaliteter til de rigtige Priser.

i l l I i i i i i i i i i i mm

i i

I j I j i j j j i j j i i m

j

~V

Mund- og Klovesygen lurer rundt om os. Desinficer derfor Deres Stalde, men

Desinficer med Tillid. - Brug

Verdens sikreste og bedste Desinfektionsmiddel.

»9 6« anvendes i Normal fortynding 1 Del IZAL

til 600 Dele Vand. »6 er ikke giftigt i Brugen.

66 er 12 Gange saa stærkt som Lysol, og 18 Gange saa stærkt som ren Karbolsyre.

«„E25AIL44 faas i 1 Gallon, 4‘/s Liter Kr. 12,50 „ fans i '/s „ , 2»/4 7,00 „ faas i 1 Fint, Vs „ „ 3,50 „ faas i 8 o/., Vs 1,75

Forstøversprøjte, stor 6.50 ,, almindelig „ 3,50

Spandesprøjte med 2 Meter Slange, anvendelig til Hvidt-ning af Stalde 45,00

Faaes i Deres Brugsforening.

y

OM DE BFLGEK GAS FILEF ITeifTledmef eigemegeT DETI^&^^WIENXET

Sj^ANPMOCDEI BED

STE EP VOSSEAGHCfSTT

DEN KAN ^=ffEGlfEf fS HAD ‘^DCEEHTUn'lSoStT

FOD.CG SAA ED E l M 9 DANSK

'SANDKAGE-JULEKAGE-GRATIN

Hostesaften „DECKOTTtS“ Kgl. dansk Patent af 25. Oktober f.%4

Talrige Anbefalinger fra kendte Læger Landet over En af disse sk'iver fø g**nde :

Hjælpen er her ufejl-barligt !

Fremstillet udeluk-kende af danske

Produkter.

Jca skal tilføje, at ven et Par Tilfælde af sær-deles haardn kUet Bronchitis, der hos el Par Børn — som sa » ofie — afløste en heftig Kighoste, hat det været p-iafa dende, at „l)ecrottesu havde en bedre Virkning paa Bronchitis end de forud al-mindelig anvendte Midler til Ekspekloration og Lindring nf Halssymptomerne.

S. O. Brøndsted. Læge, Aarhus.

Tilkendt Diplom m. højeste Ud-mærkelse

<>g

Ærespris. Overgaar

alt.

Tusinder Hjem bruger det gamle Husmiddel. — Faas i Deres Brugsforening.

Engelske Essex Lakker Fabrikeret I London for F. D. B.'

Essex Gulvlak ^Essex Linoleumslak

Essex Universallak ./JEssex EgetroeslaK «>

^-^E33ex Møbellak — c Essex Ahornlak * = Essex Baadlak £

7 Essex Hvidlak « % Essex Bodylak u! “

C^~~'--EiSsex Vognlak ^ \^-^Essex Slibelak — '

\ \Essex Godsvognlak \Essex Farveblandingsiak

Laker Deres Gulve med SX Laker Deres Linoleum m SX Hvidlaker bedst med SX

Køb kun

DELFIN SØM Læg Mærke til, om Etiketten er forsynet med nedenstaaende Varemærke, som er Garantien for prima danske Søm.

Aktieselskabet

NORDISKE KABEL- OG TRAAD FA BRIKER

Havdrup Trævarefabrik ved L. PEDERSEN & SØNNER, telefon 33

Anbefaler sig med

Hjulberer — Havemøbler — Trappesto'e Høkasser — Strygebrædder — Trapper og Stiger i alle Arter — Vaskemaskiner

Mangeaarig Leverandør til Fællesforeningen.

Det førende Mærke. »LYNGBY« Redskaber, Hamre, Økser og

Stenværktøj vil tilfredsstille Dem.

DANSK STAAL INDUSTRI A|s

Har De

Viking Havregryn i Huset?

Forlang dem ellers i Deres Brugsforening. De er rene, sunde, velsmagende og

koger let. De er de billigste og bedste og saa er de danske.

IIIII1IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

DEN RIGTIG KONSTRUEREDE SELE //avnet s/catstaa/Spændet for at den er ægte m

- - den holder hvad den lover, og giver Dem Garanti for et godt Udbytte af Deres Frugthave.

\CARBOKRIMP /

den ægte hollandske Frugt-trækarbolineum.

En gros s

»/, CARBOKRIMP, Lyngbyvej 170, København Str.

BAGE- & STEGEOVNEN

DANIA TIL ANBRINGELSE OVER HRIMUSAPPARAT

Bag Deres Brød og Kager i denne Ovn. Resultatet vil tils fredsstille Dem i enhver Henseende.

AKTIESELSKABET

GLUD & MARSTRANDS FABRIKER KAPELVEJ 46 KØBENHAVN N

—wrmirawwwMimi