MBE

•*¥« 14-17.

I®

Møbler til Amalienborg Det er indkørslen til lan-dets fornemste bolig, FDBs møbelbil her passerer: slotsporten på Amalien-borg. Men møblerne, den har med, adskiller sig ikke fra dem, FDB leverer til husmanden og postbudet og tusindvis af andre dan-ske hjem. I dette tilfælde består leverancen i 10 af FDBs kendte, lette læne-stole, valgt blandt møbler-ne i fællesforeningens mø-belkatalog og - som det al-tid er tilfældet - betrukket med stof efter kundens øn-ske. Her var foretrukket gulmeleret, rødmeleret og orangemeleret unikavæv et valg, som giver en meget smuk virkning, i hvilke kombinationer stolene end sættes sammen.

Normalt forestiller man sig måske ikke et kongeligt slot udstyret med møbler af denne type, men et af FDB-møblernes store for-trin er jo netop, at de så let lader sig sammenpasse til et smagfuldt hele også med møbler, der' repræsenterer en anden tid eller stil. Den tidløse, funktionalistiske elegance, fællesforeningens møbelfolk har frembragt, glider uden vanskelighed ind i næsten ethvert bolig-miljø, hvad enten det er en 1-værelses kvistlejlighed eller et slot.

Månerejser for to hundrede år siden Månerejser er snart mulige - siges der. I fantasiens verden har man i århundreder gennemført rejser til månen. Et af baron Miinchhausens berømte eventyr fortæller om hans månerejse, men ikke om, hvordan han kom tilbage til jorden igen. I det syt-tende århundrede, hundrede år før Munchhausen, foretog den tyske astronom Keppler en fantasirejse til månen, men den aner-kendes vist ikke rigtigt, da den foregik ved trolddomskunster. Mere tillidsvækkende er den engelske biskop Godwins fantasirejse til månen, han „opfandt" til formålet et flyveapparat, trukket af myriader af trækfugle. En spansk beretning, der også daterer sig til det syttende århundrede, tænker sig månerejsen gennemført ved hjælp af raketter (hvad man også tænker på i vore dage). Og så har Jules Verne naturligvis fra slutningen af forrige århundrede sin — — — — — — — beretning om en rejse til månen. Selv om denne Verne’ske profeti endnu ikke er gået i opfyldelse, er en del af den opfyldt. Verne fortæller nemlig, at to hunde deltog i rumrej-sen til månen, og som man vil erin-dre, var det netop hunde, der var passagerer på de første rumrejser, der overhovedet blev gennemført.

TELEFONER NOGET MERE, ELLERS. Det franske telefonvæsen har fået en opsigtvækkende idé: Abonnenter, der ikke bruger telefonen to gange dagligt, skal betale tillægstakst. Dette be-grundes med, at ledninger og centraler er til for at bruges.

Mærkeligt nok hører halvdelen af franske telefonabonnenter til den tavse kategori, nu skal de altså ringe andre mennesker op mindst to gange dagligt, hvis de vil undgå straftakst.

Ideen rummer meget. Kan man ikke forestille sig en bank skrive: Vi har konstateret, at De kun sætter penge i banken. De forstyrrer os aldrig med spørgsmål, De forvolder os aldrig besvær på grund af konto-overtræk. Vi har simpelthen aldrig haft noget mas med Dem. Men vi har vort per-sonale, og hvis De ikke snart besværer os, så må vi... o.s.v. Eller, at man en dag får brev fra vandværket:

Fire svævebaner til Mont Bianes top

Det er ikke mange årtier siden, at enhver, der havde besteget Mont Blancs top Europas højeste bjerg med 4810 meter - var genstand for beundring i videste kredse. Om et par år kan man køre lige til toppen i den evige sne. I øjeblikket er fire forskellige entre-prenørfirmaer i gang med at bygge svævebaner på Mont Blåne. Den ene af disse baner får endog ende-station i 4800 meters højde, så passagererne kun har en halv snes minutters gang til Europas højeste punkt.

De bader og vasker Dem for lidt, De drikker ikke meget vand, De vander ikke blomster-ne tilstrækkeligt. Deres vand-installation bruges ikke nok, og såfremt dette fortsætter, så ... Mulighederne for en udnyttelse af denne idé må være uudtøm-melige.

EN ROMAN OM DE FA

Churchill talte i en af sine store taler om de få, som de mange havde så meget at takke for. Det var flyverne, der i 1940 kæmpede over England mod den tyske luftarmada og sejre-de. Adskillige romaner og beret-ninger behandler disse kampe, den nyeste bog herom er Elle-ston Trevors Til Sidste Eska-drille, der nu er at finde blandt Skrifolas lommebøger på bog-hylden i Brugsen. Bogen har ikke tidligere været fremme på dansk. En anden lommebogs-nyhed er Nevil Shutes Det Fjer-ne Land med en meget spæn-dende handling, der er henlagt til Australiens ødemarker.

FRA DEN ENE TIL DEN

huset i samme stand, som vi fik det, men at dette skulle indebåre, at vi enten måtte iføre os vinger eller filtsko, hver gang vi be-trådte huset, eller at vi skulle lakere gulvene efter tre ugers brug. finder vi urimeligt. Kan ejeren virkelig kræve den regning betalt. Skuffet sommerhuslejer.

ANDEN Efterlades i samme stand

I Vi lejede et nydeligt, vel-indrettet og velholdt som-merhus til en leje, der efter vor mening var ret høj, og

lovede ved lejemålet at passe godt på huset og aflevere det til ejeren, som skulle bo i huset efter os, i samme stand, som vi modtog det.

Da vi rejste, gjorde vi ikke hovedrent, men alle gulve blev vasket, tæpper børstet, og hylder og skuffer tørret af. Kort sagt, vi fandt, at vi havde efterladt huset i nydelig stand. Men det syntes ejeren ikke. Forleden dag fik vi en regning fra ham på seks timers rengøring å 4 kroner foruden ud-giften til lakfernis og et syrligt brev, hvori han meddelte, at gul-vene var så ridset, at de måtte lakeres op.

Nok havde vi lovet at aflevere

Rent juridisk har jeg ingen forudsætning for at vide, hvor meget der kan lægges

I i begrebet „i samme stand". Almindelig sund fornuft siger mig, at ejerens krav er urimeligt forudsat at Deres og mine begre-ber om, hvorledes et lejet som-merhus bør efterlades, er nogen-lunde de samme. Slid på gulve og møbler er dog medregnet i lejen.

Naboens seks drenge

Vor have er ved et lavt stakit skilt fra naboens flinke, men meget velop-lagte seks drenge, 6-13 ar.

Vi bar et udmærket naboforhold, endnu da, men ... At drenge stø¬ jer, må man affinde sig med, men

haveredska- at de synes, at vore ber også er deres, volder mig noget besvær. Skal de bygge hytte, hentes materialer hos os, og alt dette forud sætter ekspeditioner ind over stakittet, så mine stauder' ødelægges. Min kone vil have. at

H\s maskinen Forenede Nationer rummer i sin skyskraber i New York og i kontorer rundt omkring i hovedstæderne et vældigt

maskineri, hvis eneste funktion er at skabe fred og fremgang for alverdens folk. Tegningen herover af maskineriet findes i en lille håndbog Hvad enhver bør vide om FN (Munksgaard), som prisværdigt kort og meget klart giver indtryk af FN s historie, virke og arbejdsredskaber. Særorganisationerne under FN omfatter gigantiske organisationsapparater som FNs levnedsmiddel- og landbrugs-organisation (FAO), organisationen for undervisning, videnskab og kultur (UNESCO), den internationale valutafond og 10 andre internationale samarbejdsorganer.

vi skal tale med foraldrene. Men jeg tøver. Maske opnar vi, at for-aldrene taler mea børnene, men måske hja/per dette ikke, og hvad så?

Har De et råd? Havemanden.

Jeg tror, man kommer længst med det gode. Mit forslag er, at De og Deres kone samler hele flokken

til is og sodavand inde hos Dem og diskuterer sagen med dren-gene. De kan da godt fortælle dem, hvad De har mistet, og hvad det koster i nyanskaffelser for-uden besværet. Sig, at De godt ved, det mere er tankeløshed end ond vilje, og at spørgsmålet helst skal ordnes, uden at drengenes forældre blandes ind i sagen. Giver dette intet resultat, ja, så er der ingen anden udvej end at tale med drengenes forældre.

Datterens breve

Jeg ved ikke bestemt, hvad der er mellem min 16 -årige datter og hendes 18-årige ven, men for at få noget

mere at vide, har jeg last et par af hendes breve (hendes ven bor ikke her i byen). Da jeg talte med min mand om det, blev han ra-sende over, at jeg havde „kranket brevhemmeligheden". Han sagde, at det ikke nyttede, at jeg blan¬

dede mig i de ting, og at jeg skulle passe mig selv. Og så satte han en ny lås i hendes skrivebord. Han glemte helt den vigtige grund til, at jeg havde last hendes breve, feg synes, det er vigtigere at passe på, at vor datter ikke kommer galt af sted, end at passe på „brevhemmeligheden". Hvad skal jeg nu gøre?

Henny, .. bjerg.

Mon ikke mange mødre føler med Dem? Men al-ligevel må jeg give Deres mand tilslutning. Ingen har

ret til uden tilladelse at læse an-dres breve. Og hvad skulle det iøvrigt hjælpe, om De ved dette brud på en ældgammel skik fik Deres mistanke bekræftet? De kan jo ikke røbe, hvor De har Deres oplysninger fra. Den ene-ste udvej er at gå ud fra den kendsgerning, at hun nu har en ven, og så tale med hende om tingene. Forbud og formaninger kommer man som regel ingen vegne med. Man kan pege på risiko og ansvar og desuden hjæl-pe pigen med at få vejledning hos en læge eller en anden, hun har tillid til. Det kunne da også godt være, at hendes far kan snakke lidt med de to unge?

„MAVEBÆLTE“ OM KLODEN Til trykningen af Samvirke, der nu udsendes med over en halv million eksemplarer af hvert nummer af bladet kræ-ves meget papir, selv om hver læser kun modtager 66 gram papir hver gang. Det er mæng-den, der gør det. Til udsen-delse af et nummer af bladet bruger trykkeriet ca. 34.000 kilo papir. Det leveres i form af 123 ruller med hver 8000 meter papir. Hvis disse ruller blev trillet ud i forlængelse af hverandre, ville papiret række fra København til Skagen og tilbage igen. På et år bruges i øjeblikket så meget papir, at der med det kan trækkes et papirbånd fra Nordpolen til

Congo 1000 km fra Ækvator. I bladets 35 år er brugt så meget papir, at det er nok til at give Jorden et tre meter ,,mavebælte" ved Ækvator.

Til trykningen af et num-mer anvendes ca. 1500 kilo farver, og da hver læser mod-tager godt to kvadratmeter betrykt papirflade, betrykkes hver gang en million kvadrat-meter papir, på et år bliver det 22 millioner kvadratmeter papirflade, betrykt med 33000 kilo farver - det er egentligt en ganske god „farveøkono-mi“, når man erindrer sig, hvor tykt laget ligger, når man selv forsøger sig med at trække maling ud på en over-flade.

„AFHOLDSPARFUME“

Danske modstandere af alko-hol har vist intet imod, at par-fumer er tilsat sprit. Men i muhamedanske lande forby¬

der koranen, den hellige bog, ubetinget brug af alkohol. Derfor må haremsdamerne kun parfumere sig med alko-holfrit parfume, altså en slags ,, af holdsparf urne' ‘.

Sk 35. årgang

nr. 16

15. september 1962

Udgivet af Fællesforeningen for

Danmarks Brugsforeninger

Ansvarshavende redakter: Eggert Nielsen

FØRSTE BRUGS

PÅ GRØNLAND Det er nu næsten givet, at Grønlands første brugsforening oprettes i Nanortalik, og der-med påbegyndes en andelsmæs-sig pionerindsats i vort nordlig-ste amt, som har krav på både sympati og støtte fra den øvrige ael af Danmark.

At skabe en levedygtig brugs-forening i et land, som for godt en halv snes år siden var et luk-ket koloniområde med et helt kunstigt prisniveau og statsmo-nopol på næsten al økonomisk virksomhed, er naturligvis en uhyre krævende opgave. Den lokale interesse for sagen og den grønlandske vilje til at vise, at man kan selv. er imidlertid så iøjnefaldende, at det må skabe store forventninger. Det er glæ-deligt — også af den grund, at det jo i længden er lidt under-ligt, at andelslandet Danmark som ofrer en del på at fremme andelsvirksomhed i både Asien og Afrika, selv omfatter et amt, der er helt uden andelsbevæ-gelse.

Nanortalik er den sydligste af de større bebyggelser på Grønland (omtrent på bredde-grad med Oslo) og altså den, der ligger nærmest det øvrige Danmark, men det er nu uden forbindelse med denne geogra-fiske omstændighed, at det er Nanortalik, der optræder som brugsforeningstankens og an-delsbevægelsens banebryder på Grønland.

Når det netop er blevet denne by, skyldes det navnlig fire for-hold :

4 For det første er Nanorta- * lik af så tilpas størrelse (ca. 850 indbyggere), at stedet kan bære en forening med en rime-lig omsætning. Den afdeling af Den kgl. grønlandske Handel, som brugsen skal afløse, har en årsomsætning på ca. 1,7 millio-ner kroner - svarende til en ganske stor, dansk landbrugs-forening.

For det andet ligger Na-• nortalik geografisk således,

at der ikke er nogen udsteder, som nødvendigvis må forsynes herfra, hvilket ville have skabt en række komplicerede proble-mer.

For det tredje har man i denne by en usædvanlig

god løsning på uddelerproble-met. Posten vil sikkert blive be-sat med Den kgl. grønlandske Handels hidtidige butiksbestyrer på stedet, Adam Nielsen, der er indfødt grønlænder, meget brugsforeningsinteresseret og uddannet bl. a. på Andelsskolen ved Middelfart.

A For det fjerde tyder alt på, at brugsforeningen vil fin-

de en meget bred tilslutning i Nanortaliks befolkning. Der er nu gået et årstid, siden brugs-foreningsplanen første gang blev ventileret (af Den kgl. grønlandske Handels ledelse), og i løbet af denne periode er forslagets praktiske sider og brugsforeningstankens videre perspektiv blevet gennemarbej-det på det grundigste i studie-kredse og ved større møder.

I det udvalg, som først og fremmest har beskæftiget sig med sagen, har med en enkelt undtagelse alle Nanortaliks for-eninger været repræsenteret: ar-bejdersammenslutningen, hus-moderforening, idrætsforening, afholdsforening o. s. v. FDB har stillet orienterende materiale til rådighed for dette udvalg, og for nylig aflagde to af medlem-merne (som omtalt i Samvirke) besøg i det egentlige Danmark for at studere en række af brugs-foreningsbevægelsens virksom-heder. Det er altså ingenlunde med lukkede øjne, Nanortaliks beboere kaster sig ud i det nye.

Den stærke, folkelige interesse har jo ikke sin baggrund i, at grønlænderne udnyttes økono-misk eller mishandles forsy¬

ningsmæssigt af Den kgl. grøn-landske Handel. Dennes priser ligger på adskillige områder væ-sentligt under det rentable, og hvad vareudvalget angår, mente de to Nanortalik-repræsentanter, som var hernede, at en brugs-forening ikke ville foretage store ændringer. Det, som skaber den store tilslutning til tanken om en brugsforening, er så ganske øjensynligt trangen til at stå på egne ben, bestemme selv og selv tage ansvaret.

Denne indstilling hilser de danske myndigheder med glæde, og det er da også favorable start-betingelser, Den kgl. grønland-ske Handel tilbyder den plan-lagte brugs: leje af handelens butik og lån af et varelager til omkring en halv million kr. på yderst rimelige vilkår. Desuden kan det nye andelsforetagende fortsat benytte KGH som grossist, men det har i øvrigt ligesom alle andre danske brugsforeninger frie hænder til at knytte nye for-retningsforbindelser (for eksempel med FDB), lægge sin egen prispolitik etc.

Overfor dem, der måtte finde, at dette er misundel-sesværdige vilkår, bør man dog gøre opmærksom på, at den nye brugs sammen med KGHs butik og varelager også overtager forsynings-pligten - ansvaret for, at livsnødvendige varer altid er tilstede i tilstrækkeligt omfang. Det kræver for det første et ekstraordinært la-

ferhold (grossist og fabri-ant er jo ikke lige om

hjørnet) og for det andet, at brugsen må føre en række varer, som traditio-nelt sælges uden dækkende avance.

Disse krav stilles ikke til private købmænd på Grøn-land. De kan nøjes med at skumme fløden ved at handle med de mere eller mindre luksusprægede ar¬

tikler, som giver hurtig omsæt-ning og stor fortjeneste pr. va-reenhed. Det er en økonomisk misundelsesværdig position. Dens fordele øges yderligere af de grønlandske skatteregler, og adskillige private handlende mest ikke-grønlændere - har samlet sig en pæn formue på Grønland i de seneste år.

Også i Nanortalik drives pri-vat købmandshandel, så alene af den grund vil en brugs-forening på dette sted ikke blive et foretagende, der går af sig selv.

Det er sikkert heller ikke nød-vendigt.

Den kreds, der samler sig om brugsforeningsplanen, synes at have både kræfter og ildhu nok. Og lykkes eksperimentet, vil det fa virkninger, som rækker langt udenfor Nanortalik - ikke blot ved at give stødet til an-dre brugsforeninger deroppe, men også ved at bibringe mange grønlændere en praktisk skoling i demokratisk samarbejde, som vil sætte sig spor på helt andre områder.

Man må derfor håbe, at Grøn-lands første brugs snart vil være i virksomhed, og at det vil gå den så godt, at man inden mange år kan skifte betegnelsen Dan-marks nordligste ud med Grøn-lands sydligste brugsforening.

DIVIC Et par læser-henvendelser til

Samvirke tyder på, at enkelte

brugsforenmgsmedlemmer

har misforstået meddelelsen

om, at FDB vil erstatte en

del af sin års-dividende med

en fast 3 pct.-rabat på hvert

køb. Det må derfor under-

streges, at denne beslutning

ikke drejer sig om den divi-

dende, et brugsforenings-

medlem modtager. Ændrin-

gen (som er forårsaget af

oms’en) vedrører kun for-

holdet mellem fæl lesf orenin-

Også i Danmark er fødevarer ved at blive dyrere.

Gennem mange år var de dan-ske forbrugere i den næsten ene-stående situation - kun britiske forbrugere var og er lige så godt stillet - at blive forsynet med fødevarer til lave verdensmar-kedspriser. Nu er der også i vort land en tendens bort fra dette princip. I løbet af de senere år er gennemført flere forskellige ordninger, som lader landbru-gerne få højere pris ved salg af deres korn, mælk, smør, flæsk og kød m. v. på hjemmemarke-det, end de kan få ved salg på verdensmarkedet. Disse ordnin-ger er begrundet med landbrugs-erhvervets vanskelige økonomi-ske stilling, med at erhvervet så at sige er sakket bagud i ind-komsternes og den almindelige velstands fremgang.

Hvorfor er vort landbrug da så vanskeligt stillet? Rent kon-kret kan man give den forkla-ring, at de store aftagerlande spærrer af for dets produkter, og at landbruget har været sted¬

gen og brugsforeningerne,

altså brugsforeningsbevæ-

gelsens en grej-omsætning.

Den enkelte forbruger vil

intet mærke hertil. Han vil

som hidtil modtage sin divi-

dende efter de regler, som

er vedtaget i den brugs-

forening, han er medlem af

- hvilket de fleste steder vil

sige, at dividenden beregnes

og udbetales en gang årligt.

Det gælder med andre ord

stadig, at vi mødes i brugsen

og får del i dividenden.

barn i alle de liberaliserings- og markedsordninger, som Dan-mark har deltaget i gennem de sidste femten år.

Men også andre og dybere strømninger gør sig gældende. Det fremgik bl. a. af et fore-drag for nylig på den interna-tionale landbrugsproducent-kon-ference i Rotterdam, i hvilket den svenske professor i land-brugsafsætning K. F. Svård-strom pegede på flere karakteri-stiske træk i den aktuelle ud-vikling.

For det første må man kon-statere en stadig voksende af-stand mellem den pris, som for-brugeren i sin moderne butik må betale for den færdige og indpakkede fødevare, og den pris som producenten, land-manden, har modtaget for sit oprindelige produkt.

Desværre er interessen hos forbrugerne for dette oprinde-lige produkt (og dets pris) ikke så skarpt i forgrunden som før, og de betaler ret kritikløst prisen uden at tænke meget over, hvad

manden selv får. Samtidig fører den stadige vækst i indtægterne til, at forbru-geren bruger en mindre an-del af sine penge til indkøb netop af fødevarer. 1 Dan-mark, og i de lande hvor vi sælger størsteparten af vore eksporterede landbrugsva-rer, øges madforbruget ikke længere, når forbrugernes indtægt går op; selv om der gives flere penge ud i bu-tikken, er merudgiften især bestemt for bedre kvalitet, videre forarbejdning af va-ren, bedre indpakning o.s.v.

Disse udviklingslinier kan føre til en svækkelse af landbrugets stilling. Denne kan blive yderligere af-hængig, når detailhandelen ikke længere præges af de mange små og hver for sig svage detailbutikker, mens de store, moderne ledede og ofte sammenkædede selv-betjeningsbutikker og su-permarkeder gør sig stadig stærkere gældende og dan-ner en ny magtfaktor i af-sætningen.

Men nu er denne nye magtfaktor selvfølgelig ikke

enevældig, understreger profes-sor Svårdstrom.

For inden for handelen selv, og især mellem de nye butiks-formers foretagender, er kon-kurrencen meget stærk, ligesom brugsforeningsbevægelsen ar-bejder stadig hårdere for at skaffe forbrugerne de størst mu-lige økonomiske fordele. Så kraftig er denne udvikling, at forbrugeren let kan blive vinder.

Lad os for egen regning til-føje, at på et punkt har forbru-gerne og producenterne i hvert fald fælles interesser, nemlig når det gælder om at bekæmpe mellemhandels-omkostningerne, hvad enten de består i avancer eller urationel organisation. Når danske landbrugere nu har fået grønt lys til at sætte priserne op, er det ikke i mindre grad i deres interesse at bidrage til forenk-ling af mellemhandelen, som kan skabe betingelser for, at der kan købes mere for pengene.

Og ganske det samme er i for-brugernes interesse.

på den ny arbejds plads Så er den femte af FDBs store, nye centralafdelinger taget i brug. Det er afdelin-gen i Herstedvester ved Kø-benhavn, hvor med tiden hele FDBs kompleks i Kø-benhavn skal flytte ud, ef-terhånden som det omfat-tende byggeprogram her skrider frem.

Samtidig har der været rejsegilde på centralafdelin-gen i Vejen, og på siderne 12 og 13 fortælles i tekst og billeder om de to begiven-heder.

Kontorer: Njalsgade 15 Kobenhavn S.

Telefon: I København Central 4015

Udenbyssamtaler: (01) Central 1625

Samvirke påtager sig intet ansvar for

manuskripter, fotografier eller tegninger,

der uopfordret indsendes

FORBRUGEREN KAN BLIVE VINDER

MORGEN

o

Det halve år er nu gået, og for nylig kunne OK ved en prøvesejlads i Kattegat overtage dette nye tankskib, der med sine næsten 42.000 tons er Sveriges største mo-tortankskib. Tankskibet har fået navnet ,,Oklahoma“, og indirekte er FDB medejer af det, takket være sin deltagelse i det i begyndelsen af året oprettede danske an-dels-olieselskab Nordiske Oliekonsumenters Indkøbsselskab. Som bekendt er parthaver-ne i dette selskab foruden FDB Arbejdernes Fæl lesorganisations Brændselsforretning (AFB) samt OK, og som tidligere omtalt i Samvirke er dette nye selskab i fuld gang med at bygge et 30.000 tons stort ocean-lager på Prøvestenen ved København for i løbet af foråret 1963 at være klar til at be-tjene det danske marked.

Med „Oklahoma" ejer OK nu fire tank-skibe, men det nye er så langt det største. Det er 215 meter langt, altså næsten en kvart kilometer, hvilket vil sige, at om det blev anbragt med forstavnen på Rådhus-pladsen i København, ville agterstavnen befinde sig så nogenlunde udfor Bern-storffsgade mellem Tivoli og Københavns

hovedbanegård. Og En lille andel i bygnin-gen af „Oklahoma" har Danmark, idet motoren med 15.000 hestekræfter er en B&W-motor, byg-get på licens i Sverige. Fra prøvesejladsen ses nederst direktør Arne Carlsson, OK, (th.) og OKsfartøjsekspert, kap-tajn Gustav Dahlwall, (tv.) i samtale med Ok-

lahomas kaptajn.

da skibet er 29 meter bredt, ville der altså ikke blive megen plads tilbage til den øvrige trafik på den-ne strækning af Ve-sterbrogade !

Hvis man lagde alle de 3760 stålpla-der, som „Oklaho-ma“s skrog består af, ved siden af hinan-

TIL SØS EFTER OLIE TIL SVENSKE, NORSKE 06 DANSKE FORBRUGERE

Kan rumme 12.000

oliefyrede villaers

brændsels-forbrug

i et helt år

Da EN kreds af danske brugsforenings-tillidsmænd i foråret var på studierejse i Sverige, besøgte de i Stockholm blandt an-det andels-olieselskabet OKs store tank-båd „Okeanos" og var yderst imponerede af det næsten 25.000 tons store, velindret-tede skib. Det var en veritabel motionstur at vandre fra for til agter på den.

Danskernes beundring over det flotte svenske tankskib kunne de svenske værts-folk kvittere for ved at sige: Kom igen om et halvt år; så har vi et tankskib, der er næsten dobbelt så stort!

r—r

den, ville de kunne dække et areal på elleve og en halv tønde land, hvilket svarer til et dansk husmandsbrug. Og „Oklahoma“s ialt 30 tanke kan fuldt lastet rumme så megen olie, at det svarer til 12.000 oliefyrede vil-laers forbrug et helt år.

Mens det danske Nordiske Oliekonsu-menters Indkøbsselskab som nævnt står overfor at træde i funktion, har det svenske OK en række meget sukcesrige år bag sig. OK blev stiftet så sent som i 1945 af den svenske fællesforening KF og den koopera-tive organisation IC, Bilagernes Indkops-central, idet OK overtog en række tank-anlæg, som KF på egen hånd havde ladet bygge i mellemkrigsårene. De første år kla-rede OK sig med chartrede tankskibe, men var i 1956 i stand til at købe to selv, „Ok-turus“ og „Oktavius“ (bemærk, at alle nav-nene begynder med bogstaverne OK!), hver på 16.500 tons, og i 1959 blev „Okeanos" bygget for OK. Med „Oklaho-ma“ er OKs egentonnage altså nu oppe på 100.000 tons, men selv når et søsterskib til „Oklahoma" (for øjeblikket under byg-ning) er færdig, vil OK ikke kunne sejle mere end halvdelen af sit olieforbrug hjem på egen køl.

I Sverige har OK gennem en årrække dækket en så stor del af olieforbruget, at det på afgørende måde har kunnet gribe pris-regulerende ind og gå i spidsen med pris-nedsættelser, takket være rationel tilrette-lægning af import, oplagring og salg. Det er anslået, at de svenske forbrugere herigen-nem sparer mindst 300 millioner sv. kroner årligt alene på brændselsolie.

„Oklahoma" fotograferet under sin prøvesejlads i Kattegat. Efter den vellykkede prøvesejlads og overtagelsen startede „Oklahoma" på sin jomfrurejse til Den persiske Bugt. På billedet herunder er de danske brugsforenings-tillidsmænd fotograferet under deres i teksten omtalte besøg på det lidt

ældre og mindre „Okeanos".

Turister i sommerligt antræk hopper lige fra en solhed bil ud i den kølende snemark ved vejsiden i Haukeli-passet

.

Først midt i juli - en måned senere end normalt - kunne høet bjerges. Forårsblomsterne stod i fuldt flor. Fler ses en eng i gul forårspragt med bjergenes snekalotter som baggrund. På det øverste billede nyder en gammel mand søndagsstilheden ved et af færgestederne langs den bjergomkransede sogne-fjord. Ødemarksstemningen på de højeste steder markeredes stærkt af de hvide snedynger mellem de nøgne, brune klippeblokke, som det ses af nedenstående billede

V *

.’•tv- ' * fjjj-

En lap (tv.) gør gode forretninger i en af de vestlandske fjordbyer med sine af rensdyr-og gedeskind forarbej-dede produkter. Øverst ses den del af byen Drammen, der ligger langs elven og fortsætter lige så langt ud langs selve fjorden, en kilometerlang by

NORGE I VINTERLIG

SOMMERDRAGT

Sommeren 1962 vil i Norge blive husket som den sommer, da vinter og vår og sommer næsten gik ud i eet og i en samlet sum skabte uforglem-melige skønhedsindtryk. Se artiklen på næste side BILLEDER 06 TEKST: E6GERT NIELSEN

Elvene svulmede af enorme vandmasser fra den smel-tende sne. Ovenstående to billeder er kun et par tilfæl-dige eksempler på elve, tu-risten møder i hundredvis af. Elven til venstre udmær-ker sig dog ved det særsyn, at den bøjer sig om sin egan akse og derefter løber i stik modsatretning. Ved udløbet af de større elve liggerstørre byer, som helt beherskes af tømmerindustrien. Til højre ses et karakteristisk billede fra en af dem

N0R6E Fosserne er særlig talrige og maleriske i vestlandet, ofte beliggende lige ud til vejene. Ovenstående billede viser en fos ved Åkra-fjorden, som deler sig i to vældige grene, inden den løber under vejbroen ud i fjorden

I VINTERLIG SOMMERDRAGT jORGE gravede sig bogstavelig talt ud af [sneen sidste forår. Siden 1902 har landet ikke haft så megen sne. Dertil kom et køligt forår, som kun langsomt befriede dalene for snemængderne, og på alle højdedrag, hvorfra sneen normalt for-svinder i juni, lå der langt ind i højsom-mertiden dynger af sne.

Da sommeren endelig kom til Norge midt i juli, var det med nogle dage fulde af tindrende sol, og sjældent har man oplevet mage til kontrastvirkninger.

Alle kræfter medvirkede til at gøre det store naturskuespil fuldkomment. Vind og vejr og vand og luft. Om det var i dalenes dybe frodighed eller i vildmar-kerne højt til vejrs - havde man fornem-melsen af en skønhedsåbenbaring, som

var utænkelig noget andet sted end i Norge.

Adskillige pas, hvor der lå sne i tre meters højde på begge sider af hoved-vejen, var først blevet farbare i begyndel-sen af juli - altså fjorten dage før jeg passerede. I midten af juli var skiskoler i aktivitet mange steder langs hovedvejene - i det berømte Trollsteg-pas kun nogle få meter fra den vej, hvor hele turist-strømmen passerede. I alperne skal man helt op i gletscher-verdenen for at opleve skiløb om sommeren. Her var det gratis tilgift til den normale turisme, og hvis man trængte til at få udløsning for livs-glæden i en rask sneboldkamp, behøvede man blot at hoppe ud af bilen.

De fjernere panoramaer indrammedes

overalt i den vestlige del af Norge af sneens hvide glorie, som spejlede sig blændende i de dybe fjordes vandspejl eller stod som et drømmesyn bag øde-marks-områderne oppe over trægrænsen, hvor de brune nøgne klippeblokke var spættet af oversomrende snedynger. Som en kåbe af dyreskind i overstørrelse.

Men også på nært hold var der over-raskelser i denne Norges mærkelige som-mer.

Det er klart, at vandtilførslen til fos-serne og elvene var usædvanlig stor og skabte storslåede scenerier. Som skinnende sølvtråde på fjeldets mørke baggrund fos-sede vandet ned ad stejle klippesider overalt, hvor en sænkning samlede smelte-vandet ovenfra, og de i forvejen berømte

arkæologer banet sig vej til ensomme om-råder, hvor de i huler og andre skjul har gjort overraskende stenalderfund. Mær-keligt nok viser det sig, at stenalder-mennesker har levet bofast heroppe, som-mer og vinter, kun ca. 3000 år efter at indlandsisen efter sidste istid trak sig til-bage fra denne del af Norge. De er fulgt i hælene på rensdyrene, efter at disse hur-tigt rykkede ind i isens efterladte enemær-ker, og heroppe har disse urmennesker for 8-9000 år siden levet af jagt og fiskeri.

Man forstår knapt, hvordan de har kunnet opretholde livet året igennem, for man behøver blot at passere det nærlig-gende Haukeli-pas - eller andre pas læn-gere nordpå - for at få det til at løbe koldt ned af ryggen ved tanken om, hvor-dan det ville være at leve i disse ødemar-ker, når storm og sne og kulde og mørke lukker sig om og over dem.

fosser Voringfoss, Låtefoss m. fl. havde ekstra tryk på. Det var uforglemmeligt at møde deres tordnende vildskab lige op til de veje, hvor færdselen drog forbi i tæt strøm. Og elvene ligesom krummede ryg og sendte skumkaskader af vand i vejret eller spredte det i malende virvar som sælsomme vandorgler - i en evig kamp med overmagten.

Hvor meget vand end Norge tapper til sine kraftværker, er det knapt til at se spor af. Man skal være meget nær ved et kraftværk for at ane, at der er et, dæm-ningerne fylder så lidt i det vældige land-skab. Til trods for at de opdæmmede søer, hvis vand skal styrtes ned over tur-binerne gennem kilometerlange rørled-ninger, sprængt ind i fjeldet, er af uhyre kapacitet, er de blot en lille ny tilsyne-komst i den naturskabte mosaik.

Alligevel foregår der mange omvælt-ninger i hælene på grave-maskinerne og bulldozer-ne. Industrien trænger frem i bygder, der før har ligget omtrent isoleret. Dette forandrer folks le-vestandard og vaner, de gamle håndværks- og byg-gemetoder, som var så ty-piske for Norge, forsvin-der.

I Telemarken er der færre og færre, som giver sig af med rosemaling, træskæring og sølvsmede-arbejde, som er de tradi-tionelle sysler, flere og flere gårde står tomme og selv større bosteder trues med affolkning. Roman-tikere vil med særlig sorg erfare, at talrige sætere op-gives, fordi budejer (sæ-terpiger), som vil være på fjeldet, næsten ikke er til at opdrive, men forøvrigt er sæterdriften forlængst reformeret. Der laves ikke ost eller kærnes smør i sæterhytterne, thi også fra sæterne går mælken til mejeriet.

Men efterhånden som teknikerne drager sejrrigt frem, følger geologer og arkæologer dem i hælene, dels for at få fordel af, at

Køer, heste, får og geder har ligesom elefanterne og løverne i Afrika en slags førsteret til de norske veje. Selv på denne hovedvej fra vestlandet til Oslo må bi-lerne holde tilbage for et

kobbel køer

tekniken skaber adgang til mange hidtil utilgængelige steder, dels for at benytte chancen til at foretage de sidste afslørin-ger af fortiden, inden den begraves af fremtidens dynamitsprængninger og kun-stige vandflod. Det er f. eks. sket i den centrale del af Telemark, hvor der rejser sig en vældig bjergmur og et knudret høj-land i kæmpeformationer nord for bygden Dalen, som i gamle dage var midtpunkt for samfærdselen mellem øst og vest. Her-til kunne man sejle ad indsøer og elve fra Skien ude ved kystlandet, og så gik det videre med hestevogn over Haukelisæter til vestlandet. Nu har biltrafiken for-længst distanceret denne befordrings-måde.

Men til gengæld er der i denne egn ved at blive skabt et kraftanlæg af dimen-sioner ved Tokke- og Vinjesøerne, og i forbindelse med disse anlæg har norske

O

SIDSTE i Siden 1908 er sjællandske brugsforeninger blevet forsynet med varer fra FD8s store hoved-

kompleks i Njalsgade i København, men nu er det forbi. Onsdag den 8. august kørte sidste,

belæssede lastbil ud - den vi ser her - for ikke mere at vende tilbage til Njalsgade efter

varer. I Njalsgade står (herunder) nu store lagerlokaler tomme. Sidste FDB-pligt er op-

rydning og rengøring, inden de allerede afhændede bygninger overtages af de nye ejere,

et konsortium, der vil udleje lokalerne til forskellige industrivirksomheder.

Klokken er knap syv om morgenen onsdag den 16. august. Den nye central-

afdeling er klar til at træde i funktion, og gaffeltrucks har snuppet hver sin bid

for at få dagens og dermed centralafdelingens forste rutevogn sendt af sted.

Som i de øvrige centralafdelinger er det gammeldags læssesystem med sække-

vogne, bæren varer op og ned ad trapper osv. afløst af et helt nyt, arbejds-

besparende system, der fylder en lastbil på ganske få minutter.

Herstedvester-afdelingen har sin egen hulkortcentral, hvor maskiner ordner alt

bogholderimæssige. Herunder byder afdelingens leder, forretningsfører Parelius på <

første arbejdsdag sine mange medarbejdere velkommen, idet han takker dem

„lurmærket" præstation bag flytning af afdelingen.

Førstedirektør Ebbe Groes har inviteret fhv. forstander Arn-fred p6 spadseretur for at spørge, om han kan regne ud, hvem denne vej er

opkaldt efter!

PÅ VEJ I VEJEN

Onsdag den 16. august i år var en besynderlig dag for FDBs store hovedkvarter i Njalsgade i København. En væsentlig del af det store kompleks var på én gang fuldstændig uddød. Ingen lastbiler kørte ud og ind ad portene; ingen trucks fo’r frem og tilbage med varer; ingen medarbejdere travlt optaget af at ekspe-dere ordrer. ..

Første etape af hovedkvarterets udflytning til Her-stedvester trådte den dag i kraft; den nye central-afdeling - den femte i FDBs nye distributionsnet på syv centralafdelinger — begyndte denne dag sit virke.

Det var i 1908, at de første bygninger i Njalsgade blev taget i brug. De optog kun en brøkdel af det store areal, som FDB havde sikret sig, men var efter den tids forhold af en endog meget imponerende størrelse.

Der gik dog kun fire år, før den første udvidelse her blev taget i brug, og så gik det sådan slag i slag, indtil det store areal med bygning af den nye administrationsbygning i 1936-38 var fuldt udbygget.

Udviklingen har forlængst gjort det uhensigts-mæssigt at have et lager af en størrelse som FDBs centralafdelinger liggende midt inde i København.

Den tætte gadetrafik, hvortil så kommer den be-sværlige passage over broerne fra Amager til Sjæl-land er alt for tidkrævende. Samtidig spiller så ind, at de gamle lagerbygninger slet ikke kan indfri de krav, som moderne varedistribution kræver, og FDB havde derfor - som så mange andre store virksom-heder i København - ikke andet valg end at flytte. Valget faldt på Herstedvester midtvejs mellem Køben-havns centrum og Roskilde. Da beslutningen blev truffet, var stedet en ødemark langt uden for Køben-havn.

Da det første spadestik til den københavnske cen-tralafdeling blev taget den 1. september 1960, var Storkøbenhavn så småt ved at kravle her ud, og i løbet af få år vil her, som tidligere omtalt i Sam-virke, være opstået en helt ny, industribetonet forstad med 25-30 tusinde indbyggere!

I slutningen af juni sidste år kunne Herstedvester Centralafdeling holde rejsegilde, og i april i år kunne man gå i gang med at indrette reolerne i den 41/2 tønde land store lagerhal. Omkring pinse begyndte de første medarbejdere deres virke her, og i kontorbygningen var afdelingens hulkortcentral i juni klar til prøvekøring.

Den 8. august forlod den sidste lastbil med varer til brugsforeninger komplekset i Njals-gade, og den 16. august om morgenen kl. 7 forlod de første Herstedvester-afdelingen i samme ærinde .. .

Den nye centralafdeling er kun første etape i overflytningen af hele Njalsgade-komplekset til Herstedvester. For øjeblikket arbejdes der på fuld kraft på bygning af en række industri-bygninger på et areal umiddelbart øst for cen-tralafdelingen; de første vil inden så længe kunne tages i brug, og på et stort areal vest for centralafdelingen - adskilt fra denne af Vallensbækvejen — bliver FDBs administration med alle dens mange afdelinger placeret. Dette byggeri er så småt ved at vokse op af jorden og skal efter planen tages i brug i begyndelsen af 1964.

Omtrent samtidig med at centralafdelingen i Herstedvester blev taget i brug, var der rejsegilde på centralafdelingen i Vejen, som fra midten af 1963 skal forsyne alle de syd- og sønderjydske brugsforeninger. Foruden Herstedvester-afdelingen er fire andre i brug, nemlig afdelingerne i Vor-dingborg, Odense, Viby ved Århus og Holstebro, medens FDBs syvende og sidste centralafdeling vil blive lagt ved Ålborg. Blandt gæsterne ved rejsegildet i Vejen var den tidligere, mangeårige formand for FDBs repræ-sentantskab, forhenværende forstander Th. Arnfred, hvis store indsats in-denfor andelsbevægelsen og i FDBs store strukturomlægning førstedirektør Ebbe Groes mindede om og hyldede ham for, og som et synligt udtryk for FDBs taknemlighed er vejen til centralafdelingen blevet døbt Arnfredsvej.

Klokken præcis syv om morgenen den 16. august: den første lastbil er nu p6 vej ud fra Herstedvester-afdelin-gen. Linierne i centralafdelingen er de fra de andre centralafdelinger kendte, men lidt adskiller de enkelte afdelinger sig dog fra hinanden. Om Herstedvester-afdelingen kan således siges - som det i øvrigt har kunnet siges ved indvielsen af hver eneste foregående

at den er den hidtil størstel

I e A N G I HERSTEDVESTER

I Amerika kører en mand med respekt for sig selv ikke i en bil, der er mere end to år gammel. Hos den næste ejer holder den måske tre år - men så er den også lige til op-

hugning, hvilket koster 5 dollars.

Billedet her viser, hvordan et gigant-ophugningsfirma på kort tid destruerer biler, der efter danske forhold er pæne og „så godt som nye", som det hedder i brugtvognsannoncerne. I første omgang fjerner skærebrændere „det løse" som lygter, hjul og motorhjelm; motoren rykkes ud af en kran, og vraget kastes i en ovn, hvor alt brændbart forsvinder, hvorefter

resten i en kæmpepresse kvases sammen til en metalblok.

AF BILVRAG

For nylig udstødte Danmarks første - eller i hvert fald et af de første - dollargrin sit sidste benzinsuk. Ejeren havde i sin tid medbragt det fra USA efter nogle år som statskonsulent her, og bilen vakte ved hans tilbagekomst til København berettiget op-sigt på grund af sin i forhold til andre køretøjer gigantiske størrelse.

En halv snes år er forløbet, og skønt vog-nen stadig gik upåklageligt, omend ikke ret langt på hver liter benzin, var i foråret ti-den kommet til at lade den udskifte. Men ikke én bilforhandler ville tage den i bytte ved køb af en ny vogn!

Der var så ikke andet at gøre end at lade en bilophugger overtage den — for nogle få ører pr. kilogram! Det gav for den vogn, som oprindelig havde kostet omkring 40.000 danske kroner, lige godt 200 kr., men herfra gik den netop forfaldne bilskat, hvilket vil sige, at der til ejeren blev siger og skriver 10 - ti - kroner, svarende til den benzin, der netop var fyldt på vognen, plus en taxa hjem!

Denne lille episode giver i en nøddeskal brugtvogns-situationen i dag. Ser man bort fra de allermest gængse mærker, er det me-get vanskeligt at få en forhandler til at tage en mere end 5-6 år gammel vogn i bytte.

Men sådan var det ikke for blot fem år siden. Til og med 1955 voksede Danmarks bestand af personbiler med omtrent samme tal som de årlige nyindregistreringer, og der fandt ikke nogen nævneværdig udskiftning af gamle biler sted. Men så begyndte en stærk stigning ikke blot i antallet af ny-indregistreringer, men også i kassationen af de gamle biler — specielt førkrigs-bilerne.

I hele perioden 1950-1961 er ialt ny-indregistreret 425.000 personbiler, og i samme periode er cirka 70.000 gamle vogne forsvundet, men da der med udgangen af 1961 var 470.000 personbiler i brug, må der altså stadig være et meget stort antal mere end 12 år gamle biler, der ruller rundt på de danske veje.

Alle disse gamle biler er bilophuggernes bedste kunder! En bilophugger lever nem-lig ikke af at hugge biler op, men først og fremmest af at sælge dele af brugte biler, og det har i Danmark bevirket det ejen-dommelige, at en meget stor part af de tal-rige gearkasser, differentialer, dynamoer osv., osv., som bilophugningsfirmaerne har liggende pænt og velsorterede med påma-let vognmærke og årgang slet ikke stam-mer fra danske biler, men fra tyske og først og fremmest svenske brugtvogne. I Tysk-land og Sverige kasserer man nemlig bi-lerne betydeligt tidligere end i Danmark, og disse efter danske forhold temmelig nye og derfor bedre brugtvogne kan importeres til Danmark for en meget beskeden told-afgift, når de hugges op.

I USA, hvorfra billederne her stammer, har gigantfirmaer specialiseret sig i ikke at ophugge, men i at destruere gamle biler (d.v.s. biler, der har 4-5 år på bagen!).Des-formedelst 5 dollars slipper ejeren af med sit „vrag“, hvorefter skærebrændere, gi-gantpresser og andre maskiner på ganske kort tid forvandler køretøjet fil en sammen-trykket, udbrændt metalklump, der derefter overlades stålværker til omsmeltning.

Også når det drejer sig om cho-

kolade, kan De let finde Deres

yndlingsmærke i Brugsen - her

er tre af de allermest populære:

Vi mødes i

BRUGSEN og får

del i dividenden

•c

tt

DUKAT 50 gram fløde eller let bitter

ROLLO 65 gram flødechokolade m. karamel

sporty SPORTY 45 gram fineste bitter chokolade

Vandet spiller ikke blot en afgørende rolle i den indiske hverdag, når floderne går o* er

deres bredder (som på billedet øverst til venstre) eller det sætter i med tørke. For størsteparten

af Indiens befolkning er et bad i Ganges (billedet nederst til højre) stadig en handling af

religiøs betydning, og vandet indgår også på mange andre måder i hinduens religiøse fore-

stillingskreds. Det traditionelle Indien med sine farvestrålende fester og optog, sine elefanter

REGNEN OG SULTEN

og sit øvrige orientalske sceneri lever i det hele taget stadig - som

det fremgår af de andre billeder. Den sult og fattigdom, som er pragtens

baggrund, eksisterer desværre også stadig - trods det nye Indiens an-

strengelser for at vinde fremad.

f ] * fi

0 { I 1 | 1

lli vSLJ

I disse uger ophører regntiden i Indien, og dermed er det for 700,000 landsbyer og 3—400 mil-lioner mennesker afgjort, hvor man har udsigt til et godt år, og hvor man må indstille sig på at sulte, indtil næste monsun-periode begynder i juni 1963. Artiklen her beskæftiger sig med dette og nogle af de andre uhyre problemer, Indien står over for i kampen mod sultens spøgelse.

For nogle mennesker er regn et ferieproblem, for andre et spørgsmål om liv og død. Den indiske bonde hører til i den sidste gruppe. Hvert år dør et større eller mindre antal indere af sult, fordi regnen udebliver på deres egn. Rammes større di-strikter af naturens unåde, er det millioner af menneskeliv, der står på spil.

Så sent som i 1943 omkom i Bengalen et antal mennesker, der omtrent svarer til Danmarks samlede befolkning - ofre for en misvækst, der havde sin rod i dårlige, klimatiske forhold. Alene i byen Calcutta mener man, at omkring en million mennesker sultede ihjel under denne ene hungerperiode, d.v.s. et større tab, end USA og Stor-britanien led under hele den anden verdenskrig.

Katastrofevirkningerne for-stærkedes dengang af krigsfor-holdene, som hindrede hjælp udefra og desuden belastede In-diens interne trafiknet, så man ikke i tide kunne skaffe nødfor-syninger frem fra andre egne af landet. Men også efter krigen har man oplevet indiske hunger-kata^ofer. De har blot været af „mindre“ format, hvilket ikke forhindrer at titusinder eller hundredtusinder af mennesker er bukket under.

Udenfor Indien hører man næppe nok om en sådan ulykke, men på stedet medfører den en umålelig sum af lidelser for dem, der flakker tiggende om eller synker apatisk sammen i deres hytter, mens de oprethol-der den sidste livsgnist ved at spise træernes blade, træernes bark og til sidst træstammernes ved — hakket i stykker og ser-veret, så det dog skaber en illu-sion af mad. Hvis blot jeg kunne

være sikker på, at børnene også blev ud-friet, ville De gøre mig en velgerning ved at give os gift, sagde en indisk familiefader til den amerikanske fotograf Margaret Bourke-White, da hun for en halv snes år siden besøgte et af hungerdistrikterne.

Allerede nu ved man i næsten alle In-diens 700,000 landsbyer, hvem der har vun-det, og hvem der har tabt i årets regn-lotteri. Monsunen — sommermånedernes regnfulde, næsten konstante vind - ophø-rer omkring slutningen af september, og på de steder, hvor man ikke har fået regn ind-til nu, må man se i øjnene, at næste chance indtræffer i juni 1963, da næste monsun-periode begynder.

Det gælder naturligvis ikke uden undta-gelser. Den indiske halvø er snarere en ver-densdel end et land i europæisk forstand, og dens natur spænder fra flyvesandsørkener til tropiske regnskove. Enkelte steder får man pr. måned mere regn end Danmark på et år, og den meteorologiske station i Cherrapunji er måske det regnfuldeste sted i verden med en nedbør på ca. 12 meter pr. år. Men for den store majoritet af indiske bønder er monsunregnen altafgørende.

Kommer monsunregnen for sent, må der sås om én, to eller tre gange — hvis man da har mulighed for at anskaffe ny udsæd. Kommer monsunregnen slet ikke, forvand-les frugtbare marker til asfalthårde flader,

fennemfuret af alendybe revner og spræk-er, mens mennesker, dyr og vegetation vis-

ner hen. Og det kan endelig være ødelæg-gende, hvis regnen falder for rigeligt. Over-

plastickande) k - let og handy...

2 liter. Fås i farverne: citrongul, jadegrøn og koralrød.

Modstår gødningsstoffer.

De troende ved den hellige flod Ganges er ikke mere blot et mål for udenlandske, men også for indiske

turister - som hverken i fotoudstyr eller opførsel giver udlændingene noget efter.

svømmelseskatastrofer hører også til den in-diske landmands plager. Vandstanden i visse floder kan i løbet af et døgn stige 9 meter.

Naturligvis forsøger man bedst muligt at opbevare og fordele det livgivende vand. De fleste steder sker det imidlertid ved hjælp af metoder, som ikke er ændret væ-sentligt i århundreder, feg har aldrig set en vindmølle, en håndpumpe eller en moderne brønd i nogen landsby, skrev en rejsende, som for nogle år siden gennemkrydsede Indien i månedsvis. Mange brønde stammer fra Mogul-kejsernes tid og er ikke blevet forbedret i løbet af 200 års britisk styre.

Ved nogle landsbyer kan man f. eks. se et par mand vandre adstadigt frem og til-bage ad en planke, som er anbragt over en 4-5 meter høj stolpe, så den danner en vældig vippe. Når de vandrer mod den ene ende af vippen, dyppes en gedeskindssæk ned i en brønd. Når de går tilbage igen, hæves sækken i vejret og tømmes af en medhjælper ud i en vandingsgrøft. Den mængde væde, der når ud til afgrøderne i løbet af en dag, er ikke imponerende. Det er spildet af arbejdskraft derimod. Men ar-bejdskraft er praktisk talt det eneste, der er rigeligt af i den indiske landsby.

Andre vandingssystemer drives af okser. Det er højdepunktet af „mekanisering" de fleste steder. Elektriciteten, som ville være en uvurderlig hjælp, er endnu en fremtids-drøm for størsteparten af den indiske land-befolkning. Først i løbet af den 3. eller 4. femårsplan (d. v. s. i løbet af den næste halve snes år) vil der være el-forsyning i alle byer med over 5000 indbyggere - og derefter kommer turen for alvor til lands-byerne.

En anden meget anvendt vandingsmetode er anlægget af kunstige søer og damme til opsamling af regntidens vand-overskud for senere fordeling. Den form for kunstvan-ding, regeringen sætter mest ind på at ud-vikle, er en tredje: overrisling ved hjælp af vand fra floderne. Under de to første fem¬

årsplaner (fra 1951 til 61) er de områder, som betjenes af sådanne anlæg, udvidet fra 25 til 35 millioner ha og målet for 1966 er en udvidelse med yderligere 10 miil. ha. (Danmarks totale landbrugsareal er godt 3 miil. ha).

Foreløbig er der sådan set flodvand nok at tage af, for man regner med, at en tredje-del af regnmængden løber uudnyttet ud i havet.

Men overrislingsanlæg kræver en stor startindsats. Overrisling af en halv mil-lion ha forudsætter gennemsnitligt op mod 25,000 kilometer kanaler, hvoraf største-

arten skal graves af de interesserede lands-yers beboere, mens regeringen bygger ho-

vedkanalerne. Løsningen af sådanne opgaver og al an-

den forbedring af det indiske landbrug kompliceres voldsomt af den indiske land-brugers fattigdom. Den er, som en Indien-ekspert har sagt, så stor, at man i virkelig-heden kun kan måle den ved at betragte de velhavende i landsbysamfundene. Det er folk, som ejer måske 20-30 tønder land. Deres levefod ligger væsentligt under, hvad f. eks. en dansk arbejdsløsheds-understøttelse muliggør. Og det er altså de velstillede.

Den normale brugsstørrelse er kun et par tønder land, mange må leve på mindre end en tønde land og endelig eksisterer et uhyre, iordløst og tildels arbejdsløst proletariat, blandt hvis medlemmer suiteperioderne na-turligvis finder de fleste ofre. Selv når monsunen ikke svigter, er millioner af disse mennesker til stadighed underernæret.

Man kan ikke sige det britiske styre, som endte i 1947, fri for et tyngende medansvar i denne forbindelse. I den traditionelle in-diske landsby kunne en bonde ikke miste sin jord, for han ejede den ikke - han havde kun brugsretten. Det britiske rets-system gjorde det imidlertid muligt at pant-sætte jorden som sikkerhed for lån. Resul-tatet blev, at de fleste landmænd kom til at slæbe rundt på en gældsbyrde, som de

ikke havde nogen praktisk mu-lighed for at slippe af med - før den dag, der blev gjort udlæg i jorden. Sådan er det i det store og hele stadig.

Ofte er pengeudlåneren den lokale købmand og leverandør af udsæd etc., og denne kombi-nation har her som i andre lande vist sig overordentlig uheldig for låntagerne, der er værgeløse selv mod den groveste udplyn-dring. Renteydelser på 30-40 pct. er ganske almindelige, men i øvrigt er det ikke et begreb som fattes af den indiske landmand, der i reglen hverken kan læse eller skrive, end sige regne med

rocenter. Tit har han end ikke larhed over gældens størrelse.

Det sikre for ham er, at alt hvad han kan slæbe sammen ud over det mest nødtørftige til livets op-retholdelse, går direkte i penge-udlånerens lomme uden at gæl-den synes at blive mindre - og med en sådan ordning forsvin-der naturligvis ofte både lyst og mulighed for driftsmæssige for-bedringer.

Regeringen forsøger at bremse den private långiver- og åger-karlevirksomhed ved at støtte fi-nansieringsinstitutter, der arbej-der på andelsbasis (ligesom an-tallet af andre andelsvirksom-heder er meget stort), men om-kring °ho af landbrugets låntag-ning er dog stadig dækket af private kreditorer.

Et par andre grupper af øko-nomiske snyltere er den indiske bonde sluppet af med, efter at Indien blev uafhængigt. Den værste var zamindarerne. De var fra gammel tid regeringens skat-teopkrævere, men for nemheds skyld indførte det britiske styre den ordning, at en zamindar til regeringen betalte et fast beløb, hvorpå han måtte selv om, hvad han kunne få ud af distriktets beboere. Det var - hvad næppe kan overraske - en forretning, der altid gav et vældigt overskud til zamindaren, og som gjorde det absolut nødvendigt for ham at holde en fast livvagt på snese-vis af velbevæbnede mænd til værn mod skatteyderne. Blandt disse skatteforpagtere regnedes en mands velstand ikke i penge eller tønder land, men i lands-byer.

En anden byrde repræsente-rede de indiske fyrster, som be-holdt næsten enevældig magt i hver sit område også i koloni-tiden. Disse ca. 500 raja’er, ma-haraja'er, nawab’er og hvad de nu ellers kaldtes, repræsenterede al orientens luksus og blev for-herliget i et utal af europæiske film og romaner. Kun sjældent

blev der gjort opmærksom på baggrunden: de sultende og for-armede undersåtter. I en sådan fyrstestat betød en elefantskat ikke en skat på elefanter, men en speciel skat til dækning af udgif-terne ved den fyrstelige elefant-stald. Den efterfulgtes meget muligt af en Rolis Royce-skat, hvis monarken fik smag for mo-derne transportmidler.

Nu er fyrsternes dage som su-veræner forbi, men de sulter ikke af den grund. Både de og de forhenværende zamindarer har fået rundelige beløb for at trække sig tilbage. Nizamen af Hyderabad fik f. eks. tillagt en „pension" på ca. 20 millioner kr. om året - skattefrit - og be-holdt desuden sine paladser og andre „private" værdier, herun-der smykker for mindst en mil-liard kr.

Den rundelige betaling for-hindrer ikke en del af de fyrste-lige højheder i at være utilfredse med den nye tid. Ved det sidste valg mødte højre-oppositionen således med en mabarani - altså en eks-dronning - som en af sine kandidater. Hun blev dog vist ikke valgt.

Til den indiske landbefolk-ning og den indiske regering har de engelske regenter og de ind-fødte fyrster efterladt gigantiske problemer. En jordreform er f. eks. nødvendig for at skaffe jord til de besiddelsesløse, helt nye jordbrugstekniske metoder må indføres (mange steder skal man først nu til at lære at bruge kunstgødning), et tåleligt låne-og kreditsystem må opbygges næsten fra bunden, trafiknettet må udbygges, så landbrugspro-dukterne lettere kan nå frem til byerne o. s. v„ o. s. v. Der er synlige fremskridt at konstatere, men når man tager det stigende folketal i betragtning, er de ikke overvældende. Man regner sta-dig med, at f. eks. det japanske landbrugs produktion pr. ha er omtrent tre gange det indiske landbrugs.

Der er naturligvis også en voldsom diskussion om princip-perne for disse reformer. Det socialt betonede krav om jord til alle de jordløse familier kolli-derer f. eks. med hensynet til produktiviteten. I en overvæl-dende mængde af nye småbrug vil man simpelt hen spise hele produktionen op. Det kan man ikke bebrejde halvsultende men-nesker, det fører blot ikke ud-viklingen videre . . .

Trods alle anstrengelser vil sultens spøgelse derfor utvivl-somt endnu i en lang årrække lure bag næste monsunperiode.

Forskellen er simpelthen utrolig. Det føles, som var der intet blad i maskinen. - Prøv det selv, og bliv overbevist!

... hvis De skal barberes ordentligt

Køb en dispenser... med io stk.-det er billigere

* indreg. varem.

På midten lige over billedskærmen på brugsens nye ! Jensen TV-apparat sidder den lille fotocelle, som korri-gerer billedets sort-hvide kvalitet efter styrken af lyset i rummet.

NYT TV 06 Mange ting inden i et TV apparat bliver dets ejer aldrig klar over nytten af. At der f. eks. findes en dobbelt-triode i en kascodekobling, skal man vist være TV-ingeniør for fuldt ud at kunne påskønne. Men på den nye Jen-sen TV model, som nu kan ses i brug-sen og i magasinerne, sidder over billedskærmen en lillebitte ting, hvis nytte man dog kan forstå. Det er en fotocelle, hvis opgave det er at vur-dere, hvor meget lys der er i stuen, og ud fra disse iagttagelser beregne, hvor stor sort-hvid kontrast billedet skal have for at stå bedst muligt på skær-men. Når familiens yngste miat i Perry Mason filmen tænder for loftslampen, vil den lille fotocelle straks regne ud, at kontrasten i billedet skal forstærkes, så far og onkel uforstyrret kan følge med i Perrys opklaring af mordet på blondinen. En anden nyttig indretning i brugsens nye Jensen TV er en knap, med hvilken man kan forstærke bille-dets relief, når der er en film på skær-men. Især når en film følger efter en direkte studieudsendelse, vil man have en fornemmelse af, at billederne virker „grå“, men dette indtryk kan man æn-

NY RADIO dre med den såkaldte reliefknap. Det nye Jensen TV apparat har 23” billed-ror med påsvejset beskyttelsesglas, med spektralfilter og antirefleks, der er en stor fordel og giver mulighed for det mest korrekte billede på den store pa-noramaskærm. I sin udformning er det nye Jensen TV apparat smukt og en-kelt og er prismæssigt også en over-raskelse: vejledende udsalgspris er nemlig 1495 kroner.

MAJOR RADIO. TV har jo ikke for-trængt radioapparatet fra hjemmet. Der sendes, og der lyttes stadigvæk. Og da der således stadig skal fornyes radioapparater, får brugsen i løbet af september et meget smukt, nyt apparat, langt og lavt, med horisontale linjer, sådan som et radioapparat skal være nu om dage. Brugsens nye Major radio er en ren vekselstrømsmodtager, hvilket giver en række fordele. Major radioen har både FM, mellembølge, langbølger og kutterbølger. Major radio har også tilslutning for grammofon og båndop-tager. Apparatet leveres i lys eg og teak. Den vejl. udsalgspris for Major radio bliver kr. 535.

MED I DE SEKS - ELLER IKKE MED?

Afgørelsen om vort medlemsskab i det eu-ropæiske fællesmarked, EEC, rykker nu hurtigt nærmere. Det er vel også på tide. Der er gået mere end et år, siden England søgte om medlemsskab, og siden Danmark knyttede sin ansøgning til den engelske. I tiden derefter har også Norge søgt opta-gelse, og Sverige har sammen med en række andre europæiske lande ansøgt om en løsere tilknytning til EEC.

Det hele beror indtil nu på den engelske sag. Herom har man forhandlet energisk i fællesmarkedets hovedkvarter, Bruxelles, lige til sommerferiens begyndelse. Nu vil disse forhandlinger i meget nær fremtid blive genoptaget. Den britiske forhand-lingsleder, Edward Heath, og EECs mini-sterråd vil med friske kræfter tage fat dér, hvor de slap søndag morgen den 5. august. På det tidspunkt havde man allerede skabt et grundlag at arbejde videre på.

England og EEC havde løst spørgsmålet om at sikre eksporten fra Indien, Pakistan og Ceylon (alle medlemmer af det britiske statssamfund) af tekstilvarer, te m. v. til det udvidede fællesmarked. Man var også ble-vet enig om, hvordan statssamfundslande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet kan knyttes til EEC. Og man enedes om at lade årsrapporter, ,,grønbøger“, om land-brugets pris-, markeds- og lønforhold m. v. danne grundlag for det udvidede fælles-markeds fremtidige landbrugspolitik.

Hermed var dog kun tre af en række på ialt 14 problemer løst! Men også med nogle af de øvrige var man dog nået et stykke vej i Bruxelles den 5. august.

Selv England, der af al magt søger at sikre statssamfundets interesser, var således indforstået med, at Australiens, Canadas og New Zealands hidtidige fortrinsstilling ved salg af landbrugsprodukter på det bri-tiske marked kun kan vare til ca. 1970, hvis England går ind i EEC. Efter den tid vil man søge verdensomspændende aftaler til sikring af den fortsatte handel. Men Eng-land synes ikke, EEC har været tilstrække-lig imødekommende med hensyn til denne sikring. Især er Frankrig stejl, for fransk-mændene ønsker for ingen pris billige over-søiske levnedsmidler sluppet indenfor i fæl-lesmarkedet.

Forhandlingerne nåede heller ikke til vejs ende i spørgsmål om den såkaldte eu-ropæiske agrarfond, som skal støtte land-bruget, og om en overgangsordning for engelske farmere. Man er heller ikke blevet færdig med de engelske ønsker om told-frihed i det udvidede fællesmarked for bl. a. bly, zink og aluminium, træmasse og avispapir. Mange vigtige spørgsmål står så-ledes tilbage at løse, før det kan siges med sikkerhed, om og hvornår England - og dermed mange andre lande - knyttes til fællesmarkedet, eller om Europas opdeling i handelsblokke skal fortsættes på ubestemt tid.

E. B. Stilling Vagn Balle

JUBILÆER I FDB 40 års jubilæum fejres af HUfi S& røfto. SÉhffifeMg «L. H tffafccr; tf driftsassistent Peder Simonsen, beklæd-ningsfabrikkerne, København, 2. oktober; af assistent Aksel Th. Mikkelsen, Viby af-deling, den 9. oktober.

Afdelingsingeniør E. B. Stilling, FDBs centrallaboratorium, fejrer sit 25 års jubi-læum 1. oktober og er næstkommanderende i laboratoriet og således optaget af dets om-fattende forskningsarbejde i forbrugernes tjeneste. Det er udtryk for ingeniør Stillings placering blandt FDBs medarbejdere, at han i en årrække har været valgt som for-mand for FDBs funktionærforening, omfat-tende fællesforeningens overordnede med-arbejdere.

Forretningsfører Vagn Balle, FDBs pa-pirindkøb, fejrer 25 års jubilæum 18. ok-tober og er i sin stilling den, der er ansvar-lig for, at man i sin brugsforening finder de rigtige papirartikler, som opfylder både prismæssige, kvalitetsmæssige og kunstne-riske krav. Ved siden af dette krævende arbejde har forretningsfører Balle i de se-neste år også ledet Det Danske Forlag.

REVOLUTION I LONDON Der er sket en formelig revolution i Lon-dons brugsforening (LCS). En oppositions-gruppe, der i det sidste par år har kritiseret den hidtidige ledelse af kæmpeforeningen med 1,2 millioner medlemmer, vandt fler-tallet i bestyrelsen ved de for nyligt af-holdte valg, og gruppens spidskandidat, John Stonehouse, der er en af det engelske arbejderpartis kendte yngre skikkelser, blev valgt til formand for LCS.

Først og fremmest går den nye leder i gang med at forbedre London-brugsfor-eningens anseelse blandt forbrugerne og medlemmerne og har antaget et af verdens mest anerkendte reklamebureauer til at løse denne opgave. I kølvandet på denne an-strengelse skal kundebetjeningen i butik-kerne så vel som konkurrencedygtigheden forbedres. Forbrugernes svigtende tillid til LCS får blandt andet udtryk i medlemmer-nes gennemsnitskøb, som med ca. 1000 kro-ner årligt er mindre end det halve af det til-svarende danske gennemsnitstal. Det vil blive interessant at følge forløbet af den fornyede brugsforeningsaktivitet i en af verdens største byer.

VEJLE nåede i sidste regnskabsår en om-sætning på 3,6 miil. kr. og et fint regn-skabsresultat, der bl. a. skyldes, at de ude-stående fordringer nu er halveret efter ind-førelse af kontant betaling. Der er indført selvbetjening i to afdelinger, to andre er moderniseret, og der foreligger planer om bygning af to brugsforeningssupermar-keder. SILKEBORG har åbnet supermarked på Nør-retorv til betjening af forbrugerne i bydelen Alderslyst. I det smukke nye butikslokale er der bl. a. 100 pct. selvbetjening i slagter-varer. EGA brugsforening ved Hjortshøj melder sig blandt de landbrugsforeninger, der vil indrette supermarked. ULFBORG tog for nyligt et nyt butikslokale i brug i en bygning, der svarer til „type-brugsen". Butikslokalet er indrettet med selvbetjening og byder på gode muligheder for udvidelser. SØFTEN brugs ved Hinnerup tager nyind-rettede butikslokaler i brug, hvor medlem-merne også vil finde kød- og viktualie-afdeling. Modernisering er desuden gen-nemført bl. a. i Brandelev og i Kyse samt i Vindelev Bys brugsforeninger. NYE BUTIKKER skal indrettes i Svebølle, i Pandrup, i Bdring. i Østofte, ligesom Hede-gårdenes brugs ved Roskilde har vedtaget at bygge nye butikslokaler. RESEN MEJERI VED STRUER FORSVINDER. Det sørger brugsforeningen for - bogstave-ligt talt. 1. oktober nedlægges mejeriet,

mælkeleverancerne overføres til andre af egnens mejerier, men på grund af mejeriets gode beliggenhed har brugsforeningen for 65.000 kroner overtaget bygningerne, der nedrives, og i stedet opføres et korntørreri og et siloanlæg. Samtidig henlægger brugs-foreningen sit foderstof- og grovvaresalg til det nye kompleks, hvorved medlem-merne opnår en bedre betjening med hen-syn til leveringen af disse varer.

BRUGSFORENINGS-JUBILÆER

75 år: Aastrup Sogns Brugsforening, 24. september; Skjoldelev Brugsforening, 27. september; Skovby Brugsforening, 1. ok-tober.

50 år: Stignces Brugsforening, 1. oktober. 25 år: Ny bøl Brugsforening, 1. oktober.

Moderne Haveredskab

Let Løvrive fra

ZINCKj vGodthaab

Jylland

Skaaner Plænen

EN ØNSKEDRØM FOR ENHVER HUSMODER

TECTUM KØKKEN

ELEMENTER Også Deres køkken kan indrettes, så det bliver både behageligere og lettere at arbejde i. Tectum køkkenet passer til ethvert køkken, og De er sikker på at få topkvalitet til konkur-rencedygtige priser. Tectum køkkenet fik guld-medalje på den XI. Triennale i Milano. Indsend kuponen, så er De på rette vej til op-fyldelsen af Deres ønskedrøm. Indsend kuponen i dag, frankeret som brev til TECTUM, Njalsgade 15, København S., så f^j-De gratis og uden forbindende den store illu-strerede brochure TECTUM KØKKENFORNYELSE.

KUPON til Tectum

Ja, jeg er interesseret i modernisering af mit køkken op ønsker Tectums gratis brochure.

Navn:

Adresse:

Brugsforening i:

Tectum køkkenelementerne r.an De iøvrigt se på vore udstillinger: Horsensvej, Viby. Voerbjerg-vej, Nørre Sundby. Goteborggade 10, Odense. Anva. CM, Esbjerg. Århus Brugsforening, Vester-bros Torv. BF, Rønne. Kvickly, Ålborg. HB spe-cialvarer, Lyngby. Tectum, Njalsgade 15.

©

KALVEBODEKNE Københavns Sydhavn og Kalveboderne med Avedøre Holme set fra toppen af Ørstedsværket. Det er hele dette lave vand, der kan tørlægges og forvandles til nye store boligkvarterer med plads til 300,000

mennesker.

MV DV F0R 300-000 INI Dl MENNESKER

STORE FORANDRINGER PÅ LANDKOR-

TET - HVIS INDDÆMNINGERNE VED KØGE BUGT BLIVER TIL VIRKELIGHED

Danmarks-kortet af i dag er ikke det samme som for 50 år siden. Og her tænkes ikke på grænsen i Sønderjylland, men på de forandringer i de danske kysters linje-føring, der er en følge af naturens kræfter, hvad enten de bryder ned eller bygger op, men også et resultat af moderne teknik i den (ret beskedne) udstrækning, den indtil dato er blevet taget i anvendelse her i lan-det, når det gælder landvindings-opgaver. Her kan vi jo så langt fra måle os med hollænderne, selvom de naturlige forudsæt-ninger for indvinding af nyt land ellers er gode nok mange steder. Vestpuklen på Amager med det inddæmmede areal er en af de nyere landvindinger, og netop på disse kanter og videre syd på langs Køge Bugt vil der måske kunne indvindes endnu større landområder - dels til industrianlæg og et

boligbyggeri af stort format, dels til nye ud-flugtsområder. Der er brug for det alt sammen, og både byplanlæggere og kom-munalfolk er ivrige efter at komme igang.

Samvirke omtalte for nogle måneder si-den fremtidsperspektiver for Amagers ud-vikling som del af det københavnske by-samfund. Det fremgik heraf, at det allerede inddæmmede og tørlagte areal på Vest-amager rummede byggemuligheder for nye store boligkvarterer, men man kan gå vi-dere endnu og simpelt hen gøre Amager landfast med Sjælland ved at opfylde det flade vand mellem Avedøre Holme og Vestamager - eller for at tale med byplan-folkene: forsyne den kendte fingerplan for Københavns traditionelle udvikling mod nord og vest med endnu en „finger“, der kunne kaldes „Kalvebodfingeren“.

dige anskueliggør den planlagte opfyldning af den flade strand ud til revlen

Den østsjællandske kyst-strækning bliver dårligt til at kende igen, hvis det be-sluttes for alvor at gøre Amager landfast med Sjæl-land. Man kan inddæm-me Kalveboderne ved at lægge en dæmning fra det allerede inddæmmede areal til Avedøre Holme, men det vil antagelig være nok så sikkert at lade dæmningen udgå fra det „gamle" Amagers syd-vestspids Aflandshage til sydøstspidsen af Avedøre Holme og videre ind til land ved Hvidovre. En smal rende vil blive op-retholdt som forbindelse til det nuværende sluse-værk, men der skal an-lægges endnu en sluse ved udløbet i Køge Bugt. Udbugtningen ved Hun-200-300 meter fra land.

Set fra en flyvemaskine eller blot fra taget af det københavnske studenter-kol-legium „Solbakken** eller fra Ørstedsværket (som vist på billedet til denne artikel), har man et fortræffeligt overblik over Kalve-boderne og det flade vand langs Køge Bugt, der efter byplanfolkenes mening ville være en ren lækkerbidsken at få tørlagt og ud-nyttet til mere nyttige formål end i øje-blikket.

Fra gammel tid findes der planer om en inddæmning af Avedøre Holme, fremsat i forbindelse med forslag om en industrihavn på dette sted. Siden er havneplanerne faldet væk, eftersom havnebyggeriet ville harmo-nere dårligt med fremtidsplanerne for Kø-benhavns havn, der går ud på en afskriv-ning af Sydhavnen til fordel for en ny Østhavn.

Men selve inddæmningsplanen står sta-dig ved magt. Der skulle kunne blive tale om at tørlægge 367 ha til industrigrunde, og de nye arealer skulle kunne sælges for 20 kr. pr. kvadratmeter, mens prisen for industrigrunde i omegnskommunerne hidtil har ligget på ca. 35 kr. De samlede udgifter til tørlægning af området vil beløbe sig til 40 mili. kr., og i løbet af 2-3 år skulle det nye land være byggemodent.

Også længere syd på langs Køge Bugt har man i mange år syslet med tanker om en opfyldning af den lave forstrand, hvor badeforholdene enten er umulige eller lidet tillokkende. Sådan er forholdene bl. a. ved den 20 tdr. land store Hundige-park, men kun 300-500 meter ude ligger der en sand-revle, og på revlens yderside er vandet fint - akkurat som ved den tilsvarende revle-dannelse længere mod syd: „Staunings ø“, hvis ideelle badeforhold forlængst er ud-nyttede.

Noget lignende kunne laves ved Hun-dige, og sognerådsformanden i Greve-Kil-debrønde kommune, proprietær A. Ploug, har udkastet ideen til et nyt og større Belle-vue, som det dog nu tilkommer de køben-havnske kommuner, der ejer strandparken, at bringe til udførelse.

Det lave vand mellem kysten og ud til sandrevlen vil uden større vanskelighed kunne tørlægges, og der kunne skabes et nyt stort udflugtsområde med gode badefor-hold nogle få kilometer fra hovedstaden.

Af ulige større format og med andet sigte er den nyligt udkastede plan til en tørlæg-ning af Kalveboderne mellem Avedøre

Holme og Amagers vestkyst, der er omtalt indledningsvis i denne artikel. Havde det været i Holland, hvor man af gammel tra-dition går mere frimodigt til sagen, når det gælder landvindinger, ville en så fri-stende opgave være løst for årtier siden. I vort lokale tilfælde er det en studierejse til Holland sidste efterår, der har fået ar-kitekt i Københavns kommunes byplanaf-deling, Bent P. Jørgensen til at foreslå, at der sættes seriøse undersøgelser i gang med hensyn til inddæmning og tørlægning af hele det flade vand mellem Amager og Avedøre.

Sammenlignet med de tekniske vanske-ligheder og kolossale udgifter, hollænderne har måttet regne med, kan Kalvebods-planerne betegnes som intet mindre end til-lokkende. I Amsterdam og Rotterdam er der mange steder fra 10 til 20 meter ned til fast bund. Byggeriet - selv énfamilie-huse - må piloteres til disse store dybder, og grundudgifterne andrager alene af denne årsag formidable beløb. Nogle steder er man dog så heldig, at den faste bund ligger nærmere overfladen, og her fore-trækker man at grave ned til bunden og derefter fylde op med sand, hvorved den dyre pilotering kan undgås.

Noget lignende gælder de geologiske for-hold i Kalveboderne - blot er betingelserne for en tørlægning hos os endnu bedre end i selv de mest gunstige områder i Holland, idet god og solid kridt kun ligger et par meter under bunden af det flade vand i Kalveboderne. Der skulle således ikke være meget at betænke sig på. Det gamle Aved-øre-projekt kunne uden større tekniske van-skeligheder udvides til at omfatte hele vand-trekanten mellem den nuværende sluse ved Sjællandsbroen, Avedøre Holme og vestspidsen af det tidligere inddæmmede areal på Amager.

En første forudsætning må være, at man definitivt opgiver Sydhavnen, så havne-løbet kan lukkes. Selve tørlægningen vil kunne klares på den måde, at man bygger en solid dæmning tværs over Kalveboderne som bolværk mod Køge Bugt, hvorefter man pumper vandet ud og holder grund-vandstanden på det ønskede niveau ved hjælp af et sluseværk.

Det bliver ikke nødvendigt at grave ned til den faste bund som i Holland, og kridt-laget bliver det naturlige fundament for kommende storbyggeri.

På det inddæmmede areal bliver der boliger til rundt regnet 300,000 menne-sker med dertil hørende institutioner, bu-tikker o. s. v., og de vil ikke komme til at bo tæt.

Der vil blive vidtstrakte rekreative om-råder - dog måske lige med undtagelse af badestrande - men til den tid vil vi for-mentlig have fået den dejligste kilometer-lange sandstrand langs Køge Bugt.

SIGURD SKYTTE JENSEN

nr a \ Jeg har det så rart - i N O R I TA

- denne velgørende fornem-melse af at være velklædt både i hverdagstøjet - og når det store skrud skal frem. Så jeg har gjort det til vane at gå med Norita strømper - al-tid! Der er nemlig en Norita strømpe til ethvert formål - og til en fornuftig pris - selv for den luxus-sømløse! Sømløs netnylon, 4-F mærket 6.85 Pin point fullfashioneret aften-strømpe, 4-F mærket ... 8.50

NU VED DE

HVORFOR JEG

SYNES OM TAMPAX!

Tampax hjælper mig til at føle mig ren og frisk! Jeg kan tage både kar- og brusebad, som om der slet ingen for-skel var på månedens dage!

Tampax giver total beskyttelse — uden bind, uden bælte, uden nåle, uden odeur!

Det er meget mere behage-ligt end nogen anden form. Rar at bruge, lettere at skifte og nemmere at blive kvit!

Hvorfor ikke prøve Tampax? Een gang Tampax — så vil De aldrig mere bruge noget andet!

Vejledende udsalgspris for 10 stk. REGULAR med brugsanvisning på dansk kr. 3,55, for 10 stk. SUPER (med 40% større sugeevne) kr. 4,-. Tampax Scandinavia A/S, København V.

FINSK SISU

Skove og søer i Finland. Her vokser ,Finlands grønne guld". Moderne finsk arkitektur har skabt mange og overraskende byg-værker, kirken herunder er et af dem.

Når man taler om Finland, gror billedet af store nåleskove og langstrakte blå søer frem. For finnerne rummer skovene noget mere, for her henter de det dag-lige brød. Skovene er rygraden i landets økonomi. Dette under-streger filmen Sisu lige så meget som den understreger finsk na-turskønhed. Sisu er et udtryk, som dækker over sej udholden-hed, frygtløshed, stædig ar-bejdsvilje. Det var sisu, som gav Finland kraft til at rejse sig igen efter to ødelæggende krige i ti-den mellem 1939 og 1945. Filmen Sisu viser mange af disse an-strengelsers resultater: dristig arkitektur, vældige industrivirk-somheder og kolossale isbry-dere.

Genopbygningen af Finland havde sisu som forudsætning, men samarbejde som program. Dette understreges i filmen med billeder af andelsarbejdet på land og i by. Skovbruget er en vigtig landbrugsgren, de finske landmænd slider i vintermåne-derne i skovene, granerne falder og afgrenes, de køres til elvene, og om foråret flådes de i million-

Disse billeder er hentet fra filmen Sisu, som i vinter vil stå

på programmet i brugsforeningernes oplysningsvirksomhed.

tal til savværkerne. I mange til-fælde er det landmændene selv, der ejer og driver disse virksom-heder på andelsbasis for dermed at få det mest mulige ud af deres skovbrug. Brugsforeningsbevæ-gelsens vældige omfang frem-hæves stærkt i filmen, stærkest med billederne af et kolossalt brugsforeningsvarehus, der - i dristig arkitektur - er placeret i en ganske lille by.

Udholdenhed, som indgår i be-grebet sisu, forstår man af fil-mens billeder af hverdagslivet i skovene. Det er arbejde for mandfolk, som må færdes blandt granerne på ski for i bidende kulde at afgrene kæmpetræerne. Deres eneste fornøjelse er et bad i badstuens barbariske hede ef-terfulgt af et „dyp" i en våge i den tilfrosne sø.

Filmen Sisu giver dejlige bil-leder af Finlands natur og gode indtryk af finsk hverdag. Derfor er filmen velkommen, for hvor meget kender vi egentlig til vor finske fælle? Sisu kommer med smuk underlægningsmusik og med dansk tale, som et resultat af et filmssamarbejde blandt de nordiske kooperative fællesfor-eninger og er udsendt til brug for brugsforeningernes oplys-ningsarbejde

Et vældigt net af vandveje strækker sig op gennem Finland,søerne forbindes

af kanaler til en helhed (herover). Sejladsen i det tidlige forår

er kun mulig takket være vældige isbrydere (herunder).

***161.

Støvlen der HOLDER Den helt rigtige støvle, .Gislaved" til børn

og voksne. Sort med rødbrun sål. Dess. 8583.

Str. 32-35 26,85 Str. 36-39 29,65 Str. 40-46 40,65

Brug altid indlægssåler til gummistøvler.

Vi mødes i Brugsen

og får del i dividenden

Ny energi og velvære med

De behøver ikke frygte ubehagelige følger af fortravlede måltider, forkerte spisevaner og for lidt motion, når blot De har SAMARIN i huset.

Drik velsmagende SAMARIN hver morgen og aften, og server SAMARIN til alle måltider - det er en herlig, forfriskende drik. SAMARIN sætter humøret i vejret og giver ny energi og velvære I

A/S CEDERROTHS

RIGTIG FRYSE-EMBALLAGE Det er ikke gratis at fryse havens produkter, kød, fjerkræ og fisk. For fire-fem år siden blev der herhjemme og i Sverige foretaget en undersøgelse, og den viste, at omkost-ningerne ved dybfrysning i andelsfryserier var gennemsnit-ligt ca. 71 øre pr. kilo vare. Udgiftens størrelse afhænger naturligvis af, hvor effektivt fryseboksen i andelsfryseriet benyttes.

Det er vanskeligere at foretage tilsvarende beregninger for hjemmefrysning. Afskrivningerne, som er vanskelige at beregne, er den største udgift, men på langt sigt er omkost-ningerne ved hjemmefrysning nok en del lavere end ved „frys-ning ude".

Enhver, der er fortrolig med indfrysning, ved, hvor vigtigt det er for frysevarernes kvalitet, at produkterne er tip-top og friske, og at emballeringen er i orden. Hvis der anvendes forkerte materialer til emballagen, eller hvis varerne ikke er ordentligt pakket, tørrer de ind, farve og smag forringes, og varerne tager smag efter hinanden.

Mange læsere har skrevet og fortalt os, hvor udmærket og økonomisk det er med brugt plastemballage, med tomme konservesdåser og lignende som emballage til frysevarerne. Vær meget forsigtig med den slags sparsommelighed. Den kan nemt vise sig at være dyr, hvis det går ud over fryse-varernes kvalitet.

Noget andet er, at en del af den rigtige fryseemballage udmærket kan anvendes igen, blot den er ren og hel.

I brugsen findes alle nødvendige materialer til nedfrys-ning, og her følger en oversigt over de vigtigste ting.

Husholdningsrådet udgav i 1959 Pjece tir. 2 om Frysning, som er en fortrinlig vejled-ning om alt vedrøren-de frysning. Den fås for 25 øre fra Sta-tens Husholdningsråd, Amager Fælledvej 56, København S.

S

TIL BÆR, FRU6T 06 GRØNTSAGER er plastposer af polyæthylen vel-egnede. De er ugiftige, lugtfri, fugt- og vanddamptætte. De findes i 5 forskellige størrelser i bundter å 10 stk. fra ca. 60 øre til 2,40 kr. pr. bundt.

Poserne lukkes med gummisnor, skoldet sejlgarn eller rwy/tape som er frostsikker. Poserne kan anven-des igen efter brugen.

Skal der nedfryses større portio-ner af bær, frugt og grøntsager er det bedst at benytte papkartoner med cellophanposer. De fås til halve og hele kilo og koster hen-holdsvis ca. 19 og 27 øre pr. stk. Papkartonen, men ikke cellophan-poserne, kan bruges flere gange og er nemme at opbevare, da de kan trykkes helt flade. Papkartonerne beskytter frysevarerne bedre end polyæthylenposerne.

*

TIL KØD, FJERKRÆ OG FISK findes i flere materialer som cello-phan, MAST frostpapir (Frost-O-Phan) og aluminiumsfolie. Cello-phan er det bedste. Det er meget vanddamptæt, men er ret dyrt i for-hold til frostpapiret. Dette er paraf-fineret på begge sider, hvorved paraffinen trænger helt igennem papiret. FDBs frostpapir er desuden blødgjort, så det ikke krakelerer, men slutter tæt til varen. Frost-papiret fås i ruller å ti meter i halv eller en meters bredde.

Lakeret og paraffinkacheret alu-miniumsfolie er særlig godt til fjer-kræ, fedt kød og bagværk. Skal va-rerne ikke opbevares ret længe, kan almindeligt aluminiumsfolie også bruges. Folie har den fordel, at det slutter helt tæt ind om varerne.

Da det er vigtigt at undgå, at især kød og fisk tørrer ud under frysningen, trækkes tit Stop-i-Net over varer pakket i frostpapir eller cellophan. Stop-i-Net ligner meget løst strikket, rundvævet bomulds-strømpeskaft. Det kan udvides me-get kraftigt. Flere læsere har fore-slået at bruge godt udvaskede, gamle nylonstrømpeskafter i stedet for Stop-i-Net, og det er et ud-mærket råd.

Foruden disse ting fås indpak-ningspapir i ruller til beskyttelse af større pakkers fryseemballage. End-videre har brugsen kontrolblokke til andelsf ryserierne med 2X25 kuponer i to farver med numre fra 1—25.

svar O Det grå babytøj

1 den sidste tid har jeg i flere dagblade læst gode råd om babytøj, der er blevet hårdt og gråt i vask på grund af kalksæber. jeg har endda ind-trykket af, at det er den almindelige mening, at det slet ikke kan undgås, selv om der bruges vaskepulver, som ikke kræver blødgøring. Jeg vil blot her sige tusind tak for Super-Blenda. Jeg har ikke brugt andet i ti måneder til vask af mit babytøj, og jeg har stadig det hvideste og blødeste babytøj, skriver Bodil Thykjær Ander-sen, C. F. Jessensvej 1, Århus.

Tak for den gode oplysning om Super-Blenda (som ikke kræver blødgøring af vandet) til babyvask. Vi tilføjer, at hvis baby har særlig sart hud, er Blida bedre, da det ikke er så alkalisk, som Super-Blenda. Til babys uldvask er Blida bedst, aa det er et sæbe-finvaskemiddel og i øvrigt det eneste af den art på markedet, som ikke kræver blødgjort vand.

ppCT Is med chokoladeovertræk, pyntet med kandiserede valnødder og kirsebær og fyldt med hakkede cocktailbær dyppet i ægte rom

[O sådan er den ny Fest-Is, som brugsen har forøget sit vareudvalg i fryse-disken med. Chokoladeovertrækket er „præget" i otte store portions-

j stykker, som letter udskæringen af isen. Fest-Isen er i en meget elegant emballage. Først er den pakket i en plastpose, derefter lagt i en lækker hvid

FRY^F- polyester-æske med låg (æsken vil der blive rift om), og den isolerer så godt, at isen kan opbevares mindst to timer i almin-

p\|Ol^pKJ delig stuetemperatur. Prisen er 9,95 for 1% liter is, og det er ikke dyrt for en virkelig god isanretning. Da det kan knibe med

pladsen i frysedisken til brugsens store udvalg af frysevarer, er det ikke altid sikkert, at der er en Fest-Is hjemme lige den dag, der er brug for den. Bestil den derfor i tide, eller bed om at få den stillet tilside. I køleskabets fryserum eller i hjemmefryseren kan Fest-Isen opbevares flere dage.

VI HAR HØRT / > I Pletzol, som er alle tiders pletaftag-

ningsmiddel, også er fortrinligt til at holde bilens forrude ren og blank. Pletzol fjerner nemlig hurtigt og effektivt dieselolie-hinden, som er uundgåelig, når der på vore alt for regnvåde veje stænkes på forruden.

/iT mange ikke ved, at FDBs krydderi-mølle fremstiller det fortrinlige og bil-

lige gelépulver Gelanito til marmelade og gelé. Til marmelade fås poser, beregnet til

halvandet og fem kilo frugt og tilsvarende sukker. Til gelé findes kun én størrelse, nemlig en liter saft plus 1 kg suk-ker. Gelanito er tilsat konser-veringsmiddel, så det skal man altså ikke selv tilsætte.

/iT nu forhandles konser-(A-v veringsmidlet Frisna i praktiske plastflasker. Frisna, som også kommer fra FDBs

krydderimølle, må man ikke glemme at til-sætte den sure syltning, det smages ikke, og asier og agurker holder sig langt bedre, selv under mindre gode opbevaringsforhold. Frisna er det billigste konserveringsmiddel i forhold til tilsvarende kvaliteter.

rien af Karen Koks småkager, og at korenderkagerne nu er ved at få den sukces, de fortjener. De er også mærket Karen Kok. Sukker-kringlerne koster 1,18 for 100 g.

at Diætmargarinen er god at stege i, da den er lettere

at have med at gøre end soyaj majsolie, der jo ikke indeholder sprøjteforhindrende midler.

Ny vogn med Autopolish Først vil jeg fortælle, at jeg med glæde har

brugt FDBs nye Autopolish. Vognen skinner, som var den ny, og flere har troet, at jeg virkelig havde fået en ny vogn. Det havde jeg desværre ikke, men glæden over min gode gamle vogn er jo ikke mindre, da det viser sig så nemt at polere vognen med Autopolish. Imidlertid har jeg tit ærgret mig over mine hvide bildæk, som det koster en masse besvær at holde rene, men da jeg prøvede at rense dem med Autopolish, blev de blændende hvide på et øjeblik. Nu er spørgs-målet: Kan det skade dækkene, spørger bilisten fra Vanløse.

Vibyfabrikkerne takker for den megen ros, men iler med at meddele, at til rensning af de hvide bildæk er Autopolish ikke velegnet. Dets opløsningsmidler har svært ved at forenes med gummi. Antagelig sker der ingen skade ved en enkelt bundrensning - men alligevel. Brug hel-lere Karen, det er yderst effektivt og skader be-stemt ikke gummien, siger eksperterne i Viby.

Davrepigerne som postkort Sikker Flansens to henrivende småpiger inspi-

rerer stadig læserne til forskellig anvendelse. En Århus-mor fortæller, at familien køber skiftevis små og store pakker Dav-regryn. De store pakker deles, og børnene får Clevintegningerne at ar-bejde med, og de voksne klipper Davrepigerne ud, klæber dem på karton, skærer glas til og indram-mer billedet med kulørte papirklæbebånd i farver, der passer til værelset, hvor billederne skal hænge. Vi bruger også billederne til gaver, blandt andet til børnenes skolekammeraters fødselsdagsgaver, og de gør altid megen lykke. De små Davrepakkers piger bliver til fine postkort klæbet op på hvidt karton med „postkortstreger“ bag på kartonen, de er en fin hilsen til slægt og venner.

VEJEN FREMAD

LANDBRUGET ÉT eneste fag stiller endnu ikke krav om oprettelsen af en flerårig lærekontrakt el-ler krav om bestemt faglig kunnen og evner. Det er landbruget. Når man be-tænker, at landbruget er Danmarks største og mest betydningsfulde eksport-erhverv, forekommer dette forhold mærkeligt. En æn-dring er nu stærkt på vej,

fra landboorganisatio-nernes og lovgivningsmag-tens side gøres der et stort arbejde for at yde så gode uddannelsesmuligheder for landboungdommen som muligt.

Selv om der som nævnt

ikke kræves en direkte lærlingeuddannelse i land-bruget, gives der de unge mulighed for på frivillig basis at tage en sådan. Det kgl. danske Landhushold-ningsselskab har igennem en meget lang årrække for-midlet denne landvæsens-uddannelse, der dog ikke er blevet søgt af ret mange unge.

I dag ligger den årlige

tilgang af lærlinge på om-kring 125.

Landvæsensuddannelsen varer fra 3 til 4 år, afhæn-gigt af alder og tidligere uddannelse. Den mest pas-sende alder for påbegyn-delse af uddannelsen er 16 år. Der kræves en prøvetid på 3 måneder, hvorefter der træffes aftale om en længere periode frem til en ordinær skiftedag. Lære-stederne findes i alle egne af landet og inden for alle ejendomsstørrelser.

Samtidig med det prak-tiske arbejde på lære-stederne skal landvæsens-eleverne gennemgå en teo-retisk uddannelse, der om-fatter et meget alsidigt pro-gram, og efter endt uddan-nelse stiller landhushold-ningsselskabet legatmidler til rådighed som tilskud til senere ophold på land-brugsskole, ligesom land-væsenseleverne kan søge etableringslegat gennem landhusholdningsselskabet.

Efter afslutningen på landbrugsskolen udstedes der et lærebrev, der giver

landvæsenseleven adgang til at blive: selvstændig landmand, forpagter eller bestyrer, arbejdsleder, for-valter og til at beklæde en række andre stillinger i landbruget. Endelig kan landvæsensuddannelsen gi-ve adgang til 31/? års stu-dier på Den kgl. Veterinær-og Landbohøjskole for op-nåelse af eksamen som agronomi (landbrugskandi-dat).

Udover den kontrakt-lige landvæsensuddan-

nelse gives der på over en halv snes forskellige om-råder landboungdommen muligheder for tilegnelse af landbrugsfaglig viden.

8. og 9. skoleår I disse klasser gives er-

hvervspræget undervisning, som også vordende land-mænd kan have faglig og almen gavn af. Således er der mulighed for at deltage i direkte landbrugspraktik i perioder af en uges varig-hed.

Almen ungdomsskole Der gives tre former for

ungdomsskoler, hvoraf den almene er en- eller flerårig for unge mellem 14 og 18 år. Varigheden er mindst 144 timer årligt, hvoraf den erhvervs, og samfundsbeto-nede undervisning skal om-fatte mindst 36 timer. Un-dervisningen kan gives både dag og aften.

2-årig ungdomsskole Denne svarer til folke-

skolens 8. og 9. klasse og skal omfatte mindst 480 ti-mer årligt. Den er normalt oprettet som dagskole med undervisning den halve dag således, at dens elever kan have halvdagsbeskæftigelse samtidig med skolegangen.

Erhvervspræget ungdomsskole

Skolen kan vare fra 1 til 3 år og er normalt beregnet for ikke under 15-årige. Varigheden er mindst 144 timer årligt, og der kan her gives en direkte landbrugs-faglig undervisning, f. eks. inddelt i følgende emne-grupper: kulturplanter og arealberegning, praktisk svinefodring og fjerkræ, maskiner, motorer og sikker-hedsforanstaltninger, ung-domsproblemer og „hvor-ledes bliver jeg selvstæn- dig“.

For første og sidste ung-domsskoleform gælder, at elever ansat ved landbruget har ret til en halv ugentlig fridag uden tab af arbejds-fortjeneste for at kunne deltage i dagundervisning dog kun i vinterhalvåret.

Ungdomskostskoler På ungdomskostskolerne

gives der undervisning i al-mene fag samt i erhvervs-og samfundsbetonede fag på kursus, der strækker sig over mindst 2 og højst 5 måneder. Ophold og under-visning er gratis. Undervis-ningen er beregnet for 15-18-årige.

Aftenskoler Hertil er der adgang for

alle over den undervis-ningspligtige alder mod et indmeldelsesgebyr på mindst 5 kr. Som alminde-lige aftenskolefag regnes blandt andet landbrug og havebrug således, at der også her vil være noget at hente for landboungdom-men.

Efterskoler På de private efterskoler

for 14-18-årige undervises i såvel teoretiske som prak-tiske fag, ligesom der gives en fortsættelse af folkesko-lens grundlæggende er-hvervsorientering. Eleverne kan i de fleste tilfælde op-nå kommunale tilskud til opholdet, der om somme-ren skal vare mindst 3 må-neder og om vinteren mindst 5 måneder, og der skal undervises i mindst 30 timer om ugen.

Landbrugsfaglige skoler En landbrugsfaglig skole

er oprettet af en landøko-nomisk forening, og giver

undervisning udelukkende i landbrugsfag og eventuelt andre fag, der står i forbin-delse med landbruget og dets bierhverv. Mod et ind-skrivningsgebyr på mindst 5 kr. er der adgang for alle unge landmænd over 14 år, og er de ikke over 18 år, kan der ydes rejsegodtgø-relser.

Normalt er der tale om vinterundervisning, men denne kan suppleres med en efterfølgende sommer-undervisning, hvoraf indtil halvdelen af timerne kan anvendes til markvandrin-ger, demonstrationer og lignende, når blot det kan give materiale og praktisk illustration til undervisnin-gen. I modsætning til tid-ligere kan sommerundervis-ning nu også godkendes som et selvstændigt kursus uden forudgående vinter-undervisning. I disse til-fælde må dog højst en trediedel af timerne anven-des til de nævnte markvan-dringer m. v. I fjor deltog ialt 5900 landmænd i alde-ren 14-25 år i den land-brugsfaglige undervisning. Det svarer til 11,5 pct. af samtlige landmænd i den nævnte aldersgruppe.

Studiekredse Der gives i dag flere

muligheder for deltagelse i studiekredse over land-brugsfaglige emner i vin-terhalvåret. Den største studiekredsinstitution er sikkert ,,Landbo-Forum“, der i fjor havde 4000 unge landmænd med i studie-kredsarbejdet. En anden studiekreds arrangeres gen-nem Landbrugets Kursus-og Konferenceudvalg, men da det er de samme unge, de to studiekredse skal have fat i, arbejdes der nu hen-imod et nært samarbejde mellem de to institutioner.

I øvrigt gives der også gennem Landbrugets Brev-skole muligheder for dan-nelsen af studiekredse over bestemte emner.

Landbrugets Brevskole Landbrugsfaglig under-

visning pr. brev gennem Landbrugets Brevskole ind-førtes for nogle år siden her hjemme efter svensk mønster. I dag er ca. 1800 elever igang med mere end en snes forskellige fag.

LANDBOUNGDOMMENS UDDANNELSESMULIGHEDER:

Delvis landbrugsfoglig

Alm. Ungdomsskole

2-årig Ungdomsskole Alm. Aftenskole

Erhvervspræge Ungdomskostskole

Militær civilunderv.

Privat Efterskole

Decideret tandbrugsfaglig

Højskole 4-årig lærlingeuddannelse

Landbrugsfaglige skoler

... Landbrugsskoler

Landbrugets Brevskole

Studiekredse

Ungdomsskole

Kurserne koster fra 18 til 120 kr., og den store fordel ved denne form for under-visning er, at man selv be-stemmer, hvor længe man vil være om hvert enkelt kursus.

Militær civilundervisning Den militære civilunder-

visning er blevet godt mod-taget af de værnepligtige landmænd. Der gives de værnepligtige mulighed for 4 timers civilundervisning om ugen, og heraf kan man frit vælge landbrugsfag i de to af timerne. Ikke mindre end op mod 1 5 pct. af samt-lige værnepligtige i Dan-mark deltager i landbrugs-undervisningen. Der gives også de værnepligtige mu-lighed for at deltage i un-dervisning gennem Land-brugets Brevskole, og til-slutningen hertil er meget betydelig.

Vil man efter endt vær-nepligt på landbrugsskole, kan der bygges videre di-rekte på det, man har lært ved civilundervisningen, og enhver, der har aftjent vær-nepligten, har ret til at få 50 pct. af udgifterne til landbrugsskoleophold dæk-ket af staten. Står man selv helt uden midler, er der mulighed for at få 100 pct. tilskud.

Landbrugsskoler Alle de ovenfor nævnte

uddannelsesmuligheder er med til at give den unge landmand det rette ståsted og grundlag for en afslut-tende uddannelse på land-brugsskolerne, der er den vigtigste og mest omfatten-de af alle uddannelsesmu-lighederne. Antallet af ele-ver på landbrugsskolerne er for tiden ca. 3400 om året, men selv om tallet er fal-dende på grund af afgan-gen af unge i landbruget, er det procentvise tal i sta-dig stigen. De fleste land-brugsskoler har kurser, der strækker sig over 5, 6 og 9 måneder, en enkelt har 12 måneders kursus. En under-søgelse har vist, at langt over halvdelen af de unge landmænd foretrækker 9 måneders kursus, idet det pensum, der skal gennem-gås på en landbrugsskole, er så stort og dybtgående, at der er tale om en meget betydelig arbejdsbyrde for

eleverne. Undervisningen omfatter således grundfa-gene kemi, anatomi, arve-lighedslære, fysik, jord-bundslære og plantelære, der giver grundlag for spe-cialfagene omfattende alt indenfor plantedyrkning, husdyrbrug, en række tek-niske, driftsøkonomiske og almene fag, samt flere spe-cialfag såsom kontrolkur-sus, talteknik og organi-sationslære.

Højskoler

Før eller efter landbrugs-skoleopholdet vil enhver ung landmand have gavn og glæde af et ophold på højskole, idet der i dag fin-des mange højskoler, der har deciderede landbrugs-fag indregnet i kursuspla-nen. Højskolerne har i al almindelighed et 5 måne-ders vinterkursus, der ko-ster ca. 330 kr. om måne-den. Der er imidlertid mu-lighed for at få dækket op til 70 pct. af udgifterne gennem statstilskud.

Som det fremgår af oven-stående er der altså rige

muligheder for uddannelse for landboungdommen men den må i alle tilfælde selv tage initiativet til at benytte sig af mulighe-derne.

I tiden fremover kan der på baggrund af udtalte øn-sker blandt landboungdom-men ventes indført forskel-lige træningskurser i bru-gen af landbrugsmaskiner, ligesom det kan ventes, at der - først og fremmest fra Det kgl. danske Landhus-holdningsselskabs side —vil blive gjort noget effektivt for at udnytte mulighe-derne for erhvervspraktik i folkeskolen i videst muligt omfang. For tiden kniber det nemlig at finde egnede landbrug, hvortil man kan sende unge, der i løbet af en uges praktisk arbejde gerne vil sætte sig lidt ind i landbrugets forhold. Dette problem vil muligvis blive iøst i form af oprettelsen af fadderskaber rundt om i sognene, således at man får et righoldigt kartotek over landmænd, der er interes-serede i at modtage og vej-lede de unge, der ønsker at prøve landbruget i praksis.

KAJ HVOLGAARD

MED LIVET MENINGEN Nu starter Andels-Teatret den ny sæson med en tourné, som påkalder sig ual-mindelig interesse. Her er tale om no-get nyt og noget godt: Arnold Weskers verdenssukces Livets Rødder, som fore-går blandt engelske landarbejdere. Pigen Beatie, der arbejder i London, besøger sine forældre ude på landet. Dagligdags besvær, småkævl og for-urettelser fylder deres tid. Sådan ser i hvert fald Beatie det, idet hendes syn i ét og alt er præget af hendes ven, som tilhører kategorien „de vrede unge".

Skuespillet Livets Rødder udvikler sig ikke efter gængse mønstre, men hand-lingen drejes således, at livet ændrer det ydre nederlag, Beatie lider, til en sejr. Hun - der tidligere har kværnet andres meninger - får noget betagen-de, selvstændigt at sige os alle om „livets rødder".

Skuespillet er perfekt skrevet, det er spændende og har mening. Men hertil kommer forfatteren Arnold Weskers overstadige „teaterglæde" - sjældent oplever man en lignende forestilling med lune, humør og skarpt tegnede menneskelige profiler, og Livets Rødder

har for os så meget større interesse, I som det tager nogle af de problemer ' op, der beskæftiger alle tænkende t mennesker: hvad vi overhovedet skal | med viden, tænkning, kultur.

Andels-Teatret har sammensat et en-semble, hvor man genser kendte skue-spillere: den herlige Eliza fra Pygma-lion, Tove Wisborg, kommer i Beaties store rolie - Folk og Røveres tante Sofie - Jytte Breuning, bliver moderen, Aase Hansen, som mange glædede sig over i Skærmydsler og Bente Wester- i gaard (senest i Bunbury) bliver de kvin-delige slægtninge. Blandt andre gode kræfter skal nævnes Valdemar Brodt-hagen, Robert Carlsson og Alf Lassen.

Livets Rødder iscenesættes af Kai Holm-og hermed sikrer Andels-Teatret sig, at forestillingen helt igennem får i et ægte og ærligt præg. Det tjener i måske til den bedste introduktion for forestillingen at anføre, hvad Kai Holm sagde til skuespillerne ved begyndel- j sen af den første prøve:

- Det er et herligt stykke, og jeg har nydt, hver eneste gang, jeg har læst det igennem. Det bliver en oplevelse at gå i igang med Livets Rødder.

TYG STIMOROL

skåner halsen

klarer stemmen

giver fuldendt mundhygiejne og velvære.

klarer halsen DET ER ET DANDY PRODUKT

KENDER DE ALL ET EKSEMPEL: En dag i 1943 stod hun alene med tre børn under tolv år. Boet var hurtigt gjort op. Der var intet ud over 27,50 om måneden i tre år for noget af mandens værktøj, solgt på afbetaling. På dette grundlag starteae hun en tilværelse for sig og børnene. Det var tider, da der ikke var meget arbejde at få, slet ikke for en kvinde omkring de fyrre: nogle dages kontorarbejde, nogle dage på et værksted, ind imellem dage med dårligt betalt hjem-mearbejde. Efter et par års forløb fik hun en stilling, men lønnen var lav, og nogle, der kendte hendes vanskeligheder, fore-slog en lønforhøjelse. Det blev afslået med den motivering, at hun jo egentlig bare modtog en understøttelse. Aldrig nogensinde fortalte hun nogensomhelst om, hvor svære disse første enkeår var for hende. Aldrig fortalte hun om den kamp, det var for hende at føre børnene gennem skole og uddannelse. Hun bar sine bekymringer med rankhed og gav af et stort hjerte det lidt hun havde at give af. DET ER SADAN EN MOR, Samvirke og flyvecharterselskabet Scanair allerhelst ville finde blandt læsernes breve som svar på spørgsmålet: Kender De alle tiders mor?, der blev stillet læserne i Samvirke 1. september side 8-9. Der er stadig mange mødre som den her beskrevne, men de er stille og kræver intet til sig selv. Samvirke

Vi mødes i BRUGSEN og får del i dividenden

smarte sokletter

...et smukt syn

Mandfolk går og tror, at ingen lægger

mærke til, hvad de har på. De må tro om

igen - vi piger ved nok, hvad der er smart

- og maskulint - og rigtigt. Jeg køber altid

Corner Crepe til min mand. Ikke bare fordi

farve og mønstre er sådan, som mænd - og

jeg selv med - ka' li', men osse fordi den

lækre Corner Crepe er rarere for ham

at gå med - og jeg slipper for stopperiet.

Det er nemlig sokkefornuftigt at købe

Pris kr. 5.85. - I sæsonens diskrete

IDERS MOR? vil gerne give én af disse mødre en op-muntring, men uden læsernes hjælp kan den ikke ydes.

Inden 1. oktober kan læserne derfor i et brev til Samvirke fortælle om deres kendskab til en mor, der enligtstillet og med mindst tre hjemmeværende børn klarer sit hjem og sin familie sådan, at hendes tilværelse må kunne stå som et eksempel for os andre.

Den opmuntring, hun skal have, er en flyverejse med Scanair og et fjorten dages ophold på De Canariske Øer med afrejse 6. januar, altså en ferie i den tid af året, da man mest af alt længes efter sol og sommer og varme.

Læsernes meddelelser om en mor, der fortjener denne opmuntring sendes til føl-gende adresse: Samvirke, (Alle tiders mor), Postboks 1280, København S. Den 2. oktober overgives brevene til bedøm-melseskomiteen, der nævntes i Samvirke for 1. september, og komiteen vil derpå foretage udvælgelsen.

Brevskriverne får den tilfredsstillelse at kunne henlede en upartisk bedømmel-seskomités opmærksomhed på en mor, der fortjener en opmuntring. Den, der har indstillet den udvalgte mor, modtager en lille opmærksomhed i form af et gavekort på 100 kroner til Brugsen. Er der flere underskrivere på brevet, må de sammen dele gavekortets indkøbsmuligheder.

fristende Gavmildt drysset med rejer... beriget og forædlet... fremstillet af lurmærket ost, der er smeltet i samme nu, mod-ningen var tilpas og smagen allerbedst.

HUKO MED REJER

mættende blencled-tobakker. Det er netop derfor, den lange Cecil bliver mere og mere populær, pg allevegne hører man: ...så er der tid til en Cecil!

En lille pause før arbejdet går videre, en hyg-gelig sludder, ild på cigaretten — selvfølgelig en Cecil: den er altid perfekt rullet af fyldige og

MT H. PETERSEN )f-800TRYKf.ERI 5KNHAVN

Safir mel

fra landets mest moderne

mølle

Er der noget så dejligt som duften af ny-bagt brød! Den spreder hygge og forvent-ning i hele huset, og hjemmebagt brød bli-ver revet væk. Familien vil forgylde Dem, når De bager med Safir mel - det fine, hvide bagemel fra Brugsen, der er ube-rørt af menneskehæn-der, lige til De åbner posen hjemme. Safir mel er guld værd for Deres bagværk.

bage Kokoslinser (ca. 20 stk.) Mørdej: 150 g Safir mel - 100 g Tre Kroner margarine - 50 g sukker - 'h æg. Fyld: 100 g Tre Kroner margarine - 100 g sukker - 2 æg - 150 g FDB kokosmel.

Margarinen smuldres i melet. Sukkerel blandes i. Dejen samles med ægget. Dejen deles i cirka 20 stykker, der trykkes ud i linseformene. Margarine, sukker og æg til fyldet røres godt sammen. Kokosmelet blan-des i. Fyldet fordeles. Bagetid ca. 15 mi-nutter ved god varme.

=* li U £1S ,3 jnJ VI MØDES I BRUGSEN OG FÅR DEL I DIVIDENDEN