Samfundslre kapitel 4

Samfundslre kapitel 4GRUNDLOVEN, MAGTENS 3-DELING, FOLKETINGET OG DETS OPGAVERGRUNDLOVENGrundloven blev underskrevet af kong Frederik den 7. og trdte i kraft den 5. juni 1849, dermed fik vi demokratiet indfrt i Danmark.

Den danske Grundlov er det st regler, som skal glde for alle borgerne i landet, og srge for at tingene ikke ender i kaos.

Grundloven bestr af 89 paragraffer, herunder hvem som har magten, hvilke pligter og rettigheder borgerne har.GRUNDLOVEN DEL 2Med loven er alle i samfundet sikret de samme rettigheder:- PERSONLIG FRIHED- TALE-, TROS- OG TRYKKEFRIHED- BOLIGEN ER UKRNKELIG- EJENDOMSRETTEN ER UKRNKELIG- FRI ADGANG TIL AT UDVE DET ERHVERV, MAN VIL- ALLE HAR RET TIL UNDERVISNING- FRIHED TIL AT DANNE FORENINGER, AFHOLDE MDER OG DEMONSTREREGRUNDLOVEN DEL 3Det er MEGET svrt at f ndret Grundloven. Loven er hvet over alle andre danske love, derfor m Folketinget heller ikke vedtage love, som er i strid med Grundloven.Hvis der overhovedet skal ndres noget i loven, s krver det opbakning af befolkningen. Politikerne kan alts ikke selv lave ndringen, da loven er beskyttet af nogle ndrings-krav:1) Folketinget skal vedtage den nye lov2) Herefter skal der udskrives et nyt Folketingsvalg, og i det nye Folketing skal der ogs vre flertal for den nye lov.3) Endelig skal borgerne ved folkeafstemning tage stilling. Der skal naturligvis vre et flertal for ja, men mindst 40 % af de stemmeberettigede skal stemme ja.

GRUNDLOVEN DEL 4Selvom Grundloven er over 100 r gammel s er der kun blevet ndret i den 2 gange:

1915: kvinder og tjenestefolk fik stemmeret

1953: det blev muligt for Margrethe at blive dronning. Tidligere var det kun snner som kunne arve tronen, men med ndringen kan bde dtre og snner, dog har snner frsteret.

GRUNDLOVEN DEL 5Ud over at loven sikre borgerne rettigheder, s giver den ogs borgerne visse pligter:

Undervisningspligt i 9 r. Det er i samfundets bedste at alle er veluddannede, s derfor krves der 9 rs skolegang. Det kan ske gratis i Folkeskolen, vlger forldrene derimod privatskoler skal man selv betale, eller vlger man at undervise sine brn selv, skal det ske p folkeskole-niveau.

Militrtjeneste loven siger at Folketinget bestemmer reglerne for, hvilke mnd som skal vre soldater og hvor lnge.

GRUNDLOVEN DEL 6MAGTENS 3-DELINGGrundlovens indfrelse betd at man fik konstitutionelt monarki, dvs. kongen/dronningen og borgerne deler magten mellem sig.Da man skulle lave grundloven blev man inspireret af andre landes grundlove og forfatninger.Man var bevidst omkring at magten ikke skulle ligge ved n person, s man valgte at dele den ud p 3 grupper:FolketingetKonge/dronningDomstole

MAGTENS 3-DELINGMagten havde jo tidligere ene og alene lagt ved den enevldige konge, og det var netop dette scenario man ville vk fra.

Magtens tredeling er beskrevet i Grundlovens 3:

Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i foreningDen udvende magt er hos kongenDen dmmende magt er hos domstoleneMAGTENS 3-DELINGLovgivende magtAt kongen og Folketinget i forening har den lovgivende magt betyder, at de sammen laver lovene. Der er dog en arbejdsdeling mellem de toparter:Folketinget beslutter og vedtager lovene, og kongen/dronningenunderskriver lovene. Indtil nu er det aldrig sket, at love ikke er blevetunderskrevet, men skulle dette blive tilfldet er der ingen regler forhvad der s skal ske

Udvende magtGrundloven siger at det er kongen/dronningen som har den udvendemagt, alts er det denne person som administrerer lovene, og dermedskal srge for at lovene bliver frt ud i livet og overholdt. I praksis er dettedog en meget omfangsrig opgave, og langt strre end n person kan klare.Af samme grund er der udvalgt nogle personer som skal hjlpe med dette arbejde nemlig ministrene.MAGTENS 3-DELINGUdvende magt FORTSATMinistrene/regeringen skal srge for at lovene fres ud i livet og overholdes:- Embedsmnd ordner det omfattende udformningsarbejde- Bagefter behandler og (mske) vedtager Folketinget lovforslaget

Selvom at ministrene arbejder for monarkiet, s er det Folketinget, som bestemmer hvem der skal udnvnes til statsminister. Som igen er personen der fortller kongen/dronningen hvem der skal udnvnes til ministre.Pga. dette besidder kongen/dronningen kun en formel magt, det erregeringen som reelt har den udvende magt.

MAGTENS 3-DELINGDmmende magtDomstolene har retten til at dmme efter gldende love, itilflde hvor der sker lovovertrdelse.Dommerne bliver udpeget af justitsministeren, de fungerer doguafhngigt af Folketing, regering og konge.Domstolene skal ogs holde je med at Folketinget ikke vedtager grundlovsstridige love.

MAGTENS 3-DELINGOpsummeringGrundlovens opbygning betyder, at kongen/dronningen reelt kun er til pynt og uden et konkret magtelement, og skal dermed og s gre hvad regeringen og Folketinget beslutter. Deres vigtigste funktion er at vre Danmarks billede udadtil bde overfor andre lande, andre regeringer samt virksomheder og lign.

FOLKETINGSVALGFolketinget er Danmarks parlament, dvs. det er her de folkevalgte reprsentanter sidder.Folketinget er den mest magtfulde institution i Danmark og har i alt 179 medlemmer 175 fra Danmark, 2 fra Frerne og 2 fra Grnland.Det er den siddende statsminister som bestemmer hvornr der skal vre folketingsvalg, der m dog maks. g 4 r mellem valgene.For at man kan stemme til Folketingsvalget skal man opfylde 4 krav:

FOLKETINGSVALG1) dansk statsborger2) Fast bopl i Danmark3) Fyldt 18 r4) Ikke vre umyndiggjort

I ved valget 2007 var der i alt 4.025.018 personer somhavde stemmeret.

For at stille op til Folketingsvalg skal man ogs opfyldeovenstende 4 krav samt ikke vre straffet for en handling, somgr n til et uvrdigt medlem af Folketinget.

FOLKETINGSVALGOPSTILLING TIL FOLKETINGSVALGDanmark er opdelt i 10 valgkredse/storkredseHvis man vil stille op til Folketinget kan det ske p 3 mder:Reprsentant for et nyt partiReprsentant for et parti der allerede er i FolketingetLsgnger

Alt afhngigt af hvilke mde man vlger, s krver det forskelligt arbejde afden kandidat som nsker at stille op:

FOLKETINGSVALGHvis man nsker at stille op for et nyt parti, s skal man frst ud og skaffe underskrifter. Reglen hedder at man skal have samlet 1/175 af det antal stemmer, som blev afgivet ved sidste valg. I 2007 hed tallet 19.770 underskrifter. Underskrifterne bliver s sendt til folkeregisteret, som s sender vlgererklringer tilbage til de folk som har skrevet under. Disse erklringer skal s sendes videre til det nye parti alts en meget besvrlig proces.Hvis man derimod vlger et parti som allerede er i Folketinget er det nemmere. Partiet skal blot vre interesseret i at man stiller op, og enkelte gange kan de krve at man har vret medlem af partiet i minimum 2 r.FOLKETINGSVALGSidste mde man kan stille op p er som lsgnger. Her er man alts ikke medlem af et parti, men i stedet skal man ud og f 150 underskrifter i det omrde, som man stiller op i.S det kan alts vre forholdsvist nemt at stille op tilFolketingsvalg, det er dog en helt anden sag at blive valgtEr man lsgnger kan man have ca. 20.000 stemmer i ens storkreds, og bare for at give en ide om hvor svrt det kan vre, s er Jacob Haugaard den eneste i nyere tid som har opnet dette. I 1994 fik han 23.253 stemmer, da han stillede op i rhus Amt.FOLKETINGSVALGEt parti skal have mindst 2 % af samtlige stemmer, (ca. 70.000) og sker dette, fr partiet 4 mandater i Folketinget. Partierne kan ogs f et storkredsmandat, hvis de fr ca. 20.000 stemmer i en storkreds.I Danmark bruger vi alts sprregrnse-begrebet som betyder, at partier som fr frre stemmer end ovenstende, de kommer ikke i Folketinget. Begrebet skal forhindre at der kommer en masse sm partier ind i Folketinget.Ulempen kan dog vre at partier der varetager mindre gruppers holdninger og interesser fr svrt ved at komme igennem.FOLKETINGET DEL 1Selve fordelingen af de 179 mandat-pladser i Folketinget sker efter forholdstalsmetoden. Dvs. fr et parti f.eks. 25% af stemmer ved et valg, s fr partiet 25% af pladserne i Folketinget.Men at stte et kryds p en stemmeseddel indeholder mere end bare krydset:Du kan vlge at stte det enten ud for et parti eller en person. Sttes krydset ud for en person, som tilhrer et parti, s fr partiet samtidig stemmen. Vlger man i stedet at stte krydset ud for selve partiet, s er det forskelligt hvor stemmen placeres. Det bestemmes af partiets opstillingsform:FOLKETINGSVALGPartiernes opstillingsformer:KredsopstillingPartilisteSideordnet opstilling

KredsopstillingHer vlger partiet n topkandidat i hver enkelt opstillingskreds. Denne kandidat str verst under partiet p stemmesedlen. De resterendekandidater kommer herefter i alfabetisk rkkeflge.Selve topkandidaten fr alle partiets stemmer i den givne opstillingskreds.Mens der s i den efterflgende opstillingskreds er udvalgt en anden afpartiets medlemmer, som topkandidat.Udfaldet er ofte at topkandidaten i den strste opstillingskreds er den somvinder flest stemmer.

FOLKETINGSVALGPartilisteHer bestemmer partiet selv rkkeflgen af kandidaterne, de str alts ikke i alfabetisk rkkeflge. , men derimod i prioriteret rkkeflge. Vlger manblot at stte sin stemme ved et bestemt parti, s gr stemmen tiltopkandidaten. Fordi partiet p forhnd har bestemt i hvilken rkkeflgekandidaterne kommer p stemmesedlen, s kan de dermed ogs med til atstyre hvem som folk stemmer p.Sideordnet opstilling med nomineringI hver opstillingskreds er der n nomineret topkandidat , men resten stralfabetisk . Stemmerne p partiet bliver fordelt mellem kandidaterne ifht.deres personlige stemmetal. S jo flere personlige stemmer en kandidat fr,jo strre andel fr man af de stemmer, som blot er givet til selve partiet.Denne form for opstilling er den mest udbredte blandt partierne.

FOLKETINGETS OPGAVER DEL 1Folketinget har 2 hovedopgaver:1) At udarbejde og vedtage lov2) At kontrollere regeringen og ministrenes embedsmnd

Udarbejdelse og vedtagelse af lovLovarbejdet er Folketingets vigtigste opgave. Som almindelig borger skal man henvende sig til et medlemaf Folketinget eller en minister, hvis man har en id til en nylov. Det er nemlig kun dem, som kan komme med etlovforslag i Folketinget. De tager s kontakt til regeringensembedsmnd, som s udarbejder et lovforslag. Generelt kommer defleste lovforslag fra de forskellige ministre, men igen er detembedsmndene som skal lave alt forarbejdet ifm. fremlggelse aflovforslag.FOLKETINGETS OPGAVER DEL 2

FOLKETINGETS OPGAVER DEL 3Som figuren viser skal alle forslag igennem 3 behandlinger. Ved hver enkelt behandler skal forslaget godkendes, ellers bliver det forkastet og processen stopper.1.BehandlingHer sker der en overordnet diskussion af lovforslaget. Hvisforslaget vedtages, s gr det i udvalg. Dvs.17Folketingsmedlemmer arbejdere videre med forslaget.Fordelingen af partierne i sdan et udvalg sker efter deresstrrelse i Folketinget. Udvalget arbejder med forslaget: dehrer eksperters mening om emnet og andre indblandede.Efter ca. 3 mneder sendes forslaget til 2. behandling.FOLKETINGETS OPGAVER DEL 42 . BehandlingForslaget har nu vret gennemarbejdet af udvalget. Arbejdetprsenteres for Folketinget. I denne omgang kan mankomme med forslag til ndringer. Normalt sendes forslagetvidere til 3. behandling, men det kan ogs sendes til udvalgigen.3. BehandlingTredje og sidste omgang sker normalt f dage efter denforrige behandling. Denne gang kan forslaget enten vedtageseller forkastes endeligt. Reglen hedder at alle lovforslag skalvedtages inden 5. juni, hvis ikke de bliver dette, skal man starteforfra nr det nye Folketingsr starter igen om efterret. S det er naturligt atder er mange forslag som skal behandles og til afstemning lige indensommeren begynder. FOLKETINGETS OPGAVER DEL 5Proceduren for at en lov trder i kraftSenest 30 dage efter vedtagelsen skal den involveredeminister og dronningen skrive under p loven. Dernstsendes den til offentliggrelse i Lovtidende, og frst nr denhar vret trykt her, kan loven trde i kraft.

Det er Folketinget som ene og alene kan vedtage love iDanmark, men selv om de har denne enebefjelse s er dernogle regler, som de skal flge nemlig Folketingets begrnsninger i lovgivning:

FOLKETINGETS OPGAVER DEL 6Folketinget m ikke vedtage lov, som strider mod Grundloven.Hvis mindst 1/3 af Folketingsmedlemmerne krver det, kan de fleste love sendes til folkeafstemning.Hvis en lov betyder, at Danmark afgiver magt til eks. EU, skal mindst 5/6 af medlemmerne i Folketinget stemme for. Hvis over halvdelen, men under 5/6 stemmer for, skal forslaget sendes til folkeafstemning.FOLKETINGETS OPGAVER DEL 7FOLKETINGETS 2. OPGAVE:Grundloven giver Folketinget mulighed for at kontrollere regeringen. Det er gjort ud fra den betragtning, at ellers ville regeringen ene og alene besidde alt for megen magt. Folketinget har flere mder at kontrollere regeringen p:- ParlamentarismeI Grundlovens paragraf 15 str der ingen minister kan blive siddende i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham. Dvs. nsker et flertal i Folketinget at fyre en minister, skan dette lade sig gre.FOLKETINGETS OPGAVER DEL 8Selv om muligheden ligger der s er det reelt aldrig sket, at Folketinget har gjort dette.Ud over at stille et mistillidsvotum op overfor en enkelt minister, s kan de ogs gre det for hele regeringen. Sker dette skal hele regeringen g af. I Danmark er dette sket 3 gange sidst i 1975.