Samlet kursusplan for Arbejdspraksis og it

Arbejdspraksis og it

Læse- og opgavevejledning:

Januar 2016

Kære studerende,

I løbet af januar måned skal I aflevere en mindre opgave og læse pensumtekster, der

introducerer til arbejdsgangsanalyse og kvalitativ metode. I finder opgaven under

”assignments” på BlackBoard og teksterne som pdf-filer på BlackBoard under ”literature”.

Opgaven:

I opgaven (1-2 s.) skal I kort fortælle om jer selv, jeres motivation er for at tage kurset og

jeres forventninger. Dertil bedes I vedlægge et billede af jer selv. Opgaven skal uploades som

word/pdf-dokument til BlackBoard (bb.au.dk) under ”assignments” senest d. 22. januar.

Jeg samler efterfølgende dokumenterne og gør dem tilgængelige for alle, så vi har et fælles

persongalleri, at arbejde ud fra.

Læsning:

Til første undervisningsgang skal I læse følgende udvalg af tekster, der introducerer til

kvalitativ metode og præsenterer praktiske og akademiske eksempler på

arbejdsgangsanalyser. Det forventes at teksterne læses aktivt og at I møder op med noter og

spørgsmål til teksterne og at I er i stand til at diskutere dem. Jeg vil anbefale, at I læser

læsevejledningen under teksterne herunder før I åbner dokumenterne.

Arbejdsgangsanalyse

Kommunernes Landsforening (2010), KLAR drejebog 2010 – arbejdsgange &

It-arkitektur og KL’s konsulentvirksomhed (55 sider)

(grundigt eksempel på hvordan man tænker arbejdsgangsanalyse i

kommunerne baseret på LEAN. Rapporten viser hvordan man kan forsøge at

bryde med ”silotænkning” og i stedet tænke i holistisk procesoptimering. Dan

jer et overblik, men foretag en forholdsvis overfladisk læsning. I skal læse

teksten overfladisk fordi undervisningen i faget ikke vil være rettet mod at

træne jer i modellen. Snarere vil kurset som helhed demonstrere en række

huller i denne måde at tænke arbejde og metode.)

Bowers, J., G. Button, et al. (1995). Workflow from Within and Without:

Technology and Cooperative Work on the Print Industry Shopfloor.

Proceedings of CSCW'95, Kluwer, s51-66. (15 sider)

(Artiklen er et mere akademisk eksempel på en arbejdsgangsanalyse, som er

grounded i et kvalitativt feltarbejde omkring introduktionen af en ny

teknologi, som re-organiserer arbejdet på en uhensigtsmæssig måde. Teksten

er skrevet inden for feltet Computer-Supported Cooperative Work (CSCW),

som vi gennemgående vil forholde os til. Den er et eksempel på hvor vi skal

henad i faget. Læs grundigt og tag noter til teknologiforståelsen,

arbejdsforståelsen, perspektiver)

Intro til kvalitativ metode

Atkinson, P. & Hammersley, M. (2007), “Chapter 1: What is Ethnography?”,

Ethnography – Principles in Practice, Routledge, s1-19 (19 sider)

(Kvalitativ metode er mange ting. I dette fag er vi inspireret af etnografisk

metode. Dette kapitel præsenterer etnografisk metode og positionerer den

videnskabsteoretisk. Læs grundigt og tag noter til hvad er etnografisk

arbejde, hvad gør man, hvad er naturalisme, positivisme og

refleksivisme?)

Forsythe, D. E. (1999). “It’s just a matter of common sense”. Ethnography as

invisible work”. Computer Supported Cooperative Work 8: 127–145. (18 sider)

(Dette er en lidt skræmmende artikel, da den går os på klingen omkring

quick-and-dirty feltarbejde som grundlag for arbejdsgangsanalyser. Den

Udpeger typiske misforståelser og faldgruber omkring feltarbejde. Det er ikke

noget ’man bare gør’ og det bliver ikke nemmere af at man allerede kender

den praksis man undersøger. Feltarbejde kræver vedholdenhed, teknik og et

konstant arbejde med data og med at finjustere sig selv, som

forskningsinstrument. Læs hurtigt med henblik på at få din forståelse

korrigeret. Noter misforståelserne på papir og bag øret)

Flick, U. 1998: An Introduction to Qualitative Research. Sage, London. Kpt 5

Research Questions, Kpt 6 Entering the field og Kpt. 7 Sampling Strategies,

s47-73 (26 sider)

(Etnografisk arbejde er i Hammersley og Atkinsons version relativt

ustruktureret i udgangspunktet. Dette er blandt andet en konsekvens af at

man i etnografiske feltstudier ofte har lang tid til at hænge ud og tænke og

lede før man sætter et eksplicit fokus. Den luksus vil vi sjældent have. Det er

derfor vigtigt at vide, hvordan man sætter struktur på sin undersøgelse.

Hvordan udformer man et undersøgelsesspørgsmål, hvordan skal man

gebærde sig i felten, hvilke udsnit af den skal man fokusere på? Dette hjælper

Flicks tekst med. Læs grundigt og reflekter over hvad dit

undersøgelsesspørgsmål skal være, hvilken rolle du vil forsøge at

indtage, hvilke problemer du tror du vil møde og hvordan du vil

håndtere dem, samt hvem, hvad og hvornår du vil sample.)

Undervisning:

I d. 29. januar mødes vi til heldagsseminar (jeg har fjernet d. 28. fra programmet og bruger i

stedet tiden til udvidet vejledning til sidst). Her er programmet som følger:

1) Vi begynder med at introducere os for hinanden.

2) Vi danner læsegrupper á 3 personer.

3) Underviser introducerer til faget, giver overblik over pensum og fortæller om fagets

undervisningsfilosofi.

4) Kort præsentation af KL’s LEAN tilgang og udpegning af aspekter hvor denne vil blive

udfordret af kursets tekster.

5) Underviser giver en forelæsning i etnografi og kvalitativ metode: hvordan sammensætter

man en undersøgelse?

6) Øvelse: I får tid til at tænke over hvilken arbejdsgang, I vil undersøge og sætte ord på

hvorfor og hvordan, samt til at diskutere dette med jeres læsegruppe.

7) Opsamlende diskussion

8) Oplæg til følgende måneds arbejde

Vel mødt!

Arbejdspraksis og it

Læse- og opgavevejledning:

Februar 2016

Kære studerende,

Vi mødes næste gang

I løbet af februar måned skal I aflevere en mindre opgave, hvor I benytter deltagerobservation

til at beskrive en arbejdsgang i detaljer. I skal bruge den første uge (1.-7. feb) til at opnå

adgang til arbejdsgangen og læse metodeteksterne. I anden uge (8.-14. feb.) skal I foretage

jeres observationer, lave udførlige feltnotater og diskutere jeres observationer med jeres

læsegruppe. I tredje uge skal I aflevere en analyse på baggrund af jeres observationer på

BlackBoard (19. feb.). I den sidste uge skal I læse om symbolsk interaktionisme og usynligt

arbejde. Tekster og beskrivelser heraf vil blive uploadet i løbet af ugen.

Opgaven:

I opgaven (højest 5 normalsider plus bilag) skal I kort beskrive hvilken arbejdsgang I har

observeret, hvad I har haft fokus på, hvilken observationsteknik, I har anvendt (Flick),

hvorfor og hvilken erfaring I har gjort jer med denne. Dernæst skal I - med flittige

henvisninger til noterne fra jeres feltnotater (som vedlægges som bilag) – lave en detaljeret

beskrivelse af arbejdsgangen og udpege elementer, som I ser som

centrale/vigtige/overraskende. Opgaven afleveres senest d. 19. februar på BlackBoard

Læsning:

Observationsmetode

Neyland, D. (2008). ”Sensibility 4: Field Relations” + ”Sensibility 6: Observing

and Participating”. In Daniel Neyland Organizational Ethnography, Sage, (pp.

80-89 + 100-109) (20 s.)

I sin bog Organizational Ethnography introducerer Daniel Neyland til ti

'sensibilities' som han mener er nødvendige at have fokus på i etnografisk

arbejde. Her skal vi læse om to af disse, der henholdsvis handler om hvordan

man forholder sig til feltrelationer (noget af det jeg talte om til sidste

forelæsning) og observation/deltagelse. Herunder får I retningslinjer om

hvordan man tager og organiserer feltnotater, hvordan man arbejder med

fremmedhed og udnytter nærhed til felten. Nærlæs!

Flick, U. (2009). ”Chapter 17: Observation and Ethnography” In Uwe Flick An

Introduction to Qualitative Research, Sage. pp.222-238 (16 s.)

Flick introducerer i denne tekst til forskellige tilgange til at observere

handlinger og skelner bl.a. imellem ikke-deltagende observation,

deltagerobservation og etnografi. Læs grundigt og tag noter til indholdet i de

forskellige tilgange, samt forskelle, fordele og ulemper.

(Flick, U. (2009). ”Chapter 18: Visual data: photography, film, and video” In

Uwe Flick An Introduction to Qualitative Research, Sage. pp.239-253 (14 s.)

Omhandler brugen af film og fotografi i kvalitativ forskning. Ikke obligatorisk.

Læs kun, hvis behovet for disse metoder melder sig)

Symbolsk Interaktionisme og CSCW

Bossen, C. & Lauritsen, P. (2007). ”Symbolsk Interaktionisme og STS”. I

Jensen, Lauritsen & Olesen (red.). Introduktion til STS, Hans Reitzels Forlag

(pp. 139-156).

For at kunne bedrive arbejdsgangsstudier bør vi have et begreb om arbejde og

samarbejde. Det får vi i denne tekst af mine kollegaer lektor Claus Bossen og

professor (mso) Peter Lauritsen, som introducerer til symbolsk interaktionisme

(SI). SI har haft stor gennemslagskraft i sociologien, samt Science &

Technology Studies (STS) og Computer-Supported Cooperative Work (CSCW);

felter som vi er tæt knyttede til på informationsvidenskab.

I teksten møder vi en række centrale forståelser og begreber fra denne

mikrosociologiske tilgang, som er kendetegnet ved sine rødder i naturalismen

og den amerikanske pragmatisme, hvilket gør at den resonerer godt med vores

metodologiske udgangspunkt i etnografiske studier. Igennem SI bliver arbejde

og samarbejde gjort til centrale studieobjekter. Hvad er arbejde? Hvordan er

samarbejde muligt? Vi lærer i teksten at hvad der tæller som arbejde ikke er en

given størrelse, men noget der defineres og hvor definitionerne synliggør dele af

arbejdet og usynliggør andre. Vi lærer også at samarbejde bedrives i og på

tværs af sociale verdener, hvor der kan opstå meget forskellige forståelser af

samarbejdsobjektet (work object), hvor der kan skabes objekter der strukturerer

samarbejdet på tværs af sociale verdener (boundary objects) og hvor

samarbejdet ofte skal repareres (artikuleres). Læs med henblik på at forstå SI

og dets grundkomponenter.

Suchman, L. (1995). ”Making work visible”, Communications of the ACM,

38(9), 56-64.

En kort artikel af professor Lucy Suchman, som også har skrevet den

indflydelsesrig bog Plans and Situated actions. I denne artikel reflekterer

Suchman over synlighed og arbejde og over tilbyder et dobbelt-blik på

repræsentationer (modeller, videooptagelser, billeder, beskrivelser etc.) og

synliggørelse af arbejde. Teksten er relevant for jer fordi den giver jer mulighed

for at tale i forskellige registre om alskens repræsentationer af arbejde fra dem

I møder i KLAR-modellen til jeres egne analyser, billeder og modeller. Vi vender

tilbage til den senere på kurset.

Cases

Bossen, C., Jensen, L.G., Udsen, F.W. (2014). ”Boundary-object Trimming: on

the invisibility of medical secretaries' care of records in healthcare

infrastructures”, Computer-Supported Cooperative Work 23:75-110

I denne tekst ser vi hvordan Claus Bossen sammen med sin ph.d.-studerende

Lotte Groth Jensen og Flemming Witt Udsen gør brug af etnografiske metoder

og begreber fra symbolsk interaktionisme til at beskrive lægesekretærers

arbejde før og efter introduktionen af elektroniske patientjournaler. Særligt

lægges vægt på usynligt arbejde og grænseobjekter (boundary objects). Dertil

berøres spørgsmål om hvordan dette arbejde reflekterer spørgsmål om køn og

magtrelationer.

Sachs, P. (1995). ”Transforming work: Collaboration, Learning and Design”,

Communications of the ACM, vol 38, No. 9:36-44

Artikel der undersøger hvordan forskellige antagelser om arbejde eksisterer

side om side i organisationer, men hvordan bestemte forståelser af arbejde

udelades, idet arbejdet skal transformeres igennem fx implementering af ny it.

Her ignoreres de tavse aktivitetesbaserede dele af arbejde/samarbejde så som

læring, viden, kontaktnetværk, dømmekraft, fællesskaber til fordel for et

organisatorisk-mekanisk-eksplicit register af begreber om arbejde som opgaver,

træning, procedurer, teknikker. Den demonstrerer dette igennem en case om et

telefonselskab og gennemgår implikationerne for design af it og organisationer

at kunne tale i begge registre.

Læs let og gentag pointerne for jer selv efterfølgende. Et spørgsmål som I kan

tænke over er: Hvordan relaterer Sacks' aktivitetsbaserede tænkning sig til

usynligt arbejde?

Dourish, P. (2001). ”Process descriptions as organisational accounting devices:

the dual use of workflow technologies”. In Proceedings of the 2001

International ACM SIGGROUP Conference on Supporting Group Work (pp.

52-60).

Denne tekst udfordrer vores forståelse af hvad workflowteknologier er og gør i

organisationer. Herunder tager den afsæt i teksten workflow from

within/without, som vi diskuterede sidste gang. Teksten udlægger

workflowteknologiers dobbeltrolle og reflekterer over et framework for design

og analyse af workflowsystemer.

Vel mødt!

Arbejdspraksis og it

Læse- og opgavevejledning

Marts 2016

Kære studerende,

Vi mødes næste gang d. 18. marts.

I løbet af marts måned skal I 1) læse metodeteori om interviews, 2) foretage et kvalitativt

semistruktureret interview på ca. 45 min baseret på en interviewguide, hvor I gør brug af

teoriens anbefalinger, 3) aflevere en opgave, hvor interviewet er analyseret, 4) læse om

awareness og work models.

Første uge i marts skal I lave en interviewaftale og læse om metodeteori

Anden uge skal I foretage interviewet og begynde at transskribere det og analysere det

Tredje uge skal I udforme notitsen og læse om awareness og work models.

Opgaven:

Opgaven udformes som en notits med to bilag: henholdsvis interviewguiden og det

analyserede interview. Notitsen skal indeholde beskrivelser af hvem I har interviewet,

hvorfor det er en relevant person ift. problemformulering, hvilke emner I har talt om og hvad

jeres udbytte har været. Der er ike tale om en skriftlig opgave ligesom med

observationsøvelsen. Her må i altså godt gøre brug af punktopstillinger, hvis det passer jer

bedst. Se BlackBoard for yderligere kommentarer til udførslen og analysen af interviewet

Læsning:

Interviewteori

Kvale, S., Brinkmann, S. (2009). ”Udførelse af et Interview”. I Interview –

introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag (s. 143-162)

Omhandler blandt andet iscenesættelse af interviews og omdannelse af

forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål, samt scripting af interview. Læs

grundigt inden interview!

Patton (1990). ”Qualitative Interviewing”. I Qualitative Evaluation and

Research Methods. Sage Publications.

Beskriver forskellige interviewformer, spørgsmålstyper og teori til hvordan

spørgsmål sekventeres. Er også vigtig at læse inden udførsel af interview

Kvale (1994). ”Analysemetoder”. I InterViews. En introduktion til det

kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. (s.186-206)

Omhandler analysemetoder til interviews. Herunder meningskodensering og –

kategorisering, som I skal gøre brug af. Læs og forstå disse to begreber før I

foretager analysen af jeres interviews.

Awareness

Schmidt, K. (2002). ”The problem with awareness – introductory remarks on

awareness in CSCW”. Computer Supported Cooperative Work 11: 285–298,

2002.

Denne tekst af den anerkendte danske CSCW-forsker Kjeld Schmidt åbner op

for en diskussion af hvad awarenes er og hvorfor det spiller så stor en rolle. Læg

særligt mærke til hans begrebsliggørelse af awareness som

displaying/monitoring.

Bardram, J. E., & Hansen, T. R. (2010). ”Context-based workplace awareness”.

Computer Supported Cooperative Work (CSCW), 19(2), 105-138.

Case, der udfolder awareness i forskellige dimensioner og demonstrerer

hvordan man kan gøre brug af dem i design af teknologi til sygehuse. Vi skal

diskutere denne tekst og ovenstående d. 18. marts

Contextual Design

Beyer, H., & Holtzblatt, K. (1997). “Work Models”. I Contextual design:

defining customer-centered systems. Elsevier. (s. 89- 123).

Denne tekst lægger op til jeres øvelse i april måned, hvor I skal begynde at

sammenføje jeres empiri fra observationer og interviews til en af flere mulige

work models. De har forskellige styrker og svagheder. I skal kende dem godt

nok til at kunne træffe et reflekteret valg – også i forhold til hvilken empiri, I

indsamler. For den interesserede læser kan man i øvrigt læse videre om

arbejdsmodeller i forfatternes nyere bog om Rapid Contextual Design.

Opgave- og læsevejledning

Arbejdspraksis og it, april 2016

Kære studerende,

Vi mødes næste gang den 29. april.

I april måned skal I 1) aflevere en opgave, hvor I repræsenterer og analyserer empiri fra jeres

feltarbejde, 2) udbygger jeres teoretiske forståelse af repræsentationer og samhandling

(etnometodologi) og 3) læser tekster om problemformuleringer og casestudier.

Læg mærke til at der er en grad af valgfrihed i hvilke tekster man læser om etnometodologi.

Forslag til arbejdsproces

Sidste uge i marts skal I læse op på teorien bag den eller de modeller, I har valgt at beskæftige

jer med. Herunder skal I læse de to uddrag fra Adele Clarkes bog Situational Analysis, som gør jer

i stand til at lave modeller af sociale verdener/arenaer (hvilket også er en mulighed).

Første uge i april skal I læse Dahler-Larsens tekst og tegne jeres model færdig på baggrund af

empiri. Send den til læsegruppen inden ugens udgang.

Anden uge i april skal I forberede og give kritik af hinandens modeller over Skype. Centrale

spørgsmål må være om modellerne gør brug af de standarder, som gives i Contextual Design-

bogen og om de lever op til Dahler-Larsens regelsæt. Læs også om etnometodologi, idet I vælger

at læse enten Markussens danske udlægning med fokus på STS eller Rawls engelske udlægning

med fokus på workplace studies, samt en af de to etnometodologiske cases af Heath & Luff. Den

ene case handler om overgangen til et elektronisk patientjournalsystem i England og den anden

fokuserer på kontrolrummet der styrer Londons metro. Begge udlægger det sømløse

samarbejde imellem dygtige praktikere igennem dannelsen af etnometoder.

Tredje uge i april skal I skrive opgaven af 5 normalsider om jeres model (se BB). Denne skal

afleveres d. 25. april.

Fjerde uge i april skal I læse Robinson & Bannons case om repræsentationer i projektarbejde,

Flyvbjergs tekst om fem misforståelser om casestudier og Andersens tekst om

problemformuleringer.

Repræsentationsopgaven (som beskrevet på BlackBoard)

Baseret på jeres empiriske feltarbejde skal I til denne opgave udarbejde en repræsentation (model

eller display) med udgangspunkt i anvisningerne hos Dahler-Larsen og modellerne fra Contextual

Design. Alternativt kan I anvende Clarkes social worlds/arena-model, hvis den passer bedre til jeres

opgave. Repræsentationen skal være relevant for jeres undersøgelsesspørgsmål og kan derfor med

fordel blive 'fodret' tilbage til jeres respondenter med henblik på at få valideret eller nuanceret

repræsentationernes indhold (member validation).

Repræsentationen skal afleveres i en opgave á 5 normalsider (12.000 anslag), hvor I beskriver jeres

formål og hvilke konklusioner I kan drage fra den med flittig henvisning til teorien.

Struktur:

Introduktion:

hvilken model har I lavet og hvorfor. Hvad vil I sige med den?

hvordan passer modellen ind i jeres undersøgelse

hvilken empiri er brugt i modellen (interview?, observation?)

Teori:

Hvilke regler har dahler-larsen om displays?

Hvad siger teorien om den model I har lavet?

Hvad skal modellen indeholde? Hvad bruges den til ifl teorien

Hvilke huller har den?

Analyse:

her vises og analyseres modellen

empiriske huller i modellen påpeges med henblik på hvilket feltarbejde der skal udføres for at

gøre den fuldstændig.

Konklusion

Litteraturliste

Opgaven skal afleveres d. 25. april

Læsevejledning

Repræsentationer

Clarke, A. (2005). Situational analysis: Grounded theory after the postmodern turn.

Sage. (p. 45-53 + 109-125).

Bogen Situational Analysis er skrevet af Adele Clarke, som er elev af Anselm Strauss.

Bogen videreudvikler Strauss’ ideer om grounded theory og symbolsk interaktionisme.

Herunder giver den redskaber til at kortlægge sociale verdener i de uddrag som er

valgt. Start læsningen fra første hovedafsnit. Læs teksterne som guides og eksempler

på symbolsk interaktionistiske analyser, som også involverer dannelsen af

repræsentationer. Teksten er svær. Læg kun en stor indsats i denne tekst, hvis du

skal bruge social worlds-repræsentation i opgaven og/eller søger et højt teoretisk

niveau i eksamensopgaven.

Dahler-Larsen, P. (2002), At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag,

Kpt 3 Displays, (p.32-68)

Dahler-Larsen opsummerer først, hvad han ser som et typisk problem med kvalitative

undersøgelse, nemlig at de bliver ’forende tunge’, og følger dette op med en

argumentation for, at ’displays’ eller visuelle repræsentation kan være overordentlig

nyttige til at opsummere og præsentere data med. Han diskuterer, hvilke

kvalitetskriterier, der kan stilles til sådanne repræsentationer og giver tre eksempler

på, hvorledes de kan se ud. Læs nøje og brug i opgaven!

Robinson & Bannon (1991), “Questioning Representations.”, Proceedings of the

European Conference on Computer Supported Cooperative Work, ECSCW´91, p219-

233.

Studie af hvordan repræsentationer forandres i projektarbejde, hvor arbejdet

omdannes til fiktioner der implementeres. Fra sælgere til managere til analytikere til

designere til programmører skabes og forandres repræsentationer af hvordan

kunders arbejde udføres. Hvert ”semantic community” fjerner noget fra den

oprindelige model og tilfører noget andet resulterende i et ”ontological drift”. Læs

med moderat intensitet. Forstå ”semantic community” og ”ontological drift”.

Etnometodologi

Markussen, R. (2007), ”Etnometodologi”. Introduktion til STS, Jensen, Lauritsen &

Olesen 2007 (red.), s119-138. (19 sider)

En introduktion til etnometodologi i forhold til Science & Technology Studies (STS) Der

er store ligheder med Strauss fra sidste gang, men der er lidt mere fokus på, hvad det

er folk gør, når de handler og benytter sig af hinandens reaktioner, omgivelserne,

teknologi m.m., når de handler. Teksten introducerer til grundbegreberne indenfor

denne sociologiske retning, og giver et godt eksempel på dens anvendelse med Lucy

Suchman’s analyse af brugen af kopimaskiner. Etnometodologi er den anden vigtige

teoretiske retning, som I bør kende. Læs denne tekst godt og/eller læs teksten af

Anne Warfield Rawls. Markussen anbefales, da hun skriver på dansk og gennemgår

de centrale ideer.

Rawls, A.W. (2008). ”Harold Garfinkel, Ethnomethodology and Workplace Studies”.

Organization Studies 29(05): 701-733

Rawls tekst er for de dygtigste i blandt jer, som ønsker at udvide jeres forståelse af

etnometodologi. Der er her tale om en bredere introduktion end Markussens rettet

mod workplace studies med væsentligt flere referencer. Denne tekst anbefales kun,

hvis man er vant til at læse engelsk, har et kendskab til sociologi og skyder meget

højt karaktermæssigt. (valgfri)

Etnometodologiske cases

Heath, C., & Luff, P. (1996). ”Documents and professional practice: “bad”

organisational reasons for “good” clinical records”. In Proceedings of the 1996 ACM

conference on Computer supported cooperative work (pp. 354-363).

Casen beskriver problemer med at overgå til en elektronisk patientjournal i England.

Årsagen er først og fremmest, at læger over lang tid har udviklet effektive

etnometoder til at skrive og læse patientjournaler. Med meget få tegn og med

udeladelser er lægerne i stand til at kommunikere præcist og kreativt til hinanden i

det gamle system, men det nye elektroniske system ignorerer de tætte sociale

forbindelser som løber igennem det papirbaserede system. (Læs denne eller

nedenstående)

Heath, C., & Luff, P. (1992). “Collaboration and control. Crisis management and

multimedia technology in London Underground Line Control Rooms”. Computer

Supported Cooperative Work (CSCW), 1(1), 69-94.

Denne case baserer sig ligeledes på etnometodologi, men fokuserer på den mere

intensive samarbejdsform som udspiller sig omkring den håndteringen af togtrafik i

Londons Underground. Til forskel fra ovenstående gør denne case også meget ud af

de fysiske omgivelser som samarbejdet finder sted i og gør brug af både fotografier og

fysiske modeller i sin beskrivelse. (Læs denne eller ovenstående).

Opgaveteknik

Flyvbjerg, B. (2006). “Five misunderstandings about case-study research”. Qualitative

inquiry, 12(2), 219-245.

Denne tekst af Flyvbjerg kan I bruge til at afmontere nogle af de misforståelser som I

også kan have om casestudiers relevans, samt til at positionere jeres

eksamensopgave.

Andersen, I. (2013). ”Problemformuleringen – de indledende metodevalg i

undersøgelsesprocessen”. I Den skinbarlige virkelighed. Samfundslitteratur.

Denne korte tekst af Ib Andersen kommer med råd og regler om dannelsen af

problemformuleringer. Den er relevant for alle og vil blive brugt i vurderingen af jeres

eksamensopgaver.

Opgave- og læsevejledning

Arbejdspraksis og it

maj 2016

Kære studerende

Vi mødes sidste gang d. 20. maj. Samme tid og sted.

I maj måned skal I:

1) svare på spørgsmål om jeres opgave

2) afholde skype-møde med jeres gruppe

3) afholde skype-møde med underviser

4) udforme synopsis

5) læse tekster om ANT og teknologisk agens

Forslag til arbejdsproces:

uge 1:

Start: Genlæs jeres noter, genlæs jeres empiri, skærp grundideen til jeres opgave

Midt: Fuldend disse sætningskonstruktioner og send til læsegruppe:

”Opgaven handler om _____” (case om vigtig problemstilling, som udforskes

lokalt)

”Opgaven argumenterer for _____” (analytiske eller teoretiske argumenter eller

begge)

”Argumentet udformes på basis af teori fra ______”

”Teorien er udvalgt fordi ____”

”Det empiriske grundlag for opgaven er ______”

”Det empiriske grundlag er blevet udvalgt ud fra følgende kriterier _____”

”Det empiriske grundlag er dækkende til besvarelsen fordi _____”

”Det empiriske materiale er blevet analyseret med brug af ______”

”Opgaven åbner op for ______”

Slut: Skypemøde med læsegruppe

Uge 2:

Start: Skypemøde med mig, hvor I pitcher jeres ide.

Slut: Ugen afsluttes med udformning af synopsis på 5 sider for opgavens

udformning, som uploades til BlackBoard. Afleveres senest 16. maj.

Vejledning fra BlackBoard vedlagt herunder

Introduktion - start med konklusionen/argument -> sig hvordan I viser det:

"fx denne opgave argumenterer for,

at det er frugtbart at analysere forandringer i projektledelse med udgangspunkt i Anselm

Strauss' begreb omsociale verdener. Baseret på en empirisk analyse af en fysisk omstrukturering

i virksomhed x, hvor man har forsøgt at placere projektledere i samme lokale med henblik på at

skabe synergi i

form afvidendeling demonstreres det, hvordan denne synergi er udeblevet, idet projektlederne f

ortsat forholder sig til deres oprindelige sociale verdener. Man kan,

med andre ord, ikke bare skabe en ny socialverden ved at skabe et nyt rum.

Metode: - Hvilket og hvor meget empirisk materiale baserer opgaven sig på? - Hvordan er den blevet indsamlet? Hvilke metodeteoretiske ideer er blevet anvendt? - Hvordan er materialet blevet analyseret? Teori: - Hvilke teoretiske begreber/positioner anvendes i opgaven?

- Definer dem og deres indhold

- Hvorfor er de særligt egnede? Hvilket 'arbejde' gør de i forhold til analysen?

Analyse: - Hvilke delanalyser vil du lave, som udfolder dit argument? - Hvordan hænger de sammen?

3. Uge

Læsning op til heldagsseminar om ANT og teknologisk agens d. 20. maj

Læsevejledning:

Om ANT og teknologiers agens

Olesen, F. & Kroustrup, J., ANT – Beskrivelsen af heterogene aktør‐netværk.

Introduktion til STS, Jensen, Lauritsen & Olesen 2006 (red), p. 63-92.

Latour, B. (1992). Where are the Missing Masses? The Sociology of a Few

Mundane Artifacts. In W. E. Bijker and J. Law (eds) Shaping

Technology/Building Society. Cambridge (Mass) & London, MIT Press: p.225‐

258

Ovenstående tekster præsenterer henholdsvis aktør-netværk-teoris (ANT)

historie, ideer, centrale figurer og ANTs forståelse af teknologiers rolle i den

menneskelige eksistens. Dette perspektiv har flere lighedstræk med Symbolsk

Interaktionisme og Etnometodologi. Men i kontrast – vil nogen sige – til disse

teoretiske standpunkter tager ANT teknologiers rolle alvorligt. Teknologier gør

noget. De er dybt indlejrede i vores moral. De tvinger os til bestemte

handlinger eller i det mindste gør de det kostbart at handle anderledes i forhold

til det ’handlingsprogram’, som er skrevet ind i teknologien. Men handler

teknologien? I ANT bliver agens således et vigtigt spørgsmål, som besvares med

et ja og nej. I ANT siges at hverken mennesker eller teknologi handler af sig

selv. I stedet indgår de i heterogene eller socio-tekniske netværk som handler i

fællesskab. Læsestrategi: læs hurtigt igennem Olesen & Kroustrup for at få en

generel ide om ANT og læs Latours ”where are the missing masses” lidt tættere

med henblik på at forstå ideen om handlingsprogrammer, scripts etc.

Cases (sort of)

Orlikowski, W. J. (2007). Sociomaterial practices: Exploring technology at

work. Organization studies, 28(9), 1435-1448.

Berg, Marc (1999): “Accumulating and Coordinating: Occasions for

Information Technologies in Medical Work.” Computer Supported Cooperative

Work, vol. 8, pp. 373-401. (29 s.)

Jensen Oellgaard, M. (2013). The Performance of a Project Life Cycle

Methodology in Practice. Project Management Journal, 44(4), 65-83.

Disse tre tekster udfolder alle aktør-netværk-teoretiske ideer om socio-tekniske

netværksanalyser. I Orlikowskis artikel ser vi hvordan teknologier

grundlæggende forandrer arbejdspraksisser og i arbejderens liv. Der gives to

eksempler. Første eksempel beskriver hvordan google-søgninger har forandret

informationssøgning i forskningspraksisser. Orlikowski beskriver hvordan

google ikke bare har gjort det nemmere og hurtigere, men også hvordan det

bagvedliggende PageRank-system ordner hvad vi ser og konstant forandrer

hvad der vises når vi søger. Den konstruerer og rekonstruerer med andre ord

virkeligheden for informationssøgeren frem for bare at ’repræsentere en

bagvedliggende virkelighed af sider’. I andet eksempel ser Orlikowski på

lignende vis, hvordan introduktionen af BlackBerry’s i en amerikansk

virksomhed forandrer en serie af sociale relationer. BlackBerry bliver taget op

af virksomhedens medarbejdere, som omdanner den til ”Crackberry’s” – alle

medarbejderne forpligter sig på konstant at holde øje med deres BlackBerry på

en måde der forstyrrer arbejdet og forplumrer relationen imellem arbejde og

fritid.

Marc Bergs artikel er dels analyse dels politisk manifest. Den taler dunder mod

CSCW-feltets store fokus på Symbolsk Interaktionisme og Etnometodologi, som

centrale teorier, fordi de – netop – overser eller underrepræsenterer

teknologiens rolle i arbejde. Nye teknologier understøtter eller underminerer

ikke bare arbejde, men transformerer det på godt og ondt. Med henblik på at få

øje på hvordan gør Berg det gældende at vi kan se på it som ”reading and

writing artefacts”.

Morten Øllgaard Jensens artikel præsenterer en performativ (læs: ANT-)

tilgang til studiet af projektarbejde og teknologi. I det performative greb ligger

at vi ikke blot ser teoretisk eller kritisk på projektarbejde, men undersøger

hvordan metoder fra projektarbejde udføres i praksis.

Læsestrategi: Læs med henblik på at forstå pointerne i teksterne og se om I kan

relatere dem til jeres eget projekt.

Tynell, Jesper (2002): “Det er min egen skyld – nyliberale styringsrationaler

inden for Human Ressource Management” Tidsskrift for ARBEJDSLIV,

4.årg.,nr. 2.

ANT ligger i forlængelse af den franske filosof Michel Foucaults forståelse af

magt. I denne artikel af Jesper Tynell opnår vi en forståelse af hvordan

teknologier kan implementeres som led i et ideologisk skifte i en virksomhed og

vi følger hvordan frihed og kontrol flettes sammen på en besynderlig neoliberal

vis. Teknologiens rolle i denne tekst er særligt, at de konstant synliggør

medarbejderens værdi for virksomheden og gør følelsen overvågning særdeles

præsent.