1

Sangglæde2015

Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden

Løgumkloster Refugium

under ledelse afStephan Kaae

2

Sangglæde 2015Layout: Stephan KaaeTryk: Arabesque MusikCopyright Arabesque Musik 2015

Løgumkloster Refugium 2015

3

Indholdsfortegnelse:

5. Sangglæden vokser

8. Herre, vor Herre

10. Du er min øjesten

15. Solen stråler over vang

16. Stenen slår smut

20. Største af alt er kærlighed

24. En at tale med

26. En ny dag begynder

28. Kom så jeg kan se dig

30. Måske igen

36. Spring op, tag med

44. Havesangen

45. Lille spire

4

5

6

7

Himlen bliver aldrig helt mørk over en storby, og man kan næsten glemme, hvordan en virkelig dybsort stjernehimmel kan se ud.Til gengæld kan man omtrent altid se flyvemaskiner på vej og satellitter, der kredser over hovedet på én, og indimellem kan manved tanken om alt det, mennesker kan, føle sig uendelig lille og afmægtig.

Den gamle salmedigter, der stod ude under stjernehimlen for mange århundreder siden, følte sig også lille: »Når jeg ser dinhimmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at dutager dig af det?«, spurgte han med undren og ærefrygt. Men der er en grundlæggende forskel på hans følelse af ydmyghed og påvores følelse af afmagt.

Når vi i dag føler os afmægtige ansigt til ansigt med alt det menneskeskabte, er det, fordi vi har hersket som begærlige og griskeforvaltere af den jord, vi har fået betroet. Vi har pint livet ud af alting, og vor egen magt er vokset os over hovedet, så vi ikke merekan overse konsekvenserne af vore egne handlinger. Vi er blevet alt for mægtige - og derigennem netop afmægtige.

Salmedigteren vidste bedre. Han gav sig til at tænke over alt det, Gud havde gjort for mennesker: Skabt os til at herske over alt,hvad der er til, givet os evner og muligheder, fordi han havde en tanke med os, en mening. Så mennesket er nok lille i forhold tiluniverset, men det er stort i Guds øjne, og derfor kan digteren slutte, som han begyndte - med endnu en lovprisning:

Herre, vor Herre!Hvor herligt er dit navnover hele jorden!

Lisbeth Smedegaard Andersen

Herre, vor Herre!Hvor herligt er dit navn over hele jorden,du som har bredt din pragt ud på himlen!Af børns og spædes mund har du grundlagtet værn mod dine modstanderefor at standse fjender og hævngerrige.Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,månen og stjernerne, som du satte der,hvad er da et menneske, at du husker pådet, et menneskebarn, at du tager dig afdet?Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,med herlighed og ære har du kronet det.Du har gjort det til herskerover dine hænders værk,alt har du lagt under dets fødder,får og okser i mængde, selv de vilde dyr,himlens fugle og havets fisk,dem som færdes ad havenes stier.Herre, vor Herre!Hvor herligt er dit navn over hele jorden!

Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn

Gift of God af Joy Neasly

Psalme 8

8

10

12

Du er min øjesten

1. Hør, hvor lærken slår sin trille for den gyldne sol.Jeg for dig vil også spille lidt på min fiol:

2. Tusind klokkeblomster gynger blidt i solens skær.Hør jeg syn's at lærken synger med på denne her:

3. Hver gang månens gule lygte lokked' med sit skær,jeg min kære pige søgte her blandt skovens træer.

Victor Skaarup

Den stædige indesluttede Kresten Flint bor alene på´Flintegården´ med sin datter, Else, der er godhjertet, men ikkehelt normal. En dag kommer den unge landmand, JesperPoulsen, for at fri til Else. Hans pige har svigtet ham, og derforkommer han med ærligt sind - for at være god mod Else ogbringe gården på fode.

Else føder tvillinger, to drenge, Viggo og Martin, men hun dør ibarselssengen, så nu er Jesper alene med sine to drenge. Viggoog Martin vokser op til to flotte mandfolk, der samtidig eruadskillelige venner - indtil de forelsker sig i den samme pige...

Skrevet af Morten Korch

13

Victor Peter Andreas Skaarup (1. december 1906 i Fredericia – 12. oktober 1991) var en dansk journalist ogtekstforfatter, der blandt andet skrev en række til revyer og film. Han er kendt for at have skrevet sange som"Til julebal i Nisseland" til Far til fire i byen (1956) og "Du er min øjesten" til Flintesønnerne.

Skaarup, der var uddannet revisor, blev efter sin eksamen ansat i Politikens reklameafdeling, hvorfra hanskiftede til journalistikken. Ud over Politiken og andre danske dagblade skrev han også på freelance-basisfor udenlandske aviser, og han havde en periode som B.T.'s korrespondent i London og senere i New York.Han fik parallelt hermed en fod indenfor i film- og musikverdenen, da han i 1930'erne fik lejlighed til attekste udenlandske film samt skrive danske tekster til populære udenlandske sange. Snart kom han til atarbejde med egne tekster, og især hans parløb med komponisten Sven Gyldmark var med til at sikresuccesen i revyer som Helsingør-Revyen og senere Cirkusrevyen samt en lang række populære film i1940'erne og 1950'erne. Ud over de nævnte kan man fremhæve titelsangene til Det var på Rundetårn (1955)og Tre piger fra Jylland (1957). Han prøvede desuden kræfter med originale filmmanuskripter, idet han varmedforfatter til filmene Op med humøret (1943) og Panik i familien (1945).Undertiden brugte Skaaruppseudonymer, og han skrev fx dansktoptekster under navne som John D. Jensen (fx "Ved landsbyensgadekær" og "Der er sol i dine øjne") og Peter Spar (fx "En sød student fra Holstebro" og "Rør ved mig").

Victor Skaarup

Sven Gyldmark, Sven Rudolf Sidenius Gyldmark, 21.4.1904-5.10.1981,komponist. Født i Kbh. (Søllerød), død på Skt. Lukas stiftelsen, begravetVestre kgd.

Af hjemmets børneflok på i alt otte (fem drenge og tre piger) blev fire drenge musikere:Leonard G. blev violinist (koncermester i Jacob Gades orkester), Oskar G. organist, kantorog komponist, Hugo G. (Sid Merriman) cellist og kapelmester, og den yngste, Sven G.,pianist og komponist. Han fik sin uddannelse som klaverspiller hos Alexander Stoffregen,lærte orgelspil og teori hos Charles B. Hansen og instrumentation både hos denne og hosEmil Reesen. G. spillede til stumfilm, på restauranter og i teaterorkestre og var fra 1921medlem af Gyldmarktrioen (med Leonard og Hugo G.), indtil denne opløstes 1936. Denførste trykte komposition af G. er fra 1927 (To brune øjne, komp. til en stumfilm), men snartfulgte en aldrig standsende strøm af revymelodier, klaverstykker, sange og – fra 1936 –filmmusik. I 25 år var G. fast leverandør af musik til Cirkusrevyen, men skrev naturligvisogså til andre revyer. 1942-49 virkede han som kapelmester ved Folketeatret. – G. kan udenoverdrivelse udnævnes til Danmarks mest produktive komponist på filmmusikkens område.

Mere end 200 film har han sat musik til, de fleste danske, men også nogle udenlandske, bl.a. af Walt Disney. Af de danske filmbør fremhæves: Afsporet, 1942, Drama på slottet, 1943, Elly Petersen, 1944, Teatertosset, 1944, De røde enge, 1945, Støt står dendanske sømand, 1948, Det gælder os alle, 1949, Café Paradis, 1950, De røde heste, 1950 og alle senere Morten Korchfilm, Far tilfire-filmene (den første 1953), Det var på Rundetårn, 1955, Bundfald, 1957, for hvilken G. fik Bodilprisen, Min kone fra Paris,1961, Jeg - en kvinde, 1965, Min søsters børn-serien (første film 1966), Præriens skrappe drenge, 1970, Nøddebo præstegård,1974.

G. har altid forstået at respektere de praktiske krav som musikforlæggere og filmselskaber stiller til en komponist, uden at det gikud over den kunstneriske kvalitet. Den største flid, gennemført akkuratesse og en medfødt evne til at skabe en god folkelig melodihar været denne komponists fornemste aktiver. Fra hans altid varme nodepen er der i årenes løb dryppet et hav af iørefaldendemelodier med megen publikumstække og stor gennemslagskraft. Hvem kan ikke nynne med på 77 små snavsede fingre, Mor erden bedste i verden, Jeg har min hest, jeg har min lasso, Hej for dig, Det er sommer, det er sol og det er søndag, Solitudevej, Engrimasse, der kan passe, Det er ikke til at se, hvad der er opad eller nedad, Kom når lykken kalder m.m. – G. har udgivet Dans ogrytme, 1934, Rytmeskolen, 1936, Moderne rytmer, 1938, Snehvide, et juleeventyr, 1939. For orkester har han bl.a. skrevet Temamed variationer (strygere), Spansk suite. March Indigo o.a. Hans underholdnings- og dansemusik og sange er ofte udgivet underpseudonymer: G. Bonadoni, Spike O'Brien og J. Lacome. Endelig skal nævnes hans revyoperette Nordens Athen (tekst af Alfr.Kjærulf og Carl Arctander), opført på Fønixteatret 1934.

FamilieForældre: skuespiller Oskar Peter Nielsen (1858-1926) og Christine Petrine Lovise Nielsen (1861-1912). -22.8.1925 i Kbh.(Kapernaums k.) med Aase Tove Jacobsen, født 1.8.1906 i Kbh., d. af lærer Knud Kristian J. (1859-1941) og Anna ChristineElsine Frederikke Vorm (1865-1929).

Sven Gyldmark

14

Carl Joakim Brandt  (15. august  1817  i  Nyborg  –  27. december  1889  påFrederiksberg) var en  dansk  præst  og  forfatter.Hans forældre var købmand og russisk vicekonsul Rasmus Peter Brandt og Louise Esther(født Boesen).

Efter at have tilbragt flere år hos sin morfar,  provsten  J.F. Boesen, begyndte han påNyborg Skole, hvorfra han blev dimitteret i  1835. På vej overStorebælt  mødte han  LudvigNicolaus Helveg, og med ham sluttede han et venskab, der satte frugt i et langt ogbetydningsfuldt samarbejde. Joakim Brandt valgte det  teologiske  studium, og somstudent  var han i nogle år  huslærer. I  1841  blev han  teologisk kandidat.To år senere blevhan lærer ved  Vajsenhuset. Denne stilling havde han i 10 år. I  1845  ægtede han DorotheaLouise Elisabeth Henningsen, som var datter af en  urtekræmmer. Samme år den  5.oktober  begyndte han sammen med sin  svoger  R.T. Fenger  udgivelsen af ugebladetDansk Kirketidende, som han senere, med undtagelse af præstetiden på landet, udgav delsene, og dels sammen med andre (foruden L.N. Helveg,  O.J. Sadolin  og  Fredrik Nielsen).Ikandidatårene arbejdede han desuden med kirke- og litteraturhistoriske studier, og i  1851foretog han med offentlig understøttelse en rejse tilStockholm  og  Uppsala  for at benyttede derværende gamle, danske håndskrifter. I  1848  var han medstifter af selskabet for

Danmarks  kirkehistorie, af hvis bestyrelse han i mange år var medlem, og i 1853 deltog han i stiftelsen af den danske forening.I1856  blev han forstander for  Grundtvigs Højskole  i  Marienlyst. I  1860  blev han udnævnt til  sognepræst  i  Rønnebæk  ogOlstrup, og som sådan var han i perioden  1868-69  medlem af den sidste kirkekommission. I  1872  blev han Grundtvigsefterfølger som præst ved  Vartov, hvilket han var resten af sit liv.Joakim Brandt har været en af de betydeligste talsmænd forGrundtvigs kirke- og skoletanker, og han har på møder og ved mangfoldige bidrag tillitteraturen, især i ugebladet DanskKirketidende, ført den grundtvigske retnings sag. Som præst på landet og i hovedstaden samlede han en stor kreds om sinprædikestol, og flere af hans salmer, dels den originale ("Vær stille, Hjærte, bi paa Gud"), er blevet menighedens ejendom.

En bibelhistorie (Bibelsk Billedbog med Fortællinger, 5. oplag 1877), en ledetråd i den kristelige børnelærdom, og hans«Legender», fik han megen påskønnelse for. Også som præst fortsatte han sine historiske studier og andet værdifuldt arbejde.Brandt blev  Ridder af Dannebrog  1869. Han er begravet på  Assistens Kirkegård.

Carl Joachim Brandt

Morten NyordMorten Nyord er organist i Vordingborg og har studeretkomposition hos Niels Viggo Bentzon og Yngve Trede. Han harisær skrevet kirkemusik og korværker, men også kammermusik.

En lokal salme-melodi - Af Knud MunckVi har et salmehit i vores kirke, når vi skal synge foråret ind. Det er nummer 724 isalmebogen: “Solen stråler over vang”- en glad forårssalme, skrevet i skæbneåret1864 af den grundtvigske Vartov-præst Carl Joakim Brandt. I vores kirker iKalvehave og Stensved synger vi altid salmen på Morten Nyords lyse og smukkemelodi, der passer så utrolig godt til teksten og gør salmen til et hit. Men sådan har

det ikke altid været. I den gamle salmebog stod salmen som nr. 673 og havde en ganske anden melodi, komponeret af C.E.F.Weise. Melodien var ikke komponeret til “Solen stråler over vang”, men lånt fra “Dagen går med raske fjed”, hvis melodi er densamme som den til “Altid frejdig, når du går”. Melodiens mørke og lidt sørgmodige stemning og associationen til begravelse, hvorbegge disse salmer anvendes, passede dårligt til den glade forårssalme. Morten Nyord er en nutidig komponist og faktisk bosat iStensby Sogn. I mange år var han en skattet organist og korleder i Vordingborg. Nyord var ansat ved Vor Frue Kirke fra 1978 til2008 og var desuden en årrække en værdsat leder af kammerkoret Tonica, der desværre ikke eksisterer længere. Morten Nyordstuderede i sin ungdom komposition hos Niels Viggo Bentzon og Yngve Trede og har især komponeret kirkemusik, særligt præ-og postludier, samt forskellige korværker og kammermusik. Han har endvidere skrevet trioværket “Fløjteskov” til trioen WoodN´Flutes. Nyord er for det meste klassisk orienteret, men har også været optaget af Per Nørgaards modernistiske musik. Melodientil ”Solen stråler over vang” blev til i 1989, fordi en af Voringborgs daværende præ- ster, Sussie Nielsen, var kørt træt i Weise-melodien til Brandts forårssalme. Ordene kom ikke til deres ret, mente hun. Derfor spurgte hun Nyord, om han ikke kunnekomponere en ny melodi til den. Nyord accepterede at ville se nærmere på sagen og dukkede nogen tid senere op med sin nyemelodi til ”Solen stråler over vang”, skrevet i den mere lyse og glade E-dur. Melodien ramte plet og er altså i dag blevet et hit ogendda optaget i 2003-Koralbogen af salmebogskommissionen. Sådan kan der opstå god musik af, at præster og organister kommerhinanden i møde. Salmen synges givetvis i dag langt mere end tidligere. Den er blevet fast repertoire i landets kirker i forårstidenog ved konfirmationer, og den bruges af mange af landets kirkekor. Og naturligvis også af Vor Frue Kirkes Pigekor iVordingborg, der har den med på deres CD.

15

16

1. Stenen slår smutpå det danske vandsmidt af en legende hånd.Ringene rammer et andet land.Danmark, din skaberåndgår som vinden mod øst,går som solen mod vestog over Atlanten!

2. Forårets træ.Se, det åbner sigunder den givende sol.Kæreste, Danmark, det håberjeg alt gør fra pol til pol:Mod en fredelig tidmellem brun, gul og hvidhvor farverne blandes!

3. Larven i trækronenspinder sigind i et silkehvidt skjul.Hvem skulle tro, den befinder sigsnart som en sommerfugl.Hele livets naturgår fra mol imod durog over forstanden!

4. Nu slår et susaf en stæreflokned over naboens træ.Træet, der ofte gav pærer nokbåde til folk og fæ,bærer stære på træk,der slår ned og slår væksom bølger ved stranden!

5. Danmark, idagnår jeg ser på dig,vågner mit hjerte igenfuldt som kokonen, der åbnersig helt ud iverdenen,siger larven farvel,springer ud af sig selvog bliver en anden!

6. Danmark, idagbrydes grænser nedmod et Europa i fred.Grænser du ikke kan standse ved.Hele din jord er med.Denne levende jordhvor syd, vest, øst og norder tæt på hinanden!

7. Stenen slår smutpå et verdensvandsmidt af en levende hånd.Ringene rammer et verdensland,derfra hvor stenen kom,går som søstre mod øst,går som brødre mod vest,mens bølgerne danser!

Stenen slår smut

18

Henrik Birk Aaboe AndersenJeg er født 1967 i Låsby, hvor familien gennem hele opvæksten måtte lægge ører til rundt regnet 5000timers spil på det opretstående i stuen. Efter gymnasiet gik vejen omkring Musikvidenskabeligt Institut ved

Aarhus Universitet, hvor musikkens uanede skønheder og muligheder foralvor åbenbarede sig for mig; et væld af stilarter og genrer blev udforsketunder studietiden, men så sandelig også efter, hvor livet som professionelfra omkring 199, førte mig gennem stort set alt fra soul/funk-kompositioner til kor - og orkesterværker og arrangøropgaver, fra pianisttil keyboardspiller, fra akkompagnatør til kapelmester, framusikunderviser til kordirigent og fra korsanger til enkelte solistindslag.Sideløbende hermed startede jeg stille og roligt et indspilningsstudie op.Mest for at have mulighederne for selv at indspille eget materiale, menogså for at fungere som tekniker og producer for andre kunstnere. Firma-delen videreudviklede sig, og ved årtusindskiftet stod 'Mediehuset'Corona Music klar med både indspilningsstudie, pladeselskab, nodeforlagog booking.

Foruden de utallige erfaringer og fantastiske oplevelser i branchen gennem årene har mit virke udmøntet sigi en del bog og cd udgivelser, heriblandt klaverbogsserien 'Black & White', et par korbøger, CD-serien'Music for mother and child' og 'Danish Songs' - en instrumental hyldest til den danske sangskat. Herudovermedvirken i diverse bøger og på mangt en CD.

Gennem årene har jeg været så priviligeret at arbejde i en branche, hvor samarbejdet med andre kunstnere ernoget af det mest livsbekræftende. Mange kunne og burde nævnes, men jeg nøjes alligevel med at fremhævedet mangeårige og stadig lige hjertevarme samarbejde med Klaus Tølbøll Sørensen, med hvem bl.a. 'Musicfor Mother & Child' og 'Danish Songs' er blevet til.For mig er musikken i højere og højere grad en uudtømmelig kilde til næring af livet. Ikke blot i skabelsenaf ny musik, men også i fortolkningen af det eksisterende, hvad enten jeg har rollen som tekniker, producereller udøvende. Musikken er blevet til langt mere end et arbejde; det er en livsstil, som gør hver morgen enfornøjelse at stå op til. At jeg så samtidig har været så heldig at finde kvinden i mit liv, Lisbeth, med hvemjeg har to vidunderlige børn, Daniel og Emma, sætter kun tilværelsen i yderligere relief.

Søren Eppler  (født  27. december  1960) er en dansk sanger, guitarist, pianist,komponist og tekstforfatter. Søren Eppler skriver fortrinsvis musik til egnetekster, men har også komponeret musik til en række af Halfdan Rasmussenstekster.

Som tekstforfatter til ’Stenen slår smut’ vandt han i 90-erne Grænseforeningenskonkurrence om en ny dansk sang og denne er med Henrik Birk Andersensmelodi med i Højskolesangbogens 18. udgave fra 2006. Søren Eppler hardesuden skrevet en række visions-sange til FN, DGI, Grundfos, Århus, Detdanske VM-landshold m.fl.. Som virksomheds-coach har han udviklet et unikt”LivsHologram”-koncept, hvor han i.f.m. medarbejder-workshops udvikler en

sang til netop deres virksomhed/organisation. Sangen kan med dens musikalske energi motiverevirksomheden/organisationen til at nå nye bæredygtige mål og skabe et større fællesskab i hverdagen.

I 2010 debuterede Søren Eppler som CD-kunstner med albummet "Blomster til et stjernebarn" i regi af DR-TV, der sendte videoer til flere af CD-ens sange.

I maj 2010 optrådte han i Europa Parlamentet under Covenant of Mayors Ceremony for mere end 1000borgmestre med sin Klimasang 'Me and You ( In the Now and in the New )'. Den danske version af sangen’Jeg og Du’ skrev han tekst og musik til for Region Sjælland i 2009.

Søren Eppler

19

Anne Linnet Anne Kristine Linnet  (født  30. juli  1953  i  Åbyhøj) er en  dansksangerinde  og  komponist. Hun har været en del af den danske musikscenesiden1970'erne, og er én af de få sangerinder der har været populær igennem flere

årtier. Hun har udgivet adskillige soloalbum og været medlem af Tears,  Shit & Chanel,  AnneLinnet Band  og  Marquis de Sade. Anne Linnet har opnået anerkendelse for hendes ærlige og oftepolitiske  ogfeministiske  tekster, og hendes eksperimenterende musikgenrer. Hun har desuden gjortsig bemærket for sin åbenhed omkring sin  biseksualitet.- Hun er en af de få, der gennem årtier har holdt sig på toppen af den danske musikscene. Hun harudgivet det ene toneangivende album efter det andet, og nu sætter Anne Linnet tekst og toner til enaf Bibelens bedst kendte passager med et nummer, inspireret af Paulus' Første Brev til Korinthernekapitel 13. Den kendte tekst, der slutter med ordene ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Menstørst af dem er kærligheden”, er blevet til en sang med titlen Størst af alt er kærlighed. Sangen er,ifølge Anne Linnet, en hyldest til kærligheden. Både den, der findes mellem to mennesker, der

elsker hinanden, mellem forældre og børn eller den kærlighed, man kan have til det samfund, man er vokset op i.Bagom Lydsporfra Bibelen. Sangen er blevet til som en del af udgivelsen  Lydspor fra Bibelen  i anledningen af Bibelselskabets 200 års jubilæumi 2014. Overskuddet fra salg af sangen går til hiv-ramte børn i Swaziland gennem projektet The Good Samaritan.

Anne Linnet udgav sin første erindringsbog, »Hvor kommer drømmene fra?« om barndommen og ungdommen, da hun var 46. Iefteråret fulgte den i dag 59-årige sanger og sangskriver så op med »Testamentet«.»Hvis jeg skrev helt almindelige erindringer,hvor man begynder ét sted og fortæller kronologisk frem mod et andet, så var det måske lidt tidligt, jeg er gået i gang. Så havdedet måske været godt at være længere henne i livet,« siger Anne Linnet, da vi mødes på en restaurant på Christianshavn, ikkelangt fra hendes hjem i en restaureret flådebygning på Holmen.Men »Testamentet« er netop ikke helt almindelig. Den begynder ifremtiden, nærmere bestemt i år 2033. Alene det er bemærkelsesværdigt for en erindringsbog. Men den fiktive ramme, hvorhendes barnebarn på sin 18 års fødselsdag arver tre dagbøger fra sin farmor, er ikke det eneste, der får Anne Linnets erindringer tilat skille sig ud fra mængden. Også selve historien, hendes minder fra årene 1972 til 1985, har vakt opsigt. Der er nemlig temmeligmeget fokus på det, Anne Linnet kalder det seksuelle aspekt: Affærer, forhold og fantasier med navngivne, ofte kendte kvinder ogmænd som medspillere.»Det skal man ikke vente med at skrive om, til man er 70 eller 80 år,« konstaterer Anne Linnet:»Det ervigtigt, at man har den nerve tæt inde på livet. Seksualiteten er et altoverskygende brændstof for de fleste kunstnere i den periodeaf deres liv. Det er det i øvrigt også for andre mennesker. Det fylder meget, og er med til at forme os; hvilke mennesker, vi synes,er interessante, hvem vi bliver tiltrukket af, og hvad vi har lyst til. Jeg kan slet ikke forestille mig, at man kan skrive en bog om etmenneskes liv fra 20-års alderen, til man er 35, hvor man let og elegant springer over det element. Så skal man hellere lade væreat skrive noget, synes jeg.«De åbenhjertige beskrivelser førte til en heftig debat i begyndelsen af november, da bogen udkom.»Jeghavde måske ikke ventet, at det blev så voldsomt. Det fyldte nærmest så meget, at det lille valg, man havde i USA måtte ventenogle dage. Set i det lys synes jeg nok, det var en lidt voldsom eksponering af min bog. På den anden side er det jo fint nok. Menfor mig handler den bog også om noget helt andet.«For under de mange kuriøse eskapader ligger en større fortælling omtab.»Bogen handler om, hvad der sker, når man mister nogen, man elsker og holder af, så meget at de virkelig har været en del afen selv, så meget, at en del af en selv dør, når de er væk. For mig er det dels tabet af min far, men også tabet af ægteskabet medHolger Laumann, som jeg elskede højt. Og så er der tabet af min barndommens gade,« siger Anne Linnet og forklarer, at hunflyttede fra Aarhus til København med sine dengang to børn, da hun blev skilt.»Jeg måtte forlade venner og en tryg og dejlighverdag og starte op som enlig forsørger, starte et nyt liv simpelthen.«»Det betød også, at lydbilledet i mit hoved ændrede sigradikalt,« siger hun om tiden, hvor bandet Marquis de Sade opstod, og hvor den pæne lyd blev skiftet ud med en mere hård ogupoleret. »Det har også været en vigtig grund for mig til at skrive den her bog. Jeg oplever, hvor tæt forbundet det levede liv ermed det, jeg som kunstner formår at skabe. De indtryk, jeg får, bearbejder jeg, og så kommer det ud i musikken.«Derfor er en delsangtekster med i »Testamentet«. Det at skrive bogen har bragt Anne Linnet tilbage til nogle af de følelser, hun havde, da hunskrev sangene.»Min musik er jo den rene kunstart, og folk forstår ikke nødvendigvis koblingen til mit eget liv. Det, synes jeg, ervidunderligt, for det betyder, at sangene får deres eget liv. Men når man skriver en bog af denne her type, sætter man sig ned ogfinder fokus i nogle bestemte perioder i sit liv. Alle skabende kunstnere er følelsesmennesker, og det er i høj grad den følelse, jeghar været i stand til at sætte mig i, der gør at jeg kan huske en masse ting. Når jeg har ro til at tænke en bestemt dag igennem, fårjeg ligesom den følelse i kroppen, og så trigger det rigtig mange ting; samtaler og alt muligt, det er utroligt hvad der liggergemt.«»Jeg tror, det er det samme, som musikken er i stand til,« konkluderer hun.Det at forklare om baggrunden for sangene,reducerer ikke kunsten, mener Anne Linnet.»Slet ikke. Tværtimod vil jeg næsten sige. Det er sådan, at en sang altid kan tolkesfrit. Lytteren relaterer altid til sig selv. Sådan skal det være. Men jeg kan mærke nu, at der er rigtig mange, der er glade for at vide,hvad sangene udsprang af. Selv om de har deres helt egen oplevelse af en sang, kan det være rart at vide, hvordan den hangsammen med mit liv.« Faktisk skrev Anne Linnet »Testamentet« for en del år siden, men har ventet med at udgive den.»Jegadopterede mine børn Maria og Peter og hentede dem hjem i 2001, og dengang begyndte jeg at skrive på bogen. Jeg skrev på den inogle år, da jeg var meget hjemme og ikke kunne tage ud at spille, fordi jeg skulle have det med familien op at køre. Når børnenesov, enten malede jeg eller skrev på bogen. Derefter lod jeg den ligge nogle år. Jeg tænkte: Det er ikke nu. Børnene er små og denslags, men jeg vidste, at jeg måske en dag ville sætte noget tid af til at redigere det.«Men hvorfor så udgive den nu?»Jeg synes, atmine børn nu har alderen til, at man kan snakke med dem om det, så der ikke er noget, der bliver for ubehageligt. Der er jo hensynat tage. Der er også hensyn til andre mennesker. Der synes jeg virkelig, at jeg har gjort mig umage for, at der ikke er nogen, derbliver kede af det på den måde, jeg skriver om dem på.«Hvordan har du gjort det?»Jeg har nok en meget positiv tilgang til livet,og de mennesker, der bliver nævnt i bogen, er alle sammen nogen, der følelsesmæssigt har betydet noget for mig. Det ermennesker, jeg har været glad for, jeg har mødt på min vej. Derfor har jeg naturligvis skrevet ordentligt om dem.«Anne Linnetsnære har da også, ifølge hende selv, taget godt imod bogen.»Nogle har sagt: Jamen, det er din version, det er det, du har oplevet.Det er helt fint. De har måske selv siddet med en anden oplevelse af det. Men sådan er det jo – vi mennesker oplever forskelligt.En del har fået lov at læse noget af det inden og haft det okay med det. Skal man dokumentere sin samtid, skal man dokumenteresit liv, så kan det ikke nytte noget, at man skøjter let og elegant hen over de ting, der virkelig har betydet noget for en.«Der er daogså en eller flere erindringsbøger på vej fra Anne Linnet.»I mit hoved er den næste bog ved at tage form, men jeg skal nok ligehave et år eller tre til at skrive og bearbejde den.

20

23

Rugsted - Kreutzfeldt

5 sange for SAB-kor

24

26

28

32

35

Måske igenSolen stod højtSkyer drev forbiblæsten var varmstrøg så blidt forbiden mærked din kuldemærked din længselgav os det forår somvi savned indeni

Et kort sekundhelt blød og rundkom vi hinanden nærmåske igenvi når derhedlissom den første gang

Solen gik nedmørket sænked sigblæsten blev koldda somren fjerned sigdu mærked min længseljeg gav dig min varmeglemte mig selv for digfandt hjem alligevel

36

41

Spring op, tag med

Okay hvis du spørså er jeg blevet hooked påhooked på digdu skinner og blinkerasfaltlir med mange gear

Tandhjulet klikkerog gearet tikkermarker omkring osblomsterduft i morgenluft

Spring op, tag medvi er sammen

Spring op, tag medvi er sammen

Teltet var vådtaf duggens diamantervi pakked taskerasfalten syngersin egen sang endnu en gang

Ud gennem landethvor vinder syngerdu venner med lærkenfra mit styr et eventyr

Spring op, tag medvi er sammen

Spring op, tag medvi er sammen

42

Dan Turèll, 19.3.1946-15.10.1993, dansk forfatter. Han fik sit folkelige gennembrudmed Vangede billeder (1975), en erindringsroman om en barn- og ungdom i etarbejderkvarter i den ellers velhavende Gentofte Kommune.Dan Turèlls erindringer omVangede begyndte som poetiske indtryk i hans betydelige, buddhisme-påvirkededigtsamling fra 1974, Karma Cowboy, og blev siden udviklet til en digtcyklus forendelig at blive omskrevet til romanen om Vangede. Inden prosadebuten var Dan Turèllførst og fremmest kendt som en eksperimenterende avantgarde-lyriker, hvisdigtsamlinger i begyndelsen kom ud på små alternative forlag. Dan Turèlls enormeproduktion, der tæller omkring 100 udgivelser, går i to retninger. Begge dele af

forfatterskabet er beskrevet i Dansk litteraturs histories kapitel Folkelig avantgardist - Dan Turèll. Somlyriker var han som andre i sin generation, fx Hans-Jørgen Nielsen og Jørgen Leth, påvirket af både

Dan Turéll

Benny Holst, f. 1940, dansk sanger og guitarist. Holst havde gennem 1960'erne og1970'erne et duosamarbejde med Povl Dissing. Repertoiret rummede både gamledanske sange, ældre slagere og efterhånden også nyskrevne numre. Hans gennembrudsom solist var lp'en Den første maj (1971), der var produceret af kunstnerkollektivetAgitpop. Herefter havde han bl.a. et samarbejde med Arne Würgler. Deltagelsen i enrække musikkabaretforestillinger og på plader med sange om samfundets tabere ogmarginalskikkelser viser ham som en kunstner, der både har bevaret sine folkelige

Benny Holst

Halfdan E., egl. Halfdan E. Nielsen, f. 21.11.1965, dansk rockmusiker, komponist,producer m.m. Halfdan E. var 1984-88 bassist i gruppen Dieters Lieder og senere i bl.a.Laid Back og Gangway. Et egentligt gennembrud kom via et musikalsk samarbejde meddigteren Dan Turèll om to album, Pas på pengene (1993) og Glad i åbningstiden (1996).Senere har Halfdan E. bl.a. arbejdet tæt sammen med rockgruppen TV-2 samt produceretfor bl.a. Østkyst Hustlers og Den Gale Pose.

Halfdan E

Tom Lundén (født 16. marts 1950, København) er en dansk komponist, forfatter,sanger, producer og musiker. Han er medlem af bandet Bifrost og var i 1972 i kort tidmed i Alrune Rod, og før det medlem af Dig og mig og solskin. Han har bl.a. skrevetden kendte Christianiasang I kan ikke slå os ihjel, men har også skrevet utallige andresange.Faldet, Det er morgen og Hej Maria er vel nogle af de kendteste fra 1970'erne.Rippet & Flået, Når Verden Blir Min, Ikke Min Dag og Vand Jeg Ka Gå På er nogle afde kendteste fra 1980'erne. Det nederste land, Alexanders sorte bånd , Guds engle ogHjerte til salg er nogle af de mest iøjenfaldende fra 1990'erne. Spillet (med tekst af NisPetersen og udgivet af Bifrost) og Som en tyv om natten (udgivet af Ann-Mette Elten)

er de seneste sange fra 2000'erne.Udover musik og tekster til Bifrost har Tom Lundén leveret tekst og/ ellermusik spillet/sunget af Rugsted & Kreutzfeldt, Burnin Red Ivanhoe, Alrune Rod, Lone Kellermann, JyttePilloni, Hans Vinding, Sanne Salomonsen, Shirley, Alex og mange andre. Han har desuden komponeretfilmmusik (bl.a. "Broen") og skrevet radiodrama (bl.a. "Drengen uden navn").

Tom Lundén

43

Rugsted - KreutzfeldtRugsted & Kreutzfeldt  er en  dansk  duo  bestående af  Jens Rugsted  ogStig Kreutzfeldt, der var aktive  1979-1985  og igen fra  2006.

Bandets første album  Rugsted Kreutzfeldt 1  udkom i  1979. Senerefulgte tre LP'er med egne kompositioner, hvoraf særligt "Jeg ved detgodt" fra 1979 er blevet en  evergreen. Tre af teksterne var forfattet afDan Turèll. Duoens popularitet kulminerede med en koncert på Plænen iTivoli  med over 50.000 publikummer.

I  1984  blev duoen opløst, men i de efterfølgende år arbejdede de tosammen om at producere albums for andre danske kunstere som  SanneSalomonsen,  Lis Sørensen,  Peaches & Bobo  samt  Kim Larsen.

Som producere har Jens Rugsted produceret plader med  Kaya Brüel  ogAllan Olsen. Stig Kreutzfeldt har produceret for henholdsvis  Brødrene Olsen,  Bifrost,  Det BrunePunktum,  Søs Fenger  samt mange flere.

Rugsted & Kreutzfeldt blev gendannet i 2006 og gav efterfølgende en række koncerter. I 2011 var de atterpladeaktuelle med albummetRugsted & Kreutzfeldt 5.

Rugsted & Kreutzfeldt: Det er ikke for sent nuAf  Kim Flyvbjerg8. maj 2011, 21:41

Forsigtigper og Hr. Fandenivoldsk: Rugsted & Kreutzfeldt har begge passeret de 60, men har aldrig haft detbedre, og deres nye tidløse sange lyder helt som dengang – heldigvis. Til efteråret kommer deres førsteplade i 26 år.

Jens bestiller blåmuslinger og skal bare have vand til. Stig drikker lidt danskvand og spiser et enkelt stykkemad.

De passer på sig selv og på hinanden, og de passer på det, de har sammen og som bærer deres efternavne:Rugsted & Kreutzfeldt.

Derfor kan alle vi andre stadig opleve duoen, der omkring 1980 frembragte noget af det mest tidløse danskepopmusik – Rugsted & Kreutzfeldt har lige afsluttet en udsolgt forårsturné og gør nu klar til sommerensfestivaler.

Og derfor kan vi i denne tid nyde godt af et uventet 2. kapitel i deres karriere – efter duoenscomebackkoncert i Tivoli i 2006 foran 40.000 mennesker har de netop udgivet dobbeltsinglen »Indtil Jeg SåDig/Højt Over Bjergene«, som allerede er blevet et radiohit og varsler godt for Rugsted & Kreutzfeldtsførste album i 26 år, der kommer til efteråret.

Stig Kreutzfeldt synger stadig som en drøm, selv om han fylder 62 næste gang. Danskvand i stedet for øl ogsprut kunne være en del af forklaringen.

»Jeg passer på min stemme. Den har det med at blive hæs, og det er fedt frem til et vist punkt, så lyder detikke godt mere,« forklarer han over frokosten i Kongens Have.

Hans beskedenhed og hans erfaring som producer med over 1.000 pladerpå cv’et forbyder ham dog at bliveselvfed. Man kan ikke få ham til at stemme i koret, der kloger sig på Whitney Houstons skandaløseoptræden i Forum sidste år med en stemme, der virkede ødelagt for altid: »Det er ikke til at vide, hvad der ersket. Det kan være misbrug, men det kan også være genetisk bestemt. For nogle mennesker forsvinderstemmen bare, mens andre kan blive ved længe.«

44

»Men hun behøvede nu ikke at stå og tygge tyggegummi, mens hun sang,« bryder den tre år ældre JensRugsted ind og laver en parodi på Houstons største hit: »And Aiiiiaaaa... (tygger overdrevent)... will alwayslove you!«.

De to griner. Efter godt 30 års parløb er de to så småt begyndt at kalde sig for venner. Ikke at de nogensindehar været uvenner – ingen Simon & Garfunkel-intriger her. Men arbejdsfællesskabet har været nok.

»Vi har altid været arbejdskammerater. Det er først nu, vi er ved at blive venner, ik’?« siger Jens Rugsted ogklapper makkeren på knæet.

»Jo, vi har aldrig venner på den måde. Men vi får jo også meget af hinanden gennem arbejdet. Vi har ligeværet et halvt år i studiet for at indspille den nye plade, og der er man altså sammen fra morgen til aften. Ognår vi sidder i turbussen, taler vi jo ikke kun om vores musik, der rammer vi også tit privatsfæren. Så vi harikke så stort behov for også at invitere hinanden over til middag fredag aften.«

Da Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldtmødte hinanden i slutningen af1970erne, var de allerede to rutineredeherrer. Jens Rugsted havde sombassist i Savage Rose turneret USAtyndt og med egne ord »oplevet meresom 25-årig, end mange oplever ethelt liv.«

Stig Kreutzfeldt havde udgivet flereplader, var talentspejder påpladeselskabet CBS og allerede enrespekteret producer og tekniker, derbl.a. havde arbejdet sammen medRingo Starr og Cat Stevens. Sammenudgjorde de et umage par, og deres toførste plader er i dag klassikere i dendanske popskat med numre som»Tilfældigvis Forbi«, »Spring Op, Tag Med« og balladen over dem alle: »Jeg Ved Det Godt«, skrevet afJens, og sunget af Stig.

En portrætudsendelse på DR1 – dengang der kun fandtes denne ene danske kanal – gav duoen et massivtgennembrud fra den ene dag til den anden. Men udsolgte koncerter og svimlende salgstal målt i hundred-tusinder passede ikke de to perfektionistiske studiemusikeres temperament – trods meget forskelligepersonligheder var de begge på én gang både for ydmyge og for stolte til den ris og ros, der følger med livetpå toppen af poppen.

Jens: »Vi var slet ikke gearet til det, der ventede os efter den famøse fjernsynsudsendelse. Det var slet ikkemeningen, at det skulle blive så stort. Vi var bare musikere, der håbede på, at vi kunne sælge så meget, at vikunne få lov til at lave en plade mere. Så det kom virkelig bag på os.«

Hvordan reagerede I?

Jens: »Nerverne sad uden på tøjet. Men når vi havde spillet et par numre, faldt vi som regel til ro. Det varværst lige inden, man skulle ind på scenen.«

Hvordan tog I beslutningen om at stoppe?

Stig: »Det var ikke sådan oppe i plenum. Det lå bare i luften, at nu havde vi sgu fået nok, nu måtte det hervanvid stoppe. Man kunne ikke gå i fred, og vi følte, at vi slingrede efter toget. Vi havde slet ikke hold i denfølelsesmæssige side af det. Og så kom der den der turné, hvor vi solgte masser af billetter, men ikke såmange som tidligere...«

45

46

47

2008 2009

2010 2011

2012 2013

2014

I 2007 fik jeg en henvendelse fra daværende forstander på Løgumkloster Refugium, Gunnar KasperHansen, om ikke jeg havde lyst til at holde et kursus med korsang for alle sangglade mennesker. Jegindvilgede i at prøve det og i foråret 2008 holdt vi det første kursus. Her mødte 15 sangglade mennesker op- og det var en broget forsamling. Men en rigtig god weekend. Fra dette kursus synger vi stadig"Havesangen", som "Obersten" havde med. En sang hans salig far havde skrevet for mange år siden. Defølgende år voksede kurset sig større og har ligger stabilt på mellem 30 og 50 deltagere. Jeg er selv utroligglad for denne weekend og bruger den som en slags forberedelse til næste sæson med mit eget folkekor.Jeg arrangerer værker, komponerer nye ting osv. Det har udviklet sig til at jeg gerne har følgendeingredienser i godteposen: En fædrelandssang, en ny salme, et klassisk værk med tekst fra bibelen, sangeaf en kendt musiker - i år Rugsted-Kreutzfeldt samt Anne Linnet, samt en gammel slager - gerne

filmmusik. På kurset arbejder vi hårdt igennem weekenden for at prøve at komme så langt ind i værkerne som muligt. Denneproces er meget spændende i forhold til den mere langstrakte indøvning som jeg ellers praktiserer med mit folkekor. Man kanvirkelig nå langt på den måde. Jeg er meget glad for at så mange bliver ved med at komme og at der også kommer nye til. Detgiver kurset en sammenhængskraft samt den nødvendige fornyelse. Vel mødt til Sangglæde 2015

Stephan Kaae

48