24
SAXILD STRAND SUNDHED VELVÆRE NÆRVÆR OPLEVELSER 2015 Katalog www.saxild-strand.dk Saxild Strand ∙ ChriStian PeterSenSvej 1 ∙ 8300 Odder ∙ teleFOn 86554055 ∙ [email protected] ∙ www.Saxild-Strand. dk

Saxild Strand katalog

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Saxild Strand afholder rekreations- og sundhedsophold for seniorer. Saxild Strand ligger io Saxild nær Odder og er åbent for aller over 55 år.

Citation preview

Page 1: Saxild Strand katalog

SAXILD STRANDSUNDHED VELVÆRE NÆRVÆR OPLEVELSER

SAXILD STRANDSUNDHED VELVÆRE NÆRVÆR OPLEVELSER

SAXILD STRANDSUNDHED VELVÆRE NÆRVÆR OPLEVELSER

SAXILD STRANDSUNDHED VELVÆRE NÆRVÆR OPLEVELSER

2015Katalogwww.saxild-strand.dk

Saxild Strand ∙ ChriStian PeterSenSvej 1 ∙ 8300 Odder ∙ teleFOn 86554055 ∙ [email protected] ∙ www.Saxild-Strand. dk

Page 2: Saxild Strand katalog

2

Velkommen på Saxild StrandOphold for seniorer - med vægt på sundhed og velvære, nærvær og oplevelser

Redaktion: Henrik Woer (ans. redaktør), journalist Hans Henrik Pedersen, grafisk design Signe Espensen. Foto: Saxild Strand & Hans Henrik Pedersen

Page 3: Saxild Strand katalog

3

Velkommen på Saxild Strand

Med glæde og stolthed kan vi i sæson 2015 tilbyde en bred vifte af ophold, hvor vi kommer omkring endnu flere af de behov, du som senior har, for at opnå det gode liv – også når opholdet er slut.

Saxild Strand har gode tilbud til dig, hvis du trænger til rekreation, genoptræning og fysioterapi efter et sygdomsforløb. Det kan også være at du bare har brug for at komme lidt væk hjemmefra, blive inspireret og fyldt op med gode oplev-elser. Måske har du lyst til at fordybe dig i et bestemt emne. Uanset dine behov, kan vi tilbyde dig godt samvær med vægt på begreberne sundhed og velvære, nærvær og oplevelser.

Forbedringer og nye tilbudSiden vi genåbnede Saxild Strand i maj 2013, har flere tusinde gæster nydt vore tilbud, og vi har nu foretaget en række

forbedringer, som dels gør tilmelding nemmere, dels sikrer dig bedre ophold og oplevelse af stabilitet fra tilmelding til hjemrejse.

Blandt forbedringerne kan nævnes et nyt stisystem rundt på vores smukke natur-grund, et nyt udsigtspunkt med trappe samt en rampe ned til stranden, så vore gæster kan nyde vandet helt tæt på.

Vi har anskaffet en elcykel, som du kan lære at bruge under trygge forhold, og vi har en række nye spændende tilbud, bl.a. længere sommerophold og ophold for dig og dine børnebørn. Vi inviterer også i denne sæson til slow-dating for seniorer.

netværk og øget livskvalitetNu som før vil vores dygtige medarbej-dere gøre alt for at tage hånd om dig og

at gøre dit ophold til en dejlig oplevelse, som du vil tænke tilbage på med glæde.

Et ophold på Saxild Strand er desuden en chance for at møde nye mennesker, udbygge dit netværk og ad den vej få øget livskvalitet i hverdagen, også når du er kommet hjem. I kataloget, du sid-der med i hånden, kan du læse om vore tilbud og se hvad nogle af Saxild Strands gæster synes om deres ophold.

Vi glæder os til at tage imod dig, og du er altid velkommen til at ringe på telefon 86554055.

Bemærk i øvrigt, at ”kom til hægterne” ophold nu starter søndag og slutter lørdag, så det ofte vil være lettere at få pårørende til at køre dig til Saxild Strand.

Page 4: Saxild Strand katalog

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse

kOntakt:Ring til os for at

få hjælp til at vælge det rigtige

hold for dig på telefon 86554055

rekreation og genoptræning på Saxild Strand i trygge omgivelser og under kyndig vejledning Hvad enten du trænger til en pause fra hverdagen, har behov for rekreation efter et sygehusophold eller ønsker hjælp til at få det bedre med din krop, har Saxild Strand en række gode tilbud til dig.

Fælles for alle tilbud er muligheden for at nyde stilheden og den skønne natur, møde andre mennesker, spise dejlig mad og deltage i kulturelle tilbud som f.eks. foredrag, dans og musik. Det er også muligt at motionere og træne under vejledning, så du vedligeholder og styrker din krop på en hensigtsmæs-sig måde.

lær at bruge kroppen bedre Hvis du døjer med ryggen eller f.eks. er nyopereret i hofte eller knæ, kan fysio- terapeuterne hjælpe dig med din genoptræning.

Det kan være nogle bestemte øvelser, du skal lære, eller du kan blive instru-eret i hvordan du undgår unødig belastning af din krop. Måske har du brug for at træne din gang, balance, styrke, smidighed - eller at lære at slappe af, så din vejrtrækning bliver optimal.

Træning og vejledning foregår dels på hold og dels individuelt, forestået af Saxild Strands dygtige og erfarne fysioterapeuter.

Du kan tilmelde dig ophold i en eller to uger ad gangen. Et ugeophold er syv dage med seks overnatninger. I prisen er inkluderet kost og logi, håndklæder og sengelinned. Den første dag møder du mellem klokken 09.30 og 10.30. Den sidste dag slutter opholdet med frokost.

Du er velkommen til at ringe til os for at få hjælp til at vælge det rigtige hold for dig på telefon 86554055.

hOld 15-4 Dato: 25/1-31/1 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-5 Dato: 1/2-7/2 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-9 Dato: 1/3-7/3 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-10 Dato: 8/3-14/3 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-15 Dato: 12/4-18/4 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-16 Dato: 19/4-25/4 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-33 Dato: 16/8-22/8 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-34 Dato: 23/8-29/8 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-35 Dato: 30/8-5/9 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-36 Dato: 6/9-12/9 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-38 Dato: 20/9-26/9 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-39 Dato: 27/9-3/10 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-40 Dato: 4/10-10/10 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-41 Dato: 11/10-17/10 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-44 Dato: 1/11-7/11 Pris: 2.350/3.950*

hOld 15-45 Dato: 8/11-14/11 Pris: 2.350/3.950*

kom til hægterne

4

Page 5: Saxild Strand katalog

På Saxild Strand har du mange muligheder for at arbejde målrettet med din krop En uge på Saxild Strand er en unik chance for at få gang i kroppens muskler, lære at bruge kroppen rigtigt og få nogle gode øvelser med hjem, så træningen kan fortsætte i hverdagen.

“Noget af det bedste ved et ophold er, at man bor og lever her gennem en hel uge, så man skal ikke bruge tid på transport frem og tilbage til et sted, hvor man kan træne,” siger fysioterapeut Lisbeth Ulvedal.

De naturskønne omgivelser indbyder til spadsereture, og på Saxild Strand er der mulighed for at deltage både i morgengymnastik og fællestræning.

Sjovt og hyggeligt at dyrke motion Motionsrummet står åbent døgnet rundt og er til fri afbe-nyttelse, når ikke det er i brug til fællestræning. Desuden kan man få en personlig snak med en fysioterapeut om motion og bevægelse.

Lisbeth Ulvedal ser ofte ægtepar, hvor den ene part ikke er så aktiv som den anden til at begynde med. Efter nogle dage er de ofte begge i gang og har det hyggeligt og sjovt sammen.

Og det er vigtigt - både at have det sjovt og at træne krop-pens muskler.

Rust dig til at møde hverdagen Allerede fra 45-års alderen svækkes kroppens muskler, og gradvist erstattes muskler af fedt og bindevæv. Ved at træne målrettet styrkes musklerne, så man holder sig i

bedre form, holder kredsløbet i gang og mentalt som fy-sisk står bedre rustet til at klare hverdagens udfordringer.

Lisbeth Ulvedal fortæller, at mange ældre er bange for at falde eller bare kravle på gulvet - for kan man nu komme op igen?

Her kan fysioterapeuterne hjælpe med øvelser og teknik-ker som gør det nemmere at undgå faldulykker - og komme op fra gulvet, hvis man f.eks. er nede for at se efter en bestemt bog nederst i reolen.

Gode oplevelser og menneskeligt nærværFysioterapeuterne lægger sig, ligesom husets øvrige personale, i selen for at give gæsterne gode oplevelser gennem menneskeligt nærvær og fællesskab.

De fleste øvelser kan tilpasses, så man også kan lave dem siddende på en stol. Fysioterapeuterne laver sågar små danseforløb til latinamerikanske rytmer, hvor alle kan være med til at slippe den indre glæde ud gennem bevægelse.

“Det er godt med den slags oplevelser, både på det fysiske og mentale plan,” påpeger Lisbeth Ulvedal.

Hun har flere eksempler på, hvordan mange efter blot en uge på Saxild Strand har styrket både muskler og sikker-hed så meget, at aktiviteter, som tidligere syntes umulige at deltage i, kommer inden for rækkevidde.

Styrk kroppen med fysioterapi og træning

videO:Hør fysioterapeut Lisbeth Ulvedal fortælle her: http://youtu.be/2Jix8bGs0HI

5

Page 6: Saxild Strand katalog

6

Vinteren i Danmark er kold, lang og også lidt kedelig. På Saxild Strand vil vi gerne være med til at gøre din vinter lidt mere behagelig. Vi udbyder derfor dette vinterkurophold, hvor vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at forkæle dig.

Fem gange i løbet af dit ophold har du således mulighed for at få en halv times massage, ligesom du har mu-lighed for at bruge vores aromabade. Er du modig, vil det også være muligt at nyde udsigten over Saxild Bugt fra det udendørs spabad.

Vores kokke vil hver dag lave mad der tager udgangspunkt i det traditionelle danske køkken, men de laver også ret-ter som kan inspirere og udfordre dine smagsløg.

Ved kaffetid sætter vi gode kager eller små tapasretter på bordet.

Er det råkoldt, serverer vi varm kakao med lune boller foran pejsen i spise-stuen.

Al maden, du får serveret på Saxild Strand, er selvfølgelig tilberedt fra bunden.

Udover dette, er du velkommen til at deltage i vores kulturelle tilbud, der f.eks. vil indbefatte en operaaften, forskellige foredrag og naturligvis en hyggelig afslutningsfest med mulighed for dans.

Første dag møder du mellem kl. 9.30 og 10.30, og sidste dag slutter opholdet efter frokost. Prisen er inkl. kost og logi, linned og håndklæder, kulturelle tilbud, fem gange en halv times massage samt fri adgang til spabad i dagtimerne.

vinterhOld 15-6 Dato: 8/2-14/2 Pris: 3.995/7.100*

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse

KuropholdKurophold

Page 7: Saxild Strand katalog

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse

7

Sommer

kræftpatienter og deres pårørende

hOld 15-18Dato: 30/4-6/5 Pris: 3.995/7.100*

I 1906 blev Saxild Strand opført som badehotel. På dette kurophold søger vi at genskabe noget af stemningen fra badehotellet, idet vi kombinerer Saxild Strands sædvanlige tilbud, f.eks. motion og vejledning fra husets fysioterapeu-ter, med muligheden for velvære og selvforkælelse.

Inkluderet i prisen er således fem gange en halv times massage og fri adgang til at nyde udsigten over Saxild Bugt fra det udendørs spabad. Der er naturligvis

rig mulighed for at bade i bugten – også hvis du har brug for en hjælpende hånd.

Udover dette er du velkommen til at deltage i vores kulturelle tilbud, f.eks. operaaften, foredrag og danseaften. I tråd med tidligere tider på badehotel-let serverer vores kokke mad der tager udgangspunkt i det traditionelle danske køkken, og ved kaffetid er der gode danske sommerkager på bordet. Maden er naturligvis tilberedt fra bunden. Hvis

vejret tillader det, vil vi en aften i løbet af ugen servere grillmad på terrassen.

Første dag møder du mellem klokken 09.30 og 10.30, og sidste dag slutter op-holdet efter frokost. Prisen er inkl. kost og logi, linned og håndklæder, kulturelle tilbud, fem gange en halv times mas-sage samt fri adgang til spabad i dagtimerne.7 dage, 6 overnatninger.

I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse udbyder Saxild Strand dette kurophold særligt tilrettelagt for tidligere og nuværende kræftpatienter og deres pårørende.

Det er vores håb, at deltagerne i løbet af ugen vil blive klogere på deres fysiske og psykiske helbred. I løbet af ugen vil deltagerne således få mulighed for at møde forskellige sundhedsfaglige medarbejdere fra Kræftens Bekæmpelse samt frivillige fra Hejmdal og Hellen, der er mødesteder for kræftramte.

Kuropholdet handler også om forkælelse og nydelse. Inklu-deret i prisen er fem gange en halv times massage og fri adgang til at nyde udsigten over Saxild Bugt fra det udendørs spabad. Der er naturligvis rig mulighed for at bade i bugten – også hvis du har brug for en hjælpende hånd.

Vores kokke vil hver dag lave mad der tager udgangspunkt i det traditionelle danske køkken - ind imellem med et pift

som kan inspirere og udfordre dine smagsløg. Ved kaffetid sætter vi gode danske sommerkager på bordet. Maden er selvfølgelig tilberedt fra bunden. Hvis vejret tillader det, vil vi en aften i løbet af ugen servere grillmad på terrassen.

Udover dette, er du velkommen til at deltage i vores kul-turelle tilbud, der f.eks. vil indbefatte en operaaften, forskel-lige foredrag og naturligvis en hyggelig afslutningsfest med mulighed for dans.

Første dag møder du mellem kl. 9.30 og 10.30, og sidste dag slutter opholdet efter frokost. Prisen er inkl. kost og logi, linned og håndklæder, kulturelle tilbud, fem gange en halv times massage samt fri adgang til spabad i dagtimerne.

hOld 15-27 Dato: 5/7-11/7 Pris: 3.995/7.100*

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse

Kurophold

Page 8: Saxild Strand katalog

“Jeg kommer igen og igen, for jeg trives smadder-godt hernede,” siger Mona Ellenton. Med ni besøg på under to år er hun blandt Saxild Strands meget flittige gæster.

“Jeg nød i dén grad at være her,” beretter Mona Ellenton om opholdet i julen 2013, hvor hun kunne deltage i fælles aktiviteter sammen med et halvt hundrede andre - eller bare slappe af, alt efter hvad humør og de sparsomme kræfter rakte til efter en blodprop i hjertet.

Mennesker mødes og glædesMaden blev serveret. Der var ingen krav om at være underholdende og “på mærkerne”, som hvis julen blev fejret sammen med familien, og gennem opholdet lærte hun en masse søde mennesker at kende.

Saxild Strand er nemlig et godt sted at møde andre mennesker og opbygge gode netværk. Noget Mona Ellenton har haft stor gavn af også i hverdagen. “Man møder jo mennesker og bliver glad for mennesker,” som hun siger.

Saxild Strands flittige gæst har været på mange typer ophold, bl.a. “Kom til hægterne” og ikke mindst et meget rost kurophold med aromabade, spa, massage og lækker mad hver dag. Dertil forskel-lige former for foredrag, underholdning, bålhygge m.v.

Personalet jordens sødeste“Det var bare så superlækkert... luksus,

luksus, luksus, og folk var bare så rare. Hvis du læser i gæstebogen, kan du se, at vi alle skrev at vi kommer igen til næste år,” sammenfatter hun.

Blandt de oplevelser, som Mona Ellenton fremhæver, er de musikalske indslag, som f.eks. når Lisa Kock Nielsen synger de iørefaldende sange fra revyens og filmens verden, dem Liva Weel, Bodil Kjer og alle de andre gode sangerinder i sin tid sang ind i danskernes hjerter.

Personalet, som hun kender alle navnene på, er i Mona Ellentons øjne jordens sødeste mennesker, der forstår at hygge om gæsterne ud fra Saxild Strands kerneværdi-er: Sundhed og velvære, nærvær og oplev-elser.

“De er flinke, rare og hjælpsomme. Da jeg var hernede på “Sommerdage” var jeg faldet og havde smadret begge knæ. Sårene skulle renses ofte, for at jeg ikke (diabetiker) skulle få koldbrand, og det gjorde Anne-Mette, hvis arbejde blev rost meget af sygeplejersken, da jeg kom hjem,” bemærker Mona Ellenton.

Saxild Strand er et godt sted at komme til hægterne og møde andre mennesker

Sundhed og velvære, nærvær og oplevelser

Se Mona Ellenton fortælle om sine oplevelser på: http://youtu.be/hkbhi6-dFOo8

Page 9: Saxild Strand katalog

Saxild Strand er et godt sted at komme til hægterne og møde andre mennesker

Ferieophold

SommeropholdI sommeren 2015 afholder vi en række korte ferie- og rekreationsophold.

Mens du er på Saxild Strand, har du mulighed for at få frisk luft, nyde den smukke natur, bade, deltage i forskellige kulturelle aktiviteter, spise god mad, dyrke motion m.m.

Er vejret til det, vil det være muligt at indtage dagens måltider på terrassen med den smukke udsigt over Saxild Bugt.

Om aftenen vil der være forskellige hyggelige arrangementer, f.eks. tur-nering i “Danmarksmester”, bål eller aftenvandring ved stranden.

Første dag møder du mellem klokken 9.30 og 10.30, og sidste dag slutter opholdet efter eftermiddagskaffen.

5 dage, 4 overnatninger.

Hvis du har lyst til at deltage i to ophold i træk, kan du spise din aftensmad og overnatte på Saxild Strand natten mel-lem de to ophold mod en merbetaling på 250,-

hOld 15-28 Dato: 12/7-16/7 Pris: 1.975/3.300*

hOld 15-29 Dato: 17/7-21/7 Pris: 1.975/3.300*

hOld 15-30 Dato: 22/7-26/7 Pris: 1.975/3.300*

hOld 15-31 Dato: 27/7-31/7 Pris: 1.975/3.300*

hOld 15-31-1 Dato: 1/8-5/8 Pris: 1.975/3.300*

9

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse

Page 10: Saxild Strand katalog

Julen er hjerternes fest, og derfor vil vi invitere dig til at holde jul på Saxild Strand. Vi skal sammen holde en tradi-tionel dansk jul med alt hvad det inde-bærer af mad, vin, gløgg og æbleskiver, julekager og juleunderholdning.

For de gæster, der har lyst, er der mu-lighed for at deltage i julegudstjenesten i Saxild Kirke.

Der er naturligvis også mulighed for at forbrænde julesulet i vores trænings-lokaler og ved spadsereture langs stranden.

Alle gæster medbringer en gave til ca. 75 kr. Juleopholdet arrangeres og gennem-føres af Saxild Strands medarbejd- ere i samarbejde med frivillige.

Hvis du har lyst til at være frivillig, kon-takt da Henrik Woer på 86554055 eller via mail på [email protected]

Første dag møder du mellem klokken 09.30 og 10.30, og sidste dag slutter opholdet efter eftermiddagskaffen. 5 dage, 4 overnatninger.

jul på Saxild StrandhOld 15-52 Dato: 23/12-27/12 Pris: 2.175/3.500*

hOld 15-14Dato: 1/4-6/4 Pris: 1.975/3.300*

Påske på Saxild StrandPåskeopholdet er for dig der har brug for at søge ro og fred i nogle dage. Mens du er på Saxild Strand, får du den ro, du har brug for, men du har også mulighed for at deltage i et uforpligtigende fællesskab sammen med husets øvrige gæster – hvis du har lyst til det.

Mens du er på Saxild Strand, får du også rig lejlighed til at få frisk luft, nyde den smukke natur, deltage i forskellige kul-

turelle aktiviteter, spise god mad, dyrke motion mm.

Om aftenen vil personalet arrangere forskellige hyggelige ar-rangementer, f.eks. banko, turnering i “Danmarksmester” og bål. Første dag møder du mellem klokken 09.30 og 10.30, og sidste dag slutter opholdet efter eftermiddagskaffen.

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse

10

Page 11: Saxild Strand katalog

jul på Saxild Strand

den “Bedste” tid – sommerophold for børnebørn og deres bedsteforældre

Børn og voksne kan lære meget af hinanden gennem fælles oplevelser, leg og gode samtaler. Den “Bedste” tid på Saxild Strand i sommeren 2015 er en unik mulighed for at bringe bedsteforældre og deres børnebørn mellem seks og 12 år tættere sammen.

Gennem samvær med hinanden, men også hver for sig, vil I få nye oplevelser, i form af kreative og inspirerende aktiviteter, lege og foredrag, som I kan tage med hjem og snakke om. Vi skal bl.a. lave bål, bygge drager, på strandtur og på udflugt i det østjyske.

Aftenerne bliver absolut heller ikke kedelige. De vil byde på konkurrencer, banko, fortællinger og aftencafé med afslap-ning, samvær og hygge. erfaringsudveksling på tværs af generationerPå Saxild Strand lægger vi op til en dejlig uge, hvor genera-tionerne mødes og erfaringer udveksles. I får som bedste-

forældre mulighed for at fortælle jeres historie og få indblik i, hvordan det er at være barn i det 21. århundrede. Den “Bedste” tid bliver en uge med kvalitetstid for bedste-forældre og børnebørn. I er sammen om at skabe nye oplevel-ser, som børnebørnene kan huske, tage med hjem og fortælle om. Vi på Saxild Strand ønsker, at bedsteforældrene skal dele den gave med børnebørnene, som jeres historie udgør.

Tag dit barnebarn eller dine børnebørn under armen, slip fan-tasien fri og giv dig selv og børnebørnene en oplevelse, som I aldrig vil glemme. Vi glæder os til at se jer på Saxild Strand!

Kom tættere på dine børnebørn med et sommerophold

11hOld 15-26Dato: 28/6-4/7 Pris: 2.795 (Voksne) 1.895 (Børn)

Page 12: Saxild Strand katalog

Slow - dating på Saxild Strand

12

Page 13: Saxild Strand katalog

Find kærlighed og venskab i trygge omgivelser

Slow - dating på Saxild Strand

Mange seniorer savner gode venner og en livsledsager at dele hverdagens oplevelser med. Det er baggrunden for, at Saxild Strand nu tilbyder såkaldt “slow-dating”: Et selskabeligt døgn i datingens tegn.

Inspirationen til disse arrangementer, som ligger i udvalgte weekender, er begrebet “speed-dating”, hvor mennesker, der søger ny kærlighed eller godtvenskab, samles.

15 kvinder og 15 mænd sættes ved speed-dating overfor hinanden og snakker sammen fem minutter for at finde ud af, om der er noget at bygge videre på, hvorefter der skiftes samtalepartner de næste fem minutter - og så fremdeles, indtil alle kvinder har talt med alle mænd.

“Her på Saxild Strand har vi valgt at tilpasse konceptet,” fortæller Henrik Woer, daglig leder af Saxild Strand. “I stedet for fem minutter får hvert samtalepar ti minut-ter, før der skiftes, deraf navnet ”slow-dating”.

Saxild Strand formidler kontaktenNår alle ti minutters samtalerne er slut, får hver enkelt deltager en liste med navne, hvor han eller hun kan sætte kryds ved de personer af det modsatte køn, som man kunne tænke sig at møde igen.

Listen afleveres til Saxild Strands personale, som så efter- følgende sørger for at formidle kontakten mellem de interesserede. På den måde får hver enkelt lejlighed til i fred og ro at vurdere en ekstra gang, hvem den pågæl-dende reelt føler sympati for.

Efter datingdelen af arrangementet holder Saxild Strand en hyggelig fest med god mad, levende musik og dans, hvor der også er mulighed for at tale sammen, knytte venskaber og udbygge det sociale netværk.

Hør Henrik Woer fortælle om slow-dating: http://youtu.be/w9IqlZRoXKE 13

Page 14: Saxild Strand katalog

Slow-dating Mød ny kærlighed og knyt gode venskaber

hOld 15-7 (55-65 år)Dato: 14/2-15/2 Pris: 1.250

hOld 15-11 (Fra +66 år)Dato: 14/3-15/3 Pris: 1.250

Fra lørdag til søndag i udvalgte week-ender slår Saxild Strand dørene op til det kendte fænomen “speed-dating”, som vi har valgt at omdøbe til “slow-dating”, fordi vi synes, at blot fem minutter med en ukendt person er for lidt til at afgøre, om der er basis for at stifte nærmere bekendtskab.

Til datingens døgn vil du i tryggeog hyggelige omgivelser kunne møde sjove, spændende og søgende seniorer, der alle har et åbent sind og lysten til at

lære nye mennesker at kende. dans til levende musikVed disse arrangementer kan der naturligt opstå nye relationer, knyttes venskaber, venindeskaber eller opstå forelskelser. Lørdag aften kan du byde en eventuel date eller ven op til dans.

Datingens døgn er delt op efter alder i to grupper: 55-65 år og fra 66 år og opefter.

Du møder mellem klokken 13.00 og 14.00 den første dag, og slutter dit ophold dagen efter når vi har drukket eftermiddagskaffe. 2 dage, 1 overnatning.

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse14

Page 15: Saxild Strand katalog

Slow-dating

“Saxild Strand giver ældre mulighed forat komme ud til vand, strand og dejlig natur på en både praktisk og økono-misk overkommelig måde,” siger Tove Jørvang, Ældre Sagen i Aarhus.

Ældre Sagen i Aarhus er med sine cirka 29.000 medlemmer blandt de flittigste gæster på Saxild Strand, og det skyldes ifølge Tove Jørvang både beliggenheden, bygningerne og naturen - men i høj grad også det meget rummelige personale.

Medarbejderstaben er mennesker der forstår at tage hånd om husets gæster med indlevelse og nærvær.

Personalet er nærværende og skaber tryghed“Uanset om det er i forbindelse med rengøring, morgengymnastik eller praktiske gøremål, er de ansatte med.”

“Personalet står ikke og gemmer sig på den anden side af disken. De er med i det, der foregår, tager sig tid til at snakke med os. Det skaber tryghed.”

Tove Jørvang fremhæver per-sonalets evne til at fornemme, hvis en gæst har lidt svært ved selv at skabe kontakt til fæl-lesskabet.

Naturoplevelser, spil og legÆldre Sagen har et tæt og godt samarbejde med Saxild

Strand omkring udvikling og afvikling af mange forskellige typer arrangementer.

Gennem året har der været møder med foredrag, sang og musik, hukom-melsestræning, informationsteknologi og meget andet - med særlig fokus på nøglebegreberne nærvær og oplevelser.

Et element i et ophold på SaxildStrand er muligheden for at deltage i fysisk aktivitet. På skift står en række medarbejdere for morgengymnastik-ken, så der skabes afveksling i program-met, og naturen såvel som grunden, Saxild Strand ligger på, indbyder til spadsereture, badning, spil ogleg.

Hjernevindingerne på opgaveNogle af Ældre Sagens arrangementer har Saxild Strand stået for hele vejen igennem.

Andre har Ældre Sagen selv afviklet, mens Saxild Strand har sørget for mad, servering, oprydning og rengøring.

Et eksempel på det sidstnævnte er Æl-dre Sagens bridgeweekend, hvor Ældre Sagen gennemførte undervisnin-gen, der virkelig fik hjernevindingerne i sving hos deltagerne. Noget som er med til at fremme sundheden.

Maden holder en høj standardEt andet aspekt i sundhedsfremmen er maden, der serveres.

“Mange bor alene og får ikke lavet

varm mad til sig selv hver dag. På Saxild Strand hygger de sig med andre, nyder den lækre mad - og spiser nok også lidt mere, end de ellers ville gøre.” Slutter Tove Jørvang.

Saxild Strand er et godt sted at komme til hægterne og møde andre mennesker

Oplevelser og nærvær på Saxild Strand

Se videoen:http://youtu.be/81EmxQ-E3Z8

15

Page 16: Saxild Strand katalog

For anden gang arrangerer Saxild Strand Ældresags- og højskoledage i samarbejde med Ældre Sagen. Vi skal blandt andet fejre Grundlovsdag med grundlovstaler, underholdning og hvad dertil hører.

Under dit ophold vil dagen starte med morgensamling og udendørs morgengymnastik. Derefter går man til en aktivitet, man selv har valgt.

Om formiddagen og om eftermiddagen kan man vælge sig ind på flere forskellige ting: bridge eller forskellige IT & mobilkurser.

Om eftermiddagen er der foredrag, naturoplevelser og udendørs motion – og naturligvis mulighed for blot at være der, gå en tur, bade og slappe af, som man selv ønsker det.

Om aftenen er der foredrag, banko og sang og musik.Vi mødes mandag eftermiddag kl. 15.30. Hjemrejse lørdag efter morgenmad.

Transport til Saxild Strand: Enten sørger man selv for trans-port i bil, eller man kan tage bussen til Saxild Kirke, hvor der er mulighed for at blive afhentet.

Pris pr. deltager i dobbeltværelse inkl. linned og mad og kaffe/te: 2.100 kr.

Enkeltværelsestillæg 500 kr. Sygeafbestillingsforsikring 210 kr. Tilmelding og betaling kan kun ske via Ældre Sagen. Henven-delse på kontoret i Vester Allé 8 senest torsdag den 30. april.

Ældresags- og højskoledage

Tilmelding og betaling kan kun ske via Ældre Sagen. Henvendelse på kontoret i Vester Allé senest torsdag den 30. april. Opholdet finder sted fra d. 1/6 til 6/6.

hjerteweekendI samarbejde med Hjerteforeningen afholdes denne week-end med fokus på hjertet. Weekenden starter fredag med foredrag af ansatte fra Hjerteforeningen samt en hjertelæge fra Skejby sygehus.

Lørdagens aktiviteter veksler mellem inspirationsworkshops, hvor du kan afprøve forskellige fysiske aktiviteter under kyn-dig vejledning af Saxild Strands sundhedsfaglige personale, og forskellige kulturelle aktiviteter, f.eks. musikalske indslag. Søndag er der fælles fysiske aktiviteter indtil frokost.

Weekenden henvender sig både til pårørende og patienter. Er du ikke hjertesyg, men vil du gerne have mere viden om området, er du også meget velkommen.

Der vil i løbet af weekenden være rig lejlighed til at udveksle erfaringer og måske skabe netværk. Den første dag er der ind- kvartering mellem 9.30 og 10.30. Dit ophold slutter søndag når vi har spist frokost. 3 dage, 2 overnatninger.

hOld 15-22-1 Dato: 29/5-31/5 Pris: 1.275/2.350*

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse

16

Page 17: Saxild Strand katalog

På Inga Andersens naturkursus skærpes alle sanser, og du kommer til at opleve årstidens mangfoldighed gennem både næsen, smagsløgene og dine fingre.

På kurset følges dyrenes og planternes forberedelser til den kommende årstid, og kokken tilbereder lækre måltider med udgangspunkt i efterårets frugt og grønt.

temaer og aktiviteterVed efterårsjævndøgn er det de lyse nætters vigen der tages udgangspunkt i.

Dette skift giver anledning til at se nærmere på nattehimlens planeter og stjerner, både ved at kigge op og ved at studere stjernebillederne på iPaden. Du lærer om sol, måne og årstidernes skiften.

Med hjælp fra en fuglekyndig undervis-er får deltagerne et godt indblik i, hvilke fugle, der kan ses og høres om efteråret. Vi sørger for godt kikkertudstyr, men du er også velkommen til at medbringe din

egen kikkert. Hvis vi er heldige, kan vi se trækfuglene samle sig og forberede turen sydpå.

Oplevelsesturene kommer også om-kring de kulinariske muligheder som de skiftende årstider byder på - f.eks. efterårets svampe og æbler - og kokken følger op med årstidens råvarer omsat til appetitlige pauser i naturoplevelserne.

Undervejs kan deltagerne nyde årstidens smukke farveorgie og såvel planter som dyrs omstillings- processer.

naturinspirerede aktiviteterNaturkurset indeholder også mulighed for at udtrykke sig kreativt.På lærred kan du f.eks. udtrykke dine følelser og formidle de mange indtryk i former og farver, eller du kan samle effekter fra naturen til smukke og inter-essante dekorationer. Der bliver også mulighed for at klippe i papir og arbejde i andre materialer.

Intet kan som sang samle og glæde os mennesker. Undervejs i naturkurset synger vi naturligvis nogle af årstidens mange sange.

naturdage på Saxild Strand

hOld 15 -39-1 Dato: 27/9-3/10 Pris: 2.350/3.950

Smag, duft og føl årstidernes skiften ved efterårsjævndøgn

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse

17

Page 18: Saxild Strand katalog

“Saxild Strand har det hele”Alzheimerforeningens lokalformand, Conny Flensborg, er begejstret for samarbejdet omkring temaerne sundhed og velvære, nærvær og oplevelser

“Saxild Strand har det hele af det, der skal til,” kommer det spontant fra Conny Flensborg, når vi spørger til, hvad der er bedst ved Saxild Strand.

Conny Flensborg er formand for Alzheimer-foreningen i Østjylland, som har flyttet mange af sine arrangementer og aktiviteter til Saxild Strand.

Både medlemmer, pårørende og frivillige er begejstrede for mulighederne og ånden på Saxild Strand. Saxild Strands kombination af naturoplevelser, menneskeligt samvær, kultur, god mad og engagerede medarbejdere rummer talrige muligheder for at få et mentalt og fysisk løft.

Sundhed og velvære“Hvis man har en demenssygdom, er det vigtigste at komme ud blandt andre mennesker, snakke med nogen, få frisk luft, deltage i noget af det, man har deltaget i før, som man ikke længere selv kan. Man mangler jo som regel initiativ. Det skal andre hjælpe én med,” under-streger Conny Flensborg.

I Alzheimerforeningen glæder man sig over at se, hvordan medlemmerne liver op ved at komme ud blandt andre - gå ture i skoven og langs stranden, lege, udføre morgengymnas-tik, danse, synge og høre musik. For netop de sociale behov kan man ikke selv opfylde, når man får en demenssygdom. Her kommer Saxild Strands tilbud ind i billedet.

“I mit hoved handler sundhed og velvære om, at man kan se, at medlemmerne har det godt og selv giver udtryk for, at dét her er dejligt. Samtidig styrker og aktiverer det hjernen at bevæge sig og få noget godt at spise. Nogle glemmer at spise eller spiser forkert.”

Nærvær og oplevelserPå Saxild Strand har Conny Flensborg noteret sig, hvordan mange kvinder liver op og får genopfrisket gamle færdigheder som bl.a. værtinderollen, og hvordan mænd begynder at fortælle om det, de har beskæftiget sig med, f.eks. blomster og fiskeri.

“Nærvær og oplevelser handler om, at vi er der sammen, spiser sammen, laver nogle aktiviteter sammen. Musik og sang er altid rigtig godt.”

Nogle af Alzheimerforeningens medlemmer har på Saxild Strand hygget sig med at samle planter og muslingeskaller til dekorationer og bordpynt. Andre har valgt at gå ture - eller sidde udenfor og nyde tilværelsen. Måske ryge eller få en bajer helt nede ved vandet. Enkelte fik her i sommer lyst til at komme ud i vandet for at bade eller soppe.

Har det hele“Saxild Strand er et rigtig godt sted, og vi har flyttet mange af vore aktiviteter derned. Der er ingen grund til at tage andre steder hen, når vi har sådan et smukt sted,” bemærker Conny Flensborg.

Alzheimerforeningen i Østjylland har valgt at bruge Saxild Strand som feriebolig, til week-endophold, pårørendeweekender, temadage for frivillige med mere.

“Det er et rigtig godt sted, både ude og inde. Det har bare det hele af det, der skal til. Så man behøver ikke rejse til Spanien eller andre steder... Bare tag til Saxild Strand,” lyder anbe-falingen fra Conny Flensborg.

18

Page 19: Saxild Strand katalog

19

Page 20: Saxild Strand katalog

hOld 15-13 Dato: 25/3-27/3 Pris: 1.450/2.600* Forårsdage på Saxild Strand

I foråret er naturen omkring Saxild Strand ufattelig smuk og værd at opleve. Det er derfor en glæde at vi kan byde velkommen til gæster med demenssygedomme og deres pårørende på dette ophold, hvor det primære formål er hygge og samvær med ligestillede i rare og trygge omgivel-ser. I løbet af opholdet vil der være mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, f.eks. musik, morgengymnastik og van-dreture i området. Et samlet program kan rekvireres primo

januar på www.saxild-strand.dk. Du kan også̊ bestille det på 86554055.

Første dag møder du mellem 09.30 og 10.30, og sidste dag slutter opholdet efter frokost. Prisen er inkl. kost og logi, linned og håndklæder. 3 dage, 2 overnatninger. Du skal være fysisk selvhjulpen for at deltage.

I samarbejde med Alzheimerforenin-gen Østjylland tilbyder Saxild Strand dette ophold særligt tilrettelagt for personer med en demenssygdom og deres pårørende. Sammen skal vi nyde den smukke natur ved Saxild Strand, høre om naturen og de mange forskel-lige planter man kan finde på Saxild Strands store grund. Vi skal også̊ lytte til musik, danse og slappe af. Saxild Strands personale vil stå̊ for den daglige morgentræning og de mange hyggelige aktiviteter i løbet af opholdet. Desuden vil der være frivillige hjælpere fra Alz-heimerforeningen tilstede. Der vil være

lejlighed til at bade, så husk badetøjet.

Mens du er på Saxild Strand er det Sct. Hans aften. Der er derfor Sct. Hans bål med tilhørende taler, musik, øl og pølser. Årets taler er Tove Jørvang, der er formand for Ældre Sagen i Aarhus. Bemærk at Sct. Hansarrangementet er offentlig tilgængeligt. Et detaljeret pro-gram for opholdet vil være klart medio februar og vil kunne læses på www.saxild-strand.dk. Du kan også̊ bestille det på 86554055. Når du er tilmeldt, vil du blive kontaktet af Alzheimerforenin-gen.

Alle kan deltage i opholdet, men medlemmer af Alzheimerforeningen får 200 kr. i tilskud, som udbetales af for-eningen ved opholdets start. Første dag møder du mellem 09.30 og 10.30, og sidste dag slutter opholdet efter frokost. Prisen er inkl. kost og logi, linned og håndklæder. 5 dage, 4 overnatninger.

kulturuge - natur og wellness

hOld 15-25Dato: 22/6-26/6 Pris: 1.975/3.300*

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse

* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse20

Page 21: Saxild Strand katalog

adventsophold for personer med demenssygdommeI anledning af julen, udbyder Alzheimerforeningen Østjylland og Saxild Strand sammen et tre dages ophold for demens-ramte borgere. Sammen skal vi lytte til og synge julens sange, bage kager, klippe/klistre m.m. Primo august 2015 kan et samlet program for dagene ses på www.saxild-strand.dk.

Du ankommer til Saxild Strand fredag morgen og forlader os igen søndag efter frokost. Du skal være fysisk selvhjulpen for at deltage.3 dage, 2 overnatninger.

21* Pris ved 2 personer i dobbeltværelse

hOld 15-48 Dato: 27/11-29/11 Pris: 1.450/2.600*

Page 22: Saxild Strand katalog

ankomst:Når du ankommer, byder vi dig velkommen, du får udleveret programmet for ugens aktiviteter, og vi viser dig dit værelse. Medmindre du beder om at dele værelse med en anden, får du eget værelse med bad og toilet.

Sengelinned og håndklæder er inkluderet i prisen for ophold-et, og får du brug for mere sengetøj eller flere håndklæder under dit ophold, kontakter du vagten.

På ankomstdagen er der gratis kaffe og te til rådighed i spis-esalen hele formiddagen. Der er frokost kl. 12.00.

afrejse:Medmindre andet er nævnt i programmet, skal dit værelse være ryddet inden kl. 10.00 på afrejsedagen. Kl. 12.00 serverer vi frokost, hvorefter vi siger farvel.

Fysioterapi, fodpleje m.m.:Har du behov for at blive behandlet af fysioterapeut eller zoneterapeut, hjælper Saxild Strand med at formidle kontakt. På langt de fleste ophold er det muligt at få en gratis indivi-duel samtale med vore fysioterapeuter.

hjælp og hjælpemidler: Som udgangspunkt skal du være selvhjulpen, mens du er på Saxild Strand. I begrænset omfang kan vi dog gratis tilbyde hjælp til lettere sygepleje, personlig pleje m.m. Dette skal du dog aftale med sygeplejersken før opholdet. Saxild Strands sygeplejerske kontakter kommende gæster på telefon for at høre til evt. behov for hjælp under opholdet. Har du brug for særlig hjælp/rengøring/tømning af toiletspand/ekstra senge-linned i forbindelse med et evt. inkontinensproblem, aftaler du dette med sygeplejersken.

læge:Husk at medbringe sygesikringsbevis. Hvis du bliver syg un-der dit ophold på Saxild Strand, hjælper vi med at arrangere transport til akut lægebesøg/lægevagt, men transporten sker for din egen regning.

hjælp til udlevering af doseret medicin: Vi er gerne behjælpelige med udlevering af din daglige medicin. Medicinen skal enten være dosispakket eller dos-eret i doseringsæsker. Medicinoversigt skal medringes hvis du ønsker vores hjælp til udlevering af medicin.

rollator og kørestol:Vi har både en rollator og en kørestol, der kan lånes under opholdet. Vi anbefaler dog, at du medringer egne hjælpemidler.

Morgenliste:Vi fører ikke kontrol med vores gæster. Du kan komme og gå til de aktiviteter, du har lyst til at deltage i. Du kan stå op og gå i seng, når det passer dig. Vi vil dog alligevel gerne være sikre på, at alt er vel hos dig om morgenen. Derfor vil vi bede dig om at krydse dig af hver morgen på en ”morgenliste” i spisestuen. Hvis du ikke har krydset dig af inden kl 9.00 om morgenen, og ikke har givet os besked på forhånd om, at du vil sove længe, banker vi på din dør for at sikre, at alt er som det skal være. Svarer du ikke, tilser vi dig ved at låse os ind med vores hovednøgle.

Maden:På Saxild Strand laver vi gerne mad til vegetarer, glutenal-lergikere, folk med særlige allergier og diabetikere. Dette skal oplyses i god tid inden opholdet på Saxild Strand. Der tages ikke religiøse hensyn.

telefonisk: Du kan tilmelde dig på telefon 86554055. Du skal ikke visi-

teres for at tilmelde dig et ophold. Når du har tilmeldt dig,

får du tilsendt betalingsoplysningerne med posten. Hvis du

ønsker at betale elektronisk, får du tilsendt betalingsoplys-

ningerne på mail. Først når betalingen er registreret på vores

konto, er du tilmeldt.

elektronisk:Du kan på www.saxild-strand.dk tilmelde dig et ophold

elektronisk. Du kan vælge at betale med VISA/Dankort eller

få tilsendt en kodelinje med vores betalingsoplysninger. Først

når betalingen er registreret på vores konto, er du tilmeldt.

afbud & aflysning:Du kan melde afbud til et ophold indtil en uge før dets start

og få din indbetaling retur. Administrationsgebyret på 75

kroner tilbagebetales dog ikke. Melder du afbud i ugen op til

dit ophold på Saxild Strand, får du dit deltagergebyr tilbage

minus et afbestillingsgebyr på 500 kroner.

Hvis du bliver syg under dit ophold på Saxild Strand, vil vi som

hovedregel opfordre dig til at tage hjem. I så fald kan du få et

tilgodebevis for resten af dit ophold.

Vi forbeholder os ret til at aflyse hold hvor der er for få

tilmeldte. I tilfælde af aflysning, tilbyder vi dig et erstat-

ningsophold hurtigst muligt, eller du kan få dit

tilmeldingsgebyr retur.

tilMelding Og Betaling

ankOMSt Og aFrejSe

Page 23: Saxild Strand katalog

På Saxild Strand gør vi vort yderste for at imøde-komme alle ønsker, men savner du noget under dit ophold, så kontakt personale eller ledelse. Vi gør alt vi kan for at komme dig i møde straks.Vi håber at du vil nyde dit ophold på Saxild Strand. Har du brug for hjælp eller vejledning, er du altid velkommen til at kontakte vagten eller husets øvrige personale. Under dit ophold er der altid en vagt til stede. Vagten kan altid fanges på telefon 30504255.

Ikke to dage på Saxild Strand er ens. Udbudte aktiviteter afhænger af gæsterne i huset, årstiden, temaerne m.m.

dagsrytme:Generelt er dagen opdelt efter de faste måltider. Morgenmad kl. 8.00 – 9.00. Formiddagspause kl. 10.30-11.00 med kaffe/te og f.eks. frugt/brød. Frokosten med dagens varme måltid serveres kl 12.00. Der er eftermiddagskaffe kl. 15.00-15.30, aftensmad kl. 18.00 og aftenkaffe kl. cirka 20.00.

Efter morgenmaden er der morgensamling og gennemgang af dagens program. Om formiddagen er der generelt tilbud om fælles bevægelse, f.eks. gymnastik, stavgang, Chi Gong, gåture på hjertestien eller på Saxild Strands skønne grund.

Eftermiddagene er til egen fri disposition, men du kan del-tage i en række aktiviteter arrangeret af husets samarbejds-partnere, ansatte og frivillige. Aftenen på Saxild Strand er primært afsat til aftenkaffe, hygge og samvær. En aften kunne f.eks. også indeholde fællessang, filmfremvisning, diverse brætspil, foredrag m.m.

Afvekslende fra hold til hold tilbydes forskellige øvrige akti-viteter: F.eks kunne det være musik og sang, foredrag om kulturelle emner, forfattere m.m., oplæg om ”skriv din livs-historie”, en naturvejleder der viser og fortæller om naturen omkring Saxild Strand, iPad undervisning, ”Henriks time”, samtale og debat om aktuelle begivenheder, små udflugter i lokalområdet, bankospil, smykkeværksted, kreativt værksted med f.eks. maling eller fremstilling af kreative ting. Besøg af pårørende:Familie og venner er velkomne til at besøge dig på Saxild Strand. Spørg vagten om priser på forplejning/overnatning for disse besøg.

rundvisning, foredrag m.m.:Der kan altid træffes aftale om besøg og rundvisning af grup-per på Saxild Strand. Rundvisning bestilles ved at kontakte Saxild Strand telefonisk på 30504255. Ønsker I kaffe eller anden forplejning, er det vigtigt at I bestiller det nogle dage i forvejen.

tøjvask: Har du brug for at vaske tøj under opholdet, er der vaske-maskine og tørretumbler du kan benytte. Hver vask koster 15 kroner.

it-Computer:Der er gratis trådløs internetforbindelse på Saxild Strand. Du har mulighed for at printe og kopiere mod et mindre gebyr pr. ark. Du kan låne en computer på timebasis eller en iPad un-der hele eller dele af et ophold. Til møder og foredrag stiller Saxild Strand gerne projektor til rådighed.

kiosk: I receptionen kan du købe øl, vand og vin. Du har også mu-lighed for at bestille udvalgte kioskvarer med udbringning fra ”Bagergården” i Saxild to-tre gange om ugen. Medbragte drikke-varer må ikke indtages på fællesarealer og i spisesalen.

rygning: Rygning er kun tilladt på terrassen.

dagligdagen

vi lÆrer aF vOreS Fejl

Vi har et kreativt rum på 1. sal. Du er velkommen til at be-

nytte rummet og mod betaling bruge af de materialer der

er. Vi har en masse spil og bøger du gratis kan låne.

Du er velkommen til at bruge husets træningsfaciliteter.

Er du ikke vant til træningsmaskiner, kan vores sundheds-

faglige medarbejdere hjælpe dig. Fysioterapeuterne kan

også instruere dig i øvelser du selv kan lave på brikse eller

træningsmåtter.

Vi tilbyder holdundervisning de fleste formiddage. Om

sommeren vil det især foregå på terrassen ved spisestuen.

Vi sigter mod at du får bevæget kroppen igennem og får

træning for balance, smidighed, koordination, kondition,

udholdenhed og styrke.

I nogle tilfælde træner vi for bækkenbund og ”mor-

morarme”. Desuden tilbyder vi afspænding.

Hvis du har mod på stavgang, har vi stave du kan gå med.

Vi har også krolf- og petanquebane, som du og husets

øvrige gæster er velkomne til at bruge. Har I brug for

hjælp til regler eller andet, så spørg endelig Saxild Strands

personale eller frivillige. Vi arrangerer også ind imellem

turneringer.

MUligheder FOr aktiviter

Page 24: Saxild Strand katalog

Klub Saxild Strands fornemste formål er at give tidligere gæster på Saxild Strand mu-lighed for at bevare kontakten og medvirke i et fællesskab der kan være med til at fremme livsglæde og forebygge ensomhed.

Det sker ved en række arrangementer for klubbens medlemmer i løbet af året. I 2015 vil klubbens medlemmer blandt andet blive ind-budt til nytårskur og et julearrangement, men også til en række andre sociale arrangementer f.eks. Grundlovsdag og Sct. Hansfest.

Derudover vil klubbens medlemmer løbende blive tilbudt deltagelse i arrangementer på og uden for Saxild Strand, ligesom de vil få tilbudt rabat på udvalgte ophold.

I 2015 er det gratis at være medlem af Klub Saxild Strand. Fra 2016 vil kontingentet koste 150 kroner om året.

Indmeldelse sker enten via mail til [email protected] eller på telefon: 86554055.

KLUB SAXILD STRAND

lÆr at BrUge en iPad På Saxild Strand

den lette vej til netbank, digital post og

oplevelser på internettet

De små lette iPads vinder indpas i mange hjem, og på Saxild

Strand kan du låne en iPad under dit ophold.

På alle ”Kom til hægterne” kurser kan du få undervisning i at

bruge en iPad. Maria Nørlund er Saxild Strands unge og tålm-

odige underviser. På få timer lærer hun dig at bruge en iPad,

så du f.eks. kan læse din elektroniske post, gå på netbank,

skrive emails og få adgang til timevis af god underholdning og

information.

Maria kan berette om mange gode oplevelser, som hendes

kursister har haft med den lille flade skærm, der i modsæt-

ning til en traditionel computer er let at bære rundt på og så

nem at bruge, at alle med lyst til at lære om dens muligheder

kan være med.

Skræddersyet iPadSaxild Strand stiller i kursusugen en IPad gratis til rådighed.

Efter endt kursus er det muligt at købe en med hjem og få den

sat op til dine personlige behov.

Hvis du har en iPad i forvejen, eller ønsker at købe den et

andet sted, er du som kursist velkommen til at komme med

din egen iPad og få hjælp til opsætningen, så den svarer til

lige præcis dine behov.

Hør Maria Nørlund fortælle om undervisningen:

http://youtu.be/9MOYTTSwqbI

Saxild Strand ∙ ChriStian PeterSenSvej 1 ∙ 8300 Odder ∙ teleFOn 86554055 ∙ [email protected] ∙ www.Saxild-Strand. dk