sCener husk! BABY · 2015. 11. 3. · betty nansen teatret 2 undervisningsmateriale Medvirkende: Steffen Brandt og trine dyrholm Musikere: nicolai munch-hanSen, JakoB Bro, rune kJeldSen,

BABY

BLUE

husk! ung reumert

-billetterer i minimum

4 unge under 25 år, der bestiller

billetter sammen, koster jeres billet

kun 60 kr. pr. person

praktiske oplysningersCenerBetty Nansen Teatret: Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C.

Anneksscenen Edison: Edisonsvej 10, Frederiksberg C.

VejViserNærmeste metrostation: Frederiksberg Station.

Nærmeste S-togstation: Vesterport Station og Hovedbanegården.

Buslinje: Buslinje 26 passerer Betty Nansen Teatret på Frederiksberg Allé.

Buslinje 14 og 15 standser på Gl. Kongevej i nærheden af anneksscenen

Edison.

parkeringDer er mulighed for parkering ved scenerne og i sidegaderne omkring

scenerne.

billetreserVering Du kan reservere og købe billetter ved at ringe til teatrets eget billetkontor eller

til BilletNet:

BETTy NANSEN TEATrETS BillETKoNTor

Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C.

Tlf. 33 21 14 90 / mail: [email protected]

Åbent mandag til fredag fra kl. 14 - 18 samt lørdag fra kl. 14 - 16.

BillETNET

Tlf. 70 15 65 65 / www.billetnet.dk

Åbent mandag til lørdag fra kl. 10 – 20.

billetpriserNormalpriser/løssalg A-priser: 395 kr.

B-priser: 350 kr.

C-priser: 295 kr.

Ungdomsbilletter/løssalg

A-priser: 320 kr.

B-priser: 275 kr.

C-priser: 220 kr.

Ung reumert-billetter bestilles via Betty Nansen Teatrets billetkontor.

grupperabatEr i 10 personer, der går i teatret sammen, får i kr. 20 i rabat pr. billet, og er i

endnu flere, kan besparelsen være endnu større.

Kontakt billetkontoret og hør nærmere.

rundVisninger og introduktioner Så vidt det er muligt, tilbyder Betty Nansen Teatret rundvisninger og in tro-

duktioner for større grupper til de enkelte forestillinger. Skulle du og dine

elever være interesserede, så kontakt Thilde Maria Kristensen på

tlf. 33 29 61 33 eller mail: [email protected]

underVisningsmaterialerFind alle vores undervisningsmaterialer på www.bettynansen.dk

under skole materiale. Du finder også vores undervisningstilbud på

www.emu.dk/tema/bettynansen.

U N D E rV i S N i N G S M AT E r i A l E F r A

BETTY NANSEN TEATRET

smsVVil du være den

første til at få besked om gratis forestillinger, nye

initiativer og tilbud fra Betty Nansen Teatret og

C:NTACT Fonden? Send en sms med teksten ’bnt tilmeld’ til 1231,

eller tilmeld dig nyhedsbrevet på www.bettynansen.dk.

bliV Ven med Fru betty på

FaCebook

Find Fru Nansen på Facebook og

følg med i hendes udsvævende gengangerliv.

b e t t y n a n s e n t e a t r e t 1 u n d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e

indhold

3. bob dylan – biografi

4. steffen brandt og tv•2

5. dylan skal da’ ha’ nobelprisen!

6. it’s all over now, baby blue

7. brandt og baby blue

8. folkemusik

9. Judas! – om rockmusik og modernisme

11. dylan – rockmusiker eller religiøs

apostel?

13. bob d. og søren kierkegaard

14. hvad har rockmusik med kultur at

gøre?

16. musikteater

17. forestillingsanalyse

18. spil din egen dylan – din egen brandt

19. litteratur- og inspirationsliste

Velkommen til BABY BLUE, hvor musikeren og sangskriveren Steffen Brandt har

oversat et personligt udvalg af Bob Dylans tekster til dansk. Brandt står nu selv på

scenen i en anderledes og nyskabende forestilling, der bryder alle grænser for begre-

bet koncert og alle traditionelle betydninger af ordet teater.

I BABY BLUE giver Brandt en intim og direkte tolkning af én af verdens store sang-

skrivere og poeter. Med Brandts skarpe blik for livets afgørende detaljer får Dylans

sange en helt ny dimension, og i hans danske gendigtning slår vi dørene op til en

øjenåbnende verden af længsel, drømme og kærlighed.

Oplev Bob Dylans ord under en ny himmel i Steffen Brandts nutidige tolkning og i

instruktørerne Kamilla Wargo Brekling og Niclas Bendixens særlige billedskabende

sans for at folde teatret ud i skæve vinkler. Med Brandt/Dylan er der lagt op til et

fantastisk møde mellem to sangpoeter, der har haft en enorm betydning for flere

generationer, og som stadig evner at give stemme til dét stof, vi er gjort af og til den

verden, vi lever i.

materialet Dette undervisningsmateriale beskæftiger sig bl.a. med musik som litteratur, som

poetiske tidsbilleder, som et kulturelt udtryk, som selviscenesættelsens kunst og som

konkrete, musikalske arrangementer etc. Ved at betragte Brandt og Dylans tekster ud

fra disse parametre kan dine elever opnå en nuanceret forståelse af to litterære og

musikalske verdener, der mødes i et sitrende skæringspunkt af forskelle og ligheder.

fagMaterialet kan anvendes til folkeskolens ældste klassetrin, gymnasiale uddannelser

og andre ungdomsuddannelser. Det egner sig godt som afsæt for et AT–forløb i gym-

nasiet, til tværfaglige projekter på ungdomsuddannelserne og til folkeskolens ældste

klasser. Du kan bruge materialet i fagene: billedkunst, dansk, dramatik, filosofi, mu-

sik, religion og samfundsfag. Undervisningsmaterialet kan benyttes i de enkelte fag

eller projekter før, eller efter klassen har set BABY BLUE.

musik som litteratur, selviscenesættelse og tidsportrætBåde Dylan og Brandt har haft stor betydning for deres samtid. Dette materiale stil-

ler skarpt på, hvordan de har formået at portrættere deres tid, land og kultur gen-

nem deres tekster. Selviscenesættelse har for begge været afgørende for skabelsen af

disse musikalske tidsportrætter, som materialet dykker ned i via en række opgaver og

artikler. Eleven sættes i spil via gruppearbejde, individuelt skriftligt arbejde, rollespil,

oversættelsesøvelser, fremlæggelser, klassediskussioner, musikopgaver og forestil-

lingsanalyser etc.

forestillingsanalyseTil sidst præsenteres genren musikteater. Materialet ligger op til, at eleven selvstæn-

digt undersøger, hvordan BABY BLUE indskriver sig i og adskiller sig fra genren. Det-

te kan fx ske ved, at den studerende udarbejder en forestillingsanalyse eller skriver

en anmeldelse af BABY BLUE.

Kære underviser

Rigtig god fornøjelse!


Medvirkende: Steffen Brandt og trine dyrholm

Musikere: nicolai munch-hanSen, JakoB Bro,

rune kJeldSen, SilaS hagemann tinglef,

Simon toldam og JacoB funch

Performere: Pernille koch, SuSanne Bonde,

amia miang og dorte PeterSen

Iscenesættelse: kamilla Wargo Brekling og

niclaS Bendixen

Scenografi: maJa ravn

Lysdesign: antonio rodrigueS

Baby Blue spiller på Betty Nansen Teatret

Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C

Spilleperiode:

28. november 2009 – 23. Januar 2010

Spilletidspunkter:

Mandage – fredage kl. 20, lørdage kl. 17.

betty nansen teatrets billetkontorTlf. 33 21 14 90

(man.-fre. Kl. 14-18, lør. Kl. 14-16)

[email protected]

billetnetTlf. 70 15 65 65 eller www.billetnet.dk

Se www.bettynansen.dk for yderligere oplysninger.

rundvisninger og introduktionerSå vidt det er muligt, tilbyder vi rundvisninger

og introduktioner til forestillinger for større grup-

per. Er du og dine elever interesserede, kontakt

Thilde Maria Kristensen på tlf. 33 29 61 33 eller via

[email protected]

reumert-ung billetter Er I minimum 4 unge under 25 år,

der bestiller sammen, koster jeres billet

kun 60 kr. pr. person.

Reumert-ung billetter bestiller du

via Betty Nansen Teatrets billetkontor.

Se vores andre undervisningstilbud på

emu.dk/tema/bettynansen.

Redaktion: Thilde Maria Kristensen

og Anders Thrue Djurslev.

Layout: Frk. Madsen.

❞

❞

I don’t think I’m tangible to myself.

I mean, I think one thing today and I

think another thing tomorrow. I change

during the course of a day. I wake up and

I’m one person, and when I go to sleep

I know for certain I’m somebody else.

I don’t know who I am most of the time.

Bob Dylan


d a n s k • m u s i k • h i s t o r i e • m e d i e f a g

blowin’ in the windSom 19-årig debuterer Bob Dylan (født Robert Allen Zimmer-

man i 1941) i det blomstrende folk-miljø i Greenwich Village i

New York. Hans første plade Bob Dylan bliver udgivet i 1962,

og hans gennembrud sker året efter med pladen The Free-

wheelin’ Bob Dylan, der indeholder klassikere som „Blowin’

In The Wind“ og „A Hard Rain’s A-Gonna Fall“. Sangene på

pladen blev opfattet som protestsange i en tid med atomtrus-

ler og krig.

dylan goes electricI 1965 skifter Dylan stil, og han begynder at spille med et rock-

band til stor forargelse for hans fans fra folk-miljøet. Han ud-

giver tre plader i perioden 1965-66, de er gået over i historien

som tre af rockens vigtigste plader: Bringing It All Back Home

(1965), Highway 61 Revisited (1965) og Blonde On Blonde

(1966). Her ændrer teksterne sig og bliver mere surrealistiske

og fabulerende.

80’erneI slutningen af halvfjerdserne bliver Dylan skilt fra sin kone

Sara. Man mener, at han befinder sig i et eksistentielt og

kunstnerisk dødvande, hvilket kan være forklaringen på, at

han vender sig mod Jesus og kristendommen for at finde frel-

se og inspiration. Han studerer bibelen, og i 1979 udgiver han

albummet Slow Train Coming, hvis tekster er eksplicit kristne.

Efter denne ’omvendelse’ spiller han udelukkende de nye præ-

dikende sange til sine koncerter. I 1983 ophører Dylans korstog

mere eller mindre, men flere dylanologer påpeger, at kristen-

dommen altid har fyldt meget i Dylans tekstunivers.

500 sange – 500 personlighederBob Dylan har skrevet over 500 sange. Hans 48-årige karriere

er historien om en endeløs række af roller og stilskift, og hans

mange personligheder har været med til at definere det mo-

derne samfund og dets omskiftelighed. Det kan til stadighed

ses til hans koncerter, hvor sangene aldrig bliver fremført på

samme måde. Dylans karriere kan nærmest betragtes som et

værk i sig selv og som et billede på det moderne menneske i

konstant bevægelse og forandring.

Læs mere om Bob Dylans forskellige perioder i

undervisningsmaterialet fra side 8-13.

bob dylan – biografiBob Dylan er en digter i særklasse. Han har virkelig kunnet ramme vores tid med alle dens problemer og konflikter, men han kan også gribe dybt og udtrykke vores eksistens og alt det, der drejer sig om vores følelser.

Anne Marie-Mai, Syddansk Universitet

❞❞

OPGAVEBOKS

1. Skriv hvilke sange som du kender af Bob Dylan. Hvor

og hvornår har du hørt dem, og hvad forbinder du

dem med?

2. Se Todd Haynes’ film I’m Not There om Bob Dylan

fra 2007. Diskutér hvorfor filmskaberen vælger at

portrættere Bob Dylan på den måde, han gør.

3. Hvordan spiller lydsiden sammen med billedsiden?

Hvor adskiller siderne sig fra hinanden, og hvor

understøtter de hinanden? Og hvad gør det ved dig

som betragter?

!


d a n s k • m u s i k • m e d i e f a g

Steffen Brandt (f. 1953), dansk sanger, sangskriver og key-

boardspiller. Steffen Brandt startede i 1973 den århusianske

rockgruppe Taurus. Gruppen havde en karakteristisk tung og

symfonisk sound, der bl.a. slog an på det tyske marked. Orke-

stret blev opløst i 1979, men en del af medlemmerne fortsatte

i rockgruppen TV•2. I dette band markerede Brandt sig som

en begavet sangskriver med talent for at udnytte et godt hver-

dagssprog udtryksfuldt, ofte med ironi og samfundssatire.

Steffen Brandt har sideløbende været aktiv som debattør og

foredragsholder, bl.a. på skoler og højskoler.

Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi,

www.denstoredanske.dk

kærligheden overvinder altI sangen „Hvis bare jeg var en film“ fra TV•2’s første album

Fantastiske Toyota (1981) lyder det insisterende: „Og resten,

det er fremtid, og stjernen, det er dig, kom spil, for satan,

spil“. Stjernen i livets store spil er dig! Sangen er en lidenska-

belig opfordring: Lev, elsk, kys! Kom i gang! Hvis det skal blive

et godt liv, må du spille med! Carpe Diem! – Grib dagen! Men-

nesket må komme på banen; mennesket må i gang med det

liv, som det nu engang har fået. Og dette liv må være mere og

andet end dagligdagen med al dens bøvl, ævl og kævl. San-

gen bliver således en slags præludium eller ansats, hvor den

røde tråd i Brandts senere tekster anes for første gang: Drøm-

men om at erfare noget, der er større end de daglige trivialite-

ter, længslen efter det gode liv, efter kærligheden slås an her.

Kilde: Uddrag af Liv og Lys – Rockpoesi – eksistens – religion af

Anders Kjærsig og Jesper Hougaard Larsen.

Jeg skal bare være omhyggelig med ikke at give alvoren

for meget plads, for den står på spring, og hvis den

kan bemægtige sig en, så gør den det gerne. Men det

går sgu ikke hos mig her. Der bliver kamp til stregen.Steffen Brandt

tv•2- danmarks kedeligste orkesterTV•2 blev dannet i vinteren 1980/81 i Århus. Med af sæt i

80‘ernes minimalistiske ny-rock har TV•2 udviklet sig til et

unikt brand i dansk rock. Den enkle, men skarptskårne musi-

kalske stil følger rockens oprindelige drejebog tæt, suppleret

med stadig mere komplekse tekster om »det satans liv«. Men

sangene er også fulde af en legesyg, men disciplineret dob-

beltbundethed og (selv)ironi, som de senere år er afløst af en

mere og mere hudløs sensitivitet. TV•2 har holdt et konsistent

kvalitetsniveau. Rigtige Mænd, Vi Bli‘r Alligevel Aldrig Voks-

ne og Nærmest Lykkelig har været med til at gøre dansk rock

mere relevant og tidsspejlende.

Kilde: Politikens Dansk Rock Leksikon, 2002.

steffen brandt og tv•2

OPGAVER

1. Skriv hvilke sange du kender af TV•2. Hvor og hvornår

har du hørt dem og hvad forbinder du dem med?

2. Hvorfor tror du, at TV•2 kalder sig for Danmarks

kedeligste orkester? Se på billederne.

3. Læs uddraget af artiklen ’Kærligheden overvinder alt’

af Anders Kjærsig og Jesper Hougaard Larsen.

Kan citatet fra ’Fantastiske Toyota’ også anskues som

et udtryk for menneskets selviscenesættelse?

Diskutér hvorfor/hvorfor ikke i klassen.

4. Find musikvideoen til „Der går min klasselærer“ fra

albummet Yndlingsbabe (1998) på YouTube.

Analysér musikvideoen: Beskriv handlingen, billederne

og stemningen.

Hvordan virker det, at videoen er optaget på en skole?

Kan du finde tegn på ironi og selvironi i videoen, og

hvordan kommer det til udtryk?

FAKTA

I 2003 modtog Steffen Brandt Modersmål-Selskabets

sprogpris for sin indsats for det danske sprog.

FOT

O: J

O D

AM

Kæ

RG

AA

RD

FOT

O: J

O D

AM

Kæ

RG

AA

RD


d a n s k • e n g e l s k • m u s i k

Bob Dylan bliver ofte kaldt for en levende legende inden for

rockmusikken. Og i år blev han af flere prominente navne fra

litteraturens verden nomineret til Nobels litteraturpris, som er

den mest prestigefyldte pris, man kan få som forfatter. Det har

medført en offentlig diskussion om, hvad begrebet litteratur

egentlig dækker over – og om man overhovedet kan betragte

en rockmusiker som forfatter?

dylan skal da ha’ nobelprisen!

NOBELS LITTERATuRPRIS

Nobels litteraturpris er en litterær pris stiftet af den svenske kemiker Alfred Nobel (1833-96) og uddelt årligt siden 1901 af

Svenska Akademien. Litteraturprisen gives i dag ikke kun til skønlitterære forfattere, men kan også gives til forfattere af

filosofiske eller historiske bøger. Danskere, der har modtaget prisen, er Karl Gjellerup og Henrik Pontoppidan i 1917 og

Johannes V. Jensen i 1944. Kilde: Gads Litteraturleksikon, Gads Forlag, 2001.

OPGAVER

1. Hvordan kan ord ånde gennem musikken som Anne-

Marie Mai siger i citatet oven for?

Læs citaterne og beskriv, hvad det er, musikken tilfører

sangteksten.

2. Diskutér to og to, om en musiker kan være forfatter.

Tag udgangspunkt i citaterne på siden og interviewet

med Anne-Marie Mai på P1.

3. Hvem har fået Nobelprisen i år i stedet for Bob Dylan –

og hvorfor?

4. Kom med eksempler på musikere og sange, der har

givet dig noget at tænke over. Se om Anne-Mette

Tørnings definition af litteratur passer på sangene.

FAKTA

Hvad skal mennesket da med litteratur?

Noget af svaret ligger i følgende definition: Litteratur er

filosofi i fiktiv form. Denne definition rammer noget meget

centralt. Mennesket skaber og forbruger litteratur for at

kunne være i verden, for at kunne leve livet. Litteraturen

vil undersøge, hvad det er, der sker »derude i livet«, den

arbejder og arbejder, århundrede efter århundrede, på at

få sproget til at afsløre, hvad det er, der sker for os og med

os – ligesom filosofien altid har gjort.“

Kilde: Anne-Mette Tørning, Jelling Seminarium,

www.dlf.org

Hør hvorfor Anne-Marie Mai, professor i litteratur ved Syddansk universitet, mener at, Dylan har fortjent Nobelprisen

http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2009/09/18 /085442.htm!

❝

❝

❝

❝

❞

❞

❞

❞

Min grundholdning har altid været, at sangskrivning ikke

kan løsrives fra sangen, og sangskriveren kan ikke løses

fra melodien, og selv om der er folk, som absolut har

lyrisk substans, så vil det nok virke mærkeligt bare at læse

deres tekster op – eller bare at læse dem – for selv om

man læser dem, vil man jo høre deres sang inde bagved.

Torben Bille, rockskribent

En mand som Bob Dylan burde også kunne få Nobelprisen i litteratur, for hans

tekster er jo poesi på et højt niveau, uanset om der er musik til eller ej.

Søren Ulrik Thomsen, Det Danske Akademi og forfatter

Digtning er den kunst, der gøres af ord. Og Bob Dylan er ordkunstens mester. Hans sangtekster

er digte, som man kan opleve både med og uden musikalsk fremførelse. Teksterne er

udgivet i flere udvalg og kan læses på bogsider. Der er ikke nogen modsætning mellem

musik og lyrik i Dylans tilfælde, men en samklang, hvor ordene ånder gennem musikken.

Anne Marie-Mai, Syddansk Universitet

Han (Bob Dylan, red.) ville selv protestere mod at blive kaldt digter og på den måde blive „forfremmet“ inden for de kunstneriske hierarkier, for han mener, at sange er en genre i sig selv og noget andet end digte, men faktum er, at du kan tage hans tekster og udgive dem i bøger. De er læseværdige i sig selv. Ikke uden grund er Dylan blevet kaldt den bedste moderne lyriker i USA i 1960erne og 70erne.Anders Thyrring Andersen

alle dylans tekster kan findes på

www.bobdylan.com



Just like a womanNobody feels any pain

Tonight as I stand inside the rain

Ev‘rybody knows

That Baby‘s got new clothes

But lately I see her ribbons and her bows

Have fallen from her curls.

She takes just like a woman, yes, she does

She makes love just like a woman, yes, she does

And she aches just like a woman

But she breaks just like a little girl.

Queen Mary, she‘s my friend

Yes, I believe I‘ll go see her again

Nobody has to guess

That Baby can‘t be blessed

Till she sees finally that she‘s like all the rest

With her fog, her amphetamine and her pearls.

She takes just like a woman, yes, she does

She makes love just like a woman, yes, she does

And she aches just like a woman

But she breaks just like a little girl.

It was raining from the first

And I was dying there of thirst

So I came in here

And your long-time curse hurts

But what‘s worse

Is this pain in here

I can‘t stay in here

Ain‘t it clear that--

I just can‘t fit

Yes, I believe it‘s time for us to quit

When we meet again

Introduced as friends

Please don‘t let on that you knew me when

I was hungry and it was your world.

Ah, you fake just like a woman, yes, you do

You make love just like a woman, yes, you do

Then you ache just like a woman

But you break just like a little girl.

Fra Blonde On Blonde (1966)

it‘s all over now, baby blueYou must leave now, take what you need, you think will last.

But whatever you wish to keep, you better grab it fast.

Yonder stands your orphan with his gun,

Crying like a fire in the sun.

Look out the saints are comin‘ through

And it‘s all over now, Baby Blue.

The highway is for gamblers, better use your sense.

Take what you have gathered from coincidence.

The empty-handed painter from your streets

Is drawing crazy patterns on your sheets.

This sky, too, is folding under you


All your seasick sailors, they are rowing home.

All your reindeer armies, are all going home.

The lover who just walked out your door

Has taken all his blankets from the floor.

The carpet, too, is moving under you


Leave your stepping stones behind, something calls for you.

Forget the dead you‘ve left, they will not follow you.

The vagabond who‘s rapping at your door

Is standing in the clothes that you once wore.

Strike another match, go start anew


Fra Bringing It All Back Home (1965)

OPGAVER

1. Analysér „Just Like A Woman“. Beskriv sproget.

2. Undersøg hvordan Dylan beskriver kvinden i sangen.

3. Sangen er blevet anklaget for at være kvindehadsk.

Hvad mener I?

4. Hvad er din yndlingskærlighedssang? Begrund dit valg

og sammenlign med „Just Like A Woman“.

5. Analysér „It’s All Over Now, Baby Blue“. Beskriv

sproget.

6. Hvad gør sangen til litteratur? Brug de forskellige

citater og definitioner på den forrige side.

Kom med eksempler.

it’s all over now,



næsten ligesom en kvinde Der er ingen meldt savnet nu i nat

og ingen af os er blevet efterladt

Du siger, du har det godt

og det lyder fint og flot

jeg æder gerne løgnehistorien råt

men du tror ikke selv på den – gør du vel?

Du tager det ligesom en kvinde, ja du gør

Du føler dig næsten som en kvinde

Du elsker nøjagtig som en kvinde

- men du lyver som et lille barn

Helt ærligt, jeg aner ikke hvor jeg skal hen

om jeg nogensinde finder retningen igen

Og hvis du går din vej

så hils derude fra mig

send et postkort når det engang går op for dig

at du er ligeså skrøbelig som alle os andre




- men du græder som et lille barn

Det regnede da du kom

Det regnede da du gik

- det er nogen gange sådan det er

Men regnen styrter stadig ned

det føles som en evighed

jeg kan ikke klare mere

her er ikke til at holde ud at være

Indrøm det: Jeg passer ikke ind i dit spil

Jeg gætter på det er på tide at sige farvel

Og når vi mødes igen

så husk på mig som en ven

men, please, lad som om du ikke kender mig som den

der tiggede og bad om din nåde


Du føler næsten som en kvinde


– men du lyver som et lille barn




– men du græder som et lille barn

Oversat fra „Just Like A Woman“ (1966) af Steffen Brandt,

Baby Blue (2009), A:larm music

baby blueDu skal gå nu ta’ bare alt hvad du vil ha’

og lad for min skyld ingen drømme blive her tilbage

et barn skriger halvt opløst i gråd

men du kan ikke længere mærke noget

Din skytsånd står og venter på sit cue

det er allerede for sent, Baby Blue

Livet er for gamblere uden sund fornuft

Alle dine sejre har du vundet med bluff

Maleren med sit skæve kontrafej

tegner syge billeder som ligner dig

dit ansigt er et frygtindgydende skue

men det er alt sammen ovre nu, Baby Blue

Din stab af drømmetydere vender snuden hjem

trukket af clairvoyante når de endelig frem

karmapolitiet rykker ud

du kræver at blive stillet for en gud

selv himlen kollapser i din egen stue

det er alt sammen ovre nu, Baby Blue

Selv himlen kollapser i din egen stue

det er alt sammen ovre nu, Baby Blue

Lad bare dine lig i lasten blive her hos mig

det er kun dine egne tanker som forfølger dig

En hjemløs står og banker på din dør

i den frakke jeg havde på lige før

tænd et lys, start forfra, gør det, gør det nu

om lidt er alt forbi, Baby Blue

Oversat fra „It’s All Over Now, Baby Blue“ (1965)

af Steffen Brandt, Baby Blue (2009), A:larm music

OPGAVER

1. Gå sammen to og to og sammenlign Steffen Brandts

oversættelse af „Just Like A Woman“ og/eller „It’s All

Over Now, Baby Blue“ med Dylans original. Beskriv

hvordan Steffen Brandt har valgt at oversætte teksten.

Find de steder hvor den adskiller sig meget fra Dylans

original. Hvad ville I have gjort anderledes?

2. Analysér „Næsten ligesom en kvinde“, og/eller „Baby

Blue“ og se om der er afgørende forskelle i det, sangen

vil fortælle lytteren.

brandt og


m u s i k • e n g e l s k • d a n s k • h i s t o r i e

WOODy GuTHRIE

Folkesanger og sangskriver – og en afgørende

inspirationskilde for Dylan i starten af hans karriere.

Guthries selvbiografi Bound for Glory (1943) gjorde et

stort indtryk på Dylan, da han læste bogen sidst i 50’erne,

og det samme gjorde de mange hundrede sange, Guthrie

nåede at skrive i sine aktive år, og som for en stor dels

vedkommende var baseret på Guthries personlige

oplevelser som vagabonderende musiker under den

store depression i 1930’erne. Der var en originalitet og en

ægthed over Guthrie, som fik de fleste af tidens andre,

mere velpolerede og selvhøjtidelige folkesangere til at

blegne. Og ud over at låne flittigt i Guthries omfattende

sangkatalog forsøgte den unge Dylan da også at tilegne

sig idolets særlige sprogtone og teknik, da han skrev

sine egne første talking blues-numre. Dylan nåede at

stifte personligt bekendtskab med den alvorligt syge

Woody Guthrie efter sin ankomst til New York i 1961,

men den massive Guthrie-indflydelse på hans repertoire

og sceneoptræden fortog sig hurtigt. Gælden til Guthrie

blev dog bevidnet i det lange prosadigt Last Thoughts on

Woody Guthrie, som Dylan reciterede under en koncert

i New York Town Hall i april 1963, og som blev udgivet

officielt på The Bootleg Series Vol. 1-3 i 1991.

Kilde: Uddrag af Guide til Bob Dylan af John Christensen,

Forlaget EMIL, 2009.

folkemusik

OPGAVER

1. Kan Steffen Brandt og TV•2s sange som „Lorteland“

fra En Dejlig Torsdag (1987) og „Det er samfundets

skyld“ fra Verdens Lykkeligste Mand (1994) betragtes

som folkesange?

Brug definitionen af folkemusik.

Beskriv hvordan de kommenterer det danske samfund.

Find teksterne på TV•2s hjemmeside.

2. Sammenlign TV•2s „Hele Verden fra Forstanden“ fra

Rigtige Mænd (Gider ikke høre mere vrøvl) (1985)

med Bob Dylans covernummer af Mississippi Sheiks’

„World Gone Wrong“ fra albummet af samme navn

fra 1993. Kig på ligheder og forskelle mellem teksterne.

Find TV•2s sang på deres hjemmeside.

OPGAVER

1. Gå sammen to og to og diskutér hvad I forstår ved

folkemusik. Hvilke krav skal en sang opfylde, før man

kan kalde den en folkesang?

2. Nævn så mange folkesangere og -orkestre I kender.

3. Dylans anden plade, The Freewheelin’ Bob Dylan

(1963) indeholdt klassikere som „Blowin’ In The

Wind“. På denne tid blev han opfattet som folkesanger.

Gå sammen to og to og brug folkemusikdefinitionen

til at finde argumenter for og imod at disse sange er

folkesange. Find musikken på YouTube.

4. Har du en, du ser op til, ligesom Dylan så op til Woody

Guthrie? Skriv hvorfor den person er dit idol.

5. Sangen „Song To Woody“ var en af de to sange, Bob

Dylan selv havde skrevet på sin første plade Bob Dylan

(1962). Find musikken på YouTube.

Karakteriser sproget i sangen. Hvorfor tror du, at Dylan

er så fascineret af Guthrie?

6. I 1963 reciterer Dylan et langt prosadigt i New York

til ære for Woody Guthrie. Analysér digtets sproglige

virkemidler.

bob dylan rejste som nittenårig til new york og tog del i det blomstrende folk-miljø i greenwich village. her begyndte

han at spille traditionelle amerikanske folkemelodier på kaffebarerne. en af hans helt store inspirationskilder er den

amerikanske folkesanger woody guthrie (1912-1967).

FOLKEMuSIK

Folkemusikken er produkt af en musikalsk tradition, der

bygger på overlevering gennem øret. De faktorer, som

skaber traditionen, er:

1. En kontinuitet, som sammenknytter nutid og fortid.

2. En variation, der udspringer af kreative impulser fra

individ eller gruppe.

3. Et samfunds udvælgelse, som er afgørende for, i hvilke

former musikken overlever.

Det er et samfunds omformning og genskabelse af

musikken, der gør den til folkemusik.

Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi,

www.denstoredanske.dk

It stuck in my mind that he was Woody, and everybody

else I could see around me was just everybody else. Fra Bob Dylan – The Essential Interviews, Jonathan Cott,

Wenner Media, LLC, 2006

❝❞

e x


e n g e l s k • d a n s k • h i s t o r i e • m e d i e f a g

Da Dylan tændte for forstærkeren og satte bandet i gang i

1965, buhede publikum ham ud af scenen. Sådan brød Dylan

med den akustiske folkemusik, der hidtil var kilden til hans

succes. Til en koncert i Manchester råbte en skuffet og vred

fan „Judas!“ til Dylan, navnet på manden der forrådte Jesus.

Dylan råbte tilbage „I don’t believe you, you’re a liar!“, hvoref-

ter han signalerede til bandet at næste nummer – klassikeren

„Like A Rolling Stone“ – skulle spilles ekstra hårdt og brutalt.

Find klippet på YouTube.

Det er ikke kun musikken, der ændrer sig for Dylan i midten

af tresserne. Også hans tekster begynder at grænse op ad det

surrealistiske, og flere forskere, bl.a. danskeren Anders Thyr-

ring Andersen, fremhæver de modernistiske træk i Dylans tek-

ster.

„U BROKE MY HEART WHEN U WENT ELECTRIC“, en gade i

Aarhus, 2009.

Judas! – om rock og modernisme

MODERNISME

Modernisme, en betegnelse for en litterær strømning,

der er vanskelig at definere og afgrænse, men som løber

fra slutningen af det 19. årh. til i dag. Modernismen

er den moderne realitets litteratur, hvilket vil sige, at

den opstår med industrialiseringen og er knyttet til

den folkevandring fra land til by, der skabte nutidens

metropoler. De store forandringer i den ydre verden

modsvares af indre psykologiske forandringer, der kan

udtrykkes i begreber som tab af gudstro, fremmedgørelse,

fragmentering og identitetstab. Modernismens litteratur

forsøger at udtrykke disse erfaringer ved at finde et

nyt formsprog, som kan fange og fastholde den nye

virkelighed. Den er derfor kendetegnet ved et kompliceret

og eksperimenterende formsprog og ved at beskæftige

sig med identitet og psykologiske processer. I den

modernistiske forståelse skal kunsten altid være foran

sin tid og finde nye udtryksformer, som kan udtrykke de

forandringer, samfundet og mennesket gennemgår. Det

var en digtning, som med baggrund i erfaringerne fra 2.

Verdenskrig som var optaget af åndelige, eksistentielle

og moralske spørgsmål. Digterne søgte at genfinde en tro

på mennesket efter det civilisatoriske sammenbrud, de

havde været vidne til. I denne søgen efter mening søgte

de indad.

Kilde: Gads Litteraturleksikon, Gads Forlag, 2001.

❝❞

I think he’s prostituting himself.

vred fan.


„knockin’ on heaven’s door – om bob dylans kristne modernisme“ MODERNITETEN

En uforsvarlig kort, men dog forhåbentlig anvendelig bestem-

melse af et stykke modernistisk litteratur kunne være, at tek-

sten formsprog ganske svarer til dens indhold, og at disse ele-

menter tilsammen afspejler en oplevelse af modernitet. Men

hvad er da modernitet?

Sandhed og mening er ikke længere givet på forhånd i kraft

af Guds vertikale og absolut privilegerede synsvinkel, men

bundet til det enkelte individs individuelle, horisontale og re-

lative synsvinkel. Med andre ord findes ingen sandhed om vir-

keligheden, som er uafhængig af de omstændigheder, hvor-

under virkeligheden opfattes. Den kunst, som bliver resultatet,

fæstner det perspektiviske punkt til det enkelte subjekt, som

(heller) ikke besidder livsoverblik.

Påstanden er da, at størsteparten af Bob Dylans tekster er

modernistiske idet form og indhold deri er overensstemmen-

de, og idet de afspejler en oplevelse af modernitet.

Kilde: Uddrag af „Knockin’ On Heaven’s Door – Om Bob Dylans

kristne modernisme“ af Anders Thyrring Andersen i Geni og

Apostel.

„like a rolling stone“How does it feel

How does it feel

To be without a home

Like a complete unknown

Like a rolling stone?

How does it feel

How does it feel

To be on your own

With no direction home

Like a complete unknown

Like a rolling stone?

Fra Highway 61 Revisited (1965)

e n g e l s k • d a n s k • h i s t o r i e • m e d i e f a g

OPGAVER

1. Undersøg hvilke ændringer i samfundet der ledte til

moderniteten.

2. Led efter modernistiske træk i Bob Dylans

„Subterranean Homesick Blues“. Se på

sammenhængen mellem form og indhold, og digter-

jeg’ets opfattelse af den moderne verden.

3. Analysér musikvideoen til nummeret. Beskriv filmens

virkemidler. Find videoen på YouTube.

4. Læs citatet fra den vrede fan. Hvorfor mener han, at

Dylan prostituerer sig selv?

5. Se fotoet af graffitien i Aarhus. Hvorfor tror du, at man

har skrevet det? Hvad henviser citatet til? Og hvad

siger citatet om Dylans betydning i dag?

6. Se på omkvædet i Dylans mest kendte sang „Like

A Rolling Stone“. Hvad siger det om det moderne

menneske? Lad jeres diskussion tage udgangspunkt

i teksterne om modernismen og Arthur Rimbaud-

citatet.

7. Se Todd Haynes’ film I’m Not There fra 2007, og

undersøg idéen om Dylans forskellige personligheder.

Hvordan stemmer den overens med tanken om

identiteten i modernismen? Hvordan kan Bob Dylans

liv og karriere være et værk i sig selv? Del jer ind i seks

grupper undersøg de forskellige udlægning af Dylans

personlighed.

❞i is another❝Arthur Rimbaud (1854-1891), fransk digter,

en af Bob Dylans inspirationskilder.


e n g e l s k • d a n s k • r e l i g i o n

hangin’ on to a solid rock – bob dylan som genfødt kristen 1979-81

Bob Dylan har et særligt budskab til publikum, da han den 27.

november 1979 giver koncert i San Diego i Californien. Han

betror sine tilhørere, at hans humør havde været på nulpunk-

tet året forinden, hvor han sidst optrådte i byen. Men den aften

var der så pludselig én, som havde smidt et lille sølvkors op

til ham på scenen. Han havde samlet det op og puttet det i

lommen, og der havde han genfundet det nogle dage senere

i Tucson, Texas, hvor han havde følt sig endnu længere nede.

„Jeg havde brug for noget, jeg ikke havde før,“ som Dylan

udtrykker det. Og det noget viste sig at være smykket i hans

lomme. Så „hvis vedkommende er her i aften, vil jeg bare sige

tak for korset,“ afslutter Dylan sin improviserede tale, inden

han og bandet går videre i aftenens repertoire, der udelukken-

de omfatter sange fra Dylans nye, religiøse katalog garneret

med gospelhymner fra en backing-gruppe bestående af tre

sorte sangerinder – akkurat som tilfældet har været ved alle

de foregående koncerter på denne turné, som nu har været i

gang i godt tre uger. Aften efter aften er det blevet slået fast

med syvtommersøm, at manden på scenen er den genfødte

Bob Dylan, og at der i hans musikalske univers ikke er plads til

en eneste af de klassiske Dylan-sange, som over en periode på

halvandet årti har sikret deres ophavsmand ære og anerken-

delse ikke bare i USA, men i det meste af verden …

Kilde: Uddrag af John Christensens artikel „Hangin’ on to a solid

rock – Bob Dylan som genfødt kristen 1979-81“ i Rockprofeter.

dylan – rockmusiker eller religiøs apostel?

❞why

should

the devil

have all

the good

music?❝Larry Norman, Only Visiting this Planet (1972)

Well, it may be the devil or it may be the Lord, but you‘re gonna

have to serve somebodyfra sangen „Gotta Serve Somebody“ Slow Train (1979)❝❞


bob dylan: „highway 61 revisited“Oh, God said to Abraham, „Kill me a son“

Abe says, „Man, you must be puttin’ me on“

God say, „No.“ Abe say, „What?“

God say, „You can do what you want Abe, but the next time

you see me comin’ you better run“

Well, Abe says, „Where do you want this killin’ done?“

God says, „Out on Highway 61.“

Fra albummet Highway 61 Revisited (1965)

kapitel 22, 1. mosebogSenere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde:

»Abraham!« og da Abraham svarede ja, sagde han: »Tag Isak,

din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet.

Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver

dig besked om.« Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit

æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde

kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud

havde givet ham besked om.

e n g e l s k • d a n s k • r e l i g i o n

OPGAVER

1. Tal om hvad religion betyder for jer. Har I venner eller familiemedlemmer, der er religiøse?

2. Hør nummeret „Gotta Serve Somebody“ fra pladen Slow Train Coming (1979). Ville det være passende at spille det i en

folkekirke? Del klassen op i to, og argumentér for og imod.

Find nummeret på YouTube.

3. Diskutér to og to hvordan Dylan bruger sin religiøsitet i nummeret „Slow Train“ fra pladen Slow Train Coming (1979).

Hvad er hans budskab?

Find nummeret på YouTube og læs teksten her: http://www.bobdylan.com/#/songs/slow-train

4. Analysér teksten i „Every Grain Of Sand“ fra pladen Shot of Love (1981), karakterisér Dylans sprog og redegør for

hvordan Dylans religiøsitet kommer til udtryk i sangen. Find musikken på YouTube.

5. Om sangen „Lay Down Your Weary Tune“ som Dylan skrev allerede i 1963, har teologen Stephen H. Webb sagt, at den

er „en af de største teologiske sange, siden Kong David komponerede sine salmer“. Find argumenter for og imod Webbs

udsagn, og jævnfør med John Christensens tekst om Dylans omvendelse. Har Dylan altid været kristen? Find musikken på

YouTube.

6. Se på Dylans og bibelens udgave af Guds befaling til Abraham om at ofre Isak. Diskutér hvad Dylan vil opnå med sin

version. Brug teksten om det religiøse sprog til at karakterisere de to tekster. Find musikken på YouTube.

DET RELIGIøSE SPROG

Det religiøse sprog er det sprog, hvori den religiøse tro

udtrykker sig.

Det religiøse sprog adskiller sig fra religion til religion,

selvom sproget, som fx kan være dansk, er det samme.

Ord og begreber kan være ens, men den betydning, der

lægges i dem, kan samtidig være vidt forskellig alt efter,

hvilken religiøs sammenhæng det optræder i.

Ligeledes adskiller det religiøse sprog sig fra land til

land, selvom religionen, som fx kan være kristendommen,

er den samme. Det betyder ikke kun, at der er en forskel i

oversættelsen, som fx at ’kniv’ på dansk hedder ’Messer’

på tysk. Der kan også være store forskelle på forståelsen

af centrale begreber selv inden for den samme religion,

hvis den optræder i forskellige lande eller kulturer. Det

religiøse sprog dannes i en vekselvirkning mellem de

religiøse forestillinger, der karakteriserer religionen, og de

folkelige forestillinger, der karakteriserer den lokale kultur.

I en kristen sammenhæng er det religiøse sprog

udsprunget fra Bibelen, som samtidig er bestemmende

for gudstjenestens sprog.

Kilde: Kristeligt Dagblad: www.religion.dk

Perioden som genfødt kristen varede kun kort, men ikke desto mindre har den kristne symbolik altid været til stede i Dylans

tekster, vil mange mene. Her bruger Dylans historien om Isak og Abraham i et rocket nummer fra 1965:

Rembrandt van Rijn, Abraham og Isak, 1634


d a n s k • r e l i g i o n • f i l o s o f i

Den religiøsitet, Dylans tekster vidner om, er således af en

særlig art. Den er ikke dengang og et andet sted, men et her-

og-nu for det enkelte menneske. Dylans sange er på én gang

religiøse og modernistiske: strategien er at anvende det til

enhver tid mest effektive æstetiske middel til at formidle det

religiøse tema. Og det mest effektive middel er at komme folk

i møde dér, hvor de er, altså at tage et sprog, øjeblikket, mo-

derniteten forstår. På denne vis kan Dylans holdning, tematik

og metode sammenlignes med Søren Kierkegaards, idet sidst-

nævnte formidlede sit kristne

budskab til en sekulariseret

modernitet ved at oversætte

det kristne til modernitetens

sprog. Altså en henvendelse

til den eksisterende i dennes

situation på baggrund af en

forståelse af det kristne som

det helt nærværende. Som

det formuleres i Indøvelse

i Christendom fra 1850: „i

Forhold til det Absolute er

der kun én Tid: den nærvæ-

rende“.

Med andre ord går strate-

gien ud på at føre moderne mennesker væk fra det sted, hvor

de er, og hen til et andet sted. Men netop derfor må der be-

gyndes, hvor de er. Altså anstiller man sig efter den, som skal

hjælpes, forstiller sig, for at forføre til det kristne. En strategi,

som Kierkegaard i Om min Forfatter-Virksomhed (1851) be-

tegner som „at bedrage ind i det Sande“.

For såvel Søren Kierkegaard som

Bob Dylan er med andre ord arten af

kontakt til den enkelte læser eller lyt-

ter helt afgørende, og et utroligt stort

antal sange fra hele Dylans karriere er

da også udformet som henvendelser,

idet et jeg rækker talende ud mod et

du og forsøger at etablere en dialog. Der er tale om såkaldt

dramatiske monologer, som foregiver at være samtaler mel-

lem to parter, men man hører blot den ene, hvorfor teksterne

fungerer som øjebliksbilleder af den talendes sind, og altså

fremviser, hvorledes et individ anskuer verden.

At lytte til Dylan er netop at blive forført – vel at mærke ikke

passivt at blive bedækket, således som det oftest sker i moder-

ne kunst og underholdning, men tværtimod at blive aktiveret

og synliggjort i sin forståelse af og forholden sig til teksten.

Det er derfor ikke muligt at forholde sig neutralt til Dylans san-

ge, for man lærer noget om sig selv ved at lytte til dem.

Igen kan man drage en direkte sammenligning til Kierke-

gaard, hvis dobbelte meddelelsespraksis – altså udsendelsen

af to parallelle rækker af skrifter henholdsvis under pseudo-

nymer og i eget navn – har som konsekvens, at meddelelsen

vil nå læseren i indirekte form, eftersom man aldrig kan tage

alle dens dele for pålydende, men må anskue

og fortolke enhver udsigelse i lyset af den

kontekst og på baggrund af det samlede

værk…

Derfor er Dylans karriere historien om en

næsten endeløs række af iscenesættelser,

roller, kursændringer og stilskift. En mimen

til modernitetens omskiftelig-

hed for at gøre opmærksom

på sig selv i tidens stil, men

dermed også en uhåndgribe-

lighed i forholdt il det publi-

kum, som aldrig véd, hvor

det har ham, og som derfor

må forholde sig aktivt fortol-

kende til fænomenet. Karri-

eren er med andre ord i sig

selv et modernistisk værk, ty-

deliggjort i og af Dylans tilsy-

neladende endeløse koncert-

turne, hvor sangene sjældent

fremføres på samme måde to

gange.

Kilde: Uddrag af „Knockin’ On Heaven’s Door – Om Bob Dylans

kristne modernisme“ af Anders Thyrring Andersen i Geni og

Apostel.

bob d. og søren kierkegaard

OPGAVER

1. Beskriv med jeres egne ord hvad Søren Kierkegaard

mener med citatet ovenfor.

2. Sammenlign Dylans kommentar til hans egen religion

med Kierkegaard-citatet.

3. Sammenlign Søren Kierkegaards verdenskendte

livsstadier fra Stadier paa Livets Vej med Bob Dylans

karriere. Hvordan komplimenterer de hinanden?

4. Find eksempler på den dialog og forførelse Anders

Thyrring Andersen beskriver i artiklen „Knockin’

On Heaven’s Door“ i de Dylan-sange, I tidligere har

gennemgået.

I find the religiosity and philosophy in the music. … I don’t

adhere to rabbis, preachers, evangelists, all of that. I’ve lear-

ned more from the songs than I’ve learned from any of this

kind of entity. The songs are my lexicon. I believe in the songs.Bob Dylan

Poesi er Illusion før Forstanden, Religieusitet Illusion ef-

ter Forstanden. Imellem Poesi og Religieusitet opfører den

verdslige Leve-Viisdom sin Vaudeville. Ethvert Individ, der

ikke lever enten poetisk eller religieust, er dum. Hvorledes

dum; disse kloge og erfarne Mennesker, der veed ud og ind,

og Raad for Alting, og Raad for Hvermand, ere de dumme?

Og hvori ligger deres Dumhed? Deri at de efter at have tabt

den poetiske Illusion ikke have Phantasie og Phantasie-

Lidenskab nok til at gjemmentrænge Sandsynlighedens

Blændværk og en endelig Teleologis Tilforladelighed, hvil-

ket Alt brister saasnart Uendeligheden skal røre paa sig.Søren Kierkegaard

❞

❞

❝

❝


d a n s k • s a m f u n d s f a g • m u s i k • b i l l e d k u n s t

Der er mange forskellige forståelser af, hvad kultur egentlig er.

En måde at betragte kulturbegrebet på kan være at dele kultu-

ren op i to traditioner: Den tyske og den engelske. Den tyske

kulturforståelse bygger på en aversion mod massekulturen,

derimod hyldes finkulturen, fordi den styrker menneskets ånd

og dannelse. I England betragtes kulturen mere som en del af

hverdagen, hvilket fx kommer til udtryk i rockmusikken, der

kan opnå lige så meget ankerkendelse som selv det det fineste

kunstværk. Denne brede kulturforståelse afspejler sig fx også

i den amerikanske kultur, hvor tv-programmer, burgere og po-

pulærmusik også er en naturlig del af amerikanernes kultur.

frankfurterskolenFrankfurterskolen er en af de mest originale retninger inden-

for marxistisk kultur- og samfundsteori i det 20. århundrede.

Frankfurterskolen opstod i Tyskland, og det var filosoffer og

sociologer som bl.a. Theodor Adorno (1903–69), Max Hork-

heimer (1895–1973) og Herbert Marcuse (1898 – 1979), der var

med til at etablere den. De betragtede populærkultur, herun-

der rockmusik, film, radio og magasiner som kulturelt gods,

der manipulerer mennesket til passivitet. Populærkulturen

er altså en ’nem’ form for nydelse, der gør ’massen’ sløv og

handlingslammet i modsætning til finkulturen, der styrker

mennesket. Frankfurterskolen mener, at det er kapitalismen,

der driver populærkulturen frem.

Richard Hamilton, Just what is it that makes today‘s homes so

different, so appealing?, 1956.

birminghamskolen’The whole way of life’ er en god beskrivelse af Birmingham

skolens kulturforståelse. De opfatter nemlig ikke noget skel

mellem finkultur og lavkultur. Kulturen er med andre ord over-

alt. Det er den walisiske sociolog Raymond Williams (1921-

1988), der bruger begrebet ‘the whole way of life’ til at rede-

finere kulturbegrebet ved at etablere en hel ny akademisk og

antropologisk retning: Cultural Studies. Her analyserer man

alle de fænomener, som Frankfurterskolen afviser som kultur-

bærere, dvs. populærmusik, film, tv, reklame, shopping, popu-

lær journalistik, sport, subkulturer som fx motorcykelbander

hvad har rockmusik med kultur at gøre?

❝

listening to popular music is manipulated not only by its

promotors but, as it were, by the inherent nature of the

music itself, into a system of response mechanisms.

Theodor W. Adorno, On Popular Music, 1990

❞


p s y k o l o g i • d a n s k • s a m f u n d s f a g

etc. Selvom litteratur og popcornreklamer ikke er af samme

værdi i nogen moralsk betydning, så er de begge interessante

som bærere af sociale mening og skal derfor begge under-

kastes seriøs analyse.

amerikansk kulturI USA indoptages massekulturen i finkulturen. Det kommer

bl.a. til udtryk i popkunsten, der ophæver skellet mellem hver-

dagslivet og finkulturen. Her bruges elementer fra hverdagen

i kunsten, hvilket den amerikanske popkunstner Andy Warhol

(1928 –1987) fx gør ved at male dåser med suppe af mærket

Campell’s.

Popkunsten er en kunstart, der opstår i USA i 1960’erne med

Andy Warhol som frontløber. Warhol benytter reklamens me-

kanisme til at skabe kunst. Han masseproducerer simpelthen

kunstværker med motiver fra hverdagen, herunder også kend-

te mennesker som fx Marilyn Monroe.

What’s great about this country is that America

started the tradition where the richest consumers

buy essentially the same things as the poorest. You

can be watching TV and see Coca-Cola, and you

know that the President drinks Coke, Liz Taylor

drinks Coke, and just think, you can drink Coke, too.

A Coke is a Coke and no amount of money can get

you a better Coke than the one the bum on the corner

is drinking. All the Cokes are the same and all the

Cokes are good. Liz Taylor knows it, the President

knows it, the bum knows it, and you know it. Andy Warhol.

ROLLESPIL

Inddel klassen i to, hvor den ene del er Frankfurterskolen

og den anden er Birminghamskolen.

Diskutér udvalgte eller alle spørgsmål fra opgaveboksen

ved siden af.

OPGAVER

1. Definér finkultur, lavkultur og populærkultur. Kom med

eksempler.

2. Beskriv Frankfurterskolen. Hvori består det marxistiske

i denne tænkning?

3. Beskriv Birminghamskolen. Hvordan kommer denne

kulturforståelse til udtryk i den amerikanske kultur?

Kom med eksempler.

4. Hvordan vil du placere den danske kultur? Inden

for Franfurterskolen, Birminghamskolen eller midt

imellem? Begrund dit svar.

5. Hvordan kommer den danske kulturforståelse til

udtryk i TV•2s tekster? Kom med analyseeksempler.

6. Kom med flere eksempler på populærkulturelle

fænomener fra den amerikanske kultur. Kig på

billederne af Richard Hamilton og Andy Warhol.

Læs også citatet af Warhol.

Hvad siger det om den amerikanske kultur?

7. Hvordan placerer Dylan sig i den amerikanske

kultur og den kulturforståelse, som popkunsten

repræsenterer? Find ligheder og forskelle.

8. Sammenlign rockmusikken mod popkunsten. Find

ligheder og forskelle.

9. Hvordan er kulturbegrebet i dag? Er det mere simpelt

eller mere komplekst? Hvorfor/hvorfor ikke?

Andy Warhol, Campell’s Soup Can, 1962.

❞

❝


d a n s k • d r a m a t i k • m u s i k

musik – en følelsesmæssig forbindelseMusik kan noget andet end scenografi. Det påvirker i langt hø-

jere grad end den visuelle side, hvilke affekter der forbindes

med det sted i forestillingen, hvor det klinger. Musik er så tæt

forbundet til krop og følelser, at vi ikke kan kontrollere, hvor-

dan den påvirker os. Dét udnyttes (af og til skamløst) i det po-

pulære musikteater (læs: musical, red.). Det er et spil mellem

fornuft og følelse, beregning og bearbejdning, som sætter det

store betydningskompleks i sving, når musikken spiller.

Derfor må disse sider afdækkes: hvordan musik etablerer de

følelsesmæssige forbindelser, der går direkte i sine lyttere.

Med musicalen Hair i 1968 slog rockmusikkken igennem i tea-

tret. Det ændrede i løbet af få år fuldstændigt det populære

musikteater. Den popkultur, der havde udviklet sig i 1960’erne,

blev toneangivende for såvel æstetik som idé i forestillingerne.

Der opstod en teaterform, hvor popmusikkens direkte appel

til sanserne blev kombineret med fortællinger om ensomhed,

afmagt og undergang, langt fra operetten og den klassiske

musicals lykkeberusede utopi og happy end. Der er blevet lånt

fra film, rockkoncerter og billedkunst til at skabe et teater, som

direkte reflekterer samtiden.

Det samfund, der i perioden fra 1968 til i dag er katapulteret

ud i såvel satellitter som cyberspace, afspejler sig i det popu-

lære musikteater.

Kilde: Michael Eigtved, Det populære musikteater – fra rockritual

til popmelodrama: 1968-93, 2003.

musikteater

OPGAVER

1. Læs citaterne af Michael Eigtved. Beskriv genren

musikteater i tre linjer.

2. Hvordan hænger musikteater sammen med med

popkunsten historisk og stilmæssigt?

3. Læs citaterne af Michael Eigtved og Steffen Brandt.

Beskriv forskelle og ligheder mellem teater og

rockmusik. Hvordan tror du, at de to genrer kan spille

sammen?

4. Diskutér i klassen om Baby Blue kan defineres som

musikteater, teaterkoncert eller koncertteater. Hvorfor/

hvorfor ikke?

5. Skriv en kronik om musikteatrets udvikling frem til i

dag.

Teatret kan bruge noget af den energi, der ligger i det hurtige og umiddelbare udtryk, der er i vores verden. Og den umiddelbare kontakt, der kan være imellem et band eller

en solist og et publikum, hvor man i rummet kan skabe en stemning, der på en god dag

ikke kan overgås af ret meget andet.

I teatret skal man selvfølgelig også give sig

100 procent, men det er en karakter, man

skal forløse. Der er en lidt anden dimension

i det. I Baby Blue prøver vi at kombinere

de to ting (teater og rockmusik, red.). Jeg

skal for eksempel ikke spille teater. Jeg skal

sidde og synge sangene, og der vil foregå

en masse ting omkring det. Jeg kommer

også til at fungere som fortællerstemme.Kilde: Interview med Steffen Brandt: „Der er plads til både mig

og Dylan“ af Michael José Gonzales, Gaffa, november 2009.

FOT

O: N

ATA

SC

HA

TH

IAR

A R

YD

VALD

❞

❝

steffen brandt:


d a n s k • d r a m a t i k • m u s i k .

Prøv at bruge denne lille model til at bearbejde og analysere

forestillingen Baby Blue. Tal om punkterne, inden I går i

teatret for at se forestillingen. Tag evt. en lille blok med og

tag noter og stikord undervejs, når der er noget særligt, I

lægger mærke til og bliver fascinerede af. I kan også tage

noterne umiddelbart efter forestillingen, hvor den stadig er

frisk i erindringen – Det er vigtigt også bare at kunne lade sig

forføre af forestillingen og nyde den og de mange æstetiske

udtryk, som netop er teater-genrens kraft.

første indtryk af forestillingenHvad havde du forventet? Hvordan reagerede du? Hvordan

reagerede det øvrige publikum? Hvad var det bedste øjeblik?

Hvilke scener kunne du bedst lide? Hvilke billeder fra forestil-

lingen kan du stadig huske?

forestillingens tematiske sammenhængeHANDLING: Hvad handler forestillingen om?

PLOT: Hvad er historiens plot/konflikt? Er der overhovedet no-

get plot?

TEMATIKKER: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen?

beskrivelse af forestillingenGENRE: Hvordan kan spillestilen karakteriseres? (Naturalistisk

skuespil, absurd, cirkusagtig, mimisk, teatralsk, dansepræget/

kropsligt) Hvordan foregår rolleskiftene? Hvordan spiller de i

forhold til hinanden? Hvordan er deres kropssprog, stemme-

brug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbe-

vægelser)? Hvilke skuespillere synes du, er gode? og hvorfor?

ScENOGRAFI: Hvordan ser scenografien ud? Hvordan ser

scenen ud? Hvordan er rummet indrettet? (farver, materia-

ler, ting på scenen, kostumer). Hvorfor tror du, at scenografen

har valgt at lave scenografien lige præcis sådan? Hvad vil hun

gerne vise, tror du?

LyS: Hvordan ser lyset ud? Hvordan bruges lyset? Hvilke for-

skellige stemninger er lyset med til at skabe?

LyD: Hvilke lyde er der brugt i forestillingen? (tale, musik, lyde

fra ting osv.). Hvilken stemning er lydene med til at skabe?

forestillingens samfundsrelevansSPEjLING: Hvordan kan forestillingen spejles i forhold til det

samfund, vi lever i?

NøDVENDIGHED: Hvorfor tror du, at Betty Nansen Teatret har

valgt at lave forestillingen?

BuDSKAB: Hvad fik forestillingen dig til at tænke over? Hvil-

ken mening/budskab får du ud af forestillingen?

forestillingsanalyse

ANMELD FORESTILLINGEN

Som et nyt tiltag har Betty Nansen Teatret ansat et hold af

kritikere, der skal anmelde alle forestillinger på teatret. Det

er 31 personer af vidt forskellige baggrunde, der anmelder.

1. Klik ind på www.bettynansen.dk under kritik og læs

nogle af anmeldelserne.

Beskriv sproget og hvordan anmeldelsen hænger

sammen med den person, der har skrevet den. Find

forskelle og ligheder på anmeldelserne.

2. Sammenlign evt. anmeldelserne med ’rigtige’

anmeldelser fra udvalgte aviser.

Find forskelle og ligheder.

Hvad er mest interessant/sjovest og hvorfor?

3. Til sidst kan I selv prøve at skrive en anmeldelse med

udgangspunkt i forestillingsanalysen ovenfor.

Den skal ikke fylde mere end en A4 side.

musikanalyseTil at analysere det musikalske lag i Baby Blue kan du hente

inspiration hos Michael Eigtved, der også beskriver musik-

teatret som genre på side 16. Derudover skriver han yderli-

gere om at analysere musik og dens forbindelse til kroppen.

Du kan evt. kigge på:

• Forholdet mellem musikalsk tempo og: hjerteslag, ånde-

drag, gang, løb og andre basis-kropslige bevægelser, dog

ikke fingre og øjne.

• Forholdet mellem musikalsk kraft og klangfarve og be-

stemte typer af fysisk aktivitet: man kan ikke kærtegne

musikalsk ved at slå hårdt på et skarptklingende objekt.

• Forholdet mellem hastighed og styrke af toneslag og aku-

stik: Hurtige, svage anslag uhensigtsmæssige i et klang-

fyldt rum og omvendt.

• Forholdet mellem musikalske frasers længde og de men-

neskelige lungers kapacitet.

Kilde: Michael Eigtved, Det populære musikteater – fra

rockritual til popmelodrama: 1968-93, 2003.

den dramatiske tekst og selve opsætningen af den teaterforestilling, som kommer ud af det, er to

uafhængige kunstprodukter. der er mange forskellige måder at fortolke og iscenesætte en tekst på.


m u s i k • e n g e l s k • d a n s k

spil din egen dylan – din egen brandtBaby Blue er et eksempel på en personlig fortolkning af Bob

Dylans musik. Ligesom mange andre har Steffen Brandt sit

helt eget billede af kunstneren. Det kan I også få.

OPGAVER

Sæt jer sammen i grupper og oversæt frit en Dylan-

sang efter eget valg fra engelsk til dansk, og arrangér

den på jeres egen måde. Tænk over hvilke musikalske

virkemidler, der kan underbygge ordene. Spil sangene for

hinanden – og eventuelt for resten af jeres skole! Få jeres

lærer til at skaffe noder og becifringer.

I kan også prøve at gøre det den anden vej rundt, og

vælge en af Steffen Brandts sange, oversætte den til

engelsk og fremføre den for klassen. I kan finde noder til

TV•2-sange inde på deres hjemmeside:

http://www.TV-2.dk/index-noder.html

Se også klippet i programmet Backstage på DR1, hvor

rapperne uFO og yepha og bandet Turboweekend

sammen fortolker TV•2s nummer „Be Bab A Lu La“, som

de kalder „en stor dansk klassiker“.

http://www.dr.dk/Musik/Temaer/

Backstage/20090122095648

OPGAVER

1. Gå sammen to og to og lav en funktionsharmonisk

analyse af en af Dylans sange.

2. Karakterisér melodien, og beskriv den måde Dylan

bruger sin stemme på.

FOT

O: J

O D

AM

Kæ

RG

AA

RD


bøger Adorno, Theodor W, On Popular Music, Routledge, 1990.

Bille, Torben, Politikens Dansk Rock Leksikon, 2002.

Christensen, John, Guide til Bob Dylan, Forlaget EMIL, 2009.

Cott, Jonathan, Bob Dylan – The Essentiel Interviews, Wenner Media, LLC, 2006.

Dylan, Bob, Krøniker, Bind 1, oversat af Claus Bech, Gyldendal, 2004.

Eigtved, Michael, Det populære musikteater – fra rockritual til popmelodrama: 1968-93, Multivers, 2003.

Larsen, Jesper Hougaard og Kjærsig, Anders (red.), Liv og Lys – Rockpoesi – eksistens – religion, Forlaget

Hovedland, 2006.

Rasmussen, Henrik, Gads Litteraturleksikon, Gads Forlag, 2001.

artiklerGunder Hansen, Niels, „You’ve known it all the time, I’m learning it these days.“ Interview med Anders

Thyrring Andersen, Berlingske Tidende, 02/04-2007.

Christensen, John, „Hangin’ on to a solid rock“, Rockprofeter – Jesusfiguren på plade, Forlaget ALFA, 2008.

Thyrring Andersen, Anders, „Knockin’ On Heavens Door“, Geni og Apostel, Forlaget ANIS, 2006.

filmHaynes, Todd: I’m Not There, Killer Films, 2007.

hJemmesiderDen Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi, www.denstoredanske.dk

Nobelprisens hjemmeside, www.nobelprize.org

Bob Dylans officielle hjemmeside, www.bobdylan.com

Hjemmeside med videoklip, www.youtube.com

Danmarks Radios hjemmeside, www.dr.dk

Kristeligt Dagblads hjemmeside, www.religion.dk

Interview med Steffen Brandt, www.gaffa.dk

bøger til inspirationGrænkjær, Grethe, TV•2 under stjernerne Lærervejledning, GeGe Forlag, Århus, 2007.

Webb, Stephen H., Dylan Redeemed, The Continuum International Publishing Group, 2006.

artikler til inspirationBrandt, Steffen: Klarhedens Hav – Brev til Bob, i Dage i Dylan – Genhør med Mr. Tambourine Man,

Informations Forlag, 2001.

filmtil inspirationScorsese, Martin: No Direction Home, Spitfire Pictures, 2005

litteratur- og inspirationsliste

BABY

BLUE

husk! ung reumert

-billetterer i minimum

4 unge under 25 år, der bestiller

billetter sammen, koster jeres billet

kun 60 kr. pr. person

praktiske oplysningersCenerBetty Nansen Teatret: Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C.

Anneksscenen Edison: Edisonsvej 10, Frederiksberg C.

VejViserNærmeste metrostation: Frederiksberg Station.

Nærmeste S-togstation: Vesterport Station og Hovedbanegården.

Buslinje: Buslinje 26 passerer Betty Nansen Teatret på Frederiksberg Allé.

Buslinje 14 og 15 standser på Gl. Kongevej i nærheden af anneksscenen

Edison.

parkeringDer er mulighed for parkering ved scenerne og i sidegaderne omkring

scenerne.

billetreserVering Du kan reservere og købe billetter ved at ringe til teatrets eget billetkontor eller

til BilletNet:

BETTy NANSEN TEATrETS BillETKoNTor

Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C.

Tlf. 33 21 14 90 / mail: [email protected]

Åbent mandag til fredag fra kl. 14 - 18 samt lørdag fra kl. 14 - 16.

BillETNET

Tlf. 70 15 65 65 / www.billetnet.dk

Åbent mandag til lørdag fra kl. 10 – 20.

billetpriserNormalpriser/løssalg A-priser: 395 kr.

B-priser: 350 kr.

C-priser: 295 kr.

Ungdomsbilletter/løssalg

A-priser: 320 kr.

B-priser: 275 kr.

C-priser: 220 kr.

Ung reumert-billetter bestilles via Betty Nansen Teatrets billetkontor.

grupperabatEr i 10 personer, der går i teatret sammen, får i kr. 20 i rabat pr. billet, og er i

endnu flere, kan besparelsen være endnu større.

Kontakt billetkontoret og hør nærmere.

rundVisninger og introduktioner Så vidt det er muligt, tilbyder Betty Nansen Teatret rundvisninger og in tro-

duktioner for større grupper til de enkelte forestillinger. Skulle du og dine

elever være interesserede, så kontakt Thilde Maria Kristensen på

tlf. 33 29 61 33 eller mail: [email protected]

underVisningsmaterialerFind alle vores undervisningsmaterialer på www.bettynansen.dk

under skole materiale. Du finder også vores undervisningstilbud på

www.emu.dk/tema/bettynansen.

U N D E rV i S N i N G S M AT E r i A l E F r A

BETTY NANSEN TEATRET

smsVVil du være den

første til at få besked om gratis forestillinger, nye

initiativer og tilbud fra Betty Nansen Teatret og

C:NTACT Fonden? Send en sms med teksten ’bnt tilmeld’ til 1231,

eller tilmeld dig nyhedsbrevet på www.bettynansen.dk.

bliV Ven med Fru betty på

FaCebook

Find Fru Nansen på Facebook og

følg med i hendes udsvævende gengangerliv.

Documents

sCener husk! BABY · 2015. 11. 3. · betty nansen teatret 2 undervisningsmateriale Medvirkende: Steffen Brandt og trine dyrholm Musikere: nicolai munch-hanSen, JakoB Bro, rune kJeldSen,