Søerne i De Østlige Vejler · Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Østlige Vejler Faglig rapport fra DMU, nr. 394 2002 Erik Jeppesen Martin Søndergaard

Danmarks MiljøundersøgelserMiljøministeriet

Søerne i De Østlige VejlerFaglig rapport fra DMU, nr. 394

[Tom side]

Danmarks MiljøundersøgelserMiljøministeriet

Søerne i De Østlige VejlerFaglig rapport fra DMU, nr. 3942002

Erik JeppesenMartin SøndergaardSusanne AmsinckJens Peder JensenTorben L. LauridsenLisbeth K. PedersenFrank LandkildehusKurt NielsenDMU

David RyvesOle BennikeGEUS

Gudrun KrogViborg Amt

Inge ChristensenPer SchriverNordjyllands Amt

Datablad

Titel: Søerne i De Østlige Vejler

Forfattere: Erik Jeppesen1, Martin Søndergaard1, Susanne Amsinck1, Jens Peder Jensen1, Tor-ben L. Lauridsen1, Lisbeth K. Pedersen1, Frank Landkildehus1, Kurt Nielsen1, DavidRyves2, Ole Bennike2, Gudrun Krog3, Per Schriver4 og Inge Christensen4

Afdelinger: 1Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Ferskvandsøkologi2Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Afd. for Miljøhistorie ogKlimaændring3Viborg Amt, Miljø og Teknik4Nordjyllands Amt. Natur- og Miljøkontoret

Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 394

Udgiver: MiljøministerietDanmarks Miljøundersøgelser

URL: http://www.dmu.dk

Udgivelsestidspunkt: April 2002Redaktionen afsluttet: April 2002

Finansiel støtte: Aage V. Jensens Fonde, Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser

Bedes citeret: Jeppesen, E., Søndergaard, M., Amsinck, S., Jensen, J.P., Lauridsen, T.L., Pedersen,L.K., Landkildehus, F., Nielsen, K., Ryves, D., Bennike, O., Krog, G., Schriver, P. &Christensen, I., 2002: Søerne i De Østlige Vejler. Danmarks Miljøundersøgelser. 92 s. -Faglig rapport fra DMU nr. 394. http:\\faglige-rapporter.dmu.dk

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.

Emneord: Østlige Vejler, vandkvalitet, brakvandssøer, historisk udvikling, fremtidig tilstand

ETB: Anne Mette PoulsenTegninger/fotos: Grafisk værksted, DMU, SilkeborgOmslagsfoto: Fuglehus, Vejlerne, DMU

ISBN: 87-7772-672-3ISSN: (trykt) 0905-815xISSN: (elektronisk) 1600-0048

Tryk: Silkeborg Bogtryk. EMAS registreret nr. DK-S-0084Papirkvalitet: Cyclus PrintSideantal: 92Oplag: 500

Pris: kr. 100,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse)

Internet-version: Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU’s hjemmesidehttp://faglige-rapporter.dmu.dk

Købes i boghandeleneller hos:

Danmarks MiljøundersøgelserAfd. for FerskvandsøkologiVejlsøvej 25DK-8600 SilkeborgTlf.: 89 20 14 00Fax: 89 20 14 14e-mail: [email protected]

MiljøbutikkenInformation og BøgerLæderstræde 1DK-1201 København KTlf.: 33 95 40 00Fax: 33 92 76 90e-mail: [email protected]/butik

Indhold

Forord 5

1 Sammenfatning 71.1 Formål og omfang af undersøgelser 71.2 Miljøtilstanden i søerne 71.3 Eksperimenter 81.4 Den historiske udvikling i søernes miljøtilstand 91.5 Muligheder for forbedringer i søernes miljøtilstand 10

2 Indledning, baggrund og gennemførteundersøgelser 132.1 Brakvandssøer kontra ferskvandssøer 132.2 Formål 152.3 Vejlerne 152.4 Gennemførte undersøgelser 162.5 Metoder 18

3 Lund Fjord 193.1 Næringsstoftilførsel 193.2 Fysisk-kemiske forhold 213.4 Fisk 243.5 Dyreplankton 253.6 Planteplankton 26

4 Han Vejle 294.1 Fysisk-kemiske forhold 294.2 Undervandsplanter 304.3 Fisk 314.4 Dyreplankton 324.5 Planteplankton 33

5 Selbjerg Vejle og Glombak 355.1 Næringsstoftilførsel 355.2 Fysisk-kemiske forhold 375.3 Undervandsplanter 395.4 Fisk 415.5 Dyreplankton 425.6 Planteplankton 445.7 Bunddyr 1995 44

6 Samlet vurdering af de fire søer 47

7 Søer i Bygholm Vejle-området 49

8 Eksperimentelle undersøgelser i Vejlerne 538.1 Indhegningsforsøg i 1999 548.2 Indhegningsforsøg i 2000 568.3 Dyreplanktonets betydning i 12 søer i Vejlerne 59

9 Palæolimnologiske undersøgelser 639.1 Undersøgelser af overfladesediment i 44 søer 639.2 Kiselalger og salinitet i Han Vejle, Glombak og

Lund Fjord 659.3 Rester af cladoceer og foraminiferer 679.4 Rester af større dyr og planter 719.5 Samlet vurdering 74

10 Muligheder for forbedret miljøtilstand iDe Østlige Vejler 7510.1 Konklusioner baseret på eksperimenter og søernes

hidtidige udvikling 7510.2 Scenarieberegninger 7610.3 Anbefalinger 80

Taksigelse 83

11 Referencer 85

Danmarks Miljøundersøgelser

Faglige rapporter fra DMU/NERI technical reports

5

Forord

Denne rapport beskriver resultaterne af en undersøgelse gennemførtaf De Østlige Vejler i perioden 1998-2000. Formålet var at opnå størreviden om brakvandssøer og vurdere, hvorledes tilstanden i søerne iDe Østlige Vejler kunne forbedres. Projektet blev støttet af Skov- ogNaturstyrelsen og Aage V. Jensens Fonde.

[Tom side]

7

1 Sammenfatning

1.1 Formål og omfang af undersøgelser

I 1999 og 2000 blev der gennemført en række undersøgelser af søernei De Østlige Vejler. Formålet var at beskrive miljøtilstanden og pegepå muligheder for eventuelt at forbedre den. Samtidigt har det værethensigten at opbygge en viden om brakvandssøer, som i dag savnes iforvaltningen og plejen, idet brakvandssøer adskiller sig markant fraferskvandssøer.

Undersøgelserne omfattede tre typer:1) Monitering af fysisk-kemiske og biologiske variable i de fire store

søer, Lund Fjord, Han Vejle, Selbjerg Vejle og Glombak, samt i 8mindre søer i Bygholm Vejle og tæt ved Krap-diget.

2) Eksperimentelle studier i indhegninger placeret i Kogleakssøenmed det formål at vurdere, hvordan forskellig salinitet, nærings-stofniveau og fisketæthed påvirker dyreplankton og plante-plankton i brakvandssøer og dermed vandets klarhed.

3) Beskrivelse af den historiske udvikling i en række af søerne ud fraanalyser af biologiske rester i forskellige lag i søbunden, som blevdateret ved anvendelse af 210bly.

1.2 Miljøtilstanden i søerne

Af de fire store søer har Lund Fjord den dårligste miljøtilstand, dersamtidig har været nogenlunde uændret igennem de sidste 20 år.Søen har et højt fosfor- og kvælstofniveau og følgelig en høj biomasseaf planteplankton og ringe sigtbarhed i vandet. I gennemsnit forsommeren var sigtdybden i 1999 blot 0,3 m. Der er mange fisk i søen,men det er overvejende små individer af skalle, smelt og grundling.Rovfiskene består af aborre, sandart og ål, men de optræder i et forlille antal til at kunne kontrollere de planktivore fisk. I overensstem-melse hermed består dyreplanktonet af små arter, og græsningstryk-ket på planteplankton er lavt. Planternes dækningsgrad var relativlav og domineret af kransnålalger, med spredte forekomster af bør-stebladet vandaks og akstusindblad. Næringsstoffer tilføres LundFjord fra det omgivende opland samt ved tilbageløb fra Lund FjordKanal. Massebalanceberegninger baseret på kontinuerte målinger iLund Fjord Kanal umiddelbart nedstrøms (syd) for Lund Fjord viste,at en betydelig del af den samlede fosforbelastning finder sted viaLund Fjord Kanal.

Han Vejle havde en periode med dårlig miljøtilstand i starten af1990’erne, hvor søen på grund af åben forbindelse til Lund Fjord Ka-nal ofte modtog tilbageløb fra kanalen. Søen har nu igen en god mil-jøtilstand med klart vand og mange bundplanter. Årsagen er for-mentlig, at der i efteråret 1994 blev etableret et stem i forbindelsenmellem Han Vejle og Lund Fjord Kanal. Herefter har vandstanden isøen gennemgående været højere, og tilbageløb fra Lund Fjord Kanalfinder kun sted ved vandstande over ca. +0,55m. Koncentrationen af

8

fosfor, kvælstof og biomassen af planteplankton er lav, ikke mindstom sommeren, hvor der blev målt fosforkoncentrationer under 0,03mg P/l. Der er sigt til bunden hele året rundt, og udbredelsen afbundplanter er stor med dominans af kransnålalger og børstebladetvandaks. Fiskebestanden domineres af aborre.

I Glombak og ikke mindst Selbjerg Vejle er der sket en markant for-bedring af miljøtilstanden op gennem 1990’erne. Både koncentratio-nen af fosfor, kvælstof og biomassen af planteplankton er faldet bety-deligt, så sigtbarheden i gennemsnit for sommeren i 2000 var 0,9-1,0m i de to søer, mod 0,3-0,5m i 1993. Reparationen på Krap-diget ogden højere vandstand i Bygholm Vejle Nord har betydet en størreafstrømning til Selbjerg Vejle og Glombak, hvilket formentlig forkla-rer, hvorfor disse søer er blevet mere ferske siden 1993.

Der er næppe tvivl om, at tilstandsforbedringen skal ses i lyset af denøgede afstrømning fra Bygholm Vejle og de generelt mere ferske be-tingelser. Eksempelvis optræder Daphnia nu i begge søer, mens dyre-planktonet i 1995 helt var domineret af vandlopper, som ikke er såeffektive i kontrollen af planteplankton. Dafniernes andel er størst iSelbjerg Vejle, mest sandsynligt på grund af den lavere salinitet, mensden calanoide vandloppe Eurytemora fortsat er af størst betydning iGlombak. Denne forskel kan måske forklare den større forbedring iSelbjerg Vejle i forhold til Glombak. Desuden er rovfisk-byttefisk for-holdet i bedre balance i Selbjerg Vejle. Rovfiskeprocenten er høj oglangt højere end i Glombak. Faldet i søernes næringsstofindhold kantolkes som en mindre tilførsel eller større fortynding med vand fraBygholm Vejle med lavt næringsstofindhold, samt at et fald i klorofylbetinget af f.eks. øget græsning også medfører et fald i både kvælstofog fosfor, fordi en større del bindes i sediment og planter, og fordidenitrifikationen øges, når færre næringsstoffer er bundet i plante-planktonet.

De 8 mindre søer i Bygholm Vejle og tæt ved Krap-diget er megetforskellige både med hensyn til sammensætning og mængder af fiskog undervandsplanter. Søerne er dog generelt klarvandede og meden betydelig forekomst af undervandsplanter. Østsøen er specieltafvigende ved at have et højt næringsstofniveau, forholdsvis høj sali-nitet (4,4 ‰), stor forekomst af planteplankton og uklart vand. OgsåVekselererens Hul er forholdsvis næringsrig og uklar. De øvrige søeri Bygholm Vejle Nord området har gennemgående lavt næringsstof-niveau og ringe salinitet (0,4-0,6 ‰).

1.3 Eksperimenter

Græsningsforsøg med vand fra 12 af de større søer i Vejlerne visteentydigt, at dyreplankton i dag ikke har nogen væsentlig kontrolle-rende virkning på mængden af planteplankton. Forsøgene i indheg-ninger med lav fisketæthed viste dog, at forudsat at prædationstryk-ket fra fisk er lavt, kan der skabes et betydeligt græsningstryk påplanteplankton ved saliniteter under 6 ‰, mens græsningstrykketvar lavt i alle indhegninger med saliniteter på 12-16 ‰. Forsøg vedforskellige fisketætheder viste et brat skift ved 4 hundestejler pr. ind-hegning (ca. 4 pr. m2). Hvis antallet af fisk var lavere end 4, var dyre-planktonet domineret af store former og indholdet af klorofyl a lavt,

9

mens små dyreplanktonformer dominerede ved højere fisketæthedog højt klorofylniveau. Man vil derfor have størst mulighed for atopnå klarvandede forhold, hvis saliniteten, næringsstofniveauet ogprædationstrykket fra fisk er lavt. Salinitetens store betydning under-støttes af moniteringsdata fra Selbjerg Vejle, Glombak og småsøerne iBygholm Vejle og ved Krap-diget.

Erfaringerne fra eksperimenterne og søundersøgelserne viser sam-menfattende, at fire hovedfaktorer synes at være afgørende for vand-kvaliteten i brakvandssøer:• Næringsstofindhold/-tilførsel. Hvis denne er høj, så er der stor risiko

for stor vækst af planteplankton og dermed uklart vand.• Salinitet. Hvis saliniteten er under ca. 2-4 ‰, så kan dyreplankto-

net ved lavt prædationstryk fra fisk og invertebrater begrænsemængden af planteplankton og skabe klart vand. Hvis salinitetener over 4-6 ‰, så er der ingen dafnier og ringe mulighed for atholde algerne nede via græsning fra dyreplankton. Hvis salinite-ten er permanent over 12-15 ‰, er der øget mulighed for filtre-ring af planteplankton via muslinger.

• Fisk (samt mysider). Hvis forekomsten af fisk og/eller mysider ermiddel/høj, holdes dyreplanktonet nede, og planteplanktonet vilkun begrænses via næringsstoffer (+ evt. lys).

• Vandstand. Vandstanden kan påvirke vandkvaliteten både nega-tivt og positivt. Høj vandstand kan medvirke til øget fortyndingaf næringsrigt vand og mindsket resuspension af bundmateriale iforbindelse med blæst. Lav vandstand øger risikoen for resuspen-sion, men samtidig også undervandsplanternes potentielle ud-bredelse.

1.4 Den historiske udvikling i søernes miljøtilstand

De palæolimnologiske undersøgelser, hvor forskellige lag i søbundener analyseret for rester af plankton, gav et godt billede af udviklingeni Vejlerne siden deres dannelse for omkring 130 år siden. Søerne hartilsyneladende ikke haft samme historiske forløb, og især Glombakog Han Vejle har udviklet sig meget forskelligt.

I Glombak har der i første halvdel af det 20. århundrede været mangebundplanter med en rig fauna af cladoceer tilknyttet. Saliniteten faldtgradvist frem til et minimum omkring 1920, hvorefter den steg svagt.Fra omkring 1965 skete der en brat nedgang i mængden af bund-planter, og i årene forud steg prædationstrykket på dyreplankton.Cladoceerfaunaen var herefter domineret af bundformer og arter,som lever i de frie vandmasser, hvilket indikerer en reduceret udbre-delse af undervandsplanter. Kiselalgesamfundet peger i samme ret-ning. I de seneste år er søen blevet mere fersk, hvilket også ses af re-sterne i sedimentet.

I Han Vejle antyder både kiselalgesammensætning og cladoceer-faunaenet lavt saltindhold allerede fra starten af søens dannelse. Derudover harsøen været karakteriseret af en general høj forekomst af bundplanter ogkun begrænsede udsving i fiskeprædationstrykket gennem det sidsteårhundrede. Sedimentet fra Han Vejle peger på en forbedring af tilstan-den i de senere år, hvor vandstanden er forøget. Stigningen i antallet af

10

Ctenodaphnia (store arter af Daphnia) peger på et mindsket prædati-onstryk fra fisk. Dette skal ses i sammenhæng med, at høj vandstandbetyder mindsket risiko for fiskedød under is, især af rovfisk. Bedreoverlevelse af rovfisk øger kontrollen på de planktivore fisk, og dermedbedres græsningskontrollen på planteplanktonet. Højere vandstand vilogså i sig selv forbedre overlevelsen af dafnier, fordi prædationstrykketfra fisk generelt aftager med stigende vanddybde. Endelig betyder enhøjere vandstand mindsket risiko for ophvirvling af bundmateriale (re-suspension). Dermed forbedres sigtbarheden i vandet, og frigivelsen afnæringsstoffer mindskes. Ud over mindsket næringsstoftilførsel er derderfor ingen tvivl om, at en høj vandstand generelt vil have en gavnligindvirkning på miljøtilstanden i søerne i De Østlige Vejler.

Sedimentanalyserne fra Lund Fjord gav ikke noget klar billede af søensudvikling, fordi det organiske lag oven på den marine bund var megetlille (6-7 cm), og det var ikke muligt at finde områder, som både har væ-ret permanent vanddækkede i hele søens historie, og som også har vir-ket som akkumulationsbund for organisk stof.

1.5 Muligheder for forbedringer i søernesmiljøtilstand

Set isoleret vil Lund Fjords tilstand bedst kunne forbedres, hvis LundFjord Kanal bliver opstemmet. Det vil mindske næringsstoftilførslenfra Lund Fjord kanal. Søen vil dog med tiden blive helt fersk og mistesin oprindelige karakter som brakvandssø med lav salinitet. En alter-nativ løsning er at mindske næringsstoftilførslen ved at etablere enkanal øst for og parallelt med Lund Fjord Kanal, som kan tage detnæringsrige vand fra de sandede men intensivt dyrkede arealer østfor kanalen. Dette kunne evt. kombineres med en mindre opstemningaf Lund Fjord Kanal, så der kun periodisk er tilbageløb af saltvand fraden oprindelige Lund Fjord Kanal. En større vanddybde i den megetvindeksponerede sø vil ligeledes gavne miljøtilstanden.

For de øvrige søer gælder, at afskæringen fra Lund Fjord Kanal harværet til gavn for Han Vejle, som nu forventes at være inde i en merestabil, klarvandet tilstand. Selbjerg Vejle og Glombak vil set isoleretud fra søernes synspunkt have gavn af en høj vandstand i BygholmVejle Nord, og en afstrømning fra Bygholm Vejle Nord gennem Sel-bjerg Vejle vil være ideel for Selbjerg Vejle og Glombak. Glombakstilstand forventes yderligere at kunne forbedres, hvis saltkoncentrati-onen falder til samme niveau som det, der i dag er i Selbjerg Vejle. Enhøjere vandstand forventes også her at kunne have en gavnlig virk-ning på miljøtilstanden.

For at optimere miljøtilstanden i søerne foreslås det på baggrund afundersøgelsen og en række scenarieberegninger baseret på forslagom tiltag udarbejdet af CowiConsult (2000),

• at næringstoftilførslen til søerne generelt reduceres.

• at Selbjerg Vejle og Glombak ikke udsættes for ekstra belastningved at afvande den næringsrige Lund Fjord gennem SelbjergVejle/Glombak eller kun gennem Glombak.

11

• at Lund Fjord ikke udsættes for belastning fra det østlige oplandtil Lund Fjord Kanal, f.eks. ved etablering af en ny østlig skelka-nal.

• at vandstanden holdes høj i Bygholm Vejle Nord, og at vandstan-den i Lund Fjord, Selbjerg Vejle og Glombak som minimum hæ-ves til niveauet fra før den nye centralsluse blev etableret. Set udfra et vandkvalitetsmæssigt synspunkt vil det være ønskeligt, atsaliniteten holdes relativt lav (< 2 l og gerne omkring 0,5 l).Dette skal dog afvejes over for andre forhold såsom berørte lods-ejere, rørskoven og fuglebestanden og et evt. ønske om at bevarevandområder med moderat høje saltkoncentrationer.

• En fjernelse af fosforbidraget fra spredt bebyggelse og især fra detdyrkede land vil på sigt betyde et skift til en klarvandet tilstand ialle søer i stil med det, der kendes fra Han Vejle i dag.

[Tom side]

13

2 Indledning, baggrund oggennemførte undersøgelser

2.1 Brakvandssøer kontra ferskvandssøer

I Danmark udgør brakvandssøer ca. 1/3 af det totale søareal. Søerneomfatter både store søer som f.eks. Saltbæk Vig (1850 ha), Ulvedybet(590 ha), Sønder Dyb (450 ha) og Ferring Sø (320 ha) samt en langrække mindre søer. Brakvandssøerne forekommer typisk i kystnæreområder, hvor de enten er opstået naturligt eller kunstigt ved ind-dæmning af fjordarealer. Brakvandssøerne er af stor betydning båderegionalt og nationalt. Søerne har kommerciel værdi for fiskeri ogturisme, og de er værdifulde i rekreationsmæssigt øjemed. Derudoverer søerne vigtige områder for ynglende, fouragerende og rastendefugle, og en del af søerne er beliggende i naturreservater såsom Vej-lerne.

Mange af brakvandssøerne er i lighed med ferskvandssøerne imid-lertid næringsrige og uklare (Jeppesen et al., 1997; Jensen et al., 2000).Der er kun foretaget få undersøgelser og et begrænset tilsyn i brak-vandssøer, men de peger entydigt på, at de biologiske samfund ogsamspil samt søernes reaktion på forøget næringsstoftilførsel afvigermarkant fra mønstret i ferskvandssøer. I ferskvandssøer fører næ-ringsstofberigelse typisk til et skift fra en klarvandet tilstand til enuklar tilstand. Den klarvandede tilstand er karakteriseret af en højforekomst af undervandsplanter, højt forhold mellem biomassen afrovfisk og byttefisk, højt forhold mellem biomassen af dyreplanktonog planteplankton, hvorimod den uklare tilstand er karakteriseret afen lav eller ingen forekomst af undervandsplanter, lavt rov-fisk:byttefisk forhold og lavt dyreplankton:planteplankton forhold(Søndergaard et al., 1999; Jeppesen et al., 2001). Til opretholdelse af denklarvandede tilstand anses rovfisk og undervandsplanter genereltsom nøglefaktorer, blandt andet fordi de indirekte bidrager til et højtgræsningstryk på planteplankton ved henholdsvis prædationskontrolpå planktivore fisk og skjulested for dyreplankton mod fiskeprædati-on.

I brakvandssøer fører næringsstofberigelse ligesom i ferskvand tiløget turbiditet. Men i modsætning til ferskvandssøerne synes turbi-diteten ikke at være påvirket af mængden af undervandsplanter(Moss, 1994; Jeppesen et al., 1994). Dette tilskrives en kombination af ethøjere prædationstryk på dyreplankton samt tilstedeværelse af po-tentielle prædatorer på dyreplankton i bredzonen. Generelt er småtre- og nipiggede hundestejler (Gasterosteus aculeatus, Pungitius pungi-tius) de dominerende planktivore fisk i eutrofe brakvandssøer,hvorimod skalle (Rutilus rutilus) og brasen (Abramis brama) er de do-minerende planktivore fisk i eutrofe ferskvandssøer. Hundestejlernerekrutterer flere gange årligt, mens skalle og brasen kun lægger ægén gang årligt. Eftersom fiskeyngel kan udøve et højt prædationstrykpå dyreplankton (He & Wright, 1992), er prædatorkontrollen på dyre-

14

plankton i brakvandssøerne formodentligt både højere og mere ved-varende (Jeppesen et al., 1998).

Dertil kommer, at niveauet af invertebratprædatorer også er højt. Ibrakvandssøer med saliniteter på 0,5-18 ‰ dominerer kåre, Neomysis(Irvine et al., 1990; Jeppesen et al., 1994; Aaser et al., 1995), mens rovdaf-nien, Leptodora kindtii, og glasmyggen, Chaoborus, typisk dominerer iferskvandssøer (Hanazato, 1990; Jeppesen et al., 1998). Tætheden af Ne-omysis integer stiger ved øget næringsstofniveau i brakvandssøer imodsætning til Leptodora og Chaoborus, som falder markant, når fos-forkoncentrationen overstiger ca. 0,25 mg TP/l i ferskvandssøer (Jep-pesen et al., 1998). Invertebraternes prædatorkontrol på dyreplanktoner derfor antageligt højere i næringsrige brakvandssøer. Ydermereæder Neomysis alle størrelsesgrupper af cladoceer (Bremer & Vijver-berg, 1982; Arndt & Jansen, 1986), hvorimod Leptodora og Chaoborusprimært har præferens for små og mellemstore cladoceer (Hanazato,1990). Da de store cladoceer er de mest effektive græssere af plante-plankton, er cladoceernes kapacitet til at kontrollere planteplanktonreduceret i næringsrige brakvandssøer i forhold til ferskvandssøer.Prædatorkontrollen på dyreplankton forstærkes yderligere af, at Ne-omysis kan sameksistere med små hundestejler, fordi hundestejlerkun kan æde de mindste individer af Neomysis og derfor kun i min-dre grad de store hunner med æg (Søndergaard et al., 2000). Såvelhundestejler som mysider optræder hyppigt i vegetationen (Muus,1967; Jeppesen et al., 1998). Undervandsplanternes refugie-effekt fordyreplankton må derfor forventes at være begrænset i brakvandssø-er.

Salinitet kan også medvirke til en lavere top-down kontrol på plante-plankton og dermed implicit øge turbiditeten i brakvandssøer. Dyre-plankton har forskellig fysiologisk tolerance over for salinitet (Aladin,1991). Store dafnier, som er hovedansvarlig for græsningskontrol afplanteplankton i ferskvandssøer (Carpenter & Kitchell, 1993), fore-kommer overvejende ved relativt lave salinitetsniveauer (< 2 ‰) (Jep-pesen et al., 1994). En undtagelse er dog Daphnia magna, som tolerererhøjere saliniteter, men den forekommer sjældent i danske brakvands-søer, da den p.g.a. sin størrelse er meget udsat for prædation. Vedhøjere salinitetsniveauer er græsningskontrollen primært overladt tilmindre effektive filtratorer som små cladoceer (Bosmina spp.), cala-noide vandlopper (Eurytemora affinis, Acartia spp.) samt hjuldyr. Højeniveauer af salinitet påvirker derudover fiskene og kan føre til domi-nans af hundestejle med øget prædation på det større dyreplanktontil følge (Jeppesen et al., 1994; Aaser et al., 1995).

Den biologiske struktur i brakvandssøerne er altså ligesom i fersk-vandssøerne yderst kompleks, og kompleksiteten i brakvandssyste-merne øges yderligere af salinitetens påvirkning af de mange føde-kædeniveauer. Men selv om brakvandssøernes nuværende uklaretilstand delvis kan forklares ved en høj prædatorkontrol af dyre-plankton og et resulterende nedsat græsningstryk på planteplankton,som yderligere forstærkes af salinitetens hæmmende påvirkning afisær Daphnia, så er det stadigvæk uvist, hvordan udviklingen i mil-jøtilstanden har formet sig i brakvandssøerne. Det er ligeledes usik-

15

kert, om og i bekræftende fald i hvor høj grad erfaringer med restau-rering af ferskvandssøer kan overføres til brakvandssøer.

2.2 Formål

Formålet med undersøgelserne var:

• at give en status for den aktuelle miljøtilstand i en række søer i DeØstlige Vejler og udviklingen siden deres dannelse i 1870’erne.

• at øge kendskabet til biologiske samspil i brakvandssøer og deresvekselvirkning med næringsstofferne.

• at vurdere, hvordan salinitet, dybde, næringsstofniveau ogmængden af fisk påvirker de biologiske samfund og samspil ibrakvandssøer med særlig vægt på De Østlige Vejler.

• at vurdere mulige og nødvendige tiltag for at fremme tilstandsfor-bedringen i søerne i De Østlige Vejler.

2.3 Vejlerne

Vejlerne er et stort brakvandsområde i Nordjylland med mere end 60km2 søer, rørskove og enge (Møller, 1980; Skov- og Naturstyrelsen et al.,1994). Området har et rigt fugleliv og regnes for at være Nordeuropasstørste fuglereservat (Jakobsen & Sørensen, 1993). Søerne i området ertypisk meget lavvandede med saliniteter på mellem 0,5 og 20 ‰. Deer i større eller mindre grad påvirket af det salte vand fra Limfjorden(Møller, 1980; Nielsen, 1998).

De Østlige Vejler blev dannet i løbet af 1870’erne ved inddæmning,og de nyindvundne arealer blev tilplantet med græs til nye høslet- oggræsningsarealer. De Vestlige Vejler blev inddæmmet en halv snes årsenere. Efter en del tekniske problemer og digebrud i forbindelsemed højvande og stormfloder opgav det engelske konsortium, somstod bag indvindingen, omkring 1903 udpumpningen fra hovedpar-ten af arealerne og lod i stedet lavvandssluser regulere afvandingen. I1912 blev Vejlerne overtaget af et dansk konsortium, der i 1917 valgteat indstille den sidste omfattende udpumpning af vand fra Tømmer-by Fjord.

I 1965 blev en centralsluse etableret i forbindelse med anlægningen afHovedvej A11, hvilket medførte en kraftig vandstandssænkning i DeØstlige Vejler. Dette medvirkede til en forringelse af de daværendebetingelser for fuglelivet i området.

16

De Østlige Vejler afvandes i dag til Løgstør Bredning gennem et tre-delt lavvandssluseanlæg (Centralslusen) placeret i vejdæmningen,hvor Hovedvej A11 danner områdets sydlige afgrænsning (Fig. 2.1).Bortset fra kortvarige lukninger af sluserne i tilfælde af grødeskæringog høj vandstand i Limfjorden har afstrømningen fra Lund Fjord Ka-nal og Glombak Kanal frit udløb gennem sluserne. Selv om afstrøm-ningen fra det østlige opland, der har udløb gennem Lund Fjord Ka-nal, er langt større end afstrømningen fra det vestlige opland, er slu-sernes udformning og kapacitet ens for de to systemer. Sluseportenefor Glombak Kanal er derfor lukket i længere perioder end slusepor-tene for Lund Fjord Kanal (Cowiconsult, 2000).

Lund Fjord afdrænes gennem Lund Fjord Kanal til udløb ved denøstlige del af Centralslusen. Afløbet fra Han Vejle løber ligeledesgennem Lund Fjord Kanal, og det samme gør afstrømningen fra et4190 ha stort landbrugsopland. I højvandssituationer i Løgstør Bred-ning løber vand fra Lund Fjord Kanal tilbage i Lund Fjord, og hervedtilføres fjorden en del af afstrømningen fra oplandet med et tilskud afnæringssalte. Siden etablering af et stem i afløbet fra Han Vejle i ef-tersommeren 1994 har tilbageløbet i Lund Fjord Kanal kun berørtHan Vejle ved vandstande højere end ca. kote 0,6.

Selbjerg Vejle og Bygholm Vejle Nord afvandes gennem Glombak,der via Glombak Kanal afdræner til den vestlige del af Centralslusen.Også her kan der i højvandssituationer ske opstuvning af afstrøm-ningen fra oplandet. Denne opstuvning er dog meget mindre end iLund Fjord/Lund Fjord Kanal-systemet. Den centrale del af De Øst-lige Vejler (Bygholm Vejle syd) afvander via den midterste del afCentralslusen (Cowiconsult, 2000).

Vejlerne blev i 1958 i en tinglyst deklaration omfattet af en aftalemellem Naturfredningsrådet og Vejlernes ejere. Herefter blev Vejler-ne af statsministeriet ved bekendtgørelse udpeget som videnskabeligtreservat i 1960. Desuden blev Vejlerne udpeget som et område af in-ternational betydning i forbindelse med Ramsar-konventionen i 1977og i forbindelse med EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv i 1983 (Frednings-styrelsen, 1986). I 1992 blev Vejlerne opkøbt af Aage V. Jensens Fondemed det hovedformål at drive Vejlerne som naturområde (Skov- ogNaturstyrelsen et al., 1994).

Naturforholdene, og ikke mindst fuglelivets udvikling, er undersøgtog dokumenteret i en lang række undersøgelser (f.eks. Møller, 1980;Fredningsstyrelsen, 1986; Nielsen, 1998; Hald-Mortensen, 1998). Derimoder de biologiske forhold i søerne i Vejlerne forholdsvis dårligt belyst.Dog gennemførte Rene Jensen for Fredningsstyrelsen en række un-dersøgelser i De Østlige Vejler i begyndelsen af 1980’erne (Jensen,1982, 1983, 1985a, 1985b). Fra 1990’erne findes undersøgelser af mil-jøtilstanden i Selbjerg Vejle og Glombak (Viborg Amt, 1997).

2.4 Gennemførte undersøgelser

Undersøgelsen omfattede tre hovedområder:

• En karakteristik af miljøtilstanden i de fire større Østlige Vejler(Lund Fjord, Han Vejle, Selbjerg Vejle og Glombak), herunder en

Lund Fjord

Han Vejle

Bygholm VejleNord

Lund FjordKanalBygholm VejleSyd

BygholmCentralkontrol

Krap Kanal

SelbjergVejle

Glombak

GlombakKanalCentralslusen

Figur 2.1 Skematisk over-sigt over afstrømningsfor-holdene i De Østlige Vejleri dag (fra Cowiconsult,2000).

17

opgørelse af næringsstoftilførslen fra oplandet samt en beskrivel-se af miljøtilstanden i en række småsøer i Bygholm Vejle og tætved Krap-diget.

• Eksperimenter i en række 1 m2 store indhegninger til belysning af,hvordan de biologiske samfund og samspil ændres langs en gra-dient i salinitet, næringsstoffer, fisk og vanddybde. Forsøgeneblev gennemført i indhegninger i Kogleakssøen i 1999 og 2000.

• Analyser af sedimentkerner fra en række af Vejlerne til belysningaf miljøtilstanden fra før Vejlernes dannelse frem til i dag. Analy-serne omfattede tørstof, glødetab og aldersbestemmelse af de for-skellige lag i sedimentet. Desuden er der ned gennem sedi-mentsøjlerne analyseret for en række biologiske rester. Det gælderskaller af kiselalger, forskellige kropsdele og hvileæg af cladoceerog foraminiferer samt for nogle søjler også ”makrorester” af un-dervandsplanter, dansemyg, snegle m.v. Endelig er der gennem-ført en screening af overfladesedimentet i brakvandssøer langsden jyske vestkyst med meget forskellig salinitet og biologiskesamfund. Formålet var at opstille sammenhænge mellem en ræk-ke kemisk-biologiske variable i søvandet (f.eks. salinitet og antalfisk) og rester af forskellige biologiske organismer med henblik påat rekonstruere udviklingen i de kemisk-biologiske variable i DeØstlige Vejler siden deres dannelse.

I Tabel 2.1 er vist en oversigt over undersøgelserne, mens placeringenaf de undersøgte søer i De Østlige Vejler er vist i Figur 2.2.

Østlige Vejler

Løgstør Bredning

1 km

Store Bredevand

Sø 6KreaturhulletSø 4Krap SøBergs pytVekselererens hul

Østsøen

Lund Fjord

Selbjerg Vejle

Han Vejle

Glombak

NFigur 2.2 Oversigt oversøerne undersøgt i DeØstlige Vejler.

18

Tabel 2.1 Oversigt over undersøgelserne gennemført i De Østlige Vejler.

Undersøgelse 1999 2000Vandkemi ogplankton

Lund Fjord, Han Vejle, små-søer Bygholm Vejle/søer v.Krap-diget

Selbjerg Vejle, Glombak

Massebalance Lund Fjord Lund Fjord

Eksperimenter Betydning af salinitet ognæringsstoffer

Betydning af vanddybde, fiskog næringsstoffer

Palæolimnologiskeanalyser

Han Vejle, Glombak Lund Fjord, Selbjerg Vejle

Undervandsplanterog fisk

Lund Fjord, Han Vejle, små-søer Bygholm Vejle/søer v.Krap-diget

Selbjerg Vejle, Glombak

2.5 Metoder

I de fleste tilfælde blev der anvendt de samme metoder og analyse-former, som der normalt anvendes i andre søer (se Boks 2.1). Til vur-dering af de hydrauliske forhold omkring Lund Fjord blev der doganvendt en mere speciel metode for at kunne opnå en tilstrækkeligpræcis beskrivelse (se afsnit 3.1). Undersøgelserne i de fire store søeromfattede to månedlige prøvetagninger om sommeren og én måned-lig prøvetagning om vinteren. Undersøgelserne i de mindre søer iBygholm Vejle og tæt ved Krap-diget omfattede kun en enkelt prø-vetagning midt på sommeren.

Boks 2.1: Metoder

Vandkemiske prøver er udtaget i overfladen midt i søerne og analyseret for de vigtigste næringsstoffer samt klorofyl a.Der blev taget prøver én gang pr. måned i vinterperioden og 2 gange pr. måned i sommerperioden (maj-oktober).

Undervandsplanter blev registreret i august måned ved enten at kigge direkte fra båd (de lavvandede og klare søer)evt. med vandkikkert eller i de uklare søer ved anvendelse af kast med en Olsen-rive. I de fire store søer blev der regi-streret planter på 50-120 punkter, mens der var færre punkter ved de mindre søer. Positionerne var spredt jævnt udover hele søen. På hver position, der blev stedfæstet via GPS, blev vanddybde og hver plantearts dækningsgrad ogplantehøjde registreret. Dækningsgraden blev kategoriseres efter 6 forskellige værdier: 0 %, 0-5 %, 5-25 %, 25-50 %,50-75 % og 75-100 %. Efterfølgende blev der via GIS fremstillet kort med udbredelse af planter, der også blev anvendttil at beregne de gennemsnitlige dækningsgrader og det plantefyldte volumen. Det plantefyldte volumen (%) er bereg-net som: dækningsgrad (%) * plantehøjde/vanddybde.

Fiskesammensætning og bestandsstørrelse er vurderet på grundlag af fiskeri med biologiske oversigtsgarn og ruser.Undersøgelsen gennemførtes i perioden 15. august til 15. september, i småsøerne dog i slutningen af juli. Oversigts-garnene er standardgarn, der anvendes rutinemæssigt ved undersøgelse af søer og består af 14 forskellige sektioner á3 m med maskestørrelser fra 6,25 til 75 mm (se også Mortensen et al., 1990). I de 4 store søer blev der anvendt 16-20garn, som blev sat ud sidst på eftermiddagen og taget op næste morgen. I de mindre søer blev der anvendt færre garn.

Prøver til plante- og dyreplankton blev udtaget på samme lokaliteter og tidspunkter som prøver til vandkemi. Plante-plankton blev konserveret ufiltreret med Lugol og senere bestemt og optalt ved omvendt mikroskopi. Dyreplankton blevfiltreret på 50 eller 90 µm filter og konserveret i Lugol. Sedimenterede prøver blev anvendt til hjuldyr.

Sedimentprøver til palæolimnologiske analyser blev udtaget fra akkumulerings-områder i søerne, der formodes at haveværet konstant vanddækkede siden søernes dannelse, og hvor sedimentets lagfølge ikke har været forstyrret, f.eks. iforbindelse med rørskovens skiftende udbredelse. Se også Boks 9.1.

19

3 Lund Fjord

Lund Fjord er den nordligst beliggende sø i Vejlerne og samtidig denstørste med et areal på 491 ha. Medregnes den vanddækkede rørskov,bliver arealet 554 ha. Det topografiske opland er på 2316 ha. Søensvandspejl varierer mellem kote –0,3 og +0,9 med et gennemsnitligtvandspejlsniveau i kote +0,19. Middeldybden ved denne vandstander 0,81 m og den største dybde er 1,34 m (Cowiconsult, 2000).

3.1 Næringsstoftilførsel

Beregninger af næringsstoftilførslen til Lund Fjord kompliceres af, atLund Fjord Kanal (Østre Landkanal) ikke kun fungerer som afløb frasøen, men til tider også som indløb, idet vandet løber ind i søen frasyd i perioder med høj vandstand i Limfjorden og stor afstrømningfra oplandet til Lund Fjord Kanal. For at belyse dette forhold var derfra februar 1999 til maj 2001 opstillet et ultralydsbaseret måleudstyr(Time of flight) i Lund Fjord Kanal umiddelbart syd for Lund Fjord.Udstyret registrerer kontinuerlig vandføring på grundlag af målingeraf vandhastighed og strømretning i fire transekter på tværs af kana-len (Fig. 3.1). På grundlag af månedlige vandkemiprøver kan stof-transporten ind og ud af Lund Fjord herefter beregnes. I fem tilløb tilLund Fjord og tre til Lund Fjord Kanal er stoftransporten beregnetved Q/Q metoden på grundlag af punktmålinger af vandføring ogvandkemi.

1999 og 2000 var meget nedbørsrige år, og afstrømningen lå begge årca. 30 % over normalen. Dette medførte, at de målte stoftransporterogså var højere end i et normalår, og da stor afstrømning som nævnter en forudsætning for, at vand fra Lund Fjord Kanal kan strømmeind i Lund Fjord, har specielt disse hændelser større vægt end nor-malt.

Det er markant, at arealbidraget af fosfor var over 2 kg/ha for tilløbenetil Lund Fjord Kanal, mens den for de målte direkte tilløb til Lund Fjord

Figur 3.1 Vandføringsmål-inger i Lund Fjord Kanal ogVestre Vandløb. VestreVandløb løber til Lund FjordKanal og afvander områderøst for kanalen.

Lund Fjord, Kanal & Vester Vandløb

-2000

-1500

-1000

-500

0

500

1000

1500

2000

2500

Jan

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep Okt

Nov

Dec

Dec Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep Okt

Nov

Dec

Dec Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

1999 2000 2001

Måned

Van

dfø

ring

(l s-

1 )

Vester VandløbLund Fjord Kanal

20

var 0,6 kg/ha (Tabel 3.1). Fosforkoncentrationen i Pogkær Grøften ogVester Vandløb var således omkring 0,4 mg/l, hvilket er usædvanligthøjt. Det er ligeledes usædvanligt, at ca. 70 % af fosforet bestod af opløstfosfat. Spildevandet fra Vester Torup og Klim er afskåret til ÅbybroRenseanlæg, og herudover er der kun få huse i oplandet til Lund FjordKanal. Fosforbelastningen fra den spredte bebyggelse er vurderet til kunat udgøre 138 kg/år (Cowiconsult, 2000). På landbrugsejendommene ioplandet var der i år 2000 ca. 4000 dyreenheder (DE) ifølge det CentraleHusdyr Register. Da placeringen af ejendommenes udbringningsarealerikke er kendt, kan husdyrtrykket (DE/ha) i oplandet ikke beregnes. For-klaringen på oplandets høje fosforbelastning er derfor sandsynligvisovergødskning med fosfor som følge af de mange husdyr, kombineretmed at fosforbindingskapaciteten i den magre sandjord må være op-brugt. Disse forhold, kombineret med at oplandet til Lund Fjord Kanaler godt en halv gang større end det direkte opland til Lund Fjord, gørdet særlig relevant at beregne omfanget af hændelserne med afstrøm-ning fra Lund Fjord Kanal til Lund Fjord.

Det fremgår af massebalancen (Tabel 3.2), at Lund Fjord tilbage-holder over 20 tons kvælstof om året svarende til en reduktion påknap 40 %. Opholdstiden var i de to våde år ca. 100 dage, mensden er beregnet til ca. 200 dage i et normalt år (Cowiconsult, 2000).Den forventede kvælstoffjernelse vil på dette grundlag være mel-lem 30 og 40 % (Jensen et al., 1997).

Tabel 3.1 Målinger i vandløb fra oplandet til Lund Fjord.Tidsvægtede gennem-snit 1999-2001

Total-N

(µg/l)

NO2+NO3-N.(µg/l)

NH3+NH4-N(µg/l)

Total-P

(µg/l)

PO4-P

(µg/l)

Vand-føring(l/s)

Oplands-areal(ha)

Vand-tilførsel(l/s/ha)

N-tilførsel

(kg N/ha)

P-tilførsel

(kg P/ha)Skelgrøft 7951 7381 96 248 169 133 1059 0,13 29 1,3Vester Vandløb 2281 940 234 358 247 247 1338 0,18 16 2,6Pogkær Grøften 2741 1262 439 421 324 355Umålt opland til LundFjord Kanal 979Lund Fjord Kanal 2383 328 72 237 56 500 2319 0,19 14 1,1Strøjkærvandløbet 5482 5482 80 72 36 46 154 0,30 53 0,7Tilløb til Lund Fjord fraEllidsbølgård 2606 2468 39 23 4 28 49 0,57 48 0,4Mølbæk 1720 649 141 114 52 24 381 0,06 4 0,2Senå � 52 471 0,11 7 1,0Lund Bæk 23 109 0,21 47 1,2Umålt opland til LundFjord

601

Vanddækket Lund Fjord 554

Tabel 3.2 Massebalance for Lund Fjord. Tilførslen fra det umålteopland fremkommer ved at gange arealet med arealbidraget fraLund Bæk, der i arealanvendelse, terrænforhold og beboelse lignerdet umålte opland (Cowiconsult, 2000).

Total kvælstof(ton/år)

Totalfosfor(ton/år)

Vandføring(l/s)

Målt opland, 5 tilløb, 1164 ha 20 0,7 170Atm. deposition, 554 ha 8 0,06 90Gæs 0,03 0,01Umålt opland, 601 ha 28 0,7 130Indløb via Lund Fjord Kanal 6 0,8 70Sum 62 2,3 460Udløb via Lund Fjord Kanal 39 3,4 500

21

Anderledes er det med fosforbalancen, der viste, at der transporteres ca.et ton fosfor mere ud af søen, end der tilførtes. Et sådan forhold fore-kommer normalt i ferskvandssøer, hvor belastningen er reduceret, hvor-efter en fosforpulje i sedimentet frigives til vandet i en aflastningsperio-de. Der er imidlertid intet, der tyder på, at belastningen af Lund Fjord erreduceret, endsige at der skulle være en fosforpulje af betydning i sedi-mentet (se afsnit 3.2). Forklaringen skal derfor henføres til en underesti-mering af tilførslerne og/eller en overestimering af fraførslen.

Det er velkendt, at man ved punktprøvetagning i små vandløb un-derestimerer fosfortransporten, da den i høj grad foregår som trans-port af partikulært bundet fosfor, der især transporteres i kortvarigekraftige afstrømningshændelser, der sjældent rammes af prøvetag-ningen. I våde år kan fosfortransporten således underestimeres medop til 0,2 kg/ha (Bøgestrand et al., 1999), hvilket totalt for oplandet tilLund Fjord ville kunne forøge værdien med ca. 0,4 tons. Lund FjordKanal har et stort og dovent løb, hvor fosfortransporten kun undere-stimeres i ringe grad. Hertil kommer en grundvandstilførsel med enukendt fosforkoncentration, der at dømme efter vandbalancen udgøri størrelsesordenen 10 % af udløbet. En sådan grundvandstilførselville højst kunne tilføre omkring 0,1 ton. Den atmosfæriske depositi-on fremkommer ved anvendelse af standardtal (0,1 kg P/ha), og detvil være rimeligt at antage, at den også i våde år er forøget, men vilfor Lund Fjord ikke kunne komme over 0,1 ton.

Fosfortransporten ud af Lund Fjord er beregnet på grundlag af de vand-kemiprøver, der blev udtaget ved vandstrøm ud af Lund Fjord Kanal.Der vil i disse prøver kunne forekomme for høje koncentrationer, hvisder kort tid forinden har været en hændelse med indskylning af næ-ringsrigt vand fra oplandet til Lund Fjord Kanal. Der vil således kunnevære tale om, at fosfor, der reelt ikke har været i Lund Fjord, bliver regi-stret som fraførsel. Hvis stoftransporten i stedet beregnes på grundlag afsøvandskoncentrationen i 1999, bliver transporten dog endnu højere,formodentligt som følge af den kraftigere resuspension midt i søensammenlignet med Lund Fjord Kanal (se afsnit 3.2). Fraførslen af fosforvia Lund Fjord Kanal kan således godt være lidt overestimeret.

Stoftransporten fra Lund Fjord Kanal ind i Lund Fjord er beregnet bådepå grundlag af samtlige vandprøver udtaget i kanalen og på grundlag afkoncentrationerne i Vester Vandløb. Den førstnævnte fremgangsmådeunderestimerer transporten, og den anden overestimerer, så det videsmed sikkerhed, at fosfortransporten lå mellem 0,7 og 1 ton de to år.Sammenholdes dette med den samlede tilførsel og fraførsel, ses det, atindskyldningshændelserne fra Lund Fjord Kanal bidrager med ca. 1/3af Lund Fjords fosforbelastning – i hvert fald i nedbørsrige år. Bidragettil kvælstofbelastningen fra kanalerrn er omkring 10 %.

3.2 Fysisk-kemiske forhold

Lund Fjord er næringsrig med et højt indhold af både fosfor, kvælstofog klorofyl a (Fig. 3.2). Der er ikke sket væsentlige ændringer i dissevariable siden den første måleserie i 1981. Der var en svag tendens tilet højere kvælstofindhold og lidt højere klorofyl a i 1999 i sammen-lignning med de øvrige målinger fra 1980’erne, men det kan bero påår-til-år variationer og skal ikke tillægges for stor betydning.

22

Undersøgelserne i 1999 viste en ganske ringe årstidsvariation i kloro-fyl a, sigtdybde, fosfor og kvælstof. Der var en tendens til lidt laveremængde klorofyl a og suspenderet stof i forsommeren, men det mestmarkante er, at de højeste værdier (i april og september) blev udtageti hård vind, hvilket viser, at resuspension af sedimenteret materialehar stor betydning. Årets første og sidste prøve blev udtaget, menssøen var isdækket og derfor upåvirket af vind (se også afsnit 3.6).Planteplanktonvæksten i søen er altovervejende fosforbegrænset.

3.3 Undervandsplanter

Der blev fundet 5 arter af undervandsplanter ved undersøgelsen i1999 (Tabel 3.3). Kransnålalgen, Chara, var den dominerede art ogudbredt især i de lavvandede områder i den sydøstlige del af søen oglangs vestbredden, hvor den blev fundet ud til en dybde af ca. 50-70cm (Fig. 3.3). Udbredelsen af langskudsplanter var ringere og typiskbegrænset til få kvadratmeter store planteøer spredt rundt over detmeste af søen med en afstand på 10-100 m. De bestod især af akstu-sindblad og nogle steder hjertebladet vandaks. Børstebladet vandaksblev registreret i den sydlige og østlige del, mens akstusindblad fore-kom især på dybere vand i de nordlige dele, og hjertebladet vandaksfandtes især i bredzonen i nord- og sydvestenden af søen.

Gennemgående var den samlede udbredelse af undervandsplanter dogringe. For søen som helhed var den gennemsnitlige dækningsgrad afplanter blot 23 % og det samlede plantefyldte vandvolumen blot 7 % (Ta-bel 3.3 og 3.4). Lund Fjord havde den laveste udbredelse af undervands-planter blandt de 12 undersøgte søer.

Figur 3.2 En række fysisk-kemiske data fra Lund Fjordi 1980’erne og 1990’erne.

81 82 87 88 89 90 91 92 99 00

Klo

rofy

l (µg

l-1 )

Alk

alin

itet (

mm

ol l-

1 )T

otal

fosf

or (

mg

P l-

1 )

Sal

inite

t (‰

)S

igtd

ybde

(m

)

Sus

p. s

tpf (

mg

l-1)

Ort

ho-f

osfa

t (ng

P l-

1 )T

otal

kvæ

lsto

f (m

g N

l-1 )

Lund Fjord

Van

dtem

pera

tur

(oC

)

Sili

cium

(m

g S

i l-1

)

0

100

200

300

400

81 82 87 88 89 90 91 92 99 00

0

2.5

5.0

7.5

0

1

2

3

4

5

6

8

10

12

pH

0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0

2.5

5.0

7.5

0

2.5

5.0

7.5

2

1

0

0

100

200

300

0

2.5

5.0

7.5

-2

2

6

10

14

18

22

26

Nitr

at (

mg

N l-

1 )A

mm

oniu

m (

mg

N l-

1 )

0

2.5

5.0

7.5

23

Tabel 3.4 Gennemsnitlig dækningsgrad ( %) og plantefyldt volumen ( %) af undervandsplanter i De ØstligeVejler samt de mindre søer i Bygholm Vejle/søer v. Krap-diget i 1999 og 2000.

LundFjord

HanVejle

Sel-bjergVejle

Glom-bak

KrapSø

Vekse-lererens

Hul

BergsPyt

Sø 4 Kreatur-hullet

Sø 6 StoreBrede-vand

Øst-søen

Dækningsgrad 22 74 40 25 63 76 97 35 45 90 82 73Plantefyldt vol. 7 62 10 6 15 73 73 31 34 70 80 61

Tabel 3.3 Registrerede arter af undervandsplanter i De Østlige Vejler samt småsøer i Bygholm Vejle/søer v.Krap-diget. Dominerende arter er angivet med ++ .Arter Lund

FjordHanVejle

Sel-bjergVejle

Glom-bak

KrapSø

Vekse-lerens

Hul

BergsPyt



Øst-søen

Chara aspera ++ ++ ++ ++Chara baltica +Chara sp. ++ ++ ++Trådalger ++Børstebl. vandaks + ++ + + + + ++ ++Butbl. vandaks + + + +Hjertebl. vandaks + +Smalbl. vandaks ++ +Vandaks sp. + + + +Stilket vandkrans +Kors-andemad + +Aks-tusindblad + + + ++ + ++ ++ + +Hornblad ++Vandpest +Blærerod + + + +Pindsvine-knop + +Hestehale + +Arter i alt 5 4 5 3 3 4 4 4 5 4 6 4

Lund Fjord

Vanddybde Chara Børstebladetvandaks

Hjertebladetvandaks

Akstusindblad Total plante-dække

Plantefyldtvolumen

Plantedække (%)

01 - 56 - 25

26 - 5051 - 7576 - 100

Dybde (cm)

0 - 2020 - 4040 - 6060 - 80

80 - 100100 - 120120 - 140

Figur 3.3 Fordeling og tæthed af forskellige undervandsplanter, samt dækningsgrad og plantefyldt volumenaf den samlede vegetation i Lund Fjord. Søens dybdefordeling er også vist.

24

3.4 Fisk

Der blev fanget i alt 9 fiskearter i garn og ruser i Lund Fjord (Tabel3.5). Antalsmæssigt var garnfangsterne domineret af skalle og smelt,og meget atypisk var fangsten af grundling også høj (Fig. 3.4).

Antal

Sandart

Grundling

Karudse

Smelt

Aborre

Skalle

Vægt Antal Vægt

Garn Garn Ruser Ruser

Lund Fjord

Nipigget hundestejle

Trepigget hundestejle

Karuds

Ål

Grundling

Aborre

Skalle

Smelt

Figur 3.4 Fordelingen afbåde antal og vægt af fiskfanget i gællenet og i ruser iLund Fjord.

Figur 3.5 Længdefordeling-en af aborre og skalle fangeti gællenet i de fire store søer.

0

10

20

30

0

0

0 0

10

20

30

40

50

60

700

10

20

30

400

10

2030

40

50

60

70

8090

0

100

200

300

20

40

60

80

100

120

140

10

20

30

40

50

6070

100

200

300

Ant

al

Aborre SkalleLund Fjord Lund Fjord

Han Vejle Han Vejle

Selbjerg Vejle Selbjerg Vejle

Glombak Glombak

4 8 12 16 20 24 28Længde (cm)

4 8 12 16 20 24 28Længde (cm)

25

Antal fangede fisk pr. net (CPUEant) var højt (121 fisk pr. net) og mar-kant højere end i de tre andre Vejler (Tabel 3.6). Fangsten bestod isæraf små individer, så den samlede vægtbiomasse af fisk i garnene varikke specielt høj (gennemsnitlig 2,5 kg pr. net) sammenlignet medferskvandssøer, men den højeste i de 4 større søer, som undersøgel-sen omfatter. Rovfiskenes andel af de fangede fisk på vægtbasis varrelativ lav (28 %). Rovfiskene i garnfangsterne omfattede aborre ogsandart. Sandsynligvis har rovfiskeprocenten været lavere, da garne-ne underestimerer den slanke smelt. Størrelsesmæssigt domineredesskallerne af individer mindre end 11 cm, mens aborrerne også havdeen pæn andel over 14 cm og dermed en størrelse, hvor de overvejen-de er rovfisk (Fig. 3.5).

3.5 Dyreplankton

Dyreplanktonets biomasse viste et to-toppet forløb med maksimum ibegyndelsen af august (Fig. 3.6). Det domineredes af små former,nemlig hjuldyr, og blandt cladoceerne eksklusivt af Bosmina longiro-stris. Slægten Daphnia manglede helt. De små former og fravær afDaphnia ved lave saliniteter tyder på et højt prædationstryk fra fisk oginvertebrater. De cyclopoide vandlopper dominerede over calanoide,hvilket både kan tilskrives et højt prædationstryk fra fisk og den lavesalinitet i Lund Fjord i sammenligning med f.eks. Glombak (se neden-for). Både de små skaller og smelt kan æde dyreplankton, hvilketforklarer den totale dominans af små dyreplanktonarter i søen og detlave græsningstryk på planteplankton.

Tabel 3.5 Angivelsen af arter fundet ved fiskeri med net og ruser i de forskellige søer i Vejlerne. +: fangst inet, ⊕ : fangst i ruser. Dominerende arter (vægtmæssigt) er angivet med ++.

LundFjord

HanVejle

Sel-bjergVejle

Glom-bak

KrapSø

Vekse-lererens

Hul

BergsPyt



Øst-søen

Smelt +Karuds + + ++ ++ ++Suder + + ++ ++ ++ ++ ++ + ++Grundling + + +Skalle ++ + ++ + + ++Rudskalle +Aborre ++ ++ ++ ++ + + ++Gedde + ++ +Sandart +3-pig. Hundestejle ⊕ ⊕ ⊕ ⊕ + + + +9-pig. Hundestejle ⊕ ⊕ + +Ål ⊕ ⊕ ⊕ ⊕Antal arter 9 7 7 6 2 2 2 4 4 3 4 2

26

3.6 Planteplankton

Planteplanktonet var helt domineret af blågrønalger, og volu-menbiomasseniveauet var højt hele året med et gennemsnitligbiovolumen på 18 mm3/l på årsbasis (Fig. 3.7). De dominerendearter var Anabaenopsis spp. og små stavformede blågrønalgeceller,der på årsbasis udgjorde tæt på 82 % af det samlede biovolumen.Den resterende del af planteplanktonet blev hovedsageligt ud-gjort af grønalger som Scenedesmus og Pediastrum, der havde enkort dominansperiode i foråret (Fig. 3.6). Det høje volumenbio-masseniveau af planteplankton hele året og dominansen af blå-grønalger, der er mere eller mindre utilgængelig føde for det til-stedeværende dyreplankton, tyder på et lavt græsningstryk påplanteplankton.

Figur 3.6 Totalbiomassen afdyreplankton (mg tørvægt/l)samt fordelingen på grupperigennem sæsonen i LundFjord i 1999.

1

0

2

3

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec0

20

40

60

80

100D

yrep

lank

ton

(mg

l-1)

And

el (

%)

Cyclopoide vandlopper

Calanoide vandlopper

Daphnia

Andre cladoceer

Hjuldyr

Lund Fjord 1999

27

Figur 3.7 Biovolumen afplanteplankton (mm3/l)samt fordelingen på grupperigennem sæsonen i LundFjord 1999.

0

20

40

60

80

100

And

el (

%)

Blågrønalger

Furealger

Kiselalger

Grønalger Øvrige

Lund Fjord 1999

0

5

10

15

20

25

30

Pla

ntep

lank

ton

(mm

3 l-1

)

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

[Tom side]

29

4 Han Vejle

Han Vejle er et mindre (85 ha) og isoleret vandområde uden hydrau-lisk kontakt med de øvrige vandområder. Søens vandspejl varierermellem kote –0,1 og +0,7, med et gennemsnitligt vandspejlsniveau ikote +0,22. I eftersommeren 1994 blev der etableret et stem mellemHan Vejle og Lund Fjord Kanal. Siden er der normalt sket udledningaf vand fra Han Vejle, når vandstanden overstiger kote 0,40 (Cowicon-sult, 2000). Når vandet i Lund Fjord Kanal i perioder overstiger ca.kote 0,55 m, kan vandet frit løbe over terræntærsklen mellem HanVejle og kanalen.


Der er kun få fysisk-kemiske data fra Han Vejle, og kun for 1999 fin-des data for en hel sæson. De spredte data fra slutningen af 1980’erneog begyndelsen af 1990’erne viser relativt høje fosforkoncentrationerpå over 0,1 mg P/l (Fig. 4.1). I 1999 var niveauet også relativt højt ivintermånederne, men faldt markant om sommeren til meget laveværdier på under 0,03 mg P/l.

Klorofyl a følger ikke mønsteret for fosfor, idet der blev fundet laveværdier ved målingerne i 1987, høje værdier i de efterfølgende år også på nær en høj forårsværdi igen meget lave værdier om sommeren i1999. Totalkvælstof synes at følge mønsteret for klorofyl a og vandets

Figur 4.1 En række fysisk-kemiske data fra Han Vejle i1980’erne og 1990’erne.

Klo

rofy

l (µg

l-1 )

Alk

alin

itet (

mm

ol l-

1 )

Sal

inite

t (‰

)

Sig

tdyb

de (

m)

Sus

p. s

tpf (

mg

l-1)

Han Vejle

pH

Van

dtem

pera

tur

(oC

)

Sili

cium

(m

g S

i l-1

)

0

1

2

3

4

5

87 8889 90 9199 006

8

10

12

87 8889 90 9199 00

0

100

200

300

400

0.0

2.5

5.0

7.50

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0

2.5

5.0

7.5

0.0

2.5

5.0

7.5

-2

2

6

10

14

18

22

262

1

0

0

100

200

3000.0

2.5

5.0

7.5

Nitr

at (

mg

N l-

1 )A

mm

oniu

m (

mg

N l-

1 )

0

2.5

5.0

7.5

Tot

al fo

sfor

(m

g P

l-1 )

Ort

ho-f

osfa

t (ng

P l-

1 )T

otal

kvæ

lsto

f (m

g N

l-1 )

30

gennemsigtighed, sigtdybden er et spejlbillede heraf. Med forbeholdfor det lidt beskedne datamateriale tyder det på store variationer imiljøtilstanden i måleperioden og en forværring i starten af1990’erne, men at søen nu efter vandstandsstigningen er nået et lavtniveau for både fosfor, kvælstof og klorofyl a og høj sigtdybde. Der ersåledes nu sigt til bunden hele året.

Sæsonvariationen i 1999 følger mønsteret for klarvandede søer medmange undervandsplanter, hvor fosforniveauet er lavest om somme-ren, når plantevæksten er høj, og højest om efteråret, når planternehenfalder og nedbrydes (Fig. 4.2). Planteplanktonvæksten i søen eraltovervejende fosforbegrænset.


Der blev fundet 4 slægter/arter i søen (Tabel 3.3), hvoraf Chara ogbørstebladet vandaks var langt de hyppigst forekommende. Charadominerede i den østlige ende af søen, mens børstebladet vandaksvar mest udbredt i den midterste del af søen (Fig. 4.3). Bortset fraden vestligste og mudderdækkede del af søen på ca. 100 m breddevar der undervandsplanter overalt. Kun enkelte steder var deråbent vand i de plantedækkede områder. I de plantedækkede om-råder var dækningsgraden ofte over 75 % og som gennemsnit forhele søen på 74 % (Tabel 3.4). Også det plantefyldte vandvolumenvar højt i Han Vejle, og gennemsnitligt 62 % af søvandet var fyldtmed undervandsplanter.

Figur 4.2 Sæsonvariationen iHan Vejle 1999.

0

40

80

120

160

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Susp.stof (mg l-1)Chl. a (µg l-1)Total-P (µg l-1)

Han Vejle – 1999

Kon

cent

ratio

n

31

4.3 Fisk

Der blev fanget i alt 7 fiskearter i garn og ruser i Han Vejle (Tabel 3.5).Antalsmæssigt var garnfangsterne domineret af aborre og skalle (Fig.4.4). Antal fangede fisk var lavt (39 fisk pr. net) og svarede til kun 1/3af fangsten i Lund Fjord. Fangsten bestod især af små individer afaborre, så den samlede vægt af fisk i garnene var lav (gennemsnitlig1,2 kg pr. net) sammenlignet med ferskvandssøer. Rovfiskenes andelaf de fangede fisk var på vægtbasis lidt højere end i Lund Fjord (33%) og bestod af aborre og gedde.

Der var også her relativt store fangster i ruser i sammenligning medGlombak og Selbjerg Vejle, men væsentligt lavere fangster end i LundFjord. I antal dominerede aborre totalt, og denne art bidrog også tilden største andel af den samlede fangst på vægtbasis. Som for LundFjord blev tre- og nipigget hundestejle samt ål kun fanget i ruser.

Han Vejle


Aks-tusindblad

Tornfrøethornblad

Korsandemad Totalt plante-dække

Plantefyldtvolumen

Plantedække (%)

01 - 56 - 25

26 - 5051 - 7576 - 100

Dybde (cm)

0 - 2020 - 4040 - 60

60 - 8080 - 100100 - 120

120 - 140

Figur 4.3 Fordeling og tæthed af forskellige undervandsplanter samt dækningsgrad og plantefyldt volu-men af den samlede vegetation i småsøerne i Han Vejle. Søens dybdefordeling er også vist.

Figur 4.4 Fordelingen afbåde antal og vægt af fiskfanget i gællenet og i ruser iHan Vejle.

Antal

Gedde

Karudse

Aborre

Skalle

Vægt Antal Vægt

Han Vejle




Karuds

Ål

Aborre

Skalle

32

Størrelsesmæssigt var fiskesammensætningen i Han Vejle noget anderle-des end i de øvrige 3 søer og karakteriseret ved en ringe forekomst af destore fisk (Fig. 3.5). Skallerne domineredes af fisk omkring 6 cm’s længde,formentlig årets yngel (dvs. 1998). Derimod blev der ingen fisk fangetmellem 7 og 15 cm, hvilket tyder på, at skallerne har haft nogle dårligeyngleår, eller ringe overlevelse af årgangene i 1998 og 1997 og evt. ogsåtidligere. Også aborrerne domineredes af små fisk, og der blev kun fangetenkelte aborrer større end 14 cm. Der er ikke lavet aldersbestemmelse påfiskene, men toppene ved henholdsvis 7 og 12 cm udgøres sandsynligvisaf 0- og 1-årige fisk, dvs. fisk fra 1999 og 1998.

4.4 Dyreplankton

Dyreplanktonets biomasse var lav i sammenligning med Lund Fjord oghøjest i vinterperioden (Fig. 4.5). Biomassen bestod udelukkende af cyclo-poide vandlopper i foråret, mens sommerplanktonet var mere varieretmed forekomst af mange arter. I sensommeren og efteråret domineredesbiomassen af Eurycercus lamellatus, som er en stor plantetilknyttet art afcladoceer, men også Daphnia optrådte gennem hele perioden.

Dominansen af store arter i sensommeren tyder på et relativt lavt præda-tionstryk fra fisk og invertebrater, mens fraværet af disse former i foråretpeger på et større prædationstryk her. Denne forskel kan skyldes, at un-dervandsplanterne i sensommeren, hvor de forekommer i højeste tæthed,yder skjul for dyreplanktonet og plantetilknyttede arter mod prædation.

1

0

2

3


20

40

60

80

100

Dyr

epla

nkto

n (m

g l-1

)A

ndel

(%

)



Daphnia

Andre cladoceer

Hjuldyr

Han Vejle 1999Figur 4.5 Totalbiomassen afdyreplankton (mg tørvægt/l)samt fordelingen på grupperigennem sæsonen i Han Vejle.

33

4.5 Planteplankton

Den gennemsnitlige planteplankton volumenbiomasse lå på 2 mm3/lpå årsbasis og var således lav i sammenligning med Lund Fjord.Chlorococcale grønalger dominerede planteplanktonet ved på årsba-sis at udgøre 46 % af det samlede biovolumen. Blågrønalger havdekun en mindre dominansperiode i starten af juni (Fig. 4.6).

Planteplanktonet biovolumen var højest og artssammensætningenmest varieret i første halvdel af året, hvor cyclopoide vandlopper, deroftest er rovdyr, dominerede dyreplanktonet. Fra juli måned og frem-efter, hvor dyreplanktonet domineredes af cladoceer, var plante-planktonet hovedsageligt domineret af græsningsresistente grønalger(Botryococcus spp.) samt rekylalger, hvilket tyder på, at dyreplankto-net udøvede et vist græsningstryk på planteplanktonet i denne peri-ode. Derudover var planteplanktonet i høj grad kontrolleret af detlave næringsstofniveau i søen samt kraftig opvækst af undervands-planter.

Figur 4.6 Biovolumen afplanteplankton (mm3/l)samt fordelingen på grupperigennem sæsonen i HanVejle 1999.

And

el (

%)

Blågrønalger

Rekylalger

Furealger

Gulalger

Kiselalger

Grønalger

Øvrige

Han Vejle 1999

0

1

2

3

4

5

6

Pla

ntep

lank

ton

(mm

3 l-1

)

0

20

40

60

80

100


[Tom side]

35

5 Selbjerg Vejle og Glombak

Selbjerg Vejle og Glombak er beliggende langs De Østlige Vejlersvestgrænse. De to søer er her behandlet under et, fordi de er direkteforbundne. Selbjerg Vejle har foruden områder med åbent vand (446ha) meget udstrakte rørskovsområder og et topografisk opland på2158 ha. Søens vandspejl varierer mellem kote –0,6 og +0,3, med etgennemsnitligt vandspejlsniveau i kote –0,16. Glombak (94 ha åbentvand) er forbundet med Selbjerg Vejle gennem Krap Kanal og har etlokalt topografisk opland på 522 ha. Hertil skal lægges oplandet fraSelbjerg Vejle og fra Bygholm Vejle Nord. Glombaks vandspejl varie-rer mellem kote –0,6 og +0,3, med et gennemsnitligt vandspejlsniveaui kote –0,17 (Cowiconsult, 2000).

5.1 Næringsstoftilførsel

Til Selbjerg Vejle er der to tilløb, Vabesgård Bæk med tilløb fra Frø-strup grøft og Lynge Bæk, hvoraf Vabesgård Bæk er den største. Deteneste tilløb til Glombak er afløbet fra Selbjerg Vejle. Efter reparati-onsarbejder på Krap-diget i 1995 afvander Bygholm Vejle Nord nuved overløb til Selbjerg Vejle.

Tabel 5.1 Massebalance for Selbjerg Vejle. Tilførslen fra det umålteopland fremkommer ved at gange arealet med arealbidraget fra Va-besgård Bæk, der i arealanvendelse, terrænforhold og beboelse lignerdet øvrige opland. (Cowiconsult, 2000). Fraførslen fra Selbjerg Vejle erberegnet ud fra søkoncentrationerne.



Vandføring(l/s)

1995 2000 1995 2000 1995 2000Målt opland, 1 tilløb,680 ha 9,6 17,2 0,32 0,91 61 110

Atm. deposition,446 ha 6,7 6,7 0,04 0,04 13 61

Umålt opland,1032 ha 14,7 26,1 0,48 1,38 93 168

Sum 31,0 50,0 0,84 2,33 167 339Fraførsel via KrapKanal 17,7 15,8 0,85 0,81

36

Viborg Amt foretog i 1995 og 2000 en samlet opgørelse af nærings-stofbelastningen til de to Vejler (Tabel 5.1 og Tabel 5.2) ud fra målin-ger i Vabesgård Bæk og beregningsoverslag på det umålte opland.Retentionen i de to Vejler beregnedes ud fra stofkoncentrationer isøerne, og der er ikke korrigeret for fordampning i forbindelse medvandføringsberegningerne.

1995 var et meget tørt år, mens 2000 var et meget nedbørsrigt år. Af-strømningen i 1995 lå ca. 20 % under normalen, mens afstrømningen i2000 lå 50 % over normalen. Dette medfører, at de målte stoftrans-porter i 1995 var mindre end for et normalt år, mens afstrømningen i2000 var væsentlig større end for et normalt år.

Arealbidraget for fosfor var meget forskellig i de to år. I 1995 var bi-draget på 0,5 kg P/ha, mens det i 2000 var på 1,5 kg P/ha. Den størrenedbør i 2000 har afgørende betydning for den større fosforudvask-ning (Jensen et al., 1999). Fra Frøstrup ledes separat overfladevand ogvand fra overløbsbygværk til Selbjerg Vejle, men fosforbidraget her-fra var ubetydeligt, ca. 5 kg/år. Der er relativt få huse i oplandet tilSelbjerg Vejle og Glombak, og fosforbelastningen fra den spredte be-byggelse er vurderet til at udgøre 166 kg/år (Cowiconsult, 2000). Pålandbrugsejendommene i oplandet var der registreret ca. 1370 dyre-enheder (DE) i år 2000 ifølge det Centrale Husdyr Register. Da place-ringen af ejendommenes udbringningsarealer ikke kendes, kan hus-dyrtrykket (DE/ha) i oplandet dog ikke beregnes.

Fosforbalancen for de to søer viser, at med undtagelse af SelbjergVejle i 1995 sker der en tilbageholdelse af fosfor. Tilbageholdelsen varbegge år på ca. 30 % i Glombak, mens Selbjerg Vejle tilbageholdt ca.65 % fosfor i 2000.

Af massebalancerne for de to søer fremgår det, at Selbjerg Vejle tilba-geholdt 13 tons kvælstof i 1995 og 34 tons i 2000, svarende til en re-duktion på ca. 40 % i 1995 og ca. 65 % i 2000. I Glombak blev der til-bageholdt ca. 12 tons kvælstof begge år, svarende til en reduktion påca. 30 %. Opholdstiden var henholdsvis 127 og 258 dage i SelbjergVejle, mens opholdstiden i Glombak var 34 og 17 dage i henholdsvis1995 og 2000.

Tabel 5.2 Massebalance for Glombak. Tilførslen fra det umålte oplandfremkommer ved at gange arealet med arealbidraget fra Vabesgård Bæk.Fraførslen fra Glombak er beregnet ud fra søkoncentrationen.



Vandføring(l/s)

1995 2000 1995 2000 1995 2000Målt opland, 1 tilløb,680 ha

9,6 17,2 0,32 0,91 61 110

Atm. deposition,540 ha

8,1 8,1 0,05 0,05 16 74

Umålt opland,1970 ha

28,1 50,1 0,92 2,64 178 322

Retention i SelbjergVejle 13,3 34,3 -0,01 1,53

Sum 32,5 41,1 1,30 2,07 255 506Afløb Glombak 20,6 29,3 0,93 1,34

37

Massebalancerne for kvælstof og fosfor er beregnet på grundlag afvandkemiprøver udtaget i Selbjerg Vejle og Glombak samt på bereg-ninger af vandtransporten (denne er ikke korrigeret for fordampningfra de to vejler). Dertil kommer, at en væsentlig del af belastningenkommer fra umålt opland, som ikke nødvendigvis har samme tilfør-sel som i det målte opland. Det gælder ikke mindst bidraget fra Byg-holm Vejle ned til Glombak, som nok er overestimeret, da det måantages, at der sker retention af næringsstoffer i området. Der er der-for en vis usikkerhed på resultaterne. Der er dog ingen tvivl om, atder tilbageholdes kvælstof i søerne, og tilbageholdelsen var stor i deto Vejler i overensstemmelse med resultater fra andre søer (Jensen etal., 1999). Med hensyn til fosfor ses større variationer i tilbageholdel-se/frigivelse (Jensen et al., 1999). Den høje tilbageholdelse i SelbjergVejle i 2000 kan måske forklares med, at prøvetagningerne oftest skeri perioder med forholdsvis ringe vind, så målinger i perioder med højresuspension og deraf følgende høje koncentrationer undgås. De be-regnede tilbageholdelser i Glombak ligger inden for det forventede.

Afstrømningen i 2000 lå væsentligt over afstrømningen i 1995. Denstørre afstrømning resulterede i en væsentligt større belastning afkvælstof og fosfor. På trods af den større afstrømning skete der etfald i næringssaltkoncentrationen i både Selbjerg Vejle og Glombak,og sigtdybden var bedre end i 1995. Hermed understreges det, at derer andre mekanismer end tilførslen, der påvirker vandkvaliteten.


I de senere år er der sket et betydeligt fald i koncentrationen af total-fosfor i begge søer (Fig. 5.1a og 5.1b) fra et sommergennemsnit på0,151 mg P/l i Glombak i 1993 og 0,267 mg P/l i Selberg Vejle til hhv.0,099 og 0,057 mg P/l. Fra 1995 til 1999 er der også sket et markantfald i koncentrationen af totalkvælstof.

Samtidigt er mængden af planteplankton (klorofyl a) og koncentrati-onen af suspenderet stof også mindsket betydeligt i begge søer, mendog mest markant i Selbjerg Vejle. I overensstemmelse hermed ersigtdybden øget væsentligt i Selbjerg Vejle, mens forbedringen er lidtmindre i Glombak. Forbedringerne er sket på et tidspunkt med fal-dende salinitet og stigende vandstand. De markante toppe i indholdaf suspenderet stof og totalfosfor skyldes formentlig prøvetagning iperioder med blæst, hvor ophvirvling af bundmateriale kortvarigtskaber kraftigt forøgede koncentrationer.

38

88 89 93 94 95 96 00 01

Klo

rofy

l (µg

l-1 )

Alk

alin

itet (

mm

ol l-

1 )

Sal

inite

t (‰

)

Sig

tdyb

de (

m)

Sus

p. s

tpf (

mg

l-1)

Selbjerg Vejle

Van

dtem

pera

tur

(oC

)

Sili

cium

(m

g S

i l-1

)

pH

0

1

2

3

4

5

88 89 93 94 95 96 00 016

8

10

120

100

200

300

400

0

2.5

5.0

7.50

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0

2.5

5.0

7.5

0

2

1

0

0

100

200

300

0

2.5

5.0

7.5

-2

2

6

10

14

18

22

26

2.5

5.0

7.5

Nitr

at (

mg

N l-

1 )A

mm

oniu

m (

mg

N l-

1 )

0

2.5

5.0

7.5

Tot

al fo

sfor

(m

g P

l-1 )

Ort

ho-f

osfa

t (ng

P l-

1 )T

otal

kvæ

lsto

f (m

g N

l-1 )

0

100

200

300

400

93 94 95 96 99 00 01

0

2.5

5.0

7.5

93 94 95 96 99 00 01

Klo

rofy

l (µg

l-1 )

Alk

alin

itet (

mm

ol l-

1 )

Sal

inite

t (‰

)S

igtd

ybde

(m

)

Sus

p. s

tpf (

mg

l-1)

0.0

2.5

5.0

7.5

Nitr

at (

mg

N l-

1 )A

mm

oniu

m (

mg

N l-

1 )

Glombak

0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0

1

2

3

4

5

6

8

10

12

pH

Van

dtem

pera

tur

(oC

)

Sili

cium

(m

g S

i l-1

)

0

2.5

5.0

7.5

2

1

0

0

100

200

300

0

2.5

5.0

7.5

-2

2

6

10

14

18

22

26

0

2.5

5.0

7.5

Tot

al fo

sfor

(m

g P

l-1 )

Ort

ho-f

osfa

t (ng

P l-

1 )T

otal

kvæ

lsto

f (m

g N

l-1 )

Figur 5.1a En række fysisk-kemiske data fra SelbjergVejle i 1980’erne og 1990’er-ne.

Figur 5.1b En række fysisk-kemiske data fra Glombak i1980’erne og 1990’erne.

39


Undervandsplanter forekommer over store områder i både SelbjergVejle og Glombak (Fig. 5.2 og Fig. 5.3). Generelt er det plantedækkedeareal i begge søer dog langt mindre end i Han Vejle (Tabel 3.4). De tohyppigste former for planter er kransnålalger (Chara) og børstebladetvandaks, hvoraf især kransnålalger er dominerende og findes overdet meste af søerne. I Glombak blev der fundet to arter af kransnålal-ger (C. aspera og C. baltica) og i Selbjerg Vejle blot én (C. aspera). Bør-stebladet vandaks blev fundet i begge søer, mens akstusindblad oghjertebladet vandaks kun blev fundet i Selbjerg Vejle.

I Selbjerg Vejle var kransnålalger (Chara aspera) dominerende ogfandtes over det meste af søen, men var især tæt i den nordlige ogvestlige, vindbeskyttede del. Børstebladet vandaks var udbredt i no-genlunde de samme områder som Chara, mens hjertebladet vandaksisær optrådte i det sydøstlige hjørne. Begge arter optræder i småplanteøer, der ofte vokser helt op i vandoverfladen. Den gennemsnit-lige dækningsgrad af undervandsplanter var omkring 40 % og detplantefyldte volumen 10 %. I forhold til en undersøgelse i 1995 (Vi-borg Amt, 1997) synes der at have været en tilbagegang i udbredelsenaf Chara, der dengang blev angivet til at have en 100 % dækning i heledet centrale område af søen.

I Glombak var kransnålalgerne især koncentreret i de nordlige ogmidterste dele. C. baltica var mest udbredt i den midterste og vestligedel, mens C. aspera blev fundet over det meste af søen. I den nederstedel af det sydvestlige bassin var der meget mudret og kun meget fåeller ingen planter. C. aspera var de fleste steder mindre end 10 cm,mens C. baltica var mellem 10 og 40 cm. Det samlede plantedækkedeareal for søen som gennemsnit var på 25 % og det samlede plante-fyldte volumen på 6 % (Tabel 3.2). I forhold til en undersøgelse i 1995(Viborg Amt, 1997) synes udbredelsen af Chara at være gået tilbage iden sydvestlige del af søen, mens udbredelsen er øget i de centrale ognordlige dele. Dækningsgraden af børstebladet vandaks synes ligele-des at være gået tilbage siden 1995, hvor dækningsgraden i dennordøstlige del blev angivet til 40 %, mens der her i 2000 kun blevfundet enkelte planter.

40

Selbjerg Vejle


Hjertebladetvandaks

Totalplantedække

Plantefyldtvolumen

Plantedække (%)

01 - 56 - 2526 - 5051 - 7576 - 100

Dybde (cm)

0 - 2020 - 4040 - 6060 - 8080 - 100100 - 120120 - 140

Figur 5.2 Fordeling og tæthed af forskellige undervandsplanter samt i dækningsgrad og plantefyldt volu-men af den samlede vegetation i Selbjerg Vejle. Søens dybdefordeling er også vist.

Glombak


Totalplantedække

Plantefyldtvolumen

Plantedække (%)

01 - 56 - 25

26 - 5051 - 7576 - 100

Dybde (cm)

0 - 2020 - 4040 - 6060 - 80

80 - 100100 - 120120 - 140

Figur 5.3 Fordeling og tæthed af forskellige undervandsplanter samt i dækningsgrad og plantefyldt volu-men af den samlede vegetation i Glombak. Søens dybdefordeling er også vist.

41

5.4 Fisk

Der er gennemført fiskeundersøgelser med biologiske oversigtsgarn i1995 og 2000. I 1995 var CPUE på antalsbasis væsentligt mindre iGlombak end i Selbjerg Vejle (hhv. 31 og 61 fisk pr. net), men omtrentlige stor på vægtbasis (hhv. 1,6 kg pr. net og 1,5 kg pr. net). Rovfiske-nes andel på vægtbasis var 54 % i Glombak og 41 % i Selbjerg Vejle.(Viborg Amt, 1997)

I 2000 var CPUE i Selbjerg Vejle på 48 og i Glombak på 34 fisk pr. net,men på vægtbasis var fangsten størst i Selbjerg Vejle (1,9 kg pr. netmod 1,5 kg pr. net) (Tabel 3.4). Rovfiskenes andel var markant større iSelbjerg Vejle (64 %) end i Glombak (16 %) (Fig. 5.4). Denne store for-skel skyldes både en større andel af skalle i Glombak og en væsentligstørre gennemsnitsvægt af disse skaller. Der er således sket et skift ifordelingen af fisk i de to søer over perioden. Mens andelen af rovfisker faldet markant i Glombak fra 1995 til 2000, er den steget væsentligti Selbjerg Vejle.

I 2000 blev der også foretaget befiskninger med ruser. I begge søerdominerede ål og aborre fangsterne både i antal og ikke mindst ivægt. Trepigget hundestejle blev i begge søer som den eneste kunfanget i ruserne, men ellers er arterne de samme som i garnene.

Karudse

Suder

Aborre

Skalle

Antal Vægt

Glombak

Grundling

Rudskalle

Suder

Aborre

Skalle

Selbjerg


Ruser RuserGarn Garn


Ål

Grundling Aborre

Skalle

Antal Vægt


SuderÅl

Grundling

Aborre

Skalle

Rudskalle

Antal Vægt Antal Vægt

Figur 5.4 Fordelingen afbåde antal og vægt af fiskfanget gællenet og i ruser iSelbjerg Vejle og Glombak.

42

Størrelsesmæssigt havde begge søer en bred sammensætning af bådeskaller og aborre og med en betydelig forekomst af store individer(Fig. 3.4). Generelt var der lidt flere store fisk i Glombak.

5.5 Dyreplankton

Dyreplanktonets sammensætning og mængde i 2000 var meget for-skellig i de to søer (Fig. 5.5). Biomassen var generelt størst i SelbjergVejle, ikke mindst i forsommeren og sidst på året. Dyreplanktonet vardomineret af cladoceer i Selbjerg Vejle, mens calanoide vandloppervar af størst betydning i Glombak, hvilket nok kan tilskrives den hø-jere salinitet i Glombak, der favoriserer brakvandsarten Eurytemoraaffinis. Denne art var da også dominerende i Glombak. I Selbjerg Vejlevar betydningen af den effektive græsser, Daphnia, væsentligt størreend i Selbjerg Vejle, hvilket nok både er et resultat af den lavere sali-nitet og et lavere prædationstryk fra fisk.

Forholdet mellem biomassen af dyreplankton og planteplankton kanvære en god indikator for dyreplanktonets græsningskontrol afplanteplanktonet. Dette forhold var væsentligt større i Selbjerg Vejleend i Glombak.

Der er sket betydelige ændringer i dyreplanktonet fra 1995 til 2000.Der findes ingen angivelser af biomassen af dyreplankton i 1995, mendet er muligt at sammenholde antallet (Tabel 5.3). I 1995, hvor salini-teten var højere, var dyreplanktonet helt domineret af calanoide ogcyclopoide vandlopper samt hjuldyr, mens cladoceer kun forekomenkelte gange og i meget lavt antal. I 1995 var antallet af vandlopper igennemsnit fra januar til oktober dobbelt så højt i Glombak som iSelbjerg Vejle, mens hjuldyrantallet var 30 gange større i SelbjergVejle. Det tyder på et væsentligt højere prædationstryk fra fisk i Sel-bjerg Vejle, hvilket også er i overensstemmelse med dataene fra fi-skeundersøgelserne.

Tabel 5.3 Det gennemsnitlige (1. januar-3. oktober) antal dyreplankton i deto søer i 1995. Vandlopperne er også inddelt i de tre livsstadier: nauplier,copepoditer og adulte (voksne).Sø Nauplier

antal/literCopepoditer

antal/literAdulte

antal/literVandlopperantal/liter

Hjuldyrantal/liter

Selbjerg Vejle 31 25 5 61 365Glombak 62 58 14 134 12

43

Figur 5.5 Totalbiomassen afdyreplankton (mg tørvægt/l)samt fordelingen på grupperigennem sæsonen i SelbjergVejle og Glombak i 2000.

1

0

2

3


20

40

60

80

100D

yrep

lank

ton

(mg

l-1)

And

el (

%)



Daphnia

Andre cladoceer

Hjuldyr

Selbjerg 2000

1

0

2

3


20

40

60

80

100

Dyr

epla

nkto

n (m

g l-1

)A

ndel

(%

)



Daphnia

Andre cladoceer

Hjuldyr

Glombak 2000

44

5.6 Planteplankton

Planteplanktonets udvikling og sammensætning i Selbjerg Vejle ogGlombak lignede hinanden i 2000 (Fig. 5.6). En høj forårsbiomassebestående af kiselalger blev afløst af en lav biomasse omkring 1. maj,hvorefter der langsomt i løbet af sommeren og efteråret skete en op-bygning af biomassen igen indtil omkring 1. november.

Sommerbiomassen var i Selbjerg Vejle domineret af grønalger (45-80%) med nogle blågrønalger (5-30%), mens den i Glombak var merevarieret og med større islæt af blågrønalger (10-50 %) og gulalger (15-50 %), men færre grønalger (15-30 %). I begge søer bestod grønalger-ne altovervejende af Botryococcus og kiselalgerne især af den pennateDiatoma og den centriske Cyclotella. Gulalgerne i Glombak bestod afChrysochromulina og blågrønalgerne især af Snowella og Aphanothece.

Sammenlignet med en undersøgelse i 1995 er planteplanktonet blevetmere bredt sammensat, mens biomassen er noget lavere, især i Sel-bjerg Vejle. I 1995 var planteplanktonet helt domineret af blågrønal-ger, som i de forskellige måneder udgjorde 78-93 % af den samledebiomasse i Selbjerg Vejle og 60-89 % i Glombak og domineredes heltaf små former af Chroococales. Det gennemsnitlige biovolumen påårsbasis lå i 1995 på 18 mm3/l i Selbjerg Vejle og på 12 mm3/l i Glom-bak.

5.7 Bunddyr 1995

I 1995 blev der gennemført en undersøgelse af bunddyr (sigtet på 0,5mm) på 20 stationer i Selbjerg Vejle og 10 stationer i Glombak. Dan-semyggelarver og muslingekrebs var mest talrige. I overensstemmel-se med den lavere fiskebiomasse i Glombak på dette tidspunkt blevder fundet væsentligt højere tæthed af dansemyg her (5330/m2) end iSelbjerg Vejle (448/m2), mens antallet af muslingekrebs var nogen-lunde det samme i de to søer (566/m2 og 472/m2). Undersøgelserne i2000 omfattede ikke bunddyr.

45

Figur 5.6 Biovolumen afplanteplankton (mm3/l)samt fordelingen på grupperigennem sæsonen i SelbjergVejle og Glombak i 2000.

0

5

10

15

20

25

Blågrønalger

Kiselalger

Gulalger

Grønalger

Øvrige



20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

Selbjerg 2000

Glombak 2000

0

5

10

15

20

25

And

el (

%)

Pla

ntep

lank

ton

(mm

3 l-1

)A

ndel

(%

)P

lant

epla

nkto

n (m

m3

l-1)

[Tom side]

47

6 Samlet vurdering af de fire søer

I de seneste år er der sket markante forbedringer i miljøtilstanden iisær Selbjerg Vejle og til dels også Glombak. Tilstanden i Lund Fjorder derimod fortsat dårlig og nogenlunde uændret igennem de sidste20 år (Tabel 6.1), mens Han Vejle efter en dårlig periode i 1989-90 nuigen er i en god tilstand med klart vand og mange bundplanter.

Forbedringen i Han Vejle kan måske tilskrives opstemningen af aflø-bet, som blev iværksat i 1994, hvilket har ført til lavere hyppighed aftilbageløb af næringsrigt vand fra Lund Fjord Kanal til søen. Søen ernok også af den grund blevet mere fersk. Dog var saliniteten i LundFjord også lav i 1999 (Tabel 6.1).

Reparationen på Krap-diget og den højere vandstand i Bygholm VejleNord har betydet en større afstrømning til Selbjerg Vejle og Glombak tildette område, hvilket nok forklarer, at disse søer er blevet mere ferskesiden 1993 med gennemsnitssaliniteter om sommeren på 0,6 ‰ i Glom-bak og 0,3 ‰ i Selbjerg Vejle. Der er næppe tvivl om, at tilstandsforbed-ringen i de to søer skal ses i lyset af den øgede afstrømning fra BygholmVejle og de generelle mere ferske forhold. Eksempelvis optræder Dap-hnia nu i begge søer, mens dyreplanktonet i 1995 helt var domineret afsalttolerante vandlopper. Vandlopper er ikke så effektive i kontrollen afplanteplankton, da de udnytter et mindre størrelsesspektrum af plante-plankton end de effektive cladoceer af slægten Daphnia.

Tabel 6.1 Sommergennemsnit (1. maj-1. oktober) af en række kemiske variable i de fire Vejler fra 1980’ernetil 2000. Bemærk, at antallet af målinger har varieret fra år til år. Når der kun er én måling, er den taget iaugust; når der er to i maj og august, ellers jævnt fordelt over sommeren. > angiver, at sigtdybden en delaf tiden har været større end vanddybden.

År Antal må-linger

Totalfosfor(mg P/l)

Totalkvælstof(mg N/l)

Klorofyl a(µg/l)

Sigtdybde(m)

Salinitet(‰)

Lund Fjord 1981 5 0,187 2,38 67 0,331987 2 0,263 3,07 89 0,301988 7 0,183 2,16 62 0,421989 1 0,199 2,81 87 0,321990 1 0,160 2,69 40 0,401991 1 0,174 1,55 100 0,91999 13 0,162 2,72 75 0,32 0,4

Han Vejle 1987 2 0,156 2,03 15 0,61989 1 0,194 3,93 31 0,461990 1 0,290 5,84 100 0,401991 1 0,361992 1 0,171997 1 0,801998 1 0,80 0,51999 13 0,070 1,54 9 >0,85 0,42000 1 0,80 < 0,1

Selbjerg Vejle 1988 2 0,267 2,72 102 0,301993 10 0,267 2,99 95 0,37 1,81995 11 0,144 3,31 116 0,482000 10 0,057 1,74 43 1,02 0,3

Glombak 1993 10 0,151 2,48 58 0,48 5,41995 11 0,102 2,70 68 0,662000 10 0,099 2,31 54 0,89 0,6

48

Dafniernes andel var størst i Selbjerg Vejle, mest sandsynligt pågrund af den lavere salinitet, mens den calanoide vandloppe Euryte-mora fortsat var af størst betydning i Glombak. Denne forskel i dyre-planktonet kan forklare den større forbedring i Selbjerg Vejle i for-hold til Glombak.

Desuden var fiskebestanden i bedre balance i Selbjerg Vejle. Rovfiske-procenten var høj og langt højere end i Glombak, hvilket mindsker præ-dationstrykket på dyreplanktonet og kan forklare den højere biomasseaf dyreplankton i Selbjerg Vejle.

Faldet i næringsstoffer i søerne skyldes formentlig en mindre tilførseleller større fortynding med vand fra Bygholm Vejle med lavt nærings-stofindhold. At næringsstofindholdet er relativt lavt i dette område, be-kræftes af dataene fra småsøerne i Bygholm Vejle Nord (Kapitel 8). Mendet er nok ikke hele forklaringen. Det er kendt fra ferskvandssøerne, atet fald i klorofyl betinget f.eks. af øget græsning også medfører et fald ibåde indholdet af kvælstof og fosfor, fordi en større del bindes i sedi-ment og planter, og fordi denitrifikationen øges, når færre næringsstof-fer er ”gemt” i planteplanktonet.

I Lund Fjord mangler Daphnia helt, hvilket ikke kan forklares ved enhøj salinitet. Det skyldes snarere den meget høje tæthed af småplanktivore fisk (skalle og smelt) (Fig. 3.4). Næringsstofniveauet isøen er meget højt, og da tilførslen til søens egentlige opland er lav, erbelastningen også væsentligt påvirket af tilbageløb fra Lund FjordKanal (Tabel 3.2). En forbedret tilstand i Lund Fjord forudsætter enmindsket næringsstoftilførsel.

49

7 Søer i Bygholm Vejle-området

I juli 1999 blev der foretaget en screening af den økologiske tilstand i5 mindre søer i Bygholm Vejle og 3 tilsvarende småsøer i umiddelbarnærhed af Krap-digets vestligste del, der omfattende vandkemi,plankton, undervandsplanter og fisk (Fig. 7.1, 7.2 og Tabel 3.3 og 7.1).

Screeningen viste, at alle søer var meget lavvandede med middel-dybder på 0,5-0,85 m og ringe salinitet. Østsøen, som ligger tæt vedcentralslusen, var den mest salte med en salinitet på 4,4 ‰, mens sa-liniteten i de øvrige søer var mellem 0,4 og 0,6 ‰ og som forventetlavest i de to nordligste søer (Sø 6 og Store Bredevand).

Fosforniveauet var relativt lavt i de fleste af søerne (0,032-0,066 mg P/l),men højt i Østsøen og i Vekselererens hul (Tabel 7.1). I overensstemmel-se hermed var klorofyl a højt i de to søer (43-80 µg/l), mens det var sær-deles lavt i Sø 4 og Sø 6, Kreaturhullet og Store Bredvand (3-7 µg/l).

Der var en betydelig forskel i de biologiske samfund i søerne. Blandtundervandsplanterne var den hyppigste art akstusindblad, der blevfundet i 6 af de 8 søer og samtidig var den dominerende art i flere afsøerne. Også blærerod og forskellige arter af vandaks blev fundet imange af søerne. Alle søer havde en høj dækningsgrad af under-vandsplanter (35-97 %) og flere af dem også et højt plantefyldt volu-men (15-80 %), men der var stor forskel på, hvilke planter der domi-nerede (Fig. 7.1). Krap Sø og Store Brede Sø var domineret af krans-nålalger, Bergs Pyt af hornblad, Vekselererens hul, Kreaturhullet ogSø 4 af aks-tusindblad og Østsø af børstebladet vandaks, mens 90 %af Sø 6 var dækket af trådalger (Tabel 3.2 og Fig. 7.1).

Fiskebestandens sammensætning og mængde varierede også betyde-ligt søerne imellem. Et fællestræk var dog det lille antal arter i gælle-nettene (1-4) (Tabel 3.1). Til sammenligning lå artsantallet i gællenet-fangsterne i de 4 store Østlige Vejler på 4-6 arter (Tabel 3.1). Denhårdføre damform, suder, fandtes i alle søer undtagen den mest salteØstsø og var ofte den dominerende fisk på vægtbasis (Fig. 7.2). Enanden damform, karuds, blev fundet i tre af søerne, aborre ligeledes itre og gedde i to søer. Skalle derimod, som ellers var talrig i de størreog næringsrige søer, blev kun fundet i Store Bredevand og Østsøen,og her kun i et lille antal. Derimod blev hundestejle fanget i 5 af søer-ne og har formentlig været til stede i flere af søerne, men ikke i en

Tabel 7.1 Vandkemiske målinger fra småsøerne i Bygholm Vejle/søer v.Krap-diget. tot-P = totalfosfor, PO4-P = orthofosfat, susp. stof = suspen-deret stof.Sø Salinitet

(‰)tot-P

(mg/l)PO4-P(mg/l)

Susp. stof(mg/l)

Klorofyl a(µg/l)

Krap Sø 0,5 0,042 0,003 13,0 12Vekselererens Hul 0,6 0,112 0,005 22,0 80Bergs pyt 0,6 0,066 0,006 11,5 20Sø 4 0,5 0,066 0,008 8,0 4Kreaturhullet 0,5 0,044 0,005 5,2 5Sø 6 0,4 0,039 0,001 16,0 7St. Bredevand 0,4 0,032 0,001 4,3 3Østsø 4,4 0,296 0,044 34 43

50

fangbar størrelse. Der blev især set mange hundestejler i Vekselere-rens hul, Bergs Pyt og Østsøen, men netfangsterne her var lave. Søer-ne langs Krap-diget havde især trepigget hundestejle, mens nipiggethundestejle blev fanget i Sø 4 og Kreaturhullet.

Vanddybde Plantefyldt volumenChara Børstebladet vandaks

Vanddybde Smalbladet vandaks Akstusindblad Blærerod Plantefyldt volumen

Vanddybde Akstusindblad Vandaks Hornblad

Blærerod Plantefyldt volumen

Vanddybde

Blærerod

Smalbladet vandaks

Plantefyldt volumen

Akstusindblad

Vekselerens Hul

Krap Sø

Bergs Pyt

Sø 4

Dybde (cm)0 - 2020 - 4040 - 6060 - 80

80 - 100100 - 120120 - 140

Plantedække (%)01 - 56 - 2526 - 50

51 - 7576 - 100

Figur 7.1 Vanddybde, vand-planternes fordeling og tæt-hed samt det samlede plan-tefyldte volumen i småsø-erne i Bygholm Vejle.

51

Dybde (cm)0 - 2020 - 4040 - 6060 - 80

80 - 100100 - 120120 - 140

Plantedække (%)01 - 56 - 2526 - 50

51 - 7576 - 100

Vanddybde Akstusindblad Vandaks Hestehale

Blærerod Plantefyldtvolumen

Vanddybde Børstebladet vandaks Akstusindblad Hestehale Trådalger

Vanddybde Chara Børstebladet vandaks Akstusindblad

Vandaks Plantefyldtvolumen

Kreaturhullet

Sø 6

Store Brede Sø

Øst SøVanddybde Chara Børstebladet vandaks

Vandaks Plantefyldtvolumen

52

Antalsmæssigt var netfangsterne lave sammenlignet med de fire storesøer og var i de fleste tilfælde omkring 10 fisk eller derunder pr. garnmod gennemsnitligt 34-121 pr. garn i de fire store søer. Også påvægtbasis var der i de fleste af småsøerne i Bygholm Vejle og vedKrap-diget tale om relativt små fangster. De største fangster blev gjorti den største sø, Store Bredevand, og bestod især af suder og aborre,men også i Sø 4 og kreaturhullet var der relativt høje fangsttal sam-menlignet med de fire store søer (Tabel 3.4). I Store Bredevand ud-gjorde rovfiskene omkring 60 % af den samlede fangst, mens andelenaf rovfisk var lav i de øvrige søer (0-25 %).

Dyreplanktonbiomassen var størst i Sø 4 efterfulgt af Kreaturhulletog Krap Sø. Slægten Daphnia, som er den mest effektive græsser afplanteplankton, var kun af betydning i disse tre søer. I Kreaturhulletog Krap Sø var også den store plantetilknyttede Eurycercus af betyd-ning. Dominansen af store former og den høje biomasse af dyre-plankton stemmer godt overens med, at fiskebestanden i disse søervar domineret af aborre eller suder. Omvendt var helt små formersom hjuldyr og ungdomsstadier af vandlopper (nauplier) helt domi-nerende i Vekselererens hul, Bergs Pyt og Østsøen, hvor hundestejleforekom i stort antal.

Figur 7.2 Fordeling af deforskellige arter af fisk(vægt) fanget i gællenet isøerne i Bygholm Vejle ogsøer tæt ved Krap-diget.



Gedde

Aborre

Skalle

Karuds

Suder

Krap Sø Vekselerens Hul Bergs Pyt

Sø 4 Kreaturhullet

Store Brede Sø Øst Sø

Sø 6

53

8 Eksperimentelle undersøgelser iVejlerne

For at belyse betydningen af salinitet, næringsstofindhold, vanddyb-de og mængden af fisk blev der gennemført en række eksperimenter iKogleakssøen i 1999 og 2000 (se foto). En nærmere beskrivelse af eks-perimenterne er givet i Boks 8.1. I 1999 blev der fokuseret på effekteraf salinitet og næringsstoffer, mens betydningen af varierende vand-dybde blev vurderet ved forsøgene i 2000. Forsøgene er suppleretmed undersøgelser gennemført i forbindelse med en række speciale-studier, hvor der især er fokuseret på fiskenes rolle og på effekternepå dyreplankton og planteplankton (Christensen, 2000; Pedersen, 2000;Stenholm Jacobsen, 2001; Borch Hansen, under udarbejdelse).

Foto. Forsøgsopstillingen i Kogleakssøen 1999. Hver af de i alt 48 bassinerindeholdt 600-800 l vand og var forankret i bunden med en metalring, såle-des at der var fri kontakt mellem sediment og vand. I 2000 var bassinerneetableret i en flydende opstilling i forskellig højde over bunden.

54

8.1 Indhegningsforsøg i 1999

I 1999 blev der gennemført forsøg i indhegninger opsat i Kogle-akssøen i Vejlerne (Fig. 8.1 og 8.2), metoder er beskrevet i Boks8.1. I alt blev der anvendt 48 indhegninger (3 næringsstofbelast-ninger og 8 saliniteter fra 0,5-16 ‰ - alle i duplikater).

Efter en måneds inkubation, og i de efterfølgende måneder, fandtvi betydelig forskel i mængden og sammensætningen af dyre-plankton i indhegningerne. Ved lave saliniteter dominerede typi-ske ferskvandsformer af Daphnia, en række små cladoceer og cy-clopoide vandlopper, mens antallet af calanoide cladoceer oghjuldyr var lavt. Vægtmæssigt var Daphnia helt dominerende.Ved saliniteter over 2 ‰ aftog betydningen af de fleste af disseformer, dog ikke af den store D. magna, som opnåede de højestekoncentrationer langs saltgradienten ved 6-8 ‰. Fra 8 ‰ og op-efter skete der et brat skift i sammensætningen til eksklusiv do-minans af hjuldyr, først arter af Notholca så i stigende grad af Bra-chionus plicatilis og forskellige arter af Hexarthra.

Denne forskel i dyreplankton har afsmittende virkning påmængden af planteplankton, målt som plantepigmentet klorofyl(Fig. 8.2). Uanset næringsstofniveauet var klorofylniveauet lavt(under 15 µg/l), så længe Daphnia optrådte i større antal, dvs. vedlave saliniteter, og steg brat, når saliniteten oversteg 6 ‰. Detsamme gjorde mængden af planteplankton pr. enhed af fosfor og

Boks 8.1: Indhegningsforsøg i Kogleakssøen

1999

Forsøgene i 1999 blev gennemført i 48 indhegninger, som var opsat i Kogleakssøen. Hver indhegning bestod afen 1,2 m i diameter polyethylene-pose, som via en nedre stålring var fæstnet i søbunden på ca. 0,8 m vand.Saliniteten på stedet var 0,5 l. For at opnå saliniteter i spektret 0,5-16 l (0,5, 1, 2, 4, 8, 12, 16 %) blev dertilsat forskellige mængder af NaCl, MgSO4 og NaHCO3. Alle behandlinger var dublerede. Saliniteten blev juste-ret ved hver prøvetagning. Variationen omkring det ønskede niveau lå på 0-20 %. Med henblik på at simulereforskellige næringsstofbelastninger blev der til nogle af indhegningerne tilsat fosfor og kvælstof i form af hhv.Na2HPO4 og Ca(NO3)2. Ved hver prøvetagning blev der tilsat en fosfor- og kvælstofmængde svarende til 0, 1,5og 7,5 mg P/m2 /d og 0,23 og 115 mg N/m2 /d. Med henblik på at give saline arter en mulighed for at kolonisereindhegningerne blev der udsat plankton, bunddyr og sediment (med hvileæg og cyster) fra Østerild Fjord, Lim-fjorden, Lund Fjord og Midtsø – altså søer, som dækker saltspektret i forsøgene. For at opnå en moderat lavfiskeprædation blev der tilsat 1 hundestejle til hver indhegning. Efter en måneds inkubation blev der insamletprøver af plankton og vandkemi ugentligt og i efteråret med større mellemrum frem til forsøgsstop i februar 2000.

Forsøgene i indhegningerne blev suppleret med en række græsningsforsøg, hvor dyreplanktonets mulighed forat begrænse mængden af planteplankton blev undersøgt under forskellige forhold (Christensen, 2000; Peder-sen, 2000). Disse forsøg blev gennemført dels på vand udtaget fra indhegningerne og dels på vand udtaget fra12 af søerne i De Østlige Vejler.

2000I 2000 blev der anvendt samme forsøgsdesign, men her blev indhegningerne designet med forskellig vanddybdeved hjælp af en flydeanordning. Vanddybderne i indhegningerne varierede mellem 0,2 og 1,0 m og indeholdtsåledes mellem 100 og 1000 l vand. Forud for forsøgene blev indhegningerne fyldt med 10-30 cmsand/sediment. Ligesom i 1999 blev indhegningerne fra startet inkuberet med prøver fra andre søer med for-skellig salinitet.

I 2000 blev der i yderligere 24 indhegninger også gennemført forsøg med henblik på at belyse fiskenes kontrol-lerende rolle (Stenholm Jacobsen, 2001; Borch Hansen, under udarbejdelse). Forsøgene blev gennemført iindhegninger af samme type som i 1999 ved hhv. lav salinitet (0,5 l) og høj salinitet (12 l). Alle forsøgsind-hegninger blev tilsat N og P i høj koncentration (som højeste i niveau i 1999), så planteplankton ikke var be-grænset af næringsstoffer. Til indhegningerne blev der så tilsat trepigget hundestejle i forskelligt antal (0, 1, 2, 4,8, 16) – alle hanner for at undgå opformering. Hundestejlerne blev hentet ved centralslusen i Vejlerne, og derblev indsamlet prøver som i 1999.

55

kvælstof. Dette underbygger, at det er forskelle i græsning fradyreplankton, som betinger ændringer i klorofyl, hvilket ogsåbekræftes af græsningsforsøgene (se nedenfor). Som et resultatvar indhegninger med lav salinitet helt klarvandede, mens ind-hegninger med saliniteter på 12-16 ‰ alle var meget uklare.

Mønsteret om vinteren var nogenlunde som om sommeren. Menfaktisk var klorofyl a større om vinteren ved alle saliniteter, hvilkettil dels skyldes et højere næringsstofniveau, men dette er ikke deneneste forklaring, da klorofyl a pr. enhed af fosfor og kvælstof ogsåvar højere. Dette understreger, at søerne, som det jo også er kendtfra Lund Fjord, godt kan have høje planteplanktonkoncentrationerom vinteren, hvis næringsstofniveauet er højt og dyreplankton-græsningen lille.

0

1000

2000

0

50

100

150

200

0

1000

2000

0

20

40

Salinitet (‰)0 2 4 6 8 10 12 14 16

Notholca spp.

Hexarthra spp.

Brachionus plicatilis

Andre Brachionusarter

Keratellaquadrata

Andre Daphnia spp.

Daphnia magna

Hjuldyr

Hjuldyr

Hjuldyr

Daphnia

Salinitet (‰)0 2 4 6 8 10 12 14 16

0

1000

2000

3000

0

10

20

0

100

200

300

0

50

100

150

0

50

100

150

200

Hjuldyr



Små cladoceer

Daphnia

(antal l-1) (antal l-1)Figur 8.1 Sommergennem-snit i antallet af de forskel-lige grupper og arter af dy-replankton i indhegningermed forskellig salinitet.Middel og standard error ervist.

56

8.2 Indhegningsforsøg i 2000

Forsøgene i 2000 blev gennemført med fokus på vandstandens be-tydning, idet indhegningerne blev etableret med forskellig vanddyb-de (mellem 0,10 og 0,98 m).

Forsøgene i 2000 understregede de resultater, der blev set i 1999. Vedden lave salinitet (2 ‰) var vandet klart med ringe forekomst afplanteplankton og med et lavt indhold af klorofyl gennem hele sæso-nen (Fig. 8.3, venstre del). Der var ingen effekt af øget næringsstoftil-sætning, hvilket kraftigt indikerer, at den lave mængde af plante-plankton blev styret af dyreplanktonets græsning. Ved den høje sali-nitet (12 ‰) var der til gengæld meget høje koncentrationer af kloro-fyl og endnu højere koncentrationer ved tilsætning af næringsstoffer(Fig. 8.3, højre del). I disse indhegninger var forekomsten af det størredyreplankton meget lav og kunne ikke kontrollere mængden afplanteplankton.

Figur 8.2 Sommer- og vin-tergennemsnit i koncentra-ationer af forskellige næ-ringsstoffer, planteplank-tonmængden målt som klo-rofyl a og forholdet mellemklorofyl a og næringsstofferi indhegninger med forskel-lig salinitet. Middel og stan-dard error er vist.

Total fosfor(TP)

Total kvælstof (TN)

Klorofyl a

Klorofyl a: TP

Klorofyl a: TN

Total fosfor (TP)

Total kvælstof (TN)

Klorofyl a

Klorofyl a: TP

Klorofyl a: TN

µg µ

g-1

µg µ

g-1

mg

l-1m

g l-1

µg l-

1

Vinter

0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0

1

2

3

0

10

20

30

40

0

0.1

0.2

0.3

0

0.005

0.010

0.015

0 2 4 6 8 10 12 14 16Salinitet (‰)Salinitet (‰)

0 2 4 6 8 10 12 14 16

Sommer

KontrolLav belastningHøj belastning

0

0

0.2

0.4

0.6

0.8

0

2

4

6

8

50

100

150

200

0

0.3

0.6

0.02

0.04

0

57

0

100

200

300

400

500

600

700

800

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2‰, lav N,P 12‰, lav N,P

2‰, høj N,P 12‰, høj N,P

Klo

rofy

l (µg

l-1)

Jun Jul Aug Sep Okt Jun Jul Aug Sep Okt

Figur 8.3 Det gennemsnitligeindhold af klorofyl gennemsæsonen (prøvetagning med14 dags intervaller fra 13.juni til 2. oktober) i de 48

indhegninger ved henholds-vis 2 og 12 ‰ salinitet oglav/høj tilførsel af kvælstofog fosfor.

Figur 8.4 Indholdet af klo-rofyl i de 48 indhegningermed forskellig vanddybdeved henholdsvis 2 og 12 ‰salinitet og lav/høj tilførselaf kvælstof og fosfor. Alle deni prøvetagningsdatoer ermed. Bemærk forskelligeskalaer.

00 0.20 0.40 0.60 0.80 1.00 0 0.20 0.40 0.60 0.80 1.00

0

1000

2000

3000

40000

200

400

600

800

1000

100

200

300

400

5000

40

80

120

160

200

Dybde (m)

Klo

rofy

l (µ

g l-1

)



58

Figur 8.5 Antallet af dyre-plankton (cladoceer, vand-lopper og hjuldyr) i de 48indhegninger med forskelligvanddybde ved henholdsvis2 og 12 ‰ og lav/høj til-førsel af kvælstof og fosfor.Baseret på to prøvetag-ningsdatoer (10. juli og 7.august). Nulværdier er ikkevist. Bemærk forskelligeskalaer.

0

20000

40000

60000

00 0.2 0.4 0.6 0.8 1.00 0.2 0.4 0.6 0.8 1.0

20000

40000

60000

0

0

0

200

400

600

800

10000

200

400

600

800

1000

500

1000

1500

2000

500

1000

1500

2000

Dybde (m)

Ant

al l-

1

Cladoceer

Vandlopper

Hjuldyr







59

Vanddybdens betydning for indholdet af klorofyl er vist i Figur8.4. Der ses samme forskel mellem lav og høj salinitet som vist iFigur 8.4, idet niveauet ved 12 ‰ ofte ligger 10 gange højere endved 2 ‰. Derimod synes der ikke at være nogen klar effekt afforskellig vanddybde ved hverken lav/høj salinitet eller lav/højnæringsstoftilførsel. Ved 12 ‰ er der måske en tendens til højereklorofylindhold ved de laveste vanddybder, men denne tendensstyres af nogle få indhegninger/datoer med højt indhold af kloro-fyl.

Den forskellige forekomst af dyreplankton i indhegningerne vedhenholdsvis lav og høj salinitet er illustreret i Figur 8.5. Ved 2 ‰er der rig forekomst af cladoceer (Daphnia magna, Daphnia spp.,Chydorus sphaericus m.fl.) og vandlopper (Eucyclops, Cyclops, m.fl.og nogle hjuldyr (Brachionus plicatilis, Notholca aclabis, Keratellaquadrata m.fl.). Ved 12 ‰ findes til gengæld stort set ingen clado-ceer og copepoder, mens hjuldyrene her findes i stort antal, isærved den højeste næringsstoftilførsel. Dyreplanktonet synes lige-ledes kun i ringe grad at reagere på forskellig vanddybde. Der erdog en tendens til, at copepoderne ved 2 ‰ især findes i de dybe-ste indhegninger.

8.3 Dyreplanktonets betydning i 12 søer i Vejlerne

I sommeren 1999 gennemførtes to 4-dages græsningsforsøg medvand fra en række af de lavvandede søer i Vejlerne (se også Chri-stensen, 2000 og Pedersen, 2000) (se Boks 8.2). Det ene forsøg varmed søvand fra 12 større søer med forskellig salinitet. Her blevdyreplankton fjernet fra halvdelen af prøveflaskerne med detformål at vurdere dyreplanktons græsningseffekt. Det andet for-søg var med søvand fra 6 større søer, hvor ekstra næring i form afkvælstof og fosfor blev tilsat ved start af forsøget for at vurderebetydningen af næringsstoffer for dyreplanktons græsning (seBoks 8.2).

Forsøget med vand fra de 12 større søer (Fig. 8.6) viste, at dyre-planktonet ikke var i stand til at regulere mængden af planteplank-ton. Biomassen var den samme, uanset om dyreplankton var til stedeeller ej. I overensstemmelse hermed var forholdet mellem biomassenaf dyreplankton og planteplankton, med undtagelse af Kogleakssøen,gennemgående langt under 1, hvilket er lavt i forhold til tilsvarendeferskvandssøer. Med undtagelse af Kogleakssøen var dyreplankto-

Boks 8.2: Bestemmelse af dyreplanktongræsning

Til begge forsøg blev der med en søjlevandhenter fra hver sø hentet 30 liter vand, der blev blandet i en balje. Herfra blev vand til forsøg udtaget under omrøring. Forøgelsen af næringsniveauet i det ene forsøg skete ved tilsætning af næringsstofferne til baljen med det blandede vand. Effekten af græsning blev for hver sø belyst ved 3 prøver fikseret ved forsøgsstart samt 4 prøver med dyreplankton og 4 prøver uden dyreplankton (<50 µm), der blev inkuberet i 4 dage på en forsøgsopstilling i Kogleakssøen i Vejlerne. Alle prøver havde et vandvolumen på 2,4 liter, som svarede til flaskernes volumen. I alt 6 forsøgsopstillinger var opstillet ved en vanddybde på 80 cm, og flaskerne blev inkuberet i en dybde midt mellem søens vandoverflade og bunden. Vandets temperatur (17–20oC) og salinitet (0,3–17, 4 ‰) blev målt, og vandprøver til efterfølgende analyse af fosfor- og kvælstofindhold blev udtaget. Ved forsøgets afslutning blev der fra alle flasker frafiltreret dyreplankton (via 50 µm filter) fra 2 liter vand. Endvidere blev der udtaget 50 ml vand til kvantificering af planteplankton og mellem 10-300 ml vand til klorofyl a-bestemmelse som mål for biomassen af planteplankton.

60

nets biomasse domineret af hjuldyr og calanoide vandlopper (Eury-temora affinis, Acartia sp.) (Fig. 8.7).

Med det lave græsningstryk på planteplankton er det forventeligt,at næringsstofniveauet er afgørende for væksten af planteplank-ton. Det bekræftes af forsøgene med vand fra 6 søer, hvor der tilnogle af flaskerne blev tilsat ekstra næring. Forsøget viste, at dyre-plankton heller ikke her var i stand til at regulere mængden afplanteplankton (Fig. 8.8). Tilvæksten af planteplankton var gene-relt meget lav over forsøgsperioden. Ved den ekstra næringstil-sætning blev biomassen af planteplankton (klorofyl a) imidlertidforøget markant i alle søer, uanset om dyreplankton var til stedeeller ej. Planteplankton i de 6 Vejler var derfor i højere grad regu-leret af de tilgængelige næringsstoffer end af græsning fra dyre-plankton.

Figur 8.6 Biomasse af plan-teplankton angivet somklorofyl a i vandet fra 12søer i Vejlerne. Søerne erangivet efter stigende sa-linitet (‰). Der er tre søjlerfor hver sø, hvilket hhv. erstartværdi, værdi efter 4dages forsøg med dyre-plankton og værdi efter 4dages forsøg uden dyre-plankton. Dyreplankton erfiltreret fra ved start afforsøg.

0

50

100

150

200

250

300

350Start

Slut med græsning

Slut uden græsning

Klo

rofy

l a (

µg l-

1 )

Han

vejle

(0,3

‰)

Lund

Fjo

rd(0

,4 ‰

)

Kog

leak

ssø

(0,5

‰)

Tø

mm

erby

Fjo

rd(0

,5 ‰

)

Sel

bjer

g V

ejle

(0,5

‰)

Aru

p V

ejle

(1,3

‰)

Glo

mba

k(1

,6 ‰

)

Øst

erild

Fjo

rd(2

,3 ‰

)

Lønn

erup

Fjo

rd(2

,9 ‰

)

Øst

sø

(4,2

‰)

Mid

t sø

(7,2

‰)

Ves

t sø

(17,

4 ‰

)

61

Figur 8.7 Totalbiomasse ogbiomassefordeling af dyre-plankton i vandet fra 12 søeri Vejlerne. Søerne er angivetefter stigende salinitet. Dy-replanktonet er inddelt igrupperne: cladoceer, cyclo-poide vandlopper, calanoidevandlopper og hjuldyr. Des-uden er vist forholdet mel-lem dyreplanktonog plan-teplanktonbiomasse i vandetfra de 12 søer i Vejlerne(nederst).

Figur 8.8 Biomasse af plante-plankton angivet som kloro-fyl a i vandet fra 6 søer iVejlerne. Søerne er angivetefter stigende totalfosfor-ni-veau (TP). De tre venstresøj-ler for hver sø er hhv. start-værdi, værdi efter 4 dagesforsøg med dyreplankton ogværdi efter 4 dages forsøguden dyreplankton. Dyre-plankton er filtreret fra vedstart af forsøg. De tre højre-søjler er hhv. startværdi ogslutværdier efter 4-dagesforsøg med og uden dyre-plankton, hvor ekstra næ-ring blev tilsat ved start afforsøg.

Bio

mas

se a

f dyr

epla

nkto

n (m

g l-1

)B

iom

asse

af d

yrep

lank

ton

(%)

Cladoceer Cyclopoide vandlopper Calanoide vandlopper Hjuldyr

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Han

vejle

(0,3

‰)

Lund

Fjo

rd(0

,4 ‰

)

Kog

leak

ssø

(0,5

‰)

Tø

mm

erby

Fjo

rd(0

,5 ‰

)

Sel

bjer

g V

ejle

(0,5

‰)

Aru

p V

ejle

(1,3

‰)

Glo

mba

k(1

,6 ‰

)

Øst

erild

Fjo

rd(2

,3 ‰

)

Lønn

erup

Fjo

rd(2

,9 ‰

)

Øst

sø

(4,2

‰)

Mid

t sø

(7,2

‰)

Ves

t sø

(17,

4 ‰

)

0.01

0.1

1

10

100

1000

dyre

plan

kton

: pl

ante

plan

kton

-for

hold

(lo

g.sk

ala)

Han

vejle

(0,3

‰)

Lund

Fjo

rd(0

,4 ‰

)

Kog

leak

ssø

(0,5

‰)

Tø

mm

erby

Fjo

rd(0

,5 ‰

)

Aru

p V

ejle

(1,3

‰)

Glo

mba

k(1

,6 ‰

)

Øst

erild

Fjo

rd(2

,3 ‰

)

Lønn

erup

Fjo

rd(2

,9 ‰

)

Øst

sø

(4,2

‰)

Mid

t sø

(7,2

‰)

Ves

t sø

(17,

4 ‰

)

0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6 6.9

0

40

80

120

160

200StartSlut m. græsning, normal næringSlut u. græsning, normal næringStartSlut m. græsning, tilsat ekstra næringSlut u. græsning, tilsat ekstra næring

Klo

rofy

l a (

µg l-

1 )

Han

vejle

(0,3

‰)

Lund

Fjo

rd(0

,4 ‰

)

Kog

leak

ssø

(0,4

‰)

Tø

mm

erby

Fjo

rd(0

,4 ‰

)

Glo

mba

k(2

,0 ‰

)

Øst

erild

Fjo

rd(2

,4 ‰

)

62

Alt i alt bekræfter resultaterne således hypotesen om, at der er et lavtgræsningstryk fra dyreplankton på planteplankton i lavvandede, næ-ringsrige brakvandssøer. Mængden af planteplankton er derfor isærstyret af næringsstoffer, hvorfor en effektfuld opskrift på genereltmere klarvandede søer i Vejlerne er en formindskelse af næringsstof-tilførslen til søerne.

63

9 Palæolimnologiske undersøgelser

Ved at undersøge rester af planter og dyr, der gennem tiden er bund-fældet i søerne, og som herved ligger bevaret i kronologisk række-følge i søbunden, er det muligt at vurdere tilstanden tilbage i tiden.Sammenholdes resterne i forskellige dybder af sedimentet med endatering, kan der gives en beskrivelse af søernes udvikling. I tid-ligere tørlagte søer som Vejlerne er det endvidere også ofte muligt atfastlægge forskellige fixpunkter tilbage i tiden. Principperne bag depalæolimnologiske metoder er gennemgået i Boks 9.1.

9.1 Undersøgelser af overfladesediment i 44 søer

Med henblik på at kunne bestemme salinitet, fosfor og mængden afplanter og fisk tilbage i tiden ud fra biologiske rester i sedimentet(metode, se Boks 9.2) er der foretaget en analyse af overfladesedi-mentet i 44 brakvandssøer dækkende en salinitetsgradient fra 0,2 til17,4 ‰ med en median på 1,1 ‰. Totalfosfor varierede fra 0,03 – 0,46mg/l med en median på 0,074 mg/l. Totalkvælstof varierede 0,85mg/l – 4,3 mg/l med en median på 1,80 mg/l.

Der har kunnet opstilles en særdeles god transferfunktion for salinitetpå grundlag af rester kiselager (Fig. 9.1). Korrelationen mellem kisel-algeberegninger og observeret salinitet er høj (r2 = 0,9), hvorfor sali-niteten tilbage i tiden må antages at være godt bestemt ud fra kiselal-gerne.

Boks 9.1: Palæolimnologiske metoder

Især gennem de sidste årtier er det palæolimnologiske felt blevet styrket markant ved udvikling af nøjagtige dateringsteknikker (210Pb, 137Cs) samt udvikling af numeriske multivariate metoder (kalibreringsdatasæt, transfer funktioner etc.) (Birks, 1998; Battarbee, 1999). Implementering af de nye kvantitative teknikker i en lang række fersk-vandssøer har bidraget til øget forståelse af de biologiske samspil samt til fastlæggelse af udviklingsforløb i relation til eksempelvis eutrofiering og forsuring.

Et af grundprincipperne i den kvantitative palæolimnologi er anvendelse af biologiske fossiler som indikatorer (proxies) for historiske niveauer af variable, som ikke længere er mulige at måle direkte i sedimentet, eksempelvis pH, fosfor og temperatur. Blandt de hyppigst anvendte biologiske rester er kiselalger, chironomider og cladoceer. Kiselalger benyttes til at estimere især pH (Birks et al., 1990; Dixit et al., 1993), totalfosfor (Hall & Smol, 1992; Fritz et al., 1993; Anderson et al., 1993; Bennion et al., 1996), salinitet (Fritz et al., 1991; Reed, 1998) og i mindre grad DOC og aluminium (Kingston et al., 1992). Fossile rester af chironomider anvendes som proxies for især temperatur (Olander et al., 1997; Walker et al., 1997), ilt (Hofmann, 1988) og i mindre udstrækning til rekonstruktion af fiskeprædation, klorofyl a samt totalfosfor (Brodersen & Lindegaard, 1999).

Fossile fragmenter af cladoceer har vist sig egnede til at rekonstruere den historiske udvikling af planktivore fisk (Jeppesen et al., 1996; Jeppesen et al., 2001), dækningsgrad af undervandsplanter (Jeppesen et al., upubl.), totalfosfor (Brodersen et al., 1998) og vandstandsniveauer (Hofmann, 1998; Korhola et al., 2000). Den seneste årrække er der blevet udført en række multi-proxy studier, der sammenholder historiske udviklingstendenser for kiselalger, cladoceer, chironomider, chrysofyter og pigmenter (Whitehead et al., 1989; Charles et al., 1990; Lotter et al., 1998; Barber et al., 1999; Pienitz et al., 2000). Styrken ved multi-proxy metoden er, at den muliggør en sammen-ligning og derved en be- eller afkræftelse af en estimeret udviklingstendens med en eller flere uafhængige proxies.

-1.5 -1.0 -0.5 0 0.5 1.0 1.5-1.5

-1.0

-0.5

0

0.5

1.0

1.5

Observeret salinitet (log g l-1)

Ber

egne

t sal

inite

t (lo

g g

l-1)

Model estimater

1:1 liner2 = 0.90

RMSE = 0.214

Figur 9.1 Den observeredesalinitet og den salinitet, somer beregnet ud fra kiselalge-sammensætningen i overfla-desedimentet, i nog-le af de44 søer, som indgår i kalibre-ringsdatasættet.

64

I alt 44 overfladeprøver er analyseret for rester af cladoceer og fora-miniferer. Resultaterne tyder på, at artsdiversiteten af cladoceer faldtmed stigende salinitet og TP (Fig. 9.2 og 9.3). Resultaterne tyder på, atBosmina longirostris, Alona rectangula/guttata, Oxyurella tenuicaudis ogChydorus sphaericus har en større salt- og fosfortolerance end de øvri-ge identificerede grupper. I de otte søer i Bygholm Vejle og ved Krap-diget forekom Daphnia primært ved relativt høje dækningsgrader af un-dervandsplanter (> 63 %). Derimod fandtes ingen cladoceer i den mestsalte Østsø. De plantetilknyttede taxa bestod af Acroperus harpae, Oxyurellatenuicaudis, Eurycercus lamellatus og Simocephalus spp.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45 16 2 2 40 26 50 2 3060 2 6 400 2 10 30 4 1200 180 12 70 6 10 60 1010 2 1300 120 20 40 50

Gra

ptol

eber

is te

stud

inar

ia

Cam

ptoc

ercu

s sp

p.

Cten

odap

hnia

spp

.

Eury

cerc

us la

mel

latu

s

Acro

peru

s ha

rpae

Alon

ella

nan

aDi

spar

alon

a sp

p.

Pleu

roxu

s sp

p.Si

moc

epha

lus

spp.

Sida

cry

stal

lina

Bosm

ina

core

goni

Ilyoc

rypt

us s

ortit

us

Daph

nia

spp.

Mon

ospi

lus

disp

ar

Cerio

daph

nia

spp.

Alon

a sp

p.Al

ona

quad

rang

ular

is

Leyd

igia

spp

.Al

ona

affin

isLe

ydig

i leyd

igi

Leyd

iagi

a ac

anth

ocer

coid

es

Alon

a re

ctan

gula

/ gu

ttata

Bosm

ina

long

irost

ris

Oxy

urel

la te

nuica

udis

Chyd

orus

sph

aeric

us

Bosm

ina

spp.

(eph

ippi

a)

Chyd

orus

spp

. (ep

hipp

ia)

Brac

hion

us s

pp.

Byn Sø (0.2)Søndersund (0.2)Tang Sø (0.2)Husby Sø (0.3)Nørre Sø (0.3)Selbjerg V. (0.3)Han Vejle (0.4)Sø 6 (0.4)St. Bredevand (0.4)Sønderlemvig (0.4)Tømmerby Fj. (0.4)Lund Fj. (0.4)Krap Sø (0.5)Kreaturhullet (0.5)Sø 4 (0.5)Bergspyt (0.6)Indfjorden (0.6)Vekselerens H.(0.6)Lønnerup Fj. (0.8)Stadil Fj. N (0.9)Stadil Fj. SW (0.9)V. Stadil Fj. (0.9)Arup Vejle (1.3)Glombak (1.3)Noret (1.5)Felsted Kog (1.6)Gjellerdam A (1.7)Mellem Vese (1.7)Nørre Vese (1.7)Sønder Vese (1.7)Smedhave Vese (1.8)Horn Sø (1.9)Stadil Fj. SE (1.9)Ferring Sø (2.3)Østerild V. (2.3)Hygum Nor (3.4)Østsøen (4.4)Kilen (5.8)Mellem Fj. (6.8)Bøvling Fj. (8.2)Gjeller Sø (11.6)Gjellerdam B (11.9)Kås Sø (12.3)Gjellerdam C (17.4)

Figur 9.3 Absolut forekomst af Cladocera taxa (antal pr. g vådvægt sediment) i overfladesedimenter fra 44brakvandssøer rangeret efter stigende salinitet (salinitetspromille angivet i parentes efter sønavn).

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Alon

ella

nan

aBo

smin

a co

rego

ni

Cam

ptoc

ercu

s sp

p.

Disp

aral

ona

spp.

Cten

odap

hnia

spp

.

Eury

cerc

us la

mel

latu

s

Gra

ptol

eber

is te

stud

inar

ia

Acro

peru

s ha

rpae

Sida

cry

stal

lina

Pleu

roxu

s sp

p.Al

ona

affin

isM

onos

pilu

s di

spar

Ilyoc

rypt

us s

ordi

tus

Alon

a qu

adra

ngul

aris

Daph

nia

spp.

Leyd

igia

leyd

igi

Bosm

ina

spp.

(eph

ippi

a)

Sim

ocep

halu

s sp

p.

Alon

a re

ctag

ula/

gutta

ta

Alon

a sp

p.Bo

smin

a lo

ngiro

stris

Leyd

igia

spp

.O

xyur

ella

tenu

icaud

is

Chyd

orus

spp

. (ep

hipp

ia)

Cerio

daph

nia

spp.

Chyd

orus

sph

aeric

us

Leyd

iagi

a ac

anth

ocer

coid

es

Brac

hion

us s

pp.

Stadil Fj.SE (0.03)St. Bredevand (0.03)Gjellerdam A (0.03)Byn Sø (0.03)Nørre Sø (0.04)Søndersund (0.04)Sø 6 (0.04)Krap Sø (0.04)Stadil Fj. N (0.04)Stadil Fj. SW (0.04)Kreaturhullet (0.04)Selbjerg V. (0.05)Søndervese (0.06)Sønderlemvig (0.06)Mellem Fj. (0.06)Han Vejle (0.07)Sø 4 (0.07)Bergspyt (0.07)Tømmerby Fj. (0.07)Lønnerup Fj. (0.07)Felsted Kog (0.07)Husby Sø (0.07)Bøvling Fj. (0.07)Gjeller Sø (0.07)Glombak (0.08)Gjellerdam B (0.08)V. Stadil Fj. (0.09)Tang Sø (0.09)Vekselerenshul (0.11)Indfjorden (0.13)Lund Fj. (0.15)Arup Vejle (0.16)Østerild Fj. (0.16)Ferring Sø (0.21)Kilen (0.23)Gjellerdam C (0.23)Mellemvese (0.28)Hygum Nor (0.29)Østsøen (0.30)Smedhavevese (0.31)Horn Sø (0.33)Nørrevese (0.37)Kås Sø (0.46)Noret (0.46)

50 400 2 2 2 40 16 26 6 60 70 30 2 180 10 6 120 2 60 1200 10 20 2 40 4 1300 10 5010

Figur 9.2 Absolut forekomst af Cladocera taxa (antal pr. g vådvægt sediment) i overfladesedimenter fra 44brakvandssøer rangeret efter koncentration af totalfosfor (koncentration, mg/l, angivet i parentes efter sønavn).

65

Tendensen mod lav artsrigsom ved høj salinitet stemmer overensmed studier fra både brakvandssøer og saline søer (Williams et al.,1990; Irvine et al., 1990; Frey, 1993; Jeppesen et al., 1994). Ligeledes harobservationer fra brakvandssøer samt et stort antal saline søer vist, atB. longirostris, C. sphaericus, O. tenuicaudis og A. rectangula er blandt defå arter af cladoceer, som kan eksistere ved relativt høje saliniteter.

9.2 Kiselalger og salinitet i Han Vejle, Glombak ogLund Fjord

Kiselalgerne er i de grafiske fremstillinger opdelt i bundformer, for-mer, som lever på overflader af planter (epifytiske), former, som leverfrit i vandet (pelagiske), og andre former, som ikke har kunnet henfø-res til en gruppe (Fig. 9.4). Desuden er de inddelt i forskellige saltka-tegorier baseret på kalibreringsdatasættet. Endelig er de rekonstrue-rede værdier af salinitet angivet.

I Han Vejle har der kun været observeret små ændringer i sammen-sætningen af kiselalger efter søens dannelse. Kiselalgerne har heletiden været domineret af epifytiske former og bundformer, mens depelagiske arter kun har haft ringe betydning. Kiselalgerne domineresogså af former med saltpræference under 1,8 ‰. I de seneste år synesarter med en saltpræference på < 0,5 ‰ at have fået lidt større betyd-ning, og den rekonstruerede salinitet falder. Desuden øges andelen afpelagiske former en smule. Den generelle dominans af epifytiskeformer peger på, at Han Vejle gennem hele perioden har haft en be-tydeligt vækst af undervandsplanter.

For Glombak tegner der sig et lidt andet billede. Efter søens dannelseskete kun et langsomt fald i saliniteten, med et minimum omkring1920. Indtil da var arter med en saltpræference på 9-18 ‰ hyppigtforekommende, dog dominerede arter med en præference på 1,8-5 ‰og 5-9 ‰. I perioden med faldende salinitet øgedes andelen af bund-former, mens de pelagiske arter var vigende. Dette tyder på en afta-gende vandstand, hvilket stemmer godt overens med afvandingen iårene efter søens dannelse. Siden slutningen af 1920’erne har epifyti-ske former domineret. Fra omkring 1940 har de pelagiske arter haftstigende betydning, hvilket tyder på en gradvis eutrofiering af søen.Sammenlignet med Han Vejle har de pelagiske arter haft større be-tydning i Glombak. Saliniteten synes også at være stigende især efterden nye centralsluses etablering i 1965, afløst af et mindre fald i deseneste år efter reparation af Krap-diget og vandstandshævningen iBygholm Vejle Nord.

Boks 9.2: Kalibreringssæt og transferfunktioner

Udvikling af metoder til at rekonstruere den trofiske struktur i brakvandssøer fordrer en kombination af et kalibrerings-sæt og transferfunktioner. Kalibreringsdatasættet omfatter 44 brakvandssøer, som blev udvalgt, så de tilsammen spæn-der over en betydelig gradient af abiologiske (salinitet, totalfosfor m.fl.) og biologiske variable (planktivore fisk, under-vandsplanter m.v.).

Prøverne blev indsamlet i sommeren og efteråret 1999. For hver af de 44 søer blev der fra det dybeste sted udtaget 5 overfladesedimentprøver (0-1 cm) med en Kajak-henter (diameter 5,2 cm). De 5 overfladeprøver blev efterfølgende puljet. Før sedimentprøvetagningen blev salinitet målt direkte i felten, og vandprøver blev udtaget til bestemmelse af total-fosfor og totalkvælstof.

66

I Lund Fjord var det organiske lag oven på den marine bund megetlille (6-7 cm). Kiselalgerne domineredes af epifytiske former og artermed en saltpræference på <0,5 ‰. Det har desværre ikke været mu-ligt at finde områder, som både har været permanent vanddækkede ihele søens historie, og som også har virket som akkumulationsbundfor organisk stof. Det er derfor ikke muligt at udtale sig om udviklin-gen i denne sø siden dens dannelse.

Figur 9.4 Ændringer i sam-mensætningen af forskelligeformer af kiselalger opdeltefter præference af sub-strattyper og salinitet isedimentet i Glombak, HanVejle og Lund Fjord. Fornogle dybder er summenikke 100 %. Det skyldes, aten del af kiselalgerne herikke har kunnet henføres tilen af de tre kategorier, daderes præference er ukendt.Desuden er vist den rekon-struerede salinitet baseret påden opstillede transferfunk-tion mellem kiselalger ogsalinitet (Fig. 9.1) samt se-dimentets alder. Han Vejleblev først adskilt fra LundFjord i forbindelse med jern-banedæmningen, der blevanlagt i 1903. De steder,hvor den samlede procent idet venstre panel af grafener mindre end 100, har nogleaf arterne ikke kunnetbestemmes, fordi kiselal-gerne var dårligt bevarede.

0

10

20

30

40

50

60

Dyb

de (

cm)

20 40 60 80 10020 40 60 80 100

Lund Fjord0

10

20

30

40

50

600.1 1 10 100

Salinitet (g l-1)% af kiselalger

1996 ± 31990 ± 31984 ± 51974 ± 61964 ± 8

WA model

WAt model

1998 ± 01994 ± 21990 ± 21986 ± 21979 ± 21970 ± 31959 ± 41950 ± 51939 ± 81929 ± 111921 ± 131915 ± 161903 ± 21

Dyb

de (

cm)

20 40 60 80 10020 40 60 80 100

5

0

10152025303540455055606570758085

5

0

10152025303540455055606570758085

Glombak

Dyb

de (

cm)

Bund

form

e

Pela

gisk

e

Epify

tiske

20 40 60 80 10020 40 60 80 100

0-0.

50.

5-1.

8

1.8-

5.0

5.0-

9.0

9.0-

18.0

5

0

10

15

20

25

30

35

40

45

50

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Han Vejle19981996 ± 21995 ± 21993 ± 21992 ± 21991 ± 21989 ± 21987 ± 21985 ± 21983 ± 21981 ± 21979 ± 31976 ± 31973 ± 31970 ± 41966 ± 51961 ± 61956 ± 71951 ± 91946 ± 101941 ± 12

ca 1990

67

9.3 Rester af cladoceer og foraminiferer

I både Han Vejle og Glombak indikerer et brat dominansskifte fraforaminiferer til cladoceer en ændring fra et marint miljø til et brak-vandsmiljø ved begyndelsen af det 20. århundrede, hvilket stemmeroverens med tidspunktet for søernes dannelse (Fig. 9.5).

Men herefter viser de to søer et lidt forskelligt udviklingsforløb. Efterdannelsen optrådte især saltpionerer i Glombak, f.eks. Chydorus spha-ericus, hvilket stemmer godt med rekonstruktionen af salinitet, derviser et gradvist fald frem til omkring 1920. Herefter optrådte mereferske arter og især plantetilknyttede arter i høje tætheder. Det tyderpå høj tæthed af undervandsplanter. Men fra midten af 1960’erneskete en brat ændring af tilstanden. Hovedparten af de plantetil-knyttede arter forsvandt næsten helt, og Alona arter, som både kanfindes på planternes overflade og sedimentet, blev dominerende.Desuden optræder den sedimenttilknyttede Monospilus i denne zone.Der er derfor ingen tvivl om, at planterne er gået markant tilbage.Søen er blevet mere næringsrig, hvilket understøttes af, at pelagiskekiselalgers betydning øgedes (Fig. 9.4). En høj koncentration af Bos-mina, lige før planterne forsvandt, tyder på øget prædationstryk frafisk, hvilket måske kan have medvirket til skiftet, der er sammenfal-dende med vandstandssænkningen efter den nye centralsluses etab-lering.

I Han Vejle etableredes de ferske arter allerede fra starten i overens-stemmelse med en lav salinitet (Fig. 9.4). I årene efter søens dannelseskete en markant stigning i mængden af rester af plantetilknyttedecladoceer. I modsætning til Glombak optræder de plantetilknyttedearter helt frem til i dag, selv om deres andel er aftagende, og Chydorussphaericus øges i betydning. Begge dele tyder på øget eutrofiering i deseneste 20-30 år.

En hyppig forekomst af store cladoceer antyder, at prædationstrykketpå cladoceer har været relativt lavt, og at Han Vejle dermed også harværet overvejende klarvandet gennem hovedparten af det 20. år-hundrede. Igennem 1980’erne skete dog en mindre stigning i præda-tionstrykket indikeret ved en reduktion i antallet af Ctenodaphnia.Prædationstrykket faldt efterfølgende gennem 1990’erne, hvilket må-ske kan tilskrives en større vanddybde efter 1994 (se Kapitel 5).

Sedimentanalyserne peger således på, at Glombak har ændret sig fraen sø rig på undervandsplanter og med væsentlig saltpåvirkning afcladoceersamfundet til en næringsrig sø med færre bundplanter ogformentligt mere uklart vand. Den øgede eutrofiering tilskrives øgetekstern belastning fra de omkringliggende dyrkede marker.

68

Omvendt har den mere isolerede Han Vejle været rig på bundplanterigennem hele perioden. Søen har været klarvandet i det meste af pe-rioden. Dog antyder svingninger i prædationstrykket på dyreplank-ton, at søen har været følsom over for næringsstoftilførsel via afløbetforud for vandstandshævningen i 1990’erne. Skiftene i cladoceersam-fundet følger i høj grad ændringer i vandstandene, betinget af de re-guleringer, der er foretaget ved installering af en ny og mere effektivcentralsluse i Vejlerne i 1965 og ved hævning af vandstandsniveauet iHan Vejle i 1994.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

1998 ± 01996 ± 21995 ± 21993 ± 21992 ± 21991 ± 21989 ± 21987 ± 21985 ± 21983 ± 21981 ± 21979 ± 31976 ± 31973 ± 31970 ± 41966 ± 51961 ± 61956 ± 71951 ± 91946 ± 101941 ± 12

ca 1900

Zone 3

Zone 2

Zone 1

Dap

hnia

spp

.C

erio

daph

nia

spp.

Cte

noda

phni

a sp

p.S

imoc

epha

lus

spp.

Eur

ycer

cus

lam

ella

tus

Sid

a cr

ysta

llina

Oxy

urel

la te

nuic

audi

sA

crop

erus

har

pae

Alo

nella

nan

a

Alo

na re

ctan

gula

Alo

na q

uadr

agul

aris

Alo

na a

ffini

s

Chy

doru

s sp

haer

icus

Ple

urox

us s

pp.

Leyd

iagi

a ac

anth

ocer

coid

es

Am

mon

ia b

ecca

rrii

Bos

min

a lo

ngiro

stris

Pelagisk tilknyttet Makrofyt tilknyttet Makrofyt-sediment tilknyttet Sediment Fora-mitilknyttetHan Vejle

200 20 10 20 2040 50 150 50 15020 6040 800 500 100 300 50 150 201100 50 150 20 4050 150

Dap

hnia

spp

.C

erio

daph

nia

spp.

Sim

ocep

halu

s sp

p.E

uryc

ercu

s la

mel

latu

sS

ida

crys

talli

na

Oxy

urel

la te

nuic

audi

sA

crop

erus

har

pae

Alo

nella

nan

aA

lona

rect

angu

laA

lona

qua

drag

ular

isA

lona

affi

nis

Chy

doru

s sp

haer

icus

Ple

urox

us s

pp.

Leyd

iagi

a ac

anth

ocer

coid

esM

onos

pillu

s di

spar

Am

mon

ia b

ecca

rrii

Bos

min

a lo

ngiro

stris

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Glombak

Dyb

de (

cm)

Pelagisk tilknyttet Makrofyt tilknyttet Makrofyt-sediment tilknyttet Sediment Foramitilknyttet

Zon

e 3

Zon

e 2

Zon

e 1

Zone1998 ± 01994 ± 21990 ± 21986 ± 21979 ± 21970 ± 31959 ± 41950 ± 51939 ± 81929 ± 111921 ± 131915 ± 161903 ± 21

6000 20 20 6040 80 20 6040 8050 150 10 40 80 6000 800 200 600 7000 2000200 400 20 4050 150

Figur 9.5 Ændringer i sammensætningen af forskellige former af cladoceer og foraminiferer i sedimentet iGlombak og Han Vejle. X-aksen er antal pr. g vådvægt sediment. Desuden er sedimentets alder angivet.Foraminiferer er forkortet Forami.

69

I kernerne fra Lund Fjord (Fig. 9.6), Selbjerg Vejle (Fig. 9.7) og Vekse-lererens Hul (Fig. 9.8) var udbredelsen af fossile cladoceer begrænsettil de øverste 10-30 cm. Forudsat at brakvandssøernes udviklingspe-riode som i Han Vejle og Glombak kan afspejles ved en forekomst affossile rester af cladoceer, svarede den gennemsnitlige sedimenta-tionsrate for de tre søer til 0,08 cm pr. år for de seneste 130 år. Tilsammenligning var den gennemsnitlige sedimentationsrate i Glom-bak 0,55 cm pr. år og i Han Vejle 0,87 cm pr. år. Yderligere var tids-opløseligheden for den radioaktive datering af kernen fra Lund Fjordikke god. Der er derfor en vis risiko for, at lagdelingen ikke er kro-nologisk, og derfor skal resultaterne tages med et vist forbehold. Re-sultaterne synes dog at følge mønsteret fra Han Vejle og Glombak,med en del plantetilknyttede arter og høje koncentrationer et stykketid efter dannelsen af søerne, som i sedimentet kan identificeres vednedgangen i foraminiferer. Herefter aftager flere af de plantetilknyt-tede arter som f.eks. den prædationsfølsomme Eurycercus lamellatus,hvilket tyder på øget eutrofiering og øget fiskeprædation.

0

5

10

15

20

25

30

Cer

ioda

phni

a sp

p.E

uryc

ercu

s la

mel

latu

sS

ida

crys

talli

naA

crop

erus

har

pae

Alo

nella

nan

a

Alo

na q

uadr

agul

aris

Alo

na a

ffini

s

Chy

doru

s sp

haer

icus

Leyd

iagi

a sp

p.A

mm

onia

bec

carr

ii

Bos

min

a lo

ngiro

stris

Pelagisk tilknyttet Makrofyt tilknyttet Makrofyt-sediment tilknyttet Sediment tilknyttet Forami

1996 ± 3

1974 ± 61964 ± 8

1984 ± 51990 ± 3

Lund Fjord

100 200 300 400 1 2 1 1 20 40 20 20 20 200 400 600 80040 40 601

Dyb

de (

cm)

Figur 9.6 Ændringer i sammensætningen af forskellige former af cladoceer og foraminiferer i sedimentet iLund Fjord. X-aksen er antal pr. g vådvægt sediment. Desuden er sedimentets alder angivet.

70

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Selbjerg II

Dap

hnia

spp

.

Cer

ioda

phni

a sp

p.

Cte

noda

phni

a sp

p.

Sim

ocep

halu

s sp

p.

Oxy

urel

la te

nuic

audi

s

Eur

ycer

cus

lam

ella

tus

Acr

oper

us h

arpa

e

Alo

na q

uadr

angu

laris

Alo

na a

ffini

s

Chy

doru

s sp

haer

icus

Leyd

iagi

a ac

anth

ocer

coid

es

Ple

urox

us s

pp.

Am

mon

ia b

ecca

rrii

Bos

min

a lo

ngiro

stris

Pelagisk tilknyttet Makrofyt tilknyttet Makrofyt-sediment tilknyttet Sediment Forami

Dyb

de (

cm)

61 20 220 1 1 10 20 202000201 1

Figur 9.7 Ændringer i sammensætningen i former af cladoceer og foraminiferer i sedimentet i SelbjergVejle. x-aksen er antal pr. g vådvægt sediment.

0

5

10

15

20

25

30

35

Halds Hul

Dap

hnia

spp

.

Cer

ioda

phni

a sp

p.S

imoc

epha

lus

spp.

Sid

a cr

ysta

llina

Eur

ycer

cus

lam

ella

tus

Alo

na q

uadr

agul

aris

Alo

na a

ffini

s

Chy

doru

s sp

haer

icus

Leyd

iagi

a sp

p.M

onos

pillu

s di

spar

Am

mon

ia b

ecca

rrii

Bos

min

a lo

ngiro

stris

Pelagisk tilknyttet Makrofyt tilknyttet Makrofyt-sedimenttilknyttet

Sediment Forami

Dyb

de (

cm)

20 40 60 80 12 2 11 1 20 40 20 100 20200 3001

tilknyttet

Figur 9.8 Ændringer i sammensætningen af forskellige former af cladoceer og foraminiferer i sedimentet iVekselererens (= Halds) Hul. x-aksen er antal pr. g vådvægt sediment.

71

9.4 Rester af større dyr og planter

I Glombak og Han Vejle er der foretaget bestemmelse af antallet afrester af dyr og planter (kaldet makrofossiler) (Fig. 9.9-9.10). Analy-serne er gennemført på separate søjler og er ikke daterede, hvorfor endirekte sammenligning med kiselalger og cladoceer ikke er mulig.Men udviklingsforløbet kan beskrives, og overgangszonen mellemden marine og brakke tilstand kan direkte sammenlignes, fordi der erforetaget analyser af foraminiferer (Ammonia beccarrii og Elphidiumspp.) på begge kerner (sml. Fig. 9.5 og 9.9 og 9.10). Mens overgangs-zonen i de to søjler ligger næsten i samme dybde i de to kerner fraGlombak (52 og 62 cm), er der stor forskel i kernerne fra Han Vejle,hvor den er i 23 cm’s dybde i makrofossilkernen og 35-40 cm’s dybdei den daterede kerne, som har været benyttet til analyse af kiselalgerog cladoceer. Det tilskrives forskellig sedimentation på prøvetag-ningsstationerne. Det var vanskeligt at finde en god akkumulations-bund i Han Vejle, hvorfor søjlen er taget i to forskellige områder i dennordvestlige ende af søen.

I Glombak er makrofossilerne i den nederste del af kernen (>60 cm)helt domineret af marine arter såsom foraminiferer, muslinger (f.eks.Mytilus) og børsteorme (Nereis). I 50-60 cm's dybde sker der et skift tilarter, som karakteriserer brakvand. Det drejer sig om ålegræs (Zoste-ra), kransnålalgen Tolypella, stor vandkrans (Zannichellia major), derforetrækker en salinitet på 12-15 ‰ (Moeslund et al. 1990), og børste-bladet vandaks (Potamogeton pectinatus). Brakvandsarterne forsvinderomkring 50 cm, og vegetationen af undervandsplanter domineresherefter af forskellige arter af kransnålalger (Chara) og vandmosser(Amblystegiaceae).

De første ferske arter af mosdyr (Plumatella) dukker op omkring 55cm. Fra ca. 50 cm til ca. 30 cm er der særdeles mange planterester ogogså mange hovedkapsler af dansemyggelarver (Chironomidae, be-mærk skalaen), hvilket stemmer godt med analyserne af cladoceer,der også peger på stor plantetæthed i den første periode efter søernesdannelse. Der findes også en del biller (Coleoptera) i denne periode. Ibegyndelsen af denne fase er der mange rester af rørskovsplanter ilagene (i ca. 50 cm's dybde). Dette stemmer godt overens med, at rør-skoven efter søernes dannelse og afvandingen bredte sig i søerne,inden afvandingen blev opgivet, og vandstanden igen blev forøget. Iden øverste del af kernen er der færre hovedkapsler af dansemygge-larver, og rester af undervandsplanter begrænser sig til oosporer afkransnålalger og fåtallige rester af vandmosser, hvilket stemmer fintmed, at analyserne af cladoceer peger på aftagende plantetæthed iperioden (Fig. 9.5), og det aktuelle plantesamfund, som helt domine-res af kransnålalger (Fig. 5.3).

72

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

55

60

65

70

75

Dyb

de (

cm)

20 20 10 2 4 2 2 10 2 20 2 2 70 2 2 2 2 4 2 6 6 6 2 2 2 2 2 6 2 2 2

Bro

wn

alga

eA

mm

onia

bec

carii

Elp

hidi

um s

p.H

ydro

idea

inde

tN

erei

s sp

.M

ytilu

s ed

ulis

Car

diid

ae in

det

Moc

oma

lath

ica

Bitt

ium

retic

ulat

umM

arga

rites

hel

icin

us

Met

eocy

ther

eis

allo

mac

ulat

a

Spo

ngill

idae

inde

tTr

icho

pter

a in

det

Chi

rono

mid

ae in

det

Hyd

roze

tes

sp.

Plu

mat

ella

sp.

Loph

ophu

s sp

.P

isce

s in

det

Phr

agm

ites

aust

ralis

Gly

ceria

sp.

Ele

ocha

ris p

alus

tris

Sci

rpus

tate

rnae

mon

tam

i

Sci

rpus

mar

itim

usS

cirp

us s

p.C

arex

sp.

Junc

us s

p.Ty

pha

sp.

Rum

ex a

ceto

sella

Che

nopo

dium

sp.

Col

eopt

era

inde

tN

emat

ocer

a in

det

Hym

enop

tera

inde

t

Ave

s in

det

Marin Ferskvand Rørskovsplanter Ferskvand / Land

Glombak

Undervandsplanter

010203040506070

Dyb

de (

cm)

Zost

era

sp.

Toly

pella

sp.

Zann

iche

llia

maj

orP

otam

oget

on p

ectin

atus

Cha

ra s

p.A

mbl

yste

giac

eae

inde

t

2 300 30 2 40 200 4

Bat

rach

ium

sp.

Glombak

Figur 9.9 Øverst: Rester af forskellige undervandsplanter i sedimentet i Glombak. Bemærk, at analyserneaf disse rester er foretaget på en anden kerne end kiselalger og cladoceer, hvorfor dybderne ikke helt kansammenlignes (se tekst). Nederst: Rester af en række invertebrater og planter i sedimentet i Glombak for-delt på marine invertebrater, ferske invertebrater, rørskovsplanter og rester af planter og dyr, som kanstamme fra både ferskvand og land.

73

I Han Vejle er der et brat skifte i 23 cm’s dybde. Under denne dybdedominerer marine invertebrater helt, og havgræs (Ruppia) og ålegræser de dominerende plantearter. Over denne grænse dominerer ferskeog brakke arter. Ligesom for Glombak optræder kransnålalgen Toly-pella og mosdyr i overgangszonen mellem det marine og fer-ske/brakke. Kransnålalger af slægten Chara er dominerende i denøvre del af kernen, mens børstebladet vandaks ikke forekommer i detantal, som man skulle forvente ud fra deres aktuelle udbredelse i sø-en (Fig. 4.3), hvilket måske kan tilskrives, at resterne lettere endkransnålalgers oosporer ødelægges i et system som Han Vejle.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45300 10 5 30 4 2 4 5 4 70 40 2 2 2 2 2 2 2 2 4 8 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 4

Dyb

de (

cm)

Amm

onia

bec

carii

& E

lphi

dium

spp

.

Tric

ladi

da in

det

Ner

eis

sp.

Hyd

robi

a ve

ntro

saB

ittiu

m re

ticul

atum

Myt

ilus

edul

isM

ysel

la b

iden

tata

Cer

asto

derm

a sp

.M

acom

a ba

lthic

aEc

hino

card

ium

cor

datu

m

Diff

lugi

a sp

.P

isci

cola

geo

met

ra

Lim

nocy

ther

e sp

.C

yprid

opsi

s vi

dua

Sia

lis s

p.P

lum

atel

la s

p.S

card

iniu

s er

ythr

opht

halm

us

Pis

ces

inde

tTy

pha

sp.

Gly

ceria

sp.

Car

ex s

p.Ju

ncus

sp.

Men

yant

hes

trifo

liata

Ran

uncu

lus

scel

erat

us

Aln

us g

lutin

osa

Bet

ula

sect

. Alb

ae s

p.

Urti

ca d

ioec

aV

iola

pal

ustri

sP

oten

tilla

ans

erin

a

Rum

ex a

ceto

sella

Cen

ecoc

cum

geo

philu

m

Marin Ferskvand Ferskvand/LandRørskovs-planter

Han Vejle

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Dyb

de (

cm)

10 8 100 100 2 2

Rup

pia

cirr

hosa

Zost

era

mar

itim

aC

hara

sp.

Toly

pella

sp.

Pot

amog

eton

pec

tinat

us

Pot

amog

eton

obt

usifo

lius

Undervandsplanter

Han Vejle

Figur 9.10 Øverst: Rester af forskellige undervandsplanter i sedimentet i Han Vejle. Bemærk, at analyserneaf disse rester er foretaget på en anden kerne end kiselalger og cladoceer, hvorfor dybderne ikke helt kansammenlignes (se tekst). Nederst: Rester af en række invertebrater og planter i sedimentet i Han Vejlefordelt på marine invertebrater, ferske invertebrater, rørskovsplanter og rester af planter og dyr, som kanstamme fra både ferskvand og land.

74

9.5 Samlet vurdering

De palæoøkologiske undersøgelser har givet et detaljeret billede afden historiske udvikling i forskellige økosystemvariable i nogle afsøerne i de Vestlige Vejler (Glombak, Han Vejle), mens udviklingshi-storien i flere af de øvrige søer giver et mindre detaljeret billede pågrund af en lavere ophobning af organiske stof. Den ringe ophobningtilskrives stor omsætning af organisk stof betinget af en betydeligresuspension (stor flade, lille dybde og tæt på havet).

Analyserne af resterne fra alle kerner tyder på en betydelig udviklingaf undervandsvegetation i årene efter søernes dannelse og en høj tæt-hed af invertebrater, både små krebsdyr (Cladoceer) og større inver-tebrater som dansemyg, biller mv. I den første fase dominerer saltto-lerante arter, som efterfølgende afløses af fersk- og brakvandsarter itakt med aftagende salinitet (bedømt ud fra rester af kiselalger). Her-efter følger de et forskelligt udviklingsforløb. I Lund Fjord, SelbjergVejle og Glombak og til dels også Halds Hul aftager resterne af plan-ter og/eller plantetilknyttede invertebrater, hvilket tilskrives øgeteutrofiering og vandstandsændringer. I Han Vejle sker der også enreduktion. Den er dog er langt mindre end i de øvrige søer, hvilketstemmer med, at denne sø, efter den blev afsnøret fra Lund Fjord i1903, kun i korte perioder har fået tilført næringsrigt vand fra kanal-systemet. Også den seneste vandstandstandregulering i 1990’erne,som har ført til højere vandstand og mere ferske betingelser i HanVejle og Glombak, kan aflæses i sedimentet.

75

10 Muligheder for forbedretmiljøtilstand i De Østlige Vejler

10.1 Konklusioner baseret på eksperimenter ogsøernes hidtidige udvikling

Græsningsforsøgene i de 12 søer viste entydigt, at dyreplanktonetikke havde nogen væsentlig kontrollerende virkning på plante-planktonet. Forsøgene i indhegninger viser dog, at hvis prædati-onstrykket fra fisk er lavt, kan der skabes et betydeligt græsningstrykpå planteplankton ved saliniteter under 6-8 ‰, mens græsningstryk-ket var lavt i alle indhegninger med saliniteter på 12-16 ‰. De opføl-gende forsøg ved forskellige fisketætheder viste et brat skift ved 4hundestejler pr. indhegning (ca. 4 pr. m2). Hvis antallet af fisk varlavere end 4, var dyreplanktonet domineret af store former, og kloro-fyl a var følgelig lavt, men små dyreplanktonformer dominerede vedhøjere fisketætheder, og klorofyl var højt. Og som ved det første for-søg var klorofyl generelt høj ved høj salinitet uanset fisketæthed. Iteorien kan de uklare søer i Vejlerne således blive klarvandede, hvisbåde salinitet og fisketæthed er lav. I praksis vil man dog kun kunneopnå en lav tæthed af dyreplanktonædende fisk, hvis næringsstofni-veauet er lavt, som i Han Vejle. Eksperimenterne viste altså, at der vilkunne opnås den største virkning på vandets klarhed, hvis en næ-ringsstofreduktion kombineres med tiltag, der sikrer en lav salinitet.

Resultaterne af disse forsøg stemmer godt med den faktiske udvik-ling i Selbjeg Vejle og Glombak, hvor biomassen af planteplankton påtrods af en stigning i næringsstoftilførslen er faldet fra 1995 til 2000,formentlig som et resultat af vandstandshævningen i Bygholm Nord,der har øget ferskvandsafstrømningen til de to søer. Dette kombine-ret med det faktum, at 2000 var et relativt vådt år med høj afstrøm-ning, bevirkede et fald i saliniteten fra 1,8 til 0,3l i Selbjerg Vejle ogfra 5,4 til 0,6 l i Glombak. Samtidig faldt biomassen af planteplank-ton målt som klorofyl a fra 116 til 43 µg/l i Selberg Vejle og fra 68 til54 µg/l i Glombak.

De palæolimnologiske undersøgelser i Han Vejle viste en markantforbedring af tilstanden i de seneste år, hvor vandstanden er forøget.Stigningen i antallet af Ctenodaphnia (store arter af Daphnia) peger pået mindsket prædationstryk fra fisk. Høj vandstand betyder mindsketrisiko for fiskedød under is, hvor især rovfiskene er følsomme overfor lave iltkoncentrationer. Bedre overlevelse af rovfisk øger kontrol-len på de planktivore fisk, og dermed bedres græsningskontrollen påplanteplanktonet. Højere vandstand vil også i sig selv forbedre over-levelsen af dafnier, fordi prædationstrykket fra fisk generelt aftagermed stigende vanddybde i søer (Jeppesen et al., 1997).

Endelig betyder en højere vandstand mindsket risiko for ophvirvlingaf bundmateriale (resuspension), som forringer sigtbarheden i vandetog mindsker frigivelsen af næringsstoffer. Målinger fra andre lav-

76

vandede søer i Vestjylland har vist, at koncentrationen af suspenderetstof, totalfosfor og andre partikelbundne stoffer i løbet af få timer kanmangedobles i forbindelse med øget vindstyrke. Der er derfor ingentvivl om, at en høj vandstand vil have gavnlig virkning på miljøtil-standen i Vejlerne.

Lund Fjord er i dag i en særlig dårlig miljøtilstand med en megethøj biomasse af planteplankton, lav sigtdybde og dominans af småplanktivore fisk. Set isoleret vil Lund Fjords tilstand bedst kunneforbedres ved at begrænse næringsstoftilførslen fra oplandet.Etableringen af opstemningen vurderes at have været til gavn forHan Vejle, som nu forventes at være inde i en mere stabil, klar-vandet tilstand. Set isoleret vil en høj vandstand i Bygholm VejleNord og en afstrømning gennem Selbjerg Vejle være ideel for Sel-bjerg Vejle og Glombak. Glombaks tilstand kan forventes yderlige-re at kunne forbedres, hvis saltkoncentrationen falder til sammeniveau, som det der i dag er i Selbjerg Vejle. En højere vandstandforventes også her at kunne have en gavnlig virkning på miljøtil-standen.

En analyse af de fugletællinger, som foretages i Vejlerne, har væretuden for rammerne af denne rapport. Men der er ingen tvivl om, attætheden af vandfugle herved vil øges. Den høje fugletæthed i denklarvandede Han Vejle og i Kogleakssøen er et illustrativt eksem-pel herpå.

Anbefalingerne kan sammenfattes således,

• at saliniteten holdes relativt lav (< 2 ‰ og gerne < 0,5 ‰) ogvandstanden så høj, som det er muligt ud fra hensynet til fuglebe-standen, lodsejere mv.

• at vandstanden holdes høj i Bygholm Vejle Nord, og at afstrøm-ningen fra dette område fortsat ledes gennem Selbjerg Vejle ogGlombak.

Det må understreges, at disse vurderinger alene tager hensyn til etønske om en forbedret vandkvalitet i Vejlerne og øget biologisk di-versitet set isoleret for den enkelte sø. Der skal ved en endelig vurde-ring af indgreb tages hensyn til eventuelle alternative ønsker om atbevare moderat saltholdige lokaliteter og den flora og fauna, som erknyttet hertil.

10.2 Scenarieberegninger

Cowiconsult (2000) har gennemført en forundersøgelse for Skov- ogNaturstyrelsen af, hvordan effekterne af alternative scenarier for af-strømning i området (Tabel 10.1) vil påvirke vandstand, afstrøm-ningsforhold og næringsstoftilførsel. Sidstnævnte blev bestemt vedoverslagsbetragtninger ud fra kendskab til arealanvendelsen i oplan-det til søerne. I dette afsnit har vi søgt at vurdere effekten af sådannetiltag på miljøtilstanden i søerne.

77

Som det fremgår af de hidtidige kapitler, er der store forskelle i fersk-og brakvandssøer respons på ændringer i næringsstoftilførslen. Deter derfor nødvendigt at opstille nye relationer mellem næringsstoftil-førsel og næringsstofkoncentration i søerne og for den resulterendeeffekt på mængden af planteplankton i søerne. For ferskvandssøer erder tidligere opstillet en relation mellem årsmiddelkoncentrationen aftotalfosfor i søvandet (Psø) og årsmiddelkoncentrationen (vandfø-ringsvægtet) i tilløbsvandet (Pi) og årsgennemsnit af vandets op-holdstid i søen (tw, enhed år):

Psø= Pi /(1+tw0.5) (1)

Anvendes denne relation på de aktuelle forhold i brakvandssøer udfra eksisterende belastningsopgørelse, fås gennemgående en væsent-ligt højere Psø, end man skulle forvente ud fra relationen for fersk-vandssøer (Fig. 10.1a). I stedet for en hældning på 1 beregnes enhældning på 1,68.

Psø= 1,68 Pi /(1+tw0.5), n = 42, r2 = 0,26 (2)

Tabel 10.1 Scenarie-oversigt (CowiConsult, 2000).

Scenarienr. Overordnet beskrivelse

1.1 Hævning af vandstand i Lund Fjord til kote 0,2. Ny østlig skelkanalmed pumpestation og lavvandssluse.

1.2 Hævning af vandstand i Lund Fjord til kote 0,2. Lund Fjord afvandestil Selbjerg Vejle/Glombak. Ny pumpestation og lavvandssluse iLund Fjord Kanal.





4 Hævning af vandstand i Lund Fjord til kote 0,3. Lund Fjord afvandestil Glombak. Delvis ny østlig skelkanal samt ny pumpestation oglavvandssluse i Lund Fjord Kanal.

5 Hævning af vandstand i Selbjerg Vejle til kote 0,1.

K1 (4+5) Hævning af vandstand i Glombak og Selbjerg Vejle til kote 0,0.

Hævning af vandstand i Lund Fjord til kote 0,3. Lund Fjord afvandestil Glombak. Delvis ny østlig skelkanal samt ny pumpestation oglavvandssluse i Lund Fjord Kanal. Hævning af vandstand i SelbjergVejle til kote 0,1.

K2 (4+6) Hævning af vandstand i Lund Fjord til kote 0,3. Lund Fjord afvandestil Glombak. Delvis ny østlig skelkanal samt ny pumpestation oglavvandssluse i Lund Fjord Kanal. Hævning af vandstand i Glombakog Selbjerg Vejle til kote 0,0.

78

Datamaterialet er dog beskedent, og som det fremgår af figuren, erder stor usikkerhed på bestemmelsen af denne faktor.

Mønsteret er dog ikke så forskelligt fra den øjeblikkelige situation idanske ferskvandssøer, hvor fosforkoncentrationen på grund af fos-forfrigivelse fra søbunden (intern belastning) er forhøjet, efter at deneksterne fosfortilførsel er blevet reduceret i de seneste år. For fersk-vandssøerne findes i øjeblikket en hældning på 1,61 (Fig. 10.1a).

Det er vanskeligt at vurdere, om den forhøjede værdi for brakvands-søer helt eller delvist kan tilskrives intern belastning, da der til mangeaf søerne, som indgår i analysen, også er sket et fald i fosfortilførslen ide seneste år. En udeladelse af disse søer har ikke været mulig, dadatamaterialet i så fald ville blive alt for spinkelt. Vi har derfor valgtat bruge både formel (1) og (2) i scenarieberegningerne.

I overensstemmelse med resultaterne fra eksperimenterne i Kog-leakssøen er forholdet mellem årsmiddelkoncentrationen af klo-rofyl (planteplanktonbiomassen) og totalfosfor højere i brak-vandssøer end i ferskvandssøer (Fig. 10.1b), hvilket bl.a. kan til-skrives det faktum, at søerne modsat de fleste ferskvandssøer ervintergrønne. Dette skyldes både en ringe græsning fra dyre-plankton (se kap. 2.1 og 8), og at de ofte er store, lavvandede ogvindeksponerede, hvilket betyder en relativt højere resuspensionaf stof fra søbunden inklusive alger, og at ophvirvlet stof lettere

Figur 10.1a Sammenhængenmellem observerede ogberegnede værdier for års-middelkoncentrationen aftotalfosfor. Linierne angiverrelationen, som er gældendefor ferskvandsøer i ligevægt(formel (1), se tekst) og fordanske søer, som de ser ud idag, hvor der er en høj fos-forfrigivelse fra søbunden,efter at den eksterne tilførseler reduceret (stiplet linie),og endelig bedste fit (formel(2), tynd ubrudt linie) på da-ta fra en række brakvands-søer (punkterne).

Obs

erve

ret T

P (

µg l-

1 )

0

100

200

300

400

500

Beregnet TP (µg l-1)500 100 150 200

BrakkeFerskeLigevægt ferske

Figur 10.1b Sammenhængenmellem årsmiddelkoncen-trationen af totalfosfor ogklorofyl i danske fersk-vandssøer (stiplet linie) ogfor en række brakvandssøer(ubrudt linie) vist sompunkter. Som det fremgår,er klorofyl pr. enhed af fos-for højere i næringsrigebrakvandssøer end i tilsva-rende ferskvandssøer. Detfremgår også, at der er storusikkerhed på bestemmel-sen af relationen fra brak-vandssøer.

Klo

rofy

l a (

µg l-

1 )

0

50

100

150

200

Observeret TP (µg l-1)0 100 200 300 400

BrakkeFerske

79

holdes i suspension end i de dybere og mindre søer. Sammen-hængen mellem årsmiddelkoncentrationen af totalfosfor og klo-rofyl a for brakvandssøer er:

klorofyl (µg/l) = 0,33 Psø1.05, n = 32, r2 = 0.51 (3)

Også her er der stor usikkerhed på bestemmelsen.

Herefter kan sigtdybden beregnes ud fra mængden af klorofyl a(chla, µg/l). Der er opstillet en relation på basis af data fra brak-vandssøer med en middeldybde < 3 m. Sammenhængen mellemårsmiddelkoncentrationen af klorofyl og sigtdybde er:

sigtdybde (m) = 5,05 chla-0.45, n = 46, r2 = 0,43 (4)

Resultaterne af scenarieberegningerne er angivet i Tabel 10.2-10.4(se også boks 10.1.

Boks 10.1: Beregningsforudsætninger for scenarier

Da der i nærværende undersøgelser er foretaget målinger af stoftransporten til Lund Fjord, Selbjerg Vejle og Glombak, har vi justeret fosforbelastningstallene i forhold til angivelserne i rapporten fra Cowiconsult (2000). Der hersker dog stadigvæk stor usikkerhed om belastningen af Lund Fjord (se kap. 3). I scenarierne, hvor vandet ledes fra Lund Fjord til Selbjerg Vejle og Glombak, har vi anvendt de 2,6 tons P, som fremgår af massebalancen, når de 0,8 ton, som er løbet ind fra Lund Fjord Kanal, fratrækkes de 3,4 tons, som er løbet ud (kap. 3). Massebalancerne peger på en større tilførsel til Selbjerg Vejle og Glombak end antaget i rapporten fra Cowiconsult, og disse er følgelig justeret. Næringsstoftilførslen i 1999 og 2000 var højere end normalt, hvorfor vi ved beregningerne i normalår og i de forskel-lige scenarier har nedjusteret tilførslen af fosfor med 30 %. Da der er stor usikkerhed på bestemmelse af vandtilførslen til Selbjerg Vejle og Glombak, har vi for overskuelighedens skyld valgt at bibeholde Cowiconsults angivelser af vand-tilførslen for disse søer. For Lund Fjord er der god overensstemmelse mellem de målte værdier (justeret til normalår) og de værdier, som Cowiconsult har beregnet. Vi har derfor bibeholdt deres værdier.

Ved beregninger bestemmes tilbageholdelsen af fosfor i en sø i procent af tilførslen således:

((Psø-Pi)/Pi) 100.

Hvis tilbageholdelsen bliver negativ (hvilket den bliver i nogle få af scenarierne med ligning (2)), er den sat til 0. Ved belastningen af en nedstrømsbeliggende sø er der korrigeret for denne retention i opstrømsbeliggende søer.

80

10.3 AnbefalingerI Lund Fjord lå de beregnede værdier for totalfosfor og klorofyl a i1999 tæt på de faktisk målte værdier (Tabel 10.2), hvis modellen medforhøjet fosforkoncentration benyttes (model 2 ), mens de er langt fraværdierne beregnet ud fra modellen for ferskvandssøer i ligevægt(model 1). Den beregnede sigtdybde lå gennemgående højere end demålte værdier.

I et år med en gennemsnitlig afstrømning vil koncentrationerne væreen smule lavere, og omvendt vil sigtdybden være en smule højere(Tabel 10.2).

Afskæring af belastningen fra det østlige opland vil betyde en 16 %reduktion i søkoncentrationen af totalfosfor og en 18 % reduktion iklorofyl. Sigtdybden øges med 10 %. En hævning af vandstanden i

Tabel 10.2 Scenarieberegninger for Lund Fjord jvf. CowiConsult (2000). Scanarienomenklaturen følgerangivelserne i Tabel 10.1. I de to beregningsscenarier (forhøjet søkoncentration og formodet ligevægts-søkoncentration) er der anvendt henholdsvis model (1) og (2) (se tekst). Q er den tilførte vandmængde, twvandets opholdstid, Pind og Psø er den vandføringsvægtede årsmiddelkoncentration i tilløbet og denberegnede årsgennemsnit i søvandskoncentrationen. Chla og sigtdybde er hhv. årsgennemsnit i biomas-sen af planteplankton målt som klorofyl a og vandets gennemsigtighed målt som sigtdybden. Data i pa-rentes angiver målte værdier i de pågældende år. Der er angivet 6 ekstra scenarier, som ikke er anført iTabel 10.1. LN1: Identisk med normalåret, men det er antaget, at fosforet i spildevandet fra spredt bebyg-gelse ikke når frem til søen. LN2: Identisk med LN1, men det er antaget, at dyrkningsbidraget fra oplan-det til Lund Fjord Kanal bringes ned på niveauet for normale landbrugsoplande (fra 2 kg til 0,6 kg ha-1).LN3: Som LN2, men uden bidrag fra spredt bebyggelse. L1.11 er identisk med LN1, bortset fra at spilde-vand fra spredt bebyggelse ikke når frem til søen. L1.12 er identisk med LN1, bortset fra at spildevands-bidrag og halvdelen af bidraget fra dyrkede arealer fraregnet et naturbidrag ikke når frem til søen. L1.13er som L1.12, bortset fra at hele dyrkningsbidraget elimineres.

Lund Fjord Forhøjet søkoncentration (1) Formodet ligevægtssøkoncentration (2)

Scenarie Q

mill. m3/år

tw

dage

Pind

µg P/l

Psø

µg P/l

Chla

µg/l

Sigtdybde

m

Pind

µg P/l

Psø

µg P/l

Chla

µg/l

Sigtdybde

m

1999 14,5 138 159 165 (194) 71 (83) 0,7 (0,3) 159 98 (194) 41 (83) 0,9 (0,3)

Normalår* 11,2 146 144 147 63 0,8 144 88 37 1,0

1.1* 8,1 204 130 124 52 0,8 130 74 31 1,1

1.2* 8,1 204 130 124 52 0,8 130 74 31 1,1

2.1* 8,1 256 130 119 50 0,8 130 70 29 1,1

2.2* 8,1 256 130 119 50 0,9 130 70 29 1,1

3.1* 8,1 311 130 119 50 0,9 130 70 29 1,1

3.2* 8,1 311 130 113 48 0,9 130 67 28 1,1

4* 8,1 229 130 113 48 0,9 130 67 28 1,1

k1* 8,1 229 130 112 48 0,8 130 72 30 1,1

LN1 11,2 146 135 138 59 0,8 135 82 34 1,0

LN2 11,2 146 106 109 46 0,9 106 65 27 1,2

LN3 11,2 146 98 100 42 0,9 98 60 24 1,2

L1.11 11,2 146 70 73 29 1,1 70 43 17 1,4

L1.12 11,2 146 44 45 18 1,4 44 26 11 1,8

L1.13 11,2 146 35 36 14 1,5 35 21 8 1,9

81

Lund Fjord til kote 0,4 eller 0,6 vil yderligere forbedre forholdene ensmule, alene fordi opholdstiden øges.

Hvis der gribes ind over for bidraget fra spredt bebyggelse, opnåskun en mindre forbedring i tilstanden i Lund Fjord (LN1 i Tabel 10.2).Derimod vil tilstanden i fjorden forbedres markant, hvis dyrknings-bidraget fra Lund Fjords opland og fra oplandet til Lund Fjord Kanalhalveres, og spildevandstilførslen fra spredt bebyggelse helt fjernes.

I Selbjerg Vejle er der som beskrevet i kap. 5 sket meget markanteændringer i perioden fra 1995 til 2000. De modelberegnede værdierfor totalfosfor og klorofyl lå i 1995 for begge modellers vedkommen-de væsentligt under de faktiske målinger, mens de i 2000, hvor søener blevet mere fersk, ligger tæt på værdierne for en ferskvandssø iligevægt med tilførslen (model 1) (Tabel 10.3). Hvis det antages, atder fortsat holdes høj vandstand i Bygholm Vejle Nord vil søens re-spons nok ligge tættere på værdier, som beregnes ud fra model 1 endmodel 2. I så fald vil afvanding af Lund Fjord gennem Selbjerg Vejleifølge modellen betyde en mindre forøgelse i fosfor og klorofyl.

At der kun er tale om en mindre forøgelse skyldes, at vandet fraLund Fjord har en lavere vandføringsvægtet fosforkoncentration enddet øvrige vand, som løber til søen, hvilket næsten kompenserer for,at opholdstiden bliver kortere. Kort opholdstid fører ellers (jvf. model1) til en højere søkoncentration. Men i praksis vil effekten af afvan-ding af Lund Fjord nok være større, end beregningerne viser.

For det første er den aktuelle søkoncentration for Lund Fjord i dag 18% højere, end beregningerne viser. For det andet kræver model 2 sce-nariet for Selbjerg Vejle, at Lund Fjord også følger denne model, dvs.at søkoncentrationen mere end halveres fra det nuværende niveau,hvilket næppe vil ske inden for en overskuelig årrække.

Tabel 10.3 Scenarieberegninger for Selbjerg Vejle. Se også Tabel 10.2. SN1: Normalår, bortset fra at spilde-vandsbidraget fra spredt bebyggelse fjernes. SN2: Som SN1, dog fjernes halvdelen af dyrkningsbidraget fraoplandet. SN3: Som SN1, men med fjernelse af hele dyrkningsbidraget.

Selbjerg Vejle Forhøjet søkoncentration (1) Formodet ligevægtssøkoncentration (2)

Scenarie Q

mill. m3/år

tw

dage

Pind

µg P/l

Psø

µg P/l

Chla

µg/l

Sigtdybde

m

Pind

µg P/l

Psø

µg P/l

Chla

µg/l

Sigtdybde

m

1995* 5,3 265 111 101 (152) 42 (108) 0,9 (0,5) 111 60 (152) 24 (108) 1,2 (0,5)

2000 10,6 127 154 161 (73) 69 (27) 0,7 (1,0) 154 96 (73) 40 (27) 1,0 (1,0)

Norrnalår 10,3 131 158 166 72 0,7 158 99 42 0,9

1.2 17,6 79 149 171 74 0,7 127 87 36 1,0

2.2 17,6 79 147 168 72 0,7 125 85 35 1,0

3.2* 17,6 79 144 165 71 0,7 123 84 35 1,0

4 9,5 146 147 151 65 0,8 147 90 38 1,0

k1* 9,4 224 134 126 54 0,8 134 75 31 1,1

k2* 9,5 192 132 129 55 0,8 132 77 32 1,1

SN1 10,3 131 148 155 66 0,8 148 92 39 1,0

SN2 10,3 131 81 86 35 1,0 81 51 21 1,3

SN3 10,3 131 14 14 5 2,4 14 9 3 3,0

82

Så det er sandsynligt, at effekten af en afvanding af Lund Fjord gen-nem Selbjerg Vejle vil forringe tilstanden Selbjerg Vejle væsentligt.Denne løsning kan derfor ikke anbefales.

Også i Glombak er der sket markante ændringer fra 1995 til 2000.Model 2 (forhøjet totalfosfor) resultaterne ligger relativt tæt på defaktiske målinger i 1995, mens model 1 (ferskvandssøer ligevægt)simuleringerne som for Selbjerg Vejle ligger tæt på de målte værdier i2000 (Tabel 10.4). Alle løsningsforslag, der betyder en afvanding afLund Fjord via Selbjerg Vejle eller uden om Selbjerg Vejle, vil forringevandkvaliteten i Glombak. Af samme grund som nævnt ovenfor forSelbjerg Vejle vil den negative effekt af afvandingen fra Lund Fjord tilGlombak formentlig være større, end modelprognoserne angiver. Enafvanding af vandet fra Lund Fjord gennem Glombak kan derfor ikkeanbefales.

En halvering eller eliminering af dyrkningsbidraget og samtidig fjer-nelse af bidraget fra spredt bebyggelse vil også have en stor virkningfor både Selbjerg Vejle og Glombak (scenarierne SN2, SN3, GN2,GN3).

Hævning af vandstanden i Selbjerg Vejle og Glombak kan ud fra envandkvalitetsmæssig synsvinkel anbefales, da det vil mindske enpotentiel belastning fra fjorden og samtidig øge muligheden for atfastholde en relativ fersk tilstand i søen og dermed muligheden for ethøjt græsningstryk fra dyreplanktonet på planteplanktonet.

Tabel 10.4 Scenarieberegninger for Glombak. Se også Tabel 10.2 og 10.3. Der er angivet 3 ekstra scenarier,som ikke er anført i Tabel 10.1. GN1: Normalår, bortset fra at spildevandsbidraget fra spredt bebyggelsefjernes. GN2: Som GN1, dog fjernes halvdelen af dyrkningsbidraget fra oplandet. GN3: Som GN1, menmed fjernelse af hele dyrkningsbidraget.

Glombak Forhøjet søkoncentration (1) Formodet ligevægtssøkoncentration (2)

Scenarie Q

mill. m3/år

tw

dage

Pi

µg P/l

Psø

µg P/l

Chla

µg/l

Sigtdybde

m

Pi

µg P/l

Psø

µg P/l

Chla

µg/l

Sigtdybde

m

1995 8,0 34 113 145 (111) 62 (65) 0,8 (0,7) 113 86 (111) 36 (65) 1,0 (0,7)

2000 16,0 17 157 218 (88) 95 (47) 0,7 (1,0) 92 75 (86) 31 (47) 1,1 (1,0)

Normalår 15.1 18 167 229 100 0,6 97 79 33 1,0

1.2 19,5 13 183 258 113 0,6 124 104 44 0,9

2.2 19,5 13 231 327 145 0,5 154 130 55 0,8

3.2 19,5 13 224 317 � 141 0,5 151 127 54 0,8

4 11,3 16 284 395 178 0,5 215 178 76 0,7

k1 19,5 16 156 217 95 0,7 122 101 42 0,9

k2 19,5 21 158 214 93 0,7 122 98 41 0,9

GN1 15,1 118 158 216 94 0,7 129 106 44 0,9

GN2 15,1 18 88 121 51 0,9 70 57 23 1,2

GN3 15,1 18 14 19 7 2,1 11 9 3 2,9

83

Anbefalinger på baggrund af undersøgelsen og scenarieberegninger,er:

• at vandet fra Lund Fjord ikke ledes via Selbjerg Vejle/Glombak(1.2, 2.2, 3.2) eller gennem Glombak (4, K1, K2)

• at vandstanden hæves så meget, som det er praktisk muligt, i bå-de Selbjerg Vejle, Glombak og Lund Fjord (3.1, 5 og 6 (for Glom-bak)).

• at Lund Fjord ikke udsættes for belastning fra det østlige oplandtil Lund Fjord Kanal, f.eks. ved etablering af en ny østlig skelka-nal (3.1)

• at næringsstofbidraget fra de dyrkede arealer og den spredte be-byggelse reduceres væsentligt.

Taksigelse

Tak til Aage V. Jensens Fonde, herunder driftsleder Mogens Bøge-skov Andersen, biolog Poul Hald Mortensen, den lokale fisker JensÅge Kristoffersen og de teknisk snilde ”Vorupørduer”. Tak også tildet tekniske personale på DMU omfattende Karina Jensen, LoneNørgaard, Lissa Hansen, Birte Laustsen, Jane Stougaard-Pedersen,Kirsten Thomsen og Stig Beck Nielsen for hjælp i felt og laboratoriumog til Tinna Christensen, Pia Nygård Christensen, Anne Mette Poul-sen og Aase Dyhl Hansen for hjælp med illustrationer, layout og rap-portfremstilling. Skov og Naturstyrelsen og Aage V. Jensens Fondetakkes for økonomisk støtte til projektet.

[Tom side]

85

11 Referencer

Aladin, N.V. (1991): Salinity tolerance and morphology of the osmore-gulation organs in Cladocera with special reference to Cladocera fromthe Aral Sea. Hydrobiologia 225: 291-299.

Anderson, N.J., Rippey, B. & C.E. Gibson (1993): A comparison of sedi-mentary and diatom-inferred phosphorus profiles: implications fordefining pre-disturbance nutrient conditions. Hydrobiologia253/Dev. Hydrobiol. 84: 357-366.

Arndt, E. A. & Jansen, W. (1986): Neomysis integer (Leach) in the chainof Boddens south of Darss/Zingst (Western Baltic). Ecophysilogy andpopulation dynamics. Ophelia 4: 1-15.

Aaser, H.F., Jeppesen, E. & M. Søndergaard (1995): Seasonal dynamics ofthe mysid Neomysis integer and its predation on the copepod Euryte-mora affinis in a shallow hypertrophic brackish lake. Mar. Ecol. Prog.Ser. 127: 47-56.

Barber, K.E., Battarbee, R.W., Brooks, S.J., Eglinton, G., Haworth, E.Y.,Oldfield, F., Stevenson, A.C., Thompson, R., Appleby, P.G., Austin,W.E.N., Cameron, N.G., Ficken, K.J., Golding, P., Harkness, D.D., Holmes,J.A., Hutchinson, R., Lishman, J.P., Maddy, D., Pinder, L.C.V., Rose, N.L.& R.E. Stoneman (1999): Proxy records of climate change in the UKover the last two millennia: documented change and sedimentaryrecords from lakes and bogs. Journal of the Geological Society, Lon-don, Vol. 156: 369-380.

Battarbee, R. W. (1999): The importance of palaeolimnology to lakerestoration. Hydrobiologia 395/396: 149-159.

Bennion, H., Juggins, S. & N. J. Anderson (1996): Predicting epilimneticphosphorus concentrations using an improved diatom-based transferfunction and its application to lake eutrophication management. En-vironmental Science and Technology 30: 2004-2007.

Birks, H.J.B., Line, J.M., Juggins, S., Stevenson, A.C. & C.J.F. ter Braak(1990): Diatoms and pH reconstruction. Phil. Trans. R. Soc. Lond. B327: 263-278.

Birks, H.J.B. (1998): D.G. Frey & E.S. Deevey Review # 1. Numericaltools in palaeolimnology - Progress, potentialities, and problems.Journal of Paleolimnnology 20: 307-332.

Bremer, P. & Vijverberg, J. (1982): Production, population biology anddiet of Neomysis integer (leach) in a shallow Frisian lake (The Net-herlands). Hydrobiologia 93: 41-51.

Brodersen, K.P., Whiteside, M.C. & Lindegaard, C. (1998): Reconstructionof trophic state in Danish lakes using subfossil chydocid (Cladocera)

86

assemblages. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences 55:1093-1103.

Brodersen, K.P. & Lindegaard, C. (1999): Classification, assessment andtrophic reconstruction of Danish lakes using chironomids. Freshwa-ter. Biol. 42: 143-157.

Bøgestrand, J. (red.) (2000): Vandløb og kilder 1999. NOVA 2003. Dan-marks Miljøundersøgelser. 126 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 336.

Carpenter, S. R. & Kitchell, J.F. (1993): The trophic Cascade in Lakes.Cambridge University Press, New York.

Charles, D.F., Binford, M.W. Furlong, E.T. Hites, R.A., Mitchell, M.J.,Norton, S.A., Oldfield, F., Paterson, M.J., Smol, J.P., Uutala, A.J., White,J.R., Whitehead, D.R. & R..J. Wise (1990): Paleoecological investigationof recent lake acidification in the Adirondack Mountains, N.Y. Jour-nal of Paleolimnology 3: 195-241.

Christensen, I. (2000): Græsning af fytoplanktonsamfund langs en sa-linitets- og næringsgradient i brakvandsøer. Specialerapport. ÅrhusUniversitet, Afd. for Marin Økologi og Danmarks Miljøundersøgel-ser, Afd. for Sø- og Fjordøkologi. 63 s.

Cowiconsult (2000): Naturgenopretning, De Østlige Vejer, forundersø-gelse. Rapport til Skov- og Naturstyrelsen. 104 s. + bilag.

Dixit, S.S., Cumming, B.F., Birks, H.J.B., Smol, J.P., Kingston, J.C., Uuta-la, A.J., Charles, D.F. & K.E. Camburn (1993:. Diatom assemblages fromAdirondack lakes (New York, USA) and the development of inferen-ce models for retrospective environmental assessment. Journal ofPaleolimnology 8: 27-47 Edited by B.E. Berglund. John Wiley & SonsLtd.: 667-692.

Fredningsstyrelsen (1986): Vejlerne. Vandstandsforholdenes betydningfor fuglelivet i De Østlige Vejler.

Frey, D.G. (1993): The penetration of Cladocerans into saline waters.Hydrobiologia 267: 233-248.

Fritz, S.C., Juggins, S., Battarbee, R.W. & Engstrom, D.R. (1991): Recon-struction of past changes in salinity and climate using a diatom-basedtransfer function. Nature 352: 706-708.

Fritz, S., Kingston, J.C. & Engstrom, D.R. (1993): Quantitative trophicreconstruction from sedimentary diatom assemblages: a cautionarytale. Freshwat. Biol. 30: 1-23.

Hald-Mortensen, P. (red.) (1998): Vejlernes Natur - status over reserva-tets mangfoldighed 1998. 302 s.

Hall R.I. & Smol, J.P. (1992): A weighted averaging regression andcalibration model for inferring total phosphorus concentration fromdiatoms in British Columbia (Canada) lakes. Freshwat. Biol. 27: 417-434.

87

Hanazato, T. (1990): A comparison between predation effects onzooplankton communities by Neomysis and Chaoborus. Hydrobiologia198/Dev. Hydrobiol. 60: 33-40.

He, X. & R. Wright (1992): An experimental study of piscivore-planktivore interactions: population and community responses topredation. Can. J. Fish. Aquat. Sci. 49: 1179-1185.

Hofmann, W. (1988): The significance of chironomid analysis. (Insecta:Diptera) for paleolimnological research. Palaeogeogr., Palaeoclima-tol., Palaeoecol. 62: 501-509.

Hofmann, W. (1998): Cladocerans and chironomids as indicators of lakelevel changes in north temperate lakes. Journal of Paleolimnology 19:55-62.

Irvine, K., Moss, B. & J.H. Stansfield (1990). The potential of artificialrefugia for maintaining a community of large-bodied Cladoceraagainst fish predation in a shallow eutrophic lake. Hydrobiologia 200-201: 379-390.

Jakobsen, I. & Sørensen, S. (1993): Vejlerne, folk og natur i fortid ognutid.

Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Bjerring Olsen, R., Landkilde-hus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2000): Søer 1999.NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 108 s. - Faglig rapport fraDMU nr. 335.

Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen E., Lauridsen, T.L. & Sortkjær, L.(1999): Nova 2003. Søer 1998. Danmarks Miljøundersøgelser. 104 s.Faglig rapport fra DMU nr. 291.

Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen E., Lauridsen, T.L. & Sortkjær, L.(1999): Nova 2003. Søer 1998. Danmarks Miljøundersøgelser. 104 s.Faglig rapport fra DMU nr. 291.

Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen E., Lauridsen, T.L. & Sortkjær, L.(1997): Ferske vandområder - søer. Vandmiljøplanens Overvågnings-program 1996. Danmarks Miljøundersøgelser. 106 s. Faglig rapportfra DMU nr. 211.

Jensen, R. (1982): Det videnskabelige reservat Vejlerne. De åbnevandområder. Topografi, bundforhold, vanddybder, vegetation ogvandkvalitet. Rapport til Fredningsstyrelsen.

Jensen, R. (1983): De Østlige Vejlers åbne vandområder. Topografi,bundforhold, vanddybder og vegetation. Rapport til Fredningsstyrel-sen.

Jensen, R. (1985a): Det videnskabelige reservat Vejlerne. Miljøunder-søgelser i Selbjerg Vejle. Rapport til Fredningsstyrelsen.

Jensen, R. (1985b): Det videnskabelige reservat Vejlerne. Miljøunder-søgelser i Lund Fjord. Rapport til Fredningsstyrelsen.

88

Jeppesen, E., Søndergaard, M., Kanstrup, E., Petersen, B., Eriksen, R.B.,Hammershøj, M., Mortensen, E., Jensen, J.P. & Have, A. (1994): Does theimpact of nutrients on the biological structure and function ofbrackish and freshwater lakes differ? Hydrobiologia 275/276: 15-30.

Jeppesen, E., Madsen, E.A., Jensen, J.P. & Anderson, N.J. (1996): Recon-structing the past density of planktivorous fish and trophic structurefrom sedimentary zooplankton fossils: a surface sediment calibrationdata set from shallow lakes. Freshwater Biology 36: 115-127.

Jeppesen, E, Jensen, J.P., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Pedersen, L.J. &Jensen, L. (1997): Top-down control in freshwater lakes: the role ofnutrient state, submerged macrophytes and water depth. Hydrobio-logia 342/342: 151-164.

Jeppesen, E., Søndergaard, M., Jensen, J.P., Kanstrup, E. & Petersen, P.B.(1998): Macrophytes and Turbidity in Brackish Lakes with SpecialEmphasis on the Role of Top-Down Control pp. 369-377. In: TheStructuring Role of Submerged Macrophytes in Lakes. EcologicalStudies 131. Springer-Verlag.

Jeppesen, E., Jensen, J.P., Søndergaard, M., Lauridsen, T. & Landkildehus,F. (2000): Trophic structure, species richness and biodiversity in Da-nish lakes: changes along a phosphorus gradient. Freshwater Biology45: 201-213.

Jeppesen, E., Jensen, J.P., Amsinck, S., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L. &Mitchell, S.F. (2001): Reconstructing the historical changes in Daphniamean weight and planktivorous fish abundance in lakes from the sizeof Daphnia ephippia in the sediment. Journal of Paleolimnology. Inpress.

Kingston, J.C., Birks, H.J.B., Uutala, J., Cumming, B.F. & J.P. Smol (1992):Assessing trends in fishery resources and lake water alumimum frompaleolimnelogical analysis of siliceous algae. Canadian Journal ofFisheries and Aquatic Sciences 49(1): 166-127.

Korhola, A., Olander, H. & T. Blom (2000): Cladoceran and chironomidassemblages as quantitative indicators of water depth in subarcticFennoscandian lakes. Journal of Paleolimnology 24: 43-54.

Lotter, A.F., Birks, H.J.B., Hofmann, W & Marchetto, A. (1998): Moderndiatom, cladocera, chironomid, and chrysophyte assemblages asquantitative indicators for the reconstruction of past environmentalconditions in the Alps. II. Nutrients. Journal of Paleolimnology 19:443-463.

Moeslund, B., Løjtnant, B., Mathiesen, H., Pedersen, A., Thyssen, N. &Schou, J.C. (1990): Danske vandplanter. Miljøstyrelsen, København,187 s.

Moss, B. (1994): Brackish and freshwater shallow lakes - different sy-stems or variations on the same theme?. Hydrobiologia 275/276: 1-14.

89

Muus, B.J. (1967): The fauna of Danish estuaries and lagoons. Meddr.Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser N. S. 5: 316 pp.

Møller, H.S. (1980): Naturforholdene i Vejlerne – En beskrivelse afudviklingen i det videnskabelige reservat Vejlerne i 1900-årene. Fred-ningsstyrelsens forskningsrapport.

Nielsen, T.V. (1998): Årsrapport 1996. Vejlerne. Naturovervågning.Danmarks Miljøundersøgelser. Nr. 81. 80 s.

Olander, H., Korhola, A. & T. Blom (1997): Surface sediment Chirono-midae (Insecta: Diptera) distributions along a ecotonal transect insubarctic Fennoscandia: developing a tool for palaeotemperature re-constructions. Journal of Paleolimnology 18: 45-59.

Pedersen, L.K. (2000): Zooplanktons græsningstryk på fytoplanktonlangs en salinitets- og næringsgradient i brakvandsområdet Vejlerne.Specialerapport. Århus Universitet, Afd. for Marin Økologi og Dan-marks Miljøundersøgelser, Afd. for Sø- og Fjordøkologi. 62 s.

Pienitz, R., Smol, J.P., Last, W.M., Leavitt, P.R. & Cumming, B.F. (2000):Multi-proxy Holocene palaeoclimatic record from a saline lake in theCanadian Subarctic. The Holocene 10(6): 673-686.

Reed, J.M. (1998): A diatom-conductivity transfer function for Spanishsalt lakes. Journal of Paleolimnology 19: 399-416.

Skov- og Naturstyrelsen, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (1994): Natur-området Vejlerne.

Stenholm Jakobsen, T. (2001): Effekt af trepigget hundestejle (Gaste-rosteus aculeatus) på zooplanktonsamfund i brakvand. Specialerap-port. Danmarks Miljøundersøgelser og Århus Universitet, 42 s.

Søndergaard, M., Jeppesen, E. & Jensen, J.P. (1999): Danske søer og deresrestaurering. Danmarks Miljøundersøgelser. Temarapport, 36 s.

Søndergaard, M., Jeppesen, E. & Aaser, H.F. (2000). Neomysis integer in ashallow hypertrophic brackish lake: distribution and predation bytree-spined stickleback (Gasterosteus aculeatus). Hydrobiologia 428:151-159.

Viborg Amt (1997): Miljøtilstanden i Selbjerg Vejle og Glombak. Vi-borg Amt, Miljø og teknik, 35 s.

Walker, I.R., Levesque, A.J., Cwynar, L.C. & A.F. Lotter (1997): An ex-panded surface-water palaeotemperature inference model for usewith fossil midges from eastern Canada. Journal of Paleolimnology18: 165-178.

Whitehead, D.R., Charles, D.F., Jackson, S.T., Smol, J.P. & D.R. Engstrom(1989): The development history of Adirondack (N.Y.) Lakes. Journalof Paleolimnology 2: 185-206.

90

Williams, W.D., Boulton, A.J. & Taaffe, R.G. (1990): Salinity as a deter-minant of salt lake fauna: a question of scale. Hydrobiologia 197 (Dev.Hydrobiol. 59): 257-266.

Danmarks MiljøundersøgelserDanmarks Miljøundersøgelser - DMU - er en forskningsinstitution i Miljøministeriet. DMU’s opgaver omfatterforskning, overvågning og faglig rådgivning inden for natur og miljø.

Henvendelser kan rettes til: URL: http://www.dmu.dk

Danmarks MiljøundersøgelserFrederiksborgvej 399Postboks 3584000 RoskildeTlf.: 46 30 12 00Fax: 46 30 11 14

DirektionPersonale- og ØkonomisekretariatForsknings- og UdviklingssektionAfd. for SystemanalyseAfd. for Atmosfærisk MiljøAfd. for Marin ØkologiAfd. for Miljøkemi og MikrobiologiAfd. for Arktisk Miljøt

Danmarks MiljøundersøgelserVejlsøvej 25Postboks 3148600 SilkeborgTlf.: 89 20 14 00Fax: 89 20 14 14

OvervågningssektionenAfd. for Terrestrisk ØkologiAfd. for Ferskvandsøkologi

Danmarks MiljøundersøgelserGrenåvej 12-14, Kalø8410 RøndeTlf.: 89 20 17 00Fax: 89 20 15 15

Afd. for LandskabsøkologiAfd. for Kystzoneøkologi

Publikationer:DMU udgiver faglige rapporter, tekniske anvisninger, temarapporter, samt årsberetninger. Et katalog over DMU’saktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængeligt via World Wide Web.I årsberetningen findes en oversigt over det pågældende års publikationer.

Faglige rapporter fra DMU/NERI Technical Reports

2001Nr. 360: Theoretical Evaluation of the Sediment/Water Exchange Description in Generic Compartment

Models (Simple Box). By Sørensen, P.B., Fauser, P., Carlsen, L. & Vikelsøe, J. 58 pp., 80,00 DKK.Nr. 361: Modelling Analysis of Sewage Sludge Amended Soil. By Sørensen, P., Carlsen, L., Vikelsøe, J. &

Rasmussen, A.G. 38 pp., 75,00 DKK.Nr. 362: Aquatic Environment 2000. Status and Trends – Technical Summary. By Svendsen, L.M. et. al. 66

pp., 75,00 DDK.Nr. 363: Regulering på jagt af vandfugle i kystzonen. Forsøg med døgnregulering i Østvendsyssel. Af

Bregnballe, T. et al. 104 s., 100,00 kr.Nr. 364: Vingeindsamling fra jagtsæsonen 2000/2001 i Danmark. Wing Survey from the 2000/2001 Hunting

Season in Denmark. Af Clausager, I. 53 s., 45,00 kr.Nr. 365: Habitat and Species Covered by the EEC Habitats Directive. A Preliminary Assessment of Distribu-

tion and Conversation Status in Denmark. By Pihl, S. et al. 121 pp. (electronic)Nr. 366: On the Fate of Xenobiotics. The Roskilde Region as Case Story. By Carlsen, L. et al. 66 pp., 75,- DKKNr. 367: Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2001. Af Noer, H. et al. 43 s., 60,00 kr.Nr. 368: The Ramsar Sites of Disko, West Greenland. A Survey in July 2001. By Egevang, C. & Boertmann, D.

66 pp., 100,- DKKNr. 369: Typeinddeling og kvalitetselementer for marine områder i Danmark. Af Nielsen, K., Sømod, B. &

Christiansen, T. 105 s. (elektronisk).Nr. 370: Offshore Seabird Distributions during Summer and Autumn at West Greenland. Ship Based Sur-

veys 1977 and 1992-2000. By Boertmann, D. & Mosbech, A. 57 pp. (electronic)Nr. 371: Control of Pesticides 2000. Chemical Substances and Chemical Preparations. By Krongaard, T.,

Petersen, K.K. & Christoffersen, C. 28 pp., 50,00 DKKNr. 372: Det lysåbne landskab. Af Ellemannn, L., Ejrnæs, R., Reddersen, J. & Fredshavn, J. 110 s., 120,00 kr.Nr. 373: Analytical Chemical Control of Phthalates in Toys. Analytical Chemical Control of Chemical Sub-

stances and Products. By Rastogi, S.C. & Worsøe, I.M. 27 pp., 75,- DKKNr. 374: Atmosfærisk deposition 2000. NOVA 2003. Af Ellermann, T. et al. 88 s. (elektronisk primo december

2001)Nr. 375: Marine områder 2000 – Miljøtilstand og udvikling. NOVA 2003. Af Henriksen, P. et al. (elektronisk

primo december 2001)Nr. 376: Landovervågningsoplande 2000. NOVA 2003. Af Grant, R. et al. (elektronisk primo december 2001)Nr. 377: Søer 2000. NOVA 2003. Af Jensen, J.P. et al. (elektronisk primo december 2001)Nr. 378: Vandløb og kilder. NOVA 2000. Af Bøgestrand, J. (red.) (elektronisk primo december 2001)Nr. 379: Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Af Boutrup, S. et al. 62 s., 100,- kr.Nr. 380: Fosfor i jord og vand – udvikling, status og perspektiver. Kronvang, B. (red.) 88 s., 100,00 kr.Nr. 381: Satellitsporing af kongeederfugl i Vestgrønland. Identifikation af raste- og overvintringsområder. Af

Mosbech, A., Merkel, F., Flagstad, A. & Grøndahl, L. (i trykken)Nr. 382: Bystruktur og transportadfærd. Hvad siger Transportvaneundersøgelsen? Af Christensen, L. (i

trykken)Nr. 383: Pesticider 2 i overfladevand. Metodafprøvning. Af Nyeland, B. & Kvamm, B. 45 s. + Annex 1, 75,-

kr.Nr. 384: Natural Resources in the Nanortalik Area. An Interview Study on Fishing, Hunting and Turism in

the Area around the Nalunaq Gold Project. By Glahder, C.M. 81 pp., 125,- kr.Nr. 385: Natur og Miljø 2001. Påvirkninger og tilstand. Af Bach, H., Christensen, N. & Kristensen, P. 368 s.,

200,00 kr.Nr. 386: Pesticider 3 i overfladevand. Metodeafprøvning. Af Nyeland, B. & Kvamm, B. 94 s., 75,00 kr.Nr. 387: Improving Fuel Statistics for Danish Aviation. By Winther, M. 56 pp., 75,- DKK

2002Nr. 388: Microorganisms as Indicators of Soil Health. By Nielsen, M.N. & Winding, A. (in press)Nr. 389: Naturnær skovrejsning – et bæredygtigt alternativ? Af Aude, E. et al. (elektronisk) (i trykken)Nr. 390: Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande – eksempel fra Randers Fjord. Vandrammedi-

rektiv-projekt. Fase II. Af Nielsen, K. et al.Nr. 391: Biologiske effekter af råstofindvinding på epifauna. Af Lisbjerg, D. et al.Nr. 392: Næringssaltbegrænsning af makroalger i danske kystområder. Et samarbejdsprojekt mellem Ring-

købing Amt, Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt,Roskilde Universitetscenter og Danmarks Miljøundersøgelser. Af Krause-Jensen, D. et al.

Documents

Søerne i De Østlige Vejler · Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Østlige Vejler Faglig rapport fra DMU, nr. 394 2002 Erik Jeppesen Martin Søndergaard