SIDE 149 - Præsteforeningen...Fra sekretariatet SIDE 157 bende, lille serie med glimt fra Præsteforeningens historie og klip Personalia SIDE 157 Ledige stillinger SIDE 158 SPØRGSMÅL

A K T U E LT

Nu foreligger overenskomstresultatet SIDE 146

D E B AT

Prædiken og hjertesprog SIDE 149

T E O L O G I

Sjælesorgens fundamenterSIDE 154

PRÆSTEFORENINGENS BLAD 111. ÅRGANG

19. FEBRUAR 2021 #7

SIDE 145PRÆSTEFORENINGENS BLAD

I N D H O L D

A K T U E LTOK21 Af Signe EttrupSIDE 146

Arbejdet passes på den digitale mødeplatform Af Signe EttrupSIDE 147

D E B ATPrædiken og hjertesprog Af Gudmund Rask PedersenSIDE 149

A N M E L D E L S ELars Muhl Vejen, Sandheden og Livet (Lars Lindgrav Sörensen)SIDE 150

P R Æ D I K E N V E J L E D N I N G3. søndag i fasten Af Anders HoltSIDE 152

T E O L O G ISjælesorg som teologisk case I:II Af Hans Stifoss-Hansen og Karsten ThomsenSIDE 154

R U B R I K K E RFra sekretariatet SIDE 157 Personalia SIDE 157 Ledige stillinger SIDE 158

S P Ø R G S M Å L O G S VA RSpørg PræsteforeningenSIDE 157

SVANEMÆRKET

Miljømærket tryksag5041 0751

Forsidefoto: Roskilde Domkirke –

Foto Anders Blichfeldt

I første del af en artikelanmeldelse af ny stor, autoritativ antologi om sjælesorgens teologi nævnes bl.a. Ole Skjærbæk Madsens ar-bejde med nyreligiøsitet: »Kapitlet er en berigende og upretentiøs fremstilling af hans oplevelse af menneskers søgen, religiøsitet og tro i et krydspres mellem forskellige livsorienteringer«.

I evangeliets tale om dæmoner må Anders Holt i sin prædikenvej-ledning til 3. s. i fasten også manøvrere i et »krydspres« for at finde gangbare paralleller til dagens prædiken, nu mellem historiske livsorienteringer.

Lars Lindgrav Sörensen tager ikke dogmatisk stilling til Lars Muhls esoteriske bidrag i Forlaget Eksistensens populære, nye bogserie, »Kristendommens ifølge …«, men hæfter sig opbyggeligt ved det, der inspirerer.

Det gør kirkehistorikeren Knud Ottesen til gengæld i den fortlø-bende, lille serie med glimt fra Præsteforeningens historie og klip fra Præsteforeningens Blad i tidens løb. Han har en hvas bemærk-ning til et moment hos Paulus, der står som epistlen til 3. søndag i fasten: Dét er langt ude.

Jakob Brønnum Redaktør

PRÆDIKEN OG HJERTESPROG: Gudmund Rask Pedersen (tegnet af Bodil Andersen) tager til genmæle mod Peter Holms karakteristik af prædikenen som overflødig

SIDE 146 PRÆSTEFORENINGENS BLAD

A K T U E LT

OK21 Der er nu landet en aftale, der sikrer en ansvarlig og rimelig lønudvikling for 80.000 akademikere i staten over de næste tre år. Præster kan, som andre akademikere i staten, se frem til generelle lønstigninger på 4,42% over de næste tre år. Læs her mere om, hvad aftalen indebærer for præster

TEKST: SIGNE ETTRUP

F ormanden for Præsteforeningens interne lønudvalg, Christen Stag-høj Sinding, glæder sig over, at af-

talen i en usikker økonomisk tid sikrer en ansvarlig og balanceret lønudvikling, som følger det private arbejdsmarked. Aftalen sikrer således præsternes realløn i perioden og forventes også at give plads til en beskeden reallønsudvikling, hvil-ket med det givne samfundsøkonomiske bagtæppe er meget tilfredsstillende.

Fokus på seniorerneParterne er også blevet enige om at styr-ke fokus på seniorindsatsen med sigte på udvikling og fastholdelse af seniorer. Det betyder, at ansatte fra og med det kalenderår, hvori de fylder 62 år, har ret til en årlig seniorbonus på 0,8% af den sædvanlige årsløn.

Ordningen er fleksibel. Seniorerne får derfor ret til at konvertere deres seniorbo-nus til frihed og/eller ekstraordinært pen-sionsbidrag. Seniorbonussen kan konver-teres til 2 seniordage om året eller til et ekstraordinært pensionsbidrag svarende til 0,8% af den sædvanlige årsløn. Ordnin-gen træder i kraft den 1. april 2022.

At der nu er aftalt en seniorordning, som er en ret og ikke blot en mulighed, ser Præsteforeningen som en sejr.

Den gældende senioraftale i staten fra 2011, hvor det blandt andet er muligt at aftale 10 seniordage årligt, er fortsat gældende. Den vil dog blive opdateret, så den er lettere at forstå og anvende lokalt.

Endelig er parterne enige om i over-enskomstperioden at drøfte spørgsmå-let om at lade emeriti være omfattet af overenskomsten.

Andre resultaterPå baggrund af foreningens krav om nyberegning af varmesatsen bliver der i overenskomstperioden nedsat en pro-jektgruppe, der skal se på en opdatering af regelsættet om boligopvarmning.

Parterne har også aftalt at videreføre den statslige kompetencefond, så det fortsat er muligt at søge midler til efter- og videreuddannelse.

Parterne er også enige om, at bache-lorer i teologi, der varetager funktionen som præstekadet, er omfattet af akade-mikeroverenskomsten, når arbejdet in-deholder en væsentlig andel præstear-bejde.

» Parterne er også blevet enige om at styrke fokus på seniorindsatsen


A K T U E LT

ARBEJDET PASSES PÅ DEN DIGITALE MØDEPLATFORMEndnu engang traf hovedbestyrelsen beslutning om udskydelse af planlagte møder på grund af corona. Denne gang medlemsmøderne, som flyttes til juni. Hovedbestyrelsen tog også et kig på sig selv og evaluerede den digitale mødeform, som har været platformen for det politiske arbejde. På dagsordenen til hovedbestyrelsesmødet den 8. februar var også en principiel drøftelse af kvoterede præstestillinger, som slås op med boligpligt og kbf-funktion

TEKST OG FOTO: SIGNE ETTRUP

M edlemsmøderne er i år plan-lagt i starten af maj. HB drøf-tede, at det i forhold til den

udmeldte vaccinationsplan formentligt ikke er realistisk at holde medlemsmø-der på det tidspunkt. Selvom det i det hele taget er vanskeligt at forudse, hvor-

dan situationen er til sommer, vurdere-de hovedbestyrelsen, blandt andet på baggrund af stiftsbestyrelsesformænde-nes tilbagemeldinger, at medlemsmø-derne holdes i uge 24 og 25 i juni. Ho-vedbestyrelsen tog med i overvejelsen, at september ser ud til at blive en meget travl måned for præster med udskudte konfirmationer og kirkelige handlinger.

Da Præsteforeningen har 125-års ju-bilæum, vil hovedbestyrelsen i år holde medlemsmøderne som fyraftensmøder i mere festlige rammer. Kan møderne ikke holdes fysisk i juni, vil der i stedet blive holdt digitale medlemsmøder.

Af samme grund blev det besluttet, at hovedbestyrelsens årsberetning ikke udkommer i april, men i stedet medio maj. Fagmagasinet udkommer medio september.

Præsteforeningens kalender På baggrund af en henvendelse fra et medlem drøftede hovedbestyrelsen,

Præsteforeningens hovedbestyrelse i sensommeren 2020, fra venstre formand Per Bucholdt Andreasen, Christen Staghøj Sinding, næstformand Niels Grunnet, Ole Bjerglund Thomsen, Signe Kølbæk Høg, Jørgen Degn Bjerrum. Hoved-kasserer Esper Silkjær samt Jens Chr. Bach Iversen, og Jens Peder Baggesgaard mangler på billedet


om det vil være mere hensigtsmæssigt, at Præsteforeningens kalender udkom-mer primo maj og ikke ultimo juni, som det er praksis. Hovedbestyrelsen notere-de sig, at medlemmet roste kalenderen for at være et godt instrument til lang-tidsplanlægning, men at det vil være et endnu bedre redskab, hvis man kan bru-ge kalenderen til planlægning allerede fra maj. Hovedbestyrelsen drøftede hen-vendelsen og besluttede, at kalenderen fremover udkommer i maj.

Kvoteret præst med boligpligt Der har været flere stillingsopslag, hvor oa-stillinger slås op med boligpligt og kbf-funktion. En del af disse stillinger er delvist lokalfinansierede.

Hovedbestyrelsen drøftede, at det er problematisk, at vilkår, som ellers er knyttet til tjenestemandsstillinger, be-gynder at bliver vilkår også for overens-komstansatte præster. Hovedbestyrel-sen vurderede, at det på den lange bane kan underminere tjenestemandsan-sættelsen. Hovedbestyrelsen fandt, at det også ud fra en ansættelsesretlig be-tragtning er uhensigtsmæssigt, at over-enskomstansatte præster får boligpligt. Navnlig når stillingen er helt eller del-vist lokalfinansieret.

Hovedbestyrelsen drøftede, at bi-skopperne slår sådanne stillinger op, da mange stifter er presset på præstenor-meringen, som ikke kan dække de loka-le behov. Løsningen bliver derfor lokal-finansiering, når det kan lade sig gøre.

Hovedbestyrelsen drøftede, at lokalfi-nansiering i henhold til bemærkninger-ne til forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (finansiering af præstestillinger m.v.) ikke må erstat-te fællesfondsfinansierede præstestil-linger.

Hovedbestyrelsen noterede sig også, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at lokalfinansiering skal være noget ekstra, og at flertallet i Kir-

keudvalget dengang forudsatte, at lokalt finansierede stillinger ikke tilknyttes tjenestebolig.

Hovedbestyrelsen besluttede, at der i Præsten fremover fast vil være oplys-ning om de overvejelser, Præsteforenin-gen har i forhold til sådanne stillinger. Samtidig vil Præsteforeningens tjekli-ste til præster, der overvejer at søge em-bede, også have et afsnit om, hvad man som ansøger skal være opmærksom på.

Præsteforeningen vil samtidig fort-sætte dialogen med biskopperne om problemstillingen og navnlig forsøge at finde løsninger på de udfordringer, der er grobund for de problematiske lokale løsninger.

Evaluering af hovedbestyrelses- arbejdet i en coronatidHelt overordnet kunne hovedbestyrel-sen konstatere, at de opgaver, den skal løse, er blev løst. Meget har kunnet lade sig gøre på den digitale platform. Ud over det almindelige hovedbestyrel-sesarbejde har der været holdt møder med samarbejdspartnere, modparter, tillidsrepræsentanter, medlemmer, og ikke mindst lykkedes det også at holde et vellykket repræsentantskabsmøde digitalt.

Hovedbestyrelsen var enig om, at den digitale mødeform giver langt større fleksibilitet. Især blev det fremhævet, at der er meget sparet for hovedbesty-relsens medlemmer i forhold til trans-porttid. Der var imidlertid enighed om, at fysiske møder er at foretrække. Dog vil hovedbestyrelsen fremover overveje, om nogle møder kan holdes digitalt.

» Hovedbestyrelsen drøftede, at lokalfinansiering ikke må erstatte fællesfondsfinansierede præste- stillinger


D E B AT

PRÆDIKEN OG HJERTESPROGAF GUDMUND RASK PEDERSEN, SOGNEPRÆST I VÆR OG NEBEL SOGNE, HORSENS

P eter Holms overvejelser under overskriften »Gør døren høj, gør porten vid« er svært opbyggeli-

ge, nu hvor bestræbelserne i folkekirken med at gøre tærsklen så lav som mulig i forsøget på at bedre indgangen, også i mine øjne, synes at have nået vejs ende.

Kult og opløftelse skal der til. Ikke un-derholdning og belæring.

Men så kommer der hen mod artik-lens slutning en ordentlig uppercut til i særlig grad præsterne: Prædikenen har udspillet sin rolle – »fordi nutidsmenne-sket ikke behøver blive intellektuelt be-lært i samme grad som på Luthers tid« – selvom prædikenen »naturligvis godt kan gå til både hjerte og hjerne, når den en sjælden gang lykkes« – væk med dén, du’r ikke. Sådan!

Det er et galt sted, Peter Holm sætter ind. I stedet for skulle han, og vi, blive ved bestræbelsen på at føre hjertespro-get igennem – også i prædikenen. Ingen har brug for læreprædikener. Helt enig. Men vi har som kirkegængere brug for prædikenens opløftelse, når livet tales op i lyset af Guds nåde. Det skal gøres med hjerte, med fantasi og varme fore-stillinger om det menneskelige i mødet med det guddommelige. Prædikenen må ikke bestræbe sig på udlægning gennem forklaring, men gennem forklarelse.

Påske bliver pinseDet siges, at det hver søndag til gudstje-neste er påskemorgen. Ja, men vi lever i pinsens tid. Og det er godt. For påske-morgen bliver det først for alvor, når det bliver pinse. Når hjerte taler til hjerte. Når Ordet åbner sig for os og åbner os for hjertesproget med nye vinklinger og nyt liv til følge. Det er hjertesproget, det kommer an på.

Uanset påstandene om nutidsmen-neskers interesse og sans for alt muligt andet i gudstjenesten end prædikenen, så er det mit indtryk, at prædikenen spiller, eller kan spille, en ganske sær-lig rolle. Der er, med mindre den for ofte – som åbenbart for Peter Holm selv – er blevet til »skuffelsen, der gik i opfyl-delse«, en vældig forventning til netop prædikenen. Skriv dig det bag øret, kære prædikant, og skriv Jesus på dit hjerte (DDS 208).

Overlæsset gudstjenesteformJeg kan selv godt i de igangværende li-turgiovervejelser se vores nuværende gudstjenesteform som overlæsset. El-ler overbelæst. Læsningerne bør nok nedskaleres. Men ikke prædikenen. Her gælder Grundtvigs gode opfordring i høj grad også præsten og prædikanten: Tag ordet i munden og elsk det fra grunden! (DDS 397,3) Sig med! Syng med! Prædi-kes skal der, og måske kommer vi længst ved at betragte prædikenen som nært beslægtet med sang af hjertet (DDS 10,2) – med vingerne og al opløftelsen her.

Gudmund Rask Pedersen, sognepræst i Vær og Nebel sogne, Horsens


A N M E L D E L S E

At genforbinde sig med det guddommelige ophav

AF LARS LINDGRAV SÖRENSEN

SÅ ER DET BLEVET Lars Muhls tur til at skrive i Eksistensens serie »Kristen-dommen ifølge«, i lighed med blandt andet Bjarne Lenau Henriksen og Niels Brunse.

Den landskendte forfatter af mere end 20 bøger om spirituelle emner, der især kredser om urkristendommen og det esoteriske, får her 120 små sider at bre-de sig på.

Det yder slet ikke Muhls indsigter og anliggende retfærdighed. Det er meget bedre at læse nogle af de mange popu-lære værker, han har udgivet, end den lille »introduktion«, som her foreligger.

God forsmag Når dét er skrevet, så er bogen en god lille forsmag på Muhls tankeverden og syn på kristendommen – ikke mindst på Yeshua, som Jesus konsekvent hedder i forfatterens verden.

Det er ikke tilfældigt, at Muhl bruger Jesu aramæiske navn, for netop dette sprog har han studeret intensivt i åre-vis, og han er vel den i Danmark, der har størst viden og indsigt i sproget.

Han bruger det aramæiske som en nøg-le til at låse de bibelske og gnostiske skrif-ter op. Muhl mener, at alle oldkirkelige skrifter samlet set giver det mest retvisen-de billede af Yeshuas budskab og gerning.

Det aramæiske sprog skulle være et særligt sprog til at udtrykke Enhedspla-

» Han bruger det aramæiske som en nøgle til at låse de bibelske og gnostiske skrifter op

Vejen, Sandheden og Livet

Lars Muhl Indgår i serien Kristen-dommen ifølgeEksistensen, 120 sider, 120 kr.

• En (lidt for) kort indføring i Muhls esoteriske kristendomssyn

Anmeldt afLars Lindgrav SörensenTilst


» Fri os fra det onde bliver fx til ’befri os fra os selv’. Det onde er til stede som noget internaliseret

nets (Guds) henvendelse til verden gen-nem Yeshua. Denne anmelder har ikke – og det gælder nok de fleste præster – indsigt til at bestride dette, men jeg tro-ede, at sprog er sprog, og at der ikke er noget særligt guddommeligt sprog. Jeg troede heller ikke, at der fandtes en bort-kommen aramæisk bibel.

Det kan være jeg tager fejl, og de tre af Lars Muhl præsenterede oversættel-ser af Fadervor er virkelig spændende at dykke ned i. De ser de berømte ord fra andre vinkler og lukker dem op, såle-des at de fremstår mere »moderne«. Fri os fra det onde bliver fx til »befri os fra os selv«. Det onde er til stede som noget internaliseret, og det er meget gennem-gående for bogens anliggende. Da Yes-hua er 40 dage i ørkenen, er det en del af hans indvielse i Essenerne fra Qumrans uddannelse til sin store gerning. Her hensættes han i en ubeskyttet tilstand og skal tackle sine egne dæmoner.

Tekstens sande og skjulte budskabMuhl skriver godt, og det er interes-sant læsning for præster. Det hele er ikke Muhls insisteren på det aramæi-ske sprog og den tilhørende intuitive

midrash-læsning, hvor man inddrager mange oversættelsesmuligheder sam-tidig for at yde en tekst retfærdighed i forhold til dens sande og skjulte bud-skab. Der er også mere letlæselige ka-pitler.

Man kan læse om hans sorg over lil-lesøsterens død i barndommen, hvor-dan han holdt op med at ryge, hans genindtrædelse i Folkekirken, hans skytsengel og om hans møder med Det knuste hjertes Madonna og Myrna af Suofanieh.

Bogen klinger ud med Lars Muhls budskab til læseren: Kom nu i gang. Den største glæde er at gen-forbinde sig med sit guddommelige ophav for at skabe balance, finde fred, redde verden klimamæssigt og få svar på livets store spørgsmål. Dette er muligt for enhver. Det ligger lige for. Det kræver at man åb-ner sit hjerte, modtager – og er discipli-neret nok til at blive ved.

LANGT UDEMeget sværere er det med epistlen. Paulus er genial. Jeg holder meget af ham, især når han er god. Når han bliver moralsk og bornert, kan jeg bære over med ham for hans gode siders skyld. Men hvis hans dår-ligste sider rives ud af deres sammenæng og præsenteres som den rene og skinbar-

lige sandhed, må jeg melde pas. Det er slemt, det med de utugtige og urene, men når det siges, at også »tåbelig snak og let- færdig skæmt« gør, at man ikke har »lod og del i Kristi og Guds rige«, er han for langt ude.

Knud Ottosen i en »tekstvejledning« (som rubrikken dengang hed)

i Præsteforeningens Blad 1979/10


P R Æ D I K E N V E J L E D N I N G

SALMER

736 Den mørke nat forgangen er 401 Guds ord det er vort arvegods 292 Kærligheds og sandheds Ånd 166 Så skal dog Satans rige 260 Du satte dig selv i de nederstes sted

5 Mos 18,9-15 handler om forbud mod brug af magi, trolddoms-kunst, varselstagning og brug af

spåmænd, fordi det er en slags afguds-dyrkelse, »Når I kommer ind i det land, Gud vil give jer, må I ikke begynde at dyrke de frygtelige guder, som de andre folk dyrker«. (5 Mos 18,9).1 I Luk 11 be-skyldes Jesus for at overtræde dette for-bud ved at bruge magi. Der udfolder sig en diskussion om, med hvilken autoritet dæmoner kan drives ud af et menneske. Jesus konkluderer den overordnede løs-ning på, hvordan man undgår at komme

i de onde kræfters magt: Men han svare-de: »Ja, men dem, der hører, hvad Gud siger, og holder fast ved det, er endnu heldigere« (Luk 11,28).

Hvad er nu i dag vores dæmoner, det, som kun gudsordet kan værne os imod? Vi kan ikke uden videre tale om dæmo-ner på samme måde som dengang. Men vi kender det ondes mysterium som no-get, der netop uforklarligt kan få magt over os. Her kan Holger Lissners kollekt til dagen sætte ord på sagen for os: »Du kender de onde magter, der vil styre os og bøje vore viljer bort fra dig. Du ser den løgn, der vil bedrage os og gøre os kær-lighedsløse og tomme, så vi svigter hin-anden«.2

Hvad stiller vi op med ondskaben? Vi er forpligtet på modstand og kamp. Som det hedder i ritualbogens dåbskollekt: »Bevar os i troen, så at vi aldrig tvivler om denne din gave, og styrk os ved din Helligånd til at stride mod synden og blive i vor dåbs nåde«. I den kamp be-høver vi en, der er stærk. Ondskaben er som den velbevæbnede stærke mand, der kun kan overvindes af den, som er endnu stærkere. Det springende punkt

3. søndag i fasten

Lukas 11,14-28 / Jesus og Beelzebul

Anders HoltTidligere provst, Norddjurs Provsti

»Hvad er nu i dag vores dæmoner, det, som kun gudsordet

kan værne os imod?AF ANDERS HOLT


for et menneske er, om man i Jesus gen-kender »den, som er stærkere«, som man kan sætte sin lid og sin tro til.

Men selv når det onde måtte blive for-drevet, er faren ikke overstået. Der lig-ger altid nye dæmoner på lur. Billedet af det rene og pæne hus, som tiltrækker nye og værre dæmoner, illustrerer det. De renes grusomhed kan blive frygtelig, meget værre end de urenes. Følelsen af egen renhed kan føre til ringeagt over for andre og til, at man bliver ond på de andre. 3. søndag i fasten var engang hyppigt lejligheden til at prædike over Martin A. Hansens Løgneren, hvor der i kapitel 6 er en fremragende skildring af det rene menneskes dæmonisering. Hovedpersonen, Johannes Vig oplever, hvordan netop denne dags tekst om den onde ånd, der vender tilbage til det feje-de og prydede menneske med syv andre onde ånder, kommer til at passe netop på ham selv. Han troede, at han var mo-ralsk uangribelig. Han er i kirken, hvor han skal stå for gudstjenesten, og dér oplever han, at han i virkeligheden er besat af en ond ånd – netop på grund af denne forestilling om at være moralsk uangribelig. Han opdager, at han bliver ond på menigheden. Han ser på dem som mindreværdige mennesker, som hyklere. »Alle Ansigter er runde, slappe og dumme«. Ordene rund og dum gen-tages om og om igen. Til sidst i kapitlet bliver den onde ånd drevet ud af ham, da han møder Lines øjne. For Line er stærk i sin redelighed. »Hun ser op, Enken. Ser forbi mig, ser på noget bag mig med et stort Blik. Så nikker hun. Jeg syntes der gik en forbi mig, og at jeg fik et Slag, så jeg måtte flytte mig lidt«. Det slag, Jo-hannes Vig får, kunne måske minde en om det slag, Jakob fik i sin kamp med Gud i 1 Mos 32,23 ff. Johannes Vig lig-ner ikke Jakob ret meget, men for dem begge gælder det, at slaget er knyttet tæt sammen med en velsignelse, som for Jo-hannes Vig er, at han bliver revet ud af

dæmonien. Men som det er med dæmo-ner i almindelighed, sådan er det også med Johannes Vig. Der er ikke noget, der er enkelt og ligetil for ham. Det var kun lidt, han blev nødt til at flytte sig.

Måske vil man hellere være mere nu-tidig i sine referencer. Man kan så il-lustrere det rene og pæne menneskes ondskab via beretningen om kvinden, der blev grebet i hor, og som de rene gerne ville stene, men hvor Jesus sag-de: »Den af jer, der aldrig selv har gjort noget forkert, kan jo kaste den første sten«. Herudfra kunne man aktuelt pege på det dæmoniske i woke-kultu-ren, hvor følelsen af egen renhed tyde-

ligt kan blive dæmonisk og kan kræve sine menneskeofringer. Man har måske nok ikke bogstaveligt stenet nogen end-nu, men man har drevet de »forkerte« mennesker, som man føler sig højt hæ-vet over, ud i desperation og fortvivlel-se og mere eller mindre lammet en fri debat. Og dermed faktisk gjort det van-skeligere at opnå de fremskridt, man egentlig gerne ville. Til trøst kan man så høre Barack Obama på https://www.bbc.com/news/av/world-us-canada- 50242306, hvor han netop taler om det farlige ved ideen om renhed »becau-se the world is messy ... People you are fighting may love their kids ... there is this sense sometimes of the way of me making change is to be as judgmental as possible about other people …«

Noter1. Bibelsteder citeres generelt fra Bibelen 2020.

2. Tillæg til Alterbogen, 1993, s. 184.

» 3. søndag i fasten var engang hyppigt lejligheden til at prædike over Martin A. Hansens Løgneren


T E O L O G I

Sjælesorg som teologisk case I:IIHans Stifoss-Hansen og Karsten Thomsen giver i en grundig artikelanmeldelse en norsk/dansk læsning af en ny grundig antologi om tro og sjælesorg. De to forfattere gennemgår

bogens kapitler og blotlægger en lang lang række væsentlige teologiske problemstillinger i og omkring sjælesorgens praksis.

I artiklen er indledningen og kapitel 1, samt 4 og 6-8 er på norsk, gennemgangen af bogens øvrige kapitler på dansk

AF HANS STIFOSS-HANSEN OG KARSTEN THOMSEN

BOKENS FORHISTORIE handler om et samarbeide mellom Johannessen-Hen-ry og Iversen om videreutdannelse i te-ologi og sjelesorg, der også den ameri-kanske professor i praktisk teologi P. Cooper-White spilte en viktig rolle. Coo-per-White er en anglikansk prest og pro-fessor ved det anerkjente Union Theolo-

gical Seminary i New York, feminist, og inspirert av psykoanalyse. Hun har vært mentor for og kollega med Johannes-sen-Henry ved Union, og de to framstår med et klart felles teologisk prosjekt.

Vi synes boken er forfriskende og spennende, »a good read«, den erfares som en ambisiøs teologisk bok om sjele-sorg. Det er stimulerende at en bok om sjelesorg er såpass lite opptatt av »how to do« sjelesorg, og går så omfattende til verks for å forankre denne praksisen i teologisk og teoretisk refleksjon, å hol-

Mangefoldet tro og sjælesorg – multiplicitet som vilkår for mennesker, møder og samtaler

Christine Tind Johannessen- Henry og Hans Raun Iversen (red.)Bidrag af redaktørerne, samt Pamela Cooper-White,

Ole Skjerbæk Madsen, Niels Henrik Gregersen og Pia Søltoft.Eksistensen Akademisk, 351 sider, 359 kr.

Hans Stifoss-Hansen, Professor, Dr.Philos., VID Specialized University, Oslo

Karsten Thomsen, sogne- og hospitalspræst, ph.d.stud. Health/SDU


de oppe en (avansert) dialog mellom den konkrete praksisen og det teologiske og teoretiske tankeuniverset. Man kan vel si at mange andre bøker om sjelesorg er ganske enkle i sin teologiske legitime-ring.

Noen lesere kan nok tenke at det blir for mye av det teologiske – det er i så fall neppe på grunn av mengde, men fordi det noen ganger virker vanskelig å gripe forbindelsen mellom sjelesorgen og teo-logien, eller relevansen av det teoretiske for det praktiske, om man vil.

Boken er en ganske ambisiøs kon-struksjon, med en kulturanalytisk utfor-ming av et moderne teologisk program, med sjelesorg mer som en case, enn som et hovedtema. Redaktørene peker på bo-kens hovedideer i innledningskapitler og en epilog.

Og det er flere markante stemmer, P. Cooper-White med sitt teoretiske byg-gverk, deretter Christine Tind Johan-nessen-Henry som går videre, og Hans Raun Iversen som en slags suppleren-de og utfyllende stemme – og så de tre forfatterne av kompletterende kapitler (Madsen, Gregersen, Søltoft). Til sidst et opsummerende efterskrift af Christine Tind Johannesen-Henry og Hans Raun Iversen.

Kap 1 »Mange stemmer: En pastoralteologisk multiplicitetspsykologi«, af Pamela Cooper-WhiteSammen med kap 2 kan man vel si at kap 1 er en slags kjerne i boken. Her utfoldes den feministisk-psykoanalytiske forstå-elsen av menneskets flerhet, individe-nes mangel på helhet og integrasjon, det typiske ved å være sammensatt. Her fin-ner vi også markant polemikk mot hver-dagslivets og psykologiens idealisering av det integrerte mennesket – en ideali-sering som både framstår som belasten-de og urealistisk. Denne analysen kan sies å spille opp til det teologiske »svar« som kommer i kap 2. Vi kan kanskje si

at boken vil avsløre en uheldig allianse mellom helstøpte konstruksjoner i psy-kologien – og i teologien – dette at teo-logien er en sammenhengende helhet, og det bør også mennesket være. Begge tanker er belastende og urealistiske.

Kap 2 »Levet polydoksi: Hverdagens multiple trospraksis i pastoralteologisk perspektiv«, af Christine Tind Johannesen-HenryFra det multiplicitetspsykologiske felt udvides perspektivet med et pastoral-

I N D H O L D

155 Kap 1 »Mange stemmer: En pastoral-teologisk multiplicitetspsykologi«, af Pamela Cooper-White

155 Kap 2 »Levet polydoksi: Hverdagens multiple trospraksis i pastoralteologisk perspektiv«, af Christine Tind Johannesen-Henry

156 Kap 3 «Krydspressende forståelseshorisonter: Charles Taylors analyse af livsorienteringens multiple vilkår», af Hans Raun Iversen

156 Kap 4 »Kirkelige handlinger for mennesker med forskellige religioner og livstydninger«, af Hans Raun Iversen

156 Kap 5 »Mødet mellem religiøsiteter: En personlig, teologisk udviklingshistorie«, af Ole Skjerbæk Madsen

xxx Kap 6 »Multiplicitet i tro og samtale: Det etnogra- fiske interview i teologiske undersøgelser og pastoral praksis«, af Christine Tind Johannessen-Henry

xxx Kap 7 »Multipel teologi for mennesker med mul-tiple handicap«, af Hans Raun Iversen

xxx Kap 8 »Begravelsessamtalens frirum: Multipli-citet og sjælesorg i sporene fra Winnicott og Luther«, af Christine Tind Johannessen-Henry

xxx Kap 9 »Det resonante selv: Naturen som reso-nanssfære«, af Niels Henrik Gregersen

xxx Kap 10 »Sorgen efter Gud; Stemmer hos Kierke-gaard som sjælesørger«, af Pia Søltoft

xxx Kap 11 »Dansende partnere: Trinitarisk teologi og brug af selvet i sjælesorg«, af Pamela Cooper-White

xxx Hvorfor skal jeg interessere mig for bogen?


teologisk anliggende. Her finder vi den tese, der også var grundlæggende for Christine Tind Johannesen-Henrys ph.d.-afhandling (2013), nemlig, at kri-stendom bedst forstås og kommer til udfoldelse i en polydoksi eller, som det også kaldes, som multipelt netværk. Tro forståes i denne optik ikke som ortodok-si, ikke som en dogmatisk indvundet kraftterning af sandhed, men snarere som »dirrende spørgsmål, der rejser sig hos mennesker i situationer med virke-lig uvished« (s. 86). Tro er altid situeret tro, som det hedder.

Det handler derfor ikke så meget om hvem Gud er eller ikke er, men, så at sige, om hvor og hvordan han er at fin-de i mellemrummene, i hverdagens al-mindelige og ualmindelige tildragelser. Og at have blik for netop dette, for po-lydoksien – ikke som modsætning til, men snarere som det, der komplemen-terer ortodoksien – er forudsætningen for sjælesorg.

Kap 3 «Krydspressende forståelses-horisonter: Charles Taylors analyse af livsorienteringens multiple vilkår», af Hans Raun IversenMed dette bidrag føres vi ind i velkendt land, nemlig Charles Taylors sekulari-seringsteori illustreret med udsagn fra empiriske undersøgelser.

Selvom noget så fremedartet som »krydspressende forståelseshorisonter« måske kan forekomme besynderligt, så skriver Hans Raun Iversen det frem på vanlig forståeligt dansk som et udtryk, der på linje med »multipel« henviser til »en flerhed af dimensioner og mulighe-der« (s. 93).

Igennem et erindringstogt i de sid-ste 50 års identitetshistorie tages afsæt for beskrivelsen af det valg, samtiden er underlagt: at leve i et krydspres mellem forskellige livsorienteringer og selv at skulle vælge / sammensætte én livsori-entering mellem mange mulige.

Kap 4 »Kirkelige handlinger for mennesker med forskellige religioner og livstydninger«, af Hans Raun IversenDette kapittelet byr på bokens første ek-sempel på multiplicitet, nærmere be-stemt møtet mellom ulike religiøsiteter. Konkret drøftes samliv og ekteskap mel-lom personer av ulik tro, på bakgrunn av religionsstatistikk og en kirkemodell (mellom samfunnskirke og »kirke-kir-ke«) som også giver et interessant per-spektiv på folkekirken(e).

Kapittelet ender med en utførlig pre-sentasjon av et tverreligiøst ritual for velsignelse av et tverreligiøst ekteskap, som nettopp viser fram noe konkret, re-levant i arbeidet med å forstå teologiens møte med det mangfoldige menneske-livet.

Kap 5 »Mødet mellem religiøsiteter: En personlig, teologisk udviklingshistorie«, af Ole Skjerbæk MadsenFor en første betragtning kan det virke overraskende, at en i denne sammen-hæng så eksotisk fugl som Ole Skjerbæk Madsen har en plads i en faglig sam-menhæng med sjælesorg og multipli-citet som omdrejningspunktet. Og så alligevel ikke. Slet ikke, ved nærmere ef-tertanke. For den, der har fulgt Ole S.M.s færd som sognepræst i Bethlehemskir-ken og senere som missionspræst i orga-nisationen Areopagos (oprindeligt «Den Nordiske Kristne Buddhistmission»), gi-ver det god mening.

Som kirkelig pioner i det miljø, man engang kaldte New age og nu oftere kal-der nyåndelighed, har Ole S.M. større og mere konkret erfaring med menne-skers tro og multiple virkelighed end de fleste. Kapitlet er en berigende og upre-tentiøs fremstilling af hans oplevelse af menneskers søgen, religiøsitet og tro i et krydspres mellem forskellige livsori-enteringer. Undervejs deler han sin vi-den og erfaring med læseren fra sin tid på Krop, Sind og Ånd-messerne og hans


SEKRETARIATFra sekretariatet

HAR DU FÅET NY PRIVAT MAILADRESSE?Husk at meddele os, hvis du får ny privat mail adresse. Opkrævninger og rykkere sendes primært via privat mail.

Personalia

DØDSFALDJens Overgaard Bachpastor emer., tidl. Års-Havbro. Født den 10. september 1925, død 2021.

Anne Marie Baun Christensenpastor emer., tidl. Sdr. Bork-Nr Bork. Født den 15. september 1952, død 2021.

UDNÆVNELSERGitte Bærentsen Lorentzensp. (kbf) i Thyregod-Vester Pastorat er ansat som sp. (kbf) i Asperup-Roerslev Pastorat i Fyens Stift fra den 1. marts 2021.

Lasse Holmgaard Iversener ansat som sp. (oa) i Christians Pastorat i Aarhus Stift fra den 1. marts 2021.

eget kristen-kirkelige modtræk til det miljø, kaldet »I Mesterens Lys«.

Endelig bliver der sat ord på tidens re-ligiøsitet som fx i dette citat: »Spiritua-litet er ikke en religion – men en måde at være i verden på«. Typisk for Ole S.M. og hans teologi er modtrækket til tidens spirituelle oplevelse af tro og religiøsitet at gribe tilbage til oldkirken og Athana-sius.

Rubrikken erstatter ikke konkret juridisk rådgivning. Har du spørgsmål, anbefaler vi, at du kontakter sekretariatet. Alle spørgsmål og svar fra Præsteforeningens Blad er samlet på hjemmesiden.

S O G N E B Å N D S L Ø S N I N G T I L E N V I K A R

Jeg er ansat som sogne-præst i et vikariat. Jeg

har fået en henvendelse om sognebåndsløsning.

Kan man løse sognebånd til en vikar?

Nej, i henhold til Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, § 10, er det en for- udsætning for at løse sognebånd, at præsten er medlem af menighedsrådet.

Med venlig hilsen Sekretariatet

S P Ø R G P R Æ S T E F O R E N I N G E N


LEDIGE STILLINGER

Hvem skal have ansøgningen?Ansøgninger til stillinger som tjenestemands-ansat-, overenskomstansat sogne-, og instituti-onspræster stiles til Kirkeministeriet og sendes til biskoppen i det stift, hvor stil lingen er opslået.

Ansøgninger skal være biskoppen i hænde se-nest opslagets udløbsdag kl. 15. Ansøgninger kan fremsendes som sikker post fra www.borger.dk

VikariaterAnsøgninger om konstitution i barselsvikariater eller i andre vikariater af under et års varighed stiles til biskoppen i det stift, hvor stillingen er opslået. Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15.

Ansøgning til stillinger som provst, domprovst eller særprovst stiles til Dronningen og sendes til biskoppen i det stift, hvor stillingen er opslået. Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15.

Ansøgninger skal ikke fremsendes ad tjenstlig vej.

Digitale ansøgningerSåfremt ansøgninger fremsendes digitalt gø-res opmærksom på, at der ikke kan modtages e-post, som indeholder .zip-filer og/eller aktive makro-filer (.docm).

Obligatoriske oplysningerI alle ansøgninger bedes personnummer oplyst. Teologiske kandidater bedes endvidere oplyse, om de har fulgt Pastoralseminariets undervisning.

Ønsker du ansøgningen retur?Ved indsendelse af ansøgninger bedes det an-ført, om man ønsker ansøgningen retur. I mod-sat fald tilintetgøres ansøgningen med bilag en måned efter stillingens besættelse.

Sådan håndterer stifterne ansøgninger under coronakrisenAnsøgerne vil få en kvittering for ansøgningen. Det enkelte stift kontakter ansøgerne og oply-ser om den videre proces, hvis det er muligt.

Kirkeministeriet

NÅR DU SØGER EMBEDEPræsteforeningen anbefaler, at du læser foreningens tjekliste. Du finder tjeklisten på Præsteforenin-gens hjemmeside under »Rådgivning«. Det er især vigtigt, at du er opmærksom på dine lønforhold. Når du søger ny stilling, følger din nuværende løn ikke automatisk med.

Præsteforeningen

Sognepræstestillinger – tjenestemandsansat

RådighedstillægDer vil til lønnen kunne ydes et rådighedstil-læg med grundbeløb 43.000 kr. Der tages for-behold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets af-tale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder

for tjenestemænd i staten, folkeskolen og fol-kekirken.

Gammel eller ny løn?Overvejer du i forbindelse med stillingsskift at gå fra gammel til ny løn, anbefales det, at du kontakter sekretariatet.


Nyvang-Tømmerup Pastorat

G E N O P S L A G

S tillingen som sp. i Nyvang-Tømmerup Pastorat i Roskilde Stift er ledig. Til stil-lingen er knyttet forpligtelse som kirke-

bogsfører og begravelsesmyndighed i Nyvang Sogn. Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken. Der er knyttet tjeneste-bolig til stillingen. Boligbidraget vil blive nyfast-sat ved vurdering. For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pa-storalseminariet vedlagt. Både mænd og kvin-der opfordres til at søge stillingen. Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K., og sendes direkte til Biskoppen over Roskilde Stift, Stændertorvet 3 A, 4000 Roskilde, e-mail: [email protected] An-søgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15.00. Såfremt ansøg-ningen fremsendes pr. mail bedes ansøgeren ved henvendelse til Roskilde Stift sikre sig, at ansøgningen er rettidigt modtaget. Udløber den 8. marts 2021.

Der oplyses flg. om embedet: Stillingen som sognepræst ved Nyvangskirken i Kalundborg (Roskilde Stift) er ledig til besættel-se hurtigst muligt.

Vi søger en præst, der har forståelse for fol-kekirkens bredde, og som har gode evner til at formidle kirkens budskaber.

Hvad ønsker vi af vores nye præstI Nyvangskirken har vi mange ønsker til en vores nye præst. Blandt mange af vores ønsker er:

• en præst, der ønsker og kan favne alle de forskellige mennesker, som kommer eller ikke kommer i vores kirke.

• en præst, der er god til den lette samtale, sjælesorg og den svære samtale.

• en præst, der har lyst og evne til at se den enkelte midt i den store menighed.

• en præst, der kan være bredt favnende med øje for hele sognet, og som også har syn for de socialt udsatte, der bor og lever omkring kirken.

• en præst, der har lysten til at arbejde både i en bykirke men også i en landsbykirke.

• en præst, der har stor interesse både for den klasseske gudstjeneste og andre guds-tjenestetyper.

• en præst, der har en naturlig tilgang også til børn og unge.

• en præst, der har interesse i livet omkring kirken.

Hvad kan vi tilbyde vores nye præst:Et bysogn med mange muligheder, hvor man selv kan være med til at påvirke indholdet i stil-lingen, og hvor man har mulighed for at blive udfordret – af både kirkevante og ikke kirkevan-te. Vi giver plads til både tradition og fornyelse, der er vilje til forandring - uden at miste funda-mentet. Et engageret og samarbejdsvilligt me-nighedsråd samt gode og engagerede medar-bejdere/kolleger, der gør meget for at lave kirke. Vores nye præst får kontor i kirken.

Med til præstestillingen hører en stor rumme-lig ny istandsat 5-vær. lejlighed lige ved kirken. Lejligheden er opført i 2007. Lejligheden inde-holder bl.a stort lyst køkken/alrum, 4 store væ-relser og stor altan med plads til både udekøk-ken, spiseplads og loungemiljø.

Dine kolleger i kirken fortæller om det at være en del af Nyvangskirken:»Vi har et godt og uformelt samarbejde med stor respekt for hinandens opgaver. Vi kan ar-bejde kreativt og nytænkende med vores ar-bejdsopgaver, det skaber stor arbejdsglæde og motivation, at have så stor indflydelse på vores daglige arbejde. Vores arbejde er i høj grad de-fineret af frihed under ansvar. Nyvangskirken er en arbejdsplads med højt til loftet, med plads til forskellighed og med masser af humor og om-sorg for hinanden«.

Vi lægger vægt på, at der både er traditionel-le gudstjenester og andre gudstjenesteformer, som f.eks. familiegudstjenester.


Som menighedsråd er vi nysgerrige overfor nye idéer og tiltag, og vi ønsker, at den kom-mende præst ligeledes er åben, bredt favnende og samarbejdende. Vi glæder os til at finde ud af, hvad du brænder for. Det nytiltrådte menig-hedsråd har ønske om snarligt at ansætte en sognemedhjælper og etablering af et juniorme-nighedsråd.

I Nyvangskirken har vi gode erfaringer med forskellige aktiviteter som babysalmesang, sangcafé, foredrag, meditative cirkeldanse, morgensang, spaghettigudstjenester filmklub, strikkeklub o. meget andet.

I forbindelse med ansættelsen som præst i Nyvangsogn er der en samarbejdsforpligtel-se mellem nabosognet Tømmerup, hvor deres præst har lignede forpligtelse i samarbejde med Nyvang Sogn – Konkret betyder det, at præster-ne i de to sogne er forpligtet på at samarbej-de om sognenes opgaver. Dette samarbejde er helt nyt og træder i kræft med ansættelse af præster i begge sogne. Det to menighedsråd og sognenes to præster skal sammen udvikle det-te samarbejde.

Nyvangskirken er en relativ ny kirke fra 1974 tegnet af Holger Jensen. Vores flotte kirkerum gør kirken meget velegnet til koncerter, som der er god tradition for. Det musikalske fylder meget – både klassisk og rytmisk. Til kirken er knyttet 3 kor, et børn-ungdomskor, et rytmiske voksenkor og et motetkor. Vi har et helt nyt ly-danlæg og gode menighedslokaler, hvor der i ugens løb kan foregå mange aktiviteter.

For yderligere information og aftale om frem-visning af kirken og bolig kontakt menigheds-rådsformand Klaus Ødegaard, telefon 28 12 10 62, mail [email protected]

Migrant præst

E n omklassificering af en nuværende præ-stestilling til en løngruppe 3 stilling, på baggrund af tillæg af særlige opgaver in-

den for migrant-området til præstestillingen, er ledig og opslås hermed. I forbindelse med kar-riereprojektet (løn gr. 3) vil en allerede eksiste-rende præstestilling i stiftet blive tillagt særli-ge opgaver inden for migrant-området i Fyens Stift. Det betyder at man uændret vil skulle varetage sit nuværende præstearbejde og der-udover varetage de særlige opgaver inden for migrant-området. Som følge deraf vil det på-gældende embede samlet set blive klassificeret i løngruppe 3 trin 1. Alle fastansatte præster i Fyens Stift kan søge om at deres nuværende præstestilling får tillagt og bliver suppleret med disse særlige opgaver inden for migrantområ-det og dermed omklassificeret. Ansøgningen stiles til Kirkeministeriet og fremsendes ad tje-nestevejen. Mail: [email protected] Ansøgninger skal være biskoppen i hænde se-nest opslagets udløbsdato inden kl. 15.00. Udlø-ber den 8. marts 2021.

Der oplyses flg. om embedet: Profil og opgaver i forbindelse med omklassificeringen med fokus på migrant-området (ikke udtømmende):

• Interesse, indsigt, viden om og forståelse for migrantarbejdet i al sin mangfoldighed

• Ressourceperson i stiftet og i forhold til stiftsrådet inden for området

• Tovholder på udvikling af migrantarbejde i Fyens Stift, herunder etablering af netværk af sogne/præster/MR med fokus på migran-tarbejde

• Etablere erfa- og inspirations bank over migrantarbejde der allerede findes i stiftet samt tilvejebringelse af viden om ønsker/behov hos migrantmenigheder og evt. mu-ligheder for samarbejde

• Samarbejde med andre stifter og Folkekir-kens migrantarbejde (Det Mellemkirkelige Råd)

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til biskoppen.


Sognepræstestillinger – overenskomstansat

Ansættelse og aflønningAnsættelse og aflønning sker i henhold til gæl-dende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Tillæg til lønnenDer vil til lønnen kunne ydes et til kvoten sva-rende rådighedstillæg med grundbeløb 43.000 kr. og et præstetillæg grundbeløb 11.100 kr.

DagpengeOpmærksomheden henledes på, at fuldtidsfor-sikrede, der ansættes i kvoterede stillinger, kun vil kunne oppebære supplerende dagpenge fra arbejdsløshedskassen, såfremt der kan fremvi-ses frigørelsesattest.

FrigørelsesattestFrigørelsesattest udstedes kun, såfremt ansøg-ningen er betinget heraf. Efterfølgende anmod-ning om frigørelsesattest imødekommes ikke.Anmodning om frigørelsesattest bør vedlægges som særskilt papir stilet til Kirkeministeriet.

Frigørelsesattest udstedes for den første an-sættelsesperiode på 1 år. Såfremt ministeriet ikke finder betingelserne for fortsat oppebærel-se af frigørelsesattest opfyldt, kan denne tilba-getages med sædvanligt opsigelsesvarsel.

Returnering af ansøgningVed indsendelse af ansøgninger bedes det an-ført, om man ønsker ansøgningen retur. I mod-sat fald tilintetgøres ansøgningen med bilag 1 måned efter stillingens besættelse.

Sankt Mortens Pastorat

En stilling som fuldtidsbeskæftiget, over-enskomstansat sp. i Sankt Mortens Kirke i Næstved Provsti i Roskilde Stift er ledig.

Den, der udnævnes, er forpligtet til at indgå i samarbejde om tværgående arbejdsopgaver med præsterne i nabopastoraterne. Aflønning vil ske med en kvote der svarer til fuld tid. Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen. For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksa-menspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt. Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen. Ansøgning stiles til Kirkemini-steriet, men sendes til Biskoppen over Roskilde Stift, Stændertorvet 3 A, 4000 Roskilde, e-mail: [email protected] Ansøgningen skal være biskop-

pen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00. Såfremt ansøgningen fremsendes pr. mail bedes ansøgeren ved henvendelse til Roskilde Stift sikre sig, at ansøgningen er rettidigt mod-taget. Udløber den 8. marts 2021.

Der oplyses flg. om embedet: Er du vores nye sognepræst i Sct. Mortens Kirke? Så byder vi dig velkommen til vores dejlige mid-delalderkirke fra begyndelsen af 1200-tallet med plads til ca. 300 besøgende. Kirken, med Abel Schrøders smukke altertavle fra 1600-tal-let, ligger centralt i Næstveds bymidte og i gåafstand til sognegården. Specielt i sommer-sæsonen besøges kirken af et stort antal dan-ske og udenlandske turister.

Foruden de velbesøgte højmesser arbejder vi med aktiviteter for den voksne del af menighe-den, samt børn og unge – blandt andet aften-kirke, studiekreds, foredragsrække, filosofiske saloner, gudstjenester for børn og unge med efterfølgende spisning, minikonfirmander og i 2021 påtænkes babysalmesang. Vi prioriterer også musiklivet i kirken blandt andet via et kor på højt niveau og kirkekoncerter.

Du vil indgå i et team, som ud over dig består af: 1 provst, 1 præst, 1 kordegn, 2 kirketjenere samt


1 organist. Sammen med menighed og menig-hedsråd arbejder vi, i en hyggelig atmosfære, på at skabe gode kirkelige oplevelser og relationer.

Vi lægger vægt på teologisk faglighed og ønsker en præst der:

• Med autencitet og rummelighed favner alle slags medlemmer af folkekirken

• Med empati ser vigtigheden i sjælesorgsar-bejde

• Har interesse i at arbejde med diakonale indsatser

• Appellerer til den eksisterende menighed og har ideer til at udvide den

• Med initiativ og lydhørhed bygger videre på sognets traditioner

• Retter blikket mod det lokale samfund, fan-ger det og starter nye samarbejder op

• Tør begå fejl og tage ved lære af dem • Har godt humør og en afslappet omgangs-

form

Som præst i Næstved Provsti vil du: • Indgå i et kollegialt fællesskab af 32 præster,

der mødes en gang om måneden til enten konvent eller fagligt morgenmøde, og hvor ferieteams giver fleksibilitet og mulighed for 3 sammenhængende studiedage årligt.

• Blive en del af et provsti med fokus på høj faglighed, fællesskab og kirkelig udvikling, hvor bl.a. en fælles udviklingspulje skaber gode muligheder for kirkelig nytænkning og samarbejde på tværs af sognegrænser.

Se uddybende kommentarer til stillingen på www.sctmortenskirke.dk

Du er velkommen til at henvende dig til for-mand for menighedsrådet, Gitte Carlsberg, for eventuelle spørgsmål tlf. 26 82 86 70.

Højby Pastorat

En stilling som overenskomstansat sp. i Højby Pastorat i Fyens Stift er ledig til besættelse fra den 1. maj 2021. Stillingen

er en 50% stilling. Biskoppen vil udarbejde regu-lativ for arbejdsfordelingen mellem præsterne.

Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen. For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af ek-samenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt. Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen. Ansøgninger stiles til Kirke-ministeriet, men sendes til Biskoppen over Fy-ens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C eller til Fyens Stifts mailadresse [email protected] Ansøgninger skal være biskoppen i hæn-de senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00. Udløber den 8. marts 2021.

Der oplyses flg. om embedet: Beskrivelse af lokalområdetHøjby ligger i det sydlige Odense, tæt ved motor-vejen – og nærmeste nabo til både universitetet og det nye supersygehus. Her bor 4.778 menne-sker. Vi har nogle meget velfungerende institutio-ner: dagplejere, tre børnehaver og to skoler. Her er flere dagligvareforretninger og et aktivt idrætsliv. Højby har sin egen musikskole og et meget rigt foreningsliv, som bl.a. kommer til udtryk i, at vi har vores eget lokalblad, Højby Nyt, hvor alle for-eninger og private kan skrive om deres aktiviteter og holde sig orienteret om de andres. Vi har ikke eget kirkeblad, fordi vi er en aktiv del af Højby Nyt, som husstandsomdeles 7 gange om året.

Vi ligger omgivet af smuk natur. Her er rig lejlighed til at få frisk luft. Den sydligste del af Højby sogn består stadig af marker.

Højby var tidligere en landsby med 12 gårde, nogle husmandssteder og enkelte mindre huse. Fra omkring 1960 skød parcelhusene op i sog-net, og siden er der også kommet både ræk-kehuse og lejligheder til. Højby er på mange måder en tryg forstad til Odense. Næsten alle skolebørn har sikker skolevej og der er offentli-ge transportmuligheder til Odense via bus eller togtransport via Svendborgbanen.

Tidligere var kirkelivet meget traditionelt præget, men i løbet af et par årtier har det æn-dret præg.


I dag er vi stolte af at være et sted, hvor vi helt naturligt indgår i samarbejde med både institu-tioner og foreninger og f.eks. altid er engagere-de i det årlige (og ret store) Højby Marked, hvor foreninger, erhvervsliv og enkeltpersoner kan opstille en bod.

På samme måde har vi erfaret, hvor vigtigt det er, at vi også i forhold til konfirmationsforbere-delse, seniorarbejde, gudstjenesteliv og kirkeli-ge handlinger »følger med tiden«.

Vi lægger stor vægt på kvalitet, og derfor har alle tre kirkemusikere konservatoriebaggrund. De spiller forskellige instrumenter, så den mu-sikalske variation er stor i sognet. Skærmene i kirken bruges ret aktivt.

Vi arbejder grundigt med vore gudstjenester, så de er levende og engagerende.

Selve kirkebygningen er fra omkring 1400 og er en smuk, ret enkel landsbykirke, som dog er noget mere pædagogisk indrettet end mange andre landsbykirker, idet vi sidder under samme hvælving og derfor ikke har en bue mellem skib og kor, altså mellem menighed og præst. Kirken er nyrenoveret, så den fremstår flot og varm, med plads til godt 100 kirkegængere.

GudstjenestenVi har gennem en del år arbejdet med forskel-lige typer af gudstjenester som supplement til den klassiske højmesse, fordi vi ønsker at ræk-ke ud til de mange forskellige mennesker, der kommer i kirken.

Ved selve højmessen synger vi gerne nye salmer, vi har skærme i kirken, sognepræsten guider menigheden gennem gudstjenestens liturgi, og der indsættes gerne flere instrumen-ter end orgel. I det hele taget spiller nyere, ryt-misk salmesang en stor rolle. Efter alle gudstje-nester drikker vi kirkekaffe.

Vi tager alvorligt, at en stor del af gudstjene-stemenigheden kun kommer, når de har en an-ledning til at deltage. Derfor arbejder vi bevidst på at skabe en større, fastere kernemenighed. Alle skal føle sig velkomne i kirken og gerne fin-de glæde og inspiration ved at deltage.

Vi tilbyder p.t. • Almindelige søndagsgudstjenester, hvor

vi lægger stor vægt på glæde og nærvær.• Syng-dig-glad gudstjenester, hvor vi

fokuserer på større variation i sangen og derved styrker sangglæden. Samtidig har vi en fornyet liturgi, som er fastlagt gennem

grundigt udvalgsarbejde. Vores såkaldte kerneværdier for disse gudstjenester er: glæde, nærvær, relationer og spiritualitet.

• Påskeugens gudstjenester med stor vægt på den enkelte gudstjenestedags særlige karakter.

• »Cirkelgudstjenester« kalder vi den al-mindelige søndagsgudstjeneste om som-meren, her samles vi i en cirkel omkring døbefonten; både præst og kirkesanger er med i cirklen. Enkelte led udvides eller æn-drer karakter ved at præsten f.eks. prædiker siddende. Vi styrker menighedens fælles-skab og salmesangen.

• Lørdagsdåb med jævne mellemrum, hvor vi har stor succes med at tilrettelægge gudstjenesten i samarbejde med dåbsfa-milierne.

• Enkelte søndage i årets løb tilbyder vi kir-kefrokost efter gudstjenesten.

Desuden har vi gennem mange år haft tradition for at lave familiegudstjenester. Det håber vi, at der vil blive grundlag for at tage op igen.

Kristen spiritualitetVores kirkebogsførende sognepræst har – med støtte fra menighedsrådet - gennem en del år arbejdet med kristen spiritualitet. Det betyder, at præsten lægger vægt på det, der internatio-nalt kaldes »åndelig vejledning« i form af samta-leforløb. Det er en arbejdsgren, som vi forventer at fortsætte i de kommende år. Som en del af sognets spiritualitetsarbejde inviterer vi også regelmæssigt til eftermiddagsmeditationer.

Musik og korarbejdeMusikken ved kirken understøtter i høj grad gudstjenestelivet. Ud over violin, guitar, trom-pet, cello, harmonika m.m. ved særlige guds-tjenester, har vi også enkelte musikarrange-menter, som ikke ligger i forbindelse med en gudstjeneste. F.eks. afholder vi hvert forår »Kirkekoncert ved lokale kræfter« En af vores kirkemusikere har netop oprettet et ad hoc voksenkor, som primært medvirker ved særlige gudstjenester, ligesom han arbejder på at op-rette et børnekor.

Derudover ...• Vi har et varmt og frugtbart samarbejde i

menighedsrådet. Vi er stolte af, at vi er så gode til at arbejde i samme retning.


• Vi har et meget velfungerende persona-le, som præges af stor selvstændighed og faglig kunnen.

• Vi har netop fået vores middelalderkirke renoveret. Den fremstår flot og enkel. Den kombinerer tradition, teknologi og anven-delighed.

• En gang om året indbyder vi til sogneud-flugt, arrangerer grilldag og deltager på »Højby Marked« med en bod.

Hvad vi søger, og hvad vi kan tilbydeVi ser frem til at kunne byde en ny præst vel-kommen, som har interesse i at indgå i det frugtbare samarbejde, der er i personalegrup-pen bl.a. om arbejdet med gudstjenester og kir-kelige handlinger.

Vi håber, at den nye præst vil deltage i menig-hedsrådets to årlige aktivitetsudvalgsmøder og i personalets to årlige personalemøder.

Musikerne og præsterne mødes ca. hver 6. uge til længere liturgimøder, hvor vi snakker den næste blok af gudstjenester igennem. Det kan f.eks. være fastetiden eller advent-jul. Det giver det udøvende personale en vigtig mulighed for at planlægge sammen, at forstå hinanden bedre og derved at skabe en større sammenhæng mellem musik og forkyndelse i gudstjenesterne.

Vi søger en præst, som er lyst til at tage del i sognets børne- og ungdomsarbejde. Vi har en forhåbning om, at den nye præst vil benytte nogle af de ekstra gudstjenester, sognets præ-ster skal tilbyde, til f.eks. at indbyde til familie-gudstjenester.

Og så glæder vi os i det hele taget til at høre hvad vores nye præst gerne vil, da vi lægger vægt på at han/hun selvfølgelig skal være med til at sætte sit præg på kirkelivet.

Vores nye præst får kontor i sognehuset, og bliver en del af fællesskabet der.

Kontakt til og besøg i sognetVi stiller os gerne til rådighed med en uforplig-tende samtale og rundvisning ved menigheds-rådsformand Lotte Marnow (tlf. 22 63 10 91) og/eller sognepræst Carsten Andreassen (tlf. 51 30 58 05), da vi anerkender, at ansættelse og an-søgning er en vigtig proces for både ansøger og sogn.

Migrant præst

E n omklassificering af en nuværende præ-stestilling til en løngruppe 3 stilling, på baggrund af tillæg af særlige opgaver in-

den for migrant-området til præstestillingen, er ledig og opslås hermed. I forbindelse med kar-riereprojektet (løn gr. 3) vil en allerede eksiste-rende præstestilling i stiftet blive tillagt særli-ge opgaver inden for migrant-området i Fyens Stift. Det betyder at man uændret vil skulle varetage sit nuværende præstearbejde og der-udover varetage de særlige opgaver inden for migrant-området. Som følge deraf vil det på-gældende embede samlet set blive klassificeret i løngruppe 3 trin 1. Alle fastansatte præster i Fyens Stift kan søge om at deres nuværende præstestilling får tillagt og bliver suppleret med disse særlige opgaver inden for migrantområ-det og dermed omklassificeret. Ansøgningen stiles til Kirkeministeriet og fremsendes ad tje-nestevejen. Mail: [email protected] Ansøgninger skal være biskoppen i hænde se-nest opslagets udløbsdato inden kl. 15.00. Udlø-ber den 8. marts 2021.

Der oplyses flg. om embedet: Profil og opgaver i forbindelse med omklassificeringen med fokus på migrant-området (ikke udtømmende):

• Interesse, indsigt, viden om og forståelse for migrantarbejdet i al sin mangfoldighed

• Ressourceperson i stiftet og i forhold til stiftsrådet inden for området

• Tovholder på udvikling af migrantarbejde i Fyens Stift, herunder etablering af netværk af sogne/præster/MR med fokus på migran-tarbejde

• Etablere erfa- og inspirations bank over migrantarbejde der allerede findes i stiftet samt tilvejebringelse af viden om ønsker/behov hos migrantmenigheder og evt. mu-ligheder for samarbejde

• Samarbejde med andre stifter og Folkekir-kens migrantarbejde (Det Mellemkirkelige Råd)

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til biskoppen.


Bording-Christianshede og Egebæksvang

og Fonnesbæk pastorater

S tillingen som overenskomstansat sp. (60%) i Bording-Christianshede Pastorat og nabosognet Engesvang Pastorat og

som ungdoms- og studenterpræst (40%) i Ikast by, Ikast-Brande Provsti i Viborg Stift, er ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen som 40% ungdomspræst bliver knyttet til Fonnesbæk Sogn. Der er mulighed for at blive tilknyttet en mentor. Der er udarbejdet et regulativ for stillingen. Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen. For så vidt angår den af menighedsrå-dene udarbejdede embedsbeskrivelse er denne tilgængelig på Viborg Stifts hjemmeside www.viborgstift.dk hvortil henvises. For nærmere oplysninger omkring sognene henvises til sog-nenes respektive hjemmesider. Bording-Christianshede: http://www.bordingsogn. dk/ Engesvang: https://www.engesvangkirke.dk/ Fonnesbæk Kirke: https://www.fonnesbaek-kirke. dk/ For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af ek-samenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt. Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen. Ansøgninger stiles til Kirkemi-nisteriet, men skal sendes til Biskoppen over Viborg Stift (mrk. »ansøgning«) eller pr. mail til: [email protected] og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00. Såfremt ansøgninger fremsendes digitalt gøres op-mærksom på, at der ikke kan modtages e-post, som indeholder .zip-filer og/eller aktive ma-kro-filer (.docm). Ansøgninger kan fremsendes som sikker post fra www.borger.dk Kontaktop-lysninger provst Poul Erik Knudsen, Ikast-Bran-de Provsti: Tlf. 51 29 59 95, e-mail: [email protected] Kontaktoplysninger Viborg Stift: Tlf. 86 62 09 11, e-mail: [email protected] Udløber den 8. marts 2021.

Der oplyses flg. om embedet: Nu kan du blive både sognepræst og ungdoms- & studenterpræst i det Midtjyske tæt på motorvej og jernbaneVi tilbyder en nyoprettet stilling hvor godt halv-delen af stillingen er kendt område med de ting,

der hører sognepræstearbejdet til og knap halv-delen af stillingen er mere ikke-kendt område, fordi det er en nyoprettet funktion, der kalder på iværksætter-genet og passer godt til det vækst-gen, der præger vores område. Stillingen er uden bopælspligt.

Det ikke-kendte område først; arbejdet som ungdoms- & studenterpræst40% af stillingen bliver med arbejdsplads ud fra Fonnesbæk Kirke målrettet at igangsætte et kirkens arbejde blandt byens unge på den række af uddannelsesinstitutioner, der findes i Ikast by; flere gymnasier, et pædagogseminari-um, et ungdomscenter for 10. klasse, en IT-uni-versitetsuddannelse, en efterskole og højskole.

Dette også i samarbejde med unge fra rækken af folkekirkelige ungdomsorganisationer.

Der nedsættes en følgegruppe for arbejdet bestående af folk fra uddannelsesinstitutio-nerne og menighedsrådet, som vil fungere som sparring omkring dit arbejde.

Vi tænker os følgende konkrete opgaver at starte med;

• Indgå i samtaleforløb med elever og stude-rende på uddannelsesinstitutionerne

• Sammen med lærere indgå i relevante un-dervisningstilbud inden for bl.a. kristen-dom, etik, religionsmøde, historie

• Sammen med Fonnesbæk Sogn at skabe nogle events/gudstjenester/samtalesalo-ner/koncerter, der særligt henvender sig til målgruppen

Dertil kommer det du brænder for og støver op …

Fonnesbæk Kirke er en ny moderne kirke med et righoldigt og stort gudstjenesteliv og mange forskellige aktiviteter for især børn, børnefami-lier og voksne.


Her bliver du en del af en stab bestående af organist, sognemedhjælper, kirkekoordinator, kirketjener og to præster.

For yderligere oplysninger v. Formand for Menig-hedsrådet: Karsten Gottenborg, tlf. 40 92 70 49.

Dernæst det kendte område; Arbejdet som sognepræst60% af stillingen bliver med kontor i Kirkehuset i Bording at virke som sognepræst med 40 % i Bording og Christianshede og 20% i nabosognet Engesvang. Byerne ligger 8 & 14 km øst for Ikast.

Sammen med de to sognepræster handler det om at forestå gudstjenester, kirkelige handlin-ger, undervisning, samtaler og hvad der bredt set hører sognepræstearbejdet til.

Engesvang Menighedsråd har følgende beskrivelse af sognet; Engesvang Sogn ligger på grænsen mellem Østjylland og Vestjylland. Sognets naturskøn-ne Bølling Sø har afløb både mod øst og vest. I gamle dage har sognet kirkepolitisk været delt i to, men i dag mødes både by og land i kirken.

Kirkelivet omfatter ud over »højmesse-menig-heden« blandt andet babysalmesang, minikon-firmander, konfirmander, familiegudstjenester med spisning, koncerter (klassiske, jazz og me-get andet), foredrag og meget andet. I august 2021 er der planlagt udendørs kirkefestival med forskellige aktiviteter og rockkoncert.

Der er samarbejde med nabosogne omkring Bølling Sø (Kragelund og Funder i Aarhus Stift) om friluftsgudstjenester, og sognet deltager i Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling.

I sognet er ansat organist med 17 timer om ugen, en graver på fuld tid, en gravermedhjæl-per med 32 timer ugentligt samt en kirkesanger med kirketjener- og sognemedhjælperopgaver med 27 timer om ugen.

Kirkens gudstjenester er kendetegnet ved solid salmesang, da der er et frivilligt gudstje-nestekor, som lægger bunden for salmesangen. I det hele taget er der i lokalsamfundet et mar-kant musikmiljø.

Ved kirken er der i 2013 bygget et sognehus med lokale til møder og konfirmandundervis-ning, kontor for sognemedhjælper og køkken, foruden faciliteter for kirkegårdens medarbej-dere.

Engesvang ligger på hovedvej 13, der følger det gamle hærvejs-spor ned gennem Jylland. I den sydlige del af sognet krydser motorvejen mel-

lem Herning og Aarhus. Toget mellem Herning og Aarhus stopper i Engesvang en gang i timen hver vej, og i morgenmyldretiden to gange i ti-men. Nærmeste større by er Silkeborg (17 km), men der er også ungdomsuddannelser i Ikast (14 km).

For yderligere oplysninger v. Formand for Me-nighedsrådet: Vibeke Steen, tlf. 60 80 26 08.

Bording og Christianshede Menighedsråd har følgende beskrivelse af sognene; Vi ser frem til en ekstra præst, som vil indgå i dette gode samarbejde omkring forkyndelse for alle aldersgrupper. Sognene er præget af en stærk kirkelighed. Vi søger en præst, som er omgængelig, samarbejdsvillig og samtidig parat til nytænkning.

Basis i sognets kirkelige liv er gudstjenester-ne og de kirkelige handlinger, kombineret med mange aktiviteter for de forskellige aldersgrup-per. De ansatte indgår i et godt samspil med de mange frivillige i sognet, som gør et stort og engageret arbejde. Menighedsrådet er aktivt og løser mange opgaver i sognets liv.

I sognet er ansat sognepræst, organist på kvote 85, kirkesanger i stilling kombineret med andre opgaver, sognemedhjælper med 32 timer pr. uge i kombineret stilling med opgaver som præstesekretær mm. Ved hver kirke er ansat graver i fuldtidsstillinger og ved Bording kirke desuden 2 kirkegårdsmedarbejdere. Vi har et godt samarbejde om arbejdet ved kirkerne og omkring menighedsrådets aktiviteter.

Om kirkelivet kan nævnes, at der er konfir-mandhold, minikonfirmandhold, Kirke-Skole samarbejde, kirkekor, rytmisk børnekor, baby-salmesang, børnesalmesang, kirkeligt samar-bejde med dagplejere, spaghettigudstjenester, ungdomsgudstjenester, familiegudstjenester, kirkekoncerter, sogneaftener, juleafslutninger for skole og børnehave samt 2 månedlige guds-tjenester på Plejehjem.

Sognet har et rigt foreningsliv med mange tilbud til børn og unge – lige fra sport til kirke-ligt børne- og ungdomsarbejde. Der er FDF, De Grønne Spejdere, IM samfund med mange akti-viteter, Juniorklub, Teenklub, bibelkredse samt Hestlund Efterskole.

For yderligere oplysninger v. Formand for Me-nighedsrådet: Erling Østergaard, tlf. 40 33 23 31.


I øvrigt henvises til sognenes hjemmesider. Informationer og andet vedr. stillingen kan også fås ved henvendelse til provst Poul Erik Knud-sen, tlf. 51 29 59 95.

Sønderbro Pastorat med forpligtelse til Horsens

Klostersogn og Vor Frelser Sogn

G E N O P S L A G

P å grund af manglende information om særlig forpligtelse og tilknytning gen-opslås nedenstående stilling med ny

ansøgningsfrist. En stilling som overenskomst-ansat sognepræst i Sønderbro Pastorat i Aarhus Stift er ledig. Til stillingen er knyttet en særlig forpligtelse på 10% til at sørge for, at kirken bi-drager til det sociale arbejde i midtbyen. For-pligtelsen er knyttet til Horsens Klostersogn og Vor Frelser Sogn. Stillingen har en beskæftigel-sesgrad på 100%. For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt ansøgningen. Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen. Ansøgning stiles til Kirkeministeriet, men sen-des til Biskoppen over Aarhus Stift, Dalgas Ave-nue 46, 8000 Aarhus C eller [email protected] og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15.00. Udløber den 8. marts 2021.

Der oplyses flg. om embedet: I Sønderbro Kirke er der en god og stabil kir-kegang og en stor tilslutning til kirkens mange arrangementer. Der er som regel indtil flere ar-rangementer alle uger året rundt, og indholdet spænder vidt med bl.a. foredrag, koncerter, sær-gudstjenester og forskellige initiativer for børn.

Sognet betjenes af 2 sognepræster, 1 kordegn, 1 organist, 1 kirke-kulturmedarbejder og 3 kirke-tjenere – samt en række frivillige kræfter. Der er et gedigent fagligt og godt kollegialt sam-arbejde mellem præster, personale og menig-hedsråd.

Konfirmander Hvert år bliver 4 hold konfirmander (8. klasser) tilknyttet Sønderbro kirke til forberedelse og

konfirmation. Hver præst har derfor 2 hold kon-firmander. Konfirmandundervisningen ligger i blokke, som bliver skemalagt og uddelegeret fra kirkernes fælles konfirmand-koordinator. Det betyder, at det ikke er hver uge, der er konfir-mationsforberedelse; til gengæld har præsten konfirmanderne i ca. 4 timer pr. gang. De fire hold kommer fra hhv. to privatskoler og en kommunal.

Sognets sammensætning Sønderbro Kirke ligger i et af Horsens ældste arbejderkvarterer. Befolkningen er mangfol-digt sammensat både aldersmæssigt, socialt, kulturelt og etnisk. Af de 7.341 borgere på Søn-derbro er 4.894 medlemmer af folkekirken; dvs. ca. 75%. Hovedparten af de borgere, der ikke er medlem af folkekirken, er borgere af anden et-nisk oprindelse end dansk.

Af de lidt over 4.000 husstande bor 80% i lej-ligheder og 20% i enfamiliehuse. Der bor mange ældre i sognet, og der bor mange enlige; også trængte enlige med hjemmeboende børn.

Uddannelsesniveauet er lavt og arbejdsløshe-den tilsvarende stor. På Sønderbro har 49% en daglig tilknytning til arbejdsmarkedet (mod 60% på landsplan).

Sociale initiativer I mere end 20 år har der i sognet været en in-tens boligsocial indsats, der med byfornyelse, kvarterløft og diakoni, har ændret det samlede billede af Sønderbro. Et initiativ der har været båret af Sønderbrogruppen, som består af insti-tutioner, politi, interesseorganisationer, frivilli-ge resursepersoner og Sønderbro Kirke.

Sønderbro Sogns Menighedspleje afholder i forlængelse heraf forskellige arrangementer for disse; bl.a. ved uddeling af julehjælp, to årlige sommerudflugter for udsatte børnefamilier, af-holdelse af julefest, fællesspisninger og andre én-dags arrangementer.

Kirkeblad og kalender Sammen med det boligsociale initiativ »Bo Triv-sel«, den lokale folkeskole og 5 af de 6 boligfor-eninger i kommunen, udgiver kirken et fælles sogneblad: »Sønderbro’eren« Desuden udgi-ver Sønderbro Kirke, sammen med de 2 andre midtbykirker, en folder med arrangementer, koncerter og gudstjenester. Denne husstands-omdeles, sammen med »Sønderbro’eren«, hvert kvartal.


Om Sønderbro Kirke Kirken er en moderne bygning, der blev indviet 1. s. i advent 1971. Arkitekten bag er Paul Nie- poort, som på mesterlig vis har fået naturens lys til at gå smuk i forening med gudstjenesten og Livets Lys. De mange lysindfald og -spil på hvide flader, giver et kirkerum i konstant og le-vende bevægelse.

Kirken har 275 faste siddepladser. De to tilstø-dende mødelokaler mod nord har skydedøre, så de kan åbnes individuelt. Det betyder en reel udvidel-se af kirkerummet med yderligere 100 pladser.

Ny præst på Sønderbro Vi søger en præst der kan indgå positivt i team-et med den anden præst, de øvrige ansatte og menighedsrådet. Du skal kunne lide at arbejde med mennesker i alle aldersgrupper, ligesom vi forventer, du møder mennesker med både empati og respekt uanset ærinde i kirken og ståsted i livet. Blandt de faste brugere af kir-ken er der kun et fåtal fra andre kulturer, men vi opmuntrer gerne til nye og flere initiativer for f.eks. at favne og imødekomme endnu flere af sognets beboere, ligesom vi også gerne åbner op for nye initiativer for yngre familier og børn.

Vores mest trofaste brugere af kirken er æl-dre mennesker, og der bliver støttet godt op om både søndagens gudstjenester og arrangemen-ter i ugens løb.

Vi ser en vifte af forskellige mennesker, der deltager i forskellige arrangementer, og det forsøger vi netop at honorere ved at have stor variation i vores arrangementer.

Du får kontor i forholdsvis kort afstand fra kirken. Vi står over for at skulle bygge til; når byggeriet er færdigt, vil der bl.a. blive to præ-stekontorer i direkte tilknytning til selve kirken.

Samarbejdet mellem de tre midtbykirker De tre kirker i midtbyen; Sønderbro Kirke, Vor Frel-ser Kirke og Kloster kirken oplever, at der i disse år er rigtig mange, der kalder på folkekirken. Vi har derfor øget samarbejdet, for at kunne skabe mere kirke for flere forskellige målgrupper i byen. Vores mål er, at så mange som muligt oplever kirken som relevant i form og indhold. De tre sogne har sammen udvalgt relevante fælles arbejdsområde.

Din opgave for midtbykirkerne er at sørge for at kirken bidrager til det sociale arbejde i midt-byen. (10 % af din stilling). Der er desuden ansat en 25% korshærspræst i Horsens Provsti, der er tilknyttet Kirkens Korshærs varmestue.

Herudover er de 3 bykirker fælles om et pro-jekt for en ungdomskirke, Getsemane, for de 20-40 årige. Præsten for dette projekt er ansat af alle 3 bykirker.

Du kan se mere om Sønderbro Kirke på Face-book: Sønderbro Kirke og hjemmeside: www.soenderbro.dk

Følgende kan kontaktes, hvis der ønskes besøg i kirken eller nærmere uddybning af stillingen: Menighedsrådsformand Tove Asmussen på tlf. 24 67 19 93. Konst. sognepræst Randi Dalsgaard Henriksen på tlf. 40 47 48 33.

Konstitution

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gæl-dende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Norddjurs Vestre Pastorat

En stilling som sp. i Norddjurs Vestre Pasto-rat i Aarhus Stift skal besættes midlerti-digt ved konstitution. Konstitutionen, der

er et barselsvikariat, sker i perioden fra den 13. maj 2021 til den 2. september 2021 (begge dage inkl.) med mulighed for forlængelse. Der ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 43.000 årligt. Der ydes ligele-des et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på 11.100 kr. årligt. For ikke ordi-nerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt ansøg-ningen. Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen. Ansøgninger stiles og sendes til Biskoppen over Aarhus Stift, Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C eller [email protected] og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15.00. Udløber den 8. marts 2021.

Povl Götke (red.):

Kald, kunst og Karnov– aspekter af den lutherske reformations virkningshistorie

Dorthe Jørgensen: Kaldet

Peter Thyssen: Kunsten

Uffe Østergård: Karnov – folkekirken som national institution

Anne Jøker: Kan folkekirken bidrage til et nyt styringsparadigme i den offentlige sektor?

Bogen har et sammenfattende og perspek-tiverende forord af Povl Götke.

144 sider. Nedsat medlemspris 50,- kr. inkl. forsendelse.Pris i boghandelen 156,25 kr.

Kan bestilles hos

Linnésgade 25, 4 · 1361 København K · Tlf. 35 26 05 55Mail: [email protected] · www.praesteforening.dk

EKSTRA EKSTRA NEDSATNEDSAT

PræstekraverVaskes og pibes. Poignetter vaskes.

HELLE CARLSENNyrupvej 69, 4180 SorøTlf. 57 84 51 74, mobil 22 59 51 74Mail: [email protected]

Præstekravervaskes og pibes. Poignetter og flipper ordnes. Træffes efter kl. 15.00 eller på [email protected]

KIRSTEN FRANDSENSkovbrovej 23, 5400 Bogense, Tlf. 40 62 86 95.

Vaskning og pibning af præstekraver + poignetterLis PedersenSøstjernevej 7, Jegindø, 7790 ThyholmTlf. 9787 9187 mobil 2681 9187

PRÆSTEFORENINGENS BLAD – MIDLERTIDIG ADRESSE OG C/O ADRESSEPræsten bliver omdelt af Bladkompagniet.Bladkompagniet har oplyst, at bladet kun bliver leveret til den adresse, der er registreret hos cpr-registeret.Bladet kan dermed ikke sendes til en c/o adresse, hvis ikke c/o adressen er den registrerede adresse.Ej heller kan bladet sendes til midlertidige adresser, idet det kun er den registrerede adresse, som bladet sendes til.

HUSK ALTID:Når du fl ytter at sende en mail til Præ[email protected] med oplysning om din nye registrerede adresse.

MODTAGER DU IKKE BLADET RETTIDIGT, SÅ KONTAKT SEKRETARIATET STRAKS

Kontakt 44 51 73 37

STRANDBYGAARD, TRYKKERIVEJ 2, 6900 SKJERN

KOLOFON

Den danske Præsteforening, Linnésgade 25, 4, 1361 København K. Tlf. 35 26 05 55. Tlf. tid 10.00-15.00. Mail: [email protected] Formand: Sogne-præst Per Bucholdt Andreasen, Gl. Randersvej 2, 8800 Viborg. Tlf. 29 85 07 55. Ansvarsh. red.: Pastor Jakob Brønnum, Linnésgade 25, 4, 1361 København K. Tlf. 53 60 84 96 • Artikler, debatindlæg og arrangementsmeddelelser (uge til uge) e-mailes til redaktøren: [email protected] • Deadline: Fredag 2 uger før udgivelsen, for debatindlæg dog mandag 12 dage før udgivelsen • Annonceindrykning: Direkte til Den danske Præsteforening • Du skal selv kontakte Præsteforeningen, når du fl ytter – vi får ikke besked fra postvæsenet eller folkeregisteret • Hjemmeside: www.praesteforening.dk • Tryk: Strandbygaard, 6900 Skjern. ISSN 2596-822X • Kontrolleret oplag: 3.668 eksemplarer i perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018. www.praesteforening.dk

Bestil den digitale #TagDel-karavane

Alle elever er hjemsendt. Her tilbringer de meget alenetid foran skærmen.

Vi har udviklet et involverende undervisningsforløb med lege, quizzer, etiske dilemmaer og aktiv deltagelse i det virtuelle univers.

Læs mere og bestil påwww.nødhjælp.dk/tagdel

Lær konfirmander om diakoni og næstekærlighed

Documents

SIDE 149 - Præsteforeningen...Fra sekretariatet SIDE 157 bende, lille serie med glimt fra Præsteforeningens historie og klip Personalia SIDE 157 Ledige stillinger SIDE 158 SPØRGSMÅL