ANIS SIKKERHEDSBESTEMMELSER – AUGUST 2012

Sikkerhedsbestemmelser

ved

Institut for Husdyrvidenskab (ANIS)

Aarhus Universitet

INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Medlemmerne af det lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU) i Institut for Husdyrvidenskab 2015-2018

Strukturelle grupper

Formand Jens Bech Andersen

Leder Arbejdsmiljø-

gruppe Arbejdsmiljø- repræsentant

Arbejdsleder

HEM Hanne Damgaard Poulsen

1

Kasper Bøgild Poulsen

Henrik

Callesen

MOL Knud Erik Bach Knudsen

REP Henrik Callesen

FYS Mogens Vestergaard

2

Mogens Larsen

Niels Lorenzen

IMI Charlotte Lauridsen

FISK Niels Lorenzen

ASB Lene Munksgaard

3

Carsten Kjærulff

Christensen

Jens Bech Andersen

EMA Jan Tind Sørensen

Sekretariat Jens Bech Andersen

Faciliteter og DKC

Gorm Veggerby Merete Jensen

4

Jørgen Nielsen

Gorm Veggerby

Henrik Tauber

Sørensen

Sikkerhedsmappen findes på intranettet: http://anis.medarbejdere.au.dk/arbejdsmiljoe-og-sikkerhed/ For psykologisk rådgivning henvises til folder samt AU’s hjemmeside: http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/psykiskarbejdsmiljoe/

INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Institut for Husdyrvidenskab / Dept. of Animal Science

28. januar 2013 Aarhus Universitet / Aarhus University

Navn / Name Institut / Dept. Bygningsnr. /

No. of building Telefon / Telephone Mobil / Mobile

Hanne Vestergaard Berg ANIS C20/C22 2162 2306 Helle Nygaard Lærke ANIS C20/C22 8715 8061 20 73 99 41 Jakob Sehested ANIS C20/C22 8715 7893 25 15 90 50 Lisbeth Thomassen ANIS C20/C22 2162 2184 Lis Sidelmann ANIS C20/C22 2162 2185 Lisbeth Märcher ANIS C20/C22 2162 2073 Lise Lund Rasmussen ANIS C20/C22 2162 2209 Mette Skou Hedemann ANIS C20/C22 8715 8078 20 91 81 18 Marianne Thomsen ANIS C20/C22 2162 2171 Sine Nygaard Langerhus ANIS P25 8715 4256 Jan Værum Nørgaard ANIS S20 8715 7816 Kasper B. Poulsen ANIS D20 2162 2040 Mette Würtz ANIS D20 2162 2034 Annette Kamgaard Nielsen ANIS D20 2162 2042 Peter K. Theil ANIS C20/C22 8715 7803 Ricarda Greuel Engberg ANIS D23 8715 7904 Trine Poulsen ANIS D23 2162 1959 Anne Braad Kuhdahl ANIS S20 8715 7935 Hanne Damgaard Poulsen ANIS S20 8715 7895 Karoline Blaabjerg ANIS S20 8715 7994 Peter Lund ANIS S20 8715 8072 Steen H. Møller ANIS S20 8715 7926 61 18 63 46 Tine Rousing ANIS S20 8715 7915 50 94 02 32 Anton Steen Jensen ANIS D25/P25 2162 1564 Jens B. Clausen ANIS D25/P25 2162 1859 Lene Rosborg Dal ANIS D25/P25 2162 1997 Steffen W. Hansen ANIS K27 8715 7942 Janne Winther Christensen ANIS K27 8715 8075 Jens Malmkvist ANIS K27 8715 7956 Mette S. Herskin ANIS K27 8715 7945 50 50 29 69 Lise Løvendahl ANIS Kvæg / Cattle 8715 7528 22 89 72 05 Tanja Helleberg Andersen ANIS Kvæg / Cattle 8715 7542 22 13 96 68 Jørgen Nielsen ANIS Kvæg / Cattle 8715 7573 22 16 99 83 Tina Press Christensen Hald ANIS Kvæg / Cattle 2511 7356 25 12 73 56 Michael Christensen ANIS Kvæg / Cattle 29 62 41 12 Bjørk Bonnichsen ANIS Fjerkræ / Poultry 20 89 15 80 Mogens Olsen ANIS P30 8715 7828 2517 0046

Centerservice / Centre Service Navn / Name Mobiltelefon / Mobile phone Tidspunkt / Time

Søren Ravn 40 80 82 25 00.00 - 24.00 Ebbe Birch 20 80 34 24 00.00 - 24.00 Jan Harritz 40 80 82 08 00.00 - 24.00 Morten Andersen 22 29 17 20 00.00 - 24.00 Vægter / Watchman 20 77 54 43 20.00 - 06.00

Intern rapport Introduktion til laboratoriearbejde ved Institut for Husdyrvidenskab (ANIS) LAMU

Version: 150421

Formål Denne introduktion er først og fremmest et redskab til at sikre, at Arbejdsmiljølovens bestemmelser i forbindelse med laboratoriearbejde overholdes. I henhold til lovgivningen påhviler ansvaret for et forsvarligt arbejdsmiljø hovedsagelig arbejdsgiveren. Ved en offentlig institution vil det være ledelsen, dvs. forskningscheferne og i sidste ende direktøren, der er ansvarlig. Ud over overholdelse af de gældende lovkrav er det hensigten at opnå en god fælles forståelse for ’færdselsreglerne’ i laboratorierne og staldene. Derigennem mindskes risikoen for arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser, ligesom trygheden hos medarbejderen øges. Det er dog vigtigt at slå fast, at alle har et ansvar. Det fremgår således af lovgivningen, at de ansatte har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheden. Der henvises til Sikkerhedsmappen http://anis.medarbejdere.au.dk/arbejdsmiljoe-og-sikkerhed/ hvor det lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU) er præsenteret. I det følgende beskrives nogle procedurer, som skal følges ved introduktion af nye medarbejdere i ANIS’s laboratorier og stalde. Introduktionen findes i en dansk og en engelsk version.

Introduktion til laboratoriearbejde Før en ny medarbejder (laborant, elev, forsker, gæsteforsker, studerende etc.) påbegynder laborato-riearbejde eller staldarbejde, skal vedkommende indføres i sikkerhedsforanstaltningerne ved den pågældende sektion/afdeling. Introduktionen skal foretages af den projektansvarlige eller en anden udpeget medarbejder. Under introduktionen afkrydses på tjeklisten, som afleveres til arbejdsmiljørepræsentanten. Den udfyldte tjekliste afleveres til Lotte Hansen, mens den nye medarbejder får en kopi. Introduktionen indeholder følgende emner:

• Regelsæt for laboratoriearbejde Regelsæt i specielle laboratorieområder, almindelig laboratoriepraksis ang. arbejdstøj, oprydning, spisning etc.

• Regelsæt for staldarbejde Regelsæt for staldarbejde findes i sikkerhedsmappen.

• Placering og udarbejdelse af arbejds-og leverandørbrugsanvisninger og brug af TOXIDO

16 punkter ang. udarbejdelse af APB. Dette gøres vha. TOXIDO.

• Placering og brug af personlige værnemidler Vejledning om arbejdstøj og handsketyper, masketyper etc.

• Førstehjælp og brandslukning

Alarmering, placering af brusere, førstehjælpskasser, øjenskylleflasker, brandtæpper, skumslukkere etc.

• Håndtering af affald

Bortskaffelse af forskelligt kemikalieaffald, glas, radioaktivt affald etc.

• Afkrydsningsskema / tjekliste

Regelsæt for laboratoriearbejde Specielle laboratorieområder Ved arbejde med forskellige højrisikostoffer og kemikalier så som kræftfremkaldende stoffer, isotoper, gener, særligt biologiske materialer m.m. kræves der nogle gange iflg. lovgivning anmeldelse/ansøgning og godkendelse/tilladelse fra f.eks. arbejdstilsynet, inden arbejdet må påbegyndes i de laboratorieområder, der er berørte. Ved arbejde, hvor der er viden eller mistanke om kontaminering med sygdomsfremkaldende organismer eller generel risiko for smittespredning, kræves det, at forholdene sikres til gavn for arbejdsmiljøet og de omkringliggende områder. Arbejde i specialområder kræver desuden særskilt instruktion. Her skal de særlige sikkerhedsbestemmelser for det givne område gennemgås af en kyndig person fra det berørte laboratorieområde. Almindelig laboratoriepraksis

• Der skal bæres kittel i laboratorieområdet. • Brug egnede personlige værnemidler. • Læs leverandørbrugsanvisning eller arbejdspladsbrugsanvisningen, inden arbejdet påbegyndes. • Kittel eller kontamineret tøj må ikke bæres i fællesrum (kaffestuer, kantiner, møderum m.m.) eller

på kontorer. • Inden laboratoriet forlades, skal hænder være rene. Dette kan ske, ved at hænderne vaskes med

vand og sæbe, aftørres med papirhåndklæder og desinficeres med håndsprit. • Føde- og drikkevarer må ikke nydes i laboratorieområdet. • Mundpipettering er forbudt; brug sugebold el.lign.

Flasker med opløsninger skal mærkes med indhold, koncentration, fremstillingsdato samt initialer. Husk faremærkning!

• Flasker med ætsende stoffer må ikke stå over øjenhøjde. • Arbejd i stinkskab, hvis der er fare for farlige dampe, stænk eller stødkogning. Arbejdet i stinkskab

skal foregå med rolige bevægelser. Lugeåbningen skal være mindst mulig. Kemikalier skal anbringes langs side, da suget er bagest i skabet. Ryd op og luk stinkskabet efter brug. Kemikalier skal ikke opbevares i stinkskabet.

• Spild opsamles og bortskaffes som anvist for stoffet. • Kemikalierester opsamles i de anviste beholdere. Bland aldrig ukendte stoffer. • Husk tydelig mærkning af dunkene. • Hvis arbejdstøj har været udsat for biologisk materiale, sendes det til vaskeri i lukkede vaskeposer. • Efter endt arbejde med særligt biologisk materiale anbefales det at bade samt skifte til rent tøj i et

rent område, såfremt dette er muligt. • Undgå at bringe ting fra laboratorierne til privat husstand. • Genstande, der har været i laboratorierne, hvor der har været særligt biologisk materiale, kan

bringes til eget kontor efter grundig rengøring med sæbeklud eller desinficering på anden måde. • Der skal tages særlige forholdsregler, når der arbejdes med særligt biologisk materiale, hvor der

kan forekomme støv. Arbejdet skal foregå i stinkskab eller lignende for at undgå støvpartiker i lokalet. Der skal anvendes åndedrætsmaske for yderligere sikring.

Er du i tvivl, spørg altid. Det er for sent, når ulykken er sket

Regelsæt for staldarbejde

Regelsæt for de enkle staldafsnit findes i sikkerhedsmappen. Her findes man bl.a. oplysninger om personlige værnemidler, nødtelefoners placering mm.

Udarbejdelse af Arbejdspladsbrugsanvisning (APB) og brug af TOXIDO Inden arbejdet med faremærkede stoffer påbegyndes, skal der foreligge en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) på dansk. APB’en vil normalt være baseret på leverandørens oplysninger, men skal tilpasses de lokale forhold. Selve APB’en laves i TOXIDO. Protokol til TOXIDO findes i Sikkerhedsmappen. For at blive oprettet i TOXIDO kontaktes Hanne Vestergård Berg. TOXIDO findes på http://djfintranet/ under Genveje. Arbejdspladsbrugsanvisningens indhold En arbejdspladsbrugsanvisning skal indeholde oplysninger om følgende 16 punkter, hvis det er teknisk og fagligt muligt:

1. Identifikation af stoffet/materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.), tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten.

2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljøministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler.

3. Fareidentifikation. 4. Førstehjælpsforanstaltninger. 5. Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand. 6. Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på

virksomheden. 7. Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på

virksomheden. 8. Eksponeringskontrol (forebyggende foranstaltninger)/personlige værnemidler, herunder

oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet, og om brug af personlige værnemidler, samt eventuelt forbud mod enegang.

9. Fysisk-kemiske egenskaber. 10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og

brand. 11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om eventuelle

symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen. 12. Miljøoplysninger. 13. Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse. 14. Transportoplysninger. 15. Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig

uddannelse, særlige krav til alder mv. 16. Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på virksomheden.

Vigtige henvisninger: Arbejdstilsynet: www.arbejdstilsynet.dk Miljøstyrelsen: www.mst.dk Dansk laborantforening: www.hk.dk/dl-f Giftlinjen: www.giftlinjen.dk Ved akuthjælp ved forgiftning ring til Giftlinjen på 82 12 12 12 døgnet rundt

Placering Placering og brug af personlige værnemidler vises på det pågældende arbejdssted, ligesom der underrettes om førstehjælp og brandslukningsudstyr. Afkrydses i skemaet.

Håndtering af affald For at sikre korrekt og miljørigtig bortskaffelse af affald påhviler det den enkelte at sikre, at affaldet sorteres, håndteres og opbevares korrekt efter gældende forskrifter og regler. Laboratorierne ved ANIS er mangeartede og producerer mange forskellige former for affald. F.eks. flydende og fast kemikalieaffald, affald fra dyreforsøg, affald fra jord- og planteforsøg, radioaktivt affald mm. Oversigt over håndtering af affaldsprodukter på Forskningscenter Foulum giver et godt overblik over, hvordan forskellige affaldstyper skal bortskaffes, og kan med lidt god vilje bruges som vejleder på andre centre. http://djf-intranet/CenterdriftFoulum/affaldshandtering.html Ved spørgsmål ang. bortskaffelse af affaldsprodukter kontakt Morten Andersen fra centerdriften på tlf. 87 15 12 15. Kommunekemi i Nyborg har en meget god affaldsguide på nettet: www.kommunekemi.dk. Hvis man har et problem og kontakter dem telefonisk, er de også meget hjælpsomme. Affaldsbekendtgørelse giver oplysninger om EAK-koder for forskellige affaldstyper. Eak-koder skal oplyses når affald sendes til forarbejdning via modtagestation til kommunekemi. Bekendtgørelse kan hentes hos retsinfo på nettet. www.retsinfo.dk Klik på Pegasus-ikon - vælg søgning – skriv bekendtgørelse om affald, klik på søg, klik på vis dokumentliste. Leverandør- og arbejdspladsbrugsanvisninger giver oplysninger om, hvilke affaldsgrupper og affaldsfraktioner et stof eller kemikalie tilhører i forbindelse med bortskaffelse. Lokal modtagestation leverer affaldsdunke og tromler. Henter affaldet og sender det videre til Kommunekemi til videre behandling.

Introduktion til nye medarbejdere i laboratoriet

Navn på ny medarbejder:

Følgende emner skal gennemgås, inden arbejdet i laboratoriet påbegyndes. Hvis emnerne ikke er relevante for pågældende laboratorium, afkrydses i NEJ-feltet 1) Regelsæt for laboratoriearbejde

(vær opmærksom på særlige regler i gen-lab, isotop-lab, mikrobiologi-lab etc.) JA NEJ Arbejdstøj (brug, vask etc.) Hygiejne (håndvask, spisning etc.) Placering af stoffer/opløsninger udsug, giftskab etc.) Mærkning af stoffer/opløsninger (faresymbol, åbningsdato, afd., etc.) Oprydning (vis hensyn !!)

2) Regelsæt for staldarbejde JA NEJ Arbejdstøj + værnemidler (brug, vask etc.) Hygiejne (håndvask, spisning etc.) Brug af nødtelefon Placering af sikkerhedsforskrifter ved stald til de forskellige dyrearter Kursus i Forsøgsdyrskundskab (min. kategori B)

3) Placering og udarbejdelse af arbejdsplads- og leverandørbrugsanvisninger JA NEJ Kræftfremkaldende stoffer Mærkede stoffer Giftige stoffer Radioaktive stoffer TOXIDO Andet

4) Placering og brug af personlige værnemidler JA NEJ Arbejdstøj (hvor etc.) Handsker (hvor, typer) Masker (hvor, typer) Andet

5) Førstehjælp og brandslukning JA NEJ Vejledning i alarmering Oversigt over førstehjælpere Brusere (evt. afprøves) Øjenskylleflasker Førstehjælpskasse Brandtæpper Skumslukkere Skiltning Hjertestarter (receptionen og centerservice )

6) Håndtering af affald JA NEJ Glasaffald Flydende kemikalieaffald Fast kemikalieaffald Scintillationsvæske Radioaktivt affald Andet (blod, biologisk)

Dato og afdeling Underskrift ny medarbejder Underskrift arbejdsmiljørep.

August 2012 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

TOXIDO Adgang via intranettet under værktøjer Skriv dine initialer Adgangskoden er ordet password Sæt kryds i ”husk adgangskode”. Brugere af toxido Man skal oprettes som bruger af toxido, som udgangspunkt er alle laboranter oprettet fra start. Alle medarbejdere i DJF kan blive brugere af systemet, henvend dig hos din superbruger hvis ikke du kan komme på. 1. gang man logger på Vælg brugssted, ved at trykke på BRUGSSTED i oversigten til venstre Find sin egen lokalitet, ved at folde afdelingen og grupperne ud Næste gang du logger på toxido Du starter op med det brugssted som du forlod programmet i sidste gang du var logget på.

August 2012 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB Oprette standardsætninger Laves på forhånd, ved at trykke på KONFIGURATION i venstre side Vælg ”opret standardsætning” Udfyld punkterne og gem Udfylde en APB Kan gøres på flere måder: 1. Vælg PRODUKT INDEX i

oversigten til venstre Tryk på det begyndelsesbogstav som din opløsning eller faste stof begynder med (danske navne) Vælg den opløsning eller faste stof du skal lave en lokal APB på.

August 2012 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Tryk på rediger øverst på skærmen. Tilføj de lokale forhold hvor det er muligt. Ved at trykke på ”vælg tekst”, marker alle de sætninger du skal bruge, tryk ”tilføj”.

Ny standardsætning kan laves ved at skrive teksten i feltet, og sætte flueben i ”opret som standardtekst” – ”gem og luk”. Oprettes først når der er gemt, derfor er det en besværlig måde at gøre det på.

Tryk på ”gem & luk” øverst eller nederst på skærmen, før den udskrives.

2. Fri tekst søgning, her tastes fx chlor* - og en liste med

alle produkter som indeholder chlor kommer frem. Eller indtast CAS nr – en liste med produkter hvor CAS nr indgår kommer frem.

Husk på at et stof kan hedde flere ting, gå ikke helt i panik, fx findes HEXAN under n-Hexan

August 2012 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB Hvis en APB fremkommer med lokale forhold, betyder det at den allerede er lavet på brugsstedet. Finde en lokal APB og print den Tryk på LOKAL APB i venstre side Vælg den APB du vil printe. Tryk på printerikon PRINT IKKE FØR APB ER GEMT MED LOKALE FORHOLD Afslut toxido Tryk på LOG AF i venstre side Dette er vigtig da der ikke er adgang for alle medarbejdere på en gang. Hjælp Der findes en del hjælp under dette punkt. Opdatering af APB fx pga ny mærkning, hanskevalg mm Under punktet ”lokale APB” findes en kolonne ”status”. Hvis der er et x ud for en lokal APB betyder det at der er sket en ændring. Åben APB, tryk på ”rediger. Øverst vil der komme en tekst der beskriver ændringen. Lav evt rettelser, og tryk på ”Adviseringen er set”.

August 2012 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB Kontakt superbrugere Under menuen findes et punkt ”administrator”. Hvis du trykker på denne, kan du sende en mail til alle slutbrugere i DJF. Herefter vil en af dem hjælpe dig med dine spørgsmål. Ellers er det bare at rode rundt i punkterne i venstre side. Du kan ikke lave noget forkert eller slette noget, og hvis der opstår problemer kan jeg altid kontaktes på mail. Hvis der er nogle ting som mangler eller som du er uenig vil jeg gerne at du henvender dig, det kan være affaldshåndtering, handskevalg, maske m.m., jo flere oplysninger vi kan tilføje som generelle ting, jo mere kan vi få glæde af hinandens viden. Slutbruger Som bruger af laboratorierne skal man have APB udarbejdet i toxido på de rene stoffer og blandinger man arbejder med (toxido laver beregningen på klassificeringen). Derfor skal man som bruger kontakte afdelingens superbruger med oplysninger om disse. Man kan få lavet en oversættelse af APB til engelsk og man kan få lavet etiketter i lovpligtig størrelse. Det er op til den enkelte bruger at skaffe de oplysninger som superbrugeren ønsker. Oplysninger man skal give på rene stoffer og evt indkøbte blandinger: kemikalienavn, CAS-nr, valg af handske, spildbeholder og evt leverandørbrugsanvisning Oplysninger man skal give på blandinger lavet i laboratoriet: Blandingens navn, vægt/vægt% indhold af indholdsstoffer, CAS-nr på indholdsstoffer, handskevalg, spildbeholder. Hvis man laver en opløsning (bl.1), som skal bruges i en ny opløsning (bl.2), skal man ikke udregne vægt/vægt% på hver indholdsstof i bl.1, men blot oplyse hvor mange % man bruger af bl.1.

Fx: Hvis en opløsning består af fx et fast kemikalie og opløses i fx 5 M HCl, skal du kun oplyse hvor mange w/w% 5 M HCl der er og ikke hvor meget HCl (ren), denne beregning foretager toxido.

Oplysninger om etiketter: Toxidonavn, navn på etiketten, antal etiketter, størrelse (<3 l eller 3-50 l) Medarbejdere som skal have adgang til toxido, skal oprettes af IT Niels Erik Skov Olesen. Hvis nogle udlændinge er her i lang tid, kan de oprettes som engelsk bruger.

SIKKERHED VED ARBEJDET I INTENSIVSTALDEN  Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med dyr i intensivstalden/isolatorerne/infektionsstalden

Ved arbejde med svin, se sikkerhed ved arbejde med svin

Ved arbejde med kvæg, se sikkerhed ved arbejde med kvæg 

Ved arbejde med fjerkræ, se sikkerhed ved arbejde med fjerkræ 

Ved arbejde med pelsdyr (herunder mink), se sikkerhed ved arbejde med pelsdyr (herunder mink) 

Ved arbejde med heste, se sikkerhed ved arbejde med heste 

Ved arbejde med rotter, se sikkerhed ved arbejde med rotter 

 

 

 

     

 

SIKKERHED VED ARBEJDET MED SVIN  

Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med svin

Ved arbejde eller omgang med svin skal man bruge sikkerhedsfodtøj.

Alle medarbejdere skal være dækket ind med stivkrampe- vaccine.

Ved arbejde med højtryksrenser skal man bruge høreværn.

Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Ved arbejde med klovbeskæring skal man bruge

øjenværn. Hvis man arbejder alene i afsnittet skal man have en

mobiltelefon til rådighed, eller afhente nødtelefon i frokoststuen i SB32.

Generelt ved håndtering af svin

Giv staldpersonalet besked på at du er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe du forventer at være i stalden.

Giv besked når du forlader stalden. Pas på glatte og ujævne gulve. Pas på søer samt orner som går frit. Gør søerne opmærksom på din tilstedeværelse. Vær rolig i din omgang med dyr. Træng ikke dyr op i et hjørne af stalden, medmindre

det er nødvendigt for dit arbejde. Skal man trække med dyret sno da ikke rebet om

hånden. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker ved behov. Vær opmærksom på alle dyr i flokken.

 

 

 

 

     

Generelt ved montering af forsøgsudstyr på svin Vær sikker på at dyret er fikseret.

Generelt ved blodprøvetagning på svin

Ved blodprøvetagning i halsvene skal dyret være fikseret. Undgå at stå så du kan komme i klemme mellem inventar og dyret.

Ved blodprøvetagning i halevene, pas på bid fra grisen. Brugte nåle bortskaffes i de opsatte gule affaldsbeholdere. Brug høreværn.

Generelt ved montering af udstyr i stalden ved svin

Ved brug af stige, undgå at dyret kan nå stigen og vælte den. Hold ledninger og andet udstyr uden for grisens rækkevidde.

Generelt ved prøveudtagning på svin

Brug kælvningsdragt, rectalhandsker og lab-handsker. Brug korrekt løfteteknik ved flytning af døde dyr.

Generelt ved lettere arbejdsopgaver i forsøg ved svin

Ved brug af værktøj til lettere smede- og snedkerarbejde bruges øjenværn samt handsker.

Generelt vedr. gravides og ammendes arbejdsmiljø.

Se AT-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø  

     

 

SIKKERHED VED ARBEJDET MED KVÆG  

Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med kvæg

Ved arbejde eller omgang med kvæg skal man bruge sikkerhedsfodtøj.

Ved arbejde i foderladen skal man bruge høreværn. Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Ved arbejde med klovbeskæring skal man bruge

øjenværn. Hvis man arbejder alene i afsnittet skal man have en

mobiltelefon til rådighed, eller afhente nødtelefon i frokoststuen i K42.

Generelt ved håndtering af kvæg

Giv staldpersonalet besked på at du er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe du forventer at være i stalden.

Giv besked når du forlader stalden. Pas på glatte og ujævne gulve. Pas på køer i brunst. Gør køerne opmærksom på din tilstedeværelse. Vær rolig i din omgang med dyr. Træng ikke dyr op i et hjørne af stalden, medmindre

det er nødvendigt for dit arbejde. Skal man trække med dyret sno da ikke rebet om

hånden. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker ved behov. Vær opmærksom på alle dyr i flokken. Ved påsætning af grime, skal du sikre, at knuden altid

er i venstre side.  

 

 

 

     

Generelt ved montering af forsøgsudstyr på kvæg Vær sikker på at dyret er fikseret.

Generelt ved blodprøvetagning på kvæg

Ved blodprøvetagning i halsvene skal dyret være fikseret. Undgå at stå så du kan komme i klemme mellem inventar og dyret.

Ved blodprøvetagning i halevene, pas på spark fra koen. Køer kan sparke langt bagud og også til siden.

Brugte nåle bortskaffes i de opsatte gule affaldsbeholdere Generelt ved montering af udstyr i stalden ved kvæg

Ved brug af stige, undgå at dyret kan nå stigen og vælte den. Hold ledninger og andet udstyr uden for koens rækkevidde.

Generelt ved prøveudtagning på kvæg

Brug kælvningsdragt, rectalhandsker og lab-handsker ved vomtømning. Brug korrekt løfteteknik ved vomtømning.

Generelt ved lettere arbejdsopgaver i forsøg ved kvæg

Ved brug af værktøj til lettere smede- og snedkerarbejde bruges øjenværn samt handsker.

Generelt vedr. gravides og ammendes arbejdsmiljø.

Se AT-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø Vedr. Q-feber se sundhedsstyrelsen vejledning 

     

 

SIKKERHED VED ARBEJDET MED FJERKRÆ  

Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med fjerkræ

Ved arbejde eller omgang med fjerkræ skal man bruge sikkerhedsfodtøj.

Alle medarbejdere skal være dækket ind med stivkrampe- vaccine.

Ved arbejde med højtryksrenser skal man bruge høreværn.

Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Ved arbejde med næbtrimning skal man bruge

øjenværn. Hvis man arbejder alene i afsnittet skal man have en

mobiltelefon til rådighed. Der er ikke nødtelefon til rådighed ved fjerkræ.

Generelt ved håndtering af fjerkræ

Giv staldpersonalet besked på at du er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe du forventer at være i stalden.

Giv besked når du forlader stalden. Pas på glatte og ujævne gulve. Gør dyrene opmærksom på din tilstedeværelse. Vær rolig i din omgang med dyr. Træng ikke dyr op i et hjørne af stalden, medmindre

det er nødvendigt for dit arbejde. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker ved behov. Vær opmærksom på alle dyr i flokken.

 

 

 

 

     

Generelt ved montering af forsøgsudstyr på fjerkræ

Vær sikker på at dyret er fikseret. Generelt ved blodprøvetagning på fjerkræ

Brugte nåle bortskaffes i de opsatte gule affaldsbeholdere. Brug høreværn.

Generelt ved montering af udstyr i stalden ved fjerkræ

Ved brug af stige, undgå at dyret kan nå stigen og vælte den. Hold ledninger og andet udstyr uden for dyrets rækkevidde.

Generelt ved prøveudtagning på fjerkræ

Brug kælvningsdragt, rectalhandsker og lab-handsker. Brug korrekt løfteteknik ved flytning af døde dyr.

Generelt ved lettere arbejdsopgaver i forsøg ved fjerkræ

Ved brug af værktøj til lettere smede- og snedkerarbejde bruges øjenværn samt handsker.

Generelt vedr. gravides og ammendes arbejdsmiljø

Se AT-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø  

     

 

SIKKERHED VED ARBEJDET MED PELSDYR (HERUNDER MINK)  

Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med mink

Ved arbejde eller omgang med dyr skal man bruge sikkerhedsfodtøj.

Alle medarbejder skal være dækket ind med stivkrampevaccine.

Ved arbejde med højtryksrenser skal man bruge høreværn.

Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Ved arbejde med indfangning eller flytning af dyr skal

der anvendes sikkerhedshandsker. Hvis man arbejder alene i hallerne skal man have en

mobiltelefon til rådighed, eller afhente nødtelefon i frokoststuen i P30. Dette gælder også weekendarbejde.

Generelt ved håndtering af mink

Giv staldpersonalet besked på at du er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe man forventer at være i stalden.

Giv besked når du forlader stalden. Pas på glatte og ujævne gulve, samt frosne gulve. Vær rolig i din omgang med dyr. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker ved halmgivning, samt i

hvalpeperioden. Generelt bør der bruges høreværn ved håndtering af

dyrene i pelsningstiden. Generelt ved montering af forsøgsudstyr på mink

Sikre dig at dyret er fikseret i fangsfælderne.  

 

 

 

     

Generelt ved blodprøvetagning på mink

Brugte nåle bortskaffes i opsatte gule affaldsbeholdere. Brug høreværn og fanghandsker. Mink skal fikseres i fangsfælder, eller fikseres i fanghandsker.

Generelt ved montering af udstyr i stalden ved mink

Hold ledninger og andet udstyr uden for dyrets rækkevidde. Generelt ved prøveudtagning på mink

Brug korrekt løfteteknik, samt fanghandsker eller fangsfælder, rør ved flytning af dyr.

Generelt ved lettere arbejdsopgaver i forsøg ved mink

Ved brug af værktøj til lettere smede- og snedkerarbejde bruges øjenværn samt

handsker. Generelt vedr. gravides og ammendes arbejdsmiljø

Se AT-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø. Gravide medarbejdere, skal undgå håndtering, samt direkte kontakt med mink,

gældende hele graviditetsperioden. 

     

 

SIKKERHED VED ARBEJDET MED HESTE  

Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med heste

Ved arbejde eller omgang med dyr skal man bruge sikkerhedsfodtøj.

Ved arbejde i foderladen skal man bruge høreværn. Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Ved arbejde med hove skal man bruge øjenværn. Hvis man arbejder alene i stalden skal man have en

mobiltelefon til rådighed, eller afhente nødtelefon i frokoststuen i K42.

Ved håndtering af heste skal der bruges sikkerhedsveste.

Generelt ved håndtering af heste

Gå ikke ind til hestene uden der er en erfaren medarbejder med eller en som kender hestene.

Giv staldpersonalet besked på, at man er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe man forventer at være i stalden.

Giv besked når stalden forlades. Gør hestene opmærksom på din tilstedeværelse inden

du går hen til hesten. Vær rolig i din omgang med dyr. Rør altid ved hesten med fx en hånd, arm eller skulder

når du er i boksen. Træng ikke hesten op i et hjørne af stalden. Når hesten trækkes, må rebet ikke være snoet om

hånden. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker når der vejes grovfoder. Undgå pludselige lyde eller bevægelser.

 

 

 

 

     

Ved håndtering/ behandling af heste skal der være to personer. Gå altid for om hesten. Pas på glatte og ujævne gulve samt folde.

Generelt ved montering af forsøgsudstyr på heste

Hesten skal være i tvangsboks når der lægges kateter, næsetube og når der tages

rektal gødningsprøver og temperatur, muskelbiopsier, hårprøver og slibes tænder. Hovbiopsier tages på staldgangen.

Generelt ved blodprøvetagning på heste

Ved blodprøvetagning i halsvene skal hesten holdes af en anden person. Stå på siden af hesten. Undgå at stå så du kan komme i klemme mellem inventar og

dyret. Stå ikke foran hesten – den kan sparke fremad med forbenet. Heste kan sparke langt bagud og til siden med bagbenene.

Generelt ved mælkeprøvetagning på heste

Stå tæt op ad siden på hoppen med ryggen mod mulen og malk hoppen. Pas på hovedet, bagbenet kan sparke frem og ud til siden.

Brugte nåle bortskaffes i opsatte gule affaldsbeholdere. Generelt ved montering af udstyr i hestestalden

Ved brug af stige, undgå at dyret kan nå stigen og vælte.  Sæt ikke udstyr op mens heste er i nærheden eller i stalden.  

     

 

SIKKERHED VED ARBEJDET MED ROTTER  

Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med rotter

Ved arbejde eller omgang med dyr skal man bruge sikkerhedsfodtøj.

Alle medarbejder skal være dækket ind med stivkrampevaccine.

Ved arbejde med højtryksrenser skal man bruge høreværn.

Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Hvis man arbejder alene i stalden skal man have en

mobiltelefon til rådighed. Dette gælder også weekendarbejde.

Generelt ved håndtering af rotter

Giv staldpersonalet besked på at du er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe man forventer at være i stalden.

Giv besked når du forlader stalden. Vær rolig i din omgang med dyr. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker ved rengøring af bure. Rengøringen

foregår i laf-kabinen.

 

 

 

 

     

Generelt ved blodprøvetagning på mink

Brugte nåle bortskaffes i opsatte gule affaldsbeholdere. Generelt ved montering af udstyr i stalden ved rotter

Hold ledninger og andet udstyr uden for dyrets rækkevidde. Generelt ved prøveudtagning på rotter

Brug korrekt løfteteknik.

Generelt vedr. gravides og ammendes arbejdsmiljø

Se AT-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø.  

      

      August 2012 

  

INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Standardprocedurerforarbejdemedbrandbaredampeoggasarter 

 

      August 2012 

  

INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

      August 2012 

  

INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

 

 

MRSA 398 kan smitte fra dyr til menneskerMRSA 398 er en resistent stafylokok bakterie der findes i nogle svinebesætninger, og som kan smitte fra dyr til mennesker. Derfor skal der tages forholdsregler for at minimere risikoen for at bringe smitte fra stald til husstand. Ved eventuel smitte skal sundhedsstyrelsens regler følges. MRSA 398 på svin og i støvSvin bærer MRSA 398 på huden eller i trynen. I stalden vil MRSA 398 også være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med MRSA 398, når man opholder sig i stalden. Men risikoen for at blive smittet er størst, hvis man arbejder med svin. Grundig rengøring holder støvniveauet nede.

MRSA smitter sjældent fra menneske til menneskeMRSA 398 spredes meget dårligt fra menneske til menne-ske. Husstandsmedlemmer, der ikke kommer i stalden, har derfor meget lille risiko for at blive smittet. Risikoen for at blive smittet ved besøg, hos en der arbejder i svinebesæt-ning, er næsten lig nul. Der er ingen smitterisiko forbundet med at spise svinekød.

Inden du forlader staldområdet - også ved pauser• Rengør og desinficer støvler - smid overtræk til sko væk! • Smid arbejdstøjet!• Vask hænder grundigt med vand og sæbe eller endnu

bedre - tag et bad!• Tør hænderne i et rent håndklæde - gerne i et papirhånd-

klæde!• Brug hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol!• Skift til rent tøj, som opbevares i lukket rum så det ikke

”forurenes” af MRSA fra støvet!• Undgå at bringe ting ind og ud af staldområdet, som fx en

mobiltelefon!

Vejledning om MRSA 398 i svinebesætninger

Vask af arbejdstøj • Vask arbejdstøj ved 60 grader i staldområdet. • Ryst ikke arbejdstøjet og undgå at blande med andet tøj.• Brug hånddesinfektion umiddelbart efter du har rørt ved

arbejdstøjet.

Arbejdstilsynets krav• Informer de ansatte om de særlige smitterisici, der kan

være forbundet med arbejdet. • Instruer om rengøring af stalden, adfærd når man forla-

der stalden og vask af arbejdstøj.

HVAd eR StAfylokokkeRStafylokokker (Staphylococcus aureus) er bakterier, der findes udbredt hos mennesker, nogle dyr og i vores omgivelser. En rask person, der bærer stafylokokker, har lille risiko for at blive syg, men bakterien kan medføre generende betændelser, som fx bylder og børnesår. Men smitte kan overføres til syge og svækkede personer, og endelig kan stafy - lokokker ind imellem give alvorlig sygdom som fx sårinfektion eller blodforgiftning. Stafylokok-ker smitter almindeligvis ved tæt kontakt med men- nesker, der bærer stafylokokker eller ved at berøre ting, som er forurenet med stafylokokker (fx dørhåndtag og mobiltelefon).

HVAd eR MRSAMRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus aureus) er stafylokok bakterier, der er resistent (modstandsdygtig) overfor almindelige stafylokok-penicilliner. MRSA giver samme slags infektion som ikke-resistente stafylokokker, beskrevet ovenfor, men hvis man får infektion, skal den behandles med specialantibiotika. Der findes mange forskellige MRSA typer, og en af typerne er MRSA 398.

HVAd eR MRSA 398MRSA 398 er en særlig type resistente stafylokokker, der findes hos husdyr, specielt svin og som kan smitte fra dyr til menne-sker. Hvis man arbejder i svinebesætninger, har man derfor risiko for at bære/være smittet med MRSA 398. MRSA 398 smitter kun sjældent fra menneske til menneske.Infektioner med MRSA 398 skal behandles med specialantibio-tika (almindeligt stafylokokpenicillin virker ikke), og derfor er det vigtigt at blive undersøgt, hvis man får infektion. Á

• Sørg for at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV), hvori er beskrevet særlige smitterisici ved at arbejde i inficerede besætninger og om hvordan man forebygger smitte.

Ved jævnlig kontakt med MRSA 398 Ved daglig eller jævnlig kontakt med svin, vil man blive udsat for MRSA 398 igen og igen. Derfor skal man generelt kun gennemgå en behandling for at fjerne bakterien, hvis man helt holder op med at arbejde i svinestalde.

Hvis medlemmer af husstanden, der ikke jævnligt kommer i stalde, findes positive, anbefales det, at de gennemgår en behandling for at komme af med bakterien.

Ved kontakt til læge/hospitalHvis man har brug for læge/hospital, er det vigtigt at oplyse om, at man arbejder i en svinebesætning og kan være bærer af MRSA 398. Så får man den rigtige behandling og sund-hedspersonalet kan forebygge eventuel videresmitte.

om gravide Der er ikke beskrevet øget risiko for komplikationer ved graviditet eller risiko for fosteret hos gravide, som bærer MRSA.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at 20-30 % af alle mennesker er bærere af Staphylococcus aureus. Dette giver

ikke anledning til, at man giver forebyggelse i forbindelse med graviditet eller fødsel.

yderligere informationArbejdstilsynet stiller ovenfor nævnte krav til arbejdsgi-verne og anbefaler endvidere, at man følger Sundhedssty-relsens retningslinjer.Sundhedsstyrelsens hjemmeside om: MRSA, Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA og MRSA hos svin.Sundhedsstyrelsens ”Information til læger samt til hus-stande, der har kontakt til svinebesætninger med MRSA”.

Denne vejledning om MRSA 398 i svinebesætninger er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg i samarbejde med Landbrug & Fødevarer. Vejledningen er beregnet til ophængning i svinestalde. Den kan fås ved henvendelse til: BAR Jord til Bord og Landbrug & Fødevarer. Vejledningen kan også downloades fra www.barjordtilbord.dk, www.lr.dk og www.vsp.lf.dk.

Eventuelle spørgsmål rettes til Jordbrugets Arbejds-miljøudvalgs sekretariat: 87 40 34 00

Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige rele-vante emner inden for det pågældende område. Herudover tages der forbehold for den teknologiske udvikling.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har haft vejledningen til høring.

      August 2012 

  

INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

FysiskogpsykiskAPV 

Der er i foråret 2012 afholdt fysisk APV på hele AU. Der er udarbejdet handlingsplaner.

Der er i efteråret 2012 afholdt psykisk APV. Handlingsplaner udarbejdes primo 2013.  

 

     August 2012  INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Tilladelsevedrørendeåbneradioaktivekilder

 

     August 2012  INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

     August 2012  INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

 

      August 2012  

 

INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Anmeldelseafgenteknologi 

http://arbejdstilsynet.dk/da/selvbetjening/blanketter/anmeldelse-af-genteknologi.aspx

Anmeldelse af genteknologi Anmeldelse af genteknologi: Blanketterne på virk.dk fungerer desværre ikke efter hensigten, så i en overgangsperiode kan nedenstående wordskemaer benyttes og printes ud.

Anmeldelse til klassifikation af genteknologiske laboratorier og laboratorieområde samt anlæg til genteknologiske storskalaforsøg eller produktion - word-fil

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter - word-fil

Skemaerne skal underskrives og indsendes med almindelig post til Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst Postkasse Gen Postboks 1228 0900 København C

Indsendelse af anmeldelse Det udfyldte skema kan indsendes elektronisk til at@at.dk. Forsiden skal dog printes ud, underskrives og indsendes med almindelig post til Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 1, Postkasse Gen, Postboks 1228, 0900 København C. Det udfyldte skema kan også indsendes med almindelig post til Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 1, Postkasse Gen, Postboks 1228, 0900 København C.

http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/b/biologiske-agenser-57.aspx

 

 

 

     August 2012  

 

INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Tjeklistetilsikkerhedsrundgang 

 

 

Regelsæt for besøg på eksterne bedrifter Version: 2014.12.12 Indledning Formålet med dette regelsæt er at sikre mod spredning af zoonotiske patogener fra eksterne bedrifter. Dette er især aktuelt ift. lovgivning og forholdsregler omkring MRSA (svin), men der er en generel interesse i, at ansatte udviser påpasselighed for at undgå smittespredning af mulige patogener, herunder zoonotiske patogener.

Medarbejder Ved arbejde på bedriften Entré til en besætning bør ske via bedriftens forrum til besætningen. Her klæder man om (tager måske bad), vasker hænder og rengør sit udstyr ifølge den til en hver tid gældende zoonotiske smittebeskyttelsesplan. • Har bedriften ikke arbejdstøj og fodtøj, medbringer man sit eget i ren og desinficeret tilstand • Brug egnede værnemidler • Eget tøj opbevares så vidt muligt i et lukket skab under besøg i besætning. Er der ikke et skab

tilgængeligt, lægges tøjet i en pose • Medbring så lidt udstyr som muligt ind i besætningen. Når man forlader besætningsområdet – også ved pauser – skal følgende procedure anvendes: • Eget fodtøj: rengør og desinficer støvler – smid overtrækssko væk • Vask hænder grundigt med vand og sæbe, eller tag måske et bad, hvis det er muligt • Tør hænderne i et rent håndklæde eller endnu bedre i et papirhåndklæde • Brug hånddesinfektion med 75-80% ethanol tilsat glycerol • Eget arbejdstøj pakkes i egnede plastikposer, inden det forlader bedriften. Poserne tørres

grundigt af for at sikre mod kontaminering udvendigt på poserne • Eget arbejdstøj smides direkte til vask; lad det ikke ligge i biler, på kontoret eller andre steder.

Medbragt udstyr • Nødvendigt, medbragt udstyr rengøres ude på bedriften (i forrummet). Til finere elektronik kan

man bruge spritservietter • Medbragt papir bør blive på bedriften. Er det nødvendigt at tage papir med ud, kan man gøre

følgende: Kopiere, scanne eller tage billeder af materialet med sin mobiltelefon. Er dette ikke muligt, så bring papirerne hjem i en lukket pose. Ved indtastning/læsning skal materialet blive i den lukkede pose.