– 1 –

Skånske gæstgiverier af Sanna Töringe Flaget er hejst, og man kan allerede på lang afstand høre et sus af stemmer og en let og løfterig skramlen fra spisesalen. De skånske gæstgiverier er som landlige, franske kroer. De er absolut en omvej værd, og man kan komme til at køre mange kilometer for at komme til dem. Flere af restauranterne har et køkken, der på bedste vis kombinerer skånsk madtradition med kulinarisk nytænkning. For skåninger er et gæstgiveri også en slags tryghed, der følger dem fra vugge til grav. Her vil man holde bryllup, barnedåb, mors dag, fødselsdage og begravelser. Julebordet, der er dækket op med sild, skinke og en masse andet, er naturligvis en særlig stor begivenhed. På nogle af de skånske gæstgiverier kan man også i ro og mag tilbringe selve juledagene. Store forventninger før madenGlassene glimter, og dugene ligger nystrøgne på bordene. Gæsterne er forventningsfulde, og gafler og knive mødes allerede omkring livets goder. Det går aldrig galt, hvis man spiser sild til forret i et skånsk gæstgiveri. Det skal selvfølgelig være skånsk sild, helst sennepssild eller den gode kryddersild i eddikelage med allehånde og laurbærblade. Hvad skal man fortsætte med? Det afhænger lidt af, hvor man befinder sig. I alle gæstgiverier i denne landsdel er der naturligvis æggekage, der smager som en ekstra tyk og god pandekage. Hvis den ikke er på menuen, må man klage. Så går kokken helt sikkert ud i hønsegården for at hente nogle æg. Æggekagen kan serveres med rigeligt sprødstegt flæsk og rå rørte tyttebær. Det søde og det salte passer så godt sammen med æggenes mildhed.

Skanörs gästgivaregård. Foto: skane.com©sydpol.com

Men hvis det lykkes mig at besøge Hammenhögs Gästgivaregård, mens syrenen blomstrer, vælger jeg naturligvis helst stegt ungråge med flødesovs og gelé. Rågen er en fugl, der bygger reder i de høje træer rundt om i byen. Er jeg derimod på Skanörs Gästgifvaregård en tåget novembersøndag, bestiller jeg ligeså selvfølgeligt stegt gås med hele tilbehøret. Sådan kan man fortsætte med det ene gæstgiveri efter det andet måned efter måned.

Ål i efterårsmørket i Åhus, serveret på den lækreste og mest uventede måde, vildsvinesteg i Brösarp eller fasan i Margretetorp... og så er der naturligvis det stående smörgåsbord med lidt af hvert af alt det, man holder af. Et svensk smörgåsbord indeholder alt, hvad man kan drømme om af forskellige slags sild, røget og gravad laks, kødpålæg, pølser ... et skånsk smörgåsbord indeholder meget mere! Vi skåninger er forvænte, men I, der kommer hertil udefra, skal endelig sørge for at prøve den tyndt skårede spegeskinke, kavringen og så den søde, gule spettkaka (kage bagt på spid), der altid afslutter en fin skånsk fest. Denne luftige nydelse består stort set ikke af andet end sukker og æg. Det er derfor, den smelter så hurtigt på tungen. Man skærer den meget høje kage i store bidder med en skarp kniv og spiser den til et glas sød vin eller en kop kaffe. De rigtig sultne vil have både syltetøj og flødeskum til.

– 2 –

Skønne senge og smukke gåtureInden man lægger sig til hvile efter maden, vil man gerne nyde en stund i naturen. Man kan tage en stilfærdig spadseretur mellem buksbomhækkene, eller man kan begive sig ud i den vilde natur. Bøgeskoven er lige om hjørnet, og bækken risler søvndyssende, så man straks ønsker at gå tilbage. Det er hyggeligt at overnatte i gæstgiverier. Så kan man unde sig selv en snaps til silden og en god rødvin til dyreryggen. Og så er der jo det med romantikken - hvad er mere romantisk end en kro på landet. Ofte er sengene skønne og værelserne små, men praktiske. Når man er vågnet efter sin middagslur, drejer det sig blot om at fordrive tiden frem til selve aftensmaden. Så kan man måske, hvis man er heldig, få en kulturhistorisk forelæsning af selve kroejeren om gæstgiveriernes historie.

Margretetorps Gästgifvaregård serverer koldt bord hver dag. Margretorps julebord.Foto:skane.com©sydpol.com

De skånske gæstgiveriers historie

For at forstå gæstgiveriernes historie skal man forsøge at forestille sig en rejsende i gamle dage. Man skal vide, at vognene dengang var uden fjedre. Ofte fik de rejsende hudafskrabninger både her og der. De frøs, var trætte og udkørte og bange for landevejsrøvere. Redningen fra alt dette onde var naturligvis gæstgiverierne.

De skånske gæstgiverier har eksisteret siden middelalderen. Unionsdronning Margrethe - eller ’kong Bukseløs’, som hun blev kaldt – havde ærinder i både Danmark, Norge og Sverige. På sine rejser krævede hun, at der skulle være gæstgiverier inden for rækkevidde. I Sverige havde Magnus Ladulås allerede i 1279 besluttet, at stormænd og soldater ikke længere måtte komme som ubudne gæster på gårdene langs med vejen. Der skulle være særlige herberger, hvor rejsende kunne spise og sove og få skiftet heste. De fleste af dem, der færdedes på denne tid, var kongens mænd, omvandrende pilgrimme og stormænd med følge.

I stormagtstiden i 1600-tallet gæstedes Sverige af mange fremstående udlændinge, for eksempel diplomater og videnskabsmænd. Alle, der kom ad landevejen, rejste gennem Skåne, og kravene til gæstgiverierne øgedes. Dronning Kristina, der selv var en vant rejsende, forsøgte på sin egen måde at skabe orden og klarhed. Hun krævede, at der hvert sted skulle være tre afdelinger, en for adelen, en for borgere eller hæderlige folk, som hun beskrev dem, og et rum for sig, hvor resten kunne klumpe sig sammen. I 1690 havde Skåne treogtredive gæstgiverier, og afstanden mellem disse vejkroer måtte ikke være større end to mil.

Lad os forestille os en rejsende. Anders Tideström var en af Carl von Linnés lærlinge. Han rejste gennem Skåne i midten af 1700-tallet og nedskrev alt, hvad han så. I Saxtorps gæstgiveri uden for Landskrona mødte han en veltilpas gæstgiver. Indendørs fandt han et velkomstlangbord og en kakkelovn af jern. Der var bryggeri og svinesti, en kedel til at koge brændevin i og en smuk stensat gård med lavendler i rabatten uden for kammervinduet.

– 3 –

Det var heldigt, at han beskrev gæstgiveriet i Saxtorp så nøje, for hele herligheden brændte ned, selv om det skete langt senere. Under en vild bryllupsfest morede gæsterne sig med at skyde med pistoler ud gennem vinduerne. Halmtaget blev antændt, og det hele brændte ned i løbet af én eneste time. Ifølge øjenvidner deltog værten selv i det glade skyderi.

Spångens gæstgivergård .Foto:skane.com©sydpol.com

Rygter om gode pølser og frygtelige spøgelserDer findes mange rygter og historier om både mad og hændelser i de skånske gæstgiverier. Både før og nu har rejsende fra nær og fjern bragt lovord med sig til det øvrige land om den gode skånske mad. De vidtberejste kunne meget levende beskrive smagen af Östarps leverpølse og den lækre brasen i Höör. En del af disse gamle beskrivelser er bevaret.

Men der er også mange frygtelige historier om vold og ond og brat død. Så tag dig i agt for værelse nummer fjorten i Höör, for her spøger det. Det gjorde det også i Fjelkinge Gästgivaregård, da fru Margareta Barnekow skulle overnatte der en gang i 1700-tallet. Da klokken slog tolv, vågnede hun ved, at nogle af gulvbrædderne løftede sig, og et blodigt hoved viste sig og bad om hjælp til at finde morderen. Dagen efter kaldte fru Barnekow på lensmanden, der brækkede gulvet op og fandt liget. Gæstgiveren selv erkendte forbrydelsen og blev dømt til døden, mens spøgelset blev begravet på kirkegården. Der er stadig gæstgiverier i hele Sverige, men det er de skånske, der er mest berømte. Det skyldes sikkert den store rigdom og generøsitet på de dækkede borde og måske også, at dansketiden stadig sidder i væggene. I dag er der toogtyve gæstgiverier tilbage i Skåne, flere med aner tilbage til 1600-tallet. Alle er omspundet af historier, og mange har særlige specialiteter at byde på. Så værsågod, du har endnu en gæstgivergård til gode. Sanna Töringe er forfatter fra Österlen. Hun har skrevet om mad og haver, men også et par børnebøger.

– 4 –

Skånske gæstgiverier:Anderslövs gästgivaregårdligger ved den gamle landevej mellem Ystad og Malmö. Den har aner tilbage til 1500-tallet, hvor der her lå en kro ved navn Anderslevs Kirkekrou. En dram her kostede i 1767 én øre! Nu er den noget dyrere. Landsvägen 49, Anderslöv, +46(0)410-21200, www.gastgivaregarden.nu

Broby gästgivaregårder en herregårdsbygning, som ligger smukt midt i byen. Kroen har eksisteret siden 1600-tallet, men selve bygningen har været brændt ned og er bygget op igen. Det samme er overgået de fleste gæstgiverier. Torget 1, Broby, +46(0)44-400 04, www.brobygastis.se Brösaps gästgivaregårder berømt for alle sine berømte gæster. Ud over Carl von Linné har kong Carl Gustav festet her. Bag gården skal der være en bæk med en ægte ’bäckahäst’ (damhest), et farligt sagndyr, der kan forstyrre gæsternes nattesøvn. Albovägen 21, Brösarp, +46(0)414-736 80, www.brosarps-gastgifveri.se

Brösarps Gästgifveri. Foto: skane.com ©Anette Åberg

Dalby gästgiveriMangen en student fra Lund har kureret sin selvforskyldte hovedpine med en dram og en god portion mad i Dalby gæstgiveri. Lund ligger i gåafstand fra Dalby, og gæstgiveriet var i mange år et populært udflugtsmål for de studerende. Tingsgatan 6, Dalby, +46(0)46-20 00 06, www.dalbygastis.com Hammenhögs gästgivaregårdligger indesluttet af høje, skyggefulde træer. Træerne huser råger, fugle der jages i forsommeren. De steges i smør og serveres med flødesovs og gelé for de glade gæster. Ystadsvägen 34, Hammenhög, +46(0)414-44 02 88, www.hammenhogs.nu

Herrestad gästgifvaregårdEn del af bygningen har tidligere fungeret som fængsel. Mange skånske gæstgiverier er blevet brugt som tinghuse. Det har selvfølgelig været praktisk at man kunne låse hesteprangere og slagsbrødre inde. Landsvägen 32, Stora Herrestad, +46(0)411-55 20 36, www.storaherrestad.com

– 5 –

Hurva gästgivaregårdvar i sin tid tilholdssted for hesteprangere. Nu til dags kan man roligt slå sig ned her ved sildesmörgåsbordet og de andre retter. Hurva, +46(0)413-315 15

Höörs gästgifvaregård er berømt for sin spøgelseshistorie. Nogle tager hertil udelukkende for at høre sandheden om lydene fra værelse nummer fjorten. Skønt nogle siger, at det er fra nummer tretten - eller tolv. Måske spøger det på dem alle? Gamla Torg, Höör, +46(0)413-220 10, www.hoors-gastis.com Löddeköpinge gästgiverihar et ry, som de ikke længere lever op til. For længe siden beskrev en forfatter stedet som et hav af snaps, et ocean af øl og en sø af blod. Det gik vildt til i Löddeköpinge gæstgiveri! Men det lyder som en beskrivelse, der kan stemme overens med de fleste skånske gæstgiverier i 1800-tallet. Malmövägen 2, Löddeköpinge, +46(0)46-70 95 94

Margretetorps gästgifvaregårder besøgt af mange forfattere. Det er også det gæstgiveri, der findes flest historier om. Dronning Kristina forklædte sig som mand her, da hun var på vej til Rom. Her kan man fejre jul, hvis man vil. Hjärnarp, +46(0)431-45 44 50, www.margretetorp.se Marieholms gästgivaregårdhed tidligere Åkarps Gästgivaregård. På ydermuren sidder en kopi af en gammel tavle, som angiver, hvor langt der er til næste gæstgiveri. Originalen findes på museet Kulturen i Lund. Kvarngatan 1, Marieholm, +46(0)413-709 00, www.marieholm.info Röstånga gästgivaregårdhar aner fra Skånes danske tid. Kør dertil i løvspringstiden, og nyd bøgeskoven i Söderåsens nationalpark. Röstånga, +46(0)435-297 00, www.rostangagastgivaregard.se Sjöbo gästgifvaregårder en kopi af lystslottet Grand Trianon i Versaille uden for Paris. Det siges, at Carl von Linné plantede to træer i haven. Måske står et af dem der endnu. Kør selv derhen for at se efter! Gamla Torg, Sjöbo, +46(0)416-120 75, www.sjobogastgifveri.se Skanörs gästgifvaregårder omgivet af en bestandig snadren. Her er minsandten både stegte og levende gæs. Men det er der jo i alle skånske gæstgiverier. Men i Skanör er det nok de allerbedste. Mellangatan 13, Skanör, +46(0)40-47 56 90, www.skanorsgastis.se

Skivarps gästgiverihar en interessant have, der faktisk blev anlagt allerede i 1700-tallet. Her findes flere eksotiske træer. Landsvägen 32, Skivarp, +46(0)411-305 51, www.skivarp.com

– 6 –

Spångens gästgivaregårdligger i Ljungbyhed. Her indspilledes i 30’erne en berømt film, der hed Kalle på Spången. Den handler netop om et skånsk gæstgiveri. Ljungbyhed, +46(0)435-44 00 04, www.spangensgastgivaregard.se Staffanstorps gästgivaregårder det selvfølgelige mødested for egnens Rotary-medlemmer. Men det er næsten alle gæstgiverier i Skåne. Her findes en historie om en hemmelighedsfuld fremmed, der en dag kom ind og spillede en gæstgivervals. Servitricerne klappede og ville have noderne og teksten til valsen, men manden hævdede, at den var hemmelig. Derefter forsvandt han for altid. Stationsvägen 2, Staffanstorp, +46(0)46-25 40 02, www.staffanstorpsgastis.se Tunneberga gästgifvaregårdserverer femten forskellige slags sild. Det er grund nok til at tage dertil. Her er også en kok, der har lavet mad til adskillige nobelpristagere. Endnu en grund til et besøg. Jonstorpsvägen 16, Jonstorp, +46(0)42-36 74 81, www.tunneberga.se Vellinge gästgifvaregårdhavde en uartig dreng, der skulle rense afløbet med lud. Luden blev forvekslet med brændevin og blev serveret i snapseglas. Den, der tog drammen, rejste sig aldrig mere. Ud af denne historie kom det ordsprog, at man skal agte sig for ’vellingesup’. Det betyder selvfølgelig, at man ikke skal være alt for glad for spiritus i det hele taget. Men lad ikke dette dårlige ry ødelægge fornøjelsen ved en herlig middag i Vellinge Gästgivaregård. Malmövägen 2, Vellinge, +46(0)40-42 48 65, www.vellingegastis.lunchinfo.com Åhus gästgifvaregårdserverer ål på alle tænkelige måder. Men de har også skønne senge og anden mad og en dejlig udsigt over åen. En del af gæstgiveriet var tidligere tobakslager. Åhus er kendt for tobaksdyrkning, vodka og så selvfølgelig gæstgiveriet. Gamla Skeppsbron, Åhus, +46(0)44-28 90 50, www.ahusgastis.com Östarps gästgifvaregårder berømt for sin leverpølse og for den berømte östarps-pølse. Sørg også for at opleve Kulturens friluftsmuseum efter maden. Blentarp, +46(0)46-802 29, www.ostarpsgastis.se Östraby gästgivaregårder stedet at holde bryllup, dåb og begravelse. Det er det, som skåningerne altid har brugt deres gæstgiverier til. Her i Östraby skal man forudbestille. Det smukke hus blev bygget i 1700-tallet af fireoghalvtreds ege og syv bøge. Östraby, +46(0)415-400 01, www.ostrabygastis.se/pub/start

Litteratur: Holger Nilén, Skånska gästgivaregårdar, 1981 Per Hartmann, Svenskt gästgiveri genom tiderna, 1947 Nils-Erik Winther, Rolf Wändel, Matz Jörgensen, Gästgifwerier, krogar och skjutshåll, 2003 Alf Åberg, Gästgivargårdar i Skåne, ur Svenska Turistföreningens Årsbok 1961 Ove Torgny, En port till Skåne. Boken om Margretetorps Gästgifvaregård, 1991 Lars Kjellberg, Gästgivaregårdar i Skåne. Kroghistoria och krögarrecept, 1991