SKIMMEL- & FUGTBESIGTIGELSE

Inspektion udført xx/xx-2014

xxxxxxxxxxxx xxxxx

Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361

Rekvirent:

XX

Udført af indeklimakonsulent:

Ole Borup

Sted og dato for inspektion:

Odense, den XX. september 2014

Sag nr.:

10XXX-14

Indledning

Den XX. september 2014 har Ole Borup fra Termo-service foretaget en skimmelsvamp og

fugtteknisk gennemgang af boligen, beliggende på XX.

Undersøgelsen blev rekvireret af XX.

Baggrunden for undersøgelsen var, at XX i forbindelse med en eventuel handel af boligen, ønskede at få undersøgt om der eventuelle skulle være skimmelsvamp problemer i boligen. På loftet er der blevet konstateret råd i skotrender, samt på væggen i gangen, samt på et af værelserne ses der mørke aftegninger på væggen, hvilket giver mistanke om forekomster af skimmelsvampe i boligen. Ligeledes er der blevet foretaget en ”gør det selv” DNA – test i boligens køkken-alrum, som viser et forhøjet skimmeltal. Gennemgangen har til formål, at afklare om der i boligen er risiko for sundhedsfare som følge af

problemer med fugt og skimmelsvamp i boligen, og i så fald at identificere årsagerne til dette.

Afslutningsvist er formålet at opstille en handlingsplan på stikords-niveau, for fjernelse af

skimmelsvampevæksten samt evt. klarlægge årsagerne hertil.

Måleinstrumenter

Der blev i forbindelse med undersøgelsen anvendt en indstiks-fugtmåler af mærket Extech

MO290-RK. Træskalaen på denne går fra 6-99 % træfugt. Se evt. bilag 1.

Der blev i forbindelse med undersøgelsen anvendt en kapacitets-fugtmåler. Målinger blev

foretaget med Elma DT128 med en måledybe i materialer på 20-40mm, med enheder i digits er for

materialevægtfylde på 1.200-2.000 kg/m3 – eksempelvis pudset murværk/beton. Skalaen for

beton og murværk er en relativ skala, med værdier fra 0-100. Se evt. bilag 1.

info@termo-service.dk

Skibhusvej 428

5000 Odense C

+45 – 29821362

Cvr: 32592368

Data for måledagen

Ude temperatur: Målt til ca. 210 kl. ca. 11,00

Luftfugtighed ude % RH: Målt til ca. 68 %

Sol påvirket: [Delvis ] Nedbør: Ja [ ] Nej [ X ] Vind: Svag [ X ] Frisk [ ] Hård [ ]

Bygningsbeskrivelse Den undersøgte bolig er et stuehus opført i 1900 og ombygget i 1973. Boligens areal er 172 m2.

Boligen er opført i mursten, murede sokkeler og med tagbeklædning i fibercement. Boligen har

krybekælder under det oprindelige stuehus, samt støbte gulve under resten.

Loftrummet har tidligere været benyttet med 3 værelser, opført i lette materialer(er uden

opvarmning), men benyttet nu til opmagasinering. Gulvet er her udlagt med gulvbrædder samt

spånplader.

Plantegning

Bygnings del i rød afmærkning er ikke

inspiceret.

Air-test

Surface nr. 2.

Fugt ophobning på væg

Surface nr. 1.

Fugt ophobning på væg

Boligen udvendig Murværk Ved den udvendige gennem engang, ses der flere steder begroninger foran og opad murværket. Der ses revnedannelser og samt nedbrudte mørtelfuger flere steder på murværket (f.eks. foto nr. 01 & 02). Murværket ses flere steder misfarvet af grønalge begroning, som skyldes fugtophobning på vægfladerne (f.eks. foto nr. 14 & 15). Sokkel Sokkelen udført i mursten (foto nr. 09), her ses afskallinger i pudset flere steder (foto nr. 10). Udluftningsristene i soklerne ses flere steder i niveau med terræn. Det medfører at der risiko for at regn- og smeltevand kan løbe ind i under gulvene, med risiko for fugtophobning, samt råd i gulv konstruktionerne. Vinduer/dør Der ses revner i murværket over hoveddør (foto nr. 03) samt under døren i gavlen mod øst (foto nr. 02) Døren her ses med nedbrud i træværket. Hoveddøren ses med manglende tætning mellem øverste karmramme og murværk (udstoppet med polystyren). Der ses råd i vinduesrammer samt revne mellem vinduesrammer og bygning konstruktionen. Sålbænke ses med revner mod bygningskonstruktionen (foto nr. 04). Disse skader bør udbedres, da det medfører øget risiko for fugtgennemtrængning i bygningskonstruktionen. Skorsten Skorstene ses med nedbrudte fuger samt revnedannelser (foto nr. 05). Disse skader bør udbedres, da det medfører øget risiko for fugtgennemtrængning i tagkonstruktionen. Tagrender/nedløb Tagrender ses flere steder utætte (f.eks. foto nr. 06). Tagnedløb ses ikke forbundene til tagrenden (foto nr. 07 & 08). Disse utætheder/mangler bør udbedres, da det medfører øget risiko for fugtgennemtrængning i konstruktionen, og derved kan medføre til fugtophobning på de indvendige vægflade med risiko et miljø der tillader skimmelsvampvækst. Tagrender bør renses for blade/mos, da der er risiko for at vandet ikke bliver ledt væk, men løber over og at der kan ske en opfugtning af facadevægge, sokler, vinduer og døre. Fugtmåling af facader Der ses et generelt højt fugtniveau på de udvendige facadeflader (foto nr. 11 & 12) med en digits op til ca. 87 (se bilag 1). Sammendrag udvendig Revnedannelse, afskallinger af mørtelpuds, afstanden mellem terræn og udluftningsriste i sokkelen bør være 100 mm., nedbrud i træværk og utætte tagrender/nedløb, bør udbedres, da disse fejl medfører øget risiko for fugtgennemtrængning i konstruktionen, og derved kan der ske en fugtophobning på de indvendige konstruktioner, med risiko for et miljø der tillader skimmelsvampvækst.

Loftrum

Loftrummet ses generelt tørt. Dog ses de to skotrender (foto nr. 16) i tagfladen mod

sidebygningen med råd, og med en fugtophobning i træværket på RH 72% (se bilag 1.)

Under tagvinduet placeret i tagfladen mod nord, ses der en fugtskade på væg og gulv (foto nr. 17

& 18) under vinduet. På væggen under vinduet ses der et område med formodet skimmesvamp

vækst (der blev ikke udtaget skimmelsvamp prøve her), og trægulvet her under er nedbrudt af råd.

Grundet en lav fugtprocent i det omliggende trægulv (RH ca. 14 %) er utætheden muligvis

udbedret (foto nr. 19).

Etageadskillelsen er isoleret med ca. 200 mm mineraluld, udlagt på alukraft. Her skal der være

opmærksomhed på, at der vil være risiko for en fugtophobning i etageadskillelsen, grundet træ- og

pladegulve, der vil kunne forhindre en fri afgivelse af fugt fra boligen op igennem

loftkonstruktionen.

Der blev målt en RH på ca. 17 % under gulvbrædderne (foto nr. 20).

Skorstenen ses med fugtophobning i mørtelpusset på den øverste del af skorstenen. Det skyldes

formodentlig som omtalt i afsnittet ”Boligen udvendig”, at revnedannelsen her tillader fugt ind i

skorstenen (foto nr. 21).

Boligen indvendig Indvendig gennemgang af boligen.

Stue

På væggen mod vest ses der skjolder på vægbeklædningen (foto nr. 22), her blev der målt en digits

værdi på 10,5 som indikerer, at der på nuværende tidspunkt ikke er fugt i vægkonstruktionen.

I stuen er der ingen visuelle tegn på skimmelsvamp.

Køkken-alrum

I køkken-alrummet ses der ingen visuelle tegn skimmelsvampvækst. Grundet at der tidligere er

udtaget en ”Gør det selv” DNA-test, som viser et forhøjet skimmeltal her, blev der foretaget en

Mycometer-Air test som kontrol måling.

Som det ses i prøvetagningsskemaet viser målingen, at der her er et lavt indhold af skimmelsvamp

i luften. Grundet det forhøjet skimmeltal i DNA-analysen, skyldes formodentlig at prøven ikke er

foretaget efter brugsanvisningen, samt prøven er påvirket af at der ikke er et fyldestgørende

emfang over komfuret (foto nr. 23), så en del af vanddampe herfra bliver frigjort til rummet, og

derved har, påvirker DNA resultatet.

Badeværelse Der er mindre forekomster af skimmelsvamp i flisefugerne omkring badekaret. Væggene ses revner i murværket, på væggene mod øst og vest. Revnerne fortsætter ned i vægfliser (foto nr. 24), samt i kanten af badekaret. Denne revne dannelse er formodentlig årsag til at det tilstødende værelse ses med skimmelsvamp, samt afskalling af mørtelpuds (foto nr. 25). Med revne dannelserne omkring badekarret vil der være en risiko for at der her kan være skimmelvækst under badekaret. For at kunne konstatere dette, skal der her foretages et destruktivt indgreb. Værelse mod badeværelset Som omtalt under afsnittet ”badeværelse”, kan der her ses visuelle tegn på skimmelsvampvækst på væggen ind mod badeværelset. Ligeledes ses der afskallinger i mørtelpusset (foto nr. 25). Der blev målt en digits på 36. Området blev opmålt til ca. 2 meter ind i værelset, og ca. 0,8 meter i højden (ca. 1,6 m2). Her blev der foretaget en Mycometer Surface test (se plantegning prøvetagning nr. 2). Hvor der er brugt fuge-silikonemasse til tætning mellem rude og vinduesramme, ses der generelt mindre forekomster af skimmelvækst. Soveværelse, og øvrige rum/værelser Her ses der ingen visueller tegn på skimmelsvampvækst, eller fugtteknisk problematikker. Mellemgang I gangen ses der en fugtophobning på væggen. Her blev der foretaget en Mycometer Surface test (se plantegning prøvetagning nr. 1). Området måler ca. 2 meter i længde, og ca. 0,9 meter i højden 8 (ca. 1,8 m2). De øvrige vægge ses uden forekomster af skimmelsvampvækst. Årsagen til fugtophobningen skal findes i dels den defekte skotrende og del manglende tilslutning af nedløbsrør fra tagrender (foto nr. 08). Der blev målt en digits værdi på 63,3 og en RH på ca. 18 % i fodpanelet.

Konklusion

Med baggrund i ovenstående vurdering, konkluderes følgende:

Udvendig

Udvendigt murværk, sokkel og skorstene ses med revnedannelse.

Sokkeludluftnings riste er i niveau med terræn.

Tagrender, tagnedløb ses med lækager.

Vinduer og døre ses med manglende tætning mod murværk.

Vægge og sokkeler ses begroet med grønalger.

Ovenstående punkter kan medføre fugtindtræk i konstruktionen.

Tagrum

Skotrender i tagkonstruktionen ses opfugtet og med råd. Her er der risiko for

svampevækst.

Der er råd i gulvet under tagvinduet mod nord.

Der er fugtskader på øverste del af skorstenen mod vest.

Der kan være risiko for opfugtning i etageadskillelsen på grundet isolering og

gulvbelægning.

Boligen indvendig

Der ses skimmelsvamp vækst på væggen i gangen samt, på vægen i værelset mod

badeværelse.

Der ses mindre forekomster af skimmelsvamp på vinduer.

Der ses mindre forekomster af skimmelsvamp i flisefuger på badeværelse.

Der er ikke målt forhøjet fugtniveau i boligen, udover de steder der er konstateret

skimmelsvampvækst.

Der er ikke målt et forhøjet skimmelstal i køkken-alrum.

Handlingsplan

Det anbefales med baggrund i ovenstående, at der udføres følgende tiltag:

Udvendig

Murværket bør blotlægges for begroningerne, da dette er med til at holde på fugt i facade-

og sokkelkonstruktionen.

Omgivende terræn bør sænkes, så overfladevand/smeltevand ikke trænger ind i

udluftningsristene i sokkelen. Der bør være 10 cm. her i mellem.

Udvendig bør revnedannelserne på murværk og sokker udbedres, da disse kan være

medvirkende til fugtophobningen i konstruktionen.

Der bør tætnes de steder hvor der er revnedannelse, samt manglende fugning mellem

døre, vinduer og bygningskonstruktionen, da der her vil være muligheder for indtrængende

regnvand, som kan påvirke bygningen.

Vinduer og døre med råd bør repareres eller udskiftes, da der her kan trænge fugt ind i

bygningskonstruktionen.

Skorstenen bør repareres, da der her er mulighed for fugtindtræk til den indvendige del af

tagkonstruktionen.

Loftrum

Skotrenderne bør udskiftes, da utæthederne her har medført fugtophobning i den omliggende trækonstruktion. Fugt ophobningen i den vestlige skotrende har medført omfattende råd i spærkonstruktionen, og er muligvis medvirkende, sammen med utæthederne fra tagrende samt nedløb, årsag til den fugtophobning der ses i murværket i mellemgangen (foto nr. 08 & 26).

Utætheden under/omkring tagvinduet mod nord bør kontrolleres for utætheder, og den beskadigede indvendige væg- og gulvkonstruktion bør fjernes/udskiftes. Her vil det anbefales at udskifte den del af isoleringen i etageadskillelsen der har været berørt fugt fra utætheden.

Der kan være risiko for at gulvbelægningen i loftrummet kan medfører en fugt ophobning i etageadskillelsen, da dens tæthed vil kunne forhindre bortledning af optrænende fugt fra boligen, samt kondens dannelsen her. Her bør der ved en eventuel renovering udlægges en tæt dampspærre ind mod den varme del af konstruktionen (se bilag 2).

Stueplan

Her anbefales det de steder der konstateret skimmelsvamp på vægfladerne, at afrense væggene for mørtelpuds. Afrensningen bør foretages således at skimmelsvampesporrene herfra ikke forurener den øvrige bolig (afskærmning af områderne). Efterfølgende bør væggene udtørres inden de genetableres. Det kan eventuelt benyttes saneringspuds ved genetableringen. Saneringspudssystemet er velegnet til pudsning af fugtangrebet og/eller saltholdigt murværk.

Revnedannelserne i det indvendige murværk, samt fliser på badeværelset bør udbedres, da det tillader fugtophobning ind i konstruktionen.

Det bør undersøges om der er fugtophobning/skimmelsvamp under badekaret, da revnedannelsen mellem badekar og fliser sandsynligvis vil tillade at der siver vand/fugt ind i badekarsinddækningen.

Der bør opsættes et emfang over komfuret for at mindske fugt herfra ud i rummet.

Fuger i fliser samt vinduer der har skimmelsvampevækst, kan afrenses med f.eks. Rodalon. Hvis vinduerne ikke udskiftes kan det anbefales at fugerne udskiftes til en type der indeholder fungicider, der vil forhindre skimmelsvampevækst.

Prøvetagning 1

Væg i gangen. Rumtemperatur: ca. 200 Der blev målt en Rh fugt på 51,4 i rummet. Der blev målt en Rh fugt på 18 % på træværk i fodpanel. Der blev målt en digits værdi på 63,3. Prøvetagning 2

Væg i værelse Rumtemperatur: ca. 200 Der blev målt en Rh fugt på 51,4 i rummet. Der blev målt en digits værdi på 35.

Her blev der foretaget en Mycometer Surface test

på væggen.

Her blev der foretaget en Mycometer Surface test

på væggen.

Prøvetagning 3

Køkken alrum

Rumtemperatur: ca. 220

Her blev der foretaget en aggressivaggressiv Mycometer Air-test.

Prøveresultater

Ved hjælp af MycoMeter-metoden kan mængden af svampebiomasse bestemmes på prøvetagningsstedet. Resultatet af de udtagne prøver fremgår af nedenstående tabel.

Prøve Nr. Prøve ID

MM-air tal

per m³ A B C

1 1. Køkken-alrum 502 X

Aggressiv prøvetagning

A = MM-air tal 900

B = 900 < MM-air tal 1700 C = MM.-air tal> 1700 Kategori A: Lavt indhold af skimmelsvamp i luften Kategori B: Medium indhold af skimmelsvamp i luften. Kategori C: Højt indhold af skimmelsvamp I luften. Dette kan skyldes, at der er et skimmelsvampeproblem dvs. at der er vækst af skimmelsvamp i bygningen. Det kan dog også betyde, at der er en dårlig rengøringsstandard der kan efterlade en stor ophobning af naturligt forekommende skimmelsvampesporer der f.eks. ved aktivitet kan hvirvles op i luften.

Mycometer®-air resultat Skimmelsvamp i luftprøver

Aggressiv prøvetagning

Prøve nr. Prøvested

MycoMeter

tal

A B C

1 Gang 702 X

2 Værelse 136 X

Kategori A: Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. MycoMeter-tal 25 Kategori B: Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes ophobning af svampesporer, men kan dog i enkelte tilfælde skyldes vækst af skimmelsvampe. 25 < MycoMeter- Kategori C: Målingen viser massiv vækst af skimmelsvamp. MycoMeter-tal > 450

Mycometer®-Surface

Skimmelsvamp på overflader

Fotodokumentation

Foto nr. 01. Væg/sokkel mod vest Foto nr. 02. Væg/sokkel mod øst

Foto nr. 14. Væg/sokkel mod vest Foto nr. 15. Væg mod øst

Foto nr. 09. Væg/sokkel mod vest Foto nr. 10. Væg/sokkel mod nord

Foto nr. 03. Facadedør mod syd Foto nr. 04. Facade mod syd

Foto nr. 05. Skorsten mod øst Foto nr. 06. Facade mod syd

Foto nr. 07. facade mod øst Foto nr. 08. facade mod syd

Foto nr. 11. Facade mod syd Foto nr. 12. Facade mod nord

Foto nr. 16. Skotrende Foto nr. 17. Værelse i loftrum

Foto nr. 18. Værelse i loftrum Foto nr. 19. Værelse i loftrum

Foto nr. 20. Fugtmåling i etageadskillelse Foto nr. 21. Skorsten mod vest

Foto nr. 22. Stue mod vest Foto nr. 23. køkken (”emfang”)

Foto nr. 24. Badeværelse Foto nr. 25. Værelsesvæg

Bilag 1 - Fugtmålinger

Fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb

således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 18 %, og at der ved fugtighedsprocenter over 15-17 %

dels er risiko for vækst af skimmelsvampe, dels er betingelser for, at svampeangreb under udvikling kan

fortsætte væksten.

Anbefalet fugtindhold i træ:

Anvendelsesområde Træfugtindhold %

I opvarmede rum 8% +/- 2% I delvis opvarmede rum 12% +/- 3%

Træfacader 16% +/- 5% I fri luft under tag 18% +/- 5%

Ubeskyttet for vejrliget 20% +/- 10% Kilde: Byg-erfa

Måleværdier for Elma DT-128M i beton/murværk:

Relativ værdi Måleresultat

0 - 25 Tørt 26 -50 Fugtigt

51 - 100 Vådt

Bilag 2 - Om Dampspærren

En dampspærre er en form for membran, som sikrer, at fugtig luft inde i boligen ikke presses ud

gennem husets vægge og tag. Sker det, er der nemlig risiko for, at der opstår mug, råd eller

skimmelvækst. Det gælder især for konstruktioner, som indeholder organisk materiale som træ.

Ligeledes forhindrer dampspærren vindindtræk i boligen. Som tommelfingerregel skal

dampspærren være mindst ti gange så tæt for vanddamp, som lagene/materialet på den kolde

side af isoleringen.

Z-værdien (tæthedsværdien) på en dampspærre på 0,15 mm polyethylen er 350 og ved 0,20 mm.

polyethylen er z-værdien 450. Altså jo højere Z-værdi, des tættere.

Z-værdien på Sepatec undertag er lav, og vil derved ikke være et problem i forhold til en eventuel

dampspærre.

Om skimmelsvamp

Skimmelsvampesporer findes overalt, og skimmelsvampe vokser, hvor de rette vækstbetingelser,

dvs. flugt og næring, er til stede. Fugtproblemer skyldes ofte en kombination af byggetekniske

problemer og uhensigtsmæssig brugeradfærd.

Vedvarende fugt og skimmelsvampevækst på indre overflader og i bygningskonstruktioner kan

give anledning til helbredsproblemer og bør derfor undgås eller minimeres.

Viden om sammenhænge mellem eksponeringens størrelse og helbredseffekter hos mennesker er

dog sparsom, således at der ikke kan opstilles videnskabeligt fuldt underbyggede retningslinjer

eller grænseværdier for, hvor længe ophold i bygninger med forskellige grader af fugt og

skimmelsvampevækst er uproblematisk.

Helbredsproblemerne varierer endvidere alt efter om personerne tilhører en særligt følsom

gruppe eller ej. Vækstbetingelserne for skimmelsvamp er ved en relativ fugthed på over 75-80 %

og fra 16 - 18 % i trækonstruktioner ved en temperatur på ca. 5-400C.