Skiveegnen under 2. verdenskrig

Skiveegnen under 2. verdenskrig

Skive Museum 2008

2222222222



3333333333

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland.

Der kom en del tyske soldater til Skiveegnen i de første måneder af besættelsen, men derefter blev de trukket væk til fronterne. Som led i forsvaret mod en eventuel allieret invasion i Jylland kom der i 1944 på ny tyske soldater til egnen, men efter invasionen i Normandiet i juni 1944 blev også disse soldater sendt til fronten.

Selv om det gik forholdsvis fredeligt for sig på Skiveegnen, blev hverdagen påvirket af besættelsen på utallige måder. Der blev påbudt mørklægning, der blev indrettet beskyttelsesrum, der kom luftalarmer, der blev udstedt legitimationskort m.m.

Men det, som man først og fremmest mærkede til, var varemangel og rationering. Kreativiteten på egnen skabte mange nye erstatningsprodukter, og genbruget blev sat i system. Aviserne bugnede med annoncer, som tilbød alle former for erstatningsvarer, og der opstod helt nye virksomheder, som f.eks. fremstillede kaffeerstatning, sukkererstatning m.m.

I 1941-1942 begyndte enkelte grupper, kommunister, unge konservative og spejdere at organisere sig for at bekæmpe den tyske besættelse, men det var først efter folkestrejkerne i august 1943 og regeringens tilbagetræden den 29. august 1943, at der for alvor kom gang i modstandsarbejdet. I efteråret 1943 udkom det første lokale illegale blad, og de første våben blev modtaget af Stoholmgruppen på Gammelstrup Hede.

Selvom modstandsgrupperne fl ere gange blev optrævlet af tyskerne, stod der alligevel en velorganiseret modstandsbe-vægelse klar til at klare overgangen til fred den 4. maj 1945 om aftenen. Et af de store problemer, som trængte sig på ved krigsafslutningen, var de 2.500 tyske fl ygtninge på Skiveegnen, der befandt sig på skoler, hoteller m.m. over hele egnen. De blev efter krigen samlet i den store Jegstrup-lejr syd for Skive, og deres afrejse i marts 1947 markerer på en måde af-slutningen på krigen, selvom varemanglen og rationeringen fortsatte indtil begyndelsen af 1950’erne.


444444444444

Danmark besættes


5555555555


Tyske fl y over Skive den 9. april 1940 kl. 6 om morgenen..

66666666666


Tysk bombefl y (Heinkel111) over Skives bymidte kl. 6 om morgenen den 9.april 1940.


7777777777

Tysk ”Gefreiter”, fotograferet i gården ved Skive Theater den 10. april 1940.

88888888888


Tyske soldater og mandskabsvogne i Østergade - formentlig fotograferet lige efter besættelsen den 9. april 1940.


9999999999

111110000000000


Tyskerne i Skive


1111111111111

Umiddelbart efter besættelsen inddrog tyskerne Brårup Skole til hovedkvarter.Børnene fra Brårup måtte gå i skole andre steder, og i stedet blev der placeret en tysk vagtpost ved skolens indgangsport.

Bemærk blomsterbedet ved telefonpælen. Her ses en ”Hoheitsadler” - mærket på de tyske militæruniformer.

111111112222222222


Tyske vagtposter patruljerer i Skives gader. Vi ved ikke, hvornår billedet er taget, men det stammer formentlig fra en periode, hvor der var erklæret tysk undtagelsestilstand. Under ”normale” forhold patruljerede tyskerne ikke i Skive.


1111113333333333

Fire tyske soldater i en baggård et sted i Skive.

111111111444444444444


To tyske soldater og en tysk jeep eller ”Kübelwagen”.


111115555555555

Tysk soldat fra de kørende pansertropper - formodentlig fotograferet i Jegstruplejren.

SSSSSSSSSSSSSkkkkkkkkkkiiiiiiiiiivvvvvvvvvvveeeeeeeeeeeeeeeeeeeggggggggggggggggnnnnnnnnnnnnnnnnnneeeeeeeeeeeeeeennnnnnnnnnnnnn uuuuuuuuuuunnnnnnnnnnnddddddddddddddddeeeeeeeeeeeerrrrrrrr 2. verdenskrig

1111166666666666


En bataljon tyske soldater marcherer ind ad Resenvej (I dag: Furvej). Til venstre skimtes gården ”Frisenborg”.


1111117777777777

Kort over de tyske soldaters placering i Skive.

11111111888888888888


Tyskerne søgte af al magt at forhindre en allieret landgang i Vesteuropa. Derfor opførte man de store fæstningsanlæg langs Vestkysten - og derfor beordrede man i efteråret 1944 fi skerkutterne fra Esbjerg væk fra Vesterhavet. Nogle af kutterne endte i Skive havn, hvor de frøs

inde!


11111119999999999

22222222220000000000


De danske nazister


22222222111111

Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti - nazistpartiets - partikontor i Frederiksgade 13, fotograferet 1942.I butiksvinduet opfordres man øverst til at melde sig til Waffen SS eller SS Division Viking for at kæmpe sammen med tyskerne mod Bolsje-

vismen. Nederst hænger partiavisen ”Fædrelandet”.


22222222222222222222


Der var ikke ret mange nazister i Skive.Ved Folketingsvalget i marts 1943 fi k DNSAP – som det fremgår af ovenstående skema - ikke engang 150 stemmer på hele Skiveegnen!


2222222333333333

Umiddelbart efter besættelsen begyndte tyskerne at søge efter dansk arbejdskraft – dels via de danske fagforeninger, dels via egne an-noncer i aviserne.

2222222224444444444



2222222555555555

2222222222666666666


Krigen forandrer hverdagen


222222777777777

Skibonitter læser en ”Bekendtgørelse” fra politiet, opklæbet på Skive Sparekasses mur.


22222222228888888888


Fra den 9. april om aftenen blev der indført mørklægning over hele Danmark.


222222999999999

Fremstilling og salg af mørklægningsgardiner blev en stor aktivitet for danske virksomheder og butikker.

33333333330000000000


Havnearbejdere i fuld gang med at losse ”Tekla” i Skive Nordhavn i sommeren 1943. I baggrunden ses Dansk Andels Grovvareforretnings og Andr. Andersens pakhuse.

Dannebrogsfl agene på siden af ”Tekla” er malet på for at gøre det let for krigsskibe at se, hvilket land skibet kommer fra.


33333333111111

Selv i den mørke jul 1943/44 fi k byens juletræ på Torvet lov til at stråle i al sin pragt - når der da ikke var udsigt til luftangreb!En del af vinduerne i Sparekassens bygning er allerede mørklagte, men der er stadig lys i butiksvinduerne og gadelygterne.

33333333332222222222


Fotografering af bygninger var forbudt. Kun med tilladelse fra politiet og den tyske værnemagt måtte der fotograferes udendørs. Fo-tografi et her, der viser ”Sæbehuset”s butiksvindue i Thinggade 7, skulle derfor indsendes sammen med en ansøgning til politimesteren i

Skive.Han sendte fotografi et og ansøgningen videre til tyskerne, der forsynede fotografi et med stempel og underskrift, og først nu måtte bille-

det bruges!


33333333333333333

I alle større ejendomme i Skive blev der indrettet ”tilfl ugtsrum” for beboerne. Tilfl ugts- eller beskyttelsesrummet blev brugt under fl yver-alarmer, hvor der var fare for luftangreb.

Her ses Voldgade 11 i Skive. Tilfl ugtsrummet var i kælderen til højre, som var sikret med en stor trækasse med sandsække.

33333333334444444444


Spejdernes Hjælpekorps (bestående af KFUM-spejdere og spejdere fra Det danske Spejderkorps) deltog i en række af Det civile Luftværns civilbeskyttelsesmandskabs (CB’ere) aktiviteter.

Her ses 5 spejdere, der var med på CB-sanitetstjenestens sennepsgashold - klar til at rykke ud fra Nordre Skole i 1941. Blandt spejderne står Ib Hansen (forrest til venstre) og Hans Olaf Hansen (bagest til højre).

SSSSSSSSSSSkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkiiiiiiiiiiiiivvvvvvvvvvvvvvvvvvvvveeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeegggggggggggggggggggggggnnnnnnnnnnneeeeeeennnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn uuuuuuuuuuuunnnnnnnnnnnnnnddddddddddddddddddddddddeeeeeeeeeeeeeerrrrrrrr 2. verdenskrig


333333555555555

Hjælpekorpsets tre lastbiler holder foran Nordre Skole.Den hvide lastbil blev brugt til sanitetsambulance for sennepsgasholdet.

33333333336666666666


Tre medlemmer af sennepsgasholdet i ”fuld krigsmaling” med gasmaske på sanitetsambulancen.


3333333777777777

Være forberedt på evakuering – hvis det værste skulle ske.

33333333388888888888


Varemangel, rationering og erstatningsvarer


3333333999999999

Der blev meget hurtigt mangel på benzin og olie. For at holde den livsvigtige trafi k i gang blev bilerne - her bybussen i Skive - udstyret med gasgeneratorer.

Gasgeneratoren blev fyret med f.eks. bøgebrænde. Brænderøgen blev omdannet til gasser, der drev bilens motor.

44444444440000000000


Der blev opfundet og produceret mange forskellige slags gasgeneratorer .På A/S Gyro - Skive Jernstøberi og Maskinfabrik på Østerbro fremstilledes ”Wodskou gasgeneratorer” på licens.

Her holder en rutebil med påmonteret Wodskou gasgenerator med ekstra gasbeholder uden for Fa. Jens Fogh (Ford) i Brogården. Mekani-ker Peter Iversen fyrer.



444444444111111

Der var mange ulemper ved gasgeneratorerne.En nem løsning var at fjerne motoren og anbringe et kuskesæde i stedet. Så kunne hestene, der ikke manglede føde, klare resten!

Sådan løste man benzinmanglen på det lille private gårdmejeri ”Grønvang” i Rem.Bemærk også mørklægningspapiret i vinduet på Skive Sygehus’ administrationsbygning i Kompagnigade, som mælkebilen holder ved.

44444444444222222222


Endelig kunne man jo også fi nde det gamle hestekøretøj frem igen.Det gjorde bl.a. assurandør Marinus Faarkrog, der her holder ved Lyby Strand i 1942.


44444444333333333

444444444444444444444



4444444555555555

44444444444666666666


Der graves tørv i Bernhard Søndergaards mose i Gl. Rønbjerg i sommeren 1943.Tørvemassen graves op med skovl og køres på dyndvogn (tipvogn) til selve tørvefabrikken.


444444444777777777

På Bernhard Søndergaards tørvefabrik i Gl. Rønbjerg blandes tørvemassen med vand og æltes til æltetørv.Tørvearbejderen i forgrunden rager tørvemassen fra dyndvognen ned i tørvemøllen, hvor den blandes med vand.

Bagved til venstre holder en lastvogn, der er ombygget til dyndvogn, og til højre ses pumpeværket, der pumper vand fra Trevæld Å til at blande i tørvemassen.

44444444444888888888


Æltetørvene lægges til tørre på tørvepladsen ved Bernhard Søndergaards tørvefabrik i Gl. Rønbjerg.For at tørre ordentligt skal tørvene ”rejses”, d.v.s. vendes, så de kan tørre på begge sider. Når de er tørre, bliver de ”skruet”, d.v.s. sat i

stakke á 250 stk. Dette arbejde varetages ofte af kvinder, her Dagny Ibsen.


44444444999999999

Arbejdet i tørvemoserne kunne give arbejde til hele arbejdsmandsfamilien.Rejsning og skruning af tørv var et arbejde for kvinder og børn.

Navnet på den lille tørvearbejderske til venstre er ikke kendt, men kvinden til højre hedder Signe Jørgensen. De to er ikke i familie. Fru Jørgensen har taget barnevognen med, så hun kan passe den lille samtidig.

Billedet stammer fra Bernhard Søndergaards Tørvefabrik i Gl. Rønbjerg.

55555555550000000000


Ingvard Søndergaard læsser tørv i Rønnes Mose ved Sevel. Tørvene blev leveret til Skive Sygehus, Skive Andelsslagteri og Koopmanns Slagteri i Skive.


55555551111111

55555555552222222222



555555333333333

5555555555544444444444



555555555555555

5555555555666666666


Under krigen blev der gravet brunkul i stor stil i Søby ved Herning. I januar 1946 blev der fundet brunkul i Sdr. Resen, hvor der i de kommende år opstod et mindre ”Klondyke” med primitive skure og

hytter til de ca. 100 arbejdere, der arbejdede i brunkulslejerne.Der var god brug for brunkullene, for brændselsrationeringen blev først ophævet i 1953 som den sidste rationering. Nu var krigen slut!


5555555777777777

”Tøjomsyningscentralen”s systue i Odd Fellow-logen, Sallinggade 4.Tøjomsyningscentralen blev oprettet i begyndelsen af 1944. Den kunne bruges af ubemidlede med børn med børn under 15 år eller syge eller invalide enlige, der ikke var i stand til at sy. Kunderne skulle selv medbringe tråd, om muligt, og Tøjomsyningscentralen efterlyste i

øvrigt tøj stumper o.l. til lapning – ”praktisk talt alt kan bruges.” Tøjomsyningscentralen blev først nedlagt i 1951. Da havde 3.000 kunder fået syet 50.000 stykker ”nyt” tøj af gammelt.

5555555555888888888



555555999999999

66666666660000000000



66666666111111

66666666666222222222



666666633333333

666666666664444444444



66666655555555

Der blev hurtigt mangel på ægte kaffe.Det gav grundlag for en omfattende produktion af erstatningskaffe.

I Skive udviklede hvert af byens fi re kaffefi rmaer deres egen kaffeerstatning.Billedet viser en pakke ”Salling Korn Kaffe” - et af produkterne fra grosserer N.B. Skovs kaffefi rma ”Javarista”.


6666666666666666666



666666677777777

666666666888888888


Skives største producent af erstatningskaffe var grosserer H.M. Nielsens ”Mokkakompagniet”. Her ses fabrikkens personale - 22 kvinder og 11 mænd - i gården uden for kafferisteriet i Frederiksgade 7. Fabrikanten selv ses bagerst til højre.


666666999999999

77777777770000000000



777777711111111

77777777772222222222



77777777333333333

7777777777744444444444


Også sukker var der mangel på.Det gav plads til en fabrikation af erstatningssødemidler, for der skulle jo bruges sødt i madlavningen og i kaffen!

Her kigger vi ind i på fabrikken “RYTO” i Thomsensgade 17, der bl.a. fremstillede sødemidler.I forgrunden pakkes der små poser, mens fabrikant RYe TOrben i baggrunden er i færd med at fylde på krukker.


777777555555555

777777777766666666666



777777777777777

777777777788888888888



7777779999999999

8888888888000000000


Modstandsbevægelsen


88888888111111

En anonym skibonit vinker til et amerikansk ”Liberation” (B 24) fl y, der er på bombemission i dagslys.


88888888888222222222


Opfordring fra politimesteren i juni om at indtage en ”korrekt” holdning overfor tyskerne og ”civile personer i selskab med disse”.


888888833333333

En jernbanesabotage i Dommerby.Fotografi erne er taget efter befrielsen for at vise, hvordan en jernbanesabotage foregik.Sabotørerne Thorkild Andersen, Ejner Søgaard og Svend Hansen forbereder sabotagen.

Sprængkablerne gøres klar. På bordet ligger en klump plastisk sprængstof og modstandsfolkenes våben: pistoler, håndgranat og maskin-pistol.

88888888884444444444


Ude på skinnerne. To sabotører klemmer det plastiske sprængstof på plads og forbinder sprængkablerne, mens den tredie holder øje med, at der ikke duk-

ker en tysk vagt op.


88888855555555

Sprængningsmekanismen gøres fast på en skinne.Når toget kører over mekanismen, antændes sprængladningerne.


88888888886666666


Resultatet: Et brud på skinnerne forhindrer togtrafi kken et stykke tid.


888888877777777

Medlemmer af det illegale blad ”Baunen”s redaktion i fuld gang med at fremstille et nyt nummer af bladet.Fra venstre sidder Niels Chr. Svendsen, der skriver stencils på skrivemaskinen, derefter Poul Verner Jensen og Poul Emil Jensen og til højre

Jørgen Østergaard Pedersen og Christian Sønderby Jacobsen ved spritduplikatoren.På bordet ligger anonyme kuverter, klar til at blive sendt med posten til ”Baunen”s ”abonnenter”.

888888888888888888


”Baunen” blev trykt i dette afsidesliggende hus på Sdr. Dås i det nordlige Skive.


888888999999999

Jørgen Østergaard Pedersen og Christian Sønderby Jacobsen duplikerer ”Baunen”. Christian Sønderby var i lære på Skive Folkeblad, hvor han kunne skaffe papir til ”Baunen”. Papiret var altid et problem, men heldigvis kunne også nogle af Skives papirhandlere hjælpe - og

så gjorde det ikke noget, at papiret kunne være rødt eller blåt!

9999999990000000000


Der udkom to illegale balde i Skive, det kommunistiske ”Ny Tid” (1943-1945) og ”Baunen” (1944-1945).



9999999999111111

Anton Jensen var toldassistent i Skive, da han i 1943 gik ind i modstandskampen.Under dæknavnet ”Toldstrup” blev han som nedkastningschef i Nordjylland en af modstandsbevægelsens ledere i Jylland. Han var en af

de mest eftersøgte modstandsmænd, men det lykkedes ham at forblive på fri fod indtil befrielsen.Fotografi et her er taget ved Modstandsbevægelsens parade på Skive Stadion den 8. maj 1945.


9999999999222222222


Skiveegnens heder og plantager var et velegnet sted til at nedkaste våben til den danske modstandsbevægelse. På kortet ses nogle af modstandsbevægelsens modtagepladser på Skiveegnen.


9999999933333333

Det øde beliggende Spøttrup var et glimrende sted at skjule de modtagne våben.Gartner W. Nissen stillede borgen til rådighed for modstandsbevægelsen, der skjulte i alt 96 containere med våben og ammunition til ca.

1000 personer to steder på borgen.I forbindelse med en stor razzia mod modstandsbevægelsen i Skive den 9. januar 1945 blev våbenlageret afsløret, og de mange våben

blev den 11. januar afhentet af tyskerne.”Fangsten” på Spøttrup blev den største, tyskerne fi k under besættelsen!

99999999994444444444


De engelske faldskærme, der blev benyttet til at sikre en ordentlig landing af de nedkastede våbencontainere, var lavet af godt stof, der kunne bruges til mange ting.

Efter befrielsen fi k Krabbesholm Højskole lavet denne fane af en faldskærm, der havde været skjult i en skorsten på højskolen.


999999955555555

I 1955 lavede modstandsgruppen ”Natravnene” denne ”mindetavle” over de 7 fra Skiveegnen, der faldt i modstandskampen.Til venstre:

Øverst: Lærer Knud Nørlem Andersen, leder af modstandsbevægelsen i Skive ved sin arrestation under en stor Gestapo-razzia den 9. januar 1945. Død den 5. juni 1945.

I midten: Skovfoged Johannes Alsbjerg, medlem af nedkastningsgruppen i Stoholm, ”Stoholmgruppen”. Død den 14. januar 1944 i forb-indelse med tyskernes optrævling af gruppen.

Nederst: Arbejdsmand Frits Nielsen. Arresteret i juni 1944 i forbindelse med optrævlingen af en række kommunistiske modstandsgrupper i Midtjylland. Død i tysk koncentrationslejr den 22.12. 1944.

I midten:Lagerforvalter Tage Nielsen, skudt af et tysk fl y under en nedkastning i Ørum den 24. april 1945.

Til højre:Øverst: Kunstmaler Erik Nyemann, der var opvokset i Skive. Medlem af modstandsgruppen ”Holger Danske” i København. Skudt af dan-

ske tyskerhåndlangere sammen med 10 andre modstandsfolk den 9.8. 1944.I midten: Arbejdsmand Henry Hede Jensen var kommunisternes leder i Skive. Arresteret ved samme lejlighed som Frits Nielsen, død i tysk

koncentrationslejr den 31. december 1944.Nederst: Bagersvend Helge Voss Petersen blev arresteret ved den store Gestapo-razzia den 9. januar 1945. Død den 12. september 1945.

9999999996666666666


Befrielsen


99999999977777777

Den 14. april 1945 kl. 6.15 om morgenen sprang en bombe ud for Topps Konditori i Østergade.Bomben var vistnok anbragt af en tysk underoffi cer, der var utilfreds med betjeningen i konditoriets brødudsalg!

Knap 14 dage senere gik det ud over Skives andet konditori, Friis Farsøe i Frederiksgade, der blev bombesprængt Store Bededag (27. april).

9999999999888888888


Skibonitterne stimler sammen om morgenen den 14. april 1945 for at se på skaderne efter den tyske bombe.Der var ingen kommet til skade, men rengøringskonen på Topps Konditori, der vaskede gulv i konditoriet, fi k et stort chok. Det samme

gjorde gårdmanden i ”Olesens gård”, der netop var i færd med at rense en lyskasse ved købmand Peter Hansens kontor overfor kondito-riet. Lufttrykket kastede ham gennem vinduet ind på købmandens skrivebord.


99999999999999999

I sidste halvdel af april måned 1945 blev mange danskere, der sad i tyske fængsler eller koncentrationslejre, takket den svenske grev Bernadotte, hentet hjem til Danmark, hvorfra de blev sendt videre til Sverige.

De blev hentet i busser, der blev malet hvide og forsynet med Dannebrogsfl ag på taget og på siderne. Fra Skive blev der afsendt 11 busser. Her holder en af dem på rutebilstationen i Torvegade efter hjemkomsten


111111111110000000000000000000000


Danmark er frit igen!



1111111000000000111111

Den 5. maj 1945 om morgenen. Modstandsbevægelsen havde samlet biler og motorcykler på Krabbesholm Sanatorium (Resenlund). Her holder næsten alle de personbiler, som modstandsfolkene havde til rådighed. Bilerne er udstyret med hjemmelavede, røde nummerp-

lader.

11111111111000000000002222222


Straks, da befrielsesbudskabet lød i den engelske radio den 4. maj om aftenen, samledes mange skibonitter på Torvet. Desværre glemte de at tage deres fotografi apparat med, så det er endnu ikke lykkedes at fi nde billeder fra den store aften.

Den 5. maj om morgenen samledes man igen på Torvet, selvom det regnede, for at høre taler fra modstandsfolkene.


1111110000000003333333333

Desillusionerede tyske underoffi cerer går tur i Slotsgade den 5. maj om morgenen.Danskerne vifter med Dannebrogsfl ag - og værdiger ikke tyskerne et blik.

1111111111100000000000444444444444


Et kig hen ad Adelgade fra Torvet den 5. maj om eftermiddagen. Hele Skives bykerne på var på dette tidspunkt fuld af mennesker, der festede!



1111110000000005555555555

Den 5. maj om aftenen. Frihedskæmpere foran Rådhuset lytter til afsyngelsen af ”Der er et yndigt land”. Modstandsbevægelsen havde dekreteret udgangsforbud fra 21.00, men folk gik først hjem efter at have sunget nationalsangen og ”Altid frejdig, når du går”.

1111111111100000000000666666666


Efter aftale med den tyske kommandant samles de tyske soldater på Nordre Skole i Jyllandsgade. Her forlader nogle af soldaterne deres hidtidige tilholdssted, Hotel ”Royal” i Torvegade - mens skibonitterne ser til fra modsatte fortov.


11111110000000007777777777

En deling tyske soldater med deres madrasser over ryggen på vej ad Jyllandsgade til Nordre Skole.

111111111100000000000888888888


Det var Modstandsbevægelsens opgave at bevogte soldaterne på Nordre Skole.Her patruljerer Niels Chr. Svendsen, Poul Erik Nielsen og en uidentifi ceret foran skolen, mens nogle tyske soldater kigger på i baggrunden.


11111110000000009999999999

Det gik hårdt ud over de danske kvinder, der under besættelsen havde søgt tysk selskab. Den 4. og 5. maj blev adskillige af dem klippet af folk, der var rasende over deres adfærd under krigen.

Modstandsbevægelsen søgte at beskytte dem ved at internere dem, men kom ofte for sent til at forhindre klipningen. Fotografi et viser det afklippede hår af to kvinder, der boede på Hotel ”Jylland” i Adelgade

11111111111111111111000000000


Arresterede ”tyskerhåndlangere” føres med hænderne i vejret af hjelmklædte modstandsfolk ind i Modstandsbevægelsens hovedkvarter på Rådhuset - mens skibonitterne ser på.


1111111111111111111

En bil med arrestanter, der skulle interneres for tyskvenlig adfærd, på gennem Adelgade til Søndre Skole (Aakjærskolen). Bilen kunne næsten ikke komme frem for folk, der gloede ind ad vinduerne og spyttede på dem for at vise deres foragt for ”tyskerhåndlangerne”.

11111111111111111111222222222


Modstandsbevægelsens arrestanter ankommer i bus til Skive søndre Skole (Aakjærskolen), som tyskerne efter aftale havde rømmet.


11111111111111133333333

Den 6. maj leverede Modstandsbevægelsen Skives Folkeregister tilbage. Folkeregistret blev fjernet natten mellem 1. og 2. juledag 1944 for at forhindre, at det faldt i tyskernes hænder.

Her afl everes Folkeregistret på kommunekontoret i Slotsgade 1 af landpolitibetjent Tejsner, Roslev, og modstandsfolkene Jens Bligaard, Oddense, og Ib Brask Nielsen, Skive.

11111111111111111111444444444


Den 19. september 1944 fjernede tyskerne politiet. De fl este betjente gik under jorden, mange gik med i Modstandsbevægelsen, men en del politifolk blev taget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr.

I dagene efter befrielsen fungerede Modstandsbevægelsen som ”politi”. Først den 13. maj blev politiet genindsat. I Skive blev det mark-eret med en parade udenfor Politistationen på Rådhuset. Ved paraden talte politimester K. Poulsen til politiet og en gruppe modstands-

folk, der fungerede som hjælpepoliti med bl.a. bevogtningsopgaver ved fl ygtningelejrene o.l.


11111111111111555555555

Den 23. maj om eftermiddagen ankom fem panservogne fra ”1st Royal Dragons” til Skive.6-7.000 mennesker modtog englænderne på Østertorv.

111111111111111111116666666


De engelske soldater, der blev ledet af sergeant W. Grover (nr. 2 fra højre) blev budt velkommen med taler af borgmester Woldhardt Mad-sen (til højre) og byleder Carl Winther (Willy Jensen, nr. 2 fra venstre). Som tolk fungerede skoleinspektør Hjalmar Kjems (til venstre).

Om fotografi et skrev Skive Venstreblad: ”Man bemærker den værdige holdning, den engelske commander indtager. Hele personen er ikke ulig drengetidens indianer-helteideal.”


1111111111111177777777

Glade modstandsfolk får en køretur på en af de engelske panservogne.

111111111111111111118888888


Englænderne forlod Skive igen den 24. maj. Heldige skibonitter fi k en køretur med en af panservognene ud ad Jernbanegade (Viborgvej) til Skive H.

På den bageste vogn sidder øverst købmand Peter Hansen og hans søn Hans Olaf.


111111111119999999999

Norge blev ramt langt hårdere af den tyske besættelse end Danmark.For at hjælpe nordmændene blev der allerede i de første krigsår oprettet en ”Norgeshjælp”, der samlede penge og ting ind til de norske

lidelsesfæller.Fotografi et viser tre mand i fuld gang med at sende pakker af sted til Norge.

1111111111122222222222000000000


Efter befrielsen af Norge den 8. maj 1945 var der stadigvæk stort behov for hjælp i Norge.Her ses Eigil Kjølhede (med grønt frihedskæmperarmbind) og havnefoged Toft med sække og pakker på vej til Norge.


111111112222222221111111

111111111122222222222222222


Tyske fl ygtninge i Skive


11111222222223333333333

I de sidste måneder af krigen kom der ca. 250.000 tyske fl ygtninge til Danmark. Ca. 2.500 af dem blev anbragt i lejre på Skiveegnen.Kortet viser, hvor der fandtes fl ygtningelejre ved befrielsen i maj 1945.

11111111111222222222224444444444


Den 2. marts 1945 ankom fl ere lastbiler med tæt sammenstuvede tyske fl ygtninge til Krabbesholm Højskole, hvor de blev anbragt i sidebygningerne. Den 8. juni blev fl ygtningene fl yttet til Brårup skole, hvor de boede indtil begyndelsen af 1946, hvor de blev anbragt i

Jegstruplejren syd for Skive.


1111111222222225555555555

Efter befrielsen blev de 2.500 tyske fl ygtninge på Skiveegnen efterhånden samlet i den tidligere tyske radarstation i Jegstrup. Kortet viser, hvordan den store lejr, der bestod af 54 bygninger og barakker, var indrettet.

11111111111222222222226666666


Efter befrielsen overtog modstandsbevægelsen bevogtningen af fl ygtningelejrene.Her ses to modstandsfolk på trappen til en af boligbarakkerne i Jegstruplejren i maj 1945.


1111111222222227777777777

Modstandsfolk på besøg i Jegstruplejren i maj 1945.Fra venstre står reservepolitibetjent Erhardt Jensen, Svend Jensen, Henning Brandt og Wilhelm Stjernholm Larsen. På vognladet sidder

Niels Christian Svendsen.

111111111112222222222288888888


Sommerdag i Jegstruplejren.


1111111222222229999999999

Et kig udover nogle af Jegstruplejrens barakker i vinteren 1945/46

1111111111133333333333000000000


Madkø i Jegstruplejren vinteren 1945/46.


1111111133333333331111111

Jegstruplejren i vinteren 1945/46.

1111111111333333333332222222


Personalet på sygehuset i Jegstruplejren. Som nr. 2 fra venstre står lejrens tyskelæge, dr. Schmidt.


111113333333333333333333

Konfi rmation i Jegstruplejren i foråret 1946. Efter senere – i slutningen af marts 1947 – forlod de sidste fl ygtninge i Jegstrup. I første omgang kom de til andre lejre i Jylland, for

derefter at vende tilbage til Tyskland.

Documents

Skiveegnen under 2. verdenskrig