Skoledemokrati i de danske friskoler

Skoledemokrati- i de danske friskoler

Kåre Wangel • Den frie Lærerskole • 6. maj 2011Faglig Hovedopgave • Samfundsfag

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

Indholdsfortegnelse Indledning! 2

Det danske demokrati! 4

Det danske skoledemokrati! 5

Problemformulering! 7

Hvad er skoledemokrati?! 9

Skolernes data! 10

Fremmøde! 11

Elevinddragelse! 13

Demokrati i undervisningen! 15

Effektiv læring! 15

Ligeværdige læringsrum! 16

Retssystemet! 17

Det konsekvente demokrati! 18

Redskab eller værdi?! 20

Republikansk eller liberalt! 20

Et værdifuldt redskab! 21

Frihed og lighed! 22

Samtalen! 23

Konklusion! 26

Hvad er skoledemokrati?! 26

Demokrati eller medindflydelse! 26

Et trygt debatklima! 28

Kildeliste! 29

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

IndledningHar vi brug for skoledemokrati?

Denne opgave skal ikke ses som en temabåret tekst. Det er ikke en rapport om hvad

skoledemokrati er, men om hvad det kan være. Det har været min klare intention at undersøge om

skoledemokrati i det hele taget er ønskeligt i de danske friskoler, og hvordan et sådant demokrati

nødvendigvis bør se ud. Derimod er formålet ikke at afdække hvordan skoledemokrati i forvejen

fungerer; en sådan deskribtiv tilgang fører ikke nogen udvikling med sig, og det er min klare

holdning at demokrati bør være i udvikling for ikke at afvikle sig selv. Dog er det nødvendigt at

forstå hvor skoledemokratiet i den brede offentlige skole står for at kunne undgå de mangler som

dette system har. Og for at kunne få et indtyk af hvilke mangler der må være, vil jeg før jeg går i

gang, prøve at danne et overblik over hvor demokratiet i det hele taget står henne, her i 2011.

Debatten om demokrati har efter årtusindeskiftet kredset mest om vestens og USAs forsøg på med

magt at udbrede en styreform som de selv tager for givet. Denne styreform går under navnet

'demokrati' og er for så vidt synonym med den repræsentative styreform som er udviklet primært

gennem det 18. og 19. århundrede, med magtens tre-deling og de liberale frihedsrettigheder

(ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, religionsfrihed) som omdrejningspunkt.

Demokrati omtales i denne sammenhæng ikke sjældent som en form for værdi eller ideal som vi i

vesten kan eksportere til andre dele af verden. I denne debat har der hovedsageligt dannet sig tre

lejre; den ene agiterende for nødvendigheden af at udbrede den vestlige styreform gennem

militærmagt, den anden kritiserende denne intervenerende tilgang fordi den ikke anses for gavnlig

for dette formål, den tredje kritiserende selve den vestlige styreform for netop ikke at være

demokratisk som den giver sig ud for.

Efter min mening har det desværre endnu ikke været hovedfokus i denne debat at finde frem til

hvad vi gerne vil have demokrati til at være - både i vesten og i mellemøsten. Nærmest er det

kommet i forargelsen over demokratiske valg af autoritære partier, som det palæstinensiske

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 2

Hamas, til mellemøstlige parlamenter og frygten for at det vil sætte en stopper for en

demokratisering af regionen. Dette paradoks, at demokratiet kan vælge at afskaffe sig selv, har

illustreret en af parlamentarismens svagheder, men alligevel har der ikke været noget synligt fokus

på at styrke demokratiets modstandsdygtighed som svar herpå - det vil sige; de eneste svar der er

kommet, har netop været udemokratiske!

Jeg mener at det er særdeles vigtigt at vi kommer frem med nogle idéer til hvordan vores demokrati

i dag kan udvikle sig videre end det parlamentariske medieshow som det i dag mere eller mindre er

blevet til. Jeg vil gerne understrege at vi bør komme med idéer til at udvikle demokratiet. Alt for

længe har vi siddet fast i en forestilling om at demokrati er enten-eller; at vi enten har demokrati

eller ikke har det. Demokrati er mange forskellige ting, alt efter hvilken sammenhæng, hvor stort

et fællesskab, og til hvilket formål det er indført. Jeg mener at det er helt oplagt at vi ser på hvordan

demokratiet skal fungere i alle samfundets institutioner - ikke blot kommuner, regioner og

folketing - og jeg er overbevist om at det ikke indføres ved at finde den bedste løsning i folketinget

og så tvinge demokratiet igennem; man kan ikke indføre demokrati udemokratisk!

Hal Koch fremsætter i sin kortfattede debatbog 'Hvad Er Demokrati?' fra 1945 et stærkt forsvar

for demokratiet. Dette gør han ved at opstille de to basale metoder til at håndtere en konflikt på:

1. Man kan slås sig til rette

2. Man kan tale sig til rette1

Disse to tilgange bruger Koch til at skelne demokrati fra andre styreformer. Ud fra hans definition

er demokrati netop den eneste styreform der søger samtalen. Hvor andre styreformer dybest set

kun kan finde frem til hvem der er stærkest, har demokrati den egenskab at alle har ret til at sige

sin mening, og den målsætning at den bedste løsning må blive vedtaget. Heri ligger samtidig

demokratiets udfordring; at samtalen netop bliver brugt til at lytte til hinanden og konstant

genoverveje sin holdning, i stedet for at hver fløj på forhånd har dannet deres holdning og i

samtalen blot udsiger propaganda uden at lytte til modparten. Denne udfordring imødegåes ifølge

Hal Koch netop gennem opdragelse - og deri spiller skolen en vigtig rolle.

Det er altså særligt vigtigt at skolerne i Danmark baserer sig på demokrati. Jeg vil om lidt forsøge

at give nogle bud på hvordan demokratiet kan se ud i de danske friskoler ved at undersøge fire bud

på et udvidet skoledemokrati. Men først vil jeg lige kort gøre status over demokratiet op til i dag.


1 Hvad Er Demokrati? s. 16, Hal Koch, Gyldendal 1945

Det danske demokrati

I løbet af de vestlige landes udvikling fra landbrugssamfund over industrisamfund til hvad jeg i

denne sammenhæng vil kalde videnssamfund, har der været mange bud på hvordan det

demokratiske princip kan implementeres i forskellige dele af samfundet. I Danmark er dette blandt

andet kommet til udtryk gennem andelsbevægelsen med prinippet om én person én stemme og

gennem fagbevægelsen med bl.a. kravet om lønforhandling gennem overenskomst.

I 'Hvad Er Demokrati?' tilslutter Hal Koch sig idéen om økonomisk demokrati som især fra

marxistisk side er foreslået i de år som udbygning af overenskomstretten. Arbejderne skal ikke blot

have retten til at forhandle deres løn, men tilmed i kraft af deres overtal have magt til at forvalte

virksomhedernes midler. Han tror ikke på at et demokrati kan fortsætte med at være demokratisk

hvis ikke det også udvikler et økonomisk demokrati. Økonomisk ulighed mener han, vil altid føre

til ustabilitet og ufred.2 Siden da er der dog i Danmark sket en stor økonomisk vækst som blandt

andet har medvirket til at sætte debatten om økonomisk demokrati i stå.

I 1960 overgik amtsrådene til at være en folkevalgt forsamling, og ved kommunalreformen i 1970

blev den sidste reelle magt taget fra sognerådene og lagt ud i kommunerne.3

I 1978 foreslog Niels I. Meyer, Kristen Helveg Petersen og Villy Sørensen i debatbogen 'Oprør Fra

Midten' adskillige ændringer i det demokratiske styre. Desværre blev forslagene lige så lidt som

Hal Kochs forslag taget seriøst op til overvejelse, og i det store hele er der ikke siden sket nogen

udvikling af samfundet i mere demokratisk retning. Snarere er det danske demokrati igennem

kommunalreformerne i 1970 og 2007 blevet centraliseret, både i kraft af større kommuner men

også fordi mere magt er overført til staten - bl.a. ved nedlæggelsen af amterne i 2007.4

Ikke desto mindre kan man høre de danske politikere lovprise demokratiet ved hver en lejlighed -

selvom de intet gør for at udbygge demokratiet men til gengæld indskrænker det i flere

henseender. Hal Koch advarer i 'Hvad Er Demokrati?' netop imod at hylde og prise demokratiet

som sejrsherre og overlegen styreform efter fascismens fald. Alt for let vil en hyldest føre til at det

ligger implicit, og ikke er et debatemne, hvad demokrati i det hele taget er. Hal Koch mener at vi

lettere kan forlade demokratiet ved at hylde at vi har det, end ved at kritisere at vi har det.5



3 www.da.wikipedia.org - 'Sogneråd'

4 www.da.wikipedia.org - 'Kommunalreform'


http://da.wikipedia.org/wiki/Sogner%25C3%25A5d

http://da.wikipedia.org/wiki/Sogner%25C3%25A5d

http://www.da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreform

http://www.da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreform

Det danske skoledemokrati

På skoleområdet er der derimod i nyere tid sket en demokratisering både for elever, lærere og

forældre gennem flere reformer.

Fra 1986 blev det en pligt at alle skoler skulle have et elevråd, indtil da havde det fra 1974 kun været

en ret som det var vanskeligt for eleverne i praksis at benytte sig af.6 Et elevråd er en

repræsentation af skolens elever i en forsamling med beslutningsret over en lille del af de for

eleverne relevante forhold, og med repræsentation i skolebestyrelsen. Essentielt set er elevrådet

elevernes rådgivende årgan for skoleledelsen og bestyrelsen. Formålet med elevrådet er altså ikke

reel indflydelse på skolens grundlag, men at eleverne har medindflydelse på især

undervisningsmiljøet og har en stemme i skolebestyrelsen. Tilslutningen til og engagementet

omkring elevrådet er dog sjældent særlig stor, hvilket efter min mening skal ses i sammenhæng

med at elevrådene ikke udgør nogen reel magt for eleverne. Professor Jan Kampmann fra Roskile

Universitet siger i en artikel i Folkeskolen fra februar 2011:

"Elevdemokratiet er kort og godt reduceret til repræsentation i organer, hvor

eleverne er i undertal."

Jan Kampmann understreger at der er et misforhold mellem den vægt vi i skolen lægger på at

opdrage børnene til selvstændige og demokratiske personer, og den indflydelse eleverne reelt har.

Ifølge Kampmann bliver eleverne skåret af så snart de vil kritisere skolen.7

Jeg vil ikke gå ind i en større undersøgelse af elevråd på danske skoler, men igennem de fire skoler

som jeg har besøgt, vil jeg prøve at belyse hvilke fordele eller ulemper deres mere vidtgående

demokratiform kan have ift. elevråd. På den ene af skolerne - Trekronergade Freinetskole - er de

faktisk gået tilbage til at have elevråd fra ved skolens oprettelse at have skolemøde som elevernes

demokratiske organ.

Folkeskolelærere fik i 1904 såkaldte lærerråd med høringsret i alle sager vedrørende skolen og

beslutningsret i få tilfælde.8 Dog overgik disse i 1990 til såkaldte 'pædagogiske råd' som ikke har

nær de samme rettigheder.9 I et indlæg i Folkeskolen i 1996 beskrev daværende direktør for

Danmarks Pædagogiske Institut, Lars Henrik Schmidt, overgangen fra lærerråd til pædagogiske

råd som en del af lærernes forandring fra pædagogisk ekspert til en lønarbejder som ikke har eller


6 www.leksikon.org - 'Elevbevægelsen' afsnit 10 'Elevråd', Knud Holt Nielsen

7 Elever Mister Indflydelse, Andreas Brøns Riise, Folkeskolen nr. 3 d. 1/2 - 2011

8 www.denstoredanske.dk - 'Lærerråd'

9 www.denstoredanske.dk - 'Pædagogiske råd'

Jan Kampmann:

http://www.leksikon.org/art.php?n=4995

http://www.leksikon.org/art.php?n=4995

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%25C3%25A6dagogik_og_uddannelse/Folkeskolen/l%25C3%25A6rerr%25C3%25A5d?highlight=l%25C3%25A6rerr%25C3%25A5d

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%25C3%25A6dagogik_og_uddannelse/Folkeskolen/l%25C3%25A6rerr%25C3%25A5d?highlight=l%25C3%25A6rerr%25C3%25A5d

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%25C3%25A6dagogik_og_uddannelse/Folkeskolen/p%25C3%25A6dagogisk_r%25C3%25A5d?highlight=p%25C3%25A6dagogiske%2520r%25C3%25A5d

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%25C3%25A6dagogik_og_uddannelse/Folkeskolen/p%25C3%25A6dagogisk_r%25C3%25A5d?highlight=p%25C3%25A6dagogiske%2520r%25C3%25A5d

tager dybere ansvar for skolens pædagogiske udvikling.10 Debatten har ikke været ensidig, og der

er delte meninger om om de pædagogiske råd er mindre demokratiske end fortidens lærerråd,

men det er i hvert fald min opfattelse at indførelsen af dem ikke har ført folkeskolen i en mere

demokratisk retning hvad angår lærernes indflydelse.

Samme år, i 1990, fik forældrene til gengæld repræsentation i skolebestyrelserne med valg hertil

ved skolebestyrelsesvalgene.11 Forældrene blev sikret flertal i bestyrelsen med 5 - 7 pladser mod 2

til lærerne og 2 til eleverne. Folkeskolen indførte her en struktur lignende det grundlag som

friskolerne er skabt på; at forældrene definerer de overordnede rammer for den skole deres børn

går på, og debatterer værdigrundlaget med lærerne. Der er dog flere væsentlig forskelle på

friskolernes styrelser og folkeskolernes bestyrelser idet at forældrenes reelle indflydelse på

skolens virke i realiteten er stærkt begrænset. Dette skyldes at skolernes økonomiske ramme er

styret kommunalt, mens undervisningens ramme - herunder fagbeskrivelser, pensum, tests, prøver

og værdigrundlag - er styret af ministeriet. Blandt andet derfor er tilslutningen bland forældrene til

skolebestyrelserne ofte også stærkt begrænset - i samme grad som elevrådene er det - og mange

skoler har svært ved at finde kandidater til bestyrelsesposterne.12

Jeg mener dog på ingen måde at skiftende regeringer på noget tidspunkt har påstået at ville have

folkeskolen til at være demokratisk, i den forstand at dette betyder selvbestemmelse. Dette er der

en meget håndfast årsag til, nemlig at man vil sikre at eleverne i alle dele af landet får lige god

undervisning. Og dog giver det store fokus fra ministeriel side på den demokratiske dannelse let

det indtryk at det ikke desto mindre er demokrati som regeringen ønsker at folkeskolen skal bygge

på - som det også kommer til udtryk i ministeriets eget undervisningsmateriale i demokrati fra

2006:

"Ud over at skoler og udannelsesinstitutioner skal undervise i demokratiet, som

det ser ud retligt og formelt, skal skolerne skabe rammer for, at eleverne lærer at

praktisere demokrati i hverdagen."13

Alligevel blev folkeskolens formålsparagraf i 2003 ændret fra at sige at skolen skal 'bygge på'

demokrati, til at den blot skal 'være præget af' demokrati. Sådan søges der med den ene hånd at

skabe demokrati i folkeskolen, mens der med den anden hånd holdes et fast greb om magten. Jeg


10 Pædagogisk Kantinesnak, John Villy Olsen, Folkeskolen nr. 34, d. 22/8 - 1996

11www.da.wikipedia.org - 'Skolebestyrelse'

12 Forældre gider ikke skolebestyrelser, Gitte Redder, Ugebrevet A4 nr. 26, d. 16/8 2010

13 Undervisning i demokrati, Undervisningsministeriet 2006

UVM:

http://da.wikipedia.org/wiki/Skolebestyrelse

http://da.wikipedia.org/wiki/Skolebestyrelse

er overbevist om at netop denne inkonsistens imellem hensigt og handling er hvad der hindrer et

virkeligt demokrati i folkeskolen i dag.

Hal Koch lægger i 'Hvad Er Demokrati?' vægt på at skolen grundlæggende bør bygges op om

demokratiske principper. Demokrati er nemlig for Hal Koch opretholdt i kraft af folkets

demokratiske ånd og ikke kun af at loven afspejler styreformen. Folket skal derfor opdrages til

demokrati, og netop skolen er en af de primære folkeopdragende institutioner:

"Ungdommen opdrages bedst til demokrati ved selv at leve med i et demokrati -

med rettigheder og pligter. Derfor er det så vigtigt, at skolen […] får en virkelig

demokratisk ånd."14

Det er dog uklart om Hal Koch ønsker et demokrati som det kommer til udtryk i Summerhill og

Sudbury modellen, hvilke vil blive skitseret senere. I hvert fald kommer han i forlængelse af

ovenstående citat med denne parentetiske kommentar:

"[…](hvilket i parentes bemærket ikke betyder, at man behøver at acceptere

ethvert tåbeligt frihedskrav, som melder sig i demokratiets navn)"15

De samme krav som gælder folkeskolen, er dog heldigvis ikke gældende i lige så stor grad for de

frie skoler. Tilmed har de frie skoler også stor kontrol over deres egen økonomi, hvilket betyder at

der her er meget større mulighed for at kunne skabe et reelt skoledemokrati. Men hvordan bør et

sådant se ud? Måske det er tid til de tåbelige frihedskrav igen?

Problemformulering

Jeg har i problemformuleringen gjort tre indgrænsninger af emnefeltet:

•Indgrænsning til kun at arbejde med skoledemokrati i frie skoler

- for at kunne begrænse emnefeltet til det mest relevante for min uddannelse til friskolelærer,

og fordi de mest interessante eksperimenter udi skoledemokrati er på frie skoler.

•Indgrænsning til danske skoler

- for at rapporten kan benyttes direkte som inspirationskilde for danske friskoler, således er

danske lovgivningsmæssige forhold taget med i overvejelserne i raporten.




Hal Koch:

Hal Koch:

•Indgrænsning til grundskoler

- for at undersøge hvordan demokrati kan fungere for børn i alle aldre. Dog er Det frie

Gymnasium inkluderet. Her ligger fokus dog på deres grundskole (7. - 10. kl.) - selvom

centrale dele af skoledemokratiet dér blander grundskole- og gymnasieelever.

Problemformuleringen lyder da således:

Gavner demokrati læringen og/eller trivselen på en fri grundskole?

Hvordan implementeres demokrati bedst i grundskolen?

Gennem besøg på fire frie grundskoler - Trekronergade Freinetskole, Det frie Gymnasiums

grundskole 'Dragen', Den Demokratiske Skole i Roskilde og Næstved Fri Skole - vil jeg vise

eksempler på hvordan fire skoler med demokrati som grundlag fortolker og forvalter

skoledemokratiet i dag. Skolerne er hver oprettet i deres årti. Trekronergade Freinetskole i 1979,

Det Fri Gymnasiums grundskole i slut 80'erne, Næstved Fri Skole i 1998 og Den Demokratiske

Skole i Roskilde i 2009. De behandles i kapitlet Hvad er skoledemokrati?

Den pædagogisk og strukturelt mest vidtgående af disse, Den Demokratiske Skole, som også -

sikkert ikke uden grund - er den yngste, vil jeg efterfølgende behandle mere indgående i et kapitel

for sig. Jeg fik et dybdegående interview med skolelederen Niels Lawaetz og et solidt interview

med tre elever samt flere andre uformelle snakke og en masse observationer af deres metode og

struktur. Det er kapitlet Demokrati i undervisningen.

Til sidst vil jeg søge at gøre rede for hvor debatten om skoledemokrati i dag står, i kapitlet Redskab

eller Værdi? Til sidst vil jeg opsummere det hele i Konklusionen.

God fornøjelse!


Hvad er skoledemokrati?Fire bud på den demokratiske skole

I marts 2011 besøgte jeg fire frie sjællandske skoler som hver især har demokrati indskrevet som en

central del af deres værdigrundlag. Jeg tilbragte en dag hos dem hver og interviewede en lærer og

en eller flere elever hvert sted. De tre af gangene havde lærerne dog så småt med tid at jeg ikke

nåede at få det fulde interview med. Men jeg har søgt at benytte materialet - og det er ikke småt - så

godt som muligt i en sammenligning af skolernes demokratiske struktur og ånd. Interviewene er

vedlagt som bilag i transskriberet form.

Jeg har her gjort et forsøg på at sætte skolernes prioriteringer omkring demokratiet i skemaform

så de er mulige at sammenligne. Det er vigtigt at bemærke at der er stor forskel på skolernes

formelle og uformelle kompetencefordeling. Den formelle kompetencefordeling er hovedsagligt

formuleret i henhold til hvordan loven siger at de skal formuleres, hvorimod de beslutninger der

tages i praksis, ignorerer de nedskrevne regler for at kunne uddele større kompetence til bredere

organer. Dette betyder også at kompetencefordelingen ikke er entydig, og at man ikke

nødvendigvis kan læse kompetencefordelingen ud fra skolens vedtægter. Dette betyder blandt

andet at der heller ikke er nogen entydig holdning til hvordan kompetencefordelingen ser ud;

opfattelsen af hvem der bestemmer hvad, kan varierer alt efter hvem man spørger. I kraft af dette

skal de svar jeg har indhentet fra skolerne, også ses som subjektive og ikke som udtryk for skolens

kollektive opfattelse af kompetencefordelingen, selvom den forhåbentlig vil afspejle denne.

På næste side har jeg listet nogle af de vigtige karakteristika for skolernes demokratiske struktur i

skemaform. Jeg har udvalgt nogle informationer fra denne sammenligning som grundlag for de

betragtninger jeg har gjort mig i resten af kapitlet.


Skolernes data


Trekronergade Freinetskole

Det Frie Gymnasium Den Demokratiske Skole i Roskilde

Næstved Fri Skole

Øverste formelle myndighed

Øverste myndighed i

praksis

Primære organ

Andre vigtige organer

Ledelsens rolle

Budgettets vedtagelse

Vedtagelse af vedtægts-ændringer

Elevinddragelse

Procedure i det primære organ

Deltagere

Fremmøde

Mødeledelse

Beslutnings-metode

Mindretals-hensyn

Bestyrelsen Bestyrelsen Bestyrelsen, dagligt skolelederen

Bestyrelsen

Skolerådet - består af bestyrelsen + 2 elever og 2 lærere - dagligt lærerrådet

Skolemødet Skolemødet Skolemødet, ledelsen ift. ansættelser

Lærerrådet Skolemødet og udvalgene

Skolemødet Skolemødet

Elevrådet Afdelingsmøde, klassemøde, studiegruppemøde.

Retsmødet, løse udvalg, lærermøde

Økonomimødet, retsmødepanelet, lærermødet

Kollektiv ledelse - lærerrådet leder

Ledelsen har rolle som udvalg - bruger ikke veto

Har ansvaret for skole-mødets beslutninger

Ledelsen ansætter, afskediger og udsmider

Lærerrådet indstiller, skolerådet godkender.

Skolemødet Skolemødet, formelt set bestyrelsen

Mindre beløb vedtager skolemødet. Større behandler økonomimødet, lærermødet vedtager

Skolerådet har beslutningsretten

Skolemødet Skolemødet kan ændre mindre, kun generalforsamlingen kan ændre de større

Generalforsamlingen indstillingsret, ministeriet beslutningsret

Eleverne høres om beslutninger - i mindste fald de for dem relevante

Eleverne har flertal i skolemøde og udvalg - alt diskuteres grundigt

Eleverne er med i alle beslutninger - har flertal på skolemøde, retsmøde

Flertal på møderne. Inklussiv retsmøde og økonomimøde

Lærerne Elever, lærere og ansatte Elever, lærere og ansatte Elever, lærere og ansatte

Mødepligt Mødepligt Svingende, generelt lavt Svingende, generelt lavt

Mødeleder: Den mest kompetente lærer, ordstyrer: lærer, referent: lærer

Skiftevis elever og lærere Godkendte elever og lærere - se bilag 4

Mødeleder: lærer, ordstyrer: elev, referent: elev

Konsensus Betinget afstemning - se bilag 2

Afstemning Afstemning

Konsensus En tredjedel kan udsætte ved veto

Beslutninger må ikke overtræde nogens frihedsrettigheder

Efter en måned kan et punkt tages op igen

Skolernes data

Fremmøde

I mit interview med Peter Sauer, elev på Det Frie Gymnasium, og med David Simonson, lærer i

Det Frie Gymnasiums grundskole, var en af deres vægtigste bekymringer for demokratiets

sundhed fremmødet og engagementet ved det ugentlige skolemøde. Denne bekymring går også

igen i en rapport om Det Frie Gymnasium fra Institut For Pædagogik ved Københavns Universitet

fra 1985. Tilsyneladende er det altså ikke en problematik som Det Frie Gymnasium har fået hold på

i løbet af årene. I rapporten fremlægges blandt andet disse årsager:

"Generelt kræver skoledemokratiet indsats og overskud - noget det kan være

vanskeligt at mobilisere en reserve af i et presset gymnasieliv. Som gymnasiet er

indrettet aktuelt, nødvendiggør det under alle forhold en prioritering - det er

ikke muligt at leve op til samtlige de krav, der stilles - dét forhold slår igennem

også på DfG. I prioriteringen ligger en strategisk forholden sig til

skolehverdagen og de krav DfG som gymnasieinstitution stiller.[…]Solidariteten

indadtil og opbakningen om møderne forekommer imidlertid også, nemlig når

"en fælles fjende" truer i form af nedskæringer og trusler om lukning."16

En del af årsagen er tilsyneladende at der stilles større faglige krav til eleverne på et gymnasium, og

det derfor er svært for eleverne helhjertet at prioritere skolemøderne så meget som de gerne vil.

Dette forhold ville dog let kunne undersøges ved at kigge særskilt på grundskoleafdelingen af

DFG. Men her er der i modsætning til gymnasiet blevet sat ind med det tiltag at der er mødepligt til

skolemøderne, hvilket Peter Sauer lægger vægt på som en vigtig del af at forpligte sig til

demokratiet. På spørgsmålet om hvordan man, som folkeskoleloven siger, bedst forbereder

eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre,

svarer Peter først og fremmest at man bør tvinge eleverne til at deltage i skolemødet.17 Og dog er

der stadig bekymring at spore over den passivitet de 'obligatoriske' elever ofte har ved møderne.

På både Den Demokratiske Skole og Næstved Fri Skole fik jeg også fortalt at fremmødet til

skolemødet er meget svingende. Til gengæld mødte jeg på ingen måde samme bekymring over den

lave deltagelse her. Holdningen hos begge skoler lod til at være, at hvis man ikke dukker op til

skolemødet, er det fordi man trygt lader beslutningen blive forvaltet af de andre elever og lærere.

Og hvis der er et kontroversielt forslag oppe, skal eleverne nok dukke op alligevel. Dog skal det

siges at Næstved Fri Skole i deres jubilæumsskrift 'Frie Børn Lærer Bedst' også fortæller om flere

tiltag for at højne fremmødet blandt eleverne. Ikke desto mindre beskriver Daniel Greenberg fra


16 Undervisning og skoledemokrati på Det Frie Gymnasium s. 52, Københavns Universitet 1985

17 Interview med Peter Sauer, Demokratiopfattelse afsnit 4, Bilag 2

DFG rapport:

Sudbury Valley School som har inspireret både Næstved Fri Skole og Den Demokratiske Skole

således om fremmødet til skolemøderne i 'Endelig Fri':

"Alle stemmer, hvis de er der. Tilstedeværelse er frivillig. Der er ingen

stedfortrædere. Så det, der foregår på skolen, er det, der foregår andre steder i et

frit demokrati; Når en sag står ens hjerte nær, møder man op. Ellers gider man

som regel ikke."18

Det er min opfattelse at denne forskel i opfattelsen af fremmødet og engagementet er

grundlæggende for opfattelsen af demokratiets rolle. Hvor Peter Sauer svarer på hvordan man

forbereder eleverne på demokrati, og der i rapporten om DFG udtrykkes bekymring om

demokratiets fortsatte beståen, så er demokratiet på de Sudburyinspirerede skoler efter min

opfattelse i langt højere grad noget der tages for givet. Dette hænger for mig at se sammen med

Sudburyelevernes mere håndgribelige forhold til demokratiet som et sted hvor de har direkte

indflydelse på deres skole - hvis de vil tage den. I modsætning hertil er det min opfattelse af

eleverne på Det Frie Gymnasium at de føler de går glip af indflydelsen hvis de ikke dukker op til

stormøderne, hvorved beslutning vil kunne tages af et stærkt begrænset udsnit af den samlede

skole. Problematikken består altså i om man opfatter det som demokratisk at et tilfældigt udsnit af

en organisation træffer beslutninger på vegne af andre der har haft muligheden for at dukke op,

eller om man mener at demokratiet fordre en så stor deltagelse som muligt at de

stemmeberettigede.

Denne forskel har efter min overbevisning alt at gøre med hvor stor tillid der hersker til at de andre

deltagere i demokratiet vil forvalte det efter de værdier som man mener det bør forvaltes i. Dette

har i høj grad at gøre med den intention der ligger bag behandlingen af forslag på skolemødet,

hvilket igen kommer til udtryk gennem den debatkultur der hersker i skolen. Kan man i debatten

og argumenterne høre et ønske om at finde frem til det fælles bedste? Eller æmmer tonen af at

enhver kun søger at fremme sine egne interesser og ikke lytter efter det bedste argument, den

bedste løsning?

Forskellen herpå omtaler Holger Henriksen i 'Samtalens Mulighed' som forskellen mellem en

instrumentel og en ikke-instrumentel samtale:

"Magtens kommunikation er beregnende, og samtalen reduceres til en

kommunikativ teknik, et instrument, værktøj eller redskab, der anvendes til

fremme af egne motiver. Den ikke-instrumentelle samtale adskiller sig fra l

samtaleteknik, evaluerings- og udviklingssamtaler, terapeutiske samtaler og


18 Endelige Fri s.104, Daniel Greenberg, Den Demokratiske Skole 2011

Daniel Greenberg:

Holger Henriksen:

anden målstyret kommunikation. Vi leder ikke efter det korrekte svar - vi søger

sandheden, men ved, at den er foreløbig."19

Som mulig konklusion på dette er dette citat af en tidligere elev på DFG om skoledemokratiet:

"Hvis man skal have sådan et system til at fungere, hvor idealet er

skoledemokrati, bliver man nødt til at have kendt det fra folkeskolen. Det er en

anden måde at se hverdagen på. At skulle lære nogle meget friere rammer og

være med til at bestemme. Det synes man er meget sjovt i starten. Men det

kræver meget mere tid og meget mere energi. Det er svært at lære på 3 år."20

Elevinddragelse

Hele denne bekymring eller mangel på samme er udtryk for et ønske om at inddrage eleverne så

meget som muligt i den demokratiske proces. Imidlertid var en af skolerne som jeg besøgte,

Trekronergade Freinetskole, i løbet af sin historie gået fra et lignende direkte demokrati med

fællesmøde som højeste instans til et repræsentativt elevråd. Jeg har desværre ikke plads til at gå

detaljeret ind i mine betragtninger af dette elevråds arbejde efter hvad jeg så i det korte møde jeg

fik lov at overvære. Men der er nogle helt særlige forhold der gør Trekronergade Freinetskole

interessant - blandt andet i sammenhæng hermed.

Lærer Niels Søndergaard, som jeg interviewede, fortalte at de før i tiden havde haft et såkaldt

fællesmøde som fungerede som den højeste instans på skolen. Dette fællesmøde inkluderede,

ligesom de andre skolers skolemøder, lærerne og eleverne - måske også personalet. Så vidt jeg

forstod på Niels - og så vidt Niels havde forstået, for han arbejdede der ikke selv dengang - var

mødet trægt at komme igennem, og de fleste debatter var uden interesse for eleverne. Da skolen i

sine elevgrupper så begyndte at afholde morgenmøder i stedet, var pludselig alle

hverdagsinformationerne og debatterne som var umiddelbart relevante for eleverne, rykket over på

morgenmøderne. Tilbage var et fællesmøde kun relevant for lærerne. Derfor besluttede de at flytte

de større beslutninger over i lærerrådet. Til gengæld blev der oprettet et elevråd som kunne

varetage elevernes indflydelse, og lærerrådet bestræber sig stadig meget på at orientere eleverne

om alle vigtige beslutninger og føre debatten i skolesamfundet med dem.

Min oplevelse af elevrådet var dog ikke at eleverne her havde den store forståelse for

beslutningsprocesserne - hvilket må være forudsætningen for at kunne få indflydelse. Til gengæld

var det en fast assisterende lærer der trak eleverne igennem dagsordenen. Ejerskabet var ikke


19 Samtalens Mulighed s. 15, Holger Henriksen 2005

20 Undervisning og skoledemokrati på Det Frie Gymnasium s. 46, Københavns Universitet 1985

DFG rapport:

tydeligt på elevernes side. Læreren var dog meget bevidst om sin rolle og gik også på eget initiativ

uden for lokalet da jeg skulle stille spørgsmål til rådsmedlemmerne om demokratiet. Alligevel

bliver jeg nødt til at fremhæve at læreren gjorde meget ud af at omtale elevrådsmødet som

demokratisk dannende for de elever der deltager, men at de desværre ikke kunne magte at styre

dagsordenen og talerlisten selv, hvorfor hun gjorde det. I det hele taget var tilliden til eleverne som

kompetente demokrater der ikke. Og det er min formodning at den manglende tillid, uanset hvor

subtilt og velmenende den måtte være, forhindrer eleverne i at gøre sig værdige til den tillid; at

tage ansvaret på sig.

Næstved Fri Skole har også måttet flytte sig fra deres oprindelige udgangspunkt hvor alt gik over

skolemødet. Nogenlunde den samme fortælling som på Trekronergade Freinetskole giver Tove

Hartelius udtryk for i sin tilbageskuen over Næstved Fri Skoles udvikling:

"Budgettet kommer ikke længere på skolemødet. Vi havde det i starten sådan,

men efterhånden var det kun mig der var der når vi havde det på. Skolemødet

råder i stedet over 28000 kr. pr. måned til løse udgifter. Der kan ekstraordinært

bevilges flere midler, og man kan altid ansøge om flere midler."21

Det kedelige budget er altså blandt andet det der skaber udfordringer for de demokratiske skoler.

Måske er det hvad der skræmmer DFGs gymnasieelever væk fra vinterens debatter så kun de

obligatoriske grundskoleelever er tilbage. Og måske vil det også vise sig at blive omsonst for Den

Demokratiske Skole som årene går at behandle det fulde budget på deres skolemøder, og så vil den

nuværende indstillingsret måske gå over til blot en høringsret. Men indtil da er det frit for eleverne

at blive væk fra mødet hvis de synes det er kedeligt. Spørgsmålet er så om det er nok demokrati?


21 Interview med Tove Hartelius, Kompetencefordeling afsnit 6, Bilag 6

Tove Hartelius:

Demokrati i undervisningenDemokrati som pædagogisk redskab - interview med Niels Lawaetz

Niels Lawaetz var sammen med en gruppe forældre og lærere i 2009 med til at starte Den

Demokratiske Skole i Roskilde - den anden skole i Danmark inspireret af den

amerikanske Sudbury Valley School. Niels er den første formelle skoleleder på en skole der ikke

har anden ledelse end det elevdominerede skolemøde to gange om ugen. Skolen arbejder med et

demokratisyn som søger at udvide friheden og ligheden for elever så vidt muligt således at eleverne

selv har det fulde ansvar for deres læring. Herved lærer de mest og bedst, og har samtidig

overskudsrige lærere, påstår skolen. Jeg var forbi en dag for at besøge skolen og få en snak med

Niels.

Effektiv læring

Niels Lawaetz mener at det både er mere humant og mere effektivt at lade børnene bestemme hvad

de selv vil lave. Senere års hjerneforskning har påvist at en motiveret person kan lære nyt mange

gange hurtigere end en umotiveret, hvorimod det kan gøre det svært at lære netop det én selv eller

andre prøver at presse én til at lære.22

"Det er en myte at man lærer at læse af at modtage undervisning. Til gengæld er

der mange der ikke lærer at læse fordi de modtager undervisning."23

Ved at lade eleverne følge deres indre motivation lærer de både en masse nyt og meget avanceret

stof, de bliver eksperter samtidig med at de lærer at tilgå nyt stof på deres egen måde og ved egen

hjælp. Herved vil de selv kunne tage initiativ til at lære alt hvad de gennem livet har brug for. Den

grundlæggende tese for denne frie didaktik er at det bedste eleverne kan lære er hvordan de skal

lære, hvordan de skal opsøge viden. Og ved at eleverne lærer om det der interesserer dem mest,

kan de også huske betydeligt mere end på normale skoler, påstår Niels Lawaetz:

"Børn der har gået på Den Demokratiske Skole kan når de går ud, huske i hvert

fald 80% at det de har lært."24


22 Se: Christian Gerlach om læring på Youtube.com

23 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 3, Bilag 4


Niels Lawaetz:

Niels Lawaetz:

http://www.youtube.com/watch?v=gtJTWt_xKcU

http://www.youtube.com/watch?v=gtJTWt_xKcU

Men når eleverne så går ud fra Den Demokratiske Skole efter 9. klasse med en masse viden der

formentlig er meget forskellig fra den viden elever fra andre skoler har tilegnet sig, vil de så ikke

have svært ved at passe ind på en 'udemokratisk' gymnasial uddanelse? Niels Lawaetz svarer

overraskende at han ikke som udgangspunkt mener at gymnasiale og videregående uddannelser

skal kopiere Den Demokratiske Skoles struktur. Han siger at det er vigtigt at skelne imellem

formelle og uformelle læringsrum. Hvor Den Demokratiske Skole arbejder med mange uformelle

læringsrum og kun med formelle når eleverne selv beder om det, så er et gymnasium næsten

udelukkende formelle læringsrum. Dette er dog ikke noget problem for elever fra demokratiske

skoler ifølge Niels:

"Elever fra demokratiske skoler er gode til at skelne mellem det uformelle og det

formelle læringsrum og går ind til en time i f.eks. gymnasiet med et klart mål for

hvad de vil have ud af det. De kunne aldrig finde på at gøre grin med læreren

eller lignende da det ikke er for lærerens skyld men for deres egen at de er der.

De har fra deres skoletid lært at lave undervisningsaftaler hvis der er noget de

vil lære af andre. Og hvis underviseren siger til dem at de skal kunne de og de

her ting for at komme videre til den uddannelse de vil ind på, så sætter de ikke

spørgsmålstegn ved det. De har respekt for at anerkende den pakke som

uddannelsen tilbyder."25

Ligeværdige læringsrum

Hvad er det da der gør at eleverne fra Den Demokratiske Skole opnår et så stort ejerskab til deres

egen læring at de udelukkende modtager undervisning og lærer for deres egen skyld? Niels

Lawaetz mener at grundlaget for al undervisning er frie relationer. Eleverne skal først og fremmest

have deres frihed til at finde ud af hvad de har lyst til, og dermed har brug for, at lære. Dernæst kan

eleverne opsøge den viden på fem forskellige måder:

•ved udbud af undervisning til andre

•ved efterspørgsel efter undervisning fra andre

•ved selvstudie

•ved spontan undervisning - det uformelle læringsrum

•ved leg og udforskning26




Niels Lawaetz:

Alle disse læringsformer foregår naturligvis også på alle andre skoler. Blot er flere af dem særdeles

begrænsede af den formelle undervisning der foregår der, og som eleverne ikke selv har bedt om.

Det der derfor gør forskellen for Den Demokratiske Skole, er at eleverne her ikke bliver afbrud i

deres læringssituationer. De har lov til at forfølge den samme leg hele dagen igennem, og endda

videre end det. Den evne til fordybelse som er så savnet i den traditionelle skole, er her en helt

naturlig del af skoledagen da eleverne ikke afbrydes af andet end tidspunktet hvor de skal hjem.

Denne respekt for elevernes egne aktiviteter er del af det ligeværdigt anerkendende miljø som er

essentielt for Den Demokratiske Skole. Når der ikke er nogen obligatorisk undervisning, skal

læreren ikke påtage sig ansvaret for elevernes læring og tvinge dem til at lære det som fagplanen

dikterer. Hermed er der større grobund for at eleverne anerkender læreren som ligeværdigt

individ - ikke som en mereværdig autoritet - og vil behandle læreren derefter, netop fordi eleven

oplever at blive behandlet på samme måde. Når dette gensidigt anderkendende forhold er

opbygget, er det muligt - på elevens initiativ - at etablere nye formelle læringssituationer.

"I folkeskolen er der ikke nogen der anerkender den rolle som læreren har. Vi

bruger en masse krudt på en struktur der ikke virker. Nogle mener at vi ikke

skal have lærerstyret undervisning. Det mener jeg ikke. Problemet er kun at

børnene ikke anerkender lærerens autoritet."27

Problemet med lærerens autoritet ligger altså i at der ved det ulige magtforhold som er den

traditionelle skole til dels, svært kan opstå et ligeværdigt og gensidigt anerkendende forhold

mellem lærer og elev.

Retssystemet

En af de ting der skiller Sudbury skoler fra andre skoler - også mange lige så vidtgående - er

retsmødet. Her kan elever indklage en anden elev eller lærer hvis denne har overtrådt elevens

grænser eller overtrådt nogen af skolens regler; hvilke i parentes bemærket inkluderer at man ikke

må bruge vold, skælde ud eller mobbe. Den anklagede vil så normlt erkende sin skyld, og hvis

ikke, vil hun søge at bevise sin uskyld - forklare sig og hente vidner ind. Hvis der så findes en

skyldig, får denne person udmålt en konsekvens af retsmødeudvalget. Enten noget der direkte har

at gøre med sagen - f.eks. i en dag ikke at måtte komme ind i et lokale hvor hun bevidst havde groft

forstyrret de andre - eller det kan være en rengøringstjans.

Dette system er også et værdsat system på Næstved Fri Skole hvor de også er Sudburyinspirerede.

Skoleleder Tove Hartelius siger sådan her om retsmødet i deres jubilæumsskrift fra 2008:



Niels Lawaetz:

"Retsmødet forsøger altid at finde en løsning, der er acceptabel for alle

implicerede parter. Er man uenig eller føler sig uretfærdigt behandlet, kan man

appellere sin konsekvens, og den udsættes til appellen er behandlet.

At konflikter roligt og grundigt bliver ordnet af et udvalg betyder, at de ikke

fylder så meget i skolens dagligdag.

Uden et konflikløsningssystem ville ideen om at øve sig i selvstændighed falde til

jorden. At vælge at bruge skolens retssystem er en selvstændig og moden måde

at forholde sig til en konflikt på."28

Det konsekvente demokrati

Niels Lawaetz lægger vægt på at når man vil gøre skolen demokratisk, så er det helt essentielt at

man ikke stikker eleverne blår i øjnene ved blot at give dem medindflydelse. Ikke fordi at der er

noget i vejen med medinflydelse, men hvis det blot er det man har i tankerne, bør man ikke kalde

det demokrati.

"Det er fuldstændig forfejlet at kalde et elevråd for skoledemokrati. Det er at

vandalisere begrebet at bruge det ord. Men det er fint at kalde det for

medindflydelse."29

På den måde blev emnet om Freinetskolens elevråd også afsluttet. Hvis man virkelig ønsker et

skoledemokrati, så skal man ifølge Niels Lawaetz være villig til at give eleverne reel magt. Og det

kan de også godt håndtere. I bogen 'Endelig Fri' om Sudbury Valley School, hvis idéer Den

Demokratiske Skole bygger på, siger forfatteren og læreren Daniel Greenberg:

"Centralt for skolens idé er, at børn kun kan lære dømmekraft ved at tage sig af

problemer fra den virkelige verden. Vi mener, at børn kun kan blive ansvarlige

personer ved at være ansvarlige for deres egen velfærd, deres egen uddannelse

og deres egen skæbne."30

Den yderste konsekvens af denne pædagogik er at skolens budget også går igennem skolemødet.

På Den Demokratiske Skole har bestyrelsen dog den endelige beslutningsret, men skolemødet har

en ikke uvæsentlig pulje og har desuden indstillingsret over for bestyrelsen. Omkring børn og

pengemagt skriver Daniel Greenberg sådan her:


28 Frie Børn Lærer Bedst s. 38, Tove Hartelius, Næstved Fri Skole 2008


30 Endelig Fri s. 108, Daniel Greenberg, Den Demokratiske Skole 2011

Tove Hartelius:

Niels Lawaetz:

Daniel Greenberg:

"Alle, ung som gammel, besidder den samme beslutsomhed, når det gælder at se

skolen have succes og være økonomisk stabil hvert år og i årene fremover. Jeg

kan ikke komme i tanke om noget andet, alle på skolen er mere enige om."31

At føre direkte demokrati i en skole hænger altså uløseligt sammen med at både elever og lærere

føler et ejerskab til skolen, og det ejerskab kan de kun få ved at deltage i beslutningerne og have

det fulde ansvar for skolen. Der findes ikke nogen middelvej ifølge Niels Lawaetz, selvom det

heller ikke er forkasteligt ikke at have skoledemokrati.

"Efter min mening bliver demokratiet nødt til at være gennemgående, ellers skal

man hellere lave en autoritativ skole."32


31 Endelig Fri s. 133, Daniel Greenberg, Den Demokratiske Skole 2011

32 Interview med Niels Lawaetz, Kompetencefordeling afsnit 7, Bilag 4

Daniel Greenberg:

Niels Lawaetz:

Redskab eller værdi?Demokratiets kampplads i det nye årtusinde

Republikansk eller liberalt

I 'Samtalens Mulighed' fremfører Holger Henriksen en debat mellem proffessorerne Bo Jacobsen

og Per Fibæk Laursen om hvilket grundlag et demokrati for folkeskolen bør bygge på. Bo

Jacobsen taler for at basere skoledemokratiet på skoleklasserne, at fællesskabet deri skal danne

eleverne i den debatkultur demokratiet fordrer med både rettigheder og forpligtelser. Per Fibæk

Laursen stiller sig imod dette med det, ifølge Holger Henriksen, modsatte udgangspunkt at

skoledemokratiet må baseres på de liberale frihedsrettigheder - hvorfor det netop er ønskeligt at

komme væk fra den indsnævrende klassestruktur. Herved indskriver de to debattører sig ifølge

Henriksen i en debat om på den ene side republikansk demokrati og liberalt demokrati:

"Til det liberale demokrati knyttes den fleksible skole, der sigter på

individualisme, sortering i en delt enhedsskole, elevdifferentiering, kompetence,

karakterer og konkurrence. Det tales meget om "ansvar for egen læring". Den

fleksible skole forsvares med en præstationsideologi, hvis centrale begreb er

omstillingsberedskab.

Til det republikanske demokrati knyttes fællesskabets skole, der sigter på

deltagelse i fællesskabets skoleliv og udelt enhedsskole med

undervisningsdifferentiering. Det understreges meget, at "samarbejde er

forpligtende". Når fællesskabets skole forsvares, henvises til en

samarbejdsideologi, hvis centrale begreb er det forpligtende fællesskab."33

Henriksen foreslår som svar på disse to, efter hans mening, modsatrettede visioner, at vi går i en

tredje retning, mod det deliberative demokrati hvor den ikke-instrumentelle samtale er i centrum.

Dog når han aldrig frem til i samme detaljer at beskrive denne skoledemokratiform.

Imidlertid mener jeg ikke at de to demokratiformer er så modsatrettede som Holger Henriksen gør

dem til. Hvis vi tager et blik på Sudbury modellen, igen med Den Demokratiske Skole som

eksempel, så er der få af de ovenstående kendetegn for demokratiformerne som den ikke

indeholder under ét - omend den på den ene side ingen karakterer har og på den anden side ingen

klasser har. Den centrale præmis som Henriksen opstiller her, er nemlig at individualisme og



Holger Henriksen:

fællesskab er modsætninger. Men i Sudbury modellen trives disse to netop i kraft af hinanden.

Eleverne har et klar ansvar for egen læring, men hvis de indgår en undervisningsaftale med en

lærer eller elev, så forpligter de sig fuldt og helt over for den anden part. Finder denne forpligtelse

ikke netop sted fordi de i forvejen tager ansvar for sig selv?

Det centrale begreb for det liberale demokrati er, ifølge Henriksen, omstillingsberedskab, mens

det for det republikanske demokrati er det forpligtende fællesskab. Sudburyeleverne forpligter

eleverne over for hinanden, uden kunstigt at skille dem ud fra de elever der ikke er af samme alder,

igennem skolemødet og især retsmødet. Trygheden fra dette mødefællesskab skaber

forudsætningen for at eleverne tør og kan omstille sig i en foranderlig verden - hvilket en bunke

karakterer sikkert ville have gjort det modsatte for.

Skoledemokrati må altså bygge på både de liberale frihedsværdier og de republikanske

fællesskabsværdier - naturligvis. Holger Henriksen har dog ret i at alt dette muliggøres netop af

den ikke-instrumentelle samtale. Mere om dette om lidt.

Et værdifuldt redskab

At betragte demokrati som en værdi har den indbyggede fare at demokratiet derved ligestilles med

andre værdier i et relativistisk samfundssyn hvor alle såkaldte værdier som udgangspunkt er lige

gode. Hal Koch siger sådan her om værdirelativisme i 'Hvad Er Demokrati?':

"Man har fået det indtryk, at samfundet kan formes og omformes omtrent som

en klump ler. […] Det går imidlertid med samfundslivet som med den enkeltes

liv: livet har sine egne iboende love, og det lader sig ikke spotte. Man kan ikke

forme og danne det ganske efter behag - ikke uden at risikere at lægge det

øde."34

Man kan altså ikke blot vælge sig en styreform til sin stat eller institution efter forgodtbefindende.

Demokrati er ifølge Koch per definition bedre end et autoritært styre. Men er demokrati da en

entydig størrelse som vi blot skal vælge til? En færdig pakke som kun kræver vilje? Til det siger

Koch:

"Demokratiet er ikke et system eller en lære; det er en livsform; men det at leve

lader sig ikke lære gennem lærebøger og paragraffer; det er en kunst - eller en

gave, om man vil. […] Kun ved at leve lærer vi [livets] love og kår at kende - ofte

gennem bitre erfaringer."35


34 Hvad Er Demokrati? s. 60 - 61, Hal Koch, Gyldendal 1945


Hal Koch:

Hal Koch:

Hal Koch understreger mange gange i 'Hvad Er Demokrati?' sin holdning om at demokrati ikke

er et system eller en lære. Han fremhæver dette gang på gang for at understrege at demokrati ikke

på noget tidspunkt kan sikres. At systemerne ikke alene kan give os nogen demokratisk kultur; det

kan kun vores demokratiske sindelag.36

På spørgsmålet om demokrati er et redskab, en værdi eller en ideologi, svarer Niels Lawaetz:

"Individets ret er et ideal. Et fællesskab opstår kun mellem frie individer. Den

demokratiske struktur er et redskab man kan bruge for at opnå værdier og

idealer."37

Dog er Niels ikke overbevist om demokrati som rent redskab. Han siger efterfølgende at selvom

han godt kan lide at betragte demokrati som et redskab, har det det med at blive til en kultur. På

samme måde lægger Hal Koch også spørgsmålet frit ud ved at skrive at det hverken er et system

eller en lære, men en livsform.38

Frihed og lighed

Men lad os et øjeblik dvæle ved Niels Lawaetz' definition af demokrati:

•Den demokratiske struktur er et redskab man kan bruge for at opnå værdier og idealer.

Hvad er det da for nogle værdier og idealer som man kan opnå ved demokrati? I mit interview med

Niels spurgte jeg ham om hans syn på de begreber som står indskrevet i folkeskolens

formålsparagraf, at skolens virke skal være præget af; åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Niels

svarede:

"Indtil for nylig stod der jo at en skole skal 'bygge på' i stedet for 'være præget

af.' Den Demokratiske Skole bygger nemlig på åndsfrihed, ligeværd og

demokrati. De fleste andre friskoler kan ikke sige at bygge på dette. Ingen på

alle tre begreber. Jeg mener faktisk ikke at der er andre der bygger på ligeværd

efter vores definition af ligeværd."39

Den Demokratiske Skoles definition af ligeværd eller lighed kommer netop til udtryk gennem

princippet med én person - én stemme, og med princippet om lighed for loven. F.eks. kan alle få






Niels Lawaetz:

Niels Lawaetz:

adgang til selv de farligste maskiner hvis blot de består en prøve, og den prøve skal lærerne også

igennem. Men der følger ansvar med ligeværdet. Eleverne og lærerne deles om oprydning,

rengøring og posterne på skolemødet og retsmødet. Som med individualismen og fællesskabet er

det min oplevelse fra mit besøg på Den Demokratiske Skole at friheden og ligheden ikke kan

eksistere uden hinanden, at det netop er i kraft af ligheden at eleverne føler sig frie - og omvendt.

Derfor kan det netop heller ikke være andre værdier end de to som demokratiet bygger på for at

det er et demokrati. Frihed og lighed, og som konsekvens heraf: individualitet og fællesskab.

Til forsvar for at det netop er frihed og lighed der er de vigtigste egenskaber i et demokrati, og

selve det primære som et demokrati bør bygge på, siger Hal Koch her om frihed:

"[…]meget kan man opnå ved tvang og dressur, men aldrig en virkelig

menneskelig indsats. Den skal nemlig komme indefra. […] I en befolkning, der

sløvt er sunket ned i slaveri, mærkes [forskellen på frihed og tvang] overhovedet

ikke." 40

Og her om lighed:

"[…]hvis flertallet af befolkningen ser sin fordel i økonomisk at underkue et

mindretal, kan denne handling aldrig få karakter af ret, selvom den foregår

under aldrig så parlamentariske former. Den er et retsbrud, fordi den betegner

et brud på det ligheds- og gensidighedsforhold, som nu engang hører med til

menneskelivet og gør dette forskelligt fra alt andet liv i naturen."41

Hal Koch anskuer herved også disse tre begreber, frihed, lighed og demokrati, i sammenhæng,

hvilket netop også i forvejen er indskrevet i folkeskolens formålsparagraf som åndsfrihed, ligeværd

og demokrati.

Samtalen

En ting mangler dog.

Hal Koch lægger rigtig meget vægt på at demokrati aldrig må ses som et system vi bare skal

indføre. Vi kan altså ikke bare konkludere at skolen har brug for et demokrati som er liberalt-

republikansk-deliberativt og baserer sig på værdierne frihed og lighed. Jeg tror ikke det er

voldsomt svært at finde tilpads mange autoritære regimer der hylder lige netop lighed og frihed

tilpads meget, til at blive overbevist om at hensigten ikke tilnærmelsesvis er nok.



41 Hvad Er Demokrati? s. 84 - 85, Hal Koch, Gyldendal 1945

Hal Koch:

Hal Koch:

Den vigtigste del i demokratiet, som altid vil forfalde hvis vi ikke holder den vedlige, er for Hal

Koch samtalen:

"Det drejer sig ikke om politiske læresætninger eller om de rette anskuelser. Det

afgørende er et folkeligt ord, en opbyggende tale, som kan være med til at skabe

et menneskeligt fællesskab, som kan klarlægge livet og dets kår for os - både

enkeltvis og i vor folkelige, politiske sammenhæng."42

Men hvad er det da for en samtale? Jeg har tidligere fremlagt Holger Henriksens bud på en

definition af den respektfulde og opbyggelige samtaleform som til dels beskrives af Sokrates som

dialektik. Henriksen kalder den for den ikke-instrumentelle samtale. Og som det tidligere er

beskrevet, karakteriserer den samtaleform sig ved ikke at tjene som instrument - redskab - for

talerens egne egoistiske interesser. I stedet må samtalen søge hen imod sandheden, taleren må

værge sig for at rose sin egen viden og bedste holdninger og i stedet spørge ud til de andre

holdninger for at spejle sine egne deri. Holger Henriksen skriver sådan her:

"Samtalens etik er den, at samtalepartneren er indstillet på at give afkald på

magt, og lader sagen styre."43

Hvordan lader man så sagen styre? Heri er det min holdning at ved altid først at søge at forstå den

anden parts holdninger og vise den anden om at det er ens intention at forstå, vil man oprette en

tillidsfuld samtale som giver mulighed for at alle parter sammen kan søge mod sandheden - som i

sidste ende altid er det fælles bedste. Heri er en central huskeregel for lærere: Tvivl ikke på

troværdigheden hos det eleven fortæller - i hvert fald ikke så længe det ikke er sarkastisk. Det er

essentielt for at skabe en tillidsfuld samtale at man har tillid til hinandens gode intentioner.

"Det er en almindelig psykologisk indsigt, at elever i opdragelsesprocessen

forsøger at leve op til lærernes forventninger. Det er derfor aldeles afgørende, at

læreren har positive forventninger om intentionalitet og legitimitet hos eleven.

Forventningerne ligger i elevens sind som en selvopfyldende profeti - og eleven

svarer: "Jeg er tilregnelig.""44

Det skal naturligvis bemærkes at eleven ikke bør søge lærerens ros og billigelse af hendes

præstationer. Eleven bør søge læring for sin egen skyld. Men i det sociale rum er læreren en





Hal Koch:

Holger Henriksen:

Holger Henriksen:

ligeværdig person der har lige så stor indflydelse som alle andre, men som lærer og voksen større

ansvar.

Når vi snakker om skoledemokrati, er det lykkelige her at det ikke lader til at være sværere at få

dette til at lykkes på en skole, end at lærerne blot er indstillede på at lade børnene være i fred

samtidig med at holde dem ansvarlige for deres handlinger. Til gengæld er der nok udfordringer

omkring de ministerielle krav som i dag er til friskoler, og jeg håber at dette vil tjene til inspiration

for alle demokratiske lærere der har intentioner om at eksperimentere med skoledemokrati.


KonklusionFrihed og lighed - og det fælles bedste

Hvad er skoledemokrati?

Jeg har længe haft lyst til at besøge andre demokratiske skoler og se deres version af hvordan en

demokratisk skole skal se ud. Det kan nemlig være svært at overskue hvad der egentlig skaber et

demokrati. Hvad betyder det at have demokrati på en skole, og hvad skal vi udvikle på for at gøre

demokratiet bedre?

Igennem min opgave er jeg kommet omkring mange forsøg på at indgrænse hvad demokrati er.

Der er gjort mange forsøg på at sætte særlige karakteristika op som demokratiets kerneelementer.

Holger Henriksen ønsker sig et deliberativt demokrati - men han når aldrig helt frem til at definere

dette demokrati, ligesom Hal Koch aldrig kommer nærmere en definition end at definere

demokrati som en livsform. Dog kommer de begge med et bud på hvad demokratiets vigtigste

forudsætning er. Det kommer vi tilbage til.

Efter min mening er skoledemokrati ikke afstemning eller konsensus. Det er hverken princippet

om lighed for loven eller princippet om én person én stemme - heller ikke hvis stormødet er

øverste myndighed på skolen. Det er ikke ytringsfriheden eller forsamlingsfriheden. Det er ikke

skolemøderne, basisgruppemøderne eller klassemøderne. Ikke lærermøder, udvalgsmøder eller

bestyrelsesmøder. Det er heller ikke den indflydelse eleverne har på undervisningen og dens

indhold. - Og for den smarte læser der allerede mener at have set intentionen bag denne

argumentation; nej, det er heller ikke alle disse ting tilsammen!

Alle disse ting er redskaber for demokratiet, men de er ikke demokratiet selv. Er det fordi

demokratiet ikke er et reskab? Nej, det mener jeg faktisk at det blandt andet er. Men det er ikke

redskaberne der gør demokratiet demokratisk. Det er derimod intentionen bag; og vigtigst:

hvordan den intention kommer til udtryk.

Demokrati eller medindflydelse

Hvad er da intentionen bag demokratiet? Fra mit besøg på Den Demokratiske Skole, og ved

læsningen af Daniel Greenbergs fremragende og meget letlæste bog ‘Endelig Fri’ om Sudbury

Valley School, lærte jeg at Sudburymodellens udgangspunkt ikke havde været demokratiet, men

derimod at skabe en skole for frie og lige børn. På Sudbury Valley School ønskede de at både børn


og voksne skulle være frie og lige, og ved at tage konsekvensen af disse to idealer blev skolen

demokratisk.

Så hvad er intentionen bag demokratiet? Det er efter min mening at skabe et samfund eller en

skole for frie og lige mennesker!

Niels Lawaetz gør i mit interview med ham en distinktion mellem medindflydelse og demokrati.

Hvis man har et elevråd på en skole, så giver man dette udpluk af eleverne en direkte

medindflydelse på hvordan skolen skal være; resten giver man indirekte medindflydelse. Der er

bestemt ikke noget galt med medindflydelse, og der kan være mange gode grunde til at nøjes med

dette frem for demokrati. Men demokrati er det ikke - af den grund at personerne på skolen ikke er

frie og lige. Lærerne bestemmer mere end eleverne, og ledelsen bestemmer mere end lærerne.

Det er ikke demokrati, og det er det ikke fordi der ikke er lighed. Men er der frihed? Nej. Eleverne

skal sidde hver dag til timer. De må ikke selv bestemme hvad de vil lave. Det må de på Den

Demokratiske Skole. Lærer de noget af det? Ja. Min oplevelse er faktisk at de lærer mere end

andre elever ved at lave hvad de har lyst til - omend ikke det samme...

Skal vi så have demokrati på alle skoler i landet? Næ, det mener jeg ikke. I hvert fald ikke med

Sudburymodellen som forbillede hver gang. Niels Lawaetz beskriver hvordan elever fra Den

Demokratiske Skole ikke har noget problem med obligatorisk undervisning i gymnasiet, bl.a. fordi

de selv har valgt den uddannelse. Rapporten om Det Frie Gymnasium fortæller at det er svært for

eleverne at lære den demokratiske styreform at kende på kun tre år. Hvor svært ville det ikke være

for eleverne at skulle overskue hvad de skal lære for at komme ind på den uddannelse de gerne vil

ind på? Samme situation er der på en efterskole. Jeg skal ikke sige noget endegyldigt om den

skoleform da jeg ikke har besøgt en demokratisk efterskole i denne sammenhæng, men et år vil i

hvert fald for de færreste være nok til at sætte sig ind i en skoleform så radikalt anderledes som

Sudburymodellen er.

Jeg er dog overbevist om at vi kan få rigtig meget ud af at øge ligheden og friheden på de frie skoler

ved blandt andet at indføre skolemøde som højeste myndighed. Ved at fjerne klasserne og gøre det

muligt for en begavet elev af en lavere alder at deltage i 'de stores' undervisning. Ved at lade

eleverne vælge en så stor del af deres fag som muligt selv. Idéen med retsmødet synes jeg er oplagt

at tage ved lære af, hvis blot man sikrer sig at der er et tillidsfuldt klima omkring retsmødet. Vi kan

også gøre eleverne opmærksom på de lovkrav der forhindrer os I at lave en mere demokratisk

skole. Måske kan de give nogle bud på hvad man kan gøre. Det handler jo om at eksperimentere.

Men for langt de fleste friskoler vil jeg helt bestemt mene at et skoledemokrati lignende

Sudburymodellen er billedet af fremtidens skole.


Et trygt debatklima

Jeg vil altså foreslå at vi i de danske friskoler begynder at debattere om vi vil udvikle vores

skoleformen henimod en skole med endnu mere frie og lige mennesker. Jeg vil foreslå at man ude

på friskolerne debatterer elevernes indflydelse mellem eleverne, lærerne og forældrene og med

ledelsen og styrelsen, så vi kan få alle parters bud på hvad de mener vil fungerer bedst, og om man

overhovedet ønsker demokrati. Der kan jo let være mange besværligheder forbundet med det.

Dog er jeg sikker på at et ægte demokrati vil kunne højne den demokratiske dannelse betydeligt

hos både elever og lærere. Det er nemlig først når man sidder med ægte ansvar at man kan tage

ansvaret rigtigt på sig. Først når man kan se og har indflydelse på alle prioriteringer i hele skolens

budget, vil man kunne deltage fuldt ud i at træffe nogle fornuftige valg. - Og hvem ved; måske vil

100 elever kunne komme op med nogle idéer der kan få budgettet til at tage sig markant bedre ud?

Dog er det ikke gjort med rettigheder og pligter (for dem må vi heller ikke glemme). Ifølge Hal

Kochs står og falder demokratiet med deltagernes sindelag, og hvordan dette kommer til udtryk i

debatkulturen. Det er af største nødvendighed at der er et trygt og anerkendende debatklima hvor

alle har den éne intention: at finde frem til det fælles bedste.

Det kan let være forbundet med frygt at stille sig op til et skolemøde med en kritik eller en

problemstilling, for måske er der nogen - ikke mange men nogen - i salen som ikke orker debatten,

ikke gider debatten og måske heller ikke ønsker debatten - det går jo ud over frikvarteret eller

undervisningen! Og der vil altid være flere som både kan sige tingene på en dårlig, langsom,

provokerende og uigennemtænkt måde - men det hjælper ikke på det at udtrykke sin misbilligelse

direkte eller indirekte - især ikke det sidste. Vi skal have et trygt debatklima, ellers forgår vores

demokrati meget hurtigt!

Mit håb er at friskolerne kan udvikle sig henimod et sted hvor frie og lige mennesker styrer deres

skole sammen i et trygt og anerkendende miljø. Jeg opfatter klart de frie skoler som et sted hvor

den gensidigt udviklende samtale er i centrum. Med den er der også grobund for et sundt

demokrati med en anerkendende og konstruktiv samtale som kerne. Hvad man så vil kalde den

samtale er for mig at se temmelig ligegyldigt. Dog ville jeg aldrig bruge begrebet ikke-instrumentel

samtale når jeg taler med børn om det. Jeg har hørt udvikleren af vækstmodellen Marianne

Grøndahl betegne det som dialogisk samtale.

Andre bud?


KildelisteBøger•Greenberg, Daniel, 'Endelig Fri', Den Demokratiske Skole, 2011•Henriksen, Holger, Samtalens Mulighed, Eget Forlag, 2005•Koch, Hal, 'Hvad Er Demokrati?', Gyldendal, 1945•Larsen, Gitte Hald; Laursen, Per Fibæk; Westh, Dorte Mossin,

'Undervisning og skoledemokrati på Det Frie Gymnasium', Københavns Universitet 1985

•Næstved Fri Skole, Frie Børn Lærer Bedst, Næstved Fri Skole, 2008•Undervisningsministeriet, 'Undervisning i demokrati',

Undervisningsministeriet, 2006

Artikler•Olsen, John Villy, 'Pædagogisk Kantinesnak', Folkeskolen nr. 34, d.

22/8, 1996•Redder, Gitte, 'Forældre gider ikke skolebestyrelser', Ugebrevet A4

nr. 26, d. 16/8 2010•Riise, Andreas Brøns, 'Elever Mister Indflydelse', Folkeskolen nr. 3

d. 1/2, 2011

Interviews•Emilie og Camilla fra Næstved Fri Skole, Interview, Bilag 5•Hartelius, Tove, Interview, Bilag 6•Lawaetz, Niels, Interview, Bilag 4•Nina, Uffe og Anna fra Den Demokratiske Skole, Interview, Bilag 3•Sauer, Peter, Interview, Bilag 2•Søndergaard, Niels, Interview, Bilag 1

Hjemmesider•www.da.wikipedia.org - 'Sogneråd'•www.leksikon.org•www.denstoredanske.dk•www.youtube.com/watch?v=gtJTWt_xKcU


Documents

Skoledemokrati i de danske friskoler