Upload
kare-wangel
View
219
Download
4
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Kåre Wangels faglige hovedopgave fra Den frie Lærerskole om skoledemokrati. Besøg på Trekronergade Freinetskole, Det fri Gymnasium, Den Demokratiske Skole og Næstved Fri Skole
Citation preview
Skoledemokrati- i de danske friskoler
Kåre Wangel • Den frie Lærerskole • 6. maj 2011Faglig Hovedopgave • Samfundsfag
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!
Indholdsfortegnelse Indledning! 2
Det danske demokrati! 4
Det danske skoledemokrati! 5
Problemformulering! 7
Hvad er skoledemokrati?! 9
Skolernes data! 10
Fremmøde! 11
Elevinddragelse! 13
Demokrati i undervisningen! 15
Effektiv læring! 15
Ligeværdige læringsrum! 16
Retssystemet! 17
Det konsekvente demokrati! 18
Redskab eller værdi?! 20
Republikansk eller liberalt! 20
Et værdifuldt redskab! 21
Frihed og lighed! 22
Samtalen! 23
Konklusion! 26
Hvad er skoledemokrati?! 26
Demokrati eller medindflydelse! 26
Et trygt debatklima! 28
Kildeliste! 29
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!
IndledningHar vi brug for skoledemokrati?
Denne opgave skal ikke ses som en temabåret tekst. Det er ikke en rapport om hvad
skoledemokrati er, men om hvad det kan være. Det har været min klare intention at undersøge om
skoledemokrati i det hele taget er ønskeligt i de danske friskoler, og hvordan et sådant demokrati
nødvendigvis bør se ud. Derimod er formålet ikke at afdække hvordan skoledemokrati i forvejen
fungerer; en sådan deskribtiv tilgang fører ikke nogen udvikling med sig, og det er min klare
holdning at demokrati bør være i udvikling for ikke at afvikle sig selv. Dog er det nødvendigt at
forstå hvor skoledemokratiet i den brede offentlige skole står for at kunne undgå de mangler som
dette system har. Og for at kunne få et indtyk af hvilke mangler der må være, vil jeg før jeg går i
gang, prøve at danne et overblik over hvor demokratiet i det hele taget står henne, her i 2011.
Debatten om demokrati har efter årtusindeskiftet kredset mest om vestens og USAs forsøg på med
magt at udbrede en styreform som de selv tager for givet. Denne styreform går under navnet
'demokrati' og er for så vidt synonym med den repræsentative styreform som er udviklet primært
gennem det 18. og 19. århundrede, med magtens tre-deling og de liberale frihedsrettigheder
(ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, religionsfrihed) som omdrejningspunkt.
Demokrati omtales i denne sammenhæng ikke sjældent som en form for værdi eller ideal som vi i
vesten kan eksportere til andre dele af verden. I denne debat har der hovedsageligt dannet sig tre
lejre; den ene agiterende for nødvendigheden af at udbrede den vestlige styreform gennem
militærmagt, den anden kritiserende denne intervenerende tilgang fordi den ikke anses for gavnlig
for dette formål, den tredje kritiserende selve den vestlige styreform for netop ikke at være
demokratisk som den giver sig ud for.
Efter min mening har det desværre endnu ikke været hovedfokus i denne debat at finde frem til
hvad vi gerne vil have demokrati til at være - både i vesten og i mellemøsten. Nærmest er det
kommet i forargelsen over demokratiske valg af autoritære partier, som det palæstinensiske
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 2
Hamas, til mellemøstlige parlamenter og frygten for at det vil sætte en stopper for en
demokratisering af regionen. Dette paradoks, at demokratiet kan vælge at afskaffe sig selv, har
illustreret en af parlamentarismens svagheder, men alligevel har der ikke været noget synligt fokus
på at styrke demokratiets modstandsdygtighed som svar herpå - det vil sige; de eneste svar der er
kommet, har netop været udemokratiske!
Jeg mener at det er særdeles vigtigt at vi kommer frem med nogle idéer til hvordan vores demokrati
i dag kan udvikle sig videre end det parlamentariske medieshow som det i dag mere eller mindre er
blevet til. Jeg vil gerne understrege at vi bør komme med idéer til at udvikle demokratiet. Alt for
længe har vi siddet fast i en forestilling om at demokrati er enten-eller; at vi enten har demokrati
eller ikke har det. Demokrati er mange forskellige ting, alt efter hvilken sammenhæng, hvor stort
et fællesskab, og til hvilket formål det er indført. Jeg mener at det er helt oplagt at vi ser på hvordan
demokratiet skal fungere i alle samfundets institutioner - ikke blot kommuner, regioner og
folketing - og jeg er overbevist om at det ikke indføres ved at finde den bedste løsning i folketinget
og så tvinge demokratiet igennem; man kan ikke indføre demokrati udemokratisk!
Hal Koch fremsætter i sin kortfattede debatbog 'Hvad Er Demokrati?' fra 1945 et stærkt forsvar
for demokratiet. Dette gør han ved at opstille de to basale metoder til at håndtere en konflikt på:
1. Man kan slås sig til rette
2. Man kan tale sig til rette1
Disse to tilgange bruger Koch til at skelne demokrati fra andre styreformer. Ud fra hans definition
er demokrati netop den eneste styreform der søger samtalen. Hvor andre styreformer dybest set
kun kan finde frem til hvem der er stærkest, har demokrati den egenskab at alle har ret til at sige
sin mening, og den målsætning at den bedste løsning må blive vedtaget. Heri ligger samtidig
demokratiets udfordring; at samtalen netop bliver brugt til at lytte til hinanden og konstant
genoverveje sin holdning, i stedet for at hver fløj på forhånd har dannet deres holdning og i
samtalen blot udsiger propaganda uden at lytte til modparten. Denne udfordring imødegåes ifølge
Hal Koch netop gennem opdragelse - og deri spiller skolen en vigtig rolle.
Det er altså særligt vigtigt at skolerne i Danmark baserer sig på demokrati. Jeg vil om lidt forsøge
at give nogle bud på hvordan demokratiet kan se ud i de danske friskoler ved at undersøge fire bud
på et udvidet skoledemokrati. Men først vil jeg lige kort gøre status over demokratiet op til i dag.
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 3
1 Hvad Er Demokrati? s. 16, Hal Koch, Gyldendal 1945
Det danske demokrati
I løbet af de vestlige landes udvikling fra landbrugssamfund over industrisamfund til hvad jeg i
denne sammenhæng vil kalde videnssamfund, har der været mange bud på hvordan det
demokratiske princip kan implementeres i forskellige dele af samfundet. I Danmark er dette blandt
andet kommet til udtryk gennem andelsbevægelsen med prinippet om én person én stemme og
gennem fagbevægelsen med bl.a. kravet om lønforhandling gennem overenskomst.
I 'Hvad Er Demokrati?' tilslutter Hal Koch sig idéen om økonomisk demokrati som især fra
marxistisk side er foreslået i de år som udbygning af overenskomstretten. Arbejderne skal ikke blot
have retten til at forhandle deres løn, men tilmed i kraft af deres overtal have magt til at forvalte
virksomhedernes midler. Han tror ikke på at et demokrati kan fortsætte med at være demokratisk
hvis ikke det også udvikler et økonomisk demokrati. Økonomisk ulighed mener han, vil altid føre
til ustabilitet og ufred.2 Siden da er der dog i Danmark sket en stor økonomisk vækst som blandt
andet har medvirket til at sætte debatten om økonomisk demokrati i stå.
I 1960 overgik amtsrådene til at være en folkevalgt forsamling, og ved kommunalreformen i 1970
blev den sidste reelle magt taget fra sognerådene og lagt ud i kommunerne.3
I 1978 foreslog Niels I. Meyer, Kristen Helveg Petersen og Villy Sørensen i debatbogen 'Oprør Fra
Midten' adskillige ændringer i det demokratiske styre. Desværre blev forslagene lige så lidt som
Hal Kochs forslag taget seriøst op til overvejelse, og i det store hele er der ikke siden sket nogen
udvikling af samfundet i mere demokratisk retning. Snarere er det danske demokrati igennem
kommunalreformerne i 1970 og 2007 blevet centraliseret, både i kraft af større kommuner men
også fordi mere magt er overført til staten - bl.a. ved nedlæggelsen af amterne i 2007.4
Ikke desto mindre kan man høre de danske politikere lovprise demokratiet ved hver en lejlighed -
selvom de intet gør for at udbygge demokratiet men til gengæld indskrænker det i flere
henseender. Hal Koch advarer i 'Hvad Er Demokrati?' netop imod at hylde og prise demokratiet
som sejrsherre og overlegen styreform efter fascismens fald. Alt for let vil en hyldest føre til at det
ligger implicit, og ikke er et debatemne, hvad demokrati i det hele taget er. Hal Koch mener at vi
lettere kan forlade demokratiet ved at hylde at vi har det, end ved at kritisere at vi har det.5
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 4
2 Hvad Er Demokrati? s. 26, Hal Koch, Gyldendal 1945
3 www.da.wikipedia.org - 'Sogneråd'
4 www.da.wikipedia.org - 'Kommunalreform'
5 Hvad Er Demokrati? s. 9, Hal Koch, Gyldendal 1945
Det danske skoledemokrati
På skoleområdet er der derimod i nyere tid sket en demokratisering både for elever, lærere og
forældre gennem flere reformer.
Fra 1986 blev det en pligt at alle skoler skulle have et elevråd, indtil da havde det fra 1974 kun været
en ret som det var vanskeligt for eleverne i praksis at benytte sig af.6 Et elevråd er en
repræsentation af skolens elever i en forsamling med beslutningsret over en lille del af de for
eleverne relevante forhold, og med repræsentation i skolebestyrelsen. Essentielt set er elevrådet
elevernes rådgivende årgan for skoleledelsen og bestyrelsen. Formålet med elevrådet er altså ikke
reel indflydelse på skolens grundlag, men at eleverne har medindflydelse på især
undervisningsmiljøet og har en stemme i skolebestyrelsen. Tilslutningen til og engagementet
omkring elevrådet er dog sjældent særlig stor, hvilket efter min mening skal ses i sammenhæng
med at elevrådene ikke udgør nogen reel magt for eleverne. Professor Jan Kampmann fra Roskile
Universitet siger i en artikel i Folkeskolen fra februar 2011:
"Elevdemokratiet er kort og godt reduceret til repræsentation i organer, hvor
eleverne er i undertal."
Jan Kampmann understreger at der er et misforhold mellem den vægt vi i skolen lægger på at
opdrage børnene til selvstændige og demokratiske personer, og den indflydelse eleverne reelt har.
Ifølge Kampmann bliver eleverne skåret af så snart de vil kritisere skolen.7
Jeg vil ikke gå ind i en større undersøgelse af elevråd på danske skoler, men igennem de fire skoler
som jeg har besøgt, vil jeg prøve at belyse hvilke fordele eller ulemper deres mere vidtgående
demokratiform kan have ift. elevråd. På den ene af skolerne - Trekronergade Freinetskole - er de
faktisk gået tilbage til at have elevråd fra ved skolens oprettelse at have skolemøde som elevernes
demokratiske organ.
Folkeskolelærere fik i 1904 såkaldte lærerråd med høringsret i alle sager vedrørende skolen og
beslutningsret i få tilfælde.8 Dog overgik disse i 1990 til såkaldte 'pædagogiske råd' som ikke har
nær de samme rettigheder.9 I et indlæg i Folkeskolen i 1996 beskrev daværende direktør for
Danmarks Pædagogiske Institut, Lars Henrik Schmidt, overgangen fra lærerråd til pædagogiske
råd som en del af lærernes forandring fra pædagogisk ekspert til en lønarbejder som ikke har eller
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 5
6 www.leksikon.org - 'Elevbevægelsen' afsnit 10 'Elevråd', Knud Holt Nielsen
7 Elever Mister Indflydelse, Andreas Brøns Riise, Folkeskolen nr. 3 d. 1/2 - 2011
8 www.denstoredanske.dk - 'Lærerråd'
9 www.denstoredanske.dk - 'Pædagogiske råd'
Jan Kampmann:
tager dybere ansvar for skolens pædagogiske udvikling.10 Debatten har ikke været ensidig, og der
er delte meninger om om de pædagogiske råd er mindre demokratiske end fortidens lærerråd,
men det er i hvert fald min opfattelse at indførelsen af dem ikke har ført folkeskolen i en mere
demokratisk retning hvad angår lærernes indflydelse.
Samme år, i 1990, fik forældrene til gengæld repræsentation i skolebestyrelserne med valg hertil
ved skolebestyrelsesvalgene.11 Forældrene blev sikret flertal i bestyrelsen med 5 - 7 pladser mod 2
til lærerne og 2 til eleverne. Folkeskolen indførte her en struktur lignende det grundlag som
friskolerne er skabt på; at forældrene definerer de overordnede rammer for den skole deres børn
går på, og debatterer værdigrundlaget med lærerne. Der er dog flere væsentlig forskelle på
friskolernes styrelser og folkeskolernes bestyrelser idet at forældrenes reelle indflydelse på
skolens virke i realiteten er stærkt begrænset. Dette skyldes at skolernes økonomiske ramme er
styret kommunalt, mens undervisningens ramme - herunder fagbeskrivelser, pensum, tests, prøver
og værdigrundlag - er styret af ministeriet. Blandt andet derfor er tilslutningen bland forældrene til
skolebestyrelserne ofte også stærkt begrænset - i samme grad som elevrådene er det - og mange
skoler har svært ved at finde kandidater til bestyrelsesposterne.12
Jeg mener dog på ingen måde at skiftende regeringer på noget tidspunkt har påstået at ville have
folkeskolen til at være demokratisk, i den forstand at dette betyder selvbestemmelse. Dette er der
en meget håndfast årsag til, nemlig at man vil sikre at eleverne i alle dele af landet får lige god
undervisning. Og dog giver det store fokus fra ministeriel side på den demokratiske dannelse let
det indtryk at det ikke desto mindre er demokrati som regeringen ønsker at folkeskolen skal bygge
på - som det også kommer til udtryk i ministeriets eget undervisningsmateriale i demokrati fra
2006:
"Ud over at skoler og udannelsesinstitutioner skal undervise i demokratiet, som
det ser ud retligt og formelt, skal skolerne skabe rammer for, at eleverne lærer at
praktisere demokrati i hverdagen."13
Alligevel blev folkeskolens formålsparagraf i 2003 ændret fra at sige at skolen skal 'bygge på'
demokrati, til at den blot skal 'være præget af' demokrati. Sådan søges der med den ene hånd at
skabe demokrati i folkeskolen, mens der med den anden hånd holdes et fast greb om magten. Jeg
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 6
10 Pædagogisk Kantinesnak, John Villy Olsen, Folkeskolen nr. 34, d. 22/8 - 1996
11www.da.wikipedia.org - 'Skolebestyrelse'
12 Forældre gider ikke skolebestyrelser, Gitte Redder, Ugebrevet A4 nr. 26, d. 16/8 2010
13 Undervisning i demokrati, Undervisningsministeriet 2006
UVM:
er overbevist om at netop denne inkonsistens imellem hensigt og handling er hvad der hindrer et
virkeligt demokrati i folkeskolen i dag.
Hal Koch lægger i 'Hvad Er Demokrati?' vægt på at skolen grundlæggende bør bygges op om
demokratiske principper. Demokrati er nemlig for Hal Koch opretholdt i kraft af folkets
demokratiske ånd og ikke kun af at loven afspejler styreformen. Folket skal derfor opdrages til
demokrati, og netop skolen er en af de primære folkeopdragende institutioner:
"Ungdommen opdrages bedst til demokrati ved selv at leve med i et demokrati -
med rettigheder og pligter. Derfor er det så vigtigt, at skolen […] får en virkelig
demokratisk ånd."14
Det er dog uklart om Hal Koch ønsker et demokrati som det kommer til udtryk i Summerhill og
Sudbury modellen, hvilke vil blive skitseret senere. I hvert fald kommer han i forlængelse af
ovenstående citat med denne parentetiske kommentar:
"[…](hvilket i parentes bemærket ikke betyder, at man behøver at acceptere
ethvert tåbeligt frihedskrav, som melder sig i demokratiets navn)"15
De samme krav som gælder folkeskolen, er dog heldigvis ikke gældende i lige så stor grad for de
frie skoler. Tilmed har de frie skoler også stor kontrol over deres egen økonomi, hvilket betyder at
der her er meget større mulighed for at kunne skabe et reelt skoledemokrati. Men hvordan bør et
sådant se ud? Måske det er tid til de tåbelige frihedskrav igen?
Problemformulering
Jeg har i problemformuleringen gjort tre indgrænsninger af emnefeltet:
•Indgrænsning til kun at arbejde med skoledemokrati i frie skoler
- for at kunne begrænse emnefeltet til det mest relevante for min uddannelse til friskolelærer,
og fordi de mest interessante eksperimenter udi skoledemokrati er på frie skoler.
•Indgrænsning til danske skoler
- for at rapporten kan benyttes direkte som inspirationskilde for danske friskoler, således er
danske lovgivningsmæssige forhold taget med i overvejelserne i raporten.
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 7
14 Hvad Er Demokrati? s. 55, Hal Koch, Gyldendal 1945
15 Hvad Er Demokrati? s. 55, Hal Koch, Gyldendal 1945
Hal Koch:
Hal Koch:
•Indgrænsning til grundskoler
- for at undersøge hvordan demokrati kan fungere for børn i alle aldre. Dog er Det frie
Gymnasium inkluderet. Her ligger fokus dog på deres grundskole (7. - 10. kl.) - selvom
centrale dele af skoledemokratiet dér blander grundskole- og gymnasieelever.
Problemformuleringen lyder da således:
Gavner demokrati læringen og/eller trivselen på en fri grundskole?
Hvordan implementeres demokrati bedst i grundskolen?
Gennem besøg på fire frie grundskoler - Trekronergade Freinetskole, Det frie Gymnasiums
grundskole 'Dragen', Den Demokratiske Skole i Roskilde og Næstved Fri Skole - vil jeg vise
eksempler på hvordan fire skoler med demokrati som grundlag fortolker og forvalter
skoledemokratiet i dag. Skolerne er hver oprettet i deres årti. Trekronergade Freinetskole i 1979,
Det Fri Gymnasiums grundskole i slut 80'erne, Næstved Fri Skole i 1998 og Den Demokratiske
Skole i Roskilde i 2009. De behandles i kapitlet Hvad er skoledemokrati?
Den pædagogisk og strukturelt mest vidtgående af disse, Den Demokratiske Skole, som også -
sikkert ikke uden grund - er den yngste, vil jeg efterfølgende behandle mere indgående i et kapitel
for sig. Jeg fik et dybdegående interview med skolelederen Niels Lawaetz og et solidt interview
med tre elever samt flere andre uformelle snakke og en masse observationer af deres metode og
struktur. Det er kapitlet Demokrati i undervisningen.
Til sidst vil jeg søge at gøre rede for hvor debatten om skoledemokrati i dag står, i kapitlet Redskab
eller Værdi? Til sidst vil jeg opsummere det hele i Konklusionen.
God fornøjelse!
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 8
Hvad er skoledemokrati?Fire bud på den demokratiske skole
I marts 2011 besøgte jeg fire frie sjællandske skoler som hver især har demokrati indskrevet som en
central del af deres værdigrundlag. Jeg tilbragte en dag hos dem hver og interviewede en lærer og
en eller flere elever hvert sted. De tre af gangene havde lærerne dog så småt med tid at jeg ikke
nåede at få det fulde interview med. Men jeg har søgt at benytte materialet - og det er ikke småt - så
godt som muligt i en sammenligning af skolernes demokratiske struktur og ånd. Interviewene er
vedlagt som bilag i transskriberet form.
Jeg har her gjort et forsøg på at sætte skolernes prioriteringer omkring demokratiet i skemaform
så de er mulige at sammenligne. Det er vigtigt at bemærke at der er stor forskel på skolernes
formelle og uformelle kompetencefordeling. Den formelle kompetencefordeling er hovedsagligt
formuleret i henhold til hvordan loven siger at de skal formuleres, hvorimod de beslutninger der
tages i praksis, ignorerer de nedskrevne regler for at kunne uddele større kompetence til bredere
organer. Dette betyder også at kompetencefordelingen ikke er entydig, og at man ikke
nødvendigvis kan læse kompetencefordelingen ud fra skolens vedtægter. Dette betyder blandt
andet at der heller ikke er nogen entydig holdning til hvordan kompetencefordelingen ser ud;
opfattelsen af hvem der bestemmer hvad, kan varierer alt efter hvem man spørger. I kraft af dette
skal de svar jeg har indhentet fra skolerne, også ses som subjektive og ikke som udtryk for skolens
kollektive opfattelse af kompetencefordelingen, selvom den forhåbentlig vil afspejle denne.
På næste side har jeg listet nogle af de vigtige karakteristika for skolernes demokratiske struktur i
skemaform. Jeg har udvalgt nogle informationer fra denne sammenligning som grundlag for de
betragtninger jeg har gjort mig i resten af kapitlet.
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 9
Skolernes data
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 10
Trekronergade Freinetskole
Det Frie Gymnasium Den Demokratiske Skole i Roskilde
Næstved Fri Skole
Øverste formelle myndighed
Øverste myndighed i
praksis
Primære organ
Andre vigtige organer
Ledelsens rolle
Budgettets vedtagelse
Vedtagelse af vedtægts-ændringer
Elevinddragelse
Procedure i det primære organ
Deltagere
Fremmøde
Mødeledelse
Beslutnings-metode
Mindretals-hensyn
Bestyrelsen Bestyrelsen Bestyrelsen, dagligt skolelederen
Bestyrelsen
Skolerådet - består af bestyrelsen + 2 elever og 2 lærere - dagligt lærerrådet
Skolemødet Skolemødet Skolemødet, ledelsen ift. ansættelser
Lærerrådet Skolemødet og udvalgene
Skolemødet Skolemødet
Elevrådet Afdelingsmøde, klassemøde, studiegruppemøde.
Retsmødet, løse udvalg, lærermøde
Økonomimødet, retsmødepanelet, lærermødet
Kollektiv ledelse - lærerrådet leder
Ledelsen har rolle som udvalg - bruger ikke veto
Har ansvaret for skole-mødets beslutninger
Ledelsen ansætter, afskediger og udsmider
Lærerrådet indstiller, skolerådet godkender.
Skolemødet Skolemødet, formelt set bestyrelsen
Mindre beløb vedtager skolemødet. Større behandler økonomimødet, lærermødet vedtager
Skolerådet har beslutningsretten
Skolemødet Skolemødet kan ændre mindre, kun generalforsamlingen kan ændre de større
Generalforsamlingen indstillingsret, ministeriet beslutningsret
Eleverne høres om beslutninger - i mindste fald de for dem relevante
Eleverne har flertal i skolemøde og udvalg - alt diskuteres grundigt
Eleverne er med i alle beslutninger - har flertal på skolemøde, retsmøde
Flertal på møderne. Inklussiv retsmøde og økonomimøde
Lærerne Elever, lærere og ansatte Elever, lærere og ansatte Elever, lærere og ansatte
Mødepligt Mødepligt Svingende, generelt lavt Svingende, generelt lavt
Mødeleder: Den mest kompetente lærer, ordstyrer: lærer, referent: lærer
Skiftevis elever og lærere Godkendte elever og lærere - se bilag 4
Mødeleder: lærer, ordstyrer: elev, referent: elev
Konsensus Betinget afstemning - se bilag 2
Afstemning Afstemning
Konsensus En tredjedel kan udsætte ved veto
Beslutninger må ikke overtræde nogens frihedsrettigheder
Efter en måned kan et punkt tages op igen
Skolernes data
Fremmøde
I mit interview med Peter Sauer, elev på Det Frie Gymnasium, og med David Simonson, lærer i
Det Frie Gymnasiums grundskole, var en af deres vægtigste bekymringer for demokratiets
sundhed fremmødet og engagementet ved det ugentlige skolemøde. Denne bekymring går også
igen i en rapport om Det Frie Gymnasium fra Institut For Pædagogik ved Københavns Universitet
fra 1985. Tilsyneladende er det altså ikke en problematik som Det Frie Gymnasium har fået hold på
i løbet af årene. I rapporten fremlægges blandt andet disse årsager:
"Generelt kræver skoledemokratiet indsats og overskud - noget det kan være
vanskeligt at mobilisere en reserve af i et presset gymnasieliv. Som gymnasiet er
indrettet aktuelt, nødvendiggør det under alle forhold en prioritering - det er
ikke muligt at leve op til samtlige de krav, der stilles - dét forhold slår igennem
også på DfG. I prioriteringen ligger en strategisk forholden sig til
skolehverdagen og de krav DfG som gymnasieinstitution stiller.[…]Solidariteten
indadtil og opbakningen om møderne forekommer imidlertid også, nemlig når
"en fælles fjende" truer i form af nedskæringer og trusler om lukning."16
En del af årsagen er tilsyneladende at der stilles større faglige krav til eleverne på et gymnasium, og
det derfor er svært for eleverne helhjertet at prioritere skolemøderne så meget som de gerne vil.
Dette forhold ville dog let kunne undersøges ved at kigge særskilt på grundskoleafdelingen af
DFG. Men her er der i modsætning til gymnasiet blevet sat ind med det tiltag at der er mødepligt til
skolemøderne, hvilket Peter Sauer lægger vægt på som en vigtig del af at forpligte sig til
demokratiet. På spørgsmålet om hvordan man, som folkeskoleloven siger, bedst forbereder
eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre,
svarer Peter først og fremmest at man bør tvinge eleverne til at deltage i skolemødet.17 Og dog er
der stadig bekymring at spore over den passivitet de 'obligatoriske' elever ofte har ved møderne.
På både Den Demokratiske Skole og Næstved Fri Skole fik jeg også fortalt at fremmødet til
skolemødet er meget svingende. Til gengæld mødte jeg på ingen måde samme bekymring over den
lave deltagelse her. Holdningen hos begge skoler lod til at være, at hvis man ikke dukker op til
skolemødet, er det fordi man trygt lader beslutningen blive forvaltet af de andre elever og lærere.
Og hvis der er et kontroversielt forslag oppe, skal eleverne nok dukke op alligevel. Dog skal det
siges at Næstved Fri Skole i deres jubilæumsskrift 'Frie Børn Lærer Bedst' også fortæller om flere
tiltag for at højne fremmødet blandt eleverne. Ikke desto mindre beskriver Daniel Greenberg fra
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 11
16 Undervisning og skoledemokrati på Det Frie Gymnasium s. 52, Københavns Universitet 1985
17 Interview med Peter Sauer, Demokratiopfattelse afsnit 4, Bilag 2
DFG rapport:
Sudbury Valley School som har inspireret både Næstved Fri Skole og Den Demokratiske Skole
således om fremmødet til skolemøderne i 'Endelig Fri':
"Alle stemmer, hvis de er der. Tilstedeværelse er frivillig. Der er ingen
stedfortrædere. Så det, der foregår på skolen, er det, der foregår andre steder i et
frit demokrati; Når en sag står ens hjerte nær, møder man op. Ellers gider man
som regel ikke."18
Det er min opfattelse at denne forskel i opfattelsen af fremmødet og engagementet er
grundlæggende for opfattelsen af demokratiets rolle. Hvor Peter Sauer svarer på hvordan man
forbereder eleverne på demokrati, og der i rapporten om DFG udtrykkes bekymring om
demokratiets fortsatte beståen, så er demokratiet på de Sudburyinspirerede skoler efter min
opfattelse i langt højere grad noget der tages for givet. Dette hænger for mig at se sammen med
Sudburyelevernes mere håndgribelige forhold til demokratiet som et sted hvor de har direkte
indflydelse på deres skole - hvis de vil tage den. I modsætning hertil er det min opfattelse af
eleverne på Det Frie Gymnasium at de føler de går glip af indflydelsen hvis de ikke dukker op til
stormøderne, hvorved beslutning vil kunne tages af et stærkt begrænset udsnit af den samlede
skole. Problematikken består altså i om man opfatter det som demokratisk at et tilfældigt udsnit af
en organisation træffer beslutninger på vegne af andre der har haft muligheden for at dukke op,
eller om man mener at demokratiet fordre en så stor deltagelse som muligt at de
stemmeberettigede.
Denne forskel har efter min overbevisning alt at gøre med hvor stor tillid der hersker til at de andre
deltagere i demokratiet vil forvalte det efter de værdier som man mener det bør forvaltes i. Dette
har i høj grad at gøre med den intention der ligger bag behandlingen af forslag på skolemødet,
hvilket igen kommer til udtryk gennem den debatkultur der hersker i skolen. Kan man i debatten
og argumenterne høre et ønske om at finde frem til det fælles bedste? Eller æmmer tonen af at
enhver kun søger at fremme sine egne interesser og ikke lytter efter det bedste argument, den
bedste løsning?
Forskellen herpå omtaler Holger Henriksen i 'Samtalens Mulighed' som forskellen mellem en
instrumentel og en ikke-instrumentel samtale:
"Magtens kommunikation er beregnende, og samtalen reduceres til en
kommunikativ teknik, et instrument, værktøj eller redskab, der anvendes til
fremme af egne motiver. Den ikke-instrumentelle samtale adskiller sig fra l
samtaleteknik, evaluerings- og udviklingssamtaler, terapeutiske samtaler og
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 12
18 Endelige Fri s.104, Daniel Greenberg, Den Demokratiske Skole 2011
Daniel Greenberg:
Holger Henriksen:
anden målstyret kommunikation. Vi leder ikke efter det korrekte svar - vi søger
sandheden, men ved, at den er foreløbig."19
Som mulig konklusion på dette er dette citat af en tidligere elev på DFG om skoledemokratiet:
"Hvis man skal have sådan et system til at fungere, hvor idealet er
skoledemokrati, bliver man nødt til at have kendt det fra folkeskolen. Det er en
anden måde at se hverdagen på. At skulle lære nogle meget friere rammer og
være med til at bestemme. Det synes man er meget sjovt i starten. Men det
kræver meget mere tid og meget mere energi. Det er svært at lære på 3 år."20
Elevinddragelse
Hele denne bekymring eller mangel på samme er udtryk for et ønske om at inddrage eleverne så
meget som muligt i den demokratiske proces. Imidlertid var en af skolerne som jeg besøgte,
Trekronergade Freinetskole, i løbet af sin historie gået fra et lignende direkte demokrati med
fællesmøde som højeste instans til et repræsentativt elevråd. Jeg har desværre ikke plads til at gå
detaljeret ind i mine betragtninger af dette elevråds arbejde efter hvad jeg så i det korte møde jeg
fik lov at overvære. Men der er nogle helt særlige forhold der gør Trekronergade Freinetskole
interessant - blandt andet i sammenhæng hermed.
Lærer Niels Søndergaard, som jeg interviewede, fortalte at de før i tiden havde haft et såkaldt
fællesmøde som fungerede som den højeste instans på skolen. Dette fællesmøde inkluderede,
ligesom de andre skolers skolemøder, lærerne og eleverne - måske også personalet. Så vidt jeg
forstod på Niels - og så vidt Niels havde forstået, for han arbejdede der ikke selv dengang - var
mødet trægt at komme igennem, og de fleste debatter var uden interesse for eleverne. Da skolen i
sine elevgrupper så begyndte at afholde morgenmøder i stedet, var pludselig alle
hverdagsinformationerne og debatterne som var umiddelbart relevante for eleverne, rykket over på
morgenmøderne. Tilbage var et fællesmøde kun relevant for lærerne. Derfor besluttede de at flytte
de større beslutninger over i lærerrådet. Til gengæld blev der oprettet et elevråd som kunne
varetage elevernes indflydelse, og lærerrådet bestræber sig stadig meget på at orientere eleverne
om alle vigtige beslutninger og føre debatten i skolesamfundet med dem.
Min oplevelse af elevrådet var dog ikke at eleverne her havde den store forståelse for
beslutningsprocesserne - hvilket må være forudsætningen for at kunne få indflydelse. Til gengæld
var det en fast assisterende lærer der trak eleverne igennem dagsordenen. Ejerskabet var ikke
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 13
19 Samtalens Mulighed s. 15, Holger Henriksen 2005
20 Undervisning og skoledemokrati på Det Frie Gymnasium s. 46, Københavns Universitet 1985
DFG rapport:
tydeligt på elevernes side. Læreren var dog meget bevidst om sin rolle og gik også på eget initiativ
uden for lokalet da jeg skulle stille spørgsmål til rådsmedlemmerne om demokratiet. Alligevel
bliver jeg nødt til at fremhæve at læreren gjorde meget ud af at omtale elevrådsmødet som
demokratisk dannende for de elever der deltager, men at de desværre ikke kunne magte at styre
dagsordenen og talerlisten selv, hvorfor hun gjorde det. I det hele taget var tilliden til eleverne som
kompetente demokrater der ikke. Og det er min formodning at den manglende tillid, uanset hvor
subtilt og velmenende den måtte være, forhindrer eleverne i at gøre sig værdige til den tillid; at
tage ansvaret på sig.
Næstved Fri Skole har også måttet flytte sig fra deres oprindelige udgangspunkt hvor alt gik over
skolemødet. Nogenlunde den samme fortælling som på Trekronergade Freinetskole giver Tove
Hartelius udtryk for i sin tilbageskuen over Næstved Fri Skoles udvikling:
"Budgettet kommer ikke længere på skolemødet. Vi havde det i starten sådan,
men efterhånden var det kun mig der var der når vi havde det på. Skolemødet
råder i stedet over 28000 kr. pr. måned til løse udgifter. Der kan ekstraordinært
bevilges flere midler, og man kan altid ansøge om flere midler."21
Det kedelige budget er altså blandt andet det der skaber udfordringer for de demokratiske skoler.
Måske er det hvad der skræmmer DFGs gymnasieelever væk fra vinterens debatter så kun de
obligatoriske grundskoleelever er tilbage. Og måske vil det også vise sig at blive omsonst for Den
Demokratiske Skole som årene går at behandle det fulde budget på deres skolemøder, og så vil den
nuværende indstillingsret måske gå over til blot en høringsret. Men indtil da er det frit for eleverne
at blive væk fra mødet hvis de synes det er kedeligt. Spørgsmålet er så om det er nok demokrati?
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 14
21 Interview med Tove Hartelius, Kompetencefordeling afsnit 6, Bilag 6
Tove Hartelius:
Demokrati i undervisningenDemokrati som pædagogisk redskab - interview med Niels Lawaetz
Niels Lawaetz var sammen med en gruppe forældre og lærere i 2009 med til at starte Den
Demokratiske Skole i Roskilde - den anden skole i Danmark inspireret af den
amerikanske Sudbury Valley School. Niels er den første formelle skoleleder på en skole der ikke
har anden ledelse end det elevdominerede skolemøde to gange om ugen. Skolen arbejder med et
demokratisyn som søger at udvide friheden og ligheden for elever så vidt muligt således at eleverne
selv har det fulde ansvar for deres læring. Herved lærer de mest og bedst, og har samtidig
overskudsrige lærere, påstår skolen. Jeg var forbi en dag for at besøge skolen og få en snak med
Niels.
Effektiv læring
Niels Lawaetz mener at det både er mere humant og mere effektivt at lade børnene bestemme hvad
de selv vil lave. Senere års hjerneforskning har påvist at en motiveret person kan lære nyt mange
gange hurtigere end en umotiveret, hvorimod det kan gøre det svært at lære netop det én selv eller
andre prøver at presse én til at lære.22
"Det er en myte at man lærer at læse af at modtage undervisning. Til gengæld er
der mange der ikke lærer at læse fordi de modtager undervisning."23
Ved at lade eleverne følge deres indre motivation lærer de både en masse nyt og meget avanceret
stof, de bliver eksperter samtidig med at de lærer at tilgå nyt stof på deres egen måde og ved egen
hjælp. Herved vil de selv kunne tage initiativ til at lære alt hvad de gennem livet har brug for. Den
grundlæggende tese for denne frie didaktik er at det bedste eleverne kan lære er hvordan de skal
lære, hvordan de skal opsøge viden. Og ved at eleverne lærer om det der interesserer dem mest,
kan de også huske betydeligt mere end på normale skoler, påstår Niels Lawaetz:
"Børn der har gået på Den Demokratiske Skole kan når de går ud, huske i hvert
fald 80% at det de har lært."24
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 15
22 Se: Christian Gerlach om læring på Youtube.com
23 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 3, Bilag 4
24 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 1, Bilag 4
Niels Lawaetz:
Niels Lawaetz:
Men når eleverne så går ud fra Den Demokratiske Skole efter 9. klasse med en masse viden der
formentlig er meget forskellig fra den viden elever fra andre skoler har tilegnet sig, vil de så ikke
have svært ved at passe ind på en 'udemokratisk' gymnasial uddanelse? Niels Lawaetz svarer
overraskende at han ikke som udgangspunkt mener at gymnasiale og videregående uddannelser
skal kopiere Den Demokratiske Skoles struktur. Han siger at det er vigtigt at skelne imellem
formelle og uformelle læringsrum. Hvor Den Demokratiske Skole arbejder med mange uformelle
læringsrum og kun med formelle når eleverne selv beder om det, så er et gymnasium næsten
udelukkende formelle læringsrum. Dette er dog ikke noget problem for elever fra demokratiske
skoler ifølge Niels:
"Elever fra demokratiske skoler er gode til at skelne mellem det uformelle og det
formelle læringsrum og går ind til en time i f.eks. gymnasiet med et klart mål for
hvad de vil have ud af det. De kunne aldrig finde på at gøre grin med læreren
eller lignende da det ikke er for lærerens skyld men for deres egen at de er der.
De har fra deres skoletid lært at lave undervisningsaftaler hvis der er noget de
vil lære af andre. Og hvis underviseren siger til dem at de skal kunne de og de
her ting for at komme videre til den uddannelse de vil ind på, så sætter de ikke
spørgsmålstegn ved det. De har respekt for at anerkende den pakke som
uddannelsen tilbyder."25
Ligeværdige læringsrum
Hvad er det da der gør at eleverne fra Den Demokratiske Skole opnår et så stort ejerskab til deres
egen læring at de udelukkende modtager undervisning og lærer for deres egen skyld? Niels
Lawaetz mener at grundlaget for al undervisning er frie relationer. Eleverne skal først og fremmest
have deres frihed til at finde ud af hvad de har lyst til, og dermed har brug for, at lære. Dernæst kan
eleverne opsøge den viden på fem forskellige måder:
•ved udbud af undervisning til andre
•ved efterspørgsel efter undervisning fra andre
•ved selvstudie
•ved spontan undervisning - det uformelle læringsrum
•ved leg og udforskning26
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 16
25 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 1, Bilag 4
26 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 5, Bilag 4
Niels Lawaetz:
Alle disse læringsformer foregår naturligvis også på alle andre skoler. Blot er flere af dem særdeles
begrænsede af den formelle undervisning der foregår der, og som eleverne ikke selv har bedt om.
Det der derfor gør forskellen for Den Demokratiske Skole, er at eleverne her ikke bliver afbrud i
deres læringssituationer. De har lov til at forfølge den samme leg hele dagen igennem, og endda
videre end det. Den evne til fordybelse som er så savnet i den traditionelle skole, er her en helt
naturlig del af skoledagen da eleverne ikke afbrydes af andet end tidspunktet hvor de skal hjem.
Denne respekt for elevernes egne aktiviteter er del af det ligeværdigt anerkendende miljø som er
essentielt for Den Demokratiske Skole. Når der ikke er nogen obligatorisk undervisning, skal
læreren ikke påtage sig ansvaret for elevernes læring og tvinge dem til at lære det som fagplanen
dikterer. Hermed er der større grobund for at eleverne anerkender læreren som ligeværdigt
individ - ikke som en mereværdig autoritet - og vil behandle læreren derefter, netop fordi eleven
oplever at blive behandlet på samme måde. Når dette gensidigt anderkendende forhold er
opbygget, er det muligt - på elevens initiativ - at etablere nye formelle læringssituationer.
"I folkeskolen er der ikke nogen der anerkender den rolle som læreren har. Vi
bruger en masse krudt på en struktur der ikke virker. Nogle mener at vi ikke
skal have lærerstyret undervisning. Det mener jeg ikke. Problemet er kun at
børnene ikke anerkender lærerens autoritet."27
Problemet med lærerens autoritet ligger altså i at der ved det ulige magtforhold som er den
traditionelle skole til dels, svært kan opstå et ligeværdigt og gensidigt anerkendende forhold
mellem lærer og elev.
Retssystemet
En af de ting der skiller Sudbury skoler fra andre skoler - også mange lige så vidtgående - er
retsmødet. Her kan elever indklage en anden elev eller lærer hvis denne har overtrådt elevens
grænser eller overtrådt nogen af skolens regler; hvilke i parentes bemærket inkluderer at man ikke
må bruge vold, skælde ud eller mobbe. Den anklagede vil så normlt erkende sin skyld, og hvis
ikke, vil hun søge at bevise sin uskyld - forklare sig og hente vidner ind. Hvis der så findes en
skyldig, får denne person udmålt en konsekvens af retsmødeudvalget. Enten noget der direkte har
at gøre med sagen - f.eks. i en dag ikke at måtte komme ind i et lokale hvor hun bevidst havde groft
forstyrret de andre - eller det kan være en rengøringstjans.
Dette system er også et værdsat system på Næstved Fri Skole hvor de også er Sudburyinspirerede.
Skoleleder Tove Hartelius siger sådan her om retsmødet i deres jubilæumsskrift fra 2008:
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 17
27 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 1, Bilag 4
Niels Lawaetz:
"Retsmødet forsøger altid at finde en løsning, der er acceptabel for alle
implicerede parter. Er man uenig eller føler sig uretfærdigt behandlet, kan man
appellere sin konsekvens, og den udsættes til appellen er behandlet.
At konflikter roligt og grundigt bliver ordnet af et udvalg betyder, at de ikke
fylder så meget i skolens dagligdag.
Uden et konflikløsningssystem ville ideen om at øve sig i selvstændighed falde til
jorden. At vælge at bruge skolens retssystem er en selvstændig og moden måde
at forholde sig til en konflikt på."28
Det konsekvente demokrati
Niels Lawaetz lægger vægt på at når man vil gøre skolen demokratisk, så er det helt essentielt at
man ikke stikker eleverne blår i øjnene ved blot at give dem medindflydelse. Ikke fordi at der er
noget i vejen med medinflydelse, men hvis det blot er det man har i tankerne, bør man ikke kalde
det demokrati.
"Det er fuldstændig forfejlet at kalde et elevråd for skoledemokrati. Det er at
vandalisere begrebet at bruge det ord. Men det er fint at kalde det for
medindflydelse."29
På den måde blev emnet om Freinetskolens elevråd også afsluttet. Hvis man virkelig ønsker et
skoledemokrati, så skal man ifølge Niels Lawaetz være villig til at give eleverne reel magt. Og det
kan de også godt håndtere. I bogen 'Endelig Fri' om Sudbury Valley School, hvis idéer Den
Demokratiske Skole bygger på, siger forfatteren og læreren Daniel Greenberg:
"Centralt for skolens idé er, at børn kun kan lære dømmekraft ved at tage sig af
problemer fra den virkelige verden. Vi mener, at børn kun kan blive ansvarlige
personer ved at være ansvarlige for deres egen velfærd, deres egen uddannelse
og deres egen skæbne."30
Den yderste konsekvens af denne pædagogik er at skolens budget også går igennem skolemødet.
På Den Demokratiske Skole har bestyrelsen dog den endelige beslutningsret, men skolemødet har
en ikke uvæsentlig pulje og har desuden indstillingsret over for bestyrelsen. Omkring børn og
pengemagt skriver Daniel Greenberg sådan her:
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 18
28 Frie Børn Lærer Bedst s. 38, Tove Hartelius, Næstved Fri Skole 2008
29 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 2, Bilag 4
30 Endelig Fri s. 108, Daniel Greenberg, Den Demokratiske Skole 2011
Tove Hartelius:
Niels Lawaetz:
Daniel Greenberg:
"Alle, ung som gammel, besidder den samme beslutsomhed, når det gælder at se
skolen have succes og være økonomisk stabil hvert år og i årene fremover. Jeg
kan ikke komme i tanke om noget andet, alle på skolen er mere enige om."31
At føre direkte demokrati i en skole hænger altså uløseligt sammen med at både elever og lærere
føler et ejerskab til skolen, og det ejerskab kan de kun få ved at deltage i beslutningerne og have
det fulde ansvar for skolen. Der findes ikke nogen middelvej ifølge Niels Lawaetz, selvom det
heller ikke er forkasteligt ikke at have skoledemokrati.
"Efter min mening bliver demokratiet nødt til at være gennemgående, ellers skal
man hellere lave en autoritativ skole."32
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 19
31 Endelig Fri s. 133, Daniel Greenberg, Den Demokratiske Skole 2011
32 Interview med Niels Lawaetz, Kompetencefordeling afsnit 7, Bilag 4
Daniel Greenberg:
Niels Lawaetz:
Redskab eller værdi?Demokratiets kampplads i det nye årtusinde
Republikansk eller liberalt
I 'Samtalens Mulighed' fremfører Holger Henriksen en debat mellem proffessorerne Bo Jacobsen
og Per Fibæk Laursen om hvilket grundlag et demokrati for folkeskolen bør bygge på. Bo
Jacobsen taler for at basere skoledemokratiet på skoleklasserne, at fællesskabet deri skal danne
eleverne i den debatkultur demokratiet fordrer med både rettigheder og forpligtelser. Per Fibæk
Laursen stiller sig imod dette med det, ifølge Holger Henriksen, modsatte udgangspunkt at
skoledemokratiet må baseres på de liberale frihedsrettigheder - hvorfor det netop er ønskeligt at
komme væk fra den indsnævrende klassestruktur. Herved indskriver de to debattører sig ifølge
Henriksen i en debat om på den ene side republikansk demokrati og liberalt demokrati:
"Til det liberale demokrati knyttes den fleksible skole, der sigter på
individualisme, sortering i en delt enhedsskole, elevdifferentiering, kompetence,
karakterer og konkurrence. Det tales meget om "ansvar for egen læring". Den
fleksible skole forsvares med en præstationsideologi, hvis centrale begreb er
omstillingsberedskab.
Til det republikanske demokrati knyttes fællesskabets skole, der sigter på
deltagelse i fællesskabets skoleliv og udelt enhedsskole med
undervisningsdifferentiering. Det understreges meget, at "samarbejde er
forpligtende". Når fællesskabets skole forsvares, henvises til en
samarbejdsideologi, hvis centrale begreb er det forpligtende fællesskab."33
Henriksen foreslår som svar på disse to, efter hans mening, modsatrettede visioner, at vi går i en
tredje retning, mod det deliberative demokrati hvor den ikke-instrumentelle samtale er i centrum.
Dog når han aldrig frem til i samme detaljer at beskrive denne skoledemokratiform.
Imidlertid mener jeg ikke at de to demokratiformer er så modsatrettede som Holger Henriksen gør
dem til. Hvis vi tager et blik på Sudbury modellen, igen med Den Demokratiske Skole som
eksempel, så er der få af de ovenstående kendetegn for demokratiformerne som den ikke
indeholder under ét - omend den på den ene side ingen karakterer har og på den anden side ingen
klasser har. Den centrale præmis som Henriksen opstiller her, er nemlig at individualisme og
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 20
33 Samtalens Mulighed s. 76, Holger Henriksen 2005
Holger Henriksen:
fællesskab er modsætninger. Men i Sudbury modellen trives disse to netop i kraft af hinanden.
Eleverne har et klar ansvar for egen læring, men hvis de indgår en undervisningsaftale med en
lærer eller elev, så forpligter de sig fuldt og helt over for den anden part. Finder denne forpligtelse
ikke netop sted fordi de i forvejen tager ansvar for sig selv?
Det centrale begreb for det liberale demokrati er, ifølge Henriksen, omstillingsberedskab, mens
det for det republikanske demokrati er det forpligtende fællesskab. Sudburyeleverne forpligter
eleverne over for hinanden, uden kunstigt at skille dem ud fra de elever der ikke er af samme alder,
igennem skolemødet og især retsmødet. Trygheden fra dette mødefællesskab skaber
forudsætningen for at eleverne tør og kan omstille sig i en foranderlig verden - hvilket en bunke
karakterer sikkert ville have gjort det modsatte for.
Skoledemokrati må altså bygge på både de liberale frihedsværdier og de republikanske
fællesskabsværdier - naturligvis. Holger Henriksen har dog ret i at alt dette muliggøres netop af
den ikke-instrumentelle samtale. Mere om dette om lidt.
Et værdifuldt redskab
At betragte demokrati som en værdi har den indbyggede fare at demokratiet derved ligestilles med
andre værdier i et relativistisk samfundssyn hvor alle såkaldte værdier som udgangspunkt er lige
gode. Hal Koch siger sådan her om værdirelativisme i 'Hvad Er Demokrati?':
"Man har fået det indtryk, at samfundet kan formes og omformes omtrent som
en klump ler. […] Det går imidlertid med samfundslivet som med den enkeltes
liv: livet har sine egne iboende love, og det lader sig ikke spotte. Man kan ikke
forme og danne det ganske efter behag - ikke uden at risikere at lægge det
øde."34
Man kan altså ikke blot vælge sig en styreform til sin stat eller institution efter forgodtbefindende.
Demokrati er ifølge Koch per definition bedre end et autoritært styre. Men er demokrati da en
entydig størrelse som vi blot skal vælge til? En færdig pakke som kun kræver vilje? Til det siger
Koch:
"Demokratiet er ikke et system eller en lære; det er en livsform; men det at leve
lader sig ikke lære gennem lærebøger og paragraffer; det er en kunst - eller en
gave, om man vil. […] Kun ved at leve lærer vi [livets] love og kår at kende - ofte
gennem bitre erfaringer."35
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 21
34 Hvad Er Demokrati? s. 60 - 61, Hal Koch, Gyldendal 1945
35 Hvad Er Demokrati? s. 62, Hal Koch, Gyldendal 1945
Hal Koch:
Hal Koch:
Hal Koch understreger mange gange i 'Hvad Er Demokrati?' sin holdning om at demokrati ikke
er et system eller en lære. Han fremhæver dette gang på gang for at understrege at demokrati ikke
på noget tidspunkt kan sikres. At systemerne ikke alene kan give os nogen demokratisk kultur; det
kan kun vores demokratiske sindelag.36
På spørgsmålet om demokrati er et redskab, en værdi eller en ideologi, svarer Niels Lawaetz:
"Individets ret er et ideal. Et fællesskab opstår kun mellem frie individer. Den
demokratiske struktur er et redskab man kan bruge for at opnå værdier og
idealer."37
Dog er Niels ikke overbevist om demokrati som rent redskab. Han siger efterfølgende at selvom
han godt kan lide at betragte demokrati som et redskab, har det det med at blive til en kultur. På
samme måde lægger Hal Koch også spørgsmålet frit ud ved at skrive at det hverken er et system
eller en lære, men en livsform.38
Frihed og lighed
Men lad os et øjeblik dvæle ved Niels Lawaetz' definition af demokrati:
•Den demokratiske struktur er et redskab man kan bruge for at opnå værdier og idealer.
Hvad er det da for nogle værdier og idealer som man kan opnå ved demokrati? I mit interview med
Niels spurgte jeg ham om hans syn på de begreber som står indskrevet i folkeskolens
formålsparagraf, at skolens virke skal være præget af; åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Niels
svarede:
"Indtil for nylig stod der jo at en skole skal 'bygge på' i stedet for 'være præget
af.' Den Demokratiske Skole bygger nemlig på åndsfrihed, ligeværd og
demokrati. De fleste andre friskoler kan ikke sige at bygge på dette. Ingen på
alle tre begreber. Jeg mener faktisk ikke at der er andre der bygger på ligeværd
efter vores definition af ligeværd."39
Den Demokratiske Skoles definition af ligeværd eller lighed kommer netop til udtryk gennem
princippet med én person - én stemme, og med princippet om lighed for loven. F.eks. kan alle få
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 22
36 Hvad Er Demokrati? s. 13, Hal Koch, Gyldendal 1945
37 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 1, Bilag 4
38 Hvad Er Demokrati? s. 12, Hal Koch, Gyldendal 1945
39 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 4, Bilag 4
Niels Lawaetz:
Niels Lawaetz:
adgang til selv de farligste maskiner hvis blot de består en prøve, og den prøve skal lærerne også
igennem. Men der følger ansvar med ligeværdet. Eleverne og lærerne deles om oprydning,
rengøring og posterne på skolemødet og retsmødet. Som med individualismen og fællesskabet er
det min oplevelse fra mit besøg på Den Demokratiske Skole at friheden og ligheden ikke kan
eksistere uden hinanden, at det netop er i kraft af ligheden at eleverne føler sig frie - og omvendt.
Derfor kan det netop heller ikke være andre værdier end de to som demokratiet bygger på for at
det er et demokrati. Frihed og lighed, og som konsekvens heraf: individualitet og fællesskab.
Til forsvar for at det netop er frihed og lighed der er de vigtigste egenskaber i et demokrati, og
selve det primære som et demokrati bør bygge på, siger Hal Koch her om frihed:
"[…]meget kan man opnå ved tvang og dressur, men aldrig en virkelig
menneskelig indsats. Den skal nemlig komme indefra. […] I en befolkning, der
sløvt er sunket ned i slaveri, mærkes [forskellen på frihed og tvang] overhovedet
ikke." 40
Og her om lighed:
"[…]hvis flertallet af befolkningen ser sin fordel i økonomisk at underkue et
mindretal, kan denne handling aldrig få karakter af ret, selvom den foregår
under aldrig så parlamentariske former. Den er et retsbrud, fordi den betegner
et brud på det ligheds- og gensidighedsforhold, som nu engang hører med til
menneskelivet og gør dette forskelligt fra alt andet liv i naturen."41
Hal Koch anskuer herved også disse tre begreber, frihed, lighed og demokrati, i sammenhæng,
hvilket netop også i forvejen er indskrevet i folkeskolens formålsparagraf som åndsfrihed, ligeværd
og demokrati.
Samtalen
En ting mangler dog.
Hal Koch lægger rigtig meget vægt på at demokrati aldrig må ses som et system vi bare skal
indføre. Vi kan altså ikke bare konkludere at skolen har brug for et demokrati som er liberalt-
republikansk-deliberativt og baserer sig på værdierne frihed og lighed. Jeg tror ikke det er
voldsomt svært at finde tilpads mange autoritære regimer der hylder lige netop lighed og frihed
tilpads meget, til at blive overbevist om at hensigten ikke tilnærmelsesvis er nok.
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 23
40 Hvad Er Demokrati? s. 69, Hal Koch, Gyldendal 1945
41 Hvad Er Demokrati? s. 84 - 85, Hal Koch, Gyldendal 1945
Hal Koch:
Hal Koch:
Den vigtigste del i demokratiet, som altid vil forfalde hvis vi ikke holder den vedlige, er for Hal
Koch samtalen:
"Det drejer sig ikke om politiske læresætninger eller om de rette anskuelser. Det
afgørende er et folkeligt ord, en opbyggende tale, som kan være med til at skabe
et menneskeligt fællesskab, som kan klarlægge livet og dets kår for os - både
enkeltvis og i vor folkelige, politiske sammenhæng."42
Men hvad er det da for en samtale? Jeg har tidligere fremlagt Holger Henriksens bud på en
definition af den respektfulde og opbyggelige samtaleform som til dels beskrives af Sokrates som
dialektik. Henriksen kalder den for den ikke-instrumentelle samtale. Og som det tidligere er
beskrevet, karakteriserer den samtaleform sig ved ikke at tjene som instrument - redskab - for
talerens egne egoistiske interesser. I stedet må samtalen søge hen imod sandheden, taleren må
værge sig for at rose sin egen viden og bedste holdninger og i stedet spørge ud til de andre
holdninger for at spejle sine egne deri. Holger Henriksen skriver sådan her:
"Samtalens etik er den, at samtalepartneren er indstillet på at give afkald på
magt, og lader sagen styre."43
Hvordan lader man så sagen styre? Heri er det min holdning at ved altid først at søge at forstå den
anden parts holdninger og vise den anden om at det er ens intention at forstå, vil man oprette en
tillidsfuld samtale som giver mulighed for at alle parter sammen kan søge mod sandheden - som i
sidste ende altid er det fælles bedste. Heri er en central huskeregel for lærere: Tvivl ikke på
troværdigheden hos det eleven fortæller - i hvert fald ikke så længe det ikke er sarkastisk. Det er
essentielt for at skabe en tillidsfuld samtale at man har tillid til hinandens gode intentioner.
"Det er en almindelig psykologisk indsigt, at elever i opdragelsesprocessen
forsøger at leve op til lærernes forventninger. Det er derfor aldeles afgørende, at
læreren har positive forventninger om intentionalitet og legitimitet hos eleven.
Forventningerne ligger i elevens sind som en selvopfyldende profeti - og eleven
svarer: "Jeg er tilregnelig.""44
Det skal naturligvis bemærkes at eleven ikke bør søge lærerens ros og billigelse af hendes
præstationer. Eleven bør søge læring for sin egen skyld. Men i det sociale rum er læreren en
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 24
42 Hvad Er Demokrati? s. 15, Hal Koch, Gyldendal 1945
43 Samtalens Mulighed s. 19, Holger Henriksen 2005
44 Samtalens Mulighed s. 32, Holger Henriksen 2005
Hal Koch:
Holger Henriksen:
Holger Henriksen:
ligeværdig person der har lige så stor indflydelse som alle andre, men som lærer og voksen større
ansvar.
Når vi snakker om skoledemokrati, er det lykkelige her at det ikke lader til at være sværere at få
dette til at lykkes på en skole, end at lærerne blot er indstillede på at lade børnene være i fred
samtidig med at holde dem ansvarlige for deres handlinger. Til gengæld er der nok udfordringer
omkring de ministerielle krav som i dag er til friskoler, og jeg håber at dette vil tjene til inspiration
for alle demokratiske lærere der har intentioner om at eksperimentere med skoledemokrati.
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 25
KonklusionFrihed og lighed - og det fælles bedste
Hvad er skoledemokrati?
Jeg har længe haft lyst til at besøge andre demokratiske skoler og se deres version af hvordan en
demokratisk skole skal se ud. Det kan nemlig være svært at overskue hvad der egentlig skaber et
demokrati. Hvad betyder det at have demokrati på en skole, og hvad skal vi udvikle på for at gøre
demokratiet bedre?
Igennem min opgave er jeg kommet omkring mange forsøg på at indgrænse hvad demokrati er.
Der er gjort mange forsøg på at sætte særlige karakteristika op som demokratiets kerneelementer.
Holger Henriksen ønsker sig et deliberativt demokrati - men han når aldrig helt frem til at definere
dette demokrati, ligesom Hal Koch aldrig kommer nærmere en definition end at definere
demokrati som en livsform. Dog kommer de begge med et bud på hvad demokratiets vigtigste
forudsætning er. Det kommer vi tilbage til.
Efter min mening er skoledemokrati ikke afstemning eller konsensus. Det er hverken princippet
om lighed for loven eller princippet om én person én stemme - heller ikke hvis stormødet er
øverste myndighed på skolen. Det er ikke ytringsfriheden eller forsamlingsfriheden. Det er ikke
skolemøderne, basisgruppemøderne eller klassemøderne. Ikke lærermøder, udvalgsmøder eller
bestyrelsesmøder. Det er heller ikke den indflydelse eleverne har på undervisningen og dens
indhold. - Og for den smarte læser der allerede mener at have set intentionen bag denne
argumentation; nej, det er heller ikke alle disse ting tilsammen!
Alle disse ting er redskaber for demokratiet, men de er ikke demokratiet selv. Er det fordi
demokratiet ikke er et reskab? Nej, det mener jeg faktisk at det blandt andet er. Men det er ikke
redskaberne der gør demokratiet demokratisk. Det er derimod intentionen bag; og vigtigst:
hvordan den intention kommer til udtryk.
Demokrati eller medindflydelse
Hvad er da intentionen bag demokratiet? Fra mit besøg på Den Demokratiske Skole, og ved
læsningen af Daniel Greenbergs fremragende og meget letlæste bog ‘Endelig Fri’ om Sudbury
Valley School, lærte jeg at Sudburymodellens udgangspunkt ikke havde været demokratiet, men
derimod at skabe en skole for frie og lige børn. På Sudbury Valley School ønskede de at både børn
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 26
og voksne skulle være frie og lige, og ved at tage konsekvensen af disse to idealer blev skolen
demokratisk.
Så hvad er intentionen bag demokratiet? Det er efter min mening at skabe et samfund eller en
skole for frie og lige mennesker!
Niels Lawaetz gør i mit interview med ham en distinktion mellem medindflydelse og demokrati.
Hvis man har et elevråd på en skole, så giver man dette udpluk af eleverne en direkte
medindflydelse på hvordan skolen skal være; resten giver man indirekte medindflydelse. Der er
bestemt ikke noget galt med medindflydelse, og der kan være mange gode grunde til at nøjes med
dette frem for demokrati. Men demokrati er det ikke - af den grund at personerne på skolen ikke er
frie og lige. Lærerne bestemmer mere end eleverne, og ledelsen bestemmer mere end lærerne.
Det er ikke demokrati, og det er det ikke fordi der ikke er lighed. Men er der frihed? Nej. Eleverne
skal sidde hver dag til timer. De må ikke selv bestemme hvad de vil lave. Det må de på Den
Demokratiske Skole. Lærer de noget af det? Ja. Min oplevelse er faktisk at de lærer mere end
andre elever ved at lave hvad de har lyst til - omend ikke det samme...
Skal vi så have demokrati på alle skoler i landet? Næ, det mener jeg ikke. I hvert fald ikke med
Sudburymodellen som forbillede hver gang. Niels Lawaetz beskriver hvordan elever fra Den
Demokratiske Skole ikke har noget problem med obligatorisk undervisning i gymnasiet, bl.a. fordi
de selv har valgt den uddannelse. Rapporten om Det Frie Gymnasium fortæller at det er svært for
eleverne at lære den demokratiske styreform at kende på kun tre år. Hvor svært ville det ikke være
for eleverne at skulle overskue hvad de skal lære for at komme ind på den uddannelse de gerne vil
ind på? Samme situation er der på en efterskole. Jeg skal ikke sige noget endegyldigt om den
skoleform da jeg ikke har besøgt en demokratisk efterskole i denne sammenhæng, men et år vil i
hvert fald for de færreste være nok til at sætte sig ind i en skoleform så radikalt anderledes som
Sudburymodellen er.
Jeg er dog overbevist om at vi kan få rigtig meget ud af at øge ligheden og friheden på de frie skoler
ved blandt andet at indføre skolemøde som højeste myndighed. Ved at fjerne klasserne og gøre det
muligt for en begavet elev af en lavere alder at deltage i 'de stores' undervisning. Ved at lade
eleverne vælge en så stor del af deres fag som muligt selv. Idéen med retsmødet synes jeg er oplagt
at tage ved lære af, hvis blot man sikrer sig at der er et tillidsfuldt klima omkring retsmødet. Vi kan
også gøre eleverne opmærksom på de lovkrav der forhindrer os I at lave en mere demokratisk
skole. Måske kan de give nogle bud på hvad man kan gøre. Det handler jo om at eksperimentere.
Men for langt de fleste friskoler vil jeg helt bestemt mene at et skoledemokrati lignende
Sudburymodellen er billedet af fremtidens skole.
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 27
Et trygt debatklima
Jeg vil altså foreslå at vi i de danske friskoler begynder at debattere om vi vil udvikle vores
skoleformen henimod en skole med endnu mere frie og lige mennesker. Jeg vil foreslå at man ude
på friskolerne debatterer elevernes indflydelse mellem eleverne, lærerne og forældrene og med
ledelsen og styrelsen, så vi kan få alle parters bud på hvad de mener vil fungerer bedst, og om man
overhovedet ønsker demokrati. Der kan jo let være mange besværligheder forbundet med det.
Dog er jeg sikker på at et ægte demokrati vil kunne højne den demokratiske dannelse betydeligt
hos både elever og lærere. Det er nemlig først når man sidder med ægte ansvar at man kan tage
ansvaret rigtigt på sig. Først når man kan se og har indflydelse på alle prioriteringer i hele skolens
budget, vil man kunne deltage fuldt ud i at træffe nogle fornuftige valg. - Og hvem ved; måske vil
100 elever kunne komme op med nogle idéer der kan få budgettet til at tage sig markant bedre ud?
Dog er det ikke gjort med rettigheder og pligter (for dem må vi heller ikke glemme). Ifølge Hal
Kochs står og falder demokratiet med deltagernes sindelag, og hvordan dette kommer til udtryk i
debatkulturen. Det er af største nødvendighed at der er et trygt og anerkendende debatklima hvor
alle har den éne intention: at finde frem til det fælles bedste.
Det kan let være forbundet med frygt at stille sig op til et skolemøde med en kritik eller en
problemstilling, for måske er der nogen - ikke mange men nogen - i salen som ikke orker debatten,
ikke gider debatten og måske heller ikke ønsker debatten - det går jo ud over frikvarteret eller
undervisningen! Og der vil altid være flere som både kan sige tingene på en dårlig, langsom,
provokerende og uigennemtænkt måde - men det hjælper ikke på det at udtrykke sin misbilligelse
direkte eller indirekte - især ikke det sidste. Vi skal have et trygt debatklima, ellers forgår vores
demokrati meget hurtigt!
Mit håb er at friskolerne kan udvikle sig henimod et sted hvor frie og lige mennesker styrer deres
skole sammen i et trygt og anerkendende miljø. Jeg opfatter klart de frie skoler som et sted hvor
den gensidigt udviklende samtale er i centrum. Med den er der også grobund for et sundt
demokrati med en anerkendende og konstruktiv samtale som kerne. Hvad man så vil kalde den
samtale er for mig at se temmelig ligegyldigt. Dog ville jeg aldrig bruge begrebet ikke-instrumentel
samtale når jeg taler med børn om det. Jeg har hørt udvikleren af vækstmodellen Marianne
Grøndahl betegne det som dialogisk samtale.
Andre bud?
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 28
KildelisteBøger•Greenberg, Daniel, 'Endelig Fri', Den Demokratiske Skole, 2011•Henriksen, Holger, Samtalens Mulighed, Eget Forlag, 2005•Koch, Hal, 'Hvad Er Demokrati?', Gyldendal, 1945•Larsen, Gitte Hald; Laursen, Per Fibæk; Westh, Dorte Mossin,
'Undervisning og skoledemokrati på Det Frie Gymnasium', Københavns Universitet 1985
•Næstved Fri Skole, Frie Børn Lærer Bedst, Næstved Fri Skole, 2008•Undervisningsministeriet, 'Undervisning i demokrati',
Undervisningsministeriet, 2006
Artikler•Olsen, John Villy, 'Pædagogisk Kantinesnak', Folkeskolen nr. 34, d.
22/8, 1996•Redder, Gitte, 'Forældre gider ikke skolebestyrelser', Ugebrevet A4
nr. 26, d. 16/8 2010•Riise, Andreas Brøns, 'Elever Mister Indflydelse', Folkeskolen nr. 3
d. 1/2, 2011
Interviews•Emilie og Camilla fra Næstved Fri Skole, Interview, Bilag 5•Hartelius, Tove, Interview, Bilag 6•Lawaetz, Niels, Interview, Bilag 4•Nina, Uffe og Anna fra Den Demokratiske Skole, Interview, Bilag 3•Sauer, Peter, Interview, Bilag 2•Søndergaard, Niels, Interview, Bilag 1
Hjemmesider•www.da.wikipedia.org - 'Sogneråd'•www.leksikon.org•www.denstoredanske.dk•www.youtube.com/watch?v=gtJTWt_xKcU
Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011! 29