Tema: Status på dansk natur

SKOV & FOLK

Opgør med natursynI Verdens Skove har vi i 20 år arbejdet intenst på at få biodiversiteten i højsædet, når vores skove forvaltes, og en stor del af arbejdet har handlet om at få poli-tikernes øjne op for re-wilding som en oplagt mulighed for at stoppe arternes tilbagegang.

Status på dansk naturHvordan har den det egentlig, skovnaturen i Danmark? Kan vi gøre noget gøre for at for-bedre forholdene? Og hvad med skovdriften? Hans Henrik Bruun, lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, svarer på spørgsmål.

Intelligent offentligt indkøbFra 2016 vil staten være forpligtet til udelukkende at købe bæredygtigt træ i for-bindelse med indkøb af møbler, papir og træ til byggeri. Det er en fantastisk nyhed, men der er plads til for-bedringer. Vi mangler fortsat regioner og kommuner.

Naturperle i DanmarkI denne udgave af Skov & Folk præsenterer vi en mere skjult natur-perle, nemlig Brandsø, som ligger lige midt i Lillebælt og ejes af godset Frijsenborg Wedellsborg. Øen kan besøges ved at ankre op på sydsiden og vade, eller ro i land.

Skovenes tilstand og udviklingPublikationen Skove og Plantager 2012, udarbejdet af Skov & Landskab, Københavns Universitet, er en ud-mærket kilde til en lang række oplysninger om de danske skove, men vigtige oplysninger er udeladt.

M E D L E M S B L A D F O R V E R D E N S S K O V E · 3 0 . Å R G A N G · 3 / 2 0 1 3

2 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 3

Der bør ikke herske tvivl om, at vi som

forening har en helt særlig evne til at få

vores mærkesager på dagsordenen, når det

handler om den danske natur. Tag f.eks.

udsættelse af bisonokser i danske skove. Det

var et ønske, vi fremsatte mange år tilbage,

og dengang fik vi på punklen for at foreslå

noget så dumt og urealistisk. For hvordan

i alverden kunne man foreslå at have et så

stort og farligt dyr rendende rundt i de

danske skove?

Ikke desto mindre blev tolv europæiske

bisoner i juni 2012 udsat på Almindingen

på Bornholm under stor mediebevågenhed

og til glæde og gavn for bornholmerne, som

er glade for at have fået en helt unik turistat-

traktion.

Nogenlunde på samme måde forløb det, da

vi talte varmt for at udsætte bævere i Klo-

sterheden og Nordsjælland. Først blev det

mødt med mistro og modstand, men også

det projekt endte med at blive en succes.

Andre eksempler er udsættelsen af vildheste

på Langeland og vildsvin og vildokser i Lille

Vildmose.

Dette er bare nogen af de mere håndgribeli-

ge eksempler på sager, hvor vi som forening

har spillet en afgørende rolle i at ændre

opfattelsen af ”det mulige”.

Den bagvedliggende drivkraft i disse projek-

ter er en vedvarende ambition om arbejde

for en øget biologisk mangfoldighed i dansk

natur. Nøgleordet er ”rewilding”. Eller på

jævnt dansk: genopretning af økosystemer.

Denne udgave af Skov & Folk handler net-

op om den biologiske mangfoldighed i den

danske natur – eller manglen på samme – og

om de muligheder, som rewilding giver.

Den urørte skovFor nylig havde en del af foreningen

mulighed for at opleve urørt skov, da vi i

forbindelse med efterårets generalforsam-

ling besøgte Rold Skov. Her kunne vi ved

selvsyn se, hvordan potentialet for et rigt

dyre- og planteliv ligger lige for næsen af os.

Og vejen dertil er helt enkel: Hold nallerne

fra skoven, og lad skoven forvalte sig selv!

Derfor var det også med glæde, at vi no-

terede os, at miljøminister Ida Auken ikke

havde i sinde at rydde de mange væltede

træer op efter den seneste, voldsomme

efterårsstorm. Det viste sig også, at mange

mennesker delte denne holdning. Naturen

er og skal være anarkistisk, og set i et dyre-

og plantelivsperspektiv er det er en helt

igennem destruktiv tilgang at passe og pleje

skovene. Det er vores tilgang til naturen, og

budskabet om at holde nallerne fra naturen

skal gentages i det uendelig. Heldigvis tyder

sagen med de væltede træer på, at det bud-

skab så småt er ved at trænge ind.

Når det så er sagt kan det være nødvendigt

at få nogle af de oprindelige arter tilbage

igen, så de kan udfylde deres rolle i økosy-

stemet og fremme de øvrige arter. Det er

det, der er formålet med udsættelse af bison,

bæver, vildheste og vildokser. Men der er

også andre tidligere nøglearter, der selv

finder vej til Danmark i disse år, f.eks. ulven,

som skal være så hjertelig velkommen.

Lange, seje trækVi rykker holdninger og tager gerne det

lange, seje træk, hvis vi kan se, at resultater-

ne venter forude, og at vores arbejde gavner

naturen. Således indledte vi for 12 år siden

sammen med WWF en kamp for at sikre,

at det offentlige udelukkende ville købe

lovligt og bæredygtigt tropisk træ. Torsdag

den 31. oktober blev således dagen, hvor

miljøminister Ida Auken kunne annoncere,

at den danske stat vil forpligte sig på at købe

dokumenterbart bæredygtigt træ i forbin-

delse med indkøb af f.eks. kontormøbler,

papir samt træ og træ produkter til byggeri.

Det er en fantastisk nyhed og en milepæl

for Verdens Skove, som i 12 år har kæmpet

en hård kamp med intet mindre end seks

forskellige miljøministre fra fire forskellige

partier for at nå til det resultat.

Vi kan se, at vores mærkesager spreder sig

ganske langsomt som ringe i vandet, og vi

kan bare konstatere, at resultaterne kom-

mer. Lige så stille og roligt.

Jeg håber, at denne udgave af Skov og Folk

kan fungere som inspirationskilde med nye

gode historier, I kan bruge til at sprede

budskabet.

God læselyst!

Suzanne R. NielsenFormand, Verdens Skove

sn@verdensskove.org

www.statsministeren.netStatsministeren, af Carsten Graabæk

FORSIDEFOTOAndreas Hansen

REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMERErik Højerslev (ansv. redaktør) og Nikolai Lang

LAYOUTJens Raadal

TRYKCS Grafisk A/S

FLYTTER DU?Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.

Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“

HOVEDKONTOROdensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C

Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49

info@verdensskove.org · www.verdensskove.org

Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00

LOKALKONTORERVerdens Skove København

Økologihuset

Blegdamsvej 4B, 2200 København N

PBS-STØTTEMEDLEMSKAB50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden

Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKABAlm. medlemskab kr. 300,-

Studenter og pensionister kr. 300,-

Institutioner kr. 370,-

Abonnement kr. 195,-

Indbetales på giro 89 80 41 32

OPLAG2.000. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.

ISSN 1396-2043

Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/

lottomidler og Biblioteksstyrelsen.

IndholdRewilding: Nødvendigt opgør med indgroet natursyn ....................... 4

Status på dansk natur ...................................................................... 6

Intelligent offentligt indkøb ............................................................ 8

Naturperle i Danmark: Brandsø ........................................................ 10

Hvad er regnskoven egentlig værd? .................................................. 12

Skovenes tilstand og udvikling ........................................................ 14

I Darwins fodspor ............................................................................. 16

Gi’ kunst, der giver mening .............................................................. 18

Det klimavenlige køkken ................................................................. 19

Biologisk mangfoldighed

”De største trusler mod skovenes biodiversitet kan sammenfattes i ét ord, nemlig skovdrift.” Hans Henrik Bruun, lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, besvarer spørgsmål om, hvordan det står til med dansk natur. Læs mere side 6-7.

Foto: Jan Kunstmann

4 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 5

De danske skove er domineret af træ­produktion i ensartede plantager, der ikke efterlader mange levemuligheder for vores skovlevende arter, hvoraf størstedelen er i tilbagegang og mange allerede er forsvundet. Hvis vores forunderlige biodiversitet skal reddes og opblomstre, må vi igen give plads til de mange trængte arter. I Verdens Skove har vi i 20 år arbejdet intenst på at få biodiversiteten i højsædet, når vores skove forvaltes, og en stor del af arbejdet har handlet om at få politik­ernes øjne op for rewilding som en oplagtmulighed for at stoppe arternes tilbagegang.

Af Stine Tuxen, medlem af Verden Skoves

bestyrelse.

Prøv at lukke øjnene, og fremkald dig bil-

leder af såkaldt ægte dansk natur. Mange

ville nok komme til at tænke på bølgende

kornmarker med blå himmel og ”højt

til loftet”. Måske med bølgen blå som

kulisse. Også parklignende og fremkom-

melige skove, hvor man kan gå ture ind

imellem store bøgetræsstammer, ville være

et billede, mange ville fremkalde sig på

nethinden.

En sådan natur er i bund og grund en

genkaldelse af guldalderens naturtyper,

som er foreviget af periodens landskabs-

malere såsom J. Th. Lundbye og P.C.

Skovgaard. Og af en eller anden grund er

det for mange et ideal for dansk natur.

Set fra et biologisk perspektiv er der imid-

lertid ikke meget ideal over guldalderens

natur. Hvis man ser tilbage på vores na-

turhistorie fra den seneste istid og frem til

nu, er guldalderen et af de mest artsfattige

tidspunkter i vores historie. I 1800-tallet

var natur noget man brugte, benyttede og

udnyttede. Af samme grund er det også

paradokssalt, at netop Guldalderens natur-

syn for mange – og desværre også de fleste

af vore beslutningstagere på området – er

et ideal og mål for vores naturforvaltnig.

Ja, vi ligefrem plejer og friserer naturen

mhp. at få den til at ligne et landskabsma-

leri fra guldalderen.

Nye idealerI dag betaler vi prisen for især de seneste

hundrede års intensive udnyttelse af den

danske natur, og trods et stadig stigende

fokus på at bevare biodiversiteten er vores

truede arter fortsat i tilbagegang. Dette

skyldes, at biodiversiteten i skovene i

praksis stadig tilsidesættes for friluftsliv og

træproduktion, hvilket fortrænger mange

arter.

Dansk natur er presset på alle leder og

kanter, så glem alt om guldalderens kul-

turskabte landskaber. Der må og skal tæn-

kes nyt. I Verdens Skove arbejder vi for at

genskabe dansk natur. Vel at mærke dansk

og ikke mindst vild natur og ikke blot et

tæmmet guldalderbillede. Med andre ord:

Naturen skal ”rewildes” for at bevare og

genskabe biologisk mangfoldighed. Det

kræver store områder, hvor naturen er

førsteprioritet.

Selvpleje som idealRewilding er almindeligt i det sydlige

Afrika og USA, hvor Yellowstone er et

af flagskibene. Senest er rewilding også

kommet til Europa, især i kraft af pro-

jektet Rewilding Europe, der arbejder på

at etablere fem store rewildingområder i

Europa.

Bevidstheden om naturens værdi og

arternes tilbagegang har givet grobund

for nationalparker verden over, og disse

har vist sig yderst effektive i bevarelsen

af vilde arter. I Danmark har vi også fået

udpeget områder, som benævnes natio-

nalparker, men her den afgørende forskel,

at vi i Danmark plejer naturen. Lidt på

samme måde, som vi passer vores haver.

Enge bliver slået, og trævækst fjernes

med maskiner. Således er vores tilgang til

naturen her i landet – fortsat – at naturen

er noget, som kræver intensiv pleje fra os

mennesker.

Dermed levnes der ikke plads til den

variation og dynamik, som er så vigtig for

mange arters overlevelse. Med rewilding

er menneskets indblanding minimal. Her

er det store planteæderne som vildheste

og bison der ”slår græsset”. Egern og

vildsvin ”sår” træerne ved at grave frøene

ned, og rovdyrene holder vildtet i skak.

Naturlige processer såsom brande, storm-

fald og oversvømmelser er ikke per defini-

tion skidt for naturen, men er med til at

skabe et væld af levesteder for forskellige

dyr og planter.

Genudsætning af vilde dyrearter Det er de færreste områder, hvor man kan

gå fra traditionel naturpleje til selvple-

jende natur fra den ene dag til den anden,

idet mange af de vigtige arter – såkaldte

nøglearter – er forsvundet fra området

og derfor ikke kan udføre deres natur-

lige rolle. Nøglearter er dyr, planter eller

andre organismer som er ekstraordinært

vigtige for andre arters overlevelse. Et

eksempel er bæveren, som skaber vådom-

råder, der også gavner planter, insekter,

padder og fugle.

Det er nødvendigt at få disse dyr tilbage

til området, så de kan udfylde deres rolle

i økosystemet og fremme de øvrige arter.

Nogle arter vil komme af sig selv, mens

det for andre er meget vanskeligt at ind-

vandre. Europæisk bison, som engang var

udbredt i hele Europa, lever nu kun frit i

Polen. Selv hvis disse bisonokser fik lov til

at sprede sig, vil det tage århundreder at

nå en udbredelse af betydning for slet ikke

at tale om at nå hele vejen til Danmark. I

disse tilfælde er det nødvendigt at genud-

sætte arten.

ForegangsforeningVerdens Skove var de første i Danmark,

der lancerede rewilding som et mål for

dansk natur. Dengang stod vi helt alene.

Tanken om at få bæver, ulv og bison i

Danmark blev opfattet som en dårlig joke,

og det var svært at vinde opbakning hos

medier og meningsdannere.

Med tiden er det lykkedes at få vendt tan-

kegangen hos mange og få rewilding og

biodiversitet på dagsordenen. Således er

der de seneste år blevet afholdt rewilding-

konferencer, speciale- og PhD-studerende

forsker på nuværende tidspunkt i området,

og en nylig undersøgelse viser, at hele 80

pct. af de danske kommuner ser positivt

på rewilding.

Dét var utænkeligt for bare 10 år siden,

så det er en stor holdningsændring, vi har

skabt i den danske tilgang til naturfor-

valtning. Og der er også mange konkrete

resultater: Bæveren er genudsat, bison

og vildheste er også sat ud, indtil videre

med hegn. Hertil er der er planer om at

udsætte elge i Lille Vildmose.

snt@verdensskove.org

Nødvendigt opgør med indgroet natursyn

Rewilding:

Er det et ideal for dansk natur?

J. Th. Lundbye: Udsigt over Arresø mod Tibirke bakker (1843)

Rewilding har lange udsigterHøjst 2 pct. af statens naturarealer har natur

som hovedformål, og kun en ganske lille del

af dette er skovnatur. Drift er stadig første-

prioritet på over 90 pct. af statens skovarealer.

Derfor vil der i bedste fald gå en årrække, før vi

kan vende tilbagegangen af vores truede arter

til en fremgang og opblomstring. Vores mål

er at 10-20 pct. af statens skovarealer forvaltes

med biodiversitet som førsteprioritet.

De 6 grundprincipper i rewilding: NNNKKK• Naturlige processer og dynamik retableres

• Nul produktion, forbrug eller fjernelse

• Nøglearter genindføres

• Kerneområder oprettes

• Korridorer forbinder kerneområderne

• Kødæderne og deres roller reetableres

Bisonoksen er en nøgle-

art, som er ekstraordinær

vigtig for andre arters

overlevelse. Foto: Jan

Kunstmann

SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 76 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013

Status på dansk natur

Hvordan har den det egentlig, skov­naturen i Danmark? Kan vi gøre noget gøre for at forbedre forholdene? Og hvad med skovdriften? Vi har bedt Hans Henrik Bruun, lektor ved Biolo­gisk Institut, Københavns Universitet, besvare fem spørgsmål.

Spørgsmål: Erik Højerslev

Svar: Hans Henrik Bruun

Spørgsmål 5. Hvis du var enebe­stemmende i naturstyrelsen og skulle forvalte statens skove med henblik på at bevare mest mulig bio­diversitet, hvad ville du så lave om?Naturstyrelsen er en myndighed med ansvar for håndhævelse af Danmarks nationale naturbeskyttelseslovgivning og med internationale forpligtelser. Samtidig er staten landets største skovejer med ca ¼ af skovarealet, og Naturstyrelsen forvalter vores allesam­mens skov. Nu er der heldigvis ingen, der er enebestemmende i Naturstyrel­sen, men hvis jeg var, ville jeg levere den samme faglige rådgivning, som jeg gør i dag. Jeg ville anbefale at adskille myndighedsrollen og skovejerrollen i separate systemer med en armslængde imellem. Ved hjælp af en ambitiøs ekspertkortlægning ville jeg anbefale at få identificeret de biologisk set mest værdifulde skovområder og udpege dem til reservater – med offentlig ad­gang til fods naturligvis, også uden for skovvejene. Man kunne stile efter det politisk fastsatte Aichi­mål på 17 pct. af arealet som reserveret til natur. På resten af arealet kunne bæredygtig skovdrift foregå, men jeg ville naturligvis anbefa­le at få foretaget en grundig økonomisk analyse af skovdriften, således at der ikke var skovdrift på en større andel af skovarealet, end det var samfundsøko­nomisk fornuftigt.

hhbruun@bio.ku.dk

Spørgsmål 2. Antaget, at vi ikke er gode nok: Hvad er det, som mangler i indsatsen for biodiversiteten i de danske skove?De største trusler mod skovenes bio­diversitet kan sammenfattes i ét ord, nemlig skovdrift. Grunden til det er givet ovenfor. Truslerne kan dog foldes mere ud. Skovdrift indebærer afvan­ding og dræning, jordbearbejdning, plantning af nogle få bestemte arter, fældning af træerne i ung biologisk alder, fjernelse af dødt ved, udeluk­kelse af store græssere og dæmpning af naturlig dynamik som f.eks. brand. Sagt omvendt er det, vi ved mangler i indsatsen for biodiversiteten, primært levesteder knyttet til vådområder, lys­ninger, veterantræer og dødt ved, men også mindre iøjnefaldende – og sværere at dokumentere – elementer såsom uforstyrret jordbund, insektbestøvede buske og træer (arter, der ikke dyrkes, og som derfor er ”luget bort” gennem mange års skovdyrkning) osv. For lige at dykke ned i det med blomstrende buske, så skriver Vaupell i ”De danske Skove” (1863, s. 55­56) at ”Kristtornen … [er] et slemt Skovukrudt i Trene­Skovene [i Syd­slesvig], hvor den hades og forfølges saaledes, at der betales otte Skilling for at rydde en Qvadratrode [ca 14 m2], og senere faar Arbeideren noget Vist hvert Aar for at bortluge Rodskuddene. I Lehmsick har man paa den Maade faaet Bugt med den; derimod er den endnu meget udbredt i Langenhöft og Im­mingsted Skove.” Og ligesådan er det gået for sig nord for den nuværende grænse. Langt senere (1925) beklagede Wesenberg­Lund, at skovbruget fjerne­de alle insektomsværmede blomstrende buske og fyldte dem i mosehullerne.

Spørgsmål 4. Mener du, at tømmer­produktion er foreneligt med be­varing af biodiversitet i de danske skove? Ja, absolut. Selvom vi som samfund vælger at afsætte 5, 10, 17 eller 50 pct. af skovarealet til at have natur som hovedformål, så vil der kunne drives bæredygtig skovdrift på det resterende areal. I Danmark har vi i gennemsnit mindre end 5 m3 dødt ved per ha, hvoraf det meste er stående død gran. Der er i.flg. tal fra den Nationale Skov­overvågning mindre dødt ved på fred­skovspligtige arealer end i anden skov og mindre dødt ved i skov omfattet af habitatdirektivet end i fredskovspligtig løvskov som helhed. Det illustrerer meget godt, at Danmark mangler skovareal, hvor natur og bio­diversitet har førsteprioritet. I Tysk­land kan man tilsyneladende godt have intensiv skovdyrkning med produktion af højkvalitetsbøgetræ for øje og stadig have 15 m3 dødt ved per ha (Müller, Hothorn & Pretzsch 2007). Det tal er ganske vist langt fra en urørt referen­cetilstand med langt over 100 m3 dødt ved per ha og langt fra tilstrækkeligt til mere følsomme arter af vedboende svampe og biller. Men samtidig er mængden et langt højere tal, end vi kender til i dansk skov. Det lader altså til, at bæredygtig skovdrift kan lade sig gøre. Også økonomisk rentabelt.

Spørgsmål 1. Hvor gode er vi til at passe på skovenes biodiversitet i Danmark?På en skala fra 0 til 10 vil jeg sige 3 plus/minus 2 afhængig af, hvilken skov der er tale om. Det store pro­blem er, at den almindelige opfattelse i befolkningen, i grønne NGO’er og hos myndigheder er, at skoven ”jo allerede ER beskyttet”. Skovlovens fredskovspligt er bare ikke naturbeskyt­telse, men opretholdelse af et system til produktion af tømmer, brændeved og andre skovprodukter. Denne ordning har medført, at intensiv skovdrift er normen. Ikke kun i de relativt nyan­lagte plantageskove, men også i den gamle løvskov med lang kontinuitet, som er de skove, der ofte huser eller tidligere har huset store naturværdier. Arealer, der har været friholdt for in­tensiv skovdrift, er kun nogle ganske få reservater (Suserup, Draved) og hertil yderst spredte, frimærkesmå lommer af skov på ikke­farbart terræn (sid bund, stejle skrænter). Trækker man på internationale erfarin­ger, kommer det frem, at en tostrenget strategi er nødvendig. Altså bevaring af biodiversiteten dels gennem strikte ”reservater”, hvor natur og biodiversi­tet har førsteprioritet, og dels gennem bæredygtig produktion på det resteren­de areal. I Danmark har vi indtil for 20 år siden ikke fulgt nogen af de to, og i de sidste 20 år langt overvejende den sidstnævnte i form af såkaldt ”natur­nær skovdrift”.

Spørgsmål 3. I hvor høj grad mener du, at redskaber såsom naturnær skovdrift, grønne driftsplaner og FSC­certificering bidrager til løsnin­gen af problemet? I en tostrenget strategi for naturbe­varing, nævnt overfor, kan tiltag som de nævnte være nyttige for at fremme bæredygtighed på produktionsarealet. Det er vigtigt at bemærke, at skovdrift indgår i alle de nævnte tiltag, og at produktion af tømmer har førsteprio­ritet. Bæredygtighed vil primært gavne de relativt almindelige arter, som er mindre følsomme over for indgreb til fremme af produktionen. Til gengæld kan tiltag som de nævnte ikke stå alene. De mere følsomme arter vil alene kunne overleve i de arealer uden skov­drift, der sættes til side med natur som førsteprioritet.

Fotos: Jens Raadal

8 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 9SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 98 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013

Fra 2016 vil staten være forpligtet til udelukkende at købe bæredygtigt træ i forbindelse med indkøb af møbler, papir og træ til byggeri. Det er en fan­tastisk nyhed og en milepæl for Ver­dens Skove, som i 12 år har kæmpet en hård kamp med intet mindre end seks forskellige miljøministre fra fire forskel­lige partier for at nå til det resultat. Dog er der med miljøministerens egne ord forsat skattekroner, som finansierer regnskovsødelæggelser, idet kommuner og regioner ikke er omfattet af det nye tiltag. Dermed er der fortsat plads til forbedringer.

Af Jakob Ryding, teknisk rådgiver i Verdens

Skove

Torsdag den 31. oktober blev dagen, hvor

miljøminister Ida Auken kunne annoncere,

at den danske stat vil forpligte sig på at

købe dokumenterbart bæredygtigt træ i

forbindelse med indkøb af f.eks. kontor-

møbler, papir samt træ og træprodukter

til byggeri. Tiltaget er et led i regeringens

nye strategi for såkaldt intelligent offentligt

indkøb, som skal være med til at sikre såvel

bæredygtighed som effektivitet, innovation

og kvalitetsudvikling i offentlige indkøb.

Træ og træprodukter har fået en helt særlig

plads i strategien, da staten ved indkøb

af disse – modsat alle andre produkttyper

– bliver forpligtet til at sikre bæredygtighe-

den, hvilket f.eks. kan ske ved at købe FSC-

certificeret træ.

Det er en fantastisk og længe ventet nyhed,

som betyder, at landets i særklasse største

forbruger, staten, for alvor kommer ind i

kampen for at promovere bæredygtigt træ.

Ifølge en evaluering lavet af Ramböll køber

staten årligt træ og træprodukter til en værdi

af 300-400 millioner kroner. De penge skal

således fremover bidrage til at øge efter-

spørgslen på bæredygtigt træ i Danmark.

Hertil er der en række positive, afledte

effekter: Den nye lovgivning vil give

leverandører til det offentlige en garanti

for, at bæredygtighed fremover bliver en

konkurrenceparameter, som reelt beløn-

nes i offentlige udbud. Og vigtigere endnu

betyder lovgivningen, at staten vil stoppe

med at straffe de virksomheder, som hidtil

har satset på bæredygtighed. For disse virk-

somheder har det nemlig hidtil ikke været

unormalt at blive udkonkurreret i offentli-

ge udbud af virksomheder, som baserer sin

forretning på ikke-certificeret og dermed

ofte billigere træ.

Bæredygtighed rykker dermed fra at være

noget man kunne købe, såfremt det ikke

indebar en merpris, til at være et fast mind-

stekrav i alle offentlige udbud under staten.

En fantastisk god nyhed!

Forpligtelsen vil blive introduceret i form

af et cirkulære, som vil blive løbende imple-

menteret for forskellige produkter over de

næste to år. Det betyder, at kravet i praksis

er inkluderet i alle statslige udbud per 1.

januar 2016. Den årlige udgift i form af

merpriser for bæredygtigt træ, har Ramböll

vurderet til at være et sted mellem 4,4 og

12,7 millioner kroner, men merudgifterne

vil formentlig falde på sigt i takt med at

udbuddet af bæredygtigt træ øges.

Plads til forbedringerFor Ida Auken betyder tiltaget, at hun nu

tager de første skridt for at leve op til sit

eget udsagn om, at skattekroner ikke skal gå

til at finansiere regnskovsødelæggelser. Det

fremførte hun indigneret i sin tid som op-

positionspolitiker som reaktion på, at davæ-

rende miljøminister Troels Lund Poulsen

undlod at indføre netop bindende krav til

de offentlige indkøbere.

Men det er imidlertid blot et første skridt,

for dette nuværende tiltag løser nemlig kun

en del af problemet. Forpligtelsen gælder

nemlig ikke regionerne og kommunerne,

som trods alt står for en stor andel af det

offentlige forbrug af træ bl.a. til sygehus-

byggerierne, havnebyggerier, skoler og råd-

huse. For at få disse aktører med på banen,

vil man opdatere den nuværende frivillige

vejledning i håbet om, at dette skal få flere

offentlige indkøbere til at bruge den.

Lad mig lige i den forbindelse citere

miljøministeren ordret fra et læserbrev

i Jyllands-Posten 21. juni 2008 direkte

henvendt til Troels Lund Poulsen, som

var miljøminister på daværende tidspunkt:

”En evaluering af de offentlige indkøb, som

TLP’s (Troels Lund Poulsen, red.) skov- og

naturstyrelse fik lavet for et par år siden,

viste, at den nuværende frivillige vejledning

til indkøb af tropisk træ stort set ikke blev

brugt. Nu er man i gang med at lave en ny

forbedret vejledning, som sikkert heller ikke

vil blive brugt.”

12 års kampFor os i Verdens Skove har det været en

mere end 12 år lang kamp med intet min-

dre end seks forskellige miljøministre fra

fire forskellige partier at nå hertil. Det hele

begyndte tilbage i 2001, hvor SF på opfor-

dring fra Verdens Skove og WWF fremsatte

et beslutningsforslag om, at regeringen

burde foretage de nødvendige ændringer

i den offentlige indkøbspolitik for dermed

at sikre, at det offentlige udelukkende

ville købe lovligt og bæredygtigt tropisk

træ. Dengang var Danmark en frontløber

i Europa, idet ingen andre lande havde en

politik på dette område.

Beslutningsforslaget blev imidlertid

udmøntet i en frivillig vejledning til de of-

fentlige indkøbere, som brillerede ved stort

set aldrig at benytte sig af vejledningen.

Det skyldtes ikke ugidelighed eller ond

vilje fra de offentlige indkøberes side, men

snarere det forhold, at indkøberne i for-

vejen havde – og for den sags skyld fortsat

har – så mange krav de skal leve op til, at

de ikke har haft de nødvendige resurser til

at påtage sig yderligere krav frivilligt.

På trods af, at Verdens Skove, WWF,

CASA, Ramböll og FSC Danmark adskil-

lige gange har kunnet dokumentere, at

den frivillige vejledning ikke virkede efter

hensigten, så har skiftende danske miljø-

ministre stædigt insisteret på at fortsætte

ad frivillighedens vej med nye reviderede

vejledninger.

I førertrøjenI mellemtiden har lande som Storbritan-

nien, Holland, Tyskand, Frankrig, Belgien

og Østrig imidlertid overhalet os indenom,

da de alle har indført bindende krav om,

at deres respektive stater skal indkøbe bæ-

redygtigt træ. Danmark er nu på vej til at

kravle op på siden af disse lande, men det

kunne nu være rart, hvis miljøministeren

turde give Danmark førertrøjen på igen.

Det ville dog kræve, at også kommunerne

og regionerne forpligtes til at købe bære-

dygtigt træ.

Så taler vi for alvor om intelligent offentligt

indkøb og forandringer, der rykker noget.

jr@verdensskove.org

Intelligent offentligt indkøb

Foto: Anders Thormann

10 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 11

Naturperle i Danmark:

Brandsø

Naturperle i Danmark er et fast indslag i Skov & Folk, hvor medlemmer i ord og billeder skiftes til at beskrive en natur­perle i Danmark. Forhåbentlig kan det inspirere læserne af bladet til at opsøge det pågældende sted. Denne gang går turen til Brandsø.

Af Jan Kunstmann, frivillig i Verdens Skove

I denne udgave af Skov & Folk præsen-

terer vi en mere skjult naturperle, nemlig

Brandsø, som er kommet på rødlisten.

Øen ligger lige midt i Lille bælt og ejes af

godset Frijsenborg Wedellsborg. Den kan

besøges ved at ankre op på sydsiden og

vade, eller ro i land.

Brandsø er omkring 200 hektar stor og

er ved at udvikle sig til et lille rewilding-

område. Øen har tidligere været brugt til

dyrkning af juletræer, der har domineret

den centrale del af øen.

Brandsø består af lave morænebakker med

klinter. Midt på øen ligger en mose med

op til fire meter tykke lag af spagnumtørv

og mod øst et parti med ældre løvskov

med mange veterantræer.

I dag er øen udlagt til natur, og der er

udsat kronhjorte og mufloner på øen, og

der forekommer også rådyr og harer. Du

kan også opleve spættede sæler, havørne,

bjergænder og ravne.

Tidligere har der været planer om udsæt-

ning af europæisk bison og vildsvin

på øen. Desværre havde myndighederne

ikke modet til at tillade udsætningerne.

Øen er ubeboet, men der forefindes en-

kelte huse, der bruges som sommerhuse

og jagthytter.

jkm@verdensskove.org

Haren er én af mange danske dyr på rødlisten

Fotos: Jan Kunstmann

Koralsvamp er en stor slægt med

ca. 20 danske arter af rigt gre-

nede, koralagtige svampe i slægt

med kantarel. En del arter findes

på råddent træ eller nedfaldne

blade, andre direkte på jorden. En

række store arter er sjældne og er

indikator arter for urørt skov.

Bortset fra fritlevende bestande på isolerede øer

såsom Brandsø forekommer mufloner i Danmark

kun i hegninger, hvoraf de fleste er små.

Pigget støvbold

Brombærblomst

Spættehuller

Birkemose

12 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 13

I 30 år har Verdens Skove kæmpet for regnskovens bevarelse. Det er der man-ge gode grunde til, men hvad er det ved regnskoven, der rører os så meget, at en håndfuld studerende kunne starte Danmarks største miljøindsamling? Og har det ændret sig?

Af Anne Liv Eberlein, Presse- og kommuni-

kationsmedarbejder i Verdens Skove

Året er 1989. I en lille miljøforening ved

navn Nepenthes, startet 6 år tidligere

af en gruppe biologistuderende, opstår

en simpel, men tændende idé: Hvis nok

mennesker køber et symbolsk ’stykke’ af

regnskoven, kan den bevares fra udryd-

delse. Hektar for hektar.

Ideen realiseres, og alene i de første par år

indsamledes der otte millioner kr., hvilket

var et helt uhørt beløb for en miljøind-

samling. ”Det eksploderede fuldstændig.

Pludselig var alle regnskovsaktivister,”

Drømmen om det uberørte naturparadis,

vildnisset, er et motiv, der har præget

vores vestlige naturforestillinger siden ro-

mantikken. Og den rører noget dybt i os,

mener kulturforskeren Greg Garrard:

”Idéen om vildnis, i betydningen af den

ukontaminerede natur, der ikke er rørt af

civilisationen, har en næsten hellig værdi

i vestlig kultur. Den indeholder for os

løftet om forsoning - en fornyet, autentisk

relation mellem menneskeheden og Jorden,”

skriver han bl.a. i sin bog Ecocriticism fra

2012.

Med 80’ernes voksende bevidsthed om

den ødelæggelse og forurening af naturen,

der sker som følge af industrialiseringen,

får den gamle drøm om naturens sidste

bastion ny aktualitet. Kampen for regn-

skoven bliver i folks opfattelse til kampen

for den vilde naturs overlevelse som sådan.

At røre den urørte naturSpørger man Nikolai Lang, kommuni-

kationschef i Verden Skove, hvad regn-

skoven betyder for foreningens støtter i

2013, lever længslen efter det uberørte

naturparadis også i dag. “I et højteknolo-

gisk samfund, hvor de fleste efterhånden

tilbringer mere tid inde i computeren end

ude i virkeligheden, får skoven regnskoven

en særlig status. Ikke kun fordi skoven er

vigtig i forhold til at opretholde en bæredyg-

tig natur, men også fordi vi ser den som et

sidste fristed,” siger han.

Hvad er regnskoven egentlig værd?

Billedet er taget af Kent Olesen i Lystskolen nord for Frijsenborg Gods i

starten af 1990’erne: Foreningens daværende naturskovsgruppe er ude

at se på nogle kæmpe ege, der omfatter Danmark tykkeste eg, som ikke

er hul. Fra venstre Anne-Sofie Forfang, Carsten Brandt, Karsten Thomsen,

Inge Graves Christensen og Lis Ellemand.

husker Karsten Thomsen, biolog og en af

foreningens grundlæggere. ”Skoler, fagfor-

bund, pensionistforeninger, konfirmationer.

Alle samlede ind.”

De unge aktivister havde tydeligvis ramt

en nerve i tidens Danmark og givet folk

en konkret handlemulighed. Men hvad

var det ved regnskoven, der vækkede så

stærke følelser, som det tilsyneladende var

tilfældet? Havde regnskoven en dybere

værdi for folk i 1980’erne, og har den

værdi ændret sig siden da?

Livets mangfoldighedFor Karsten Thomsen og de andre biolo-

giske aktivister i 1989 var der ingen tvivl:

Regnskoven skulle bevares for den biolo-

giske mangfoldigheds skyld. ”For en biolog

er der ikke noget, der kommer op på siden

af den tropiske regnskov. Det er den ultima-

tive udfoldelse af liv,” siger han. ”Når man

fælder regnskoven, er det ikke bare en enkelt

art, men hele moletjavsen, der ryger, fordi

arterne er afhængige af hele systemet. Det er

en biologisk katastrofe.”

Argumentet om arternes mangfoldighed,

biodiversitet, vandt frem op igennem

1980’erne som et af de vigtigste argumen­

ter for skovenes bevarelse. Biodiversitets­

tanken hylder alt liv som værdi i sig selv.

Skoven skal her ikke bevares, fordi vi kan

bruge den til noget. Den berettiger sig

selv.

Ifølge human ecology­forskeren Ebba

Jensen var det øgede fokus på biodiver­

sitetsargumentet for mange biologer en

historisk mulighed for at komme ud af

skabet og stå ved deres personlige engage­

ment i naturen – noget, der før ofte blev

set som uvidenskabeligt . ”Det skabte helt

klart nogle rynkede næser, da vi startede

en aktivistgruppe. Det var ikke noget, der

bragte akademisk status, men noget, folk

gjorde på trods,” erindrer også Karsten

Thomsen. ”Det har ændret sig ret meget.

Det er blevet meget mere almindeligt, at

forholde sig til samfundsproblematikker og

prøve at få sit budskab ud som akademi-

ker.”

Drømmen om det tabte paradisMen er den biologiske mangfoldighed den

eneste forklaring på, hvorfor danskerne

dengang så så stor en værdi i regnskoven?

Karsten Thomsen mener, at det er et

vigtigt aspekt, men at der ligger mere bag.

”Egentlig forestiller folk sig paradiset, når

de forestiller sig regnskoven. Derfor bliver

det en ret personlig drøm for folk, og derfor

kan det også blive så stærkt,” siger han.

I dag har vi dog samtidig et voksende

ønske om at opleve dette fristed. Det ses

bl.a. på den store vækst i økoturisme,

der er sket i de sidste årtier. Man vil ikke

længere bare sikre, at den vilde regnskov

eksisterer, nu vil man selv erfare den.

”Det syntes folk tidligere var for varmt og

fugtigt, men nu er der kommet en meget

større interesse. Det er en af de glædelige

udviklinger, da økoturismen også udgør

et økonomisk argument for regnskovsbeva-

relse,” siger Karsten Thomsen.

Dermed er også den seneste udvikling et

eksempel på den kombination af faglige

argumenter og dybereliggende værdier og

forestillinger, der har præget kampen for

regnskoven siden begyndelsen. Begge dele

udvikler sig sammen med os, men hvad

der tydeligvis ikke ændrer sig er, at vi ser

skoven som værdifuld. I dag som for 30

år siden.

le@verdensskove.org

Fra en NGO-konference i Bruxelles i slutningen af

1980’erne. Personerne på billedet er, fra venstre:

Anke Stubsgaard, mig, Lis Ellemand, Margrethe

Pallesen, Karen Nitschke. Alle afbildede personer

fraregnet Magrethe Pallesen var biologistuderende.

Fakta om Verdens Skoves arbejde i regnskoven i dag:

• I dag arbejder Verdens Skove helhedsorienteret med regnskovs­bevarelse på flere niveauer; både i form af sam arbejde med nationale organer, men også lokalt med de folk der dagligt lever af skovene.

• Det er især vigtigt at involvere de lokale skovsamfund. De er afhæn­gige af skoven og dens biodiversitet, og samtidig er de de bedste til bære­dygtig skovforvaltning, viser en ny rapport af bl.a. Verdens Skove.

• Verdens Skove arbejder for at sikre lokale skovsamfund alternative ind­tægtskilder, så de ikke ser sig tvun­get til at rydde skovarealer til ek­sempelvis græsning af kreaturer eller omdannelse til plantage. Alternative indtægtskilder kan eksempelvis være bæredygtig turisme, skovlandbrug, indsamling af kaffebønner, nødder eller kakao bønner.

14 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 15

Publikationen Skove og Plantager 2012 på 189 sider er udarbejdet af Skov & Landskab, Københavns Universitet. Bogen er resultatet af en kontrakt om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Skov & Landskab og Natursty­relsen.

Af Søren Wium-Andersen, Ådalen 15,

Hillerød

Skove og plantager 2012 er en udmærket

kilde til en lang række oplysninger om de

danske skove af vidt forskellig karakter.

Bogens data er baseret på Danmarks Skov-

statistik, der er grundlaget for overvåg-

ningen af skovenes tilstand og udvikling.

Oplysningerne omfatter skovressourcer,

skovsundhed, produktive funktioner, bio-

diversitet, skovens beskyttende funktioner,

samfundsøkonomiske funktioner samt en

international skovstatistik. Så Skove og

Plantager 2012 er alt i alt et udmærket

sted at hente en mængde oplysninger om

skovenes tilstand.

Væsentlige oplysninger fortiesSkovbrugets bruttofaktorindkomst opgø-

res som den samlede værdi af produkter,

der er produceret i skovbruget. Selvom

juletræer og pyntegrønt ikke længere er

defineret som et skovprodukt, så er vær-

dien heraf alligevel opgjort til ca. 1,2 mia.

kr. Derimod er værdien af jagten i skoven

ikke opgjort.

Det undrer mig af to grunde. For det

første fordi det er oplyst i bogen, at

tilstedeværelsen af faciliteter til jagt eller

vildtpleje er registreret på knap 27 pct. af

de prøveflader, der indgår i skovstatistik-

ken, hvilket afspejler den store betydning

jagt har i skovene. For det andet fordi

indtægterne fra jagt i skovene langt over-

stiger indtægterne for træproduktionen

beregnet per hektar!

Skov & Landskab kniber uden om

ved lakonisk at meddele, at værdien af

biindtægter som jagt ikke er opgjort. En

begrundelse savnes, jagtlejernes størrelse

taget i betragtning, hvorfor oplysninger

om jagtlejerne da også var med i 2006

udgaven af samme publikation.

Begrundelsen er ifølge en af forfatterne, at

datagrundlaget er for ringe. Men i 2011

var Vivian Kvist Johannsen med-

forfatter til rapporten ”Fremti-

dens Skove”, hvor tallene blev

anvendt. Hvorfor tallene nu ikke

kan anvendes blæser i vinden.

Hvorfor ønsker Skov & Land-

skab ikke åbenhed om jagtlejer?

Det er bekvemt for Natursty-

relsen, at tallene ikke kommer

frem i en tid, hvor der disku-

teres finanslov og driftspla-

ner. For det er de ansatte i

styrelsen, der gennemfører

vildtreguleringen på mere

end 63.000 hektar af statens

skove, en regulering der årligt

kan indbringe i størrelsesordenen 50-65

millioner kroner, dersom den udlejes. Blev

reguleringen udlejet, vil medarbejderne

få såvel flere midler til - samt mere tid til

- at bevare og værne om naturen i statens

skov, når de ikke samtidigt skal spilde

tiden på reguleringen af vildtet.

Midlerne kunne passende anvendes til at

forbedre biodiversiteten i statens skove,

som ifølge den seneste rapport fra Dan-

marks Miljøundersøgelser (DCE) til Na-

turstyrelsen har fået karakteren: ugunstig.

Publikationen Skove og plantager 2012 er

forfattet af: Vivian Kvist Johannsen, Tho-

mas Nord-Larsen, Torben Riis-Nielsen,

Kjell Suadicani og Bruno Bilde Jørgensen

og udgivet af Skov & Landskab.

wa23@hotmail.com

Skovenes tilstand og udviklingEn kommentar til Skove og Plantager 2012

Bogen, der på 189 sider,

kan findes på adressen:

http://ign.ku.dk/nyheder/skove-planta-

ger-2012/skove-plantager-2012.pdf/

Hvad er forskningsbaseret myndighedsbetjening?

• Forskningsbaseret myndighedsbe­tjening er en fællesbetegnelse for en række ydelser, som universiteterne udfører for ministerier og styrelser.

• I 2013 blev der hertil anvendt 882 millioner kroner.

• Betjeningen fastlægges i 4­årige løbende aftaler, der indgås mellem det enkelte universitet og det på­gældende fagministerium.

• Kontrakterne ligger på nettet.

16 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013

”Arbejdets formål er at så vidt muligt

restaurere øens tilstand til før mennesker

begyndte at påvirke økosystemerne. Dette

betyder i praksis at gøre sit for at ned-

kæmpe de invasive arter og skabe gunstige

forhold for de originale arters vækst.”

”En del af arbejdsopgaverne gik også ud

på at hjælpe til i lokalsamfundet. Dette

kunne både betyde at klargøre en skole

til opstart efter ferien, samle brænde for

en nabofamilie, rengøre kyllingehuse og

spille fodbold med sommerskolebørn.!

”Den regelmæssige kontakt med øens

indbyggere gav, ud over en unik kulturel

oplevelse, en fantastisk mulighed for at

øve og forbedre vores spansk. Vi så hur-

tigt hvor åbne og venlige mennesker, vi

havde med at gøre!”

Tidligere i år kastede Sophie og Lea sig ud i frivilligt arbejde på Galapagosøerne. Her fik de mu-lighed for at opbygge erfaring med økoturisme og opleve den unikke natur på nært hold. De var de første frivillige gennem Nature Tours til at sætte deres fodspor i den vulkanske muld.

I Darwins fodspor

Tag med Nature Tours til Galapagosøerne

Oplev den uberørte regnskovDato: Fra 4. ­16. marts 2014Pris: Fra 18.900 kr

Kunne du også tænke dig at komme helt ind

under huden på en anden kultur? Rejs ud

med Nature Tours ligesom Sophie og Lea, og

få din egen helt unikke oplevelse i Latin-

amerika. Læs mere på www.naturetours.dk

og tilmeld dig det næste informationsmøde.

Rejs til Costa Rica og Nica­ragua med Verdens Skove og kom tæt på regnskovens fan­tastiske natur og mød folkene som lever i skoven.

Turen kommer til at foregå til vands på floderne gennem mangroveskovene og jungle. Undervejs ser de rejsende blandt andet de regnskovområder, som danskerne gennem deres støtte til Ver­dens Skove har været med til at redde.Turen bliver guidet af Claus Kjærby fra Verdens Skove som siden ’97 har boet i Latinamerika hvor han har arbejdet for bevarelse af regnskoven.

Tlf: 7020 2779 E­mail: info@horisontrejser.dk

Læs mere om turen her:www.horisontrejser.dk/destination/rundrejse­costa­rica­og­nicaragua­con14001

Foto: Julie Helquist

Alle fotos: Sophie Gerding Christensen

18 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2013 · 19

1 hokkaidogræskar

koldpresset olivenolie

evt. sesamfrø eller rosmarin

salt

Græskarret flækkes midt over, udhules

og skæres i både på ca. 1,5 cm. tykkelse.

Bådene kommes på en bradepande smurt

med olivenolie. Pensles med olivenolie

og drysses med salt. Måske lidt sesamfrø

eller rosmarin. Bages ved 200 grader i ca.

10-15 minutter.

De bagte græskar kan blendes til en puré,

som kan bruges som pålæg.

Det klimavenlige køkkenBagt hokkaidogræskar/græskarpuré

Lise Faurschou Hastrup er madvejleder, foredragsholder, underviser og økologisk omlægningskonsulent

og har arbejdet med dette i eget firma siden 1994. Se www.lisef.dk. I august 2012 udgav hun sammen

med Nils Henrik Pedersen bogen Mageløse Måltider – grøn madkunst og madglæde i hverdagen, samti-

dig udkom Økologiske Fodspor på Køkkenbordet - sundhed, miljø og klima i én mundfuld i 2. reviderede

udgave. Begge bøger kan købes portofrit på www.tritla.com

Sæt kryds i kalenderen!

Forårets generalforsamling

Tid: weekenden 2­4 maj 2014,

selve generalforsamlingen er 3. maj 2014

Sted: Trente Mølle, Trentevej 7, 5672 Broby

Foreløbig dagsorden iht. vedtægterne:

1) Valg af dirigent og referent

2) Formandens beretning

3) Godkendelse af regnskab

4) Valg af formand

5) Valg af næstformand

6) Valg af 5 øvrige bestyrelsesmedlemmer

og 5 suppleanter

7) Indkomne forslag

8) Eventuelt Eventuelle forslag skal sendes til bestyrelsen

senest 3 uger før generalforsamlingen dvs. senest lørdag den 12. april 2014

Anika LoriBilledkunstneren Anika Lori (1975) debu-

terede på Kunstnernes Efterårsudstilling

2002 og på Charlottenborgs Forårsudstil-

ling 2003. Hun har assisteret den danske

maler John Kørner 2001-2002 og Tal R i

perioden 2002-2005.Anika Lori arbejder

hovedsageligt med kollager og malerier.

Hun havde sin første soloudstilling ”You

owe the clown for putting up that nude

face” på V1 Galleri i 2006 og har efter-

følgende udstillet på bl.a. Gallerie Anne

De Villepoix i Paris, Gallery Steinsland

Berliner i Stockholm og Union Gallery i

London. Præsenteret af V1-Gallery, Co-

penhagen siden 2005. Anika Loris værk

fås både som et regnskovscertifikat og som

en A2-jubilæumsplakat trykt i stenpapir.

Karen SegallKaren Segall (født 1985) er uddannet fra

Danmarks Designskole på linjen for visuel

kommunikation. Karen Segall arbejder

hovedsageligt tværfagligt mellem kunst

og mode med grafiske elementer som en

skarp kontrast til de mere organiske for-

mer. Der arbejdes ofte med organiske ele-

menter, som afspejles i levende individer,

dyr og lignende naturlige former. Med en

baggrund som grafisk designer blander

hun de digitale medier med de ældre

håndværks traditioner. Karen Segalls ara

fås både som et regnskovscertfikat og som

en A2-jubilæumsplakat trykt i stenpapir.

WulffmorgenthalerWulffmorgenthaler er en sammentrækning

af navnene på den kreative duo Mikael

Wulff (1972) og Anders Morgenthaler

(1972). Mikael Wulff, stand-up komiker

og tv-vært, og Anders Morgenthaler, teg-

ner, forfatter, filminstruktør og tidligere

tv-vært, er blandt andet kendte for en

række bøger, som “Studiehåndbogen” og

“Friske Fyre” såvel som fra TV-program-

met Wulffmorgenthaler, der blev sendt

på DR2 i foråret 2005. I dag leverer

Wulffmorgenthaler dagligt indhold til

heltnormalt.dk og bagsiden af Politikens

2. sektion. Støt Verdens Skoves fortsatte

indsats med et regnskovscertifikat designet

af Wulffmorgenthaler.

Gi’ kunst, der giver meningI anledning af Verdens Skoves 30 års jubilæum har Anika Lori, Karen Segall og Wulffmorgenthaler redesignet regnskovscertifikaterne, der har kendetegenet Ver­dens Skove siden den spæde start. Et regnskovscertifikat er den nemmeste måde at støtte bevarelsen af regnskov, og sikre, at regnskoven fortsat giver liv til fremtidige generationer. Nøgleordet er bæredygtighed. Derfor arbejder Verdens Skove først og fremmest med at give de mennesker, der bor i skoven, mulighed for at leve i og af skoven på en bæredygtig måde.

• Sammen med 200.000 danskere har Verdens Skove bevaret

88.300.000 m2 regnskov – eller hvad der svarer til 12.362

fodboldbaner – i Costa Rica, Ecuador og Nicaragua.

• I Danskerens Regnskov på 4.000 hektar i Bilsa, er der indtil

videre registeret 624 forskellige arter træer og buske. Til

sammenligning rummer hele Danmark små 87 arter.

• I Panama har Verdens Skove været med til at sikre, at oprindelige

folk har fået rettigheder til et område af regnskoven på ca.

600.000 hektar – et område dobbelt så stort som Fyn.

Verdens Skove har brug for endnu flere medlemmer, så vi kan fortsætte vores arbejde:

Skoven har brug for endnu flere venner!

Striben er doneret Wulffmorgenthaler. Se jubilæumscertifikat inde i bladet