Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj

BSkriftlige og mundtligeprøver til studentereksamenfor 2g og 3gmaj-juni, august og

december 2015Indhold:Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015 ....................................... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner (i uddrag) ............................................................ s. 7Valgfagsbekendtgørelsens læreplaner (i uddrag) ....................................................... s. 39Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ......................................... s. 52Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende

ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) .......................... s. 54Brev vedr. procedure ved behandling af klager over eksamen ................................. s. 62Oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler m.v. .......... s. 63/64

Kilde: Undervisningsministeriet, afd. for gymnasiale uddannelser. - [Kommentareri skarp parantes er red. bem.]

Redaktionen afsluttet den 15. februar 2015.

Prøve- og eksamenskalender for stx, hf og hf-e maj-juni, august og december 2015

UndervisningsministerietKvalitets- og Tilsynsstyrelsen

1. december 2014

Maj-juni 2015:

Mandag den 16. marts 2015:AT - institutionen fastsætter frist for aflevering af synopsen i perioden 16. marts - 7. april 2015

Onsdag den 13. maj 2015:Delvis offentliggørelse af prøveplanen for samtlige skriftlige prøver samt de mundtlige prøver, der afholdesfør den 29. maj

Onsdag den 20. maj 2015:Offentliggørelse af eksamensplanen.

Torsdag den 21. maj 2015: Første mulige prøvedag.

Tirsdag den 16. juni 2015:Møde for censorer af skriftlige opgaver - returnering af karakterlister/opgaver.

Onsdag den 24. juni 2015:Sidste mulige prøvedag.

Fredag den 26. juni 2015:Skoleårets sidste dag.

SKRIFTLIGE PRØVER maj-juni 2015:

05. maj 2015 Matematik A, netadgang,udlev. af bilagsmateriale

stx stx151-MATn/A-05052015

21. maj 2015 Bioteknologi A htx/stxforsøg

09.00-14.00 frs151-BTK/A-21052015

21. maj 2015 Geovidenskab A htx/stxforsøg

09.00-14.00 frs151-GEO/A-21052015

21. maj 2015 Kinesisk fortsættersprog A forsøg 09.00-14.00 frs151-KINf/A-21052015

22. maj 2015 Dansk A stx 09.00-14.00 1stx151-DAN/A-22052015

22. maj 2015 Dansk A, netadgang stx 09.00-14.00 1stx151-DANn/A-22052015

22. maj 2015 Kemi A stx 09.00-14.00 1stx151-KEM/A-22052015

22. maj 2015 Matematik A stx 09.00-14.00 1stx151-MAT/A-22052015

22. maj 2015 Matematik A, netadgang stx 09.00-14.00 1stx151-MATn/A-22052015

22. maj 2015 Matematik B stx 09.00-13.00 1stx151-MAT/B-22052015

22. maj 2015 Musik A stx 08.00-13.0013.00-18.00

1stx151-MUS/A-22052015

2

26. maj 2015 Engelsk A stx 09.00-14.00 1stx151-ENG/A-26052015

26. maj 2015 Engelsk A, netadgang stx 09.00-14.00 1stx151-ENGn/A-26052015

26. maj 2015 Engelsk B stx 09.00-14.00 1stx151-ENG/B-26052015

26. maj 2015 Fysik A stx 09.00-14.00 1stx151-FYS/A-26052015

26. maj 2015 Spansk A stx 09.00-13.00 1stx151-SPA/A-26052015

26. maj 2015 Tysk begyndersprog A stx 09.00-13.00 1stx151-TYSb/A-26052015

26. maj 2015 Tysk fortsættersprog A stx 09.00-14.00 1stx151-TYSf/A-26052015

27. maj 2015 Græsk A stx 09.00-14.00 1stx151-GRÆ/A-27052015

27. maj 2015 Italiensk A stx 09.00-13.00 1stx151-ITA/A-27052015

27. maj 2015 Samfundsfag A stx 09.00-15.00 1stx151-SAM/A-27052015

27. maj 2015 Samfundsfag A, netadgang stx 09.00-15.00 1stx151-SAMn/A-27052015

27. maj 2015 Tysk begyndersprog A stx 09.00-13.00 2stx151-TYSb/A-27052015

27. maj 2015 Tysk fortsættersprog A stx 09.00-14.00 2stx151-TYSf/A-27052015

28. maj 2015 Dansk A 2hf 09.00-15.00 2hf151-DAN/A-28052015

28. maj 2015 Dansk A, netadgang 2hf 09.00-14.00 2hf151-DANn/A-28052015

28. maj 2015 Dansk som andetsprog A forsøg 09.00-15.00 frs151-DSA/A-28052015

28. maj 2015 Dansk A gs 09.00-15.00 gif151-DAN/A-28052015

28. maj 2015 Italiensk A stx 09.00-13.00 2stx151-ITA/A-28052015

28. maj 2015 Matematik A stx 09.00-14.00 2stx151-MAT/A-28052015

28. maj 2015 Matematik A, netadgang stx 09.00-14.00 2stx151-MATn/A-28052015

28. maj 2015 Matematik B stx 09.00-13.00 2stx151-MAT/B-28052015

28. maj 2015 Russisk A stx 09.00-14.00 1stx151-RUS/A-28052015

28. maj 2015 Spansk A stx 09.00-13.00 2stx151-SPA/A-28052015

29. maj 2015 Engelsk B 2hf 09.00-14.00 2hf151-ENG/B-29052015

29. maj 2015 Engelsk B, netadgang 2hf 09.00-14.00 2hf151-ENGn/B-29052015

29. maj 2015 Biologi A stx 09.00-14.00 1stx151-BIO/A-29052015

29. maj 2015 Dansk A stx 09.00-14.00 2stx151-DAN/A-29052015

29. maj 2015 Dansk A, netadgang stx 09.00-14.00 2stx151-DANn/A-29052015

29. maj 2015 Engelsk A stx 09.00-14.00 2stx151-ENG/A-29052015

29. maj 2015 Engelsk A, netadgang stx 09.00-14.00 2stx151-ENGn/A-29052015

3

29. maj 2015 Engelsk B stx 09.00-14.00 2stx151-ENG/B-29052015

29. maj 2015 Samfundsfag A stx 09.00-15.00 2stx151-SAM/A-29052015

29. maj 2015 Samfundsfag A, netadgang stx 09.00-15.00 2stx151-SAMn/A-29052015

01. juni 2015 Matematik C 2hf 09.00-12.00 2hf151-MAT/C-01062015

01. juni 2015 Matematik B hfe 09.00-13.00 hfe151-MAT/B-01062015

01. juni 2015 Latin A stx 09.00-14.00 1stx151-LAT/A-01062015

01. juni 2015 Musik A stx 08.00-13.0013.00-18.00

2stx151-MUS/A-01062015

01. juni 2015 Russisk A stx 09.00-14.00 2stx151-RUS/A-01062015

01. juni 2015 Arabisk A vaf 09.00-14.00 1vaf151-ARA/A-01062015

01. juni 2015 Japansk A vaf 09.00-14.00 1vaf151-JAP/A-01062015

01. juni 2015 Kinesisk begyndersprog A vaf 09.00-14.00 1vaf151-KINb/A-01062015

01. juni 2015 Tyrkisk A vaf 09.00-14.00 1vaf151-TYR/A-01062015

02. juni 2015 Biologi A stx 09.00-14.00 2stx151-BIO/A-02062015

02. juni 2015 Fransk begyndersprog A stx 09.00-13.00 1stx151-FRAb/A-02062015

02. juni 2015 Fransk fortsættersprog A stx 09.00-14.00 1stx151-FRAf/A-02062015

02. juni 2015 Fysik A stx 09.00-14.00 2stx151-FYS/A-02062015

02. juni 2015 Latin A stx 09.00-14.00 2stx151-LAT/A-02062015

03. juni 2015 Fransk begyndersprog A stx 09.00-13.00 2stx151-FRAb/A-03062015

03. juni 2015 Fransk fortsættersprog A stx 09.00-14.00 2stx151-FRAf/A-03062015

03. juni 2015 Græsk A stx 09.00-14.00 2stx151-GRÆ/A-03062015

03. juni 2015 Kemi A stx 09.00-14.00 2stx151-KEM/A-03062015

03. juni 2015 Arabisk A vaf 09.00-14.00 2vaf151-ARA/A-03062015

03. juni 2015 Japansk A vaf 09.00-14.00 2vaf151-JAP/A-03062015

03. juni 2015 Kinesisk begyndersprog A vaf 09.00-14.00 2vaf151-KINb/A-03062015

03. juni 2015 Tyrkisk A vaf 09.00-14.00 2vaf151-TYR/A-03062015

SKRIFTLIGE PRØVER august 2015 (syge):

04. august 2015 Første skriftlige prøvedag

04. august 2015 Russisk A stx 09.00-14.00 stx152-RUS/A-04082015

4

05. august 2015 Græsk A stx 09.00-14.00 stx152-GRÆ/A-05082015

06. august 2015 Latin A stx 09.00-14.00 stx152-LAT/A-06082015

07. august 2015 Arabisk A vaf 09.00-14.00 vaf152-ARA/A-07082015

07. august 2015 Japansk A vaf 09.00-14.00 vaf152-JAP/A-07082015

07. august 2015 Kinesisk beg.sprog A vaf 09.00-14.00 vaf152-KINb/A-07082015

07. august 2015 Kinesisk fort.sprog A forsøg 09.00-14.00 frs152-KINf/A-07082015

07. august 2015 Tyrkisk A vaf 09.00-14.00 vaf152-TYR/A-07082015

10. august 2015 Første mulige mundtlige prøvedag

10. august 2015 Italiensk A stx 09.00-13.00 stx152-ITA/A-10082015

11. august 2015 Dansk A 2hf 09.00-15.00 2hf152-DAN/A-11082015

11. august 2015 Dansk A netadgang 2hf 09.00-14.00 2hf152-DANn/A-11082015

11. august 2015 Dansk som andetsprog A forsøg 09.00-15.00 frs152-DSA/A-11082015

11. august 2015 Dansk A gs 09.00-15.00 gif152-DAN/A-11082015

12. august 2015 Dansk A stx 09.00-14.00 stx152-DAN/A-12082015

12. august 2015 Dansk A, netadgang stx 09.00-14.00 stx152-DANn/A-12082015

13. august 2015 Matematik A stx 09.00-14.00 stx152-MAT/A-13082015

13. august 2015 Matematik A, netadgang stx 09.00-14.00 stx152-MATn/A-13082015

13. august 2015 Matematik B stx 09.00-13.00 stx152-MAT/B-13082015

14. august 2015 Fysik A stx 09.00-14.00 stx152-FYS/A-14082015

17. august 2015 Kemi A stx 09.00-14.00 stx152-KEM/A-17082015

18. august 2015 Engelsk B 2hf 09.00-14.00 2hf152-ENG/B-18082015

18. august 2015 Engelsk B, netadgang 2hf 09.00-14.00 2hf152-ENGn/B-18082015

19. august 2015 Fransk begyndersprog A stx 09.00-13.00 stx152-FRAb/A-19082015

19. august 2015 Fransk fortsættersprog A stx 09.00-14.00 stx152-FRAf/A-19082015

20. august 2015 Bioteknologi A htx/stxforsøg

09.00-14.00 frs152-BTK/A-20082015

20. august 2015 Geovidenskab A htx/stxforsøg

09.00-14.00 frs152-GEO/A-20082015

21. august 2015 Engelsk A stx 09.00-14.00 stx152-ENG/A-21082015

21. august 2015 Engelsk A, netadgang stx 09.00-14.00 stx152-ENGn/A-21082015

21. august 2015 Engelsk B stx 09.00-14.00 stx152-ENG/B-21082015

5

24. august 2015 Spansk A stx 09.00-13.00 stx152-SPA/A-24082015

25. august 2015 Tysk begyndersprog A stx 09.00-13.00 stx152-TYSb/A-25082015

25. august 2015 Tysk fortsættersprog A stx 09.00-14.00 stx152-TYSf/A-25082015

26. august 2015 Biologi A stx 09.00-14.00 stx152-BIO/A-26082015

27. august 2015 Musik A stx 08.00-13.0013.00-18.00

stx152-MUS/A-27082015

28. august 2015 Samfundsfag A stx 09.00-15.00 stx152-SAM/A-28082015

28. august 2015 Samfundsfag A, netad-gang

stx 09.00-15.00 stx152-SAMn/A-28082015

28. august 2015 Matematik C 2hf 09.00-12.00 2hf152-MAT/C-28082015

28. august 2015 Matematik B hfe 09.00-13.00 hfe152-MAT/B-28082015

01. sept. 2015 Sidste mulige prøvedag

SKRIFTLIGE PRØVER december 2015:

01. dec. 2015 Første mulige prøvedag

01. dec. 2015 Dansk A 2hf 09.00-15.00 2hf153-DAN/A-01122015

01. dec. 2015 Dansk som andetsprog A hfe 09.00-15.00 hfe153-DSA/A-01122015

01. dec. 2015 Geovidenskab A htx/stxforsøg

09.00-14.00 frs153-GEO/A-01122015

02. dec. 2015 Engelsk B 2hf 09.00-14.00 2hf153-ENG/B-02122015

02. dec. 2015 Engelsk A stx 09.00-14.00 stx153-ENG/A-02122015

02. dec. 2015 Engelsk B stx 09.00-14.00 stx153-ENG/B-02122015

03. dec. 2015 Fysik A stx 09.00-14.00 stx153-FYS/A-03122015

04. dec. 2015 Bioteknologi A htx/stxforsøg

09.00-14.00 frs153-BTK/A-04122015

04. dec. 2015 Tysk begyndersprog A stx 09.00-13.00 stx153-TYSb/A-04122015

07. dec. 2015 Matematik C 2hf 09.00-12.00 2hf153-MAT/C-07122015

07. dec. 2015 Matematik B hfe 09.00-13.00 hfe153-MAT/B-07122015

07. dec. 2015 Matematik A stx 09.00-14.00 stx153-MAT/A-07122015

07. dec. 2015 Matematik B stx 09.00-13.00 stx153-MAT/B-07122015

08. dec. 2015 Fransk begyndersprog A stx 09.00-13.00 stx153-FRAb/A-08122015

09. dec. 2015 Latin A stx 09.00-14.00 stx153-LAT/A-09122015

6

10. dec. 2015 Kemi A stx 09.00-14.00 stx153-KEM/A-10122015

11. dec. 2015 Græsk A stx 09.00-14.00 stx153-GRÆ/A-11122015

14. dec. 2015 Spansk A stx 09.00-13.00 stx153-SPA/A-14122015

16. dec. 2015 Arabisk A vaf 09.00-14.00 vaf153-ARA/A-16122015

16. dec. 2015 Japansk A vaf 09.00-14.00 vaf153-JAP/A-16122015

16. dec. 2015 Kinesisk beg.sprog A vaf 09.00-14.00 vaf153-KINb/A-16122015

17. dec. 2015 Italiensk A stx 09.00-13.00 stx153-ITA/A-17122015

18. dec. 2015 Russisk A stx 09.00-14.00 stx153-RUS/A-18122015

14. jan. 2016 Sidste mulige prøvedag

STX-bekendtgørelsen[i uddrag]

BEK nr. 776 af 26. juni 2013 med ændringer iBEK nr. 1402 af 11. december 2013

Bilag 9Almen studieforberedelse (stx)Juni 2013

4.3. PrøveformMinisteriet for Børn og Undervisning udmelder em-ne(r), overordnede problemstillinger og rammer forfagkombinationer, som det pågældende år skal danneudgangspunkt for den afsluttende prøve. Samtidig her-med offentliggør ministeriet et elektronisk ressource-rum med materialer om emnet.

Eksaminanden vælger en sag og en fagkombina-tion med to fag, hvoraf det ene skal være på mindstB-niveau. Eleven kan kun vælge blandt de fag, elevenhar haft, og hvert fag skal indgå på det højeste niveau,eleven har haft faget på. Skolens leder udpeger vejle-der(e) for den enkelte eksaminand.

Eksaminanden udarbejder en synopsis af et omfangpå tre til fem sider med udgangspunkt i emnet og indenfor den valgte fagkombination. Synopsen sendes tilcensor.

Synopsen skal indeholde:– titel og angivelse af fagkombination– problemformulering– præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdetmed– diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorierder er relevante i arbejdet med underspørgsmålene– konklusioner på arbejdet med de enkelte under-spørgsmål– en sammenfattende konklusion, som er klart relaterettil problemformuleringen, herunder formulering af

spørgsmål til videre undersøgelse– litteraturliste– en perspektivering til studierapporten.

Der afholdes en individuel mundtlig prøve, sombestår af en præsentation med udgangspunkt i synop-sen og en uddybende dialog. I dialogen kan der yderli-gere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevensstudierapport. Studierapporten skal foreligge ved prø-ven.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Der gives ingen forberedelsestid.

Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og encensor til stede. Disse skal samlet have kompetenceinden for den af eksaminanden valgte fagkombination.

4.4. BedømmelseskriterierDer gives én karakter på baggrund af den mundtligepræstation. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilketomfang eleven lever op til de faglige mål, som de erangivet i pkt. 2.1.

4.5. Enkeltfagskursister og selvstuderendeEnkeltfagskursister og selvstuderende går til prøve ialmen studieforberedelse efter reglerne for treårigtilrettelæggelse.

Det påhviler skolens leder at sikre, at enkeltfags-kursister inden afsluttende prøve har mulighed for atgennemføre tre forløb med samarbejde mellem fag,som de har eller har haft, inden for og på tværs af ho-vedområderne. Det sidste forløb gennemføres med ud-arbejdelse af en synopsis og en fremlæggelse herafunder prøvelignende forhold.

7

Bilag 10Billedkunst B (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformerDer afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælgerfor det enkelte hold én af følgende to prøveformer:

Prøveform a)Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele:– en prøve i eksaminandens eksamensprojekt, jf. pkt.3.2.– en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag afen opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandensportfolio, jf. pkt. 3.2.

Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælgeat flette de to dele sammen.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksami-nand.

Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojektGrundlaget for denne del af prøven er eksaminandenseksamensprojekt. Denne del af eksaminationen beståraf et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegørfor og diskuterer centrale elementer i projektet, samt afen uddybende samtale mellem eksaminand og eksami-nator.

Eksaminationstiden er ca. 10 minutter for dennedel af prøven.

Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlagaf eksaminandens portfolioOpgaven formuleres af eksaminator inden for et emne,der er valgt således, at eksaminanden kan inddrageeksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt. 3.2. Eks-emplerne er dels fremstillet af eksaminanden, delsfotografier eller reproduktioner af eksempler fremstil-let af andre.

Eksaminanden besvarer opgaven med udgangs-punkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i enefterfølgende samtale mellem eksaminand og eksami-nator.


Prøveform b)Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele:– en prøve i eksaminandens eksamensprojekt, jf. pkt.3.2.– en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag afen opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandensportfolio, jf. pkt. 3.2.


Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Eksamensopgaven udleveres to dage før prøven,og der gives ca. 48 timers forberedelsestid, dog ikkemindre end 48 timer, til udarbejdelse af en præsenta-tion på grundlag af opgaven.



Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlagaf eksaminandens portfolioOpgaven formuleres af eksaminator inden for et emne,der er valgt af eksaminanden og godkendt af eksami-nator. Emnet skal være valgt således, at eksaminandenkan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt.3.2. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden,dels fotografier eller reproduktioner af eksemplerfremstillet af andre.



Den selvstuderendeTil prøven har eksaminanderne lavet en portfolio, somer i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfo-lioen indeholder en samling selvlavede arbejder, re-produktioner eller værker lavet af andre samt relevantlitteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eks-aminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendigefaglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have denbredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestof-fet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt. 2.3.

Prøven foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen.Eksaminator formulerer én eksamensopgave på

grundlag af portfolioens indhold.

4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfangeksaminandens eksamensprojekt og mundtlige præsta-tion lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt.2.1.

Der lægges desuden vægt på eksamensprojektetsidé og udførelse i forhold til den opstillede problem-formulering.

Hvis prøveform b) er valgt, bedømmes også præ-sentationens visuelle kvalitet i kommunikativ henseen-de.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

8

Bilag 11Billedkunst C (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele:– en prøve i eksaminandens eksamensprojekt– en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag afen opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandensportfolio, jf. pkt. 3.2.


Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksami-nand.


Eksaminationstiden er maksimalt 10 minutter fordenne del af prøven.

Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlagaf eksaminandens portfolioOpgaven formuleres af eksaminator inden for et emne,der er valgt således, at eksaminanden kan inddrageeksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt. 3.2. Eks-emplerne er dels fremstillet af eksaminanden, delsfotografier eller reproduktioner af eksempler fremstil-let af andre.


Den selvstuderendeTil prøven har eksaminanderne lavet en portfolio, somer i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfo-lioen indeholder en samling selvlavede arbejder, re-produktioner eller værker lavet af andre samt relevantlitteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eks-aminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendigefaglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have denbredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestof-fet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt. 2.3.

Prøven foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen.Eksaminator formulerer én eksamensopgave på

grundlag af portfolioens indhold.

4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfangeksaminandens præstation lever op til de faglige mål,som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve i eksa-minandens eksamensprojekt lægges desuden vægt påeksamensprojektets idé og udførelse i forhold til den

opstillede problemformulering.Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af

produktionen og eksaminandens præstation i prøvensto dele.

Bilag 12Biologi A (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformerDer afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og enmundtlig prøve.

Den skriftlige prøveSkriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgave-sæt. Prøvens varighed er fem timer. Det faglige grund-lag for opgaverne er det i pkt. 2.2. beskrevne kernestofog problemstillinger i tilknytning hertil.

Den mundtlige prøveDer afholdes mundtlig prøve på grundlag af en opgaveudarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangs-punkt i en eller flere problemstillinger, som har sam-menhæng med et eller flere af undervisningens temaer.Opgaven indeholder en uddybende opgavetekst samtkendte og ukendte bilag i form af artikler, eksperimen-telt arbejde og/eller andet materiale.

Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen førprøven og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikkemindre end 24 timer.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.Hver opgave må bruges to gange. Bilag må gen-

bruges flere gange efter eksaminators valg.Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksami-

nanderne inden prøven.

4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksa-minanden lever op til de faglige mål, som de er angiveti pkt. 2.1.

Den skriftlige prøveDer lægges vægt på eksaminandens evne til at:– kunne strukturere og formidle stoffet med sikkeranvendelse af fagudtryk– vise faglig indsigt og overblik– inddrage relevante faglige elementer i en given pro-blemstilling– forstå biologiske problemstillinger– sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiskeproblemstillinger– analysere og vurdere eksperimentelt arbejde i biologi– analysere og vurdere biologiske data.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering afeksaminandens præstation.

Den mundtlige prøveUd over bedømmelseskriterierne fra den skriftlige

9

prøve lægges der ved den mundtlige prøve endviderevægt på eksaminandens evne til at:– argumentere og indgå i en faglig dialog– forholde sig til problemstillinger med biologisk ind-hold– perspektivere sin biologiske viden.


4.4. SelvstuderendeSelvstuderende skal aflægge skriftlig og mundtlig prø-ve. En selvstuderende skal have gennemført laborato-riekursus i biologi (§ 129) med attestation fra den in-stitution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles tilprøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gen-nemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfangsvarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidli-gere biologiundervisning, f.eks. i form af rapportereller journaler, kan den selvstuderende indstilles tilprøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidli-gere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår påsamme måde som grundlag for prøven, som eksperi-mentelt arbejde i en almindelig undervisningssammen-hæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted,beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan ud-gøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendesprøve.

Bilag 13Biologi B (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af enopgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven indehol-der en uddybende opgavetekst samt kendte og ukendtebilag i form af artikler, eksperimentelt relateret materi-ale og/eller andet materiale i tilknytning til et ellerflere af de behandlede temaer.

Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prø-ven, og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikkemindre end 24 timer.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.Hver opgave må anvendes højst to gange på sam-

me hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksami-nators valg.

Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksami-nanderne inden prøven.

4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfangeksaminanden lever op til de faglige mål, som de erangivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:– strukturere og formidle biologisk stof– forstå og fortolke biologiske data– inddrage metoder og resultater fra eksperimenteltarbejde

– demonstrere faglig indsigt– inddrage relevante faglige elementer i en given pro-blemstilling– sætte ukendt materiale i relation til kendte problem-stillinger– perspektivere sin biologiske viden og forholde sig tilbiologiske problemstillinger.


4.4. SelvstuderendeEn selvstuderende skal have gennemført laboratorie-kursus i biologi (§ 129) med attestation fra den institu-tion, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prø-ve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gen-nemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang sva-rende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligerebiologiundervisning, f.eks. i form af rapporter ellerjournaler, kan den selvstuderende indstilles til prøveuden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligeregennemførte eksperimentelle arbejde indgår på sammemåde som grundlag for prøven, som eksperimenteltarbejde i en almindelig undervisningssammenhæng.Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslut-ter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre ettilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve.

Bilag 14Biologi C (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af enopgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager ud-gangspunkt i et eller flere af undervisningens temaerog indeholder en overskrift og præciserende under-spørgsmål samt kendt og ukendt bilagsmateriale. Deteksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opga-verne som muligt.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Forberedel-sestiden er ca. 24 minutter.

Hver opgave må anvendes højst to gange på sam-me hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksami-nators valg.

Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksami-nanderne inden prøven.


Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:– udtrykke sig korrekt og præcist med anvendelse afbiologiske fagudtryk– strukturere og formidle biologisk stof på baggrund afdet udleverede eksamensspørgsmål– forstå og fortolke biologiske data– inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt

10

arbejde– forklare modeller, der beskriver biologiske sammen-hænge– sætte ukendt materiale i relation til kendte problem-stillinger– perspektivere sin biologiske viden og forholde sig tilbiologiske problemstillinger.


4.4. SelvstuderendeEn selvstuderende skal have gennemført laboratorie-kursus i biologi (§ 129) med attestation fra den institu-tion, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prø-ve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gen-nemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang sva-rende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligerebiologiundervisning, f.eks. i form af rapporter ellerjournaler, kan den selvstuderende indstilles til prøveuden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligeregennemførte eksperimentelle arbejde indgår på sammemåde som grundlag for prøven, som eksperimenteltarbejde i en almindelig undervisningssammenhæng.Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslut-ter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre ettilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve.

[Intet bilagsnummer - forsøg]Bioteknologi A (htx/stx)Februar 2010

4.2 PrøveformerDen skriftlige prøveSkriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgave-sæt. Prøvens varighed er 5 timer. Det faglige grundlagfor opgaverne er det under pkt. 2.2 beskrevne ker-nestof og problemstillinger i tilknytning hertil.

Den mundtlige prøveMundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdetaf eksaminator/eksaminatorerne. Opgaven omhandleren problemstilling i tilknytning til et eller flere af de iundervisningen behandlede temaer. Opgaven inddra-ger teoretisk stof og så vidt muligt eksperimentelt ar-bejde samt indeholder bilag som fx figurer, data, en ar-tikel eller en teknik i tilknytning til bioteknologi. An-vendt apparatur kan inddrages under prøven.

Hver opgave må bruges to gange. Alle opgaver –op til to eksemplarer af hver – skal være til stede fraog med første eksaminand trækker sin opgave. Bilagmå genbruges flere gange efter eksaminators valg.

Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksami-nanderne senest 5 arbejdsdage før prøven, dog førstefter prøveplanens offentliggørelse.

Opgaven tildeles ved lodtrækning ved prøvensstart.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Prøven former sig som en samtale mellem eksami-nand og eksaminatorer.

4.3 BedømmelseskriterierVed både den skriftlige og den mundtlige prøve be-dømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præsta-tion lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt.2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at ek-saminanden er i stand til at anvende sin faglige videnpå konkrete problemstillinger, og at besvarelsen erformidlet med anvendelse af korrekt fagsprog og inde-holder forklarende tekst i et sådant omfang, at tanke-gangen klart fremgår.

Der gives én karakter på baggrund af en helheds-vurdering.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden:- udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under an-vendelse af fagets terminologi- demonstrerer fagligt overblik og forståelse forsammenhængen mellem forskellige stofområder oginddrager relevante emner i den faglige samtale- sætter opgavens problemstilling i relation til relevantfaglig teori- inddrager metoder og/eller resultater fra eksperimen-telt arbejde- perspektiverer opgavens problemstilling i et sam-fundsmæssigt, miljømæssigt og/eller etisk perspektiv.


Bilag 15Dansk A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøvePrøven har en varighed af fem timer. Eksaminandenvælger mellem et antal opgaver stillet på grundlag af ettekst-/billedmateriale. Opgaverne stilles i forlængelseaf fagets tre stofområder.

Den mundtlige prøveEksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand,og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Prøve-materialet vælges af eksaminator.

Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigtover det sproglige, det litterære og det mediemæssigestofområde i størrelsesordenen 2:3:1.

Eksamensspørgsmålet har et fokus i et af stofområ-derne og består af en eller flere tekster samt instrukserder angiver, hvordan eksaminanden skal arbejde medteksterne. Teksternes samlede omfang må ikke over-skride otte normalsider eller 12 minutters afspillet

11

tekst. En normalside består af 1300 bogstaver, svaren-de til ca. 1350 tegn. Såvel kendte som ukendte teksterkan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt.

Tekster må gerne genbruges, hvis de tilhørendeinstrukser ikke er identiske.

Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg påca. 10 minutter. Eksaminationen former sig videre somen faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. Isamtalen perspektiveres til det øvrige læste stof.


Ved den skriftlige prøvelægges der vægt på eksa-minandens færdighed i:– skriftlig fremstilling, herunder genre- og formidlings-bevidsthed– at besvare den stillede opgave– relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode.Ved den mundtlige prøvelægges der vægt på eksami-nandens færdighed i:– mundtlig fremstilling– at besvare den stillede opgave– relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode.Ved begge prøver gives én karakter ud fra en helheds-bedømmelse af eksaminandens præstation.

Bilag 16Dramatik B (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve i to dele med en varig-hed på tilsammen ca. 45 minutter for den enkelte eksa-minand.

Den første, praktiske, del har en varighed på ca. 15minutter gange antallet af eksaminander og er en prøvei evnen til at skabe et scenisk udtryk og i evnen til atforstå og forklare centrale pointer i processen og pro-duktet.

Grundlaget for prøven er en gruppevis eller indivi-duel præsentation af (dele af) den sceniske realisationfra et af de mindst to projektarbejder, jf. pkt. 3.2.

Præsentationen må vare seks til otte minutter pr.eksaminand.

Ved præsentationen kan eksaminanderne anvendeet begrænset antal hjælpere, hvis indsats skal fremståklart for eksaminator og censor. Hjælpere deltager ik-ke i samtalen og bedømmes ikke ved prøven.

Efter præsentationen gennemføres en faglig samta-le mellem eksaminand(er) og eksaminator med henblikpå en forståelse af projektet i sig selv og set i et størreperspektiv. Skolens leder beslutter, om den fagligesamtale foregår individuelt eller gruppevis. Når fagligeforhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder eneksaminand fra gruppevis samtale. Skitser eller fotosfra rapporten kan bruges som dokumentationsmateriale

under samtalen, men rapporten indgår ikke direkte ibedømmelsesgrundlaget ved prøven.

Selvstuderende bedømmes i denne del af prøvenpå det ene af to større projektarbejder, produceret afden selvstuderende, men godkendt og udvalgt af eksa-minator.

Den anden del er en prøve med en forberedelsestidpå ca. 30 minutter og en eksaminationstid af sammelængde.

Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat,foto eller elektronisk medieklip, der har relation til etaf de forløb, der har været arbejdet med. Materialetskal ledsages af et ark indeholdende de nødvendigefakta og eventuelt et kort resumé samt et vejledendespørgsmål. Prøvecitater må bruges tre gange. Prøvenskal primært vise eksaminandens evne til at fremanaly-sere væsentlige sider af materialets indhold og form,idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evnetil at sætte materialet ind i et større perspektiv.

I forberedelsestiden må eksaminanden benytte allehjælpemidler. Kommunikation med omverdenen erikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke til-ladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbe-kendtgørelse.

Det ikke-gennemgåede materiale kan bestå af fleredele, der samlet må fylde op til to normalsider a 1300bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn, én normalside a1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn, samt ét tilto fotos eller op til 10 minutters elektronisk medieklip.

På grundlag af et oplæg fra eksaminanden formerprøven sig som en af eksaminator ledet faglig samtaleom materialet.


Ved prøvens første del skal følgende momenterindgå i bedømmelsen:– præsentationens kompleksitet og sværhedsgrad– præsentationens grad af gennemarbejdelse– præsentationens evne til at kommunikere til mål-gruppen– eksaminandens indsigt i og bevidsthed om hele pro-jektet– eksaminandens evne til i dialog med eksaminator ogcensor at udfolde nye sider af projektet.

Ved prøvens anden del skal følgende momenterindgå i bedømmelsen:– materialets sværhedsgrad– eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sinfremlæggelse– eksaminandens detaljerede forståelse af materialetsindhold og form– eksaminandens evne til at konkretisere og abstrahere– eksaminandens evne til at trække linjer til relevanteteorier og gennemgået stof– eksaminandens evne til at anvende fagets metoder ogterminologi– eksaminandens evne til at gå i dialog med eksamina-

12

tor og censor– eksaminandens evne til at formidle præcist, nuan-ceret og detaljeret.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karak-ter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksami-nandens samlede præstation.

Bilag 17Dramatik C (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele.Den varer ca. 30 minutter pr. eksaminand og fordelesmed ca. halvdelen af tiden til hver af prøvens to dele.

Den første, praktiske, del er en prøve i evnen til atudvikle og realisere en idé, baseret på det afsluttendeprojekt. Denne del af prøven består af en gruppeviseller individuel præsentation af (dele af) det afslutten-de projekt, jf. pkt. 3.2. Præsentationens varighed erfire til seks minutter gange antallet af gruppemedlem-mer. Ved præsentationen kan eksaminanderne anvendeenkelte hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart foreksaminator og censor. Hjælpere deltager ikke i samta-len og bedømmes ikke ved prøven.

Efter præsentationen gennemføres en faglig samta-le mellem eksaminand(er) og eksaminator med henblikpå en forståelse af projektet i sig selv og set i et størreperspektiv. Skolens leder beslutter, om den fagligesamtale foregår individuelt eller gruppevis. Når fagligeforhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder eneksaminand fra gruppevis samtale.

Den anden del er en individuel mundtlig prøveuden forberedelsestid. Denne gennemføres som en afeksaminator ledet perspektiverende faglig samtale,hvor andre dele af det relevante kernestof og eksami-nandens portfolio, jf. pkt. 3.2., inddrages. Portfolioenindgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved prøven.


Der indgår følgende momenter i bedømmelsen pågrundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandensafsluttende projekt og den mundtlige præstation:– projektets kompleksitet og sværhedsgrad– graden af gennemarbejdelse– eksaminandens evne til at kommunikere til målgrup-pen.– eksaminandens overblik og detaljerede forståelse afprojektet– eksaminandens evne til at reflektere og perspektiveretil relevante teorier og historie– eksaminandens evne til under samtalen at udfoldenye sider af projektet.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karak-ter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksami-nandens samlede præstation.

Bilag 18Engelsk A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøveGrundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centraltstillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres vedprøvens start.

Prøvens varighed er fem timer. I den første timemå computer og faglige hjælpemidler ikke benyttes.Efter én time indsamles alle besvarelser af første del afopgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyt-tes til besvarelse af anden del af opgavesættet. Kom-munikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidereer brug af internettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, iden almene eksamensbekendtgørelse.

Den mundtlige prøveMed udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet materiale,der tematisk er tilknyttet et studeret emne, prøves ipræsentation, samtale, tekstforståelse og perspekti-vering. De emner, der indgår som grundlag for prøven,skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.Prøvematerialet skal bestå af en eller flere tekster medet samlet omfang på tre til seks normalsider. Omfangetskal tage hensyn til materialets sværhedsgrad og sikre,at de faglige mål kan bedømmes. Hvis materialet ude-lukkende består af lyrik eller tekster af Shakespeare,kan omfanget være mindre end det angivne. Mediema-teriale i elektronisk form kan inddrages og erstattetrykt tekstmateriale i et omfang svarende til maksimalt25 pct. af de tre til seks normalsider, som udgør etprøvemateriale.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Forberedel-sestiden er ca. én time.

Alle hjælpemidler er tilladt. Kommunikation medomverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af inter-nettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almeneeksamensbekendtgørelse.

Det samme ukendte prøvemateriale må anvendeshøjst tre gange på samme hold.

En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svaren-de til ca. 1350 tegn, for lyrik og drama 30 linjer. Vedanvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre tilseks minutters afspilning til én normalside.


Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksa-minandens beherskelse af det engelske sprog, forståel-se af forlægget og færdighed i skriftlig fremstilling påengelsk.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering afden samlede besvarelse.

13

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden på flydende og korrekt engelsk kanpræsentere, analysere, fortolke/vurdere og perspekti-vere det ukendte prøvemateriale og anvende den vi-den, der er opnået i arbejdet med det studerede emne.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering afden samlede præstation.

Bilag 19Engelsk B (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøveGrundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centraltstillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres vedprøvens start.

Prøvens varighed er fem timer. I den første timemå computer og faglige hjælpemidler ikke benyttes.Efter én time indsamles alle besvarelser af første del afopgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyt-tes til besvarelse af anden del af opgavesættet. Kom-munikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidereer brug af internettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, iden almene eksamensbekendtgørelse.

Den mundtlige prøveMed udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet materiale,der er tematisk tilknyttet et studeret emne, prøves ipræsentation, samtale, tekstforståelse og perspekti-vering. De emner, der indgår som grundlag for prøven,skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.Prøvematerialet skal bestå af en eller flere tekster medet samlet omfang på to til fem normalsider. Omfangetskal tage hensyn til materialets sværhedsgrad og sikre,at de faglige mål kan bedømmes. Hvis materialet ude-lukkende består af lyrik, kan omfanget være mindreend det angivne. Mediemateriale i elektronisk formkan inddrages og erstatte trykt tekstmateriale i et om-fang svarende til maksimalt 20 pct. af de to til femnormalsider, som udgør et prøvemateriale.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Forberedel-sestiden er ca. én time.

Alle hjælpemidler er tilladt. Kommunikation medomverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af inter-nettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almeneeksamensbekendtgørelse.


En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svaren-de til ca. 1350 tegn, for lyrik og drama 30 linjer. Vedanvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre tilseks minutters afspilning til én normalside.


Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksa-minandens beherskelse af det engelske sprog, forståel-se af forlægget og færdighed i skriftlig fremstilling påengelsk.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering afden samlede besvarelse.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden på sammenhængende og hovedsageligtkorrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortol-ke/vurdere og perspektivere det ukendte prøvemateria-le og anvende den viden, der er opnået i arbejdet meddet studerede emne. Endvidere lægges der vægt påevnen til at formidle egne synspunkter og argumenter.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering afden samlede præstation.

Bilag 20Fransk begyndersprog A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøveDer prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i friskriftlig udtryksfærdighed på fransk med udgangs-punkt i et nutidigt fransksproget tekstmateriale på ca.én normalside suppleret med billedmateriale. Varighe-den af den skriftlige prøve er fire timer.

Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kom-munikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidereer brug af internettet og oversættelsesprogrammer,dvs. software eller netbaserede programmer, der kanoversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog tilet andet, ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almeneeksamensbekendtgørelse.

Den mundtlige prøvePrøven består af tre dele med en samlet eksaminations-tid på ca. 30 minutter:

1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfangpå én normalside. Teksten forsynes med en kort intro-duktion på dansk, og kun realkommentarer og særligegloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk pådansk.

2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendtbilledmateriale om almene emner.

3) Præsentation på fransk af et ukendt, ubearbejdetfransksproget tekstmateriale med et omfang på ca. firenormalsider. Tekstmaterialet forsynes med en kort in-troduktion på fransk og glosseres under hensyntagentil niveau og sværhedsgrad. Tekstmaterialet skal have

14

tilknytning til et af de studerede emner. Det studeredeemne inddrages i præsentationen, som efterfølges af enuddybende samtale. De emner, der indgår som grund-lag for prøven, skal tilsammen dække de faglige målog kernestoffet. Tekstmaterialet udleveres dagen førprøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid,dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler ertilladt.

Til 1) og 2) gives en samlet forberedelsestid på ca.30 minutter.


En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svaren-de til ca. 1350 tegn, for lyrik 30 verslinjer.


4.3. BedømmelseskriterierVed bedømmelsen vurderes det, i hvilket omfang eks-aminandens præstation lever op til de faglige mål, somde er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udle-verede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på franskog disponere og fremstille et indhold, samt på at eksa-minanden viser sikkerhed i den relevante syntaks ogmorfologi og behersker et alment ordforråd samt idio-matik.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at

eksaminanden på fransk kan præsentere og perspekti-vere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevanteelementer af fransk og frankofon kultur, litteratur,historie og samfund fra det studerede emne. Endviderelægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståel-se.

Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end kor-rekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksami-nationen vægtes højest.


Bilag 21Fransk fortsættersprog A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøveDer prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i friskriftlig udtryksfærdighed på fransk med udgangs-punkt i et fransksproget tekstmateriale på to til tre nor-malsider, eventuelt suppleret med billedmateriale. Va-righeden af den skriftlige prøve er fem timer.

Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kom-

munikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidereer brug af internettet og oversættelsesprogrammer,dvs. software eller netbaserede programmer, der kanoversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog tilet andet, ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almeneeksamensbekendtgørelse.

Den mundtlige prøvePrøven består af to dele med en samlet eksaminations-tid på ca. 30 minutter:

1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfangpå to normalsider. Teksten forsynes med en kort intro-duktion på dansk, og kun realkommentarer og særligegloser anføres. En halv side af teksten oversættes tildansk, resten refereres i hovedtræk på dansk.

2) Præsentation på fransk af et ukendt, ubearbejdetfransksproget tekstmateriale med et omfang på ca. seksnormalsider. Tekstmaterialet forsynes med en kortintroduktion på fransk og glosseres under hensyntagentil niveau og sværhedsgrad. Tekstmaterialet skal havetilknytning til et af de studerede emner. Det studeredeemne inddrages i præsentationen, som efterfølges af enuddybende samtale. De emner, der indgår som grund-lag for prøven, skal tilsammen dække de faglige målog kernestoffet. Tekstmaterialet udleveres dagen førprøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid,dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler ertilladt.

Til 1) gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter.I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle

hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen erikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og over-sættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaseredeprogrammer, der kan oversætte hele sætninger og heletekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog §15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.



4.3. BedømmelseskriterierVed både den skriftlige og den mundtlige prøve vur-deres det, i hvilket omfang eksaminandens præstationlever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udle-verede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på franskog disponere og fremstille et indhold, samt på at eksa-minanden viser sikkerhed i morfologi og syntaks ogbehersker et alment og varieret ordforråd samt idioma-tik.


eksaminanden på fransk kan præsentere og perspekti-vere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevanteelementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, hi-storie og samfund fra det studerede emne. Endviderelægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståel-

15

se.Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end kor-

rekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksami-nationen vægtes højest.


Bilag 22Fransk fortsættersprog B (stx)Juni 2013

4.2 PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve.

Prøven består af tre dele med en samlet eksamina-tionstid på ca. 30 minutter:

1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfangpå én normalside. Teksten forsynes med en kort intro-duktion på dansk, og kun realkommentarer og særligegloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk pådansk.


3) Præsentation på fransk af et ukendt, ubearbejdetfransksproget tekstmateriale med et omfang på ca. firenormalsider. Tekstmaterialet forsynes med en kortintroduktion på fransk og glosseres under hensyntagentil niveau og sværhedsgrad. Tekstmaterialet skal havetilknytning til et af de studerede emner. Det studeredeemne inddrages i præsentationen, som efterfølges af enuddybende samtale. De emner, der indgår som grund-lag for prøven, skal tilsammen dække de faglige målog kernestoffet. Tekstmaterialet udleveres dagen førprøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid,dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler ertilladt.





4.3. BedømmelseskriterierVed prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksami-nandens præstation lever op til de faglige mål, som deer angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden på franskkan præsentere og perspektivere det ukendte tekstma-teriale og inddrage relevante elementer af fransk ogfrankofon kultur, litteratur, historie og samfund fra detstuderede emne. Endvidere lægges der vægt på samta-lefærdighed og tekstforståelse.

Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end kor-

rekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksami-nationen vægtes højest.


Bilag 23Fysik A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøveSkriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgave-sæt. Prøvens varighed er fem timer.

Det faglige grundlag for opgaverne er det i pkt.2.2. beskrevne kernestof, men andre emner og pro-blemstillinger kan inddrages, idet grundlaget så beskri-ves i opgaveteksten.

Den mundtlige prøvePrøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminan-der pr. dag. Opgaverne skal tilsammen dække under-visningsbeskrivelsen bredt.

Den første del af prøven er eksperimentel, hvoreksaminanderne arbejder i laboratoriet i ca. 120 minut-ter i grupper på højst tre eksaminander med en eks-perimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikkegenbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eks-aminator og censor samtaler med den enkelte eksami-nand om det konkrete eksperiment, den tilhørendeteori og den efterfølgende databehandling.

Den anden del af prøven er individuel og mundtlig.De teoretiske opgaver uden bilag skal være kendt afeksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden erca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedel-sestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk,fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kanvære grundlag for perspektivering af emnet. Eksperi-mentet og den teoretiske delopgave skal være kombi-neret, så de angår forskellige emner. Eksaminationenformer sig som en faglig samtale mellem eksaminandog eksaminator.


Den skriftlige prøveVed den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksa-minanden:– behersker et bredt spektrum af faglige begreber ogmodeller– kan analysere et fysiskfagligt problem, løse det gen-nem brug af en relevant model og formidle analyse ogløsning klart og præcist– kan opstille en model og diskutere dens gyldigheds-

16

område.Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Den mundtlige prøveVed den eksperimentelle del lægges der vægt på, ateksaminanden:– kan tilrettelægge og udføre eksperimentelt arbejdesamt behandle og analysere de indsamlede data.

Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksami-nanden i den faglige samtale har et selvstændigt initia-tiv og:– har et sikkert kendskab til fagets begreber, modellerog metoder som grundlag for en faglig analyse ogunderbygning af den faglige argumentation– kan reflektere over samspillet mellem teori og eks-periment– kan perspektivere faglige indsigter.

Hver eksaminand gives én individuel karakter udfra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle ogmundtlige del.

4.4. SelvstuderendeSelvstuderende skal aflægge skriftlig og mundtlig prø-ve. En selvstuderende skal have gennemført laborato-riekursus i fysik (§ 129) med attestation fra den institu-tion, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prø-ve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gen-nemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang sva-rende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligerefysikundervisning, f.eks. i form af rapporter eller jour-naler, kan den selvstuderende indstilles til prøve udenat gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gen-nemførte eksperimentelle arbejde indgår på sammemåde som grundlag for prøven, som eksperimentelt ar-bejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Le-deren af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter,om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et til-strækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve.

Bilag 24Fysik B (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve. Prøven er todelt ogafvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Opgaver-ne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsenbredt.

Første del af prøven er eksperimentel, hvor eksa-minanderne arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter igrupper på højst tre eksaminander med en kendt eks-perimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikkegenbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eks-aminator og censor samtaler med den enkelte eksami-nand om det konkrete eksperiment, den tilhørendeteori og den efterfølgende databehandling.

Anden del af prøven er individuel og mundtlig. De

teoretiske opgaver uden bilag skal være kendt af eksa-minanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca.24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelses-tid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk,fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kanvære grundlag for perspektivering af emnet. Eksperi-mentet og den teoretiske delopgave skal være kombi-neret, så de angår forskellige emner. Eksaminationenformer sig som en faglig samtale mellem eksaminandog eksaminator.


Ved den eksperimentelle del lægges der vægt på, ateksaminanden– kan udføre eksperimentelt arbejde og behandle deindsamlede data.

Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eks-aminanden i den faglige samtale har et selvstændigtinitiativ og:– har et sikkert kendskab til fagets begreber, modellerog metoder som grundlag for en faglig analyse ogunderbygning af den faglige argumentation– kan reflektere over samspillet mellem teori og eks-periment– kan perspektivere faglige indsigter.

Hver eksaminand gives én individuel karakter udfra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle ogmundtlige del.

4.4. SelvstuderendeEn selvstuderende skal have gennemført laboratorie-kursus i fysik (§ 129) med attestation fra den institu-tion, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prø-ve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gen-nemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfangsvarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidli-gere fysikundervisning, f.eks. i form af rapporter ellerjournaler, kan den selvstuderende indstilles til prøveuden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligeregennemførte eksperimentelle arbejde indgår på sammemåde som grundlag for prøven, som eksperimenteltarbejde i en almindelig undervisningssammenhæng.Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslut-ter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre ettilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve.

Bilag 25Fysik C (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af enbredt formuleret opgave, inden for de områder klassenhar arbejdet med, som indeholder et ukendt bilag, derkan være grundlag for perspektivering af opgavens

17

emne. Opgaverne skal tilsammen dække undervis-ningsbeskrivelsen bredt. Opgaverne uden bilag skalvære kendt af eksaminanderne inden prøven.

Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen førprøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dogikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af et oplægtil en mundtlig præsentation af emnet for opgaven.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksami-nand. Prøven er todelt.

Første del af prøven udgør ca. 1/3 af eksamina-tionstiden og består af eksaminandens præsentationsuppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.Anden del former sig som en samtale mellem eksami-nand og eksaminator om opgaven som helhed, hvordet perspektiverende bilag udleveres og inddrages.Som hovedregel inddrages både teoretiske og eksperi-mentelle elementer i eksaminationen.


Der lægges vægt på, at eksaminanden i den fagligesamtale:– kan inddrage relevante og væsentlige fysiske ele-menter– har evnen til at inddrage fagets perspektiver– viser fortrolighed med faglige begreber, modeller ogmetoder som redskaber til at følge en faglig argumen-tation.

Der gives én karakter på basis af en helhedsvur-dering af eksaminandens præstation.

4.4. SelvstuderendeEn selvstuderende skal have gennemført laboratorie-kursus i fysik (§ 129) med attestation fra den institu-tion, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prø-ve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gen-nemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfangsvarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidli-gere fysikundervisning, f.eks. i form af rapporter ellerjournaler, kan den selvstuderende indstilles til prøveuden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligeregennemførte eksperimentelle arbejde indgår på sammemåde som grundlag for prøven, som eksperimenteltarbejde i en almindelig undervisningssammenhæng.Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslut-ter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre ettilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve.

[Intet bilagsnummer - forsøg]Geovidenskab A (stx)December 2011

4.2 PrøveformerDer afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og enmundtlig prøve.

Den skriftlige prøveSkriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgave-sæt. Prøvens varighed er 5 timer. Det faglige grundlagfor opgaverne er det under pkt. 2.2 beskrevne kerne-stof og problemstillinger i tilknytning hertil.

Den mundtlige prøveMundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdetaf eksaminator/eksaminatorerne. Opgaven omhandleren problemstilling i tilknytning til et eller flere af de iundervisningen behandlede temaer. Opgaven inddra-ger teoretisk stof og feltarbejde eller eksperimenteltarbejde samt indeholder bilag som fx figurer, data elleren kort tekst i tilknytning til opgavens problemstilling.Anvendt apparatur kan inddrages under prøven.

Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksami-nanderne inden prøven, dog først efter prøveplanensoffentliggørelse.

Opgaverne med en fortegnelse over tilhørende bi-lag/materialer sendes til censor inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen førprøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dogikke mindre end 24 timer. I forberedelsestiden udar-bejder eksaminanden til eget brug en disposition forbesvarelsen af den stillede opgave inklusiv det materi-ale, der tænkes inddraget i opgavens besvarelse. Eksa-minationen tager udgangspunkt i eksaminandens frem-læggelse af besvarelsen. Eksaminationen former sigsom en faglig samtale mellem eksaminand og eksami-nator/eksaminatorer.

4.3 BedømmelseskriterierVed både den skriftlige og den mundtlige prøve be-dømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præsta-tion lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt.2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at ek-saminanden! har et sikkert og bredt kendskab til fagets begreber,modeller og metoder som grundlag for en faglig analy-se og underbygning af den faglige argumentation! kan analysere et geovidenskabeligt problem, løse detgennem brug af en relevant model og formidle analyseog løsning klart og præcist! kan opstille en model og diskutere dens gyldigheds-område! kan beskrive og perspektivere et geologisk udvik-lingsforløb samt tolke strukturer og rumlige mønstre


Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden i den faglige samtale:- har et sikkert kendskab til fagets begreber, modellerog metoder som grundlag for en faglig analyse og un-derbygning af den faglige argumentation- kan reflektere over samspillet mellem teori og empiri- kan perspektivere faglig indsigt til relevante sam-fundsmæssige forhold.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af

18

eksaminandens præstation.

Bilag 26Græsk A (stx)Juni 2013



Der forelægges en kommenteringsopgave, derbestår af en ubearbejdet græsk originaltekst (eventueltmed nogle mindre sproglige ændringer) på én til halv-anden normalside, suppleret med paralleloversættelseog billedmateriale.

Eksaminanden skal besvare følgende opgaver:– en opgave i syntaktisk analyse– oversættelsesopgaver: en version, dvs. en mere ord-ret oversættelse til dansk af et uddrag af den græsketekst (eventuelt med nogle mindre sproglige ændrin-ger) samt opgaver i formbestemmelse og oversættel-sesvurdering– tekstforståelsesesopgaver: tekstkommentering ogperspektivering– en billedopgave: analyse og perspektivering af etantikt græsk monument.

Alle opgaverne er obligatoriske, dog således at deri tekstforståelsesopgaverne kun skal besvares én af etantal mulige opgaver.

Den mundtlige prøveMundtlig prøve på grundlag af et enkelt stykke origi-naltekst på højst en halv normalside, udtaget repræsen-tativt dækkende blandt de statarisk læste tekster, og afen efterantik ekstemporaltekst på op til fem normalsi-der, begge valgt af eksaminator. Den græske eksa-menstekst må ikke være forsynet med vejledendespørgsmål eller overskrifter. Eksaminationstiden er ca.30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minuttersforberedelsestid. Det samme prøvemateriale må an-vendes højst to gange på samme hold.

Til eksaminationen må kun medbringes den efter-antikke ekstemporaltekst samt de notater, eksaminan-den har udarbejdet under forberedelsen. Notaterne måikke indeholde en oversættelse af hele eksamenstek-sten eller større sammenhængende dele af denne. Vedeksaminationen benyttes et rent eksemplar af den græ-ske tekst.

Eksaminationen former sig som en samtale mellemeksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning,oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse afden græske eksamenstekst. Hele eksamenstekstenoversættes. Eksaminanden skal redegøre for tekststyk-kets mening og indhold og for den sammenhæng,hvori det er læst. Eksaminator udpeger den eller de

sætninger, der skal analyseres sprogligt. Arkæologiskog andet materiale kan inddrages i eksaminationen.

Med ekstemporalteksten prøves eksaminandensevne til at sætte den antikke eksamenstekst eller tema-er fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv.

Hovedvægten lægges på det græske tekststykke,både ved eksamination og karaktergivning.

En normalside prosa er 1300 bogstaver, svarendetil ca. 1350 tegn, en normalside poesi 30 vers.

4.3. BedømmelseskriterierVed bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket om-fang eksaminandens præstation lever op til de fagligemål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Den skriftlige prøveBesvarelsen bedømmes som en helhed, dog således atopgaven i syntaktisk analyse og oversættelsesopgaver-ne vægtes dobbelt.

Der gives én samlet karakter for besvarelsen. Derskal ved karaktergivningen tages hensyn til eksaminan-dens evne til at formulere sig skriftligt.

Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksami-nanden kan følgende:

Syntaktisk analyse– opstille sin analyse klart og logisk– skelne mellem morfologisk og syntaktisk analyse– anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse– bestemme alle led og føre analysen igennem til detenkelte ord.

Oversættelsesopgaver– gengive hele teksten (alle ord)– oversætte til et korrekt dansk, der respekterer degrammatiske konstruktioner i den græske tekst– oversætte selvstændigt i forhold til den trykte over-sættelse– bestemme enkeltformer morfologisk– redegøre for forskelle mellem den græske tekst ogden trykte oversættelse.

Tekstforståelsesopgaver– disponere besvarelsen klart og logisk– udnytte tekstens enkelte udsagn til redegørelse, ana-lyse og vurdering– analysere teksten i dens historiske sammenhæng– anvende faglig viden i besvarelsen.

Billedopgaven– beskrive monumentet og udnytte beskrivelsen til endatering og en fortolkning af monumentet– sætte monumentet ind i et kunsthistorisk perspektiv.

Den mundtlige prøveDer lægges vægt på, at eksaminanden kan:– oversætte selvstændigt og til et tekstnært, men dogmundret dansk– gengive betydningsnuancer– genkende og identificere enkeltformer ud fra sinmorfologiske viden og angive opslagsformer– anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse– begrunde oversættelsen i den sproglige analyse– ræsonnere over forskelle på græsk og dansk

19

– analysere teksten i væsentlige enkeltheder og samletekstens enkelte udsagn til en sammenhængende for-ståelse af tekststykket– gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk,genre, forfatterskab og eventuelt tema– perspektivere til andre dele af det behandlede stof ogderved vise overblik– udnytte ekstemporalteksten til at sætte den græskeeksamenstekst eller temaer fra undervisningen i etkulturhistorisk perspektiv.


Bilag 27Historie A (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af etukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,hvor en normalside svarer til 1300 bogstaver, svarendetil ca. 1350 tegn. Det ukendte prøvemateriale skal havetilknytning til ét af de ni til 15 gennemgåede forløb.Det samlede prøvesæt skal dække alle 9 til 15 forløb.

Prøvesættet sammensættes af eksaminator. Hvertprøvemateriale skal indeholde forskelligartede materi-aletyper. Et prøvemateriale kan anvendes højst tregange på samme hold.

Det ukendte prøvemateriale trækkes af eksaminan-den dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers for-beredelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, og eksa-minationstiden er ca. 30 minutter.

På baggrund af det udtrukne prøvemateriale og detgennemgåede forløb fra undervisningen skal eksami-nanden opstille, analysere og diskutere en eller flerefaglige problemstillinger. Eksaminationsgrundlaget ersåledes det ukendte prøvemateriale og det gennemgåe-de forløb.

Eksaminanden præsenterer i de første ca. 10 minut-ter af eksaminationen de(n) historiske problemstil-ling(er) og relationerne til det gennemgåede område.Herefter forløber eksaminationen som en dialog mel-lem eksaminand og eksaminator.



Bilag 29Italiensk A (stx)Juni 2013

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og enmundtlig prøve.

Den skriftlige prøveDer prøves i oversættelse fra dansk til italiensk og i friskriftlig udtryksfærdighed på italiensk med udgangs-punkt i et nutidigt italiensksproget tekstmateriale påca. én normalside a 1300 bogstaver, svarende til ca.1350 tegn, suppleret med billedmateriale. Varighedenaf den skriftlige prøve er fire timer.


Den mundtlige prøvePrøven, der har en samlet eksaminationstid på ca. 30minutter, består af tre dele:

1) Præsentation på italiensk af et ukendt, ubearbej-det italiensksproget tekstmateriale med et omfang påca. fire normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca.1350 tegn. Tekstmaterialet forsynes med en kort intro-duktion på italiensk og glosseres under hensyntagen tilfagets niveau og tekstmaterialets sværhedsgrad. Tekst-materialet skal have tilknytning til et af de studeredeemner. De emner, der indgår som grundlag for prøven,skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.Det studerede emne inddrages i præsentationen, somefterfølges af en uddybende samtale. Tekstmaterialetudleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timersforberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Allehjælpemidler er tilladt.

2) Samtale på italiensk med udgangspunkt i etukendt billedmateriale om almene emner.

3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet italiensksproget prosatekst med et omfangpå én normalside a 1300 bogstaver, svarende til ca.1350 tegn. Teksten forsynes med en kort introduktionpå dansk, og kun realkommentarer og særlige gloseranføres. Teksten refereres i hovedtræk på dansk.




4.3. BedømmelseskriterierVed både den skriftlige og den mundtlige prøve be-dømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præsta-tion lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt.2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at ek-saminanden kan uddrage det væsentlige af det udle-

20

verede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på itali-ensk, disponere og fremstille et indhold samt på, ateksaminanden viser sikkerhed i den relevante morfolo-gi og syntaks og behersker et alment ordforråd samtidiomatik.


eksaminanden på italiensk kan præsentere og perspek-tivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevanteelementer af italiensk kultur, litteratur, historie og sam-fund fra det studerede emne. Endvidere lægges dervægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end kor-rekthed i detaljen. Den italiensksprogede del af eksa-minationen vægtes højest.


Bilag 30Kemi A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøveSkriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgave-sæt, som består af opgaver stillet inden for kernestoffeti pkt. 2.2.

Prøvens varighed er fem timer.

Den mundtlige prøveSkolens leder vælger for det enkelte hold én af neden-stående to prøveformer. For begge prøveformer gæl-der følgende: Opgaverne udarbejdes af eksaminator ogskal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsenbredt. Den enkelte opgave må anvendes højst to gangepå samme hold, og bilag må anvendes flere gange eftereksaminators valg.

Prøveform a)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som

dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejdeinden for samme område. Opgaven skal indeholdebilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksa-minanderne inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid, ihvilken eksaminanden, i den udstrækning det er prak-tisk muligt, har adgang til relevant apparatur og rele-vante kemikalier.

Under eksaminationen skal relevant apparatur ogrelevante kemikalier være til rådighed. Eksperimenteltudstyr og bilag skal inddrages i eksaminationen. I sær-lige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades vedeksaminationen.

Prøveform b)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som

omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopga-

ve. Prøven er todelt og afvikles med indtil otte eksami-nander pr. dag. Eksperimentet og den teoretiske delop-gave skal være kombineret, så de angår forskelligeområder. Opgaverne skal være kendt af eksaminander-ne inden prøven. Kombinationen af eksperiment ogteoretisk delopgave må ikke være eksaminandernebekendt. Forud for den eksperimentelle del af prøvenoplyses således kun om eksperimentet, mens den te-oretiske delopgave oplyses umiddelbart inden forbere-delsen til den teoretiske del af prøven.

Eksaminationstiden er ca. to timer for op til otteeksaminander til den eksperimentelle del og ca. 20minutter pr. eksaminand til den teoretiske del. Dergives ca. 20 minutters forberedelse pr. eksaminand tilden teoretiske del af prøven.

Første del af prøven er eksperimentel, hvor op tilotte eksaminander ad gangen individuelt udfører etkendt eksperiment inden for ca. to timer. Eksaminatorog censor samtaler med den enkelte eksaminand omdet konkrete eksperiment og den tilhørende teori.

Anden del gennemføres umiddelbart efter første.


Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden er i stand til at anvende sin kemiskeviden på nye problemstillinger, og at besvarelsen erledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, bereg-ninger, figurer og kemiske formler i et sådant omfang,at tankegangen klart fremgår.


Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden:– udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under an-vendelse af fagets terminologi– demonstrerer fagligt overblik og forståelse for sam-menhængen mellem forskellige stofområder og inddra-ger relevante kemiske emner i den faglige samtale– inddrager relevante metoder henholdsvis resultaterfra eksperimentelt arbejde– perspektiverer stoffet.


4.4. SelvstuderendeSelvstuderende skal aflægge skriftlig prøve og mundt-lig prøve efter prøveform a). En selvstuderende skalhave gennemført laboratoriekursus i kemi (§ 129) medattestation fra den institution, der afholdt kurset, for atkunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kandokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejdei et omfang svarende til niveauets eksperimentellearbejde fra tidligere kemiundervisning, f.eks. i form afrapporter eller journaler, kan den selvstuderende ind-stilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus.Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde

21

indgår på samme måde som grundlag for prøven, someksperimentelt arbejde i en almindelig undervisnings-sammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven fin-der sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejdekan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstu-derendes prøve.

Bilag 31Kemi B (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformerDer afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælgerfor det enkelte hold én af nedenstående to prøvefor-mer. For begge prøveformer gælder følgende: Opga-verne udarbejdes af eksaminator og skal tilsammendække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den enkelteopgave må anvendes højst to gange på samme hold, ogbilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg.

Prøveform a)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækkerbåde teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden forsamme område. Opgaven skal indeholde bilag. Opga-verne uden bilag skal være kendt af eksaminanderneinden prøven.


Under eksaminationen skal relevant apparatur ogrelevante kemikalier være til rådighed. Eksperimenteltudstyr og bilag skal inddrages i eksaminationen. I sær-lige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades vedeksaminationen.

Prøveform b)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfat-ter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave.Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminan-der pr. dag. Eksperimentet og den teoretiske delopgaveskal være kombineret, så de angår forskellige områder.Opgaverne skal være kendt af eksaminanderne indenprøven. Kombinationen af eksperiment og teoretiskdelopgave må ikke være eksaminanderne bekendt.Forud for den eksperimentelle del af prøven oplysessåledes kun om eksperimentet, mens den teoretiskedelopgave oplyses umiddelbart inden forberedelsen tilden teoretiske del af prøven.

Eksaminationstiden er ca. halvanden time for op tilfem eksaminander til den eksperimentelle del og ca. 20minutter pr. eksaminand til den teoretiske del. Dergives ca. 20 minutters forberedelse pr. eksaminand tilden teoretiske del af prøven.

Første del af prøven er eksperimentel, hvor op tilfem eksaminander ad gangen individuelt udfører etkendt eksperiment inden for ca. halvanden time. Eksa-

minator og censor samtaler med den enkelte eksami-nand om det konkrete eksperiment og den tilhørendeteori.



I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminan-den:– udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under an-vendelse af fagets terminologi– demonstrerer fagligt overblik, herunder kan kombi-nere stofområder, og inddrager relevante kemiske em-ner i den faglige samtale– inddrager relevante metoder henholdsvis resultaterfra eksperimentelt arbejde– perspektiverer stoffet.


4.4. SelvstuderendeSelvstuderende skal aflægge mundtlig prøve efter prø-veform a). En selvstuderende skal have gennemførtlaboratoriekursus i kemi (§ 129) med attestation fraden institution, der afholdt kurset, for at kunne indstil-les til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumen-tere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et om-fang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fratidligere kemiundervisning, f.eks. i form af rapportereller journaler, kan den selvstuderende indstilles tilprøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidli-gere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår påsamme måde som grundlag for prøven, som eksperi-mentelt arbejde i en almindelig undervisningssammen-hæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted,beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan ud-gøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendesprøve.

Bilag 32Kemi C (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformerDer afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælgerfor det enkelte hold én af nedenstående to prøvefor-mer. For begge prøveformer gælder følgende: Opga-verne udarbejdes af eksaminator og skal tilsammendække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den enkelteopgave må anvendes højst to gange på samme hold, ogeventuelle bilag må anvendes flere gange efter eksami-nators valg.

Prøveform a)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækkerbåde teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for

22

samme område, og som kan indeholde et bilag. Opga-verne som helhed skal være kendt af eksaminanderneinden prøven.


Under eksaminationen skal relevant apparatur ogrelevante kemikalier være til rådighed. Eksperimenteltudstyr skal inddrages i eksaminationen. I særlige til-fælde kan apparatur og kemikalier udelades ved eksa-minationen.

Prøveform b)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfat-ter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave.Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminan-der pr. dag. Eksperimentet og den teoretiske delopgaveskal være kombineret, så de angår forskellige områder.Opgaverne skal være kendt af eksaminanderne indenprøven. Kombinationen af eksperiment og teoretiskdelopgave må ikke være eksaminanderne bekendt.Forud for den eksperimentelle del af prøven oplysessåledes kun om eksperimentet, mens den teoretiskedelopgave oplyses umiddelbart inden forberedelsen tilden teoretiske del af prøven.

Eksaminationstiden er ca. halvanden time for op tilfem eksaminander til den eksperimentelle del og ca. 20minutter pr. eksaminand til den teoretiske del. Dergives ca. 20 minutters forberedelse pr. eksaminand tilden teoretiske del af prøven.

Første del af prøven er eksperimentel, hvor op tilfem eksaminander ad gangen individuelt udfører etkendt eksperiment inden for ca. halvanden time. Eksa-minator og censor samtaler med den enkelte eksami-nand om det konkrete eksperiment og den tilhørendeteori.



I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminan-den:– udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under an-vendelse af fagets terminologi– forstår og kan forklare simple sammenhænge mellemteori og praksis– demonstrerer fagligt overblik, herunder kan inddragerelevante kemiske emner i den faglige samtale– inddrager relevante metoder henholdsvis resultaterfra eksperimentelt arbejde– perspektiverer stoffet.


4.4. SelvstuderendeSelvstuderende skal aflægge mundtlig prøve efter prø-veform a). En selvstuderende skal have gennemført

laboratoriekursus i kemi (§ 129) med attestation fraden institution, der afholdt kurset, for at kunne indstil-les til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumen-tere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et om-fang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fratidligere kemiundervisning, f.eks. i form af rapportereller journaler, kan den selvstuderende indstilles tilprøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidli-gere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår påsamme måde som grundlag for prøven, som eksperi-mentelt arbejde i en almindelig undervisningssammen-hæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted,beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan ud-gøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendesprøve.

Bilag 33Latin A (stx)Juni 2013



Der forelægges en kommenteringsopgave, der be-står af en ubearbejdet (se dog nedenfor under version)latinsk originaltekst, filosofisk, historisk, retorisk ellerpolitisk, taget fra perioden før 150 e. Kr., på én tilhalvanden normalside.

Teksten er forsynet med en paralleloversættelse ogbilledmateriale.

Eksaminanden skal besvare følgende obligatoriskeopgaver:– en version, dvs. en mere ordret oversættelse til danskaf et uddrag af den latinske tekst (eventuelt med noglemindre sproglige ændringer) på 50-75 ord– et spørgsmål i syntaktisk analyse– et spørgsmål i tekstforståelse.

Eksaminanden skal desuden efter eget valg besvareet antal opgaver i tekstbaggrund, billedmateriale ogperspektiv.

Den mundtlige prøveMundtlig prøve på grundlag af et enkelt tekststykke påhøjst en halv normalside valgt af eksaminator og udta-get repræsentativt dækkende blandt de statarisk læstetekster. Opgaverne må ikke være forsynet med vejle-dende spørgsmål eller overskrifter. Det samme prøve-materiale må anvendes højst to gange på samme hold.


Til eksaminationen må kun medbringes de notater,eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen.Notaterne må ikke indeholde en oversættelse af heleeksamensteksten eller større sammenhængende dele af

23

denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplaraf teksten.

Eksaminationen former sig som en samtale mellemeksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning,oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse,herunder i den sammenhæng, hvori teksten er læst.Hele eksamensteksten oversættes. Eksaminator udpe-ger den eller de sætninger, der skal analyseres sprog-ligt. Arkæologisk og andet materiale kan inddrages ieksaminationen.

Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse afeksamensspørgsmålet.

En normalside er 1300 bogstaver, svarende til ca.1350 tegn, hvis teksten er prosa, 30 vers, hvis tekstener poesi.


Den skriftlige prøveBesvarelsen bedømmes som en helhed, dog således atbesvarelsen af opgaven i version og opgaven i syntak-tisk analyse vægtes dobbelt. Der skal ved karaktergiv-ningen tages hensyn til eksaminandens evne til at for-mulere sig skriftligt.

Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksami-nanden kan følgende:

Version– gengive hele teksten (alle ord)– oversætte til et korrekt dansk, der respekterer degrammatiske konstruktioner i den latinske tekst– oversætte selvstændigt i forhold til den trykte over-sættelse.

Syntaktisk analyse– opstille sin analyse klart og logisk– skelne mellem morfologisk og syntaktisk analyse– anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse– bestemme alle led og føre analysen igennem til detenkelte ord.

Tekstforståelse– disponere besvarelsen klart og logisk– udnytte tekstens enkelte udsagn til redegørelse, ana-lyse og vurdering– anvende faglig viden i besvarelsen af opgaven– analysere teksten i dens historiske sammenhæng.

Tekstbaggrund– disponere besvarelsen klart og logisk– udnytte teksten i en redegørelse for et fagligt spørgs-mål– udnytte hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig måde.

Billedspørgsmål (valgfrit)– disponere besvarelsen klart og logisk– beskrive og analysere romersk kunst og arkitektur– udnytte hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig måde.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering afbesvarelsen.

Den mundtlige prøveDer lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksaminan-den kan:– disponere sin besvarelse på en overskuelig måde– oversætte selvstændigt til et tekstnært, men dogmundret dansk– gengive betydningsnuancer– genkende og identificere enkeltformer og angiveopslagsformer ud fra et sikkert kendskab til stammerog bøjningsendelser– anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse– begrunde oversættelsen i den sproglige analyse– foretage en syntaktisk analyse– ræsonnere over forskelle på latin og dansk– analysere teksten i væsentlige enkeltheder og samletekstens enkelte udsagn til en sammenhængende for-ståelse af tekststykket– gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk,genre, forfatterskab og eventuelt tema– perspektivere til andre dele af det behandlede stof ogvise kulturhistorisk overblik.


Bilag 34Latin B (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformerDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af to tek-ster:

1) Et enkelt tekststykke på ca. 1/3 normalside valgtaf eksaminator og udtaget repræsentativt dækkendeblandt de statarisk læste originaltekster. Eksamens-spørgsmålene til denne del af eksamen må ikke væreforsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter.

2) En uset sammenhængende originaltekst, derikke frembyder særlige vanskeligheder, på ca. 50 ordmed en litterær oversættelse (translatio) til dansk,eventuelt med angivelse af højst 10 gloser, hvis betyd-ning ikke let kan findes i en ordbog. Teksten forsynesmed de nødvendigste oplysninger til kontekst.

Den samlede eksaminationstid er ca. 30 minutterpr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedel-sestid.Til eksaminationen må kun medbringes de nota-ter, eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen.Notaterne må ikke indeholde en oversættelse af eksa-mensteksterne i deres helhed eller større sammenhæn-gende dele deraf.

Eksaminationen forløber efter følgende principper:Ved eksaminationen i kendt tekst (teksttype 1)

benyttes et rent eksemplar af teksten. Der prøves ioplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholds-forståelse, herunder i den sammenhæng, hvori tekstener læst. Hele eksamensteksten oversættes. Eksaminatorudpeger den eller de sætninger, der skal analyseressprogligt. Arkæologisk og andet materiale kan inddra-ges i eksaminationen.

24

I ekstemporalteksten (teksttype 2) prøves i en mereordret oversættelse med enkelte spørgsmål til syntakti-ske og semantiske forskelle mellem eksaminandensoversættelse og den litterære oversættelse. Eksamina-tionen former sig som en samtale mellem eksaminandog eksaminator.

Det samme prøvemateriale må anvendes højst togange på samme hold.

En normalside prosa er 1300 bogstaver, svarendetil ca. 1350 tegn, en normalside poesi er 30 vers.


Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksami-nanden kan:– oversætte selvstændigt til et tekstnært, men dogmundret dansk– genkende og identificere enkeltformer og angiveopslagsformer ud fra et sikkert kendskab til stammerog bøjningsendelser– anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse– begrunde oversættelsen i den sproglige analyse– foretage en syntaktisk analyse– analysere teksten i væsentlige enkeltheder og samletekstens enkelte udsagn til en sammenhængende for-ståelse af tekststykket– gøre rede for den sammenhæng og det perspektiv,hvori tekststykket er læst.

I ekstemporalteksten bedømmes endvidere eksami-nandens evne til at:– oversætte selvstændigt i forhold til den trykte over-sættelse– ræsonnere over forskelle på latin og dansk.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering afeksaminandens præstation. Hovedvægten i både eksa-mination og bedømmelse lægges på den kendte tekst.

Bilag 35Matematik A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøveTil den skriftlige prøve gives der fem timer. Det skrift-lige eksamenssæt består af opgaver stillet inden forkernestoffet og skal evaluere de tilsvarende fagligemål som beskrevet i pkt. 2.1. Prøven er todelt. Førstedelprøve skal besvares uden brug af andre end særligttilladte hjælpemidler. Efter udløbet af første delprøveafleveres besvarelsen heraf.

Under den anden del af prøven må eksaminandenbenytte alle hjælpemidler. Kommunikation med om-verdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internet-

tet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksa-mensbekendtgørelse.

Opgaverne til denne del af prøven udarbejdes udfra den forudsætning, at eksaminanden råder overCAS-værktøjer, der kan udføre symbolmanipulation,jf. pkt. 3.3.

Den mundtlige prøveDen mundtlige prøve skal inddrage gennemførte pro-jektforløb og temaopgaver. De endelige spørgsmål tilden mundtlige prøve skal være kendt af eksaminander-ne inden prøven og skal tilsammen dække de fagligemål og det faglige indhold. En betydelig del af eksa-mensspørgsmålene skal være udformet således, at deter muligt at inddrage gennemførte projektforløb ogtemaopgaver med tilhørende elevrapporter. Spørgsmå-lene og en fortegnelse over rapporter og undervis-ningsforløb sendes til censor forud for prøvens afhol-delse.

Det enkelte spørgsmål skal udformes med en over-skrift, der angiver det overordnede emne for eksamina-tionen og med konkrete delspørgsmål.


Prøven er todelt.Første del af prøven består af eksaminandens præ-

sentation af sit svar på det udtrukne spørgsmålsuppleret med uddybende spørgsmål.

Anden del former sig som en samtale med ud-gangspunkt i det overordnede emne.

4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfangeksaminandens præstation lever op til de relevantefaglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

I denne vurdering lægges der vægt på, om eksami-nanden demonstrerer indsigt i matematisk teori samt:1) har grundlæggende matematiske færdigheder, her-under:– kan håndtere matematisk symbolsprog og matemati-ske begreber– har kendskab til matematiske metoder og kan anven-de dem korrekt– er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt.2) kan anvende matematik på foreliggende problemer,herunder:– kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning afforelagte problemer– kan præsentere et matematisk emne eller en frem-gangsmåde ved løsning af et matematisk problem påen klar og overskuelig måde– kan redegøre for foreliggende matematiske modellerog diskutere deres rækkevidde.3) har overblik over og kan perspektivere matematik,herunder:– kan perspektivere matematikken– har overblik over et område, hvor matematik anven-des i samspil med andre fag, samt evner at reflektereover matematikkens rolle i anvendelser i andre fag– kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske

25

sider i forbindelse med modellering og problembe-handling– demonstrerer indsigt i karakteristiske sider af mate-matisk ræsonnement.

I en eksamenssituation inddrages de kategorier,som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål.

Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rap-port ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn tilden mundtlige præstation.

I både den skriftlige og den mundtlige prøve givesder én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.

[Intet bilagsnummer - forsøg]Matematik A, netadgang ved skr. eksamen (stx)September 2009

4.2 PrøveformerDer afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøveTil den skriftlige prøve gives der 5 timer. Den skriftli-ge prøve stilles på grundlag af bilagsmateriale somudleveres ved starten af forberedelsesperioden og etopgavesæt som udleveres ved prøvens begyndelse.Opgavesættet består af opgaver i kernestoffet samtbilagsmaterialet, og skal evaluere de tilsvarende fagli-ge mål, beskrevet i pkt. 2.1. Den første del af sættetskal besvares uden andre hjælpemidler end en autori-seret formelsamling. Til denne del af prøven gives der2 timer, hvorefter besvarelsen afleveres. Under denanden del af prøven må eksaminanden benytte allehjælpemidler, herunder informationssøgning på nettet,bortset fra kommunikation med andre personer. Opga-verne til denne del af prøven udarbejdes ud fra denforudsætning, at eksaminanden råder over CAS-værk-tøjer, der kan udføre symbolmanipulation, og et dyna-misk geometriprogram samt et statistikprogram, derkan udføre simuleringer jf. pkt. 3.3.

Den mundtlige prøveSpørgsmålene til den mundtlige prøve skal offentlig-gøres i god tid inden prøven og skal tilsammen dækkede faglige mål og det faglige indhold. En betydelig delaf eksamensspørgsmålene skal være udformet således,at det er muligt at inddrage gennemførte emne- ogprojektforløb med tilhørende elevrapporter. Spørgsmå-lene og en fortegnelse over rapporter og undervis-ningsforløb sendes til censor, og censor godkenderspørgsmålene forud for prøvens afholdelse.


Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand.Der gives 30 minutters forberedelsestid.


sentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppler-et med uddybende spørgsmål.

Anden del former sig som en samtale mellem eksa-minand, eksaminator og censor med udgangspunkt idet overordnede emne.

4.3 BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfangeksaminandens præstation lever op til de faglige mål,som er angivet i pkt. 2.1.

I denne vurdering lægges der vægt på, om eksami-nanden:1) har grundlæggende matematiske færdigheder, her-under:– kan håndtere matematisk symbolsprog og matemati-ske begreber– har kendskab til matematiske metoder og kan anven-de dem korrekt– er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt2) kan anvende matematik på foreliggende problemer,herunder:– kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning afforelagte problemer– kan præsentere et matematisk emne eller en frem-gangsmåde ved løsning af et matematisk problem påen klar og overskuelig måde– kan redegøre for foreliggende matematiske modellerog diskutere deres rækkevidde3) har overblik over og kan perspektivere matematik,herunder – kan perspektivere matematikkens udvikling– har overblik over et område, hvor matematik anven-des i samspil med andre fag, samt evner at reflektereover matematikkens rolle i anvendelser i andre fag– kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiskesider i forbindelse med modellering og problembe-handling– demonstrerer indsigt i karakteristiske sider af mate-matisk ræsonnement.


Bilag 36Matematik B (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformerDer afholdes en centralt skriftlig prøve og en mundtligprøve.

Den skriftlige prøveTil den skriftlige prøve gives der fire timer. Det skrift-lige eksamenssæt består af opgaver stillet inden forkernestoffet og skal evaluere de tilsvarende fagligemål som beskrevet i pkt. 2.1. Prøven er todelt. Førstedelprøve skal besvares uden brug af andre end særligttilladte hjælpemidler. Efter udløbet af første delprøveafleveres besvarelsen heraf.

Under den anden del af prøven må eksaminandenbenytte alle hjælpemidler. Kommunikation med om-

26

verdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internet-tet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksa-mensbekendtgørelse.

Opgaverne til denne del af prøven udarbejdes udfra den forudsætning, at eksaminanden råder overCAS-værktøjer, der kan udføre symbolmanipulation,jf. pkt. 3.3.

Den mundtlige prøveDen mundtlige prøve skal inddrage gennemførte pro-jektforløb og temaopgaver. De endelige spørgsmål tilden mundtlige prøve skal være kendt af eksaminander-ne inden prøven og skal tilsammen dække de fagligemål og det faglige indhold. En betydelig del af eksa-mensspørgsmålene skal være udformet således, at deter muligt at inddrage gennemførte projektforløb ogtemaopgaver med tilhørende elevrapporter. Spørgsmå-lene og en fortegnelse over rapporter og undervis-ningsforløb sendes til censor forud for prøvens afhol-delse.




sentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppler-et med uddybende spørgsmål.



I denne vurdering lægges der vægt på, om eksami-nanden:1) har grundlæggende matematiske færdigheder, her-under:– kan håndtere matematisk symbolsprog og matemati-ske begreber– har kendskab til matematiske metoder og kan anven-de dem korrekt– er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt.2) kan anvende matematik på foreliggende problemer,herunder:– kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning afforelagte problemer– kan præsentere et matematisk emne eller en frem-gangsmåde ved løsning af et matematisk problem påen klar og overskuelig måde– kan redegøre for foreliggende matematiske modellerog diskutere deres rækkevidde.3) har overblik over og kan perspektivere matematik,herunder:– kan perspektivere matematikken– har overblik over et område, hvor matematik anven-des i samspil med andre fag, samt evner at reflektereover matematikkens rolle i anvendelser i andre fag

– kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiskesider i forbindelse med modellering og problembe-handling– demonstrerer indsigt i karakteristiske sider af mate-matisk ræsonnement.


Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rap-port ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn tilden mundtlige præstation.


Bilag 37Matematik C (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve.

Den mundtlige prøve skal inddrage gennemførteprojektforløb og temaopgaver. De endelige spørgsmåltil den mundtlige prøve skal meddeles til eleverneinden prøven og skal tilsammen dække de faglige målog det faglige indhold. En betydelig del af eksamens-spørgsmålene skal være udformet således, at det ermuligt at inddrage gennemførte projektforløb og tema-opgaver med tilhørende elevrapporter. Spørgsmåleneog en fortegnelse over rapporter og undervisningsfor-løb sendes til censor forud for prøvens afholdelse.




sentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål sup-pleret med uddybende spørgsmål.



I denne vurdering lægges der vægt på, om eksami-nanden:1) har grundlæggende matematiske færdigheder, her-under:– kan håndtere et simpelt matematisk symbolsprog ogsimple matematiske begreber– har kendskab til matematiske metoder og kan anven-de dem korrekt– er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt.2) kan anvende matematik på foreliggende problemer,herunder:– kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning afforelagte problemer

27

– kan præsentere et matematisk emne eller en frem-gangsmåde ved løsning af et matematisk problem påen klar og overskuelig måde.3) har overblik over og viden om matematik, herun-der:– har viden om et område, hvor matematik anvendes isamspil med andre fag– kan gennemføre matematiske ræsonnementer– kan reflektere over og diskutere rækkevidde af fore-liggende matematiske modeller.


En eventuel rapport indgår ikke i bedømmelsen.Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation.


Bilag 38Mediefag B (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele:– en prøve i gruppens/eksaminandens eksamenspro-duktion, jf. pkt. 3.2.– en prøve i det teoretisk-analytiske stof.

Prøven i gruppens/eksaminandens eksamensproduk-tionGrundlaget for denne del af prøven er gruppens/eksa-minandens eksamensproduktion.

Skolens leder beslutter, om eksaminationen foregårindividuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør detnødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fragruppevis eksamination.

Denne del af eksaminationen består af et indleden-de oplæg, hvor gruppen/eksaminanden redegør for ogdiskuterer centrale elementer i produktionen, samt afen uddybende samtale mellem gruppe/eksaminand ogeksaminator om gruppens/eksaminandens produktion.Censor kan stille uddybende spørgsmål til gruppen/-eksaminanden.

Eksaminationstiden er ca. 15 minutter pr. eksami-nand for denne del af prøven, dog maksimalt 60 mi-nutter, uanset antallet af eksaminander i gruppen.

Prøven i det teoretisk-analytiske stofI forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle

hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen erikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke til-ladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbe-kendtgørelse.

Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citatfra en film eller et tv-program. Citatet må højst værepå syv minutter og skal have tilknytning til film- ogtv-forløb, der har været arbejdet med i den teore-tisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skalledsages af et ark indeholdende de nødvendige creditssamt eventuelt vejledende spørgsmål. Eksamenscitater

må bruges tre gange. Eksaminanden prøves i sin evnetil at fremdrage væsentlige aspekter i citatet og foreta-ge en perspektivering.

Forberedelsestiden er ca. 60 minutter og eksamina-tionstiden ca. 30 minutter pr. eksaminand for dennedel af prøven.


Ved bedømmelse af medieproduktionen læggesder vægt på:– kompleksitet og præcision i udformningen af billed-og lydsiden– overensstemmelsen mellem formål, indhold, udform-ning og målgruppe.

Ved bedømmelsen af elevens fremlæggelse ogredegørelse lægges der vægt på eksaminandens:– evne til at begrunde og diskutere valget af filmsprog-lige virkemidler samt dramaturgi og fortælleforhold– redegørelse for formidlingsmæssige aspekter– evne til at forholde sig analytisk-reflekteret til egenproduktion og produktionsproces.

Ved bedømmelsen af elevens analyse af citatetlægges der vægt på eksaminandens:– redegørelse for de filmsproglige virkemidlers anven-delse– redegørelse for dramaturgiske, fortællemæssige oggenremæssige forhold– perspektivering til gennemgået stof– perspektivering til produktionsmæssige, samfunds-mæssige og historiske forhold.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering afproduktionen, eksaminandens redegørelse for produk-tionen samt den individuelle prøve.

Bilag 39Mediefag C (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele:– en prøve i gruppens/eksaminandens eksamenspro-duktion, jf. pkt. 3.2.– en prøve i det teoretisk-analytiske stof.

Prøven i gruppens/eksaminandens eksamensproduk-tionGrundlaget for denne del af prøven er gruppens/eksa-minandens eksamensproduktion.

Skolens leder beslutter, om eksaminationen foregårindividuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør detnødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fragruppevis eksamination.

Denne del af eksaminationen består af et indleden-de oplæg, hvor gruppen/eksaminanden redegør for ogdiskuterer centrale elementer i produktionen, samt af

28

en uddybende samtale mellem gruppe/eksaminand ogeksaminator om gruppens/eksaminandens produktion.Censor kan stille uddybende spørgsmål til gruppen/-eksaminanden.

Eksaminationstiden er ca. 10 minutter pr. eksami-nand for denne del af prøven, dog maksimalt 40 mi-nutter, uanset antallet af eksaminander i gruppen.

Prøven i det teoretisk-analytiske stofI forberedelsestiden må eksaminanden benytte allehjælpemidler. Kommunikation med omverdenen erikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke til-ladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbe-kendtgørelse.

Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citatfra en film eller et tv-program. Citatet må højst værepå fem minutter og skal have tilknytning til film- ogtv-forløb, der har været arbejdet med i den teore-tisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skalledsages af et ark indeholdende de nødvendige creditssamt eventuelt vejledende spørgsmål. Eksamenscitatermå bruges tre gange. Eksaminanden prøves i sin evnetil at fremdrage væsentlige aspekter i citatet og foreta-ge en perspektivering.

Forberedelsestiden er ca. 30 minutter og eksamina-tionstiden ca. 30 minutter pr. eksaminand for dennedel af prøven.

4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfangeksaminandens præstationer lever op til de faglige mål,som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved bedømmelsen af eksaminandens gennemgangaf citatet lægges der vægt på:– analysen af de filmsproglige virkemidlers anvendelse– redegørelsen for elementære dramaturgiske og gen-remæssige forhold– perspektiveringen af citatet til gennemgået stof.

Ved bedømmelsen af medieproduktionen læggesder vægt på:– udformningen af billed- og lydside– overensstemmelsen mellem formål, indhold, udform-ning og målgruppe.

Ved bedømmelsen af eksaminandens redegørelsefor produktionen lægges der vægt på eksaminandens:– evne til at begrunde valget af filmsproglige virke-midler– evne til at forholde sig analytisk-reflekteret til sinegen produktion.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering afproduktionen og eksaminandens præstation i prøvensto dele.

Bilag 40Musik A (stx)Juni 2013

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og enmundtlig prøve i musikkundskab og musikudøvelse.

Den skriftlige prøveTil den skriftlige prøve i musikteori gives der femtimer. Det skriftlige opgavesæt består af opgaver stilletinden for kernestoffet.

Den første del af opgavesættet (Musikteori 1) skalbesvares med et tangentinstrument (eller andet instru-ment efter eget valg) og audio-afspilningsudstyr someneste hjælpemidler. Besvarelsen af denne del af prø-ven afleveres efter én time.

Ved prøvens anden del (Musikteori 2) vælger eks-aminanden enten en større opgave inden for harmoni-sering og udsættelse af koralmelodi, harmonisering ogudsættelse af vise, udsættelse af pop-rockmelodi, ud-sættelse af jazz standardmelodi eller en række delop-gaver. Under denne del af prøven må eksaminandenbenytte alle hjælpemidler. Kommunikation med om-verdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internetog programmel, der indeholder automatiske analyse-,harmoniserings-, arrangements- eller kompositionsfa-ciliteter, ikke tilladt.

Eksamenslokalet skal være forsynet med et tan-gentinstrument. Derudover kan eksaminanden med-bringe et instrument efter eget valg.

Den mundtlige prøveMusikkundskab (musikteori og -historie)Der afholdes en prøve på grundlag af ekstemporaltparallelstof inden for de mindst to musikemner fraundervisningen. Prøvematerialet fordeles lige mellemmusikemnerne og består af en indspilning af ét ellerflere stykker musik af sammenlagt højst 10 minuttersvarighed, noder og/eller anden grafisk gengivelse afden klingende musik samt eventuelt øvrigt materiale.Opgaver må bruges tre gange. I forbindelse med prøvei særligt kompliceret partiturmusik kan kendt stof ind-gå.


Forberedelseslokalet skal være forsynet med af-spilningsanlæg og et tangentinstrument.

Eksaminanden kan medbringe instrument efter egetvalg.

Musikudøvelse (solospil og -sang, sammenspil ogkorsang)Eksaminanden skal i to selvvalgte musikstykker visefærdigheder i såvel solo- som ensemblesammenhæng,ligesom eksaminanden skal demonstrere såvel vokalesom instrumentale færdigheder. En gruppe består afhøjst otte eksaminander, og stemmerne skal være so-listisk besat. Eksaminationstiden er sammenlagt ca. 10minutter pr. eksaminand.

Under særlige omstændigheder kan eksaminandermedvirke og blive bedømt i indtil tre opgaver.

En opførelse af indstuderet musik suppleres af enkort, individuel redegørelse for og samtale om denopførte musik og det valgte udtryk. Denne supplerende

29

del af prøven gennemføres for hver enkelt eksaminand,og de øvrige medlemmer af gruppen må ikke være tilstede i prøvelokalet.

I tiden mellem sidste undervisningstime og denmundtlige prøve mødes læreren med eleverne to til tregange for at vedligeholde de musikalske færdighedermed henblik på gruppefremførelse og solopræstation.

Selvstuderende prøves i musikkundskab ved lod-trækning i et af de mindst to musikemner, hvis indholdi begge tilfælde godkendes af eksaminator.

Selvstuderende bedømmes i musikudøvelse på tosoloopgaver, hvoraf den ene udvælges af censor fra etbredt og varieret repertoire af enstemmige sange,sammensat af eleven og godkendt af eksaminator.

Ved prøve i sygeeksamensterminen eksamineres imusikkundskab samt to solonumre valgt af eksaminan-den, idet gruppesammenspil bortfalder.


Den skriftlige prøveVed prøvens første del lægges der vægt på elevensbeherskelse af:– akkordlæsning– harmonisk (funktionstonal) analyse– harmonisering (funktionstonal)– melodisk analyse– hørelære (aflytning af totakters ostinat).

Ved prøvens anden del lægges der vægt på elevensbeherskelse af:– det vokale/instrumentale satsarbejde i relation tilfagets musikteori, det valgte stilgrundlag og dets virke-midler– notationspraksis og partituropstilling.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmel-se, idet prøven uden hjælpemidler vægtes med ca. 1/3,og den efterfølgende prøve på fire timer vægtes medca. 2/3.

Den mundtlige prøveVed den mundtlige prøve lægges der vægt på følgen-de:

Musikkundskab (musikteori og -historie)– indgående kendskab til musikteori og evne til atoverføre dette kendskab til analyse af musik– indgående kendskab til musikstykkets historiske,samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssigekontekst– evne til at læse musikalsk notation.

Musikudøvelse (solospil og -sang, sammenspil ogkorsang)– lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egenfunktion i gruppen i balance med gruppens øvrigemedlemmer, både i sammenspil og i den efterfølgendesamtale

– praktiske færdigheder i sammenspil og musikalskudtryk.

Eksaminanderne bedømmes individuelt, og dergives én samlet karakter for eksaminandens præsta-tion. Musikkundskab og musikudøvelse vægtes lige-ligt.

Bilag 41Musik B (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve i musikkundskab ogmusikudøvelse:

Musikkundskab (musikteori og -historie)Prøven tager primært udgangspunkt i kendt stof framusikemnerne eller musik-medieprojektet og sekun-dært i ukendt parallelstof. Prøvematerialet i musikem-net består af en indspilning af ét eller flere stykkermusik af sammenlagt højst 10 minutters varighed, engrafisk gengivelse af den klingende musik og eventueltøvrigt materiale. Prøvematerialet i musik-medieprojek-tet udgøres af den skriftlige dokumentation for projek-tet, selve projektet samt ukendt parallelstof. Spørgsmå-lene fordeles lige mellem musikemner og musikpro-jekt.


Forberedelseslokalet skal være forsynet med af-spilningsanlæg og et tangentinstrument.

Eksaminanden kan medbringe instrument efter egetvalg.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)Eksaminanden skal fremføre to opgaver, hvoraf én kanvære en soloopgave. En gruppe består af højst otte ek-saminander, og stemmerne skal være solistisk besat.Under særlige omstændigheder kan eksaminandermedvirke og blive bedømt i indtil tre opgaver. Til prø-ven afsættes ca. otte minutter pr. eksaminand. Hveropførelse suppleres af en kort redegørelse for og sam-tale om det udførte nummers egenart og udtryk. Dennesupplerende del af prøven gennemføres for hver enkelteksaminand, og de øvrige medlemmer af gruppen måikke være til stede i prøvelokalet.

I tiden mellem sidste undervisningstime og prøvenmødes læreren med eleverne to til tre gange for atvedligeholde de musikalske færdigheder med henblikpå gruppefremførelse og eventuelt solopræstation.

Selvstuderende prøves i musikkundskab ved lod-trækning mellem en ligelig fordeling af opgaver i de tomusikemner, eller et musikemne og et mu-sik-medieprojekt, hvis indhold i begge tilfælde god-kendes af eksaminator.

Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil,men bedømmes i musikudøvelse på to soloopgaver,hvoraf den ene udføres vokalt og udvælges af censor

30

fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange,sammensat af eksaminanden og godkendt af eksamina-tor.

Ved prøve i sygeeksamensterminen eksamineres imusikkundskab samt to solonumre valgt af eksaminan-den, idet gruppesammenspil bortfalder.


Musikkundskab (musikteori og -historie)Der lægges vægt på:– kendskab til musikalske parametre, musiklære oghørelære og evne til at bruge dette i en analyse af mu-sik– kendskab til musikkens historiske, samfundsmæssi-ge, kulturelle, genre- og stilmæssige sammenhæng– evne til at orientere sig i musikalsk notation– evne til at redegøre for og diskutere relevante pro-blemstillinger i forbindelse med musikemnerne ellermusik-medieprojektet.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)Der lægges vægt på:– lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egenfunktion i gruppen i balance med gruppens øvrigemedlemmer, både i sammenspil og i den supplerendesamtale– vokale og/eller instrumentale færdigheder og musi-kalsk udtryk i solofremførelse og sammenspil.

Eksaminanderne bedømmes individuelt, og dergives én samlet karakter for eksaminandens præstationi musikkundskab og musikudøvelse. Musikkundskabog musikudøvelse vægtes ligeligt.

Bilag 42Musik C (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve i musikkundskab ogmusikudøvelse.

Musikkundskab (musikteori og -historie)Det ukendte opgavemateriale med tilknytning til détmusikemne, den pågældende gruppe har fremlagt forklassen og dokumenteret i tiden før eksamen, tildelesdagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedel-sestid, dog ikke mindre end 24 timer, før eksaminatio-nens start. Forlægget udgøres af en indspilning af ételler flere stykker musik af sammenlagt højst 10 mi-nutters varighed, en grafisk gengivelse af den klingen-de musik eller dele heraf, og eventuelt øvrigt materia-le. I forberedelsestiden skal grupperne have adgang tilet afspilningsanlæg og et tangentinstrument.

Ved eksaminationen trækker den enkelte eksami-

nand det endelige delspørgsmål ved lodtrækning. Eks-aminationen må ikke foregå under overværelse af deøvrige elever fra gruppen. Eksaminationstiden er påca. 20 minutter pr. eksaminand.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)Der opføres et indstuderet musikstykke af grupper påmindst to eksaminander. Den enkelte eksaminand op-træder kun én gang. Eksaminationstiden er ca. femminutter pr. eksaminand. Det er tilladt læreren diskretat støtte fremførelsen på f.eks. klaver.

I tiden mellem sidste undervisningstime og denmundtlige prøve mødes læreren med eleverne to til tregange for at vedligeholde de musikalske færdighedermed henblik på gruppefremførelse.

Selvstuderende prøves i musikkundskab i ekstem-poralmateriale i forhold til et særligt studeret musik-emne, hvis indhold godkendes af eksaminator. Dergives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindreend 24 timer.

Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil,men bedømmes i musikudøvelse i en solosang udvalgtaf censor fra et bredt og varieret repertoire af enstem-mige sange, sammensat af eksaminanden og godkendtaf eksaminator.

Ved prøve i sygeeksamensterminen eksamineres imusikkundskab samt et solonummer valgt af eksami-nanden, idet gruppesammenspil bortfalder.


Der lægges i musikkundskab (musikteori og -histo-rie) vægt på:– elementært kendskab til musikalske parametre, mu-siklære og hørelære og evne til at bruge dette i analyseaf musik– elementært kendskab til musikkens historiske, sam-fundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige sam-menhæng.

Der lægges i musikudøvelse (sang og sammenspil)vægt på:– lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egenfunktion i gruppen i balance med gruppens øvrigemedlemmer– vokale og/eller instrumentale færdigheder.

Der gives én karakter for den samlede præstation imusikkundskab og musikudøvelse ud fra en helheds-vurdering af eksaminandens præstation.

Bilag 43Naturgeografi B (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af enopgave udarbejdet af eksaminator.

31

Opgaven indeholder en opgavetitel, en uddybendeopgavetekst samt kendte og ukendte bilag/materialeraf et omfang svarende til 10-15 sider i tilknytning til ételler flere af de behandlede emner. Opgaver må anven-des højst tre gange på samme hold.

Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksami-nanden inden prøven.

Opgaverne med en fortegnelse over tilhørendebilag/materialer sendes til censor inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Opgavenudleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Der givesca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24timer. I forberedelsen udarbejder eksaminanden endisposition for besvarelsen af den stillede opgaveinklusiv det materiale, der tænkes inddraget i opgavensbesvarelse.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminan-dens præsentation og fremlæggelse af dispositionen.

4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfangeleven lever op til de faglige mål, som de er angivet ipkt. 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden:– har et nuanceret globalt verdensbillede baseret på enkombination af regionale cases fra forskellige dele afverden og et generelt globalt overblik– har en forståelse af, hvordan naturgeografiske for-hold har en kulturel og samfundsmæssig betydningsåvel globalt som regionalt– har en forståelse af aktuelle udviklingstendenserforskellige steder i verden og kan reflektere og disku-tere indlæg i den aktuelle debat på et geofagligt grund-lag– kan foretage selvstændige analyser af konkrete cases,hvor problemformulering kombineres med teorier ogmodeller samt data fra feltarbejde, databaser og denaktuelle debat.


4.4. SelvstuderendeEn selvstuderende skal have gennemført laboratorie-kursus i naturgeografi (§ 129) med attestation fra deninstitution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles tilprøve. Hvis den selvstuderende kan dokumenteregennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfangsvarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidli-gere naturgeografiundervisning, f.eks. i form af rap-porter eller journaler, kan den selvstuderende indstillestil prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Dettidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgårpå samme måde som grundlag for prøven, som eks-perimentelt arbejde i en almindelig undervisningssam-menhæng. Lederen af den skole, hvor prøven findersted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kanudgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderen-des prøve.

Bilag 44Naturgeografi C (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af enopgave udarbejdet af eksaminator. Opgaver må anven-des højst tre gange på samme hold. Opgaven skal inde-holde en naturgeografisk problemstilling med almenrelevans samt følgende underpunkter med krav til eks-aminanden:– en begrundelse for problemstillingens relevans ogaktualitet– en redegørelse for de centrale geofaglige sammen-hænge, der knytter sig til problemstillingen– en faglig behandling og diskussion af en specificeretdelproblemstilling, hvor eksaminanden selvstændigtinddrager og anvender naturgeografisk materiale, vi-den og metode.

Opgaverne sendes til censor forud for prøvensafholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der givesca. 24 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen former sig som en samtale mellemeksaminand og eksaminator.


Der lægges vægt på, at eksaminanden:– kan anlægge et globalt syn baseret på geofaglig vi-den og sammenhængsforståelse– kan gøre rede for, hvordan naturgeografiske forholdhar en relevans i et samfundsmæssigt og/eller kultureltperspektiv– kan fremlægge enkle geofaglige modeller og illu-strere dem med eksempler– kan identificere relevante geofaglige forhold indenfor en given problemstilling og præsentere dem klartog præcist– kan foretage en relevant udvælgelse af materiale irelation til en konkret naturgeografisk problemstilling– kan foretage observationer, anvende forskellige for-mer for datamateriale samt foretage enkle skøn ogberegninger og kombinere dem til en sammenhængen-de redegørelse.


4.4. SelvstuderendeEn selvstuderende skal have gennemført laboratorie-kursus i naturgeografi (§ 129) med attestation fra deninstitution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles tilprøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gen-nemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang sva-rende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligerenaturgeografiundervisning, f.eks. i form af rapportereller journaler, kan den selvstuderende indstilles tilprøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidli-

32

gere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår påsamme måde som grundlag for prøven, som eksperi-mentelt arbejde i en almindelig undervisningssammen-hæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted,beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan ud-gøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendesprøve.

Bilag 46Oldtidskundskab C (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af:

1) et enkelt tekststykke på højst halvanden normal-side, valgt af eksaminator, i én af de basistekster, derer behandlet i undervisningen, og

2) enten en efterantik ekstemporaltekst på op tilfem normalsider, valgt af eksaminator, eller et monu-ment, gennemgået eller ikke gennemgået, med højsttre perspektiverende monumenter, som ikke ergennemgået i undervisningen, også valgt af eksamina-tor.

En normalside prosa er 1300 bogstaver, svarendetil ca. 1350 tegn, en normalside poesi er 30 vers.

Der udformes lige mange opgaver af hver type.Det udleverede basistekststykke og det antikke monu-ment må ikke være forsynet med vejledende spørgs-mål.

Det samme prøvemateriale må anvendes højst togange på samme hold.


Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar afbasisteksten.

Eksaminationen former sig som en samtale mellemeksaminand og eksaminator. Eksaminanden skal ana-lysere og fortolke den antikke eksamenstekst og pla-cere den i den sammenhæng, hvori den er læst. Detantikke monument beskrives, dateres og fortolkes.Med ekstemporalteksten prøves eksaminandens evnetil at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fraundervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Medperspektivmonumenter prøves eksaminandens evne tilat sætte monumentet eller temaer fra undervisningen imonumenter i et kunsthistorisk perspektiv.

Hovedvægten lægges på det gennemgåede tekst-stykke, både ved eksamination og karaktergivning.



Bilag 47Religion C (stx)Juni 2013


Prøveform a)Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmaterialesamt eventuelt andet materiale af et omfang på maksi-malt fire normalsider, valgt af eksaminator. Eksamens-tekster må anvendes højst to gange på samme hold.


Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg påca. 7-10 minutter. Eksaminationen former sig videresom en faglig samtale om det trukne eksamensspørgs-mål.

Prøveform b)Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmaterialesamt eventuelt andet materiale af et omfang på maksi-malt to en halv normalside, valgt af eksaminator. Eksa-menstekster må anvendes højst to gange på sammehold.


Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg påca. 7-10 minutter. Eksaminationen former sig videresom en faglig samtale om det trukne eksamensspørgs-mål.



Bilag 48Russisk A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøveRussisk A afsluttes med en skriftlig prøve på grundlagaf et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed erfem timer.


33

Med udgangspunkt i et russisk tekstmateriale, sup-pleret med billedmateriale, prøves i læse- og opslags-færdighed, tekstforståelse, oversættelse fra dansk tilrussisk samt fri skriftlig sprogfærdighed.

Den mundtlige prøveUndervisningen afsluttes med en tredelt mundtlig prø-ve på baggrund af et russisksproget tekstmateriale tilpræsentation fra én af de større tekster eller ét af destuderede emner, en ubearbejdet tekst af et omfang påca. én normalside fra én af de større tekster eller ét afemnerne fra sidste halvdel af forløbet, som eksaminan-den ikke har trukket til præsentation, samt en ekstem-poraltekst på ca. 1/3 normalside. De emner, der indgårsom grundlag for prøven, skal tilsammen dække defaglige mål og kernestoffet.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Forberedelsestid er lig eksaminationstid.

Tekstmaterialet til præsentation tildeles ved lod-trækning dagen før prøven, og der gives ca. 24 timersforberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Til detøvrige materiale, som trækkes ved prøvens begyndel-se, gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter.

I denne forberedelsestid må eksaminanden benyttealle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenener ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og over-sættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaseredeprogrammer, der kan oversætte hele sætninger og heletekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog §15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.

Prøven er tredelt.Første del består i oversættelse af ekstemporaltek-

sten til dansk.Anden del består i eksaminandens præsentation på

russisk af det på forhånd trukne tekstmateriale og ensamtale på russisk om indholdet af præsentationen.

Tredje del består i oplæsning af tre til fem linjer,som eksaminanden i forberedelsestiden selv har valgtfra den ved prøvens begyndelse trukne tekst, og enkortere supplerende samtale på russisk om denne tekst.

Eksaminationstiden fordeles mellem de tre dele,således at første del udgør maksimalt fem minutter,anden del ca. 15 minutter og tredje del ca. fem minut-ter.

Det samme ukendte prøvemateriale må højst an-vendes ved to eksaminationer på samme hold.

4.3. BedømmelseskriterierVed prøverne bedømmes, i hvilket omfang eksaminan-dens præstationer lever op til de faglige mål, som de erangivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der især vægt på:– læse- og tekstforståelse med benyttelse af relevantehjælpemidler– formuleringsevne i forskellige meddelelsessituatio-ner på et i det væsentlige korrekt russisk skriftsprog– selvstændighed i forhold til forlægget.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering afeksaminandens besvarelse.

Ved den mundtlige prøve lægges der især vægt på:

– forståelig og naturlig udtale og intonation– alment og tekstrelateret ordforråd, sætningsbygningog udtryksfærdighed på et nogenlunde korrekt russisk– opslagsfærdighed og forståelse ved oversættelse afekstemporaltekst– præsentation og tekstforståelse– overblik og perspektivering.


Bilag 49Samfundsfag A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøvePrøvens varighed er seks timer. Ved prøvens start ud-leveres alene opgaveformuleringer. Hvis skolens lederhar bestemt, at eksaminandernes forberedende arbejdepå grundlag af opgaveformuleringerne kan foregå igrupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberedesig i gruppe eller individuelt. Efter én time udleveresbilagsmateriale. De resterende fem timer anvendes tilat udforme en individuel besvarelse ved anvendelse afsamfundsfaglig viden, begreber, teorier og metoder.

Den mundtlige prøveMundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale medet kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et om-fang på 12-15 normalsider a 1300 bogstaver, svarendetil ca. 1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk medie-materiale som en del af bilagsmaterialet svarer fire tilsyv minutters afspilning til én normalside. Et prøvema-teriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det eridentisk med et forløbs tema.

Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfangindeholde forskelligartede materialetyper, herundertekster og statistisk materiale. Prøvematerialerne skaltilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateria-le må højst anvendes ved tre eksamensenheder (senedenfor).

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dogikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis.Hvis skolens leder har bestemt, at forberedelsen kanforegå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vilforberede sig i gruppe eller individuelt. En eksamens-enhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, derforbereder sig individuelt.

På baggrund af det udleverede bilagsmateriale,relevant kernestof og materiale fundet i forberedelses-tiden skal eksaminanden udarbejde en problemformu-lering som et overordnet spørgsmål og i forlængelseheraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfagligeproblemstillinger. Eksaminationen tager udgangspunkt

34

i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål afeksaminator og en faglig dialog mellem eksaminandog eksaminator.

4.3. BedømmelseskriterierVed både den skriftlige og den mundtlige prøve vur-deres det, i hvilket omfang eksaminanden lever op tilde faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve skal eksaminanden vise ensamfundsvidenskabeligt funderet forståelse af én ellerflere problemstillinger.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på:– evne til at kunne analysere og formidle på fagetstaksonomiske niveauer– evne til at kunne dokumentere faglige sammenhængeved hjælp af materiale og supplere ved brug af hjælpe-midler– anvendelse af relevante begreber og teorier til for-klaring af faglige sammenhænge og udviklingstenden-ser– diskussion af en faglig problemstilling med brug afrelevante begreber, teorier, eksempler og faglig viden– færdigheder i at bearbejde et talmateriale, herundertolke statistiske mål og udføre egne beregninger, ogdermed påvise faglige sammenhænge og udviklings-tendenser– logisk sammenhængende faglig argumentation ogkonklusion i et præcist og nuanceret sprog.


Ved den mundtlige prøve skal eksaminanden vise ensamfundsvidenskabeligt funderet forståelse af en sam-fundsmæssig problemstilling og udviklingstendenser.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på:– formulering, undersøgelse og diskussion af en fagligproblemstilling– fagligt overblik, således at relevante eksempler, fag-lig viden, begreber og teorier fra flere discipliner selv-stændigt anvendes– demonstration af sammenhæng og dybde i vidensan-vendelse og begrebs- og teoriforståelse– selvstændig anvendelse af viden om samfundsviden-skabelige metoder til at vurdere et materiales validitet– evne til at kunne diskutere og perspektivere en fagligproblemstilling og argumentere sammenhængende foret synspunkt– færdigheder i at sammenstille og bearbejde et størremateriale til dokumentation af komplekse fagligesammenhænge, herunder tolkning og anvendelse afstatistiske mål og sammenhænge– evne til at analysere og formidle på fagets taksono-miske niveauer og under anvendelse af fagets termino-logi.


Bilag 50Samfundsfag B (stx)Juni 2013


Prøveform a)Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prø-vemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsma-teriale af et omfang på 10-15 normalsider a 1300 bog-staver, svarende til ca. 1350 tegn. Ved anvendelse afelektronisk mediemateriale som en del af bilagsmateri-alet svarer fire til syv minutters afspilning til én nor-malside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksami-nanderne, idet det er identisk med et forløbs tema.Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang inde-holde forskelligartede materialetyper, herunder teksterog statistisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsam-men dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale måhøjst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminan-derne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper.En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksami-nand, der forbereder sig individuelt.

Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikkemindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. Påbaggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevantkernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skaleksaminanden udarbejde en problemformulering somet overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstil-le, undersøge og diskutere samfundsfaglige problem-stillinger.

Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksami-nationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksami-nationen tager udgangspunkt i eksaminandens frem-læggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølgesaf uddybende spørgsmål af eksaminator og en fagligdialog mellem eksaminand og eksaminator.

Prøveform b)Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prø-vemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsma-teriale af et omfang på 8 til 12 normalsider a 1300bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Ved anvendelseaf elektronisk mediemateriale som en del af bilagsma-terialet svarer fire til syv minutters afspilning til énnormalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksa-minanderne, idet det er identisk med et forløbs tema.Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang inde-holde forskelligartede materialetyper, herunder teksterog statistisk materiale.

Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksa-mensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberedesig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådangruppe eller en eksaminand, der forbereder sig indivi-duelt.

Prøvematerialet udleveres ca. tre timer, før denførste eksaminand i gruppen skal eksamineres. I for-beredelsestiden udarbejder eksaminanderne en synop-

35

sis, idet de på baggrund af det udleverede bilagsma-teriale og relevant kernestof skal udarbejde en pro-blemformulering som et overordnet spørgsmål og iforlængelse heraf opstille, undersøge og diskuteresamfundsfaglige problemstillinger.

Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksami-nationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksami-nationen tager udgangspunkt i eksaminandens frem-læggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølgesaf uddybende spørgsmål af eksaminator og en fagligdialog mellem eksaminand og eksaminator.



Bilag 51Samfundsfag C (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prø-vemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsma-teriale med forskellige materialetyper af et omfang påto til tre normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca.1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediema-teriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syvminutters afspilning til én normalside. I tilknytning tiltemaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følgerde taksonomiske niveauer. Et prøvemateriales tema erkendt af eksaminanderne, idet det er identisk med etforløbs tema. Et prøvemateriale må højst anvendes vedtre eksaminationer.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksami-nand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eks-aminationen former sig som en faglig samtale mellemeksaminand og eksaminator.



Bilag 52Spansk A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøve

Der prøves i oversættelse fra dansk til spansk og i friskriftlig udtryksfærdighed på spansk med udgangs-punkt i et nutidigt spansksproget tekstmateriale på ca.én normalside suppleret med billedmateriale. Varighe-den af den skriftlige prøve er fire timer.

Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kom-munikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidereer brug af internettet og oversættelsesprogrammer,dvs. software eller netbaserede programmer, som kanoversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog tilet andet, ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almeneeksamensbekendtgørelse.

Den mundtlige prøvePrøven består af tre dele med en samlet eksaminations-tid på ca. 30 minutter:

1) Præsentation på spansk af et ukendt, ubearbejdettekstmateriale af et omfang på ca. fire normalsider.Tekstmaterialet skal have tilknytning til ét af de stu-derede emner. De emner, der indgår som grundlag forprøven, skal tilsammen dække de faglige mål og ker-nestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentatio-nen, som efterfølges af en uddybende samtale. Tekst-materialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca.24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24timer. Tekstmaterialet glosseres i et omfang, der erpassende for tekstens sværhedsgrad og niveauet.

2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et u-kendt billedmateriale om almene emner.

3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet prosatekst af et omfang på én normalside.Teksten refereres i hovedtræk på dansk. Der opgivesikke gloser, bortset fra særlige gloser og realkommen-tarer.

Til 2) og 3) gives der en samlet forberedelsestid påca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksami-nanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikationmed omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug afinternettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almeneeksamensbekendtgørelse.

Prøvematerialet må anvendes højst tre gange påsamme hold.


4.3. BedømmelseskriterierVed prøverne bedømmes det, i hvilket omfang eksami-nandens præstation lever op til de faglige mål, som deer angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udle-verede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på spansk,disponere og fremstille et indhold, samt på at eksami-nanden viser sikkerhed i den relevante syntaks og mor-fologi og behersker et alment ordforråd samt idioma-tik.


Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden på spansk kan præsentere og perspekti-

36

vere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevanteelementer af spansk kultur, litteratur, historie og sam-fund fra det studerede emne. Endvidere lægges dervægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end kor-rekthed i detaljen. Den spansksprogede del af eksami-nationen vægtes højest.


Bilag 53Tysk begyndersprog A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøveDer prøves i oversættelse fra dansk til tysk eller i tyskresumé af en dansksproget tekst og i fri skriftlig ud-tryksfærdighed på tysk med udgangspunkt i et nutidigttysksproget tekstmateriale suppleret med billedmateri-ale. Varigheden af den skriftlige prøve er fire timer.



1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdettysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. seksnormalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350tegn. Tekstmaterialet skal have tilknytning til ét af destuderede emner. Der opgives i tekstmaterialet kunspecielt vanskelige gloser og nødvendige realkommen-tarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven,skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.Det studerede emne inddrages i præsentationen, somefterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstma-terialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer.Alle hjælpemidler er tilladt.

2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på énnormalside a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350tegn. Der opgives i teksten kun specielt vanskeligegloser og nødvendige realkommentarer. Teksten re-fereres på dansk. Eksaminator stiller på dansk sup-plerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandensforståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssi-ge forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en

forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedel-sestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler.Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. End-videre er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog § 15,stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.



Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udle-verede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på tysk,disponere og fremstille et indhold, samt på, at eksami-nanderne viser sikkerhed i den relevante syntaks ogmorfologi og behersker et varieret ordforråd samt idio-matik.


eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektiveredet ukendte tekstmateriale og inddrage relevante ele-menter af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fradet studerede emne. Endvidere lægges der vægt påsamtalefærdighed og tekstforståelse.

Et sammenhængende og nogenlunde flydendesprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysk-sprogede del af eksaminationen vægtes højest.


Bilag 54Tysk fortsættersprog A (stx)Juni 2013


Den skriftlige prøveDer prøves i oversættelse fra dansk til tysk eller i tyskresumé af en dansksproget tekst og i fri skriftlig ud-tryksfærdighed på tysk med udgangspunkt i et nutidigttysksproget tekstmateriale suppleret med billedmateri-ale. Varigheden af den skriftlige prøve er fem timer.



1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdet

37

tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. ottenormalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350tegn. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af destuderede emner. Der opgives i tekstmaterialet kunspecielt vanskelige gloser og nødvendige realkommen-tarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven,skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.Det studerede emne inddrages i præsentationen, somefterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstma-terialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer.Alle hjælpemidler er tilladt.

2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på tonormalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350tegn. Der opgives i teksten kun specielt vanskeligegloser og nødvendige realkommentarer. Der oversæt-tes en halv side af teksten til dansk, resten refereres pådansk. Eksaminator stiller på dansk supplerendespørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse afcentrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold iteksten. Til denne del af prøven gives en forberedel-sestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid måeksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunika-tion med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brugaf internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. soft-ware eller netbaserede programmer, der kan oversættehele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet,ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksa-mensbekendtgørelse.



Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udle-verede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på tysk,disponere og fremstille et indhold, samt på, at eksami-nanderne viser sikkerhed i morfologi og syntaks ogbehersker et nuanceret ordforråd samt idiomatik.


eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektiveredet ukendte tekstmateriale og inddrage relevante ele-menter af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fradet studerede emne. Endvidere lægges der vægt påsamtalefærdighed og tekstforståelse.

Et sammenhængende og nuanceret sprog er vigti-gere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede delaf eksaminationen vægtes højest.


Bilag 55Tysk fortsættersprog B (stx)Juni 2013

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve, som består af to delemed en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter:

1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdettysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. seksnormalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350tegn. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af destuderede emner. Der opgives i tekstmaterialet kunspecielt vanskelige gloser og nødvendige realkommen-tarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven,skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.Det studerede emne inddrages i præsentationen, somefterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstma-terialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer.Alle hjælpemidler er tilladt.

2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på énnormalside. Der opgives i teksten kun specielt vanske-lige gloser og nødvendige realkommentarer. Tekstenrefereres på dansk. Eksaminator stiller på dansksupplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandensforståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssi-ge forhold i teksten. Til denne del af prøven gives enforberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedel-sestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler.Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. End-videre er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog § 15,stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.



Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kanpræsentere og perspektivere det ukendte tekstmaterialeog inddrage relevante elementer af tysk kultur, littera-tur, historie og samfund fra det studerede emne. End-videre lægges der vægt på samtalefærdighed og tekst-forståelse.

Et sammenhængende og nogenlunde flydendesprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysk-sprogede del af eksaminationen vægtes højest.


38

Valgfagsbekendtgørelsen[Udvalgte fag i uddrag]

BEK nr. 693 af 23. juni 2010 med ændringer iBEK nr. 784 af 26. juni 2014

Bilag 2Arabisk A (valgfag) Juni 2014

4.2. PrøveformerDer afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.Den skriftlige prøveDer afholdes en centralt stillet skriftlig prøve af fem ti-mers varighed.

Prøvens væsentligste bestanddel er en opgave i friskriftlig udtryksfærdighed på arabisk med udgangs-punkt i et nutidigt arabisksproget tekstmateriale, even-tuelt suppleret med billedmateriale.

Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kom-munikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidereer brug af oversættelsesprogrammer, dvs. software el-ler netbaserede programmer, der kan oversætte helesætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikketilladt.

Den mundtlige prøvePrøven består af tre dele.

1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet arabisksproget prosatekst af et omfang påmellem 2/3 og én normalside. Teksten skal være forsy-net med en kort introduktion på dansk, og kun real-kommentarer og særlige gloser anføres. Teksten re-fereres i hovedtræk på dansk.

2) Samtale på arabisk med udgangspunkt i etukendt billedmateriale om almene emner.

3) Præsentation på arabisk af et ukendt, ubearbej-det arabisksproget tekstmateriale med et omfang på tretil fire normalsider. Tekstmaterialet, som glosseres iforhold til niveau og sværhedsgrad, skal have tilknyt-ning til et af de studerede emner. De emner, der indgårsom grundlag for prøven, skal tilsammen dække defaglige mål og kernestoffet. Det studerede emne ind-drages i præsentationen, som efterfølges af en uddy-bende samtale. Tekstmaterialet udleveres dagen førprøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid,dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler ertilladt.

Til 2) og 3) gives en samlet forberedelsestid på ca.30 minutter. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommu-nikation med omverdenen er ikke tilladt.

En normalside er for prosa 1300 bogstaver, forlyrik 30 verslinjer. I normalsideberegningen af en ara-bisk tekst indgår korte vokaler, også selvom disse ikkeer markeret i teksten.

Det samme ukendte prøvemateriale må højst bru-ges tre gange på samme hold.


Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, ateksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udle-verede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på et en-kelt og forståeligt arabisk, disponere og fremstille etindhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed iden relevante morfologi og syntaks og behersker etalment ordforråd samt idiomatik.


eksaminanden på arabisk kan præsentere og perspekti-vere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevanteelementer af arabisk kultur, historie og samfundsfor-hold fra det studerede emne. Endvidere lægges dervægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammen-hængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed idetaljen. Den arabisksprogede del af eksaminationenvægtes højest.


Bilag 3Arabisk B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af todele:

1) Samtale på arabisk med udgangspunkt i et u-kendt billedmateriale eller i et ukendt lydmateriale afto til tre minutters længde.

2) Redegørelse og uddybende samtale på arabisksamt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendtarabisksproget prosatekst af et omfang på 2/3 normal-side. Teksten skal være forsynet med en kort introduk-tion på arabisk, og kun realkommentarer og særligegloser anføres. Teksten har tematisk forbindelse medet studeret emne, som inddrages i samtalen på arabisk.De emner, der indgår som grundlag for prøven, skaltilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.

Der gives en samlet forberedelsestid på ca. 48 mi-nutter. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Eksami-nanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikationmed omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug afinternettet ikke tilladt.

En normalside er for prosa 1300 bogstaver, forlyrik 30 verslinjer. I normalsideberegningen af en ara-bisk tekst indgår korte vokaler, også selvom disse ikkeer markeret i teksten.

Det samme ukendte prøvemateriale må højst bru-ges tre gange på samme hold.

4.3. BedømmelseskriterierVed den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilketomfang eksaminandens præstation lever op til de fagli-

39

ge mål, som de er angivet i pkt. 2.1.Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksami-

nanden på arabisk kan præsentere og perspektivere detukendte tekstmateriale og inddrage relevante elemen-ter af arabisk kultur, historie og samfundsforhold fradet studerede emne. Endvidere lægges der vægt påsamtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængen-de sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen.Den arabisksprogede del af eksaminationen vægteshøjest.


Bilag 4Astronomi C (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af enbredt formuleret opgave inden for de områder, holdethar arbejdet med. Opgaverne skal tilsammen dækkeundervisningsbeskrivelsen bredt.


Eksaminationen former sig som en samtale mellemeksaminand og eksaminator. Eksaminandens astrono-miske portfolio skal som hovedregel inddrages i eksa-minationen.


Der lægges vægt på:– fagligt overblik, herunder om eksaminanden kaninddrage relevante og væsentlige astronomiske ele-menter i den faglige samtale– sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og me-toder, så eksaminanden kan foretage en faglig analyse,herunder gøre rede for den faglige argumentation– evnen til at forbinde observationer, data og modellersom grundlag for en faglig refleksion med inddragelseaf fagets perspektiver.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering afden mundtlige præstation.

Bilag 6Datalogi C (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformerSkolen vælger for det enkelte hold én af følgende toprøveformer.

Prøveform a)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor derskal udvikles et system eller en del af et større system.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der givesca. tre timers forberedelsestid, hvor eksaminandenindividuelt eller i en gruppe på op til tre personer udar-bejder udkast til opgaveløsningen. Ved udarbejdelsenaf opgaveløsningen må alle hjælpemidler benyttes.

Udkastet til opgaveløsningen danner grundlag forden individuelle mundtlige prøve, der former sig somdels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efter-følgende samtale mellem eksaminand og eksaminator,hvor også faglige elementer fra undervisningen, udover hvad der indgår i opgaveløsningen, inddrages. Isamtalen kan opgaveløsningen også sættes i relation tileksaminandens egne produktioner.

Der skal laves så mange opgaver, at alle fagligeelementer fra undervisningen er repræsenteret i disse.Opgaver må bruges tre gange.

Prøveform b)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor derskal udvikles et system eller en del af et større system.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der givesca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24timer, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppepå op til tre personer udarbejder udkast til en opgave-løsning. Tidskrævende dele af systemudviklingengennemføres kun i skitseform med hensyn til overve-jelser over endelig og færdig udvikling af systemet.

Eksamensopgaverne uden bilag skal være eksami-nanderne bekendt før prøven, dog først efter prøvepla-nens offentliggørelse.

Der skal laves så mange opgaver, at alle fagligeelementer fra undervisningen er repræsenteret i disse.Opgaver må bruges tre gange.

Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen førprøven.

Eksaminationen er individuel og tager udgangs-punkt i opgaveløsningen. Den former sig som dels enpræsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgendesamtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor de-taljer og ufærdige delelementer i opgaveløsningen ind-drages. I samtalen kan opgaveløsningen også sættes irelation til faglige elementer fra undervisningen samttil eksaminandens egne produktioner.

4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksa-minanden lever op til de faglige mål, som de er angiveti pkt. 2.1.

Kun præstationen under den mundtlige prøve ind-går som bedømmelsesgrundlag.

Ved bedømmelsen lægges vægt på, om eksaminan-den:- er i stand til selvstændigt at gøre rede for udarbejdel-sen af datastrukturer og anvendelsen af algoritmer- kan beskrive systemet i relation til virtuelle niveauer- kan beskrive systemets interne kommunikation samtgrænseflader til og kommunikation med tilknyttedesystemer og brugere- demonstrerer en kompetence til at anvende tekniskinformation, som er fundet frem i udarbejdelse af op-

40

læg til den mundtlige prøve- kan beskrive, hvordan afprøvning af systemet kanforegå- kan relatere systemet til tilsvarende systemer fra denomgivende verden.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmel-se.

Bilag 7Design B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformerSkolen vælger for det enkelte hold én af følgende toprøveformer:

Prøveform a)Mundtlig prøve på grundlag af en præsentationsopga-ve stillet af eksaminator. Eksamensopgaven tager ud-gangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2.Eksamensopgaven stilles inden for et emne, der erudvalgt af eksaminanden og godkendt af eksaminator.Emnet skal være valgt således, at eksaminanden kaninddrage eksempler på tværs af portfolioen og på tværsaf disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesignog design af fysiske omgivelser.

På et eksamenshold må den samme opgave brugestre gange.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der givesca. 48 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 48timer. I forberedelsestiden udvælger eksaminandenmaterialer fra portfolioen og forbereder med udgangs-punkt heri en præsentation på grundlag af den stilledeopgave.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminan-dens præsentation. Eksaminationen former sig dereftersom en uddybende samtale. Eksaminandens præsenta-tion udgør op til halvdelen af eksaminationstiden.

Prøveform b)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som tagerudgangspunkt i eksaminandens portfolio. Eksamens-opgaven formuleres af eksaminator. Eksamensopgavenformuleres således, at eksaminanden kan inddrageeksempler på tværs af portfolioen og på tværs af dis-ciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign ogdesign af fysiske omgivelser.

På et eksamenshold må den samme opgave brugestre gange.


Eksamensopgave besvares ved hjælp af eksemplerfra eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2. Eksemplerneer dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografiereller reproduktioner af eksempler, fremstillet af andre.

Eksaminanden redegør for opgaven med udgangs-punkt i portfolioens indhold. Redegørelsen uddybes ien efterfølgende samtale.

Hele portfolioen kan inddrages i eksaminationen.

4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfangelevernes præstation lever op til de faglige mål, somde er angivet i pkt. 2.1.

Hvis prøveform a) er valgt, bedømmes desuden:– præsentationens strukturering– præsentationens kvalitet i kommunikativ henseende.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmel-se af eksaminandens præstation.

Bilag 8Erhvervsøkonomi C (valgfag)Juni 2010


Prøveform a)Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmaterialeog et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 24minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minuttersforberedelsestid.


Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksa-minationer på samme hold. Hele prøvematerialet skaldække de faglige mål bredt.

Prøveform b)Mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens projekt-forløb fra undervisningen og et ukendt tekstmaterialemed et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minuttersforberedelsestid. Eksaminationen er todelt.

Den ene del består af eksaminandens præsentationaf en selvvalgt problemstilling fra projektforløbetsuppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekst-materiale og former sig som en samtale mellem eksa-minand og eksaminator.

Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de todele.

Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksa-minationer på samme hold. Hele prøvematerialet skaldække de faglige mål bredt.

4.3. BedømmelseskriterierVed bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksa-minanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de erangivet i pkt. 2.1.

Eksaminanden skal herunder kunne:- strukturere og formidle fagligt stof- formulere et fagligt ræsonnement- demonstrere faglige færdigheder- diskutere og vurdere erhvervsøkonomiske problem-

41

stillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelig-hedsnær og international kontekst.

Der afgives én samlet karakter ud fra en helheds-vurdering af eksaminandens præstation.

Bilag 9Filosofi B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af én tiltre tekster på tilsammen højst fire normalsider a 1300bogstaver, valgt af eksaminator, hvoraf mindst to nor-malsider skal være ukendte filosofiske tekster, jf. defi-nitionen i pkt. 3.1.

Eksaminationen består af fremlæggelse og drøftel-se af den ukendte filosofiske tekst med inddragelse afden kendte tekst, hvor en sådan foreligger.

Opgaver må bruges to gange på samme eksamens-hold.




Der lægges endvidere vægt på eksaminandens evnetil at fremlægge en filosofisk problemstilling på en klarog overskuelig måde samt til at disponere og struk-turere eksaminationstiden.


Bilag 10Filosofi C (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af én tiltre tekster på tilsammen højst fire normalsider a 1300bogstaver, valgt af eksaminator, hvoraf mindst to nor-malsider skal være kendte filosofiske tekster, jf. defini-tionen i pkt. 3.1.

Foreligger der både kendt og ukendt tekst, læggeshovedvægten på den kendte tekst, mens det ukendtemateriale alene er af perspektiverende art.

Opgaver må bruges to gange.Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksami-

nand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid.Eksaminationen former sig som en samtale mellem

eksaminand og eksaminator.


Der lægges vægt på eksaminandens evne til atfremlægge en filosofisk problemstilling på en klar ogoverskuelig måde samt til at disponere og strukturereeksaminationstiden.


Bilag 12Fransk begyndersprog B (valgfag)ogBilag 13Fransk fortsættersprog C (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve, der består af to delemed en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter:

1) Redegørelse og uddybende samtale på fransksamt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfangpå ca. én normalside. Teksten forsynes med en kortintroduktion på fransk, og kun realkommentarer ogsærlige gloser anføres. Teksten har tilknytning til et afde studerede emner, som inddrages i samtalen påfransk. De emner, der indgår som grundlag for prøven,skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.


Til 1) og 2) gives der en samlet forberedelsestid påca. én time.

Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kom-munikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidereer brug af internettet ikke tilladt.

En normalside er for prosa 1300 bogstaver, forlyrik 30 verslinjer.

Det samme ukendte prøvemateriale må højst an-vendes tre gange på samme hold.


Der lægges vægt på, at eksaminanden på franskkan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddra-ge relevante elementer af fransk og frankofon kultur,litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvi-dere lægges der vægt på samtalefærdighed om almeneemner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbruger vigtigere end korrekthed i detaljen.


42

Bilag 14Græsk C (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af ettekststykke på højst 1/3 normalside valgt af eksamina-tor. En normalside er 1300 bogstaver, hvis teksten erprosa, 30 vers, hvis teksten er poesi. Opgaverne måikke være forsynet med vejledende spørgsmål elleroverskrifter og udtages repræsentativt dækkendeblandt de læste græske tekster. Det samme prøvema-teriale må bruges to gange på et eksamenshold. Prøve-materialet sendes til censor forud for prøvens afholdel-se.


Under eksaminationen må kun de notater, someksaminanden har udarbejdet under forberedelsen,medbringes. Som notater regnes oversættelse af gloserog enkelte vendinger, men ikke oversættelse af heleeksamensteksten eller dele deraf. Ved eksaminationenbenyttes et rent eksemplar af teksten.

Eksaminationen former sig som en samtale mellemeksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning,oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse.Hele eksamensteksten oversættes. Til indholdsforståel-se hører både en redegørelse for tekststykkets indholdog en relevant perspektivering. Eksaminator sikrer, atalle fire discipliner inddrages.


Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminan-den:- har skaffet sig en sådan fortrolighed med det græskeskriftbillede, at teksten uden større vanskeligheder kanoplæses- kan oversætte selvstændigt til et tekstnært, men dogmundret dansk- kan genkende og identificere almindeligt forekom-mende enkeltformer ud fra sin morfologiske viden ogangive opslagsformer- kan anvende morfologisk viden i den syntaktiskeanalyse- kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse- kan gøre rede for tekststedets indhold- kan give eksempler i tekststedet på, hvorledes græskhar bidraget til den europæiske ordskat- kan sætte teksten ind i et relevant perspektiv.


Bilag 15Idræt B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en praktisk/mundtlig prøve i faget af ca.45 minutters varighed pr. eksaminand.

Den praktiske del af prøven varer ca. 21 minutter.Forberedelsestiden er ca. 48 minutter til den mundtligedel af prøven, som varer ca. 24 minutter.

I den praktiske del af prøven eksamineres elevernei idrætslige færdigheder, som har indgået i to af hol-dets undervisningsforløb. De to forløb skal dække toaf færdighedsområderne a), b) og c), jf. pkt. 2.1. Eksa-minationen foregår - afhængigt af indholdet af de toforløb - individuelt eller i grupper.

Som en del af prøvematerialet udarbejder den en-kelte eksaminand en drejebog i de to forløb. Drejebo-gen er elevens plan for indholdet af den praktiske delaf prøven. Drejebøgerne afleveres til eksaminator, såde kan sendes til censor med det øvrige prøvemateriale(caseopgaver og tidsplan for afvikling af eksamen).

I det omfang, der skal bruges hjælpere til eksamen,findes disse blandt de øvrige elever på holdet.

I den mundtlige del af prøven trækker eksaminan-den en individuel opgave, der skal formuleres som encase, der muliggør kritisk refleksion hos eksaminandenog viser dennes evne til at anvende sin alsidige teoreti-ske viden på en praktisk problemstilling. Eksaminatio-nen tager udgangspunkt i eksaminandens selvstændigeanalyse af caseopgaven og former sig efterfølgendesom en samtale mellem eksaminand og eksaminator,hvor censor har mulighed for at stille uddybendespørgsmål. Selvstuderende eksamineres efter lodtræk-ning på eksamensdagen i to af de tre færdighedsområ-der, jf. pkt. 2.1.

Bilagsmaterialet i hver caseopgave skal være såvelkendt som ukendt.

De enkelte opgaver må bruges to gange.I tiden mellem sidste undervisningstime og prøven

mødes læreren med eleverne én til to gange for at ved-ligeholde de idrætslige færdigheder med henblik pågruppefremførelse.

4.3. BedømmelseskriterierPå baggrund af de faglige mål, jf. pkt. 2.1., bedømmeseksaminanden i den praktiske del af eksamen på sinbeherskelse af idrætslige færdigheder og i den mundt-lige del på sin evne til gennem analyse og vurdering afen caseopgave at demonstrere indsigt i idrættens prak-sis og videnskabsområder.

Der gives én karakter for en helhedsvurdering afeksaminandens praktiske og mundtlige præstation.

43

Bilag 20Italiensk B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af todele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minut-ter:

1) Redegørelse og uddybende samtale på italiensksamt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet italiensksproget prosatekst med et omfangpå ca. én normalside a 1300 bogstaver. Teksten forsy-nes med en kort introduktion på italiensk, og kun real-kommentarer og særlige gloser anføres. Teksten skalhave tilknytning til ét af de studerede emner. De em-ner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsam-men dække de faglige mål og kernestoffet. Det stu-derede emne inddrages i præsentationen, som efterføl-ges af en uddybende samtale.

2) Samtale på italiensk med udgangspunkt i et u-kendt billedmateriale om almene emner.

Til 1) og 2) gives en samlet forberedelsestid på ca.én time.

I forberedelsestiden må eksaminanden benytte allehjælpemidler. Kommunikation med omverdenen erikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og over-sættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaseredeprogrammer, der kan oversætte hele sætninger og heletekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt.



Der lægges vægt på, at eksaminanden på italienskkan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddra-ge relevante elementer af italiensk kultur, litteratur ogsamfund fra det studerede emne. Endvidere lægges dervægt på samtalefærdighed om almene emner og tekst-forståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigereend korrekthed i detaljen.


Bilag 21Japansk A (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformerDer afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve i faget.

Den skriftlige prøveJapansk A afsluttes med en skriftlig prøve på grundlagaf et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed erfem timer.

Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kom-munikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere

er brug af internettet og oversættelsesprogrammer,dvs. software eller netbaserede programmer, der kanoversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog tilet andet, ikke tilladt.

Med udgangspunkt i et japansk tekstmateriale,suppleret med billedmateriale, prøves i læse- og op-slagsfærdighed, tekstforståelse, oversættelse fra dansktil japansk samt fri skriftlig sprogfærdighed.

Den mundtlige prøveDer afholdes en tredelt mundtlig prøve på grundlag afet tekstmateriale til præsentation fra én af de størretekster eller et af de studerede emner, en ubearbejdetprosatekst af et omfang på ca. én normalside fra én afde større tekster eller ét af emnerne fra sidste halvdelaf forløbet, som eksaminanden ikke har trukket tilpræsentation, samt en ekstemporaltekst på ca. 1/3 nor-malside om almene emner.

De emner, der indgår som grundlag for prøven,skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand, inklusive censur. Forberedelsestid er lig eksami-nationstid.

Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og dergives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindreend 24 timer. Til det øvrige materiale, som trækkesved prøvens begyndelse, gives en forberedelsestid påca. 30 minutter.


Første del af prøven består af oversættelse af eks-temporalteksten til dansk.

Anden del består af eksaminandens præsentationpå japansk af det på forhånd trukne tekst- eller emne-materiale og en samtale på japansk om indholdet afpræsentationen.

Tredje del består af oplæsning af et mindre antallinjer, som eksaminanden i forberedelsestiden selv harvalgt fra den ved prøvens begyndelse trukne tekst, ogen kortere, supplerende samtale på japansk om teksten.

Eksaminationstiden fordeles mellem de tre dele,således at første del udgør maksimalt fem minutter,anden del udgør ca. 15 minutter og tredje del ca. femminutter.


4.3. BedømmelseskriterierVed prøverne bedømmes, i hvilket omfang eksaminan-dens præstation lever op til de faglige mål, som de erangivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der især vægt på:- læse- og tekstforståelse med benyttelse af relevantehjælpemidler- formuleringsevne i forskellige meddelelsessituationer

44

på et i det væsentlige korrekt japansk- selvstændighed i forhold til forlægget.

Der gives én samlet karakter på basis af et helheds-indtryk af eksaminandens besvarelse.

Ved den mundtlige prøve lægges der især vægt på:- forståelig og naturlig udtale og intonation- alment og tekstrelateret ordforråd, sætningsbygningog udtryksfærdighed på et nogenlunde korrekt japansk- opslagsfærdighed og forståelse ved oversættelse afekstemporaltekst- præsentation og tekstforståelse- overblik og perspektivering.

Der gives én samlet karakter på basis af et helheds-indtryk af eksaminandens præstation.

Bilag 22Japansk B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve med udgangspunkt i ettekstmateriale af et omfang på ¾ til én normalside fraén af de større tekster, der er gennemgået i undervis-ningen, og en ekstemporaltekst på ca. 2/3 normalside.De emner, der indgår som grundlag for prøven, skaltilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksami-nand. Forberedelsestid er lig to gange eksaminations-tid.


Prøven er todelt.Første del af prøven består i oversættelse til dansk

af den første tredjedel af ekstemporalteksten og referatpå dansk af hovedtrækkene af resten.

Anden del består i oplæsning af et mindre antallinjer, som eksaminanden i forberedelsestiden harvalgt fra den trukne tekst, eksaminandens kortere op-læg på japansk om den trukne tekst og en samtale påjapansk om teksten.


Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele,således at anden del udgør mindst 2/3 af eksamina-tionstiden.



Der lægges især vægt på:

- forståelig udtale og intonation- almindeligt og tekstrelateret ordforråd- kommunikationsevne og mundtlig udtryksfærdighedpå et enkelt og forståeligt japansk talesprog- opslags- og oversættelsesfærdighed i forbindelse medekstemporalteksten- oplæsning (herunder kendskab til kanji), tekstforstå-else og overblik i forbindelse med den kendte tekst.

Der gives én samlet karakter på basis af et helheds-indtryk af eksaminandens præstation.

Bilag 23Kinesisk A (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformerDer afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøveGrundlaget for den skriftlige prøve er et todelt, centraltstillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres vedprøvens start.

Prøvens varighed er fem timer. I den første timemå computer eller faglige hjælpemidler ikke benyttes.Efter én time indsamles alle besvarelser af første del afopgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler, inklu-sive kinesiske tekstbehandlingssystemer, benyttes tilbesvarelse af anden del af opgavesættet. Kommunika-tion med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brugaf internettet og brug af oversættelsesprogrammer,dvs. software eller netbaserede programmer, der kanoversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog tilet andet, ikke tilladt.

Den første delprøve består af testning af aktivtordforråd. De kinesiske ord udvælges på baggrund afen prædefineret liste på ca. 200 kinesiske ord.

Den anden delprøve består af:- en oversættelse til dansk af en ukendt kinesisk tekstpå ca. 300 tegn skrevet med skrifttegn suppleret medtransskriptionssystemet pinyin- en fri opgave, der besvares på grundlag af en opgave-formulering. Besvarelsen skrives på kinesisk medskrifttegn.

Den mundtlige prøveDer afholdes en todelt mundtlig prøve. Den første delafholdes på grundlag af et af eksaminanden valgt emnefra undervisningsforløbet, og den anden del afholdespå grundlag af et kendt tekstmateriale af et omfang på150-300 tegn alt efter tekstmaterialets sværhedsgrad. Ianden del af prøven anføres det kendte tekstmaterialebåde med tegn og med pinyin.

Første del af prøven består af eksaminandens præ-sentation på kinesisk af det selvvalgte emne. Herefterindgår eksaminanden i en samtale med eksaminatorom emnet for fremlæggelsen.

Anden del tager udgangspunkt i den trukne tekstog former sig som en samtale mellem eksaminand og

45

eksaminator om tekstens indhold på kinesisk. Eksami-nand og eksaminator kan under samtalen også inddra-ge andre tekster eller emner fra de læste forløb.

Det kendte tekstmateriale sendes til censor forudfor prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Der gives ca. én times forberedelsestid.


Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele,således at første del udgør ca. halvdelen af eksamina-tionstiden.

Det samme kendte prøvemateriale må højst anven-des ved tre eksaminationer på samme hold.


Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på:- oversættelse til mundret dansk- formuleringsevne i en meddelelsessituation på etforståeligt og nogenlunde grammatisk korrekt kinesisk- korrekt gengivelse af skrifttegn.

I bedømmelsen af oversættelsen prioriteres denmundrette, danske oversættelse højere end den tekst-nære oversættelse. I bedømmelsen af formulerings-evnen i den frie opgave lægges der mere vægt på be-herskelse af et varieret og relevant tegn- og ordforrådend på en sprogligt mere korrekt besvarelse af beske-dent omfang, der har begrænset syntaks og ordforråd.

Derudover vægtes umiddelbar forståelighed.Der gives én samlet karakter på basis af en hel-

hedsvurdering af eksaminandens besvarelse.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på:- forståelig udtale med vægt på korrekt og tydelig ud-tale af toner- alment og emnerelateret ordforråd, syntaks og ud-tryksfærdighed på et forståeligt og nogenlunde korrektkinesisk talesprog- præsentation, tekstforståelse og interkulturelle kom-petencer.

I bedømmelsen af præstationen lægges der vægt påen forståelig udtale og relevant ordforråd. Derudoverlægges der mere vægt på, at eksaminanden er i standtil at tale forståeligt om stoffet, end på fuldkommensproglig korrekthed.

Der gives én karakter på basis af en helhedsvur-dering af eksaminandens præstation.

Bilag 24Kinesisk B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en todelt mundtlig prøve. Den første delafholdes på grundlag af et af eksaminanden valgt emnefra undervisningsforløbet, og den anden del afholdespå grundlag af et kendt tekstmateriale af et omfang på100-200 tegn alt efter tekstmaterialets sværhedsgrad. Iandel del af prøven anføres det kendte tekstmaterialebåde med tegn og med pinyin.

Første del af prøven består af eksaminandens præ-sentation på kinesisk af det selvvalgte emne. Herefterindgår eksaminanden i en samtale med eksaminatorom emnet for fremlæggelsen.

Anden del tager udgangspunkt i den trukne tekstog former sig som en samtale mellem eksaminand ogeksaminator om tekstens indhold på kinesisk. Eksami-nand og eksaminator kan under samtalen også inddra-ge andre tekster eller emner fra de læste forløb.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Der gives ca. én times forberedelsestid.

I forberedelsestiden må eksaminanden benytte allehjælpemidler. Kommunikation med omverdenen erikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og over-sættelsesprogramer, dvs. software eller netbaseredeprogrammer, der kan oversætte hele sætninger og heletekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt.

Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele,således at første del udgør ca. halvdelen af eksamina-tionstiden.

Det samme kendte prøvemateriale må højst anven-des ved tre eksaminationer på samme hold.


Ved bedømmelsen lægges der vægt på:- forståelig udtale med vægt på korrekt udtale af toner- alment og emnerelateret ordforråd, syntaks og ud-tryksfærdighed på et forståeligt og nogenlunde korrektkinesisk talesprog- præsentation, tekstforståelse og interkulturelle kom-petencer- udtale og ordforråd.

Derudover lægges der mere vægt på, at eksaminan-den er i stand til at tale forståeligt om stoffet, end påfuldkommen sproglig korrekthed.

Der gives én samlet karakter på basis af et helheds-indtryk af præstationen.

46

[Intet bilagsnummer - forsøg]Kinesisk områdestudium C (valgfag)December 2012

3.3 EksamensprojektI forårssemesteret arbejdes der med et individuelt ellergruppebaseret eksamensprojekt. Dette arbejde afsluttesmed udarbejdelse af en synopsis.

4.2 PrøveformDer afholdes en individuel, mundtlig prøve på grund-lag af synopsen fra eksamensprojektet. Synopsensendes til censor til gennemsyn forud for prøvens af-holdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand.Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminan-

dens præsentation af sit projekt suppleret med dialogmed og uddybende spørgsmål fra eksaminator og cen-sor. Elementære sproghandlinger på kinesisk inddra-ges i eksaminationen.

I bedømmelsen indgår præsentationen ved prøvenog den efterfølgende uddybning og dialog.

4.3. BedømmelseskriterierVed bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksa-minanden lever op til de faglige mål, som er angivet i2.1.

Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvur-dering af eksaminandens præstation.

Bilag 25Kulturforståelse B (valgfag)Juni 2010


Prøveform a)Mundtlig prøve på grundlag af et tema og et ukendtmateriale.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der givesca. to timers forberedelsestid.


Prøvematerialet må højst bruges tre gange på sam-me hold.

Prøveform b)Mundtlig prøve på grundlag af dels det af eksaminan-den indsamlede materiale, dels et ukendt materiale oget antal spørgsmål.

Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der givesca. 40 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen er todelt.Første del består af eksaminandens præsentation af

sit indsamlede materiale suppleret med uddybendespørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksa-minand og eksaminator med udgangspunkt i det u-kendte materiale.

Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de todele. Eksaminanden bedømmes alene ud fra denmundtlige præstation.


4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad eksa-minanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de erangivet i pkt.2.1.

Der lægges vægt på eksaminandens:- overblik over fagets indholdselementer- evne til at perspektivere en given problemstilling tilfaget som helhed- færdighed i at anvende et kulturanalytisk begrebsap-parat- færdighed i at disponere og formidle en faglig pro-blemstilling.

Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvur-dering.

Bilag 26Kulturforståelse C (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformerSkolen vælger for det enkelte hold én af følgende prø-veformer:

Prøveform a)Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt materiale oget antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 mi-nutter. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid.Eksaminationen former sig som en samtale mellemeksaminand og eksaminator.

Prøvematerialet må højst anvendes tre gange påsamme hold.

Prøveform b)Mundtlig prøve på grundlag af dels eksaminandensegne feltstudier, dels et ukendt materiale og et antalspørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Dergives ca. 40 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen er todelt.Første del omfatter en præsentation af eksaminan-

dens feltstudier suppleret med uddybende spørgsmålfra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksa-minand og eksaminator med udgangspunkt i detukendte materiale.

Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de todele. Eksaminanden bedømmes alene ud fra denmundtlige præstation.

Prøvematerialet må højst anvendes tre gange påsamme hold.

47

4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad eksa-minanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de erangivet i pkt. 2.1. Der lægges vægt på eksaminandens:- evne til at demonstrere overblik over fagets indholds-elementer- evne til at perspektivere en given problemstilling tilfaget som helhed- evne til at anvende relevant faglig argumentation- færdighed i at disponere og formidle en faglig pro-blemstilling.


Bilag 27Latin C (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve med lang gruppefor-beredelse på ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24timer, og en kort individuel forberedelse på ca. 24minutter. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr.eksaminand. Læreren sammensætter grupper på mel-lem én og fire efter samråd med eleverne og efter, ateksamensplanen er offentliggjort. Hver gruppe trækkertil gruppeforberedelse en ukendt originaltekst på ca. énnormalside valgt blandt forfatterne til de læste tekster.Ved korte tekster, f.eks. digte eller breve, kan fleretekster indgå i spørgsmålet. Teksterne skal da være afsamme forfatter. Tekstens sprog og indhold skal væreaf en lødighed, så den giver et egnet grundlag for be-dømmelse. Teksten skal være forsynet med en friereoversættelse til dansk suppleret med op til tre sidersoversættelse, der sætter den latinske tekst ind i denskontekst. Teksten forsynes endvidere med en kort in-troduktion, der viser eleverne til rette i teksten, herun-der angivelse af forfatter og værk. Eventuelt oplysesder om enkelte sproglige fænomener, som eleverneikke har mødt, samt om gloser, der ikke eller kun van-skeligt kan findes i ordbogen.

Eksaminationen foregår individuelt på grundlag afet tekststykke på højst 1/3 normalside valgt af eksami-nator og udtaget fra den tekst, der er givet til gruppe-forberedelse. Tekststykkerne udtaget til eksamination,ét til hver eksaminand, fordeles mellem gruppens del-tagere ved lodtrækning. Under den korte, individuelleforberedelse har eksaminanden et rent eksemplar afopgaven til rådighed og må derudover kun benytteordbog og grammatik efter eget valg. Kun de notater,som eksaminanden har udarbejdet under den individu-elle forberedelse, må medbringes under eksaminatio-nen.

Eksaminationen former sig som en samtale mellemeksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning,oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse.Hele eksamensteksten oversættes. Eksaminanden skalredegøre for tekststykkets mening og sætte det isammenhæng med hele den udleverede tekst og de

relevante dele af det stof, holdet har arbejdet med iundervisningen. Eksaminator udpeger den eller desætninger, der skal analyseres sprogligt. Eksaminatorsikrer, at alle fire discipliner inddrages.

En normalside prosa er 1300 bogstaver, en normal-side poesi er 30 vers.


Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminan-den:- oversætter selvstændigt i forhold til den trykte over-sættelse- oversætter hele teksten (alle ord) til et korrekt dansk,der respekterer de grammatiske konstruktioner i denlatinske tekst- ud fra sin morfologiske viden kan genkende og iden-tificere almindeligt forekommende enkeltformer ogangive opslagsformer- kan anvende morfologisk viden i den syntaktiskeanalyse- kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse- kan give eksempler i tekststykket på, hvorledes latinhar bidraget til den europæiske ordskat- kan gøre rede for tekststykkets indhold- kan sætte tekststykket ind i en relevant sammenhængog i et større kulturhistorisk perspektiv.


Bilag 33Psykologi B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af etkendt tema med ukendt bilagsmateriale, valgt af eksa-minator.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der

gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindreend 24 timer, til udarbejdelse af en synopsis. Hvisskolen har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grup-per, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig igruppe eller individuelt.

Tekstmaterialet skal være forsynet med en over-skrift, der angiver det kendte tema, og bilagsmaterialetskal være afpasset forberedelsestidens længde, dogmaksimalt otte sider.

Det samlede prøvemateriale skal bredt dække delæste temaer, og den enkelte opgave må bruges tregange. Bilag må bruges flere gange efter eksaminatorsvalg.

Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvensafholdelse.

48


sentation og fremlæggelse af sin synopsis suppleretmed uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksa-minand og eksaminator. Censor kan stille uddybendespørgsmål.

4.3. BedømmelseskriterierBedømmelsen udtrykker, i hvilken grad eksaminan-dens præstation lever op til de faglige mål, som de erangivet i pkt. 2.1.


Bilag 34Psykologi C (valgfag)Juni 2014

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af etukendt bilagsmateriale, valgt af eksaminator.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter.Forberedelsestiden er ca. 48 minutter.Bilagsmaterialet skal være forsynet med en over-

skrift og vejledende underspørgsmål. Bilagenes om-fang afpasses forberedelsestiden, dog maksimalt tresider.

Det samlede prøvemateriale skal bredt dække delæste temaer, og den enkelte opgave må højst brugestre gange. Bilag må bruges flere gange efter eksamina-tors valg.

Det samlede prøvemateriale sendes til censor forudfor prøvens afholdelse.

Eksaminationen former sig som en samtale mellemeksaminand og eksaminator. Censor kan stille uddy-bende spørgsmål.



Bilag 35Religion B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af projek-tet og en ukendt tekst på højst to en halv normalside a1300 bogstaver, inklusive eventuelt andet materiale,valgt af eksaminator, inden for ét af de læste undervis-ningsforløb.

Eksaminationen består dels af en drøftelse af pro-jektrapporten, dels af fremlæggelse og drøftelse af denukendte tekst. Rækkefølgen er vilkårlig.

Opgaver må bruges to gange.





Bilag 37Russisk B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve med udgangspunkt i ettekstmateriale med et omfang på ¾ til én normalsidefra én af de større tekster eller ét af de emner, der harindgået i undervisningen, og en ekstemporaltekst påca. 2/3 normalside.


Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksami-nand. Forberedelsestid er lig to gange eksaminations-tid.




Anden del består i oplæsning af et mindre antallinjer, som eksaminanden i forberedelsestiden harvalgt fra den trukne tekst, eksaminandens kortere op-læg på russisk om den trukne tekst, og en samtale pårussisk om teksten.



4.3. BedømmelseskriterierVed prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksami-nandens præstationer lever op til de faglige mål, somde er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges især vægt på:- forståelig udtale og intonation- almindeligt og tekstrelateret ordforråd- kommunikationsevne og mundtlig udtryksfærdighedpå et enkelt og forståeligt russisk talesprog- opslags- og oversættelsesfærdighed i forbindelse medførste tredjedel samt forståelse af sammenhæng i for-

49

bindelse med resten af ekstemporalteksten- tekstforståelse og overblik i forbindelse med denkendte tekst.

Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvur-dering af eksaminandens præstation.

Bilag 38Spansk B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af todele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minut-ter:

1) Redegørelse og uddybende samtale på spansksamt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet spansksproget prosatekst af et omfang påca. én normalside. Teksten har tilknytning til et af destuderede emner. De emner, der indgår som grundlagfor prøven, skal tilsammen dække de faglige mål ogkernestoffet. Det studerede emne inddrages i samtalenpå spansk. Der opgives i teksten kun særlige gloser ogrealkommentarer.

2) Samtale på spansk med udgangspunkt i etukendt billedmateriale om almene emner.

Til 1) og 2) gives der en samlet forberedelsestid påca. 60 minutter. I denne forberedelsestid må eksami-nanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikationmed omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug afinternettet ikke tilladt.


En normalside er for prosa 1300 bogstaver, forlyrik 30 verslinjer.


Der lægges vægt på, at eksaminanden på spanskkan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddra-ge relevante elementer af spansk kultur, litteratur ogsamfund fra det studerede emne. Endvidere lægges dervægt på samtalefærdighed om almene emner og tekst-forståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigereend korrekthed i detaljen.


Bilag 42Tyrkisk A (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformerDer afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøveSkriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgave-sæt. Prøvens varighed er fem timer. Der prøves i over-sættelse fra dansk til tyrkisk og i fri skriftlig udtryks-færdighed på tyrkisk med udgangspunkt i et nutidigttyrkisksproget tekstmateriale på ca. én normalsidesuppleret med billedmateriale.

Den mundtlige prøveUndervisningen afsluttes med en tredelt mundtlig prø-ve på grundlag af et tekstmateriale til præsentation fraen af de større tekster eller et af de studerede emner,en ubearbejdet tekst af et omfang på ca. én normalsidefra én af de større tekster eller ét af emnerne fra sidstehalvdel af forløbet, som eksaminanden ikke har trukkettil præsentation, samt en ekstemporaltekst på ca. 1/3normalside om almene emner. Det samme prøvema-teriale må anvendes tre gange på et eksamenshold.Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvensafholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr.eksaminand.

Tekstmaterialet til præsentation tildeles ved lod-trækning ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer,før eksaminationens start. Til det øvrige materiale,som trækkes ved prøvens begyndelse, gives der enforberedelsestid på ca. 30 minutter.

Prøven er tredelt.Første del af prøven består i oversættelse af eks-

temporalteksten til dansk.Anden del består i eksaminandens præsentation på

tyrkisk af det på forhånd trukne tekstmateriale og ensamtale på tyrkisk om indholdet af præsentationen.

Tredje del består i oplæsning af et mindre antallinjer, som eksaminanden i forberedelsestiden selv harvalgt fra den ved prøvens begyndelse trukne tekst, enkortere, supplerende samtale på tyrkisk om teksten ognogle spørgsmål i grammatik på enten tyrkisk ellerdansk.

Eksaminationstiden fordeles mellem de tre dele,således at første del udgør maksimalt fem minutter,anden del maksimalt 15 minutter og tredje del ca. femminutter.

En normalside er 1300 bogstaver, hvis teksten erprosa, 30 vers, hvis teksten er poesi.


Ved den skriftlige prøve lægges der især vægt på:- læse- og tekstforståelse med benyttelse af relevantehjælpemidler- formuleringsevne i forskellige meddelelsessituationerpå et i det væsentlige korrekt tyrkisk skriftsprog- selvstændighed i forhold til forlægget.


50

Ved den mundtlige prøve lægges der især vægt på:- forståelig og naturlig udtale og intonation- alment og tekstrelateret ordforråd, sætningsbygningog udtryksfærdighed på et nogenlunde korrekt tyrkisk- opslagsfærdighed og forståelse ved oversættelse afekstemporaltekst- præsentation og tekstforståelse- overblik og perspektivering- grammatikforståelse.


Bilag 43Tyrkisk B (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve med udgangspunkt i ettekstmateriale med et omfang på én til halvanden nor-malsider fra én af de større tekster eller emner, der erindgået i undervisningen, og en ekstemporaltekst påca. 2/3 normalside om almene emner. Det samme prø-vemateriale må anvendes tre gange på et eksamens-hold. Prøvematerialet sendes til censor forud for prø-vens afholdelse.




Anden del består i oplæsning af et mindre antallinjer, som eksaminanden i forberedelsestiden harvalgt fra den trukne tekst, eksaminandens kortere op-læg på tyrkisk om den trukne tekst, og en samtale påtyrkisk om teksten.

Ved begge tekster skal eleverne på dansk ellertyrkisk besvare spørgsmål om forskellige dele af gram-matikken.


En normalside er 1300 bogstaver, hvis teksten erprosa, 30 vers, hvis teksten er poesi.

4.3. BedømmelseskriterierVed den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilketomfang eksaminandens præstation lever op til de fagli-ge mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges især vægt på:- forståelig udtale og intonation- almindeligt og tekstrelateret ordforråd- kommunikationsevne og mundtlig udtryksfærdighedpå et enkelt, forståeligt og nogenlunde sammenhæn-gende tyrkisk talesprog- opslags- og oversættelsesfærdighed i forbindelse medførste tredjedel samt forståelse af sammenhæng i for-bindelse med resten af ekstemporalteksten

- tekstforståelse og overblik i forbindelse med denkendte tekst- grammatikforståelse.


Bilag 44Tysk begyndersprog B (valgfag)ogBilag 45Tysk fortsættersprog C (valgfag)Juni 2010

4.2. PrøveformDer afholdes en mundtlig prøve, som består af to delemed en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter:

1) Præsentation på tysk af et ukendt tysksprogettekstmateriale af et omfang på ca. fire normalsider a1300 bogstaver. Tekstmaterialet skal have tilknytningtil ét af de studerede emner. Der opgives i materialetkun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkom-mentarer. De emner, der indgår som grundlag for prø-ven, skal tilsammen dække de faglige mål og ker-nestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentatio-nen, som efterfølges af en uddybende samtale på tysk.Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og dergives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindreend 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt.

2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendttysksproget prosatekst af et omfang på én normalsidea 1300 bogstaver. Teksten refereres på dansk. Eksami-nator stiller på dansk supplerende spørgsmål til uddy-belse af eksaminandens forståelse af teksten. Til dennedel af prøven gives en forberedelse på ca. 30 minutter.I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte allehjælpemidler. Kommunikation med omverdenen erikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke til-ladt.



Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kanpræsentere og perspektivere det ukendte tekstmaterialeog kan inddrage relevante elementer af tysk kultur,litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvide-re lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforstå-else. Sammenhængende sprog er vigtigere end korrekt-hed i detaljen.


51

Bekendtgørelse om karakterskalaog anden bedømmelse

BEK nr. 262 af 20. marts 2007

(...)Kapitel 1

7-trins-skalaen

§ 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksa-mener, som efter reglerne om de enkelte uddannelsermv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller af-gangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala(7-trins-skalaen), jf. dog kapitel 2:

12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til en-

gelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2til bekendtgørelsen.

Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved af-givelse af årskarakterer og lignende standpunktsbe-dømmelser.

§ 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præ-station, der demonstrerer udtømmende opfyldelse affagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

§ 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation,der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål,med nogle mindre væsentlige mangler.

§ 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, derdemonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en delmangler.

§ 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, derdemonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagetsmål, med adskillige væsentlige mangler.

§ 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præ-station, der demonstrerer den minimalt acceptable gradaf opfyldelse af fagets mål.

§ 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præ-station, der ikke demonstrerer en acceptabel grad afopfyldelse af fagets mål.

§ 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præ-station.

Kapitel 2 Anden bedømmelse

§ 9. Bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået” kan anven-

des, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelteuddannelse.

Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervs-uddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, værefastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7-trins-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke om-regnes til en karakter efter 7-trins-skalaen.

§ 10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmel-sen ”Bestået/Ikke bestået” finder tilsvarende anvendel-se ved bedømmelsen ”Godkendt/Ikke godkendt”.

Kapitel 3 Karakterfastsættelse mm.

§ 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives enbedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund afbortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger tilsygeprøve.

§ 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af ensamlet vurdering af, i hvilken grad præstationen ellerstandpunktet opfylder de mål, som skal bedømmesefter reglerne for de enkelte uddannelser.

§ 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkterskal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstilletfor det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolutkaraktergivning). Præstationen og standpunktet skalbedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formålsom undervisningens beskrevne indhold. Der må ikketilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne(relativ karaktergivning).

§ 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker,fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmel-sen medvirker både en censor og en eksaminator, fast-sættes karakteren efter drøftelse mellem dem.

Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enigeom en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter.Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse ka-rakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterska-laen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karak-terer, er den endelige karakter nærmeste højere karak-ter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellersden nærmeste lavere karakter.

Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præsta-tionen eller standpunktet skal bedømmes til ”Bestået”eller ”Ikke bestået”, er censors bedømmelse afgøren-de.

§ 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flereeksaminatorer ved bedømmelsen, har de under éthenholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter§ 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis cen-sorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedøm-melsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af deenkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter ikarakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet lig-ger midt i mellem to karakterer.

52

§ 16. Hvor det er fastsat, at en karakter består af fleredelkarakterer for forskellige præstationer eller stand-punkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakterengennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmestekarakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gen-nemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kani reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, atdelkaraktererne tæller med forskellig vægt, når densamlede karakter skal fastsættes.

Kapitel 4 Beståkrav

§ 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøveeller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt,hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren02 eller bedømmelsen ”Bestået”.

Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet omet gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes vedafrunding. Der skal være opnået ”Bestået” ved alleprøver mv., hvor bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkel-te uddannelse være fastsat krav om, at der ved en ellerflere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal væreopnået mindst en bestemt karakter i skalaen.

Kapitel 5 Samlet prøve- eller eksamensresultat

§ 18. Det følger af reglerne for den enkelte uddannel-se, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøve-eller eksamensresultat.

Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultatkan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. § 19. Ved be-regningen af gennemsnit medtages én decimal. I be-regningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der eranvendt bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”.

§ 19. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelsevære fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i detsamlede prøve- eller eksamensresultat, tæller medforskellig vægt ved beregning af gennemsnittet.

Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannel-se være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennem-snit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skalbeståkravet, jf. § 17, være opfyldt for hver af grup-perne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupperindgår med forskellig vægt, skal metoden i § 20, stk. 2,benyttes for hver af grupperne.

§ 20. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter § 16,hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter § 17,stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter § 18,stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt,som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse.

Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås sum-men af de enkelte karakterer, hver multipliceret medkarakterens vægt, divideret med summen af vægtene.

Kapitel 6 Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser

§ 21. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal derved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bog-stav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældendekarakter, jf. bilag 3.

Kapitel 7 Dispensation og fravigelse

§ 22. Undervisningsministeriet kan dispensere frabekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanligeforhold.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at be-kendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg ogudviklingsarbejde.

Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007,jf. dog stk. 3, og §§ 24-25.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 omkarakterskala og anden bedømmelse ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 omkarakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunnefinde anvendelse for Grønland.

§ 24. Den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finderindtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de iindledningen til nærværende bekendtgørelse under nr.1-14 og 18-22 angivne uddannelser.

Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1,finder den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tilligeanvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges istedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1.august 2007.

§ 25. Den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finderfortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der erbegyndt på uddannelsen til studentereksamen, højereforberedelseseksamen, højere handelseksamen ellerhøjere teknisk eksamen før den 1. august 2005, så-fremt de undervises og aflægger prøve efter reglergældende før 1. august 2005. Bekendtgørelsen finderi sådanne tilfælde anvendelse til og med sommerek-samen 2007, for så vidt angår højere forberedelses-eksamen, og 2008 for så vidt angår uddannelsen tilstudentereksamen, højere handelseksamen og højereteknisk eksamen, inkl. syge- og omeksamen. Et gen-nemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter deni § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givetefter 13-skalaen).

§ 26. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen,konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbevisettil karakterer efter 7-trins-skalaen, jf. dog § 25. Forkonverterede karakterer skal også karakteren efter deni § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet

53

efter 13-skalaen) fremgå af beviset. Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversæt-

telsesskala:

13-skala

13 11 10 9 8 7 6 5 03 00

7-trins-skala

12 12 10 7 7 4 2 0 0 -3

Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte ud-dannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette aleneberegnes på basis af karakterer fra 7-trinsskalaen, jf.dog § 25.

Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007Jarl Damgaard

Uddannelsesdirektør/Kirsten Krogstrup

-------------------------------------------------

Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag

Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1: 7-trinsskalaenKapitel 2: Anden bedømmelseKapitel 3: Karakterfastsættelse mm.Kapitel 4: BeståkravKapitel 5: Samlet prøve- eller eksamensresultatKapitel 6: Prøve-, eksamens- og afgangsbeviserKapitel 7: Dispensation og fravigelse

Kapitel 8: Ikrafttrædelses- og overgangsbestem-melser

Bekendtgørelsens bilag Bilag 1: Oversigt over bekendtgørelsens indhold

og bilagBilag 2: Oversættelse af karakterskalaen til en-

gelskBilag 3: Relationer mellem karakterskalaen og

ECTS-skalaen

--------------------------------

Bilag 2

Oversættelse af karakterskalaen til engelsk

12: For an excellent performance displaying a highlevel of command of all aspects of the relevantmaterial, with no or only a few minor weak-nesses.

10: For a very good performance displaying a highlevel of command of most aspects of the rele-vant material with only minor weaknesses.

7: For a good performance displaying good com-mand of the relevant material but also someweaknesses.

4: For a fair performance displaying some com-mand of the relevant material but also somemajor weaknesses.

02: For a performance meeting only the minimumrequirements for acceptance.

00: For a performance which does not meet theminimum requirements for acceptance.

-3: For a performance which is unacceptable in allrespects.

---------------------------------

Bilag 3

Relationer mellem karakterskalaenog ECTS-skalaen

Karakteren 12 på 7-trinsskalaen svarer til A på ECTS-skalaen Karakteren 10 på 7-trinsskalaen svarer til B på ECTS-skalaen Karakteren 7 på 7-trinsskalaen svarer til C på ECTS-skalaen Karakteren 4 på 7-trinsskalaen svarer til D på ECTS-skalaen Karakteren 02 på 7-trinsskalaen svarer til E på ECTS-skalaen Karakteren 00 på 7-trinsskalaen svarer til Fx på ECTS-skalaen Karakteren -3 på 7-trinsskalaen svarer til F på ECTS-skalaen

Bekendtgørelse om prøver og eksameni de almene og studieforberedendeungdoms- og voksenuddannelser

(Eksamensbekendtgørelsen)

BEK nr. 930 af 3. juli 2013

(...)

Kapitel 1Formål og anvendelsesområde

§ 1. Formålet med prøver og eksamener, som er regu-leret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilkengrad eksaminanden opfylder de mål og krav, der erfastsat for faget og uddannelsen.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for prøver og eksa-mener, som efter regler om den enkelte uddannelsemv. dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis.

Stk. 3. Det følger af reglerne om forberedendevoksenundervisning, almen voksenuddannelse, degymnasiale uddannelser og eux-forløb i forhold til engiven erhvervsuddannelse, hvilke prøver der indgår i

54

uddannelserne eller forløbene. For så vidt angår degymnasiale uddannelser og eux-forløb henvises endvi-dere til §§ 40-44.

Stk. 4. Når der i bekendtgørelsen henvises til "reg-lerne for den enkelte uddannelse", omfatter det ogsåregler om eux-forløb udstedt i medfør af lov om stu-diekompetencegivende eksamen i forbindelse mederhvervsuddannelse (eux) m.v.

Kapitel 2Tilrettelæggelse og planlægning

§ 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på atdokumentere graden af målopfyldelse i forhold tilvæsentlige mål og krav.

Stk. 2. Det fastsættes i reglerne for den enkelteuddannelse, når Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen stilleropgaverne. Opgaverne til øvrige prøver stilles af ud-dannelsesinstitutionen.§ 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan fastsætte termi-ner for afholdelse af prøver.

Stk. 2. Styrelsen fastsætter datoer og tidspunkterfor afholdelsen af prøver med centralt stillede opgaversamt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver.§ 4. Lederen for den prøveafholdende institution ellergymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf.lov om institutioner for almengymnasiale uddannelserog almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over forMinisteriet for Børn og Undervisning for afholdelse afprøver og eksamen ved institutionen.§ 5. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter nærmerekrav (retningslinjer) om praktiske og proceduremæssi-ge forhold ved prøveafholdelsen.§ 6. Det påhviler institutionen at gøre eksaminandernebekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige forprøverne.

Stk. 2. Institutionen skal sørge for, at eksaminan-derne i god tid orienteres om følgende praktiske ogproceduremæssige forhold:

1) Prøve- og eksamensperiode og prøvetidspunk-ter.

2) Antal prøver, herunder delprøver og udtræk afprøvefag.

3) Eventuelle frister for tilmelding.4) Betingelser for deltagelse i prøven, jf. § 7, her-

under regler om aflevering af opgaver og projektermv., der er en forudsætning for deltagelse i eksamina-tionen.

Stk. 3. Institutionen skal endvidere sørge for, ateksaminander og øvrige medvirkende ved prøverne igod tid bliver bekendt med reglerne om:

1) Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse afandre uforudseelige grunde, jf. § 9.

2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 15.3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. § 16.4) Konsekvenser af at komme for sent eller udebli-

ve, jf. § 17.5) Særlige prøvevilkår, jf. § 19.6) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæs-

sig hjælp, jf. § 20.

7) Klageprocedure og klagefrister, jf. kapitel 10.Stk. 4. Institutionen kan fastsætte yderligere ret-

ningslinjer, herunder retningslinjer om konsekvenseraf forstyrrende adfærd og om identifikation af eksami-nanden.

Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte regler og retningslinjerskal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 3Adgang til prøve

§ 7. En elev eller kursist kan aflægge prøve i et fag,når eleven eller kursisten har fulgt undervisningen ifaget i det pågældende skole- eller kursusår eller i detpågældende undervisningsforløb, medmindre andetfølger af reglerne for den enkelte uddannelse. Det eren betingelse for adgang til eksaminationen, at de for-melle krav til opgaver, projekter, synopser mv. (pro-duktet), som eksaminanden til brug for eksaminationenskal have udarbejdet som led i prøven i henhold tilreglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Institu-tionen skal påse, at kravene er opfyldt.

Stk. 2. Når produktet, jf. stk. 1, er udarbejdet af engruppe, har eksaminanderne et fælles ansvar for opfyl-delsen af de formelle krav. Hvis kravene ikke er op-fyldt, kan ingen af de pågældende aflægge prøven,medmindre der foreligger særlige omstændigheder,der kan begrunde, at en eller flere af gruppens med-lemmer skal tilbydes et nyt prøveforsøg.

Stk. 3. En elev eller kursist, der i de to- og treårigegymnasiale uddannelser eller i et eux-forløb følgereller vil følge et fag på et højere niveau, kan ikke af-lægge prøve i faget på det lavere niveau. En kursist idet toårige hf skal dog aflægge prøve i hver af de tofaggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe ogkultur- og samfundsfaggruppen, selv om kursisten harvalgt et eller flere fag fra faggruppen på højere niveausom valgfag.

Stk. 4. Institutionen afgør, om eleven eller kursi-sten har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2, jf. § 6, stk.2, nr. 4. For de nærmere regler om adgang og tilmel-ding til prøve og eksamen henvises til reglerne for denenkelte uddannelse.§ 8. Personer, der opfylder adgangskravet til uddannel-sen men ikke er indskrevet til undervisningen, kanaflægge prøve som selvstuderende efter reglerne her-om for den enkelte uddannelse, herunder reglerne omopfyldelse af eksaminationsgrundlaget og om betaling.Tilmelding skal ske ved en institution, der i forvejenafholder prøve i det pågældende fag og på det pågæl-dende niveau. Institutionen kan henvise den selvstu-derende til at aflægge prøve ved en anden institution.

Stk. 2. Institutionen kan fastsætte en frist for tilmel-ding, der ligger tidligst 8 uger før prøvens afholdelse,jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Selvstuderende, der ønsker at aflægge prøvei forberedende voksenundervisning, skal tilmelde signormalt senest 2 uger før prøvens afholdelse.§ 9. En eksaminand, der har været forhindret i at gen-nemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom

55

eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed forat aflægge prøven snarest muligt.

Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at sygeprøvegennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afle-veringsfrister for projektopgaver og andre opgaver,der forudsætter afleveringsfrister.§ 10. Elever og kursister, som følger de to- og treårigegymnasiale uddannelser eller et eux-forløb, kan ikkedeltage i en tidligere aflagt prøve på ny, jf. dog stk. 2,§ 20, stk. 4, § 45 og § 51.

Stk. 2. Elever og kursister, der gennemfører et sko-leår på ny (omgængere), aflægger prøve på ny, med-mindre de pågældende har fået merit for den aflagteprøve efter reglerne i meritbekendtgørelsen.

Kapitel 4Prøveformer

§ 11. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannel-sens formål og skal endvidere sikre, at der kan foreta-ges en individuel bedømmelse af eksaminanderne.

Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelleprøver, medmindre andet er bestemt af Ministeriet forBørn og Undervisning.

Stk. 3. Når en skriftlig opgavebesvarelse, som erudarbejdet af en gruppe af eksaminander, ikke følgesaf en mundtlig eksamination, skal den enkelte eksami-nand afgrænse sin del af besvarelsen på en sådan må-de, at der kan foretages en individuel bedømmelse.§ 12. Ved fastlæggelsen af prøveform indgår følgendeelementer:1) Prøvens grundlag:

a) Forlægget.b) Eventuel inddragelse af andet materiale.

2) Prøvens forløb:a) Tidsrammen.b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4.c) Eventuel forberedelse.d) Eksaminationen.

3) Besvarelsens form:a) Skriftlig.b) Mundtlig.c) Praktisk.d) Kombinationer af litra a-c.Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad

angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementerheraf.

Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfagligeller flerfaglig.

Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvar-else fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne,medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelteprøver. Antallet af trækningsmuligheder skal overstigeantallet af eksaminander/grupper med mindst 3. Alletrækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvensstart. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Nåreksaminanderne skal trække opgaver eller bilagsma-teriale, der ikke er kendt af eksaminanderne forud forprøvens afholdelse, skal eksaminator samt enten cen-sor, jf. § 23, institutionens leder eller en person udpe-

get af denne, være til stede ved lodtrækningen. Opga-verne og eventuelt andet materiale, jf. stk. 1, nr. 1,sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afhol-delse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor.

Kapitel 5Prøveafholdelse

§ 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk be-svarelse er offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Institutionen kan fravige bestemmelsen i stk.1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, ellerhvor hensynet til eksaminanden taler for det. Endvi-dere kan institutionen begrænse adgangen til eksami-nationslokalerne af pladsmæssige grunde.

Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuelmundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstilletprodukt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikkevære til stede i eksaminationslokalet, før de selv skaleksamineres.

Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billed-optagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserneindgår som en del af prøveforløbet. Dog kan eksami-nanden efter orientering af eksaminator og censor fore-tage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.

Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og prakti-ske prøver må kun censor og eksaminator være tilstede. Institutionen kan dog beslutte, at ikke-erfarneeksaminatorer kan overvære en votering.§ 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføresunder forhold, der er egnede til at udelukke, at eksami-nanden kommunikerer utilsigtet.

Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden harhensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.

Stk. 3. Institutionen kan afholde prøve med mundt-lig besvarelse som videokonference mellem eksami-nand, eksaminator og censor. Hvis det er eksaminan-den, der befinder sig et andet sted end eksaminatoreller censor, udpeger og godkender institutionen entilsynsførende, der skal være hos eksaminanden underprøven. Eksaminator og censor skal eksaminere oggive karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt.§ 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler,herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmin-dre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsatbegrænsninger.

Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der erunderlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidtangår egne læremidler, egne notater og egne arbejder.§ 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver-ne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjortbekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetit-len, forberedelsesmaterialet eller lignende.

Stk. 2. Prøven afvikles inden for den i læreplanenfastsatte tidsramme. En eventuel forberedelsestid inde-holder tid til udlevering af opgave og materiale. Eksa-minationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelseindeholder tid til votering og karakterfastsættelse.§ 17. En eksaminand, der udebliver fra eller kommer

56

for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prø-ven.

Stk. 2. Hvis det anses for udelukket, at en eksami-nand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kanhave modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvisinstitutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt be-grundet og af kortere varighed, kan eksaminanden fålov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke.Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at prøveti-den forlænges.

Stk. 3. Hvis institutionen skønner, at udeblivelseneller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksami-nanden få tilbud om at aflægge prøve på et seneretidspunkt.§ 18. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedetfor dansk, medmindre prøvens formål er at dokumen-tere eksaminandens færdigheder i dansk.

Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennem-ført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dettesprog. Institutionen kan fravige denne regel.

Stk. 3. Det kan, når ganske særlige omstændighe-der taler herfor, aftales mellem en institution og eneksaminand, at en prøve, der normalt gennemføres pådansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en for-udsætning, at institutionen har sikret, at den fore-skrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksa-minand, eksaminator og censor behersker det pågæl-dende sprog i fornødent omfang.§ 19. Institutionen træffer afgørelse om tilbud af særli-ge prøvevilkår til eksaminander med psykisk ellerfysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarendespecifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt forat ligestille disse eksaminander med andre i prøvesitu-ationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddetikke sker en ændring af prøvens niveau.§ 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen ogselvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår afreglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand,der under en prøve skaffer sig eller giver en andeneksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en op-gave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvi-ses af institutionen fra den pågældende prøve.

Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstårformodning om, at en eksaminand uretmæssigt harskaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet enandens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidli-gere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberet-tes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræf-tet, og handlingen har fået eller ville kunne få betyd-ning for bedømmelsen, skal institutionen bortvise eks-aminanden fra den pågældende prøve. Når en skriftligopgavebesvarelse er udarbejdet af en gruppe af eksa-minander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres,og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundla-get ved en efterfølgende mundtlig eksamination, hareksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, ogalle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet for-modning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven.

Stk. 3. En eksaminand, der under prøveforløbet

overtræder eksamensreglerne, jf. § 6, stk. 3 og 4, kanaf institutionen bortvises fra prøven.

Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 med-fører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminan-den kan herefter aflægge prøven på ny. En sådan prøveafholdes i den følgende termin, hvor den pågældendeprøve i forvejen afholdes, dog inden 1 år efter bortvis-ningen, medmindre det ved besvarelser, som nævnt istk. 2, sidste punktum, kan godtgøres, at en eller flereaf eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges etselvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreg-lerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, atden eller de pågældende kan aflægge ny prøve snarestmuligt.

Stk. 5. En eksaminand skal ved aflevering af enskriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, atopgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk.1 og 2.

Prøver i udlandet

§ 21. Institutionen kan afholde prøver på en danskrepræsentation i udlandet, når eksaminanden og ved-kommende repræsentation er indforstået hermed, ognår det er begrundet i, at eksaminanden af praktiskeeller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutio-nens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver iudlandet skal i øvrigt finde sted efter reglerne for denenkelte uddannelse.

Stk. 2. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan godken-de, at institutionen afholder prøver i udlandet andresteder end på repræsentationer, hvis dette kan ske påsamme betingelser som i Danmark, og eksaminandensamtykker heri.

Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at en prøve kanafholdes som en videokonference. Institutionen udpe-ger eller godkender en tilsynsførende, der skal værehos eksaminanden under hele prøven. Eksaminator ogcensor kan opholde sig andre steder, men skal eksami-nere og give karakterer efter reglerne for den enkelteuddannelse.§ 22. Institutionen afholder de særlige udgifter, der erforbundet med prøvernes afholdelse i udlandet.

Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjeneste-handlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse vedafholdelse af prøver på danske repræsentationer i ud-landet.

Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden ellerdennes forældre eller værge helt eller delvist betale desærlige udgifter, som institutionen har afholdt i forbin-delse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, ateksaminanden eller dennes forældre forud skriftligt harerklæret sig villig til at betale de pågældende udgifterpå grundlag af institutionens meddelte skøn over belø-bets forventede størrelse.

Stk. 4. Institutionen kan betinge prøvens afholdelseaf, at beløbet forudbetales.

57

Kapitel 6Bedømmerne

§ 23. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præsta-tioner medvirker censorer, medmindre andet fremgåraf reglerne om de enkelte prøver.§ 24. Censorer beskikkes af Kvalitets- og Tilsyns-styrelsen, jf. dog stk. 2, efter indstilling fra institutio-nerne. Ministeriet kan beskikke andre censorer end deaf institutionerne indstillede.

Stk. 2. Ved almen voksenuddannelse beskikkerstyrelsen alene censorer til skriftlige prøver. Styrelsenkan beskikke censorer til andre prøver.§ 25. Censorerne pålægges censoropgaver af styrelsen,jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved de mundtlige prøver inden for almenvoksenuddannelse pålægges censoropgaver af censorsinstitution. Beskikker styrelsen censorer til disse prø-ver, pålægger styrelsen dem censoropgaverne.§ 26. Institutionen er ansvarlig for at påse, at de cen-sorer, der indstilles af institutionen, er kvalificerede tilat gennemføre et undervisningsforløb frem til den på-gældende prøve. Institutionen tilstræber, at de indstil-lede censorer har gennemført et fuldt undervisnings-forløb, der fører frem til den pågældende prøve, og atde har eksamineret i faget.§ 27. Censorerne må ikke være ansat på den institu-tion, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling afcensorarbejdet, skal det sikres, at der ikke forekommerindividuel gentagen og gensidig censur inden for ensamlet periode på 2 år, medmindre særlige forhold gørsig gældende.

Stk. 2. For censor gælder i øvrigt bestemmelsernei forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt.§ 28. Får en beskikket censor pludseligt forfald, elleropstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige ogpraktiske prøver, udpeger institutionen en anden cen-sor, som opfylder kravene i §§ 26 og 27.§ 29. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse medmålene og øvrige krav i reglerne om de pågældendefag,

2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres ioverensstemmelse med de gældende regler, og

3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får enensartet og retfærdig behandling, og at deres præstatio-ner får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstem-melse med reglerne om karaktergivning og øvrigeregler for uddannelsen.

Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål tileksaminanden.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater ompræstationen og karakterfastsættelsen til personligtbrug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuelklagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censoranledning til at formode, at der har været mangler vedden forudgående undervisning eller vejledning, afgivercensor indberetning herom til institutionen og sender

samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- ogTilsynsstyrelsen.

Stk. 5. Institutionen videresender indberetningen tilstyrelsen med sine eventuelle bemærkninger.

Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fraministeriet en rapport om prøveafholdelse og prøve-og eksamensresultater.§ 30. Den lærer eller en af de lærere, jf. stk. 3, der eransvarlig for den enkelte elevs eller kursists undervis-ning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2 og §53, stk. 1.

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder lærerensforfald på grund af sygdom, kan institutionen udpegeen anden eksaminator.

Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere endén eksaminator, når flere lærere har været ansvarligefor undervisningen i fagene, og det er nødvendigt forat opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræ-senteret ved eksaminationen.§ 31. Eksaminator deltager i bedømmelsen sammenmed censor, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I de gymnasiale uddannelser og i gymnasialsupplering (GS), jf. dog stk. 3, foretages bedømmelsenved prøver med skriftlig besvarelse og centralt stilledeopgaver alene af to censorer. Det samme gælder forprøver i henhold til lov om studiekompetencegivendeeksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)m.v.

Stk. 3. Ved gymnasiale suppleringskurser (GSK),der afsluttes med prøve i august, og ved forberedendevoksenundervisning foretages bedømmelsen af prøvermed skriftlig besvarelse alene af én censor. Ved almenvoksenuddannelse foretages bedømmelsen af desproglige prøver i fagene dansk og dansk som an-detsprog samt af prøven i læseforståelse i faget engelskalene af én censor.

Kapitel 7Bedømmelse

§ 32. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandensindividuelle præstation, herunder individuelle dele afet gruppefremstillet produkt, medmindre andet er be-stemt af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendt-gørelse om karakterskala og anden bedømmelse.§ 33. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, medde-les bedømmelsen straks eksaminanden.

Kapitel 8Beviser

Eksamensbevis, prøvebevis og deltagerbevis

§ 34. Institutionen udsteder prøve- og eksamensbevi-ser. Eksamensbeviset udstedes af den institution, hvorden sidste prøve er aflagt. Kvalitets- og Tilsynsstyrel-sen kan udstede bevis for prøver og eksamen, der af-holdes af institutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 2. Bevis for en gymnasial eksamen indberettestil Ministeriet for Børn og Undervisning senest samti-

58

dig med udstedelsen efter ministeriets nærmere anvis-ninger.

Stk. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætterformater for prøve- og eksamensbeviser, der kan sespå ministeriets hjemmeside. Ved udfærdigelse af eks-amensbeviser skal benyttes papir med ministeriets logoi vandmærke. Efter eksaminandens anmodning skalbeviset tillige udfærdiges på engelsk som bekræftetkopi.§ 35. Når der i en sammenhængende uddannelse eraflagt flere prøver i samme fag og på samme niveau ogdermed givet flere karakterer, anføres den højst opnåe-de karakter på eksamensbeviset, jf. dog § 46, stk. 1, og§ 53, stk. 5. Når der er aflagt prøve på et lavere niveaui et fag, som eleven eller kursisten efterfølgende aflæg-ger prøve i på et højere niveau, kan prøvekarakterenfor det lavere niveau ikke medtages på eksamensbevi-set.

Stk. 2. Eksamensbeviset eller prøvebeviset skalindeholde oplysninger om afsluttende standpunkts-karakterer, hvor disse gives. Når der i uddannelser erafgivet flere afsluttende standpunktskarakterer i sam-me fag og på samme niveau og dermed givet flerekarakterer, anføres på eksamens- eller prøvebevisetden standpunktskarakter, der er afgivet i den termin,hvor den seneste prøve er aflagt eller kunne aflægges.I stx skal karakteren for almen sprogforståelse og na-turvidenskabeligt grundforløb oplyses på eksamensbe-viset uden at være medtællende i det samlede eksa-mensresultat. Eksamensbeviset skal indeholde oplys-ning om prøver afholdt efter forsøgslæreplan samtoplysninger om eventuelle meritoverførte prøver medangivelse af eventuelt opnået bedømmelse som "Bestå-et", "Godkendt" eller en karakter efter bekendtgørelseom karakterskala og anden bedømmelse. Beviset skalendvidere indeholde oplysninger om fritagelse fra enprøve efter dispensation fra ministeriet og om eventuelmerit givet på grundlag af et kompetencebevis.

Stk. 3. Eksamensbeviset for en gymnasial uddan-nelse skal indeholde oplysning om uddannelsens pla-cering i den danske kvalifikationsramme for livslanglæring, jf. reglerne om de enkelte uddannelser.

Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger omsærlige prøvevilkår, jf. § 19.§ 36. Der må kun udstedes ét originalbevis for en prø-ve eller eksamen, jf. dog stk. 2. Institutionen udlevererefter anmodning vederlagsfrit kopi af prøve- eller eks-amensbevis, hvis det originale bevis er bortkommet.

Stk. 2. Institutionen kan udstede et nyt originaltbevis, hvis det først udstedte bevis inddrages og tilin-tetgøres.§ 37. Elever og kursister i de to- og treårige gymnasia-le uddannelser og i et eux-forløb, der forlader uddan-nelsen eller forløbet uden at have fuldført, har ret til atfå prøvebevis for de aflagte prøver henholdsvis delta-gerbevis for de afsluttede fag, der ikke udtrækkes tilprøve.

Stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttendestandpunktskarakter, skal opnåede karakterer tilligeanføres på de i stk. 1 nævnte beviser.

§ 38. Institutionen opbevarer de oplysninger, der ernødvendige for at udstede prøve- og eksamensbeviser,i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning.

Stk. 2. Ophører en institution med at eksistere, ellerkan den af anden årsag ikke opbevare dokumenterne ioverensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikreanden betryggende opbevaring efter de herom gælden-de regler.§ 39. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit forden enkelte eksaminand indberettes til Ministeriet forBørn og Undervisning efter ministeriets bestemmelse.

De gymnasiale uddannelser og eux-forløb

§ 40. Karakterer indgår med forskellig vægt i eksa-mensresultatet:

1) Fag på A-niveau tildeles vægten 2.2) Fag på B-niveau tildeles vægten 1,5.3) Fag på C-niveau tildeles vægten 1.4) Studieretningsprojektet i stx, i hhx og i htx tilde-

les vægten 2.5) Almen studieforberedelse i stx tildeles vægten

1,5.6) Studieområdet i hhx og i htx tildeles vægten 2.7) Den større skriftlige opgave på hf og i eux-for-

løb tildeles vægten 1,5.8) Eksamensprojektet på hf og i eux-forløb tildeles

vægten 1,5.9) Den naturvidenskabelige faggruppe på hf tilde-

les vægten 1,5. 10) Kultur- og samfundsfagsfaggruppen på hf tilde-les vægten 2.

Stk. 2. For fag, der afsluttes med mere end én ka-rakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne.§ 41. På eksamensbeviset anføres "Foreløbigt eksa-mensresultat" samt "Eksamensresultat". For at en eleveller kursist kan bestå en gymnasial eksamen, skalbeståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og an-den bedømmelse være opfyldt for "Foreløbigt eksa-mensresultat", jf. stk. 2. I uddannelser, hvor der givesafsluttende standpunktskarakterer, indgår de opnåedekarakterer i "Foreløbigt eksamensresultat".

Stk. 2. "Foreløbigt eksamensresultat" beregnes somdet vægtede gennemsnit af de karakterer, der optræderpå eksamensbeviset, herunder afsluttende standpunkts-karakterer (årskarakterer).§ 42. For en elev eller kursist, der i en sammenhæn-gende gymnasial uddannelse i henhold til hf-bekendt-gørelsen, stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen,htx-bekendtgørelsen eller i et eux-forløb har taget eks-tra fag på A-niveau, jf. stk. 2, beregnes "Eksamensre-sultat" som "Foreløbigt eksamensresultat" multiplice-ret med 1,03 for gennemførelsen af ét ekstra fag påA-niveau og med 1,06 for gennemførelse af 2 ellerflere ekstra fag på A-niveau. For øvrige elever og kur-sister er "Eksamensresultat" identisk med "Foreløbigteksamensresultat".

Stk. 2. For elever og kursister betyder ét ekstra fagpå A-niveau, at den pågældende i følgende uddannel-ser eller forløb samlet har:

59

1) Hf - 2 A-niveauer.2) Stx - 5 A-niveauer.3) Hhx - 5 A-niveauer.4) Htx - 4 A-niveauer.5) Eux - 2 A-niveauer.

§ 43. I fag på A-niveau, der afsluttes med skriftlig ogmundtlig prøve i de sammenhængende uddannelser tilstudentereksamen (stx), til højere handelseksamen(hhx) og til højere teknisk eksamen (htx) og i eux-for-løb, aflægges mindst én prøve.

Stk. 2. Der aflægges altid prøve1) i almen studieforberedelse i stx,2) i teknikfag og i studieområdet i htx og3) i mindst én af prøverne i erhvervscase og i det

internationale område i hhx.§ 44. I det toårige hf aflægges prøve i alle de fag, derindgår i den enkelte kursists uddannelse, bortset fraidræt på C-niveau.

Kapitel 9Fejl og mangler ved prøver

§ 45. Bliver institutionen i forbindelse med en prøveopmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres,træffer institutionen, eventuelt efter drøftelse med be-dømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvor-dan udbedringen skal ske.

Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyderinstitutionen omprøve, jf. dog stk. 4, eller træffer af-gørelse om ombedømmelse. Hvis en prøve lider afsamme mangel for flere eksaminander, skal ombedøm-melse foretages for og omprøve tilbydes alle eksami-nander, for hvem prøven lider af samme mangel. Insti-tutionen beslutter om ombedømmelse og omprøve skalske ved en eller flere af de oprindelige bedømmere.

Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakterkan Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen træffe beslutningom, at allerede afholdte prøver annulleres.

Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af styrelsen,skal institutionen inddrage styrelsen, der herefter vare-tager de i stk. 1 og 2 nævnte funktioner.§ 46. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resulterei en lavere karakter, medmindre omprøven skyldesannullering af den oprindelige prøve, jf. § 45, stk. 3.

Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde prøve- ellereksamensbevis, indtil sagen er afgjort.

Kapitel 10Klage

Klage over prøver

§ 47. Klage over prøver indgives af eksaminanden tilinstitutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed,kan klagen tillige indgives af forældremyndighedensindehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet for-ældremyndighed, kan klage indgives på eksaminan-dens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkom-mende fuldmagt hertil.

Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at be-

dømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanligmåde.

Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminandenhave udleveret kopi af den stillede opgave og ved prø-ver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opga-vebesvarelse.§ 48. Klage indgives individuelt og skal nøje angive defaktiske omstændigheder, som efter klagerens meningbør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagenkan vedrøre:

1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøve-spørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold tiluddannelsens mål og krav,

2) prøveforløbet eller3) bedømmelsen.Stk. 2. Institutionen indsender klager over eksami-

nationsgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 1, til styrelsen, hvisopgaven ved prøven er stillet af styrelsen.§ 49. Institutionen afgør, om klagesagen skal fremmeseller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen afklagen som åbenbar grundløs skal være skriftlig ogbegrundet. Afgørelsen meddeles klager snarest muligt.Hvis afvisning af klagen ikke er meddelt klager inden4 uger efter modtagelse af klagen, skal institutionenunderrette klager om begrundelsen herfor samt om,hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.§ 50. Skal sagen fremmes, jf. § 49, forelægger institu-tionen straks klagen for bedømmerne med anmodningom en faglig udtalelse fra hver inden for en nærmereangivet frist på normalt 2 uger. Institutionen kan be-stemme, at bedømmerne får en længere frist. I bereg-ningen af fristen indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Institutionen forelægger bedømmernes udta-lelser for klageren, der gives lejlighed til at fremkom-me med eventuelle kommentarer inden for en frist pånormalt 1 uge.§ 51. På baggrund af klagen, bedømmernes udtalelserog eventuelle bemærkninger fra klager træffer institu-tionen sin afgørelse, der skal være skriftlig og begrun-det. Afgørelsen kan gå ud på

1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse),dog ikke ved mundtlige prøver,

2) tilbud om ny prøve (omprøve), eller3) at klageren ikke får medhold i klagen.Stk. 2. Institutionen kan kun træffe afgørelse om

tilbud om ombedømmelse eller tilbud om omprøve,når der foreligger særlige omstændigheder, der giveranledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herun-der væsentlige proceduremæssige mangler.

Stk. 3. Afgørelsen skal meddeles klager hurtigstmuligt og ved vinterterminen senest 2 måneder og vedsommerterminen senest 3 måneder efter, at klagen erindgivet. Kan klagen ikke behandles inden for dennefrist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klagerherom med angivelse af begrundelsen herfor og oplys-ning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.Afgørelsen meddeles klageren med en orientering om,at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere ien lavere karakter, jf. § 53, stk. 5. Institutionen orien-terer eventuelle andre berørte eksaminander og orien-

60

terer bedømmerne om afgørelsen.§ 52. Det er alene eksaminanden, der kan accepteretilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. § 51, stk.1, nr. 1 og 2. Accept af tilbud om ombedømmelse elleromprøve skal indgives til institutionen senest 2 ugerefter tilbuddets meddelelse. Ombedømmelse eller om-prøve skal finde sted snarest muligt.

Stk. 2. Hvis bevis er udstedt, jf. § 34, skal institu-tionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen forelig-ger, og eventuelt udstede et nyt bevis.§ 53. Institutionen udpeger nye bedømmere til ombe-dømmelsen eller omprøven. Antallet af bedømmereskal være det samme som ved den prøve, der er blevetpåklaget. Ved flerfaglige prøver, hvor der har væretmere end én eksaminator, jf. § 30, stk. 3, kan institu-tionen beslutte, om der er behov for mere end to nyebedømmere. Hvis Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen harudpeget censor ved den oprindelige prøve, udpegerinstitutionen efter styrelsens retningslinjer, jf. § 5, nyebedømmere.

Stk. 2. Ved ombedømmelse skal bedømmerne haveforelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen,klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedøm-mere, klagers bemærkninger hertil og institutionenshenholdsvis styrelsens afgørelse.

Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træfferafgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrun-delsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af for-valtningsloven, herunder reglerne om inhabilitet ogtavshedspligt.

Stk. 4. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsensamt begrundelsen herfor meddeles institutionen afbedømmerne. Afgørelsen skal meddeles institutionensnarest muligt og senest en måned efter modtagelsen afsagen. I beregning af fristen indgår juli måned ikke.Institutionen giver straks klager meddelelse om af-gørelsen og begrundelsen herfor med orientering omklageadgangen, jf. § 54.

Stk. 5. Ombedømmelse og omprøve kan resulterei en lavere karakter.§ 54. Bedømmernes afgørelse, jf. § 53, stk. 3, kan ind-bringes for institutionen senest to uger efter afgørel-sens meddelelse. Klagen indgives individuelt og skalnøje angive de faktiske omstændigheder, som efterklagers mening bør begrunde en imødekommendeafgørelse.

Stk. 2. Institutionen træffer i henhold til reglerne i§ 49 afgørelse om, hvorvidt sagen skal afvises somåbenbar grundløs, eller beslutning om, at sagen skalfremmes. Hvis sagen skal fremmes, skal det ske efterreglerne i §§ 50-53, stk. 1 og 2.

Klage over institutionens afgørelse

§ 55. Institutionens afgørelser i forbindelse med prøve-aflæggelse, herunder afgørelser truffet i henhold til §45, § 49, § 51, stk. 1, og § 54, stk. 2, afgørelser omadgang og tilmelding til prøve, jf. § 7, stk. 3, afgørel-ser om udelukkelse fra prøven, jf. § 17, stk. 2 og 3,afgørelser om særlige prøvevilkår, jf. § 19, afgørelser

om bortvisning fra prøven, jf. § 20, stk. 1-3, om afvis-ning af en klage, skal følge forvaltningslovens regler.

Stk. 2. Klage over retlige spørgsmål i forbindelsemed afgørelser truffet i henhold til stk. 1 kan af eksa-minanden eller forældremyndighedens indehaver in-den 2 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes forKvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Hvis eksaminandenikke er undergivet forældremyndighed, kan klage ind-gives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminandenhar givet vedkommende fuldmagt hertil.

Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til institutionen,der videresender klagen til styrelsen sammen med sinegen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skalinstitutionen give klageren lejlighed til inden for 1uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventu-elle kommentarer skal medsendes til styrelsen.

Stk. 4. Klage over afgørelser i henhold til stk. 1, jf.stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre insti-tutionen henholdsvis styrelsen i særlige tilfælde træfferbeslutning herom.

Stk. 5. Styrelsens afgørelse kan gå ud på1) at institutionen skal give klager tilbud om ombe-

dømmelse,2) at institutionen skal give klager tilbud om om-

prøve, eller3) at klageren ikke får medhold.Stk. 6. Når klagen vedrører retlige spørgsmål i

forbindelse med prøveaflæggelsen, orienterer institu-tionen bedømmerne om styrelsens afgørelse.

Kapitel 11Andre regler

§ 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, derfremkommer som resultat af en prøve, i henhold tilreglerne om ophavsret, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten tildisse produkter mod betaling af eventuelle udgifter tilmaterialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3.Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældendeinden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmel-sen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutio-nen. Institutionen skal inden prøveafholdelsen havegjort eksaminanden bekendt hermed.

Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden forinstitutionen, aftales det forudgående mellem institu-tionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket om-fang de under respekt af gældende ophavsretlige reglerer berettiget til at anvende de resultater, der fremkom-mer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuel-le oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, derforekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.§ 57. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan dispensere frabekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanligeforhold.

Stk. 2. Styrelsen kan tillade, at bekendtgørelsensregler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbej-de.

61

Kapitel 12Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september2013 og har virkning for eksamensterminer, der påbe-gyndes efter denne dato. Bekendtgørelse nr. 862 af 16.august 2012 om prøver og eksamen i de almene ogstudieforberedende ungdoms- og voksenuddannelserophæves, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bekendtgørelsens § 40 gælder dog ikke forelever, der har påbegyndt et to-, tre- eller fireårigt for-løb før den 1. august 2010. For disse elever gælder §40 i bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om prøverog eksamen i de almene og studieforberedende ung-doms- og voksenuddannelser.

Stk. 3. Bekendtgørelsens § 43, stk.1, gælder dogikke for elever, der har påbegyndt tre- eller fireårigeforløb eller et eux-forløb før 1. august 2010, og forkursister på studenterkurser, der har påbegyndt uddan-nelsen før den 1. august 2011. For disse elever gælder§ 43, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1018 af 25. august2010 om prøver og eksamen i de almene og studiefor-beredende ungdoms- og voksenuddannelser.

Ministeriet for Børn og Undervisning, den 3. juli2013

P.M.V.Susanne Sehestedt Clausen

Vicedirektør

/ Kirsten Krogstrup

Klager over eksamen i gymnasiale uddannelserProceduren ved behandling af klager over skriftligeprøver i de gymnasiale uddannelser tager udgangs-punkt i eksamensbekendtgørelse nr. 930 af 3. juli2013, kapitel 10.

Proceduren for behandling af klager1. Klagen indgives.Eksaminanden kan indgive en klage til institutionensenest to uger efter, at bedømmelsen af prøven erbekendtgjort. Klagen skal være individuel, skriftligog nøje angive de faktiske omstændigheder, derefter klagers mening kan begrunde en imødekom-melse af klagen.

Klagen kan vedrøre eksaminationsgrundlaget,prøveforløbet eller bedømmelsen.

2. Institutionen afgør, om klagen skal afvises ellerfremmes.

3. Skal klagen fremmes, forelægger institutionenstraks klagen for bedømmerne, der hver afgiver enfaglig udtalelse, normalt inden for en frist på touger. Juli måned indgår ikke i fristen.

4. Herefter forelægger institutionen udtalelserne forklageren, der får mulighed for at komme med kom-mentarer, normalt inden for en frist på en uge.

5. Institutionen træffer på baggrund heraf afgørelseom følgende: • tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) • tilbud om ny prøve (omprøve) • at klageren ikke får medhold i klagen.

6. Afgørelsen skal meddeles klager snarest muligt.Institutionen har ved vinterterminen en frist til attræffe sin afgørelse på to måneder og ved sommer-terminen tre måneder efter, at klagen er indgivet.Hvis fristen ikke kan overholdes, skal klager havebesked om, hvorfor og hvornår en afgørelse kanforventes at foreligge.

Ombedømmelse (kun ved skriftlige prøver)Når klager har accepteret tilbud om ombedøm-

melse, hvilket skal ske senest to uger efter modta-gelsen af tilbuddet herom, udpeger institutionennye bedømmere.

Institutionen sender opgavebesvarelsen, klagen,de oprindelige bedømmeres udtalelser, klagers be-mærkninger hertil mv. til ombedømmerene. De nyebedømmere træffer afgørelse om karakterfastsættel-sen og angiver begrundelsen herfor. Ombedømmel-sen skal ske snarest muligt og senest en måned eftermodtagelse af klagen. I fristen indgår juli månedikke.

Ombedømmelsen kan resultere i en laverekarakter.

62

Ombedømmernes afgørelse returneres til institutio-nen, der meddeler resultatet af ombedømmelsen tilklageren og orienterer om klageadgangen.

Eksaminanden kan klage til institutionen overombedømmernes afgørelse senest to uger efter af-gørelsens meddelelse.

Omprøve (skriftlige og mundtlige prøver)Når klager accepterer tilbud om omprøve, hvilketskal ske senest to uger fra modtagelsen af tilbuddetherom, skal institutionen sørge for, at omprøve kanfinde sted snarest muligt.

Resultatet af omprøven kan resultere i en laverekarakter.

Eksaminanden kan klage til institutionen overomprøven senest to uger efter, at bedømmelsen afprøven er bekendtgjort.

Klage til Kvalitets- og TilsynsstyrelsenMed virkning fra den 1. september 2013 er det kunklager over retlige spørgsmål i forbindelse medinstitutionens afgørelse, herunder en afgørelse omat afvise klagen, der kan indbringes for styrelsen.Klage skal indbringes inden to uger efter, at klagerhar fået meddelelse om afgørelsen. Klagen indgivesskriftligt til institutionen. Institutionen videresenderklagen til styrelsen med sin egen udtalelse, somklager forinden skal have haft mulighed for at kom-mentere inden for en uges frist.

Sidst opdateret: 05.09.2013.

o

Red. bem.: Oversigterne over prøver m.v. på de flg.sider er udsendt i februar 2013. De er ikke længeretilgængelige på ministeriets hjemmeside, og mini-steriet oplyser ultimo januar 2015, at ajourførteoversigter fremover formentlig ikke forventes ud-sendt! Til enhver tid er det Eksamensbekendtgørelsenog de gældende læreplaners afsnit vedr. prøver, ek-saminationstid, forberedelsestid og hjælpemidler,der er juridisk gældende.

63

Documents

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj