STØBESKEEN AMATØRTEATERET I FREDERIKSVÆRK

Torvet 37

3300 Frederiksværk

47 72 04 11

Mens vi venter på Godot”

Kalder man en forestilling for Snart kommer

tiden lægger man op til stor mystik. For Snart

kommer tiden kan betyde så umådeligt meget.

Der er på en gang noget profetisk over denne

titel – der vil snart ske noget! Det kan dog og-

så være udtryk for et ønske eller håb om, at

der snart skal ske noget! Og hvem er det, der

vil komme? Tiden? Hvis tiden skal komme

må den jo have været gået sin vej! Vil det så

sige at tiden er gået? Eller er tiden helt gået i

stå?

På den anden side kan man jo vente så meget

som man lyster – der er ingen garanti for at

nogen eller noget overhovedet vil komme! Er

det så døden, man venter på? Der er trods alt

ikke langt fra Snart kommer tiden til Sig nær-

mer tiden (hvor jeg skal væk, jeg hører vinte-

rens stemme, thi også jeg er kun her på træk,

og haver andetsteds hjemme)

Hr og fru Hilbert

Ægteparret Rebekka og Hilbert er gået i stå.

De har nået alle deres mål – familie, hjem,

bil, kærlighed – de har nu slået rod. Men når

alle målene er nået, hvad skal man så tage sig

til?

Rebekka prøver at få en dagligdag til at fun-

gere. Problemet er bare, at hun intet kan, og

derfor ender det gang på gang med, at hun

sidder og stirrer ind i væggen.

Da hun ikke kan finde på andet, accepterer

hun at bare sidde, mens tiden flyver afsted

forbi hende.

Det kan Hilbert på ingen måde acceptere. Han

vil mærke at han lever. Han vil leve. Han

kæmper imod stilheden og stilstanden med

alt, han har lært. Han er hundeangst for at gå

glip af noget – at miste tiden, at spilde tiden!

Derfor ser han nu, at han må ruske liv i deres

forhold – han vil sikre sig, at de bruger den

tid, de har, og ikke spilder et eneste sekund.

Han prøver sågar at købe mere tid – hvis nu

de fik en hushjælp, kunne det være, de kunne

få mere tid til hinanden!

Det sidste får dog Rebekka til at fare i flint:

En ting er, at hun selv godt er klar over, hun

Claus Jensen

instruktør.

intet kan, men hun skal fandenædemig ikke

gøres opmærksom på, at hun intet kan.

Eksmændene og

ekskonerne

Så som forsøg på at undgå konflikten med

Hilbert søger Rebekka mod sin eksmand

John, som har lige så lidt ben i næsen, som

hun selv har. John er udmærket klar over alle

problemerne, som han tager med sig, men han

fortrænger dem ved at opfinde historier om

fugle, grillfester og fiktive rejser til Marokko.

John er dog ved at gå ud af sit gode skind, for

der er jo selvfølgelig grænser for, hvor meget

man kan lyve for sig selv.

Af alt i verden ønsker John at blive far

(voksen?), men hans nye ekskone Ingrid er

ikke i stand til at få børn – hun har en ska-

vank med sine æggestokke. Så John må prøve

at finde en anden at få børn med. Han kan

kun finde Rebekka!

Mon Rebekka og Johns tid sammen er forbi?

Hører deres forhold en svunden tid til?

Har Hilbert og Ingrid også en fortid sammen?

Er det muligt at købe tid eller måske gøre for-

tid til nutid?

Og har Rebekka og Hilberts forhold overho-

vedet en fremtid? Hvem eller hvad kan hjæl-

pe?

Kan han der kun er på træk og haver andet-

steds hjemme mon hjælpe?

Kun en ting er sikkert! Man bliver nødt til at

springe ud i det uden at se sig tilbage og gribe

den tid, der nu en gang kommer! Tiden skal

nok komme, men det er op til os selv at få no-

get ud af den!

Udstilling

Snart kommer tiden

Sufflør: Pernille Prag

Produktionsledere: Inge Beierholm og Bodil Sixhøj Hyldahl

PR-folk: Henrik Vangmark, Pernille Prag og Peter Hyldahl

Plakat- og programdesigner: Peter Hyldahl

Foto: Knud Volsing og Peter Hyldahl

Kostumier: Bodil Sixhøj Hyldahl

Regissører: Jette Petersen og Pernille Jeppesen

Scenografer: Knud Volsing, Søren Sørensen og Silvia Gröger

Lydfolk: Torben Rønne

Lysfolk: Thomas Henriksen, Stefan Tiegarth

Hvad er det for en tid, og hvornår kommer den?

Af Stephanie Stadager

Da ”Snart kommer tiden” fik

premiere i 1998, var forestil-

lingen en del af teaterfæno-

menet Ny Dansk Dramatik,

der dukkede op på de danske

scener i slutningen af

1990’erne. Det var en stil,

der ikke skulle betragtes som

en færdigkomponeret genre,

men mere som et opgør mod

en indgroet teatertradition,

det realistiske og naturalistiske teater var den domine-

rende genre på de danske scener. Denne nye dramaform

kom frem i en tid, hvor teatret havde hårde vilkår. De

gamle opførelser trak ikke det unge publikum til, og de

etablerede scener havde svært ved at forny sig og ad

den vej konkurrere med blandt andet biograferne.

En gruppe unge dramatikere

valgte at gøre op med denne

klassiske teaterform, med en

række samfundskritiske og

satiriske dramaer, der blev

skrevet og fortalt i et hver-

dagssprog, som endnu ikke

fandtes i nogen retstavnings-

ordbog. Som det absurde tea-

ter i efterkrigstiden tog Ny

Dansk Dramatik afstand fra

det traditionelle teaters lære-

sætninger om tid, sted og

handling og skabte dramaer,

der umiddelbart virkede kaoti-

ske og meningsløse fra start

til slut, hvis man gik til dem

med en naturalistisk tanke-

gang og dermed forventede at

forestillingen afspejlede vir-

keligheden.

Var publikum derimod åben

over for billedsprog og meta-

forer, ville de hurtigt kunne trække paralleller til sig

selv og til det verdensbillede, der omgav dem, og sta-

digvæk den dag i dag omgiver os. Denne stil fangede en

gruppe modtagere, der ellers ikke tidligere gik i teatret,

primært en yngre generation, og var med til at give teat-

ret det comeback, som var så hårdt tiltrængt.

Forestillingen ”Snart kommer tiden” er et pragteksem-

pel på, hvad Ny Dansk Dramatik er. De gældende regler

er ophævet, alt er nu tilladt. Dette kommer i særdeles-

hed til udtryk i tiden og handlingen; tempoet i historien

skifter undervejs og handlingen er ikke længere krono-

logisk. Tidligere arbejdede man ud fra et princip om, at

et minut på scenen, var et minut i virkeligheden og

handlingen skulle være lineær uden flash back og frem-

tidssyn, som en del af det realistiske teater, der skulle

skille teatret fra filmens verden. I dag er forskellen mel-

lem disse to medier blevet væsentlig mindre.

Netop tiden er i denne forestilling værd at bemærke.

Allerede i titlen gøres der opmærksom på den, eller

manglen på samme. For den er åbenbart ikke kommet

endnu. Men hvad er det for en tid? Tid er jo et udefiner-

bart begreb, som vi aldrig har nok af, og som altid løber

fra os. Vi er enige om, at den løber hurtigt, når vi har

det sjovt, og at den snegler sig af sted, når vi keder os.

Men egentlig er tid jo bare tid, noget fremadgående, der

ikke kan stoppes.

Hvad nu hvis man glemte tiden? Hvis hele verden leve-

de videre, imens man bare glemte. Hvad nu hvis man én

gang om året blev mindet om, hvor meget man havde

glemt?

For det er vel ikke så mærkeligt, at vi af og til glemmer.

Vi har jo alle travlt med at leve. Samfundet stiller krav

til os som mennesker. Vi skal opnå det rigtige liv, det

liv hvor vi er rigtige mænd og kvinder, der gør, tænker

og lever som rigtige mænd og kvinder bør gøre og tæn-

ke. Det er den evige kamp om det perfekte liv med det

perfekte parforhold og de perfekte venner. Alt det, som

verden kræver, at vi kan.

Det kan kun resultere i, at man af og til mister tiden,

men så er det jo godt, at den snart kommer!

Kære publikum! Sidder I godt? Nej vel!

Se oplysninger om kommende forestillinger på vores hjemmeside:

www.stobeskeen.dk

billet-telefon: 23 34 00 13 eller billet-mail: billet@stobeskeen.dk

Det arbejder vi på at gø-

re meget bedre!

Vi har store planer om at

udskifte stolene, som har

tjent os, siden vi fik tea-

terhuset i 1979, og før

os, har de stået i biogra-

fen et ukendt antal år. Vi

må nok indrømme, at de

er ved at være antikke,

og for nogle af stolene,

er affjedringen så dårlig,

at man bliver øm i bagen.

Vi påtænker også at ændre på niveauerne af sto-

leopsætningen, så hver række løfter sig i forhold

til den foregående række. Endvidere skal gulv-

tæppet udskiftes i samme moment.

Vi har derfor arbejdet ihærdigt på at skaffe den

nødvendige kapital. Hele investeringen kommer

til at beløbe sig til ca 250.000 kr. Vi har søgt for-

skellige fonde og fået et enkelt positivt svar, men

desværre flest afslag. Vi har formået at få velvil-

lige lokale virksomheder til at købe særforestil-

linger til særpris, og vi har fået hjælp fra Kultu-

relt Samråd til modernisering af lysudstyr. End-

videre har en lokal virksomhedsleder givet til-

savn on at financiere indkøb af et antal stole.

Støbeskeen har gennem flere år sparet op, og vi

kan derfor selv skyde 100.000 kr ind i projektet.

Vi er nu nået så langt, at vi har startet projektet

op. Stolene er bestilt, og når sæsonens sidste fo-

restilling er spillet færdig i slutningen af april,

rydder vi rummet for stole, tæpper og niveauop-

bygning og starter på en frisk. Så maj og juni bli-

ver 2 måneder med megen håndværksmæssig ak-

tivitet i Støbeskeen. Vi satser på, at være nået så

langt, at gulvtæppet kan monteres i juli og stole-

ne i august.

Og så er det blevet tid tid at gå alvorligt til prø-

verne på sæsonens første forestilling, med premi-

ere og stor indvielse af vores nye teatersal i slut-

ningen af oktober 2009.

Hvis nogle af vores publikummer har lyst til at

hjælpe os med projektet, er I meget velkomne til

at henvende jer til.

Inge Beierholm

Formand for Støbeskeen