13
Fra redaktionen Ris & ros til nyhedsbrevet kan sendes til [email protected] Tidligere nyhedsbreve: Du kan finde nyhedsbrevene fra Socialdemokraterne i Odsherred på www.issuu.com/socods SOCIALDEMOKRATERNE I ODSHERRED Forår 2014 www.facebook.com/socods FORMANDENS LEDER Kære partifæller. Tak for valget som formand for snart 1 måned siden. Det er jeg stolt af og glad for. Og jeg vil gøre mit ypperste for at servicere medlemmerne og partiet. For at give jer en fornemmelse af, hvem I har valgt til bestyrelsen, har jeg bedt det enkelte bestyrelsesmedlem om at skrive et par ord om sig selv. Det er spændende læsning og viser den store bredde, der er i bestyrelsen. På første bestyrelsesmøde den 8. april besluttede bestyrelsen, at referat fra bestyrelsesmøderne fremover bliver tilsendt alle medlemmer, som vi har mailadresse på. Medlemmer, som vi ikke har mailadresse på, skal - såfremt de ønsker at få tilsendt referat – kontakte næstformand Toke Persson på mail ([email protected]) eller telefon 59651480/50451480. God læselyst. Kjeld Jensen Formand [] 1

Soc odsherred nyhedsbrev forår14

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Socialdemokraterne i Odsherred. Nyhedsbrevet foråret 2014.

Citation preview

Page 1: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

Fra redaktionen !Ris & ros til nyhedsbrevet kan sendes til [email protected] !Tidligere nyhedsbreve: Du kan finde nyhedsbrevene fra Socialdemokraterne i Odsherred på www.issuu.com/socods

SOCIALDEMOKRATERNE I

ODSHERRED

Forår 2014

www.facebook.com/socods

FORMANDENS LEDERKære partifæller. Tak for valget som formand for snart 1 måned siden. Det er jeg stolt af og glad for. Og jeg vil gøre mit ypperste for at servicere medlemmerne og partiet. !!For at give jer en fornemmelse af, hvem I har valgt til bestyrelsen, har jeg bedt det enkelte bestyrelsesmedlem om at skrive et par ord om sig selv. Det er spændende læsning og viser den store bredde, der er i bestyrelsen. !!På første bestyrelsesmøde den 8. april besluttede bestyrelsen, at referat fra bestyrelsesmøderne

fremover bliver tilsendt alle medlemmer, som vi har mailadresse på. !Medlemmer, som vi ikke har mailadresse på, skal - såfremt de ønsker at få tilsendt referat – kontakte næstformand Toke Persson på mail ([email protected]) eller telefon 59651480/50451480. !God læselyst. !!Kjeld Jensen Formand

[ � ]1

Page 2: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

!

Bestyrelsen !Kjeld Jensen (Formand, Toldbodvej 43, 4581 Rørvig, 52241999 [email protected]) !Snart 64 år. Gået på pension i efteråret 2012 efter 37 år i statsskovvæsenet. Var skovfoged i 31 år, heraf de 26 år i Odsherred. Været medlem af partiet siden 2005, men først aktiv efter jeg er stoppet med at arbejde. Det var svært at få tid til politisk arbejde i en travl hverdag. Min grundholdning er, at det velfærdssamfund Socialdemokratiet om nogen har skabt de sidste 100 år er velfungerende og fornuftigt. Derfor har jeg også svært ved at forstå det øjeblikkelige behov for at ændre alt. Naturligvis skal samfundets regelsæt justeres løbende – og det er det også blevet de sidste 100 år – men behovet for total fornyelse ser jeg slet ikke. Jeg føler mig godt tilpas i Socialdemokratiet i Odsherred, og det skyldes, at partiet her står for og gennemfører klassisk socialdemokratisk politik, så vidt som det er muligt. Men naturligvis kan det ikke undgås, at også socialdemokratiske grundholdninger bliver udfordret – men jeg er ganske tryg ved vor byrådsgruppes håndtering. Byrådsgruppens 11 medlemmer udgør et stærkt hold og jeg er sikker på, at bestyrelsen får et godt og konstruktivt samarbejde med gruppen. Nogle af bestyrelsens opgaver i den kommende tid vil være at fastholde dialogen mellem medlemmerne, partiforeningen og byrådsgruppen, ligesom medlemspleje står højt på vores liste. Og selv om vi har mange medlemmer, ja så er der plads til flere i fællesskabet, og enhver er hjertelig velkommen. Så har du forslag til et oplagt nyt medlem, så tag fat i vedkommende – eller kontakt mig eller en anden fra bestyrelsen. !!Toke Persson. (Næstformand + medlemsansvarlig, Ndr. Kanalvej 25, 4550 Asnæs, 59651480/ 50451480, [email protected] !Næstformand og medlemsansvarlig. Derfor den, man henvender sig til ved adresseændringer eller ændringer i telefonnummer eller mailadresse. Født 1951 i Nykøbing – gik på Grundtvigskolen 1958 – 1967 - student fra Stenhus 1970 – premierløjtnant (R) ved Gardehusarhusarregimentet. Ansat ved SKAT 1974-1978 – i Dragsholm kommune 1978-1998 – ved SKAT igen 1998-2014. Uddannelse som registreret revisor undervejs. !Altid glødende socialdemokratisk indstillet, men først rigtigt medlem fra 2011 af arbejdsmæssige (politiske) grunde.

Allan Andersen 60218353 [email protected]

Anna-Louise Attermann 28230776 [email protected]

Birthe Balle 22390826/59651093 [email protected]

Felex Pedersen 28723686 [email protected]

Gitte Hededam 40270444 [email protected]

Jesper Koch 59651250/21653224 [email protected]

Lis Ingemann 23986384 [email protected]

Michael Kjeldgaard 26855802 [email protected]

Søren With 41196323 [email protected]

Thomas Adelskov 59666630 [email protected]

Vagn Ytte Larsen 21789383 [email protected]

Byrådsmedlemmer

[ � ]2

Page 3: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

Åge Holm Larsen. Kasserer, , Fjederen 13, 4560 Vig, 59328628, [email protected] !Pensionist og har været medlem af partiet siden 1968 og kasserer for partiforeningen i 4 år. Gift og har 2 børn og 4 børnebørn og bosiddende i Odsherred siden 1983. Jeg har været sømand i mange år og sejlet i handelsflåden som matros/bådsmand og lodsbådene i Københavns havn. Jeg var medlem af Sømændenes Forbunds bestyrelse i en periode. Medstifter af Søfolkenes Demokratiske Klub i New York i 1969. I 1979 stoppede jeg indenfor søerhvervet og læste til socialrådgiver på Ruc og fik ansættelse i Holbæk Kommune og Nykøbing-Rørvig kommune og gik på efterløn i 2001. !!Maria Allenfeld Jensen Sekretær, Dragsmøllevej 20 A, 4534 Hørve, 51324873, [email protected] !Jeg er 28 år, gift og mor til 2 børn på 5 og 7 år. Jeg er bosiddende i Hørve, hvor jeg har boet de seneste 11 år. Jeg er uddannet kontorassistent og har arbejdet de seneste 4 år i administrationen i Odsherred Kommune. De seneste to år har jeg arbejdet i jobcenter Odsherred. Jeg har været socialdemokrat siden jeg første gang hørte om politik i folkeskolen. Siden blev yndlingsfaget samfundsfag på gymnasiet. Jeg har tidligere været formand for bestyrelsen i Hørve Børnehave. Jeg lever efter et citat "hvis man ikke er tilfreds, og syntes at man selv kan gøre en forskel, så skal man gøre noget ved det". Dette er grunden til at jeg stillede op til bestyrelsen. Noget af det jeg personligt vil kæmpe for i bestyrelsen er en bedre og bredere kommunikation, således at vi får alle med. På generalforsamlingen var kommunikation eller mangel på samme netop et af de store emner. Jeg har generelt en positiv tilgang til tingene, og jeg er overbevist om at vi sammen finder de gode løsninger, således at alle vores medlemmer føler de er en del af vores alle sammens parti. Jeg ser frem til samarbejdet med jer alle sammen, og jeg håber I løbende vil kontakte os i bestyrelsen, hvis der er noget I ønsker at vi tager op. !!Ole Rasmussen Bestyrelses- medlem, Forskodderne 2 H 4500 Nykøbing Sj. 27323388 [email protected] Jeg kom til verden i 1949 og er søn af Socialdemokratiske forældre og er opvokset på Vestegnen og det er jeg selvfølgelig skide stolt af. I min ungdom flirtede jeg først med DKU - også med DKP. Så min politiske skoling er i orden, derfor mener jeg, at solidaritet og fællesskab i et samfund er en vigtig ingrediens. Mit opgør med den kommunistiske bevægelse skete, da jeg flyttede til Odsherred. Jeg blev medlem af Social-demokraterne for ca.15 år siden - en god og vigtigt beslutning. Og jeg er stolt af at være Socialdemokrat. Der gik ikke mange måneder inden jeg sat i bestyrelsen hos Socialdemokraterne i Nykøbing Sj. og har siden arbejdet aktivt i div. Socialdemokratiske bestyrelser. Mine politiske hovedområder er børn/unge/ældre og de svage i samfundet, samt beskæftigelse området. Jeg er far til Jakob på 41år og farfar til Frederik på13 år og Emma på11 år. Jeg er uddannet kommis og socialpædagog og hvad dertil hører. Min fritid bruger jeg på fodbold /musik/naturen og mit store netværk. !!Martin Adelskov Bestyrelsesmedlem, IT. 4500 Nykøbing Sj, [email protected] Jeg er opvokset i Nykøbing SJ i et hjem hvor arbejdersangbogen lå på kaffebordet og politiske diskussioner var en del af julemiddagen. Senere drog jeg 8 år til København hvor jeg blev uddannet teaterpædagog - men eventyrlysten rykkede mig fra Bispebjerg til forskellige storbyer i Polen og Kina, hvor jeg arbejdede som sproglærer og sceneudøvende kunstner. Efter 6 år i udlandet, rettede jeg atter blikket mod Nykøbing Sj., fandt mig til rette som lærerstuderende på Holbæk Seminarium, involverede mig i studiepolitik i Lærerstuderendes Landskreds. efter nogle år som folkeskolelærer er jeg nu i en lærerstilling på Fårevejle Efterskole.

[ � ]3

Page 4: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

Anni L. Hansen Bestyrelsesmedlem ,Egevej 17, 4550 Asnæs, 59446777/ 21251767, [email protected] AT VÆRE ELLER IKKE VÆRE SOCIALDEMOKRAT. 72 år gift med Leif har to piger og 5 børnebørn. Uddannet som Socialpædagog  - arbejdedet hovedsagelig med skæve eksistenser. Har hele livet været aktiv på mange fronter f.eks. Asf dansk folkehjælp fra jeg var 14 år. Medlem af idrætsforeninger, instrueret børneteater, været på internationale teaterfestivaler med ungdomsgruppen med hjælp af sponsorrater fra kulturministeriet. Været med i DGI og arrangeret landstævner i idræt m.m. Valgt i kommunalbestyrelsen i Bramsnæs i 2 perioder, valgt i Tveje Merløse menighedsråd som repræsentant for socialdemokraterne i Holbæk, hvor jeg stadig arbejder som frivillig. Mine interesser er mange, men jeg brænder meget for at børn skal lære af de traditioner, som vi voksne kan tilbyde. Derfor savner jeg samvær med alle øvrige politiske familier her i kommunen, bl. a. omkring vore traditionelle fester Juletræsfest, Sommerfest m.m. Hvornår har vi sidst sunget en sang sammen, når vi mødes? Hvornår har vi sidst leget sammen? !Erik Högborg Rasmussen Suppleant, Østre Skovvej 3, 4560 Vig, 23306910/ 59316911, [email protected] Mine forældre var socialdemokrater. Personligt traf jeg først mit valg som 60 årig og efter 40 års arbejde med marginaliserede unge, at melde mig lokalt til Partiet. Hensigten var at udforske mulighederne lokalt for at medvirke til social samhørighed. Mit aftryk skal primært rettes mod de truede børn og unge, der fortjener et anstændigt og et socialt og kulturelt forankret liv. Jeg har samtidig valgt at medvirke til at vores Kommune er ledet af en socialdemokratisk borgmester. !Svend Erik Jensen Suppleant, Vænget 1, 4560 Vig, 40116030, [email protected] Alder 66 år. Pensionist. Gift med Ulla, har 3 døtre, tilflyttet Odsherred i 2009. Arbejdet på Lindø værftet I 13 år. Valgt tillidsmand i 1974 Medlem af partiet siden1975. Arbejdet 30 år som valgt forhandlingssekretær I 3F I Industrigruppen. Var medstifter af de socialdemokratiske klubber i hele 3F (SiD) organisationen Medlem af 3F Hovedbestyrelse fra 1983 til 2010, og medlem af CO Industri´s forretningsudvalg fra 1980 til 2009. Nuværende aktiviteter: medlem af ankenævn for energiområdet, medlem af Energinet/DK interessent forum, samt æresmedlem af DIRA Dansk robot forening, der er hjemhørende på Syddansk Universitet i Odense.

[ � ]4

Page 5: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

Referat af generalforsamling mandag den 17.marts kl. 19.00 i Organisationernes hus, Havnegade 5, 4500 Nykøbing Sjælland. !

1. Velkomst v. formand Vagn Ytte Larsen

Sang og velkomst.

2. Godkendelse af forretningsordenen

Godkendt.

3. Valg af dirigent og stemmetællere

Dirigent: Carsten Adelskov. Stemmetællere: Flemming, Nancy og Jane.

4. Godkendelse af dagsordenen

Godkendt med den tilføjelse, at der indsættes et punkt Eventuelt før punket Afslutning ved formanden.

5. Organisatorisk beretning ved formanden Vagn Ytte Larsen:

”Regeringens første år har været præget af flere udskiftninger på ministerposterne, og SF, der forlod regeringen. Klart at opgaven med både at lede og styre en regering med flydende udskiftninger og et land, som slider sig ud af krisen, samtidig med at den økonomisk balance skal holdes, - det er svært. Det har også været svært at se det samlede projekt. Der er mange gode initiativer og gennemførte forslag, men også mange tilbageslag. Tungen skal være meget lige i munden, og det glipper indimellem. Reformerne. Sigtet i reformerne er overordnet set ok, men justeringsknappen skal bruges i langt højere grad for at få den socialdemokratiske DNA frem. Vi skal stå sammen - ingen tvivl, men konstruktiv kritik og dialog er en af grundpillerne i vores demokrati og i den socialdemokratiske måde at skabe indhold og konkrete resultater på. Den skal fastholdes med uformindsket styrke. Der er ingen tvivl om, at dagpengereformen skal justeres – de forudsætninger, der blev lagt til grund for reformen er blevet overhalet af virkeligheden, og der i dag mange flere tusind som er faldet ud end forudsat. Kontanthjælpsreformen sigte er vi stadig enige i, der skal blot skaffes uddannelsespladser med relevans til alle. Nyttejob kan gøre gavn og nytte, men det må aldrig blive en skraldespand for opgaver, som ikke føre nogen steder hen, for de der deltager. Der bliver kæmpet i regeringen for at ledigheden skal falde og i samarbejde med kommunerne, er det selvfølgelig en høj prioritet, hvilket har virket. Ledigheden er nu på laveste niveau i 4 år. Togfonden for oliemilliarder er en kanon god idé. I det hele taget påskønner vi initiativer, der peger på fælles ressourcer, der kommer fællesskabet til gavn. Dong sagen blev ingen vindersag, måske oven i købet dårligt genfortalt i pressen. Men en møgsag var det, selv om sigtet var flere penge til Dong til vindmølleenergi.. Vi havde alle håbet, at vores pensionsselskaber havde bidt til bolle, eller fik lov til at komme med et tilbud tidligere i processen. Vi står i en brydningstid – De borgerlige presser på, for stadig dårligere vilkår til kontanthjælpsmodtagere, børnefamilier etc. Vi kæmper en 1 milliard mere til ældreområdet i finansloven stærkt inspireret af Enhedslisten, som så i sidste øjeblik springer fra et finanslovsforlig, og det bliver så hovedtemaet. Kommunerne de ældre og deres organisationer er glade for den kamp. På den landpolitiske scene skal vi kæmpe velfærd og turde tage den åbne dialog om midlerne til at opretholde velfærdsniveauet, samtidig med at vi bliver udsat for konkurrence fra det internationale samfund, fra en stadig mere aggressiv borgerlig fløj, som nok er splittet på overfladen, men når det kommer til realiteter, vil DF træde til. Produktivitet og effektivitet er intet værd uden en debat om værdier. Den udenlandske scene med et dramatisk Ukraine. Et EU og et Vesteuropa, og et Rusland – i et stort spil om mennesker, men først om fremmest om ressourcer og rigdomme og strategiske baser. Syrien er en katastrofe for mange 100 tusinde mennesker. Flere steder i den udenlandske nærhed er der brændende platforme, hvor demokrati og diplomati ikke har haft mange muligheder. Det er skræmmende. Vi skal til EU- Valg den 25. maj. Og i kamp for socialdemoraterne og vores kandidat Britta Thomsen. Hvornår der bliver folketingsvalg ved vi ikke, men ingen tvivl, der bliver hård kamp om pladserne, og derfor skal vi være på tæerne allerede nu og kan vi holde tempoet fra kommunevalget ser det ikke så dårligt ud, og så skal Rasmus have hver eneste personlige stemme, vi kan skrabe sammen.

[ � ]5

Page 6: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

Kommunevalget. Vi kan jo ligeså godt sige det, som det er, vi fik et kanonvalg. Tusind tak til alle Jer der var med. Det var fantastisk dejligt at opleve - fra vedtagelsen af valgoplægget til valgdagen var der aktiviteter hele tiden og samtaler med folk om politiske emner på gadeplan, på husplan, på lokalsamfundsplan, på det konkrete plan og på visonsplanet. Vi fik 11 mandater og Thomas fik 5264 personlige stemmer. Så af hjertet tak. Med Thomas i spidsen for byrådet blev der skabt resultater, befolkningen var glade for det og det blev anerkendt. Økonomien kom i balancen, der blev skabt plejecentre, der kom politiske udspil på alle væsentlige velfærdsområder. Vi havde et forbilledligt samarbejde med vores konstitueringspartnere DF og SF, og dette samarbejde inspirerede byrådets øvrige partier til at stå på budgetvognen fra år 2, hvilket har betydet, at budgettet er blevet vedtaget af hele byrådet de sidste 3 år. Byrådet har samlet sig med udgangspunkt i en konstitueringsaftale(som ligger på bordene til Jer), samlet alle politiske partier, enhedslisten har dog valgt kun at tilslutte sig personvalgene til de forskellige poster. Et valg bliver oftest vundet mellem valgene, en sandhed som bliver genfortalt, efter hvert valg, derfor handler det også om nu, at omsætte valgoplægget og velfærds valg temaerne til konkrete resultater og gode involverende processer, hvor vi i samtale og dialog med befolkningen, lokalsamfundene, de ansatte, vores institutioner og vores partnere finder de helt rigtige løsninger på Odsherreds og de enkeltes udfordringer. Og selvfølgelig har vi dem. Vi har lavet et robust budget i balance, og det skal vi holde fast i. Hver gang nogen vil bruge flere penge, skal de findes enten ved effektiviserer eller spares andre steder. Men husk produktivitet og effektivitet er intet værd uden debat om værdier. Vi vil udvikling, og derfor er der også afsat flere millioner til forskellige udviklingsinitiativer, samtidig med at vores medarbejdere skal opleve, at kommunen er en arbejdsplads, hvor der er plads til og tid til at skabe holdbare, kvalitative resultater i hverdagen og deltage i spændende nyskabende projekter – begge dele skaber arbejdsglæde og stolthed og har altid borgerne som udgangspunkt. Rasmus Horn Langhoff kæmper på tinge. Han er synlig og tillidsvækkende og er en vigtig medspiller for Odsherred, samtidig med at han tager mange initiativer, inden for hans ordførerskaber. I Carsten har vi vor mand i regionsrådet med et flot personligt valg, sprængte han den socialdemokratiske liste. Det var kæmpeflot. Må jeg også som det sidste takke bestyrelsen for et godt og tillidsfuldt samarbejde og for jeres indsats. Det er ikke altid, at bagspillerne bliver belønnet for deres indsats, men I skal være klar over, at rigtig mange er meget taknemlige. Uanset samtale, dialog og kritik har vi som socialdemokrater en fælles opgave, at stå sammen, at holde sammen og at få resultater i hus for den brede befolkning.” Beretning slut-----------------------------------------OOOOO-----------------------------------------------------

Arne Sørensen: savner ord om bestyrelsens arbejde i det forgangne år. Savner ligeledes information/nyhedsbreve fra foreningen efter valget. Jørgen Andresen: er bekymret for den faldende ledighed, da han mener, at faldet ikke er reelt, men sker på grund af ledige falder ud af dagpengesystemet. Efterlyser nyhedsbreve og en hjemmeside. Opdatering af hjemmeside/facebookside. Sven Erik: informerede om en fælles hjemmeside hos socialdemokratiet, der evt. kan bruges. Thomas Adelskov: takkede for bestyrelsens arbejde. Grethe Peterson: savnede Kirsten Rask’ mulighed for deltagelse i Odsherredskredsen under valget. Så gerne, at bestyrelsen havde meldt deres holdning ud omkring salget af DONG. Nancy Sørensen: opfordrer til at vi i fællesskab ser fremad og hjælper hinanden og glæder os over det gode valgresultat. Felex Petersen: fortæller om bestyrelsens arbejde under valget, med det i mente, at der er flere i bestyrelsen der også stillede op. Samtidig opfordrer han til at rette henvendelse til bestyrelsen, hvis der er noget man ønsker svar på eller er utilfreds med. Åge Larsen: savner indlæg til nyhedsbrevet fra medlemmer og byrådsmedlemmer. Vagn Ytte Larsen samlede op på bemærkningerne fra medlemmerne. Kritikken tages til efterretning. Beretning enstemmigt godkendt.

[ � ]6

Page 7: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

6. Regnskab 2013 og budget 2014 ved kassereren.

Regnskab og budget blev uddelt og gennemgået af Åge. Inger Sørensen, bilagskontrollant: roser Åges ordentlighed ved regnskaberne. Efterlyser et gaveregulativ over beløb og til hvem der kan købes gaver til. Thomas Adelskov: hæfter sig ved alle de flotte bidrag, vi fik under valgkampen.

Regnskab og budget enstemmigt godkendt.

7. Fastsættelse af kontingent og partiskat.

Kontingent og partiskat fastholdes uændret. Godkendt. 8. Indkomne forslag (skal sendes til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen – [email protected] eller

Baldersparken 19, 4500 Nyk. Sj.

Carsten Adelskov er blevet foreslået indstillet til æresmedlem. Det blev enstemmigt godkendt. Carsten takkede for indstillingen. Herudover er indkommet et for sent forslag vedrørende åbne bestyrelsesmøder, der videregives til den nye bestyrelse. !

9. Valg:

a.Formand 2 år Vagn Ytte Larsen modtager ikke genvalg. Kjeld Evald Jensen er valgt.

b. næstformand 1 år konstitueret Toke Persson modtager genvalg. Toke Persson genvalgt som næstformand.

c. bestyrelsesmedlem 1 år i stedet for Toke Persson. Maria Allenfeldt Jensen er valgt.

d. Bestyrelsesmedlem Ole Rasmussen 2 år modtager genvalg. Ole Rasmussen genvalgt.

e. Bestyrelsesmedlem 2 år Anna-Louise Attermann modtager ikke genvalg. Annie L. Hansen er valgt.

f. Bestyrelsesuppleant 2år Felex Petersen modtager ikke genvalg. Svend Erik Lindberg er valgt.

g.Bilagskontrollant Inge Sørensen modtager genvalg. Inge Sørensen er genvalgt. !

10. Indstilling af Folketingskandidat Brian Svensson, der har stillet forslag om en ny folketingskandidat, forklarede sin indstilling om dette. Rasmus Horn Langhoff er genvalgt med en stemme i mod.

[ � ]7

Page 8: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

11. Politiske orienteringer. Byrådet, regionen, folketinget.

Byrådet: Jesper Koch, gruppens nye formand, fortalte om de første 3 måneder for det byråd. Jesper fortalte bl.a. om gruppens fordeling af poster. Folkeskolereformen. Erhvervspolitikken, hvordan kan vi fremme vilkår og sikre arbejdspladser. Økonomisk politik. Ældre politik. Lokaldemokratiprojektet med det nye udvalg. Udarbejdelse af politisk program for den kommende periode. Åge Larsen: ønske om at gruppen vil huske på cykelstier i det politiske program. Arne Sørensen: ærgrer sig over huller i asfalten. Efterlyser muligheden for at hjemmesortere mere affald, end at være nødsaget til at tage på genbrugspladsen. BrianSvensson: anbefaler at man får flere ansatte i kommunen med borgerkontakt, frem for mange uden. Niels: husk at servicere turisterne. Jesper Koch samlede op på medlemmernes bidrag. Regionen: Carsten Adelskov, takkede for hjælpen i valgkampen. Fortalte om de udfordringer, det giver at vi mistede formandsposten, eksempelvis på området inden for privatiseringer. Noget af det der fortsat vil arbejdes med, er ballonudvidelserne på Roskilde Sygehus. Talte om muligheden for oprettelsen af varige arbejdsplader i forbindelse med Fehmarn byggeriet. Er kommet i udvalget med psykiatri og det sociale område. Har netop opstartet et akutteam, som er godt brugt. Er også i udvalget om innovation og sygehusbyggeri. Folketinget: Rasmus Horn Langhoff fortalte bl.a. om dagpengeområdet. Ligestillingsspørgsmålet og øremærket barsel til fædre, samt regeringens kursskifte inden for dette område. Valgresultatet i Odsherred. Salget af DONG aktierne. Erhvervsskolerne. Børnechecken. Transportudvalget. Det hårde arbejde, Rasmus forventer forude, op mod folketingsvalget. Stor ros til alle, der bakker om det lokalpolitiske arbejde. Den politiske debat tages op på et møde, hvor Rasmus inviteres til at deltage. Bestyrelsens ansvar.

12. Eventuelt. John Nymark, anmodede bestyrelsen til at kontakte ældresagen, for at få en orientering om samarbejdet. 13. Afslutning ved formanden Kjeld Jensen. Den nye bestyrelse rejste sig foran forsamlingen, så alle kunne se de gamle og nye medlemmer. Kjeld Jensen sluttede af med at bede forsamlingen holde 1 minuts stilhed for de medlemmer, der er gået bort i det forgangne år. Takkede in absentia Niels Birkstrøm for hans store arbejde som næstformand i bestyrelsen. Ligeledes stor tak til Vagn for hans formandskab. Fremlagde forslag til en kommende aktivitetsplan. !Generalforsamlingen sluttede som traditionen byder med sang. !Referent: Anna-Luise Attermann.

[ � ]8

Page 9: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

Budget for 2014: !På nuvværende tidspunkt er der 287 medlemmer af foreningen. 158 fuldbetalende og 127 med nedsat kontingent og 2 æresmedlemmer. !Med de nuværende kontingentsatser giver det en kontingentindtægt på kr 37.368,50. Fra kommunen får vi et tilskud på kr. 6.75 pr stemme ved kommunevalget.Vi får kr 53.041,50 om året. I alt har vi en indtægt på kr 90.410 !Forslag på budget for 2014: !Møder – medlemsarrangementer kr 20.000 Kongresudgifter 9.000 kontingenter ,AOF div - 4.000 Kontorhold-kontorartikler - 3.000 annoncer m.m - 23.000 1 maj - 8.000 Grundlovsdagen - 5.000 porto -gebyrer - 11.000 kørsel - 2.000 Hilsner -gaver - 3.000 …..................................................................................................... kr 88.000 …......................................................................................................

[ � ]9

Page 10: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

Forslag til Aktivitetsplan 2014/15: !1. Evaluering af kommune- og regionsvalget.

Vi fik aldrig sagt tak til alle de mange aktive og engagerede, der ydede en stor og flot indsats. Hvad lærte vi – og hvordan kan vi gentage succeen? Evalueringsmøde for alle aktive/implicerede mandag d. 31/3-2014 i kursuslokalet på rådhuset i Højby. Byrådsgruppen v. Jesper Koch står for indbydelse.

2. Udsendelse af 4 årlige nyhedsbreve. 3. Medlemsaktiviteter:

• Forårs-skovtur til Ulkerupsjælene i april mdr. Særskilt indbydelse udsendes til alle medlemmer. Kjeld står for arrangementet.

• Efterårstur – i Geoparkens tegn. Kjeld arrangerer.

• Studiekreds omkring bogen Frihed til Fællesskab – vejen til mere demokrati. Studiekredsen kan evt. være optakt til næste punkt. Bestyrelsen + interesserede byrådsmedlemmer.

• Hvor skal vores kommune hen? Møde/møderække om udviklingen af kommunen. Foreslås som et åbent arrangement for alle interesserede – og her igennem skabe interesse for politik, men også bane vej for nye medlemmer til partiet. Mødeform m.v. er vigtig. Særlig nedsat gruppe/bestyrelsen/byrådsgruppen?

• Politisk debat med Rasmus Horn Langhoff? • Skolestruktur – langtidsholdbar eller snarlig udløbsdato?

4. Medlemshvervning. Partiforeningen mister p.t. medlemmer. Det er naturligt med vor medlemssammensætning, men det er nødvendigt med nye medlemmer – og de bedste til at skaffe dem er nuværende medlemmer. Kampagne om at alle arbejder for nye og gerne yngre medlemmer. Mål: vi bør igen være minimum 300 medlemmer. Bestyrelsen.

5. Samarbejdet med byrådsgruppen skal formaliseres. Foreningens vedtægter anviser en klar procedure. Samarbejdet med byrådsgruppen bør ajourføres/finpudses, således at det bliver til fælles gavn og glæde – og ikke en klods om benene på os alle. Kjeld, Jesper og Thomas.

6. På kredsniveau er vi valgt som Superkreds. Hvad er det for en størrelse og hvordan vil vi se og opleve det? Aktiviteter/kampagner i marts og april måneder. Kredsformand Grethe Petersson + bestyrelsen koordinerer.

7. 1. maj arrangement i samarbejde med EL og(SF?). Nærmere følger. Ole Rasmussen er vores tovholder.

8. EU-valg d. 25. maj 2014. Nærmere følger – p.t. er Ole, Toke, Felix og Kjeld på.

9. Grundlovsdag d. 5. juni. Hvem, hvad og hvordan? 10. Formen på generalforsamlingen.

Den afgående bestyrelse lægger op til, at formen på fremtidige generalforsamlinger ændres, således at der kommer mere medlemsdialog og politisk snak ind. Bestyrelsen

11. Vi skal måske gennemføre et folketingsvalg? Vi skal skabe rum til at forberede og planlægge et kommende folketingsvalg. Det er altafgørende, at vi får genvalgt Rasmus Horn Langhoff! Bestyrelsen m.v.

12. Gaveregulativ. Vi skal have udfærdiget et gaveregulativ, der udstikker rammerne for hvordan og hvornår partiforeningen giver gaver. Bestyrelsen.

13. ??

[ � ]10

Page 11: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

Medlemsmøde om evaluering af valgkampen til kommunevalget 2013. !Mandag, den 31. marts 2014 afviklede vi medlemsmøde, hvor hele forløbet og de forskellige elementer i den forrygende valgkamp til kommunevalget blev gennemgået og drøftet. Det var en god aften i godt selskab. Den ultrakorte sammenfatning er: professionelt gennemført valg, som vi kan være stolte af.

• Godt analysearbejde. • God strategi og forberedelse. • God gennemførelse • Stor og bred medlemsdeltagelse i hele forløbet.

19 medlemmer deltog i den gode debat og der var mulighed for at takke alle de, som var aktive og engagerede under processen, og derved medvirkende til at valgkampen blev en stor succes for partiet med en stemmefremgang på godt 6 procentpoint til partiet og en øgning fra 9 til 11 mandater i byrådet. !Thomas Adelskov indledte mødet med at gennemgå selve kampagnens mere strategiske forløb. Vi ønskede at sætte dagsordenen hurtigt i processen, med en aktivt opsøgende kampagne overfor kommunens borgere og ved at være synlige tidligt i forløbet ved gadeaktiviteter m.v. Undervejs havde vi 5 politiske udspil omkring ældre, børn- og unge, bosætning, job og erhverv og Geopark/miljø/kulturprojekter, hvor vi gav partiets bud på de fremtidige politiske indsatsområder og samtidig fremhævede de resultater, som indtil videre var skabt. Det samlede resultat af vore fælles anstrengelser blev en stemmefremgang på godt 1.800 stemmer til partiet, således at 40,5 % af kommunens borgere stemte på Socialdemokraterne den 19. november 2013. !Kjeld Jensen fremviste - for at opfriske vores hukommelse og som inspiration til den følgende drøftelse - i skemaform den minutiøse planlægning og gennemførelse af valgkampen. Vi gennemgik og drøftede processen lige fra de indledende møder i januar 2013, hvor der blev nedsat arbejdsgrupper til at formulere partiets politik på udvalgte områder, til oversigten med alle de 29 forskellige aktiviteter, som blev gennemført under valget, samt skemaer hvoraf aktivitetsniveauet de sidste 7 uger op til valget fremgik. En kæmpeindsats, når man sådan ser det under ét og på tryk. !Alle var enige om, at det var en fremragende valgkamp, som blev gennemført. Hjælpere, familiemedlemmer samt kandidater udførte et stort arbejde undervejs, hvilket også var med til at skabe det flotte resultat. Særligt blev der fremhævet medlemsmødet i Vig Bio, de mange gode gadearrangementer, deltagelse ved bankospil og morgentog, busrundtur og dør til dør besøg. Ligeledes var de klare politiske udspil i annoncer og læserbreve vigtige at få ud til borgerne undervejs. !Selvfølgelig lavede vi fejl i processen. Flere pegede på, at bestyrelsens løbende information til vore medlemmer burde have været bedre undervejs. Også de aktive savnede bedre koordinering og mere direkte her og nu information. Der blev brugt unødigt megen tid på telefon-koordinering, tid der i stedet burde have været anvendt borgerrelateret. Bestyrelsen lovede at have fokus herpå ved kommende valg. !Åge Larsen gennemgik valgkampagnens økonomi og der var fin balance mellem indtægter og udgifter i valgfonden. Der var enighed om, at pengene var anvendt rigtig fornuftigt og de mange roser, balloner, brochurer m.m., havde været med til at skabe stor Socialdemokratisk synlighed. !Thomas Adelskov takkede Vagn Ytte for hans store indsat som partiformand, gruppeformand og ikke mindst som kampagneleder under valgkampen og overrakte Vagn en lille gave fra byrådsgruppen. !Jesper Koch samlede op på aftenens debat og Kjeld Jensen sluttede mødet af med at takke for de mange gode indlæg og forslag som bestyrelsen og byrådsgruppen vil tage med i planlægningen af kommende valgkampe, hvor den næste allerede er startet omkring EU-valget den 25. maj 2014. !!Bestyrelsen

[ � ]11

Page 12: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

Skovtur med Socialdemokraterne i Odsherred Søndag 27. april kl. 13.30-16.30

til Ulkerup Skov.

Velkommen til en kort vandretur i den smukke forårsskov. Turen går ind til den nedlagte skovlandsby i Ulkerup Skov, hvor vi hører om skoven, livet i landsbyen og social status, ser Naturstyrelsens smukke udstilling og ikke mindst hører og møder Ulkerupfolket. !Mødested kl. 13.30: Den offentlige P. plads ved Ulkerupvej/Egebjergvej ved skovridergården Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. Kl. 16.30. Arrangementet slutter. Påklædning – husk godt og varmt tøj, da der altid er koldt i udstillingsbygningen. Gummistøvler er fornuftigt fodtøj. Gangbesværede og kørestolsbrugere kan deltage, men skal have lidt støtte inde på landsbyarealet. Det klarer vi sagtens. Turleder er vor nye formand - pensioneret skovfoged og naturvejleder Kjeld Jensen. Tilmelding ikke nødvendig – så mød blot op. !Med venlig hilsen – og på gensyn i den smukke forårsskov Socialdemokraterne i Odsherred.

[ � ]12

Page 13: Soc odsherred nyhedsbrev forår14

1.maj med Socialdemokraterne i Odsherred. Kom og vær med: I Organisationernes Hus 4500 Nykøbing Sj. Start: kl. 10.00 Afslutning kl. ca.12.30 Taler: Borgmester Thomas Adelskov. Taler: (MF) Rasmus Horn Langhoff Taler: Otto Nielsen (LO) Fællessang---hygge---lidt at Spise. Øl og vand kan købes. !LO og Socialdemokraterne i Odsherred !På Cirkuspladsen ved Havnen, 4500 Nykøbing Sj. Start:kl. 14.00 Afslutning kl. ca.17.00 Taler: Torben Smidt (Vallekilde Højskole) Taler: Troels Juel (EL) Taler: Rasmus Horn Langhoff (Socialdemokraterne) Taler: Otto Nielsen (LO) Mødeleder: Borgmester Thomas Adelskov. Fællessang---underholdning---musik. Pølser/pandekager og Øl og vand kan købes. !Socialdemokraterne, SF, EL og LO i Odsherred. !!Korte meddelelser: Vores borgmester Thomas Adelskov er i marts måned valgt ind i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening, hvor der sidder 17 personer. Thomas er valgt for 4 år og er en af 6 socialdemokratiske borgmestre. Bestyrelsen ønsker stort tillykke!!

[ � ]13