Social og Arbejdsmarked

Evaluering af Center for Aktiv Indsats Version 2.1 - Marts 2015

Mads Helmer-Hansen & Pia Dufresne Johnsen 11-03-2015

1

Indhold Resume .............................................................................................................................................................. 2

Politisk baggrund ............................................................................................................................................... 2

Refusions- og lovgrundlag før og nu .................................................................................................................. 3

Metode .............................................................................................................................................................. 5

Indsatser og effekter ......................................................................................................................................... 6

Rolle i lokalsamfundet ..................................................................................................................................... 15

Økonomi .......................................................................................................................................................... 16

Afrunding ......................................................................................................................................................... 17

Konklusion: ...................................................................................................................................................... 17

Bilag ................................................................................................................................................................. 19

Talmateriale ..................................................................................................................................................... 20

2

Resume Center for Aktiv Indsats blev oprettet pr. 1. april 2012 på baggrund af et politisk ønske om at hjemtage og samle den aktive indsats for ledige borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune. Borgerne modtager differentierede indsatser afhængig af borgerens målgruppe og/eller sagstype. Indsatserne for de forskellige målgrupper/sagstyper evalueres i det efterfølgende separat. Evalueringen tager udgangspunkt i de økonomiske forudsætninger, ændringer i lovgivning og refusionsgrundlag samt en kvantitativ og kvalitativ vurdering af de opnåede effekter i indsatserne. Den kvalitative vurdering af effekterne bygger på udsagn fra medarbejderne på Center for Aktiv Indsats.

Politisk baggrund I aftalen for social- og arbejdsmarkedsområdet i 2010 blev en analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen valgt som en politisk udviklingsindsats. Ud over et overblik over indsatserne skulle analysen vurdere sammenhængen mellem økonomi og kvalitet ved anden aktør sammenlignet med en hjemtagelse af opgaverne. Arbejdsgruppen, bestående af leder af ARC (aktiverings- og revalideringsindsatsen) Jo Larsen og økonomikonsulenter Maria Nielsen og Pia Ramsgaard, anbefalede på baggrund af dens analyse, at der blev oprettet yderligere pladser til både sygedagpenge-, ledighedsydelses- og kontanthjælpsmodtagere, i første omgang hos eksterne leverandører. Arbejdsgruppen konkluderede samtidig, at interne tilbud til den samme borgergruppe ville være konkurrencedygtige på både pris og kvalitet, mens det kun gjorde sig gældende for en mindre del af de forsikrede ledige. Pga. manglende bygningsmæssig kapacitet var det på daværende tidspunkt ikke muligt at hjemtage opgaverne. Arbejdsgruppen indstillede derfor, at der på længere sigt blev arbejdet på en hjemtagelse. I notat af 28. oktober 2010 redegør daværende fagchef Jan Frederiksen for de økonomiske forudsætninger ifm. en evt. overtagelse af lokalerne på Gislev Skole. De samlede redegørelser for hjemtagningen af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen samt overtagelsen af Gislev Skole og de samlede økonomiske forudsætninger, blev fremlagt på møde i Kommunalbestyrelsen 12. april 2011. Forslaget om at anvende Gislev Skole som center for aktive forløb til modtagere af kontant-/starthjælp, sygedagpenge, A -dagpenge, ledighedsydelse, borgere uden ydelse samt introduktionsydelse, samt til den Specialiserede Revalideringsindsats blev her besluttet godkendt. De anslåede besparelser i projektet kom til at indgå i OEI-strategien som forslag nr. 33, hvor det anslås at hjemtagningen i 2012, 2013, 2014 og 2015 vil resultere i en besparelse på hhv. 1.160.000 kr., 1.320.000 kr., 1.480.000 kr. og 1.480.000 kr. Center for Aktiv Indsats blev på denne baggrund oprettet på den tidligere Gislev Skole pr. 1. april 2012.

3

Med OEI forslag nr. 37 blev også de aktive forløb til integrationsborgere hjemtaget til Center for Aktiv Indsats. Besparelsen herfor blev anslået til 3.000.000 kr. årligt.

Refusions- og lovgrundlag før og nu Der har gennem de seneste år været foretaget flere forskellige ændringer af refusionen på både borgernes ydelser og på tilbud til borgerne. Tidligere var stort set al aktivering med til at øge refusionsprocenten for borgeren, hvilket er blevet ændret gennem de senere år. Dette har medført, at der generelt er et økonomisk incitament til at foretage virksomhedsaktivering kontra vejledning og opkvalificering. Der er dermed sket en væsentlig ændring i forhold til de økonomiske incitamenter til at afvikle undervisning for borgere på eksempelvis sygedagpenge. Der er ikke længere højrefusion for aktiviteter, der ikke er virksomhedsvendte. I forbindelse med beskæftigelsesreformen er der pr. 1/1 2015 0 % refusion til vejledning og opkvalificering af forsikrede ledige. Dermed koster det reelt kommunen penge at sende borgere på tilbud af denne type. 2. februar 2015 blev en ny refusionsmodel på tværs af jobcenterets ydelsesgrupper præsenteret. Den nye model betyder, at refusionsprocenten nedtrappes over tid fra 80 % de første fire uger, 40 % fra uge 5-26, 30 % fra uge 27-52 og 20 % fra efter uge 52, uafhængig af hvilken indsats borgeren deltager i. Dette vil betyde væsentlige ændringer i indsatsen for borgerne i Faaborg- Midtfyn Kommune fremadrettet, da langvarige forløb vil blive relativt dyrere. Det er endnu uvist præcis, hvornår den nye model træder i kraft. Der er på nuværende tidspunkt ikke klarhed over, hvilke konsekvenser den nye refusionsmodel vil have for refusionerne på de aktive tilbud til borgerne. Det må forventes, at refusionen enten helt bortfalder eller bliver ændret væsentligt. Samtidig forventes ”Carsten Koch-udvalget” at komme med sidste del af deres anbefalinger i foråret 2015. Også disse må forventes at kunne påvirke refusionssatserne på aktive tilbud. De vigtigste reformer og forlig på beskæftigelsesområdet 2011 - 20151

2015 Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet(ikke lovgivet endnu)

2014 Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen

Øget fokus på uddannelsesløft til de ledige, der har størst behov samt på den virksomhedsvendte indsats. Gentagen aktivering afskaffes

1 For yderligere beskrivelser af de enkelte reformer og forlig se Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk

4

2013 Forlig om en reform af sygedagpengesystemet

Sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de nye forlængelsesregler, får tilbud om et jobafklaringsforløb, hvor de modtager en ydelse uden tidsbegrænsning. Ydelsen er på kontanthjælpsniveau og er uafhængig af formue og indkomst.

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Ekstra indsats for ledige i risiko for at opbruge retten til dagpenge. Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet

Kontanthjælpen er afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Samtidig er skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med en uddannelse. Jobparate og uddannelsesparate mødes med krav om at arbejde i nyttejob indtil opstart i job eller uddannelse. Aktivitetsparate får ret til en koordinerende sagsbehandler og mentorstøtte.

2012 Særlig ungeindsats

Øget samarbejde med erhvervsskoler Aftale om flere fleksjob

Forsøg med fleksjobambassadører Uddannelsespulje

Uddannelsesløft til ufaglærte ledige og ledige med forældede uddannelser Reform af førtidspension og fleksjob

Udgangspunktet i reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. Unge skal i stedet gennem ressourceforløb have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Fleksjob bliver med reformen som udgangspunkt midlertidige, og tilskuddet bliver givet, så man får løn for den arbejdsindsats, man reelt yder.

2011 Bedre vilkår for ledige

Herunder ændrede aktiveringskrav og regler

Styrket indsats over for unge

Øget fokus på uddannelse Ambitioner om mere

Virksomhedsrettet integrationsindsats og initiativer til nedbringelse af sygefravær

Forenkling af beskæftigelsesindsatsen

Forenkling på baggrund af forslag fra kommuner

5

Metode Den kvantitative del af evalueringen sammenholder effekten af Faaborg-Midtfyn Kommunes aktiveringsindsatser, med de opnåede effekter i de omkringliggende kommuner Svendborg, Nyborg, Assens og Odense. Disse kommuner er ud over den geografiske nærhed valgt, da Nyborg i høj grad har de samme rammevilkår som Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Assens den samme geografi og erhvervssammensætning og Odense, da de har et volumen, der gør, at det er muligt at se signifikante effekter. Den kvantitative evaluering bygger udelukkende på objektive parametre, der er sammenlignelige på tværs af kommunegrænser. Datamaterialet er baseret på Beskæftigelsesministeriets fællesdatagrundlag. Endvidere er der brugt data fra kommunens egne fagsystemer til at give eksakte mængder og overblik over status for borgere, der tidligere har modtaget tilbud. Den mere kvalitative del af evalueringen bygger på fokusgruppeinterviews med 13 repræsentativt udvalgte medarbejdere fra Center for Aktiv Indsats. Interviewsene er gennemført som semistrukturerede interviews, der i høj grad har ladet medarbejderne styre, hvilke emner de fandt relevante at tale om ift. de enkelte målgrupper og indsatser.

6

Indsatser og effekter I det materiale, der blev udarbejdet i forbindelse med etableringen af Center for Aktiv Indsats blev der givet flere forudsætninger, der skulle overholdes, for at oprettelsen af Center for Aktiv Indsats skulle være rentabel. Baggrundsnotatet af 28. oktober 2010 indeholder en oversigt over omfanget af borgere, der skal sikres aktiveret gennem oprettelsen af Center for Aktiv Indsats. Nedenstående er en sammenligning mellem det forudsatte og det realiserede i 2014: Figur 1

Målområde2 Måltal Realiseret Introforløb af 1 uges varighed for nysygemeldte med henblik på hurtig tilbagevenden til job.

24 hold af 20 personer

Forløbet findes ikke pt.

Introforløb for sygemeldte i praktikforløb

10 introforløb af 20 personer

Realiseret. I 2014 deltog 32 helårspersoner

Vejledningsdage ved ophør af sygedagpenge

26 dage af 4 timer Ikke gennemført i 2014. Dette skyldes i høj grad ændringer i forhold til refusioner samt sygedagpengereformen.

Praktikforløb 13 fuldtidspersoner Gennemført

Introforløb til kontanthjælpsmodtagere

18 hold af 20 personer á 5 uger

Ikke realiseret i 2014

Jobmentorprojekt 84 personer løbende Der har siden marts 2014 løbende været over 84 personer med mentor.

Ungeprojekt med fokus på uddannelse

50 fuldtidspersoner Der var i 2014 62 fuldtidspersoner

Praktiske projekter 48 Fuldtidspersoner Der har i 2014 været 37 fuldtidspersoner. Der har været i alt 131 forløb.

Integration Fast 30 personer á 12 timer

Målet er opfyldt i hele 2014. Der er primo 2015 69 deltagere

Samlet helårsantal 337 helårspersoner 251 helårspersoner3

2 Dette er baseret på tal fra kommunens ledelsesinformationssystem Targit. Al data er baseret på

sagsbehandlingssystemer. Alle tal er rundet op til hele personer. 3 Dette er inklusive ansatte i fleks- og seniorjob.

7

Kontanthjælpsområdet Det endelig mål med indsatsen på kontanthjælpsområdet er at bringe borgeren til selvforsørgelse. Det er derfor nærliggende at se på, hvilken effekt forskellige former for aktivering har på borgernes grad af selvforsørgelse. Som det fremgår af figur 2 måles der separat på ordinær uddannelse4, vejledning og opkvalificering, private løntilskud, offentlige løntilskud og virksomhedspraktik. Center for Aktiv Indsats arbejder med vejledning og opkvalificering og formidler og opretter private og offentlige løntilskud og praktikker. Figur 2 viser tal fra 2013. Figur 2

Figuren viser selvforsørgelsesgraden i procent 6 måneder efter aktivering. Det fremgår af figur 2, at Faaborg-Midtfyn Kommune opnår en markant bedre effekt af løntilskud og virksomhedspraktikker end de andre kommuner. Det er ikke muligt at trække ud, hvor stor en del af de bevilligede løntilskud og virksomhedspraktikker, der er oprettet via Center for Aktiv Indsats og hvor mange via Jobcenterets konsulenter. Vi må derfor gå ud fra, at den gode effekt opnås begge steder. I samtaler med repræsentativt udvalgte medarbejdere fra Center for Aktiv Indsats, forklares den gode effekt af løntilskud og praktikker i høj grad med den individuelle tilgang til borgerne. Inden en praktik eller løntilskudsstilling etableres, arbejdes der intensivt på borgerens egen motivation og ansvarstagen, ligesom der gøres meget ud af at skabe det helt rigtige match mellem borger og virksomhed. Et match, der tilgodeser både arbejdsopgaver, skånehensyn og kemi er ifølge medarbejderne i kontanthjælpsindsatsen med til at sikre både borgerens udvikling og at hverken borger eller virksomhed ønsker at afbryde en praktik pga. manglende forventningsafstemning. Denne forklaring hænger godt sammen med, at jobkonsulenterne på Center for Aktiv Indsats ifølge BDO’s notat ”Tidsmåling på beskæftigelsesområdet – Center for Aktiv Indsats” bruger 39 %

4 Borgere, der bliver ”vendt i døren” ved første henvendelse til Jobcenteret, er ikke medtaget i denne statistik.

0

10

20

30

40

50

60

70

Ordinær uddannelse

Vejleding ogopkvalificering

Private løntilskud

Offentlige løntilskud

Virksomhedspraktik

8

af arbejdstiden på indirekte tid5, hvilket bl.a. dækker over virksomhedsrettet administration og forberedelse til borger- og virksomhedskontakt. På vejledning og opkvalificering, som sammen med den virksomhedsvendte indsats er Center for Aktiv Indsats’ kerneopgave, ligger Faaborg-Midtfyn Kommune nr. 2 blandt de 5 kommuner, 0,7 procentpoint efter Svendborg. Også her fremhæves den individuelle tilgang til borgerne som en væsentlig del af forklaringen på de relativt gode resultater. Der er foretaget en sammenlignende analyse af forskellige holdindsatser på Center for Aktiv Indsats. Nedenstående tabel viser udvalgte elementer af indsatser, der primært benyttes til kontanthjælpsmodtagere. Samtlige borgere, der deltog i de nævnte tilbud i 2013, er her vurderet ift. om de primo 2015 er selvforsørgende: Figur 36

Kontanthjælp: Antal personer i tilbuddet

Omfang af borgere der er selvforsørgende i 2015 (SU og Arbejde mv.)

Køkken 33 36,4%

Praktiske hold 92 25,0%

Mentorindsats for kontanthjælpsmodtagere 278 25,2%

Ungeindsats 106 48,1%

Generelt i forhold til ovenstående kan tilbuddet ikke alene være årsagen til en succes eller fiasko i forhold til selvforsørgelse. Der er en tydelig sammenhæng mellem selvforsørgelsesgraden og hvor langt borgerne som udgangspunkt var fra arbejdsmarkedet. Sammenligner man alle kontanthjælpssager bredt, er selvforsørgelsesgraden 46 %. Det er ikke muligt at adskille omkostningerne ved de enkelte hold, da de samme undervisere forestår undervisning på flere forskellige tilbud. Ovenstående viser, at indsatsen til unge kontanthjælpsmodtagere er med til at flytte en del borgere til SU eller i ordinær beskæftigelse. Der er tale om en langsigtet effekt af indsatsen og ikke alene borgere, der er stoppet, for inden for den nævnte periode at vende tilbage på offentlig forsørgelse. Sygedagpengeområdet Sygedagpengeområdets kerneopgave er at hjælpe sygedagpengemodtagere til en raskmelding. Center for Aktiv Indsats leverer forløb med opkvalificering og vejledning samt mestringsforløb ved en fysioterapeut7, hvor borgeren undervises i bl.a. ergonomi og skånehensyn ift. arbejdsopgaver.

5 Direkte tid er her defineret som borgerkontakt (opfølgning, undervisning, telefon- og mailkontakt mm.), mens

indirekte tid er tid medarbejderne anvender til opgaver, der direkte relaterer sig sager vedrørende konkrete borgere (forberedelse, transport, journalisering, kontakt med samarbejdspartnere mm.) 6 Oversigten er baseret på kommunens ledelsesinformationssystem.

7 Forløbene med fysioterapeut har været leveret af Center for Aktiv Indsats gennem køb af fysioterapeut-timer fra

Årslev Fysioterapi, da man på daværende tidspunkt ikke havde de nødvendige kompetencer internt.

9

Samlet set skal indsatsen bidrage til, at den enkelte borger får en så kortvarig sygemelding som muligt. Det er derfor interessant at se på mængden af langvarige sygemeldinger, sammenlignet med de andre kommuner. Figur 4

Figuren viser procentdelen af sygemeldte borgere, der er syge i 4 uger og derover. På sygedagpengeområdet har Faaborg-Midtfyn Kommune en lidt længere gennemsnitlig varighed end Assens, Nyborg og Odense kommuner, men Svendborg klarer sig markant bedre. Det er ikke muligt at trække ud, hvilke faktorer, der er skyld i dette, hvorfor vi ikke kan se om det skyldes forhold i Jobcenteret, i Ydelseskontoret, på Center for Aktiv Indsats, eller om det er en kombination. Som det fremgår af figur 4 ligger Faaborg-Midtfyn Kommune pænt i forhold til de andre kommuner indtil tidspunktet for 8 ugers sygemelding. Her knækker kurven, hvilket indikerer, at den tidligere indsats er effektfuld, hvorimod indsatsen i de længerevarende forløb ikke giver de samme resultater. Generelt ses det, at virksomhedsrettede tilbud har en bedre effekt end vejledning og opkvalificering, også for sygedagpengemodtagere8, hvilket afspejles af, at vejledning af sygedagpengemodtagere på Center for Aktiv Indsats sker i kombination med virksomhedspraktik.

8 Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats udgav i 2014 en rapport, hvor dette beskrives.

(Carsten Koch 1)

0

5

10

15

20

25

30

0 uger 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger 30 uger 34 uger

An

de

l bo

rge

re d

er

fort

sætt

er

på

syge

dag

pe

nge

Overlevelseskurve på sygedagpenge uden tilbagefald

Faaborg-Midtfyn

Assens

Nyborg

Odense

Svendborg

10

Ventetiden fra henvisningen til Center for Aktiv Indsats til der sker opstart i en praktik kan ses ved varigheden på et givet hold, hvor borgerne modtager rådgivning og vejledning, indtil der igangsættes en praktik. Her var den typiske ventetid i 2014 4 uger. Dette koster typisk kommunen 3000 kr. pr. borger i tabt refusion under de nuværende refusionsregler. Som på kontanthjælpsområdet gælder det, at succesen af en virksomhedspraktik i høj grad afhænger af, at der opnås det rigtige match mellem borger og virksomhed. Figur 59

Medarbejderne på sygedagpengeområdet giver udtryk for, at det kan være en udfordring at finde indsatser og/eller praktikker, der passer borgeren på alle parametre herunder borgerens faglige og personlige kompetencer og skånehensyn, hvis processen er presset på tid pga. et snarligt stop for sygedagpengene. Dette kan være en mulig forklaring på ventetiden. Det er derfor essentielt at medarbejderne i Jobcenteret har fokus på tidlige henvisninger. Figur 6 viser, hvor stor en procentdel, af de borgere, der er sygemeldte mere end 4 uger i 2013, der et år efter sygemelding er kommet i ordinært job eller uddannelse. Generelt er effekten af den indsats sygedagpengemodtagere deltager i i Faaborg-Midtfyn Kommune på niveau med effekten, der opnås i de kommuner, vi sammenligner med. I anden kolonne ses til sammenligning, hvor mange borgere, der på tværs af jobcenterets målgrupper er kommet i ordinært job eller uddannelse et år efter første registrering som ledig/sygemeldt mv.

9 Oversigten er baseret på Kommunens ledelsesinformationssystem.

10

20

30

40

50

60

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

An

tal b

org

ere

, de

r h

ar v

en

tet

Ugers ventetid

Fordeling på ventetid på en virksomhedspraktik på SDP

11

Figur 6

Retur til job eller uddannelse fra sygdom

Retur til job fra matchkategori i alt

Faaborg-Midtfyn 37% 33%

Assens 41% 32%

Nyborg 34% 32%

Odense 37% 30%

Svendborg 34% 30%

Syddanmark 38% 31%

Disse tal harmonerer med, at der er et reelt besparelsespotentiale på sygedagpengeindsatsen i Faaborg-Midtfyn kommune. En stigning på 1 procentpoint i antallet at borgere, der går retur til ordinært job eller uddannelse fra sygdom vil kunne resultere i væsentlige økonomiske gevinster Ifølge notatet ”Tidsmåling på beskæftigelsesområdet – Center for Aktiv Indsats” udarbejdet af BDO i 2014 er sygedagpengeindsatsen på Center for Aktiv Indsats kendetegnet ved at have den højeste andel af direkte og indirekte tid10 blandt målgrupperne. Jobkonsulenterne i indsatsen angiver, at det administrative arbejde, den indirekte tid, er tidskrævende bl.a. som følge af mangelfulde bestillinger fra jobcenterets sagsbehandlere. For en yderligere illustration af effekter af sygedagpengeindsatserne på Center for Aktiv Indsats vil en sammenligning med evalueringen af forløb hos den eksterne leverandør Quick Care være nærliggende11. Evalueringen af Quick Care forventes udarbejdet i løbet af foråret 2015. Ressource- og jobafklaringsforløb I ressourceforløbsindsatsen ses det, at der er bevilliget mange forløb, men at der er en meget lav aktivitetsgrad i forløbene. Der er mulighed for, at borgere i ressourceforløb modtager tilbud fra en bred vifte af interne og eksterne indsatser. I en langt overvejende del af de aktive forløb, består indsatsen på nuværende tidspunkt udelukkende af mentorstøtte. Mentorstøtte har en langsigtet positiv effekt på bl.a. borgerens motivation, selvværd, samarbejdskompetencer og evner til hverdagsmestring. De borgere, der i opstartsfasen er blevet behandlet i rehabiliteringsteamet og dermed også de borgere, der er blevet bevilliget ressourceforløb, er de borgere, man har vurderet til at være længst fra arbejdsmarkedet. Disse må følgelig forventes at være en borgergruppe, der har behov for en intensiv og til tider langvarig indsats for at kunne nærme sig selvforsørgelse.

10

Direkte tid er her defineret som borgerkontakt (opfølgning, undervisning, telefon- og mailkontakt mm.), mens indirekte tid er tid medarbejderne anvender til opgaver, der direkte relaterer sig sager vedrørende konkrete borgere (forberedelse, transport, journalisering, kontakt med samarbejdspartnere mm.) 11

I forbindelse med en eventuel sammenligning må det pointeres, at det ikke nødvendigvis er den samme borgergruppe, der henvises til Quick Care som til Center for Aktiv Indsats. Center for Aktiv Indsats arbejder med borgere gennem hele sygedagpengeforløbet, mens Quick Care kun modtager borgere med op til 15 ugers varighed på sygedagpenge.

12

Det er dermed ikke overraskende, at mentorindsatsen for denne gruppe er langvarig, hvilket medfører, at der endnu ikke kan konkluderes kvantitativt på indsatsens effekter. På sigt ventes en større del af ressourceforløbsdeltagerne at modtage en virksomhedsvendt indsats, når effekterne af mentorindsatsen og projektet ”Det gode ressourceforløb” sætter ind. Når borgerne i ressourceforløb på sigt forventes at benytte sig af en bredere vifte af tilbud inden for bl.a. beskæftigelsesområdet, vil der være en fordel i at have disse indsatser samlet, da det i højere grad muliggør individuelt tilrettelagte forløb på tværs af indsatserne. Jobafklaringsforløbene har kun været bevilget siden 1. juli 2014, hvorfor der endnu ikke er stort nok datagrundlag til at kunne lave en valid evaluering internt eller en sammenligning på tværs af kommunerne. Forsikrede ledige På området for de forsikrede ledige har der været benyttet en række forskellige leverandører af vejledning og opkvalificering ud over Center for Aktiv Indsats. Når man ser på hvilke sagstyper, disse borgere med tiden overgår til, er der en vis indikation af, at det i overvejende grad har været de tungeste borgere i målgruppen, man har henvist til Center for Aktiv Indsats. Dette bakkes op af udtalelser fra medarbejdergruppen, der giver udtryk for, at mange af de forsikrede ledige, de ser i indsatsen, har problemer ud over ledighed. Medarbejderne nævner desuden, at borgerne giver udtryk for, at de på Center for Aktiv Indsats i højere grad modtager konkret, personlig og individuel hjælp, end det er tilfældet i forløb hos eksterne leverandører. Der er som på andre områder foretaget en analyse af selvforsørgelsesomfanget på lang sigt. I forhold til forsikrede ledige viser denne, at 364 deltog i forløb om jobsøgning på Center for Aktiv Indsats i 2013. Af disse er 59,1 % selvforsørgende primo 2015. I forhold til målgruppens karakteristika er det en forholdsvis høj andel, der ikke er blevet selvforsørgende. Til sammenligning er den gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad opnået på samtlige tilbud (interne og eksterne) givet til forsikrede ledige i samme periode 61,8 %. Der er som nævnt grundlag for en formodning om, at det til en vis grad er de svagere forsikrede ledige, der henvises til Center for Aktiv Indsats, mens de mere ressourcestærke henvises til eksterne leverandører. Dette kan være en del af forklaringen på den lavere effekt. Der har gennem 2014 været et forholdsvist stort fald i antallet af forsikrede ledige borgere, der har modtaget tilbud på Center for Aktiv Indsats. Dermed har der været en ekstra kapacitet, der har været udnyttet til andre borgere. Dette medfører, at prisen på kr. 6.20012 for et to ugers forløb er forholdsvis høj. Pr. 1. januar 2015 henvises der ikke længere forsikrede ledige til Center for Aktiv Indsats. 12

Se figur 8

13

Integration Der er sket en stigning i antallet af integrationsborgere generelt i kommunen de senere år. Denne stigning har naturligt ført til stigning i antallet af borgere, der modtager integrationstilbud. Nedenstående viser stigningen i antallet af borgere indenfor integrationsperioden i Faaborg-Midtfyn kommune: Figur 713

Stigningen forventes ikke at stoppe foreløbigt. Ifølge de foreløbige kommunekvoter vil Faaborg-Midtfyn Kommune modtage 178 nye flygtninge i 2015. Disse vil have opholdstilladelse og dermed være en del af målgruppen for integrationsindsatsen på Center for Aktiv Indsats. Derudover er der mulighed for, at der i løbet af 2015 bliver oprettet et asylcenter i kommunen for 300 flygtninge. Over tid er der en stor differentiering af de borgere, der mødes i integrationsindsatsen. Tidligere så man fx store grupper burmesere, hvor man nu modtager og forventer at modtage flere syrere. Ud over rent kulturelle forskelle, der kan være udslagsgivende for, hvordan et undervisningsforløb bedst tilrettelægges, er der også store forskelle i uddannelsesniveau, erhvervserfaring, sprogligt niveau og evt. også grad af traumatisering. Medarbejderne i integrationsindsatsen fremhæver det som en stor styrke, at man på Center for Aktiv Indsats har mulighed for en hurtig omlægning af indsatsen efter de aktuelle integrationsborgeres behov. For nogle borgere er det fx for abstrakt at følge undervisning i danske arbejdsmarkedsforhold, hvorfor der i stedet kan øves praktiske arbejdsopgaver med gennemgang af arbejdsinstrukser i samarbejde med en tolk. Medarbejderne giver udtryk for, at der i det hele taget sker en stor indsats rundt om borgerne, som ville kunne optimeres af en større grad af koordinering med sagsbehandlerne i jobcenteret.

13

Figuren er baseret på KMD Aktiv-data over borgere, der modtager kontanthjælp og som deltager i et integrationsforløb.

14

Medarbejder udtrykker derfor ønsker om en samlet placering af medarbejderne i integrationsindsatsen. Praktiske hold og nytteindsats De praktiske hold på Center for Aktiv Indsats rummer nogle af de mest sårbare og ressourcesvage borgere på tværs af ydelsesgrupper. Holdene benyttes til både kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere og integrationsborgere. Indsatsen på holdene består af udførsel af praktiske opgaver inden for indendørs- og udendørs vedligehold, køkken- og kantinedrift samt rengøring. Holdene benyttes til at lade borgerne afprøve konkrete arbejdsopgaver i et beskyttet miljø. Formålet hermed er, at eksempelvis nedslidte ufaglærte og faglærte, der ikke har de personlige kompetencer til en omskoling, gøres bevidste om deres muligheder på arbejdsmarkedet. Også integrationsindsatsen benytter sig som beskrevet ovenfor af de praktiske hold til de borgere, der ikke umiddelbart kan følge andre forløb. Køkkenprojektet leverer service til hele kommunen i funktion af internt kursuscenter. Denne drift benyttes i høj grad af andre fagområder og vurderes meningsfuld i forhold til reale kompetencer. Endvidere er køkkenprojektet en mulighed for at uddanne elever. Nytteindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret under Center for Aktiv Indsats og er primært fokuseret på indendørs og udendørs vedligehold samt praktiske serviceopgaver. Ifølge medarbejderne benyttes nyttejob primært til de borgere man af forskellige årsager ikke kan placere i en praktik. I forbindelse med nyttejobbene kommer borgerne rundt til mange forskellige afdelinger i kommunen, hvilket medarbejderne beskriver som en stor fordel ift., at borgerne ser hvilke muligheder, de kan have for brancheskift. Dette er især gældende for ufaglærte og integrationsborgere med uddannelser, der ikke anerkendes i Danmark. Set i lyset af, at de praktiske hold arbejder med de allertungeste borgere i beskæftigelsessystemet, viser indsatserne sig at levere ganske pæne resultater ift. at bringe borgerne nærmere selvforsørgelse (se figur3). Medarbejderne på både de praktiske hold og i nytteindsatsen tager afstand fra den offentlige diskurs, at borgerne ønsker offentlig forsørgelse og ikke ønsker at arbejde. Der er enighed om, at borgerne generelt rigtig gerne vil arbejde og gøre alt, hvad de kan for at blive selvforsørgende. Kun 2-3 % af de borgere, der ses i indsatserne giver gennem handling og tale udtryk for ikke at ville arbejde. Generelle pointer Overordnet set giver det en stor fleksibilitet at have aktive tilbud til ledige og sygemeldte internt i kommunen. Der er mulighed for hurtige omlægninger og tilpasninger af indsatsen både på organisatorisk niveau og på individniveau, ligesom der er mulighed for en høj grad af kommunikation og dermed specialiserede tilbagemeldinger mellem Jobcenteret og Center for Aktiv Indsats. Dette kan være en betydelig fordel, dog primært når den samlede mængde af borgere i systemet er opadgående.

15

Omvendt er systemet mindre fleksibelt i forhold til nedjusteringer af indsatsen. Det at have en intern leverandør betyder, at det er svært at tilpasse mængden af aktiviteter til specifikke målgrupper ift. fx sæsonudsving i antallet af borgere, der har ret og pligt til et aktivt tilbud. Dette er især problematisk ift. forsikrede ledige, hvor der over tid ses det største udsving i antal borgere. Ud over fleksibiliteten giver det at have indsatserne samlet ét sted mulighed for også at placere andre kommunale tilbud til overlappende borgergrupper samme sted, fx misbrugsbehandling. Der ses en del gengangere blandt de borgere, der deltager i forløb på Center for Aktiv Indsats. Dette sker på baggrund af gentagen henvisning fra jobcenterets sagsbehandlere. En mulig forklaring herpå kan være, at sagsbehandlerne oplever, at borgerne opnår et godt udbytte på holdene, men af forskellige årsager ikke opnår det fulde potentiale heraf ved deltagelse i ét forløb. Dette kan evt. skyldes, at nogle forløb afbrydes før tid eller at forløbene af andre årsager simpelthen ikke er lange nok. Alternativt kan den gentagne henvisning skyldes, at man ikke har eksterne tilbud som et alternativ til indsatsen. Indsatserne på Center for Aktiv Indsats afhænger i høj grad af samarbejdet med jobcenteret. Både den ledelsesmæssige prioritering og det daglige samarbejde med jobcenterets sagsbehandlere. Der ses en vis skævvridning i dette samarbejde i og med, at Center for Aktiv Indsats er afhængig af bestillinger fra Jobcenteret, mens Jobcenteret har mulighed for at benytte en række andre leverandører, herunder andre typer aktivering. Medarbejderne oplever, at det kan være udfordrende at opretholde strukturen i en intern bestiller/udfører-model.

Rolle i lokalsamfundet Center for Aktiv Indsats er den største arbejdsplads i Gislev og medarbejderne fortæller om en bred kontaktflade i lokalsamfundet. Kontaktfladen dækker over det formelle så som samarbejde med Gislev Hallen og Ungdomsklubben om brug af lokaler, kontakten til andre kommunale afdelinger så som plejehjem og daginstitutioner og den uformelle kontakt med fx medarbejdere og borgere i den lokale Brugs. Da Center for Aktiv Indsats blev etableret i 2012, gjorde man meget ud af at opnå en synlig rolle i byen og et godt samarbejde med borgere, lokalråd og lokale virksomheder. Placering og infrastruktur Flere medarbejdere nævner det, at Center for Aktiv Indsats er placeret i Gislev og dermed udkanten af kommunen, som en udfordring ift. at få de tungere målgrupper til at møde op til forløb og tilbud. Der er dog bred enighed om, at problematikken ikke så meget skyldes fraværet af let og hurtig offentlig transport, men i højere grad borgernes mentale modstand mod transporten. Denne manglende mobilitet vil for mange også være en barriere i forhold til at opnå ordinær ansættelse, hvorfor der på Center for Aktiv Indsats er stort fokus på at arbejde med borgernes modstand. Flere medarbejdere nævner i den forbindelse, at transporten til Gislev fungerer som en træningsbane for fremmøde, underforstået, at hvis borgerne kan gøres mobile ift. at møde op i forløb kan de også være mobile ift. til et job. Der er en speciel udgift for integrationsborgere, der ikke kan ydes nogen former for transportkompensation.

16

Økonomi Der er i udgangspunktet refusion på aktiviteterne på Center for Aktiv Indsats. Disse refusioner er sammen med refusionen på den resterende indsats på beskæftigelsesområdet underlagt forskellige grænser, der er defineret af omfanget af ledige og syge. Driften af Center for Aktiv Indsats kostede i 2014 23,669 millioner kr14. Dette er mindre end det budgetterede på 25,441 million kr. Dette skyldes primært personaleudskiftninger og at der ikke er sket vedligeholdelse og inventarindkøb i det budgetterede omfang. Den samlede ugepris for en fuldtidsperson kan dermed opgøres til 1957 kroner i 2014. Denne pris er en generel pris på tværs af tilbudstyper. Der er flere ansatte på Center for Aktiv Indsats med dobbeltfunktioner. Dette gør det kompliceret at beregne hvad de enkelte tilbud koster, da prisen beregnes på baggrund af medarbejdertimer. Figur 8 er en oversigt over omkostninger i forhold til målgruppetyperne i jobcenteret. Figur 8 Antal

tilbud Aktiverede fuldtidspersoner

Budgetbrutto Fuldtidspris Forløbspris

Forsikrede ledige 374 12,48 2.320.353 kr. 185.852 kr. 6.204

Kontant- og uddannelseshjælp ekskl. mentor

615 74,67 9.349.991 kr. 125.220 kr. 15.203

Sygedagpengemodtagere 306 33,83 4.882.626 kr. 144.316 kr. 15.956

Integrationsborgere 88 36,93 1.825.634 kr. 49.440 kr. 20.746

Mentorindsats for kontanthjælp og uddannelseshjælp

254 84,00 4.455.733 kr. 53.044 kr. 17.542

Figuren viser en stor forskel mellem udgifterne til levering af de enkelte aktiveringsforløb på Center for Aktiv Indsats. Det store udsving i forløbspriserne skyldes forskelle i gennemsnitlig varighed. Økonomisk set er det billigste forløb integrationsindsatsen. Dette skyldes høj kapacitetsudnyttelse samt lav omsætningshastighed. Forsikrede ledige har en høj omsætningshastighed, hvorfor omkostningen for en fuldtidsperson er høj. Som nævnt er der fremadrettet ikke refusion på vejledning og opkvalificering af forsikrede ledige. At forløb for kontanthjælpsmodtagere er billigere end indsatsen for sygedagpenge, både på fuldtidspris og forløbspris tyder på, at der potentielt vil kunne ske en effektivisering af sygedagpengeindsatsen. Udgifterne til aktive tilbud dækker primært over lønomkostninger til medarbejdere. Center for Aktiv Indsats har gennem 2013 og 2014 haft et svagt stigende medarbejdertal. I sommeren 2012

14

Forventet regnskab 2014(endnu ikke godkendt regnskab)

17

var der 48 ansatte. Dette er steget til 65 personer15 i december 2014. Stigningen er primært sket ved en stor stigning i antallet af ansatte i seniorjob og i fleksjob. OEI-målet om en årlig gevinst på kr. 3.000.000 ved hjemtagelse af integrationsområdet er ikke blevet realiseret. Dette skyldes i høj grad de væsentligt stigende mængder af flygtninge.

Afrunding I løbet af foråret 2015 forventes Carsten Koch-gruppen at komme med en ny rapport med evidens og anbefalinger i forhold til den aktive indsats for udsatte grupper, herunder modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge og ressourceforløbsydelse. Denne rapport vil forventeligt kunne betyde en omlægning af indsatsen på flere af de områder, der er behandlet i nærværende evaluering. Det vil være en fordel at kunne skele til rapportens anbefalinger inden der tages beslutning om en evt. tilpasning af indsatserne på Center for Aktiv Indsats. Der er sket forholdsvis store reformændringer i den periode Center for Aktiv Indsats har eksisteret. Dette har haft stor betydning for udviklingen i indsatsen. Gennemgående for beskæftigelsesområdet er, at denne udvikling må forventes at fortsætte. Det må dermed vurderes at store dele af indsatsen løbende vil skulle omstruktureres. Medarbejderne giver i høj grad udtryk for at være indforståede og klar til denne omstilling.

Konklusion: Center for Aktiv Indsats har gennemgået en stor udvikling siden opstarten i 2012. Dette er gældende rent praktisk og ikke mindst på indholdsdelen. Der er sket tilpasninger til de forskellige reformer efter bedste evne med forholdsvis stor succes. Det aktive indsats for forsikrede ledige har været faldende i Center for Aktiv Indsats’ levetid. I lyset af Beskæftigelsesreformen, samt med baggrund i en kommende refusionsreform vurderes det ikke meningsfyldt at genoptage denne indsats på nuværende tidspunkt. Indsatsen for borgere på sygedagpenge har været en hjørnesten på Center for Aktiv Indsats. Der vurderes at være et potentiale i at sikre hurtigere praktikker for denne gruppe borgere. Ligeledes bør fremadrettede tilbud til denne gruppe være baseret på anbefalingerne fra Ekspertgruppen for udredning af beskæftigelsesindsatsen(Carsten Koch 2 rapporten). Denne forventes at indeholde evidensbaseret viden om ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Kontanthjælpsindsatsen er en kompleks størrelse. Flowet på og effekten af ungetilbuddene gør, at indsatsen for de unge er en åbenlys aktiveringsform at fortsætte med. Dette vil være med til at sikre at unge opnår kendskab til uddannelsessystemet på en fornuftig måde. Mentorindsatsen på Center for Aktiv Indsats vurderes kosteffektiv set i forhold til at prisen på forløb er forholdsvis lav.

15

Antallet er baseret på personalesystemet.

18

Der ses gode resultater af den virksomhedsrettede indsats til kontanthjælpsmodtagere. Dette giver umiddelbart grund til en fastholdelse af indsatsen. På baggrund af de beregnede gennemsnitspriser på området kan det dog overvejes, om der kan være et besparelsespotentiale i at konkurrenceudsætte dele af indsatsen. En sådan vurdering vil dog kræve en nærmere analyse. Der er en forholdsvis stor differentiering af effekterne af de praktiske hold. Dette ses ved, at en større del af borgerne fra køkkenholdet kommer i arbejde. Dette tyder på, at der kan være et forbedringspotentiale på de andre praktiske hold. I forbindelse med integrationsindsatsen på Center for Aktiv Indsats er den relativt store ændring i antallet af flygtninge en væsentlig parameter. Indsatsen skal formentlig skaleres op løbende som følge af stigningen i målgruppens størrelse. Vurderet på baggrund af dette bør der ske en sammentænkning af indsatsen til integrationsborgere, hvor danskundervisningen, boligforhold og myndighedsindsats sammentænkes i endnu højere grad.

19

Bilag

1. Resultat af analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen i FMK

2. Internt notat om anvendelse af Gislev skole til vejlednings, opkvalificerings og aktiveringsindsats af 19. oktober 2010

3. Notat om fremadrettet arbejdsgrundlag for aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen af 28. oktober 2010

4. Notat vedr. økonomien ved overtagelse af Gislev skole af 23. marts 2011

5. Notat vedr. den fremadrettede aktiverings og revalideringsindsats på Gislev Skole af 1. juni 2011

6. OEI-forslag nr. 33 om samling af aktive forløb

7. OEI-forslag nr. 37 om hjemtagning af aktive forløb til flygtninge

8. Tidsmåling på beskæftigelsesområdet – Center for Aktiv Indsats

20

Talmateriale Kontanthjælp: Nedenstående talmateriale ligger til grund for figur 216:

Sygedagpenge17:

16

Der indgår ikke tal for jobrotation i Faaborg-Midtfyn Kommune, da antallet ikke opgøres ved små mængder. 17

Data for sygedagpenge fremkommer på samme måde som kontanthjælpsdata og med samme kilde og anmærkning. Såfremt borgere vælger at blive ægtefælleforsørget vil de være at betragte som en ”succes” i dette system

Kontanthjælp. Selvforsørgelsesgrad 6 mdr. efter aktivering

Faaborg-Midtfyn Assens Nyborg Odense

Ansættelse med løntilskud i alt Ansættelse med løntilskud i alt 63,9 52,4 43,9 49,7

Vejledning og opkvalificering i alt 18 13,9 17,6 15,6

Ordinær uddannelse i alt 12,2 17,8 27,6 14,5

Virksomhedspraktik i alt Virksomhedspraktik i alt 21 17,6 23,1 16,7

Ansættelse som jobrotationsvikar i alt Ansættelse som jobrotationsvikar i alt . 3,3 80,8 8,1

2013

Selvforsørgelsesgrad 6 mdr. efter aktivering (pct.)

Vejledning og opkvalificering i alt

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM),

Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM)

Anm.: Selvforsørgelse omfatter beskæftigelse og anden selvforsørgelse også SU-godkendte uddannelser og

voksenlærlingeforløb.

Sygedagpenge. Overlevelseskurver

0 uger 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger 30 uger 34 uger 39 uger Antal påbegyndte forløb

Faaborg-Midtfyn 100 24,3 18 14,1 12,1 10,5 9 8,2 7,5 6,8 4.903

Assens 100 27,2 20,5 15,5 12,7 10,5 8,7 7,9 6,9 5,9 3.741

Nyborg 100 25,7 19,7 15 12,8 10,8 9,4 8,4 7,6 6,7 2.878

Odense 100 26,6 20,2 15,8 13,1 11,2 9,6 8,6 7,7 6,7 15.766

Svendborg 100 24,5 17,8 12,9 10,1 8,1 6,4 5,5 5 4,2 5.341

Overlevelseskurve u. tilbagefald til den valgte ydelse