Socialrådgiveren nr. 3, 25. februar 2015...SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 3 udgives af Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Telefon 7010 1099 [email protected]

03/15

SOCIALRÅDGIVEREN

OK15: Reallønnen stigerNy regnemodel viser værdien af forebyggelseMinisterbesøg: Indblik i krydspres i børnesager

Grib mulighederne i din tredje alder

2 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 TEKST METTE MØRK

5HU

RTIG

E Det er for tilfældigt om samarbejde på tværs fungerer

Efter min bedste overbevisning – nej. 79 procent af lederne og

62 procent af medarbejderne siger i vores undersøgelse, at de

oplever udfordringer med tværsektorielt og tværfagligt samar-

bejde. Det er jo det store dilemma: At man som borger oplever,

at man har et problem, men skal i kontakt med mange enheder

for at få svar.

Normalt vil man sige økonomi og ressourcer. Hvis vi skal sæt-

te os ud over disse perspektiver, så ligger dilemmaet også i til-

lid – til personer og til professioner. At man tror på, at kolleger

og andre personalegrupper kan bidrage med et andet og nyttigt

perspektiv. Samtidig bliver samarbejdet mere eller mindre til-

fældigt, fordi det mere er båret af gode personlige relationer og

den enkeltes faglige præferencer - end af strukturer, der under-

støtter et samarbejde.

Ja, siden starten af 80’erne har tværsektorielt samarbejde væ-

ret en udfordring. Alligevel har vi ikke fundet en løsning. Så

derfor tænker jeg, at det kræver radikal innovation.

Fordi vi skaber de bedste løsninger gennem samarbejde. Vi har

som system tanker om at skabe løsninger, men det er ikke nød-

vendigvis det bedste for borgerne. Vi skal i langt højere grad

have borgeren som centrum for løsningerne.

Der findes ikke et enkelt svar på, hvordan vi kan blive bedre til

at lave tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Ændringer i

praksis handler både om strukturelle og kulturelle ændringer

– og det kalder på radikal hverdagsinnovation. Men nogle kom-

muner er allerede i gang med innovationsprocesser på tværs af

kommune og region, hvor de hæver sig over enhedernes budget-

ter og ressourcer, og i stedet fokuserer på, hvordan opgaven lø-

ses bedst for borgerne.

Lene Hausted, chefkonsulent COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling) med ansvar for socialområdet.

Det er meningen, at borgerne skal opleve et koordineret samarbejde på tværs, når de går ind ad døren i socialforvaltningen. Gør de så det?

Hvad er det særligt, der udfordrer en sammenhængende indsats overfor borgeren?

Det er jo ikke nyt, at for eksempel New Public Management skaber netop silo-tænkning, fordi lederne bliver optaget af at skabe overskud på netop deres områder. Hvordan gør man op med det?

Du mener, at den innovation blandt andet skal tage afsæt i, at borgerne skal være med til at udvikle løsninger. Hvorfor?

Hvordan forestiller du dig, at man skal gøre det i praksis?

Det er en udfordring at samarbejde på tværs af både fagligheder og sektorer, viser undersøgelse fra COK. Løsningen er i langt højere grad at inddrage borgerne, mener chefkonsulent Lene Hausted.

3 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015

udgives af Dansk SocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTelefon 7010 [email protected]

Ansvarshavende redaktør Majbrit [email protected]ør Susan [email protected]

JournalisterJesper Nø[email protected] Martin Hans [email protected] [email protected]

AnnoncerDG Media a/sStudiestræde 5-71455 København KTelefon 7027 1155Fax 7027 [email protected] designSalomet GrafikPernille Kleinert

Tryk DatagrafÅrsabonnement700 kr. inkl. momsLøssalg37 kr. pr. nummer plus forsendelse

Socialrådgiveren udkommer 15 gange om åretDette nummer udkommer26. februar 2015.Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for organisationens holdning. Kontrolleret oplag: 15.134Trykt oplag: 15.472ISSN 0109-6103

Socialrådgiveren

02 5 hurtige04 OK15 DS: Fornuftigt udgangspunkt for de afgørende forhandlinger.06 Kort Nyt09 Forebyg radikalisering Socialrådgivere er afgørende10 Mig og mit arbejde Lone Myrhøj er social projektkoordinator - og byrådsmedlem.11 Juraspalten Advokatens rolle i børnesager.12 Kun få anbragte børn føler sig hørt Inddragelse af udsatte børn kræver bedre vilkår for dialogen.14 Minister møder krydspres Socialrådgivere viste socialministeren de svære børnesager.18 Ny refusionsreform

Reformen sætter dyre ydelser under pres, advarer DS.20 Brug løs Ny regnemodel viser besparelserne ved at investere i forebyggelse.22 Planlæg den tredje alder Guide til den svære overgang fra arbejdsliv til pension.28 Kommentar Evidensbaserede metoder skal bruges med omtanke.39 Klumme fra praksis Vi skal hjælpe hinanden med at lykkes.40 Leder

Foto Kristian Sønderstrup-Granquist

”Det er et bedre økonomisk resultat, end vi så ved OK11 og OK13. Vi ønskede en aftale, som afspejler, at vi er på vej ud af den økonomiske krise, og det mener jeg, vi har fået.Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau

22

Mig og mit arbejdeLone Myrhøj er pro-jektkoordinator i den boligsociale helheds-plan på Nørremarken i Vejle - og så sidder hun i byrådet.

4Foto Kristian Sønderstrup-Granquist

Farvel til jobbet

10

Overgangen til pensionist-tilværelsen er et af de vanskeligste skift i livet, og det er vigtigt at forberede sig, så man kan ud-nytte de nye muligheder.

4 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 AF JESPER NØRBY

llerede inden Dansk Socialrådgiverforenings en-

delige overenskomstforhandlinger med arbejdsgi-

verne afsluttes ved udgangen af februar, står det

klart, at socialrådgiverne kan se frem til lønstig-

ninger.

Den generelle OK-aftale mellem de kommuna-

le arbejdsgivere i KL og Forhandlingsfællesska-

bet, som forhandler på vegne af over en halv milli-

on kommunalt ansatte, indeholdt lønstigninger på

5,42 procent over tre år. Dermed er der udsigt til

reallønsstigninger for de kommunalt ansatte so-

cialrådgivere.

- Det er et bedre økonomisk resultat, end vi så

ved OK11 og OK13. Vi ønskede en aftale, som af-

spejler, at vi er på vej ud af den økonomiske krise,

som OK-forhandlingerne i 2011 og 2013 bar præg

af, og det mener jeg, vi har fået, fortæller Dansk

Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.

Godt udgangspunkt for DS-forhandlingerSelvom det ikke er et prangende resultat, er af-

talen mellem KL og Forhandlingsfællesskabet et

fornuftigt udgangspunkt for DS’ egne OK-forhand-

linger med KL, som afsluttes i udgangen af febru-

ar, vurderer Majbrit Berlau.

Til gengæld er det ikke det store, formanden

inden redaktionens deadline for dette blad kan

sige om DS’ afgørende forhandlinger med arbejds-

giverne, som blandt andet fastsætter socialrådgi-

vernes pension og arbejdstidsforhold.

Majbrit Berlau understreger dog, at et vigtigt

skridt mod de afsluttende forhandlinger allere-

de er taget: Lærerne har opnået et forlig med ar-

bejdsgiverne fra KL.

- I Forhandlingsfællesskabet ventede vi med at

gennemføre de generelle forhandlinger, indtil Læ-

rernes Centralorganisation havde fået et resultat

i hus. Ved OK13 formåede arbejdsgiverne at isole-

re lærerne, og et af målene med at skabe Forhand-

lingsfællesskabet var, at faggrupper ikke igen måt-

te blive efterladt på perronen. Det, at lærerne har

fået en aftale, giver en helt anden ro på, nu hvor

DS og de andre organisationer skal forhandle hver

for sig.

Realløn sikret for statsansatteDe generelle forhandlinger på det regionale områ-

de gik i gang 20. februar - efter dette blads dead-

line. Til gengæld står det allerede nu klart, at

reguleringsordningen fortsætter på både det stats-

lige og kommunale område. Dog med den æn-

dring, at der indføres et såkaldt privatlønsværn,

som skal sikre, at den offentlige og private lønud-

vikling følges ad.

- Reguleringsordningen sikrer, at hvis det pri-

vate arbejdsmarked for alvor kommer i gang og

får lønfremgang til følge, så smitter det positivt af

på os offentligt ansatte, fortæller Majbrit Berlau.

På det statslige område blev der allerede 6.

februar indgået en generel aftale mellem Mo-

derniseringsstyrelsen på arbejdsgiversiden og

Centralorganisationernes Fællesudvalg på løn-

modtagersiden. Her endte det med et forlig, som

DS-formand Majbrit Berlau kalder ”smalt, men

fornuftigt.” Aftalen indebærer blandt andet, at de

statsansatte får 4,5 procent mere i løn over de næ-

ste tre år.

- Vores hovedkrav var generelle lønstigninger,

som kunne sikre reallønnen, og det har vi fået.

Derfor er jeg tilfreds med aftalen, siger Majbrit

Berlau.

TR-suppleanter beholder beskyttelseFra arbejdsgiverside meldte især KL gennem ef-

teråret 2014 ud, at de ønskede at fjerne beskyttel-

sen af suppleanter for medarbejderrepræsentan-

ter.

Denne forringelse har Dansk Socialrådgiverfor-

ening advaret kraftigt imod. Derfor finder Majbrit

Berlau det fornuftigt, at KL’s ønske blev taget af

bordet under forhandlingerne med Forhandlings-

fællesskabet.

Alternativet ville have været en forringelse for

både medarbejdere og arbejdsgivere, vurderer hun.

OK15-forhandlinger nærmer sig afslutningenDelresultater med generelle lønstigninger samt styrkelse af barselsforhold og fokus på arbejdsmiljø tegner til et fornuftigt samlet OK-resultat, vurderer DS-formand Majbrit Berlau

A


- Mange arbejdspladser nyder godt af, at for eksem-

pel tillidsrepræsentant-suppleanter kan påtage sig TR-

opgaver. Derfor er det rigtig glædeligt, at forringelserne

er droppet, og at den generelle aftale respekterer den

værdifulde indsats, vores tillids- og arbejdsmiljørepræ-

sentanter samt suppleanterne udfører.

Både på det statslige og kommunale niveau inde-

bærer OK-aftalen midler til et projekt, som skal sæt-

te fokus på værdien af den danske model, herunder be-

tydningen af medarbejderrepræsentanterne, samt den

lokale dialog og MED-samarbejdet.

- Det er positivt, at aftalen sætter fokus på lokale

løsninger og værdien af MED-samarbejdet og de dialo-

ger, der foregår mellem ledelse og medarbejdere lokalt.

Det er en styrkelse af den danske model, og med en tre-

årig overenskomstperiode får vi arbejdsro til indsatsen,

siger Majbrit Berlau.

Styrkelse af barsel og arbejdsmiljøBåde på det statslige og kommunale område er der sik-

ret en ekstra uges lønnet barsel til fædre, hvilket glæ-

der Majbrit Berlau.

- Det er en vigtig styrkelse af barselsforholdene og et

vigtigt skridt i retning af større ligestilling på arbejds-

markedet, vi har kæmpet hjem her, siger hun.

Samtidig roser formanden, at forligene lægger op til

at oprette et rejsehold, som skal styrke det psykiske ar-

bejdsmiljø på arbejdspladserne.

- Et rejsehold til at styrke det psykiske arbejdsmil-

jø er en nyskabelse, som der er brug for. Der er for man-

ge arbejdspladser, som lider under et hårdt psykisk ar-

bejdsmiljø. Jeg glæder mig til at medvirke til en særlig

indsats her, hvor der er fokus på dialog mellem parter-

ne, siger DS-formanden

Forhandlinger af socialrådgivernes egne overens-

komster på både det kommunale, regionale og statsli-

ge område afsluttes 26.-28. februar - efter dette blads

deadline. På socialraadgiverne.dk/ok15 kan du dog læse

mere om forhandlinger og resultater på alle tre områ-

der. S

Sådan foregår OK-afstemningerne Resultatet af Dansk Socialrådgiverforenings OK-forhandlin-ger med de kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere forventes at ligge klar senest inden udgangen af februar. Det samlede resultat skal herefter godkendes af Hovedbestyrel-sen med henblik på at sende det til urafstemning.

Medlemmer vil få sendt info om afstemning via post og mail og opfordres derfor til at sikre, at deres kontaktoplys-ninger i DS’ medlemsdatabase er korrekte. Det kan gøres på socialraadgiverne.dk/medlemAfstemningsresultatet forventes offentliggjort den 27. marts.

Få DS-forhandlerne ud på din arbejdspladsNår de endelige forhandlingsresultater ligger fast ved ud-gangen af februar, vil Majbrit Berlau og resten af Dansk So-cialrådgiverforenings forhandlingsdelegation besøge en række faglige klubmøder rundt om i landet for at redegø-re for OK15-resultatet, inden resultatet skal til urafstemning blandt DS-medlemmerne.

Hvis du ønsker at holde et klubmøde med en DS-for-handler på din arbejdsplads, skal du kontakte din DS-region, eller en af DS’ konsulenter på det statslige område, afhængig af, om du er kommunalt, regionalt eller statsligt ansat.

Desuden holdes der møder for tillidsrepræsentanter, hvor OK15-resultaterne også vil være på dagsordenen. Tidsplan for møderne: Region Øst: 3. marts Region Syd: 13. marts Region Nord: 16. marts. Læs mere på socialraadgiverne.dk/kalender socialraadgiverne.dk/OK15


DANMARK KORTViborgSocial- og Arbejdsmar-

kedsudvalget har været i

gågaden for at få input til

kommunens ny socialpo-

litik for områderne handi-

cap, psykiatri og udsatte.

RandersJobcenter Randers giver i

samarbejde med Erhverv

Randers 10 ledige på kon-

tanthjælp et mikrolån og

vejledning, så de kan star-

te egen virksomhed.

BillundBeskæftigelsesminister

Henrik Dam Kristensen var

2. februar på officielt be-

søg på Jobcenteret, hvor

han mødte ansatte og be-

skæftigelsesudvalget.

KøbenhavnJobcenter København

har testet ledige under

30 år i læsning og ma-

tematik. Over halvdelen

behøver ekstra under-

visning i læsning.

VallensbækJobcenter Vallensbæk

har lavet en app til virk-

somheder, så kontakten

bliver nemmere. Til bor-

gerne har Jobnet en app,

udviklet af staten.

FaxeHos Jobcenter Faxes

Åben Vejledning kan man

gå ind og få hjælp, uanset

om man er i job, er ledig,

skal i uddannelse eller er

virksomhedsejer.

Forstå din datters verden af Nina Vedel-Petersen, Peoples Press, 272 sider, 250 kroner.

Velfærdssamfundet – en grundbog af Bent Greve, Hans Reitzels Forlag, 160 sider, 250 kroner.

Socialt arbejde i en foranderlig verden af Margit Harder og Maria Appel Nissen (Red.), Akademisk Forlag, 344 sider, 369 kroner.

SyddjursKun rådhuset i Ebeltoft yder tra-

ditionel borgerservice. I resten af

kommunen bruger borgerne nu bib-

lioteket, digitale løsninger eller te-

lefonen.

DIN DATTERS VERDENForstå din datters verden

er førstehjælp til mød-

re med piger, der pludse-

lig bliver store. Den giver

svar på mange spørgs-

mål om, hvordan man

bedst tackler pigernes liv

på nettet, deres forhold

til veninderne og de evi-

ge kampe om Facebook og

fester. Det gælder om at

knække koden til hende

og lære at forstå hendes

verden, for sådan hjælper

man hende til at blive en

stærk kvinde, der kan kla-

re et moderne samfunds

store krav.

VELFÆRDSSAMFUNDETForudsætningen for at

løse velfærdsopgaver er

et kendskab til velfærds-

samfundets grundlæggen-

de sammenhæng, samt vi-

den om de problematikker,

som beslutningstagere og

administratorer står ansigt

til ansigt med. Denne bog

behandler de centrale pro-

blemstillinger med inddra-

gelse af teorier, der viser

bredden i de forskellige til-

gange, som benyttes i for-

ståelsen af velfærdssam-

fundet.

GLOBALE FORANDRINGERDet sociale arbejde påvir-

kes af globale perspek-

tiver og forandringer.

Fx ved finansielle kriser,

der ændrer vores livsvil-

kår. Eller når konflikter

får mennesker til at flygte

hertil. Bogen præsenterer

eksempler på det sociale

arbejde inden for tre over-

ordnede temaer: Social-

rådgivernes kompetencer,

det sociale arbejde i sam-

fundet og synet på sociale

problemer.

HorsensKommunen har åbnet en lands-

dækkende alkoholrådgivning på

lidtformeget.dk med gratis og

anonym onlinerådgivning via vi-

deomøde, telefon eller mail.

Indvandreres efterkommere haler ind på stillingerForskellen mellem, hvilke stillinger, ”gammeldanskere” og efterkommere af indvandre-re har, er blevet mindre. Flere efterkommere har jobs, der forudsætter kvalifikationer på et højt niveau, og færre har jobs, som kræver forholdsvis få kvalifikationer, viser ny SFI-rap-port. Samtidig har førstegenerationsindvandrerne det sværere, når det gælder integration på arbejdsmarkedet.

Den positive udvikling for efterkommerne hænger sandsynligvis sammen med, at de som gruppe får mere uddannelse og dermed får flere og bedre kvalifikationer.

- Det er positivt, at efterkommernes integration på arbejdsmarkedet forbedres med årerne, men det er selvfølgelig vigtigt at huske, at de stadig har et efterslæb i forhold til danskere, siger seniorforsker Vibeke Jakobsen, der har lavet undersøgelsen.”Indvandreres og efterkommeres placering på det danske arbejdsmarked” kan downloades på sfi.dk.

Velfærdsstaten som ulighedsbekæmperUlighedens Topmøde 2015 ser på vel-færdsstatens rolle som bekæmper af ulig-hed. Professor Richard Wilkinson præ-senterer sin seneste forskning, og man diskuterer, om en ny velfærdsmodel, der frisætter medarbejdernes fagligheder, styrker relationen til borgerne og under-støtter mødet med den enkelte, kan bidra-ge til at bekæmpe de stigende uligheder. Det sker 24. marts kl. 9-16.30 i København. Læs mere og tilmeld dig på cevea.dk. For medlemmer af DS koster deltagelse 350 kroner.

Alle gamle børnesager gemmesVoksne med en socialt belastet barn-dom kan lette voksenlivet ved at få hjælp til at genskabe en traumatisk barndom gennem akterne fra deres sag. Men indtil kulturminister Marian-ne Jelved i januar med øjeblikkelig virk-ning gav kommunerne ordre til at stop-pe al kassation af børnesager, er næsten alle sager, hvor børnene ikke har været anbragt uden for hjemmet, blevet ma-kuleret. Fra 2007 gemmes alle sager elektronisk, og de skal alle bevares for eftertiden.


I Socialrådgiveren 3-4 1950: Foreningen som sådan

kan jo ikke påtage sig som en forpligtelse at skaffe stil-

linger til alle de uddannede socialrådgivere, men man er

gået ind i et agitationsarbejde og søger stadig, dels gen-

nem artikler, dels gennem forhandlinger at finde frem

til de steder, hvor der er muligheder for nye stillinger.

For at holde os ajour med de gennem dagspressen an-

noncerede stillinger, har vi bestilt avisklip vedrørende

sociale spørgsmål, herunder ledige stillinger.

DS I PRESSEN

”Vi kan faktisk hjælpe folk, hvis de mødes af medarbejde-re, der via deres socialfaglighed kan spotte, vurdere og iværk-sætte den rette indsats, inden den sociale deroute sætter ind. Derfor er det en klog investe-ring at have socialrådgivere i denne indsats. Vi kan både levere på den direkte beskæf-tigelsesindsats og arbejde med folks personlighed.

Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialråd-giverforening, kommenterer i debatindlæg bragt i Politiken 15. februar på ny under-søgelse, der viser, at folk, der er ledige i længere tid, ændrer personlighedstræk.

DET SKREV VI FOR 65 ÅR SIDEN 95

%

Forebyggelsesstrategi hjælper udsatte børn og ungeDER ER FLERE FORDELE OG GEVINSTER ved at arbejde strategisk med fore-byggelse og inklusion. Det viser evalueringen af Projekt Forebyggelseskommu-ner. I projektet har seks kommuner – Aarhus, København, Vejen, Odense, Høje-Taastrup og Faaborg-Midtfyn - udarbejdet samlede forebyggelsesstrategier.

Evalueringen viser, at arbejdet med at sætte fælles mål for den forebyggen-de indsats har styrket det tværgående samarbejde og den fælles tilgang mel-lem de forvaltninger og enheder, der til daglig løfter opgaven med forebyg-gelse og inklusion, ligesom kommunernes indsatsvifter nu rummer flere og strategisk udvalgte forebyggende tilbud.

Evalueringen peger også på, at der i dag er en større andel børn og unge, der modtager forebyggende indsatser, og at det er lykkedes at nedbringe skole-fraværet og øge inklusionsgraden på skolerne.

Evalueringen kan downloades på Socialstyrelsen.dk

af de danskere, der anmelder en psykisk arbejdsskade, får den ikke anerkendt af Arbejdsskadesty-relsen.

”Det lyder rigtig godt, at DS begynder at kigge på vejledende sagstal. Især efter kontanthjælpsreformen, hvor der er kommet andre krav med forskellige koordinatorroller og forskellige krav til, hvor ofte man skal have samtaler med borgerne.Socialrådgiver Trine Kappel på DS’ facebookside som kommentar til, at DS har sænket sine vejledende sagstal på børneområdet.


Så er det nu, du skal byde ind med forslag til workshop eller oplæg! Gå ind på DS’ hjemmeside, www.socialraadgiverne.dk, og kom med dit forslag til en workshop eller din gode idé.

Socialrådgiverdage 2015 holdes den 9. og 10. november 2015 på Hotel Comwell i Kolding for 800 socialrådgivere og studerende un-der overskriften ”Sammenhæng og faglig kvalitet”

Faglig kvalitet er vigtigere end nogensinde i en tid med dybtgåen-de omstillinger på hele arbejdsfeltet og med stadigt større krav til det sociale arbejde. En afgørende forudsætning for kvalitet er sammen-hæng og helhed i indsatsen, og som modvægt til tiltagende speciali-sering og bureaukrati formuleres det mere og mere som et centralt fagligt og politisk mål.

Men hvad er faglig kvalitet under de nye vilkår? Hvordan sikrer vi sammenhæng og helhedssyn i praksis? Hvordan bidrager vi selv til at få det op på lystavlen? Hvor er de gode eksempler, vi kan bygge videre på? Tør vi udfordre hinanden på vores faglighed? Der er al mulig grund til at diskutere kvalitet, faglig stolthed, sammenhæng og et reelt hel-hedssyn i en tid, der råber på en kvalifi ceret udvikling af det faglige ar-bejde. Det er det, Socialrådgiverdage 2015 giver dig mulighed for.

Vær med til at forme programmet!På Socialrådgiverdage kan gode erfaringer, visioner og forskningsre-sultater foldes ud i dialog med socialrådgivere og forskere. Her træ-der faget i karakter fra alle socialrådgivernes arbejdsområder.

HAR DU FORSLAG TIL EN WORKSHOPET OPLÆG, EN PANELDEBAT SÅ BYD IND NU

Vi skal sammensætte et bredt program med cirka 65 workshops, paneldebatter, oplæg og andre faglige indslag. En workshop varer 1-1½ time. Forslag til en workshop skal sendes til DS via hjemmesiden www.socialraadgiverne.dk. Sidste frist er tirsdag den 7. april kl. 12.

Vi opfordrer alle til at byde ind - praktikere såvel som forskere. Der er ikke honorar for workshops, men for hver workshop er der én friplads, som omfatter deltagelse og overnatning på dobbeltværelse.

Socialrådgiverdages programgruppe sammensætter programmet ud fra de indkomne forslag. Vi forbeholder os ret til at bruge forslag og idéer i anden sammenhæng på Socialrådgiverdage. De, der indsender forslag, vil blive kontaktet i løbet af april og maj.

Tilmelding til Socialrådgiverdage 2015 åbner 28. august på www.socialraadgiverne.dk.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Henrik Egelund Nielsen, [email protected], eller Søs Ammentorp, [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spændende erfaringer fra dit arbejde? Brænder du for et projekt? Har din forskning givet resultater, faget bør kende til?

Kort sagt: har du noget på hjerte, som skal i spil i en faglig dialog på socialrådgiverdage?

9 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015TEKST MAJBRIT BERLAU, FORMAND, DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING

Socialrådgivere er afgørende, når radikalisering skal forebygges

e tragiske hændelser den 14.

og 15. februar, hvor en ung

mand skød to uskyldige og ci-

vile medborgere samt sårede

fem betjente, sendte chokbølger af sorg

og forfærdelse gennem os alle. Og ind-

trykkene vil stå i bevidstheden hos de

fleste mange år frem.

At angribe andre på grund af de-

res holdninger, religion, politiske over-

bevisning eller etnicitet er så langt fra

vores folkedemokratiske grundsyn og

værdier. Men heldigvis var modsvaret

fra hovedparten af den danske befolk-

ning at rykke tættere sammen frem for

at gå i panik.

For som formanden for Politiforbun-

det, Claus Oxfeldt sagde: ”Pas på, at

reaktioner ikke bliver overreaktioner.”

Mere åbenhed, tolerance og demokra-

ti skal altid være vores modsvar på an-

greb som dem, vi så i weekenden.

Hvad der drev den unge, og hvad

hans motiv var, får vi aldrig af vide, da

han selv mistede livet. Klart står det

til gengæld, at der var tale om en ung

mand, som havde været i kontakt med

systemet flere gange - senest da han

sad i fængsel.

Mange har stillet det spørgsmål:

Hvordan kan vi undgå gentagelser af

denne forfærdelige weekend i februar.

Det kan der desværre ikke udstedes ga-

rantier for, at vi kan.

Men via vores faglighed har vi social-

rådgivere evnerne til at få øje på og ar-

bejde med de unge, som er i farezonen

for at blive radikaliseret. Det er evner,

som forpligter, og en række socialråd-

givere er da også helt centralt placeret

i den indsats. For eksempel spiller so-

cialrådgiverne en vigtig rolle i Krimi-

nalforsorgen, som advarede PET om de

ekstreme holdninger hos den unge, der

få måneder senere endte som gernings-

mand

Vi socialrådgivere kan og skal fort-

sat byde ind i arbejdet imod forråel-

se og radikalisering af unge. Ikke kun for at undgå

nye tragedier eller for at forebygge, at radikalise-

rede unge tager til Syrien for at kæmpe. Men også

for at modvirke, at grupper af mennesker i Dan-

mark afsondrer sig fra det etablerede samfund

med risiko for marginalisering og oprettelse af pa-

rallelsamfund.

En klog socialrådgiver sagde til mig: ”Når unge

radikaliseres, er det basalt set et udtryk for en

mistillid til systemet samt for et savn af et fælles-

skab, hvor de hører til”.

Den mistillid og det savn kan vi som samfund

i almindelighed og socialarbejdere i særdeles-

hed handle på. Det er selvfølgelig lettere sagt end

gjort, men heldigvis har vi flere gode erfaringer

med, hvordan vi gennem den sociale indsats kan

forebygge radikaliseringen.

I nogle kommuner laver socialrådgivere ”kon-

trakter” med de unge og deres familier med hen-

blik på at skabe en ny livstil, få forældrene til at

tage ansvar, samt skabe struktur i de unges liv.

Det er et afgørende, forebyggende tiltag. Men også

det boligsociale arbejde, familiearbejdet og natur-

ligvis den tværfaglige indsats er nødvendig.

I virkeligheden ved vi meget om, hvad vi skal

gøre for at forebygge forråelse og radikalisering.

Men indsatsen tager tid og ressourcer, og det er

ofte her, der opstår udfordringer. Hvis den fore-

byggende indsats skal lykkes, er det afgørende, at

der tages fat her.

For når de unge først er blevet radikaliseret,

bliver det for alvor svært. Heldigvis finder den-

ne radikalisering kun sjældent sted, og vi har ek-

sempler på positive erfaringer med, hvordan vi

kan modarbejde den. Men hvis vi for alvor skal

den til livs, kræver det - ud over tid og ressour-

cer - bedre vidensdeling og samarbejde mellem so-

cialrådgivere i forvaltningerne, pædagoger, politi,

kriminalforsorgen og SSP. Derfor vil vi i Dansk

Socialrådgiverforening tage initiativ til - sammen

med andre organisationer - at kortlægge den vi-

den, vi har, samt drøfte, hvordan vi kan gå ny veje.

Vores faglighed forpligter os socialrådgivere til at

gå forrest i det arbejde. S

kom

men

tar

”I virkeligheden ved vi meget om, hvad vi skal gøre for at fore-bygge forråelse og radikalisering. Men indsatsen tager tid og ressourcer, og det er ofte her, der opstår udfordringer.

D


Lone Myrhøj, der er uddannet international socialrådgiver, har siden 1. maj 2014 arbejdet som projektkoordinator i den boligsociale helhedsplan på Nørremarken i Vejle. Et områ-de, der ifølge hende er fyldt med fantastiske mennesker, der blandt andet som frivillige tager hånd om deres nærmiljø.

- Jeg står for sammen med en anden

projektkoordinator at gennemfø-

re helhedsplanen frem til 2017. Det

handler om alt fra ungeråd, op-

gangsambassadører og uddannelse

af sundhedsagenter til udvikling af

beboerdemokrati og beskæftigelse.

Målet er at understøtte den enkel-

tes og områdets udvikling og vej-

lede beboerne i, hvordan de tager

ejerskab. Vi går ind og dyrker de-

res engagement og lyst til at bidra-

ge til fællesskabet.

- Jeg synes, at Nørremarken er et fan-

tastisk sted. De mennesker, der bor

her, er gode til at skabe succeser.

Et eksempel er omkring jul, hvor vi

holdt en stor juletræsfest. Der del-

tog cirka 300 beboere fra alle de tre

boligforeninger, som er en del af

Nørremarken. Vi har som projekt-

koordinatorer selvfølgeligt vejledt

undervejs, men ellers har beboer-

ne selv stået for festen. Det var su-

per hyggeligt.

- Min største udfordring i jobbet er

nok samtidigt det, som jeg også el-

sker; nemlig at jeg skal nå mine

målsætninger i en uforudsigelig

hverdag, der sjældent minder om

den forrige.

- Min uddannelse har givet mig en

metodebevidsthed. Samtidigt er

det nødvendigt for mig at være me-

todisk fleksibel, da opgaverne er

talrige, og det er forskelligt, hvad

den mest hensigtsmæssige løsning

er i en given situation. Jeg føler, at

jeg er med til at gøre en forskel på

mange områder og går ind ad dø-

ren på arbejdet med armene begej-

stret løftet over hovedet og tænker,

TEKST JONAS AARHØJ FOTO PALLE PETER SKOV

mig

og

mit

arbe

jde

”Jeg holder mit politiske virke og mit arbejde strengt adskilt. Dog kan man sige, at jeg har en grundlæggende viden om og interesse for socialområdet, som jeg bruger i mit politiske arbejde.


jura

JURASPALTEN SKRIVES PÅ SKIFT AF JURISTERNE KAREN ELMEGAARD, JANNIE DYRING IDAMARIE LETH SVENDSEN

at det bliver en fantastisk dag. Og

sådan går jeg hjem igen.

- I min fritid er jeg politisk aktiv for

SF i Vejle Byråd som gruppefor-

mand. Jeg vil understrege, at jeg

holder mit politiske virke og mit

arbejde strengt adskilt. Dog kan

man sige, at jeg har en grundlæg-

gende viden om og interesse for so-

cialområdet, som jeg bruger i mit

politiske arbejde. Omvendt benyt-

ter jeg som projektkoordinator

nogle af de kompetencer, min erfa-

ring fra politik har givet mig i for-

hold til strategiudvikling og for-

handlinger. S

Udsendelsesrækken ”Børneadvokaten” på DR2 har givet anledning til en

del debat om indsatsen på børneområdet. Den første af udsendel-

serne handlede om en pige, som af børn- og ungeudvalget i kommu-

nen besluttes anbragt uden for hjemmet uden samtykke. Advokaten

kæmper imod anbringelsen, men den stadfæstes af både Ankesty-

relse og byret.

Udsendelsen er tankevækkende, bl.a. i forhold til advokatens

rolle. Efter servicelovens § 72 skal forældremyndighedens indeha-

ver og den unge, der er fyldt 12 år, tilbydes gratis advokatbistand

under en sag om undersøgelse, behandling, anbringelse m.v. uden

samtykke. De kan afslå tilbuddet og selv vælge en advokat. Kommu-

nen bør vejlede om dette.

Der er ikke regler om, at barnet, der er fyldt 12 år, skal have sin

egen advokat, forskellig fra forældremyndighedsindehaver(ne), og i

udsendelsen ser det ud til, at advokaten repræsenterer både mor og

barn samtidigt.

Der kan imidlertid være modsatrettede hensyn i en børnesag,

hvor der netop ofte er tale om, at myndighederne vurderer barnets

tarv anderledes end forældrene.

I nogle situationer kan der være tale om så mod-satrettede hensyn, at der nærmest er tale om modparter.

Efter retsplejelovens § 126 skal en advokat varetage berettigede

hensyn til klienternes tarv. En advokat må ikke bistå en klient i si-

tuationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der er nær-

liggende risiko for det - herunder hvor en advokat bistår klienter i

samme sag, hvis klienterne har modstridende interesser af ikke uvæ-

sentlig karakter.

Børn er underlagt forældremyndighed, men i stigende grad aner-

kendes det, at de også har selvstændige rettigheder, hvilket også er

det hensyn, der ligger bag, at børn over 12 år har fået ret til advokat-

bistand i sager om anbringelse mv. uden samtykke.

Barnets tarv er ikke nødvendigvis det samme som forældrenes.

Det fremgår således af vejledningen om særlig støtte til børn og unge

og deres familier (Social-, Børne- og Integrationsministeriets vejled-

ning nr. 9007 af 7/1 2014 - Vejledning nr. 3 til serviceloven), at det

kan være uhensigtsmæssigt af retssikkerhedsmæssige grunde, hvis

barnet/den unge og forældrene har samme advokat. Dette er ikke et

tema i udsendelsen, selv om den aktualiserer dette spørgsmål.

Her modarbejder advokaten - på vegne af mor og barn - meget ak-

tivt den indsats, som de involverede myndigheder vurderer, er bedst

for pigen, som fremstår meget skræmt og utryg. Måske kun-

ne en advokat, der ikke samtidig repræsenterede moren,

have ydet en anden form for støtte?

Advokater og børnesager

Tekst Idamarie Leth Svendsen, ph.d. stipendiat ved Roskilde Universitet i samarbejde med Profes-sionshøjskolen Metropol

12 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 TEKST SUSAN PAULSEN

EN NYE UNDERSØGELSE ”An-

bragte børn og unges triv-

sel” fra SFI viser, at kun 35

procent af de anbragte børn

føler, at de blev taget med på

råd i beslutningen om, hvor de skulle an-

bringes. 55 procent svarer, at de ikke er ta-

get med på råd, og 12 procent ved ikke el-

ler kan ikke huske, om de blev lyttet til.

Andelen af dem, som føler sig inddra-

get i beslutningen, stiger med alderen. 16

procent af de 11-årige føler, at de er ble-

vet inddraget, 25 procent af de 13-årige, 27

procent af de 15-årige og 51 procent af de

17-årige.

Andelen, der føler sig medinddraget fal-

der også, når børnene har været anbragt i

længere tid. 70 procent af dem, der har væ-

ret anbragt under et år, føler sig medind-

draget, mens det kun gælder for 11 pro-

cent af dem, der har været anbragt i mere

end fem år.

Børnenes subjektive oplevelse”Socialrådgiveren” spurgte seniorforsker

Mai Heide Ottosen fra SFI, som har været

med til at lave undersøgelsen, hvordan tal-

lene for medinddragelse skal tolkes.

- Der er ganske mange af børnene, der

oplever, at de ikke er blevet taget med på

råd, inden beslutningen om anbringelses-

sted blev taget. I forhold til dem, der blev

anbragt det pågældende sted, da de var

meget små, kan deres svar være et udtryk

for, at de i deres erindring ikke er blevet

taget med på råd - eller måske er de fak-

tisk ikke blevet spurgt. Det ved vi ikke, for

det er jo netop børnenes subjektive ople-

DS efterlyser mere tid til dialog med børn og ungeHvis udsatte børn og unge skal føle sig medinddraget, kræver det mere tid og bedre vilkår for at tale med dem. Sådan lyder Dansk Socialrådgiverforenings kommentar til SFI-undersøgelse, der viser, at kun 35 procent af de anbragte børn føler sig taget med på råd i beslutning om anbringelsessted.

velse, der bliver spurgt til i undersøgel-

sen, forklarer hun.

Mai Heide Ottosen understreger, at

blandt de ældste af børnene er det kun

to tredjedele, som oplever, at de er ble-

vet taget med på råd.

- Og da må man jo spørge, hvorfor

den sidste tredjedel svarer, at de ikke

er blevet taget med på råd. Har børne-

ne reelt forstået og hørt, hvad der bli-

ver sagt til dem? Her har socialråd-

giverne et ansvar for i højere grad at

sikre sig, at børnene virkelig oplever

sig medinddraget.

DS: Debatten skal nuanceresSpørger man Dansk Socialrådgiverfor-

enings næstformand, Niels Christian

Barkholt, vurderer han, at tallet om, at

kun 35 procent føler sig medinddraget,

skal tages med et vist forbehold.

- Nogle børn kan have svært ved at

huske, hvad der skete, og børnenes al-

der kan være en forklaring på, hvor-

for de ikke inddrages. Derudover er

det nødvendigt at nuancere debatten

om medinddragelse, siger han og ud-

dyber:

- Der vil være situationer, hvor ek-

sempelvis den unge ikke kan få afgø-

rende indfl ydelse på, hvor han eller

hun skal anbringes – fordi de ikke nød-

vendigvis kan vurdere, hvad der tjener

dem bedst. Kan man eksempelvis lade

en 13-årig pige med svært selvskadende

adfærd have stor indfl ydelse på anbrin-

gelsessted? Eller kan man lade en kri-

minel ung have stor indfl ydelse på val-

”Der er ikke noget, socialrådgivere hellere vil, end at lytte til og medinddrage børn og unge. En forudsætning for, at børn og unge kan føle sig hørt og medinddraget, er, at systemet er indrettet, så det er muligt.”Niels Christian Barkholt, næstfor-mand, Dansk Socialrådgiverforening

D


get af anbringelsessted, spørger Niels

Christian Barkholt.

Mai Heide Ottosen medgiver, at

det kan være vanskeligt at konklude-

re præcist, hvad de anbragte børns svar

om medinddragelse er et udtryk for.

- Det er godt, at der etablerer sig

en diskussion af, hvad tallene dækker

over. Det bidrager til en bedre fortolk-

ningsramme, og det vil vi bruge i un-

dersøgelsen, når den gentages om to år,

siger forskeren.

Samtaler og opfølgningNiels Christian Barkholt anerkender

også, at der er plads til forbedring.

- Det er positivt, at undersøgelsen

konkluderer, at langt de fl este anbrag-

te børn og unge oplever, at de er i triv-

sel. Når det er sagt, så er der ikke no-

get, socialrådgivere hellere vil, end at

lytte til og medinddrage børn og unge.

En forudsætning for, at børn og unge

kan føle sig hørt og medinddraget, er,

at systemet er indrettet, så det er mu-

ligt. Vi skal have tid og mulighed for at

møde børnene, hvor de er trygge. Og de

skal have mulighed for at nå os på tele-

fon og sms – lige som vi skal kunne føl-

ge op med fl ere samtaler, når børnene

har brug for det. Det kan man ikke, når

man har 60 sager, og når systemet foku-

serer på, om formalia er overholdt, og

dokumentationen er i orden.

Socialrådgivernes næstformand

pointerer, at tallet for at opleve sig

medinddraget ikke er godt nok.

- Selv om man kan diskutere selve tal-

let 35 procent, så er det klart, at antal-

let af anbragte børn og unge, der føler

sig inddraget i beslutningen om anbrin-

gelsessted ikke er godt nok. Dansk So-

cialrådgiverforening har gang på gang

dokumenteret, at socialrådgiverne ar-

bejder under et stort tidspres, som gør

det svært at arbejde på en måde, så

børnene og de unge føler sig inddra-

get. Både på grund af for mange sager

og på grund af for mange administra-

tive opgaver og for meget bureaukra-

ti. Derfor er det påkrævet med en afbu-

reaukratisering, siger Niels Christian

Barkholt.

Stor kommunal forskel på sagstal

Han opfordrer til, at hovedaktørerne,

herunder DS, træder sammen for at fi n-

de en løsning.

- Høje sagstal er en af hovedårsager-

ne til, at socialrådgiverne ikke har tid

nok til den tætte opfølgning og dialog

med børn og unge på deres præmisser.

En anden årsag skal fi ndes i organise-

ringen af arbejdet, som binder for man-

ge ressourcer i tunge beslutningsve-

je, fastslår Niels Christian Barkholt.

Dansk Socialrådgiverforening har

netop sænket sine vejledende sags-

tal på børneområdet, og anbefaler nu

mellem 25 og 35 børnesager pr. social-

rådgiver. Og når det gælder socialrådgi-

vere, der primært arbejder med anbrin-

gelser, anbefales et sagstal på max 25. S

Læs hele undersøgelsen på www.sfi .dkLæs mere om DS’ vejledende sagstal på www.socialraadgiverne.dk/sagstal

Det viser undersøgelsen også

Børn og unge, der lever i plejefamilier, er hyppi-gere glade for deres anbringelsessted end børn på døgninstitutioner og socialpædagogiske op-holdssteder. Det skal blandt andet ses i sam-menhæng med, at børn i plejefamilier på nogle områder har færre udfordringer end børn, der er anbragt på institution.

Anbragte børn er sårbare i deres relationer og netværk til jævnaldrende. 11-15-årige anbragte har sjældnere venner end ikke-anbragte jævn-aldrende, og de rapporterer hyppigere om en-somhed og om at være udsat for mobning.

Især de 17-årige anbragte fremstår som en ud-sat gruppe, når det drejer sig om helbred og sundhed.

En del af de17-åriges bekymrende sundheds-adfærd kan lokaliseres til at være anbragt ”an-det sted” – for eksempel på eget værelse eller på kost- og efterskoler. Det vil sige anbringel-sesformer, som er mere ustabile i forhold til at kunne give de unge en god overgang til vok-senlivet.

23 procent af de anbragte 15-årige oplever en lav livstilfredshed, mens det gælder for syv procent af ikke-anbragte 15-årige.

Undersøgelsen bygger på svar fra 1404 børn, som var anbragt uden for hjemmet i foråret 2014.

Kilde: ”Anbragte børn og unges trivsel 2014”, SFI.

SFI-forsker Mai Heide Ottosen medgiver, at det er vanskeligt præcist at konklu-dere, hvad de anbragte børns svar om medinddragelse er udtryk for.

14 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 TEKST JESPER NØRBY FOTO PALLE PETER SKOV

Socialrådgivere til minister: Børnesamtalen foregår på en kompleks kamppladsBørnesager ender ofte som en socialfaglig kampplads med et enormt krydspres, som - sammen med kompleksiteten i sagerne - er væsentlige udfordringer for indsatsen. Sådan var budskabet til socialminister Manu Sareen, da han besøgte Børnefamiliecenter Nordvang i Horsens.

Socialminister Manu Sareen kender selv flere af udfordrin-gerne i komplicerede børnesager fra sin tid som socialpædagog og opsøgende medar-bejder.


N NY SFI-RAPPORT akkompag-

neret af en timelang debat på

DR2 havde trukket linjerne

skarpt op ganske få dage før

socialminister Manu Sareen

skulle mødes med en gruppe socialråd-

givere fra Børnefamiliecenter Nordvang

i Horsens for at diskutere kommunens

arbejde for udsatte børn.

Rapporten viste, at kun 35 procent

af anbragte børn på landsplan føler, at

de er blevet taget med på råd i beslut-

ningen om, hvor de skulle anbringes.

Stærke tal af den slags, som politikere

ofte omsætter til skarp kritik af prak-

sis og løfter om lovmæssig opstram-

ning.

De løfter udelod Manu Sareen imid-

lertid, da han sammen med blandt an-

dre Dansk Socialrådgiverforenings

næstformand, Niels Christian Barkholt,

stillede op i TV-studiet 29. januar.

Ministeren påpegede i stedet, at fag-

grupperne omkring det sociale børne-

arbejde enstemmigt havde givet ud-

tryk for, at lovgivningen på området

var tilstrækkelig. Samtidig påpegede

han sagsbehandlernes høje arbejdspres

samt det, han kaldte den menneskeli-

ge faktor.

- Jeg kan love dig for, at det er så

sindssygt svært at sidde foran et barn

og vide, at du har det barns skæbne i

din hånd, sagde den socialpædagogud-

dannede socialminister.

Præcis hvor kompliceret det kan

være, skulle han få syn for få dage sene-

re i Horsens.

Under mødet mellem Manu Sareen

og socialrådgiverne fra Børnefamilie-

center Nordvang i Horsens medvirker

blandt andre også familiechefen i Hor-

sens Kommune, Ebbe Knabe.

Ordstyrer er skolesocialrådgiver i

Horsens Kommune og hovedbestyrel-

sesmedlem i Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Charlotte Vindeløv, som har væ-

ret med til at arrangere ministerens

møde med praksis.

Minister skal mærke krydspressetTanja Nyborg Jakobsen, socialrådgiver

og sektionsleder i Familie og Forebyg-

gelse i Horsens Kommune, har sat for-

middagen af til mødet med ministeren.

Og hun har en plan for dagen: Manu Sa-

reen skal have konkrete, praktiske ek-

sempler på det krydspres, socialråd-

giverne på børneområdet kan opleve i

forbindelse med børnesamtalerne. Og

eksempler på, at indsatsen for at høre

børnene ikke altid medfører, at de rent

faktisk føler sig inddraget.

Med sig har hun et billede af et sags-

forløb, som gennem en årrække be-

lastede det sociale system helt op på

lokalpolitisk niveau. Et forløb, hvor for-

skellige faggrupper på både kommu-

nalt, regionalt og statsligt niveau hav-

de forskellige vurderinger, og hvor flere

sagsbehandlere måtte afgive sagen, sim-

pelthen fordi den var for hård at være i.’

Tanja Nyborg Jakobsen skitserer

sagen. Et forældrepar skal skilles, og

der er beskyldninger om vold og over-

greb. Sagen varer i flere år og invol-

verer en række fagfolk - heriblandt

socialrådgivere, socialpædagoger og

psykologer i både kommune, region og

statsforvaltningen.

- Forældrene anker løbende afgørel-

serne, og hele systemet er konstant in-

E

»

volveret. Der er fagpersoner på alle ni-

veauer inddraget, og de har forskellige

vurderinger og holdninger til sagen.

Samtidig er der fokus på sagen fra po-

litisk niveau. Det er et ekstremt stort

krydspres for en enkelt rådgiver at være

i, fortæller Tanja Nyborg Jakobsen.

Som mødeansvarlig har Charlotte

Vindeløv forberedt en række spørgs-

mål, som kan være med til at under-

strege de mekanismer og udfordringer,

som konstant er i spil i forløbet. Men

hun får ikke brug for dem. For ministe-

ren stiller selv de nødvendige spørgs-

mål. Han genkender flere af elementer-

ne i forløbet fra sin egen tid i praksis

og husker udfordringerne fra møder

med uenige fagfolk.

Socialrådgivere under stort presBeskyldningerne om overgreb under-

kendes i retten. Forældrene kæmper

om, hvem, der skal have børnene, for-

tæller Tanja Nyborg Jakobsen.

- Som socialrådgivere skal vi konklu-

dere på, hvad andre faggrupper fortæl-

ler os og have tillid til deres vurderin-

ger. Men i denne sag er det vanskeligt

at konkludere noget på de udtalelser,

der kommer fra andre fagprofessionelle.

For de har vidt forskellige vurderinger.

Børnene ønsker at være hos den ene

forælder, men ifølge loven har den an-

den forælder ret til at se dem. Efter en

lang periode med konfliktmægling op-

når forældrene enighed omkring sam-

vær og forældremyndighed, og sagen af-

sluttes formelt.

- Men er historien så en succes? I

SFI-undersøgelsen ville de her børn

sikkert bonne ud som nogle, der ikke

”Det handler ikke ”bare om at lytte til barnet.” Der er langt flere aktører involveret, og selv når de er enige, kan deres vurdering ligge langt fra det, barnet selv helst vil.- Tanja Nyborg Jakobsen


føler sig inddraget, selvom vi i den grad

har hørt dem. For de har ikke kunnet

få det, som de udtrykte ønske om at få

- blandt andet på grund af lovgivningen

- og det har været et hårdt forløb for

dem, siger Tanja Nyborg Jakobsen.

Ledelsesopbakning er afgørendeSamtidig har forløbet været en eks-

trem belastning af systemet, fortæller

Tanja Nyborg Jakobsen. Der har været

pres på samarbejdet mellem kommune

og statsforvaltning, og lange ventetider

samt manglende udveksling af oplysnin-

ger har forsinket processen. Samtidig

er sagen et eksempel på, hvad der sker,

når fagligheder ramler ind i hinanden.

- Når der er så forskellige vurderin-

ger blandt de forskellige fagfolk, og et

enormt pres, så er det en virkeligt svær

position at sidde i som socialrådgiver.

Sagen er et eksempel på, at børnesam-

talen ikke foregår i en osteklokke. Det

handler ikke ”bare om at lytte til bar-

net.” Der er langt flere aktører involve-

ret, og selv når de er enige, kan deres

vurdering sagtens ligge langt væk fra

det, barnet selv helst vil, understreger

Tanja Nyborg Jakobsen.

Hvordan kan socialrådgiverne hol-

de til det pres, spørger Manu Sareen.

Spørgsmålet er ment helt lavpraktisk.

- Det er enormt vigtigt, at sagsbe-

handlerne har opbakning fra ledelsen.

Og at ledelsen er tæt på rent fagligt.

Samtidig var den omtalte sag så tung,

at den i en periode på næsten et halvt

år var eneste sag på socialrådgiverens

bord, og der blev etableret et tværfag-

ligt team bestående af socialrådgive-

ren, ledelse og jurist, der sammen var

ansvarlige for sagen, påpeger Tanja Ny-

borg Jakobsen.

Manu Sareen nikker kort. Ved siden

af nikker Charlotte Vindeløv næsten

usynligt. Hun husker selv vigtigheden

af opbakning fra sin tid i en kommunal

børneafdeling, før hun fik jobbet som

skolesocialrådgiver i Horsens.

Ikke brug for mere ny lovgivningTanja Nyborg Jakobsen og hendes kol-

leger fra Børnefamiliecenter Nordvang

har endnu et ønske, som kan gøre det

hårde arbejde med udsatte børn lettere

at holde til: Arbejdsro.

- Barnets reform har resulteret i en

mængde nye regler. Nogle af dem ryk-

ker ved helt fundamentale ting i den

måde, indsatsen er bygget op på, og det

tager tid. Så vi har brug for arbejdsro.

Der er ikke behov for mere lovgivning.

Manu Sareen rykker sig lidt frem i

stolen og gentager sine ord fra DR2-de-

batten få dage inden:

- Der kommer ikke mere ny lovgiv-

ning. Både socialrådgivere og social-

pædagoger har meldt ud, at det ikke er

lovgivningen, der er problemet, og det

lytter jeg til, forsikrer han.

Socialrådgiverne fra Horsens har dog

flere bud på, hvordan man kan styrke

rammerne for børnesamtalerne.

- Hvis det er nødvendigt med social-

rådgiverskift undervejs i sager, er det

godt, hvis den gamle sagsbehandler er

med ved første møde med en ny sags-

behandler og kan ”overlevere” barnet.

Det giver noget tryghed. Samtidig skal

vi have fokus på rammesætningen over

for barnet om, hvad samtalen hand-

ler om, og hvad vilkårene er. Og så skal

vi have bedre muligheder for at sikre

et kendskab til barnet, siger Tanja Ny-

borg Jakobsen.

Hun foreslår samtidig aldersdiffe-

rentierede guidelines for samtalen om,

”Når der er så forskellige vurderinger blandt de forskellige fagfolk, og et enormt pres, så er det en virkeligt svær posi-tion at sidde i som socialrådgiverTanja Nyborg Jakobsen

Opbakning fra ledelsen er afgørende for socialrådgivere, som skal træffe svære beslutninger på bør-neområdet, under-streger socialrådgiver og sektionsleder i Horsens, Tanja Nyborg Jakobsen.


hvornår børn er klar til at tale om for-

skellige ting på hvilke måder - også

kognitivt.

- Men det skal være som en hånds-

rækning, ikke bare endnu en ting, der

skal sættes flueben ved.

”Fluebens-samtaler”Netop begrebet ”flueben” bliver også

vendt. Det er et problem, hvis den

måde, der bliver kontrolleret, fører til

”fluebens-samtaler”, der bliver bog-

ført som gode samtaler, mens gode

samtaler kan blive talt som fejl på

grund af procedurer og formaliteter,

understreger Manu Sareen.

Han vil høre, om socialrådgiverne

har bud på, hvordan man kan komme

unødigt bureaukrati til livs.

- Det ville gavne at fjerne krav om,

at opfølgninger skal indberettes til

Ankestyrelsen, og det ville gavne, hvis

de praksisundersøgelser, der foreta-

ges, bliver af mere kvalitativ indholds-

mæssig karakter, frem for om tingene

er noteret korrekt i sagen. siger Tanja

Nyborg Jakobsen.

Samtidig er der risiko for fejlbe-

hæftede svar på grund af skemaer og

formalia, som er så stringente, at der

ikke er plads til at beskrive situatio-

nerne reelt og korrekt, påpeger hun.

Minister vil mødes med DSIndsatsen for afbureaukratisering er

vigtig, men man kommer ikke uden

om at diskutere sagstal og sagskom-

pleksitet, hvis rammerne for den gode

sociale indsats skal styrkes, mener

både Tanja Nyborg Jakobsen og Char-

lotte Vindeløv.

Dansk Socialrådgiverforening har

netop sænket sine vejledende sags-

tal på børneområdet for at være ajour

med den stigende kompleksitet i sa-

gerne. Manu Sareen er dog ikke me-

get for at diskutere loft over sagstal.

- Det handler om kompleksiteten

i sagerne. Man kan stirre sig blind på

et sagstal. Ledelse og organisering er

også vigtigt. Man skal se hele billedet.

SVENSKE TILSTANDE GIVER NYE UDFORDRINGER I HORSENSHorsens Kommune begyndte i sommeren 2014 at arbejde efter den svenske model, Borås-mo-dellen. Der er tilført godt fem millioner kroner til sagsbehandlingen på området for de 0-11-årige, og målet er, at sagsbehandlerne her højst skal sidde med 20 sager på deres bord.

Så langt ned er man dog ikke kommet endnu, fortæller Tanja Nyborg Jakobsen, socialrådgiver og sektionsleder i Familie og Forebyggelse i Horsens Kommune.

- Sagstallet er omkring 24 nu, hvor det tidligere var 45. På området for de 12-18-årige er må-let et sagstal omkring 37. Den afgørende indsats skal gerne være sket, inden barnet fylder 12, si-ger hun.

Omlægningen betyder, at socialrådgiverne skal til at arbejde på en helt ny måde. Det lavere sagstal fører ikke nødvendigvis til, at den enkelte sagsbehandler har mindre at lave, påpeger sek-tionslederen.

- Det er et helt nyt mindset at arbejde ud fra. Vi er langt mere udadvendte end tidligere. Der er langt flere netværksmøder, mere nysgerrighed, mere tid ude hos borgerne, og vi skal være åbne. Det tager tid at vænne sig til. Samtidig stiller det krav om, at ledelsen skal være helt tæt på, også rent fagligt.

Vi vil inddrage Dansk Socialrådgiver-

forening for at se, hvad vi kan gøre for

at forbedre situationen, siger han.

Vi skal vise, hvorfor det er sværtTanja Nyborg Jakobsen er delvist enig

med ministeren.

- DS’ vejledende sagstal er vigtige

pejlemærker. Det er rigtigt, at vi ikke

må stirre os blinde på et tal. For bille-

det er mere komplekst end det, da det

også handler om sagskompleksitet, or-

ganisering og ledelse.

Til gengæld ærgrer hun sig over den

forsimpling af socialrådgivernes arbej-

de, som hun oplever fra både visse poli-

tikere og journalisters side.

- Både i DR2-debatten om SFI-un-

dersøgelsen og i medierne generelt sav-

ner jeg billeder på, hvorfor rammerne

for børnesamtalen er så komplicerede.

Derfor er jeg glad for, at vi i dag kunne

give socialministeren et praktisk ind-

blik i netop de udfordringer, der er. S

Socialrådgiver Tanja Nyborg Jakobsen foreslår, at der laves aldersdifferentierede guidelines for børnesamtaler til socialrådgivere om, hvornår børn er klar til at tale om forskellige ting - også kognitivt.


slutningen af januar kom aftalen om den læn-

ge omtalte refusionsreform, hvor regerin-

gens ambition har været at gøre op med

kommunernes refusions-cirkus - hvor kom-

munerne ikke altid har valgt den indsats,

der er bedst for den enkelte ledige, men den, hvor

refusionen er størst.

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit

Berlau, mener, at den nye model for kommuner-

nes refusion af udgifter til beskæftigelsesindsatsen

er et vigtigt skridt hen imod, at man på landets

jobcentre kan sikre den fagligt bedste indsats.

- Det meget positive element i reformen er, at

risikoen for kassetænkning i højere grad forsvin-

der. Man frigiver den faglige metode, i stedet for

at man styrer efter bestemte krav gennem økono-

mien. Det er godt for beskæftigelsesindsatsen, og

også godt som et led i afbureaukratiseringen af

området.

- Jeg håber, at forenklingen vil føre til, at det i

højere grad bliver den socialfaglige vurdering, som

kommer til at afgøre, hvilken indsats den enkelte

borger modtager.

Dyre ydelser under presMajbrit Berlau, mener dog også, at den korte tids-

horisont på et år, hvor alle refusionssatser på

overførselsindkomster til kommunerne nedsættes

til 20 procent, vil medføre nye udfordringer.

- Når regeringen laver en refusionsreform

med så lave refusionssatser, så kan det få alvor-

lige konsekvenser for de mest udsatte borgere.

Jeg er bekymret for, at den hurtige nedtrapning

af refusionen fra 80 procent til 20 procent på alle

forsørgelsesydelser på et år, kan være med til at

presse borgere ud af de forsørgelsesydelser, som

er dyrest. Og der er en risiko for, at der vil være

endnu færre, som vil få tildelt førtidspension –

hvor refusionssatsen pt. er 35 procent.

Majbrit Berlau er dog tilfreds med, at borgere,

Refusionsreform kan ramme de mest udsatteDansk Socialrådgiverforening er bekymret for, at refusions-reformen sætter de dyreste forsørgelsesydelser under pres. Men det er positivt, at der gøres op med kassetænkningen, og at der kommer mere fokus på indsatsen.

”Jeg håber, at forenklingen vil føre til, at det i højere grad bliver den socialfaglige vurdering, som kommer til at afgøre, hvilken ind-sats den enkelte borger modtager.Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

der har fået tilkendt førtidspension før juli 2014,

ikke er omfattet af reformen.

Risiko for øget social eksportMajbrit Berlau vurderer, at de nye lave refusions-

satser indebærer en risiko for øget social eksport,

da de lave refusionssatser - som bliver gældende

allerede pr. 1. januar 2016 - vil presse kommuner-

ne økonomisk.

- Derfor er det positivt, at der med aftalen laves

en barriere imod social eksport. Reglerne skærpes

med den nye reform, så kommunen fremover skal

finansiere og udbetale førtidspensionen de første

seks år, efter en borger fraflytter en kommune. Det

gælder dog ikke for kontanthjælpsmodtagere. Der-

for vil vi opfordre regeringen og KL til at holde øje

med, at denne gruppe ikke udsættes for social eks-

port.

Socialrådgivernes formand håber, at udlignings-

reformen vil sikre en rimelig økonomisk omforde-

ling mellem kommunerne. SLæs DS’ høringssvar påsocialraadgiverne.dk/DSmener

I

TEKST SUSAN PAULSEN

Vold og trusler om vold skal forebygges og håndteres i fællesskab.

Se hvordan på forebygvold.dk

Oplever du trusler eller vold på jobbet?

forebygvold.dk

20 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 TEKST JESPER NØRBY

amfundet mister hvert år over

70 milliarder kroner på bor-

geres sociale deroute. Pen-

ge, som i mange tilfælde kun-

ne spares, hvis man satte ind tidligere

og stærkere.

Så kontant er udmeldingen fra fol-

kene bag den såkaldte ”Skandia-mo-

del,” en ny regnemodel, som kan bereg-

ne samfundets udgifter til borgere, som

”falder ud” af samfundet.

Udgifterne har fået betegnelsen

”udenforskabets pris,” og regnemodel-

len giver også bud på, hvordan denne

pris kan mindskes ved at styrke fore-

byggelsen og den tidlige indsats.

Fem danske kommuner er pionererInitiativet til Skandia-modellen er ta-

get af pensionskassen Skandia, som

for nogle år siden gik sammen med en

gruppe svenske forskere om at lave reg-

nemodellen til brug i Sverige. 80 sven-

ske kommuner har allerede taget reg-

nemodellen til sig og bruger den som et

værktøj i deres sociale indsats.

I Danmark har pensionskassen

Skandia samarbejdet med Copenhagen

Business Schools Centre for Economic

and Business Research (CEBR) og Cen-

ter for Socialt Ansvar om at udvikle en

dansk udgave af modellen.

De fem kommuner Herning, Slagel-

se, Køge, Hillerød og Aarhus er blevet

tilbudt at indgå i et projekt, hvor folke-

ne bag værktøjet underviser udvalgte

medarbejdere i de pågældende kommu-

ner i at bruge regneværktøjet.

Testkommune: En øjenåbnerHerning Kommune havde i forvejen sat

Kommuner kan spare milliarder - ved at bruge flere pengeEn ny regnemodel skal gøre det muligt at beregne udgifter og besparelser ved at styrke forebyggelsen på det sociale område. Modellen bliver allerede brugt flittigt i Sverige, og flere danske kommuner snuser til den.

tiltag i gang, som skulle nytænke, hvordan kom-

munens penge på det sociale område i højere grad

kunne investeres i tidligere forebyggelse, og ikke

som det typisk er i dag, først når børn, unge eller

familier allerede er kommet helt ud i tovene - som

leder af Herning Kommunes afdeling for forret-

ningsudvikling, Jette Søndergaard, udtrykker det.

- Vi hørte fra en række budgetansvarlige i både

kommune, region og stat, at de egentlig godt vid-

ste, hvor vi burde investere, hvis vi skulle forebyg-

ge, at familien, barnet eller den unge kom i den

dårlige situation. Men investeringerne skete ikke,

fordi praksis og incitamentstrukturer ikke var til,

at man bare flytter rundt på pengene. Hvert fag-

område har jo sit eget budget og ofte selvstændi-

ge lovgivning.

Jette Søndergaard ser Skandia-modellen som

et vigtigt led i at skabe en fælles indsigt på tværs

af sektorer og niveauer, fordi den viser, at det kan

betale sig at forebygge på tværs.

- Skandia-modellen giver et meget tydeligt bil-

lede af, hvad det koster os at undlade at investe-

re. Så værktøjet er også en trædesten til at styrke

dialogen mellem politikere, administration og in-

stitutionsfolk. Hvis vi for eksempel skal tale om

forebyggelse af udgifter til anbragte børn, så er vi

nødt til at tale med alle aktører, som har snitfla-

der til området, og ikke bare dem, som er kommu-

nalt budgetansvarlige for anbringelser.

”Vi burde selv have skaffet overblik” Værktøjet giver mulighed for at simulere ændrin-

ger i udgifterne til de enkelte indsatser, fortæller

Jette Søndergaard.

- Hvilke gevinster vil der kunne opnås, hvis vi for

eksempel investerer 1.000.000 kroner i en bestemt

målgruppe? Det kan værktøjet på baggrund af ma-

tematiske modeller give nogle bud på. Desuden kan

vi få indblik i, hvordan gevinsterne fordeler sig på

forskellige offentlige sektorer.

Skandia-modellen er kun en af mange ting,

der skal til, for at det offentlige kan arbejde end-

SÅDAN FUNGERER ”SKANDIA-MODELLEN”

Regneværktøjet kan - på baggrund af data fra Dan-marks Statistiks registre samt en række matematiske modeller - lave en ’cost-be-nefit’-analyse om brug af of-fentlige overførsler, sund-hed, tabt arbejdsfortjeneste med mere. Kommune kan blandt andet definere mål-gruppe for indsatser, forven-tet effekt og omkostninger-ne ved indsatsen.

Den første udgave af Skandia-modellen arbejder med seks grupper af men-nesker: Personer med psy-kiske lidelser, personer, som har været anbragt som barn, personer med stofmisbrug, personer med livsstilssyg-domme samt normalbefolk-ningen.

Læs mere på www.udenforskabetspris.dk

S


nu mere med forebyggende investeringer frem for med

kortsigtede sociale indsatser, understreger Jette Søn-

dergaard. Men hun ser værktøjet som et godt middel til

at sætte gang i den tværgående og helhedsorienterede

tænkning i en kommune.

- Skandias regnemodel har givet os et tal-grundlag,

som vi aldrig selv har haft. For udgifterne ligger spredt

på fl ere forskellige budgetter på tværs af kommune, re-

gion og stat. Men nu, hvor vi har tallene, kan vi jo godt

undre os over, at vi ikke selv har sat os ned og fået et

samlet overblik i stedet for de her små, separate bille-

der fra hvert enkelt område. For det gør virkelig en for-

skel, siger hun.

DS og minister: Vigtigt at styrke forebyggelseDansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Ber-

lau, håber, at Skandia-modellen kan tydeliggøre nød-

vendigheden af forebyggelse. Ikke bare i de fem test-

kommuner, men i hele landet.

- Der er et kæmpe potentiale i at styrke forebyggel-

sen, og værktøjer som Skandia-modellen kan være med

til at tydeliggøre det potentiale. Man kan ikke give en

garanti for, at en bestemt investering vil kunne rykke i

en konkret familie, men Skandia-modellen giver et ty-

deligt bevis på den gavn, langsigtede investeringer og

forebyggelse gør, når man måler generelt på det socia-

le arbejde. Og jo mere vi investere, jo bedre bliver re-

sultaterne.

Også socialminister Manu Sareen ser modeller som

Skandia-modellen som rigtig gode værktøjer til at kva-

lifi cere indsatsen.

- Men også til at pejle ressourcerne derhen, hvor det

rent faktisk er nødvendigt. Alle beregninger viser jo

netop, at det kan betale sig at forebygge, siger han til

Ugebrevet A4. S

Så meget koster ”udenforskabet” i din kommunePå www.udenforskabetspris.dk kan du læse mere - og se, hvor mange penge, det koster i din egen kommune, at borgere fal-der ud af samfundet.

”Skandia-modellen giver et meget tydeligt billede af, hvad det koster os at undlade at investere.Jette Søndergaard, leder i Herning Kommunes afdeling for forretningsudvikling


Karin Heltborg dyrker både fitness og svømning, har nattevagter på et krisecenter og hjælper sin 93-årige mor en formiddag om ugen. Kirsten gik på pension to gange. Første gang kedede hun sig …

Et farvel til jobbet er et af de vanskeligste skift i livet, og det er vigtigt at forberede sig, så man kan gribe de muligheder, den tredje alder giver. Sådan lyder rådet fra Poul-Erik Tindbæk, der har udgivet en bog om emnet.Han advarer mod de værste faldgruber på de næste sider, hvor de to socialrådgivere, Karin Heltborg og Bente Røttig, fortæller hvorfor og hvordan, de har valgt at gå på pension.

KARIN GIK PÅ PENSION TO GANGE

»


”Jeg siger aldrig, at jeg har travlt, for jeg gør kun det, jeg har lyst tilKarin Heltborg, pensioneret socialrådgiver, 73 år

24 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 TEKST MIKKEL PRYTZ

GRIB MULIGHEDERNE I DIN TREDJE ALDERDet kræver forberedelse og overvejelser, når en socialrådgiver går på efterløn og pension, så afskeden med arbejdsmarkedet ikke bliver en flugt. Det mener chefkonsulent Poul-Erik Tindbæk.

Tre gode råd til den bedste overgangSocialrådgivere, der vil gøre over-gangen fra arbejdsmarked til efter-løn eller pension så glat som mulig, kan have brug for et par gode råd. Her er tre fra Poul-Erik Tindbæk:

Realisme. Et farvel til jobbet er et af de vanskeligste skift i livet. Med den indsigt er man mere indstil-let på at tænke sig om en ekstra gang og tale med andre, når man skal finde et nyt formål med tilvæ-relsen.

Åbenhed. Vær ikke bange for at tale med andre om din nye livsba-ne. Dialog kan være en stor fordel, eksempelvis gennem workshops med andre i samme situation.

Opmærksomhed. Det kan hjæl-pe at holde fokus på sine kompe-tencer, både faglige og personlige. Disse kompetencer skal der også være plads til i den kommende til-værelse.

I BLIVER ÆLDRE og æl-

dre, og samtidig får vi fle-

re gode år at leve i, inden

aldringen gør os afhængi-

ge af andres hjælp. En ny

fase af livet har kilet sig ind mellem ar-

bejdsliv og alderdom, og det er vigtigt

at forberede sig på dette skift i tilvæ-

relsen, så man kan gribe de muligheder,

den tredje alder giver.

Det vurderer chefkonsulent Poul-

Erik Tindbæk, som har udgivet bogen

”En tredje karriere” og holdt en ræk-

ke foredrag og kurser for seniorer, der

er på nippet til at sige farvel til det ak-

tive arbejdsliv.

Her har han mødt op mod 100 social-

rådgivere og har derfor et godt billede

af, hvilke tanker og forestillinger fag-

gruppen gør sig, når tiden til at forlade

arbejdsmarkedet nærmer sig.

- Mange socialrådgivere oplever, at

deres job har forandret sig i den sene-

ste tid. De fortæller, at kvaliteten af de-

res arbejde er dalet. Der er større krav

om dokumentation og ikke samme grad

af indflydelse som tidligere, og derfor

handler afskeden med arbejdsmarkedet

for dem om at slippe for noget, de ikke

bryder sig om, siger Poul-Erik Tindbæk.

Dermed bliver overgangen fra ar-

bejdsliv til efterløn eller pension for

manges vedkommende en flugt, mener

han.

- Og det er en træls måde at trække

sig tilbage på. For hvad får de i stedet?

Den store fortælling er, at nu kommer

Her kan du læse merePoul-Erik Tindbæk: ’En tredje karriere’Lone Kühlmann og Henning Kirk: ’Afskaf alderdommen’Mona Larsen m.fl.: ’55-70-åriges forbliven på arbejdsmarkedet’www.en3karriere.dkwww.aeldresagen.dk: ’Forbered overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv’

friheden til at rejse og gøre, som man

vil, men når den første forelskelsesperi-

ode er omme, oplever mange, at de har

mistet et godt netværk og muligheden

for at gøre en forskel for andre, fort-

sætter Poul-Erik Tindbæk.

Læg en planDer er mange værdier knyttet til ar-

bejdslivet, som man ifølge Poul-Erik

Tindbæk nemt kan komme til at sav-

ne, når man ikke længere går på job.

Derfor råder han til, at man tænker sig

godt om og lægger en plan for den nye

fase af sit liv, man skal til at tage fat på.

- Socialrådgivere har valgt deres er-

hverv, fordi de godt kan lide at gøre en

forskel for andre mennesker. Og det kan

de blive ved med at gøre gennem den fri-

villige sektor. Derfor tror jeg, at mange

vil finde en god platform for deres nye

livsfase i frivilligt arbejde, hvor samfun-

det stadig får fornøjelse af deres kompe-

tencer, siger Poul-Erik Tindbæk. SLæs hans bedste råd til at få overgangen mellem arbejdsliv og pension til at glide nemmest på de kommende sider, hvor du også kan møde to socialrådgivere, der fortæller om det store skift i tilværelsen.

V


Pas på faldgruberne!Poul-Erik Tindbæk advarer socialrådgivere, der står foran et farvel til arbejdsmarkedet, mod at begå tre typiske fejl:

FORELSKELSESPERIODEN: Den første tid efter afskeden med kollegerne går nemt; af-slapning, maling af huset, besøg hos venner og familie, ferier og rejser… Og hvad så? Det kan give et dyk, både fysisk og mentalt, når hverdagen rammer igen, hvis man ikke har for-beredt sig.

FRIT FALD: Dit netværk består både af dine nære og mere fjerne relationer. Tænker du over den gode kollega, der hver dag møder dig med et smil og et godmorgen? Netværket giver jordforbindelse og struktur i hverdagen, men det skal styrkes og plejes. Det kommer ikke af sig selv.

DET SØDE LIV: ”Nå, så slipper du for arbejdet. Gid, det var mig!” Når man møder denne holdning, kan det være svært at give udtryk for, at man også er bekymret og usikker over sin nye livsbane. Men det er vigtigt at give sig selv lov til også at sætte ord på disse følelser.

Pension og efterløn i tal og procenter

Tilbagetrækning fra arbejdslivet er den sværeste tilpasning i livet. Sådan svarede 41 procent af de adspurgte pensionister i en amerikansk under-søgelse fra 2008. 12 procent svarede, at den vanskeligste tilpasning var at blive gift, få børn, blive skilt mm.

40 procent af de 55-59-årige dan-skere forventer at arbejde, efter de er fyldt 62 år. 15 procent forventer at ar-bejde efter de 65.

Det er lavtuddannede, kvinder, of-fentligt ansatte og personer på ned-sat tid, der forventer at forlade ar-bejdsmarkedet tidligst.

En engelsk undersøgelse fra 2013 viser, at risikoen for at få en depres-sion stiger med 40 procent, når man har trukket sig tilbage fra arbejdsmar-kedet.

Ved udgangen af 2012 var godt 110.000 danskere på efterløn. I 2003 var tallet godt 180.000.

I 2042 forventes der at være 1,54 mio. ældre over 65 år i Danmark. I 2009 var antallet 875.000.

Kilder: Poul-Erik Tindbæk, aeldresagen.dk, sfi.dk, sfr.dk og Danmarks Statistik.

»

26 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 TEKST MIKKEL PRYTZ FOTO ULRIK TOFTE

FTER ET LANGT ARBEJDSLIV som socialrådgiver var tiden

blevet inde for Karin Helt-

borg til at gå på pension i

2008. Det første halve år som

pensionist bragte hende både til Austra-

lien og New Zealand, men på trods af de

spændende oplevelser savnede hun både

arbejdet, kollegerne og klienterne.

til i byarkivet hver fredag formiddag, og

om sommeren gav hun en hånd med ha-

vearbejdet ved Bollers Slot, som Kirsten

Munk blev forvist til af Christian IV.

- Jeg arbejdede halvandet år eks-

tra. Så havde kommunen ikke råd til

at have mig mere, og det passede mig

egentlig meget godt. Nu måtte det ef-

terhånden være nok, siger Karin Helt-

borg, som dermed sagde farvel til sin

arbejdsplads for anden og sidste gang.

Det betyder ikke, at hun ikke kan

fylde tiden ud. De tre frivilligjob hol-

der hun fortsat fast i, og herudover er

hun medlem af det lokale menigheds-

råd, svømmer og dyrker fitness, sidder i

Beringsstafet-udvalget og er repræsen-

tant i Pensionskassernes Administrati-

on, PKA. Og så hjælper hun sin mor på

93 hver onsdag formiddag.

- Jeg har en fin tilværelse. Jeg be-

stemmer jo selv, og jeg siger aldrig, at

jeg har travlt, for jeg gør kun det, jeg

har lyst til, siger Karin Heltborg.

Mærk godt efterDen tidligere socialrådgiver råder alle

til at mærke godt efter, inden de tager

beslutningen om at stoppe arbejdslivet.

- Det kan være en trøst ikke at skul-

le arbejde mere, men man skal gøre op

med sig selv, hvornår det er tid. Det

er ikke alle, der er så heldige at kunne

vende tilbage til jobbet igen, siger Ka-

rin Heltborg, som også opfordrer kom-

mende pensionister og efterlønnere til

at kigge på den frivillige sektor.

- Mange steder skriger de på hjælp.

Og det er vel typisk for os socialrådgi-

vere, at vi gerne vil finde indhold i til-

værelsen ved at yde en indsats for an-

dre, tilføjer hun. S

Karin Heltborg vendte tilbage til arbejdet, efter hun var gået på pension i 2008. Nu har hun sagt endeligt farvel, men holder sig stadig beskæftiget.

Da hun mødte en tidligere kollega

fra Horsens Kommune og indrømmede,

at den nye tilværelse kedede hende, gik

der ikke lang tid, før hun blev kontak-

tet af sin tidligere leder med et tilbud:

Kom tilbage til os 12 timer om ugen.

Det kunne Karin Heltborg ikke sige

nej til, så hun vendte tilbage til myn-

dighedsafdelingen, som hun havde sagt

farvel til kort forinden.

- Det var rigtig fint at vende tilbage,

og mine klienter var også glade for, at

jeg kom igen. Dem har jeg stort set al-

tid haft det godt med, fortæller Karin

Heltborg, der i dag er 73 år.

Tre frivillig jobInden hun sagde op, havde hun nået at

tage fat på en del frivilligt arbejde, og

det fandt hun fortsat overskud til ved si-

den af deltidsarbejdet. Karin Heltborg

tog nattevagter på et krisecenter, hjalp

E

”Man skal gøre op med sig selv, hvornår det er tid

27 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015TEKST MIKKEL PRYTZ FOTO KRISTIAN SØNDERSTRUP-GRANQUIST

ESKEDEN til Sclerosefor-

eningen var klar, da Bente

Juul Røttig i 1999 blev an-

sat som ledende socialråd-

giver: Hvis de ansatte hen-

de, ville hun blive ved med at arbejde

for dem i mange år. I hendes eget hoved

lød planen, at hun ville trække sig tilba-

ge som 62-årig.

- Men da jeg nærmede mig den al-

der, havde jeg slet ikke lyst til at holde

op. Jeg var rigtig glad for både arbejdet

og kollegerne og fik så mange spænden-

de udfordringer, så jeg aftalte med min

chef, at jeg kunne blive på halv tid, for-

tæller Bente Røttig, der i dag er 64.

Aftalen betød, at der blev ansat en

ny ledende socialrådgiver, mens Ben-

te Røttig fik tid til nogle af de opgaver,

hun brænder meget for; det handicap-

politiske område og støtte til de lokale

aktiviteter i kommunerne.

- Det har været fantastisk dejligt at

være fri for ledelsesopgaver. Jeg har

kunnet gå i dybden med et mere smalt

område i stedet for at have ti bolde i

»

Når 64-årige Bente Juul Røttig går på pension i næste måned, lægger hun ikke det sociale ansvar på hylden. Hun fortsætter kampen på andre baner - og stiller også op til Folketinget.

”Jeg havde ikke lyst til at holde op

B


Sæt pensionen på prøve

Det kan være en god idé at sætte dig selv på skolebænken, inden du siger farvel til ar-bejdsmarkedet. Ved at gå gennem disse 10 øvelser kan du se, om du har styr på din kommende tilværelse:

1. Tænk på syv begivenheder i dit liv, hvor du har haft det allerbedst. Hvad vil du gerne overføre herfra til dit nye liv?

2. Lav den modsatte øvelse: Tænk tilbage på fem lavpunkter i dit liv. Hvordan kan du undgå lignende situationer fremover?

3. Lav en jobbeskrivelse, der matcher din person. Hvilke typer opgaver foretrækker du, og hvilke udfordringer brænder du for?

4. Lav et budget for din tilværelse, mens du er på dit arbejde, og lav så et budget for ti-den efter sidste arbejdsdag.

5. Tænk over din sundhedstilstand. Hvilke gode vaner og uvaner har du, og hvad kun-ne være første skridt til at ændre dine va-ner?

6. Tegn dit netværk. Hvem er tæt på, hvem er længere væk, og hvordan kan dit net-værk udvikles, når du ikke længere ser dine kolleger hver dag?

7. Skriv en liste over de aktiviteter, der gi-ver dig energi og bevægelse – både alene og sammen med andre.

8. Tal med andre, der overvejer at stoppe eller allerede har sagt farvel til arbejdsmar-kedet. Hvad var deres grund til at stoppe, hvornår traf de beslutningen, og hvordan har de og deres omgivelser reageret?

9. Læg en personlig plan for den tredje kar-riere. Notér stikord for dig selv om dine mål for job, sundhed, netværk, aktiviteter og økonomi.

10. Deltag i workshops eller kurser for kom-mende pensionister. De tilbydes eksempel-vis gennem din fagforening, a-kasse, pensi-onsordning eller ældreorganisationer.

luften og hele tiden prioritere, siger

Bente Røttig.

Blander sig ikkeHun er taknemmelig for, at hendes ar-

bejdsplads gav hende muligheden for at

skrue ned for arbejdet.

- Det er flot, at de turde lade mig

fortsætte. Mange steder ville man nok

frygte, at jeg som tidligere leder ikke

ville kunne lade være med at blande

mig. Men jeg håber, alle vil sige, at alle

parter har fået et godt udbytte af af-

talen. Jeg blander mig ikke i ledelsen,

men giver gerne mine erfaringer videre,

hvis den nye leder beder mig om det, si-

ger Bente Røttig.

De udsattes stemmePå nedsat tid har hun haft overskud til

sammen med en håndfuld andre frivil-

lige at danne borgernetværket og bi-

siddergruppen ”Hovsa, Holbæk”, som

hjælper mennesker, der ikke har res-

sourcer til at gennemskue systemet

selv, som hun siger det.

- Jeg har hele tiden tænkt, at jeg

skulle lave frivilligt socialt arbejde, når

jeg fik tiden til det, om det så skulle

”Jeg føler mig lige så engageret i mit arbejde, som jeg hele tiden har gjort, men nu kan jeg se, at jeg godt kan fylde min tilværelse op med andet, der giver mening for mig”Bente Røttig, socialrådgiver og folketingskandidat

være vagter på et kvindekrisecenter el-

ler en varmestue. Men da jeg blev op-

mærksom på, hvordan min egen kom-

mune behandler mennesker på kanten

af samfundet, blev det klart for mig,

at her var en opgave at løse, fortæller

Bente Røttig, der fylder 65 i marts.

- Og så holder jeg op med at arbejde.

Det er jeg parat til nu. Jeg føler mig lige

så engageret i mit arbejde, som jeg hele

tiden har gjort, men nu kan jeg se, at jeg

godt kan fylde min tilværelse op med an-

det, der giver mening for mig, siger hun.

På tingeSamtidig har hun truffet en beslutning,

som også får konsekvenser for hendes

nye liv; hun stiller nemlig op som folke-

tingskandidat for SF, så hendes afsked

med jobmarkedet bliver hurtigt afløst

af valgkampagne.

- Det er mit arbejde i ”Hovsa, Hol-

bæk”, der har inspireret mig til at stil-

le op. Jeg synes også, jeg har en forplig-

telse til at bruge min socialpolitiske

viden fra mit arbejdsliv til at forsøge at

gøre en forskel. Nu får jeg tiden til det,

og så må jeg simpelthen gøre det, si-

ger hun. S

»

No Name er et privat opholdssted for børn og unge mellem 14 og 18 år, hvor fokus er lagt på Tryghed, Anerkendelse og Udfordringer. Gennem handling, opnår vi fremskridt og gode resultater i arbejdet med vores unge.

bedst muligt.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi har et unikt koncept for

socialpædagogiske behandlingsbehov. No Name skaber en

arbejdstræning, intern skole og pasning af dyrehold, der giver

Priserne er all inclusive…

Vi har åbent døgnet rundt.

30 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 TEKST NIELS HJELM VEIRUP

kom

men

tar

N BEVIDST tilrettelagt ind-

sats med indbygget vejled-

ning til behandlerne kan

hjælpe mange børn og unge

og deres familier, når de står

i uoverskuelige situationer,

der historisk set tidligere

har krævet en opsplitning af familien eller

hvordan...

I ”Socialrådgiveren” nr. 12/2014 var der

en artikel, som redegør for den amerikan-

ske professor Richard Barths synspunkter

om at være bevidst om valget af indsats til

børn og unge.

Det fører så i artiklen frem til et syns-

punkt fra forskningsleder Mette Deding

på SFI om, at ikke alle børn kan ”red-

des” gennem evidensbaserede metoder.

Hun fremfører blandt andet et argument,

som jeg opfatter som et påstået udtryk for

’monopolisme’, når det hævdes, at brug af

de evidensbaserede metoder skulle hjæl-

pe alle.

En reaktion på disse opfattelser, der

trænger sig på, må være: Hvem har dog

påstået, at de evidensbaserede metoder

kan hjælpe alle? Jeg synes, at der er andre

perspektiver i dette og vil forsøge at rede-

gøre for en lidt anden tilgang.

Da Multi Systemisk Terapi (MST) kom

til landet for mere end 10 år siden, blev

den amerikanske udviklingsdirektør des-

værre ”sluppet løs”. Han fik udtalt noget

om, at MST ville betyde, at de deltagen-

de familier aldrig mere ville få problemer

af en sådan karakter, at de ville henven-

de sig til en offentlig hjælpeinstans for at

få hjælp.

Evidensbaserede metoder skal bruges med omtanke. Det giver god mening at bruge de korte indsatser i familier til børn og unge, hvor det vurderes, at netop denne indsats kan medføre et mindre ressourcetræk fremover.

Guldrandet evidens

Det viste sig hurtigt, at de mål, der kunne

opstilles som udbytte af MST, var en mulighed

for at undgå en anden omkostningstung for-

anstaltning samtidig med, at der metodemæs-

sigt kunne opnås resultater gennem ’empower-

ment’-elementet i indsatsen.

Siden er andre behandlingsmodeller med

forskellige grader af og former for dokumen-

tation kommet til landet – i øvrigt alle karak-

teriserede ved at have fået en hjælpende hånd

med på vejen fra kollegaer i Norge og Sverige.

For mange af de behandlere, der har været

med i disse såkaldte programmer, har det væ-

ret en voldsom, men også frugtbar udfordring,

der har sat forældrene i centrum for egen ud-

vikling. Motivationen for den enkelte professi-

onelle ”behandler” har ikke været troen på, at

alle kunne hjælpes eller for den sags skyld, at

alle med et i øvrigt ikke nærmere defineret be-

hov skulle samme vej eller nødvendigvis have

en evidensbaseret behandlingsmodel som ene-

ste løsning.

Erfaringen i Danmark set fra mit perspek-

tiv er i den forbindelse, at et helt nyt færdig-

hedsfelt er dukket op omkring kvaliteten af

”visitation” – her forstået som det grundlag,

der skal anvendes for at afgøre, om perspek-

tiver om tilgængelighed og kapabilitet hos be-

handlerne er til stede.

Det er en ganske vanskelig øvelse, hvor der

skal være fokus på såvel sagsbehandlers kend-

skab til muligheder, ledelsens muligheder for

at kunne overskue ressourceforbrug og endelig

mulighederne for opfølgning.

Der er ingen af de evidensbaserede mo-

deller, der kan forsikre, at den nævnte på-

stand om ikke at se familien igen har en gang

på dansk jord. Derfor er en opfølgende ind-

sats fra sagsbehandler nødvendig for at sik-

re udbyttet af investeringen i foranstaltningen.

Sagsbehandlere får i den forbindelse en rolle

som en slags x-faktor, der kan forstærke den

målrettede indsats, som foranstaltningen er et

udtryk for.

Arbejdet med at forstærke grundlaget for

den omtalte ”visitation” burde komme så me-

get mere i fokus, at det slog igennem i høje-

re grad. Jeg kender ikke alt til indholdet i den

E

31 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 31 ILLUSTRATION MORTEN VOIGT

dagsaktuelle socialrådgiveruddannelse,

men fornemmer ikke, at kendskab til

indholdet i foranstaltninger har en sig-

nifikant fylde.

En anden måde at arbejde med dette

på kunne være en større bevidsthed om

brugen af principper fra Organisato-

risk Læring – hvordan kan arbejdsplad-

sen, der arbejder med foranstaltnin-

ger for børn og unge, styrke deres brug

af de erfaringer, som de enkelte på ar-

bejdspladsen gør sig? Det sker sikkert i

et vist omfang, men hvor omfattende og

bevidst bruges det?

Den enkelte sagsbehandler danner

uden tvivl et erfaringsgrundlag, som får

betydning for vedkommendes videre ar-

bejde i andre sager. Det er vel det, som

er socialrådgiverfagets integritet, men

det rejser spørgsmålet om, hvor meget

vi alle egentlig ved om dette.

I dag er beslutningskompetencen på

foranstaltningsområdet ofte placeret

hos nøje afgrænsede personalegrupper

(ledelse?), men det kunne da være inte-

ressant og nyttigt, hvis SFI kastede no-

get energi i forskning på dette felt.

Betragtningen om, at evidensbase-

rede behandlingsmodeller skulle kun-

ne hjælpe alle, skubber også perspekti-

vet om forebyggelse ind på banen. Det

er i sig selv et voldsomt emne, men igen

vil jeg tillade at påpege, at flere af de

evidensbaserede behandlingsmetoder

netop skal betragtes som forebyggen-

de. Måske forsvinder alle udfordringer

ikke, men dels bliver en familie i stand

til selv at kunne være med i at undgå en

forværring, og dels kan mere omkost-

ningstunge indsatser undgås. Dette er

også et vigtigt perspektiv, som ikke al-

tid kommer frem i debatten.

Må jeg slutte med endnu en gang at

pege på, at de, der arbejder med de evi-

densbaserede modeller, ikke har ytret

sig med en tro på, at alle skal igennem

den behandling. Der er god mening i

at bruge de korte indsatser i familier

og til børn og unge, hvor der ud fra det

forberedende sagsarbejde kan vurde-

res, at netop denne indsats kan medfø-

re et mindre ressourcetræk fremover.

Men en bevidst bevægelse i den ret-

ning kræver som nævnt en større be-

vidsthed om formidling og erhvervel-

se af kendskab til foranstaltninger – og

det kan opnås gennem facilitering på

uddannelse og udnyttelse af den viden,

som dygtige kollegaer på de relevante

arbejdspladser faktisk har. S

Niels Hjelm Veirup, socialrådgiver på døgninstitu-tionen Hedebocenteret

”Hvordan kan arbejdspladsen, der arbejder med foranstaltninger for børn og unge, styrke deres brug af de erfaringer, som de enkelte på arbejdspladsen gør sig?



DS NU

Housewarming i Region ØstDansk Socialrådgiverforenings Region Øst er flyttet til den tidligere arrest på Kornerups Vænge 12, 2. sal i Roskilde. Medlemmerne inviteres til at komme og indvie de nye lokaler fredag den 13. marts kl. 14 - 16.

Hold 87 II på DSH-K13. juni 2015 har vi 25 års jubilæum. Det er værd at fejre. Men hvem har plads og lyst til at have os? Vi har ikke planlagt noget end-nu, men det ville være så hyggeligt at se os alle. Tilmeld jer Facebook-gruppen DSH-K, 87 II, hvor vi kan skrive sammen, og I kan til-melde jer. June Lundstrøm (Frølund) telefon 2330 9012 og Ulla Kaiser (Møller Pedersen) 4037 2980, [email protected]

Seniorsektionen – generalforsamling og årsmødeSeniorsektionen indbyder til generalforsamling i Herning tirsdag den 28. april 2015 kl. 13.30-15. Alle seniormedlemmer er velkomne til at deltage. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Årsmødet holdes i forbindelse med generalforsamlingen 28. april – 29. april. Her fejrer vi seniorsektionens 25 års jubilæum med fagligt oplæg, festmiddag og revy samt på andenda-gen besøg i Kultur- og Frivillighedshuset i Holstebro. Afsluttes med frokost. Der er plads til 60 seniormedlemmer i hele arrangementet, og egenbetalingen for det hele er 600 kroner.Læs mere og tilmeld dig i perioden 12.- 24. marts på socialraadgiverne.dk/seniorsektion.Eventuelle spørgsmål rettes til formand Anita Barfod, telefon 2142 4260, [email protected] eller næstformand Eva Hallgren, telefon 3122 7385, [email protected].

Billigere for ledige og nyuddannede at være med i DSFra 2015 har socialrådgiverstude-rende endnu en god grundtil at melde sig ind.’

Ledige dimitterede socialrådgivere, der har været medlem i mindst de 12 sidste måne-der af uddannelsen, betaler i tre måneder efter uddannelsens afslutning et kontin-gent svarende til kontingentet for stude-rende – det vil sige 32 kroner om måneden. Kommer man i beskæftigelse inden de tre måneder, overgår man til at betale alment kontingent.

Dertil har Dansk Socialrådgiverforening indført en ny, lav kontingentsats for ledige arbejdssøgende medlemmer uden egenfor-sørgelse (dvs. på ægtefælle- eller samlivs-forsørgelse) på 34 kroner om måneden.

Seniorsektionen i Øst24. marts besøger Seniorsektionen i Øst to socialøkonomiske virksomheder i Bal-lerup - Huset Venture, som har succes med projektet sy & design og Grantofte-gård, der driver økologisk landbrug med kvægbestand og dyrkning af grønsager.Læs mere på socialraadgiverne.dk/senior-sektion

Mellem kontrol og tillidRegion Syd inviterer til fyraftensmøde med Christian Bøtcher Jacobsen, adjunkt ved in-stitut for Statskundskab, Århus Universitet. Han forsker blandt andet i motivation, sty-ring og ledelse i offentlige og private organi-sationer.Læs mere og tilmeld dig senest 11. marts på socialraadgiverne.dk/kalender

Socialt arbejde i farver6. maj er der faglig aktivitetsdag på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus - en dag for socialrådgivere, socialrådgiverstuderende, un-dervisere, praktikvejledere, institutioner, brugerorganisationer og samarbejdspartnere inden for socialt arbejde i ind- og udland.

Med oplæg, workshops og stande bliver der fokuseret på hvem, der har eller tager det sociale ansvar anno 2015.Læs mere om dagen på Facebook - Socialt Arbejde i farverHar du/I lyst til at bidrage til dagen med en workshop eller end stand, så læs mere på Facebook - Socialt Arbejde i farver eller send en kort beskrivelse til [email protected] senest 2. marts.

Leder, optimér din lønsamtaleDu er formentlig en trænet formidler, når det gælder arbejdspladsens og medarbej-dernes behov. Men er du også klædt på til din egen lønsamtale med din chef? Kursus for ledere, der ønsker at blive mere sikre i forberedelse og deltagelse i egen lønsam-tale. Kurset giver bud på den gode forbe-redelse og vi arbejder med forhandlingen i form af oplæg og dialog. programmet.Det sker 22. april kl. 10– 15 i Toldbodgade 19 B, København K. Læs mere og tilmeld dig senest 15. april på socialraadgiverne.dk/ledersek-tionen.

33 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 33 SOCIALRÅDGIVEREN 13 2014

Ideen om at fusionere de to hovedorga-

nisationer FTF, som Dansk Socialråd-

giverforening er en del af, og LO, hvor

blandt andet HK er med, har været

oppe at vende flere gange i det sene-

ste års tid.

Senest i slutningen af januar, hvor

HK/Privats formand, Simon Tøgern,

i en kronik i Politiken argumentere-

de for, at en ny, stor hovedorganisati-

on var nødvendig, hvis fagbevægelsen

også i fremtiden skulle kunne mobilise-

re lønmodtagerne og sikre indflydelse

hos politikere, arbejdsgivere og i me-

dierne.

En sammenlægning af FTF og

LO vil betyde en ny hovedorganisa-

tion med godt 1,3 millioner medlem-

mer. Der er ingen tvivl om, at det vil

give fagbevægelsen langt større gen-

nemslagskraft, hvad enten det gælder

armlægning eller samarbejde. Netop

det argument vejer tungt også for os i

Dansk Socialrådgiverforening. En ny,

stor hovedorganisation vil på mange

måder fremtidssikre fagbevægelsen.

En fusion vil dog også medføre flere

faggrupper og dermed flere forskelli-

regi

onsle

der

TEKST ANNE JØRGENSEN, FORMAND REGION SYD

ge interesser under samme paraply. Det bliver en udfordring

at skabe enighed. Men skal fagbevægelsens indflydelse sikres

i fremtiden, kan enighed blive en nødvendighed, uanset om

FTF og LO slår sig sammen eller ej. Denne udfordring bør

altså ikke afskrække os.

Samtidig har vi igennem de seneste årtier set, at en stadig

større del af lovgivningen på arbejdsmarkedet besluttes i EU.

Derfor er vi nødt til at styrke det europæiske samarbejde i

fagbevægelsen, og et nyt stort hovedforbund vil give langt fle-

re ressourcer til den indsats.

Organisationerne på arbejdsgiversiden rykker tætte-

re sammen med udsigt til en sammenlægning af KL og Dan-

ske Regioner til følge. Det kalder på et stærkt svar fra fagbe-

vægelsen, og det svar kan komme allerede til efteråret, hvor

FTF og LO holder kongres. Her er det svært at forestille sig,

at tankerne om en ny, stor hovedorganisation ikke vil blive

konkretiseret.

En fusion vil dog stille nye krav til Dansk Socialrådgiver-

forening, hvis socialrådgiverne fortsat skal have en stærk

stemme i deres hovedorganisation. I øjeblikket har Dansk

Socialrådgiverforening plads i både FTF’s hovedbestyrel-

se og lokalbestyrelser, og vi nyder stor indflydelse. Sådan en

indflydelse er vi ikke garanteret i en ny hovedorganisation

med 1,3 millioner medlemmer.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at en samling i fagbevæ-

gelsen er en nødvendighed, men det stiller krav om, at vi sik-

rer vores indflydelse gennem nye samarbejder. Det bliver

en vigtig arbejdsopgave for os, hvis en fusion af LO og FTF

skulle gå hen og blive en realitet.

DSKALENDER Læs mere om arrangementerne – og se flere – på www.socialraadgiverne.dk/kalender

3. marts, RoskildeTR-temadag med oriente-

ring om overenskomstforli-

get 2015.

9. marts, FredericiaAdvokat Line Barfod giver

indføring i regler for gælds-

sanering.

10. marts, FrederiksbergSektion Selvstændige holder

temadag om ennagrammet.

11. marts, FredericiaFaggruppen Døgninstitutio-

ner og opholdssteder holder

kursus om aktuelt lovstof.

11. marts, VejleTR-uddannelse: TR og AMiR

i samspillet om den gode ar-

bejdsplads.

11. marts, AarhusBliv klogere på din pensions-

ordning i PKA.

12. marts, NyborgSygehussocialrådgiverne

holder Landsseminar 2015

og generalforsamling.

12. marts, MiddelfartFaggruppen Integration hol-

der temadag om integration

samt generalforsamling.

12. marts, FredericiaFaggruppen Handicap hol-

der temadag om Inklu-

sionens udfordringer på

handicapområdet samt ge-

neralforsamling.

13. marts, AarhusDjøf med løg(n) – show om

grotesk ledelse i toppen af

offentlige virksomheder og

organisationer.

16. marts, ViborgTR-temadag med oriente-

ring om overenskomstforli-

get 2015.

16. marts, VejleTR-uddannelse: Stats-TR

i DS.

17. marts, NyborgTR-uddannelse: Det person-

lige lederskab +

17. marts, FredericiaMellem kontrol og tillid –

fyraftensmøde med Christi-

an Bøtcher Jacobsen.

18. marts, HolstebroForebyg udbrændthed. Psy-

kolog Mette Thuesen fortæl-

ler om udfordringer ved at

være professionel hjælper.

19. marts, OdenseFaggruppen Familiepleje

holder temadag om match-

ning.

24. marts, MiddelfartTR-uddannelse: TR for-

handler.

24. marts, BallerupSeniorsektionen besøger to

socialøkonomiske virksom-

heder.

24. marts, EsbjergSeniormøde for dig, der er

fyldt 58 år og måske er på

vej på pension.

Hellere stor og vågen


Karrieretelefonen

Har du brug for hjælp til personlig afklaring og udvikling af dit jobforløb som socialrådgiver?

Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en halv times coaching af en erfaren konsulent fra DS. Hen-sigten er at give støtte til og udfordre dine egne tanker om din jobmæssige fremtid.

Åben mandage kl.15-18 på telefon 33 93 30 00

Læs mere på socialraadgiverne.dk/karrieretelefon.

Familiepleje- og tilsynskonsulenterFaggruppen inviterer til temadag om matching. Der bliver fokuseret på model-ler og metoder, der er udviklet i et samar-bejde med psykolog Thilde Westmark og familieplejekonsulenterne i Greve, Høje-Taastrup og Ishøj kommune. Det sker 19. marts kl. i Odense. Der er gratis adgang. Læs mere og tilmeld dig senest 12. marts på socialraadgiverne.dk/kalender.

Er du korrekt registreret?Vil du være sikker på at få alle relevante til-bud og informationer fra Dansk Socialråd-giverforening, er det vigtigt, at du er regi-steret korrekt i medlemssystemet:

Din adresse - også e-mail Din arbejdsplads Den faggruppe/det netværk, som du øn-

sker at være medlem af.Du kan altid rette dine oplysninger på

socialraadgiverne.dk/medlem.

Hvis du har brug for hjælp til Selvbetjenings-systemet kan du sende en mail til [email protected] eller kontakte Med-lemsafdelingen mellem kl. 9-12 på 3338 6176.

DS NU

Den professionelle hjælperVil du forebygge udbrændthed? Mød psykolog Mette Thuesen der gennem sit oplæg beskriver de følelsesmæssi-ge udfordringer ved at være professio-nel hjælper – og forskellige strategier til at tackle dem.Fyraftensmøde 18. marts i Holstebro. Læs mere og tilmeld dig senest 4. marts på socialraadgiverne.dk/kalender

Vand og By. Kontor: Hovedvejen 4B (Hjarnø). 7130 Juelsminde. Tlf. 86137211Hjemmeside: www.vandogby.dk Mail: [email protected]

få børn til få voksne i lang tid =det nærmeste der ligner familieliv!

Vand og By

Vi skaber rammerne, som er med til at give børn og unge alt det, der skal til for at leve et indholdsrigt og værdigt liv.

Vi tager os af børn og unge med følgende syn-dromer og tilstande: Tourette, Asperger, Silver-Russel, Prader-Willi, ADHD, sent udviklet og fysisk handikappet.

Vi tager socialpædagogisk udgangspunkt i hver enkelt beboer og har med andre ord ikke én pædagogik, men lige så mange pædagogikker, som vi har beboere.

Fem beboere udgør en kube. I ungdomskuben bor de 14 – 18-årige (kan udvides til 23-årige). Herefter bor man i voksenkuben, indtil udslus-

Vi er med vores beboere indtil de er klar til at tage hul på en selvstændig voksentilværelse. Alle tidligere beboere er altid velkomne i vores madklub og som deltager på ferier.

Sommeren tilbringer vi ombord på vores sejl-skib Njord; resten af året lever vi ungdomsliv med skole, arbejde og fritidsliv i byen. I 1983 åbnede vi vores institution i Aarhus, og i foråret 2015 åbner vi to nye institutioner i henholdsvis Mariager og Juelsminde.

vandogby.dk. Vi kommer også gerne på besøg for at fortælle mere. I er velkomne til at kontakte os på nedenstående mail eller telefon.

Stofrådgivningen udbyder to efteruddannelser i 2015:

”RUSMIDDELVEJLEDER FOR UNGE – MED SAMTALEN I FOKUS!”

Start d. 20. maj 2015. Tilmeldingsfrist d. 15. april 2015

”Løft dine kompetencer og lær at gennemføre strukturerede samtaleforløb med unge, der har forbrug af rusmidler!”

Samtaleredskaber til: Arbejdet med ikke motiverede unge, håndtering af ambivalens, handlinger mod mål, tilbagefaldsforebyggelse.

Teoretiske oplæg Bl. a. Arv/miljø, ungdomskultur, traumer, mentalisering.

For professionelle der har gennemført ”Pædagogisk arbejde i forhold til rusmidler og unge” eller lignende.

”PÆDAGOGISK ARBEJDE I FORHOLD TIL RUSMIDLER OG UNGE”

Start d. 16. september 2015. Tilmeldingsfrist d. 2. September 2015

”Løft dine kompetencer og lær at afdække, forstå og tale med unge om rusmiddeludfordringer og hjælpebehov”

Undervisning i:Stoffer, relationer, forandringsarbejde, dobbelt-diagnoser, gruppeforløb, forældrekontakt.

For professionelle der arbejder pædagogisk med unge og har en pædagogisk eller sundhedsfaglig grunduddannelse.

Yderligere info: www.stofraadgivningen.dk eller ring på tlf. 30593733

VALBY LANGGADEVi kan støtte unge med:

Personlighedsforstyrrelse Forandret virkelighedsopfattelse Angst, stressbelastning og selv-

skadende adfærd Opmærksomhedsforstyrrelse Depression Flygtningeproblematikker Andre sociale problematikker

Læs mere på www.CBBE.dk

CASA BLANCABo & Erhverv

Den 1-årige supervisionsuddannelseEn uddannelse, der udvikler dine kompetencer og giver rum for sparring, refleksion, kreativitet og teori til din professionelle praksis som supervisor.

Uddannelsen starter 16. marts – 7 moduler á 2-3 dage + studiedage og træningsdage.

Læs mere på phmetropol.dk/supervision eller kontakt uddannelseskoordinator Helle Salby, 72 48 72 83

NARRATIVE KVALITETSUDDANNELSER: GRUNDIG TRÆNING I SAMTALEN

TVÆRFAGLIG 1 ÅR (BASISÅR) 2015NARRATIV SAMTALEPRAKSIS

TVÆRFAGLIG 2-3 ÅR 2015NARRATIV SAMTALETERAPI

narrativeperspektiver.dk

NARRATIVEPERSPEKTIVER

StillingsannoncerSend din annonce til DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, tlf: 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 eller [email protected]

Deadline kl. 12

Socialrådgiveren nr. 4 27. februar 12. marts Socialrådgiveren nr. 5 25.marts 9. aprilSocialrådgiveren nr. 6 17. april 30. aprilSocialrådgiveren nr. 7 8. maj 21. majSocialrådgiveren nr. 8 29. maj 11. juni

SIDSTE FRIST FOR INDLEVERING UDKOMMER

Natur og Udvikling

Læs mere og se fl ere ledigestillinger på www.halsnaes.dk

Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk - se under job - ledige job eller til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen, Frederiksværk

Socialrådgiver/socialformidlerHandicap & Voksne

Vi søger en ny kollega til at arbejde med voksne med handicap eller andre sociale problemstillinger. Er du social-formidler, socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig uddannelse, så er det dig, vi leder efter. Handicap & Voksne er en afdeling i spændende udvikling. Vi har fokus på borgerens ansvar for eget liv, helhedsperspektiv, voksen-udredningsmetoden, effekt og fornuftig ressourceanvendelse.

Kontakt leder af Handicap- og Voksenafdelingen Mette Marie Juul Kristiansen, tlf. 4046 7927. Eller besøg vores hjemmeside www.halsnaes.dk under ”Job hos os”, hvor du kan få nærmere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist torsdag den 12. marts 2015.

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online på www.gribskov.dk/job

UNDERSØGELSE OG SOCIAL INDSATS (USI)

Socialrådgiver/SocialformidlerUSI består af tre tværfaglige team: Børne- og familieteamet, Ungeteamet og Team etniske minoritetsfamilier.

Vi søger dig der brænder for, har erfaring med, og lyst og vilje til at arbejde i Børne- og familieteamet eller i Ungeteamet.

Læs mere om os og stillingerne i jobprofilen på kommunens hjemmeside, og har du ydeligere spørgsmål så ring til team-leder Lars Boe Wille 7249 6709 eller fagchef Erik Birch Nielsen 7249 6212.

Skriv i din ansøgning, hvilket team eller opgaver du har særlige kompetencer indenfor eller er særligt interesseret i.

Ansøgningen sendes elektronisk via gribskov.dk så vi har den seneste torsdag 12. marts kl 12.00.

Vi afholder 1. samtalerunde torsdag 19. marts, hvor vi udvælger til 2. samtalerunde der finder sted torsdag 26. marts.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Telefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14

SEKRETARIATET Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Tlf: 70 10 10 99 [email protected]

REGION ØST (dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland)Dansk SocialrådgiverforeningRegion ØstKornerups Vænge 12, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 [email protected]

REGION SYD (dækker Region Syddanmark)Dansk Socialrådgiver foreningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 [email protected]

Kontoret i OdenseLumbyvej 11, opgang C, 2th.Postboks 2495100 Odense CTlf: 87 47 13 00

REGION NORD (dækker Region Nordjylland og Region Midtjylland)Dansk Socialrådgiver foreningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 [email protected]

Kontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 [email protected]

Kontoret i AalborgHadsundvej 184 BPostboks 7649000 ÅlborgTlf: 87 30 91 [email protected]

ARBEJDSLØSHEDSKASSEN (Jobformidling) FTF-A (hovedkontor) Snorresgade 15, Boks 220 0900 København C Tlf: 70 13 13 12

PENSIONKASSEN PKA Pensionskassernes Administration Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup Tlf: 39 45 45 45

For øvrige kontaktoplysninger henvises til hjemmesiden socialraadgiverne.dk. Se under ”Om DS” eller under ”Medlemsgrupper”.

DS:

Kont

akt

KLUMMEN SKRIVES PÅ SKIFT AF SOCIALRÅDGIVERNE KARINA ROHR SØRENSEN, ANNE SKOV KRAMER MIKKELSEN , TRINE RY OG HENRIK CHRISTENSEN

Vi skal hjælpe hinanden med at lykkesklu

mm

e

tanker fra praksis

Jeg tror ikke, der findes mange steder i dag i socialt arbejde, hvor

det løbende debatteres, hvordan vi får mest velfærd for pengene.

Såvel kommuner som regioner lever under budgetloven med en

rimelig stram økonomisk styring og deraf følgende prioriterings-

diskussioner. Hvad har vi råd til? Hvad vil vi have råd til?

Den slags diskussioner er kommet for at blive, men det er

ikke uvæsentligt, hvem der tager diskussionerne, og hvordan de

tages. Her er det vigtigt, at vi som socialrådgivere blander os

med de faglige argumenter for helhedssyn, forebyggelse og an-

det af det, der koster penge, men som er investeringer i fremti-

den. Hvis debatterne kun tages af effektiviseringseksperter, re-

ducerer vi muligheden for at tænke nyt og anderledes. Så bliver

det en debat om, hvor meget velfærd vi kan producere, og hvor

LEAN vi kan gøre det.

Det er ikke det, vi har brug for.

Vi har brug for at tænke fagligt, kreativt, nyt – og vi har brug for at finde måder, hvor vi hjæl-per hinanden med at lykkes. Hvordan gør vi så det konkret? Jeg tror, det handler om, at vi

som samfund bliver bedre – ikke kun til at samarbejde – men

også til at samskabe.

Når vi har et udsat boligområde, er det ikke nok, at kommu-

nen ved, hvad boligforeningen gør, og at de koordinerer med de

sociale projekter, der er i spil. Vi skal

ikke kun kende og anerkende hinan-

dens indsatser. Vi skal skabe bedre løs-

ninger sammen. Når det kommunale

myndighedsarbejde kan foregå i bolig-

foreningens lokaler, når gadeplansar-

bejderen kan trække på socialrådgive-

rens viden om den sociale lovgivning,

og når børnefamilieafdelingen kan

trække på den sociale vicevært, for at

få familierne til at få skuldrene ned, så

de kan høre, hvad der bliver sagt – ja,

så begynder vi at få fat i noget af det,

der på sigt kan give mere velfærd for

pengene.

Når vi samskaber, lærer vi af hin-

anden, og giver værdi til det hinanden

kan – så vi får bedre, mere målrettede

og mere effektive svar på de udfordrin-

ger, vi står overfor. Det vil kræve, at vi

har mod til at prøve ting af, mod til at

rumme lidt kaos, og mod til at åbne op

og dele vores viden og erfaringer… Det

er ikke LEAN, men det giver mening.

40 SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 TEKST NIELS CHRISTIAN BARKHOLT, NÆSTFORMAND

Baggrunden for en tv-debat på DR2 om udsatte børn var blandt andet en undersø-

gelse fra SFI, som viser, at kun 35 procent af børnene føler sig inddraget. Både

under og efter udsendelsen udtrykte både socialministeren og KL, at bureau-

kratiet er en kæmpe udfordring i forhold til at skabe bedre kvalitet i indsatsen,

og at vi skal gøre noget ved det.

Der er gennem de seneste årtier fremvokset et massivt bureaukrati og doku-

mentationskrav, som i dag definerer loftet for indsatsen. Det på trods af, at vi

ved, at relationerne er afgørende for at skabe kvalitet.

Kan vi komme unødigt bureaukratiet til livs, kan vi både fremme kvalitet og spare ressourcer. Det store spørgsmål er derfor: Hvad er det, socialrådgiverne IKKE skal lave?

For mig at se har dette bureaukrati tre centrale udspring, som vi arbejder

med i en sammenhængende indsats:

1) Vi skal de fejlprocenter til livs, som vi ser i Ankestyrelsens praksisundersø-

gelser. Vi bliver målt på det forkerte, og det binder for mange ressourcer. Ti-

den bliver brugt til at betjene systemet frem for børn og forældre. Vi skal re-

ducere det, vi måler indsatsen på, til få centrale parametre. Kommuner skal

bestemt styres, men det skal gøres intelligent.

2) Ved første øjekast er lovgivningen god og ambitiøs, men ved en nærmere

analyse også for ambitiøs, hvis der ikke er ressourcer til at følge intentioner-

ne op i praksis. En del af loven er også blevet til på baggrund af enkelte dår-

ligt håndterede børnesager. Laveste fællesnævner har defineret indretningen

af praksis. Det kan vi gøre bedre! Loven, kontrolprocedurer og dokumenta-

tionskrav må derfor revideres nøje.

3) Vi kan hente ressourcer i arbejdets organisering. Alle er ved at erkende, at

vi binder for mange ressourcer i tunge beslutningsveje, og at specialiserin-

gen har taget overhånd. Fx oplever familier at have flere forskellige sagsbe-

handlere samtidigt. Vi skal investere i stærke teams, der arbejder godt sam-

men om familier med udstrakt beslutningskompetence, men til gengæld ud

fra et klart sæt af forventninger.

Vi skal tænke langsigtet. Ressourcerne bliver ved med at være knappe.

Punkt 1 og 2, der handler om afbureaukratisering, har et længere tidsperspek-

tiv. Punkt 3 om organisering har et kort tidsperspektiv. Her er der lavthængen-

de frugter at hente, men 98 kommuner bør ikke eksperimentere med det hver

for sig. Vi bør nedsætte en tænketank, som udvikler modeller for en bedre or-

ganisering. Sådan tager vi et overordnet ansvar, der kan fremskynde en proces,

som skaber mere kvalitet med færre ressourcer.

Opskriften på børneområdet

lede

r

Documents

Socialrådgiveren nr. 3, 25. februar 2015...SOCIALRÅDGIVEREN 03 2015 3 udgives af Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Telefon 7010 1099 [email protected]