Embed Size (px)
Citation preview
Sognefogederne i
Seest sogn
1623 – 1973
2
Forord Sognefogederne i Seest sogn
1623 – 1973
I denne artikel forsøger jeg at sætte fokus på Seest sogns sognefogeder.
Hvem bestred hvervet? Hvor boede de? Hvad var deres hverv i sognet? Og så videre.
Nogen let opgave har det ikke været, da mange af kilderne fra Ribe amts amtmand og amtets
herredsfogeder desværre ikke mere eksisterer.
Grundlaget for optegnelserne er derfor fundet i en lang række andre kilder lad mig i flæng nævne:
Sognerådsprotokollerne og skoleprotokollerne fra Seest, folketællinger. brandtaksationsprotokoller,
Anst herreds tingbøger, Koldinghus Birks tingbøger, breve fra amtmanden i Ribe og ikke mindst
Seest sogns kirkebøger, der lejlighedsvis anfører titlen sognefoged i optegnelser i forbindelse med
dåb, konfirmation, vielser og dødsfald i sognefogedens familie og eller omgangskreds.
I forbindelse med udarbejdelsen af oversigten over sognefogeder har jeg taget udgangspunkt i den
fortegnelse over ”Gårdene i Seest”, som Søren Toft har udarbejdet. Det er hans angivelse af
gårdnumrene, der baserer sig på optegnelserne over de kongelige fæstebønder i Seest sogns
jordebog fra 1662, som jeg også har brugt.
Jeg er fra arkivalier på Stadsarkivet bekendt med, at også andre end jeg tidligere har prøvet at lave
lister med navne på sognets sognefogeder, men har kunnet konstatere, at de enten er meget
mangelfulde eller ukorrekte.
Listen med de 27 nævnte sognefogeder i Seest er mit bud på, hvem der har haft hvervet fra 1623 til
1973. Som det fremgår af listen, så har det ikke været muligt i en række tilfælde at angive nøjagtige
perioder for sognefogedernes virke. For en dels vedkommende har jeg kun angivet konkrete årstal,
hvor kilderne oplyser om titlen sognefoged!
For at mine indhentede oplysninger og studier over tid om sognefogederne ikke blot ligger på min
computer og på et tidspunkt ender i en skrotbunke på genbrugspladsen, så har jeg besluttet at give
Seest Lokalhistoriske Forening en kopi og offentliggøre resultatet af mine studier på foreningens
hjemmeside.
Forhåbentlig kan artiklens oplysninger om sognefogederne i Seest sogn også være til hjælp og gavn
for slægtsforskere med rødder i vort sogn.
Per Thornberg, Duedal, Hylke, Seest, Kolding.
Marts 2019
3
Oversigt over sognefogederne i Seest sogn 1623 - 1973
Rækken
Navne på
sognefogederne
Registret i
perioden
eller året
Gårdnummer
efter Jordebog 1662
Evt. senere med navn
Side
Nr. 1 Mikkel Poulsen 1623 - 1626 Fæstegård nr. 8 i Nederholm
senere (Kirstinesminde)
5
Nr. 2 Mads Hansen
1639 Selvejergård nr. 1 i
Nederholm, ”Præstegård”
6 - 7
Nr. 3
Christen Madsen
1649 - 1664 Gård nr. 8 8
Nr. 4 Erik Christensen
1664 - 1699 Gård nr. 1 i Nederholm 9
Nr. 5 Christen Eriksen
1703 - 1746 Gård nr. 1 i Nederholm 10
Nr. 6 Poul Christensen
1746 - 1784 Gård nr. 1 i Nederholm 11 - 12
Nr. 7 Jørgen Kiersgaard
1784 – 1789 Gård nr. 1 i Nederholm 13 - 15
Nr. 8 Hans Andersen
1789 - 1790 Gård nr. 21 i Nederholm 16 - 17
Nr. 9 Hans Dahl
1790 - 1791 Gård nr. 21 i Nederholm 18
Nr. 10 Jørgen Kiersgaard
1791 - 1810 Gård nr. 1 i Nederholm 18
Nr. 11 Niels Jensen
1810 - 1814 Gård nr. 26 (Lykkegård) 19
Nr. 12 Niels Hansen
1814 - 1817 Gård nr. 13 (Teglgården) 20
Nr. 13 Simon Poulsen
1819, 1821
?
Gård nr. 9 (Aldersly) 20 - 21
Nr. 14 Jørgen Nielsen Høj
1825, 1827 Gård nr. 16 (Godthåb) 21
Nr. 15 Mads Pagh
1828 - 1830 Gård nr. 12 i Nederholm 22
Nr. 16 Jens Pedersen
1831 Gård nr. 19 (Sorgenfri) 22
Nr. 17 Peder Hansen Skovgaard
1834, 1837 Gård nr. 2 i Nederholm 23
Nr. 18 Niels Christensen
1841, 1845 Gård nr. 19 (Sorgenfri) 24
Nr. 19 Hans Nielsen Bruun
1855, 1859,
1861
Gård nr. 7 i Nederholm 25
Nr. 20 Eskild Nissen
186? - 1870 Gård nr. 22 (Langholtgård) 26 - 27
Nr. 21 Hans Nissen Bech
1870 - 1878 Gård nr. 13 (Teglgården) 28
Nr. 22 Poul Nissen Bech 1878 - 1903 Gård nr. 8 (Kirstinelyst)
29
4
Nr. 23 Hans Jepsen
1904 - 1915 Gård nr. 11 (Cathrinelyst) 30 - 31
Nr. 24 Hans Jørgen Jensen
1915 - 1918 Gård: Matrikel 46a 32 - 33
Nr. 25 Laurits Jørgensen
1918 - 1930 Gård:nr. 6 (Seest Skovgård) 33 - 35
Nr. 26 Aage Iversen Buhl
1930 - 1965 Gård: Matrnr. 14c (Annalyst) 36
Nr. 27 Ove Pedersen
1965 - 1973 Gård nr. 10 (Elmegård) 37
Sognefogeden var myndighedernes
forlængede arm i sognene.
Redigeret uddrag af artikel af forfatteren Chris Parø i 1971
Hvor længe vi har haft sognefogder vides ikke med bestemthed, men der tales om sådanne fogeder
helt tilbage i det sekstende århundrede.
De synes dog ikke at have virket tilfredsstillende i de første århundreder. Nogle tiltog sig for megen
magt, medens andre bare lod tingene gå sin skæve gang.
Disse forhold gav anledning til, at der 11. november 1791 blev udstedt en kongelig forordning, der
skulle blive grundlaget for sognefogedinstitutionen.
Sognefogdens virke skulle fra da af og mere end halvandet hundrede år frem blive af største
betydning. Det var ikke så helt lidt sognefogden, som sognets mest fremstående mand, måtte tage
sig af. For det, fik han et mindre vederlag, der suppleredes med sportler og afgifter for visse
forretninger så som tvangsauktioner og udpantninger.
Sognefogden skulle være fra almuen. Sognerådet havde pligt til at udpege tre kandidater til posten,
og ingen måtte undslå sig. Derefter måtte amtmanden vælge den, han fandt bedst egnet til det
ansvarsfulde erhverv.
Skulle sørge for ro og orden i sognet
Men hvad var sognefogdens opgave i de mange år og spillede han en rolle i sognene?
Først og fremmest var sognefogden myndighedernes forlængede arm i sognene på landet. Det var
sognefogden, der skulle sørge for, at der herskede ro og orden i sognet, og det var sognefogden, der
måtte sørge for, at højere myndigheders ordre blev efterkommet og herunder naturligvis
politimesterens bestemmelser. Det er ikke for meget sagt, at sognefogden blev midtpunktet i
sognets verdslige liv på samme måde, som præsten var midtpunkt for det åndelige.
Hvad der end skete af mere usædvanlige ting, så var det altid sognefogden, man måtte henvende sig
til.
5
Jagede vagabonder ind i nabosognet
Sognefogden havde nok at gøre. Nok kunne det forekomme, at han i hele sin embedsperiode aldrig
kom ud for at skulle arrestere grovere forbrydere, men til gengæld lagde mindre uorden beslag på
hans tid.
Sognefogden skulle holde øje med omstrejfere, hvilket var meget vigtigt for sognet. Betlere og
vagabonder blev brutalt arresterede og sendt ud af sognet, men det havde sin forklaring i den
omstændighed, at sognet var pligtig at tage sig af en syg fra et andet sogn, hvis han nu befandt sig i
sognet. Døde omstrejferen i sognet, som han befandt sig i, var sognet pligtig at betale begravelsen,
derfor gjalt det om at få jaget tilfældige vagabonder væk så hurtigt som muligt.
Tendenser til oprør eller ulovlige møder skulle sognefogden også hindre og rapportere, og han
skulle inddrive skatterestancer og pante ud samt lade foretage tvangsauktioner. Sognefogden måtte
tillige hindre løsgængeri. Var nogen uden fast tjeneste, var de pligtige at henvende sig til
sognefogden, der så skulle anvise dem arbejde, ja om fornødent annoncere ved kirkestævnet.
Kom der bud fra kongen eller anden øvrighed, skulle sognefogden forkynde budskabet og sørge for
at befordre buddet videre til næste sogn. I tilfælde af ildløs var sognefogden den, der skulle lede
slukningsarbejdet og ved udbrud af smitsomme sygdomme, var han den, der skulle iværksætte
foranstaltninger, der kunne hindre spredning af soten.
Sognefogden havde i perioden 1873 til 1924 til opgave at føre tyendeprotokollen, hvor alle
tjenestefolk blev registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den
pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte
kirkebogens til - og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregistret. Sognefogeden
kunne fra 1923 foretage borgerlige vielser.
Privilegier
Til gengæld for alle disse hverv var sognefogden fritaget for indkvarteringer og pligtarbejde og
kørsel for konge og øvrighed, men det forlangtes, at han var sagtmodig. Lidt vel meget at forlange
af en mand, hvis ord var lov. Grunden var vel den, at man havde oplevet sognefogder, der var rene
despoter.
Fra 1973 har politiet overtaget sognefogedinstitutionens funktioner, og kommunesammenlægninger
har gjort, at det gamle sogneembede helt er forsvundet.
De 27 sognefogeder i Seest fra 1623 - 1973
Nr. 1
Mikkel Poulsen
Mikkel Poulsen var kongelig fæstebonde og den første registrerede sognefoged i Seest.
Mikkel Poulsen nævnes i Koldinghus Lensregnskaber 1623 – 1628 som sognefoged fra Seest og
senere i Koldinghus Jordebog fra 1634, hvor han nævnes som fæstebonde i Seest i gård nr. 8.
Kilde: Sognefogeder i Lenstiden, Anst Herred, Seest Sogn, side 125 af Johannes Lind
Denne gård blev langt senere kaldt ”Kirstinesminde”.
Det er sparsomt med kilder fra den tid, blandt andet fordi der ikke findes en kirkebog for Seest sogn
i den periode, hvor Mikkel Poulsen levede.
6
Nr. 2
Mads Hansen
Mads Hansen var selvejerbonde i Koldinghus Len og sognefoged
Mads Hansen boede i gård nr. 1 – kaldet ”Præstegaarden”
1634 Koldinghus. Jordebog – Mads Hansen og Jon Jepsen
1653 Hans Madsen (- dør o.1660) og Anders Christensen (- o.1660) – begge dødsfald jvf.
tingbogen 1660-61.
HM, antagelig søn af Mads Hansen ~ Else Poulsdatter (-1693), datter af Hjarup-præsten
Poul Sørensen. Enken Else Poulsdatter gifter sig igen, se KB 1661 med Erik Christensen
1662 Jordebog – hk 12-7-1-1 + 2 boel hk 2-0-0-0 – 3 ejere nævnt, hvoraf 2 dog er døde, jfr. 1653
Kilde: Søren Toft
Mads Hansen nævnes 1639 i Koldinghus Lensregnskaber som sognefoged i Seest.
Kilde: Sognefogeder i Lenstiden, Anst Herred, Seest Sogn, side 125
Mads Hansen fik 4 børn:
Hans Madsen søn af Mads Hansen i gård nr. 1 gifter sig med Else Poulsdatter 20.juni 1646 i Seest
7
Sognefogeden Mads Hansens ældste søn Hans Madsen overtager gård nr. 1
Det var helt efter arvereglerne og tradition på den tid.
Nr 1 – ”Præstegaarden”
1635 Koldinghus Lens Jordebog – Mads Hansen og Joen Jepsen
1654 Hans Madsen (-o.1660) og Anders Christensen (-o.1660) – begge dødsfald jf. tingbog 1660-61.
HM, antagelig s.af Mads Hansen ~ Else Poulsdatter (-1693), d.af Hjarup-præsten Poul Sørensen.
Enken gift igen – se 1661, Erik Christensen
AC ~ Maren Joensdatter (-1651), antagelig d.af Jon Jepsen
1662 Jordebog – hk 12-7-1-1 + 2 boel hk 2-0-0-0 – 3 ejere nævnt, hvoraf 2 dog er døde, jfr 1653
1661 Erik Christensen (-1701), s.af Christen Madsen, gnr 8, (muligvis broder til Hans Madsen) ~
o.1660 med Else Poulsdatter (-1693), enke efter Hans Madsen, jfr 1653
Kilde: Søren Toft
Anst herreds tingbøger
Torsdag den 7. februar 1661
Skifte efter sl. Hans Madsen i Seest. Enken er Else Poulsdatter med formynder og trolovede
fæstemand Erik Christensen i Seest. Fælles børn: Maren Hansdatter og Mads Hansen med
formynder hr. Peder Jørgensen i Hjarup og Karen og Anne Hansdøtre med den tilformodede
stedfader Erik Christensen som formynder.
Skøde til Erik Christensen i Seest på vegne af hans hustru Else Poulsdatter og hendes arvinger fra
sognepræst Anker Jensen Buch i Seest på vegne af hans hustru Boulde Madsdatter på al den
ejendom, der kan være tilfaldet Boulde Madsdatter af den gård, hun er født på, og som hendes sl.
broder Hans Madsen nu sidst påboede. Ejendommen har 3 gange været lovbudt af Joen Jakobsen i
Vranderup.
Som det ses af ovennævnte skifte overgik gård nr. 1 i 1661 til Hans Madsens nevø Erik Christensen,
som giftede sig med Hans Madsens enke Else Poulsdatter.
Seest Sogn og By Jordebog 1662
Som eksempel et udtræk fra Jordebogen vedrørende første gård i jordebogen (gård nr. 1)
Redigeret optegnelse:
Hans Madsen / Anders Christensen 1 selvejergård
Kgl. Maj. tjener skylder kan så:
2 skilling leding 6 tdr. rug
2 dlr. 26 sk. 2 ott. i penge 5 tdr. 4 skp. Byg
3 skp. malt 6 tdr. havre
2½ ørte havre 1 ½ tdr. boghvede
1 fjd. Smør kan avle 100 læs hø
3 brændsvin skov til 4 svin olden
1 mark lysegarn 9-5-1-1
Beløbet for landgilde i hk. 12-7-1-1
2 boel på gårdens grund, skylder til bonden: 1 rigsdaler
Er i Hartkorn 2-0-0-0 og gør 6 dages årligt arbejde.
NB. Da registreringen bekendtgøres i 1662 er de 2 nævnte ejere (Hans og Anders) døde.
8
Nr. 3
Christen Madsen
Christen Madsen, fæstebonde og foged (f. ca. 1604 – d. ca. 1659)
Seest kirkebog 1649 bekræfter her, at Christen Madsen var foged og at hans kone hed Bodil.
Som det ses af ovenstående, så går sognefogedtitlen i ”arv” fra Mads Hansen, nævnt som
sognefoged i 1639 til sønnen sognefoged Christen Madsen født ca. 1604 og nævnt i KB 1649 og så
videre til sønnesønnen sognefoged Erik Christensen født ca. 1640
Christen Madsen nævnes 1662 i Seest Sogns Jordebog på fæstegård gård nr. 8 hartkorn 6-7-1-1.
Gården lå i området Nederholm. Det nuværende Munkensdam.
Gården får langt senere navnet Kirstinesminde.
9
Nr. 4
Erik Christensen, sognefoged (f. ca. 1640 – død 1701)
Kilden, Anst Herreds Tingbog Torsdag den 7. februar 1661, beretter: Skøde til Erik Christensen i Seest på vegne af hans hustru Else Poulsdatter og hendes arvinger fra
sognepræst Anker Jensen Buch i Seest på vegne af hans hustru Boulde Madsdatter på al den
ejendom, der kan være tilfaldet Boulde Madsdatter af den gård, hun er født på, og som hendes sl.
broder Hans Madsen nu sidst påboede. Ejendommen har 3 gange været lovbudt af Joen Jakobsen i
Vranderup.
Erik Christensen har altså giftet sig med enken Else Poulsdatter efter afdøde Hans Madsen, hans
farbroder.
Erik Christensen foged flytter med skødet i hånden ind på selvejergården nr. 1 i Nederholm.
Hvad lavede en sognefoged?
Eksempel fra 1661:
Delefoged Hans Christensen lod læse en seddel fra slotsfoged Jakob Lauridsen Bech: Der har
været adskillige klager over ægterne, at bønderne måtte køre omkring i herredet med en og anden.
Herefter må ingen vogne tilsiges i herredet eller tilstedes, før end der foreligger seddel fra kongen,
feltherren, rigsråden, lensmanden eller slotsfogeden. På lørdag skal alle sognefogeder møde i
Kolding med specifikation over frimænd, sandemænd, præstetjenere og medhjælpere samt
ødegårde. Ved og hø skal indleveres uden forsømmelse.
Eksempel 2 fra 1662:
De efterskrevne nyder deres gårde fri for arbejdspenge formedelst deres bestilling --- Seest sogn og
by: Erik Christensen 1 gård, sognefoged.
Eksempel 3, B6C 37: Politisager 1686-1707
19/8 1699: ligsynsrapport fra sognefoged Erik Christensen i Seest, egen underskrift.
Ægteparret Erik Christensen og Else Poulsdatter fik 1 søn Christen Eriksen født ca. 1669
Erik Christensen ses i tingbøgerne ud over at være nævnt som sognefoged også i Seest som
kirkeværge og
I 1670 angives Erik Christensen at være lægdsbroder i Seest
I 1679 angives han at være sættefoged i Seest
I 1684 angives han at være vurderingsmand i Seest
KB Else Poulsdatter død 1. februar 1693 i en alder af 68 år
Seest Kirkebog Mortui 1701: 10 Februar. Ericus Christierni foged
10
Nr. 5
Christen Eriksen, sognefoged 1701 – 1752
Døbt i Seest 3.feb. 1669 - begravet 21.jan. 1752. Kilde: Seest Sogns Kirkebog
Søn af Erik Christensen og Else Poulsdatter på gård nr. 1.
Christen Eriksen var gift med Anne Poulsdatter? De fik i ægteskabet 8 børn.
Christen Eriksen får skøde af sin fader på gård nr. 1 den 19.maj 1693
Efter faderen Erik Christensens død i 1701 ses Christen Eriksen i kilderne som sognefoged frem til
sin død i 1752.
Eksempler på breve og opgaver til sognefogeden:
Amtmanden i Ribe: 5/1-1705, cirkulære om ulvejagt til sognefogederne i Anst herred:
Sognefogederne anbefales strax uden ophold at tisige mandskab efter forordningen ... De skal møde
op i Hjarup med deres sædvanlige jagtskralder og 2 dages proviant. Sgf. skal møde personligt for
at levere mandskabet rigtigt og angive de udeblevne ... Om cirkulæret: - og befordres dette straks
og uden opholdelse fra een sgf. til en anden - samt efter påskrift, hvad tid det enhver er ihændiget
og igen bortgået - her inleveres.”
12/9-1709: Betlere, Seest, Cristen Eriksen .. så må fornemmes, det Hans Maj.ts allern. udgivne forordning dens 2. artikel om de fattige på
landet og fremmede betlere ikke, som sig bør, allerunderdanigst vorder efterlevet, men at mange
fremmede af deslige sig skal opholde og derom løbe, hvorved det og er frygteligt, at ved dennem nu
grasserende sygdom pest på adskillige steder, sådant og her kunne blive indbragt, som dog Gud i
nåde ville afvende; altså tilholdes herved og anbefales sognefogeden Kristen Eriksen udi Seest, det
han samtl. der i byen alvorligt tilholder, så snart deslige fremmede betlere nogen af dennem
forekommer, det de da strax og uden ophold dennem fra dem viser, at de til den holstenske side,
hvor de meste skal komme fra, sig uden ophold begiver, og ikke sådanne huse, hæle heller til sig
holde, med mindre de derfor exemplariter vil vil straffes.
Koldinghus, den 12. septembr. Ao. 1709. Woyda.
29/7-1710: Til en del møllere og sognefogeder her i Amtet: Som hendes maj. dronningen med prin(ser)ne og prinsesserne med allerførste her (kan?) forventes
tillige med følgende .. svite, hvortil mangfoldige senge her (på?) slottet behøves, som ikke alle af
præster(ne og) borgerskabet kan erholdes, eftersom så mange ... til hans maj.ts tjeneste be..., Altså
haver sognefogeden Christen Eriksen udi Seest til højstbemeldte hans kgl. maj.ts tjenestes
befordring en forsvarlig seng her på slottet at indlevere til på tirsdag morgen god betids, så vel som
dertil hørende omhæng, bækken og lysestager, imod husfogedens kvittering, så at samme ved
højstbemeldte herskabs ankomst kunne stå parat, og det såfremt han ikke vil at samme ved hannem
på anden måde skal udbringes, som hannem da vil blive til fortræd og skade.
Koldinghus, den 29. juli 1710, Woyda
Seest Kirkebog Mortui 1752
Den. 21. Jan: Blev gamle Christen Eriksen her i Seested begravet
11
Nr. 6
Poul Christensen, sognefoged (1752 – 1783)
Poul Christensen døbt 2.januar 1711
Poul søn af Christen Eriksen og Anne Poulsdatter, gård nr. 1.
I 1728 overtager han gård nr. 1 af sin fader Erik Christensen, som bliver på gården og fortsætter sit
hverv som sognefoged ind til sin død 1752.
Koldinghus Birks tingbog 1735 den1.februar
Peder Hansen af Seest lovbød sin gård 3. gang. - Poul Christensen af Seest begærede skøde.
Skødet efter foranstående lovbydelse.
Det vil sige, at Poul Christensen blev ejer af gård nr. 3 i Nederholm
Koldinghus birks tingbog 1737-48, 27.april 1745
Sognefoged Christen Eriksen lovbyder 3. gang den halve gård, som ham arveligt er tilfaldet efter
hans datter sl. Else Christensdatter, og som hun og afdøde mand Hans Madsen fradøde. - Hans søn
Poul Christensen begærer skøde. Christen Eriksen svarer, at skønt han ikke finder sig pligtig til at
give nogle af de umyndige børn nogen af de lovbudne gårde, siden hverken de eller andre frænder
har gjort højere bud end Poul Christensen, så har han dog af kristen kærlighed lovet af gårdens
købesum 200 rdl. til sl. Erik Christensens umyndige børn, 33 rdl. 2 mk. til hvert barn, og til hans
datter, Hans Buhls hustru, aparte 33 rdl. 2 mk.
Det vil sige, at Poul Christensen i 1745 også overtager gård nr. 2 i Nederholm
12
Poul Christensen blev viet 13. juni 1748 i Seest Kirke med Karen Edelberg af præstegården i
Seest. De fik i ægteskabet 10 børn
Karen Edelberg blev begravet 23.november 1767
Koldinghus amt
Skifteprotokol
1745-1754
B 6C - 212
957 Karen Edelberg i Seest. 6.1.1785, side 976.
E: Poul Christensen, sognefoged i Seest. B:
1) Christen Poulsen 25, i København
2) Arve Poulsen 23
3) Mads Poulsen 20
4) Erik Poulsen 19
5) Ebbe Poulsen 14, død oktober 1785, skifte 8.11.1788 lbnr.956
6) Else Poulsdatter g.m. Ebbe Nikolajsen i Seest
7) Anne Kirstine Poulsdatter g.m. Jacob Lunding i Binderup i Haderslevhus amt
6) Anne Poulsdatter 27
7) Bodil Cathrine Poulsdatter 24.
Kopibog
Amtmandens breve:
1771 3/8: til sgf. i Seest: der foregår ulovligt salg af kreaturer over grænseskellet gennem
Faurholdt skov, som ellers skal være fredet og indhegnet. Sgf. skal bl.a. drage omsorg for
indhegning.
29/10 1782 til sognefogederne ang. grænsekontrollørernes overhørighed med at tilbagelevere
bryggekedlerne. Sgf. skal bekendtgøre det for vedkommende. - Sendt til sognefogederne:
Poul Kristensen, Seest, Jens Kristensen, Bjert, Peder Asbøl, Bramdrup, Bertil Wied, Lejrskov.
Poul Christensen sognefoged 74 år og 6 måneder, begravet 23. juni 1785.
Svigersøn Jørgen Kiersgaaard blev gift 1782 med Poul Christens datter Anne og han overtog gården
og embedet som sognefoged i 1785.
13
Nr. 7
Jørgen Kiersgaard, sognefoged 1783 – 1788 og 1791 - 1810
Den 5. juli 1782 copulerede Jørgen Kiærsgaard af Aarhus og Poul Christensens datter Ane her i Seest
Skøde til Jørgen Kiersgaard på gård nr. 1 og 3 i Nederholm fra Poul Christensen 1783
Jørgen Kiersgaard nævnes i Brandtaksationsforretning nr. 780 for Anst Herred 1773 – 1798
29. oktober 1784 som sognefoged i forbindelse med bygningsvurdering af hans selvejergård i Seest
By
14
15
Ribe amt, Anst, Seest, Seest Bye, 20. familie folketællingen 1787
Jørgen Kiersgaard 29 Gift Hosbonde Bonde og gårdbeboer
Anna Poulsdatter 34 Gift Hans kone
Bodel Chatrine Jørgensdatter 4 Ugift Deres børn
Catrine Maria Jørgensdatter 3 Ugift Deres børn
Maren Malene Gierulff 25 Ugift Beslægtet med hosbonde i 3.led
Søren Jensen 42 Ugift Tjenestefolk Tjenestefolk
Christen Pedersen 19 Ugift Tjenestefolk Tjenestefolk
Mette Paulsdatter 24 Ugift Tjenestefolk Tjenestefolk
Anna Mortensdatter 18 Ugift Tjenestefolk Tjenestefolk
NB. Jørgen Kiersgaard genoptog hvervet som sognefoged efter Hans Dahl i 1791
Rigsarkivet, Nørre Jylland
Protokol eller Copibog over svar på forespørgsler sendt fra Anst og Slaugs herreder i perioden
1796 – 1799:
I denne periode foreligger en lang række besvarelser på henvendelser fra Sognefoged Kiersgaard i
Seest bl.a. eksempler fra følgende år:
19. aug 1796, 23. dec 1796, 30. dec 1796, 7. juli 1797, 1. mar 1799
Ribe amt, Anst, Seest, Seest Bye, 20. fam, FT-1801
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv:
Jørgen Kiersgaard 42 Gift Huusbonde Bonde, Sognefoged og Lægdmand
Anna Paulsdatter 47 Gift Hans Kone
Chatrine Maria Kiersgaard 15 Ugift Deres Børn
Pauline Kiersgaard 15 Ugift Deres Børn
Ole Kiersgaard 9 Ugift Deres Børn
Paul Kiersgaard 6 Ugift Deres Børn
Christian Albreth Kiersgaard 4 Ugift Deres Børn
Hans Thuesen 28 Ugift Tienestefolk National Soldat
Olluf Madsen 27 Gift Tienestefolk
Inger Kierstine Christensdatter 20 Ugift Tienestefolk
Seest KB 1810/4 Mortius (Døde)
4) den 30 Marti blev Sognefoged og Lægdmand Gaardmand Jørgen Kiersgaard i Seest begraven
53 Aar gl døde den 24 D. M.
16
Nr. 8
Hans Andersen, gårdmand og sognefoged (1789 – 1790)
Nr 21 – muligvis i Nederholm – senere ”Virkelyst”?
Hans Andersen (1745, Nr Stenderup-1790), s.af Anders Hansen ~ 1) 1772 Karen Jepsdatter (1756-1782),
d.af Jeppe Bertelsen 2) 1783 Ane Rasmusdatter (1759-), d.af Rasmus Poulsen, gnr 9. Se også g.nr 20.
Enken ~ 1795 Carl Hartvig von Stycken.
Kilde: Søren Toft
Brandtaksation 1784
Folketællingen 1787
Hans Andersen 43 Gift Hosbonde Bonde og gårdbeboer
Anna Rasmusdatter 28 Gift Hans kone
Inger Hansdatter 9 Ugift Hans datter af 1.ægteskab
Anders Hansen 4 Ugift Deres børn af 2.ægteskab
Karen Hansdatter 2 Ugift Deres børn af 2.ægteskab
Niels Ollufsen 22 Ugift Tjenestefolk
Anna Maria Berentsdatter 27 Ugift Tjenestefolk
Christen Thygesdatter!! 28 Ugift Tjenestefolk
Christen Hansen 74 Enke Hosbondens aftægtsmand
17
B6C 28
Amtmandens breve 1789
28/7 1789 til sgf. Hans Andersen i Seest: ansøgn. fra Seest mænd om henstand med levering af
skatterug - indeholder adsk. beskyldninger mod amtsforv. From, der derfor må erklære sig. Ansøgn.
retur, men den kan indsendes igen, hvis de kan svare for dens indhold.
B6C 29
Amtmandens breve 1790
12/1: til amtsforv. From om udnævnelse af sgf. efter afskedsansøgn.: Da sgf. Hans Andersen i Seest
udi indlagte p.m. begærer at entlediges fra sognefogedtjenesten, dels fordi han har solgt hans gård,
og dels fordi han er sygelig, og jeg ikke kender Seest sognemænds duelighed nøje nok for at kunne
vælge en til sognefoged i hans sted, så ville hr. amtsforvalter From behage at gøre mig forslag på
en mand, som kunne forestå tjenesten og dertil beskikkes.
2/3: På Ditlev Kattrups klage tegnes til resolution:
Sgf. Hans Andersen i Seest har at rette sig stricte efter den trykte plakat af 29/5 1775 med ægternes
tilsigelse, hvoraf herved følger en genpart til klagerens efterretning som en fremmed mand i byen;
og på det, klageren kan blive overbevist om, at han ikke er fornærmet med kørsel i den forbigangne
tid, har sgf. at forevise ham hans ægtbog, når han på anstændig måde forlanger at se den i
sognefogedens hus. Hvad omskrevne vej angår, da har sgf. at drage omsorg for dens istandsættelse
og at tilholde bymændene at gøre deres pligt med sammes reparation, da jeg ellers nødes til at
anmode herredsfogeden at tilholde dem deres pligters opfyldelse i denne henseende.
7/5: til From om afskedigelse af sgf.:
Sgf. Hans Andersen i Seest har atter gjort indstændig erindring om at blive entlediget fra
sognefogedtjenesten, dels formedelst svaghed, men fornemmelig fordi han nu bor under
Haderslevhus amt og ikke ejer det allermindste hartkorn i Koldinghus amt.
Forlængst har jeg anmodet hr. amtsforvalter From at foreslå mig en anden mand til sognefoged,
men jeg har ikke erholdt det allermindste svar til dato. Altså anmodes De herved påny at meddele
mig sådant forslag med næste post, allerhelst da De kender mændene i Seest og Vamdrup bedre end
jeg.
Seest Kirkebog 1790 side 124
d. 7 Novbr. beg. Hans Andersen af Seest 45 Aar gl
18
Nr.9
Hans Dahl, gårdejer og sognefoged (1790 – 1791)
Nr 21 – muligvis i Nederholm – senere ”Virkelyst”?
1772 Hans Andersen (1745, Nr Stenderup-1790), s.af Anders Hansen ~ 1) 1772 Karen Jepsdatter (1756-
1782), d.af Jeppe Bertelsen 2) 1783 Ane Rasmusdatter (1759-), d.af Rasmus Poulsen, gnr 9. Se også
gnr 20. Enken ~ 1795 Carl Hartvig von Stycken.
1787 Hans Dahl, muligvis fra Kolding ~ Sara Jensdatter. Ikke i Seest ved FT 1801.
Kilde Søren Toft
Amtmandens breve 1790:
B6C 29
14/5: afskedigelse og udnævnelse. Til sgf. Hans Andersen i Seest.
Da jeg dags dato har antaget Hans Dahl i Seest til sognefoged samt Hans Siøgård og Peder Schult
til budfogeder, hvorom den den sædvanlige bestalling med første skal blive bemeldte Hans Dahl
tilsendt; altså meldes dette herved til Hans Andersens efterretning og til bekendtgørelse for
fogderiet i almindelighed, men for Hans Dahl i særdeleshed, i hvis følge Hans Andersen nu straks
kan aflevere de tjenesten vedkommende papirer til Hans Dahl, som derimod fra dato forretter
tjenesten.
1/6: til sognefogederne Søren Bunde i Eltang og Hans Iversen i Bjert - at slotsmøllen er afbrændt -
bønderne bør tjene møllen med et par dages arbejde. Jeg har tillid til enhver mands gode
tænkemåde, at de (ej (mangler!)) nægter bem.te ulykkelige familie den barmhjertighedsgerning.
Ligeledes til sgfrne Hans Dahl i Seest, Peder Asbøl i Bramdrup, Knud Jensen i Påby, Jens Jensen i
Ejstrup, samt sgf. i Dons og sgf. i Almind.
4/6: til sgf. Hans Dahl i Seest: købmand Søren Borneman er død i Kbh., enken bor i Seest, hendes
ejendele begæres registreret af sgf. og 2 mænd.
Der er ikke fundet noget om Hans Dahls ophør som sognefoged.
Hans Dahl ses i 1796 som selvejer i Seest ved taksationen samme år.
Brandtaksation af Seest den 8. august 1796 [i forhold til 1784]: Selvejerhusmand Jes Lauritsen Skreder i Seest, forrige husmænd Anders Hosh og Bertel Lercke i
Seest, selvejerhusmand Niels Nielsen Hagelund i Seest, selvejergårdmand Rasmus Poulsens enke
Maren Jensdatter i Seest, selvejerhusmand Christen Christensen Væver i Seest, selvejerhusmand
Jens Christensen Smith, forrige husmand Peder Nielsen i Seest, hr. Niels Grunnet sognepræst for
Seest, Trond Junghans, selvejergårdmand Niels Pedersen i Seest, selvejergårdmand Jeppe
Johansen i Seest, forrige gårdmand Jens Ebbesen i Seest, selvejergårdmand Hans Dahl i Seest,
forrige gårdmand Hans Andersen i Seest, selvejergårdmand Jess Andersen i Seest,
selvejergårdmand Jeppe Pedersen i Seest m.fl.
Nr. 10
Jørgen Kiersgaard
Jørgen Kiersgaard bliver igen antaget som sognefoged i Seest 1791 frem til 1810, hvor han døde.
Se omtalen om ham som sognefoged under nr. 7.
19
Nr. 11
Niels Jensen gårdmand, skolepatron, lægdsmand og sognefoged (1810 – 1813)
Gård nr. 26, senere ”Lykkegård”
(f. 1768, Skartved - død 30.april 1828, 60 år) ~ 1) 2. februar 1798 i Seest kirke med Anne Marie
Jørgensdatter (1771- begravet 7.april 1811).
Der var 6 børn i ægteskabet Kilde: Søren Toft
Efter sognefoged Jørgen Kiersgårds død i 1810 får Niels Jensen hvervet som sognefoged.
Niels Jensens gård brændte i 1810. Efter branden flyttes og bygges i 1814 en ny gård ”Lykkegård”
på dens nuværende placering på Lykkegårdsvej.
KB Seest sogn 1805 – 1814, side 94.
Begravede 1811.
D 7. apr. blev Sognefoged og Lægdsmand Niels Jensens kone i Seest begraven: 39½ aar gammel
Seest KB 1812
D 27 jul blev Gaardmand og Sognefoged Niels Jensens
Datter Else Mari begraven 3½ Aar gammel
Sognefoged og Lægdsmand Niels Jensen blev gift 2. gang 13. juni 1812 i Seest kirke med Else
Christensdatter .
Niels Jensen nævnes som sognefoged 10. august 1813 ved dåb af eget barn
Det har ikke været muligt at fastslå, hvornår Niels Jensen ophørte med hvervet som sognefoged.
20
Nr.12
Niels Hansen, gårdmand og sognefoged 1814 - 1817
Gård nr. 13: ”Teglgården”
I 1793 overtages gård nr. 13, ”Teglgården” af Niels Hansen af Lintrup (f.o1757- død 4.august 1817)
viet 11.juli 1794 i Seest kirke med Ellen Kjær (1759 - 7.november 1828).
Der var 2 børn i ægteskabet.
Teglgaarden blev senere overdraget til sønnen, Hans Nielsen, døbt 6.7 - 1795.
KB Seest sogn forlovelsesattester 1.7.1814 har underskrift af Niels Hansen og igen i 1815
Niels Hansen ses som forlover, men ikke nævnt som sognefoged!
Men kirkebogen angiver, at Niels Hansen har bestridt hvervet som sognefoged:
KB Seest Sogn Døde Mandkjøn 1817/9:
4. August 1817
Niels Hansen
Gaardmand og Sognefoged i Seest, 60 Aar
Nr. 13
Simon Poulsen, gårdmand, skolepatron og sognefoged (1817 – 182?)
Simon Poulsen ses som ejer af 3 gårde i Seest n. 9, 10 og 18
¨
Gård nr. 9 – senere Alderslyst
1796 Simon Poulsen (1779-1835), s. af Rasmus Poulsen ~ 1814 i Seest Ane Cathrine
Jørgensdatter (1790-1852) d. af bager Jørgen Johansen, Haderslev. Se også gård nr. 10 og
18.
Gård nr. 10 – senere Elisesminde
1796 Simon Poulsen (1779-1835), s. af Rasmus Poulsen ~ Seest 1814 Ane Cathrine Jørgensdatter
(1790-1852), d. af bager Jørgen Johansen, Haderslev. Se også gård nr. 9 og 18.
Gård nr. 18 – senere opkøbt af ”Sorgenfri)
1815 Simon Poulsen (1779-1835), s. af Rasmus Poulsen, gård nr. 9 og 10 ~ 1814 Ane
Cathrine Jørgensen (Jørgensdatter) (1790-1852), d. af bager Jørgen Johansen, Haderslev.
Kilde: Søren Toft
Der kan ikke være megen tvivl om, at Simon Poulsen efterfølger sognefoged Niels Hansen efter
dennes død i 1817.
Følgende er fundet i kirkebogens optegnelser:
Seest Kirkebog 1819/42
Døbte Drenge Jørgen Johan Poulsen
Søn af Skolepatron og Sognefoged S. Poulsen og hustru Cathrine Johansen
Seest Kirkebog 1821/22
Døbte Piger
Charlotte Fridericke Langballe (Må være et plejebarn)
Skolepatron og Sognefoged S. Poulsen – hendes Morbroder
21
Søren Poulsen er kun nævnt disse få gange som sognefoged end ikke ved dåb af hans 5 børn.
Ribe, Anst, Seest, Seest by, En gård, 39, FT-1834, C3042 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Simon Poulsen 54 Gift Gårdmand
Ane Cathrine Johansen 44 Gift Hans kone
Rasmus Poulsen 19 Ugift Deres børn
Jørgen Johan Poulsen 15 Ugift Deres børn
Poul Poulsen 13 Ugift Deres børn
Andreas Poulsen 11 Ugift Deres børn
Ane Marie Elisabeth Poulsen 6 Ugift Deres børn
Kirsten Marie Hansdatter 21 Ugift Tjenestepige
Simon Poulsen døde 29. juli 1835
Nr. 14
Jørgen Nielsen Høj, gårdmand og sognefoged (182? – 1827)
1794 Jørgen Nielsen Høj, Gårdmand
Gård nr. 16 – senere Godthåb
Jørgen Nielsen (1765, Sigersted-1827), s. af Niels Skrædder, Sjælland ~ 1) 1795 Højen kirke
Lene Hansdatter Daugaard (1777, Højen-1798), d. af Hans Daugaard, Stubberup
Børn: Tvillinger født 1796, begge døde, dødfødt pige 1797, dødfødt pige 1798
~2) Johanne Cathrine Olesdatter (1780-1842), d. af Ole Pedersen, Højen.
Kilde: Søren Toft
FT-1801, Ribe, Anst, Seest, Seest Bye, , 6. fam. Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jørgen Nielsen Høy 32 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Johanne Chatrine Olufsdatter 22 Gift Hans Kone
Lene Dorthea Jørgensdatter 1 - Deres Datter
Hendrich Hendrichsen 21 Ugift Tienestefolk
Oline Christensdatter 15 Ugift Tienestefolk
Niels Christensen 54 Gift Mand Aftægtsfolk
Malene Nielsdatter 50 Gift Hans Kone Aftægtsfolk
Der kom i ægteskabet Jørgen Høj og Johanne Chatrine Olesdatter 12 børn.
Jørgen Nielsen Høj tilkøber parcellen 16d ude ved sognegrænsen til Skanderup på den parcel bygges der ca.
100 år senere en gård kaldet ”Bøgeskov” og igen senere ved ejerskifte ”Højgård”
Det er usikkert, hvornår Jørgen Nielsen Høj efterfulgte Simon Poulsen som sognefoged.
Men at han har været sognefoged er ganske vist!
KB Seest, konfirmerede piger Lene Dorte Høj 1825: Far Sognefoged Jørgen Høj
KB Seest: Døde 1827/1, død den 30. november, begravet den 8. december Sognefoged Jørgen Høj
Gaardmand i Seest 60 Aar.
22
Nr. 15
Mads Pagh, gårdmand og sognefoged (1828 – 1830) Gård nr. 12
1814 Mads Pagh (6.1.1780, Viuf-1.1.1864), s. af kromand Lars Hansen Koed ~ 5.2.1814 enken Ane
Marie Olesdatter (26.4.1772- 21.3.1857), enke efter Poul Nissen, jfr. gård nr.17.
Der var ingen børn i det ægteskab. Kilde: Søren Toft
Mads Pagh må have efterfulgt Jørgen Nielsen Høj som sognefoged i 1828.
Mads Pagh nævnes i sognets protokoller i perioden 1822 – 1832, bl.a. i fattigprotokollen som
fattigforstander og i skoleprotokollen som skolepatron og sognefoged
Mads Paghs underskrift findes i Seest Skolekommissions Protokol den 7. april 1828.
Den 19.oktober 1841 overdrager Mads Pagh ved skøde sin ejendom, matr.nr. 12a og 12b, til sin
kones søn af første ægteskab Nis Jacob Poulsen.
Gård nr. 12 lægges herefter sammen med gård nr. 13. Nr. 12 udgår.
Nr. 16
Jens Pedersen, gårdmand og sognefoged (1831 - 183?)
Gård nr. 19 Sorgenfri 1784 – 1834.
1749 Christen Christensen (1731-1784), s. af Christen Hansen, gnr 24 ~ 1) 1751 Maren Christensdatter
(1733-1770), d.af Christen Pedersen 2) 1779 Ane Christensdatter (27.2.1752-1810), d.af Christen
Christensen, Vranderup. CC frikøber gaarden ved auktionen 1765 – hk 5-5-1-1. Enken gift igen – se
næste.
1783 Jens Pedersen (1.11.1757-29.10.1845), s .af Peder Poulsen, Vranderup, gnr 3 ~ 5.11.1784 enken Ane
Christensdatter (17.2.1752-11.8.1810).
Der er 2 børn i ægteskabet: Anne Marie døbt 1785 og Mette Marie 1787.
Kilde: Søren Toft
FT – 1834, Ribe, Anst, Seest, Seest by, En gård, 38
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i
husstanden:
Erhverv: Fødested:
Jens Pedersen 77 Enke Gårdmand
Niels Christensen 37 Gift Husfaderens svigersøn
Mette Marie
Christensdatter
47 Gift Dennes kone
Jens Nielsen 9 Ugift Niels Christensens børn
Peder Nielsen 5 Ugift Niels Christensens børn
Christen Andersen 86 Enke Nyder ophold i gården
Albert Sabro 18 Ugift Er i kost og logi hos Jens Pedersen
Hans Jensen 24 Ugift Tjenestefolk
Hans Lauritzen 19 Ugift Tjenestefolk
Sara Pedersdatter 42 Ugift Tjenestefolk
Karen Marie Nielsdatter
19 Ugift Tjenestefolk
Jens Pedersen nævnes som sognefoged i Seest Sogns Skolekommissions Protokol 7. marts 1831.
Det står klart, at Jens Pedersen gård nr. 19 har været sognefoged efter Mads Pagh sandsynligvis fra
1831 – hvor længe er uklart!
Jens Pedersen døde 29.oktober 1845 88 år gammel.
23
Nr. 17
Peder Hansen Skovgaard, gårdmand og sognefoged (1834 – 184?)
Gård nr. 5 – senere ”Seestgaard”
1832 Peder Hansen Skaugaard blev født i Hudevad i Rolfsted sogn (20.2.1800 - ?) søn af gårdmand
Peder Hansen. Navnet Skaugaard er et senere tillagt navn. Alle øvrige kilder FT m.v. angiver,
at Peder Hansen er født i Skellerup sogn. Det er en gennemgående fejl!
Peder Hansen blev viet den 31.marts 1832 i Viuf kirke til Ane Engeline Ingvertsen (2.5.1800-
?) datter af proprietær Ingvertsen i Viuf
Der kom ingen børn i ægteskabet. Kilde: Søren Toft
Peder Hansen Skaugaard var i en årrække medlem af sogneforstanderskabet, fattig- og Skole-
kommissionen og sognefoged. Af Folketællingen 1834 ses det, at Peder Hasen Skovgaard på et tidspunkt har overtaget hvervet
som sognefoged efter Jens Pedersen.
KB 1837 Døbte piger 20.okt 1837 anfører som fadder: Sognefoged H. Skougaard
Peder Hansen Skovgård flyttede til Kolding efter 1845 som det ses af FT 1850.
Fra gård nr. 5 udstykkes matr. nr. 3, 5b og 72 til efterfølgeren P. Schultz
FT 1850, Vejle, Brusk, Kolding Købstad, Kolding Kiøbstad, Østergades Vestre Side, No. 231, 362, FT-1850, C0770
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden:
Erhverv: Fødested:
Peter Schougaard
50 Gift Huusfader. lever af sine Midler
Skellerup S., Svendborg Amt
Ane E. Ingvorsen
37 Gift Hans Kone Wiuff S., W. Amt
Ane M. Nielsen 24 Ugift Tjenestepige Ribe
Ribe, Anst, Seest, Seest by, En gård, 5, FT-1834, C3042
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Peter Hansen Schougaard 34 Gift Gårdmand og Sognefoged
Ane Eggertine Ingvarsen 24 Gift Hans kone
Søren Sørensen 35 Ugift Tjenestefolk
Niels Hansen 33 Ugift Tjenestefolk
Rasmus Nielsen 34 Ugift Tjenestefolk
Frederik Pedersen 48 Ugift Tjenestefolk
Christoffer Hansen 16 Ugift Tjenestefolk
Maren Lauritzdatter 27 Ugift Tjenestefolk
Else Cathrine Klausdatter 22 Ugift Tjenestefolk
Sophie Kalhof 19 Ugift Tjenestefolk
Her??ns Sabro 19 Ugift Tjenestefolk
24
Nr. 18
Niels Christensen, gårdmand og sognefoged (1841 – 185?)
Gård nr. 19 – ”Sorgenfri”
1834 Niels Christensen søn af Christen Bendixen (26.6.1797-30.5.1863) ~ 1) Viet 19.feb. 1825
Mette Marie Jensdatter (1787-1835) d. af Jens Pedersen, den tidligere ejer af gård nr. 19.
Børn: Jens Pedersen Nielsen døbt 1825 og Peder Nielsen 1830
~ 2) 15.oktober 1836 i Seest kirke med Ane Marie Nielsdatter Lynggaard (18.nov.1810, Harte
-? ) Børn: Søren døbt 1837, Mette Marie 1838, Ane 1844
Kilde: Søren Toft
Niels Christens efterfølger Peder Hansen Skovgaard som sognefoged. Det er uklart hvornår..
Folketællingen 1840 giver desværre ingen oplysninger om, hvem af de 2 gårdmænd Peder Hansen
Skovgaard eller Niels Christensen, der havde hvervet som sognefoged.
KB Seest sogn forlovelser angiver, at sognefoged? Niels Christensen var forlover den 17.4. 1841.
Det er Niels Christensen, der køber gård nr. 18 ”Sorgenfri” og lægger den sammen med gård nr. 19.
FT-1845, Ribe, Anst, Seest, Seest by, en gaard, 63,
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Christensen 48 gift gaardmand, sognefoged Seest
Ane Marie Nielsen 35 gift hans kone Harthe
Jens Nielsen 20 ugift hans børn Seest
Peder Nielsen 16 - hans børn Seest
Søren Nielsen 8 - deres børn Seest
Mette Marie Nielsen 7 - deres børn Seest
Ane Nielsen 1 - deres børn Seest
Jens Pedersen 88 enkemand aftægtsmand Seest
Hans Andersen 21 ugift tjenestefolk Seest
Jes Bertelsen 18 ugift tjenestefolk Seest
Rasmine Christensen 29 ugift tjenestefolk Henne
Mette Marie Sørensen 16 - tjenestefolk Seest
Niels Christensen ses i folketællingen 1845 som sognefoged, hvor længe er uklart
FT – 1855, Ribe, Anst, Seest, Seest, En gaard, 34, Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Niels Christensen 58 Gift Gaardmand. huusfader Her i Sognet
Ane Marie Nielsdatter 45 Gift Hans kone Harthe Sogn, Veile Amt
Peder Nielsen 26 Ugift Deres børn Her i Sognet
Søren Nielsen 18 Ugift Deres børn Her i Sognet
Mette Marie Nielsen 17 Ugift Deres børn Her i Sognet
Ane Nielsen 11 Ugift Deres børn Her i Sognet
Niels Hansen Høyer 27 Ugift Tjenestefolk Slesvig
Christen Mortensen 17 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet
Marie Kjerstine Jespersen 20 Ugift Tjenestefolk Alminde Sogn, Veile Amt
Bodil Marie Due 17 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet
Niels Christensens efterfølger som sognefoged var Hans Nielsen Bruun
25
Nr. 19
Hans Nielsen Bruun, gårdejer og sognefoged (184? – 186?)
Gård nr. 7 i Nederholm
Hans Nielsen Bruun (19.4.1807, Fredericia - 10.6.1873)
Viet 1833 i Fredericia med Kirstine Jensen Strungesen (21.9.1802,Fredericia – 3.7.1866)
Børn: 8 i ægteskabet
Ribe, Anst, Seest, Seest by, en gaard, 83, FT-1845, A0006
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Nielsen Bruun 38 gift gaardmand Fredericia
Kirstine Jensen 40 gift hans kone Fredericia
Niels Peter Bruun 12 - deres børn Fredericia
Jens Bruun 10 - deres børn Fredericia
Susanne Bruun 8 - deres børn Seest
Bertel Bruun 6 - deres børn Seest
Bodild Kirstine Bruun 4 - deres børn Seest
Ane Margrethe Bruun 2 - deres børn Seest
Peder Iversen 25 ugift tjenestefolk Smidstrup
Laurids Sørensen 21 ugift tjenestefolk Hjarup
Margrethe Lauridsen 20 ugift tjenestefolk Kolding
Else Marie Lauridsen 16 - tjenestefolk Give
Det ses af folketællingen 1855, at Hans Nielsen Bruun har overtaget hvervet som sognefoged efter
Niels Christensen også her er det uklart, hvornår det er sket
Ribe, Anst, Seest, Seest, En gaard, 6, FT-1855, D7762 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Nielsen Bruun 48 Gift Sognefoged. gaardmand.
huusfader
Fredericia
Kirstine Strungesen 50 Gift Hans kone Fredericia
Jens Nielsen Bruun 20 Ugift Deres børn Fredericia
Sussanne Marie Nielsen Bruun
18 Ugift Deres børn Her i Sognet
Bertel Peter Nielsen Bruun
16 Ugift Deres børn Her i Sognet
Bodil Kirstine Nielsen Bruun
14 Ugift Deres børn Her i Sognet
Ane Marie Nielsen Bruun
12 Ugift Deres børn Her i Sognet
Karen Nielsen Bruun 10 Ugift Deres børn Her i Sognet
Thyge Brøchner Nielsen Bruun
8 Ugift Deres børn Her i Sognet
Kjerstine Bertelsen 78 Enke Huusfaderens svigermoder. der af ham forsørges
Piedsted Sogn, Veile Amt
KB Seest angiver 25/4 1859, at Sognefoged Bruuns hustru er fadder ved dåb af pige
7/8 1859, ” ”
15/4 1860, at Gmd. Sognefoged. Hans Nielsen Bruun får konfirmeret Karen
8/3 1861, at Sognefoged Bruuns hustru er fadder ved dåb af pige
Hans Nielsen Bruun efterfølges på et eller andet tidspunkt af Eskild Nissen som sognefoged.
26
Nr. 20
Eskild Nissen, gårdejer og sognefoged (186? – 1870)
Eskild Nissen blev født 17.juni 1828 og gift i Seest kirke 31. juli 1852 med Else Buch.
Der kom 8 børn inkl. efternøleren Harald Eskild (1867) i det ægteskab.
Else Buch døde 15.juli 1867
FT – 1855, Ribe, Anst, Seest, Seest Biskoledistrikt, En gaard, 46,
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Eskild Nissen 27 Gift Huusfader Her i Sognet
Else Buch 26 Gift Hans kone Her i Sognet
Nis Eskild Nissen 2 Ugift Deres barn Her i Sognet
Christian Nissen 15 Ugift Huusfaderens broder Her i Sognet
Kirsten Larsen 75 Enke Ere medlem af familien Her i Sognet
Ane Kirstine Hansdatter 38 Ugift Tjenestepige Her i Sognet
Jacob Petersen 16 Ugift Tjenestetyende Her i Sognet
Karen Christensen 54 Enke Aftægtskone Her i Sognet
Karen Møller 4 Ugift Pleiedatter Haderslev
Eskild Nissen var søn af Nis Eskildsen og Karen Christensdatter, Langholtaard, gård nr. 22.
Efter faderen Nis Eskildsens død giftede enken sig med Niels Jensen Hegelund, som i 1844
blev gårdejer på gård nr. 22, Langholtgaard.
Efter Niels Jensens død i 1848 overtager Eskild Nissen fødegården Langholtgaard, gård nr. 22.
FT-1860, Ribe, Anst, Seest, Seest Skov, Gaard Langholt, 18
Navn: Alder: Status:
Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Eskild Nissen 32 Gift Gaardmand. Huusfader Seest
Else Buch 30 Gift hans Kone Seest
Nis Eskild Nissen 7 Ugift deres Børn Seest
Marie Kirstine Nissen 5 Ugift deres Børn Seest
Karen Nissen 4 Ugift deres Børn Seest
Marckus Nissen 2 Ugift deres Børn Seest
Christian Nissen 20 Ugift Tjenestekarl Seest
Jørgen Iversen 31 ?? Tjenestekarl Heinsvig Ribe Amt
Lars Peter Hagelund 45 Gift Tjenestekarl Seest
Poul Johansen 50 Enkemand
Tjenestekarl Bredstrup Veile Amt
Johan Frederik Daniel ..??
42 Ugift Tjenestekarl Meklenborg Schwerin??
Christiane Mortensen 23 Ugift Tjenestepige Faaborg Ribe Amt
Johanne Marie Lund 21 Ugift Tjenestepige Seest
Sognefoged Eskild Nissen nævnes som fadder ved en dåb af pige i 1866
Sognefoged Niels Eskildsen får i 1867 sin søn Harald Eskild døbt i kirken
Enkemanden Eskild Nissen vies 17.6.1869 i Kværndrup kirke med Dorthea Kirstine Frederiksen
født 5.6.1830 i Espe. Der kom ingen børn i dette ægteskab.
27
Dorthea Kirstine Frederiksen havde 3 børn med fra sit første ægteskab 1853 med Hans Lindegaard
Rask i Svendborg. Dorthea blev gift anden gang 1863 med Rasmus Hansen, så Eskild Nissen var
hendes tredje ægteskab.
Eskild Nissen døde som 42 årrig i 1870.
KB: 31. januar 1870, døde Niels Eskildsen Sognefoged og Dannebrogsmand.
Ribe, Anst, Seest, Seest, Langholdtgaard, 22, FT-1870, D7765
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i
husstanden:
Erhverv: Fødested:
Dorthea Kirstine Frederiksen
39 Enke Huusmoder Jordbruger Espe Sogn, Svendborg Amt
Fritz Christian Andersen Rask
15 Ugift Børn Svendborg
Kirstine Nissen 14 Ugift Børn Seest
Karen Nissen 13 Ugift Børn Seest
Carl Alfred Rask 12 Ugift Børn Svendborg
Markus Nissen 11 Ugift Børn Seest
Hans Vilhelm Rask 10 Ugift Børn Svendborg
Nicolaus Christian Nissen 9 Ugift Børn Seest
Carl Johansen Nissen 5 Ugift Børn Seest
Harald Eskild Nissen 2 Ugift Børn Seest
Leonora Helene Marie Nolfs
29 Ugift - Lærerinde Horsens
Karen Christiansen 68 Enke - Aftægtskone Seest
Nis Eskild Møller 14 Ugift Slægtning Colding
Lars Peter Hagelund 54 Gift Tjenestetyende Jordbruger Seest
Christen Asmudsen 21 Ugift Tjenestetyende Jordbruger Aapenrade, Slesvig
Niels Hansen 21 Ugift Tjenestetyende Jordbruger Hjarup Sogn
Hans Laugesen Houborg 19 Ugift Tjenestetyende Jordbruger Hjarup Sogn
Kirstine Margrethe Vind 28 Ugift Tjenestetyende Øster Hjerting, Slesvig
Kristine Rasmussen 20 Ugift Tjenestetyende Lejrskov Sogn
Cecilie Johanne Nielsen 57 Ugift Tjenestetyende Gørding Sogn
Enger Svensen 23 Ugift Tjenestetyende Sverrig
Enken Dorthea Kirstine Frederiksen stod alene med ”Langholtgaard”
.
28
Nr. 21
Hans Nissen Bech, gårdejer og sognefoged (1870 – 1878)
Gård nr. 13 – ”Teglgaarden”
Hans Nissen Bech (20.9.1834 – 29.7.1889), søn af Nis Jacob Poulsen Bech ~ 17.9.1869 med Inger
Kirstine Skovgaard (24.6.1845 - ?), datter af Mathias Skovgaard i Vranderup
Hans Nissen Bech var gårdejer i Overholm og Teglværksej
Ægteparret fik 3 børn: Ane Eline 1870, Mathias i 1873 og Niels 1879.
Hans Nissen Bech overtager efter Nis Eskildsens død i 1870 hvervet som sognefoged.
KB Seest nævner Hans Nissen Bech som sognefoged ved dåb af datteren Ane Eline 1870 og
sønnen Mathias 1873.
Kolding Vejviser 1877: Andst – Slaugs og Jerlev – Brusk Herreder
Seest Sogn: H.N.Bech, Sognefoged og Lægdsmand i 4. Udskrivningskreds 84. Lægd
Det blev sognefoged Hans Nissen Bech der, som den første i 1873 i Seest sogn, blev pålagt at
føre sognets Tyendeprotokol, hvilket var en nyskabelse.
Tidligere skulle en skudsmålsbog ved flytning fra et sogn til et andet forelægges for sognepræsten i
begge sogne. Han påtegnede den og førte flytningen ind i kirkebogens til - og afgangslister.
Efter 1873 overgik denne funktion med påtegning i skudsmålsbog til sognefogeden hhv. byfogeden,
der førte flytningen ind i sognets tyendeprotokol.
Loven krævede, at alle der søgte arbejde udenfor deres fødesogn, skulle have en skudsmålsbog. En
person, der mistede sin skudsmålsbog, kunne derfor straffes for det. Under en ansættelse blev
skudsmålsbogen opbevaret af husbonden. Dermed var det umuligt for den ansatte at forlade pladsen
i utide.
Ordningen med skudsmålsbøger og sognefogedens pligt til at tyendeprotokoller blev først ophævet i
1921.
Hans Nissen Bech døde i 1889.
Året efter afhænder enken Inger Kirstine ”Teglgården” til A/S ”Kolding Aktieværk”
29
Nr. 22
Poul Nissen Bech, gårdejer og sognefoged (1878 - 1903)
Gård nr. 8 – ”Christinesminde” ~ ”Kirstinesminde”
Poul Nissen Bech (17.10.1836 – 2.4.1904), søn af Nis Jacob Poulsen Bech gård nr.13 ~ 25.6.1870
med Christine Søegaard (8.7.1849 -?), datter af Hans Christensen Søegaard, som havde gården nr.
8, som svigersønnen overtager efter Søegårds død.
I ægteskabet 5 børn: Christine født 1873, Ane Nissen 1874, Hansine 1876, Hans 1879 og Pouline
1882.
Gården lå på hjørnet af Seest Bakke og Holbergsvej, hvor Bikuben/Danske Bank senere lå.
Gården blev flyttet til Lykkegårdsvej, hvor der på gårdens arealer senere kom parcelhuse og
Den Apostolske Højskole, Den Apostolske kirke og Lykkegårdsskolen.
Kirstinesminde, foto ca. 1920, Kolding Stadsarkiv, B14202
Poul Nissen Bech var i en årrække medlem af sognerådet og formand 1871 – 1874, senere blev han
udnævnt til sognefoged og lægdsmand, et hverv som han bestred frem til sin død i 1904.
KB Seest nævner Poul Nissen Bech som sognefoged ved dåb af sønnen Hans i 1879.
Kolding Vejviser 1887: Seest, Sognefoged P. Nissen Bech
Kolding Vejviser 1894 Kolding og omegn: Seest, Sognefoged og Lægdsmand P. Nissen Bech
Kolding Vejviser 1902,Kolding og omegn: Seest, Sognefoged og Lægdsmand P. N. Beck
1904 Gården nr. 8 ”Christinesminde” blev overtaget af sønnen Hans Nissen Bech
30
Nr. 23
Hans Jepsen, gårdejer og sognefoged (1904 – 1915)
Gård nr. 11 – ”Cathrineslyst”
Hans Jepsen blev født på ”Mariesminde” i Gammel Haderslev sogn 8.maj 1856.
Hans Jepsen kommer til Seest i 1880, hvor han i 1883 overtager gård nr.11.
Blev viet 8.maj 1883 i Seest kirke med Mette Cathrine Nielsen Bruun, født i Nagbøl 17.mar. 1863,
død 9.feb.1937.
FT – 1890, Ribe, Anst, Seest, Seest By, 1 gaard, 9, Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Jepsen 33 Gift Husfader Gaardeier Gl. Haderslev
Mette Katrine Jepsen 26 Gift Husmoder Hustru Skanderup Sogn, Ribe Amt
Andrea Kristine Jepsen 5 Ugift Barn Seest Sogn, Ribe Amt
Mette Kathrine Jepsen 3 Ugift Barn Seest Sogn, Ribe Amt
Anna Magrethe Jepsen 1 Ugift Barn Seest Sogn, Ribe Amt
Jes Nissen Bundsgaard 34 Ugift Tjenestekarl Karl Rise Sogn, Aabenraa Amt
Karen Kærgaard Hansen Ravn 12 Ugift Tjenestepige Pige Gørding, Ribe Amt
I ægteskabet kom 8 børn: Andrea døbt 1884, Mette, Anne, Kathrine, Hans, Niels, Jens og Kirstine.
FT 1901 oplyser, at Hans Jepsen er gårdmand på matr. Nr. 11a og at gården hed Kathrinelyst.
Tegning af Kathrinelyst 1910, H.J.Møller, Kolding Stadsarkiv, B69083
31
Folketællingen 1906:
Folketællingen 1911:
Kolding Vejviser oplyser følgende om Hans Jepsen:
Kolding Vejviser 1904:
Kolding og omegn Seest
Sognefoged og Lægdsmand
H. Jepsen
Kolding Vejviser 1910:
Kolding og omegn
Seest
Sognefoged H. Jepsen
Kolding Vejviser 1914:
Kolding og omegn
Seest
Sognefoged Gdr. H. Jepsen.
Hans Jepsen besad mange hverv i Seest sogn: Sognefoged, lægdsmand, medlem af sognerådet,
medlem af skolekommissionen, første formand for sundhedskommissionen og var en række år
sognets revisor.
Hans Jepsen var en central person i den indre missionske menighed omkring sognepræsten
Bartholdy.
Gården ”Cathrineslyst” blev 1929 overtaget af sønnen Jens Jepsen, som blev den sidste ejer, da
gården udstykkes til parcelhuse.
Hans Jepsen døde 20.feb. 1940
32
Nr. 24
Hans Jørgen Jensen
Gårdejer, grusleverandør, mørtelfabrikant og sognefoged (1915 – 1918)
Hans Jørgen Jensen blev født i ”Slesvig” 12/9 – 1866. Han var ugift og kom til Seest i 1896, hvor
han købte ejendommen matr. nr. 46a, som var gennemskåret af jernbanen Kolding – Lunderskov.
Folketællingen 1901 angiver, at H.J. Jensen var ugift, landmand og grusleverandør. I 1906 angiver
folketællingen, at Hans Jensen var gårdejer og mørtelfabrikant. I Folketællingen 1916 landmand.
.
Matrikelkort 1882
H.J. Jensen havde i mange år en husbestyrerinde Karoline Petrine Jacobsen f. 5/3 – 1878.
På sognerådsmødet den 21.april 1915 besluttede sognerådet at indstille følgende til bestillingen som
sognefoged
Gaardejer Hans J. Jensen Katrinelyst
Boelsmand Henrik Andersen Seest
Gaardejer Luis Lind Hylke
33
Hans Jørgen Jensen bliver efter godkendelse i 1915 efterfølger for tidligere sognefoged Hans Jepsen
på posten som sognefoged.
Hans bestalling som sognefoged blev af kort varighed (3 år), da beboerne i Seest i 1918 lagde pres
på sognerådet for at få en anden (Laurids Jørgensen) til at bestride jobbet som sognefoged.
Sognerådsmøde den 15.april 1918:
I anledning af at Herredskontoret har tilbagesendt Sogneraadets Indstilling til Sognefoged, og
vedlagt en af 134 underskreven Ansøgning om at faa Propt. L. Jørgensen Munkensdam til
Sognefoged, optog Sogneraadet Sagen igen, og da Hr. Jørgensen indvilligede i at påtage sig
Bestillingen, vedtoges det at indberette dette til Herredskontoret.
Hans Jørgen Jensen, FT 1921, Munkensdam, Skema 10, Matrikel 46 A
Nr. 25
Laurids Carl Jørgensen, gårdejer, sognefoged (1918 – 1930)
”Seestskovgaard” – senere ejer af matr. nr. 45a i Munkensdam
Laurits Karl Jørgensen, født 6/6 -- 1872 i Hundslund, viet 1900 til Camilla Jørgensen født 24/12 –
1870 i Viborg Domsogn. Gårdforpagterparret kom fra Kejlstrupgaard i Grumstrup, Vedslet sogn til
Seest i 1905. De havde datteren Hedvig med født 7/7 -1902 i Grumstrup.
Laurids Carl Jørgensen købte ”Seestskovgaard” matr. nr. 6a i 1905 af Oluf Simonsen Iskov for en
pris af 113.000 kr.
34
I 1918 solgte L.C. Jørgensen ”Seestskovgaard” og købte matr. nr. 45a i Seest By.
Kortudsnit 1914
Samme år 1918 blev Laurids Carl Jørgensen efter krav fra beboerne af sognerådet indstillet til
sognefoged og godkendt til hvervet af Ribe amt.
Laurids Carl Jørgensen skulle som forgængerne siden 1873 føre Tyendeprotokollen.
Denne forpligtigelse blev ved lov ophævet i 1921.
Men en ny opgave blev pålagt sognefogederne i 1923, nemlig at administrere borgerlige vielser.
Kopi af Seest Ægteskabsbog og første side i bogen med sognefoged L. Jørgensens underskrift.
35
Danmarks Kommune forvaltning, Ribe amt 1925:
Seest Sognerådet: Jørgensen, L. Proprietær, Sognefoged. Adresse, Munkensdam, Seestvej, Kolding
Folketællingen samme år angiver, at Laurids C. Jørgensen og hustruen Camilla boede Seestvej nr.5.
L.C. Jørgensen blev en kendt person i sognet og som sådan valgt ind i sognerådet i 1909 – 1921 og
igen i perioden 1927 – 1930 frem til 1.april 1930, hvor dele af Seest sogn blev indlemmet i Kolding.
Laurids C. Jørgensen, foto ca.1925, Stadsarkivet
Sognefogedjobbet bestred proprietær L. C. Jørgensen frem til sognets reducering i 1930, hvor Munkensdam og Sønder Vang blev henlagt til Kristkirkens sogn, hvilket medførte, at Laurids C.
Jørgensen måtte fratræde både som sognefoged og sognerådsmedlem.
Laurids Carl Jørgensen og Camilla boede 1930 efter sogneændringen på Seestvej nr.5 i Kolding
kommune. Ægteparret flyttede senere til Thorbjergvej nr. 1.
L.C. Jørgensen døde 28/4 – 1944. Camilla Jørgensen 29/8 – 1956 i Gentofte, hvor datteren Hedvig
boede. Camilla blev begravet på Seest kirkegård.
36
Nr. 26
Aage Iversen Buhl, gårdejer og sognefoged (1930 – 1965)
Annalyst, (nuværende adresse: Hylkedalvej 135). Matr. nr. 14c, 14d, 14m, 10l og 10d,
Sognefoged i Seest sogn, Anst herred, Ribe amt (1930-1965)
Født 17. juni 1894 i Harte sogn, søn af Gårdejer Jørgen Iversen Buhl og hustru Karen f. Ravn.
Gift 28. maj 1919 med Christiane B, f. Madsen (f. 24/10 1892 i Kolding)
Sognefoged i Seest sogn 1. juni 1930, giftefoged og pantefoged.
Uddannet ved Landvæsen, elev på Nr. Aaby Efterskole, på Ladelund Landbrugsskole 1917 – 1918.
Gårdejer. Formand for Nævningegrundlisteudvalget og for Seest Venstreforening, Kredsforstander
for Vejle Amts yngre Brandforsikring.
Kilde:
Dansk Politistat: Danmarks Politi, Fængselsvæsen, Grænsegendarmeri og Sognefogder Christian
Gjerløv m.fl. 1933-1934.
Annalyst, foto 1947, Kolding Stadsarkiv, B50936
Gården ”Annalyst” købte Aage Buhl i 1919, som udover det nævnte var vurderingsmand i ”Den
almindelige brandforsikring for landbygninger”, kasserer i Skanderup Sogns Valgmenighed og i
bestyrelsen for KOH. Aage Buhl og Kristiane f. Madsen fik 2 børn: Vikka f. 1.10.1920 og Jørgen
Nicolai f. 20.3.1924
Protokol, Ribe Amts Sognefogedforening:
Medlemsprotokol 1930 – 1961.
Aage Buhl medlem i perioden 1930 – 1945, valgt til bestyrelsen i december 1944. Udmeldt i 1945.
Seest sogns kirkebog, døde mandkøn 1965:
Aage Iversen Buhl. Død 21. maj 1965 Gravsten: Sognefoged, R. af D.
KB Seest sogn Døde Kvindekøn 1966/1: Død 3. april Kristiane Buhl f. Madsen.
37
Nr. 27
Ove Pedersen, gårdejer og sognefoged (1965 – 1973)
Gård nr. 20 – Elmegaard, Eliasensvej, matr. nr. 20
Ove Pedersen blev født 17/2 – 1915 på gården Kildevæld af forældrene Hans Martin Pedersen og
hustru Mette Kathrine f. Jepsen, som i 1920 købte Elmegaard, Gården overtages af Ove Pedersen
efter at begge forældrene døde i samme år 1933.
Ove Pedersen blev gift ?? med Edith Rentzmann fra Vamdrup. Ægteparret fik på Elmegaard 3 børn:
Aase, Ulla og Ejvind.
Efter sognefoged Aage Buhls død i 1965 blev Ove Pedersen udpeget som sognefoged.
Elmegaard, Eliassensvej, foto 1947, Kolding Stadsarkiv B50920
Bestallingen som sognefoged varetog Ove Pedersen frem til 1973, hvor funktionen sognefoged ved
lov blev ophævet.
Ove Pedersen blev dermed den sidste sognefoged i Seest.
Gården Elmegaard blev over tid som andre gårde i Seest udstykket til parcelgrunde.
Ove Pedersen døde 20-8-1991. Hustruen Edith Pedersen døde 20-1-2013
I 1997 blev lokalplan 0316 – 21 udarbejdet med henblik på at etablere parcelhuse på gårdens arealer
dog med bevarelse af Elmegaards stuehus.
