Speciale om FC Barcelona af Rene Meyer

Begivenhedskultur Forsideformular Nordisk Institut

Lærer:

Dorthe Refslund Christensen

Censor(udfyldes af instituttet):

Afleveringsdato:

11-01-2010

Disciplin/fag:

Moderne Identitet/Begivenhedskultur

Opgavens titel:

FC Barcelona-fankultur i Danmark

Antal enheder i opgaven inkl. blanktegn:

34.133

Evt. løse bilag (fx CD):

Afleveret af: Navn: Årskortnummer: Tlf.: René Meyer

20052504

61462509

OBS! 3 eksemplarer af formularen udfyldes (hvor de to første hæftes på hver sin opgave og den sidste afleveres ekstra).

Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

2

Begivenhedskultur

Efterårssemester 2009

Eksamensopgave i Moderne Identitet om FC Barcelona-fankultur i Danmark

Af René Meyer


3

Indholdsfortegnelse:

Forside..........................................................................................................................................side 2

Indholdsfortegnelse.....................................................................................................................side 3

Problemformulering ...................................................................................................................side 4

Indledning....................................................................................................................................side 4

Aktualisering ...............................................................................................................................side 4

Kontekst....................................................................................................................................side 4-9

Information om FC Barcelona...............................................................................................side 4-5

Bech...........................................................................................................................................side 5-6

Gotved.......................................................................................................................................side 6-9

Kode........................................................................................................................................side 9-14

Hall ..........................................................................................................................................side 9-11

Sjørslev..................................................................................................................................side 11-14

Anolacrabcf-affæren............................................................................................................side 14-15

Afsluttende bemærkninger.................................................................................................side 15-16

Litteraturliste ............................................................................................................................side 17

Bilag......................................................... ............................................................................side 18-28


4

Problemformulering:

Med udgangspunkt i semesterplanens teoretiske litteratur og under inddragelse af supplerende

litteratur efter eget valg ønskes en analyse af et eller flere konkrete fanfællesskaber/fankulturer.

Kontekst, kode og aktualisering efter eget valg.

Indledning Nu er jeg selv stor fan af FC Barcelona (FCB), eller culé, som man siger på spansk. Så det var

meget oplagt for mig at lave en kulturanalyse af det danske fanfællesskab omkring FCB, specifikt

med henblik på forummet på fansiden fcbarcelona.dk. Jeg har dog ikke været culé særlig længe,

hvortil min viden om klubben og fællesskabet har været begrænset i forhold til så mange andres.

Netop derfor har det været ekstra spændende at lave denne analyse, både på et

antropologisk/sociologisk plan og på et personligt plan.

I min analyse af fanfællesskabet vil jeg lægge ud med en præsentation af selve interessen, som

fanfællesskabet drejer sig om, og derefter vil jeg beskrive det postmoderne samfund overfor det

traditionelle mht. Henning Bech, ud fra en teori om at konteksten går ud på, hvordan man

socialiserer sig i det postmoderne samfund. Derudover vil jeg bruge Stine Gotved mht. til

interessefællesskaber og socialitet, både off- og online i forhold til fcbarcelona.dk. Mht. til fælles

sociale koder vil jeg bruge Stuart Hall. Og sidst men ikke mindst vil jeg bruge Inger Sjørslev i

forhold til socialitet og performance/ritualer. Men lad os kaste os ud i det.

Aktualisering

Min aktualisering er hovedsageligt forummet på fcbarcelona.dk, foruden mine egne oplevelser

indenfor denne fankultur. På forummet oprettede jeg en tråd, som jeg brugte til at få respons fra

brugerne omkring specifikke spørgsmål, jeg havde om fællesskabet. Jeg fik rigtig meget god

respons, og især fra, hvad man kan kalde de bærende kræfter i fællesskabet.

Kontekst

Information om FC Barcelona På dette tidspunkt virker det oplagt at få beskrevet selve den interesse, som interessefællesskabet

drejer sig om. Denne del trækker tråde til flere af de teorier jeg arbejder med. Så her er noget

information om selve klubben. Den blev stiftet i 1899 som Futbol Club Barcelona og kom hurtigt til

at stå for catalansk national identitet, specielt under og efter den spanske borgerkrig (1936-39), som

selve klubben også blev inddraget i. Den sejrrige nationalistiske general, Fransisco Franco forbød


5

efterfølgende det catalanske sprog og flag, hvorved FCB måtte skifte navn til Club de Fútbol

Barcelona og fjerne det catalanske flag fra klublogoet. Herefter blev FCBs stadium et fristed, hvor

man kunne snakke catalansk. Dertil stod kongeklubben Real Madrid som et symbol på det

nationalistiske styre, hvorved de indbyrdes opgør kom til at handle om meget mere end fodbold1.

Ved Francos død i 1974, ændrede man igen klubbens navn til FCB og genindførte det catalanske

flag i klublogoet. Siden hen har klubben opnået store resultater, med et væld af stjernespillere fra

hele verden, men ikke mindst pga. FCBs egen fodboldskole La Masia, som selv har udviklet

stjernespillere2. Klubben er kendt for sit flotte fodboldspil, totalfodbold med det flotte presspil,

pasningsspil og angrebsspil. I den seneste sæson, 08-09, blev FCB det første hold nogensinde, der

vandt alle 6 mulige trofæer (nationalt og internationalt) i den samme sæson, en sæson som bød på

en historisk 2-6 sejr over ærkerivalerne fra Real Madrid på Real Madrids hjemmebane. FCBs

slogan, ”Mes que un club” (mere end en klub), vidner dog på at FCB handler om meget mere end

fodbold, som den officielle FCB hjemmeside skriver: ”Barça has become, for millions of people all

around the world, a symbol of their identity, and not just in a sporting sense, but also in terms of

society, politics and culture.3”

Bech

Nu interessen er blevet beskrevet, kan vi gå videre med nogle grundlæggende teorier, der relaterer

sig til interessefællesskabet.

Bech undersøger forskellige ændringer i måden vi lever sammen på. Mht. til det postmoderne

samfund siger han, at vi lever i life spaces, de rum hvori mennesker lever sammen4. Bl.a. byen som

life space er også noget, som vi skal kigge på hos Gotved. Bech skriver at individet i byen altid

allerede er social, med alle dens regler og koder mht. social interaktion5, noget vi også skal se hos

Hall og Sjørslev. Når han så skriver om tele-city som life space, kunne man tænke at det var

relevant i forhold til det online, men det drejer sig ikke om internettet men om tv-mediet, altså

mangler vi den sociale interaktion som internettet som medie fordrer, og kan ikke bruge det i den

videre sammenhæng, som lægger vægt på relationer imellem mennesker.

1 http://spanish-history.suite101.com/article.cfm/soccer_and_the_spanish_civil_war 2 http://www.fcbarcelona.com/web/english/club/club_avui/territori_barca/la_Masia/lamasia.html 3 http://www.fcbarcelona.cat/web/english/club/historia/introduccio/introduccio.html 4 Bech, Henning (1992) »Living Together in the (Post)modern World«, Paper at the European Conference of Sociology, Vienna, August 26-28., side 1 5 Bech, side 4


6

I forhold til hvordan man lever sammen i det postmoderne samfund, så introducerer Bech

communities of taste, eller smagsfællesskaber, hvor fremmede mennesker føres sammen pga. fælles

smag, fællesskaber som kan opløses som man har lyst6. Dette tema bliver også belyst hos

Sjørslev/Maffesoli.

Men hvad er der sket med det traditionelle samfunds måde at være sammen på? I den forbindelse

skriver Bech at familien har oplevet en de-auraticization, forstået på den måde at den hellige aura

som familien har haft er forsvundet, og dermed dens intimitet og bindekraft, i takt med en

liberalisering af samfundet, mht. f.eks. kvindefrigørelse, seksuel frigørelse og nye måder at leve

sammen på, og hvad Bech kalder en mere afslappet holdning til eksperimentering i det urbane rum7.

Som Bech skriver: the world of strangers of the city [...] is the primary social world. It is the factor

(co-)constitutive of the basic, detraditionalized (i.e. de-auraticized) feature of any form of living

together in the (post)modern world.8” De traditionelle måder at være sammen er nedtonet, og det

primære er socialiteten med fremmede mennesker i byen/det urbane rum.

Gotved

Gotved er interesseret i at afdække socialiteten indenfor online fællesskaber i forhold til

sociologien. I hendes undersøgelser af hvordan net- og bysociologi hænger sammen, kommer hun

frem til at nettet og byen overlapper hinanden: ”Nettet og byen giver og tager betydning til og fra

hinanden – og den urbane socialitet er den synergetiske effekt deraf.9” By skal forstås som det

slagfaste overfor det virtuelle. By og net overlapper hinanden, hvilket bliver relevant, i det vi skal

beskæftige os med Gotveds behandling af Maffesoli (MM), hvis teorier om neo-tribalism hun

fortolker og bygger videre på i forhold til online fællesskaber. Gotved nævner herved en grundtanke

hos MM: ”relationen mellem individet og byens masser hviler på midlertidige tilhørsforhold – fra

mængdens tilsyneladende mangel på distinktioner opstår der i konstante processer forskellige

grupperinger. Flygtigt omend dybt involverende, udkrystalliseres socialiteten som

interessefællesskaber, og smagen er dermed et afgørende element i etableringen af urbane

fællesskaber.10” Smagen er her det der gør fællesskabet distinkt fra masserne i det postmoderne

samfund, og hvor man ellers ville kunne tale om individualisering, så sætter MM gruppens

6 Bech, side 14-15 7 Bech, side 19-20 8 Bech, side 23 9 Gotved, Stine (1999): ”Cyberspace som urbant rum”, i Cybersociologi – det samme på en anden måde, København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet (Gotved), side 72 10 Gotved, side 85


7

betydning over den selvstændige aktør11, men smagen er dog vigtig, da det er her, at de neo-tribale

fællesskaber så at sige manifesterer sig.

Men lad os få defineret neo-tribes: den følelsesmæssige indleven og ladning i stammernes

tilknytningsforhold; også de flygtige fællesskaber bygger på en urviden om det sociales eksistens og

nødvendighed.12” I forhold til tidligere tiders traditionelle fællesskaber, funderet i familien, så kan

man sige at det postmoderne menneske agerer i en slags stammetilværelse, neo-tribes, i flygtige

fællesskaber. Flygtig skal forstås som potentielt flygtig, i interessefællesskaber hvor tilknytningen

mellem aktører sker med et snævert fokus13, og hvor ansvaret overfor andre ikke er lige så stærkt,

som det var f.eks. var overfor familien mht. de traditionelle fællesskaber. Vi har udskiftet de

veldefinerede sociale funktioner med roller, igennem en ”ekspressiv selvpræsentation: gennem

selvfremførelsen transformeres man hele tiden til sig selv14.” Derved er selvet også forankret i det

sociale, og vises i samværet med andre. Dette er Maffesolis æstetiske matrix15, og hvor Maffesoli

taler om ’social kraft’, vælger Gotved at kalde det social tilskyndelse, at den enkelte kun bliver sig

selv i relation til andre16.

Dertil siger Gotved, at det ikke alene er interessen, der fastholder aktiviteten i fællesskabet, men

samværet med andre, hvortil interessen bliver et påskud for samværet, og netop hos Maffesoli

opstår socialiteten i relationerne i samværet17. I forhold til fcbarcelona.dk, er der i høj grad et

nærmest fanatisk tilhørsforhold til klubben blandt forummets brugere, som La Campion udtrykker

det: ”Om så (gud forbyde det) Barca rykker 5 divisioner ned vil jeg bære Logoet stolt på mit bryst!!

se det er Cule.18” Passionen er for klubben, men fællesskabet er mere end klubben, som man kan se

det på Off-topic, hvor brugerne snakker om alt fra bøger, film, politik og tilfældige ting19. Men

passionen for klubben konstituerer og rekonstituerer fællesskabet. Når Gotved snakker om at

interessen er et påskud for at være sammen20, er det ikke for at nedtone betydningen af interessen,

for den lever i bedste velgående, men det ligger ikke intrinsisk i interessen, at den skal deles med

andre. Interessen for FCB kan man have for sig selv, og i den henseende spurgte jeg forummets

brugere, hvorfor de havde valgt at deltage på forummet. Hertil svarede Toure:

11 Gotved, side 86 12 Gotved, side 88 13 Gotved, side 91 14 Gotved, side 88 15 Gotved, side 89 16 Gotved, side 90 17 Gotved, side 92-93 18 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=1895 Bilag 1 19 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewforum.php?f=25 20 Gotved, side 93


8

”Jeg valgte at bruge forummet, fordi jeg gerne ville diskutere Barca med folk i det ganske land. Jeg

diskuterer meget med en af mine venner (som også er Barca-fan), men jeg ville også gerne diskutere med

folk som har en anden mening. Der findes jo mange forskellige Barca-fans, som har forskellig holdning til

tingene. Men mest af alt kom jeg på forum, fordi jeg var interesseret i at skrive med andre Barca-fans.21”

Der ligger en klar reference til at ville være socialt aktiv, eller en social tilskyndelse til at snakke om

FCB med andre, som man også kan se det i Manders indlæg:

”Det kan jeg ikke rigtig huske, men jeg antager, at jeg havde lyst til at snakke Barca med folk, som i det

store hele var enige med mig - ikke forstået som, at alle klapper hinanden på ryggen, men at man i det

mindste kan blive enige om, at Barca er klubben. Det er bare mere spændende at snakke om sin yndlingsklub

med andre, der deler samme lidenskab, og derfor har sat sig ind i fx nogle af de store ungdomstalenter,

osv.22”

Om så alt det sociale man foretager sig, er forbundet med FCB, så kan man stadig sige at interessen

FCB er et påskud for at være social. Når man skriver et indlæg, f.eks. om en kamp med FCB, så gør

man det ud fra en forestilling om mulige reaktioner fra andre23, det er relationeringen der kommer i

centrum.

Det Gotved søger at afklare er, at netfællesskaber, medierede fællesskaber, deler de samme

karakteristika som fællesskaber i det urbane rum i det postmoderne samfund, i det at i hvert fald de

interessebaserede fællesskaber også er ”konstitutivt flygtige og emotionelt involverende, løsrevet fra

fysisk rumlighed og tilstedeværelse24.” Selve mediet, internettet er da også berygtet for sin

flygtighed og manglende engagement25. Men vha. begrebet om den sociale tilskyndelse som vi så

før, kan vi få en idé om hvad der holder netfællesskaber sammen, både den konkrete og virtuelle

rumlighed danner mulighed for relationer mellem mennesker. Netfællesskabet er så at sige en

cyberspatiel dimension af bylivet, som betyder at den urbane socialitet kommer til udtryk både

konkret og virtuelt26. Selvfølgelig er der visse præmisser ved det virtuelle, som adskiller sig fra det

konkrete, men iflg. Gotved er der grundlæggende ”tale om den samme nysgerrighed,

udfordringstrang og eventyrlyst, når man kaster sig ud i cyberspaces anonyme horder, som når

man afprøver metropolens ukendte territorier...27”

21 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 2. 22 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 3. 23 Gotved, side 92 24 Gotved, side 93 25 Gotved, side 92 26 Gotved, side 94 27 Gotved, side 95


9

Vi skal senere se på, hvordan disse teorier endvidere kan bruges på fcbarcelona.dk. Men først skal

vi have introduceret de resterende teorier.

Kode

Hall

Lad os nu kigge på de fælles koder, der er at finde i interessefællesskabet på fcbarcelona.dk. Hertil

har jeg valgt at bruge Stuart Hall (Hall) og hans teori om repræsentation: ”representation is the

production of meaning through language.28” Man danner koncepter om ting, mennesker og

begivenheder i verden, og de ord man bruger om disse koncepter i verden repræsenterer objekterne i

verden29. Hver især har vi systemer eller kort med koncepter, mentale repræsentationer af objekter i

verden30, og det er muligt, at forskellige mennesker har vidt forskellige konceptuelle kort, hvortil

man fortolker verden forskelligt. At vi stadig kan kommunikere og forstå hinanden, skyldes at vi i

samme kultur til en vis grad har de samme konceptuelle kort. Men dertil skal man også have et

fælles sprog, fælles tegn der gør det muligt indbyrdes at udveksle mening, da tegnene repræsenterer

vores konceptuelle kort31. Meningen ligger, iflg. Hall, ikke i objekterne i verden, vi danner

meningen, ”the meaning is constructed by the system of representation32”, de koder vi har mellem

vores konceptuelle kort og sprogsystemer danner og fikserer meningen, så det vi f.eks. ser som et

træ, helt naturligt svarer til vores konceptuelle kort af et træ, og de tegn vi bruger til at repræsentere

konceptet træ33. Dertil skriver Hall, at man netop kan tænke kultur som værende ”these shared

conceptual maps, shared language systems and the codes which govern the relationships between

concepts and signs34” og koderne kan siges at stabilisere meningen inden for en given kultur.

Koderne er ikke naturgivne, men resultat af sociale konventioner, så forskellige mennesker i den

samme kultur, få den samme mening ud af de samme ting35. At tilhøre en kultur vil dermed sige at

man deler de samme konceptuelle kort. Det skal her også siges, at fordi koderne er resultat af

sociale konventioner, er meningen ikke fikseret, det er muligt for koncepter at få en anden

betydning over tid36, f.eks. med bjørnetjeneste som i dag både kan forstås på den oprindelige måde,

28 Hall Stuart (1997): »The work of representation« in S. Hall (ed.): Representation: cultural representations and signifying practices. London, Sage (Hall), side 16. 29 Hall, side 16-17 30 Hall, side 17 31 Hall, side 18 32 Hall, side 21 33 Hall, side 21 34 Hall, side 21 35 Hall, side 22 36 Hall, side 23


10

med at man prøver at hjælpe, men det gør det værre, og den forståelse der opstået, hvor folk opfatter

det som en stor tjeneste. Der er altså ikke nogen absolut fiksering af mening, men for at kunne

forstå hinanden, er der nødt til være en vis fiksering. Jeg kan f.eks. ikke gå ud og kalde en bil for et

træ, og forvente at andre deler den mening. Men sociale og lingvistiske konventioner ændrer sig

over tid, og det Hall her prøver at sætte fast, er at mening ikke er i objekterne, meningen skabes i

social praksis37, hvad Hall kalder den konstruktivistiske tilgangsvinkel38.’

Vi kan så videre binde Hall’s teori om koder sammen med brugen på internettet med et lille citat fra

Gotved: ”den medierede rejse kræver omtrent samme kvalifikationer som en tur i byen; man skal

besidde en vis forhåndsviden og en vis kodeindsigt, for at kunne bedømme andre og begå sig

selv.39”

Nu Hall er blevet præsenteret, og så småt linket til det medierede, skal vi tage et kig på hvordan

fælles koder giver sig til udtryk i fanfællesskabet, man kan finde på fcbarcelona.dk.

Der er mange spændende debatter på forummet, som giver et godt indtryk af kodefællesskabet hos

FCBs fans, hvilket specielt kommer til udtryk i de situationer, hvor brugere går imod den fælles

betydningssammenhæng. F.eks. med hensyn til brugeren anolecrabcf (AN), hvis udtalelser ikke

ligefrem falder i godt jord hos hovedparten af forummets brugere. I en tråd om fodboldspilleren

Messi, som spiller for FCB, skriver Daluigi henvendt til AN:

”Mr. Crap, du påstår at det at du mener Ronaldo40 er bedre end Messi og alle dine andre tåbelige

indlæg herinde, ikke taler for at du er Real-fan. Men dit argument om at du følger barcas kampe

gør dig til barca-fan holder sjovt nok heller ikke helt hvis du læser dette link: http://goal.com/en-

us/news/88/spain/200 ... elona-play (en artikel der handler om at Real Madrid-fans også godt kan

lide at se FCB spille)

Altså skal du finde et lidt bedre argument for hvad der gør dig til fan, eller os så drop dette forum

og pis tilbage til madridista.dk. Er godt træt af den måde du ignorer alle de argumenter der bliver

kastet i hovedet på dig! [...]41”

Det, der bliver diskuteret om, handler bla. om den betydning man tillægger forskellige spillere.

Gennemgående så siger fællesskabets brugere, at Messi er en af de bedste fodboldspillere i verden,

og i hvert fald bedre end Ronaldo, på en del punkter. AN går imod denne opfattelse, og bliver

sammenlignet med en fan af Real Madrid. Et fællesskab som det blandt culés i Danmark, er ikke

37 Hall, side 24 38 Hall, side 25 39 Gotved, side 94 40 En stjernespiller som pt. spiller for ærkerivalerne fra Real Madrid. 41 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=2232&start=495 Bilag 11.


11

bare fælles om noget, det er også fælles mod noget, hvad vi kalder den konstitutive anden. Det er

ikke svært at i dette tilfælde, som vi allerede har været inde på i information om klubben, så står

Real Madrid, som symbolet på alt hvad FCB ikke er. Fans af Real Madrid bliver kaldt madridistas,

og blandt visse culés jeg har været sammen med, går benævnelsen putas også, som er spansk og

betyder prostitueret. At kalde nogen for madridista, er noget nær det værste skældsord man kan

bruge om nogen indenfor dette fællesskab. Det er en klar reference til, at en person tilhører fjenden,

og er altså ikke er en del af fællesskabet, og det var netop hvad vi kunne se i Daluigis kommentar

om AN. Vi skal høre mere om AN, men først skal vi have gennemgået Sjørslevs teorier om

socialitet og ritualer.

Sjørslev

Inger Sjørslev (Sjørslev) sammenfatter en del teorier fra forskellige teoretikere, med henblik på at

afdække socialiteten i forhold til den enkelte og fællesskabet42. Det handler her om ritualer og

hvordan man performer identitet, og derigennem er det iflg. Sjørslev muligt at få et indblik i sociale

fællesskabers muligheder og begrænsninger, og hvad der holder dem sammen43.

Iflg. Sjørslev kan man sige at performance-begrebet er en videreudvikling fra ritualbegrebet, men

hvor ritualbegrebet er statisk, med vægt på symbolernes meningskommunikerende egenskaber, så er

performance-begrebet dynamisk, da det lægger vægt på, hvordan der løbende skabes betydning i

den sociale interaktion44. Hvor det rituelle udføres som en gennemspilning af rituel betydning, er

performance en løbende virkelighedskonstruktion, hvor betydningen er ufuldkommen, og åbner op

for at ”tilskuere” kan medvirke i betydningsskabelsen, og derved opstår betydningen i

interaktionen. Med performance-begrebet bliver det også muligt at sætte rammer om den specielle

socialitet, der udspiller sig i begivenheder, der som sådan ikke har noget med ritualer at gøre45:

”ritual og performance er måder at indramme dele af virkeligheden på.46” Rammen kan forstås

som et tegn, hvis kontekst bestemmer, hvordan det indenfor rammen skal fortolkes. Frem for

indholdet af kommunikationen i socialt liv, kommer formen altså i fokus. Iflg. antropologen Wendy

James så formes mennesket i socialiteten gennem ritualer, iscenesættelser og ceremonier, og iflg.

42Sjørslev, Inger (2007), ”Ritual, Performance og Socialitet. En introduktion” i Sjørslev (red.) Scener for Samvær. Ritualer, performance og socialitet, Aarhus Universitetsforlag (Sjørslev), side 10. 43 Sjørslev, side 14 44 Sjørslev, side 11 45 Sjørslev, side 12 46 Sjørslev, side 18


12

Sjørslev kan man slet tale om socialitet uden form47. Rammerne kan give udsagn forskellig

betydning, f.eks. kunne man forestille sig, at man kaldte en ven for idiot, og han ville forstå det var

for sjov, mens en fremmed ikke ville vide, om det var ment alvorligt. I det sidste tilfælde er der tale

om forskellige rammer, og en forskellig forståelse af et ords betydning48. Den rammesatte

performance skal ses i forhold til ”det, der ikke er særlige former og begivenheder, men bare

almindeligt socialt liv, sådan som det foregår på en arbejdsplads, i en families dagligdag eller i et

uindrammet offentligt rum49”, altså er performance rammesat socialt samvær i forbindelse med

begivenheder. Ligesom i et teater kan man sige, at man går på scenen og er på 50, og uden for

scenen øver man sin rolle. I og med at man øver sin rolle, lægger der her en refleksivitet over ens

egen identitet51. Stedet eller scenen kan også have en stor betydning, idet det kan blive mere end et

fysisk sted men et udgangspunkt for social aktivitet. Formen er dog mere end blot scenen, formen

har visse regler og en fælles akse, men er samtidig et mulighedsrum hvor der kan ”forhandles,

sladres, måles, vurderes og kritiseres52” , altså er fælleskabet inden for en ramme ikke sat i sten, det

er fleksibilt og åbent for forhandling. Paradoksalt nok giver formen faktisk frihed53.

Iflg. Roy Rappaport, er ritualet den grundlæggende sociale handling, i og med at formen bliver

selve budskabet54, hvor formen i performancebegrebet påvirker budskabet, da denne form er åben

for forhandling, og det er vigtigt at påpege at både performance og ritualer finder sted, og ikke

negerer hinanden, der er blot tale om forskellige måder for mennesker at være sammen på.

Det rituelle er som sagt statisk, det er genkendeligt og medfører en gennemspilning af betydning,

hvor performance er dynamisk, det er en proces hvor betydning skabes. Så lad os se hvordan vi kan

overføre disse begreber på den sociale interaktion der sker mellem FC Barcelona fans i Danmark.

Lad os starte med det rituelle, som der uden tvivl er at finde i forbindelse med en fodboldklub. Jeg

spurgte forummets brugere, om deres brug af ritualer. Og 10hi skriver følgende:

”Med hensyn til ritualer så er det også sparsomt. Jeg har dog for vane op til hver eneste kamp, at synge med

på Barca-hymnen sammen med de andre jeg ser kampene med. Det giver en skøn følelse i maven, når

samtlige mennesker i selskabet står med hånden på hjertet, og galer med. Ligeledes slutter jeg altid kampene

47 Sjørslev, side 24-25 48 Sjørslev, side 18-19 49 Sjørslev, side 21 50 Sjørslev, side 21 51 Sjørslev, side 24 52 Sjørslev, side 26 53 Sjørslev, side 27 54 Sjørslev, side 30


13

af med at høre Freddie Mercurys "Barcelona". Det er en utrolig smuk sang jeg altid vil værdsætte højt,

selvom den ikke umiddelbart har noget at gøre med fodboldklubben FC Barcelona.55”

10hi kalder det en vane når de synger FCB-hymnen, og i vanen ligger der også at det er

genkendeligt, det er gennemspilning af social betydning. Det er også et ritual at slutte kampene af

med en sang, der sker ikke nogen forhandling, som i performancebegrebet, betydningen er fastlagt.

Mht. det at bære en FCB-trøje, så skriver JonasV:

”Jeg har det lidt svært med de fleste former for uniformering, men samtidig er en Barca-trøje - for

mig - også et statement og en måde at definere sig selv på. Lige netop denne klub, og ikke mindst

den fodbold der praktiseres, står for nogle ting jeg gerne agerer reklamesøjle for i ny og næ. Det er

netop mere end en klub.”

JonasV siger direkte, at det er en måde at definere sig selv på, når man bærer en FCB-trøje, i og

med det den står for. Igen er der en fastlagt betydning i selve trøjen, og at bære den i den rigtige

sociale sammenhæng, når man f.eks. ser en kamp på et stadium, eller på en pub, så bliver det så at

sige rituelle klæder. Ingen kan da være i tvivl om, hvilket fællesskab man er en del af.

Også mht. til FCB-trøje skriver Mander: ”Har kun trøjen på til el Clásico og dagen derpå, for at

drille Real Madrid-fans blandt vennerne. [...]” Her skinner trøjens betydning også igennem, hvor

den bruges til at drille fans af den konstitutive anden, Real Madrid.

Der er forskellige grader af hvor meget man dyrker ritualerne, hvor hverken JonasV eller Mander

giver udtryk for, at det er til hver kamp, de bærer trøjen, så skriver Toure: ”Jeg bærer Barca trøje

næsten hver dag, men så er det mest træningstrøjer osv. Kamptrøjen tager jeg på på kampdagen, og

dagen efter en kamp er spillet. På den måde viser jeg at jeg støtter holdet i medgang og modgang.

Det synes jeg selv er vigtigt.56”

Der er klart nogle ting som har en fastlagt fælles betydning i fællesskabet, visse symboler som ikke

er til debat. Men der er også plads til forhandling, det kan man se på forskellige fora, især når man

diskuterer nyindkøbte eller unge uerfarne spillere, som endnu ikke har slået sig fast i FCB-

sammenhæng. Her kan fællesskabets kerne også være uenige om betydning, f.eks. hvor god

spilleren Sergio Busquets er, her bla. Diabolito, som følge af en dårlig præstation fra Busquets

side:

Jeg siger ikke at Keita, Henry mm. spillede en god kamp, men Busquets var langt under par som den eneste.

Jeg tror du vil blive overrasket over, hvor mange nemme fejlafleveringer han laver, hvis du ser kampen igen.

55 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556&start=0 Bilag 10 56 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556


14

Jeg sad specielt og holdt øje med ham og det var mere eller mindre hver gang Real erobrede bolden på

midten et tab fra hans side.57”

Brugernee kan være uenige om visse ting, og spillerens generelle betydning for brugerne skifter da

også over tid, det er en forhandlingssituation. Modsat klubbens flag, trøje eller ideologi som har en

fast betydning.

Anolacrabcf-affæren

Til sidst vil jeg gerne analysere lidt på en speciel situation, der opstod i fællesskabet på

fcbarcelona.dk, over brugeren AN. Denne analyse undersøger som sådan fællesskabets grænser og

trækker på de teorier, der er blevet brugt i opgaven.

Toure skrev i forhold til, at jeg spurgte, hvorfor og hvordan brugeren var aktiv på forummet:

”Fordi at jeg godt kan lide at sige min meing om alt muligt, og fordi jeg elsker at diskutere.

Forummet ville også være et kedeligt sted hvis alle var enige med hinanden. F.eks. da den store

"anolacrabcf vs. alle andre-diskussion" var der, så steg underholdningværdien meget. Derfor er jeg

aktiv - fordi det er underholdende og det er spændende at høre folks egen mening.58” Toure

kommer her ind på hele affæren med AN, en bruger hvis navn på symbolsk vis netop er klubbens

navn baglæns. Og som han skriver, så er AN mod alle andre, altså AN mod fællesskabet.

I et længere stykke tid var der kontroverser over ANs udtalelser, hvilket kulminerede i en kamptråd,

hvor AN skriver: ”hvis Real (Madrid) ikke vinder imorgen lover jeg at slette min profil og holde

mig væk i lang tid.59”

Dertil skriver Bager: ”Jeg ved ikke med jer andre, men undertegnede siger i hvert fald aldrig nejtak

til en aftale hvor der intet er at tabe. GOOOO OSASUNA60!!! 61” Mht. at det er en win-win situation

hvis Real Madrid ikke vinder og AN samtidig forsvinder.

AN skriver endvidere positivt om bredden på Real Madrids hold, hvortil Daluigi bla skriver: ”Ej

okay, hvor åbenlyst Real-fan har man lov at være!? du snakker om dommedags profetier og at i

vinder imorgen samt i har en bredere trup end vores?62” Daluigi bruger ”vi” og ”i”, som relaterer

til fællesskabet, og dem der står udenfor, i dette tilfælde mener Daluigi at AN og andre madridistas

står udenfor.

57 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=3423&start=60 Bilag 12. 58 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 59 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=75 Bilag 4. 60 Holdet som Real Madrid skulle spille mod, og hvis de sørgede for at Real Madrid ikke vandt, ville AN holde sig fra forummet. 61 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=90 Bilag 5. 62 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=90 Bilag 6.


15

Også Visca El Barca går imod AN, idet han skriver: ”Man kunne jo også bare ignorere hvad han

skriver, så har han jo ingen at diskutere med? Det gør jeg ihvertfald fremover. Gider ikke have flere

advarsler pga ham.63”

Til sidst kvitterer AN med at sige: ”der er ikke noget mere irreterende end at få at vide hvem man

holder med eller ikke holder med. Det ved jeg bedst selv, og at vi så er forskellige former for barca

fans det må du så lære at leve med. At jeg ikke er enige i alt hvad Laporta64 og Pep gør, betyder

ikke jeg er mindre barca fan end dig, det betyder bare at jeg er mere skeptisk og og rent faktisk har

en mening om tingene.65”

En meget rammende kommentar, AN påpeger for det første ubehaget med at blive sat i bås med den

konstitutive anden, men derudover siger han, at der er forskellige måder at være fan af FCB på. Der

er et særligt fællesskab omkring FCB på fcbarcelona.dks forum, som selvfølgelig er fleksibelt, der

er plads til forhandling, men man kan godt komme til at stå udenfor det, hvis vi ikke indretter sig

efter den overordnede ramme. Der er bestemte betydningssammenhænge, som deles af de fleste og

som fællesskabet er båret på. AN har udtalt sig mod fællesskabets betydningssammenhænge, og

kommer i sidste ende til at stå udenfor. Her skal det siges, at meget af kritikken imod AN dog også

går på, at han er dårlig til at argumentere for sine synspunkter, men AN siger selv, at der er

forskellige former af være FCB-fan på, og hans måde passer så tilsyneladende ikke ind i

fællesskabet.

Afsluttende bemærkninger

Der er mange grunde til at holde med FCB, som pcm skriver, så er det spillerne, han ser op til og

”at de (FCB) står for den smukke fodbold. Man vil være et skarn hvis man siger det modsat. At fans

ejer Barca og ikke omvendt. Ikke engang en oliesheik kan købe Barca for 500 mia kr. At de for

første gang valgte at få sponsor på deres trøjer og at det var unicef, der fik lov – og endda får

penge ud af det.66” De andre input jeg fik, mht. hvorfor man holdt med FCB, er i samme dur, og jeg

takker mine respondenter for deres bidrag. Men det er som sagt ikke givet, at man skal dele sin

interesse, men som vist ovenfor, så er der et gennemgående ønske om at være sammen med andre

og dele interressen med andre, hvad Gotved kaldte social tilskyndelse. Fællesskabet på

fcbarcelona.dk manifesterer sig primært på nettet, men netop pcm har mødtes med et par fra siden

63 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=90 Bilag 7. 64 Josep ”Pep” Guardiola og Joan Laporta, er henholdsvis træner og præsident for FCB. 65 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=105 Bilag 9. 66 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 13.


16

på Golden Lion pub i Århus, som man kan sige er et slags stamsted for culés i Århus. Men en

interessant kommentar jeg fik i dette regi er fra Mander, som skriver: ”Jeg aner slet ikke, hvordan

jeg i det hele taget skulle finde ud af, at folk på Golden Lion er herfra – man går vel ikke op til

fremmede mennesker og spørger, om de er tilmeldt et onlineforum?67” Og rigtig nok, så er de andre

brugere på nettet, stort set fremmede mennesker for hinanden i byrummet. Dog arrangerer siden

ture til Barcelona for at se FCB spille, så der er eksempler på at byen og nettet overlapper hinanden.

Jeg har fået indtryk af, at fællesskabet har en kerne af brugere, som støtter hinanden i debatter og

snakker med en vis form for indforståethed med hinanden. Det er bl.a. brugere som Mander, zqa,

Toure, Visca el Barca , JonasV og mange andre. Der er stærke relationer til hinanden, som når

10hi med et glimt i øjet skriver: ”Nu er det imidlertid også sådan at jeg er enig med flertallet her

på forum. Faktisk er jeg altid enig med f.eks. Mander (jeg har et man-crush på ham, men tys) eller

zqa og derfor føler jeg det ikke partout nødvendigt, at skulle gentage det, der allerede er sagt!68”

Forummet har masser af eksempler på denne måde at tale til hinanden, ofte med små drillerier. Men

10hi nævner en anden vigtig detalje, han er enig med flertallet, der er altså så at sige fælles koder

for, hvordan man skal forstå de samme ting, selvfølgelig med plads til uenighed, som de mange

debatter vidner om. Anolacrabcf-affæren viste dog også, at fællesskabet har sine grænser, der er

nogle rammer, man skal holde sig inden for, hvis man ikke vil stå udenfor.

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg ser fcbarcelona.dk som værende et fint eksempel på et

interessefællesskab i det postmoderne samfund, det er konstitutivt flygtigt, det er ikke givet at man

skal skrive hele tiden og deltage i fællesskabet, det er lystbetonet, det er tilskyndelsen til det sociale,

der driver værket.

Antal tegn: 33.531

67 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556&start=15 Bilag 14. 68 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 15.


17

Litteraturliste:

Bech, Henning (1992) »Living Together in the (Post)modern World«, Paper at the European

Conference of Sociology, Vienna, August 26-28.

Gotved, Stine (1999): ”Cyberspace som urbant rum”, i Cybersociologi – det samme på en anden

måde, København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Hall, Stuart (1997): »The work of representation« in S. Hall (ed.): Representation: cultural

representations and signifying practices. London, Sage.

Sjørslev, Inger (2007), ”Ritual, Performance og Socialitet. En introduktion” i Sjørslev (red.) Scener

for Samvær. Ritualer, performance og socialitet, Aarhus Universitetsforlag.


18

Bilag

Bilag 1.


19

Bilag 2.


20

Bilag 3.


21

Bilag 4.

Bilag 5.


22

Bilag 6.

Bilag 7.


23

Bilag 8.

Bilag 9.


24

Bilag 10

Bilag 11.


25

Bilag 12.


26

Bilag 13


27

Bilag 14.


28

Bilag 15.

Documents

Speciale om FC Barcelona af Rene Meyer