8
Springbrættets Klubblad Årgang 1, nr. 1 August 2014 Klubben hvor vi mødes Springbrættet Nordens Allé 33 I Brønderslev kommune

Springbrættets klubblad august 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Springbrættets klubblad

Citation preview

Page 1: Springbrættets klubblad august 2014

Springbrættets Klubblad

Årgang 1, nr. 1

August 2014

Klubben hvor vi mødes

Springbrættet Nordens Allé 33 I Brønderslev kommune

Page 2: Springbrættets klubblad august 2014

2

Forord. Dette er et blad for alle, der gerne vil være orienteret om livet i Klub Springbrættet. Da det er et nyt tiltag, forbeholder vi os retten til at begå fejl, men også muligheden for at høste erfaringer. Vi vil bestræbe os på at udgive en avis ca. 4 gange om året, måske oftere, afhængig af, hvilket behov der er. Det er et borgerblad, som skal beskrive livet og dagligdagen i Klub Springbrættet, ideen er at have et organ, som bliver samlingspunkt og koordinerende for det, som skal foregå i Klubben.

DERFOR OPFORDRES I ALLE TIL AT KOMME MED INDLÆG, INDSPARK ELLER ANDRE FORMER FOR UNDERHOLDNING TIL

BLADET. Det er også vigtigt at understrege, at så mange som muligt kommer i Klubben og ser hvad der foregår, og man må meget gerne tage venner med, som igen måske også ville benytte klubben og dermed også være med til at gøre klubben sjovere at komme i. Man må altid gerne komme og gå som man vil, det er helt frivilligt. Når man så har oplevet dagligdagen i Klubben, så husker man at berette om det i vores klubblad, så alle kan læse om hvor god en Klub vi har og samtidig anbefale Klubben til nogle flere.

Venlig hilsen Jeppe og Ole.

Redaktion:

Borger: Jeppe.

Medarbejder: Ole Frandsen, tlf.:25 23 67 75.

Der er altid plads til flere i redaktionen.

Page 3: Springbrættets klubblad august 2014

3

Indholdsfortegnelse

Forord .............................................................. Side 2

Indholdsfortegnelse ................................... Side 3

Den lille sjove……………………………………. Side 3

Nyt fra bandet .............................................. Side 4

Fra klubbladsredaktionen ......................... Side 6

Aktiviteter ....................................................... Side 7

Bagside ................................................................ Side 8

Den lille sjove.

Page 4: Springbrættets klubblad august 2014

4

NYT FRA BANDET: I Klub Springbrættet har vi et band, hvor vi øver en gang om ugen, indtil videre hedder vi Springbræt-Bandet. Vi har nu været i gang i små 4 måneder og kan allerede fyre nogle gode numre af. Hvem er med i bandet? Som det er nu, så har vi Steffen på trommer, Daniel på bas, Sebastian synger, Pia, Jeppe og Niels på kor og rytmeinstrumenter, Sofie spiller på el-klaver, Karsten og Ole på guitarer.

Her ser du Springbrætbandet godt i gang med at øve.

Vi har det rigtig sjovt. Kom og oplev en øve-eftermiddag,

og vi er sikre på, at du vil blive bidt af at spille musik, sammen med andre. Vi øver hver tirsdag fra kl. 15.30 til kl. 17.00. Det er meningen, at vi med tiden gerne vil ud at spille for andre, derfor er det også vigtigt, at når først man er med i bandet, så møder man hver gang til øve eftermiddag. Når man spiller i band sammenhæng, er man afhængig af hinanden, og vi tager det meget seriøst. Derfor er det en betingelse, at hvis du evt. gerne vil med i bandet, så skal

Page 5: Springbrættets klubblad august 2014

5

du møde op hver gang. Det kan jo ske, man bliver syg og skulle det ske, så er det selvfølgelig ok at melde afbud. Men ellers helst ingen afbud.

ER DU INTERESSERET I AT VÆRE MED, SÅ KOM OG OVERVÆR EN ØVEDAG!!!!!!

Har du dit eget instrument, er du velkommen til at medbringe det. Du kan også blot komme for lytte, du behøver ikke at ville være med i Springbræt-Bandet. Vi har givet en lille koncert, det skete da Springbrættet holdt Sundhedsdag, hvor det blev til 4 numre. Alle var enige om, at det lød rigtig godt, så vi har da mod på flere jobs. Vi ved, at vi spiller igen på Springbrættet, og det bliver d. 4. september til husets høstfest, vi glæder os rigtig meget, både til at vise hvor gode vi er blevet og håber samtidig, at vi kan glæde folk med lidt god musik. Det er en fest for alle Springbrættets Venner.

Page 6: Springbrættets klubblad august 2014

6

Fra klubbladsredaktionen: Det er meningen, at der skal være en arbejdsgruppe,

som bliver fast redaktion omkring tilblivelsen af dette blad.

I øjeblikket er det Jeppe og Ole, som er i redaktionen,

men der må gerne være flere, både fordi det vil gøre bladet

mere indholdsrigt og levende, men også fordi det er et stort

arbejde at lave et sådan Klubblad.

SÅ ENDNU EN OPFORDRING, KOM OG VÆR

MED TIL AT LAVE ET FANTASTISK, EKCEPTIONELT

OG SUPER KLUBBLAD.

Artikler, i form af gode historier modtages gerne, der

må meget gerne også være billeder eller tegninger med,

som kan understrege den gode historie.

Sjove vittigheder, skøre indfald, annoncer,

reklamespots for kommende events, foredrag osv.

modtages også gerne.

Send dit/Jeres indlæg til:

[email protected]

Vi har ingen deadline, men har du noget, så lad os se det.

Vi holder redaktionsmøde hver 3.

torsdag i mdr. se i klubprogrammet

præcist hvornår.

Page 7: Springbrættets klubblad august 2014

7

Aktiviteter: Her i bladet vil vi ind imellem beskrive og fortælle om aktiviteter i Klubben, så du kan få en ide om, hvad vi går og laver. Denne overskrift vil være et fast punkt, hver gang der kommer et nyt blad. Kreative aktiviteter, her ser du nogle medlemmer som hygger sig med en god snak, samtidig med at de laver perleskåle, som har været det store hit her i foråret, og måske bliver det også det store hit i efteråret. Mette, Ehlers, Jeppe og Sonja smiler til fotografen Programmet, som vi udgiver hver måned, vil vi ikke gengive her i bladet, det kan du se et andet sted, men her nedenfor vil vi godt reklamere for de aktiviteter, vi har som faste aktiviteter. Mandage: Tegnegruppe fra 15.30 til 17.00 Tirsdage: Øve-dag for Springbræt Bandet fra kl. 15.30 til 17.00. Torsdage: Fællesspisning (20 kr. pr. portion), et nyt tiltag som vi håber bliver godt modtaget.

Page 8: Springbrættets klubblad august 2014

8

Bagsiden: Husk nu at komme til fællesspisning

i klubben, det er hver torsdag og vi

spiser ca. kl. 17.30.!!!!!!!

Kokken

Venter

Jer.

Vil du gerne møde nye venner, så kom i Klub

Springbrættet, her er der mange muligheder for

at få et godt venskab.

Fra redaktionen skal lyde en tak for jeres

tålmodighed med det nye blad, men det bliver kun

bedre med jeres hjælp.

Redaktionen.