SÆRNUMMER AF TIDSSKRIFT FOR BIAVL APITHERAPI · dard antiseptisk terapi. Peter Molan har i sin omfat-tende review i Bee World 1992 samlet rapporter (135 referencer, hovedsageligt

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA 2001 1

SÆRNUMMER AF

TIDSSKRIFT FOR BIAVL

APITHERAPI

APITHERAPI2

BIERNES PRODUKTERI MEDICINEN

Udgivet afDanmarks BiavlerforeningMøllevej 154140 BorupTlf. 57 56 17 77Fax 57 56 17 03Telefontid mand.-fred. kl. 9-14E-mail [email protected]: www.biavl.dk

Februar 2001. 1. oplag

Temahæfte: Apitherapi

Tekst og redaktion: AsgerSøgaard Jørgensen og Flem-ming Vejsnæs

Apitherapi beskriver anvendel-sen af biernes produkter somlægemidler og til helse. Meddette hæfter vil vi beskrivemulighederne med biernesprodukter.

Forsiden viser: Biprodukter, bisom samler propolis, kvalitets-honning, akupunktur medbistik. Foto: Finn Christensen.

Særnummer afTidsskrift for Biavl 2001.Udgivet med støtte fra Landlegatet.

BIERNES PRODUKTERI MEDICINEN

HISTORIENBiernes produkter har sålænge, vi kan spore tilbage,været anvendt både somfremragende næringsmidlerog som værdifulde midler inaturmedicinen.

I den nye CD-rom, somudgives af Apimondia i lø-bet af 2001 (se side 31), omApitherapi findes en rækkehistoriske oplysninger.

I Ægypten på pyramide-byggernes tid blev honningbetragtet som et middel tilat opnå udødelighed, ogdet blev brugt til at balsa-mere faraoerne. En ægyp-tisk papyrus ca. 2000 år

gammel beskriver anvendel-sen af honning som læge-middel. Det fremstår som etaf de vigtigste dokumentertil kendskab om den ældsteægyptiske medicin. Et præ-parat baseret på honningbeskrives som middel til be-handling af sår og be-kæmpe problemer i tarm-systemet.

Den hinduistiske medi-cin beskrives, at et liv, hvorernæringen består af mælkog honning, kan forlængesmed 500 år.

De græske filosofferDemokrit, Zenon ogPythagoras tilskrev deresnæsten 100 årige liv som etresultat af, at de spiste hon-ning og drak honningdrik-

Troen på at biernes produkter er helsende

går langt tilbage i menneskehedens histo-

rie.

Honning med drone-

larver i Kina.

Foto

Fin

n Ch

riste

nsen


ke. Hipokrates, som var grund-læggeren af den vestlige medi-cin, såvel som Dioscorides anbe-falede honning mod en langrække lidelser.

KINAI Kina har brugen af naturlæge-midler en gammel tradition.

Der er fundet kinesiske vej-ledninger, der er 2200 år gamleog “Chen Nong´s bog om urter”indeholdt en oversigt over 365medicinske midler, som blev delti tre kategorier, top, mellem oglav. Honning, bivoks og bilarverblev klassificeret i højeste klassesom ugiftige midler, der kunneindtages løbende for behandlingaf sygdomme og som sundheds-fremmende midler.

I bogen “Apiculture inChina” kan findes en oversigtover berømte kinesiske læger ogderes brug af biprodukter opgennem tiden. Bogen omtalerogså den Tibetanske medicinsgrundbog “4 medicinske love”,som senest blev revideret i det11. århundrede. Honning og an-dre biprodukter er vigtige ingre-dienser.

Den koreanske befolknings-gruppe i Jilin provinsen har tradi-tionelt brugt honning og mæl-kebøttepollen til at give klareøjne, styrke maven og leveren.Det reducerer ødemer som følgeaf for ringe nyrefunktion og erfremragende til at kurere syg-domme i maven.

Honning og pollen fra Natlysstyrker psyken, fjerner indre fug-tighed, kurerer lumbago og ben-smerter. (Natlysolie er i dag etmeget brugt naturlægemiddelmod ledsmerter).

BIBLENI bibelen omtales honningmange steder i meget positivevendinger som billede på rigdomog frugtbarhed “et Land, der fly-der med mælk og honning“ (An-den Mosebog 3 vers 8).

I Koranen findes et særligt afsnit om bierne, Ayat Alnahl.

Oversættelsen lyder lidt frit oversat fra engelsk.

“Gud inspirerede bierne til at levei bjergene, træer og at de bygger.

De spise fra frugter og følge Guds veje, såledesat der ud af deres kroppe kommeren sød saft med forskellig farve.

Deri er der helbredelse for mennesker“.

APITHERAPI4

HONNINGningbier på grundlag afblomsternektar eller udsvedning,som hidrører fra planternes le-vende dele, eller som findesherpå og som bierne opsuger,omdanner, blander med egnesærlige stoffer og oplagrer oglader modne i bistadets honning-tavler. Denne vare kan forekom-me i flydende eller fast form.”

Denne beskrivelse levner ikkehonningens enestående egenska-ber megen retfærdighed.

SAMMENSÆTNING - IND-HOLD AF AKTIVE STOFFERNektar er en opløsning af sukker-stoffer i vand, sammen med småmængder af proteinstoffer, frieaminosyrer og organiske syrer.

Der findes nogle antioxidanter,enzymer og mineralstoffer.

Disse mindre bestanddele kanimidlertid have stor betydning pådet slutprodukt, som biavlerenlaver. Sukkerindholdet i nektarkan variere fra 5% til 65% af-hængig af planteart og vejret.Ved høj luftfugtighed stigervandindholdet i nektaren og om-vendt i meget tørt vejr.

Sukkerarterne i nektaren erhovedsageligt rørsukker, drue-sukker og frugtsukker. Surheds-graden af nektar svinger mellemca. 2,7 - 6,4. Nektar er sur somfølge af indholdet af organiskesyrer.

Når bierne indsamler nekta-ren, tilsætter de forskellige enzy-mer, som har betydning for om-dannelsen af nektar til honning,og for honningens holdbarhed.

HONNINGHONNINGHonning har altid været et efter-tragtet produkt. I hulemalerier,som er omkring 10.000 år gamlefindes tegninger af biavlere, somhøster honning fra vilde bifami-lier. De mest kendte er fra Spa-nien. Men der kendes storslåedeeksempler fra det sydlige Afrika,Indien, Bhutan og Australien. Ipyramiderne findes inskriptioner,som viser biavl for mere end 4000år siden og det kinesiske tegn forhonning er fundet på ben ogskildpaddeskjolde fra for 3000 årsiden.

I lovgivningen er honning de-fineret som et produkt, “der erbestemt til at fortæres af menne-sker, og som frembringes af hon-

Vægmaleri, som viser en honningjæger anvende røg, Toghwana

Dam, Zimbabwe. Fra Eva Crane 1999.

NATURENS VIDUNDERMIDDEL


Invertase spalter rørsukker tilfrugtsukker og druesukker. Mendet er også medvirkende til, atder kan dannes små mængder afandre sukkerarter i honningenf.eks. maltose, isomaltose, trehal-ose, raffinose, kestose, erlose oggalaktose. De dominerende suk-kerarter i moden honning vil dognormalt være druesukker (glu-kose) og frugtsukker (fruktose).

Vandindholdet varierer, menbør i moden honning ligge under19%. Honning suger vand ud affugtig luft, så pas på under slyng-ningen og ved senere opbeva-ring.

BAKTERIEDRÆBENDEEFFEKTHonning har en hæmmende ellerdræbende effekt på bakterier.Honning er effektiv mod en langrække bakterier og endog modvisse svampe. Selv om det ergammel visdom, som i læge-verdenen gik i glemmebogenmed fremkomsten af effektivedesinfektionsmidler og antibio-tika, så er det atter ved at blivegod lægelatin at honning kanbruges til behandling af kroniskesårdannelser, liggesår og brand-sår.

Honning renser, hæmmer el-ler dræber bakterier og fremmersårhelingen. Der er efterhåndenmange rapporter, som beskriverhonning brugt til behandling afinfektioner, som ikke reageredepå standard antibiotisk og stan-dard antiseptisk terapi.

Peter Molan har i sin omfat-tende review i Bee World 1992samlet rapporter (135 referencer,hovedsageligt videnskabeligt vel-funderede) der viser, at honninghar effekt mod vidt forskelligearter af bakterier og endog modvisse svampe. Der er fundet bety-delige forskelle på effekten afforskellige typer honning. Det erogså af stor betydning, hvordanhonningen har været behandlet.

Richard Jones fra IBRA har

Rørsukker i honningen spaltes af enzymet invertase. 1. Enzy-

met bindes til glukosen i rørsukkeret. Frugtsukkeret spaltes

fra. 2. Normalt afleverer invertasen glukosen til et vand-

molekyle og glukosen frigøres (3). Glukosen kan bindes til et

rørsukkermolekyle, så der dannes et trisaccarid (molekyle

bestående af 3 sukkermolekyler) Erlose.

Glukosen spaltes af enzymet glucoseoxydase til gluconsyre

og brintoverilte

APITHERAPI6

ved det 8. Internationale sympo-sium om Apitherapi samlet enrække nye resultater.

I Journal of the Royal Societyof Medicine blev der i 1989 pågrundlag af resultater fraHammersmith Hospitalet i Eng-land skrevet “De therapeutiskeværdier af honning er gen-opdaget, og de antibakterielleegenskaber er ikke helt for-stået”.

I British Journal of Surgeryangives i 1991, at honningens ef-fektivitet ved behandling afbrandsår skyldes:

Honning forhindrer infek-tioner på grund af de antibak-terielle egenskaber.

Honning danner en barri-ere mod væsketab og indtræn-gen af bakterier og dermedbakterieinfektion.

Honning indeholder enzy-mer, som kan fremme helbredel-sen og vævsdannelsen.

Honning absorberer pus ogrenser dermed såret.

Honning reducerer smerte,irritation og fjerner ubehageliglugt.

BRANDSÅRI det meget ansete tidsskrift Ann.Burns Fire Disast. har der væretflere artikler om honning til be-handling af brandsår. Theo Post-mes har i December 1999 beskre-vet undersøgelser, der viste athonning var de traditionelt an-vendte medicinske præparateroverlegne ved behandling afbrandsår.

EFFEKTENDer er flere faktorer i honningen,som medvirker til den bakterie-dræbende eller -hæmmende ef-fekt. De vigtigste er:

Osmotisk effekt Surhedsgrad Brintoverilte Andre faktorer

Honningens styrke liggerblandt andet i, at det ikke er enenkelt faktor, som virker. Men atdet er et samspil mellem flerefaktorer.

OSMOTISK EFFEKTHonning har så højt et sukkerind-hold, at de færreste bakterier ogsvampe kan leve i honningen.

Det er det samme forholdman udnytter, når man sylterfrugt med sukker. Men i honnin-gen er det ikke sukkerindholdetalene, som giver effekten, forselv ved meget stærk fortyndingkan man finde en høj effekt imodsætning til tilsvarende for-søg hvor man brugte fortyndedeopløsninger af sukker.

SURHEDSGRADENSurhedsgraden spiller en rolle.Honning har et pH på mellem 3,2og 4,5. Surhedsgraden skyldesindholdet af flere forskellige or-ganiske syrer først og fremmestgluconolacton og gluconsyre,som dannes i honningen ud fraglukose. Men en blanding af deaktuelle stoffer giver ikke sammeeffekt som honning, hvor derogså er andre stoffer.

BRINTOVERILTEI moden honning findes en ringemængde brintoverilte. Så lidt, atdet ikke alene er nok til at for-klare den bakteriehæmmendeeffekt af honning. Men der fin-des også glukose og enzymetglucoseoxidase, som bierne hartilsat honningen under mod-ningsprocessen. Glucoseoxidasendanner gluconsyre og brintover-ilte ud fra glukosen. Men enzy-met er næsten inaktivt i modenhonning. Først når honningenfortyndes, begynder enzymet atfungere, og der dannes brint-overilte. Derfor er honning mereeffektivt og længere virkendeantiseptisk end ren brintoverilte.Brintoverilte spaltes hurtigt afenzymet katalase, som findes isår. Rent brintoverilte spaltes der-for hurtigt med en kortvarig ef-fekt til følge. I honning produce-res brintoverilte løbende, og manfår en varig effekt. Mængden afbrintoverilte blive ikke så stor, atdet skader sårhelingen.

Brintoverilte produktionenved den enzymatiske spaltning afsukkerstoffet glukose spiller en

Glucoseoxidase-aktivitetsforandringer i Rapshonning efter op-

varmning i vandbad (sort: 40 grader, orange: 50 grader, rød: 60

grader), samt ved 3 min. i mikrobølgeoven(grøn).

Kilde: von der Ohe, Dr. Werner: Deutsches Imker-Journal 3/1992,

side 79.


stor rolle for den bakteriehæm-mende effekt. Det forklarer også,hvorfor en stor del af denne ef-fekt går tabt ved kraftig opvarm-ning af honningen. Glucose-oxidase er følsom over for op-varmning.

ANDRE FAKTORERDer er dog andet i honningenend enzymer, der producererbrintoverilte. For selv om manvarmer honningen op, så enzym-erne ødelægges, så kan der ivisse typer af honning findes enbakteriehæmmende effekt. Deter vist for Manuka honning fraNew Zealand, rumænsk skov-honning og honning fra Slange-hoved. Der kan være betydeligaktivitet trods ophedning ellerfjernelsen af brintoverilten.

Nærmere undersøgelser harvist, at der kan være forskelligeplantestoffer i honningen, somvirker. Der er fundet pinocem-brin. Pinocembrin er et af de vig-

Honningens helende virkning.

A. Foto af numse hos Indisk dreng med første

og anden gradsforbrændinger. Hovedparten af

første og andengradsforbrænding kan nemt

blive behandlet med honning eller honning-

salve. Tredjegradsforbrændinger er derimod

mere kompliceret, da huden er død og der ikke

kan føles smerter. En læge bør derfor hurtigst

muligt tilse forbrændingen.

B. Samme patient efter 8 dages behandling

med honning. Sårene er rene og fint helet.

Huden vil snart få sin normale farve. Kilde.

Honig und Wundheilung, 1997.

A B

tigste af flavonoiderne fra pro-polis. Flavonoiderne er nogle afde virksomme stoffer i Propolis.Men indholdet af pinocembrin ihonningen var så lavt i honnin-gen, at der også må være taleom andre stoffer. I Manuka hon-ning er der også fundet forskel-lige hydrozxybenzoesyrer, derhar en høj bakteriehæmmendeeffekt. I honning fra Slangeho-ved har det vist sig, at 1,4dihy-droxybenzen er ansvarlig for dendel af effekten, som ikke skyldesbrintoverilten.

I en rumænsk undersøgelserviste det sig, at der må være taleom forskellige flygtige stoffer,fordi effekten forsvandt, nårhonningen stod uden låg.

PLANTEARTERPeter Molan har i sin artikel ikkekunnet finde tilstrækkelig viden-skabelig grundlag for at konklu-dere, at der er forskel på hon-ning fra forskellige plantearter.

De undersøgelser, som er lavet,er ofte baseret på for få prøver,eller der kan være usikkerhedom, hvorvidt prøverne nu ogsåstammer fra den pågældendeplante. Det kan være svært atfinde honning, som med stor sik-kerhed kun stammer fra en en-kelt plante.

Men for enkelte honninger erder viden, som kan give et fin-gerpeg.

Der er refereret en del under-søgelser, som viser, at mørk skov-honning fra Mellemeuropas nåle-skove har en særlig høj effekt.Det samme gælder honning fraÆgte Kastanie. Den er også mørkog menes til dels at være en hon-ning lavet fra honningdug. Entredie mørk honning er Manukahonning fra New Zealand, sommed sikkerhed har en høj aktivi-tet. Denne honning har en spe-ciel høj aktivitet, som ikke skyl-des glucoseoxidase. Der er selvefter opvarmning en betydelig

APITHERAPI8

effekt. Det samme gælder hon-ning fra f.eks. Slangehoved.

Lynghonning har i en under-søgelse vist sig at have en megethøj effekt, men lav effekt i andreundersøgelser. Det samme gæl-der den lyse rapshonning. Linde-honning har i flere undersøgelservist sig at have høj effektivitet iadskillige undersøgelser, men lavi andre. Kløverhonning har ifølgePeter Molan lav aktivitet.

I ældre undersøgelser i Dan-mark har L. Bahr undersøgt ef-fekten af såvel danske som uden-landske honninger.Undersøgelsesmetoden bestod iat han smittede mus med “Ratin-bakterier”. (Ratin bakterier varen baktieriekultur, som blevbrugt til bekæmpelse af mus ogrotter. Kulturen bestod af Salmo-nella bakterier). Mus, der ikke fikhonning døde alle. Men mus, derfik tilsvarende smittedosis sam-men med honning af forskelligtype, overlevede ved vissehonningtyper.

Hovedresultaterne viste, atlindeblomsthonning (på nær en,

der var købt hos en materialistog sandsynligvis betegnet somsådan med urette), kløverhon-ninger samt to honninger frahenholdsvis New Zealand og Cali-fornien viste høj effekt. Der over-levede 90% af musene. Nåletræs-honning og lynghonning lå påniveau med kunsthonning. Kun30 - 50 % af musene overlevede.En 8 år gammel norsk blomster-honning viste ingen virkning.

HØST OG OPBEVARING FORAT BEVARE EFFEKTENAktiviteten af honningen afhæn-ger også af, hvorvidt bierne harhaft mulighed for at behandlehonningen grundigt. Enzym-indholdet afhænger til dels aftrækkets intensitet. Ved et megetkraftigt træk får bierne ikke til-sat så meget enzym som ved etmere moderat træk. Det kanvære en del af forklaringen påde forskelle, der er fundet forkløver, raps og lynghonning.

VARMESKADERStørstedelen af den bakterie-

hæmmende effekt er følsom overfor påvirkning af varme. Men inogle honninger findes også endel effekt selv efter opvarmnin-gen af honningen.

Enzymet glucoseoxidase ervarmefølsomt. Det ødelæggesved opvarmning af honningen.

Werner von der Ohe har un-dersøgt effekten af varme på ak-tiviteten af glucoseoxidase (segraf side 6).

Andre undersøgelser givertilsvarende resultater for denbakteriedræbende effekt af hon-ningen. Der er naturligvis nogenvariation. Ved 100oC forsvandteffekten på mellem 5 minutterog 30 minutter. Ved 56 og 600Cviste nogle undersøgelser, at denbakteriedræbende effekt af hon-ningen forsvandt helt efter 15minutter til 60 minutter. Hal-veringstiden for aktiviteten er iandre undersøgelser fundet til atligge på helt ned til 36 sekunderog op til 4,5 minutter ved 650C.

Alle undersøgelser har vist, atden bakteriedræbende effekt erstabil ved temperaturer på under


Bakterie art ForårsagerEscherichia cole Diarré, infektioner i sårPasteurella multocida Inficerede bid fra dyrProteus arter Infektioner i sårPseudomonas aeruginosa Infektioner i sårSalmonella arter DiarréSalmonella typhi TyfusSerratia marcescens Infektioner i sårShigella arter DysenteriStaphylococcus aureus Bylder, infektioner i sår. Meget udbredt og i

mange tilfælde resistent mod antibiotika.Hospitalsinfektioner

Streptococcus mutans CariesStrepetococcus pyogenes Infektioner i ører, dårlig hals og infektioner i sår.Vibrio cholerae Kolera

400C. Det kan forklares. Enzymetskal være holdbart ved de tem-peraturer, som det bliver udsatfor i bistadet. Det betyder, at en-zymet er meget stabilt ved opbe-varing af honning. Der er eksem-pler på, at honninger har væretopbevaret ved stuetemperatur iover 1 år uden at miste aktivitet,såfremt beholderen ikke havdeværet åbnet. Men effekten for-svandt i honninger, der blev åb-net regelmæssigt.

Den bakteriehæmmende ef-fekt er følsom over for lys. Så-fremt man udsætter en tynd filmaf honning for sollys forsvinderden ikke-osmotisk betingede ef-fekt på nogle minutter. I et glasforsvandt aktiviteten efter 18dage i direkte sol. Det er specieltde ultraviolette ståler fra solen,som ødelægger aktiviteten.

Så der er en god grund til atvære forsigtig med opvarmningog til at opbevare honningentørt, mørkt og køligt.

STANDARDISERINGEt problem ved anvendelsen afhonning som lægemiddel er, at

honning ikke er et standard-produkt. Honning varierer alt ef-ter trækkilde, behandling bådehos bierne og biavleren og opbe-varingen. Honning kan ikke ste-riliseres ved opvarmning uden atødelægge en stor del af virknin-gen. Noget tyder på, at man kanbruge radioaktiv bestråling tilsterilisation, uden at det enzym-baserede effekt går tabt.

HVORDAN BRUGESHONNING TIL HELSE ?

BEHANDLING AF SÅRHonning har i mange undersø-gelser vist sig meget effektivt tilbehandling af overfladiske sår.Honningen holder såret rent oghindrer bakterievækst og hon-ningen fremmer helingen.

Det har Theo Postmes klartvist. Han skriver, at ved behand-ling af 2.grads forbrændingerhar honning virket klart bedreend den konventionelle behand-ling (Sølvsulfadiazine). Dets anti-bakterielle effekt er nu genereltaccepteret, men også dets hel-bredende effekt ved rensning,absorption af ødem, lugt-

fjernelse, fremme af vævsdan-nelsen og huddannelsen og sommiddel til forbedret ernæring. Såhan spørger, hvorfor ikke brugehonning istedet for højteknologi-ske produkter, så som nye “re-combinant vækstfaktorer”. Hon-ning er ikke giftigt, og der ken-des ingen negative reaktioner påmidlet.

Til behandling af sår skalhonningen blot lægges på såret,dækkes let med gaze og skiftesjævnligt. En stor fordel ved hon-ningen er, at det modvirker, atforbindingen hænger fast i såret.

DIARRÉFlere undersøgelser viser, at hon-ning har en effekt mod infektio-ner i mave, tarmkanalen. Hon-ning kan virke bedre end sukkerved behandlingen af opkastnin-ger og diarré forårsaget af bak-terier. Honning er også effektivttil at fremme væskeoptagelsen.

Undersøgelse i New Zealandhar vist, at specielt Manuka hon-ningen er et effektivt middel tilbehandling af mavesår, når manfik 20 gram honning 4 gange omdagen. En time før et måltid eller

Nogle af de bakterier, som er vist at være følsomme over for honning, samt nogle af de problemer bak-terierne forårsager. Uddrag af Peter Molan: The antibacterial activity of Honey. Bee World vol 73. no 1.1992.

APITHERAPI10

før sengetid. Desværre er læ-gerne tilbageholdende med atgennemføre disse undersøgelser.

Det ville være af stor værdifor mange fattige lande med do-kumenteret viden på området.

Kan f.eks. Kolera behandlesmed rent vand og honning?

HONNING OGEN DÅRLIG HALSHonning er godt til en dårlighals. Honningen lindrer smertenog ved bakterieinfektioner med-virker honningen til desinfektion.Men honningen må ikke varmesfor meget op, så ødelæggesenzymerne, og meget af virknin-gen forsvinder.

Derfor skal honningen førstrøres i den varme mælk ellertheen, når den er lidt afkølet, ogklar til at drikke.

Nogle foretrækker at afkøletheen med en god sjat rom, førhonningen røres i.

TÆNDERNEDet er en udbredt opfattelse, athonning virker skadeligt på tæn-derne på samme niveau som suk-ker. Men undersøgelser ved Uni-

versitetet i Stellenbosch i Syd-afrika har vist, at det ikke er til-fældet. Muligvis på grund afhonningens effekt på nogle af demange forskellige bakterier, somnormalt findes i munden, og somhar stor betydning for dannelsenaf huller i tænderne.

Så en honningmad skaderikke tænderne så meget som ensukkermad.

TØMMERMÆND -FRUKTOSEHonning er godt mod tømmer-mænd. Det er ikke videnskabe-ligt bevist, men man mener, atspecielt fruktosen fremmer ned-brydningen af de stoffer, der gi-ver tømmermænd. Så spis enhonningmad med et godt laghonning, når festen begynder.

HONNING OG SUKKERSYGEDet høje sukkerindhold i hon-ning betyder, at honning gene-relt skal undgås af personer medsukkersyge. Noget tyder dog på,at honningen ikke er helt så slemsom rent sukker på grund af, atrørsukkeret er spaltet til glukoseog fruktose.

BAKTERIER I HONNINGBierne færdes i meget stort talud og ind af bistadet. De færdes iblomsterne, og samler vand fravandpytter. De kan ikke undgå atbære bakterier og svampe fra na-turen ind i boet.

Temperaturen er 37 0C. Biernelever tæt, der er meget nærings-rige stoffer i honning, voks, pol-len og larvefoder. Bierne har me-get effektive metoder til at for-hindre vækst af bakterier,svampe og virus.

Men honningen er ikke steril.Der kan være sporer af svampeog bakterier. Indholdet afhængeraf, hvor bierne har været. Menspecielt af den behandling bier-nes produkter er udsat for, nårde bliver taget fra bierne. Biavle-ren kan medvirke til at undgåforureninger af produktet.

Tavlerne må ikke komme påjorden. Der skal være rent ogtørt i slyngerummet, og materiel-let skal være rent.

Et af de bakterier, som kanfindes i honning er Clostridiumbotulinum. Bakterien findes ud-bredt i naturen, og vi spiser gan-ske givet masser af den med rå


grønsager og salater, ligesom viindånder den med støv. Børn fården på fingrene, når de roder.Den er ikke farlig under normaleforhold.

Bakterien kan under iltfriebetingelser danne et meget gif-tigt stof. Det giver pølsefor-giftning. Det kan være i mad,som ikke har været opvarmet or-dentligt, og som opbevares forvarmt.

Bakterien kan findes i hon-ning. Det er normalt ikke nogetproblem. Men for spædbørn kandet i sjældne tilfælde være det.Bakterien kan etablere sig i bar-nets tarm og danne giftstoffet,der er meget farligt. Det er grun-den til, at man ikke skal givespædbørn honning på sutten.

I Ugeskrift for læger fra 8.januar 2001 har Anne Jung ogJoakim Ottesen fra Norge beskre-vet et tilfælde samt redegjort forproblemet, der muligvis skyldesen argentinsk honning.

Der er ikke fundet sporer afbakterien i dansk honning. Mendet kan man sikkert godt. Såman skal ikke give honning tilspædbørn under 1 år. Hvis hon-ningen har været kogt, skulle detdog ikke være et problem.

Botulismebakterien kan ogsåvære et problem i behandlingenaf sår, såfremt såret pakkes ind,så der opstår iltfri betingelser.

RESTER AF ANTIBIOTIKA -ALLERGIDer iøvrigt næsten ikke noget,der taler imod honning. I USA erder to skoler. Den som mener, athonning gerne må gives til børn,og dem, der er i mod.

Problemet er, at man specielti USA, men også i mange andrelande, anvender antibiotika tilbekæmpelse af bisygdomme. Såen stor del af honningerne påmarkedet indeholder antibiotika-rester. Disse rester kan medvirketil at opbygge resistens mod anti-biotika hos bakterier hos bør-nene og allergi mod antibiotika.

I Danmark anvendes ikkeantibiotika til bekæmpelse af bi-sygdomme. Der er i enkelte hon-ninger fundet små rester af anti-biotika. Men det kan være hon-ninger fra udlandet, som er solgtsom danske.

Ved brug af rå honning tilhelse bør man vide, hvor honnin-gen stammer fra, og hvorledesden er behandlet på sin vej frablomsten til glasset.

Honning kan ikke genereltbruges af diabetikere uden sam-råd med deres læge. Naturlighonning indeholder oxalsyre, såpersoner med sten i urinvejeneforårsaget af oxalsyre skal undgåhonning.

HONNING -PROPOLIS SALVE

10 dele bivoks3 dele propolis ekstrakt (10%propolis i alkohol)2 dele honningVokset smeltes på vandbad.

Mens det afkøles tilsættes propo-lis ekstrakt under omrøring. Tilsidst tilsættes honningen. Salvenskal opbevares køligt i et tæt-sluttet glas.

Cremen kan bruges på alletyper af skader og åbne sår. Denkan tygges til behandling af in-fektioner i munden og endogsolskoldninger og andre stråle-skader. (FAO Bulletin)

Dawn Willix har i andre un-dersøgelser vist, at honningenvar effektiv selv ved stærk fortyn-ding. Mod Staphylococcer vir-kede almindelig honning selv ved20 gange fortynding og Manukahonning ved 54 gange fortyn-ding.

Foto

Fin

n Ch

riste

nsen

APITHERAPI12

SAUNAHONNINGSAUNAHONNING

SAUNAHONNINGHonningens rensende, og nærende egenskabergør den velegnet til brug i kropsplejen. Det gæl-der også i forbindelse med en tur i saunaen. IFinland bruges en betydelig del af honningensom saunahonning.

Honningen skal helst være lidt groft krystal-liseret for at give den bedste effekt.

Mange tilsætter honningen en lille smulearomatisk olie for at styrke effekten.

Honningen bruges i begyndelsen af ophol-det i saunaen. Man skal helst have tørret vandetaf huden fra brusebadet. Honningen smøres påhuden med fingrene og gnubbes godt ind, spe-cielt på nakke, skuldre og bryst. En god massageaf skulder og nakke løsner spændinger.

Ansigtshuden og området omkring øjnenemasseres også. Efter at hele kroppen er masse-ret, kan der kastes lidt vand på stenene, mensman slapper af. Slut af med et brusebad. Du vilføle dig afslappet og din hud føles glat og ren.

Tal med din biavler om at tappe et par småplastikbægre med honning, som ikke røres, så

den bliver grovkrystallinsk. Det erden bedste saunahonning. Den kanbruges lige fra bægeret. Men børopbevares uden for selve saunaen,da den ellers vil smelte. Bægrenebør ikke være meget større end,hvad der bruges pr. gang. Man kanikke undgå, at der kommer vand ibægeret under brugen. Det erbedst med plastikbægre til sauna-honning for at undgå eventuelleglasskår i saunaen. Man kan joogså blot tage tilpas med honningmed i saunaen fra glasset i køkken-skabet.

I Finland har man udviklet fleretyper af saunahonning. Bl.a. kanden fås på tube.

Foto

Ann

eli K

anka

re

EN GEVINST FOR VELVÆRET


PROPOLIS

FORSVARSMIDDELPropolis er biernes vigtigsteforsvarsmiddel mod bakterier,svampe, virus og muligvis størrefjender som myrer. Det er etklæbrigt materiale, som bierneindsamler fra forskellige planter,og som de bruger til at lukkesprækker og revner med i bista-det. Det bruges til at dække alleindre overflader med en tyndfilm.

Ordet “propolis” er græsk ogbetyder “foran byen”.

SAMLES FRA TRÆERPropolis indsamles af bierne. Detkommer først og fremmest fraknopskæl på træer. Poppeltræerer en af de vigtigste kilder iEuropa men også kastanietræerog nåletræer spiller en rolle alt

efter, hvad der er i det område,hvor bierne står.

Formålet med det klæbrigestof på planternes knopper er be-skyttelse mod netop bakterier,svampe, virus og også dyr, somkunne finde på at æde knop-perne.

Da propolis er en blanding afde planter, der vokser i et om-råde, vil sammensætningen afpropolis varierer noget fra stedtil sted. Bierne kan da også findepå at indsamle andre materialerend det klæbrige stof fra planter,f.eks. asfalt eller våd maling.

Under indsamlingen blanderbierne de klæbrige stoffer medspyt, og i stadet kan det bliveblandet med bivoks.

Det er helt afgørende for bi-familiernes overlevelse, at de har

meget effektive midler til beskyt-telse mod bakterier, svampe ogvirus. Bifamilien med op mod60.000 individer på en knebenplads, en temperatur på 37 0C.,og larver, som ligger i et megetnæringsrigt substrat. Dertil envoldsom trafik ud og ind af sta-det. Bier, som færdes i blomster,hvor de henter nektar. Bier, somsamler vand ved et vandhul. Deslæber mængder af bakterier indi stadet, uden at der normalt skernoget. Propolis er et af de vigtigemidler til at holde bifamiliensund, sammen med den bakterie-hæmmende effekt af honningen.

SAMMENSÆTNINGEN AFPROPOLISFrisk propolis er et meget klæb-rigt stof ved de temperaturer,

Foto

Fin

n Ch

riste

nsen

PROPOLISBIERNES BAKTERIEDRÆBER

APITHERAPI14

som findes i bistadet. Ved laveretemperaturer bliver det hårdt ogsprødt, og ved frostgrader kandet let pulveriseres.

Med tiden fordamper nogleaf de mere flygtige stoffer, ogpropolis bliver mere hårdt.

Propolis er kun lidt opløseligti vand, eller rettere sagt kunnogle af stofferne kan opløses ivand. Det går straks bedre i alko-hol. Bivoks er kun lidt opløselig ialkohol, så man kan bruge alko-hol til at rense propolis.

Den kemiske sammensætningaf propolis varierer alt efter op-rindelsen og hvilke planter, derer i det område bierne samlerfra. Den måde, biavleren høsterpropolis på, har også en betyd-ning. Hvis biavleren skraber pro-

polis af rammer og stadesider, vildet blive blandet med voks ogmåske træsplinter. Generelt inde-holder propolis 50 - 55 % klæbe-stoffer fra planter, 20 - 35 %voks, bivoks og plantevoks, 5 -10% æteriske olier, 5 % pollenog 5 % andre stoffer.

Der er mere end 40 flavo-noider, nogle aromatiske syrer,phenoler (Coumarin og acetylsa-licylsyre), aromatiske aldehyder(vanilin og isovanilin) terpe-noider, fedtsyrer nogle sukker-arter, aminosyrer og vitaminersamt nogle mineraler.

Trods variationer i indholdetviser det sig, at virkningen afpropolis stort set er ens fra stedtil sted. Bierne er muligvis tilpas-set gennem udviklingen til at

indsamle de effektive stoffer.Størstedelen af de farmakolo-

gisk mest aktive stoffer i propolisfindes i den del, som er opløseligi alkohol. Der er fundet et megetstort antal stoffer i denne frak-tion. De vigtigste er flavono-iderne (mere end 40 forskellige)og nogle fenoler som cinnamylalkohol, cinnamidsyre, vanilin,benzylalkohol, benzosyre ogkaffeinsyre og ferulinsyre.

SUGER PESTICIDERPropolis vil meget let optage pe-sticider og antibiotika. Det kanvære midler fra bekæmpelsen afsygdomme i bifamilien. Såfremtbiavleren bruger disse midler ideres produktion, vil der værerester i propolis.

Foto

ASJ

Propolis indeholder:

50 - 55 % klæbestoffer fra planter,

20 - 35 % voks,

Bivoks og plantevoks,

5 - 10 % æteriske olier,

5 % pollen

5 % andre stoffer.

Der er mere end 40 flavonoider,

Nogle aromatiske syrer,

Phenoler (Coumarin og acetylsalicylsyre)

Aromatiske aldehyder (vanilin og isovanilin)

Terpenoider,

Fedtsyrer

Nogle sukkerarter,

Aminosyrer og vitaminer samt nogle mineraler.


I Sydeuropa, hvor frugt-plantager sprøjtes med antibio-tika for at bekæmpe Ildsot, kander være rester af antibiotika ipropolis.

BIOLOGISKE VIRKNINGERPropolis har en betydelig biolo-gisk effekt.

Den antimikrobielle effekt afpropolis er vel dokumenteret, ogflere af stofferne i propolis harvist sig at have betydning.Flavonet pinocembrin er aktivtmod forskellige bakterier, ogsvampe. Sammen med galangin,3-acetyl pinobanksin, kaffeinsyreog ferulinsyre er det vel nokdem, der giver den største del afeffekten. Quercitin er et flavonmed effekt mod virus og som gi-ver en styrkelse af blodkarrene.Andre flavonoider i propolishæmmer betændelser og har enlokal smertestillende effekt ogberoliger tarmsystemet.

Kaffeinsyre hæmmer betæn-delser, derivater (afledt af) afkaffeinsyren hæmmer melano-mer og cacinomer. Kaffeinsyre,luteolin og quercitin har alle enhæmmende effekt på herpes vi-rus.

Alle disse effekter er vist i la-boratoriet med de rene stoffer.Der er også nogle stoffer i propo-lis, som i ren tilstand i laborato-riet har vist sig at have en muligmutagen effekt.

OVERFØLSOMHEDEt væsentligt problem er overføl-somhed over for propolis. Detkan være et problem for noglebiavlere, og det kan være et pro-blem for folk der bruger propolistil behandling af forskellige dår-ligdomme. Problemet viser sigsom regel ved en kontakt over-følsomhed, når man får propolispå huden. Propolis præparater iform af spray til indånding kan

give astmaanfald hos personer,som er overfølsomme.

Er man overfølsom for propo-lis, skal man naturligvis undgåbrugen.

Generelt synes der ikke atvære nogle skadelige virkningeraf propolis. Men mængden afforskning på området er stadigbegrænset både med hensyn tilde positive virkninger og de ne-gative, så der må tilrådes sundfornuft ved brugen.

PRODUKTION AF PROPOLISDet er tidskrævende at produ-cere propolis. Mange biavlereskraber propolis af rammer ogstader. Det kan give et udmærketprodukt, såfremt biavleren eromhyggelig med at undgå voksog træsplinter.

For at øge produktionen kanman bruge særlige indskud ellerdækplader.

Dækpladerne placeres typisk

Effekt Bemærkninger

Allergi Propolis kan fremkalde allergi. Det kan indeholde pollen,

men også pentenylestre og Kaffeinsyre kan være allergene.

Beskyttelse mod stråleskader Hos mus mod gammabestråling.

Fanger frie radikaler

Anti-tumor Giftigt for kulturer af kræftceller fra mennesker og dyr.

Behandling af kroniske sår Virksom mod mavesår, men ikke sår på tarmen.

Huddannelse Fremmer dannelsen af hud ved overfladiske sår.

Modvirker betændelser og

virker lokalbedøvende

Tandpleje Mindre carries hos rotter

Hjælp ved behandling af tandkødsbetændelse

Stimulerer immunsystemet hos mus Har givet beskyttelse af leveren hos rotter

Behandler bronchitis efter behandling med alkohol og

Leverbeskyttelse tetraclorkulstof

Antioxidant Propolisekstrakt har vist sig bedre end E-vitamin i foder.

Vækstfremmer hos kalve Propolis har virket som vækstfremmer ved sødmælkskalve.

Det har givet mindre diarré.

Uddrag af R. Krell tabel 5.3. Medicinske og andre effekter af propolis eller propolisekstrakter.

FAO.Bulletin.

APITHERAPI16

øverst i stadet. Man skal sørgefor, at der er træk gennem pla-den ved at give luften mulighedfor at trække op gennem taget.Bierne vil kitte hullerne i pladentil med propolis. Der er stor for-skel på forskellige bifamilierstrang til at samle propolis. Enegenskab, som er arvelig.

Propolis kan fjernes fra pla-den ved at lægge pladen i dyb-fryseren. Propolis bliver skørt ogvil springe af pladen, når den bø-jes.

HOLDBARHEDPropolis er i ren tilstand megetholdbart. Men der kan ske for-dampning af nogle af de essen-tielle stoffer. Det bør derfor op-bevares i helt tæt lukkede behol-dere og bruges så friskt som mu-ligt.

PROPOLIS I APITHERAPIENPropolis har været brugt til helse-formål siden tidernes morgen.Pyramidebyggerne i Ægyptenkaldte det “sort voks” og brugtedet som lægemiddel og ved bal-sameringen. Hippokrates anbefa-lede propolis til behandling afsår, og de romerske legionærerhavde propolis med i felten.

I Rusland og de østeuropæi-ske lande er der udført mangeforsøg med propolis i medicinen.Desværre ikke altid efter vestligvidenskabelig standard. Men iJapan er propolis meget under-søgt gennem flere år, og i dagforegår der mange undersøgelserefter vestlig videnskabelig stan-darder i mange lande. Specieltden forskning og udvikling, somforegår på Cuba, er meget inte-ressant og giver gode resultater.

Et problem i undersøgelserneer, at det kan være vanskeligt atstandardisere propolis helt. Derindgår så mange stoffer, at manikke ved hvilket, som har effekt.Endelig ved man ikke altid, hvor-

dan det virker. Selv om man i la-boratoriet kan vise effekt afnogle af de rene stoffer, som erisoleret fra propolis, så har det ialle tilfælde vist sig, at den kom-plekse blanding, som propolis er,virker bedre end de rene stoffer.

En del vil huske K. LundAagaards virke i Danmark fra1967 og nogle år frem. Der var ifølge Lund Aagaard næsten ikkeden lidelse, som ikke kunne be-handles med Propolis. LundAagaard samlede da også et me-get stort antal beretninger framennesker, som var blevet hjul-pet. Men lovprisningerne stod velikke helt mål med virkeligheden,og problemer med allergi blevnegligeret, så interessen daledenoget her i landet. Propolis løserikke alle sygdomsproblemer. Mender er helt klart fornyet interessefor brugen af naturpræparaterbåde i folkemedicinen og hos læ-gevidenskaben. Man er blevetklar over, at der i naturstoffersom propolis er hjælp til løsningaf mange problemer.

Gitter til indsmaling af propo-

lis. Lille billede viser propolis

i pulverform.

Foto

ASJ


Bakterier Forårsager, bemærkninger

Paenibacillus larvae larvae Bipest hos bier

Stapylococcus aureus Bylder, sårinfektioner, hospitalsinfektioner.

Mange stammer er resistente over for et

eller flere antibiotika

Eschericia coli Diarré, infektioner i sår

Salmonella arter Diarré

Svampe

Candida albicans Infektioner i mund, svælg og hud.

Varierende effekt i ældre undersøgeler.

Ascospharea apis Kalkyngel infektioner hos bier.

6 forskellige svampeinfektioner Virkningen på svampe varierer mellem forskellige prøver af

hos mennesker. propolis.

Virus

Herpes Virker mod type 1 og 2 i laboratoriet.

Patent på antiherpes creme. 1985.

Influenza Mindre dødelighed hos mus efter behandling med propolis.

Nematoder

Ascaris suum, spoleorm Virksom mod spoleorm hos marsvin, muligvis via

immunostimulation.

Uddrag af tabel 5.2 fra R.Krell. FAO. Bulletin.

VIRKNING MOD BAKTERIERPropolis har en betydelig effektmod mange forskellige bakterier.Det kan bruges alene og i mangetilfælde også sammen med læge-doserede antibiotika for at styrkeeffekten.

Det har en høj effekt modStaphyloccus aureus, som er me-get almindelig i sår. Det er nor-malt den, der giver “hospitals-infektioner”. Den er i vid ud-strækning resistent mod antibio-tika. Men kan behandles medpropolis.

Propolis har effekt over forStreptococcus mutans, som med-virker ved carries dannelsen ogendelig har den effekt mod

Heliobactor pylori, som ofte ermedvirkende årsag til mavesår.

Når Manuka honningen fraNew Zealand har vist sig at haveså god virkning ved mavesår for-årsaget af denne bakterie, såskyldes det, at Manuka honnin-gen indholder en del stoffer, somogså findes i propolis.

VIRKNING MOD VIRUSPropolis har en virkning modvisse virus arter. Det skyldes spe-cielt indholdet af nogle flavo-noider. De har en dokumenteretvirkning mod Polio virus og Her-pes virus. Det er blandt andetindholdet af kaffeinsyre, som vir-ker mod virus.

Visse propolistyper indehol-der kun ringe mængder flavo-noider, men de har alligevel vistsig at have en effekt mod herpes-virus.

VIRKNING MOD SVAMPEPropolis har især effekt modsvampe som angriber huden. Idermatologien og kosmetik giverpropolis en effekt mod f.eks.Candida albicans. Trichophytumrubrum og Microsporum canis.Meget tyder på, at propolis tildels virker ved at styrke immun-forsvaret. Candida kan give ube-hagelige infektioner i huden, imund og svælg og får ofte skyldfor problemer med tarmsystemet

Mikroorganismer, hvor propolis har vist sig at have en positiv effekt.

APITHERAPI18

og infektion i skeden hos kvin-der. Trichophyton forårsager fod-svamp og neglesvamp ogMicrosporum canis giver ringormog hovedsvamp.

ANDRE VIRKNINGERPropolis fremmer sårhelingen ogformindsker ardannelse. Veddyreundersøgelser har det isærvist sig at hjælpe på tandkødetog levervæv.

Andre undersøgelser på dyrtyder ifølge apitherapi CD-rom-men på at propolis giver en be-skyttelse mod stråleskader. Det ersandsynligvis indholdet af anti-oxydanter, der spiller en rolle.Antioxydanterne virker på krop-pens celler ved at opfange de frieradikaler, som dannes ved f.eks.bestråling, og som er medvir-kende ved skaderne ved bl.a. at

ødelægge celle-membranerne ogproteinstoffer. Andre stoffer ipropolis hjælper med til at be-vare huden frisk og ungdomme-lig.

Propolis har i mange under-søgelser med dyr og i laborato-riet på isolerede celler vist athave en virkning mod kræft-celler. Det gælder specielt stoffetquercetin. Ofte viser det sig, atvirkningen ikke kan tilskrives etenkelt stof, men den komplekseblanding. Kaffeinsyre og stoffer iden familie (phenylester afkaffeinsyre CAPE) har en hæm-mende effekt på tumordannelse.

Propolis indeholder stoffer,som i forsøg har vist sig at haveen dræbende effekt på cancer-celler. Stofferne diterpenoiderneClerodan og Atepilinin C har vistgod effekt på visse tumorer.

Propolis har en styrkende ef-fekt på immunsystemet. Detskulle specielt have en effekt påde celler i kroppen, som bekæm-per infektioner (makrofagerne).

Desværre er anvendelsen afpropolis som middel i kræft-behandlingen et af de områder,hvor forskningen i anvendelsenendnu er i sin vorden. Der mang-ler mange undersøgelser, før mankan sige noget sikkert om, hvor-ledes man opnår effekten.

Et er at opnå en virkning i la-boratoriet på isolerede celler.Noget andet er at opnå en virk-ning hos mennesker. Her er pro-blemet med den manglendestandardisering af præparatetstort. Hvordan sikrer man, at deaktive stoffer når frem, hvor deskal virke. Man kender hellerikke dosis. Hvor meget skal man

Foto

Fin

n Ch

riste

nsen

Propolis er en betydelig produktion for biavlerne i Brasilien.


spise for at det virker optimalt?I den omfattende CD-rom om

Apitherapi kan man læse mereom propolis og dets lokal-bedøvende virkning, effekt modvisse parasitter og dets virkningtil behandling af betændelsestil-stande. I R. Krell har i FAO Bulle-tin en stor tabel med de doku-menterede effekter af propolis.

SÅDAN BRUGES PROPOLISPropolis kan bruges direkte frastadet. Utallige biavlere har medstor gavn tygget en klump pro-polis på størrelse med en ært tilbehandling af ondt i halsen. Detvirker i mange tilfælde specieltved bakterie infektioner. Mangebiavlere samler af samme grundpropolis, som de gemmer til egetbrug. Ved at lægge propolis i fry-

seren bliver det meget skørt ogkan formales i en morter. Sørgfor at morteren også er kold un-der formalingen.

Man kan hos nogle biavlerekøbe propolis. Og i helsekost-butikker og hos Matas kan derkøbes en række produkter bådesom ren propolis, som pastiller,næsespray og mikstur.

En simpel propolis creme1 del propolis ekstrakt9 dele vaseline

Lav et propolis ekstrakt i 96% al-kohol. 10 % propolis. Inddamppropolis opløsningen til 30 %propolis. Bland blandingen meden lille del vaseline. Rør til en ho-mogen blanding. Når blandingener helt homogen røres resten afvaselinen langsomt i. Hvis blan-dingen ikke bliver helt homogenkan propolis opløsningenudskilles som små dråber. Detskæmmer udseendet.

En god voks tillæderstøvlerne

1 del bivoks og 1 del læderfedtsmeltes og røres grundigt sam-men under afkøling. Fremragendetil de gode gamle læderstøvler.

En simpel propolis creme 2

10 dele vaseline eller dyrisk fedt

1 del propolis

Opvarm vaseline eller fedt næ-

sten til kogepunktet, afkøl til 50-

600C.

Tilsæt propolis og opvarm til

70 – 800C. Rør i 10 minutter og

læg låg på. Filtrer gennem et

tyndt stykke stof ned i en ren be-

holder. Cremen er klar, så snart

den er afkølet. Men holdbarhe-

den er begrænset.

Propolis snaps

En udmærket måde at

bruge propolis på er som

propolis snaps.

Man lader en flaske

Brøndum trække på findelt

propolis i ca. 3 uger. Ryst

flasken en gang i mellem.

Derefter sis snapsen. Man

har nu en fin gul snaps, som

kan bruges når man har en

dårlig hals. Smagen er

stærk, og man mærker at

propolis sætter sig på slim-

hinderne. Så den egner sig

ikke sammen med silden.

Propolis ekstrakt. 10%

Bland 100 gram (90 ml) 70%

alkohol med 10 gram findelt

propolis og lad det trække i

nogle uger. Udtrækket filtreres

og opløsningen kan bruges til

salver, f.eks. honning propolis

salve, der kan bruges til be-

handling af småsår, hudafskrab-

ninger og brandsår.

Propolis kan bruges i propo-lis salve eventuelt sammenmed honning. Det er etgodt middel til behandlingaf småsår. Specielt brandsår.Honning/propolis salven ergod til fodplejen. Både hon-ning og propolis modvirkersvampeproblemer på fød-derne.

APITHERAPI20

POLLENPOLLEN - BIERNESPROTEINKILDEPollen dannes af blomster somled i bestøvningen. Pollenkor-nene dannes på blomsternesstøvdragere og skal flyttes overpå støvfanget, hvor de spirer ogsender et rør ned i blomstens frø-anlæg, hvor befrugtningen sker.

Pollenkornene består af enmeget modstandsdygtig ydreskal, der dog indholder nogle po-rer.

Bierne indsamler pollen frablomsterne. Pollenkornene hæn-ger i biernes pels og kæmmes udaf pelsen med kammene på bag-benene.

Pollenklumperne samles ikurven. Bierne tilsætter eventu-elt lidt nektar til klumpen, for atden skal hænge bedre sammen.

Honningen, som bierne sam-ler, dækker biernes behov for

energi. Men pollen skal forsynebierne med alle de øvrige næ-ringsstoffer, proteiner, fedt, vita-miner og mineraler.

Det er specielt vigtigt for er-næringen af bilarverne.

NATURMEDICINPollen har ikke haft nogen særliggammel traditionel anvendelse inaturmedicin, men har i mangesamfund været en vigtig del afernæringen. Det har dog i noglesamfund været betragtet som etgodt elskovsstimulerende middel.Bibrød fra brodløse bier har iSyd- og Mellemamerika og Afrikaværet et værdsat produkt inaturmedicinen.

Tidligere slog man bierneihjel ved høst af honning og altblev spist. Både honning, bilarverog lager af bibrød. “Bibrødet”kalder man den pollen, som er

oplagret i bifamilien.

POLLENBLANDNINGERPollen er ikke et ensartet pro-dukt. Sammensætningen varierer,alt efter hvilke planter bierne harindsamlet pollenet fra. Den en-kelte bi samler på sine udflugtertypisk nektar eller pollen fra enenkelt plante, og vi har perioder,hvor bierne fortrinsvis samler frabestemte planter. Alligevel vilden pollen bierne indsamler i lø-bet af en ret kort periode væreen blanding af pollen fra mangeforskellige planter, og vi kan mednogen ret se på, hvorledes engennemsnitlig pollenblanding ersammensat.

Bierne søger naturligt at laveen blanding af forskellig pollen-typer. Det er i forsøg vist, at bierforetrækker en pollen blandingfrem for pollen fra en enkelt

POLLENBIERNES PROTEINKILDE

Foto

Fin

n Ch

riste

nsen


plante. Bierne levede også læn-gere på blandingen end på denrene pollen.

Ser man på biernes pollen-indsamling i en længere periode,og forskellige steder, så viser detsig, at bier er de dyr, som samlerføde fra langt det største antalforskellig planter.

Med forbehold som beskre-vet indeholder pollen ca. 24%protein, 27% kulhydrater, 5%fedt, der er lidt vand og en delfibre. Specielt pollen fra græsserkan indeholde en hel del stivelse.

POLLEN I ERNÆRINGENPollen er et ideelt afbalanceretnæringsmiddel for bier, og detdækker fuldt ud biernes behovfor alle de vigtige proteiner, vita-miner og mineraler.

Det gælder ikke helt for men-nesker. Det indeholder kun lidt afde fedtopløselige vitaminer D, Kog E.

Pollen indeholder en del stof-fer, som ikke kan udnyttes afmennesker. Det er specielt skal-len af pollen, der ikke kanfordøjes. Den går lige igennem.Derfor ved man også, hvad mæn-dene fra mosen fik som deres sid-

ste måltider f.eks. Grauballe-manden.

Det gav anledning til, atmange mente, at mennesker ikkekunne fordøje pollen. Det kan vi.Pollenkornene har porer, så vifordøjer indholdet, men laderskallen passere.

Pollen har et stort potentialesom et værdifuldt næringsmid-del. Ved at sammenligne værdienaf pollen med forskellige næ-ringsmidler viser det sig , at vedsamme mængde kalorier, så lig-ger pollen højere med proteinend bøf, bønner, fuldkornshvede,æbler, rå kål og tomater. Kunkyllingkød lå højere. Fedtindhol-det i pollen er det halve af kyl-ling og en fjerdedel af bøf. Pol-len er en god kaliumkilde med etlavt indhold af natrium. Det in-deholder meget calcium. Pollenhar et højt indhold af jern 7,5gange så meget som bøfkød,som ellers regnes for en godkilde.

Der er et højt indhold afcarotenoider og indholdet af vi-tamin A er højt. Pollen er en godB-vitaminkilde. C-vitaminindhol-

det er dobbelt så højt som i æb-ler. Der er et højt indhold afpyridoxin, panthotensyre,folinsyre og biotin. Pollen er enrig kilde til mange mineralerzink, kobber, mangan og selen.

Så bortset fra de fedt-opløselige vitaminer, E, D og K såhar pollen en sammensætning,der overgår så godt som alle an-dre næringsmidler.

Pollen eller bibrød kan derfortjene som en værdifuld nærings-kilde i områder med brist på vari-eret kost. Det kan bruges som til-skud til næringen til specieltbørn. Bierne kan samle honningog pollen fra ellers utilgængeligeområder, og derved medvirke tilat supplere en mangelfuld kost.

POLLEN OG ALLERGIPollen, som spredes med vindenf.eks. græsser, nåletræer, birk, ogbynke er kendt for at forårsageallergi. Det skyldes, at ved indån-dingen kommer pollen direktepå slimhinderne i næsen og svæl-get, det kan endda komme i lun-gerne. Mange mennesker plagesaf allergi mod vindbåret pollen.

Foto

Orla

Sve

ndse

n

Pollenfælde indbygget i stadebunden.

APITHERAPI22

Problemet er ikke så stort nårpollen spises. Det kan have flereårsager.

Bierne samler normalt ikkestore mængder pollen fra vind-bestøvede planter. Derfor vil detsom regel være andre pollen-typer end de, der fremkalder al-lergi, som man høster fra bierne.

Der kan dog forekomme und-tagelser. Bierne samler af og tilen del pollen fra hassel og majs.

Ved indtagelse af pollen gen-nem munden kommer det ikke ikontakt med slimhinderne i næ-sen og svælget.

Der er meget, som tyder på,at pollen, som spises, ikke erstærkt allergifremkaldende. Ju-stin O. Schmidt har studeret for-holdene og konkluderer, at nor-malt vil pollen, som spises, væremindre allergifremkaldene endjordnødder og skaldyr.

Hos nogle mennesker frem-kalder pollen, som man spiser,forstyrrelser i maven og tarmen.Det kan give diarré og mavepine.

Så man skal i alle tilfælde be-gynde med mindre mængderpollen for at vurdere, hvorvidt

det giver problemer. Ved salg afpollen bør man tilråde kunderneat prøve med mindre mængder istarten.

POLLEN TIL HELSEPollen giver et tilskud til ernærin-gen af vigtige aminosyrer, vitami-ner og mineraler. Så pollen kanvære et godt supplement til atsikre en alsidig ernæring.

Mange hævder, at de får detfysisk bedre. Sportsudøvere me-ner, det fremmer deres præsta-tioner, og mange mener, det styr-ker de seksuelle evner. Men des-værre mangler der veldokumen-terede undersøgelser.

Den bedst dokumenteredevirkning af pollen er utvivlsomtden gavnlige virkning af pollenpå kroniske betændelsestilstandei prostata. Adskillige undersøgel-ser har vist, at generne og be-tændelsen er reduceret efter, atpatienterne havde spist pollenpræparater.

Man kender ikke årsagernetil den betydelige bedring i til-standen som følge af pollen-indtagelsen. En medvirkende år-

sag kan være, at pollen indehol-der betydelige mængder zink.Zink spiller en rolle i funktionenaf prostata, og noget tyder på, atzink har betydning for prostatasevne til at danne en bakterie-hæmmende faktor til sæd-væsken. Det er dog ikke entydigtvist, at det er årsagen.

Der er flere undersøgelser,som tyder på, at pollen kanhjælpe til at formindske stråle-skader fra røntgenstråler. Det ervist i undersøgelser med såvel dyrsom mennesker.

Mus som har fået doser afrøntgen stråler, som normalt villevære dødelige, blev fodret meden kost med eller uden pollen.De mus, som fik pollen i maden,havde meget lavere dødelighedog færre skader på milt og thy-muskirtlen, end de mus, som ikkefik pollen.

Hos mennesker har det væretundersøgt hos kvinder, der fikstålebehandling mod livmoder-halskræft. De kvinder, som fikpollen i maden følte færre bivirk-ninger end de kvinder, som ikkefik pollen. Kliniske undersøgelseraf blodprøver viste også færresideeffekter.

Det er blevet hævdet, at manved at spise honning med småmængder af pollen fra lokal-området, kan forebygge eller re-ducere problemer med høfeber.Selv om der foreligger mange be-retninger om at det hjælper, såer der ikke nogen videnskabeligbelæg for påstanden.

Det er der heller ikke ved på-standen om, at pollen kan med-virke til at forebygge eller hel-brede kræft. Pollen har et stortindhold af carotenoider, ognogle undersøgelser tyder på, atcarotenoider kan have en gavnligeffekt lige som organisk bundetselen, der også findes i pollen.

POLLEN I DYREFODERDer er mange undersøgelser, derviser gavnlige effekter af pollen i

Foto

Orla

Sve

ndse

n

Så meget pollen samler en bifamilie på et år !


dyrefoder. Høns har lagt flere ægmed mere farve i blommerne ogsmågrise er vokset bedre, nårder har været pollen i foderet.Specielt ved opdræt af insekter ilaboratoriet har pollen været etgavnligt element i foderet. I Zoo-logiske haver bruges pollen spe-cielt som kosttilskud til silkeaber.Men de spiser jo også pollen i na-turen.

HØST AF POLLENPollen høstes normalt i pollen-fælder, der sættes på bistadet.Når bierne kommer hjem til sta-det, skal de passere gennem etgitter, som skraber pollenklum-perne af bagbenene. I periodermed mange blomster kan der hø-stes store mængder pollen, udenat skade bierne, fordi nogle bierslipper gennem fælden med pol-len.

Det pollen, som falder i bak-ken, skal høstes jævnligt. Friskepollenklumper kan kun holde sigfriske i nogle få dage. Den ind-samlede pollen skal renses forurenheder og tørres grundigt til

5-8% vand, for at kunne opbeva-res i glas ved stuetemperatur.

En simpel metode er atsprede pollenet ud i et tyndt lagog så hænge en varmelampe opover. Det er vigtigt, at tempera-turen ikke kommer over 40 - 450Ci pollenet. Der skal sørges forjævnt luftskifte.

Pollen kan tørres i solen. Menmå så beskyttes mod direkte sol-lys, da mange af de aktive stofferødelægges ved direkte sollys.

Pollen kan også tørres i envarmluftsovn ved 450C eller etspecielt tørreskab.

Efter tørring skal pollenetrenses for alle urenheder. Detkan delvist ske ved hjælp af enblæser.

Efter grundig tørring pakkespollen i glas med tæt låg og op-bevares tørt, mørkt og køligt.

Såfremt vandindholdet er un-der 10%, kan det opbevares iflere måneder uden problemer.Den tørrede pollen kan opbeva-res i fryseren i flere år udenkvalitetstab.

Friskt pollen kan også fryses.

Det må så bruges straks, efter atdet er taget ud fra fryseren. Detangives, at det mister i værdi vedet års opbevaring.

BIBRØDBibrød er pollen, som bierne harlagret i cellerne. Bierne har tilsatlidt honning og måske propolis.Under lagringen sker der enmælkesyre gæring. Bibrød erholdbart i cellerne, når det opbe-vares helt tørt. Det kan med for-del opbevares i frosset tilstand.Det kan spises direkte blotspyttes voksresterne ud. Mangemener, at bibrød har en væsent-lig bedre effekt end tørret pol-len. Det er der ikke videnskabeligbelæg for. Men det er helt sik-kert på højde med tørret pollen.

POLLEN SOMTILSÆTNINGDet meste pollen spises, som deter. Men pollen kan også indgå i

Foto

Orla

Sve

ndse

n

Pollen fra 3 bifamilier på 4

forskellige datoer.

APITHERAPI24

Pollen indeholder blandt andet:

Flavonoider Mindst 8 forskellige. Spektret varierer

mellem pollen fra forskellige planter.

Carotenoider Mindst 11 forskellige.

Vitaminer A, B, og C.

Mineraler K, Na, Ca, Mg, P og S.

Sporstoffer, Al, B, Cl, Cu, I, Fe, Mn, Ni, Zn og Se.

Organiske syrer og fedtsyrer

Tepener

Aminosyrer Pollen indeholder alle kendte biologisk vigtige

aminosyrer.

Enzymer Mere end 100 forskellige påvist.

Uddrag af tabel i FAO-Bulletin. Dog er Selen tilføjet.

Dokumenterede virkninger af pollen

Hjælper ved kroniske betændelser i Prostata

Muligvis beskyttelse mod stråleskader

Beretninger om gavnlige virkninger

(ikke videnskabeligt dokumenterede)

Forbedrede sportspræstationer

Bedre udnyttelse af maden

Foryngende

Generel vitalitet

Sundere hud

Appetit

Højere blodprocent

Seksuel formåen

Forbedrede resultater hos væddeløbsheste

Helbreder kræft hos dyr

Forkølelser

Sterilitet hos mænd

Hjælper ved blodmangel

Fremmer helbredelse af varige sår.

Kilde FAO. Bulletin.

mange produkter som honningmed ekstra pollen, morgenmads-produkter eller “sundt slik”. IFAO-Bulletin findes en række op-

skrifter.I USA sælges pollen i pollen-

kapsler. Værdiforøgelsen nævnesat være fra 130 $ pr. kg for tørret

pollen til 900 $ for pr. kg for pol-len i små gelatine kapsler. Men såkoster pakkemaskinen jo også endel.


Danmarks Biavlerforening harlavet et gedigent temahæfteom Bivoks. I temahæftet ervoksets fysiske og kemiskeegenskaber beskrevet. Det erbeskrevet, hvorledes bierne la-ver bivoks, og hvilke egenska-ber, der er vigtige for biernesanvendelse af bivoks. Bivoks tillysfremstilling er også med itemahæftet.

Bierne sveder voks fra kirt-ler på undersiden af bagkrop-pen. I modsætning til honning,pollen og propolis er det ikkesamlet i naturen, men synte-tiseret i biernes krop. Detsamme gælder bigift og Gelee

Royale.Bivoks er derfor fra naturens

side et ret ensartet produkt frasted til sted. Der er dog mindreforskelle på bivoks fra forskelligebiracer.

Bivoks optager meget letfedtopløselige forureninger. Detkan være pesticider fra brug i bi-avlen eller sprøjtninger i landbru-get. Før man bruger bivoks tilkosmetiske formål eller eventuelttil overfladebehandling af piller,skal man være sikker på, at detikke er forurenet.

Dansk Bivoks er et rent pro-dukt sammenlignet med bivoksfra andre lande. Der er meget få

Bivoks sammensætning

Antal forskellige % af bivoksKulbrinter 76 14Monoestere 20 35Diestere 30 14Triestere 25 3Hydroxy monoestere 26 4Hydroxy polyestere 25 8Sure estere 27 1Sure polyestere 25 2Frie syrer (langkædede carboxylsyrer) 18 12Frie alkoholer mindst 5 1Ikke identificerede, mindst 7 6I alt 284 100Bivoks består af et meget stort antal forskellige kemiske forbindelser. Kilde: A.P. Tulloch: Bee World 1980 nr. 2.

biavlere, som bruger pesticider ideres biavl, og sprøjtninger ilandbruget sker normalt ikkeover blomstrende planter.

Vil du være helt sikker, såsørg for, at vokset stammer fraen af de mange “voksklubber”.En voksklub er en gruppe af biav-lere, som har aftalt ikke at brugepesticider. De får deres eget voksbehandlet adskilt fra andetbivoks, så de undgår forurening.

Bivoks er ufordøjeligt formennesker. Men det bruges i vidudstrækning i kosmetikindustri-en til at give cremer konsistens.

Foto

Hen

rik H

anse

n

BIERNES BYGGEMATERIALEBIVOKSBIVOKS

APITHERAPI26

GELEE ROYALEDRONNINGLARVENS FODERGelee Royale er den fodersaft,som arbejderbierne danner i de-res fodersaftkirtler, og som bru-ges til at made bilarverne med.De larver, som skal blive tilarbejderbier får dog også andrefoderemner, mens de larver, somskal blive til bidronninger, ude-lukkende fodres med Gelee Ro-yale.

Der er gennemført talrigeundersøgelser af Gelee Royale,for at prøve at finde ud af, hvaddet er, der bevirker denne tilsy-neladende “vidunderlige” effektpå bilarven. Sammensætningenaf Gelee Royale er stort set ensfra bifamilie til bifamilie og mel-lem forskellige biracer. Der kanvære lidt forskel alt efterernæringstilstanden i bifamili-erne og alderen på de arbejder-bier, som har dannet foder-

saften.Meget tyder på, at Gelee Ro-

yale ikke indeholder noget be-stemt stof, som afgør, hvorvidtbilarven, skal blive til en dron-ning eller en arbejder. Mendronninglarver fodres udeluk-kende med Gelee Royale, sommedfører, at larven udvikler sigtil en frugtbar hun, mens ar-bejderlarvernes foder kun delvisbestår af Gelee Royale. De udvik-ler sig derfor til ufrugtbare hun-ner. Man kan måske konkludere,at der mangler noget i det foder,som arbejderbilarverne får.

ET KOMPLEKST STOFGelee Royale består af 2/3 vand,der er 12,5% protein og 11%sukkerarter, hovedsageligt fruk-tose og glukose. 5% fedtsyrer.Fedtsyrerne i Gelee Royale erspecielle, ved at være korte-

kædede med kun 8 - 10 kulstof-atomer. Fedt fra planter og dyrhar normalt fedtsyrer med 14 -20 kulstofatomer. Mange mener,at fedtsyrene, der normalt erhydroxyfedtsyrer eller dicarboxyl-syrer er årsagen til Gelee Royalessærlige egenskaber. Der er 1%mineraler, især kaliumindholdeter højt. Men der er magnesium,natrium, calcium, zink, jern, kob-ber og mangan. Der er et højtindhold af B vitaminer, mens an-dre vitaminer kun findes i småmængder. Der er 3% af indhol-det, som ikke er identificeret.

HELBREDENDEGelee Royale er blevet tilskrevetmange helbredende og kosmeti-ske egenskaber. Der findes etutal af beretninger om gavnligeeffekter. Desværre er der ikkegennemført mange egentlige vi-denskabelige undersøgelser afeffekterne.

Det siges, at Gelee Royale haren stimulerende effekt, også påden seksuelle formåen og styrkeræggestokke hos kvinder og te-stikler hos mænd. Det har dogvist sig, ikke at være tilfældet hosrotter, så det gælder nok hellerikke hos mennesker. Der er hoskyllinger, og kaniner fundet enpositiv effekt på reproduktionsevnen. Høns lagde flere æg, nårde fik 5 mg Gelee Royale i fode-ret. Der er fundet en vis nedsæt-telse af blodets indhold af kole-sterol hos kaniner, som fik GeleeRoyale.

De særlige fedtsyrer i GeleeRoyale, specielt 10-hydroxyde-censyre, er stærkt bakteriehæm-mende. Det har en effekt, som

GELEE ROYALE

Foto

Fin

n Ch

riste

nsen

Høst af gelee royale.

KONGELIG SPISE


modsvarer 1/4 af penicillins modvisse bakterier. Det indeholdersvampedræbende stoffer ogfriskt Gelee Royale dræber vissetumor celler. Dog kun i surt miljø.Så effekten i den menneskeligeorganisme kan der stilles spørgs-målstegn ved. Men den bakterie-dræbende og svampedræbendeeffekt kan have betydning vedbrug i kosmetiske produkter.

Der findes utallige beretnin-ger om positive virkninger afGelee Royale. R. Krell mener, atvirkningen muligvis ligger i ensynergieffekt, når man spiser detsammen med andre næringsmid-ler. Gelee Royale har i forsøgmed kaniner medført en vis ned-sættelse af blodets kolesterolindhold.

Gelee Royale er markedsførtsom et stimulerende middel. Deter da også den effekt, man mestbemærker i beretningerne. Men-nesker, som har spist det, 200 -500 mg pr. dag, føler en stimule-rende og næsten euforiserendevirkning. Folk, som har spistGelee Royale fortæller, at de me-get hurtigt følte en generelveltilpashed og at de mærkedeet styrket immunforsvar. I kosme-

tik tilskrives Gelee Royale enforyngende og stimulerende ef-fekt på huden.

Gelee Royale er ugiftigt, menen del mennesker viser allergiskereaktioner.

FREMSTILLINGGelee Royale fremstilles ved atstimulere bierne til at lave dron-ninger. Når dronningelarven erfire dage gammel fjernes den.Den fodersaft, som er i cellen, errent Gelee Royale. Der vil typiskvære 250 mg i en celle. Er dermindre end 200 mg er bifamilienikke kraftig nok eller mangler fo-der. Som kosttilskud kan GeleeRoyale spises direkte fra cellen.Nogle steder foretrækkes det atkøbe produktet i den originaledronningcelle, som et tegn på atproduktet er ægte.

I større skala sker produktio-nen ved at biavleren laver en

cellebygger, og tilsætter et antaldronningceller en bilarve. Biernevil fodre larverne kraftigt medGelee Royale. På trediedagen ta-ges cellerne ud af cellebyggeren.Larvene tages forsigtigt ud af cel-lerne, for ikke at forurene pro-duktet. Fodersaften suges ud afcellerne ned i et rent glas. Vedproduktion af Gelee Royale erdet vigtigt at arbejde under me-get hygiejniske forhold. En vel-passet bifamilie kan ifølge R.Krellproducere 500 gram Gelee Ro-yale pr. sæson.

Gelee Royale kan holde sig etpar dage i køleskabet. I fryserenholder det længe. I de østeuro-pæiske lande, Kina og Japanfrysetørres meget Gelee Royaletil brug i kosmetik og kosttilskud.

Hovedparten af produktio-nen foregår i lande med billig ar-bejdskraft.

Figur 6.6 fra R.Krell. FAO Bulletin. Høst af Gelee Royale. Vedbrug af sugeapperatet er det vigtigt, at slangen fra beholde-ren til cellen ikke er for lang, for at undgå at det meste af pro-duktet sidder i slangen.Apparatet kan også bruges med lidt større slanger til fangst afbier. Det kan være til biakupunktur. Men så skal man sørge forat der er et net foran det rør man suger i, for at undgå at fåbierne op i munden.

APITHERAPI28

„Biavlere har ikke gigt. Biavleren,hævder, at han glæder sig til atkomme igang med bierne omforåret, så forsvinder hans symp-tomer på slidgigt“. Det er beret-ninger, som er velkendte mellembiavlere.

Brugen af bigift til behand-ling af gigt og ledbetændelser erda også et af de mest spænden-de inden for “Apitherapien”. Op-gørelser fra USA tyder på, at12 % af befolkningen har proble-mer med ledbetændelser og slid-gigt, og behandlingen er vanske-lig. Der findes ikke effektive me-toder til sikre varige bedringer. Imange tilfælde har man brugtcorticosteroider til behandlingen.Men som en læge har udtalt:“ledbetændelser slår sjældentfolk ihjel, det gør corticosteroi-der”.

Mennesker har været klar

over bigiftens mulige virkningerfra før historisk tid, og bistik harmange steder været en del afden medicinske praksis. Det erimidlertid først inden for de se-neste 40 år, at det har været mu-ligt, at producere større mæng-der ren bigift og arbejde medden i videnskabelig forskning.Forskningen har dog især be-skæftiget sig med forskning ogbehandling af allergi, mensforskningen i den mulige anven-delse af bigift til behandling afarthritis har været alt for ringe.

Der forligger et væld af be-retninger fra mennesker, som harhaft gavn af bistik i behandlin-gen af ledbetændelser. Men be-retninger, kan ikke tages som vi-denskabeligt bevis. Der skal gen-nemføres kontrollerede forsøgmed kontrolgrupper, som ikkefår behandlingen. Der skal være

grupper, som tror de får behand-lingen, men som ikke gør det forat kunne udelukke den psykolo-giske effekt (placeboeffekt).

Resultater fra forsøg på dyr,kan ofte give en ledetråd for, omder eventuelt kunne være en ef-fekt på mennesker af en behand-ling.

Der er gennemført forsøg pårotter og hunde, hvor man kun-stigt fremkalder ledbetændelsermed enten formalin eller bakte-rier. Ved injektion af bigift blevsymptomerne fjernet. Flere un-dersøgelser tydede på, at detskyldtes at bigiften fremmededannelsen af cortisol, som er etaf kroppens egne midler modbetændelsestilstande. En under-søgelse hos hunde med ledbe-tændelser af naturlige årsagerviste, at de hunde, som fik bigiftindsprøjtet viste større aktivitet

BIERNES VÅBEN

Foto

Fin

n Ch

riste

nsen

BIGIFTBIGIFT


og højere cortisol indhold i blo-det. Undersøgelserne tyder altsåpå, at bigiften hjælper mod led-betændelser hos hunde og rotter.Andre undersøgelser har vist, atdet ikke var tilfældet hos mar-svin. Så hvad med mennesker ?Der er kun lavet meget få under-søgelser. Men der er utallige be-retninger om gode effekter. Enenkelt undersøgelse med 61 pa-tienter viste, at 84% af de 50 pa-tienter, der fik indsprøjtningermed bigift, fik det bedre. Kunhalvdelen af dem, der kun fiksaltvand, mærkede forbedringer.Resultatet var signifikant til for-del for bigiften.

EPILEPSI & SCLEROSEBigiften har en stimulerende ef-fekt på nervesystemet. Der ermange beretninger om gavnligeeffekter på disse sygdomme.

Epilepsi og Sclerose og kroni-ske smerter kan ifølge beretnin-

gerne forbedres med bigift be-handlinger ifølge AmericanApitherapy Society.

BlodomløbDårligt blodomløb kan behandlesmed salver med bigift.

Der er tilsyneladende en ud-talt mangel på vilje fra den“etablerede lægevidenskab” tilat beskæftige sig med undersø-gelser på området. I Rusland ogde østeuropæiske lande var dertidligere en ret omfattendeforskning, som dog ikke altid le-vede op til vestlig standard, mensom dog har givet en grundlæg-gende forståelse for, hvorledesbigiften virker på kroppens celler.Der har været arbejdet med bi-gift i medicinen i Japan i mangeår og i Kina har bistik indgåetsom en del af akupunktu-ren etområde, som der stadig arbejdesmed.

Justin O. Schmidt har i The

Bi der stikker menneske

Hive and the Honeybee behand-let emnet dybtgående. Behand-linger med bigift er et af de højtprioriterede områder i StandingCommission on Apitherapy underAPIMONDIA.

GIFTIGHEDBigift er farligt i større mængder.Giftigheden ligger på niveaumed slangegift. Når det ikke erfarligt for langt de fleste menne-sker at få en del bistik, så skyldesdet, at mængderne pr. stik ersmå. Men det skønnes i nogle un-dersøgelser, at LD50 værdien foren voksen ligger på ca. 600 bistik,hvor man får den fulde mængdegift fra alle stikkene ind i krop-pen. Det gør man sjældent. Derer da også eksempler på, at men-nesker har overlevet mange flerestik.

For børn er antallet af stik,der kan blive fatale mindre. Såfår man mange stik, bør man

Skitse af apparat til indsamling af bigift. En elektrisk strøm i de tynde tråde irriterer bierne,

som stikke i gummidugen. Giften samles på glaspladen. Tegning efter B. Larsen, TfB 6/1992.

Til højre den rene gift, som er skrabt af pladen.

APITHERAPI30

søge læge eller skadestue.

HYPOSENSIBILISERINGEt af de områder, hvor bigift eren del af den etablerede lægevi-denskab, er behandlingen af al-lergi mod bistik.

Nogle mennesker er stærktoverfølsomme over for bistik. Fordem kan et enkelt bistik være fa-talt og medføre døden, Såfremtder ikke gribes ind meget hurtigtmed lægebehandling.

En del mennesker, biavlere,der har risiko for at få stik, er for-synet med sprøjter med medicin,der skal tages øjeblikkeligt.

Hos nogle af de allergiskekan allergien behandles med enhyposensibilisering. Ved ind-

sprøjtning af meget små men sti-gende doser af bigift vænneskroppen til giften. Behandlingenforegår på hospital under nøjeovervågning.

BIENS GIFTBiens gift dannes i forbindelsemed brodden i biens bagkrop.Det er især unge bier, der er etpar uger gamle, der stikker. Deter den periode, hvor de erforsvarsbier. Når bien stikker i hu-den hos mennesker, rives helebrodden med giftkirtel ud afbagkroppen på bien.

APPARAT TIL HØST AFBIGIFTVed at lede elektrisk strøm gen-

nem trådede bliver bierne megetophidsede og stikker i gummi-dugen. Giften kan derefter sam-les op på glaspladen nedenunder.

Ved omgang med bigift i renform skal man bruge handsker,undgå indånding og passe påikke at få stoffet i øjnene.

Ved bistik reagerer mangemennesker med kraftige hævel-ser og rødmen. For de fleste skerder en tilvænning, så hævelserneaftager efterhånden. Det mær-ker man som biavler. Ved de før-ste stik om foråret hæver vi mereend senere på sommeren.


Apitherapien, anvendelsen af biernes pro-dukter som medicin, har rødder tilbage til forhi-storiske tid.

I nyere tid er forskningen især foregået iRusland og de østeuropæiske lande, Japan ogSydamerika. Forskningen i Rusland og Øst-europa fulgte ikke vestlige videnskabelige stan-darder og meget af den har ikke umiddelbartkunnet bruges. Det har ændret sig i de senesteår. Der finder nu en betydelig udvikling sted imange østeuropæiske lande. Forskere fra Ru-mænien, Slovenien og de baltiske lande hargjort sig bemærket.

Der er i de seneste år sket betydelige frem-skridt. APIMONDIA’s Stående Kommitte forApitherapi har gjort en meget stor indsats for atsikre en videnskabeligt velfunderet forskning påområdet. Det bliver der lagt vægt på ved kon-gresser og seminarer.

Forskningen er trods alt begrænset.Det skyldes flere faktorer.

Det kan være vanskeligt at standardisere bi-ernes produkter. Moderne lægemidler skal værestandardiseredefor at kunne blivegodkendt og for atlægerne vil brugedem.

Den mang-lende standardise-ring kan give etvarierende resul-tat.

Medicinal indu-strien er ikke inte-resseret, fordi derkan ikke tjenes“rigtig mangepenge” på produk-terne. Enhver biav-ler kan selv lave enkvalitetshonning,

høste propolis og pollen.Omkostningerne ved godkendelsen som læ-

gemidler kan ikke tjenes ind igen.

Men det kan også være en styrke.Apitherapien vil derfor kunne få stor betyd-

ning i fattige lande og områder, hvor man ikkehar adgang til dyr medicin.

På Cuba er Apitherapien meget velanskrevet.Den indgår i den nationale sundhedsstrategisom et væsentligt element til at sikre uafhæn-gighed af de store medicinfirmaer og USA. Trodsvanskelige forhold er det cubanske sundhed-system et af verdens bedste, og levealderen påniveau med vores. De cubanske læger får i deresuddannelse også uddannelse i anvendelsen afnaturmedicin og herunder biernes produkter.

Apimondias Apitherapi kommission har i deseneste år arbejdet tæt sammen med de cuban-ske myndigheder og sikrer en videnskabelig do-kumentation for produkternes effekt.

Der udarbejdes en Apifarmakopé, så kvalite-ten af præparaterne sikres og så vidt muligtstandardiseres. Resultaterne af dette arbejdekan ses på den APITHERAPI CD-rom, som udkom-mer i marts/april 2001.

APITHERAPIEN, NU OG I FREMTIDENAPITHERAPIEN, NU OG I FREMTIDEN

Der findes en meget omfattende litteratur om anvendelsen af biernes produkter til behandling af alverdenssygdomme og skavanker. Men mængden af videnskabeligt velfunderet viden er mere begrænset. I denne li-ste er kun medtaget litteratur, som skønnes at være baseret på et fagligt forsvarligt grundlag.

American Apitherapy Society´s Website.www.apitherapy.orgMeget omfattende side med gode oplysninger.

APIMONDIA Congress Proceedings. På APIMON-DIA kongresserne hvert andet år indgår APITHERAPYsom et af de 7 hovedområder. Specielt i de senere århar APIMONDIAs standing Commission onAPITHERAPY strammet kravene til den videnskabe-lige dokumentation.

Apitherapy. CD-rom 2001. APIMONDIA StandingCommission on Apitherapy. i trykken forventes at ud-komme i slutningen af marts 2001. Et gedigent pro-dukt med et væld af oplysninger. På engelsk, franskog spansk.

Bahr,L. 1931. Hvad ved vi om honningens betydningi sanitær henseende. T.f.B. 1931, nr. 3,4,5, og 6. Etgodt eksempel på at honning før fremkomsten mo-derne antibiotika var ved at opnå et godt ry ved be-handling af mange forskellig bakterieinfektioner.

Eva Crane 1999. The world History of Beekeepingand Honey Hunting. Duckworth 1999. 682 sider medet utal af litteraturhenvisninger. Også afsnit om bru-gen af biprodukter som lægemidler.

Sias Grobler et al. 1998. The antibacterial effect ofdifferent types of Honey on Oral Bacteria. Internatio-nal Symposium on Apitherapy. Book of the Sympo-sium. side 95. Medex International

Richard Jones 1998. Bees for Health. 8th. Interna-tional Symposium on Apitherapy. Book of the Sympo-sium. side 26 - 31. Medex International.

Anne Jung og Joakim Ottosson. 2001. Infantil Bo-tulisme forårsaget af honning. Ugeskrift for Læger.63/2 side 169. Beskrivelse af et tilfælde af botulismehos et spædbarn i Norge.

R.Krell 1996, Value-added products from

beekeeping. FAO Agricultural Services Bulletin 124.410 sider. En værdifuld håndbog om biernes pro-dukter, anvendelse og afsætning.Alt kan bruges, honning, propolis, pollen, gelee ro-yale, bivoks, bigift, og bilarver. Mange opskrifter påbiprodukter.

Peter C. Molan. 1992. The antibacterial activity ofHoney. Vol 73 nr. 1 og 3. 45 sider. 135 litteratur-henvisninger. En meget grundig litteratur gennem-gang. Med mange detaljerede oplysninger.

Pamela Munn Ed. 1998: Beeswax and propolis forpleasure and profit. IBRA 32 sider.Et lille gedigent hæfte med gode oplysninger.

Justin O. Schmidt and Stephen Buchmann.1992.Other products of the Hive. 60 sider iThe Hive and the HoneyBee. Dadant and Sons 1992.En bog på 1330 sider med næsten alt om bier og bi-avl. Heraf 60 fremragende sider om andre bipro-dukter. Afsnittet om allergi side 1209 - 1260 er lige-ledes af stor værdi.Afsnittet om honning er derimod ikke særligt inte-ressant i denne sammenhæng. De er baseret påamerikansk honningtradition.

Theo Postmes, Jan Vandeputte1999.Recombinant growth factors or honey, Burns ,december 1999. Beskrivelse af kliniske forsøg medanvendelse af honning til behandling af brandsår.Se også hjemmesiden www.triticum.nl med artiklerog mange referencer.

Theo Postmes: Honig und Wundheilung. Altera1997. 129 sider. www.triticum.pl.

Proceedings International Symposium onApitherapy. National Research Center. Ægypten1997. Med eksempler på videnskabelige undersø-gelser af biprodukter i medicinen og biernes pro-dukter som beskrevet i de hellige skrifter. Koranenog Bibelen.

Danmarks BiavlerforeningMøllevej 15, 4140 BorupTlf. 57 56 17 77 Fax 57 56 17 03E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.biavl.dk

LITTERATUR OG LINKSLITTERATUR OG LINKS

Documents

SÆRNUMMER AF TIDSSKRIFT FOR BIAVL APITHERAPI · dard antiseptisk terapi. Peter Molan har i sin omfat-tende review i Bee World 1992 samlet rapporter (135 referencer, hovedsageligt