S i d e | 1

SRP i stx Formidlingsopgaver

med dansk

s.1 og 2 af Sofie Christensens (3b 0809) autentiske 4-siders artikel-besvarelse fra SRP-eksamen i skoleåret 2008-09.

Haslev Gymnasium og hf

Bente og Flemming Christensen

december 2014

NY UDGAVE

2014

S i d e | 2

Formidlings-opgaver i SRP Studieretningsprojektet i 3.g STX

Overordnede rammer for opgaven Udgangspunktet er at eleverne har mulighed for at kombinere et studieretningsfag på a-niveau med dansk – som formidlingsfag. Opgaven går ud på at lave en 3-delt opgave:

1. At lave en rimeligt dybtgående (særfaglig) opgave i fx fysik om fx kaosteori 2. At omforme denne fysikopgave om kaos-teori til populærvidenskabelig artikel i fx Illustreret videnskab 3. At skrive en metaopgave om de kommunikationsmæssige overvejelser der ligger til grund for artiklens

udformning "med præsentation og brug af et danskfagligt begrebsapparat” (valg og fravalg …. fremstil-lingsformer ….sproglige niveau …. modtagervinkling etc).

En fornuftig vægtning kunne være – med en opgave på 20-25 sider egentlig tekst

(ekskl. forside, indholdsfortegnelse …………. (Evt.) slutnoter , litteraturliste, linkliste, bilag etc) :

1. ’fysikopgaven’ om kaosteori 12-15 sider 2. ’Ill-videnskab’-artiklen 3-4 sider 3. Meta-dansk-delen 4-6 sider

Enkeltdelene i opgaven: Du skal gå på tre ben!

1 – lave en grundig ’opgaveløsning’ i studieretningsfaget – hvilket resulterer i en omfattende opgave om fx kaosteori på højt fysik-fagligt niveau. …….. resten består så i at ’vælte’ dette flotte akademiske bygningsværk omkuld (’Kill your Darlings’ – i hvert fald delvist) , for så også…. 2. … at udvælge de egnede stumper som med passende omformning og relevant/nødvendigt supple-ment kan indgå i artiklen i Illustreret videnskab. Overvejelserne ang. ’egnede stumper’ og ’passende omformning og relevant/ nødvendigt supplement’ …. vil være byggematerialerne til artiklen OG vil indgå i ….

3. …. at udforme en meta-opgavedel som reflekterer over de formidlingsmæssige aspekter ved udar-bejdelsen af artiklen i Illustreret Videnskab. Denne metadel er især danskfaglig med præsentation og brug af et danskfagligt begrebsapparat (formidling) – men det vil være helt naturligt at du fx i overvejelser over valg og fravalg af materia-le/problemstillinger også kommer ind på studieretningsfaget.

OBS: Dertil kommer den opgavetekniske indpakning for hele opgaven: fælles forside, fælles

indholdsfortegnelse (--------------) fælles afsluttende konklusion, fælles litteraturliste.

S i d e | 3

Hvad er faglig formidling? Videnskabelig kommunikation og faglig kommu-nikation adskiller sig fra faglig formidling på afgø-rende punkter. Videnskabelig og faglig kommuni-kation er henvendt til fagfæller på lige fod, mens faglig formidling er henvendt til ’almindelige mennesker’. I de to første eksempler er kommu-nikationen symmetrisk – fagfolk der skriver til hinanden - mens den i forbindelse med faglig formidling er asymmetrisk. Denne forskellighed hviler på at afsenderen har en større viden end modtageren – OG samtidig har en målsætning om at bibringe modtageren en del af den indsigt han selv er i besiddelse af. For at nå sit mål, nemlig at gøre sin modtager klogere, må han tage udgangspunkt i et ofte anvendte Søren Kierkegaard-citat: ”Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor

han befinder sig, og begynde lige der.

Den, som ikke kan det, snyder sig selv, når han tror, at han kan hjælpe andre. For at hjælpe nogen,

må jeg visselig forstå mere end han gør, men først og fremmest forstå, hvad han forstår. Hvis jeg ikke

kan det, så hjælper det ikke, at jeg kan og ved mere […]

Al ægte hjælpsomhed begynder med ydmyghed over for den, jeg vil hjælpe, og dermed må jeg for-

stå, at dette med at hjælpe ikke er at ville herske, men at ville tjene.

Kan jeg ikke dette, så kan jeg heller ikke hjælpe nogen.” Søren Kierkegaard: Synspunktet for min forfattervirksomhed, Andet afsnit, Capitel 1 A, Paragraf 2 – 1849-1851

Med et ’Genre-meter’ kan vi anskueliggøre hvordan formidlingsskrivningen er placeret i et bredt spektrum af formidlingsformer:

Reinecker, Lotte (m.fl.:) Skriv en artikel s. 14

S i d e | 4

Generelt om kommunikationen Hvis vi tager udgangspunkt i det traditionelle Penta-gon har vi et emne – på højt niveau, som vi som fagfolk – afsenderen – vil formidle til læseren – som ikke er fagmand - med det formål at gøre læseren klogere. Omstændighederne er en mulig offentliggørelse i populærvidenskabeligt tidsskrift ala Illustreret viden-skab, Samvirke, Helse ….

Sproget skal tilpasses til formål, modtager og en asymmetrisk kommunikationssituation

Hvad ved vi - om modtageren? Hvordan finder man så som formidler ud af hvad læseren ved? Man kan spørge ham – eller prøve at opspore hvilken formuleret målgruppe mediet – fx Illustreret Videnskab – arbejder med.: På ’Printguiden’ fx anføres følgende om Illustreret videnskab ”REDAKTIONEL PROFIL: Illustreret Videnskab tager læseren på en opdagelsesrejse i videnska-bens verden. De gennemarbejdede artikler giver læseren et overblik og en indsigt, som er svær at finde i andre medier, inden for emner som lægevidenskabens resultater, biologernes opdagelser, astronomernes landvindinger, arkæologernes fantastiske fund og meget mere. Læse-ren er i et univers, hvor verden opleves, som den var, som den er, og som den vil udvikle sig i fremtiden.”

Og længere nede:

”Læserprofil • 2/3 mandlige læsere, mellem 17 og 49 år • Veluddannede • Højere indkomst • Teknologisk interesserede • Rejser meget

• Kvalitetsbevidste” Allerede her er man en del klogere – og kan begynde at indrette sin formidling efter læseren.

S i d e | 5

www.printguiden.dk er en GENEREL indgang til oplysninger om målgruppe-profiler

De forskellige medier er ikke stiller helt ens op. Man skal af og til være lidt kreativ i sin søgning – lede under læserprofil, medieprofil eller gå videre til det reklame-

bureau der står for magasinet.

For ’ Historie’ som er Bonnier-koncernens magasin specielt for historie ser det tilsvarende således

ud:

”REDAKTIONEL PROFIL: Historie er et oplevelsesmagasin om historiske

begivenheder. Med respekt for kilderne og i tæt samarbejde med fagfolk vender HISTORIE kendte scenarier på hovedet og finder nye og anderledes indgangsvinkler til historiske emner. På en levende og let-tilgængelig måde formidler magasinet historien om de begivenheder og personer, der har væ-ret med til at forme vores verden. Dette giver læseren overblik og perspektiv til verden, som den er i dag. Og:

Læserprofil • Videbegærlige efter historiske begivenheder • Personer mellem 35 og 59 år • Overvægt af mænd samt indkomst over gennemsnit • Er bl.a. interesseret i teknik, krigshistorie og opdagelser” Det er muligt at fortsætte med denne kortlægning af Bonniers magasiner.

Coops Samvirke, som er et andet glimrende eksempel på et egnet medie – kan

du læse mere om på www.printguiden.dk – under ’Medieinformation’ > vælg ’S’.: ”Ud af Samvirkes ca. 1 mio. læsere er: - 55% kvinder - 27% har en husstandsindkomst på 600.000+ - 80% er i alderen 40+ og 45% er i alderen 40-59 - 79% bor i ejerbolig”

S i d e | 6

Tilrettelæggelse af formidlingen

1. Skriv til læserens vidensunivers – så du møder ham der hvor han er: 2. Anvend – fortællende - elementer: skriv fortællinger og brug billeder og billedsprog 3. Arbejd målbevidst med : den grafiske opsætning – så du kan tilgodese din modtagers læsemåde-r! den sproglige bearbejdning - så du kan nå din modtager … for at opnå: opmærksomhed, variation, identifikation, spænding og en scenisk fremstilling, som læseren umiddelbart kan se for sig. Nedenstående Conceptmap (comapping) er en slags stikordsoversigt til Leif Becker Jensens glimrende bog: Den sproglige dåseåbner og kan ses i hel størrelse her: http://go.meadmap.com/comapping.html#mapid=54040&publishKey=MqoAtHt8PY

S i d e | 7

Brødteksten og det grafiske udstyr

Vær opmærksom på: 1. du må ikke bruge alt for megen tid på selv at forsøge at lave professionel grafik når du laver formidklingsop-gaver i gymnasiet 2. Hvis du henter materiale fra nettet eller selv scanner trykt materiale ind: sørg omhyggeligt for at materialet passer til det populariseringsniveau du har valgt! Og at du anfører hvor du har det fra- 3. Brug et fornuftigt udvalg af ovenstående grafiske udstyrs-muligheder ……… og forklar omhyggeligt hvorfor / hvordan de er anvendt i opgavens metadel.

S i d e | 8

Tekniske forhold ved LAYOUT Programmer til layout og billedbehandling Hvis du er rimelig fortrolig med Publisher fra Office-pakken er det et naturligt valg. Brug lidt tid på at sætte dig ind i programmet FØR det går løs for alvor. Lignende programmer kan hentes gratis på nettet: Layoutpro-grammerne ’Scribus’ og ’Pageplus SE 1.0’ er velegnede. 3 gode vejledninger til Publisher: >http://domino.danskedagblade.dk/www/AvisNET/dcms.nsf/DBCC0ABC402CF57CC12575980042B13C/$File/Quickguide%2

0til%20publisher%202007.pdf + http://www.aiu.dk/filer/Guide%20til%20avisfremstilling.pdf + Microsofts egen vejledning: http://office.microsoft.com/dadk/publisher/FX100649111030.aspx?CTT=96&Origin=CL100632931030

Hvis du ikke har mod på et større layoutprogram vil Word også kunne bruges – se tips nedenfor! Vi vil anbefale dig at bruge MWSnap.exe som skærmklipper (når du skal klippe - dele af - et billede) og

Photofiltre som billedprogram (begge ligger på disk eller memorystick du fik ved starten på Haslev Gymnasium). Photofiltre er et meget omfattende program som ligner Photoshop – men det kan bruges uden pro-blemer til mindre billedbehandlingsopgaver – fx når du har kopieret et billed-udsnit i MWsnap kan du

’indsætte som nyt billede’ og gøre større – min-dre – skarpere …. etc og derefter igen ’kopier ’og indsætte i fx Word.

Om at klippe billeder + sætte ind i tekst Brug MWSnap til at klippe et billede fra nettet, en scanning eller lignende – sæt evt. ramme på og ’kopier’- Indsæt derefter evt. i Photofiltre for at bearbejde billedet : ’Indsæt som nyt billede’ Når du skal sætte billede ind i teksten: prik billedet aktivt > Formater billede> Layout>’Tæt’

……. og placer boksen hvor du vil - teksten vil blive ombrudt rundt om billedet/tegningen/tekstboksen.

Om at bruge WORD og funktionen ’Tekstboks’ som layoutværktøj Orddelingszone, skriftstørrelse og billeder Da din artikel på fx 4 sider ikke forudsætter at du er uddannet grafiker kan du benytte Word til opsætningen. Funktionen Tekstboks kommer du rigtigt langt med. For at udnytte mulighederne i tekstboksfunktionen skal du indsætte ’Simpel tekstboks’ – prikke (venstre museknap) på boksens sorte ramme og vælge ’Formater tekstboks ’ – tryk højre museknap! Her kan du så justere fx ’indermargin til 0,0 i stedet for standard (som er 0,25) – eller hvad du synes passer.

Når du arbejder med tekstbokse – dvs ret korte linjelængder skal du i WORD vælge en mindre skrift – fx 9 pkt og gøre orddelingszonen meget lille – vælg orddeling i Sidelayout og derefter ’Indstillinger for orddeling’ > ’Dele‐zonen’ til 0,25 + hak ved ’Automatisk’ …. Og endelig ’Justeret’ i Word‐Startside under ’Afsnit’ – så får du lige højremargen uden for voldsomme afstande mellem ordene.

’Tekstboks’‐funktionen kan også bruges til at indsætte billeder (og tekst ind i mellem) så du kan styre hvor de enkelte dele af din artikel er. Hvis du ikke vil kunne se kanterne/rammen af din tekst-boks – går du igen ind i ’Formater tekstboks’ ‐ vælger Streger og farver og væl-ger ’Stregfarve’ hvid – hvis din baggrund er hvid … ellers den farve baggrunden er!

’Tekstboks’-funktionen kan også bruges til at indsætte billeder (og tekst ind i mellem) så du kan styre hvor de enkelte dele af din artikel er.

Ændring af skriftretning i tekstboks Vælg en oprettet tekstboks > Formater > Tekstretning: >>>>>>>>>

S i d e | 9

Grafiske fagudtryk – sats/typografi

Hentet fra: www.informationsordbogen.dk – hvor du kan finde opslagord på stort set alt der har med sats og layout at gøre

S i d e | 10

Grafiske fagudtryk – opsætning og layout som er gode at kende – også i forbindelse med redegørelse for dit formidlingsarbejde i den såkaldte META-del:

Hentet fra Tverskov: Sådan gør journalister

S i d e | 11

Se læserens scanner-læsning i øjnene - når du layouter din artikel

S i d e | 12

Det grafiske udstyr

Den formidlende artikel skal være som et hus med mange indgange Eye-track-undersøgelser viser at langt de fleste læsere surfer rundt i artiklen – uden nødven-digvis at læse det hele. Læseren skal lokkes/inviteres til at fatte interesse for artiklen .... eller konstatere at det ikke er noget for ham/hende En formidlende artikel skal derfor udformes som et hus med mange rum; og med mange indgange.

Rubrikker og andre indledere Rubrikken er artiklens dominerende overskrift. Underrubrikken uddyber indholdet i rubrikken, fungerer som en slags ’punch lines’ og fylder en til tre linjer. Kan placeres over rubrikken og kaldes så Overrubrikken. Mellemrubrikker-ne er de mindre overskrifter som deler brødskriften op i min-dre, overskuelige dele. Mellemrubrikker er 1-2-3 ord – normalt med fed skrift.

Rubrikken skal ’ægge, vække og dække’ - de to første skal lokke læseren til at læse. At rubrikken også skal ’dække’ peger på at rubrikken nok skal være spændende, men på den anden side ikke skal være alt for smart ….. og slet ikke må sige noget helt andet end artiklens indhold dækker. Lokkemad, men alligevel fair …. Evt. justeret af den efterfølgende manchet.

Trompeten står oven over hovedrubrikken og præsenterer hvad der kommer i artiklen. Fx som en alternativ rubrik. Manchetten – hører også til i artiklens ind-ledende dele. Manchetten er en kort tekst (fx 5-6 linjer) der står lige efter rubrikken og før brødteksten. Er gerne sat med større/fed skrift og kan ofte have større spaltebredde. Man-chetten er længere end rubrikken og dens funktion er at uddybe, præcisere rubrikken …. En slags varedeklaration som viser læserne hvad de får hvis de læser artiklen. Manchet-tens mulighed for at præcisere rubrikken gør det muligt at formulere rubrikken lidt mystisk eller sjovt ….. for manchetten retter hurtigt på den usikkerhed som rubrikkens lokkende for-muleringerne måske har lovet.

S i d e | 13

Anslaget/indledningen (starten på brødskriften) skal pege på fokus, give

læseren lyst til at læse videre og svare på relevante hv-spørgsmål. Det er helt afgørende med en god indledning ellers taber du hurtigt din læser.

Billeder og billedtekster skal altid have en relevant funktion og må aldrig være fyld/dekoration. Billeder/billedtekster hø-rer til de blikfangselementer som læseren først læser. Derfor skal de kunne læses isoleret og give et indtryk af artiklens indhold. Billedteksten skal IKKE anfører det der umiddelbart fremgår af billedet , men udbygge det billedet viser. Husk også at anføre hvor billedet er hentet fra.

Ovenstående faktaboks er en kombination af billeder og fakta bokselementer

S i d e | 14

Faktabokse skal altid have en relevant funktion og må aldrig være fyld/dekoration. Faktabokse hører til de blikfangselementer som læseren først læser. De skal kunne læses isoleret og give et indtryk af artiklens indhold. Faktabokse har forskellige funktioner og du må grundigt overveje hvad der egner sig/hvilken type-r du skal vælge til din artikel bl.a.: hvad (afklaring af centrale begreber), hvem (personop-lysninger) hvordan (proces, sammenhæng etc), hvor (kort, flag), hvornår og hvor længe (tids-linjer. Faktaboksene kan koncentrere sig om ét spørgsmål eller være en kombination som fx boksen på forrige side.

En samling af visuel grafisk formidling: Se fx forskellige typer hos Ritzaus nyhedsgrafik: på nedenstående adresse:

http://www.ritzaugrafik.dk/nyhedsgrafik.html + http://www.ritzaugrafik.dk/andrekunder.html

Billedsøgning

Nettet – Goggles billedsøgning – og diverse fagblade, lærebøger etc. er naturligvis også guldgrupper … med passende omhu! Husk at sikre dig at billedet virkelig opfylder den funktion du mener det skal have i din artikel.

Blikfangselementer

afgrænses ved fx:

Rammer Anden bundfarve Anden typografi

…. Gælder fx citater Faktabokse ’Læs videre’ Etc …………..

S i d e | 15

Citater

Giver dokumentation og gør teksten mere levende. Teksten i citatet kan normalt genfindes i selve artikelteksten. Kan være placeret som indskud i teksten som i ill. til venstre – hvor fontstørrelse og farve fremhæver citatet … eller mere elegant udformede som selvstændige elemen-ter:

…. og bidrage til et lækkert og her ’historisk design’

Læs mere her! litteratur og internetlinks …. en løsning på at den formidlende artikel IKKE kan have et egentligt noteapparat, som vil virke alt for tungt til denne teksttype i fx Ill. Videnskab. Med en ’Læs mere’-boks kan du henvise til det materiale du har be-nyttet og samtidig overholde genre-kravene til den populært formidlende artikel.

Typografi: kan med fordel varieres i rubrikker og brødskrift, så du fx anvender serifskrift i rubrikken og sansserif skrift i brødteksten (eller om-vendt). Muligheden er også at du tillige anvender serif i faktabokse etc. for at understrege at det er særskilte dele af artiklen.

Serif

… med pyntestreger på skriftsnit og

sans-serif …… uden pyntestreger

S i d e | 16

Brødskriften

den trofaste læsers belønning!

….. efter at have surfet af sted i alle de hurtige indgange til artiklen.

Især her er det tydeligt at der må vælges og fravælges i de faglige stof. Hvad kan bruges til en formidling af et vanskeligt fagligt stof? Hvad skal med og hvad skal vælges fra? Hvorfor? Og så skal du skrive et levende og medrivende sprog:

?Hvilke eksempler er nødvendige? Hvilke scener skal sættes for at læseren kan forestille sig

hvad der sker / hvad emnet er?

?Hvordan er brødteksten sprogligt bearbejdet for at få den til at fungere i den konkrete

kommunikationssituation?.

?hvordan er sproget skrevet/bearbejdet

for at tilgodese læserens behov og vidensniveau? - Forklar det hele i metadelen:

Opgavens meta-del ---- giv detaljerede, konkrete eksempler på den sproglige og layoutmæssige bearbejdning. Og brug danskfagligt begrebsapparat. I opgavens metadel skal du kommentere ALT hvad du har gjort for at sikre en effektiv formid-ling i din artikel. Husk at bruge danskfagets begreber og metoder

S i d e | 17

Litteratur og links

Jensen, Leif Becher: Den sproglige dåseåbner – om at formidle faglig viden forståeligt - Roskilde Universitetsforlag 2007 (opr.

1.udg. 2001) …… dele af bogen kan læses på nettet: http://books.google.dk/books?id=hRqy21X7ziUC&dq=den+sproglige+d%C3%A5se%C3%A5bner&printsec=frontcover&source=bl&ots=lNcyqV53VP&sig=fpZEbB2l3hWbaDTojVIuSkbSPvc&hl=da&sa=X&oi=book_result&resnum=6&ct=result#PPA12,M1

Fleming, Leslie og Bruno Ingemann (red): Faglig formidling – Praksis og konsekvenser - Roskilde Universitetsforlag 2003 …. Dele af bogen kan læses på nettet: http://books.google.dk/books?id=fEV5D5t0TvQC&printsec=frontcover&dq=Faglig+formidling#PPA57,M1 Reinecker, Lotte (m.fl.): Skriv en artikel – om videnskabelige, faglige og formidlende artikler – Forlaget Samfundsfagslitteratur 2008 …. Dele af bogen kan læses på nettet: http://books.google.dk/books?id=XRQrvUr6b_QC&pg=PA14&dq=genremeter#PPP1,M1

Rask, Kirsten: Fagsprog – videnssprog. Grafisk litteratur 2005

Christian Kock og Birthe Tandrup: Skriv i alle genrer (Gyldendal 2006) Meget anvendelig! … s. 135-144 med gode øvelser! Forsk og fortæl -Rapport fra videnskabensministerens Tænketank vedrørende forståelse for forskning (2004) http://vtu.dk/filer/publikationer/2004/forsk-og-fortael/pdf/1-56.pdf

Paludan, Katinka: At fortælle om videnskab (Kandidatspeciale Kbh. Universitet 2005) – http://www.update.dk/cfje/Kildebase.nsf/ID/KB01081927/$file/At_fortaelle_om_videnskab.pdf?OpenElement ……. bilag til specialet: http://www.update.dk/cfje/Kildebase.nsf/ID/KB01082289/$file/Bilag__speciale.pdf?OpenElement Katinka Paludan: Videnssamfundet kræver god populærvidenskab: http://www.life.ku.dk/Maalgruppe/medarbejdere/life_internt/~/media/migration%20folder/upload/medarb/kom/docs/dlu/08dlu.pdf.ashx s. 10 Ritzaus nyhedsgrafik: http://www.ritzau.dk/fileadmin/user_upload/documents/GGrafik_BookLet.pdf Tverskov, Eva og Kim Tverskov: Sådan gør journalister – Håndbog for alle andre. Forlaget Ajour. Danmarks journalisthøj-skole 2004. Mange glimrende konkrete eksempler på layout og detaljeret sproglig bearbejdelse for at få et godt formidlingssprog- Heltberg og Kock: Skrive-Håndbogen Gyldendal 1997/2003 - uundværlig opslagsbog

Signe Skov i ’Bundne opgaver’ Samfundslitteratur 2008. Mange håndfaste råd og vejledninger til opgaveskrivning – fx planlægning og den helt konkrete udformning af opgavens sprog.

3 gode vejledninger til Publisher: >http://domino.danskedagblade.dk/www/AvisNET/dcms.nsf/DBCC0ABC402CF57CC12575980042B13C/$File/Quickguide%2

0til%20publisher%202007.pdf + http://www.aiu.dk/filer/Guide%20til%20avisfremstilling.pdf + Microsofts egen vejledning: http://office.microsoft.com/dadk/publisher/FX100649111030.aspx?CTT=96&Origin=CL100632931030 Denne vejlednings Conceptmap (Comapping.com) kan ses i hel størrelse her: (interaktiv) http://go.meadmap.com/meadmap.html#mapid=9040&publishKey=MqoAtHt8PY

S i d e | 18

Praktiske råd: Tegn dig først til et overblik med minisider:

___________________________________

Du skal gå på 3 ben:

1. SRP-fagets opgavedel 2. Artiklen 3. META-delen … i praksis har du hele tiden tre ’huskesedler’ – en for hver af op-gavens tre dele. Her noterer du: Gode ideer, eksempler, valg/fravalg, rettelser ……………..

S i d e | 19

Lav en plan for din opgaveskrivning!

- Husk at planlægge med elastik, så din plan ikke bare bliver en huskeseddel over det du ikke nåede

- Husk at opgaven er et krævende stykke fagligt arbejde, så der er grænser for hvor meget elastik du kan tillade dig at lægge ind

- husk at den afsluttende redigering ALTID tager længere tid end du tror!

Sådan foreslår Signe Skov i ’Bundne opgaver’ Samfundslitteratur 2008.

Du skal selvfølgelig lave en kalenderplan der afspejler det lange SRP-forløb ….. men du skal alligevel være præcis med kravene til dig selv; det løser sig ikke uden en stram planlægning!

S i d e | 20

Du skal tale 3 sprog !

1. i Studieretningsfagets opgavedel skal du benytte dette fags diskurs: dets fagud-tryk og metoder. Hvis fx matematik indgår skal du arbejde med det matematiske emne sådan som du plejer i fagets opgaver.

2. I Artiklen skal du vise at du kan skrive et overbevisende formidlingssprog – hvor du effektivt benytter relevante grafiske/layoutmæssige virkemidler og hvor du har bearbejdet sproget så det egner sig til den opstillede kommunikationssituati-on …. Fx en artikel i Illustreret Videnskab.

3. I Metadelen skal du benytte danskfagets diskurs – du skal anvende et danskfag-ligt begrebsapparat og og en danskfaglig metode . Du skal forholde dig til den ar-tikel du har udarbejdet med sproglige, kommunikationsmæssige, visuelle vink-ler/analyser. Metadelen er overvejelser over hvad der er sket i transformationen af den sær-faglige opgaveløsning i fx matematik til udformningen af artiklen. Konkrete over-vejelser over hvordan det matematiske fagsprog må bearbejdes/ændres er derfor også relevante i denne metadel.

…. eller på en måde 4 sprog for du må ikke glemme det engelske resume, som placeres først i SRP-opgaven.

”Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt

mål, må jeg først finde derhen, hvor han befinder sig, og be-

gynde lige der.” Søren Kierkegaard

S i d e | 21

Huskeliste

…… tips og tricks til den sproglige udformning: En del af nedenstående er gode ideer hentet fra andre områder, hvor det er centralt at få fat i sin modtager – fx nyhedsformidling og reklamer. Og det er netop hvad vi ønsker når vi skriver formidlende artikler!

Dette map kan hentes i sin fulde udstrækning – på denne adresse:

http://go.comapping.com/comapping.html#mapid=117339&publishKey=xCE8dW9aDz

S i d e | 22

Dine notater:

TIPS TIL UDSKRIFT: Hvis din printer kan udskrive i ’hæfte-’,’folder-’ eller ’brochure’-format kan du med fordel ud-skrive denne vejledning sådan (udskriftsmetoden betyder en udskriftstørrelse på ca. 70%, men tekst og billeder vil stadig være lette at læse).