Ark

æo

logi

sk F

oru

m

Nr. 33 2015

Særtryk

Indhold

November 2015 | Arkæologisk Forum nr. 33

Gæsteskribent

Rune Iversen og Guus Kroonen*

Arkæolingvistik

– kan vi bruge sprogvidenskaben til noget?

3

Hanna Dahlström og Kirstine Haase

Urbaniseringens Møder og Mennesker

– introduktion til et forsknings- og formidlingsprojekt

8

Tema: neolitisering i Sydskandinavien

Redaktionen

Neolitisering i Sydskandinavien

Aktuelle vinkler på en af arkæologiens evergreens

16

Lasse Sørensen*

Nye teoretiske diskurser i neolitiseringsdebatten

En identifikation af læringsprocesser, praksisfællesskaber og migrationer

17

Søren A. Sørensen*

Neolitiseringen set fra et Femern-perspektiv

– kontinuitet i rituelle deponeringer fra mesolitikum til neolitikum

22

Mats Larsson*

A change is gonna come

Agency and transformation in the constitution of the Neolithic in Southern Scandinavia

28

Lasse Sørensen

Endnu et indspark i neolitiseringsdebatten

Aktuel status inden for spredningen af agrarsamfundene

32

Birgitte L. P. Pantmann

En personlig udstilling

– bag om forskningen på Køge Museum

37

Jette Rostock og Ulla Odgaard

Arkæologen er løs …

Fagets udviklingsmuligheder set i lyset af undersøgelsen Arkæolog på lokalmuseerne

42

*Fagfællebedømt artikel

November 2015 | Arkæologisk Forum nr.33 | 8

Urbaniseringens Møder og Mennesker – introduktion til et forsknings- og formidlingsprojekt

”Urbaniseringens Møder og Mennesker” er et forsknings- og formidlingsprojekt udarbejdet mellem Københavns

Museum, Odense Bys Museer, Nya Lödöseprojektet i Göteborg og Center for Urban Network Evolutions ved Aarhus

Universitet. Forfatterne til artikel står hver især for et Ph.D.-projekt, som er væsentlige bidrag til det samlede projekt.

Ved at anvende det nye, store arkæologiske materiale fremkommet gennem de seneste års store udgravninger i de

involverede byer skal fremvæksten af det urbane liv og urbane identiteter undersøges. Dette sker med afsæt i tanker

om, at migration, mobilitet og netværk – lokale, regionale og transregionale – skabte en dynamisk livsstil, som var

unik for byerne og at dette skete tidligt i urbaniseringsprocessen. Hovedvægten ligger på at undersøge urbanisering

og urbanitet med udgangspunkt i de mennesker, som levede og virkede i byerne. Nogle af projektets teoretiske og

metodiske overvejelser præsenteres og eksemplificeres i det følgende.

Inden for de sidste 5 år har der været to usædvanligt

store anlægsarbejder i København og Odense, foran-

lediget af hhv. anlæggelsen af Metro Cityring og

byomdannelsesprojektet i Odense med lukningen af

Thomas B. Thriges Gade til følge. Anlægsarbejderne

har medført store byarkæologiske udgravninger, der

med deres store skala og de analysemetoder, der er

anvendt under udgravningerne, giver en hidtil uset

adgang til at lave komparative og kontekstualiserede

analyser af den middelalderlige og tidligt moderne

urbaniseringsproces.

På initiativ af Københavns Museum blev der etableret

et samarbejdsprojekt med udgangspunkt i disse ud-

gravninger. I samarbejdet deltager Odense Bys Muser,

Statens Historiska Museum (Nya Lödöseprojektet samt

deres tilknyttede samarbejdspartnere Bohusläns

Museum, Göteborgs Stadsmuseum, Rio Göteborg

Natur- och kulturkooperativ) og Center for Urban

Network Evolutions ved Institut for Kultur og Samfund

på Aarhus Universitet.

Projektets overordnede formål er at undersøge

relationen mellem etableringen og udviklingen af

byerne i perioden 1000-1700. Målet er at benytte den

nye empiriske base til at skabe en mere nuanceret

forståelse af sammenhængen mellem urbanisering,

migration og tilblivelsen af urbane identiteter, sådan,

som de kommer til udtryk i materiel kultur, samt at

gøre denne nye viden tilgængelig for borgerne.

Projektets overordnede titel er ”Urbaniseringens

Møder og Mennesker – Migration, identitet og

byudvikling i det middelalderlige og tidligt moderne

Skandinavien i et arkæologisk perspektiv”. Projektet er

et integreret forsknings- og formidlingsprojekt, og

sigter mod at formidle forskningsresultater såvel som

selve forskningsprocessen på dynamisk vis, f.eks. i et

mobilt formidlingslab og på videnskab.dk. I juni måned

modtog projektet med stor glæde midler fra Velux

Fonden, således, at det nu er blevet muligt at føre det

ud i livet. Projektperioden er på fire år og begynder i

januar 2016.

Fig. 1 . Sammenhængen mellem projektets delelementer.

af Hanna Dahlström, museumsinspektør Københavns Museum & Kirstine Haase, arkæolog, Odense Bys Museer

| Arkæologisk Forum nr.33 | November 2015

I det følgende vil vi præsentere nogle af hoved-

pointerne i ”Urbaniseringens Møder og Mennesker” – i

form af to phd-projekter, som hver især er tænkt at

skulle omhandle de centrale punkter i projektet med

udgangspunkt i København og Odense. Samlet set

omfatter disse to projekter hele middelalderen. Da

projektet er i opstartsfasen bliver dette en

præsentation af tankerne bag – teorier og metoder,

samt enkelte cases, som tjener til at illustrere nogle

indfaldsvinkler til emnet.

De centrale forskningsspørgsmål for det samlede

projektet er:

Hvordan kan urbaniseringen spores i den

materielle kultur i de tre byer København, Odense

og Nya Lödöse?

Er det muligt at spore fremvæksten af urbane

identiteter og livsformer i materialet fra ud-

gravningerne?

Hvordan bliver byen som mødested synlig i det

arkæologiske materiale?

Hvordan har migrationen og befolkningen af

byerne bidraget til at forme de urbane identiteter,

som skabtes?

Hypoteser, definitioner och teoretiska

utgångspunkter I ett projekt, som fokuserar på frågor kring urbanitet,

nätverk och migration, är det nödvändigt att definiera

centrala begrepp och redogöra för de hypoteser, som

ligger bakom frågeställningarna. En hypotes, som är

central i projektet, är tanken att städer (byer) per

definition är socialt och kulturellt komplexa platser. I

en stad möts människor med olika bakgrund och med

olika sätt att försörja sig, människor, som ska dela på

det begränsade område, som utgör staden, och

tillsammans verka för stadens fortlevnad och fram-

gång. Så ser det ut idag, och man kan argumentera för

att villkoren bör ha varit liknande också i början av den

urbana processen (Hohenberg & Lees 1995; Tilley

2006).

Begreppen urban och urbanitet är naturligtvis centrala

för projektet. Vi kommer att arbeta enligt en förståelse

av urbanitet, som är starkt kopplat till människors

levnadsbetingelser. Den diversitet av funktioner och

relativ täthet av människor, som funnits i städerna

anser vi bör ha gett helt nya livsbetingelser för dem,

som bott där, jämfört med livet på landsbygden. Nya

förutsättningar för försörjningen har i sin tur medfört

nya sätt att fysiskt arrangera sin bostad och sitt

vardagsliv. Hypotesen är, att vardagsliv och sociala

identiteter kan användas för att definiera urbanitet.

På samma vis hör levnadsbetingelser ihop med

identitetsuppfattning. När människor flyttade till

städerna förändrades deras liv i grunden. Nya typer av

försörjning, och möten med människor med andra

bak-grunder och livsstrategier, skapade nya,

differentierade sociala roller (Carelli 2001; Tilley 2006),

som måste ha skapat nya sätt för stadens människor

att tänka om tillvaron och sin plats i den. Det har lett

till en urban livsstil, inklusive framväxt av nya

mentaliteter och sociala identiteter – det vi kallar

urbana identiteter.

Begreppen nätverk och migration har i detta projekt

en mycket bred applikation. Städer, som de knut-

punkter de är, är byggda på relationer mellan

människor, ting och strukturer. Dessa samlas på

speciella platser av olika anledningar, och den tillvaro,

som där växer fram, präglas av dessa relationer (van

Dommelen 2014; Hohenberg & Lees 1995). För att

förstå stadens utveckling och lära känna dess

människor, är det bästa sättet att försöka nysta upp de

trådar med ting, mänskliga relationer och överordnade

strukturer, som tillsammans skapat och format staden.

Vi vill därför arbeta med en helhetssyn på nätverk och

migration, där vi, genom att spåra så många typer av

kontaktvägar och nätverk som möjligt, kan spåra den

mångfald av komponenter och relationer, som bidragit

till den enskilda stadens utveckling. Det handlar om

handelskontakter, men också om andra typer av

relationer mellan människor, vilka inneburit både

långväga och mer lokala förflyttningar. Det är också

viktigt att beakta både permanent förflyttning i form

av migration, och mer tillfällig mobilitet mellan städer

och mellan staden och landsbygden. De utgör alla

enskilda pusselbitar, som bidrar till de framväxande

urbana miljöerna och identiteterna på olika sätt.

Som en röd tråd i de tankar och frågeställningar, vi

arbetar med, finns teorier som Material Culture

Studies och Agency theory. Båda framhåller samspelet

och den ömsesidiga påverkan mellan människor och

deras materiella kultur, och ser både människor och

November 2015 | Arkæologisk Forum nr.33 |

samhällets utveckling (t.ex. Hodder 2012, Dobres &

Robb 2000). Kombinerat med Actor Network Theory,

kan föremål och materiell kultur användas, för att

spåra relationer och handlingar bakom föremålens

livscykler (Latour 2005), och därmed identifiera

kontaktmönster hos framväxande urbana platser.

Genom att följa spåren av objektet – från råvara,

produktion, handel, användning, till avfall - kan kedjan

av människor, relationer och handlingar kopplade till

dem utforskas (t.ex. Andersson 2015, Hodder 2012).

Nye perspektiver I den moderna, skandinaviska urbanitetsforskningen

bidrar projektet med material och idéer till de nyare

synsätt på urbanism, som vuxit fram på senare år (t.ex.

Nya stadsarkeologiska horisonter; Larsson (red) 2006).

Två av de viktigaste bidragen är:

Projektet har ett perspektiv, som ser urbanism

genom människorna – deras liv, vardag och

mentala föreställningar ses som definitionen av/

grunden för framväxten av det vi kallar urbant.

Projektet ser till alla typer av geografiska nätverk

och relationer som viktiga för den urbana

utvecklingen – inte bara handelsrelationer och

långväga kontakter, utan också den mer lokala

migrationen och mobiliteten – relationer med

landsbyar och regionala nätverk .

Metode Udgravningerne i København og Odense har et vigtigt

fælles udgangspunkt – de er begge udført med afsæt i

en detaljeret kontekstuel dokumentation. Der blev lagt

stor vægt på de stratigrafiske iagttagelser og den

refleksive tilgang. Et mål var derfor så vidt muligt at

foretage tolkninger og grupperinger i feltfasen.

Derudover handler den kontekstuelle tilgang også om

at se på kulturlagene som andet en ”beholdere” for

genstande. Kulturlagene er i lige så høj grad materiel

kultur i sig, og udredningen af deres deponerings-

proces sammenholdt med genstandsmateriale, dyre-

knogler, makrofossiler osv., ses som repræsentationer

af individets bevidste eller ubevidste handlinger. Disse

handlinger fortæller om dagliglivets aktiviteter,

funktioner og sociale relationer. De naturvidenskabelige

undersøgelser spiller en væsentlig rolle i den

kontekstuelle tilgang. De skal være med til at validere

og kvalificere de arkæologiske tolkninger. På den måde

bliver materialets fulde potentiale bragt i spil.

Grundtanken er, at man med et solidt afsæt i det

materielle, kan bevæge sig fra at beskrive de

funktionelle forhold til at udforske det sociale og

mentale, såsom identiteter og relationer mellem

mennesker. Fra spørgsmålet om hvad og hvordan til

spørgsmålet om hvorfor (Christophersen 2000).

Den kontekstuelle tilgang kan tilmed benyttes på et

ældre materiale, som derved kan kvalificeres og

inddrages i en samlet, perspektiverende analyse.

To væsentlige metoder til at belyse de centrale

forskningsspørgsmål er hverdagens praktikker, eller

nærmere bestemt urbane praktikker, og genstandens

biografi.

Urbane praktikker er de handlemønstre, der skabes af det

daglige liv. De reflekteres i f.eks. handel, håndværk,

bebyggelsesmønstre, bygninger og affaldshåndtering.

Genstandenes biografi er genstandenes livscyklus eller

brugshistorie – en måde at studere netværk på. De

importerede genstande og deres proveniens danner

netværkets knudepunkter, men vil man studere

relationerne i netværket, må andre metoder tages i

brug. Ved at studere genstandene gennem deres

operative kæde eller chaîne opératoire, gives et indblik

i den kognitive proces bag genstandene, og på den

måde kan vi komme tættere på aktørerne og

intentionerne i kædens forskellige led. Genstandenes

biografi kan altså rekonstruere netværk, samt

fremhæve relationerne eller link i netværket, frem for

knudepunkterne.

En anden måde – i det omfang det er tilgængeligt – er

at studere aktørerne i byernes netværk via de skriftlige

kilder og sammenholde dette med den arkæologiske

kontekst.

København Ph.D-projektet ”Towards the making of a city and its

inhabitants – a study of urbanity as life form and

identity in early medieval Copenhagen” syftar till att

undersöka vilka aktiviteter, människor och nätverk,

som har varit viktiga i den tidiga urbaniserings-

processen i København, och hur urbana livsstilar och

| Arkæologisk Forum nr.33 | November 2015

Fig. 2. Översikten visar de tidigmedeltida lämningarna från Rådhuspladsen (2011-2012). De grå områdena utgör störningar i

form av yngre arkeologiska lämningar eller moderna störningar.

urbana identiteter kan spåras i den materiella

kulturen. I projektet är fokus på det material, som

framkommit vid den stora utgrävningen på

Rådhuspladsen 2011-2012. Här påträffades inom ett

ca 2000 m2 stort område tidigmedeltida lämningar av

bebyggelse, hantverk och delar av en kyrko-

gård/begravningsplats, i ett område, som man tidigare

trott låg utanför staden vid denna tidspunkt.

Lämningarna ger en bild av en föränderlig bebyggelse-

struktur med olika aktiviteter, och inkluderar en

relativt stor mängd av fynd från vardagslivet i form av

hushålls- och produktionsavfall (Dahlström 2014).

Förekomsten av en tidigare okänd begravningsplats

indikerar, att det funnits (minst) två kyrkor i

København under tidigt 1100-tal (St.Clemens är känd

sedan tidigare; Jensen & Dahlström 2009). Förutom

materialet från Rådhuspladsen, skall projektet också

undersöka och sammanställa äldre arkeologiskt

material från det tidigmedeltida København.

Genom en nära kontextuell analys av materialet, där

alla beståndsdelar – fynd, naturvetenskapliga analyser,

lagrens beståndsdelar och deponeringssituation – ska

förstås i relation till varandra, är målet att återskapa

de handlingar, som lett till att dessa deponeringar

skett, och även närma sig de människor, som legat

bakom och i vilka organisatoriska strukturer de verkat

(Croix 2014). På samma vis kan den chaine operatoire,

som ligger bakom depositionen av ett föremål i en

specifik kontext i tid och rum, belysas, och samtidigt

kasta ljus på de personer och nätverk, som haft

betydelse i denna process.

Urbane praktikker

En stor del av de arkeologiska lämningarna på

Rådhuspladsen utgjordes av gropar och brunnar fyllda

med avfall. Avfallsmaterialets beståndsdelar, samman-

sättning och deponeringsmönster har stor potential

att ge information om hushållen och om platsens

organisation.

November 2015 | Arkæologisk Forum nr.33 |

Följande frågor kan formuleras till materialet:

Vilka aktiviteter ser vi spår av?

Hur var området organiserat?

Vad kan vi säga om hushållen?

Vad kan sägas om konsumtionsmönster?

Vilka grupper av människor finns representerade?

Vilka geografiska nätverk kan spåras?

Svaren kan medverka till att ge information om hur

vardagslivet var organiserat, och om vilka människor,

som var inblandade i de aktiviteter, som försiggick på

platsen. De kan ge information om det var ett liv, som

kan ha skilt sig från det på landsbygden. Genom

jämförelser med ruralt material, och med material från

Odense och andra städer, är det också möjlighet att

genom likheter och skillnader spåra olika urbana

praktiker och, som en följd av det, möjligheten för att

urskilja olika sociala identiteter inom staden eller

mellan olika platser.

Netverker og mobilitet – genstandenes biografi

På Rådhuspladsen återfanns relativt stora mängder

avfall från järnsmide. Analyser av järnframställningens

materiella rester, i form av slagg, glödskal, ugnsväggar,

halvfabrikat och färdiga järnföremål – i sin kontext –,

ger, via ideer om chaîne opératoire, information om de

människor och kontaktvägar, som varit inblandade i

att dessa föremål hamnat i jorden just här och vid

detta tillfälle.

Vilka var smederna? Vilken var smidets roll i

utvecklingen av urbant liv i København? Genom att se

på olika aspekter av materialet, kan information nås

om de människor och kontaktvägar, som varit viktiga i

detta sammanhang, och även om hur järnsmidets

organisation i København såg ut, och om dess plats i

vardagslivet.

Teknisk analys av råvaran kan ge belägg för

kontaktvägar, men även för vilken grad av

specialisering, som fanns i hantverket, och genom

det, vilka typer av yrkesgrupper, som varit

inblandade.

Avfallets deponeringsmönster – analys av avfallets

beståndsdelar – hur många skilda typer av avfall,

från hur många olika verkstäder, från vilka delar i

processen, kombination av annat avfallsmaterial –

ger information om den fysiska organisationen av

hantverket.

Fysisk organisation av aktiviteter, samt skala på

verksamheten, ger i sin tur information om graden

av överordnad organisation på platsen, om

yrkesgrupper, och om hur uppdelningen av

hantverks- och hushållsaktiviteter sett ut.

Kontexten ger information om hushållen, där

smederna fanns, och om det handlat om

permanent eller säsongsmässig verksamhet.

Odense Materialet fra Odense bliver behandlet under over-

skriften: “ Livet i Byen – urbane praktikker, netværk og

identiteter i Odense i perioden 11-1500”. Formålet er

at udforske urbane livsformer og identitetsdannelse,

ved at analysere urbane praktikker og netværk.

Projektets empiriske materiale er baseret på ud-

gravningerne i Odenses middelalderlige centrum,

hvoraf første etape blev afsluttet i efteråret.

Da man anlagde Thomas B. Thriges Gade i 70’erne,

blev flere karréer med rødder i middelalderen revet

ned. Alligevel viste det sig, at omtrent 2-3m kulturlag

var bevaret i store dele af det berørte område. Dertil

kom, at bevaringsforholdene i området var

fremragende. Et område på omkring 2300m2 er i

skrivende stund undersøgt, og har tilvejebragt spor af

en karré og de tilstødende vejforløb, boder, latriner,

stier, affalds-gruber, brønde, huse, stalde og meget

mere, fra omkring 1100 til 1500-tallet.

Urbane praktikker

Der kan findes flere forskellige eksempler på urbane

praktikker på basis af udgravningens resultater.

Det første eksempel er latriner. De umiddelbare

iagttagelser er, at man fra 1300-tallet og frem bygger

latriner som er mere solide strukturer. De ældste

latriner er noget sværere at erkende – formentlig fordi

de blot er huller i jorden, som er dækket til efter

hånden, og flyttet rundt efter forgodtbefindende.

Typen fra 1300-tallet – tønderne – er bygget med den

hensigt, at de kunne tømmes og vedligeholdes.

Er denne praktik en løsning på et pladsproblem i den

stadigt mere befolkede by, eller er det et eksempel på

et andet selvbillede, eller import af en ny ”teknologi”?

Og er det muligt at spore denne trend?

| Arkæologisk Forum nr.33 | November 2015

Fig. 3. Oversigte med de væsentligste anlæg fra hele perioden, som er 11-1500-tallet.

Baggrundskortet viser situationen omkring 1760. De “tomme” områder er moderne forstyrrelser – kældre fra 1800-

og1900-tallet samt moderne anlægs/ledningsarbejder. Nord er opad.

November 2015 | Arkæologisk Forum nr.33 |

Det andet eksempel omhandler reguleringen af

byrummet. I en af vejfaserne blev der fundet helt

utrolige mængder af dyreknogler og hornstejler –

brugt som vejfyld. Der er tale om affald fra slagteri og

hornarbejde, og mængden antyder, at der har været

tale om en organiseret indsats, hvor man har

opbevaret denne ressource, med henblik på at bruge

det som vejfyld. Det må have ligget under

kontrollerede forhold, mens kødrester m.m. er rådnet

væk – der er et markant fravær af dyrebid (Østergaard

2015).

Knoglematerialet blev indmålt og indsamlet, for at

undersøge, om der er grupperinger i materialet – det

ser det ikke ud til på nuværende tidspunkt. Til gengæld

ændrer måden, man anlægger vejen, sig meget over

tid. Er dette så et udtryk for en ændring i hvem eller

hvordan man organiserede anlæggelsen af vejen? Og

hvorfor ændrede det sig? Dette er spørgsmål, som

materialet fra udgravningen giver mulighed for at

besvare.

Genstandenes biografi

Et eksempel på, hvordan brugen af operative kæder

kan blotlægge netværk, og være en indgangsvinkel til

at studere kæden af mennesker, relationer og

handlinger, er at se på nogle af de mange stavbægere,

der blev fundet.

1. Tilvejebringelse: Stavbægrene er produceret af

nåletræ uden for Danmark. Hvor er de produceret

(proveniensbestemmelse af træet)? Hvorledes og

af hvem er de bragt til Odense? Er der tale om

import med stavbægre som den primære vare,

eller er de en form for ”fyld” eller biprodukt, der

bringes med andre varer?

2. Afsætning: Er stavbægrene købt på markedet og

bragt hjem til husstanden? Er der tale om et

hverdagsprodukt eller en luksusvare? Hvorfor er de

interessante at anskaffe?

3. Anvendelse: Stavbægrenes størrelse, egenskaber

og fundkontekst kan fortælle, om de har været

anvendt som bordtøj, eller i madlavningen, eller i

den personlige hygiejne. Arkæologisk er de bl.a.

fundet i affaldslag og latrin – er sidstnævnte et

udtryk for deres primære anvendelse eller et

spørgsmål om ”genbrug”?

4. Kassering/deponering: Hvorfor er de ikke brændt,

men kasseret? Hvad fortæller fundkonteksten om

de foregående led i kæden? Kan fundkonteksten

forbindes til de, der brugte/indkøbte stavbægret?

Eksempelvis: Er der i føromtalte latriners

konstruktionsmåde og øvrige indhold en indikation

af brugernes sociale tilhørsforhold? Er de

kasserede bægre udtjente, eller kasseret af andre

grunde?

Skriftlige kilder Der er også muligheden for at inddrage det skriftlige

kildemateriale. Her kan de skriftlige kilder bekræfte,

dementere eller tegne helt nye mønstre i den

materielle kultur, og derfor fungere som sammen-

lignings- og konfrontationsgrundlag. Er det f.eks.

muligt – på baggrund af det materielle – at vurdere, i

hvilken grad den personkontakt, der kan konstateres i

det skriftlige materiale, også har haft reel indflydelse,

og i hvilket omfang? Blandt andet viser en under-

søgelse over udenlandske personnavne i Odense i

perioden 1250-1500, at der var en jævn, men ikke stor,

indvandring af tyske mænd i perioden (Rohwedder

2007). I keramikmaterialet udgør importgodset mindre

end 8% i hele perioden – er det så udtryk for, at deres

indflydelse på dagliglivets udformning var lille? Det er

et af spørgsmålene, der bliver interessant at dykke

mere ned i.

Afslutning I kraft af ”Urbaniseringens Møder og Mennesker” kan

delprojekternes resultater perspektiveres til materialet

fra de øvrige involverede byer. Her vil de oplagte

spørgsmål være, om sammenlignelige

omstændigheder og forudsætninger giver samme

resultat? Hvilken betydning har grundlæggende

forskelle, som f.eks., at byen er planlagt (Nya Lödöse),

eller at grundlaget i høj grad er baseret på handel

(København og Nya Lödöse)? Og hvilken indvirkning

har forskellene i udviklingen af byernes funktioner på

projektets spørgsmål om urbanitet og identiteter?

Det giver udgravningernes store, veldokumenterede

materiale, samt synergieffekten, i kraft af de side-

løbende forskningsprojekter, unikke muligheder for at

besvare.

November 2015 | Arkæologisk Forum nr.33 | 15

Litteratur Andersson, Hans 2015

What did the blacksmiths do in Swedish towns? Some

new results.

Everyday Products in the Middle Ages. Craft, Consumption

and the Individual in Northern Europe c. AD 800-1600,

s. 287-299.

Christophersen, Axel 2000

Byen er død. Så hvad gjør vi med historien?

I Gunhild Eriksdotter (m.fl.) (red.): Meta nr. 2, 2000. Lund

2000, s. 3-15.

Carelli, Peter 2001

En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar I 1100-talets

Danmark. Lund.

Croix, Sarah 2014

Permanency in Early Medieval Emporia: Reassessing Ribe.

European Journal of Archaeology 0 (0) 2014, s. 1-27.

Dahlström, Hanna 2013

New light on the Early urbanisation of Copenhagen: with

the Metro Cityring excavation at Rådhuspladsen (Town

Hall Square) as a point of departure.

Danish Journal of Archaeology 2013, vol. 2. UK,

s. 132-145.

Hodder, Ian 2012

Entangled. An Archaeology of the Relationships between

Humans and Things. Chichester.

Hohenberg, Paul M. & Lees, Lynn Hollen 1995

The Making of Urban Europe 1000-1994.

Cambridge, USA.

Jensen, Jane & Dahlström, Hanna 2009

Beretning for Skt. Clemens I og III (Upubl). København.

Larsson, Stefan (red.) 2006

Nya stadsarkeologiska horisonter. Lund.

Latour, Bruno 2005

Reassembling the social. An introduction to Actor-

Network Theory. New York.

Knappett, Carl (red) 2013

Network Analysis in Archaeology. UK.

Rohwedder, Søren 2007

Indvandring til Danmark i middelalderen.

Upubl. Speciale ved Institut Historie, Kultur og

Samfundsbeskrivelse, SDU. Odense 2007.

Tilley, Christopher 2006

Introduction. Identity, Place, Landscape and Heritage.

Journal of Material Culture July 2006 vol. 11 no. 1-2,

s. 7-32.

van Dommelen, Peter 2014

Moving On: Archaeological Perspectives on Mobility and

Migration.

World Archaeology 46:4, s. 477-483.

Østergaard, Susanne 2015

Zooarkæologisk analyse af dyreknoglemateriale fra OBM

9776 Thomas B. Thriges Gade. Odense Bys Museer. FHM

4296/1392. 2015. (Upubl).

Kolofon og redaktionens leder

Arkæologisk Forum nr. 33| November2015

Arkæologisk Forum er et fagligt tidsskrift der

søger at sætte det arkæologiske fag ind i en

større sammenhæng – både videnskabeligt og

samfundsmæssigt. Her kan både arkæologisk

faglige og fagpolitiske emner behandles og

debatteres.

Skriv til Arkæologisk Forum:

Arkæologisk Forum modtager gerne bidrag.

Kontakt redaktionen, og få råd og vink om

indhold, læsere, formaliteter, deadlines m.v.

Fagfællebedømmelse:

Generelt bliver tekster i Arkæologisk Forum

fagfællebedømt. Fagfællebedømte artikler er

markeret med en stjerne (*) ved forfatternavnet.

Kontakt:

redaktion@archaeology.dk

www.archaeology.dk

© Forfatterne og Arkæologisk Forum.

Artikler, indlæg og billeder må ikke mangfoldig-

gøres i nogen form uden skriftlig tilladelse fra

redaktionen.

Redaktion:

Mette Palm (ansv. redaktør)

Jette Rostock

Bo Jensen

Anna Beck

Ole Thirup Kastholm

Signe Lützau Pedersen

Sara Gjerlevsen

Morten Ravn

Udgiver:

Foreningen af Fagarkæologer – FaF

Forsidebillede:

5000 år gamle fodspor fundet ved udgravning

på Femernbæltprojektet.

Foto: Museum Lolland Falster ©

Tryk og oplag:

Holbæk Museum trykker 250 stk.

Arkæologisk Forum udkommer:

maj og november

Abonnement og løssalg private:

165,- kr. årligt (2 numre)

82,50 kr. pr. nummer

ISSN 1399-5545

Vandskræk! Danmark. Dette ørige med sine uendelige kyster, et landskab, hvor

meget er vand. Vandet giver på den ene side særlige præmisser for

færdsel og samfund – alt det maritime – og på den anden side unikke

bevaringsforhold for organiske materiale og fossile landskaber – alt

det marine.

Derfor er det helt naturligt, at dansk arkæologi har udviklet stærke

traditioner indenfor den maritime arkæologi og den marinarkæologiske

metode. Fundet af Skuldelevskibene i 1962 var et vendepunkt, ikke

alene fordi fundet gav et unikt indblik i senvikingetidens samfund,

men også fordi selve udgravningen, dokumentationen og den efter-

følgende eksperimentelarkæologiske proces satte nye standarder,

som vækkede international bevågenhed – og stadig gør det.

Undersøgelserne ved Skuldelev resulterede i at Nationalmuseet

oprettede Skibshistorisk Laboratorium. Dette var igen grundlaget for,

at Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter kunne

grundlægges i 1993 på en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond.

Imidlertid løb pengene ud ti år senere, og da Nationalmuseet ikke

ønskede at videreføre det marinarkæologiske engagement, overlod

man opgaven til Vikingeskibsmuseet. Hertil virksomhedsoverførtes

en håndfuld af centrets personale, men det var langtfra alle centrets

aktiviteter og tiltag, der kunne videreføres. Ikke mindst uddannelsen

af nye marinarkæologer blev en vanskelig opgave at løfte.

I 2003 så det nu sort ud efter 40 års medvind. Landets centrale

museum ville ikke have våde fingre, og på Københavns Universitet

havde man kort før opgivet Danmarks eneste lektorat i maritim

arkæologi, som i øvrigt var uden den praktiske, marinarkæologiske

dimension. Derfor blev det hilst velkomment herhjemme såvel som i

udlandet, da Syddansk Universitet i 2006 slog dørene op for en

international marinarkæologisk kandidatuddannelse. I dag, små ti år

senere, har denne uddannelse desværre kun en stakket frist. I 2020 er den

varslet lukket, som en del af den ministerielt pålagte "dimensionering" af

det humanistiske område. Det er påfaldende, at dimensioneringen

hermed rammer et fag, som kun udbydes ét sted i Danmark.

Den manglende vilje til at skabe frugtbare og blivende forsknings- og

uddannelsesmæssige rammer for dette væsentlige arkæologiske felt

er slående. Det er ikke desto mindre afgørende, at vi her i landet kan

uddanne arkæologer med marine kompetencer, der kan tage hånd

om de kulturhistoriske interesser, som befinder under vandets over-

flade. Det er ikke sikkert, at denne uddannelsesopgave varetages

bedst på Syddansk Universitet, som i dag. Bedre var det nok, at den i

højere grad blev varetaget i et tættere samarbejde med de

eksisterende arkæologiske uddannelser i Aarhus og København,

hvorved den marinarkæologiske metode kunne forankres solidt i en

bredere arkæologisk forståelse.

Men dette er indtil videre ønsketænkning. For nuværende – hvor

faktum er truslen om lukning af vores eneste marinarkæologiske

uddannelse – må følgende slås fast: Når vi i Danmark skaber så

dårlige rammer for varetagelsen af den marine kulturarv, så opfører

vi os som en fisk med vandskræk.

Redaktionen

Foreningen af Fagarkæologer faf@archaeology.dk www.archaeology.dk