SSO - Den Amerikanske Borgerkrig

Den Amerikanske BorgerkrigSSO - Historie B

Jeppe Møller - R1121-12-2012

SSO - Historie B Jeppe Møller 21/12 2012

IndholdsfortegnelseAbstract............................................................................................................................................................3

Indledning.........................................................................................................................................................4

Valg af emne.............................................................................................................................................4

Opgavens fokus........................................................................................................................................4

Materialevalg............................................................................................................................................4

Redegørelse for karakteren af økonomien i henholdsvis USA’s nordstater og sydstater forud for

borgerkrigen, samt nord og syds interesser i USA’s videre udvikling:..............................................................5

Karakteren af Sydstaternes økonomi forud for krigen..............................................................................5

Karakteren af Nordstaternes økonomi forud for krigen...........................................................................6

Nord og syds interesser i USA’s videre udvikling......................................................................................7

Diskussion af årsager til krigen, indeholdende analyser af tekst 10, ”Præsident Buchanan om løsrivelsen

1860” og tekst 11, ”South Carolina om årsager til løsrivelsen 1860.”..............................................................9

Analyse af tekst 10, ”Præsident Buchanan om løsrivelsen 1860”.............................................................9

Analyse af tekst 11, ”South Carolina om årsager til løsrivelsen 1860”....................................................10

Diskussion af årsager til krigen, indeholdende analyse af tekst 10 og 11 (se ovenfor)...........................11

Diskussion af USA’s nuværende splittelse mellem staterne, idet den forbindes til borgerkrigens årsager. Der

inddrages den vedlagte avisartikel; ”Kampen mellem stammerne i USA, Berlingske, 5/11 2012.”................14

Splittelsen i USA dengang.......................................................................................................................14

Splittelsen af USA idag............................................................................................................................15

Konklusion......................................................................................................................................................17

Litteraturliste..................................................................................................................................................18

Bilag................................................................................................................................................................19

Side 2 af 21


Abstract

The American Civil War was a military and political conflict between the Northern and Southern

states of America. The North and South have evolved very differently ever since the colonial

period. In the following text I will deal with three main issues regarding the Civil War, of which the

character of the economy in both North and South will be the first. Then I will discuss the causes of

the war and finally, the current divide between states in the USA.

In order to get to the bottom of each part of the assignment and to provide adequate information,

I have used a handful of sources such as books, validated websites and documentaries.

During the process of writing I found that the Southern states based their economy on agriculture

and the use of slaves, where as the North was build up around industry and trade. The causes of

The Civil War cannot be placed solely on the issue of slavery or on the economy of the period, as

the two things were inseparable at the time. I also found that the war has been of tremendous

importance for the entire development of the USAs we know it, and that today’s current divide

between the states can be traced all the way back to the colonial period.

Side 3 af 21


Indledning

Valg af emne

Jeg har valgt at beskæftige mig med Den Amerikanske Borgerkrig, med udgangspunkt i

baggrunden for krigen, og dens betydning for USA’s videre udvikling. Jeg synes at USA er et

spændende emne i og med at landets udvikling har haft, og stadig har, en enorm betydning for

udviklingen i resten af verden. En større forståelse af USA’s historie vil dermed også give bedre

muligheder for at forstå forskellige hændelsesforløb og udviklingen i resten af den vestlige verden.

Opgavens fokus

Jeg vil i løbet af opgaven komme ind omkring karakteren økonomien i henholdsvis Nordstaterne

og Sydstaterne, samt nord og syds interesser i USA’s videre udvikling. Jeg vil desuden diskutere

årsagerne til krigen, med udgangspunkt i analyser af vedlagte tekster. Til slut vil jeg diskutere den

nuværende splittelse mellem staterne ud fra borgerkrigens årsager. I denne diskussion vil jeg

inddrage elementer af den vedlagte avisartikel.

Materialevalg

For at kunne besvare opgaven har jeg lånt en dokumentarserie og krigen på DVD, samt en række

faglitterære bøger på både dansk og engelsk. Jeg har både brugt bøger som udelukkende

omhandler borgerkrigen, og opslagsværker som omhandler USA’s historie generelt. Jeg har i øvrigt

brugt avisartikler, og jeg har fundet supplerende information og figurer/illustrationer på

troværdige hjemmesider som for eksempel www.denstoredanske.dk

Side 4 af 21


Redegørelse for karakteren af økonomien i henholdsvis USA’s nordstater

og sydstater forud for borgerkrigen, samt nord og syds interesser i USA’s

videre udvikling:

I Amerika har staterne i nord og syd udviklet sig vidt forskelligt lige siden grundlæggelsen af

kolonierne. De klimatiske forhold spillede en afgørende rolle i forhold til udviklingen af

samfundene i de forskellige stater. Kort sagt prægedes Sydens økonomi i vidt omfang af landbrug

og slaveri, mens Nordens økonomi var præget af en eksplosiv industrialisering.1

Karakteren af Sydstaternes økonomi forud for krigen

I de sydlige stater som fx Virginia samt North og South Carolina byggede økonomien hovedsageligt

på landbrug, hvor man blandt andet dyrkede tobak og bomuld. Da jorden var gratis, eller så godt

som, gav det ingen mening at arbejde for andre. Omvendt var arbejdet med afgrøderne for meget

for en enkelt familie, hvilket gjorde det attraktivt at have slaver til at arbejde på markerne og i

plantagerne. De indfødte indianere egnede sig ikke til det fysisk hårde arbejde, så man begyndte

at importere sorte slaver fra Afrika. Slaverne var billig og effektiv arbejdskraft, som oven i købet

var selvsupplerende, idet de fik børn, som senere kunne overtage arbejdet.

Det var plantage og slaveejerne, som sad på den politiske magt, men ud fra et økonomisk og

socialt synspunkt, var hele samfundet dybt afhængigt af slavesystemet. Der var store sociale

forskelle mellem plantageejerne og de fattige hvide, men dette faktum blev delvist overskygget af

det racemæssige fællesskab man følte i forhold til slaverne.2

I 1793 opfandt nordstatsmanden Eli Whitney en såkaldt ”cotton gin”, en maskine som kunne skille

bomulden fra dets frø. Denne opfindelse skulle gøre slaveriet endnu mere profitabelt for

slaveejerne. Hvor en slave før kunne udskille et pund bomulds-hør på 10 timer, kunne maskinen

producere 1000 pund om dagen. Dette medførte, at produktionen skød i vejret, og dermed

efterspørgslen på slaver. I 1860, året før krigen brød ud, var én ud af syv amerikanere en anden

amerikaners ejendom.3

1 http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Den_Amerikanske_Borgerkrig2 Ahle, Allan. Den Amerikanske Borgerkrig. Side 153 DR2. Den Amerikanske Borgerkrig, afsnit 1 af 7, Krigens årsag. 00.14.20 - 00.15.02

Side 5 af 21


Maskinen fik senere også betydning for Sydens ekspansion mod vest. De mange år med

bomuldsdyrkning forringede kvaliteten af jorden i sådan grad, at man var nødt til at ekspandere og

købe ny jord. Maskinen gjorde dette muligt, idet den kunne rense en speciel slags bomuld, som

kunne dyrkes i hele Syden. Dette medførte et stærkt voksende behov for flere slaver. 4

Erhvervsstrukturen i Syden var en monokultur, altså byggede den på landbrug hvor man dyrkede

arealer med samme afgrøder hvert år. Man solgte disse afgrøder til handelsfirmaer i de nordlige

kolonier, hvor de blev forarbejdet og/eller solgt videre, primært til Europa. Dette betød, at man i

Syden stort set ikke havde nogen industri, og man var helt afhængig af at have en stor eksport til

Norden og Europa.5 I Sydstaterne ville man have frihandel for at sikre bomuldseksporten til Europa

og især England6

Karakteren af Nordstaternes økonomi forud for krigen

Det koldere klima i Norden egnede sig ikke til de store landbrug, og en families arbejdskraft var

nok på de små landbrug man havde. Man havde derfor, i modsætning til i Syden, ikke brug for

slavernes arbejdskraft til at udføre hårdt fysisk arbejde på markerne, og slaveriet var derfor langt

mindre udbredt i Norden. Slaveriet blev forbudt, eller i hvert fald begrænset til et par sorte

tjenestefolk i husholdningen.7

I de nordlige kolonier var samfundene bygget op omkring et mere kapitalistisk synspunkt. Man

havde også landbrugsproduktion som i Syden, men hvor man i Syden brugte overskuddet af

produktionen/salget til at købe mere jord og flere slaver, investerede man i Norden i industri,

handel, transport og bankvæsen.8 Man havde allerede de betingelser der skulle til for at starte en

tidlig industri. De fleste råvarer fandtes i store mængder, og en fortsat immigration fra Europa

sikrede at man havde rigeligt med billig arbejdskraft.9

Økonomisk set satsede man i Norden på effektivisering af blandt andet transporten. Frem til

1820’erne var havnen i New Orleans centrum for transatlantisk handel med produkter fra hele det

indre USA, og det var primært Mississippi og Ohio-floderne, som bandt nord og syd sammen. Man

var dog, blandt andet i gang med at bygge en kanal, Eriekanalen, som blev færdig i 1825. Den 4 Ahle, Allan. Den Amerikanske Borgerkrig. Side 245 Ahle, Allan. Den Amerikanske Borgerkrig. Side 156 Ahle, Allan. Den Amerikanske Borgerkrig. Side 257 Ahle, Allan. Den Amerikanske Borgerkrig. Side15-168 http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Nordstaterne

9 Ahle, Allan. Den Amerikanske Borgerkrig. Side15-16

Side 6 af 21


forbinder Buffalo ved Great Lakes med Hudson floden ved New York, og dermed med

Atlanterhavet og andre havnebyer på østkysten.10 Fra 1830’erne gik man i gang med at bygge

jernbaner, som op imod krigens udbrud i 1861 blev til et enormt net, som strakte sig fra

havnebyerne på østkysten, langt ind over kontinentet, så langt som til Kansas.11 Dette betød

hurtigere og billigere transport, og dermed fremmede det handlen mellem øst og vest.12

Nordstaterne ville, i modsætning til Sydstaterne, som ville have frihandel, have høje toldsatser for

at sikre deres hjemmemarked mod konkurrencen fra udlandet. Dette betød at man i Nordstaterne

kunne sælge sine produkter til Syden, til højere priser end hvad produkterne var værd. Dette var

årsag til en del stridigheder mellem nord og syd.13

Nord og syds interesser i USA’s videre udvikling

Efter at Sydstaterne måtte overgive sig til Nordstaterne, blev der i anden omgang vedtaget en

tilføjelse til forfatningen, ”the 14th amendment,” som definerede amerikansk statsborgerskab, og

gav alle statsborgere, hermed også sorte, lige rettigheder.14 Økonomien i Sydstaterne var i krise,

idet hele dens fundament, slaverne, nu ikke længere eksisterede. Oven i det kom al den

ødelæggelse som krigen havde forsaget. Dette gjorde det svært at genopbygge et velfungerende

politisk system.15 Slaverne skulle begynde at tjene deres egne penge, og man snakkede om at

inddrage jord fra de rigeste af landejerne og dele det ud mellem de tidligere slaver, men det ville

ikke nytte noget så længe de ikke havde hverken værktøj, frø osv. Man kunne have etableret de

tidligere slaver på små gårde, og give dem tilstrækkelig finansiel støtte til at komme i gang, men

det var for dyrt og blev aldrig gennemført. Det blev dog delt lidt jord ud til de sorte, men få valgte

at slå sig ned på den. Andre valgte at arbejde for deres tidligere ejere imod betaling.

Landbrugsproduktionen faldt efter slaveriet blev forbudt, og mange beskyldte de sorte for at være

dovne. Der var ikke tale om dovenskab, men de sorte behøvede nu ikke længere at arbejde som

slaver. De gav børnene lov til at lege i stedet for at sende dem i arbejde på marken, mødrene

brugte mere tid på at passe børn og på husligt arbejde, og de gamle arbejde mindre.16

10 http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Nordstaterne11 http://cprr.org/Museum/RR_Development.html12 http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Nordstaterne13 Ahle, Allan. Den Amerikanske Borgerkrig. Side15-1614 Garraty, John A & Carnes, Mark C. A short history of the American nation. Side378-37915 Garraty, John A & Carnes, Mark C. A short history of the American nation. Side384-38516 Garraty, John A & Carnes, Mark C. A short history of the American nation. Side 385

Side 7 af 21


Hele den økonomiske situation gjorde, at landejerne manglede kapital til at betale de sorte deres

løn, og efterhånden blev et nyt system taget i brug. De sorte fik et stykke jord af landejerne, som

de kunne dyrke, og til gengæld fik landejerne en vis del af salget. Der manglede dog stadig

finansiering, og man indførte et såkaldt crop-lien system, som gik ud på at bønderne fik penge, frø,

gødning, tøj, mad osv. hele året, indtil høsten kom i hus, og man kunne betale købmænd og

bankerne tilbage.17 Det var stadig norden der var centrum for bankvæsnet, og på denne måde

tjente Nordstaterne igen penge på Sydstaterne.

Der var dog fremskridt i sydens industrielle produktion, blandt andet på grund af cigarettens

pludselige popularitet. Produktionen af bomuld steg også, og man begyndte desuden at udnytte

kul og jerndepoter i det nordøstlige Alabama.

På trods af at det gik fremad, kunne man langt fra følge med nord og vest staterne. I norden havde

man stadig en mere kapitalistisk tankegang, og efter krigen ekspanderede industrien kraftigt. Man

var stadig optaget af at have en regering, som kunne varetage fælles interesser, og investere

målrettet hvor der var brug for det. I syden følte man sig stadig undertrykt af

magtkoncentrationen i Washington, og man var interesseret i at have en lille regering som

blandede sig mindst muligt i de enkelte staters politik.

Man kunne i Syden, næsten producere dobbelt så meget bomuld i 1880 som i 1865, men alene i

staten Massachusetts, kunne man producere otte gange mere end hele syden sammenlagt.18

På trods af hyldesten af det såkaldte ”New South,” var Sydstaterne stadig fattige og lå åbne for at

blive udnyttet af kapitalister og firmaer i Norden.19 Kort sagt var Sydstaterne optaget af at komme

ud af en gældscirkel for at kunne udvide produktionen og starte en industri, og på den måde følge

med Nordstaterne. I Nordstaterne havde man kapitalen og man var interesseret i fortsat at

ekspandere og udbygge industrien.

Diskussion af årsager til krigen, indeholdende analyser af tekst 10,

”Præsident Buchanan om løsrivelsen 1860” og tekst 11, ”South Carolina

om årsager til løsrivelsen 1860.”

17 Garraty, John A & Carnes, Mark C. A short history of the American nation. Side 386-38718 Garraty, John A & Carnes, Mark C. A short history of the American nation. Side 38719 Divine, Breen, Fredrickson, Williams. America - Past and Present. Side 483

Side 8 af 21


Analyse af tekst 10, ”Præsident Buchanan om løsrivelsen 1860”

Teksten er fra bogen: Ahle, Allan. Den Amerikanske Borgerkrig, 1. udgave, Systime 2001, og er en

oversættelse af et uddrag af James Buchanans tale til Kongressen d. 3/12 1860. Den oprindelige

tale findes i; Commager, Henry Steele. Documents of American History, Volume 1: To 1898.

Prentice-Hall Inc. 1973, side 366. Der er altså tale om en tredjehåndskilde.

I sin tale redegør Buchanan for, hvordan han ser konsekvenserne af 7 sydstaters løsrivelse fra

Unionen, samt hvilken indflydelse præsidenten har på en sådan situation.

Buchanan siger i sin tale, at forskellige dele af Unionen nu er stillet op til kamp imod hinanden, og

at dette er det naturlige resultat af Nordstaternes voldsomme indblanding i spørgsmålet om

slaveriet i Sydstaterne gennem 25 år. Man har fra mange sider opfordret slaverne til at gøre oprør.

Kongressens tid er gået med diskussioner, som alligevel ikke fører til noget, og hele problemet

kunne løses hvis bare Nordstaterne blandede sig udenom. Som suveræne stater, er Sydstaterne

udelukkende selv ansvarlige for slaveriet, og Norden har ikke mere ret til at blande sig end i

lignende situationer i fx Rusland og Brasilien. Da præsidentens magt med god grund er begrænset

af landets love og forfatning, kan han alene kun opnå lidt i en situation som den forestående.

Derfor retfærdiggør valget af en præsident ikke en opløsning af Unionen. Især ikke hvis han blot er

valgt ind med et stemmeflertal, og ikke med flertallet af vælgerne, og er resultatet af forbigående

og midlertidige omstændigheder som sandsynligvis aldrig mere vil opstå. På trods af

slavemodstanderpartiets gentagne bestræbelser, har kongressen ikke vedtaget en eneste lov,

måske på nær Missouri kompromiset, som på nogen måde har forringet sydens ejendomsret til

deres slaver. En sådan lov vil sandsynligvis ikke blive vedtaget af hverken i denne eller næste

kongres. Hvis forfatningen har givet Kongressen magt til at tvinge en stat, som forsøger at trække

sig ud af forbundet, til underkastelse, så betyder det at Kongressen har fået overdraget magt til at

erklære krig mod en stat. Den magt mener Buchanan ikke at nogen del af forbundsregeringen har.

Hvis man havde denne magt og benyttede den, ville det uden tvivl være for at redde Unionen,

men krig ville være det mest ødelæggende for Unionen, og for håbet om dens fredelige

genskabelse. Unionen hviler på folkets mening, og hvis folket ikke vil have Unionen må den en dag

forsvinde.

Buchanan var demokrat, og det fremgår også ret tydeligt, at han havde sympati for Sydstaterne.

Han argumenterer for, at Sydstaterne er suveræne og selvbestemmende, og at Norden ikke har

Side 9 af 21


noget ret til at underkaste eller føre krig mod en stat som vil være fri af Unionen. Han siger dog

både, at man i syden var undertrykt, men samtidig at der i Kongressen ikke rigtig var vedtaget

nogen love som forringer Sydens ejendomsret til deres slaver. Dette kan virke en smule

forvirrende, idet kilden er et sammenkog af den oprindelige tale. Formålet har muligvis været at

mildne de stater som stod overfor løsrivelse, ved dels at tale deres sag, men samtidig lægger op til

at den nye præsident, Abraham Lincoln, ikke vil kunne opnå meget alligevel uden et flertal af

vælgeres opbakning. Denne tekst er kun et uddrag af den hele tekst, og er blevet oversat fra

originalsproget. Man skal derfor være opmærksom på at væsentlige passager og/eller detaljer kan

være udeladt.

Analyse af tekst 11, ”South Carolina om årsager til løsrivelsen 1860”

Teksten er fra bogen: Ahle, Allan. Den Amerikanske Borgerkrig, 1. udgave, Systime 2001, og er en

oversættelse af et uddrag af en erklæring udsendt d. 24/12 1860 af et konvent valgt i South

Carolina, som havde til opgave at diskutere statens eventuelle løsrivelse fra Unionen.

I erklæringen står der, at allerede til konventet i 1852 erklærede man, at forbundsregeringens

hyppige overtrædelser af forfatningen, og dens indgriben i staternes rettigheder, fuldt ud

retfærdiggjorde statens løsrivelse fra Unionen. Man undlod dog at gøre brug af denne ret af

hensyn til de andre slavestaters ønsker. Siden da er indgrebene blevet hyppigere, og

overbærenhed er ikke længere en dyd. Nu hvor man har genindtaget sin lige plads blandt

nationerne, er det passende at bekendtgøre de direkte årsager til løsrivelsen:

Ud fra De forenede Staters forfatning og Uafhængighedserklæringen mener South Carolina, at

regeringen er forpligtet til at sørge for overenskomst mellem staterne. I enhver overenskomst

mellem flere parter er forpligtelserne gensidige. Hvis den ene part ikke opfylder aftalen, vil den

anden part øjeblikkeligt være løst fra sine forpligtelser.

South Carolina hævder, at fjorten stater igennem flere år, med fuldt overlæg har undladt at

overholde deres forfatningsmæssige forpligtelser. De forenede Staters Artikel 4 siger, at ingen

person som er forpligtet til at arbejde i en stat i henhold til dens love, og som flygter til an anden

stat, må som følge af love eller bestemmelser gældende i denne stat fritages for tjeneste, men skal

udleveres til den part som har krav på arbejdskraften. Man har dog i adskillige nordstater vedtaget

love som ophæver Kongressens love, eller gør det umuligt at udøve dem. I mange af disse stater

Side 10 af 21


bliver flygtningene fri fra sin tjeneste. Således er forfatningen med overlæg blevet brudt, og South

Carolina er dermed løst fra sine forpligtelser. De slavefrie stater har bestridt den form for

ejendomsret, som findes i femten stater og er anerkendt i forfatningen, og de har accepteret

grundlæggelsen af foreninger, som havde til mål at forstyrre andre staters borgeres fred, og

fjernet deres ejendom. Man har trukket en geografisk linje tværs gennem Unionen, og alle

staterne nord for linjen er gået sammen om at vælge en præsident hvis hensigter overfor slaveriet

er fjendtlige. Man har givet borgerret til personer, som ifølge Unionens Højesteret ikke kan opnå

borgerskab. Og deres stemmer er blevet brugt til at skabe en ny politik, som er fjendtlig mod

Syden og ødelæggende for Sydens fred og sikkerhed. Det nye parti har erklæret krig mod slaveriet,

indtil det er forsvundet i alle stater. Dette vil betyde at ligestillingen mellem staterne vil ophøre, og

at slavestaterne ikke længere vil have magt til selvstyre. Derfor erklærer South Carolina nu

Unionen mellem denne stat og de øvrige stater i Nordamerika for opløst, og at South Carolina nu

har genindtaget sin plads blandt verdens suveræne stater som selvstændig og uafhængig stat med

den fulde ret til at erklære krig, indgå alliancer, oprette handelsforbindelser osv.

Hensigten med denne erklæring har været at meddele sin løsrivelse fra Unionen, samt at

retfærdiggøre beslutningen ved blandt andet at argumentere ud fra de principper som

forfatningen bygger på. Det påpeges blandt andet hvordan adskillige overtrædelser af forfatningen

har fundet sted gennem flere år. Denne tekst er også kun et uddrag af den hele tekst, og er blevet

oversat fra originalsproget. Man skal derfor være opmærksom på at væsentlige passager og/eller

detaljer kan være udeladt.

Diskussion af årsager til krigen, indeholdende analyse af tekst 10 og 11 (se ovenfor)

De primære årsager til krigen var økonomien og slaveriet, som var uadskilleligt forbundet. Jeg har

gennemgået karakteren af Nord og Sydstaternes økonomi i første del af opgaven, og det fremgår,

at hele Sydens økonomi byggede på landbrug, hvor man var dybt afhængig af slavernes

arbejdskraft. Især efter effektiviseringen af bomuldsrensningen eksploderede antallet af sorte

slaver i Syden. I Norden købte man varerne, forarbejdede dem og eksporterede dem via skibsfart

til England og Europa. Industrien blomstrede, og man tjente gode penge på Sydens landbrug.

Da man i Nordstaterne ville til at indføre høje toldsatser, fik Syden nok. Dette ville medføre, at

man mistede muligheden for selv at have eksport til Europa, samt at man var tvunget til at købe

varer til overpriser af Nordstaterne, som jo rådede over langt størstedelen af den industrielle

Side 11 af 21


produktion. Som om dette ikke var nok, set fra Sydstaternes synsvinkel, begyndte man fra

slutningen af 1700-tallet at afskaffe slaveriet i Norden, og fra begyndelsen af 1800-tallet ville man

have sydstaterne til at følge trop.20

I de industrialiserede Nordstater havde man ikke brug for slaverne, og man var efterhånden blevet

så velstillet, at man begyndte at se på slaveriet ud fra moralske værdier i stedet for ud fra en

økonomisk synsvinkel. Sydstaterne så helt anderledes på sagen. De følte at magtkoncentrationen i

Washington var imod dem. Man følte sig sat udenfor og truet af dem der ville afskaffe slaveriet. At

tage slaverne fra dem var at tage deres ejendom, og dermed kaste dem ud i ruin.21 Valget i 1860

bliver en slagt folkeafstemning om Sydens levevis. Den 6. november vinder Lincoln valget med kun

40 % af stemmerne. Han var ikke engang opstillet i 10 af Sydstaterne. Radikale nordstatsfolk

syntes ikke, at Lincolns modstand mod slaveriet var vidtrækkende nok, mens de fleste

sydstatsboere så ham som en dødelig trussel.22 Det er netop denne problemstilling Buchanan tager

udgangspunkt i, når han siger, at en præsident alene, ikke kan opnå meget, i en situation

vedrørende Unionens splittelse. Som jeg ser det, er det der bliver sagt mellem linjerne, at ingen

kan være tjent med en krig, og at den bedste løsning ville være hvis staterne kunne blande sig

udenom hinandens politik. Han antyder, at Sydstaternes trang til oprør er forståelig, og at de er i

deres bedste ret til at gøre modstand. Han siger også, at Kongressen ingen ret har, til at tvinge en

stat som vil ud af Unionen til underkastelse. Måske er hans intention bare, at han vil prøve danne

et velset billede af sit parti inden sin aftrædelse.

Jeg tror, at han prøvede at lægge en dæmper på Sydstaternes frustrationer ved at antyde at

Lincolns muligheder er yderst begrænsede, og samtidig sætte spørgsmålstegn ved Kongressens ret

til indgriben i South Carolinas udmeldelse af Unionen, for på den måde at forhindre eller i hvert

fald nedtone konsekvenserne af en eventuelt kommende krig. Buchanan ønskede på den måde en

fortsat opdeling af staterne, hvor forbundsregeringen havde begrænsede muligheder for indgriben

i de enkelte staters politik.

I erklæringen om South Carolinas løsrivelse fra Unionen, bliver der også lagt vægt på netop de

enkelte staters ret til selvbestemmelse og overholdelsen af forfatningen, blandt andet i eksemplet

omkring slaver som flygter til andre stater for at blive fritaget for tjeneste. Jeg tror at South

20 http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Den_Amerikanske_Borgerkrig21 DR2. Den Amerikanske Borgerkrig, afsnit 1 af 7, Krigens årsag. 00.29.42 - 00.30.3722 DR2. Den Amerikanske Borgerkrig, afsnit 1 af 7, Krigens årsag. 00.28.38 - 00.28.52

Side 12 af 21


Carolina og konventets hensigt med erklæringen selvfølgelig først og fremmest har været en

officiel udmelding af Unionen, men også at retfærdiggøre denne beslutning overfor resten af

Unionen. Man lægger meget vægt på at understrege, at forbundsregeringen igennem lang tid,

gang på gang har overtrådt forfatningen, og at man i starten har forholdt sig neutralt sig dette for

at vise solidaritet overfor de andre Sydstater, men også at overbærenhed ikke længere er

løsningen. Ved at benytte en retorik som ligger sig tæt op af Uafhængighedserklæringen, sikrer

South Carolina sig om ikke en bredere opbakning, så i hvert fald en bredere forståelse blandt de

andre stater. Starten på uafhængighedskrigen lyder: “When in the course of human events, it

becomes necessary for one people to dissolve the political bands which have connected them with

another (…) a decent respect to the opinions of mankind requires that they should declare the

causes which impel them to the separation.”23

Denne indledende passage minder på mange punkter om passagen i starten af South Carolinas

løsrivelseserklæring som lyder; ”Og nu, da staten South Carolina har genindtaget sin egen og lige

plads blandt nationerne, anser vi det for passende overfor os selv, de resterende forenede stater i

Amerika og overfor verdens nationer, at vi bekendtgør de direkte årsager, som har ført til denne

handling.” På denne måde opnår South Carolina en større sandsynlighed for opbakning, idet

argumenterne, som var indlysende tilbage i Uafhængighedskrigen mod England, igen bliver

gældende i denne løsrivelse fra Unionen.

Borgerkrigens udbrud havde mange årsager, alt afhængig af hvem man spørger. De fleste vil

umiddelbart sige, at det var kampen om slavernes rettigheder som udløste krigen. Det var det

også, men kun til dels. Slaverne havde en enorm betydning for USA’s økonomi, især i Sydstaterne,

hvor de arbejde i bomulds og tobaksplantager, og også på den måde har de spillet en stor rolle i

årsagen til krigen. Sydstaterne ville beskytte deres ret til slaverne som de så som deres ejendom og

levebrød, og her handlede slaveri spørgsmålet hovedsageligt om økonomi. I Nordstaterne var man

ikke på samme måde afhængig af slaverne, idet man ikke havde de samme store landbrug, og

dermed behov for fysisk arbejdskraft, som i Sydstaterne. Dette, kombineret med en generelt

større velstand gjorde, at man i Norden begyndte at se de moralske og etiske problemstillinger ved

slaveriet. Senere begyndte synet på slaverne også at ændre sig i Syden, men man var stadig

afhængige af deres arbejdskraft. I øvrigt var man bange for at slaverne ville hævne sig hvis de blev

23 http://www.archives.gov/exhibits/charters/declaration_transcript.html

Side 13 af 21


frie. Thomas Jefferson sagde, at bibeholdelsen af slaveriet var som at holde en ulv i ørene. Man

kunne ikke lide det, men man turde ikke give slip.24

Konflikterne blev yderligere optrappet af Sydstaternes følelse af at være undertrykt af politikerne i

Washington, som man endda mente overtrådte den amerikanske forfatning, når de lavede indgreb

i slavestaternes politik og ret til selvbestemmelse. Til sidst var en krig uundgåelig, og startskuddet

blev at Sydstatshæren angreb Unionen ved Fort Sumter i april 186125

Diskussion af USA’s nuværende splittelse mellem staterne, idet den

forbindes til borgerkrigens årsager. Der inddrages den vedlagte

avisartikel; ”Kampen mellem stammerne i USA, Berlingske, 5/11 2012.”

Splittelsen i USA dengang

Når man beskæftiger sig med Den Amerikanske Borgerkrig, er splittelsen mellem nord og syd et

vigtigt stikord. Det var dog ikke kun nord og syd som var splittede, men der var mange parter med

hver deres interesser, hvilket bundede i at det var forskellige folkefærd med forskellige opfattelser

af hvordan det ideelle samfund skulle skrues sammen.

Krigen har for amerikanerne betydet en samling af landet. Før krigen omtalte man altid USA i

flertal (The Unites States are…) Man så nationen som en samling af uafhængige stater, hvorimod

man efter krigen brugte ental (The United States is…) Dette er essensen af hvad krigen udrettede.

Den gjorde USA til ental.26

Splittelsen af USA idag

Det ville dog være yderst fejlagtigt at påstå, at splittelsen i USA ikke længere er en realitet. Den

nuværende splittelse bunder i den splittelse der har været mellem staterne lige siden man blev

uafhængig af England. Splittelsen kan ses i både politiske og kulturelle sammenhænge.

Avisartiklen, ”Kampen mellem stammerne i USA,” Berlingske, 5/11 2012, handler om

betragtninger som den amerikanske journalist og forfatter Jonathan Cohn har gjort i en artikel i

24 DR2. Den Amerikanske Borgerkrig, afsnit 1 af 7, Krigens årsag. 00.14.08 - 00.14.1925http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/Nordamerikanske_byers_og_steders_historie/Fort_Sumter26 DR2. Den Amerikanske Borgerkrig, afsnit 7 af 7, Fra stater til én nation. 00.55.02 - 00.55.23

Side 14 af 21


The New Republic (et amerikansk politisk venstreorienteret magasin), i forhold til den nuværende

splittelse mellem staterne i USA. Cohn mener at USA kan inddeles i 12 stammer, hvor

kulturforskellene er som magnetpoler, der aktivt støder hinanden væk. Med dette mener han, at

hvad der politisk er godt i den ene del af USA, kan alene af den grund, være det modsatte i en

anden del af USA. Stammen som Cohn kalder Yankeedom, kan sidestilles med det man forbinder

med Nordstaterne. Stammen blev grundlagt i det nordøstlige USA af blandt andet relativt

veluddannede puritanere, som ønskede et velfungerende samfund med skoler, kirker og omsorg

til de svage. Omvendt kan stammen Deep South ligestilles med Sydstaterne. Deep South blev

grundlagt af slaveejere fra Barbados, som ønskede et fåmandsvælde, hvor demokrati var et

privilegium for de få, mens slaveri eller lavtlønnet arbejde var en pligt for de fleste, og man

ønskede så lidt offentlig indblanding som muligt.

I grove træk kan man sige, at de områder hvor industrien var udbredt i tiden omkring krigen,

stadig i dag er industriområder, og de områder hvor landbruget var udbredt, er stadig

landbrugsområder. Af den grund har man på mange måder, i de forskellige områder bibeholdt den

politiske overbevisning fra borgerkrigens tid. Man ser i dag stadig en tendens til at man i de store

industristater, især ved kystområderne, hovedsageligt stemmer demokratisk og at man i det

sydlige og centrale USA overvejende stemmer republikansk. Ud fra et økonomisk synspunkt

hænger dette fint sammen med idéen om at landmændene, ligesom før borgerkrigens tid, ønsker

frihandel for at sikre eksporten af deres varer, mens industristaterne fortsat ønsker at have en

regering som kan investere i industrien samt innovation og udvikling. Man kan sammenligne Deep

South-alliancens ønsker om minimal offentlig indblanding med den højreorienterede bevægelse,

Tea-party bevægelsen, som opstod i 2009 umiddelbart efter vedtagelsen af Obamas

sundhedsreform, som en modstand til netop denne reform. Siden er emner såsom krav om frie

markedskræfter og lavere skatter blevet tilføjet på bevægelsens dagsorden. Bevægelsen har taget

navn efter et oprør i Boston i 1773 mod den britiske kolonimagts beslutning om at opkræve skat

på te.27

Jonathan Cohn siger også at Deep South-alliancen er kernen i det republikanske parti, mens

Yankeedom-alliancen er kernen hos demokraterne.

27 Ullerup, Jørgen. Amerikansk Drøm eller mareridt. Jyllands-posten, 11/4 2010, side 12 (side 5 af det tilsvarende vedlagte bilag)

Side 15 af 21


Man kunne også forestille sig, at denne politiske opdeling af staterne kunne bunde i noget

kulturelt. Man kan få den tanke, at nogle mennesker i syden, på baggrund af borgerkrigen, måske

føler en form for nederlag eller underlegenhed i forhold til norden, og ud fra hvad Jonathan Cohn

siger i artiklen, så kan dette i sig selv være nok til at man i dag har en modsat eller i hvert fald

anderledes politisk holdning i syden end i norden. Som udgangspunkt er det dog højst sandsynligt

de økonomiske forskelle, som stadig danner baggrund for splittelsen mellem staterne. Man skal

tænke på, at der i USA kun er 2 seriøse partier, som står for vidt forskellige politiske holdninger.

Det er ikke som i Danmark hvor vi har mange partier som nærmest overlapper hinandens politiske

ideologier. Dette vil nok altid betyde, at der i USA vil eksistere en større splittelse mellem parter

end i de fleste andre vestlige lande. Havde man op til borgerkrigen i USA haft flere mindre partier,

hvor forskellene på deres individuelle politiske holdninger lå tættere på hinanden, og hvor flere

partier skulle indgå i samarbejder for at danne flertal, havde krigens karakter og spørgsmålet om

slaveriet måske taget en helt anden drejning.

Side 16 af 21


Konklusion

Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865) begyndte som en strid om enkeltstaternes rettigheder,

men endte som en kamp om frihed. Krigen havde mange årsager hvoraf slaveri og økonomi var to

af de vigtigste. Slaveriet havde enorm økonomisk betydning for hele USA, men især for

Sydstaterne hvis økonomi var bygget op omkring et landbrug hvor man var dybt afhængig af

slavernes arbejdskraft. I norden var man knap så afhængig af slaverne, idet Nordstaternes

økonomi i højere grad var baseret på industri og handel. En del af industrien beskæftigede sig dog

med at forarbejde især bomulden som man producerede i slavestaterne, og på denne måde var

Nordstaternes økonomi også, dog i mindre grad, afhængig af slaveriet. I takt med den fortsatte

industrialisering af norden var man begyndt at stille spørgsmålstegn ved sydens brug af sorte

slaver i landbruget. Samtidig dannede spørgsmålet om told rammerne for endnu en konflikt, idet

man i Nordstaterne ville have høje toldsatser for at beskytte hjemmemarkedet, mens man i

Sydstaterne ville have frihandel for at kunne sikre eksporten til Europa. Konflikterne førte til flere

Sydstaters udmeldelse af Unionen og borgerkrigen brød ud.

Borgerkrigen trækker spor helt op til i dag, og den splittelse som opstod mellem staterne

eksisterer stadig i dag. Dette gælder både kulturelt og politisk og kan blandt andet ses i staternes

splittelse mellem Demokraterne og Republikanerne når der er valg. De gamle Nordstater som

stadig er industristater stemmer stadig hovedsageligt demokratisk, mens flertallet af staterne i det

sydlige og centrale USA som i højere grad er landbrugsstater stemmer republikansk. Dette er

blandt andet af økonomiske grunde, idet landmændene stadig ønsker frihandel og kapitalisterne

ønsker en offentlig sektor som kan investere hvor der er brug for det.

Side 17 af 21


Litteraturliste

Ahle, Allan - Den Amerikanske Borgerkrig (Forudsætningerne, krigen og genopbygningen, USA’s

historie 1776-1877) 1. udgave, Systime 2001

Garraty, John A & Carnes, Mark C - A short history of the American nation, 8. udgave, Longman 2000

Divine, Robert A , Breen, T.H , Fredrickson, George M & Williams, R. Hal - America past and

present, 3. udgave, HarperCollinsPublishers 1991

DR2, Den Amerikanske Borgerkrig, sendt på DR2 i 2007

Ullerup, Jørgen. Amerikansk Drøm eller mareridt. Jyllands-posten, 11/4 2010, side 12 (side 5 af det

tilsvarende vedlagte bilag)

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-

1920/Den_Amerikanske_Borgerkrig

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-

1920/Nordstaterne

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/

Nordamerikanske_byers_og_steders_historie/Fort_Sumter

http://www.archives.gov/exhibits/charters/declaration_transcript.html

http://cprr.org/Museum/RR_Development.html

http://www.electoral-vote.com/evp2010/Images/state_legislatures.jpg

Side 18 af 21



http://www.archives.gov/exhibits/charters/declaration_transcript.html

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Nordstaterne

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Nordstaterne


Bilag

28

28 http://cprr.org/Museum/RR_Development.html

Side 19 af 21



29

29 http://cprr.org/Museum/RR_Development.html

Side 20 af 21



30

30 http://www.electoral-vote.com/evp2010/Images/state_legislatures.jpg

Side 21 af 21
