SSP Broen - Januar 2013

Gældende fra den 1. januar 2013 er der igang-

sat en ny organisering af SSP arbejdet i Oden-

se. En organisering, der bygger på et ligevær-

digt samarbejde mellem Odense Kommune,

Fyns Politi og boligorganisationerne i Odense.

Det fremtidige navn, der dækker denne organi-

sering, er SSP Odense.

Dette første nummer af vores e-magasin vil

sætte fokus på den nye organisering, og herun-

der give en generel orientering, dels som støtte

til organisationen og dels som en orientering til

øvrige interesserede.

E-magasinet SSP Broen vil kunne downloades

fra hjemmesiden www.sspodense.dk.

Den nye organisering bygger på fundamentet

af den indstilling, der blev udarbejdet forud for

beslutningen om reorganiseringen. På dette

fundament er der bygget videre via et samtale-

forløb igennem oktober og november måned

2012, hvor SSP sekretariatet har været rundt i

organisationen for at tale med såvel enkeltper-

soner som grupper, om deres tanker, idéer og

behov.

Som en del af dialogprocessen blev der den 5.

december 2012 afholdt et temamøde om den

nye SSP organisering, hvor der var inviteret

130 medarbejdere fra SSP organisationen. På

temamødet blev de ydre rammer for den nye

organisering præsenteret, og der blev efterføl-

gende - igennem to workshops - indhentet in-

spiration til, hvordan rammerne bedst udfyldes.

Opbygningen af SSP Odense er således funde-

ret på en bred og inddragende dialog med or-

ganisationen, ligesom den samtidig er udarbej-

det i samarbejde og overensstemmelse med

SSP bestyrelsen. Det er dog vigtigt at tydelig-

gøre, at den nye organisering er dynamisk. Der

skal ved dette forstås, at nok er SSP Odense

igangsat den 1. januar 2013, men den vil i et

fortsat samarbejde optimeres og udvikles som

Odenses platform for det kriminalitetsforebyg-

gende arbejde.

Odense den 16. januar 2013

S S P O D E N S E B Y D E R V E L K O M M E N .

____________________________ _________________________________

Jimmy Streit Peter Pietras

Direktør Direktør

Børn- og ungeforvaltningen Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

____________________________

Ebbe Krogaard

Vicepolitiinspektør

Lokalpolitiet Odense

Si de 2

SSP Broen - Årgang 1, nr. 1 - januar 2013

vores fokus.

Forud for gennemlæsnin-

gen af dette første num-

mer af SSP Broen kan det

være relevant at forholde

sig til nogle centrale for-

hold, hvor det første

handler om, hvad SSP er.

De fleste ved, at SSP står

for Skole, Socialforvalt-

ning og Politi, hvorimod

det ikke er alle, der er

lige opmærksomme på,

at SSP er en samarbejds-

form og ikke en instituti-

on.

Når dette bemærkes, er

det i væsentlig grad for at

skabe en tydelighed på,

at ingen må få den opfat-

telse, at ansvaret for at

forhindre kriminalitet

ligger hos SSP Odense.

Af Tommy Holst:

Det er med stolthed at vi

kan præsentere SSP Bro-

en, som er SSP Odenses

nye onlinemagasin.

Som en del af SSP sekre-

tariatets arbejde vil vi fire

gange om året udgive

magasinet, og en gang

om året udgive et tema-

nummer, der vil indehol-

de en status over året,

der er gået.

Dette første nummer er

et sådant temanummer,

hvor vi dog ikke vil sætte

fokus på det år, der er

gået, men derimod sætte

fokus på den nye SSP

organisation.

Magasinet er opdelt i fire

hovedtemaer, der dækker

over den generelle, den

specifikke og den indivi-

duelle forebyggelse samt

rusmidler som det fjerde

tema.

Den redaktionelle linje vil

søge at give en klar infor-

mation om dels det

igangværende arbejde i

SSP Odense og dels den

mere generelle udvikling i

det kriminalitetsforebyg-

gende arbejde. Linjen vil

samtidig forsøge at give

dialogen kant og nerve,

primært for at skærpe

SSP Odense er platformen

for et ligeværdigt kriminal-

præventivt samarbejde

mellem politi, kommune

og boligorganisationerne.

SSP Odense har til formål

at opbygge netværk, der

har en kriminalpræventiv

indvirkning på børn og

unges hverdag, forebygge

at kriminalitet blandt børn

og unge udvikler sig og

nedbringe antallet af un-

ge, der begår alvorlig kri-

minalitet.

For at understøtte dette

arbejde, blev der i forbin-

delse med reorganiserin-

gen af SSP organisationen

i Odense skabt et SSP

sekretariat. SSP sekretari-

atet er etableret som det

centrale omdrejningspunkt

for SSP Odense og skal

herigennem tage ansvar

for, at der sættes fokus på

ensartethed i de kriminal-

præventive indsatser,

herunder fastholdelse og

facilitering af en øget

vægtning af den generelle

og specifikke forebyggel-

se.

...fortsættes på side 4

F O K U S

A N S V A R E T F O R D E T K R I M I N A L I T E T S F O R E B Y G -

G E N D E A R B E J D E L I G G E R H O S D E E N K E L T E A K T Ø -R E R ; D E U N G E , D E R E S F O R Æ L D R E , B O R G E R N E O G

A L L E D E F A G P R O F E S S I O N E L L E !

Si de 3

K O L O F O N

U D G I V E S A F :

© SSP Odense

SSP sekretariatet

Ørbækvej 100 - Fløj 1

5220 Odense SØ

www.sspodense.dk

Årgang 1, nr. 1

ISSN 2245-7488

R E D A K T I O N :

SSP sekretariatet

Ansvarshavende:

Tommy Holst

Sekretariatsleder

Telefon: +45 61 38 42 43

E-mail: [email protected]

O P L A G :

SSP Broen udgives alene som

e-magasin. Det anslåede antal

modtagere af første udgivelse

er 300.

C O P Y R I G H T :

En del af værdigrundlaget for

SSP Odense er, at viden,

metoder, forskning og lignende

skal flyde frit og herigennem

være tilgængeligt for alle, der

måtte ønske at kende det.

Kopiering og gengivelse af

tekst fra dette e-magasin er

således velkommen med

behørig kildeanvisning.

F E E D B A C K :

Alle kommentarer, idéer eller

andet modtages gerne.

Bidrag kan sendes til adres-

sen:

[email protected]

I D E T T E N U M M E R :

2

3

5

SSP Odense byder velkommen

Fokus

SSP organiseringen

- De fire hovedtemaer

- Den organisatoriske opbygning

- Udfordringer og lokaludvalget i praksis

- De faglige støtter

- Det lokale beredskab

10

12

14

Den generelle forebyggelse

- Tidlig indsats i SSP Odense

- Tema, netværket er nøglen

Den specifikke forebyggelse

- Fælles sprog og viden

- Styrkelse via uddannelse

Den individuelle forebyggelse

- Risiko- og beskyttelsesfaktorer

16

18

20

Rusmidler

- Hvad siger tallene

- Godt og skidt

Indblik

- Artikel af Ebbe Krogaard, Fyns Politi

- Lidt tal fra Danmarks Statistik

Bagsiden

e-magasin om forebyggelse af kriminalitet

I beskrivelsen af SSP organiseringen vil

de fem centrale forandringer blive udfol-

det, men før vi kommer dertil, er det

oplagt at rette fokus mod en anden af

de store udfordringer, som er blevet

italesat gentagne gange af SSP organi-

sationen; nemlig det faktum, at det er

de få, der skaber de store udfordringer

og at dette forhold vil gøre det yderst

vanskeligt at flytte fokus fra den individ-

orienterede forebyggelse.

Hvis paradigmeskiftet skal beskrives

med en metafor, kan man sige det så-

dan, at hvis vi i den kriminalitetsfore-

byggende indsats skal flytte os fra den

individorienterede fokusering, så nytter

det ikke noget, at vi blot fortsætter med

at øse vand ud af båden.

Hvis ikke vi retter vores fokus mod det

eller de huller, hvorfra vandet strøm-

mer, så vil indsatsen blot blive en fortsat

ustoppelig kamp for at holde skibet oven

vande.

Hvis vi kigger på forebyggelsestragten

illustreret overfor, kan vi beskrive det

således, at der er en konstant tilstrøm-

ning af nye børn og unge, der arbejder

sig ned igennem tragten mod den indi-

vidorienterede forebyggelse i takt med,

at vi ikke lykkes med at stoppe dem via

de generelle og specifikke forebyggel-

sesindsatser.

Beslutningen om et fokus og praksisskif-

te skal således sikre, at organisationen

igennem sin generelle og specifikke

forebyggelse stopper tilstrømningen af

nye kriminalitetstruede børn og unge.

Det er det fokus, der er SSP Odenses

forebyggelsesbrøk »80/20«.

Den organisatoriske opbygning af SSP

Odense vil på flere områder komme til

at afspejle dette paradigmeskifte, dels i

opbygningen af de 15 lokaludvalg, der

bliver rygraden i det forebyggende ar-

bejde, og dels i de fire hovedtemaer,

som SSP Odenses forebyggelsesarbejde

vil tage sit udgangspunkt fra.

Med en relevant kritik af paradigmeskif-

tet vil nogle hævde, at hvis vi stopper

med at øse, vil båden nå at synke, inden

vi overhovedet når at rette blikket mod

hullerne.

Omsat til praksis viser det sig blandt

andet som en række udfordringer, som

vi ikke lykkes med at løse. Udfordringer,

som for eksempel specifikke unge, der

bliver ved med at gå igen i politiets rap-

porter, i det kommunale system og som

problematiske unge blandt civilbefolk-

ningen.

Si de 4

Den relevante kritiker kan så spør-

ge, ”Men hvordan vil I så gøre det

…?”

Det oplagte svar er; vi skal gøre det

sammen, men vi skal ikke gøre det

samme.

Men svaret er mere nuanceret end

som så; svaret er nemlig også, at vi

ønsker, at de 15 nye lokaludvalg

skal bruge væsentlig færre kræfter

på at øse.

Lokaludvalgene skal bruge kræfter-

ne på hullerne i båden, og mens

dette gøres, så hjælper sekretaria-

tet med mandskab, der kan øse,

sådan at vi ikke synker, mens vi

stopper strømmen af nye kriminali-

tetstruede børn og unge.

God læselyst…

I D E T T E A F S N I T E R D E T R E L E V A N T A T P E G E P Å N O G L E A F D E C E N T R A L E

F O R A N D R I N G E R , D E R E R B E S L U T T E T I F O R B I N D E L S E M E D R E O R G A N I S E -R I N G E N .

Det er besluttet, at der skal væsentlig mere vægt på generel og specifik forebyggelse. Der er herunder en målsætning

om, at den generelle og specifikke forebyggelse skal fylde 80 procent, mens den individuelle skal fylde 20 procent.

Det er besluttet, at organiseringen af SSP skal forenkles, hvilket er gjort ved oprettelse af én bestyrelse, én ledergruppe

og 15 lokaludvalg.

Det er besluttet, at der skal inddrages en bredere kreds af aktører i det forebyggende arbejde, hvorfor boligorganisatio-

nerne er inddraget.

Det grundlæggende fokus i den fremadrettede indsats i SSP Odense skal bygge på en evidensbaseret tilgang, herunder i

relation til såvel evaluering som metodeudvikling.

Der skal tydelig ledelse ind i de 15 lokaludvalg.

Forebyggelsestragt


Som allerede nævnt skal reorganiseringen

af SSP organisationen sikre et fokus- og

praksisskifte i arbejdet med forebyggelsen.

Med udgangspunkt i de fem væsentligste

forandringer i organiseringen vil dette blive

gennemgået på de følgende sider.

SSP Odense vil arbejde

dynamisk med fire hoved-

temaer, der indholdsmæs-

sigt er inspireret af Det

Kriminalpræventive Råds

arbejde.

Områderne dækker den

generelle, den specifikke

og den individuelle fore-

byggelse, og som det fjer-

de tema; rusmidler.

At fokusområdet rusmidler

er indsat som et selvstæn-

digt punkt skyldes flere

forhold. Der er blandt andet

taget udgangspunkt i, at

forebyggelsen af rusmidler

relaterer sig mod alle de tre

første hovedtemaer.

Der er desuden taget ud-

gangspunkt i den tendens,

der er i samfundet, hvor

rusmidler opleves at få en

mere naturlig og fast plads i

ungdomsmiljøerne – frem

for i det historiske perspek-

tiv, hvor rusmidler oftere

var udbredt i mindre og lukke-

de miljøer.

Forskning viser blandt andet, at

unge begynder at opfatte hash-

rygning som normalt og ufar-

ligt, når de er omkring 16 år.

På samme måde opleves det, at

flertalsmisforståelser og sociale

overdrivelse skubber til græn-

serne for såvel debutalder som

normalitetsopfattelsen omkring

brugen af rusmidler.

S S P O R G A N I S E R I N G E N

F I R E H O V E D T E M A E R I D E T F O R E B Y G G E N D E A R B E J D E .

Si de 5

Flertalsmisforståelser

forekommer når man

tror, at det er de fleste,

der mener eller gør be-

stemte ting, men i virke-

ligheden er det kun de

færreste, der mener eller

gør det.

Sociale overdrivelser

forekommer, når man

tror, at der er flere, der

mener eller gør bestemte

ting, end det rent faktisk

er tilfældet (uden at der

er tale om en flertalsmis-

forståelse)

(Det Kriminalpræventive Råd)

D E N O R G A N I S A T O R I S K E O P B Y G N I N G .

Når vi ønsker et væsent-

ligt stærkere fokus på den

generelle og specifikke

forebyggelse, herunder

for større lokalområder,

og ikke blot en enkelt

folkeskole som tidligere,

så er det fordi vi tror på,

at netop den organisering

kan løfte den tidlige ind-

sats og derved styrke

forebyggelsen.

Vi vil med den nye organi-

sering samtidig gøre op

med den aldersopdelte

indsats.

Når vi oplever problem-

stillinger blandt børn og

unge, inddæmmes disse

sjældent til bestemte

folkeskoler, uddannelses-

institutioner, boligområ-

der eller aldersgrupper;

de spredes potentielt til

alle børn og unge i lokal-

området.

Når vi samler ressource-

personerne, som vi gør i

de nye lokaludvalg, så er

det for at samle den rele-

vante viden, der samtidig

kan handle effektivt, hur-

tigt og håndfast i lokalom-

rådet. Vi ønsker at skabe

synergi i indsatsen, ved at

alle parter løfter i flok, med

hver deres faglighed.

Vi ønsker at nedbryde silo-

tænkningen og den frag-

menterede indsats, og vi

ønsker at skærpe opmærk-

somheden på, at vi skal

arbejde fokuseret med det,

der virker.

Det betyder også, at vi vil

stoppe med visse ting,

mens vi vil sætte ekstra

fokus på andre.

Med den nye organisering

vurderer vi, at de parter,

der i dag ikke finder værdi i

et lokaludvalgsmøde, der

alene drøfter enkeltindivi-

der på grundskoleniveau,

vil få en faglig sparring, der

vil kunne berige dem også;

med den effekt, at de vil

ønske at deltage, til glæde

og gavn for mødet.

Om end vi ønsker at styrke

arbejdet i lokaludvalgene,

så er det oplagt, at der

også vil skulle afvikles nog-

le lokale møder, særligt i

den fase, hvor vi er under

opbygning og udvikling. Disse

møder kunne være interne

møder om enkeltsager, lige-

som det kunne være sager

som koordinering af særlige

udfordringer omkring en stør-

re gruppe af unge, der skaber

uro i en bydel.

I disse sager vil ekstra tiltag

kunne komme på tale for en

kortere eller længere periode.

Ikke som parallelle indsatser

til lokaludvalgene, men der-

imod som en opgradering af

lokaludvalgene via støttende

fagligheder og/eller en større

mødefrekvens.

Vi vil med den

nye organisering

gøre op med den

aldersopdelte

indsats.

Vi ønsker at

skabe synergi i

indsatsen, ved at

alle parter løfter

i flok med hver

deres faglighed.


Bestyrelsen udgør det strategiske niveau

og har det overordnede ansvar for SSP

Odense, herunder at sikre en struktur

der gør organisationen handlekraftig ud

fra prioriterede opgaver og fokusområ-

der.

Bestyrelsen er samtidig synonym med

lokalrådet, der er den lovbestemte del af

samarbejdet mellem kommunen og poli-

tiet.

Bestyrelsen/lokalrådet har ansvar for:

Strategi for SSP i Odense

At styrke SSP samarbejdet internt.

At fremme SSP samarbejdet udadtil.

Økonomi.

At drøfte kvartalsvis afrapportering fra lokalområderne.

At sikre målopfyldelse for SSP arbejdet.

Si de 6

B E S T Y R E L S E N / L O K A L R Å D E T .

Et af målene med reorganiseringen var, at SSP

organisationen skulle forenkles. I dag er orga-

nisationsdiagrammet blevet mere overskueligt.

Vi har fjernet 4 regionale SSP udvalg. Og vi

har reduceret 30 lokaludvalg til 15 lokaludvalg,

mens vi til gengæld har oprettet et sekretariat

og en ledergruppe.

Samtidig har vi ændret det todelte SSP og

SSP+ spor til et enkelt spor, for derved at ska-

be en sammenhængende enstrenget borger-

håndtering fra 0 til 24 år, hvor silotænkningen

mellem kommunens forvaltninger, politiet,

skolerne, ungdomsuddannelserne og boligor-

ganisationerne nedbrydes.

O R G A N I S A T I O N S D I A G R A M M E T .

Sekretariatet er placeret i organisatio-

nen som en sekretariats- og stabsfunkti-

on, der er formidler af bestyrelsens be-

slutninger.

Sekretariatet har den daglige rådgiven-

de, koordinerende og metodeudviklende

funktion i forhold til organisationen.

SSP Sekretariatet har ansvar for:

Udvikling og drift af SSP.

Rådgivning til lokaludvalg og

ledergrupper vedr. SSP årsplaner

og større projekter.

At initiere SSP-beredskab ved lokale og bydækkende

kriser/uroligheder med deltagelse af unge.

At afrapportere kvartalsvis til fagudvalg om urolige om-

råder i Odense.

At formidle erfaringer og viden på tværs i organisatio-

nen.

Evalueringer.

Kommunikationsopgaver og pressehåndtering.

Årsmøde, basis- og videreuddannelse af SSP medarbej-

dere, seminarer mv.

Administration af økonomi, herunder fundraising.

At samarbejde med SSP organisationer i andre kommu-

ner, ministerier, råd og styrelser.

Sekretærbistand for ledergruppe og lokaludvalgene.

S E K R E T A R I A T E T .


Ledergruppen har ansvaret for det kri-

minalitetsforebyggende arbejde i SSP

lokaludvalgene, endvidere at handle på

alvorlige enkeltsager samt igangsætte

præventive indsatser ved akut opstået

uro med deltagelse af unge.

Ledergruppen skal sikre, at indsatserne

tilpasses det kriminalitetsbillede, der

tegner lokalområdet.

Ledergruppen har ansvar for:

At udarbejde en årsplan sammen med lokaludvalget og godken-

de denne inden årsskiftet, herunder at sikre balancen mellem

indhold og ressourcer i årsplanen.

Løbende at følge op på realiseringen af årsplanens indsatser og

sikre momentum i SSP arbejdet lokalt.

Rekruttering af kvalificerede medlemmer til lokaludvalget, her-

under sekretær.

Afstemme ansvarsfordeling og opfølgning i alvorlige enkeltsager.

Kvartalsvis afrapportering om egen bydel til de politiske udvalg.

Lokal pressehåndtering.

L E D E R G R U P P E N .

Si de 7

Lokale SSP-udvalg har til opgave at beskrive, tilrettelægge, koordinere og gennemføre en effektiv kriminalpræventiv indsats

til gavn for lokalområdets børn og unge. Dette skal ske i tæt samarbejde med ledergruppen. Lokaludvalget skal koordinere

og iværksætte tværfaglige indsatser med udgangspunkt i de centrale forvaltninger og organisationers forpligtelser.

De lokale SSP-udvalg har ansvar for:

Udarbejdelse af årsplan.

Praktisk gennemførelse af årsplanernes indsatser.

Evaluering af indsatserne.

Håndtering af akut opståede lokale problemstillinger.

At handle på enkeltsager.

Afholdelse af månedlige møder.

Udveksling af viden og erfaring fra egen arbejdsplads og forvaltning med respekt for hinandens faglighed.

Stille ressourcer til rådighed for et SSP beredskab.

L O K A L U D V A L G E N E .

Vores 15 lokaludvalg følger de 15 ledelseskollegier. Dette er valgt for at skabe tydelighed og sammenhæng, ligesom ledel-

seskollegiernes faglighed vil kunne styrke det kriminalpræventive arbejde i lokaludvalgene.

De 15 lokaludvalg er:

1. Seden/Agedrup

2. Vollsmose

3. Skt. Hans/Rising

4. Søhus/Stige

5. Næsby/Spurvelund/Kroggård

6. Tarup/Paarup

7. Korup/Ubberud

8. Rasmus Rask/Højme

9. Sanderum/Tingløkke

10. Skt. Klemens/Dalum

11. Hjallese/Højby

12. Holluf Pile/Fraugde

13. Rosengård/Kragsbjerg

14. Hunderup/Munkebjerg

15. Vestre/Åløkke/Bolbro


Den nye organisering er iværksat for at

imødekomme de nye krav til det fore-

byggende arbejde. For at kunne imøde-

komme de mange nye udfordringer, der

følger med, er der samtidig sat fokus på

lokaludvalgenes personsammensætning.

For at sikre overgangen til et styrket

fokus på den generelle og specifikke

forebyggelse, vil medarbejderkredsen på

alle niveauer i SSP Odense modtage en

målrettet kompetenceudvikling.

Det er samtidig af væsentlig betydning,

at deltagerkredsen i lokaludvalgene

opbygger rutine i det evidensbaserede

forebyggende arbejde, hvorfor der også

skal skabes kontinuitet i arbejdet.

Lokaludvalgene skal have en bred re-

præsentation af fagligheder, men ikke

en række af de samme fagligheder.

Maksimum på deltagerantal

Vi vil således arbejde hen imod en kon-

stituering af lokaludvalgene med et

maksimalt antal deltagere. Medarbejder-

sammensætningen i lokaludvalgene skal

sikre, at handlingsplanen for lokalområ-

dets generelle forebyggelsesindsatser

implementeres og føres ud i livet, lige-

som lokaludvalget skal igangsætte kon-

krete indsatser i den specifikke og indi-

viduelle forebyggelse baseret på de te-

matiserede dagsordener.

De mange gode medarbejdere, der i dag

arbejder med forebyggelse på skoler, i

klubber og så videre, men som ikke vil

få sæde i lokaludvalget, skal fortsat

have en helt central rolle i det forebyg-

gende arbejde, men fremover som en

del af det almindelige daglige netværk.

Disse medarbejdere skal tage sig af

sagerne, hvor de arbejder i almindeligt

samarbejde med relevante samarbejds-

partnere som SSP konsulenter, politi,

UUO og så videre.

Tematisering af lokaludvalgsmøder-

nes dagsorden

Tidligere har ansvaret for den tematise-

rede dagsorden, referater og opfølgnin-

ger været hos den enkelte skoleleder.

Med skabelsen af SSP sekretariatet vil

dette arbejde blive understøttet af se-

kretariatsfunktionen.

Det er således besluttet, at SSP sekreta-

riatet modtager PolMap Lite lister, ind-

henter oplysninger fra skoler, institutio-

ner, UUO, klubber, ungdomsuddannel-

ser, social– og arbejdsmarkedsforvalt-

ningen og så videre, hvorefter den te-

matiserede dagsorden udsendes.

Det er samtidig her, at dialogen med de

forskellige lokale medarbejdere i det

forebyggende arbejde skal sikre, at de

vanskelige sager bringes ind på lokalud-

valgsmøderne.

Netværket bliver centralt

De enkelte fagligheder i lokaludvalgene

bliver i fremtiden en del af løsningen.

Deltagerne i lokaludvalgene vil skulle

byde ind med løsninger og indsatser i

relation til de opgaver, som lokaludval-

get præsenteres for.

De enkelte bliver samtidig ansvarlige

for, at netværket i baglandet orienteres

og sættes i arbejde, når dette er rele-

vant. Nøglen til succes for de enkelte

udvalg er et stærkt netværk.

Si de 8

Et bredt samarbejde

For at sikre den sammenhængende

borgerhåndtering og et større fokus

på den generelle og specifikke fore-

byggelse, så udvides samarbejdet i

lokaludvalgene.

Lokaludvalgene vil som eksempel

opleve et tættere samarbejde med

ungdomsuddannelserne og social–

og arbejdsmarkedsforvaltningen.

Samarbejdet vil i nogle sammen-

hænge ske via netværket, mens

ungdomsuddannelserne og SAF vil

arbejde direkte i lokaludvalgene i

andre sammenhænge.

Det vigtige er at sikre et samarbej-

de, der er målrettet de opgaver, der

skal løses i de enkelte udvalg. Ind-

satserne skal differentieres.

Handlingsplaner

Udgangspunktet for lokaludvalgets

arbejde skal bygge på handlingspla-

ner, på et fundament af viden; et

lokalt databillede.

Dette databillede vil blive skabt af

SSP sekretariatet på baggrund af

forskellige datasæt som for eksem-

pel lokalområdets demografi, skole-

gang, uddannelse og beskæftigelse.

Skolefravær/frafald, børne– og un-

gesager og kriminalitet.

Og lokaludvalget vil løbende blive

understøttet med viden om dataud-

viklingen og metoder til håndtering

af lokaludvalgets besluttede hand-

lingsplan.

I lokaludvalgenes arbejde

er der skabt nogle store

forandringer.

Vi har blandt andet halve-

ret antallet af lokaludvalg,

hvorved fokus i lokaludval-

get fremover skal være på

lokalområdet og ikke alene

på den enkelte skole.

Vi har nedlagt SSP+ for at

skabe en sammenhængen-

de borgerhåndtering for

aldersgruppen 0 til 24 år.

Vi vil fremover have det

primære fokus på den ge-

nerelle og specifikke fore-

byggelse.

Arbejdet i lokaludvalgene skal

bygge på evidens; personkred-

sen i lokaludvalgene vil blive

justeret, og afgrænsningen af

ansvaret for forebyggelsen

flyttes fra børnene eller de un-

ges skoleplacering til deres

folkeregisteradresse.

L O K A L U D V A L G E N E S N Y E U D F O R D R I N G E R

L O K A L U D V A L G E N E I P R A K S I S


Et af formålene med at

gøre SSP organisationen

enkel og overskuelig skal

findes i ønsket om at skabe

en handlekraftig organisati-

on, hvor der er kort vej fra

arbejdet med vores børn

og unge til det øverste

ledelsesniveau.

Rygraden i SSP arbejdet er

det lokale arbejde; alt an-

det er sat i verden for at

støtte og retningsgive dette

arbejde.

SSP bestyrelsen

Det øverste led i organisa-

tionsdiagrammet er besty-

relsen, der også hedder

lokalrådet, og som består

af to kommunaldirektører,

chefen for lokalpolitiet i

Odense og en boligorgani-

sationsdirektør, der repræ-

senterer det boligorganisa-

toriske samarbejde.

Fra dette niveau er der kun

et enkelt skridt ud til de

lokale udvalg. SSP Odense

må således betegnes som

en meget flad struktur.

Ledergruppen

Skridtet mellem bestyrel-

sen og de lokale udvalg er

ledergruppen.

Ledergruppen sammensæt-

tes af 14 medlemmer, der

alle udvælges på baggrund

af de fagligheder, som lo-

kaludvalgene rummer.

Der sidder således chefer

fra niveau 2 til 4, hvor per-

sonen aldrig er det centra-

le, men derimod den faglig-

hed, som de repræsenterer.

De enkelte fagligheder i

lokaludvalget vil således

have deres nærmeste leder

siddende i ledergruppen. Er

denne leder niveau 4 vil

dette være det øverste

lederlag for den pågælden-

de faggruppe.

Netværksarbejde er nøg-

len

For at sikre den nødvendige

ledelseskraft skal det øver-

ste chefniveau i ledergrup-

pen således varetage ledel-

sen på tværs af faggrænser

og sikre deres beslutninger

via netværksarbejde i deres

bagland; præcis som vi

beder lokaludvalgene om.

Styrken ved netværksmo-

dellen er, at alle fagligheder

i lokaludvalgene repræsen-

teres med en direkte over-

ordnet leder i ledergruppen,

ligesom der ikke skal springes

over eller handles igennem

yderligere lederlag, hvilket gør

sammensætningen handlekraf-

tig.

Ledergruppen afspejler samti-

dig anbefalingerne fra steder

som Holland om en transpa-

rent, simpel og enstrenget

struktur, der med denne Oden-

semodel vurderes at have en

væsentlig handlehastighed.

Placeringen af niveau 2 chefer i

ledergruppen vil samtidig sikre

en høj grad af strategisk foku-

seret ledelse, der vil kunne

trække af på alle relevante

spørgsmål.

Det grundlæggende opgør med at give sæde til alle de forskelli-

ge personer indenfor en fag-

gruppe vil naturligvis udfordre

vores arbejdsform, da det stiller

krav om, at den enkelte skal

referere tilbage til sin faggrup-

pe.

Det vil dog samtidig styrke det

ønskede opgør med silotænk-

ningen, da de enkelte repræ-

sentanter ikke vil kunne af-

grænse repræsentationen til

eget fagområde alene.

SSP sekretariatet

Til at binde det hele sammen er

SSP sekretariatet. Sekretariatet

er blandt andet sat i verden for

L O K A L U D V A L G E N E S F A G L I G E S T Ø T T E R

Si de 9

D E T L O K A L E B E R E D S K A B

Som en del af opgavebe-

skrivelsen skal SSP Oden-

se sikre et beredskab til

håndtering af lokale og

bydækkende kr i ser/

uroligheder, med delta-

gelse af børn og unge.

Dette beredskab skal initie-

res af SSP sekretariatet,

men med de lokale udvalg

som de centrale aktører.

Det er normalsystemet,

der er i centrum

Det er vigtigt at pege på, at

SSP sekretariatet ikke op-

retter eller understøtter paral-

lelle eller fragmenterede ind-

satser.

Udgangspunktet for det lokale

beredskab skal således altid

findes i lokaludvalgene.

Aktørerne indkaldes

Ved kriser/uroligheder vil SSP

sekretariatet indkalde det

lokale udvalg, ligesom andre

relevante specialister vil blive

indkaldt.

Udgangspunktet for beredska-

bet er således den lokale vi-

at sikre udvikling og drift i

SSP organisationen, ligesom

det skal virke som såvel

ledergruppens som lokalud-

valgenes rådgivende organ.

Sekretariatet sidder samtidig

med og påtager sig sekreta-

riatsrollen på alle tre niveau-

er, bestyrelse, ledergruppe

og lokaludvalg.

Fokus på græsrodsarbej-

de

Om end den igangsatte or-

ganisationsændring kan

opleves meget styret, så er

målet med organisationen

samtidig et øget fokus på

græsrodsarbejde.

Modellen med den flade

struktur vil blandt andet

sikre, at den centrale viden

om strategier såvel som

konkrete udfordringer, let vil

kunne flyde begge veje i

organisationen.

Dette gøres for at sikre, at

de strategier, der skal un-

derstøtte organisationen,

bygger på de udfordringer

og behov, som de lokale

områder og udvalg har.

Den centrale viden skal kun-

ne flyde frit i organisationen.

SSP Odense...

den og de lokale rammer og

forhold, mens løsningen på

udfordringerne koordineres i

fællesskab med de øvrige

relevante fagligheder.

Informationsdeling

Foruden den hurtige håndte-

ring er en anden central

opgave for det koordinerede

beredskab at sikre en orien-

teringsstrategi til borgere,

presse, fagområderne og det

politiske niveau.


byområder – skabes et

billede af, hvor de for-

skellige risikofaktorer har

det største aftryk.

En sådan analyse vil

blandt andet kunne sikre,

at de lokalområder, der

har udfordringer med

svagt stillede familier

som beskrevet i kommis-

sionens anbefaling vil

kunne tilrette sin lokale

indsats med en særlig

støtte, hjælp og informa-

tion om børneopdragelse.

Andre lokalområder med

Man kan betragte det

sådan, at mange indsat-

ser i den generelle fore-

byggelse netop har et

fokus på forebyggelse i et

bredere perspektiv og

ikke alene forebyggelse

med et kriminalpræven-

tivt sigte.

SSP´s styrke

En af styrkerne, som SSP

sekretariatet kan bidrage

med er, at der via en

systematisk samling og

analyse af data – fordelt

på Odenses 15 lokale

andre fokusområder vil

samtidig kunne fokusere

på det, der for dem er

relevant.

Styrken i denne form for

generel forebyggelse er

blandt andet at differenti-

ere indsatsen i forhold til

de lokale behov.

Den løbende analyse

giver samtidig mulighed

for at skrue op eller ned

for indsatsen i takt med,

at behovene forandrer

sig.

T I D L I G I N D S A T S I S S P O D E N S E

Si de 10 D E N G E N E R E L L E F O R E B Y G G E L S E

Vi vil sikre den generelle forebyggelse via

forskellige fokuseringer, herunder blandt an-

det:

- Et øget fokus på beskyttelsesfaktorer.

- Kvalificering af børn og unge, så de kan

modstå forskellige typer af risikoadfærd.

- Styrkelse af lokalområdernes evne til at

inkludere udsatte børn og unge.

- Styrkelse af lokalområdernes evne til at

kommunikere med hinanden.

- Styrkelse af SSP Odenses evne til at kom-

munikere på tværs af forvaltninger, politi og

samfund.

Vi vil herunder arbejde med en sammenhæn-

gende borgerhåndtering blandt andet for at

styrke evnen til at arbejde smidigt på tværs

af de unges aldersgrænser.

I beslutningen om i højere grad at kvalificere

børn og unge, ligger desuden den betragt-

ning, at arbejdet med at imødegå kendte og

eksisterende risikofaktorer er som metaforen

om hullerne i båden.

Det er dog oplagt, at der løbende vil komme

nye risikofaktorer til, hvorfor det i den gene-

relle indsats giver mening, at der fokuseres

på at styrke børn og unges evne til at stå

imod disse.

I SSP Odenses generelle forebyggelse skal

der sættes fokus på, at der er tale om et

fælles ansvar, uanset om den enkelte unge er

folkeskoleelev, privatskoleelev, elev på en

ungdomsuddannelse, er i beskæftigelse eller

om den unge står udenfor uddannelses- og

arbejdsmarked.

Dette er en af de væsentlige årsager til skif-

tet fra en forebyggelsesindsats knyttet til

skoleplaceringen, til en forebyggelsesindsats

knyttet til folkeregisteradressen.

Det er samtidig en af årsagerne til, at vi gør

op med et opdelt SSP arbejde i over og under

18 årige.

Opgøret med SSP + vil blive uddybet yderli-

gere, når vi nu kommer til den specifikke

forebyggelse.

D E N G E N E R E L L E F O R E B Y G G E L S E H A R T I L F O R M Å L A T S K A B E G O D E , T R Y G G E O G U D V I K L E N D E V I L K Å R F O R

A L L E I O D E N S E .

Anbefaling fra kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet

Udenlandske undersøgelser tyder på, at programmer, der for eksempel omfatter besøg til svagt

stillede familier af sundhedsplejersker eller socialarbejdere med henblik på at give familien støtte

og hjælp og informere om børneopdragelse, giver positive resultater for de pågældende børn og

unge senere i livet. Kommissionen ønsker ikke at negligere betydningen af denne tidlige generelle

indsats, men en eventuel kriminalitetsforebyggende effekt vil være en indirekte, afledt effekt af

den generelle styrkelse af de familiemæssige kompetencer.

(Betænkning nr. 1508/2009:8)

”Den generelle

forebyggelse

skal blandt an-

det sikres ved

et fokus på den

sammenhæn-

gende borger-

håndtering”


En anden styrke er samti-

dig, at erfaringerne med

indsatser, der målrettes

konkrete behov via syste-

matiske evalueringspro-

cesser vil kunne erfa-

ringsudveksles og afvikles

andre steder, hvor tilsva-

rende behov opstår.

Den vel nok vigtigste

styrke er dog, at uanset

den tidlige indsats kun

vanskeligt kan udskilles

og henføres til et selv-

stændigt fald i kriminali-

tetsstatistikken, så viser

erfaringerne, at de invol-

verede børn og unge

oplever en positiv foran-

dring senere i livet.

Fokus på beskyttelses-

faktorer

Netop dette er et af de

vigtige og centrale fokus-

områder i såvel den ge-

nerelle som specifikke

forebyggelse. Når der

arbejdes med tidlig ind-

sats, styrker vi de be-

skyttelsesfaktorer, der er

med til at nedsætte risi-

koadfærden, der på sigt

kan føre til kriminalitet.

nisationen vil være med

til at skubbe til denne

proces, da vi i sammen-

sætning af såvel leder-

gruppen som lokaludval-

gene har sat fokus på,

hvilke fagligheder vi skal

bruge for at styrke arbej-

det kvalitativt og ikke,

hvor mange fagligheder

vi skal bruge, for at alle

indenfor området er re-

præsenteret.

Det betyder i praksis, at

SSP arbejdet for et lokal-

område vil få sin base i

lokaludvalgene.

Fokus vil ikke længere

være på den enkelte sko-

le, institution, klub eller

lignende.

N E T V Æ R K S A R B E J D E E R N Ø G L E N

Når vi snakker om para-

digme- og praksisskiftet

fra den meget individuelt

orienterede forebyggelse

og til den generelle og

specifikke, så kan det for

mange synes svært at se,

hvordan vi skal komme

der til.

Det er her, netværksar-

bejdet bliver helt centralt.

Vores opbygning af orga-

Si de 11 D E N G E N E R E L L E F O R E B Y G G E L S E

Risikoadfærd er adfærd,

der umiddelbart eller på

længere sigt kan medføre

skade på en selv eller

andre, fx brug af narkoti-

ka, kriminalitet, chikane

mod andre, usikker sex,

og overdreven fedtindta-

gelse m.m.

(Det Kriminalpræventive Råd)

Man vil kunne betragte det sådan,

at lokaludvalgene kan se på deres

lokalområde som en mindre by,

hvilket i virkeligheden er meget

passende, når vi kigger på stør-

relserne af mange af Odenses

lokalområder.

Temaet om netværksarbejde vil

blive foldet yderligere ud i det næ-

ste afsnit om den specifikke fore-

byggelse.

… læs mere på side 11

Netværk

som

tema


I den specifikke forebyggelse vil der

blandt andet være:

- Fokus på at håndtere konkrete udfor-

dringer.

- Fokus på børn og unge, der vurderes

i fare for at begå kriminalitet.

- Fokus på såvel beskyttelsesfaktorer

som håndtering af risikofaktorer.

I den specifikke forebyggelse vil der

altid være fokus på at håndtere kon-

krete udfordringer, men det er dog

centralt, at der ikke behøver at være

tale om udfordringer, der har rod i

kriminel adfærd.

I forhold til den generelle forebyggelse,

hvor der primært vil være tale om styr-

kelse af beskyttelsesfaktorer, vil der i

den specifikke forebyggelse også ofte

være tale om håndtering af risikofakto-

rer, som for eksempel alkohol- og stof-

misbrug.

Det er dog også målsætningen, at en

væsentlig del af den specifikke fore-

byggelse skal sikre fokus på styrkelse

af de beskyttende faktorer;

et fokusområde, hvor konkrete aktivi-

teter kunne være styrkelse af børn og

unges digitale adfærd og trivsel og

forebyggelse af mobning.

I den specifikke forebyggelse er det

samtidig oplagt, at risikoadfærd ikke

skelner specielt godt mellem en 14 årig

folkeskoleelev, en 16 årig gymnasie-

elev eller en 18 årig mekanikerlærling

på Syddansk Erhvervsskole.

Det er således oplagt, at man i lokal-

området har ét sted, hvor man kan

diskutere, hvilke relevante beskyttel-

sestiltag man kan sætte i værk uden et

administrativt aldersskel.

Opgøret med SSP+ er således også

iværksættelsen af en enstrenget ind-

sats, hvor de 15 lokaludvalg er rygra-

den i det forebyggende arbejde.

Ressourcepersonerne i lokaludvalgene

skal således se sig selv som en del af

løsningen, hvor den enkelte byder ind

med konkrete bud på indsatser.

Organiseringen er et opgør med den

siloopdelte tænkning om over og under

18 årige.

Si de 12 D E N S P E C I F I K K E F O R E B Y G G E L S E

D E N S P E C I F I K K E F O R E B Y G G E L S E E R G E N E R E L T R E T T E T M O D A T H I N D R E E N U Ø N S K E T T I L S T A N D ,

H Æ N D E L S E R E L L E R E T P R O B L E M .

Det er oplagt at

man i lokalområdet

har et sted, hvor

man kan diskutere,

hvilke relevante

beskyttelsestiltag

man kan sætte i

værk i.


En væsentlig del af rammesætningen af den nye SSP organisering er at skabe et fælles sprog og en fælles viden om krimi-

nalitetsforebyggelse. Dette støttes blandt andet af analysen af SSP organisationen, foretaget af LG Insight afgivet i novem-

ber 2011.

F Æ L L E S S P R O G O G V I D E N

Det vil således være en

lige så forkert fokusering,

hvis gadeplansindsatsen

brugte 80 % af deres tid

på den generelle forebyg-

gelse, som hvis SSP se-

kretariatet brugte 80 %

af sin tid på det individu-

elle forebyggelsesarbej-

de.

Vi skal gøre det sam-

men, men vi skal ikke

gøre det samme.

Styrken i lokaludvalgene

skal blandt andet ligge i

en klar rollefordeling,

hvor alle bidrager med

det, som deres faglighed

rummer.

Vi ønsker således ikke at

politiet skal gøres til en

dårlig socialrådgiver eller

socialrådgiveren til en

dårlig skolelærer. Alle

skal deltage i det krimi-

na l i te ts forebyggende

arbejde med netop deres

forcer.

Vi bliver langt færre i

SSP Odense.

En af de forandringer,

man vil se i SSP arbejdet

i Odense er, at organisa-

tionen vil blive mindre.

Når man spørger om,

hvor mange, der selv

anser at de arbejder med

SSP, så viser den seneste

opgørelse, at det mener

354 personer i Odense.

Dette tal skal bringe væ-

sentligt ned!

Der er og skal fortsat

N E T V Æ R K S E A R B E J D E E R N Ø G L E N

… fortsat fra side 9

Når vi snakker om gene-

rel og specifik forebyggel-

se kontra den individuelle

forebyggelse, så er der

ikke tale om et enten

eller.

Man kan sige det sådan,

at det generelle og det

specifikke bygger på og

justeres løbende i forhold

til det individuelle.

På samme måde kan man

sige, at det individuelle

vil påvirkes af vores ar-

bejde med det generelle

og specifikke.

Det er således kun muligt

at sætte procenter på

fordelingen af vores fo-

kus, hvis vi samtidig er

enige om, hvem og hvad

vi snakker om.

Si de 13 D E N S P E C I F I K K E F O R E B Y G G E L S E

SSP Odense er en organisation præget af stort engagement og stor mangfoldighed. Indsatser og arbejdsmetoder er tilpas-

set lokale behov og vilkår, ligesom der er valgt forskellige løsninger på koordinering og registrering. Ikke alle forskelle er

dog betinget af lokale forskelligheder. Der mangler et fælles rammesæt, som sikrer en hensigtsmæssig rød linje i metoder

og tiltag gennem såvel det centrale, regionale og lokale SSP-arbejde. Der skal udvikles og fastlægges en model for SSP-

organisationens fælles strategiske ramme, som samtidig sikrer en dialog og rummelighed, der tager højde for regionale

og/eller lokale forskelle.

(LG Insight 2011:4)

Netværk

som

tema

være mange, der arbejder med

at forebygge kriminalitet, men

der skal ikke være nær så

mange, der arbejder i SSP

samarbejdet.

For bedre at kunne forklare

distinktionen mellem de to

områder, så skal der fokuseres

på formålet med reorganiserin-

gen. For at kunne flytte vores

primære fokus fra den individ-

orienterede forebyggelse, så er

vi også nødt til at flytte os fra

det individbårne SSP arbejde,

hvor mange bidrag bygger på

fornemmelser og ”synsninger”.

Denne del af temaet om net-

værksarbejde vil blive foldet

yderligere ud i det næste afsnit

om den individuelle forebyggel-

se.


S T Y R K E L S E V I A U D D A N N E L S E

stå af tre trin, hvor det

første bliver en pligtig

uddannelse for alle, der

skal arbejde i SSP samar-

bejdet.

Grunduddannelsen vil

samtidig kunne tilbydes

til alle andre, der arbej-

der på kanten af SSP, for

derved at styrke forbin-

delsen mellem de mange

aktører i kommune, politi

og boligorganisationer,

der bidrager til det krimi-

na l i te ts forebyggende

arbejde.

Videreuddannelse og

overbygning

Der vil samtidig blive

udviklet videreuddannel-

se og overbygningsud-

dannelse for dem, der via

deres arbejde har behov

for en mere konkret vi-

den.

SSP uddannelsen vil sam-

tidig blive suppleret med

temamøder, hvor emner

som rusmidler, radikalise-

ring og lignende vil kunne

være temaer.

Et af sekretariatets tiltag

for at styrke arbejdet i

organisationen vil ske

gennem uddannelse.

Det fælles sprog, af-

grænsningerne mellem

generel, specifik og indi-

viduel forebyggelse, vi-

den om risiko– og be-

skyttelsesfaktorer og

meget andet. Det bliver

nogle af temaerne i den

nye SSP uddannelse.

Uddannelse i tre trin

Vores uddannelse vil be-

Vi starter med ledelsen

For at give den nye SSP orga-

nisation den bedst mulige

start, så starter vi uddannel-

sen hos ledelsen.

Det betyder, at det første

uddannelseshold vil være for

ledergruppen og for dem, der

skal sidde for bordenden af

lokaludvalgene.

Sigtet vil være såvel SSP i

praksis, som en mere grund-

læggende indføring i strategi-

en bag SSP Odense.


I den individuelle forebyggelse vil der

blandt andet være:

- Fokus på kriminelle handlinger eller

undtagelser.

- Fokus på konkrete handlinger og

opfølgning.

- Fokus på, at alle aktører træder til

med deres specifikke faglighed.

En væsentlig del af processen omkring

skabelse af de fire hovedtemaer i SSP

Odenses indsatsområde handler om at

opbygge en fælles referenceramme

for, hvordan vi drøfter børn og unge i

Odense, og hvordan vi taler om de

forskellige typer af forebyggelse.

Det betyder, at vi vil opgradere, syste-

matisere og ensrette det materiale, vi

bruger til drøftelse af individuelle sa-

ger. Det drejer sig som eksempel om

vores stamkort, der skal skærpes med

paradigmer, handleskemaer og tjekli-

ster.

Som lovet vil sekretariatet bringe den-

ne administrative styrke ind i lokalud-

valgene, herunder med såvel metodik

og systematik som rent praktiske ad-

ministrative ressourcer.

Målet er blandt andet, at vi med en

fælles tilgang, der dels bygger på vi-

den om, hvad der virker og dels ret-

ningsgives af vores metoder, vil opleve

en professionalisering af vores arbejde.

Netop i den individuelle forebyggelse

står vi overfor den udfordring, at den

tidligere har fyldt størstedelen af den

tid, der er brugt i lokaludvalgene.

Særligt for nogle lokaludvalg kan det

således opleves yderst vanskeligt at

skulle indgå i et paradigme og praksis-

skifte, hvor der alene skal bruges 20

procent af tiden på det individuelle.

Når de mange individuelle sager

fylder

Et helt centralt fokus i SSP organisatio-

nen er, at vi arbejder med en enstren-

get struktur, hvor vi ikke opretter frag-

menterede indsatser.

Vi kan dog med sikkerhed garantere,

at de lokaludvalg, der må have sådan-

ne udfordringer, at det ikke kan hånd-

teres indenfor de 20 procent, så vil der

blive afsat de nødvendige ekstra res-

sourcer.

Ingen lokaludvalg vil komme til at stå

alene!

I perioden fra den 21. januar 2013 til

den 30. januar 2013 faciliterer SSP

sekretariatet det første lokaludvalgs-

møde for alle 15 lokaludvalg. Ved disse

15 møder vil vi sætte fokus på de loka-

le udfordringer og styrker og sammen

med lokaludvalgene begynde på ram-

mesætningen for det fremadrettede

arbejde, herunder eventuelle lokale

behov for ekstra ressourcer.

Si de 14 D E N I N D I V I D U E L L E F O R E B Y G G E L S E

D E N I N D I V I D U E L L E F O R E B Y G G E L S E E R E N

I N D S A T S S O M I N D E B Æ R E R , A T M A N F O K U S E R E R P Å K R I M I N E L L E H Æ N D E L S E R O G U N D L A D E L S E R ,

O G H V O R D A N D I S S E S T O P P E S E L L E R R E D U C E R E S .

En væsentlig del af

processen handler om

at opbygge en fælles

referenceramme for,

hvordan vi drøfter

børn og unge, og

hvordan vi taler om de

forskellige typer af

forebyggelse.

Anbefaling fra kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet

For udvikling af et værktøj til systematisk identifikation foreslår kommissionen følgende:

- at der gennemføres en identifikation og indbyrdes vægtning af relevante risikofaktorer, der erfaringsmæssigt foreligger

oftere hos børn og unge, der bliver involveret i kriminalitet,

- at der på baggrund af de således identificerede relevante risikofaktorer udarbejdes et værktøj til identifikation af disse

risikofaktorer hos kriminelle eller kriminalitetstruede børn og unge, der kommer i myndighedernes søgelys.

- at der for hver af de identificerede risikofaktorer opstilles et katalog over relevante reaktionsmuligheder med henblik på

så tidligt som muligt at skride ind med en relevant indsats for at fjerne risikofaktorerne, såvel hos det enkelte barn eller

den enkelte unge som i et identificeret problemområde, i det omfang det er muligt, og

- at der på baggrund af de identificerede risikofaktorer desuden udarbejdes et værktøj, der gør det muligt at foretage en

systematisk vurdering af kriminalitetsrisikoen for centrale pædagogiske miljøer og boligmiljøer, som børn og unge befinder

sig i, herunder skoler, større nabolag mv.

(Betænkning nr. 1508/2009:15)


Socialstyrelsen har arbej-

det konkret videre med

relevante risiko- og be-

skyttelsesfaktorer. Dette

arbejde er SSP Odense

gået med ind i, hvilket

betyder, at vi allerede nu

deltager i arbejdet med

metodeudvikling af rele-

vante værktøjer såvel til

identifikation som til ind-

satser.

Handlinger baseret på

evidens

SSP Odense er på vej til

at udvikle sig fra en orga-

nisation, der arbejder

med en forsøgsbaseret

tilgang til en organisati-

on, der arbejder med en

evidensbaseret tilgang.

Når der som i projektet

med risiko- og beskyttel-

sesfaktorer fokuseres på

handlinger baseret på

evidens, retter det sig

mod alle SSP Odenses

fire hovedtemaer; den

generelle, den specifikke

og den individuelle fore-

byggelse samt rusmidler.

Det betyder, at der – når

vi snakker om evidens –

ikke er nogle modsæt-

ningsforhold mellem de

forskellige hovedtemaer.

S S P O D E N S E A R B E J D E R M E D R I S I K O – O G B E S K Y T T E L S E S F A K T O R E R

Si de 15 D E N I N D I V I D U E L L E F O R E B Y G G E L S E

Når vi snakker om evidens skal det

samtidig forstås i den kontekst, at

det dækker over tilgangen til vores

arbejde og ikke nødvendigvis, at vi

kun igangsætter tiltag, der allerede

er evidens for virker.

I praksis betyder det, at vi vil arbej-

de systematisk med projektbeskri-

velser af metoder, målsætninger,

succeskriterier og terminer for eva-

lueringer mv.

alene med deres udfor-

dringer og hvor alle bi-

drager med det, de kan.

Systematik og temati-

sering

SSP sekretariatet vil

fremover koordinere op-

lysningerne fra politiet,

boligorganisationerne og

kommunen og herigen-

nem sikre tematiseringen

af lokaludvalgsmøderne.

Sekretariatet vil samtidig

sikre opfølgningen på

stamkort og tjeklister,

hvor relevante oplysnin-

ger som for eksempel

status, opfølgning og

ansvarlige påføres.

De enkelte faggrupper i

lokaludvalget vil forud for

møderne modtage de

tematiserede dagsordner,

og de forpligtes til at

være forberedt, herunder

ved at have indhentet

eventuelle oplysninger fra

deres kollegaer i lokalom-

rådet.

Et eksempel...

En SSP kontaktlærer på

en skole oplever, at en

gruppe unge er begyndt

at opholde sig omkring en

adresse ved skolen, hvor

der formodes at være

hashsalg.

Oplysningerne med de-

taljering af allerede

iværksatte tiltag mv.

indsendes til SSP sekre-

tariatet.

Sagen tematiseres og

lokaludvalget drøfter

håndtering af sagen på

det førstkommende lokal-

udvalgsmøde.

De forskellige fagligheder

på mødet byder ind med

deres mulige bidrag til

løsning af udfordringen.

SSP sekretariatet sam-

menfatter mødets beslut-

ninger, og der påføres

ansvarlige.



De enkelte lokaludvalg

skal vide, hvad der sker i

deres lokalområde.

Hvad er udviklingen og

tendenserne, hvad er der

af konkrete sager, hvad

siger data, og hvordan

skal der arbejdes med

det.

For at dette arbejde kan

sikres, skal de nødvendi-

ge fagligheder være til

stede, og de skal være

forberedt og opdateret.

Deltagerantallet i lo-

kaludvalgene begræn-

ses

På sigt vil vi begrænse

deltagerantallet i lokalud-

valgene, sådan at de

enkelte udvalg vil være

repræsenteret med én af

hver faglighed.

Vi vil understøtte skabel-

sen af en kultur, hvor de

enkelte fagligheder lø-

bende drøfter sager med

hinanden på tværs af

skoler, institutioner, klub-

ber og lignende.

Vi ønsker at skabe et

fokus på lokalområderne

som én helhed, der tager

et fælles ansvar for om-

rådets børn og unge og

hermed også lokalområ-

dets sundhed og trivsel.

Vi ønsker at skabe en

kultur, hvor ingen står

Netværk

som

tema

På det kommende lokalud-

valgsmøde vil sagen blive fulgt

op, og der vil blive gjort status.

Lokaludvalgsmødets poster

skal besættes

For at sikre de relevante faglig-

heder skal lokaludvalgets po-

ster besættes.

Den enkelte repræsentant skal

samtidig have en suppleant

med samme faglighed, sådan

at man om nødvendigt har

mulighed for at sende en aflø-

ser.



SSP Odenses indsats

overfor rusmidler bygger

på Sundhedsstyrelsens

anbefalinger og herunder

den overordnede målsæt-

ning for den danske nar-

kotikapolitik om at be-

grænse tilgangen af nye

stofmisbrugere mest mu-

ligt, at begrænse udbre-

delse af stoffer mest mu-

ligt og samtidig at tilbyde

behandling og begrænse

skader af den brug, der

trods alt finder sted.

Rusmidler bliver et

gennemgående tema

ser i det faldende antal af

narkotikaeksperimente-

rende unge. På den an-

den side ses der en stig-

ning i antallet af unge,

der indlægges med for-

giftninger, ligesom der

over 10 år er set en væ-

sentlig stigning i psykiske

indlæggelser med en

stofrelateret bidiagnose.

Da det samtidig er et

ganske videnskrævende

fagområde, vil der blive

sat et særligt fokus på

Der er således på den

ene side positive tenden-

netop dette område i SSP

Odense; et område, som

de enkelte lokaludvalg vil

kunne trække på.

Forældrene er en del af

udfordringen.

Når vi i SSP Odense sæt-

ter fokus på rusmidler, er

det samtidig et fokus på

alkohol. Lokale undersø-

gelser i en række 8. klas-

ser, via anonyme under-

søgelser, har vist, at der

særligt blandt forældrene

G O D T O G S K I D T . . .

kant fald i brugen af alle

illegale stoffer fra 2007 til

i dag.

Det fremgår dog også, at

der på trods af de målte

fald registreres flere for-

giftninger på landets ska-

destuer.

Blandt de yngre ses ty-

pisk forgiftninger med

hash og centralstimule-

rende stoffer.

Det fremgår ligeledes, at

der i disse år ses en hyp-

pigere indlæggelse af

psykiske patienter med

stofdiagnoser. Blandings-

brug er dominerende,

men ses der på enkelt-

stoffer, er hash det domi-

nerende stof.

Antallet af personer, der

indlægges til psykiatrisk

behandling med en stof-

relateret bidiagnose, og

hvor der tale om hash-

misbrug, er mere end

tredoblet over de seneste

10 år.

(Sundhedsstyrelsen 2012).

H V A D S I G E R T A L L E N E ?

Fra Sundhedsstyrelsens

årsrapport vedrørende

narkotikasituationen i

Danmark kan det blandt

andet konstateres, at der

ses en faldende tendens i

det eksperimenterende

brug af illegale stoffer,

især i aldersgruppen un-

der 25 år.

Færre misbrugere,

flere forgiftninger

Den faldende tendens ses

også blandt de helt unge.

Blandt de 15-16-årige på

9. klassetrin, ses et mar-

Si de 16 R U S M I D L E R

Antallet af personer, der indlægges til psykiatrisk behand-

ling med en stofrelateret bidiagnose, og hvor der tale om

hashmisbrug, er mere end tredoblet over de seneste 10 år.

FAKTA

Fokusområdet rusmidler vil blive

indarbejdet aktivt som tema i alle

de tre øvrige hovedtemaer i fore-

byggelsesarbejdet; den generelle,

den specifikke og den individuelle

forebyggelse.

Narkotikasituationen i Danmark 2012 (Sundhedsstyrelsen 2012:53)


findes flertalsmisforståel-

se omkring alkohol. Un-

dersøgelsen viste, at ca.

80 procent af forældrene

var af den opfattelse, at

de unge drak, når de

holdt fester. Flere foræl-

dre brugte dette som

begrundelsen for, at man

arrangerede fester for de

unge, hvor det var de

voksne der udleverede

alkoholen under kontrol-

lerede rammer.

Begrundelsen blandt for-

ældrene var, at når nu

alligevel de unge drak,

var det trods alt bedre, at

der var voksne til stede.

Når man samtidig spurgte

de unge selv, fremkom

der en andet historie.

Ca. 80 procent af de unge

kunne nemlig fortælle, at

de under de fester de

havde deltaget i, alene

havde drukket de gange,

hvor festerne blev afholdt

med voksne, der udleve-

rede alkoholen.

Man kan således sige, at

Si de 17 R U S M I D L E R

kræfter bedst muligt

Når der er nogen, der

ikke fremover skal sidde

med i lokaludvalgene, er

det ikke fordi de ikke er

vigtige, tvært imod.

Det handler om, hvordan

vi bruger vores kræfter

bedst; eller hvordan vi

bruger vores ressourcer

bedst.

Vores nye virkelighed

med færre ressourcer

betyder, at vi skal inno-

vere vores arbejde for

fortsat at sikre den opti-

male velfærd.

Man kunne godt vælge,

at alle medlemmer af de

tidligere 30 lokaludvalg,

fik sæde i de 15 nye.

Dog synes det oplagt, at

disse møder vil blive inef-

fektive og langsomme, og

at de mange kræfter ville

kunne bruges langt bedre

ude blandt vores børn og

unge.

En udfordring venter

Der ligger dog en stor

udfordring foran os. Om



Når vi bevæger os væk

fra ”synsninger” og over

mod en videns-baseret og

konkret sagshåndtering,

vil behovet for de manges

meninger heller ikke læn-

gere være tilstede.

Dette skal og må ikke

forveksles med de man-

ges viden, som fortsat er

helt central. De manges

viden er nødvendig for at

kunne professionalisere

SSP arbejdet!

Vi skal bruge vores

Netværk

som

tema

end netværksarbejdet er nøg-

len til SSP arbejdet i Odense,

så er det også på mange områ-

der en ny måde at arbejde og

tænke på.

Nok er vi vant til at netværke,

men vi er i dag meget fokuse-

ret på det helt nære; vores

skole, vores institution, vores

klub og så videre.

I vores nye virkelighed skal vi

alle se os selv som en del af

løsningen for hele vores lokal-

område. Og vi skal gøre det,

fordi ingen er stærkere end det

svageste led...

flertalsmisforståelsen blandt

forældrene var den primære

årsag til de unges alkoholindtag,

herunder nogle unges alkohol-

debut.

SSP Odense har her en stor

opgave i såvel den generelle og

specifikke forebyggelse som i

arbejdet med at støtte de indivi-

der, der er kommet for langt.


Af Ebbe Krogaard

Vicepolitiinspektør

Fyns Politi

Odense kommune og

Fyns politi har i 2012

besluttet at indgå i et

ligeværdigt partnerskab

omkring SSP-Odense og

lokalråd Odense og har i

den forbindelse nedsat en

bestyrelse, som også er

repræsenteret af boligor-

ganisationerne.

SSP-sekretariatet er i fuld

gang med opbygning af

sekretariatet og igang-

sætningen af den nye

SSP-organisation med

ledergruppen og lokalud-

valgene.

Ved Fyns Politi er vi me-

get optaget af det fore-

byggende arbejde. Vi er

for tiden ved at udarbej-

de politiets strategi for

forebyggelse, og den vil i

en vis udstrækning æn-

dre på måden vi forebyg-

ger og laver kriminalpræ-

ventiv håndtering på.

Meget af inspirationen

kommer fra den evidens-

baserede forskning på

området, men også fra

SSP-projektet og erfarin-

ger fra tidligere samar-

bejde, hvor vi deltager i

netværk med kommuner-

ne på Fyn.

Med SSP Odense opstar-

ten glæder vi os specielt

til den systematik, som

sekretariatet vil sikre,

hvor der i håndteringen

efter metode med analy-

se – evidens – handling,

vil være muligheder for at

fokusere og bruge res-

sourcer i den generelle

forebyggelse.

Vi glæder os til at blive

bedre til at medinddrage

civilsamfundet og være

med til at formidle, at

forebyggelse i høj grad er

Si de 18

INDBLIK

personlige og familiemæs-

sige beslutninger og ikke

noget, som kun er forbe-

holdt os som professionelle

offentlige sagsbehandlere.

2013 vil være året, hvor

ændringen af SSP-Odense

for alvor vil blive synlig og

i lokalpoliti Odense er vi

klar, og har kvalificeret

personale udpeget til at

besætte alle poster i SSP-

organisationen. Vi vil i

fremtiden bidrage med at

SSP-Odense vil være un-

derstøttet og tidssvarende,

således at dokumentatio-

nen i fremtiden vil service-

re på væsentlige områder i

hele vort samfund.

P O L I T I E T E R K L A R T I L N Y S S P O R G A N I S E R I N G


M Æ N D U D E N U D D A N N E L S E B E G Å R O F T E S T N Y K R I M I N A L I T E T

Blandt de mænd med en grundskoleuddannelse, der i 2008 blev løsladt fra afsoning eller fik en fældende

strafferetlig afgørelse, begik 44 pct. en ny lovovertrædelse i løbet af to år. Den tilsvarende andel for mænd

med en videregående uddannelse var 17 pct. Forskellen er størst i de yngre aldersgrupper og mindskes

væsentligt med alderen. Samme mønster findes for kvinderne, men med noget mindre forskelle. Af samtlige

personer, der blev løsladt eller dømt i 2008, begik i alt 32 pct. af mændene og 14 pct. af kvinderne en ny

lovovertrædelse inden for to år. Det er uændret i forhold til året før.

(Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 642, 2012:1)

Si de 19

INDBLIK

(Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/BU22)

Strafferetlige afgørelser i alt i Odense

Fældende afgørelser (skyldig)

2007 2008 2009 2010 2011

15 år 91 44 69 53 58

16 år 125 100 124 111 125

17 år 103 126 162 102 141

18 år 147 175 175 191 202

19 år 185 237 213 250 274

20 år 185 201 225 250 262

21 år 211 215 224 231 262

22 år 188 202 194 251 251

23 år 180 188 222 212 253

24 år 130 176 164 199 246

Danskerne anmelder i dag mere end fire gange flere straffelovsovertrædelser til politiet, end vi gjorde i

1950. Samfundets velstand, tomme boliger i dagtimerne, ændrede forsikringsforhold og større anmeldel-

sesvillighed kan være nogle af årsagerne. Siden 1990’erne har den anmeldte kriminalitet dog været i tilba-

gegang, hvilket primært er et resultat af færre anmeldte ejendomsforbrydelser. Til gengæld er der flere

anmeldte voldsforbrydelser.

(Kilde: Danmarks Statistik, Danmark i tal 2012:10)


Bagsiden

Den 1. februar 2013 starter SSP sekretariatets nyeste medarbejdere. Sekretari-

atet stiller herefter med et stærkt hold fra venstre bestående af:

René Bøye SSP konsulent

Henning Arentsen SSP konsulent

Tommy Holst sekretariatsleder

Irene Aggedam administrations– og kommunikationsmedarbejder

Pia Wittenborn SSP konsulent

Sekretariatet har stillet sig klar på SSP broen, som vi lover at sikre, så vi trygt

kan krydse den sammen og komme over på den anden side til den nye SSP or-

ganisation.

Velkommen til SSP Odense

www.sspodense.dk

Documents

SSP Broen - Januar 2013