M A R T S 2 0 0 8 N R . 1 7

"Vi vil være en attraktiv og troværdig militær partner for alle, der deltager i forsvaret og beskyttelsen af Dan-mark. Vi vil udvikle og anvende vores kapaciteter aktivt i totalforsvaret efter samfundets behov. Vi vil skabe relevante og udfordrende aktiviteter for frivillige, så viljen til at træde frem motiveres"

+ Patruljekonkurrence Blå Negl | Indsættelser | 4. maj invitation | Samfundets beredskab | Våbenopbevaring

på øvelse inden Irak

SSR: Både i Brabrandog BagdadNutidens hjemmeværn

kan både kæmpe ogslukke brande

Jens Sund oberstløjtnant

Distriktschef

2

Tekst

L E D E R E Nww

w.h

jv.d

k

I N D H O L D

Tekst

Patruljekonkurrence Blå Negl. . . 4

Indsættelse ved millionrøveri i Brabrand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Støtte til alarmcentral . . . . . . . . . . 9

Storm over Århus . . . . . . . . . . . . . . 10

Opbevaring af hjemmeværns- personels tjenestevåben. . . . . . . . 11

Retningslinier for bevogtning . . . 12

Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Styrkelse af samfundets beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Invitation til 4.-maj arrangement . 19

SSR: Både i Brabarnd og Bagdad 20

Indsættelser 2007 . . . . . . . . . . . . . . 26

Forsvarets ressourcer tænkt ind i det civile beredskab . 28

Vi er noget ved musikken . . . . . . . 31

Bevogtningsøvelse i Silkeborg . . 32

Køreuddannelse i Finnerup. . . . . . 33

Distriktet i tal. . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Taktisk seminar på Skive Kaserne . . . . . . . . . . . . . . 36

Goddag og farvel. . . . . . . . . . . . . . . 38

Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . 40

En ny aftale mellem Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen, Århus Brandvæsen og Distriktschef OL Jens Sund styrker samarbejdet mellem Hærhjemmeværnet i Østjylland og Bered-skabet i Århus.

For at ensrette grund-laget for udførelse af bevogtning i fredstid, har forsvaret haft nedsat en arbejds-gruppe bestående af Hærens Operative Kommando og Hjem-meværnskommandoen med deltagelse af Hæren, Søværnet og Forsvarets Bygnings- og Etablissement-stjeneste.

Nutidens hjem-meværn kan både kæmpe og slukke ildebrande. Ved SSR i Midtjylland er fokus 100 % på de militære færdig-heder. Færdigheder, der kan bruges og bliver brugt.

S I D E 1 6 S I D E 2 0S I D E 1 2

Udgivet af:Hærhjemmeværns-

distrikt Østjyllandwww.hhdejl.dk

Telefon 72 44 00 00

Ansvarshavende:OL Jens Sund

Redaktør:??????????????

Forsidefoto:???????????

Koncept, layout og sats:

GB Grafisk Reklamebureau

Oplag:3.500 stk.

3

Tekst

Jens Sundoberstløjtnant, Distriktschef

Patruljekonkurrencen

Blå Negl i Vejle

ww

w.h

jv.d

k

Mørket er tæt, det regner og stormer og mud-deret hænger i store flager op af støvlerne. Og ikke nok med det, der er stadig over 30 km til mål, 8 militære øvelsesposter, der skal gennem-føres, en fjendestyrke, der leder efter dig og din makker. Rygsækken vejer 17 kilo og der er ikke udsigt til mange timers søvn, når lyset kommer om nogle timer.

På patrulje tilhelvede tur-retur

Klaus Daugaard Løkke og Thomas Spangsbjerg Beu gør klar til sprængning af jernbane under årets Blå Negl i Vejle.

P A T R U L J E K O N K U R R E N C E

4

Fredag den 22. februar blev en af årets hårdeste øvel-seskonkurrencer, Patruljekonkurrence Blå Negl, skudt i gang i Distrikt Vejle. Forude ventede 40 timers hårdt, rent militært håndværk, og stort set ingen søvn. Her er kun adgang for de skarpeste, de bedste og mest udholdende m/k. Tøsedrenge har ingen adgang.

2 nætter på march, overdagning i regnvejr, 60 km med rygsæk i storm, mudder, regn og mørke. Derudover 11 poster, som skal findes og bestås i både god tid og med gode point. Når de 40 timer er overstået og holdene har overlevet stress, fysisk udmattelse, krævende samarbejde og mental udfordring, så er det kun de bedste, som står tilbage. I alt 43 hold fra hele landet deltog. Heraf 16 fra Tyskland og 6 fra Livgarden. Fra HHD Østjylland stillede 4 skarpe hold, og at et af dem, Flemming Adamson og Peter Olsen fra MOT INF, løb med hædersbevisningen Den Sølvfarvede Barnesko, som konkurrencens hurtigste hold og nyslået rekordholder: De slog den tidligere rekord med over en time. De måtte dog se sig slået i den samlede stilling af Allan Christiansen og Troels Bo Jensen fra MOT INF i Vejle, der løb med pokalen Den Gyldne Støvle. Kun 13 hold gennemførte.

Omgik flere markeringsstyrker

For Peter Olsen og hans makker startede konkurrencen ellers ikke så godt.- Vi blev sat af et sted i mørket, der fredag aften. Og så skulle vi jo ellers først finde ud af, hvor vi var, hvor vores første post lå, og så skulle vi omgå de markerings- og fjendestyrker, som selvfølgelig var ude og lede efter os. Det tog en del mere tid, end vi havde regnet med og vi var sikre på, da vi endelig begyndte at få orienteret os, at vi nu var langt bagefter alle andre. Men det skulle ikke slå os ud. Konkurrencen var jo først lige begyndt, siger Peter Olsen.- Da vi så endelig nåede til vores første post, fandt vi ud af, at vi var de første på stedet - det var vildt fedt at få at vide. På den måde fik vi jo lige lidt selvtillid. Det gjorde nok også, at vi var ekstremt forsigtige, når vi gik mellem posterne. Vi var jo blandt de hurtigste på nuværende tidspunkt. Hele 3 gange opdagede vi fjendestyrker, før

de opdagede os. Det var en ret fed fornemmelse at vide, at de var ude og lede efter os, at vi kunne se dem, men at de ikke kunne se os. Der var det vi virkelig fik brug for al den patruljeøvelse, vi har trænet igen og igen, siger Peter Olsen med smil i stemmen.

80 % vilje og 20 % styrke

Ifølge kaptajn Allan From Andersen, informationsofficer ved HHD Vejle, så kræver gennemførelsen af konkurren-cen 80 % vilje til at ville, og 20 % styrke til at kunne. - Men selvfølgelig hænger tingene sammen. Hvis man har trænet rigtigt og godt nok, så kommer viljen til at gen-nemføre og selvtilliden til at kunne også. Alt for mange har simpelthen ikke trænet godt nok.

På patrulje tilhelvede tur-retur

Posten skal løses til punkt og prikke for at opnå maksimum point.

’’

Det tog en del mere tid, end vi havde regnet med og vi var sikre på,

da vi endelig begyndte at få orienteret os, at vi nu var langt bagefter alle andre. ’’P A T R U L J E K O N K U R R E N C E

5

Grantræer, sult og carporte

Da fredagens nat var omme havde Peter Olsen og Flem-ming Adamson allerede nået 5 af de i alt 11 poster, så det var med god samvittighed, at de gravede sig ned under nogle grantræer med udsigt over et nærmest parklignende område, hvor de kunne nyde en flot solopgang.- Vi ville egentlig have gået en times tid længere for at komme nærmere på den næste post, som ville åbne klok-ken 18. Men vi var simpelthen for sultne, trætte og våde. Så vi gravede os ned inde blandt nogle graner, fik mad, nød udsigten og lagde os til at sove. Og vi fik faktisk nogle gode timers søvn begge to - det var nok det, der i sidste ende var med til at gøre forskellen. Lørdag aften kl. 18 åbnede posterne igen, og Peter og Flemming gjorde sig allerede ved 16-tiden klar til at gå videre. - Vi ville være 100% sikre på, at vi kom først til post 6. Så vi sneg os af sted mens det stadig var lyst. Det gjorde det selvfølgelig noget sværere at skjule sig, men vi holdt os væk fra alle veje og skjulte os godt i terrænet. Vi ankom da også til posten allerede kl. 17. Og de ville ikke lukke os ind! Så i en time skjulte vi os i en nærliggende nedlagt carport, hvor vi kunne overvåge indgangen til posten sådan, at hvis en anden gruppe skulle indfinde sig, så ville vi nå først hen til posten, griner Peter, - vi ville være de første.

P A T R U L J E K O N K U R R E N C E

Varme og vand

Paradoksalt nok var varmen et problem for mange af holdene. - Normalt er der ret koldt i februar. Sidste år havde vi f.eks. både isslag og snestorm. Men i år var det faktisk varmen og mudderet, der stillede de største krav, siger Allan From. Varmen gjorde at ikke alle fik nok at drikke, de dehydre-rede og mudderet gjorde det ekstra hårdt at gå i terrænet. Men så må de igen træne bedre og frem for alt huske, at drikke hvad der svarer til ½ liter vand i timen. Jeg plejer at sige, at hvis urinen er mørkegul - så er det sgu tid til at drikke en liter vand, siger Allan From og smiler.Også Peter Olsen og Flemming Adamson oplevede problemer med vandindtaget. Flemming måtte en tur på skadestuen efterfølgende pga. dehydrering. - Det var dog hurtigt overstået, og alt var som det skulle være.

Flemming Adamson og Peter Olsen med "Den Sølvarvede Barnesko". De slot den tidligere tidsrekord med 1 time og 5 minutter.

’’

Varmen gjorde at ikke alle fik nok at

drikke, de dehydrerede og mudderet

gjorde det ekstra hårdt at gå i terrænet.’’

6

ww

w.h

jv.d

k

P A T R U L J E K O N K U R R E N C E

Succes for begyndere - fandme også næste år

Fra MOT INF i Århus deltog også Klaus Daugaard Løkke og Thomas Spangsbjerg Beu. Det var første gang de forsøgte sig i konkurrencen, men absolut ikke sidste gang.- Selvom vi måtte udgå til allersidst, så er det klart et super fedt set-up. Vi fik virkelig prøvet os selv af og fik tonsvis af udfordringer - også i vores militære håndværk. Og så er det sgu ikke for tøsedrenge, fortæller Klaus Daugaard Løkke. Og så har vi sådan, at fandme deltager vi næste år, vi var så tæt på at gennemføre og det var kun problemer med tiden, der hindrede os. Vi havde været super ude på posterne og var hverken ødelagte i benene eller andet. Så klart at vi vil vise dem næste år - vi kan fandme godt! smiler Klaus.

Fra Østjylland deltog også Brian Louring og René Louring fra HVK Silkeborg. René var dog så uheldig, at han i et uheld fik en lang flænge i panden, som skulle limes, så de måtte udgå. - Da vi kom til posten sagde de, at vi ikke måtte fortsætte pga. flængen, og på skadestuen sagde de, at René ikke måtte svede, for så ville såret springe op igen - men ellers havde vi fortsat, siger Brian - og selvfølgelig er vi med næste år!

Dennis Petersen og Uffe Kjær Hansen fra HVK Horsens måtte også udgå. Men de var med helt hen til lørdag aften. - Vi havde ikke forstået det sådan at posterne først åbnede kl. 18, så vi brugte mange kræfter på at bevæge os og holde os skjult hele lørdagen. Så da klokken endelig var 18 og posten åbnede, så var vi trætte og bentøjet var virkelig begyndt at hyle. Men næste år, så har vi trænet noget mere og der vil vi være med hele vejen, fortæller Dennis Petersen.

Vablerne værd

Trods det, at 2/3 af holdene ikke gennemfører, er alle hold enige om, at det er vablerne værd. Øvelsesledelsen lægger da heller ikke skjul på, at konkurrencen er et udskillelses-løb, for de hårde hunde. Men det er ifølge Klaus Daugaard Løkke helt okay.- Selvfølgelig er det hårdt, det er jo meningen. Men hvis man virkelig mener noget med det at være hjemmeværns-soldat, så er det altså i et set-up som dette, at man skal bevise sit værd! Jeg håber blot at flere fra Østjylland vil melde sig til næste år - om ikke andet så som markerings-styrke eller fjendestyrke. Og det kan man sagtens. - Jo flere fjender jo bedre, siger Allan From – jo sværere bliver det jo for deltagerne.

P A T R U L J E K O N K U R R E N C E

Fakta om Blå Negl• Øvelsen afholdes hvert år den sidste weekend i februar ved HHD Vejle,

og starter fredag sen eftermiddag og slutter søndag lige før middag.• Alle fra alle dele af forsvaret kan deltage.• Konkurrencen skal gennemføres i makkerpar og består af en rute på

min. 50 km, hvor der er indlagt mellem 10 og 20 poster med opgaver inden for alle dele af de militære fag.

• Fredag omkring 1900 bliver man blind-droppet et sted i Danmark, der-efter gives koordinaterne til holdets første post. Og så er der langt, hvis man ikke lige ved, hvor man er.

• Posterne har kun åbent mellem 1800 og 0700, så man går om natten og sover (hvis man får lov) om dagen.

• Man skal undgå at blive opdaget eller fanget af en fjende- eller marke-ringsstyrke eller af andre hold.

• Man får strafpoint, hvis man benytter sit våben eller hvis man bliver fanget.

• Vinderen bliver det hold med hurtigst tid og færrest strafpoint.

Når talen falder på træning, så påpeger både Peter Olsen og Allan From, at det ikke nytter noget at træne mange kilometer på flad vej med 10 kilo i rygsækken.- Mange de sørger blot for at have mange kilometer i be-nene. Det er ikke godt nok, siger Allan From. - I stedet skal man sørge for at gå på pløjemarker i både mudder og frost, så ben, ankler og udholdenhed bliver vant til den hårdere belastning, det nu engang er at gå i terrænet. Og så skal der 15-20 kilo i rygsækken.Og det er Peter Olsen enig i. - For vores vedkommende var det især den patruljetræning vi har haft, som var god. Det gælder om at få trænet. Konkurrencen er ikke for de sarte!

Øverst "Den Gyldne Støvle", som går til konkurrencens hurtigste hold, som samtidig har færrest strafpoint. Nederst "Den Sølvfarvede Barnesko", som går til konkurrencens hurtigste hold.

7

P A T R U L J E K O N K U R R E N C E

En ellers stille 3. juledag blev pludseligt afbrudt om aftenen kl. 22.49. Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland modtog på det tidspunkt en opringning fra politiet i Østjylland. Tidligere på dagen var der blevet begået et stort millionkup mod Danske Banks pengecentral på Edwin Rahrsvej i Brabrand. 3-4 personer slap væk med et kontantbeløb på omkring 26 millioner.

Politiets intense efterforskning af tyveriet havde pludse-lig givet reslutat, og et nyt gerningssted var dukket op i nærheden af Holme. Politiet stod på tidspunktet med en nedlagt landejendom med tilhørende arealer, som ikke kunne undersøges yderligere af kriminaltekniskafdeling grundet manglende lys. Derfor blev Hærhjemmeværnsdi-strikt Østjylland bedt om støtte til bevogtning og afspærring af ejendommen, indtil politiet kunne gennemføre arbejdet på stedet.

Opgaven blev straks sendt videre til Hærhjemmeværns-kompagni Århus Syd, som til politiets store overraskelse stillede med de to første hjemmeværnssoldater på ger-ningsstedet mindre en 30-40 minutter senere.

Næste morgen fremsendte politiet med kort varsel endnu en anmodning omkring indsættelsen. Denne gang bad man om en forlængelse af bevogtningen på stedet, så krimi-naltekniskafdeling kunne arbejde i fred for pressen, som allerede var begyndt at indfinde sig på stedet. Også denne opgave påtog Hjemmeværnskompagni Århus Syd sig.

Den samlede indsættelse blev afsluttet efter endt ger-ningsstedsundersøgelse fjerde juledag. Politiet var meget tilfredse med støtte fra hjemmeværnskompagniet.

HURTIg INDSæTTELSEVED MILLIONRøVERII BRABRAND

M I L L I O N R ø V E R I

Flugtbilen, som blev brugt til millionrøveriet i Brabrand, blev fundet nær Hørning. Her bugseres bilen væk til teknisk undersøgelse. Udbyttet fra røveriet blev 26,7 millioner. Foto: Scanpix

8

Støtte til alarmcentralDa politiet i Sydøstjylland den 1. februar 2008 tog deres nye alarmcentral i brug, skete det på baggrund af støtte til op-førelsen fra blandt andet politihjemm-værnssoldater fra politihjemmeværns-kompagnierne Skanderborg og Horsens.

Grundet tidligere erfaringer fra Sjælland, hvor computer-udstyr i stor mængde blev stjålet fra en alarmcentral under opførelse, valgte Sydøstjyllandspoliti at bede om støtte fra hjemmeværnet til sikring af deres central mens denne var under opførelse. Det forstås nok lidt bedre, når man ved, at centralen indeholder elektronisk udstyr for flere millioner kroner. Heri blandt computere, GPS’er til flådestyringssy-stemer, servere, radioudstyr m.v.

Det blev til en langvarig indsættelse over 15 døgn. Hele opgaven blev løftet af de ovennævnte kompagnier. Samlet blev der leveret mere end 280 timers indsættelse. ”Havde hjemmeværnet ikke støttet politiet ville det have haft stor indflydelse på belastningen blandt vores betjente i kredsen. Dette var én af de opgaver, hvor vi specifikt bad om politihjemmeværnet til gennemførelse.” udtalte politikommisær Jørgen Hestkær, som til daglig er ansvarlig for 112-centralen ved Sydøstjyllands politi. Han var meget tilfreds med soldaternes støtte. ”Det er bestemt ikke sidste gang vi beder om støtte fra hjemmeværnet” sluttede Jørgen Hestkjær af.

A L A R M C E N T R A L

’’Det er bestemt ikke sidste gang vi

beder om støtte fra hjemmeværnet”

siger Jørgen Hestkjær. ’’

Jørgen Hestkær, ansvarlig for 112-centralen, havde specifikt bedt om politi-hjemmeværnets støtte.

9

Overskriftoverskrift

Samarbejde mellem Østjyllands Politi og Hjemmeværnet forløb til UG, og politiets nye kommandostation bestod sin prøve.

Den nye kommandostation ved Østjyllands Politi skulle fredag den 22. februar stå sin prøve, da stormen ramte Århus. Stormen var bl.a. skyld i flere nedfaldne træer og grene, taget på Storcenter Nord var i fare for at blæse af og stormen gjorde færdsel på veje og stræder farlig.

Det betød, at politiets vagtchef om eftermiddagen rekvire-rede støtte hos hjemmeværnet og allerede kort efter kl. 18 var 15 mand fra HVK Eshøj og 1 fra distriktsstaben klar til at yde den støtte, som der var behov for. I tilfælde af indsæt-telse skulle støtten især bestå af patruljekørsel for bl.a. at sikre, at veje ikke var spærret af eventuelle nedfaldne grene eller træer, som kunne forårsage trafikuheld, samt sørge for afspærring efter behov. Selvom vejrprognosen på dette tidspunkt var aftagende vind, så opretholdt politiets indsatsleder beredskabet, og HVK Eshøj havde af politiet fået udleveret biler og materiel til brug ved en eventuel indsættelse.

Væltede træer og åbne el-installationer

Kl. 19.52 blev det første de 2 hjemmeværnshold á 6 indsat. På Skovriddervej, havde en borger anmeldt et væltet træ, som kunne være til fare for trafikken. Samtidig var der et

trafikuheld ved Gunnar Clausensvej, og det andet hold blev indsat kl. 20.12, som afløsning af brand- og redningsperso-nel, for at sikre de el-installationer, som blev skadet som følge af trafikuheldet. Kl. 20.39 blev beredskabet afblæst.

Rigtig godt samarbejde

Ifølge politikommissær Per Bennekou så var samarbejdet mellem hjemmeværnet og politiet rigtig godt.- Endnu engang så forløber samarbejdet med hjemmevær-net super godt. Det betyder, at vi, en aften som den fredag, hvor vi på et tidspunkt skal være 22 steder på én gang, ganske enkelt ville være i problemer, hvis ikke vi havde støtten fra hjemmeværnet. Det, at vi så hurtigt kan få støtte fra hjemmeværnet gør, at vi kan sikre en hurtig respons. Vi kunne simpelthen ikke besvare samtlige indkomne opgaver den fredag, uden støtte fra hjemmeværnet, så samarbejdet er så absolut positivt. - Den nye kommandostation gør også tingene nemmere for os, da indsatslederen nu bedre og hurtigere kan få overblik over situationen, og dermed også hvor fra det øvrige beredskab, vi behøver støtte, slutter Per Bennekou.

Storm over Århus

10

S T O R M O V E R Å R H U Sww

w.h

jv.d

k

OPBEVARING

6. På privat bopæl - Våbnets vitale del skal være udtaget af våbnet. Den

vitale del skal opbevares i gemme og under lås – ad-skilt fra våbnet.

- Våbnet – uden den vitale del – opbevares det sted på bopælen, der anses for sikrest.

Chefen for underafdelingen er bemyndiget til at AFVIGE fra ovennævnte, såfremt sikkerheden i opbevaringen derved klart forøges.

Særligt om bopælsforhold a. Såfremt bopælen forlades: (1) Kortvarigt (arbejde, ærinder, besøg m.v.)

- Bopælen aflåses, vinduer tilhaspes. (2) Langvarigt (sygdom, ferierejser m.v.)

- Våbnet afleveres til opbevaring på underafdelings-depot eller områdedepot, jf. forvaltende myndighe-ders bestemmelser herfor.

b. Hvis betryggende opbevaring ikke kan efterleves, skal: - Den eller de dele, der ikke kan opbevares efter bestemmelserne, afleveres til opbevaring på under-afdelingsdepot eller på områdedepot, jf. forvaltende myndigheds bestemmelser herfor.

ANSVAR OG TILSYN

7. a. Det enkelte medlem af hjemmeværnet har ansvaret for, at det udleverede våben opbevares som fastsat i denne bestemmelse, henholdsvis at foranledige aflevering til underafdelingen øjeblikkeligt, såfremt bestemmelserne ikke kan overholdes. Endvidere er den enkelte ansvarlig for afgivelse af melding til underafdelingen: - Ved uro/ustabilitet i egen situation eller hos andre medlemmer af hjemmeværnet.

BORTKOMST

9. Ved bortkomst af våben, vital del – uanset årsag – skal melding omgående afgives til underafdelingen, der foranlediger indberetning udfærdiget og indsendt samt foretages en politianmeldelse.

Ved tilvejekomst eller fund af ovennævnte genstande afgives endvidere omgående melding.

Distriktschef OL Jens Sund

Opbevaring af hjemmeværnspersonels

TJENESTEVÅBENpå privat bopæl og under transportDistriktet har erfaret, at der i det seneste års tid har været en del henvendelser omkring våbenopbevaring. Derudover har vi mistet et par vitale dele til våben i forbindelse med flytning af bopæl. Dette er helt UTILFREDSSTILLENDE og jeg finder det derfor på sin plads at medtage dele af bestemmelserne for våbenopbevaring og henstille til, at hver enkelt hjemmeværnssol-dat efterlever bestemmelserne, samt opfordre til, at førere på alle niveauer gennemfører den fornødne vejledning og kontrol.

Uddrag af hjemmeværnsbestemmelse 640-002: ”Opbevaring af hjemmeværnspersonels tjenestevåben på privat bopæl og under transport”.

11

O P B E V A R I N g

i fredstid i Danmark

Retningslinier for bevogtning

René Hansen ved det taktiske seminar på Skive Kaserne, weekenden den 23.-24. februar 2008.

Af KN René Hansen,OO ved HHD Østjylland

Den nye håndbog i bevogtning

For at ensrette grundlaget for udførelse af bevogtning i fredstid, har forsvaret haft nedsat en arbejdsgruppe bestående af Hærens Operative Kommando og Hjemme-værnskommandoen med deltagelse af Hæren, Søværnet og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste med henblik på at udfærdige retningslinier for gennemførelse af bevogtning i fredstid i Danmark. Retningslinierne har re-sulteret i den ”nye” (NOV 2007) hjemmeværnspublikation: ”HVS 9302-001-21, Håndbog i Bevogtning”, som delvist er godkendt af Rigspolitiet.

Overordnet set beskriver håndbogen principperne for bevogtning af militære og civile objekter i forbindelse med

politiets rekvisition af særlig hjælp til bevogtningsopgaver. Principperne forventes ligeledes at kunne bringes i anven-delse ved for eksempel afspærringsopgaver, som en del af almindelig hjælp til politiet.Jeg har i det følgende valgt at beskrive tre af de punkter (ansvar, magtanvendelse og bevogtning) som Håndbog i Bevogtning behandler med henblik på at give en kort intro-duktion til det videre arbejde, der ligger indenfor området bevogtningstjeneste i fredstid.

Ansvar for bevogtning

I følge Håndbog i Bevogtning, kan hjemmeværnet blive indsat som støtte til enten militæret eller Politiet, hvilket vil være bestemt af de geografiske lokaliteter.

12

ww

w.h

jv.d

k

R E T N I N g S L I N I E R F O R B E V O g T N I N g

Hjemmeværnets støtte til militæret vil knytte sig til de områder, der enten er faste eller midlertidige militære områder. Faste militære områder vil være kaserner, flåde-/flyvestationer og depotområder, hvorimod midlertidige militære områder vil være militære lokaliteter som oprettes i civile områder f.eks. udskibningshavne i forbindelse med deployering af større militære styrker eller områder med sensitivt militært materiel. Såfremt hjemmeværnet indsæt-tes til støtte for militæret, vil det selvfølgelig være under militær ledelse i den givne situation.Hjemmeværnets støtte til politiet vil derimod knytte sig til de civile områder, hvor politiet vurderer at der er/kan fore-komme en trussel og hvor politiet ikke selv kan løse opga-ven. Dette kunne f. eks. være lokaliteter med en midlertidig større koncentration af civile borgere, samfundsvigtige forsyningsinstallationer såsom lufthavne, trafikanlæg, telekommunikation, offentlige bygninger og meget mere.

Magtanvendelse/-beføjelser

Til at løse disse bevogtningsopgaver, vil bevogtningsstyr-ken og den enkelte hjemmeværnssoldat blive udstyret med en række magtbeføjelser, som helt specifikt vil udmønte sig i et ”Soldatens Kort” samt for førerpersonellet et ”Føre-rens Kort”. Disse kort vil blive udfærdiget ved forsvarsmi-nisteriet og vil blive afpasset den specifikke opgave i det specifikke geografiske område.Kortene vil blandt andet beskrive hvilke magtmidler, den pågældende bevogtningsstyrke kan benytte til løsning af deres opgave og vil være konkretiseret til nogle specifikke magtmidler der strækker sig fra tale til dødbringende magt.De mulige magtmidler vil dog til enhver tid blive autoriseret ud fra et princip om, at midlet skal være proportionalt med den opgave der skal løses, og at man skal kunne eskalere fra tale og opefter. Det skal dog tilføjes, at den enkelte til hver en tid jf. straffelovens §13 (nødværge) må beskytte sig

BevogtningBevogtning er defineret ved, at bevogtningsstyrken er tillagt magtbeføjelser. Dette er ikke tilfældet ved en afspærringsopgave, hvor personellet ikke har egentlige magt-beføjelser, men alene må tilkalde assistance fra politiet såfremt personellets anvis-ninger ikke efterkommes. Bevogtning kan således gennemføres på militære områder og under særlig hjælp til politiet (kræver Forsvarsministeriets bemyndigelse).

Hjemmeværns-publikationerHåndbog i Bevogtning kan som andre hjem-meværnspublikationer bestilles på www.hjv.dk for alle medlemmer af hjemmeværnet. Opmærksomheden henledes på at publika-tionen er klassificeret til TJENESTEBRUG og derfor ikke bør offentliggøres i sin helhed.

Publikationer bestilles på følgende måde:• Log ind på www.hjv.dk• Klik på ”Hjemmeværnsskolen”• Klik på ”Informationscenter”• Klik på ”her”• Klik på ”Værktøjskasse”• Klik på ”Bestil publikationer”

Publikationer bestilles på medarbejder num-mer (MA-nr.) og kun i ét eksemplar pr. person.

fortsættes side 14

13

R E T N I N g S L I N I E R F O R B E V O g T N I N g

selv og andre hvis et eventuelt angreb er til fare for liv eller førlighed og igen; hvis magtmidlet står i proportion med situationens farlighed.

Bevogtning

Bevogtning gennemføres efter de principper som enhver operativ opgave bygger på og opdeles overordnet set i tre faser: Planlægning (føringsvirksomhed), tilrettelæggelse (forberedelse af bevogtning) og gennemførelse (bevogt-ningens gennemførelse).I første fase skal føreren, som ved enhver anden operativ opgave, modtage sin opgaveanvisning, gennemføre sine taktiske overvejelser (OPgave – TId – SItuation – MUlighe-der = OPTISIMU) og gennemføre en tilbundsgående koor-dination med de andre aktører, som kan have indflydelse på opgavens løsning.I anden fase skal bevogtningsenheden, som ved ethvert andet område en militær enhed rykker ind i, gennemføre afsøgning, etablering af nærsikring, nærforsvar, hindringer og adgangskontrol samt gennemføre prøvealarmering.I tredje fase, gennemførelsesfasen, skal bevogtningsen-heden være rede til at imødegå de trusler, som vurderes at være mulige herunder forhold overfor bomber, beskydning, demonstrationer o.lign.

De kommende udfordringer

”Håndbog i Bevogtning” har ligget til grund for det taktiske seminar der blev gennemført på Skive Kaserne 23.-24. februar 2008, og som du kan læse mere om andet steds i dette nummer af ”HHD Magasinet”.Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland (HHD EJL) har høstet mange konstruktive overvejelser, der blandt andet skal ligge til grund for den forestående behandling af de

nye rammeplaner for Alfa-objekter. Ikke mindst på det logistiske område vil der forekomme store udfordringer når vores kompagniers behov for materiel til at løse en bevogt-ningsopgave skal planlægges fremskaffet og serviceret.En anden stor udfordring som ikke mindst distriktet, men som også resten af hjemmeværnet kommer til at stå over for, vil være at opnå accepten ved den enkelte hjemme-værns soldats familie samt arbejdsgiver til at løse skarpe operative opgaver, som kan indeholde en forhøjet risiko. Distriktets umiddelbare overvejelser på baggrund af dette ”accepts spørgsmål” har ledt frem til, at vi umiddelbart ser på muligheden for at udfærdige en informationspakke til arbejdsgiverne samt muligheden for at kunne gennemføre ”Pårørende arrangementer”.Er det realistisk at hjemmeværnet i fremtiden vil blive pålagt sådanne bevogtningsopgaver eller ej? Ja, hvis vi tager i betragtning hvilke personelmæssige mangler, som eksempelvis forsvaret lider under i øjeblikket, er det nær-liggende at forestille sig det scenarie hvor hjemmeværnet ved forhøjet beredskab vil blive bedt om at støtte. Kan vi så, rent uddannelsesmæssigt, løse disse opgaver? Igen må vi svare ja!, Hjemmeværnets tidligere kerneproduktion har jo netop været bevogtningsopgaver, men løsningen af bevogtningsopgaver i fredstid vil kræve en ekstra indsats i uddannelsen af den enkelte hjemmeværnssoldat. I forhold til tidligere bevogtningsscenarier vi vil nu og i fremtiden bevæge os i et miljø, hvor en eventuel modstander vil være svær at skelne fra den øvrige civile befolkning, og hvor en fejl kan få fatale konsekvenser for uskyldige borgere.Jeg vil som operationsofficer ved distriktet bede underaf-delingerne om at gøre sig nogle overvejelser for, hvorledes denne nye håndbog skal omsættes til håndværk, da det jo netop er dette produkt der skal sætte vores hjemmeværns-soldater i stand til at løse deres opgave. Disse overvejelser kan selvfølgelig ikke stå alene, og en decideret uddannel-sesplan er under udarbejdelse.

TerrorismeTerrorisme er i dag den absolut farligste trussel og den direkte årsag til, at Politiet kan anmode Forsvaret om hjælp til bevogtning af civile objekter.Den største trussel mod det bevogtede objekt og bevogtningsstyrken udgøres af fanatikere og deres eventuelle våbensystemer. Terrorangreb kan rette sig mod konkrete militære- og civile objekter eller mod civilbefolkningen generelt.

14

ww

w.h

jv.d

k

B E V O g T N I N g

Ny chef vedHVK KjellerupKaj Leo Jensen har afløst Lars-Jørn Frederiksen.HVK Kjellerups nye chef har arbejdet sig op fra gruppefører over en fireårig periode som delingsfører og overtager nu kommandoen over HVK Kjellerup. HHD Østjylland takker Lars-Jørn Frederiksen for en god chefperiode og ønsker Kaj Leo Jen-sen god fornøjelse i funktionen.

Kort nyt

Ny chef ved

HVK ÅrhusRolf S. Johnsen har afløst Carsten Toft.

Rolf har de seneste to år bestridt

posten som ROF ved HVK Århus,

og har tidligere fungeret som IBM i

en seksårig periode. Chefansvaret

overtages således af en mand, der har

et rigtigt godt kendskab til kompagniet.

HHD Østjylland takker Carsten Toft for

god indsats, og ønsker Rolf S. Johnsen

god vind.

Ny chef vedHVK SilkeborgHans Rytter har afløst Hans Jørgen Østergaard Madsen. Hans Rytter kommer netop fra en periode som KOF, men har tidligere fungeret som delingsfører, næstkommanderende og chef. HHD Østjylland takker Hans Jørgen Østergaard Madsen for godt samarbejde og ønsker Hans Rytter tillykke med kompagnitøjlerne.

Ny Informations-officer ved HHD EJLTheis T. Pedersen har afløst Karen Juul Pedersen. Theis kommer fra en stilling som Informationsofficer ved TRFM. Forud for det halve års tid ved regionen var han i halvandet år ledende informationsofficer i Hærhjemmeværnsdistrikt Djursland og inden da gennem fem år chef for HJVK 2309 Ro-senholm. HHD Østjylland takker Karen Juul Pedersen for engagement og god indsats og ser frem til et frugtbart samarbejde med Theis T. Pedersen.

15

Styrkelse afsamfundets beredskab

En ny aftale mellem Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen, Århus Brand-væsen og Distriktschef OL Jens Sund styrker samarbejdet mellem Hærhjem-meværnet i Østjylland og Beredskabet i Århus. For Hjemmeværnet i Østjylland betyder det, at vi fra nu vil blive brugt mere og bedre i forbindelser med sær-lige hændelser, som eksempelvis storm-flod, oversvømmelser, store brande og massive snefald. Aftalen blev underskre-vet den 25. marts af begge chefer under bevågenhed af både trykte og levende medier.

Det handler om robusthed og samarbejde

Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen er glad for aftalen, skønt den først og fremmest er en formalisering af et samarbejde, som allerede nu foregår i vid udstrækning, og som i øvrigt er både frugtbart og velfungerende.- Selvfølgelig samarbejder vi allerede nu. Men aftalen gør, at vi nu forpligter os på hinanden og vi fremadrettet kan styrke og forbedre vores øvelser, vores uddannelser og træning til et bedre samarbejde alle imellem. Det er jo fint at vi chefer sidder her, og siger vi vil samarbejde. Men samarbejde handler også om, at mine folk og hjem-meværnets folk lærer hinanden at kende, øver sammen og dermed kommer til respektere hinanden og hinandens kompetencer. Simpelthen at få afmystificeret, hvad det

16

ww

w.h

jv.d

k

S T Y R K E L S E A F S A M F U N D E T S B E R E D S K A B

er, de andre går og laver. Og så kommer godt samarbejde kommer ofte af personligt kendskab

Jakob Vedsted Andersen lægger især vægt på, at alle samfundets ressourcer kan komplimentere hinanden, også når det virkelig gælder. Det kan, ifølge Jakob Vedsted Andersen være med til at sikre en hurtig opgaveløsning til gavn for samfundet.- Det handler i høj grad om at styrke samfundets bered-skab. At skabe en robusthed, som sikrer, at vi altid kan levere de nødvendige ressourcer til beredskabet og at vi sørger for at udnytte de samlede ressourcer, som vi råder over. Det handler ikke om, at mine faste og frivillige pludselig skal til at lave noget andet eller at hjemme-værnets folk nu pludselig skal til at slukke brande. Mine folk er specialister, men mangler ofte hænder og fødder hos nogen, som ved hvad der foregår, og som engageret indgår i en kommandostruktur. Man kan aldrig styrke det frivillige nok! Det er det, der gør en forskel, siger Jakob Vedsted Andersen.

Mandag den 25. februar indgik Århus Brandvæsen og Hærhjem-meværnsdistrikt Østjylland en formel aftale om styrket samarbejde.

Mandskab og materiel til rådighedIfølge aftalen skal Hjemmeværnet stille mandskab og materiel til rådighed i forbindelse med hændelser, hvor kommunens egne ressourcer er utilstrækkelige eller mindre egnede. Det kan f.eks. være stormflod, oversvømmelser, massive snefald m.v.Aftalen forpligter dermed begge parter til et fremtidigt samarbejde, som sikrer en optimal udnyttelse af tilgængelige beredskabsressourcer til gavn for samfundet.

fortsættes side 18

17

S T Y R K E L S E A F S A M F U N D E T S B E R E D S K A B

Vi skal nedbryde barriere og styrke hinanden

Og hjemmeværnet kan levere varen. De nye uddannelser i bl.a. brand og redning og miljøbeskyttelse gør, at enhver hjemmeværnssoldat ved, hvad det drejer sig om. Det bety-der, at de som støtte for Århus Brandvæsen har en indsigt i, hvad det er for arbejde f.eks. brandslukkerne udfører, og dermed bliver deres støtte mange gange bedre.- Og så er det jo Jakobs egne folk, som uddanner vore hjemmeværnssoldater i Østjylland, siger OL Jens Sund med et smil. - For os handler det i særlig grad om, at vi kan støtte med mange folk i løbet af kort tid, og de ved, hvad der skal gøres og de følger en kommandostruktur, som gør det nemt at indsætte dem. Via denne aftale kan vi bruge hinandens ressourcer, også i trænings- og øvelsessam-menhæng. Vi skal være med til at nedbryde barrierer og på den måde styrke hinandens uddannelser.

Aftalen er den første af sin art i Danmark, hvilket betyder, at den har været rundt om både Totalforsvarsregion Midt-jylland samt politiet i Århus, for at blive godkendt. - Det er sket fordi vi med denne aftale forpligter os på at levere varen, hver gang beredskabet i Århus kalder. Og det skal de andre samarbejdspartnere, som f.eks. politiet vide. Vi har i forvejen et godt samarbejde og denne aftale forma-liserer blot arbejdet. Men det gør også, at vi nu er endnu mere motiveret for at bruge hinandens ressourcer.

Stil krav – for samfundet

Beredskabet i Århus har selv 84 frivillige udover de profes-sionelle ansatte. Når talen falder på det fremtidige uddan-nelsessamarbejde, så er der hos Jakob Vedsted Andersen ingen tvivl.- Man skal også stille krav til de frivillige og deres faglig-hed. Det gør alle bedre. Netop derfor er samarbejdet med hjemmeværnet så oplagt, da deres frivillige også er vant til, at der bliver stillet krav til dem i købet af deres udannelser. Vi skal alle kunne respektere hinanden og hinandens kompetencer. Og det kan vi, hvis vi stiller krav. Det giver bedre folk og samfundets beredskab bliver deraf bedre. Jeg ved, at jeg i en situation som f.eks. et skib, der er gået på grund og har udledt en masse olie, hvis vandstanden stiger hurtigt i Egå, eller jeg pludselig skal have bruge en masse hænder i forbindelse med en vandforurening, så har hjemmeværnets folk de kompetencer, der er brug for. Og den tillid er essentiel når det gælder et godt fremtidigt samarbejde, slutter Jakob Vedsted Andersen.

Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen og Distriktschef Jens Sund, gav hånd på den nye aftale.

Om Århus BrandvæsenÅrhus Brandvæsen, der er Århus Kommunes eget rednings- og civilberedskab, varetager det samlede brand- og redningsberedskab inden for kommunens område. Århus Brandvæsen varetager ligeledes forebyggende opgaver, herunder udarbejdelse af kommunens beredskabsplan, tilsyn og rådgivning i forbindelse med nybyggerier, samt uddannelse og undervisning inden for brand- og redningsområdet.Århus Brandvæsen beskæftiger 90 fastansatte medar-bejdere samt 65 deltidsbrandmænd. Derudover er der tilknyttet 84 frivillige i Støttepunktsberedskabet. Se mere www.aarhusbrandvaesen.dk

18

B E R E D S K A Bww

w.h

jv.d

k

Invitationt i l 4 . m a j a r r a n g e m e n t 2 0 0 8

Tilmelding til hhdejl@hjv.dk eller på tlf. 72 44 00 00 senest 18. april.

0 4 0 5 2 0 0 8

Invitationtil alle tidligeremodtagere af25, 40, 50-års tegnog Hjemmeværnets

FortjensttegnDu og din ægtefælle inviteres til Hærhjemmeværnsdistrikt Østjyllands 4. maj arrangement i kulturhuset JYSK i Silkeborg.

Det er mig en stor glæde, at kunne invitere dig med ledsager, til Hærhjemmeværnsdistrikt Østjyllands 4. maj arrangement

fredag den 4. maj kl. 09.30 i Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, 8600 Silkeborg.

Dagen byder på god musik ved distriktets eget musikkorps, 4. maj-taler og tegnsuddeling. Distriktet vil være vært ved en kaffe- og kagebuffet i pausen.

12.30: Dørene åbnes (gæster registreres ved indgang)13.00: gæsterne på plads.16.30: Arrangementet slutter Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle princippet, så vil du sikre en plads til dig og din ledsager, bedes du melde din deltagelse så hurtig som muligt.

Jeg glæder mig meget til at se dig/jer.

Med venlig hilsen Jens Sund oberstløjtnant

19

Nutidens hjemmeværn kan både kæmpe og slukke ildebrande. Ved SSR i Midtjylland er fokus 100 % på de militære færdigheder. Færdigheder, der kan bruges og bliver brugt!

ww

w.h

jv.d

k

S S R : B Å D E I B R A B R A N D O g B A g D A D

Etumsan eugait lutat. Ecte conulput aliscidunt laoreet, conum do dolore dit volorem ea

20

SSR:

BÅDE IBRABRANDOg BAgDAD

Af Nikolaj Grøn

SSR - Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni har på bare to år haft næ-sten 30 udsendelser i forbindelse med forsvarets internationale operationer i Irak og Afghani-stan. Og her har der været brug for de militære færdigheder personellet har fået i enheden, ikke mindst i forbindelse med personbeskyttelsesopgaven i Irak.

Thomas fra Århus er en af soldaterne fra SSR der, som de første, gennemførte en krævende protection team uddannelse ved Jægerkorpset, og som efterfølgende var udsendt på skarp mis-sion allerede i 2006.

Vi var et hold fra SSR, som gennemgik uddannelsen og blev udsendt til Irak hvor vi skulle passe på VIP’er fra udenrigsministeriet. Hvis forsvarsminister Søren Gade var kommet forbi i Irak på vores hold skulle vi sikkert også være indgået i beskyttelsen af ham.

Uddannelsen ved Jægerkorpset var hård, men det var også tilfredsstillende at arbejde på fuld tid med det soldatermæssige håndværk på et højt niveau, og samtidigt føle at vi var godt rustet med vores baggrund fra SSR, siger Thomas fra Århus og fortsætter:

fortsættes side 22

S S R : B Å D E I B R A B R A N D O g B A g D A D

21

Som patruljens sanitetsmand og sanitetsinstruktør var det naturligt at jeg blev PT-holdets sanitetsmand. Der var et kammeratskab på holdet uden sidestykke. Ofte behøvede vi ikke engang at tale sammen. Vi vidste hvad hinanden tænkte og kunne løse en opgave uden ord. Vores patrulje-træning og holdningerne fra SSR lod sig ikke fornægte. Og det var en god ballast.

Jægerkorpset, der uddanner forsvarets protection teams (PT) lagde også mærke til soldaterne fra SSR, der på sin vis var med til at sparke døren ind til PT-uddannelsen for hele hjemmeværnet. I den forbindelse udtalte jægerkorp-sets kursusleder: - Personel fra SSR var i stand til, med forholdsvis kort varsel, at generere et stort bidrag til opstil-ling af PT-Basra hold 6 og 8. Personellets generelt gode udgangspunkt og indstilling var den direkte årsag hertil.

Det høje faglige niveau i SSR har vist sig at være beret-tiget konstaterer chefen for SSR, kaptajn Morten Rask, men succesen har sin pris: - SSR har konstant haft frivilligt personel udsendt de sidste to år. Det slider på personellet og begrænser de hænder, som er til rådighed herhjemme. Tjenesten i udlandet er frivillig, og tjenesten hjemme i Dan-mark er da også lige så vigtig en del af enhedens arbejde.

Hjemme i Danmark støtter SSR forsvaret og politiet på øvelser og kurser indenfor enhedens kompetenceområder: patruljetjeneste, skydning, sanitetstjeneste og rekogno-scering. Alene i 2007 støttede SSR forsvaret og politiet med

over 15.000 mandtimer, ved siden af de mange udsendel-ser.

Det er suverænt at man kan specialisere sig på et højt niveau indenfor eksempelvis sanitetstjeneste” siger Thomas fra Århus. - Alle i patruljerne bliver uddannet som sygehjælper i hæren, og patruljesanitetsmanden bliver uddannet på specialkurser i forsvaret. Det gør at SSR også har en del dygtige instruktører på sanitetsområdet.

SSR i Midtjylland

Tjenesten ved SSR i Midtjylland er tilrettelagt således at der både kan trænes lokalt og deltages i øvelser i hele landet. - Vi træner hver onsdag skiftevis i Karup og Århus. Der er gode forhold med nem adgang til skov, øvelsesterræn og skydebaner. Træningen består af FUT, nærkamp og reaktionsskydninger, siger Torbjørn, der er patruljefører Midtjylland, og fortsætter: - Hver den første søndag i måneden afholder vi en orienteringsmarch for Hjemmeværnsdistrikt Østjylland, som alle kan deltage i. Orienteringsmarchen bruger vi også til at forberede nye aspiranter på optagelseskurset, og vi kan godt bruge nogle flere aspiranter fra Jylland.

- De større ugeøvelser så som for eksempel søværnets øvelse DANEX kræver, at vi bruger weekenderne inden på at forberede indsættelsen. Kampsvømmerne skal træne de procedurer, som de har lært på kampsvømmerkursus

Hvad er SSR?SSR – Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekogno-sceringskompagni hed tidligere Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando, og skulle løse rekognosceringsopgaver for hæren på dansk jord. SSR er militært set fortsat hjemmeværnets eneste patrulje-kompagni - og kan uset indsætte små særlige rekognosceringspatruljer i et operationsområde for at observere i længere tid og kan melde over meget store afstande via særligt signaludstyr.

SSR er opstillet af hjemmeværnet til rådighed for samtlige forsvaretsoperative kommandoer (hæren, søværnet og flyvevåbnet) , Totalforsvarsre-gionerne og det øvrige totalforsvar (herunder politiet).SSR er en landsdækkende national enhed, operativt underlagt Totalforsvars-region København, og frivillige fra hele landet kan søge optagelse i SSR.

ww

w.h

jv.d

k

S S R : B Å D E I B R A B R A N D O g B A g D A D

22

ved Frømandskorpset, og patruljens arbejdsgange bliver repeteret en ekstra gang.

Øvelser og uddannelser vil ofte foregå et andet sted i Danmark sammen med de andre soldater fra SSR, så der er lagt tid ind i planen til transport. - Selvom den seneste øvelse DANEX involverede indsættelse af vores patruljer på bl.a. Anholt og helikopterne til tider arbejdede fra nord- og midtjylland, sejlede det britiske landgangsfartøj HMS ALBION fra Holmen, og så stillede SSR selvfølgelig samlet dér til udskibningen, fortæller patruljefører Torbjørn – og netop øvelse DANEX har fået en særlig betydning for SSR. Søværnets Taktiske Stab (STS) anvender SSR som deres rekognosceringsenhed, når de vil sikre sig, at der ikke er overraskelser på landjorden i form at fjendtlige enheder, hvis de skal operere ud for en fremmed kyst.

Hvordan kommer jeg ind i SSR?Alle frivillige i hjemmeværnet kan søge om at komme på det krævende opta-gelseskursus til SSR. Kursusforløbet fokuserer på skarpe militære færdighe-der og omfatter bl.a. undervisning indenfor skydning, orientering med kort og kompas, feltkundskab og patruljetjeneste.

• Fortest: enten 15.-17. august 2008 eller 29.-31. august 2008• Patrulje Uddannelse modul 1: 18.-21. september 2008• Patrulje Uddannelse modul 2: 3.-5. oktober 2008• Patrulje Uddannelse modul 3: 23.-26. oktober 2008• Patrujeuge/optagelseskursus: 16.-23. april 2008

Ansøgningsfrist til SSR-Optagelseskursus 2008-2 er 01 JUL 2008. Kontakt SSR på ssr@hjv.dk eller telefon 70 22 65 04.Læse mere på www.hjv.dk/ssr og tilmeld dig et informationsmøde.

S S R : B Å D E I B R A B R A N D O g B A g D A D

’’

Søværnets Taktiske Stab (STS) anvender SSR

som deres rekognosceringsenhed når de vil sikre

sig at der ikke er overraskelser på landjorden.’’

fortsættes side 24

23

DANEX: Til lands, til vands og i luften

Torbjørn beretter fra DANEX 2007: - Jeg var fører for en patrulje, som blev indsat fra det britiske flådefartøj med helikopter ved Ebeltoft Vig. Øvelsen forgik meget realistisk, både i forberedelsesfasen og under indsættelsen. Vi fik opbygget en godt sløret observationspost og kunne løse rekognosceringsopgaven uforstyrret. Der er ikke noget mere fedt end at ligge i soveposen og slå mave ovenpå en frysetørret norsk ration og kikke på stjernerne. Der findes ikke noget mere fredfyldt. Det skulle da være at opleve ræven ved solopgang liste rundt få meter fra vores obser-vationspost uden at opdage os.

Efter 56 timer skulle vi indsættes på en ny opgave og blev flyttet med helikopter til opgaver ved Frederikshavn. Her blev vi igen mindet om det realistiske i øvelsen. Vi fik udsat pick-up et døgn på grund af det taktiske spil på øvelsen. Dagen efter blev vi hentet ud med et britisk landgangs-fartøj, som sejlede fra Frederikshavn til Djursland. Det var

underligt og en lidt rar fornemmelse at tænke på, at skibets eneste opgave var at hente os ud.

De sidste 72 timer af øvelsen startede med at vi linkede op med de andre patruljer fra SSR inden næste opgave. Det var godt at se de andre hoveder og høre om deres oplevelser med natlige kampsvømmerindsættelser i rum sø og patruljer på land. Det er specielt at være sammen med så mange andre, der alle er der for det samme, og som er lige seriøse. Der er et særligt kammeratskab i SSR tror jeg. DANEX-øvelserne er gode på grund af det store og realistiske set-up i et internationalt maritimt miljø. Og så er det godt at opleve, at SSR fast bliver anvendt af en operativ kommando på en stor øvelse, til det vi er trænet til: rekognoscering.

ww

w.h

jv.d

k

S S R : B Å D E I B R A B R A N D O g B A g D A D

Informations-

møder om SSR

ÅRHUS:

Mandag den 14. april 2008, kl. 1930

Hærhjemmeværnsdistrikt østjylland,

Brabrand

Se detaljer på www.hjv.dk/ssr og tilmeld dig

nyhedsbrev og informationsmøder.

Etumsan eugait lutat. Ecte conulput aliscidunt lao

24

Øvelse DANEX er en tilbagevendende lejlighed for SSR til at træne rekognosce-ring under krævende taktiske forhold: - SSR patruljer fungerer under øvelsen som ”Special Forces”, og det er de trænet og uddannet til. De erstattede rent faktisk Frømandskorpset, der har travlt med andre opgaver. Det er alle tiders øvelse for SSR set med uddannelsesøjne, sagde hjemmeværnets chef, generalmajor Jan S. Norgaard i forbindelse med sit besøg hos SSR på det britiske flådefartøj. Med de kompetencer SSR er i besiddelse af, er det hjemmeværnschefens klare vurdering, at kompagniet har en lovende fremtid foran sig.

Nyt optagelsesforløb i 2008

SSR har travlt, og derfor er der behov for flere frivillige soldater, der vil prøve kræfter med de store udfordringer i enheden og i udlandet. Vejen ind i SSR går via et krævende optagelsesforløb – et forløb, der nu ændres efter 20 år. Tidligere var optagelsesforløbet fordelt over mere end et halvt år og der var ingen forudgående patruljeuddannelse før et ni dage langt optagelseskurs. Til sammen gjorde det at størstedelen af ansøgerne faldt fra undervejs: i 2007 var der 50 ansøgere og kun én gennemførte optagelseskurset tilfredsstillende.

Aspiranterne anno 2008 kommer med andre forudsætninger end for bare 5 år siden. Det er tydeligt at se at der ikke er mange, der har gennemført videregående patruljeuddannelse (VPU) eller tilsvarende. De fleste mangler både holdninger og feltmæssige kundskaber, fortæller kaptajn Morten Rask. - Derfor har vi tilpasset vores optagelsesforløb for 2008, så ansøgeren uddannes i patruljetjeneste over tre weekender inden en afsluttende syvdages optagelsesuge. Det hele koncentreres indenfor mindre end fire måneder.

Der er ikke tale om en lempelse af kravene, men vi bruger flere ressourcer på at ruste ansøgerne til at gennemføre optagelsesugen. Omverdenens krav til vores soldater er ikke blevet mindre, så vi kan ikke tillade os at slække på kvaliteten, hvis vi fortsat vil være en troværdig samarbejdspartner.

Er SSR noget for mig?

Læs mere om SSR på www.hjv.dk og se om du har hvad der skal til? Næste infor-mationsmøde i Midtjylland er mandag den 14. april på Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland.

S S R : B Å D E I B R A B R A N D O g B A g D A D

Protection TeamsForsvarets personbeskyttelsesuddannelse afholdes af Jægerkorpset, og alle frivil-lige i hjemmeværnet kan søge optagelse på uddannelsen.Protection Teams opgaven er en af forsvarets internationale opgaver og ingen en-heder i hjemmeværnet skal kunne løse PT-opgaver. I Danmark er personbeskyttelse en opgave, der er forbeholdt politiet.

SSR

Har du viljen? så har vi udfordringerneHjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) støtter bl.a. løsningen af forsvarets nationale og internationale opgaver. Det stiller store krav til den enkelte soldat.

Interesserede fra hele Danmark kan søge ind i SSR. Informationsmøder i marts og april.

Læs mere på www.hjv.dk/ssr

Vi træder frem, hvor andre viger tilbage

HjemmeværnetsSærlig Støtte og

Rekognosceringskompagni

25

Enhederne har også indgået som en vigtig og vital del af planlagte akti-viteter og arrangementer af alle størrelser og

typer. Mange vil nok nikke genkendende til arrangementer som The Tall Ships Races, koncerter med The Police og Metallica, Vikingetræf, Grøn Koncert, Danmarks Smuk-keste, Salten Marked og mange andre. Hvert geografisk område sine arrangementer og aktiviteter. Fælles for alle ovenstående punkter er, at støtten kun lader sig gøre fordi enhederne besidder nogle aktive og engagerede hjemmeværnssoldater, som er villige til at yde støtten. En anden fællesnævner er, at disse indsættelser og støtteforhold efterlader en masse erfaringer ved perso-nellet på alle niveauer, samt en vilje til at udnytte disse til fortsat at blive bedre i vores opgaveløsning. Denne støtte er ikke alt for hjemmeværnet, men det er en meget stor del af vores ansvar som organisation. Og der er ingen tvivl om, at det samlede samfund forventer bidraget og er afhængige af det. Både den beredskabs-

mæssige del og den ”civile” del. Der er heller ingen tvivl om, at vores bidrag hænger uløseligt sammen med samfundets positive indstilling til hjemmeværnet. Indenfor det beredskabsmæssige område er hjemmeværnets kapaciteter en væsentlig del af den dimensionering, som gennem det sidste år er udviklet til styrkelse af robusthe-den i det samlede Danmark. Indgåelsen af den seneste samarbejdsaftale mellem Redningsberedskabet i Århus og Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland er blot én af en række af aftaler. Og der er flere på vej. Det samlede antal ledige hænder i andre korps og beredskabsorganisationer er faldet, og som følge heraf er behovet for hjemmeværnets tilstedeværelse blevet større. Hjemmeværnet skal ikke ukritisk sige ”ja tak” til alle opgaver. Der skal være relevans og aktualitet for organi-sationen i aktiviteterne. Det kan enten være i form af ud-dannelse, rutinering, indhentning af erfaring og andet. Men overordnet kan samfundet regne med opgavens løsning, når vi først har sagt ”ja”. Den støtte vi giver bygger på vores militære fundament, som består af viden, færdigheder og holdninger. Her

øvelse gør mesterpå alle niveauer

ø V E L S E g ø R M E S T E R P Å A L L E N I V E A U E R

Enhederne ved Hærhjemmeværns-

distrikt Østjylland har gennem 2007

været indsat i mange større og

mindre hændelser til støtte for po-

litiet og redningsberedskabet. Som

eksempel kan bl.a. nævnes snebe-

redskabet, forhøjet vandstand ved

Egå, afspærring af gerningssteder,

regulering i forbindelse med færd-

selsuheld, hurtig flytning af politiets

køretøjer i anledning af større indsat-

ser og meget andet.

Af KN René Hansen,

OO ved HHD Østjylland

26

adskiller hjemmeværnet sig på flere punkter fra andre frivillige organisationer. Uden at tænke nærmere over det overfører hjemmeværnsmanden sine færdigheder i en tilpasset form til de nye opgaveløsninger. Evnen til hurtigt at tilpasse sig nye rammer

og se de muligheder, som byder sig i stedet for begræns-ningerne. De altoverskyggende erfaringer, som vi kan udlede af vores indsættelser gennem 2007 er, at tid er en væsentlig faktor. Evnen til at handle hurtigt med indsæt-

telse af de rette ressourcer i en tilpasset mængde. Hvis en enhed ønsker at indgå i de skarpe indsættelser, er det et ufravigeligt krav, at denne har truffet de nødvendige foranstaltninger til hurtig sammendragning af sine res-sourcer. Det kan være i form af særligt udpeget personel, opdaterede alarmeringslister, procedurer for reaktioner, modtagelse af varsler m.v. Vil man deltage i de planlagte arrangementer er hoved-punkterne rettidig omhu, evnen til at sige til og fra, virket som en opsøgende samarbejdspartner, samt en grundlæg-gende viden om enhedens faktiske muligheder.Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland har en ambition om at blive bedre til løsning af de beredskabsmæssige opgaver. De første skridt mod det er at blive bedre til vores kerneproduktion. Samtidigt skal vi klæde vores fører på til kommunikationen med de øvrige dele af beredskabet, så vi taler samme sprog. Løsningen af vores fælles opgaver er ikke et spørgsmål om enten det ene eller det andet, men både og. Besidder vi ikke de ”grønne” færdigheder på et tilstrækkeligt niveau, kan vi ikke bruges til samarbejde med de øvrige værn i forsvaret, og vores samarbejdspartnere i det ”blå” vil lige så vel kunne hente deres støtte fra andre frivillige hænder. Hjemmeværnsdistrikt Østjylland vil derfor i fremtiden fokusere på begge dele for derved at skabe de nødvendige forudsætninger for både den ene og den anden støtte. Men det er et ufravigeligt krav fra samfundet, at vi spiller med og ikke vender ryggen til opgaverne.

ø V E L S E g ø R M E S T E R P Å A L L E N I V E A U E R

’’

Uden at tænke nærmere over det overfører

hjemmeværnsmanden sine færdigheder i en

tilpasset form til de nye opgaveløsninger. ’’

27

Det handlerom robusthed

Forsvarets ressourcer tænktind i det civile beredskab

- Det burde jo være sådan, at indsatslederne helt automatisk inddrager forsvarets materiel og mandskab, når der sker en ulykke. Tag f.eks. Jylland. Der er ikke noget sted, som ikke kan nås på tre timer med en af de 14 crashtenders, som står i hhv. Skrydstrup, Karup og Ålborg. I stedet for at kæmpe 3 dage med en brand, kan en crashtender måske være med til at begrænse branden til 24 timer, siger Brandchef ved Figtherwing Skrydstrup chefsergent Peter Caspersen

I de senere år er forsvarets ressourcer i et stadig større omfang blevet anvendt til løsning af en række opgaver, især i de situationer, hvor det civile beredskab står overfor opga-ver, der i omfang og risiko, ligger over de daglig kendte.

I første udgave af det nye nordiske og tværfaglige tidsskrift Samfundets beredskab, udgivet af BONNÉN Publisher ApS, stiller Brandchef ved Brand og Redning, Fighterwing Skrydstrup, chefsergent Peter Caspersen, spørgsmålet; Hvordan kan de militære kapaciteter og kompetencer udnyttes bedre, mere konsekvent og mere kontinuerligt end det i dag er tilfældet, til gavn for samfundets samlede beredskab og dermed i sidste ende, for samfundet?

Magasinet har talt med Peter Caspersen om hvordan forsvarets og hjemmeværnets kapaciteter og kompe-tencer, ifølge Peter Caspersen, kunne tænkes ind i bl.a. beredskabsloven.

Politisk vilje til forandring

- Når forsvarets rolle i samfundet er at beskytte og afhjælpe, og det er samfundets skatteydere der betaler for personel-lets løn, uddannelse og det materiel der anvendes. Det ændrede trusselsbillede, og forsvarets opgaver i forhold til det, bør give anledning til at der fra centralt hold ses på de muligheder forsvaret giver, til fordel for borgere og samfun-det, siger Peter Caspersen og sigter mod en ændring af den opfattelse som siger, hvilke ressourcer man anvender og hvor man anvender dem i det samlede beredskab.

Forudsætningen for omtalte muligheder og fordele, vil ifølge Peter Caspersen, lade sig gøre med en revidering af beredskabsloven, som i sagens kerne kun drejer sig om ganske få ord.

- Tag beredskabslovens § 18, stk. 2. Der hedder det, at den tekniske leder skal ”… tilkalde assistance fra en anden kommunes beredskab, det statslige regionale beredskab eller private redningsvæsner…”. Det kunne ændres til ”… anden kommunes beredskab, det statslige beredskab, forsvaret eller private…”. Det er en ændring, der i forvejen ligger i forlængelse af, at det statslige beredskab alligevel er blevet flyttet hen under Forsvarsministeriets ressort-område, ligesom forsvarsforliget pointerer, at der skal arbejdes mod en større synergieffekt imellem de forskel-lige beredskabs- og redningsmyndigheder.

28

ww

w.h

jv.d

k

D E T H A N D L E R O M R O B U S T H E D

- Det er derfor at ændringen skal komme ovenfra, pointerer Peter Caspersen. Det handler om at skabe sammenhæng mellem på den ene side lovgivningen og på den anden side måden hvorpå beredskaberne arbejder, herunder de omstændigheder og betingelser de opererer under.

Uddannelse og viden

Udover de lovgivningsmæssige rammer, så fokuserer Peter Caspersen på den uddannelse, som foregår på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole. – Man burde tænke forsvarets materiel og muligheder ind i uddannelsen. Det handler om viden: hvis indsatslederen på forhånd ved, hvilke ressourcer i forsvaret han kan trække på,

kender uddannelsen hos det mandskab, som kommer og hvor ressourcerne skal hentes, så spares der livsvigtige minutter i opgaveløsningen. I den sammenhæng spiller den koordinerende ledelse - som deltager på indsatsleder uddannelsen – en afgørende rolle.

- Viden, uddannelse og samarbejdende træning er vigtigt. I den forbindelse synes Beredskabsstyrelsen og Bered-skabsstyrelsens Tekniske Skole – hvor den tekniske og koordinerende ledelse i forvejen mødes til uddannelse og udvikling – at kunne udgøre den naturlige og oplagte ram-me for en central placering af den nødvendige opsamling.

- Ofte er der liv og materiel i fare ved store ulykker, og de minutter en øget viden og bedre uddannelse samt samar-bejdende træning giver er essentiel – intet mindre! Viden og uddannelse er nøglebegreber. Alt for ofte er samarbej-det tilfældigt og baseret på personligt bekendtskab. Den viden, der er om hinandens ressourcer er utilstrækkelig og

Eagle CrashtenderFlyvevåbnet råder over 14 Eagle Crashtenders, som alle kan indsættes i for-bindelse med brand eller ulykker. De har alle hydraulisk værktøj og løftepuder til indsættelse ved ulykker med fastklemte. En crashtender er mere robust i terrænet, kan fragte mere vand og kan ofte komme tættere på ilden, end civile slukningskøretøjer.

Kilde: Samfundets Beredskab, nr. 1, jan. 2008

Vd branden i Seest var Brand og Redning fra Skrydstrup tilstede med bl.a. en Eagle Crashtender.

Hjælp til havareret militærfly.

fortsættes side 3029

D E T H A N D L E R O M R O B U S T H E D

slet ikke koordineret. Uddannelse og viden nedbryder de barrierer, som er mellem de forskellige myndigheder, og vidensdeling og erfaringsudveksling kan aldrig være skidt.

Ressourcedatabase

Som en af måderne hvorpå vidensdelingen kan foregår, nævner Peter Caspersen en fælles opdateret ressource-database. – Den nuværende database er ikke fyldestgø-rende og beskriver ikke hvilke ressourcer der kan sættes sammen for at løse opgaver af forskellig karakter. Res-sourcedatabasen bør bygges op så den beskriver hvilke enheder der kan sættes sammen i forhold til opgave, tænkt som TASK FORCE. Databasen kan yderligere deles op i regioner, hvilket samtidig giver stor mulighed for at sektor ansvar og koordinering tydeliggøres og at den koordine-rende ledelse – varetaget af politiet - i en større grad har overblik og dermed mulighed for at opfylde sin rolle. Og så skal tingene jo trænes igen og igen sådan, at når alarmen lyder, så ved indsatslederen præcis, hvilke ressourcer forsvaret, hjemmeværnet og det øvrige beredskab har og hvor lang tid der går, inde de kan nå frem. Den viden er uvurderlig.

Positive tiltag i Århus

Formaliseringen af samarbejdet mellem beredskabet i Århus og HHD Østjylland er ifølge Peter Caspersen netop et tiltag, som er med til at styrke det samlede beredskab. - Aftalen mellem de to myndigheder er både med til at ned-bryde barrierer og afmystificere hinanden og hinandens

uddannelser. Det er rigtig positivt. Det betyder, at indsats-lederen nu ved, hvilke ressourcer, der kan forventes og – især vigtigt – en sikkerhed for, at de kommer.

Hvornår kan forsvaret gøre en forskel?

- Som udgangspunkt bør anvendelsen af forsvarets res-sourcer anses for at være et supplement til det eksiste-rende. Der bør ligesom den risikobaserede dimensio-nering kommunerne har gennemført, gennemføres en risikovurdeing regionalt, og nationalt. Den regionale og nationale risikovurdering bør dække de situationer hvor hele samfundet rammes af en hændelse, hvor der er risiko for, at infrastruktur og livsvigtige funktioner trues. Når det sker, kan forsvaret være med til at gøre en forskel. Et eksempel kunne være de skader på elforsyningen, som orkanen for nogle år siden medførte. Flere bebyggede om-råder var længe uden strøm og samtidig stod der mange nødgeneratorer på militære anlæg rundt omkring i landet. Borgerne er jo i grunden ligeglade, om det er beredskabet eller forsvaret, der hjælper dem – de vil blot have hjælp – og det gerne hurtigt. I det seneste stykke tid har vi også set afaldsbrande, som har varet op mod 4 døgn, med alle de farlige gasser det udvikler og den fare de udgør. En crashtender kan fragte mere vand, kan køre tættere på ilden og dermed være med til at slukke brandene hurtigere. Sådanne brande belaster jo også resten af beredskabet. Dybest set, så er alle myndighederne forpligtet til at hjælpe og beskytte det civile samfund, så hvorfor ikke udnytte res-sourcerne på den bedste måde? spørger Peter Caspersen.

Peter CaspersenPeter Caspersen, chefsergent, 53 år og brandchef for Brand og Redning på Flyvestation Skrydstrup. Siden 1980 har Peter Caspersen uddannet sig og arbejdet ved Brand- og Redningstjenesten i Skrydstrup, og har i 24 år, udover tjenesten i Flyvevåbnet, virket som deltids-brandmand i et kommunalt beredskab. Peter Caspersen har i flere år deltaget i flere af de største øvelser, der har været afholdt på dansk grund, været udsendt i internationale opgaver, tre gange i Afghanistan og en gang i Lithauen og deltaget i samarbejde på tværs af grænser vedrørende uddannelse og træning.

Uddrag fra forsvarsforliget 2005 – 2009:”Samfundets beredskab … styrkes i øvrigt videst mulige omfang ved at samle løsningen af det statslige redningsberedskabs og for-svarets opgaver i en struktur, der sikrer synergieffekt og forenkling. Tilsvarende gælder for hjemmeværnet, der under bevarelsen af dets identitet integreres i forsvarets operative og støttende strukturer”

Kilde: Samfundets Beredskab, nr. 1, jan. 2008

30

ww

w.h

jv.d

k

R O B U S T H E D

MUHVK, wroclaw

Vi er nogetved musikken

Musikkorpset er et specialkompag-ni under Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, og samtidig det eneste Musikkorps i regionen.

I hjemmeværnet findes p.t. 15 musikkorps og tambourkorps fordelt over hele landet, og disse er med til, i tæt samar-bejde med informationskontorerne, at sprede PR og omtale af hjemmeværnets opgaver.Med 1 ugentlig øveaften, samt 20-25 koncerter om året, er vi blandt de mest aktive medlemmer af hjemmeværnet. Men dette frivillige arbejde gør vi gerne, da vi udover den fælles glæde ved musikken, også har et stærkt og godt socialt sammenhold.Vores opgaver er mange og meget forskellige, men fælles for dem er, at vi ønsker at hjemmeværnet, og vi selv får mest muligt ud af de opgaver vi påtager os. Sagt på en anden måde, er det vigtigt at vi når ud til flest mulige men-nesker ved vore arrangementer.Af årligt tilbagevendende opgaver, har vi bl.a. modtagelse af Hendes Majestæt Dronningen når kongeskibet ankom-mer til Århus, deltagelse i Valdemarsdag, deltagelse ved 4. maj arrangementer, julekoncerter i Den Gamle By, samt den årlige forårskoncert i Musikhuset, som i år finder sted d. 24. april, og hvor vi meget gerne ser mange af vores kol-legaer fra andre kompagnier på tilskuerrækkerne.Udover dette kommer vi en del rundt i landet til anlednin-ger, hvor Hjemmeværnet, eller det øvrige forsvar, ønsker vores assistance. Ønske om Musikkorpsets deltagelse i

arrangementer, skal altid gå gen-nem informationskontoret.Vores aktiviteter foregår ikke kun i Danmark. Vi repræsenterer også hjem-meværnet udover landets grænser. Dette har vi bl.a. gjort ved deltagelse i Nijmegen marchen i Holland flere gang, og sidst da vi i 2005 deltog i en parade i Polen i anledning af Militærdistrikts Schlesiens 60 års jubilæum. Denne sommer går turen til Estland, hvor vi skal deltage i festlighederne omkring 90 året for Estlands afslutning af frihedskrigen i 1918-1920.

Grundlaget for vores arbejde er dygtige musikere og efter en periode, hvor vi har savnet tilgang af nye medlemmer, står vi nu heldigvis i den situation, at der indfinder sig flere yngre ansøgere, som ønsker at være en del af hjemme-værnet, og specielt hjemmeværnsmusikken. Dog er der som regel altid brug for nyt blod, og skulle der sidde nogle blandt læserne, som har erfaring med at spille på et mes-singinstrument på et passende niveau, og ønsker at dygtig-gøre sig sammen med en flok m/k, og dygtige instruktører, hører vi meget gerne fra jer.Vi øver hver mandag på Niels Foghsvej i Højbjerg fra 19.30 – 22.00. Kontakt evt. KC Mogens Bergh for yderligere informa-tioner tlf. 86244933.

Musikkorpset er et specialkompagni under Hærhjemmeværndistrikt

Østjylland, og samtidig deteneste Musikkorpsi regionen.

Musikkorpset spiller

koncert d. 24/4 kl. 19.30

i Århus Musikhus lille sal.

Musikkorpset vil til lejligheden

spille musik fra mange

forskellige genrer.

Fri entre.

31

M U S I K K O R P S

I den første weekend i marts bød øvelsesterrænet i Finnerup velkommen med mudder og svært terræn, da 5 hjemmeværnssoldater skulle på køreuddannelse i MAN 8. Den bløde jord og det våde vejr gjorde, at flotbringningsøvelserne blev særdeles virkelige da først én MAN 8 sad fast i mudderet. Da den næste kom, for at frigøre den, sad også den fast, og da den tredje kom, sad den også godt fast i mudderet. Først da de sidste MAN 8 kom til,

kunne de flotbringes. Det blev jo en særdeles realistisk øvelse, smiler Morten Papsøe, ledende kørerinstruktør og ansvarlig for køreud-dannelsen ved HHD Østjylland. - Til gengæld blev uddannelsen jo så meget bedre, fordi deltagerne blev mere opmærksomme på, hvad man skal være opmærksom på, når man kører i terrænet. Når problemerne opstår, så skal de jo løses med det samme. Hvis de først begynder at sidde for at tænke over det, så er det, de sidder fast, fortæller Morten Papsøe. Ellers gik uddannelsen rigtig godt og alle 5 bestod, og må nu køre med MAN 8. Dog må de først køre med personel, når de har modtaget næste del af køreuddannelsen.

Bevogtningsøvelsei Silkeborg

Bevogtningen starter i fredstid. Objektet er et skydeba-neanlæg. Bevogtningsdelingen skal afsøge og besætte anlægget, oprette adgangskontrol og regulere færdslen til og fra området. Signalgruppen skal oprette kommandosta-tion tættere ved objektet. I 5-punktsbefalingen står der, at nogen måske vil forsøge at tiltvinge sig adgang til området. Så eskalerer situationen!

Inden dagen er omme er bevogtningssituationen steget fra fredstid til skarp bevogtning. Der har været angreb rettet mod anlægget med magtmidler, som har modsvaret, at bevogtningsdelingen har imødegået dem med våben. Flere har forsøgt at tiltvinge sig adgang, og et par civile moter-crosscykler har uvidende blandet sig i forløbet. Sådan var

- afsøgning,bevogtning og skydning på Funder Skydebane

scenariet, da HVK Silkeborg den 1. marts 2008 afholdte den anden ud af fire grønne kvartalsøvelser.

Civile banditter

- Bevogtningsdelingen troede fuldt og fast på, at de civile motercrosscyklister var nogen, der var planlagt som en del af momenterne. Det var det nu ikke, siger LT Hans Rytter, KC for HVK Silkeborg med et smil. De var helt almindelige

ww

w.h

jv.d

k

B E V O g T N I N g S ø V E L S E

Der var en, der var to, der var tre…… MAN 8 i mudder til op over alle fire hjul

Køreuddannelse i Finnerup

32

B E V O g T N I N g S ø V E L S E

civile banditter, som var ude på uautoriserede veje og stier for at køre cross. De forstod overhovedet ikke, at der var en øvelse i gang og at de ikke måtte komme ind på anlægget. Så øvelsen blev pludselig noget realistisk, da bevogtningsdelingen skulle afvise dem og opretholde afspærringen af området. Men det blev gjort til ug, siger han rosende.

Spillet om anlægget

Det spil, der udspillede sig om anlægget, var nøje planlagt, så det til sidst ville eskalere til skarp bevogtning. – Der er jo forskellige procedurer, når det drejer sig bevogtning i fredstid i forhold til skarp bevogtning, så det er vigtigt, at vi træner det igen og igen, det skal ligge på rygraden, siger Hans Rytter. Først skulle bevogtningsdelin-gen afsøge området omkring anlægget, derefter indtage det, kalde til signalgruppen, at objektet var indtaget og opsætte afspærring. Den del er der som regel ingen ben i, fortæller Hans Rytter. Det interessante er, hvordan de for-skellige delingsførere og gruppeførere løser de pludseligt opståede problemer. De skal kunne både indgå i spillet og løse spillets opgaver. Jeg synes de gjorde det godt, slutter Hans Rytter.

De grønne øvelser

Bevogtningsøvelsen var den anden ud af fire grønne kvartalsøvelser, som HVK Silkeborg har forpligtet sig til at afholde. - Den første var en signaltræning i begyndelsen af året og den næste kommer til maj, og bliver en 24-timers øvelse hvor bl.a. natkampsmateriel vil blive trænet, fortæller Hans Rytter. Vi holder flere grønne øvelser året rundt, men vi vil gerne sikre os, at der minimum er fire. Øvelsen denne gang indeholdt også gruppeskydningsøvelser, da det jo er sidste gang vi mødes inden Borrisskydningen. Og der skulle alle gerne være klar og have styr på deres våben. Og så fik gruppeførerne lige en mulighed for at se, hvad der skal arbejdes med inden Borris.

’’

Bevogtningsdelingen troede fuldt og fast på,

at de civile motercrosscyklister var nogen, der var

planlagt som en del af momenterne – men det var det nu ikke.’’33

Distriktet i tal

34

D I S T R I K T E T I T A L

PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

127

47

17

0

17 1420

40

60

80

100

120

140

36

STHVK østjylland (EJL)

PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

100

117 1215

0

7 3520

40

60

80

100

120

140

HVK Hedensted (HED)

PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

106

149

341 36 020

40

60

80

100

120

140

30

HVK Eshøj (ESH)PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

91 170

220 23 29

20

40

60

80

100

120

140

23

HVK Skanderborg (SKB)

PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

88 175 715

3

4 1420

40

60

80

100

120

140

HVK Silkeborg (SIL)PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

124

182 41

7

22

4620

40

60

80

100

120

140

HVK Horsens (HRS)

48

PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

61 65

22

1 1

20

20

40

60

80

100

120

140

HVK Kjellerup (KJE)

32

PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

34 27 00 0 1520

40

60

80

100

120

140

HVK Samsø (SAM)

2

PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

68 65 341 28 3520

40

60

80

100

120

140

36

MOTINFHVK østjylland (EJL)

ww

w.h

jv.dk

34

35

"Magasinet" bringer her en status over aktive, reserve samt antallet af modtagne ansøgninger om indmeldelse i den enkelte underafdeling. Samtidig en status på, hvor mange der har gennemgået de resterende lovpligtige uddannelser. Denne gang er det status fra medio marts 2008 – som fremgår.

D I S T R I K T E T I T A L

PERSONEL RLUAk

tive

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

137

148 18

0 13 2320

40

60

80

100

120

140

31

HVK Århus Syd (ARS)PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

106

240 21

0

15

520

40

60

80

100

120

140

28

HVK Århus (ARH)PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

59 74 270 21 620

40

60

80

100

120

140

24

POHVK Aros (PO-ARO)

PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

67 43

1618

0

18 920

40

60

80

100

120

140

PO-HVK Horsens (PO-HRS)PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

92 61 90 5

1320

40

60

80

100

120

140

PO-HVK Skanderborg (PO-SKB)

42

PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

70 56 82 6 420

40

60

80

100

120

140

PO-HVK Århus (PO-ARH)

16

PERSONEL

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

34

17

420

40

60

80

100

120

140

MU-HVK Århus (MU-HVK)

PERSONEL RLU

Aktiv

e

Rese

rve

Ansø

gnin

g

Bran

d

Redn

ing

Milj

ø

Alm

. hjæ

lptil

Pol

itiet

81 42

19

0

15

22

20

40

60

80

100

120

140

PO-HVK Silkeborg (PO-SIL)

46

T A K T I S K S E M I N A R

TAKTISKSEMINARpå Skive Kaserne

Berlin er blevet ramt af tre større terrorangreb indenfor 2 døgn. Hovedbanegården og 2 militære anlæg er blevet ramt. Der har i tiden umiddelbart efter været trusler mod militære anlæg i Danmark. Forsvaret beslutter derfor at opretholde det forhøjede beredskabsniveau. Det tærer på forsvarets egne ressourcer, da de f.eks. også er engageret interna-tionalt. Derfor bliver hjemmevær-net, i første omgang fra Østjylland men senere fra hele totalforsvars-regionen, indsat i bevogtning af Søværnets Operative Kommando i Brabrand. En bevogtning, som minimum strækker sig over 4 måneder.

ww

w.h

jv.dk

36

T A K T I S K S E M I N A R

Weekenden 23. - 24. februar stod i bevogtningens tegn, da HHD Østjylland og Totalforsvarsregion Midtjylland afholdt Taktisk Seminar. Baggrunden for seminaret var bl.a. den nye bevogtningshåndbog, som danner grundlag for, hvordan hjemmeværnet i fremtiden skal opbygge og udføre bevogtningsopgaver. Og ikke blot korte 2-døgns bevogtninger. Weekendens seminar tog udgangspunkt i scenarier, hvor et større militært objekt skulle bevogtes i en længere periode. Og det stiller mange nye krav, ikke mindst set i lyset af, at hjemmeværnssoldater arbejder på frivillig-frivillig basis.

Dejligt med fælles forslag

Ifølge Rudy G. Jespersen, KC fra HVK Hedensted er der ikke så meget nyt under solen, men han byder alligevel det øgede fokus og den nye håndbog velkommen.- Det er rigtig dejligt for os, som hjemmeværnssoldater, at der nu er fælles fodslag mellem de forskellige myn-digheder om f.eks. vores beføjelser, når vi skal ud og bevogte større anlæg i længere tid. F.eks. når vi taler om magtanvendelse og den jura, som ligger bag de bestem-melser. Hvis hjemmeværnet også skal indsættes i længere tid i fredstid, og i bevogtning af civile anlæg, så er det jo simpelthen tvingende nødvendigt, at vi har alt på rygraden; hvad vi må og hvad vi ikke må - og ikke mindst - hvornår vi skelner, siger Rudy Jespersen.- En vigtig del af uddannelsen er også, at vi som kompag-nichefer får opfrisket, hvad vi ved. Det er jo en 3-4 år siden, der sidst var fokus på bevogtning. Seminaret giver os også noget at arbejde ud fra, basere vores øvelser på hjemme i kompagnierne og giver os et bedre grundlag for at vi kan uddanne bevogtningsfolk, som kan træde til, og som ken-der deres jura, såfremt SOK virkelig en dag skal bevogtes.

Nye standarder for bevogtning

Hans Rytter, KC fra Silkeborg er enig med Rudy Jesper-sen. - Der er skal være en krystalklar grænse mellem hvad vores beføjelser er, og hvad de ikke er. Og det skal øves og øves sådan, at vi aldrig kommer til at stå i en situation, hvor vi undlader at handler rigtigt, fordi vi er i tvivl. Derfor er seminaret helt klart på sin plads.

Hans Rytter efterlyser dog noget mere undervisningsma-teriale, som han kan tage med tilbage til kompagnierne og bruge målrettet i øvelser og træning. - Vi kompagnichefer er ansvarlige for, at vi uddanner folk godt og rigtigt, og det kunne være dejligt, hvis seminaret og den nye bevogtningshåndbog udmundede sig i noget undervisningsmateriale, påpeger Hans Rytter. Seminaret har helt klart vist os, at der nu er nye standarder for, hvad man forventer af os. Og det er kun positivt, at der bliver stillet krav. Det betyder at vi bliver bedre og dermed yder bedre støtte, afslutter Hans Rytter.

Koncentreret gruppearbejde under det taktiske seminar i Skive.

- Det er tvingende nødvendigt, at vi har det på ryggraden. Derfor er det øgede fokus på bevogtning positivt, siger KC Rudy G. Jespersen, HVK Hedensted (midt i billedet).

37

OS Jørn TermansenDistriktets uddannelsesbefalingsmand OS Jørn Termansen har søgt nye græsgange. Fra og med 1. februar vil han være at finde ved Flyve-våbnets Combat Support Wing i Karup. Jørn Termansens opgaver vil foreløbig blive for-delt blandt de andre ”grønne” på distriktet. Se hvem tager sig af bl.a. fordeling af skydebaner på distriktets hjemmeside under ”Sagsforde-ling”. Jørn har været ved Hærhjemmeværnsdi-strikt Østjylland i siden 1. januar 2002. HHD EJL ønsker god vind fremover.

MJ Bjarne MøllerPosten som distriktets næstkommanderende er overdraget til KN Henrik L. Christensen. Bjarne Møller vil den 15. marts tiltræde som næstkom-manderende for HHD København City. Bjarne har været i Forsvaret i 33 år – de sidste 16 i hjemmeværnet, og han har været udsendt flere gange i internationale operationer. Han har væ-ret ved HHD Østjylland siden marts 2006, og vi ønsker ham al mulighed held i den nye stilling.

ww

w.h

jv.d

k

Farvel til...

38

g O D D A g O g F A R V E L

Det er med store forventninger jeg er blevet udlånt fra Jydske Dragonregiment til Hærhjem-meværnsdistrikt Østjylland, da jeg har hørt meget godt om distriktet og dets evne til at løse

operative opgaver til støtte for hæren og de civile myndigheder.Min egen baggrund indenfor det militære system strækker sig fra 1994 til i dag, og dækker primært infanterivåbnet samt uddan-nelsesplanlægning og efterretningstjeneste. Som officer har jeg bestridt stillinger som chef for en uddannelsesenhed, der trænede baltiske spejdereskadroner til udsendelse på Balkan, stabsofficer med ansvar for udsen-delse af danske kompagnier og stabe til hhv. Kosovo og Irak samt som chef for en efter-retningssektion ved I Panserbataljon/Jydske Dragonregiment med fokus på NRF-10 samt ISAF hold 6.Som person lægger jeg vægt på organi-sationens samspil, konstruktiv dialog og en professionel holdning til det militære håndværk. Herudover lægger jeg meget vægt, på at vi fokuserer og træner til at løse realistiske opgaver, samt at alle aktiviteter og forbrugte ressourcer er med til at tilføre vores produkter en værdi.Jeg glæder mig meget til at komme rundt og ved selvsyn skabe mig et indtryk, af hvilke rammer det er, der har indflydelse på jeres (de frivilliges) hverdag som hjemmeværns-soldat – nok ord, det er handling der tæller!

Ny officerpå distriktetKaptajn René Hedegaard Hansen, Operationsofficer pr. 07 JAN 2008.

goddag og farvel

Dorthe Andreasen er nyansat ved distriktet.

39

g O D D A g O g F A R V E L

Ny officer på distriktetJeg blev indkaldt i 1991, og trådte mine militære barnekampstøvler ved det hedengangne Sles-vigske Fodregiment. Senere blev jeg dragon, og det er fra Jydske Dragonregiment, at jeg fra nytår 2008 lod mig udlåne til Danmarks, efter sigende, bedste hærhjemmeværnsdistrikt.

Jeg har tidligere beskæftiget mig med motori-seret infanteri, opklaring, spejder, kampvogne, taktisk efterretningstjeneste og har været udsendt tre gange. Jeg har siden udnævnel-sen til PL i 2002 udelukkende beskæftiget mig med professionelle soldater i Hærens Stående Reaktionsstyrker (1BDE), og er således vant til at arbejde med ansvarsbevidste, voksne og erfarne soldater – noget jeg har sat umådelig pris på. Det er blandt soldaterne, at officeren tager sin sande eksamen, og høster de vigtigste lærepenge.

Min hverdag ved distriktet bliver på mange måder væsensforskellig fra min tidligere tjeneste; men jeg ser frem til at udvikle mig gennem nye opga-vetyper og samarbejdet med distriktets frivillige. Jeg glæder mig også til at forhåbentligt at være med at styrke distriktets ”grønne” kompetencer, idet jeg håber at kunne bidrage positivt i forbin-delse med udvikling af specielt førerpersonellet.

Mine faste opgaver ved distriktet omfatter bl.a. koordination af distriktets deltagelse i BLU, støtte til Hæren og fornøjelsen af at være redak-tør for bladet, du læser lige nu. Se mine samlede sagsområder på distriktets hjemmeside.

Jeg glæder mig til et frugtbart samarbejde, hvor vi forhåbentlig kan udfordre og udvikle hinanden.

PL Anders Deenfeldt er tiltrådt som ny uddannelsesofficer.

Mine arbejdsopgaver hører under det admi-nistrative område og jeg vil med tiden kunne hjælpe dig med blandt andet udfærdigelse af visitkort, ID-kort, trykning af KMP-blade og andre spændende opgaver.

Jeg ser frem til et positivt og godt samar-bejde i fremtiden.

Den 1. februar 2008 blev jeg til min glæde ansat som assistent på sekretariatet ved Hærhjemme-værnsdistrikt Østjylland.

Tidligere har jeg mest beskæftiget mig med arbejdsmiljø og bedriftssundhedsarbejde hvorfor ”værnet” er en helt ny spændende oplevelse og læring for mig.

Ny medarbejder i sekretariatet

Hærhjemmeværnsdistrikt østjylland gennemfører ovenståendeplanlagte aktiviteter! Distriktet holder lukket fra 7.-27. juli

Klik ind og se mere på www.hjv.dk

Læs mere på www.hjv.dk

A K T I V I T E T E R

gb

gra

fisk

.dk

ww

w.h

jv.d

k