St. Sindholt Aalborg Kommunenst.dk/media/nst/Attachments/RPT175.pdfSt. Sindholt ejes af Niels Peter Andersen, der bor på ejendommen. På St. Sindholt er der i dag alene planteproduktion

St. SindholtAalborg Kommune

Regionplantillæg nr. 175

m

ed VVM-redegørelse

September 2006

Forord

2 Udvidet husdyrproduktion – tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Registerblad

Titel: Regionplantillæg nr. 175 med VVM-redegørelse for etablering af en ny husdyrproduktion (svin) på ”St. Sind-holt”, Sindholtvej 55, Ajstrup, 9381 Sulsted, Aalborg Kommune.

Udgiver: Nordjyllands Amt VirksomhedskontoretNiels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst

Journal nr. 8-50-12-21-851-0002-04

Dato: 12. september 2006

Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029. DDO2004© - Copyright COWI.

Forord

Udvidet husdyrproduktion – tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 3

Forord

VVM – pligt

Nyetablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er omfattet af planlovens VVM–regler. VVM står for Vurdering af Virk-ninger på Miljøet. Når et projekt er VVM-pligtigt, kan det først gennemføres, når der foreligger et tillæg til regionplanen.

Større projekter – i denne sammenhæng husdyrbrug, der kommer over 250 dyreenheder – er altid VVM-pligtige (som ho-vedregel). Mindre projekter vil være VVM-pligtige, hvis amtet vurderer, at der er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering benævnes: Screening.

Regionplantillægget skal ledsages af en såkaldt VVM-redegørelse, der detaljeret beskriver projektets fysiske udformning, processer, reststoffer og emissioner. VVM-redegørelsen skal gøre rede for alternativer samt forholdet til de omgivelser, hvori anlægget placeres, herunder såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen angive, hvilke foranstaltninger projektet tager i brug for at undgå, nedbringe eller eventuelt neutralisere projektets skadeligevirkninger på miljøet.

Nordjyllands Amt offentliggør hermed Tillæg nr. 175 til regionplanen sammen med den tilhørende VVM-redegørelse. Tillægget blev vedtaget af amtsrådet den 12. september 2006. Tillægget gælder nyetablering af en svineproduktion på ”St. Sindholt”, Sindholtvej 55, Ajstrup i Aalborg Kommune.St. Sindholt ejes af Niels Peter Andersen, der bor på ejendommen.

På St. Sindholt er der i dag alene planteproduktion. Der tænkes opbygget en produktion af smågri-se og slagtesvin svarende til 460 DE (dyreenheder). Der er tale om 1.100 årssøer, knap 31.000 smågrise (7,2-30 kg) og knap 1.000 slagtesvin (70-102 kg).

Regionplantillægget er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen).

Naturplanlægning Som baggrund for regionplantillægget indgår forudsætninger om ammoniaktab, der bygger på en naturplanlægning for berørte naturarealer.

I det aktuelle projekt er der fastsat målsætninger for naturtilstanden på udvalgte § 3-beskyttede na-turarealer omkring husdyrbruget. Målsætningerne er fastsat efter det naturplanlægningssystem, der er beskrevet i Regionplan 2005. Disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden vil være gældende fremover – også i forbindelse med anden naturforvaltning.

Med vedtagelsen af regionplantillægget vil disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden også væ-re gældende i forbindelse med anden naturforvaltning.

SagsforløbetFørste offentlighedsfase, der varede 4 uger, lå i december 2004. Her blev naboer m.fl. gjort be-kendt med projektet. I denne sammenhæng kom der ingen bemærkninger til projektet fra nogen side.

Efter amtsrådets vedtagelse af forslaget blev det lagt til offentlig debat i 8 uger. I debatperioden, der udløb 19. august 2006, kom der ikke indsigelser eller bemærkninger til forslaget.

KlagevejledningRegionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside www.nja.dk (”Regionplan”/”Vedtagne region-plantillæg”). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne re-kvireres hos Nordjyllands Amt.

Forord


Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven § 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed.

Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVM-godkendelse til produktions-udvidelsen efter § 8 i bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 (”samlebekendtgørelsen”). Kla-ge over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborg-gade 15, 1360 København K, evt. e-mail [email protected]. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen.

Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklage-nævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Na-turklagenævnets hjemmeside på adressen www.nkn.dk.

Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er 33 95 57 00. Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte.

Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måne-der fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort.

Indhold


Indhold Side

Forord......................................................................................... 3Tillæg nr. 175 til regionplanen .................................................... 7

Retningslinie ........................................................................... 7VVM-redegørelsen, sammendrag........................................... 7Miljøgodkendelsen.................................................................. 8

VVM-redegørelse ....................................................................... 9Ansøgers projektbeskrivelse................................................... 9Amtets vurderinger ............................................................... 17

Resumé............................................................................. 17Undersøgte alternativer..................................................... 19Kommentarer fra første offentlighedsfase......................... 19Påvirkning af omgivelserne ............................................... 19Naboer – lugt, støj, transport............................................. 21Grundvand ........................................................................ 22Overfladevand................................................................... 25Natur ................................................................................. 32Mangler i vurderingsgrundlaget......................................... 43Bilag .................................................................................. 44


Arealoversigt

Tillæg til regionplanen


Tillæg nr. 175 til regionplanen

Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den til-knyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen – Miljø- og Energiministeriets bekendtgø-relse nr. 1006 af 20. oktober 2005.

Regionplanens bestemmelser om det åbne land, overfladevand og grundvand findes i Regionplan 2005, kapitel 5 og ka-pitel 6. Kapitel 5 og 6 fastsætter dermed rammer og mål for udvidelse af husdyrbrug.

RetningslinieI Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie:

- På landbrugsejendommen ”St. Sindholt”, der ejes af Niels Peter Andersen, Sindholtvej 55, Ajstrup, 9381 Sulsted i Aalborg Kommune kan der opbygges en ny svineproduktion sva-rende til 460 DE (dyreenheder). Udvidelsen indebærer opførelse af nye stalde, gyllebehol-dere mv.

Når amtsrådet vurderer, at produktionen på St. Sindholt kan etableres under denne retningslinie bygger det på en forudsætning om,

at udledningen af kvælstof til Limfjorden ikke overstiger 14 kg N/ha/år i gennemsnit for projektets landbrugsarealer i Limfjordsopland,

at der er ligevægt i bedriftens samlede fosforregnskab, at ammoniakfordampningen fra stalde og lagre samt udbringning på bedriftens egne arealer i alt

ikke må overstige 2,7 t N/år, herunder højst 1,7 t N/år fra stalde og lager.

Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejen-dommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørel-se, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt.

VVM-redegørelsen, sammendrag Projektet og dets virkning på miljø og omgivelser er beskrevet i VVM-redegørelsen. Heraf fremgår bl.a.,

at udbringning af husdyrgødning fra St. Sindholt vil ske i oplandet til Limfjorden – og generelt i områder med drikkevandsinteresse eller begrænset drikkevandsinteresse,

at ammoniakfordampningen fra stald og gylletank samt udbringning af gylle ikke – under den nævnte forudsætning – vurderes at give anledning til uacceptabel påvirkning af beskyttet natur i gårdens omgivelser,

at lugt-, støj- og transportbelastningen ikke vurderes at give anledning til, at der i regionplantil-lægget bør gælde andre forudsætninger end det, der er en normal del af miljøgodkendelsen på dette område.

Amtet understreger, at VVM-redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Ændringer heraf medfører, at amtet skal have lejlighed til at vurdere projektet på ny.


VVM-redegørelsen skal indeholde: 1. En beskrivelse af anlægget, udformning, produktionsgrundlaget og –processer, herunder reststoffer og emissioner. 2. Beskrivelse af alternativer. 3. Beskrivelse af omgivelser og omgivende miljø. 4. Påvirkningen heraf. 5. Beskrivelse af foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige virkninger på miljø og omgivelser.

VVM-redegørelsen skal omfatte et ikke-teknisk resumé.

Miljøgodkendelsen

Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE (dette er hovedreglen) er omfattet af miljøbe-skyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder.

Aalborg Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg på St. Sind-holt, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg.

Med henvisning til foranstående bør det i miljøgodkendelsen sikres,

- at udvaskning af kvælstof fra rodzonen ikke må overstige 56 kg N/ha/år i gennemsnit fra pro-jektets samlede landbrugsarealer,

- at der er ligevægt i bedriftens fosforregnskab, - at ammoniakfordampningen fra stalde og lagre samt udbringning på bedriftens egne arealer i

alt ikke må overstige 2,7 t N/år, herunder højst 1,7 t N/år fra stalde og lager.

Kvælstofudvaskningen og fosforbalance kan f.eks. dokumenteres ved, at bedriften årligt fremlæg-ger en næringsstofbalance, der viser tilførte og fraførte mængder af kvælstof og fosfor.

Ansøgers projektbeskrivelse


VVM-redegørelse


Projektbeskrivelsen er udarbejdet af LandboNord, Brønderslev

Ansøgning og husdyrholdets størrelse Ejendommen St. Sindholt er et etableret planteavlsbrug. Som led i generationsskifte ønskes der etableret en svineproduktion på ejendommen med søer og salg af 30 kg´s grise. St. Sindholt mod-tager i dag både byslam og husdyrgødning. Der ansøges om etablering af en svinebesætning på St. Sindholt med en produktion på 1.100 årssøer, 30.800 prod. smågrise og 985 prod. sopolte (slagtesvin), svarende til 460 DE. Det ansøgte dyrehold kræver opførelse af nyt produktionsanlæg. Produktionen udvides/etableres med i alt 460 DE i svin. Der etableres svovlsyreanlæg (forsurings-anlæg) for hele produktionen. Svovlsyreanlægget reducerer fordampningen af kvælstof fra stald og lager betydeligt.

Tabel 1. Oversigt over besætningsudvidelsen Før udvidelsen Efter Udvidelsen Antal DE Antal DE

Årssøer 1.100 255,8 Smågrise (7,2 kg -30 kg) 30.800 176,0 Slagtesvin (30 kg -102 kg) 985 28,2 DE i alt på ejendommen 460 DE

Byggeri Ejendommens bygningsmasse består i hovedtræk af stuehus, lagerbygninger og staldbygninger. Bygningerne fremstår som et samlet bygningskompleks. Ved etableringen opføres nye staldbyg-ninger nord for eksisterende lagerbygninger. Staldbygningerne (svin) opføres i lyse elementer med eternitplader som tagbeklædning. Der opføres gyllebeholdere med en samlet kapacitet på 8.000 m3 nordvest for produktionsanlægget.

St. Sindholt er placeret i landzone. Nærmeste naboejendom (Sindholtvej 54) er beliggende ca. 400 m fra det nye staldanlæg. Der er ingen samlet bebyggelse til staldanlægget inden for 300 m. Nær-meste bymæssige bebyggelse er Ajstrup, som ligger ca. 1.500 meter sydvest for ejendommen.

Svovlsyreanlæg Svovlsyreanlæg eller forsuringsanlæg betyder, at der tilsættes 5 kg Svovlsyre pr. m3 gylle. Det sker i fortanken til gyllebeholderen, samtidig med, at der sker en beluftning af gyllen. Beluftning af gyllen forhindrer udvikling af farlige svovlbrinter, der dannes under iltfrie forhold. PH i gyllen reduceres fra ca. 7,0 til 5,5. Derefter pumpes gyllen tilbage ind under spalterne, hvor de sure forhold reducerer ammoniakfordampningen fra stalden. Den husdyrgødning dyrene afleverer i stalden kommer umiddelbart efter afgivelsen i kontakt med den forsurede gylle, det betyder, at forsuringen sker lø-bende. Målinger fra Landsudvalget for svin har vist en reduktion på 70-80 % i stalden i forhold til



ikke forsuret gylle. I gylletanken forbliver pH lav, derved reduceres ammoniakfordampningen fra lageret, målinger har vist, at ammoniakfordampningen reduceres med ca. 90 %. Det skal bemær-kes, at ammoniakfordampningen fra lageret i forvejen er meget lav, når der er etableret et tæt fly-delag af f.eks. halm. Det er ikke nødvendigt at etablere flydelag på en gyllebeholder med forsuret gylle, men det er stadig et lovkrav. Den forsurede gylle indeholder en større andel af kvælstof på ammoniumform, som modsat kvælstof på nitratform bindes i jorden. Dermed en mindre risiko for udvaskning af den mængde kvælstof, der bringes ud på marken. (Denne effekt er ikke indregnet i kvælstofberegningerne). Brugen af forsuret gylle kan dermed resultere i en større optagelse i af-grøden, hvilket er til gavn for både landbrug og miljø.

Svovlsyreanlægget reducerer også antallet af fluer i stalden, da der ikke kan ske opformering heraf i forsuret gylle. Det giver både en bedre dyrevelfærd i stalden, og naboer til ejendommen generes ikke af fluer herfra.

Harmonikrav og arealkrav Harmonibehov Til ejendommen St. Sindholt er der 208,1 ha udbringningsareal og 17,1 ha brak. Hertil kommer for-pagtninger på 20,5 ha, samt gylleaftaler på 100,0 ha. Det giver i alt et udbringningsareal på 328,6 ha.

Tabel 2. Beregning af harmonibehov Status DE pr. ha Areal

haAntal DE

Ejet 1,4 208,1 291,3 Permanent brak 0,0 17,1 0,0 Forpagtet 1,4 20,5 28,7 Gylleaftale 1,4 100,0 140,0 I alt 460

Tabel 2 viser en oversigt over maks. antal dyreenheder pr. ha og samlet, at der må udbringes hus-dyrgødning fra 460 DE. Det betyder, at harmonireglerne er opfyldt på ejendommen efter etablerin-gen.

Tabel 3. Beregning af arealkrav Beregning ( % af harmoniareal)

Antal DE/ha

Intervallet DE

Arealkrav ha

25 % 1,4 0-120 21,4 60 % 1,4 121-250 55,7 100 % 1,4 251-460 150,0 I alt 227,1

Arealkravet (ejerkrav) for ejendommen er 227,1 ha beregnet ud fra et harmoniareal svarende til 1,4 DE/ha. St. Sindholt ejer på etableringstidspunktet 208,1 ha omdriftsareal og 17,1 ha brak.

For at opfylde ejerkravet anvendes 33 %´s reglen. Det betyder, at 1,9 ha af ejerkravet opfyldes ved en tinglyst rullende forpagtningsaftale. Det giver et reduceret arealkrav på 225,2 ha. Herefter er ejerkravet opfyldt på bedriften efter etableringen.

NaboforholdSt. Sindholt ligger i et typisk landbrugsområde, som i regionplanen er udpeget som jordbrugsom-råde. Afstanden til nærmeste nabo er 400 meter fra de nye staldbygninger. Ejendommen er et samlet bygningskompleks med en radius fra gårdspladsen på under 125 meter. Nærmeste by-mæssige bebyggelse, Ajstrup, ligger ca. 1.500 m meter sydvest for stalden. I løbet af idéfasen er der ikke kommet bemærkninger fra interessenter i området.



StøjbelastningStøjkilder på ejendommen er den daglige brug af traktorerne samt transporter til og fra ejendom-men. Hertil kommer støj fra ventilationen, korntørring m.m. Brugen af traktorer i det daglige vil be-grænse sig til dagtimerne, dog vil det i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsar-bejdet og efterårets arbejde i marken. Støj fra levering af foder og afsætning af smågrise og søer til slagteri kan forekomme uden for dag-timerne.Der er heller ikke på dette område indkommet bemærkninger i idéfasen.

LugtbelastningDen primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, samt når der spredes gylle på markerne.

Ifølge lugtberegningerne (Amtsmodellen) øges geneafstanden for boliger uden for samlet bebyg-gelse fra 0 m til 192 meter. Eftersom nærmeste nabo er placeret ca. 400 meter fra produktionsan-lægget (punktkilden), er denne beliggende udenfor geneafstanden. Evt. lugtgene overfor naboer, behandles i miljøgodkendelsen.

De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde de krav som stilles i miljøgodkendelsen.

Arealernes placering St. Sindholt ligger ca. 3,5 km øst for Tylstrup i Aalborg kommune. Ca. 25 km vest og øst for ejen-dommens bygningsanlæg løber kystlinien til henholdsvis Vesterhavet og Kattegat. Ejendommen er placeret lige midt i Vendsyssel. Limfjorden løber ca. 11 km mod syd.

Ejendommens arealer afvander alle til Lindholm å, som løber ud i Limfjorden ved Egholm. Ejen-dommens udbringningsarealer ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsom-råde.

TransportforholdDen eksterne og interne transport på ejendommen vil stige, det gælder især transport i forbindelse med udbringning af gylle om foråret, salg af grise m.m.



Figur 1. Transportveje

Derudover vil der være transporter med foder og dyr til ejendommen. Antallet af transporter vil skønsmæssigt stige fra ca. 500 til ca. 1.000 transporter årligt. Ud- og hjemtransport af foderstoffer og dyr vil normalt foregå indenfor normal arbejdstid og tilkørselsmulighederne til ejendommene er gode. Ejeren forventer derfor ikke, at generne fra disse transporter bliver væsentlige for omgivel-serne (fig. 1).

FosforbalanceEfter etablering af svineproduktionen er der fosforbalance på St. Sindholt (tabel 4). Det vil sige, at tilført fosfor i husdyrgødningen er lig med bortførslen af fosfor med afgrøderne.

Tabel 4. Beregning af fosforbalanceEfterUdvidelsen kg P

Bortførsel af fosfor 6.483 Fosfor i husdyr gødning 9.233 Fosfor afgivet gylleaftale 2.770 Fosforbalance -20

Der er sket en ændring af fosfortilførslen fra slam og husdyrgødning til kun husdyrgødning.

Fosforoverskuddet/fosforbalancen på ”St. Sindholt” er væsentligt under det normale fosforoverskud på ejendomme, der reguleres efter de generelle regler i husdyrgødnings-bekendtgørelsen. Det skyldes en meget effektiv og restriktiv fodring, som er mulig i et 100 % nyt staldanlæg.



Kvælstofudvaskning fra rodzonen Sædskiftet er uændret i før og efter situationen og belastningen af husdyrgødning er ligeledes uændret (1,4 DE/ha). Udnyttelsesprocenten er fastsat til 75 % udnyttelse af total kvælstof i gyllen. Udnyttelsesprocenten er fastsat ifølge lovkravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Beregningerne på kvælstofudvaskning fra rodzonen er udarbejdet i regnearksprogrammet SimIIIb (Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsk-ning rapport nr. 32).

Figur 2. Jordbundsforhold

Udbringningsarealerne er alle beliggende i et område med drikkevandsinteresser, men 7,6 ha af udbringningsarealerne er yderligere beliggende i indvindingsopland til Sulsted vandværk. Derfor er udvaskningsberegningerne opdelt i 2 områder:

a. Områder med drikkevandsinteresser. b. Indvindingsopland til Sulsted Vandværk.

Indvindingsoplandet er yderligere udpeget som nitratfølsomt område.

Jordtypefordelingen på udbringningsarealerne (fig. 2) er beregnet til 20 % JB 4 og 80 % JB2. I ind-vindingsoplandet er fordelingen 50 % JB2 og 50 % JB4. Fordelingen mellem de to jordtyper er fun-det på DJF - Geodata´s kortmateriale.

Sædskiftet er uændret i før-og eftersituationen, dog ændres sædskiftet for de arealer, der er belig-gende i indvindingsoplandet. Sammensætningen at sædskiftet for de to områder kan ses i tabel 5.

Tabel 5. Sædskifte oversigt Udpegnings-område

Afgrøder

Drikkevands-område

Vinterraps, vinterhvede, kartof-ler, vinterrug, vinterhvede, vår-byg og brak

Indvindings-opland

Vårbyg og 50 % efterafgrøder



Det skal bemærkes, at der i 50 % af arealet i indvindingsoplandet etableres efterafgrøder for at re-ducere kvælstofudvaskningen.

GrundvandIndvindingsoplandet (7,6 ha) til Sulsted Vandværk er kortlagt. Sårbarhed med hensyn til nitrat: Lil-le. Det betyder, at kravet til kvælstofudvaskningen ud af rodzonen er 50 mg Nitrat/l jordvæske, der forlader rodzonen. Øvrige arealer ligger i et område med drikkevandsinteresser. I disse områder er der ingen specielle krav til kvælstofudvaskningen og husdyrproduktionen reguleres efter de gene-relle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen med hensyn til kvælstofudvaskningen.

Tabel 6. KvælstofudvaskningN-udvaskning fra rodzonen

Nitrat konc. KgN/ha

Drikkevandsområde 64 mg nitrat/l 56 Indvindingsopland 49 mg nitrat/l 44

Beregningerne viser, at kvælstofudvaskningen i indvindingsoplandet er 49 mg nitrat/l jordvæske ud af rodzonen og for de øvrige arealer er kvælstofudvaskningen 64 mg nitrat /l jordvæske ud af rod-zonen (tabel 6). Herved er Nordjyllands Amts krav på dette område opfyldt.

Arealerne i gylleaftalen er alle beliggende i et område med drikkevandsinteresser og derfor er der ingen specielle krav i forhold til grundvand.

OverfladevandAlle ejede udbringningsarealer og 20,6 ha forpagtet udbringningsarealer, samt gylleaftalen afvan-der til Limfjorden. Kravet til N udvaskning fra disse arealer er, at der maksimum må udledes 14 kg N/ ha til Limfjorden.

Der anvendes følgende beregningsmetoder: Kvælstofudvaskning fra rodzonen beregnes ved hjælp af SimIIIb. Standard reduktionskapacitet på 75 %.

Beregningerne viser, at udvaskningen fra rodzonen er 56 kg N/ha for de ejede og forpagtede area-ler og der anvendes en standardberegning for gylleaftalen, dog med en korrektion for jordtypen. Gylleaftalens arealer er 50 % JB 4 og 50 % JB 2 (se fig. 2), hvilket giver en standardudvaskning på 52 kg N/ha. I gennemsnit giver det en udvaskning til Limfjorden på 13,7 kg N/ha. Derved opfylder projektet kravet fra amtsrådet om maksimum 14 kg N/ha til Limfjorden. Det opnås ved en effektiv og miljøbevidst dyrkning af arealerne på St. Sindholt.

Tabel 7. Udvaskning til LimfjordenOmråde HA Udvaskning fra

rodzonen Reduktions-kapacitet

Udvaskning til Limfjorden

Opland til Limfjorden (ejede/forp.) 245,7 ha 56,0 kg N/ha 75 % 14,0 kg N/ha Opland til Limfjord gylleaftaler 100,0 ha 52,0 kg N/ha 75 % 13,0 kg N/ha Gennemsnit 13,7 kg N/ha

AmmoniakfordampningAmmoniakfordampningen fra stalde og gødningslagre efter etablering af svineproduktionen er be-regnet til 1.665 kg N/år (Reduktion af ammoniakfordampning på grund af forsuringsanlæg er indreg-net). På ejendommen St. Sindholt opføres der et nyt staldkompleks og et svovlsyreanlæg. Det giver mulighed for at optimere staldindretning med ny teknik, samt en høj hygiejnisk standard.

Staldanlægget etableres med delspalter/miljøspalter i hele anlægget. Det giver en reduktion i am-moniakfordampningen på 50 % for søer og 30 % for smågrisene i forhold til fastgulv. Det er det staldsystem, der giver den laveste ammoniakfordampning (BAT-teknologi nr. 106.02-51 og nr. 106.04-52 og nr. 106.03-52). Denne reduktion er indregnet i amtets regneark. Hertil kommer, at



der etableres svovlsyreanlæg på hele produktionsanlægget. Danmarks Jordbrugsforskning har un-dersøgt effekten af disse anlæg. Den målte reduktion i ammoniakfordampningen ved tilsætning af svovlsyre er 70-80 % reduktion af ammoniakfordampningen fra stalde og 90 % reduktion af am-moniakfordampningen fra gyllelageret. I projektet på St. Sindholt er der indregnet 70 % reduktion i stald og 90 % ´s reduktion fra lageret af ammoniakfordampningen. Beregningerne er udført i am-ternes regneark (Demo udgave), hvor ammoniakreduktionsprocenterne er indregnet.

Ved at etablere svovlsyreanlæg på ejendommen reduceres ammoniakfordampningen, som tidlige-re beskrevet med i gennemsnit for stald og lager 74 %. Såfremt ammoniakfordampningen skulle beregnes ud fra normtal (gennemsnit af alle landbrug i Danmark uden teknologiske tiltag) var am-moniakfordampningen 6.324 kg N/ år. Beregnet i amternes standardregneark. Det er meget afgø-rende for dette projekt, at der indføres ammoniakbegrænsende foranstaltninger på ejendommen, for at overholde amtets administrationsgrundlag.

Produktionsanlægget på St. Sindholt er planlagt etableret med nyeste teknik i staldindretning og fodring. Det betyder bl.a., at hygiejnen i og omkring staldbygningerne bliver meget høj.

Ifølge BREF-dokumentet (se www.mst.dk/produkt/01010516.htm) for intensiv svineproduktion har følgende forhold en væsentlig indflydelse på ammoniakfordampningen:

a. Drift af virksomheden, herunder rengøring og vedligeholdelse af udstyr. b. Foderstrategi. c. Dyreavl. d. Opbevaring af husdyrgødning. e. Behandling af husdyrgødning på bedriften. f. Udbringning af husdyrgødning.

Her er nævnt de væsentligste punkter, der tages i anvendelse i forbindelse med etableringen af svineproduktionen på St. Sindholt.

Træning og uddannelse af medarbejdere. Anvendelse af gødningsplaner. Styring af næringsstofindholdet i fodret, styring af protein og fosfatindholdet i fodret.Delvis spaltegulv med vakuumsystem under jævnlig fjernelse af gylle. Rengøring af stalde og udstyr med højtryksrenses efter hver produktionscyklus. Jævnlig kalibrering af drikkevandsinstallationer. Anvendelse af optimeret ventilationssystem, herunder rengøring af kanaler og ventilator. Installation af energibesparende belysning. Opbevaring af husdyrgødning er beskrevet i miljøgodkendelsen.

Arbejdet med at implementere BREF-dokumenter på bedriften resulterer i en væsentlig mindre ammoniakfordampning fra ”St. Sindholt”, hvilket er langt under normniveauet. Disse tiltag er til stor gavn både for miljøet og produktionen.

AmmoniakdepositionI nærområdet i en radius på 1000 m omkring St. Sindholt findes en del naturtyper, som er beskyttet natur. Det nærmeste naturareal er mosen, som er beliggende 350 m vest fra det planlagte produk-tionsanlæg. Tålegrænsen for mosen ligger i intervallet mellem 25 og 35 kg N/ha. Ifølge amtets de-positionsberegninger er ammoniakdepositionen, som er forårsaget af produktionsudvidelsen, un-der 2 kg N/ha i denne mose. I en afstand af 1.000-1600 meter øst for produktionsanlægget ligger Ørum-Ajstrup moseområdet. Ifølge amtets depositionsberegninger er ammoniaknedfaldet, som er forårsaget af produktionsudvidelsen i Ørum-Ajstrup mosen under 0,45 kg N/ha.



Begge moseområder er meget tilgroede og har en dårlig miljøtilstand. Det er kun mosen vest for produktionsanlægget, der tilhører St. Sindholt. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet en natur-plan for St. Sindholt. I denne plan indgår der forslag om at lysne mosen ved at fjerne en del af be-voksningen. Det er især pil, som i dag er dominerende art i området. Naturplanen vil blive realise-ret i de kommende år.

Alternative mulighederI enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse eller ændring af produktionen. Med faldende afregningspriser på planteprodukter og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder er det nødvendigt at ændre produktionen fra planteproduktion til også at omfatte en animalsk produktion i dette tilfælde svineproduktion.

Hvis etablering af svineproduktion ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for ejendommen være vanskelig, hvilket betyder, at en afvikling af fremtidsmulighederne allerede er påbegyndt.

Et alternativ til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyr-produktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning, men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst og nytænkning.

Amtets vurderinger


Amtets vurderinger

Amtsrådets mål er o at sikre en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til produktion, friluftsliv og turisme, veje

og andre anlæg sker i stadig bedre balance med naturen og miljøet, o at beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konse-

kvenser for natur, miljø og friluftsliv, o at de nordjyske kultur- og naturværdier skal bevares og forbedres, herunder at adgangen for alle til det åbne

land skal forbedres, o at de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først og fremmest anvendes til sikring af disse

formål og under hensyntagen til friluftslivets muligheder, og o at der i andre planlagte områder fremmes en flersidig arealanvendelse under hensyn til jordbrugs- og naturin-

teresserne

Resumé

Generelt er projektets grunddata vedrørende indretning og drift, herunder forbrug af forskellig art, beskrevet i ”Ansøgers Projektbeskrivelse” samt i miljøgodkendelsen – se disse. VVM-redegørelsen behandler kun de forhold, der har betydning for de forudsætninger, der gælder for regionplantil-lægget.

ArealerEfter det forelagte projekt er Harmonikravet efter miljøbeskyttelseslovens og Arealkravet efter landbrugslovens regler opfyldt. Projektet bygger ikke på dispensation fra arealkravet som følge af lav- eller højteknologisk gylleseparation.

Projektets arealer

Amtets vurderinger


AlternativerI projektet indgår overvejelser over, om produktionsudvidelsen vil kunne gennemføres på anden vis med beskrivelse af betydningen heraf for bedriften og dens omgivelser. 0-alternativet – dvs at der ikke etableres en ny svineproduktion på St. Sindholt – indgår heri.

Reaktioner fra omgivelserne Der er ikke kommet bemærkninger til projektet i de 2 gennemførte offentlighedsfaser.

LandskabetProjektets betydning for det omgivende landskab, bygningers placering, påtænkt udvidelse osv. er ligeledes vurderet.

Ud fra en samlet vurdering giver projektet ikke anledning til at optage retningslinier med bestem-melser for udformningen af byggeriet.

Betydning for grundvand, overfladevand og natur Den belastning, som udvidelse af produktionen på St. Sindholt vil udgøre på grundvand, overflade-vand og natur er vurderet. Denne belastning relaterer til tabet af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) enten via emission til luft eller tab til jordvand under de arealer, hvor husdyrgødning udbringes:

Grundvand I dette projekt er der ikke nødvendigt at stille vilkår i forhold til grundvand, eftersom alle ansøgers area-ler er beliggende i områder med drikkevandsinteresse og begrænset drikkevandsinteresse, og i relati-on til målene i det af amtsrådet vedtagne, generelle administrationsgrundlag vurderes de almindelige landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i det foreliggende projekt.

Overfladevand Projektets indvirkning på vandløb/søer og på kystvande (her: Limfjorden) er vurderet. I relation til regionplanen konstateres, at landbrugets udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) under ét udgør en stor del af den samlede udledning til fjorden. Heraf følger, at projektet i kumulation med andre husdyrbrug bidrager til en fortsat for høj belastning af fjorden.

Projektet vurderes dog som sådan at respektere de målsætninger, der er lagt i det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag (april 2004) og senere beslutninger. Disse mål vil – indtil en egentlig handlingsplan for Limfjorden eventuelt sætter andre vilkår – danne amtets forudsætninger for at vedtage regionplantillæg for udvidelse af husdyrproduktionen i Limfjordens opland.

NaturProjektets betydning for områdets beskyttede naturtyper og habitatområder er vurderet – primært med hensyn til ammoniakbelastningen, men også tabet af næringsstoffer generelt fra produktio-nen. Samlet vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til øget, uacceptabel påvirkning af de nævnte naturtyper og –områder.

Sammenfattende vurdering

Amtet finder, at den ansøgte udvidelse af produktionen på St. Sindholt, Sindholtvej 55, Ajstrup, Aalborg Kommune, vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, landskab og natur, når forudsætningerne for dette tillæg til regionplanen overholdes og sikres gennem relevante vilkår i miljøgodkendelsen.

Amtets vurderinger


Undersøgte alternativer

Ansøger skal undersøge væsentlige alternativer, herunder angive begrundelsen for valg af alternativ un-der hensyn til virkninger på miljøet. Ansøger skal angive, hvilke væsentlige alternativer og alternative placeringer der har været undersøgt. Ansøger skal beskrive konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres – dvs. 0-alternativet. Regionplanmyndigheden begrunder sit valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet.

Forudsætningerne for det forelagte projekt er at skabe en rentabel produktion, der tager højde for faldende rentabilitet i ren planteproduktion. En rentabel drift anses ikke for mulig uden etablering af en animalsk produktion ved siden af planteproduktionen. 0-alternativet er således ikke et reelt al-ternativ.

Alternativt kunne man have satset på udvidelse på en anden ejendom. Men da dette ville give en del ekstra transportarbejde og desuden indebære en langt mere besværlig daglig drift, anses dette ikke for at være et realistisk alternativ, der da heller ikke er undersøgt nærmere.

Projektet har de arealer til rådighed, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i husdyr-gødningsbekendtgørelsen.

Teknologi, herunder bedst anvendelig teknologi (BAT) – her ikke mindst gylleforsuring, tages i brug i projektet.

Kommentarer fra første offentlighedsfase

Der er ikke kommet bemærkninger til projektet i de 2 gennemførte offentlighedsfaser.

Påvirkning af omgivelserne

I det følgende behandles projektet i forhold til - Landskabet. - Naboer (lugt, støj, transport). - Grundvand. - Overfladevand. - Natur.

Landskabet

Særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udfor-mes under særlig hensyntagen til landskabet.

Landbrugserhvervet og de tilknyttede forarbejdnings- og serviceerhverv er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Det åbne land benyttes dog også af mange andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet og turistbranchen samt til friluftsaktiviteter.

Nordjyllands natur- og landskabsrigdomme er en stor kvalitet for regionen. De omfatter blandt andet karakteristiske land-skaber og geologiske formationer, skove, overdrev, heder og klitlandskaber, ådale, kilder, vandløb, søer og moser samt et varieret dyreliv.

Amtets vurderinger


Situationsplan

Generelt ligger St. Sindholt i et område, der er karakteriseret ved sletteagtige landskaber med spredt landbrugsbebyggelse.

Området er marine flader, hvor den sydøstlige del er opbygget af aflejringer fra yoldiahavet. Disse strækker sig som lange rygge fra sydøst mod nordvest. De er adskilt af lave fladbundede dalstrøg af litorinahavbund, der gennemstrømmes af Lindholm Å, Svankærsgrøften og Klavsholm Å. De ter-rænmæssige forskelle erkendes dels i den landbrugsmæssige udnyttelse dels i bebyggelsen, der er lokaliseret til yoldiafladerne. Områdets nordvestlige del er hævet stenalderhavbund, hvor der i 1950’erne er opført nye landbrugsejendomme på tidligere mosegrund.

Jordene er overvejende sandede med en del mindre moser i lavningerne. Markskel er overvejende levende hegn, og generelt er området præget af mindre landbrugsejendomme.

Fra forhistorisk tid er der flere registrerede kulturspor, der knytter sig til Yoldiafladernes åsystemer. I den østlige del af området løber den gamle kongevej i nord-sydgående retning gennem Øster Aj-strup by.

Tylstrup er områdets større by, i hvilken udviklingen kan følges fra før udskiftning op til i dag via jernbane og vej. Rekreative interesser knytter sig især til Klavsholm Å.

Ved opbygningen af den ny svineproduktion bliver der nye staldbygninger og gyllebeholdere nord og nordvest for eksisterende bygninger. Den udvidede bedrift vil fortsat fremstå som et samlet bygningskompleks.

Amtet vurderer, at det samlede bygningsanlæg – efter udbygningen – vil fremstå som en drifts-mæssig enhed. Amtet vurderer tillige, at den nye driftsbygning ikke ændrer væsentligt på oplevel-sen af landskabet.

Amtets vurderinger


Naboer – lugt, støj, transport

Forhold vedrørende lokalisering – herunder afstand til nabobebyggelser mv. – lugt, støj og transport vil være reguleret i kommunens byggetilladelse og/eller i miljøgodkendelsen.

Hvis særlige forhold dukker op, fx som led i projektets offentliggørelse (idéfasen), vil de dog indgå i amtsrådets behand-ling af regionplantillægget.

Hvis der ikke fremdrages særlige forhold i idéfasen, og der ikke registreres gener i forbindelse med ejendommens hidti-dige drift, vil amtsrådet som udgangspunkt ikke kunne opstille særlige forudsætninger for regionplantillægget.

Nærmeste nabobeboelse ligger 100 meter fra det nye staldanlæg. Der vil være ca. 1,5 km til nær-meste bymæssige bebyggelse (Ajstrup).

Lugt-, støj- og transportforholdene er generelt omfattet af miljøgodkendelsen – jævnfør udkast til denne.

Naboforhold

Amtet vurderer, at der ikke – i relation til lugt-, støj- og trafikforhold – er behov for at stille specielle, skærpede forudsætninger i dette tillæg til regionplanen.

Amtets vurderinger


Grundvand

Grundvand - generelt Amtsrådets mål

o Uforurenet grundvand skal være basis for drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb. o Den decentrale vandindvinding og vandforsyning skal i videst muligt omfang fastholdes. o Den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal sikres høj prioritet overalt. o En videregående beskyttelse af grundvandsforekomsterne skal sikres i de vigtige og sårbare drikkevandsområder. o Vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede res-

source.

Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne.

I regionplanen er der udpeget 10 områdetyper i relation til grund-vand og vandindvinding, jf. kort 3 samt bilag 7 - ”Indsatsområder med hensyn til nitrat”:

1. Områder med særlige drikkevandsinteresser. 2. Områder med drikkevandsinteresser. 3. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4. Indvindingsoplande til almene vandværker. 5. Generelle indsatsområder. 6. Nitratfølsomme indvindingsområder. 7. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed. 8. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. 9. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed. 10. Indsatsområder med hensyn til nitrat, jf. bilag 7.

Drikkevand/grundvand generelt – amtets administrationsgrundlag

Amtsrådet har vedtaget en målsætning gældende i nitratfølsomme indvindingsområder med stor eller nogen sårbarhed, hvor det tilstræbes, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg nitrat/l. Denne målsætning er ret-ningsgivende ved udarbejdelse af VVM-redegørelser. Der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt VVM-redegørelse.

Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed, er kendetegnet ved stor følsomhed for nitratforurening, ingen beskyttende lerlag og ingen nitratreduktionskapacitet. I disse områder er den tilladelige udvaskning fra rod-zonen normalt lig målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed, er områder, hvor der forventes en nitrat- reduktionska-pacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktions-kapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning.

I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overskrider 50 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere an-vendelse.

I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at ni-tratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overstiger 60 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse.

Det skal sikres, at eventuelle skærpede kriterier fastsat i en indsatsplan bliver overholdt ved etablering og udvidelse af inten-sive husdyrbrug inden for indsatsplanens indsatsområder.

Amtets vurderinger


Beliggenhed af udbringningsarealerne Hovedparten af ansøgers udspredningsarealer er beliggende i område med drikkevandsinteresse, men ca. 5 ha er beliggende i indvindingsoplandet til Sulsted St. By Vandværk., hvor indvindingsop-landet er nitratfølsomt område med lille sårbarhed.

Ejet[ha]

Lejet[ha]

Gylleaftale [ha]

Indvindingsopland / lille sårbarhed 5 - -OSD (Særlig drikkevandsinteresse) - - -Drikkevandsinteresse 203 20,5 100Begrænset drikkevandsinteresse Tabel 1. Udbringningsarealerne og grundvand

Sulsted St. By Vandværk har 2 boringer og tilladelse til indvinding af 70.000 m3/år. Der er ikke fun-det nitratproblemer i vandværkets boringer. Nordjyllands Amt arbejder i øjeblikket på indsatsplan for området, der forventes godkendt sidst i 2006.

Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I ansøgers redegørelse er der udført beregninger af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen for arealerne beliggende i indvindingsopland på 49 mg nitrat/l. Området er kortlagt med lille sårbarhed, der er ingen særlige krav med hensyn til udvaskning af nitrat.

Forhold til administrationsgrundlag og regionplan I henhold til retningslinie 6.1.9 i Regionplan 2005 – VVM-redegørelse for intensive husdyrbrug og målsætningerne i administrationsgrundlaget for VVM-redegørelser gælder:

I dette projekt er det ikke nødvendigt at stille vilkår i forhold til grundvand, eftersom alle ansøgers arealer ligger i indvindingsopland med lille sårbarhed og områder med drikkevandsinteresse, og i rela-tion til administrationsgrundlaget vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder.

Det vurderes, at udvidelsen kan finde sted, eftersom regionplanens mål og retningslinier er over-holdt.

Amtets vurderinger


Figur 1. Arealernes beliggenhed i forhold til grundvandsområder.

Amtets vurderinger


Overfladevand

VVM-pligtige projekter med nyanlæg, ændring eller udvidelser af husdyrbrug skal være i overensstemmelse med mål-sætningen for det vandområde, i hvis opland projektet og dets udbringningsarealer ligger.

Vandløb og søer – generelt

Vandløb er målsatte efter deres anvendelse og kvalitet.

VandløbAnvendelsesmål: Der er 3 forskellige anvendelsesmål; et vandløb kan således have en skærpet målsætning, en basis-målsætning eller en lempet målsætning, hvoraf basismålsætningen og den lempede målsætning er aktuel for St. Sindholt (se også tabel herunder).

Basismålsætningerne B1, B2, B3 og B4 – også kaldet fiskevandsmålsætningerne - anvendes for vandløb, der er vandfø-rende hele eller størstedelen af året, og fastsættes med udgangspunkt i vandløbstypen. Hvorvidt vandløbet er B1, B2, B3 eller B4 afhænger af bundforhold, strøm og vandløbets størrelse. Basismålsætningen stiller krav om et alsidigt dyre- og planteliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelige aktiviteter.

De lempede målsætninger C, D og F anvendes i vandløb uden fiskevandsinteresser. Vandløb, som alene har til formål at adlede vand, er således C-målsatte, mens spildevands- og okkerbelastede vandløb er hhv. D- og F-målsatte. For alle lempede målsætninger gælder det, at vandløbene skal fremstå æstetisk og hygiejnisk tilfredsstillende.

Kvalitetsmål: Kvalitetsmålsætningen bygger på en vurdering af vandløbene som levested for smådyr. Vandkvaliteten udtrykkes som forureningsgrad vha. det såkaldte Saprobiesystem, som skelner mellem forureningstålende og rentvandskrævende dyr. Forureningsgraden måles på en skala fra I til IV, hvor I er den uforurenede tilstand og IV den meget stærk forurenede tilstand.

Målsætning vandløb Anvendelse Kvalitet – forureningsgrad

Basis/fiskevand B1 B2B3B4

Gyde- og yngelopvækstvand for lakse-fiskOpvækstvand for laksefisk Karpefiskevand Ingen fiskeinteresser

I-IV

Lempet C DF

Vandafledning Spildevandsbelastet Okkerbelastet

I-IV

Målsætninger og kvalitet for vandløb

Udbringningsarealernes beliggenhed

Alle udbringningsarealerne afvander via Lindholm Å til Limfjorden:

Grøft ved Troldenge, som afvander til Lindholm Å er C-målsat uden krav til kvalitetsmålsætning på forureningsgraden. Ved bedømmelsen i 2002 blev forureningsgraden fundet til at være III-IV. Svedegrøft, som afvander til Lindholm Å er C-målsat uden krav til kvalitetsmålsætning på forure-ningsgraden. Ved bedømmelsen i 2002 blev forureningsgraden fundet til at være II-III. Svanekærsgrøft (fra udspring til hovedvejen), som afvander til Lindholm Å, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgraden på II. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 2002, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. Svanekærsgrøft (fra hovedvejen til Sønder Elkær), som afvander til Lindholm Å, er B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgraden på II. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmel-sen i 2002, hvor forureningsgraden blev fundet at være III. Melkærgrøft (100m nedstrøms vejen), som afvander til Lindholm Å, er B3-målsat med en kvali-tetsmålsætning på II-III. Ved bedømmelsen i 2002 var målsætningen ikke opfyldt da forurenings-graden blev fundet til at være III.

Amtets vurderinger


Melkærgrøft (v. transformatorstation), som afvander til Lindholm Å, er B3-målsat med en kvalitets-målsætning på II. Ved bedømmelsen i 2002 var målsætningen ikke opfyldt, da forureningsgraden blev fundet til at være II-III. Grisbogrøft, som afvander til Lindholm Å er B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forurenings-graden på II. Målsætningen var ved bedømmelsen i 2002 delvist opfyldt, da forureningsgraden blev fundet at være II lige før udløbet i Lindholm Å. Længere opstrøms blev forureningsgraden fundet at være III-IV. Vesterengsgrøft, som afvander til Lindholm Å, er B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forure-ningsgraden på II. Ved bedømmelsen i 2002 var målsætningen ikke opfyldt, da forureningsgraden blev fundet at være III. Hostrupvang Grøft, som afvander til Lindholm Å, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på foru-reningsgraden på II. Målsætningen var opfyldt ved bedømmelsen i 2002. Lindholm Å, som afvander til Limfjorden, er B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forurenings-graden på II. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 2002, hvor forureningsgraden blev fundet til at være II-III.

Udbringningsarealerne er i flere tilfælde vandløbsnære, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl, anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko.

Udbringningsarealerne er ikke beliggende i oplande til søer.

Amtets vurderinger


Figur 2. Arealernes beliggenhed i forhold til vandløb, evt. søer og slutrecipienter

Amtets vurderinger


Marine områder - generelt

Regionplan Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og af at vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Ud over basismålsætningen, der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområder og/eller badevandsområder udlagt med en målsætning om skærpede kvalitetskrav.

Internationale naturbeskyttelsesområder En stor del af fjordområderne og de kystnære havområder i Nordjyllands Amt er beliggende i internationale naturbeskyt-telsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder.

Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten.

Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede om-råder, primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet gælder i alle EU-lande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes.

Beliggenhed af udbringningsarealerne Udbringningsarealerne er alle beliggende i oplandet til Lindholm Å, der løber ud i Limfjorden lige vest for Aalborg.

Omkring Lindholms Å’s udløb er Limfjorden målsat med basismålsætning om områder fri for mus-lingeskrab tættest på kysten. Området grænser mod vest op til Nibe Bredning, der er udpeget som internationalt naturbeskyttel-sesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7).Mod øst grænser Limfjorden op til Aalborg Bugt i Kattegat. Aalborg Bugt er ligeledes udpeget som internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 14 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2).

AdministrationsgrundlagAmtsrådet har vedtaget, at for projekter i oplandet til Limfjorden må der fra hver hektar som udgangspunkt højst nå 14 kg kvælstof pr. år frem til Limfjorden i forbindelse med udvidelsen. For landbrugsarealer i fjordens opland gælder, at der skal være balance mellem tilført og fjernet fosfor på udbringningsarealerne.

BeregningerDer er foretaget beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen i nudrift og i den ansøgte pro-duktion vha. Simmelsgaard.

Nudrift Ansøgt produktion

Udbringningsarealer (ha) 235 346 Rodzoneudvaskning (kg N/ha) 71 54,8 Kvælstoftilførsel til Limfjorden (kg N/ha) 17,8 13,7

Tabel 2. Udvaskning af kvælstof

Der er fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen.

Amtets vurderinger


Figur 3. Marine habitatområder, der muligvis kan berøres af projektet.

Amtets vurderinger


Forhold til RegionplanenTilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen på grund af for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion afplanktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen.

I Limfjorden udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof i 2004 ca. 70 % af den totale tilførsel af kvælstof fra land til fjorden, svarende til knap10.000 ton N/år. Jf. den gældende recipientkvalitetsplan fra 1987 for fjorden må landbrugets bidrag ud-gøre godt 4.000 ton N/år.

Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2004 på 120 ton P/år, hvilket er over det mål på 70 ton P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen for Limfjorden. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig, og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres, at ophobning af fosfor i jorden ophører.

Forhold til Internationale naturbeskyttelsesområderAf speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i de berørte områder af Limfjorden kan en øget til-ledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset.

Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder.

Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr.

I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder vurderes følgende at kunne blive påvirket:

Limfjorden:Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder.

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lav-vandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna

Ynglende liste I-arter: Dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, skestork: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes

skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder.

Klyde, hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind.

Trækfugle: Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringsste-

der forsvinder.

Hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder.

Sangsvane, knopsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, blishøne: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes.

Aalborg Bugt:Odder: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind.

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lav-vandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna

Ynglende liste I-arter: Dværgterne, havterne, splitterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fou-

rageringssteder forsvinder.

Trækfugle: Edderfugl, sortand, fløjsand, bjergand: Fødegrundlaget (muslinger) kan mindskes som følge af iltsvind.

Amtets vurderinger


Gravand: Fødegrundlaget (dyndsnegle på mudder- og sandflader) kan mindskes som følge af tilgroning.

Hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind.

Sangsvane, pibesvane, lysbuget knortegås: Fødegrundlaget (bundvegetation) kan mindskes som følge af iltsvind og skygning.

En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder kan ses i bilag 2.

Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområder-ne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er der en påvirkning.

Projektet for udvidelse af husdyrproduktionen på St. Sindholt medfører en arealbelastning på 13,7 kg kvælstof/ha pr. år som gennemsnit for bedriften. Desuden bliver der fosforbalance. Det vurderes derfor, at udvidelsen er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag.

Amtets vurderinger


Natur

Natur- og landskabspolitik

Amtsrådets ønske er, at indsatsen på natur- og landskabsområdet tager afsæt i en helhedsorienteret og fremadrettet po-litik for udviklingen. Natur- og landskabspolitikken er en vision for, hvordan amtsrådet mener, at forvaltningen af naturen, landskabet, geologien og kultursporene skal være. Politikken samler amtsrådets mål og handlinger på områderne: Land-skab og geologi, natur, herunder beskyttede naturtyper, Natura 2000-områder, økologiske forbindelser, ådale, fredede områder, grønne kiler, skove og nationalparker samt kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser.

Ejendommens naturforhold

Regionplanen, retningslinie 5.3.4

Generelle naturhensyn. Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herun-der levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser, der er knyttet til arealerne.


Beskyttede naturarealer og landskaber. Inden for arealer, der er omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Ved anvendelse af amtets naturplan-lægningssystem fastsættes målsætningen af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal det sikres, at arealerne opnår målsætningen


I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre le-vesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre.

ArealstatusSt. Sindholts arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde (76 %) og regionalt jordbrugsområde (24 %).

Økologiske forbindelser Svinebruget har arealer i økologiske forbindelser. Det er i alt ca. 20 ha markjord og kulturenge langs Lindholm Å og et par mindre sidevandløb til denne nær St. Sindholt. Omtrent 13 ha dyrkes og anvendes uændret til udbringning af husdyrgødning og 7 ha er braklagt. Ved placering af svine-brugets obligatoriske brak langs Lindholm Å understøttes arealernes funktion som økologiske for-bindelser.

Den økologiske forbindelse langs Lindholm Å længere nedstrøms ved Vang Skov omfatter kun vandløbet og dets bræmmer. Svinebrugets arealer i dette område ligger derfor udenfor den økolo-giske forbindelse.

På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes markdrift på arealer indenfor økologiske forbindelser ikke at blive intensiveret. Det vurderes derfor ikke, at etablering af svineproduktion på St. Sindholt vil forringe udpegede økologiske forbindelser i området.

Amtets vurderinger


Naturplanlægning

Kriterier for målsætning for naturkvalitet af beskyttende naturtyper (undtagen vandløb og søer)

Høj natur-

tilstand

Klasse 1

God natur-

tilstand

Klasse 2

Moderat

naturtilstand

Klasse 3

Ringe natur-

tilstand

Klasse 4

Dårlig natur-

tilstand

Klasse 5 Tildelt klasse

Konstateret

tilstand

Høj naturtilstand

God natur-tilstand

Moderat natur-tilstand

Ringe natur-tilstand

Dårlig natur-tilstand

Områdetype Natura 2000 område

Fredet område Regionalt naturområde

Naturområde Økologisk forbindelse

Jordbrugs-område

Regionalt jord-brugsområde

Negative

faktorer

Ingen Fuldt ud genoprettelige

Delvistgenoprettelige

Delvist og svært genop-rettelige

Ikke genopret-telige

Potentielt

naturindhold

Højt prioritere-de natur-typer/arter

Prioriteredenaturty-per/arterRødlistearter

Gullistearter Almindelige arter

Få almindelige arter

Økologisk

funktion

Afgørende trædestens-funktion

Betydende trædestens-funktion

Trædestens-funktion

Begrænset trædestens-funktion

Ingen træde-stensfunktion

Eventuelt an-

dre begrundel-

ser (anføres

under relevant

klasse)

Eksempel: En lokalitet har en konstateret tilstand på 3 (ud fra forekomst af planter og dyr, vurderet efter plan-lægningssystemets tilstandsdel), den ligger i Natura 2000 (klasse 1), de negative faktorer er fuldt genoprette-lige (få problemer = klasse 2), og dens potentielle naturindhold er ”forekomst af gullistearter mulig” (klasse 3). Endelig har lokaliteten en betydende trædestensfunktion i landskabet (klasse 2). Summen af tildelte karakte-rer er 11, hvilket giver et gennemsnit på 2,1. Stedets målsætning er altså klasse 2 = god naturtilstand, og ste-dets aktuelle tilstand – vurderet efter systemets tilstandsdel – bør kunne bringes op i denne klasse. Tabel 3. Naturplanlægning

§ 3 arealer: Moser og enge, heder og overdrev, strandenge, strandsumpe og strandoverdrev samt vandløb, søer og vandhuller er beskyttede naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Det åbne landbrugslands vilde dyre- og planteliv er helt afhængige af disse naturtyper.

Beskyttede naturtyper (§ 3 arealer) og arealanvendelsen Området omkring St. Sindholt rummer beskyttede naturtyper, væsentligst enge, småmoser og vandhuller på lavbundsarealer, især langs områdets naturlige vandløb. Der er kun få tørre naturty-per i området. Nærmeste betydende koncentration af naturarealer er Ajstrup-Ørum Moser øst og sydøst for ejendommen. Naturkvaliteten af disse moser er kortlagt i forbindelse med amtets mose-undersøgelser i perioden 1993-1997.

På ejendommens egne arealer: SOplyste projektarealer omfatter 9 ha § 3-beskyttede kulturenge ved Lindholm Å nord for St. Sind-holt. Kulturengene indgår i projektet som brakarealer.

Amtets vurderinger


På lejede udbringningsarealer og aftalearealer: Der er ikke § 3-beskyttede naturtyper på oplyste lejede udbringningsarealer og aftalearealer.

§ 3 arealer og vandløb, der grænser op til udbringningsarealer Udbringningsarealerne grænser på strækninger af ca. 6000 m op til beskyttede vandløb. Det er ca. 2000 m langs Lindholm Å. Resten er langs grøfter og en kort strækning af en reguleret bæk, alle tilløb til Lindholm Å.

Der er på stort set alle beskyttede vandløbsstrækninger 2 m obligatoriske dyrkningsfrie bræmmer mellem vandløb og marker. Områdets terræn er fladt og ingen af svinebrugets udbringningsarealer vurderes at rumme særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning til skade for vandløb eller lavtliggende beskyttede naturarealer.

Udbringningsarealerne grænser flere steder op til beskyttede naturarealer. Det er enge og småmo-ser nær St. Sindholt, enge vest for Ajstrup, enge og en lille mose syd for Ajstrup, eng- og mose-bræmme langs Lindholm Å ved Vang Skov og mose i Troldenge sydvest for Milbakken. De til-grænsende enge er altovervejende kulturenge og ingen vurderes at rumme særligt sårbare kær-samfund. De tilgrænsende moser er overvejende tilgroede tørvelodder eller opgivne engarealer. Moserne vurderes ikke at rumme særligt sårbare plantesamfund. Randpåvirkning fra udbringning af husdyrgødning på markerne nær naturarealerne vil i øvrigt falde ved planlagt gylleforsuring, der resulterer i mindre ammoniakfordampning end ved hidtidig udbringning af ubehandlet gylle.

Ved sagens behandling er med amtets naturplanlægningssystem lavet målsætning for 9 af nærom-rådets § 3-beskyttede naturarealer, figur 4. Udvælgelse og målsætning af naturarealer sker pri-mært med henblik på afklaring af hvor sårbare områdets naturarealer er for ammoniakpåvirkning fra svineproduktionen. Tildelte målsætninger for naturkvalitet får ved endelig vedtagelse af et regi-onplantillæg for udvidelse af husdyrproduktion generel gyldighed til naturforvaltningsformål.

Amtets vurderinger


Figur 4. Målsatte naturarealer i nærheden af ejendommen

Amtets vurderinger


På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes at etablering af svineproduktion på St. Sindholt umid-delbart kun giver en enkelt væsentlig ændring af markdriften. Det vil være ved udbringning af for-suret gylle i stedet for hidtidig ubehandlet gylle og i mindre omfang spildevandsslam. Ammoniakta-bet fra udbringning af forsuret gylle er betydeligt lavere end fra udbringning af ubehandlet gylle. Randpåvirkning af tilgrænsende naturarealer såvel som svineproduktionens kumulative bidrag til baggrundsbelastningen i området er derfor stærkt begrænset. Markdrift i form af omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning og andre jordbrugsaktiviteter anta-ges ikke at give anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper.

Beskyttede naturtyper og ammoniakvilkår

Etablering af svineproduktionen er beregnet at medføre et ammoniaktab fra stalde og gylletanke på 1658 kg N/år. Forudsætningen er gylleforsuring med en reduktionseffekt på 70 % af staldtabet og 90 % af lagertabet.

Ammoniaktabet fra stalde og gylletanke vil bidrage til luftbåren N-belastning af områdets natur. Den luftbårne N-belastning er beregnet for 9 naturarealer i nærområdet, se tabel 4 og figur 5. Etab-lering af svineproduktionen vil medføre beregnede belastninger i størrelsesordenen 0,1 – 1,5 kgN/ha/år. De udvalgte naturarealer omfatter enge og moser. I nærområdet forekommer ikke andre beskyttede naturtyper eller skove, som det vil være relevant at inddrage i ammoniakvurderingen.

Svinebrugets luftbårne N-belastning af udvalgte beskyttede naturtyper (ammoniak fra stalde og gødningslager) kg N/ha/år

Beregnet N-deposition Naturareal (se fig. 5) Kommunebaggrunds-

værdi Bidragfør ud-videlse

Bidragefterudvidel-se

Natur-kvalitet

Til-stand

Natur-kvalitet

Målsattilstand

MålsatN-deposition

Naturtypens tålegrænse*(kg N/ha/år)

1. Eng 15,6 0,0 0,3 3 3 25-30 25-35 2. Mose 15,6 0,0 1,5 3 3 25-30 25-35 3. Eng 15,6 0,0 0,5 3 3 25-30 25-35 4. Mose 15,6 0,0 0,5 3 3 15-20 15-25 5. Eng 15,6 0,0 0,5 3 3 25-30 25-35 6. Mose 15,6 0,0 0,4 3 3 15-20 15-25 7. Mose 15,6 0,0 0,3 2 2 <15 15-25 8. Mose 15,6 0,0 0,1 2 2 <10 10-20 9. Eng 15,6 0,0 0,2 3 3 25-30 25-35 * tålegrænser for naturtyper jf. amtssamarbejdet om VVM (2005), Skov- og Naturstyrelsen (december 2005) samt Naturkontoret for så vidt angår stærkt kulturpåvirkede naturtyper. Tabel 4. Svineproduktionens luftbårne N-belastning af udvalgte beskyttede naturarealer (ammoni-ak fra stalde og gylletank). Beregningerne er foretaget efter regnearket ”NH3 deposition trin 123”, baseret på Manual til vurdering af ammoniakeffekter, DMU 2003.

Amtets vurderinger


Figur 5. § 3-arealer og punkter, hvori der er beregnet deposition af ammoniak.

Amtets vurderinger


Figur 5a. § 3-arealer og punkter, hvori der er beregnet deposition af ammoniak.

Amtets vurderinger


Efter etablering af svineproduktionen på St. Sindholt udgør den luftbårne kvælstofbelastning af nærområdets naturarealer umiddelbart baggrundsbelastningen for Aalborg Kommune sammenlagt med punktkildebidragene vist i tabel 4. Baggrundsbelastningen i Aalborg Kommune er jf. DMU 15,6 kg N/ha/år. Dermed vil den samlede belastning af de 9 udvalgte naturarealer i nærområdet være i størrelsesordenen 15,7 – 17,1 kg N/ha/år.

Ejendommen St. Sindholt drives før etablering af svineproduktion som planteavlsbrug. På aftale-basis modtages gylle og i mindre omfang spildevandsslam. Ved opstart af svineproduktion erstat-tes disse gødningstyper med forsuret gylle med væsentlig reduktion af ammoniaktab fra udbring-ning til følge. Forudsat hidtidig gødskning med gylle i samme omfang som ansøgt (1,37 DE/ha), vil ammoniaktabet fra bedriftens egne arealer (214,8 ha) udgøre 2775 kg N/år. Ved gødskning med forsuret gylle efter etablering af svineproduktion vil ammoniaktabet udgøre 1020 kg N/år. Til grund herfor ligger antagelse af, at ammoniaktabet ved udbringning af forsuret gylle udgør 2 %.

Ammoniaktabet fra udbringning af husdyrgødning falder således i samme størrelsesorden (1755 kg N/år) som den nye ammoniakkilde, der opstår med etablering af svinestalde på St. Sindholt (1658 kg N/år). Faldet i ammoniaktab fra udbringning nedbringer belastningen af alle de 9 udvalgte naturarealer. På grund af de fremherskende vindretninger i området, dog mest naturarealer øst og nordøst for St. Sindholts udbringningsarealer. Det kan antages at ammoniaknedfaldet samlet ikke stiger i nærområdet, men at nedfaldet fordeler sig lidt anderledes efter etablering af svineprodukti-on med forsuringsteknik. Med amtets modelværktøj til beregning af N-deposition fra udbringnings-arealer kan ikke med rimelig sikkerhed beregnes den ændrede fordeling af ammoniaknedfaldet i nærområdet. I vurderingen af konsekvenserne af ammoniaktabet vægtes, at udbringning af forsu-ret gylle på grund af beliggenheden, især kommer områdets mest værdifulde naturarealer i Ajstrup-Ørum Mose til gode. Den luftbårne kvælstofbelastning af naturarealer i dette område vurderes ikke at ville stige målbart.

Ammoniakvilkår for projektet indstilles på baggrund af beregnet kvælstofbelastning af to naturarea-ler, hvor der ikke er målopfyldelse for luftbåren kvælstofbelastning. Før etablering af svineproduk-tionen er der ikke målopfyldelse for to af de udvalgte naturarealer. Det er mosearealer i punkterne 7 og 8 i nærmeste del af Ajstrup-Ørum Mose øst for Sindholt. Moserne ligger i område, der i regi-onplanen er udpeget som naturområde. Uden målopfyldelse er ammoniakvilkår efter administrati-onsgrundlaget for klasse 2 naturarealer, at belastningen ikke må stige. For de øvrige naturarealer er der målopfyldelse og efter administrationsgrundlaget må belastningen derfor stige maksimalt 10 % af aktuel belastning, hvilket konkret vil sige maksimal stigning på ca. 1,5-2,0 kg N/ha/år. Største beregnede punktkildebelastning er 1,5 kg N/ha/år på kulturpåvirket, næringsrig klasse 3-mose 350 m vest for Sindholts driftsbygninger (punkt 2).

Punktkildebelastningen af de to mosearealer i punkterne 7 og 8 er beregnet at stige hhv. 0,3 og 0,1 kg N/ha/år. Ved modregnet effekt af forsuret gylle i stedet for som hidtil ubehandlet gylle vurderes den faktiske belastning af de to moser ikke at stige. Den faktiske belastning af øvrige udvalgte vurderes ligeledes mindre end beregnede belastninger i tabel 4. Projektet vurderes derved at kun-ne overholde administrationsgrundlagets krav om nulløsning for effekter af ammoniaktab.

Projektet bygger på anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT), der giver anledning til et mini-malt tab fra ammoniak til omgivelserne.

Det vurderes, at projektet ikke indebærer driftsændringer og ammoniaktab, der kunne forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove i området.

Amtets vurderinger


Forhold til habitatdirektivet


Natura 2000 områder.

Inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet må der ikke træffes dispositioner, der strider mod de fastlagte hensigter og bestemmelser om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter.

Natura 2000-områder Ingen af det planlagte svinebrugs arealer ligger indenfor områder udpeget som internationale na-turbeskyttelsesområder. Driftsbygningerne på St. Sindholt ligger ca. 6,2 km fra EF-habitatområde nr. 218 (Hammer Bakker), 10,2 km fra EF-habitatområde nr. 12 (St. Vildmose) og 14,7 km fra EF-habitatområde nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal). Sidstnævnte er tillige EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7. Se figur 6. Ingen af svinebrugets udbring-ningsarealer ligger nærmere NATURA 2000-område end 3,9 km.

Udpegningsgrundlagene for de nævnte NATURA 2000-områder fremgår af bilag 3.

Amtets vurderinger


Figur 6. NATURA 2000-områder i omegnen af bedriften

Amtets vurderinger


Da svinebruget ikke omfatter arealer indenfor internationale naturbeskyttelsesområder vurderes ammoniakfordampning umiddelbart at være eneste potentielle påvirkning af terrestriske naturtyper i de nævnte internationale naturbeskyttelsesområder.

Som redegjort for i afsnittet om ammoniakbelastning af natur vurderes projektet samlet ikke at medføre nogen stigning i ammoniaktab. Af denne årsag og med henvisning til stor afstand og eks-ponentielt aftagende ammoniakdeposition med afstand fra svinebruget er det ikke fundet relevant at beregne svinebrugets bidrag til luftbåren kvælstofbelastning af de nævnte internationale natur-beskyttelsesområder. Svinebrugets bidrag kan umiddelbart vurderes marginalt, ikke stigende og uden særskilt betydning for tilstand af terrestriske naturtyper i de nævnte områder.

Ammoniakfordampning som følge af etablering af svineproduktion på St. Sindholt vurderes derfor ikke at forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for internationale na-turbeskyttelsesområder.

Bilag IV-arter En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring svinebruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være vandflagermus, lang-øret flagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og bæklampret.

Etablering af svineproduktion på St. Sindholt vurderes næppe at ville forringe levevilkår for de nævnte bilag IV-arter. Det tilskrives, at ammoniakbelastningen af omgivelserne ikke stiger samt, at markdrift og udbringning af husdyrgødning alene omfatter jord i årlig omdrift. St. Sindholts kultu-renge indgår kun i projektet som brakarealer. Svinebrugets marker vurderes ikke at rumme små-biotoper, der kan være levested for markfirben eller spidssnudet frø. Markernes funktion som til-fældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for de nævnte arter af flagermus, markfirben og spidssnudet frø vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdrift. Udvidelsen vurderes heller ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for bæklampret og odder.

Områdets bilag IV-arter markfirben og spidssnudet frø vurderes væsentligst knyttet til beskyttede naturtyper, markarealer og eventuelt græsmarker udenfor svinebrugets marker. Markdriften på svi-nebruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne.

På denne baggrund vurderes etablering af svineproduktionen ikke at forringe levevilkår for planter og dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Artsfredninger og rødlistearter På og umiddelbart op til svinebrugets arealer er amtet bekendt med forekomst af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Det er bl.a. forekomst af Femradet Ulvefod, der er nordjysk rødlisteart.

Ud fra en samlet vurdering af arealanvendelse og beregning af ammoniakbelastning af natur, vur-deres etablering af svineproduktion på St. Sindholt ikke at være i strid med regionplanens retnings-linjer for naturbeskyttelse.

Som baggrund for amtets vurderinger ligger følgende forudsætninger til grund:

- samlet ammoniaktab fra stalde, lagre samt udbringning på bedriftens egne arealer (214,8 ha) overstiger ikke årligt 2,7 t N,

- staldindretning og anvendelse af teknik, der sikrer, at den årlige fordampning af ammoniak fra stalde og lagre ikke overstiger i alt 1,7 t N.

Amtets vurderinger


Mangler i vurderingsgrundlaget

VVM-redegørelsen og vurderinger heraf bygger på oplysninger, der er modtaget fra ansøger, se afsnittet ”Ansøgers projektbeskrivelse”. Amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøfor-hold og områdets sårbarhed over for påvirkninger fra projektet tillige med regionplanens målsæt-ninger og retningslinier indgår tillige i vurderingerne.

Amtet noterer, at vurderingen af projektets kumulative effekt på natur og miljø bygger på et util-strækkeligt grundlag, men som er det for tiden bedst mulige. F.eks. foreligger ikke ajourførte op-lysninger om dyreholdet i det betragtede område, herunder specielt ikke om nyere ændringer heraf – udvidelser, nedlæggelser. Der arbejdes på en forbedret udveksling af data på nationalt plan.

Amtets egne mål og forudsætninger omkring sårbarhed, tålegrænser mv. er under løbende revisi-on.

Beregningsmetoder- og modeller, der skal anvendes for at forudsige påvirkninger fra det enkelte projekt såvel som projekter i et givet område under ét, er tilsvarende under løbende revision.

Den kumulative påvirkning af områdets natur og miljø er ikke beregnet specifikt for udvidelsen af produktionen på St. Sindholt. Dette skyldes primært – som anført foran – at det nødvendige bereg-ningsværktøj endnu ikke er udviklet samt, at muligheden for at sammenkøre data vedrørende hus-dyrproduktion mv. fra andre ejendomme i et betragtet område ikke er til stede på en operationel måde.

Indtil disse ting er på plads, er det amtets opfattelse, at det forhold, at der overordnet for et givet område formentlig kun i begrænset omfang vil være tale om nettoudvidelser af husdyrproduktio-nen. Dette betyder generelt, at en udvidelse på en betragtet lokalitet i væsentligt omfang ”modreg-nes” ved en reduktion på andre ejendomme, hvor produktionen nedlægges. Lokalt bliver der natur-ligvis tale om en forøgelse, men denne vil være indregnet og vurderet specifikt for projektet.

Sammenfattende gælder for det her betragtede projekt, at amtet vurderer, at der ikke er væsentlige mangler i de foreliggende oplysninger og at alle afgørende miljø- og naturpåvirkninger indgår i vur-deringen af projektet.

Husdyrtryk

Bilag


Bilag

1: Vilkår for ammoniakbelastning af natur 2: Marine målsætninger 3a-f: Udpegningsgrundlag for internationale beskyttelsesområder


Bilag 1. Vilkår for ammoniakbelastning af natur, VVM-pligtige udvidelser

(administrationsgrundlaget af 13. april 2004 sætter mål for ammoniaktab på baggrund af naturplanlægning)

Ved naturplanlægning fastlægges overordnet målsætning for tilstand af berørte naturarealer. Til hver mål-sætningsklasse hører delmålsætning for N-deposition:

Målsætning for naturtilstand

Klasse 1

Høj

Klasse 2

God

Klasse 3

Moderat

Klasse 4

Ringe

Klasse 5

Dårlig

Målsat N-deposition på

naturareal Under tålegrænseinterval

Nedre halvdel af

Tålegrænsein-

terval

Øvre halvdel af

tålegrænseinter-

val

Over

tålegrænse-

interval

Hvor målsat N-deposition er opfyldt er ammoniakvilkår:

Ammoniakfordampning må stige op til 10 % af aktuel belastning, hvis målsat N-deposition fortsat er opfyldt. Aktuel belastning forstås som baggrundsværdi + punktkildebidrag før udvidelse. En 10 % stigning svarer til 2-3 kg N/ha/år. For naturarealer i dårlig tilstand, klasse 5, fastlægges loft for acceptabel stigning efter konkret vurdering.

Hvor målsat N-deposition ikke er opfyldt afhænger ammoniakvilkår af naturarealets målsætning og region-planstatus:

Målsætning for naturtilstand

Klasse 1

Høj

Klasse 2

God

Klasse 3

Moderat

Klasse 4

Ringe

Klasse 5

Dårlig

Ammoniakvilkår hvis målsat N-deposition i

før-situation ikke er opfyldt

Gunstig bevaringsstatus Ugunstig bevaringsstatus

Naturtyper der er

udpegningsgrundlag

Fald Fald Fald Fald Ikke

fastlagt

NATURA 2000-

områder

Øvrige naturtyper Fald Fald Ingen

stigning

Ingen

stigning

Ikke

fastlagt

Naturvidenskabelige

fredninger

Alle naturtyper

(undtaget kulturenge)

Fald Fald Ingen

stigning

Ingen

stigning

Ikke

fastlagt

Regionalt

Naturområde

Alle naturtyper


Fald Fald Ingen

stigning

Ingen

stigning

Ikke

fastlagt

Naturområde Alle naturtyper


Ingen

Stigning

Ingen

Stigning

Ingen

stigning

Ingen

stigning

Ikke

fastlagt

Økologiske

Forbindelser

Alle naturtyper


Ingen

Stigning

Ingen

Stigning

Ingen

stigning

Ingen

stigning

Ikke

fastlagt

Jordbrugsområde Alle naturtyper


Ingen

Stigning

Ingen

Stigning

Ingen

stigning

Ingen

stigning

Ikke

fastlagt

Regionalt

jordbrugsområde

Alle naturtyper


Ingen

Stigning

Ingen

Stigning

Ingen

stigning

Ingen

stigning

Ikke

fastlagt


Bilag 2. Marine målsætninger

Jour. nr.

Kort: Bilag:

Mål:

Udf. af:

Dato: Rev.:

Natura 2000

Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområder - marts 2004.

8-50-12-21-851-0002-04

20.03.06

JJE/dlg

3a

Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier

er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse.

Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029.

DDO©Copyright - Copyright COWI.

12 Store Vildmose 1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia)

1095 Havlampret (Petromyzon marinus)

1355 Odder (Lutra lutra)

1340 * Indlands saltenge

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3160 Brunvandede søer og vandhuller

3260 Vandløb med vandplanter

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

7110 * Aktive højmoser

7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7230 Rigkær

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser

Jour. nr.

Kort: Bilag:

Mål:

Udf. af:

Dato: Rev.:

Natura 2000


8-50-12-21-851-0002-04

20.03.06

MLM/dlg

3b





Nr Habitatområde Kode Udpegningsgrundlag

14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjo rd

1095 Havlampret (Petromyzon marinus)

1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis)

1103 Stavsild (Alosa fallax)


1365 Spættet sæl (Phoca vitulina)

1903 Mygblomst (Liparis loeselii)

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1130 Flodmundinger

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1150 *Kystlaguner og strandsøer

1160 Større lavvandede bugter og vige

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

1330 Strandenge

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser

2120 Hvide klitter og vandremiler

2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit )

2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)

2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter

2190 Fugtige klitlavninger

2250 *Kystklitter med enebær

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)


7230 Rigkær

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9130 Bøgeskove på muldbund

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Jour. nr.

Kort: Bilag:

Mål:

Udf. af:

Dato: Rev.:

Natura 2000


8-50-12-21-851-0002-04

20.03.06

MLM/JJE/dlg

3c






15Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia)


1365 Spættet sæl (Phoca vitulina)

1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus)

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1150 *Kystlaguner og strandsøer

1160 Større lavvandede bugter og vige

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

1330 Strandenge

1340 * Indlands saltenge

3260 Vandløb med vandplanter



6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)


6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7230 Rigkær


9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Jour. nr.

Kort: Bilag:

Mål:

Udf. af:

Dato: Rev.:

Natura 2000


8-50-12-21-851-0002-04

20.03.06

JJE/dlg

3d






218Hammer Bakker, østlig del

1166Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

3160 Brunvandede søer og vandhuller




6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand


Jour. nr.

Kort: Bilag:

Mål:

Udf. af:

Dato: Rev.:

Natura 2000

Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområder.

8-50-12-21-851-0002-04

20.03.06

MLM/JJE/dlg

3e





Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal.

SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Pibesvane T Sangsvane T Blå kærhøg Tn Hedehøg Y Skestork Y Klyde Y Hjejle T Almindelig ryle Y Brushane Y Fjordterne Y Havterne Y Splitterne Y Dværgterne Y Knopsvane T Kortnæbbet gås T Grågås T Lysbuget knortegås T Pibeand T Krikand T Taffeland T Hvinand T Toppet skallesluger T Blishøne T

SPA 2 Ålborg Bugt, nordlige del Pibesvane T Sangsvane T Hjejle T Almindelig ryle Y T Splitterne Y Havterne Y Dværgterne Y Lysbuget knortegås T Gravand T Bjergand T Ederfugl T Sortand T Fløjlsand T

Jour. nr.

Kort: Bilag:

Mål:

Udf. af:

Dato: Rev.:

Natura 2000

Udpegningsgrundlag for Ramsarområder.

8-50-12-21-851-0002-04

20.03.06

MLM/dlg

3f





Nr. Navn Areal ha

R7 Ulvedybet og Nibe Bredning 18496

Documents

St. Sindholt Aalborg Kommunenst.dk/media/nst/Attachments/RPT175.pdfSt. Sindholt ejes af Niels Peter Andersen, der bor på ejendommen. På St. Sindholt er der i dag alene planteproduktion