20

STATEN Forår 2009

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Studiebladet for Statskundskab på Syddansk Universitet

Citation preview

Page 1: STATEN Forår 2009
Page 2: STATEN Forår 2009

2

Vil du annoncere i STATEN?

Har du et arrangement du IInsker da!kket eller sat I kalenderen p~ bagslden?

Har du en arUkel, kronlk eller synspunkt du IInsker bragt I STATEN?

Har du Iyst til at skrlve I et ungt og dynamlsk

studieblad? o

... sa skriv til os p~ staten @live.dk Deadline for aile henvendelser er 20. April

Page 3: STATEN Forår 2009

3

Leder: For et aktivt studiemiljø

Der har på statskundskab været en lang tradition for STATEN – studiebladet for statskundskab. Med små midler men med masser af engagement, er det igen lykkedes for en gruppe frivillige studerende, at udgive et nyt nummer af STATEN. STATEN har den seneste tid fået en masse nye medlemmer, nyt udseende, ny hjemmeside og facebook-gruppe, men målsætningen er stadig den samme: vi vil lave et studieblad, der kan samle de studerende på tværs af alle årgange. Forårets IntRpol konference handler om Kina, og som optakt har vi derfor valgt, at lave et tema om Kina. Det kommer bl.a. til udtryk i hovedartiklen, der sætter fokus på medier i Kina (side 6-8). En voxpop, hvor vi har spurgt almindelige statskundskabsstuderende, hvad de forbinder med landet (side 9). Og sidst men ikke mindst har redaktionen testet (læs: med helbredet som indsats) en del af Odenses ”China-boxes” (side 18-19). Da STATEN er statskundskabernes blad, bringer vi udover temaet selvfølgelig også artikler og nyheder fra instituttet. I skrivende stund er endnu et vellykket IntRpol arrangement netop overstået, og det er fantastisk at se, at rigtig mange studerende er så engagerede og involverede i studiemiljøet. Både gennem ”IntRpol”, men også gennem de andre foreninger som ”Samfundsblik”, ”STATEN” og ikke mindst ”FUS”. Mange kommer til arrangementerne, og det er godt at se – jo flere jo bedre, for jo sjovere bliver det. Men desværre er det ikke alle, der er med i SIO. Mange tænker nok, ”Nytter det overhove-det at melde sig ind?”. Og ja, det nytter rigtig meget. Hvis studiemiljøet fortsat skal sitre af aktivitet, så er det NU, vi alle skal støtte op om det. Det er vigtigt for foreningerne, at SIO fortsat kan fungere, da alle foreningerne søger økonomisk støtte til sine arrangementer gennem SIO, og fordi foreninger-ne bruger SIO som fora, til at koordinerer aktiviteterne mellem sig. Bladet har som sagt gennemgået en masse nyt, men det kunne ikke blive realiseret uden finansie-ring fra SIO. Specielt i disse tider med økonomisk recession, er det svært at hente annoncer, og der-udover har DJØF, der ellers har støttet mange af foreningerne økonomisk, nu valgt delvist at stoppe denne støtte. Det rammer ikke kun STATEN, men også andre foreninger på statskundskab. Lige rundt om hjørnet venter forhandlingerne med instituttet om det kommende års budget, og vi mener, det er vigtigt, at så mange studerende som muligt er med til at signalere, at de bakker op om SIO. Derfor håber vi, at alle melder sig ind. For hver gang en studerende melder sig ind og giver et lille bidrag på 150kr, så kommer de penge mange gange igen fra instituttet. De 150kr, det koster at blive medlem, er ikke afgørende for alle foreningerne under SIO, men betalingens symbolske værdi er stor i forhandlingerne med instituttet. Derfor håber vi, at alle studerende vil bakke op om et godt studiemiljø. Med disse ord byder vi velkommen til STATEN - et blad af studerende for studerende. Mette Kirk og Marie Kristine Bonde Larsen, redaktører

Page 4: STATEN Forår 2009

4

Valgfarcen Af Sebastian Antoine

I december skulle det netop overståede studenter-valg gå om. Syddanske Studerende (SS) havde ifølge informationerne sendt en mail ud, hvor den studerende blev anbefalet at stemme på dem. Omvalget blev dog udsat igen til februar. STA-TEN vejede stemningen under valgkampen. Lasse Honoré Rasmussen, Borgerlige Studerende (BS): ”Det er klart, at folk er mindre begejstrede ved et omvalg. Det er også skidt, at valget er placeret i vinterferien, hvor der er knapt så man-ge herude.” Er i ikke bare sure over, I ikke vandt første gang? ”Det passer ikke. SS vandt kun med 10 stemmer over SAMS på det humani-stiske fakultet. Der kunne de 2400 mails sagtens

have rokket ved resultatet.” Jens Theil, SS, kalder kendelsen for stærkt over-vurderet og katastrofal for studenterpolitik. Lasse Honoré Rasmussen argumenterer omvendt for, at det ikke kan gå upasseret hen, når man sender en mail ud til 2400 studerende, og han kalder hand-lingen for et klokkeklart brud på reglerne. Til det udtaler Jens Theil, at ”det er noget fis, at SS har snydt.” Valgfarcen endte som en rigtig farce, da resulta-tet for omvalget viste sig at være det samme som ved det oprindelige valg. Med andre ord: to plad-ser i bestyrelsen til SS – med eller uden snyd.

SIO Statement Af Tine Bernth, næstformand i SIO

I løbet af de næste par måneder kan SIO fejre sin 2 års fødselsdag, og hvad er i den forbindelse mere naturligt end at tage et tilbageblik og gøre status over de ting, vi har opnået? For det første har der aldrig været så mange studerende, som der er nu, der er involverede i studiemiljøet igennem STATEN, foreningerne eller som tutorer. Det ser vi som en kæmpe succes, for nye medlemmer sikrer foreningernes fremtid. For det andet har de forskellige foreninger fået lavet rigtig mange spæn-dende og gode arrangementer bare det sidste år, noget som – potentielt – kommer alle studerende til gode. Det potentiale leder mig hen til det punkt, som vi dels har kæmpet med og dels vil søge at forbed-re i den kommende tid: opbakningen. Der er desværre en tendens til, at opbakningen blandt de nye studerende er faldende, og jeg mener der-for, at det er vores fremtidige opgave at få alle studerende til at se fordelen i at melde sig ind i SIO. Det koster kun 150 kr. at være medlem i 5 år. På den måde er det ikke pengene, der som sådan er det vigtigste, når de nye studerende melder sig ind. Hvis vi fortsat skal kunne støtte foreningerne økonomisk, så kræver det, at Instituttet kan se meningen i SIO, og derfor giver medlemmerne legitimitet til SIO’s fortsatte eksistens. Uden penge fra SIO er alle foreninger som FUS, IntRpol, Samfundsblik og STATEN meget dårligt stil-lede, da de så selv skal søge og forhandle med Instituttet, hver gang de vil lave et arrangement. Desuden

kan den enkelte studerende også søge SIO om penge til at gennemføre en god idé; et eksempel herpå er fodboldturneringen SIOpen. Jeg opfordrer derfor alle til at melde sig ind i SIO – så de statskundskabsstuderende fortsat kan deltage i aktiviteter, der gør SDU til andet end en betonbunker, hvor man modtager under-visning

Sådan bliver du medlem af SIO Indbetal 150,‐ (75,‐ for tilvalg) på konto:  0400 ‐ 40 14 55 20 36 Angiv navn (som det står på dit studiekort),  adresse, semester og evt. e‐mail. 

Page 5: STATEN Forår 2009

5

- KLAR TIL NYE UDI=IlRDRINGER?

HAR DU AMBITIONER pA SIDELINIEN? - sA HAR VI DEl RETTE STUDIEJOB TIL NETOP DIG!

DU SKAt: ViEre handlekraftig, palidelig, enga­geret, fordomsfri og ikke mindst glad . ViEre en fantastisk siElger . Kunne arbejde minimum 7,5 timer ugentligt.

Vt HABER: At du har ambitioner om karriere . At du har et bredt erfaringsgrundlag . At du har kendskab til IT og specie It Microsofts produkter . At du har erfa' ring fra telemarketing eller salg.

VI T1LBYDER: Opl iEringsforiob og salgsuddannelse . Karrieremuligheder . Faste arbejdsti­der og mulighed for flere timer hvis du har IYlt . Lon efter kvalifikationer (Basis i fast time Ion) • pladl til den gode ide og ordnede forhold . Et ungt og friskt miljo.

UGPLUI A/I' Ruga,dsvej 40 . 5000 Odense C

Vi er allerede over 150 medarbejdere, der aile viErdsiEtter:

.' Et ungt levende arbejdsmiljo · 900 m' nyistandlatte lokaler · Central beliggenhed i Odense · Fleksible arbejdstider (d., .• ,,," " ''''''''1 · tobende uddannelse og triEning · Ordnede forhold · Fast timelon kr. 106,25 og attraktiv

bonusordning.

SMS "STUDIEJOB" TIL 1919 - og fa vores kontaktdata pa mobilen.

Du kan ogsa sende din ansogning til [email protected] eller udfylde kontakt· formularen pa vores hjemmeside.

@ 88 700 700 ~ [email protected] @ www.ugplus.dk UGPLUt

Page 6: STATEN Forår 2009

6

Kina går globalt! Af Kristian Bang Hansen

Kinesiske medier - mellem markedets behov og KKP’s ønsker. - Gik du og troede, at kinesiske medier ikke var andet end grov indoktrinerende propaganda og notorisk censur, så er det tid til at komme på nye tanker. Som følge af massive økonomiske refor-mer i Kina de sidste tre årtier, er aviser, fjernsyn, radio og de elektroniske medier gradvist blevet frataget statslige tilskud og har i stedet måttet tilpasse sig lokale og globale markedsvilkår. Ki-nas mediesektor synes nu mangfoldig og teknolo-gisk højtudviklet, og helt uden sammenligning med den lukkede kulturrevolutionære periode i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Medierne afkræves ikke længere at kommunikere åbenlys propaganda, men skal i stedet bestræbe sig på at påvirke mediebrugerne til at bakke op om regeringens politik. En situati-on, som danske journalister med al sandsynlighed ville brokke sig gevaldigt over, men ikke desto mindre er dette realiteterne i Kina ifølge prode-kan på Københavns Universitet Mette Thunø, medforfatter til den nye bog Globale medier i verdens brændpunkter. Her argumenterer hun for, at globaliseringen og kommercialiseringen af mediesektoren i Kina har medvirket til, at staten har reduceret statsfinansieringen og moderniseret medierne ved at indgå i et symbioselignende samarbejde med den økonomiske elite inden for mediebranchen, samtidigt med at den fortsat fast-holder magten over mediediskursen og ejerskabet til den samlede mediesektor. Dette har fungeret meget effektivt, og et væld af nye TV-stationer, aviser og internetfora er dukket op i den kinesi-ske offentlighed. De kinesiske medier er nu så højtudviklede, at mange interne røster nu prokla-merer, at Kina er klar til at gå globalt! Dette vil sandsynligvis ske med oprettelsen af en kinesisk TV-kanal til hele verden, med Al-Jazeera som det

store forbillede. Og ifølge Mette Thunø er seer-grundlaget der for det: ”Der er et sted mellem 30 og 35 mio. kinesere, der bor uden for Kina, som lever og relaterer sig til Kina, har en kinesisk identitet, og som forstår en form for kinesisk dia-lekt, det er mange flere end f.eks. det kunde-grundlag som Al-Jazeera har. Plus, at den kinesi-ske stat har mange flere penge til at sætte af til det formål. Jeg er derfor ret sikker på, at det kan realiseres.” Der er dog flere udfordringer der skal overkom-mes, hvis planerne om et kinesisk Al-Jazeera skal lykkes: ”Al-Jazeera har faktisk opnået en vis form for accept, også af deres journalistiske standard, de bliver ikke opfattet som ekstreme eller upålidelige, tværtimod er der mange der ser Al-Jazeera, fordi de har opnået en vis form for anerkendelse og troværdighed i både den arabi-ske verden, og også uden for den arabiske ver-den, og det er så spørgsmålet hvad kinesernes planer med den her kanal bliver – skal det pri-mært være statspropaganda eller sigtes der mere efter noget, som ligner Al-Jazeera, så de får en synsvinkel som er fra Kina, men som samtidigt også er pålidelig og kildekritisk,” siger Mette Thunø. Hun holder dog fast i, at man først kan forholde sig til dette, når/hvis kanalen eksisterer, og alt indtil da er ren spekulation, men hun tror dog de satser på noget lignende. En måde hvorpå

CCTV-Tower - Beijing

Page 7: STATEN Forår 2009

7

Kina går globalt!

kanalen vil kunne opnå større handlefrihed, er at flytte den udenfor hovedlandet: ”Det kommer også an på, hvor man rent fysisk vil ligge den. Vil man f.eks. ligge den i udlandet, har Al-Jazeera flere forskellige muligheder, da der er flere for-skellige lande, og Kina, det er jo så Kina. Der kunne være nogle muligheder, hvis de f.eks. lagde hovedsædet i Hong Kong, hvor der er en lidt frie-re tilgang til pressen, og så kunne man på den måde opnå det som Al-Jazeera også gør.” Det ser ud til at Kina har gang i en større ansigts-løftning ud mod det globale samfund, senest med De Olympiske Lege. Ved den lejlighed blev ver-den dog med flere eksempler på billedmanipulati-on og censur også gjort opmærksom på, hvordan de kinesiske TV-kanaler fungerede, nu lader det til, at dette image skal repareres. ”Kinesisk politik er i øjeblikket meget fokuseret på det, de kalder ”soft power”. Og i den forbindelse vil sådan en kanal være en af de helt store ting de vil få gen-nemført. Det vil være en stor brik i det her spil, der hedder at opnå mere ”soft power”,” udtaler Mette Thunø, og ser ingen grund til at tro, kine-serne vil dumme sig igen med brug af åbenlys censur på den globale scene: ”Nej, det tror jeg de er for kloge til at gøre.” Det handler altså om at eksportere kultur og ikke censur. Man skal dog ikke se det som et trade-off mellem at opfylde det, man kan kalde markedets behov og så den politisk korrekte nyhedsformid-ling: ”Jeg vil ikke sige det på den måde, for de behøves ikke at opfylde markedets behov. KKP (Kinas Kommunistiske Parti red.) behøves i den-ne forbindelse ikke at opfylde markedets behov, men jeg tror, at de kan komme til det, for jeg tror, de er villige til at investere ret mange penge i det her. Men deres primære formål er propa-ganda.” En global kanal som denne vil formodentlig også nå ud til kineserne i Kina, men som Thunø poin-terer, så kommer det igen lidt an på, hvordan de vil lave den: ”Det kan godt være, de vil lave en

engelsktalende kanal, en kanal der er meget ba-seret på engelsk eller andre sprog, eller delvist kinesisk og engelsk. Men der er jo masser af ny-heder for kinesere internt i landet. Så det kan jo godt være, at det placerer sig et helt andet sted. For det bliver jo ikke som Al-Jazeera en privat-

Kina og Medier ►BEFOLKNING: 1,3 milliarder. ►30% af befolkningen har en mobiltelefon. ►Nationale Avis: Folkets Dagblad ►Nationale TV: CCTV - Chinese Central TV ►AVISER (antal) 1978: 230 aviser - deraf 76% udgivet centralt fra staten. 1997: 2163 aviser - 9% statslige. 2004: 1922 aviser - 11% statslige. ►Folkets Dagblads oplag: 1980: 8 millioner 1996: 2 millioner. ►INTERNET 2007: 137 mio. brugere og 4 mio. domæner. 2008: 210 mio. brugere og 12 mio. domæner. ►Antallet af FÆNGSLEDE JOURNALISTER og internetbrugere i Kina er blandt det højeste i verden: Januar 2008: 33 journalister og 51 internetbru-gere. ►Selvcensuren i medierne opretholdes ved at statuere sådanne eksempler med hårde fæng-selsstraffe.

(Kilde: Thunø, 2009)

Page 8: STATEN Forår 2009

8

Kina går globalt!

kanal, den her skal ikke finansieres af noget som helst andet end staten.” Men hvad er det så vi vil få, som kineserne alle-rede har rigeligt af? Mette Thunøs svar kan dog næppe give os for høje forventninger: ”De kinesi-ske tv-stationer skal hellere sammenlignes med kanaler som TV3, TV3+, RTL, alle Berlusconis kanaler, osv. Det handler slet ikke om nyheder og kritisk og opsøgende journalistik. Det er nogle helt andre ting.” Underholdning har her en helt central rolle. Alle Kinas TV-stationer (med und-tagelse af CCTV) konkurrerer hårdt for at levere den bedste underholdning. Og selvom det juri-disk er de statslige organisationer og institutio-ner, der som licensejere til medierne stadig har ansvaret for udgivelserne, er det i praksis de pri-vate virksomheder, der står for produktion, ind-hold og distribution, og de kinesiske medier kon-kurrerer på fuld tryk om alle reklameindtægterne. ”Der er en meget, meget hård konkurrence,” ud-taler Mette Thunø. Ja, en stor del af medierne er jo underholdning, og det er kun en mikroskopisk del, der er nyheder, reportager og undersøgende journalistik. Så de konkurrerer på nogle helt an-dre parametre, og konkurrencen er meget stærk. I bogen Globale medier i verdens brændpunkter findes en af grundende til dette: Statens udlicite-ring af medieproduktionen til private virksomhe-der, hvis målsætning er at opnå profit, har bevir-ket, at medieindholdet er blevet stadig mere til-passet et købedygtigt yngre publikum i de kinesi-ske byer. Men det betyder ikke at kineserne ikke efterspør-ger undersøgende og kritisk journalistik. ”Jo, efterspørgslen er der, men de har også brug for nogle af de andre nyheder. Altså, kineserne vil gerne have nogle mere tilforladelige nyheder, de ved jo godt, at der er en stærk censur. Til gen-gæld er de også vant til at læse og vurdere cen-sur, og således har de en helt særlig måde at

læse alle de kinesiske nyheder på. Men de er alt-så også interesserede i mange af de andre ting. Boligtillæg, boligannoncer, reklamer osv.. Men de er alle sammen klar over, at der er censur - de læser med helt særlige øjne på hvad der bliver sagt, og det er de rigtig gode til. Det betyder dog ikke, at de ikke ønsker nogle nyheder, der er ucensurerede. Det er bare ikke en realitet i øje-blikket i Kina, det kan man bare ikke få!” Og der går nok lang tid inden Kinas medier vil få lov til at være en ”fjerde statsmagt” eller politisk vagt-hund, vurderer Thunø: Nej, altså det er en etpar-ti-stat og et diktatur, så jeg ser ingen tendenser til, at de inden for den nærmeste årrække i det kinesiske styre vil få et mere liberalt forhold til de kinesiske medier. Lige i øjeblikket går det tværtimod den anden vej. Altså, der bliver en stærkere og stærkere styring af medierne. Mette Thunø, ph.d., prodekan for forskning ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, har sammen med Ehab Galal redige-ret bogen MEDIER I EN GLOBALISERET VER-DEN, der blev udgivet i januar 2009 på Museum Tusculanums Forlag. I bogen har Mette Thunø bl.a. bidraget med kapitlet: Medier i Folkerepublikken Kina: FANGET MELLEM MAR-KED OG STAT.

Page 9: STATEN Forår 2009

9

Hvad synes du om Kina? Af Abbi Moreno og Sebastian Antoine

Stephanie Ørum, 6. semester, 22 år a. Arbejdsom, pligtopfyldende og hurtig. b. Et kinesisk tørklæde fra min veninde, som har været 6 måneder i Kina c. Manglende retssikkerhed

Steffen Gantzel, 2. semester, 23 år a. Fælleskab selvfølgelig og uafhængighed på statsligt niveau. b. Chinabox fra Happy Chicken på gågaden på vej hjem fra byen. c. Store skel mellem land og by, øst og vest.

Louise Madsen, 4. semester, 23 år a. Harmoni, zen, buddhisme og disciplin blandet sammen og puttet ned i en grim kommunistisk kasse. b. Hmm, altså jeg har rejst i Asien, men ikke lige i Kina… og så spiste jeg en china-box i går! c. Dødsstraf, Censur og begrænsning af fri-hed generelt

[VOXPOP]: STATEN tog i marts pulsen på 4 helt almindelige statskundskabers holdninger til Kina. STATEN spurgte om følgende: a. Hvad definerer du ved kinesiske værdier? b. Hvad er det mest kinesiske du har gjort? c. Hvad ser du som Kinas største problem lige nu?

Søren Toftelund Clausen, 4 semester, 22 år a. Ære, det ikke at tabe ansigt og konfucianisme. b. Det var da jeg kom hjem fra Kina – så tænkte man anderledes. En aftale var en aftale, ligesom i Kina. Netværk betød også meget mere i Kina. c. Menneskerettigheder, men omvendt så tror jeg, at det vil ændre sig. Alle fokuserer for tiden på Kinas krænkelse af menneskerettigheder, men jeg tror, at de med tiden vil forbedre sig. Det tog jo også noget tid, før Europa holdt op med at krænke menneskerettighederne.

Page 10: STATEN Forår 2009

10

FASTELAVN ER MIT NAVN! Af Lea Outzen & Marie Kristine Bonde Larsen FUS skød semesteret i gang med fastelavnsfest i fredagsbaren den 27. februar, og STATEN gik undercover for at levere stemningsbilleder fra en sjov aften til de ærede læsere. Enjoy!

Page 11: STATEN Forår 2009

11

Festrapportage

Page 12: STATEN Forår 2009

12

Festrapportage

Page 13: STATEN Forår 2009

13

Nyt fra instituttet Personalia

Nyansættelser Jakob Askam-Christensen tiltræder som ph.d.-stipendiat 1. februar Rikke Bjerg Jensen, ansættes som international ph.d.-studerende Fratrædelser Sonja Bindslev Lehrmann går på efterløn, 31. december Heidi Vad Jønsson, fratræder sin stilling som videnskabelig assistent pr. 31. januar Alf Sjöblom, fratræder sin stilling som videnskabelig assistent pr. 28. februar Rens van Munster, fratræder sin stilling som lektor pr. 28. februar Vibeke Pierson går på pension pr. 31. marts. Udnævnelser Sara Hobolt, University of Oxford tiltræder som adjungeret professor Søren Riishøj overtager Jean Monnet European Centre of Excellence efter Finn Lauersen Gæster Åsa Lundqvist, post.doc., Center for Velfærdsstatsforskning, 1. februar til 30. april John Stewart, professor, Center for Velfærdsstatsforskning, 1. februar til 30. april

Udgivelser, bevillinger mv.

Asbjørn Sonne Nørgaard har fra Forskeruddannelsesbevillingen 2008 fået bevilliget 4 samfinansierede stipendier under projekttitlen: ”Politiske institutioner, politiske kommunikation og borgernes politiske holdninger og deltagelse.”

Christensen, Jacob: “Denmark: Politics” pp. 145-150 i: Western Europe 2009 (Europa Regional Surveys of the World). 11th Ed. London: Routledge:

Bro, Peter & Anker Brink Lund. ”Valgkampens politiske kommentatorer” Tidsskriftet Politik, 11(3): 27-37 Justesen, Mogens Kamp: “The Effect of Economic Freedom on Growth Revisited: New Evidence on Cau-

sality from a Panel of Countries 1970–1999” European Journal of Political Economy, 24(3): 642-660. Øvrige nyheder Sten Rynning er udpeget (for fire år) som nyt medlem af NATO’s Advisory Panel on Human and Societal Dy-namics. Dette er et af fire paneler, som rådgiver NATO’s Science for Peace and Security (SPS) komité. SPS uddeler forskningsmidler til forskere fra NATO-lande samt NATO’s partnere. Se evt.: www.nato.int/science/about_sps/introduction.htm. Der er to andre danske eksperter involveret i SPS Advisory Panels, hhv. panelet for biologi/kemi/fysik og miljø sikkerhed. SPS Advisory Panels mødes to gange om året i Bruxelles med henblik på at vurdere ansøgninger. Det er nu muligt at få offentlig medfinansiering af ErhvervsPhD-projekter i den offent-lige sektor. Som led i finanslovsaftalen er der afsat 10,5 mio. kr. pr. år fra 2010 til ErhvervsPhD’ere i den of-fentlige sektor. Se vtu.dk/nyheder/andet-nyt/2008/sander-erhvervsphd-ordningen-skal-udbredes-endnu-mere/sander-erhvervsphd-ordningen-skal-udbredes-endnu-mere Jon Kvist er medlem af Norges forskningsråd om arbejde, velfærd og migration for perioden 2009-2012 samt redaktionen for tidsskriftet Journal of European Social Policy.

Page 14: STATEN Forår 2009

14

Forelæser bag facaden – kritisk overfor autoriteter

Af Mette Kirk & Marie Kristine Bonde Larsen

Hvad går du egentlig og laver, når du ikke er her på SDU? ”Når jeg ikke er på SDU, skifter jeg bleer og spil-ler golf. Men jeg kan bedst lide at spille golf, haha. Jeg har spillet i 5-6 år og jeg spiller både turneringer og for sjov.” Hvordan vil du beskrive dig selv med 3 ord? ”Bekymret; jeg spekulerer meget over verdens almindelige tilstand, altså ikke sådan fatalistisk, men mere fremadrettet. Jeg vil også sige, at jeg er ydmyg. Det kan være i forhold til golfspil, eller noget med børnene eller i for-hold til min egen plads i en større forskningsmæssig eller politisk sammenhæng. Jeg er også kritisk. Det har nok noget at gøre med den måde, jeg er opdraget og uddannet på. Jeg er kritisk overfor autoriteter, både politiske og administrative. Det har noget at gøre med intellektuel dannelse, det at man ikke accepterer, at tingene er på en given måde.” Du har studeret på University of Cambridge og senere også skrevet din Ph.D i historie dér, i 2006. Hvad husker du som særligt positivt ved dit ophold i England? ”Det var en rigtig god oplevelse på rigtig mange

måder. Især socialt, men egentlig også fordi jeg kunne beholde mit netværk i Danmark. Det var fantastisk at få lov at være sådan et sted, men jeg var rimelig afklaret med, at jeg gerne ville tilbage til Danmark, delvist af familiære årsager. Jeg fandt ud af, hvor intenst sådan et miljø er. Intenst, fordi man kan lave forskningsrelateret arbejde hele tiden. Cambridge er ikke en by med et uni-versitet, men et universitet med en by. Det var sjovt, men ikke 24-7. Der skal være tid til både arbejde og fritid – plads til at man kan tage ind på universitetet og væk igen.”

Du underviser i faget ”International Politik”. Mener du, at det er et fag, der er særligt vigtigt på statskundskabsstudiet? ”Det er et interessant forsk-ningsfelt, og særligt efter

Den Kolde Krig har der været en eksplosion af fænomener, man studerer – det er et dynamisk felt. Det er en rigtig god base. IP er i den grad et vigtigt fag på studiet, men det er ikke det eneste. Men det ville være et stærkt devalueret stats-kundskabsstudie, som ikke havde et IP perspek-tiv, fordi det sætter rammerne for det lokale ni-veau.”

Han har undervist os i begreber som magtpolitik, sikkerhedsdilemma og Waltz og udenfor døren til hans kontor, hænger en plakat med påskriften ”Ingen fremtid uden afrustning”. Men åbner man dø-ren til hans kontor, falder blikket på en golfkølle og en lille golfbane, parat til hole in one. Staten er gået bag facaden på forelæser Casper Sylvest.

”Jeg er kritisk overfor autori-teter, både politiske og admini-strative. Det har noget at gøre med intellektuel dannelse.”

Navn: Casper Sylvest Født: 10. januar 1975 Civilstatus: Gift, har to børn på hhv. 1 og 2 år Uddannelse: Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, M.Phil. i international politik fra University of Cambridge, Ph.D. i historie fra University of Cambridge Ansat på SDU: Siden september 2006 Bopæl: Nyborg

Page 15: STATEN Forår 2009

15

Forelæser bag facaden

Mange undervisere lægger deres slides på BlackBoard. Hvorfor mener du ikke, at det er hensigtsmæssigt? ”Det er flere typer af overvejelser. Jeg er mod-stander af servicekulturen, og da jeg kom tilbage fra England, blev jeg ret chokeret. Alt skal tilret-telægges for de studerende. Det ville være en helt pervers effekt, hvis man kunne være studerende uden at sætte sine ben på biblioteket. Det, synes jeg, er synd. Så det med slides er delvist et opgør med kulturen. Jeg tænker også, at hvis man stop-fodrer de studerende, så producerer det uselv-stændighed. Refleksionen ryger. Det er i sig selv en misforståelse, at man tror, man skal skrive alt ned. Man skal lære at tage noter. Jeg mener, at det, at man selv får noget ind og kan tygge på det og skrive det ned, det har en helt klar læringsef-fekt.” Som de fleste ved, var det dig, der stod bag årets politikuge. Hvorfor blev temaet USA og frihedens mange ansigter? ”Jeg kommer ud af den engelske tradition. Forud-sætningerne for, at man kan forstå politik, er den brede historiske og kulturelle forståelse. Min ambition var at give plads til flere af statskund-skabens perspektiver. En af mine kæpheste er, at pluralisme er vigtigt i den forstand. Emnet blev valgt, dels fordi det skulle være aktuelt, samt at der kunne komme forskellige perspektiver i spil. Både det brede historiske og kulturelle og fx me-re stringente analyser af politiske systemer.” Du arrangerer filmforevisninger i dine under-visningsplaner – hvorfor? ”Jeg ser faktisk skræmmende få film selv. Men det er klart, at en del af min undervisningsfilosofi er, at det skal være sjovt. Samtidig ville jeg sy-nes, det var kunstigt at hænge i en bar med nogle studerende. Film er en god mulighed for at få en social dynamik på et hold. Det er flere ting, der falder sammen, så det er sådan en lidt win-win-win-ting.”

Hvad er dit livs største succes? ”Sådan mener jeg ikke, man kan stille det op. Der er ingen tvivl om, at mit livs største succes er at have en familie, der fungerer. Personligt er det vel nok det at skrive en afhandling eller første og eneste gang, jeg brød par (golf, red.).” Hvad er dit motto? ”Montaigne har sagt noget i retning af, at ”Selv de største sidder også på røven når de skider”. Det er jo en god tanke, fordi det refererer til kri-tikken af autoriteter og det med ikke at tage for meget for givet. Og Rousseau har sagt: "To be sane in a world of madmen is itself a kind of madness”. Det siger både noget om international politik, men det siger også noget om vores eksis-tens. På det sociale niveau er verden nogle gange forunderlig. Selvom man selv tror, at man har fundet en eller anden måde at løse problemerne på, så kan man blive helt i tvivl om alle de andre er raske, og det er en selv der ikke er, så det siger både noget om sociale relationer og politik.”

Døren åbnes for Casper Sylvests store passion: Golf! – Og der var hole in one.

Page 16: STATEN Forår 2009

16

Faglig vejleder

De faglige vejledere informerer: Overvejer du at tage i praktik? Mange studerende vælger i løbet af deres kandidatuddannelse at tage et semester i praktik, enten her i landet eller i udlandet. Et praktikophold er en god måde at prøve kræfter med nogle af de arbejds-opgaver, som venter, når du er færdig, ligesom det giver mulighed for at komme i kontakt med muli-ge arbejdsgivere. Nogle eksempler på praktikpladser kunne være på ambassader, i ministerier, hjæl-peorganisationer, private virksomheder, konsulentvirksomheder m.m. Sådan gør du Først og fremmest skal du have fundet et praktiksted. Du kan bl.a. prøve at kigge på statskundskabs egen hjemmeside (under praktikophold og studenterjobs), og viden til vækst (www.videntilvaekst.dk). Hvis der er bestemte virksomheder, du er interesseret i, kan du også søge på virksomhedernes egne hjemmesider. Mange virksomheder slår ikke praktikpladserne op, selvom de faktisk har praktikanter, så ring og spørg om de kan bruge netop dig. Hos karrierecenteret kan du få hjælp med udformningen af din ansøgning og CV, samarbejdsaftaler samt gode råd og vejledning. Når du har fundet et praktiksted skal du kontakte en underviser her på instituttet, som vil sige god for opholdet. Du skal derefter have praktikordningen forhåndsgodkendt af studienævnet. På statskund-skab.net kan du under ansøgningsskemaer finde en blanket til forholdsgodkendelse af praktikophold. For at få praktikopholdet godkendt som enten 10 ECTS-point (som ét valgfag) eller 20 ECTS-point (som ét valgfag + ét politologisk fag), skal du have udarbejdet en rapport, som skal godkendes af den underviser, som sagde god for opholdet. Rapportens størrelse vil selvfølgelig variere alt efter om du skal have den godkendt som 10 eller 20 ECTS-point. Du kan læse mere om de omfangsmæssigekrav i studieordningen. Det er desuden en god ide at være bekendt med gældende SU-regler, hvis du vil undgå at blive truk-ket i SU. Kontakt derfor SU-kontoret hvis du vil vide, hvorvidt dit praktikophold vil få indflydelse på din SU. For yderligere information kontakt de faglige vejledere på [email protected], eller på tlf.: 6550 2241 eller kig forbi i træffetiden: tirsdag 10.15-12.15, onsdag 13.15-15.15, torsdag 11.15-13.15. Ansøgninger til studienævnet Vidste du, at du inde på hjemmesiden under menuen ”Studienævn”, kan læse om hvordan du søger studienævnet om dispensation, forhåndsgodkendelse m.m. og hvordan din ansøgning vil blive be-handlet.

Af Trine Lærke Ringkjær Rasmussen, Faglig vejleder

Page 17: STATEN Forår 2009

17

Jagten på kineseren Af Abbi Moreno

Okay, det er tirsdag, og vi sidder til redaktionsmø-de på instituttet og Mette kigger over på mig og siger: ”Nå! Så mangler vi altså én side, og vi har deadline i dag. Hvad skal vi finde på?”. Jeg får en god idé: ”jeg vil skal ha’ fat på en rigtig kineser! Jeg får grønt lys af Mette og indleder min jagt. Efter mødet går turen over på Gydehutten for at støve den føromtalte kineser op. Men uden held. Efter en tur på cirka to timer rundt på universite-tet, hvor selv næsten alle sidegangene blev grun-digt ransaget, er der ikke det der ligner en kineser. Næste dag får jeg på vej til uni en sms fra Mette, hvor der er opmuntrende gloser og nogle råd til, hvor der muligvis er kinesere at finde. Så med nyerhvervet gåpåmod tropper jeg op foran Stu-denterservice. “Jeg leder efter en kineser”, udbry-der jeg, men det kender de ikke noget til, og de siger, jeg skal prøve på det Internationale Kontor. Heldigvis ligger det ikke langt derfra, så jeg und-går trods kutyme at fare vild. ”Jeg prøver at finde en kineser, har I set nogen?”, spørger jeg, men

heller ikke her har de set nogen. ”Prøv ovre på marketing og ledelse, det er de helt vilde med!”. Efter at jeg har brugt tre kvarter ovre på Institut for Marketing, og fået beskeden om at ”nej, vi har stadigvæk ikke set en kineser” smidt i hovedet, måtte det være nok. Jeg ville aldrig finde en kine-ser, og alle de andre på redaktionen ville være skuffede over mig. Så jeg måtte gå hj.... hov! Lige pludselig står der en vaskeægte kineser foran mig, og jeg spørger forsigtigt og prøvende: ”er du kine-ser?”. Svaret er ja, men ”ikke rigtigt”… Personen fortæller dog, at der går en rigtig kineser på den-nes hold og tilbyder at spørge ham, om han gerne vil interviewes. YES, endelig er der bid – efter to dages søgen! ”Han gider ikke interviewes, han vil hellere spi-se”, kommer det så ud fra pigen, og jeg tror, det er løgn. Endelig har jeg fundet ham, og så tænker han på mad i stedet for bladet og min deadline. Min mission er mislykket.

Praktik Af Anne Birgitte Nørregaard

De fleste studerende har nok på et eller andet tids-punkt overvejet, om et praktikophold i løbet af uddannelsen kunne være noget for dem. Jeg fik derfor Ruben Kidde til at fortælle lidt om sit prak-tikophold.

Ruben begyndte sin praktik hos Atlantsammen-slutningen i begyndelsen af februar, hvor han fun-gerer som projektkoordinator for det årlige inter-nationale ungdomsseminar kaldet DAYS (Danish Atlantic Youth Seminar). Ruben beskriver det selv, som at skulle arrangere en meget omfattende IntRpol-konference. Som projektkoordinator for DAYS, er det Rubens job at få alle brikkerne til at falde på plads. Han skal invitere talere og gæster fra flere forskellige lande, samt få det hele til at gå op økonomisk. DAYS er afhængig af tilskud fra private fonde og firmaer, hvormed Ruben er an-svarlig for fundraising. Jobbet kræver, at Ruben

tænker ”ud af boksen”, er kreativ og finder på nye og spændende ideer. Ruben har erfaret, at man som praktikant kan bidrage med et nyt syn på tingene. Som praktikant er man udefrakommende, hvor de ansatte ofte kan være låst fast i gamle rutiner. Ruben tror derfor, der sættes stor pris på nye input fra unge praktikanter.

Ifølge Ruben (og garanteret så mange andre, der har været i praktik) bliver man ikke, ”forgyldt af at være i praktik. Til gengæld bliver man en stor oplevelse rigere”. Så selvom praktikken måske ikke er det rigtige valg, hvis man ønsker at betale sit SU-lån tilbage, har praktikopholdet mange andre fordele. Ruben ser praktikken som en mu-lighed for at skabe kontakter og danne sig et net-værk. Et praktikophold kan være et kærkomment afbræk fra forelæsninger, teorier og pensum, hvor man får lov til at anvende sine kompetencer.

Page 18: STATEN Forår 2009

18

Made In China – en anmeldelse af Odenses chinaboxes

Af Lea Outzen

En vintergrå tirsdag samles en skare fra STA-TEN-redaktionen til et eksperiment til ære for bladets læsere. Hver paneldeltager medbringer en chinabox fra en af Odenses udbydere af samme, og målet er ganske klart: at kåre den bedste chi-nabox i feltet! Redaktionen giver karakterer efter 7-trinsskalaen. Oriental Barbecue House i Slotsgade Prisen er 54 kr. og vægten er på utrolige 954 gram. Især de indbagte kyllinger og rejer kan anbefales, alt imens skuffer sovsen fælt. Den er tynd og sur, så mærkatet sursødsovs er i denne forbindelse noget misvisende. Forårsrullerne ser utroligt appetitlige ud, men ved nærmere be-kendtskab er opfattelsen af dem en anden, idet de skuffer lidt i smagen. Grøntsagerne kommer efter al sandsynlighed fra en frysepose og er ikke vide-re interessante smagsoplevelser. Alt i alt et blan-det bekendtskab. Karakteren ender på 4. TIP: Gå kun efter de indbagte rejer og kyllinger! Østens Grill ved Kongensgade Prisen er 40 kr. og vægten 647 gram. Panelets skepsis og gru vækkes straks, da indholdet er som limet til boxen og mellemlægningspapiret (fra Steff Houlberg!) – det visuelle indtryk er til en klar dumpekarakter. Konsistensen er klistret, og undervejs må flere paneldeltagere give op. De indbagte rejer er meget bløde, og nudlerne virker ikke helt færdige. Nønne kommenterer sigende: ”Jeg ville hellere have en tom box end en fyldt”. Karakteren kan kun blive -3. TIP: Er du i krig, så brug maden som tortur! Happy Chicken i Vestergade Prisen er 40 kr. og vægten sølle 428 gram, hvil-ket må siges at være en relativt dyr omgang. Det visuelle førstehåndsindtryk er godt, men smagen bærer præg af friture. Panelet komplimenterer især nudlerne, der har en god konsistens og smag, og de er meget imponerede over boxen, som må betegnes som lettere classy, idet der au-

tomatisk følger servietter og en gaffel med. Grøntsagerne er derimod ikke så sprøde, som man umiddelbart får indtryk af, og den indbagte kylling har en utroligt dejet konsistens. Kristian kommer med en bemærkning, der er essentiel i forhold til boxen fra Happy Chicken: ”det er en god box, hvis man er på vej hjem fra byen og kroppen skal have noget at tære på i løbet af nat-ten” – altså en box, der er bedst, hvis man er fuld eller bagstiv og ikke skal tænke alt for meget over indholdet. Sammenholdt med prisen bliver karakteren 2. TIP: Bliv væk, medmindre du vil ruineres! Hong Kong House i Torvegade Prisen er 35 kr. og vægten 638 gram. Panelet er meget uenigt i vurderingen af indholdet. Nogle hylder risene, mens andre er langt mere skepti-ske. Kødet er godt mørt, men på den anden side mener mange, at det er lige lovlig fedt. Sovsen komplimenteres flere gange, men de fleste efter-lyser samtidig mere af den. En af paneldeltagerne har end ikke opdaget, at der er sovs ved risene og spørger forundret ”hvor er sovsen?”. De indbagte kyllinger og rejer ser imponerende store ud, men skindet bedrager – ved nærmere eftersyn viser det sig nemlig, at de mestendels består af dej og friture. Karakteren ender på 4. TIP: Gå efter kødet og spørg efter mere sovs! Asia Wok i Klaregade Prisen er 45 kr. og vægten 813 gram. Alle er eni-ge om, at karrykyllingen er overraskende lækker og ganske unik i forhold til typiske kvalitetsstan-darder for chinaboxes, idet den er saftig og sma-ger frisk og delikat. Nogle mener dog, at karryen gerne måtte være mere markant. Derudover er grøntsagerne tydeligvis friske og sprøde, og der er blandt andet bambusskud at finde blandt dem. En af paneldeltagerne kommenterer begejstret: ”risene er rigtig klistrede – som de skal være”. Alt i alt emmer boxen af god kvalitet, og karakte-

Page 19: STATEN Forår 2009

19

Made In China

ren ender på 10, og samtidig kåres boxen til TESTVINDER samt BEDST TIL PRISEN. TIP: Gå efter karrykyllingen – hele indholdet kan dog spises med god samvittighed! Chick-N Winner på Skibhusvej Prisen er 55 kr. og vægten 714 gram, hvilken er en smule dyrt sammenlignet med de andre priser. Panelet roser enstemmigt boxens smarte separati-on af indholdet, der har den effekt, at den indbag-te kylling er utroligt sprød selv efter en halv time undervejs. Sursødsovsen smager dog af marmela-de, og panelet har en grum mistanke om, at den blot er en simpel blanding af ketchup, vand og sukker. Grøntsager er stærkt savnet (der er kun spottet 1 styk kål!) og fraværet af disse er ekstra

slemt, idet nudlerne ikke opvejer savnet. Nudler-ne har nemlig en mærkelig konsistens, der er sammenlignelig med at tygge i elastikker. Den indbagte kylling er som nævnt rigtig sprød og saftig og trækker karakteren gevaldigt op, og den ender derfor på 4. TIP: Undgå nudler og sursødsovs og sats på de indbagte! Panelet, der består af Marie, Mette, Nønne, Kri-stian, Sebastian, Simon og Lea fra STATEN-redaktionen, takker af efter en smagsmæssig blan-det oplevelse i Kinalandets tegn. Målet er nået – den bedste chinabox er fundet og hyldet, og nu ved os fra redaktionen i hvert fald, hvor vi skal lægge vores penge, næste gang trangen til mad fra

Oriental Barbecue House

Østens Grill Asia Wok

Chick N Winner Happy Chicken Hong Kong House

Page 20: STATEN Forår 2009

20

Kalender

17. marts: Mogens Kamp Justesen afholder ph.d.-forsvar

1. april: SIO/DJØF-arrangement: Russian Foreign Policy - What is the new move?

1. april: Jon Kvist afholder tiltrædelsesforelæsning

8. april: David Nicolas Hopmann afholder ph.d.-forsvar

23. april: Jeremy Suri holder oplæg om Henry Kissinger

29. april: IntRpol konference om Kina

1. maj: FUS-fest: Institut fest

Kontakt til redaktionen: [email protected] www.stat1.dk