29
university of copenhagen Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn. Falster Statsskovdistrikt, Udby Skov, afd. 551. SFF-Anlægsrapport Nr. 620 - Forsøgsnr. 1528 Kromann, H.K.; Hansen, L.N. Publication date: 2005 Document license: Andet Citation for published version (APA): Kromann, H. K., & Hansen, L. N. (2005). Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn. Falster Statsskovdistrikt, Udby Skov, afd. 551. SFF-Anlægsrapport Nr. 620 - Forsøgsnr. 1528. Download date: 11. apr.. 2020

static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n

Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn. Falster Statsskovdistrikt, Udby Skov,afd. 551.SFF-Anlægsrapport Nr. 620 - Forsøgsnr. 1528

Kromann, H.K.; Hansen, L.N.

Publication date:2005

Document license:Andet

Citation for published version (APA):Kromann, H. K., & Hansen, L. N. (2005). Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn. FalsterStatsskovdistrikt, Udby Skov, afd. 551. SFF-Anlægsrapport Nr. 620 - Forsøgsnr. 1528.

Download date: 11. apr.. 2020

Page 2: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Skov & Landskab

Center fo r Skov,

Landskab og

Planlægning

Page 3: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Anlægsrapport nr. 620 Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn

Forsøg nr. 1528 Falster Statsskovdistrikt

Udby Skov afd. 551

April 2005 af

Hans Kristian Kromann og Lars Nørgaard Hansen

Page 4: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

1. Indledning

Baggrund

Eg, og i særdeleshed vintereg, regnes i dag fo r a t være b land t de vigtigste træ arter til landskabsform ål i D an m ark og anvendes m eget b red t, især i Jylland. D e t er velkendt a t valget a f frøkilde har overordentlig betydning for plantningens etableringssucces. I V est- og N ordjylland frarådes p lan tn ing a f egeprovenienser, som stam m er fra lande syd og øst for D anm arks grænser, da der findes m ange eksem pler på, a t frost og vind kan hæ m m e disse proveniensers udvikling og vækst. Frøkildeudvalget har igennem m ange år arbejdet m ed at finde egnede provenienser til d e t åbne danske landskab. M an har især fo rsø g t at finde frøkilder a f dansk herkom st. H ald E ge har væ ret en væsentlig frøkilde som generelt har v ist sig klim arobust og vækstkraftig, dog m ed stam m eform er som varierer fra kroget til ret. A ndre frøkildet har også væ ret anvendt, herunder Stenholt, lin n eb je rg . Tvis, m.fl. D e t største p ro b lem har væ ret a t skaffe tilstrækkeligt m ed agern til anvendelse i det vestlige D anm ark , og derfo r søgte H edeselskabet at skaffe frø fra N orge.

N orsk eg fra de kystnære skove i det sydlige N orge har været anvendt i dansk skovbrug siden halvtredserne. D en er især blevet plantet i Jylland, hvor m an i dag kan finde 30-40 år gamle bevoksninger af norsk herkom st, der kendetegnes ved deres gode vækst og stamdtnerethed. Erfaringerne fra disse bevoksninger dokum enterer at norske provenienser klarer sig g o d t og generelt set er velegnede tiil læ hegnsbrug under vanskelige betingelser i D anm ark. D e t var H edeselskabet der fø rst im porterede frø fra N orge , m en senere har andre frøhandlere også im portere t frø.

D er er d o g stadigt nogle helt centrale spørgsm ål, som er vigtige a t få afklaret for a t op tim ere den frem tidige anvendelse a f eg i det åbne landskab:

1) D er er usikkerhed om kring de norske eges baggrund og oprindelse.

2) N orske frøkilder h ar i nogle tilfælde svigtet på danske lokaliteter.

3) D e r hersker usikkerhed om frøkildem es a rtstilhø rsfo rho ld /artsrenhed (vintereg versus stilkeg) for både de norske og danske (dvs. Hald) provenienser.

D e t v ides a t langt den overvejende del a f d e t norske frøm ateriale, der h idtil har væ ret anvend t i D anm ark , e r blevet sam let in d på A ustagderkysten, i om rådet m ellem K ristiansand og A rendal. M ere præcis stedsangivelse fo r de hidtidige norske frøkilder har det ikke væ ret m uligt a t opnå. P å A ustagderkysten findes der hovedsageligt vintereg, m ens om råderne længere n o rdpå langs vestkysten og langs O slofjorden dom ineres a f stilkeg. N yere bladm orfologiske og genetiske undersøgelser a f m ateriale fra danske p roveniensforsøg og m ateriale indsam let i de t sydlige N orge har dog vist, a t der er varia tion meUem frøkildem e fra im portom rådet. Resultaterne viser således a t der fo rekom m er hybrider m ellem vintereg og stilkeg både i danske og norske bevoksninger og a t kun få a f frøkildem e kan karakteriseres som ren vintereg. I nogle bevoksninger findes begge arter, i andre findes der især m ellem form er. H ald E ge v iser sig f.eks. a t være 80-90 % dom inere t a f vintereg. D er har endvidere væ ret eksem pler på frostskader i bep lan tn inger m ed norsk eg på m eget frostudsatte hedelokaliteter. E n række fænologiske egenskaber (tørkestress, frost, udspring, afinodning) er b levet undersøg t under kontro llerede forhold, m en for at kunne give bm gbare frøkildeanbefalinger, er det nødvendig t også at ud fø re feltforsøg i større skala baseret på e t bed re specificeret og d ifferentieret norsk frøkildem ateriale.

Page 5: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

F om iåle t e r a t afprøve egeprovenienser, m ed hovedvæ gt på no rsk v in tereg u nder danske fo rho ld og at registrere deres overlevelse, væ kst og vitalitet. P ro jek tet skal danne b a ^ r u n d fo r en langsigtet afprøvning a f specielt norske provenienser m ed henblik på deres frem tidige anvendelse i levende hegn. Forsøget v il undersøge variationen m ellem de norske provenienser m ed henblik på at kunne udskille eUer anbefale specifikke &økilder i frem tiden. D e tte vil m edføre m ere præcise proveniensanbefalinger.

P ro jek tet o m fa tte r kontro lleret indsam ling a f de m est betydningsfulde norske p roven ienser og udplantn ing i storskalaforsøg, hvor proven iensem e afjprøves. F orsøgene er d im ensioneret så de kan følges de næ ste 20 år. E t af forsøgene (Møn) har væsentligt større parceller og kan følges over et længere tidsspand. N o rsk stilkeg er inddraget i forsøget og forventes a t afklare hvorv id t no rsk stilkeg kan anvendes p å linie m ed no rsk vintereg u n d er danske klimatiske forhold.

N orske p rov en ien ser (Vestfold, ’’A gder” og Bjerkheim ) er tidligere anvend t i en proveniensforsøgserie anlagt i 2000 p å fire lokaliteter. D isse provenienser indgår også i undersøgelser a f tø rke- og froststress. N orske p rov en ien ser (D øm m esm oen, A rendal, Dybvåg, Jom fruland) e r også udp lan te t i m indre forsøg

i 1970 og 1980.

Form ål

2. Indsamling og fremstilling af planter

I ok to b er 1997 blev der indsam let agern fra 15 norske sam t 3 danske lokaliteter (Se tabel og kort). P lan tem e b lev frem stillet af hedeselskabet.I foråret 2001 blev p lan tem e som 3 /0 taget op b u n d te t i bu n d ter å 24 stk og send t i tre-lags papirsække til forsøgsarealerne.

3. Forsøgene

I foråret 2001 blev der anlagt følgende forsøg:Forsøg nr. 1526 Tisvilde statsskovdistrikt, A uderød skov afd. 358. A nlæ gsrapport nr. 618 Forsøg nr. 1527 Silkeborg statsskovdistrikt, T m e skov afd. 923m. A nlæ gsrapport nr. 619 Forsøg nr. 1528 Falster statsskovdistrikt, U dby skov afd. 551. A nlæ gsrapport nr. 620 Forsøg nr. 1529 K losterheden statsskovd., N ees skov afd. 936. A nlæ gsrapport nr.621.Forsøg nr. 1530 Læbælter v. Fasterholt. A nlæ gsrapport nr. 622

Page 6: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Norske ege, provenienser og fordeling til de enkelte forsøg

S nummer Proveniens 1526,1

lisvi2

Ide3 4

1527,1

Silke2

borg3 4 1

små2

små

1523

små

8, Møl4

små

n1

store2

store3

store4

store

1529,1

Klosl2

terhec3

len4

1530,1

Faste2

jrliolt3 4

1469198 1 Jomfruland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

1469298 2 Arendal, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

1469398 3 Borre, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

1469498 4 Glattetre, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

1469598 5 Lanaesø, DK X X X X X X X X X X X X X X X X

1469698 6 Mandal, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

1469798 7 Dømmesmoen, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

1469898 8 Sanaereid, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X1 “ W w w w w

1469998 9 Lømsland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

1 4 7 0 0 9 8 10 Dvbvåa N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X1 “T 1

1 4 7 0 1 0 8 11 S ø n n e N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X1 • + / w 1

1470298

1 1 K/ ̂ 1 1 W | 1 V

12 Skiftenæs. N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

1470398

1 V «1 I V 9 1 4 «

14 Helland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

1470498 15 Tiore N X X X X X X X X X X X X X X X X

1470598 16 Birkeland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

1470698 17 Stenholt DK X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Xl ^ f w w w w

1470798 18 Hald Ege, DK X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

Page 7: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Q O

Page 8: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

1. Jomfruland(Frøkildebetegnelse)

(Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater)

(Ejer)

Kafakteristik af omtådet:

IV2 k m lang og V2 km b red 0 . Ø en er et bevokset stenrev. (Lokalitet)

(Topografi)

B estanden e r den m est v ind- og saltudsatte a f de indsam lede. (Eksponering)

(Arealets størrelse)

(Højde over havet)

(Vækst-Zjordbundsforhold)

Karakteristik af bevoksningen:

O verdrevsU gnende areal m id t på øen. (Bevoksning)

N o g e t variation i typen.(Fremtoning)

(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling)

(Vækstform)

Ø vtige bemærkninger:

D e r findes en kxnttering (G unnar O veland) for indkøb a f 13 kg agem a f vintereg (liostet 28 /1 0 -9 7 ) fi-a Jom fru land . D en er p å te g n e t’’betalt” .

Page 9: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

D agny H erlofson , V esterveien 33, 4800 Arendal. G nr. 502, bnr. 974 (Ejer)

2. Afendal(Frøkildebetegnelse)

Strønisbu gård Arendal 32 V 485652 m.E. 6479853 m.N.(Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater)

Karakteristik af området;

P ark i sydvestlige del a f Arendal. ca. 2 ha.(Lokalitet) (Arealets størrelse)

M eget kuperet <100 m .o.h.(Topografi) (HøJde over havet)

M eget lys; til dels v indeksponeret (Eksponering)

Lille jo rddybde - det m å derfo r form odes a t om rådet har en dårlig vandhusholdning. (Vækst-Zjordbundsforhold)

Karakteristik af bevoksningen:

Parktræ er. U ndervæ kst a f bregner, enkelte steder blåbær.(Bevoksning)

G o d e sunde træer. U dviser s to r variation m ed udpræ gede stilkegstyper.(Fremtoning)

100-200 år 30-70 cm. 80 /2 0 .(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling)

H ovedsagelig t enkeltstående træer m ed sto r krone, dog enkelte tæ tstående klynger a ftræ er m ed m indre krone (Vækstfonm)

Øvrige bemætkninget:

G o d e indsam lingsforhold - græs og vejrabat.

Page 10: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

V estfo ld F ylke/B orre K om m une (Ejer)

3. Boffe(Frøkildebetegnelse)

Fredet Kiilturrninde Borre 32 V 583500 m.E. 6583700 m.N.(Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater)

Karakteristik af området:

N ationalpark ud til kysten ved B orre, um iddelbart S. f. H o rten ca. 18 ha.(Lokalitet) (Arealets størrelse)

H æ ldende m o d Ø st < 50 m .o.h.(Topografi) (Højde over havet)

E k sp o n ere t fo r østenvinden. D e n hældende g n m d antyder en vis dræ nende effekt. (Eksponering)

N o gen lunde dyb m uldbund (Vækst-Zjordbundsforhold)

Karakteristik af bevoksningen:

O prindelig , åben og m eget frodig parkagtig skov - Bemærk: N æ sten ren Stilkeg.D esu d en m ed b irk og ask.(Bevoksning)

M ange store sunde b redkronede træ er - ingen svaghedstegn at se.(Fremtoning)

<200-250 år 30-100 cm. 0 /1 0 0(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling)

E n del b redkronede individer, nogle er dog fo r nyligt blevet opstam m et (Vækstform)

Øvrige bemærkninger:

R igtigt gode indsam lingsforhold — græsplæne.

K o n tak tp erso n (reservat): H arald Helliksen, df. 33348000, Fax. 33324992

Page 11: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

K ristiansand K om m une (Ejer)

4. Glattctrc(Frøkildebetegnelse)

Glattetre (gård) Kristiansand 32 V 437980 m.E. 6453106 m.N.(Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater)

Karakteristik af området:

Ikke specificeret 1-2 ha.(Lokalitet) (Arealets størrelse)

Sydvendt dalside. < 1 0 0 m .o.h.(Topografi) (Højde over havet)

G o d e lysforhold, m indre v an d og vind.(Eksponering)

K alkrig jordbund, ikke dyb.(Vækst-Zjordbundsforhold)

Karakteristik af bevoksningen:

O prindelig egeskov m ed bl.a. hassel, b irk og ask.(Bevoksning)

R et frodig bevoksning. T yndet i 60’em e, m en står Hdt tæt. F orven tes tyndet i 1997. Bevoksningen desuden præ get a f en del opvæ kst og vands.(Fremtoning)

85 30-40 cm. 9 0 /1 0(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstilkeg fordeling)

R etvoksende og fine træer.(Vækstfomi)

Øvrige bemærkninger:

Jæ vn indsam lingslokalitet, der kræ ver en del tid til oldenindsam ling. G o d e steder findes v ed foden a f nøgne klipper.

Page 12: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

(Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater)

Langesø(Ejer)

L angesø-F ondet

K a ra k te r is t ik a f o m rå d e t:

Ca. 1 ha.(Lokalitet) Blæsbjerg afd. 94 (Arealets størrelse)

(Topografi) (HøJde over havet)

(Eksponering)

(Vækst-Zjordbundsforhold)

5. Langesø. Danmark.(Frøkildebetegnelse)

K a ra k te r is t ik a f b e v o k sn in g e n :

P lan te t bevoksning a f N o rsk herkom st (Arendal om rådet). A nlag t i 1960 (Bevoksning)

B evoksningen indeholder m ange retvoksende træer.(Fremtoning)

46 år fra frø. 1 0 0 /0(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling)

(Vækstform)

Ø v rig e b e m æ rk n in g e r :

Skovdistriktet forsøgt at frem skaffe frøm ateriale fra sam m e om råde og m ed tilsvarende kvaliteter. M an har fo rm o d e t at oprindelsen var fra A rendal om rådet. D e har dog ikke givet skov a f sam m e kvaUtet, og den præcise oprindelse er derfo r usikker.

Page 13: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Jo h a n Ludvig V atne (Ejer)

6. Mandal(Frøkildebetegnelse)

Vatae Mandal 32 V 417058 m.E. 6438484 m.N.(Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater)

Kafakteristik af omtådet:

Ikke specificeret ca. 4 ha.(Lokalitet) (Arealets størrelse)

M eget kuperet, hæ ldende let m o d Syd. 25-100 m .o.h.(Topografi) (HøJde over havet)

G o d e læ- og lysforhold, vandforsyning m åske ikke optimal.(Eksponering)

Ikke dyb jord, varierende typografi og derm ed jordbund.(Vækst-Zjordbundsforhold)

Kataktetistik af bevoksningen:

O prindelig skov m ed m eget varierende kår og knap så stor frodighed (Bevoksning)

R et tæ tvoksende bestand, dog ikke alarm erende (Fremtoning)

K en d es ikke 20-50 cm. Ikke angivet(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstilkeg fordeling)

R im elig retvoksende. N ogle vanris.(Vækstform)

Ø vtige bemaetkninget:

G o d e indsam lingsforhold specielt ved traktorveje og på arealer m ed nøgne klipper.

Page 14: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Staten(Ejer)

7. Dømmesmoen(Frøkildebetegnelse)

Dømmesmoen Gartnerskole Grimstad kortmateriale utilstrældveligt(Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater)

K a ra k te r is t ik a f o m tå d e t;

P arkom råde ved uddannelsesinstitution. 1 ha.(Lokalitet) (Arealets støn-else)

A realet svagt hældende m o d øst/sy d ø st. < 50 m .o.h.(Topografi) (Højde over havet)

B eskyttet lokalitet.(Eksponering)

D yb jo rd b u n d m ed fa blokke.(Vækst-Zjordbundsforhold)

K a ra k te r is t ik a f b e v o k sn in g e n :

T .ilip oprindelig og til dels p lan tet bevoksning, n u m ed parkpræg. S tore parktræer, h eraf en kongeeg p å ca. 700 år sam t spredte g rupper ved indkørslen.(Bevoksning)

H ovedsagelig t storkronede træer, der nogle steder træ nger til tynding. Visse stederfo rekom m er utrolig rig opvæ kst a f unge egeplanter.(Fremtoning)

< 1 5 0 å r < 8 0 cm. 9 0 /1 0(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling)

O p re t — kroneform efter tæ thed.(Vækstform)

Ø v tig e b em ae rk n in g er:

R igtig t gode indsam lingsforhold - græsplæne.D e n n e firøkilde leverer norm alt altid frø, ford i den er let at indsam le, og er antageligt den d e r h a r leveret m est frø til D anm ark gennem årene.

Page 15: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

K ristina Sandnes, K leivsm oen, 4790 liU esand G .nr. 19, B.nr. 1.(Ejer)

8. Sangereid(Frøkildebetegnelse)

Ikke specificeret Lillesand 32 V 460700 m.E. 6455775 m.N.(Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater)

Kataktetistik af omtådet:

Ikke specificeret. Ca. 1 ha.(Lokalitet) (Arealets størrelse)

Ø st-hæ ldende m od Sangereidsjøen 25-55 m .o.h.(Topografi) (Højde over havet)

Rim eligt gode lysforhold, g o d t beskyttet m o d vestenvind, jæ vnt g od vandforsyning.(Eksponering)

R im eligt god jordbund.(Vækst-Zjordbundsforhold)

Kataktetistik af bevoksningen:

O prindelig bevoksning. B undvæ kst a f bregner, blåbæ r og m os. M indre opvæ kst a f eg. (Bevoksning)

G o d stam m efordeHng og kroneudvikUng. T yndet, m en træ em e står noget tæt. D esudensto re størrelsesforskelle m ellem træem e.(Fremtoning)

Ikke specificeret. 15-40 cm. Ikke specificeret.(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstilkeg fordeling)

T em m elig retvoksende, m en en del vanris.(Vækstform)

Øvrige bemaetkninget:

G o d e indsarrJingsforhold - specielt på traktorvejen.N o te re t som forsøgsfelt 534O m rå d e t og bevoksningerne er beskrevet a f Skovrider Chr. Sm idt, C orselitze Skovdistrik t i ’’Indtryk fra en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946).

Page 16: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Ikke specificeret. (Ejendom)

O tto L øm sland (Ejer)

9. Lømsland(Frøkildebetegnelse)

Kristiansand Kortmaterialet utilstrrekkeligt(Kommune) (UTM-koordlnater)

Karakteristik af omtådet:

Ikke specificeret.(Lokalitet)

Syd-vendt dalside hældende m o d Bjåvannet. (Topografi)

Ca. 10 ha.(Arealets størrelse)

< 50 m .o.h.(Højde over havet)

V arm t voksested beskyttet m o d vind. M iddelgode vand- og lysforhold. (Eksponering)

Jo rd b u n d rig på blokke.(Vækst-Zjordbundsforhold)

Katakteiistik af bevoksningen:

O prindelig skov. Ikke specielt frodig, dog m ed en del underskov (Bevoksning)

E n del a f om rådet tyndet for nyligt, resten står m eget tæt. (Fremtoning)

75 år(Anslået alder)

Ikke angivet (Tykkelse)

10 0 /0(Vinter-Zstiikeg fordeling)

Står m eget tæ t (kun tyndet en gang) og er derfo r opklem t og ikke særligt tykstam m ede. (Vækstform)

Øvtige bemætkninget:

E n offentlig grusvej gennem skæ rer arealet. D e r er tyndet n o rd fo r vejen og det m este a f indsam lingen fand t sted her. På sydsiden e t der ikke tyndet. RimeUge indsam lingsforhold langs vejen.O m rå d e t blev besøg t i 1996 a f D an sk delegation.

Page 17: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Statsskog Sør, P ostbox 433, 4601 K risitansand, G nr. 88, b n r .l .A n n e M artine H ansenn 4912 G jeving, G nr. 88, bnr. 3.F in n A d n e R isebrobakken, Sjøvde, 2072 D al, G nr. 88. bnr. 4.(Ejerere)

10. Dybvåg Brygge(Frøkildebetegnelse)

Forskellige Tvedestrand 32 V 503328 m.V. 6498493 m.N.(Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater)

Karakteristik af omtådet:

Større som m erhusom råde m ed spredte træer. 0,2 - 0,3 Ha.(Lokalitet) (Arealets størrelse)

H æ ldende m o d SØ < 50 m .o.h.(Topografi) (Højde over havet)

M eget beskytte lokalitet tæ t v ed kysten (Eksponering)

Ikke specificeret.(Vækst-Zjordbundsforhold)

Karakteristik af bevoksningen:

M eget M e og todelt bevoksning på nord- og sydsiden a f asfaltvejen. (Bevoksning)

AntagcHgt den dårligste bevoksning af de indsam lede.(Fremtoning)

Uvis — antageligt 200-250 år < 1 0 0 cm. 1 0 0 /0(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling)

Sunde og retvoksende, m en bæ rer dog præ g a f randpåvirkning.(Vækstform)

Øvrige bemæfknifig’Pf!

R im eligt gode indsam lingsforhold , bl.a. ved P-plads og den bare stribe langs vejen.

10

Page 18: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

E dellauvskogen, V est-A gder Landbrugsskole, Søgne.(Ejendom)

Ikke angivet Søgne 32 V 431800 m.V. 6440600 m.N.(Ejer) (Kommune) (UTM-koordinater)

11. Søgne(Frøkildebetegnelse)

Karakteristik af omtådet;

O prindelig to talfredet ædeUøvskov. 4 ha.(Lokalitet) (Arealets størrelse)

N o g e t kupere t areal u d m o d T jom sevatn. < 25 m .o.h.(Topografi) (Højde over havet)

D elvist beskyttet m od vinden. N ogenlunde lysforhold, gode vandforhold . (Eksponering)

Jo rd b u n d m ed lidt lerindhold. E n del blokke og klipper i om råde t (Vækst-Zjordbundsforhold)

Kataktetistik af bevoksningen;

E t fro d ig t egeskovsom råde m ed stor økologisk variation. M o d søen overgang til elleskov. U nderskov a f hassel rø n og blåbær. D esu d en opvæ kst a f eg. (Bevoksning)

E gene står tæt. M å ikke tyndes p.g.a. fredningen.(Fremtoning)

c a .l3 5 år Ikke angivet 100/0 (Jf. brev fra Allan)(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstilkeg fordeling)

N o g e t varierende.(Vækstform)

Ø vtige bemaetkninget;

R im elig t gode indsam lingsbetingelser. E leverne på landbrugsskolen har h idtil stået for indsam lingen.O m rå d e t og bevoksningerne er beskrevet a f Skovrider Chr. Sm idt, C orselitze S kovdistrik t i ’’Indtryk fra en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946).N o te ; 4 ha ren v in tereg - m eget interessant. Forsøgsfelt sam t parktræ er om kring Vest A gder Landbrugsskole.

11

Page 19: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

12. Skiftenes(Frøkildebetegnelse)

Skiftenes E dellauvskogsteservat (Ejendom)

Synnøve Skiftenes Flak (& T h o rb jo rn Flak ?), Skiftenes, 4890 G rim stad , T l f 37045135, Gnir. 144, bnr. 15(Ejer)

Grimstad 32 V 470000 m.E 6474950 m.N.(Kommune) (UTM-koordlnater)

Karakteristik af omtådet:

Løvskovsreservat.(Lokalitet)

Stæ rkt hæ ldende øst-vend t skråning ned m o d H olvam . (Topografi)

S to r lys/varm e-indstråling, god læ og god vandforsyning. (Eksponering)

G o d jo rdbund m ed m ange blokke.(Vækst-Zjordbundsforhold)

18 ha.(Arealets størrelse)

75 - 200 m .o.h.(Højde over havet)

Katakteristik af bevoksningen:

O prindelig løvskovsbevoksning m eget varieret m en m ed sto r frodighed om fattende bl.a.eg, hassel, røn , taks, g ran og løn.(Bevoksning)

P æ n og sund bevoksning, tyndet i 82 /83 sam t 9 4 /9 5 m en står stadigt tæt(Fremtoning)

100-175 år(Anslået alder)

<70 cm.(Tykkelse)

9 0 /1 0(Vlnter-Zstllkeg fordeling)

M eget re tvoksende m ed en del vanris. (Vækstform)

Øvtige bemærkninger:

Rim elige indsam lingsforhold.O m råd e t og bevoksningerne er beskrevet a f Skovrider Chr. Sm idt, Corselitze Skovdistrikt i ’’Ind tryk fra en Rejse til Egeskovene i Sørlandet (1946).Ifø lge Chr. Sm idt har dette om råde leveret fcø til p roven iensfo rsøg i D anm ark hvor afkom m et viste sig m eget sm ukt i henseende til vækst og form .

12

Page 20: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

O d d b jø m (og Ragnar) H elland, Vætdng, 4760 Birkeland.(Ejer)

14. HeUand(Frøkildebetegnelse)

Ikke angivet Griinstad 32 V 469907 m.E. 6477902 m.N.(Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater)

Kafakteristik af omtådet:

Ikke specificeret Ca. 5 ha.(Lokalitet) (Arealets støn-else)

N o rd ø s tv e n d t dalside. 100 - 125 m .o.h.(Topografi) (HøJde over havet)

M eget læ, s to r vandforsyning - lav fordam pning, en del skygge.(Eksponering)

N æ ringsrig jordbund, en del blokke. Langsom om sæ tning (Chr. Smith). (Vækst-Zjordbundsforhold)

Karakteristik af bevoksningen:

E g fra om kring 1905 m ed enkelte overstandere a f ældre ege, hovedsageligt vinterege.F rem k o m m et ved stubskud eller selvsåning. M eget sto r og flo t bevoksning. F rodiglokalite t m ed en del opvæ kst a f rødgran, hassel og spidsløn. Chr. Sm ith no tere r a t derfo rek o m sm å frøplanter a f eg overalt.(Bevoksning)

M eget sunde træer, m en træ nger til tynding.(Fremtoning)

100-150 år. 40-50 cm. H ovedsageligt vintereg.(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-7stilkeg fordeling)

Sm uk fo rm og god højdevækst. Tæ tstående, flo t oprensede træer m ed sto r d iam eter (Vækstform)

Øvrige bemætkninget:

Rim elige indsam lingsforhold.B eskrevet a f Skovrider Chr. Smidt, Corselitze Skovdistrikt, 1946.

13

Page 21: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Forskellige (- ]ohan B enåd U gland, G nr. 71, bnr. 1. - angives som ejer i Allans n o te rsam t i R ap p o rt om Eikefelt)(Ejer)

B em æ rk I! - D er forekom m er m åske både en indsam ling a f AUan Bach, sam t en k ø b t indsam ling. D er er uoverensstem m else m ellem indtegningerne a f indsam lingsoim 'ådem e på A llans k o rt og på k o rte t i ovem iæ vnte rapport. D e t m å dreje sig om to nabofelter. H vilket stam m er de udplan tede ege fra, og hvilke oplysninger skal indgå i rapporten

Kataktetistik af omtådet:

E geskov på m oræ nem ark m ellem fjeldknuder. 5-10 ha.(Lokalitet) (Arealets størrelse)

Jæ vn t k u p ere t - rim eligt fladt. < 50 m .o.h.(Topografi) (Højde overhavet)

B eskyttet lokalitet, ca. 3 km fra kysten.(Eksponering)

Fine væ kstforhold - dybgrundet jord.(Vækst-Zjordbundsforhold)

IS. Tiore(Frøkildebetegnelse)

Ikke angivet Gtimstad Kortmateriale utilstcækkeligt(Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater)

Kataktetistik af bevoksningen:

O prindelig gam m el egeskov m ed m indre arealer a f elm og Hnd. U nderskov m ed blåbæ tlyng og hassel. Chr. Smith(1946) no tere r at d e t drejer sig o m et stø rre areal m ed ca. 50-årig eg på Sørlandets bedste jord og v idere at skoven er delt i sm åparcellerm ed forskellige ejere. D er m å være to forsøgsfelter i spil.(Bevoksning)

M eget sunde træer, m en m ange sm åkronede træer, trænger til tynding.(Fremtoning)

100-130 år 30-60 cm. 1 0 0 /0(OBS i n o ter 90-100 år !!!)(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstilkeg fordeling)

M eget retvoksende. H ar en del vanris.(Vækstfonn)

Ø vtige bemyfkfiingt^f;

D e r findes en kvittering (G unnar O veland) for indkob a f 10 kg agern a f vintereg (liøstet 31 /10-97) fra Tjorefeltet. D en er påtegnet ’’betalt” .K n ap så gode indsam lingsforhold.O m tå d e t og bevoksningerne er beskrevet a f Skovrider Chr. Sm idt, C orselitze S kovdistrik t i ’’Ind tryk fra en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946).

N abo : K åre Bjorlykke, T jore, 4890 G rim stad. Relevant ???

14

Page 22: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

B eskyttet om råde, privatejet. Songdalen(Ejendom) (Kommune)

O le T o m Birkeland, 4645 N odeland.(Ejer)

16. Birkeland(Frøkildebetegnelse)

32 V 426000 m.E 6449650 m.N.(UTM-koordinater)

Karakteristik af omtådet:

B esky ttet om råde beliggende, ca. 30 km fra kysten. (Lokalitet)

Ø st-v en d t dalside (Topografi)

B eskyttet m od vind, gode van d sam t lys- og vandforhold . (Eksponering)

N o g en lu n d e dyb, næringsrig jo rdbund m ed en del blokke (Vækst-Zjordbundsforhold)

Ca. 190 ha.(Arealets størrelse)

50-75 m .o.h.(Højde overhavet)

Karakteristik af bevoksningen:

B eskyttet ’’ædellavskov” m ed eg, elm og lind, og m ed hasselblåbær som underskovsvæ kst. S tor oprindelig bevoksning p å frodig lokalitet. T yndet i 1932 og 1967. (Bevoksning)

M eget stor og sund bestan d underp lan te t m ed løn.(Fremtoning)

100 år (1905)(Anslået alder)

Ikke angivet (Tykkelse)

9 0 /1 0(Vlnter-Zstllkeg fordeling)

M eget retvoksende og høj bestand m ed få vanris. (Vækstform)

Ø vtige bemapfkninger:

Rigtig god indsam lingslokalitet. M eget sto r frøproduk tion i 1997.B lev besøg t i 1996 a f dansk delegation.O m rå d e t og bevoksningem e er beskrevet a f Skovrider Chr. Smidt, Corselitze Skovdistrik t i ’’Indtryk fra en Rejse tiil E geskovene i Sørlandet (1946).

15

Page 23: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

17. Stenholt. Danmark.(Frøkildebetegnelse)

????(Ejendom) (Kommune)

BøUinghus cam ping m.fl.(Ejer)

D e t m este a f skovenR egistie iingsnum m er-D K F.750 - A fprovet V intereg væ rn og læ

32 V 521450 m.E. 6227700 m.N.(UTM-koordlnater)

Karakteristik af området:

(Lokalitet)

(Topografi)

> 30 ha.(Arealets størrelse)

(Højde overhavet)

(Eksponering)

(Vækst-Zjordbundsforhold)

Karakteristik af bevoksningen:

(Bevoksning)

(Fremtoning)

80-150 år (1850-1920)(Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling)

(Vækstfomi)

Øvrige bemætkninget:

16

Page 24: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Fussingø Statsskovdistrik (Ejer)

18. Hald Ege. Danmafk(Frøkildebetegnelse)

V iborg(Kommune)

32 V 521000 m.E. 6251000 m.N.(UTM-koordinater)

A fp ro v e t og kåret bevoksning a f V intereg. R egistreringsnum m er-D K F707.K åre t fo r 10 år til vedproduk tion og læhegnA fdeling 1126-1128,1131-1139,1146,1149-1150,1163,1176(Ejendom)

Karakteristik af omtådet:

(Lokalitet)

(Topografi)

151 ha.(Arealets størrelse)

(Højde overhavet)

(Eksponering)

(Vækst-Zjordbundsforhold)

Karakteristik af bevoksningen:

(Bevoksning)

(Fremtoning)

50-300 år (1700-1951)(Anslået alder) (Tykkelse)

8 5 /1 5(Vinter-Zstiikeg fordeling)

(Vækstform)

Øvrige bemærkninger:

17

Page 25: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Forsøg nr. 1528 Falster Statsskovdistrikt Udby Skov afd. 923m

Anlæg:Arealet er stillet til rådighed af Falster Statsskovdistrikt og besigtiget af Hans K. Kromann sammen med skovfoged Hans Christian Gravesen.Forsøget blev sat af d. 28. febmar samt 5. & 6. marts 2001 af Hans K. Kromann.Optegnelser vedr. forsøget føres i målebog nr. 1528.

Areal:Forsøget ligger på et skovrejsningsareal, som har været benyttet til landbmgsdrift.Der blev pløjet og harvet umiddelbart før plantning.Forsøgsarealet er stort set plant og vandret.Jordbund er leret moræne.Der blev ikke hegnet.

Omgivelser:Omkring forsøget er plantet to rækker eg med samme række og planteafstand som i forsøget til isolering.Udover disse rækker er der intet i omgivelseme som kan influere på forsøgsbetingelserne, idet der enten er nykultur som forsøget eller kultxurer plantet indenfor de sidste par år. Undtaget herfra er en vildtremisse bestående af 8 - 1 Im høje sitkagran, som ligger øst for forsøget i en afstand på 6 - 11 m.

Inddeling og afmærkning:Forsøget består af 4 randomiserede blokke med 16 parceller i hver. Hver parcel består af 6 nord- sydgående rækker. Hver række indeholder 4 planter. Til længerevarende undersøgelser blev der plantet 4 blokke med parceller å 96 planter. Disse blokke indeholder fra 9 til 13 parceller, og hver parcel indeholder 12 nord-sydgående rækker med 12 planter i hver. Række- og planteafstand er overalt 1,3 m. Der blev plantet i kvadratforbandt.I blokkenes hovedhjømer er ibanket imprægnerede nåletræpæle.

Plantningen:Planteme ankom med vogiunand i begyndelsen af marts 2001, hvorefter plantningen begyndte. I parcelleme hvor de forskellige provenienser skulle stå, blev et bundt slået ned, og derefter blev der plantet med spadeskripning. D. 9. marts var forsøget tilplantet.Der er intet noteret om vejret i planteperioden, men som helhed var marts 2001 lidt mindre regnfiild og lidt koldere end normalt. April 2001 temmelig regnfiild med nedbør en halv gang over normalen. Middeltemperaturen var tæt på normalen, men med store udsving. I begyndelsen af måneden var det lunere end normalt, men fra midten af måneden blev det vinterligt vejr med frost overalt. (Skoven 6-7/01).Hans K. Kromarm havde tilsyn med plantningen.

Page 26: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

M UDBY SKOV

AFD. B5(«69, 580-682, 590 87,5 ha

A rs+o l a n g ive r o n la g s 4 r

■Jienur't e

l^eidbymcgie

Page 27: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

UdbySkov - Afd. 551a

Falster StatsskovdistriktEgeforsøg med norske provenienser anlagt forår 2001

N

Page 28: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Falster statsskovdistrikt Udby Skov afd. 551aForsøg med norske egeprovenienser

Planterækkefølge i små parceller;

1 2 3 4

8 7 6 5

9 10 11 12

16 15 14 13

17 18 19 20

24 23 22 21

N

Spor

181f n17

§169 15

n141 125 119 10

13g1 8Ü 7

961,1

41 35

29

113 10

17

3

95

127

141

172

64

97

1210

16124 8. 7m 1 i J 25 3C g

in1714 10■>14 11

101714 g

?12 1011)

8

JL

14

D

107

lU

1111

615

15

0

17

4n

1615

183

127

1511

115

163

147

1511

1815 8

2

64

176

188

29

23

85

48

T

1011

/ / / /

313

7 7 Z ^9, 2̂«is 6 8J L

16- i A J Í Jå11

Planterækkefølge i store parceller

1 2 3 4 5 6 7 8

16 15 14 13 12 11 10 9

17 18 19 20 21 22 23 24

32 31 30 29 28 27 26 25

33 34 35 36 37 38 39 40

48 47 46 45 44 43 42 41

49 50 51 52 53 54 55 56

64 63 62 61 60 59 58 57

65 66 67 68 69 70 71 72

80 79 78 77 76 75 74 73

81 82 83 84 85 86 87 88

96 95 94 93 92 91 90 89

III

Spor

10 12

14

17 810

1811

18

8 1011

II

17 18 16-S 1 ? 4 6 8 10 12 /% ̂ ̂ ̂̂ h > ̂ /y ̂ ̂ ̂ ̂̂ /¿ z A

II.14 12

• Pæle/ / / / Rand - 2 rækker omkring hele forsøget med samme

forbandt som forsøgets planter 15 - Store cifre angiver planteparti

4 - Små cifre angiver parcelnumre

Page 29: static-curis.ku.dk · 2017-12-18 · af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Danmarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse

Skov & Landskab

Center fo r Skov,

Landskab og

Planlæ gning

Forskningscentret for

Skov & Landskab

Hørsholm Kongevej 11

DK-2970 Hørsholm

Tel. 45 76 32 00

Fax 45 76 32 33

www.fsl.dk

[email protected]

Skov & Landskab er et

center fo r forskning,

undervisning, form icjling

og rådgivning vedr S!<ov,

Landskab og Planlægning.

Centret er e t forp lig tende

samarbejde mellem tre

selvstændige institu tioner:

Den Kgl. Veterinær- og

Landbohøjskole (KVL),

sam t Forskningscentret fo r

Skov & Landskab (FSL) og

Skovskolen under M iljø-

og Energiministeriet.