VELKOMMEN TIL

36 SIDER

DET KAN DU LÆSE OM:FØRSTE SKOLEDAG S. 4

NØRRE I HARESKOVEN S.8HOTSPOT S.14

KONCERT BILLEDER S. 16BEDRE STUDIELIV S. 17

IB-SECTION S. 22FORMAND KLUMMEN S. 24

SEPTEMBER KALENDER S. 26“MIT ÅR PÅ NØRRE” S. 27

“JOIN US” S. 36

FØRSTESKOLEDAG

Sommerferien er forbi, og skolen er startet igen. Vi har budt en masse nye elever velkommen, vist dem vores skole og indviet dem i Nørre Gs tradi-tioner. Men i år blev en af vores kære traditioner dramatisk ændret - nemlig første skoledag. “En tradition bliver vi dog fattigere” lød det fra Jens Boe i en lectio-besked dagen før skolestart. Øl drikkeri på stenen var blevet aflyst med den dramatiske konsekvens, at man ville blive bortvis fra skolen, hvis man blev taget i, at drikke øl ved stenen. Denne aflysning førte til, at en række elever tog initiativ til at finde en løsning. Denne løsning var, at rykke vores arrangement 800 meter til et græsareal ved volden. I flok gik klasserne sam-men og satte sig og hyggede sig. Traditionen tro blev dagen nydt med et par øl og tuschtegning.

Denne aflysning og beskeden om, at elever ville blive bortvis, førte til denne artikel i Ekstrabladet: “Rektor: Drik 1 øl i dag og du er bortvist”, som blev vist på Ekstrabladets netavis. Som opfølgning på denne artikel skrev Ekstrab-ladet denne artikel: “300 elever sagde skål til rektors ølforbud”. Sammen med denne artikel var skolebladet Stenens billeder samt et link til albummet.

Dagen derpå var fyldt med klager fra folk, der brokket sig over rodet. Dette førte til at rektor personligt stod og delte sorte skralde sække ud ved trap-petårnet. Her er et billede sendt til skolen sammen med en klage:

Men selvfølgelig blev der ryddet op igen!

Trods drama, artikler i Ekstrabladet og klager, var dagen fyldt med hygge og god stemning!

Nørre Gymnasium indtog igen i år Hareskoven. Skovturen i Hareskoven, er en af de faste traditioner, der er blandt personerne på Nørre Gymnasium.

I år var turen desværre plaget af dårligt vejr. Flere personer var i tvivl om, om det overhovedet kunne betale sig at tage afsted. Det regnede flere gange, og himmelen så kun ud til at blive mere grå, som tiden skred frem, men hen imod aftenen klarede det alligevel op, og vi fik tilsidst det vejr vi kunne ønske os.

NØRRE INDTOG HARESKOVEN

Selvom vejret ikke var perfekt i år, var alligevel et stort fremmøde af personerne fra Nørre Gymnasium. Over 100 mennesker fra Nørre Gymnasium, satte deres ben i en våd og fugtig Hareskov, og der var ingen tvivl om, at de hyggede sig.

Eleverne fra Nørre Gymnasium havde slået sig ned på skovbunden, og nød selskabet fra deres klassekammerater, og venner. Der blev snakket på tværs af klasser, og klassetrin, som altid.

Modsat sidste år, var der gjort lidt mere ud af tilværelsen. Der blev hængt en pressening i træerne, så folk kunne sidde i tørvejr. Der blev grillet bøffer, lavet bål, hørt musik, og ikke mindst drukket en øl eller to.

Igen i år, var der en god stemning, og mange fik gjort en masse nye bekendtsk-aber, og snakket med en masse bekendte og venner. Alt i alt, var det igen i år, en god skovtur.

KLIK FOR AT SE BILLEDERNE

HUSK FEST D.7!

OG DER VIL NATURLIGVIS KOMME BILLEDER FRA FESTEN PÅ STENEN!

HOTSPOT!Vor alles Serge er denne måneds hotspot og er aktuel med sin nye klummeserie i Stenen om sine erfaringer fra Nørre. Der er meget mere bag alle de både gode og dårlige fordomme, som nogle har om vores elevrådsformand Serge SavinNavn: Serge Savin

Alder: 17 år

Yndlingssted på Nørre: Lokale 107 (Fleste elevrådsaktiv-iteter + sovet der en uge under ATU-camp)

Film: Citizen Kane og dokumen-tarfilmene Zachary og Home

Musik: Brooklyn-duo ved navn RATATAT

Bog: The holy bible

Ud over dit elevrådsarbejde, hvad bruger du så ellers din fritid på?

Først og fremmest, så bruger jeg rigtig meget af min tid på, hvad mange andre på min alder bruger deres tid på. Det kan være sådan noget som at slappe af med no-gle kammerater og nyde nogle øl, at feste lidt en lørdag aften og naturligvis bliver der også brugt meget tid på lektier og aflever-inger.

Når det så er sagt, så er det sådan, at jeg er med i nogle forskellige or-ganisationer. Jeg er ret aktiv inden for MUN (Model United Nations), hvilket er en slags rollespil, hvor man spiller diplomater og ambas-sadører fra forskellige nationer i FN. Jeg er også med i, hvad der kaldes Akademiet for Talentfulde Unge, hvor jeg bruger en del af min tid på både at tage til foredrag og workshops, men jeg hjælper

faktisk også en del til i den organi-sation. Jeg er også, som den eneste fra Nørre i år, med i et andet talentprojekt ved navn Projekt Forskerspirer, hvor jeg skal skrive en ansøgning til et forskningspro-jekt. Ellers så kan jeg virkelig godt lide at læse en god faglitterær bog om mennesket, hjernen, hvordan vi fungerer eller om vores opførsel. Nu lyder alt det sidste meget nør-det (hvilket absolut ikke er en dår-lig ting), men man skal også huske på, at de første ting (dem, der hører til i de fleste gymnasieele-vers liv) også fylder enormt meget i mit liv.

Det er dit sidste år på Nørre; kan du komme med nogle af dine bed-ste oplevelser her?

Nørre er jo et fantastisk gymna-sium, og med den slags hører der jo gode oplevelser, og dem har jeg godt nok mange af! Af de bedste kan jeg nævne den årlige pre-opvarmning til introfesten, som drengene på Z-studieretningen afholder. Det er en opvarmning til selve opvarmningen, og vi har en tendens til at få nogle enormt sjove historier ud af denne årlige begivenhed.

Men en af de allerbedste ting, hvilket mange nok kan relatere til, er når man lægger et stort stykke arbejde i en stor skoleopgave eller eksamen, og man så får det afs-luttet. Det føles jo altid som om, at en kæmpe vægt er blevet løftet fra ens skuldre.

Hvad vil du fremhæve som de tre bedste ting ved Nørre?

1) Det første er eleverne. Jeg plejer altid at sige, at det måske er fedt at have nogle flotte bygninger på sit gymnasium, men det er grundlæggende for et godt gym-nasium at have gode elever. Det at være en god elev behøver ikke at have at gøre med ens karakterer. Det har at gøre med ens engage-ment i vores skole; om det så er på et socialt plan, fagligt plan eller noget helt tredje.

2) Det andet hænger lidt sammen med det første; det er nemlig den store aktivitet i udvalg. På Nørre G har vi rigtig meget ak-tivitet i elevbaserede udvalg såsom OD, Elevrådet, FU osv. Dette er naturligvis et tegn på, at eleverne har meget engagement i vores skole. Det er desuden rigtig fedt, fordi udvalgene for det første sk-aber nogle fede ting for eleverne, og for det andet, fordi det gør, at mange elever får muligheden for at lære flere folk på tværs af år-gange og studieretninger at kende.

3) De tredje er alle de seje, dejlige og dygtige lærere som vi har. Jeg mener, at det er grundlæggende for at klare sig stærkt fagligt, at man har en lærer, der er villig til at lytte og også spørge til eleverne, og hvordan de kunne tænke sig, at undervisnin-gen skal være for maksimalt ud-bytte. Der er nogle lærere, der er bedre til det end andre, men dem

der gør det, er ofte fantastiske til at lære fra sig. En af mine erfaringer i uddannelsesverdenen er, at det der gør en lærer god er ikke, hvor meget læreren ved, men hvor god læreren er til at give sin viden fra sig.

Hvad gør, at du gider at være elevrådsformand og så aktiv i elevrådet, som du er?

Mit personlige motto er ”Godt er godt, men bedre er bedre.” Jeg mener, at Nørre Gymnasium er virkelig godt, men det kan altid gøres bedre. Det er lidt med gym-nasier som det er med mennesker. Hvis du kan lide en person, så vil du meget hellere gøre noget for personen. Jeg kan virkelig godt lide Nørre G’s elever og derfor gør jeg noget for dem. Desuden synes jeg, at det grundlæggende er enormt interes-sant at løse konflikter ved at se en sag fra alles side og derefter finde en løsning, der gør at man samlet set bliver bedre stillet. Det hjælper jo kun på det, når man ser, at man faktisk er med til at løse mange konflikter, og rent faktisk har en indflydelse, der gør os bedre stillet som gymnasium.

Hvor vigtigt er elevrådet, ifølge dig? Og hvad betyder det egentligt for os elever?

Det kommer nok ikke som no-gen overraskelse, at jeg synes, at Elevrådet er ret vigtigt. Det synes jeg, fordi langt størstedelen af dem, der har deres dagliggang på Nørre Gymnasium er elever. Hvis langt størstedelen af gymnasiet, og endda dem som gymnasiet er skabt for, ikke har nogen indfly-delse på deres hverdag, så bliver gymnasiet langt fra godt. Det er jo os som elever, der er eksperter i, hvad vi synes gør vores hverdag, uddannelse osv. bedre, og det ville bare være direkte idiotisk, hvis man ikke lyttede til os.

Elevrådet betyder, at eleverne har en stemme overfor ledelse og lærere. Det kan være enormt svært som en enkelt elev at forandre noget enormt (dog ikke umuligt). Men når man står sammen og siger, at det her er elevernes sam-lede holdning, så har man plud-seligt en meget større stemme. Det er det, at Elevrådet gør. Vi hører, hvad eleverne mener og derefter siger vi det på vegne af alle elever. Det er lidt samme princip som med fagforeninger på arbejdsp-ladser. Når man organiserer sig og står sammen, så har man altså bare en større stemme og mere indflydelse.

Du er nok en af de mest “kendte” elever på Nørre, som medfølger, at folk har en masse fordomme om dig, både gode og dårlige. Hvordan har du det med det?

Nu er fordomme jo svære at undgå, men man jo altid prøve. Jeg tror på, at det aldrig skader at møde personen eller gruppen som ens fordomme er rettet imod med et åbent sind. Enten får man bekræftet sine fordomme eller også (som det så ofte sker) får man afkræftet dem. Her er et eksempel: På årets skovtur mødte jeg en gut, som jeg aldrig før havde snak-ket med, og vi faldt i snak. Han fortalte mig, at han havde gået på gymnasiet i 2 år, og han altid har hadet mig, og forklarede, at han altid har ment, at jeg bare var en arrogant idiot. Efter at vi havde snakket sammen i ikke mere end 20 minutter, så forklarede han mig, at han egentlig ikke helt forstod, hvorfor at han ikke kunne lide mig, for nu hvor han faktisk snakkede med mig for første gang, så synes han jo, at jeg faktisk var en helt okay fyr. For at konkludere, så forstår jeg godt, at folk har fordomme over-for mig, da jeg er en ret offentlig person på skolen, men jeg op-fordrer kun til at man møder mig,

og rent faktisk prøver at snakke med mig (evt. over en øl, hvis det foretrækkes).

Har du nogle fremtidsdrømme?

Det har jeg naturligvis. Jeg drøm-mer om at studere psykologi eller sociologi på Københavns Uni-versitet. Alt efter om det bliver psykologi eller sociologi, så drøm-mer jeg om at blive forsker eller embedsmand. Det ene er tiltal-ende, da jeg har en stor attraktion til viden, det andet er tiltalende, da jeg som nævnt tidligere har en stor interesse i at løse konflikter på den bedst mulige måde.Du debutere i denne udgave af Stenen med en klummeserie, hvor du har valgt, at den første klumme skal handle om det at starte på noget nyt og førstehåndsindtryk. Hvorfor har du valgt det emne? Det har valgt, fordi vi alle sammen har været i situationen, 1.g’erne er i situationen lige nu, og vi kom-mer alle til at være i situationen i fremtiden. Det er således et meget relevant og interessant emne, som vi alle kan relatere til.

Har du noget, som du vil sige til alle os elever til sidst?:

Jeg synes, at I skal læse min nye klumme i Stenen, hvis I er in-teresserede i mine erfaringer fra og mine synspunkter omkring Nørre Gymnasium. Jeg vil sørge for at skrive om så få tørre ting om muligt, og i stedet skrive om noget, som mange kan relatere sig til. Desuden skal I aldrig frygte for at snakke med mig om elevråd, fordomme eller en helt tredje ting. Jeg er en meget åben person. Mange tak Serge! Og vi sætter alle pris på at have én som dig på Nørre G!

Matthew Daniali, 2.b

BILLEDER FRA MUSIKKLASSERNES KONCERT

VEJEN TIL ET BEDRE STUDIELIV

I redaktionen er vi alle enige om, at der skal blive taget godt hånd om de nye puttere! Både hvad angår det sociale og det faglige på skolen. Derfor vil den friske redaktion fremover sørge for, at der vil være sociale aktiviteter på ”Stenen”. Udover det vil vi på selve skolebladet give gode hints til et godt studie-liv. Vi starter blidt ud, med en lille smagsprøve på de kommende artikler. For vi har nemlig været ude og finde en lille bunke, af de mange, engagerede elever på Nørre. De vil komme med sit bedste bud på, hvad de nye 1.g’ere, skal gøre for at komme godt med fra start!

“For mig er det vigtigste, at man skal delt-age i timen. Det sparer en for RIGTIG meget tid der hjemme! Men man skal ikke blive så fokuseret, at man glemmer det sociale - det er undervurderet hvor vigtige ens klassekam-merater er! Det er ikke Nørre, der gør det til de fedeste tre år i ens liv - det er vennerne.”

Nanna Thoby 2.z

“Hvad er, ifølge dig, de vigtigste faktorer for at stå fagligt stærk i skolen?”

”Lad dig aldrig slå ud! Det er helt klart det bedst råd jeg kan give. Gymnasietiden vil helt sikkert bringe meget glæde, sjov og ballade - men det er også helt sikkert at man som elev, vil blive mødt med meget faglig udfordring. Tricket ligger dog i, at man skal byde udfordringen velkommen, gøre sit bedste og aldrig lade sig slå ud. Uanset resultat, så vinder du hver gang.”

Zainab Nasrati, 2.w

“Jeg er god i nogle fag ikke i andre. Jeg be-stræber mig ikke for at blive bedre i de fag, jeg er dårlig i, og jeg har ikke bestræbt mig for at blive så god som jeg er i de andre fag; jeg er bare bedre til noget end jeg er til noget andet. That’s how I roll.”

Søren Thomsen, 2.x

”Man skal vurdere, om man rent faktisk forstår det, man bliver lært, ellers er det ligegyldigt, hvor meget man læser. Jeg har på fornemmels-en af, at der er mange elever som læser deres lektier, og tager deres noter, som egentlig ikke stopper op, og overvejer om de forstår emnet.

Gode noter selvfølgelig, og igen er det godt, hvis man kan formulere dem på sin egen måde, og på en måde man ved vil gavne en til ek-saminerne.Og så kan man altid score en karakter på at stille mange spørgsmål i timerne, selvom det er dumme spørgsmål, der ikke just viser ens høje faglighed, så viser det engagement, og det er noget lærerne tager med i bedømmelsen, når de giver standpunkt.- Og sidste, fokusér på de fag man afslutter i det nuværende år, det er disse karakterer man gerne vil have høje, så kan man altid give dansk en skalle i 3.g.”

Malte Vinding, 3.c

”Sig en smule til hvert modul (Altså om arbejd-semnet). Forstå stoffet i stedet for at lære det udenad, og hvis dét ikke virker, så grin af lærernes jokes!”

Lauge Floris, 3.w

FORKORTELSER!Plager de mange forkortelser dig ligesom de mange lokaler på Nørre? For dét har vi en løs-ning på! Her får du et overblik over hvad de mange forkortelser på skolen står for, og hvad det er for noget.

Skolens udvalg

IB-SECTIONMy name is Sanaullah Mojaddedi, I am 17 years old and an IB student at Nørre G. I have been an IB student for less than a month yet I have learned quite a lot in that short amount of time. The reason why I chose IB instead of – STX, for example - was that I felt I needed a challenge in English, among other subjects. Furthermore I would like to have my options open so that I can adapt to foreign univer-sities easily.

Being an IB student has its challenges with strict and big syllabuses, loads of homework and on top of all there is CAS. CAS stands for Creativity, Action and Service. A mini-mum of 150 hours must be used to do creative work (like arts, helping to manage projects etc.), action work (going to events, working out, or the like) and service work (volun-tary work). Another criterion is to have at least 50 hours of work in each category.

On top of all the hard things about IB there are huge pluses including a diverse class with different cultures from all over the world. Getting to know everyone, learning the differ-ent cultures and religions is one of the best ways to attain respect no matter colour, origin and culture. Moreover the education is in English which is the international language of the century.

What we can expect in the IB Section:- Interviews with IB students who tell their story (more detailed).- Interviews with STX and IB students regarding the diversity in Nørre G. Are IB stu-dents like outsiders? Are they a part of the school like STX student? Does everyone get along with each other?- In-depth articles about different aspects of the IB including TOK, CAS, the teaching methods etc.- (I am not sure if the IB section is only for IB material; if not then this should be fine) Articles about events (ATU events, parties, concerts, musicals etc.) at Nørre G, all in English (for your enjoyment).

These are just the few ideas I had for now, but during the year I shall definitely be able to find more interesting (and juicy) topics to write about.

Sanaullah Mojaddedi, 2.i

I guess being an IB student here at Nørre G is like going to the normal STX, except we’re probably more isolated. It’s not like we don’t wanna talk to the STX students, but I guess the language kinda creates a barrier, and unless your one of those super open people that makes friends with everyone, it can be difficult to go talk to the STX. I don’t know if the rest of the gymnasium sees most of us as closed loner people, but I can imagine that we can seem unfriendly since we mostly keeps to ourselves. This is why it’s important with an IB section in the school paper. It’s important that we IB’s are represented as a part of the school, instead of as a single unit which has enough in itself. I can’t speak for the entire IB, but I really want to be social with the entire school, only I sometimes get the feeling that people think we’re weird, which makes it all a bit trickier.

I imagine that the IB section will try and cover as many aspects of IB as pos-sible, as well as other stuff that might be related to foreign countries. We will make interviews with IB as well as STX students, to collect information on IB-life vs. Stx, similarities and differences.

Selma Lindhardt Blomberg, 1.i

I have spent a year here, the very name of it fills my mind with posi-tive thoughts.

Students of all different nationali-ties interacting in the same atmos-phere have given Nørre G. a very international feel. Being a part of the school has raised my mor-als, developed my confidence and made me more punctual. It has also shown me a better way to pursue my dreams.

I believe that being part of the IB at Nørre G. will continue to assist me in numerous ways. It has, and I believe it further will enable me to do my best. It would make me more broad-minded, tolerant and motivated towards my goals.Also, the TOK (Theory of Knowl-edge) would help stimulate my crit-ical reflection on knowledge and experience. As for CAS (Creativity-Action-Service), which consists of numerous activities, I’m positive that it will assist me in becoming a responsible and compassionate citizen of the society.

In short, I hold no doubt in the fact that being an IB student is turning out to be a great experience for me, and I hope, for the other students as well. This experience has been enhancing our knowledge, both theoretical and practical and will hopefully help us to emerge as those working for the betterment of the society, and hence, the world, by bringing about positive changeLastly, I would also like to empha-size the importance of having an IB section in the ‘Stenen’. Since it is Nørre G’s official paper, it should contain both; the ‘STX’ and IB sec-tions, so the IB-ers won’t feel ‘left-out’, and so that any news about the IB system, such as any past/up-coming events, can be mentioned in it. It would also be of benefit for the non-Danish speaking public at Nørre G.

Qurrat-ul-Ain Ahmad, 2i

‘An aura of international-ity. Intercultural relationships. Pedagogical leadership. Cultural understanding and respect. Com-passionate and curious learners. Committed teachers and staff.’Rings a bell? Yes! This is exactly what you witness and experience during your time at Nørre Gym-nasium. This prestigious institute, with being an ‘STX’ school, also has the honour of being an IB (International Baccalaureate) world school.

A year ago, I was not acquainted with this school, but now that

Kunsten af at starte på gym-nasiet med et godt første-håndsindtrykAf Serge Savin

Vi har alle prøvet det med at starte på noget nyt. Vi startede alle for længe siden i vuggestuen, så børnehaven og så første skoledag no-gensinde. Dengang var vi nok ikke så selvbevidste, og hvis du husker dengang, så har du godt nok en imponerende hukommelse.

Men vi har jo alle prøvet at starte på gymnasiet, hvilket er meget anderledes; nogle af os for op til 2 år siden, og nogle er stadigvæk i gang med processen om at starte på gymnasiet. Det er nemlig en proces og ikke bare noget, der overstås det øjeblik, at man møder op første skoled-ag. Desuden komme vi alle til at gøre det igen i fremtiden; om det så bliver universitetet, vores nye arbejde eller noget helt tredje. Hvad består sådan en proces så af?

Jo, jeg husker tydeligt min første skoledag. Jeg kunne ikke sove dagen inden, da jeg var så spændt. Sidste gang, at jeg kiggede på uret inden, at jeg faldt i søvn, så var klok-

ken 04:44. ”Fedt at skulle starte med søvnmangel” kan jeg huske, at jeg tænkte. Jeg vågnede 6:30 til min alarm, der bare skreg, så søvn blev der ikke meget af. Så skulle man vælge tøj, og den banale ting at skulle vælge noget tøj, hvilket er en proces, der nor-malt består af, at jeg tager det øverste i skabet, blev plud-seligt meget vigtigere end normalt. Jeg skulle jo tænke på, hvordan at jeg ville frem-stå overfor folk. Hvilket første indtryk vil de have? Jeg fores-tiller mig, at det er ligesom i reklamebranchen, hvor man gerne vil have nogle bestemte kvaliteter forbundet med sit produkt (jeg er i denne meta-for produktet).

Det er sådan med reklame-bureauer, at de har et produkt som de skal reklamere for, der både har fordele og ul-emper, men de vælger jo naturligvis ikke at gå op i at vise deres dårlige sider frem. Sådan tror jeg, at man har det første skoledag. Man vil jo

gerne vise sine kvaliteter og ikke sine svagheder, og derfor tror jeg, at nogle af os går så meget op i, hvad man skal have på første skoledag. Men det stopper ikke ved tøjet. Vi skal også tænke over vores opførsel. Hvis man starter på et gymna-sium, hvor man ikke kender så mange, så kan man endda opfinde sig selv en ny identitet, da din nye klasse ikke kender alle de pinlige historier om dig og ikke har en forventning til, hvordan du vil opføre dig. Man kan måske gå fra at være nørden til at være party-kongen, eller man kan gå fra at være den stille til den sjove? Skal man ændre på sin identitet, hvilket i øvrigt også sker naturligt for mange i vores alder, så kræver det jo også, at man skal ændre sin opførsel.

Så jeg tænkte ikke bare på, hvad jeg skulle have på, men jeg tænkte også på, hvordan jeg skulle opføre mig, hvad jeg skulle sige, hvilke jokes jeg skulle bruge osv.

Det hele bliver meget plan-lagt, og det er, hvad der for mig karakterisere, at man stadigvæk er i gang med at starte på gymnasiet. Man har ikke helt faldet naturligt til ro og fundet sin naturlige rytme, så man skal hele tiden i høj grad skal tænke over, hvordan ens opførsel, tøjvalg osv. bliver modtaget af ens

klassekammerater. Oven i det er der måske 2. og 3.g’ere, der mobber dig med, at du er putte. Processen at starte på gymnasiet varer en forskellig mængde tid fra person til person, og ofte er der en glidende overgang ud af den. Nogle folk hviler bare i sig selv første skoledag, andre bru-ger måske hele 1.g på det. Men der er vel også en grund til, at vi gør så meget ud af vores førstehåndsindtryk? Betyder de ikke virkelig meget?

Min erfaring fortæller mig, at de betyder noget i starten. Der hvor man stadigvæk er i gang med processen at starte på gymnasi-et, men efterfølgende, så betyder de skam ikke ret meget.

Hvad er min pointe? Hvis du er 1.g’er og lige er startet, så skal du sgu ikke bekymre dig om, at du ikke helt føler dig hjemme endnu, for det skal nok komme, især hvis prøver at slappe lidt af og bare er dig selv (det er en kli-ché af en grund, siger jeg bare!).

Hvis du er 2. eller 3.g’er, så sørg for at være sød imod 1.g’erne. Drop det der fjollede hierarki over årgangene (der godt nok ikke eksisterer i så høj grad på

Nørre, men stadigvæk!). På den måde sørger vi for, at de nye elever føler sig mere velkomne og hjemme på kor-tere tid! Vi husker måske selv, hvordan det var at starte. Hvordan ville vi ønske at folk opførte sig overfor os dengang?

Til os alle: Lad os nu prøve ikke at dømme alle på vores første-håndsindtryk, for jo hurti-gere, at vi dropper det, jo hurtigere vil putterne føle sig hjemme og hvile i sig selv.

Så spørgsmålet er vel bare: Hvad er så dit førstehåndsindtryk af min klumme? Du må gerne skrive en besked til mig på Lectio med kritik eller lignende.

KALENDER FOR TINGI SEPTEMBER

IDRÆTSDAG D.7

INTROFEST D.7

MIT ÅR PÅ NØRRE...På de næste par sider kan du læse om mit første på Nørre G. Så kan du danne dig et indtryk af, hvordan dit år måske kan komme til at se ud...

Af Nikolaj Bech Andersen 2.C

Nørre G – Et gymnasium valgt af min familie gennem genera-tioner. Fra første dag jeg mødte på Nørre, vidste jeg, at det var det helt rigtige sted for mig. Sammensætningen af lærer og med-studerende passede perfekt sammen i disse lidt gamle, men dog specielle og skønne omgivelser på Nørre Gymnasium.

Jeg mødte op uvidende om hvad der skulle ske. Vi mødte i festsalen sammen med alle de andre nye 1.g’er. Der var skilte med klassenavnene, hvor kasserne så småt begyndte at samle sig for første gang. Det var her vi skulle møde den klasse vi skulle tilbringe de næste tre år sammen med. Jeg var havnet i en klasse fyldt med musikinteresseret mennesker, som jeg også selv var. Jeg startede i første 1.c, hvilket er musiklinjen, som er sam-mensat af engelsk på A-niveau og matematik på A-niveau. Hver klasse gik op i et lokale, hvor vi blev præsenteret for hinanden. Vores tuttere styret slagets gang, hvilket betød at der blandt andet blev afholdt speeddating. Senere på dagen kom vi ud på nogle workshops, som skulle få os til at lære hinanden lidt bedre at kende.

Da disse workshops var overstået stod den på den traditionelle tur på stenen. Hvert år første skoledag tager hele skolen på stenen, hvilket egentlig bare er en græsplæne placeret ved siden af Nørre. Her er det første gang de ”gamle” elever får lov til at hilse på de nye. Og traditionen tro bliver de nye elever overteg-net med tusch og der bliver drukket en masse øl. Her fik man skabt de første bånd til de andre på Nørre - de første bånd ud af mange, som man i løbet af året får skabt.

MIT ÅR PÅ NØRRE

Fredagen der fulgte stod på intromiddag. En middag hvor vi selv skulle medbringe maden og hvor skolen gav en øl eller et glas vin. Vi havde valgt, at vi skulle have noget fint tøj på med et strejf af rød – jeg valgte at tage et rødt slips på. Hver klasse skulle pynte sit bord en sådan måde, at den afspejlede studieretningen. Senere på aftenen kunne man købe øl og der var live musik spil-let af de ældre årgange. Her fik man lært sin klasse endnu bedre at kende, og man fik også snakket med de andre klasser.

Lidt senere på året kom alle 1.g’ere traditionen tro på intro tur. Dog en lidt mildere version end de tidligere år, da vores tur kun gik til Glumsø, hvor de før har taget til Sverige. Alligevel fik vi dog lov til at prøve kræfter med forskellige workshops og det regnede skam også en del. Vi lavede tømreflåder, skød med bue og pil, kastede økser samt lavede bål, hvor vi lavede vores egen mad. Turen var ment som en slags teambuilding, hvor vi skulle arbejde sammen og styrke netop samarbejdet og sammenholdet. Dette blev blandt andet gjort gennem tillidsøvelser, som f.eks. at skulle læne sig tilbage med lukkede øjne, hvor resten af gruppen så skulle gribe en. Alt i alt var denne tur en god oplevelse!

Når lektier og aflevering bliver lidt for meget, er det godt at kunne slå sig løs til Nørres fester. For hvis der er nogen, der kan finde ud af at feste, så er det os! Ud over vild fest og fede kun-stner, der spiller til, så skaber disse arrangementer også et sam-menhold på tværs af klasserne. Man er ikke nødvendigvis havnet i klasse med de mest spændende og fede mennesker, men så er det godt at man kan få bekendtskaber i de andre klasser. Netop dette sammenhold mener jeg, er grundelementet til en succes-fuld skolegang. En af de største motivationskilder er det sociale, og netop af den grund mener jeg, at jo større socialt grundlag man har, jo bedre er tilgangen til det faglige.

Man er nødvendigvis ikke god til alle fag, og interesserer sig nok heller ikke for det hele. Her er det godt at kunne have nogle mennesker at støtte sig op ad. Det er ikke kun fagligt, det er nødvendigt at have nogen, at støtte sig op ad. Det er vigtigt for hele gymnasie-perioden, bare for at kunne gennem-føre. Jeg har personligt prøvet at styrke dette sociale sammenhold på tværs af klasser. Jeg meldte mig ind på skolebladet.

Jeg meldte mig ind for, at informere skolen og dokumentere begivenheden i form af billeder og tekst. Jeg har også gået rundt til de sidste par fester og taget billeder. Dette har vist sig at være en ret stor succes. Men ud over det har jeg også forsøgt at genskabe den gamle Stenen tradition, som nævn i starten af denne artikel. Ud over første skoledag, bliver Stenen også brugt andre tidspunkter. Man sætter sig og nyder en øl – gerne købt i den lokale spar. Der bliver snakket og hygget – endda på tværs af klasser. Men denne tradition er så småt ved at uddø. Så har jeg forsøgt at få folk med på stenen ved artiklen på næste side, som kom med i skolebladet i april måned.

FÆLLESSKAB PÅ NØRREHar vi glemt de gamle Nørre traditioner?

Har vi mistet troen i fællesskabet?VI MÅ STÅ SAMMEN!

VI MÅ STYRKE VORES FÆLLESSKAB!

I mange år har det været en fast tradition at tage på stenen efter skole. Knap en spar-Classic op og nyd den i selskab med nørre-folket. Sid på græsset og tale stille og roligt med venner. Måske møde nye mennesker, som man ikke har snakket med før. Dette fællesskab vil styrke os og moti-vere os til at tage i skole endnu en dag. Det en del af vores kultur og noget vi må bevare, og derfor opfordre jeg jer til at samles og drage mod stenen. Det kræver fællesskab, og det er noget vi har på Nørre!

Af Nikolaj Bech Andersen 1.c

STÅ SAMMEN OG KOM PÅ STENEN!

Jeg har fået lov til at udfolde mig kreativt ved at lave layout til skolebladet, men da jeg også spiller klaver fik jeg lov til noget, som jeg aldrig glemmer – jeg fik lov til at være med i musicalbandet under musicallen. Hvert andet år afholder Nørre G en storslået musical. Der er dansere, kor, skuespillere, musikere og meget andet. Der bliver øvet i flere måneder på denne musi-cal. Denne forberedelse ender ud i 4 forstilinger for publikum samt en fest kun for medvirkende i musi-callen. Dette år hed musicallen The King, som egen-tligt var løvernes konge. Mange måneders forbere-delse endte med et brag af en musical.

Nørre G giver også muligheden for musikere at hol-de koncerter. Blandt andet afholder vi julekoncert, forårskoncert, akustisk aften og bandaften. Netop til bandaften spillede jeg sammen med mit band, og blev endda udvalgt til at spille til et VEGA-arrangement ar-rangeret af KULT. Det var nok noget at det fedeste jeg nogensinde har prøvet – at spille i lille VEGA foran en masse mennesker og fyre den af! For de andre kreative linjer findes der arrangementer som f.eks. filmfestival.

Et år er nu gået. 1.g er overstået for mit vedkommende. For nogen skal det lige til at begyndte, men det har i hvert fald været et år fyldt med oplevelser og et spæn-dende møde med mange nye mennesker – et år jeg nok aldrig vil glemme.