Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode”

Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode”

Rasmus Højbjerg JacobsenCEBR

Copenhagen Business School

Copyright 2011 © CEBR, Copenhagen - www.cebr.dk 2

Hvad vil jeg sige?

1. Lidt om CEBR og mig selv.

2. Baggrund.

3. Problemstilling.

4. Metode.

5. Eksempler på anvendelser.

6. Afrunding.

Copyright 2011 © CEBR, Copenhagen - www.cebr.dk

Lidt om CEBR og mig selv

CEBR – Centre for Economic and Business Research

er et kombineret forsknings- og analysecenter ved CBS.

Analysemedarbejderne har en ph.d. i økonomi og udfører forskningsbaserede økonomiske analyser.

3


Lidt om CEBR og mig selv

Hvad kan jeg?

- Data om danske individer.- Samfundsøkonomiske sammenhænge.

Hvad ved jeg ikke:

- Praktisk viden om det sociale system.- De ikke-økonomiske effekter af sociale indsatser,

herunder forbedret livskvalitet mv.- Virkning af medicin mv.

Det betyder, at jeg nødvendigvis må basere evalueringer og cost-benefit på andres viden om virkninger og deltagere.

4


Baggrund

I interesseorganisationer, styrelser, kommuner mv. er der en større grad af åbenhed over for at betragte sociale tiltag som en samfundsøkonomisk investering.

Som en almindelig investering i f.eks. en ny maskine til en virksomhed, er der også her tale om, at

i) Der er en initial omkostning.ii) Omkostningen tjener sig først ind på længere sigt.iii)Der er usikkerhed om, hvor stort afkastet af

investeringen er.

5


Problemstilling

Der er to hovedårsager til, at evalueringer ikke er gennemført af denne type tiltag:

i) Det tidsmæssige perspektiv. Der er sjældent tid til at vente på forløb af mange år, inden resultaterne måles.

ii)Manglende data. Der er i praksis kun få data til rådighed om personer, der er har modtaget en bestemt indsats.

6


Problemstilling

Vi har til gengæld til rådighed:

- Meget detaljerede registerdata med oplysninger om indkomst, køn, alder, civilstatus, anvendelse af sundhedssystemet osv. osv.

- Supplerende oplysninger om gruppen af ”deltagere”, der gør os i stand til at indsnævre den population, vi betragter.

F.eks. alder, uddannelsesbaggrund mv.

7


Eksempel på anvendelse

Evaluering af Mødrehjælpens projekt ”I gang”, der er målrettet udsatte unge mødre, er et godt eksempel på ovenstående problemstilling:

1. Hvis der er tale om en længerevarende effekt, kan vi ikke måle den endnu, idet projektet først er startet i 2007.

2. Vi har ikke identificerende oplysninger om deltagerne, idet Mødrehjælpen sikrer alle anonymitet, hvis det ønskes.

8



Vi definerer i stedet to gruppe af mødre

1. Helt unge og udsatte mødre.2. Andre helt unge mødre.

De udsatte mødre er defineret ved, at de tre år efter barnets fødsel ikke længere bor sammen med barnets far.

Ud fra disse kriterier kan grupperne identificeres i Danmarks Statistiks registre.

9



10

Beskæftigelse Offentligt tilskud til medicin

Forskellen imellem kurverne danner grundlag for evalueringen.



11

Er det rimeligt at identificere de helt unge og udsatte mødre som målgruppen for projektet?

I gang Helt unge og udsatte

Anbragt 25% 23,6%Far væk 60% 100%Alder u. 20 59% 40%

Dvs. ikke perfekt, men trods alt genkendelig fordeling.



Hvor stor er virkningen?

Ideelt set: baseret på litteratur eller på evalueringer.

I dette tilfælde: skøn

Det antages, at de udsatte mødre får et forløb, der er identisk med det, de andre helt unge mødre får.

Varigheden af effekten er ukendt. Derfor gennemføres forskellige beregninger.

12



Resultat fra hovedscenario.

Antagelse: Effekten dør ud over 7 år.

13

TABEL 1 HOVEDSCENARIO, EFFEKTER I 1000 KR. Område Effekt Skattebetaling 36 Kontanthjælp 61 Sygedagpenge -3 Førtidspension 3 Anbringelser 59 Forebyggende 36 Kriminalitet 6 Medicin, børn 0 Medicin, mødre 2 I alt 201 Udgift -40 Nettogevinst 161 Anm.: Der er anvendt de i teksten angivne antagelser. Udgiften på 40.000 kr. er udregnet ved

at tilbagediskontere den af Mødrehjælpen oplyste udgift i 2008 til 2007-niveau. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.



Vi har også anvendt metoden til at analyse øget inddragelse af pårørende i behandlingen af psykisk sygdom.

Skizofreni er karakteriseret ved, at - ca. en fjerdedel kun oplever et sygdomsudbrud.- ca. halvdelen har tilbagevendende udbrud afbrudt af

længere perioder symptomfri.- ca. en fjerdedel er stort kronisk syge.

14



Vi betragter to grupper:

1. Patienter med kun en indlæggelse på psykiatrisk hospital.

2. Patienter med 2 eller flere indlæggelser på psykiatrisk hospital.

En gennemsnitlig skizofrenipatient kan således karakteriseres ved

0,25 * gruppe 1 + 0,75 * gruppe 2

15



16

Førtidspension Tilskud til medicin



Effekten af familieintervention i behandlingen er iflg. et aktuelt meta-studie, at sandsynligheden for genindlæggelse i behandlingsgruppen kun er 60 pct. af den for den sædvanlige gruppe.

Dermed er treatment-gruppen

0,75*0,6 + gruppe 2 + (1-0,75*0,6) * gruppe 1

På samme måde som i den forrige analyse, kan man så opstille gevinster og udgifter afhængig af effektens længde:

17



18

Størrelsesorden afhænger af længden af effekten.

TABEL COST-BENEFIT-BEREGNI NG AF ØGET ANVENDELSE AF

PÅRØRENDEINDDRAGELSE, 1000 KR. PER PERSON 2 år 5 år 10 år 20 år

Patienter Lønindkomst 42,1 109,9 264,6 628,0 Kontanthjælp -4,3 -4,7 -3,1 5,4 Førtidspension -17,8 -49,7 -115,7 -254,1 Skat -10,7 -29,6 -84,3 -228,4 Pårørende Tabt arbejdsfortjeneste -20,0 -20,0 -20,0 -20,0 Patienter og pårørende i alt -10,8 5,9 41,6 130,8

Offentlig sektor Skat 10,7 29,6 84,3 228,4 Kontanthjælp 4,3 4,7 3,1 -5,4 Førtidspension 17,8 49,7 115,7 254,1 Offentligt tilskud til medicin 5,9 14,4 31,8 63,7 Omkostninger til sessioner -22,5 -22,5 -22,5 -22,5 Sengedage 22,7 90,5 293,7 1038,3 Offentlig sektor i alt 39,0 166,4 506,0 1556,6

Mindsket skatteforvridningstab 7,8 33,3 101,2 311,3 Totaleffekt 36,0 205,5 648,8 1998,8 Anm.: Effekter, der er positive for samfundet er regnet med positivt fortegn, mens effekter, der er

negative for samfundet, er regnet med negativt fortegn. Effekten af mindsket skatteforvridningstab er udregnet som 20 pct. af den samlede gevinst for den offentlige sektor.

Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger.


Konklusion

Fordele:Metoden muliggør at betragte effekterne på længere

sigt af forskellige tiltag.Adgang til gode registerdata betyder, at grupper af

individer kan identificeres meget detaljeret.

Ulemper:Effekterne er usikre, idet beregningerne sjældent

baserer sig på de personer, der rent faktisk har været udsat for en indsats.

Størrelsesordenen og længden af effekterne er uklar og har desværre stor betydning for resultatet.

19

Documents

Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode”