Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph ...edu.au.dk/fileadmin/ · EFTERÅR 2011 AKADEMISK SKRIVECENTER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET

EFTERÅR 2011

AKADEMISK SKRIVECENTER

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

AARHUS UNIVERSITET

Specialeworkshop 1/3

skrivecenter.dpu.dk

Stine Heger, cand.mag.

Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d.

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Om AKADEMISK SKRIVECENTER – de tre søjler

› Undervisning - vi afholder workshops for

opgave- og specialeskrivende studerende.

› Vejledning - vi tilbyder individuel

Specialeworkshop 1/3 2

› Vejledning - vi tilbyder individuel

vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

› Formidling - vi skriver og samler trykte og

netbaserede ressourcer om akademisk

fremstilling.

› Læs mere om os på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Program for specialeworkshops, efterår 2011

Den 1. workshop handler bl.a. om:

› specialegenren og dens

kvalitetskriterier (herunder normer

for akademisk sprog) › brug af vejleder, skriveproces og


› specialet som ét argument

(argument-modellen)

› analyse og analysemetoder

› vigtige afsnit i specialet: konklusion


› brug af vejleder, skriveproces og

planlægning

› introduktion til problemformulering


› opsamling på problemformulering

› undersøgelsens grundlæggende

elementer (pentagon-modellen)

› vigtige afsnit i specialet: indledning

› struktur

› vigtige afsnit i specialet: konklusion

› opsamling på struktur

› 2 timers skriveværksted

3

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Paneldebat om teori og metode - NB!

Kom og hør tre erfarne specialevejledere fra Institut for Uddannelse og

Pædagogik (DPU) fortælle om gode specialer de har vejledt og bedømt, og især om hvordan specialernes valg af teori(er) og metode(r) hang sammen med problemformuleringen, og hvorfor det fungerede godt.

Efterfølgende vil de tre debattører diskutere dagens emne med


Efterfølgende vil de tre debattører diskutere dagens emne med

udgangspunkt i spørgsmål og kommentarer fra salen, og til sidst samler

Akademisk Skrivecenters skrivekonsulenter op på dagen.

Tid og sted: Tirsdag d. 15. november kl. 10-14 i København, lokale A200.

(Arrangementet videofilmes og lægges på nettet.)

Denne paneldebat kræver ingen tilmelding – bare mød op!

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Dagens program

Tider (ca.) Centrale emner

10:00-11:15

Specialegenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for

akademisk sprog)


10:00-11:15 akademisk sprog)

› oplæg, sidemandssnakke og fælles diskussioner

11:30-12:30Valg og brug af vejleder og gode råd omkring skriveprocesser

› oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner

13:00-13:15Oplæg til hjemmeopgave #1: Planlæg dit specialearbejde

› oplæg

13:15-14:00Oplæg til hjemmeopgave #2: Dit speciales problemformulering

› oplæg, sidemandssnakke og fælles diskussioner

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Aktivitet: Skrive-idé

› Fortæl sidemanden om den grundlæggende idé som dit

speciale bygger på. Ideen kan fx udspringe af:– din(e) observation(er) i empiri og/eller tekster– din undren


– din undren

– din motivation

› Begrund kort: Hvorfor ligger der en god skrive-idé i dit

projekt?

(Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Tjek din skrive-idé

› Kan du se et fagligt problem?

› Er der både stof og mangel på stof?

› Er det muligt at bygge videre på andres arbejde?

› Er det muligt at analysere ud fra eller diskutere på baggrund af andres

arbejde?


arbejde?

› Kan du finde fremgangsmåder til en undersøgelse?

› Kan dine resultater/konklusioner bruges af nogen inden for eller uden

for faget?

› Kan din vejleder følge dig i din argumentation for dit speciales

grundlæggende idé og faglige relevans (helst ved første samtale)?

Har du flere nej-svar end ja-svar, så overvej at finde et andet emne.

(Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 26)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Hvad er videnskab?

Videnskab er undersøgende virksomhed der forbinder

› faglige principper (teori og metode)

og


og

› specificerede, konkretisérbare, kontekstualiserede fænomener

og kræver– præcision i begreber– begrundelser for skriverens faglige valg og handlinger ud fra

undersøgelsens formål– eksplicitering af vigtigste forudantagelser og fremgangsmåder– dokumentation.

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 23)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Den videnskabelige genre – en definition

Dokumentation ...

af en undersøgelse ...

af ét fagligt relevant problem ...

ved brug af fagets teorier og metoder ...


ved brug af fagets teorier og metoder ...

med det formål at overbevise ...

en fagfælle ...

om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion ...

i en fremstilling som er acceptabel i det faglige

diskursfællesskab.

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 21)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Aktivitet: Generelle kvalitetskriterier

1) I får nu udleveret indholdsfortegnelsen samt et uddrag af

indledningen og konklusionen fra et speciale der er

afleveret og bedømt på DPU.


Læs teksten, og diskuter med sidemanden: Dette speciale

har fået 12. Hvorfor? Giv alle dine grunde i prioriteret

rækkefølge.

2) Se listen med kvalitetskriterier for gode specialer på næste

slide igennem: Hvordan matcher punkterne dine grunde?

(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 96; Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 50-51)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Specialegenren – generelle kvalitetskriterier

Et godt speciale

› fremfører fagligt acceptabel dokumentation for sin centrale påstand

› betoner egen undersøgelse og bidrag

› har fagligt velvalgt problemformulering samt fokus og formål


› har fagligt velvalgt problemformulering samt fokus og formål

› bruger fagets viden og redskaber (teorier, metoder, begreber)› analyserer, fortolker, argumenterer, diskuterer, reflekterer, vurderer,

anviser (nye) handlinger – og redegør, beskriver, refererer ikke kun

› er ét nuanceret argument, en samlet pointe der dokumenteres,

diskuteres, fremføres

› er selvstændigt ved at det viser at skriveren har planlagt og tænkt selv

(ikke det samme som alene).

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 50-51; Rienecker, Harboe og

Stray Jørgensen 2005 s. 41; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 21.)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Specialegenren – det særligt specialemæssige

Hvordan er specialet anderledes end mine tidligere opgaver?

› Større omfang

› Højere krav til selvstændigheden

› Krav om ny viden og erkendelse


› Krav om ny viden og erkendelse

› Afslutningen på uddannelsen (højere ambitioner)› I specialet skal man vise at man kan alt det, man gennemuddannelsen

har øvet sig på

› Specialet er en stor udgave af den selvstændige opgave – men i

princippet ikke anderledes

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 50-51; Rienecker, Harboe og

Stray Jørgensen 2005 s. 41; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 21.)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*Færdighed Fremstillingsformer Forklaring

Bruge og

producere

viden

teoretisere, argumentere,

fortolke, diskutere, evaluere,

perspektivere, vejlede

› Komplekse fremstillingsformer

der forudsætter mindre

komplekse fremstillingsformer.

Fremstillingsformer – den akademiske teksts byggesten


viden perspektivere, vejlede komplekse fremstillingsformer.

› Kræver indsigt, færdigheder og

selvstændighed.

› Enkle fremstillingsformer der

ikke forudsætter beherskelse af

andre fremstillingsformer.

› Kræver begrænset færdighed

og kan udføres ret mekanisk.

Bearbejde

(systematisk) klassificere, kategorisere,

sammenligne, analysere

Forstå

(reflektere)

definere, forklare,

karakterisere, overføre,

eksemplificere, identificere

Reproducere citere, parafrasere, referere,

beskrive, redegøre

13(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 – læs også s. 59-62 om Blooms taksonomi)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Specialegenren – fagspecifikke kvalitetskriterier

Vi har nu præsenteret generelle kvalitetskriterier for specialer. De

kan være suppleret af specifikke kriterier på din uddannelse. Derfor:

› Kend din studieordning. (På skrivecenter.dpu.dk finder du et link

til en oversigt over alle studieordninger på DPU.)


til en oversigt over alle studieordninger på DPU.)

› Læs tidligere, velbedømte specialer fra dit fag. (På

skrivecenter.dpu.dk finder du et link til specialesamlingen på

Danmarks Pædagogiske Bibliotek.)

› Spørg din vejleder om hans/hendes kriterier for gode specialer

– gerne konkretiseret med nogle eksempler.

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Aktivitet: Normer for akademisk sprog – a eller b?

a) Et vigtigt begrebspar omhandler de to måder en bevidsthed kan vende.

Den kan være enten introvert eller ekstrovert. Når den er introvert, er

den rettet indad mod erindringen og hukommelsen. Når den er

ekstrovert, er den rettet udad og sanser, handler og evaluerer det

umiddelbart nære. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise


umiddelbart nære. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise

de to forskellige måders kendetegn: kontinuitet, detaljer og deiksis

(Chafe, 1994, s. 228-230).

b) I det socialanalytiske vokabular interpreteres erfaring som erfaringen af

den hændelse hvor der sker et brud med gemenheden (Hammershøj, 2003, s. 260). Erfaring er således tabserfaring idet man taber gemenheden i kraft af konflikt, men netop i artikulationen installerer en

ny gemenhed artikuleret som almenhed eller fælleshed.

15(Skov 2007)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Test dit akademiske sprog

Skrivekonsulent Signe Skov på Københavns Universitet har lavet to netbaserede sprogtest: Sprogtest I og II. Med dem kan du blive klogere på

hvad det vil sige at skrive akademisk, og teste dine akademiske

skrivefærdigheder. Du finder et link på skrivecenter.dpu.dk.


EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Aktivitet: Valg og brug af vejleder (1/2)

Noter individuelt:

› Hvad er dine erfaringer med vejledning, gode og dårlige? Hvad er dine

typiske vejledningsbehov?

› Hvad er din vejleders faglige og vejledningsmæssige styrker?


› Hvad er din vejleders faglige og vejledningsmæssige styrker?

› Hvorfor har du valgt netop denne vejleder, og hvad vil hans eller

hendes faglige, pædagogiske og måske personlige tilgang betyde for

jeres samarbejde og dermed for dit projekt?

› Hvad kan/skal du gøre for at afstemme dine og vejleders forventninger

til forløbet og sørge for at du får mest muligt ud af din vejledning?

› Kunne du evt. have glæde af to vejledere? (Herunder må du overveje en klar ansvarsfordeling mellem hoved- og bivejleder.)

(Inspireret af: Folderen Brug din vejleder godt fra Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet og folderen Brug din

vejleder – gode råd fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, Københavns Universitet. Læs også folderen Vejledning

om vejledning på kandidatuddannelserne fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Samtaleemner ved første vejledning

› Emnevalg og hvad du agter at undersøge inden for dette emne, samt

hvorfor – dvs. du skal tale med vejleder om (dit bud på) problemformulering og formål.

› Forberedelse: Prøv i ultrakort form at besvare disse spørgsmål:


› Forberedelse: Prøv i ultrakort form at besvare disse spørgsmål:– Hvad vil jeg undersøge?

– Hvordan vil jeg gøre det?

– Hvorfor er det vigtigt?

› Overvej:– mulige metoder

– mulig empiri

– mulige teorier

– litteratur og kilder

(Inspireret af: Folderen Brug din vejleder godt fra Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Gå ikke fra vejledning uden ...

› En ny aftale om hvornår du og vejleder mødes næste gang,

og hvad du skal gøre/skrive inden da.

› Et udsagn fra vejleder om at dit specialeprojekt er


› Et udsagn fra vejleder om at dit specialeprojekt er

bæredygtigt i sit grundlag.

› I modsat fald, bed om hjælp. Hvis vejleder ikke kan/vil give

grønt lys for projektet i dets nuværende form, så sørg for at I

sammen formulerer konkrete idéer til hvordan du kommer

videre.


EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Vurdering af det færdige produkt ...

› Husk at det er din tekst der vil blive bedømt, ikke din

skriveproces eller din adfærd under vejledningen.

› Når forløbet er slut, og du har fået din kandidatgrad, så giv


› Når forløbet er slut, og du har fået din kandidatgrad, så giv

evt. din vejleder feedback på vejledningen.


EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Aktivitet: Valg og brug af vejleder (2/2)

› Fortæl din sidemand hvorfor du valgte netop din vejleder.

› Nævn tre ting som det er vigtigt du får talt med din vejleder

om dér hvor du er i din proces – og få feedback fra


om dér hvor du er i din proces – og få feedback fra

sidemanden.

› Hvis du har problemer du gerne vil diskutere i forbindelse

med vejledning, så få feedback fra din sidemand, og læg

en konstruktiv plan – læs evt. i folderen.

› Noter for dig selv hvad du skal huske til næste vejledning.

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Aktivitet: Erfaringer med skriveprocesser

Lav en liste med dos and don’ts baseret på dine erfaringer

med gode og mindre gode skriveprocesser:

› Hvad har du gjort før der gjorde at du fik en god


› Hvad har du gjort før der gjorde at du fik en god

skriveproces?

› Hvad har du gjort der betød at du fik en mindre god

proces?

Noter individuelt i 5 min.

Opsamling: Noter råd på tavlen i 10 min.

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Gode råd omkring skriveprocesser

› Gå i gang med at skrive med det samme – også før du har læst al litteraturen.

› Arbejd med tekst i rækkefølgen oppefra-og-ned:

1. Arbejd på indhold, idé, problem, pentagon, argumentation, materiale, kilder og empiri – valg og

fravalg – og begynd med at skrive udkast til de afsnit hvor du bruger fagets viden.

2. Arbejd på struktur – overordning, underordning og rækkefølge – men lad være med at ville


2. Arbejd på struktur – overordning, underordning og rækkefølge – men lad være med at ville

disponere før du har noget stof at fylde i dispositionen (jf. punkt 1).3. Arbejd på formulering, formalia og layout.

› Skriv

– indimellem, men (næsten) hver dag– først, og læs og disponér bagefter

– gerne bagfra og springende

– på indhold først

– mens du læser

– konklusion(er) først

– hvis du kan: vidensbrugende (fx analyserende, diskuterendeog argumenterende) tekstdele først

– og vær indstillet på en del omskrivning, revision og redigering.

(Bearbejdet efter: Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 55)

Men husk:

Systematiser

og hierarkiser

dine filer

undervejs!

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Hjemmeopgave #1: Planlæg dit specialearbejde

› Indsæt i kalenderen

– alle de tidspunkter hvor du ikke kan arbejde, fx arbejde, ferier m.v.

– din endelige deadline

› Indsæt dit specialearbejdes milepæle, fx– en udfyldt pentagon

– en foreløbig indledning


– en foreløbig indledning

– vejledning på specialets grundlag

– et pilotprojekt

– en eksemplarisk analyse

– empiriindsamling

– læsestop

– første udkast til væsentlige afsnit

– feedback fra...

– ...

› Se de næste to slides igennem, og indsæt arbejdsopgaver dag for dag.

(Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 48-49)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Aktiviteter i specialeskrivningen (1/2)

Stofindhentningsaktiviteter

(informationsindsamling), fx

› Vælge emne

› Informations- og litteratursøgning,

› Indsamling, registrering,

dokumentation af empiri



“den store tur”


supplerende

› Vejledning på opgavens grundlag,

litteratur, på udvalgte afsnit osv.

› Orientering om krav i

studieordningen

dokumentation af empiri

› Bearbejdning af empiri

› Tale med ressourcepersoner

› Læsning, notattagning

› Forelæsninger m.m.

› Feedback fra andre end vejleder

› Møde i skrivegruppe

› ...

25


EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Aktiviteter i specialeskrivningen (2/2)

Skriveaktiviteter

(tekstproduktion/-revision), fx

› Lave et pilotprojekt, fx en

prøveanalyse

› Skrive råstofpapirer/udkast/

læserrettede papirer på alle


prøveanalyse

› Skrive en kort synopsis med

specialets argumentation

› Problemformulere

› Disponere

› Gennemskrive hvert kapitel

› Gennemskrive hele udkastet

› Tænkeskrive, lave lister, modeller

læserrettede papirer på alle

opgavens afsnit

› Revidere

› Korrekturlæse

› Dokumentere empiri (bilag)› Lave litteraturliste

› Kontrollere formalia

› Transskribere, oversætte o. lign

› ...

26


EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

En god problemformulering (1/2)

› har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål

› er fagligt relevant

› bygger på:- noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i


- noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i

virkeligheden ...”

- relationen mellem x og y

- den lille strittende iagttagelse

- undren

› er interessant for skriveren

› angiver det centrale indhold i teksten

› giver mulighed for argumentation

› er til at konkludere på

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

En god problemformulering (2/2)

› er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder

og inden for den tid skriveren har til rådighed

› er i spørge- eller udsagnsform (eller også kan den omformuleres til et godt fagligt spørgsmål)


omformuleres til et godt fagligt spørgsmål)› har et åbent spørgsmål› spørger ofte med “hvordan" eller “hvorfor" – og ikke bare

med “hvad"

› er sprogligt præcis

› er klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi

› er kort, helst under 10 linjer!

(Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 133-134; Rienecker 2005 s. 20)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Aktivitet: Diskussion af problemformuleringer

1) I får nu udleveret indledende udkast til tre problemformuleringer for

specialer der er skrevet eller ved at blive skrevet på DPU.

Revider sammen med sidemanden én af problemformuleringerne til

det bedre mens I skeler til kvalitetskriterierne for gode problem-


det bedre mens I skeler til kvalitetskriterierne for gode problem-

formuleringer på de forrige slides. Diskuter også hvilke præciserende/

supplerende informationer indledningen evt. bør indeholde.

2) (Evt. som hjemmeopgave:) Vend papiret, og se de (færdig)reviderede udgaver af de samme tre problemformuleringer.

Diskuter med sidemanden: Hvordan stemmer den (færdig)reviderede udgave af problemformuleringen overens med jeres forslag fra før?

29

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Hjemmeopgave #2: Dit speciales problemformulering

På næste specialeworkshop kommer du til at arbejde meget

mere med dit speciales problemformulering, individuelt og

sammen med andre. For at du er sporet ind på workshoppen

og dens aktiviteter, vil vi bede dig (hurtig)skrive én side om:


og dens aktiviteter, vil vi bede dig (hurtig)skrive én side om:

› Hvad vil du undersøge?

› Hvorfor er det vigtigt?

› Og hvordan vil du gøre det?

30

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

De vigtigste råd om struktur og vægtning

› Vis at du kender genren: Gode strukturer afspejler at teksten

dokumenterer en undersøgelse af ét problem.

› Brug din problemformulering som styrepind når du

strukturerer, både undervejs og i det færdige produkt.


strukturerer, både undervejs og i det færdige produkt.

› Tænk bevidst i fremstillingsformer: Gode strukturer afspejler

at der sker en (sikker) progression i fremstillingsformer i teksten, og at der er lagt vægt på de fremstillingsformer der

kræver en højere grad af selvstændighed at udføre.

› Brug eksisterende skabeloner (fx standardstrukturen), og varier dem evt. ud fra din problemformulering.

(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 kap. 7; Rienecker og Stray Jørgensen 1999 kap. 9)

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Skrivegrupper

› For mange specialeskrivere er det en hjælp at indgå i en skrivegruppe.

På den måde er man sikret løbende feedback på sit produkt og støtte i

sin proces.

› Hvis I går sammen i en skrivegruppe, så sørg for at lave og følge nogle


› Hvis I går sammen i en skrivegruppe, så sørg for at lave og følge nogle

faste aftaler for samarbejdet. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

på Københavns Universitet har skrevet folderen Skrivegrupper – hvorfor

og hvordan? som I kan tage udgangspunkt i. Se samf.ku.dk/pcs.

› Hvis I støder på en fælles skrivemæssig problematik undervejs og

ønsker kollektiv skrivevejledning, så skriv, ring eller kig forbi og lav en

aftale med en af Akademisk Skrivecenters skrivekonsulenter. Læs mere

under “Skrivevejledning” på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk.

32

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Tilbud til og ressourcer for specialeskrivere

› Specialeworkshops igen d. 3/10, 5/10, 3/11, 30/11, 1/12

› Paneldebat om teori og metode d. 15. november kl. 10-14 i København, lokale

A200. (Debatten videofilmes og lægges på nettet.)› Individuel skrivevejledning hvis du støder på forhindringer eller går i stå.

› Tidligere studerendes specialer i bibliotekets specialesamling – flere lige til at


› Tidligere studerendes specialer i bibliotekets specialesamling – flere lige til at

downloade og læse (læs mere under “Links” på skrivecenter.dpu.dk).

› Kollektiv specialeblog: specialebloggen.blogs.ku.dk – en specialeskriver, en

skrivekonsulent og en informationsspecialist blogger om specialeskrivning.

› Scribo – et værktøj der hjælper dig til at fastlægge dit speciales centrale

styrepinde. DPU har tegnet et abonnement på Scribo, og som studerende på

skolen har du derfor gratis adgang til programmet via scribo.dk (læs mere

under “Links” på skrivecenter.dpu.dk).

› Specialehæfte (koster 150 kr.): Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Kontakt AKADEMISK SKRIVECENTER

Kontakt os

› hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt

› hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din

specialeskrivning


specialeskrivning

› hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter

og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling.

Skriv til: [email protected]

Ring på: 87 15 16 86

Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København)

Åbningstider: man kl. 9.30-11, tir kl. 12.30-15.30, ons og tors kl. 9.30-14.30

EFTERÅR 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Anvendt litteratur

› Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave.

Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

› Rienecker, Lotte; Harboe, Thomas; Stray Jørgensen, Peter (2005): Vejledning – en

brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser.Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

› Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser.


› Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

› Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (1999): Opgaveskrivning på videregående uddannelser – en læreRbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

› Skov, Signe (2007): Sprogtest II. Et netbaseret undervisningsmateriale (testmateriale) til studerende på de videregående uddannelser om hvad det vil sige at skrive videnskabeligt. Kilde: http://studieportal.hum.ku.dk/studievej-

ledning/skrivekonsulenter/sprogtest/sprogtest2/. Set på WWW d. 1.2.2010.

› Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer – hovedsageligt om

hovedopgaver – koncentreret om kandidatafhandlinger. 3. udgave. Frederiksberg:

Forlaget Samfundslitteratur.

Documents

Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph ...edu.au.dk/fileadmin/ · EFTERÅR 2011 AKADEMISK SKRIVECENTER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET