STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

BOSNIEN - HERCEGOVINA

KN Peter C. Alexa VUT II/L-STK 2000/2001

FORSVARSAKADEMIETVUT II/L-STK 2000/2001Kaptajn Peter C. Alexa

DEN STRATEGISKE OMRÅDESTUDIE

BOSNIEN – HERCEGOVINA

På baggrund af en redegørelse for Bosnien-Hercegovinas strategiske kapacitetgennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering afBosnien-Hercegovinas sikkerhedspolitiske muligheder.

2

RESUMÉDenne strategiske områdestudie vedrørende Bosnien-Hercegovina indeholder enredegørelse for Bosnien-Hercegovinas strategiske kapacitet, en analyse af landetsaktuelle sikkerhedspolitiske situation og en vurdering af Bosnien-Hercegovinassikkerhedspolitiske muligheder.Bosnien-Hercegovinas historie har været plaget af krige, herunder specielt krigen 1992-1995, hvor 250.000 mennesker mistede livet, bl.a. som følge af etniske udrensninger.Bosnien-Hercegovinas placering mellem Jugoslavien og Kroatien giver disse landeindflydelse på Bosnien-Hercegovinas udvikling. Indflydelsen forstærkes af, at 55% afbefolkningen har etnisk fællesskab med enten Kroatien eller Jugoslavien. Landets tætteplacering på Italien medfører, at landets stabilitet har betydning for såvel EU som NATO.Bosnien-Hercegovinas infrastruktur er svag pga. krigens ødelæggelser. Det vurderes, atgenopbygningen af denne er af stor betydning for reetablering af et levedygtigt samfund.Genopbygningen hindres dog af dårlig økonomi og manglende vilje til samarbejde hos deforskellige etniske grupper.Bosnien-Hercegovinas multietniske sammensætning er den mest destabiliserende faktor ilandet. Krigens grusomhed sidder stadig dybt i befolkningen, og ca. 950.000 mennesker erstadig flygtninge i deres eget land. Mangel på evne og vilje til frivilligt samarbejde mellemde etniske grupper er en alvorlig hindring for opretholdelse af Bosnien-Hercegovina somén selvstændig stat.Økonomien i landet er særdeles dårlig efter krigen, men forholdene er i svag bedring.Væksten skyldes dog i stort omfang vestlig hjælp. Endvidere er økonomien skævt fordelt,til fordel for Føderationen. Bosnien-Hercegovina vurderes at have et økonomisk potentialeindenfor mineralproduktion og elektricitetsproduktion, men landet er afhæng af vestligeinvesteringer.Bosnien-Hercegovinas forsvar er opdelt i 3 (4) væbnede styrker under kontrol af deforskellige etniske grupper. Disse styrker vurderes ikke umiddelbart at være truende modstabiliteten, da der er indsat en NATO-ledet stabiliseringsstyrke (SFOR) i landet.De nationalistiske partier har et fast greb om den indenrigspolitiske situation, idet DenHøje Repræsentant dog har beføjelser til at omgøre enhver politisk og administrativbeslutning i landet. Den etniske diversitet i landet giver sig udtryk i et kompliceret systemaf parlamentariske fora, således at der tilsikres en etnisk ligelig magtfordeling.Det internationale samfunds tilstedeværelse i landet vurderes at være dén stabiliserendefaktor, som forhindrer etnisk rivalisering i at blusse op igen. Specielt tilstedeværelsen afDen Høje Repræsentant og SFOR vurderes at være af stor betydning for stabiliteten ilandet.Den fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling vurderes at være afhængig af delsbefolkningens evne til at leve fredeligt sammen, dels tilstedeværelsen af det internationalesamfund.Det vurderes, at befolkningen ikke har vilje og evne til frivilligt at leve fredeligt sammen,hvorefter der opstilles to scenarier. Scenario 1 angiver en fastholdelse af det internationalesamfunds nuværende engagement i Bosnien-Hercegovina, mens scenario 2 beskriver entilbagetrækning af det internationale samfund fra landet.Det konkluderes afsluttende, at scenario 1 er det mest realistiske indenfor en periode påop til 5 år.

INDHOLDSFORTEGNELSE

3

Resumé............................................................................................................................... 21. Indledning ....................................................................................................................... 5

1.1. Opgave..................................................................................................................... 51.2. Opgavediskussion .................................................................................................... 51.3. Metode ..................................................................................................................... 61.4. Definitioner ............................................................................................................... 71.5. Kilder ........................................................................................................................ 71.6. Relevans................................................................................................................... 7

2. Redegørelse.................................................................................................................... 82.1. Den historiske faktor................................................................................................. 8

2.1.1. Historiens betydning for Bosnien-Hercegovinas sikkerhedspolitiske situation. .. 82.2. Den fysisk-geografiske faktor ................................................................................... 8

2.2.1. Beliggenhed, størrelse og form. ......................................................................... 82.2.2. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje............................................................. 92.2.3. Nøgleområder. ................................................................................................... 92.2.4. Klima og vejr. ..................................................................................................... 9

2.3. Den kommunikationsmæssige faktor........................................................................ 92.3.1. Transportsystemer. ............................................................................................ 92.3.2. Telekommunikationssystemer.......................................................................... 10

2.4. Den sociologiske faktor .......................................................................................... 102.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. ........................................... 102.4.2. Religiøse og etniske grupperinger. .................................................................. 102.4.3. Sundhed og levestandard. ............................................................................... 112.4.4. Oplysning og uddannelse................................................................................. 11

2.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor.................................................................... 122.5.1. Økonomisk struktur. ......................................................................................... 122.5.2. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. ................................... 122.5.3. Energiproduktion og ressourcer. ...................................................................... 122.5.4. Råmaterialer til industrien. ............................................................................... 122.5.5. Industriproduktion og servicesektoren. ............................................................ 132.5.6. Handel.............................................................................................................. 132.5.7. Arbejdskraft...................................................................................................... 132.5.8. Finanser. .......................................................................................................... 13

2.6. Den militære faktor ................................................................................................. 142.6.1. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. ...................................... 142.6.2. Størrelse og organisation. ................................................................................ 142.6.3. Uddannelsesmæssige, materielmæssige og logistiske forhold........................ 142.6.4. Udenlandske styrker i BiH................................................................................ 14

2.7. Den indenrigspolitiske faktor................................................................................... 152.7.1. Nationale interesser og målsætning................................................................. 152.7.2. Regering og administration. ............................................................................. 152.7.3. Politiske partier og interessegrupper................................................................ 152.7.4. Krigsforbrydelser. ............................................................................................. 15

2.8. Den udenrigspolitiske faktor. .................................................................................. 162.8.1. Forholdet til Jugoslavien. ................................................................................. 162.8.2. Forholdet til Kroatien. ....................................................................................... 162.8.3. Forholdet til andre lande og internationale organisationer. .............................. 16

3. Analyse ......................................................................................................................... 17

INDHOLDSFORTEGNELSE

4

3.1. Den historiske faktor............................................................................................... 173.2. Den fysisk-geografiske faktor ................................................................................. 173.3. Den kommunikationsmæssige faktor...................................................................... 173.4. Den sociologiske faktor .......................................................................................... 183.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor.................................................................... 183.6. Den militære faktor ................................................................................................. 193.7. Den indenrigspolitiske faktor................................................................................... 203.8. Den udenrigspolitiske faktor. .................................................................................. 203.9. Sammenfattende konklusion. ................................................................................. 21

4. Vurdering ...................................................................................................................... 234.1. Præmisser .............................................................................................................. 234.2. Scenario 1. Det internationale samfund fastholder sin nuværende tilstedeværelse iBiH................................................................................................................................. 244.3. Scenario 2. Det internationale samfund trækker sig ud af BiH. .............................. 244.4. Konklusion. ............................................................................................................. 24

Tillæg: BibliografiBilag 1: Geografisk kort over BiH /findes ej i Intranetversion).Bilag 2: Etniske kort over BiH.Bilag 3: Vigtige begivenheder i BiH historie.Bilag 4: Udvalgte økonomiske nøgletal for BiH.Bilag 5: Oversigt over kommandostruktur i BiH væbnede styrker (findes ej i Intranetversion).Bilag 6: Partipolitisk oversigt vedr. BiH.Bilag 7: Den parlamentariske opbygning i BiH (findes ej i Intranetversion).Bilag 8: Dayton-aftalen.

5

1. INDLEDNING

1.1. OPGAVENærværende strategiske områdestudie omhandler Bosnien-Hercegovina og er udarbejdetud fra følgende problemformulering som angivet i ForsvarsakademietsVejledningsssamling (FAK VEJSAM).

”På baggrund af en redegørelse for Bosnien-Hercegovinas strategiske kapacitetgennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels envurdering af Bosnien-Hercegovinas sikkerhedspolitiske muligheder.”

1.2. OPGAVEDISKUSSIONUd fra ovennævnte opgaveformulering udledes der følgende delopgaver:• En redegørelse for Bosnien-Hercegovinas strategiske kapacitet,• en analyse af Bosnien-Hercegovinas aktuelle sikkerhedspolitiske situation og• en vurdering af Bosnien-Hercegovinas sikkerhedspolitiske muligheder.Fra FAK er det angivet, at der skal tages udgangspunkt i et bredt sikkerhedsbegreb, hvorder ikke alene fokuseres på militære kapabiliteter og trusselsbilleder, men hvor andrefaktorer som sociologi, økonomi, inden- og udenrigspolitik inddrages. Dette fremgårendvidere af nedennævnte faktorer, der af FAK kræves behandlet:• Den historiske faktor,• den fysisk-geografiske faktor,• den kommunikationsmæssige faktor,• den sociologiske faktor,• den økonomisk-videnskabelige faktor,• den militære faktor,• den indenrigspolitiske faktor og• den udenrigspolitiske faktor.Redegørelsen vil fokusere på disse faktorer og fremkomme med de faktuelle oplysninger,der kræves for at underbygge analysen og de deraf følgende konklusioner.Da omfanget af nærværende studie er begrænset fra FAK side1, behandles alle faktorerikke lige uddybende. Der er foretaget en prioritering ud fra forfatterens vurdering affaktorernes betydning for specielt den fremtidige udvikling af Bosnien-Hercegovinas2

sikkerhedspolitiske situation. Som prioriterede faktorer er valgt:• Den sociologiske faktor, idet de langvarige krige i BiH har været præget af kampe

mellem de tre etnisk forskellige befolkningsgrupper i landet samt heraf følgende etniskeudrensninger i BiH. Endvidere er BiH de facto stadig opdelt i etnisk homogeneområder.

• Den udenrigspolitiske faktor, da BiH (som det vil fremgå efterfølgende) i stort omfangstyres af eksterne aktører, specielt Den Høje Repræsentant og den NATO-lededeSFOR styrke. Ligeledes har Jugoslavien og Kroatien stærke interesser i BiH udviklingsom følge af de etniske bånd mellem dels Jugoslavien og de bosniske serbere, delsKroatien og de bosniske kroater.

Dernæst prioriteres den indenrigspolitiske faktor, idet opbygningen af et stabilt styre ilandet efter krigen ses som en nøglefaktor, såfremt det skal undgås, at BiH igen bliver en 1 FAK VEJSAM DEL I, AFSNIT B.2 Bosnien-Hercegovina forkortes efterfølgende ved den internationalt anvendte forkortelse BiH.

6

krigsskueplads. Endelig tillægges den økonomisk-videnskabelige faktor betydning, daopbygning af en levedygtig økonomi anses som et krav for BiH mulighed for at overleveuden massiv støtte fra eksterne aktører.De øvrige faktorer vil blive gennemgået i et omfang, således at redegørelse og analyse afdisse kan bidrage til beskrivelse af BiH generelle sikkerhedspolitiske forhold.Gennemgangen af faktorerne i studien vil implicit komme ind på de tre niveauer i "DenSikkerhedspolitiske Analyse3" (det systemiske niveau, det regionale niveau ogaktørniveauet).Det systemiske niveau ses repræsenteret ved overgangen fra bipolaritet til unipolaritet.Denne omvæltning af verdensordenen kan ses som en katalysator for den voldsommeudvikling på Balkan. Den ændrede magtbalance skabte et tomrum, som de nationalistiskekræfter søgte at udfylde. Det systemiske niveaus betydning ses endvidere ved oprettelseaf Den Høje Repræsentants embede; den globaliserede verden vil løse konflikten. Bl.a.derfor behandles Den Høje Repræsentants embede under den udenrigspolitiske faktor,idet embedet opfattes som en international aktør, der opererer i BiH. Embedet berøres dogligeledes under den indenrigspolitiske faktor, henset til dets store indflydelse på denindenrigspolitiske proces.På det regionale niveau kan opløsningen af hegemonen Jugoslavien ses som en initiator,der konstruerer en nationalisme hos de forskellige aktører. Denne konstruktivistiskenationalisme kan have været anvendt som et påskud til at forfølge økonomiske ogsikkerhedspolitiske interesser4.Denne studie vil fokusere på aktørniveauet. Her ses primært det internationale samfund,Jugoslavien, Kroatien og nationerne i BiH; bosniakkerne og de bosniske serbere ogkroater. Deres handlinger på baggrund af modsatrettede interesser er den synlige del afkonflikten, som denne studie primært vil fokusere på.Bortset fra den historiske faktor vil det tidsmæssige udgangspunkt i f.m. de enkeltefaktorer være afslutningen af krigen i 1995 ved indgåelsen af Dayton-aftalen. Vedafvigelser herfra vil dette være angivet i studien.

1.3. METODEKapitel 1 indeholder opgave, opgavediskussion, metode og kilder. Herefter er det valgt atopdele opgaven, således at der i kapitel 2 gennemføres en redegørelse for de enkeltefaktorer. Kapitel 3 er analysekapitlet, hvor de enkelte faktorer først analyseres enkeltvis ogefterfølgende sammenholdes i en samlende analyse med relation til landets aktuellesikkerhedspolitiske situation.Kapitel 4 indeholder en vurdering af BiH fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Deropstilles to scenarier for udviklingen i landet. Disse diskuteres m.h.p. at identificere denmest sandsynlige udvikling i BiH. Udviklingen vurderes primært inden for en tidshorisontpå ca. 5 år5.

3 Som anvendt på FAK.4 Mouritzen s. 67.5 Det vurderes ikke at være relevant at vurdere på kortere sigt, da de afgørende faktorer ikke forudsesændret indenfor 1-2 år.

7

1.4. DEFINITIONERFra FAK side er der et krav om, at det skal angives i hvilket omfang de enkelte faktorer erstabiliserende eller destabiliserende. I denne opgave opfattes begrebet "en stabiliserendefaktor" som "en faktor, der er medvirkende til bevarelse af BiH som en multietnisk nation,som angivet ved Dayton-aftalen". Omvendt opfattes "en destabiliserende faktor" som "enfaktor, der medvirker til opløsning af BiH som en multinetnisk nation".I f.m. beskrivelsen af nationalisme anvendes implicit den essentialistiske opfattelse affænomenet, hvor nationalisme baserer sig på nogle objektive og vedvarende kendetegn,der adskiller nationen fra andre. Mennesker kan være socialiseret ind i disse (religion,kultur), eller de kan være født i dem (race, gener). I følge den essentialistiske opfattelsekan nationalisme undertrykkes i en periode, men vil dernæst uundgåeligt komme op tiloverfladen igen6. I f.m. BiH opfattes udbredelse af nationalisme som en destabiliserendefaktor, da BiH fremtid som multietnisk samfund vurderes at kræve en opgivelse af snævrenationalistiske interesser.En stat defineres ud fra et internationalt politisk perspektiv som "et afgrænset territoriummed en befolkning og en regering, demokratisk eller ikke. Staten, underforståetregeringen, er en aktør i international politik, som realiserer de nationale interesser"7.

1.5. KILDERDer findes store mængder tilgængelig litteratur vedr. BiH. Dette skyldes sandsynligvis, atlandet pga. diverse krige har været genstand for stor international opmærksomhed. Bl.a.på grund af krigen, er det statistiske materiale vedr. BiH dog mangelfuldt i forhold til fxdanske forhold. Dette gælder specielt oplysninger vedr. landets demografi og økonomi.Såfremt der forefindes statistisk materiale, bør pålideligheden af disse oplysninger ikkeovervurderes, da de enkelte aktører kan drage fordel af, at oplysninger om fxbefolkningsmæssig sammensætning, levestandard og sundhedsforhold fremstår på enbestemt måde. I denne studie er der i hvert enkelt tilfælde foretaget en vurdering, idet deter tilstræbt, at flest mulige oplysninger er hentet fra internationale kilder fremfor de interneaktører. Tal fra før uafhængigheden anvendes i meget begrænset omfang, da de pga.krigens implikationer ikke vurderes at være beskrivende for nutidens BiH.I tilfælde hvor aktuelle tal ikke er tilgængelige anvendes i stedet beskrivelser af situationerudarbejdet af uafhængige institutter/organisationer.Datoer angives af hensyn til læsevenlighed som fx "den 27. november 2000" i stedet for"2000-11-27". Ligeledes søges brug af forkortelser undgået i størst muligt omfang.Indhentning af kilder er afsluttet den 21. november 2000.

1.6. RELEVANSRelevansen af områdestudie vedr. BiH anses som værende særdeles høj, idet helebalkanområdet i mange år har været præget af krig og anden ustabilitet. De sidsteeksempler herpå er krigen om Kosovo i foråret 1999 og magtskiftet i Jugoslavien efterparlamentsvalget i oktober 2000. Specielt i Danmark har kriserne i området haft storindflydelse, da udsendelsen af militære enheder til området i væsentligt omfang har haftindflydelse på Forsvarets opgaveløsning. Danmark har p.t. ca. 500 soldater i BiH8, daantallet af soldater blev reduceret i f.m. dansk deltagelse i KFOR styrken i Kosovo somfølge af Kosovokrigen.

6 Mouritzen s. 66.7 Internationale organisationer s. 186.8 UM landefakta.

8

2. REDEGØRELSE

2.1. DEN HISTORISKE FAKTOR

2.1.1. Historiens betydning for Bosnien-Hercegovinas sikkerhedspolitiske situation.Ved de første frie valg i BiH i 1990 stemte vælgerne overvejende jf. deres etniskebaggrund9. I kraft af deres fælles flertal i BiH fik de bosniske muslimer og kroater dogfremtvunget en folkeafstemning om BiH uafhængighed fra Jugoslavien, en afstemningsom den serbiske del af befolkningen i stort omfang boykottede. Folkeafstemningenresulterede i, at BiH erklærede sig selvstændigt den 6. april 1992. De bosniske kroater ogde bosniske serbere ønskede dog at blive sammensluttet med respektive moderlande, ogselvstændighedserklæringen var startskuddet til borgerkrig i BiH. Krigen blev særdelesblodig10, og meget hurtigt udviklede den sig efter devisen; ”alle mod alle”. Med henblik påat sikre erobrede områder gennemførte alle parter de såkaldte ”etniske udrensninger”11.De værste af disse foregik tillige foran FN soldater, som ikke gjorde noget for standsedisse. Efter amerikansk pres blev der indgået en alliance mellem de bosniske kroater ogde bosniske muslimer i 1994. Bl.a. som følge af kroatisk indgriben i konflikten samt NATObombninger af serbiske positioner12, blev der iværksat fredsforhandlinger, som blevafsluttet med underskrivelsen af den såkaldte Dayton-aftale. Denne aftale blevunderskrevet af præsidenterne for Serbien, Kroatien og BiH13. Som følge af Dayton-aftalenblev BiH omdannet til en løs føderation af to entiteter; Føderationen og Republika Srpska(betegnes herefter RS)14.

2.2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR

2.2.1. Beliggenhed, størrelse og form.BiH er beliggende på Balkan, i den sydøstlige del af Europa. Landet er nærmestdeltaformet og har et areal på 51,129 km215, hvilket gør landet ca. 1,2 gange større endDanmark, en anelse mindre end Kroatien og ca. halvt så stort som Jugoslavien.Føderationen besidder den centrale del af BiH territorium, mens RS geografisk er opdelt ien nordlig del og en sydøstlig del. De to områder er forbundet af en smal korridor vedBrcko. Hovedstaden Sarajevo er beliggende i Føderationen16.

9 Den etniske polarisering i BiH blev forstærket af Sloveniens og Kroatiens løsrivelse fra Jugoslavien, hvilketmedførte, at de bosniske muslimer og kroater var talmæssigt i undertal i f.t. den serbiske befolkning iJugoslavien. Se endvidere pkt. 2.4.2. vedr. den etniske opdeling af befolkningen i BiH.10 Jf. EIU blev der dræbt ca. 250.000 mennesker i perioden 1992-1995. Country Profile s. 13.11 Etniske udrensninger: Permanent fordrivelse/eliminering af en bestemt etnisk gruppe af mennesker fra etbestemt område med henblik på at sikre en etnisk ensartet befolkning i området. De mest berygtede var bl.a.de serbiske drab i 1995 i Srebrenica og Zepa.12 NATO bombninger var bl.a. foranlediget af ovennævnte etniske udrensninger i Srebrenica og Zepa.13 CIA factbook.14 Føderationen dækker 51% af landets territorium, mens RS dækker de resterende 49%. Se endvidere bilag1 og 2. Af bilag 3 fremgår en række af de vigtigste begivenheder i BiH historie før 1990.15 Country Profile s. 3.16 I bilag 1 er der vedlagt et oversigtskort over BiH.

9

2.2.2. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje.BiH grænser mod øst op til Jugoslavien, hvem landet deler en 527 km grænse med. Endel af denne grænse udgøres af floden Sava. Til denne flod er den vigtigste havnebyBrcko. Floden Sava anvendes dog p.t. ikke i fuldt omfang grundet uoverensstemmelsermellem BiH, Jugoslavien og Kroatien. Mod nord og vest støder BiH op til Kroatien med ensamlet grænselængde på 932 km17. Endvidere støder BiH op til Adriaterhavet med ensamlet kystlinie på ca. 20 km18. BiH er ikke i besiddelse af en reel havnefacilitet på dennekystlinie, idet den nærmeste havn er beliggende i Ploce i Kroatien (ca. 10 km franærmeste grænse til BiH). I 1998 blev der indgået en aftale mellem Kroatien og BiH ombrug af havnen19. Fra den bosniske kyst er den korteste afstand til NATO-landet Italienmindre end 150 km.BiH råder i alt over fire større lufthavne (Mostar, Tuzla, Banja Luka og Sarajevo)20.

2.2.3. Nøgleområder.Det vigtigste nøgleområde i BiH er Brcko, hvis placering udgør en flaskehals mellem denvestlige og den østlige del af RS. Ved Dayton forhandlingerne kunne der ikke opnåsenighed om Brcko status, hvorfor der blev nedsat en kommission, som skulle træffeafgørelse herom ved voldgift inden februar 1996. Beslutningen blev dog først truffet i marts1999 og indebærer, at Brcko får status som et særligt territorium med en multietniskledelse under direkte tilsyn af Den Høje Repræsentant.Herudover udgør den smalle kyststrækning til Middelhavet et potentielt nøgleområde,såfremt der etableres en havnefacilitet på strækningen.

2.2.4. Klima og vejr21.I BiH er der fortrinsvis fastlandsklima med varme somre og kolde vintre.

2.3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR

2.3.1. Transportsystemer22.BiH råder i alt over ca. 11.500 km brugbar vej. Dog er der kun en vej gennem det centraleBiH, der kan anvendes hele året og under alle vejrforhold. I januar 2000 påbegyndtesarbejdet med en ny fire-sporet motorvej fra Zenica i det mest centrale BiH til Sarajevo.Vejen bygges af et fransk ledet konsortium23.Ved et dekret i 1998 muliggjorde Den Høje Repræsentant genoptagning af buskørselmellem entiterne. Trafikken er dog kun blevet genoptaget i begrænset omfang24.BiH havde tidligere et veludbygget og elektrificeret jernbanenet, men dette blev kraftigtbeskadiget under krigen. Flere af linierne er nu brugbare igen, men dette gælder dogprimært de linier, som ikke krydser grænsen mellem de to entiteter. Der er blevet gjortforsøg på at integrere jernbanesystemerne i de to entiteter, men det er endnu ikkelykkedes.

17 CIA factbook.18 Country Profile s. 1519 Country Profile s. 1620 Jane’s Sentinel s. 7921 Country Profile s. 1522 Vedr. tilslutning til omverdenen henvises til pkt. 2.2.2.23 Jane's Sentinel s. 79.24 Jane's Sentinel s. 79.

10

2.3.2. Telekommunikationssystemer.Allerede før krigen var BiH telekommunikationssystem af ringere kvalitet end de øvrigedele af det tidligere Jugoslavien25, og under krigen blev ca. halvdelen af denne kapacitetødelagt26. Genopbygningen af systemerne er dog i gang med støtte fra udenlandskeinvestorer, fx har den europæiske genopbygnings- og udviklingsbank har indgået aftalerfor mere end 51 mio. US$27.Der er fire mobiltelefonoperatører i BiH, 91 telefonlinier pr. 1.000 indbyggere28 samt 1internetserver pr. 10.000 indbyggere29.

2.4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR

2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling30.Den seneste folketælling i BiH blev gennemført i 1991. Umiddelbart herefter startedeborgerkrigen i landet. Krigen medførte, at et stort antal personer blev dræbt eller flygtedefra BiH. Derfor eksisterer der p.t. ingen officiel pålidelig statistik for befolkningens størrelse.WHO vurderer, at der bor i alt 3,675 mio. mennesker i BiH31. Hertil kommer ca. 400.000flygtninge, som lever udenfor BiH32.Som følge af krigen, og specielt de etniske udrensninger, er der ca. 950.000 interntfordrevne flygtninge i BiH. Der findes derfor heller ikke nyere officielle tal over dengeografiske fordeling af befolkningen, udover at 42% af befolkningen bor i byer33.

2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger34.BiH befolkning er sammensat af tre etniske befolkningsgrupper:De bosniske serbere som typisk har boet i BiH gennem flere generationer. De ydrekendetegn for befolkningsgruppen er en ortodoks kristen tro samt anvendelse af detkyrilliske alfabet. De bosniske serbere udgør ca. 35% af befolkningen i BiH, og langt denstørste del er bosiddende i RS.De bosniske kroater har ligeledes typisk boet i BiH gennem flere generationer.Befolkningsgruppen er overvejende romerskkatolsk, anvender det latinske alfabet ogudgør ca. 20% af befolkningen i BiH.De bosniske muslimer (bosniakker) var oprindeligt ikke en egen etnisk befolkningsgruppe.Derimod består befolkningsgruppen af kroater og serbere, som under den ottomanskebesættelse af landet konverterede til Islam. Størstedelen af befolkningsgruppen ersekulært orienterede såvel i livsstil som i udseende. Befolkningsgruppen udgør ca. 45% afbefolkningen.

25 Jane’s Sentinel s. 80.26 Country Profile s. 16.27 Country Profile s. 16. (Egen oversættelse af The European Bank for Reconstruction and Development).Antallet af fjernssyns- og radioapparater er ikke opgjort.28 The World Bank Homepage29 1999 tal. Kilde: The World Bank Homepage. Til sammenligning har Danmark 618 telefonlinier pr. 1.000indbyggere (1996) og 179 internetservere pr. 10.000 indbyggere (1998) Kilde: Geografistatistik 2000.30 I bilag 2 er der angivet to kort, som illustrerer den etniske fordeling i landet før og efter krigen.31 Jane's Sentinel s. 77.32 UM landefakta.33 Geografistatistik s. 142.34 Jane’s Sentinel s. 77.

11

Bosniakkerne og de bosniske kroater bor fortrinsvist i Føderationen, hvor de dog harsegmenteret sig i forskellige kantoner efter etnisk herkomst.Indtil krigene i Bosnien i 1990’erne var den etniske forskellighed ikke fremherskende. Detre befolkningsgrupper taler sprog med en fælles grundstamme (serbokroatisk35), ogægteskaber på tværs af etniciteter var normale. Efter krigen er de etniske egenarter blevetforstærket, bl.a. ved den formelle opdeling af landet efter etniske grænser.Dayton-aftalen indeholder en klausul, der sikrer flygtninges ret til dels ejendom, som blevfrarøvet under krigen, dels at returnere til deres oprindelige hjem. Denne klausul har dogvist sig at være særdeles vanskelig at implementere, og det er først i 1999, at returneringaf flygtninge for alvor har taget fart36. 62% af befolkningen ønsker at forlade BiH til fordelfor Vesten37.

2.4.3. Sundhed og levestandard.Sundhedssystemet blev væsentligt svækket som følge af krigen, idet store dele afsygehusvæsenet led betydelig skade. Endvidere flygtede en stor del af det medicinskepersonale til udlandet38.Sundhedssystemet er ved at blive genopbygget, en proces der i stort omfang udføresgennem internationale hjælpeprogrammer. Dog er sygehusvæsenet nu opdelt mellem detre etniske grupper.Krigen har medført et øget behov for specialistbehandling, bl.a. indenfor psykiatri ogbehandling af invaliderede39.Den forventede gennemsnitslevetid er 58 år for mænd og 68 år for kvinder40. 17% afbefolkningen er mellem 0-14 år, 71% i aldersgruppen 15-64 år og 12% er mere end 65 årgamle. Fertilitetsraten er 9,36 fødsler pr. 1.000 indbyggere, mens mortalitetsraten er 10,84dødsfald pr. 1.000 indbyggere41.

2.4.4. Oplysning og uddannelse.Før krigen havde BiH, som de øvrige jugoslaviske forbundsrepublikker, et veludvikletuddannelsessystem, hvilket medførte en høj grad af skoledeltagelse samt en lav grad afanalfabetisme. Krigen betød dog, at en stor del af de uddannede undervisere flygtede fralandet.Efter krigen er uddannelsessystemet blevet delt efter etniske linier, således at elever i RSskoler følger jugoslaviske uddannelsesplaner. I Føderationen er uddannelse et anliggendefor kantoner, hvilket igen medfører, at muslimer og bosniske kroater følger forskelligundervisning. Herudover har der endvidere været en stigning i antallet af skoler etableretaf religiøse grupper42.Den Høje Repræsentant har moniteret implementeringen af en "Textbook RewievAgreement" med henblik på indførelse af fælles læsemateriale i de to entiteter. Denneaftale overholdes i størst omfang af bosniakkerne, mens de bosniske kroater og specieltde bosniske serbere i mindre omfang synes at have implementeret aftalen43.

35 Denne betegnelse for sproget anses af mange som værende politisk ukorrekt, idet navnet relaterer sig tilBiH to nabolande. Bosniakker foretrækker i stedet betegnelsen ”bosnisk”.36 Den Høje Repræsentants Rapport, pkt. 84.37 TV2 Nyhederne d. 22. november 2000 kl. 22.00.38 Country Profile s. 14.39 Country Profile s. 14.40 Jane’s Sentinel s. 78.41 CIA factbook.42 Country Profile s. 14.43 Den Høje Repræsentant Rapport pkt. 73.

12

2.5. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR44

2.5.1. Økonomisk struktur45.BiH var den økonomisk fattigste republik i det tidligere kommunistiske Jugoslavien, ogkrigen ødelagde store dele af de økonomiske strukturer, der eksisterede46. BiHøkonomiske struktur er derfor præget af dels overgang fra planøkonomi tilmarkedsøkonomi, dels genopbygning af landet efter krigen. Som et led i Dayton-aftalen eren omfattende privatiseringsproces i gang. Denne obstrueres dog af de nationalistiskepartier, som ejer en stor del af de statslige virksomheder, herunder banker.BNP er siden 1995 årligt steget med gennemsnitlig 28%, idet stigningen er aftagende (i1999 var stigningen på 10%)47. Genopbygningen af landet har dog hovedsagelig væretskabt ved hjælp af udenlandske donationer48. I perioden 1996-1999 er der således blevetdoneret 5 mia. US$ fra det internationale samfund til genopbygning af infrastruktur, densociale sektor m.m49.

2.5.2. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer.Før selvstændigheden var agerbrug nedprioriteret, idet BiH primært produceredehalvfabrikata. Krigen ødelagde landbrugets produktionsapparat og på trods af Vestensønske om etablering af en stærk fødevareindustri i BiH importeres en stor del fødevarer tillandet. Den primære sektor udgjorde i 1998 16% af BNP.

2.5.3. Energiproduktion og ressourcer50.Under krigen blev 56% af BiH energiproduktionsapparat samt en stor del afdistributionsapparatet ødelagt. BiH råder over 13 vandkraftværker, og der er planer omkonstruktion af yderligere, idet BiH i 1998 indgik aftale med Kroatien og Slovenien omeksport af elektricitet. I 1998 udgjorde elektricitetsproduktion 27,9 % af den samledeindustriproduktion i Føderationen51.BiH importerer al olie og gas, idet landets to raffinaderier er placeret i RS.

2.5.4. Råmaterialer til industrien52.Før krigen var BiH en storproducent af forskellige mineraler. I f.m. krigen blev en stor delaf udvindingsapparatet dog ødelagt. I BiH er der bl.a. forekomster af jern, zink, bly ogbauxit (aluminium). Mineindustrien er koncentreret i Føderationen, hvor 67% afproduktionen før krigen fandt sted. Det anses for muligt, at mineindustrien vil kunnetiltrække udenlandske investeringer.

44 Se endvidere bilag 4.45 Country profile s. 18.46 Jane's Sentinel s. 114.47 Country Report s. 6.48 UM landefakta samt Country Report s.9.49 The World Bank Homepage.50 Country Profile s. 16.51 Country Profile s. 36. Tal for RS ikke tilgængelige. I 1996 udgjorde energiproduktionen i Føderationen ogRS henholdsvis 33,5% og 35,9%.52 Country Profile s. 24.

13

2.5.5. Industriproduktion og servicesektoren.Før krigen var BiH kraftigt industrialiseret, da industri og minedrift udgjorde 51% af BNP.Begge sektorer kollapsede dog under krigen, idet produktionsapparater blev ødelagt oghandelsforbindelser blev afbrudt. Industrisektoren er under genopretning. Produktionensteg i 1998 med 19% og forventes at stige med ca. 10-13% i perioden 1999-200153.Efter krigen er serviceområdet blevet den største sektor i økonomien. I Føderationenudgør sektoren således 60% af BNP, hvoraf 7,4% af det samlede BNP anvendes tiloffentlig administration. I RS udgør serviceområdet 40,4% af BNP, hvoraf 6,8% af detsamlede BNP anvendes til offentlig administration54.

2.5.6. Handel.Føderationens og RS største samhandelspartnere var i 1999 henholdsvis Kroatien ogJugoslavien55. Føderationens samhandel med Kroatien er i 2000 faldet med ca. 50%, ideteksporten til Jugoslavien nu er på samme niveau som eksporten til Kroatien. Herudoverhar især Føderationen en stigende samhandel med EU, som i perioden januar-maj 2000modtog 39% af Føderationens eksport.I 1998 estimerede Føderationen, at dens import fra Kroatien havde en værdi af ca. 300mio. US$. Samtidig oplyste Kroatien, at landets eksport til BiH udgjorde 654 mio. US$.56

2.5.7. Arbejdskraft.Arbejdsløsheden voksede kraftigt efter krigen. I 1995 var arbejdsløsheden således 80%.Denne er efterfølgende faldet, men såvel i Føderationen som i RS er arbejdsløsheden ca.40%57. I marts 2000 var gennemsnitsmånedslønnen 399 KM i Føderationen og 291 KM iRS58. For dette beløb kan en borger i Føderationen fx købe 52 kg smør, mens en borger iRS kan købe 26,6 kg smør.

2.5.8. Finanser.Umiddelbart efter krigen var BiH opdelt i tre økonomiske zoner med hver deres valuta.Efter internationalt pres blev der i 1997 oprettet en centralbank, hvorefter der i 1998 blevindført en enhedsvaluta for BiH benævnt "Konvertibilna Marka" (KM). Denne er fastsat tilsamme værdi som den tyske D-mark. I 1999 var inflationen i BiH -0,3 % i Føderationen og14,1% i RS59.Bankvæsenet i BiH er karakteriseret ved en række små, privatejede og solvente bankersamt et antal større statsejede banker med økonomiske problemer60. Herudover eksistererder et antal "betalingsbureauer", som primært er under kontrol af de nationalistiskepartier61. Den finansielle sektor undergår en privatiseringsproces under kontrol af DenHøje Repræsentant.

53 Country Report s. 10.54 1997 tal fra EIU. Country Profile s. 17.55 Country Report s. 6.56 Country Profile s. 27.57 The World Bank Homepage.58 Country Report s. 25.59 Country Report s. 6.60 Country Profile s. 26.61 UM landefakta.

14

2.6. DEN MILITÆRE FAKTOR62

2.6.1. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau .63

De militære styrker i BiH har rødder i de etnisk sammensatte enheder, som bekæmpedehinanden under krigen. Den centrale administration i BiH er således ikke i besiddelse af etselvstændigt forsvar. Derimod råder hver entitet over sine egne væbnede styrker. For såvidt angår Føderationen, er dennes væbnede styrker yderligere splittet op i en muslimskdel og en bosnisk-kroatisk del.

2.6.2. Størrelse og organisation.Føderationens stående væbnede styrker (VF) er på 56.000 mand. Af disse tilhører 41.000mand (3 korps) den bosnisk-muslimske hær (ABiH), mens resten (1 korps) er fra denbosnisk-kroatiske hær (HVO). RS styrker (VRS) er på i alt 20-25.000 mand (4 korps)64.Størrelsen og udrustningen af de forskellige styrker er fastlagt ved en våbenkontrolaftaleindgået i Firenze i 199665.

2.6.3. Uddannelsesmæssige, materielmæssige og logistiske forhold.USA sponsorerer et uddannelsesprogram med henblik på at træne og udruste VF. Måleter at gøre VF i stand til at forsvare eget territorium. Programmet involverer bl.a. levering af45 M-60A kampvogne samt 80 M113A2 PMV66. ABiH og HVO enheder samtrænes påkorpsniveau. Træning på brigadeniveau og derunder udføres ikke multietnisk. Programmethar flere gange været suspenderet fra amerikansk side.VRS enheder anvender stadig primært ældre materiel fra den tidligere jugoslaviske hær.Uddannelsesniveauet er generelt lavt. USA har dog for nylig tilbudt VRS at deltage i ettrænings- og uddannelsesprogram67.

2.6.4. Udenlandske styrker i BiH.Som følge af Dayton-aftalen er der indsat en NATO-ledet stabiliseringsstyrke i landet(SFOR)68. Styrken er flere gange blevet reduceret i størrelse og består p.t. af ca. 20.000tropper.SFOR har bl.a. medvirket til arrestation af flere personer, som er mistænkt forkrigsforbrydelser i f.m. med krigene i BiH.

62 Hvor andet ikke er opgivet er oplysningerne hentet fra Jane's Sentinel s. 92-112.63 Af bilag 5 fremgår en oversigt over kommandoforholdene over de forskellige væbnede styrker i BiH.64 Som det ses, varierer størrelsen af korps mellem entiteterne.65 Jane's Sentinel s. 65.66 PMV= Pansret Mandskabs Vogn.67 Jane's Sentinel s. 65.68 SFOR primære opgaver er at afskrække/forhindre en genopblussen af fjendtligheder eller nye trusler modfreden; at bidrage til et klima, hvor fredsprocessen kan fortsætte; at yde særlig støtte til civile organisationer.(NATO, SFOR Homepage s. 2. (egen oversættelse)).

15

2.7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR

2.7.1. Nationale interesser og målsætning.Det er svært at identificere en fælles "bosnisk" interesse og målsætning. De bosniskeserbere ønsker i stor udstrækning en tættere tilknytning til Serbien, de bosniske kroaterønsker en tættere tilknytning til Kroatien, mens de bosniske muslimer ønsker en stærktselvstændig muslimsk stat. Dayton-aftalen opretter BiH som en stat, der bekender sig tildemokrati, menneskerettigheder og markedsøkonomi.

2.7.2. Regering og administration69.BiH centrale institutioner omfatter et tredelt præsidentskab med en bosniak, en bosniskserber og en bosnisk kroat som medlemmer. Dette præsidentskab udpeger et multietniskministerråd. Parlamentet har to kamre, Repræsentanternes Hus og Folkenes Hus. De treetniske grupper er repræsenteret på lige fod i størstedelen af de centrale politiskeinstitutioner, hvor de ligeledes er i besiddelse af vetorettigheder. De centrale institutionerhar begrænsede kompetencer og er hovedsagelig ansvarlig for udenrigspolitik, told ogudenrigshandel samt finanspolitik. Hver enhed har herudover sin egen lovgivendeforsamling og præsident samt en udstrakt grad af autonomi.Ved Dayton-aftalen oprettedes Den Høje Repræsentants embede med mandat til omgøreenhver beslutning, som vurderes at hindre eller sinke implementeringen af Dayton-aftalen.Denne ret har Den Høje Repræsentant anvendt adskillige gange, idet han bl.a. har afsatselv meget højtstående politikere og embedsmænd70.Efter Brcko-afgørelsen styres byen nu af et multietnisk råd under direkte tilsyn af Den HøjeRepræsentant.

2.7.3. Politiske partier og interessegrupper71.De fleste politiske partier relaterer sig til de forskellige etniske grupper i BiH. Siden 1995har de nationalistiske partier vundet en stor del af stemmerne ved de forskellige valg. Vedparlamentsvalget i 1998 viste der sig dog en øget støtte til ikke-etnisk baserede partier72.Denne tendens fortsatte ved lokalvalgene i april 2000. Ved parlamentsvalgene i november2000 blev de nationalistiske partier dog igen de største partier73.

2.7.4. Krigsforbrydelser.Efter krigene i det tidl. Jugoslavien blev der nedsat en særlig krigsforbryderdomstol i Haag.Jf. Dayton-aftalen er alle parter forpligtet til at udlevere mistænkte til denne domstol, menparterne har vist sig meget lidt villige til at udlevere mistænkte af egen etnicitet. SFOR harendvidere mandat til at arrestere krigsforbrydermistænkte. De arresteredes politiske lederehar ofte protesteret kraftigt mod arrestationerne. I august 1999 blev denøverstkommanderende for RS væbnede styrker anholdt74. Ligeledes blev den tidligereparlamentsformand i RS, og medlem af BiH præsidium, arresteret for krigsforbrydelser i

69 Baseret på UM Landefakta.70 Jane's Sentinel s. 62.71 I bilag 6 er vedlagt en oversigt over de væsentligste partier i BiH.72 Country Profile s. 11.73 Valgresultater vedlagt i bilag 6.74 Jane’s Sentinel s. 92.

16

januar 200075. Ingen af disse anholdelser medførte dog uroligheder eller størrediplomatiske kriser76.

2.8. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR.

2.8.1. Forholdet til Jugoslavien.RS har tætte historiske, etniske og økonomiske bånd til den serbiske del af Jugoslavien77.Som resultat heraf er forholdet mellem Jugoslavien og Føderationen anspændt.Som følge af det jugoslaviske parlamentsvalg i oktober 2000 blev den krigsforbydersigtedeSlobodan Milosovic afsat til fordel for Vojislav Kostunica. Kostonica besøgte, som denførste jugoslaviske statsleder siden BiH uafhængighed, Sarajevo i oktober 2000.

2.8.2. Forholdet til Kroatien.Kroatien har tætte bånd til de bosniske kroater og ydede kraftig støtte til disse underkrigen. Kroatien har været beskyldt for at støtte de bosnisk-kroatiske dele af Føderationenved hjælp af skjulte og illegale midler. Efter parlamentsvalget i Kroatien i januar 2000, harden nyvalgte, mere moderate administration i landet dog lovet udelukkende at støtte debosniske kroater via de officielle kanaler.

2.8.3. Forholdet til andre lande og internationale organisationer.Ved Dayton-aftalen blev internationale organisationer pålagt en række opgaver i f.m.rekonstrueringen af BiH. Bl.a. blev NATO blev bedt om at opstille enimplementeringsstyrke78. Endvidere blev Den Høje Repræsentants embede oprettet medbeføjelser til at omstøde enhver lovgivende eller administrativ beslutning.Den 30. juli 1999 underskrev BiH, sammen med ca. 40 andre lande, en af EU initieretstabilitetspagt for Balkanområdet. Hensigten med pagten er at skaffe økonomisk ogpolitisk stabilitet i regionen.

75 Jane’s Sentinel s. 61.76 Dayton-aftalen indeholder en klausul, der nægter personer, som enten afsoner straf for krigsforbrydelser,eller som nægter at foretræde for Krigsforbryderdomstolen, at kandidere til eller besidde offentlige funktioneri BiH.77 Efter Kosovokrigen i foråret 1999 flygtede mennesker fra Kosovo og Serbien til BiH og en stor del af disseflygtninge er endnu ikke returneret til deres hjemland.78 Implementeringsstyrken IFOR blev senere omdannet til Stabiliseringsstyrken (SFOR). Se endvidere pkt.2.6.5.

17

3. ANALYSE

3.1. DEN HISTORISKE FAKTOROpbruddet af det tidligere Jugoslavien medførte, at BiH inden for meget kort tid gik fra atvære en delstat i Jugoslavien til at være en selvstændig stat. De bosniske kroaters ogserberes ønske om at blive indlemmet i deres respektive modernationer medførte dog enhurtig eskalering af konflikterne mellem befolkningsgrupperne i landet, da bosniakkernestod alene med ønsket om en stærk bosnisk stat. Det vurderes, at disse konflikter mellembefolkningsgrupperne har hvilet latent i de forskellige befolkningsgrupper underkommunismen. Ved selvstændigheden øjnede de forskellige etniske grupper mulighed forat skabe deres ønskesamfund, men desværre var der ikke plads nok i BiH til en realiseringaf alle tre gruppers ønsker. Derfor brød krigen ud, og krigens grusomhed kan til dels sessom et ønske fra de krigsførende parter om at rense områder for andre etniske grupper.Som det ses under de øvrige faktorer, er BiH stadig stærkt påvirket af krigen, og detvurderes, at grusomhederne under krigen, herunder specielt de etniske udrensninger,også på lang sigt vil være en kilde til intern uro i BiH. Det vurderes derfor, at den historiskefaktor er destabiliserende for BiH.

3.2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTORBiH placering mellem Kroatien og Jugoslavien medfører, at disse to lande har envæsentlig indflydelse på til- og afgangsveje fra BiH. Dette understreges af BiH kortekyststrækning samt manglende havnefaciliteter ved Middelhavet. BiH vurderes derfor atvære afhængig af et godt forhold til minimum et af sine nabolande.Brcko er valgt som nøgleområde, idet byen udgør en flaskehals mellem de to dele af RS.Såfremt Brcko kom under kontrol af styrker fjendtlige mod RS, vurderes det, at RS vil fåstore problemer med at holde forbindelse mellem de to dele af RS. Derfor vurderesafgørelsen om Brcko at være destabiliserende. RS har ikke accepteret løsningen, men serden indtil videre som et fait d'accomplit.BiH placering mindre end 150 km fra Italien vurderes at være stabiliserende, idet EU ogNATO sandsynligvis fortsat vil føle sig forpligtiget til at gribe ind ved genopblussen afstridigheder i landet, også efter en evt. tilbagetrækning af SFOR.Den fysisk-geografiske faktor vurderes samlet at være svagt destabiliserende pga.naboskabet med Kroatien og Jugoslavien.

3.3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTORBiH infrastruktur er svag pga. krigens ødelæggelser. Genopbygningen af en velfungerendeinfrastruktur vurderes at være af afgørende betydning for etablering af et levedygtigtsamfund. Problemer med at forbinde jernbanenettene mellem entiteterne ses som et tegnpå manglende integration. Genoptagelsen af busdrift mellem entiteterne ses som etpositivt tegn, men det vurderes, at trafikken kun langsomt vil stige, da kundegrundlaget vilvære begrænset pga. frygt for repressalier fra andre etniske grupper. Udbygningen aftelekommunikationssektoren vil være en stabiliserende faktor, idet kommunikation mellemdelte familier muliggøres. En sådan udbygning vurderes dog at være afhængig afudenlandske investeringer, da BiH økonomi p.t. ikke ses at have kapacitet til sådanneudbygninger. Det lave antal internetservere kombineret med flugt af en stor del af denbedst uddannede del af befolkningen anses som hindrende for udvikling af deninformationsteknologiske struktur i landet.

18

Overordnet anses den kommunikationsmæssige faktor hverken at være stabiliserendeeller destabiliserende.

3.4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTORKrigens grusomhed medførte, at skellet mellem befolkningsgrupper blev så dybe, atfredelig sameksistens ikke var mulig. Derfor blev den segmentering af befolkningen, somblev indledt ved de etniske udrensninger under krigene, forstærket, således at BiH defacto er opdelt i etnisk homogene områder.Tredelingen af landet giver sig udslag indenfor stort set alle områder af samfundslivet.Trods det fælles sprog gør anvendelsen af forskellige alfabeter på fx nummerplader detmuligt umiddelbart at identificere folks etniske herkomst, hvilket igen kan føre tilchikanerier . Dette medfører, at opbygningen af en fælles bosnisk identitet ikke tilskyndes.Ligeledes opfordrer det delte uddannelsessystem til etnisk separation ved anvendelse afforskellige undervisningsmaterialer. Den Høje Repræsentants initiativer om integreredeundervisningsplaner kan sandsynligvis implementeres i de større byer, men det vurderes,at Den Høje Repræsentants mulighed for kontrol (og dermed reelt sandsynlighed forsucces) på landet er vanskelig. Problemerne kan forstærkes yderligere ved opbygningenaf flere religiøse skoler, da disse sandsynligvis vil stå for en stærkere etnisk nationalistisklinie end tilsvarende verdslige skoler. Det høje antal af befolkningen, som ønsker at forladelandet, ses at være stærkt destabiliserende, idet det primært vil være de veluddannede,som vil få mulighed for at få beskæftigelse i udlandet.Sundhedsvæsenets opdeling mellem de tre etniske grupper reducerer muligheden for atopnå stordriftsfordele, hvilket igen reducerer effektiviteten. Endvidere er det usikkert,hvorvidt det flygtede sygehuspersonale ønsker at vende tilbage til BiH, da deres mulighedfor arbejde i Vesten er bedre end for øvrige bosniske flygtninge. Sundhedsvæsenetsafhængighed af internationale organisationers assistance betyder, at en evt.tilbagetrækning af disse organisationer vil have alvorlige konsekvenser forsundhedstilstanden hos befolkningen.Manglen på pålidelige data, for så vidt angår den geografiske fordeling af befolkningen,kan forklares som en frygt for, at status quo gøres til den officielle fremtidige fordeling.Dette er specielt aktuelt i f.m. returnering af flygtninge til deres oprindelige bopæle, idet denye ejere af ejendomme naturligvis ønsker at beholde deres krigsbytte. Såfremt Dayton-aftalens ordlyd, om at alle skal kunne returnere til deres oprindelige bopæl, skal realiseres,vil dette indebære, at de forskellige befolkningsgrupper skal kunne leve sammen som førkrigen. Det vurderes, at netop denne returneringsproblematik vil være særligtdestabiliserende, da ca. 25% af befolkningen er fordrevet fra deres oprindelige hjem.Overordnet vurderes den sociologiske faktor at være stærkt destabiliserende.

3.5. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTORDen økonomiske situation i BiH er stadig dårlig, idet der dog de seneste år er sket enforbedring af forholdene. Den store stigning i BNP i perioden 1995-1999 vurderes at skulletages med forbehold. Dels er stigningen de første år sket på baggrund af meget småabsolutte tal, dels er en stor del af stigningen et resultat af økonomisk hjælp fra Vesten.Størrelsen af den økonomiske hjælp andrager i perioden 1996-1999 over 1/3 af detakkumulerede BNP i perioden. Det vurderes derfor, at BiH økonomiske vækst er særdelesafhængig af økonomisk tilskud fra det internationale samfund. Den stigende eksport,sammenholdt med den konstante import i perioden 1997-1999, ses dog som et positivttegn. Diskrepansen i import/eksport tal fra Kroatien indikerer, at der er en udbredtskyggeøkonomi mellem Føderationen og Kroatien. Tilsvarende tal har ikke været

19

tilgængelige for RS og Jugoslavien, men henset til den generelt lavere levestandard i RSog Jugoslaviens isolation overfor den øvrige omverden, er det sandsynligt, at dereksisterer en tilsvarende skyggeøkonomi mellem RS og Jugoslavien.Stigningen i den offentlige administration vurderes bl.a. at skyldes den kompliceredeparlamentariske struktur med flere parlamenter, kantoner o.lign. Såfremt denne stigningfortsætter, må det forventes, at det internationale samfund vil gribe ind og kræve eneffektivisering af den offentlige sektor til gengæld for fortsat økonomisk bistand.Det vurderes, at BiH har et stort energiproduktionspotentiale, da en genetablering aflandets tidligere hydroelektriske kapacitet vil kunne give landet en høj grad afselvforsyning. Manglen på raffinaderier i Føderationen betyder dog, at importeredeolieprodukter skal være færdigbehandlede, såfremt Føderationen ikke ønsker at væreafhængig af RS raffineringskapacitet.Mineralproduktionen kan forventes at ville tiltrække kapital til BiH. Denne kapital vilsandsynligvis primært tilfalde Føderationen grundet dennes større produktionsapparat ogmere venlige indstilling overfor specielt vestlige investorer.Med de mere moderate kræfters overtagelse af magten i henholdsvis Kroatien ogJugoslavien må det forventes, at disse lande igen vil være vigtigste handelspartnere forBiH. Dette gælder specielt efter den nationalistiske fremgang ved de bosniskeparlamentsvalg i november 2000, da nationalister må forudses at favorisere respektivemodernationer.Arbejdsløsheden ses at være destabiliserende, da mangel på arbejde og deraf følgendemateriel og social velstand vurderes at fremme nationalistiske holdninger."Smørindekset" viser, at reallønnen er næsten dobbelt så stor i Føderationen som i RS,idet købekraften dog kun er 50% større. Dette vurderes ligeledes at væredestabiliserende, idet mulighed for velstand derfor langt fra er ens i de to entiteter.Privatisering af den finansielle sektor ses som en stabiliserende faktor, da etvelfungerende bankvæsen vurderes at være en fordel i f.m. tiltrækning af udenlandskeinvestorer.Samlet anses den økonomiske faktor at være destabiliserende, da velstanden vurderes atvære skævt fordelt, hvilket fremmer modsætningsforholdet mellem de forskellige etniskegrupper.

3.6. DEN MILITÆRE FAKTORBiH vurderes ikke at være i besiddelse af et aktivt militærstrategisk potentiale. Opdelingenaf militæret mellem de tre etniske grupper kombineret med tilstedeværelsen af SFORmedfører, at BiH evne til at anvende militære styrker mod andre lande er særdelesbegrænset. Ligeledes vurderes det ikke sandsynligt, at militære enheder kan blive anvendtinternt, så længe SFOR er i BiH. Den amerikanske støtte til VF ses primært som et forsøgpå at afbalancere den militært stærkere VRS, som har overtaget en større del af personelog materiel fra den tidligere jugoslaviske forbundshær. Sekundært ses hjælpen at væresvagt stabiliserende, fordi bosniakkerne og de bosniske kroater tvinges til samarbejde.USA's tilbud til VRS om militær støtte ses som et tegn på, at USA ikke ønsker, at en afparterne skal opnå en så fordelagtig position, at aggression vil fremstå som en option.Reduktion af SFOR størrelse har indtil videre ikke medført øgede provokationer. Enyderligere nedskalering af SFOR styrke vil dog kunne medføre en øget destabiliserendeaktivitet fra de etniske militære enheder.Den militære faktor vurderes at være svagt stabiliserende, da anvendelse af militærestyrker såvel internt som eksternt ikke vurderes umiddelbart sandsynlig.

20

3.7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTORDen indenrigspolitiske situation præges af, at de nationalistiske partier har et fast greb omdet politiske og administrative apparat. Parlamentsvalgene i november 2000 bekræfterdette, da de etniske, nationalistiske partier gik stærkt frem i begge entiteter. Dettemedfører, at samarbejdet om opbygningen af en multietnisk, demokratisk stat går trægt.Bosniske serbere og bosniske kroater konsoliderer sig i hver deres del af BiH, mensbosniakkerne ønsker stærke fælles institutioner. Disse modstridende interesserkombineret med muligheden for at nedlægge veto mod beslutninger, der angår en etniskgruppes "vitale interesse", resulterer alt for ofte i handlingslammelse.Afgørelsen af Brcko's fremtid må ses som et nederlag for RS, idet RS dermed afgiverterritorium samt – måske endnu vigtigere – mere eller mindre bliver geografisk opdelt i tozoner uden direkte forbindelse. Ved en evt. genopblussen af krigshandlinger vil en sådanopdeling være kritisk for RS. Derfor vurderes Brcko fortsat at være et alvorligt problem forBiH integration.De enkelte befolkningsgrupper ønsker, at de andre gruppers krigsforbrydere skaldømmes, hvorimod egne krigsforbrydere ofte anses som krigshelte. Henset til karakterenaf grusomhederne under krigen vurderes det på kort sigt ikke muligt at gennemføre engenerel amnesti, hvorfor krigsforbryderproblematikken stadig vurderes at være stærktdestabiliserende. Manglen på voldsomme reaktioner ved anholdelse af højtståendepersoner fra RS ses dog som et positivt tegnDen eksisterende forfatning, som er påtvunget BiH befolkning ved Dayton-aftalen, ses atvære destabiliserende, da det vurderes, at ingen af parterne ønsker det multietniskesamfund, som aftalen docerer. De bosniske kroater og serbere vurderes at ønske hverderes stat (evt. under respektive moderlande), mens bosniakkerne vurderes at ønskekontrol over hele BiH. Samlet vurderes den indenrigspolitiske faktor derfor at væredestabiliserende.

3.8. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR.Pga. BiH de facto opdeling i to entiteter med tre befolkningsgrupper ses landetskapabilitetet som selvstændig udenrigspolitisk aktør at være særdeles begrænset. Det kansåledes diskuteres, hvorvidt BiH lever op til definitionen af en stat, som angivet iindledningen, idet Den Høje Repræsentants magtbeføjelser i landet fjerner landetsmulighed for at agere selvstændigt som udenrigspolitisk aktør. Man kan bedstsammenligne landet med et internationalt protektorat.Selvom centraladministrationen officielt er ansvarlig for landets relationer til andre nationerog organisationer, vurderes disse i realiteten at blive varetaget af entiteterne. Dette prægerspecielt forholdet til Kroatien og Jugoslavien.Den Høje Repræsentants mulighed for at omgøre beslutninger truffet af de forskelligeparlamentariske fora, samt hans mulighed for afsættelse af politiske ledere vurderes påkort sigt at have en stabiliserende effekt på den indenrigspolitiske proces i BiH, idet stærkenationalistiske ledere kan blive afsat. Den Høje Repræsentants magtbase styrkesyderligere ved tilstedeværelsen af SFOR. På længere sigt vurderes der dog at være enrisiko for, at befolkningen i BiH vil føle sig koloniseret og under administration af detinternationale samfund.I kraft af deres underskrivelse af Dayton-aftalen har Kroatien og Jugoslavien et formeltmedansvar for fredsprocessen i BiH. Det vurderes derfor svagt stabiliserende, at disselande tilsyneladende har fået mere moderate ledere. Den forbeholdne vurdering skyldes,at der endnu ikke er klare tegn på, dels hvilken udenrigspolitik Jugoslavien vil føre underKostunica, dels hvor stabilt styret vil være.

21

Kroatiens mere moderate ledelse vurderes at ville nedtrappe støtten til de bosniskekroatere for at opnå goodwill fra vesten. Dette vurderes på sigt at medføre en nedtoning afde bosniske kroaters krav om integrering af bosnisk-kroatiske områder i Kroatien.Kostunicas besøg i Sarajevo ses som et positivt tegn, men det er endnu for tidligt atvurdere, hvorvidt Jugoslaviens holdning overfor BiH vil ændre sig signifikant. Det er dogsvært at forestille sig, at Jugoslaviens forhold til vesten vil kunne blive dårligere end underMilosovic. En genintegrering af Jugoslavien i det internationale samfund vurderes atsvække de mest nationalistiske bosniske serbere, da prisen for genintegreringsandsynligvis vil være en nedtoning af serbisk nationalisme, herunder også i BiH.Stabilitetspagten ses som et incitament til BiH, der giver landet en forhåbning om etfremtidigt medlemsskab af EU79.Samlet vurderes der ikke at være nogen ekstern trussel mod BiH, så længe SFOR errepræsenteret i landet med en robust styrke. BiH evne til at agere udenrigspolitiskvurderes at være begrænset henset til manglen på konsensus mellem de etniskebefolkningsgrupper for så vidt angår fastlæggelse af BiH udenrigspolitiske mål.Samlet vurderes den udenrigspolitiske faktor at være stabiliserende.

3.9. SAMMENFATTENDE KONKLUSION.BiH er p.t. de facto et protektorat underlagt det internationale samfund. Derfor er landetsevne til at handle såvel indenrigs- som udenrigspolitisk særdeles begrænset. Det ertvivlsomt, hvorvidt BiH forskellige regeringsinstanser reelt ønsker at føre enudenrigspolitik, så længe de etniske modsætninger er så dominerende. BiH er endvidere ien situation, hvor vigtige, såvel eksterne som interne, forhold ændrer sig særdeles hurtigt.Systemskifterne i Kroatien og Jugoslavien betyder, at den udenrigspolitiske situation ervæsentlig anderledes end for blot ét år siden. Det vurderes, at specielt udviklingen iJugoslavien efter Milosovic detronisering kan få betydning for en mindre nationalistiskselvopfattelse hos de bosniske serbere. Ligeledes forventes den kroatiske støtte tilbosniske kroaters ønske om en selvstændig entitet at blive mindsket.På trods heraf vurderes den sociologiske faktor stadig at være den største trussel mod BiHsikkerhedsmæssige stabilitet. Af analyserne af de forskellige faktorer fremgår det tydeligt,hvordan udviklingen af disse faktorer kan relateres til konflikterne mellem de forskelligeetniske grupper. Det vurderes, at hadet og mistroen mellem de forskelligebefolkningsgrupper stadig er stort, hvilket specielt ses i problemerne med genplacering afflygtninge til deres oprindelige bopæl. Parlamentsvalgene i november 2000 underbyggerdenne vurdering. Dayton-aftalens vision om et multietnisk samfund stemmer meget lidtoverens med den virkelighed, som udspringer af aftalen; nemlig et land opdelt efter etniskelinier. Dilemmaet ses tydeligst i returneringsproblematikken, hvor folk bliver bedt om atflytte tilbage til deres tidligere hjem på trods af, at det nu er en anden etnisk gruppe, somsidder på magten i området.Krigsforbryderproblematikken vurderes at være et problem også på langt sigt. Denmanglende vilje hos entiteterne til at udlevere mistænkte kan ikke opvejes af SFORindsats i jagten på krigsforbrydere, specielt da reduktionen af SFOR sandsynligvismedfører en reduktion af styrkens aktiviteter.Det vurderes, at den vigtigste stabiliserende faktor er den massive internationaletilstedeværelse i landet. Tilstedeværelsen af Den Høje Repræsentant og dennes udvidedebeføjelser muliggør beslutningstagen og udvikling indenfor områder, hvor de forskellige

79 Jf. Seniorforsker Lykke Friis vurderes dette dog ikke sandsynligt i de første10 år. Briefing på FAK oktober2000.

22

etniske grupper er fundamentalt uenige. Den Høje Repræsentants ret til at fjernenationalistiske og krigsforbrydermistænkte ledere fra tillidsposter på alle sider vurderes athave bidraget til demokratiseringsprocessen i landet. Ligeledes medfører tilstedeværelsenaf en troværdig fredsbevarende militær styrke, at de forskellige militære styrker i landeteffektivt hindres i at gennemføre offensive operationer. Sidst, men ikke mindst, erinternationale investeringer i BiH en nødvendig parameter i f.m. den økonomiskegenopretning af landet. Det forventes, at disse investeringer kun vil fortsætte, såfremtinvestorerne i kraft af den internationale tilstedeværelse i landet føler sig sikre på landetsfremtidige stabilitet.

23

4. VURDERINGMed henblik på at foretage en vurdering af BiH fremtidige sikkerhedspolitiske mulighederopstilles to scenarier for den fremtidige udvikling i BiH.

4.1. PRÆMISSERBiH fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder vurderes ud fra analysen at være afhængigeaf dels forholdet mellem de forskellige etniske befolkningsgrupper, dels det internationalesamfunds tilstedeværelse i landet med deraf følgende mulighed for økonomisk og socialvækst. Perspektiveringen tager derfor udgangspunkt i disse problemstillinger.Den etniske sammensætning af befolkningen er indenfor en overskuelig årrække ikke envariabel. Der skal derfor tages udgangspunkt i den nuværende befolkningsfordeling, hvor35% er bosniske serbere, 20% er bosniske kroatere og 45% er bosniakker. Grupperne harefter krigen gradvist udbygget deres samarbejde på mange områder, men det vurderes, atforbedringen er sket på en kunstig baggrund, idet de forskellige nationer ikke reelt erintegreret i en stat, men via Dayton-aftalen tvunget til at leve sammen. Valgresultaterne fraparlamentsvalgene i november 2000 viser, at den begyndende tilslutning til de moderatemultietniske partier igen er faldet til fordel for de nationalistiske partier.Forholdene til Kroatien og Jugoslavien kan endvidere have en indflydelse på de respektivebefolkningsgrupper i BiH, hvorfor inddragelse af disse landes interesser er relevante.EU har ved indgåelse af stabilitetspagten givet Balkan-landene et incitament til at fremmedemokratisering fremfor nationalisme. Stabilitetspagten vurderes at have to væsentligeperspektiver for disse lande.For det første vil den massive økonomiske støtte repræsentere en tiltrængtsaltvandsindsprøjtning til de økonomisk kriseramte lande. Støtten vil bl.a. kunne finansiereen række af de kostbare infrastrukturprojekter, som BiH (og dermed sandsynligvis også deandre lande) har så hårdt brug for.For det andet er der på langt sigt en mulighed for, at Balkan-landene kan opnåmedlemsskab af EU. Med dette vil indirekte følge en sikkerhedspolitisk garanti, somtidligere har virket utopisk på de krigsplagede lande. Det må derfor virke særdelesattraktivt for Balkan-landene, at der nu åbnes mulighed for et sådant medlemsskab. Menet medlemsskab vil også kræve, at landene opfylder EU's krav om menneskerettigheder,social og økonomisk formåen og ikke mindst respekt for nabolandenes suverænitet80.Dette vil for Kroatien og Jugoslaviens vedkommende betyde, at støtte til deresnationalistiske etniske fæller i BiH ikke vil være acceptabel for EU.Fraværet af en sådan støtte vurderes dog ikke at kunne forhindre nationalistiske kræfter iBiH i at øve indflydelse på udviklingen i BiH. De 950.000 internt fordrevne flygtninge vilvære en stærkt destabiliserende faktor. Disse mennesker vil, med deres minder om tortur,voldtægter og summariske drab, stadig hade de andre befolkningsgrupper, så længe delever, og muligvis endda videreføre dette had til deres børn.Problematikken er ikke ulig palæstinakonflikten, hvor jøder og arabere, mere end 50 årefter den første palæstinakrig, stadig hader hinanden. Bl.a. på denne baggrund vurderesdet, at BiH befolkning ikke vil være i stand til at leve fredeligt sammen, medmindre enekstern faktor motiverer dem hertil.Denne eksterne faktor vurderes at være det internationale samfunds tilstedeværelse ilandet.

80 Københavnererklæringens konvergenskriterier.

24

Derfor opstilles scenarierne med baggrund i det internationale samfunds tilstedeværelse ilandet.

4.2. SCENARIO 1. DET INTERNATIONALE SAMFUND FASTHOLDER SINNUVÆRENDE TILSTEDEVÆRELSE I BIH.Tilstedeværelsen af det internationale samfund vil sandsynligvis betyde en fortsættelse afden positive udvikling, som BiH har oplevet de seneste år. De nationalistiske fløje vil medtiden miste indflydelse, da de bosniske kroater og de bosniske serbere ikke har densamme støtte som tidligere fra henholdsvis Kroatien og Jugoslavien. Dette vilsandsynligvis medføre et mere moderat politisk klima, hvor fokus vil blive rettet mod engenopbygning af landet. Et mere moderat politisk klima, kombineret med en udstraktsikkerhedsgaranti i form af en troværdig fredsbevarende militær styrke, vil gøre BiH til etmere attraktivt land at investere i for udenlandske investorer. Disse investeringer vil kunneøge levestandarden i landet, dog under forudsætning af, at gennemførte politiske reformertilsikrer en etnisk ligelig fordeling af den fremtidige velstand. En etnisk ligelig fordeling afvelstandsforbedringen vil på sigt kunne medføre en større fokusering på vestligevelfærdsproblemer (fx uddannelse, karriere og socialisering) og dermed mindskeincitamentet til vold og øvrige destabiliserende handlinger. En sådan udvikling vil på sigtligeledes aspirere til EU medlemsskab, som samtidig vil give en væsentligsikkerhedsgaranti. På grund af det stærke had mellem de forskellige etniske gruppervurderes det dog, at denne udvikling har meget lange udsigter, og at en massivtilstedeværelse af det internationale samfund vil være nødvendig i en periode, somoverstiger perspektivet for denne vurdering (ca. 5 år).

4.3. SCENARIO 2. DET INTERNATIONALE SAMFUND TRÆKKER SIG UD AF BIH.Der vil opstå et økonomisk og militært vakuum ikke uligt det, som opstod ved Jugoslaviensopløsning. Set fra et konstruktivistisk nationalistisk perspektiv vil dette kunne medføre enopblussen af nationalisme. Herefter vil de etniske grupper kræve tilbagelevering af deområder og de værdier, som de mener, er deres. Da dette, efter al sandsynlighed, ikke vilkunne ske med fredelige midler, vil kamphandlinger mellem parterne blive genoptaget.Men parterne vil være bevidst om, at det sandsynligvis kun vil være et spørgsmål om tid,før mediernes omtale af kampene vil medføre, at det internationale samfund griber indigen. Da erfaringerne fra Dayton viste, at status quo ved opstart af forhandlinger kan liggetil grund for en fremtidig ny opdeling af landet, vil parterne være opsatte på hurtigt aterobre så store områder som muligt. Dette vil medføre intense og blodige kamphandlinger,som igen vil give næring til hadet mellem befolkningsgrupperne. Disse kamphandlinger vilendvidere ødelægge den eksisterende, beskedne infrastruktur og det økonomiskeproduktionsapparat, som eksisterer i dag. BiH vil dermed blive sat endnu længere tilbage,end landet er i dag. Herefter skal en ny genopbygningsproces etableres med dertilhørende menneskelige og økonomiske omkostninger.En variant af dette scenario vil være en aftale mellem Kroatien, Jugoslavien og debosniske kroatere og serbere om at dele BiH mellem Jugoslavien og Kroatien. Dennesituation vil efterlade ca. 1,5 mio. bosniakker uden et hjemland.

4.4. KONKLUSION.Det internationale samfunds involvering i BiH har kostet adskillige milliarder kroner, samten stor del prestigetab ved massakrerne i de af FN udråbte "sikre zoner". Det vurderesderfor, at det internationale samfund for enhver pris vil undgå en genoptagelse afkamphandlinger i BiH. Det internationale samfund vurderes såvel på systemniveauet som

25

på regionalniveauet at have interesse i stabilitet i BiH. På aktørniveauet vurderes såvelJugoslavien som Kroatien at have interesse i et stabilt BiH, idet dette vil fremme landenesmulighed for at få del i stabilitetspagtens økonomiske fordele og på sigt opnåmedlemsskab af EU. Derfor vurderes begge varianter af scenario 2 som værende mindresandsynlige inden for tidshorisonten af denne vurdering.Det vurderes, at det internationale samfund vil være overbevist om befolkningensmanglende evne og vilje til fredelig sameksistens. Derfor vil det internationale samfundopretholde en økonomisk og militær tilstedeværelse i landet. Det vurderes derfor, atscenario 1 vil repræsentere den mest sandsynlige udvikling i BiH.

Tillæg til den strategiske områdestudie Bosnien - Hercegovina.

BIBLIOGRAFI

1. PRIMÆRE KILDERNedennævnte kilder er anvendt i f.m. indhentning af oplysninger til den redegørende del afnærværende studie.Kilderne vurderes i tilfredsstillende omfang at bidrage med faktuelle og relevante data.Henset til kildernes uafhængighed af interne aktører i BiH vurderes objektiviteten ligeledesat være tilfredsstillende.Ved angivelse af internetsider er der i parentes anført, hvilken dato kilden er fundet oganvendt.

• EIU Country Report Bosnia and Herzegovina 2000 (Country Report).The Economist Intelligence Unit Limited, 2000.

• EIU Country Profile Bosnia and Herzegovina 1999-2000 (Country Profile)The Economist Intelligence Unit Limited, 1999.

• Jane's Sentinel-Balkans May-October 2000 (Jane's Sentinel).Jane's Information Group Limited, 2000.

• Udenrigsministeriets landefakta (UM Landefakta).http://www.um.dk/cgi-bin/dyn3nt/dyn3.exe?prog=show&pageid=96&land=39 (20.november 2000)

• CIA - The World Factbook 1999 – Bosnia Herzegovina (CIA Factbook).http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/bk.html (11. august 2000)

• Hans Mouritzen: At forklare international politik (Mouritzen).Jurist- og Økonomforbundet, 1999.

• Poul Ole Schultz: Internationale organisationer (Internationale organisationer).Columbus 1998

• The World Bank Group Homepage: Country Brief (The World Bank Homepage).http:// wbln0018.worldbank.org/E.../1737915b5e63fabb852567ef005274a0?OpenDocumen (2. oktober 2000)

• Karsten Duus og Erik Zinglersen: Geografistatistik 2000 (Geografistatistik 2000).Geografforlaget 2000

• NATO, SFOR Homepage (NATO, SFOR Homepage).http://www.nato.int/sfor/docu/d981116a.htm (22. august 2000)

• Office of The High Representative of Bosnia - Herzegovina (Den Høje RepræsentantsRapport):http://www.ohr.int/reports/r20000503a.htm (22. oktober 2000)

• OSCEBiH Homepage (OSCEBiH Homepage)http://www.oscebih.org/pressrelaeses/november2000/21-11-prefinal.htm (21.november 2000)

2. SEKUNDÆRE KILDEREfternævnte kilder er anvendt i f.m. indhentning af baggrundsviden vedr. emnet.• United Nations Homepage

http://www.un.org/Depts/Cartographic/map/profile/bosnia.pdf (23. november 2000)• Encyclopedia Brittannica

http://www.britannica.com/bcom/eb/article/7/0,5716,82987+2+80812,00.html• WHO Homepage

http://www.who.dk/hs/echp/cprofiles/bosnia%5Fand%5herzegovina.htm

• Karsten Fledelius, Fra Golfen til Kosovo.FOV 2000

• Erling Bjøl: Hvorfor krig?Gyldendal 1998

• Nationalisterne er i front i Bosnien.Berlingske Tidende, tirsdag den 14. november 2000.

• Kofi Annan: Srebrenicas fald: En vurdering.Udenrigs 1999/4.

• LTGEN Ron Adams: Progress, But Challenges Remain.NATO'S NATIONS 1/2000.

• Wolfgang Petritch: Priorities In Bosnia And Herzegovina.NATO'S NATIONS 1/2000

Bilag 2 til den strategiske områdestudie Bosnien – Hercegovina

Kort 1: Den etniske fordeling i BiH før krigen.

Kort 2: Den etniske fordeling i BiH efter Dayton-aftalen.

Kilde: Karsten Fledelius, Fra Golfen til Kosovo, (2000).

Bilag 3 til den strategiske områdestudie Bosnien - Hercegovina.

VIGTIGE BEGIVENHEDER IBOSNIEN - HERCEGOVINAS HISTORIE FØR 1990.

ÅRSTAL: BEGIVENHED:indtil 600 Området, som i dag benævnes Bosnien - Hercegovina (BiH) bebos af

illyrere.600 tallet Slaviske folkeslag bosætter sig i området1200 tallet Det ungarske kongerige regerer området.1322 Bosnieren Stjepan Kotromanic grundlægger det Kotromaniske dynasti,

som regerer i resten af 1300 tallet.1386 Ottomanerne invaderer området.1463 Efter hårde kampe bliver området en tyrkisk provins.1500-1700 Store dele af befolkningen konverterer til Islam.1700-1878 Den ottomanske indflydelse aftager gradvist, og såvel kristne som

muslimer i området gør oprør mod styret i Konstatinobel.1878 Efter Berliner-kongressen besættes og styres BiH af det østrig-ungarske

rige, idet området officielt stadig tilhørte Tyrkiet.1908 Området annekteres af det østrig-ungarske rige. En ny forfatning deler

vælgerbefolkningen op i ortodokse kristne (red: bosniske serbere),romerskkatolske kristne (red: bosniske kroater) og muslimer (red:bosniakker).

1914 Den serbiske nationalist Gavrilo Princip myrder den østrigske tronarvingFranz Ferdinand i Sarajevo. Denne begivenhed udløste efter mangesopfattelse 1. verdenskrig.

1918 Efter 1. verdenskrig blev BiH annekteret af Serbien.1939-1945 Bosniske serbere udsættes for folkemord af kroatiske nationalister.1948 BiH indlemmes som en republik i det kommunistiske Jugoslavien.1948-1989 BiH er den fattigste og mindst udviklede republik i Jugoslavien.1989-1990 Efter det kommunistiske kollaps ruller en bølge af nationalisme over

Jugoslavien. Styret i Beograd tillader frie valg i delrepublikkerne.

Bilag 4 til den strategiske områdestudie Bosnien - Hercegovina.

UDVALGTE ØKONOMISKE NØGLETAL FOR BOSNIEN - HERCEGOVINA*.

1. Udvikling af BNP.Udviklingen i bl.a. BNP for BiH er anført i tabel 1. I tabel 2 er anført sammensætning samtanvendelsen af BNP.

Tabel 1: Udvikling i bl.a. BNP for BiH i perioden 1995 - 1999.1995 1996 1997 1998 1999a

BNP i markedspriser. (Mio. KM) b 267.568 412.463 6.367 7.244 8.059c

BNP (Mia. US$ ) 1.9 2.7 3.4 3.9 4.4c

Real vækst i BNP (%) 21.0 69.0 30.0 12.0 10.0c

Prisstigninger (inflation, gennemsnit i %)FøderationRepublika Srpska d

-4.4117.6

-24.565.9

10.82.6

5.138.2

-0.3c

14.1c

Eksport af varer (fob) f (mio. US$) 152 336 450 817 973Import af varer (fob) f (mio. US$) 1.082 1.882 2.333 2.573 2.388Vekselkurs (KM i forhold til US$) g - - - 1.76 1.83c

Tal opgjort pr. 21. juli 2000: Forudsætninger: (1 US$ = 3.19 KM);(∈ 1 = 1,96 KM).

Tabel 2: Sammensætning og anvendelse af BNP i 1998.Sammensætning af BNP 1998 % af total Anvendelse af BNP 1998 % af totalPrimære erhverv 16.0 Forbrug 100.4Industriproduktion 22.5 Investeringer 38.0Byggesektor 5.7 Eksport af varer og tjenesteydelser 35.1Servicesektor 55.8 Import af varer og tjenesteydelser -73.1Total 100.0 Total 100.0

2. Handelsrelationer.I tabel 3 er angivet fordelingen af BiH handelsrelationer med øvrige lande.

Tabel 3: BiH handelsrelationer.Eksportmarkeder 1999 % af total Fordeling af import 1999 % af totalFøderation FøderationKroatien 24.9 Kroatien 28.3Schweiz 14.7 Slovenien 16.5Italien 13.1 Tyskland -11.8Tyskland 10.8 Italien 9.0Republika Srpska Republika SrpskaJugoslavien (Serbien - Montenegro) 43.2 Jugoslavien (Serbien - Montenegro) 23.1Italien 16.6 Slovenien 11.1Tyskland 4.7 Italien 9.6Slovenien 3.2 Ungarn 7.6

* Baseret på side 6 i EIU Country Report July 2000.a EIU overslag.b Kilde: Central Bank of Bosnia and Hercegovina (CCBiH); Tal i mio. dinarer indtil 1996.c Aktuelle tal.d Kilde: IMF. Indtil juni 1998, er tallene baseret på priser i Jugoslaviske dinarer og omregnet til D-mark. Frajuni 1999 anvendes KM baseret indeks.f IMF og myndigheders overslag.g KM introduceret i juni 1998 og fastsat ved 1 KM = 1 DM.

Bilag 6 til den strategiske områdestudie Bosnien - Hercegovina.

PARTIPOLITISK OVERSIGT VEDR. BOSNIEN - HERCEGOVINA81.

1. PARTIER I BIH.Under og umiddelbart efter krigen var de tre væsentligste partier i BiH82:• Det muslimske parti for demokratisk aktion (SDA),• Den kroatiske demokratiske union (HDZ BiH) og• Det serbiske demokratiske parti (SDS)Disse partier appellerer primært til de etniske og nationalistiske særpræg fra de trebefolkningsgrupper i landet.Efter krigen har mere moderate partier vundet større tilslutning i befolkningen:• Det multietniske socialdemokrati (SDP), som vandt lokalvalgene i Føderationen i april

2000.• Partiet for BiH (SBiH), som er et moderat muslimsk parti.• De uafhængige socialdemokrater (SNSD), som er et moderat serbisk parti.• Det demokratiske fremskridtsparti (PDP-RS), som er et nationalistisk serbisk parti, men

dog mindre nationalistisk end SDS.

2. VALGRESULTATER FRA VALG TIL PARLAMENTER DEN 11. NOVEMBER 200083.Nedenstående er angivet fordelingen af stemmer til henholdsvis det fælles bosniskeparlament og de lokale parlamenter i entiteterne.

2.1. FØDERATIONEN

PARTI % BiH fælles parlament % Føderationens lokale parlamentSDP 27,3 26,1SDA 27,1 26,8HDZ BiH 19,3 17,5SBiH 15,6 14,9

2.2. RS

PARTI % BiH fælles parlament % RS lokale parlamentSDS 39,5 36,0PDP-RS 15,3 13,0SNSD-DSP 10,7 12,2

81 Baseret på Country Report s. 11, Jane's Sentinel s. 87 og UM landefakta.82 Egen oversættelse fra engelsk.83 Forløbige tal fra OSCEBiH homepage (21. november 2000). Kun de vigtigste partier er oplyst, hvorforsammentælling ikke giver 100%.

Bilag 8 til den strategiske områdestudie Bosnien - Hercegovina.

DAYTON-AFTALEN.

1. GENERELTDayton-aftalen kom i stand efter forhandlinger i byen Dayton, USA i november 1995.Aftalen blev underskrevet i Paris, Frankrig den 14. december 1995 af præsidenterne forJugoslavien (Slobodan Milosovic), Kroatien (Franjo Tudjman) og Bosnien-Herzegovina(BIH) (Alia Itzebegovic).Nedenstående er anført en række af de vigtigste punkter i aftalen.

2. INDHOLD (UDDRAG)84

• Serbien, Kroatien og BiH respekterer hinandens suveræne lighed og lover at løseproblemer med fredelige midler.

• Der indsættes en militær NATO-ledet implementeringsstyrke med mandat fra FN.• Der oprettes en krigsforbryderdomstol.• BiH vedbliver at være én selvstændig stat, som består af to entiteter; Føderationen og

Republika Srpska.• Hovedstaden Sarajevo bliver genforenet med Føderationen og vil være åben for alle

befolkningsgrupper i landet.• Brckos fremtid afgøres ved en voldgift indenfor et år.• Flygtninge og tvangsforflyttede har stemmeret (også ved brevstemme) i deres

oprindelige hjemegn.• Flygtninge og tvangsforflyttede har ret til at vende hjem og genvinde tabt ejendom,

alternativt opnå en rimelig erstatning.• Alle personer i BiH har ret til at bevæge sig uhindret i hele landet uden at blive

chikaneret eller diskrimineret.• Der oprettes en FN politistyrke, som bl.a. skal uddanne og træne de lokale politistyrker.• Den Høje Repræsentants embede oprettes med mandat til at koordinere og muliggøre

fredsaftalen, herunder humanitær hjælp, økonomisk genopbygning, beskyttelse afmenneskerettigheder og afholdelse af frie valg.

84 Kilde: NATO Homepage (www.nato.int/ifor/gfa/gfa-summ.htm)