Stress

Luama V/ Gitte Daugaard, www.luama.dk, [email protected]

STRESS i SKOLEN

- Inspiration til hvordan alle skolens parter kan bidrage til at forebygge

stress i hverdagen.

Nyborg Strand den 23. april 2007


Stress

• Er reaktion på at vi stilles over for krav som vi ikke oplever at have mulighed for at imødekomme. Ubalance mellem krav og ressourcer.

• Mange forskellige forhold i arbejds- og fritidslivet kan provokere stress.

• Stress er ikke en sygdom (diagnose), men vedvarende stress kan medføre fysiske og psykiske lidelser/sygdomme

• Tabuisering og placering af skyld – vanskeliggør et fornuftigt arbejde for at afhjælpe stress


Lille øvelse

Skriv på et stykke papir

• tre forhold i arbejdet der giver dig energi, og • tre forhold i arbejdet der dræner dig for energi


Redskaber og metoder til at begrænse stress og fremme overskud

• Bevidst balance mellem – krav og ressourcer

• Arbejdspladsudvikling – i hverdagen og på temadage f.eks. fokus på kommunikation

• Stress/trivselspolitik

• Supervision/coaching

• Arbejds- og livsadfærd


Balance mellem Ressourcer og kravKrav

Viden om ….

Håndtere urolige børn

Håndtere Kritiske forældre

Administrative færdigheder

Empati

Udholde støj

Samarbejde

Overblik

Ressourcer

Uddannelse

Arbejds- og livserfaring

Støtte fra kolleger

Støtte fra leder

Anerkendelse

Fysiske forhold og tekniske hjælpemidler

Livssituation og -indstilling


Stresspolitik i niveauer• Det er HSU/hovedMED der er ansvarlig for, at der udarbejdes

retningslinier.

• Det er den øverste ledelses ansvar at sikre overvågning af stressfaktorer. Det er også den øverste ledelses ansvar at sikre at forebyggelses indsatsen prioriteres og at der afsættes ressourcer til at forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress.

• På den enkelte skole/institution har lederen til opgave i at sikre overvågning, forebyggelse og håndtering af stress for den samlede medarbejdergrupper.

• Tillids- og sikkerhedsrepræsentantens opgave er, i samarbejde med lederen, at understøtte indsatsen mod arbejdsbetinget stress.

• Medarbejderne skal være opmærksomme på symptomer på stress både hos sig selv og hos kollegaer.


Ideer til indhold i en stresspolitik

HSU/HovedMED:

• Definition af arbejdsbetinget stress – F.eks. Balance mellem krav og ressourcer

• At præcisere de forskelliges parters ansvar og roller i indsatsen. Tydeliggøre kommunens/forvaltningens, lederens og medarbejderens ansvar og rolle.

• Ressourcer f.eks. mulighed for Uddannelse/træning, supervision, samtaleterapi

• Opmærksomhed på at stress ikke gøres til et individuelt ansvar. Det handler primært om at forebygge stress.



Skole/institutions niveau:

• Det forstår vi ved stress?

• Det forventer vi af hinanden i forhold til at reagere på symptomer på stress?

• Der er tidspunkter, hvor vi skal være særligt opmærksomme på at forebygge stress. Det er f.eks. ved fag/opgavefordeling, organisering af teamarbejde, modtagelse af nye kollegaer, sygemeldte kollegaer og kollegaer der vender tilbage fra sygefravær, kritiske forældre, risiko for trusler og vold..

• Uddannelse for ledere, TR og SIR i forhold til stress.



Skole/institutions niveau, fortsat:

• Temadage/kurser om forhold der kan forebygge eller reducere stress F.eks. tydelig kommunikation, klare forventninger til hinanden og til arbejdet, afklaring af holdninger og værdier, stress reducerende adfærd osv.

• Supervision som stressforebyggende tiltag til medarbejderne og til ledelsen

• Supervision/samtaleterapi som tilbud til stressbelastede medarbejdere



Gruppe/afdelings niveau:

• Udarbejdelse af interne spilleregler for gruppen

• Klar kontekst om mål, rammer, ansvar, kompetence og ledelse

• Balance mellem krav og ressourcer

• Refleksions-rum (coaching, supervision)


Den professionelles 3 handlingsdomæner Lang, Little & Cronen)

LovgivningRetningslinierMål og strategierReglerHvad gør vi her?Rammer for arbejdetAnsvar/kompetenceHvad er den rette kurs?Ledelse og beslutninger

Min private ”rygsæk”Værdier

Rigtigt/forkertKulturel baggrund

Moral/etikProfessions-valg

ReligionFølelser og holdninger

NysgerrighedUenighed velkommen”Se verden med andres

briller”Spørgsmål og undrenIngen kritikNye perspektiverLigeværdighed

DET PERSONLIGE DOMÆNE – univers Æstetik

REFLEKSIONENS DOMÆNE – multivers samarbejde/forklaringer

PRODUKTIONENS DOMÆNE – univers Rammer


Supervision/coaching

• Supervision betyder over – blik og det er netop formålet – at blive i stand til at få overblik – det giver ny inspiration og mulighed for at vælge sine handlinger.

• Supervision er en struktureret arbejdsmetode, hvor en supervisor styrer processen, og hvor der er fortrolighed omkring det, der drøftes. En gruppe kan lære selv at supervisere hinanden.


At komme hele vejen omkring i supervision/coaching

Følelser og holdninger

Hvilke følelse får det frem i dig?Hvad er en god leder/kollega?Hvad er fagligt forsvarligt?

Handlinger og effekt af handlinger

Hvad gør du når du føler dig…?Hvordan viser det sig?Hvordan påvirker det dit arbejde?Hvem har øje for det?

Overvejelser, tanker, forklaringer

Hvorfor tror du han/hun gør som han/hun gør?Hvad ville du ønske at han/hun gjorde?Hvad ville du evt. kunne gøre?


Både i supervision/coaching og i den anerkendende samtale anvendes særlige

måder af stille spørgsmål på f.eks. • MirakelspørgsmålMiraklet er sket – I er helt fri for stress, hvordan ville det kunne ses på

skolen/SFO’en – hvad ville være anderledes?

• UndtagelsesspørgsmålEr der tidspunkter hvor det – trods den stressede hverdag bare fungerer?

• SkalaspørgsmålPå en skala fra 1-10 hvor stressede er I så her på skolen/SFO’en – lige

nu?

• MestringsspørgsmålHvad er det I kan eller hvad er det der gør at I trods den stressede

hverdag alligevel får det til at fungere?


Hvad kan jeg (måske) selv gøre for at begrænse stress?


Mindfulness

• Mindfulness -fuld opmærksomhed, åndsnærvær, nærvær.

• Er en meditationsform, der bruges til at reducere stress, smerter og angst samt til forebyggelse af depression.

• Det er en måde, at forholde sig opmærksomt og årvågent på - i øjeblikket - uden at flygte fra noget eller klynge sig til noget og uden at dømme og vurdere.

”At lade det som er, være der”.

Litteratur. Jon Kabat-Zinn ”Lige meget hvor du går hen er du der – At leve med fuld opmærksomhed” Borgen


Stressreduktionens gyldne regler

• 1. Lav dig en daglig arbejdslisteMange har glæde af at udarbejde deres egen daglige arbejdsliste. Husk at skrive det på, som du også har nået, og som oprindelig ikke stod på listen. Så vil du måske opdage, at dine opgaver ofte ændrer sig meget i løbet af en dag. Listen kan hjælpe med at skabe overblik over både det, man skal nå, og over det, man faktisk nåede.



• 2. Stop op, og giv dig selv en pauseNår vi bliver stressede, er vi tilbøjelige til at miste overblikket, og evnen til at prioritere og tage beslutninger reduceres. Så i stedet for altid at køre på, er det en god idé af og til at stoppe op og give sig selv en pause.

• 3. Analyser din arbejdssituationFind ud af, hvad der fremmer stress i din arbejdssituation. Lav en oversigt over en typisk arbejdsdag, og gør op, hvad der giver, og hvad der dræner dig for energi.



• 4. Hvad kan du selv ændre på?Hvis der er noget i din jobsituation, du ikke trives med, så find ud af, hvad der kan ændres, og hvad der ikke kan. Arbejd så på at ændre det, du kan. Tit bruger man alt for meget energi på forhold, som man alligevel ikke kan ændre på, og det tager tid fra at gøre noget ved det, som man faktisk kan ændre på.

• 5. Opstil mål for dit arbejdeIngen kan lave toppræstationer hele tiden. Hvad er dine mål for dit arbejde? Hvornår er det godt nok? Og hvad er vigtigt for dig?



• 6. Bed om feedbackTit er vores egen vurdering af os selv langt mindre positiv end omgivelsernes, eller vi har bare svært ved at vurdere os selv. Bed om tilbagemeldinger fra personer, du har tillid til. Sig tydeligt, hvad du gerne vil have tilbagemelding på, fx ”Virker jeg rolig, forvirret eller hektisk, når jeg fremlægger noget?” ”Kommer mit budskab tydeligt nok frem?” Chancen for at få brugbar feedback øges, når man er konkret.

• 7. Accepter, at kritik af dit arbejde er uundgåeligVi udsættes alle for kritik fra tid til anden. Især når man arbejder med mennesker, er kritik uundgåelig. Med en professionel distance til kritikken, hvor du ser kritikken som rettet mod dit arbejde og ikke din person, er der større chance for, at du kan bruge kritikken til noget. Del dine oplevelser med andre.


Stressreduktionens gyldne regler• 8. Husk, at du kan trække dig, når situationen føles

uoverskueligEr du havnet i en situation, hvor du føler dig presset, så giv dig selv lov til at bevæge dig væk fra situationen. Ingen skal stille op til alt, og er din grænse nået, så flyt dig, og giv dig selv et pusterum. Det er bedre at trække sig og måske være nødt til at gå for en stund end at skulle bruge lang tid bagefter på at reparere på sig selv.

• 9. Bed om hjælp, når du har brug for detVi har alle brug for hjælp, ind imellem. Alt for mange får stressreaktioner, fordi de ikke vil bede andre om hjælp. En støttende arbejdspladskultur er et godt værn mod stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.



• 10. Etabler en supervisionsgruppeFaste supervisionsgrupper på arbejdspladsen er en effektiv måde til at sikre faglig udvikling og konstruktiv håndtering af stress, når det opstår.

• 11. Hold fokus på det positiveVi er som mennesker tilbøjelige til at huske de ting, vi ikke synes vi gjorde godt nok. Man husker kritikken frem for rosen. Du kan vælge at være bevidst opmærksom på det positive, give opmærksomhed til det, der gik godt, og glædes over det, du nåede. Det er stressforebyggende at fokusere på det positive.



• 12. Sørg for at lade batterierne opIngen kan blive ved med at give uden også at modtage. Det er meget stressforebyggende og stressreducerende at gøre noget, man har lyst til. Stressbelastede personer har ofte tilsidesat lystbetonede aktiviteter i længere tid. Det er sundt at prioritere sig selv, uanset om det er gennem en teatertur, at læse en god bog, at rejse eller noget helt fjerde.

• 13. Brug motion, afspænding og meditation

Når man er stresset, er man tilbøjelig til at drikker mere kaffe, spise meget sukker, tage bilen i stedet for cyklen, ryge endnu mere osv. – alt det modsatte af, hvad der er godt for én. Det er stressreducerende at dyrke motion, afspænding og meditation.



• 14. Sørg for søvn og restitutionSøvn og hvile er nødvendigt, også for at forebygge stress. Problemer med at falde i søvn eller urolig og afbrudt søvn er almindelige stressreaktioner. Når man sover dårligt, bliver man også mere sårbar og har vanskeligere ved at håndtere stressbelastninger. Det er i søvnen og hvilen, at man genopbygges fysiologisk og psykisk. Det er individuelt, hvor meget søvn man har brug for. Nogle er friske og udhvilede efter 5-6 timers søvn, mens andre behøver 8-9 timer.

• 15. Tilføj dine egne gyldne regler for stressreduktion.


Gode hjemmesider

www.arbejdsmiljoviden.dkwww.arbejdsmiljoweb.dk

www.bar-u-f.dkwww.etsundtarbejdsliv.dk

www.personaleweb.dkwww.at.dk

www.ami.dk

www.luama.dk

Documents

Stress