Strukturplan i Nordfyns Kommune -6.august2009 1997 …€¦ · efterpolering i laguner Tabel 3.3: Recipienter og vilkår i udledningstilladelser Generelt er udlederkrav for alle anlæg

Nordfyns Kommune, Strukturplan for renseanlæg 16. december 2008

1/38

Rekvirent

Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Telefon: 64 82 82 82 E-mail: [email protected]

Rådgiver

Orbicon A/S Forsynings- & anlægsteknik Sivlandvænget 29 5260 Odense S Telefon: 66 15 46 40 E-mail: [email protected] Sag 155 07011 Projektleder Benny Damsø Kvalitetssikring Lars Bendixen Revisionsnr. 1 Godkendt af Lars Bendixen Udgivet 16. december 2008

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg


2/38

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning ........................................................................................... 3

2 Projektgrundlag .................................................................................... 4

3 Status for spildevandsrensning ............................................................... 5 3.1 Opbygning og struktur .......................................................................... 5 3.2 Belastning ........................................................................................... 6 3.3 Overholdelse af udlederkrav og recipientforhold ........................................ 7 3.4 Slambehandling ................................................................................... 9

4 Besigtigelse og overordnet tilstandsvurdering ......................................... 11 4.1 Søndersø Renseanlæg ......................................................................... 13 4.1.1 Hoveddata ......................................................................................... 13 4.1.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid ...................................................... 14 4.2 Bogense Renseanlæg .......................................................................... 16 4.2.1 Hoveddata ......................................................................................... 16 4.2.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid ...................................................... 17 4.3 Otterup Renseanlæg ........................................................................... 19 4.3.1 Hoveddata ......................................................................................... 19 4.3.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid ...................................................... 20 4.4 Hårslev Renseanlæg ........................................................................... 22 4.4.1 Hoveddata ......................................................................................... 22 4.4.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid ...................................................... 23 4.5 Hofmansgave Renseanlæg ................................................................... 25 4.5.1 Hoveddata ......................................................................................... 25 4.5.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid ...................................................... 26 4.6 Opsummering .................................................................................... 28

5 Fremtidige belastningsforhold ............................................................... 29

6 Løsningsmodeller (scenarier) ................................................................ 31 6.1 Økonomiske forudsætninger ................................................................. 31 6.1.1 Anlægsudgifter ................................................................................... 31 6.1.2 Driftsudgifter ..................................................................................... 31 6.1.3 Sammenligning af alternativer .............................................................. 32 6.2 Løsningsmodel 1: Struktur med 5 renseanlæg (Eksisterende

struktur bevares, dog nedlægges små mekaniske anlæg.) ........................ 33 6.3 Løsningsmodel 2: Struktur med 4 renseanlæg (Hofmansgave

Renseanlæg samt små mekaniske anlæg nedlægges.) ............................. 34 6.4 Løsningsmodel 3: Struktur med 3 renseanlæg (Renseanlæg i

Bogense, Hårslev og Hofmansgave samt små mekaniske anlæg nedlægges.) ...................................................................................... 36

7 Konklusion og handlingsplan ................................................................ 37 Bilag:

1. Belastning af renseanlæg 2005-2006 (Egenkontrol) 2. Anlægsoverslag for transportledninger 3. Notat Vurdering af recipientkvalitet


3/38

1 Indledning

Ved sammenlægningen af Søndersø, Bogense og Otterup kommuner til én kommune er det besluttet, at der – som led i spildevandsplanlægningen - skal ses nærmere på den fremtidige spildevandsrensning i Nordfyns Kommune. Der er over de seneste årtier foretaget en centralisering af spildevandsrensningen, sådan at hovedparten af spildevandet renses på de 3 større renseanlæg i Bogense, Søndersø og Otterup. Udover disse anlæg findes 2 mindre biologiske i Hårslev og Hofmansgave og endelig 5 små mekaniske anlæg og 1 nedsivningsanlæg i kommunen. Formålet med strukturplanen er at afklare, hvordan spildevandsrensningen på kortere og længere sigt skal foregå, idet der skal tages hensyn til recipientpåvirkning, forsynings- og driftssikkerhed samt økonomi. Der skal opstilles og belyses relevante scenarier for den fremtidige spildevandsrensning med forskellige grader af centralisering.


4/38

2 Projektgrundlag

Som grundlag for udvælgelse og belysning af forskellige scenarier for den fremtidige spildevandsrensning er der anvendt følgende baggrundsmateriale: Oplysninger om afløbssystemer og renseanlæg:

� Spildevandsplan 2003-2013 for Søndersø Kommune � Spildevandsplan 2002-2008 for Otterup Kommune � Spildevandsplan 2004-2008 for Bogense Kommune � Udledningstilladelser for eksisterende renseanlæg –

Udledningstilladelser/belastningsopgørelser/dimensioneringskapacitet for de eksisterende anlæg (i det omfang oplysninger findes).

� Tilsynsrapport 2005 for renseanlæg i Søndersø, Otterup og Bogense Kommuner, udarbejdet af Fyns Amt

� Egenkontrol (til- og afløbsanalyser) 2005-2006 Oplysninger om recipienter:

� Regionplan 2005 - 2017 � Basisanalysen del 2

Vurdering af udledning af renset spildevand i forhold til recipienter er foretaget med baggrund i Regionplan og Basisanalyse. Resultatet af vurderingen vedlægges som bilag 3. Projektafgrænsning: Ved vurderingen af alternative scenarier for den fremtidige rensestruktur er der medtaget fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag, herunder konsekvenser for anlægs- og driftsøkonomi. Ved de økonomiske sammenligninger er der opstillet nogle forudsætninger, der er anvendt i analysen. Udover udgifter til investeringer i renseanlæg er også medtaget udgifter til etablering af pumpestationer og afskærende ledninger. Derimod har udgifter til forbedringer af kloaksystemer i oplandene (f.eks. reduktion af uvedkommende vand) ikke indgået i vurderingen. Ved etablering af afskærende ledninger fra fælleskloakerede oplande, hvor kapacitet af pumper/afskærende ledning er mindre end tilløbet til eksisterende renseanlæg, er der afsat et beløb til etablering af supplerende sparebassinvolumen.


5/38

3 Status for spildevandsrensning

3.1 Opbygning og struktur Spildevandsrensningen i Nordfyns Kommune foregår på 11 renseanlæg, se figur 3.1.

Figur 3.1: Placering af renseanlæg i Nordfyns Kommune Det drejer sig om følgende mek.-biol.-kemiske renseanlæg:

• Bogense Renseanlæg • Søndersø Renseanlæg • Otterup Renseanlæg • Hårslev Renseanlæg • Hofmansgave Renseanlæg

Derudover er der følgende mindre mekaniske renseanlæg:

• Rækkehuse (2 stk.) • Svenstrup • Nørreby Hals • Gulløkken v/Hårslev (ikke vist på kortet). • Flyvesandet Camping (nedsivning) • Skåstrup

Spildevand pumpes til Bogense renseanlæg i sommerhalvåret. I vinterhalvåret renses lokalt på anlægget.

I den efterfølgende gennemgang af renseanlæg og opstilling af scenarier for fremtidig rensestruktur er det forudsat, at de mekaniske renseanlæg i


6/38

Rækkehuse, Svenstrup, Gulløkken og Nørreby Hals under alle omstændigheder skal nedlægges, og at nedsivningsanlægget for Flyvesand Camping bevares. Ligeledes skal bundfældningsanlægget i Skåstrup nedlægges, når indsivningsproblemet er løst. Disse anlæg er derfor ikke vurderet nærmere, men i relevant omfang medtaget i belastningsgrundlaget for de beskrevne scenarier. I afsnit 3.2-3.4 er redegjort for belastningsforhold, overholdelse af udlederkrav og relaterede recipientforhold samt slambehandling.

3.2 Belastning Oplysninger om godkendt kapacitet og belastning (2005-2006) af renseanlæg fremgår af tabel 3.1.

Renseanlæg

Godkendt kapacitet

Egenkontrol 2005-2006 Stofbelastning

Hydraulisk belastning (tørvejr)

Vandmængde pr. PE (tørvejr)

Udnyttelsesgrad (stofbelastning)

85 % fraktil

60 % fraktil

60 % fraktil

60 % fraktil/kap.

PE PE PE m3/d m3/PE/d %

Bogense 7.000 4.654 4.387 1.927 0,44 63 Søndersø 20.000 15.029 11.650 2.432 0,21 58 Otterup 12.500 17.860 9.854 2.731 0,28 79 Hårslev 1.100 1.252 940 253 0,27 85 Hofmansgave 7.500 2.329 1.109 933 0,84 15 Rækkehuse (2 stk) (40) Svenstrup (40) Nørreby Hals (40) Gulløkken v/Hårslev (20) Flyvesandet Camping (1000) Samlet 48.100 41.124 27.940 58

Tabel 3.1: Belastningsdata for renseanlæg i Nordfyns Kommune. Det bemærkes, at Søndersø Renseanlæg i 2004 er udbygget til en kapacitet på 30.000 PE. Nordfyns Kommune planlægger på den baggrund at søge om en ny udledningstilladelse, således at den godkendte kapacitet kommer til at stemme overens med dimensioneringen. Det bemærkes, at Hårslev renseanlæg er udbygget til en kapacitet på 3.200 PE. Nordfyns Kommune planlægger på den baggrund at søge om en ny udledningstilladelse, således at den godkendte kapacitet kommer til at stemme overens med dimensioneringen.


7/38

Ved sammenligning af aktuel belastning og godkendt kapacitet (udnyttelsesgrad) er benyttet 60 % fraktil af stofbelastninger, målt i 2005-2006. Stofmæssig belastning: Det fremgår, at stofbelastningen (opgjort som 60 % fraktil) generelt er mindre end den godkendte kapacitet. Særligt på anlæggene i Søndersø og Bogense er der en ret betydelig reserve. Belastningen af Otterup Renseanlæg varierer meget, og der forekommer i perioden 2005-2006 flere belastninger, der overskrider den godkendte kapacitet. Hydraulisk belastning: Tørvejrsvandføringerne i tilløbet til Hofmansgave Renseanlæg er ofte meget store sammenlignet med stofbelastningerne. Dette indikerer, at der sker stor indsivning af uvedkommende vand, idet spildevandsmængden fra en PE normalt er ca. 0,15 m3/d. I oplandet til Hofmansgave Renseanlæg skal mulighederne for at reducere mængden af uvedkommende vand undersøges, forinden eventuel etablering af en afskærende ledninger til et andet renseanlæg.

3.3 Overholdelse af udlederkrav og recipientforhold I tabel 3.3 er oplyst, hvilke recipienter der udledes til, ligesom målsætninger for recipienter er medtaget. Endvidere er anført, hvilke overordnede krav, der er til rensning af spildevandet.

Renseanlæg Rensekrav iht. udledningstilladelse Recipient / målsætning

Bogense MBNDK

Lillebælt/ref.område for naturvidenskabelige studier

Søndersø MBNDKL

Holmebækken/ Æstetisk tilfredsstillendesamt muligt egnet som fiskevand

Otterup MBNDKL

Horsebæk/ Æstetisk tilfredsstillende samt muligt egnet som fiskevand

Hårslev MBKL

Stor Å/ egnet som gyde og/eller opvækstområde for laksefisk

Hofmansgave MBK Odense Fjord/-


8/38

Rensekrav: MBN: Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation MBNK: Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, fjernelse af P MBNDK: Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, fjernelse af N og P MBNDKL: Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, fjernelse af N og P, efterpolering i laguner Tabel 3.3: Recipienter og vilkår i udledningstilladelser Generelt er udlederkrav for alle anlæg overholdt i 2005, jf. tilsynsrapporter udarbejdet af Fyns Amt. (Bortset fra en enkelt overskridelse af et vejledende krav til ammonium-N i udløbet fra Otterup Renseanlæg.) Recipientmålsætninger og -vurderinger Efterfølgende er resumeret oplysninger om recipienter for renseanlæg i Nordfyns Kommune. Oplysninger stammer fra regionplan og basisanalyse II. Odense Fjord: Orbicon har rettet en henvendelse til Miljøcenter Odense om forventninger til fremtidige rensekrav i forbindelse med udledning til Odense Fjord. Miljøcentret / Fyns Amt har tidligere opstillet et scenarium, hvor de 12 største renseanlæg med udledning til Odense Fjord udbygges med UV-/ozon-anlæg. Hensigten skal i givet fald være at reducere udledningen af miljøgifte. Der foreligger dog ikke ”noget konkret”, og et evt. krav vurderes først at komme temmelig langt ude i fremtiden. Der er ikke planer om at skærpe kravene til næringssaltfjernelse. Det forudsættes, at der optages nærmere drøftelser med Miljøcenter Odense om eventuelt skærpede krav eller andre nødvendige tiltag som følge af Miljømålsloven i relation til de primære recipientsystemer.


9/38

Samlet oversigt over recipienternes målsætning I skemaet nedenfor ses en samlet oversigt over målsætningerne for recipienterne: Renseanlæg Recipient Regionplan

målsætning Basisanalysen

Søndersø Holme bæk F/G; Æstetisk tilfredsstillende samt muligt egnet som fiskevand

Ia: Regionplanmål nås med sikkerhed

Otterup Horsebæk F/G; Æstetisk tilfredsstillende samt muligt egnet som fiskevand

IIb: Regionplanmål nås sandsynligvis ikke, kvaliteten af data kan forbedres

Hårslev Storå E; Skal være egnet som gyde og/eller opvækstområde for laksefisk

Ib: Regionplanmål nås sandsynligvis, kvaliteten af data kan forbedres

Bogense Lillebælt Det kystnære område skal være referenceområde for naturvidenskabelige studier

Målopfyldelse forventes ikke i 2015

Hofmansgave Odense Fjord

Målopfyldelse forventes ikke i 2015

I regionplanen/Basisanalysen er noteret I oplandet til Lillebælt er der 37 større renseanlæg, og på de største vurderes rensningen at være så god i dag, at der ikke kan forventes en større yderligere reduktion af udledningen af organisk stof og næringsstoffer i de kommende år. De 32 renseanlæg i oplandet til Odense Fjord anses i dag for at være så gode, at man ikke kan forvente en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer.

3.4 Slambehandling På renseanlæggene i Bogense, Søndersø, Otterup, Hårslev og Hofmansgave afvandes overskudsslammet i sibåndspresse. På anlæggene – bortset fra Bogense Renseanlæg - forefindes 6-9 måneders lagerkapacitet. For afvandet slam fra Bogense Renseanlæg anvendes eksternt lager. Afvandet slam fra alle anlæggene udbringes på landbrugsjord. Slambehandling har tidligere været drøftet i de tidligere kommuner Bogense, Søndersø og Otterup.


10/38

I rapporten ”Fremtidig behandling af spildevandsslam (år 2000) med tillæg (år 2001)” Er vurderet forskellige former for behandling af spildevandsslam:

• Slamtørring

• Slamforbrænding

• Slammineralisering

• Slamkompostering

• RGS 90 Konklusionen blev, at det var økonomisk mest fordelagtigt at fortsætte med den hidtidige behandlingsform – lokal afvanding med slutdisponering på landbrugsjord – helt i tråd med Miljøministeriets holdning til udnyttelse af slammets gødningsegenskaber. Der er dog forskellige initiativer i gang på landsplan for f.eks. at forhindre udbringning af slam i områder med særlige drikkevandsinteresser. Her foreslås afgiften for forbrænding nedsat så det bliver mere attraktivt at finde en forbrændingsløsning. Indtil videre fastholdes den eksisterende slambehandling. Der skal i fremtiden holdes fokus på alternative former for slamhåndtering og slamdisponering.


11/38

4 Besigtigelse og overordnet tilstandsvurdering

Som led i strukturplanlægningen er der den 14. november 2007 foretaget en besigtigelse og overordnet tilstandsvurdering af renseanlæggene i Nordfyns Kommune, dog ikke af de mindre mekaniske renseanlæg, idet disse under alle omstændigheder planlægges nedlagt. For hvert renseanlæg er der foretaget en overordnet tilstandsbedømmelse af hovedanlægsdele (mekanisk rensedel, procesteknisk del, slambehandling, el-tavler og SRO, mandskabsfaciliteter), opdelt på bygningsdel/maskindel/el-SRO med angivelse af en karakter 1-4, jf. tabel 4.1: Bedømmelse, karakter

Beskrivelse

1 Ny eller nyere anlægsdel i meget god stand 2 Anlægsdele, der fremstår overvejende god stand 3 Anlægsdele, der fremstår i relativ god stand, men som bærer

præg af alder/slitage. 4 Anlægsdele i gennemgående dårlig stand Tabel 4.1 Tilstandsbedømmelse af anlægsdele Det skal understreges, at der ikke er foretaget en detaljeret vurdering/undersøgelse af de enkelte komponenter, men alene en overordnet visuel bedømmelse. På baggrund af den overordnede tilstandsbedømmelse af der skønnet en ”samlet / vægtet” restlevetid for hvert anlæg. Efterfølgende er angivet definitionen på, hvordan restlevetiden i rapporten er anvendt.


12/38

Restlevetid

[år]

Beskrivelse af generel standard

25 Nyt anlæg eller væsentligste anlægsdele er nye.

20 Delvist nyt anlæg, hvor eksisterende anlæg er renoveret og generelt fremstår i meget god stand.

15 Eksisterende anlæg, der løbende er blevet vedligeholdt og dermed fremstår i god stand.

10 Eksisterende anlæg, hvor enkelte anlægsdele trænger til en gennemgribende renovering/udskiftning.

5 Anlæg, hvor store dele af anlægget eller hoveddele (f.eks. en proces- eller efterklaringstank) trænger til en gennemgribende renovering/udskiftning.

0 Nedslidt anlæg, der bærer præg af mange års drift og som snarest bør uskiftes

Tabel 4.2: Restlevetider, beskrivelser. I forbindelse med fastsættelsen af restlevetiden for renseanlæggene er det forudsat, at der på det enkelte renseanlæg pågår en løbende vedligeholdelse af dette.


13/38

4.1 Søndersø Renseanlæg

4.1.1 Hoveddata Efterfølgende er givet hoveddata for Søndersø Renseanlæg.

Hoveddata for renseanlæg: Recipient

- Navn Holmebækken (Lunde å – Odense Fjord)

- Målsætning Æstetisk tilfredsstillende samt muligt egnet som fiskevand

- Opfyldelse af målsætning Regionplanmål nås med sikkerhed.

Anlægstype MBNDKL

Anlægsår Anlægget etableret i 1990, udbygget i 2000 (ekstra

ringkanaler) og 2004 (supplerende beluftning)

Godkendt kapacitet 20.000 PE

Belastning (egenkontrol 2005-2006)

- Stofbelastning 60 % fraktil: 11.650 PE 85 % fraktil: 15.029 PE

- Vandmængde (tørvejr) 60 % fraktil: 2.432 m3/d

- Vandmængde pr. PE (tørvejr) 0,21 m3/(PE x d)

Vurderet restlevetid 15 år


14/38

4.1.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid I efterfølgende skema er givet en overordnet vurdering af tilstanden af Søndersø Renseanlæg. Anlægsdel Bemærkninger Mekanisk del: Indløbspumpestation

Betonbygværk med 2 snekkepumper. Beton i relativ god stand, snekkepumper renoveret 2003.

Forbehandling m. automatisk finrist

Rist (1990) opstillet i bygning, inkl. opsamling i endeløse poser. Velfungerende. Bygning i god stand.

Beluftet sand- og fedtfang

Betonbygværk med mindre skader, i øvrigt velfungerende. Sand afvandes i sandafvander, der planlægges udskiftet med sandvasker i 2007.-er sket.

Procesteknisk del: Kemikalietank

Glasfibertank, tilstand ikke nærmere vurderet.

Selektor

Betonbygværk med omrører, relativ god stand.

Ringkanaler (2 + 2)

2 stk. kanaler fra 1990 og 2 stk. kanaler fra 2000. Beton i god stand. Rotorer og omrører i ældre kanaler ikke nærmere undersøgt, men må pga. alder formodes at have begrænset restlevetid. – er skiftet.

Efterklaringstank

Elementtank, beton i relativ god stand. Tørtopstillede retur- og overskudsslampumper i god stand.

Laguner Tilstand ikke nærmere vurderet. Iltningstrappe

Betonbygværk, relativ god stand.

Slambehandling: Slamkoncentreringstank

Betonelementank med omrører, god stand.

Slamafvanding (sibåndspresse)

Ældre (fra 1990), men velfungerende sibåndspresse opstillet i bygning i god stand.

Slamlagerhal

Overdækket hal, tilbygget 2005. God stand.

El-tavler og SRO

El-tavler af varierende alder. SRO er fra 2005.

Mandskabsbygning

God stand, opfylder krav i kloakbekendtgørelsen til fast samlingssted.


15/38

Samlet tilstandsbedømmelse: Søndersø Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende og godt vedligeholdt anlæg. Dele af maskinudrustning er dog af ældre dato og skal påregnes renoveret eller udskiftet indenfor en begrænset tidshorisont (5-10 år). Samlet tilstandsbedømmelse Anlægsdel Byg Maskin El/SRO B/M/El/SRO

samlet Restlevetid [år]

Mekanisk rensedel 2(-3) 2(-3) - Procesteknisk del 2 2(-3) - Slambehandling 2 2-3 - El-tavler og SRO - - 2(-3) Mandskabsbygning 2 - - Samlet vurdering 2 2-3 2-3 2(-3) 15-20

Planlagte tiltag � Sandafvander udskiftes med sandvasker i 2007. Arbejdsmiljø Ingen bemærkninger. Nærmiljø Anlægget er beliggende i erhvervsområde i Søndersø og medfører ikke gener i forhold til nærmiljøet. Lugtproblem når der køres slam.


16/38

4.2 Bogense Renseanlæg

4.2.1 Hoveddata Efterfølgende er givet hoveddata for Bogense Renseanlæg.


- Navn Lillebælt

- Målsætning Det kystnære område skal være referenceområde for naturvidenskabelige studier

- Opfyldelse af målsætning Målopfyldelse forventes ikke i 2015

Anlægstype MBNDK

Anlægsår Anlægget etableret i 1980, udbygget i 1992/1993








17/38

4.2.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid I efterfølgende skema er givet en overordnet vurdering af tilstanden af Bogense Renseanlæg. Anlægsdel Bemærkninger Mekanisk del: Udligningstank Ældre betonbygværk i relativ god

stand m. spulepumpe. Indløbspumpestation Betonbygværk (fra 1980) med 3 stk.

dykpumper. Bygværk såvel som pumper bærer præg af alder.

Forbehandling m. automatisk rist

Ældre rist (1992/1993) monteret i kanal i driftsbygning, opsamling af ristestof i container. Mulighed for optimering ved overdækning af ristekanal / opsamling i endeløse poser. Driftsbygning i god stand. –Ny rist er monteret.


Betonbygværk og installationer i relativ god stand, og i øvrigt velfungerende. Sand opsamles i container, der planlægges udskiftet med sandafvander fra Søndersø Renseanlæg i 2007. Sandafvander er monteret.


Glasfibertank, tilstand ikke nærmere vurderet.

Procestank

Elementtank (1993) opdelt i 2 tanke (recirkulationsanlæg) med omrører og bundbeluftning. Relativ god stand svarende til alder. 3 stk. blæsere (fra 1992/1993) opstillet i bygning.

Efterklaringstank

Elementtank (1992/1993), beton i god stand. Tørtopstillede retur- og overskudsslampumper i god stand, opstillet i ombygget rådnetank.

Slambehandling: Slamkoncentreringstank

Betonelementank med omrører, god stand.


Sibåndspresse (1992/1993), opstillet i driftsbygning. Velfungerende.

Slamlagerhal

Afvandet slam opbevares i eksternt lager.

El-tavler og SRO

El-tavler overvejende fra ombygning af anlægget i 1992/1993. SRO er fra 2006.

Mandskabsbygning

God stand, opfylder krav i kloakbekendtgørelsen til fast samlingssted.


18/38

Samlet tilstandsbedømmelse: Bogense Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende og godt vedligeholdt anlæg. Dele af maskinudrustning må påregnes renoveret eller udskiftet indenfor en begrænset tidshorisont (5-10 år). Samlet tilstandsbedømmelse Anlægsdel Byg Maskin El/SRO B/M/El/SRO


Mekanisk rensedel 2-3 2-3 - Procesteknisk del 2-3 2(-3) - Slambehandling 2 2-3 - El-tavler og SRO - - 2 Mandskabsbygning 2 - - Samlet vurdering 2(-3) 2-3 2 2(-3) 15

Planlagte tiltag � Sandcontainer udskiftes med sandafvander i 2007. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø i risterum bør forbedres med overdækning af ristekanal m.m.. Nærmiljø Anlægget er beliggende omgivet af boligområder i Bogense by, hvorfor der forekommer klager fra de omkringboende. Der er ingen (eller kun meget ringe) muligheder for at udbygge anlægget. Anlægget mangler et slamlager.


19/38

4.3 Otterup Renseanlæg

4.3.1 Hoveddata Efterfølgende er givet hoveddata for Otterup Renseanlæg.


- Navn Horsebæk

- Målsætning Æstetisk tilfredsstillende samt muligt egnet som fiskevand

- Opfyldelse af målsætning Regionplanmål nås sandsynligvis ikke

Anlægstype MBNDKL

Anlægsår Anlægget etableret i 1970, udbygget i 1990 med

efterklaringstank og senest med ny forbehandling i 2004








20/38

4.3.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid I efterfølgende skema er givet en overordnet vurdering af tilstanden af Otterup Renseanlæg. Anlægsdel Bemærkninger Mekanisk del: Udligningstank Ældre cirkulær betontank (gl.

efterklaring), der fremstår i ret god stand.

Indløbspumpestation Indløbspumpestation med tørtopstillede pumper i kælder (integreret del af nyt forbehandlingsafsnit – 2004)

Forbehandling m. automatisk rist

Nyt forbehandlingsafsnit med rist og ristegodspresse / opsamling i endeløse poser, sammenbygget med sand- og fedtfang. I bygning endvidere sandvasker + container samt ældre sibåndspresse.


Nyt beluftet sand- og fedtfang (2004).


Glasfibertank fra 1994, tilstand ikke nærmere vurderet.

Procestank

2 ringkanaler med rotorbeluftning og omrøring (1974). Beton i relativ god stand, dog mindre sætningsskader. Ældre/oprindelig maskinudrustning.

Efterklaringstank

Insitustøbt tank (1990), beton i god stand. Smede- og maskinudrustning ikke nærmere vurderet.

Lagune Tilstand ikke nærmere vurderet. Iltningstrappe Betonbygværk, rimelig stand. Slambehandling: Slamkoncentreringstank

Ældre betontank, beton / bygværk bærer præg af alder/slitage.


Sibåndspresse (1990), opstillet i ny forbehandlingsbygning. Velfungerende.

Slamlager

Afvandet slam transporteres til udendørs lager med sider af betonelementer. God stand. Utæt ved samlinger.

El-tavler og SRO

El-tavler med varierende alder. SRO er fra 2004.

Mandskabsbygning

God stand (renoveret/2004), opfylder krav i kloakbekendtgørelsen til fast samlingssted.


21/38

Samlet tilstandsbedømmelse: Otterup Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende og godt vedligeholdt anlæg. Dele af maskinudrustning må påregnes renoveret eller udskiftet indenfor en begrænset tidshorisont (5-10 år). Samlet tilstandsbedømmelse Anlægsdel Byg Maskin El/SRO B/M/El/SRO


Mekanisk rensedel 1 1 - Procesteknisk del 2(-3) 2(-3) - Slambehandling 2-3 2-3 - El-tavler og SRO - - 2 Mandskabsbygning 2 - - Samlet vurdering 2 2(-3) 2 2(-3) 15

Planlagte tiltag � Ingen. Arbejdsmiljø Ingen bemærkninger. Nærmiljø Anlægget er beliggende udenfor Otterup by, og har ikke givet anledning til klager fra omkringboende. Dog klager når der køres slam.


22/38

4.4 Hårslev Renseanlæg

4.4.1 Hoveddata Efterfølgende er givet hoveddata for Hårslev Renseanlæg.


- Navn Stor Å (Båring Vig)

- Målsætning Skal være egnet som gyde og/eller opvækstområde for laksefisk

- Opfyldelse af målsætning Regionplanmål nås sandsynligvis

Anlægstype MBNKL

Anlægsår Anlægget etableret i 1980 og ombygget i 1988



- Stofbelastning 60 % fraktil: 940 PE 85 % fraktil: 1.252 PE

- Vandmængde (tørvejr) 60 fraktil: 253 m3/d




23/38

4.4.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid I efterfølgende skema er givet en overordnet vurdering af tilstanden af Hårslev Renseanlæg. Anlægsdel Bemærkninger Mekanisk del: Indløbspumpestation Ældre betonbrønd med 2 dykkede

pumper. (1980) Forbehandling m. automatisk rist

Forbehandlingsbygning med nyere finrist (2004) og opsamling af ristegods i endeløse poser. Bygning i relativ god stand. (1980)


Betonbygværk og installationer i stand svarende til alder (1980).


Glasfibertank i ristebygning, tilstand ikke nærmere vurderet. (1980)

Procestank

Ældre insitustøbt tank med bundbeluftning, ca. 1980. Har tidligere været utæt. Forstærket med stålbånd. Ældre procesblæser (1 stk.), opstillet i let ”tilbygning” til forbehandlingsbyg-ning. Endvidere supplerende luftnings-tank, p.t. ude af drift (elementtank).

Efterklaringstank

Elementtank, beton i god stand, dog utæthed ved fuger /afskalninger i hammer. Smede- og maskinudrustning ikke nærmere vurderet. Slampumper, god stand, opstillet tørt i pumpebrønd. (1988)

Lagune 3 stk. laguner. Tilstand ikke nærmere vurderet.

Iltningstrappe Betonbrønd, relativ god stand. Slambehandling: Slamkoncentreringstank

Elementtank med stakitomrører, tilstand ikke nærmere vurderet. (Dog umiddelbare tegn på korrosion i overdækning)


Sibåndspresse (1980), opstillet i slamafvandingsbygning. Ny rist monteret i2005. Velfungerende, men på formodes at have begrænset restlevetid. Bygning i relativ god stand.

Slamlager

Slamlager med sider af beton, en del revner i betonelementer.

El-tavler og SRO

El-tavler, fra medio / ultimo 80’erne. SRO er etableret i 2003-2004.

Mandskabsbygning

Mindre bygning med kontor/tavlerum samt toilet/brus. Bygning i relativ god stand.


24/38

Samlet tilstandsbedømmelse: Hårslev Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende anlæg. Væsentlige dele af anlægget bærer dog præg af alder, herunder må centrale dele af maskinudrustning påregnes renoveret eller udskiftet indenfor en begrænset tidshorisont (5-10 år). Samlet tilstandsbedømmelse Anlægsdel Byg Maskin El/SRO B/M/El/SRO


Mekanisk rensedel 2-3 2(-3) - Procesteknisk del 2-3 2-3 - Slambehandling 3 3 - El-tavler og SRO - - 3 Mandskabsbygning 2-3 - - Samlet vurdering 2-3 2-3 3 2-3 10

Planlagte tiltag � Ingen. Arbejdsmiljø Ingen bemærkninger. Nærmiljø Anlægget er beliggende udenfor Hårslev by, og har ikke givet anledning til klager fra omkringboende.


25/38

4.5 Hofmansgave Renseanlæg

4.5.1 Hoveddata Efterfølgende er givet hoveddata for Hofmansgave Renseanlæg.


- Navn Odense Fjord

- Målsætning -

- Opfyldelse af målsætning -

Anlægstype MBNK

Anlægsår Anlægget etableret i 1964 og udbygget med ekstra

ringkanal i 1966. Sandfang er fra 1987.




- Vandmængde (tørvejr) 60 % fraktil: 933 m3/d




26/38

4.5.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid I efterfølgende skema er givet en overordnet vurdering af tilstanden af Hofmansgave Renseanlæg. Anlægsdel Bemærkninger Mekanisk del: Indløbspumpestation Ældre betonbrønd med 2 dykkede

pumper. Forbehandling m. automatisk rist

Betonbygværk med overdækket rist. Begrænset hydraulisk kapacitet. Derfor bypass’es spildevand udenom rist/forbehandling til procesdel.


Overdækket betonelementtank, etableret i 1987.


Glasfibertank er nedgravet, tilstand ikke nærmere vurderet.

Procestank

2 ældre ringkanaler med rotorbeluftning. Beton bærer præg af alder, og maskinudrustning er af ældre dato med formodet begrænset restlevetid.

Efterklaringstank

Ældre insitustøbt tank med beton i rimelig stand, men hvor maskin- og smedeudrustning fremstår præget af alder og delvist korroderede. Dykkede returslampumper i betonbygværk, der bærer præg af alder.

Iltningstrappe Betonbrønd, relativ god stand. Slambehandling: Slamkoncentreringstank

Betonbygværk, ikke nærmere vurderet.

Slamafvanding (sibåndspresse) Ældre mobil sibåndspresse. – ikke OK. Slamlager

Slamlager med sider af beton, relativ god stand.

El-tavler og SRO

Ældre el-tavler. SRO er fra 2006.

Mandskabsbygning

Mindre bygning med lille værksted, toilet/brus samt kontor/tavlerum. Bygning i relativ god stand.

Samlet tilstandsbedømmelse: Hofmansgave Renseanlæg fremstår som et ældre anlæg, hvor væsentlige anlægsdele trænger til renovering / udskiftning indenfor en kortere årrække. Samtidig vanskeliggøres driften af en meget varierende belastning og især periodevis endog meget stor hydraulisk belastning på grund af indsivning af grundvand i kloaksystemet.


27/38

Samlet tilstandsbedømmelse Anlægsdel Byg Maskin El/SRO B/M/El/SRO


Mekanisk rensedel (2)-3 (2)-3 - Procesteknisk del 3 3 - Slambehandling 3 3 - El-tavler og SRO - - 3 Mandskabsbygning 2-3 - - Samlet vurdering 2-3 3 3 3 5

Planlagte tiltag � Ingen. Arbejdsmiljø Ingen bemærkninger. Nærmiljø Anlægget er beliggende i et sommerhusområde, og kan periodevis bevirke nabogener (lugt og støj), men dette er dog delvis afhjulpet i de senere år med interimistiske foranstaltninger. (Låg og vintermåtter.)


28/38

4.6 Opsummering De enkelte renseanlæg er gennemgået sammen med Nordfyns Kommune. I den forbindelse er anlæggene bedømt på følgende punkter:

• Overordnet tilstandsvurdering • Restlevetid

Tilstandsvurderingen er foretaget på følgende dele:

• Væsentlige bygningsdele • Væsentligt maskinudstyr • El- og SRO-anlæg

Ud fra tilstandsvurderingen på disse anlægsdele, er restlevetiden for de pågældende renseanlæg efterfølgende fastsat ved et ”samlet” skøn. Overordnet er det vurderet, at de større renseanlæg i Søndersø, Bogense og Otterup er i overvejende god stand. Anlæggene kan derfor ud fra en tilstands- og funktionsmæssig betragtning forventes at have en relativ lang restlevetid, anslået 15 år. Det bemærkes, at Bogense Renseanlæg er beliggende i Bogense by, omgivet af boligbebyggelse. Denne beliggenhed er ikke ideel, og der er ikke disponibelt areal til at udvide anlægget, f.eks. med et slamlager. Renseanlægget i Hårslev er af ældre dato, og selv om anlægget er velfungerende, må det påregnes, at centrale dele af procesudrustning samt visse bygværker har en begrænset restlevetid. Hofmansgave Renseanlæg er et ældre anlæg, der ud fra en tilstands- og funktionsmæssig vurdering bør nedlægges indenfor en kortere årrække. Anlæg Årstal for

opførelse Restlevetid

[år]

Søndersø 1990 / 2000 15 Bogense 1980 / 1993 15 Otterup 1970 / 1990 / 2004 15 Hårslev 1980 / 1988 10 Hofmansgave 1964 / 1966 5 Tabel 4.2: Restlevetider for renseanlæg


29/38

5 Fremtidige belastningsforhold

Stofbelastning: Mht. fremtidig stofbelastning tages der udgangspunkt i den eksisterende belastning, jf. afsnit 3.2. For de fremtidige scenarier regnes med, at der på de renseanlæg, der indgår i løsningsforslagene, skal være (alternativt tilvejebringes) en reservekapacitet på min. 25 %. Hydraulisk belastning:

Som det fremgår af afsnit 3.2, sker der i oplandet til Hofmansgave Renseanlæg en meget stor tilstrømning af uvedkommende vand. Det forudsættes efterfølgende, at der forud for eventuel etablering af transportsystemer foretages nødvendig fornyelse af afløbssystemer, herunder reduktion af mængder af uvedkommende vand. For så vidt angår dimensionering af afskærende ledninger med tilhørende pumpestationer er der ved separat kloakerede oplande forudsat en ydelse/kapacitet fastlagt som: Qp, tørvejr = 1,5 × [2,4 × spildevandsmængden (150 l/PE/døgn) + uvedkommende

vand],

Uvedkommende vand fastsættes som forskellen mellem målt døgnvandmængde i tørvejr fratrukket spildevandsmængde (150 l/PE/døgn), dog regnes maksimalt med 150 l/PE/døgn (= 100 % indsivning) for oplande (Bogense, Hofmansgave), hvor der i 2005-2006 er meget store mængder uvedkommende vand, idet disse forudsættes reduceret ved kloakfornyelse. For fremtidige/nye oplande forudsættes, at der ikke sker indsivning i kloakken. Faktoren 1,5 er en sikkerhedsfaktor, mens faktoren 2,4 er en døgnfaktor. Ved fælleskloakerede oplande fastsættes en pumpeydelse/kapacitet, der beregnes som: Qp, regn = Qp, tørvejr + Q regnvejrstillæg, hvor Q regnvejrstillæg = 3 x spildevandsmængden (150 l/PE/døgn.) For antal PE benyttes den stofbelastning, der er fastlagt som beskrevet i nærværende afsnit. Dimensioneringsgrundlag: Forslag til dimensioneringsgrundlag fremgår af tabel 5.1. De angivne vand- og stofmængder er anvendt til vurdering af anlægs- og driftsudgifter for transportanlæg og ved etablering/udbygning af renseanlæg.


30/38

Ligeledes danner dimensioneringsgrundlaget udgangspunkt for vurdering af udgifter til fornyelse af eksisterende renseanlæg.

Opland Belastning 2005-2006 Tillæg 25 % Dimensionering (60 % fraktil)

(60 % fraktil) Tørvejr: Qp tørvejr Qp regn PE PE PE m3/d l/s l/s Bogense 6.000 1.500 7.500 2.025 63 102 Søndersø 11.650 2.913 14.600 2.869 103 179 Otterup 9.854 1.500 11.400 2.956 93 152 Hårslev 940 235 1.200 288 9 16 Hofmansgave 1.109 277 1.400 374 12 19 Rækkehuse (2 stk.) 40 Svenstrup 40 Nørreby Hals 40 Gulløkkken v/ Hårslev 20 Flyvesandet camping 1.000 Skåstrup I alt 29.633 36.100 8.512 279 467

Tabel 5.1 Fremtidig belastning fra oplande Det bemærkes, at der for stofbelastning er anvendt 60 % fraktil svarende til ”grundlast” af renseanlægget. (Iltningskapacitet m.m. skal dimensioneres for maksimalbelastninger, typisk anvendes 85 % fraktil.) Bogense dimensioneringsgrundlag: De tilgængelige analyser for spildevandet til Bogense renseanlæg giver ikke et retvisende billede af belastningen efter især tilslutning fra Melby mm.(nedlagt nedsivningsanlæg) og efter væsentlige udvidelser af boligområdet. Der er valgt at sætte nuværende belastning til 6.000 PE og et tillæg på 25 % ¨ 1.500 PE som grundlag for beregningen.


31/38

6 Løsningsmodeller (scenarier)

Efterfølgende er beskrevet forskellige scenarier for den fremtidige spildevandsrensning i Nordfyns Kommune.

6.1 Økonomiske forudsætninger

6.1.1 Anlægsudgifter Renseanlæg: Med hensyn til vurdering af anlægsudgifter (genanskaffelsespriser) er der anvendt erfaringstal. For så vidt angår de renseanlæg, som i de enkelte scenarier bevares, er det forudsat, at der foretages en investering i opgradering af disse anlæg. Udgifterne til denne opgradering er vurderet ud fra genanskaffelsespris og bedømmelse af nuværende restlevetid. Efter opgradering forudsættes anlæggene beregningsmæssigt at have en ”ny” restlevetid på 25 år. Pumpestationer / afskærende ledninger: Der er ikke indregnet udgifter til fornyelse af kloaksystemer, men det er ved de økonomiske beregninger forudsat, at store mængder af uvedkommende vand (se afsnit 3.2) nedbringes forud for etablering af afskærende ledninger. Ved etablering af afskærende ledninger fra fælleskloakerede oplande, hvor kapacitet af pumper/afskærende ledning er mindre end tilløbet til eksisterende renseanlæg vil der normalt være behov for etablering af supplerende sparebassinvolumen. Et detaljeret kendskab til funktion af afløbssystemer, tilsluttede oplandsarealer m.m. er nødvendigt for en nærmere vurdering af behovet for supplerende sparebassiner. Derfor er der indledningsvis – uden dette detailkendskab – medtaget en investering på 1,0 mio. kr. til etablering af udligningsvolumen i forbindelse med hvert renseanlæg, der nedlægges. Beregning af anlægsoverslag for transportledninger fremgår af bilag 2.

6.1.2 Driftsudgifter Drift af renseanlæg: Udgifter til drift af renseanlæg er vurderet med udgangspunkt i erfaringstal/nøgletal i henhold til DANVA’s rapport ”Driftsforhold og nøgletal for spildevandsrenseanlæg 2001”. Der er anvendt følgende udgifter til rensning af 1 m3 spildevand (totaludgift, inkl. slamhåndtering): 5 kr./m3 for små anlæg (belastning < 1.500 PE), 4 kr./m3 for mellemstore anlæg (belastning 1.500 – 10.000 PE) og 3 kr./m3 for store anlæg (belastning >10.000 PE). Drift af pumpestationer / afskærende ledninger: For drift af pumpestationer/afskærende ledninger anvendes en enhedspris på 30.000 kr./år pr. pumpestation.


32/38

Vedligeholdelsesudgifter: Til løbende vedligeholdelse af renseanlæg og transportanlæg medtages desuden udgift på 1 % af genanskaffelsesværdien.

6.1.3 Sammenligning af alternativer Der forudsættes gennemsnitlige levetider (grundlag for beregning af afskrivninger) på 75 år for transportsystemer og 25 år for nye renseanlæg. For eksisterende renseanlæg tages udgangspunkt i restlevetider jf. afsnit 4. For sammenligning af totaløkonomi ved forskellige scenarier anvendes annuitetsmetoden, så investeringer i anlæg med forskellige levetider kan sammenlignes. Som rentefod anvendes 5 % p.a.


33/38

6.2 Løsningsmodel 1: Struktur med 5 renseanlæg (Eksisterende struktur bevares, dog nedlægges små mekaniske anlæg.)

Figur 6.1: Struktur med 5 renseanlæg (princip) Løsningen indebærer, at driften af de 5 mek.- bio.-kemiske anlæg opretholdes, og at der løbende foretages en fornyelse af anlæggene. De små mekaniske anlæg i Nørreby Hals, Svenstrup, Gulløkken og Rækkehuse nedlægges. Der er ikke medtaget udgifter til etablering og drift af de afskærende ledninger fra Nørreby Hals, Svenstrup, Rækkehuse og Gulløkken. Disse omkostninger er nogenlunde ens uanset fremtidig hovedstruktur og påvirker derfor ikke sammenligningen. Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 1 fremgår af efterfølgende oversigt.

Post Levetid Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum

[år] [mio. kr.] [mio. kr./år]

[mio. kr./år]

[mio. kr./år]

[mio. kr./år]

Transportanlæg 75 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renseanlæg 25 57,7 4,1 10,5 0,6 15,2 Sum 57,7 4,1 10,5 0,6 15,2

Tabel 6.1 Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 1.


34/38

6.3 Løsningsmodel 2: Struktur med 4 renseanlæg (Hofmansgave Renseanlæg samt små mekaniske anlæg nedlægges.)

Figur 6.2: Struktur med 4 renseanlæg (princip) De små mekaniske anlæg i Nørreby Hals, Svenstrup, Gulløkken og Rækkehuse nedlægges. Desuden nedlægges Hofmansgave Renseanlæg, og der etableres en afskærende ledning til Otterup Renseanlæg. Det forudsættes, at der forinden er gennemført kloakfornyelse i oplandet til Hofmansgave Renseanlæg, og at de store mængder af uvedkommende vand derved er reduceret væsentligt. Løsning 2a På længere sigt kan det overvejes at etablere en udløbsledning fra Otterup Renseanlæg til Kattegat i samme tracé som den afskærende ledning. Dette bør særligt overvejes i forbindelse med evt. kommende skærpelser af krav til udledning af spildevand til Odense Fjord. Løsning 2b Et alternativ til ovenstående kunne været at etablere et nyt renseanlæg tættere på kysten, som kan rense alt vandet fra både Hofmansgave og Otterup Renseanlæg og dermed nedlægge (dele af) de 2 renseanlæg. Som begrundelse for denne løsning kan nævnes kombinationen af Hofmansgave dårlige placering midt i et sommerhusområde samt evt. kommende skærpelser af krav til udledning til Odense Fjord.

P


35/38

Løsningen indebærer i øvrigt, at driften af renseanlæggene i Bogense, Søndersø og Hårslev opretholdes, og at der løbende foretages en fornyelse af disse anlæg. Det bemærkes, at Otterup Renseanlæg med de gjorte forudsætninger, dvs. tilslutning af Hofmansgave og generelt 25 % ‘s belastningstilvækst vil få en fremtidig belastning (60 % fraktil = grundlast) på 12.800 PE, hvor kapaciteten af det eksisterende anlæg er oplyst til 12.500 PE. Det indikerer, at der muligvis kan blive behov for udbygning af anlæggets kapacitet. Bl.a. skal kapaciteten af ringkanalanlægget vurderes nærmere. Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 2 fremgår af efterfølgende oversigt.



[mio. kr./år]

[mio. kr./år]

[mio. kr./år]


Tabel 6.2 Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 2. Hvis løsningen med etablering af havledning fra Otterup renseanlæg (løsningsmodel 2a) vil omkostninger kunne opgøres til: Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 2a



[mio. kr./år]

[mio. kr./år]

[mio. kr./år]


Tabel 6.3 Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 2a. Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsning 2b er ikke opgjort.


36/38

6.4 Løsningsmodel 3: Struktur med 3 renseanlæg (Renseanlæg i Bogense, Hårslev og Hofmansgave samt små mekaniske anlæg nedlægges.)

Figur 6.2: Struktur med 3 renseanlæg (princip) De små mekaniske anlæg i Nørreby Hals, Svenstrup, Gulløkken og Rækkehuse samt Hofmansgave Renseanlæg nedlægges (som ved løsningsmodel 2). På lidt længere sigt nedlægges også renseanlæggene i Bogense og Hårslev, og der etableres et nyt renseanlæg, kapacitet 8.200 PE, til erstatning for disse. Placeringen af et nyt renseanlæg skal overvejes nærmere. Det kan f.eks. placeres et sted mellem Hårslev og Bogense. Som begrundelse for etablering af et nyt renseanlæg er allerede påpeget, at Bogense Renseanlæg har en strategisk dårlig placering på længere sigt (anlægget ligger ”klemt” i Bogense omgivet af boligområder), mens Hårslev Renseanlæg er et ældre anlæg med begrænset restlevetid. Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 3 fremgår af efterfølgende oversigt.



[mio. kr./år]

[mio. kr./år]

[mio. kr./år]


Tabel 6.4 Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 3.

P

P

P


37/38

7 Konklusion og handlingsplan

Der er belyst 3 forskellige modeller for den fremtidige rensning af spildevandet Nordfyns Kommune. De økonomiske konsekvenser ved de 3 modeller fremgår af efterfølgende tabeloversigt. Model: Investering

[mio. kr.] Årlig omkostning [mio. kr./år]

Heraf driftsudg. [mio. kr./år]

Model 1: 57,7 15,2 10,5 Model 2: 55,6 14,3 9,9 Model 2a 65,6 15,1 10,0 Model 3: 80,0 15,6 9,5 Tabel 7.1: Økonomisk sammenligning af alternative modeller. Model 2 (Hofmansgave Renseanlæg nedlægges) og model 3 (renseanlæg i Hofmansgave, Hårslev og Bogense nedlægges) indebærer begge en videregående centralisering af spildevandsrensningen i kommunen. Fordelene ved at centralisere spildevandsrensningen er især:

• Mere effektiv drift → lavere driftsudgifter • Lavere vedligeholdelsesudgifter • Mere ”robust” løsning i forhold til belastningsudsving • Bedre mulighed for driftsoptimering (renseeffektivitet) • Kun få anlæg at udbygge/renovere ved fremtidige skærpelser af

rensekrav o.l. Ulemper kan være:

• Lange transportledninger kan medføre svovlbrintedannelse • El-forbrug til pumpning af spildevandet

Model 1 (bevarelse af eksisterende struktur – dog med nedlæggelse af små mekaniske renseanlæg i Svenstrup, Rækkehuse, Gulløkken og Nørreby Hals) indebærer opretholdelse af en meget decentral rensestruktur. Fordelene er især:

• Mindre udgifter til etablering af afskærende ledninger • Optimal udnyttelse af foretagne investeringer i eksisterende

renseanlæg

Af ulemper vil bl.a. være: • Behov for betydelige investeringer indenfor en kortere årrække på

grund af begrænset restlevetid og skærpelser af rensekrav m.m. • Store drifts- og vedligeholdelsesudgifter • Sårbarhed overfor belastningsudsving • Vanskeligt at optimere renseeffektivitet på mange små/mindre

renseanlæg • Mange anlæg at udbygge/renovere ved fremtidige skærpelser af

rensekrav o.l.


38/38

Konklusion og tidsplan: Det vurderes samlet, at den mest optimale løsning på længere sigt er at centralisere spildevandsrensningen – dvs. gennemførelse af løsning 3. Det anbefales, at løsningen implementeres i følgende rækkefølge: Der gennemføres fornyelse af kloakken i oplandet til Hofmansgave Renseanlæg (0-5 år) Hofmansgave Renseanlæg nedlægges, og der etableres afskærende ledning til Otterup Renseanlæg (5-10 år) På længere sigt (10-15 år) nedlægges renseanlæggene i Hårslev og Bogense, og spildevandet fra oplandene til disse renseanlæg pumpes i stedet til et nyt renseanlæg. Dertil kommer, at de små mekaniske renseanlæg i Svenstrup, Rækkehuse, Gulløkken og Nørreby Hals nedlægges inden for en kortere årrække.

Documents

Strukturplan i Nordfyns Kommune -6.august2009 1997 …€¦ · efterpolering i laguner Tabel 3.3: Recipienter og vilkår i udledningstilladelser Generelt er udlederkrav for alle anlæg