Studentermagasin 2012

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv s

Ær

nu

mm

er

– s

tu

de

nt

er

ma

ga

sin

et

Inspiration til dine

karriere-drømme

Hvad kanBibliotekar-

forbundet gøre for

dig?

Tips til et bedre studieliv

Sådan søger du job

Navn:

CPR nr.:

Adresse:

Telefon:

Dato ogunderskrift:

Postnr. og by:

E.mail:

Forventet dimissionsdato/år:

BibliotekarforbundetLindevang Allé 2 · 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 88 22 33 · [email protected] · www.bf.dkwww.facebook.com/bibliotekarforbundet

B I B l I o T e k a R

f o R B u n d e T S

f a g m a g a S I n

2 0 1 2

29 kroner om måneden. Beløbet er fradragsberettiget og opkræves kvartaltsvis. Meld dig ind nu og betal først fra 2013. Hvad får du?Som studentermedlem af Bibliotekarforbundet får du studie- og karriereindsigt. Det understøtter og forbedrer din indsats og dine fremtidige muligheder. Studerende får gratis medlemskab af forbundets faggrupper; brug muligheden og få det vigtige netværk på plads. Og så kan du tjene på at være medlem – hvis du husker at bruge dine kontante fordele. Med billige forsikringer og bonusordninger i omkring 4500 butikker er du godt på vej til at spare penge, mens du investerer i din fremtid.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.

Hvad betaler du?

MELDDIG IND

NU!

Studentermagasin:-)

oktoBer 2012

27.-28.10. Bibliotekarforbundetsgeneralforsamling 2012.Sted: Torvehallerne, Vejle.arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.10. Introduktion til recordsmanagement: globale trends.Kom gratis med til det indledende møde i Viden-Danmarks nye videngruppe om Records Management.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.arrangør: VidenDanmark.

novemBer 2012

1.11. Temadag: det digitale bibliotek– hvor er det på vej hen?Statsgruppen stiller skarpt på udviklingen gennem praksisnære bud på tidensdigitale tendenser.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.arrangør: Statsgruppen.

1.11. effektiv jobsøgning.2-dages workshop den1. og 8. novemer 2012.Sted: Kommunikation og Sprog,København.arrangør: Bibliotekarforbundet ogForbundet Kommunikation og Sprog.

7.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.Sted: Hotel Prindsen, Roskilde.arrangør: Bibliotekarforbundet.

8.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.Sted: First Hotel Copenhagen, København.arrangør: Bibliotekarforbundet.

13.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.arrangør: Bibliotekarforbundet.

14.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.Sted: Scandic Aarhus City.arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.Sted: Scandic Jacob Gade, Vejle.arrangør: Bibliotekarforbundet.

22.11. Temadag: det digitale bibliotek– hvor er det på vej hen?Statsgruppen stiller skarpt på udviklingen gennem praksisnære bud på tidens digitale tendenser.Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.arrangør: Statsgruppen.

22.11. låner i et elektronisk spil kegler.Hvad sker der, når bøgerne bliverelektroniske?Sted: Mødecenter Odense.arrangør: Forum for Registering og Fabita.

29.11. lønforhandling i krisetider.Sted: Dansk Psykolog Forening, Aarhus.arrangør: Dansk Psykolog Forening og Bibliotekarforbundet.

kommendearrangementer:

15. januar 2013: effektiv jobsøgning.2-dages workshop den15. og 22. januar 2013.Sted: Kommunikation og Sprog,København.arrangør: Bibliotekarforbundet ogForbundet Kommunikation og Sprog.

5. februar 2013: effektiv jobsøgning.2-dages workshop den5. og 12. februar 2013.Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.arrangør: Bibliotekarforbundet ogForbundet Kommunikation og Sprog.

5. marts 2013: effektiv jobsøgning.2-dages workshop den5. og 12. marts 2013.Sted: Kommunikation og Sprog,København.arrangør: Bibliotekarforbundet ogForbundet Kommunikation og Sprog.

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrange-menter i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

AK

TIV

ITE

TS

KA

LEN

DE

R 20

12

Spændende oplægsholdere. Hvert andet år holder Bibliotekarforbun-det Fagligt Landsmøde og inviterer medlemmerne til en weekend med gode oplæg, workshops, middag og fest.

Tid til netværk: Der er hver måned gå-hjem-møder og workshops, der gør dig klogere. Og som giver dig mulighed for at møde fagfæller, der kan lære dig nyt om, hvad en uddannelse som bibliotekar også kan føre til.

Faglige debatter. Fagmagasinet Perspektiv arrangerede i september 2012 debataften om bibliotekernes rolle og forpligtigelser i forhold til digitalt indhold. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost sad blandt andet i panelet og var med til at præge debatten om, hvorvidt bibliotekerne fortsat skal sikre fri og lige adgang – også til digitalt indhold.

07

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 7

· 20

12

TE

MA

: BO

RG

ER

SE

RV

ICE

Magasinpost MMPID-nr. 42385

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

Er biblioteket en død sild?

Kan enpersonlig

forretnings-plan gøre dig

lykkelig? You dream We designUnited we advance

Library Solutionswww.dantek.dk

Smart peopleEn smart biblioteksløsning for

Bibliotekets ressourcer skal sammen med eksterne ressourcer frit indgå i mangfoldige kulturelle, kompetenceudviklende og vidensformidlende aktiviteter – drevet af brugerne.

Unikt – og i fællesskabBibliotekets forretningssystem er smart, når:

➤ Alle frit kan bevæge sig i det dynamiske biblioteksunivers fordi systemets kan imødekomme den enkeltes erfaring og kompetence.

➤ Det gnidningløst kan integrere med andre services og løsninger, så brugeren oplever en uproblematisk tilgang til data fra andre kilder.

➤ Det udvikler og optimerer alle bibliotekets informationskompetencer.

Dantek Ann - 215x220 - Smart people.indd 1 16/08/12 11.56

B I B L I O T E K A R

F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

AUGUST 2012

tema

IVA OVERVEJER FUSION MED KU

HVORDAN SER LEDERNE PÅ DIN ANSØGNING?

DERFOR FÅR BIBLIOTEKARERNE NYT PENSIONSSELSKAB

BORGERSERVICE

03

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 3

· 20

12

TE

MA

: LE

DIG

HE

D



Tema

Netværk Faggrupper Viden Jobsøgningskurser TR-uddannelse Fagligt Landsmøde JobMail

Bistand ved konkurs Faglig rådgivning Ledersparring Bonus på indkøb Kurser Publikationer

Psykologhjælp VikariatMail Dimittendvejledning Advokatbistand Introduktion til Spilsæsonen

Bibliotekarjob.dk Pressekort Overenskomster Karriererådgivning Tillidsrepræsentanter

Del Din Viden Lønmagasiner Kurser Arrangementer for studerende

Kontrakttjek Lønservice CV-tjek Arbejdsløshedsstatistik

Sparring for freelancere Pjecer Roadshows Nyhedsbreve

Fagmagasinet Perspektiv Introduktion til Bogsæsonen

Markedsføring af bibliotekarer Arbejdsmiljørådgivning

Kompetenceudvikling Generalforsamling Forhandling

Juridisk vejledning Konferencer Lokale klubaktiviteter

TR-/Lederkonferencer Låneforening Rådgivning ved ledighed

Pensionsrådgivning Barselsrådgivning Medlemsmøder TR-Nyhedsbreve

Sparring ved samarbejdsproblemer Sparring før dit første job

Erfaringsudveksling Seniorrådgivning Rådgivning om studiejob

Sparring omkring efter- og videreuddannelse Ledersparring

Sparring ved jobskifte Netværk Faggrupper Jobsøgningskurser Viden

TR-uddannelse Fagligt Landsmøde Bistand ved konkurs Lønforhandling

Vi holder øje med din pension

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

Vi beskæftiger os også med pensionLængere levealder og mindre offentlige ydelser giver din pension stigende betydning. Vi overvåger marked-et, arrangerer kurser og rådgiver dig, hvis du går på nedsat tid, bliver ramt af sygdom eller får nedsat erhvervsevne. Vi tager også en snak med dig, nårder er nyt fra pensionsselskabet at tage stilling til.

Faglig rådgivning JobMail

Bonus på indkøb Kurser

Publikationer

Psykologhjælp VikariatMail

Jobsøgningskurser Pressekort

Advokatbistand Introduktion til Bogsæsonen

Bibliotekarjob.dk Overenskomster Del Din Viden

Pensions-rådgivning

Se mere på www.bf.dk/pension

Brug dit Brug dit Brug dit Brug dit Brug dit medlemskab!

medlemskab!medlemskab!medlemskab!medlemskab!


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

MARTS 2012

IVA OVERVEJER FUSION MED KU | HVORDAN SER LEDERNE PÅ DIN ANSØGNING?




LEDIGHED – HVORDAN ER DET AT STÅ UDEN FOR JOBMARKEDET?

08

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

nD

ET

S F

AG

mA

GA

SIn

PE

RS

PE

KT

Iv n

R. 8

· 20

11

TE

mA

: Hv

AD

SK

AL

E-B

OG

En

KO

ST

E?



TEMA HVAD SKAL E-BOGEN KOSTE BIBLIOTEKERNE?


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

SEPTEMBER 2011

Kontakt salgschef

Niels Christensen

for information på

[email protected]

•Optil38%rabatpånyheder

•Levering1-5hverdage•Indkøbudenbinding•Fuldreturret•SKI-godkendt

Jo NesbøGenfærd9. bind i spændingsserien om politimanden Harry Hole.Udkommer 10. oktober.

Haruki Murakami1Q84Bog1Første bind i ny trilogi fra Murakami.

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Bøgerpånettetwww.saxo.com

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 31. oktober 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Justin BieberJustinBieber-MinhistorieHistorien om stjernen, der har taget teenage-pigernes hjerter med storm.

Haruki Murakami1Q84Bog 1

Jo Nesbø

Jonas T. BengtssonEteventyrNy roman om livet i udkanten af samfundet fra forfatteren bag Submarino.

DIN PRIS127,97Eks. moms




TÆNK SOM EN DIGITALT INDFØDT | OPTIMISME PÅ IVA | BIBLIOMETRI | ÅBNE KONTORLANDSKABER DELER VANDENE

06

bIb

LIo

te

ka

rF

or

bu

nD

et

s F

ag

ma

ga

sIn

pe

rs

pe

kt

Iv n

r. 6

· 20

12

te

ma

: De

Åb

ne

bIb

LIo

te

ke

r



Forført afFacebook

Debat omfri og lige adgang

Bossen er gået af

mode You dream We designUnited we advance

Library SolutionsTlf. 86 80 30 99 • [email protected] • www.dantek.dk

Dantek ann YWU 215x220mm.indd 1 14/05/12 23.12


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

JUNI 2012

tema

Iva overveJer FusIon meD ku

HvorDan ser LeDerne pÅ DIn ansØgnIng?

DerFor FÅr bIbLIotekarerne nYt pensIonsseLskab

DE ÅBNE BIBLIOTEKER

01

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 1

· 20

12

TE

MA

: UD

DA

NN

EL

SE



DIGITALISERINGJOB I DET PRIVATE

MOBNING

Læs også om

SÅDAN SER DESTUDERENDE PÅ

DERES UDDANNELSE

Netværk Faggrupper Viden Jobsøgningskurser Fagligt Landsmøde JobMail Lønsikring ved

konkurs Fag Psykologhjælp Bonus på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning Advokatbistand

Introduktion til Spilsæsonen Bibliotekarjob.dk Overenskomster Karriererådgivning Tillidsrepræ-

sentanter Netværk Del Din Viden Kurser Arrangementer for studerende Kontrakttjek

Lønservice CV-tjek Fagmagasinet Perspektiv Introduktion til

Bogsæsonen Generalforsamling Netværk Faggrupper

Jobsøgningskurser Viden Fagligt Landsmøde JobMail

Lønsikring ved konkurs Fag Psykologhjælp Bonus

på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning Advokat-

bistand Introduktion til Spil- sæsonen Bibliotekarjob.dk

Overenskomster Karriererådgiv- ning Tillidsrepræsentanter

Netværk Del Din Viden Kurser Arrangementer

for studerende Kontrakttjek Lønservice CV-tjek


Generalforsamling Netværk Faggrupper Viden Jobsøgnings-

kurser Fagligt Landsmøde JobMail Lønsikring ved konkurs

Fag Psykologhjælp Bonus på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning

Advokatbistand Introduktion til Spilsæsonen Bibliotekarjob.dk Overenskomster

Få løn som fortjent


Lønservice gør dig klartil lønforhandlingenInden din lønforhandling får du oplysninger om løn- og prisudvikling og tips til selve forhandlingen.

Se mere på www.bf.dk/loenservice

Karriererådgiv- ning

Tillidsrepræsentan- ter

Netværk Del Din Viden

Kurser Arrangementer for studerende

Kontrakttjek Lønservice CV-tjek

Fagmagasinet Perspektiv Introduktion til

Bogsæsonen Generalforsamling Netværk

Lønservice

Send en mail til [email protected], skriv ‘Lønservice’i emnefeltet og vedhæft en kopi af din ansættelses-kontrakt. Så er du godt klædt på.

Brug dit Brug dit Brug dit medlemskab!

medlemskab!medlemskab!


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

J A N U A R 2 012

tema

03


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

MARTS 2011

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 3

· 20

11

TE

MA

: YT

RIN

GS

FR

IHE

D



TEMA

YTRINGSFRIHED

Kontakt Salgschef

Joel Haviv for mere

information på

[email protected]



Natascha Kampusch3096dageDen sande historie om Natascha Kam-pusch. Udkommer 05.06.

Jean M. AuelHulernessangSidste bind i bestseller-serien om Jordens børn.



Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 1. marts 2011. Alle bestillinger tillægges 19,00 kroner i forsendelse i Danmark.

Alyson Noël Sortild4. bind i Alyson Noëls internationale bestsellerserie.Udkommer 09.03.

Jean M. AuelHulernes

Natascha Kampusch

Mette J. BlomsterbergBlomsterbergssødesagerNye opskrifter fra konditoren.Udkommer 14.04.

Eks. moms199,96

Eks. moms 160,-

Eks. moms279,96

Eks. moms159,96

04

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 4

· 20

12

TE

MA

: OP

HA

VS

RE

T



Vi håber ikke, det sker...


Vi hjælper dig ved konkurs, hvis uheldet er udeHvis den virksomhed, du er ansat i, går konkurs eller i betalingsstandsning, så hjælper vi dig.Hvis ikke du får din løn, giver Bibliotekarforbundetdig et lån, mens vi ordner sagen med Lønmodtagernes Garantifond.

Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhand-lingsafdeling på tlf. 38 88 22 33 eller på email [email protected], hvis du har spørgsmål om konkurs.

Se mere på www.bf.dk/konkurs



Fredagskage


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

APRIL 2012

KAN KARRIEREN VÆRE PÅ DELTID? | BIBLIOTEKER TÆNKER I LEAN | SPOT PÅ LEDERTALENTER




TemaOPHAVSRET

09


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

OKTOBER 2011

bIb

LIo

Te

KA

rF

or

bU

nD

eT

S F

AG

mA

GA

SIn

Pe

rS

Pe

KT

Iv n

r. 9

· 20

11

Te

mA

: LIv

SL

An

G L

Ær

InG



Kontakt salgschef

Niels Christensen

for information på

[email protected]




George R. R. MartinKampenomtronenEndelig: Dansk oversæt-telse af første bind i den populære serie A Song of Ice and Fire.



Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 30. november 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Jan GuillouBrobyggerneNy, historisk roman-serie fra Jan Guillou.

Jan GuillouBrobyggerne

Jo Nesbø

serie fra Jan Guillou.

Alyson NoëlDeudødelige6:Forevigt6. bind i serien De udødelige om Ever og Damen.





Trivsel handler også om de små ting

9 ting du bør vide om din online profi l

DigitaltFagligtLandsmøde

Læringer dit eget ansvar

Kontakt Salgschef Joel Haviv for

mere information på [email protected]

• Op til 38% rabat på nyheder

• Levering 1-5 hverdage• Indkøb uden binding• Fuld returret• SKI-godkendt

Colum McCannLad kun verden tumle sig2009 National Book Award Winner (USA).Udkommer 22.02.

Jean M. AuelHulernes sang6. og sidste bind i bestseller-serien om Jordens børn. Udkommer 29.03.




Jean M. AuelHulernes sang

Bøger på nettetwww.saxo.com


Alyson Noël Sort ild4. bind i Alyson Noëls internationale bestsellerserie.Udkommer 09.03.

Ildefonso FalconesFatimas håndNy bestseller af forfatteren til Havets Katedral.Udkommer 25.03.

DIN PRIS199,96

DIN PRIS299,95

DIN PRIS349,95

DIN PRIS239,20

882161 063747

02


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

FEBRUAR 2011

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 2

· 20

11

TE

MA

: DIG

ITA

LIS

ER

ING

TEMADIG

ITALISER

ING



AKTUELT

INTERVIEW: MichaelAnker

9 ting du bør vide om overenskomsten 2011

Stress:

Stop op i tide

Balladen omefterlønnen

11 gange om året udkommer Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv med temaer som:

Wikileaks

Ledighed Digital formidling

OphavsretInformationsspecialister i det private

BorgerserviceE-bøger FormidlingDigitalisering Ytringsfrihed

Lean på bibliotekerne

De åbne biblioteker

VelkommenDu sidder lige nu med et særnummer af Perspektiv målrettet til dig somstuderende. Perspektiv er Bibliotekarforbundets fagmagasin, der kommerhjem i postkassen til alle forbundets medlemmer 11 gange om året.

Normalt får du som læser af Perspektiv artikler om faglige tendenser der giver indblik i andre bibliotekarer og cand.scient.bibl’ers karrierer og holdninger, samt faglige nyheder om alt fra lønudvikling til rettigheder ved barsel eller sygefra-vær. I Perspektiv kan du også følge Bibliotekarforbundets arbejde for at styrke bibliotekarernes position på arbejdsmarkedet og over for politikere i kommuner og på Christiansborg. Lige dette nummer af Perspektiv er anderledes. Det er

en særudgave kun til studerende med artikler om alt fra, hvordan du får et bedre studieliv, til, hvad der sker, når den sidste eksamen er veloverstået, og du skal etablere dig på arbejdsmarkedet. Du kan blandt andet møde seks studerende, der giver dig deres bedste råd til, hvordan du får et godt studieliv. Du kan læse artikler fra Bibliotekar-forbundets karriererådgiver om, hvordan du søger job og gør dig attraktiv for kommende arbejdsgivere. Og så præ-senterer vi dig for en lang række af de dygtige kollegaer, du kommer til at møde i dit arbejdsliv.

Der er mange gode grunde til at melde sig ind i Biblio-tekarforbundet. Den vigtigste for dig lige nu er, at vi kan hjælpe dig til en lettere vej ind på arbejdsmarkedet. Både

fordi Bibliotekarforbundet er adgangsbilletten til en række relevante netværk og arrangementer, og fordi forbundet har ekspertisen i netop bibliotekarernes arbejdsmarked og derfor kan vejlede dig om alt fra jobsøgning til karriereskift.

Jeg håber, at du vil finde inspiration på de følgende sider. Både til, hvad du kan gøre som studerende for at få et spændende studieliv, og til, hvad din uddan-nelse kan bruges til.

Og så håber jeg, at du får lyst til at melde dig ind i Bibliotekarforbundet og deltage i vores mange gode arrangementer.

Venlig hilsenAnette LercheAnsvarshavende redaktør, Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv.

6

Sådan bliver din anSøgning modtaget

Fotoreportage:FørSte SkoledagSe billedreportagen fra Det sjove løb på IVA, da over 200 nye studerende i september havde studiestart.

Hvordan bliver din ansøgning egentlig læst af arbejdsgiverne?

bibliotekarforbundetsFagmagasinperspektivLindevangs Allé 22000 FrederiksbergTlf: 38 88 2233 · Mail: [email protected] Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15

Udgiver: Bibliotekarforbundet

redaktion:Ansvarshavende redaktør:Anette LercheTlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected]: Sabrine MønstedTlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected]ælp/korrekturog Del din Viden:Laura Kjestrup Nielsen · Mail: [email protected]

annoncer:DG Media as, St. Kongensgade 721264 København KTlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56Mail: [email protected]:Morten Holm: 3370 7674

tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier

design/layout: Woer+Gregorius

Adresseændring og uregelmæssigheder ileveringen meddeles til Bibliotekarforbun-dets medlemsafdeling: [email protected]

Særudgave: Studentermagasinet er ensærudgave af Bibliotekarforbundets fag-magasin Perspektiv. Artiklerne fra side 22til 45 har tidligere været bragt i Perspektiv.

Forsidefoto: Jakob Boserup

28

5Perspektiv Studentermagasin 2012

41

10 Bliv en bedre studerende Planlægning er nøglen til et lettere studieliv

12 Sæt retning på din uddannelse

14 Tænk i job hele vejen

16 Hvad kan du – og hvad hedder det?

17 Ansøgningens A-Z

18 Sådan skriver du dit CV

20 Boost dit CV

22 9 ting du bør vide om din online profil

24 Erfaring koster gratis arbejde Flere arbejder gratis under studierne for at få erfaring til deres CV.

27 Forretningsforståelse skaber akademikerjob

31 Det er ikke så farligt at ansætte en nyuddannet

35 Den største udfordring er at slippe kontrollen

36 Praktikanten, der gjorde sig uundværlig

38 Det vil cheferne ha’

46 7 ting du kan bruge Bibliotekarforbundet til

48 Netværk hjælper dig i job

ledig og hvad Så?

Sådan en helt almindelig onSdag

voXpop medStUderende på iva

Studentermagasin:-)

32

11131521

Første skoledag

09:00

SePtember 2012. mere end 200 nye Studerende er blevet oPtagetPå det InformatIonSvIdenSkabelIge akademI. nu Starter Intro-ugen, hvor nye anSIgter Skal blIve tIl kendte anSIgter.

august 2012 · Perspektiv ·7

· Perspektiv · august 20128


en af Intro-ugenS aktIvIteter er det Sjove løb, der Sender de nye Studerende rundt, oP og ned og ud og Ind På Iva.

10 Perspektiv Studentermagasin 2012

Bevares. Det er da ikke alle studerende, der kan nikke genkendende til citatet ovenfor. Nogle går i gang med deres opgaver i rigtig god tid og strukturerer deres arbejdsdag, mens andre ikke kan finde ud af, hvornår

opgaven er god nok og bliver ved og ved med at arbejde på den. Men der er også dem, der først får taget sig sammen lige før deadline, og knokler som besatte for at nå det.

Det er slet ikke så let at være studerende. Men det kan godt gøres lettere.

- Det er et præmis på et studie, at man konstant lever med dårlig samvittighed, og for nogle kommer det til at fylde rigtig meget, og så hjælper det at lave en rammeplan for sit studie, forklarer Karina Øgendahl.

Hun er uddannet pædagog, læser på kandidatdelen på IVA i Aalborg, og arbejder i studievejledningen. Her har hun taget arbejdet med rammeplaner med sig fra pædagogikkens verden.

- Når du er studerende på et humanistisk studie, så kræver det en del selvdisciplin. Vi har ikke så mange undervisningsti-mer, og derfor skal du selv tilrettelægge dit studie. Her kan det være en god ide at lave en rammeplan, for ellers kan det være svært at finde ud af, hvornår du kan holde fri. En rammeplan er helt basalt at finde ud af, hvad du skal nå, og så lave et skema på et stykke papir og skrive ind dag for dag, hvad du skal lave, og hvornår du kan holde fri, forklarer Karina Øgendahl.

Rammeplanen kan bruges både i en periode, hvor det er svært at få struktureret sin hverdag, eller i perioder med opgaveskrivning, hvor planen hjælper dig med at få delt en stor opgave op i mindre delopgaver, som du bedre kan overskue, hvordan og hvornår du skal løse. Rammeplanen er altså en

BTEKST ANETTE LErCHE

»For fanden. Næste gang går jeg altså i gangmed den opgave i bedre tid.« En tanke, der rammer dig, når klokken er tre om natten, printeren svigter, og opgaven skal afleveres næste morgen.

Bliv en bedre studerende

hjælp. Både for de studerende, der går i gang med opgaverne i sidste øjeblik, og for de stu-derende, der læser 12 timer om dagen og sta-dig ikke tror, at det er godt nok. Derfor handler en god rammeplan også om at kende til sig selv og den måde, man arbejder bedst på.

- Et fuldtidsstudie er 37 timer om ugen. Det nytter ikke, at du lægger så meget energi i dit studie, at du ikke har tid til familie og venner. Det er en lige så vigtig del af hverdagen, siger Karina Øgendahl.

vigtige redSkaber

Det er ikke kun rammeplanen, der kan hjælpe dig. Det gælder også om at have styr på de studietekniske færdigheder. IVA arrangerer kurser i for eksempel notatteknik og akade-misk opgaveskrivning. Kort sagt redskaber, du skal have styr på.

Og så er det klogt at skabe sig et studie-fagligt netværk. På første semester er det obligatorisk at deltage i studiegrupper. Først herefter får de studerende mere frie hænder til selv at vælge studiegrupper til eller fra. Og generelt er det godt at arbejde sammen med nogen.

- Ved semesterstart er der undervisning, og du får at vide, hvad du skal læse. Men mod slutningen af semestret er undervisningen

PLA

NLÆ

GN

ING

august 2012 · Perspektiv · 11

Navn: David BendixenAlder: 24 årSemester på IVA: Begyndte påkandidatdelen i september 2012Ekstra: Deltager og medarrangør ved Bobcatsss-konferencen i Ankara i 2013Efter IVA: Sandsynligvis vil jeg arbejde på et forskningsbibliotek eller i en virksomhed med at styre vidensflowet.

Hvorfor startede du på IVA?- Jeg vidste, at jeg ville noget med formidling og kommunikation, og her faldt det hele bare i hak. Det er en spændende fagpakke, som IVA tilbyder, og IVA er et hyggeligt lille sted. Du kommer hurtigt til at kende mange på kryds og tværs af semestrene. Det er nemt at over-skue, hvem der sidder med hvad, og underviserne kender dig og hilser på gangene.

Har du haft nogle aha-oplevelser- Da jeg fik studiejob på IVA’s bibliotek, kom jeg til at omsætte teorien til praktisk arbejde. Det var en øjenåbner. Og på andet semester deltog jeg i en konference om Persu-asive Technology, og det var meget inspirerende.

Har du nogen gode råd til andre studerende?- Vær med til de sociale arrangemen-ter for at få et godt socialt netværk. Det bliver sjovere og lettere at videndele på den måde, og lær de ældre studerende at kende, fordi de kan hjælpe dig.

færdig, og så skal du skrive opgaver. Der er du mere overladt til dig selv, og så kan det være godt at arbejde i en gruppe, hvor du jo helt automatisk afsætter tid til at mødes og aftaler, hvad du skal have lavet.

preSSede perioder

Det er ikke unormalt, at der er perioder, hvor enten eksamener eller svære valg kan stresse. Første gang du skal til en eksamen er pres-set ekstra stort, fordi du endnu ikke helt ved, hvad der forventes. Det er også svært, når du på de lige semestre skal vælge valgfag.

- Du kan godt føle, at du står på bar bund og tænke: »Hvad kan det betyde for min fremtid, hvis jeg toner min uddannelse i den her retning?« Vores råd er, at de studerende skal vælge efter interesse, for der er ikke nogen, der kan spå om fremtiden alligevel. Et af de store valg er også, om du skal uddanne dig til bibliotekar DB eller fortsætte og blive cand.scient.bibl.?

- De fleste har egentlig besluttet sig, når de starter på studiet. Min fornemmelse er, at mange af dem, der allerede har en uddan-nelse, går efter DB’en. Der er også mange, der tror, at de skal have en DB’er, men som ret hurtigt beslutter sig for, at det skal være en kandidatuddannelse, fordi de gerne vil fortsætte længere på studiet og gerne vil have muligheder på et bredere arbejdsmarked. Vi prøver at være neutrale, men vi synes også, at man skal tage kandidaten og gerne tage fag på andre uddannelser, fordi det giver en anderledes profil, vurderer Karina Øgendahl.

Hvis du ikke vil tage kandidatdelen, så skal du i stedet ud i et erhvervsrelateret projekt på et halvt år. Her byder du ind på at løse konkrete opgaver, som arbejdspladser har stillet.

- Det, du skal være opmærksom på, er, at du i det halve år er meget overladt til dig selv. Derfor er det rigtig vigtigt, at du for-ventningsafstemmer med arbejdspladsen, og det er en god ide at arbejde sammen med nogen om projektet, så du ikke bliver ensom.

Hvad kan en rammeplan bruges til:• Overblik over et semester eller en konkret opgaveskrivning• Struktur på arbejdstid og fritid• Tryghed, motivation og overskud, fordi du har overblik

og stuktur

• Lav en ugeplan og skriv dine aktiviteter ind. Både de sociale, dit studiejob, dine timer og din forberedelsestid.

• Står du foran at skulle lave en stor opgave, så del den op i mindre elementer, så du hele tiden har styr på, om du holder din tidsplan.

Mere om rammeplaner:

Sådan gør du:

Voxpop


Som studerende har du et utal af muligheder for at kombinere og sammensætte din uddannelse efter interesser og ønsker. Det er både et kæmpe privilegi-um, men også en kæmpe udfordring, og det kan være

svært at bevare overblikket. Et af de hyppigste spørgsmål, som bliver stillet karriereråd-

giver Charlotte Vestergaard på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), er: »Hvad er det egentlig, jeg kan som dimit-tend?«.

Charlotte Vestergaards oplevelse er, at studerende ofte ikke er bevidste om, hvordan de kan gøre deres viden attraktiv over for en arbejdsgiver. Derfor handler karrierevejledningen ofte om at få de studerende til at tænke over, hvordan deres kompeten-cer fra studiet, men også fra eksempelvis studiejob og fritid, kan bruges på arbejdsmarkedet.

- Det handler om at sætte fokus på det unikke, som den enkelte studerende kan tilbyde, siger hun.

øvelSer til reFlekSion

For at hjælpe de studerende med at stille skarpt på deres fremtid, har IVA’s karrierevejleder i samarbejde med grafisk designer Louise Overgaard udarbejdet et karrierekompas. Det

STEKST ANETTE LErCHE FOTO JAKOB BOSEruP FOTO: IVA

Hvad er det lige, jeg kan? Det spørgsmål er ikke usæd-vanligt for en dimittend. Nu skal et karrierekompas hjælpe med at målrette de studerendes uddannelses-forløb og udvide deres karrieremuligheder.

Sæt retning på din uddannelse

Karrierekompas:

er en papskive, hvor du kan dreje på et felt og se, hvilke kompetencer du for eksempel tilegner dig på første år af din uddannelse. Kompasset hjælper de studerende med at reflektere over det, de lærer, og giver dem et sprog, der kan beskrive det. Kompasset beskriver tre udvalgte kompetencer fra hvert studieår. For eksempel at du efter et år som studerende har styr på at planlægge og gennemføre et større forskningsbaseret projekt. Men det vigtigste ved kompasset er dets bagside. Her skal de studerende udfylde de kompetencer, de har fået andre steder fra, for det er de kompetencer, der gør deres profil unik.

- Det, jeg kan hjælpe de studerende med, er at tale om, hvordan de to sider spiller sammen, og hvad det er, de kan sælge sig selv på. Karrierekompasset indeholder også en række øvelser, der hjælper til at udvide karrieremuligheder og stille skarpt på dit fremtidige job.

HV

AD

KA

N JEG

?

13august 2012 · Perspektiv ·

vent ikke til SidSt

Målet med kompasset er, at de studerende skal kunne bruge det til at reflektere over deres fremtidige karriere på en kvalificeret og fokuseret måde. Og forhåbentlig langt tidligere i deres studiefor-løb end i dag, hvor mange først kommer til karrierevejledningen, når de har afleveret specialet, og hvor det er vanskeligt at nå at gøre aktive tilvalg i relation til studiet.

Ideen til konceptet bag karrierekompasset er skabt ud fra, at fremtiden som begreb er uhåndgribelig og uklar – især når der er fem år til, at man er færdiguddannet.

- Vi kan ikke forudsige fremtiden, men vi kan påvirke den. Konceptet med kompasset adresserer derfor vigtigheden af, at du som studerende tager stilling til dine muligheder, drømme og kompetencer og hjælper dig til at gøre en indsats for at skærpe dine muligheder, forklarer Louise Overgaard, grafisk designer ved designbureauet Make.

Hun tilføjer, at karrierekompasset desuden kan bruges som log-bog i forhold til at dokumentere den udvikling og de kompetencer, du som studerende opnår igennem uddannelsesforløbet. Og så kan kompasset bruges i forbindelse med jobsøgningen efter endt uddannelse.

Navn: Michala NicolaisenAlder: 24 årSemester på IVA: Begyndte på 3. semester i september 2012Studiejob: Metropol UUCEkstra: RusvejlederEfter IVA: Du ændrer dig med de fag, du tager, så det er for tidligt at sige.

Hvorfor er du studerende på IVA?- Jeg startede med at ville læse hus-dyrvidenskab, men jeg ombestemte mig, da jeg hørte om IVA. Det lød spændende, og fagene lød spænden-de, og jeg er ikke blevet skuffet.

Har du haft nogle aha-oplevelser?- Der er et fag, hvor du skal analysere din egen søgeadfærd. Det er enormt interessant, og du lærer meget om dig selv.

Hvad er godt ved studiet?- Det er et lille studie, man kender folk lidt bedre og kan altid finde nogen at tale med. Du kan også altid få hjælp af ældre studerende.

Har du et godt råd?- Ja, at få hjælp af ældre studerende og ikke være bange for at spørge. Det værste, der kan ske, er, at de siger, at de ikke har styr på det og foreslår, at du spørger en anden.

Voxpop


To ting er helt afgørende for, hvor mange ansøg-ninger du skal skrive, før det giver pote, når din uddannelse er slut, og jobbet skal findes. Det ene element er et relevant studiejob, og det andet er at

søge job allerede før, du har eksamensbeviset i hånden. Det viser undersøgelsen Det frie valg eller det frie fald fra Akade-mikernes Centralorganisation (AC) fra 2010.

Til gengæld er det ikke afgørende for din risiko for at blive ledig, hvor lang tid du er om at gøre din uddannelse færdig. Så står du i en situation, hvor du skal vælge mellem at tage et relevant studiejob eller gøre din uddannelse færdig på normeret tid, så er den bedste arbejdsmarkedsstrategi at fokusere på det studierelevante arbejde og ikke hænge dig i, om det tager fem, seks eller syv år at få eksamensbeviset, slår rapporten fast.

karakterer ikke aFgørende

Det relevante studiejob og den tidlige jobsøgning slår også betydningen af dine karakterer. Har du haft et studierele-vant arbejde, har det ikke nogen selvstændig betydning for din risiko for at blive ledig, om du har fået høje eller lave karakterer på din uddannelse. Har man derimod ikke haft et studierelevant arbejde, så betyder karaktererne noget, og de studerede med højere karakter kommer foran dem med lavere karakter, der heller ikke har haft et relevant studiejob. Generelt viser undersøgelsen dog, at vil du gerne skrive en ph.d. eller have ansættelse i specifikke meget efterspurgte

T virksomheder, kan det stadig betale sig at have nogen fokus på karakterer. I rapporten bliver det dog understreget, at fokus alene på karakte-rer ikke er en god strategi uanset, hvilken type beskæftigelse man efterfølgende vil søge, fordi studiejobbet også er med til at skabe relevante netværk.

Andre ting, der kan skrives på CV’et, såsom praktik- og udlandsophold under uddannelsen har som karaktererne heller ikke indflydelse på, hvor let det er at få et job bagefter. Det betyder ikke, at de ting skal vælges fra, du skal bare ikke vælge det alene i den tro, at det kan nedsætte din ledigheds-risiko. Det kan være et udmærket valg af person-lige årsager, eller hvis du har en specifik plan for, hvordan du vil bruge praktik- eller udlandsopholdet fremadrettet. Det kræver dog et kendskab til arbejdsmarkedet for at kunne træffe de rette valg, og eventuelt en idé om, hvor du kunne forestille sig at søge job senere hen.

Der er allerede mange studerende, der følger de to råd om at starte jobsøgningen tidligt og prio-ritere tid på studiejob. Det kan dog være lettere sagt end gjort, og det kan kræve et større ben-arbejde at støve et relevant studiejob op - enten på grund af geografi eller studieretning - men det handler om at tænke bredt.

Arbejdsmarkedsstrategi og arbejdsmarkedsrettet adfærd – to knastørre ord, der kan synes uhyre irrelevante midt i rusture og fredagsbarer. Ikke desto mindre er måden, du indretter dit studieliv på, afgørende for, hvor let det er at få et job bagefter.

Tænk i job hele vejen

TEKST SABrINE MøNSTED

PÅ FO

RK

AN

T

Perspektiv Studentermagasin 2012 15

Navn: Stine NetmanAlder: 23 årSemester på IVA: Begyndte på kandidatdelen september 2012Ekstra: Rusvejleder på andet år, medlem og medstifter af FiktIVA samt med til at arrangere BOBCATSSS i Ankara 2013Studiejob: Ansat i lokaladministrationen på SCIENCE, svømmetræner i Solrød SvømmeklubEfter IVA: Vil jeg gerne arbejde med optimering af hjemmesider med fokus på usability og SEO Hvorfor startede du på IVA?- Jeg så en notits i en avis om, at man kunne komme ud og se, hvad uddannelsen handlede om, så jeg tog ud på Aalborgskolen og syntes, at det var en fed uddannelse, der appellerede til mig. Det med biblioteker, internet og begrebet informationsarki-tektur lød fedt, og det ville jeg gerne lære mere om.

Hvad er de tre bedste ting ved uddannelsen?- Det sociale, hvis man gider det. At man kan forme uddannelsen, som man gerne vil og også samar-bejde med eksterne, for eksempel biblioteker og virksomheder, så man får kontakter til verden uden for skolen. Og så, at der er mulighed for praktik – jeg vil selv i praktik, mens jeg er på kandidatdelen.

Hvad er den værste ting ved IVA?- Noget, der egentlig både kan ses som noget godt og skidt, nemlig, at vi er en lille skole, så vi ser meget de samme mennesker.

Har du nogen gode råd til andre studerende?- De skal lære sig selv at kende. Være ærlige over for sig selv. Hvis de har tre studiejob, så kan de ikke nå at læse pensum, men må prioritere deres tid.

Navn: Gæk Bredahl Alder: 26 årSemester på IVA: Startede på kandidatdelen i september 2012Tidligere uddannelsesinstitution: ArkitektskolenStudiejob: Professionshøjskolen Metropol, campusbiblioteketEfter IVA: Sandsynligvis bibliotekar på et forsknings-eller fagbibliotek.

Hvorfor startede du på IVA?- Jeg tror, jeg så uddannelsen på ug.dk. Det appellerede blandt andet til mig, at IVA var en lille institution. KUA er for mig et stort sted, hvor man skal tage stilling til ECTS-point og sammensæt-ning af fag. På IVA var det hele mere linet op. Jeg synes, det er attraktivt med en uddannelse, der peger på en profession, uden at den begrænser sig til den.

Hvad er de tre bedste ting ved uddannelsen?- At det er en afgrænset institution. At du er tæt med undervi-serne og kan få vejledning, når du har brug for det, fordi du bare kan banke på døren til deres kontor. Og så selve fagligheden. Jeg kommer til al undervisningen, fordi man altid får mindst en ny erkendelse med sig.

Hvad er de tre værste?- At folk har tendens til at skippe undervisningen. At der er mange, der er bange for forandring og værner om en eller anden biblioteks-skoleånd og gammel jargon. Og at skolen er for stor, forstået på den måde, at der er for meget plads til for få studerende. Du kan gå flere etager uden at møde en sjæl.

Har du nogen gode råd til andre studerende?- Du er nær med underviserne, de er til stede, og det skal du bruge. Og så kom til undervisningen.

Har du haft nogle aha-oplevelser i din studietid?- Helt grundlæggende har det nok været at forstå, at viden uden ordentlig vidensrepræsentation er fuldstændig værdiløs. Og at opdage os informationsvidenskabere som dem, der skal sikre at viden også gøres tilgængelig og formidles.

VoxpopStuderende på IVA


Lige meget om du skal skrive en jobansøgning til et studiejob, eller om det er dit første job efter dimis-sionen, som du skal overbevise arbejdsgiveren om, at du er den rette til, så er det alfa og omega, at du ved, hvad du kan, og kan beskrive det, så andre forstår det. Husk, at det ikke kun er dine faglige kvalifikationer, der tæller. Dine menneskelige egenskaber skal også tages med. Læringsteoretikeren Knud Illeris regner alle disse elementer med i sit udvidede kompetencebegreb:

Ansættelse, frivillig aktivitet eller andet

Hvilke opgaver løste du? Hvad kan du kalde de kom-petencer, du her satte i spil?

Hvilke resultater skabte du for arbejdspladsen, foreningen eller lign.?

Det kan godt betale sig at holde styr på kompetencerne allerede undervejs i studierne. For så har du allerede gjort en del af forarbejdet, inden du skal i gang med at lave dit første CV.

Brug kompetencelogbogen til at kortlægge dine kompetencer ud fra de erfaringer, du gør dig undervejs i studetiden. Kompetencelogbogen er et uundværligt værktøj, når du skal skrive en ansøgning og et CV. Lidt firkantet stillet op kan man sige, at dit CV udgøres af felterne aktivitet og funktioner, mens råmaterialet til dinansøgning er dine kompetencer og resultater. Eksempelvis kan dit arbejde som frivillig i Ungdommens Røde Kors, hvor du varleder af en lektiecafe på det lokale bibliotek, vise, at du har kompetencer inden for ledelse og projektstyring, men også at duhar empati og er engageret i det samfund, du er en del af.

TEKST NANNA BErG, KArrIErEråDGIVEr I BIBLIOTEKArFOrBuNDET

Alle taler om dem, men har du selv styr på, hvilke kompetencer du har, og hvordan du forklarer dem til en arbejdsgiver?

Hvad kan du – og hvad hedder det?

Kompetencelogbogen

aktivitet Funktioner kompetencer resultater

Kundskaber Empati

Færdigheder Intuition

Holdninger Kreativitet

Vurderinger Fantasi

Beslutningstagning Kombinationsevne

Helhedsorientering Fleksibilitet

Strukturel forståelse Kritisk tilgang

Modstandspotentiale

Kilde: Knud Illeris: Kompetence – hvad, hvorfor, hvordan? Samfundslitteratur 2011


Ansøgningens

Byg ansøgningen op

-A Z• Din ansøgning peger fremad mod det job, du søger

• Din ansøgning fortæller, hvordan dine erfaringer og kompetencer matcher arbejdspladsens behov

• Fold to-tre gode eksempler ud, der siger noget om, hvordan dine erfaringer kan bruges i det job, du søger

• Skriv klart og præcist og argumenter for alt

• Du må gerne være kreativ, men bevar din troværdighed

• Forhold dig til den arbejdsplads, du søger job hos

• Forhold dig til det job, du søger

• Beskriv, hvorfor det netop er her, du gerne vil arbejde

• Fortæl gerne, hvad din holdning til arbejdet er

• Slå på det, du kan

• Byd ind med noget ekstra, hvis du har det

• Byg ansøgningen op som et klassisk papirbrev med virksomhedsnavn og evt. kontaktperson

• Lav sidehoved med dit navn og dine kontaktoplysninger på både ansøgning og CV

• Lav en fængende overskrift

• Brug det første afsnit til kort og fængende at beskrive, hvorfor netop dette job er sagen for dig

• Du har én side til rådighed

• Konvertér til PDF og giv filen et sigende navn

• Husk, at modtageren sandsynligvis læser dit CV først

KLIP

uD

OG

GE

m


CV

ProfilHer kan du kort og præcist opsummere, hvem du er som professionel.Hvad er din profil, og hvad interesserer du dig særligt for?

Erhvervserfaring2010 – 2012: Titel, arbejdspladsens navn Hvis arbejdspladsen er mindre kendt af din modtager, kan du evt. kort beskrive den her.

• I punktopstilling beskriver du her kort dine opgaver, ansvarsområder, projekter og andet, du har haft fingrene i

• Beskriv gerne resultater• 5-6 punkter til den eller de seneste ansættelser, færre til tidligere• Brug også gerne et punkt på at skrive, hvis du har haft en særlig rolle på arbejdspladsen,

som eksempelvis arrangør af sommerfest eller andet

2010: Titel, arbejdspladsens navn• Opbyg CV’et omvendt kronologisk, så det du har lavet senest, står øverst• Udvælg og prioriter de punkter under de enkelte ansættelser, der er mest relevante

for det job, du søger

Uddannelse2012: Din uddannelses titel og uddannelsesinstitutionens navn• Her kan du beskrive uddannelsen i korte træk • Du kan også beskrive dit særlige faglige fokus eller dele af uddannelsen,

der har særlig relevans for det job, du søger

Kurser 2010: Kursets navn og udbyder• Hvis du har taget kortere kurser, kan du beskrive dem her

Frivilligt arbejde2004 – 2010: Din titel eller funktion, organisationens eller foreningens navn• Hvis du har erfaring fra frivilligt arbejde, kan du skrive her, hvad dine opgaver har været• Særligt som nyuddannet eller studerende kan dine erfaringer fra frivilligt arbejde give dig noget

ekstra på CV’et, så beskriv dine aktiviteter på samme måde, som du ville beskrive en ansættelse

It-kompetencer• Hvis du kan noget særligt relevant for den stilling, du søger,

kan du lave et punkt om it-kompetencer

ReferencerHer kan du skrive, hvis der er folk fra dine tidligere ansættelser eller frivillige aktiviteter,som arbejdsgiveren må ringe op.Det kan både være ledere og kolleger, der kan sige noget om dig som medarbejder eller kollega.Husk at spørge referencerne om lov og hold dem opdateret, når du bruger dem.

Andre punkter Hvis det er relevant for stillingen, du søger, kan du også lave punkter om sprogkendskab,tillidsposter eller andet.

Din fritidHer kan du kort skrive, hvad du laver, når du ikke arbejder.

Dit navnDin adresseDit telefonnummerDin mailadresseDin LinkedIn-profilog/eller hjemmeside

SÅ

DA

N LA

VE

R D

u D

IT C

V –

KLIP

uD

OG

GE

m

Perspektiv Studentermagasin 2012

Det, du skal vide om at gå fra at være studerende til færdig-uddannet. Lige fra fakta om a-kasse og dagpenge til tips og gode råd om jobsøgning.

Er du jobsøgende og trænger du til at tale dine muligheder igennem? Eller har du lyst til at skifte retning og brug for hjælp til at tage det første skridt? Gennem en karrieresamtale kan du som dimittend blandt andet få større selvindsigt i din aktuelle karrieresituation og ideer til at identificere, arbejde med og bringe dine ressourcer i spil. Ring direkte til karriere-konsulent Nanna Berg på telefon 38 38 06 13 og book en tid.

Mangler du et ekstra sæt øjne på din ansøgning og dit CV? Så tilbyder Bibliotekarforbundets karriererådgiver feedback på din ansøgning og dit CV. Send en mail til [email protected]. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse inden for to arbejds-dage, men send gerne i god tid.

Bibliotekarforbundet formidler jobs via:• BF’s JobMail - Relevante akademiske stillingsopslag

direkte i din mailboks • BF’s VikariatMail - Vikariater direkte i din mailboks • Bibliotekarjob - Bibliotekarforbundets og Perspektivs jobdatabase • Perspektiv - Stillingsopslag på Perspektivs website

Dimittend-workshops

Personlig rådgivning

Feedback påansøgning og CV

Hjælp til at finde jobbet

Karrierevejledningi Bibliotekarforbundet

Se mere og flere relevante tilbud på bf.dk under »Din karriere«.

:-)

19

20

PO

LITIK

Politik handler om magt og autoritet. Hvembestemmer hvad, og hvordan skal midlerne for-deles? Men politik handler også om kommunika-tion, debat, diskussion, beslutning, events og gode fester. Som studerende kan du hente rigtig meget god erfaring, hvis du engagerer dig politisk.Læs her hvor og hvordan.

partipolitik

Partiernes ungdomsafdelinger er en sand udklæk-ningsanstalt for fremtidens politikere og menings-dannere, men der er også plads til dem, der ikke selv har en politiker i maven. De politiske ungdomsorga-nisationer supplerer ofte moderpartiernes valgkam-pagner med vilde, utraditionelle og provokerende påfund, de arrangerer sommerlejre, debatter og gode fester. Her kan du få erfaring med kampag-nearbejde, kommunikation, eventplanlægning og selvfølgelig politisk debat.

Kom i gang: Tjek de politiske ungdomsorganisatio-ners hjemmesider og kontakt din lokale afdeling.

StUdenterpolitik

På den studenterpolitiske scene er der også rig mulighed for at skrabe gode erfaringer til sig. På den enkelte uddannelsesinstitution sidder der stude-rende i for eksempel studienævn og skoleråd, hvor man diskuterer og træffer beslutninger om både budgetter, studieordninger og meget andet. På de enkelte institutioner findes også sammen-slutninger af studerende, for eksempel De Studeren-des Råd. Har man lyst til mere, kan man blive aktiv i Danske Studerendes Fællesråd. Studenterpolitik kan give dig erfaring med politiske og organisatoriske beslutningsprocesser, kommunikation, eventplan-lægning, viden om uddannelsespolitik og meget mere.

Kom i gang: Hold øje med, hvornår der skal vælges repræsentanter til skoleråd og studienævn og stil op. Bliv aktiv i De Studerendes Råd eller en anden, lokal studentersammenslutning eller meld dig som aktiv i Danske Studerendes Fællesråd.

Fagpolitik

Den faglige bevægelse har lange og stolte traditioner i Danmark, og som studerende kan du komme med ind i maskinrummet, når der diskuteres overenskomster, løn- og arbejdsvilkår og den faglige udvikling på bibliotekarernes og informationsspecialisternes arbejdsmarked. I Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse sidder en studenterrepræsentant, der deltager i diskussionerne på lige fod med resten af medlemmerne, dog uden stemmeret. Her kan du få erfaring med politiske og organisatoriske beslutningsprocesser, kommunikation, viden om arbejdsmarkedspolitik, fagpolitik og meget mere. Og så får du et fremragende netværk af engagerede fagfæller.

Kom i gang: Studenterobservatøren bliver valgt på forbundets ge-neralforsamling hvert andet år. Næste gang i oktober 2012. Send en mail til forbundet på [email protected] og meddel dit kandidatur senest den 28. oktober, så får du al den information, du har brug for.

ngo’er og græSrodSpolitik

Brænder du mere for en enkelt sag, end for det brede, politiske billede, vrimler det med muligheder for at engagere sig i alt fra orangutanger og miljøpolitik til asylpolitik og udsatte børn og unge. Ngo’er og græsrodspolitiske organisationer kan give dig erfaring med kommunikation, eventplanlægning, specifik viden om et politisk område og viden om og erfaring med, hvordan man arbejder med at påvirke politikere og meningsdannere, for eksem-pel i forbindelse med ny lovgivning.

Kom i gang: Find den sag, der kan engagere dig,og kontakt den lokale afdeling.

Boost dit CV - bliv politisk aktiv

CV


Navn: Mike JensenAlder: 36 årSemester på IVA: Er gået i gang med siterhvervsrelaterede projekt, som er en fortsættelse afbachelorprojektet om videnstyring og systemanalyseaf en skydeforeningFør IVA: Blandt andet en uddannelse som informatik-assistent, udsendt til Balkan, studerende på film-og medievidenskab og meget mere.Ekstra: Formand for festudvalgetEfter IVA: Kan jeg både få en karriere i det privateeller offentlige. Eventuelt som klassisk bibliotekar,(»Jeg er pertentlig nok«). Hvorfor er du endt på IVA?- Som barn ved man tit, hvad man vil være som voksen. Jeg ville være bibliotekar, og ved et tilfælde så vendte jeg tilbage til den drøm. Det er her, jeg hører hjemme, og det er både de faglige muligheder og det sociale, der gør det. Jeg har aldrig oplevet noget som det sociale miljø, der er her.

Hvad er det bedste ved IVA?- Menneskene, der er her. At du er tæt på underviserneog bredden i aldersgennemsnittet.

Hvad er det værste?- Frafaldet, som jeg tror skyldes, at man har fået en ny profil, men stadig har samme faglige indhold, hvilket gør, at folk søger hertil på et falsk grundlag. Når folk bliver hængende, så tror jeg, at det er på grund af det sociale. Selv fandt jeg først den røde tråd i studiet på tredje semester.

Har du haft en aha-oplevelse?- Ja, det var nok den første dag, hvor jeg satte mig og fik en kop kaffe og med det samme faldt i snak. På KUA er der en kold stemning over for de nye, men sådan er det ikke her.

Navn: Ellen [email protected]: 20 årSemester på IVA: Startede på 3. semester i september 2012Ekstra: Rusvejleder ved studiestart 2012Efter IVA: Vil jeg læse museologi eller kunsthistorie ogblive kurator på et museum.

Hvorfor startede du på IVA?- Jeg ville egentlig være startet på kokkeskole, og jeg havde over-vejet litteraturvidenskab, men jeg manglede snittet. Da jeg hørte om IVA, så appellerede det til mig, at der var så mange kombina-tionsmuligheder på IVA. Jeg ville gerne læse noget, hvor der var så gode muligheder for at tone uddannelsen. Og så passede det mig også godt, at uddannelsen var så lille. Det var mere overskueligt, fordi jeg flyttede hertil fra Jylland.

Har IVA levet op til dine forventninger?- Ja, helt klart. I starten var det selvfølgelig meget nyt, og måske var det lidt uoverskueligt, at det var så bredt, men jeg kom til at holde mere og mere af det.

Hvad er det bedste ved IVA?- Det er så småt, at du altid møder nogen, du kender. Underviserne er engagerede og det faglige er inspirerende. Og så er der aktuali-tet i det, vi taler om. Du kan læse en artikel i Politiken, og så taler vi om det samme i undervisningen – på et mere teoretisk plan selvfølgelig.

Har du nogen gode råd til andre studerende?- Sæt dig på skolen og læs. Der er fine forhold, du lærer folk at kende og du kan spørge ældre studerende til råds. Og så kom til fredagsbar. Det er ikke kun druk, det er også vigtigt for ens faglige engagement at have et socialt netværk. Det hele bunder i det sociale.

VoxpopStuderende på IVA

9din ONLINE PROFIL

TING Du BøR

VIDE Om

TEKST ANETTE LErCHE

Du kommer forrest i køen Din online profil er det, der giver dig en plads forrest i køen af jobansøgere – fordi du bliver synlig og skaber relatio-ner, som kan gøre vejen til dit næste job lettere.

Det første møde er virtuelt Din online profil er det første indtryk, mange mennesker får af dig. Din kommende arbejdsgiver googler dig, inden du bliver indkaldt til en ansæt-telsessamtale. Det samme gør folk, som du skal på kursus eller til møde med. Kort sagt: Du slipper ikke for, at folk finder noget om dig på nettet. Men du kan selv være med til at bestemme, hvad det er, de skal finde.

Skab indholdet selvNår du opbygger en online profil, kan du selv bestemme, hvad folk skal finde. Vær opmærksom på, at man både skal få indtryk af din person-lighed og dine færdigheder, hvis man googler dig. I dag koncentrerer de fleste sig kun om deres personlige profil på Facebook, mens færdighe-derne ofte er mere skjulte for

01

02

03


23

dem, der forsøger at lære dig at kende på nettet. Husk, at mens branding handler om at finde det, der gør et produkt unikt, så er det at opbygge en profil mere nuanceret.

En online profil tager tidDet tager tid at opbygge og pleje sin online profil, men det er ikke et uoverskueligt projekt. Regn med at bruge to timer på at oprette relevante profiler og regn så med, at du skal bruge ti minutter hver dag plus en ekstra time en gang om ugen. Opret blogs, hvor du kan skrive indlæg, der viser en masse om dine fær-digheder. Og opret forskellige profiler, men fokuser især på LinkedIn. Du skal ikke tro, at du bliver fundet automatisk, du skal være aktiv og skabe dig et netværk. Jo mere tid, du bruger på nettet, jo lettere er det for en kommende arbejds-giver at finde dig.

Google elsker LinkedInNår en eventuelt kommende arbejdsgiver googler dit navn, så elsker søgemaskinen

LinkedIn. Og alle kan oprette en profil på LinkedIn. Husk at bruge ord, som en arbejdsgiver ville bruge om dine færdighe-der. Brug nøgleord, som alle kan forstå. På LinkedIn kan du gøre dig synlig ved at svare på spørgsmål og deltage i diskus-sioner i relevante grupper, for netværk handler i højere grad om at give end om at få.

Blogs er ikke så svære enddaMens LinkedIn er for alle, så er blogs det ikke i samme grad. En blog bruger du til at vise, at du brænder for det, du laver. Og du skal ikke være bange for at skrive, for bloggen er netop kendetegnet ved at være ufærdig, den kan hurtigt laves om, og det er i orden at blive klogere. Så føl ikke, at du skal være 110 procent sikker på alt, hvad du skriver på din blog. For en studerende, der hele tiden støder på ny viden, vil det sandsynligvis være let at opdatere sin blog med nye indlæg hver uge. Når du først er i arbejde vil hver anden uge eller minimum en gang om måneden være mere realistisk. Husk at du kan udbygge dit netværk, mens du blogger. For hvorfor ikke interviewe nogen og skrive en artikel på din blog?

Der er noget forenhver smagDu kan også markere dig på Twitter, Slideshare, Youtube eller hvad med Google Plus? Der er ikke noget, der er bedre end andet, men bemærk, at det ikke er en god ide at kopiere de samme indlæg i forskellige fora - du kan nemt komme til at spamme.

Stil dog bare spørgsmåletHar du ønsker om et job i en bestemt branche eller virksomhed, så spørg i dit netværk. Men husk at være præcis i dit spørgsmål, så dit netværk kan svare dig. Og husk at din kommende arbejdsgiver måske netop har spurgt ud i sit netværk, om nogen kender én, der ville være velegnet til et bestemt job. Hvis nogen i dit netværk anbefaler dig, så kommer du forrest i køen.

04

05

07

06 08

09Sats på dig selvVær dig selv på nettet. Sæt et foto på din profil, så man kan se, hvordan du ser ud. Og husk, at du ikke behøver at begrænse dig til nettet. Hvis du har brug for at vide noget, så er det stadig tilladt at ringe til en virksomhed og stille spørgsmål.

»9 ting dU bør

vide om din on-

line proFil« er

Udarbejdet på

baggrUnd aF et

interview med

jacob høedt

larSen, kom-

mUnikatør og

netværker,

anSat i harbro &

FinanSgrUppen

og blandt andet

medForFatter aF

e-bogen »FUndet?

Synliggør dine

kompetencer.«


Erfaring koster gratis arbejde

Arbejdsgivere vil have erfaring. Det betyder, at stude-rende må overveje, om de skal arbejde uden at få penge for det. Men skal de det?

AArbejdsgivere har altid været lidt krævende. Sådan er det. Men som tiden er nu, kan de tillade sig at være endnu mere krævende, hvilket

betyder, at flere studerende er villige til at arbejde gratis for at få erfaring på CV’et.

Før jul foretog Dansk Magisterforening en stikprøve blandt sine studentermedlemmer, der viste, at to ud af tre af de studerende har arbejdet i ulønnet praktik. Og ifølge Berlingske Business har flere af dem endda forlænget deres studietid på grund af praktikopholdet. Marie Gøgsig Grau er studerende på andet semester på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) i København, og hun kan godt forstå, at folk er villige til at yde en indsats uden løn.

– I diverse karrierepaneler bliver der fra arbejdsgivernes side lagt meget vægt på, at man har haft relevante job, mens man var

TEKST JO BrAND

under uddannelse. Arbejdsgiverne ser det som en selvfølge, at folk kan det teoretiske, derfor er det erfaringen, der bliver lagt mærke til. Så der er et pres, siger hun.

Ifølge Marie Gøgsig Grau er der også forskel på erfaring. Noget er mere eftertragtet end andet, hvilket betyder, at man måske bliver nødt til at ofre sig, hvis man vil have den bedste af slagsen.

– Hvis man gerne vil arbejde med kommunikation eller informationsarkitektur, er der få studenterjob. Derudover kon-kurrerer vi om jobbene med studerende fra blandt andet CBS (Copenhagen Business School, red.). Derfor er det også min fornemmelse, at folk er villige til at arbejde gratis for at få den fornødne erfaring, hvis de vil arbejde inden for de områder.

StUderende bliver arbejdSkraFt

Karriere- og kommunikationskonsulent i Bibliotekarforbundet, Sofie Plenge, kan godt forstå, at studerende er villige til at arbejde gratis. Men råder dem til at være varsomme.

– Det er svært for virksomhederne at holde balancen. Den studerende bliver hurtigt tænkt ind som arbejdskraft, og for

AR

BE

JDE

uD

EN

LøN


den studerende er det svært at sige nej, siger hun og kommer med et bud på, hvornår det ikke er i orden at arbejde gratis:

– Det er ikke ok, når man som studerende siger ja til opgaver ud af sit hjertes godhed, eller fordi man ikke kan sige nej. I det hele taget kan man sige, at hvis man er i tvivl, om man er ude i noget, der ikke er i orden, så er der nok noget om, at det ikke er i orden.

På IVA oplever karrierevejleder Charlotte Knagh Vestergaard også, at de studerende er meget opmærksomme på at få erfa-ring. Dog er hun endnu ikke stødt på nogen, der arbejder gratis. – En del arbejder frivilligt, men studerende, der arbejder gratis, har jeg ikke kendskab til, siger hun.

Og ifølge Sofie Plenge er det at arbejde frivilligt en god løs-ning på problemet:

– Det er super, hvis de studerende tager et frivilligt arbejde, som for eksempel lektiehjælper, for at få erfaring. Det giver også helt utrolig meget på CV’et, og der er masser af gode opgaver at få.

Derudover råder hun til, at man som studerende tænker bredt, når man går efter erfaring.

– I stedet for at man på andet semester stirrer sig blind på et job som researcher på DR, kan man som studerende se sine studiejob som et karriereforløb. Det er måske okay at begynde med et bartenderjob og senere finde noget mere relevant. Og selvom man gerne vil arbejde med kulturformidling, betyder det jo ikke nødvendigvis, at man skal have studiejob i Wonder-ful Copenhagen – måske kan man være omviser på et museum. Arbejdsgiverne fortæller jo også, at det, der i sidste ende skiller de gode ansøgere fra de mindre gode, er, at de gode formår at omsætte det, de har lavet, til noget relevant.

erFaring eller UdnyttelSe

På IVA har de studerende, der læser til bibliotekar DB, et erhvervsrelateret projekt på 7. semester. Her skal de løse en opgave for en virksomhed, og på den måde stifter de bekendt-skab med praksis og får erfaring. Udvælgelsen af projekter foregår på den måde, at virksomhederne lægger deres projek-ter ind i en database, og så kan de studerende vælge blandt dem. Efterfølgende skal valget godkendes af en vejleder fra IVA. Men er projekterne ikke også en mulighed for virksomhe-derne for at få gratis arbejdskraft?

Det mener Peter Havnø, chef for Forskning og Studier på IVA, ikke:

– Der skal være et uddannelsesmæssigt perspektiv. De studerende skal ikke bare være gratis arbejdskraft, og hvis projektet for eksempel består af registreringsopgaver, siger vi nej. Der skal være et læringsperspektiv. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at der ikke var gråzoner, men vi prøver at minimere dem.Han mener heller ikke, at de studerende tager arbejde fra nogle andre.

– Vi kan jo ikke vide 100 procent, om der er tale om opgaver, som virksomhederne ellers ville få løst. Men mit indtryk er, at de opgaver, de studerende udfører, ikke kan siges at være konkurrenceforvrængende. Det er opgaver, som virksomheder, der er presset på ressourcer, ellers ikke ville få lavet. Og så skal man jo også huske, at det ikke er en rapport fra et anerkendt firma som Deloitte, virksomheden få ud af det. Det er en analyse, der er lavet af en nybagt bachelor. Derudover skal virk-somhederne jo også stille ressourcer til rådighed for eksempel i form af en vejleder, siger Peter Havnø.

Bibliotekarforbundets Sofie Plenge ser heller ingen proble-mer i det erhvervsrelaterede projekt.


AR

BE

JDE

uD

EN

LøN

– Det er okay, at man får nogle erfaringer, så længe det betyder, at man bliver klædt på til at arbejde og får ECTS-point for det, man laver. Men generelt er der jo sket noget, siden man har indført et halvt års praktik på mange akademi-ske uddannelser: Mange brancher har jo et flow af praktikanter, som nu er en arbejdskraft, man regner med, siger hun.

i praktik Som FærdigUddannet

På IVA’s kandidatuddannelse har de studerende mulighed for at tage praktik i sammenlagt to måneder. Men karrierevejleder Charlotte Knagh Vestergaard har oplevet færdiguddannede kandidater, der ringer for at spørge, om de har mulighed for at tage et praktikophold, for at få mere erfaring.

– Det siger vi nej til, for det kan man selvfølge-lig ikke.

Men tendensen med at sælge sig selv for billigt efter end uddannelse er heller ikke ukendt for Bibliotekarforbundet.

– Når man er færdiguddannet, skal man have en ordentlig løn. Men et fænomen som trainee-ordninger, hvor folk bliver ansat til en lavere løn, selvom de er færdiguddannede, er noget, der kommer mere af. I dag finder man det allerede

hos nogle af de store internationale firmaer som IBM, og her er det svært for tidligere studerende at sige nej, for når man har været vant til SU, er det meste en løn god. Det kan selvfølgelig også være en udmærket ordning for den enkelte, men som faglig organisation er det en udvikling, vi holder øje med, siger Sofie Plenge.

Spørger man studerende Marie Gøgsig Grau, om hun selv kunne finde på at arbejde gratis i sin studietid, så er svaret ja, hvis projektet er det rette.

– Lige nu drømmer jeg om at komme til at arbejde på et større kommunikationsbureau, og hvis det rette projekt dukker op, kunne jeg godt forestille mig at sende en ansøgning med CV og fortælle, hvad jeg kan byde på. Men når projektet så er slut, og hvis de gerne ville have, at jeg fortsatte, ville jeg bede om løn. Man skal have sin selvrespekt.

Som det ser ud nu, arbejder hun allerede frivilligt – blandt andet for at få erfaring.

– Jeg er blandt andet engageret i De Studerendes Råd og er studenterrepræsentant i IVA’s Kommunikationsforum. Og udover, at det giver mig en mulighed for at tale de studerendes sag, er det da klart også noget, jeg har tænkt mig at skrive på mit CV.

Ved siden af det frivillige arbejde har hun et helt almindeligt studiejob, der måske ikke føjer mange point til CV’et. Til gen-gæld får hun noget helt andet ud af det:

– Lige nu arbejder jeg i Baresso på Norgesbåden, og det giver rigtig godt!

Kloge hoveder får deres bonus


Brug dit medlemskab!

Som medlem af Bibliotekarforbundet optjener du bonus i mere end 4600 butikker og virksomheder – på alt fra bøger til højskoleophold og benzinen til turen.

Se hvilke butikker, der er med i ordningen, udregn din bonus – eller bestil dit betalingskort, hvis du ikke har fået det gjort endnu.

Se mere på www.bf.dk/forbrugsforeningen

…og de skal ikke gøre andet endat bruge kortet fra Forbrugsforeningen


FOR

RE

TN

ING

SFO

RS

TÅE

LSE

omsætte sin teoretiske viden til konkrete handlinger og ikke mindst gøre det i et sprog, som også giver mening for en virksomhedsejer. Og karrieremæssigt kan det være ret fornuftigt at satse på små virksomheder.

- Hvis du har lederambitioner, så vil du sandsynligvis hurtigt få personaleansvar i en mindre virksomhed. Omvendt, så venter mange akademikere, der fik drøm-mejobbet lige efter studiet, måske i årevis på, at de får lov til at arbejde med de sjoveste eller mest udfordrende opgaver, konstaterer Louise Bjerregaard.

Samtidig vil du også hurtigt som akademiker i en lille virksomhed kunne aflæse, hvad dit arbejde betyder for bundlinjen, mens det er langt mere skjult på en stor arbejdsplads.

job i kriSetid

Om krisen gør det mere vanskeligt at få job i de små og mellemstore virksomheder er ikke entydigt. For nogle virksomheder vokser trods krisen, og andre ser måske et muligt opsving lige om hjørnet, og er derfor klar til at ansætte, mens der er mange ledige at vælge mellem.

- Som akademiker skal du kunne fokusere på det, virksomhederne efterspørger. Lige nu er der mange virksomheder, der er interesserede i klyngedannelser og netværk. Det er de, fordi de vil byde ind på de opgaver, der opstår, når man etablerer Femern-forbindelsen. Det er opgaver, som normalt vil gå til store virksomheder, og som de små virksomheder kun kan få andel i, hvis de samler sig i klynger eller netværk, konstaterer Louise Bjerregaard. Et andet godt råd er, at jobsøgende akademikere skal holde øje med Børsens lister over gazelle-virksomheder, der er i høj vækst, og søge job der.

Bibliotekarforbundet afholder den 21. marts i København og den 27. marts i Aarhus kurset »Forstå forretningenog kommuniker effektivt«. Se mere i kalenderen påwww.bf.dk.

Læs mere om AC’s akademikerkampagne på www.akademikerkampagnen.dk

Der er et jobmarked i små og mellemstore virksomheder.Men mange akademikere mangler den forretningsforståelse, der skal få virksomhederne til at ansætte dem.

Forretningsforståelse skaber akademikerjob

Mange af de akademikerjob, der bliver besat i små og mel-lemstore virksomheder, er aldrig blevet slået op. I stedet er de resultatet af en ledig akademikers målrettede indsats for at skabe sig en platform i den pågældende virksomhed.

- Og det er en svær proces, for man kan ikke ramme rigtigt hver gang, og man bliver farvet af de afslag, man får. Men man skal ikke tro, at bare fordi man har fået afslag af en virksom-hed i en bestemt branche, så er der ikke nogen job i branchen som helhed. En anden virksomhed kan have en helt anden strategi og vil gerne ansætte akademikere. Men du skal være offensiv, for de her job, dumper ikke bare ned fra himlen.

Ordene er Louise Bjerregaards. Hun er konsulent i Akademi-kernes Centralorganisation, AC, og ansvarlig for den akade-mikerkampagne, der skal skabe jobs i de små og mellemstore virksomheder. Hun peger på, at en af barriererne for at få et job er, at de fleste nyuddannede akademikere ikke har forret-ningsforståelse. De mangler de termer, som virksomhedsejer-ne bruger, og kan derfor ikke spørge ind til, hvad det er for en type virksomhed, eller hvad dens vækstmuligheder er. Men ved at deltage i et kort kursusforløb vurderer Louise Bjerregaard, at de fleste akademikere kan lære at tale virksomhedernes sprog og få kendskab til de basale begreber inden for virksom-hedsarbejde, som gør, at en virksomhedsejer vil lytte til dem. Herefter vil de kunne læse og arbejde sig til den grundlæg-gende forretningsforståelse.

Fra drømmejob til virkelighed

For nogle akademikere er det svært at udskifte drømmen om et job i et ministerium eller en stor virksomhed med virkelighe-den i en mindre produktionsvirksomhed. Men det handler om at flytte fokus fra arbejdsstedets titel til arbejdsopgaverne.

- Hvis man bliver ansat i en lille produktionsvirksomhed i Vestjylland, så er det oplagt at se sig selv som en brik i et større puslespil. Virksomheden i Vestjylland er måske under-leverandør til Vestas, og udviklingen i den lille virksomhed har derfor betydning for Vestas’ udvikling, forklarer Louise Bjer-regaard.

Hun oplever, at der er interesse fra de små og mellemstore virksomheder i at ansætte akademikere, fordi en akademiker kan foretage den analyse, der kan flytte virksomheden fra drift til udvikling. Men det kræver, at man som akademiker kan

TEKST ANETTE LErCHE

28

AN

Sø

GN

ING

De fleste kender fornemmelsen af at sende en job-ansøgning. Men hvordan er det at modtage den? Perspektiv har spurgt tre biblio-tekschefer.

Sådan bliver din ansøgning modtaget



gengæld er andelen af kvalificerede ansøgere steget i forhold til tidligere.

- Dengang man skulle søge fire stillinger om ugen for at få udbetalt dagpenge, var der mange ansøgere, der ikke var kvalificerede. Men det er blevet bedre, siger hun.

For lavt niveaU

Hendes kollegaer er enige, men synes generelt ikke, at niveauet er godt nok, når det kommer til selve ansøgningerne.

- Man kan stadigvæk sortere en del væk fra start. Nogle kan for eksempel næsten ikke skrive dansk, andre er ikke uddannede, eller også er ansøgningen kun på fire linjer. Men selvom de fleste ansøgere i dag alligevel er kvalificerede, er jeg generelt skuffet over niveauet, siger Anita Bonderup.

Charlotte Plenge er enig:- Jeg var især forbavset over, hvor dårlige

ansøgningerne til stillingen som ansvarlig for udstillinger og arrangementer var.

Ifølge hende var det største problem, at mange ansøgere slet ikke forholdt sig til stil-lingsopslaget.

- De skrev ikke, hvad de tænkte om jobbet. I stedet skrev de for eksempel, at de havde katalogiseret, men det er jeg jo ligeglad med, når jobbet ikke går ud på det. Mange forholdt sig heller ikke til stedet, og hvad det er for et bibliotek. Og det er altså ting, en ansøger nemt lige kan undersøge ved at gå ind på hjemmesi-den, siger hun.

Hvilket du skal gøre, hvis du som ansøger vil have en chance for at komme i betragtning.

- Selvom det er ansøgning nummer 37, man sender af sted, er man nødt til at forholde sig til jobbet, hvis man vil have det. Vi skal kunne mærke, at folk vil have lige præcis den stilling, siger Inger Skamris.

ikke noget SelvrealiSeringSprojekt

Tilsyneladende er der også en del ansøgere, der går mere op i, hvad arbejdspladsen kan gøre for dem, frem for hvad de kan gøre for arbejds-pladsen.

- Generelt er der også meget »jeg« i ansøg-ningerne, og nogle gange kan det lyde som om, at folk er ude i et selvrealiseringsprojekt med formuleringer som »jeg vil gerne prøve mig selv af«, men det handler altså om, at de skal løse

AAntallet af ansøgninger er højt i disse år, og konkur-rencen er hård. Eller er den? For hvor mange andre konkurrerer man som ansøger egentlig med, og hvor-dan står det til med niveauet i ansøgningerne?

- Normalt får vi nok mellem 100 og 150 ansøgninger, hver gang vi slår en stilling op. Og da vi for nylig søgte en ansvarlig for udstillinger og arrangementer, fik vi omkring 200. Men der havde vi også åbent for andre ansøgere end bibliotekarer, for-tæller Gladsaxe Bibliotekernes bibliotekschef, Charlotte Plenge.

Også på Furesø Bibliotekerne er der mange ansøgere, når der bliver slået en stilling op. Senest fik de 157 ansøgninger til en stilling som bibliotekar, der var villig til at fordele sit arbejdsliv mellem Farum og Hareskov Bibliotek.

- Det var, som vi havde regnet med. Men det er da mange, for det er jo ikke nogen helt almindelig biblioteksstilling, siger bibliotekschef Anita Bonderup.

Sådan ser det altså ud, når man er tæt på København. Spør-ger man længere ude i provinsen, er tallet lavere. Inger Skam-ris, der er bibliotekschef på Randers Bibliotek, fortæller, at de typisk får 40-50 ansøgninger, når der er slået en stilling op. Til

TEKST JO BrAND ILLuSTrATION PErNILLE MüHLBACH


AN

Sø

GN

ING

en opgave sammen med kollegaer, siger Charlotte Plenge.

Hun opfordrer i stedet folk til at fortælle, hvad de egentlig vil med jobbet - også selvom det må-ske rammer ved siden af det, ledelsen har tænkt sig.

- Det er altså bedre, at de skriver noget, der måske ikke stemmer helt overens med det, vi vil, fordi det viser, at de har tænkt over det. Og man får en fornemmelse af, om de har visioner og kan tænke kreativt.

En anden ting, man som ansøger bør bruge energi på, er indledningen. For når det kommer til ansøgninger, er godt begyndt halvt fuldendt.

- En god indledning skærper opmærksomheden, og den må gerne være lidt skæv, siger Charlotte Plenge. Det mener Anita Bonderup også.

- En del skriver »Jeg har med interesse læst opslaget«, men det ved jeg jo godt! Der har jeg det sådan lidt: Come on, vi skriver 2012. Man må godt være lidt mere fremme i skoene. Så hellere skrive »det her er lige stillingen til mig«, så ser man i højere grad perso-nen.

Derudover oplever Anita Bonderup også en del sjuskefejl, der kunne være undgået ved en gennemlæsning. Blandt andet er der en del ansøgninger med stave- og slåfejl og sågar også nogle, hvor der står navnet på det forkerte bibliotek i overskriften.

- Slå- og stavefejl diskvalificerer ikke, selvom det er sjusket. Men når der for eksempel står Næstved i stedet for Furesø i overskrif-ten, skal der meget til at veje det op.

hvordan Ser dU Ud på nettet?

En anden ting man som ansøger med fordel kan tænke på, er, hvor-dan man tager sig ud på nettet. For ligesom med CV’et fungerer det, der står på nettet, som en forlængelse af ansøgningen.

- Vi googlede de personer, vi inviterede til samtale, og der var faktisk en person, der ikke kom til samtale, blandt andet på bag-grund af de oplysninger, vi fandt om personen på nettet, og som vi ikke syntes passede til jobbet, siger Anita Bonderup, der ikke ønsker at komme nærmere ind på, hvad der stod.

Charlotte Plenge googler som udgangspunkt ikke ansøgere.- Når jeg gør det, er det fordi, der er noget i ansøgningen, der

vækker min interesse – det kan for eksempel være, hvis ansøgeren har været med i landsdækkende arrangementer. Og jeg undersøger kun folks faglige baggrund.

Det samme gør Inger Skamris.- Jeg googler ikke folk, men kan godt finde på at gå på LinkedIn

for at læse mere om en ansøger. Især hvis personen selv henviser til det. Det er i det hele taget en god idé, at man som ansøger henviser til steder, hvor man kan læse mere om dem professionelt – hvis de for eksempel har en hjemmeside eller en blog. På den måde finder man også ud af, at de har kompetencer inden for det område.

en Forklaring

Alle tre ledere fortæller, at de ud af de ansøgninger, de modtager til en stilling, som regel laver en bruttobunke på mellem 15 og 30, hvoraf der udvælges fem eller seks ansøgere, der inviteres til samtale. Én bliver ansat, mens resten af dem, der kom til samtale, får en forklaring på, hvorfor det ikke blev dem. Men hvad med alle dem, der ikke nåede til samtale: Må de ringe og få en forklaring?

- Der er kun to, der har kontaktet mig, efter de har fået afslag. Det var begge meget seriøse henvendelser fra forholdsvis nyud-dannede personer, der gerne ville lære og have input til kommende ansøgninger. Der ville selvfølgelig være et problem i forhold til res-sourcer, hvis rigtig mange havde kontaktet mig efterfølgende, for det er ikke muligt at huske den enkelte ansøger, når der er kommet 157 ansøgninger, så man skal jo ind og have fat i selve ansøgningen igen. Men når det er så forholdsvist få, der vender tilbage, synes jeg, de skal have svar på deres spørgsmål og behandles seriøst og professionelt, siger Anita Bonderup.

Charlotte Plenge vil også gerne give en forklaring.- Min tilgang er, at jeg gerne vil hjælpe med det, jeg kan. Jeg

synes generelt, at det er urimeligt, at der går så mange dygtige rundt, der ikke kan få job.

Er det en god ide at ringe, inden man søger jobbet?

Anita Bonderup, bibliotekschef på Furesø Bibliote-

kerne: Jeg synes, det er fint. Sidste gang, vi havde

slået en stilling op, var der faktisk to, der ringede,

som efterfølgende ikke søgte jobbet, hvilket jo

er meget seriøst. Men der er også dem, der bare

ringer, fordi man skal huske deres navn. De har ikke

rigtigt noget at spørge om, men nævner bare deres

navn så mange gange som muligt. Det virker ikke

så godt. Man kan godt huske navnene på dem, der

ringer.

Hvor privat skal man være i sin ansøgning?

Inger Skamris, bibliotekschef randers Bibliotek:

Man skal være privat, hvis det er relevant. Og jeg

synes, det er relevant, at folk skriver, om de for

eksempel har børn. På den måde finder man ud af,

hvor de er i deres livsbane, og det er jo et helt men-

neske, man ansætter. Men det betyder ikke, at man

behøver skrive, hvad man lavede dengang, man gik i

gymnasiet.

Bliver CV’et læst?

Charlotte Plenge, bibliotekschef på Gladsaxe

Bibliotekerne: Jeg læser altid CV’et. Og et godt CV

kan godt løfte en ellers ikke så god ansøgning.

Skal man vedhæfte billede?

Anita Bonderup, bibliotekschef på Furesø Biblio-

tekerne: Et billede er godt, men ikke afgørende.

SPørGSMåL TIL ArBEJDSGIVErNE


fantastiske og ikke mindst ærlige – de siger, hvad de mener – det er da til at forstå.

Hvad er dine opgaver?- De er meget alsidige. Jeg er på børnebibliote-ket i Ebeltoft, hvor jeg står for arrangementer og materialepleje, men jeg står også for bib-lioteksorientering for gymnasieelever. Og så skal vi i gang med at arbejde meget mere med partnerskaber, hvilket jeg også skrev speciale om. Pointen er, at vi vil nå de grupper, der ikke kommer på biblioteket, blandt andet fordi vi fysisk ligger et stykke uden for byen. Vi skal tænke mere i at møde folk, der hvor de er. Det kan være at køre bøger ud til børnehaver, eller få bøger ud på stranden om sommeren til de tusindvis af turister, der er her i Ebel-toft. Det handler om at finde nogen, der kan hjælpe med det. Partnerskab kan lyde så fint, men det handler egentlig bare om at få gode partnere i lokalsamfundet og få et samarbejde i gang.

Har du taget ideer med fra Københavntil Djursland?- Ja, jeg er for eksempel ret vild med den campingvogn, der holdt ved Amager Strand-park i sommer med bogudlån, og ideen med »Demoteket«, hvor unge producerer noget, andre unge kan låne, som for eksempel digte. Det kunne være rigtig sjovt at se, om vi kunne lave noget lignende her – så vi får de unge på banen.

Navn: Marie Louise Honoré AamannStilling: Børnebibliotekar på Ebeltoft Bibliotek på Syddjurs fra 1. november 2011Uddannelse: Cand.scient.bibl. i august 2011Studiejob: Har haft studiejob under hele ud-dannelsen, både som teamleder på Jobzonen og som studentermedhjælper på Professions-højskolen Metropol, hvor hun løste admini-strative opgaver.Alder: 26 år Hvorfor søgte du job på et folkebibliotek i Ebeltoft langt væk fra København?- Jeg har altid været vild med Djursland og efter syv år i København, skulle jeg have plads. Jeg kommer fra Odder ved Aarhus og ville gerne igen være en del af et lokalsamfund.

Dine studiekammerater har fået job såforskelige steder som Danmarks Kunst-bibliotek og Rambøll. Hvorfor søgte duud på et folkebibliotek?- Jeg har altid vidst, jeg ville arbejde på et folkebibliotek. Det er den slags bibliotek, jeg er vokset op med. Et sted, der er for alle. Jeg er ansat som børnebibliotekar, det havde jeg til gengæld ikke troet, jeg skulle være, men jeg befinder mig godt med det.

Hvorfor så du ikke dig selvsom børnebibliotekar?- Jeg valgte ikke de børnerelaterede fag på skolen, og jeg har ikke set mig selv som »børnebibliotekartypen«. Men børn er jo

Det er ikke så farligt at ansætte en nyuddannet

TE

KS

T S

AB

rIN

E M

øN

ST

ED

FO

TO

SO

NN

ICH

JEN

SE

N

Hvorfor tror du, at du fik jobbet? - Jeg var til samtale i 45 mi-nutter, og efter nogle timer ringede de og sagde, at jeg havde fået jobbet. Kemien var god, og så tror jeg, at det spillede ind, at jeg var uddan-net cand.scient.bibl. Jeg kom med en anden viden, som godt nok ikke var erfaring, men jeg tror, jeg tænker mere teoretisk. Desuden skrev jeg speciale om partnerskaber, som er noget, man gerne vil arbejde mere med i Syddjurs’ biblioteker, så der kom jeg med en konkret viden.

Har du et godt råd,du vil give videre?- Jeg har en opfordring til arbejdsgiverne: Det er ikke så farligt at ansætte en nyud-dannet. De skal turde tage chancen og vælge én uden erfaring, for vi kan en masse andet!

KA

RR

IER

E


32

KA

RR

IER

ET

EK

ST

: SA

NN

E E

NG

EL

ST

ED

JEN

SE

N F

OT

O: JA

KO

B B

OS

Er

uP

perspektiv har bedt ansatte i det private om at fortælle om deres arbejdsliv og faglighed. Fjerde skribent i serien er Sanne engelsted jensen.


Da jeg læste på overbygningen på biblioteksskolen, sagde en medstuderende en dag til mig: »Jeg forestil-ler mig selv i et job, hvor jeg med den bærbare og en stak papirer under armen skynder mig fra møde til

møde og undervejs bliver stoppet af folk, som vil mig noget, og jeg bliver nødt til at afbryde dem og sige, at jeg har travlt og må vende tilbage«.

Dengang kiggede jeg bare undrende på hende, for det var ikke noget, jeg nogensinde havde tænkt på – men i dag er det mere eller mindre min virkelighed. For efter en række år med finanskrise er der tryk på i den finansielle sektor (som så mange andre steder). Hvor vi før brugte halve og hele år på at udvikle nye ting, skal det helst ske på få måneder nu.

Jeg startede i Danica Pension i 2004 som webredaktør. Efter nogle år på webben fik jeg lov til at prøve kræfter som projektleder, blev udtaget til et talentudviklingsforløb, vendte tilbage til webredaktionen som daglig leder og er i dag chef for ni medarbejdere, der driver og udvikler alle onlinemedier og rådgivningsværktøjer i Danica.

Så da Perspektiv spurgte, om jeg ville skrive denne artikel og meget gerne relatere mit arbejde til min uddannelse, blev jeg lidt tom i hjernen. For der er alligevel langt fra biblioteksskolen på Amager (Det Informationsvidenskabelige Akademi, red.) til jobbet som mellemleder i et pensionsselskab. Men selvfølgelig bruger jeg min faglige baggrund, og du inviteres nu med på sådan en helt almindelig onsdag i februar for at få et indblik i, hvordan »bibliotekar« og »pension« fint forenes.

9.00 – 11.10 møde i byen

Jeg starter dagen sammen med en medarbejder på vores kreative bureau. Vi udvikler altid vores kundevendte bruger-grænseflader sammen med eksterne konsulenter. Det er dyrt at have specialister ansat, og da vi kan løse de fleste daglig-dags opgaver selv, så giver det mening at købe sig til den dyre specialviden. Vi bruger dem også til strategisk sparring, og

Sådan en heltalmindelig onsdag…

formålet med dagens møde er netop at finde ud af, hvad vi skal have med i vores første app til iPad.

Danica er et stort hus, og der er rigtig mange meninger om onlinemedier. Det er et område, hvor alle har en mening og synes, at de kan bidrage med deres personlige erfaringer. Desværre er det ikke altid i overensstemmelse med, hvad vores brugere har brug for, så derfor er det vigtigt hele tiden at være et skridt foran og have klare anbefalinger liggende.

I pensionsbranchen er den store udfordring, at pension er lavinteresse. Folk får sig typisk en pensionsordning med deres første job, der kigges måske på den i forbindelse med jobskifte, men ellers er det først interessant, når man når til, at pengene skal udbetales – hvilket typisk ligger 20-30 år frem i tiden. Der-for er det store spørgsmål: Hvordan motiverer vi vores kunder til at interessere sig for pension?

Her kan jeg bruge min faglige baggrund. Et pensionsselskab er et slaraffenland ud i kundedata – vi skal jo holde styr på en masse data om vores kunder, i nogle tilfælde hele livsforløb, og det kan få store konsekvenser både for kunden og for os, hvis der smutter et tal hist og pist. Derfor ved vi, at data ligger i datawarehouse, vi skal bare finde dem frem og præsentere dem rigtigt. En masse tal i en kedelig brugergrænseflade er ubrugelige, hvilket en lækker brugergrænseflade uden de rig-tige informationer også er.

Kort sagt: Hvordan præsenterer jeg mine materialer på biblioteket så interessant og nærværende, at mine brugere motiveres til at låne, læse og lytte? Eller oversat til min ver-den: Hvilke medier skal jeg bruge til hvad, og hvordan skal det præsenteres, så pension bliver nærværende?

11.30 – 12.30 FrokoStmøde

Tilbage på kontoret i Lyngby har jeg et frokostmøde med leder-gruppen i det område, jeg er en del af. Området hedder »Kom-munikation og Rådgivning« og dækker udover onlinemedier alt inden for kommunikation, markedsføring, presse,

… begynder Sanne Engelsted Jensens arbejdsdag i Danica Pension med at diskutere udviklingen af en ny app. undervejs dykker hun ned i Danicas data-hav, og så forholder hun sig også lige til lidt ny lovgivning. Læs hendes artikel om en helt almindelig onsdag i februar som afdelingsleder i Danica Pension.

D


KA

RR

IER

E

uddannelse og rådgivning. Der er derfor ansat en broget skare af medarbejdere, og der er brug for rigtig meget koordinering. Vi skal dels sikre, at al information oppefra kommunikeres videre, og at vi internt i området har fuld fokus på vores for-retningsstrategiske mål og på hinandens opgaver og kompetencer.

Når vi udvikler nye ting til onlinemedier, hjælper sprog- og kommunikationsfolkene med tekster, markedsføring og presse med at udbrede bud-skabet eksternt, og uddannelsesfolkene hjælper med at informere internt. Omvendt hjælper vi uddannelsesafdelingen med nye onlineværktø-jer, vi leverer kampagnesites til markedsføring, og vi sender vores elektroniske nyhedsbrev ud. Samtidig er vi en stabsfunktion, der bruges af alle i Danica, så vi har også ansvar for at sikre, at alle facetter af »Kommunikation og Rådgivning« tænkes ind i alle projekter i hele forretningen. Det er bestemt en øvelse i sig selv, og så hjælper det

at holde fast i ledermøderne, også selvom der er så travlt, at et to timers ledermøde kortes ned til et frokostmøde.

12.30 - 13.00 e-meeting

Lidt før halv et når jeg op på min plads og får startet min pc op. Vi er et datterselskab i Danske Bank-koncernen og har dermed adgang til bankens IT-afdeling. De har en afdeling i Brabrand, og det er dem og en af vores jurister, jeg skal have møde med via eMeeting.

Emnet på mødet er en faglig udfordring, jeg aldrig har tænkt over. Det handler om, at vi i vores Netpension (svarer til netbank) har en adgangsaftale plus en række aftaler til de funktionaliteter, vi tilbyder.På den ene side vil den bedste brugeroplevelse være, at første gang man logger ind i Netpension, underskriver man samtlige aftaler på én gang med sit NemID – og så har man adgang til alt. På den anden side vil vi gerne beskytte vores kunder mod at underskrive aftaler, de aldrig vil få brug for. Så vi får diskuteret lidt frem og tilbage og ender med et kompromis.

13.00 – 14.00 ...og Så blev der tid til at arbejde

En eller anden har engang givet mig det tip ikke at starte sin mail op fra morgenstunden. Start med de vigtige opgaver og tjek mail senere. Det giver rigtig god mening for mig, for er jeg først i gang med min indbakke, er det den vildeste tidsrøver. Jeg får minimum 50 mails om dagen, og har jeg lyst til det, behøver jeg ikke lave andet end at respondere på mails. Derfor arbejder jeg ud fra følgende regelsæt:1. Kan en mail håndteres på under to minutter, besvarer jeg med det

samme.2. Alle der kræver mere, markeres3. Alle, der er ren info, informeres videre til de relevante

og slettes derefter.Det efterlader typisk 10-15 markerede, som jeg så kan prioritere og gå i gang med. Min oplevelse er, at uanset om du er leder eller medarbej-der, så modtager man bare mange mails. Og lader man først indbak-ken diktere arbejdsdagen, vil man altid være et skridt bagefter sig selv. Jeg har altid min mobil på mig, og er det vigtigt nok, ringer folk til mig. Resten kan sikkert godt vente et par timer eller til i morgen.

14.00 - 14.30 nyt UniSeX-grUndlag!

Så er der lige noget med noget ny lovgivning, der har konsekvenser for den måde, vi beregner vores forsikringer på. Jeg holder et kort, stående møde med en aktuar og de af mine medarbejdere, der har systemer og værktøjer, der kunne blive ramt. Det er heldigvis hurtigt overstået, for de har et godt overblik.

reSten aF dagen…

… går med at prioritere ressourcer, vende løst og fast med mine medarbejdere, og så ellers smutte lidt rundt til de folk i forretningen, der har størst interesse i mit område. Det er en måde at pleje sine interessenter, få ny viden om andre projekter og i det hele taget holde sit netværk ved lige på.

Hvorvidt jeg bruger min faglige baggrund eller mine personlige kompetencer, har jeg ikke helt overblik over mere. I virkeligheden tror jeg, det er et godt miks. Min faglige baggrund har helt sikkert i første omgang givet adgang til min arbejdsplads, men det er lige så sikkert mine personlige kompetencer, der har hjulpet mig til den stol, jeg sid-der på i dag.

navn: Sanne Engelsted JensenStilling: Afdelingsleder i afdelingenKommunikation og rådgivning, Danica PensionUddannelse: Cand.scient.bibl 2002, Projektleder-uddannelsen, Danske Banks lederuddannelsenetværk: Desværre er det et nedprioriteret område. Jeg er pt. med i Privatgruppen i Bibliotekarforbundet, men deltager ikke fast i arrangementer. Så min networking er ikke systematiseret, men er merenoget, der kører sideløbende med mit arbejde.privat: Bor i Vanløse med mand og to børnpå henholdsvis ni og seks år.Fritid: Om sommeren trækker haven gevaldigt,mens vinteren typisk byder på en masse film.

FAKTA Om SANNE

august 2012 · Perspektiv · 35

Hvad bliver det mest udfordrende for dig?Mig selv. Jeg har en tendens til gerne at ville have maksimal kontrol med de ting, jeg invol-verer mig i. Men som leder skal jeg kunne give slip på detailstyringen og i stedet kanalisere medarbejdernes evner, kompetencer og ideer de rigtige steder hen. Og så bliver det en privi-legeret udfordring at lede et team af medar-bejdere med et fagligt højt niveau.

Du er blevet leder i en forholdsvis ung alder. Hvordan er du rustet til jobbet?Først og fremmest glæder jeg mig helt vildt, og det er jo et fornuftigt udgangspunkt. Og som person kan jeg godt lide at tage ansvar og få noget græs på knæene. Derudover har jeg været med i Bibliotekarforbundets mentor-ordning med fokus på ledelse. Det var med til at afklare, at ledelse var den vej, jeg ville gå. Jeg talte for eksempel med min mentor om, hvordan et lederjob kan hænge sammen med et familieliv og om at skulle »lede« det, man er glad for, frem for at gøre det selv – for eksempel kontakten med brugerne. Det er dog min overbevisning, at skal du lede drift og service, må du selv ned på gulvet indimellem for at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Derfor vil jeg også løbende tage vagter og møde brugerne.

Hvad er dine ambitioner for biblioteket?Vi skal virke studiestimulerende og yde akade-misk support og service i et bibliotek ud fra en brugerlogik i stedet for en bibliotekslogik og

Navn: Christian Lauersen Alder: 31 årNyt job: Sektionsleder på Det Samfundsvi-denskabelige Fakultetsbibliotek, Københavns Universitetsbibliotek (en del af Det Kongelige Bibliotek) fra 15.august 2011. Christian Lauer-sen bliver daglig leder for cirka tyve ansatte.Karriereforløb: : Informationsspecialist samme sted siden juni 2010. Uddannet cand.scient.bibl. i 2007. Var fra 2006 til 2010 ansat i en trainee-ordning koordineret af Bibliotekar-forbundet med ansættelse et år på henholds-vis CBS Bibliotek, DBC A/S, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Hovedbibliotek. Hvorfor søgte du jobbet som leder?Jeg har altid været ambitiøs på mit fags og på bibliotekets vegne, og jeg vil gerne påvirke udviklingen. Det falder mig naturligt at prøve at gøre en forskel på et mere strategisk og organisatorisk plan. Jeg er glad for at arbejde med mennesker og ser det som et privilegium at være med til at styre alle de energier, der er i en medarbejderstab, i den rigtige retning.

Hvad bliver dine opgaver?Grundlæggende at sørge for at vi fortsat yder god og nærværende service. Mit ansvar bliver den daglige ledelse af fakultetsbiblioteket med alt, hvad det indebærer af budgetstyring, vagtplaner, procesfunktioner og medarbej-derledelse. Og så selvfølgelig at arbejde med den overordnede strategi og målsætning for biblioteket.

Den største udfordring er at slippe kontrollen

TE

KS

T S

AB

rIN

E M

øN

ST

ED

FO

TO

JAK

OB

BO

SE

ru

P

have fokus på formidling i ste-det for formater. Vi skal skabe et bibliotek, der tager udgangs-punkt i brugernes hverdag og inddrager dem. For eksempel har vi en luftpumpe til deres flade cykeldæk, og det er de studerende, der har valgt alle bibliotekets stole. Og så må vi aldrig holde op med at udfordre os selv og vores brugere.

Har du overvejet, hvordan det bliver at gå fra kollega til leder?Selvfølgelig kan det ændre noget at gå fra jovial kollega til chef, som også skal træffe de svære beslutninger og give de dårlige nyheder, men jeg tror, man kommer langt med klar og præcis kommunikation.

Har du et godt råd til andre med lyst til at lede?Jeg har altid været åben omkring mine ambitioner. Til min forrige jobsamtale blev jeg spurgt, hvor jeg så mig selv om fem år. Jeg svarede: i en mellemlederstilling på Det Kongelige Bibliotek. Den kom så allerede efter et år. Mine chefer har hele tiden vidst, at de havde en medarbejder, der havde lyst til ledelse.

KA

RR

IER

E

35

36

virksomhed og de fleste ansatte arbejder i afdelinger udenfor Danmark. Vi er 1.200 medarbejdere alt i alt. Min afdeling, som er it-afdelingen, er også spredt over flere lande. Jeg har altid tidligere udelukkende arbejdet i or-ganisationer, og da jeg var jobsøgende, var jeg klar over, at jeg nu rigtigt gerne ville arbejde i en privat virksomhed med et internationalt sigte, og det har Foss.

Hvordan fik du dit job hos Foss?- Jeg startede med at være hos Foss i fire uger i virksomhedspraktik. Da jeg blev fritstil-let i 2009 fra Apotekerforeningen, blev jeg efterfølgende gravid, og det gjorde det svært at finde et nyt arbejde lige med det samme. Mens jeg var på barsel, lavede jeg en liste over virksomheder, jeg meget gerne ville arbejde for, og her stod Foss øverst på listen. Så da jeg efter endt barsel kom på et »kom-i-gang-igen-kursus«, så fortalte jeg om min liste, og min virksomhedspraktik blev arrangeret hos Foss, blandt andet fordi, jeg havde erfaring med Sharepoint, og det havde Foss netop brug for.

Hvad skulle du lave i din praktik hos Foss?- Da jeg kom den første dag, havde de skrevet en lang liste over ting, de gerne ville have lavet, så jeg måtte spørge ind til deres første- prioritet og så se, hvor meget jeg kunne nå. I de fire uger, hvor jeg var i virksomhedspraktik, skulle jeg reorganisere deres interne site i

Navn: Camilla WürtzNy stilling: 1. november 2011 ansatsom it-konsulent, Foss DanmarkKarriereforløb: 1997 ansat som marketing-assistent ved Sygeforsikring Danmark, hvor hun udviklede deres første website, 1998 ansat i Finanssystem med ansvar for blandt andet dokumenthåndtering og i 2001 ansat som webassistent hos Danmarks Apoteker-forening med arbejdsområder som ESDH. Fritstillet i efteråret 2009 i forbindelse med en større fyringsrunde som en konsekvens af den økonomiske krise.Uddannelse: Uddannet bibliotekar DB i 1997Alder: 41 år Du er blevet ansat i Foss Danmark.Hvad skal du lave?- Jeg er ansat som it-konsulent. Jeg skal do-kumentere it-processer og it-procedurer med fokus på Foss IT, så det lettere kan interagere med slutbrugerne og dermed gøre it mere effektivt, struktureret og dokumenteret. Jeg skal også opdatere deres Sharepoint-system. Mit fokus er at bruge standardapplikationer på den mest effektive måde, så vores brugere får mest ud af vores produkter.

Hvad er Foss A/S for en virksomhed?- Det er en virksomhed, der sælger målein-strumenter, som kan analysere for eksempel kvaliteten af mælk, korn eller den præcise fedtprocent i kød. Det er en stor, international

Praktikanten, der gjorde sig uundværlig

TE

KS

T A

NE

TT

E L

Er

CH

E F

OT

O JA

KO

B B

OS

Er

uP

HR-afdelingen, og jeg stillede en masse spørgsmål til processer og procedurer. Det var ikke best practise, man brugte, og jeg havde mange ideer til, hvordan det kunne blive bedre, og det blev hørt af mine kolleger. Jeg re-strukturerede sitet, så det blev delt ind efter lokale og globale forhold. Da min praktik var ved at være slut, kom it-chefen og spurgte, om jeg ville over i hans afdeling i en fast stilling.

Hvordan fik du virksomheden til at se den værdi, der var ved at ansætte dig? - Jeg mener, at min funktion er at understøtte forretningen, så andre kan yde deres optimale. Jeg er en del af en stabsfunktion, der sørger for, at der ikke er no-gen hindringer. Desuden tænker jeg, at jeg skal være ambassadør for slutbrugerne. Det passer meget godt at beskrive bibliote-karen som én, der oversætter. Vi lytter til, hvad brugerne siger og får it til at køre. Vi præsenterer it’s output til brugernes gavn. Og så stillede jeg spørgsmål fra første dag, hvilket jo viser, hvad jeg kan, og hvordan jeg tænker.

KA

RR

IER

E



Underviser på kurset er Jesper Winther, partner og stifter af Connection Management


2-dages workshop

Effektiv jobsøgningPå denne 2-dages workshop får du den nyeste viden inden for jobsøgning samt værktøjer til at implementere den i din søgning. Du lærer at forstå stillingopslaget og virksomheden ud fra en netværksbaseret tilgang, og du får konkret og anvendelig viden om, hvordan du opbygger et resultatorienteret CV og en fremadrettet ansøgning.

Lær hvordan du bruger dit netværk, LinkedIn og andre onlineværktøjer til at finde job og blive inspireret til at skabe din egen stilling.

Workshoppen giver dig praktisk, anvendelig viden, og gennem effektive øvelser vil du arbejde med dine egne succeshistorier og resultater.

Kommende workshop-datoer:

• Den 1. og 8. november 2012 i København

• Den 15. og 22. januar 2013 i København

• Den 5. og 12. februar 2013 i Aarhus

• Den 5. og 12. marts 2013 i København Deltagelse er gratis - og alle medlemmer af Bibliotekarforbundet er velkomne.

Tilmeld dig via www.bf.dk/kalender.

Workshoppen afholdes af jobsøgningsekspert Ricki Nielsen, der er uddannet inden for idrætspsykologi med fokus på menneskelige relationer, motivation og målsætninger. Hans speciale er menneskers udvikling set i forhold til deres karriere.

Snyd ikke dig selv i løn!



Vores konsulenter rådgiver dig gerne om f.eks. dine lønforhold og ansættelsesforhold som studererende.

Når du er ved at være færdig på uddannelsen, får du en invitation fra Bibliotekarforbundets karriereråd-giver til et dimittendarrangement - og efterfølgende får du tilbud om bl.a. kurser, som hjælper dig i jobsøg-ningsfasen. Vi hjælper dig naturligvis også i din første lønforhandling som færdiguddannet.

Se mere på www.bf.dk/studerende

Som studentermedlem af Bibliotekar-forbundet kan du altid søge rådgivning i forbindelse med dine studiejobs


- Vi har ikke ansat faste medarbejdere i flere år, men har alene i år haft fire barselsvikarer. Vi er åbne over for, at det kan være andre end biblio-tekarer, vi ansætter. Men skal jeg ansætte til en stilling, hvor der skal formidles i udlånet eller på nettet, så vil en bibliotekar stå stærkt. Konkur-rencen fra SDU er også interessant, og cand.scient.bibl’erne er meget interessante ansøgere. Der får man en væsentlig bedre teoretisk viden, uden at det koster så meget mere i lønkroner.

Foretrækker I at ansætte vikarer med erfaring?- Ja, ansøgere, der har været ude i et halvt til et helt år på arbejdsmarkedet eller har erfaring fra et studiejob er bedre end dem, der ikke har. Det siger sig selv, fordi vi så ikke skal bruge fjorten dage på at lære dem op i bibliotekssystemerne.

Hvad betyder mest, erfaring eller den rette kemi?- Hvis jeg finder en medarbejder, hvor der er den rette kemi, så vil jeg godt betale for den oplæring, der er nødvendig. Det handler jo om at finde en medarbejder, der kan samarbejde og har ideer til formidling. Det er da at foretrække frem for en utilpasset vikar, der kender systemet på forhånd.

Betyder alder noget?- Min holdning er helt klart, at man skal have en varieret aldersfordeling på arbejdspladsen. Og da vi mangler unge medarbejdere, så vil de pt. have et fortrin. Jeg tænker på brugerne, når jeg prioriterer sådan.

Morten Kisbye, biblioteKschef Varde biblioteK

- Jeg har i de seneste år ansat to nye medar-bejdere. Begge var bibliotekar DB, og den ene var nyuddannet, mens den anden havde otte års erfaring. For mig er profilen den vigtigste og ikke nødvendigvis uddannelsens længde. Jeg ser på, om ansøgeren har haft relevante studiejobs, og jeg vil hellere ansætte en bib-liotekar DB, der har erfaring med registrering eller har arbejdet i et mediehus, end jeg vil an-sætte en cand.scient.bibl uden nogen erfaring fra arbejdsmarkedet. Der skal gerne være en balance mellem teoretisk viden og praktiske erfaringer. Jeg synes, at det er utroværdigt, hvis ansøgerens egen profil ikke matcher de-res ansøgning. Forstået på den måde, at hvis de aldrig tidligere har valgt fag eller studie-jobs, der viser, at de er interesserede i dette område, så er det ikke troværdigt, at de er det nu, hvor de er jobsøgende.

Betyder det så noget, om man også harsærlige interesser, man kan fremhæve? - Jeg ser i høj grad på det hele menneske, når jeg ansætter. Men jeg har set mange ansø-gere, der er for kreative. Der er mange, der har travlt med at sige, hvad de har lavet frem for at fortælle, hvad de vil lave, hvis de får jobbet.

Hvad betyder det for dig, at der er kommet cand.scient.bibl’er på arbejdsmarkedet?- Jeg er imod, at man pr. definition, når man nu har en bibliotekar DB-uddannelse, gør cand.scient.bibl-uddannelsen til en A-uddannelse og bibliotekar DB til en B-uddannelse. For mig at se, er der så meget andet, der kan gøre en ansøger kvalificeret end uddannelsens længde. Og jeg håber, at andre ledere har det lige sådan.

Jens GraM,arKiVchef, all oVer Press, aller

Hvad vilcheferne ha’?:-)


- Vi går efter en faglig relevant profil og en personlig profil, hvor det er vigtigt, at man er samarbejdsvillig og har øjnene åbne over for nye muligheder. I det hele taget er det lige så meget de personlige kvalifikationer, som de faglige, vi går efter. Ved nogle stillinger har vi brug for folk med spidskompetencer, for ek-sempel har vi for nylig ansat en ph.d. fra IVA til en stilling, hvor vedkommende skal arbejde med forskningsregistrering. Ved andre stillin-ger vil vi prioritere mere generelle kompeten-cer, og at vedkommende kan brænde igennem, hvis det for eksempel drejer sig om formidling. Når en bibliotekar forlader vores arbejdsplads, så er det ikke nødvendigvis en bibliotekar, vi ansætter igen. Men bibliotekarerne er stadig den største medarbejdergruppe hos os.

Hvad betyder det, om ansøgeren har erfaring?- Det er svært at finde nogen, der vil kunne falde ind første dag. Der vil altid være noget oplæring. Vi har lige ansat en cand.scient.bibl i et barselsvikariat, der endnu ikke havde afsluttet sin eksamen, da vi ansatte vedkom-mende.

Hvad betyder alder, når I ansætter?- Vi ser selvfølgelig på alder, fordi det har re-levans i forhold til den gruppe, vi ansætter til. Men alder er ikke det første, vi ser på.

niels henriKGylstorff,oVerbiblioteKarPå aalborGUniVersitets-biblioteK

Hvad ansætter du efter?- Det er et stort spørgsmål, og der er ikke et enkelt svar på det, for det kommer an på, hvad det er for en opgave, som vedkom-mende skal løse? Vi slår ikke stillinger op, hvor vi skriver, at det skal være en bibliotekar DB eller en cand.scient.bibl. Vi ansæt-ter efter et samspil af de kompetencer, ansøgeren har ud over uddannelsen. Det er ikke et krav, at man skal have en kandidato-verbygning, men mange af dem, vi ansætter, har det.

Hvilke faktorer spiller ind for, hvem du ansætter?- Overordnet skal de faglige kompetencer i forhold til opgaveløs-ningen selvfølgelig være i orden. Desuden ser vi meget på den sammenhæng den nyansatte skal indgå i, og der vil alder spille ind, fordi den aldersmæssige spredning og den deraf følgende forskellighed i erfaring og referencer er vigtig for bibliotekerne.. Jeg havde en stilling, hvor jeg til afdelingen i hvert fald ikke ville ansætte nogen over 35, fordi alle i afdelingen havde den alder. Mens det i en anden sammenhæng ville være det rigtige at ansætte en ældre medarbejder.

Hvad betyder erfaring?Det er svært at give et entydigt svar. Hvis man har 25 ansøgere, der mere eller mindre har den samme erfaring, så kan det godt være, at man tager den med mest erfaring. Men det er svært at generalisere. Jeg har lige ansat en helt nyuddannet cand.scient. bibl, selv om der var andre ansøgere med mere erfaring, men her var det hensynet til afdelingens sammensætning og ansøgerens it-kompetencer, der gjorde udslaget. Men vi har også lige ansat en medarbejder på 58. Hun var bib-liotekar DB og var flyttet fra en landsdel til en anden. Hun havde selv troet, at hun var for gammel til at få et nyt job, men hun er ikke spor gammel, og hun er super dygtig.

Hvad betyder det, at du kan se, at ansøgeren har været målrettet i forhold til valg af fag og eller studiejobs?Det er positivt at have prøvet forskellige ting i sin studietid og ikke kun have bevæget sig i en retning. De egenskaber, jeg blandt andet går efter, er gåpåmod, uadvendthed og kreativitet. Og det er vigtigt, at vedkommende er brugerorienteret, er en god formidler og har drive. Det er ikke egenskaber, der ikke er bundet op på alder.

Pia hansen,biblioteKschefPå GentoftebiblioteKerne

40 · Perspektiv · august 2012



















Faglig rådgivning JobMail Bonus på indkøb Kurser Publikationer

Psykologhjælp VikariatMail Jobsøgningskurser Pressekort Advokatbistand Kontrakttjek

Bibliotekarjob.dk Introduktion til Bogsæsonen Del Din Viden Lønmagasiner Kurser

Arrangementer for studerende Lønservice Arbejdsløshedsstatistik

Websites CV-tjek Sparring for freelancere Fagmagasinet Perspektiv Roadshows Pjecer

Generalforsamling Nyhedsbreve Kompetenceudvikling Forhandling Markedsføring af bibliotekarer

Spar stort på det med småt


Vores medlemmer får ekstra billige forsikringerDet kan godt betale sig at tegne forsikringer via Bibliotekarforbundet. Se, hvor meget, du kan spare – uanset om det er hunden, knallerten eller tv’et, der skal forsikres.

Arbejdsmiljørådgivning Juridisk vejledning

Låneforening Konferencer Lokale klubaktiviteter

Ferierådgivning Rådgivning ved ledighed

Pensionsrådgivning Barselsrådgivning

TR-Nyhedsbreve Medlemsmøder

Sparring ved samarbejdsproblemer

Sparring før dit første job

Billige forsikringer

Se mere på www.bf.dk/forsikringer


41Perspektiv Studentermagasin 2012 41

antallet afledige stiger, mens der er få job at søge.perspektivsætter i dette tema fokus på de ledige ogderes person-lige historier.

LED

IGH

ED

Ledigog

hvad så?


LED

IGH

ED

Når festrusen over at have afleveret sit speciale afløses af hverdagens tømmermænd, så er ledighed en realitet for mange nyuddannede.

Perspektiv har sat tre ledige dimittender i stævne. Mette Kjær Ovesen, Stine Lian Olsen og Bonnie Ranvild. Alle tre har været ledige siden sommeren 2011.

Om at være nyuddannet og håbe på et job:Bonnie: Da jeg blev bachelor i Litteraturviden-skab og Kulturformidling i 2007, var der mas-ser af job at få, selv om jeg havde læst et lidt snævert fag. Men da jeg startede på kandidat-delen på IVA i 2009, så var krisen der.Mette: Jeg vidste godt, at der var stigende ledighed, men jeg var stadig forhåbningsfuld. Jeg var klar og nyuddannet, og jeg stod med hele pakken, så selvfølgelig var jeg optimi-stisk. Men da vi nåede januar 2012, blev jeg ramt af lidt panik. For nu er der ikke så lang tid til, at der kommer et nyt dimittendhold fra IVA, og så er vi ikke længere dem med den nyeste uddannelse.Stine: Da jeg fik studiejob på Sundby Bibliotek, tænkte jeg, at det ville blive til en fuldtids-stilling en dag. Men jo mere jeg arbejdede der, jo mere forstod jeg, hvad man mente med ansættelsesstop.

TE

KS

T A

NE

TT

E L

Er

CH

E F

OT

O JA

KO

B B

OS

Er

uP

Mette: Det kræver omstilling at acceptere, at vi er nyuddan-nede og alligevel allerede skal til at dygtiggøre os yderligere.

Om ledighedssystemet:Bonnie: Jeg er ledig under 30 år, så jeg har skullet være hurtig – du kan kun gå ledig tre måneder, så skal du i aktivering, så jeg fik planlagt et seksugers kursus i webkommunikation. A-kassen er rigtig god, men den anden aktør, jeg hører under, er virkelig dårlig.Stine: Min anden aktør er helt vild god – jeg får tilbud om coaching og videreuddannelse, og jeg begynder snart på et projektlederkursus.Bonnie: Ja, det er ikke for at tale grimt om det, men på et introduktionsforløb for akademikere under 30 år, som jeg var med til, gik spørgsmålene for eksempel på, om vi kendte Lin-kedIn – tænk, at der er folk, der scorer penge på det.Mette: Jeg er selv gået i gang med en ide. Jeg var på et jobsøg-ningskursus, som Bibliotekarforbundet holdt sammen med Kommunikation og Sprog, og der var én pige, som havde lavet radio og arbejdet i ældreplejen. Da jeg hørte om det, hun havde lavet, fik det mig til at tænke over, hvordan Bogen Kommer-ordningen kunne udvikles, så jeg tog kontakt til hende for at høre, om hun ville være med til at udvikle et projekt.

Om drømmejobbetStine: Musikbibliotekar på et rockmuseum – men der er kun to i Norden. Mette: Folkebibliotekar med udviklingsarbejdeBonnie: Jeg har ikke et specifikt drømmejob, men jeg har

TiLLykke med din TiTeL køen TiL

arbejdsmarkedeTsTarTer her.

N


noget, jeg gerne vil nå inden for de næste 15 til 20 år. Det er et job i forlagsbranchen, og selv om jeg egentlig ikke har villet en klas-sisk bibliotekarstilling, så vil jeg gerne på Det Kongelige Bibliotek som kulturformidler. Så drømmejobbet er snarere bestemte brancher eller arbejdspladser. Jeg vil nok også læse videre, enten en master eller en ph.d. Om omgivelsernes reaktion på arbejdsløshedStine: Det er ikke pinligt at være arbejdsløs – min kæreste var ledig ni måneder, før han fik et job.Bonnie: Der er dage, hvor jeg bare har siddet alene, og så gælder det om ikke at overfalde min kæreste, der har været på arbejde, og stille for mange spørgsmål om hans dag. Jeg skal holde mig selv i gang. Mette: Familie og venner bakker én op, men er samtidig undrende over, hvorfor jeg ikke er kommet i job, for de synes jo, at jeg har meget at byde på.

Om at få afslagMette: Det er frustrerende ikke engang at komme til samtale. Jeg har ringet for at få feedback på mine ansøgninger, og de er meget søde, men siger for eksempel »vi synes, at du har gode ideer, men vi har valgt en generalist«.Stine: Jeg har søgt mange stillinger uopfor-dret, jeg har måske søgt 100 job og været til én samtale. Det har bare været nej på nej på nej. Det er svært at holde gejsten.Mette: Du har ingen dialog, du har ingen ide om, hvordan det går, når din ansøgning er sendt af sted.Bonnie: Det giver et boost bare at komme til samtale. For du kommer i tvivl om, hvorfor du ikke kommer til samtaler. Er der noget galt med min ansøgning eller mit CV?

Om at bevare motivationenMette: Efter et afslag, så gælder det om at tænke kreativt, og min projektide er med til at holde mig i gang, men det er svært, for det er hele tiden dig selv, der skal holde dig i gang.Stine: »Åh, nu kan jeg ikke mere den her uge«. Sådan kan jeg godt tænke, men det kommer i bølger, og så får jeg alligevel ny energi ugen efter.

Blev cand.scient.bibl. i 2011. Stine Lian Olsen er født og opvokset i Norge og har der læst litteraturvidenskab og engelsk ved NTNu i Trondheim, inden hun valgte at læse på IVA i Danmark, fordi Køben-havn var drømmebyen, og fordi den danske uddannelse i modsæt-ning til den norske bibliotekaruddannelse har universitetsstatus. Hun har haft studiejob på Sundby Bibliotek og SFI Campbell (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), og drømmer om et job som musikbibliotekar.

Stine Lian Olsen, 30 år:

44

LED

IGH

ED

Blev cand.scient.bibl. i 2011, og hun har des-uden en bachelor i litteraturvidenskab og kulturformidling. under sin studietid på IVA har hun haft studiejob på Gyldendals forlag. Privat bor hun sammen med sin kæreste. Bonnie startede 1. februar i et job med løn-tilskud på Det Kongelige Bibliotek. Stillingen udløber med udgangen af juli.

• Hold struktur på din dag• Kend dine rettigheder og benyt dig af

de tilbud, du kan• Hold kroppen og hovedet sundt• Brug dit netværk og hjælp andre• Gå til faglige arrangementer og sæt dig

for at få mindst to gode råd eller kontakter med hjem.

• Brug Bibliotekarjob.dk, jobmail og vikariatmail (se mere på bf.dk)

• Brug de sociale medier til at tegne et professionelt billede af dig.

Se mere på bf.dk

Gode råd til ledige:

Bonnie: Der er gode dage, hvor jeg tænker »yes, det her job, det får jeg«. Og så er der andre dage, hvor jeg føler mig inkompe-tent. Det er positivt at komme på kurser, hvor du møder andre med erfaring, du kan bruge. De sociale medier er også vigtige, og når jeg kan se, at der er en anden, der får et job, så bliver jeg glad.

Om at være misundelig på dem, der får arbejdeMette: Vi er et lille felt.Bonnie: Vi søger de samme job – og hvem bliver kaldttil samtale?Mette: Det er selvfølgelig lidt ambivalent.Stine: Man bliver både glad på deres vegne og skuffetpå sine egne.Bonnie: Men vi er gode til at hjælpe hinanden.

Om økonomien som arbejdsløsBonnie: Det er meget som at være studerende.Stine: Men jeg måtte flytte fra min studiebolig, såudgifterne til husleje steg, og alle rabatterne er væk. Mette: Som familie bliver vi nødt til at udskyde nogleplaner, for eksempel en større lejlighed.

Om det stressende ved at være ledigMette: Det er et pres, for jeg føler, at jeg skal holde mig i gang. Jeg får ikke læst al den skønlitteratur, jeg planlagde, for så får jeg dårlig samvittighed.Bonnie: Ja, der er stress, men det er mental stress over, at nu må der godt snart ske noget. Og så føler jeg, at jeg har enormt travlt – jeg stresser over, at jeg skal skrive ansøgninger og læse jobannoncer – reelt tager det jo ikke så lang tid, men det stres-ser og giver følelsen af, at du har travlt.Stine: Jeg kom fra specialet, hvor jeg jo reelt havde travlt, men alligevel så har jeg nu en følelse af, at jeg har for travlt til at læse en bog. Jeg kan huske, at under specialet sagde jeg, at jeg ikke ville have travlt med at få et arbejde, men den første måned var alligevel forfærdelig, du er hele tiden koblet op på ansøgninger.Bonnie: Det er lettere at håndtere stress, hvis du arbejder på et kontor, hvor du kan gå hjem og holde fri. Jeg burde gå på biblioteket og skrive mine ansøgninger, så jeg ikke kan gå der-hjemme i nattøj med fedtet hår og skrive ansøgninger.Stine: Der er dage, hvor du godt kan gå i nattøj hele dagen. Bonnie: Og føle, at du burde gøre rent og tage opvasken.

Om at sælge sig selvMette: Jeg var på jobsøgningskursus hos Bibliotekarforbundet. Der var stor forskel på de ansøgninger, jeg skrev før og efter det kursus. Men generelt kommer vi jo fra et fag, hvor vi godt kan formidle og skrive.Bonnie: Du kan forberede dig nok så meget, men du ved ikke, hvad de vil spørge om til en samtale. Mette: Man sætter sig op til den, man er dødmotiveret.Der er ikke så mange samtaler, så man er overklar.

Bonnie ranvild, 27 år:

· Perspektiv · august 201244

45

• 165.000 danskere er ledige - hvilket svarer til godt seks procent af arbejdsstyrken.

• Den gennemsnitlige bibliotekarledighed var i december på 5,6 procent. Det tilsvarende tal for den generelle aka-demikerledighed er ifølge Akademiker-nes Centralorganisa-tions statistik på 4,5 procent.

• Ledighed giver stress. ugebrevet A4 påviste i januar i en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark, at næsten halvdelen af alle ledige føler sig stres-sede, og at to ud af tre ledige har følt sig stresset inden for den sidste måned.

• Ledigheden for nyuddannede bib-liotekarer og cand.scient.bibl’er var på 44,4 procent i december 2011. Det svarer til 26 ledige dimittender. Tallet for måneden før viser dog heldigvis, at der hele tiden er dimit-tender, der kommer i arbejde. For i novem-ber var der 38 ledige dimittender.

• Nyuddannede unge, der går direkte ud i ledighed, har større risiko for også at være arbejdsløse syv år efter, viser en un-dersøgelse foretaget af Djøf og Arbejder-bevægelsens Er-hvervsråd i november 2011.

Fakta om ledighed

Bonnie: Og man skal huske, at selv om man skal sælge sig selv, så skal man også lytte og være anerkendende.

Om at turde søge job, hvor manikke kan det heleStine: Jeg kan godt tænke, jeg mangler det og det, så jeg passer nok ikke ind. Men måske burde jeg bare prøve.Bonnie: Jeg søger bare. Hvis man får et job, hvor man kan det hele, så bliver man der vel ikke i længden, hvis man ikke bliver udfordret. Mette: Jeg søger også de jobs, hvor jeg ikke kan det hele. Så nedtoner jeg det, jeg ikke kan, og skruer op for det andet.

Om at have en plan B klarBonnie: Nu skal jeg i et halvt års job med løn-tilskud på Det Kongelige Bibliotek, men har jeg ikke fået noget job derefter, så overvejer jeg at blive underviser på VUC eller noget andet vok-senuddannelse. Men det er også belastende at have den plan B og ikke bare kunne glæde sig til et halvt års arbejde et sted, jeg rigtig gerne vil arbejde.

Mette: Jeg har ikke nogen plan B endnu – jeg har heller ikke søgt stillinger med løntilskud. Om et par måneder begynder jeg på det, og så har jeg min projektide.Stine: Jeg er lidt bange for at gå uden for mit felt. Men på et tidspunkt så skruer jeg vel forventningerne lidt ned og ser på enten en administrativ stilling eller ser mod Norge, hvor der er flere job.Bonnie: Vi skal også huske, at der er muligheder i vores fag. Det er ikke som grafiske designere eller arkitekter, der får at vide, at der bare ikke er noget arbejde til dem. Der er job at søge for os – så sort er det heller ikke. Stine: Det er også det, de siger hos A-kas-sen og jobcentrene. Slap af, det skal nok gå. Du har de kompetencer, der kræves, og du har erfaring. Du får et job. Mette: Men vi sidder alle tre og vil noget med kulturformidling, og jeg tror, at dem, der er mere tekniske fra IVA, har lettere ved at få job end os, der vil den klassiske formidling.

Mette Kjær Ovesen,31 år:Blev cand.scient.bibl. i 2011 og har desuden en toårig designteknologiuddan-nelse. Hun drømmer om et job på et folkebibliotek, men har som studerende hovedsageligt haft job på forskningsbiblioteker. Hun arbejder lige nu med en projektide om at udvide bibliotekets service omkring Bogen Kommer, således at bogpakkerne skal afleveres af frivillige biblioteksven-ner. Samtidig håber hun at kunne udvikle et digitalt nyhedsbrev, som kan holde brugerne af Bogen Kommer orienteret om kulturelle tilbud i lokalområdet. Mette Kjær Ovesen er gift og har en datter på to år. Hun startede 1. marts i praktik hos roskilde Bib-liotek omkring projektet »Biblioteksvenner«.

45Studentermagasin 2012 45


1

432

55

Hjælp til sparring omkring CV og ansøgning.Personlig vejledning omkring kompetencer og karrierevalg.Jobsøgningsworkshops.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg skal på barsel?Hvad har jeg ret til af ferie?Skal min arbejdsgiver indbetale pension?Bibliotekarforbundet hjælper dig med dine spørgs-mål eller problemer omkring ansættelsesforhold.

Hjælp til at tjekke din ansættelseskontrakt.Lønstatistikker og vejledende mindsteløn,så du ved, hvad du kan kræve i løn.

11 gange om året udkommer Perspektiv – Bibliotekarforbundets fagmagasin med faglige artikler, der gør dig klogere på fagetHver uge sender Bibliotekarforbundet et nyhedsbrev ud. Tilmeld dig på bf.dk Sitet Del Din Viden, hvor alle kan skrive artikler og læse andres artikler om alle afkroge af faget.

Medlemskab af Bibliotekarforbundets faggrupperBibliotekarforbundet tilbyder arrangementer lige fra fyraftensmøder,morgenmøder, debatmøder, workshops til fagligt landsmøde.

Hvis du er jobsøgende

Hvis du er i tvivl om dine rettigheder

Hvis du får et job (også studiejob)

Hvis du gerne vil blive klogere

Hvis du gerne vil have et fagligt netværk

7 ting du kan bruge Bibliotekarforbundet tilFind mange flere på www.bf.dk


WWWWWW

WWW

http://perspektiv.bf.dk/Del-din-viden.aspx

67

Bibliotekarforbundet har forhandlet bedre priser på forsikring hos Tryg og indkøb til sine medlemmer gennem Forbrugsforeningen.

Med en fagforening i ryggen er det lettere at afklare, om din fyring er retmæssig?Du kan eventuelt få forhand-let et outsourcing forløb eller en ekstra måneds løn.Via din fagforening har du det netværk, der måske kan føre til dit næste job.

Hvis du gerne vil sparepenge på forsikring og indkøb

Hvis dubliver fyret

Om BibliotekarforbundetBibliotekarforbundet er en fagforening. Den organiserer 4.500 medlemmer, hovedsageligt bibliotekarer, cand.scient.bibl’er men også andre informationsspecialister og kulturformidlere.

Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse vælges af med-lemmerne ved en urafstemning. Bestyrelsesformanden i forbundet hedder Pernille Drost. Se mere om det politiske arbejde på www.bf.dk.

Det er Bibliotekarforbundet, der forhandler overens-komsten for bibliotekarer, cand.scient.bibl’er og andre akademikere ansat på folke- og forskningsbibliotekerne. Desuden rådgiver vi vores privatansatte medlemmer, så de opnår bedre løn- og arbejdsvilkår.

Sammen med resten af den danske fagbevægelse har vi via overenskomsterne været med til at sikre gode løn- og ansættelsesforhold på det danske arbejdsmarked.

Bibliotekarforbundet er den fagforening, der har størst indsigt i informationsvidenskab og kulturformidling. Vi taler vores medlemmers sag i forhold til arbejdsforhold, og også i forhold til samfundsmæssige emner som ytringsfri-hed og ophavsret.

Vi gør medlemmerne klogere via faglige arrangementer, fagmagasinet Perspektiv og en lang række af netværk.


Netværkhjælper dig i job

Nogle job bliver aldrig slået op. I stedet for at gennemgå en langsommelig ansættelsesproces, finder virksomhederne deres nye medarbejder via netværk og personlige relatio-ner. Et godt netværk kan også bruges, når du skal skrive en jobansøgning – fordi der kan være én eller flere i dit net-værk, der enten arbejder det sted, hvor du søger job. Eller i hvert fald kender den branche, du gerne vil arbejde inden for. Derfor kan det godt betale sig at udbygge sit netværk allerede i studietiden.

Bibliotekarforbundet giver adgang til 11 forskellige fag-grupper. Hver faggruppe har sit eget faglige emne som omdrejningspunkt. Faggrupperne arrangerer temadage, konferencer og kurser.

BITA - Bibliotekarer i Tværkulturelt ArbejdeBITA - Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde - arbejder for udvikling af biblioteksbetjening af etniske og sproglige minoriteter i det samlede biblioteksvæsen.Læs mere på brogedeblade.wordpress.com

BØFA - faggruppen for børnebibliotekarerBØFA er Bibliotekarforbundets faggruppe for børnebiblio-tekarer. BØFA arbejder for at fremme børnebiblioteksar-bejdets og børnekulturens placering i det samlede biblio-teksvæsen og for at udbygge den faglige kontakt mellem børnebibliotekarer og skabe kontakt til andre, der beskæf-tiger sig med børn og børnekultur.Læs mere på www.boefa.dk

Fabita - faggruppen vedrørende katalogerFabita beskæftiger sig med alle spørgsmål vedrørendekataloger, herunder såvel katalogernes opbygning ogstruktur som katalogernes indhold. Læs mere på www.fabita.dk

FaBuLær - Faggruppenfor Biblioteksunderstøttet LæringFaggruppen arbejder for, på tværs af sektorer, at synliggøre bibliotekarens rolle som underviser og vejleder, samt for at

udbrede og forankre opfattelsen af, at understøttelseaf læring er en kerneydelse for bibliotekerne.

Faggruppen Bibliotek & UddannelseFaggruppen Bibliotek & Uddannelse er det biblioteksfaglige forum til fremme og udvikling af biblioteker på uddannelses-institutioner i Danmark og til støtte for de ansatte bibliote-karer.

Faggruppen for Medicinsk InformationBibliotekarforbundets faggruppe for alle bibliotekarerinden for biomedicinske og sundhedsrelaterede områder.

Filibussen - Faggruppenfor filial- og bogbusbibliotekarerSe mere på www.filibussen.blogspot.com

IT-faggruppenIT-faggruppen arbejder for at styrke gensidig erfaringsud-veksling gennem inspiration, støtte og udvikling. IT-fag-gruppen profilerer den biblioteksfaglige IT-medarbejder og bidrager til at styrke medlemmernes muligheder for uddan-nelse og kompetenceudvikling.Læs mere på www.it-faggruppen.dk

KunstfaggruppenKunstfaggruppen er for alle bibliotekarer, der arbejdermed eller interesserer sig for kunstformidling. Læs mere på grupper.bf.dk/kunst

MUFA - faggruppen for musikbibliotekarerMUFA er Bibliotekarforbundets faggruppefor musikbibliotekarer.

ReferencefaggruppenReferencefaggruppen arbejder for at skabe kvalitetog udvikling i referencearbejdet, til gavn for bådepublikum og bibliotekarer. Læs mere på www.referencefaggruppen.dk


5 ting du skal vide om netværk

Ansatte i staten eller i det private har deres egen ansættelsesgruppe inden for Bibliotekarforbundet. Begge grupper har en bestyrelse, og bestyrelserne planlægger i samarbejde med Bibliotekarforbundet en række arrangementer som ofte er åbent for studentermedlemmer. Hold øje med Bibliotekarforbundets kalender.

Netværk er vejen til faglig udvikling, inspiration og måske dit

næste job. Følg disse fem gode råd, så er du godt på vej.

1. Abonnér på nyhedsbreve og duk op til faglige arrangementer

2. Sælg dig selv kort og præcist

3. Lyt mere, end du taler

4. Lav et visitkort

5. Følg op på en god samtale

STATSGruPPEN OG PrIVATGruPPEN

Se mere på www.bf.dk/forbrugsforeningenwww.facebook.com/bibliotekarforbundet

Husk at du også kan finde os på:


29, Alt det for 29 kroner om måneden

et studentermedlemsskab i bibliotekarforbundet koster 29 kroner om måneden (87 kroner i kvartalet). Som studentermedlem i biblio-tekarforbundet får du adgang til en verden af viden, tips og netværk, der kan hjælpe dig godt på vej i din fremtidige karriere:

• Rådgivning i forbindelse med studenterjob og ansættelseskontrakter

• Arrangementer og kurser, der er specielt målrettet studerende

• Fagligt Landsmøde der holdes hvert andet år

• Forbundets fagmagasin Perspektiv leveret direkte i din postkasse

• Adgang til medlemskab af en af forbundets mange faggrupper

• Mulighed for køb af billig forsikring helt uden selvrisiko

• Rabatter i 4500 forretninger, der handler med alt fra ferier til tøj og sko

Hvad kan jeg egentlig kræve i løn? Og hvilke rettigheder har jeg på arbejdsmarkedet? Få hjælp af blandt andet jurister og økonomer i Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling.

Få flere redskaber og kompetencer, du kan bruge allerede som studerende. Bibliotekarforbundet tilbyder workshops om alt fra Photoshop til at få styr på din tid og skrivekurser.

Hvert andet år afholder forbundet Fagligt Landsmøde. Her fester du med andre bibliotekarer om aftenen og natten og får nye faglige input i dagtimerne.

Hold dig ajour med det arbejdsmarked, du snart skal ud på som færdiguddannet. Som studentermedlem i Bibliotekarforbundet får du forbundets magasin, Perspektiv, direkte i din postkasse. Her finder du viden om arbejdsmarkedet og nye trends inden for faget.

Som medlem af forbundets faggrupper får du et netværk af kolleger, der allerede er etableret på arbejdsmar-kedet. Du får et forspring, de andre ikke har i jagten på jobbet, og samtidig får du adgang til den nyeste viden om de dele af faget, du brænder for.

Meld dig ind i Bibliotekarforbundet– brug blanketten på bagsiden af magasinet.

oktoBer 2012

27.-28.10. Bibliotekarforbundetsgeneralforsamling 2012.Sted: Torvehallerne, Vejle.arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.10. Introduktion til recordsmanagement: globale trends.Kom gratis med til det indledende møde i Viden-Danmarks nye videngruppe om Records Management.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.arrangør: VidenDanmark.

novemBer 2012

1.11. Temadag: det digitale bibliotek– hvor er det på vej hen?Statsgruppen stiller skarpt på udviklingen gennem praksisnære bud på tidensdigitale tendenser.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.arrangør: Statsgruppen.

1.11. effektiv jobsøgning.2-dages workshop den1. og 8. novemer 2012.Sted: Kommunikation og Sprog,København.arrangør: Bibliotekarforbundet ogForbundet Kommunikation og Sprog.

7.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.Sted: Hotel Prindsen, Roskilde.arrangør: Bibliotekarforbundet.

8.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.Sted: First Hotel Copenhagen, København.arrangør: Bibliotekarforbundet.

13.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.arrangør: Bibliotekarforbundet.

14.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.Sted: Scandic Aarhus City.arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.Sted: Scandic Jacob Gade, Vejle.arrangør: Bibliotekarforbundet.

22.11. Temadag: det digitale bibliotek– hvor er det på vej hen?Statsgruppen stiller skarpt på udviklingen gennem praksisnære bud på tidens digitale tendenser.Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.arrangør: Statsgruppen.

22.11. låner i et elektronisk spil kegler.Hvad sker der, når bøgerne bliverelektroniske?Sted: Mødecenter Odense.arrangør: Forum for Registering og Fabita.

29.11. lønforhandling i krisetider.Sted: Dansk Psykolog Forening, Aarhus.arrangør: Dansk Psykolog Forening og Bibliotekarforbundet.

kommendearrangementer:

15. januar 2013: effektiv jobsøgning.2-dages workshop den15. og 22. januar 2013.Sted: Kommunikation og Sprog,København.arrangør: Bibliotekarforbundet ogForbundet Kommunikation og Sprog.

5. februar 2013: effektiv jobsøgning.2-dages workshop den5. og 12. februar 2013.Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.arrangør: Bibliotekarforbundet ogForbundet Kommunikation og Sprog.

5. marts 2013: effektiv jobsøgning.2-dages workshop den5. og 12. marts 2013.Sted: Kommunikation og Sprog,København.arrangør: Bibliotekarforbundet ogForbundet Kommunikation og Sprog.

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrange-menter i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

AK

TIV

ITE

TS

KA

LEN

DE

R 20

12

Spændende oplægsholdere. Hvert andet år holder Bibliotekarforbun-det Fagligt Landsmøde og inviterer medlemmerne til en weekend med gode oplæg, workshops, middag og fest.

Tid til netværk: Der er hver måned gå-hjem-møder og workshops, der gør dig klogere. Og som giver dig mulighed for at møde fagfæller, der kan lære dig nyt om, hvad en uddannelse som bibliotekar også kan føre til.

Faglige debatter. Fagmagasinet Perspektiv arrangerede i september 2012 debataften om bibliotekernes rolle og forpligtigelser i forhold til digitalt indhold. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost sad blandt andet i panelet og var med til at præge debatten om, hvorvidt bibliotekerne fortsat skal sikre fri og lige adgang – også til digitalt indhold.

07

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 7

· 20

12

TE

MA

: BO

RG

ER

SE

RV

ICE



Er biblioteket en død sild?

Kan enpersonlig

forretnings-plan gøre dig

lykkelig? You dream We designUnited we advance

Library Solutionswww.dantek.dk

Smart peopleEn smart biblioteksløsning for

Bibliotekets ressourcer skal sammen med eksterne ressourcer frit indgå i mangfoldige kulturelle, kompetenceudviklende og vidensformidlende aktiviteter – drevet af brugerne.

Unikt – og i fællesskabBibliotekets forretningssystem er smart, når:

➤ Alle frit kan bevæge sig i det dynamiske biblioteksunivers fordi systemets kan imødekomme den enkeltes erfaring og kompetence.

➤ Det gnidningløst kan integrere med andre services og løsninger, så brugeren oplever en uproblematisk tilgang til data fra andre kilder.

➤ Det udvikler og optimerer alle bibliotekets informationskompetencer.

Dantek Ann - 215x220 - Smart people.indd 1 16/08/12 11.56


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

AUGUST 2012

tema




BORGERSERVICE

03

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 3

· 20

12

TE

MA

: LE

DIG

HE

D



Tema



















Vi holder øje med din pension


Vi beskæftiger os også med pensionLængere levealder og mindre offentlige ydelser giver din pension stigende betydning. Vi overvåger marked-et, arrangerer kurser og rådgiver dig, hvis du går på nedsat tid, bliver ramt af sygdom eller får nedsat erhvervsevne. Vi tager også en snak med dig, nårder er nyt fra pensionsselskabet at tage stilling til.

Faglig rådgivning JobMail

Bonus på indkøb Kurser

Publikationer

Psykologhjælp VikariatMail

Jobsøgningskurser Pressekort

Advokatbistand Introduktion til Bogsæsonen

Bibliotekarjob.dk Overenskomster Del Din Viden

Pensions-rådgivning

Se mere på www.bf.dk/pension

Brug dit Brug dit Brug dit Brug dit Brug dit medlemskab!

medlemskab!medlemskab!medlemskab!medlemskab!


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

MARTS 2012

IVA OVERVEJER FUSION MED KU | HVORDAN SER LEDERNE PÅ DIN ANSØGNING?




LEDIGHED – HVORDAN ER DET AT STÅ UDEN FOR JOBMARKEDET?

08

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

nD

ET

S F

AG

mA

GA

SIn

PE

RS

PE

KT

Iv n

R. 8

· 20

11

TE

mA

: Hv

AD

SK

AL

E-B

OG

En

KO

ST

E?



TEMA HVAD SKAL E-BOGEN KOSTE BIBLIOTEKERNE?


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

SEPTEMBER 2011

Kontakt salgschef

Niels Christensen

for information på

[email protected]




Haruki Murakami1Q84Bog1Første bind i ny trilogi fra Murakami.



Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 31. oktober 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Justin BieberJustinBieber-MinhistorieHistorien om stjernen, der har taget teenage-pigernes hjerter med storm.

Haruki Murakami1Q84Bog 1

Jo Nesbø

Jonas T. BengtssonEteventyrNy roman om livet i udkanten af samfundet fra forfatteren bag Submarino.





TÆNK SOM EN DIGITALT INDFØDT | OPTIMISME PÅ IVA | BIBLIOMETRI | ÅBNE KONTORLANDSKABER DELER VANDENE

06

bIb

LIo

te

ka

rF

or

bu

nD

et

s F

ag

ma

ga

sIn

pe

rs

pe

kt

Iv n

r. 6

· 20

12

te

ma

: De

Åb

ne

bIb

LIo

te

ke

r



Forført afFacebook

Debat omfri og lige adgang

Bossen er gået af

mode You dream We designUnited we advance

Library SolutionsTlf. 86 80 30 99 • [email protected] • www.dantek.dk

Dantek ann YWU 215x220mm.indd 1 14/05/12 23.12


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

JUNI 2012

tema

Iva overveJer FusIon meD ku

HvorDan ser LeDerne pÅ DIn ansØgnIng?

DerFor FÅr bIbLIotekarerne nYt pensIonsseLskab

DE ÅBNE BIBLIOTEKER

01

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 1

· 20

12

TE

MA

: UD

DA

NN

EL

SE



DIGITALISERINGJOB I DET PRIVATE

MOBNING

Læs også om

SÅDAN SER DESTUDERENDE PÅ

DERES UDDANNELSE

Netværk Faggrupper Viden Jobsøgningskurser Fagligt Landsmøde JobMail Lønsikring ved

konkurs Fag Psykologhjælp Bonus på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning Advokatbistand

Introduktion til Spilsæsonen Bibliotekarjob.dk Overenskomster Karriererådgivning Tillidsrepræ-

sentanter Netværk Del Din Viden Kurser Arrangementer for studerende Kontrakttjek

Lønservice CV-tjek Fagmagasinet Perspektiv Introduktion til

Bogsæsonen Generalforsamling Netværk Faggrupper

Jobsøgningskurser Viden Fagligt Landsmøde JobMail

Lønsikring ved konkurs Fag Psykologhjælp Bonus

på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning Advokat-

bistand Introduktion til Spil- sæsonen Bibliotekarjob.dk

Overenskomster Karriererådgiv- ning Tillidsrepræsentanter

Netværk Del Din Viden Kurser Arrangementer

for studerende Kontrakttjek Lønservice CV-tjek


Generalforsamling Netværk Faggrupper Viden Jobsøgnings-

kurser Fagligt Landsmøde JobMail Lønsikring ved konkurs

Fag Psykologhjælp Bonus på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning

Advokatbistand Introduktion til Spilsæsonen Bibliotekarjob.dk Overenskomster

Få løn som fortjent


Lønservice gør dig klartil lønforhandlingenInden din lønforhandling får du oplysninger om løn- og prisudvikling og tips til selve forhandlingen.

Se mere på www.bf.dk/loenservice

Karriererådgiv- ning

Tillidsrepræsentan- ter

Netværk Del Din Viden

Kurser Arrangementer for studerende

Kontrakttjek Lønservice CV-tjek

Fagmagasinet Perspektiv Introduktion til

Bogsæsonen Generalforsamling Netværk

Lønservice

Send en mail til [email protected], skriv ‘Lønservice’i emnefeltet og vedhæft en kopi af din ansættelses-kontrakt. Så er du godt klædt på.




F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

J A N U A R 2 012

tema

03


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

MARTS 2011

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 3

· 20

11

TE

MA

: YT

RIN

GS

FR

IHE

D



TEMA

YTRINGSFRIHED

Kontakt Salgschef

Joel Haviv for mere

information på

[email protected]



Natascha Kampusch3096dageDen sande historie om Natascha Kam-pusch. Udkommer 05.06.

Jean M. AuelHulernessangSidste bind i bestseller-serien om Jordens børn.




Alyson Noël Sortild4. bind i Alyson Noëls internationale bestsellerserie.Udkommer 09.03.

Jean M. AuelHulernes

Natascha Kampusch

Mette J. BlomsterbergBlomsterbergssødesagerNye opskrifter fra konditoren.Udkommer 14.04.

Eks. moms199,96

Eks. moms 160,-

Eks. moms279,96

Eks. moms159,96

04

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 4

· 20

12

TE

MA

: OP

HA

VS

RE

T



Vi håber ikke, det sker...


Vi hjælper dig ved konkurs, hvis uheldet er udeHvis den virksomhed, du er ansat i, går konkurs eller i betalingsstandsning, så hjælper vi dig.Hvis ikke du får din løn, giver Bibliotekarforbundetdig et lån, mens vi ordner sagen med Lønmodtagernes Garantifond.

Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhand-lingsafdeling på tlf. 38 88 22 33 eller på email [email protected], hvis du har spørgsmål om konkurs.

Se mere på www.bf.dk/konkurs



Fredagskage


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

APRIL 2012

KAN KARRIEREN VÆRE PÅ DELTID? | BIBLIOTEKER TÆNKER I LEAN | SPOT PÅ LEDERTALENTER




TemaOPHAVSRET

09


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

OKTOBER 2011

bIb

LIo

Te

KA

rF

or

bU

nD

eT

S F

AG

mA

GA

SIn

Pe

rS

Pe

KT

Iv n

r. 9

· 20

11

Te

mA

: LIv

SL

An

G L

Ær

InG



Kontakt salgschef

Niels Christensen

for information på

[email protected]




George R. R. MartinKampenomtronenEndelig: Dansk oversæt-telse af første bind i den populære serie A Song of Ice and Fire.



Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 30. november 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Jan GuillouBrobyggerneNy, historisk roman-serie fra Jan Guillou.

Jan GuillouBrobyggerne

Jo Nesbø

serie fra Jan Guillou.

Alyson NoëlDeudødelige6:Forevigt6. bind i serien De udødelige om Ever og Damen.





Trivsel handler også om de små ting

9 ting du bør vide om din online profi l

DigitaltFagligtLandsmøde

Læringer dit eget ansvar



• Op til 38% rabat på nyheder

• Levering 1-5 hverdage• Indkøb uden binding• Fuld returret• SKI-godkendt

Colum McCannLad kun verden tumle sig2009 National Book Award Winner (USA).Udkommer 22.02.

Jean M. AuelHulernes sang6. og sidste bind i bestseller-serien om Jordens børn. Udkommer 29.03.




Jean M. AuelHulernes sang

Bøger på nettetwww.saxo.com


Alyson Noël Sort ild4. bind i Alyson Noëls internationale bestsellerserie.Udkommer 09.03.

Ildefonso FalconesFatimas håndNy bestseller af forfatteren til Havets Katedral.Udkommer 25.03.

DIN PRIS199,96

DIN PRIS299,95

DIN PRIS349,95

DIN PRIS239,20

882161 063747

02


F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

FEBRUAR 2011

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 2

· 20

11

TE

MA

: DIG

ITA

LIS

ER

ING

TEMADIG

ITALISER

ING



AKTUELT

INTERVIEW: MichaelAnker

9 ting du bør vide om overenskomsten 2011

Stress:

Stop op i tide

Balladen omefterlønnen

11 gange om året udkommer Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv med temaer som:

Wikileaks

Ledighed Digital formidling

OphavsretInformationsspecialister i det private

BorgerserviceE-bøger FormidlingDigitalisering Ytringsfrihed

Lean på bibliotekerne

De åbne biblioteker

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv s

Ær

nu

mm

er

– s

tu

de

nt

er

ma

ga

sin

et

Inspiration til dine

karriere-drømme

Hvad kanBibliotekar-

forbundet gøre for

dig?

Tips til et bedre studieliv

Sådan søger du job

Navn:

CPR nr.:

Adresse:

Telefon:

Dato ogunderskrift:

Postnr. og by:

E.mail:

Forventet dimissionsdato/år:

BibliotekarforbundetLindevang Allé 2 · 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 88 22 33 · [email protected] · www.bf.dkwww.facebook.com/bibliotekarforbundet

B I B l I o T e k a R

f o R B u n d e T S

f a g m a g a S I n

2 0 1 2

29 kroner om måneden. Beløbet er fradragsberettiget og opkræves kvartaltsvis. Meld dig ind nu og betal først fra 2013. Hvad får du?Som studentermedlem af Bibliotekarforbundet får du studie- og karriereindsigt. Det understøtter og forbedrer din indsats og dine fremtidige muligheder. Studerende får gratis medlemskab af forbundets faggrupper; brug muligheden og få det vigtige netværk på plads. Og så kan du tjene på at være medlem – hvis du husker at bruge dine kontante fordele. Med billige forsikringer og bonusordninger i omkring 4500 butikker er du godt på vej til at spare penge, mens du investerer i din fremtid.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.

Hvad betaler du?

MELDDIG IND

NU!

Studentermagasin:-)

Documents

Studentermagasin 2012