Studieordning efter 2007 bekendtgørelsen Zahle.pdf

Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014

Side 1 af 207

Studieordning 2014/2015

Læreruddannelsen Zahle

Professionshøjskolen UCC

OBS! Denne studieordning gælder

for 4. årgang 2014/2015

Zahle på UCC Portalen

Zahle på UCC hjemmesiden

https://portal.ucc.dk/sites/laerer-zahle/Sider/default.aspx

https://ucc.dk/laerer


Side 2 af 207

STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL ..................................................................................................................................8

LÆRERUDDANNELSEN ZAHLE ..................................................................................................................................... 8

FAGENE I LÆRERUDDANNELSEN ................................................................................................................................. 9

STUDIET SKEMATISK OPSTILLET .................................................................................................................................10

RESSOURCEFORDELING PÅ STUDIET ..........................................................................................................................11

RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING OG FOR SAMARBEJDE MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION ..............................................................................................................................13

UGEPLANEN ..................................................................................................................................................................... 13 VEJLEDNING I FAGENE ........................................................................................................................................................ 13 FORELÆSNINGER ............................................................................................................................................................... 13 STUDIETURE ..................................................................................................................................................................... 13 EKSKURSIONER ................................................................................................................................................................. 13 STUDIEBESKRIVELSER ......................................................................................................................................................... 14 STUDIEGRUPPER ............................................................................................................................................................... 14 SEMESTERPLAN OG ÅRSPLAN ............................................................................................................................................... 14 ANNONCERING AF OMLÆGNING/AFLYSNING AF UNDERVISNING PÅ PORTALEN ............................................................................... 15 KOMMUNIKATION MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION .............................................................................. 15 RETNINGSLINJER FOR MAILKOMMUNIKATION .......................................................................................................................... 15

LÆRERUDDANNELSE, IKT OG PÆDAGOGISK MEDIECENTER .......................................................................................17

UDDANNELSE, SKOLE OG DIGITALE MEDIER ............................................................................................................................. 17 PÆDAGOGISK MEDIECENTER ............................................................................................................................................... 17 MEDIETÆNKNING ............................................................................................................................................................. 17 ZAHLE LMS – UDDANNELSESINSTITUTIONENS INTRANET (SHAREPOINT LMS PÅ PORTALEN (PORTAL.UCC.DK)) ................................... 18 DET TRÅDLØSE NETVÆRK .................................................................................................................................................... 19 ARTIKELBASEN – ZAHLE-ARTIKLER ........................................................................................................................................ 19 INFORMATIONSSØGNINGSKOMPETENCER OG BIBLIOTEKET ......................................................................................................... 19

FORMELLE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSENS LINJEFAG .............................................................................20

GENERELLE ADGANGSBESTEMMELSER ................................................................................................................................... 20 REALKOMPETENCEVURDERING ............................................................................................................................................. 20 GYMNASIAL SUPPLERING .................................................................................................................................................... 21 ADGANGSGIVENDE GYMNASIALE FAG OG NIVEAUER TIL DE ENKELTE LINJEFAG ................................................................................ 22

LINJEFAGSVALG .........................................................................................................................................................23

FORSØGSORDNING - NATURFAG .......................................................................................................................................... 23 VALG AF 1. LINJEFAG (OBLIGATORISK LINJEFAG) ...................................................................................................................... 23 VALG AF SPECIALISERINGSDEL KNYTTET TIL 1. LINJEFAG ............................................................................................................. 24 VALG AF 2. OG EVT. 3. LINJEFAG .......................................................................................................................................... 24 OPRETTELSE AF LINJEFAG OG SPECIALISERINGSDELE .................................................................................................................. 25

EKSAMENS- OG PRØVEBESTEMMELSER .....................................................................................................................26

EKSAMEN OG PRØVER GENERELT .......................................................................................................................................... 26 EKSAMINATIONS- OG BEDØMMELSESTIDER ............................................................................................................................. 27 GRUPPEEKSAMEN – EKSAMINATIONSTID OG SKRIFTLIGT PRODUKT UDARBEJDET I GRUPPE ................................................................ 27 EKSAMENSTERMINER ......................................................................................................................................................... 28 INDSTILLING TIL EKSAMEN OG PRØVER ................................................................................................................................... 28 FORMALIA FOR ALLE SKRIFTLIGE PRODUKTER ........................................................................................................................... 29 GENINDSTILLING TIL EKSAMEN OG PRØVER ............................................................................................................................. 29 SYGEEKSAMEN .................................................................................................................................................................. 29


Side 3 af 207

UREGELMÆSSIGHEDER – SNYD............................................................................................................................................. 30 PRØVEFORMER ................................................................................................................................................................. 30 REDEGØRELSE FOR EKSAMENSGRUNDLAGET ........................................................................................................................... 31 EKSAMEN I BACHELORPROJEKTET .......................................................................................................................................... 31 PRØVER PÅ GRUNDLAG AF GRUPPEPRODUKT........................................................................................................................... 31 SAMEKSAMEN .................................................................................................................................................................. 31 LYDOPTAGELSER AF EGEN MUNDTLIGE EKSAMEN ..................................................................................................................... 32 ANVENDELSE AF IT-UDSTYR VED SKRIFTLIGE PRØVER ................................................................................................................. 32 AFHOLDELSE AF EKSAMEN ................................................................................................................................................... 33 PRAKTIKBEDØMMELSE ....................................................................................................................................................... 33 KLAGER OVER EKSAMEN/PRØVER ......................................................................................................................................... 33 KLAGER OVER PRAKTIKBEDØMMELSE ..................................................................................................................................... 34 KLAGER OVER UDDANNELSESINSTITUTIONENS AFGØRELSER I ØVRIGT ........................................................................................... 34

NORMERET STUDIETID OG MAKSIMAL STUDIETID ....................................................................................................34

NORMERET STUDIETID ....................................................................................................................................................... 35 MAKSIMAL STUDIETID ........................................................................................................................................................ 35 BORTVISNING FRA STUDIET ................................................................................................................................................. 35

OBLIGATORISKE FORHOLD.........................................................................................................................................35

DELTAGELSESPLIGT ............................................................................................................................................................ 35 INTERNE OBLIGATORISKE FORHOLD I FAG ................................................................................................................................ 36 STATUSOPGØRELSE FOR OBLIGATORISKE FORHOLD I FAG ........................................................................................................... 36 SANKTIONER I FORBINDELSE MED MANGLENDE OPFYLDELSE AF DELTAGELSESPLIGTEN OG VED STUDIEINAKTIVITET ................................. 36 MØDEPLIGT ..................................................................................................................................................................... 37

EVALUERING OG DOKUMENTATION ..........................................................................................................................38

STUDIEPRODUKTER I FAGENE ....................................................................................................................................38

LÆNGERE RAPPORT ........................................................................................................................................................... 39 KORT RAPPORT ................................................................................................................................................................. 39 SYNOPSIS ........................................................................................................................................................................ 40 REFLEKSIONSESSAY ............................................................................................................................................................ 41 STILLET OPGAVE ................................................................................................................................................................ 41 MUNDTLIGT OPLÆG .......................................................................................................................................................... 42 DIGITALT DISKUSSIONSOPLÆG/SVAR ..................................................................................................................................... 42 PRAKTISK PRODUKT ........................................................................................................................................................... 43 NORMALSIDER.................................................................................................................................................................. 43 AFLØSNING ...................................................................................................................................................................... 43 FORMALIA FOR ALLE SKRIFTLIGE PRODUKTER ........................................................................................................................... 44 ANONYMISERING .............................................................................................................................................................. 44 HÆDERLIGHED OG SNYD I FORBINDELSE MED STUDIEPRODUKTER ................................................................................................ 44

TVÆRGÅENDE OBLIGATORISKE ELEMENTER I UDDANNELSEN. ..................................................................................45

DET PÆDAGOGISKE ELEMENT I DE OBLIGATORISKE LINJEFAG (KALDET 0,2-SAMARBEJDET) ............................................................... 45 INTROFORLØB .................................................................................................................................................................. 46 ÅRSOPGAVEN ................................................................................................................................................................... 46 TVÆRFAGLIGE PROJEKTER I UDDANNELSEN ............................................................................................................................. 47 FORBEREDELSE OG EFTERBEHANDLING AF PRAKTIKKEN PÅ ALLE 4 ÅRGANGE .................................................................................. 48 DET TVÆRFAGLIGE FORLØB OM LÆSNING I FAGENE PÅ 1. ÅRGANG .............................................................................................. 48 DET TVÆRFAGLIGE FORLØB PÅ 3. ÅRGANG ............................................................................................................................. 48 KURSUS INDEN FOR DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE .......................................................................................................... 49 DET TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT .................................................................................................................................... 50

SKRIVECENTER ZAHLE ................................................................................................................................................52


Side 4 af 207

PROGRESSIONEN I UDDANNELSEN ............................................................................................................................53

STUDIETS INDHOLD SKEMATISK OPSTILLET ...............................................................................................................56

INTERNATIONALISERING I UDDANNELSEN.................................................................................................................58

BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................... 58 LOKALE BESTEMMELSER...................................................................................................................................................... 58

TILBUD I STUDIET .......................................................................................................................................................60

STUDIEVEJLEDNING ........................................................................................................................................................... 60 KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK ......................................................................................................................................... 61 KURSUS INDEN FOR DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE .......................................................................................................... 62 FÆRDSELSLÆRE, INKLUSIVE FØRSTEHJÆLP .............................................................................................................................. 62 SUNDHEDS-, SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB ...................................................................................................... 63 UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSORIENTERING ................................................................................................ 65 SVØMMELÆRERUDDANNELSEN ............................................................................................................................................ 66

ORLOV .......................................................................................................................................................................66

ORLOV GENERELT .............................................................................................................................................................. 66 BARSELSORLOV ................................................................................................................................................................. 67

OVERFLYTNING FRA ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER OG TILKNYTTEDE DISPENSATIONSMULIGHEDER ...........67

OVERFØRSEL AF UDDANNELSESELEMENTER GENNEMFØRT VED EN ANDEN LÆRERUDDANNELSE ......................................................... 67 MERIT FOR UDDANNELSESELEMENTER GENNEMFØRT VED EN ANDEN DANSK ELLER UDENLANDSK UDDANNELSESINSTITUTION .................. 68 FRITAGELSER AF HELBREDSMÆSSIGE GRUNDE ......................................................................................................................... 68

OVERGANGSBESTEMMELSER .....................................................................................................................................69

IKRAFTTRÆDELSE.......................................................................................................................................................69

LOVGRUNDLAG .........................................................................................................................................................69

FAGBESKRIVELSER .......................................................................................................................................................70 OBLIGATORISKE 72-ECTS LINJEFAG (1. LINJEFAG) .......................................................................................................70

DANSK (DA) ...............................................................................................................................................................70


MATEMATIK (MA) .....................................................................................................................................................76


NATURFAGLIGT FÆLLESFORLØB – NATUR/TEKNIK. ...................................................................................................80

ENGELSK (TOÅRIGT OBLIGATORISK LINJEFAG) (1.– 2. ÅRGANG) ................................................................................80


OBLIGATORISKE FAGS (1. LINJEFAG) SPECIALISERINGSDELE .......................................................................................86

DANSK (DAY) – ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN ............................................................87


DANSK (DAÆ) – ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN .....................................................................91



Side 5 af 207

MATEMATIK (MAY) – ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN ..................................................95


MATEMATIK (MAÆ) – ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN ...........................................................99

BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................... 99 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 100

FYSIK/KEMI – SPECIALISERING (FK) .......................................................................................................................... 102

BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 102 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 104

FÆLLESFAG ................................................................................................................................................................106

KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING/ MEDBORGERSKAB (KLM) ................................................................... 106

BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 106 LOKALE BESTEMMELSER ................................................................................................................................................... 107

PRAKTIK (PRK) ......................................................................................................................................................... 109

BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 109 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 112 KLAGEREGLER ................................................................................................................................................................. 118 MERIT FOR PRAKTIK ......................................................................................................................................................... 118

DE PÆDAGOGISKE FAG ............................................................................................................................................ 118


ALMEN DIDAKTIK ..................................................................................................................................................... 120

BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 120 LOKALE BESTEMMELSER – ALMEN DIDAKTIK 1. ÅRGANG ......................................................................................................... 121 LOKALE BESTEMMELSER – ALMEN DIDAKTIK 3. ÅRGANG ......................................................................................................... 122

PSYKOLOGI (PS) ....................................................................................................................................................... 124


PÆDAGOGIK (PÆ) .................................................................................................................................................... 127


72 ECTS LINJEFAG ......................................................................................................................................................130

ENGELSK (EN) (TOÅRIGT LINJEFAG, 3. – 4. ÅRGANG) ............................................................................................... 130


IDRÆT (ID) ............................................................................................................................................................... 136


36 ECTS LINJEFAG ......................................................................................................................................................142

BILLEDKUNST (BK) ................................................................................................................................................... 142


BIOLOGI (BI) ............................................................................................................................................................ 146


Side 6 af 207


DANSK SOM ANDETSPROG (DSA) ............................................................................................................................ 151


FRANSK (FR) ............................................................................................................................................................ 154


GEOGRAFI (GE) ........................................................................................................................................................ 157


HISTORIE (HI) (36 ECTS-POINT) ................................................................................................................................ 162


HJEMKUNDSKAB (HJ) ............................................................................................................................................... 165


KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION (KR/RE) ......................................................................................................... 171


MUSIK (MU) ............................................................................................................................................................ 175


SAMFUNDSFAG (SA) ................................................................................................................................................ 180


SPECIALPÆDAGOGIK (SP) ........................................................................................................................................ 183


TYSK (TY) ................................................................................................................................................................. 186


PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET (BA-PROJEKTET) .............................................................................................. 190

BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 190 LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKT (BILAG 6) ........................................................................................... 191 LOKALE BESTEMMELSER FOR PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET PÅ ZAHLE ................................................................................. 192

BILAG 1 – VEDR. NATURFAGLIGT FÆLLESFORLØB OG SPECIALISERINGSDELE ........................................................... 194

SUPPLERENDE FORSØGSBESKRIVELSE FOR NATURFAG PÅ LÆRERUDDANNELSEN ............................................................................ 194 LOKALE BESTEMMELSER FOR FÆLLESDELEN, DER GIVER UNDERVISNINGSKOMPETENCE I FAGET NATUR/TEKNIK.................................... 197

BILAG 2 – VEDR. FYSIK/KEMI SOM 36-ECTS LINJEFAG .............................................................................................. 200

MÅL OG CKF FOR FORSØG MED NATURFAG ......................................................................................................................... 200 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 202


Side 7 af 207

BILAG 3 – VEDR. NATUR/TEKNIK SOM 36-ECTS LINJEFAG ........................................................................................ 204

BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 204 LOKALE BESTEMMELSER FOR NATUR/TEKNIK SOM 36 ECTS LINJEFAG. ....................................................................................... 205


Side 8 af 207

STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL

LÆRERUDDANNELSEN ZAHLE Læreruddannelsen Zahle er organiseret med et stærkt professionsfagligt sigte. Det vil sige, at

alle forløb og komponenter i uddannelsen retter sig mod lærerarbejdet.

På den ene side tilrettelægges studiet, så de studerende erhverver sig et højt fagligt niveau

inden for de fag, de senere skal undervise i. Et højt fagligt niveau i læreruddannelsen er både

karakteriseret ved faglig kompetence, undervisningskompetence og ved faglig nysgerrighed og

engagement.

På den anden side tilrettelægges studiet, så drøftelserne af, hvad det vil sige at være lærer og

undervise børn, hele tiden er i spil, f.eks.: Hvilken erkendelse og hvilke handlemuligheder

lægger undervisningsstoffet op til? Hvordan lærer børn? Hvilke metoder støtter deres

læreprocesser? Hvilke metoder er gode at evaluere med? Hvilke vanskeligheder kan børn af

forskellige grunde have?

Dertil kommer, at de studerende gennem deres studium skal udvikle det udsyn og de kultu-

relle og sociale kompetencer, der kan støtte dem i rollen som fagpersoner i forhold til børns

skolegang.

Studieordningen sætter rammerne for dette arbejde.

Studiet er organiseret, så hvert studieår kan ses som en sammenhængende helhed mellem

linjefag og fællesfag, herunder praktik. En helhed hvor man som studerende har mulighed for

at fordybe sig og for at afprøve og udvikle den form for fagligt samarbejde, der også er en

vigtig bestanddel af lærerarbejdet. På et enkelt studieår har man almindeligvis kun ét linjefag,

et eller to fællesfag samt praktik. Fagene arbejder periodisk tæt sammen i projektlignende

aktiviteter, og som studerende hører man hjemme på et hold og i en studiegruppe.

Hvert studieår er organiseret på nogenlunde samme måde med få fag ad gangen og en række

gennemgående aktiviteter: fagundervisning, studiegruppearbejde, praktik med forberedelses-

og efterbehandlingsuge - og en årsopgave, der bl.a. skal understøtte den studerendes

udvikling hen imod det afsluttende bachelorprojekt på 4. år.

Studiet er organiseret, så de enkelte studieår er beskrevet med en tydelig progression i forhold

til de intellektuelle, praktiske og faglige kompetencer, lærerarbejdet fordrer.

På Læreruddannelsen Zahle lægges der i særlig grad vægt på, at denne progression har

praktikken og den studerendes lærerfaglige udvikling som udgangs- og omdrejningspunkt.

Hvert studieår har sin egen overskrift: et årgangstema med fokus på lærerens opgave og

ansvar.

Desuden er der til hvert studieår knyttet kompetencebeskrivelser i relation til planlægning,

gennemførelse og evaluering af undervisning og i relation til praktikprodukt og årsopgave.

Progressionen skal ikke forstås som en trappe, hvor man trinvis bevæger sig frem, men

snarere som en spiral, hvor man hele tiden forholder sig til det hele, men hen ad vejen

arbejder med mere dybde og mere sans for kompleksiteten.

Hvilke typer forventninger og kompetencer, der sættes i fokus på de enkelte år, fremgår af

studieordningens fællesdel, mens den konkrete indholdsmæssige udfoldelse fremgår af

studieordningens fag- og forløbsbeskrivelser.

Ledelsen på Læreruddannelsen Zahle.


Side 9 af 207

FAGENE I LÆRERUDDANNELSEN

Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (Lov nr. 579 af

09/06/2006) indeholder nedenstående fagrække.

Skemaet er opstillet, så det kan ses, hvordan fagene læses og udbydes på Læreruddannelsen

Zahle.

På læreruddannelsen Zahle udbydes alle linjefag undtagen materiel design.

LINJEFAG Obligatoriske linjefag

72 ECTS linjefag

36 ECTS linjefag

Dansk (DA) – 1. år

Aldersspecialisering - 2. år: Begynder-/mellemtrin

(DAy) eller Mellem-/sluttrin

(DAæ) Matematik (MA) – 1. år

Aldersspecialisering - 2. år: Begynder-/mellemtrin

(MAy) eller Mellem-/sluttrin

(MAæ)

Naturfagligt fællesforløb

(Natur/teknik) – 1. år Aldersspecialisering - 2. år:

Fysik/kemi (FK) Geografi (GE) Biologi (BI) Forsøgsordning vedr. naturfag, jf. bilag 1 -3 til studieordningen

Engelsk – over 2 år

Udbudt på 3. år – over 2 år:

Engelsk (EN) Idræt (ID)

Udbudt på 3. eller 4. år:

Billedkundskab (BK) Biologi (BI) Dansk som

andetsprog (DSA) Fransk (FR) Fysik/kemi (FK)

(Forsøg) Geografi (GE)

Historie (HI) Hjemkundskab (HJ) Kristendomskundskab/

religion (KR-RE)

Musik (MU) Natur/teknik (NT)

(Forsøg) Samfundsfag (SA) Specialpædagogik

(SP) Tysk (TY)

Udbudt på 4. år: Dobbeltspecialisering: DAy, DAæ, MAy, MAæ,

FK

FÆLLES FAG

Alle 4 år:

Praktik (PRK) 1. år:

Kristendoms-

kundskab/livs-

oplysning/

medborgerskab

(KLM) Almen didaktik

(AD) (2012)

2. år:

Psykologi (PS)

3. år:

Almen didaktik

(AD)

Pædagogik (PÆ)

4. år Professionsbachelorprojekt


Side 10 af 207

STUDIET SKEMATISK OPSTILLET

Oversigt med tre linjefag

1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår

Naturfag, dansk,

matematik, engelsk X X

Etårigt linjefag X

Etårigt linjefag X

Praktik X X X X

KLM X

Psykologi X

Pædagogik X

Almen didaktik X (2012) X

Bachelorprojekt X

Oversigt med to linjefag

1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår

Naturfag, dansk,

matematik, engelsk X X

Toårigt linjefag X X

Praktik X X X X

KLM X

Psykologi X

Pædagogik X

Almen didaktik X (2012) X

Bachelorprojekt X


Side 11 af 207

RESSOURCEFORDELING PÅ STUDIET

Linjefag

Obligatoriske linjefag

(72 ECTS)

Fællesforløb/1. år:

240 lektioner

Specialiseringsdel/2. år:

240 lektioner

72 ECTS linjefag

240 lektioner pr. år

(i alt: 480 lektioner)

36 ECTS linjefag

240 lektioner

Fælles fag

Alle 4 år:

Praktik (PRK)

1. år:

7,5 ECTS-point

4 uger

2. år:

10,5 ECTS-point

5 uger

3. år:

7,5 ECTS-point

7 uger: 4+3

4. år:

10,5 ECTS-point

7 uger

1. år:

Kristendoms-

kundskab/

livsoplysning/

medborgerskab

(KLM)

17 ECTS-point

112 lektioner

Almen didaktik

(AD)

11 ECTS-point

73,33 lektioner

(Årgang 2012)

2. år:

Psykologi (PS)

11 ECTS-point

73,33 lektioner

3. år:

Almen didaktik

(AD)

11 ECTS-point

73,33 lektioner

Pædagogik (PÆ)

11 ECTS-point

73,33 lektioner

4. år: Professionsbachelorprojektet

10 ECTS-point

Om ECTS ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et linjefag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det

faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, der må påregnes for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS svarer til 27-28 arbejdstimer for den studerende. Arbejdstid kan f.eks. være deltagelse i undervisning, forberedelse til undervisning, opgaveskrivning eller anden studieaktivitet, der påkræves i det givne element i studiet. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år. Dette svarer det til ca. 1650 arbejdstimer.


Side 12 af 207

Vejledning i fagene Til studiets enkelte fag er der afsat tid til vejledning.

Derudover er der afsat tid til vejledning i tilknytning til praktikgrupperelaterede opgaver.

Organiseringen af vejledningen aftales mellem de studerende og underviseren på det enkelte

hold.


Side 13 af 207

RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING OG FOR SAMARBEJDE MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 28 og 4]

Ugeplanen

Vejledning i fagene

Forelæsninger

Studieture

Ekskursioner

Studiebeskrivelser

Studiegrupper

Semesterplan og årsplan

Annoncering på Portalen af omlægning/aflysning af undervisning

Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration

Retningslinjer for mailkommunikation

Ugeplanen

Ugeplanen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som

helhed for et helt studieår: august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og er tænkt

som et koordinationsværktøj i den overordnende uddannelsesplanlægning.

Ugeplanen udarbejdes af ledelsen og behandles i uddannelsesinstitutionens rådgivende

instanser.

Ugeplanen ligger på Portalen.

Vejledning i fagene

Til studiets enkelte fag er der afsat tid til vejledning.

Derudover er der afsat tid til vejledning i tilknytning til praktikgrupperelaterede opgaver.

Forelæsninger

En forelæsning er en særlig undervisningsform, der retter sig mod større grupper af

studerende. På studiets 1. år indgår forelæsninger i 1. linjefag og i

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) – se nærmere herom på Portalen.

Når særlige forhold taler for det, kan uddannelsen tilrettelægges, så andre dele af studiet

gennemføres som forelæsninger. Dette kunne f.eks. være i form af gæsteforelæsninger ved

udefra kommende forelæsere.

Studieture

En studietur er en undersøgende eller afprøvende undervisningsaktivitet, som i form af

internatophold er flyttet væk fra uddannelsesinstitutionen. Ofte vil studieture gå til udlandet

eller andre dele af landet. De kan have et fagligt og/eller et fagdidaktisk fokus. Studieture er

ikke obligatoriske, men dele af de aktiviteter, som knyttes hertil, kan være obligatoriske, jf.

det enkelte fags fagbeskrivelse. Disse obligatoriske krav skal dog altid tillige kunne opfyldes på

uddannelsesinstitutionen.

Ekskursioner

En ekskursion er en undervisningsaktivitet, som er forlagt til lokaliteter uden for

uddannelsesinstitutionens normale undervisningslokaliteter. Ekskursioner kan være


Side 14 af 207

obligatoriske, dette vil fremgå af det enkelte fags fagbeskrivelse. Den studerende skal selv

betale alle udgifter, der er knyttet til ekskursionen, dog kan uddannelsesinstitutionen i særlige

tilfælde betale udgifter til guider og oplægsholdere fra eksterne samarbejdspartnere.

Studiebeskrivelser

Studieordningen er den juridiske tekst, der fastlægger de nærmere regler for

Læreruddannelsen Zahle og udtrykker de kompetencemål, som den studerende skal opfylde

efter endt uddannelse. Studiebeskrivelserne er en eksplicitering heraf – de beskriver med langt

højere detaljeringsgrad, hvad der er uddannelsens indhold, og hvorledes dette organiseres.

Studiebeskrivelserne er forpligtende for samarbejdet mellem den studerende og dennes

undervisere. Studiebeskrivelserne revideres løbende. Studiebeskrivelserne er tilgængelige på

fagenes sider på Portalen.

Studiegrupper

Læreruddannelsen Zahle skal uddanne lærere til en folkeskole, som stiller øgede krav til

faglige, pædagogiske og kommunikationsmæssige kompetencer. Derfor stiller uddannelsen

krav til den studerende både på det faglige og pædagogiske område og i forhold til

samarbejds- og samværsformer.

Studiegrupper dannes i de første uger af studieåret. En studiegruppe er på 3-4 studerende.

Studiegruppen vil være rammen for mange af de gruppeaktiviteter, som er en del af studiet.

Studiegruppen kan samtidig være lig med praktikgruppen. Studiegrupper kan opløses, hvis

særlige grunde taler herfor.

Semesterplan og årsplan

I alle fag udarbejdes semesterplaner og/eller årsplaner. Dette sker i et samarbejde mellem

studerende og undervisere. Semesterplaner og årsplaner fremmer overskueligheden i studiet,

sikrer kontinuiteten ved evt. skift af underviser og sikrer de studerendes mulighed for

indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse.

Semesterplan/årsplan

Semesterplanen/årsplanen er en overordnet plan for alle studieaktiviteter i faget for det

pågældende semester eller for hele året.

Planen indeholder:

Datoer og tidspunkter for undervisningens placering

Tematiske overskrifter over indholdet i undervisningen jf. fagets studieordning

Tidspunkter for aflevering af obligatoriske produkter i faget

Tydeliggørelse af, hvordan årgangstemaet og kompetencemålene i beskrivelsen af

progressionen i uddannelsen er implementeret i årets forløb

Litteraturliste med grundbøger/-tekster, der anvendes i faget

Ved studieårets begyndelse præsenterer fagets underviser(e) planen for holdet.

Planen aftales endeligt mellem studerende og underviser(e) og lægges i holdets kursusrum i

StudieZonen på Portalen.

Semesterplanen/årsplanen er tillige det grundlag, som underviserne tager udgangspunkt i, når

der 15. december henholdsvis 15. april gøres status over de studerendes opfyldelse af

obligatoriske forhold i fagene.

Udarbejdes semesterplan, skal denne foreligge senest 15. september for efterårssemestret og

senest 20. december for forårssemestret.


Side 15 af 207

Udarbejdes årsplan skal denne foreligge senest 15. september.

Forløbsplan

Gennem året udarbejder det enkelte fags underviser(e) detaljerede forløbsplaner for

studieforløbene faget. Forløbsplanerne er et samarbejdsværktøj mellem den studerende og

fagets underviser(e).

Forløbsplanerne indeholder:

Datoer og tidspunkter for undervisningens placering

Beskrivelse af undervisningens mål og indhold

Beskrivelse af arbejdsformerne i de enkelte forløb

Redegørelse for de studerendes forventede forberedelse, herunder hvilken litteratur der

forventes læst

Forløbsplanerne justeres løbende i samarbejde mellem studerende og underviser(e) og lægges

i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning på Portalen

Omlægning eller aflysning af undervisning meddeles via meddelelse i holdets kursusrum i

StudieZonen på Portalen, så snart underviseren har mulighed herfor. Aflysning grundet

sygdom eller anden tjenstlig forpligtelse medfører ikke erstatningstimer, med mindre

aflysningen er af et større omfang, og det er aftalt med ledelsen.

Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration

En væsentlig del af kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration

foregår digitalt.

Den studerende får ved optagelse på uddannelsen et log on og password til Læreruddannelsen

Zahles studieintranet, UCC Portalen. Dette giver adgang til intranettets fælles dele og til de

kursusrum, som den studerende aktuelt er tilknyttet.

Det påhviler den studerende at overholde gældende lov om ophavsret samt persondataloven i

sin brug af digitale materialer på Portalen. Dette gælder dels ved egen brug og dels ved evt.

videregivelse til udenforstående. Der henvises til:

Bekendtgørelse af lov om ophavsret - Lbk. nr. 202 af 27. februar 2010

Persondataloven – lov nr 429 af 31/05/2000

Retningslinjer for mailkommunikation

Den studerende får ved studiestart en UCC mailkonto.

Det påhviler underviseren på de enkelte hold at aftale nærmere retningslinjer for, hvorledes

kommunikationen via mail skal foregå.

Disse aftaler bør dog så vidt muligt følge denne mailpolitik/-etik:

Mails til undervisere og administration kan ikke forventes besvaret i weekender,

helligdage eller i ferier samt på tidspunkter, hvor uddannelsesinstitutionen er lukket

Mails kan under normale omstændigheder forventes besvaret inden for 2 normale

arbejdsdage

Det bør altid overvejes, om alle adressater til en mail reelt har behov for mailens

informationer – informationsstrømmen kan nemt blive overvældende

Mail til alle (ansatte og studerende) er kun tilladt for ledelse og administration.

Misbrug kan medføre indskrænkning af digitale rettigheder


Side 16 af 207

I den digitale kommunikation via mail anvendes kun UCC mail

Er man forhindret i at bruge UCC mail i mere end 2 arbejdsdage, bør autosvar

tilsluttes

Det påhviler den studerende at holde sig opdateret via Portalen og UCC mail og på alle

hverdage logge sig på intranet og mail. Kommunikationen mellem den studerende og

uddannelsesstedet foregår kun via UCC-Portalen og UCC-mailen.


Side 17 af 207

LÆRERUDDANNELSE, IKT OG PÆDAGOGISK MEDIECENTER [Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 16 Stk. 1 og 2]

Uddannelse, skole og digitale medier

Digitale medier spiller en stadig stigende rolle og øver stærk indflydelse på både

kommunikation og sociale relationer i samfundet. De digitale medier udgør en udfordring, men

stiller også nye muligheder til rådighed for uddannelserne. Dertil kommer, at nutidens børn og

unge anvender digitale medier så som mobiltelefoner og internet som en naturlig og integreret

del af deres dagligliv. Dette stiller skolen over for nye udfordringer i forbindelse med

undervisning og læring. Som lærer gælder det derfor om at være i stand til at anvende digitale

medier i forbindelse med undervisning, når det er formålstjenligt.

Læreruddannelsen skal derfor bidrage til, at man som studerende både får de relevante

forudsætninger for at anvende digitale medier i forbindelse med studiet, men også at man som

færdig lærer har de nødvendige forudsætninger både pædagogisk og praktisk for at vurdere

anvendelsen af digitale medier i forbindelse med undervisning.

På Læreruddannelsen Zahle arbejder vi til stadighed på at virkeliggøre en

progressionstænkning vedr. digitale medier, som går fra personlig anvendelse i begyndelsen af

studiet til professionel pædagogisk anvendelse ved afslutningen. Denne progressionstænkning

udvikles på mange måder gennem vejledning, kurser og udviklingsarbejder og er desuden i

tråd med Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledning på dette punkt (se evt. http://itm-

lu07.uvm.dk/).

Det forventes, at den studerende møder op med elementære kompetencer på it- og

medieområdet og har adgang til en pc og internet.

Pædagogisk Mediecenter

Pædagogisk Mediecenter på Zahle (PMZahle) understøtter anvendelsen af digitale medier i

læreruddannelsen.

Formålet med Pædagogisk Mediecenter er

at understøtte undervisningen og de studerendes muligheder for selvstudier

at kvalificere de studerendes handle- og informationskompetence i relation til deres

kommende profession

at sikre tilgængelighed for både studerende og undervisere i relation til anvendelsen af

digitale medier

Pædagogisk Mediecenter befinder sig i kælderen modsat kantinen i lokale K01. Her finder man

en "mediekiosk", hvor man kan henvende sig, når man skal låne udstyr, få vejledning i brug af

programmer eller sparring i forhold til anvendelse af digitale medier i forbindelse med

undervisning eller studier. Dette tilbud gælder både studerende og undervisere.

Pædagogisk Mediecenter tager sig generelt ikke af tekniske it-opgaver i forbindelse med

computere eller netværk. Her henvises til Professionshøjskolen UCCs servicedesk,

[email protected] eller 4189 9999. Mediecentret løser mindre akutte opgaver i forbindelse med

undervisning - når det drejer sig om projektorer, printere, bærbare og IWB, som ikke kan

komme på nettet eller koble op til en projektor.

Medietænkning

Mediecenteret er bygget op over en medietænkning, der omhandler følgende områder:

http://itm-lu07.uvm.dk/

http://itm-lu07.uvm.dk/


Side 18 af 207

Medie-A er det almene medieområde

Medie-X er det mediepædagogiske eksperimentarium

Medie-S arbejder med spil og læring

Medie-A, det almene medieområde beskæftiger sig med de mediekompetencer, som alle

studerende og kommende lærere skal have for at kunne løse medieorienterede opgaver i

studiet og senere som lærere i folkeskolen.

Medie-A udgør således det almene rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og

praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil.

Medie-X udgør det eksperimentelle rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og

praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil.

Medie-S giver i samarbejde med professionelle spiludviklere de studerende mulighed for

sammen med deres undervisere at afdække muligheder for læring i en spilverden, der

sædvanligvis ikke hører hjemme i skolen.

Pædagogisk Mediecenter udbyder en række kurser, der annonceres på Portalen og ofte indgår

som en integreret del af undervisningen i fagene.

Målet er, at de studerende erhverver sig et grundigt kendskab til it- og mediedidaktik og

dermed forudsætninger for at vide, hvordan og hvornår det er opportunt at anvende digitale

medier i forbindelse med undervisning og læring, og at de studerende får mulighed for at

udvikle deres innovative kompetencer samt mulighed for at være en del af et udviklingsteam.

Fysisk består Pædagogisk Mediecenter af undervisningsområder indrettet på 2. sal omkring

salen, ligesom der er værksteder i musik og billedkunst. På 2. sal er der instruktions- og

værkstedslokaler. I kælderen findes Mac med dualboot (Windows og Mac), og der desuden et

computerrum i lokale K03.

Zahle LMS – uddannelsesinstitutionens intranet (SharePoint LMS på Portalen (portal.ucc.dk))

Pædagogisk Mediecenter tager sig også af Læreruddannelsen Zahles LMS (Learning

Management System), som er uddannelsesinstitutionens pædagogiske læringsplatform og

dermed den primære kommunikationskanal mellem studerende, lærere og fag. Herefter kaldet

StudieZonen.

Alle hold oprettes på StudieZonen med et holdkursus og med deres undervisere som

administratorer af rummet. StudieZonen er den platform, hvor samarbejdet i og omkring

holdet sker digitalt. Kurset anvendes til kommunikation mellem studerende indbyrdes og

undervisere og studerende, til formidling af digitale ressourcer og til digitale afleveringer.

På StudieZonen er der adgang til Pædagogisk Mediecenters ressourceportal, hvor der er links

til

Bibliotekets hjemmeside

Artikelbase

Booking af udstyr

UNI-login

Streaming server, herunder:

o Dokumenteret undervisning

o Podcast fra foredrag og forelæsninger

o Videovejledninger

o Audiovejledninger

https://portal.ucc.dk/CookieAuth.dll?GetLogon?curl=Z2F&reason=0&formdir=3


Side 19 af 207

Det trådløse netværk

Som studerende på Læreruddannelsen Zahle har man adgang til Professionshøjskolen UCC's

trådløse netværk.

Artikelbasen – Zahle-artikler

Læreruddannelsen Zahle stiller en digital artikelbase til rådighed. Her tilføjer underviserne

artikler og gør dem tilgængelige for studerende til download.

Informationssøgningskompetencer og biblioteket

En vigtig forudsætning både for at gennemføre en læreruddannelse og for at arbejde som

lærer er gode informationssøgningskompetencer. Læreruddannelsen Zahle råder over et

bibliotek, hvis bibliotekarer kan hjælpe studerende med at blive dygtige til informationssøgning

og til at skaffe sig den viden, de har brug for.

Biblioteket omfatter både fagbøger, tidsskrifter og undervisningsmaterialer for folkeskolen

samt et udvalg af digitale undervisningsmaterialer.

På biblioteket er der desuden arbejdspladser, hvor man kan studere og arbejde sammen med

medstuderende, ligesom der er computerarbejdspladser til både informationssøgning og andet

arbejde.

Samtlige materialer er registreret i UCC-bibliotekernes base, som giver adgang til at søge og

reservere i Zahlebibliotekets samling samt i UCC-bibliotekernes samlede bestand. Søgning,

reservering og fornyelse af lån kan desuden foretages over nettet.


Side 20 af 207

FORMELLE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSENS LINJEFAG [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 29-36, 38, 39-41, bilag 5]

Generelle adgangsbestemmelser

Realkompetencevurdering

Gymnasial supplering

Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til de enkelte linjefag

Generelle adgangsbestemmelser

De gymnasiale fag, niveauer og karakterkrav, der er adgangsgivende til de enkelte linjefag,

kan ses under afsnittet ”Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til de enkelte linjefag”.

For adgang til de enkelte linjefag i uddannelsen gælder, at den studerende i et eller flere af de

adgangsgivende gymnasiale fag til det pågældende linjefag har opnået karakteren 7 (7-

trinsskalaen) på B-niveau eller karakteren 02 (7-trinsskalaen) på A-niveau. Karakteren skal

være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter i det

pågældende fag.

Dog gælder for adgang til linjefaget dansk, at den studerende skal have dansk på gymnasialt

A-niveau og have opnået mindst 7 (7-trinsskalaen). Karakteren skal være opnået enten ved

prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter i det pågældende fag.

Særligt for billedkunst, hjemkundskab og materiel design gælder, at den studerende i et eller

flere af de adgangsgivende gymnasiale fag har opnået karakteren 02 (7-trinsskalaen) på B-

niveau eller karakteren 7 (7-trinsskalaen) på C-niveau.

Realkompetencevurdering

Studerende, der ikke opfylder de formelle adgangskrav til et linjefag, kan af

uddannelsesinstitutionen gives adgang til det pågældende linjefag, hvis institutionen efter en

realkompetencevurdering skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer

for at følge niveauet i undervisningen.

Studerende, der ønsker en realkompetencevurdering, skal ansøge uddannelsesinstitutionen

herom. Ansøgningen skal indeholde:

en begrundet redegørelse for at ansøge om realkompetencevurdering

en argumentation for, at egne kompetencer modsvarer de formelle

kompetencekrav

en redegørelse for, hvorledes egne kompetencer er opnået

dokumentation for egne kompetencer

Ansøgere kan indkaldes til en samtale i forbindelse med realkompetencevurderingen.

Ansøgning om realkompetencevurdering for optagelse på 1. linjefag (obligatoriske linjefag)

med tilknyttet specialiseringsdel skal sendes til studiekontoret umiddelbart efter optagelse, jf.

den frist, som annonceres på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Frist for ansøgning til

øvrige linjefag er efteråret på 2. studieår, nærmere tidsfrist vil blive annonceret på Portalen.

Uddannelsesinstitutionen meddeler den studerende resultatet af realkompetencevurderingen

skriftligt.

I henhold til LBK nr. 1051 af 29.08.07 § 30 a. kan afgørelser om anerkendelse af kompetence i

forbindelse med individuel kompetencevurdering efter § 7, stk. 2, og § 15 a, stk. 1, for så vidt


Side 21 af 207

angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lov

om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. dog § 7, stk. 4. Klagen kan

indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter, at denne har fået meddelelse om

afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 2. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har

truffet afgørelsen. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til

Kvalifikationsnævnet med en udtalelse og sagens akter.

Stk. 3. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes

behandling af klager.

Gymnasial supplering

Studerende, der ikke opfylder de generelle adgangskrav til et eller flere ønskede linjefag, har

mulighed for at erhverve sig tilstrækkelige forudsætninger til at kunne optages på og

gennemføre det eller de ønskede linjefag gennem gymnasial supplering. Forudsætningen er, at

den studerende opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-

bekendtgørelsen): Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen) BEK nr 914

af 07/07/2010).


Side 22 af 207

Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til de enkelte linjefag [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011, bilag 5]

Nedenstående liste er en oversigt over linjefag og det adgangsgivende gymnasiale niveau. Alle

karakterer er angivet efter 7-trinsskalaen.

Linjefag Adgangsgivende gymnasialt niveau til linjefagene *)

Dansk Dansk A

Fysik/kemi og natur/teknik

Teknikfag A – byggeri og energi eller

Bioteknologi A eller Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller

Naturgeografi B eller Teknologi B

Matematik Matematik B

Engelsk Engelsk B

Historie Historie B eller Samfundsfag B eller

Samtidshistorie B eller Idéhistorie B

Idræt Dans B eller Idræt B

Billedkunst

Billedkunst C (mindst 1 karakter på 7) eller Mediefag B (mindst

1 karakter på 02) eller Design C (mindst 1 karakter på 7) eller

Kulturforståelse B (mindst 1 karakter på 7)

Biologi

Biologi B eller Teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed

eller

Fysik B eller Kemi B eller

Naturgeografi B

Dansk som andetsprog Dansk A (mindst 1 karakter på 02)

Fransk Fransk begyndersprog B eller

Fransk fortsættersprog B

Geografi Biologi B eller Fysik B eller

International økonomi B eller Kemi B eller Naturgeografi B

Hjemkundskab

Teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed eller

Bioteknologi A eller

Biologi C (mindst 1 karakter på 7) eller Kemi C (mindst 1

karakter på 7)

Kristendomskundskab/religion

Filosofi B eller Historie B eller Kulturforståelse B eller Psykologi B

eller Religion B eller Idéhistorie B eller Samfundsfag B eller

Samtidshistorie B

Materiel design

Teknikfag A – design og produktion eller Teknikfag A – byggeri

og energi eller Billedkunst C (mindst 1 karakter på 7) eller

Design C (mindst 1 karakter på 7) eller Kulturforståelse B eller

Mediefag B (mindst 1 karakter på 02)

Musik Musik B

Samfundsfag

Afsætning B eller Historie B eller

International økonomi B eller Samfundsfag B eller

Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B

Specialpædagogik Dansk A (mindst 1 karakter på minimum 02)

Tysk Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B

*)

A-niveau med mindst én karakter på 02

B-niveau med mindst én karakter på 7

Særligt for billedkunst, hjemkundskab og materiel design:

B-niveau med mindst én karakter på 02

C-niveau med mindst én karakter på 7


Side 23 af 207

LINJEFAGSVALG

[Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 29-36, 38, 39-41, bilag 5]

Forsøgsordning. Naturfag

Valg af 1. linjefag (obligatorisk linjefag)

Valg af specialiseringsdel knyttet til 1. linjefag

Valg af 2. og evt. 3. linjefag

Oprettelse af linjefag og specialiseringsdele

Den studerende skal i løbet af sin uddannelse foretage følgende valg af linjefag:

Ved studiestart:

valg af 1. linjefag og valg af specialiseringsdel i faget dansk

1. studieår

valg af specialiseringsdel knyttet til 1. linjefag – matematik og naturfag

2. studieår

valg af 2. linjefag

og valg af 3. linjefag, hvis 2. linjefag er et 36 ECTS linjefag

Forsøgsordning - Naturfag

Som følge af forsøgsordning for naturfag på læreruddannelsen gælder følgende:

vælger den studerende naturfagligt fællesforløb (forløbet giver undervisningskompetence i

natur/teknik) på 1. årgang, kan han/hun vælge fysik/kemi, geografi eller biologi som

specialiseringsdel på 2. årgang.

På 3. eller 4. årgang udbydes natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi som linjefag på linje

med uddannelsens øvrige 36 ECTS linjefag.

En studerende med naturfagligt fællesforløb på 1. årgang kan således tage en læreruddannelse

med 4 linjefag – evt. 4 naturvidenskabelige linjefag.

Vedr. forsøgsordningen se bilag 1-3 til denne studieordning.

Valg af 1. linjefag (obligatorisk linjefag)

Tidspunkt for den studerendes valg

Den studerende skal, når han/hun har modtaget bekræftelse på, at han/hun er optaget på

studiet, vælge 1. linjefag blandt de obligatoriske linjefag samt specialiseringsdel i linjefaget

dansk.

Vejledning i forbindelse med valg

Den studerende kan søge vejledning på Læreruddannelsen Zahles hjemmeside, ved

informationsaftener i halvåret før studiestart samt ved personlig henvendelse til

uddannelsesinstitutionens studievejledning.

Den studerendes valgmuligheder

De studerende kan vælge følgende obligatoriske linjefag:

dansk (DA)

matematik (MA)


Side 24 af 207

naturfagligt fællesforløb (N/T)

engelsk

Bemærk forsøgsordning for naturfag – jf. afsnittet ”Forsøgsordning. Naturfag” ovenfor.

Adgangsregler til linjefag

Adgangsbestemmelser fremgår af afsnittet ”Formelle adgangskrav til læreruddannelsens

enkelte linjefag”.

Valg af specialiseringsdel knyttet til 1. linjefag

Tidspunkt for den studerendes valg

I tilknytning til den studerendes linjefag 1 skal han/hun inden afslutningen af linjefagets

fællesdel – dvs. 1. studieår – have valgt tilhørende specialiseringsdel. Valget finder endeligt

sted i marts.

Dog gælder for linjefaget dansk, at valg af specialiseringsdel finder sted inden studiestart

samtidigt med valg af 1. linjefag.


Efter praktikken, hvor den studerende har haft mulighed for at opleve fagene i skolen, afholdes

et fælles arrangement, hvor de enkelte specialiseringsdele præsenteres. Arrangementet

tilrettelægges i samarbejde mellem linjefagets undervisere, praktikkontoret og om muligt ind-

og udskolingslærere fra skolen. Her tilbydes den studerende rådgivning og vejledning før sit

valg. (Se nærmere detaljer i vedr. valget på Portalen)

Mht. vejledning om valg af specialiseringsdel tilknyttet linjefaget dansk, vejledes den

studerende via hjemmesiden og via tilbud om vejledningsmøde i begyndelsen af august.


I tilknytning til sit 1. linjefag kan den studerende vælge følgende specialiseringsdele:

Dansk (DA):

Dansk - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin (DAy)

Dansk - aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin (DAæ)

Matematik (MA):

Matematik - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin (MAy)

Matematik - aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin (MAæ)

Naturfag:

Fysik/kemi, biologi eller geografi

Bemærk forsøgsordning for naturfag – jf. afsnittet ”Forsøgsordning - Naturfag” ovenfor.

Engelsk:

Faget tilrettelægges som et toårigt forløb uden eksplicit specialisering på andet år.

Valg af 2. og evt. 3. linjefag

Tidspunkt for den studerendes valg Inden afslutningen på studiets 1. del skal den studerende vælge sit 2. og evt. 3. linjefag.

Valget finder sted inden december på 2. studieår.

(Se nærmere detaljer vedr. valget på Portalen)



Side 25 af 207

Der gennemføres introduktionsarrangement til linjefagsvalget i efterårssemesteret på 2.

studieår. Her præsenterer undervisere fra linjefagene, studerende på ældre årgange og om

muligt lærere fra folkeskolen deres fag. De studerende tilbydes her rådgivning og vejledning.


Den studerende kan vælge linjefag i flere kombinationer. Ud over 1. linjefag og den dertil

knyttede specialiseringsdel er der følgende muligheder:

et 72 ECTS linjefag, der er 2-årigt – den studerende får således 2 linjefag i alt

to 36 ECTS linjefag, der hvert er af et års varighed – den studerende får således 3

linjefag i alt

Mulige 72 ECTS linjefag over 2 år (3. og 4. studieår):

Engelsk (EN)

Idræt (ID)

Dansk (DA) (Oprettes såfremt, der er studerende nok til at oprette et hold)

Matematik (MA) (Oprettes såfremt der er studerende nok til at oprette et hold)

Vælger den studerende at læse 2 obligatoriske linjefag, skal dansk (DA) altid læses før det

andet linjefag.

Mulige 36 ECTS linjefag over 1 år - 3. eller 4. studieår

Billedkunst (BK)

Biologi (BI)

Dansk som andetsprog (DSA)

Fransk (FR)

Fysik/kemi (FK)

Geografi (GE)

Historie (HI)

Hjemkundskab (HJ)

Kristendomskundskab/religion (KR-RE)

Musik (MU)

Natur/teknik (NT)

Samfundsfag (SA)

Specialpædagogik (SP)

Tysk (TY)

Bemærk forsøgsordning for naturfag – jf. afsnittet ”Forsøgsordning - Naturfag” ovenfor.

Adgangskrav til linjefag

Adgangsbestemmelser fremgår af afsnittet ”Formelle adgangskrav til læreruddannelsens

linjefag”.

Studerende, som fortryder deres linjefagsvalg, kan ansøge ledelsen om tilladelse til at skifte

linjefag.

Oprettelse af linjefag og specialiseringsdele

Alle nævnte linjefag og specialiseringsdele oprettes, hvis et tilstrækkeligt antal studerende

vælger det.

Hvis et linjefag eller en specialiseringsdel ikke oprettes pga. manglende tilslutning, har den

studerende ret til at vælge en anden specialiseringsdel eller læse det ønskede linjefag eller den

ønskede specialiseringsdel på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, Professionshøjskolen UCC,

hvis det er muligt.


Side 26 af 207

Uddannelsesinstitutionen tager forbehold for, at linjefag og specialiseringsdele, der kun har få

ansøgere, kan afholdes som aftenundervisning ved samlæsning med

meritstuderende/studerende på åben uddannelse.

Se bilag 4 til studieordningen vedr. den aktuelle samlæsning i studieåret 2012/2013

EKSAMENS- OG PRØVEBESTEMMELSER [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 44-51 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 714 af 27/06/12 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/07]

Eksamen og prøver generelt

Eksaminations- og bedømmelsestider

Eksamensterminer

Indstilling til eksamen og prøver

Formalia for alle skriftlige produkter

Genindstilling til eksamen og prøver

Sygeeksamen

Uregelmæssigheder – snyd

Prøveformer

Redegørelse for eksamensgrundlaget

Eksamen i bachelorprojektet

Prøver på grundlag af gruppeprodukt

Sameksamen

Lydoptagelser af egen mundtlige eksamen

Anvendelse af ikt-udstyr ved skriftlige prøver

Afholdelse af eksamen

Praktikbedømmelse

Klager over eksamen/prøver

Klager over praktikbedømmelse

Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser i øvrigt

Eksamen og prøver generelt

Studerende skal have opfyldt alle obligatoriske forhold, jf. studieordningens generelle afsnit og

de enkelte fags fagbeskrivelser, for at kunne gå til eksamen eller intern prøve. Procedurer

herfor fremgår af afsnittet ”Obligatoriske forhold”.

Alle eksamener og prøver er individuelle, men kan, såfremt det fremgår af det enkelte fags

fagbeskrivelse, afvikles på baggrund af et gruppeprodukt.

Skriftlig eller mundtlig prøve med intern bedømmelse

Fællesforløbet i linjefaget dansk (DA) samt 1. års undervisning i engelsk og idræt afsluttes

med en skriftlig, intern prøve i faget. I fagene engelsk og idræt indgår tillige en it-baseret del i

prøven.

Fællesforløbet i linjefaget matematik afsluttes med en mundtlig, intern prøve i faget.

Bedømmelsen er bestået/ikke-bestået og foretages af fagets undervisere.

Den studerende skal gå til denne prøve efter 1. studieår og skal have bestået prøven senest

med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at for at kunne fortsætte studiet på 2. del.

Mundtlig prøve med ekstern censur

Følgende fag afsluttes med en individuel prøve med ekstern censur:


Side 27 af 207

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM). Den studerende skal

have bestået denne prøve senest med udgangen af 2. studieår for at kunne

fortsætte på studiets 2. del.

Billedkunst (BK), biologi (BI), dansk som andetsprog (DSA), fransk (FR), fysik/kemi

(FK), geografi (GE), historie (HI), hjemkundskab (HJ),

kristendomskundskab/religion (KR-RE), musik (MU), natur/teknik (NT),

samfundsfag (SA), specialpædagogik (SP), tysk (TY)

2. år af linjefagene: idræt (ID) og engelsk (EN)

Specialiseringsdelene: dansk (DAy og DAæ), matematik (MAy og MAæ) og

fysik/kemi (FK). Naturfagligt fællesforløb (NT). Bemærk forsøgsordning for naturfag

jf. bilag 1 -3 til studieordningen.

Skriftlig prøve med ekstern censur

Følgende fag afsluttes med en centralt stillet skriftlig, individuel prøve:

Linjefagene: dansk som andetsprog (DSA), fransk (FR) og tysk (TY)

2. delen af engelsk (EN)

Specialiseringsdelene: dansk (DAy og DAæ) og matematik (MAy og MAæ)

Bedømmelsen gives efter 7-trinsskalaen.

Skriftlig prøve med intern bedømmelse eller mundtlig prøve med ekstern censur

Professionshøjskolen trækker lod blandt de pædagogiske fag — pædagogik (PÆ), psykologi

(PS) og almen didaktik (AD) - således at et enkelt af disse fag afsluttes med mundtlig

eksamen med ekstern censur, mens de øvrige to fag afsluttes med en intern skriftlig prøve.

Bemærk dog sameksamen i AD og PÆ på den kommen 3. årgang 2012/2013.

Bedømmelse efter 7-trins-skalaen.

Eksaminations- og bedømmelsestider

Centralt stillede skriftlige prøver

Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet.

Mundtlige og praktiske prøver

Linjefag – eksterne prøver: 45 minutter.

Bachelorprojektet: 45 minutter.

Fællesfag: 30 minutter.

Den angivne tid er pr. eksaminand inklusive votering.

I enkelte linjefag kan der indgå en praktisk prøve, der kræver en speciel organisering efter

godkendelse af ledelsen.

Bemærk sameksamen i Almen Didaktik og Pædagogik på kommende tredje årgang 2012/2013.

Gruppeeksamen – eksaminationstid og skriftligt produkt udarbejdet i

gruppe

Gruppeeksamen kan ske i grupper på op til 4 personer, medmindre andet fremgår af de

enkelte fags studieordningstekst om eksamen. Det er altid muligt for den studerende at vælge

individuel prøve.

Eksaminationstiden er som følger:

Linjefag eksterne prøver:


Side 28 af 207

1 studerende: 45 min inkl. votering

2 studerende: 45 min + 30 min inkl. votering

3 studerende: 45 min + 30 min + 20 min inkl. votering.

4 studerende: 45 min + 30 min + 20 min + 10 min inkl. votering.

Fællesfag:




4 studerende: 30 min + 20 min + 15 min + 10 min inkl. votering.

For fagene billedkunst, idræt og musik, hvor eksamen er delt i dels en teoretisk og en praktisk

del, er eksaminationstiden ikke reduceret.

Af disse fags fagbeskrivelser fremgår, hvordan tiden er fordelt.

Skriftlige gruppeprodukter som baggrund for mundtlig eksamen

1 studerende: 5 normalsider




Hvis det skriftlige produkt tæller med i bedømmelsen, så skal det være tydeligt anført, hvilke

afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for.

I enkelte fag øges sideantallet ikke selv om produktet er udarbejdet i gruppe. I så fald fremgår

dette af fagets fagbeskrivelse.

Bedømmelsen er altid individuel – også ved gruppeeksamen.

Eksamensterminer

For de fag i læreruddannelsen, som har centralt stillede skriftlige prøver, gælder, at disse

afholdes fra medio maj og frem til begyndelsen af juni. Tidspunkterne fastsættes af

Undervisningsministeriet.

Mundtlige eksamener med ekstern censur afholdes i perioden 15. maj til 30. juni. Se nærmere

herom i eksamensinformation på Portalen.

Reeksamen afholdes i august.

Indstilling til eksamen og prøver

Den studerende er automatisk indstillet til eksamen/prøve i den termin, hvor det pågældende

fag afsluttes eller har delprøver. En afmelding efter den af uddannelsesinstitutionen udmeldte

tidsfrist tæller som ét ud af tre prøveforsøg.

Har den studerende fået tildelt orlov, neutraliseres den automatiske indstilling til eksamen,

indtil orloven ophører.

Den studerende skal gå til den interne prøve efter 1. studieår i 1. linjefag, og den studerende

skal have bestået denne prøve senest med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at kunne

fortsætte studiet på 2. del.

Den studerende skal gå til eksamen i kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab

(KLM) efter 1. studieår for at kunne fortsætte studiet, og den studerende skal have bestået

eksamen i KLM senest med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at kunne fortsætte

studiet på 2. del.


Side 29 af 207


Alle skriftlige afleveringer skal opfylde følgende formelle krav:

Standardforside, som findes på siden om eksamen på Portalen

Underskrift på standardforsiden, der bekræfter, at opgaven er skrevet uden

uretmæssig hjælp. Jf. eksamensbekendtgørelsen § 18 stk. 6

Indholdsfortegnelse

Alle sider skal have sidenummer, og den studerendes navn og studienummer samt

afleveringsdato skal fremgå (f.eks. i et sidehoved/en sidefod)

Litteratur- og materialeliste

Underviseren skal sørge for, at alle skriftlige produkter (opgaver, eksamensoplæg,

problemformuleringer eller problemstillinger), der indgår i lodtrækning i forbindelse med

eksamen, tildeles et nummer, således at det er helt entydigt, hvilket nummer det enkelte

produkt har.

Den studerende skal sørge for, at hvert enkelt af hans/hendes produkter er tydeligt

nummereret ved at angive nummeret i produktets sidehoved/sidefod.

Genindstilling til eksamen og prøver

Hvis en studerende ved en prøve (intern eller ekstern) i et fag ikke har opnået mindst

karakteren 02 eller bedømmelsen bestået (intern), skal den studerende genindstille sig til

prøve i faget.

Den studerende kan højst indstille sig til en prøve 3 gange. Dispensation til en 4. og 5.

indstilling kan kun gives, hvis ledelsen finder det begrundet i usædvanlige forhold.

Genindstilling skal normalt ske i den efterfølgende eksamenstermin.

Den studerende har dog ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende

tilfælde:

Hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 i

kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) eller bedømmelsen

bestået i den interne prøve i fællesdelen på 1. linjefag inden udgangen af 1.

studieår (2. semester).

Genindstillere går til eksamen på grundlag af samme studieordning og redegørelse for

eksamensgrundlaget som ved første indstilling. Den studerende skal aflevere redegørelse og

studieordningstekst fra første indstilling sammen med sin genindstilling.

Indgår der lodtrækning i det pågældende fags eksamensordning, foretages ved genindstilling

en ny lodtrækning. Tidspunktet for lodtrækningen fremgår af eksamensinformation på

Portalen.

Studerende, som ikke består begge fag ved en sameksamen, skal genindstille sig til eksamen i

det ikke-beståede fag. Indgår lodtrækning, vil der blive foretaget en ny lodtrækning. Den

studerende skal kun besvare den trukne opgave på grundlag af arbejdet i det ikke-beståede

fag. Eksamensformen er den samme, men opgavens længde er reduceret til maks. 5

normalsider, og eksaminationstiden er reduceret til 30 minutter incl. votering.

Sygeeksamen

For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af

sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen.

Det påhviler den studerende at tilmelde sig sygeeksamen i efterfølgende eksamenstermin.


Side 30 af 207

Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på

studiekontoret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den

pågældende eksamensindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende.

Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes i samme eksamenstermin, hvis det

er praktisk muligt.

Ved sygeeksamen går den studerende til eksamen på grundlag af samme studieordning og

redegørelse for eksamensgrundlaget som ved første indstilling. Den studerende skal aflevere

redegørelse og studieordningstekst fra første indstilling sammen med sin genindstilling.

Indgår der lodtrækning i det pågældende fags eksamensordning, foretages ved genindstilling

en ny lodtrækning. Tidspunktet for lodtrækningen fremgår af eksamensinformation på

Portalen.

Uregelmæssigheder – snyd

Bestemmelser vedr. uregelmæssigheder i forbindelse med den afsluttende prøve i

læreruddannelsens fag er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i

erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 714 af 27/06/12 § 18.

Uregelmæssigheder fra den studerendes side kan i forbindelse med prøven eksempelvis bestå

i, at den studerende har:

skaffet sig eller givet en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en

opgave eller benyttet ikke tilladte hjælpemidler

udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde

uden henvisning

udvist en forstyrrende adfærd (i mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en

advarsel, og i alvorlige tilfælde kan den studerende bortvises)

I tilfælde af formodning om sådanne uregelmæssigheder kan ledelsen bortvise den studerende

fra prøven, hvis formodningen kan bekræftes.

Hvis uregelmæssigheden først konstateres efter afslutningen af en prøve eller dele heraf, kan

ledelsen annullere prøven for den studerende. Hvis der hersker tvivl om, hvorvidt der

foreligger grund til bortvisning fra en prøve, kan ledelsen tillade, at den studerende fortsætter

med prøven under forbehold af en senere afgørelse af sagen.

Institutionen kan i ovennævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at

eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne

tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning.

En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at

eksaminanden har brugt en prøveindstilling.

Bortvisning fra eller annullering af en prøve medfører bortvisning fra øvrige prøver og

eksamener i den pågældende eksamenstermin.

Prøveformer

Centralt stillede skriftlige prøver følger bestemmelser og procedurer angivet af Undervisnings-

ministeriet.

For mundtlig prøve med baggrund i et skriftligt oplæg gælder følgende bestemmelser:

Oplæg, der danner baggrund for eksamen, må højst have et omfang på 5 sider a

2600 anslag.


Side 31 af 207

Oplæggene kan være produceret ved afslutningen af undervisningen med sigte på

eksamen eller i løbet af undervisningen i faget.

Der skal i henhold til eksamensbekendtgørelsen indgå lodtrækning, hvor den enkelte

studerende skal trække lod mellem mindst 4 oplæg eller studieprodukter.

Tidspunkt for lodtrækning vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.

Det fremgår af prøvebestemmelserne i det enkelte fag, hvorledes opgaven indgår i

bedømmelsen. Se nærmere under de enkelte fags eksamensbestemmelser.

Ved mundtlige prøver og eksamener indleder den studerende med et kort oplæg, der

efterfølges af en samtale.

Hvis der indgår flere elementer i den mundtlige eksamen, fastsættes bedømmelsen ud fra en

samlet vurdering af alle elementer.

Redegørelse for eksamensgrundlaget

Ved afslutningen af undervisningen udarbejder det enkelte fags underviser(e) en ”Redegørelse

for eksamensgrundlaget”. Redegørelsen indeholder en oversigt over det stof og/eller de

emneområder, som undervisningen har omfattet, og evt. en angivelse af særlige forhold

vedrørende eksamen.

Redegørelsen er dels en dokumentation i forhold til kvalitetssikring af uddannelsen, dels en

nyttig information til censor om det materiale, som har været inddraget i behandlingen af

fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.


Bachelorprojektet bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket

censor og begge den studerendes vejledere – linjefagsunderviseren og underviseren fra de

pædagogiske fag. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på

eksaminandens formulerings- og formidlingskompetence.

Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven.

Bachelorprojektet har et omfang på mindst 25 og højst 35 sider. En side defineres som en

normalside a 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. En

opgave, der går ud over de anførte sidetal, kan afvises.

Prøver på grundlag af gruppeprodukt

I henhold til eksamensbekendtgørelsens § 10 stk. 2 tilrettelægges prøverne som individuelle

prøver, medmindre der foreligger en særlig tilladelse vedr. gruppeeksamen fra ministeriet.

Med henvisning til eksamensbekendtgørelsens § 13 kan den studerende ved en individuel

prøve eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt. De øvrige medlemmer af

gruppen må ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret.

Gruppeprodukter kan udarbejdes i grupper på maks. 3 studerende, med mindre andet er

anført i fagets studieordning.

Sameksamen

Sameksamen mellem to fag kan afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet

bedømmelsen foretages for hvert fag for sig.


Side 32 af 207

Betingelser og frister for godkendelse af emner og aflevering af arbejdsresultat fremgår af

fagenes fagbeskrivelser og studiebeskrivelser samt eksamensinformation på Portalen.

Et hold kan søge om sameksamen, hvis holdets undervisere er indforstået hermed. Ansøgning

om sameksamen skal afleveres til ledelsen senest 1. februar i eksamenssemestret.

Ved en sameksamen mellem to fag skal prøven gennemføres på en sådan måde, at der kan

ske en bedømmelse af den studerende i begge fag.

Lydoptagelser af egen mundtlige eksamen

Af eksamensbekendtgørelsens § 13, stk. 5 fremgår det, at den studerende har ret til at

”foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve”.

Lydoptagelsen er til privat brug og må af hensyn til de øvrige deltagere i eksaminationen ikke

offentliggøres. Den studerende foretager lydoptagelsen på eget udstyr og er selv ansvarlig for,

at udstyret fungerer, og at optagelsen kan foregå på en måde, så den ikke virker forstyrrende

på eksamensforløbet og ikke forhindrer, at prøven kan starte rettidigt.

Hvis der skal foretages lydoptagelse, orienterer den studerende studiekontoret, senest en uge

før prøven afholdes. Studiekontoret orienterer eksaminator og censor om, at der vil blive

foretaget lydoptagelse og har desuden mulighed for også at foretage lydoptagelse af prøven.

Ansvaret for denne lydoptagelse og udstyrets funktion påhviler uddannelsesinstitutionen.

Uddannelsesinstitutionens kopi af lydoptagelsen opbevares af Pædagogisk Mediecenter.

Når der foretages lydoptagelse, skal eksaminator ved starten af eksaminationen nævne,

hvilken eksamen der er tale om samt datoen for optagelsen.

Hvis en eksamination, hvor der er foretaget lydoptagelse, giver anledning til en klagesag, vil

uddannelsesinstitutionens lydoptagelse blive inddraget.

Anvendelse af it-udstyr ved skriftlige prøver

Anvendelse af edb ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive

meddelt i studiebeskrivelser eller som eksamensinformation på Portalen med et varsel på

mindst én uge inden den skriftlige prøve.

Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne, medmindre eventuelle

restriktioner er meddelt i studiebeskrivelser eller som eksamensinformation på Portalen med et

varsel inden den skriftlige prøve på mindst en uge.

Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamens-

lokalet.

Den studerendes navn, studienummer, fag og uddannelsessted skal påføres hvert ark i den

skriftlige besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer.

Uddannelsesinstitutionen påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde

heraf må den studerende indstille sig på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden.

Det er den studerendes eget ansvar at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige lagringer af

tekst, data mv. under afviklingen af prøven.

Ved brug af it ved skriftlige prøver skal den studerende påregne selv at stille computer,

printer, skærm og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter

nærmere forskrifter angivet i studiebeskrivelser eller som eksamensinformation på Portalen.


Side 33 af 207

Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende udelukkende aflevere resultater,

der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i løbet

af uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som

kildemateriale.

Afholdelse af eksamen

I fag, hvor det af fagbeskrivelsen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager

udgangspunkt i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven

betinget af, at den studerende har afleveret sådanne på de i studieordningen fastsatte

tidspunkter.

Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med eksamensbestemmelserne.

Praktikbedømmelse

Den studerende bedømmes efter hver praktikperiode. Endelig bedømmelse foretages af

læreruddannelsesinstitutionens leder efter indstilling fra hhv. praktikskole og praktikgruppens

vejleder på Zahle.

Det er en forudsætning for indstilling til endelig bedømmelse, at den studerende har opfyldt

praktikfagets deltagelseskrav (mødepligt på praktikskolen og aflevering af praktikprodukt på

læreruddannelsen).

Af fagbeskrivelsen for faget praktik fremgår krav og kompetencemål for praktikprodukterne og

for årgangens praktik som helhed.

Den studerendes praktiklærere og undervisere på læreruddannelsesinstitutionen vejleder

undervejs i praktikforløbet den studerende om styrker og svagheder i hans/hendes forståelse

af og varetagelse af læreropgaverne. Afslutningsvis gør praktikskolen og

læreruddannelsesinstitutionen hver for sig den studerende bekendt med deres indstilling til

læreruddannelsesinstitutionens leder vedrørende bedømmelsen af den studerendes praktik.

Praktikskolelederen er ansvarlig for praktiklærernes vejledning og afsluttende indstilling til

bedømmelse. Indstillingen fremsendes elektronisk til praktikledelsen på Zahle inden for de

første 2 uger efter praktikperiodens afslutning.

Vurderingen af den studerendes praktikprodukt udgør grundlaget for den indstilling til

læreruddannelsesinstitutionens leder vedrørende bedømmelse af den studerendes praktik, som

praktikgruppens vejleder på Zahle afgiver. Praktikgruppens vejleder på Zahle meddeler

læreruddannelsesinstitutionens leder sin indstilling inden for de første 3 uger efter

praktikperiodens afslutning.

Læreruddannelsesinstitutionens leder foretager den endelige bedømmelse.

En studerende, der samlet ikke består det pågældende års praktik (praktik på praktikskolen og

praktikprodukt) skal enten have en ny praktikperiode på en praktikskole og/eller udarbejde et

nyt praktikprodukt. Dette er nærmere beskrevet i studiebeskrivelserne for faget praktik for de

fire årgange.

Den studerende kan ikke være i praktik på en skole, hvor han/hun har eller har haft et

ansættelsesforhold.

Klager over eksamen/prøver [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 68-69 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 714 af 27/06/12 § 39-50]


Side 34 af 207

Klage fra studerende over forløbet af en prøve sker efter de retningslinjer, som er fastsat i

ovenstående bekendtgørelser.

Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, afleveres til ledelsen senest to uger efter, at

resultatet af prøven er bekendtgjort. Klagen kan vedrøre:

prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold

til uddannelsens mål og krav

prøveforløbet

bedømmelsen

Ledelsen forelægger hurtigst muligt klagen for eksaminator og censor, som kommenterer

klagen i en begrundet skriftlig stillingtagen. Bedømmernes stillingtagen skal foreligge senest to

uger efter modtagelsen af klagen. Ledelsen meddeler klageren resultatet af bedømmernes

stillingtagen og kan herefter indstille, at:

der foretages en ny bedømmelse

der tilbydes reeksamination

klagen afvises

Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at

ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.

Klageren har mulighed for at indbringe bedømmernes afgørelse for et ankenævn, hvis

medlemmer dels udpeges af censorformandskabet, dels af uddannelsesinstitutionen. Klageren

skal aflevere en skriftlig og begrundet anke til ledelsen senest to uger efter, at han/hun er

gjort bekendt med bedømmernes afgørelse.

Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det. I tilfælde af uenighed, følges

særlige retningslinjer.

Hvis klagen indgives så sent, at den ikke kan besvares inden sommerferien, tæller svarfristen

først fra 1. august.

Klager over praktikbedømmelse [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 68-69]

Uddannelsesinstitutionens beslutning om at bedømme en studerendes praktik som ikke bestået

kan indbringes for ministeriet. Uddannelsesinstitutionen sender det samlede materiale, der er

indgået i bedømmelsen, til ministeriet.

Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser i øvrigt [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 68]

En afgørelse truffet af uddannelsesinstitutionen kan indbringes for ministeriet, når klagen

vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til ledelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren

skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Uddannelsesinstitutionen

sender herefter klagen til ministeriet sammen med udtalelsen og klagerens eventuelle

bemærkninger hertil.

Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, den afgørelse, der ønskes klaget over, er

meddelt klager.

NORMERET STUDIETID OG MAKSIMAL STUDIETID [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 2 stk. 2]


Side 35 af 207

Normeret studietid

Studiet er normeret til 4 års fuldtidsstudium (mindst 37 timers arbejdsuge). Dette svarer til 4

hele studenterårsværk og 240 ECTS-point – European Credit Transfer System. Disse enheder

er administrative regneenheder og bruges til at udtrykke den studerendes arbejdsbelastning,

når studier og studieenheder sammenlignes i Danmark og EU.

Maksimal studietid

Studiet skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart, dog gælder følgende:

Forsinkelser i studiet på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og

adoption medregnes ikke

Efter 6 års studium henvises den studerende til at færdiggøre sin uddannelse som studerende

under Åben uddannelse

I særlige tilfælde kan ledelsen dog give forlængelse ud over de 6 år (se under afsnittet

”orlov”):

militærtjeneste

sygeorlov

særlige forhold

Bortvisning fra studiet [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 65]

Ledelsen kan i særlige tilfælde bortvise en studerende i en periode og i gentagelsestilfælde og i

meget grove tilfælde bortvise vedkommende helt.

Dette kan ske, hvis den studerende trods skriftlig advarsel har:

groft tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere

og samarbejdspartnere

udgjort en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed pga. vedvarende sygdom,

medicin- eller alkoholforbrug eller lignede, at den studerende ikke bør sendes i

praktik

gjort sig skyldig i forhold, der er åbenbart uforenelige med, at den studerende

fortsætter uddannelsen

OBLIGATORISKE FORHOLD

Deltagelsespligt

Interne obligatoriske forhold i fag

Statusopgørelse for obligatoriske forhold i fag

Sanktioner i forbindelse med manglende opfyldelse af deltagelsespligten og ved

studieinaktivitet

Mødepligt

Deltagelsespligt [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 42-43]

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen. Dette omfatter deltagelse i planlægning,

gennemførelse og evaluering af det enkelte studieforløb, og det indebærer, at den studerende

påtager sig opgaver i forbindelse med undervisningen og opfylder kravene vedr. obligatoriske

forhold i fag og forløb.


Side 36 af 207

Interne obligatoriske forhold i fag

Deltagelseskravet er opfyldt, når den studerende har opfyldt de obligatoriske forhold i sine

aktuelle fag. De obligatoriske forhold er fastlagt i bestemmelser i hvert fags fagbeskrivelse og

kan være i form af obligatoriske studieprodukter, obligatoriske kurser med mødepligt,

produktionsforløb eller ekskursioner.

Af de konkrete fagbeskrivelser vil det fremgå, hvilke obligatoriske studieprodukter, der er tale

om, og hvorledes disse skal dokumenteres. Afleveringstidspunkt for hvert obligatorisk forhold

fremgår af holdets semester- og/eller årsplan, der er aftalt mellem de studerende og

underviseren og findes i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen. Se bestemmelserne

vedr. års- og semesterplaner i afsnittet "Semesterplan og Årsplan".

For forløb med mødepligt – eksempelvis obligatoriske kurser, produktionsforløb og

ekskursioner - gælder de bestemmelser, som er gældende for mødepligt i øvrigt.

Underviserens bedømmelse af obligatoriske studieprodukter sker på ledelsens vegne. Evt.

klager over en undervisers bedømmelse skal rettes skriftligt til ledelsen senest 14 dage fra

bedømmelsestidspunktet.

Underviseren giver respons på afleverede studieprodukter senest 3 uger efter afleveringen,

med mindre andet er aftalt.

Mht. reparationsmuligheder ved manglende opfyldelse af interne obligatoriske forhold i fag, se

fagenes beskrivelser.

Statusopgørelse for obligatoriske forhold i fag

Ved statusopgørelsen den 15. december og 15. april opgøres og registreres semestrets

godkendte obligatoriske forhold, jf. holdets årsplan.

Hvis den studerende ikke har opfyldt de formulerede krav, modtager han/hun besked derom

fra underviseren i faget og orienteres om nedenstående sanktioner i forbindelse med

manglende opfyldelse af deltagelsespligten. Underviseren underretter eksamenskontoret om

den manglende opfyldelse af deltagelsespligten.

Er obligatoriske forhold i et fag sat til aflevering/opfyldelse efter den 15. april, vil det fremgå af

holdets semester- eller årsplan. Afleveres/opfyldes et sådant obligatorisk forhold ikke til den i

semester- eller årsplanen fastsatte frist, underretter underviseren straks eksamenskontoret

om den manglende opfyldelse af deltagelsespligten.

Sanktioner i forbindelse med manglende opfyldelse af deltagelsespligten og ved studieinaktivitet

Deltagelsespligt

Den studerende kan ikke indstilles til eksamen, medmindre de obligatoriske forhold for det

pågældende studieår er opfyldt.

Frist for godkendelse af obligatoriske forhold er 1. maj, såfremt andet ikke fremgår af holdets

semester- eller årsplan.

Studieinaktivitet [Jf. Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, Bek nr. 87 af 07/02/2011 § 33 og 34.]

Den studerende udmeldes af studiet, når han/hun ikke kan afslutte uddannelsen som følge af

at den studerende har opbrugt sine eksamensforsøg

at den studerende har undladt at opfylde deltagelseskravene gentagne gange eller

gennem længere tid


Side 37 af 207

at den studerende har mere end 30% fravær på 1. årgang

Hvis ganske særlige forhold foreligger, kan ledelsen dispensere fra ovenstående

studieaktivitetskrav.

Mødepligt [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 42-43]

Mødepligt. 1.årgang

Der er mødepligt på 1. årgang.

Mødepligten gælder alle uddannelsens elementer.

De studerendes fravær registreres løbende, og det er den studerendes eget ansvar at holde sig

ajour med fraværets omfang.

15. oktober gøres fraværet op, og studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere fag

indkaldes til en samtale med en studievejleder.

1. april gøres fraværet endeligt op, og studerende, der har mere end 20 % fravær i et eller

flere fag, skal have godkendt en reparationsopgave i det/de pågældende fag.

Uddannelseslederen meddeler den studerende, at han/hun skal skrive reparationsopgave samt

dato for aflevering af denne.

Reparationsopgaven stilles af fagets underviser(e). Besvarelsen har et omfang på min. 15

sider.

Besvarelsen af reparationsopgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt af en underviser i

faget.

Der kan ikke gives dispensation eller udsættelse for reparationsopgaven.

Hvis besvarelsen ikke kan godkendes, meldes den studerende ud af studiet.

Studerende, der har mere end 30% fravær i et af sine fag, meldes ud af studiet.

Uddannelseslederen kan i helt særlige tilfælde give en studerende med mere end 30% fravær

dispensation til at skrive en reparationsopgave. I så fald gælder de samme bestemmelser som

for studerende med 20-30% fravær.

Mødepligt. 2.-4. årgang

I perioder og forløb kan deltagelsespligten defineres som mødepligt.

2.- 4. årgang kan have mødepligt til veldefinerede og afgrænsede studieforløb, kurser,

produktionsforløb og ekskursioner m.m., jf. bestemmelser i de enkelte fags fagbeskrivelser.

Ved mødepligt må fraværet ikke overstige 20 %.

Mødepligt knyttet til særlige praktiske studieforløb og kurser, hvis indholdskrav ikke vil kunne

opfyldes ved en reparationsopgave, kan, jf. fagets fagbeskrivelse, være undtaget ovenstående

bestemmelser. I disse tilfælde vil der være 100 % mødepligt, og fravær accepteres ikke.

Underviserens bedømmelse af mødepligtens opfyldelse sker på ledelsens vegne. Evt. klager

over en undervisers bedømmelse skal rettes skriftligt til ledelsen inden 14 dage fra

bedømmelsestidspunktet.

Man kan kun indstille sig til eksamen, hvis mødepligtsbestemmelserne er opfyldt.

Studerende, der gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde et

mødepligtskrav, kan af ledelsen – efter skriftligt varsel – udmeldes eller pålægges at gå dele af

uddannelsen om.


Side 38 af 207

Praktik

På alle årgange er der 100% mødepligt til alle aktiviteter, der vedrører faget praktik, og fravær

accepteres ikke. Ved fravær uden gyldig grund (sygdom eller lign.) kan den studerende

bortvises fra uddannelsen.

EVALUERING OG DOKUMENTATION [[Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 §19] 07/02/2011 § 19.]

Dokumentation

Af fagbeskrivelserne i studieordningen fremgår, hvilke obligatoriske produkter der skal

afleveres i de enkelte fag.

De obligatoriske studieprodukter afleveres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Evaluering af undervisning i fag

Af det enkelte fags fagbeskrivelse fremgår, hvordan forløbene i faget evalueres, og hvordan

der følges op på evalueringerne. Mundtlige og skriftlige evalueringer fastholdes i en

sammenskrivning, der lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Endelig følges alle eksamener af en censorrapport, der påpeger styrker og svagheder ved fag

og eksamen.

Overordnet evaluering

Ud over den løbende evaluering af fag og forløb arbejdes der med kvalitetssikring og udvikling

på Læreruddannelsen Zahle i en række forskellige fora og sammenhænge:

I studie-/professionssamtaler med de studerende, som gennemføres på studiets første

tre årgange, individuelt eller i studiegruppen

I råd og udvalg med repræsentation af studerende, medarbejdere og ledelse og i et

systematiseret teamsamarbejde mellem undervisere og studerende

I årlige spørgeskemaundersøgelser, hvor de studerende besvarer en række spørgsmål

vedr. uddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Disse undersøgelser følges ofte af

fokusgruppeinterview

I de årlige MUS og GRUS (gruppeudviklingssamtaler) mellem ledelsen og den enkelte

medarbejder og faggrupperne

I forbindelse med udviklingsarbejder, hvoraf mange har fokus på praksisforankring

I forbindelse med den årlige revidering af studieordningen for uddannelsen

Ved tilbagevendende studiemiljøundersøgelser

STUDIEPRODUKTER I FAGENE

Længere rapport

Kort rapport

Synopsis

Refleksionsessay

Stillet opgave

Mundtligt oplæg

Digitalt diskussionsoplæg/svar

Praktisk produkt

Normalsider

Afløsning


Hæderlighed og snyd i forbindelse med studieprodukter

I fagenes fagbeskrivelser er der i forbindelse med beskrivelsen af fagets studieforløb og

tilknyttede kompetencemål anvendt en række betegnelser for studieprodukter, der kan være


Side 39 af 207

en del af fagets obligatoriske forhold. Af de enkelte fagbeskrivelser fremgår det endvidere, om

disse studieprodukter tillige indgår i grundlaget for den interne prøve eller eksamen i faget.

I fagenes fagbeskrivelser anvendes der som hovedregel fælles betegnelser for

studieprodukterne.

I visse fag er der dog særlige krav til studieprodukter. I disse tilfælde vil genrebeskrivelse,

omfang, indholdskrav og bedømmelseskriterier fremgå af fagets egne bestemmelser.

For nedenstående studieprodukter gælder fælles bestemmelser.

Længere rapport

Genrebeskrivelse

En længere rapport er en undersøgende tekst, der tager udgangspunkt i et problem valgt af

den studerende. Det taksonomiske (f.eks. Blooms taksonomi) niveau skal indeholde analyse,

diskussion og argumentation. En rapport har den videnskabelige afhandling som forbillede,

men sat ind i en professionsrettet lærerfaglig kontekst. Det formidlingsmæssige og

kommunikative perspektiv er centralt, idet den studerende skal demonstrere bevidsthed om

formidling og om, hvilke målgrupper han/hun skriver til.

Omfang

Den længere rapport har et omfang på 10 normalsider (se definition af normalsider). Forside,

indholdsfortegnelse og litteraturliste er ud over dette sideantal. Der kan suppleres med op til 5

siders bilag.

Indholdskrav

Den længere rapport skal indeholde følgende indholdselementer:

Standardforside, som findes på siden med information om eksamen på Portalen

Indholdsfortegnelse

Indledning (begrundelse, lærerfaglig relevans)

Problemformulering (ét eller flere lærerfaglige problemer, fokus)

Faglig systematik/metode (anvendte lærerfaglige begreber, teorier, metoder)

Analyse, diskussion og argumentation

Dokumentation (noteapparat, litteratur- og materialeliste)

Konklusion (sammenfatning, refleksion over egen undersøgelse, metakognition)

Bedømmelseskriterier

Kriterierne for bedømmelse af den længere rapport er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf.

fagmål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og fagbeskrivelse. Men også den

studerendes evne til at leve op til ovenstående genrekrav, ”opgave-metode” samt de rent

formidlingsmæssige/kommunikative forhold som sprog og layout er en del af

bedømmelseskriterierne.

Aflevering (portfolio)

Den længere rapport afleveres digitalt i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen jf. fagets

bestemmelser.

Kort rapport

Genrebeskrivelse

Som for den længere rapport.

Omfang


Side 40 af 207

Den korte rapport har et omfang på 5 normalsider (se definition af normalsider). Forside,


siders bilag.

Indholdskrav

Som for længere rapport. Dog forventes et snævrere fokus.





Synopsis

Genrebeskrivelse

En synopsis er til forskel fra en skriftlig rapport en tekst, der ikke skal eller kan stå alene, men

skal tjene som et kort, sammentrængt oplæg til en mundtlig fremlæggelse. Synopsen er det

værktøj, den studerende bruger til at skabe overblik for sig selv og sine tilhørere. Synopsens

forskellige punkter kan altså ikke stå alene, men skal udfoldes, forklares og uddybes via det

mundtlige oplæg.

Omfang

En synopsis har et omfang af 5 normalsider (se definition af normalsider). Forside,


siders bilag.

Indholdskrav

En synopsis bør indeholde følgende elementer:


Indledning (begrundelse, lærerfaglig relevans)

Problemformulering (et eller flere lærerfaglige problemer, fokus, oversigt over de

problemstillinger og undersøgende hypoteser, der arbejdes med)

Faglig systematik og metodeovervejelser (anvendte lærerfaglige begreber, teorier,

metoder)

Sammendrag af de vigtigste synspunkter i det anvendte materiale

Præsentation af de væsentligste diskussionspunkter og konklusioner (diskussion og

argumentation herfor sker til eksamenssamtalen)

Samlet hovedkonklusion (evt. uenigheder i forhold til anvendt materiale,

perspektivering – spørgsmål, der ikke blev besvaret, eller som der kunne arbejdes

videre med)

Dokumentation (noteapparat, litteratur- og materialeliste)


Kriterierne for bedømmelse af en synopsis er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf. fagmål,

de centrale kundskabs- og færdighedsområder og fagbeskrivelse. Men også den studerendes

evne til at leve op til ovenstående genrekrav med særlig vægt på evnen til at stille lærerfaglige

og relevante spørgsmål er i centrum. De rent formidlingsmæssige/kommunikative forhold som

sprog og layout er tillige en del af bedømmelseskriterierne.




Side 41 af 207

Refleksionsessay

Genrebeskrivelse

Dette er en genre, hvori den studerende forholder sig undersøgende og personligt

ræsonnerende til et konkret emne eller et empirisk materiale. Dette kan være i form af

materialer, der vedrører et konkret emne, tema eller en problemstilling - eller det kan være i

form af et givent produkt, der knytter sig til essayet. Produktet kan være en tekst, en

kunstnerisk frembringelse, en digital dokumentation af en undervisning eller en praktisk

udførelse inden for et fag. Den studerende forventes ikke at behandle materialet i traditionel

analytisk forstand, men han/hun skal bruge dette som et meningsfuldt grundlag for sine

refleksioner. Den studerende skal begrunde sine synspunkter og dokumentere sine

iagttagelser. Et essay er et søgende og tænkende stykke prosa, der langt hen ad vej har

kronikken som sit forbillede.

Omfang

Et refleksionsessay har et omfang på maks. 5 normalsider (se definition af normalsider).

Forside og litteraturliste er ud over dette sideantal. Fag kan fravige, jf. deres fagbeskrivelse,

mht. omfang.

Indholdskrav

Et refleksionsessay skal være velstruktureret, men behøver ikke at have en fast form. Det skal

dog indeholde følgende elementer:

Standardforside, som findes i på siden med information om eksamen på Portalen

Indledning (præsentation af materialet (materiale-/litteraturoplysninger), lærerfaglig

relevante og interessante hovedelementer trækkes frem, begrundelser)

Refleksionsdel (undersøgende, søge efter sandhed og ny erkendelse ud fra de

elementer, som tidligere er trukket frem, refleksion og selvstændige

overvejelser/tænkning herom, begrunde synspunkter og dokumentere iagttagelser

(henvisninger))

Sammenfatning, refleksion over egen undersøgelse, metakognition, evt. uenigheder i

forhold til anvendt materiale, perspektivering – spørgsmål der ikke blev besvaret, eller

som der kunne arbejdes videre med)


Kriterierne for bedømmelse af et refleksionsessay er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf.


studerendes evne til at leve op til ovenstående genrekrav med særlig vægt på evnen til at

begrunde lærerfaglige og relevante elementer er i centrum. De rent





Stillet opgave

Genrebeskrivelse

Som genre adskiller den stillede opgave sig fra rapporten alene ved, at det ikke er den

studerende, der formulerer det lærerfaglige problem. Opgaveoplægget udgør i denne

sammenhæng problemformuleringen, som den studerende skal forholde sig til. Genren er

derfor lig rapporten bortset fra, at problemformuleringen er givet.

Omfang

I de enkelte fag kan der stilles specifikke opgaver, der indgår i de obligatoriske forhold, og som

har et omfang, der fremgår af fagets egne bestemmelser. Generelt gælder, at forside,


Side 42 af 207

indholdsfortegnelse og litteraturliste er ud over det angivne sideantal. Der kan suppleres med

op til 5 siders bilag.

Indholdskrav

Som for længere rapport. Ved specifikke opgaver stillet i fag kan der være særlige

indholdskrav, der vil fremgår af fagets bestemmelser.


Kriterierne for bedømmelse af den stillede opgave er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf.


studerendes evne til at leve op til ovenstående genrekrav samt de rent





Mundtligt oplæg

Genrebeskrivelse

Dette er en genre, som er meget bred. Den kan dækker alt fra et traditionelt foredrag, en

forelæsning, en diskussion og til mindre undervisningssituationer. Det kan være med eller

uden aktiv inddragelse af tilhørere og med eller uden brug af præsentationsteknologier. Det

centrale er, at det er den studerende, som er i fokus og iscenesætter en vidensdeling til en

defineret målgruppe. Oplæg lægger op til, at der kommer noget efter – den studerende lægger

op til, at tilhørerne kan anvende oplægget.

Indholdskrav

Et mundtligt oplæg skal være velstruktureret.


Kriterierne for bedømmelse af et mundtligt oplæg er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf.


studerendes formidlingskompetence indgår i bedømmelsen.


Indgår det mundtlige oplæg i fagets obligatoriske forhold, skal det dokumenteres digitalt i form

af enten synopsis, digital præsentation (f.eks. Power Point), lyd eller videooptagelse, samt evt.

ledsages af et refleksionsessay (se under studieproduktet refleksionsessay). I

refleksionsessayet skal den studerende forholde sig til sit eget oplæg og den kontekst, som det

blev holdt i. Produkterne afleveres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen jf. fagets

bestemmelser.

Digitalt diskussionsoplæg/svar

Genrebeskrivelse

Genren er meget bred, og formen har en mere uformel og ufærdig form tilpasset mediet. Den

studerende skal i diskussionsoplægget lægge op til diskussion af ét emne, ét problem, én

hensigt, én pointe, ét synspunkt eller én påstand og argumentere herfor med henvisning til

såvel lærerfaglig teori som empiri. Forbilledet kan siges at ligge mellem det mundtlige oplæg

og det korte skriftlige indlæg.

Omfang

Efter aftale mellem studerende og underviser(e) på det enkelte hold.


Side 43 af 207

Indholdskrav

Diskussionsoplægget skal være velstruktureret.


Kriterierne for bedømmelse af et digitalt diskussionsoplæg og -svar er det/de enkelte fags

lærerfaglige krav, jf. fagmål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og fagbeskrivelse.

Men også den studerendes evne til at leve op til ovenstående genrekrav med særlig vægt på

evnen til at begrunde lærerfaglige og relevante spørgsmål er i centrum. Den studerendes

bevidsthed om kommunikationssituationen indgår i bedømmelseskriterierne.


Diskussionsoplægget eller svaret overføres efter godkendelse af underviseren til holdets

kursusrum i StudieZonen på Portalen jf. fagets bestemmelser.

Praktisk produkt

Genrebeskrivelse

Et praktisk produkt kan være alt lige fra kunstneriske produkter i billedkunst, en novelle i

dansk til en øvelse i idræt eller et klaverstykke i musik.

Omfang

Defineres af fagets bestemmelser.

Indholdskrav

Defineres af fagets bestemmelser.


Kriterierne for bedømmelse af et praktisk produkt er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf.

fagmål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og fagbeskrivelse.


Indgår det praktiske produkt i fagets obligatoriske forhold, skal det dokumenteres digitalt i

form af enten digital præsentation (f.eks. Power Point), lyd eller videooptagelse samt evt.

ledsages af et refleksionsessay (se under studieproduktet refleksionsessay). I

refleksionsessayet skal den studerende forholde sig til sit eget produkt og den kontekst, som

det er blevet til i. Produkterne lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen jf. fagets

bestemmelser.

Normalsider

En normalside defineres som en side á 2600 anslag/typeenheder. Dette er inklusive bogstaver,

tegn, mellemrum og fodnoter. Billeder, figurer og tabeller medregnes efter et skøn.

I bestemmelsen "xx sider á 2600 anslag/typeenheder" er antallet af anslag det afgørende.

Hvis et skriftligt produkt efter studieordningens bestemmelser eksempelvis højst må være på 5

sider á 2600 enheder, betyder det, at der må være 5 x 2600 anslag/typeenheder i alt inkl. alle

tegn og mellemrum. Produktet kan godt fylde 6 ark, men antal anslag/typeenheder må ikke

overstige13000.

Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i et studieprodukts sideantal.

Eksamensopgaver, der overskrider det maksimale antal anslag, kan afvises. Antal anslag skal

være anført på standardforsiden.

Afløsning

Af fagbeskrivelserne for de enkelte fag kan det fremgå, at studieprodukter (skriftlige eller

praktiske) knyttet til studieforløb kan afløse hele eller dele af det faglige indhold i


Side 44 af 207

studieforløbet. Endvidere kan dele af et fag afløses ved obligatorisk deltagelse i bestemte

laboratorieøvelser o. lign. Afløsning kræver altid underviserens godkendelse.

Afløsning kan højst omfatte 15 % af fagets samlede indhold.


Alle skriftlige afleveringer skal opfylde følgende formelle krav:


Underskrift på standardforsiden, der bekræfter, at opgaven er skrevet uden

uretmæssig hjælp. Jf. eksamensbekendtgørelsen § 18 stk. 6

Indholdsfortegnelse

Alle sider skal have sidenummer, og den studerendes navn og studienummer samt

afleveringsdato skal fremgå (f.eks. i et sidehoved/en sidefod)

Litteratur- og materialeliste

Underviseren skal sørge for, at alle skriftlige produkter (opgaver, eksamensoplæg,

problemformuleringer eller problemstillinger), der indgår i lodtrækning i forbindelse med

eksamen, tildeles et nummer, således at det er helt entydigt, hvilket nummer det enkelte

produkt har.

Den studerende skal sørge for, at hvert enkelt af hans/hendes produkter er tydeligt

nummereret ved at angive nummeret i produktets sidehoved/sidefod.

Anonymisering

Alle oplysninger om skoler, elever, forældre, lærere og andre personer, der indgår i en opgave

skal anonymiseres, således at det ikke er muligt konkret at identificere, hvem der skrives om.

Hæderlighed og snyd i forbindelse med studieprodukter

Det påhviler den studerende at udarbejde sine studieprodukter på en måde, der er foreneligt

med studieordningens bestemmelser samt ophavsretten og persondataloven.

Bekendtgørelse af lov om ophavsret - Lbk. nr. 202 af 27. februar 2010

Persondataloven – lov nr 429 af 31/05/2000

Det skal understreges, at den studerende på ingen måde må udgive andres arbejder for sit

eget – det karakteriseres som snyd og medfører afvisning samt skriftlig advarsel og

efterfølgende samtale med ledelsen.

I gentagelsestilfælde og i særlig grove tilfælde har ledelsen mulighed for at bortvise den

studerende fra uddannelsen.


Side 45 af 207

TVÆRGÅENDE OBLIGATORISKE ELEMENTER I UDDANNELSEN.

Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag (Kaldet 0,2-samarbejdet)

Introforløb

Årsopgaven

Tværfaglige projekter i uddannelsen

Forberedelse og efterbehandling af praktikken på alle 4 årgange

Det tværfaglige forløb om læsning i fagene

Det tværfaglige forløb på 3. årgang

Kursus indenfor det praktisk-musiske fagområde

Det tværprofessionelle element

Evalueringspraksis og pædagogisk dokumentation

Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag (Kaldet 0,2-

samarbejdet) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 26]

Mål

Målet er, at de studerende udvikler kompetencer til at anvende fagdidaktiske kundskaber og

færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik

på at håndtere undervisning i linjefaget i en konkret praksis og forholde sig analytisk og

reflekterende til praksis.

Centralt er samspillet mellem teori og praksis og mellem fag- og almendidaktik.

De følgende temaer på henholdsvis fællesforløb og aldersspecialiseringsforløb skal ses i en

sammenhæng, således at der medtænkes en progression i arbejdet med temaerne.

Overordnet tema for begge årgange er analyse og refleksion over praksis.

Temaer/fællesforløb

Introduktion til læringsteori, fagenes erkendelsesformer og til forskellige undervisnings–

og arbejdsformer

Introduktion til undervisningsplanlægning, planlægningsmodeller og didaktiske

kategorier

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning konkretiseret i linjefaget

med særligt fokus på planlægning og gennemførelse af undervisning

Klasse- og læringsledelse

Linjefaget set i forhold til skolens dannelsesopgave

Temaer/aldersspecialiseringsforløb

Læringsteori og elevers erkendelsesmæssige udvikling på de alderstrin, der er relevante

for de pågældende linjefagsspecialiseringer

Undervisningsplanlægning, planlægningsmodeller og didaktiske kategorier

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning konkretiseret i linjefaget

Klasse- og læringsledelse

Undervisningsdifferentiering og elevmedbestemmelse

Evt. faglig-didaktisk supervisionsforløb i forbindelse med praktikken


Side 46 af 207

Introforløb

Hvert studieår indledes med et introforløb. Omfang og indhold vil fremgå af ugeplanen og

information på Portalen.

Introforløbet på 1. årgang er af 1 uges varighed. Formålet med introugen er dels at give de

nye studerende en introduktion til den professionsuddannelse, de er startet på, dels at

introducere til årgangens studieplan, holdets semester-/årsplaner og studiemiljøet på

Læreruddannelsen Zahle. Introugen planlægges i et samarbejde mellem tutorer,

studievejledere, undervisere og praktikkontoret. En detaljeret plan for introugen lægges på

studiestartsiden på Zahles hjemmeside.

Introforløbet på 2.- 4. årgang har til formål at introducere de studerende til de fag og

aktiviteter, herunder praktik og tværfaglige forløb, der ligger på de pågældende årgange.

Forløbet planlægges af underviserne på årgangen.

Årsopgaven

På de første 3 år af uddannelsen skriver de studerende en faglig-pædagogisk opgave som en

del af forberedelsen til bachelorprojektet på 4. årgang.

Årsopgaverne skrives i tilknytning til de linjefag, der læses på de 3 første årgange. Af

ugeplanen fremgår, hvornår opgaven skrives og afleveres på de enkelte årgange.

Årsopgaven på 1. årgang skrives i studiegruppen, mens opgaverne på 2. og 3. årgang er

individuelle besvarelser.

Årsopgaven er et obligatorisk forhold i linjefaget og skal være godkendt, for at den studerende

kan indstilles til eksamen/prøve i linjefaget.

På 3. årgang er årsopgaven – her kaldet den faglig-pædagogiske årsopgave - tillige

sammenfaldende med det obligatoriske praktikprodukt.

Underviseren i linjefaget og underviseren i de pædagogiske fag pædagogik og almen didaktik

vejleder i fællesskab den studerende i hans/hendes arbejde med opgaven.

Underviseren i linjefaget læser og bedømmer alle opgaver og indstiller på grundlag deraf den

studerendes praktik til bedømmelse.

Nedenfor er de fælles krav til og kompetencemål for årsopgaverne beskrevet.

De enkelte fag kan supplere disse krav og kompetencemål.

1. årgang:

Krav til årsopgaven:

Årsopgaven er en faglig-pædagogisk opgave med fokus på sammenhængen mellem

teori og praksis

Årsopgaven skal inddrage relevant empiri fra den studerendes praktik eller anden

undervisningspraksis

Årsopgaven skrives i grupper

Årsopgaven er på 9-10 normalsider ekskl. bilag

Kompetencemål for årsopgaven:

Den studerende er i stand til

at identificere og formulere et fagligt-pædagogisk problem

at frembringe relevant empiri

at reflektere over praksis med brug af faglige begreber og teorier


Side 47 af 207

at sammentænke indsigter fra linjefaget, 0,2 samarbejdet og praktikken i behandlingen

af et problem

at samarbejde med medstuderende om et større skriftligt arbejde

at skrive i overensstemmelse med formalia for akademiske opgaver

2. årgang

Krav til årsopgaven:

Årsopgaven er en faglig-pædagogisk opgave med fokus på sammenhængen mellem

teori og praksis

Årsopgaven skal inddrage relevant empiri fra den studerendes praktik eller anden

undervisningspraksis

Opgaven skrives individuelt

Årsopgaven er på 9-10 normalsider ekskl. bilag

Kompetencemål for årsopgaven (kompetencemålene supplerer kompetencemålene for

årsopgaven på 1. årgang og skal læses i forlængelse af disse):


at gennemføre en undersøgelse med afsæt i et fagligt-pædagogisk problem, som

ønskes belyst

at sammentænke indsigter fra linjefaget, psykologi og praktikken i undersøgelsen

at frembringe empiri med systematisk brug af metode

at anvende teori og empiri i argumentationen i en akademisk opgave

3. årgang

Krav til den faglig-pædagogiske årsopgave:

Den faglig-pædagogiske årsopgave har fokus på sammenhængen mellem teori og

praksis

Opgaven skal rumme observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg

af undersøgelsesmetode

Opgaven skrives individuelt

Opgaven er på 11-12 normalsider ekskl. bilag

Kompetencemål for den faglig-pædagogiske årsopgave:



ønskes belyst

at sammentænke indsigter fra linjefaget, almen didaktik, pædagogik og praktikken

at begrunde valg af metoder til frembringelse og analyse af empiri

at bringe forskellige faglige positioner i indbyrdes diskussion i en akademisk opgave

at argumentere sammenhængende og sprogligt præcist

Tværfaglige projekter i uddannelsen [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 25-28]

I studieordningen for Læreruddannelsen Zahle er der fastlagt 3 typer af tværfaglige forløb:


Det tværfaglige forløb om læsning i fagene på 1. årgang


I forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken på 1.-3. årgang samarbejder linjefagene på

den konkrete årgang med fællesfagene på årgangen om praktikkens centrale kundskabs- og

færdighedsområder. På 4. årgang varetages forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken

alene af linjefagslærerne.


Side 48 af 207

Der er på hver side af praktikperioden på hver årgang afsat en uge til henholdsvis forberedelse

og efterbehandling af praktikken.

Det tværfaglige forløb om læsning på 1. år inddrager fællesforløbene/1. del i de obligatoriske

linjefag. Det tværfaglige forløb om læsning ligger i efterårets fagblok.

Det tværfaglige forløb på 3. årgang omfatter de linjefag, der udbydes på 3. årgang, og fagene

pædagogik og almen didaktik.

Ud over de forløb, der er beskrevet ovenfor, kan fagene selv organisere større eller mindre

tværfaglige projekter og forløb. Uddannelsen er organiseret således, at fagene på en given

årgang kan tilrettelægge tværfaglige forløb.


På alle fire årgange er praktikken organiseret således, at der på hver side af selve

praktikperioden er afsat en uge til henholdsvis forberedelse og efterbehandling af praktikken.

I ugen før praktikken forbereder den studerende sit arbejde med praktikproduktet og sin

undervisning i praktikken.

I ugen efter praktikken skriver/afleverer den studerende sit praktikprodukt og evaluerer

praktikken og egen lærerfaglige udvikling.

Holdets undervisere evaluerer praktikken sammen med holdet. Dette sker med udgangspunkt i

en af praktikledelsen udarbejdet evalueringsskabelon. Teamkoordinatoren udarbejder et kort

resume – godkendt af holdet – af denne evaluering og afleverer dette til praktikledelsen.

Alle holdets undervisere deltager i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken, og den til

praktikgruppen knyttede vejleder forestår vejledning af praktikgruppen.

(Se nærmere om forberedelse og efterbehandling af praktikken i fagbeskrivelsen for faget

praktik)

Det tværfaglige forløb om læsning i fagene på 1. årgang [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 15 stk. 1]

Det tværfaglige forløb om læsning i fagene og læseudvikling ligger på 1. år og inddrager

fagene dansk, matematik, engelsk og naturfagligt fællesforløb.

Forløbet munder ud i et obligatorisk produkt.

Der er mødepligt til forløbet.

Opfyldelse af mødepligten og godkendelse af studieproduktet er en forudsætning for, at den

studerende kan indstilles til den interne prøve/eksamen i sit linjefag efter 1. år.

Ved manglende opfyldelse af kravet om mødepligt skriver den studerende en

reparationsopgave. Opgaven stilles af underviserne.

Det nærmere indhold, krav til produkt og endelig placering vil fremgå information på Portalen.


Målet med det tværfaglige forløb er

- at give den studerende lyst til og baggrund for at iværksætte tværfaglige forløb i

folkeskolen

- at den studerende opnår indsigt og viden i forhold til forskellige tilgange til tværfaglighed,

og hvilke grundlæggende værdier, de knytter an til

- at den studerende bliver opmærksom på, hvad elever kan lære inden for det enkelte fag og

alle andre faglige tilgange ved at arbejde i tværfaglige forløb

- at den studerende ved egen deltagelse erhverver erfaringer omkring, hvad det vil sige at

arbejde tværfagligt og efterfølgende skabe grundlag for refleksion og perspektivering

- at den tværfaglige tænkning skal motivere til udvikling af undervisningsformer og

læringsmiljøer – herunder blik for den praktisk-musiske dimension


Side 49 af 207

Indhold og organisering

I begyndelsen af studieåret nedsættes en Styregruppe bestående af undervisere og

studerende fra årgangen. Styregruppen planlægger rammerne og fastlægger det overordnede

emne for årets tværfaglige forløb. Emnet skal udgøre en ramme, der kan give optimal

frustration i forhold til at udfordre til nye veje. Rammen skal give mulighed for alsidige

handlemuligheder, og indhold og arbejdsformer skal kunne tilrettelægges med høj grad af

deltagerindflydelse.

I perioden før det tværfaglige forløb sættes i gang er tværfaglighedsdidaktik indhold i alle fag,

og i linjefagene introduceres mulige vinkler på det valgte emne. Det tværfaglige forløb er

organiseret i forbindelse med det praktisk-musiske kursus, således at det tværfaglige forløb

drager nytte af de kompetencer og erfaringer, som de studerende har erhvervet sig ved

deltagelse i det praktisk-musiske kursus (se nedenfor vedr. det praktisk-musiske kursus).

I de tværfaglige projektuger arbejder de studerende i grupper på ca. 12 med en tilknyttet

underviser. I de første dage af perioden tilbydes workshops på tværs af grupperne. Gruppens

opgave er at gennemarbejde et tværfagligt forløb, idet der arbejdes med æstetiske og kreative

arbejdsmetoder. Forløbets læreprocesser skal give mulighed for fordybelse, samt skabe ny

viden og nye erkendelser hos deltagerne. Forløbet afsluttes med en præsentation af et

produkt, som afspejler indhold og arbejdsmetoder. Efter præsentationen følger en fælles

mundtlig refleksion og struktureret respons fra både studerende og undervisere.

Obligatoriske forhold og genindstilling

Der er deltagelsespligt i det tværfaglige forløb svarende til 80 % mødepligt.

Studerende, der ikke opfylder deltagelsespligten, får stillet en centralt formuleret opgave.

Omfanget af opgaven skal være 12–15 normalsider, og opgaven skal behandle væsentlige

tværfaglige og didaktiske problemstillinger. Opgaven stilles af undervisere i gruppen.

Opgaven stilles primo august 2013 og afleveres 14 dage efter. Bedømmelsen godkendt er en

forudsætning for udstedelse af afsluttende eksamensbevis.

Se nærmere om det tværfaglige forløbs indhold og produktkrav på Portalen.

Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 55]

Bekendtgørelsestekst

1. Kursets identitet

De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en

kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale

fremstillingsformer.

Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere

faglige og tværfaglige læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring

og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer, som anvendes inden for det

praktisk-musiske fagområde.

2. Mål

Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden,

forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder,

der benytter en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale

fremstillingsformer. Den studerende skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne


Side 50 af 207

metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme

læreprocesser i skolens fag.

3. Centrale kundskaber og færdighedsområder

Indholdet er:

a) Kropslige/sansemæssige erfaringer som grundlag for læring og erkendelse.

b) Forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling integreret i undervisning som

middel til læring og erkendelse.

c) Forskelle mellem sproglige og nonverbale refleksioners bidrag til læring.

Lokale bestemmelser

Karakteristik af kurset

På det praktisk-musiske kursus vil de studerende arbejde med innovative læreprocesser i

kreative miljøer inden for fleksible tidsrammer og usædvanlige omgivelser. Øvelser og opgaver

vil foregå med høj intensitet.

Den studerende vil ved deltagelse i kurset erhverve sig de spidskompetencer, som er

nødvendige for alle lærere, der ønsker at arbejde med udvikling af lærings- og

undervisningsformer i folkeskolen, samt kunne gøre sig erfaringer med bl.a. formudvikling,

kreativitet, innovation, praktisk-musiske arbejds- og virksomhedsformer.

Målet med kurset er

- at den studerende tilegner sig kompetencer i at planlægge og udvikle innovative og kreative

tiltag i hele skolens virksomhed

- at den studerende via praktisk arbejde i kreative praksisfællesskaber oplever konkrete

ændringer, der har at gøre med syn på sig selv som skolelærer i en skolevirkelighed

- at den studerende gør sig erfaringer med faglige og tværfaglige læreprocesser, der

inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse

- at den studerende bliver udfordret i sin refleksion og samtale om undervisning i lyset af

kreativitet

- at den studerende får mod til skoleudvikling i fællesskaber


Indholdet udfoldes inden for bekendtgørelsens ckf’er.

Det praktisk-musiske kursus tilbydes på 3. årgang og har et omfang på 30 lektioner. Kurset

strækker sig over en formiddag på Læreruddannelsen Zahle og et tre dags internatophold. 80

% mødepligt er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis.

På internatet er arbejdsprocessen delt op i en inspirationsfase, en arbejdsfase og en

præsentationsfase.

I inspirationsfasen introduceres forskellige arbejdsformer og metoder. I arbejdsfasen arbejder

de studerende selvstændigt i grupper under vejledning, hvor de erhvervede færdigheder og

metoder sættes i spil. Præsentationen skal afspejle refleksion over udvikling af undervisning i

lyset af kreativitet.

Kursets indhold og arbejdsformer hænger sammen med og understøtter i øvrigt det

tværfaglige forløb på 3. årgang. (Se ovenfor vedr. det tværfaglige forløb på 3. årgang).

Det tværprofessionelle element [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 20-21]


Side 51 af 207


§ 20. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, jf. læreruddannelseslovens § 5, stk.

1.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge det tværprofessionelle element således, at

den studerende med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet opnår en indsigt i andre

relevante uddannelser og en forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og

andres profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver, herunder blandt andet i arbejdet med

udsatte børn, jf. § 13, stk. 2, nr. 2.

§ 21. Det tværprofessionelle element i uddannelsen svarer i omfang til 8 ECTS-point og

sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag.

Stk. 2. Det tværprofessionelle element skal arrangeres i samspil med mindst en af de

samarbejdsparter, der er relevante for lærerprofessionen, med henblik på at sikre en bedre

opgaveløsning i samarbejdet mellem professionerne.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen den nærmere tilrettelæggelse af

det tværprofessionelle element, jf. kapitel 10.

Lokale bestemmelser

UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles

tværprofessionelle element. Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC.

UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række

væsentlige professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige

uddannelsesmoduler, der omhandler et tema med en eller flere tværprofessionelle

problemstillinger. Disse moduler kaldes tværmoduler. Hvert tværmodul udbydes i samarbejde

mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser.

Den studerende skal vælge et tværmodul mellem alle de tværmoduler, der udbydes af UCC.

Inden for det enkelte tværmodul hold sammensættes de studerende så vidt muligt i grupper

på tværs af uddannelserne.

Formål

Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle element er at kvalificere den studerendes

forudsætninger for samarbejde mellem professionerne. Den studerende deltager med

udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet og indgår i tværgående samarbejde med

henblik på at kunne kvalificere innovative tiltag i den tværprofessionelle indsats.

Læringsmål

Ved deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle element har den studerende i forhold til det

tværprofessionelle tema lært at:

- identificere tværprofessionelle problemstillinger inden for det valgte tema

- beskrive berøringsflader og grænser mellem egen og andre professioner

- reflektere over egen professions indsats i det tværprofessionelle samarbejde

Tilrettelæggelsen af de enkelte tværmoduler, skal sikre at den studerende får mulighed for at

nå læringsmålene. Dette skal fremgå af undervisningsplanerne for modulerne.

Placering i uddannelsesforløbet

UCCs fælles tværprofessionelle element er på Læreruddannelsen Zahle placeret i 4. semester.

Sammenhæng mellem UCCs fælles tværprofessionelle element og uddannelsernes

tværprofessionelle elementer/moduler

I de professionsuddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om

et tværprofessionelt element eller modul, udgør UCCs fælles tværprofessionelle element en del


Side 52 af 207

af dette. Det gælder uddannelserne til fysioterapeut, lærer, pædagog, sygeplejerske og

tekstilformidler.

Det fremgår i øvrigt af studieplanen/studieordningen for det enkelte uddannelsessted, hvordan

UCCs fælles tværprofessionelle element kombineres med øvrige obligatoriske studieaktiviteter

inden for det tværprofessionelle element/modul.

Varighed, prøveform og deltagelse

UCCs fælles tværprofessionelle element er af 3 ugers varighed (fuldtidsstudium).

I de tre uger indgår den studerendes arbejde med en afsluttende prøverapport.

Den studerendes deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle modul godkendes ved prøven.

Det sker ved at prøven bedømmes ”Bestået”.

Rapporten

Den studerende skal aflevere en rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af

tværmodulet. Emnet eller problemstillingen skal være tværprofessionel. Emnet for rapporten

vælges af den studerende, godkendes af tværmodulets undervisere og skal fremgå af

rapporten.

Rapporten kan skrives alene eller i gruppe. I grupperapporterne skal det af indholdsfortegnelse

fremgå, hvilke dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv

mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag:

- 1 studerende, min. 12.000 og max. 19.200 anslag



- 4 studerende, min. 24.000 og max. 26.400 anslag og så fremdeles med 2400 anslag mere

pr. ekstra studerende

Hvis afslutningen af modulet omfatter aflevering af andre produkter end en skriftlig rapport,

kan modulets lærere fastsætte et lavere sidetal for rapporten. Dette skal aftales skriftligt

senest i forbindelse med godkendelse af emnet/problemstillingen.

Aflevering af rapporten

Afleveringen foregår digitalt efter nærmere retningslinjer.

Bedømmelse

Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem

arbejdet med et afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling

kan dokumentere at have nået de anførte læringsmål, for UCCs fælles tværprofessionelle

element.

SKRIVECENTER ZAHLE [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 11 og 13]

Skrivecenter Zahles formål er at støtte lærerstuderendes arbejde med opgaveskrivning og

anden skriftlighed i uddannelsen. Dette sker gennem forskellige tilbud og kurser. Centret

udbyder kurser og workshop om akademisk skrivning, undersøgelsesmetoder og skriveproces i

forbindelse med praktikrapporter, årsopgave- og bachelorskrivning. Desuden tilbydes særlige

kurser til studerende, som har skrivevanskeligheder.

Skrivecenter Zahle arbejder også med at understøtte og udvikle det arbejde med skriftlighed,

som foregår i fag og forløb i uddannelsen, aktuelt med fokus på

progressionen i den studerendes arbejde med skriftlighed og med praksiserfaringer og

empiri frem mod bachelorprojektet

professionens skriftlige og mundtlige genrer


Side 53 af 207

Skriftlige vejledninger om opgaveskrivning og information om kurser findes på Skrivecenterets

site på Portalen.

PROGRESSIONEN I UDDANNELSEN [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 22-24]

Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt med udgangspunkt i praktikfaget og med

praktikfaget som omdrejningspunkt.

Praktikfaget ligger bagved progressionsmodellen som alle fags og teams fælles forpligtelse.

Alle fag og team er således forpligtet på implementering af nedenstående fokusområder og

kompetencemål i fagenes forløb og fællesforløb.

I fagene, teamene og vejledningen af de studerende gøres indholdet specifikt.

Hvert år har et årgangstema, og der er opstillet kompetencemål for året med særligt fokus på

den studerendes kompetence i forhold til uddannelsens kerneområde - at planlægge,

gennemføre og evaluere undervisning.

Desuden er krav og kompetencemål til praktikprodukter og årsopgaver formuleret med en

tydelig progression (jf. studieordningen for praktikfaget (ss.108ff) og afsnittet om årsopgaven i

studieordningens fællesdel ss. 45ff)

Af holdenes årsplan eller semesterplaner fremgår, hvordan progressionen er tænkt realiseret

(jf. afsnittet om semesterplan og årsplan i studieordningens fællesdel, ss.14f)

Den til praktikgruppen knyttede vejleder afholder studie-/professionssamtaler med de

studerende på 1. – 3. årgang. Samtalerne er typisk individuelle på 1. årgang, mens de kan

foregå gruppevis på 2. og 3. årgang.

1. STUDIEÅR

Årgangstema

Lærerens opgave og ansvar – herunder følgende områder:

relationen lærer – elev

relationen lærer – klasse

lærerens kommunikation og formidling

læreropgavens etik

klasseledelse

Den studerende udvikler i løbet af året sine kompetencer til at kunne:

Planlægge kortere undervisningsforløb inden for en given forholdsvis snæver ramme

begrunde hovedtræk i sin undervisningsplan, bl.a. ud fra delområde i faghæfte

inddrage overvejelser over udvalgte dimensioner i elevers forskellige forudsætninger i

plan og praksis

vurdere udvalgte dimensioner i undervisningsmateriale

Gennemføre korte undervisningsforløb og forholde sig analyserende til udvalgte træk i det,

der lykkes, og det, der ikke lykkes i forhold til egne mål

Evaluere elevernes læring i forhold til få afgrænsede, men forskelligartede mål

2. STUDIEÅR


Side 54 af 207

Årgangstema


lærerens feedback til elever

lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring

lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling


Planlægge og begrunde undervisningsforløb inden for friere rammer

begrunde ud fra såvel fagets helhed som enkelte forløb i faget

planlægge med undervisningsdifferentiering

vurdere og justere undervisningsmateriale

Gennemføre undervisningsforløb med forskellige undervisnings- og arbejdsformer og forholde

sig analyserende til egen plan og praksis

Bruge og vurdere forskellige metoder til evaluering af elevernes læring i forhold til

forskelligartede mål.

3. STUDIEÅR

Årgangstema


læreren som deltager i kollegialt samarbejde

læreren som deltager i skolens samlede udvikling

lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner.


Planlægge, begrunde og målsætte et trins og et års undervisning foruden kortere

undervisningsforløb

begrunde og målsætte ud fra et vist overblik over et fags bestemmelser, fagets helhed

og dele og ud fra eget fagsyn

planlægge med undervisningsdifferentiering på flere planer

vurdere og fremstille undervisningsmateriale

Gennemføre undervisningsforløb med forskellige undervisnings- og arbejdsformer alene og

forholde sig analyserende og evaluerende til egen plan og praksis

Forholde sig analyserende og vurderende til anvendelsen af forskellige

evalueringsformer og deres relevans i forhold målsætning og rammefaktorer.

4. STUDIEÅR

Årgangstema


lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag

læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder


Planlægge, begrunde og målsætte et trins og et års undervisning foruden kortere


begrunde og målsætte ud fra overblik over fagets helhed og dele og ud fra eget fagsyn


Side 55 af 207

planlægge med undervisningsdifferentiering på flere planer

vurdere undervisningsmateriale i forhold til såvel bestemmelser og fagsyn som

differentieringsmuligheder og fremstille undervisningsmateriale

Selvstændigt gennemføre undervisningsforløb med forskellige undervisnings- og

arbejdsformer med særlig vægt på evaluering og forholde sig analyserende til egen plan og

praksis.

Forholde sig analyserende og vurderende til, hvordan udvikling af evaluering kan

begrundes i forskellige rammefaktorer.


Side 56 af 207

STUDIETS INDHOLD SKEMATISK OPSTILLET

1. del

1. studieår

2. studieår

Aktiviteter Aktiviteter

Introuge: intro til studiet og 1.

studieår

1.linjefag: fællesforløb (dansk/matematik/naturfagligt fællesforløb(N/T)/engelsk)

Fællesfag: KLM og Almen Didaktik

(årgang 2012)

Det pædagogiske element i 1. linjefag (kaldet 0,2-samarbejdet)

Tværfagligt projekt: læsning i fag

og læseudvikling

Praktik og praktikrapport

Vejledning v. den til praktikgruppen knyttede vejleder

Årsopgave

Eksamen/intern prøve

Tilbud: kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefaget dansk

Introforløb: intro til 2. studieår

1. linjefag: specialiseringsdel (dansk, matematik, fysik/kemi, biologi, geografi, engelsk 2. del)

Fællesfag: psykologi

Det pædagogiske element i 1. linjefags

specialiseringsdel/2.del (kaldet 0,2-samarbejdet)

Praktik og praktikrapport

Vejledning v. den til praktikgruppen knyttede vejleder

Tværmoduler/tværprofessionelt element Årsopgave

Eksamen/intern prøve

Obligatoriske forhold Obligatoriske forhold Mødepligt

Bedømmelsespraktik og praktikrapport Tværfagligt projekt: læsning i fag og

læseudvikling

Årsopgave Eksamen i KLM og Almen Didaktik Intern prøve i 1. linjefags fællesdel/1. del

Deltagelsespligt

Bedømmelsespraktik og praktikrapport

Tværprofessionelt element/tværmodul Årsopgave

Eksamen i 1. linjefags specialiseringsdel/2.

del Eksamen i psykologi


Side 57 af 207

2. del

3. studieår

4. studieår

Aktiviteter Aktiviteter

Introforløb: intro til studiets 2. del og 3. studieår.

2. linjefag (72 ECTS) 1. del/ 2. linjefag

(36 ECTS) / obligatorisk linjefags fællesforløb

Pædagogiske fællesfag: pædagogik og

almen didaktik Praktik og praktikprodukt (faglig-

pædagogisk årsopgave) Vejledning ved den til praktikgruppen

knyttede vejleder

Tværfagligt projekt Tilbud: Det praktisk-musiske kursus Årsopgave: faglig-pædagogisk

årsopgave

Eksamen

Introforløb: intro til 4. studieår.

2. linjefag (72 ECTS) fortsat / 3.

linjefag (36 ECTS) / obligatoriske linjefags specialiseringsdel

Praktik og praktikprodukt

Vejledning ved den til praktikgruppen

knyttede vejleder

Tværprofessionelt element

Tilbud: kurser i folkeskolens timeløse

fag

Professionsbachelorprojekt Eksamen

Obligatoriske forhold Obligatoriske forhold

Deltagelsespligt Bedømmelsespraktik og praktikprodukt

Tværfagligt projekt

Faglig-pædagogisk årsopgave Eksamen i 2. linjefag (72 ECTS) / 2.

linjefag (36 ECTS) eller specialiseringsdel

Eksamen i almen didaktik (AD) og pædagogik (PÆ)

Deltagelsespligt Bedømmelsespraktik og praktikprodukt

Tværprofessionelt element

Eksamen i 2. linjefag (72 ECTS) / 3.

linjefag (36 ECTS) eller speciali-seringsdel.



Side 58 af 207

INTERNATIONALISERING I UDDANNELSEN [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 8, 13, 37, 49, 60]


§ 8. Med uddannelsesinstitutionens godkendelse i hvert enkelt tilfælde kan praktik, med

undtagelse af skoleperioden, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., finde sted ved

1) danske skoler i Sydslesvig,

2) skoler på Færøerne og i Grønland og

3) udenlandske skoler i forbindelse med et af uddannelsesinstitutionen organiseret og

godkendt studieophold i udlandet, jf. § 37, stk. 2.

§ 13. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle fag i relevant omfang arbejdes med

1) den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og

2) internationale emner.

§ 37. Uddannelsesinstitutionen kan udover den på dansk tilrettelagte uddannelse også

tilrettelægge dele af uddannelsen, der for den enkelte studerende samlet svarer til højst 60

ECTS-point, som forløb fælles for danske og udenlandske studerende og på et andet sprog end

dansk, jf. dog § 49, stk. 5.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal give mulighed for studieophold i udlandet, herunder

ophold af mindst tre måneders varighed, som led i uddannelsen, jf. § 8, nr. 3, og § 49, stk. 5.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastlægger regler om tilrettelæggelse efter stk. 1 og 2 i

studieordningen, jf. kapitel 10.

§ 49.

Stk. 5. For den enkelte studerende kan uddannelsesdele svarende til højst 60 ECTS-point

bedømmes ved prøve afholdt på engelsk, fransk eller tysk, hvis de pågældende dele af

uddannelsen har været udbudt og gennemført på det pågældende sprog, jf. § 37, stk. 1.

Institutionens prøveafholdelse på fremmedsprog kræver for hvert enkelt uddannelsesforløb

godkendelse fra Undervisningsministeriet. Godkendelse kan ikke gives, når prøvens formål er

at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan ikke i øvrigt afholdes prøve på

fremmedsprog, jf. dog prøvebekendtgørelsens § 17, stk. 1, om prøveaflæggelse på svensk

eller norsk.

§ 60. Uddannelsesinstitutionen kan efter en konkret og individuel vurdering godkende, at

gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse,

der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf

omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af

ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fritage den studerende for dele af uddannelsen, når det

dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået

tilsvarende kvalifikationer.

Lokale bestemmelser [se Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr 562 af 01/06/2011 § 1 stk 2, §8, §37 stk 2]

Som et led i studiet er det muligt at gennemføre studieophold i udlandet.

Varighed

Studieophold kan være af kortere eller længere varighed. Dog maksimalt svarende til 60

ECTS-point.


Side 59 af 207

Betingelser

Studieopholdet skal være planlagt gennem uddannelsesinstitutionen som et led i

læreruddannelsen og leve op til uddannelsens mål (§ 1 stk. 2).

I hvert enkelt tilfælde tages der på forhånd stilling til, hvilke elementer af uddannelsen

studieopholdet kan erstatte (ækvivalerer med).

Praktikperiode A (Andre skoleformer) på 3. årgang kan finde sted i udlandet som led i et af

uddannelsesinstitutionens organiserede studieophold (§ 8).

Mål

Læreruddannelsen Zahle har som mål for internationalisering i uddannelsen dels at integrere

internationale emner og perspektiver i alle fag og dels at give de studerende, der måtte ønske

det, et internationalt perspektiv på deres læreruddannelse baseret på et studieophold i

udlandet.

Beskrivelse

Studieophold i udlandet kan have forskellig form:

Et længerevarende studieophold i udlandet

Praktik i udlandet

Korterevarende studieophold i udlandet, som regel i tilknytning til et linjefag

Studieophold skal som regel finde sted på 2. eller 3. årgang.

På 2. årgang organiseres studieopholdene i overvejende grad med støtte fra Foreningen

Nordens Nordplusprogram, og studieopholdet foregår ved en uddannelsesinstitution i de

skandinaviske eller baltiske lande.

På 3. årgang sker studieophold i udlandet med støtte fra EU’s Erasmusprogram og foregår på

en af Professionshøjskolen UCCs europæiske partnerinstitutioner. Der er også mulighed for at

besøge vores partnerinstitution i Tasmanien, Australien. Studieopholdet skal som hovedregel

finde sted på 5. semester i 36 ECTS linjefagene og på 6. semester i 72 ECTS linjefagene.

Inden udvekslingen aftales så vidt muligt, hvilke dele af studiet, der kan gives merit for.

Ledelsen giver merit på baggrund af indstilling fra den internationale koordinator og fagets

undervisere.

Udenlandspraktik kan finde sted i praktik i ”Andre skoleformer”. Praktikken organiseres af den

studerende med vejledning fra praktikkontoret.

Studieture til udlandet med faglige og pædagogiske fokusområder indgår i en række linjefag.

Den internationale klasse optager hvert semester max 33 udenlandske studerende fra vore

Erasmus partnerinstitutioner.

Danske studerende kan ansøge om at deltage i klassen sammen med de udenlandske

studerende. Der er mulighed for at være tutor eller vært for udenlandske studerende.

Den internationale klasse organiseres af Læreruddannelsen Zahle i efterårssemestrene og af

Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS i forårssemestrene.

Organisering

Uddannelsesinstitutionens internationale koordinator er behjælpelig med

at oplyse om de internationale muligheder på læreruddannelsen

at skabe kontakt til udenlandske samarbejdspartnere

at søge Erasmus stipendier

at søge merit

Se nærmere på det internationale kontors site på Portalen.


Side 60 af 207

TILBUD I STUDIET Studievejledning

Tilbudte kurser - Frivillig undervisning.

Kursus i skrivning og retorik

Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde

Kurser i folkeskolens timeløse fag

o Færdselslære, inklusive førstehjælp

o Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab

o Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Svømmelæreruddannelsen

Studievejledning [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 38]

Læreruddannelsen Zahle tilbyder gennem hele uddannelsen studievejledning i spørgsmål og

problemer, som vedrører den studerendes uddannelsesforløb.

I studievejledningen kan den studerende få vejledning i forhold, der bl.a. drejer sig om:

Selve studiets tilrettelæggelse, herunder studiets opbygning, skemaer, semester-og

årsplaner og særlige studieforløb

Forhold, der vedrører studieordningen for Læreruddannelsen Zahle, f.eks. obligatoriske

forhold, opgaveafleveringer, opfyldelse af deltagelses- og mødepligt og regler omkring

eksamen

Linjefagsvalg og linjefagsskift, realkompetencevurdering, mulighed for faglig supplering

i forhold til adgang til linjefag og betydningen af sammensætning af linjefag i forhold til

den studerendes arbejde i folkeskolen

Studieproblemer, disponering af studietid og opgaver, samt samarbejdsproblemer

Optagelse og studiestart, meritmuligheder, SU og orlov, samt udslusningsvejledning

Studievejledningen har kompetence til at tilrettelægge og afgøre særlige studieforløb for den

enkelte studerende, der af forskellige årsager kan have brug for dette. Tilrettelæggelse af

særlige studieforløb kan kræve dispensation fra regler i gældende studieordning, og vil i nogle

tilfælde kræve en skriftlig begrundet ansøgning fra den studerende.

Der tilbydes endvidere afklarende personlige samtaler, der kan være med til at bringe den

studerende videre i sit studieforløb. Forhold, der kræver særlig behandling i forhold til dybere

personlige problemer, vil blive viderehenvist til Studenterrådgivningen.

Studievejledning på Læreruddannelsen Zahle udgøres af et team bestående af studerende,

administrativt personale og undervisere.

Tilbudte kurser - Frivillig undervisning [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 13 stk 2,1 og 2,2 og § 55-58]



Kurser i folkeskolens timeløse fag

o Færdselslære, inklusive førstehjælp

o Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab

o Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering



Side 61 af 207


Læreruddannelsen Zahle tilbyder et kursus i retorik og skrivning for studerende, der ikke har

dansk som linjefag. Omfang: 24 lektioner.

Kurset tilbydes studerende på 1. årgang, der ikke har valgt linjefaget dansk.


1. Kursets identitet

Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte:

a) Det skal styrke den studerendes forudsætninger for at kunne inddrage udviklingen af

børns skrift og talesprog i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin.

b) Det skal styrke den studerendes personlige færdighed i brug af skrift og talesprog i

forhold til almen lærervirksomhed.

2. Skrivning

2.1. Mål

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen

skrivefærdighed og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin.

2.2. Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

a) Håndskrivning, håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder.

b) Kundskab om barnets motoriske udvikling samt ergonomi ved håndskrivning og

computerskrivning.

c) Kundskab om skriftens kulturhistorie.

d) Kundskab om planlægning, gennemførelse og evaluering af de forløb, hvor skrivning

indgår i skolen.

e) Færdighed i at analysere og vurdere børneskrift med henblik på at vejlede i

håndskrivning, herunder børn med forskellige læringsforudsætninger.

f) Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer samt tal og tegn på tavle og papir.

g) Færdighed i at udarbejde hensigtsmæssig layout i håndskrevne og computerskrevne

tekster i forhold til forskellige genrer.

3. Retorik

3.1. Mål

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen

mundtlighed og på vurdering og udvikling af børns talesprog.


Indholdet er:

a) Stemmen, dens funktion i fremførelsen og stemmevanskeligheder.

b) Samspillet mellem tale og kropssprog.

c) Retorikkens mundtlige genrer.

d) Børns talesproglige udvikling, herunder betydningen for læseudviklingen.

e) Børns talesproglige dysfunktioner.

f) Færdighed i hensigtsmæssig, velartikuleret sprogbrug.

g) Færdighed i oplæsning og fortælling i en tolkende og stilrigtig fremførelse med henblik på

at fange og fastholde elevernes opmærksomhed.

h) Færdighed i observation af børns sprog og tale med henblik på at identificere specifikke

behov.

Lokale bestemmelser

Karakteristik


Side 62 af 207

Kurset undersøger i praksis og teori, hvordan kommunikation af forskellig art fungerer i

konkrete situationer i undervisningen, og hvordan den bliver tydelig og forståelig i lærerens

dialog med elever, forældre og kolleger.

Fokus er først og fremmest udtryk og formidling som del af den personlige og professionelle

lærerprofil. Desuden indgår udtryk og formidling som brugbare værktøjer i forhold til undervisningen i alle fag i folkeskolen.


Kurset er delt i en skriftlig og mundtlig del, men betragtes dog som en helhed omhandlende

redskaber til professionel kommunikation og formidling. Kurset tager udgangspunkt i praktisk–

musiske (sansemæssige) læringsformer, og undervisningen vil veksle mellem aktiv deltagelse

samt korte teoretiske oplæg, diskussioner herunder refleksioner over øvelsernes formål. Begge

forløb strækker sig over 3 x 4 lektioner.

Skrivning: På kurset arbejdes med konkrete øvelser i håndskrivning, der udvikler motorikken,

forståelsen for rytme, bevægelse, form, rum og retningsbegreber samt bevidstgør og fremmer

skrive- og tegneudviklingen. Den æstetiske sans udvikles gennem arbejdet med håndskrift,

grafik og PC-layout.

Retorik: Kurset tager udgangspunkt i den didaktiske metode ”Dramatisk Interpretation” til

brug i arbejdet med mundtlighed og børnestemmer. Metoden er struktureret således, at den

skaber trygge rammer for både læreren og eleverne. Den kan bruges i alle sammenhænge i

folkeskolen og kræver ingen forudsætninger. På kurset arbejdes der med udviklingen af

personlig gennemslagskraft og stemmeselvtillid.

Obligatoriske forhold

Der er mødepligt til kurset. 80 % fremmøde er en forudsætning for at få kurset påført

eksamensbeviset.

Læs mere i kursuspjece på Portalen.


Læreruddannelsen Zahle tilbyder i tilknytning til det tværfaglige forløb på 3. årgang et kursus i

praktisk-musiske arbejdsformer.

Se beskrivelse under afsnittet ”Tværgående obligatoriske elementer i uddannelsen” i

studieordningens fællesdel.

Omfang: 30 lektioner

Kurset tilbydes studerende på 3. årgang.

Færdselslære, inklusive førstehjælp

Omfang: 12 lektioner.



1.1. Kursets identitet

Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en

samfundsmæssig betydning set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed.

Førstehjælp handler om standsning af ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af

mindre skader og uheld, herunder hjælp og omsorg.

1.2. Mål

Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en

undervisning,


Side 63 af 207

a) der kan give sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre,

b) der kan give viden om de faremomenter og muligheder, man kan stilles over for i

trafikken, og

c) som omfatter standsning af ulykker, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre

skader og uheld samt hjælp og omsorg.


Indholdet er:

a) Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og

ansvarligt i trafikken.

b) Inddragelse af aspekter om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken.

c) Inddragelse af færdselslære i tværgående emner og problemstillinger i skolens fag.

d) Sikker trafikal adfærd.

e) Samspil, regler og risici.

f) Ansvarlighed i trafikken.

g) Førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafikken tilrettelagt progressivt i

forhold til, hvad eleverne kan overskue og magte.

h) Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage.

i) Håndtering af mindre uheld som f.eks. sår og standsning af blødning samt muskel- og

ledskader m.v.

j) Sikkerhed i at anvende aflåst sideleje.

Lokale bestemmelser Karakteristik

Færdselslære er ét af folkeskolens timeløse fag, og der tages på kurset udgangspunkt i dette.

Førstehjælp omhandler helt konkrete øvelser af betydning for de studerendes kommende

erhverv som lærere samt faglig baggrund vedrørende disse øvelser.


Undervisningen foregår som korte oplæg vekslende med praktiske øvelser og gruppeopgaver.

Der arbejdes med konkrete undervisningsmaterialer for færdselslære i folkeskolen samt

øvelser og teoretisk baggrund for denne undervisning. Desuden udarbejdes der små

undervisningsforløb.

Der arbejdes med førstehjælp, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre uheld i forhold

til udvikling af de studerendes egne kompetencer samt eksempler på materialer indenfor

området til undervisning af elever.


Der udstedes kursusbevis til studerende, der har deltaget i kurset i samtlige 10 lektioner og

som har gennemført alle kursets øvelser.

Læs i øvrigt kursuspjece på Portalen.

Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab




2.1. Kursets identitet

Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte

vedrørende undervisning i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i

grundskolens undervisning


Side 64 af 207

2.2. Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og

fagmetodiske områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at

a) tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for

elevernes forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier,

b) arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge,

c) tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige

faglige sammenhænge og

d) være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed,

seksualitet og familiekundskab.


Indholdet er:

a) Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange.

b) Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og

alder.

c) Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og

udfordringer.

d) Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb

med inddragelse af elevmedbestemmelse og handlekompetence.

e) Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen.

f) Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med

sundhed, seksualitet og familieliv.

g) Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning,

alkohol og stoffer, samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede

sygdomme.

h) Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale

perspektiver.

i) Familiekundskab, herunder samlivsformer.

j) Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller,

fysiske/psykiske forandringer i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og

kønsroller.

k) Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention.

l) Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med

udgangspunkt i skolen som arbejdsplads.

m) Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum.

Lokale bestemmelser Karakteristik

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er ét af folkeskolens timeløse fag, og

der tages på kurset udgangspunkt i dette.


Undervisningens form bygger på aktiv deltagelse og vil veksle mellem korte oplæg, praktiske

øvelser, diskussioner og gruppeopgaver, herunder arbejde med eksempler på eksisterende

undervisningsmaterialer.

Undervisningens indhold baseres på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med vægt på

at udvikle handlekompetence.

Seksualundervisningen tager udgangspunkt i forestillinger om fysiske og psykiske

forandringsprocesser fra barn til voksen.

Familie og samlivsformer vil, hvor det er relevant, blive sat i relation til de problemstillinger,

kurset behandler.



Side 65 af 207

Der udstedes kursusbevis til studerende, der har deltaget i alle lektioner.

Læs i øvrigt kursuspjece på Portalen.

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering



Kurset udbydes i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol.


3.1. Mål

Den studerende udvikler kompetence til:

a) At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne:

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne

basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning.

b) At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og

erhvervsvejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen

danner grundlag for udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse.

3.2. Centrale kundskaber og færdigheder

Indholdet er:

a) Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og

refleksion.

b) Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og

arbejdsmarkedsforhold.

c) Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation,

lønmodtagere og ulønnet arbejde.

d) Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private

arbejdspladser både lokalt, nationalt og globalt.

e) Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den

globaliserede verden.

f) Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet.

g) Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder.

h) Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige

jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering.

i) Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges

arbejdsvilkår.

j) Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle.

k) Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet.

l) Kundskaber om levevilkår og livsformer.

Lokale bestemmelser Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange til

undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

(UEA).

Med afsæt i fælles mål for UEA præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en

undervisning i UEA.

Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:

En orientering om de UEA-undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan

præsenteres for i 1. til 9. klasse.

En bred præsentation af ungdomsuddannelser, så den studerende har kendskab til alle

elevens mulige uddannelsesvalg.

Uddannelsesmuligheder for de bogligt svage elever


Side 66 af 207

Et indgående kendskab til lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og deres

rolle i skabelsen af elevernes uddannelsesplan.

En stillingtagen til betydningen af det konkrete samarbejde med

Uddannelsesvejledningscentrene.

Kurset har en varighed på 18 lektioner, fordelt på 4 undervisningsgange. Kurset er placeret på

4. årgang.

Bedømmelse

Årsværk/ECTS 0,05 ÅV/ 3 ECTS

Type Præsentation af forslag til et konkret projektarbejdsfor-løb i

folkeskolen.

Form Skriftlig.

Varighed 18 lektioner fordelt på 4 undervisningsgange.

Placering på 4. årgang.

Grundlag Studieordning.

Betingelser for

godkendelse

Fremmøde svarende til (ca.) 80 % samt godkendelse af skriftlige

opgave.

Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt.

Intern bedømmelse ved undervisere.


Studerende på Læreruddannelsen Zahle tilbydes svømmelæreruddannelsen på

Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS.

Svømmelæreruddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere

(Svømmelærerprøven), BEK nr 718 af 21/07/2000.

ORLOV [Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 87 af 07/02/2011 § 35-36]

Orlov generelt

Hvornår

Orlov kan først bevilges efter gennemførelse af 1. studieår med alle tilhørende eksamener og

forudgående godkendelse af alle obligatoriske forhold, såvel faginterne som årgangsfastsatte.

Betingelser

Den studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og kan i et semester, hvor

man er bevilget orlov, ikke indstille sig til eksamen.

Varighed

Orloven kan søges for ét studieår ad gangen.

Vilkår

Den studerende kan få orlov ved:

Barsel, fødsel eller adoption (se Barselsorlov)

Indkaldelse til militærtjeneste

Kontraktlige forpligtelser med forsvaret i forbindelse med FN-tjeneste m.m.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23492



Side 67 af 207

Den studerende kan desuden søge orlov til andre formål.

Orlov, som medfører forlængelse af studiet ud over de fastsatte maksimale 6 år, kan — efter

ledelsens vurdering i hvert enkelt tilfælde – gives ved:

Militærtjeneste

Sygeorlov

Særlige forhold

Ansøgning om orlov

Ansøgning afleveres på studiekontoret, og ansøgningsfristen er 1. maj.

Barselsorlov

Hvornår

Barselorlov kan gives under hele studieforløbet.

Betingelser

Studerende på barselsorlov har ret til at følge undervisningen og gå til eksamen under orloven

i det omfang, den studerende selv ønsker det.

Varighed

Barselsorlov gives for et år ad gangen og kan gives i et semester, selvom dette er påbegyndt.

Ansøgning/meddelelse om barselsorlov

Barselsorlov meddeles studiekontoret.

OVERFLYTNING FRA ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER OG TILKNYTTEDE DISPENSATIONSMULIGHEDER

Overførsel af uddannelseselementer gennemført ved en anden læreruddannelse

Merit for uddannelseselementer gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk

uddannelsesinstitution

Fritagelse af helbredsmæssige grunde

Overgangsbestemmelser

Overførsel af uddannelseselementer gennemført ved en anden

læreruddannelse [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 59 og Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 87 af 07/02/2011]

Overførselsmuligheder og betingelser

Studerende kan blive overflyttet fra en anden læreruddannelse til Læreruddannelsen Zahle.

Har den studerende på en anden læreruddannelse gennemført og afsluttet et af

uddannelseselementerne: fællesfag, linjefag eller bachelorprojekt, svarer de til (ækvivalerer

med) tilsvarende uddannelseselementer gennemført på Læreruddannelsen Zahle. Ved

gennemført og afsluttet forstås i denne forbindelse bestået eksamen.

Tidspunkt for mulig overflytning

Overflytning kan tidligst ske, når den studerende har gennemført uddannelseselementerne

(dvs. fællesfag, linjefag) og tilknyttede eksamener på 1. studieår jf. den anden

læreruddannelses studieordning. Der kan dog foreligge helt særlige forhold, som efter

ledelsens vurdering kan berettige en tidligere overflytning.

Ansøgning


Side 68 af 207

Studerende, der ønsker at overføre et af de nævnte uddannelseselementer gennemført ved en

anden læreruddannelse til Læreruddannelsen Zahle, skal aflevere ansøgning inkl.

dokumentation for det gennemførte uddannelseselement på studiekontoret.

Merit for uddannelseselementer gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 60 og Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 87 af 07/02/2011]

Meritmuligheder og betingelser

Studerende kan blive overflyttet fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution til

Læreruddannelsen Zahle. Har den studerende gennemført og bestået uddannelseselementer

på en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution efter denne institutions egne regler, kan

den studerende ansøge om merit. Dvs. den studerende kan ansøge om, at disse uddannelses-

elementer kan træde i stedet for uddannelseselementer i læreruddannelsen på Zahle, selvom

der ikke kan være tale om direkte sammenlignelighed med uddannelseselementer i

læreruddannelsen.

Tidspunkt for mulig overflytning

Overflytning kan tidligst ske, når den studerende har gennemført uddannelseselementerne og

tilknyttede eksamener på 1. studieår., jf. den anden uddannelsesinstitutions studieordning.

Der kan dog foreligge helt særlige forhold, som efter ledelsens vurdering kan berettige en

tidligere overflytning.

Ansøgning

Studerende, der ønsker at overføre uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk

uddannelsesinstitution, skal ansøge ledelsen herom. Ledelsen vil efter en konkret, faglig og

individuel vurdering kunne godkende, at et sådant uddannelseselement kan træde i stedet for

uddannelseselementer eller dele heraf, dækket af Bekendtgørelse om uddannelsen til

professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

Afgørelsen træffes på baggrund af en vurdering af, om de berørte uddannelseselementer

svarer til hinanden (om der er ækvivalens mellem uddannelseselementerne på den anden

danske eller udenlandske uddannelsesinstitution og elementerne i Læreruddannelsen Zahle),

eller om den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.

Konsekvenser

Godkendelse af merit betyder, at et angivet uddannelseselement betragtes som gennemført

eller bestået, og at den studerende på baggrund heraf kan gennemføre læreruddannelsen

uden at deltage eller aflægge prøve i de godkendte elementer.

Fagdidaktisk opgave

En studerende, der får merit for et linjefag skal skrive en fagdidaktisk opgave. Opgaven har et

omfang på 10 normalsider, og den studerende skal demonstrere indsigt i det pågældende fags

fagdidaktik samt vise kendskab til skolefagets historie og målsætning.

Opgaven kan struktureres omkring et begrundet og kommenteret undervisningsforløb.

Opgaven stilles og godkendes af underviseren i faget, og der tilbydes 1 times vejledning i

tilknytning til opgaven.

Fritagelser af helbredsmæssige grunde [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 61]

Fritagelsesmuligheder


Side 69 af 207

Ledelsen kan ifølge bekendtgørelsens § 61 tilrettelægge særlige studieforløb eller eventuelt

fritage en studerende for dele af uddannelsen

Betingelser

Den studerende skal med en lægeerklæring godtgøre, at han/hun af helbredsmæssige grunde

ikke kan følge uddannelsen, herunder prøver og eksamener, på normal måde og i fuldt

omfang. Lægeerklæringen afleveres til studiekontoret sammen med en ansøgning. Den

studerende afholder selv alle udgifter i denne forbindelse.

Konsekvenser

Har den studerende gennemført studiet i reduceret omfang pga. fritagelser, vil dette fremgå af

eksamensbeviset

Overgangsbestemmelser [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 70]

Studerende, der er optaget og er startet på den ordinære læreruddannelse på Zahle inden 1.

august 2007, færdiggør deres uddannelse efter den hidtil gældende studieordning. Der gælder

dog ændrede regler for afvikling af eksamen, således at gruppeeksamen ikke længere er tilladt

for studerende, uanset hvilken studieordning de studerer under. Studerende optaget på

studieordninger fra før 1. august 2007 har ret til at få undervisning jf. disse studieordninger

frem til 2011 og gå til eksamener frem til sommereksamen 2012.

IKRAFTTRÆDELSE [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 70]

Studieordning 2012/2013 træder i kraft pr. 1. august 2012 og gælder for alle studerende, der

er optaget og startet/starter på den ordinære læreruddannelse på Læreruddannelsen Zahle,

Professionshøjskolen UCC efter 1. august 2007.

Afvigelser i forhold til denne studieordning kan kun finde sted efter skriftlig ansøgning herom

til ledelsen, ligesom ændringer af denne ordning kræver en formel vedtagelse og

offentliggørelse.

I løbet af efterårssemestret 2012 kan der forekomme ændringer i denne studieordnings

eksamensbestemmelser som følge af forventet ny eksamensbekendtgørelse.

LOVGRUNDLAG Studieordning 2012/2013 for Læreruddannelsen Zahle, Professionshøjskolen UCC, er

udarbejdet på grundlag af følgende love og bekendtgørelser:

Lov om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, LOV nr 579 af

09/06/2006


Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr

562 af 01/06/2011


For yderligere relevant lovgrundlag:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0910.aspx?id=25113&rg=8



https://www.retsinformation.dk/Forms/R0910.aspx?id=25113&rg=8


Side 70 af 207

FAGBESKRIVELSER

OBLIGATORISKE 72-ECTS LINJEFAG (1.

LINJEFAG)

Dansk (DA) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den

studerende skal i arbejdet med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og

producere tekster opnå kompetence til at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår

undervisning af elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog.

Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den

studerendes faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt

perspektiv.

Dansk – fællesforløb

I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og

færdighedsområder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige

genrer og medier. Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til

belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner.

Mål

Målet med arbejdet i fagets fællesforløb er, at den studerende opnår følgende grundlæggende

lærerfaglige kompetencer, der kvalificerer til fordybelse i specialiseringsforløbet:

a) Analysere og fortolke sprog og tekster i forskellige genrer og i forskellige medier på

et reflekteret metodegrundlag.

b) Beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning.

c) Planlægge, gennemføre og evaluere danskundervisning på baggrund af analyse af

bestemmelser for faget.

d) Anvende viden om faget i et historisk perspektiv og beskrive det i et fremtidigt

udviklingsperspektiv.

e) Anvende danskfagets videnskabelige discipliner og forskningsresultater med

tilknytning til undervisning i faget dansk af elever med dansk som modersmål og af

elever med dansk som andetsprog.

f) Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige

genrer og forskellige medier.

g) Anvende it til kommunikation og videnssøgning.

h) Anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske,

pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i

dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og


Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

a) Kundskaber og færdigheder med relevans for danskundervisning vedrørende

erkendelses- og arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder

undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger og fysiske rammer.

b) Vejledning i forskellige typer undervisning i dansk og i forhold til børns udvikling.

c) Evaluering af undervisning og læreprocesser i danskundervisning.


Side 71 af 207

d) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i dansk.

e) Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til danskfagets

begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.

f) Kundskab om læringsteorier og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning,

skrivning og skriftlig udtryksfærdighed samt undervisning i fiktion og ikkefiktion i

forskellige medier.

g) Færdighed i planlægning, valg, anvendelse og vurdering af materiale og metoder til

undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning, litteratur og medier.

h) Færdighed i observation, dokumentation, analyse og vurdering af undervisning i

dansk med inddragelse af teori.

i) Kundskab om børns sproglige udvikling og læreren som sproglig vejleder i tale- og

skriftsprog og i andre udtryksformer.

j) Evaluering i dansk som udviklings- og læringsredskab.

k) Nabosprogsdidaktik.

l) It som fagrelateret anvendelses- og læringsområde.

m) Andetsprogsdidaktik og dansk som dannelsesfag i den kulturelt mangfoldige skole.

Det talte sprog – tale og lytte

a) Retorikkens mundtlige genrer (mundtlighed i samtale, samarbejde og diskussion).

b) Den studerendes egen formidling og oplæsning.

c) Børns talesproglige udvikling, herunder tosprogethed.

d) Samspillet mellem tale- og skriftsprog.

Det skrevne sprog – læse og skrive

a) Den studerendes egne læse- og udtryksfærdigheder.

b) Forskellige læse- og skriveteknikker og -strategier bestemt af formål, medie og

genre.

c) Læsning og tekstanalyse.

d) Børns skriftsprogudvikling og samspillet mellem skrive- og læseudvikling.

e) De basale håndskriftformer på papir og tavle samt tekstbehandling på computer.

Sprog, sprogbeskrivelse og -vurdering

a) Grundlæggende kundskaber om det danske sprogs bygning, brug, historie og

variation som modersmål og andetsprog.

b) Begreber og metoder fra kommunikationsteori, tekstlingvistik og pragmatik, fonetik

og ortografi, semantik, grammatik og sprogsociologi.

c) Kundskab om nabosprog.

d) Færdighed i analyse af sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler.

Litteratur og medietekster

a) Grundlæggende kundskaber om teorier, begreber og metoder til beskrivelse,

analyse og vurdering af litteratur og medietekster.

b) Færdighed i analyse og fortolkning af tekster i forskellige genrer og medier ud fra

bevidst valg af teori og metode.

c) Kundskab om forskellige tekster på dansk, norsk og svensk, oversat litteratur samt

ældre og nyere fiktion og ikke fiktion for børn og voksne.

d) Kundskab om litteratur- og medieteori, tekst- og genrehistorie.

Lokale bestemmelser

Karakteristik af faget


Side 72 af 207

Danskfagets fællesforløb introducerer alle fagets grundlæggende videns- og

færdighedsområder i relation til danskundervisning på mellemtrinnet i et multikulturelt

samfund. Der er særligt fokus på udvikling af den studerendes egen udtryksfærdighed i

forskellige genrer og medier. Centralt står også det analytiske arbejde med sprog og tekster

på mange niveauer og i mange kontekster. Der lægges desuden vægt på en tæt forbindelse til

folkeskolens praksis.

Fagets organisering og lokale prioriteringer

Fællesforløbet tilrettelægges i studieforløb, der tilsammen dækker fagets centrale kundskabs-

og færdighedsområder.

Indholdsmæssigt er fællesforløbet organiseret i følgende overordnede faglige områder:

Mundtlighed og retorik med fokus på den studerendes egen mundtlighed og indføring i

mundtlighedsdidaktik.

Litteratur med fokus på litterær analyse, børnelitteratur og litteraturpædagogik.

Sprog og skriftlighed med fokus på sproglig vejledning og skrivepædagogik.

Medier med fokus på medieproduktion, medieteori og mediedidaktik.

Læsning med fokus på læseforståelse og læseforståelsesstrategier.

Fagdidaktik integreres løbende i de andre faglige områder.

I samarbejde med de pædagogiske fag (0,2-samarbejdet) og praktikfaget arbejdes med emner

som f.eks. planlægning, dokumentation, analyse og evaluering af danskundervisning,

produktion af undervisningsmaterialer og børns sproglige udvikling.

Fællesforløbet indgår i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken på 1. år og bidrager –

med afsæt i de fagdidaktiske CKF-områder – til, at den studerende bliver i stand til at afprøve,

observere og analysere lærerprofessionens forskellige aspekter (se nærmere i beskrivelsen af

praktik på 1. studieår i fagbeskrivelsen for praktikfaget).

Faget deltager sammen med de øvrige linjefag på 1. år i et tværfagligt projekt om læsning i

fagene og fortsat læseudvikling. Se nærmere på læseprojektets site på Portalen.

I studieforløbene anvendes bl.a. undervisningsformerne kursus, projektarbejde, forelæsninger,

værkstedsarbejde og studiegruppearbejde.

Studiegruppearbejdet vil være en integreret del af alle studieforløb som kvalificering af og

forarbejde til såvel holdundervisningen som de obligatoriske opgaver.

Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem undervisere og studerende.


I tilknytning til de faglige forløb udarbejder den studerende som udgangspunkt 3 obligatoriske

opgaver:

Litterær analyse

(Faglige områder: litteratur, fagdidaktik)

Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer færdighed i at analysere og fortolke

litteratur. Opgaven skal indeholde en lærerfaglig analyse af en eller flere litterære tekster, som

kan bruges på mellemtrinnet. Teksterne kan være på dansk, norsk eller svensk og kan både

være ældre og nyere fiktion. Underviseren udvælger de(n) tekst(er), der indgår i opgaven.

Analyse af elevtekst med begrundede vejledningsforslag

(Faglige områder: sprogkundskab, skrivepædagogik)

Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer kompetencer som sproglig vejleder.

Opgaven skal indeholde en analyse af en elevtekst samt begrundede vejledningsforslag.


Side 73 af 207

Underviseren udvælger de(n) tekst(er), der indgår i opgaven.

Læseforståelse i fagdidaktisk perspektiv

(Faglige områder: læseforståelse, faglig læsning, fagdidaktik)

Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer indsigt i, hvordan man kan arbejde

med læseforståelse og læsestrategier i danskfaget. Opgaven skal indeholde en læsefaglig og

fagdidaktisk analyse af et eller flere eksempler på fagets tekster med særligt fokus på

overvejelser over styrkelsen af elevernes læseforståelse i arbejdet med den pågældende tekst.

Eksempler på fagets tekster kan f.eks. være tekstmateriale anvendt i undervisning, uddrag af

undervisningsmateriale, selvproducerede materialer, hjemmesider m.m.

Medieproduktion

(Faglige områder: medieproduktion, mediedidaktik)

De studerende producerer gruppevis en praktisk medieproduktion.

De obligatoriske opgaver skal med mindre andet er nævnt have et omfang på 5-7 normalsider.

Ved gruppeafleveringer kan omfanget udvides til maks. 10 normalsider. Undervisere og

studerende kan sammen beslutte at dele de obligatoriske opgaver op i mindre dele.

1 af de obligatoriske opgaver skrives individuelt.

Den studerende udarbejder i sidste del af studieåret en årsopgave i faget. Årsopgaven er en

faglig-pædagogisk opgave med fokus på sammenhængen mellem teori og praksis. Opgaven

skrives i grupper. (Se nærmere beskrivelse af årsopgavens rammer og omfang i afsnittet

”Tværgående obligatoriske elementer i uddannelsen” i studieordningens fællesdel)

Alle opgaver bedømmes (godkendt/ikke godkendt) af underviseren på baggrund af

bedømmelseskriterier baseret på de mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, der

relaterer sig til de enkelte opgaver. Den studerendes skriftlige fremstilling indgår i

bedømmelsen.

Evaluering

Evaluering af undervisningen og den studerendes læring sker mundtligt eller skriftligt efter

hvert semester som minimum. Evalueringen af undervisningen opsamles skriftligt og gøres

tilgængelig i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Rammerne for evalueringen af de studerendes læring aftales med underviser. Der kan

inddrages evalueringsredskaber, der er brugt på holdet, fx

- obligatoriske opgaver

- logbøger

- portfolio

- test

- lærerobservationer

Intern prøve

Fællesforløbet afsluttes med en skriftlig, intern prøve som stilles af uddannelsesstedet.

Det er en individuel ugeopgave (7 dage). Opgavens omfang er max 10 normalsider (2600

anslag). Opgaven bedømmes med bestået/ikke bestået. Den studerendes skriftlige

sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.

Den studerende skal gå til denne prøve, og den studerende skal have bestået denne prøve

senest med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at for at kunne fortsætte studiet på 2.

del.

Bedømmelsen er bestået/ikke bestået og foretages af fagets undervisere.


Side 74 af 207

Forudsætningen for at indstille sig til den interne prøve er, at den studerende har afleveret og

fået godkendt de 3 obligatoriske opgaver samt årsopgaven.

Genindstilling i faget følger uddannelsesinstitutionens normale procedure.

Danskfagets fællesforløb introducerer alle fagets grundlæggende videns- og

færdighedsområder i relation til danskundervisning på mellemtrinnet i et multikulturelt

samfund. Der er særligt fokus på udvikling af den studerendes egen udtryksfærdighed i

forskellige genrer og medier. Centralt står også det analytiske arbejde med sprog og tekster

på mange niveauer og i mange kontekster. Der lægges desuden vægt på en tæt forbindelse til

folkeskolens praksis.


Fællesforløbet tilrettelægges i studieforløb, der tilsammen dækker fagets centrale kundskabs-

og færdighedsområder.

Indholdsmæssigt er fællesforløbet organiseret i følgende overordnede faglige områder:

Mundtlighed og retorik med fokus på den studerendes egen mundtlighed og indføring i

mundtlighedsdidaktik.

Litteratur med fokus på litterær analyse, børnelitteratur og litteraturpædagogik.

Sprog og skriftlighed med fokus på sproglig vejledning og skrivepædagogik.

Medier med fokus på medieproduktion, medieteori og mediedidaktik.

Læsning med fokus på læseforståelse og læseforståelsesstrategier.

Fagdidaktik integreres løbende i de andre faglige områder.

I samarbejde med de pædagogiske fag (12 ECTS-samarbejdet) og praktikfaget arbejdes med

emner som f.eks. planlægning, dokumentation, analyse og evaluering af danskundervisning,

produktion af undervisningsmaterialer og børns sproglige udvikling.

Fællesforløbet indgår i forberedelsen og efterbehandlingen af praktik på 1. år og bidrager –

med afsæt i de fagdidaktiske CKF-områder – til, at den studerende bliver i stand til at afprøve,

observere og analysere lærerprofessionens forskellige aspekter (se nærmere i fagbeskrivelsen

for praktikfaget, 1. studieår)


fagene og fortsat læseudvikling. Se nærmere om det tværfaglige projekt på Portalen.







I tilknytning til de faglige forløb udarbejder den studerende som udgangspunkt 3 obligatoriske

opgaver:

Litterær analyse

(Faglige områder: litteratur, fagdidaktik)

Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer færdighed i at analysere og fortolke

litteratur. Opgaven skal indeholde en lærerfaglig analyse af en eller flere litterære tekster, som

kan bruges på mellemtrinnet. Teksterne kan være på dansk, norsk eller svensk og kan både

være ældre og nyere fiktion. Underviseren udvælger de(n) tekst(er), der indgår i opgaven.


Side 75 af 207

Analyse af elevtekst med begrundede vejledningsforslag

(Faglige områder: sprogkundskab, skrivepædagogik)

Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer kompetencer som sproglig vejleder.

Opgaven skal indeholde en analyse af en elevtekst samt begrundede vejledningsforslag.


Læseforståelse i fagdidaktisk perspektiv

(Faglige områder: læseforståelse, faglig læsning, fagdidaktik)

Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer indsigt i, hvordan man kan arbejde

med læseforståelse og læsestrategier i danskfaget. Opgaven skal indeholde en læsefaglig og

fagdidaktisk analyse af et eller flere eksempler på fagets tekster med særligt fokus på

overvejelser over styrkelsen af elevernes læseforståelse i arbejdet med den pågældende tekst.

Eksempler på fagets tekster kan f.eks. være tekstmateriale anvendt i undervisning, uddrag af

undervisningsmateriale, selvproducerede materialer, hjemmesider m.m.

Medieproduktion

(Faglige områder: medieproduktion, mediedidaktik)

De studerende producerer gruppevis en praktisk medieproduktion.



studerende kan sammen beslutte at dele de obligatoriske opgaver op i mindre dele.


Den studerende udarbejder i sidste del af studieåret en årsopgave i faget. Årsopgaven er en

faglig-pædagogisk opgave med fokus på sammenhængen mellem teori og praksis. Opgaven

skrives i grupper. (Se nærmere beskrivelse af årsopgavens rammer og omfang i afsnittet

”Tværgående obligatoriske elementer i uddannelsen” i studieordningens fællesdel)

Alle opgaver bedømmes (godkendt/ikke godkendt) af underviseren på baggrund af


relaterer sig til de enkelte opgaver. Den studerendes skriftlige fremstilling indgår i

bedømmelsen.

Evaluering



tilgængelig på holdets elektroniske forum.




- logbøger

- portfolio

- test


Intern prøve

Fællesforløbet afsluttes med en skriftlig, intern prøve som stilles af uddannelsesstedet.

Det er en individuel ugeopgave (7 dage). Opgavens omfang er max 10 normalsider (2600

anslag). Opgaven bedømmes med bestået/ikke bestået. Den studerendes skriftlige

sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.


Side 76 af 207



del.

Bedømmelsen er bestået/ikke bestået og foretages af fagets undervisere.

Forudsætningen for at indstille sig til den interne prøve er, at den studerende har afleveret og

fået godkendt de 3 obligatoriske opgaver samt årsopgaven.


Matematik (MA) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske

kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i

skolen.

Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets

identitet som undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og

fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.

Matematik – fællesforløb

Mål

Målet er, at den studerende opnår

a) kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets

stofområder på mellemtrinnet og de dele af videnskabsfaget matematik, der støtter

lærervirksomheden på dette område,

b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, dvs. følge og bedømme

forskellige typer af matematiske ræsonnementer; udvikle og gennemføre

matematisk argumentation, herunder beviser; have erfaringer med induktiv og

deduktiv arbejdsmetode i matematik; kunne vælge strategier og værktøjer til

formulering og løsning af matematiske problemer, samt kunne afgrænse,

strukturere, matematisere, fortolke og kritisere i forbindelse med matematisk

modellering,

c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer;

knytte forbindelse mellem hverdagssprog og fagsprog; afkode, oversætte og

behandle symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv

symbolbehandling spiller i matematikken, samt anvende og vurdere it i en faglig og

pædagogisk sammenhæng,

d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og

bestemmelser for faget matematik nationalt og lokalt samt udforme og begrunde

lærings- og undervisningsmål,

e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre

matematikundervisning i samspil med eleverne; finde, bedømme og udvikle

undervisningsmidler til matematikundervisning samt motivere og inspirere elever til

engagement i matematisk aktivitet,

f) kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes

matematikfaglige udbytte og kompetencer; være fortrolig med et bredt udvalg af

redskaber til evaluering i matematik med kendskab til validitet og reliabilitet, samt


Side 77 af 207

afdække elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på

progression og differentiering i undervisningen,

g) kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med

personer uden for skolen, f.eks. forældre, administration og myndigheder om

sagsforhold knyttet til matematikundervisning,

h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk indsigt og fagdidaktisk

kompetence bl.a. gennem refleksion over egen undervisning og identifikation af

udviklingsbehov og

i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med

almendidaktiske, psykologiske og pædagogiske teorier med henblik på at håndtere

matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig

analytisk og reflekterende til praksis.


Indholdet er:

a) Børns læring, erkendelses- og arbejdsformer, betydningen af læringsmiljø,

herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer og fysiske rammer.

b) Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling.

c) Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og evaluering af

læreprocesser.

Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til matematikfagets

begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.

b) Rammer og bestemmelser for matematikundervisningen nationalt og lokalt.

c) Udformning af og begrundelse for lærings- og undervisningsmål.

d) Begrundelse, planlægning og gennemførelse af matematikundervisning i samspil

med eleverne.

e) Udarbejdelse, vurdering og udvikling af undervisningsmaterialer til matematik.

f) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget matematik.

g) Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte og

kompetencer med forskellige evalueringsredskaber.

h) Elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på

progression og differentiering i matematikundervisning, motivation og inspiration af

elever til matematisk aktivitet.

i) Forholdet mellem hverdagssprog og matematikkens fagsprog.

j) Matematik i anvendelse, herunder tværfaglig undervisning.

k) Resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde i læreruddannelsesfaget og

skolefaget.

l) Matematikvanskeligheder.

m) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.

n) Matematikundervisning for tosprogede.

Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og

deres stofdidaktik begrundet i 4.-6. klassetrin:

a) Tal, herunder talmængder, talsystemer, talbegrebets udvikling og elementær

talteori.

b) Algebra, herunder ligninger, ligningssystemer og uligheder, variable, algebraiske

omskrivninger og reduktioner.

c) Funktioner, herunder indledende arbejde med forskellige former for vækst.


Side 78 af 207

d) Geometri, herunder euklidisk geometri, analytisk geometri samt forskellige

tegneformer.

e) Sandsynlighed, statistisk og kombinatorisk, herunder simulering af stokastiske

situationer.

f) Statistik, herunder indsamling, beregning og repræsentation af data i tabeller og

diagrammer samt vurdering af statistiske data.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

1) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af

matematisk ræsonnement og bevisførelse.

2) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.

3) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.

4) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed

om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.

5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk

modellering.

Lokale bestemmelser


Undervisningen i matematik sigter mod at give indsigt i centrale matematiske stofområder, i

matematikkens didaktik og i matematikundervisningens praksis. Matematik og undervisning i

matematik betragtes som to sider af samme sag, idet fagets identitet er knyttet til

sammenhængen mellem fag, didaktik og praksis.

I studiet af matematik lægges der vægt på, at den studerende gennem dialog undersøger,

konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Det tilstræbes således, at de

studerendes læringsmiljø i høj grad er parallelt til det læringsmiljø, den professionelle lærer

skal kunne etablere i folkeskolens matematikundervisning.


Faget organiseres som en kombination af arbejde i studiegrupper, fælles arbejde på holdet,

forelæsninger og personlig fordybelse. En stor del af arbejdet tilrettelægges af den studerende

selv i samarbejde med studiegruppen og med underviseren.

Arbejdet med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddeles i 6-8 studieforløb.

Hvert studieforløb er rettet mod centrale matematiklærerkompetencer. Et studieforløb

omhandler et større matematisk område og rummer såvel faglige som fagdidaktiske

perspektiver. Studieforløbets centrale omdrejningspunkt er relationerne mellem det udvalgte

stofområde og de fagdidaktiske perspektiver.

Studieforløbene dækker tilsammen bekendtgørelsens centrale kundskabs- og

færdighedsområder. Eksempler på indhold i forskellige studieforløb fremgår af

studiebeskrivelsen på fagets site på Portalen.

I alle studieforløb indgår undervisningens praksis på forskellige måder:

I introforløbet og i forbindelse med praktikdagene i efterårssemesteret observerer og

beskriver de studerende situationer, der vedrører faglige og didaktiske problemstillinger

fra matematikundervisningens praksis. Beskrivelserne indgår i undervisningen som

udgangspunkt for eller konkretisering af de fagdidaktiske perspektiver, der arbejdes

med. Det bekendtgørelsesfastlagte samarbejde med de pædagogiske fag indgår i

arbejdet med de fagdidaktiske perspektiver

I ugerne før og efter praktikken indgår de studerendes konkrete planlægning og

evaluering af undervisningsforløb med matematik (se under ”forberedelse og

efterbehandling af praktikken”)


Side 79 af 207

I selve praktikken indgår faget i de studerendes arbejde med og refleksion over

undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering (se under ”forberedelse

og efterbehandling af praktikken”)

I studieforløbene arbejdes med udformning af oplæg til elevarbejde og med

planlægning af undervisning

I studieforløbene inddrages desuden beskrevet praksis, f.eks. i form af cases

I årsopgaven lægges hovedvægten på samspillet mellem matematikundervisningens

teori og praksis. Problemformuleringen for årsopgaven skal knytte sig til årgangstemaet

for 1. årgang. I opgaven skal indgå empiri fra de studerendes praktik

Obligatoriske forhold og produkter

I tilknytning til hvert studieforløb udarbejder de studerende individuelt eller i grupper på højst

5 et obligatorisk studieprodukt. Disse produkter bygger på opgaveformuleringer givet af

holdets undervisere. Hver opgaveformulering omfatter matematikfaglige og fagdidaktiske

områder samt spørgsmål til de studerendes lærerfaglige refleksioner.

Antallet af studieprodukter er 6-8, og omfanget af et produkt er 4-8 normalsider, ekskl.

figurer, litteraturliste og bilag.

Studieprodukterne afleveres som gruppeaflevering i holdets kursusrum i StudieZonen på

Portalen og skal godkendes af underviseren. Tidspunkter for aflevering aftales mellem de

studerende og underviseren.

Studieprodukternes opgaveformuleringer udgør de spørgsmål, der trækkes lod iblandt til den

interne mundtlige prøve. Opgaveformuleringerne skal tilsammen dække fagets mål og CKFér.

På 3. årgang er årsopgaven – her kaldet den faglig-pædagogiske årsopgave - tillige

sammenfaldende med det obligatoriske praktikprodukt.

Underviseren i linjefaget og underviseren i pædagogik vejleder i fællesskab den studerende i

hans/hendes arbejde med opgaven.

Underviseren i linjefaget læser og bedømmer alle opgaver og indstiller på grundlag deraf den

studerendes praktik til bedømmelse. Der lægges i opgaven vægt på samspillet mellem teori og

praksis.

Fagets bidrag til uddannelsens progression

På tredje år skal den studerende begynde at tænke sin egen praksis ind i det kollegiale

samarbejde og i skolens samlede undervisning. Den studerende bliver i stand til at planlægge

inden for en længere tidsramme, kan benytte et bredt repertoire af undervisnings- og

arbejdsformer, og kan bruge psykologisk, didaktisk og pædagogisk teori til at forholde sig

analyserende og evaluerende til egen plan og praksis.

De temaer om matematikundervisning og –læring, som indgår i linjefaget, kan trække på den

viden, den studerende opnår gennem arbejdet med de pædagogiske fag.

Der arbejdes med en undersøgende og problemorienteret tilgang, både i de matematiske og

de fagdidaktiske emner. Der arbejdes med både skriftlig og mundtlig formidling. Faglige ikt-

værktøjer introduceres, og it-læringsmiljøer har en central plads i hele studieåret.

Evaluering

Hvert studieforløb evalueres efter aftale mellem holdet og underviserne. Sådanne evalueringer

er både rettet mod de studerendes udbytte af undervisningen og fremadrettet mod holdets

kommende studieforløb. Der benyttes forskellige evalueringsformer - eksempler findes i

studiebeskrivelsen i på fagets site på Portalen. Resultaterne af evalueringerne indgår i

undervisernes planlægning af holdets fremtidige arbejde. På teammøder hvert semester

drøfter undervisere og holdrepræsentanter evalueringerne og sikrer, at der følges op på dem.

Evalueringerne gøres synlige gennem referater af disse møder, som gøres tilgængelige i

holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Intern prøve


Side 80 af 207

Studieåret afsluttes med en individuel intern mundtlig prøve.

Eksaminationstiden er 30 minutter inkl. votering. Forberedelsestiden er 60 minutter.

Alle hjælpemidler må benyttes i forberedelsestiden. Den studerende må ikke kommunikere

med andre i forberedelsestiden.

Der trækkes lod blandt opgaveformuleringerne til de studieprodukter, som er indgået i holdets

arbejde i studieåret. Det er studieprodukternes opgaveformuleringer, der danner

udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Den studerende meddeles resultatet af lodtrækningen umiddelbart inden forberedelsestidens

begyndelse. I eksaminationen inddrages både matematikfaglige og fagdidaktiske emner.

Prøven bedømmes med bestået/ ikke bestået. Bedømmelsen foretages af underviserne i faget

og alene på grundlag af den mundtlige prøve.

Det er en forudsætning for at indstille sig til den interne prøve, at den studerende har afleveret

og fået godkendt de obligatoriske opgaver i faget, herunder årsopgaven- her kaldet den

fagligt-pædagogiske opgave.

Den studerende skal gå til denne prøve, og den studerende skal bestå denne prøve for at

erhverve sig eksamen i linjefaget.

Naturfagligt fællesforløb – natur/teknik.

OBS. Læreruddannelsen Zahle deltager i Undervisningsministeriets standardforsøg

vedr. naturfag. Se bilag 1 til studieordningen vedr. naturfagligt fællesforløb –

natur/teknik.

OBS! Natur/teknik kan læses som etårigt, 36 ECTS linjefag. Se bilag 3 til

studieordningen.

Engelsk (toårigt obligatorisk linjefag) (1.– 2. årgang) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor

sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen

består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige

engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i

folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig

forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere

undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den

studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ

kompetence samt fagets didaktik og metoder.

Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder


Side 81 af 207

a) beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og

til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske

debat,

b) sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed

i at beskrive og analysere sprog,

c) viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i

undervisningssammenhæng og

d) viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den

store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.


Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.

b) Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig

vejleder.

c) Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.

d) Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og

kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.

e) Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder,

herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og

fremmedsprogstilegnelse.

f) Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder

kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse.

g) Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder

samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog

med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan.

h) Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af

og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn.

i) Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt

samarbejde.

j) Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.

Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence

Indholdet er:

a) Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt

kommunikationsanalyse.

b) Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med

særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning.

c) Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med

autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og

vurdering af elevsprog.

d) Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og

funktion som internationalt sprog.

e) Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til

undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale

faglige debat.

f) Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere

tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering.


Side 82 af 207

Litteratur, kultur og samfund

Indholdet er:

a) Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder

og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige

behov.

b) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt

tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.

c) Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.

d) Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-

musiske arbejdsformer.

e) Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af

forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder.

f) Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved

kulturmøder.

g) Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i

forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller

virtuelle kontakter.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel. Førstedelen afsluttes med en intern prøve.

Anden del afsluttes med en skriftlig og mundtlig eksamen – se eksamensbestemmelser. Målet

med undervisningen er:

a) Grundlæggende viden om sprogtilegnelsesteorier og fagdidaktik.

b) Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug og som underviser.

c) Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.

d) Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den

engelsktalende verden.

e) Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og

anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng.

Lokale bestemmelser


Der arbejdes med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder ud fra et helhedssyn på

sprog og kultur, tilegnelse og formidling. Ud fra de mål, som er opstillet i bekendtgørelsen,

tilrettelægges linjefagsuddannelsen ud fra et kommunikativt, funktionelt sprogsyn, hvor der

lægges vægt på samspillet mellem den studerendes eget sprog- og kulturstudium og udvikling

af fagdidaktisk bevidsthed med henblik på undervisning i engelsk i folkeskolen (TESOL –

Teaching of English to Speakers of Other Languages). Undervisningen foregår på engelsk.


Der arbejdes hovedsageligt med fire fokusområder, der tilsammen dækker fagets centrale

kundskabs- og færdighedsområder. Der behandles såvel faglige som fagdidaktiske aspekter.

Den studerendes aktive deltagelse i den faglige og didaktiske diskurs på holdet dokumenteres

ved notater, oplæg, udarbejdelse og præsentation/afprøvning af produkter og lignende. Den

studerendes produkter samles i holdets fagmapper herunder afleveringsmapper.

De fire fokusområder er:

1. Lærings- og sprogtilegnelsesteorier, undervisningsmetodik og -materialer i en didaktisk

sammenhæng

2. Mundtligt sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence inklusiv lyttekompetence i en

didaktisk sammenhæng


Side 83 af 207

3. Skriftligt sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence inklusiv læsekompetence i en


4. Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur og samfund i en didaktisk sammenhæng

I tilknytning til overstående fokusområder indgår nedenstående undervisningsforløb. Desuden

gøres de fire fokusområder til genstand for de obligatoriske studieprodukter.

Sprogtilegnelse, undervisningsmetodik og –materialer

Der undervises i sproglæringsteorier og undervisningstilgang, -principper og –metoder samt

undervisningsmaterialeanalyse. Fagdidaktik inddrages løbende. Der arbejdes med teorier om

sprogtilegnelse, som perspektiveres i forhold til undervisningsmetodik og -materialer i

folkeskolen. Der arbejdes med analyse af elevsprog og forskellige former for respons til elever.

Undervisningen lægger vægt på overvejelser vedr. progression i forhold til de forskellige

aspekter af tilegnelsen af engelsk som internationalt sprog. Den studerende skal løbende

arbejde med og tænke over sin egen undervisningstilgang og -praksis i alle forløb af

engelskstudiet.

Mundligt sprog og sprogbrug

Der undervises i mundtligt sprog og sprogbrug i en didaktisk sammenhæng. Sprogbrug og

sproghandlinger inddrages, både receptivt og produktivt, og gøres til genstand for iagttagelse

og handling. Ordforråd, grammatik og fonetik indgår som vidensfelter og didaktiske redskaber

med særlig vægt på deres anvendelse i folkeskolen. Den studerende skal løbende arbejde

med og tænke over sine egne lytte- og talekompetencer i alle forløb af engelskstudiet såvel

som det at undervise i disse kompetencer.

Skriftligt sprog og sprogbrug

Der undervises i skriftligt sprog og sprogbrug i en didaktisk sammenhæng. Skriftsprog er, både

receptivt og produktivt, genstand for oplevelse, øvelse, iagttagelse og handling. Der benyttes

skriftlige øvelser i forskellige genrer til støtte for sproglig bevidsthed, sprogindlæring og

fremtidig praksis. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere

tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering. Ordforråd og

grammatik indgår som vidensfelter og didaktiske redskaber med særlig vægt på deres

anvendelse i folkeskolen. Den studerende skal løbende arbejde med og tænke over sine egne

skriftlige kompetencer og læsekompetencer i alle forløb af engelskstudiet såvel som det at

undervise i disse kompetencer

Fonetik

Der undervises i engelsk fonetik i didaktisk sammenhæng

Ordforråd

Der undervises i ordforråd i en didaktisk sammenhæng.

Grammatik

Der undervises i grammatik i en didaktisk sammenhæng.

Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur- og samfundsforhold

Der undervises i skønlitterære- og faglitterære tekster, kultur- og samfundsforhold i en

didaktisk sammenhæng. Der arbejdes med væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold

både i den engelsktalende verden såvel som i de lande, hvor engelsk bruges som et

internationalt sprog. I dette arbejde indgår forskellige teksttyper, som er velegnede til at

formidle indsigt i kulturmøder og kulturel identitet. Der lægges vægt på arbejdsformer, der

bl.a. fremmer de studerendes muligheder for at arbejde med egen og elevernes ’cultural

literacy’ og interkulturelle kompetence.


Side 84 af 207

Særligt for 1. årgang:

Som introduktion til faget engelsk præsenteres de studerende for nedenstående områder, som

spiller en væsentlig rolle igennem studiet.

Sprogfærdighedsstrategier:

De studerende introduceres til sprogfærdighedsstrategier, dvs. deres egne læse-,

lytte-, skrive-, og talestrategier.

Forberedelse til 0,2-samarbejdet:

De studerende får en kort introduktion til læringsteorier, fagpædagogik og

udviklingen af lærerpersonlighed.


fagene og fortsat læseudvikling. Se nærmere om det tværfaglige projekt på Portalen.

Faget indgår i forberedelsen og efterbehandlingen af praktik på begge årgange. Se nærmere i

fagbeskrivelsen for praktikfaget.

Det pædagogiske element (kaldet 0,2-samarbejdet) indgår i faget på begge årgange. Se de

fælles bestemmelser i studieordningens fællesdel.


Studieprodukter

Hver studerende udarbejder maks. otte studieprodukter - heraf minimum fire skriftlige. Alle

skal godkendes af underviseren. Antal, bedømmelsestidspunkt, rammer og form for

studieprodukterne aftales mellem hold og underviser og vil fremgå af holdets årsplan og/eller

semesterplaner, som vil ligge i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Alle studieprodukter stillet af holdenes undervisere er obligatoriske.

Bedømmelseskriterier for de obligatoriske studieprodukter er fagmål/centrale kundskabs- og

færdighedsområder samt fagbeskrivelsens lokale prioriteringer, kompetencemål og

fokusbeskrivelser.

Studieprodukternes indhold kan danne grundlag for de individuelle eksamensoplæg til brug

ved den mundtlige eksamen.

Undervisningsforløb med mødepligt

Der er mødepligt til de undervisningsforløb som omhandler:

Sprogtilegnelse, undervisningsmetodik og – materialer

Fonetik

Ordforråd

Grammatik

Nærmere oplysninger om mødepligt vil fremgå af holdets årsplan og/eller semesterplaner. Ved manglende opfyldelse af mødepligten skal den studerende skrive en individuel

reparationsopgave på engelsk. Reparationsopgaven har et omfang på 5-7 sider og skal

indeholde: en problemformulering (statement of purpose), en kort sammenhængende

introduktion, indholdspunkter, perspektivering og konklusion. Rapporten bedømmes

godkendt/ikke godkendt. Ved manglende godkendelse må den studerende aflevere en

revideret eller ny opgave. Se nærmere om mødepligt i studieordningens generelle

bestemmelser.

Se nærmere om deltagelsespligt og obligatorisk studieprodukter under studieordningens

generelle bestemmelser.

Evaluering


Side 85 af 207

Undervisningen på holdet evalueres efter hvert undervisningsforløb. Der anvendes forskellige

evalueringsformer af såvel formativ som summativ karakter. Evalueringerne resumeres

skriftligt og lægges i holdets kursusrum på Portalen.

Eksamensbestemmelser

Intern prøve efter 1. år i faget

Første studieår i faget afsluttes med en individuel intern prøve, som stilles af

uddannelsesstedet.

Den studerende udarbejder en 3-døgns opgave bestående af såvel en skriftlig som en it-

baseret mundtlig del. Den skriftlige del af prøven skal dokumentere beherskelse af læsning og

skrivning på engelsk. Den it-baserede mundtlige del skal dokumentere beherskelse af

mundtligt engelsk.

Den it-baserede del af opgavebesvarelsen svarer til ca. 3 min. lyd/filmoptagelse.

Den skriftlige del af opgavebesvarelsen svarer til ca. 5 normalsider a 2600 anslag inkl.

mellemrum. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.

Den interne prøve tager, jf. bekendtgørelsen, udgangspunkt i følgende mål:

Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug

Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog

Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den

engelsktalende verden

Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og

anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng

Bedømmelse: Bestået/ikke bestået.



Afsluttende prøve efter 2. år i faget

Den afsluttende eksamen består af 2 dele: en mundtlig eksamen med ekstern censur og en

skriftlig eksamen, som er stillet af ministeriet.

Den mundtlige eksamen:

Den mundtlige eksamen består af følgende 2 dele:

1. Delprøve i tekstanalyse. Lodtrækning blandt lærervalgte tekster.

2. Delprøve i et lodtrukket fagligt spørgsmål. Hver studerende afleverer medio maj fire

eksamensoplæg på engelsk. Eksamensoplæggene kan baseres på de studerendes

studieprodukter. Hvert oplæg skal være i form af en problemformulering med

tilhørende disposition for en faglig behandling af problemformuleringen.

De fire eksamensoplæg skal dække følgende 4 områder:


sammenhæng,

2. Mundtligt sprog, sprogbrug og kommunikative kompetence inklusiv lyttekompetence i

en didaktisk sammenhæng,


Side 86 af 207

3. Skriftligt sprog, sprogbrug og kommunikative kompetence inklusiv læsekompetence i en

didaktisk sammenhæng,

4. Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur og samfund i en didaktisk sammenhæng.

Hvert eksamensoplæg, som skal have form som en disposition, har et omfang på maksimalt 2

sider eksklusiv litteraturliste og eventuelle bilag.

Hvert eksamensoplæg skal indeholde:

a) Indledning (begrundelse, engelskfaglig relevans)

b) Problemformulering (et eller flere engelskfaglige problemer, fokus, oversigt

over de problemstillinger og undersøgende hypoteser, der arbejdes med)

c) Præsentation af de væsentligste diskussionspunkter og konklusioner

d) Samlet hovedkonklusion

e) Litteraturliste

f) Evt. bilag

7 dage før den mundtlige eksamen trækkes der lod blandt eksamensoplæggene.

Underviseren vil via StudieZonen sørge for at meddele de studerende resultatet af

lodtrækningen.

Eksaminationen er en individuel mundtlig prøve, der former sig som en samtale.

Bedømmelsen foretages alene på grundlag af samtalen, og der lægges vægt på den

studerendes evne til selvstændig refleksion og til at sætte det faglige stof i begrundet relation

til skolens virkelighed. Den mundtlige præstation bedømmes i henhold til de i

bekendtgørelsens anførte mål:

Beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til

brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,

Sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at

beskrive og analysere sprog,

Viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i


Viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

Eksaminationstid:

Forberedelsestiden til delprøven i tekstanalyse udgør 45 minutter. Alle hjælpemidler inklusiv

internettet er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre i forberedelsestiden.

Eksaminationstiden udgør i alt 45 minutter inklusiv votering. Delprøven i tekstanalyse udgør

10 minutter af eksaminationstiden. Eksaminationens anden del udgør 25 minutter.

Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve

Den skriftlige eksamen

Den skriftlige eksamen gennemføres med ekstern censur. Opgaverne stilles centralt af

ministeriet, som også fastsætter tidspunktet for eksamen.

OBLIGATORISKE FAGS (1. LINJEFAG)

SPECIALISERINGSDELE


Side 87 af 207

Dansk (DAy) – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i

de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til

læreropgaver i danskundervisningen i 1.-6. klasse.

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

a) at analysere og vurdere sprog og tekster til 1.-6. klasse i forskellige genrer og i

forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag,

b) at beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og

dannelsesprocesser i 1.-6. klasse,

c) at overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt

og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags

områder,

d) at planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 1.-6.

klasse,

e) at finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-

baserede,

f) at beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til

løbende og afsluttende evaluering,

g) at evaluere og reflektere over undervisning i 1.-6. klasse, identificere

udviklingsbehov og beskrive dem,

h) at analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,

i) at formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder

med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 1.-6. klasse,

j) at formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 1.-6. klasse med anvendelse af

et hensigtsmæssigt sprog,

k) at samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i

mundtlig og skriftlig form,

l) at anvende it til kommunikation og vidensdeling og

m) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med

almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere

undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig



Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og

færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af

danskundervisning i 1.-6. klasse.

I arbejdet indgår:

a) Børns udvikling på forskellige alderstrin.

b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på

forskellige alderstrin.

c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med

særligt henblik på forskellige alderstrin.

d) Evaluering af undervisning og læreprocesser.

e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.

f) Læsning og skrivning i skolestart og på mellemtrin.

g) Faglig læsning.


Side 88 af 207

h) Fortælling og drama, oplæsning og formidling.

i) Udtale og stavning.

j) Håndskrivning og skrivning på computer.

k) Udtryksfærdighed i forskellige medier.

l) Sprogudvikling og sproglig vejledning.

m) Sproglig bevidsthed og sprognormer.

n) Forståelse af norsk og svensk.

o) Dansk som andetsprog.

p) Børnelitteratur.

q) Litteraturundervisning og kanon.

r) Billedanalyse.

s) Filmgenrer og computerspil.

t) Genre- og mediekendskab.

u) It i danskundervisningen.

v) Dansk i tværfaglige sammenhænge.

w) Undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og

kompenserende værktøj.

x) Evalueringsformer i danskundervisningen.

Lokale bestemmelser


Specialiseringsdelen mod begynder- og mellemtrin har fokus på danskfagets betydning for

indskolingselevers udvikling af et alsidigt kommunikativt beredskab, der sætter dem i stand til

at udtrykke sig og til at forstå og forholde sig til sig selv og til deres omverden i et moderne,

multikulturelt og multimedialt samfund. Helt centralt står viden om og undervisning i børns

skriftsprogstilegnelse (læsning og skrivning), hvor skriftsprogstilegnelsen netop anskues som

en kulturteknik, der indgår i et tæt samspil med de øvrige kommunikative og kulturelle

kompetencer. Dansk som andetsprog indgår i den forbindelse som et væsentligt aspekt.

Med afsæt i de grundlæggende færdigheder, den studerende har opnået på fællesforløbet, har

specialiseringsdelen til formål at udbygge dialektikken mellem kompetencen i at undervise i og

udvikle skolefaget dansk og den studerendes faglige indsigt og udvikling. Det tilstræbes

desuden, at den kreative tilgang vægtes højt.


Indholdsmæssigt er specialiseringsdelen organiseret i følgende overordnede faglige områder:

1. Læse- og skriveundervisning (læsning og skrivning) (CKF-punkterne f, g, h, i, j, k)

Skriftsprogstilegnelse/Begynderundervisning i læsning og skrivning

Undervisning i afkodning og læseforståelse

Skriftsproget som kommunikationsmiddel

Læse- og skriveudvikling, herunder evaluering og test

Fortsat læsning og skrivning, herunder faglig læsning

2. Mundtlighed og mundtlighedsundervisning (CKF-punkterne h, k, i)

Mundtlig formidling og mundtlige udtryksformer og -genrer

Mundtlighedspædagogik for 1. – 6. klasse

3. Sprog og sprogundervisning (CKF-punkterne i, j, k, l, m, n, o)

Sprogbrug, sprognormer, sproglig variation og sproget som system

Undervisning i sproglige forhold og sproglære i 1.- 6. klasse

Udtryksfærdighed i forskellige medier

Sproglig udvikling og sproglig vejledning i 1. – 6. klasse

Dansk som andetsprog

Undervisning i nordisk nabosprog i 1. – 6. klasse


Side 89 af 207

4. Litteratur og litteraturundervisning (CKF-punkterne p, q, t)

Børnelitteratur i historisk og moderne perspektiv

Analyse og produktion af litterære tekster med fokus på børnelitterære genrer

Litteraturpædagogik for 1. – 6. klasse

5. Medier og medieundervisning (CKF-punkterne r, s, t, u)

Forskellige medieformer og mediegenrer

Børns mediebrug

Analyse af fag- og medietekster med særligt fokus på mediegenrer for

aldersgruppen 1. – 6. klasse

Mediepædagogik for 1. – 6. klasse

Fagdidaktik (CKF-punkterne a, b, c, d, e, u, v, w, x)

Elevforudsætninger

Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af danskundervisning i 1. – 6. klasse

Lærerroller

Fagdidaktik indgår ikke som selvstændigt studieforløb, men integreres løbende i de øvrige

faglige områder.

I samarbejde med de pædagogiske fag (0,2-samarbejdet), bl.a. omkring praktikken, rettes

særligt fokus på det fagdidaktiske område.

Specialiseringsdelen indgår i forberedelse og efterbehandling af praktikken på 2. år og bidrager

– med afsæt i de fagdidaktiske CKF-områder – til, at den studerende bliver i stand til aktivt at

indgå i og reflektere over lærerprofessionens forskellige aspekter (se nærmere beskrivelse af

praktik på 2. år i fagbeskrivelsen for praktikfaget).







I tilknytning til studieforløbene udarbejder den studerende som udgangspunkt 3 obligatoriske

opgaver. Det danskfaglige indhold bygger oven på de opgaver, som blev udarbejdet i

fællesforløbet, dog er opgavernes specialiseringsgrad og faglige niveau særligt rettet mod

aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin. De 3 obligatoriske opgaver har følgende

overskrifter:

Undervisning i begynderlæsning og -skrivning

(faglige områder: skriftsprogtilegnelse, fagdidaktik)

Målet med opgaven er, at den studerende gennem arbejdet med opgaven demonstrerer indsigt

i skriftsprogstilegnelse og læseundervisning (skriftsprogsstimulering, læseprocesser,

sammenhæng mellem læsning og skrivning, læseforståelse mm.).

Opgavens konkrete indholdsmæssige rammer aftales mellem undervisere og studerende på

det enkelte hold.

Sprogundervisning i 3. – 4. klasse

(faglige områder: sproglære, sprogkundskab, fagdidaktik)

Målet med opgaven er at den studerende demonstrerer færdighed i at anvende viden om sprog

og sproglige forhold i planlægningen af undervisning i dansk.


Side 90 af 207

Opgaven skal indeholde et forslag til en undervisningssekvens i 3. – 4. klasse hvori eksplicit

undervisning i sproglære indgår. Forslaget skal begrundes fagligt og fagdidaktisk.

Lærerfaglig analyse af medieprodukt til 1.-6. klasse

(faglige områder: Medier)

Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer indsigt i forskellige medieformer og

deres udtryksmidler samt færdighed i analyse af medietekster.

Opgaven skal indeholde en analyse af en konkret medietekst.

Underviseren udvælger den medietekst, der indgår i opgaven, og den skal være relevant for

danskundervisning i 1. – 6. klasse.

De obligatoriske opgaver skal, med mindre andet er nævnt, have et omfang på 5-7

normalsider. Ved gruppeafleveringer kan omfanget udvides til maks. 10 normalsider.

Undervisere og studerende kan sammen beslutte at dele de obligatoriske opgaver op i flere

mindre dele.


Mindst 1 af de obligatoriske opgaver skal inddrage aspekter vedrørende elever med dansk som

andetsprog.

Den studerende udarbejder i sidste del af studieåret en årsopgave i faget. Årsopgaven skrives

individuelt på 2. år. Formidlingsmæssigt og opgaveteknisk er fokus i årsopgaven på 2. år

teoribearbejdning og kobling mellem teori og praksis i en akademisk opgave. (Se nærmere

beskrivelse af årsopgavens rammer og omfang i afsnittet ”Tværgående obligatoriske elementer

i uddannelsen” i studieordningens fællesdel).

Alle opgaver bedømmes (godkendt/ikke godkendt) af underviseren på baggrund af de mål og

centrale kundskabs- og færdighedsområder, der relaterer sig til de konkrete opgaver. I alle

skriftlige opgaver indgår den studerendes skriftlige fremstilling blandt bedømmelseskriterierne.

Evaluering

Evaluering af undervisningen og de studerendes læring sker mundtligt eller skriftligt efter

hvert semester som minimum, og evalueringen af undervisningen opsamles skriftligt og gøres





- logbøger

- portfolio

- test


Eksamen

Forudsætningen for at indstille sig til eksamen er, at den studerende har afleveret og fået

godkendt de 3 obligatoriske opgaver samt årsopgaven.

Mundtlig eksamen

Der trækkes individuelt lod blandt de følgende 5 faglige områder: 1) Læse- og

skriveundervisning; 2) Mundtlighed og mundtlighedsundervisning; 3) Sprog og

sprogundervisning; 4) Litteratur og litteraturundervisning; 5) Medier og medieundervisning (jf.

afsnittet ”Fagets organisering og lokale prioriteringer”).

Den studerende skriver en synopsis inden for det lodtrukne faglige område. Den studerendes

synopsis er udgangspunkt for den mundtlige eksamen.


Side 91 af 207

Synopsen skal indeholde:

En præsentation af det faglige emne og den faglige problemstilling, synopsen

omhandler

En skitse til analyse af en eller flere tekster, der belyser problemstillingen

En skitse til en fagdidaktisk analyse af det faglige emne og problemstillingen med

perspektiver til danskfaget som helhed

En skitse til et praksiseksempel med undervisning og læringsaktiviteter inden for det

faglige emne

Synopsens omfang er 3–5 normalsider.

Lodtrækningen finder sted 1. maj, og synopsen afleveres inden eksamensperiodens start.

Tidspunkt for afleveringen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.

Eksaminationstid: 45 min. Den studerendes mundtlige formuleringsevne indgår i

bedømmelsen.

Skriftlig eksamen

Opgaven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter rammer og tidspunkt for prøven.


Dansk (DAæ) – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de

danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter

sig til læreropgaver i danskundervisningen i 4.-9. klasse.

Mål

Målet er, at den lærerstuderende opnår følgende lærerfaglige kompetencer

a) analysere og vurdere sprog og tekster til 4.-9. klasse i forskellige genrer og i

forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag,

b) beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og

dannelsesprocesser i 4.-9. klasse,

c) overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og

kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags

områder,

d) planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 4.-9.

klasse,

e) finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-

baserede,

f) beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til både

løbende og afsluttende evaluering,

g) evaluere og reflektere over undervisning i 4.-9. klasse, identificere udviklingsbehov

og beskrive dem,

h) analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,

i) formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder

med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 4.-9. klasse,

j) formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 4.-9. klasse med anvendelse af et

hensigtsmæssigt sprog,

k) samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i

mundtlig og skriftlig form,


Side 92 af 207

l) anvende it til kommunikation og vidensdeling og

m) anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske,

pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i

dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og





danskundervisning i 4.-9. klasse.

I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende:






d) Evaluering af undervisning og læreprocesser.

e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.

f) Mundtlig udtryksfærdighed i fortælling, dramatisering, debat og argumentation.

g) Læsepædagogik og tekstanalyse.

h) Oplæsning og læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie.

i) Faglig læsning.

j) Håndskrift og skrivning på computer.

k) Skriftlig udtryksfærdighed og sproglig vejledning.

l) Udtryksfærdighed i forskellige medier, disponering, redigering og layout, på papir og

skærm.

m) Sproglig bevidsthed, sprogets historie og sprognormer.

n) Nabosprog og nordisk kulturfællesskab.

o) Dansk som andetsprog.

p) Genre- og mediekendskab.

q) Ungdomslitteratur.

r) Historisk læsning.

s) Litteraturundervisning og kanon.

t) Billed- film-, tv-genrer og computerspil.

u) Aviser og andre faktatekster.

v) Dansk i tværfaglige sammenhænge.

w) Undervisningsdifferentiering, specialundervisning og it som understøttende og

kompenserende værktøj.

x) Folkeskolens afgangsprøve i dansk og andre evalueringsformer.

Lokale bestemmelser


Specialiseringsdelen mod 4.-9. klasse har fokus på danskfagets betydning for

udskolingselevers udvikling af et alsidigt kommunikativt beredskab, der sætter dem i stand til

at udtrykke sig og til at forstå og forholde sig til sig selv og til deres omverden. Centralt står

viden om og undervisning i børns og unges kommunikative og kulturelle kompetencer,

herunder læsning, skrivning, analyse og fortolkning. Med afsæt i de grundlæggende

færdigheder den studerende har opnået på fællesforløbet, har specialiseringsdelen til formål at

udvikle den studerendes viden om og kompetence i at undervise i og udvikle skolefaget dansk

for udskolingen. Det tilstræbes desuden, at den kreative tilgang vægtes højt.


Specialiseringsdelen indeholder følgende faglige områder:


Side 93 af 207

1) Læsning og læseundervisning (CKF-punkterne h, i, j):

Med fokus på undervisning i læseforståelse, læseteknikker og læseforståelsesstrategier

i forhold til tekster i forskellige genrer og medier. Læsetest og -evaluering inddrages.

2) Litteratur og litteraturundervisning (CKF-punkterne g, q, r, s):

Med fokus på undervisning i analyse, fortolkning, forståelse og vurdering af så vel nye

som ældre fiktive tekster i forskellige genrer.

3) Medier og medieundervisning (CKF-punkterne p, t, u):

Med fokus på undervisning i analyse, fortolkning, forståelse og vurdering af

medietekster i forskellige genrer. Ligeledes inddrages produktion af og vejledning i

forhold til tekster i medieforskellige genrer og medier.

4) Sprog og sprogundervisning (CKF-punkterne k, l, m, n, o):

Med fokus på undervisning i genrer, sprognormer, sprogbrug og grammatik i forskellige

genrer og medier. Ligeledes inddrages nabosprog og dansk som andetsprog.

5) Mundtlighed og undervisning i mundtlighed (CKF-punkterne f, h):

Med fokus på undervisning i mundtlig udtryksfærdighed, herunder mundtligheden i

klasseværelset, og retorisk analyse, fortolkning og vurdering.

Fagdidaktik, herunder:

Planlægning, gennemførelse og evaluering af danskundervisning i 4. – 9. kl.

Undervisningsdifferentiering

Tværfaglighed

Lærerroller

Elevforudsætninger

Fagdidaktikken inddrages i ovenstående fem faglige områder.

Den interkulturelle dimension er et integreret aspekt i alle studieforløb på 2. år med særligt

fokus på at udvikle den studerendes færdigheder i at analysere danskfaget og dets tekster,

elevforudsætninger og kulturelle fænomener i et interkulturelt perspektiv.

Undervisningen organiseres som studieforløb inden for eller på tværs af områderne.

I samarbejde med de pædagogiske fag (0,2-samarbejdet), bl.a. omkring praktikken, rettes

særligt fokus på det fagdidaktiske område.

Specialiseringsdelen indgår i forberedelse og efterbehandling af praktikken på 2. år og bidrager

– med afsæt i de fagdidaktiske CKF-områder – til, at den studerende bliver i stand til aktivt at

indgå i og reflektere over lærerprofessionens forskellige aspekter (se nærmere beskrivelse af

praktik på 2. år i fagbeskrivelsen for praktikfaget).








Side 94 af 207

I tilknytning til studieforløbene udarbejder den studerende som udgangspunkt 3 obligatoriske

opgaver. Opgaverne er rettet mod mellem- og sluttrin. De tre obligatoriske opgaver har

følgende overskrifter:

Litteraturundervisning for 7.-9. i forhold til ældre tekster

(Faglige områder: fiktionstekster, læsning og fagdidaktik)

Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer viden om litteratur og

litteraturundervisning og kompetence i at tilrettelægge litteraturundervisning med og i ældre

tekster.

Opgaven skal indeholde en metodisk bevidst lærerfaglig analyse og fortolkning af en ældre

skønlitterær tekst, som er valgt af underviseren, samt refleksioner over de didaktiske

muligheder i arbejdet med ældre tekster.

Sproglig vejledning i forbindelse med udvikling af elevernes skriftlige tekstkompetencer

(Faglige områder: skrive- og sprogundervisning, fagdidaktik)

Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer kompetencer som sproglig vejleder i

forhold til elevers tekstproduktion i 6.–9. klasse.

Opgaven skal indeholde en sproglig karakteristik og vurdering af en elevtekst. Der skal

desuden indgå et forslag til lærerrespons til eleven i forhold til elevens videre skriftsproglige

udvikling bl.a. i relation til bedømmelseskriterier ved folkeskolens afgangsprøve.


Medieanalyse

(Faglige områder: læsning, skrive- og sprogundervisning, multimodale og faktiske tekster

fagdidaktik)

Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer indsigt i forskellige medieformer og

deres udtryksformer samt færdighed i analyse af medietekster.

Opgaven skal indeholde en metodisk bevidst lærerfaglig analyse af et af underviseren valgt

medieprodukt og refleksioner over de didaktiske muligheder, der er i arbejdet med

medietekster.



studerende kan sammen beslutte at dele de obligatoriske opgaver op i flere mindre dele.


Mindst en af de obligatoriske opgaver skal inddrage aspekter vedrørende elever med dansk

som andetsprog.

Den studerende skal desuden læse og formidle minimum 5 litterære værker udover dem der

arbejdes med i studieforløb. Formidlingsformen aftales på holdet.

Den studerende udarbejder i sidste del af studieåret en årsopgave i faget. Årsopgaven skrives

individuelt på 2. år. Formidlingsmæssigt og opgaveteknisk er fokus i årsopgaven på 2. år

teoribearbejdning og kobling mellem teori og praksis i en akademisk opgave. (Se nærmere

beskrivelse af årsopgavens rammer og omfang i afsnittet ”Tværgående obligatoriske elementer

i uddannelsen” i studieordningens fællesdel).

De obligatoriske opgaver bedømmes (godkendt/ikkegodkendt) af underviseren på baggrund af


relaterer sig til de konkrete opgaver. I alle skriftlige opgaver indgår den studerendes skriftlige

fremstilling blandt bedømmelseskriterierne.

Evaluering


Side 95 af 207







- logbøger

- portfolio

- test


Eksamen

Forudsætningen for at indstille sig til eksamen er, at den studerende har afleveret og fået

godkendt de tre obligatoriske studieprodukter samt årsopgaven.

Mundtlig eksamen

Der trækkes individuelt lod blandt de følgende fem faglige områder: 1) Læsning og

læseundervisning 2) Litteratur og litteraturundervisning 3) Medier og medieundervisning 4)

Sprog og sprogundervisning og 5) Mundtlighed og undervisning i mundtlighed (jf. afsnittet

”Fagets organisering og lokale prioriteringer”).

Derefter skriver den studerende en synopsis inden for det lodtrukne faglige område. Den

studerendes synopsis er udgangspunkt for den mundtlige eksamen.

Synopsen skal indeholde:

En præsentation af det faglige emne og den faglige problemstilling, synopsen

omhandler

En skitse til analyse af en eller flere tekster, der belyser problemstillingen

En skitse til en fagdidaktisk analyse af det faglige emne og problemstillingen med

perspektiver til danskfaget som helhed

En skitse til et praksiseksempel med undervisning og læringsaktiviteter inden for det

faglige emne

Synopsens omfang er 3–5 normalsider.

Lodtrækningen finder sted 1. maj, og synopsen afleveres inden eksamensperiodens start.

Tidspunkt for afleveringen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.

Eksaminationstid: 45 min inkl. votering. Den studerendes mundtlige formuleringsevne indgår i

bedømmelsen.

Skriftlig eksamen

Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter rammer og tidspunkt for prøven.


Matematik (MAy) – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til

begynder- og mellemtrin.


Side 96 af 207

Mål



stofområder på begynder- og mellemtrin og dele af videnskabsfaget matematik,

b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,

c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer,

herunder it,


bestemmelser for faget matematik,


matematikundervisning i samspil med eleverne,


matematikfaglige udbytte og kompetencer,


personer uden for skolen,

h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og



undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk

og reflekterende til praksis.


Fagdidaktik


færdigheder fra linjefagets fællesdel arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af

matematikundervisning på begynder- og mellemtrin.

I arbejdet indgår:

a) Børns udvikling på begynder- og mellemtrin.





d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.

e) Indlæringsvanskeligheder i matematik.

f) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.

g) Matematikundervisning for tosprogede.


Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og

deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 1.-6. klassetrin:

a) Tal, herunder grundlæggende talforståelse og forskellige regnealgoritmer.

b) Algebra, indledende arbejde med variable, herunder induktive løsningsmetoder til

ligninger.

c) Funktioner, herunder tabellægning, grafisk aflæsning, funktionssammenhænge

udtrykt i dagligsproget og it-værktøjer.

d) Geometri, herunder polygoner, symmetrier, mønstre samt måling og beregning.

e) Sandsynlighed, herunder statistisk sandsynlighed, analyse af sandsynlighed i spil for

børn samt tællemodeller og chancetræer.

f) Statistik, herunder deskriptiv statistik og databearbejdning med it.



Side 97 af 207

a) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af

matematisk ræsonnement og bevisførelse.

b) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.

c) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.

d) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed


e) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk

modellering.

Lokale bestemmelser


Specialiseringsdelen mod begynder- og mellemtrin sigter mod at give indsigt i de matematiske

stofområder og den særlige fagdidaktik og praksiskompetence, der knytter sig til en

matematiklærers virksomhed på 1.-6. klassetrin. Som på fællesdelen betragtes matematik og

undervisning i matematik som to sider af samme sag, idet fagets identitet er knyttet til

sammenhæng mellem fag, didaktik og praksis.

Matematikundervisning i folkeskolen skal på den ene side give eleverne mulighed for at

opbygge viden og kunnen på grundlag af egne erfaringer – og på den anden side sigte mod

etablering af matematiske begreber og matematisk sprog. På begynder- og mellemtrinnet

stiller denne dobbelthed særlige krav til lærerens evne til at etablere læringsmiljøer, hvor

elevernes uformelle sprogbrug og repræsentationsformer kan danne grundlag for opbygningen

af matematisk viden og kunnen. Lærervirksomhed i sådanne læringsmiljøer bygger på

relationer mellem fag og fagdidaktik og på lærerens evne til at udnytte disse relationer til at

støtte og udfordre eleverne i deres læreproces.




selv i samarbejde med studiegruppen og med læreren.

Arbejdet med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddeles i 6-8 studieforløb. Et

studieforløb tager udgangspunkt i et matematisk fagområde, i matematikfaglige kompetencer

eller i et fagdidaktisk problemfelt. Hvert studieforløb er fokuseret på relationerne imellem disse

faglige og fagdidaktiske elementer og er således rettet mod de matematiklærerkompetencer,

der især er centrale for undervisning på begynder- og mellemtrin.





Før og efter hver praktik indgår de studerendes konkrete planlægning og evaluering af

undervisningsforløb med matematik rettet mod begynder- og mellemtrin

I praktikken indgår faget både i de studerendes arbejde med og refleksion over

undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering og i den studerendes

analyse af egen praksis (se eksempler i studiebeskrivelsen)



I studieforløbene inddrages desuden analyse af beskrevet praksis, f.eks. i form af cases

eller videooptagelser

I synopsen lægges hovedvægten på samspillet mellem matematikundervisningens teori

og praksis. Problemformuleringen for synopsen skal knytte sig til dette samspil. I

synopsen skal indgå analyse, der tager udgangspunkt i empiri fra den studerendes


Side 98 af 207

praktik fx på 3.år og benytter relevante teorier og metoder som har været behandlet i

undervisningen, eller som de studerende selv opsøger i arbejdet.




holdets undervisere. Hver opgaveformulering omfatter matematikfaglige og fagdidaktiske

områder, der er relevante for begynder- og mellemtrinnet, samt spørgsmål til de studerendes

lærerfaglige refleksioner.





studerende og underviseren. Studieprodukternes opgaveformuleringer udgør de spørgsmål,

der trækkes lod i blandt til den mundtlige eksamen.

De studerende udarbejder en synopsis om matematikundervisning på begynder- og/eller

mellemtrinnet fx på baggrund af årsopgaven fra 3.år. Der lægges i opgaven vægt på

samspillet mellem teori og praksis. Problemformuleringen i synopsen skal knytte sig til dette

samspil.

Synopsis må være på højst to normalsider til den mundtlige eksamen. Synopsen skal

indeholde en kort beskrivelse af empirien, af hvordan den er frembragt og analyseret, og af

hvordan litteraturen er benyttet i besvarelsen af problemformuleringen. Synopsen kan

indeholde spørgsmål, som den studerende sætter til diskussion ved eksamen.

Tidspunkt for aflevering af synopsen fremgår af eksamenspjece.


I fjerde studieårs praktikforløb arbejder den studerende selvstændigt, planlægger i lange

forløb og forholder sig analyserende og udviklingsorienteret til egen praksis.

Der stilles krav til evnen til at undervisningsdifferentiere og evaluere, og der kræves teoretisk

gennemtænkte begrundelser for didaktiske valg.

Disse krav understøttes gennem linjefagets arbejde med planlægning, evaluering og

fagdidaktisk teori.

I arbejdet med studieprodukterne og synopsen lægges vægt på klar skriftlig formidling og på

inddragelse af fagdidaktisk teori.

Der arbejdes med professionens skriftlige genrer som fx forældrebreve og skriftlige oplæg til

elevarbejde.

Evaluering





Resultaterne af evalueringerne indgår i undervisernes planlægning af holdets fremtidige

arbejde. På teammøder i hvert semester drøfter undervisere og holdrepræsentanter

evalueringerne og sikrer, at der følges op på dem. Evalueringerne gøres synlige gennem

referater af disse møder, som gøres tilgængelige i holdets kursusrum i StudieZonen på

Portalen.

Eksamen

Eksamen er både skriftlig og mundtlig. Der gives særskilt karakter for hver af de to

eksamener.

Skriftlig eksamen

Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.


Side 99 af 207

Mundtlig eksamen

Der trækkes lod blandt studieprodukternes opgaveformuleringer, der danner udgangspunkt for

en del af den mundtlige eksamen. Resultatet af lodtrækningen oplyses elektronisk til den

studerende dagen før eksaminationen.

I eksaminationen indgår også en samtale ud fra den studerendes synopsis.

Der gives en samlet bedømmelse af den mundtlige præstation.

Den mundtlige eksamen varer 45 minutter inkl. votering.

Matematik (MAæ) – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt

henblik på mellem- og sluttrin.

Mål



stofområder på mellem- og sluttrin og dele af videnskabsfaget matematik,

b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,

c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer,

herunder it,


bestemmelser for faget matematik,


matematikundervisning i samspil med eleverne,


matematikfaglige udbytte og kompetencer,


personer uden for skolen,

h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og


almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske med henblik på at håndtere

matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig



Fagdidaktik



matematikundervisning på mellem- og sluttrin.

I arbejdet indgår:

a) Børns udvikling på skolens mellem- og sluttrin.






Side 100 af 207

d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.

e) Indlæringsvanskeligheder i matematik.

f) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.

g) Matematikundervisning for tosprogede.

h) Folkeskolens afgangsprøver i matematik.


Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder og

deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 4.-10. klassetrin:

a) Tal, herunder talteori, talteoriens anvendelse i digitale koder.

b) Algebra, herunder regneregler for potenser og rødder og for reduktion og løsning af

ligninger, ligningssystemer og uligheder samt matematisk modellering.

c) Funktioner, herunder analyse af forskellige former for vækst.

d) Geometri, herunder analytisk geometri, parameterfremstillinger og trigonometri.

e) Sandsynlighed, herunder kombinatorik og forskellige eksempler på

sandsynlighedsfordelinger.

f) Statistik, herunder testteori.


a) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder aksiomatisk

opbygning af en matematisk teori samt forskellige typer af matematisk

ræsonnement og bevisførelse.

b) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.

c) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.

d) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed


e) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk

modellering.

Lokale bestemmelser


Specialiseringsdelen mod mellem- og sluttrin sigter mod at give indsigt i de matematiske

stofområder og den særlige fagdidaktik og praksiskompetence, der knytter sig til en

matematiklærers virksomhed på 4.-10. klassetrin. Som på fællesdelen betragtes matematik og

undervisning i matematik som to sider af samme sag, idet fagets identitet er knyttet til

sammenhængen mellem fag, didaktik og praksis.

Matematikundervisning i folkeskolen skal på den ene side give eleverne mulighed for at

opbygge viden og kunnen på grundlag af egne erfaringer og på den anden side sigte mod

etablering af matematiske begreber og matematisk sprog. På mellem- og sluttrinnet omfatter

elevernes egne erfaringer allerede nogle etablerede matematiske begreber og et matematisk

sprog, som de skal have mulighed for at anvende og udvikle i læringsmiljøer, der giver plads

til forskellighed og til elevernes højere grad af selvstændighed. Lærervirksomhed i sådanne

læringsmiljøer bygger på relationer mellem fag og fagdidaktik og på lærerens evne til at

udnytte disse relationer til at støtte og udfordre eleverne i deres læreproces.




selv i samarbejde med studiegruppen og med læreren.

Arbejdet med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddeles i 6-8 studieforløb. Et

studieforløb tager udgangspunkt i et matematisk fagområde, i matematikfaglige kompetencer


Side 101 af 207

eller i et fagdidaktisk problemfelt. Hvert studieforløb er fokuseret på relationerne imellem disse

faglige og fagdidaktiske elementer og er således rettet mod de matematiklærerkompetencer,

der især er centrale for undervisning på mellem- og sluttrin.





Før og efter hver praktik indgår de studerendes konkrete planlægning og evaluering af

undervisningsforløb med matematik rettet mod mellem- og sluttrin

I praktikken indgår faget både i de studerendes arbejde med og refleksion over

undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering og i den studerendes

analyse af egen praksis (se eksempler i studiebeskrivelsen)



I studieforløbene inddrages desuden analyse af beskrevet praksis, f.eks. i form af cases

eller videooptagelser

I synopsen lægges hovedvægten på samspillet mellem matematikundervisningens teori

og praksis. Problemformuleringen for synopsen skal knytte sig til dette samspil. I

synopsen skal indgå analyse, der tager udgangspunkt i empiri fra den studerendes

praktik fx på 3.år og benytter relevante teorier og metoder som har været behandlet i

undervisningen, eller som de studerende selv opsøger i arbejdet.




holdets undervisere. Hver problemformulering omfatter matematikfaglige og fagdidaktiske

områder, der er relevante for mellem- og sluttrinnet, samt spørgsmål til de studerendes

lærerfaglige refleksioner.





studerende og underviseren. Studieprodukternes opgaveformuleringer udgør de

prøvespørgsmål, der trækkes lod i blandt til den mundtlige eksamen.

De studerende udarbejder en synopsis om matematikundervisning på mellem- og/eller

sluttrinnet fx på baggrund af årsopgaven fra 3.år. Der lægges i opgaven vægt på samspillet

mellem teori og praksis. Problemformuleringen i synopsen skal knytte sig til dette samspil.

Synopsis må være på højst to normalsider til den mundtlige eksamen. Synopsen skal

indeholde en kort beskrivelse af empirien, af hvordan den er frembragt og analyseret, og af

hvordan litteraturen er benyttet i besvarelsen af problemformuleringen. Synopsen kan

indeholde spørgsmål, som den studerende sætter til diskussion ved eksamen.

Tidspunkt for aflevering af synopsen fremgår af eksamenspjece.


I fjerde studieårs praktikforløb arbejder den studerende selvstændigt, planlægger i lange

forløb og forholder sig analyserende og udviklingsorienteret til egen praksis.

Der stilles krav til evnen til at undervisningsdifferentiere og evaluere, og der kræves teoretisk

gennemtænkte begrundelser for didaktiske valg.

Disse krav understøttes gennem linjefagets arbejde med planlægning, evaluering og

fagdidaktisk teori.


Side 102 af 207

I arbejdet med studieprodukterne og synopsen lægges vægt på klar skriftlig formidling og på

inddragelse af fagdidaktisk teori.

Der arbejdes med professionens skriftlige genrer som fx forældrebreve og skriftlige oplæg til

elevarbejde.

Evaluering





Resultaterne af evalueringerne indgår i undervisernes planlægning af holdets fremtidige

arbejde. På teammøder hvert semester drøfter undervisere og holdrepræsentanter

evalueringerne og sikrer, at der følges op på dem. Evalueringerne gøres synlige gennem

referater af disse møder, som gøres tilgængelige i holdets kursusrum i StudieZonen på

Portalen.

Eksamen

Eksamen er både skriftlig og mundtlig. Der gives særskilt karakter for hver af de to

eksamener.

Skriftlig eksamen

Opgaverne til prøven stilles enten lokalt eller i professionshøjskoleregi.

Mundtlig eksamen

Der trækkes lod blandt studieprodukternes opgaveformuleringer, der danner udgangspunkt for

en del af den mundtlige eksamen. Resultatet af lodtrækningen oplyses elektronisk til den

studerende dagen før eksaminationen.

I eksaminationen indgår også en samtale ud fra den studerendes synopsis.

Der gives en samlet bedømmelse af den mundtlige præstation.

Den mundtlige eksamen varer 45 minutter inkl. votering.

Fysik/kemi – specialisering (FK) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]

OBS! Fysik/kemi kan læses som etårigt, 36 ECTS linjefag. Se bilag 2 til

studieordningen.

Fagene biologi og geografi kan læses som specialiseringsdel til naturfagligt

fællesforløb (natur/teknik).


Fagets identitet

Linjefaget fysik/kemi bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi og natur/teknik og

fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i

linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og

arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De

studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med

samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige

arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem

naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det

mikroskopiske niveau til det kosmologiske.

Mål


Side 103 af 207

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre,

evaluere og udvikle

a) en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i

grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker

deres interesse for faget,

b) undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter

hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning,

c) virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer,

d) undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og

omgivelser,

e) brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i

forbindelse med undervisningen,

f) anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med


undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk

og reflekterende til praksis og

g) anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder.

Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om

undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i

samfundet.



færdigheder fra linjefagenes fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af

undervisning i fysik/kemi.

I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier,

herunder:




c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med


d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og

læreprocesser.

e) Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale

læseplaner.

f) Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af

undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer.

g) Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for

og engagement i naturvidenskab.

h) Klasseledelse og samarbejde mellem lærere.

i) Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af

Internettet.

j) Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring.

k) Fagets forhold til og samarbejde med andre fag.

I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder:

a) Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur.

b) Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme.


Side 104 af 207

c) Felter og kræfter.

d) Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling.

I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder:

a) Naturfænomener og deres udforskning.

b) Omverdensforståelse.

c) Kemiske og fysiske stofkredsløb.

d) Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion.

e) Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden.

f) Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi.

g) Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur.

I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder:

a) Elementer af videnskabsteori og -filosofi.

b) Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik.

c) Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie.

d) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder.

e) Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling.

I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af:

a) Praktisk og eksperimentelt arbejde.

b) Modeller, animationer og simulationer.

c) Digital og analog dataopsamling.

d) Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet.

I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:

a) Affaldshåndtering og miljøhensyn.

b) Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier.

c) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning.

d) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af

undervisningsaktiviteter.

Lokale bestemmelser


Livet i det moderne samfund er i høj grad præget af produkter og tænkning med afsæt i

videnskabsområderne fysik og kemi. Forståelse af omverdenen og beherskelse af de mest

elementære forhold i tilværelsen er dermed bundet op på viden inden for fysik og kemi.

Som linjefag på læreruddannelsen skal fysik/kemi uddanne lærere til at udfordre og støtte

folkeskolens elever i beskæftigelsen med fysik/kemi, både med henblik på videre studier og

med henblik på den erkendelse og nysgerrighed, dette kan befordre.


Arbejdet i faget tilrettelægges i en række tematiske studieforløb, som tilsammen dækker

bekendtgørelsens faglige genstandsområder. Forløbene vil have karakter af samspil mellem

lærerstyret undervisning, studiegruppeaktivitet og laboratoriearbejde.

Arbejdsformerne kan variere i de enkelte studieforløb, men der vil i løbet af studiet være såvel

forelæsninger, holddiskussioner, øvelser og laboratoriearbejde samt relevante besøg i

uformelle læringsmiljøer.

I de enkelte forløb indgår væsentlige perioder i fagets historie, samspillet mellem fag,

teknologi og samfund, naturvidenskab som kulturel udfoldelse, sammenspillet med de øvrige

naturfag i grundskolen samt det naturvidenskabelige verdensbillede.


Side 105 af 207

De enkelte forløb organiseres med en ligelig vægtning af fagets teoridannelse, samspillet

mellem teori og eksperiment, risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger tillige med

centrale fagdidaktiske problemstillinger. Den studerendes egen eksperimenteren i laboratoriet

indgår i alle forløb og i fremlæggelser af studieprodukter.

Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder de

studerende til praktikken og evaluerer og analyserer praktikforløbet.

Årgangstema er lærerens opgave og ansvar med særligt fokus på lærerens feedback til elever,

lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed

på den enkelte elevs trivsel og udvikling.


I undervisningen indgår et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus på ca. 10

lektioner med mødepligt. Gennemført kursus er en forudsætning for at få udleveret

nøglekort til naturfagsområdet og få adgang til laboratorierne uden for normal

undervisningstid. Studerende som har gennemført kurset i forbindelse med det

naturfaglige fællesforløb er undtaget

Alle studerende skal planlægge og gennemføre et besøg i et naturfagligt uformelt

læringsmiljø. Besøget dokumenteres ved hjælp af et digitalt produkt

Alle studerende skal planlægge og gennemføre et såkaldt ”pandekageeksperiment”, der

skal tage udgangspunkt i et selvvalgt dagligdags fænomen der giver anledning til

undren og hvis naturfaglige beskrivelse og løsning ikke findes i den eksisterende

litteratur. Eksperimentet skal dokumenteres skriftligt

Deltagelsespligten opfyldes ved, at den studerende alene eller i studiegrupper

udarbejder i alt 6 studieprodukter, som indgår i den studerendes portfolio. Produktet er

en kort skriftlig redegørelse, hvor teksten maksimalt må svare til 5 normalsider

Hver studerende fremlægger arbejdsresultaterne fra mindst et af studieprodukterne på

holdet. De 6 studieprodukter indgår i eksaminationsgrundlaget

De studerende skal i forbindelse med deres praktik udarbejde en praktikrapport, som

behandler et spørgsmål, der relaterer til årgangstemaet

De studerende skal desuden udfærdige en faglig-pædagogisk opgave (årsopgave) med

fokus på sammenhængen mellem teori og praksis. Årsopgaven skal inddrage relevant

empiri fra den studerendes praktik eller anden undervisningspraksis. Opgaven skrives

individuelt

Generelt om obligatoriske forhold

Underviserens godkendelse af temaer til opgaver og aflevering af opgaver under obligatoriske

forhold er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til eksamen.

Evaluering

Undervisningen evalueres to gange i løbet af studieåret, i december og april. Studerende og

lærere fastlægger i fællesskab hvilke evalueringsmetoder der anvendes. Mundtlige og

skriftlige evalueringer fastholdes i en sammenskrivning, der lægges i holdets kursusrum i


Eksamen

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere seks studieprodukter, der

tilsammen dækker fagets mål og CKF.

Emnerne for de studieprodukter, der indgår i lodtrækningen skal være godkendt af holdets

underviser.

Studieprodukterne skal afleveres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen og på cd-rom.

Eksamen består af en mundtlig prøve.


Side 106 af 207

Prøven tager udgangspunkt i et af den studerendes seks studieprodukter udvalgt ved

lodtrækning.

Resultatet af lodtrækningen offentliggøres dagen før eksaminationen. Der gives én fælles

karakter for fysik/kemi.

Eksaminationstid: 45 minutter.

FÆLLESFAG

Kristendomskundskab/livsoplysning/ medborgerskab (KLM) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der

anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en

idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og

færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres

betydning for den pædagogiske praksis i skolen.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i

a) at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for

værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng,

b) at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i

Danmark og i verden,

c) at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og

folkestyre og

d) at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet

med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens

værdier og normer.


De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden

Religion og kultur

Indholdet er:

a) Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på

danske forhold.

b) Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner.

c) Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv.

d) Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning.

e) Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i

Danmark.

Idéhistorie og etik

Indholdet er:

a) Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til

oplysningstiden og frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder.

b) Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke.


Side 107 af 207

c) Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en

vurdering af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen

mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer.

d) Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv.

e) Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel

tolerance, myndighed, lighed, frihed og broderskab.

Demokrati og medborgerskab

Indholdet er:

a) Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv.

b) Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab.

c) Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og

eksistentielle.

d) Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens

demokratiske dannelsestænkning.

e) Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk

medborgerskab.

f) Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som

grundlag for skolens kultur.

It og den virtuelle verden

Indholdet er:

a) It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab.

Lokale Bestemmelser


Faget er alment kvalificerende i forhold til lærerens arbejdsopgaver. Et væsentligt aspekt i

faget er folkeskolens dannelsesopgave i et religiøst og kulturelt differentieret samfund.

Der arbejdes med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder ved brug af

religionsvidenskabelige, filosofiske og samfundsvidenskabelige tilgange, som prioriterer den

kritiske analyse.

Faget sigter mod en udvikling af den studerendes fortolkningskompetencer, således at den

studerende får indsigt i forskellige måder at anskue virkeligheden på i fortid og nutid samt

bliver i stand til at vurdere konsekvenserne af disse forskellige tolkninger.

Faget åbner mulighed for, at den studerende udvikler sans for at kunne sætte sig i den andens

sted og for at kunne repræsentere andre synspunkter end sit eget.


I faget anvendes forskellige undervisningsformer: forelæsning, oplæg ved studerende,

samtaler, øvelser og ekskursioner.

Faget indgår i praktikforberedelsen og efterbehandlingen af praktikken med særligt fokus på

professionsetik, religions- og kulturmøder i skolen og på den studerendes refleksion over

samspillet mellem lærer og elev.

I forhold til den studerendes akademiske færdigheder fokuseres på arbejdet med

problemformulering.


Side 108 af 207

Gennem arbejdet med kommunikation i StudieZonen på Portalen og den digitale præsentation

sættes fokus på den studerendes ikt-faglige studiekompetencer.

Den studerende kan udvikle interkulturelle kompetencer gennem fagets fokus på kulturelle

forforståelser og tolkninger af religiøse og kulturelle virkeligheder.

I faget indgår tre obligatoriske studieforløb:

Studieforløb om folkeskolens formålsparagraf

Folkeskolens formålsparagraf er omdrejningspunkt i dette studieforløb. Forløbet tilrettelægges

og gennemføres i samarbejde med undervisere fra den pædagogiske faggruppe. I dette forløb

lægges vægt på, at den studerende opnår kendskab til problemformulering og indsigt i

formålsparagraffens historiske, politiske og religiøse rødder og dannelsesperspektiver.

Studieforløb med holdvalgt emne

Underviseren vælger i samarbejde med holdet et emne for forløbet. I dette forløb lægges vægt

på, at den studerende bliver fortrolig med en problemorienteret tilgang til et emne.

Studieforløb hvor studiegrupperne fremlægger

I faget indgår et studieforløb, hvor studiegrupperne fremlægger et stofområde og giver

respons på hinandens fremlæggelse. Gennem dette studieforløb opøver den studerende

kompetencer inden for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning samt det at give og

modtage respons.

Underviseren vejleder studiegrupperne og tildeler hver studiegruppe et emne for dens

fremlæggelse. Gruppen udarbejder selv en problemformulering inden for emnet.

Fællesforelæsninger

I faget indgår en eller flere fællesforelæsninger over centrale temaer i faget, i et omfang

svarende til 4 lektioner. Denne del af faget er i studieåret 2012/2013 samlet til en KLM-dag for

hele 1. årgang.

Studiegrupperne producerer en digital præsentation i tilknytning til et af studieforløbene eller i

tilknytning til praktikken.

Evaluering

Til hvert studieforløb knyttes en evaluering af arbejdet i faget, ligesom forløbet i faget som

helhed evalueres ved semesterets afslutning. Det gøres brug af varierede evalueringsformer

afhængigt af underviserens og holdets prioriteringer.

Mundtlige og skriftlige evalueringer fastholdes i en sammenskrivning, der lægges i holdets

kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Eksamen

Medio maj afleverer den studerende fire eksamensoplæg i form af fire problemformuleringer

med tilhørende disposition for faglig behandling samt perspektivering. De fire

problemformuleringer og dispositioner skal tilsammen repræsentere fagets overordnede

centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Hvert eksamensoplæg har et omfang på 1 normalside.

Tidspunkt for aflevering af eksamensoplæggene vil fremgå af eksamensinformation på

Portalen.

En uge før den mundtlige eksamen trækkes lod blandt eksamensoplæggene.


Side 109 af 207

Eksamen er en individuel mundtlig prøve, der former sig som en samtale med udgangspunkt i

det trukne eksamensoplægs problemformulering, disposition og perspektivering.


studerendes evne til faglig refleksion og til at sætte fagets indholdsområder i begrundet

relation til skolens virkelighed.

Eksaminationstid: 30 minutter inkl. votering.

Se studiebeskrivelse på fagets side på Portalen for en nærmere beskrivelse af

eksamensoplæggenes indhold og form samt eksamenssamtalens forløb.

Praktik (PRK) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter,

og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og

den studerendes arbejde på praktikskolen.

Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk

kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk

kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en

fortsat udvikling.

Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som

forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om

formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it,

b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever,

c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv,

d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning

mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde

med kolleger og elever,

e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder,

f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner,

g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at

h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens

virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret

viden.

Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til

at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår.


Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning,

gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og

samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med

uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og

efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et

professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis.


Side 110 af 207

1. årgang:

Lærerens opgave og ansvar

Indholdet er arbejdet med relationen lærer – elev, lærer – klasse og lærerens kommunikation

og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse.

Elevforudsætninger

Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger.

Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø

Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv.

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning

Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og

anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen.

Evaluering af elevernes læring

Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen.

Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner

Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og

kortere skriftlig kommunikation med forældre.

Lærersamarbejdet om klassen.

Beskrivelse, analyse, vurdering

Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd.

2. årgang:


Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring

samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling.

Elevforudsætninger

Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning.


Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at

forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø.


Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i

pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse

med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt.


Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test.

Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre resursepersoner

Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om

undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder

forskellige former for samarbejde mellem undervisere.


Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring.

3. årgang:


Side 111 af 207


Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling.

Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner.

Elevforudsætninger

Lærerens indsat i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og

læsevanskeligheder.


Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder

konfliktløsning.


Selvstændigt arbejde med længevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde

med klassens øvrige lærere, inddragelse af den studerendes selvvalgte

undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning.


Lærerens arbejde med individuelle elevplaner.


Deltagelse i forældremøder og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med

klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i

tilknytning til en skole.


Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode.

4. årgang:


Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter

af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder.

Elevforudsætninger

Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder.

Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø

Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og

relationsstøtte.


Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det

selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb.


Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet

mellem formative og summative evalueringsformer.


Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-

hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne

samarbejdspartnere om skoleudvikling.


Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling.


Side 112 af 207

Samspil mellem praktik og uddannelsens øvrige fag

Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og

lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens

øvrige fag.

Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder

undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde

mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår.

Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i

forhold til faglige tekster.

Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med

professionsbachelorprojektet.

Lokale bestemmelser


Læreruddannelsen Zahle har særligt fokus på de studerendes praktik og stor opmærksomhed

på fortsat kvalificering af samarbejdet mellem studerende, praktikskoler og

læreruddannelsesinstitution.

Praktik er en meget væsentlig del af uddannelsen, og praksiserfaringerne integreres i den

studerendes faglige fordybelse gennem hele studiet. Praksis og teori – udøvelse og analyse –

skal spille sammen. Alle fag på læreruddannelsen bidrager til denne sammentænkning med

hvert deres faglige perspektiv.

Praktik er det centrale fag for sammenhæng og helhed i læreruddannelsen. Skolen og dens

virksomhed er det direkte studieobjekt og rammen for øvelse, refleksion og samarbejde.

Gennem praktikken bliver der dels skabt et individuelt og fælles erfaringsgrundlag og dels en

sammenhæng i studiet. Arbejdet med praktik før, under og efter praktikperioderne sker i et

samarbejde mellem studerende, undervisere på læreruddannelsesinstitutionen og

praktiklærere.

Praktikkens elementer

Praktikkens hovedelementer er:

Praktikskoledage – de studerende besøger deres praktikskole og indgår aftaler om

praktikforløbet

Praktikperioder – undervisning af elever og deltagelse i andre læreropgaver, f.eks.

aftalte forældremøder, teammøder mv.

Den studerende skal undervise i det linjefag, han/hun aktuelt har på årgangen, og

skemaet suppleres med allerede afsluttede og/eller kommende linjefag.

Praktikfaglig vejledning – praktiklæreres og læreruddannelsesunderviseres

vejledning før, under og efter praktikperioden.

Praktikperioden består for den studerende af:

Praktiktimer, hvor den studerende underviser klasser/elever under vejledning ved

praktiklærere

Forberedelse og efterbehandling alene og sammen med praktikgruppe og

praktiklærer

Vejledningstimer sammen med praktikgruppe og praktiklærer

Trepartssamtale mellem studerende, praktiklærer og underviser fra

læreruddannelsen

Fælles/individuel forberedelse og efterbehandling af vejledningstimer

Deltagelse i (samt forberedelse og efterbehandling af) møder m.m.


Side 113 af 207

Der er mødepligt til alle aktiviteter, der vedrører faget praktik, og i praktikperioderne må den

samlede arbejdstid i gennemsnit forventes at svare til arbejdsmarkedets – dvs. 37

arbejdstimer om ugen.

Den studerende er forpligtet til at leve op til gældende regler og aftaler på praktikskolen,

herunder overholdelse af mødepligt, tavshedspligt og skolens regler vedrørende sygemelding.

Tilsidesættelse af dette kan medføre bortvisning fra uddannelsen.

Samarbejdet mellem praktikkens tre parter – studerende, praktikskole og

læreruddannelsesinstitution

Samarbejdet om praktik aftales mellem tre parter – studerende, praktikskole og

læreruddannelsesinstitution. Samarbejdet starter i så god tid som muligt inden

praktikperioden – senest på praktikskoledagene.

I perioden mellem praktikskoledagene og selve praktikperioden besøger den studerende sine

praktikklasser og aftaler praktikkens konkrete indhold og opgaver med sine praktiklærere,

herunder deltagelsen i og varetagelsen af andre læreropgaver end undervisning.

Parterne skal samarbejde om

at afklare og konkretisere mål og indhold for den aktuelle praktikperiode

at præcisere forventninger til hinanden f.eks. vedrørende forberedelse og

efterbehandling

vejledning og respons

at evaluere praktikforløb og -udbytte i forhold til de praktikfaglige mål

Grundlaget for samarbejdet er anerkendelse og værdsættelse af forskelle i udgangspunkt og

perspektiver hos de tre parter. Samarbejdet har et undersøgende og refleksivt sigte og er

sags- og handlingsorienteret.

Konkret varetages undervisningen i faget praktik af praktikskolernes praktiklærere og de

studerendes undervisere på læreruddannelsesinstitutionen.

Praktikskolen og praktiklærerne skal sikre de studerende inddragelse i og mulighed for

varetagelse af så mange relevante læreropgaver som muligt. Undervisning, vejledning og

respons skal vedrøre sagsforhold, relationer og situationer i den konkrete klasse- og

skolekontekst og omfatte en konkret, personlig og professionelt begrundet respons til den

enkelte studerende.

Vejledningstimer med praktiklærere og undervisere på læreruddannelsesinstitutionen skal

fastlægges således, at den studerende får mulighed for vejledning både før, under og efter

praktikperioden.

De studerende i samme praktikgruppe skal i god tid inden praktikperioden klargøre sig

personlige og fælles mål for arbejdet med praktikken med inddragelse af relevante

iagttagelser, refleksioner og erfaringer vedrørende skolens praksis. De studerende har et

personligt og fælles ansvar for udvikling af et hensigtsmæssigt samarbejde i praktikgruppen.

Praktikskolelederne og læreruddannelsesinstitutionens praktikledelse har hver deres

overordnede ansvar for praktikkens organisering, planlægning og gennemførelse og træffer

endelige afgørelser inden for hver deres ansvarsområde.

Praktikforberedelsesuge og praktikefterbehandlingsuge

På alle fire årgange er praktikken organiseret således, at der på hver side af selve

praktikperioden er afsat en uge til henholdsvis forberedelse og efterbehandling af praktikken.


Side 114 af 207

I ugen før praktikken forbereder den studerende sit arbejde med praktikproduktet og sin

undervisning i praktikken. I ugen efter praktikken skriver/afleverer den studerende sit

praktikprodukt og evaluerer praktikken og egen lærerfaglige udvikling.

Bedømmelse

Den studerende bedømmes efter hver praktikperiode. Endelig bedømmelse foretages af

læreruddannelsesinstitutionens leder efter indstilling fra hhv. praktikskole og praktikgruppens

vejleder på Zahle.

Det er en forudsætning for indstilling til endelig bedømmelse, at den studerende har opfyldt

praktikfagets deltagelseskrav (mødepligt på praktikskolen og aflevering af praktikprodukt på

læreruddannelsen).

Af nedenstående tekst om praktikken på de enkelte årgange fremgår krav og kompetencemål

for praktikprodukterne og for årgangens praktik som helhed.

Den studerendes praktiklærere og undervisere på læreruddannelsesinstitutionen vejleder

undervejs i praktikforløbet den studerende om styrker og svagheder i hans/hendes forståelse

af og varetagelse af læreropgaverne. Afslutningsvis gør praktikskolen og

læreruddannelsesinstitutionen hver for sig den studerende bekendt med deres indstilling til

læreruddannelsesinstitutionens leder vedrørende bedømmelsen af den studerendes praktik.

Praktikskolelederen er ansvarlig for praktiklærernes vejledning og afsluttende indstilling til

bedømmelse. Indstillingen fremsendes elektronisk til praktikledelsen på Zahle inden for de

første 2 uger efter praktikperiodens afslutning.

Vurderingen af den studerendes praktikprodukt udgør grundlaget for den indstilling til

læreruddannelsesinstitutionens leder vedrørende bedømmelse af den studerendes praktik, som

praktikgruppens vejleder på Zahle afgiver. Praktikgruppens vejleder på Zahle meddeler

læreruddannelsesinstitutionens leder sin indstilling inden for de første 3 uger efter

praktikperiodens afslutning.

Læreruddannelsesinstitutionens leder foretager den endelige bedømmelse.

En studerende, der samlet ikke består det pågældende års praktik (praktik på praktikskolen og

praktikprodukt) skal enten have en ny praktikperiode på en praktikskole og/eller udarbejde et

nyt praktikprodukt. Dette er nærmere beskrevet i studiebeskrivelserne for faget praktik for de

fire årgange.

DE 4 ÅRGANGE (Bemærk nedenstående gælder kun for 3. og 4. årgang, idet 1. og 2.

årgang 2013/2014 læser på den nye læreruddannelse LU13)

1. årgang Årgangstema Lærerens opgave og ansvar – herunder følgende områder:

relationen lærer – elev relationen lærer – klasse lærerens kommunikation og formidling læreropgavens etik klasseledelse

Praktikperioden på 1. år er på i alt 4 uger fordelt med 1 uge i starten af uddannelsen og 3 uger senere. Praktikken på praktikskolen består i alt af:

52 praktiktimer i perioden på 4 uger (1+3) 9 vejledningstimer, hvoraf 1 time er reserveret til brug på praktikskoledagen, 1 time til trepartssamtalen

og 1 time til den sidste evaluerende samtale 2 praktikundervisningstimer


Side 115 af 207

De studerende er i praktik i grupper på 4. Krav til praktikproduktet:

Den studerende fører praktiklog i løbet af praktikken. Praktikloggen danner grundlag for en praktikrapport. Hvilke medier, der bruges til praktikloggen, afgøres på holdet.

Praktikrapporten skal behandle et spørgsmål, der relaterer til et af områderne i årgangstemaet. Praktikrapporten skal rumme observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Praktikrapporten er på 4-5 normalsider.

Kompetencemål for praktikrapporten: Den studerende er i stand til

at identificere og formulere problemer i relation til et af områderne i årgangstemaet og i relation til praksis at fastholde og formidle praksiserfaringer på en måde, så disse kan gøres til genstand for refleksion at skelne mellem beskrivelse og vurdering at skrive med brug af formalia for akademiske opgaver

Mål og bedømmelseskriterier for praktikperioden på praktikskolen Den studerende skal med udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for 1. år

kunne identificere grundlæggende betingelser og rammer for skolens aktiviteter og lærerens opgaver

kunne forstå og vurdere elevforudsætningers betydning for lærerens arbejde

kunne afkode og forholde sig til relationelle og faglige forventninger, der knytter sig til lærerarbejdet

afprøve og drøfte måder at fastholde opmærksomheden fra en klasse eller gruppe elever i en kortere

undervisningssekvens

kunne formulere sig om og drøfte egne oplevelser og afprøvning af lærerrollen

kunne redegøre for nogle dilemmaer i samarbejdet mellem skole og hjem

kunne afprøve udvalgte metoder til observation, analyse og vurdering af undervisningssituationer,

læreprocesser og elevadfærd

For yderligere beskrivelse af praktikken og praktikproduktet på 1. årgang se Studiebeskrivelsen vedrørende praktik på 1. årgang på praktikkens site på Portalen. 2. årgang

Årgangstema Lærerens opgave og ansvar – herunder følgende områder:

lærerens feedback til elever lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling

Praktikperioden på 2. år er på i alt 5 uger Praktikken på praktikskolen består i alt af:

65 praktiktimer i perioden på 5 uger 9 vejledningstimer, hvoraf 1 time er reserveret til brug på praktikskoledagen, 1 time til trepartssamtalen

og 1 time til den sidste evaluerende samtale 2 praktikundervisningstimer

De studerende er i praktik i grupper på 3. Krav til praktikproduktet:

Praktikrapporten skal behandle et spørgsmål, der relaterer til et af områderne i årgangstemaet. Rapporten skal rumme observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Praktikrapporten er på 4-5 normalsider.

Kompetencemål for praktikrapporten: Den studerende er i stand til

at identificere og formulere problemer i relation til et af områderne i årgangstemaet og i relation til praksis at fastholde og formidle praksiserfaringer på en måde, så disse kan gøres til genstand for refleksion at skelne mellem beskrivelse og vurdering at frembringe empiri fra praktikken med systematisk brug af en metode (eksempelvis en bestemt type

observation, interview, spørgeskema) at analysere empiri med brug af relevant metode og teori at formulere sig præcist i en kort akademisk opgave og at skrive med brug af formalia for akademiske

opgaver


Side 116 af 207

Mål og bedømmelseskriterier for praktikperioden på praktikskolen Den studerende skal med udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for 2. år

i kontakten med eleverne udvise indsigt i lærerens betydning for undervisningens gennemførelse og

elevernes trivsel

vise forståelse for og håndtering af elevers forskellighed i såvel skolens dagligdag som i klasserummet

udvise lærerautoritet og forståelse for lærerautoritetens betydning for undervisningen og for klassens sociale

liv

forestå planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere undervisningsforløb under vejledning

kunne beskrive og begrunde form og indhold i forskellige måder at praktisere skolehjemsamarbejde på

inddrage observation, analyse og vurdering af elevers adfærd i udførelsen af læreropgaver

For yderligere beskrivelse af praktikken og praktikproduktet på 2. årgang se Studiebeskrivelsen vedrørende praktik 2. årgang på praktikkens site på Portalen.

3. årgang

Årgangstema


læreren som deltager i kollegialt samarbejde

læreren som deltager i skolens samlede udvikling lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner.

Praktikperioden på 3. årgang er på i alt 7 uger, hhv.:

Periode A:

Praktik i ’Andre skoleformer’ – 3 uger.

Praktikken på praktikstedet består i alt af:

36 praktiktimer

vejledningstimer – 1 vejledningstime pr studerende i forløbet

Periode B:

’Almindelig’ praktikperiode på 4 uger.

Praktikken på praktikskolen består i alt af:

52 praktiktimer

9 vejledningstimer, hvoraf 1 time er reserveret til brug på praktikskoledagen, 1

time til trepartssamtalen og 1 time til den sidste evaluerende samtale

De studerende er i praktik i grupper på 3.

Den større faglig-pædagogiske årsopgave på tredje årgang

På tredje årgang skriver den studerende en større faglig-pædagogisk opgave.

Såvel linjefagslæreren som underviseren i de pædagogiske fag vejleder på opgaven.

Underviseren i linjefaget læser den og bedømmer den og indstiller på den baggrund den

studerendes praktik til bedømmelse.

Krav til praktikproduktet:

Den faglig-pædagogiske opgave har fokus på sammenhængen mellem teori og praksis.

Opgaven skal rumme observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg

af undersøgelsesmetode.

Opgaven er på 11-12 normalsider.

Opgaven skrives individuelt.

(Bemærk at det ikke er et krav, at opgavens problemformulering relaterer til årgangstemaet)

Kompetencemål for den faglig-pædagogiske opgave:



Side 117 af 207


ønskes belyst

at sammentænke indsigter fra linjefaget, almen didaktik, pædagogik og praktikken

at begrunde valg af metoder til frembringelse og analyse af empiri

at bringe forskellige faglige positioner i indbyrdes diskussion i en akademisk opgave

at argumentere sammenhængende og sprogligt præcist

Mål og bedømmelseskriterier for praktikperioden på praktikskolen

Den studerende skal med udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for 3.

år

selvstændigt kunne afprøve sammenhængende undervisningsforløb planlagt i

samarbejde med eleverne

kunne eksperimentere med sin rolle som autoritet og kunne tage ledelse i

klasserummet

i sin planlægning vise indsigt i og forståelse for elevernes aldersrelaterede

forudsætninger

kunne kommunikere afstemt med elever, forældre og kolleger

kunne vurdere muligheder og begrænsninger i forskellige måder at forholde sig til kon-

krete forhold i lærerarbejdet på

For yderligere beskrivelse af praktikken og praktikproduktet på 3. årgang se

Studiebeskrivelsen vedrørende praktik på 3. årgang på praktikkens site på Portalen.

4. årgang

Årgangstema


lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag

læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder

Praktikperioden på 4. årgang er på 7-8 uger.

Praktikken på praktikskolen består i alt af:

91 praktiktimer

10 vejledningstimer, hvoraf 1 time er reserveret til brug på praktikskoledagen, 1 time

til trepartssamtalen og 1 time til den sidste evaluerende samtale

De studerende er i praktik i grupper på 2-3 studerende.

Krav til praktikproduktet:

Det samlede praktikprodukt, som danner grundlag for bedømmelsen, består af en

synopsis og en mundtlig fremlæggelse.

Synopsen er på 2-3 normalsider, og den mundtlige fremlæggelse varer 15 minutter.

Synopsen er en kommenteret disposition for den mundtlige fremlæggelse.

Synopsen og fremlæggelsen skal behandle et spørgsmål, der relaterer et af områderne i

årgangstemaet.

Fremlæggelsen skal rumme observation, analyse og vurdering af egen praksis med

henblik på handling og udvikling.

Den studerende kan koble sin undersøgelse og fremlæggelse til sit arbejde i linjefaget eller

bachelorprojektet.

Kompetencemål for synopsen og den mundtlige fremlæggelse:


Side 118 af 207


at anvende sin lærerfaglige undersøgelseskompetence i behandlingen af et fagligt-

pædagogisk problem

at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt

at disponere og formidle sin faglige indsigt mundtligt

Mål og bedømmelseskriterier for praktikperioden på praktikskolen

Den studerende skal med udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for 4.

år:

planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere selvstændigt tilrettelagte


vise indsigt og kunne handle i forhold til elever med særlige behov

kunne foretage vurdering af og begrundelse for forskellige måder at varetage

lærerrollen på

vise indsigt i, forståelse for og varetagelse af læreropgaver i forbindelse med

skolehjemsamarbejdet og samarbejdet med øvrige interne og eksterne

samarbejdspartnere

kunne vurdere egen personligheds betydning for varetagelse af læreropgaver

For yderligere beskrivelse af praktikken og praktikproduktet på 4. årgang se

Studiebeskrivelsen vedrørende praktik 4. årgang på praktikkens site på Portalen.

Klageregler [se Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. § 68-69]

Uddannelsesinstitutionens beslutning om at bedømme en studerendes praktik som ikke-

bestået kan indbringes for Undervisningsministeriet efter retningslinjerne i bekendtgørelsen.

Institutionen sender det samlede materiale, der er indgået i bedømmelsen til

Undervisningsministeriet.

Merit for praktik

Der gives almindeligvis ikke merit for faget praktik.

For yderligere oplysninger se dokumentet ”Retningslinjer for merit i praktik i ordinær

læreruddannelse – Vejledende bestemmelser, Professionshøjskolen UCC.” Dokumentet findes

på praktikkens site på Portalen.

De pædagogiske fag [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og

læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk

virksomhed.

Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og

evaluering af undervisning i skolen.

Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og

sociale samspil.

http://147.29.40.91/_GETDOCM_/ACCN/B20070021905-REGL





Side 119 af 207

Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse,

uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng.

Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og

kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer:

Skole-hjemsamarbejde

Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og

læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder,

kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde,

samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har

forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter.

Elever med anden etnisk baggrund end dansk

Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige

folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos

børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med

teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel

pædagogik.

Klasserumsledelse

Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt,

etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og

rammesætning indgår.

Specialpædagogiske problemstillinger

Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab

også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om

specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om

undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der

opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og

analyse af samspil og udviklingsmuligheder.

Lokale bestemmelser

Det pædagogiske fagområde udgør et samlet hele med arbejdsdelinger mellem fagene almen

didaktik, psykologi og pædagogik. Fagenes fælles kerneområde er det professionelle

lærerarbejde, som hvert af fagene bidrager til at belyse ud fra sine særlige synsvinkler.

Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og

evaluering af undervisning i skolen.

Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og

sociale samspil.

Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse,

uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng.

Grundlæggende for arbejdet i fagene, både når de er sammen og hver for sig, er analyse,

diskussion og vurdering af spørgsmål vedrørende udvikling, læring, undervisning, uddannelse,

opdragelse og dannelse. Analyse, diskussion og kritisk refleksion omfatter både empiriske

forhold og værdispørgsmål af betydning for pædagogisk praksis og professionelt lærerarbejde.


Side 120 af 207

Almen didaktik [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere

undervisning.

Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes

samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet,

progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever.

Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et

generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et

grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.

Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til

sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.

Mål

Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske

kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og

i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i

praksis og med skolens samlede opgave for øje.

Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til

a) at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag

som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende

undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af

elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i

centrum,

b) at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og

evaluering af undervisning,

c) at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af

elevens alsidige udvikling,

d) at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med

henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling,

e) at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af

undervisning,

f) at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering,

elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de

enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere

undervisning for en elevgruppe,

g) at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier

som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig

til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres,

h) at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål,

fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever,

i) at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og

meningsskabelse i undervisningen og

j) at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag.


Indholdet er:


Side 121 af 207

a) Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på

relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og

udvikle undervisning.

b) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af

kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret

viden i et udviklingsorienteret perspektiv.

c) Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og

læringssyn.

d) Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt,

underretningspligt og videregivelse af oplysninger.

e) Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis,

herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring.

f) Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde,

tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde.

g) Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder

brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab.

h) Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om

deres forudsætninger og potentialer.

i) Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer,

evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og

medbestemmelse.

j) Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder

udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner.

Lokale bestemmelser – Almen didaktik 1. årgang


Faget retter sig mod de studerendes fremtidige professionelle arbejde som undervisere.

Overvejelser og begrundelser for valg af undervisningens indhold, form og processer er i fokus.

At kunne begrunde sin praksis med inddragelse af alsidige tilgange i form af didaktiske teorier

og erfaringer fra skolepraksis står centralt.

Væsentligt i faget er analyse og forståelse af samt kritisk forholden sig til didaktiske valg,

spørgsmål og problemstillinger med henblik på, at de studerende udvikler handlemuligheder

som professionelle lærere i spændingsfeltet mellem idealer og betingelser. Didaktisk forskning

og udviklingsarbejde er såvel grundlag for faget som indholdsområde.


Faget er placeret på uddannelsens første år. I faget samarbejdes med de studerendes linjefag,

kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab og faget praktik.

I faget samarbejdes med psykologi og pædagogik om de 4 fælles temaer, jf. studieordningens

beskrivelse under ”De pædagogiske fag”.

Faget almen didaktik indgår i arbejdet med praktikfaget. Dette indebærer, at arbejdet med

faget almen didaktiks indholdsområder blandt andet skal forberede og efterbehandle de

studerendes praktik samt perspektivere den studerendes erfaringer fra praktik.

Faget organiseres i to studieforløb:

- almen dannelse, undervisningsplanlægning og læreprocesser

- læreropgaver, lærerprofessionen


Inden for et af studieforløbene udarbejder de studerende i grupper et obligatorisk produkt.

Opgaven, som leder frem til produktet, udformes af holdets underviser. Bedømmelsestidspunkt

for produktet fremgår af holdets semesterplan. Produktet godkendes af underviseren som


Side 122 af 207

forudsætning for, at den studerende kan indstilles til eksamen i faget. Ved manglende

godkendelse af produktet må den studerende aflevere en bearbejdet og videreudviklet udgave.

Evaluering

Der foretages 1-2 evalueringer af formativ karakter af de studerendes studiepraksis og

læringsproces og hvordan undervisningen understøtter dette.

Eksamen

De studerende udarbejder skriftligt i grupper på maks. tre studerende eller individuelt en

begrundet plan for et undervisningsforløb med udgangspunkt i erfaringer fra praktikken.

Af planen fremgår væsentlige didaktiske kategorier, og de studerende begrunder deres valg

med afsæt i målet for almen didaktik.

Planen har et omfang på 3-5 normalsider.

Dato for aflevering af planen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.

Forslag til temaer:

Undervisnings- og læreprocesser, rammesætning af undervisningen

Enhed og differentiering

Dannelse og kompetence

Mål og evaluering

Ved eksamen skal den studerende dokumentere indsigt i lærerprofessionens sammensatte

karakter og færdighed i at vurdere og tage stilling samt begrunde personlig og professionel

stillingtagen til og løsning af konkrete spørgsmål vedrørende undervisnings- og

dannelsesopgaven.

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at den studerende dokumenterer indsigt i væsentlige

almendidaktiske problemstillinger samt færdighed i at anvende dem til analyse og vurdering af

forhold omkring undervisning.

Bedømmelsen er individuel, og det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.

Eksaminationstid:



3 studerende: 30 min + 20 min + 15 min inkl. votering

Lokale bestemmelser – Almen didaktik 3. årgang


Faget retter sig mod de studerendes fremtidige professionelle arbejde som undervisere.

Overvejelser og begrundelser for valg af undervisningens indhold, form og processer er i fokus.

At kunne begrunde sin praksis med inddragelse af alsidige tilgange i form af didaktiske teorier

og erfaringer fra skolepraksis står centralt.

Væsentligt i faget er analyse og forståelse af samt kritisk forholden sig til didaktiske valg,

spørgsmål og problemstillinger med henblik på, at de studerende udvikler handlemuligheder

som professionelle lærere i spændingsfeltet mellem idealer og betingelser. Didaktisk forskning

og udviklingsarbejde er såvel grundlag for faget som indholdsområde.


Faget arbejder sammen med pædagogik på 3. årgang, og der er sameksamen i pædagogik og

almen didaktik.

Faget samarbejder med psykologi og pædagogik om de 4 fælles temaer, jf. studieordningens

beskrivelse under ”De pædagogiske fag”.

Faget er organiseret i to studieforløb.


Side 123 af 207

1. Undervisnings- og læreprocesser

Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningspraksis og elevers

læring

Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af elevkompetencer og potentialer

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning

Differentiering, elevmedbestemmelse og forskellige undervisningsformer

Elevforudsætninger, rammesætning og læringsledelse

Mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre, evaluering

Elevplaner, læseplaner og undervisningsplanlægning

Samspillet mellem teori og praksis og forholdet mellem plan og virkelighed

2. Lærerprofessionen, lærerens opgaver med udvikling og samarbejde

Skolens formål, mål og indholdsbestemmelser samt udviklingen heri

Elevmedbestemmelse og læreprocesser i et demokratisk perspektiv

Lærerprofessionen og læreridentiteten

Lærersamarbejde, tværgående emner og problemstillinger, projektarbejde og

vejledning

Brug af it og medier som arbejdsredskab i undervisningen

Udvikling af skole og egen praksis via kritisk refleksion


I faget skal der udarbejdes et obligatorisk produkt i løbet af studieåret. Opgaven, der fører

frem til produktet, udformes af holdets lærer og studerende i fællesskab, idet indholdet

knyttes til et af fagets studieforløb. Produktet er et skriftligt produkt på maks. 5 sider, som

udarbejdes i grupper og afleveres elektronisk i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Bedømmelsestidspunkt for produktet aftales på holdet og vil fremgå af holdets semesterplan.

Produktet godkendes af underviseren som forudsætning for, at den studerende kan indstilles til

eksamen i faget.

Ved manglende godkendelse af produktet må den studerende aflevere en ny eller bearbejdet

udgave.

Praktik

Faget almen didaktik indgår i arbejdet med praktikfaget. Dette indebærer, at arbejdet med

faget almen didaktiks indholdsområder blandt andet skal forberede og efterbehandle de

studerendes praktik samt løbende perspektivere den studerendes erfaringer fra praktik.

Faget almen didaktik arbejder således også med praktikfagets CKF før, under og efter

praktikken med henblik på at opfylde praktikfagets mål og bedømmelseskriterier på 3. år.

Evaluering


læringsproces og hvordan undervisningen understøtter dette. Evalueringernes hovedpunkter

skriftliggøres og anvendes i den videre planlægning og lægges i holdets kursusrum i

StudieZonen på Portalen. Tidspunktet for evalueringen fremgår af undervisningsplanen.

Eksamen

Faget afsluttes med sameksamen med faget pædagogik


Den studerende skal udarbejde en problemformulering, ser dækker både almen didaktik og

pædagogik.

Problemformuleringen kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. tre studerende.

Underviseren i faget registrerer og godkender problemformuleringen.


Side 124 af 207

Den studerende/gruppen udarbejder på baggrund af problemformuleringen en skriftligt opgave

på 10-12 normalsider. I opgaven behandler (beskriver, analyserer, reflekterer og vurderer)

den studerende/gruppen problemformuleringen med relation til lærervirksomhed – ud fra en

pædagogisk og en didaktisk vinkel.

Opgaven inkluderer en skitse til et undervisningsforløb (1-2 sider). Det kan være en eller flere

lektioner i en kontekst, en undervisningsplan for et forløb (fagligt eller tværfagligt), hvor der

inddrages relevante didaktiske kategorier, og hvor den studerende/gruppen viser, hvordan

aspekter af den behandlede problemformulering kan udmøntes i praksis. Almen didaktiske og

pædagogiske begrundelser for valg og beslutninger er således et centralt indhold opgaven.

Udarbejdes den skriftlige opgave i en gruppe, skal det fremgå hvem der er hovedansvarlig for

opgavens enkelte afsnit. Det er vigtigt, at den enkelte studerende i gruppen også i den

skriftlige del af eksamen inddrager både almen didaktisk og pædagogisk viden.

Tidspunkt for aflevering af den skriftlige opgave fremgår af eksamensinformation på Portalen.

Tidspunkt for godkendelse af problemformuleringen aftales på det enkelte hold.

Den mundtlige prøve former sig som en struktureret samtale om opgavens problemstillinger i

forhold til såvel teoretiske perspektiver som det praktiske lærerarbejde.

Den mundtlige del skal komplementere den skriftlige opgave. I samtalen nuancerer og

uddyber den studerende udvalgte argumentationer og konklusioner i forhold til

problemformuleringen. Den studerende skal vise teoretisk indsigt og praktisk kompetence

samt begrundet stillingtagen i forhold til at løse undervisnings-, opdragelses- og

dannelsesopgaver i folkeskolen.

Der gives i hvert fag en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige præstation.

Eksaminationstid:




Opgavens længde:

1 studerende: 10-12 normalsider



--

Såfremt en studerende kun skal til eksamen i det ene af fagene gælder følgende:

Eksamen er individuel.

Eksamensformen er den samme som ved sameksamen, men opgavens længde er reduceret til

5 normalsider, og eksaminationstiden er reduceret til 30 minutter.

Psykologi (PS) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og

unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter

endvidere fokus på den studerendes udvikling.


Side 125 af 207

Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrørende læreprocesser,

kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i

centrum.

Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den

studerende at tilegne sig indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger

i forskellige sammenhænge og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning og medvirke

til børns og unges faglige, personlige, sociale læring og udvikling.

Den studerende skal således opnå kompetencer til

a) at tilegne sig viden og forståelse af centrale dele af psykologiens begreber og

teoridannelser og deres anvendelse i skolesammenhæng,

b) at handle på individniveau, på relationsniveau, på organisationsniveau,

c) at erhverve sig forståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge,

virkeligheds-opfattelser og udviklingsvilkår,

d) at kunne bruge sin indsigt i børns og unges læring og udvikling og i kommunikation

og vejledning til varetagelse af undervisning, til håndtering af mangfoldighed og

konflikt og til samarbejde med aktører i elevens forskellige livsrum og

e) at tilegne sig viden og forståelse af betydningen af egen indsats samt kunne

evaluere konsekvenserne af egne handlinger.


Indholdet er:

a) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i

lærervirksomhed.

b) Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling.

c) Personlighedsudvikling – identitet, subjekt og selv.

d) Sociale relationer – gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elev-elev

relationen og klasseledelse.

e) Læring, kundskab og kompetence.

f) Socialisation og interkulturel psykologi.

g) Pædagogisk-psykologisk vejledning.

h) Kommunikation og samarbejde.

i) Iagttagelse af samspil i undervisning og beskrivelse af elevers læringspotentialer.

Lokale bestemmelser


I faget psykologi arbejdes der med fagets teoretiske begreber i et anvendelsesorienteret

perspektiv blandt andet i relation til praktikfaget. Således arbejder den studerende med

udvalgte psykologiske teorier, perspektiver og begreber i relation til undervisningssituationer

fra skolens dagligdag. I faget er der særligt fokus på lærerens relationsarbejde i forhold til

elevens alsidige personlige udvikling.

Den studerende skal udfordres på egne kompetencer, på forståelsen af betydningen af egen

opfattelse af læring og egne læringspotentialer samt på konsekvenserne af egne handlinger,

blandt andet gennem øvelsesorienteret undervisning


Arbejdet med faget er organiseret i 3 studieforløb.

Som et led i at professionsrette læreruddannelsen perspektiveres de 3 forløb i forhold til

lærervirksomhed.


Side 126 af 207

Faget samarbejder med almen didaktik og pædagogik om de 4 fælles temaer, jf.

studieordningens beskrivelse af ”De pædagogiske fag”.

1. Kommunikation, samspil og samarbejde

Sociale relationer – gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elev-elev

relationen og klasseledelse.

Kommunikation og samarbejde.

Iagttagelse af samspil i undervisning.

Pædagogisk-psykologisk vejledning.

2. Læring

Læring, kundskab og kompetence.

Iagttagelse af og beskrivelse af elevers læringspotentialer.

3. Udvikling og personlighedsdannelse

Børn og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling.

Personlighedsudvikling – identitet, subjekt og selv.

Socialisation og interkulturel psykologi.

I faget psykologi arbejder den studerende med at tilegne sig metateoretiske forudsætninger

for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed.


I faget skal der udarbejdes et obligatorisk produkt i løbet af studieåret. Opgaven er knyttet til

et af fagets studieforløb. Produktet er et skriftligt produkt på 5 sider, som udarbejdes i grupper

og afleveres elektronisk i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.



eksamen i faget.


udgave.

Praktik

Faget psykologi indgår i arbejdet med praktikfaget. Dette indebærer, at arbejdet med

psykologifagets indholdsområder blandt andet skal forberede og efterbehandle de studerendes

praktik samt løbende perspektivere den studerendes erfaringer fra praktik.

Faget psykologi arbejder således også med praktikfagets CKF før, under og efter praktikken

med henblik på at opfylde praktikfagets mål og bedømmelseskriterier på 2. år.

Evaluering


læringsproces, og hvordan undervisningen understøtter dette. Evalueringernes hovedpunkter



Eksamen

Faget afsluttes med mundtlig prøve med intern censur.

De studerende udarbejder individuelt eller i grupper på maks. tre studerende en synopse, der

behandler et en selvvalgt problemstilling med udgangspunkt i fagets mål og CKF.

Synopsens omfang er 3-5 normalsider.

Dato for aflevering af synopsen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.

Synopsen fungerer som forlæg for den mundtlige samtale.


Side 127 af 207

Bedømmelsen er individuel, og det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.

Eksaminationstid.




Pædagogik (PÆ) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse,

uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere

pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod

myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage

fagligt begrundede initiativer.

Mål

Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt

a) at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og

socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser,

b) at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som

de fremtræder i skolen og samfundet,

c) at samtale og samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger om realisering

af skolens mål,

d) at løse undervisnings- og opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter,

e) at medvirke til, analysere og vurdere pædagogiske undersøgelser og forskning

samt udarbejde fagligt begrundede løsninger på basis heraf og

f) at vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i

undervisning og andre pædagogiske praksisformer.


Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning,

dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation.

Læreropgaven i aktuel og historisk belysning

a) Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv.

b) Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og værdigrundlag i aktuel og

historisk, national og international belysning.

c) Enhed og differentiering – det politiske, sociale og kulturelle grundlag for

folkeskolens og alternative skoleformers udvikling.

d) Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i

samfundet.

e) Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund.

Udøvelsen af læreropgaven

a) Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter.

b) Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse.


Side 128 af 207

c) Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel

baggrund.

d) Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver.

e) Lærerens og skolens specialpædagogiske opgaver.

f) Folkeskolens samarbejde med forældrene.

g) Lærerens juridiske og etiske forpligtelser.

h) Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver.

Lokale bestemmelser


Faget retter sig mod den virkelighed, de studerende skal ud i: en skolepraksis med mange

pædagogiske udfordringer. På tværs af sine kerneområder søger faget at forholde sig til den

mangfoldighed og kompleksitet, der foreligger og trænger sig på ude i skolens praksis.


Faget arbejder sammen med almen didaktik på 3. årgang, og der er sameksamen i pædagogik

og almen didaktik.

Fagets kundskabs- og færdighedsområder er organiseret i 2 studieforløb af lærerfaglig

relevans.

Karakteristisk for arbejdet med de 2 studieforløb er, at de begge retter sig mod et praksis- og

professionsorienteret perspektiv, der fordrer en løbende sammentænkning af teori og praksis,

således at kritisk refleksionskompetence vægtes. Det kommer til udtryk i konkrete,

tematiserede analyser og refleksioner inden for de to studieforløb.

I begge studieforløb arbejdes der med internationale perspektiver samt pædagogisk

forsknings- og udviklingsarbejde. Der fokuseres på at afgrænse, begrunde, diskutere og

problematisere måder, hvorpå pædagogiske fænomener i undervisningens praksis optræder.

De to studieforløb:

Læreropgaven i aktuel og historisk belysning

Skolen som institution og organisation

Dannelse, opdragelse og socialisation

Udøvelsen af læreropgaven

Undervisningens praksis

Lærerprofession og lærerkompetence

Faget samarbejder med almen didaktik og psykologi om de 4 fælles temaer, jf.

studieordningens beskrivelse af ”De pædagogiske fag”.


I faget skal der udarbejdes et obligatorisk produkt i løbet af studieåret. Opgaven, der fører

frem til produktet, udformes af holdets lærer og studerende i fællesskab, idet indholdet

knyttes til et af fagets studieforløb. Produktet er et skriftligt produkt på 5 sider, som

udarbejdes i grupper og afleveres elektronisk i fagets kursusrum i StudieZonen på Portalen.



eksamen i faget.


udgave.

Praktik


Side 129 af 207

Faget pædagogik indgår i arbejdet med praktikfaget på 3. år. Dette indebærer, at arbejdet

med pædagogikfagets indholdsområder blandt andet skal forberede og efterbehandle de

studerendes praktik samt løbende perspektivere den studerendes erfaringer fra praktik. De

studerendes erfaringer og indsigter fra praktikken anvendes til at formulere og analysere

relevante og begrundede problematikker af betydning for forståelsen af fagets

indholdsområder.

Faget pædagogik arbejder med praktikfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder før,

under og efter praktikken med henblik på at opfylde praktikfagets mål og

bedømmelseskriterier på 3. år

Evaluering i faget


læringsproces, og hvordan undervisningen understøtter dette. Evalueringernes hovedpunkter

skriftliggøres og anvendes i den videre planlægning og lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen. Tidspunktet for evalueringen fremgår af undervisningsplanen.

Eksamen

Faget afsluttes med sameksamen med faget pædagogik


Den studerende skal udarbejde en problemformulering, ser dækker både almen didaktik og

pædagogik.

Problemformuleringen kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. tre studerende.

Underviseren i faget registrerer og godkender problemformuleringen.

Den studerende/gruppen udarbejder på baggrund af problemformuleringen en skriftligt opgave

på 10-12 normalsider. I opgaven behandler (beskriver, analyserer, reflekterer og vurderer)

den studerende/gruppen problemformuleringen med relation til lærervirksomhed – ud fra en

pædagogisk og en didaktisk vinkel.

Opgaven inkluderer en skitse til et undervisningsforløb (1-2 sider). Det kan være en eller flere

lektioner i en kontekst, en undervisningsplan for et forløb (fagligt eller tværfagligt), hvor der

inddrages relevante didaktiske kategorier, og hvor den studerende/gruppen viser, hvordan

aspekter af den behandlede problemformulering kan udmøntes i praksis. Almen didaktiske og

pædagogiske begrundelser for valg og beslutninger er således et centralt indhold opgaven.

Udarbejdes den skriftlige opgave i en gruppe, skal det fremgå hvem der er hovedansvarlig for

opgavens enkelte afsnit. Det er vigtigt, at den enkelte studerende i gruppen også i den

skriftlige del af eksamen inddrager både almen didaktisk og pædagogisk viden.

Tidspunkt for aflevering af den skriftlige opgave fremgår af eksamensinformation på Portalen.

Tidspunkt for godkendelse af problemformuleringen aftales på det enkelte hold.

Den mundtlige prøve former sig som en struktureret samtale om opgavens problemstillinger i

forhold til såvel teoretiske perspektiver som det praktiske lærerarbejde.

Den mundtlige del skal komplementere den skriftlige opgave. I samtalen nuancerer og

uddyber den studerende udvalgte argumentationer og konklusioner i forhold til

problemformuleringen. Den studerende skal vise teoretisk indsigt og praktisk kompetence

samt begrundet stillingtagen i forhold til at løse undervisnings-, opdragelses- og

dannelsesopgaver i folkeskolen.

Der gives i hvert fag en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige præstation.

Eksaminationstid:



Side 130 af 207



Opgavens længde:




--

Såfremt en studerende kun skal til eksamen i det ene af fagene gælder følgende:

Eksamen er individuel.

Eksamensformen er den samme som ved sameksamen, men opgavens længde er reduceret til

5 normalsider, og eksaminationstiden er reduceret til 30 minutter.

72 ECTS LINJEFAG

Engelsk (EN) (toårigt linjefag, 3. – 4. årgang) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011, bilag 1]


Fagets identitet

Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor

sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen

består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige

engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i

folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig

forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere

undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den

studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ

kompetence samt fagets didaktik og metoder.

Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder

a) beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget

brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og

fagdidaktiske debat,

b) sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt

færdighed i at beskrive og analysere sprog,

c) viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen

heraf i undervisningssammenhæng og

d) viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den

store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.


Fagdidaktik

Indholdet er:


Side 131 af 207

a) Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.

b) Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som

sproglig vejleder.

c) Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.

d) Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og

kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.

e) Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og

sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem

modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.

f) Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder

kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse.

g) Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og

undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring,

mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på

nationalt og internationalt plan.

h) Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv;

analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og

andres fagsyn.

i) Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt

samarbejde.

j) Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.


Indholdet er:

a) Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik,

pragmatik samt kommunikationsanalyse.

b) Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og

billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag

og tekstopbygning.

c) Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med

autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse,

analyse og vurdering af elevsprog.

d) Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie,

udbredelse og funktion som internationalt sprog.

e) Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til

undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og

internationale faglige debat.

f) Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere

tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og

evaluering.

Litteratur, kultur og samfund

Indholdet er:

a) Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film,

billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med

forskellige behov.

b) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter

samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og

samfundsforhold.

c) Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.

d) Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og

praktisk-musiske arbejdsformer.


Side 132 af 207

e) Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil

brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder.

f) Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved

kulturmøder.

g) Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser,

f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet,

personlige og/eller virtuelle kontakter.


Faget tilrettelægges med en første- og en andendel. Førstedelen afsluttes med en intern prøve.

Anden del afsluttes med en skriftlig og mundtlig eksamen – se eksamensbestemmelser. Målet

med undervisningen er:

a) Grundlæggende viden om sprogtilegnelsesteorier og fagdidaktik.

b) Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug og som

underviser.

c) Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.

d) Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold

i den engelsktalende verden.

Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen

heraf i undervisningssammenhæng.

Lokale bestemmelser


Der arbejdes med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder ud fra et helhedssyn på

sprog og kultur, tilegnelse og formidling. Ud fra de mål, som er opstillet i bekendtgørelsen,

tilrettelægges linjefagsuddannelsen ud fra et kommunikativt, funktionelt sprogsyn, hvor der

lægges vægt på samspillet mellem den studerendes eget sprog- og kulturstudium og udvikling

af fagdidaktisk bevidsthed med henblik på undervisning i engelsk i folkeskolen (TESOL –

Teaching of English to Speakers of Other Languages). Undervisningen foregår på engelsk.


Der arbejdes hovedsageligt med fire fokusområder, der tilsammen dækker fagets centrale

kundskabs- og færdighedsområder. Der behandles såvel faglige som fagdidaktiske aspekter.

Den studerendes aktive deltagelse i den faglige og didaktiske diskurs på holdet dokumenteres

ved notater, oplæg, udarbejdelse og præsentation/afprøvning af produkter og lignende. Den

studerendes produkter samles i holdets fagmapper herunder afleveringsmapper.

De fire fokusområder er:


sammenhæng

6. Mundtligt sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence inklusiv lyttekompetence i en


7. Skriftligt sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence inklusiv læsekompetence i en


8. Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur og samfund i en didaktisk sammenhæng

I tilknytning til overstående fokusområder indgår nedenstående undervisningsforløb. Desuden

gøres de fire fokusområder til genstand for de obligatoriske studieprodukter.

Sprogtilegnelse, undervisningsmetodik og –materialer


Side 133 af 207

Der undervises i sproglæringsteorier og undervisningstilgang, -principper og –metoder samt

undervisningsmaterialeanalyse. Fagdidaktik inddrages løbende. Der arbejdes med teorier om

sprogtilegnelse, som perspektiveres i forhold til undervisningsmetodik og -materialer i

folkeskolen. Der arbejdes med analyse af elevsprog og forskellige former for respons til elever.

Undervisningen lægger vægt på overvejelser vedr. progression i forhold til de forskellige

aspekter af tilegnelsen af engelsk som internationalt sprog. Den studerende skal løbende

arbejde med og tænke over sin egen undervisningstilgang og -praksis i alle forløb af

engelskstudiet.

Mundligt sprog og sprogbrug

Der undervises i mundtligt sprog og sprogbrug i en didaktisk sammenhæng. Sprogbrug og

sproghandlinger inddrages, både receptivt og produktivt, og gøres til genstand for iagttagelse

og handling. Ordforråd, grammatik og fonetik indgår som vidensfelter og didaktiske redskaber

med særlig vægt på deres anvendelse i folkeskolen. Den studerende skal løbende arbejde

med og tænke over sine egne lytte- og talekompetencer i alle forløb af engelskstudiet såvel

som det at undervise i disse kompetencer.

Skriftligt sprog og sprogbrug

Der undervises i skriftligt sprog og sprogbrug i en didaktisk sammenhæng. Skriftsprog er, både

receptivt og produktivt, genstand for oplevelse, øvelse, iagttagelse og handling. Der benyttes

skriftlige øvelser i forskellige genrer til støtte for sproglig bevidsthed, sprogindlæring og

fremtidig praksis. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere

tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering. Ordforråd og

grammatik indgår som vidensfelter og didaktiske redskaber med særlig vægt på deres

anvendelse i folkeskolen. Den studerende skal løbende arbejde med og tænke over sine egne

skriftlige kompetencer og læsekompetencer i alle forløb af engelskstudiet såvel som det at

undervise i disse kompetencer

Fonetik

Der undervises i engelsk fonetik i didaktisk sammenhæng

Ordforråd

Der undervises i ordforråd i en didaktisk sammenhæng.

Grammatik

Der undervises i grammatik i en didaktisk sammenhæng.

Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur- og samfundsforhold

Der undervises i skønlitterære- og faglitterære tekster, kultur- og samfundsforhold i en

didaktisk sammenhæng. Der arbejdes med væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold

både i den engelsktalende verden såvel som i de lande, hvor engelsk bruges som et

internationalt sprog. I dette arbejde indgår forskellige teksttyper, som er velegnede til at

formidle indsigt i kulturmøder og kulturel identitet. Der lægges vægt på arbejdsformer, der

bl.a. fremmer de studerendes muligheder for at arbejde med egen og elevernes ’cultural

literacy’ og interkulturelle kompetence.

Særligt for 3. årgang

Faget deltager sammen med de øvrige linjefag på 3. årgang i det tværfaglige forløb. Se

nærmere om det tværfaglige projekt på Portalen.

På 3. årgang er årsopgaven – her kaldet en faglig-pædagogisk årsopgave sammenfaldende

med det obligatoriske praktikprodukt. Se nærmere i afsnittet "Årsopgaven" i studieordningens

fællesdel.


Studieprodukter


Side 134 af 207

Hver studerende udarbejder maks. otte studieprodukter - heraf minimum fire skriftlige. Alle

skal godkendes af underviseren. Antal, bedømmelsestidspunkt, rammer og form for

studieprodukterne aftales mellem hold og underviser og vil fremgå af holdets årsplan og/eller

semesterplaner, som vil ligge i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Alle studieprodukter stillet af holdenes undervisere er obligatoriske.

Bedømmelseskriterier for de obligatoriske studieprodukter er fagmål/centrale kundskabs- og

færdighedsområder samt fagbeskrivelsens lokale prioriteringer, kompetencemål og

fokusbeskrivelser.

Studieprodukternes indhold kan danne grundlag for de individuelle eksamensoplæg til brug

ved den mundtlige eksamen.

På 3. årgang skriver den studerende en faglig-pædagogisk årsopgave med fokus på

sammenhængen mellem teori og praksis. Læs bestemmelser vedr. årsopgaven i

studieordningens fællesdel.

På 4. årgang varetager faget forberedelsen og bearbejdningen af den studerendes praktik. Den

studerende udarbejder i tilknytning til praktikken og årgangstemaet et obligatorisk

praktikprodukt. Se nærmere i fagbeskrivelsen for praktikfaget.

Undervisningsforløb med mødepligt

Der er mødepligt til de undervisningsforløb som omhandler:

Sprogtilegnelse, undervisningsmetodik og – materialer

Fonetik

Ordforråd

Grammatik

Nærmere oplysninger om mødepligt vil fremgå af holdets årsplan og/eller semesterplaner. Ved manglende opfyldelse af mødepligten skal den studerende skrive en individuel

reparationsopgave på engelsk. Reparationsopgaven har et omfang på 5-7 sider og skal

indeholde: en problemformulering (statement of purpose), en kort sammenhængende

introduktion, indholdspunkter, perspektivering og konklusion. Rapporten bedømmes

godkendt/ikke godkendt. Ved manglende godkendelse må den studerende aflevere en

revideret eller ny opgave. Se nærmere om mødepligt i studieordningens generelle

bestemmelser.

Se nærmere om deltagelsespligt og obligatorisk studieprodukter under studieordningens


Evaluering

Undervisningen på holdet evalueres efter hvert undervisningsforløb. Der anvendes forskellige


skriftligt og lægges i holdets kursusrum på Portalen.

Eksamensbestemmelser

Intern prøve efter 1. år i faget

Første studieår i faget afsluttes med en individuel intern prøve, som stilles af

uddannelsesstedet.

Den studerende udarbejder en 3-døgns opgave bestående af såvel en skriftlig som en it-

baseret mundtlig del. Den skriftlige del af prøven skal dokumentere beherskelse af læsning og


Side 135 af 207

skrivning på engelsk. Den it-baserede mundtlige del skal dokumentere beherskelse af

mundtligt engelsk.

Den it-baserede del af opgavebesvarelsen svarer til ca. 3 min. lyd/filmoptagelse.

Den skriftlige del af opgavebesvarelsen svarer til ca. 5 normalsider a 2600 anslag inkl.

mellemrum. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.

Den interne prøve tager, jf. bekendtgørelsen, udgangspunkt i følgende mål:

Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug

Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog

Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den

engelsktalende verden

Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og

anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng




Afsluttende prøve efter 2. år i faget

Den afsluttende eksamen består af 2 dele: en mundtlig eksamen med ekstern censur og en

skriftlig eksamen, som er stillet af ministeriet.

Den mundtlige eksamen:

Den mundtlige eksamen består af følgende 2 dele:

3. Delprøve i tekstanalyse. Lodtrækning blandt lærervalgte tekster.

4. Delprøve i et lodtrukket fagligt spørgsmål. Hver studerende afleverer medio maj fire

eksamensoplæg på engelsk. Eksamensoplæggene kan baseres på de studerendes

studieprodukter. Hvert oplæg skal være i form af en problemformulering med

tilhørende disposition for en faglig behandling af problemformuleringen.

De fire eksamensoplæg skal dække følgende 4 områder:


sammenhæng,

6. Mundtligt sprog, sprogbrug og kommunikative kompetence inklusiv lyttekompetence i

en didaktisk sammenhæng,

7. Skriftligt sprog, sprogbrug og kommunikative kompetence inklusiv læsekompetence i en

didaktisk sammenhæng,

8. Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur og samfund i en didaktisk sammenhæng.

Hvert eksamensoplæg, som skal have form som en disposition, har et omfang på maksimalt 2

sider eksklusiv litteraturliste og eventuelle bilag.

Hvert eksamensoplæg skal indeholde:

g) Indledning (begrundelse, engelskfaglig relevans)

h) Problemformulering (et eller flere engelskfaglige problemer, fokus, oversigt

over de problemstillinger og undersøgende hypoteser, der arbejdes med)

i) Præsentation af de væsentligste diskussionspunkter og konklusioner


Side 136 af 207

j) Samlet hovedkonklusion

k) Litteraturliste

l) Evt. bilag

7 dage før den mundtlige eksamen trækkes der lod blandt eksamensoplæggene.

Underviseren vil via Portalen sørge for at meddele de studerende resultatet af lodtrækningen.

Eksaminationen er en individuel mundtlig prøve, der former sig som en samtale.


studerendes evne til selvstændig refleksion og til at sætte det faglige stof i begrundet relation

til skolens virkelighed. Den mundtlige præstation bedømmes i henhold til de i

bekendtgørelsens anførte mål:

Beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til

brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,

Sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at

beskrive og analysere sprog,

Viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i


Viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

Eksaminationstid:

Forberedelsestiden til delprøven i tekstanalyse udgør 45 minutter. Alle hjælpemidler inklusiv

internettet er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre i forberedelsestiden.

Eksaminationstiden udgør i alt 45 minutter inklusiv votering. Delprøven i tekstanalyse udgør

10 minutter af eksaminationstiden. Eksaminationens anden del udgør 25 minutter.

Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve

Den skriftlige eksamen

Den skriftlige eksamen gennemføres med ekstern censur. Opgaverne stilles centralt af

ministeriet, som også fastsætter tidspunktet for eksamen.

Idræt (ID) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem

praksis og teori.

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske

dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og

samfundsvidenskabelige områder.

Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.

Mål

Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde,

planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle en alsidig undervisning i folkeskolen, der

giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et

dannelsesmæssigt perspektiv.


Side 137 af 207

Den studerende skal tilegne sig kompetence i

a) alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion,

æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen,

b) at anvende egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af

lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng,

c) at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i

relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed,

d) at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige

og almene udvikling og herudfra udvikle læseplaner inden for gældende og

fremtidige rammer,

e) at analysere, vurdere og anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og

idrætsfaglig forskning og

f) at inddrage it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner,

begreber og metoder bliver en integreret del af faget.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)

Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen.

b) Kendskab til den sundhedsmæssige betydning af alle former for fysisk aktivitet hos

børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns

fysiske aktivitet.

c) Betydningen af de læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske

og det kognitive.

d) Refleksion og perspektivering ud fra oplevelser med egen krop.

e) Integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige

sammenhænge og projekter.

f) Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori til brug for

analyse af undervisning og læring.

g) Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller

kønsadskilt undervisning.

h) Anvendelse af varierede evalueringsmetoder og værktøjer til afdækning af

færdigheder og kundskaber.

i) Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder særlige læringsaspekter ved

anvendelse af it.

j) Vurdering af de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt

kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske

omgivelser, herunder aktiviteter i vand.

k) Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt og

samfundsmæssigt perspektiv.

l) Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra nationalt og internationalt

forsknings- og udviklingsarbejde.

m) Idrætsfaget som videnskabsfag og videnskabsteori relateret til faget, herunder

generelle videnskabelige metoder.

Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra:

a) Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som

nye idrætter.

b) Indsigt i betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen.

c) Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og

unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.


Side 138 af 207

d) Viden om sundhed i forhold til sociale forhold, levevilkår og livsstil, indsigt i

fysiologiske og motoriske analysemetoder samt kendskab til handlemuligheder.

e) Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier, herunder idrætsfagets

identitet, bevægelseskulturer og dannelsesaspekter samt forhold vedrørende

organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som

gruppeniveau.

f) Færdighed i at skabe sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af

idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader.


Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern

prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

a) Den studerende har udviklet kompetence til at anvende viden om og forståelse af

humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske

udvikling, aktivitet og sundhed i et samspil med egne alsidige kropslige og

idrætsfærdigheder i et didaktisk perspektiv.

Lokale bestemmelser


Idrætsfaget skal give den studerende praktiske og færdighedsmæssige kompetencer samt

teoretisk viden om planlægning, gennemførelse og evaluering af en alsidig idrætsundervisning.

Igennem studiet udvikles en syntese mellem det idrætsfaglige og det pædagogiske fagområde

i bestræbelserne på at skabe en professionsrettet linjefagsuddannelse. En linjefagsuddannelse,

som skaber en balance mellem idræt som fagligt fag, og de pædagogisk, psykologiske,

historiske, kulturelle, sociologiske og didaktiske problemstillinger, som knytter sig til faget i

skolen. Et særligt omdrejningspunkt vil være idrættens og kroppens betydning for elevernes

almene dannelse, læring og udvikling.


I faget idræt vil der i alle studieforløb blive fokuseret på E-læring, herunder udvikling af den

studerendes forståelse for og brug af almene ikt- og mediekompetencer, kendskab til

fagspecifikke programmer samt kompetence i opsamling og vurdering af datamateriale f.eks.

via datalogging og digitale fremstillingsformer som tekst, lyd, billede og video.

Undervisningen tager afsæt i udviklingen af de studerendes forståelse for elevers forskellighed

kulturelt, kropsligt og læringsmæssigt. Gennem arbejdet med det eksperimenterende

perspektiv på idrætsfaget udvikles den studerendes evne til at udvikle og justere

undervisningspraksis i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af forskellige

praksisser. I tæt kobling hertil fokuseres på børns udvikling af kreative og innovative

kompetencer. Med fokus på hvordan kroppen og kropslighed styrker børns læreprocesser

arbejdes med den studerendes forståelse for alsidig kropslig bevægelse og idrætsaktiviteter.

I undervisningen, såvel som ved den faglig-pædagogiske årsopgave og bachelorprojektet,

inddrages relevante idrætsfaglige forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder.

Faget indeholder 6 studieforløb:

På første år afsluttes:

Studieforløb 1: Basisaktiviteter (herunder indholdsområderne ”Atletikkens discipliner” og

”Aktiviteter i vand”)

Studieforløb 2: Idræt i indskolingen

Studieforløb 3: Træningslære og sundhed


Side 139 af 207

På andet år afsluttes:

Studieforløb 4: Idrættens kulturer og subkulturer

Studieforløb 5: Idræt på mellemtrinnet og udskolingen

Studieforløb 6: Friluftsliv – natur, udeliv og orienteringsidræt – herunder ekskursioner

Faget indeholder derudover en studietur af ca. en uges varighed.

For uddybende information om studieforløbene, bedømmelseskriterier mv. henvises til


I forlængelse af indholdsområdet ”Aktiviteter i vand” under studieforløb 1 kan den studerende

vælge at fortsætte med henblik på at gennemføre svømmelæreruddannelsen, se afsnittet

”Tilbud i studiet” i studieordningens fællesdel.

Afløsninger

Særlige forhold gælder for studieforløbet i ”Friluftsliv - natur, udeliv og orienteringsidræt” og

”Aktiviteter i vand”. Disse forløb afløses med mødepligt og indgår således hverken i den

interne prøve efter første år eller ved eksamen. For studerende, der ikke kan indfri

mødepligten i studieforløbet ”Friluftsliv – natur, udeliv og orienteringsidræt” er der

reparationsmulighed i form af en skriftlig opgave stillet af underviseren, og kan mødepligten

ikke indfries ang. indholdsområdet ”Aktiviteter i vand” har den studerende

reparationsmulighed ved at deltage i et tilsvarende forløb året efter.


Faget opererer med mødepligt til alle praksislektioner. Alle studieforløb indeholder teori såvel

som praksisundervisning. Linjefagsuddannelsen i idræt består af 1/3 teori og 2/3

praksisundervisning. Kan den studerende ikke indfri mødepligtskravet, er der

reparationsmulighed ved besvarelse af skriftlig opgave stillet af underviseren.

Den studerende udarbejder 5 obligatoriske studieprodukter i studieforløb 1, 2 og 3, som

afleveres på første studieår. På 2. studieår afleveres 5 obligatoriske studieprodukter i

studieforløb 4 og studieforløb 5. Studieprodukterne indeholder både teori og praksis. Aflevering

af studieprodukterne skal godkendes, for at den studerende kan indstilles til eksamen i faget

på hhv. første og andet linjefagsår.

De obligatoriske opgaver bedømmes ud fra kriterier fastsat i studiebeskrivelsen, men vurderes

overordnet på didaktisk refleksion og brug af faglige begreber samt fagmål/CKF.

Tværfaglige forløb

Faget indgår i det tværfaglige forløb på 3. årgang.

Praktik – herunder årsopgave på 3. år

Faget indgår i praktikforberedelse, -efterbehandling og praktik på såvel 3. som 4. årg. På 3.

studieår i samarbejde med de pædagogiske fag og på 4. studieår varetager linjefaget

praktikforberedelse, -efterbehandling og praktik. Praktikken knyttes til alle studieforløbene.

Faget indgår i årsopgaven med fokus på analyse og refleksion over en lærerfaglig

problemstilling. (Se overordnede krav til den faglig-pædagogiske årsopgave på 3. årgang i

studieordningens fællesdel).

Evaluering

Alle studieforløb evalueres særskilt efter aftale mellem holdet og underviseren. Evalueringerne

er primært en kombination af mundtlig og skriftlig form. Centrale elementer fra evalueringerne

synligøres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen og bruges fremadrettet.

Studieprodukterne indgår i evalueringerne.


Side 140 af 207

Eksamensbestemmelser/prøve

Intern prøve efter 1. år:

Ugeopgave for alle studerende på årgangen består af en skriftlig aflevering, som kan suppleres

med en it-baseret del. Individuel besvarelse. Den it-baserede del skal dokumentere den

studerendes alsidige kropslige og idrætsfaglige færdigheder.

Den studerende trækker lod blandt 5 opgavetekster fra studieforløb 1, 2 og 3.

Til hvert af de 5 studieprodukter knytter der sig en opgavebeskrivelse, som danner baggrund

for den studerendes besvarelse.

Tidsramme: 7 dage

Den it-baserede del af opgavebesvarelsen må maksimalt svare til 10 min. lyd/billeder/film-

optagelse.

Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må maks. svare til 5 normalsider a 2600 anslag.

Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.

Den interne prøve tager ifølge bekendtgørelsen udgangspunkt i følgende mål:

Den studerende har udviklet kompetence til at anvende viden om og forståelse af

humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling,

aktivitet og sundhed i et samspil med egne alsidige kropslige og idrætslige færdigheder i et

didaktisk perspektiv.


Den studerende skal gå til denne prøve efter fagets 1. år og skal have bestået denne prøve for

at erhverve sig eksamen i linjefaget.

Afsluttende prøve efter 2. år

Prøvegrundlag:

På baggrund af en faglig relevant problemformulering udfærdiger den studerende en kort

skriftlig opgave på 3-5 normalsider. Opgaven skal både behandle den valgte problemstilling

gennem idrætsfaglig teori og gennem praksiseksempler inden for områderne: redskabsbasis

og redskabsgymnastik, boldbasis og boldspil samt musik, bevægelse og kropsudtryk.

Som baggrund for praksiseksamen udarbejdes en beskrivelse af praksisprogrammet, og denne

beskrivelse afleveres på eksamensdagen forud for praksiseksamen. Den studerende kan ikke

gennemføre eksamen uden.

Tidspunkt for aflevering af den skriftlige opgave vil fremgå af eksamensinformation på

Portalen.

Prøveforløb:

Prøven består af en skriftlig opgave, en praktisk del og en mundtlig del.

Den praktiske del skal vise den studerendes alsidige idrætslige kompetence, samt evne til

organisation og samarbejde. De praktiske indholdsområder i den afsluttende prøve er:

Redskabsbasis og redskabsgymnastik, boldbasis og boldspil samt musik, bevægelse og

kropsudtryk.

Den mundtlige del tager udgangspunkt i den skriftlige opgave og den viste praksis. Gennem en

faglig dialog med eksaminator og censor skal den studerende demonstrere kompetence i

anvendelse af fagets teori, begreber og sprog og vise evne til idrætsdidaktisk refleksion.


Side 141 af 207

Både udfærdigelsen af den skriftlige opgave, beskrivelsen af praksisprogrammet,

gennemførelsen af den praktiske del af eksamen og den mundtlige samtale kan foregå i

grupper.

Den praktiske del af eksamen kan gennemføres i grupper på maks. fire studerende.

Den mundtlige del af eksamen kan gennemføres individuelt eller i grupper på maks. tre

studerende.

Bedømmelsen er individuel og den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen.

Der gives en karakter, der bygger på en helhedsvurdering af den viste praksis og den

mundtlige præstation.

Eksamen gennemføres med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen.

Eksaminationstid:

1 studerende 2 studerende 3 studerende 4 studerende

Praksisdel 20 min. 40 min. 60 min. 80 min.

Mundtlig del 25 min. 50 min. 75 min. 100 min.


Side 142 af 207

36 ECTS LINJEFAG

Billedkunst (BK) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer

således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og

medier. Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig

viden, forståelse og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med

fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af

såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden

mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og

forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og

undervisning i skolen generelt.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence i

b) at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og

reflekteret undervisning i billedkunst,

c) at kommunikere i, differentiere mellem og reflektere brugen af forskellige

billedmæssige fremstillingsformer, genrer og medier,

d) at udvælge, begrunde og formidle relevante faglige indholdsaspekter og relevante

undervisnings- og arbejdsmetoder,

e) at udvælge, begrunde og evaluere mål med undervisning i billedkunst under

hensyntagen til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på

forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger,

f) at planlægge, gennemføre og evaluere billedmæssige fremstillingsprocesser under

hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med

æstetisk fremstilling og med forståelse af sådanne processers potentiale i forhold til

udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer,

g) at analysere, reflektere, diskutere, udvikle og formulere sig kvalificeret i skrift og

tale om undervisning i billedkunst i forskellige kontekster og i samspil med

forskellige målgrupper; herunder elever og forældre og

h) at bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som

redskaber i lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og

undervisning i billedkunst og i andre fag.


Med henblik på udvikling af undervisningskompetence i faget står arbejdet med fagdidaktik

centralt og relaterer sig til de faglige studier i billedfremstilling og billedkundskab. I den

forbindelse inddrages resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde.

Indholdet er:

a) Viden om og færdigheder i at begrunde, tilrettelægge, gennemføre, dokumentere

og evaluere undervisningsforløb med progression og mål i forhold til elever på

forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger.

b) Viden om og færdigheder i at anvende relevante metoder til differentiering og

evaluering af undervisning i faget.

c) Viden om og forståelse af lærings- og udviklingspotentialer ved fremstillende,

receptivt og analytisk arbejde med forskellige former for billedmæssige udtryk,


Side 143 af 207

herunder billedmæssige fremstillingsprocessers potentiale i forhold til udvikling af

erkendelse og af elevers innovative kompetencer.

d) Begreber om visuelle kvalifikationer og kompetencer relateret til det globaliserede

samfund, arbejdslivet, fritids- og kulturlivet og til undervisning og formidling.

e) Skolefagets udvikling, herunder fagsyn, begrundelser, indhold og centrale

bestemmelser om faget i skolen.

Fagområder i linjefaget

Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og

udtryksfærdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og

billedkundskabsmæssige studier.

Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og

analytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier

med forskellige afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske

billedmedier:

a) Billedkategorier, der refererer til kunstbilleder.

b) Billedkategorier, der refererer til børne- og ungdomskultur.

c) Billedkategorier, der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation.

d) Billedkategorier, der refererer til andre visuelle kulturfænomener.

Inden for billedkundskab arbejdes der med følgende INDHOLD

e) Historiske og samtidige genrer inden for dansk og international kunst.

f) Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, refleksion,

fortolkning og sammenligning af billedmæssige udtryk, og som kan anvendes som

redskaber i forbindelse med undervisning, vejledning og evaluering i faget.

g) Teorier og problemstillinger til belysning af kulturelt forankrede billedmæssige

koder.

h) Teorier og problemstillinger til belysning af forskelle og ligheder mellem billedsprog

og verbalsprog.

i) Teorier og problemstillinger til belysning af visuel kommunikation, visuel kultur

samt billedsyn, kunst- og æstetiksyn.

Lokale bestemmelser


Den omfattende brug af billeder i verden stiller krav til kommende lærere om en udviklet visuel

kompetence og bevidsthed. Billedkunst anser forståelse af billeder som kulturelt bestemt og

dermed udviklende for de studerendes interkulturelle kompetencer. Faget opererer med et

bredt billedbegreb, som omfatter forskellige billedkategorier og billedgenrer inden for den

visuelle kultur. Det inkluderer alt fra børne- og ungdomskultur til kunst- og mediebilleder.

Billedarbejdet er grundlaget for udvikling af undervisningskompetencer i billedkunst. Der

lægges vægt på, at de studerende arbejder både undersøgende, eksperimenterende og

reflekterende og udvikler kreative og innovative kompetencer — bl.a. gennem de

opgaveformer, indhold og udfordringer, som faget iscenesætter. Igennem studiet arbejdes der

desuden med fagets betydning for elevers læreprocesser, erkendelse og kompetenceudvikling

— ikke bare inden for faget, men også i andre faglige sammenhænge og igennem hele

skoleforløbet.


Undervisningen tager udgangspunkt i udvalgte, eksemplariske forløb.

Udvikling af visuelle kompetencer foregår i et samspil mellem praktisk og teoretisk

virksomhed.


Side 144 af 207

Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, projektarbejde,

værkstedsarbejde og arbejde on location i forbindelse med ekskursioner samt en studieuge,

der kan have form som en studietur.

Der arbejdes med forskellige former for formidling, videndeling og dokumentation, såvel

visuelt, som mundtligt og skriftligt.

Der anvendes skitsebog som redskab til udvikling af visuel opmærksomhed og

billedsproglige udtrykskompetencer, til udvikling af idéer og til refleksion over egne

læreprocesser med henblik på udvikling af fagdidaktisk kompetence. Den

studerendes skitsebog danner udgangspunkt for vejledning.

En del af studiet foregår som selvstudium, og en del af dette selvstudium

organiseres i studiegrupper, hvorfor vejledning også foregår af og i studiegruppen.

Der arbejdes løbende og konsekvent med at udvikle og nuancere den studerendes evne til at

SE – visuelt, fagligt, nuanceret, analytisk, kritisk, undersøgende og vurderende. En væsentlig

metode hertil er anvendelsen af skitsebog.

Undervisningen forholder sig til nye tendenser, der udfordrer den eksisterende billedopfattelse

og fagforståelse, sådan som det bl.a. kommer til udtryk i faglig, videnskabelig litteratur og

forskning. Relevante forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder inddrages i undervisningen.

Der arbejdes med at se faget i et større perspektiv og forfølge konsekvensen af læringssyn,

dannelsessyn mv. til det konkrete undervisningsforløb. Desuden sættes fokus på, hvordan

faget bidrager til elevers omverdensforståelse og kommunikative og analytiske kompetence.

De studerende udarbejder undervisningsplaner til skolen, som fremlægges og gøres til

genstand for kritik og sparring. Der er fokus på målsætning, begrundelser, stofudvælgelse,

arbejdsformer og evaluering.

It & medieområdet er en væsentlig del af billedkunstfagets arbejdsfelt og udgør sin part af de

billeder og formidlingsformer, som faget arbejder med. Herigennem bidrager faget til udvikling

af de studerendes mediemæssige kompetencer.

Faget arbejder dels med udvikling af de studerendes nuancerede visuelle sprogfærdighed og

dels med udvikling af de studerendes verbalsproglige færdigheder i forbindelse med fagets

analytiske virksomhed. Dette giver grundlag for at kunne perspektivere til, hvordan faget i

skolen igennem forskellige former for virksomhed kan bidrage til udvikling af elevers

sprogfærdigheder – herunder elevers færdigheder i at formulere sig i og om billeder.


Som et led i studiet udarbejder den studerende 4 obligatoriske studieprodukter, der rummer

både teori og praksis, inden for følgende områder:

Skolefagets videnskabsteoretiske grundposition, herunder visuel kultur som

refleksionsstrategi

Et problemorienteret fordybelsesprojekt. Projektoplægget skal godkendes af

underviseren forud for arbejdet

Værkåbningsmetoder, formidling og visuel kommunikation

It og medier – både produktivt og receptivt

Beskrivelser og kriterier for den enkelte opgave findes i studiebeskrivelsen på fagets side på

Portalen.


Side 145 af 207

Se nærmere om deltagelsespligt og obligatoriske studieprodukter under studieordningens


Faget indgår i og bidrager til forberedelse og efterbehandling af praktik.

De obligatoriske produkter lægges i den studerendes egen portfolio.

Evaluering

Der evalueres efter udvalgte studieforløb, det være sig praktiske, teoretiske eller

fagdidaktiske, ligesom forskellige evalueringsmetoder anvendes og vurderes. Evalueringerne

lægges løbende i holdets arkiv og er genstand for refleksion for hold, underviser og faggruppe.

Eksamen

Prøven består af to dele:

1. En reflekteret præsentation af et udstillet eksamensprojekt. Studiedokumenterende

materiale af praksisprocesser gennem skitsebog og portfolio fra studieåret skal være til

stede i tilknytning til udstillingen

2. En mundtlig præsentation af synopsens problemstilling med såvel

teoretiske som fagdidaktiske perspektiver. Til belysning af synopsens

problemstilling præsenteres en billedsamling, der reflekterer både det

billedkunstmæssige og fagdidaktiske perspektiv

Prøvens første del er individuel, mens prøvens anden del kan foregår som gruppeeksamen i

grupper på maks. tre studerende.

Gruppen/den studerende afleverer en synopse, der omhandler et selvvalgt emne inden for

fagets mål og CKF.

Synopsen indeholder en problemformulering, de væsentligste pointer i den faglige og

didaktiske behandling af problemformuleringen, præsentation af centrale spørgsmål, kort

skitsering af et undervisningsforløb samt en liste over en billedsamling i tilknytning til

problemformuleringen.

Tidspunkt for aflevering af synopsen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.

Eksamen har form af en samtale med udgangspunkt i prøvens to dele.

Der foretages en samlet bedømmelse på grundlag af den viste billedpraksis og den mundtlige

præstation.

Ved bedømmelsen lægges vægt på en reflekteret og selvstændig anvendelse af fagets teori,

begreber og sprog samt kompetencer i at analysere og vurdere didaktiske forhold omkring

billedkunstfaget. Desuden indgår den studerendes visuelle kompetencer i forhold til egen

billedpraksis.

Bedømmelsen er individuel.

Synopsen indgår ikke i bedømmelsen.

Samlet eksaminationstid inkl. votering: 45 min pr. studerende

Projekt 15 min, synopse 15 min, votering 15 min.

Synopsens omfang er 3-5 normalsider, og sideantallet øges ikke ved gruppeeksamen.


Side 146 af 207

Biologi (BI) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende

organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt

udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige

kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk

anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende

menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af

biologi.

Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde

væsentlige elementer i faget.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i

skolefaget biologi.

Den studerende skal tilegne sig kompetence til

a) at forestå en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne

oplevelser, undersøgelser og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden

ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger,

b) at målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på

baggrund af en analyse og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktisk-

eksperimentelt arbejde,

c) at overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers

læringsforudsætninger i relation til naturfagene,

d) at skabe og vedligeholde et overblik over biologifagets karakteristika på baggrund

af natur/teknikundervisningen og i samarbejde med skolens øvrige naturfag på 7.

til 9. klassetrin,

e) at diskutere problemstillinger med biologisk indhold i forhold til eget og andres

fagsyn med henblik på at kunne forestå og udvikle en almendannende

biologiundervisning, der kan danne grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til

menneskets samspil med naturen,

f) at inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre

undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1. til 9. klasse samt andre af skolens

tværgående emner og problemstillinger,

g) at diskutere skole- såvel som læreruddannelsesfagets indhold i et større perspektiv,

historisk-erkendelsesmæssigt samt i forhold til samfundsudviklingen,

h) at kunne formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige

kompetencer, herunder progression i forhold til elever med forskellige

forudsætninger,

i) at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer,

herunder it-baserede,

j) at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved

brug af varierede evalueringsformer og

k) at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder

inddragelse af it som fagdidaktisk værktøj og medie.


Fagdidaktik

Indholdet er:


Side 147 af 207

a) Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra

videnskabs- og skolefaget.

b) Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter.

c) Observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med

praktikforløb og eget studieforløb.

d) Overvejelser over progression og differentiering af biologiundervisning på baggrund

af et kendskab til elevers forforståelse, begrebsdannelse og andre

læringsforudsætninger.

e) Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede.

f) Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling.

g) Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i

linjefaget og skolefaget.

h) Analyse af forskellige fagsyn.

i) Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i

biologi og andre naturfag.

j) Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag.

k) Biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder både forvaltning,

erhverv, interesseorganisationer og etiske problemstillinger.

l) Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder

fagidentitet, metoder og udviklingsperspektiver.

Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

a) De levende organismer og deres omgivende natur mhp. at kunne illustrere

væsentlige biologiske begreber, teorier og sammenhænge samt vurdere og

diskutere miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udvikling.

b) Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, herunder basale fysiologiske

funktioner og cellulære processer. Der inddrages sundhedsmæssige

problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet.

c) Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige

teorier om biologisk evolution, basale genetiske forhold samt adfærd.

d) Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, natur- og sundhedsforvaltning.

I arbejdet med ovenstående områder inddrages:

a) Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder feltbiologi med henblik på at kunne

planlægge, gennemføre, vurdere og evaluere undersøgelser i laboratoriet og

naturen samt varetage ansvaret for ekskursioner i naturen og til virksomheder.

b) Økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver.

c) It som fagdidaktisk værktøj og medie.

OBS! Såfremt faget læses som specialiseringsdel til naturfagligt fællesforløb, se bilag

1 til studieordningen:

De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) og eksamen for fagene

(biologi og geografi) er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og

færdighedsområder, som stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det

pædagogiske element (6 ETCS-point i fællesforløbet og 6 ETCS-point i hvert af

specialiseringsforløbene):

Fagdidaktik (tilføjelse):

1) Børns udvikling på forskellige alderstrin.

2) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særlig henblik på forskellige

alderstrin.

3) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer – elev med særlig

henblik på forskellige alderstrin.


Side 148 af 207

Lokale bestemmelser


Biologi er et fag, der spænder meget vidt. Fra oplevelser i naturen og naturhistorien om ræven

eller om bøgetræet – til nyere områder som fosterdiagnostik, gensplejsede afgrøder og brug af

pesticider. Det gælder både i folkeskolen og på læreruddannelsen. Biologi handler i dag også

om naturbaserede erhverv og om etiske og samfundsmæssige perspektiver.

Biologisk viden og forståelse er et vigtigt grundlag for at forstå menneskets forhold til naturen

– og for at kunne deltage i samfundsdebatten. Biologi er et vigtigt dannelsesfag.

I Læreruddannelsen Zahle vil vi gerne uddanne biologilærere, der

tager deres elever med ud i naturen – og naturen med ind i klasseværelset.

er i stand til at tage udgangspunkt i, hvad deres elever kan – for derefter at

udfordre dem.

underviser på et naturvidenskabeligt grundlag og kan perspektivere til de mange,

aktuelle emner – som miljøproblemer og diskussioner om bioteknologi – der

konstant dukker op i medierne.

har udviklet naturfaglig fantasi.

kan deltage i planlægning af flerfaglig undervisning i skolen.

er dygtige til biologi - og til at undervise i biologi.

Linjefagsundervisningen i biologi skal derfor medvirke til, at de studerende får et bredt fagligt

fundament og overblik – som grundlag for, at de som kommende lærere kan holde sig

biologifagligt og undervisningsfagligt ajour.


Undervisningen organiseres i 5-7 studieforløb, som tilsammen dækker fagets centrale

kundskabs- og færdighedsområder. Feltbiologisk arbejde er hovedindhold i mindst 2

studieforløb, indhold og organisering aftales på holdet.

Der afholdes i august måned før/ved semesterstart 5 dage med feltbiologiske undersøgelser,

hvor de studerende arbejder med bestemmelse af dyr og planter, generelle feltbiologiske

undersøgelsesmetoder samt feltbiologisk undersøgelse af en biotop (ang. placering af

studieugen se ugeplanen). Hver studerende fremstiller og afleverer et herbarium med 10

planter til godkendelse hos underviseren. Deltagelse i denne studieuge er obligatorisk – se

nærmere under obligatoriske forhold nedenfor.

Der oprettes i denne forbindelse et antal studiegrupper, hvis organisering i det fortsatte

linjefagsarbejde aftales mellem underviser og studerende. Se nærmere under obligatoriske

forhold nedenfor.

Alle studieforløb omfatter foruden fagdidaktisk og fagligt indhold

Praktisk arbejde

Ekskursion(er)

Relevante nationale eller internationale forsknings- og udviklingsarbejder

Overvejelser over muligheder for at udvikle elevernes naturfaglige fantasi

Eksempler på evalueringsredskaber

Vurdering og brug af materialer – herunder it - i forhold til undervisning

Perspektivering (i forhold til økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige,

værdimæssige eller internationale perspektiver)

Evaluering af studieforløb

Praksistilknytning

Praktikken udgør en mulighed for at få afprøvet undervisningsforløb under vejledning af

praktiklærer/underviser på læreruddannelsesinstitutionen. Der vil være fokus på at planlægge,


Side 149 af 207

gennemføre og evaluere større faglige og tværfaglige undervisningsforløb. Der vil være

specielt fokus på målsætning og evaluering.

Desuden inddrages praksis i linjefagets studieforløb i form af ekskursioner, feltbiologiske

undersøgelser og indsamling af empiri til årsopgaven samt bacheloropgaven m.m. i

samarbejde med lærere i grundskolen og deres klasser.

Sproglige forhold

Udvikling af elevers mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder berøres i flere studieforløb –

f.eks. ved inddragelse af naturfaglige tekster (skolebøger) eller elevprodukter.

De studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder udvikles gennem oplæg for holdet

samt arbejdet med skriftlige produkter. Der fokuseres specielt på de studerendes evne til at

anvende et præcist fagligt og fagdidaktisk sprog.

Linjefaget indgår i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken, tværfagligt forløb om

fælles trinmål i fagene biologi, fysik/kemi og geografi i folkeskolens 7.-9. klasse/tværfagligt

projekt på 3. årgang.


For at den studerende kan deltage i afsluttende eksamen, skal der inden den 15. maj i

eksamenssemesteret foreligge dokumenteret godkendt deltagelse i følgende obligatoriske

forhold:

Feltbiologisk arbejde (studieuge biologi)

5 dages feltbiologisk arbejde i august før/ved studiestart (ifølge ugeplanen).

Godkendelse af herbarium.

Deltagelse i disse 5 dage med feltbiologisk arbejde er obligatorisk og dermed en forudsætning

for at følge undervisningen i linjefaget.

Sikkerheds- og laboratoriekursus

I undervisningen indgår et sikkerheds- og laboratoriekursus på 5 lektioner med mødepligtskrav

på 100 %. Der udstedes diplom med oversigt over kursets indhold. Diplom lægges i holdets


Gennemført kursus er en forudsætning for at få udleveret nøglekort til naturfagsområdet og få

adgang til laboratorierne uden for normal undervisningstid.

Fremlæggelse og aflevering af 5-7 rapporter fra fagets 5-7 studieforløb

Ved afslutningen af hvert studieforløb udarbejder de studerende individuelt eller i grupper

(maks. 4 studerende) en længere rapport på 10 normalsider, som omhandler en selvvalgt

biologisk problemstilling inden for studieforløbets indhold samt en indholdsplan for et kort

undervisningsforløb – relevant i forhold til den selvvalgte biologiske problemstilling og

studieproduktets fagdidaktiske fokus. Problemstillingen/opgaveformuleringen skal på forhånd

være godkendt af underviseren.

Rapporter fra studieforløb, der har feltbiologi som hovedindhold, skal bygge på og indeholde

resultater fra egne feltundersøgelser. Specifikke krav til indhold og rapporter fra de forskellige

studieforløb fremgår af studiebeskrivelsen på fagets site på Portalen.

Problemstillingen fremlægges for hold og lærer ved afslutning af studieforløbet – og rapporten

afleveres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen ved studieforløbets afslutning.

Ekskursioner og korte oplæg

Hver studerende skal i samarbejde med andre studerende fra holdet – og efter aftale med

læreren:

Holde mindst ét oplæg af faglig karakter (udover fremlæggelser af rapporter) i

forbindelse med studieenhedernes indholdsområder. Disposition for oplæg afleveres i

holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen – og godkendes af læreren.


Side 150 af 207

Årsopgave

Opgaven skal inddrage empiri hentet fra praktikken/praksis og overvejelser over, hvordan

evaluering kan indgå i undervisningen i biologi i grundskolen.

Se i øvrigt i studieordningens generelle afsnit samt linjefagets studiebeskrivelse om

årsopgaven.

Reparationsmulighed

For studerende, der ikke har kunnet deltage i obligatoriske forhold, vil der være mulighed for

reparation. Reparation skal foreligge dokumenteret og godkendt senest den 15. maj i

eksamenssemesteret som forudsætning for, at den studerende kan deltage i afsluttende

eksamen i faget.

Vilkår for reparation for de enkelte forløb ser således ud:

Feltbiologisk arbejde

Studerende, der ikke deltager i de 5 dages feltbiologiske arbejde, skal forevise

lægeerklæring(er) til studiekontoret. I tilfælde af dokumenteret sygdom er den studerende

selv ansvarlig for at tilegne sig de grundlæggende feltbiologiske metoder og indholdsområder,

der har været arbejdet med disse dage – f.eks. gennem at søge hjælp fra den studerendes

studiegruppe.

Sikkerheds- og laboratoriekursus

Studerende, som ikke opfylder mødepligtskravet til sikkerheds- og laboratoriekurset, skal

forevise en lægeerklæring og deltage i førstkommende kursus med samme indhold (som

foregår på dage, hvor holdets lærer har vagt i laboratoriet – onsdage).

Evaluering

Alle studieforløb evalueres på holdet, og evalueringerne lægges ind i holdets kursusrum i

StudieZone på Portalen i mapperne for de enkelte forløb.

Eksamen

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven, aflevere et studieprodukt fra hvert af

holdets studieforløb. Studieprodukterne skal tilsammen dække fagets mål og CKF og vise både

faglige og fagdidaktiske kompetencer. Emne og opgaveformulering er godkendt af

underviseren i faget. Studieprodukterne er grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve.

Mundtlig og praktisk prøve

Den studerende får oplyst resultatet af lodtrækningen dagen før eksaminationen.

Prøven foregår som en uddybende samtale med udgangspunkt i den lodtrukne opgave.

Den studerende skal i relation til opgaven gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i

faget, herunder egne eksperimenter, undersøgelser og fremlæggelse af primærmateriale.

Studieproduktet danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men indgår ikke i

bedømmelsen.

Samlet eksaminationstid: 45 minutter.

Såfremt faget læses på 2. årgang som specialiseringsforløb til naturfagligt fællesforløb, vil der i

faget indgå 0,2-samarbejde med de pædagogiske fag (se afsnittet herom i studieordningens

fællesdel).

Desuden skal den studerende være opmærksom på, at kravene til praktikprodukt og

årsopgave varierer fra det, som gælder på 3. årgang.

Underviseren vil i sin tilrettelæggelse af undervisningen for et samlæst hold tage højde for

disse forskelle.


Side 151 af 207

Dansk som andetsprog (DSA) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen

er tosprogede og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i

stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i dansk som

andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk

som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring andre fag med henblik på at

inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til

a) at kunne medvirke til fagets fortsatte udvikling, herunder at kunne fortolke og anvende resultater af forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for dansk som andetsprog,

b) at kunne forholde sig til bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se

faget i et større perspektiv, bl.a. et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv, for på den baggrund at kunne overveje og beskrive faglige mål og faglig progression,

c) at kunne afdække, vurdere og karakterisere tosprogede elevers udvikling i dansk som

andetsprog, herunder vurdere elevernes forudsætninger og behov,

d) at kunne begrunde, tilrettelægge og evaluere læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte

lev eller grupper af elever og

e) at kunne samarbejde med kollegaer og andre om undervisning af tosprogede elever i faget

dansk som andetsprog og indgå i samspil med skolens andre fag og i rådgivning og vejledning.


Indholdet er:

a) Færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere andetsprogsundervisning på

baggrund af elevernes sproglige forudsætninger og på baggrund af indsigt i relevante teorier og forskningsresultater.

b) Færdigheder i at observere og analysere undervisning i dansk som andetsprog, herunder undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog og anvendelsen heraf.

c) Færdigheder i at følge og beskrive den enkelte elevs sproglige udvikling samt færdigheder i

at analysere sproglig interaktion med henblik på at støtte tosprogede elevers sprogbrugs- og

sprogtilegnelsesmuligheder.

d) Færdighed i at karakterisere og vurdere sproget i folkeskolens fag med henblik på at støtte

de tosprogede elevers faglige udvikling.

e) Færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt

mangfoldigt klasserum.

Sprog og sprogbrug

Indholdet er: a) Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn.

b) Sprogbeskrivelse i et andetsprogsperspektiv.

c) Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering.

d) Kontrastiv analyse og sprogtypologi.

e) Sprog, identitet og kultur, herunder kulturteori og kulturopfattelser.

f) Sprogets rolle i fagene i et andetsprogsperspektiv.

g) Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum.

Andetsprogstilegnelse og tosprogethed

Indholdet er:


Side 152 af 207

a) Andetsprogstilegnelse.

b) Tosprogethed og tosproget udvikling, herunder skriftsprogsudvikling på flere sprog.

c) Intersprogsudvikling og intersprogsanalyse.

d) Interaktionens betydning for andetsprogstilegnelsen.

e) Sproglig bevidsthed.

f) Sproglig evaluering.

Andetsprogspædagogik

Indholdet er:

a) Andetsprogspædagogiske arbejdsformer.

b) Sprog- og kulturpædagogik.

c) Læse- og skriveudvikling på andetsproget.

d) Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder

kommunikationsstrategier.

e) Lytteforståelse og lyttestrategier.

f) Udvikling af tosprogede elevers ordforråd.

g) Udtale og udtaleundervisning.

h) Fagets organisering i folkeskolen og skolefagets udvikling i et historisk og fremadrettet

perspektiv.

i) It-baserede arbejds- og kommunikationsformer.

Lokale bestemmelser


Linjefagets genstandsområde er sprog, tekster og kultur set i et andetsprogsperspektiv og med

flersprogethed som omdrejningspunkt. Faget praktiseres ud fra et helhedssyn på sprog og

kultur. Overordnet set lægges der vægt på de studerendes tilegnelse af viden om intersprog,

sprogtilegnelse og sprogpædagogik samt interkulturelle kompetence. De studerende skal

således udvikle bevidsthed om egne sproglige og kulturelle forforståelser for på reflekteret vis

at kunne virke som lærere i en flersproglig og flerkulturel skole. I dansk som andetsprog er

mødet mellem flersprogede elevers sproglige forudsætninger og folkeskolens fags sprog et

genstandsfelt. Derfor arbejdes der i linjefaget dansk som andetsprog både med dansk som

andetsprog som et vilkår, som et fag i skolen og som en dimension i folkeskolens og

læreruddannelsens øvrige fag.


Arbejdet i linjefaget dansk som andetsprog organiseres i 4 studieforløb, som tilsammen tegner

fagets faglige og fagdidaktiske profil. 2 af de 4 forløb organiseres som selvstændige

undervisningsforløb, de øvrige to forløb kan studeres som selvstændige undervisningsforløb

eller organiseres således, at de studeres i samspil.

De 4 studieforløb er:

Sprog og sprogbrug

Andetsprogstilegnelse og flersprogethed

Andetsprogsdimensionen i fagene

Andetsprogspædagogik

Praksis inddrages i studieforløbene og kan have form af analyse af mundtligt og skriftligt

materiale produceret af elever i folkeskolen, observationer af undervisning i folkeskolen,

analyse og vurdering af undervisningsmaterialer, metoder m.m.

Linjefaget bidrager til progressionen i forbindelse med praktik med undervisningsforløb, hvor

den studerende viser sin indsigt i at tilrettelægge undervisning ud fra elevernes

forudsætninger, herunder elevernes sproglige og kulturelle forudsætninger. De studerende

arbejder med at kommunikere afstemt med alle elever og forældre.


Side 153 af 207

Den studerende udvikler kompetence i forbindelse med it og medier via materialeindsamling,

pædagogisk dokumentation, informationssøgning og brug af it i undervisningen. Den

studerende anvender elektroniske værktøjer i forbindelse med evaluering af og refleksion over

undervisning.

Dansk som andetsprog kan indgå i det tværfaglige projekt på 3. årgang.


Studieforløbene munder ud i 3 obligatoriske studieprodukter.

Alle studieprodukter, med undtagelse af studieproduktet i ”Andetsprogstilegnelse og

flersprogethed”, kan afvikles som gruppeopgave.

Studieproduktet i forbindelse med studieforløbet ”Sprog og sprogbrug” er en kort rapport.

Rapporten skal indeholde en kontrastiv minigrammatik af et minoritetssprog, der

sammenlignes med dansk. Omfang svarende til 3-5 normalsider.

Studieproduktet i forbindelse med studieforløbet ”Andetsprogstilegnelse og flersprogethed” er

en kort rapport, der indeholder analyse og vurdering af en intersprogstekst produceret af børn.

Omfang svarende til 3-5 normalsider.

Studieproduktet i forbindelse med studieforløbet ”Andetsprogsdimensionen i fagene” er enten

en kort rapport, der dokumenterer tilrettelæggelse, gennemførelse og efterbehandling af egen

undervisning i andetsprogsdimensionen i et andet linjefag på Læreruddannelsen Zahle eller i et

fag i skolen, eller en kort rapport, der redegør for udfordringer for tosprogede elever i ét af

folkeskolens fag og giver eksempler på, hvordan der kan tages højde for disse i en

tilrettelæggelse af en sprogbaseret undervisning i faget. Omfang svarende til 3-5 normalsider.

De studerende udarbejder desuden en årsopgave i dansk som andetsprog. Årsopgaven

udarbejdes i tilknytning til temaet andetsprogspædagogik. Læs mere om årsopgaven på 3.

årgang i studieordningens fællesdel. Retningslinjer for årsopgaven udmeldes af holdets

underviser i det enkelte holds kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Studieprodukterne og årsopgaven skal være godkendt af underviseren, for at den studerende

kan indstilles til eksamen.

Studieprodukter afleveres elektronisk i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen, hvor de

ifølge eksamensbestemmelserne danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med

eksamenssamtalen.

Afleveringsfrister for de enkelte studieprodukter vil bliver udmeldt i holdets kursusrum i




Evaluering

Der evalueres todelt: løbende med fokus på undervisningsforløbene og desuden med en

slutevaluering af linjefagsforløbet som helhed. Undervisningen evalueres ud fra de opstillede

målsætninger og med særligt henblik på, hvordan de studerende kan anvende det lærte i det

videre studieforløb og i praksissammenhæng.

Linjefagsforløbet evalueres med udgangspunkt i fagets CKF.

Eksamen

Skriftlig prøve



Side 154 af 207

Mundtlig prøve

Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg omhandlende et selvvalgt emne inden for fagets

CKF.

Oplægget har et omfang på 3-5 normalsider.

Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere og afleveres på en af institutionen fastsat

dato.

Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i det skriftlige oplæg.

Individuel bedømmelse: karakter efter 7-skalaen.

Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.

Eksamen kan gennemføres individuelt eller i grupper på op til 3 studerende.

Eksaminationstidstid: 45 min. inkl. votering.

Fransk (FR) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Linjefaget fransk er et sprog- og kulturfag i såvel en national som en international

forståelsesramme.

Kernen i linjefaget fransk udgøres af fagets didaktik og fransk sprog og kultur set i et globalt

perspektiv. Tilegnelse af såvel kommunikative som interkulturelle kompetencer hos den

studerende er centrale i relation til udøvelse af fransklærerprofessionen i grundskoleregi. Disse

kompetencer er en forudsætning for, at den studerende bliver i stand til at begrunde,

planlægge, gennemføre samt evaluere en varieret og udbytterig undervisning i faget fransk i

grundskolen.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at varetage og medvirke til udvikling af

undervisning i franskfaget og i den forbindelse at have stiftet bekendtskab med samfunds- og

kulturforhold i fransksprogede områder om muligt gennem praktikforløb eller studieophold i et

fransktalende land.

Den studerende skal tilegne sig kompetencer til at

a) kunne anvende sproget mundtligt og skriftligt,

b) opnå viden og bevidsthed om sprogsyn, sprogtilegnelse og sprogbrug,

c) opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder i faget fransk,

d) vurdere og udforme læseplaner,

e) sætte sig ind i, analysere og forholde sig til gældende rammer og udforme og iværksætte

mål og delmål for fransk,

f) foretage stofudvælgelse og overveje principper for planlægning og evaluering af

læreprocesser i relation til gældende fagbeskrivelser,

g) karakterisere og vurdere elevernes faglige udbytte og kompetencer,

h) overveje fagets metodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner og


Side 155 af 207

i) analysere og vurdere undervisningsmaterialer til franskundervisningen, herunder

lærebogssystemer og fagets relationer til danskfaget, de øvrige fremmedsprog og de andre fag

i læreruddannelsen og i folkeskolen.


Indholdet er:

a) Færdigheder i at planlægge, analysere, vurdere og evaluere undervisning og læring.

b) Færdigheder i at planlægge undervisning i samspil mellem langsigtet og kortsigtet

perspektiv.

c) Færdigheder i at overveje og beskrive faglige mål og faglig progression i faget fransk samt

tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger.

d) Færdigheder i at udvælge og anvende hjælpemidler i form af opslagsbøger, elektroniske

medier, informations- og kommunikationsteknologi og refleksioner over disse mediers

anvendelse i fremmedsprogsundervisningen.

e) Færdigheder i at udvælge, konstruere og betjene sig af et bredt spektrum af former og

værktøjer til evaluering, vurdering og karakterisering af klassens og den enkelte elevs faglige

udbytte og kompetencer.

f) Færdigheder i at indgå i dialog med elever og forældre i drøftelse af mål og evaluering.


Indholdet er:

a) Viden om kommunikations- og indlæringsstrategier, herunder lytte-, læse- og

skrivestrategier med processkrivning for fremmedsprog.

b) Færdigheder i at beskrive og analysere et bredt udvalg af tekster med henblik på

bevidstgørelse om forskellige teksttyper, genrer og stillag.

c) Viden om vurdering og anvendelse af strategier inden for semantik, ordforråd, grammatik

og fonetik.

d) Færdigheder i at opfatte og forstå forskellige former for talt fransk.

e) Færdigheder i at vurdere og udvælge grammatisk stof og sammenligne forskellige

grammatiske fremstillinger.

f) Viden om forskelle mellem tale- og skriftsprog og færdigheder i at beskrive, analysere,

vurdere elevsprog og sammenligne fransk og dansk sprog.

g) Viden om kultur- og samfundsforhold, levevis og værdiforestillinger i Frankrig og andre

fransktalende lande og områder.

h) Viden om interkulturel kommunikation gennem arbejde med emner af lokal og global

karakter.

Lokale bestemmelser



Side 156 af 207

Der arbejdes med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) ud fra et

helhedssyn på sprog og kultur, tilegnelse og formidling. Ud fra de mål, som er opstillet i

bekendtgørelsen, tilrettelægges linjefagsuddannelsen ud fra et kommunikativt, funktionelt

sprogsyn og et dynamisk kultursyn, hvor der lægges vægt på samspillet mellem den

studerendes eget sprog- og kulturstudium og udvikling af fagdidaktisk bevidsthed med henblik

på undervisning i fransk som fremmedsprog (FLE, Français Langue Étrangère).


Underviseren fastlægger sammen med de studerende seks fagdidaktisk forankrede

studieforløb, der til sammen dækker alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Emneområder i de seks studieforløb:

Informations- og kommunikationsteknologi

Internationale/frankofone emner

Sprogtilegnelse

Forskning og udvikling: lærings-, dannelses-, sprog- og kultursyn

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i fransk

Evaluering, test og prøver

Holdet etablerer studie-/skrivegrupper i forbindelse med videntilegnelse og processkrivning i

relation til de seks studieforløb samt kurserne i syntaks/grammatik og fonetik.


1)

A. Fagområdet syntaks/grammatik afsluttes med studiegruppernes obligatoriske fremlæggelser

af et af de grammatiske hovedområder i mundtlig form samt indlæg i holdets kursusrum i

StudieZonen på Portalen

B. Fagområdet fonetik afløses gennem et obligatorisk kursus på 20 lektioner med mødepligt,

hvortil knyttes et produktkrav. I tilfælde af manglende gennemførelse af kurset erstattes

afløsningen af en af læreren nærmere defineret opgave.

2) Til hvert af de 6 studieforløb er knyttet en emnebegrundelse på fransk på maks. 1

normalside. Emnebegrundelserne vil indgå i den studerendes portfolio og indgår i

lodtrækningen til den mundtlige prøvedel.

3) Den studerende udarbejder en praktikportfolio, der dokumenterer den studerendes faglige

og pædagogiske refleksioner i relation til planlægning, gennemførelse og evaluering af

undervisningsforløbet. Den udformes på dansk og fremlægges, diskuteres og vurderes på

holdet. Praktikportfolioen skrives i tæt relation til progressionsbeskrivelsen for den årgang,

som franskholdet tilknyttes i det pågældende studieår.

4) Hver studerende udarbejder individuelt et kort oplæg på 3-5 normalsider på fransk over et

selvvalgt emne og i en selvvalgt genre, der dokumenterer viden om kultur- og

samfundsforhold i den fransktalende verden.

Læses linjefaget på 3. årgang skrives en faglig-pædagogisk årsopgave. Læs bestemmelser

vedr. årsopgaven i studieordningens fællesdel.

Evaluering

Undervisningen på holdet evalueres efter hvert studieforløb. Der anvendes forskellige


skriftligt og lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Det obligatoriske forløb i fonetik afsluttes med en skriftlig test i fonetisk transskription.

Eksamen


Side 157 af 207

Fagområdet fonetik afløses gennem et obligatorisk kursus på 20 lektioner med mødepligt,

hvortil knyttes et produktkrav.

Skriftlig prøve


Mundtlig prøve

Der foretages lodtrækning mellem de seks emnebegrundelser. Den studerende meddeles

resultatet af lodtrækningen 7 dage før den mundtlige eksamen. Den studerende udfærdiger

herefter et mindmap på max 2 sider som udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige samtale.

Umiddelbart før prøven trækker den studerende en kendt, fælleslæst tekst samt en ukendt

elevtekst, som danner udgangspunkt for prøvens 2. del.

Prøven består af to dele.

1) Samtale på fransk på baggrund af mindmap samt oplæsning af ½ sides tekststykke fra den

kendte tekst.

Den kendte tekst samt en ukendt elevtekst danner udgangspunkt for den fagdidaktiske del af

eksamen, som foregår på fransk (del 2a) og på dansk (del 2b):

2a) didaktiske overvejelser over den kendte teksts tematiske indholdsside og muligheder i

relation til et undervisningsforløb på et af den studerende valgt klassetrin

2b) selvvalgt fremlæggelse af grammatiske problemfelter i den ukendte elevtekst samt

fremlæggelse af en funktionel tilgang til undervisning på et selvvalgt klassetrin af det

grammatiske område.

Forberedelsestid: 45 minutter, hvor prøvens del 1 og 2 vægtes lige.

Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen i prøvens to dele.

Geografi (GE) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og

kulturgeografiske processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt

udbytterig geografiundervisning i folkeskolen.

Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som

det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og

menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og

mennesker samt globaliseringens indflydelse.

Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt

element i linjefaget.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at:

a) planlægge, varetage og evaluere undervisning i samt medvirke til videreudvikling af

skolefaget geografi,


Side 158 af 207

b) inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre

undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1-9. klasse samt i andre af skolens

tværgående emner og problemstillinger,

c) anvende og kritisk forholde sig til fagets didaktik samt dets videns- og

færdighedsområder med henblik på undervisning i skolefaget,

d) begrunde valg af indhold med udgangspunkt i globale mønstre, regioner eller

aktuelle problemstillinger,

e) skabe og vedligeholde et overblik over fagets helhed og dets underområder,

overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i

et større perspektiv, historisk og udviklingsmæssigt,

f) medtænke en sammenhæng og progression i planlægningen af geografi og

naturfagsundervisningen, der fremmer elevernes læring og

g) planlægge, gennemføre samt evaluere varierede undervisningsforløb, herunder at

inddrage it, kort, billeder, statistik og fortælling samt praktisk og undersøgende

arbejde, der indgår i ekskursioner, felt- og laboratoriearbejde.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)

Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Kriterier for målsætning i undervisningen, udvælgelse af indhold, principper for

planlægning og evaluering af læreprocesser, herunder analyser og vurdering af

undervisningsmaterialer.Viden om, hvordan elevernes geografiske sprog og

dannelse kan fremmes, herunder især udvikling af elevernes omverdenskendskab

og -forståelse.

b) Færdighed i at udnytte uformelle læringsrum og anvende praktisk/undersøgende

arbejdsformer som feltarbejde og ekskursioner, samt hvordan disse arbejdsformer

kan fremme elevernes læring.

c) Færdigheder i at kunne analysere og vurdere skolefagets begrundelse, herunder

kunne vurdere og udforme læseplaner.

d) Skolefagets historie, forskellige fagsyn samt relevante forsknings- og

udviklingsarbejder inden for undervisning i faget.

e) Kundskaber om evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater

i linjefaget og skolefaget.

Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

a) Naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, det vil sige

naturgeografiske processer og udbredelses mønstre som resultat af stof- og

energistrømme i naturen.

b) Kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, specielt processer og

udbredelsesmønstre som resultat af befolkningsmæssige, økonomiske,

produktionsmæssige og politiske forhold.

c) Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, som det kommer til udtryk gennem

menneskers levevilkår i forskellige regioner og gennem aktuelle miljø- og

udviklingsproblemer.

d) Viden om og holdninger til globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår

og på relationer mellem verdens stater og folkeslag.

e) Geografiske problemstillinger, der giver den studerende mulighed for at arbejde

med aktuelle spørgsmål og udviklingstendenser i et dynamisk perspektiv.

f) Færdigheder i at anvende geografiske kilder og arbejdsformer, herunder

iagttagelse, fortolkning og vurdering i tilknytning til praktisk arbejde som

ekskursioner og feltarbejde.

g) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget.


Side 159 af 207

OBS! Såfremt faget læses som specialiseringsdel til naturfagligt fællesforløb, se bilag

1 til studieordningen:


er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som

stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det pædagogiske element (6 ETCS-

point i fællesforløbet og 6 ETCS-point i hvert af specialiseringsforløbene):




alderstrin.



Lokale bestemmelser


Geografi er det eneste fag – i såvel folkeskolen som på læreruddannelsen – der som en

integreret del af sit genstandsområde har fokus på såvel naturfaglige, samfundsfaglige som

humanistiske vidensområder. Faget arbejder netop med fænomener i vores omgivelser, som

relaterer sig til disse vidensområder og ikke mindst interaktionerne mellem dem.

For at kunne gøre dette på en kvalificeret måde er det derfor nødvendigt at have en

helhedsorienteret tilgang med inddragelse af alle disse vidensområder.

Et særligt fokus i geografifaget er ”Undervisning for bæredygtig udvikling” (UBU), som

omhandler de store udfordringer, verden står overfor i relation til såvel brugen af som

belastningen af vore naturressourcer.

Derfor bliver den vigtigste opgave for folkeskolens geografiundervisning at formidle en almen

forståelse af den omverden, som enhver natur- og samfundsbevidst borger bør kunne

engagere sig i og forholde sig til nu og i fremtiden.

Som følge deraf er indholdet i linjefaget geografi at arbejde systematisk med discipliner og

områder som klima, pladetektonik, befolkninger, byer, erhverv, ressourcer og konsekvenser af

ressourceforbrug, menneskets påvirkning af det omgivende miljø mv. – for med det

analyseværktøj, der ligger i disse discipliner, at kunne analysere regioner af forskellige typer –

en egn, et land eller en verdensdel – at kunne afdække samspillet mellem verdens regioner og

at kunne vurdere globale mønstre i et dynamisk perspektiv.


I undervisningen veksles der mellem arbejdet med de enkelte discipliner, f.eks. klima og

befolkningslære og tværgående emner.

Et tværgående emne kan være en region eller en geografisk problemstilling, hvor de

forskellige discipliner inddrages til analyse, forklaring og vurdering af menneskers levevilkår,

deres omgivelser samt samspillet mellem menneske og natur i både nære og fjerne samfund.

De studerende skal arbejde ud fra studier af faglitteratur, statistikker, kort samt fagets øvrige

udtryksformer. Endelig skal der tages udgangspunkt i kilder, dette kan være ud fra primære

iagttagelser i feltarbejde og på ekskursioner.

I undervisningen vil der indgå øvelser, guidede ekskursioner og en obligatorisk studieuge.

Stoffet, som læses i forbindelse med disse studieforløb og aktiviteter, indgår samlet i holdets

fælles læste stof.


Side 160 af 207

It integreres i undervisningen ved, at de studerende skal arbejde med brug af programmer

rettet mod geografifaget (f.eks. GIS, GPS). Fagdidaktiske diskussioner i forbindelse med

anvendelsen af programmer vil blive inddraget. De studerende skal endvidere arbejde med

brug af digitale medier i forbindelse med deres studieprodukter.

I studieforløbene skal den studerende arbejde med en bred vifte af repræsentationsformer i

forbindelse med de studieprodukter, som den studerende skal have godkendt og lægge i

portfolien.

For at optimere de studerendes arbejdsproces skal de studerende i særlig grad arbejde med

deres evne til at give og modtage respons/kritik. I arbejdet med indholdsplaner vil der blive

udpeget responsgrupper og/eller opponentgrupper i forbindelse med fremlæggelse af disse.

Linjefaget indgår i forberedelse og efterbehandling af praktikken, tværfagligt forløb om fælles

trinmål i fagene biologi, fysik/kemi og geografi i folkeskolens 7.-9. klasse samt tværfagligt

projekt på 3. årgang.

Praksistilknytning

I praktikken har den studerende mulighed for at få afprøvet undervisningsforløb under

vejledning af praktiklærer/underviser på læreruddannelsesinstitutionen. Der vil før, under og

efter praktikken blive sat fokus på at planlægge, gennemføre og evaluere større faglige og

tværfaglige undervisningsforløb. Der vil være specielt fokus på målsætning og evaluering.

Der vil i hele linjefagsforløbet være fokus på praksis i relation til ekskursioner, udarbejdelse af

”indholdsplaner for undervisningsforløb” og indsamling af empiri til årsopgaven samt

bacheloropgaven.


Den studerende skal i tilknytning til studieforløb deltage i følgende aktiviteter og i den

forbindelse opfylde følgende krav:

Øvelser

Der afholdes minimum 3 øvelser knyttet til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.

(Se nærmere indholdsbeskrivelse i studiebeskrivelsen på fagets site på Portalen). Hver øvelse

udarbejdes i grupper og beskrives i en kort rapport på 3-5 normalsider, som skal godkendes af

læreren. Disse kan være individuelle eller i grupper.

Ekskursionsrapporter

Der afholdes minimum 5 ekskursioner knyttet til fagets centrale kundskabs- og

færdighedsområder (se nærmere indholdsbeskrivelse i studiebeskrivelsen i på fagets site på

Portalen). Til 2 af disse skal de studerende i grupper udarbejde en ekskursionsrapport på 3-5

normalsider, som skal godkendes af læreren. Ekskursionsrapporterne skal altid indeholde såvel

en faglig som en fagdidaktisk del.

Studieuge

En studieuge af mindst 5 dages varighed, som kan afvikles som en studietur. Til studieugen er

der knyttet en længere skriftlig rapport på 10 normalsider, som tilpasses til den anvendte

lokalitet. Produktet laves i tilknytning til studieugens/studieturens faglige indhold, og den

studerende skal individuelt udarbejde en dagbog, der kobler faglige elementer, oplevelse og

indhold i studieugen/på studieturen med en skriftlig fremstilling, som bl.a. kan dokumenteres

med billeder og figurer. I dette produkt skal den studerende endvidere forholde sig selvkritisk

til produktet og processen. Produktet skal godkendes af læreren.


Side 161 af 207

Hvis en studerende ikke deltager i studieturen, skal vedkommende individuelt udarbejde en af

læreren defineret rapport på 10 normalsider inden for et eller flere af de faglige områder, som

studieturen har fokuseret på. Rapporten skal godkendes af læreren.

Årsopgave

Der er fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering – samt analyse og vurdering af

undervisningsmaterialer.

Opgaven skal inddrage empiri hentet fra praktikken og overvejelser over, hvordan evaluering

kan indgå i undervisningen i faget i folkeskolen.

De studerende udarbejder individuelt en opgaveformulering, der godkendes af læreren. Der

afleveres en synopsis over opgaveformuleringen i holdets kursusrum i StudieZonen på

Portalen. De studerende fremlægger deres arbejde med opgaven for holdet. Fremlæggelsen

godkendes af læreren.

Indholdsplaner for undervisningsforløb

5-6 tematiserede studieforløb med tilknyttede – i grupper udarbejdede – indholdsplaner for

undervisningsforløb (herefter ”Indholdsplaner”). De studerende udarbejder til hvert

studieforløb en kort rapport i form af en indholdsplan med beskrivelse af et

undervisningsforløb, der integrerer stof fra flere af fagets centrale kundskabs- og

færdighedsområder. Rapporterne skal tilsammen dække alle centrale kundskabs- og

færdighedsområder. Hver indholdsplan skal endvidere have særlig fokus på ét udvalgt tema

inden for følgende områder:

de studerendes kompetencer med henblik på at udvikle børns innovative kompetencer

udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder, læseindlæring og

læsetræning

demokratisk dannelse og handlekompetence

de studerendes kompetencer med henblik på at udvikle børns kreativitet

indtænkning af kulturel og sproglig forforståelse

De 5-6 indholdsplaner danner ifølge eksamensbestemmelserne udgangspunkt for eksamen.


De enkelte aktiviteters placering og indhold aftales med holdet og underviseren og fremgår af

holdets årsplan, som vil ligge i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Studieprodukter afleveres elektronisk og skal godkendes af underviseren.

Bedømmelsestidspunkter for de enkelte produkter aftales mellem de studerende og

underviseren og vil fremgå af holdets årsplan, som vil ligge i holdets kursusrum i StudieZonen

på Portalen. Se nærmere om deltagelsespligt og obligatoriske studieprodukter under

studieordningens generelle bestemmelser.

Evaluering

Undervisningen evalueres to gange i løbet af studieåret, i december og april.

Studerende og undervisere fastlægger i fællesskab hvilke evalueringsmetoder, der anvendes.



Eksamen

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven, aflevere mindst 5 studieprodukter,

der tilsammen dækker fagets mål og CKF, og viser både faglige og fagdidaktiske kompetencer.

Studieprodukternes emner og planer er godkendt af læreren i faget som grundlag for

lodtrækning til den afsluttende prøve.

Mundtlig prøve

Den studerende får oplyst resultatet af lodtrækningen dagen før eksaminationen.


Side 162 af 207

Den studerende skal fremlægge emnet fagligt og derefter med udgangspunkt i en indholds- og

undervisningsplan for et konkret undervisningsforløb inddrage eksempler på praktisk og

undersøgende arbejde i faget (ekskursioner, feltarbejde, m.m.). Bedømmelsen sker alene på

grundlag af den mundtlige prøve.

Eksaminationstid: 45 minutter

Såfremt faget læses på 2. årgang som specialiseringsforløb til naturfagligt fællesforløb, vil der i

faget indgå 0,2-samarbejde med de pædagogiske fag (se afsnittet herom i studieordningens

fællesdel).

Desuden skal den studerende være opmærksom på, at årgangstemaet samt kravene til

praktikprodukt og årsopgave varierer fra det, som gælder på 3. årgang.

Underviseren vil i sin tilrettelæggelse af undervisningen for et samlæst hold tage højde for

disse forskelle.

Historie (HI) (36 ECTS-point) (Standardforsøg)


Fagets identitet

Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan

mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i

dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende

kræfter.

Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk

forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der

sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og

samfundsliv.

Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på

at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende

undervisning, der passer til elevernes forudsætninger.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

a) med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og

karakterisere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder,

b) at redegøre for og være i dialog med elever og forældre om faglige mål og faglig

progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige

forudsætninger,

c) at udarbejde planer for undervisning og læring, der passer til elevernes niveau, og hvor

det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden,

d) at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte

elevs faglige udvikling på baggrund af skolefagets indhold, elevernes niveau, historiske

bevidsthed og historiekultur,

e) at tilrettelægge undervisning, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og

problemstillinger,

f) at anvende videnskabelige teorier og metoder,

g) at erhverve faglig viden, historisk overblik og sammenhængsforståelse samt kendskab

til forskellige måder at frembringe og bruge historie på,

h) at forstå samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger,


Side 163 af 207

i) at reflektere over it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske

forklaringer og sammenhænge i og uden for skolen,

j) at formulere professionsrelevant problemstillinger og at strukturere egen læring med

henblik på at opnå indsigt i sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag.


Indholdet er:

a) Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge

disse i professionsfeltet.

b) Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af

deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af

sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og

historiemedskabende.

c) Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne.

d) Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve,

e) herunder valg af indhold, læremidler og fremgangsmåder.

f) Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes

arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.

g) Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og

måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser,

problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner,

museer samt historie- og oplevelsescentre.

h) Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og

samfundsmæssige debat om faget

i) h)Viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan

j) Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget,

herunder komparative studier og udveksling.

k) Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes

læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.

l) Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.

m) Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.

n) Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer med

problemstillinger fra de væsentligste tidsepoker.

o) Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og

begreber.

p) Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historisk bevidsthed og

forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.

q) Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid

og livsverden.

r) Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille

synteser.

s) Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/temaer.

t) Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper.

u) Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering,

herunder samspil mellem materielle forhold og mentalitet.

v) Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn,

etnicitet og social stratifikation.

w) Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien.

x) Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for

klasserumsledelse.

Lokale bestemmelser



Side 164 af 207

Undervisningen i historie skal sikre, at studerende gennem studier, øvelser og praktik

erhverver sig viden og erfaringer, der er relevante for lærerprofessionen.

Historiefagets emne er alle de områder, hvor den menneskelige handlen rækker ud over det

private og har indflydelse på det omgivende samfund.

Studerende skal arbejde med at undersøge, forklare og skabe fortællinger om kontinuitet og

forandring i menneskets samfundsmæssige liv samt en erindringspolitisk brug af historie.

Endvidere skal studerende arbejde med historiedidaktik, som bl.a. inkluderer

historiebevidsthed, indlevelse i historien, praktisk/musiske arbejdsformer, individuel og

kollektiv identitetsdannelse, demokratisk dannelse.


Undervisningen organiseres efter aftale mellem studerende og holdets underviser og skal

indeholde mindst 4 studieforløb. I de studerendes valg af indhold skal der tages hensyn til de

centrale kundskabs- og færdighedsområder og følgende lokalt fastsatte indholdskriterier:

Historiefaglige indholdskriterier Emner, temaer og problemstillinger, der spreder sig fra oldtid til nutid.

Emner, temaer og problemstillinger, der geografisk spreder sig således, at internationale

emner, ikke-dansk historie og dansk historie dækkes, dog skal der være en overvægt af dansk

historie.

Et bredt kildebegreb. Foruden skriftlige kilder skal web-baserede historiske kilder samt film,

billeder og levn så vidt muligt indgå i alle studieforløb.

Udvikling af historisk sammenhængsforståelse og kronologi i alle studieforløb.

Historiedidaktiske indholdskriterier

Didaktisk teori og/eller praksis i alle studieforløb.

Kobling af kognitive og emotionelle erkendelsesformer i tilgangen til faget og fortiden. Overvejelser om det normative og etiske indhold i faget – så vidt muligt i alle studieforløb.

Mange forskellige typer historiematerialer (et bredt kildebegreb) i historieundervisning.

Fagets progression fra begynder- til mellem- og sluttrin(3.-9. kl.).

Praktik

Faget indgår i praktikken med vejledning før, under og efter praktikken. Det sker ved

vejledning til de studerendes praktikforberedelse, praktikbesøg gerne organiseret som

klassebesøg med efterfølgende trepartssamtale samt evaluering af praktikken.

Faget indgår i forberedelse og efterbehandling af praktikken i samarbejde med holdets øvrige

undervisere.

Endvidere bidrager faget til at fremme den studerendes kompetencer til

at formulere faglige mål og overvejelser om undervisningsdifferentiering og progression

såvel for klassen som for den enkelte elev

at inddrage elevernes historiebrug samt fremme elevernes selvstændige produktion og

reproduktion af historie

at kvalificere lærerfaglige overvejelser om stofudvælgelse, undervisningsplanlægning

og evaluering af egen undervisning af elever


Til hvert studieforløb knyttes et obligatorisk produkt, minimum 4 produkter, der efterfølgende

skal godkendes af holdets underviser. Produktet kan udarbejdes i gruppe eller individuelt.

Den studerende skal udarbejde minimum følgende 4 produkter:

En længere historiefaglig rapport.

En opgave omhandlende historisk billedanalyse eller filmanalyse.

En opgave i tilknytning til studieuge/studietur med vægt på ude-skole undervisning.


Side 165 af 207

En åben opgave hvis genre aftales med holdets lærer.

Til faget knyttes følgende obligatoriske kurser

En studieuge/studietur med vægt på ude-skole undervisning i historie.

Den faglig-pædagogiske årsopgave indgår som obligatorisk forhold på 3. årgang.


Obligatoriske studieprodukter afleveres elektronisk og skal godkendes af underviseren.

Bedømmelsestidspunkter for de enkelte produkter aftales mellem de studerende og

underviseren og vil fremgå af holdets årsplan. Der er mødepligt til obligatoriske forhold, og

deres placering aftales mellem studerende og holdets underviser.

Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i studieugen, skal han/hun udarbejde en

afløsningsopgave efter aftale med underviseren.

Se generelle bestemmelser vedrørende obligatoriske forhold i studieordningens fællesdel.

Evaluering

Hvert studieforløb og hvert kursus evalueres særskilt efter aftale mellem holdet og

underviseren. I dette evalueringsarbejde vil forskellige evalueringsformer afprøves med

inddragelse af teori og empiri.

En sammenskrivning af hver enkelt evaluering lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på

Portalen.

Eksamen

Eksamen er en mundtlig prøve med ekstern censur.

De studerende kan gå til eksamen individuelt eller i grupper på maks. tre studerende.

I maj afleveres fire synopser, som kan tage udgangspunkt i de obligatoriske studieprodukter,

og som samlet set skal repræsentere fagets centrale indholdsområder. Hver synopsis har et

omfang på 3 normalsider, indeholder en problemformulering og skal inddrage såvel

historiefaglige som historiedidaktiske indholdsområder.

Der trækkes lod blandt de fire afleverede synopser. Lodtrækningen finder sted 7 dage før den

mundtlige eksamen.

Synopsen danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, hvor det forventes, at den

studerende kan perspektivere til minimum et af fagets øvrige faglige genstandsområder, men

hele fagets CKF kan inddrages i samtalen.

Den skriftlige synopse indgår ikke i bedømmelsen. Eksaminationstid:




Hjemkundskab (HJ) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til

problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur

og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre.


Side 166 af 207

Hjemkundskab i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge,

gennemføre, evaluere og udvikle en varieret og udbytterig undervisning i faget og i

tværgående emner og problemstillinger, hvor fagets elementer indgår.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer i hjemkundskabs faglighed, fagdidaktik og -

metodik, således at den studerende vil være i stand til at varetage og medvirke til udvikling og

evaluering af undervisning i faget i folkeskolen.

Den studerende skal opnå kompetence i

a) at opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder

med inddragelse af teori og refleksion over praksis samt at kunne strukturere egen

læring med henblik på at opnå en fagdannet identitet,

b) at kunne tilrettelægge læringsforløb i hjemkundskab (begrundelser, planlægning,

gennemførelse og evaluering) for elever med forskellige læringsforudsætninger,

c) at skabe og vedligeholde et overblik over fagets indhold, overveje bestemmelser

om faget i forhold til eget og andres fagsyn, beskrive faglig progression samt se

faget i et større perspektiv, både et historisk og et udviklingsperspektiv,

d) at indgå i samarbejde med parter i og uden for skolen, herunder med elever og

forældre samt i arbejdet med sundhed i skolen og

e) at erhverve sig en hjemkundskabsfaglig helheds- og sammenhængsforståelse og

udfolde den i relation til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger.


Indholdet er:

a) Almen- og fagdidaktiske teorier knyttet til faget som sundhedsfremmende fag,

praktisk fag, æstetisk og humanistisk fag og samfunds- og naturvidenskabeligt fag.

b) Kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning, progression og

klasserumsledelse.

c) Evaluering og dokumentation af læreprocesser i relation til gældende bestemmelser

for faget i folkeskolen herunder dialog med elever og forældre.

d) Valg og anvendelse af fagets metoder og virksomhedsformer: Analytisk,

kommunikativ, håndværksmæssig, oplevelsesmæssig og udtryksmæssig

virksomhed.

e) Differentiering i undervisningen tilrettelagt i lærings- og udviklingsforløb for elever

med forskellige forudsætninger.

f) Analyse, vurdering og anvendelse af undervisningsmaterialer til faget, herunder

digitale værktøjs- og it-redskaber.

g) Begrundelser for undervisning i skolefaget og dets udvikling såvel historisk som

aktuelt og i et fremtidsperspektiv.

h) Skolefagets placering og muligheder for samarbejde internt i skolen og med parter

uden for skolen.

i) Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i

hjemkundskab.

j) Praktisk, håndværksmæssig færdighed i madlavning og brug af redskaber.

k) Sammensætning og vurdering af kost til forskellige grupper under anvendelse af

aktuel viden om ernæring, fødevarer, hygiejne og forbrug.

l) Forskellige sundhedsbegreber og deres sammenhæng med læringssyn og fagsyn.

m) Historiske, globale og kulturelle forhold knyttet til mad, måltider, husholdning og

forbrug.

n) Samfundsmæssige, sociologiske aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning

og forbrug, samspil med ressourcer og miljø samt etiske spørgsmål og overvejelser.

o) Æstetiske teorier og læreprocesser i tilknytning til mad og måltider.

p) Handlemuligheder i forhold til faglige problemstillinger i hjem, natur, kultur og

samfund.

q) Fagets metoder og virksomhedsformer.


Side 167 af 207

r) Fagets teoretiske og praktiske grundlag: Dets håndværksmæssige,

naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsmæssige, æstetiske og etiske basis.

Lokale bestemmelser


I hjemkundskab er mad det centrale omdrejningsområde. Det er derfor et fagområde, som

udgør en central del af vores kultur, som fylder en del i massemedierne og i menneskers

private tilværelse. Menneskers forbrugsvalg og husholdningsarbejde har indflydelse på deres

sundhed og livskvalitet og øver indflydelse på andre dele af vores samfund, herunder på

miljøforhold. Men det er også et fagområde, som mange mennesker har som arbejdsmæssigt

område. I dag spises og tilberedes mad mange andre steder end i hjemmet. Fødevarebranchen

har stor betydning for samfundsøkonomien

Fagets rolle og brug er både knyttet til det private liv og til adskillige fagprofessioner samt til

samfundsliv.

Linjefaget hjemkundskab har et både almendannende og uddannende sigte, som vi tilgodeser

ved at betragte sundhed og livskvalitet samt handlemuligheder i det private liv, i skole og i

samfund som overordnede synsvinkler på problemstillinger knyttet til mad, måltider,

husholdning og forbrug. Vi vægter således det positive og brede sundhedsbegreb, æstetiske

læreprocesser, praktisk og eksperimentelt arbejde samt didaktiske refleksioner som grundlag

for professionskompetencen i hjemkundskab


Undervisningen veksler mellem korte og længere studieforløb, som tilsammen dækker

bekendtgørelsens faglige og didaktiske genstandsområder. Undervisningen tilrettelægges i

samarbejde mellem undervisere og studerende og tager udgangspunkt i udvalgte,

eksemplariske forløb

Undervisningsformerne varierer mellem læreroplæg, studenteroplæg, æstetiske læreprocesser,

praktisk og eksperimentelt arbejde og projektlignende forløb, og der arrangeres ekskursioner

til virksomheder, offentlige institutioner, museer mv. Så vidt underviserne har mulighed for via

deres netværk at invitere til seminarer, camps mv. udbydes dette som en del af studiet.

Der arbejdes med temaer og problemstillinger, som omfatter fagområdets relation til

internationale emner som f.eks. det flerkulturelle, miljø og sundhed. Nationale og

internationale forskningsresultater f.eks vedrørende ernæring, madkemi/molekylær

gastronomi, madkultur, maddannelse og æstetik inddrages.

Temaer af faglig karakter er bl.a.:

Mad, måltider og identitet

Historiske og kulturelle aspekter vedrørende mad, måltider og husholdning

Eksperimenter med fødevarer, krydringer og madlavning

Madlavningens grundmetoder og fødevarers fysisk-kemiske egenskaber og opførsel

under madlavningens processer

Æstetiske aspekter vedrørende mad, måltider og husholdning

Miljøspørgsmål i forhold til husholdning og forbrug

Problemstillinger knyttet til fødevareproduktion og –kvalitet

Varedeklarationer og mærkningsordninger

Fødevaregruppers kvalitet set i forhold til æstetiske og madlavningstekniske

egenskaber, ernæring, hygiejne, miljø, etik og pris

Kost, ernæring og sundhed

Samspil mellem sundhed og livskvalitet og mellem hverdagsliv og samfund


Side 168 af 207

Madens, måltidets, forbrugets og husholdningens rolle i ”det gode liv” for én selv og

for andre

I de enkelte temaer arbejdes målrettet med fagets virksomhedsformer/faglige tankegange og

arbejdsmåder:

opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og

udtrykke sig æstetisk og skabende

arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt

forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art

kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og

teoretiske i problemstillinger

Valg af virksomhedsformer begrundes i forhold til undervisningens mål og indhold og har til

hensigt at medvirke til at udvikle de studerendes professionskompetence, herunder kreativ

kompetence.

Pædagogisk og didaktisk teori og/eller praksis behandles som et selvstændigt emne og

integreret i alle temaforløb.

Temaer af pædagogisk og didaktisk karakter er bl.a.:

Forskellige sundhedsbegreber og deres betydning for fagsyn og læringssyn i

hjemkundskab og i sundhedsundervisning i øvrigt

Begrundelser for fagets flerdimensionelle basis – etisk, æstetisk, praktisk og

videnskabeligt (naturvidenskab, kultur – og samfundsvidenskab) og tilsvarende

virksomhedsformer/faglige arbejdsmåder og tankegange

Skolefagets udvikling i et historisk, pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv

Problematisering af den gældende lovgivning for faget og skolen i forhold til

forskellige dannelses- og læringssyn samt tendenser i samfundsudviklingen og

elevernes behov og forudsætninger

Årsplanlægning og planlægning af kortere undervisningsforløb til hjemkundskab i

skolen, herunder begrundelser for valg af mål, stof, arbejdsformer, progression,

evaluering samt differentiering af undervisningen i forhold til elevers forskellige

forudsætninger

Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget

Fagets muligheder for samarbejde internt i skolen og med parter uden for skolen

Relevante lærerprofessionelle nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og

udviklingsarbejder inddrages.

Der arbejdes desuden med muligheder for samarbejde med forældre, med parter internt på

skolen, f.eks. med kantine- og sundhedspersonale, og med parter uden for skolen, f.eks.

fødevarevirksomheder, restauranter og andre madudbydere samt med institutioner og

offentlige myndigheder


Mødepligtskursus i grundlæggende praktisk og eksperimenterende arbejde

Hensigten med dette kursus er, at den studerende opøver og udvider sine håndværksmæssige

og praktiske/eksperimenterende færdigheder. Disse knyttes til temaforløb eller gennemføres

isoleret. Omfang ca. 12 skemamoduler. Disse fordeler sig over ca. 5 temaer knyttet til

forskellige grundmetoder og levnedsmidler. Mødepligtskrav: 100 % tilstedeværelse.

Deltagelsen dokumenteres via refleksionsessay og evt. digitalfoto. Der evalueres på de

forskellige temaer. Ved et af de sidste mødepligtige forløb evalueres summativt i relativ

kopiering af folkeskolens evaluering (prøve).


Side 169 af 207

Fremlæggelse af kort undervisningsforløb og mundtlighed i undervisningen

Den studerende skal individuelt eller i grupper planlægge, begrunde, udføre og evaluere et

kort undervisningsforløb. Undervisningsforløbet fremlægges, sættes i relation til fagets

bestemmelser og til en praksis i skolen. Både dette og andre faglige og fagdidaktiske oplæg

fremføres af de studerende, så alle på holdet i løbet af studiet får opøvet kundskaber i at

kunne formidle mundtligt. Fremlæggelserne skal godkendes af læreren. Der evalueres med

retoriske redskaber i fællesskab og med holdets feedback.

Fire længere rapporter

Tre faglige og en fagdidaktisk rapport (sidstnævnte kan knyttes til praktikken)

Den studerende udarbejder individuelt eller i gruppe på højst 3 studerende 4 længere

rapporter (maks. 10 normalsider) i tilknytning til det fælles stof med behandling af faglige og

fagdidaktiske emner. Rapporternes indhold skal tilsammen præsentere fagets indholdsområder

bredt, og således at der er en progression i faglig indsigt og fagdidaktisk refleksion. Mindst én

af rapporterne skal indeholde digitale kostberegninger. Rapporterne skal have en

problemformulering og bedømmes godkendt/ikke godkendt af underviseren. Skriftlig

udtryksform og akademisk skriveform vægtes højt i bedømmelsen. Der skal afleveres 2

rapporter inden d. 15/12 og 2 rapporter inden 1. april - dog i henhold til årsplanen og den

fælles tilrettelæggelse på holdet.

Rapporterne afleveres både i papirudgave og lægges i dertil indrettede mapper i holdets


Rapporternes varians knytter sig til fagets fire store områder (jf. de fire CKF’er i fælles mål i

folkeskolen):

en rapport er således overvejende naturfaglig med fokus på kost, ernæring og sundhed

en rapport er overvejende knyttet til fødevarers produktion, ressourcer, etik og forbrug

en rapport er overvejende didaktisk og knyttet til praktikerfaringer samt inddrager

virksomhedsformer, dannelse, fagsyn og læringssyn som fokus og perspektiverer til

pædagogik og filosofi. Denne rapport kan udvides og samskrives med årsopgaven, hvis

dette aftales med vejlederne. Meritstuderende udarbejder en lidt længere rapport efter

aftale med underviseren. Den kan evt. skrives i to omgange, så underviseren giver

feedback på det skrevne, og den meritstuderende derpå udvikler rapporten. Dette kan

ske mens/hvis holdet skriver bachelorprojekt

en rapport er overvejende knyttet til det historiske og kulturelle felt omkring mad og

måltider samt de æstetiske relationer i denne sammenhæng. I alle rapporter skal

fagdidaktiske refleksioner være tydelige

Reparationsmuligheder

For studerende, der ikke har kunnet deltage i obligatoriske forløb, vil der være mulighed for

reparation, som skal være godkendt inden den 15. april i eksamenssemestret som

forudsætning for, at den studerende kan deltage i afsluttende eksamen i faget.

Det påhviler den studerende selv at sørge for at aftale med underviseren, hvorledes

reparationen kan afvikles.

Vilkår for reparation for de enkelte forløb ser således ud:

Studerende, der ikke har deltaget i eller fået godkendt mødepligtskurset, skal deltage i en

praktisk prøve (omfang 1 skemamodul), som skal godkendes af underviseren.

Studerende, der ikke har fremlagt undervisningsforløb for medstuderende, afleverer en

længere rapport (maks. 10 normalsider) på baggrund af en stillet opgave. Rapporten skal

indeholde begrundelse, beskrivelse, analyse og vurdering af et kort undervisningsforløb.

Opgaven stilles af underviseren.

Hvis en rapport ikke er afleveret eller godkendt, følges uddannelsesinstitutionens generelle

bestemmelser vedr. obligatoriske forhold.

Praktik/praksisinddragelse

Faget indgår i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken.


Side 170 af 207

I forbindelse med praktikken arbejdes med hjemkundskab som undervisningsfag i både faglig

og tværfaglig sammenhæng. Som led i udvikling af de studerendes undervisnings- og

evalueringskompetence udgør de studerendes praktikforberedelse og efterbehandling en

væsentlig del af undervisningen omkring praktikken og kan hvis muligt danne grundlag for

udarbejdelsen af det obligatoriske praktikprodukt.

Videndeling

Følgende studieprodukter lægges i mapper tilgængelige for alle studerende og efter en

bestemt arkivering der giver mening for alle, når de er godkendt af undervisningen:

De fire faglige og fagdidaktiske rapporter

Oplæg til den obligatoriske fremlæggelse af kort undervisningsforløb, samt faglige

oplæg for medstuderede

Dokumentation af deltagelse i mødepligtskursus i praktisk arbejde i form af

lærergodkendelse og evt. digitalfotos, opskrifter m.v.

Alle studieprodukter danner baggrund for den studerendes udarbejdelse af eksamensopgaver

og indgår i evalueringen af undervisningen.

Evaluering

Der evalueres efter udvalgte studieforløb, som afspejler fagets forskellige dimensioner og

virksomhedsformer, ligesom forskellige evalueringsmetoder anvendes og vurderes.

Der undervises om evalueringsformer af forskellige former, og der undervises i evaluering

gennem brugen af det. Herunder blandt andet:

Portfolio (skriftlig, individuel). Se nedenfor

Sensoriske og praktiske bedømmelser ved mødepligtige kurser (mundtlig, smågrupper)

Feedback efter KKK metode (kærlig konstruktiv kritik) på mundtlighed og formidling

(mundtlig, individuel + skema)

Faktuelle multiple choise (skriftligt) i to udvalgte fagteoretiske forløb

Vurdering og eksaminationsbedømmelse af studerende foretaget af studerende på skift

(pararbejde, mundtlig)

Skriftlig vejledning og vurdering fra lærer til studerende (skriftlig, individuel) i

forbindelse med de fire pligtige rapporter

Fælles brug af kendte evalueringer (stjerner og trekanter mm) ved de mundtlige

undervisningsoplæg (mundtlig, fælles)

Hver studerende lægger sine skriftlige arbejder i en mappe i holdets kursusrum i StudieZonen

på Portalen under bestemte overskrifter (eksempelvis: æstetiske læreprocesser – rapporter).

Den studerende er selv forpligtet på at indføje lærerens kommentarer, hvis disse ikke fremgår

af selve det trykte oplæg.

Undervisningsforløb med fælles feedback lægges i en tilsvarende mappe oprettet og

vedligeholdt at de studerende.

Portfolio

I portfolien er det muligt at lægge alle de fra mapperne anbragte produkter samt produkter,

som den studerende finder personligt interessante. Portfolien er modsat

vidensdelingsmapperne knyttet til den enkelte studerende.

Portfoliens studieprodukter danner baggrund for den studerendes udarbejdelse af

eksamensopgaver og indgår i evalueringen af undervisningen.

Portfolien er den studerendes eget redskab og indgår dermed i selvevalueringen. Det er op til

den studerende at anvende denne form.

Eksamen

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, individuelt eller i grupper have

udarbejdet mindst 4 studieprodukter med problemformulering, der tilsammen dækker fagets


Side 171 af 207

mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget som grundlag for lodtrækning til den

afsluttende prøve. Dette indebærer, at man tager højde for en individuel fremstilling til prøven

så ikke to studerende kommer til at aflevere enslydende produkter. Et vist sammenfald er dog

forventeligt.

De 4 studieprodukter, der hver fylder en normalside, skal samlet have en bredde, så de tre

faglige hovedfelter samt didaktikken er tydeligt repræsenteret. Hvert studieprodukt skal

indeholde en begrundelse for det valgte emne samt en problemformulering. Omfanget må ikke

overskride en normalside pr. emne. I fællesskab gennemarbejder holdet og underviseren en

passende skabelon for en sådan side.

Praktisk og mundtlig prøve

Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning

mellem de godkendte studieprodukter/emnebeskrivelser. Opgaven afleveres 7 dage efter, at

den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. I den skriftlige opgave skal der

indgå en overordnet beskrivelse og faglig begrundelse af emne og problemstilling. Den

skriftlige opgave er et oplæg eller afsæt for videre drøftelse i den korte tid den mundtlige

eksamen giver mulighed for fagdidaktisk drøftelse.

Indeholder opgaven ikke begrundelser for det praktiske, skal disse fremgå til den mundtlige

prøve.

Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve og kan ses som en udvidet disposition

for, hvad den studerende gerne vil fokusere på. Opgaven indgår ikke i bedømmelsen.

Prøven består af en praktisk del og en mundtlig del.

1. Den praktiske prøve.

Den praktiske prøve udføres individuelt og valget ef retter bør varieres de studerende i mellem

inden for arbejdsgrupperne. Så vidt muligt går de studerende op samtidig tre ad gangen med

personligt fokus i 15 min. I bedømmelsen lægges der vægt på, at den studerende viser

Håndværksmæssige færdigheder

Kendskab til smag (herunder begrundet til smagning) og æstetiske virkemidler

Organisering og planlægning af en arbejdsproces inden for en fastsat tidsramme

Faglig og fagdidaktisk formidling og dialog sammen med det praktiske arbejde

Faglige begrundelser for de trufne valg

2. Den mundtlige prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige opgave og former sig som en

samtale, der kan inddrage alle fagets CKF.

Samlet eksaminationstid: 45 minutter. Heraf er 15 min afsat til praktisk håndværk, 3-4 min. til

smagning, 20 min til mundtlig prøve og 5 min til votering.

Der gives én karakter, der bygger på en helhedsvurdering af den praktiske og den mundtlige

prøve.

Kristendomskundskab/religion (KR/RE) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i

forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.

Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik,

historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.

Mål


Side 172 af 207

Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i faget ved

at tilegne sig kompetence til

a) at analysere, vurdere og diskutere udsagn med religiøst og filosofisk indhold med

henblik på at udøve religionsundervisning på skolens præmisser,

b) at anvende faglige vidensområder, tilgange og arbejdsformer i skolefaget og i

tværfagligt samarbejde og

c) at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er

væsentlige for skolens elever.


Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Begrundelser for skolefaget kristendomskundskab og dets indhold i historisk

perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen.

b) Religionsundervisningens forskellige tilgange, f.eks. narrativ, livsfilosofisk og

symbolorienteret undervisning.

c) Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af

undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge.

d) Kriterier for valg af indhold, undervisningsmidler, forskellige arbejdsformer,

herunder praktisk-musiske, og it.

e) Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at

arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds

betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og

tilværelsesopfattelse.

Teori og metode

Indholdet er:

a) Grundtræk ved religionsfaglige metoder, f.eks. hermeneutisk, historisk-kritisk,

komparativ, fænomenologisk, sociologisk og antropologisk metode.

b) Forholdet mellem videnskabsfag og skolefag.

Kristendommen

Indholdet er:

a) Kristendommens hovedtanker og grundbegreber.

b) Kristendommens historie med vægt på danske forhold.

c) Bibelske fortællinger, deres betydning, sammenhæng og perspektiv.

d) Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og historiske betydning.

e) Kristendommens forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler og kunst.

f) Forskellige aktuelle formuleringer og brug af kristendom.

Udvalgte verdensreligioner

Indholdet er:

a) Religionernes hovedtanker og grundbegreber.

b) Religionernes og deres forskellige retningers kulturelle og historiske betydning.

c) Religionernes forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler, kunst og

fortællinger.

d) Forskellige aktuelle formuleringer af og brug af religionerne.

Etik og filosofi

Indholdet er:


Side 173 af 207

a) Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Etiske

overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte,

forholdet til medmennesket, til samfundet og naturen.

b) Filosofi, herunder livsfilosofi. Filosofi med børn. Forskellige filosofiske opfattelsers

muligheder og begrænsninger.

c) Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og af forholdet mellem

religion og modernitet.

Religiøse strømninger og ikke-religiøse livsanskuelser

Indholdet er:

a) Aktuelle strømninger af religiøs karakter, herunder ny spiritualitet og civilreligion.

b) Ikke-religiøse livsanskuelser, herunder humanisme og ateisme.

It og religionsfaget

Indholdet er:

a) It som integreret del af religionsfaget.

b) Religion i det virtuelle rum.

Lokale bestemmelser


Faget udgør et religionsdidaktisk studium, og multikulturel religionsdidaktik har en særlig

prioritet i valg af indhold og tilrettelæggelse af undervisningen.


I faget udnyttes uddannelsesinstitutionens placering i storbyen. Byens forskelligartede udbud

af kulturelle og religiøse udtryk og institutioner besøges og indgår i arbejdet med fagets

stofområder.

Den studerende arbejder bevidst med forskellige metodiske tilgange til religiøse og kulturelle

virkeligheder og opbygger derigennem sin interkulturelle kompetence.

Der lægges i faget vægt på den studerendes udvikling af it-faglige kompetencer, og der

arbejdes med religion, kultur og etik i det virtuelle rum.

I faget indgår minimum fire af de nedenfor beskrevne studieforløb:

Undervisningsforløb

Den studerende udarbejder et begrundet undervisningsforløb, som anvendes og evalueres i

praktikken. Beskrivelse af og begrundelse for forløbet fremlægges for holdet før praktikken og

danner dermed udgangspunkt for holdets praktikforberedende didaktiske overvejelser.

Studieuge

Holdet afgør sammen med underviserne, om studieugen skal udmøntes i en faglig rejse i ind-

eller udland eller i et særligt tilrettelagt forløb på Zahle.

Fortælleværksted

I løbet af fortælleværkstedet skal alle studerende være aktivt deltagende ved selv at

præsentere en fortælling. Der lægges vægt på den studerendes udvikling af evne til mundtlig

formidling og didaktisk refleksion i en praksissituation.

Analyse af undervisningsmateriale

Den studerende udarbejder en skriftlig analyse og vurdering af et udvalgt

undervisningsmateriale til faget kristendomskundskab i folkeskolen. Den studerende


Side 174 af 207

præsenterer mundtligt sin analyse og vurdering for holdet. I arbejdet lægges vægt på den

studerendes refleksion over materialets læringssyn, fagsyn og dannelsessyn.

Feltarbejde

Feltarbejdsforløbet, der kan gennemføres i studiegrupperne, munder ud i en mundtlig

fremlæggelse af metodiske overvejelser og feltarbejdets resultater. Der lægges vægt på den

studerendes udvikling af kompetencer inden for observation, beskrivelse og analyse samt

bevidsthed om egen metodiske tilgang og denne tilgangs betydning for resultatet.

Projektarbejde

Projektarbejdet, der kan gennemføres i studiegrupperne, afsluttes med mundtlig fremlæggelse

for holdet. Fremlæggelsen er af konkluderende art og besvarer projektets problemformulering.

I projektarbejdet lægges vægt på en problemorienteret tilgang.

Faget på 3. studieår

Faget indgår i praktikforberedelsen via analyse af undervisningsmaterialer og udarbejdelse af

undervisningsforløb, der medtænker kulturel og sproglig kompleksitet på baggrund af analyser

af en konkret skole og elevgruppe.

Faget indgår desuden i samarbejde med underviseren i de pædagogiske fag om forberedelse

og efterbehandling af praktikken og vejledning og bedømmelse af den den faglig-pædagogiske

årsopgave på 3. årgang.

Som optakt til det tværfaglige projekt arbejdes der med fagets potentiale i tværfaglige

sammenhænge, og de studerende introduceres til mulige vinkler på det valgte emne for

årgangens tværfaglige projekt.

Faget på 4. studieår

Faget varetager forberedelse og efterbehandling af praktikken, hvilket bl.a. sker via

udarbejdelse af undervisningsforløb og analyse af undervisningsmaterialer.


Opfylder den studerende ikke fremlæggelseskrav eller andre obligatoriske forhold aftalt på

holdet, skal der inden for det pågældende område skrives en opgave på 5 normalsider.

Opgavens indhold defineres nærmere af holdets underviser.

Faglig-pædagogisk årsopgave

Følger den studerende faget på sit 3. studieår, skal der efter praktikken og i tilknytning til

faget udarbejdes en faglig-pædagogisk årsopgave. Opgaven har fokus på sammenhængen

mellem teori og praksis. Opgaven skal tage udgangspunkt i et fagligt-pædagogisk problem og

rumme observation, analyse og vurdering af egen praksis med begrundet valg af

undersøgelsesmetode. Opgaven er individuel og skal have et omfang på 11-12 normalsider.

Introduktion, vejledning og respons på opgaven varetages i et samarbejde mellem

linjefagsundervisere og underviseren i de pædagogiske fag. Der henvises i øvrigt til

studieordningens generelle bestemmelser vedrørende den faglig-pædagogiske årsopgave på 3.

årgang.




Evaluering

Til hvert studieforløb knyttes en evaluering af arbejdet i faget, ligesom forløbet i faget som

helhed evalueres ved semesterets afslutning. Der gøres brug af varierede evalueringsformer

afhængigt af underviserens og holdets prioriteringer.


Side 175 af 207



Eksamen

I maj afleveres fire synopser, som samlet set skal repræsentere fagets centrale

indholdsområder. Hver synopsis har et omfang på 3 normalsider, og indeholder en

problemformulering, sammendrag af de væsentligste pointer i den faglige behandling af

problemformuleringen, præsentation af centrale spørgsmål, samt oprids af mulige

perspektiveringer til fagets samlede stofområde.

Der trækkes lod blandt de fire afleverede synopser. Lodtrækningen finder sted 7 dage før den

mundtlige eksamen.

De studerende kan gå til eksamen individuelt eller i grupper på maks. tre studerende.

Eksamen former sig som en samtale med udgangspunkt i problemformulering og spørgsmål i

synopsen.

Den skriftlige synopse indgår ikke i bedømmelsen.

Musik (MU) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge,

gennemføre og evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med

særlige erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk,

følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling og tager udgangspunkt i musik som et

væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen.

Mål

Målet er, at den studerende opnår en professionel fag- og formidlingskompetence som

musikunderviser og kan arbejde metodisk, selvstændigt og reflekterende med

musikundervisning samt med udvikling af musikundervisning, hvilket indebærer,

a) at den studerende udvikler praktisk-musikalske, musikteoretiske,

musikpædagogiske og musikdidaktiske kompetencer i forhold til at varetage

musikundervisning af børn og unge,

b) at den studerende bliver i stand til at virke som engagerende musikleder med

musikalsk og pædagogisk overblik, indlevelse og myndighed,

c) at den studerende opnår evne til at medvirke til udvikling af elevers selvstændige,

mangesidige og levende forhold til musik som igangsætter og vejleder,

d) at den studerende bliver i stand til at formidle musik som et betydningsfuldt

identitetsskabende og kulturbærende fag,

e) at den studerende tilegner sig refleksions- og analysekompetencer i relation til

musikpædagogiske teorier og metoder med inddragelse af udviklings- og

forskningsarbejde, og

f) at den studerende opnår forudsætninger for at kunne tage del i fortsat faglig-

pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag.


Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Kundskaber om musikdidaktik, læringsmål, kriterier for valg af indhold.


Side 176 af 207

b) Kundskaber om undervisningsmetoder, arbejdsformer, undervisningsmidler og

progression.

c) Kundskaber om teorier om musikalsk læring, undervisningsdifferentiering,

æstetiske læreprocesser og børns musikalske udvikling.

d) Færdigheder i planlægning såvel af enkeltaktiviteter som af længere forløb.

e) Færdigheder i at gennemføre musikundervisning, herunder ledelse af musikalske

aktiviteter, instruktion og vejledning.

f) Færdigheder i at observere, analysere og evaluere musikundervisning.

g) Kundskaber og færdigheder i at forholde sig reflekterende til forskellige musiksyn,

musikfagets begrundelser, formål og indhold, musikpædagogiske begreber og

teorier samt udviklings- og forskningsarbejde i musikundervisning.

Musikforståelse

Indholdet er:

a) Musiklytning, musikalsk analyse, musikteori og hørelære samt tolkning af forskellig

musik ud fra bevidste valg af teori og metode.

b) Refleksion og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt,

samfundsmæssigt og historisk fænomen inden for forskellige genrer, tider og

kulturer, herunder musik i børne- og ungdomskulturer samt musik og medier.

Musikudøvelse

Indholdet er:

a) Erfaringer med og færdigheder i sammenspil, en- og flerstemmig sang samt

aktiviteter inden for musik og bevægelse.

b) Grundlæggende færdigheder i spil på sammenspilsinstrumentariet samt viden om

og færdighed i at betjene musikteknologi. Kendskab til skoleinstrumentariet og dets

anvendelsesmuligheder.

c) Kendskab til almindeligt sang- og sammenspilsrepertoire.

d) Kundskaber om og færdigheder i musikledelse, herunder instruktion, sammenspils-

og kormetodik samt ledelse af børnekor.

Musikalsk skaben

Indholdet er:

a) Arrangement, elementær komposition og improvisation med henblik på at kunne

udarbejde musikalsk materiale til undervisningsbrug.

b) Kreative processer og eksperimentelt arbejde i musik.

c) Tilrettelæggelse af skabende musikalske processer.

d) Brug af it som arbejdsredskab og som kreativt værktøj.

Personlige musikalske færdigheder

Indholdet er:

a) Håndværksmæssige og udtryksmæssige færdigheder i sang, brugsklaver og

hovedinstrument gennem individuel undervisning.

b) Praktisk kendskab til og erfaring med egen stemmes muligheder.

c) Færdighed i at anvende stemmen som arbejdsredskab i musikundervisning.

d) Færdighed i brugsklaverakkompagnement til musikaktiviteter.

e) Færdighed i at anvende klaverspil som hjælpemiddel i musikundervisning.

f) Musikalsk udtryksfærdighed og fordybelse gennem spil på hovedinstrument.

g) Erfaring med motoriske/tekniske øvelsesprocesser som grundlag for at arbejde med

børns musikalske udvikling.


Side 177 af 207

Lokale bestemmelser


Musikfaget i læreruddannelsen Zahle vægter betydningen af solidt håndværksmæssigt

fundament kombineret med didaktisk refleksion som forudsætning for udvikling af den

professionelle musiklærer i folkeskolen.

Fagets identitet er præget af et helhedssyn, hvor fagets enkelte elementer opfattes og forstås

samlet.

F.eks. integrerer musikfaget it-teknologien i de forskellige discipliner og indholdsområder:

musikkundskab, satslære/arrangement, hørelære, musikalsk skaben. Musikprogrammer såsom

nodeskrivnings- og sequencerprogrammer introduceres og anvendes.

Præsentationsprogrammer, f.eks. PowerPoint, bruges i forbindelse med fremlæggelser.


Undervisningen i fagets indholdselementer (jf. CKF-områderne): Fagdidaktik, musikforståelse,

musikudøvelse, musikalsk skaben og personlige musikalske færdigheder er organiseret som

holdundervisning og studiegruppearbejde med fremlæggelser.

Ovenstående indholdsområder realiseres i forløb med flg. overskrifter:

Fagdidaktik

Satsarbejde

Rotation

Musikkundskab

Musikledelse

Musik og bevægelse

It og musik

Individuel undervisning i brugsklaver, sang og hovedinstrument

Studiegruppernes arbejde er et gennemgående element i forbindelse med forberedelse til

undervisning, gensidig undervisning, fremlæggelser i ord og lyd og evaluering.


Deltagelse i uddannelsesinstitutionens kor i 1 semester. Deltagelse kan påbegyndes det

semester, den individuelle undervisning i brugsklaver og sang starter.

Ved manglende deltagelse, skal den studerende udarbejde en længere rapport (maks. 10

normalsider) på baggrund af en stillet opgave. Rapporten skal behandle væsentlige

problemstillinger, der vedrører voksen- og/eller børnestemmer f.eks. stemmebrug,

opvarmning, korpleje, forebyggelse af stemmeproblemer m.m. Opgaven stilles af korlederne,

og den skal afleveres senest sammen med opgivelser til musikeksamen.

Afløsningsforhold

Musikfaget indeholder flg. afløsningsopgaver:

Tre lærerstillede arrangementsopgaver i satsarbejde:

En sang arrangeret for 2 lige stemmer og skolerelevante instrumenter, herunder

blokfløjte og stavspil. Arrangementet er målrettet skolens 1.-2., 3.-4. eller 5.-6.

klasse

En 3-4 stemmig vokalsats for blandet kor (SAB eller SATB). Arrangementer er

målrettet skolens ældste klasser, lærer- og/eller forældrekor.

En rytmisk sats til sammenspil. Satsen skal bl.a. gøre brug af keyboard, bas,

guitar, trommesæt, percussion, lead og backingstemmer. Satsen er målrettet


Side 178 af 207

skolens ældste klasser i den obligatoriske undervisning (5.-6. klasse) eller valghold

(8.-9. klasse).

I opgavernes progression demonstrerer den studerende en indsigt i og en erkendelse af

forholdet mellem enkelhed og kompleksitet i det musikalske udtryk.

Opgaverne vurderes godkendt/ikke godkendt af underviseren.

En gruppeopgave i musikkundskab omfattende bl.a. musikteori, musikhistorie, musikanalyse

samt inddragelse af didaktiske overvejelser. Fremmødekrav til dette studieforløb er 80 % (se

nærmere under generelle bestemmelser, obligatoriske forhold, mødepligt). I fremlæggelserne

demonstrerer den studerende viden om og indgående kendskab til musikhistorie, genrer,

musikteori, viden om adækvate analysemetoder samt didaktisk refleksion over arbejdet med

musiklytning i folkeskolen. Fremlæggelserne vurderes godkendt/ikke godkendt af

underviseren.

Praktik

Praktikforløb planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af undervisningen i

linjefaget, jf. lokale bestemmelser for praktikfaget.

Portfolio

Den lærerfaglige udvikling dokumenteres gennem portfolien, som skal indeholde:

3 fagdidaktiske/musikpædagogiske opgaver inden for hvert af ckf-områderne:

musikalsk skaben, musikudøvelse og musikforståelse

1 fagdidaktisk/musikpædagogisk opgave inden for musik-, klasse- og læringsledelse

En liste, som viser et alsidigt og skolerelevant sangrepertoire, den studerende har

arbejdet med i løbet af musikstudiet. Listen skal indeholde minimum 50 sange.

”Min musiklærerprofil”, et skriftligt dokument (max 2-3 normalsider), hvor den

studerende beskriver sin profil som musiklærer

Desuden kan portfolien indeholde øvrige skriftlige produkter, musikalske arrangementer, lyd-

og videofiler mm., som dokumenterer den studerendes profil og faglige udvikling i løbet af

musikstudiet.

Årsopgave

Såfremt faget ligger på 3. årgang erstattes den fagdidaktiske/musikpædagogiske opgave inden

musik-, klasse- og læringsledelse af årsopgaven.

Evaluering

Evaluering foregår som en integreret del af undervisningen og som afslutning af forløb eller

studiemønstre. Der evalueres såvel skriftligt og mundtligt som musikalsk. Evalueringen foregår

på hold og individuelt.

Eksamen

Eksamen består af 4 dele:

1) Fagdidaktik/musikpædagogik

2) Musikledelse

3) Egne musikalske færdigheder

4) ”Min musiklærerprofil”

Ad 1 (Fagdidaktik/musikpædagogik)

Den studerende udarbejder i grupper på 2-3 deltagere eller enkeltvis en skriftlig synopsis på

maks. 5 sider indenfor et af de 4 områder:

musikalsk skaben

musikudøvelse

musikforståelse


Side 179 af 207

musik-, klasse- og læringsledelse

Området udvælges ved lodtrækning.

Tidspunktet for lodtrækningen aftales på holdet, og tidspunkt for aflevering af synopsen vil

fremgå af eksamensinformation på Portalen.

Ved eksamen redegør de(n) studerende for problemstillingen i synopsen og viser gennem

demonstration, diskussion og perspektivering sine metodiske kundskaber og fagdidaktiske

refleksion.

Ad 2 (Musikledelse)

Den studerende udarbejder en liste med 10 arrangementer. Listen, som skal godkendes af

læreren, skal demonstrere et alsidigt skolerelevant repertoire. En uge før eksamen

offentliggøres hvilket arrangement, der ønskes præsenteret ved eksamen. Censor vælger

arrangementet fra listen.

Ved eksamen skal den studerende demonstrere færdigheder indenfor musikledelse. Sang og

brugsklaver skal anvendes i de satser, hvor det er relevant. Brug af andre instrumenter samt

bevægelse, drama og improvisation kan indgå.

Ad 3 (Egne musikalske færdigheder)

Den studerende trækker en brugsklaveropgave bestående af en sang med becifring dagen før

eksaminationen.

Ved eksamen fremfører den studerende:

Den forberedte brugsklaveropgave

En selvvalgt sang

Et selvvalgt instrumentalnummer

Ved hovedinstrument guitar kan den studerende vælge mellem 2 eksamensformer:

Eksamensform A

Fremførelse af en komposition efter den studerendes valg.

Eksamensform B

Fremførelse af 1 af 10 opgivne sange eller satser. Censor vælger fra den af faglæreren

godkendte liste med de opgivne satser.

Eksamensopgivelser

Ved eksamensopgivelserne vedlægges flg.:

Fagdidaktisk/musikpædagogisk synopsis

10 arrangementer til musikledelse

Det selvvalgte instrumentalnummer/10 guitaropgivelser

Den selvvalgte solosang

Liste med 50 sange

”Min musiklærerprofil”

Bedømmelse

Der gives én karakter som samlet bedømmelse af præstationerne ved delprøverne.

Eksaminationstid

Fagdidaktik/musikpædagogik:

15 min pr. studerende inkl. votering. Der reduceres ikke i eksaminationstiden ved

gruppeeksamen.

Eksaminationens øvrige elementer:

Totalt 30 min pr. studerende inkl. votering.


Side 180 af 207

Samfundsfag (SA) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingspers-pektivere

konkrete nutidige samfundsproblemstillinger under inddragelse af begreber, teorier og

metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik

og videnskabsteori.

De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre

skoleformer, så de i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk

grundlag er i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og

udbytterig undervisning.

Mål

Den studerende opnår kompetence til

a) at udvikle undervisnings-, planlægnings- og kritisk refleksionskompetence til

undervisning i og udvikling af samfundsfag i folkeskolen,

b) at udvikle kritisk sans og handlekompetence på det personlige plan, i klasserummet

og i det offentlige rum,

c) at kunne foretage metarefleksion i linjefagsundervisning, arbejdsprodukter og

praktik,

d) at udvikle sociologisk fantasi og politisk dannelse,

e) at beherske samfundsfaglig og fagdidaktisk terminologi,

f) gennem arbejde med aktuelle samfundsfaglige problemstillinger at kunne anvende

samfundsfaglige teorier og begreber, demonstrere metodisk indsigt og analytisk

kompetence,

g) begrundet at kunne udvælge relevante undervisningsmaterialer med blik for

kontinuitet og dynamik i samfundet, tilrettelægge undervisningsforløb ud fra den

enkelte elevs forudsætninger, evaluere undervisning og afvikle eksamen og

h) at tilegne sig overblik over samfundsfagets udvikling og fagets medvirken i

tværfaglige relationer i folkeskolen.

Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Kundskaber om principielle og metodiske problemer ved formidling, oplysning og

undervisning i skolefaget samfundsfag, herunder problemorientering og

projektarbejde, det eksemplariske princip og forskellige dannelsesbegreber.

b) Kundskaber og færdigheder i undervisningsplanlægning, herunder evaluering af

undervisningsmidler, undervisningsmetoder, inddragelse af it, observation,

evaluering og prøver.

c) Kundskaber og praktiske færdigheder i udarbejdelse, gennemførelse og evaluering

af praktikforløb i samfundsfag i folkeskolen.

d) Kundskaber og færdigheder i skolefaget samfundsfags begrundelse, formål, indhold

og historie, samspil med skolens projektopgave samt fagets samarbejdsmuligheder

i og uden for skolen.

e) Kundskab om nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde med

relevans for undervisning i samfundsfag.

f) Kundskaber og færdigheder angående planlægning og gennemførelse af

udadrettede aktiviteter, herunder studierejser og institutions- og

virksomhedsbesøg.


Side 181 af 207

Samfundsfaglige begreber, teori og metode

Indholdet er:

a) Filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af menneske og

samfund, menneske og stat, menneske og kultur samt menneske og natur.

b) Teorier og perspektiver fra politologi, økonomi, sociologi og international politik.

c) Principper for udvælgelse af metoder, begreber og modeller i behandlingen af et

fagligt stofområde, og skriftlig og mundtlig begrundelse for valg af disse.

d) Kvantitative og kvalitative undersøgelses- og dokumentationsmetoder knyttet til

empiriske undersøgelser.

Faglige genstandsområder

Områderne behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspekter

af fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau.

a) Sociale grupperinger og deres samspil. Normer, værdier, kultur og kommunikation.

Levevilkår, livsformer, integration og social arv.

b) Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. Ideologier, politisk

socialisering og menneskerettigheder. Velfærdsstater og velfærdssamfund.

c) EU’s opbygning, beslutningsprocesser, demokrati og politik. EU som aktør i relation

til Danmark og det internationale system.

d) Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. Produktion, forbrug,

teknologisk udvikling, økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og uddannelse.

e) Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede

tendenser mellem globalisering og lokal fokusering. Aktuelle sikkerhedsproblemer.

Danmarks og Europas placering i verden. Global udvikling og uligheder.

f) Miljøforhold i forskellige samfund, bæredygtig udvikling, ressourcer samt

produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter.

g) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget

samfundsfag.

Lokale bestemmelser


Fremtidens lærer kommer til at arbejde i en tid med store og hastige samfundsforandringer.

Globaliseringen vil føre til fortsat økonomisk og kulturel integration, og der vil opstå nye

politiske konflikt- og samarbejdsformer, som vil udfordre lærerens evne til kritisk analyse. I

samfundsfag er demokratisk dannelse både et ideal og - sammen med f.eks. sociologisk

fantasi og det eksemplariske princip – et arbejdsredskab. Den studerende skal gennem

arbejdet i samfundsfag blive i stand til hurtigt at kunne sætte sig ind i nye stofområder og

problemstillinger på en fagligt kvalificeret måde, der samtidig tilgodeser elevernes interesser

og erfaringer.


Faget veksler mellem korte og længere studieforløb, som tilsammen dækker bekendtgørelsens

faglige genstandsområder.

Studieforløbene vil tage udgangspunkt i aktuelle begivenheder, men på en sådan måde, at der

overalt anvendes samfundsfaglige begreber og teorier.


forelæsninger, holddiskussioner, øvelser og ekskursioner til politiske og økonomiske

beslutningscentre og vidensinstitutioner.


Side 182 af 207

Faget gør aktivt brug af uddannelsesinstitutionens placering i storbyen med mulighed for

gæstelærere og for ekskursioner til politiske, økonomiske og sociale institutioner i byen.

Et eller flere studieforløb vil blive udvalgt og tilrettelagt sådan, at de i særlig grad fokuserer på

metodiske – herunder it-faglige- eller fagdidaktiske problemstillinger.

Et studieforløb vil have form af et egentligt projekt inden for det valgte faglige

genstandsområde. Den studerende udarbejder en længere skriftlig rapport, som indeholder

overvejelser af såvel faglig som fagdidaktisk karakter, og endvidere analyseres det

pågældende genstandsområdes undervisningsmaterialer til folkeskolen.

Et studieforløb vil have EU som et centralt genstandsområde.

Et studieforløb tilrettelægges i forbindelse med praktikforløbet som et fagdidaktisk

undervisningsforløb med udgangspunkt i et af de centrale kundskabs- og færdighedsområder i

samfundsfag i folkeskolen. Studieforløbet vil indeholde såvel faglige som fagdidaktiske

overvejelser, herunder målsætning for emnet, stofvalgskriterier, arbejdsformer og evaluering

af emnet.

Et af studieforløbene indeholder som led i den studerendes forberedelse til bachelorprojektet

på 4. årgang i særlig grad videnskabsteoretiske overvejelser og diskussion af videnskabelige

metoder. Den studerende præsenteres herunder for udvalgte eksempler på nationale eller

internationale forskningsarbejder.

Studieforløbene bidrager hver for sig og i fællesskab til at udbygge den studerendes it-

kompetencer inden for samfundsfag, idet der lægges vægt på it som et værktøj til f.eks.

økonomiske beregninger, bearbejdning af spørgeskemaer og udarbejdelse af præsentationer.

Der lægges vægt på en kritisk brug af internettet som led i informationssøgning.


Den studerende skal i tilknytning til studieforløbene udarbejde i alt fire studieprodukter.

Studieprodukterne er

En længere skriftlig rapport, der bearbejder det pågældende studieforløbs

genstandsområde og tilknyttede centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Rapporten skal yderligere behandle en for det faglige genstandsområde relevant

fagdidaktisk problemstilling med inddragelse af fagdidaktisk teori. Rapporten kan

udarbejdes i grupper på op til tre studerende.

En kort rapport, hvor den studerende individuelt bearbejder det studieforløb, som

rapporten knytter sig til. Den studerende vælger selv fokus.

En anmeldelse af et samfundsfagligt værk.

Et prøveoplæg til 9. klasse prøven med bilag, spørgsmål, vurderingskriterier samt

samfundsfaglige og fagdidaktiske begrundelser.

Den studerende skal derudover deltage i følgende korte obligatoriske kurser, der udbygger de

centrale kundskabs- og færdighedsområder og studieområderne:

Grundlæggende fagdidaktikkursus

Grundlæggende samfundsfagligt metodekursus

På tredje årgang indgår endvidere den faglig-pædagogiske årsopgave som obligatorisk opgave

i faget. Se bestemmelserne vedr. opgaven i afsnittet "Årsopgave" i studieordningens fællesdel.

Den faglig-pædagogiske årsopgave kan erstatte ovennævnte korte rapport.



Side 183 af 207

Studieprodukter afleveres elektronisk i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen og skal

godkendes af underviseren. Bedømmelsestidspunkter for de enkelte produkter aftales mellem

de studerende og underviseren og vil fremgå af holdets årsplan, som vil ligge i holdets

kursusrum i StudieZonen på Portalen. Når studieprodukterne er godkendt af underviseren,

indgår de i den studerendes portfolio.


generelle bestemmelser. Krav til studieprodukterne samt bedømmelseskriterier fremgår af

studiebeskrivelserne.

Der er mødepligt til obligatoriske kurser, og deres placering aftales mellem de studerende og

underviseren. Der er endvidere mødepligt til fremlæggelser, ekskursioner samt til for- og

efterbehandling af praktikken. Dette vil fremgå af holdets årsplan. Se nærmere om

mødepligtens opfyldelse under studieordningens generelle bestemmelser.

Evaluering

Hvert studieforløb og hvert kursus evalueres særskilt efter aftale mellem holdet og

underviseren. I dette evalueringsarbejde vil forskellige evalueringsformer afprøves med

inddragelse af teori og empiri. Resultaterne af evalueringerne lægges i holdets kursusrum i

StudieZonen på Portalen og vil løbende blive gjort til genstand for drøftelser på holdet.

Eksamen

Den studerende skal i tilknytning til studieforløbene aflevere fire problemstillinger.

Problemstillingerne skal tilsammen dække fagets mål og CKF og tage udgangspunkt i en

samfundsfaglig problemstilling med inddragelse af fagdidaktiske overvejelser. Der trækkes lod

blandt de fire problemstillinger.

Den studerende udarbejder en synopse på baggrund af den udtrukne problemstilling.

Dato for aflevering af problemstillinger, lodtrækning og aflevering af synopse vil fremgå af

eksamensinformation på Portalen.

Mundtlig prøve

Synopsen danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, hvor det forventes, at den

studerende kan perspektivere til minimum et af fagets øvrige faglige genstandsområder, men

hele fagets CKF kan inddrages i samtalen. Prøven former sig som en samtale, der har

udgangspunkt i den samfundsfaglige problemstilling og inddrager fagdidaktiske overvejelser.

Bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige samtale.


Specialpædagogik (SP) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge,

gennemføre og evaluere undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under

hensyntagen til den enkeltes forudsætninger.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til

a) at gennemføre udviklings- og forskningsbaserede analyser og vurderinger af

centrale, specialpædagogiske grundspørgsmål,

b) at begrunde personlig og professionel stillingtagen til specialpædagogiske

problemstillinger,

c) at indgå i tværfaglige drøftelser,


Side 184 af 207

d) at identificere specialpædagogiske problemstillinger i forhold til organisatoriske,

institutionelle og samfundsmæssige betingelser og muligheder,

e) at forberede, gennemføre og evaluere en undervisning tilpasset den enkelte elevs

behov,

f) at udarbejde, formidle og evaluere elevplaner,

g) at beskrive, analysere og vurdere forhold, der har betydning for personers,

organisationers og institutioners opgaveløsning i forhold til mennesker med særlige

behov,

h) at beskrive, analysere og vurdere normalitet og afvigelse i historisk, belysning og

i) at beskrive, analysere og vurdere udviklingsmuligheder for børn, unge og voksne

med særlige behov.


Indholdet er:

a) Specialpædagogisk teoridannelse som grundlag for forståelsen af særlige behov hos

mennesker.

b) Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af det

specialpædagogiske område.

c) Folkeskolens organisering af specialundervisningen.

d) Rummelighed og inklusion.

e) Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for

specialpædagogisk praksis.

f) Lovgrundlaget, herunder nationale love og bekendtgørelser samt internationale

deklarationer og konventioner.

g) Specialpædagogik som fag, udviklings- og forskningsfelt.

h) Specialpædagogikken i undervisningen.

i) Læse-, skrive-, og matematikvanskeligheder og problemstillinger i relation til

adfærd, kontakt og trivsel.

j) Metoder til løbende evaluering og dokumentation af elevens faglige, personlige og

sociale udvikling.

k) Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger, herunder

klasseledelse.

l) Specialpædagogik og folkeskolens fag, herunder muligheder for

undervisningsdifferentiering i alle fag.

m) It og andre hjælpemidler i den daglige undervisning: Kollegial rådgivning og

rådgivning og vejledning fra f.eks. videncentre i brug af særlige hjælpemidler,

herunder it-baserede hjælpemidler og programmer.

n) Kendskab til andre særligt tilrettelagte materialer, f.eks. punkt, digital tekst og

piktogrammer.

o) Kendskab til mulighederne for samarbejde med og rådgivning fra

pædagogisk/psykologisk rådgivning og fra andre lokale, regionale og nationale

specialrådgivningsorganisationer.

p) Skolens opgaveløsning, funktion og kultur i forhold til elever med særlige behov.

q) Skole-hjemsamarbejde.

r) Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde.

Lokale bestemmelser


Faget specialpædagogik handler om arbejdet med de børn, der ikke umiddelbart lever op til

skolens forskelligartede krav. Således drejer specialpædagogik sig om børns mangfoldighed og

sårbarhed og om skolens rummelighed.

I studiet indgår undersøgelse, iagttagelse og analyse af de vilkår, som fører til, at bestemte

former for adfærd erfares og karakteriseres som afvigende. Det søges ligeledes afdækket,


Side 185 af 207

hvordan undervisning, skolekultur og praksistiltag, konkret kan yde relevant støtte, samt

hvordan undervisning og anden skolepraksis kan tilbyde udfordringer for alle børn og unge i

skolen.

Studiet i linjefaget specialpædagogik gennemføres på Læreruddannelsen Zahle med en stærk

praksistilknytning, idet den specialpædagogiske virkelighed stiller med et sæt af specifikke

udfordringer, hvor konkrete erfaringer spiller en særlig rolle for den professionelle kundskabs-

og kompetenceudvikling.


Arbejdet med specialpædagogikkens centrale kundskabs- og færdighedsområder bygger på

udvalgte pædagogiske, didaktiske, psykologiske, sociologiske og filosofiske teorier. Arbejdet i

faget er organiseret i fire tematiske studieforløb, som tilsammen dækker bekendtgørelsens

faglige genstandsområder:

1. Introduktion til det specialpædagogiske felt med særligt fokus på skolevanskeligheder.

2. Skole og samfund i et specialpædagogisk perspektiv.

3. Lærerens arbejde og opgaver i relation til specifikke og generelle vanskeligheder hos børn,

unge og voksne med særlige behov.

4. Konsultative funktioner i det specialpædagogiske felt.

I arbejdet med hvert af de fire temaer indgår såvel faglige og teoribaserede studier som

øvelser og undersøgelser i praksisfeltet. Studieforløbenes indhold, karakter og rækkefølge

samt de obligatoriske produkters indhold og placering aftales mellem undervisere og

studerende ved studieårets begyndelse og fremgår af fagets årsplan.

Arbejdsformerne kan variere i de enkelte studieforløb, men der vil i løbet af studiet være

både forelæsninger, holddiskussioner, øvelser og ekskursioner. I alle studieforløbene indgår

et arbejde relateret til det specialpædagogiske praksisfelt. Praksisdimensionen tilgodeses

gennem interview, observation, praktiske øvelser og/eller arbejdet med nationale eller lokale

styringsdokumenter vedrørende organiseringen af og/eller det konkrete arbejde med

varetagelsen af undervisning og skolegang for børn og unge med særlige behov.

Den reflekterende og kritiske undersøgelse af såvel grundlaget for som konsekvenserne af

specialpædagogiske foranstaltninger og undervisningsforslag er gennemgående, ligesom der

løbende vil være inddragelse af iagttagelser og erfaringer fra praksis. I arbejdet med de

tematiske studieforløb lægges der vægt på en systematisk beskrivelse og analyse med

inddragelse af teori og forskningsbaseret viden.


Hvert af de 4 studieforløb munder ud i et obligatorisk studieprodukt, der lægges i den

studerendes portfolio. Alle studieprodukter kan udarbejdes som gruppeopgave. Som

forudsætning for indstilling til eksamen skal studieprodukterne være godkendt af læreren.

Årsopgave

Følger den studerende faget på sit 3. studieår skal der i tilknytning til faget udarbejdes en

faglig-pædagogisk årsopgave. Årsopgaven er en faglig-pædagogisk opgave, der skal have

fokus på sammenhængen mellem teori og praksis. Opgaven skal have et omfang på 11-12

normalsider.

Se bestemmelserne for årsopgaven i studieordningens fællesdel.

Vejledning og bedømmelse varetages i samarbejde mellem linjefagsundervisere og undervisere

i de pædagogiske fag.


Side 186 af 207

Evaluering

Der foretages 2-4 evalueringer af formativ karakter af de studerende studiepraksis og

læreproces, samt hvordan undervisningen støtter denne. Evalueringens hovedpunkter



Eksamen

Der trækkes lod blandt de fire tematiske studieforløb.

Dato for lodtrækning fremgår af eksamensinformation på Portalen.

Ud fra det trukne studieforløbs tema laver den studerende en problemformulering og

udarbejder en synopsis. Synopsen indeholder kortfattet behandling af problemformuleringen. I

behandlingen skal inddrages empiri relateret til det specialpædagogiske praksisfelt, og der skal

perspektiveres til fagets samlede stofområde.

Synopsen har et omfang på 3-5 normalsider.

Synopsen afleveres 7 dage efter lodtrækningen.

Eksamen er en individuel mundtlig prøve med en varighed på 45 minutter inkl. votering.

Eksamen former sig som en samtale med udgangspunkt i problemformulering og spørgsmål i

synopsen.

Bedømmelsen foretages alene på grundlag af samtalen.

Eksaminationstid: 45 minutter

Tysk (TY) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]


Fagets identitet

Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og

formidlingsprocesser inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til

udvikling af kommende læreres sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet.

Beskæftigelsen med faget skærper den studerendes sproglige opmærksomhed, udvikler

kommunikationsevnen og interkulturel forståelse og er med til at sikre en sproglig

mangfoldighed i Danmark.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at

a) begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin

med elever, der har forskellige forudsætninger,

b) kunne forstå hovedindholdet i varierede tekster af forskellig sværhedsgrad,

c) kunne udtrykke sig spontant, klart og flydende om forskelligartede temaer,

d) klart og struktureret mundtligt og skriftligt at kunne give udtryk for egne

holdninger i forhold til faglige og fagdidaktiske problemstillinger, også ved

deltagelse i den internationale debat,

e) kunne anvende formel og funktionel viden om sprog og sprogbrug i forhold til egen

og elevernes sproglige udvikling,

f) anvende sprogtilegnelsesteorier i forhold til egen og elevernes sproglige og

kulturelle udvikling,

g) anvende viden om sammenhæng mellem sprog og kultur til udvikling af kritisk

kulturel bevidsthed og interkulturel kompetence,


Side 187 af 207

h) kunne udnytte informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes

sproglige og kulturelle udvikling,

i) inddrage viden om nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder

inden for fagets områder og

j) indgå i tværfaglige, læringsmæssige og tværprofessionelle sammenhænge med

tyskfaglige eller fremmedsprogsdidaktiske bidrag.


Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.

b) Undervisningens planlægning med udgangspunkt i fagdidaktiske overvejelser over

fastlæggelse af mål, valg af indhold, progression, gennemførelse og evaluering af

afgrænsede undervisningsforløb i forhold til elevgrupper med forskellige

forudsætninger.

c) Analyse af eksisterende undervisningsmaterialer og færdigheder i at udarbejde nye

undervisningsmaterialer i forhold til varierede læringsmæssige forudsætninger og

betingelser.

d) Analyse og vurdering af egen og elevernes intersprog.

e) Analyse af lærerens opgaver som sproglig vejleder.

f) Metoder, undervisningsaktiviteter og samarbejdsformer, som fremmer sproglig

udvikling.

g) Det virtuelle læringsrums muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige og

kulturelle udvikling.

h) Kendskab til forskellige evalueringsmetoder og evalueringsværktøjer.

Sprog, kommunikation og kultur

Indholdet er:

a) Den internationale dimensions betydning for den studerendes og elevernes

sproglige udvikling og kulturelle dannelse.

b) Arbejde med kombinerede kommunikative færdigheder.

c) Forståelse af tekster af forskellig sværhedsgrad og færdighed i at udtrykke sig

hensigtsmæssigt skriftligt og mundtligt.

d) Analyse af sammenhængen mellem flersprogethed og almen sprogfærdighed.

e) Sprogets form og funktion samt sprogbrugsregler.

f) Analyse af sammenhæng mellem sprogsyn og grammatik.

g) Samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv og dets betydning for

fremmed- og selvforståelse.

h) Hverdagskulturelle fænomener og hverdagserfaringers betydning for udvikling af

kulturel identitet.

i) Litteraturens, filmens, musikkens, arkitekturens, mediernes eller andre kulturelle

udtryksformers betydning for kulturformidling.

j) Interkulturelle erfaringer fra studieophold i tysktalende lande, praktik i udland,

personlige eller virtuelle kontakter.

Sprogtilegnelse

Indholdet er:

a) Sprogtilegnelsesteorier.

b) Analyse af sammenhængen mellem sprog, kognition og den affektive dimension af

læreprocesser.

c) Æstetiske læreprocessers betydning for sprogtilegnelsen.

d) Kommunikations- og læringsstrategiers betydning for sprogtilegnelsen.


Side 188 af 207

e) Arbejde med tilegnelse af ordforråd.

f) Ligheder og forskelle mellem modersmåls- og fremmedsprogstilegnelse

eksempelvis i forhold til læseforståelse og skriveprocesser.

Lokale bestemmelser


Tyskfaget arbejder med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) ud fra et

helhedssyn på sprog, kultur, sprogtilegnelse og formidling. Linjefagsuddannelsen tilrettelægges

ud fra et kommunikativt sprogsyn, funktionelt tilegnelsessyn og et dynamisk kultursyn. Der

skabes ramme for et samspil mellem udvikling af den studeredes egen kommunikative

kompetence, interkulturelle kompetence og fagdidaktiske bevidsthed med henblik på

undervisning i tysk som fremmedsprog i folkeskolen.


Faget læses over to semestre på enten 3. eller 4. år af studiet.

I samarbejde med de studerende fastlægger underviserne et antal tematiske forløb, som er

forankrede i fagets CKF.

De tematiske forløb tilrettelægges inden for følgende rammer:

- Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence (fx introduktion til

sprogtilegnelse, intersprog, tilegnelse af ordforråd, receptive og produktive

færdigheder, kommunikationsstrategier, grammatik, sproglig vejledning)

- Fremmedsprogsundervisning (fx Fælles Mål, metoder i fremmedsprogsundervisningen,

læringsstrategier, æstetiske læreprocesser, integration af medier i tyskundervisningen,

planlægning af undervisning, læremidler, forberedelse og evaluering af praktik)

- Kommunikation og Kultur (fx film, musik, litteratur, Landeskunde, interkulturel

kompetence, internationale projekter, tilrettelæggelse og gennemførelse af en studietur

til et tysktalende land)

Temaer samt arbejds- og undervisningsformer udvælges under hensyn til centrale

fagdidaktiske perspektiver og problemstillinger i folkeskolens tyskundervisning.

Tysk samarbejder med årgangens fag om praktikkens mål og fokusområder, og der arbejdes

med forberedelse og evaluering af de studerendes praktik.

Resultater fra nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder inddrages, og den

studerende motiveres til innovativ og kreativ handling, der kan udvikle undervisningen i

folkeskolen.

IT indgår som lærings- og kommunikationsredskab, så de studerende både får kendskab til

relevante it-værktøjer og inddrages i fagdidaktiske overvejelser omkring anvendelsen heraf.

Igennem hele studieforløbet arbejder de studerende med en portfolio, som dokumenterer såvel

egen sproglige og DaF-faglige udvikling samt aktiv deltagelse i studieforløbet.


Linjefaget omfatter 4 obligatoriske studieprodukter samt de opgaver/projekter, der er knyttet

til årgangen.

Et studieprodukt kan bestå af flere elementer og skal dokumentere den studerendes egen

sproglige og DaF-faglige udvikling samt refleksion over undervisningens temaer.


Side 189 af 207

Der kan være tale om en kort rapport, et refleksionsessay, mundtligt oplæg, digitalt

diskussionsoplæg på Portalen eller en stillet opgave. Studieproduktet kan suppleres med et

eller flere praktiske produkter, fx et medieprodukt, et læremiddel eller andet.

Studieprodukter i linjefaget tysk udarbejdes i et fagdidaktisk perspektiv og inden for flg.

områder:

Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence

Fremmedsprogsundervisning

Kommunikation og Kultur

Tema aftales af holdet og undervisere

Årgangstilknyttede opgaver og projekter:

for 3. årgang: årsopgave (10 normalsider) og tværfagligt projekt (Se studieordningens

fællesdel)

Der er mødepligt i forbindelse med fremlæggelse af studieprodukter.

I studieforløbet indgår planlægning og gennemførelse af en studierejse til et af de

tysksprogede lande. Studierejsen indgår som grundlag for et af de obligatoriske

studieprodukter. Er en studerende forhindret i at deltage på rejsen, aftales der alternativt

grundlag for studieproduktet.

Produkternes indhold, afleveringsfrister og godkendelse aftales ved semesterstart mellem

undervisere og studerende på baggrund af en samlet studieplan for linjefagsforløbet.

Såvel obligatoriske studieprodukter som linjefagsforløbets øvrige produkter såsom tekst-, lyd-,

billed- eller undervisningsmateriale skal findes i eller være dokumenteret i den studerendes

portfolio.

Studieophold i udlandet

Den studerendes frivillige studieophold og/eller udlandspraktik i forbindelse med

linjefagsforløbet planlægges i samarbejde med underviserne, partnerinstitutionen og den

studerende. Inden udlandsopholdet aftales merit for studieprodukter.

Parallelforløb

Studerende kan aflægge dele af deres studier i Tysk og Praktik på Pädagogische Hochschule

Freiburg eller Universität Postdam/Department Lehrerbildung i Tyskland. Opholdet vil være af

4 måneders varighed fra oktober-januar.

Studieprodukter fra studie- og praktikopholdet i Freiburg eller Potsdam indgår i

eksamensgrundlaget i faget og erstatter nedenstående obligatoriske studieprodukter:

1. Hele studieproduktet tilknyttet fagområdet: Sprogtilegnelse, sprog og kommunikativ

kompetence

2. Praktikprodukt

Derudover erstattes en del af studieprodukt tilknyttet fagområdet: Kultur og Kommunikation

med en tysksproget blog, som de studerende forpligter sig at skrive i løbet af studieopholdet.

Krav til bloggen og kriterier for godkendelsen beskrives af linjefagslæreren og fremgår af

studiebeskrivelse.

Studieprodukter fra studie- og praktikopholdet i Freiburg eller Potsdam skal også afleveres

hjemme, mens den studerende er i Tyskland.

Evaluering

Undervisningen på holdet evalueres efter hvert tematiske forløb. Der anvendes forskellige

evalueringsformer, så den studerende får kendskab til og erfaringer med nationale og


Side 190 af 207

internationale evaluerings- og dokumentationsformer. Evalueringsresultaterne offentliggøres i

holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.

Eksamen

Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del. Der gives én karakter for den skriftlige og

én for den mundtlige præstation.

Skriftlig prøve

Prøven stilles af Undervisningsministeriet.

Vurderingskriterier fremgår af eksamensmaterialet.

Bedømmelse: efter 7-trins-skalaen

Mundtlig prøve

Prøven er individuel og består af to dele.

1. Mundtlig prøve med baggrund i en elevproduceret tekst.

Umiddelbart før eksamen trækkes lod om en elevtekst. Den studerende kommenterer hele

elevteksten som sproglig vejleder, samt korrigerer en mindre del. Denne del af prøven foregår

på dansk.

Til denne del af prøven gives 45 min. forberedelsestid.

2. Samtale med udgangspunkt i en synopsis.

Den studerende udarbejder en synopsis på maks. 5 normalsider på baggrund af et selvvalgt

emne og ud fra en godkendt problemstilling.

Tidspunkt for godkendelse af problemstillingen aftales på holdet, og tidspunktet for aflevering

af synopsen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.

Denne del af prøven foregår på tysk.

Ved vurderingen lægges der vægt på, at den studerende demonstrerer indsigt i sprog,

sprogtilegnelse og fagdidaktik. Endvidere vægtes den studerendes kommunikative

kompetence.

Synopsen indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget.

Forberedelsestid: 45 min.

Eksaminationstid: 45 min. inkl. votering.

Hjælpemidler: Der må medbringes noter og hjælpemidler efter eget valg.

Bedømmelse: Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen.

PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET (BA-projektet) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. §10-15]


Professionsbachelorprojektet

§ 10. Som led i uddannelsen skal den studerende udarbejde en større selvstændig skriftlig

opgave i form af et professionsbachelorprojekt, jf. læreruddannelseslovens § 2, nr. 4,

og § 4. Professionsbachelorprojektet udgør 10 ECTS-point.

Stk. 2. Professionsbachelorprojektet skal udarbejdes

1) individuelt,

2) i et selvvalgt og af uddannelsesinstitutionen godkendt emne vedrørende en

lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål,

3) i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller gennemførte linjefag,

4) i sammenhæng med uddannelsens pædagogiske fag,


Side 191 af 207

5) med inddragelse af færdigheder og viden erhvervet gennem uddannelsens praktik

eller anden erfaring fra praksis og

6) under brug af videnskabelig metode.

Stk. 3. Det samlede sæt af kompetencer, som den studerende gennem

professionsbachelorprojektet skal demonstrere at have opnået, fremgår af bilag 6.

Stk. 4. Omfanget af det færdige professionsbachelorprojekt skal svare til mindst 25 og

højst 35 normalsider á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre

10 normalsider.

§ 11. Den studerende udarbejder under vejledning af underviserne i de berørte fag

professionsbachelorprojektet på uddannelsens 4. studieår.

Stk. 2.Professionsbachelorprojektet forberedes gennem hele uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge, hvorledes institutionen

blandt andet gennem undervisning og opgaver i uddannelsens forskellige fag

fremadskridende støtter den studerende i tilegnelsen af kompetencer til at

gennemføre professionsbachelor-projektet, jf. kapitel 10.

§ 12. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastsætte de nærmere krav til

professionsbachelorprojektet samt den nærmere tilrettelæggelse heraf, jf. kapitel 10.

Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt (Bilag 6) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 6]

Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet

undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for

professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses

med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i

læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Lærerbachelorprojektet skal kvalificere den

studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for

lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller

kandidatstudium.

1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende

kompetencer er opnået:

1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til

a) at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere

problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og

skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt,

b) at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og

anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og

problemstillinger,

c) at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål

og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de

handlinger det afstedkommer,

d) at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i

form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis,

e) at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og

metoder og

f) at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel

indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv.

1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til


Side 192 af 207

a) at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og

mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og

b) at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som

tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er

forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master-

og kandidatniveau.

2. Gennem studiet arbejder den studerende med

a) forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at

anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og

problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i

professionsudøvelsen eller i rammerne herfor,

b) at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for

lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings-

som udviklings- og erfaringsbaseret,

c) at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer-

og skolepraksis,

d) beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere

undervisnings- og anden praksis i skolen,

e) demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk

viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode,

f) det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog

og det korrekte sprog og

g) mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om

bacheloropgavens problemstilling.

Lokale bestemmelser for professionsbachelorprojektet på Zahle

Den studerende forberedes igennem hele uddannelsesforløbet på

professionsbachelorprojektet:

i uddannelsens fag gennem et systematisk arbejde med fagenes videnskabelige

arbejdsformer og metoder

i løsning af de opgaver, der knytter sig til de enkelte fag

i forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik på de 4 årgange, hvori bl.a.

indgår introduktion til indsamling og bearbejdning af professionsrelateret empiri

i årsopgaverne på 1., 2. og 3. studieår

via tilbud i Skrivecenter Zahles regi

I oktober på 4. studieår vælger den studerende det linjefag, som projektet knyttes til.

I tilknytning til projektet afholdes særlige bachelordage, som inkluderer fokus på empiri og

empiribrug i bachelorprojektet.

Umiddelbart inden aflevering af bacheloropgaven friholdes skriveuger, hvis placering vil fremgå

af ugeplanen.

Den mundtlige eksamen

Den mundtlige eksamen er en forlængelse af bachelorprojektets skriftlige del.

Ved den mundtlige eksamen uddyber, supplerer og perspektiverer den studerende væsentlige

pointer fra den skriftlige opgave.

Den mundtlige eksamenssamtale varer 45 min. incl. votering.


Side 193 af 207

Den studerendes vejleder i henholdsvis de pædagogiske fag og linjefaget er begge

eksaminatorer, desuden udpeges en ministerielt beskikket censor.

Bedømmelsen gives som en samlet vurdering af behandlingen af problemstillinger fra det

linjefaglige og det pædagogiske fagområde og som en samlet vurdering af den skriftlige

bacheloropgave og den mundtlige præstation ved eksamen.

Den studerendes formidlingsevne indgår i bedømmelsen.

I vurderingen indgår, at den forventede studenterarbejdstid til bachelorprojektet svarer til ca.

7 ugers fuldtidsarbejde (10 ECTS-point).

Af bachelorpjecen, der udgives af Skrivecenter Zahle, fremgår detaljer og formalia for

bachelorprojektet på Læreruddannelsen Zahle.

Bachelorpjecen revideres hvert år og findes på Portalen.

Forsøgsordning

Det er på forsøgsbasis muligt at skrive bacheloropgave i almene læreropgaver for studerende,

der har deltaget i/deltager i traineeforløb eller særligt tilrettelagte forløb. (Kontakt:

uddannelsesleder Lis Madsen)


Side 194 af 207

Bilag 1 – vedr. naturfagligt fællesforløb og specialiseringsdele

Supplerende forsøgsbeskrivelse for naturfag på læreruddannelsen

Undervisningsministeriet har d. 27. juni 2008 fremsendt brev til professionshøjskolerne med

mulighed for forsøg med naturfag på læreruddannelsen i studieåret 2008/2009. Der har været

stor tilslutning til forsøget. Kun fire uddannelsesinstitutioner deltager ikke i forsøget.

Undervisningsministeriet fremsender her en supplerende forsøgsbeskrivelse med ændringer af

de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKFér) samt eksamen. Ændringerne gælder

kun for de studerende, som vælger det naturfaglige fællesforløb efter forsøgsmodellen.

Censornæstformændene i de berørte fag har sammen med formændene fra de faglige

foreninger udarbejdet ændringerne, som også har været i høring hos Professionshøjskolernes

Rektorkollegium.

1. Fællesdelen:

Forløbets identitet

Det naturfaglige fællesforløb består af en fællesdel (36 ETCS-point), som giver

undervisningskompetence i natur/teknik samt en specialiseringsdel (36 ETCS-point) i enten

biologi, fysik/kemi eller geografi.

Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil

med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknikundervisningen i

skolen. Undervisningen i natur/teknik integrerer fag, fagdidaktik, læringsteori og

undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i

faget natur/teknik samt i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste

klassetrin.

Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.

Afdelingen for videregående

uddannelser og

internationalt samarbejde

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. 3392 5600

Fax 3392 5666

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

30. september 2008

Sags nr.:

075.053.021

http://www.uvm.dk/


Side 195 af 207

Fællesdelen har fokus på natur/teknik og naturfagsundervisningens fælles stofområder,

videnskabsteoretiske og - historiske tilgange, naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet

og i skolen. Naturfagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet og

samspillet med andre af skolens fag er ligeledes et centralt perspektiv.

2. Mål

Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til

a) at forestå en almendannende natur/teknikundervisning, der kombinerer viden fra

naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin

undervisning.

b) at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt indenfor natur, teknik,

livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for

skolefaget natur/teknik.

c) at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og

natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål.

d) at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tankegange, der er tilpasset

elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt.

e) at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til

udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og

engagement for naturfagene.

f) at udvikle elevers naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde

ved at færdes i naturen.

g) at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med

udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og på baggrund af viden om progression.

h) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske,

pædagogiske, psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre

læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktiske elementer

Indholdet er:

a) formidling af naturfag i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse.

b) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.

c) viden om hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan

udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog.

d) det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder

sikkerhedsbestemmelser om ansvar, praktisk arbejde, laboratorieindretning,

brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp.

e) kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af

undervisningsmidler.


Side 196 af 207

f) opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression med

udgangspunkt i fagets bestemmelser.

g) planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning,

der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive,

affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring.

h) evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte

elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen.

i) viden om hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser,

teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder, undersøgende praktisk og eksperimenterende

arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur.

j) nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagsdidaktik, herunder

børns og unges interesse for naturfagene nationalt og internationalt.

k) viden om hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages i den naturfaglige

undervisning.

4. Faglige elementer

Indholdet er viden om:

a)naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer, vejret og teknologi, som

børn møder i omverdenen.

b)stofkredsløb, energistrømme, økologi og klima som centrale sammenhænge.

c)kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og

livskvalitet.

d)viden om teorier om universets, Jordens og livets opståen og udvikling og forskellige

verdensbilleder.

e)naturfagenes grundfortællinger/paradigmer samt centrale elementer af naturvidenskabernes

og teknologiens historie og idegrundlag.

f)færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/

eksperimenterende arbejde med enkelt udstyr på skolen, i laboratoriet og lokalområdet samt

at bygge og designe enkle konstruktioner.

g)Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og

andre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden.

h)ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til

natur- og samfundsudviklingen.

i)viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og

informationsteknologi.

5. Forsøgsordningens specialiseringsdel:

Den studerende vælger frit mellem linjefagene biologi, geografi og fysik/kemi.

For fysik/kemi:


Side 197 af 207

De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder og eksamen for

specialiseringsforløbet i fysik/kemi i bekendtgørelse nr. 219 af 12. marts 2007 er gældende

uden ændringer.

For biologi og geografi:


er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som

stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det pædagogiske element (6 ETCS-

point i fællesforløbet og 6 ETCS-point i hvert af specialiseringsforløbene):




alderstrin.



6. Eksamen

Den studerende skal for at kunne indstille sig til eksamen aflevere mindst fire studieprodukter

(præsentationsportfolio), der tilsammen dækker fagets centrale kundskabs- og

færdighedsområder. Studieprodukterne skal godkendes af læreren i faget som grundlag for

lodtrækning til den afsluttende prøve.

Mundtlig og praktisk eksamen

Den studerende får oplyst resultatet af lodtrækningen dagen før eksaminationen. I prøven

indgår demonstration af eksempler på praktisk/eksperimenterende arbejde i skolens

natur/teknikundervisning.

Eksamen er med ekstern censur.


Lokale bestemmelser for fællesdelen, der giver

undervisningskompetence i faget natur/teknik


Undervisningen organiseres i minimum 4 tematiske studieforløb, som tilsammen dækker


I hvert studieforløb indgår blandt andet:

Praktisk og undersøgende arbejde

Undervisning i naturfag

Naturfagenes samfundsmæssige dimension

Undervisning i fagdidaktik

Overvejelser over praksis og professionsrelationen

Anvendelse og vurdering af ikt i forhold til undervisning

Ekskursioner

Relevant lærerprofessionel forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder

Evaluering


Side 198 af 207

I løbet af linjefagsforløbet inddrages undervisningens sproglige dimension, dvs. udvikling af

børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder samt faglig læsning. Desuden øges

bevidstheden om brugen af fagsprog sammenholdt med de faglige mål for klassetrinnet.

De studerende sættes i situationer, hvor de hhv. skal observere, beskrive, analysere og

vurdere afgrænsede delområder i forhold til faget.

Forberedelse og efterbehandling af praktik indgår som en del af linjefaget.


For at den studerende kan deltage i afsluttende eksamen, skal der inden den 15. april i

eksamenssemestret foreligge dokumenteret godkendt deltagelse i følgende obligatoriske

forhold:

A. Mødepligtskursus i sikkerhed og laboratorieteknik

I undervisningen indgår et sikkerheds- og laboratoriekursus på ca. 10 lektioner med 100%

mødepligt. Der udstedes diplom med oversigt over kursets indhold.



B. Fremlæggelse af de selvstændige studieprodukter

I forbindelse med studieforløbene udarbejder de studerende et antal studieprodukter (kort

skriftligt oplæg i form af en rapport på 3-5 normalsider). Produkterne udarbejdes i grupper på

maks. 4 studerende. I hvert produkt integreres stof fra såvel de fagdidaktiske som de faglige

centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er), og studieprodukterne skal tilsammen

omfatte et bredt udvalg af fagets CKF’er. Studieprodukterne afleveres i holdets kursusrum i

StudieZonen på Portalen og fremlægges for holdet. Krav til produkterne fremgår af

studiebeskrivelsen på fagets side på Portalen.

Studieprodukterne skal lægge op til både et lærerfagligt og undervisningsrelevant indhold,

samt praktisk undersøgende arbejde.

C. Årsopgave

Årsopgaven udarbejdes i grupper på 3-4 studerende. Dato for aflevering af årsopgaven vil

fremgå af årsplanen. Umiddelbart efter afleveringen fremlægges årsopgaven for holdet.

Fremlæggelsen skal godkendes af læreren. Krav til årsopgaven og fremlæggelsen heraf

fremgår af studiebeskrivelsen på fagets side på Portalen.

En forudsætning for at indstille sig til eksamen er, at alle obligatoriske forhold er godkendt.

Reparation af de enkelte forløb ser således ud:

Ad. A. Studerende, som ikke opfylder mødepligtskravet til sikkerheds- og laboratoriekurset,

skal deltage i førstkommende kursus med samme indhold på et andet hold.

Ad. B. Ved manglende fremlæggelse eller godkendelse af et eller flere obligatoriske

studieprodukter må den studerende fremlægge en ny eller bearbejdet udgave inden 15. april i

eksamenssemestret.

Ad. C. Årsopgave og fremlæggelse skal være godkendt, for at den studerende kan indstille sig

til eksamen.

Evaluering





Side 199 af 207


Eksamen

Faget afsluttes med en individuel mundtlig eksamen. Prøven varer 45 minutter inkl. votering.

Forud for eksamen fortages forhåndslodtrækning blandt den studerendes studieprodukter.

Dagen før eksamen meddeles den studerende resultatet af lodtrækningen.

Prøven består i en uddybende samtale med udgangspunkt i studieproduktet.

I prøven indgår demonstration af eksempler på praktisk undersøgende arbejde i

undervisningen i natur/teknik, fagdidaktiske overvejelser samt faglige teoretiske

sammenhænge.

Studieproduktet danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages

alene på grundlag af den mundtlige prøve. Der gives én karakter på grundlag af en samlet

vurdering af den studerendes fagdidaktiske og faglige præstation.



del.


Side 200 af 207

Bilag 2 – vedr. fysik/kemi som 36-ECTS linjefag

Professionshøjskolen UCC

Att. Direktør for grunduddannelse, Henrik Pedersen

Mål og CKF for forsøg med naturfag

I brev af 27. maj 2009 har Undervisningsministeriet godkendt UCC´s forsøg med linjefagene

natur/teknik og fysik/kemi på 36 ETCS-point for læreruddannelsen Zahle.

UCC´s forsøg forudsætter, at der justeres i mål og CKFér for fysik/kemi som konsekvens af

forsøget. Mål og CKFér for natur/teknik er revideret i relation til standardforsøget i naturfag,

som læreruddannelsen Zahle allerede har tilsluttet sig. Derfor fremsendes kun revision af mål

og CKFér for fysik/kemi, som skal følges i forsøgsperioden 2009/10 og 2010/11.

Fysik/kemi (36 ETCS-point)

Forsøg

2.2.1. Fagets identitet

Linjefaget fysik/kemi fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i

grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i

grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og

problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i

overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen.

Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af

verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet

naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske.

2.2.2. Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre,

evaluere og udvikle

a) en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i

grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres

interesse for faget,

b) undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter

hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning,

c) virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer,

d) undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og

omgivelser,

e) brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse

med undervisningen,

f) anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske,

pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre

læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og

g) anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder.


Side 201 af 207

Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om

undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i

samfundet.

2.2.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er arbejdet med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i fysik/kemi.

2.2.3.1. I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og

teorier, herunder:


b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering.

c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med


d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og

læreprocesser.

e) Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner.

f) Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af

undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer.

g) Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og

engagement i naturvidenskab.

h) Klasseledelse og samarbejde mellem lærere.

i) Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af

Internettet.

j) Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring.

k) Fagets forhold til og samarbejde med andre fag. l) Det praktiske/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder

sikkerhedsbestemmelser om ansvar, laboratorieindretning, brandbekæmpelse og

grundlæggende førstehjælp.

2.2.3.2. I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder:

a) Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur.

b) Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme.

c) Felter og kræfter.

d) Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling.

2.2.3.3. I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder:

a) Naturfænomener og deres udforskning.

b) Omverdensforståelse.

c) Kemiske og fysiske stofkredsløb.

d) Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion.

e) Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden.

f) Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi.

g) Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur.

2.2.3.4. I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder:

a) Elementer af videnskabsteori og -filosofi.

b) Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik.

c) Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie.

d) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder.

e) Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling.


Side 202 af 207

2.2.3.5. I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af:

a) Praktisk og eksperimentelt arbejde.

b) Modeller, animationer og simulationer.

c) Digital og analog dataopsamling.

d) Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet.

2.2.3.6. I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:

a) Et obligatorisk sikkerhedskursus med mødepligt, som skal godkendes.

b) Affaldshåndtering og miljøhensyn.

c) Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier.

d) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning.

e) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter.

Eksamen

De nuværende regler for eksamen er gældende. Opgaverne skal udformes, så de studerende

kan eksamineres i de nye mål og CKFér for faget.

Med venlig hilsen

Birgitte Petersen

Direkte tlf. 3392 5667

[email protected]

Lokale bestemmelser


Livet i det moderne samfund er i høj grad præget af produkter og tænkning med afsæt i

videnskabsområderne fysik og kemi. Forståelse af omverdenen og beherskelse af de mest

elementære forhold i tilværelsen er dermed bundet op på viden inden for fysik og kemi.

Som linjefag på læreruddannelsen skal fysik/kemi uddanne lærere til at udfordre og støtte

folkeskolens elever i beskæftigelsen med fysik/kemi, både med henblik på videre studier og

med henblik på den erkendelse og nysgerrighed, dette kan befordre.


Arbejdet i faget tilrettelægges i en række tematiske studieforløb, som tilsammen dækker

bekendtgørelsens faglige genstandsområder. Forløbene vil have karakter af samspil mellem

lærerstyret undervisning, studiegruppeaktivitet og laboratoriearbejde.


forelæsninger, holddiskussioner, øvelser og laboratoriearbejde samt relevante besøg i

uformelle læringsmiljøer.

I de enkelte forløb indgår væsentlige perioder i fagets historie, samspillet mellem fag,

teknologi og samfund, naturvidenskab som kulturel udfoldelse, sammenspillet med de øvrige

naturfag i grundskolen samt det naturvidenskabelige verdensbillede.

De enkelte forløb organiseres med en ligelig vægtning af fagets teoridannelse, samspillet

mellem teori og eksperiment, risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger tillige med

centrale fagdidaktiske problemstillinger. Den studerendes egen eksperimenteren i laboratoriet

indgår i alle forløb og i fremlæggelser af studieprodukter.

Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder de

studerende til praktikken og evaluerer og analyserer praktikforløbet.

mailto:[email protected]


Side 203 af 207


I undervisningen indgår et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus på ca. 10

lektioner med mødepligt. Gennemført kursus er en forudsætning for at få udleveret

nøglekort til naturfagsområdet og få adgang til laboratorierne uden for normal

undervisningstid. Studerende som har gennemført kurset i forbindelse med det

naturfaglige fællesforløb er undtaget.

Alle studerende skal planlægge og gennemføre et besøg i et naturfagligt uformelt

læringsmiljø. Besøget dokumenteres ved hjælp af et digitalt produkt.

Alle studerende skal planlægge og gennemføre et såkaldt ”pandekage eksperiment”,

der skal tage udgangspunkt i et selvvalgt dagligdags fænomen der giver anledning til

undren og hvis naturfaglige beskrivelse og løsning ikke findes i den eksisterende

litteratur. Eksperimentet skal dokumenteres skriftligt.

Deltagelsespligten opfyldes ved, at den studerende alene eller i studiegrupper

udarbejder i alt 6 studieprodukter, som indgår i den studerendes portfolio. Produktet er

en kort skriftlig redegørelse, hvor teksten maksimalt må svare til 5 normalsider.

Hver studerende fremlægger arbejdsresultaterne fra mindst et af studieprodukterne på

holdet. De 6 studieprodukter indgår i eksaminationsgrundlaget.

De studerende skal i forbindelse med deres praktik udarbejde et praktikprodukt, som

behandler et spørgsmål, der relaterer til årgangstemaet

På 3. årgang skal de studerende udfærdige en faglig-pædagogisk årsopgave med fokus

på sammenhængen mellem teori og praksis. Årsopgaven skal inddrage relevant empiri

fra den studerendes praktik eller anden undervisningspraksis. Opgaven skrives

individuelt.

Følges faget på 4. årgang skrives ikke årsopgave


Underviserens godkendelse af temaer til opgaver og aflevering af opgaver under obligatoriske

forhold er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til eksamen.

Evaluering

Undervisningen evalueres to gange i løbet af studieåret, i december og april. Studerende og

lærere fastlægger i fællesskab hvilke evalueringsmetoder der anvendes. Mundtlige og

skriftlige evalueringer fastholdes i en sammenskrivning, der lægges i holdets kursusrum i


Eksamen

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere seks studieprodukter, der

tilsammen dækker fagets mål og CKF.

Emnerne for de studieprodukter, der indgår i lodtrækningen skal være godkendt af holdets

underviser.

Studieprodukterne skal afleveres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen og på cd-rom.

Eksamen består af en mundtlig prøve.

Prøven tager udgangspunkt i et af den studerendes seks studieprodukter udvalgt ved

lodtrækning.

Resultatet af lodtrækningen offentliggøres dagen før eksaminationen. Der gives én fælles

karakter for fysik/kemi.



Side 204 af 207

Bilag 3 – vedr. natur/teknik som 36-ECTS linjefag

Natur/teknik (36 ETCS-point)

(Forsøg)


2.3.1. Fagets identitet

Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil

med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknikundervisningen i

skolen. Undervisningen i natur/teknik integrerer fag, fagdidaktik, læringsteori og

undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i

faget natur/teknik samt i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste

klassetrin.

Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.

Natur/teknik har fokus på naturfagsundervisningens fælles stofområder, videnskabsteoretiske

og - historiske tilgange, naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og i skolen.

Naturfagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet og samspillet med

andre af skolens fag er ligeledes et centralt perspektiv.

2.3.2. Mål

Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til

a) at forestå en almendannende natur/teknikundervisning, der kombinerer viden fra

naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin

undervisning.

b) at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt indenfor natur, teknik,

livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for

skolefaget natur/teknik.

c) at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og

natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål.

d) at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tankegange, der er tilpasset

elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt.

e) at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til

udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og

engagement for naturfagene.

f) at udvikle elevers naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde

ved at færdes i naturen.

g) at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med

udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og på baggrund af viden om progression.

h) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske,

pædagogiske, psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre

læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

2.3.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

a) formidling af naturfag i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig

almendannelse.

b) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.

c) viden om hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan

udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog.

d) det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder

sikkerhedsbestemmelser om ansvar, praktisk arbejde, laboratorieindretning,


Side 205 af 207

brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp.

e) kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling

af undervisningsmidler.

f) opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression

med udgangspunkt i fagets bestemmelser.

g) planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning,

der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive,

affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring.

h) evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte

elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen.

i) viden om hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser,

teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder, undersøgende praktisk og eksperimenterende

arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur.

j) nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagsdidaktik, herunder

børns og unges interesse for naturfagene nationalt og internationalt.

k) viden om hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages i den naturfaglige

undervisning.

l) naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer, vejret og teknologi, som

børn møder i omverdenen.

m) stofkredsløb, energistrømme, økologi og klima som centrale sammenhænge.

n) kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og

livskvalitet.

o) viden om teorier om universets, Jordens og livets opståen og udvikling og forskellige

verdensbilleder.

p) naturfagenes grundfortællinger/paradigmer samt centrale elementer af

naturvidenskabernes og teknologiens historie og idegrundlag.

q) færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/

eksperimenterende arbejde med enkelt udstyr på skolen, i laboratoriet og lokalområdet samt

at bygge og designe enkle konstruktioner.

r) Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og

andre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden.

s) ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til

natur- og samfundsudviklingen.

t) viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og

informationsteknologi.

Lokale bestemmelser for natur/teknik som 36 ECTS linjefag.


Undervisningen organiseres i minimum 4 tematiske studieforløb, som tilsammen dækker


I hvert studieforløb indgår blandt andet:

Praktisk og undersøgende arbejde

Undervisning i naturfag

Naturfagenes samfundsmæssige dimension

Undervisning i fagdidaktik

Overvejelser over praksis og professionsrelationen

Anvendelse og vurdering af ikt i forhold til undervisning

Ekskursioner

Relevant lærerprofessionel forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder

Evaluering


Side 206 af 207

I løbet af linjefagsforløbet inddrages undervisningens sproglige dimension, dvs. udvikling af

børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder samt faglig læsning. Desuden øges

bevidstheden om brugen af fagsprog sammenholdt med de faglige mål for klassetrinnet.

De studerende sættes i situationer, hvor de hhv. skal observere, beskrive, analysere og

vurdere afgrænsede delområder i forhold til faget.

Forberedelse og efterbehandling af praktik indgår som en del af linjefaget.


For at den studerende kan deltage i afsluttende eksamen, skal der inden den 15. april i

eksamenssemestret foreligge dokumenteret godkendt deltagelse i følgende obligatoriske

forhold:

A. Mødepligtskursus i sikkerhed og laboratorieteknik

I undervisningen indgår et sikkerheds- og laboratoriekursus på ca. 10 lektioner med 100%

mødepligt. Der udstedes diplom med oversigt over kursets indhold.



B. Fremlæggelse af de selvstændige studieprodukter

I forbindelse med studieforløbene udarbejder de studerende et antal studieprodukter (kort

skriftligt oplæg i form af en rapport på 3-5 normalsider). Produkterne udarbejdes i grupper på

maks. 4 studerende. I hvert produkt integreres stof fra såvel de fagdidaktiske som de faglige

centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er), og studieprodukterne skal tilsammen

omfatte et bredt udvalg af fagets CKF’er. Studieprodukterne afleveres i holdets kursusrum i

StudieZonen på Portalen og fremlægges for holdet. Krav til produkterne fremgår af

studiebeskrivelsen på fagets side på Portalen.

Studieprodukterne skal lægge op til både et lærerfagligt og undervisningsrelevant indhold,

samt praktisk undersøgende arbejde.

C. Praktik og årsopgave

På 4. årgang skal de studerende i forbindelse med deres praktik udarbejde et praktikprodukt,

som behandler et spørgsmål, der relaterer til årgangstemaet.

På 4. årgang skriver de studerende ikke årsopgave.

På 3. årgang skal de studerende udfærdige en faglig-pædagogisk årsopgave med fokus på

sammenhængen mellem teori og praksis. Årsopgaven skal inddrage relevant empiri fra den

studerendes praktik eller anden undervisningspraksis. Opgaven skrives individuelt.

En forudsætning for at indstille sig til eksamen er, at alle obligatoriske forhold er godkendt.

Reparation af de enkelte forløb ser således ud:

Ad. A. Studerende, som ikke opfylder mødepligtskravet til sikkerheds- og laboratoriekurset,

skal deltage i førstkommende kursus med samme indhold på et andet hold.

Ad. B. Ved manglende fremlæggelse eller godkendelse af et eller flere obligatoriske

studieprodukter må den studerende fremlægge en ny eller bearbejdet udgave inden 15. april i

eksamenssemestret.

Evaluering



Side 207 af 207




Eksamen

Faget afsluttes med en individuel mundtlig eksamen. Prøven varer 45 minutter inkl. votering.

Forud for eksamen fortages forhåndslodtrækning blandt den studerendes studieprodukter.

Dagen før eksamen meddeles den studerende resultatet af lodtrækningen.

Prøven består i en uddybende samtale med udgangspunkt i studieproduktet.

I prøven indgår demonstration af eksempler på praktisk undersøgende arbejde i

undervisningen i natur/teknik, fagdidaktiske overvejelser samt faglige teoretiske

sammenhænge.

Studieproduktet danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages

alene på grundlag af den mundtlige prøve. Der gives én karakter på grundlag af en samlet

vurdering af den studerendes fagdidaktiske og faglige præstation.

Documents

Studieordning efter 2007 bekendtgørelsen Zahle.pdf