STUDIEORDNING...Ernæringsfaglig diplomuddannelse 01 STUDIEORDNING.07.11 2 ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse

STUDIEORDNING for

Ernæringsfaglig diplomuddannelse

01.07. 2011

http://www.uc-dk.dk/

Ernæringsfaglig diplomuddannelse STUDIEORDNING 01.07.2011 __________________________________________________________________________________________

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................................................. 1

2. Uddannelsens formål ............................................................................................................ 1

3. Uddannelses varighed .......................................................................................................... 1

4. Uddannelsens titel ................................................................................................................. 2

5. Adgangskrav ......................................................................................................................... 2

6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold ............................................ 2

6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte ............................................................................... 2

6.2 Uddannelsens struktur ....................................................................................................... 3

7. Afgangsprojekt ..................................................................................................................... 4

7.1 Læringsmål for afgangsprojektet ...................................................................................... 4

7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt......................................................................................... 5

8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse ....................................................................... 5

8.1 Undervisnings- og arbejdsformer ..................................................................................... 5

8.2 Evaluering ......................................................................................................................... 5

9. Prøver og bedømmelse ......................................................................................................... 6

10. Merit .................................................................................................................................... 6

11. Censorkorps ........................................................................................................................ 6

12. Studievejledning ................................................................................................................. 6

13. Klager og dispensation ....................................................................................................... 6

14. Overgangsordninger ........................................................................................................... 7

15. Retsgrundlag ....................................................................................................................... 7

Bilag 1 ”Obligatoriske moduler” ............................................................................................ 8

Modul Ob1: Praksis – videnskabsteori og metode ................................................................. 8

Ernæringsfaglig diplomuddannelse STUDIEORDNING 01.07.11

__________________________________________________________________________________________

Modul Ob2: Obligatorisk modul: Human ernæring og sundhedsfremme .............................. 9

Bilag 2 ”Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område” ................................. 10

Modul Vf1: Ernæring, motion og sport ................................................................................ 10

Modul Vf2: Klinisk ernæring ............................................................................................... 11

Modul Vf3: Kroppen og fysisk aktivitet ............................................................................... 12

Modul Vf4: Kostvaner og livsstilssygdomme ...................................................................... 13

Modul Vf5: Måltidet belyst ud fra et brugerperspektiv ........................................................ 14

Modul Vf6: Sundhedskommunikation, vejledning og coaching .......................................... 15

Modul Vf7: Forvaltning af fødevarelovgivning ................................................................... 16

Modul Vf8: Fødevarekommunikation .................................................................................. 17

Modul Vf9: Fødevaresikkerhed ............................................................................................ 18

Modul Vf10: Fødevarekvalitet .............................................................................................. 19

Modul Vf11: Information og markedsføring ........................................................................ 21

Modul Vf12: Innovation, projektledelse og intervention ..................................................... 22

Modul Vf84: Klinisk vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser ........................... 23


__________________________________________________________________________________________

1

1. Indledning Ernæringsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov

om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om

åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Un-

dervisningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisnings-

ministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte

udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de

udbydende institutioner.

Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af

den Ernæringsfaglige diplomuddannelse:

- Professionshøjskolen Metropol

- University College Sjælland

- Professionshøjskolen University College Syddanmark

- VIA University College

Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne

kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf.

eksamensbekendtgørelsen.

Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal

indeholde de fornødne overgangsordninger.

Studieordningen har virkning fra 01.07.2011

2. Uddannelsens formål Formålet med Ernæringsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at

varetage højt kvalificerede funktioner og udviklingsorienterede opgaver af høj kompleksitet inden

for den ernæringsfaglige felt samt videreudvikle egen praksis gennem anvendelse af forskningsba-

seret teori og metode. Uddannelsens formål retter sig mod udvikling af enten specialistforståelse, et

bredere/udvidet fagperspektiv og/eller nye faglige kompetencer.

Endvidere er formålet at kvalificere den enkelte til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsekto-

rielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder.

Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

3. Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde

i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System).


__________________________________________________________________________________________

2

ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en

uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved

alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder ske-

malagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases,

samt eksaminer og andre bedømmelser.

Uddannelsen vil normalt være tilrettelagt som deltidsuddannelse. Den studerende skal afslutte af-

gangsprojektet senest 6 år efter påbegyndelsen af uddannelsen.

4. Uddannelsens titel Ernæringsfaglig diplomuddannelse giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen ”ED” efter

sit navn som betegnelse for uddannelsen. Den engelske betegnelse er: Diploma of Nutrition and

Health jf. bekendtgørelse for diplomuddannelser.

Klinisk vejleder

Den, som gennemfører og består det inden for det sundhedsfaglige diplomområde valgfrie modul

Klinisk vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser, svarende til 10 ECTS-point, kan anven-

de betegnelsen klinisk vejleder.

5. Adgangskrav Adgang til optagelse på den ernæringsfaglige diplomuddannelse eller enkelte moduler herfra er be-

tinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau

med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU), samt

at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse

som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige

forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til §

15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessy-

stemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Nogle af de faglige moduler kan forudsætte bestemte faglige forudsætninger. Det er den enkelte

udbyder af de pågældende moduler, der vejleder den studerende med henblik på den studerendes

vurdering af sine forudsætninger for at gennemføre det pågældende modul.

6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold

6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte

Viden

Den studerende

har udviklingsbaseret viden om og forståelse af praksis i relation til det valgte ernæringsfag-

lige område

har viden og forståelse af teori og videnskabelig metode i relation til det valgte ernærings-

faglige område

kan reflektere over teorier samt anvendelsen af teori og videnskabelig metode inden for det

valgte ernæringsfaglige område


__________________________________________________________________________________________

3

Færdigheder

Den studerende kan

indsamle og analysere informationer inden for det valgte ernæringsfaglige emne med an-

vendelse af relevant/e metode/r

beskrive, analysere, kritisk vurdere, dokumentere og formidle praksisnære problemstillinger

samt begrunde og formidle valgte handlemuligheder inden for sundhedsfremme og forebyg-

gelse, der relaterer sig til udvikling af den ernæringsfaglige praksis

formidle faglige såvel som praktiske problemstillinger og handlemuligheder for relevante

samarbejdspartnere og/eller brugere

Kompetencer

Den studerende kan

håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge

indgå i faglige som tværfaglige samarbejder

udvikle egen praksis inden for valgte ernæringsfaglige område

6.2 Uddannelsens struktur

Ernæringsfaglig diplomuddannelse omfatter i alt tre obligatoriske moduler:

”Praksis – videnskabsteori og metode” - 10 ECTS-point,

"Humanernæring og sundhedsfremme"- 10 ECTS-point

Afgangsprojekt - 15 ECTS-point.

Derudover består den ernæringsfaglige diplomuddannelse af et antal valgmoduler på 5 eller 10

ECTS-point. Som valgfrie moduler skal den enkelte studerende vælge modul(er) svarende til mindst

25 ECTS-point. Den studerende har mulighed for som valgfrie moduler at vælge moduler fra andre

diplomområder. Disse moduler kan dog højst udgøre 15 ECTS-point.

De obligatoriske moduler og valgmodulerne skal gennemføres og bestås før prøven i afgangsprojek-

tet.

Hvert modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt.

Obligatorisk modul 10 ECTS

Praksis videnskabsteori og metode

Obligatorisk modul 10 ECTS

Humanernæring og sundhedsfremme

Valgmoduler af 5 og 10 ECTS I alt 25 ECTS

Afgangsprojekt 15 ECTS


__________________________________________________________________________________________

4

Obligatoriske moduler jf. bilag 1

For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1.

Valgfrie moduler jf. bilag 2

For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens

faglige område henvises til bilag 2.

Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 15

ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område.

Afgangsprojekt

Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at

uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddan-

nelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område

inddrages. Institutionen godkender emnet.

Det er en forudsætning for at afslutte afgangsprojektet, at uddannelsens øvrige moduler er bestået.

7. Afgangsprojekt

7.1 Læringsmål for afgangsprojektet

Afgangsprojektet danner afslutningen på den ernæringsfaglige diplomuddannelse. Afgangsprojektet

skal afspejle uddannelsens formål og indhold samt dokumentere, at uddannelsens formål er opnået.

Fokus er således på analyse, refleksion, vurdering og håndtering af sundhedsfaglige problemer gen-

nem anvendelse af relevante teorier, metoder og forskningsresultater.

Omfang

15 ECTS-point

Læringsmål

Viden

Den studerende

har udviklingsbaseret viden om og forståelse af praksis i relation til det valgte sundhedsfag-

lige emne

har viden og forståelse af teori og videnskabelig metode i relation til det valgte sundheds-

faglige emne

kan reflektere over anvendelsen af teori og videnskabelig metode inden for det valgte sund-

hedsfaglige emne

Færdigheder

Den studerende kan

indsamle og analysere informationer inden for det valgte sundhedsfaglige emne med anven-

delse af relevant/e metode/r

dokumentere og analysere teoretiske og praksisnære problemstillinger og handleløsninger

og -muligheder, der er relateret til valgte sundhedsfaglige emne


__________________________________________________________________________________________

5

formidle faglige så vel som praktiske problemstillinger og handlemuligheder for relevante

samarbejdspartnere og/eller brugere

Kompetencer

Den studerende kan

håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge

indgå i faglige som tværfaglige samarbejder

udvikle egen praksis inden for valgte sundhedsfaglige emne

Indhold

Der tilbydes undervisning i mindre omfang i relation til afgangsprojektet. Indhold og om-

fanget bestemmes af den enkelte uddannelsesinstitution

Bedømmelse

Individuel ekstern bedømmelse efter 7-trins-skalaen.

7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt

I afgangsprojektet lægges der vægt på, at den studerende på selvstændig måde forholder sig analy-

serende, reflekterende og kritisk til praksisnære problemstillinger og forskellige teoretiske og meto-

diske positioner relateret til den ernæringsfaglige praksis.

Afgangsprojektets emne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Der ydes vejledning i tilknytning til projektarbejdet.

Betingelser for godkendelse af emnevalg, vejledning, information om vejledertimer etc. vil fremgå

af udbyderinstitutionens studiemateriale.

8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse

8.1 Undervisnings- og arbejdsformer

Uddannelsen vægter samspillet med den studerendes praksiserfaringer, teoriinddragelser og prak-

sisbearbejdning. Dermed gives den studerende mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kom-

petencer i samspillet mellem udviklingsviden, forskningsviden og praksisviden.

Tilrettelæggelsen af studiet og de anvendte pædagogiske metoder kommer til udtryk i forskellige

undervisnings- og arbejdsformer, hvor fokus er på aktiv inddragelse af den studerendes erhvervser-

faring og kompetence:

Selvstændige studieaktiviteter som fx projektarbejde, studieøvelser, udvalgte undersøgel-

sesmetoder, litteratursøgning og -studier og deltagelse i studiegrupper

Vejledning kan tilbydes såvel grupper som individuelt. I forbindelse med opgavearbejdet

struktureres vejledningen som en individuelt rettet dialog med de studerende.

Arbejdsformer som f.eks. forelæsning, holdundervisning, oplæg, e-læring og casearbejde.

Der arbejdes således med fleksible læringsformer herunder relevante virtuelle arbejdsformer, og

undervisnings- og arbejdsformerne afspejles i prøver og bedømmelse.

8.2 Evaluering

Formålet med evaluering er at dokumentere og udvikle kvaliteten af uddannelsen. Evalueringen

sigter mod at kvalificere de studeredes læring såvel teoretisk som professionsfagligt.


__________________________________________________________________________________________

6

Udbyderinstitutionen fastlægger selv omfang og struktur.

I henhold til Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, offentliggøres oversigter over

opgjorte karaktergennemsnit for Ernæringsfaglig diplomuddannelse på udbyderinstitutionernes

hjemmeside.

9. Prøver og bedømmelse

Alle moduler i diplomuddannelsen afsluttes med prøve med individuel bedømmelse efter 7-trins-

skalaen.

Beståede prøver kan ikke tages om.

Minimum 25 ECTS point skal bestås ved eksterne prøver.

Tilmelding til et modul er samtidig tilmelding til prøve i modulet. Evt. frist for framelding fremgår

af institutionens studiemateriale.

Institutionen udsteder et modulbevis til den studerende for hvert bestået modul. Den institution,

hvor den studerende består afgangsprojektet, udsteder et samlet bevis for den gennemførte uddan-

nelse suppleret med et Diploma Supplement.

De obligatoriske moduler og valgmodulerne skal bestås før prøven i afgangsprojektet.

10. Merit Beståede uddannelseselementer fra anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan ef-

ter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde træde i stedet for uddannelseselementer, der er om-

fattet af Bekendtgørelse om diplomuddannelser. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurde-

ring af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

11. Censorkorps Ernæringsfaglig diplomuddannelse benytter det af Undervisningsministeriet godkendte censorkorps

for Det sundhedsfaglige fagområde.

12. Studievejledning Studievejledning skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennem-

førelse af uddannelsen og forudsætter aktiv henvendelse fra både studievejleder og studerende.

Hensigten med studievejledning er, at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i uddan-

nelsen og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel.

13. Klager og dispensation Klager

Klager vedrørende prøver følger bestemmelserne i Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i er-

hvervsrettede uddannelser.

Klage over forhold ved prøven indgives individuelt af eksaminanden til institutionen, senest 2 uger

efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

For yderligere oplysninger henvises til bekendtgørelsen.

Klager over institutionens afgørelser indgives inden for en frist af 2 uger til institutionen.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=24912


__________________________________________________________________________________________

7

Dispensation

Institutionen kan dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af uddannel-

sesinstitutionerne.

14. Overgangsordninger Studerende, der er begyndt på en ernæringsdiplomuddannelse, kan færdiggøre uddannelsen efter

denne studieordning.

Der tilbydes særlige forløb på mindre end 5 ECTS-point i tilknytning til den enkelte studerendes

afgangsprojekt, således at det sikres, at det samlede studieforløb for den enkelte studerende udgør i

alt 60 ECTS-point.

Der tilbydes vejledning.

15. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af:

1) Bekendtgørelse om diplomuddannelser

2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videre-

uddannelsessystemet) for voksne

3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser

5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse

6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne

7) Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne

Retsgrundlaget kan læses på adressen www.retsinfo.dk

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=24912

http://www.retsinfo.dk/


__________________________________________________________________________________________

8

Bilag 1 ”Obligatoriske moduler” Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler.

Modul Ob1: Praksis – videnskabsteori og metode

Modulet indeholder en række centrale videnskabelige begreber og metoder inden for områder med

relevans for det ernæringsfaglige felt, som videreføres på valgmodulerne.

Modulet er obligatorisk inden for den ernæringsfaglige diplomuddannelse og anbefales som indle-

dende for de studerende, der ønsker at gennemføre en fuld diplomuddannelse inden for det ernæ-

ringsfaglige område.

Omfang

10 ECTS-point

Læringsmål

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Viden

har viden om og indsigt i professionsfaglighed og tværfaglighed i en konkret

faglig sammenhæng

har viden om og indsigt i videnskabsteoretiske positioner samt forskningsmetodologi og kan

relatere disse til en konkret faglig sammenhæng

har indsigt i forskellige videnskabsteoretiske tilgange til forståelse af ernæring og sundhed

Færdigheder

kan søge, analysere og vurdere kvantitative og kvalitative forskningsartikler

kan søge, udvælge, analysere, vurdere, argumentere og formidle viden i forhold til praksis

anvende informationsteknologi

Kompetencer

kan håndtere betydningen af forskellige videnskabsteoretiske positioner samt håndtere er-

nærings- og sundhedsopfattelser i konkrete faglige sammenhænge

kan indgå i og påtage sig ansvar for og udfordre såvel egen professionsfaglighed som det

tværfaglige samarbejde

kan reflektere over sundhedsvæsenets værdier og deres betydning set fra et organisatorisk,

fagligt og bruger-/patientperspektiv

Indhold

Professioner og relationspraksis

Vidensformer, videnskabsteori og forskningsmetodologi

Argumentationsteori

Evidensbaseret praksis

Ernærings- og sundhedsopfattelser

Faglighed og tværfagligt samarbejde

Ernærings- og sundhedspolitik.

Bedømmelse

Individuel bedømmelse med intern censur efter 7-trins-skalaen.


__________________________________________________________________________________________

9

Modul Ob2: Obligatorisk modul: Human ernæring og sundhedsfremme

Modulet har fokus på den humane organismes ernæring. Dette belyses ud fra et ernæringsfysiolo-

gisk perspektiv samt et socioøkonomisk og kulturelt perspektiv. Der fokuseres endvidere på kost-

anbefalinger, og hvordan disse anbefalinger omsættes i praksis i forhold til specifikke målgrupper.

Omfang

10 ECTS-point

Læringsmål


Viden

har viden om den humane organismes omsætning af energi og næringsstoffer biokemisk og

fysiologisk

har indsigt i, forståelse for og kan reflektere over de officielle kostanbefalinger og kostråd

har indsigt i socioøkonomiske og kulturelle faktorers betydning i forhold til kostvaner

Færdigheder

kan anvende kostanbefalingerne og danskernes kostvaner til at identificere forskellige grup-

per i befolkningen, og om de lever op til næringsstofanbefalingerne

kan vurdere og formidle næringsstof- og kostanbefalinger ud fra fastsættelse af individets

behov

kan vurdere og formidle kostvaner relateret til socioøkonomiske og kulturelle forhold

kan udvikle færdigheder i forhold til at optage en kostanamnese

Kompetencer

kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge

kan indgå i samarbejde med andre faggrupper om at fremme forskellige målgruppers kost-

vaner

Indhold

Kostråd og formidling heraf til forskellige målgrupper

Optagelse af kostanamnese

Energibehovsfastsættelse og makronæringsstoffers omsætning og -anbefalinger

Udvalgte vitaminer, mineraler og antioxidanters omsætning og anbefalinger

Kostundersøgelsesmetodik

Den randomiserede klinisk kontrollerede undersøgelse

Udvalgte teorier og metoder om, hvordan kostvaner påvirkes af individuelle socioøkonomi-

ske og kulturelle forhold

Kostvaner og fødevareforbrug relateret til forskellige målgrupper og deres socioøkonomiske

og kulturelle forhold

Fødevaredatabaser og kostberegning.

Bedømmelse

Individuel bedømmelse med ekstern vurdering efter 7-trins-skalaen.


__________________________________________________________________________________________

10

Bilag 2 ”Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område” Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler.

Modul Vf1: Ernæring, motion og sport

Modulet er rettet mod den enkelte idrætsudøver og dennes målgruppe og har fokus på, hvordan ko-

sten kan anvendes præstationsfremmende. Der arbejdes i modulet med indsigt i træningens energi-

krav og arbejdes med konkret at planlægge, begrunde og formidle kostforløb og kostplaner til for-

skellige idrætsaktive målgrupper.

Omfang

10 ECTS-point

Læringsmål


Viden

har viden om de fysiologiske, fysiske og anatomiske egenskaber, en eller flere sports-

grene er karakteriseret ved og risici for sportsskader.

har indsigt i træningens og præstationens energikrav såvel kvalitativt som kvantitativt og

kan reflektere over disse kravs samspil med kost og væskeindtag

har viden om viden om udvalgte præstationsfremmende kosttilskud

Færdigheder

kan analysere, vurdere og formidle energi-, næringsstof- og væskebehov til fysisk aktive

udøvere eventuelt med udgangspunkt i eget praksisfelt

kan udføre kostanamnese og kostberegning og dermed vurdere en sportsudøvers kost og

komme med forslag til forbedringer

kan vurdere og formidlerelevansen af diverse præstationsfremmende kosttilskud

kan planlægge, begrunde og formidle kostforløb og kostplaner til forskellige idrætsaktive

målgrupper

Kompetencer

kan indgå i samarbejde med professionelle trænere og fysioterapeuter i eliteidræt

kan indgå i udviklingsarbejde om kost, træning og sundhedsfremme i relation til forskellige

sportsgrene og for alle målgrupper

Indhold

Energi- og væskebehov ved forskellige typer af motion og sport

Fedt- og kulhydratoxidation under fysisk aktivitet

Proteinbehov og proteintilskud samt vitamin- og mineralbehov

Kost- og væskeindtag før, under og efter træning/konkurrence

Kostplanlægning til idrætsudøvere i praksis og præstationsfremmende kosttilskud

Vægtændringer i relation til konkurrence

Spiseforstyrrelser i eliteidrætten

Restitution og sportsskader.

Bedømmelse


__________________________________________________________________________________________

11

Individuel bedømmelse med intern vurdering efter 7-trins-skalaen.

Modul Vf2: Klinisk ernæring

Modulet har fokus på sygdomsbetinget ernæring på baggrund af en identificering af patienter og

borgeres ernæringsfysiologiske behov og sygdom. Der er særlig fokus på patienter, beboere og bor-

gere i eget hjem, der er i ernæringsmæssig risiko og de muligheder, der ligger i at forbedre ernæ-

ringsstatus.

Omfang

10 ECTS-point

Læringsmål


Viden

har indsigt i ernæringsfysiologiske sammenhænge i forbindelse med sygdom og sygdomsbe-

tinget ernæring

kan reflektere over kriterier for risikovurdering, monitorering og vurdering af madindtaget

hos syge og ældre

har viden om og forståelse af forskellige kostformer, som kan anvendes ved optimering af

madindtag

Færdigheder

kan optage en kostanamnese og formidle resultatet heraf

kan identificere, analysere og vurdere patienter, beboere og borgere i eget hjem og deres er-

næringsmæssige risiko, herunder småtspisende og undervægtige ældre, med henblik på at

forbedre madindtaget

kan begrunde og formidle valg af produkter til at forbedre patienters, beboeres og borgeres

madindtag, således at de ikke er i ernæringsmæssig risiko

kan vurdere og formidle faglige problemstillinger og løsninger i forhold til såvel sygdom

som diætetik

Kompetencer

kan påtage sig ansvar for at identificere og vurdere patienters, beboeres og borgeres ernæ-

ringsstatus og dermed deres ernæringsrisiko

kan indgå i et fagligt tværprofessionelt samarbejde med patienter, beboere og borgere i er-

næringsmæssig risiko

Indhold

Særlige målgruppers ernæringsbehov herunder kriterier for risikovurdering

Ernæringsfysiologi, herunder legemets reaktion på faste og stress

Ernæringsbehov og konsekvenser af underernæring hos syge og ældre

Ernæring under rekonvalescensen

Monitorering og vurdering af kostindtaget


__________________________________________________________________________________________

12

Kriterier for anvendelse og anbefalinger af forskellige kostformer

Dokumentation af ernæringsindsatsen relateret til syge og ældre.

Bedømmelse


Modul Vf3: Kroppen og fysisk aktivitet

Modulet har fokus på fysisk aktivitet og træningsplanlægning og lægger vægt på såvel fysiologisk

og naturvidenskabelig viden som vejlednings- og rådgivningskompetencer. Der fokuseres på forstå-

else af såvel individet som forskellige målgrupper og anvendelsen af fysisk aktivitet med afsæt i

sundhedsfremme og forebyggelse, hvilket er af stor betydning for at mindske udviklingen af livs-

stilssygdomme.

Omfang

10 ECTS-point

Læringsmål


Viden

har viden om kroppens adaptioner på akut og gentagen fysisk aktivitet

har viden om forskellige træningsformer og idrætsgrene og restitution i forbindelse hermed

har forståelse for fysisk aktivitets forebyggende effekt på udviklingen af livsstilssygdomme:

overvægt, fedme, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og knogleskørhed.

har indsigt i teorier og metoder om forandringsprocesser og læring på individniveau

Færdigheder

kan anvende og formidle viden om forskellige former for fysisk aktivitet og træningsformer

i sundhedsfremmende arbejde med forskellige målgrupper

kan anvende og formidle viden om fysisk aktivitets effekt på udviklingen af livsstilssyg-

domme i sundhedsfremmende/forebyggende sammenhæng gennem vejledning

kan formidle og vejlede grupper i forbindelse med ændringer i fysisk aktivitet, således at det

kan føre til en livsstilsændring

kan anvende viden og metoder om forandringsprocesser

Kompetencer

kan indgå i tværfaglige arbejdsfællesskaber i et sundhedsfremmende arbejde med særlig fo-

kus på fysisk aktivitet

kan gennem vejledning bidrage til forandringsprocesser

Indhold

Teorier og metoder knyttet til den humane organismes respons på fysiske aktivitetsændrin-

ger, såvel akut som adaptiv respons

Metoder til konditions- og intensitetsmåling og måling af effekt af fysisk aktivitet


__________________________________________________________________________________________

13

Forskellige træningstyper i teori og praksis tilrettelagt til forskellige målgrupper

Fysisk aktivitet som forebyggelse

Vejledning og vejledningsteorier

Teori og metoder om forandringsprocesser og læring på individ- og gruppeniveau

Arbejdskravanalyse og træningsplanlægning.

Bedømmelse


________________________________________________________________________________

Modul Vf4: Kostvaner og livsstilssygdomme

Modulet fokuserer på sammenhængen mellem kostvaner og risiko for udvikling af forskellige

livsstilssygdomme så som type 2 diabetes, hjertekarsygdom og knogleskørhed. Derudover fokuserer

modulet på forebyggende og sundhedsfremmende initiativer, udfordringer og muligheder i

forbindelse med disse initiativer og tager afsæt i et tværprofessionelt samarbejde, hvori vurderingen

af den enkelte borgers levevilkår og livsstil indgår.

Omfang

10 ECTS-point

Læringsmål


Viden

har indsigt i livsstilssygdommenes forekomst og ætiologi, fx fedme, type 2-diabetes, hjerte-

karsygdomme og knogleskørhed

har viden om og forståelse for sammenhængen mellem udviklingen af livsstilssygdomme,

levevilkår og livsstil, herunder kost- og måltidsvaner

kan reflektere over sammenhængen mellem målgruppens forandringsparathed, livsstilssyg-

domme, levevilkår og livsstil i forhold til sundhedsfremmende initiativer

har indsigt i sundhedsfremme og forebyggelse i relation til livsstilssygdomme

Færdigheder

kan anvende, analysere, vurdere og formidle metoder og teorier til undersøgelser inden for

ernæringsmæssige problemstillinger

kan begrunde og formidle sundhedsfremmende initiativer på baggrund af viden om sam-

menhængen mellem livsstilssygdomme, levevilkår og livsstil

kan vurdere og formidle de udfordringer og muligheder, der ligger i et tværprofessionelt

samarbejde inden for sundhedsfremme og forebyggelse

Kompetencer

kan håndtere ernæringsmæssige problemstillinger relateret til forskellige målgrupper

kan udvikle egen praksis i forhold til at udvikle, implementere, evaluere og formidle sund-

hedsfremmende initiativer

kan indgå i samarbejde med andre faggrupper om at udvikle sundhedsfremmende initiativer


__________________________________________________________________________________________

14

Indhold

Sammenhæng mellem ernæring og livsstilssygdomme relateret til forskellige målgrupper

Forekomst og ætiologi for f.eks. underernæring, fedme, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme

og knogleskørhed

Livsstilssygdomme i sundhedsfremme- og i forebyggelsessammenhæng

Centrale begreber og metoder inden for sundhedsfremme og forebyggelse

Indsigt i og forståelse for tværprofessionelt samarbejde

Centrale begreber og metoder inden for ernæringsepidemiologi

Kostundersøgelsesmetodik.

Bedømmelse


________________________________________________________________________________

Modul Vf5: Måltidet belyst ud fra et brugerperspektiv

Modulet fokuserer på måltidstilbud i offentlig og privat regi, hvor der lægges særlig vægt på meto-

der til at inddrage målgruppen med det formål at højne måltidets kvalitet og madoplevelse. Der ar-

bejdes med måltidsproduktion, måltidsdistribution og spisemiljø samt måltidspolitikker.

Omfang

5 ECTS-point

Læringsmål


Viden

har viden om organisering af måltidstilbud i offentligt regi samt en forståelse for, hvordan

produktion og distribution af maden kan påvirke den ernæringsmæssige og sensoriske kvali-

tet

har viden og forståelse for spisemiljøets og det sociale samværs betydning for måltidsople-

velsen

har viden om og kan reflektere over tilrettelæggelse af mad og måltidspolitikker med afsæt i

et brugerperspektiv

Færdigheder

kan analysere informationer om forskellige målgruppers madkultur, kulturelle og religiøse

baggrund samt kan krav, som dette stiller til måltidet og måltidsproduktion og -distribution

kan dokumentere, analysere, vurdere og formidle metoder og teorier til undersøgelse af bru-

gertilfredshed og brugerinddragelse

kan formidle faglige såvel som praktiske problemstillinger og handlemuligheder for rele-

vante samarbejdspartnere og/eller målgrupper.

Kompetencer

kan indgå i faglige og tværfaglige samarbejde om måltidstilbud og –politikker


__________________________________________________________________________________________

15

kan udvikle egen praksis i forhold til at planlægge, implementere, formidle og evaluere mål-

tidskoncepter ud fra et brugerperspektiv.

Indhold

Teorier og metoder knyttet til den private og offentlige måltidsservice med fokus på organi-

sering af menutilbud, produktionssystemer, produktkvalitet, lagring, udbringning

Ernæringsmæssig og sensorisk kvalitetsanalyse og kvalitetssikring

Teorier og metoder knyttet til mad og måltider med hovedvægt på de sociale, kulturelle, og

religiøse aspekter af betydning for måltidet

Teori og metoder til brug for brugertilfredshedsundersøgelser og brugerinddragelse samt

ressourcestyrkende foranstaltninger i relation til patient/bruger/borger.

Bedømmelse


________________________________________________________________________________

Modul Vf6: Sundhedskommunikation, vejledning og coaching

Modulet fokuserer på sundhedskommunikation, handlekompetence, lærings- og forandringsproces-

ser i relation til ernæring og sundhedsrelaterede problemstillinger.

I modulet arbejder den studerende med vejledning og coaching af specifikke målgrupper.

Omfang

10 ECTS-point

Læringsmål


Viden

har viden om lærings- og forandringsprocesser

har viden om og kan reflektere over kommunikative og vejledningsmæssige problemstil-

linger og handlemuligheder inden for ernærings- og sundhedsfagligt arbejde

har indsigt i og forståelse for forskelle og ligheder mellem vejledning og coaching

Færdigheder

kan søge, udvælge, analysere og vurdere litteratur og undersøgelses- og forskningsresul-

tater med relevans for sundhedskommunikation, vejledning og coaching.

kan analysere sundhedskommunikationen i relation til udvikling af handlekompetence,

læringsprocesser og forandringsstrategier

kan vejlede og coache specifikke målgrupper med henblik på lærings- og forandrings-

processer

kan analysere, vurdere og formidle teoretiske og praksisnære problemstillinger og hand-

lemuligheder, der er relateret til vejledningskonteksten

Kompetencer

kan varetage kommunikations- og vejledningsopgaver samt coache udvalgte målgrupper


__________________________________________________________________________________________

16

kan håndtere problemstillinger relateret til sundhedskommunikation, vejledning og coaching

kan selvstændigt indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde, der har fokus på sundheds-

kommunikation

Indhold

Læring og forandringsprocesser relateret til individ og grupper

Kommunikationsteori relateret til ernærings- og sundhedsrelaterede problemstillinger

Mundtlig og skriftlig vejledning

Psykologiske, sociologiske og kulturelle aspekters betydning for forståelse af sundheds-

kommunikation, vejledning og coaching

Vejledningsteori

Vejledningsmetoder relateret til sundhedskommunikation

Coaching som metode.

Bedømmelse


________________________________________________________________________________

Modul Vf7: Forvaltning af fødevarelovgivning

Modulet sætter fokus på de lovgivningsmæssige rammer for fødevareproduktion og distribution og

samspillet mellem forskellige aktører på fødevareområdet og forskellige myndigheder. Forskellige

interessenters mulighed for at påvirke den fødevarepolitiske dagsorden belyses med henblik på in-

novation af det fødevarepolitiske felt.

Omfang

5 ECTS-point

Læringsmål


Viden

har indsigt i fødevarelovgivningen, opbygningen af forvaltningsmyndigheder samt øvrige

aktører i etablering af den fødevarepolitiske dagsorden

Kan reflektere over samspil og rolle- og ansvarsfordeling mellem aktører på fødevareområ-

det

Færdigheder

kan vurdere, dokumentere og formidle relevante målsætninger for fødevarepolitikken med

udgangspunkt i fødevarelovgivningens regelsæt, herunder vurdere samspil og rolle- og an-

svarsfordelingen mellem aktører på fødevareområdet samt andre myndigheders kontrolhånd-

tering

kan vurdere metoder til dokumentation og evaluering i relation til den fødevarepolitiske

dagsorden

kan vurdere fødevarepolitiske indsatsområder i egen praksis i relation til fødevarebranchen

øvrige aktører og arenaer


__________________________________________________________________________________________

17

Kompetencer

kan håndtere komplekse situationer i egne arbejdssammenhænge relateret til fødevarelov-

givningen

Kan håndtere kompleksiteten i implementering og evaluering af fødevarelovgivning

kan indgå i udviklingsarbejde på fødevareområdet

Indhold

Fødevarebranchens aktører og den parlamentariske styringskæde: Fødevaremyndigheder,

arbejdstilsynet, SKAT, arbejdsdirektoratet, politi, plantetilsynet, fiskerikontrollen m.v.

Interessenter og lobbyisme i relation til varetagelse og etablering af den fødevarepolitiske

dagsorden

Lovgivning såvel international som nationalt: direktiver, forordninger, love og bekendtgø-

relser

Mærkningsregelsæt.

Bedømmelse


________________________________________________________________________________

Modul Vf8: Fødevarekommunikation

Modulet sætter fokus på konflikthåndtering og faktorer, der har betydning for fødevarekommunika-

tion internt i den enkelte organisation, mellem organisationer, myndigheder samt med aftagerfeltet.

Der belyses forskellige former for kommunikation i forbindelse med kontrol, vejledning, kampag-

ner samt kommerciel markedsføring.

Omfang

10 ECTS-point

Læringsmål


Viden

forstår og reflekterer over sproglige og visuelle elementers betydning for kommunikation,

menings- og betydningssammenhænge i relation til formidling af fødevarefaglige problem-

stillinger

har viden om og forståelse for forskellige kommunikationsformer og metoder inden for det

fødevarefaglige praksisfelt, herunder formidling i forhold til forbrugere og marked

har viden om teorier og metode i forhold til at håndtere såvel interne som eksterne konflikter

Færdigheder

kan beskrive, dokumentere og formidle relevante problemstillinger og handlemuligheder in-

den for fødevaresikkerhed i praksis, der angår mundtlig og skriftlig kommunikation


__________________________________________________________________________________________

18

kan reflektere og anvende relevant teori og metode i relation til kommunikative problemstil-

linger, der knytter sig til eksempelvis risikokommunikation og konflikthåndtering såvel i

forbindelse med kontrol, vejledning, kampagner som kommerciel markedsføring

kan opstille og begrunde handlingsforslag til kommunikation i praksis samt perspektivere

dette

søge, udvælge, analysere og vurdere litteratur og undersøgelses- og forskningsresultater med

relevans for fødevarekommunikation

Kompetencer

kan udvælge forsknings- og undersøgelsesmetoder med særlig relevans for fødevarekom-

munikation

kan analysere og vurdere kommunikationsmodeller reflekteret i forhold til formidling til fø-

devarebranchens målgrupper, aktører og arenaer.

kan indgå i udvikling, implementering og evaluering af kommunikative tiltag i forbindelse

med sundhedsfaglige kontekster

udvikler fødevarekommunikation og samarbejdsrelationer i og uden for eget arbejdsfelt

Indhold

Kommunikationsteori, herunder kommunikation i forbindelse med vejledning, kampagner

og markedsføring

Kommunikation i samarbejds-, organisations-, kontrol- eller tilsynsrelationer

Formidlerrollen med fokus på risikokommunikation og konflikthåndtering

Kulturelle aspekter med betydning for kommunikation samt kropsprogets betydning i for-

bindelse med formidling

Arbejdsplanlægning, projektplanlægning og – styring relateret til fødevarekommunikation

Fagpersoners forskellige roller og udvikling af egen praksis

Mundtlig, skriftlig, visuelt og webbaseret formidling.

Bedømmelse


________________________________________________________________________________

Modul Vf9: Fødevaresikkerhed

Modulet sætter fokus på teorier om og metoder til styring og optimering af fødevaresikkerhed i rela-

tion til sundhedsmæssige risici, herunder egenkontrol, certificerings- og ledelsessystemer med

henblik på at styrke fødevare- og forbrugersikkerhed. Der arbejdes med problemstillinger vedrøren-

de egenkontrol HACCP-princippet samt risikohåndtering og -kommunikation.

Omfang

10 ECTS-point

Læringsmål


Viden


__________________________________________________________________________________________

19

har indsigt i og kan reflektere over forhold, der påvirker fødevaresikkerhed i internationalt,

nationalt og regionalt perspektiv

har viden om egenkontrol, herunder viden om udarbejdelse af og værktøjer til risikovurde-

ringer, styring, implemtering, dokumentation og evaluering

Færdigheder

kan vurdere og formidle udvalgte procedurer for fødevaresikkerhed i praksis eksempelvis

med udgangspunkt i en risikofaktoranalyse

kan vurdere og formidle forskellige indsatsområder, værktøjer og metoder såvel i egen prak-

sis som i relation til fødevarebranchens øvrige aktører og arenaer

kan søge, udvælge, analysere, vurdere relevant litteratur, samt undersøgelses- og forsknings-

resultater med relevans for optimering af fødevaresikkerhed

Kompetencer

kan håndtere at planlægge, implementere, overvåge og evaluere forskellige fødevareproduk-

tioner i relation til fødevarerisici

kan træffe og fagligt begrunde valg af værktøjer og procedurer i forbindelse med HACCP og

egenkontrol, herunder viden om udarbejdelse af risikovurderinger

kan indgå i samarbejde og udviklingsarbejder om blandt andet risikohåndtering og - vurde-

ring

Indhold

Egenkontrol herunder HACCP samt eksempler på standarder, systemer og certificeringsord-

ninger

Metoder til udarbejdelse af risikoanalyse og -vurderinger relateret til biologiske, kemiske og

fysiske risici

Mikrobiologiske metoder til overvågning af fødevarer og produktionsmiljøet

Faktorer med indflydelse på fødevaresikkerhed, eksempelvis: valg af råvarer, specifikatio-

ner, sporbarhed, kontamineringsrisici herunder f. eks patogene mikroorganismer, produkti-

onsflow, allergener, emballage, produktionsmaterialer, personlig hygiejne, rengøringsmeto-

der, indretning, produktionsflow og distributionsmetoder

Restriktioner af særlige fødevarer fra bestemte lande, herunder certifikater

Formidling og risikokommunikation.

Bedømmelse


________________________________________________________________________________

Modul Vf10: Fødevarekvalitet

Modulet sætter fokus på fødevarebranchens og øvrige aktørers arbejde med fødevarekvalitet. Det

sker ved at belyse kompleksiteten i kvalitetsbegrebet, identificere faktorer, der har indflydelse på

fødevarekvalitet, samt hvordan forskellige aktører i fødevarekæden kan optimere fødevarekvalite-

ten.

Omfang


__________________________________________________________________________________________

20

10 ECTS-point

Læringsmål


Viden

har indsigt i og kan reflektere over teorier og metoder i relation til fødevarekvalitetsbegre-

bets kompleksitet og konkrete produktionsflow

har indsigt i kvalitetsoptimerende målsætninger og programmer på internationalt, nationalt

og regionalt niveau

kan forstå og reflektere over, hvilken betydning forskellige kvalitetsopfattelser har for arbej-

det med fødevarer i eget praksisfelt

Færdigheder

kan identificere, dokumentere og formidle relevante målsætninger for optimering af fødeva-

rekvalitet

kan undersøge og anvende konkrete kvalitetskriterier i forhold til målsætninger og indsatser

i eget praksisfelt

kan vurdere og formidle udvalgte kvalitetstiltag i egen praksis i forhold til fødevarebran-

chens øvrige aktører og arenaer

Kompetencer

kan analysere og vurdere fødevarers kvaliteter og på den baggrund træffe og fagligt begrun-

de beslutninger i forbindelse med planlægning, implementering,dokumentering og evalue-

ring af fødevarekvalitetsarbejde

kan indgå i samarbejde og udviklingsarbejde med relevante aktører på området samt målret-

te kommunikationen til specifikke målgrupper

kan udvælge forsknings- og undersøgelsesmetoder med særlig relevans for fødevarekvalitet

Indhold

Fødevarekvalitet som begreb

Forsknings- og undersøgelsesmetoder med særlig relevans for fødevarekvalitet

Produktionsflowets betydning for hygiejne, kontaminiering og holdbarhed i fødevarerne

Forskellige kvalitetsparametre relateret til produktion af fødevare: eksempelvis sundhed og

bæredygtighed, herunder økologi, miljø, økonomi, arbejdsmiljø og etik

Mærkning af fødevarer herunder ingrediensliste, E-numre, anprisninger og næringsdeklara-

tion

Identificering af centrale aktører i produktionskæden belyst ud fra et producent- og aftager-

perspektiv

Kvalitetsstrategier, herunder målsætninger og indsatser i eget praksisfelt.

Bedømmelse


________________________________________________________________________________


__________________________________________________________________________________________

21

Modul Vf11: Information og markedsføring

Modulet sætter fokus på informationskanaler og markedsføring med særlig fokus på de muligheder

og barrierer, der ligger i anvendelse af internettet. Der arbejdes med kritisk selektiv anvendelse af

internettet, herunder hjemmesider og sociale medier som led i markedsføring i forhold til ernæring

og sundhed.

Omfang

5 ECTS-point

Læringsmål


Viden

har viden om samspillet mellem grafisk kommunikation, visuelle virkemidler og layout af

hjemmesider således, at informationen formidles forståeligt og præcist

har viden om og kan reflektere over samspillet mellem grafisk kommunikation, visuelle vir-

kemidler og layout i relation til forståelig og målrettet informationsformidling

kan inddrage viden om forskellige målgruppers fortrukne webbaserede informationsmedie-

valg i relation til udvikling af markedsføringsstrategi

har indsigt i og forståelse for ophavsret og sikkerhed forbundet med brug af internet og

hjemmesider

Færdigheder

kan anvende internetbaserede webteknologier og vurdere data og evidensen af den informa-

tion, der formidles via internetbaserede medier

kan analysere, vurdere, diskutere og formidle fordele og ulemper ved internetrelaterede

kommunikationskoncepter og herunder brugen af hjemmesider som led i markedsførings-

strategier

kan udforme hjemmesider målrettet specifikke målgrupper og herunder forstå og anvende

relevante redskaber i grafisk kommunikation

Kompetencer

kan træffe fagligt begrundede beslutninger om informations- og kommunikationsteknologi-

ers anvendelse samt markedsføring i forhold til egen praksis

kan indgå i faglige og tværfaglige samarbejder om udvikling af hjemmesider og grafisk

kommunikation

Indhold

Markedsføringsprincipper og aktuelle markedsføringstendenser på nettet relateret til en etisk

dimension

Internettet som formidlingskanal, herunder sociale medier

Hjemmesider - koncepter og brug

Grafisk kommunikation og visuelle virkemidler, herunder layout i word, microsoft Publisher

og powerpoint

Ophavsret-, sikkerhed og kildekritik.


__________________________________________________________________________________________

22

Bedømmelse


________________________________________________________________________________

Modul Vf12: Innovation, projektledelse og intervention

Modulet har fokus på rammerne for og tilrettelæggelse af en innovativ intervention i offentlig eller

privat regi. Der arbejdes med konkrete eksempler på materielle og immaterielle projekter, hvilket

foregår under hensyntagen til interessenter og med inddragelse af relevant lovgivning og etik. Der

er særlig fokus på projektleders og teamets rolle i den innovative interventionsproces, eksempelvis i

relation til sundhedsfremme og forebyggelse.

Omfang

10 ECTS-point

Læringsmål


Viden

har viden om og metoder til at arbejde projektorienteret og innovativt med interventioner

har viden og forståelse for samt kan reflektere over projektledelse, projektets målgrupper og

interessenter samt evalueringsformer

har indsigt i lovgivning relateret til borgerens rettigheder og etiske dilemmaer i relation til en

intervention

Færdigheder

kan arbejde projektorienteret

kan analysere, vurdere og formidle produkt- og forbrugerprofiler

kan fagligt begrunde, kvalitetssikre og formidle et interventionstiltag

Kompetencer

kan udvikle en innovativ intervention, der er sundhedsfremmende og forebyggende på individ,

gruppe og organisationsniveau

kan håndtere problemstillinger relateret til samspillet mellem borgere og sundhedsprofessionel-

le, der rammesætter en innovativ intervention med henblik på at udvikle nye koncepter

kan udvikle, formidle og evaluere koncepter for produkt- og forbrugerprofiler

Indhold

Innovation som begreb

Teori og metode om projektarbejde og dets faser

Teori og metode om projektledelse og forskellige projekttyper og deres ledelsesformer

Metoder til innovation og læring, herunder teorier og metoder om teamsamarbejde

Konceptudvikling relateret til en innovativ intervention

Interessent- og SWOT-analyse

Lovgivning og etik knyttet til materielle og immaterielle projektforløb

Forskellige evalueringsformer.


__________________________________________________________________________________________

23

Bedømmelse


_____________________________________________________________________________

Modul Vf84: Klinisk vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser

Modulet retter sig specifikt mod vejledere i professionsuddannelser, som skal varetage vejledning i

forbindelse med den kliniske undervisning. Modulet tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer, og

der arbejdes med lærings-, vejlednings- og didaktisk teori samt den mulige anvendelser i praksis.

Der fokuseres på styrkelse og udvikling af den kliniske undervisning.

Omfang

10 ECTS-point

Læringsudbytte


Viden

har viden om og forståelse for pædagogik og didaktik i relation til klinisk undervisning og

kan reflektere over mulig anvendelse i praksis

har forståelse for læringsmiljøets betydning for læreprocesser

Færdigheder

kan analysere og vurdere deltagerforudsætninger i forhold til vejledning og undervisning ud

fra et pædagogisk perspektiv

kan iagttage, analysere, begrunde, vurdere og formidle klinisk undervisning

kan evaluere og bedømme studerende i forhold til beskrevne mål, gældende love, bekendt-

gørelser og regler

kan søge, udvælge, analysere og vurdere pædagogisk litteratur relateret til klinisk undervis-

ning

Kompetencer

kan videreudvikle sin underviser- og vejlederprofessionalitet

kan håndtere den kompleksitet der knytter sig til klinisk undervisning

Indhold

Pædagogik og didaktik i relation til klinisk undervisning

Underviser- og vejlederprofessionalitet

Iagttagelse og vurdering af kliniske undervisnings- og læreprocesser

Læringsmiljø i klinisk undervisning

Vejledning og bedømmelse, herunder den studerendes egen vejlederpraksis.

Bedømmelse

Individuel bedømmelse med ekstern vurdering efter 7-trins-skalaen.

Documents

STUDIEORDNING...Ernæringsfaglig diplomuddannelse 01 STUDIEORDNING.07.11 2 ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse