Studieordning for Kandidatuddannelsen i it-ledelse ved Aalborg ... · Cand.it. uddannelsen i it-ledelse uddanner således kandidater til it-udviklingsafdelinger i både offentlige

Studieordning - cand.it. i it-ledelse

Side 1 af 26

Studieordning for

Kandidatuddannelsen i it-ledelse ved Aalborg Universitet November 2010

I medfør af lov 754 af 17. juni 2010 (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studie-ordning for kandidatuddannelsen i it-ledelse.

§ 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i it-ledelse er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og be-kendtgørelse 857 af 1. juni 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse 181 af 23. februar 2010 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendt-gørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

§ 2 Studienævn og fakultet Kandidatuddannelsen i it-ledelse hører under Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

§ 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i it-ledelse forudsætter en af følgende samfundsvidenskabelige bache-loruddannelser: 1. Erhvervsøkonomi (HA) 2. Erhvervsjura (HA-jur) 3. Politik og administration 4. Samfundsøkonomi/Økonomi

5. Sociologi 6. Humanistisk informatik 7. Informationsteknologi (BAIT) Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering.

§ 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. cand.it. (candidatus/candidata informationis techno-logiae) og Master of Science (MSc) in Information Technology.

§ 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i it-ledelse er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er norme-ret til 120 ECTS.

§ 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Generelt har kandidatuddannelser følgende formål: 1. at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer

samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområ-

dets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der


Side 2 af 26

videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og

3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen).

Kandidatuddannelser i informationsteknologi har generelt følgende formål: 1. Kandidatuddannelsen i informationsteknologi har til formål at kvalificere den studerende til at formulere

og løse komplekse informationsteknologiske problemer. På basis af den forudgående bacheloruddan-nelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel it-faglig profil.

Indenfor ovennævnte rammer har cand.it. uddannelsen i it-ledelse til formål at: 1. tilgodese arbejdsmarkedets behov for højtuddannede it-ledere og -specialister, som kan styre komplekse

it-udviklingsorganisationer og -projekter ud fra et organisatorisk og forretningsorienteret perspektiv. Cand.it. uddannelsen i it-ledelse uddanner således kandidater til it-udviklingsafdelinger i både offentlige og private virksomheder. Kandidatuddannelsen producerer tværfaglige kandidater. På selve kandidatuddannel-sen undervises i informationssystemer og it-ledelse. Ved at kombinere de it-ledelsesmæssige kompetencer der erhverves her, med den primære målgruppes (samfundsvidenskabelige bachelorer) tidligere erhvervede kompetencer indenfor f.eks. økonomi, organisation og/eller forvaltning, opnås den tværfaglighed som især efterspørges på arbejdsmarkedet: Kombinationen af IT, ledelse og forretningsforståelse. Kandidaterne skal primært kunne varetage følgende jobfunktioner: 1. it-ledere i offentlige og private virksomheder. 2. Forretningsanalytikere og konsulenter som arbejder med it-baseret forretningsudvikling, teknisk innovati-

on og design af informationssystemer. 3. it-projektchefer og -projektledere med ansvar for gennemførsel af komplekse og omfattende it-

udviklingsprojekter. 4. Forskning i informationssystemer og it-ledelse. Stk. 2. Uddannelsens fag Kandidatuddannelser i informationsteknologi består generelt af moduler inden for de teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder, herunder udvikling og implemente-ring af ny informationsteknologi. Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse De primære erhvervsrettede kompetencer uddannelsen bibringer de studerende er: 1. Kompetence til at lede it-udviklingsorganisationer og it-udviklingsprojekter. 2. Kompetence til at lede og udføre it-baseret organisatorisk udvikling. 3. Kompetence til at påbegynde en forskningskarriere indenfor for informationssystemer og it-ledelse.


Side 3 af 26

Mere specifikt skal de studerende kunne: 1. Tilegne sig viden der er baseret på højeste internationale forskning indenfor it-ledelse og informationssy-

stemer, samt tilpasse, indarbejde og anvende denne viden som en integreret del af egen praksis (er-hvervsrettet kompetence #1, #2 og #3).

2. Kunne forstå og reflektere over it-ledelse og informationssystemer på et videnskabeligt grundlag (er-hvervsrettet kompetence #1, #2 og #3), samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse og informationssystemer (erhvervsrettet kompetence #3).

3. Mestre de videnskabelige metoder og redskaber der anvendes indenfor forskning i it-ledelse og informa-tionssystemer (erhvervsrettet kompetence #3), samt de færdigheder der knytter sig til it-ledelse i prak-sis (erhvervsrettet kompetence #1, og #2).

4. Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder inden-for it-ledelse og informationssystemer, samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabe-ligt grundlag (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3).

5. Kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, herunder fx andre ledere, kunder, leverandører, brugere samt tekniske specialister indenfor udvikling og drift af it-systemer (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3).

6. Kunne lede og styre arbejds- og udviklingssituationer i it-udviklingsprojekter og it-udviklingsorganisationer, der er behæftet med stor politisk, organisatorisk og teknologisk kompleksitet, usikkerhed, uforudsigelighed og risici. Som en væsentlig del af dette skal kandidaterne kunne identifice-re, etablere og fastholde de forudsætninger og rammer der gør, at opgaverne kan gennemføres produk-tivt og med høj kvalitet, og de skal kunne arbejde i en international og flerkulturel kontekst. (især er-hvervsrettet kompetence #1).

7. Kunne styre og gennemføre innovativ it-baseret forretningsudvikling og design af informationssystemer, herunder skabe sammenhæng mellem organisationers generelle mål og strategier og den it-baserede forretningsudvikling, samt selv kunne gennemføre udviklingsopgaver relateret til konfigurering og tilpas-ning af standard ERP-systemer (især erhvervsrettet kompetence #2).

8. Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med de mange forskel-lige interessenter der typisk indgår i, eller berøres af, it-udviklingsprojekter, samt påtage sig et professio-nelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfagligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende generelle samfundsvidenskabelige teorier og metoder til analyse af problemstillinger angående informationssystemer og ledelsen af disse, og drage nytte af deres generelle forståelse for hvordan både offentlige og private virksomheder fungerer (erhvervsrettet kompetence #1 og #2).

9. Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsigtede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linjeledelse, ledelse af it-udviklingsprojekter, eller it-baseret forretningsudvikling?), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som for-udsætter ny viden, kompetence eller færdigheder (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3).

§ 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Kandidatuddannelsen er opbygget af 12 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulopbygningen giver den studerende mulighed for at vælge mellem forskellige kompetenceprofiler. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie.


Side 4 af 26

Oversigt over hele kandidatuddannelsens moduler:

Semester Indhold ECTS

1. Informationssystemer og organisationer Dette semester fokuserer på informationssystemer, den rolle informationssystemer spiller i moderne organisationer, og hvordan informationssystemer ledes på virk-somhedsniveau. Desuden introduceres de studerende til informationssystemer og it-ledelse som forskningsfelt. For studerende med en samfundsvidenskabelig baggrund starter semestret med et kursus i informationsteknologi, programmering og databasesystemer. Studerende med en datalogisk/it-baggrund behøver ikke dette kursus, og tilbydes i stedet et undervisningsforløb i organisationsteori på HA-niveau.

30

Modul 1: Informationsteknologi, programmering og databasesystemer (K) 5

Modul 2: Informationssystemers rolle i organisationer (K) 5

Modul 3: Ledelse af informationssystemer: Alignment, Strategi og Governance (K) 5

Modul 4: Semesterprojekt: Ledelse af informationssystemer (K) Dette modul omfatter dels selve studieprojektet, dels et kursus i forskningsmetoder og teorier som understøtter projektarbejdet.

15

2. Procesdesign og værdiskabelse gennem IT Dette semester fokuserer på, hvordan IT kan anvendes til at skabe værdi for orga-nisationer. Fokus er på individuelle organisatoriske processer, hvordan disse pro-cesser kan analyseres, modelleres, redesignes og forbedres ved hjælp af innovativ anvendelse af IT. Som en væsentlig del af dette indgår ledelse af teknologisk og organisatorisk inno-vation. Der fokuseres også på, hvordan de individuelle systemer, som understøtter organisatoriske processer, kan designes, og hvordan systemerne kan implemente-res gennem organisatoriske forandringsprocesser.

30

Modul 5: it-baseret forbedring af organisatoriske processer (K) 5

Modul 6: Design af it-baserede systemer (K) 5

Modul 7: Implementering af it-baserede systemer i organisationer (K) 5

Modul 8: Semesterprojekt: Procesdesign og værdiskabelse gennem IT (K) 15

3. Ledelse af it-udvikling Dette semester fokuserer på ledelse af komplekse og risikofyldte it-udviklingsopgaver, herunder ledelse af de mennesker og teams der er involveret, de enkelte it-udviklingsprojekter, og de leverandører og partnere som hele, eller dele, af udviklingsopgaven er outsourcet til. Der fokuseres også på de specifikke problemstillinger, der knytter sig til gennemførsel af tværnationale og tværkulturelle udviklingsprojekter, fx i forbindelse med anvendelse af off-shore ressourcer. Desuden tilbydes faglig fordybelse og specialisering gennem tilknytning til et af de igangværende forskningsprojekter i Center for it-Ledelse.

30

Modul 9: Ledelse af it-udvikling (K) Modulet består af tre kurser som hver især adresserer forskellige aspekter af ledel-ses af it-udvikling: Ledelse af projekter, ledelse af mennesker og ledelse af leveran-dører/outsourcing. 1.1 Ledelse af it-udviklingsprojekter. 1.2 Ledelse af tekniske specialister og teams. 1.3 Outsourcing af it-udviklingsprojekter.

10

Modul 10: Avancerede emner indenfor it-ledelse og informationssystemer (V). 10

Modul 11: Semesterprojekt: Forskningsmetode og faglig fordybelse (K) 10

4. Modul 12: Speciale 30

K= konstituerende fag V= valgfag Modul 1, Informationsteknologi, programmering og databasesystemer Mål: Formålet med modulet er dels at bibringe studerende med en samfundsvidenskabelig baggrund forståelse


Side 5 af 26

for it-relaterede begreber, dels at bibringe de studerende basale færdigheder, kompetencer og viden ang. programmering og anvendelse af databasesystemer. Målet er dels, at de studerende selv kan udføre denne type opgaver, men i højere grad at de som forret-ningsanalytikere, projektledere og it-ledere har forståelse for denne type processer og de udfordringer, der er forbundet hermed, og dermed bedre kan kommunikere og samarbejde med egentlige systemudviklere. Sam-tidig opnår de studerende bedre forudsætninger for at lede it-udviklingsprojekter som blandt andet omfatter denne type processer. Kurset kan baseres på anvendelse af en udviklingsomgivelse knyttet til et konkret ERP-system, men kurset har et generelt sigte og målet er ikke at uddanne specialister i det konkrete ERP-system. Indhold: 1. Informationsteknologi: Introduktion til informationsteknologi, herunder computere, netværk, databaser og

programmer. 2. Programmer: Definerer hvad et program er, hvad det består af, og hvordan det afvikles på en computer. 3. Programmeringsprocessen: Definerer hvad programmering er, hvordan man udarbejder et program,

hvilke aktiviteter processen består af, de typiske udfordringer man møder, samt hvilke principper, meto-der, teknikker, ”best practices” og værktøjer der anvendes.

4. Algoritmer og datastrukturer: Algoritmer, herunder forskellige former for kontrolstrukturer, samt, data, datatyper og datastrukturer.

5. Abstraktion og programarkitektur: Anvendelse af abstraktion, herunder procedure-, funktions- og klasse-begreber.

6. Databasesystemer og deres anvendelse. 7. Specielle problemstillinger knyttet til konfigurering, tilpasning og udvidelse af ERP-systemer. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurser afvikles som en kombination af forelæsninger og opgaveløsning, hvor de studerende bl.a. skal udvik-le mindre programmer i fællesskab. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet er målrettet studerende med en samfunds-videnskabelig baggrund og forudsætter ikke programmeringsmæssig viden, kompetencer eller færdigheder. Læringsmål: Modulet bidrager primært til kompetence #7, især den del der vedrører, at kandidaterne kan gennemføre udviklingsopgaver relateret til konfigurering og tilpasning af standard ERP-systemer. Modulet bidrager også til kompetence #7 ved at bibringe kandidaterne viden om tekniske og programmeringsmæssige aspekter og udfordringer, således at de overordnet kan vurdere niveauet af tekniske kompleksitet som et givent design indebærer, kommunikere med egentlige tekniske specialister om den mest hensigtsmæssige måde at hono-rere givne krav på ud fra både forretningsmæssige og tekniske perspektiver, og dermed medvirke til at de-signe it-baserede systemer som er både innovative, nyttige og realiserbare. Modulet bidrager også til kompetence #5 i den forstand, at viden om IT og programmeringsprocessen gør det lettere at diskutere professionelle problemstillinger med deciderede tekniske specialister, til kompetence #6 på den måde at viden om IT og de tekniske aktiviteter forbundet med it-udviklingsprojekter styrker forud-sætningerne for at kunne lede denne type aktiviteter og indgå i et tværfagligt samarbejde med deciderede tekniske specialister (kompetence #8).

Viden - At de studerende opnår viden om basale it relaterede begreber, herunder at de ved hvad et program er, hvilke elementer et program består af, og hvordan det afvikles på en computer, at de ved hvad data er, og hvordan data opbevares og anvendes i databasesystemer (kompetence #7).

- At de studerende opnår viden om programmeringsprocessen således, at de forstår, de aktiviteter processen består af, de udfordringer der kendetegner processen, og væsentlige principper, metoder, teknikker, værktøjer og ”best practices” som anven-des under programmeringsprocessen (kompetence #7).

- At de studerende opnår viden om de specifikke forhold som kendetegner konfigure-ring, tilpasning og udvidelse af standard ERP systemer (kompetence #7).


Side 6 af 26

Færdigheder

- At de studerende kan analysere, forstå og nedbryde en given programmeringsopga-ve mhp. at forstå opgavens omfang, kompleksitet og risici (kompetence #7).

- At de studerende kan medvirke til at skabe de nødvendige rammer for, at program-meringsopgaver kan gennemføres produktivt og med høj kvalitet, og at de kan kom-binere forretningsforståelse og programudvikling, fx ved at de kan vurdere og priori-tere alternative tekniske løsninger i forhold til forretningsmæssige behov og krav (kompetence #7).

- At de studerende opnår tilstrækkeligt med programmeringsmæssige færdigheder til, at de systematisk og selvstændigt kan udføre programmeringsopgaver relateret til konfigurering og tilpasning af standard ERP-systemer, herunder programmering ba-seret på anvendelse af de 4. gl. udviklingsomgivelser som typisk er knyttet til stan-dard ERP-systemer (kompetence #7).

- At de studerende kan formidle og diskutere ledelsesmæssige (fx plan-lægningsrelaterede) eller faglige (fx alternativ implementering af konkrete bruger-krav) problemstillinger, der har betydning for programmeringsprocessen, med både specialister (fx programmører) og ikke-specialister (fx kunder og brugere) (kompe-tence #5).

- At de studerende kan gennemføre tværfagligt samarbejde med deciderede tekniske specialister, der har programmering som deres primære opgave, og med kunder og brugere (kompetence #8).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, intern eksamen. Modul 2, Informationssystemers rolle i organisationer Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. informationssystemer herunder hvilken rolle disse spil-ler i organisationer. Indhold: 1. Definition af informationssystem. 2. Informationssystemers betydning for organisationer: Herunder hvordan man kan identificere den strate-

giske betydning af informationssystemer for organisationer, hvordan informationssystemer kan anvendes strategisk til at opnå konkurrencemæssige fordele (”Strategic information systems”), og hvordan de kan anvendes internt i organisationer. Modeller for værdiskabelse gennem anvendelse af informationssyste-mer (fx ”Industry analysis”, ”Value chain analysis”, ”Customer service life cycle analysis”).

3. Kvalitet og informationssystemer: Hvornår lykkes informationssystemer?, Hvad kendetegner et godt informationssystem? Kritiske succesfaktorer og kvalitetsparametre, evaluering af informationssystemer.

4. Forskellige typer af systemer, fx: a. Interne systemer: fx ERP-systemer, CSCW-systemer, beslutnings-støttesystemer, knowledge

management systemer, mobile systemer, EPJ-systemer, work flow-systemer. b. Kundevendte systemer: fx eCommerce, eBusiness og selvbetjeningsløsninger i offentligt regi. c. Inter-organisatoriske systemer: Specielle udfordringer forbundet med inter-organisatoriske og

globale informationssystemer, fx systemer der understøtter koordinering mellem en virksomhed og dens leverandører (fx ”Supply Chain Management” og ”Information-Enabled Alliances”).

d. Social software systems: fx systemer som facebook og wiki baserede systemer. 5. Modellering af informationssystemer: Modellering af data og processer i informationssystemer. 6. Informationssystemer og arkitektur: Enterprise Architecture, herunder forskellige arkitekturprincipper og -

modeller. 7. Emerging technologies: Technology push/pull, technology diffusion, technology change. Fokus er her på

forståelse af teknologiudbredelse på samfundsplan.


Side 7 af 26

Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studeren-des erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløs-ning i forbindelse med læring af mere praktiske færdigheder (fx modellering af informationssystemer). Un-dervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Udvalgte artikler gennemgås ud fra et forskningsmetodisk perspektiv mhp. at præsentere forskningsmetoden og diskutere dens anvendelse i det konkrete tilfælde. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer anvendelse af informationssystemer og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Kurset udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #7 i den forstand, at de studerende opnår viden om, hvilken rolle in-formationssystemer spiller i moderne organisationer, og hvordan de kan anvendes innovativt til at transfor-mere organisationer og skabe værdi. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor udvalgte områder skal tilegne sig vi-den, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over informationssystemer på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #3 ved at præsentere og diskutere forskningsmetoder som er anvendt i udvalgte videnskabelige artikler, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabeli-ge teorier, metoder, redskaber indenfor informationssystemer bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen.

Viden - At de studerende opnår viden om informationssystemer og deres anvendelse. Herunder forskellige typer af informationssystemer, hvilken rolle disse spiller i mo-derne organisationer, hvilken strategisk rolle de kan have, deres organisatoriske og forretningsmæssige værdi, de arkitekturer systemerne indgår i, hvad der kende-tegner succesfulde hhv. fejlslagne informationssystemer, samt hvordan teknologi spredes (kompetence #7).

- Indenfor udvalgte områder skal de studerende opnå viden, som er baseret på hø-jeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #7).

Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om informationssystemer på et viden-skabeligt grundlag (kompetence #2).

- At de studerende kan forstå, gennemskue og diskutere anvendelsen af en konkret forskningsmetode (kompetence #3).

- At de studerende kan evaluere, analysere, vurdere betydning af, og rådgive om informationssystemer for en organisation med udgangspunkt i forståelse for de specifikke organisatoriske og forretningsmæssige betingelser, muligheder og be-grænsninger (kompetence #7).

- At de studerende kan anvende modeller for værdiskabelse (fx ”value chain analy-sis”) med henblik på at identificere og analysere muligheder for anvendelse af in-formationssystemer (kompetence #7).

- At de studerende kan modellere og analysere informationssystemer, og at de kan anvende forskningsbaseret viden om informationssystemer til at forbedre syste-mernes værdi for en organisation (kompetence #7).

- De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber inden-


Side 8 af 26

for informationssystemer (kompetence #4). - De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder

kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabe-lige problemstillinger vedr. informationssystemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern. Modul 3, Ledelse af informationssystemer: Alignment, Strategi og Governance (K) Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af informationssystemer og it-afdelinger. Indhold: 1. Alignment: Hvordan sikres sammenhæng mellem it-udvikling og organisationens forretningsmæssige

behov og mål? Hvordan kommunikeres og samarbejdes der mellem it-afdelingen og forretningen? 2. it-processer: Nøgleprocesser i it-afdelingen. 3. it-strategi og -planlægning: Formulering og implementering af it-strategier, samt prioritering og planlæg-

ning af en systemportefølge. 4. it-anskaffelsesstrategier: Fordele og ulemper ved forskellige anskaffelsesstrategier som fx egen udvik-

ling, ”off the shelf packages”, standardsystemer, end-user computing, open source, etc. 5. Informationssystemer og økonomi: Formulering af business case baseret på indsigt i de faktorer der har

betydning for vurdering af informationssystemers økonomi. 6. it-governancestrukturer og organisering af it-afdelingen: Fx nøglebeslutninger, beslutningsprocesser og

ansvarsfordeling. It-afdelingens rolle, forskellige måder at organisere it-afdelinger på, væsentlige pro-blemstillinger som fx centralisering vs. decentralisering.

7. IT Service Management: Fokus er på de forretningsvendte processer, som udgør grænsefladen mellem anvendelse og drift.

8. Kvalitetsstyring og forbedring: Kvalitetsstyringssystemer og kvalitetsforbedring i it-organisationer. 9. Managing Emerging Technologies: Fokus er her på, hvordan den enkelte it-udviklingsorganisation kan

håndtere nye teknologier. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør udgangspunkt for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studeren-des erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler, således at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler inden-for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Udvalgte artikler gennemgås ud fra et forskningsmetodisk perspektiv mhp. at præsentere forskningsmetoden og dis-kutere dens anvendelse i det konkrete tilfælde. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer væsentlige ledelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med informationssystemer, og gerne ved at prak-tikere præsenterer en case de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Kurset udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser. Læringsmål:


Side 9 af 26

Modulet bidrager især til kompetence #6 i den forstand, at de studerende opnår viden om ledelse af infor-mationssystemer og it-organisationer. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor udvalgte områder skal tilegne sig vi-den, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over ledelse af informationssystemer på et viden-skabeligt grundlag, til kompetence #3 ved at præsentere og diskutere forskningsmetoder som er anvendt i udvalgte videnskabelige artikler til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt vi-denskabelige teorier, metoder og redskaber indenfor ledelse af informationssystemer bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fun-dament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisnings-formen.

Viden - De studerende skal opnå viden om ledelse af informationssystemer omfattende centrale ledelsesmæssige problemstillinger som hvordan der sikres sammenhæng mellem generelle organisatoriske strategier og udviklingen af informationssyste-mer, hvordan man styrer en portefølje af informationssystemer, hvordan beslut-ningsprocesser vedr. informationssystemer tilrettelægges (”IT governance”) og hvordan en IT funktion organiseres og ledes (kompetence #6).

- Indenfor udvalgte områder skal de studerende opnå viden, som er baseret på hø-jeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #6).

Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om ledelse af informationssystemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #1).

- At de studerende kan forstå, gennemskue og diskutere anvendelsen af en konkret forskningsmetode (kompetence #3).

- Koordinere og skabe sammenhæng (”aligment”) mellem (på den ene side) organi-sationers generelle strategi og mål, og (på den anden side) organisationers udvik-ling og anvendelse af it således at it skaber størst mulig værdi for organisationen (kompetence #3 og #6).

- Udarbejde specifikke it-governance modeller på tværs af en it-funktion og resten af organisationen (kompetence #3 og #6).

- Udarbejde it-strategier i et tværfagligt samarbejde med væsentlige interessenter. - Tilrettelægge og lede organisatoriske enheder og nøgleprocesser internt i en it-

funktion (kompetence #3 og #6). - Lede, planlægge, evaluere og prioritere en portefølje af systemer, herunder også

udarbejde business cases for systemer (kompetence #6). - Vælge anskaffelsesstrategi for nye it-systemer, herunder vurdere fordele og ulem-

per ved forskellige strategier i konkrete situationer (kompetence #3 og #6). - Designe og lede en it-funktions serviceydelser (”service management”) i forhold til

resten af organisationen (kompetence #3 og #6). - Systematisk kunne måle, evaluere og forbedre kvaliteten af systemer og de relate-

rede serviceydelser og processer (kompetence #3 og #6). - Kunne lede systematisk identifikation og indførelse af nye teknologier i en organi-

sation (kompetence #3 og #6). - De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder

kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder og redskaber in-denfor ledelse af informationssystemer (kompetence #4).

- De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabe-lige problemstillinger indenfor ledelse af informationssystemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern.


Side 10 af 26

Modul 4, Semesterprojekt: Ledelse af informationssystemer Modul 4 består af to fagelementer: 1. 4.1: Et kursus i forskningsmetode. 2. 4.2: Et studieprojekt. Derudover er der en tæt sammenhæng til Modul 2 og 3 i den forstand, at de studerende emnemæssigt skal arbejde med problemstillinger indenfor det faglige felt, der udspændes af disse moduler, og benytte de teori-er og metoder som de præsenteres for gennem disse moduler. Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af informationssystemer og forskning i ledelse af informationssystemer. Indhold: Modul 4.1: Forskningsmetode. Kurset omfatter: 1. Videnskabelige teorier, metoder og redskaber, der anvendes indenfor forskning i informationssystemer

og it-ledelse. Modul 4.2: Semesterprojekt. Der er følgende indholdsmæssige krav til semesterprojektet: 1. Emne: Emnemæssigt skal projektarbejdet behandle væsentlige problemstillinger forbundet med ledelse

af informationssystemer. Teorier og metoder fra modul 2 og 3 skal således inddrages og anvendes. 2. Forskningsmetode: Metodisk skal projektarbejdet baseres på en eller flere af de forskningsmetoder og

teorier, som de studerende præsenteres for i modul 4.1: Forskningsmetode. 3. Tværfagligt: De studerende skal inddrage relevante samfundsvidenskabelige elementer fra deres bache-

loruddannelse, og benytte disse elementer til at kvalificere deres behandling af de ledelsesmæssige problemstillinger der fokuseres på. Evnen til at kombinerer de to former for faglighed opfattes som afgø-rende for, at de studerende opnår den ønskede kompetenceprofil.

4. Praksis: Projektet skal omfatte interaktion med praksis, og behandle problemstillinger der er relevante for praksis.

5. Omfang: Projektet må maksimalt fylde 80 normalsider. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet gennemføres som problemorienteret projektarbejde, der understøttes af et kursus i forskningsmeto-de. Der skabes tæt sammenhæng mellem projektarbejde og kursus, således at kurset dels understøtter det problemorienterede projektarbejde fx ved at understøtte de studerendes valg og tilpasning af konkrete meto-der, dels ved at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier inddrages i kurset og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Der afholdes en midtsvejsevaluering som et formelt review hvor udvalgte centrale arbejdsprodukter gen-nemgås og kvalitetssikres. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at man parallelt deltager i Modul 2 og 3. Læringsmål: Modulet bidrager bredt til at opbygge it-ledelsesmæssige kompetencer, som det fremgår af efterfølgende tabel. Der lægges dog især vægt på kompetence #6 og #1 i den forstand, at de studerende opnår stor fag-lig dybde indenfor et afgrænset område med betydning for ledelse af informationssystemer, at de studerende udbygger deres kompetence til at arbejde tværfagligt og inddrager deres samfundsvidenskabelige kompe-tencer (kompetence #8) og at de studerende opbygger deres forskningsmetodiske kompetencer (kompe-tence #3).

Viden - De studerende skal inden for et afgrænset område (se Modul 2 og 3) opnå viden om ledelse af informationssystemer, der er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1 og #6).

- De studerende skal opnå viden om videnskabelige teorier, metoder og redskaber,


Side 11 af 26

der anvendes indenfor forskning i informationssystemer og it-ledelse (se Modul 4.1) (kompetence #3).

Færdigheder - De studerende skal opnå indgående færdigheder indenfor et eller flere af de om-råder, der er omfattet af Modul 2 og 3, og som knytter sig til it-ledelse i praksis (kompetence #6).

- Kunne forstå og reflektere over it-ledelse på et videnskabeligt grundlag, samt iden-tificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse (kompetence #2).

- Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse, samt opstille nye it-ledelsesmæssige analyse- og løsningsmodeller (kompetence #4).

- Kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnska-belige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, herunder fx andre ledere, kunder, leverandører, brugere samt tekniske specialister indenfor udvikling og drift af it-systemer (kompetence #5).

- Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfag-ligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende generelle samfundsvidenskabelige teorier og metoder til analyse af problemstillinger angå-ende informationssystemer og ledelsen af disse, og drage nytte af deres generelle forståelse for hvordan både offentlige og private virksomheder fungerer (kompe-tence #8).

- Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsigtede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linieledelse, ledelse af it-udviklingsprojekter, eller it-baseret forret-ningsudvikling), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdigheder (kompetence #9).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern med udgangspunkt i projektrapporten. Modul 5, it-baseret forbedring af organisatoriske processer Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. it-baseret innovation, ledelse af denne, samt modelle-ring, analyse og re-design af organisatoriske processer. Indhold: 1. Organisatoriske processer. Forskellige typer af organisatoriske processer, fx marketing- og salgsproces-

ser, produktionsprocesser, beslutningsprocesser osv, samt cases som illustrerer, hvordan de forskellige typer af processer kan ændres vha. innovativ anvendelse af IT.

2. Teknologisk og organisatorisk innovation: Forskellige typer af innovation, innovative processer, kreativ problemløsning og skabelse af innovative miljøer, teknikker til idé-generering, ledelse af innovation osv.

3. Paradigmer indenfor it-baseret organisatorisk forandring: En gennemgang af forskellige teori-er/paradigmer (fx socio-teknik og organisatorisk læring), og de antagelser der ligger bag de forskellige metoder til it-baseret organisatorisk forandring (fx BPR). Muliggør kritisk og reflekteret evaluering, tilpas-ning og anvendelse af de forskellige metoder.

4. Proces-modellering, -simulering, -analyse og –design: Forskellige metoder til systematisk modellering, simulering, analyse og (re)design af organisatoriske processer som fx BPR, Lean og SSM.


Side 12 af 26

Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række af forelæsninger og mindre øvelser og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbej-det. Det tilstræbes også, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskus-sion og yderligere læring. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler inden-for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer innovativ anvendelse af IT til at transformere organisatoriske processer, og gerne ved at praktikere præsen-terer en case de selv har deltaget i og de overvejelser, de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 1 og Modul 2, eller på anden vis har erhvervet sig tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #7 i den forstand, at de studerende opnår viden om, hvordan man gennemfører innovativ, it-baseret forbedring af organisatoriske processer, men også til kompetence #3 og #6 da modulet også omfatter ledelsesmæssige aspekter. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor ”ledelse af it-baseret innovation” skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over it-baseret innovation på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabe-lige teorier, metoder, redskaber indenfor it-baseret innovation bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen.

Viden - De studerende skal opnå viden om organisatoriske processer, paradigmer for it-baseret innovation, ledelse af it-baseret innovation samt viden om modellering, analyse og design af organisatoriske processer (kompetence #6 og #7).

- Indenfor teori om ledelse af it-baseret innovation skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #6 og #7).

Færdigheder - De studerende skal på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over viden om it-baseret innovation og forbedring af organisatoriske processer (kompetence #2).

- Relatere it-baseret innovation til overordnede organisatoriske og forretningsmæs-sige mål (kompetence #3, #6 og #7).

- Skabe og styre innovative miljøer og processer samt lede og gennemføre problem-løsning af komplekse, risikofyldte og svært afgrænselige tværfaglige problemer, som omfatter både teknologiske, organisatoriske, og politiske aspekter (kompe-tence #3, #6 og #7).

- Anvende teori om it-baseret innovation til kritisk og reflekteret evaluering, tilpas-ning og anvendelse af metoder til it-baseret innovation kompetence #3, #6 og #7).

- Anvende metoder, notationer og værktøjer til systematisk modellering, simulering, analyse og (re)design af organisatoriske processer (kompetence #7).

- De studerende skal kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, meto-der, redskaber indenfor it-baseret innovation og ledelsen af denne (kompetence #4).

- De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professi-onelle og videnskabelige problemstillinger indenfor it-baseret innovation, og ledel-sen af denne, med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).


Side 13 af 26

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern. Modul 6, Design af it-baserede systemer Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. brugerrettet og funktionelt design af IT baserede sy-stemer, og hvordan denne type designprocesser kan tilrettelægges og ledes. Indhold: 1. Definition af design. 2. Designudfordringer: Gennemgang af væsentlige problemstillinger og udfordringer som skal håndteres,

når man designer it-baserede systemer. 3. Designparadigmer: En gennemgang af de forskellige designparadigmer og de ideer og antagelser, der

ligger bag både model- og prototype-drevne metoder til design af it-baserede systemer. Gennemgang af væsentlige bagvedliggende inspirationskilder. Muliggør kritisk og reflekteret evaluering, tilpasning og an-vendelse af de forskellige metoder og teknikker.

4. Generelle analyse- og designteknikker: Håndtering af usikkerhed og kompleksitet, analyse- og design-modeller, anvendelse af prototyper, involvering og samarbejde med brugere.

5. Ledelse af designprocesser: Fokuserer på ledelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med analyse- og designprocesser, herunder organisering af designprocesser, valg af fremgangsmåde på baggrund af forståelse for den konkrete opgave og situation, håndtering af designrelaterede risici, styring af scope og prioritering af krav, styring af designprocesser, og tilrettelæggelse af kvalitetssikring i designprocesser.

6. Designmetode: Decideret undervisning i en designmetode med hovedvægt på det brugerrettede og funk-tionelle design, herunder hvordan man opbygger forståelse for kunder og brugere, indsamler data og ar-bejder med designmodeller og prototyper.

7. Kravspecifikationer: Fokuserer på, hvordan krav til it-baserede systemer dokumenteres, evalueres og videreformidles.

Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som en række af forelæsninger og udgør det primære udgangspunkt for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes også, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projekt-arbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler inden-for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer innovativt design af it-baserede systemer, og gerne ved at praktikere præsenterer en case, de selv har del-taget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 1 og Modul 2, eller på anden vis har erhvervet sig tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #7 i den forstand, at de studerende opnår viden om, hvordan man designer it-baserede systemer, men også til kompetence #3 og #6 da modulet også omfatter ledelsesmæs-sige aspekter. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor ”ledelse af design af it-baserede sy-stemer” skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de


Side 14 af 26

studerende gennem kurset bibringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over design af it-baserede systemer på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor design af it-baserede systemer bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen.

Viden - De studerende skal opnå viden om brugerrettet og funktionelt design af it-baserede systemer, dominerende designparadigmer og de ideer og antagelser der ligger bag både model- og prototype-drevne metoder til design af it-baserede sy-stemer, hvordan man, i samarbejde med de fremtidige brugere, kan definere krav og designe brugbare og effektive it-baserede systemer, samt hvordan man kan til-rettelægge og styre designprocesser (kompetence #3, #6 og #7).

- Indenfor teori om ledelse af design processer skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #6).

Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om design af it-baserede systemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #2).

- Planlægge, styre og organisere designprocesser, herunder håndtere designrelate-rede risici, styre omfang og prioritering af krav, og tilrettelægge kvalitetssikring i designprocessen (kompetence #3 og #6).

- Håndtere usikkerhed og kompleksitet i designprocesser gennem anvendelse af modeller og protyper, og gennem involvering og samarbejde med brugere og tek-niske specialister (kompetence #7).

- Vælge, tilpasse og anvende konkrete designmetoder, modeller, notationer, teknik-ker og værktøjer (kompetence #7).

- Sikre sammenhæng mellem organisatoriske mål og behov og designet af et it-baseret system, og at der er sammenhæng mellem de organisatoriske fordele, der er forbundet med et bestemt design set i forhold til risici, teknisk kompleksitet og omkostninger, som ligeledes er forbundet med designet (kompetence #3, #6 og #7).

- Udarbejde og formidle kravspecifikationer (kompetence #3 og #6). - De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder

kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber inden-for design af it-baserede systemer (kompetence #4).

- De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professi-onelle og videnskabelige problemstillinger indenfor design af it-baserede systemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: På grund af den tætte sammenhæng med semesterprojektet, og på grund af at det faglige indhold i modulet fylder forholdsvis meget i projektarbejdet, eksamineres dette modul gennem projekteksamen, og der afhol-des ikke en særskilt eksamen i dette modul. Modul 7, Implementering af it-baserede systemer i organisationer Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. implementering af it-baserede systemer i organisatio-ner. Indhold: 1. Paradigmer for organisatorisk forandring. 2. Forandringsledelse og forandringskommunikation. 3. Implementering af it-baserede systemer: Udfordringer forbundet med organisatorisk implementering af it-

baserede systemer fra projekter startes, og til systemer er succesfuldt implementeret. Der fokuseres bå-


Side 15 af 26

de på de ledelsesmæssige problemstillinger, der er forbundet med organisatorisk forandring, og de kon-krete praktiske aktiviteter (fx uddannelse af brugere) der er forbundet med implementering af it-baserede systemer.

Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række af forelæsninger og mindre øvelser og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbej-det. Det tilstræbes også, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskus-sion og yderligere læring. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler inden-for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer væsentlige implementeringsmæssige overvejelser og gerne ved, at praktikere præsenterer en case de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 2 og Modul 3, eller på anden vis har erhvervet sig tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål:

Viden - De studerende skal opnå viden om ledelsesmæssige og praktiske problemstillinger forbundet med implementering af it-baserede systemer i organisationer (kompe-tence #3, #6 og #7).

- Indenfor teori om forandringsledelse af it-relaterede forandringsinitiativer skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kom-petence #1, #3 og #6).

Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om implementering af it-baserede sy-stemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #2).

- Analysere forandringsinitiativer og opstille strategier og planer for håndtering af forandringsprocesser i forbindelse med implementering af it-baserede systemer (kompetence #3, #6 og #7).

- Lede organisatoriske forandringsprocesser som omhandler implementering af nye it-baserede systemer (kompetence #3 og #6).

- Forestå praktiske opgaver forbundet med indførelse af nye it-baserede systemer, herunder tilrettelæggelse af undervisningsforløb (kompetence #7).

- Skal kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor implementering af it-baserede systemer (kompetence #4).

- De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professi-onelle og videnskabelige problemstillinger indenfor implementering af it-baserede systemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern. Modul 8, Semesterprojekt: Procesdesign og værdiskabelse gennem IT Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. procesdesign og værdiskabelse gennem IT.


Side 16 af 26

Indhold: Der udarbejdes et studieprojekt som omfatter elementer fra samtlige kurser. Projektet skal således omfatte: 1. Metodevalg og tilpasning af de valgte metoder (skal omfatte ca. 5 % af projektarbejdet). 2. Design af udvalgte dele af en organisatorisk proces jf. modul 5: it-baseret forbedring af organisatoriske

processer (skal omfatte ca. 15 % af projektarbejdet). 3. Design af udvalgte dele af et it-baseret system som understøtter den organisatoriske proces jf. modul 6:

Design af it-baserede systemer (skal omfatte ca. 50 % af projektarbejdet). 4. Udarbejdelse af en implementeringsstrategi, som omfatter hvorledes de organisatoriske og teknologiske

forandringer kan håndteres jf. modul 7: Implementering af it-baserede systemer i organisationer (skal omfatte ca. 10 % af projektarbejdet).

5. Reflektioner ang. de anvendte metoder med udgangspunkt i den teori de studerende er præsenteret for gennem kurserne, og de praktiske erfaringer de studerende har gjort sig gennem projektarbejdet (skal omfatte ca. 20 % af projektarbejdet).

6. De studerende skal gennem projektarbejdet demonstrere, at de kan arbejde tværfagligt gennem kon-struktiv anvendelse af samfundsvidenskabelige teorier og metoder erhvervet gennem deres bachelor-studie.

7. Projektet kan omfatte organisatoriske processer i både offentlige og private organisationer og skal inklu-dere interaktion med praksis.

8. Omfang: Projektet må maksimalt fylde 80 normalsider. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet gennemføres som problemorienteret projektarbejde, der er tæt integreret med samtlige kurser på semestret. Der skabes tæt sammenhæng mellem projektarbejde og kurser, således at kurserne dels under-støtter det problemorienterede projektarbejde, dels ved at kurserne inddrager de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier og bruger disse som udgangspunkt for erfa-ringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Der afholdes en midtsvejsevaluering som et formelt review hvor udvalgte centrale arbejdsprodukter gen-nemgås og kvalitetssikres. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at man parallelt deltager i modul 5, 6 og 7. Læringsmål: Projektet vil være særdeles repræsentativt i forhold til de opgaver kandidaterne vil skulle gennemføre og lede efter endt uddannelse, og giver de studerende mulighed for at anvende den viden og de færdigheder de lærer i kurserne på en realistisk, men mindre case. Læringsmålene herfor er tidligere beskrevet under modul 5, 6 og 7, så i den efterfølgende tabel beskrives kun de yderligere læringsmål for selve semesterprojektet.

Viden Udover de læringsmål der nævnes under modul 5, 6 og 7, skal de studerende: - Tilegne sig ny viden baseret på deres egne systematiske refleksioner over egne

erfaringer med at anvende viden og færdigheder som tilegnes gennem modul 5, 6 og 7.

Færdigheder Udover de læringsmål der nævnes under modul 5, 6 og 7, skal de studerende: - Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde

med, samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfagligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende gene-relle samfundsvidenskabelige teorier og metoder i forbindelse med projektarbejdet og drage nytte af deres generelle forståelse for, hvordan både offentlige og private virksomheder fungerer (kompetence #8).

- Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsigtede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linjeledelse, ledelse af it-udviklingsprojekter, eller it-baseret forret-ningsudvikling), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdigheder (kompetence #9).


Side 17 af 26

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern med udgangspunkt i projektrapporten. Modul 9, Ledelse af it-udvikling Dette modul består af tre fagelementer (kurser), som hver især behandler forskellige aspekter af ledelse af it-udvikling:

Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter.

Modul 9.2: Ledelse af tekniske specialister og teams.

Modul 9.3: Outsourcing af it-udviklingsprojekter. Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af it-udviklingsprojekter. Indhold: 1. Projekt- og programledelse. Forskellige paradigmer for styring af it-udviklingsprojekter, grundlæggende

problemstillinger forbundet med ledelse af it-udviklingsprojekter og hvordan disse kan håndteres. 2. it-udviklingsprojekters hovedfaser, aktiviteter og processer, herunder projektopstart, gennemførelse og

afslutning, samt de specifikke faser, aktiviteter og processer der kendetegner it-udviklingsprojekter. 3. Forskellige typer af it-udviklingsprojekter, herunder fx tilpasning af standardsystemer og ny-

udviklingsprojekter osv. 4. Organisering af it-udviklingsprojekter, herunder forskellige måder at organisere projekterne på, de for-

skellige roller der typisk indgår i projekterne. 5. Risikostyring i it-udviklingsprojekter, herunder metoder til risikoanalyse og hvordan typiske risici håndte-

res. 6. Identifikation og styring af interessenter i it-udviklingsprojekter. 7. it-udviklingsmodeller og udarbejdelse af strategi for projektgennemførelse. 8. Projektplanlægning og -estimering af it-udviklingsprojekter, herunder nedbrydning af opgaven i arbejds-

pakker, anvendelse af milepæle, udarbejdelse af tidsplaner og estimater, samt anvendelse af projekt-planlægningsværktøjer.

9. Projektøkonomi, herunder væsentlige faktorer med betydning for produktivitet i it-udviklingsprojekter, samt anvendelse af metrikker til styring af projektet.

10. Projektopfølgning, herunder teknikker til evaluering af fremdrift, brug af metrikker, statusrapportering og håndtering af afvigelser.

11. Styring af it-udviklingsprojekters krav og omfang, herunder hvordan ændringer til krav styres. 12. Kvalitetssikring i it-udviklingsprojekter. 13. Eskalering og de-eskalering af it-udviklingsprojekter. 14. Gennemførelse af post-project reviews. Modul 9.2: Ledelse af tekniske specialister og teams. Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af it-specialister og -teams. Indhold: 1. Ledelse af teams: Forskellige typer af teams, hvordan teams fungerer, hvordan beslutninger træffes i

teams, team-sammensætning, team building, team-effektivitet, virtuelle teams, løsning af konflikter i te-ams, vidensdeling i og mellem teams, værktøjer der understøtte samarbejde i teams, gruppetænkning og -pres, sammenhængen mellem teams og resten af organisationen.


Side 18 af 26

2. Ledelse af tekniske specialister: Omfatter emner som teknisk ledelse, forståelse af professionelt arbejde, motivation, commitment management, coaching, organisering af specialister, kompetenceudvikling, pro-fessionel kommunikation og formidling, professionelt ansvar og etik.

Modul 9.3: Outsourcing af it-udviklingsprojekter. Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. outsourcing af IT udviklingsprojekter. Indhold: 1. Hvorfor outsource? Herunder hvilke implikationer outsourcing har for organisationen. 2. Hvad kan outsources? 3. Forskellige former for outsourcing. 4. Omkostninger ved outsourcing. 5. Valg af leverandører. 6. Outsourcing kontrakter. 7. Styring af outsourcede it-udviklingsprojekter, herunder relationsledelse, leverandørstyring og kvalitetssik-

ring af leverancer. 8. Brug af offshore ressourcer, herunder håndtering af kulturelle forskelle og geografisk afstand. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløs-ning hvor der udarbejdes en skriftlig opgave. Undervisningen baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler, således at de studeren-de på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, der illustrerer it-ledelsesmæssige problemstillinger, og gerne ved at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i og de overvejelser, de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 1, Modul 3 og Modul 6, eller på anden vis har er-hvervet sig tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #3 og #6 i den forstand, at de studerende opnår viden om ledelse af it-udvikling. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor ”ledelse af it-udviklingsprojekter” skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over ledelse af it-udvikling på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabe-lige teorier, metoder, redskaber indenfor ledelse af it-udvikling bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen.

Viden - De studerende skal opnå viden om, hvordan it-udviklingsprojekter, teams, tekniske specialister og leverandører ledes (kompetence #3 og #6).

- Indenfor teori om ledelse af it-udviklingsprojekter skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #6).

Færdigheder - De studerende skal kunne reflektere over viden om ledelse af it-udvikling på et videnskabeligt grundlag (kompetence #2, #3 og #6).

Mestre følgende færdigheder der knytter sig til ledelse af it-udviklingsprojekter (kom-petence #3 og #6): - Kunne overskue og styre programmer bestående af en portefølje af it-

udviklingsprojekter. - Kunne analysere et it-udviklingsprojekt og de rammer det foregår under med hen-

blik på at vælge og tilpasse strategi og udviklingsmodel for projektet. - Kunne afdække projekters risici og vurdere hvordan disse risici håndteres hen-


Side 19 af 26

sigtsmæssigt. - Kunne identificere projekters interessenter og vurdere hvordan disse skal inddra-

ges, informeres og håndteres. - Kunne organisere, planlægge, estimere og udarbejde budgetter for it-

udviklingsprojekter, og tilrettelægge arbejdsprocesser og rammer for projektarbej-de på en måde som skaber høj produktivitet og kvalitet.

- Kunne følge op på, skabe overblik over, udarbejde statusrapporter og håndtere afvigelser i forhold til planer og budgetter.

- Kunne styre arbejdsprodukter der udarbejdes under projektarbejdet og konse-kvensvurdere og styre ændringer til disse.

- Kunne gennemføre projekt reviews både under og efter projekters gennemførelse mhp. at uddrage erfaringer og forbedre praksis.

Mestre følgende færdigheder der knytter sig til ledelse af tekniske specialister og te-ams (kompetence #3 og #6): - Kunne etablere, organisere og lede både almindelige samt tværkulturelle, virtuelle

teams, gennemføre team building-aktiviteter og facilitere vidensdeling, samarbejde og konfliktløsning i teams.

- Kunne lede tekniske specialister og skabe de nødvendige betingelser for at disse kan arbejde produktivt og udvikle deres kompetencer.

Mestre følgende færdigheder der knytter sig til ledelse af leverandører i forbindelse med outsourcing af udviklingsopgaver (kompetence #3 og #6): - Kunne vurdere under hvilke omstændigheder og hvad, der med fordel kan out-

sources. - Kunne vælge leverandører og vurdere hvilken aftaleform og relation, der ønskes

med leverandøren. - Kunne samarbejde med og styre leverandører også ved anvendelse af offshore

ressourcer. - Kunne tilrettelægge den nødvendige verifikation af, at aftalte ydelser og produkter

leveres som aftalt. De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor ledelse af it-udvikling (kompetence #4). De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige pro-blemstillinger indenfor ledelse af it-udvikling med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern med udgangspunkt i den udarbejdede skriftlige opgave. Modul 10, Avancerede emner indenfor it-ledelse og informationssystemer Mål: At opbygge dyb forskningsmetodisk og erhvervsrettet viden, kompetence og færdigheder ang. informations-systemer og it-ledelse indenfor et afgrænset område og forberede de studerende på udarbejdelsen af det efterfølgende specialeprojekt. Modulet giver således mulighed for at specialisere sig indenfor et bestemt område, fx it-linjeledelse, it-projektledelse, it-baseret innovation og forretningsudvikling eller IT Service Ma-nagement.


Side 20 af 26

Indhold: 1. Indholdet i dette modul skifter fra år til år afhængig af hvilke igangværende forskningsprojekter, der er i

Center for it-ledelse. Modulet omfatter dog både faglige og forskningsmetodiske emner, samt udvikling af de studerendes kompetence til at formidle forskningsbaseret viden. Modulet kan omfatte, at de stude-rende deltager i valgfag, der udbydes på andre uddannelser.

2. De studerende skal selv deltage i planlægning af modulet og skal på den måde lære at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

3. De studerende kan selv vælge hvilket forskningsprojekt, og herunder hvilket afgrænset emne indenfor dette forskningsprojekt, de ønsker at fordybe sig i.

4. Som en del af modulet udarbejder og formidler de studerende et omfattende litteraturstudie indenfor det valgte emne.

5. Det er et krav at modulet, hvad angår det faglige indhold, indeholder 50 % naturvidenskabelige it-faglige elementer og 50 % samfundsvidenskabelige it-faglige elementer.

Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet arrangeres i samarbejde med de studerende som en kombination af traditionel klasseundervisning, litteraturstudier, studiekredse, oplæg fra studerende og interaktion med praksis. En del af undervisningen vil foregå efter ”mesterlære-princippet” i den forstand, at de studerende samarbejder med en erfaren forsker indenfor området. Modulet er tæt integreret med semesterprojektet og baseret på at de problemstillinger, de studerende støder på her, kan diskuteres og anvendes til at skabe yderligere læring. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført øvrige moduler på uddannelsen. Læringsmål: Modulet bidrager til, at de studerende opnår stor faglig dybde indenfor et afgrænset område (kompetence #1, #6 og/eller #7), at de studerende forberedes på selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvik-ling og specialisering (kompetence #9), og at deres forskningsmetodiske kompetencer styrkes (kompeten-ce #3 og #4)) mhp. på udarbejdelse af deres speciale. De studerende skal endvidere lære at formidle forsk-ningsbaseret viden til andre (kompetence #5).

Viden - De studerende skal opnå stor faglig dybde indenfor et afgrænset område (kompe-tence #1, #6 og/eller #7)

- De studerende skal opnå viden om kvalitative og kvantitative forskningsmetoder der anvendes indenfor området (kompetence #3 og #4).

- De studerende skal opnå viden om, hvordan forskningsbaseret viden formidles skriftlig og mundtligt, både til fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Færdigheder - De studerende skal kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering og kunne tilrettelægge et forløb, hvorigennem de tilegner sig den ønskede viden, kompetence, og færdigheder (kompetence #9).

- Kunne forstå og reflektere over it-ledelse og informationssystemer på et videnska-beligt grundlag samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger inden-for it-ledelse og informationssystemer (kompetence #2).

- Mestre de videnskabelige metoder og redskaber der anvendes indenfor forskning i it-ledelse og informationssystemer (kompetence #3).

- Kunne arbejde tværfagligt i den forstand, at de kan inddrage generelle samfunds-videnskabelige teorier til yderligere at belyse it-ledelsesmæssige problemstillinger (kompetence #8)

- Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse og informationssystemer (#4).

- De studerende skal kunne gennemføre, dokumentere og formidle et omfattende litteraturstudie (kompetence #1).

- De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere profes-sionelle og videnskabelige problemstillinger indenfor design af it-baserede syste-mer med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).


Side 21 af 26

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: På grund af den tætte sammenhæng med semesterprojektet eksamineres dette kursus gennem projektek-samen. Modul 11, Semesterprojekt: Forskningsmetode og faglig fordybelse Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. it-ledelse og informationssystemer samt forskning in-denfor dette område. Indhold: 1. Projektet er en forberedelse til udarbejdelse af specialet på det afsluttende semester, fx i form af identifi-

kation af forskningsspørgsmål, design af forskningsmetode og indsamling af empiri. 2. Projektet skal emnemæssigt knytte sig til det faglige indhold i modul 10 og det litteraturstudie, de stude-

rende udarbejder her. 3. Projektet skal forskningsmetodisk knytte sig til de forskningsmetoder, der anvendes i forskningsprojektet,

og som der undervises i i modul 10. 4. Projektet skal omhandle identifikation og analyse af en afgrænset problemstilling i det forskningsprojek-

tet den studerende er tilknyttet, som belyses gennem det gennemførte litteraturstudie og gennem ind-samling af empiri. Fokus er på at kunne gennemføre en analyse af, og skabe forståelse for, en it-ledelsesmæssig problemstilling på et videnskabeligt grundlag og ikke på at kunne opstille nye løsnings-modeller.

5. Projektet skal være tværfagligt i den forstand, at de studerende skal inddrage relevante samfundsviden-skabelige elementer fra deres bacheloruddannelse og benytte disse elementer til at kvalificere deres analyse af de ledelsesmæssige problemstillinger, der fokuseres på. Evnen til at kombinerer de to former for faglighed opfattes som afgørende for, at de studerende opnår den ønskede kompetenceprofil. Det er et krav at modulet, hvad angår det faglige indhold, indeholder 50 % naturvidenskabelige it-faglige ele-menter og 50 % samfundsvidenskabelige it-faglige elementer.

6. Projektet afrapporteres i artikelform. 7. Omfang: Projektet må maksimalt fylde 30 normalsider. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet gennemføres som problemorienteret projektarbejde, der understøttes af modul 10. Der skabes tæt sammenhæng mellem projektarbejde og kursus, således at kurset dels understøtter det problemorienterede projektarbejde fx ved at understøtte de studerendes valg og tilpasning af konkrete metoder, dels ved at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Der afholdes en midtsvejsevaluering som et formelt review hvor udvalgte centrale arbejdsprodukter gen-nemgås og kvalitetssikres. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at man parallelt deltager i modul 10. Læringsmål: Der gælder samme læringsmål som for modul 10. Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform:


Side 22 af 26

Mundtlig, ekstern med udgangspunkt i projektrapporten. Modul 12, Speciale Mål: Målet er at de studerende får erfaring med selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et større arbejde, at de opnår stor fagligt dybde indenfor et afgrænset område indenfor it-ledelse, får erfaring med anvendelse af udvalgte forskningsmetoder, samt trænes i at arbejde selvstændigt erhverve kompetencer i at opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag. Indhold: Der er følgende indholdsmæssige krav til projektet: 1. Emne: Emnemæssigt skal projektarbejdet behandle væsentlige problemstillinger forbundet med it-

ledelse, og fungerer normalt som en naturlig forlængelse af den specialisering der er påbegyndt på forri-ge semester, således der skal opnås stor faglig dybde indenfor et afgrænset område. Projektarbejdet skal omfatte opstilling af nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag med relevans for it-ledelses praksis.

2. Forskningsmetode: Metodisk skal projektarbejdet baseres på anvendelse en eller flere anerkendte forskningsmetoder.

3. Tværfagligt: De studerende skal inddrage relevante samfundsvidenskabelige elementer fra deres bache-loruddannelse, og benytte disse elementer til at kvalificere deres behandling af de ledelsesmæssige problemstillinger der fokuseres på. Evnen til at kombinerer de to former for faglighed opfattes som afgø-rende for, at den studerende opnår den ønskede kompetenceprofil. Det er et krav at modulet, hvad an-går det faglige indhold, indeholder 50% naturvidenskabelige it-faglige elementer og 50% samfundsvi-denskabelige it-faglige elementer.

4. Praksis: Projektet skal omfatte interaktion med praksis, og behandle problemstillinger der er relevante for praksis.

5. Omfang: Projektet må maksimalt fylde 80 normalsider. Undervisnings- og arbejdsformer: Specialet skrives normalt indenfor det område der er valgt på forrige semester og bygger således videre på den påbegyndte specialisering og faglige fordybelse. Specialet skrives normalt i tilknytning til et igangværen-de forskningsprojekt i Center for it-ledelse således at den studerende får mulighed for at samarbejde med aktive forskere. Specialet skrives under vejledning, men den studerende skal selv tilrettelægge sit specialestudium forstået på den måde, at den studerende selv vælger problemstilling og selv finder relevant litteratur. Ved specialestudiets start udfylder og underskriver den specialestuderende en kontrakt. Studienævnet eller en af studielederen udpeget koordinator godkender kontrakten, inklusive opgaveformuleringen(emnet) for specialet, og tildeler en specialevejleder. Herefter arbejder den studerende selvstændigt med specialestudiet. Arbejdet med den valgte problemstilling diskuteres løbende med specialevejlederen, men i perioder vil den studerende skulle arbejde på egen hånd, og den studerende er selv ansvarlig for, at arbejdet skrider planmæssigt frem. Den studerende skal fremlægge resultatet af specialestudiet i form af en specialeafhandling, som er et selv-stændigt afrundet arbejde. Såfremt det er praktisk muligt kan dele af specialestudiet foregå under udstationering/gæstebesøg i et af de udenlandske forskningsmiljøer som Center for it-ledelse samarbejder med. Forudsætning for deltagelse: Det er en forudsætning for indgåelse af specialekontrakten, at alle tidligere eksamener er bestået. Læringsmål: Modulet bidrager til at opbygge it-ledelsesmæssige og forskningsmetodiske kompetencer, som det fremgår af efterfølgende tabel.

Viden - De studerende skal inden for et afgrænset område opnå viden om it-ledelse, der er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1 og #6/#7).

- De studerende skal opnå viden om videnskabelige teorier, metoder og redskaber, der anvendes indenfor forskning i informationssystemer og it-ledelse (kompetence


Side 23 af 26

#3).

Færdigheder - De studerende skal opnå indgående færdigheder indenfor et udvalgt område som knytter sig til it-ledelse i praksis (kompetence #3 og #6/#7).

- Kunne forstå og reflektere over it-ledelse på et videnskabeligt grundlag, samt iden-tificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse (kompetence #2).

- Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse, samt opstille nye it-ledelsesmæssige analyse- og løsningsmodeller (kompetence #4).

- Opnå færdigheder i at anvende udvalgte forskningsmetoder (kompetence #3). - Kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnska-

belige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, herunder fx andre ledere, kunder, leverandører, brugere samt tekniske specialister indenfor udvikling og drift af it-systemer (kompetence #5).

- Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfag-ligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende generelle samfundsvidenskabelige teorier og metoder til analyse af problemstillinger angå-ende informationssystemer og ledelsen af disse, og drage nytte af deres generelle forståelse for hvordan både offentlige og private virksomheder fungerer (kompe-tence #8).

- Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsigtede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linieledelse, ledelse af it-udviklingsprojekter, eller it-baseret forret-ningsudvikling), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdigheder (kompetence #9).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Der afholdes en mundtligt ekstern eksamen.

§ 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang Stk. 1. Ved bedømmelsen af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der, ud over det faglige ind-hold og uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formule-ringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekt-hed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præ-station, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præ-station. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispen-sere herfor.

Stk. 2. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Hvis projektet er skrevet på et fremmed-sprog, kan resumeet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksi-mumsidetal pr. studerende). Resuméet indgår i helhedsvurderingen.


Side 24 af 26

Stk. 3. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under ar-bejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for specialet. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for sammen emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksa-mensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Stk. 4 En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2700 enheder (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle én enhed). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indreg-nes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Stk. 6 Max. 5 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter.

§ 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddan-nelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidat-uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres.

§ 10 Eventuelle regler om projektorienterede forløb Undervisningen på Aalborg Universitet er problemorienteret og projektorganiseret. Det faglige stof, der gen-nemgås på seminarer og i forelæsninger, tilegner den studerende sig aktivt gennem projektarbejdet, hvor man i grupper selv definerer relevante problemstillinger indenfor modulets faglige stofområde.

§ 11 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i it-ledelse skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt.

§ 12 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvil-ket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og en-gelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.

§ 13 Eksamensregler Læringsmål, vurderingskriterier og prøveformer er beskrevet under det enkelte modul i studieordningen. Stk. 2.


Side 25 af 26

Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen på et modul er foregået på engelsk, aflægges prøven dog som hovedregel også på engelsk. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et andet fremmedsprog. Stk. 3. Alle prøver er individuelle. Stk. 4. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prø-ver skal dække uddannelsens væsentligste områder. Bedømmelsen bestået/ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Dette gælder dog ikke meritoverførte prøver. Stk. 5. Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Alle prøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for kandidatuddannelsen i it-ledelse som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Det er en forudsætning for indgåelse af specialekontrakten, at alle tidligere eksamener er bestået. Stk. 6. Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Specialeeksamen afholdes dog løbende efter behov i perioden 1.9-30.6. Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: www.samf.aau.dk/eksamen.htm samt http://www.samf.aau.dk/eksamen/reeksamen-2008dk.pdf Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen

Semester Modul ECTS Intern/ekstern Prøveform Varighed

1. seme-ster

Modul 1: Informati-onsteknologi, pro-grammering og data-basesystemer (K)

5 Intern Mundtlig 25 min.

Modul 2: Informati-onssystemers rolle i organisationer (K)

5 Ekstern Mundtlig 25 min.

Modul 3: Ledelse af informationssystemer: Alignment, Strategi og Governance (K)


Modul 4: Semester-projekt: Informations-systemer og Organi-sationer (K). Dette modul omfatter dels selve studiepro-jektet, dels et kursus i forskningsmetoder indenfor informations-systemer og teorier som understøtter pro-jektarbejdet.

15 Ekstern Mundtlig, med ud-gangspunkt i pro-jektrapport.

50 min.

2. seme-ster

Modul 5: it-baseret forbedring af organi-


http://www.samf.aau.dk/eksamen.htm


Side 26 af 26

satoriske processer (K)

Modul 6: Design af it-baserede systemer (K)

5 -. Eksamineres som en del af projekt-eksamen, modul 8.

-.

Modul 7: Implemente-ring af it-baserede systemer i organisati-oner (K)


Modul 8: Semester-projekt: Procesdesign og værdiskabelse gennem IT (K)


50 min

3. seme-ster

Modul 9: Ledelse af it-udvikling (K)

10 Ekstern Mundtlig, med udgangspunkt i skriftlig opgave.

25 min

Modul 10: Avancere-de emner indenfor it-ledelse og informati-onssystemer (V).

10 -. Eksamineres som en del af projekt-eksamen, modul 11.

-.

Modul 11: Semester-projekt: Forsknings-metode og faglig for-dybelse (K)


50 min

4. seme-ster

Modul 12: Speciale 30 Ekstern Mundtlig, med ud-gangspunkt i pro-jektrapport.

50 min

Vedrørende brug af PC ved eksamen, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjem-meside: http://www.samf.aau.dk/eksamen/pceksamen-eksaminand.pdf

§ 14 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens be-stemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

§ 15 Uddybende information Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://www.epa.aau.dk/forskningsenheder/center-for-it-ledelse/for-studerende/cand-it/ mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

§ 16 Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2010.

http://www.samf.aau.dk/eksamen/pceksamen-eksaminand.pdf

Documents

Studieordning for Kandidatuddannelsen i it-ledelse ved Aalborg ... · Cand.it. uddannelsen i it-ledelse uddanner således kandidater til it-udviklingsafdelinger i både offentlige