40
1 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin 1.-6. semester Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2013 Studieordning godkendt af Studienævnet for Medicin, december 2013 Aalborg Universitet Opdateret november 2014 (version 2)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

1

Studieordning for

Kandidatuddannelsen i

Medicin

1.-6. semester

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Aalborg Universitet

2013

Studieordning godkendt af Studienævnet for Medicin, december 2013

Aalborg Universitet

Opdateret november 2014 (version 2)

Page 2: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

2

Forord:

I medfør af lov 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i medicin. Uddannelsen følger

endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det

Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

Page 3: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

3

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. ................................................................................ 5

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag ............................................................................................... 5

1.2 Fakultetstilhørsforhold ................................................................................................... 5

1.3 Studienævnstilhørsforhold ............................................................................................. 5

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ............................................ 6

2.1 Optagelse ........................................................................................................................ 6

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk .............................................................. 6

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS ........................................................................ 6

2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil ............................................................................. 6

2.5 Uddannelsens kompetenceprofil .................................................................................... 6

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse ............................................................... 8

Modul 1.1 Klinisk introduktion, almen medicin og intern medicin/Clinical Introduction,

General and Internal Medicine ........................................................................................... 13

Modul 1.2 Klinisk introduktion, kirurgi/Clinical Introduction, Surgery ............................... 15

Modul 1.3 Klinisk introduktion, patologi/Clinical Introudction, Pathology ........................ 16

Modul 2.1 Almen medicin og intern medicin I/General and Internal Medicine I .............. 17

Modul 2.2 Kirurgi I/Surgery I .............................................................................................. 19

Modul 2.3 Speciel patologi/Pathology ................................................................................ 21

Modul 3.1 Gynækologi-obstetrik/Gynaecology-Obstetrics ............................................... 22

Modul 3.2 Pædiatri/Paediatrics .......................................................................................... 24

Modul 3.3 Dermato-venerologi/Dermato-Venereology ..................................................... 24

Modul 3.4 Socialmedicin og rehabilitering/Social Medicine and Rehabilitation ............... 26

Modul 4.1 Neurologi og neurokirurgi/Neurology and Neurosurgery ................................ 27

Modul 4.2 Psykiatri/Psychiatry ........................................................................................... 28

Modul 4.3 Oto-rhino-laryngologi/Ear, Nose, Throat .......................................................... 29

Modul 4.4 Oftalmologi/Ofthalmology ............................................................................... 30

Modul 5.1 Kandidatspeciale: Klinisk forskning/Master’s Thesis: Clinical Research ............ 31

Page 4: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

4

Modul 6.1 Integreret klinik: Intern medicin II, kirurgi II og klinisk farmakologi/Internal

Medicine, Surgery II and Clinical Pharmacology ................................................................. 32

Modul 6.2 Akutmedicin og traumatologi/Acute Medicine and Traumatology .................. 36

Modul 6.3 Almen medicin og folkesundhed/General Medicine and Public Health .......... 37

Modul 6.4 Retsmedicin/Forensics...................................................................................... 38

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision ........................................................... 39

Kapitel 5: Andre regler ............................................................................................................ 39

5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale ............................................ 39

5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden

uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet ................................................... 39

5.3 Eksamensregler ............................................................................................................. 40

5.4 Dispensation ................................................................................................................. 40

5.5 Afslutning af kandidatuddannelsen .............................................................................. 40

5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog .............................................. 40

5.7 Uddybende information................................................................................................ 40

Page 5: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

5

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen i medicin er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets

bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om

eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der

henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 (Adgangsbekendtgørelsen)

og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere

ændringer.

1.2 Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

1.3 Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Medicin.

Page 6: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

6

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil

2.1 Optagelse

Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført

en bacheloruddannelse i medicin eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende

hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med. (candidatus/candidata medicinae).

Den engelske betegnelse: Master of Science (MSc) in Medicine.

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er

normeret til 180 ECTS.

2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået

i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på

baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning

(ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden

og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori

og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

2.5 Uddannelsens kompetenceprofil

Efter endt kandidatuddannelse forventes den studerende at kunne:

Viden

forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over lægens rolle som medicinsk ekspert

samt kunne identificere de nyeste videnskabelige problemstillinger

forklare kroppens normale funktion, opbygning og biologiske variation med relevans for

kliniske problemstillinger

forklare sygdomsprocesser og folkesundhedsmæssige problemstillinger.

Færdigheder

opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt regi i forhold til

sygdomsprocesser og epidemiologiske problemstillinger

Page 7: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

7

formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige

problemstillinger med både fagfæller, ikke-specialister og lægfolk

arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med løsning af kliniske og

forskningsmæssige problemstillinger

forebygge, diagnosticere og behandle alle typer patienter på et evidensbaseret, etisk

grundlag og bedst medicinsk forsvarlig måde

anvende lægemidler under hensyntagen til rationel farmakoterapi

kommunikere og samarbejde med patienter, sundhedsprofessionelle og andre aktører i

sundhedssektoren om behandling af patienter.

Kompetencer

lede og planlægge kliniske arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og

forudsætter nye løsningsmodeller

selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i et livsvarigt forløb og

videreudvikle akademiske kompetencer inden for læring, samarbejde og projektstyring

handle ud fra patientens hele livssituation og forudsætninger og sammen med patienten

finde en løsning, patienten kan bruge

integrere viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den uvisiterede patient og

dermed være i stand til at fungere som læge i en basisuddannelsesstilling og anvende

praktiske og kommunikative færdigheder i udredning og behandling af patienter

selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig

professionelt ansvar

reflektere over egne begrænsninger og tage personligt ansvar herfor

udvise empati i mødet med patienten og forstå at lindre og trøste, hvor det er den bedste

behandling.

Page 8: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

8

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et

fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en

helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point,

og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er

angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange

og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder

og faglig refleksion:

Klinisk integration, primært sygehusafdelinger og ambulatorier, men også almen praksis

Kliniske færdighedsøvelser

Casearbejde

Forelæsninger

Symposier

Projektarbejde

Workshops

feedback

Faglig refleksion

Porteføljearbejde

Den hele læge

Målet for uddannelsen er at kunne indtræde i en stilling som læge på den kliniske

basisuddannelse. Uddannelsen lægger vægt på ideen om den ”hele læge”, som kan kombinere

lægevidenskabens naturvidenskabelige fundament med et helhedssyn. Den hele læge skal

kunne fungere selvstændigt i det kliniske arbejde samtidig med, at personen kan erkende

begrænsninger i viden og kompetencer, således at der træffes korrekte kliniske beslutninger.

Samtidigt kan man reflektere over egen læring og kontinuerligt forbedre sin viden,

færdigheder og kompetencer inden for de relevante fagligeheder.

Kandidatuddannelsen i medicin på Aalborg Universitet er således målrettet de funktioner, der

beskrives i de syv lægeroller. Uddannelsen bygger oven på det fundament, der er lagt i

bacheloruddannelsen, og for at kunne operationalisere lægerollerne omsættes de her i

studieordningen til syv akademiske søjler:

Lægerollerne Medicinsk ekspert og Akademiker knyttes til læringssøjlerne

1. Kliniske færdigheder

2. Klinisk videnskab

3. Evidensbaseret medicin

4. Naturvidenskab

Page 9: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

9

Lægerollerne Kommunikator, Leder og Samarbejder knyttes til læringssøjlen

5. Kommunikation & ledelse

Lægerollen Sundhedsfremmer knyttes til læringssøjlen

6. Folkesundhed

Lægerollen Professionel knyttes til læringssøjlen

7. Patientomsorg.

Denne proces med gradvist tiltagende sammenhæng mellem klinisk og teoretisk læring opnås

gennem en kombination af klinisk læring ved integrering i det kliniske miljø og teoretiske

undervisning på Aalborg Universitetshospital.

Det fundamentale i kandidatuddannelsen i medicin er samspillet mellem de studerendes

daglige funktioner i dedikerede kliniske afdelinger, vekslende med teoretisk

patientgennemgang ved klinisk funderet teoretisk undervisning. I denne udviklingsproces

benyttes spiralmodellen, som de studerende kender fra bacheloruddannelsen i medicin.

Praktisk om undervisningen

De studerende undervises af læger, der indgår i Aalborg Universitetshospitals daglige arbejde.

De studerende vil få tildelt kliniske funktioner undervejs og forpligtes således til klinisk

integration i løbet af kandidatuddannelsen i medicin. De studerendes kliniske arbejde vil

organiseres således, at det stimulerer til refleksion over egen læring. Dette vil yderligere

støttes gennem regelmæssige temabaserede symposier, der ligeledes vil understøtte

perspektivering af den kliniske og teoretiske læring.

Rent praktisk tilrettelægges undervisningen således, at kliniske ophold finder sted om

formiddagen og den teoretiske undervisning om eftermiddagen og aftenen, mandag til fredag.

Det forventes dog, at man som studerende deltager i aften-, natte- og weekendvagter for at

kunne forstå hele den kliniske proces. For medicinske og kirurgiske afdelinger er der således

mindst 5 ugentlige klinikophold. For andre fag, herunder almen medicin, kan antallet af

klinikophold være af mindre omfang, afhængigt af afdelingernes kapacitet. Omfanget af

klinikophold beskrives nærmere i semesterplanen for hvert semester.

Udgangspunktet er den basale viden, færdigheder og kompetencer opnået på

bacheloruddannelsen, som udbygges og suppleres med klinisk videnskab, der gradvist udvikles

til evidensbaseret medicin og naturvidenskab.

Som udgangspunkt foregår undervisningen på dansk og det forventes at den studerende kan

kommunikere med patienter på dansk. Dele af den teoretiske undervisning kan dog være på

engelsk.

Page 10: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

10

Casebaseret PBL

Problembaseret læring er det bærende pædagogiske element på kandidatuddannelsen i

medicin. I forhold til bacheloruddannelsen i medicin lægges der vægt på at kunne anvende de

opnåede kompetencer til selvstændigt at kunne tilrettelægge egen læring i forhold til

definition af læringsmål, indsamling af relevant viden og samarbejde med andre

lægestuderende og det kliniske personale.

Den casebaserede læringsform er således stadig central og kan struktureres, således at både

papircases og patientcases kan bruges simultant til at opnå det ønskede læringsniveau. Dette

kombineres med skrivning af klinikjournaler på pensumrelevante patienter. Der lægges vægt

på studentercentreret og studenterdrevet læring, som suppleres med forelæsninger og øvelser

i kliniske færdigheder, der udføres i samspil med ophold i det kliniske læringsmiljø.

Klinisk undervisning, bedside

Bedside-undervisningen er essentiel for den kliniske læring og bør følge principperne om den

studentercentrerede læring. De studerende bør arbejde i mindre grupper på 2 eller 3, med

mindre praktiske eller læringsmæssige forhold kræver andet. Bedside-undervisning skal

forberedes og planlægges i forhold til de studerendes læringstrin ved at sætte konkrete

læringsmål for hver session. I læringssituationen skal de studerende være aktive og vejlederen

observerende, således at fokus ligger på de studerendes arbejde og læring. Den aktive del

følges op med opsummering og feedback, som efterfølgende indføres i de studerendes

portfolio.

Portfolio

De studerende opbygger en portfolio, der har to formål:

1. At dokumentere kliniske ophold, kliniske færdighedsøvelser, journal skrivning og

kliniske færdigheder

2. At dokumentere den studerendes evne til at reflektere over egen læring

o Sammenhæng mellem teori og praksis

o Hvordan identificerede mangler, akademiske og praktiske, korrigeres.

Patologi

Patologien bygger videre på den almene patologi, der forudsættes lært på

bacheloruddannelsen i medicin, således at der opnås indsigt i såvel klinisk relevant patologi

som fagets metoder. Fremgangsmåden skal afspejle den karaktergivende eksamen, som

semesteret afsluttes med. I alle fag undervises, således at relevante medicinske og kirurgiske

Page 11: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

11

sygdomme integreres med relevante praktiske og teknologiske emner samt parakliniske

fagligheder, klinisk kemi, radiologi, nuklearmedicin, klinisk mikrobiologi og patologi.

Sammenhængen mellem patologiske processer, diagnostiske metoder samt farmakologiske og

andre behandlingsmuligheder skal således ses i en bred klinisk sammenhæng.

Page 12: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

12

Uddannelsesoversigt

Semester Modul Emne ECTS Bedømmelse Prøve

1. 1.1 Klinisk introduktion, almen medicin og intern medicin 15 B/IB Intern

1.2 Klinisk introduktion, kirurgi 10 B/IB Intern

1.3 Klinisk introduktion, patologi 5 B/IB Intern

2. 2.1 Intern medicin I 10 7-skala Ekstern

2.2 Kirurgi I 10 7-skala Ekstern

2.3 Speciel patologi 10 7-skala Ekstern

3./4. 3.1 Gynækologi-obstetrik 10 7-skala Ekstern

3.2 Pædiatri 10 7-skala Ekstern

3.3 Dermato-venerologi 5 7-skala Intern

3.4 Socialmedicin og rehabilitering 5 7-skala Ekstern

3./4. 4.1 Neurologi og neurokirurgi 10 7-skala Ekstern

4.2 Psykiatri 10 7-skala Ekstern

4.3 Oto-rhino-laryngologi 5 7-skala Intern

4.4 Oftalmologi 5 7-skala Intern

5. 5.1 Kandidatspeciale: Klinisk forskning 30 7-skala Ekstern

6. 6.1 Integreret klinik: Intern medicin II, kirurgi II og klinisk

farmakologi 15 7-skala Ekstern

6.2 Akutmedicin og traumatologi 5 7-skala Intern

6.3 Almen medicin og folkesundhed 5 7-skala Ekstern

6.4 Retsmedicin 5 B/IB Ekstern

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller

bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller

intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Til uddannelsesoversigten skal det bemærkes, at 3. og 4. semester afvikles parallelt, således at

halvdelen af de studerende følger 3. semester efterfulgt af 4. semester, mens den anden

halvdel af de studerende følger 4. semester efterfulgt af 3. semester. Uddannelsens faglige

progression og opbygning er tilpasset denne struktur.

Page 13: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

13

Modul 1.1 Klinisk introduktion, almen medicin og intern medicin/Clinical Introduction,

General and Internal Medicine

Forudsætninger: Bachelor i medicin.

Formål: At introducere den studerende til de kliniske aspekter af almen

medicin og intern medicin.

Modulet skal bestås før deltagelse i moduler på 3. og 4. semester

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

gøre rede for symptomer og diagnostik af de almindeligste tilstande inden for de

medicinske områder

redegøre for behandling af de almindeligste tilstande inden for de medicinske områder

forklare relevante patofysiologiske forhold

anvende præcis terminologi til at beskrive de patoanatomiske forandringer, der er

diagnostisk grundlag for de almindeligste tilstande inden for de medicinske områder

formulere de videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og

behandling af de almindeligst forekommende sygdomme

demonstrere kendskab til sexologiske grundbegreber.

Færdigheder

optage en patientcentreret anamnese på den uvisiterede patient

planlægge kortere udrednings- og behandlingsforløb i almen praksis

anvende de mest grundlæggende kliniske færdigheder, som er nødvendige for den

nyuddannede læge

identificere i hvilket lægeligt speciale, de almindeligste tilstande hører til

forstå patientens situation og de særlige etiske problemstillinger, der er en del af den

kliniske hverdag, herunder sexologiske problemstillinger

udpege relevante basale parakliniske undersøgelser ved medicinske sygdomme: Klinisk

biokemi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, røntgen, klinisk fysiologi, nuklearmedicin

og patologi samt fortolke resultaterne heraf.

Kompetencer

fastholde og udbygge sin viden og færdigheder inden for de medicinske områder

identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Page 14: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

14

Prøveform: Mundtlig eller skriftlig eksamen på baggrund af godkendt klinisk

ophold.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 15: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

15

Modul 1.2 Klinisk introduktion, kirurgi/Clinical Introduction, Surgery

Forudsætninger: Bachelor i medicin.

Formål: At introducere den studerende til de kliniske hovedfag.

Modulet skal bestås før deltagelse i moduler på 3. og 4. semester

Mål: Efter modulet skal den studerende kunne:

Viden

gøre rede for symptomer og diagnostik af de almindeligste tilstande inden for de kirurgiske

områder

redegøre for behandling af de almindeligste tilstande inden for de kirurgiske områder

forklare relevante patofysiologiske forhold

anvende præcis terminologi til at beskrive de patoanatomiske forandringer, der er

diagnostisk grundlag for de almindeligste tilstande inden for de kirurgiske områder

formulere de videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og

behandling af de almindeligst forekommende kirurgiske sygdomme.

Færdigheder

anvende de mest grundlæggende basale, kliniske færdigheder, som er nødvendige for den

nyuddannede læge, herunder førstehjælp til tilskadekomne

identificere i hvilket lægeligt speciale, de almindeligste tilstande hører til

forstå patientens situation og de særlige etiske problemstillinger, der er en del af den

kliniske hverdag

vælge og tolke resultater af basale parakliniske undersøgelser ved kirurgiske sygdomme:

Klinisk biokemi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, røntgen, klinisk fysiologi,

nuklearmedicin og patologi.

Kompetencer

fastholde og udbygge sin viden og færdigheder inden for de kirurgiske områder

identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Mundtlig eller skriftlig eksamen på baggrund af godkendt

færdighedsprøve og klinisk ophold.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 16: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

16

Modul 1.3 Klinisk introduktion, patologi/Clinical Introudction, Pathology

Forudsætninger: Bachelor i medicin.

Formål: På basis af modul 4.3 Almen patologi på bacheloruddannelsen i

medicin at koble almene patologiske begreber til klinisk patologi som

et speciale med tæt relation til de kliniske specialer.

Mål: Efter modulet skal den studerende kunne:

Viden

forklare fagets placering i relation til de kliniske og andre parakliniske specialer

forklare patoanatomiske manifestationer (makroskopiske og mikroskopiske) for de

hyppigste sygdomsprocesser

redegøre for de hyppigste sygdommes patoanatomi og patogenetiske forhold

diskutere og argumentere for ætiologiske forhold ved de hyppigste sygdomme

beskrive fagets procedurer og arbejdsgange (fra biopsi til svar)

redegøre for de til faget hørende vigtigste diagnostiske metoder

demonstrere indblik i forskningsmetodologi inden for patologispecialet

redegøre for lovgivning, attester og begæring om autopsi

beskrive proceduren i relation til udførelsen af autopsi.

Færdigheder

inddele de hyppigste sygdomme efter patogenetiske mekanismer

kunne fortolke og anvende patologi-besvarelser, herunder obduktionsjournaler

kunne anvende patoanatomisk terminologi.

Kompetencer

demonstrere indblik i de vigtigste områder af faget og specialet patologi, specielt med

henblik på metoder, arbejds- og forskningsområder og kliniske relevans.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Skriftlig eksamen med udgangspunkt i digitaliserede makroskopiske og

mikroskopiske præparater.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 17: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

17

Modul 2.1 Intern medicin I/ Internal Medicine I

Forudsætninger: Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold

Modulet skal bestås før deltagelse i moduler på 3. og 4. semester

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige medicinske sygdomme

præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i samarbejde med parakliniske fag

kunne vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau baseret på fortolkning af

anamnese samt objektive og parakliniske undersøgelser

forstå det sammenhængende patientforløb i forhold til almen praksis og kommune.

Færdigheder

vurdere almen praksis rolle i det primære sundhedsvæsen

planlægge behandlingsforløb for den kroniske patient i almen praksis

udføre anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse med nogen rutine

identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau

lægge en relevant præliminær undersøgelses- og behandlingsplan for patienter med

almindelige og vigtige medicinske tilstande

forstå samarbejdet med de parakliniske fag

kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser til patienten

anvende de grundlæggende basale kliniske færdigheder, som er nødvendige for den

nyuddannede læge, herunder at

tolke resultater af parakliniske undersøgelser ved almindelige og ved vigtige

medicinske sygdomme

analysere blodtype, BAS-test/forlig og antistofscreen før behandling med

blodkomponenter

fremlægge patient til konference

forstå og have evne til at bedømme patientens samlede situation under hospitalisering

med henblik på udfærdigelse af epikrise

vurdere og kommunikere tiltag i forbindelse med sundhedsfremme til patienten,

herunder sexologiske problemstillinger

kommunikere professionelt og samarbejde med patienter og andet

sundhedspersonale på baggrund af etiske overvejelser.

Kompetencer

fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der dagligt udredes på

medicinske afdelinger, herunder sengeafdeling, ambulatorium og skadestue

udføre sikker og optimal terapi med blodkomponenter

Page 18: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

18

fastholde og udbygge sin viden og sine færdigheder inden for de medicinske områder,

herunder opsøge og tolke forskningsbaseret viden

identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder, og

give forslag til relevant assistance.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse og

godkendt klinisk ophold.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 19: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

19

Modul 2.2 Kirurgi I/Surgery I

Forudsætninger: Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold.

Modulet skal bestås før deltagelse i moduler på 3. og 4. semester

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige og vigtige kirurgiske

sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i samarbejde med parakliniske

fag

vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau baseret på fortolkning af anamnese

samt objektive og parakliniske undersøgelser

redegøre for hyppige og vigtige komplikationer, deres forebyggelse og behandling

beskrive tiltag til optimering af succesraten ved vanskelige forhold.

Færdigheder

udføre kirurgisk journaloptagelse med anamnese og objektiv undersøgelse ved almindelige

kirurgiske tilstande med nogen rutine

lægge en relevant præliminær undersøgelses- og behandlingsplan

skrive en henvisning til billeddiagnostisk undersøgelse

forstå samarbejdet med de parakliniske fag

kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser til patienten

identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau

anvende de grundlæggende kliniske færdigheder, som er nødvendige for den

nyuddannede læge

udføre basale kliniske procedurer som f.eks. at anlægge iv-adgang, blærekateter og

suturer, og i forbindelse hermed kunne:

redegøre for indikationer og kontraindikationer for procedurerne

redegøre for materialer og remedier anvendt til procedurerne

udføre procedurerne korrekt, herunder forberedelse med evt. steril teknik i

eksisterende færdighedslaboratorium

foretage basal Hjerte-Lunge-Redning (HLR) i simuleret scenarium i forefindende

højteknologisk multidiciplinært simulationscenter

stille diagnose og påbegynde HLR, udføre korrekt hjertemassage, ventilation og

defibrillering samt redegøre for basale monitorerings- og behandlingsprincipper

tolke resultater af parakliniske undersøgelser

forstå og bedømme patientens samlede situation under hospitalskontakt

gennemføre patientkonsultation i kirurgisk modtagelse/skadestue, i ambulatorium eller på

stuegang på et basalt niveau

Page 20: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

20

fremlægge patient til konference

udfærdige skadebrev/epikrise

kommunikere professionelt og samarbejde med patienter og andet sundhedspersonale på

baggrund af etiske overvejelser.

Kompetencer

fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der dagligt udredes i kirurgisk

regi (skadestue, ambulatorium, stationær afdeling)

fastholde og udbygge sin viden og færdigheder inden for de kirurgiske områder, herunder

opsøge og tolke forskningsbaseret viden

identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder, og

give forslag til relevant assistance.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse og

godkendt klinisk ophold.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 21: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

21

Modul 2.3 Speciel patologi/Pathology

Forudsætninger: Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold.

Formål: På basis af modul 4.3 på bacheloruddannelsen i medicin og modul 1.3

Klinisk introduktion, patologi, på kandidatuddannelsen i medicin opnå

et omfattende kendskab til klinisk patologi som et speciale med tæt

relation til de kliniske specialer.

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

redegøre detaljeret for fagets placering i relation til de kliniske og andre parakliniske

specialer

forklare patoanatomiske manifestationer (makroskopiske og mikroskopiske) for hyppige og

væsentlige sygdomsprocesser

redegøre for hyppige og vigtige sjældnere sygdommes patoanatomi og patogenetiske

forhold

diskutere og argumentere for ætiologiske og patogenetiske forhold ved hyppige og vigtige

sjældnere sygdomme.

Færdigheder

inddele hyppige og vigtige sjældnere sygdomme efter patogenetiske mekanismer

fortolke og anvende patologi-besvarelser ved hyppige og vigtige sjældnere sygdomme.

Kompetencer

demonstrere indblik i de væsentlige områder af faget og specialet patologi, specielt med

henblik på metoder, arbejds- og forskningsområder og kliniske relevans.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Skriftlig eksamen med udgangspunkt i digitaliserede makroskopiske og

mikroskopiske præparater.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 22: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

22

Modul 3.1 Gynækologi-obstetrik/Gynaecology-Obstetrics

Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2.

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

formulere den videnskabelige baggrund for de undersøgelser og behandlingsmetoder, der

anvendes i gynækologi og obstetrik

redegøre for den normale graviditet, fødsel og barselsperiode

redegøre for graviditetskomplikationer og akutte obstetriske tilstande

beskrive reproduktionsfysiologi mhp. rådgivning

redegøre for almindeligt forekommende gynækologiske lidelser, deres behandling og

prognose

forstå emotionelle, sexologiske og etiske problemstillinger i relation til reproduktion og

gynækologi

forstå forebyggelse og samarbejde med primærsektoren og andre samarbejdspartnere

redegøre for baggrund og principper for screening i gynækologien og obstetrikken.

Færdigheder

optage en anamnese og udføre objektiv undersøgelse hos den gynækologiske eller

obstetriske patient og diskutere relevante diagnoser og differentialdiagnoser

udføre en gynækologisk undersøgelse, skelne normale fra unormale forhold og vurdere

behovet for viderehenvisning til speciallæge/specialafdeling

identificere risikogravide og afvigende graviditets- og barselsforløb samt vurdere behovet

for henvisning til specialafdeling

varetage kontrol af en gravid kvinde uden graviditetskomplikationer med udgangspunkt i

den viden, der er opnået på bacheloruddannelsen i medicin

give basal rådgivning om prævention, hormonbehandling og sterilisation med

udgangspunkt i den viden, der er opnået på bacheloruddannelsen i medicin

kende til de specielle forhold, der gør sig gældende ved medicinsk behandling under

graviditet.

Kompetencer

anvende viden og færdigheder vedrørende gynækologiske sygdomme og obstetriske

tilstande

kommunikere forebyggelse af sygdomme, relateret til genetik og til farmakologiske

overvejelser, til patienten.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en fiktiv eller reel sygehistorie

og godkendt klinisk ophold.

Page 23: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

23

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 24: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

24

Modul 3.2 Pædiatri/Paediatrics

Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2.

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

beskrive børneafdelingers arbejdsområde og arbejdsformer

redegøre for almindeligt forekommende sygdomsproblemer hos børn og disses diagnostik

og behandling

kende til betydningen af børns ernæring

beskrive almindelige og væsentlige genetiske syndromer

redegøre for primær diagnose og behandling af svær akut sygdom hos børn.

Færdigheder

identificere det akut og det kronisk syge barn

indsamle og fortolke kliniske oplysninger om syge børn og på baggrund af disse foretage

en primær vurdering og rapportere dette effektivt

skabe kontakt til børn i alle aldre

optage en alderstilpasset anamnese

målrette anamneseoptagelse og klinisk undersøgelse til problemstillingen

gennemføre en alderstilpasset klinisk undersøgelse med udgangspunkt i opnået viden

vurdere et barn, særligt med hensyn til bevidsthed, befindende (herunder smerter og

angst), respiration, kredsløb, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling og

kønsmodning

kende syndromstigmata og identificere disse

rådgive om børns medicinske, psykosociale og udviklingsmæssige problemer under

hensyntagen til de specielle kommunikative forhold, der gør sig gældende i individuelle

familier

formidle principper for forebyggende tiltag hos børn.

Kompetencer

anvende viden og færdigheder i relation til diagnostik og behandling af sygdomme hos

børn samt kommunikere omkring den pædiatriske problemstilling, herunder

farmakologiske overvejelser

kommunikere betydning af forebyggelse i almindelighed samt klinisk genetiske resultater.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en fiktiv eller reel sygehistorie

og godkendt klinisk ophold.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Modul 3.3 Dermato-venerologi/Dermato-Venereology

Page 25: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

25

Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2.

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

forklare patofysiologien, herunder ætiologi og patogenese, af de almindeligt

forekommende dermatologiske og venerologiske sygdomme

beskrive epidemiologien og muligheder for forebyggelse af de almindeligt forekommende

dermatologiske og venerologiske sygdomme

beskrive biopsiteknik til rutinehistologi og immunfluorescens, prøvetagning for virus,

teknik ved scabiesdiagnostik, hudtest ved lysdermatoser, epikutantest og priktest.

Færdigheder

optage anamnese og udføre objektiv undersøgelse målrettet dermatologiske og

venerologiske sygdomme

redegøre for de livstruende sygdomme inden for dermatologi og venerologi

udføre en venerologisk undersøgelse

diagnosticere og behandle de almindeligt forekommende dermatologiske og venerologiske

sygdomme

forstå og til patienten og anden lægmand kommunikere betydningen af opsporende og

forebyggende tiltag.

Kompetencer

fungere i basal og akut dermatologisk diagnostik og behandling ved at anvende

dermatologi og venerologi i en klinisk sammenhæng.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse og

godkendt klinisk ophold.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 26: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

26

Modul 3.4 Socialmedicin og rehabilitering/Social Medicine and Rehabilitation

Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2..

Mål: Efter modulet skal den studerende kunne:

Viden

redegøre for samspillet mellem biomedicinske, psykiske og sociale processer i udviklingen

af sygdomme og funktionsnedsættelser blandt børn, voksne og ældre.

Færdigheder

udføre en socialmedicinsk samtale og undersøgelse samt opstille en journal med

rehabiliteringsperspektiv

vurdere symptomer og fund med henblik på at diagnosticere funktionsnedsættelse eller

risiko for udvikling heraf samt udlede behov for klinisk forebyggelse og rehabilitering

beskrive og analysere metoder til vurdering af funktions- og arbejdsevne

forsvare en af den studerende opstillet rehabiliteringsplan under hensyntagen til den

aktuelle social- og sundhedslovgivning og eksisterende tværfaglige

rehabiliteringsmuligheder

anvende væsentlige bestemmelser i lovgivningen vedrørende sociale og sundhedsfaglige

kommunale ydelser (f.eks. sygedagpenge, revalidering, førtidspension, genoptræning samt

indsats i forhold til personer med alkohol og stofmisbrug)

formidle forebyggelses- og rehabiliteringstiltag til sundhedsfagligt personale og andre

samarbejdspartnere samt til patienten under hensyntagen til dennes samlede situation.

Kompetencer

vurdere lægens roller og kliniske opgaver i det opdelte sundhedsvæsen, idet der lægges

vægt på forebyggelse og folkesundhed samt rehabilitering og patientomsorg, herunder

samspillet mellem læger og andre faggrupper i det samlede social- og sundhedsvæsen

udføre lægens opgaver som leder i forbindelse med overdragelsen af sundhedsopgaver fra

hospital til kommunalforvaltning samt kende lægens rolle som informant i den kommunale

sagsbehandling.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Skriftlig eksamen.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 27: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

27

Modul 4.1 Neurologi og neurokirurgi/Neurology and Neurosurgery

Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2..

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

forklare de patofysiologiske og ætiologiske sammenhænge for de almindeligt

forekommende neurologiske og neurokirurgiske sygdomme.

Færdigheder

udfærdige en journal med fyldestgørende neurologisk/neurokirurgisk anamneseoptagelse

beherske den klinisk neurologiske undersøgelse

identificere livs- og førlighedstruende neurologiske og neurokirurgiske tilstande

anvende viden om basale fag som neuroanatomi og neurofysiologi i kliniske

problemstillinger

vurdere symptomer og fund med henblik på at kunne relatere disse fokaldiagnostisk til

strukturer i nervesystemet

have kendskab til epidemiologi for, diagnostik af, og behandlingsmuligheder for de

almindeligt forekommende neurologiske og neurokirurgiske sygdomme

angive de vigtigste neurologisk og neurokirurgiske relevante diagnostiske metoder inden

for klinisk neurofysiologi, neuroradiologi, neuropatologi og laboratoriediagnostik

give en korrekt initial behandling af livs- og førlighedstruende neurologiske og

neurokirurgiske tilstande

give et begrundet diagnoseforslag og forslag til yderligere udredning samt være bekendt

med eksisterende behandlingsmuligheder

anvende viden om neurofarmakologi i kliniske problemstillinger, herunder

redegøre for de neurofarmakologiske hovedgruppers virkningsmekanismer og

bivirkninger

angive principperne for fremlæggelse af neurologiske/neurokirurgiske og kliniske

problemstillinger ved konference.

Kompetencer

anvende kundskaber og færdigheder i relation til diagnostik og behandling af de væsentligste neurologiske og neurokirurgiske sygdomme samt relatere de basale

neuroanatomiske, biokemiske, fysiologiske og farmakologiske færdigheder til de kliniske

neurofag.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 28: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

28

Modul 4.2 Psykiatri/Psychiatry

Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2..

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

kende til årsagsforhold, epidemiologi og tidlige tegn ved psykisk sygdom, herunder tidligt

debuterende psykoser

kende til komorbiditet ved psykiske sygdomme hos børn og voksne, herunder betydningen

af somatisk komorbiditet

kende til sexologiske konsekvenser af psykisk sygdom og psykiatriske behandlingstiltag

samt symptombilleder i forbindelse med seksuelle overgreb og traumer

redegøre for bestemmelser i psykiatriloven vedrørende tvangsforanstaltninger, herunder

indlæggelse på lukket afdeling, tvangsindlæggelse og -tilbageholdelse, bæltefiksering og

tvangsbehandling.

Færdigheder

udfærdige en journal med fyldestgørende psykiatrisk/børne-ungdomspsykiatrisk

anamnese

beherske elementerne i den kliniske vurdering af den psykiatriske patient under

hensyntagen til forekomst af psykopatologi

redegøre for tilstande, hvor akut psykiatrisk behandling, herunder akut indlæggelse, er

indiceret

udarbejde en undersøgelsesplan

foretage differentialdiagnostiske overvejelser og stille diagnoseforslag

redegøre for behandlingen ved psykiatriske tilstande hos børn, unge og voksne, herunder

redegøre for de psykofarmakologiske hovedgruppers virkningsmekanismer og

bivirkninger

sammenfatte en patients sygehistorie og fremlægge denne på konference

kommunikere tiltag og behandling til patienten og pårørende.

Kompetencer

genkende og beskrive psykopatologi, kunne fremsætte relevante diagnostiske hypoteser

og være bekendt med farmakologisk og psykoterapeutisk behandling ved psykiske

sygdomme hos børn, unge og voksne.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Skriftlig eksamen.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 29: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

29

Modul 4.3 Oto-rhino-laryngologi/Ear, Nose, Throat

Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2..

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

forklare patofysiologien, herunder ætiologi og patogenese, af de almindeligt

forekommende oto-rhino-laryngologiske sygdomme

beskrive symptomer og angive undersøgelsesmetoder ved de almindeligt forekommende

oto-rhino-laryngologiske sygdomme

redegøre for behandlingsmuligheder og prognose af de almindeligt forekommende oto-

rhino-laryngologiske sygdomme

beskrive epidemiologien og muligheder for forebyggelse af de almindeligt forekommende

oto-rhino-laryngologiske sygdomme.

Færdigheder

påvise frakturer i ansigtsskelettet ved inspektion og palpation

beskrive en nødtracheotomi (coniotomi) og en almindelig regelret tracheotomi

selvstændigt udføre fagets grundlæggende undersøgelsesmetoder

diagnosticere og behandle almindeligt forekommende akutte og kroniske sygdomme i

øret, næse-bihuler, cavum oris, pharynx, larynx og i halsens bløddele

redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser

diagnosticere og behandle øvre luftvejsobstruktion hos såvel børn som voksne.

Kompetencer

demonstrere indblik i og evne til at anvende oto-rhino-laryngologiske

undersøgelsesmetoder i klinisk praksis på baggrund af diagnostiske og

differentialdiagnostiske overvejelser.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse og

godkendt klinisk ophold.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 30: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

30

Modul 4.4 Oftalmologi/Ofthalmology

Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2..

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

redegøre for specialets overordnede omfang og udviklingsmuligheder

forklare patofysiologi, ætiologi og patogenese ved almindelige og vigtige oftalmologiske

sygdomme

redegøre for øjensygdommenes manifestation ved sygdomme andre steder i kroppen.

Færdigheder

optage en oftalmologisk anamnese

udføre de almindeligste oftalmologiske undersøgelsesteknikker

identificere akutte/subakutte synstruende tilstande og erkende behov for relevant

behandling

diagnosticere almindelige øjensygdomme og være bekendt med disses behandling

diagnosticere og behandle de hyppigste infektiøse og allergiske øjensygdomme

vurdere, hvilke øjensygdomme der kan forebygges ved rettidig indsats

forstå og bedømme patientens samlede situation med henblik på kommunikation af

psykiske og sociale aspekter af synstab.

Kompetencer

fungere i basal og akut diagnostik af oftalmologiske sygdomme og tilstande ved at

demonstrere indblik i anvendelse og fortolkning af oftalmologiske undersøgelsesmetoder i

klinisk sammenhæng.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse og

godkendt klinisk ophold.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 31: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

31

Modul 5.1 Kandidatspeciale: Klinisk forskning/Master’s Thesis: Clinical Research

Forudsætninger: Bestået 1., og 2semester.

Formål: At udvikle indblik og kompetencer inden for klinisk forskning og

akademiske kompetencer inden for læring, samarbejde og

projektstyring. Den studerende vælger selv emne relateret til den

forgangne undervisning. Det er et krav, at projektet er klinisk relevant

og forskningsbaseret. Specialet kan påbegyndes før 5. semester, men

skal afsluttes inden 6. semester påbegyndes.

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

redegøre detaljeret for projektets videnskabelige basis og relevante vidensområde.

Færdigheder

arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med et projekt, der ligger inden

for det sundhedsvidenskabelige og kliniske emneområde og defineres af anerkendte

forskere

analysere empiriske data

udføre systematisk review af relevant videnskabelig litteratur

formidle projektet såvel skriftligt som mundtligt.

Kompetencer

tolke og forholde sig kritisk til data indsamling, analyse og processering

formidle egen produktion af resultater, skriftligt og mundtligt

vurdere resultater, som er fremkommet i opgaven

diskutere indholdet i projektet på et højt akademisk og videnskabeligt niveau.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en skriftlig rapport.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 32: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

32

Modul 6.1 Integreret klinik: Intern medicin II, kirurgi II og klinisk farmakologi/Internal

Medicine, Surgery II and Clinical Pharmacology

Forudsætninger: Bestået 1., 2., 3., og 4. semester.

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

Intern medicin:

redegøre for manifestationer af sygdomsprocesser inden for hjertekarsygdomme,

lungesygdomme, gastroenterologi, infektionsmedicin, geriatri, hæmatologi, onkologi,

endokrinologi, rheumatologi, neurologi og nefrologi

redegøre for sygdommes epidemiologi og patoanatomiske og patogenetiske forhold på

organ-, celle- og molekylært niveau

diskutere og argumentere for ætiologiske og patogenetiske forhold ved sygdomme.

Kirurgi:

dokumentere indsigt i, hvordan kirurgiske sygdomme inden for fagene thoraxkirurgi,

almen kirurgi, urologi, plastikkirurgi og neurokirurgi præsenterer sig, diagnosticeres og

behandles i samarbejde med parakliniske fag

stille differentialdiagnoser baseret på anamnese samt objektive og parakliniske

undersøgelser

redegøre for komplikationer, deres forebyggelse og behandling

beskrive tiltag til optimering af succesraten ved vanskelige forhold i sygdomsforløb.

Farmakologi:

gøre rede for regler om receptskrivning

kende til lovmæssige og administrative forhold omkring lægemidler

gøre rede for organisering af lægemiddelområdet, herunder krav til journalføring af

lægemiddelordinationer og lægemiddelkomitesystemet

kende til regler for opgørelser af medicinforbrug

kende til ordinationsret og lægemiddelordination til risikogrupper

gøre rede for retningslinjer for utilsigtede hændelser med lægemidler, fejl, mangler og

compliance

forklare lægemiddelforgiftninger, illegale lægemidler og dopingmidler,

lægemiddelbivirkninger og systemer til erkendelse af bivirkninger

forklare toksikologi og farmakas virkningsmekanismer som baggrund for behandling af de

mest hyppige sygdomme

have kendskab til terapeutisk lægemiddelmonitorering (TDM)

gøre rede for interaktion mellem de hyppigst benyttede kosttilskud, naturlægemidler,

alternative behandlingsformer og den lægeligt ordinerede medicin

gøre rede for betydning af patientens brug af kosttilskud, naturlægemidler og alternative

behandlingsformer

Page 33: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

33

kende regler for lægers pligt til at søge om tilladelse til at være tilknyttet en

lægemiddelvirksomhed

kende til lovgivning om lægemiddelordination.

Færdigheder

Intern medicin:

optage en målrettet anamnese på patienter, der skal indlægges på medicinske afdelinger,

med vægt på relevante biomedicinske, psykologiske og sociale fakta samt aldersspecifikke

forhold, således at disse bliver identificeret

kommunikere, således at der kan oprettes og vedligeholdes en god relation til patienten

udføre en generel, aldersspecifik og symptom-/problemfokuseret objektiv undersøgelse

give diagnoseforslag og skrive journal med udgangspunkt i anamnese og objektiv

undersøgelse

opstille forslag til et relevant, individuelt undersøgelsesprogram, samt på basis af dette

vurdere mulige differentialdiagnoser

tolke parakliniske undersøgelser (mikrobiologiske dyrkningssvar, resultater af

røntgenundersøgelser, klinisk biokemi og klinisk fysiologi samt patologiske undersøgelser)

under hensyntagen til aldersbetingede fysiologiske ændringer

informere patienten om et prøvesvar eller en undersøgelse i tale og skrift

forstå patientens samlede situation og foretage medicinsk etiske overvejelser

opstille en rationel behandlingsplan og evaluere effekterne heraf

skrive epikrise

syne afdød.

Kirurgi:

optage målrettet anamnese på patienter, der indlægges på kirurgiske afdelinger, med

vægt på relevante biomedicinske, psykologiske og sociale fakta samt aldersspecifikke

forhold, så der oprettes og vedligeholdes en god relation til patienten

udføre en generel, aldersspecifik og symptom-/problemfokuseret objektiv undersøgelse

give diagnoseforslag og skrive journal med udgangspunkt i anamnese og objektiv

undersøgelse

opstille forslag til et relevant undersøgelsesprogram samt på basis af dette vurdere

differentialdiagnoser, herunder tolke svar på parakliniske undersøgelser

vurdere radiologiske og klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelsessvar

informere en patient tilfredsstillende om f.eks. et prøvesvar eller en røntgenundersøgelse i

tale og skrift

kende til observation og behandling af patienter før, under og efter operation, herunder

observere, diagnosticere og behandle visse kritisk syge patienter, herunder

respirations- og kredsløbstruede patienter på intensiv afdeling

behandle akutte og kroniske smerter

demonstrere færdigheder i genoplivning og kendskab til præhospitalsbehandling inkl.

katastrofemedicin

opstille en rationel behandlingsplan og evaluere effekterne heraf.

Page 34: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

34

Farmakologi:

skrive entydige, fejlfrie og ekspederbare recepter

kunne anvende rationel farmakoterapi i behandling

koble kendskab til terapeutisk lægemiddelmonitorering og utilsigtede hændelser.

Kompetencer

Intern medicin:

integrere tidligere indlært viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den

uvisiterede patient og dermed være i stand til at fungere som læge i klinisk

basisuddannelsesstilling med dertil knyttet medicinsk ekspertviden og akademisk tilgang til

problemstillinger

fastholde og uddybe kliniske færdigheder og dermed være i stand til at tage vare på

patienter

kommunikere med patienten i respekt for individet og under inddragelse af psykologiske

og etiske overvejelser samt kommunikere med samarbejdspartnere

kende sin funktion som leder i teams i forbindelse med f.eks. stuegang i stationær afdeling,

skadestue eller ved hjertestop

samarbejde med partnere i sundhedsvæsenet og det sociale system

indgå i forebyggelsesprogrammer såvel i omsorg for den enkelte patient som til fremme af

folkesundheden.

Kirurgi:

besidde grundlæggende kirurgiske færdigheder og kunne fungere i en klinisk

basisuddannelsesstilling

integrere tidligere indlært viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den

uvisiterede kirurgiske patient og dermed være i stand til at fungere som læge i kirurgisk

basisuddannelsesstilling med dertil knyttet medicinsk ekspertviden og akademisk tilgang til

problemstillinger

fastholde og uddybe de kliniske færdigheder og dermed være i stand til at tage vare på

kirurgiske patienter

kommunikere med patienten i respekt for individet og under inddragelse af psykologiske

og etiske overvejelser samt kommunikere klart med samarbejdspartnere

fungere som leder i teams i skadestue eller i forbindelse med f.eks. stuegang i stationær

afdeling eller ved hjertestop

samarbejde med partnere i sundhedsvæsenet og det sociale system

indgå i forebyggelsesprogrammer såvel i omsorg for den enkelte patient som til fremme af

folkesundheden

vise indsigt i anæstesiologien som et tværgående fag, under anvendelse af viden fra

relevante specialer

vurdere og reflektere over patologiske processer, diagnostiske metoder samt

farmakologiske og andre behandlingsmuligheder i en bred klinisk sammenhæng.

Farmakologi:

Page 35: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

35

forstå rationel anvendelse af lægemidler, den lovmæssige baggrund for

lægemiddelanvendelse i bredeste forstand og den praktiske ordinationsproces.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Skriftlig eksamen.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 36: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

36

Modul 6.2 Akutmedicin og traumatologi/Acute Medicine and Traumatology

Forudsætninger: Bestået 1., 2., 3., og 4. semester.

.

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

beskrive lægens rolle i akut- og traume-teams

angive principper for visitation

kende betydningen af tid før intervention

demonstrere kendskab til avanceret livsunderstøttende behandling

demonstrere kendskab til modtagelse, diagnostik, behandling og genoptræning af

traumepatienter og den tværdisciplinære indsats.

Færdigheder

identificere, observere og monitorere akutte tilstande

anvende principper for visitation i praksis

selvstændigt sikre frie luftveje, give ekstern hjertemassage, udføre hæmostase og ventilere

på maske og på tube

påbegynde umiddelbar akut behandling

sætte realistiske grænser for sin egen kompetence

samarbejde og arbejde selvstændigt under ansvar i akut-teamet.

Kompetencer

vurdere den akutte patient og iværksætte initial behandling samt opnå kendskab til

avanceret livsunderstøttende behandling.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Objektiv struktureret klinisk eksamen (OSKE) og godkendt klinisk

ophold.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 37: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

37

Modul 6.3 Almen medicin og folkesundhed/General Medicine and Public Health

Forudsætninger: Bestået 1., 2., 3., og 4. semester.

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

kende til den praktiserende læge som primær, personlig, kontinuerlig og koordinerende

fagperson for den enkelte patient og dennes familie og som lægelig samarbejdspartner

med det øvrige social- og sundhedsvæsen i lokalsamfundet

genkende de problemer af fysisk, psykisk og social art, som befolkningen søger den

praktiserende læge for, og bringe de sygdomme, som behandles på sygehusene, i et

folkesundhedmæssigt perspektiv

beskrive læge-patientforholdets betydning for effekten af den praktiserende læges

arbejde.

Færdigheder

analysere og vurdere den uvisiterede patients symptomer

demonstrere færdigheder i kommunikation og klinisk samtale, klinisk undersøgelse,

kliniske beslutninger, klinisk behandling og omsorg

anvende almenmedicinsk tankegang og metode.

Kompetencer

integrere tidligere indlært viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den

uvisiterede patient i almen praksis og dermed være i stand til at virke i kliniske

basisuddannelsesstillinger samt i en efterfølgende introduktionsstilling/uddannelsesstilling

i almen medicin

inddrage patienten i beslutningsprocessen og handle ud fra patientens hele livssituation og

forudsætninger

bruge konsultationsprocessen som et kommunikativt redskab.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en fiktiv eller reel sygehistorie

og godkendt klinisk ophold.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 38: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

38

Modul 6.4 Retsmedicin/Forensics

Forudsætninger: Bestået 1., 2., 3., og 4. semester.

.

Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:

Viden

gøre rede for medicinallovgivning i forbindelse med udøvelse af lægegerning i

overensstemmelse med autorisationsloven, sundhedsloven, klage- og

erstatningslovgivningen og anden relevant lovgivning på området

demonstrere kendskab til de vigtigste internationale konventioner på området.

Færdigheder

påvise sikre dødstegn og påvise traumatiske læsioner ved skadestuebehandling, herunder

påvise påførte læsioner på børn

udfylde dødsattest

beskrive dødsårsager og dødsmåder, herunder retsmedicinsk traumatologi og forgiftning

samt relevant epidemiologi

anvende metoder til personidentifikation (herunder retsgenetiske metoder)

demonstrere kendskab til lægelige aspekter i forbindelse med tortur og torturfølger.

Kompetencer

integrere viden til erkendelse af behov for retsmedicinske undersøgelser

kende principper for arbejde i retsmedicinsk regi.

Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.

Prøveform: Skriftlig eksamen

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Page 39: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

39

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i

kraft pr. 1. september 2013.

I henhold til Rammestudieordningen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg

Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.

Studieordningen er opdateret november 2014 ift. præcisering af forudsætningsfag.

Ændringerne træder i kraft fra forårssemesteret 2015 for alle studerende indskrevet på

studieordningen.

Kapitel 5: Andre regler

5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

Det faglige indhold, beskrevet under de enkelte moduler, udgør den væsentligste del af

bedømmelsen. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige

indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes

stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges

ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal

altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve

samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve

normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som

modersmål) dispensere herfor.

Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk1. Hvis projektet er skrevet på engelsk,

skal resumeet skrives på dansk2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider.

Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden

uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra

andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse

(merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden

dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for

uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af

studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se

Rammestudieordningen.

1 Eller et andet et fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse). 2 Studienævnet kan dispensere herfra.

Page 40: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Medicin · 6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ... opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt

40

5.3 Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det

Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

5.4 Dispensation

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af

studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse.

5.5 Afslutning af kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest fem år efter, den er påbegyndt. Studienævnet

kan dispensere herfra.

5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk,

svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

5.7 Uddybende information

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside,

herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.