Køge Gymnasium SRP formalia og opbygning Side 1

Studieretningsopgavens skriftlige produkt: formalia og opbygning 2019-20

Dit arbejde med studieretningsprojektet afsluttes med et skriftligt produkt og en mundtlig eksamen. Du orienteres særskilt om den mundtlige prøve. I dette dokument kan du læse om det skriftlige produkt. Indholdsfortegnelse Studieretningsopgavens skriftlige produkt: opbygning og indhold 1 Det skriftlige produkts layout 4 BILAG I: EKSEMPEL PÅ NORMALSIDE 8 BILAG II : PRØVESIDE MED CITATER 9

Studieretningsopgavens skriftlige produkt: opbygning og indhold Det skriftlige produkt skal opbygges af en række afsnit, som de følger efter hinanden i nedenstående rækkefølge. Emnerne i parentes er ikke obligatoriske.

Forsideblanket (Personlig forside, evt.) Resume Indholdsfortegnelse Indledning Hovedafsnit: Fagligt indhold der besvarer opgaveformuleringen (Perspektivering, evt. – eller hvis det kræves) Samlet konklusion Litteraturliste (Bilag, evt.)

I det følgende vil de enkelte punkter blive gennemgået hver for sig. Forsideblanket Her er tale om det ark, som din(e) vejledere udleverer til dig med fagvalg, fagniveau og opgaveformulering, når de undervisningsfri projektuger begynder. Forsideblanketten skal være den første side i det skriftlige produkt. Bilag, som er udleveret i forbindelse med opgaveformuleringen af din(e) vejleder, behøver ikke vedlægges din opgavebesvarelse, da censor kan få disse via netprøver.dk. Forsideblanketten tæller ikke med i det samlede omfang. Resume Din opgave skal indeholde et resume, det vil sige en kort sammenfatning af hele besvarelsen. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold (typisk 10-20 linjer). Resumeet tæller med i det samlede omfang.

Køge Gymnasium SRP formalia og opbygning Side 2

Resumeet skal kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Resumeet må ikke indeholde citater eller kildehenvisninger. Resumeet skrives som en samlet tekst uden brug af linjeskift. Du skriver det, når du har skrevet resten af opgaven. Resumeet placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen. Resumeet indeholder en beskrivelse af opgavens:

formål/problemstilling materialevalg og anvendte metoder resultater konklusioner

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal fremtræde i et tydeligt og velovervejet layout. Skriv overskrifter i venstre side og sidetal for afsnittets begyndelse til højre. Tip: Indholdsfortegnelsen kan genereres automatisk i Word. Indledning Indledningen skal tjene tre formål: For det første skal den præsentere dit emne, din opgaveformulering og dit materiale. Det vil sige, at du skal gøre rede for de overvejelser, der ligger bag emneafgrænsningen og desuden præsentere din forståelse af opgaveformuleringen. For det andet skal indledningen give læseren lyst til at gå i gang med opgaven. Tænk på, at det er vigtigt, at du allerede i indledningen er i stand til at fange din læsers interesse. For det tredje skal indledningen i kort prosaform give et overblik over, hvordan opgaven er bygget op. Indledningen fungerer altså som en slags vejledning for læseren. Indledningen skal derudover indeholde dine overvejelser om faglig metode og basal videnskabsteori. Der skal være en sammenhæng mellem indledning og konklusion, så en læser kan danne sig et indtryk af opgaven blot ved at læse indledning og konklusion, samt ved hurtigt at løbe indholdsfortegnelsen igennem.

Eksempler på formuleringer: Helt overordnet drejer det sig om.... Indledningsvis er det vigtigt at påpege, at.... Den primære hensigt med opgaven er.... Til besvarelse af opgaveformuleringen benyttes... Det naturlige afsæt er.... I opgaven vil der blive fokuseret på... Om den anvendte litteratur bør nævnes, at...

Hovedafsnit: Fagligt indhold, der besvarer opgaveformuleringen Hovedafsnittet er det vigtigste afsnit i din opgave. Det er her, du skal vise, hvad du selv kan finde frem til, når du arbejder med det materiale, du behandler. Dit arbejde med projektet og formidling i din besvarelse skal benytte begreber og metoder, som du har lært inden for fagene eller i forbindelse med dit arbejde med opgaven. I de humanistiske fag står dine analyser centralt, men du skal være opmærksom på ikke at lave analyser, der udelukkende følger en analysemodel fra ende til anden. En analyse kan aldrig blot bestå af resultater. Det er meget vigtigt, at du viser, hvordan du er nået frem til dine resultater og dermed dine delkonklusioner. Inden for samfundsvidenskab skal du være opmærksom på, at der skal være et samspil mellem teori og empiri. Især hvis du bruger dansk eller et sprogfag som det andet fag, skal du sikre dig, at for at opfylde de faglige krav i

Køge Gymnasium SRP formalia og opbygning Side 3

samfundsfag, skal din besvarelse indeholde samfundsfaglig empiri, og ikke kun teori og fiktion. Empirien kan fx være statistisk materiale eller interviews. Projekter med naturvidenskabelige fag og/eller matematik vil normalt omfatte undersøgelser og analyser, hvor teori og empiri spiller tæt sammen. Empirien kan fx stamme fra dit eget eksperimentelle arbejde eller fra andres arbejder. Det er vigtigt, at anvendelse af fagbegreber, formler, beregninger, grafer og lignende materialer præsenteres på en hensigtsmæssig måde for den samlede formidling af dit arbejde med opgavebesvarelsen. Undervejs i arbejdet med hovedafsnittet skal du holde din overordnede opgaveformulering i sigte: Hvad er det, du skal bruge dine analyser til? Kan du samle dine resultater op i delkonklusioner? Besvarer du den stillede opgave? Afsnit og underoverskrifter Hovedafsnittet inddeles i afsnit, som hver især fokuserer på en del af opgavebesvarelsen med sit særlige faglige fokus. Længere afsnit kan med fordel inddeles i underafsnit. Benyt overskrifter til de enkelte afsnit, som beskriver det faglige indhold i afsnittet. Tal med dine vejledere, hvis du er i tvivl.

Eksempler på formuleringer: Gengivelse af teori, forløb eller andres synspunkter Fotosyntesen er en kompliceret række af biokemiske processer, der… Ifølge NN er de tre vigtigste årsager til Osmannerrigets fald… I teksten argumenterer NN for det synspunkt, at… Analyse/undersøgelse/sammenligning Fordi, eftersom, derfor Brug fagspecifikke begreber og metoder til at lave den grundige behandling af de enkelte områder i dit projekt.

Delkonklusioner I det foregående har vi set… Således viser det sig, at… Diskussion/vurdering/perspektivering Konsekvensen af denne holdning må være, at… På den ene side… på den anden side Dels... dels… Når det er sagt…kan det være svært ikke at….

Samlet konklusion Konklusionen skal være en opsamling og en præcisering af de resultater/delkonklusioner, du er nået frem til i dit hovedafsnit. Konklusionen må altså ikke rumme nye synspunkter eller resultater, som ikke har været omtalt tidligere i opgaven. Din opgave skal altid være skrevet sådan, at man ved at læse indledningen og konklusionen kan få et rimeligt indblik i, hvad den går ud på. OBS! En udtalelse af typen: "Jeg synes, det har været sjovt at arbejde med emnet, og jeg har lært en masse af det", hører ikke hjemme i din besvarelse af studieretningsprojektet på gymnasialt niveau.

Eksempler på formuleringer:

Sammenfattende kan man sige…. Alt i alt kan man sige, at… Man kan således konkludere, at….

Køge Gymnasium SRP formalia og opbygning Side 4

Det skriftlige produkts layout Det skriftlige produkts omfang skal være 15-20 normalsider á 2400 enheder inkl. mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes ikke i omfanget. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse. Ved studieretningsprojekter, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder. Tal med din vejleder. Sidetallet vil også afhænge af den sideopsætning, du vælger til din besvarelse. En sideopsætning svarende til en normalside kan være nedenstående. Hvis du vælger andre sideopsætninger, fx anden margin, skrifttype eller skriftstørrelse, skal du være opmærksom på, at din besvarelse skal være på mellem 36000 og 48000 enheder i alt.

Anbefalet sideopsætning Marginer på 3 cm - i sider, top og bund. Linjeafstand ”1 ½”, evt. ”1” i lange indrykkede citater og ”1” i noter. Skriftstørrelse ”12”, evt. ”11” i lange indrykkede citater og ”10” i noter. En almindelig letlæselig skrift som fx ”Calibri” eller lignende i samme størrelse. Husk at indsætte sidetal!

Overskrifter ved afsnit og underafsnit Vær konsekvent og brug altid det samme format (størrelse, skrifttype, fed, kursiv, understreget eller almindelig, store eller små bogstaver) til samme type overskrifter. Brug store skrifttyper til hovedoverskrifter, lidt mindre til underoverskrifter, og endnu mindre til evt. under-underoverskrifter. Brug evt. Words standardoverskrifter. Noter Noter bruges først og fremmest til litteraturhenvisninger (bog/artikel/tekst el. lign.). Du skal indsætte fodnoter med korrekte litteraturhenvisninger, hver gang du bruger viden, som ikke er din egen. Det anbefales at bruge fodnoter frem for slutnoter. Se eksempler på henvisningernes form i citateksemplerne nedenfor. Noter kan også i nogle tilfælde bruges til ordforklaringer, uddybende og perspektiverende kommentarer etc., som ikke er nødvendige for besvarelsens sammenhæng. Denne brug af noter bør dog begrænses.

Citater og citatteknik Husk at citere korrekt Dvs. skriv ordret det der står i teksten, du citerer fra – fx med kursiv, store bogstaver, kommatering etc. Også ældre eller alternativ retskrivning skal respekteres. Korte citater angives med citationstegn og samme skriftstørrelse som den omgivende brødtekst samt en note med litteraturhenvisning – husk også at angive sidetal i noten.

Køge Gymnasium SRP formalia og opbygning Side 5

Eksempel på kort citat: På denne måde skal selve begrebet diskurs forstås: ”En sådan frossen og relativt afgrænset meningstotalitet kalder vi så en diskurs.”1 Således må al erkendelse foregå via diskursiv mediering, alt er farvet af diskurser.

Lange citater (over 3 linjer) angives ikke med citationstegn, men indrykkes typografisk, gerne med mindre skriftstørrelse (”11”) og ”1” linjeafstand. Citatet afsluttes af en note med litteraturhenvisning – husk sidetal.

Eksempel på langt citat

Elevernes modstand i undervisningssituationen er derfor en konstruktiv kraft, der udpeger betydningen af overføringsforholdet i undervisning. Simpelthen som betingelsen for undervisning:

Det psykoanalytiske begreb om modstand dukker op i den almenpædagogiske debat som begreb for det sted, hvor læreren møder eleven som subjekt, og som begreb for det, der ikke blot er en hindring for en pædagogisk praksis, men også en positiv betingelse.2

En positiv betingelse fordi mødet subjekt til subjekt samtidig medfører en gensidig anerkendelse i en slags overføringens tryghedsaftale, der betyder, at eleven via identifikation med læreren ’låner’ et endnu ikke eksisterende overblik, der foregriber et senere vidensniveau …

Klip i citat. Hvis man ’klipper’ i et citat – dvs. hvis man ikke medtager hele citatet, angives det med en skarp parentes, således: […].

Eksempel på klip i citat: I den udviklede liberalisme er det derimod en pointe, at politisk deltagelse i disse institutioner uden videre er et mål i sig selv, og dernæst en betingelse for udviklingen af: ”[…] an active, informed and involved citizenry”.3

Tekstsammenhæng ved citater. I nogle tilfælde kan citater med fordel indarbejdes syntaktisk, så de kan læses i sammenhæng med brødteksten, jf. eksemplet ovenfor.

Fremhævelse af ord og sætninger Kun ord og sætninger, som er direkte citat, skal i citationstegn. Til at fremhæve eller understrege (eller hvis noget ikke skal forstås bogstaveligt) bruger man kursiv eller ’enkeltcitations tegn’, også kaldet ’gåseøjne’. – Eks:

Eksempel på fremhævelse af ord og sætninger: I modsætning til dette står hermeneutikken, der mener, at en forklaring – så at sige ’udefra’ – af mennesket og de menneskelige institutioner ikke er tilstrækkelig, fordi dette felt er radikalt

1 Hansen, Allan Dreyer: ”Diskursteori i et videnskabsteoretisk perspektiv” IN: Fuglsang & Bitsch Olsen (red.) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer. Roskilde Universitetsforlag 2004, p.392. 2 Hyldgaard, Kirsten: Videnskabsteori. En grundbog til de pædagogiske fag, Roskilde Universitetsforlag 2006, p. 239 3 Held, David: Models of Democracy –second edition, Polity 1996/1999, p.14

Køge Gymnasium SRP formalia og opbygning Side 6

anderledes end naturvidenskabens arbejdsområde, der udelukkende angår rene kausalprocesser. Mennesket må nødvendigvis begribes ’indefra’ – dvs. her er nøgleordene forståelse og mening, fordi disse fænomener er uadskillelige og endog konstituerende for menneskelig adfærd.

Litteraturhenvisninger og litteraturliste

1) Litteraturlistens opbygning Opdel litteraturlisten i følgende kategorier:

Trykt materiale: primær litteratur: det materiale, du analyserer sekundær litteratur: det materiale, du bruger som baggrundsviden

Elektronisk materiale: hjemmesider, film etc.

2) Litteraturlisten opstilles alfabetisk (med efternavn først).

3) Henvisning til bog/værk i note eller i kildeangivelse i litteraturliste: TITEL I KURSIV Skriv: Forfatter(e), Titel i kursiv, forlag, årstal.:

Eksempel på henvisning til bog/værk: Collin, Finn & Simon Køppe (red.): Humanistisk Videnskabsteori. Danmarks Radio Forlaget 1995. Friis, Anette & Allan Wahlers (red.): Mod uret. Ni møder med tiden, Centrum 2001. Lützen, Peter Heller: Det sproglige i dansk, Dansklærerforeningens Forlag A/S 2005. Popper, Karl. R.: Historicismens elendighed. Moderne tænkere. Nordisk forlag (1957) 1996

4) Henvisning til artikel/novelle el. lign.: TITEL I ANFØRSELSTEGN Skriv: Forfatter(e), ”Titel”, IN: (Forfattere/ udgiver(e)/ redaktør(er)): Bogens/ værkets/ samlingens/ tidsskriftets titel i kursiv, forlag/evt. by, årstal.

Eksempel på henvisning til novelle/artikel: Bang, Herman: ”Irene Holm” IN: Stille Eksistenser, Gyldendal (1886) 1956. Madsen, Svend Åge: ”Fordybelsen: At fortælle tiden”, IN: Friis & Wahlers (red.): Mod uret. Ni møder med tiden, Centrum 2001.

Køge Gymnasium SRP formalia og opbygning Side 7

5) Henvisning til internetsider: Ofte kender man ikke forfatteren til teksten på siden. I de tilfælde opgives blot sidens titel - og det er samtidig den, der afgør placeringen i den alfabetiske rækkefølge. Husk at angive, hvornår du har ”besøgt” siden, se eksemplet.

Eksempel på henvisning til internetside:

Mennecke, Martin: ”Hvad er et Folkedrab?” 27.01.2004. http://www.folkedrab.dk/hvaderfolkedrab Besøgt d. 15.11.2018 ”Nationalliberalisme” http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nationalliberalisme/ Besøgt d. 15.11.2018

6) Henvisning til billeder, musik, film, tv-udsendelser

Billedets titel. Fotograf/kunstner. År. I: (Kildeangivelse, fx bog eller internetadresse) Eksempel på henvisning til billede: Skriget. Edvard Munch. 1895. I: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5. udg. Gyldendal, 1997, p. 565.

Musik Kunstner: Titel. Pladeselskab, Årstal. Eksempel på henvisning til musik: Swan Lee: Enter. Playground, 2001.

Film Titel: Instruktør, evt. manuskriptforfatter. Årstal. Eksempel på henvisning til film: Dogville: Lars Von Trier. 2003.

TV-optagelse: Titel: (serie), evt. vært, udsendelseslængde, program, årstal, udsendelsesdato. Eksempel på henvisning til TV-optagelse: Forbrydelsens ansigt (3): TV-optagelse: 50 min., DR”, 2011. Uds.dato: 17.01.2011. Lækker (Landeplagen), tilrettelæggelse: Betina Leth, Søren Korsgaard og Cecilie Berg. TV-optagelse: 30 min., DR2, 2011. Uds.dato: 16.01.2011.

Køge Gymnasium SRP formalia og opbygning Side 8

BILAG I: EKSEMPEL PÅ NORMALSIDE (2.400 anslag m. mellemrum, minus noter)

De første mennesker har aldrig eksisteret.4

To mennesker vandrer i et hedelandskab – hvis man da kan kalde dem for mennesker – nøgne og

forpjuskede, blottet for alt. De strejfer om i deres jagt på ilden. De gennemkrydser iskolde vidder,

halvvejs oversvømmede, halvvejs snedækkede, uden landemærker eller veje vader de rundt i

mudderet. Tommeliden5 og hans brødre, også de er faret vild langt ude i skoven, de vandrer i blinde

i sølet, natten falder på og de hører ulvene hyle. De er faret vild, men de ved, at et sted er der en

vej, er der et hjem, som de skal finde tilbage til. Personerne i Kampen om ilden lever på en planet,

hvor endnu ingen veje er blevet trukket. Intetsteds findes der en bebyggelse, intetsteds et ildsted.

De er de første mennesker.

Filmen skildrer dem tæt på den dyriske eksistens, udstødende gryntelyde som de store aber – blot

en art blandt andre. Jeg derimod forestiller mig dem som forvist fra dyrenes rolige tilværelse. Som

jeg ser dem, er de lige blevet udstødt derfra. Før de tog af sted ud på heden i søgen efter ilden,

slumrede verden endnu. Gennem tiderne var der indtruffet syndfloder, vulkanudbrud,

klimakatastrofer, men der var endnu ingen på denne jord til at bekymre sig herom. Millioner af år

tidligere var luften fyldt af vældige dyrs rå brølen, deres truende gab svajede henover savannens

høje græs og buske. Men hvis man tænkte sig, at de på denne måde søgte at tiltrække sig en

Betragters opmærksomhed, ville deres anstrengelser have været forgæves, thi også de andre dyr

var en del af denne verden, uden nogen afstand til den. Bag de jagende og vejrende dyrs spillende

øjne, bag de tavlede øjne på de guldsmede, der sværmede om dinosaurerne, var der den samme

sløvhed, der udfoldede sig rundt omkring dem, blandet med livets voldsomme energi og dets

ødselhed af former; ligesom når urolige drømme trænges i den sovendes bevidsthed, men uden at

det lykkes at vække ham. Disse mastodonter, der paraderede på planetens overflade i millioner af

år, og hvis skridt fik jorden til at ryste under sig, forsvandt således uden overhovedet at få lejlighed

til at forundre nogen. Når jeg forestiller mig de første mennesker, der vandrer ud over heden, er

deres blik helt anderledes end de andre dyrs. De har de samme øjne, og de ser det samme, skyerne

der passerer forbi, græssets skælven i vinden, vandpytternes flimren. […]

4 Oversat efter ”Il n’y a jamais eu de premiers hommes”, kap. 17 IN: François Flahault, Le sentiment d’exister. Ce soi qui ne va pas de soi. Descartes & Cie., Paris 2002 5 Perraults eventyr der intet har at gøre med brd. Grimms af samme navn

Køge Gymnasium SRP formalia og opbygning Side 9

BILAG II : PRØVESIDE MED CITATER ETC.

Knut Hamsuns novelle ”Livets Røst” (fra Kratskog, 1903) gør indtryk i

kraft af sin nervøse fortællestil. Fortælleren er så nær på hændelserne,

at de slet ikke er fordøjet i hans bevidsthed. Mens han sidder og fortæller

sin næsten usandsynlige historie sikkert selvsamme aften, har man på

fornemmelsen, at billederne flimrer forbi hans øjne. Hamsuns raffinerede

brug af impressionistiske teknikker bidrager til dette indtryk.

Tilsyneladende umotiveret skiftes der mellem almindelig fremstillende

præteritum og præsens: ”Jeg hadde gått et par ganger opp og ned

fortauet da en dame kommer imot meg” (min understregning). Det virker

skødesløst, som man nu en gang bruger et levende sprog, når man

fortæller. Men samtidig antyder det underfundigt, hvordan hun i

fortælleøjeblikket kommer gående imod ham i en slags indre film. Denne

effekt udnyttes dygtigt igennem teksten, mest iøjnefaldende i den scene

hvor han opdager det rædselsfulde syn af liget: ”Nu opplever jeg noe som

endnu i dette øyeblikk rykker som en grufull drøm gjennom meg”. Filmen

går i 'slowmotion', og med Poe-inspirerede gysereffekter kulminerer

Hamsuns sprogkunst: ”En kold luft trenger inn til meg.” Han ser ”[…] at

det ligger et lik. Et lik, lagt i kisten, hvitkledt, med grått skjegg, liket av en

mann.”

Også i gengivelsen af tanker og dialog bruger han impressionistiske

stiltræk for at levendegøre beretningen. I begyndelsen af novellen

anvendes overvejende indirekte fremstilling af deres tale, 'dækning': ”God

aften! Gikk hun og ventet på nogen? Hun fór sammen. Nei ... Jo hun

ventet på noen.” Den relative afstand til det fortalte, man oplever her,

stryges til gengæld senere i teksten i takt med fortællerens stigende

interesse og nysgerrighed over for dette mærkelige menneske. Og vi

rykker helt nær på ved hjælp af direkte tale, hvor den anførende sætning

efterhånden helt stryges:

Farvel så lenge. Til i morgen? sa jeg prøvende. Nei ikke i morgen. Hvorfor ikke i morgen? Ti stille, Kjære, jeg skal i begravelse i morgen, en slektning er død. Så, nu vet du det. Men i overmorgen? Ja i overmorgen, her i porten, jeg skal møte deg. Farvel. (min understregning).

Farvet subjektiv fremstilling

Et andet beslægtet impressionistisk træk i teksten er de steder i novellen,

hvor der midt i den ellers forholdsvise objektive beretning bryder en

subjektiv og farvet stemme igennem: ”Damen stanset et øyeblikk innenfor

døren, slo plutselig armene om meg og kysset meg skjelvende og hett på

munnen. Midt på munnen”. Efter egentlig rimelig neutralt at have […]

Titel til del af værk (novelle fx) i citationstegn Værktitel i kursiv (som også bruges til at fremhæve, men ikke til citat) Kort citat: i citationstegn, samme tekstformat

( bemærk: min understregning)

Kort citat

Kort citat

(Bemærk klipmarkeringen: […] og hvordan citatet er indpasset i sætningen)

Kort citat

Langt citat: indrykket, uden citationstegn (gerne med mindre skriftstørrelse og linjeafstand)

Kort citat